Er det så ligetil? Kommentarer. Niels Ejbye-Ernst, VIA University College
|
|
- Anne Aagaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 MONA Er det så ligetil? Niels Ejbye-Ernst, VIA University College Kommentar til artiklen Naturfag for de yngste i MONA, 2008 (2) Lars Domino Østergaard redegør i artiklen for et aktionsforskningsprojekt i Nordjylland hvor lærere og pædagoger har samarbejdet om at kvalificere naturfagsundervisningen for børn fra 3 til 9 år. I artiklen henvises der til et forskningsprojekt hvor ansatte ved Professionshøjskolen University College Nordjylland har samarbejdet med en børnehave og en skole. Her har pædagoger og lærere i samarbejde bundet undervisningen sammen gennem temaer og begreber der tænkes udviklet progressivt. Det der bandt forløbet sammen, var ud over forskningsmedarbejdere, lærere og pædagoger læseplansbånd (Elmose, 2004) der sikrede at de samme emner indgik med en progressiv udvikling af naturfaglige metoder, begreber og faglig dybde. De fem foreslåede temaer der skulle indgå principielt fra første år i børnehaven til 6. klasse, var: Natur og produktion Vejr, vand og liv Jord, sol og måne By og bolig Mennesker og deres miljø. Lars Østergaard beskriver i artiklen problemer med et samarbejde mellem lærere og pædagoger idet han selv gennem en nærlæsning af institutioners læreplaner og med afsæt i en rapport udarbejdet af Stig Broström (2004) har fundet ud af at: En nærmere undersøgelse af en række daginstitutioners læreplaner med beskrivelser af deres arbejde med læreplanspunktet natur og naturfænomener viser, i lighed med Broströms udtalelse ovenfor, tegn der kan tolkes som at pædagogerne har en diffus didaktik, og at de mangler en egentlig naturfagdidaktisk indsigt (Østergaard, s. 9). Jeg er enig med Østergaard i at didaktik ikke er et begreb pædagoger bruger, og at det derfor kan være problematisk at henvise til naturfagsdidaktisk indsigt i pædagogprofessionen. Pædagogers naturfaglige og naturfagsdidaktiske indsigt kan ikke sammenlignes med den faglige indsigt en naturfagsfaglærer har inden for sit linjefag.
2 70 Niels Ejbye-Ernst MONA Det er kun 1/6 af alle pædagoger i den gamle pædagoguddannelse (før 2007) der har haft en mild specialisering i et meget bredt fag, naturfag, der principielt rummer alle naturfagene, faget friluftsliv og æstetiske kreative vinkler på fagområdet. Timetallet har i den gamle uddannelse været svingende, afhængigt af uddannelsesstedernes studieordninger ( timer). I dag er naturfaget blevet bundet sammen i konstruktionen værksted, natur og teknik et særdeles stort fag (-område) som ca. en tredjedel af de pædagogstuderende får i et omfang på ca. 200 timer over 3 5 semestre. Pædagoger og didaktik Pædagoger betragter sig ikke som undervisere. Læseplansbånd i en profession uden fag og læseplaner vil forekomme fremmed for de fleste pædagoger. Der har siden 60 erne været et behov i pædagogprofessionen for at afgrænse børnehavers indhold begrebsmæssigt fra folkeskolen (fx Vejlskov, 1997). Først i forbindelse med læringsbegrebet som subjektets egen konstruktion af viden (færdigheder mv.) som begrebsligt fremkommer i slutningen af 90 erne (Rasmussen, 2004), bliver læringsbegrebet legitimt inden for pædagogprofessionen. I 70 erne blev begrebet indlæring brugt i forbindelse med dele af struktureret pædagogik, inspireret af materialistisk tankegang. Efterfølgende har begrebet indlæring ikke været forbundet med pædagogers arbejde selv om pædagoger gennem tiderne har ydet omsorg, opdraget og undervist børn i mangfoldige situationer 1. Her kan bare nævnes socialt accepteret adfærd, kontrol med egne behov, kropslige, musiske og naturfaglige færdigheder mv. I forbindelse med indføringen af de pædagogiske læreplaner i 2004 fremkom en skarp debat mellem modstandere og fortalere for at sammenknytte 0 6 års-området med begrebet læring (Hansen, 2004). Lovens formulering: Den pædagogiske læreplan skal give rum for leg, læring og udvikling af børn i dagtilbud (dagtilbudsloven 2007 og serviceloven 2004) viser et kompromis hvor læring som begreb knyttes til konstruktivistisk tænkning. Didaktiske udgangspunkter Hansen (2004) fandt ved analyse af aktører inden for den pædagogiske debat, BUPL, Kommunernes Landsforening og Social- og Undervisningsministeriet, at kampen om læring blev udspillet mellem to konkurrerende diskurser inden for pædagogers arbejdsområde. De to diskurser karakteriserer han med flg. ækvivalenskæder (Laclau & Mouffe, 1985): 1 Hvis undervisning forstås som kommunikation der har læring som hensigt (Kruse, 2002; Rasmussen, 2004).
