Hvorfor gør de ikke hvad vi siger?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvorfor gør de ikke hvad vi siger?"

Transkript

1 Hvorfor gør de ikke hvad vi siger? Indsigter fra anvendt adfærdsforskning PELLE GULDBORG HANSEN, JOHANNES SCHULDT-JENSEN & ANDREAS RATHMANN JENSEN Summary Why don t they do as we say? Insights from applied behavioral science Good dental practice is as much about behaviour as technical treatments and expertise. Most importantly, successful dental practice requires trivial compliance from the patients, but this is often obstructed in complex ways by patients themselves. In this article, we outline the classical approach to behaviour change and argue that interventions should be rooted in proper diagnoses of non-compliance, rather than in the rationality-based assumptions of this framework. We then argue by illustration for the relevancy of behavioural sciences in dental practice and identify three specific, experimental insights from the behavioural sciences that may easily be applied and tested. The three examples illustrate the habit of flossing regularly, how to reduce no-shows in patient treatments by introducing proper commitment devices, and how experiments on retrospective pain experience may relate to retention. Keywords: Behavioural science, dental practice, nudge, cognitive biases, norms, habits, motivation, peak-end rule 11

2 Introduktion Tandlægepraksis handler mest om tænder eller gør det? Hvis alle patienter børstede deres tænder grundigt, brugte tandtråd hver dag og ellers fulgte de gode forebyggende råd og instruktioner, der gives, ville praksis se en del anderledes ud. Hvis de dertil altid dukkede op til deres regelmæssige eftersyn og betalte deres regninger til tiden, ville praksis være en del lettere at administrere. Men sådan er det ikke (1). Patienter i tandlægepraksis har, som i alle andre aspekter af deres liv, svært ved at udføre selv de tilsyneladende mest enkle handlinger, også når disse er i deres egen, såvel som klinikkens interesse. Dette kan være frustrerende for alle og leder ofte til formynderiske pegefingre, mærkbare tiltag i form af bøder for udeblivelse og opgivelse af patienter. Sammenlignet med de faglige diagnoser, der ellers stilles på tandklinikker synes diagnoserne bag sådanne adfærdsbehandlinger eller tiltag dog yderst sparsomt underbygget. Mangler patienterne virkelig mere information for at forstå, hvorfor man skal bruge tandtråd? Mangler de virkelig yderligere incitamenter for at dukke op (eller huske at aflyse)? Er patienter virkelig uden for pædagogisk rækkevidde? På en række andre områder har anvendt adfærdsforskning konstateret, at sådanne traditionelle tiltag svækkes eller direkte fejler, hvis de ikke baseres på en forståelse af de mange psykologiske faktorer, der påvirker os i praksis, selvom de ikke burde betyde noget i princippet (2). Efter i anden sammenhæng at have arbejdet med tandlægepraksis er vores indtryk, at dette også er tilfældet her. Tandlægepraksis handler i lige så høj grad om menneskelig adfærd og psykologi, som det handler om tænder og informeret diagnosticering af de faktorer, der påvirker patienternes adfærd uhensigtsmæssigt, kan forbedre de tiltag, som mange klinikker foretager for at sikre patienterne en god og professionel behandling. I denne korte artikel giver vi således først en kort baggrund og herefter tre bud på, hvordan anvendt adfærdsforskning ikke blot 12

3 kan hjælpe praksis med at forstå patienternes adfærd bedre, men også med at forandre adfærden til alles bedste. Den klassiske interventionsstige og anvendt adfærdsforskning At forebyggelse og behandling handler lige så meget om adfærd og psykologi som om tænder er vel nok velkendt for de fleste. Men her tænker man nok først og fremmest på specielle tilfælde som tandlægeskræk og lignende. Reelt set er det dog de langt mere trivielle problemer som uregelmæssig tandbørstning, manglende brug af tandtråd, afbud og udeblivelse, der belaster praksis såvel som giver dårligere sundhed for den almene patient (1). Tiltagene til at håndtere disse trivielle problemer er ligeledes velkendte. De bevæger sig fra information og oplysning i konsultationen, over postkort og sms-påmindelser på telefonen til notifikation om, at patientjournalen arkiveres lodret, og sidst, men ikke mindst inkasso. Der er med andre ord tale om virkemidler, der falder på den klassiske interventionsstige (3): 5. Elimination af valg 4. Negative incitamenter 3. Positive incitamenter 2. Holdningspåvirkning 1. Information Interventionsstigen opsummerer en måde at tænke på acceptabiliteten og berettigelsen af sundhedsfremmende tiltag. Det mindst invasive trin er at videregive information, mens det mest invasive trin består i at eliminere valgmuligheder for individer, befolkningen som helhed, eller specifikke industrier. Generelt set er det sådan, at jo højere et trin på stigen der benyttes, desto stærkere skal begrundelsen være. En mere invasiv strategi er som regel kun acceptabel, 13

4 hvis der er en klar indikation af, at denne leder til den ønskede effekt, og hvis denne kan mere end opveje det eventuelle tab af frihed, den medfører. Som i mange andre praksisser kan tiltag i tandlægepraksis til at påvirke patienters adfærd ordnes på denne stige. Råd om tandhygiejne hører fx under 1, mens et rykkergebyr for udebleven betaling eller udeblivelse fra aftale hører under 4. Men interventionsstigen opsummerer ikke blot acceptabiliteten af sundhedsfremmende tiltag. Den bygger også på en velkendt forståelse af mennesket og de faktorer, der former menneskelig adfærd og beslutninger. Grunden til, at interventionsstigen forekommer acceptabel såvel som berettiget, er nemlig dens grundsæt af antagelser, der fremstiller menneskelig adfærd og handling som i bund og grund fornuftsstyret. Foretager du ikke en handling eller adfærd x, er det mest nærlæggende at antage, at grunden er, at du ikke ved bedre (bruger du ikke tandtråd, er det fordi du ikke ved, hvorfor du bør gøre det). Givet denne diagnose er medicinen ligetil: information. Foretager du stadig ikke x, på trods af information, må det skyldes at du ikke har forstået, hvordan x står i relation til dine holdninger og ønsker. Når dette sker, søges sundhedseffekterne af x forankret i dine højere-ordens holdninger og ønsker, med ambitionen om at du vil udlede den ønskede holdningsforandring og herefter ændre adfærd (du vil gerne være attraktiv; sukker ødelægger tænderne; ødelagte tænder gør dig mindre attraktiv; ergo: du skal undgå sukker). Foretager du ikke adfærd x, på trods af at information og de rette holdninger er til stede, så er den nærlæggende diagnose naturligvis, at x undlades, fordi du ikke synes, det kan betale sig (motivation). I det tilfælde er man til tider begrænset til at appellere til din økonomiske fornuft (man kan trods alt ikke give økonomiske incitamenter for brug af tandtråd) eller yderligere offentlige tilskud, mens der er andre situationer, hvor konsekvenserne for andre synes at gøre direkte incitamentsstyring acceptabel, berettiget og mulig ( tilskud til særlige grupper eller gebyr ved udeblivelse). I sidste ende kan en manglende handling og adfærd x med negative konsekvenser for andre også føre til den diagnose, at du er uden for 14

