Hvorfor gør de ikke hvad vi siger?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvorfor gør de ikke hvad vi siger?"

Transkript

1 Hvorfor gør de ikke hvad vi siger? Indsigter fra anvendt adfærdsforskning PELLE GULDBORG HANSEN, JOHANNES SCHULDT-JENSEN & ANDREAS RATHMANN JENSEN Summary Why don t they do as we say? Insights from applied behavioral science Good dental practice is as much about behaviour as technical treatments and expertise. Most importantly, successful dental practice requires trivial compliance from the patients, but this is often obstructed in complex ways by patients themselves. In this article, we outline the classical approach to behaviour change and argue that interventions should be rooted in proper diagnoses of non-compliance, rather than in the rationality-based assumptions of this framework. We then argue by illustration for the relevancy of behavioural sciences in dental practice and identify three specific, experimental insights from the behavioural sciences that may easily be applied and tested. The three examples illustrate the habit of flossing regularly, how to reduce no-shows in patient treatments by introducing proper commitment devices, and how experiments on retrospective pain experience may relate to retention. Keywords: Behavioural science, dental practice, nudge, cognitive biases, norms, habits, motivation, peak-end rule 11

2 Introduktion Tandlægepraksis handler mest om tænder eller gør det? Hvis alle patienter børstede deres tænder grundigt, brugte tandtråd hver dag og ellers fulgte de gode forebyggende råd og instruktioner, der gives, ville praksis se en del anderledes ud. Hvis de dertil altid dukkede op til deres regelmæssige eftersyn og betalte deres regninger til tiden, ville praksis være en del lettere at administrere. Men sådan er det ikke (1). Patienter i tandlægepraksis har, som i alle andre aspekter af deres liv, svært ved at udføre selv de tilsyneladende mest enkle handlinger, også når disse er i deres egen, såvel som klinikkens interesse. Dette kan være frustrerende for alle og leder ofte til formynderiske pegefingre, mærkbare tiltag i form af bøder for udeblivelse og opgivelse af patienter. Sammenlignet med de faglige diagnoser, der ellers stilles på tandklinikker synes diagnoserne bag sådanne adfærdsbehandlinger eller tiltag dog yderst sparsomt underbygget. Mangler patienterne virkelig mere information for at forstå, hvorfor man skal bruge tandtråd? Mangler de virkelig yderligere incitamenter for at dukke op (eller huske at aflyse)? Er patienter virkelig uden for pædagogisk rækkevidde? På en række andre områder har anvendt adfærdsforskning konstateret, at sådanne traditionelle tiltag svækkes eller direkte fejler, hvis de ikke baseres på en forståelse af de mange psykologiske faktorer, der påvirker os i praksis, selvom de ikke burde betyde noget i princippet (2). Efter i anden sammenhæng at have arbejdet med tandlægepraksis er vores indtryk, at dette også er tilfældet her. Tandlægepraksis handler i lige så høj grad om menneskelig adfærd og psykologi, som det handler om tænder og informeret diagnosticering af de faktorer, der påvirker patienternes adfærd uhensigtsmæssigt, kan forbedre de tiltag, som mange klinikker foretager for at sikre patienterne en god og professionel behandling. I denne korte artikel giver vi således først en kort baggrund og herefter tre bud på, hvordan anvendt adfærdsforskning ikke blot 12

3 kan hjælpe praksis med at forstå patienternes adfærd bedre, men også med at forandre adfærden til alles bedste. Den klassiske interventionsstige og anvendt adfærdsforskning At forebyggelse og behandling handler lige så meget om adfærd og psykologi som om tænder er vel nok velkendt for de fleste. Men her tænker man nok først og fremmest på specielle tilfælde som tandlægeskræk og lignende. Reelt set er det dog de langt mere trivielle problemer som uregelmæssig tandbørstning, manglende brug af tandtråd, afbud og udeblivelse, der belaster praksis såvel som giver dårligere sundhed for den almene patient (1). Tiltagene til at håndtere disse trivielle problemer er ligeledes velkendte. De bevæger sig fra information og oplysning i konsultationen, over postkort og sms-påmindelser på telefonen til notifikation om, at patientjournalen arkiveres lodret, og sidst, men ikke mindst inkasso. Der er med andre ord tale om virkemidler, der falder på den klassiske interventionsstige (3): 5. Elimination af valg 4. Negative incitamenter 3. Positive incitamenter 2. Holdningspåvirkning 1. Information Interventionsstigen opsummerer en måde at tænke på acceptabiliteten og berettigelsen af sundhedsfremmende tiltag. Det mindst invasive trin er at videregive information, mens det mest invasive trin består i at eliminere valgmuligheder for individer, befolkningen som helhed, eller specifikke industrier. Generelt set er det sådan, at jo højere et trin på stigen der benyttes, desto stærkere skal begrundelsen være. En mere invasiv strategi er som regel kun acceptabel, 13

4 hvis der er en klar indikation af, at denne leder til den ønskede effekt, og hvis denne kan mere end opveje det eventuelle tab af frihed, den medfører. Som i mange andre praksisser kan tiltag i tandlægepraksis til at påvirke patienters adfærd ordnes på denne stige. Råd om tandhygiejne hører fx under 1, mens et rykkergebyr for udebleven betaling eller udeblivelse fra aftale hører under 4. Men interventionsstigen opsummerer ikke blot acceptabiliteten af sundhedsfremmende tiltag. Den bygger også på en velkendt forståelse af mennesket og de faktorer, der former menneskelig adfærd og beslutninger. Grunden til, at interventionsstigen forekommer acceptabel såvel som berettiget, er nemlig dens grundsæt af antagelser, der fremstiller menneskelig adfærd og handling som i bund og grund fornuftsstyret. Foretager du ikke en handling eller adfærd x, er det mest nærlæggende at antage, at grunden er, at du ikke ved bedre (bruger du ikke tandtråd, er det fordi du ikke ved, hvorfor du bør gøre det). Givet denne diagnose er medicinen ligetil: information. Foretager du stadig ikke x, på trods af information, må det skyldes at du ikke har forstået, hvordan x står i relation til dine holdninger og ønsker. Når dette sker, søges sundhedseffekterne af x forankret i dine højere-ordens holdninger og ønsker, med ambitionen om at du vil udlede den ønskede holdningsforandring og herefter ændre adfærd (du vil gerne være attraktiv; sukker ødelægger tænderne; ødelagte tænder gør dig mindre attraktiv; ergo: du skal undgå sukker). Foretager du ikke adfærd x, på trods af at information og de rette holdninger er til stede, så er den nærlæggende diagnose naturligvis, at x undlades, fordi du ikke synes, det kan betale sig (motivation). I det tilfælde er man til tider begrænset til at appellere til din økonomiske fornuft (man kan trods alt ikke give økonomiske incitamenter for brug af tandtråd) eller yderligere offentlige tilskud, mens der er andre situationer, hvor konsekvenserne for andre synes at gøre direkte incitamentsstyring acceptabel, berettiget og mulig ( tilskud til særlige grupper eller gebyr ved udeblivelse). I sidste ende kan en manglende handling og adfærd x med negative konsekvenser for andre også føre til den diagnose, at du er uden for 14

5 pædagogisk rækkevidde, hvilket kan legitimere decideret elimination af valg i form af udelukkelse fra klinikken og juridisk opfølgning (inkasso). Fra et adfærdsvidenskabeligt perspektiv er det mest interessante ved disse velkendte tiltag for håndtering af de problemer, der relaterer sig til menneskelig adfærd og psykologi, dog at behandlingen sjældent synes at tage udgangspunkt i en reel diagnose af problemerne. Er information, overtalelse, incitamentstyring, og udelukkelse virkelig de bedste tiltag til at håndtere den menneskelige faktor i forebyggelse og behandling? Er patienternes adfærd virkelig så fornuftsbaseret, som interventionsstigen antager? De sidste 40 års adfærdsforskning (adfærdsøkonomi, kognitivog socialpsykologi, og kognitiv design) har på en række anvendte områder vist, at dette ikke er tilfældet (2,4). I stedet afviger vores beslutninger og adfærd ofte fra vores rationelle selvbillede og påvirkes i praksis af en lang række psykologiske faktorer og vaner, som i princippet ikke burde betyde noget. Særligt gælder det, at vi benytter mentale genveje og indlejrede vaner, når vi navigerer i en stadig mere kompleks verden, hvilket betyder, at vores gode intentioner ikke nødvendigvis omsættes til handling, eller at vores handlinger let kan ramme forbi målet. Det er fx velkendt, at mange danskere ikke er registrerede som organdonorer, på trods af de har et udtalt ønske om at være det (5), og det er på trods af, at det er lettere at registrere sig end at benytte tandtråd hver dag. Ligeledes er det velkendt, at selv negative incitamenter har deres begrænsninger, og sågar til tider kan føre til såkaldte boomerangeffekter (6), hvor folk fx udebliver, fordi de kan betale sig fra det. Med andre ord udgør interventionsstigen i et adfærdsvidenskabeligt perspektiv et utilstrækkeligt eller misvisende diagnostisk værktøj, når vi skal forstå menneskers adfærd. Som i anden praksis betyder manglende kendskab til de rette variable, at det er svært at diagnosticere såvel som at behandle korrekt. I det følgende skal vi se på tre eksempler. 15