3 MONA Er det så ligetil? Leg, barn/frihed, udvikling, indefrakommende og krop Faglighed, voksenstyring, (ind)læring, udefrakommende og hoved. I bogen Faget Pædagogik (Ejbye-Ernst, 2008) redegør jeg (s. 157) for at der findes to markante diskurser om pædagogisk arbejde/pædagogisk arbejde i naturen der udbygger ækvivalenskæderne med dannelses-, læringsopfattelser og opfattelser af den idealiserede pædagog. Jeg kalder herefter de to kæder for henholdsvis barndoms- og førskolelogik. Barndomslogik/samspilslogik Leg, barn/frihed, udvikling, indefrakommende og krop (Hansen, 2004) Mål og dannelsesopfattelser 1. Det gode liv 2. At gøre det rigtige på det rigtige tidspunkt i et livsperspektiv, idealiseret i dannelsesidealet, det frie uspolerede demokratiske menneske som gennem sin egen frie udfoldelse bliver lykkelig og fri (Ejbye-Ernst, 2008) Læringsopfattelser 3. Sociokulturelle læringsteorier med vægt på relationer og anerkendelse 4. Selvudvikling: trivsel, mening og betydning for barnet 5. Kropslighed 6. Ingen metoder (ibid.) Pædagogen 7. Pædagogen som vejleder/opdrager Legitimering af pædagogisk arbejde 8. Pædagogisk arbejde i naturen begrundes med æstetiske og etiske tilgange (ibid.). Førskolelogik/styringslogik Faglighed, voksenstyring, (ind)læring, udefrakommende og hoved (Hansen, 2004) Mål og dannelsesopfattelser 1. Det gode, ansvarlige liv 2. At gøre det rigtige i den samfundsmæssige kontekst på det rigtige tidspunkt; idealiseret i dannelsesidealet det handlekompetente demokratiske menneske (Ejbye-Ernst, 2008) Læringsopfattelser 3. Kognitive og sociokulturelle læringsteorier 4. Formning af barnet i en retning: mening handling og betydning for samfundet og dermed barnet 5. Kropslighed og intellekt 6. Metoder (ibid.) Pædagogen 7. Pædagogen som didaktiker Legitimering af pædagogisk arbejde 8. Pædagogisk arbejde i naturen begrundes med etiske, videns- eller sundhedsmæssige forståelser (ibid.). I pædagogprofessionen er barndomslogikken stærk (se fx Jensen, 2004; Wagner & Einarsdottir, 2006), og også inden for pædagogprofessionens fag naturfag er diskursen fremherskende. Lærebøger inden for uddannelsen argumenterer overvejende for en oplevende, sansende tilgang til naturen uden specielle metodiske tilgange med vage indholdsantydninger hvor barnecentrering, selvudvikling, trivsel og personlig mening
4 72 Niels Ejbye-Ernst MONA er de væsentligste værdier. Pædagogisk arbejde i naturen begrundes hovedsageligt ud fra æstetiske, kropslige og etiske tilgange (fx Edlev, 2005; Madsen, 1988; Bang, 1998; Achton, 2000, 2005). Som en væsentlig værdi i arbejdet i fx naturbørnehaver fremhæves af pædagoger dét at kunne gribe nuet på børnenes præmisser (Ejbye-Ernst, 2004, 2005), at kunne understøtte spontant opstået motivation, følelser og vilje som det nu forekommer blandt børnene, og følge børnenes drivkraft (Illeris, 2006). Et markant slogan for procesbaserede overvejelser er sloganet fra Nordisk Friluftsliv: Vejen er målet (Tordson, 2006). Naturtures formål er ikke ekspliciteret i indholdskategorier; udgangspunktet er tryghed, engagement, hjemlighed og naturoplevelser for børnegruppen. Mange børnehaver/naturbørnehaver tilskriver naturoplevelser dannelsesmæssig værdi ud fra empiristiske opfattelser af hvordan børn erkender deres omverden, og vægter børns selvstændige møde med naturen højt som primæroplevelser. Nuet, processen eller vejen kan med en empirisk læringsopfattelse opfattes som helt åbne situationer der på eventyrlig vis gradvist viser sig for børnene når de møder den komplekse natur. Naturoplevelser tænkes som grundlag for følelser, engagement, viden og bevidsthed om natur og kultur. Grundrationalet i tænkningen er det hele menneske der selv vælger sin vej, baseret på en rig ballast af erfaringer (se mål og dannelsesopfattelser i ovenstående skema). Tænkningen i den børnecentrerede pædagogiske diskurs har hentet inspiration fra reformpædagogikken. Læringsopfattelserne der implicit er funderet på praksis, er i illeriske termer (Illeris, 2006) overvejende baseret på drivkraft og samspil, hvorimod indholdet i forhold til natur er diffust. I den børnecentrerede tænkning er det vigtigste at børnene er i naturen, at de trives i naturen og oplever i naturen. På denne måde synes naturen at være et godt sted for børn at være. Lars Østergaard argumenterer gennem læreplansbåndene for et tydeligt indhold (5 temaer). Han inddrager endvidere motivation og samspil i sit projekt idet det i arbejdet med læreplansbånd skal vægtes at temaerne: er relevante, indeholder muligheder for valg, giver børnene en grad af kontrol, er aktivt udfordrende og foregår i en anerkendende, understøttende kontekst. Målene med forskningsprojektet er: at opstille en ramme hvor børn bedst muligt kan tilegne sig viden om naturen at styrke børnenes læring af naturfag ved at skabe sammenhænge på langs (børnehave-skole) at motivere børn til at beskæftige sig med fagområdet at understøtte pædagoger og læreres udvikling og læring. (Østergaard, s. 8 9).