5 pædagogisk rækkevidde, hvilket kan legitimere decideret elimination af valg i form af udelukkelse fra klinikken og juridisk opfølgning (inkasso). Fra et adfærdsvidenskabeligt perspektiv er det mest interessante ved disse velkendte tiltag for håndtering af de problemer, der relaterer sig til menneskelig adfærd og psykologi, dog at behandlingen sjældent synes at tage udgangspunkt i en reel diagnose af problemerne. Er information, overtalelse, incitamentstyring, og udelukkelse virkelig de bedste tiltag til at håndtere den menneskelige faktor i forebyggelse og behandling? Er patienternes adfærd virkelig så fornuftsbaseret, som interventionsstigen antager? De sidste 40 års adfærdsforskning (adfærdsøkonomi, kognitivog socialpsykologi, og kognitiv design) har på en række anvendte områder vist, at dette ikke er tilfældet (2,4). I stedet afviger vores beslutninger og adfærd ofte fra vores rationelle selvbillede og påvirkes i praksis af en lang række psykologiske faktorer og vaner, som i princippet ikke burde betyde noget. Særligt gælder det, at vi benytter mentale genveje og indlejrede vaner, når vi navigerer i en stadig mere kompleks verden, hvilket betyder, at vores gode intentioner ikke nødvendigvis omsættes til handling, eller at vores handlinger let kan ramme forbi målet. Det er fx velkendt, at mange danskere ikke er registrerede som organdonorer, på trods af de har et udtalt ønske om at være det (5), og det er på trods af, at det er lettere at registrere sig end at benytte tandtråd hver dag. Ligeledes er det velkendt, at selv negative incitamenter har deres begrænsninger, og sågar til tider kan føre til såkaldte boomerangeffekter (6), hvor folk fx udebliver, fordi de kan betale sig fra det. Med andre ord udgør interventionsstigen i et adfærdsvidenskabeligt perspektiv et utilstrækkeligt eller misvisende diagnostisk værktøj, når vi skal forstå menneskers adfærd. Som i anden praksis betyder manglende kendskab til de rette variable, at det er svært at diagnosticere såvel som at behandle korrekt. I det følgende skal vi se på tre eksempler. 15

6 Vaner, eller hvorfor det er så svært at bruge tandtråd Som det første eksempel har vi valgt at fokusere på spørgsmålet om, hvorfor folk har så svært ved at benytte tandtråd regelmæssigt. Dette er reelt set et spørgsmål om vaner. Gode vaner betyder alt, når det kommer til tandpleje. Børster man tænder to gange dagligt og benytter tandtråd, burde der være gode chancer for effektiv fore byggelse af caries. Men mens de fleste mennesker nogenlunde formår at børste tænder dagligt, kniber det gevaldigt med tandtråden (7). I et adfærdsvidenskabeligt perspektiv skal forklaringen findes i, at vaner forudsætter, at en række elementer, der i princippet ikke burde betyde noget, er til stede; elementer, der muliggør, at handlinger kan huskes på, udføres og afsluttes uden videre omtanke. På et introducerende niveau taler man om, at følgende tre elementer skal være til stede, før en vane kan etableres: aftrækker, rutinefeedback, og succesfeedback, se fx (8,9). For tandbørstning har de fleste voksne mennesker indarbejdet vanen som en del af morgenrutinen, lige før man går ud ad døren, samt aftenrutinen lige før man går i seng, hvor en kombination af eksterne aftrækkere (fx synet at tandbørsten i tandkruset) og interne aftrækkere (fx associationer mellem dårlig ånde eller belægning på tænderne og tandbørstning) minder én om handlingen. Den stabile tilstedeværelse af disse aftrækkere er essentiel for etableringen og fastholdelsen af vanen (er man på hotel, kan forandringer i rutiner og eksterne aftrækkere fx let føre til, at man glemmer handlingen), omend de ikke garanterer succes (er man på vej stresset ud ad døren, kan man vælge at ignorere aftrækkerne). Mens aftrækkere minder os om handlinger og sætter dem i gang, er rutinefeedback forudsætningen for, at vi perifert kan registrere, at en aktivitet fungerer som forventet, hvorved opmærksomhed på processen bliver overflødig. I biler indsætter man i dag kunstig kliklyd, når man blinker af, netop til dette formål. Noget lignende gælder for håndvask og tandbørstning, hvor den hovedsagelige funktion af skumproducerende ingredienser i håndsæbe og tand- 16

7 pasta er at udløse den nødvendige rutinefeedback. Vigtigheden af rutine feedback afsløres, så snart man fjerner den, da det medfører, at opmærksomhed fokuseres på, om handlingen fungerer (fx hvis blinklyset ikke klikker, eller når folk benytter Zendium), at handlingen evt. afbrydes og genstartes (fx hvis en procesbar går i stå, når man downloader en side på nettet), og at vanen har sværere ved at etableres og fastholdes. Sidst kræver etableringen af en vane en succesfeedback, der udgør det stop signal, der gør det muligt for os automatisk at afslutte og gå videre til den næste handling i en rutine eller at fokusere på nye komplekse handlinger. I tandbørstningen udgøres dette succesfeedback fx af skum der vokser i munden, så man må spytte ud, og af, at den kortvarige myntesmag, som tandpastaen afgiver, begynder at blive for markant. Betydningen af disse stopsignaler kan let opleves, ved at man som voksen prøver at børste tænder med en mild børnetandpasta. Her mangler den gennemtrængende myntesmag og den overdrevne skumproduktion ofte grundet kemisk hensyntagen, hvilket betyder, at man finder det svært at afslutte tandbørstningen automatisk. Adfærdsvidenskaben forklarer dog ikke blot de vigtige forudsætninger for tandbørstning stabile morgen- og aftenrutiner, skum i tandpasta, og mynteånde, m.m. Den giver også en forklaring på, hvorfor vi mennesker har utroligt svært ved at tillægge os en vane med regelmæssigt at benytte tandtråd. For når det kommer til tandtråd, hvad er de vanemæssige paralleller til de velkendte eksterne og interne aftrækkere, man finder ved tandbørstning? Tandtråd er som regel ikke designet til at stå i fx tandkrus, og ej heller associeret med stærke interne aftrækkere som belægning og dårlig ånde. Dernæst kommer fraværet af rutinefeedback. Hvad er parallellen til tandpastaens skummen? Ingen. Sidst, men ikke mindst mangler elementerne af succesfeedback. Når vi børster tænder, afstedkommer det en frisk smag i munden. Men hvad associeres som succesfeedback, når det kommer til tandtråd? Intet. Med andre ord er det i et adfærdsvidenskabeligt perspektiv ikke overraskende, at vi har yderst svært ved at tillægge os regelmæs- 17

8 sig brug af tandtråd. Ingen af de nødvendige forudsætninger for at etablere en stabil vane er nemlig til stede. I dette perspektiv angår diagnosen på problemet således ikke manglende motivation eller information hos patienten, men derimod et problem hvor forudsætningerne ikke er til stede i designet. Derfor bør rådgivning fokusere på at kompensere for dette ved konkret at besvare spørgsmålene Præcis hvornår, dvs. i forbindelse med hvilken handling, skal jeg benytte tandtråd? Hvordan kan jeg registrere, at jeg gør det korrekt? Og hvad viser mig, at jeg skal stoppe? For at illustrere potentialet i at behandle på en sådan diagnose kan vi tage den største udfordring, nemlig den at få folk til at tage fat i tandtråden i første omgang. Præcis I hvilken situation i forbindelse med hvilken aftrækker, skal man benytte tandtråd? Det principielle standardsvar er selvfølgelig, at der ikke er ét bestemt tidspunkt, man skal tage fat i tandtråden det vigtige er, at man gør det. Men dette svar ignorerer det praktiske psykologiske behov for eksterne og interne aftrækkere i forbindelse med udførelsen af vanebaserede handlinger. Vigtigheden af at anerkende dette kan illustreres i forbindelse med et amerikansk eksperiment omhandlende motion og implementerings-intentioner (10). Her blev 248 studerende tilfældigt fordelt i tre forsøgsgrupper. I den første gruppe blev deltagerne enkeltvis bedt om at læse de tre første afsnit i en roman. I den anden gruppe blev deltagerne enkeltvis bedt om at læse en kort pamflet om motions fysiologisk og psykologisk godgørende egenskaber. I den tredje gruppe blev deltagerne bedt om at læse den samme motivationspamflet, men blev efterfølgende også bedt om at udfylde en seddel om, I hvilken specifik kontekst (hvornår) de ville udføre, hvilken type motion. Da man efter 14 dage spurgte deltagerne om, hvem der havde motioneret mindst én gang forudgående uge, kunne man konstatere på baggrund af selvrapport, at det var tilfældet i 38 % i den første gruppe, 35 % i den anden, og 91 % i den tredje gruppe (Fig. 1), som var den gruppe, der havde benyttet sig af implementeringsintentioner, der knyttede handlingen til en kontekstuel faktor. Denne indsigt er blot ét 18

