PLR Børnehuset Overvænget

Transkript

1 PLR Børnehuset Overvænget Punkt 1 Status på det overordnede arbejde med læreplaner. I Dagtilbud Sydvest er det at arbejde med læreplaner en helt naturlig del af det pædagogiske arbejde. Didaktikken omkring praksis tager afsæt i de 6 overordnede læreplanstematikker, ligesom vi også inddrager det inkluderende perspektiv i alle pædagogiske aktiviteter og tiltag. Til at dokumentere arbejdet med læreplaner benytter vi os især af EVA materialet Tegn på Læring og af SMTTE samt billeder og logbøger. Vi har gennem det seneste år arbejdet med særligt fokus på 2 temaer, som har været individuelle i de enkelte afdelinger. Fremover er målet, at vi kan arbejde med afsæt i fælles læreplanstemaer, dog med differentieret udtryk rundt om i hele Dagtilbuddet. Punkt 2 Dagtilbuddets værdigrundlag. Trivsel, udvikling og læring står forrest i Dagtilbudsloven og derfor er det også blevet de tre bærende elementer for værdigrundlaget i Dagtilbud Sydvest. Vi har valgt ikke blot at se på begreberne som overordnede værdiord, men i stedet tage stilling til hvad disse konkret betyder i forhold til den pædagogiske praksis. Trivsel Man kan til enhver tid diskutere hvad trivsel egentlig er for en størrelse, fordi det må betragtes som en subjektiv oplevelse. Når vi her i dagtilbuddet har skullet forholde os til begrebet trivsel, har vi derfor valgt at tage afsæt i børnenes egen stemme. Det som langt de fleste børn betegner som det allervigtigste, for at have det godt, er at have en god ven. I dagtilbud Sydvest er målet at alle børn har mindst en god ven. Det er klart at dette ikke kan stå alene fordi trivsel også har med omsorg, nærvær, rummelighed og mange andre faktorer at gøre. Alligevel prioriterer vi venskabet, og det at være en del af et fællesskab, meget højt i trivselsindsatsen. Det gør vi bl.a. ved at benytte os af materialet Fri for Mobberi, gennem arbejde med glidende overgange såvel internt som eksternt og ved at bruge tiltag som Store Makker - og Den gode stol koncepter. Udvikling Mens børnene er i vores varetægt ønsker vi at pirre til deres medfødte nysgerrighed, fordi vi tror på, at nysgerrigheden er drivkraften for al udvikling. Det at kunne undersøge, opleve, eksperimentere og begejstres giver den bedste grobund for at udvikles. Vi ser det som vores pædagogiske opgave at understøtte børnene, når de på egen hånd øver sig i nye ting, men også ved selv at udfordre dem, så der skabes rum for tilegnelse af nye erfaringer. 1

