Hurtige finanspolitiske stramninger i EU vil koste danske jobs

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hurtige finanspolitiske stramninger i EU vil koste danske jobs"

Transkript

1 Hurtige finanspolitiske stramninger i EU vil koste danske jobs Danmark er blevet ramt hårdere og tidligere af krisen end mange andre lande. Det skyldes, at vi først blev ramt af en indenlandsk drevet afmatning og derefter af den internationale krise. Samtidig tyder alt på, at de lande, vi handler mest med, vil komme relativt hurtigt ud af krisen, mens det vil tage tid, før Danmark igen er tilbage på vækstsporet. Der er imidlertid reel risiko for et tilbageslag i verdensøkonomien. Strammer andre lande finanspolitikken for tidligt i tro på opsvinget, vil det koste vækst og op mod 5. arbejdspladser i Danmark. af international økonom Signe Hansen & stud.polit Niels Storm Knigge. december 9 Prognosens hovedkonklusioner Til trods for at verdensøkonomien ser ud til at være i bedring forventes BNP-væksten frem til at blive lavere i Danmark end i de ti lande, vi handler mest med. Den indenlandske efterspørgsel er faldet mere i Danmark, end i de lande vi handler mest med, mens eksporten er faldet mindre i Danmark end i de andre lande. Krisen i Danmark er derfor ikke kun et resultat af spill-over effekter fra den internationale økonomiske krise, men i lige så høj grad en indenlandsk drevet krise. Fremadrettet tegner der sig et billede af, at lande som Tyskland, Sverige, og vil opleve opsving, der er V-formede og dermed relativt hurtigt vende tilbage til trendvækst, mens det danske opsving i langt højere grad former sig som et U, hvor BNP-væksten er negativ en række kvartaler i træk. Trods lyspunkter er der stadig risiko for tilbageslag i verdensøkonomien, hvis de europæiske lande strammer finanspolitikken. En stramning på. pct af BNP i Europa og i vil påvirke Danmarks BNP negativt med,4 pct. i, og i år vil knap 5. arbejdspladser være gået tabt som følge af stramningerne i udlandet. Kontakt International økonom Signe Hansen Tlf Mobil Presseansvarlig Janus Breck Tlf Mobil Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 4, sal. 65 København V

2 International økonomisk prognose november 9 Resumé af prognosen Til trods for at verdensøkonomien ser ud til at være i bedring, forventes BNP-væksten frem til at blive lavere i Danmark end i de ti lande, vi handler mest med. Alt tyder på, at dansk økonomi ikke kun blev ramt af krisen tidligere, men at vi ligeledes kommer ud af krisen senere end mange andre lande. Verdensøkonomien ser ud til at være er tilbage på positiv kurs, men Danmark halter efter. Den indenlandske efterspørgsel er faldet mere i Danmark end de lande, vi handler mest med, mens eksporten er faldet mindre i Danmark end i de andre lande. Med andre ord er krisen i Danmark ikke kun et resultat af spill-over effekter fra den internationale økonomiske krise, men i lige så høj grad en indenlandsk drevet krise. Som figuren viser, er ledigheden i Danmark næsten fordoblet på halvandet år. Samtidig har stigningen været kraftigere end i de lande, vi handler mest med. Hertil kommer, at mens beskæftigelsesfaldene har været aftagende i styrke i. kvartal i mange andre lande, har der ikke været tendens til aftagende beskæftigelsesfald i Danmark. Krisen i Danmark er ikke kun et resultat af spill-over fra den internationale økonomiske krisen, men i lige så høj grad en indenlandsk drevet krise. Ledigheden er steget langt mere i Danmark end i de lande, vi handler mest med. Figur. Udviklingen i ledigheden siden midten af 8 - udvalgte lande Jul8 Oct8 Jan9 Apr9 Jul9 Oct9 9 Tyskland Danmark Sverige Anm.: For ledigheden indeks juli 8 =. Seneste observation for ledigheden er september 9, på nær hvor der er data frem til juni 9 og hvor der er data frem til oktober 9. Kilde: OECD Labour Force Statistics Harmonised Unemployment Level. Fremadrettet tegner der sig et billede af, at lande som Tyskland, Sverige, og vil opleve opsving, der er V-formede og dermed relativt hurtigt vende tilbage til trendvækst. Omvendt former det danske opsving sig i langt højere grad som et U, hvor BNP-væksten er negativ en række kvartaler i træk. Alt tyder derfor fortsat på, at det kommer til at tage tid, før Danmark er tilbage på vækstsporet. Mens mange andre lande er på vej mod trendvækst, former det danske opsving sig som et U, hvor BNP-væksten er negativ flere kvartaler i træk.