9 testbart bud på, hvordan man kunne inddrage adfærdsindsigter i tandlægepraksis. Figur 1. Procent af gruppen som fik motioneret mindst én gang inden for den foregående uge. 100 % 90 % 80 % 70 % 60 % N = % 50 % 40 % 30 % 38 % 35 % 20 % Kontrol Motivation Motivation + implementationsintentioner Uregelmæssige handlinger og reduktion af udeblivelser Bag det næste eksempel ligger anerkendelsen af, at mens gode vaner er essentielle for god tandpleje, er det ikke alle handlinger forbundet med tandpleje, der kan sættes på automatpilot. Dette kan bl.a. skyldes, at de er for komplekse, eller at de kun skal foretages sjældent. Det er fx tilfældet, når det drejer sig om at komme til aftalen hos tandlægen (1), da det som regel kun sker et par gange om året. For at kunne arbejde med udeblivelser i tandplejen må man derfor se nærmere på, hvordan man kan understøtte uregelmæssige handlinger. Da vaner er automatiserede handlinger, betyder det, at de understøttende elementer for vaner går igen for handlinger, inklusive 19

10 uregelmæssige handlinger. For eksempel spiller særligt eksterne aftrækkere i handlingskonteksten en central rolle i forbindelse med uregelmæssige handlinger. Det er også derfor, at man i forbindelse med at træffe aftale samt udeblive fra disse har stillet den åbenlyse diagnose forglemmelse og herefter, og med stor succes, har arbejdet med fysiske og elektroniske påmindelser som eksterne aftrækkere. I et randomiseret felteksperiment studerede man således effekten af postkort-påmindelser i forbindelse med forebyggende tandpleje (11). Studiet dokumenterede en stærk effekt, hvor påmindelser mere end fordoblede patienters tilbøjelighed til at træffe aftale inden for den første måned efter at have modtaget denne. Dertil fandt man, at det ikke havde nogen effekt, hvorvidt påmindelsen var neutral eller inkluderede de gode grunde til at gå til tandlægen, samt at udsættelsen for påmindelser gentagne gange hverken svækkede eller styrkede deres effekt. Uregelmæssige handlinger kommer dog i sagens natur ofte på tværs af hverdagens andre vaner og rutinemæssige gøremål. Det betyder, at uregelmæssige handlinger på trods af gode intentioner og årsager, ofte bliver nedprioriteret. Dette gælder særligt, hvis handlingerne omhandler ubehageligheder og anstrengelser, eller hvis handlingen kan udskydes, uden at dette umiddelbart underminerer målet. Dertil kommer, at uregelmæssige handlinger, grundet at de ikke er familiære, let kan strande, hvis de forekommer uden klare specifikationer. Det betyder at uregelmæssige handlinger kræver yderligere understøttende elementer end dem der er beskrevet i forbindelse med vaner. Med andre ord, det er én ting at huske patienter på at træffe aftale om en behandling; det er en anden ting at få dem til at dukke op til den aftalte tid. Dette ses mere generelt ved, at udeblivelser er et udbredt og omfattende problem i ethvert sundhedssystem. I England koster det sundhedssystemet i omegnen af 700 millioner pund om året, at patienter ikke møder op til deres aftaler (12), og i Danmark, hvor man står med et lignende problem, har det siden 2004 været muligt for regioner at indføre bøder, når patienter ikke møder op til deres aftalte tid. Anvendelsen af denne type bøder varierer fra felt 20

11 til felt (13,14), men evidensen peger på, at sådanne tiltag let kan få negative konsekvenser. Adfærdsforskning peger nemlig på, at indførelsen af negative økonomiske incitamenter ikke nødvendigvis medfører en større motivation hos individer for at dukke op til aftaler. Det tilføjer også en ny symbolsk dimension, hvor individer som en sideeffekt i hvert fald for en periode, mens systemet normaliserer let føler sig mistænkeliggjort i udgangspunktet, samt uafhængigt af normalisering kan komme til at opleve, at de bliver uretmæssigt straffet, såfremt de ikke formår at dukke op til aftalen. Det er åbenlyst, at sådanne effekter ikke er videre gode for de sociale relationer. Dertil kan tilføjelsen af økonomiske incitamenter medføre en såkaldt permanent boomerangeffekt, hvor individer begynder at forholde sig instrumentelt i stedet for symbolsk til det tilførte incitament. I et berømt eksperiment med at udstede bøder til forældre, der hentede deres børn for sent i daginstitutioner, endte forældre med at forholde sig til disse bøder som om der var tale om en ekstra pris for børnepasning, hvilket i sidste ende fik problemet til at eksplodere (6). Dette betyder naturligvis ikke, at bøder er virkningsløse. Det viser blot, at for at bøder skal have den tilsigtede effekt, skal de være så tilstrækkeligt store, at de mærkes, hvilket som regel hverken er hensigtsmæssigt for relationer eller retfærdigt set i forhold til indkomst. Der er med andre ord tale om en kontant mistænkeliggørelse, der skal udgøre en så reel trussel, at patienten faktisk føler sig truet. Hvis man i stedet antager, at det langsigtede incitament og at en vis motivation er til stede i udgangspunktet som det må antages i forbindelse med tandpleje kan der i et adfærdsperspektiv være andre grunde til, at patienter ikke dukker op til deres aftalte tid hos tandlægen end manglende motivation og ligegyldighed. Foruden den åbenlyse diagnose forglemmelse, er det nemlig gennemgående for mennesker, at mens vi har det let ved at træffe aftaler i fremtiden, så har vi det langt sværere ved at leve op til dem, når de nærmer sig. Dette skyldes i første omgang noget der kaldes her-og-nu bias, 21

