STATUS PÅ BESKÆFTIGELSES- INDSATEN CENTER FOR ARBEJDSMARKED SPROG- & INTEGRATIONSCENTER

Transkript

1 STATUS PÅ BESKÆFTIGELSES- INDSATEN CENTER FOR ARBEJDSMARKED SPROG- & INTEGRATIONSCENTER GULDBORGSUND KOMMUNE NOVEMBER 2015

2 SIDE 2/10 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Status på kvote pr. 24. november Forventninger til Uddannelses- og erhvervsbaggrund... 5 Beskæftigelsesindsatsen... 6 Organisering af integrationsindsatsen... 7 Øvrig sprog- og integrationsindsats... 8 Bilag... 8 Uddannelsesniveau Uddybning af uddannelsesbaggrund... 8 Målgrupper - definering... 9 Oversigt over kvoter historisk Udvikling af sagstal i Integrationscentret... 11

3 SIDE 3/10 INDLEDNING Guldborgsund Kommune og Sprog- og Integrationscenteret har i 2015 fået visiteret rekord stort antal flygtninge. Pr var tallet 133 personer. Kvoteperiode løber frem til februar 2016, hvor den resterende del af den samlede kvote på 171 kan ankomme. Til sammenligning, så var den samlede kvote i 2013 i Guldborgsund Kommune på 51 flygtninge Derudover har kommunen i 2015 modtaget 90 personer i forbindelse med familiesammenføring. Det samlede antal af I1 1 flygtning i den tre-årige integrationsperiode i Guldborgsund Kommune udgør pr. 1. november personer. Derudover varetager Integrationscenteret integrationsansvaret for 57 I2 2 selvforsørgere fra 3. lande. De mange flygtninge har medført, at der har været behov for at opnormere Sprog- & Integrationscenteret med personalemæssige ressourcer. Dels for at sikre at kunne finde boliger til alle, men også for et øget fokus på den beskæftigelsesrettede indsats. Begge dele omfattet af den lovpligtige integrationsindsats. Udviklingen i antallet af flygtninge har betydet et behov for et: - Tættere samarbejde med frivillige og borgere i Guldborgsund Kommune. - Øget antal permanente boliger - Øget antal midlertidige boliger - Øget samarbejde med boligselskaberne - Øget personale i Sporg- & Integrationscenteret - Øget fokus på den beskæftigelsesrettede indsats - Øget samarbejde med virksomheder - Øget samarbejde med andre centre i kommunen Samtidigt har ny lovgivning vedtaget i august 2015 medført, at flygtninge ankommet efter d. 1. september, får en lavere ydelse og dermed ikke længere har økonomien til de samme boligtyper som tidligere. I dette notat vægtes en status på flygtningenes uddannelsesniveau og erhvervserfaring og den beskæftigelsesrettede indsats som gennemføres i Center for Arbejdsmarked. I notatet beskrives nuværende og kommende initiativer, hvor et skærpet fokus på en uddannelses- og beskæftigelsesscreening (screening af bl.a. skole-, uddannelse- og erhvervserfaring) er et af værktøjerne. Samtidigt tilføres den beskæftigelsesrettede del ekstra personalemæssige ressourcer til at løfte denne opgave. Herudover formaliseres samarbejdet med Job- og Virksomhedsservice i jobcenteret. 1 Se bilag vedr. definering af målgrupper. 2 Se bilag vedr. definering af målgrupper.

4 SIDE 4/10 STATUS PÅ KVOTE PR. 24. NOVEMBER 2015 Guldborgsund Kommune modtager løbende flygtninge henover kalenderåret. Kommunens adviseres med et varsel på en måned. Dette betyder at januar 2016 tæller med i kvoten for Der er ikke modtaget flygtninge i februar Opgørelsen viser at Guldborgsund Kommune primært modtager flygtninge fra Eritrea og Syrien. Status på flygtninge visiteret til Guldborgsund Kommune pr Statsløse Palæstinenser Eritrea Somalia Syrien I alt pr mdr. Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Jan I alt Udover de 133 flygtninge, der er ankommet og vil ankomme i løbet af december, januar og februar til Guldborgsund kommune, som en del af kvoten, er der potentiale for yderligere 130 borgere i forbindelse med familiesammenføring. Af de 130 familiesammenførte flygtninge er 57 voksne og 73 børn. Derudover forventes det, at der fortsat visiteres yderligere flygtninge, som en del af den udmeldte 2015-kvote på 171. Guldborgsund Kommune har i 2015 ud over kvoten modtaget 90 familiesammenførte borgere til herboende flygtninge. Af de 90 var 25 voksne og 65 børn. De 90 modtagne borgere i forbindelse med familiesammenføring, refererer til flygtninge der er ankommet til Guldborgsund Kommune i henhold til kvoterne 2013 og 2014 FORVENTNINGER TIL 2016 Kommunekvoten for 2016 er besluttet og betyder, at Guldborgsund Kommune skal modtage 174 flygtninge, hvor nationaliteterne endnu ikke kendes. Det må forventes, at kommunen igen i 2016, udover kvoten, vil modtage et vist antal personer omfattet af familiesammenføring. Lovforslag om stramninger til familiesammenføring kan få indflydelse på antallet af familiesammenføringer, der ellers skønnes at blive i samme omfang som i 2015.