6 Vaner, eller hvorfor det er så svært at bruge tandtråd Som det første eksempel har vi valgt at fokusere på spørgsmålet om, hvorfor folk har så svært ved at benytte tandtråd regelmæssigt. Dette er reelt set et spørgsmål om vaner. Gode vaner betyder alt, når det kommer til tandpleje. Børster man tænder to gange dagligt og benytter tandtråd, burde der være gode chancer for effektiv fore byggelse af caries. Men mens de fleste mennesker nogenlunde formår at børste tænder dagligt, kniber det gevaldigt med tandtråden (7). I et adfærdsvidenskabeligt perspektiv skal forklaringen findes i, at vaner forudsætter, at en række elementer, der i princippet ikke burde betyde noget, er til stede; elementer, der muliggør, at handlinger kan huskes på, udføres og afsluttes uden videre omtanke. På et introducerende niveau taler man om, at følgende tre elementer skal være til stede, før en vane kan etableres: aftrækker, rutinefeedback, og succesfeedback, se fx (8,9). For tandbørstning har de fleste voksne mennesker indarbejdet vanen som en del af morgenrutinen, lige før man går ud ad døren, samt aftenrutinen lige før man går i seng, hvor en kombination af eksterne aftrækkere (fx synet at tandbørsten i tandkruset) og interne aftrækkere (fx associationer mellem dårlig ånde eller belægning på tænderne og tandbørstning) minder én om handlingen. Den stabile tilstedeværelse af disse aftrækkere er essentiel for etableringen og fastholdelsen af vanen (er man på hotel, kan forandringer i rutiner og eksterne aftrækkere fx let føre til, at man glemmer handlingen), omend de ikke garanterer succes (er man på vej stresset ud ad døren, kan man vælge at ignorere aftrækkerne). Mens aftrækkere minder os om handlinger og sætter dem i gang, er rutinefeedback forudsætningen for, at vi perifert kan registrere, at en aktivitet fungerer som forventet, hvorved opmærksomhed på processen bliver overflødig. I biler indsætter man i dag kunstig kliklyd, når man blinker af, netop til dette formål. Noget lignende gælder for håndvask og tandbørstning, hvor den hovedsagelige funktion af skumproducerende ingredienser i håndsæbe og tand- 16

7 pasta er at udløse den nødvendige rutinefeedback. Vigtigheden af rutine feedback afsløres, så snart man fjerner den, da det medfører, at opmærksomhed fokuseres på, om handlingen fungerer (fx hvis blinklyset ikke klikker, eller når folk benytter Zendium), at handlingen evt. afbrydes og genstartes (fx hvis en procesbar går i stå, når man downloader en side på nettet), og at vanen har sværere ved at etableres og fastholdes. Sidst kræver etableringen af en vane en succesfeedback, der udgør det stop signal, der gør det muligt for os automatisk at afslutte og gå videre til den næste handling i en rutine eller at fokusere på nye komplekse handlinger. I tandbørstningen udgøres dette succesfeedback fx af skum der vokser i munden, så man må spytte ud, og af, at den kortvarige myntesmag, som tandpastaen afgiver, begynder at blive for markant. Betydningen af disse stopsignaler kan let opleves, ved at man som voksen prøver at børste tænder med en mild børnetandpasta. Her mangler den gennemtrængende myntesmag og den overdrevne skumproduktion ofte grundet kemisk hensyntagen, hvilket betyder, at man finder det svært at afslutte tandbørstningen automatisk. Adfærdsvidenskaben forklarer dog ikke blot de vigtige forudsætninger for tandbørstning stabile morgen- og aftenrutiner, skum i tandpasta, og mynteånde, m.m. Den giver også en forklaring på, hvorfor vi mennesker har utroligt svært ved at tillægge os en vane med regelmæssigt at benytte tandtråd. For når det kommer til tandtråd, hvad er de vanemæssige paralleller til de velkendte eksterne og interne aftrækkere, man finder ved tandbørstning? Tandtråd er som regel ikke designet til at stå i fx tandkrus, og ej heller associeret med stærke interne aftrækkere som belægning og dårlig ånde. Dernæst kommer fraværet af rutinefeedback. Hvad er parallellen til tandpastaens skummen? Ingen. Sidst, men ikke mindst mangler elementerne af succesfeedback. Når vi børster tænder, afstedkommer det en frisk smag i munden. Men hvad associeres som succesfeedback, når det kommer til tandtråd? Intet. Med andre ord er det i et adfærdsvidenskabeligt perspektiv ikke overraskende, at vi har yderst svært ved at tillægge os regelmæs- 17

8 sig brug af tandtråd. Ingen af de nødvendige forudsætninger for at etablere en stabil vane er nemlig til stede. I dette perspektiv angår diagnosen på problemet således ikke manglende motivation eller information hos patienten, men derimod et problem hvor forudsætningerne ikke er til stede i designet. Derfor bør rådgivning fokusere på at kompensere for dette ved konkret at besvare spørgsmålene Præcis hvornår, dvs. i forbindelse med hvilken handling, skal jeg benytte tandtråd? Hvordan kan jeg registrere, at jeg gør det korrekt? Og hvad viser mig, at jeg skal stoppe? For at illustrere potentialet i at behandle på en sådan diagnose kan vi tage den største udfordring, nemlig den at få folk til at tage fat i tandtråden i første omgang. Præcis I hvilken situation i forbindelse med hvilken aftrækker, skal man benytte tandtråd? Det principielle standardsvar er selvfølgelig, at der ikke er ét bestemt tidspunkt, man skal tage fat i tandtråden det vigtige er, at man gør det. Men dette svar ignorerer det praktiske psykologiske behov for eksterne og interne aftrækkere i forbindelse med udførelsen af vanebaserede handlinger. Vigtigheden af at anerkende dette kan illustreres i forbindelse med et amerikansk eksperiment omhandlende motion og implementerings-intentioner (10). Her blev 248 studerende tilfældigt fordelt i tre forsøgsgrupper. I den første gruppe blev deltagerne enkeltvis bedt om at læse de tre første afsnit i en roman. I den anden gruppe blev deltagerne enkeltvis bedt om at læse en kort pamflet om motions fysiologisk og psykologisk godgørende egenskaber. I den tredje gruppe blev deltagerne bedt om at læse den samme motivationspamflet, men blev efterfølgende også bedt om at udfylde en seddel om, I hvilken specifik kontekst (hvornår) de ville udføre, hvilken type motion. Da man efter 14 dage spurgte deltagerne om, hvem der havde motioneret mindst én gang forudgående uge, kunne man konstatere på baggrund af selvrapport, at det var tilfældet i 38 % i den første gruppe, 35 % i den anden, og 91 % i den tredje gruppe (Fig. 1), som var den gruppe, der havde benyttet sig af implementeringsintentioner, der knyttede handlingen til en kontekstuel faktor. Denne indsigt er blot ét 18

9 testbart bud på, hvordan man kunne inddrage adfærdsindsigter i tandlægepraksis. Figur 1. Procent af gruppen som fik motioneret mindst én gang inden for den foregående uge. 100 % 90 % 80 % 70 % 60 % N = % 50 % 40 % 30 % 38 % 35 % 20 % Kontrol Motivation Motivation + implementationsintentioner Uregelmæssige handlinger og reduktion af udeblivelser Bag det næste eksempel ligger anerkendelsen af, at mens gode vaner er essentielle for god tandpleje, er det ikke alle handlinger forbundet med tandpleje, der kan sættes på automatpilot. Dette kan bl.a. skyldes, at de er for komplekse, eller at de kun skal foretages sjældent. Det er fx tilfældet, når det drejer sig om at komme til aftalen hos tandlægen (1), da det som regel kun sker et par gange om året. For at kunne arbejde med udeblivelser i tandplejen må man derfor se nærmere på, hvordan man kan understøtte uregelmæssige handlinger. Da vaner er automatiserede handlinger, betyder det, at de understøttende elementer for vaner går igen for handlinger, inklusive 19