3 International økonomisk prognose november 9 Trods lyspunkter er der stadig risiko for tilbageslag i verdensøkonomien en såkaldt W- udvikling. Mange lande har indført omfattende hjælpepakker. Når disse stimulanser forsvinder, vil det alt andet lige mindske efterspørgslen. Samtidig har både hjælpepakker, øgede offentlige udgifter til f.eks. arbejdsløshedsunderstøttelse og færre skatteindtægter som et resultat af lavkonjunkturen betydet, at de offentlige budgetter er blevet betydeligt forværret. Trods lyspunkter er der stadig risiko for et tilbageslag i verdensøkonomien en såkaldt W-udvikling. Ifølge EU's vækst og stabilitetspagt skal de europæiske lande, der er en del af det monetære samarbejde i EU, tilstræbe ikke at have et budgetunderskud, der er større end 3 pct. af BNP på mellemlang sigt. Som analysen viser forventes en lang række EU-landene at have underskud, der overskrider 3 pct. af BNP. Der er derfor en reel risiko for, at nogle lande vil stramme finanspolitikken. Hvis EU-landene forsøger at hente budgetforværringerne hjem for hurtigt, eller hvis de lader sig forblinde af det begyndende opsving og derfor er for hurtigt ude med finanspolitiske stramninger, forstærkes risikoen for en W- udviklling. På grund af EU s stabiliseringspagts krav om lave budgetunderskud, er der reel risiko for, at nogle lande vil stramme finanspolitikken for tidligt. Dette vil forstærke risikoen for en W-udvikling. Hvis de europæiske lande og strammer finanspolitikken med pct. af BNP i, ligeligt fordelt på øgede skatter og færre offentlige investeringer, vil det påvirke Danmarks BNP negativt med,4 pct. i. I år vil knap 5. arbejdspladser være gået tabt som følge af stramningerne i udlandet. Tabel viser disse effekter på dansk økonomi ved en stramning på pct af BNP. Hvis EU-landene og strammer finanspolitikken med pct. af BNP i, vil det koste op mod 5. arbejdspladser i Danmark. Tabel. Effekter på dansk økonomi af en finanspolitisk stramning på pct. af BNP Realvækst i pct. BNP -,4 -,5 Ændring i pers. Beskæftigelse 9 5 Ændring i mia. kr. Eksport 6-8 Anm.: Effekten af en finanspolitisk stramning på pct. af BNP (ligeligt fordelt på øgede skatter og færre offentlige investeringer). Ingen effekter fra rente og valutakurs. Kilde: Beregninger på den internationale model HEIMDAL. Det økonomiske opsving er fortsat så spædt, at det bør støttes af stimulanser, indtil det er selvbærende. Hvis opsvinget ikke når at blive selvbærende fx fordi arbejdsmarkederne ligger helt underdrejet, og fordi renterne begynder at stige igen kan vi risikere at gå ned i vækstgear igen. Dermed bliver det W-formede opsving en realitet. For at udgå tilbageslag er det derfor altafgørende, at de europæiske lande har en fælles exitstrategi ud af den økonomiske krise. I det lys bør de europæiske lande i langt højere grad have et forpligtende samarbejde om finanspolitikken frem for primært at fokusere på pengepolitikken, som det er tilfældet i dag. Det økonomiske opsving er fortsat så spædt, at det bør støttes af finanspolitiske stimulanser, indtil det er selvbærende. I det lys er det vigtigt, at de europæiske lande har fælles og koordinerede exitstrategier ud af den økonomiske krise. 3

4 International økonomisk prognose november 9 Verdensøkonomien på positiv kurs i Danmark halter efter Selvom verdensøkonomien stadig befinder sig midt i den mest voldsomme krise siden. verdenskrig, er der nu grund til at tro, at udsigterne for verdensøkonomien ikke længere forværres. Siden foråret 8 har der ellers været en tendens til, at prognoserne for 9 er blevet løbende nedjusteret måned for måned i takt med, at dårlige nøgletal er blevet offentliggjort. Hen over sommeren i år blev rækken af nedjusteringer afløst af svage opjusteringer. Figur afspejler udviklingen i vækstskønnene for 9. Som det ses, er vækstskønnene blevet opdateret med op til et procentpoint henover sommeren. Tendensen er den samme for skønnene for. Også her er der sket opjusteringer hen over sommeren. Vi er gået fra en forventning om en international vækstkrise, der ville strække sig langt ind i, til en forventning om positive BNP-vækstrater, der i mange lande kommer til at ligge tæt på normalvæksten. Figur. Vækstskøn for dec jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov 8 9 Tyskland Euroområdet Kilde: AE pba. The Economist Poll of Forecasters, Ecowin. I Tabel ses Consensus Forecasters vækstskøn for Danmarks fire største samhandelspartnere, samt et vægtet gennemsnit af væksten i de lande, Danmark handler mest med. Tabel. BNP-vækstskøn for Danmark og international økonomi 9 9 Tyskland,4,7 Sverige,6,4,3,3,8,5,6 3, Vægtet gennemsnit af væksten i Danmarks største samhandelslande,,5,9 Danmark (AEs prognose),4,,5 Kilde: Udlandsskøn, AE på baggrund af Consensus Forecasters Oktober 9. Danmark, AEs prognose. Som det fremgår af tabellen, er de tre lande, vi handler mest med, alle hårdt ramt af krisen i 9. BNP i Tyskland, Sverige og forventes at falde med mellem 4 og 5 pct. i 9. Til gengæld forventes BNP i de tre lande at stige med mere end pct. i og knap pct. i. 4

5 International økonomisk prognose november 9 Som det ligeledes fremgår af tabellen, forventes BNP-væksten i hele prognoseperioden fra 9 at blive lavere i Danmark end den gennemsnitlige vækst i de ti lande, vi handler mest med. Hvor og flere af de europæiske lande forventes at være tæt på normalvækst i, forventes væksten at ligge noget under normalen i Danmark i, og det er først i, at vi for alvor begynder at nærme os noget, der minder om normalvækst. Mens der altså kan skimtes lys for enden af tunnellen i verdensøkonomien, er Danmark stadig fanget i mørket. Danmark hårdere ramt af krisen, end de lande vi normalt sammenligner os med Det er nu over et år siden, at krisen brød ud på de finansielle markeder. Krisen har for længst spredt sig til den reale økonomi, og udviklingen i væksten vidner om, at vi har været igennem en verdensomspændende økonomisk krise, som vi ikke har set mage til i efterkrigstiden. Samtidig er vi kommet så langt hen i landenes kriseforløb, at det er muligt at analysere, hvilke lande der har været hårdest ramt af krisen og hvorfor. Figur 3 viser udviklingen i BNP, indenlandsk efterspørgsel, eksport og boligpriser i Danmark samt i de lande, vi handler mest med. Danmark og er de lande, hvor BNP begyndte at falde først allerede i. halvår 8. Som det ses af figur 3A, er dansk BNP i de efterfølgende fire kvartaler faldet markant og betydeligt mere end de lande, vi handler mest med. Tyskland og Sverige har oplevet positiv vækst i. kvartal 9, mens oplevede positiv vækst i 3. kvartal 9. Til sammenligning oplevede Danmark i. kvartal 9 det største kvartalsvise fald i BNP siden 976. Når vi sammenligner AEs forventning til udviklingen i BNP fremover med forventning til væksten i de lande, vi handler mest med, tyder alt på, at Danmarks BNP-vækst fortsat vil ligge under væksten i de lande, vi handler mest med. Dansk økonomi oplevede nedgang før mange af de andre europæiske lande, og meget tyder på, at krisen ligeledes vil vare længere i Danmark og at der vil blive tale om et forkølet opsving. Figur 3B og 3C viser, at den indenlandske efterspørgsel er faldet mere i Danmark end de lande, vi handler mest med. Omvendt er eksporten faldet mindre i Danmark end i de andre lande. Med andre ord er krisen i Danmark ikke kun et resultat af spill-over effekter fra den internationale økonomiske krise. Den danske krise er i lige så høj grad en indenlandsk drevet krise. Lige modsat står det til med Tyskland, hvis økonomi i høj grad er drevet af eksport. Den tyske eksport ligger i dag knap pct. lavere end for 4 kvartaler siden, hvilket er et større fald end i de andre lande. Omvendt har der ikke været bemærkelsesværdig nedgang i den tyske indenlandske efterspørgsel det seneste år. Som det fremgår af figur 3D, er de danske boligpriser endvidere steget markant mere end i de resterende lande frem til 8. Fra starten af 4 og frem mod slutningen af 8 steg de danske boligpriser med mere end 5 pct. Den internationale finanskrise startede i, og boligpriserne begyndte derfor at falde i allerede i. halvår 6. Et år senere begyndte de danske boligpriser at falde, og de er indtil videre faldet med godt 5 pct. Boligpriserne i Tyskland og Sverige er ikke steget i samme grad som i de øvrige lande. IMF vurderer i World Economic Outlook fra oktober, at Tyskland og kun vil opleve beskedne fald i boligpriserne, mens boligpriserne fortsat vil falde i lande som Danmark 5