5 MONA Er det så ligetil? 73 Den bagvedliggende begrundelse for at afprøve projektet er en bekymring for natur fagenes stilling i det danske skolesystem (PISA) Troelsen, 2005; Dragsted et al., 2004). Pædagoger bruger naturen meget Naturfag forstået som pædagogisk arbejde i naturen i børnehaver har det godt i Danmark idet ca. 10 % af alle børnehaver kalder sig natur-, land- eller skovbørnehaver. I Norden er ca. 5 % af alle børnehaver skovbørnehaver (Borge et al., 2003). Børnehavebørn er dagligt udenfor i 1 2 timer i de fleste institutioner og har dermed rig mulighed for at møde alle temaer der foreslås i læseplansbåndene. Pædagoger som faggruppe er en del af en faglig diskurs der opfatter en børnecentreret pædagogik som optimal, og de fleste pædagoger har samme faglige baggrund for naturfagene som de 40 % af natur/teknik-underviserne der nævnes som et problem i KALK-undersøgelserne en indsigt i naturfagene der bygger på konkrete uskolede erfaringer, hverdagsviden og måske personligt engagement og interesse. I min analyse af pædagogiske diskurser ser jeg meget større forhindringer for et samarbejde på tværs af børnehave og skole i professionernes forskellige opfattelser af hvad der er vigtigt, end i struktur, tid eller rammer. Pædagogernes didaktiske overvejelser er almendidaktiske og formale, mens læreplansbåndene kræver at institutionerne ønsker at eksplicitere fagdidaktiske eller områdedidaktiske overvejelser. Hvis et kommende samarbejde mellem institutioner og skoler overser de grundantagelser der overvejende præger pædagogprofessionen, vil et tiltag som fx læseplansbånd ikke være meningsfuldt. En formidling af natur der i overvejende grad bygger på børns og pædagogers hverdagsviden, vil ofte være i modstrid med de intentioner der fx kan være inden for naturfagene i en fagdidaktisk sammenhæng. Hvis man skal inddrage den indsigt der ligger i parallelitet mellem skole og hverdagsviden (Gardner, 1999; Paludan, 2000, 2004; Sjöberg, 2005), vil det være en forudsætning for at projektet er meningsfyldt, at dette ekspliciteres og bearbejdes af de deltagende (både lærere og pædagoger). Et væsentligt opmærksomhedspunkt for arbejdet med naturfagene i et 0 18 årsperspektiv som nogle kommuner lægger op til (fx Århus Kommune), vil være at prioritere at de der inddrager natur og naturforhold, uddannes således at det er muligt at fokusere og rette arbejdet uden at de gode erfaringer og det store engagement fra mere end 50 års praksis med naturinstitutioner forsvinder. Inden for daginstitutioner ønsker stadig flere at inddrage naturen i det pædagogiske arbejde, mens lærere fra fx natur/teknik forlader faget for at undervise i andre fag! Der findes endnu ikke forskning om pædagogers didaktiske praksis i naturen eller om betydningen af fx naturbørnehaver.
6 74 Niels Ejbye-Ernst MONA Referencer Achton, O. (2001). Udebogen. Århus: Forlaget Klim. Achton, O. (2005). Naturfag overvejelser om uderummet. Århus: Forlaget Klim. Bang, P. (1997). Natur og udeliv med børn. København: Forlaget Børn og Unge. Borge, A.I.H., Nordhagen, R. & Lie, K.K. (2003). Children in the environment: Forrest day care centers Modern day-care with historical antecedent. History of the family, 8 (4) s Broström, S. (2004). Signalement af den danske daginstitution. København: Danmarks Pædagogiske Universitet. Dragsted, S. et al. (2004). Kortlægning af læreres kompetenceudvikling og efteruddannelsesbehov i natur/teknik. København: Danmarks Pædagogiske Universitet. Edlev, L. (2004). Natur og miljø i pædagogisk arbejde. København: Munksgaard Danmark. Ejbye-Ernst, N. (2004). Pædagogisk arbejde i naturen med fokus på børnehaver, fritidshjem og skolefritidsordninger. Speciale ved Almen pædagogik, DPU København: DPU (ikke publiceret). Ejbye-Ernst, N. (2005). Brug af uderummet i skolefritidsordningen og i indskolingen. Udeundervisning og ude-sfo. Undersøgelse for CVU Alpha. Lokaliseret 16/ på: dk/site/udeskole/. Ejbye-Ernst, N. (2008). Er der pædagogik i andre af uddannelsens fagområder. I: K. Tuft & C. Aabo, Faget pædagogik. Værløse: Billesø & Baltzer. Elmose, S. (2004). Projekt Natur/Teknik-udvikling udviklingsarbejde vedr. kursuskoncept for efteruddannelse af lærere i natur/teknik i grundskolen. Aalborg: CVU Nordjylland (ikke publiceret). Gardner, H. (1999). Sådan tænker børn sådan lærer de. København: Gyldendal Uddannelse. Hansen, A.D. et al. (2004). Spillet om læring en diskursanalyse af brugen af læring på dagtilbudsområdet. København: Learning Lab Denmark. Jensen, J.J. (2004). Care Work in Europe, Projektdel 10. Illeris. K. (2006). Læring. Roskilde: Roskilde Universitetsforlag. Kruse, S. (2002). Naturoplevelsernes didaktik. København: Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag. Laclau, E. & Mouffe, C. (1985). Hegemony and socialist strategy. Towards a Radical Democratic Politics. London: Verso Madsen B.L. (1988). Børn, dyr og natur. København: Forlaget Børn og Unge. Paludan, K. (2000). Videnskaben, Verden og Vi. Om naturvidenskab og hverdagstænkning. Århus: Aarhus Universitetsforlag. Paludan, K. (2004). Skole, natur og fantasi. Århus: Aarhus Universitetsforlag. Rasmussen, J. (2004). Undervisning i det refleksivt moderne. København: Hans Reitzels Forlag. Sjøberg, S. (2005). Naturfag som almendannelse. Århus: Forlaget Klim. Tordson, B. (2006). Perspektiv på friluftslivets pædagogik. Haderslev: CVU Vest.