10 uregelmæssige handlinger. For eksempel spiller særligt eksterne aftrækkere i handlingskonteksten en central rolle i forbindelse med uregelmæssige handlinger. Det er også derfor, at man i forbindelse med at træffe aftale samt udeblive fra disse har stillet den åbenlyse diagnose forglemmelse og herefter, og med stor succes, har arbejdet med fysiske og elektroniske påmindelser som eksterne aftrækkere. I et randomiseret felteksperiment studerede man således effekten af postkort-påmindelser i forbindelse med forebyggende tandpleje (11). Studiet dokumenterede en stærk effekt, hvor påmindelser mere end fordoblede patienters tilbøjelighed til at træffe aftale inden for den første måned efter at have modtaget denne. Dertil fandt man, at det ikke havde nogen effekt, hvorvidt påmindelsen var neutral eller inkluderede de gode grunde til at gå til tandlægen, samt at udsættelsen for påmindelser gentagne gange hverken svækkede eller styrkede deres effekt. Uregelmæssige handlinger kommer dog i sagens natur ofte på tværs af hverdagens andre vaner og rutinemæssige gøremål. Det betyder, at uregelmæssige handlinger på trods af gode intentioner og årsager, ofte bliver nedprioriteret. Dette gælder særligt, hvis handlingerne omhandler ubehageligheder og anstrengelser, eller hvis handlingen kan udskydes, uden at dette umiddelbart underminerer målet. Dertil kommer, at uregelmæssige handlinger, grundet at de ikke er familiære, let kan strande, hvis de forekommer uden klare specifikationer. Det betyder at uregelmæssige handlinger kræver yderligere understøttende elementer end dem der er beskrevet i forbindelse med vaner. Med andre ord, det er én ting at huske patienter på at træffe aftale om en behandling; det er en anden ting at få dem til at dukke op til den aftalte tid. Dette ses mere generelt ved, at udeblivelser er et udbredt og omfattende problem i ethvert sundhedssystem. I England koster det sundhedssystemet i omegnen af 700 millioner pund om året, at patienter ikke møder op til deres aftaler (12), og i Danmark, hvor man står med et lignende problem, har det siden 2004 været muligt for regioner at indføre bøder, når patienter ikke møder op til deres aftalte tid. Anvendelsen af denne type bøder varierer fra felt 20

11 til felt (13,14), men evidensen peger på, at sådanne tiltag let kan få negative konsekvenser. Adfærdsforskning peger nemlig på, at indførelsen af negative økonomiske incitamenter ikke nødvendigvis medfører en større motivation hos individer for at dukke op til aftaler. Det tilføjer også en ny symbolsk dimension, hvor individer som en sideeffekt i hvert fald for en periode, mens systemet normaliserer let føler sig mistænkeliggjort i udgangspunktet, samt uafhængigt af normalisering kan komme til at opleve, at de bliver uretmæssigt straffet, såfremt de ikke formår at dukke op til aftalen. Det er åbenlyst, at sådanne effekter ikke er videre gode for de sociale relationer. Dertil kan tilføjelsen af økonomiske incitamenter medføre en såkaldt permanent boomerangeffekt, hvor individer begynder at forholde sig instrumentelt i stedet for symbolsk til det tilførte incitament. I et berømt eksperiment med at udstede bøder til forældre, der hentede deres børn for sent i daginstitutioner, endte forældre med at forholde sig til disse bøder som om der var tale om en ekstra pris for børnepasning, hvilket i sidste ende fik problemet til at eksplodere (6). Dette betyder naturligvis ikke, at bøder er virkningsløse. Det viser blot, at for at bøder skal have den tilsigtede effekt, skal de være så tilstrækkeligt store, at de mærkes, hvilket som regel hverken er hensigtsmæssigt for relationer eller retfærdigt set i forhold til indkomst. Der er med andre ord tale om en kontant mistænkeliggørelse, der skal udgøre en så reel trussel, at patienten faktisk føler sig truet. Hvis man i stedet antager, at det langsigtede incitament og at en vis motivation er til stede i udgangspunktet som det må antages i forbindelse med tandpleje kan der i et adfærdsperspektiv være andre grunde til, at patienter ikke dukker op til deres aftalte tid hos tandlægen end manglende motivation og ligegyldighed. Foruden den åbenlyse diagnose forglemmelse, er det nemlig gennemgående for mennesker, at mens vi har det let ved at træffe aftaler i fremtiden, så har vi det langt sværere ved at leve op til dem, når de nærmer sig. Dette skyldes i første omgang noget der kaldes her-og-nu bias, 21

12 der refererer til det velkendte psykologiske fænomen, at nærværende handlinger og ting vægtes tungere end handlinger og ting, der lægger ude i fremtiden. En fremtidig aftale, der ikke synes særlig besværlig ved indgåelsen, bliver således hurtigt et problem, der står i vejen for vores mange andre gøremål og planer, efterhånden som den kommer tættere på. I forbindelse med udeblivelser leder dette til en anden psykologisk komponent kaldet kognitiv dissonans. Kognitiv dissonans er en psykologisk effekt af mentalt ubehag, der opstår, når vi oplever, at vi har indbyrdes modstridende holdninger, eller gensidigt udelukkende ønsker. For eksempel at vi nærmer os en aftale hos tandlægen, samtidig med at vi er bagud på arbejde, solen skinner, eller at vi frygter vi har et hul og skal bores. Leon Festinger var pioner vedr. teorien om kognitiv dissonans, og særligt identificerede han to reaktioner på fænomenet (15): 1. Idet oplevelsen af kognitiv dissonans er ubehagelig, motiveres personen til at forsøge at reducere denne dissonans. 2. Når dissonans opleves, vil personen, foruden at forsøge at reducere den, aktivt undgå situationer og information, der muligvis vil forstærke denne dissonans. Med andre ord så oplever mange patienter sandsynligvis, at en aftale, der var let at indgå, bliver problematisk, efterhånden som den nærmer sig (her-og-nu bias). Efterhånden som dette sker, forsøger kunden eller patienten at reducere dissonans (A), hvilket ikke blot kan ske ved, at man beslutter sig for at dukke op til aftalen, men også ved at man opfinder en god grund til, at man faktisk ikke behøver at dukke op til aftalen, eller at man faktisk ikke havde en aftale, eller at det er helt o.k. ikke at dukke op til sin aftale, eller lignende. Heraf følger naturligvis ikke, at patienten undlader at melde afbud, men givet (B) følger det, at bare tanken om aftalen skaber dissonans, hvorfor patienten i lang tid prøver at skubbe tanken ud af hovedet hvilket sandsynligvis er kilden til mange af de afbud, der meldes alt for sent. 22

13 Denne diagnose er ikke blot et alternativ til manglende motivation og ligegyldighed, den åbner også op for en adfærdstilgang, der sigter på at styrke den intrinsiske motivation for at overholde aftaler, fremfor at tilføje ekstrinsisk motivation i form at incitamenter. Et engelsk studie fra 2011 (12) viser på smukkeste vis, hvordan en sådan tilgang til problemet kan påvirke antallet af aftaler, som patienter udebliver fra (såkaldte did not attends eller DNA s) hos deres læge, og som sandsynligvis kan overføres direkte til tandlægepraksis. Forsøget blev kørt i samarbejde med to lægecentre med hhv og patientaftaler hver måned. I eksperimentet bad receptionisterne patienterne om verbalt at gentage tid og data for deres aftale, inden de afsluttede opkaldet. Den efterfølgende måned var antallet af DNA s faldet med 3,5 % (Fig. 2). Næste trin af interventionen bestod i, at man bad tilbagevendende patienter (eksempelvis patienter med diabetes) om selv at skrive tid og dato for deres næste aftale ned på et aftalekort; en opgave sygeplejerskerne tidligere havde varetaget. Evidens fra adfærdsforskningen peger nemlig på, at når man forpligter sig til en handling, virker forpligtelsen mere effektivt, hvis man selv skriver den ned. Denne intervention ledte til en reduktion i DNA s på hele 18 % sammenlignet med det månedlige gennemsnit for de sidste seks måneder (Fig. 2). Den sidste del af interventionen koblede denne med sociale normer, og måden hvorpå de kommunikeres. En traditionel tilgang til problemer med uhensigtsmæssig adfærd er at informere om, at mange opfører sig på en uhensigtsmæssig måde for at vise størrelsen af problemet, i håb om at dette vil medføre reduktion i den uønskede adfærd. Dette har dog som regel en modsatrettet virkning: når folk bliver informeret om, at mange opfører sig på en uønsket måde, begynder flere at udvise samme uønskede adfærd (16). På baggrund af denne viden erstattede man plakater med information om antallet af DNA s med plakater der fortalte, at langt de fleste huskede at dukke op til deres aftaler. Denne intervention sammenlagt med de verbale og skrevne forpligtelser reducerede 23