2 Det er vigtigt for os, at børnene selv når frem til nye erkendelser, så lysten til at lave forsøg, være eksperimenterende og nysgerrige bevares. Et barn vokser, når det opdager, at det mestrer flere og flere ting. Det kan være lige fra selv at tage tøj på til det at klatre op i et træ. Derudover er det væsentligt for os at give børnene ny inspiration, så de får oplevelser, der både skaber glæde i øjeblikket og som også vækker deres interesse til fremover at møde omverdenen med lyst, gåpåmod og tro på egen evner. Læring I Dagtilbud Sydvest lægger vi vægt på, at læring foregår alle steder og i alle situationer. Vi tror på, at legen er grundlag for læring, udvikling og dannelse, og derfor har legen høj prioritet i hele dagtilbuddet. Legen foregår såvel i samspillet med andre, som i det enkelte barns individuelle fordybelse. Vi prioriterer både plads til læring i planlagte og voksen styrede aktiviteter, men også i forhold til at børnenes egne lege og initiativer understøttes og gives liv. Børn lærer forskelligt, hvilket vi søger at imødekomme bl.a. ved at etablere forskellige læringsrum såvel ude som inde. Her inddrages rummets indretning ofte som den tredje pædagog, der gør det tydeligt for børnene, hvilken leg rammen giver mulighed for. Punkt 3 Dagtilbuddets pædagogiske principper. Udvikling fordrer trivsel trivsel fordrer tryghed. At barnet føler sig trygt er med andre ord grundlæggende for, at vi kan arbejde meningsfuldt med vores vision om at skabe trivsel og udvikling. Rammer for trygge og glade børn skabes via nærværende voksne, der formår at se det enkelte barn med dets særlige forudsætninger og være i stand til at anerkende disse i den nære relation. Vi prioriterer tid og plads til legen uafhængigt af, hvor struktureret den enkelte aktivitet er. I legen udvikler børnene sig og opnår sociale færdigheder, når empati, hensyn og spilleregler udfordres og tillæres. Læringsmiljøerne i vores dagtilbud er fokuserede på at inkludere alle i børnegruppen. Såvel de fysiske rammer som de pædagogiske foranstaltninger i læringsmiljøet anskuer vi som justerbare størrelser. Det er ikke barnet, der skal rette til for at passe ind i fællesskabet. Foranstaltningerne omkring barnet skal kunne rumme mangfoldigheden og det enkelte barn. Fællesskabet og den inkluderende praksis skal med andre ord prioriteres som grobund for sociale relationer. Vi vil gerne ruste børnene til at klare sig i den kontekst, de er en del af her og nu og med de udfordringer, der medfølger. Vi har stor opmærksomhed på, at børn er forskellige hvad angår både forudsætninger og ressourcer. Ved at anerkende forskelligheder, udfordre og støtte op efter behov støtter vi barnets selvværdsfølelse og følelsen af at kunne mestre, som i høj grad er med til at ruste barnet. 2

3 Punkt 4 Dagtilbuddets læringsforståelse. Vi har den klare overbevisning at børns nysgerrighed og evne til at opnå ny læring sker i en vekselvirkning mellem kendte rammer og rutiner og uforudsigelige udfordringer i den store farlige verden. Vi er også at den overbevisning, at trygge og glade børn lærer bedst. Derfor bestræber vi os på altid at være nærværende og tæt på i forhold til børnenes læringsprocesser. Medarbejderne i Dagtilbud Sydvest vil støtte, lede og udfordre børnenes læring, som de også selv er medskaberer af. Læringen kan, jævnfør ovenstående, både ske gennem spontane oplevelser og leg, samt ved planlagte pædagogiske processer, der giver børnene mulighed for fornyelse, fordybelse, forandring og for sanselig, kropslig og intellektuel stimulering. I Dagtilbuddets læreplaner benytter vi også de lokale forhold, såsom institutionens geografiske placering og fysiske muligheder til fordel for børnenes udfoldelse. Vi er opmærksomme på det enkelte barn og børnegruppens sammensætning (alder, køn, sociale og kulturelle baggrund m.m.) og tilrettelægger dagligdagen herudfra. Punkt 5 Børnemiljø. I forhold til læringsforståelsen, at glade og trygge børn lærer bedst er børnemiljøet naturligvis en vigtig faktor. Vi arbejder med dette ud fra tre perspektiver, der dog gensidigt kan have påvirkning, nemlig: det æstetiske, det fysiske og det psykiske børnemiljø. Vi ønsker at den fysiske ramme om børnenes hverdag, giver mulighed for ro og fordybelse med plads til egne initiativer. Derfor har vi fokus på, at indrette små legekroge og funktionsopdelte rum, hvor rummet kan fungere som den 3. pædagog. Det gør vi for på den måde at skabe gode betingelser for børnenes egne lege og for at undgå for mange indtryk, der kan virke forstyrrende på børnenes processer. Også uderummet er et vigtigt læringsrum, hvor vi særligt ønsker at give børnene nogle motoriske udfordringer. Dette forsøger vi konkret at sikre, ved at bruge vores legeplads til fysiske aktiviteter og skabe plads til egne lege, hvor børnene kan udforske uforstyrret. Hertil kommer at vi inddrager den natur der omgiver os på bedste vis, så børnene præsenteres for og færdes i forskelligt terræn og miljø. Endelig er det vigtigt for os, at børnenes eget perspektiv på det gode børneliv bliver hørt/set. Vi forsøger derfor at inddrage børnene i planlægningen i hverdagen, når det er muligt, ligesom vi også arbejder med at understøtte og udvikle på spirende venskaber for at sikre os, at ingen børn står alene i gruppen 3