12 der refererer til det velkendte psykologiske fænomen, at nærværende handlinger og ting vægtes tungere end handlinger og ting, der lægger ude i fremtiden. En fremtidig aftale, der ikke synes særlig besværlig ved indgåelsen, bliver således hurtigt et problem, der står i vejen for vores mange andre gøremål og planer, efterhånden som den kommer tættere på. I forbindelse med udeblivelser leder dette til en anden psykologisk komponent kaldet kognitiv dissonans. Kognitiv dissonans er en psykologisk effekt af mentalt ubehag, der opstår, når vi oplever, at vi har indbyrdes modstridende holdninger, eller gensidigt udelukkende ønsker. For eksempel at vi nærmer os en aftale hos tandlægen, samtidig med at vi er bagud på arbejde, solen skinner, eller at vi frygter vi har et hul og skal bores. Leon Festinger var pioner vedr. teorien om kognitiv dissonans, og særligt identificerede han to reaktioner på fænomenet (15): 1. Idet oplevelsen af kognitiv dissonans er ubehagelig, motiveres personen til at forsøge at reducere denne dissonans. 2. Når dissonans opleves, vil personen, foruden at forsøge at reducere den, aktivt undgå situationer og information, der muligvis vil forstærke denne dissonans. Med andre ord så oplever mange patienter sandsynligvis, at en aftale, der var let at indgå, bliver problematisk, efterhånden som den nærmer sig (her-og-nu bias). Efterhånden som dette sker, forsøger kunden eller patienten at reducere dissonans (A), hvilket ikke blot kan ske ved, at man beslutter sig for at dukke op til aftalen, men også ved at man opfinder en god grund til, at man faktisk ikke behøver at dukke op til aftalen, eller at man faktisk ikke havde en aftale, eller at det er helt o.k. ikke at dukke op til sin aftale, eller lignende. Heraf følger naturligvis ikke, at patienten undlader at melde afbud, men givet (B) følger det, at bare tanken om aftalen skaber dissonans, hvorfor patienten i lang tid prøver at skubbe tanken ud af hovedet hvilket sandsynligvis er kilden til mange af de afbud, der meldes alt for sent. 22

13 Denne diagnose er ikke blot et alternativ til manglende motivation og ligegyldighed, den åbner også op for en adfærdstilgang, der sigter på at styrke den intrinsiske motivation for at overholde aftaler, fremfor at tilføje ekstrinsisk motivation i form at incitamenter. Et engelsk studie fra 2011 (12) viser på smukkeste vis, hvordan en sådan tilgang til problemet kan påvirke antallet af aftaler, som patienter udebliver fra (såkaldte did not attends eller DNA s) hos deres læge, og som sandsynligvis kan overføres direkte til tandlægepraksis. Forsøget blev kørt i samarbejde med to lægecentre med hhv og patientaftaler hver måned. I eksperimentet bad receptionisterne patienterne om verbalt at gentage tid og data for deres aftale, inden de afsluttede opkaldet. Den efterfølgende måned var antallet af DNA s faldet med 3,5 % (Fig. 2). Næste trin af interventionen bestod i, at man bad tilbagevendende patienter (eksempelvis patienter med diabetes) om selv at skrive tid og dato for deres næste aftale ned på et aftalekort; en opgave sygeplejerskerne tidligere havde varetaget. Evidens fra adfærdsforskningen peger nemlig på, at når man forpligter sig til en handling, virker forpligtelsen mere effektivt, hvis man selv skriver den ned. Denne intervention ledte til en reduktion i DNA s på hele 18 % sammenlignet med det månedlige gennemsnit for de sidste seks måneder (Fig. 2). Den sidste del af interventionen koblede denne med sociale normer, og måden hvorpå de kommunikeres. En traditionel tilgang til problemer med uhensigtsmæssig adfærd er at informere om, at mange opfører sig på en uhensigtsmæssig måde for at vise størrelsen af problemet, i håb om at dette vil medføre reduktion i den uønskede adfærd. Dette har dog som regel en modsatrettet virkning: når folk bliver informeret om, at mange opfører sig på en uønsket måde, begynder flere at udvise samme uønskede adfærd (16). På baggrund af denne viden erstattede man plakater med information om antallet af DNA s med plakater der fortalte, at langt de fleste huskede at dukke op til deres aftaler. Denne intervention sammenlagt med de verbale og skrevne forpligtelser reducerede 23

14 DNA s med 31,7 % sammenlignet med de sidste 12 måneders gennemsnit (se Fig. 2). For at forsøge at sikre at faldet i DNA s rent faktisk skyldtes interventionerne, holdt man en måneds pause fra interventionerne, og så i denne måned en stigning på 10,1 % i DNA s, relativt til perioden før eksperimentet startede, som udgjorde baseline. Da man måneden efter genoptog interventionerne faldt DNA s igen med 29,6 % relativt til baseline (se Fig. 2). Figur 2. Procentforskelle i fremmøde sammenlignet med gennemsnittet for pre-intervention. 15 % 10 % 10,1 % 5 % 0 % 5 % 10 % 3,5 % 15 % 20 % 25 % 30 % 35 % 18 % 31,7 % 29,6 % Verbal Aktiv Aktiv aftale Inter- Intervention aftale + ventions- genopstart Positiv norm stop Denne indsigt fra adfærdsforskningen udgør vores andet eksempel på en indsigt, der synes let at overføre og teste i tandlægepraksis. Smertefulde behandlinger og peak-end-reglen I forbindelse med det tredje eksempel kan vi konstatere, at i modsætning til massører og frisører har tandlæger og tandplejere truk- 24

15 ket det uheldige lod, at det at påføre kunden smerte ofte er en inte greret del af behandlingen. En anden oplagt forklaring på udeblivelser hos tandlægen er således tandlægeskræk. Ifølge Dansk Selskab for Odontofobi anslås det, at 40 % af den voksne, danske befolkning lider af tandbehandlingsangst, og10 % i en sådan grad, at de undgår at gå til tandlæge. Mens ikke alle kan pege på specifikke ting, de er bange for i forbindelse med tandbehandlingen, er tanken om påført smerte forståeligt nok en central komponent af tandlægeskræk for mange mennesker. Den ene af forfatterne til denne artikel har da også en vis tandlægeangst, da han igennem livet har fået boret en del huller hos tandlægen. Alligevel siger han aldrig ja til bedøvelse, hvilket gør oplevelsen af smerte til en hovedkomponent af besøget. Når flere huller har skullet bores, har han typisk oplevet at blive stillet spørgsmålet om, hvilket hul der skulle bores først det lille og mindst smertefulde, eller det store og mest smertefulde. Hertil har diverse tandlæger som regel anbefalet, at man starter med det det lille for lissom at varme op. Det sidste eksempel på en indsigt fra adfærdsforskningen med potentiel værdi for tandlægepraksis omhandler, hvorfor dette råd meget vel kan være uhensigtsmæssigt, i forhold til sandsynligheden for at patienten kommer igen, såvel som hvordan patienten efterfølgende relaterer sig til tandlægepraksis. Intuitivt synes oplevelsen af smerte forbundet med fx boring af huller, at være en funktion af to variable: varighed og intensitet. Ønsker man at forbedre patientens smerteoplevelse pågående såvel som retrospektive giver dette umiddelbar anledning til den strategi, at gøre hvad man kan for at minimere begge så meget som muligt. Tilføjer man idéen om, at smerte er noget man kan varme op til så følger det at man skal bore det lille hul først, så det store, og så, naturligvis, stoppe så hurtigt som muligt. En række eksperimenter udført af Daniel Kahneman og kolleger (17-20) har dog vist, at varighed af smerte ikke er en central parameter for retrospektiv smerteoplevelse (varighedsforsømmelse), når denne er forbundet med en afgrænset begivenhed. I stedet er den retrospektive smerteoplevelse en funktion af det mest intense 25