6 International økonomisk prognose november 9 og. I AEs økonomiske prognose fra oktober 9 forventer vi ligeledes, at boligpriserne fortsat vil falde frem mod slutningen af. Figur 3: Udvikling i BNP, indenlandsk efterspørgsel, eksport og boligpriser Figur 3.A: BNP (Q48=) Figur 3.B: Indenlandsk efterspørgsel (Q48=) Q47 Q8 Q48 Q9 9 9 Q47 Q8 Q48 Q9 9 Danmark Sverige Tyskland Danmark Sverige Tyskland Figur 3.C: Eksport (Q48=) Figur 3.D: Boligpriser (4=) Q47 Q8 Q48 Q9 8 8 Q Q Q-6 Q-7 Q-8 Q-9 8 Danmark Sverige Tyskland DK, Realkreditrådet Danmark, DST Sverige Anm: Figur AC indeks Q48=, Figur D indeks Q48=. Seneste observationer. Kvartal, pånær for hvor der er data frem til 3. kvartal og og Tyskland hvor der er BNP data frem til 3. kvartal. De danske boligpriser er i 3. kvartal 9 fremskrevet med udviklingen i Realkreditrådets statistik, da Danmarks Statistik kun har data til og med. kvartal 9. Kilder: Figur AC, OECD quarterly national account. Figur D, Realkreditrådet, DST og EcoWin. Samler man trådene fra delfigurerne, så indikerer figur 3, at Danmark er hårdere ramt af krisen end mange andre lande. Det skyldes, at vi først blev ramt af en indenlandsk drevet afmatning, der blandt andet var et resultat af, at boligpriserne var bragt op på et uholdbart højt niveau. Først herefter blev Danmark ramt af den internationale krise. Den indenlandske afmatning kombineret med den internationale krise har gjort, at dansk økonomi både blev ramt af krisen tidligere, men også kommer ud af krisen senere end mange andre lande. 6

7 International økonomisk prognose november 9 Det danske arbejdsmarked er hårdere ramt end andre landes Krisen har ligeledes sat sine spor på arbejdsmarkederne verden over. Figur 4 viser udviklingen i ledigheden siden midten af 8 for en række udvalgte lande. Ledigheden vendte først i, hvor arbejdsløsheden nu har været stigende i knap 3 år. I foråret 8 begyndte ledigheden at stige i Danmark, Sverige og. Omvendt vendte ledigheden i Tyskland først ved årsskiftet, og stigningerne i den tyske ledighed har været meget begrænsede sammenlignet med mange andre lande. Det skyldes primært, at den tyske ordning med statslig støtte til beskæftigede på nedsat tid er forlænget. Den tyske arbejdsformidling har estimeret, at,4 mio. personer er forblevet i beskæftigelse pga. forlængelsen af regeringen tilskudsordning. Fremadrettet forventes den tyske ledighed derfor heller ikke at stige lige så kraftigt som i mange andre lande. Figur 4. Udviklingen i ledigheden siden midten af 8 - udvalgte lande Jul8 Oct8 Jan9 Apr9 Jul9 Oct9 9 Tyskland Danmark Sverige Anm.: For ledigheden indeks juli 8 =. Seneste observation for ledigheden er september 9, på nær hvor der er data frem til juni 9 og hvor der er data frem til oktober 9. Kilde: OECD Labour Force Statistics, Harmonised Unemployment Level. Det faktum, at dansk produktion er hårdere ramt af krisen, end de lande vi normalt sammenligner os med, afspejler sig ligeledes på arbejdsmarkedet. Som det fremgår, er ledigheden i Danmark steget kraftigere end i de andre lande. Ledigheden i Danmark er næsten fordoblet på halvandet år. Hertil skal imidlertid tilføjes, at den danske ledighed er steget fra et meget lavt niveau. Samlet forventer AE, at ledigheden i Danmark vil tæt på firdobles fra bundniveauet i. kvartal 9 og frem til slutningen af, jf. hovedtrækkene til AEs økonomiske prognose, oktober 9. I det lys må man stadig forvente, at Danmark fortsat vil opleve ledighedsstigninger, der er kraftigere, end den udvikling som f.eks. er set i. 7