4 Punkt 6 Pædagogiske læringsmål. De overordnede mål for de Sociale kompetencer er, at børnene: - Oplever sig anerkendt og respekteret som de individer de er og selv er i stand til at anderkende og respektere andre - Har trygge og tillidsfulde relationer/venskaber til såvel de voksne som andre børn i institutionen - Føler sig inkluderet og er i stand til at inkludere andre i fællesskabet - Kan samarbejde med andre og deltage i demokratiske beslutningsprocesser De overordnede mål for de Sproglige kompetencer er, at børnene: - Udvikler deres sprog gennem dagligdagens aktiviteter - Udvikler et alderssvarende talesprog (ordforråd, udtale, sætningsopbygning og korrekt brug) - Lærer at bruge sproget konfliktløsende og til at udtrykke følelser, meninger, oplevelser og behov - Udvikler en nysgerrighed på tegn, symboler, tal bogstaver, former og mængder - Udover talesprog, også har en oplevelse af kropssprog og mimik, såvel egen, som at være opmærksom på andres. Derudover er der blevet arbejdet med forskellige konkrete mål, som er differentieret i de forskellige grupper. Der har dog efter en omstrukturering i marts været et særligt fokus på børnefællesskaber både i de enkelte grupper, men også i huset som helhed. Punkt 7 - Pædagogiske metoder og aktiviteter. Metode Vi har udarbejdet halvårsplaner, så vi sikrer, at der bliver arbejdet med alle læreplanstemaerne. Overordnet for denne plan er vores aftalemål som er sprog og sociale kompetencer, hvilket altså vil sige at vi disse to læreplanstemaer tænkes ind i alle de aktiviteter vi laver. Hver gruppe laver hver 8 punktsplan over temaer/aktiviteter og eksperimenterer med anvendelse af SMTTE-model. Som et tiltag har vi desuden indlagt 2 eksperiment perioder årligt, hvor fokus er på at udvikle den pædagogiske praksis. I børnehaven har et eksperiment været at inddele børnene i aldersopdelte basisgrupper og i vuggestuen har man arbejdet med grupper på tværs af basisgrupperne. 4

5 Ved at anvende SMITTE-modellen eller 8. punktsskemaer kan vi lave en kobling ml. mål, tiltag og tegn og har derved en god mulighed for at skabe sammenhæng og for at evaluere når aktiviteten afsluttes. Aktiviteter Sprog og sociale kompetencer har gennem det sidste års tid været faste elementer af vore aktiviteter og er derfor skrevet ind i det aktuelle 8 punktsskema. Se følgende eksempler: Børnehave Navnerim Mål: Hvad vil vi opnå Delmål: Hvad skal der til? Hvad skal børnene opleve? Metode: Hvad gør vi? Navnerim: Styrke børnenes interesse for bogstaver og rim. Og interessen for at kende, og stave til eget navn. De voksne laver et navnerim til hvert barn. Det læses og siges højt med barnet til samling eller på andre tidspunkter. Glæden ved at genkende og evt. kunne stave sit navn. At kunne rime og lave sjov med ordene. At turde, at stå frem foran en gruppe. Skrive navnerim Læser / siger dem foran gruppen Får en kopi med hjem til at øve og til forældrenes inddragelse. Hvad er succeskriteriet? Hvordan arbejdes med børn med særlige behov? Hvordan evaluerer vi? Hvordan dokumenterer vi? At børnene kan genkende forbogstavet i sit navn. Samt kunne sige dele af eller hele navnerimet højt. Genkendelsesglæde. Inklusion/eksklusion Alle børnene har et navnerim. Det styrker fællesskabet. Børnene kan hinandens børnerim. Ved at se på om børnene viser interesse for deres navn og rim. Om forældrene har været interesserede. Om børnene delvist eller helt kan sige sit navnerim. Ved at have navnerimene til at hænge fremme og hører børnene sige deres rim. Evaluering: Børnene har været stolte af at stå foran hinanden og sige deres eget rim. Rimene var digtet på en sjov og humoristisk facon, hvilket var med til at børnene huskede dem. Det gav sig udslag, når vi til samling læste og sagde rimene højt, at børnene vidste, hvad den næste linje i rimet var. Vi har arbejdet med børnenes rim i både store og små grupper, hvilket har styrket fællesskabet i både den store gruppe, samt givet mulighed for at lære egne og andres rim i mindre grupper, hvor de kun skulle forholde sig til få rim af gangen. Børnene har været meget optaget af bogstaver og hvilket for-bogstave deres navn begyndte med. De har øvet sig i at skrive eget navn og været opmærksom på, hvilke bogstaver deres navn indeholder. Desuden har børnene leget med sproget og ordenes sammensætning. 5