7 MONA Er det så ligetil? 75 Troelsen, R. (2005). Unges interesse for naturfag hvad ved vi og hvad kan det bruges til? MONA, 2005(2), s Vejlskov, H. (1997). Den danske børnehave studier om myter, meninger og muligheder. København: Kroghs Forlag A/S. Wagner, J.T. & Einarsdottir, J. (2006). Nordic Childhoods and early education. USA: A volume in international perspectives on educational policy, research and practice.
Iagttagelser af naturfagsundervisning
88 K o m m e n t a r e r Iagttagelser af naturfagsundervisning børnehave, børnehaveklasse og indskoling Niels Ejbye-Ernst, lektor, Pædagoguddannelsen Jydsk, VIA University College, og ph.d.- studerende
Læs mereUdvikling af faglærerteam
80 KOMMENTARER Udvikling af faglærerteam Ole Goldbech, Professionshøjskolen UCC Kommentar til artiklen MaTeam-projektet om matematiklærerfagteam, matematiklærerkompetencer og didaktisk modellering i MONA,
Læs mereALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING
Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Barnets Alsidige personlige udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Barnets Selvværd 8
Læs mereDidaktik i naturen. Katrine Jensen & Nicolai Skaarup
Didaktik i naturen Katrine Jensen & Nicolai Skaarup Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord Indledning Målgruppen Natur Praktiske overvejelser Nysgerrige voksne Opmærksomhed Læring Didaktik Den
Læs mereI Assens Kommune lykkes alle børn
I Assens Kommune lykkes alle børn Dagtilbud & Skole - Vision 0-18 år frem til 2018 I Assens Kommune har vi en vision for Dagtilbud & Skole. Den hedder I Assens Kommune lykkes alle børn og gælder for børn
Læs mereNaturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle
Naturprofil I Skæring dagtilbud arbejder vi på at skabe en naturprofil. Dette sker på baggrund af, - at alle vores institutioner er beliggende med let adgang til både skov, strand, parker og natur - at
Læs mereVision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017
der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål
Læs mereLæremidler og fagenes didaktik
Læremidler og fagenes didaktik Hvad er et læremiddel i naturfag? Oplæg til 5.november 2009 Trine Hyllested,ph.d.,lektor, UCSJ, p.t. projektleder i UC-Syd Baggrund for oplægget Udviklingsarbejde og forskning
Læs mereSkole. Politik for Herning Kommune
Skole Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Folkeskolen - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og Familiesyn 11 3 - Politik
Læs mereVIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG
VIA UNIVERSITY COLLEGE Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG Indledning Formålet med denne folder er at skitsere liniefagene i pædagoguddannelsen, så du kan danne dig et overblik
Læs mereArbejdsgrundlag for Område Søndervang 2.
Arbejdsgrundlag for Område Søndervang 2. Vision. Med afsæt i et velfungerende samarbejde, ønsker område Søndervang 2 at fremme en høj grad af trivsel og udvikling for alle. Værdier: Vi bygger vores pædagogiske
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning
Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFO) er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne og serviceniveauet
Læs merePÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2014
PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2014 Glæde Udfordre Fællesskab Anerkendelse Udfordre Indledning Børne- og uddannelsessynet i Sønderborg Kommune er båret af en overordnet vision om, at alle børn har ret til et godt
Læs mereAlsidige personlige kompetencer
Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.
KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,
Læs mereDe Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset
V De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset e rv ste old Vestervold Hedevang Sønderallé é Sønderall H ed e v a ng Vores pædagogiske arbejde tager afsæt i Børneuniversets værdier, som er ansvarlighed anerkendelse
Læs mereKonkurrencestatens pædagogik en kritik og et alternativ
Konkurrencestatens pædagogik en kritik og et alternativ Lærerrollen og de etiske dilemmaer SL, Vejle Marts2016 Faglig baggrund Brian Degn Mårtensson Lektor på University College Sjælland Tidl. lærer, konsulent
Læs mereHornsherred Syd/ Nordstjernen
Generel pædagogisk læreplan Hornsherred Syd/ Nordstjernen Barnets alsidige personlige udvikling Tiden i vuggestue og børnehave skal gøre børnene parate til livet i bred forstand. Børnene skal opnå et stadig
Læs mereFriluftsrådet Spring ud i naturen. Børn, leg og bevægelse Naturen
Friluftsrådet Spring ud i naturen Børn, leg og bevægelse Naturen Lektor, Master i læreprocesser VIA University College Pædagoguddannelsen Peter Sabroe Telefon 87553427 Dagens overvejelser!!! Jeg ved, at
Læs mereDaginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter
Daginstitution Højvang Pædagogisk fundament Metoder og hensigter Velkommen Velkommen til Daginstitution Højvang. Vi er en 0-6 års institution beliggende i den sydøstlige ende af Horsens by. Institutionen
Læs mereTransfer og undervisning i forskellige omgivelser
Transfer og undervisning i forskellige omgivelser Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2016) Udarbejdet i forbindelse med projekt Udvikling af Udeskole Transfer af færdigheder
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling
Barnets alsidige personlige udvikling At tilbyde børnene mange muligheder for at deltage aktivt og få betydningsfulde sociale og kulturelle erfaringer At give plads til, at børnene udfolder sig som selvstændige
Læs merePædagogiske læreplaner isfo
Pædagogiske læreplaner isfo Forord Med Pædagogiske læreplaner i SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede læreplaner for skolefritidsordningerne på skolerne
Læs mereSkal elever tilpasses skolen eller omvendt?
Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Kan man tale om at der findes stærke og svage elever? Eller handler det i højere grad om hvordan de undervisningsrammer vi tilbyder eleven er til fordel for
Læs merePædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.
Pædagogiske læreplaner SFO er Holbæk Kommune. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... Forord.... Særlige krav til pædagogiske læreplaner.... Sammenhæng i børnenes hverdag:... Anerkendelse af fritidspædagogikken....
Læs mere6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole.
Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer,
Læs mereNOV 2012. Tidsskrift for professionel pædagogisk praksis
04 NOV 2012 Tidsskrift for professionel pædagogisk praksis Paideia - Tidsskrift for professionel pædagogisk praksis Udgiver Tidsskriftet udgives af Senter for praksisrettet utdanningsforskning (Høgskolen
Læs mereMål -og indholdsbeskrivelser. for skolefritidsordninger
Mål -og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger April 2015 Mål -og indholdsbeskrivelse for: Institutionens navn: SFO er i Løgumkloster Distrikt Begrundelse for mål- og indholdsbeskrivelse i skolefritidsordningen.
Læs mereVilla Maj. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering
Villa Maj Gentofte Kommune Værdier, handleplaner og evaluering Den 1. juni 2014 1 Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan Som en del af arbejdet med at realisere visionen for 0 6 års området i Gentofte
Læs mereNaturfag for de yngste et aktionsforskningsprojekt i Nordjylland
MONA 2008 2 7 Naturfag for de yngste et aktionsforskningsprojekt i Nordjylland Lars Domino Østergaard, Professionshøjskolen University College Nordjylland, Læreruddannelsen Aalborg Abstract. Igennem et
Læs mereInstitutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO
Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet
Læs mereNiels Egelund (red.) Skolestart
Niels Egelund (red.) Skolestart udfordringer for daginstitution, skole og fritidsordninger Kroghs Forlag Indhold Forord... 7 Af Niels Egelund Skolestart problemer og muligheder... 11 Af Niels Egelund Forudsætninger
Læs mereVuggestuen Lærkebos værdigrundlag og pædagogiske grundsyn
Vuggestuen Lærkebos værdigrundlag og pædagogiske grundsyn 1. VÆRDIGRUNDLAG Vuggestuen Lærkebo er en afdeling i Skejby Vorrevang Dagtilbud, og Lærkebos og dagtilbuddets værdigrundlag bygger på Aarhus Kommunes
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem
Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFH) i Holstebro Kommune er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne
Læs mereDygtige pædagoger skabes på uddannelsen
Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Anna Spaanheden Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel vil beskæftige
Læs mereHvem sagde variabelkontrol?
73 Hvem sagde variabelkontrol? Peter Limkilde, Odsherreds Gymnasium Kommentar til Niels Bonderup Doh n: Naturfagsmaraton: et (interesseskabende?) forløb i natur/ teknik MONA, 2014(2) Indledning Jeg læste
Læs mereSammenhængende. Børne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig støtte. Lovmæssigt
Læs mereLegen får det røde kort
Legen får det røde kort På trods af intentioner om at udnytte læreres og pædagogers kernekompetencer tyder meget på, at heldagsskolen, som den ultimative sammensmeltning af undervisning og fritid, overser
Læs mereDispensationsansøgning vedr. holddeling, aldersintegration og differentiering på
Dispensationsansøgning vedr. holddeling, aldersintegration og differentiering på August 2012 Målet med udviklingstiltaget og beskrivelse af de pædagogiske overvejelser, der ligger til grund for ansøgningen:
Læs merePædagogiske Læreplaner
Pædagogiske Læreplaner Krop og Bevægelse At børnene oplever glæden ved, accept af og forståelse for deres egen krop og oplever glæden ved at være i bevægelse. At der i dagtilbuddet er muligt at styrke
Læs mereFørste del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb
Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders
Læs mereLær det er din fremtid
Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre
Læs mereDer er for få studerende, der vælger naturfagene som linjefag på læreruddannelsen hvad kan professionshøjskolerne gøre?