8 International økonomisk prognose november 9 De kraftige beskæftigelsesfald vil fortsætte i de kommende år Ligesom det er tilfældet med ledigheden, begyndte beskæftigelsen at falde først i, hvor beskæftigelsen nu har været faldende siden slutningen af 7, dvs. gennem de sidste 8 kvartaler. Når der ses på udviklingen det sidste år, har da også haft et større beskæftigelsesfald end Danmark og de lande, vi handler mest med, jf. figur 5. Figur 5. Udviklingen i beskæftigelsen siden midten af 8 - udvalgte lande Q8 Q38 Q48 Q9 Q9 Q39 Tyskland Danmark Sverige Anm.:.kvartal 8 =. Seneste observation for beskæftigelsen er. Kvartal 9 på nær og Sverige hvor der er data frem til 3. Kvartal 9. Kilde: OECD Labour Force Statistics, Harmonised Unemployment Level. I Europa ramte krisen arbejdsmarkederne ca. et år senere end i. Som det fremgår af figur 5, er den danske beskæftigelse imidlertid faldet voldsomt de sidste to kvartaler og markant mere end de europæiske lande, vi handler mest med. Udviklingen i Tysklands beskæftigelse skiller sig igen markant ud fra de andre lande. Beskæftigelsen i Tyskland har kun været svagt faldende de sidste to kvartaler, og beskæftigelsen er endnu ikke kommet under niveauet i. kvartal 8. Igen ligger en vigtig del af forklaringen i forlængelsen af den tyske ordning om statslig støtte til beskæftigede på nedsat tid. Mens beskæftigelsesfaldene har været aftagende i styrke i. kvartal i mange andre lande, har der ikke været tendens til aftagende beskæftigelsesfald i Danmark. I AEs beskæftigelsesprognose fra november 9 forventer vi af samme årsag et samlet fald på knap 8 pct. i dansk beskæftigelse fra toppen og frem mod slutningen af. Det svarer til, at hvert. job i industrien, servicesektoren og byggeriet vil blive nedlagt. 8

9 International økonomisk prognose november 9 Hvilken form får opsvinget: U, V eller L? Nu hvor vi begynder at se en bedring i verdensøkonomien, er det naturligt at se på, hvordan opsvinget kunne komme til at forløbe. I forbindelse med et konjunkturforløb tales der meget om forskellige bogstavforløb. Der sondres som oftest mellem V-, U-, W- og L-forløb, hvor de forskellige bogstavforløb alle er navngivet efter, hvilken grafisk udviklingen f.eks. den kvartalsvise BNP-vækst har gennem en recession. Boks giver en mere detaljeret forklaring på de forskellige former for opsving. Boks. Forskellige former for opsving i form af V-, U-, W- og L-forløb Man taler om en V-formet recession, når økonomien oplever en kortere men dyb periode med tilbagegang i økonomien efterfulgt af en periode med et kraftigt opsving med høje vækstrater over normalen, der hurtigt bringer økonomien tilbage til niveauet inden recessionen. Historisk set er mange recessioner V-formede. U-formede recessioner varer længere end V-formede recessioner, og det er sværere at definere bunden af recessionen. U- formede recessioner er typisk karakteriserede ved adskillelige kvartaler med negativ vækst, efterfulgt af svagt stigende vækstrater. Ved en U-formet recession tager det længere tid, før økonomien er tilbage til udgangspunktet, før recessionen indtraf. En W-formet recession som en recession, hvor økonomien efter en recession oplever en kort periode med positiv vækst, hvorefter økonomien igen går i recession. L-formede recessioner er de mest alvorlige recessioner. Her falder væksten pludseligt og voldsomt, og vækstraterne forbliver negative i lang tid. Det tager derfor meget lang tid, før økonomien igen er tilbage på trendvækst. Der kan sågar være tale om, at L-formede recessioner resulterer i, at BNP ligger på et permanent lavere niveau. I figur 6 ses den kvartalsvise vækst i BNP i Danmark og de fire lande, vi handler mest med. Når der ses på udviklingen i den kvartalsvise BNP-vækst i Danmark og de lande, vi handler mest med, tegner der sig at billede af, at de fleste lande har oplevet fald i BNP i ca. 4. kvartaler i træk, og at faldene har været tiltagende frem mod. kvartal 9, hvorefter væksten typisk har været positiv i. kvartal 9 (Tyskland og Sverige) eller 3. kvartal (). Der tegner sig altså på nuværende tidspunkt et billede af, at lande som Tyskland, Sverige, og vil opleve opsving, der er V-formede og dermed relativt hurtigt vil vende tilbage til trendvækst. Dog er der forskellige variationer af V-formen. Sverige har f.eks. en meget smalt V-form, dvs. et kvartal der udmærker sig ved at være særligt negativt sammenlignet med de øvrige. Omvendt har og en mere bred V-form, dvs. det mest negative kvartal har ikke udskilt sig ligeså meget fra de andre kvartaler. Fælles for de fire europæiske lande er dog, at de alle fire ser ud til at komme relativt hurtigt ud af krisen. 9

10 International økonomisk prognose november 9 Figur 6. Den kvartalsvise udvikling i BNP I udvalgte lande Q-7 Q3-7 Q-8 Q3-8 Q-9 Q3-9 Q-7 Q3-7 Q-8 Q3-8 Q-9 Q3-9 Tyskland Q-7 Q3-7 Q-8 Q3-8 Q-9 Q-7 Q3-7 Q-8 Q3-8 Q-9 Q3-9 Sverige Q-7 Q3-7 Q-8 Q3-8 Q-9 Danmark Anm: Kvartal til kvartal vækstrate. Seneste observation er 3. kvartal 9, på nær for Tyskland, og hvor der er data frem til 3. kvartal 9 Kilde: OECD, quarterly nation accounts. Anderledes ser det ud for dansk økonomi, der de sidste fire kvartaler er faldet med mellem ½ pct., og hvor det største fald lå fra. til. kvartal 9. Det er en meget atypisk udvikling sammenlignet med de andre lande, der alle bundede i. kvartal 9. De seneste danske nationalregnskabstal for. kvartal skal tolkes forsigtigt, da der stadig kan komme revideringer. Det ændrer dog ikke på, at den danske udvikling i langt højere grad former sig som et U, hvor BNP-væksten er negativ en række kvartaler i træk, og modsat hvad vi ser for flere andre lande, tyder alt fortsat på, at det kommer til at tage tid, før Danmark er tilbage på vækstsporet. Danmark er hårdere ramt af krisen end mange andre lande,