14 DNA s med 31,7 % sammenlignet med de sidste 12 måneders gennemsnit (se Fig. 2). For at forsøge at sikre at faldet i DNA s rent faktisk skyldtes interventionerne, holdt man en måneds pause fra interventionerne, og så i denne måned en stigning på 10,1 % i DNA s, relativt til perioden før eksperimentet startede, som udgjorde baseline. Da man måneden efter genoptog interventionerne faldt DNA s igen med 29,6 % relativt til baseline (se Fig. 2). Figur 2. Procentforskelle i fremmøde sammenlignet med gennemsnittet for pre-intervention. 15 % 10 % 10,1 % 5 % 0 % 5 % 10 % 3,5 % 15 % 20 % 25 % 30 % 35 % 18 % 31,7 % 29,6 % Verbal Aktiv Aktiv aftale Inter- Intervention aftale + ventions- genopstart Positiv norm stop Denne indsigt fra adfærdsforskningen udgør vores andet eksempel på en indsigt, der synes let at overføre og teste i tandlægepraksis. Smertefulde behandlinger og peak-end-reglen I forbindelse med det tredje eksempel kan vi konstatere, at i modsætning til massører og frisører har tandlæger og tandplejere truk- 24

15 ket det uheldige lod, at det at påføre kunden smerte ofte er en inte greret del af behandlingen. En anden oplagt forklaring på udeblivelser hos tandlægen er således tandlægeskræk. Ifølge Dansk Selskab for Odontofobi anslås det, at 40 % af den voksne, danske befolkning lider af tandbehandlingsangst, og10 % i en sådan grad, at de undgår at gå til tandlæge. Mens ikke alle kan pege på specifikke ting, de er bange for i forbindelse med tandbehandlingen, er tanken om påført smerte forståeligt nok en central komponent af tandlægeskræk for mange mennesker. Den ene af forfatterne til denne artikel har da også en vis tandlægeangst, da han igennem livet har fået boret en del huller hos tandlægen. Alligevel siger han aldrig ja til bedøvelse, hvilket gør oplevelsen af smerte til en hovedkomponent af besøget. Når flere huller har skullet bores, har han typisk oplevet at blive stillet spørgsmålet om, hvilket hul der skulle bores først det lille og mindst smertefulde, eller det store og mest smertefulde. Hertil har diverse tandlæger som regel anbefalet, at man starter med det det lille for lissom at varme op. Det sidste eksempel på en indsigt fra adfærdsforskningen med potentiel værdi for tandlægepraksis omhandler, hvorfor dette råd meget vel kan være uhensigtsmæssigt, i forhold til sandsynligheden for at patienten kommer igen, såvel som hvordan patienten efterfølgende relaterer sig til tandlægepraksis. Intuitivt synes oplevelsen af smerte forbundet med fx boring af huller, at være en funktion af to variable: varighed og intensitet. Ønsker man at forbedre patientens smerteoplevelse pågående såvel som retrospektive giver dette umiddelbar anledning til den strategi, at gøre hvad man kan for at minimere begge så meget som muligt. Tilføjer man idéen om, at smerte er noget man kan varme op til så følger det at man skal bore det lille hul først, så det store, og så, naturligvis, stoppe så hurtigt som muligt. En række eksperimenter udført af Daniel Kahneman og kolleger (17-20) har dog vist, at varighed af smerte ikke er en central parameter for retrospektiv smerteoplevelse (varighedsforsømmelse), når denne er forbundet med en afgrænset begivenhed. I stedet er den retrospektive smerteoplevelse en funktion af det mest intense 25

16 moment (peak) og den oplevede følelse i afslutningen af forløbet (end). Dette betegnes derfor også som peak-end-reglen (21). I et af disse eksperimenter (20) blev koloskopipatienter tilfældigt tilskrevet en af to grupper. Kontrolgruppen gennemgik standardproceduren for denne smertefulde undersøgelse, mens man forlængede proceduren med tre minutters ubehagelig, men dog ikke smertefuld, behandling for interventionsgruppen. Da forskerne efterfølgende bad deltagerne evaluere deres retrospektive smerteoplevelse, viste det sig, at patienterne fra interventionsgruppen evaluerede deres oplevelse som mindre ubehagelig end patienterne fra kontrolgruppen. Dertil kom, at patienterne i interventionsgruppen var langt mere tilbøjelige til at vende tilbage til efterfølgende undersøgelser. Peak-end-reglen for retrospektive oplevelser er blevet underbygget for en række andre domæner, herunder ferieafholdelse, butiksoplevelser, valg af produkter, m.m. Den retrospektive smerteoplevelse udgør naturligvis kun én faktor og en dynamisk én af slagsen af de mange faktorer, der har indflydelse på tandlægeangst, udeblivelser, service-oplevelse m.m. Dette svækker dog ikke den konklusion, at en lang række faktorer, der i princippet ikke burde have nogen betydning, i praksis kan være afgørende for et behandlingsforløb. De fleste tandlæger trækker som regel let på smilebåndet, når voksne patienter efterspørger æsken med forskelligt legetøj, man frit kan vælge mellem efter endt behandling (den positive effekt af variable belønninger er en anden veldokumenteret effekt i adfærdsforskningen), men det bør give anledning til seriøs eftertanke. Præcis hvad der skal sættes i stedet for legetøjsæsken hos voksne, og præcis hvilken effekt behandlingsprocedurer baseret på peak-end-reglen kan have, er os ukendte. Men ligesom de andre to indsigter synes det oplagt at undersøge nærmere i tandlægepraksis. 26

17 LITTERATUR 1. Schou L. The relevance of behavioral sciences in dental practice. Int Dent J 2000; Thaler RH, Sunstein CR. Nudge: Improving decisions about health, wealth, and happiness. Yale University Press; Nuffield Council on Bioethics. Public Health: Ethical Issues. London: Nuffield Council on Bioethics; 2007 Nov. 225 p. 4. Kahneman D. Thinking, fast and slow. Macmillan; Sundhedsstyrelsen. Undersøgelse vedr. befolkningens holdning til organdonation (besøgt 14. September 2014) https://sundhedsstyrelsen. dk/da/sundhed/behandling-og-rettigheder/organdonation/~/media/ FAC993CF0BEC416AAD9B4FCD36DD13DF.ashx 6. Gneezy U, Rustichini A. A Fine is a price. J Legal Stud 2000;1: Jyllandsposten. Danskerne glemmer tandtråden. (Besøgt 13. August 2014) danskerne-glemmer-tandtraden/ 8. Chaiken S, Trope Y (eds.). Dual-process theories in social psychology. Guilford Press; Eyal N. Hooked: How to build habit-forming products. Portfolio; Milne S, Orbell S, Sheeran P. Combining motivational and volitional interventions to promote exercise participation: Protection motivation theory and implementation intentions. Br J Health Psychol 2012;7: Altmann S, Traxler C. Nudges at the Dentist. Forschungsinstitut zur Zukunft der Arbeit. 2012; (6699). 12. Martin, SJ, Bassi S, Dunbar-Rees R. Commitments, norms and custard creams a social influence approach to reducing did not attends (DNAs). JRSM2012;105: DR. Nu vanker der bøder til patienter der ikke møder op. (Besøgt 13. August 2014) 14. Politiken. Tandlæger vil straffe pjækkeri. (Besøgt 13. august 2014) 27

18 15. Festinger L. A Theory of Cognitive Dissonance. Stanford, CA: Stanford University Press; Cialdini, RB. Crafting normative messages to protect the environment. Curr Dir Psychol Sci 2003; 12: Fredrickson BL, Kahneman D. Duration neglect in retrospective evaluations of affective episodes. JPers Soc Psychol 1993; 65: Kahneman D, Fredrickson, BL, Schreiber, CA, Redelmeier, DA. When more pain is preferred to less:. Adding a better end. Psychol Sci 1993;4: Redelmeier DA, Kahneman D. Patients memories of painful medical treatments: Real-time and retrospective evaluations of two minimally invasive procedures. Pain 1996;66: Redelmeier D, Katz J, Kahneman D. Memories of colonoscopy: A randomized trial. Pain 2003; 104: Kahneman D, Tversky A. Evaluation by Moments: Past and Future. In: Choices, Values and Frames. New York: Cambridge University Press; 1999.