16 moment (peak) og den oplevede følelse i afslutningen af forløbet (end). Dette betegnes derfor også som peak-end-reglen (21). I et af disse eksperimenter (20) blev koloskopipatienter tilfældigt tilskrevet en af to grupper. Kontrolgruppen gennemgik standardproceduren for denne smertefulde undersøgelse, mens man forlængede proceduren med tre minutters ubehagelig, men dog ikke smertefuld, behandling for interventionsgruppen. Da forskerne efterfølgende bad deltagerne evaluere deres retrospektive smerteoplevelse, viste det sig, at patienterne fra interventionsgruppen evaluerede deres oplevelse som mindre ubehagelig end patienterne fra kontrolgruppen. Dertil kom, at patienterne i interventionsgruppen var langt mere tilbøjelige til at vende tilbage til efterfølgende undersøgelser. Peak-end-reglen for retrospektive oplevelser er blevet underbygget for en række andre domæner, herunder ferieafholdelse, butiksoplevelser, valg af produkter, m.m. Den retrospektive smerteoplevelse udgør naturligvis kun én faktor og en dynamisk én af slagsen af de mange faktorer, der har indflydelse på tandlægeangst, udeblivelser, service-oplevelse m.m. Dette svækker dog ikke den konklusion, at en lang række faktorer, der i princippet ikke burde have nogen betydning, i praksis kan være afgørende for et behandlingsforløb. De fleste tandlæger trækker som regel let på smilebåndet, når voksne patienter efterspørger æsken med forskelligt legetøj, man frit kan vælge mellem efter endt behandling (den positive effekt af variable belønninger er en anden veldokumenteret effekt i adfærdsforskningen), men det bør give anledning til seriøs eftertanke. Præcis hvad der skal sættes i stedet for legetøjsæsken hos voksne, og præcis hvilken effekt behandlingsprocedurer baseret på peak-end-reglen kan have, er os ukendte. Men ligesom de andre to indsigter synes det oplagt at undersøge nærmere i tandlægepraksis. 26

Rapport - Inside. Introduktion... 3. Problemstilling... 3. Eksperiment... 6. Resultater... 8. Konklusioner... 11. Anbefaling... 11

Rapport - Inside. Introduktion... 3. Problemstilling... 3. Eksperiment... 6. Resultater... 8. Konklusioner... 11. Anbefaling... 11 1 Rapport - Inside Indhold Introduktion... 3 Problemstilling... 3 Eksperiment... 6 Resultater... 8 Konklusioner... 11 Anbefaling... 11 Fakta om eksperimentet... 12 Denne rapport er udarbejdet på baggrund

Læs mere

Velkommen til Temadag om nudging! Proceskonsulent Lene Eriknauer psykolog Henrik Scoubye Andersen. Alectia,

Velkommen til Temadag om nudging! Proceskonsulent Lene Eriknauer psykolog Henrik Scoubye Andersen. Alectia, Velkommen til Temadag om nudging! Proceskonsulent Lene Eriknauer psykolog Henrik Scoubye Andersen. Alectia, Nudging et puf i den rigtige retning Proceskonsulent Lene Eriknauer psykolog Henrik Scoubye.

Læs mere

Undgår du også tandlægen?

Undgår du også tandlægen? STYRK munden Undgår du også tandlægen? HJÆLPER DIG! Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en folkelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk

Læs mere

N r. 3 4. Få det bedre med at gå til tandlæge

N r. 3 4. Få det bedre med at gå til tandlæge N r. 3 4 Få det bedre med at gå til tandlæge Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en folkelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk er

Læs mere

Nudging i arbejdsmiljøindsatsen

Nudging i arbejdsmiljøindsatsen Nudging i arbejdsmiljøindsatsen Epoxy-konferencen, Industriens Uddannelser, 11. marts 2014 Mads Bendixen Erhvervspsykolog Mail: mabe@alectia.com Tlf. 27 61 88 54 »At virke gennem det automatiske tankesystem

Læs mere

Bedre arbejdsmiljø med nudging

Bedre arbejdsmiljø med nudging Bedre arbejdsmiljø med nudging DM - Dansk Magisterforening, fyraftensmøde, 10. marts 2015 Mads Bendixen Erhvervspsykolog Mail: mabe@alectia.com Tlf. 27 61 88 54 »At virke gennem det automatiske tankesystem

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN. Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad

BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN. Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN 4 Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad Som led i den løbende kvalitetsudvikling af tandplejen gennemførte vi i Lemvig kommunale tandpleje i foråret 4 en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Tilbagefalds Forebyggende Rådgivning (RPC) AH-D321 Norge 2014 HOVEDTELEFON

Tilbagefalds Forebyggende Rådgivning (RPC) AH-D321 Norge 2014 HOVEDTELEFON Tilbagefalds Forebyggende Rådgivning (RPC) AH-D321 Norge 2014 HOVEDTELEFON 1 Kriterier for deltagelse i RPC 1. Problem relateret til misbrug af AoS 2. Stabil og fri af abstinenssymptomer 3. Genkender AoS

Læs mere

10 gode råd. Gode råd kan afhjælpe tandproblemer. Læs mere

10 gode råd. Gode råd kan afhjælpe tandproblemer. Læs mere 1. Hjælp mod dårlig ånde: Mange kan ikke lide at tale om "dårlig ånde", men det er noget vi alle oplever på et eller andet tidspunkt. 2. Tænder der skærer mod hinanden, kan give spændingshovedpine og ømme

Læs mere

Tænk, hvis politik var baseret på menneskers faktiske adfærd?

Tænk, hvis politik var baseret på menneskers faktiske adfærd? Tænk, hvis politik var baseret på menneskers faktiske adfærd? Poli&kere vil kun få succes, hvis de forsøger at behandle mennesker som de fak&sk er, i modsætning &l, hvordan de gerne vil have, at de er.

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast)

Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast) Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast) Peter Vermeulen, PhD Autisme Centraal, Gent, Belgium, 2014 Baggrund: Spørgeskemaet Autisme-Good-Feeling er et uformelt assessment værktøj. Formålet med værktøjet

Læs mere

VELKOMMEN PÅ TANDREGULERINGSKLINIKKEN

VELKOMMEN PÅ TANDREGULERINGSKLINIKKEN VELKOMMEN PÅ TANDREGULERINGSKLINIKKEN lt.edk jen ddhp twwawn le ju.tan INDHOLD 3 Den Kommunale Tandregulering 5 Tandregulering er et forløb 6 Den første tid med bøjlen 7 Tænk over hvad du spiser 9 Retention

Læs mere

N r. 2 0. Caries. huller i tænderne. Hvorfor får man huller i tænderne? Hvordan kan de undgås? Læs mere i denne folder

N r. 2 0. Caries. huller i tænderne. Hvorfor får man huller i tænderne? Hvordan kan de undgås? Læs mere i denne folder N r. 2 0 Caries huller i tænderne Hvorfor får man huller i tænderne? Hvordan kan de undgås? Læs mere i denne folder Caries huller i tænderne Caries også kendt som huller i tænderne er en af de mest almindelige

Læs mere

Øget risiko For begyndere

Øget risiko For begyndere Øget risiko For begyndere Vi ser det dagligt i medierne: Ny undersøgelse viser 20 % øget risiko for at udvikle (et eller andet ubehageligt eller dødeligt) hvis man (gør noget som Sundhedsstyrelsen eller

Læs mere

1. december 2011 v. Britt Riber

1. december 2011 v. Britt Riber 1. december 2011 v. Britt Riber Dagens program Opfølgning på psykologikonferencerne Hensigtsmæssig interaktion med ængstelige patienter Psykologikonferencerne Øvelse: Tal sammen to og to. Vælg en fra en

Læs mere

Guide. Foto: Scanpix. December 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider SLIP FOR TANDLÆGESKRÆK. Kom tandlægeangsten til livs

Guide. Foto: Scanpix. December 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider SLIP FOR TANDLÆGESKRÆK. Kom tandlægeangsten til livs Foto: Scanpix Guide December 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider SLIP FOR TANDLÆGESKRÆK Kom tandlægeangsten til livs Tandlægeskræk INDHOLD: SLIP FOR TAND LÆGESKRÆK... 4 Fakta: DET

Læs mere

Hvad motiverer den sundhedsprofessionelle til at yde god kvalitet i pleje og behandling?