11 International økonomisk prognose november 9 fordi vi først blev ramt af en indenlandsk drevet afmatning, og efterfølgende blev ramt af den internationale krise. Risiko for tilbageslag i verdensøkonomien den såkaldte W-udvikling Selvom de fleste økonomer forventer, at verdensøkonomien nu er på rette vej, og at vi ikke vil se kvartalsvise fald i BNP i samme grad som tidligere, så er der stadig en reel risiko for tilbageslag. Denne udvikling bliver ofte omtalt som den såkaldte W-udvikling, hvor økonomien efter en recession oplever en kort periode med positiv vækst, hvorefter økonomien igen går i recession. Se beskrivelse i boks. I september udgaven af Consensus Forecasters blev panelet af prognosemagere spurgt om, hvor sandsynligt det er, at vil opleve et såkaldt double dip eller W-udvikling i. Prognosemagerne vurderede, at der er godt pct. sandsynlighed for, at vil opleve mindst et kvartal med negativ vækst (kvartal til kvartal) i. Også chefen for IMF har været ude og advare mod risikoen for et double dip og i særlig grad, hvis landene implementerer exitstrategier alt for hurtigt. Mange lande har indført omfattende hjælpepakker. Når disse stimulanser forsvinder, vil det alt andet lige mindske efterspørgslen. Samtidig har både hjælpepakker, øgede offentlige udgifter til f.eks. arbejdsløshedsunderstøttelse og færre skatteindtægter som et resultat af lavkonjunkturen betydet, at de offentlige budgetter er blevet betydeligt forværret. Hvis landene forsøger at hente budgetforværringerne hjem for hurtigt, øges risikoen for en W- udvikling. Figur 7 viser saldoen på de offentlige budgetter i pct. af BNP i i forskellige EU lande og i. Ifølge EU's vækst og stabilitetspagt skal de europæiske lande, der er en del af det monetære samarbejde i EU, tilstræbe ikke at have et budgetunderskud, der er større end 3 pct. af BNP på mellemlang sigt. Som det fremgår af figur 5, forventes alle landene i figuren at have underskud, der overskrider 3 pct. af BNP. Der er derfor en reel risiko for, at nogle lande vil stramme finanspolitikken. Figur 7. Saldoen på de offentlige budgetter i pct. af BNP, af BNP af BNP Irland Spanien Portugal Frankrig Grækenland Belgien Holland Italien Tyskland Finland Sverige Danmark Kilde: IMF, World Economic Outlook database, oktober 9.

12 International økonomisk prognose november 9 Risikoen for en W-udvikling bliver forstærket, hvis landene lader sig forblinde af det begyndende opsving og derfor er for hurtigt ude med finanspolitiske stramninger. Det vil få meget negative konsekvenser for dansk økonomi, hvis landene omkring os strammer finanspolitikken. Når aktiviteten dæmpes i de lande, Danmark handler med, bliver det sværere for os at afsætte vores varer. Det vil få eksporten til at falde, og det vil mindske produktion (BNP) og beskæftigelse. Spill-over effekterne på dansk økonomi er store, fordi Danmark er en lille åben økonomi, der i høj grad afhænger af eksporten til udlandet. Foruden de direkte effekter af stramningerne i de lande, vi handler med, vil der også være en negativ effekt på den generelle tillid i samfundet hos forbrugere og investorer. Tabel 3 viser effekterne på dansk økonomi af en stramning på pct. af BNP i i de europæiske lande og i. Det er antaget, at stramningen er ligeligt fordelt mellem øgede skatter og færre offentlige investeringer. Tabel 3. Effekter på dansk økonomi af en finanspolitisk stramning på pct. af BNP Realvækst i pct. BNP -,4 -,5 Ændring i pers. Beskæftigelse 9 5 Ændring i mia. kr. Eksport 6-8 Anm.: Effekten af en finanspolitisk stramning på pct. af BNP (ligeligt fordelt på øgede skatter og færre offentlige investeringer). Ingen effekter fra rente og valutakurs. Kilde: Beregninger på den internationale model HEIMDAL. Hvis de europæiske lande og strammer finanspolitikken med pct. af BNP i, ligeligt fordelt på øgede skatter og færre offentlige investeringer, vil det betyde et fald i eksporten af varer og tjenester på 6 mia. kr., hvilket svarer til et fald på mere end pct. i. Den dæmpede efterspørgsel i vores samhandelslande vil gennem den faldende eksport påvirke dansk produktion (BNP) negativt med,4 pct. i. I år vil knap 5. arbejdspladser være gået tabt som følge af stramningerne i udlandet.

13 International økonomisk prognose november 9 Behov for fælles europæisk exit-strategi Som analysen viser, vil Danmark blive hårdt ramt, hvis de lande, vi handler med, strammer finanspolitikken for tidligt. De seneste nationalregnskabstal for 3. kvartal har spredt optimisme og tro på, at verdensøkonomien nu igen er på vej i den rigtige retning. Optimismen er vigtig for, at forbrugere og investorer igen får tillid til økonomien, og der kommer gang i efterspørgslen. Samtidig er det vigtigt, at vi ikke lader os forblinde af det begyndende opsving, samt at det spæde opsving fortsat støttes af stimulanser, indtil det er selvbærende. Når opsvinget ikke at blive selvbærende fx fordi arbejdsmarkederne ligger helt underdrejet, og fordi renterne begynder at stige igen kan vi risikere at gå ned i vækstgear igen, og det W-formede opsving bliver en realitet. For at udgå tilbageslag er det derfor altafgørende, at de europæiske lande har en fælles exitstrategi. I det lys bør de europæiske lande i langt højere grad have et forpligtende samarbejde om finanspolitikken frem for primært at fokusere på pengepolitikken, som det er tilfældet i dag. 3

Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab

Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab Krisen begynder nu for alvor at kunne ses på de offentlige budgetter, og EU er kommet med henstillinger til 2 af de 27 EU-lande. Hvis stramningerne, som