80 min omkring adfærdsændringer - og en invitation til et nyt mindset!

80 min omkring adfærdsændringer - og en invitation til et nyt mindset! 80 min omkring adfærdsændringer - og en invitation til et nyt mindset! Hvorfor står jeg her idag? Learning - design af værdifuld kundeadfærd Løsninger der fremmer ønsket adfærd uden brug af pisk, gulerod

Læs mere

Forebyggelse og nudging : Kan vi gøre det bedre med større effekt? COHERE Temadag 17/4-2013

Forebyggelse og nudging : Kan vi gøre det bedre med større effekt? COHERE Temadag 17/4-2013 Forebyggelse og nudging : Kan vi gøre det bedre med større effekt? COHERE Temadag 17/4-2013 Lektor, Trine Kjær COHERE Center for Sundhedsøkonomisk Forskning Institut for Sundhedstjenesteforskning Syddansk

Læs mere

Velkommen til Temadag om nudging! Proceskonsulent Lene Eriknauer psykolog Henrik Scoubye Andersen. Alectia,

Velkommen til Temadag om nudging! Proceskonsulent Lene Eriknauer psykolog Henrik Scoubye Andersen. Alectia, Velkommen til Temadag om nudging! Proceskonsulent Lene Eriknauer psykolog Henrik Scoubye Andersen. Alectia, Nudging et puf i den rigtige retning Proceskonsulent Lene Eriknauer psykolog Henrik Scoubye.

Læs mere

Undgår du også tandlægen?

Undgår du også tandlægen? STYRK munden Undgår du også tandlægen? HJÆLPER DIG! Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en folkelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk

Læs mere

Nudging - fra land til mave. Et effekfuldt puf i situationen. Plantekongres i Herning. 20.01.16 Henrik Dresbøll

Nudging - fra land til mave. Et effekfuldt puf i situationen. Plantekongres i Herning. 20.01.16 Henrik Dresbøll Nudging - fra land til mave. Et effekfuldt puf i situationen. Plantekongres i Herning. 20.01.16 Henrik Dresbøll Supermarkeder fremmer salg af frugt og grønt med 20% Vi kan ikke ændre holdninger. Men vi

Læs mere

»Nudging. Jasper Eriksen Tlf.:

»Nudging. Jasper Eriksen Tlf.: »Nudging Jasper Eriksen jaer@alectia.com Tlf.: 30109685 »Præsentation Jasper Eriksen Uddannet biolog Siden 1997 arbejdet med arbejdsmiljø Arbejdstilsynet Sikkerhedsleder i kommune ALECTIA A/S Arbejdsområder,

Læs mere

Rapport - Inside. Introduktion... 3. Problemstilling... 3. Eksperiment... 6. Resultater... 8. Konklusioner... 11. Anbefaling... 11

Rapport - Inside. Introduktion... 3. Problemstilling... 3. Eksperiment... 6. Resultater... 8. Konklusioner... 11. Anbefaling... 11 1 Rapport - Inside Indhold Introduktion... 3 Problemstilling... 3 Eksperiment... 6 Resultater... 8 Konklusioner... 11 Anbefaling... 11 Fakta om eksperimentet... 12 Denne rapport er udarbejdet på baggrund

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Også inden for forebyggelse er det nødvendigt at sætte sig klare mål - og gøre sig klart, hvordan man måler indsatsen.

Også inden for forebyggelse er det nødvendigt at sætte sig klare mål - og gøre sig klart, hvordan man måler indsatsen. STOF nr. 4, 2004 At sætte mål KUNSTEN AT SÆTTE MÅL Også inden for forebyggelse er det nødvendigt at sætte sig klare mål - og gøre sig klart, hvordan man måler indsatsen. AF PER HOLTH I Norge har Social-

Læs mere

Forudsigelige regler og rutiner

Forudsigelige regler og rutiner 1 Forudsigelige regler og rutiner Der findes vidt forskellige opdragelsesstile, der spænder lige fra det meget strikse med kæft trit og retning til det helt laissez faire, hvor alt er tilladt. Man kan

Læs mere

Effekt i praksis.! WElearn

Effekt i praksis.! WElearn Effekt i praksis.! Sådan hænger dagens pointer sammen! Planlagt! Nudging! Strategi System 1 System 2 Rollemodel Dialog Ikke-planlagt! Baggrund! Et godt afsæt det rationelle menneske Miljø en definition!

Læs mere

NUDGE. valgarkitektur og ledelse. ANDREAS MAALØE JESPERSEN anmaje@ruc.dk

NUDGE. valgarkitektur og ledelse. ANDREAS MAALØE JESPERSEN anmaje@ruc.dk NUDGE valgarkitektur og ledelse ANDREAS MAALØE JESPERSEN anmaje@ruc.dk! RESEARCH ASSISTANT - THE INITIATIVE FOR SCIENCE SOCIETY AND POLICY ADFÆRDSRÅDGIVER - KONKURRENCE OG FORBRUGERSTYRELSEN 47 % af den

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

N r. 3 4. Få det bedre med at gå til tandlæge

N r. 3 4. Få det bedre med at gå til tandlæge N r. 3 4 Få det bedre med at gå til tandlæge Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en folkelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk er

Læs mere

Tilbagefalds Forebyggende Rådgivning (RPC) AH-D321 Norge 2014 HOVEDTELEFON

Tilbagefalds Forebyggende Rådgivning (RPC) AH-D321 Norge 2014 HOVEDTELEFON Tilbagefalds Forebyggende Rådgivning (RPC) AH-D321 Norge 2014 HOVEDTELEFON 1 Kriterier for deltagelse i RPC 1. Problem relateret til misbrug af AoS 2. Stabil og fri af abstinenssymptomer 3. Genkender AoS

Læs mere

Vaner. Af Hanne Voldby Jensen

Vaner. Af Hanne Voldby Jensen Vaner Af Hanne Voldby Jensen Vaner er svære at bryde, fordi de med tiden bliver mere eller mindre ubevidste. De fleste kender til argumentet jamen, vi plejer at., når der er nogen, der udfordrer de normale

Læs mere

NUDGE. valgarkitektur i praksis ANDREAS MAALØE JESPERSEN

NUDGE. valgarkitektur i praksis ANDREAS MAALØE JESPERSEN NUDGE valgarkitektur i praksis ANDREAS MAALØE JESPERSEN! RESEARCH ASSISTANT - THE INITIATIVE FOR SCIENCE SOCIETY AND POLICY ADFÆRDSRÅDGIVER - KONKURRENCE OG FORBRUGERSTYRELSEN 47 % af den voksne befolkning

Læs mere

Et lille politisk puf

Et lille politisk puf 6 nr. 04 2015 Et lille politisk puf Af Henning Due, journalist Regeringen har med sit nye dagpengesystem sprunget på en international adfærdsteoretisk trend for at finde metoder, der kan omsættes til politiske

Læs mere

Guide: Sådan lytter du med hjertet

Guide: Sådan lytter du med hjertet Guide: Sådan lytter du med hjertet Når du i dine kærlighedsrelationer er I stand til at lytte med dit hjerte, opnår du som oftest at kunne bevare det intense og mest dyrebare i et forhold. Når du lytter

Læs mere

Kronik: Rationelle beslutninger med irrationelle konsekvenser

Kronik: Rationelle beslutninger med irrationelle konsekvenser Kronik: Rationelle beslutninger med irrationelle konsekvenser Kristian Kreiner Februar 2008 Det fleste af os ønsker os et værelse med udsigt, men jeg kender en, som har købt en udsigt med værelse i Brighton.