Side 1 22-08-2013 Der er for få studerende, der vælger naturfagene som linjefag på læreruddannelsen hvad kan professionshøjskolerne gøre? Erik Knudsen, formand for Danske professionshøjskoler Få vælger
Læs mereLæreplaner i Børnehaven Kornvænget.
Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der
Læs mereALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE
ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE Forord Denne vision for vores børn og unges liv i Allerød Kommune er resultatet af mange menneskers indsigt og ihærdighed. Startskuddet
Læs mereInklusion gennem æstetiske læreprocesser
Inklusion gennem æstetiske læreprocesser Projektarbejdsformen og skabende processer som udgangspunkt for inkluderende fællesskaber i dagtilbud Udviklingsprojekt i Aalborg Kommune 2012 Indledning Hvorfor
Læs mereSTYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD
STYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD PROGRAM 1. Om udviklingsprogrammet Fremtidens Dagtilbud 2. Hvorfor fokus på tidlige matematiske kompetencer og hvordan? 3. Følgeforskningen
Læs mereNordiske Lærerorganisationers Samråd BØRNS LÆRING OG RET TIL MENINGSFULD FRITID
Nordiske Lærerorganisationers Samråd BØRNS LÆRING OG RET TIL MENINGSFULD FRITID 2 3 INDLEDNING Nationale og internationale organisationer, professionelle faggrupper og uafhængige opinionsdannere arbejder
Læs merePædagogisk handleplan. Hillerød kommune
Pædagogisk handleplan Hillerød kommune Pædagogisk handleplan for 0-6 års dagtilbud i Hillerød kommune Indhold 1.1. Indledning 2 1.2. Børnesyn 2 2.0. Science didaktik 3 2.1. Den professionelle pædagog 3
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse. SFO 2 Horsens Byskole Afd. Lindvigsvej. Udkast til skolebestyrelsen aug 2014
Mål- og indholdsbeskrivelse SFO 2 Horsens Byskole Afd. Lindvigsvej Udkast til skolebestyrelsen aug 2014 Indholdsfortegnelse: 1. Lovgrundlag og Horsens Kommunes børnepolitik - Sammenhængende børnepolitik
Læs merePædagogiske læreplaner på Abildgårdskolen.
Pædagogiske læreplaner på Abildgårdskolen. Om skolen: Abildgårdskolen er beliggende i Vollsmose i Odense. Skolen har pt. 655 elever hvoraf ca. 95 % er tosprogede. Pr. 1. august 2006 blev der indført Heldagsskole
Læs mereJeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.
Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette er Ringsted Kommunes sprog- og læsestrategi
Læs merePædagogiske læreplaner for Børnehaven Uglebo Områdeinstitution Glamsbjerg-Flemløse.
Pædagogiske læreplaner for Børnehaven Uglebo Områdeinstitution Glamsbjerg-Flemløse. 1 Disse læreplaner er et arbejdsredskab for os selv, hinanden, forældre, bestyrelsen og politikerne. Vi håber at alle
Læs mereLedelse og pædagogisk udvikling. Søren Smidt UCC sm@ucc.dk
Ledelse og pædagogisk udvikling Søren Smidt UCC sm@ucc.dk Tendenser Mere fokus på kvalitet Større sammenhæng mellem mål og praksis Struktur, organisation, ledelse som grundlag for pædagogisk udvikling
Læs merePIPPI- HUSET. Pædagogiske læreplaner
1 PIPPI- HUSET 2014-2016 Indhold Forord 2 Pippihusets værdigrundlag og overordnet mål 2 Børnesyn 3 Voksenrollen 3 Læringssyn og læringsmiljø 3 Børnemiljøet 4 Det fysiske børnemiljø Det psykiske børnemiljø
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. Rødbæksgaard Børnehave. Dons Landevej 121. 6000 Kolding. ok.uth@live.dk. www.rødbæksgaardbørnehave.dk.
PRAKTIKBESKRIVELSE Bekendtgørelse nr. 211 af 6/3/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog, med virkning fra 1. august 2014. Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.
Læs mereSpilbaseret innovation
Master i Ikt og Læring (MIL) valgmodul forår 2014: Ikt, didaktisk design og naturfag Underviser: Lektor Rikke Magnussen, Aalborg Universitet Kursusperiode: 3. februar 13. juni 2014 (m. seminardage d. 3/2,
Læs mereLæreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00
Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Indhold Forord... side 2 Meritlæreruddannelsens formål og praktikken... side 2 Praktik i meritlæreruddannelsen, mål og CKF... side 2
Læs mereImplementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse
Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale
Læs mereAlle børn og unge er en del af fællesskabet
Alle børn og unge er en del af fællesskabet Herning Kommunes Inklusionsstrategi PIXIUDGAVE Til forældre Forskning har vist, at forskellighed i børnegruppen skaber et markant bedre udviklings- og læringsgrundlag
Læs mereFÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR
FÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR Furesø Kommunes fælles læringssyn 0 18 år I Furesø Kommune ønsker vi en fælles og kvalificeret indsats for børns og unges læring i dagtilbud og skoler. Alle børn og unge skal
Læs merePædagogiske læreplaner i SFO erne
Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i
Læs mereSammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016
Hvidovre 2012 sag: 11/54709 Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Fælles ansvar for vores børn. Hvidovre Kommune vil i fællesskab med forældre skabe de bedste
Læs mereOverordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden
Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...