5 SIDE 5/10 UDDANNELSES- OG ERHVERVSBAGGRUND Sprog- & Integrationscenteret påbegyndte i foråret 2015 en screening af alle borgere omfattet af integrationsprogram der modtager ydelse, for at klarlægge deres uddannelses- og erhvervserfaring. Ved førstegangssamtalen og visitationen til danskundervisning spørges bl.a. ind til flygtningens skole-, uddannelses og erhvervsbaggrund - data som så indføjes i en screeningsoversigt. Efterfølgende foretages et tolket interview på minutter, hvor der spørges yderligere ind til de førnævnte flygtningens baggrund. Formålet med screeningen er at give et billede af den enkeltes skolebaggrund, erhvervserfaring samt arbejdsmarkeds- og uddannelsesperspektiv. Indsatsen er en del af den beskæftigelsesrettede indsats, hvor resultaterne bruges til at tilrettelægge bedste match mellem borgeren og arbejdsmarkedet. Samtidigt benyttes screeningen for at kunne tilrettelægge særlige forløb og projekter med afsæt i homogene grupper f.eks. personer med samme erfaring inden for byggeanlæg, butik osv. Screening fra foråret 2015 viser følgende fordelt pr. land: Land Antal interviews Antal af de interviewede, der vurderes at have et Arbejdsmarkedsperspektiv Antal af de interviewede, der vurderes at have et Uddannelsesperspektiv Eritrea Ukraine Iran Afghanistan Somalia Statsløse Palæstinenser I alt Resultatet af screeningen er forbundet med en vis usikkerhed, da det kan være svært at sammenligne uddannelses- og beskæftigelsesniveauet i flygtningenes hjemlande og det danske. Grundskolens og uddannelsessystemets opbygning i det pågældende land spiller i meget stor grad ind i vurderingen. Eksempelvis er undervisningen i Eritrea styret af militæret og er af en meget varierende kvalitet. Som eksempel kan en universitetsuddannelse i nogle tilfælde sidestilles med en håndværksmæssig uddannelses i Danmark. Screening af flygtningene fortsætter kontinuerligt for den resterende del af de tilkomne kvoteflygtninge. En undersøgelse fra Agenda udgivet af Dansk Arbejdsgiverforening beskriver, at Syrerne har et lavere uddannelsesniveau end tidligere antaget, hvilket er i tråd med det indtryk, der er på Sprog- og Integrationscenteret.