6 Børnehave Sommerferieæsker Mål: Hvad vil vi opnå Delmål: Hvad skal der til? Hvad skal børnene opleve? Metode: Hvad gør vi? At børnene samler minder fra deres sommerferie med hjælp fra forældrene, for også at inddrage dem. Efterfølgende skal børnene komme tilbage til børnehaven og fortælle om deres ferie og vise deres ting fra æsken. Børnene bliver øvede i at huske deres oplevelser, at de bliver øvede i at fortælle, at turde at stå frem i en større forsamling. *At kunne genfortælle en oplevelse. At kunne samle minder både i fysisk form og mentalt og ud fra det huske på tingenes tilknytning til en oplevelse. Information til forældrene og at få forældrene til at være deltagende. At hente og dekorere æsker inden ferien og at snakke om, hvad æskerne skal bruges til og hvad man kan komme i dem. At æsken får en speciel værdi/betydning for dem. At kunne vælge ting ud man gerne vil fortælle andre om. At barnet er specielt i det øjeblik det skal vise sin æske frem. At de andre børn lytter og er interesserede i det barnet har at fortælle. At barnet får en succesoplevelse og bliver stolt, når det kan vise sin æske frem. At barnet kan genfortælle sine oplevelser. Henter æsker og dekorerer dem sammen med børnene. At vi holder samling efter sommerferien, hvor børnene på skift viser deres æske frem og fortæller om sine sommerferie minder. At æsken er i børnehaven et stykke tid, så man kan tage den frem flere gange og selv kigge i den, kigge i den med en voksen, eller med sine venner. At alle føler sig som en del af fællesskabet. At alle børn har noget at bidrage med til og i gruppen. Hvad er succeskriteriet? Hvordan arbejdes med børn med særlige behov? Hvordan evaluerer vi? Hvordan dokumenterer vi? At alle børn har haft en positiv oplevelse ved at vise deres æske frem. At alle har haft mulighed for at fortælle om sin ferie og vist æsken frem til en samling. De børn som kan have svært ved at stå frem foran mange børn får muligheden for at vise deres æske i en mindre gruppe med en voksen tæt på sidelinjen til at støtte og guide. Ved at tale om det har været en positiv oplevelse for børnene. Tilbagemeldinger fra forældre Iagttagelser Billeder Æsken i sig selv er en stor del af dokumentationen, idet det er barnets udtryk. At vi kan se at børnene har et tilhørsforhold til netop 6