Læs mereLe arn Lab. Artikelserie Nr. 2. Forskning og faglig kvalitet. Højere kvalitet i. i dagtilbud. Højkvalitets. Fyrtårnet
Artikelserie Nr. 2 Højere kvalitet i dagtilbud Højkvalitets Fyrtårnet Forskning og faglig kvalitet De fem pejlemærker i Højkvalitets-fyrtårnet - resumé og overblik over de fem pejlemærker for kvalitet
Læs mereINDHOLD. 2 Velkommen i skole KÆRE FORÆLDRE EN GOD SKOLESTART PARAT TIL SKOLEN? UNDERVISNINGEN I BØRNEHAVEKLASSEN SKOLEFRITIDSORDNINGEN (SFO)
VELKOMMEN I SKOLE 2016 INDHOLD 3 5 6 7 8 10 12 14 15 17 18 21 22 KÆRE FORÆLDRE EN GOD SKOLESTART PARAT TIL SKOLEN? UNDERVISNINGEN I BØRNEHAVEKLASSEN SKOLEFRITIDSORDNINGEN (SFO) SAMARBEJDET MELLEM SKOLE
Læs mereDEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN NATUR, UDELIV OG SCIENCE
DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN NATUR, UDELIV OG SCIENCE AGENDA Masteren for en styrket pædagogiske læreplan Det pædagogiske grundlag Den styrkede læreplan: hvad består det nye i, og er det en styrke?
Læs mereVores værdigrundlag skal sikre et fælles fundament i institutionen som helhed og et fælles mål for det pædagogiske arbejde i Tilst SFO.
Værdigrundlag. Idræts SFO Universet Tilst Skole Vores værdigrundlag er et dynamisk stykke arbejdspapir Værdierne er grundlaget,visioner er der hvor vi vil hen, og kan opfattes som vejledninger i den retning
Læs mereLedelse og samarbejde mellem forskellige fagligheder hvad skal der til?
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Ledelse og samarbejde mellem forskellige fagligheder hvad skal der til? Niels Grønbæk Nielsen Februar 2014 UNIVERSITY COLLEGE Spørgsmålet Ledelse og samarbejde mellem forskellige
Læs mereFORSKNING I HAVER TIL MAVER MED FOKUS PÅ EFFEKTER
10-05-2016 Karen Wistoft DPU/AU 1 FORSKNING I HAVER TIL MAVER MED FOKUS PÅ EFFEKTER Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU), Aarhus Universitet Mandag den 9. maj 14-16 Karen Wistoft, professor
Læs mereKiU og professionsdidaktik
KiU og professionsdidaktik Forskningsprojektet KiU og professionsdidaktik har primært fokus på at undersøge, på hvilke måder læreres kompetenceløft i undervisningsfag (KiU) sætter sig spor i praksis i
Læs mere- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.
- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde
Læs mereHolstebro Kommune. Dagtilbudspolitik 2011-2014. Udviklingsplan for Vuggestuen Søstjernen
Holstebro Kommune Dagtilbudspolitik 2011-2014 Udviklingsplan for Tingvej 39, Mogenstrup 7800 Skive 1 1. Indledning... 3 2. Præsentation af dagtilbuddet.... 3 3. Børne- og læringssyn.... 3 3.1 Holstebro
Læs mereVNT12 Natur og Miljø Mia Hardt Carstensen Selvvalgt tematisk projekt Naturens spisekammer Pr12s234
1. Naturens spisekammer - At skabe erfaringer gennem naturoplevelser. Først og fremmest har jeg valgt dette emne, da efter kort introduktion til det i undervisnings forløbet, fandt det interessant og inspirerende.
Læs mereHøj pædagogisk faglighed. Hvorfor handler vi som vi gør? Hvorfor vælger vi f.eks. de aktiviteter vi gør?
Børnegårdens værdigrundlag. Børnegårdens SPOR: Høj pædagogisk faglighed. Hvorfor handler vi som vi gør? Hvorfor vælger vi f.eks. de aktiviteter vi gør? Ansvarlighed for egen handling. Den professionelle
Læs mereFriluftsliv i børnehøjde. Personale og forældre. Gård-snak Børn i naturlig balance. Engagement, tillid og samarbejde
Engagement, tillid og samarbejde Vi viser vejen! Et godt børneliv kræver synlige og troværdige voksne, der kan og vil vise vej. Vi er professionelle! Vi er et engageret personale, som tør stå ved vores
Læs mereDidaktiske modeller undervisningsplanlægning
Didaktiske modeller undervisningsplanlægning Design af undervisningsforløb Design og planlægning af undervisningsforløb er et centralt element i undervisningen på begge specialiseringer på kandidatuddannelsen,
Læs merePraktikfolder Uddannelsesplan for pædagogstuderende
2015 Praktikfolder Uddannelsesplan for pædagogstuderende Daginstitution Dagnæs Vision I Daginstitution Dagnæs udvikler det enkelte individ selvværd, livsglæde og handlekraft. Med anerkendende kommunikation
Læs merePædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge
Pædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge Formål med grundlaget Det pædagogiske grundlag tager udgangspunkt i lovgivning og kommunale beslutninger for skole og fritidsordninger og skal sammen med
Læs mereHvordan ser pædagogstuderendes naturfaglige kompetenceprofil ud?