Læs mere

TeleCare Nords afslutningskonference d. 18 november 2015 Lisa Korsbakke Emtekær Hæsum

TeleCare Nords afslutningskonference d. 18 november 2015 Lisa Korsbakke Emtekær Hæsum Source: www.project-read.com TeleCare Nords afslutningskonference d. 18 november 2015 Lisa Korsbakke Emtekær Hæsum 22/11/2015 1 Hvad er health literacy? Health literacy på dansk Hvorfor er health literacy

Læs mere

Nudging forenkling forbedring motivation

Nudging forenkling forbedring motivation Nudging forenkling forbedring motivation Når I går her fra, så ved i mere om hvorfor det er svært og hvordan det kan blive lidt lettere Evnen til at træffe beslutninger er som en muskel, der bliver træt

Læs mere

Bedre arbejdsmiljø med nudging

Bedre arbejdsmiljø med nudging Bedre arbejdsmiljø med nudging DM - Dansk Magisterforening, fyraftensmøde, 10. marts 2015 Mads Bendixen Erhvervspsykolog Mail: mabe@alectia.com Tlf. 27 61 88 54 »At virke gennem det automatiske tankesystem

Læs mere

Modellen for Menneskelig aktivitet - ERGOTERAPIFAGLIGT SELSKAB FOR PSYKIATRI OG PSYKOSOCIAL REHBABILITERING den 2. maj 2012

Modellen for Menneskelig aktivitet - ERGOTERAPIFAGLIGT SELSKAB FOR PSYKIATRI OG PSYKOSOCIAL REHBABILITERING den 2. maj 2012 Modellen for Menneskelig aktivitet - ERGOTERAPIFAGLIGT SELSKAB FOR PSYKIATRI OG PSYKOSOCIAL REHBABILITERING den 2. maj 2012 Sjælland 1 Fakta om MoHO Primært udviklet af Gary Kielhofner (1949 2010) med

Læs mere

Trin for Trin. Læseplan Bh./Bh.klasse. Empati. Trin for Trin

Trin for Trin. Læseplan Bh./Bh.klasse. Empati. Trin for Trin Læseplan Bh./Bh.klasse Empati Hvad er Følelser Flere følelser Samme eller forskellig Følelser ændrer sig Hvis så Ikke nu måske senere Uheld Hvad er retfærdigt Jeg bliver når Lytte Vise omsorg Mål Børnene

Læs mere

Velkommen til modul 3. Madguides

Velkommen til modul 3. Madguides Velkommen til modul 3 Madguides Dagens Program Kontekst Autopoiese Anerkendende kommunikation Domæne teori Pause Forandrings hjulet Den motiverende samtale Næste gang Hemmeligheden i al Hjælpekunst af

Læs mere

NR. 37. Få det bedre med at gå til tandlæge

NR. 37. Få det bedre med at gå til tandlæge NR. 37 Få det bedre med at gå til tandlæge Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en almindelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk er

Læs mere

Nudging i arbejdsmiljøindsatsen

Nudging i arbejdsmiljøindsatsen Nudging i arbejdsmiljøindsatsen Epoxy-konferencen, Industriens Uddannelser, 11. marts 2014 Mads Bendixen Erhvervspsykolog Mail: mabe@alectia.com Tlf. 27 61 88 54 »At virke gennem det automatiske tankesystem

Læs mere

Hvordan foregår forandring? Hvordan begynder den, og hvad gør, at den fortsætter? Hvordan ligger det med modstand mod forandring og ambivalens?

Hvordan foregår forandring? Hvordan begynder den, og hvad gør, at den fortsætter? Hvordan ligger det med modstand mod forandring og ambivalens? STOF nr. 3, 2004 Forandring Forandringscirklen Hvordan foregår forandring? Hvordan begynder den, og hvad gør, at den fortsætter? Hvordan ligger det med modstand mod forandring og ambivalens? af Morten

Læs mere

Personprofil og styrker

Personprofil og styrker Personprofil og styrker Et redskab til at forstå dine styrker gennem din personprofil Indhold Dette værktøj er udviklet med henblik på at skabe sammenhæng mellem de 24 karakterstyrker udviklet af The VIA

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast)

Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast) Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast) Peter Vermeulen, PhD Autisme Centraal, Gent, Belgium, 2014 Baggrund: Spørgeskemaet Autisme-Good-Feeling er et uformelt assessment værktøj. Formålet med værktøjet

Læs mere

VELKOMMEN PÅ TANDREGULERINGSKLINIKKEN

VELKOMMEN PÅ TANDREGULERINGSKLINIKKEN VELKOMMEN PÅ TANDREGULERINGSKLINIKKEN lt.edk jen ddhp twwawn le ju.tan INDHOLD 3 Den Kommunale Tandregulering 5 Tandregulering er et forløb 6 Den første tid med bøjlen 7 Tænk over hvad du spiser 9 Retention

Læs mere

kognitiv center Misbrug

kognitiv center Misbrug Misbrug Kognitiv adfærdsterapi er en behandlingsform, der er baseret på forskning. Misbrug kan være mange ting: Alt fra overforbrug af alkohol, dagligt forbrug af amfetamin, extacy, hash, heroin m.m. Men

Læs mere

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Indkredsning, Hvad er psykisk stress? Psykisk stres er, når man føler, at omgivelserne stille krav til én, som man ikke umiddelbart

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

10 gode råd. Gode råd kan afhjælpe tandproblemer. Læs mere

10 gode råd. Gode råd kan afhjælpe tandproblemer. Læs mere 1. Hjælp mod dårlig ånde: Mange kan ikke lide at tale om "dårlig ånde", men det er noget vi alle oplever på et eller andet tidspunkt. 2. Tænder der skærer mod hinanden, kan give spændingshovedpine og ømme

Læs mere

1. december 2011 v. Britt Riber

1. december 2011 v. Britt Riber 1. december 2011 v. Britt Riber Dagens program Opfølgning på psykologikonferencerne Hensigtsmæssig interaktion med ængstelige patienter Psykologikonferencerne Øvelse: Tal sammen to og to. Vælg en fra en

Læs mere

Motivationssamtalen i en klinisk kontekst

Motivationssamtalen i en klinisk kontekst Motivationssamtalen i en klinisk kontekst Evidens og adherence Lisbeth Rosenbek Minet Rehabiliteringsafdelingen, OUH At man, når det i Sandhed skal lykkes En at føre et Menneske hen til et bestemt Sted,

Læs mere

Hvordan håndterer du konflikter med kunder og andre vigtige personer om bord

Hvordan håndterer du konflikter med kunder og andre vigtige personer om bord Hvordan håndterer du konflikter med kunder og andre vigtige personer om bord Emotionernes betydning VREDE Konfliktskala Umiddelbare konfrontation Bygget op over kortere tid Bygget op over længere tid Du

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

10tips til at skabe gnister i borgerkontakten

10tips til at skabe gnister i borgerkontakten 10tips til at skabe gnister i borgerkontakten Brian Vang - 2016 Vær nærværende Vær nærværende og giv borgeren 100% fokus! Nærvær er en grundlæggende forudsætning for at skabe kontakt til andre mennesker,

Læs mere

Hvad motiverer den sundhedsprofessionelle til at yde god kvalitet i pleje og behandling?

Hvad motiverer den sundhedsprofessionelle til at yde god kvalitet i pleje og behandling? Hvad motiverer den sundhedsprofessionelle til at yde god kvalitet i pleje og behandling? Årsmøde i Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren Hotel Nyborg Strand d. 13. 14. januar 2012 Christian Bøtcher

Læs mere

Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage

Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage Rygestop har været og er til stadighed en stor udfordring for rigtigt mange danskere. Mænd og kvinder kæmper med at få bugt med vanen. Alle prøver

Læs mere

Seks små hollandske eksperimenter om oplevede normbruds betydning for adfærd

Seks små hollandske eksperimenter om oplevede normbruds betydning for adfærd Seks små hollandske eksperimenter om oplevede normbruds betydning for adfærd Tekst af Morten Illum Munthe I midten af halvfemserne begyndte myndighederne i New York intensivt at bekæmpe tegn på uorden

Læs mere

N r. 2 0. Caries. huller i tænderne. Hvorfor får man huller i tænderne? Hvordan kan de undgås? Læs mere i denne folder

N r. 2 0. Caries. huller i tænderne. Hvorfor får man huller i tænderne? Hvordan kan de undgås? Læs mere i denne folder N r. 2 0 Caries huller i tænderne Hvorfor får man huller i tænderne? Hvordan kan de undgås? Læs mere i denne folder Caries huller i tænderne Caries også kendt som huller i tænderne er en af de mest almindelige

Læs mere

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2 Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 402 Offentligt Notat Danske Fysioterapeuter Behandling af knæartrose med borgeren i centrum Dette notat indeholder forslag til, hvordan behandlingen

Læs mere

Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler?

Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler? Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler? Christian Bøtcher Jacobsen Aarhus Universitet SLIDE 2 Baggrund Store ledelsesmæssige omlægninger på gymnasierne de seneste

Læs mere

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Kære Nicolai Nu kan jeg ikke lege med dig mere, for jeg er startet herovre på fritidsordningen. Ha det godt

Læs mere

TINE MARK JENSEN, journalist. CHRISTOFFER REGILD, foto. Dialog. en vej til sundhedsfremme NR.03:MARTS:2007 TANDLÆGERNES NYE TIDSSKRIFT

TINE MARK JENSEN, journalist. CHRISTOFFER REGILD, foto. Dialog. en vej til sundhedsfremme NR.03:MARTS:2007 TANDLÆGERNES NYE TIDSSKRIFT TINE MARK JENSEN, journalist. CHRISTOFFER REGILD, foto. NR.03:MARTS:2007 TANDLÆGERNES NYE TIDSSKRIFT Dialog en vej til sundhedsfremme 4 Man skal væk fra forsagelsesideologien og i stedet undersøge og udfolde

Læs mere

Prognose for hukommelses- og koncentrationsproblemer ved arbejdsrelateret stress

Prognose for hukommelses- og koncentrationsproblemer ved arbejdsrelateret stress Prognose for hukommelses- og koncentrationsproblemer ved arbejdsrelateret stress Anita Eskildsen, autoriseret psykolog og ph.d.studerende Arbejdsmedicinsk Klinik, Regionshospitalet Herning Baggrund for

Læs mere

Kan man regulere sundhedsvæsenets kvalitet via økonomiske incitamenter? Ændrer sundhedspersonalet adfærd blot på grund af en økonomisk gulerod?

Kan man regulere sundhedsvæsenets kvalitet via økonomiske incitamenter? Ændrer sundhedspersonalet adfærd blot på grund af en økonomisk gulerod? Kan man regulere sundhedsvæsenets kvalitet via økonomiske incitamenter? Ændrer sundhedspersonalet adfærd blot på grund af en økonomisk gulerod? DSKS s Årsmøde 9. januar 2009, Hotel Nyborg Strand Cand.scient.pol.,

Læs mere

Sådan bevarer du kraften i dit parforhold

Sådan bevarer du kraften i dit parforhold Sådan bevarer du kraften i dit parforhold Hvad enten du er eller har været i parforhold i kortere eller længere tid, kan du her søge gode råd om, hvordan du får et bedre eller bevarer dit parforhold. Vores

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN. Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad

BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN. Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN 4 Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad Som led i den løbende kvalitetsudvikling af tandplejen gennemførte vi i Lemvig kommunale tandpleje i foråret 4 en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Seksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm

Seksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm Seksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm Det er ingen skam at have et problem. Men det er en skam, ikke at arbejde med det. 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Klientkontakt... Fejl! Bogmærke er ikke

Læs mere

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,

Læs mere

Diffusion of Innovations

Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations er en netværksteori skabt af Everett M. Rogers. Den beskriver en måde, hvorpå man kan sprede et budskab, eller som Rogers betegner det, en innovation,

Læs mere

Bilag. Bilag 1. Bilag 1A. Bilag 1B

Bilag. Bilag 1. Bilag 1A. Bilag 1B Bilag Bilag 1 Bilag 1A Bilag 1B Bilag 1C Bilag 1D Bilag 1E Bilag 1F Bilag 1G Bilag 1H Bilag 1I Bilag 1J Bilag 1K Bilag 2 Interview med psykolog Annette Groot Vi har her interviewet Annette Groot, Seniorpartner

Læs mere

Forandringsagenten. Efter denne lektion skal du:

Forandringsagenten. Efter denne lektion skal du: Forandringsagenten Forandringsagenten Rollemodel Krav til de enkelte roller Diffusionssystemer Forandringsplanlægning Slide no.: 1 Efter denne lektion skal du: Kende til forandringsagentens rolle og ansvar

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70 Indhold Forord 9 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13 Eksistentiel psykologi 13 Fænomenologi: mennesket bag kategorierne 14 Kan psykologi handle om selve livet? 17 Tre grundbegreber: livsfølelse, livsmod

Læs mere

Pædodontisk forskning og spidskompetence - giver det bedre oral helse for børn og unge? Sven Poulsen

Pædodontisk forskning og spidskompetence - giver det bedre oral helse for børn og unge? Sven Poulsen Pædodontisk forskning og spidskompetence - giver det bedre oral helse for børn og unge? Sven Poulsen To tilgange til fremme af oral helse hos børn og unge Population Generelle forebyggende foranstaltninger

Læs mere

THOMAS CHRISTENSEN. Har designet, rådgivet og udført adfærdsanalyser for bl.a. Miljøstyrelsen, Novo Nordisk og Siemens

THOMAS CHRISTENSEN. Har designet, rådgivet og udført adfærdsanalyser for bl.a. Miljøstyrelsen, Novo Nordisk og Siemens THOMAS CHRISTENSEN Har designet, rådgivet og udført adfærdsanalyser for bl.a. Miljøstyrelsen, Novo Nordisk og Siemens Medstifter af Behavioral Economics Network Copenhagen Ansvarsområder i The Nudging

Læs mere

(kun) 2 ting, så er der pause) Hyppige pauser

(kun) 2 ting, så er der pause) Hyppige pauser Opsamling fra sidst Torsdag den 8. november v. Britt Riber Kommunikation med særlige s patienter Interaktion med ængstelige patienter Anerkendende kommunikation Positivt menneskesyn Autentisk Autentisk

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen. Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt 4. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE TRÆTHED TRÆTHED

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE TRÆTHED TRÆTHED AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 endda mene, at du ikke anstrenger dig nok. Det kan give problemer i forhold til familie, venner og din arbejdsgiver. I denne folder kan du læse om årsagerne til træthed

Læs mere

Konstantin Alex Ottas, Perfusionist, M.Sc, EBCP. Rigshospitalet, University of Copenhagen

Konstantin Alex Ottas, Perfusionist, M.Sc, EBCP. Rigshospitalet, University of Copenhagen August 2014 Kritik af SFI rapport vedr. Døvfødte børn og deres livsbetingelser Denne kommentar til rapporten Døvfødte børn og deres livsbetingelser udgivet af SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

Læs mere

DILEMMAERNE I LODTRÆKNINGSFORSØG - PÅ DET SOCIALE OMRÅDE MAIKEN PONTOPPIDAN, SFI INGE HAUCH, HOLSTEBRO KOMMUNE

DILEMMAERNE I LODTRÆKNINGSFORSØG - PÅ DET SOCIALE OMRÅDE MAIKEN PONTOPPIDAN, SFI INGE HAUCH, HOLSTEBRO KOMMUNE DILEMMAERNE I LODTRÆKNINGSFORSØG - PÅ DET SOCIALE OMRÅDE MAIKEN PONTOPPIDAN, SFI INGE HAUCH, HOLSTEBRO KOMMUNE DISPOSITION Præsentation af deltagere RCT og etiske dilemmaer - Maiken Praktiske erfaringer

Læs mere

EMOTIONEL INTELLIGENS TIL AT IDENTIFICERE OG HÅNDTERE EGNE OG ANDRES FØLELSER Hogan Assessment Systems Inc.

EMOTIONEL INTELLIGENS TIL AT IDENTIFICERE OG HÅNDTERE EGNE OG ANDRES FØLELSER Hogan Assessment Systems Inc. EQ EVNEN EMOTIONEL INTELLIGENS TIL AT IDENTIFICERE OG HÅNDTERE EGNE OG ANDRES FØLELSER Rapport for John Doe ID UH555936 Dato 06 Juli 2016 2013 Hogan Assessment Systems Inc. Introduktion Hogan EQ vurderer

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

Kommunikation og forældresamarbejde del 3

Kommunikation og forældresamarbejde del 3 Kommunikation og forældresamarbejde del 3 Fokus Praktisk: Resten af forløbet tider og datoer Opsamling fra Bennediktes oplæg i weekenden Mine tanker om i dag: Perspektivering eller fortsat ACT fokus? Forhandling

Læs mere

PS102: Den menneskelige faktor og patientsikkerhed

PS102: Den menneskelige faktor og patientsikkerhed IHI Open School www.ihi.org/patientsikkerhed PS102: Den menneskelige faktor og patientsikkerhed (1 time) Dette modul er en introduktion til emnet "menneskelige faktorer": Hvordan indarbejdes viden om menneskelig

Læs mere

Hans Hansen STANDARD RAPPORT. Adaptive General Reasoning Test

Hans Hansen STANDARD RAPPORT. Adaptive General Reasoning Test Adaptive General Reasoning Test STANDARD RAPPORT Dette er en fortrolig rapport, som udelukkende må anvendes af personer med en gyldig certificering i anvendelse af værktøjet AdaptGRT fra DISCOVER A/S.