7 deres æske og at den har en betydning og værdi for dem. Evaluering Det har været en stor succes, at hvert barn har kunnet medbringe ferieminder i form af ispapir, muslingeskaller, billeder etc. i egen feriekasse og kunne vise det frem til hele gruppen. Vi kan allerede nu se, at æsken har stor værdi for det enkelte barn, den bliver præsenteret med stolthed og fortælleglæden er stor. Børnene har været meget omhyggelige med at vise æsken frem. Alle har haft lyst til at stå frem foran alle de andre børn og har turdet dette. Der har været god læring i, at børnene har skullet fortælle om sin ferie, hvad de har lavet og i hvilket land, de har været. De har vist interesse i at fortælle om deres ferie og de har formået at huske, samt koble sig på og være i dialog om hinandens oplevelser. De andre børn har også spurgt ind til den enkeltes ferie og oplevelser, samt været nærværende og gode til at lytte. Hvert barn har knyttet sig meget til sin ferieæske og vist den frem både til samling og i hverdagen siddet og kigget i den sammen med vennerne. Forældrene har vist stor interesse og engageret sig i børnenes kasser og indhold. Vuggestue Skovtema Mål: Hvad vil vi opnå Delmål: Hvad skal der til? Hvad skal børnene opleve? Metode: Hvad gør vi? Sproglig udvikling Skovens planter. Hvad hedder de? Viden og kendskab til skovens planter, hvordan ser de ud og hvilke farver har de? At børnene udvikler fællesskab Vi taler om inden hvad vi skal kigge efter i skoven når det er forår.. Vi fortæller om hvilke blomster der er. Vi skal have god tid til fordybelse Give plads til nye så vel som gamle sociale relationer Hvilke blomster kan man finde i skoven og hvor? Børnene skal med ud og finder blomsterne og se om de kender navnene på dem. Hvor gror blomsterne og hvor kommer de op af jorden henne (solskygge)? Går foran børnene og spørger ind til hvad blomsterne hedder. Vi fortæller dem det hvis de ikke ved det. Hjælper børnene med at finde blomsterne i skovbunden Deler børnene op i mindre grupper efter udvikling og interesse Børnene oplever blomsterne gennem dufte og ved at mærke på bladene.. Glæde ved at opleve skoven sammen Hvad er succeskriteriet? Hvordan inklusion Hvordan evaluerer vi? Hvordan dokumenterer vi? At børnene finder det interessant, spændende og er undersøgende. Engageret voksne Alle børn er med og deltager efter deres nærmeste udviklingszone. Vi er opmærksomme på gruppesammensætningen og Evaluere med børnene, syntes de det har været sjovt? Har vi opnået vores Billeder i bogen Plukkede blomster med hjem. Praksis fortælling 7

8 Lærer at kende forskel på planter og blomster. At børnene oplever at være den del af fællesskabet At børnene oplever glæde ved at opleve skoven sammen justerer undervejs mål? Noget vi skal gøre anderledes? Fik børnene noget ud af det? Evaluering: Børnene trives og finder det spændende at være skoven. De har haft det sjovt sammen og der er udviklet nye relationer, samtidig er gamle relationer styrket. Vi har nået vores mål, de største kan genkende blomsterne og sætte ord på dens farver. De mindste kan genkende blomsterne og at de dufter. Vuggestue - Hoppe i vandpytter Mål: Hvad vil vi opnå Delmål: Hvad skal der til? Hvad skal børnene opleve? Metode: Hvad gør vi? At styrke den grov motoriske udvikling At børnene oplever, at alt slags vejr er udevejr At øve sproget gennem leg At styrke de sociale kompetencer og fællesskabsfølelsen Der skal personale og tid til, at få det til at lykkes. Regnvejr, vandpytter At børnene har regntøj og gummistøvler At den voksne er forgangsmand og deltager og viser det sjove i vandpyttehopning At have oplevelsen af at ha det er sjovt. Lysten til at lærer. At de er gode til at hoppe At de for selvtillid At de kan bruge deres krop til noget sjovt Ta r regntøj på, går udenfor og hopper i vandpytterne Sætter ord på alt Danner grupper, så alle børn er sammen med nye så vel som kendte børn Den voksne er opmærksom på at sætte ord på At alt slags vejr er udevejr Opmærksomhed på gruppesammensætning Fællesskab Nye ord/udvide ordforråd Hvad er succeskriteriet? Inklusion / eksklusion Hvordan evaluerer vi? Hvordan dokumenterer vi? At børnene finder det sjovt at blive våde og hoppe i vandpytterne At det lykkes. Alle dem der var med deltog i aktiviteter Aktiviteten justeres undervejs, så alle kan deltage Vi ser på hvordan barnets løbende udvikling former sig. På stuemøde Vi tager billeder af børnene Praksis fortælling Give dem selvtillid Glæde Evaluering sker også undervejs 8