Hvad motiverer den sundhedsprofessionelle til at yde god kvalitet i pleje og behandling? Hvad motiverer den sundhedsprofessionelle til at yde god kvalitet i pleje og behandling? Årsmøde i Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren Hotel Nyborg Strand d. 13. 14. januar 2012 Christian Bøtcher

Læs mere

Hvordan håndterer du konflikter med kunder og andre vigtige personer om bord

Hvordan håndterer du konflikter med kunder og andre vigtige personer om bord Hvordan håndterer du konflikter med kunder og andre vigtige personer om bord Emotionernes betydning VREDE Konfliktskala Umiddelbare konfrontation Bygget op over kortere tid Bygget op over længere tid Du

Læs mere

Under overfladen. Efterårskursus 2015. 24. og 25. september 2015 på Hindsgavl Slot

Under overfladen. Efterårskursus 2015. 24. og 25. september 2015 på Hindsgavl Slot Under overfladen Efterårskursus 2015 24. og 25. september 2015 på Hindsgavl Slot Faget pædodonti omfatter alle aspekter af oral sundhed og tandpleje for børn og unge. Det betyder, at vi i vores dagligdag

Læs mere

OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE. Roskilde bibliotekerne 2013

OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE. Roskilde bibliotekerne 2013 OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE Roskilde bibliotekerne 2013 1 FORSTÅ FORANDRINGSBEHOVET Det nye i opgaven? For mig som leder? krav til ledelse? Kulturen? For medarbejderne Arbejdsmetoderne? Kompetencer?

Læs mere

Mening og ledelse i forandring?

Mening og ledelse i forandring? Workshop i Middelfart På lederkonference for ledende fysioterapeuter. D. 2. november 2006 kl. 10-13 Mening og ledelse i forandring? Når forandring er blevet en tilstand, skal meningen skabes i håndteringen

Læs mere

HÅNDTERING AF UDFORDRENDE SYMPTOMER

HÅNDTERING AF UDFORDRENDE SYMPTOMER Eksempler fra hverdagen HÅNDTERING AF UDFORDRENDE SYMPTOMER VED AUT. PSYKOLOG KIM OSKAR CARLSEN You did then what you knew how to do and when you knew better you did better Maya Angelou, poet HVAD DER

Læs mere

Forudsigelige regler og rutiner

Forudsigelige regler og rutiner 1 Forudsigelige regler og rutiner Der findes vidt forskellige opdragelsesstile, der spænder lige fra det meget strikse med kæft trit og retning til det helt laissez faire, hvor alt er tilladt. Man kan

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Kommunikation er den udvekslingsproces, som foregår mellem to eller flere personer. Når flere mennesker er sammen vil der altid være tale om en kommunikationsproces,

Læs mere

Personprofil og styrker

Personprofil og styrker Personprofil og styrker Et redskab til at forstå dine styrker gennem din personprofil Indhold Dette værktøj er udviklet med henblik på at skabe sammenhæng mellem de 24 karakterstyrker udviklet af The VIA

Læs mere

Formål + ønsket resultat : Dagen gennemgås, så deltagerne er klar til at gå i kødet på opgaverne.

Formål + ønsket resultat : Dagen gennemgås, så deltagerne er klar til at gå i kødet på opgaverne. Drejebog, dagsforløb Herunder finder du en drejebog til et dagsforløb i Mobil Lab 3. Det er en drejebog for hvordan et forløb kan se ud, med 6 klokketimer til rådighed. Du har måske lidt mere eller lidt

Læs mere

Hold rent mellem tænderne

Hold rent mellem tænderne N r. 2 1 Hold rent mellem tænderne Der er brug for hjælpemidler, når man skal holde rent mellem tænderne Hold rent mellem tænderne Når bakterier fra blandt andet madrester får lov til at samle sig i munden,

Læs mere

Brug af gamification til samarbejde og motivation af universitetsstuderende

Brug af gamification til samarbejde og motivation af universitetsstuderende Brug af gamification til samarbejde og motivation af universitetsstuderende David Lindholm, AAUE DUNk12 Hvem er jeg? PhD fellow ved Centre for Design, Learning & Innovation, Inst. for læring og filosofi,

Læs mere

TINE MARK JENSEN, journalist. CHRISTOFFER REGILD, foto. Dialog. en vej til sundhedsfremme NR.03:MARTS:2007 TANDLÆGERNES NYE TIDSSKRIFT

TINE MARK JENSEN, journalist. CHRISTOFFER REGILD, foto. Dialog. en vej til sundhedsfremme NR.03:MARTS:2007 TANDLÆGERNES NYE TIDSSKRIFT TINE MARK JENSEN, journalist. CHRISTOFFER REGILD, foto. NR.03:MARTS:2007 TANDLÆGERNES NYE TIDSSKRIFT Dialog en vej til sundhedsfremme 4 Man skal væk fra forsagelsesideologien og i stedet undersøge og udfolde

Læs mere

Impulskontrol for fuglehunde

Impulskontrol for fuglehunde Impulskontrol for fuglehunde Spanielskolen Steen Stenild 3 typer fuglehunde Efterskuds hunde retrivere Stødende hunde spaniels Stående hunde hønsehunde, settere, pointere osv. Vores mål Den stødende hund

Læs mere

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,

Læs mere

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Kære Nicolai Nu kan jeg ikke lege med dig mere, for jeg er startet herovre på fritidsordningen. Ha det godt

Læs mere

Grib livet nye muligheder og nye veje! -Refleksionsark. Tilpasset udfra Vibeke Zoffmann ph.d Guidet Egen-Beslutning, 2004.

Grib livet nye muligheder og nye veje! -Refleksionsark. Tilpasset udfra Vibeke Zoffmann ph.d Guidet Egen-Beslutning, 2004. Grib livet nye muligheder og nye veje! -Refleksionsark. Tilpasset udfra Vibeke Zoffmann ph.d Guidet Egen-Beslutning, 2004. 1b. Forløbspapir Label: Arbejdspapirer, der er udfyldt og drøftet 1a. Invitation

Læs mere

Derfor spiser og drikker du for meget

Derfor spiser og drikker du for meget Derfor spiser og drikker du for meget Af: Pelle Guldborg Hansen 16. april 2012 kl. 10:19 Vi er i årevis blevet stopfodret med information om usund mad og faren ved at drikke for meget. Alligevel fylder

Læs mere

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt Fokus på sundhed og livsstil er med til at forstærke menneskers ønske om og behov for forandring. Men hvad med motivationen? Den motiverende samtale har som metode i coaching dokumenteret effekt i forhold

Læs mere

Styrket kultur. Tandplejen har i løbet af foråret gennemført et LEAN projekt i samarbejde med sundhedstjenesten.

Styrket kultur. Tandplejen har i løbet af foråret gennemført et LEAN projekt i samarbejde med sundhedstjenesten. Egedal Kommunes Tandpleje Rapport 2013 Kort om 2013 Personalesituationen. På klinikken i Stenløse er der i 2013 ansat 3 nye medarbejdere, som alle er faldet godt ind i samarbejdet. Disse nye medarbejdere

Læs mere

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre?

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Depressionsforeningen GF 26 marts Valby Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov krisstra@rm.dk

Læs mere

Hvis hunden tigger om opmærksomhed

Hvis hunden tigger om opmærksomhed Hvis hunden tigger om opmærksomhed 1 Daglig kontakt og samvær med din hund er nødvendigt, for at hunden trives, men hvis hunden fi nder ud af, at den kan få din opmærksomhed ved at opføre sig på en bestemt

Læs mere

Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler?

Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler? Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler? Christian Bøtcher Jacobsen Aarhus Universitet SLIDE 2 Baggrund Store ledelsesmæssige omlægninger på gymnasierne de seneste

Læs mere

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen. Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.

Læs mere

Har du en strategi for dit liv?

Har du en strategi for dit liv? Har du en strategi for dit liv? Det vigtigste i livet For nogle år siden arbejdede jeg med en topleder, der på det tidspunkt var tæt på de 60 år. Lars havde haft succes. Han havde skabt vækst i den virksomhed,

Læs mere

PS102: Den menneskelige faktor og patientsikkerhed

PS102: Den menneskelige faktor og patientsikkerhed IHI Open School www.ihi.org/patientsikkerhed PS102: Den menneskelige faktor og patientsikkerhed (1 time) Dette modul er en introduktion til emnet "menneskelige faktorer": Hvordan indarbejdes viden om menneskelig

Læs mere

Information om tandblegning legning

Information om tandblegning legning Information om tandblegning Metode: Hjemme blegning med skinner. Før blegningen kan begynde, tages aftryk til 2 gips modeller. Med hjælp af disse fremstilles der to skinner. Skinnerne er individuelle og

Læs mere

MUNDTØRHED MUNDTØRHED. Når man har mundtørhed, har man fornemmelsen af ikke at have tilstrækkeligt

MUNDTØRHED MUNDTØRHED. Når man har mundtørhed, har man fornemmelsen af ikke at have tilstrækkeligt Mundtørhed MUNDTØRHED Alle mennesker oplever at have mundtørhed af og til. Det kan skyldes flere forskellige ting, fx nervøsitet, stress eller angst. Hvis du oplever mundtørhed af disse årsager, forsvinder

Læs mere

persolog Personlig Mestringsrapport

persolog Personlig Mestringsrapport persolog Personlig Mestringsrapport Instruktioner til persolog Online Rapporter Personlig Mestring Oversigt over rapportelementer og bestillingsmuligheder: persolog online rapporter Personlig Mestring

Læs mere

Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter"

Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter" Anker Helms Jørgensen! IT Universitetet i København! DUN Konferencen Maj 2010! Om at læse en artikel! 1! Baggrund: It-verdenen møder akademia!

Læs mere

AS-IS BRUGERREJSE // Bent - Personligt tillæg til tandbehandling

AS-IS BRUGERREJSE // Bent - Personligt tillæg til tandbehandling ! AS-IS BRUGERREJSE // Bent - Personligt tillæg til tandbehandling PROCES FØR UNDER SITUATION / HANDLING Bent er folkepensionist og bor alene med sine to døtre på 12 og 15 år. Han har ikke det store økonomiske

Læs mere

Pas på dine tænder. ved kemoterapi

Pas på dine tænder. ved kemoterapi Pas på dine tænder ved kemoterapi Pas på dine tænder ved kemoterapi Bevar din tandsundhed Forebyggelse og tandeftersyn Pleje af tandkød Huller i tænderne Slimhinder i mund og svælg Protese Tør i munden

Læs mere

Klar tale med patienterne

Klar tale med patienterne Klar tale med patienterne Hvad skal der til for at optimere kommunikationen og patienternes udbytte? Årsmøde for Gastroenterologiske sygeplejersker. Kolding den 21. november 2014 Jette Ammentorp Professor,

Læs mere

rolle og redskaber Psykologens

rolle og redskaber Psykologens Psykologens rolle og redskaber Organisationspsykologernes force er den teoretiske forankring. den platform, der giver redskaberne liv og mening, og som gør, at de kan forvalte redskabsbrugen både effektivt

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom

Læs mere

Evaluering i Tandplejen, efterår 2014

Evaluering i Tandplejen, efterår 2014 Evaluering i Tandplejen, efterår I følgende dokument fremgår gennemgang af Tandplejens evalueringer fra efteråret. Tandplejen har evalueret på følgende aftalemål fra og : Vi skaber bedre tandsundhed for

Læs mere

1. Hvad er et survey-eksperiment? og hvad kan de bruges til?

1. Hvad er et survey-eksperiment? og hvad kan de bruges til? Hvad er survey-eksperimenter og hvad kan de bruges til? Rune Slothuus Institut for Statskundskab Aarhus Universitet E-mail: slothuus@ps.au.dk Web: ps.au.dk/slothuus Dansk Selskab for Surveyforskning 20.

Læs mere

Nedenstående undersøgelse, der er mere aktuel end nogensinde, blev lavet for nogle år siden af den engelske forening Action for M.E. Den er nu udgivet som pjece og forholdene, som er beskrevet i pjecen,

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Respekt men hvordan?

Respekt men hvordan? Respekt men hvordan? Forfattere: Gitte Bøgedal, fysioterapeut og Master i Læreprocesser (MLP), samt uddannet systemisk coach. Lene Plambech, ergoterapeut og Master i Publich Management (MPM), samt videreuddannelse

Læs mere

Tandplejen. Børn og unge. for. Greve Kommune

Tandplejen. Børn og unge. for. Greve Kommune 10 Tandplejens Administration Dønnergårds Allé 221 2670 Greve Tlf. 43 97 33 10 mandag-torsdag kl. 8-15, fredag 8.20-15 e- mail: gkt@greve.dk Tandplejen for Børn og unge Hedely Tandklinik Dønnergårds Allé

Læs mere

Den Forløsende Konflikthåndtering

Den Forløsende Konflikthåndtering Den Forløsende Konflikthåndtering Af advokat & mediator Jacob Løbner Det ubehagelige ved konflikter De fleste af os kender kun alt for godt til konflikter, og kun de færreste bryder sig om at befinde sig

Læs mere

TERM-modellen. Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Århus Universitet. Forskningsenheden for Almen Praksis

TERM-modellen. Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Århus Universitet. Forskningsenheden for Almen Praksis TERM-modellen En oversigt shospital Almen Medicin, Odense, Nov 2007, dias 2 TERM Baggrund og formål Læringsprincipper Behandlingsmodel shospital Almen Medicin, Odense, Nov 2007, dias 3 Baggrund Funktionelle

Læs mere

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SMERTER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Smerter er beskrevet som en ubehagelig sensorisk og følelsesmæssig oplevelse, der er forbundet med en skadelig stimulus. Smerter

Læs mere

Mål og Midler Tandpleje

Mål og Midler Tandpleje Fokusområder Tandplejen har følgende fokusområder i 2013: Forebyggelse af huller i tænderne hos de 20 procent af børn og unge, der er mest udsat for at få karies. Det er i dag muligt at identificere de

Læs mere

Fremtidens patient hos tandlægen og hvordan de vil behandles? Jesper Bo Jensen, ph.d., fremtidsforsker

Fremtidens patient hos tandlægen og hvordan de vil behandles? Jesper Bo Jensen, ph.d., fremtidsforsker Fremtidens patient hos tandlægen og hvordan de vil behandles? Jesper Bo Jensen, ph.d., fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 8000 Mængdeindeks 7000 6000 5000 4000 3000 2000

Læs mere

SLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah:

SLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah: SLIDE 1 SLIDE 2 Det grænseløse arbejde findes mange steder i vores arbejdsliv i dag og er på mange måder blevet en fastgroet del af den måde, vi organiserer vores arbejdsliv på. Når vi taler om det grænseløse

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Brugertilfredshed. Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken

Brugertilfredshed. Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken Brugertilfredshed Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken 2012 1 Om undersøgelsen Spørgeskemaet blev udleveret i perioden 8. maj 2012 til 31. august 2012 i forbindelse med behandling på tandreguleringsklinikken.