68 KOMMENTARER Hvordan ser pædagogstuderendes naturfaglige kompetenceprofil ud? Karen Bollingberg, Pædagoguddannelsen Frøbel, UCC Birgitte Damgaard, Pædagoguddannelsen Storkøbenhavn, UCC Kommentar til
Læs mereVores læreplaner er målrettet og tilpasset alle de børn der går i børnehaven.
Som udgangspunkt for vores arbejde med læreplaner ligger vores værdigrundlag og dermed troen på, at udvikling bedst sker, når barnet trives, og er tryg ved at være i institutionen. Værdigrundlaget er derfor
Læs merePædagogiske læreplaner
HORSENS KOMMUNE Pædagogiske læreplaner Dagtilbud Brædstrup Eventyrhuset, Tinggården, Himmelblå & Dagplejen 2015/2016 D A G T I L B U D B R Æ D S T R U P Baggrund Baggrunden for de pædagogiske læreplaner
Læs mereden kommunale indsats
den kommunale indsats det NATioNAlE CENTER FoR undervisning i NATuR, TEkNik og SuNdHEd Dette er en kort præsentation af NTS-centerets strategi for indsatsen på det kommunale område. Den er tænkt som en
Læs mereSundhedsundervisningen i en sundhedsfremmende skole i et tværfagligt og tværprofessionelt perspektiv.
Sundhedsundervisningen i en sundhedsfremmende skole i et tværfagligt og tværprofessionelt perspektiv. Et samarbejde mellem : Læreruddannelsen i Århus/VIAUC, Pædagoguddannelsen JYDSK /VIAUC, Århus og Ernæring
Læs mereSansningens pædagogik. Vejle 27.april 2012
Sansningens pædagogik Vejle 27.april 2012 EMPIRISKE PROJEKTER DER TRÆKKES PÅ: - Spor af børns institutionsliv - Børnene i kvarteret - kvarteret i børnene - Børns steder - KID-projekt (Kvalitet I Daginstitutioner:
Læs mere7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955
Børnegården Uhrhøj Børnegården Uhrhøj Jellingvej 165 Gemmavej 1 a 7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955 Værdigrundlag: Børnegården Uhrhøj er en institution hvor det er godt for alle at være. At den enkelte
Læs mereBørne og Ungeforvaltningen 2014-15. På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud
Børne og Ungeforvaltningen 2014-15 På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud 1 En strategi for inklusion i dagtilbud Dette hæfte beskriver en strategi for inklusion i dagtilbud i Køge Kommune. Strategien
Læs mereGuide til anerkendende beskrivelse af 3-4 årige børn
Guide til anerkendende beskrivelse af 3-4 årige børn Udgangspunktet for at beskrive en beskrivelse af et barn: I Det fælles Pædagogiske Grundlag for arbejdet med børn fra 0-6 år, er det blandt andet et
Læs mereProfessionsuddannelser til tiden Skolereform og nye professionsuddannelser til lærer og pædagog
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Professionsuddannelser til tiden Skolereform og nye professionsuddannelser til lærer og pædagog Niels Grønbæk Nielsen april 2014 UNIVERSITY COLLEGE Spørgsmålet Samarbejde mellem
Læs merePersonlige kompetencer - Sociale kompetencer - Sprog - Krop og bevægelse - Natur - Kultur.
Pædagogiske Læreplaner Pædagogiske læreplaner er udarbejdet for at sikre at børn tilegner sig de nødvendige kompetencer, samt synliggøre det pædagogiske arbejde der udføres i børnehaver. De seks kompetenceområder
Læs mereHør og se barnets stemme - Et projekt med kunstnerisk og æstetisk tilgang
Hør og se barnets stemme - Et projekt med kunstnerisk og æstetisk tilgang Birte Hansen og Mette Hind Fotograf: Finn Faurbye Finansieret af: NUBU, Nationalt Videncenter om Udsatte Børn og Unge Indholdsfortegnelse:
Læs mereDagtilbudspolitik 2016-2019
Godkendt af Byrådet i Greve Kommune den 23. november 2015 Dagtilbudspolitik 2016-2019 Forord I Greve Kommune skal vi have dagtilbud, hvor børn trives og er glade. Dagtilbuddene skal fremme børnenes læring
Læs mereLæreplan Læreplanens lovmæssige baggrund
Læreplanens lovmæssige baggrund Dagtilbudslovens 8 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs mereLæreplaner for Boiskov Natur og Udebørnehave.
Læreplaner for Boiskov Natur og Udebørnehave. 1. Barnets alsidige personlige udvikling. Børns personlige udvikling trives bedst i en omverden, der er lydhør og medlevende. Voksne, der engagerer sig i og
Læs mereLæreplaner. Vores mål :
Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget
Læs mereIde og ude i vekselvirkning - evt. begynde m. karse og fortælle historier om planter. Hvad bruger mennesker planter til?
Haven som pædagogisk middel Haven er i denne sammenhæng et grønt udendørs rum, som generelt fremmer læring, engagement og som desuden styrker den sociale sammenhængskraft blandt mennesker. Program Kl.
Læs mereVision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel
Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Visionens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Vision for alle børn og unges læring, udvikling
Læs mere