6 SIDE 6/10 Tallene fra Agenda indikerer at ca. 10 % af de nytilkomne flygtninge fra Syrien har en mellemlang eller lang uddannelse, hvorfor indsatsen for en stor del af den samlede flygtningegruppe derfor rettes mod de ufaglærte områder. Sprog- og Integrationscenteret samler løbende erfaringer og information om uddannelsessystemet i Eritrea, der ligeledes bidrager til, hvilken pædagogisk linje, der er bedst egnet. Eleverne møder typisk op med en stor mistro til det danske system, da konsekvenserne i Eritrea ved at fejle i skolesystemet har store konsekvenser. Der kan derfor godt gå op til tre måneder inden, at eleverne finder ro og tillid til det danske skolesystem. Se bilag Uddannelsesniveau 2015, der kort beskriver uddannelsessystemet i Eritrea. BESKÆFTIGELSESINDSATSEN Center for Arbejdsmarked har i efteråret 2015 justeret beskæftigelsesindsatsen over for flygtninge, så virksomhedsrettede tilbud i højere grad anvendes i opkvalificeringsindsatsen. Tanken er, at integrationsindsatsen bliver mere virkelighedsnær, når den også foregår ude i virksomhederne. I udkastet til Guldborgsund Kommunes Beskæftigelsesplan for 2016 (forventes vedtaget af Byrådet december 2015) fremgår det også, at Center for Arbejdsmarked vil øge indsatsen for at få flygtninge og indvandrere ud på arbejdsmarkedet. Indsatsen vil favne flere strenge, men det helt centrale er, at indsatsen tilrettelægges i et tæt samarbejde mellem integrationsmedarbejderne og virksomhedskonsulenterne. Integrationsmedarbejdernes viden om gruppen af flygtninge og indvandrere, herunder hvilke kvalifikationer og kompetencer de besidder, er vigtig viden for virksomhedskonsulenterne, når de skal finde de mest effektgivende virksomhedsrettede tilbud til denne målgruppe. Det vil primært være virksomhedspraktik indenfor brancher med lave krav til uddannelsesniveau, høj grad af rummelighed og gerne erfaringer med ansættelse af udenlandske medarbejdere, der vil være aktuelle. Forløbene vil blive sammensat således, at sprogundervisningen vil udgør 3 dage om ugen og den virksomhedsrettede aktivering de resterende 2 dage evt. heldagspraktik kombineret med danskundervisning om aftenen. Hvis der er usikkerhed om, hvilket brancheområde der vil være bedst egnet til den pågældende, vil forløbet blive etableret som snuse-forløb, hvor valg af branche afprøves. Herefter aftales der et virksomhedspraktik-forløb. Forinden praktikken påbegyndes, udarbejdes der en plan i samspil med virksomhed og flygtning, som angiver, hvorledes den pågældende borger kan opnå at blive jobparat på det danske arbejdsmarked. Der vil kunne indgå korterevarende opkvalificerende kursusforløb i forløbene.

7 SIDE 7/10 Parallelt til den virksomhedsrettede indgang til integration, rummer et aktivt fritidsliv et stort potentiale til at blive en del af det danske samfund. Det giver adgang for hele familien til at blive en del af de sociale fællesskaber og netværk i det lokalområde, hvor flygtninge-/indvandrerfamilien er bosat. Sprog- & Integrationscenteret har derfor i flere år samarbejdet med frivillighedsorganisationer og civilsamfundet som sådan. De frivillige indgår i indsatsen på mange forskellige måder, og kan være et supplement til den fagprofessionelle integrationsindsats. Det er et håb at dette samspil med civilsamfundet kan øges i de kommende år idet dels flygtningegruppens størrelse påkræver dette og dels at civilsamfundet kan bidrage til en integrationsindsats, som ligger udover de muligheder der er i Sprog- & Integrationscenteret. ORGANISERING AF INTEGRATIONSINDSATSEN For at skærpe den beskæftigelsesrettede indsats, foregår der aktuelt en reorganisering af Sprog- & Integrationscenteret, således at to årsværk dedikeres som arbejdsmarkedskonsulenter. Samtidigt tilknyttes afdelingen en virksomhedskonsulent fra Job- & Virksomhedsservice fra Jobcenteret. I praksis betyder denne reorganisering at Sprog- & Integrationscenteret nu evner at iværksætte en beskæftigelsesrettet indsats senest tre måneder fra flygtningene har fået ophold i kommunen, hvor fokus udelukkende er på den beskæftigelsesog opkvalificerings rettede del. Det er arbejdsmarkedskonsulenten, der matcher borgeren i forhold til arbejdsmarkedet og vil have tæt kontakt til virksomhedskonsulenten. Denne reorganisering sikrer en tidlig beskæftigelsesindsats og kan også rumme de flygtninge, der ønsker en beskæftigelsesindsats opstartet allerede efter ankomst til kommunen og dermed inden de 3 måneder. Nedenstående illustrerer organiseringen for integrationsindsatsen:

8 SIDE 8/10 ØVRIG SPROG- OG INTEGRATIONSINDSATS Der henvises til sidste notat til Økonomiudvalget for beskrivelse af den øvrige integrationsindsats som boligplacering, danskuddannelse samt samarbejde med de øvrige centre i Guldborgsund Kommune herunder Center for Familie og Forebyggelse, Center for Teknik og Miljø og Center for Borger og Branding. BILAG UDDANNELSESNIVEAU UDDYBNING AF UDDANNELSESBAGGRUND Syrere og eritreere udgør tilsammen ca. 95% af flygtningene ankommet i 2015 hhv. 52 og 42%. Karakteristisk for begge nationalitetsgrupper er, at uddannelsesniveauet er meget bredt og spænder fra ægte analfabeter til borgere med mellemlang videregående uddannelse. De fleste er visiteret til Danskuddannelse 1 ( ægte og latinske analfabeter) og Danskuddannelse 2 (kursister med relativt kort skolebagggrund). Hovedparten af de kursister, der henvises til Danskuddannelse 1 som latinske analfabeter overføres senere til Danskuddannelse 2. Af nævnte nationalitetsgrupper er kun hhv. 10 % og 7% flygtninge henvist til Danskuddannelse 3 (kursister med almindelig til længerevarende skolebaggrund) For syrernes vedkommende har de fleste gået i skole i 6-10 år. En del af dem er latinske analfabeter, men har en grundskole-viden. Ca 10% af syrerne har en mellemlang videregående uddannelse, der er gennemført på udelukkende arabisk. Eritreere har typisk været tilmeldt skolesystemet i 6-11 år dog med længere pauser. F.eks. ses borgere der først har afsluttet 8 års skolegang midt i tyverne. Det forlyder, at uddannelsessystemet i Eritrea er styret af militæret, og at lærerne er tvangsudskrevet til at undervise på skolerne. Det må formodes, at dette påvirker undervisningens kvalitet og lærernes engagement. Evt. nationale standarder vedr. mål på de enkelte undervisningstrin efterleves tilsyneladende ikke, da Sprogcenteret ved visitationen registrerer markante forskelle på kursisternes faglige niveau trods tilsyneladende samme skolebaggrund. Det skal i øvrigt nævnes, at en afsluttet skolegang i Eritrea fører til livslang indrulning i militæret til en løn på eksistensminimum. Påfaldende er det også, at kursister og tolke samstemmende beretter, at en gymnasieuddannelse ikke afsluttes på lokale skole, men udelukkende på militærakademier, hvor alle elever får lige dele skolegang og militærtræning. Efter bestået studentereksamen afgør militæret borgerens videre uddannelse og karriere.

9 SIDE 9/10 MÅLGRUPPER - DEFINERING Sprog- & Integrationscenteret har følgende målgrupper og er herunder opdelt efter de kriterier, der kan tildeles opholdstilladelse på: I1: Flygtninge under integrationsloven, omfattet af 3-årigt integrationsprogram der modtager kontanthjælp; og familiesammenførte til flygtninge I2: Selvforsørgende under integrationslov, omfattet af integrationsprogram der modtager ikke kontanthjælp o En selvforsøger, er eksempelvis en familiesammenført ægtefælle fra 3. land til en dansk statsborger I3 + D: Selvforsøger under integrationslov, omfattet af introduktionsforløb, der modtager ikke kontanthjælp. Det vil sige primært danskundervisning. Kat. D: Som I3, dog ikke under integrationslov, men under danskuddannelsesloven. o En selvforsørger er f.eks. en EU borger, en grænsependler, studerende eller au pair. o GreenCard Holder Det skal understreges, at Guldborgsund kommune ikke har et ansvar for asylansøgere, da indsatsen for denne gruppe varetages af Udlændingestyrelsen. Såfremt asylansøgeren tilkendes opholdstilladelse ændres betegnelsen fra asylansøger til flygtning. Udlændingestyrelse fastlægger hvert år kvoter for fordelingen mellem kommunerne. For 2015 har Guldborgsund Kommune fået tildelt en kvote på 171 flygtninge/i1 borgere.

10 SIDE 10/10 OVERSIGT OVER KVOTER HISTORISK Udviklingen for tildeling af flygtninge siden 2011: År Tildelt antal Modtaget antal Familiesammenførte flygtninge flygtninge inkl. børn Pr pr. d

11 SIDE 11/10 UDVIKLING AF SAGSTAL I INTEGRATIONSCENTRET Skemaet viser udvikling pr. år for sager for målgruppen I1 og I2 i Integrationscenteret. Tallet angiver de aktive sager afdelingen har skullet håndtere det pågældende år. ÅR ANTAL SAGER I1 I2 I ALT Det samlede tal pr. år for I3 + D målgruppen I3 + D