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Spareplaner truer over 55.000 danske job

Spareplaner truer over 55.000 danske job Spareplaner truer over 55. danske job De økonomiske spareplaner i EU og Danmark kan tilsammen koste over 55. job i Danmark i 213. Det er specielt job i privat service, som er truet af spareplanerne. Private

Læs mere

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER-

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- 24. oktober 2008 af Signe Hansen direkte tlf. 33 55 77 14 UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- Resumé: HED FOR DANSK ØKONOMI Forventningerne til såvel amerikansk som europæisk økonomi peger

Læs mere

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Der er meget store usikkerheder forbundet med international økonomi i øjeblikket og meget taler for, at væksten i udlandet bliver lavere end først

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 44 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutjob målrettet ledige sidst i dagpengeperioden Aftale

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 3. KVARTAL 2015 NR. 3 NYT FRA NATIONALBANKEN SKÆRPEDE KRAV TIL FINANSPOLITIKKEN Der er gode takter i dansk økonomi og udsigt til fortsat vækst og øget beskæftigelse de kommende år. Men hvis denne udvikling

Læs mere

Positiv vækstspiral i EU kan skabe 41.000 job i Danmark

Positiv vækstspiral i EU kan skabe 41.000 job i Danmark Positiv vækstspiral i EU kan skabe 41. job i Danmark Udsigterne for de europæiske økonomier er gradvist forværret i løbet af de seneste halve år, og gældskrisen tynger fortsat vækstskønnene i Euroområdet.

Læs mere

Lavere vækst i Europa koster danske arbejdspladser

Lavere vækst i Europa koster danske arbejdspladser Lavere vækst i Europa koster danske arbejdspladser Gennem de sidste måneder er vækstskøn for flere lande blevet nedjusteret. De nyeste forventninger til den økonomiske vækst tegner et mere pessimistisk

Læs mere

Tilsandet arbejdsmarked: Knap 9 arbejdsløse per ledigt job

Tilsandet arbejdsmarked: Knap 9 arbejdsløse per ledigt job Ledighedstal januar 010 Tilsandet arbejdsmarked: Knap 9 arbejdsløse per ledigt job Selvom arbejdsløsheden lå stort set uændret fra december 009 til januar 010, tyder intet endnu på, at nedturen på arbejdsmarkedet

Læs mere

31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM-

31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- 31. marts 2008 Signe Hansen direkte tlf. 33557714 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- MER DANSK ØKONOMI Væksten forventes at geare ned i år særligt i USA, men også i Euroområdet. Usikkerheden

Læs mere

Pejlemærke for dansk økonomi, juni 2016

Pejlemærke for dansk økonomi, juni 2016 Pejlemærke for dansk økonomi, juni 16 Ligesom verdensøkonomien, er dansk økonomi aktuelt i bedring. I verdensøkonomien er det navnlig i USA og EU, der er tegn på fremgang. Derimod oplever BRIK landene

Læs mere

Stigende arbejdsløshed

Stigende arbejdsløshed Nye arbejdsløshedstal oktober 21 Stigende arbejdsløshed tredobling i langtidsledigheden Bruttoledigheden steg med 1.2 fuldtidspersoner fra september til oktober 21. Dermed udgør bruttoledigheden nu samlet

Læs mere

Behov for en stram finanslov

Behov for en stram finanslov EØK ANALYSE november 15 Behov for en stram finanslov Regeringen har lagt op til at stramme finanspolitikken i 16 og indlægge en sikkerhedsmargin til budgetlovens grænse. DI bakker op om at stramme finanspolitikken

Læs mere

Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU

Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Efter flere år, hvor fokus udelukkende har været på besparelser i Europa, har dagsordenen i flere europæiske lande ændret sig, og det ser nu ud til,

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7). Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af

Læs mere

Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi

Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Økonomisk kommentar: Foreløbigt Nationalregnskab 3. kvt. 2014 Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi De foreløbige Nationalregnskabstal for 3. kvartal

Læs mere

Den største krise i nyere tid

Den største krise i nyere tid Danmark står midt i en økonomisk krise, der er så voldsom, at man skal tilbage til 3 ernes krise for at finde noget tilsvarende. Samtidig bliver den nuværende krise både længere og dybere end under en

Læs mere

Fremtidens mænd 2030: Ufaglærte og udkantsdanskere

Fremtidens mænd 2030: Ufaglærte og udkantsdanskere Fremtidens mænd 23: Ufaglærte og udkantsdanskere Mænd i 3 erne er allerede i dag overrepræsenteret i udkantsdanmark. En tendens som vil blive forstærket i fremtiden. I løbet af de næste 2 år vil kvinders

Læs mere

Øjebliksbillede. 4. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 4. kvartal 2013 Øjebliksbillede. kvartal 13 DB Øjebliksbillede for. kvartal 13 Det afsluttende kvartal for 13 viste ikke tegn på fremgang, her faldt BNP med, % og efterlader 13 uden det store løft. Dog er der flere nøgletal,

Læs mere

Danmark er EU's duks trods stort offentligt underskud i 2010

Danmark er EU's duks trods stort offentligt underskud i 2010 Danmark er EU's duks trods stort offentligt underskud i 21 Regeringen henviser til, at finanslovsstramningerne i 211 er afgørende for at fastholde tilliden til dansk økonomi, så renten holdes nede. Argumentet

Læs mere

#4 februar 2012. Dansk eksportudvikling ØKONOMISK TEMA

#4 februar 2012. Dansk eksportudvikling ØKONOMISK TEMA #4 februar 2012 ØKONOMISK TEMA Dansk eksportudvikling Efter en høj vækst igennem 2010 faldt vareeksporten igennem store dele af 2011. Niveauet for den danske vareeksport i 2011 var dog 11,4 pct. højere

Læs mere

De nordeuropæiske lande har råderum til at stimulere væksten

De nordeuropæiske lande har råderum til at stimulere væksten De nordeuropæiske lande har råderum til at stimulere væksten EU-kommissionens helt nye prognose afslører, at den europæiske økonomi fortsat sidder fast i krisen. EU s hårde sparekurs har bremset den økonomiske