Læs mere

CRM & Markedslederskab

CRM & Markedslederskab Henrik Andersen Direktør, Andersen&Partners Management Consulting Thomas Ritter Professor, Copenhagen Business School Publiceret i 24. april 2008 Andersen&Partners Management Consulting www.andersenpartners.com

Læs mere

En kærlig hilsen fra tandplejen

En kærlig hilsen fra tandplejen En kærlig hilsen fra tandplejen Kære forældre Jeres barn bliver født med sunde tænder. Det er derefter jeres opgave at sørge for, at jeres barns tænder bliver ved med at være sunde. I har som forældre

Læs mere

Opsætning og afsendelse af EAN-regninger i WinPLC

Opsætning og afsendelse af EAN-regninger i WinPLC Opsætning og afsendelse af EAN-regninger i WinPLC Tlf. 38 77 00 40 www.a-data.dk info@a-data.dk I hånden sidder du med en vejledning i hvordan man sætter WinPLC op til at kunne sende reginger, hvordan

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

Udarbejdet af: Tandplejer Pia Stoltenborg Baltzer og Tandplejer Susanne Jeppesen. Grafisk layout og opsætning af: Pia Møller Sørensen.

Udarbejdet af: Tandplejer Pia Stoltenborg Baltzer og Tandplejer Susanne Jeppesen. Grafisk layout og opsætning af: Pia Møller Sørensen. Udarbejdet af: Tandplejer Pia Stoltenborg Baltzer og Tandplejer Susanne Jeppesen. Grafisk layout og opsætning af: Pia Møller Sørensen. Indholdsfortegnelse Tandregulering.....................................

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

2. nordiske MBT konference 2014 København Grænsen mellem psykoedukation og psykoterapi i MBT Introgruppe

2. nordiske MBT konference 2014 København Grænsen mellem psykoedukation og psykoterapi i MBT Introgruppe 2. nordiske MBT konference 2014 København Grænsen mellem psykoedukation og psykoterapi i MBT Introgruppe Ann Nilsson, psykolog Kirsten Rosenkrantz Grage, psykolog Psykiatrisk Center København, Psykoterapeutisk

Læs mere

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane.

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. 1 Vold, mobning og chikane Denne delpolitik er udarbejdet for at øge opmærksomheden

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Børn og Angst. - forberedelse til bedøvelse

Børn og Angst. - forberedelse til bedøvelse Børn og Angst - forberedelse til bedøvelse Disposition for indlæg Præsentation af oplægsholdere Anne Sofie og Trine - indlæg Pernille - indlæg Kort opsamling Pause 5 min Diskussion af oplæg Børn og angst

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE HJALLERUP BØRNEHAVE retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE INDHOLD Definition af vold, mobning og sexchikane side 2 Hensigtserklæring.... side 2 Vi vil forebygge vold og mobning,

Læs mere

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER KONFERENCE SCANDIC ODENSE 29.01.2015 KURSER & KONFERENCER KURSEROGKONFERENCER.DK DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER Ungdomslivet

Læs mere

Forandringsagenten. Efter denne lektion skal du:

Forandringsagenten. Efter denne lektion skal du: Forandringsagenten Forandringsagenten Rollemodel Krav til de enkelte roller Diffusionssystemer Forandringsplanlægning Slide no.: 1 Efter denne lektion skal du: Kende til forandringsagentens rolle og ansvar

Læs mere

Spørgeskema om børneopdragelse

Spørgeskema om børneopdragelse Spørgeskema om børneopdragelse I dette skema spørges til forskellige måder at opdrage og bruge konsekvenser på. 1. Nedenfor er beskrevet opdragelsesmetoder og konsekvenser, som forældre har fortalt os,

Læs mere

Eksperimentprotokol for selv-betjeningseksperiment

Eksperimentprotokol for selv-betjeningseksperiment Eksperimentprotokol for selv-betjeningseksperiment November 2014 1 Introduktion Danske biblioteker er i gang med en udvikling mod mere selvbetjente biblioteker. Det er i stigende grad hensigten at brugeren

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

EVIDENSBASERET COACHING

EVIDENSBASERET COACHING EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT STIFTER@SEBC.DK, WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt

Læs mere

Krisepsykologi i forbindelse med uheld

Krisepsykologi i forbindelse med uheld I SAMARBEJDE MED BANEDANMARK 4. juli 2014 www.beredskabspsykologi.dk Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret klinisk psykolog Direktør i Center for Beredskabspsykologi Chefpsykolog i Dansk Krisekorps A/S

Læs mere

Tre simple trin til at forstå dine drømme

Tre simple trin til at forstå dine drømme - En guide til at komme i gang med dit drømmearbejde, eller til at blive bedre til det du allerede gør. Vigtige pointer: Når du viser dine drømme interesse vil du bedre kunne huske dem. Din drøm er din

Læs mere

N r. 2 4. Visdomstænder

N r. 2 4. Visdomstænder N r. 2 4 Visdomstænder Visdomstænder Hvad er visdomstænder? De fleste får deres visdomstænder omkring 20-års alderen. Man kan i alt få fire visdomstænder, nemlig to i overkæben og to i underkæben. Navnet

Læs mere

MORGEN-AFTEN SPØRGESKEMA (Morningness-Eveningness Questionnaire - revised) 1 Selvvurderingsversion (MEQ-SA)

MORGEN-AFTEN SPØRGESKEMA (Morningness-Eveningness Questionnaire - revised) 1 Selvvurderingsversion (MEQ-SA) (Morningness-Eveningness Questionnaire - revised) 1 Selvvurderingsversion (MEQ-SA) Navn: Dato: For hvert spørgsmål bedes du sætte én cirkel om pointværdien ud for det udsagn eller tidspunkt som bedst beskriver

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

PROCEDURE (Mundpleje)

PROCEDURE (Mundpleje) Hospice Sønderjylland Oprettet d. 20/2 2012 af: Kig 2 Sidst revideret d. 23.04.2014 af:hle Mundpleje. Godkendt d. 23.04.2014 af: HLE/ IAB Skal revideres d. 23.04.2016 af KIG 2 Formål: Sikre at sygeplejersker

Læs mere

Motivation for ændring af vaner. Fysioterapeut, Master of Public Health og Specialist i Sundhedsfremme og Forebyggelse

Motivation for ændring af vaner. Fysioterapeut, Master of Public Health og Specialist i Sundhedsfremme og Forebyggelse Motivation for ændring af vaner Af Sven Dalgas Casper Sven Dalgas Casper Fysioterapeut, Master of Public Health og Specialist i Sundhedsfremme og Forebyggelse Motivation for ændring af vaner Min Baggrund:

Læs mere

På kant med loven - med ADHD. Gode råd om håndtering af mennesker med ADHD i forbindelse med arrestation og/eller afhøring

På kant med loven - med ADHD. Gode råd om håndtering af mennesker med ADHD i forbindelse med arrestation og/eller afhøring På kant med loven - med ADHD Gode råd om håndtering af mennesker med ADHD i forbindelse med arrestation og/eller afhøring ADHD ADHD er en medfødt udviklingsforstyrrelse, hvor visse kognitive funktioner

Læs mere

GODE RÅD TIL PATIENTEN

GODE RÅD TIL PATIENTEN GODE RÅD TIL PATIENTEN Mette Kringelbach Speciallæge dr. med. Patient Companion er et helt nyt begreb En Patient Companion en person, som hjælper patienten til at få det bedste ud af konsultationen hos

Læs mere