9 Dialog Opmærksomhed Evaluering: Alle børn deltog og fandt selv på at finde en spand, skovl og lege med vandet på andre måder. Alle børn var glade og syntes det var sjovt. Senere oplevede vi at børnene brugte billeddokumentationen til at kommunikere ud fra. Vi oplevede efterfølgende at der var opstået nye kontakter mellem børnene. Punkt 8 Børn med særlige behov. Inklusion er en del af den pædagogiske praksis, som vi kærer os særligt om, fordi vi ser alle børn som værdifulde individer med ret til og behov for at opleve succes og glæde i hverdagen. For at komme dette bedst muligt i møde, benytter vi os flere forskellige metoder. Der laves særskilte handleplaner for de børn der har behov for særlige pædagogiske indsatser. Derved søger vi at sikre disse børn i, at kunne deltage på egne præmisser i fællesskabet. Vi tilrettelægger pædagogiske forløb, der er overskuelige i tidsramme og kan gennemføres på differentieret niveau. Efter behov benyttes visualisering og ekstra vejledning på individ niveau. Endelig gennemføres mange tiltag i mindre grupper, for at sikre ro og overskuelighed. Vi inddrager forældrene som en ressource og aktive samarbejdsparter Alle pædagoger i Dagtilbuddet er uddannet i ICDP. Det vil sige, at vi til en hvert tid arbejder ud fra en anerkendende, relations- og ressourceorienteret tilgang. Desuden har vi et team af inklusionsmedarbejdere, der indgår aktivt i vejledningsopgaver, som en del af den pædagogiske praksis og som medansvarlige for konkrete indsatser. Endelig benytter vi os af et tværfagligt samarbejde både som forebyggende instans og i forhold til konkrete indsatser. Punkt 9 Dokumentation og evaluering. Overordnet evaluering: Gennem vores dokumentation og evalueringer af de metoder og aktiviteter vi har sat i værk kan vi se, om vi har nået de mål vi har sat os både i forhold til de sociale og de sproglige kompetencer og de øvrige læreplanstemaer. Og derudfra justeres tiltagene og nye aktiviteter kan igangsættes. 9

10 Vi er stadig nysgerrige på, hvordan vi evaluerer, reflekterer over, og udvikler vores praksis. Hvilket vi forsat skal have øget fokus på og få erfaring med. Bl.a. gennem arbejdet med eksperimenter med pædagogisk praksis. Sociale kompetencer Vores oplevelse er, at det at have fokus på de sociale kompetencer har haft mange positive effekter i forhold til fællesskabet og den demokratiske proces. Børnegrupperne er gode til at inkludere og kompensere for de børn, der i en periode har det svært. Sproglige kompetencer Det øgede fokus på sproglige kompetencer har givet børnene mod på at lege med sproget på en anden måde end tidligere. Børnene har både færdigheder og mod til at sætte ord på egne meninger og behov. Desuden er der kommet større bevidsthed omkring kropssprog og mimik og disses betydning for kommunikationen. Dette har desuden haft en afsmittende effekt på de personlige og sociale kompetencer. Dokumentation: Dokumentationen vi har anvendt med henblik på at undersøge tegnene på børnenes læring er: Iagttagelser, børnenes egne udtryk, praksisbeskrivelser, narrative, foto, dialog med forældrene, vidensdeling. Børneperspektiv: Vi har inddraget børneperspektivet ved, at det er barnets oplevelse af at være anerkendt, respekteret og inkluderet der er målet. Vi har desuden arbejdet med at tage udgangspunkt i barnets ideer og den aktuelle børnekultur, når vi planlægger aktiviteter. I forhold til læringsmiljøet har vi sat fokus på at barnets egen viden bliver inddraget i de aktiviteter der bliver igangsat. Barnet bliver desuden inddraget i egen læring gennem refleksioner, samt en dialog med barnet omkring, hvad det har lært. 10