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 47 Indhold: Ugens tema Internationalt Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Normalisering af lønmodtagerbeskæftigelsen efter lockout EU-kommissionen:

Læs mere

Udsigterne for dansk og international vækst maj 2009

Udsigterne for dansk og international vækst maj 2009 DI PROGNOSE Organisation for erhvervslivet DI s økonomiske prognose Udsigterne for dansk og international vækst maj Økonomiske indikatorer peger på flad vækst En række ledende økonomiske indikatorer viser,

Læs mere

Fortsat store forskelle i a- kassernes arbejdsløshed

Fortsat store forskelle i a- kassernes arbejdsløshed Fortsat store forskelle i a- kassernes arbejdsløshed Den registrerede arbejdsløshed har de seneste to ligget relativt stabilt omkring 16. fuldtidspersoner. Udviklingen dækker imidlertid over en svagt faldende

Læs mere

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år millioner ledige i EU 11 millioner europæere har været ledige i mere end et år Arbejdsløsheden i EU-7 stiger fortsat og nærmer sig hastigt mio. personer. Samtidig bliver der flere langtidsledige. Der er

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.

Læs mere

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Både fattigdommen og antallet af fattige børn i Danmark stiger år efter år, og særligt yderkantsområderne er hårdt ramt. Zoomer man ind på Nordsjælland,

Læs mere

Afmatning i BRIK-landene kan koste danske job

Afmatning i BRIK-landene kan koste danske job Afmatning i BRIK-landene kan koste danske job Overordnet er der positive forventninger til den internationale økonomi. Mens væksten er tilbage i Europa og USA, er der dog begyndende svaghedstegn i nogle

Læs mere

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster i disse år tusinder af danske arbejdspladser. De finanspolitiske stramninger, der ligger i støbeskeen de kommende år

Læs mere

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige Krise i Europa: 10 millioner Krisen i Europa gør ondt. Ledigheden i EU-7 er nu oppe på 10,3 pct. svarende til,7 mio. personer. Det er det højeste niveau i 1 år. Samtidig viser nye tal fra Eurostat, som

Læs mere

Længerevarende ledighed skævt fordelt: Nordjylland hårdest ramt

Længerevarende ledighed skævt fordelt: Nordjylland hårdest ramt Længerevarende ledighed skævt fordelt: Nordjylland hårdest ramt Flere og flere dagpengemodtagere hænger fast i ledighed. Antallet af ledige, der har været ledige i sammenhængende ½-1 år er således mere

Læs mere

De europæiske unge er hårdt ramt af ledighed

De europæiske unge er hårdt ramt af ledighed De europæiske unge er hårdt ramt af ledighed De seneste tal fra Eurostat viser, at arbejdsløsheden i EU er på ca. 26 mio. personer. Det svarer til, at,6 pct. af arbejdsstyrken i EU står uden job. I Euroområdet

Læs mere

Regionalt barometer for Region Nordjylland, oktober 2013

Regionalt barometer for Region Nordjylland, oktober 2013 alt barometer for, oktober 2013 AF KONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE CAND. SCIENT. POL., MA, MA Dansk økonomi blev ramt hårdt, da den økonomiske krise satte ind i 2008, og siden har danske økonomi oplevet

Læs mere

Den danske langtidsledighed blandt Europas laveste

Den danske langtidsledighed blandt Europas laveste Den danske langtidsledighed blandt Europas laveste Arbejdsløsheden i Europa har haft en faldende tendens set over det seneste år. Mange er dog fortsat fanget i langtidsledighed og har været arbejdsløse

Læs mere

Grækenland kan ikke spare sig ud af krisen

Grækenland kan ikke spare sig ud af krisen Grækenland kan ikke spare sig ud af krisen Den græske gæld er endnu engang til forhandling, når Euro-gruppen mødes den.maj. Grækenlands gæld er den højeste i EU, og i 1 skal Grækenland som en del af låneaftalen

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Væksten forventes at blive lavere i og end hidtil ventet hvilket bl.a.

Læs mere

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over

Læs mere

Ungdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i 14 år

Ungdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i 14 år Ungdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i år Arbejdsløsheden for de -9-årige i EU er i dag ca. ½ pct. Det er det højeste niveau siden 1997, hvor ungdomsledigheden var,8 pct. Det er specielt i Spanien

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 1 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Nettotilgangen til ledighed har siden 21 været tæt på nul

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked U U Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 16 UIndhold:U HUgens analyseuhu Uddannede er længere tid på arbejdsmarkedet HUgens tendensu Byggebeskæftigelsen steg i 1. kvartal 213 Internationalt HUTal om konjunktur

Læs mere

Danmarks offentlige investeringer ligger lavt internationalt

Danmarks offentlige investeringer ligger lavt internationalt Danmarks offentlige investeringer ligger lavt internationalt Ifølge OECDs tal ligger Danmarks offentlige investeringer lavt i forhold til sammenlignelige lande som Sverige, Norge, Finland og Holland. Danmark

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 36 Indhold: Ugens tema I Finanslovsudspil med flere investeringer Ugens tema II Regeringen forventer økonomisk fremgang i løbet af 2. halvår 2013 Ugens analyse Ledigheden

Læs mere

UDSIGTER FOR DEN INTERNATIONALE ØKONOMI

UDSIGTER FOR DEN INTERNATIONALE ØKONOMI December 2001 Af Thomas V. Pedersen Resumé: UDSIGTER FOR DEN INTERNATIONALE ØKONOMI Væksten i de to hovedøkonomier USA og Tyskland har været beskeden siden sommeren 2000. Og hen over sommeren 2001 har

Læs mere

Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer

Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Juli 2015 Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer I 2015 og 2016 er der bedste udsigter for eksporten af forbrugsvarer i mere end syv år. I de foregående år er det særligt

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Tema: Ledigheden udgør 9, pct. af arbejdsstyrken i EU7 Danmark har den 5. laveste ledighed