Læs mere

Er du en sensitiv leder?

Er du en sensitiv leder? Er du en sensitiv leder? 15-20 procent af alle mennesker er sensitive, og rigtig mange ender i en lederstilling, fordi man som sensitivt menneske er rigtig god til at mærke stemninger i grupper og tune

Læs mere

TERM-modellen. Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Århus Universitet. Forskningsenheden for Almen Praksis

TERM-modellen. Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Århus Universitet. Forskningsenheden for Almen Praksis TERM-modellen En oversigt shospital Almen Medicin, Odense, Nov 2007, dias 2 TERM Baggrund og formål Læringsprincipper Behandlingsmodel shospital Almen Medicin, Odense, Nov 2007, dias 3 Baggrund Funktionelle

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 76 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 58% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? Alt ok De

Læs mere

MESTRING OG RELATIONERS BETYDNING FRANS ØRSTED ANDERSEN, LEKTOR, PH.D DPU, AARHUS UNIVERSITET

MESTRING OG RELATIONERS BETYDNING FRANS ØRSTED ANDERSEN, LEKTOR, PH.D DPU, AARHUS UNIVERSITET 1 MESTRING OG RELATIONERS BETYDNING FRANS ØRSTED ANDERSEN, LEKTOR, PH.D DPU, AARHUS UNIVERSITET Mestring og relationer af Frans Ørsted Andersen FRANS ØRSTED ANDERSEN Ph.d / lektor Aut. psykolog Ph.d-uddannelse

Læs mere

Sammenskrivning af gruppearbejde fra vejledertræf foråret 2011.

Sammenskrivning af gruppearbejde fra vejledertræf foråret 2011. Sammenskrivning af gruppearbejde fra vejledertræf foråret 2011. Generelt opleves, at målgruppen har ændret sig de sidste år. Eleverne er blevet yngre og en del af dem, har personlige problemer at slås

Læs mere

Grib livet nye muligheder og nye veje! -Refleksionsark. Tilpasset udfra Vibeke Zoffmann ph.d Guidet Egen-Beslutning, 2004.

Grib livet nye muligheder og nye veje! -Refleksionsark. Tilpasset udfra Vibeke Zoffmann ph.d Guidet Egen-Beslutning, 2004. Grib livet nye muligheder og nye veje! -Refleksionsark. Tilpasset udfra Vibeke Zoffmann ph.d Guidet Egen-Beslutning, 2004. 1b. Forløbspapir Label: Arbejdspapirer, der er udfyldt og drøftet 1a. Invitation

Læs mere

Tænk, hvis politik var baseret på menneskers faktiske adfærd?

Tænk, hvis politik var baseret på menneskers faktiske adfærd? Tænk, hvis politik var baseret på menneskers faktiske adfærd? Poli&kere vil kun få succes, hvis de forsøger at behandle mennesker som de fak&sk er, i modsætning &l, hvordan de gerne vil have, at de er.

Læs mere

Ledermøderne energifyldte eller energiforladte? Del 2

Ledermøderne energifyldte eller energiforladte? Del 2 Ledermøderne energifyldte eller energiforladte? Del 2 Af: Susanne Teglkamp, Teglkamp & Co. Fra Susanne Teglkamps helt nye bog: Ledergruppen i udvikling bring potentialet frem, bringes her 2. del af et

Læs mere

Styrket kultur. Tandplejen har i løbet af foråret gennemført et LEAN projekt i samarbejde med sundhedstjenesten.

Styrket kultur. Tandplejen har i løbet af foråret gennemført et LEAN projekt i samarbejde med sundhedstjenesten. Egedal Kommunes Tandpleje Rapport 2013 Kort om 2013 Personalesituationen. På klinikken i Stenløse er der i 2013 ansat 3 nye medarbejdere, som alle er faldet godt ind i samarbejdet. Disse nye medarbejdere

Læs mere

1. Samarbejdsaftale Markér. 2. Dit liv lige nu Markér. 3. Imellem ideal og virkelighed Markér

1. Samarbejdsaftale Markér. 2. Dit liv lige nu Markér. 3. Imellem ideal og virkelighed Markér 1a. Forløbspapir Arbejdspapirer, der er udfyldt (sæt /) og drøftet (sæt\) 1. Samarbejdsaftale Markér 1a. Invitation til samarbejde 1b. Aftaleark Problemlister Problemer, der arbejdes med nu Afslutningsaftale

Læs mere

Hvis hunden tigger om opmærksomhed

Hvis hunden tigger om opmærksomhed Hvis hunden tigger om opmærksomhed 1 Daglig kontakt og samvær med din hund er nødvendigt, for at hunden trives, men hvis hunden fi nder ud af, at den kan få din opmærksomhed ved at opføre sig på en bestemt

Læs mere

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Notat Danske Fysioterapeuter Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Resume Fysioterapeuter har en lang tradition for at beskæftige sig

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Kognitiv indsigt. Klinisk indsigt 09-10-2014. Baseline 3M 6M 12M Ja /Nej Ja /Nej Ja /Nej Ja /Nej. Birchwood Insight Scale

Kognitiv indsigt. Klinisk indsigt 09-10-2014. Baseline 3M 6M 12M Ja /Nej Ja /Nej Ja /Nej Ja /Nej. Birchwood Insight Scale Sygdoms indsigt eller udsigt Rikke Jørgensen, cand.cur. ph.d. Postdoc Forskningskonference 2014 Psykiatrisk sygepleje Fra forskning til praksis fra praksis til forskning 2 Forskning viser, at det er en

Læs mere

Mål og Midler Tandpleje

Mål og Midler Tandpleje Fokusområder i 2014 Fokusområder er de faglige og økonomiske mål/indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetperioden. De udvælges ud fra politiske målsætninger, ny lovgivning eller aktuelle

Læs mere

NÅR VENTETID SKAL NEDSÆTTES OG TRYGHED SKAL ØGES

NÅR VENTETID SKAL NEDSÆTTES OG TRYGHED SKAL ØGES Nudgekatalog NÅR VENTETID SKAL NEDSÆTTES OG TRYGHED SKAL ØGES Dette katalog er udviklet for Region Hovedstaden i samarbejde med Hillerød, Herlev og Bispebjerg Akutmodtagelser. Det har til hensigt at introducere

Læs mere

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 1 2 J u l i 2 0 1 4 Velkommen I d

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget, Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen indfører ny procedure til beskyttelse

Læs mere

Organisatorisk implementering af informationssystemer

Organisatorisk implementering af informationssystemer Organisatorisk implementering af informationssystemer Hvordan man sikrer informationsteknologiske investeringer i en organisatorisk ramme. 1 Organisatorisk implementering Definitionen på et succesfuldt

Læs mere

MUNDTØRHED MUNDTØRHED. Når man har mundtørhed, har man fornemmelsen af ikke at have tilstrækkeligt

MUNDTØRHED MUNDTØRHED. Når man har mundtørhed, har man fornemmelsen af ikke at have tilstrækkeligt Mundtørhed MUNDTØRHED Alle mennesker oplever at have mundtørhed af og til. Det kan skyldes flere forskellige ting, fx nervøsitet, stress eller angst. Hvis du oplever mundtørhed af disse årsager, forsvinder

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Hvordan kan man evaluere effekt?

Hvordan kan man evaluere effekt? Hvordan kan man evaluere effekt? Dato 26.01.2012 Dette notat giver en kort introduktion til to tilgange til effektevaluering, som er fremherskende på det sociale område: den eksperimentelle og den processuelle

Læs mere

INCIDENT & PROBLEM MANAGEMENT

INCIDENT & PROBLEM MANAGEMENT INCIDENT & PROBLEM MANAGEMENT en eller to processer? thomas.fejfer@cfnpeople.dk 1 PÅSTAND Mange it-organisationer har vanskeligt ved at adskille Incident management og Problem management, hvilket ofte

Læs mere

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER KONFERENCE SCANDIC ODENSE 29.01.2015 KURSER & KONFERENCER KURSEROGKONFERENCER.DK DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER Ungdomslivet

Læs mere