Læs mere

Hvor godt rammer prognosen i Økonomisk Redegørelse? Nyt kapitel

Hvor godt rammer prognosen i Økonomisk Redegørelse? Nyt kapitel Hvor godt rammer prognosen i Økonomisk Redegørelse? Nyt kapitel Værdien af en prognose er knyttet til dens præcision og der har prognosen i Økonomisk Redegørelse (ØR) ikke noget at skamme sig over i sammenligning

Læs mere

UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE

UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE Indledning og datagrundlag Hvordan har beskæftigelsen udviklet sig i Aalborg Kommune i perioden januar 28 august 21?, er der i Aalborg Kommune

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

Brexit kan koste op mod 13.000 danske job

Brexit kan koste op mod 13.000 danske job Brexit kan koste op mod 13.000 danske job Briterne skal stemme om fortsat EU-medlemskab eller ej. Vælger briterne at forlade EU, vil det naturligvis få konsekvenser for Storbritannien, men resten af EU

Læs mere

Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser

Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Nye tal fra stat viser, at arbejdsløsheden i EU nu er på ca. 2 mio. personer svarende til, at,7 pct. af arbejdsstyrken i EU står uden job. Alene

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Østrig Tyskland Luxembourg Malta Danmark Tjekkiet Nederlandene Rumænien Storbritannien Estland Finland Sverige Belgien Ungarn Polen Frankrig Slovenien Litauen Italien Letland Bulgarien Irland Slovakiet

Læs mere

3.2 Generelle konjunkturskøn

3.2 Generelle konjunkturskøn 2005 2005 2006 2006 2007 2007 2008 2008 2009 2009 2010 2010 2011 2011 2012 2012 2013 2013 Budgetforslag 2015-18 3.2 Generelle konjunkturskøn Den generelle samfundsøkonomi har betydning for Egedal Kommunes

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked U U Svagt Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 1 UIndhold:U HUgens temauhu Svagt fald i ledigheden i februar 213 HUgens analyseu Ugens tendens I Ugens tendens II HUTal om konjunktur og arbejdsmarkeduh Ingen

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge,. januar 8. januar UIndhold:U Ugens tema Ugens analyse HTUgens tendenserth HTal om konjunktur og arbejdsmarkedth Ugens tema:u Ledigheden steg i november til, pct., svarende

Læs mere

Ti års vækstkrise. Ti år med vækstkrise uden udsigt til snarlig bedring DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV 2016 # 5 AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND.

Ti års vækstkrise. Ti år med vækstkrise uden udsigt til snarlig bedring DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV 2016 # 5 AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND. 1967 1969 1971 1973 1975 1977 1979 1981 1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 2013 2015 2017 Ti års vækstkrise AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND. POLIT RESUMÉ Dansk

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema 6. grænsearbejdere i 3. kvartal 11 Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Stigende aktiveringsgrad for dagpengemodtagere

Læs mere

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Et løft i produktivitetsvæksten på 1 pct.point fra 2014-2020 vil styrke den offentlige saldo med godt 20 mia. kr. i 2020. Det viser beregninger baseret

Læs mere

Sæsonkorrigeret lønmodtagerbeskæftigelse og ledighed (omregnet til fuldtidspersoner) Tusinde 2.640. Tusinde 170

Sæsonkorrigeret lønmodtagerbeskæftigelse og ledighed (omregnet til fuldtidspersoner) Tusinde 2.640. Tusinde 170 Status på udvalgte nøgletal maj 216 Fra: 211 Status på den økonomiske udvikling Fremgangen på arbejdsmarkedet fortsatte med endnu en stigning i beskæftigelsen og et fald i ledigheden i marts. Forbrugertilliden

Læs mere

Den offentlige beskæftigelse er tilbage på Nyrup-niveau

Den offentlige beskæftigelse er tilbage på Nyrup-niveau Den offentlige beskæftigelse er tilbage på Nyrup-niveau Den offentlige beskæftigelse er faldet så markant efter gennemførelsen af VKO s såkaldte Genopretningspakke, at den nu ligger på niveau med, hvad

Læs mere

Måltallet for den økonomiske politik er elastik i metermål

Måltallet for den økonomiske politik er elastik i metermål Måltallet for den økonomiske politik er elastik i metermål Den strukturelle saldo, som er et udtryk for den underliggende sundhedstilstand på de offentlige budgetter, er blevet et helt centralt pejlemærke

Læs mere

Ti år efter krisen: job mangler fortsat

Ti år efter krisen: job mangler fortsat Ti år efter krisen: 24. job mangler fortsat De sidste par år har væksten i dansk økonomi kun været omkring 1 pct. Normalt ville en så lav vækst i bedste fald kunne holde beskæftigelsen uændret, men på

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Stigning i bruttoledigheden på. Ugens analyse Positiv beskæftigelseseffekt af Energiaftalen Ugens tendens Nationalbanken opjusterer vækstskønnet for

Læs mere

Finanspolitikken på farlig kurs

Finanspolitikken på farlig kurs Dansk økonomi står fortsat på bunden af den største økonomiske vækstkrise i nyere tid. Selvom det vækstmæssigt begynder at gå den rigtige vej igen, vil der være massiv overkapacitet i økonomien mange år

Læs mere

Massiv dimittendledighed blandt højtuddannede koster samfundet dyrt

Massiv dimittendledighed blandt højtuddannede koster samfundet dyrt Ledighed blandt højtannede sætter spor Massiv dimittendledighed blandt højtannede koster samfundet dyrt Den store stigning i dimittendledigheden siden 2008 har betydet, at højtannede i titusindvis er gået

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 51 Indhold: Ugens tema Regeringen nedjusterer forventningerne til økonomien Ugens tendenser Sygefraværet faldt i 11 Flere i jobs i 3. kvartal Internationalt Tal om konjunktur

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

Nu vender beskæftigelsen

Nu vender beskæftigelsen Marts 2010 Nu vender beskæftigelsen Mere end hver anden virksomhed forventer vækst i løbet af det næste år. Det får beskæftigelsen til at stige svagt i løbet af det næste halve år. Især byggeriet og små

Læs mere

ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU

ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU 14. maj 2003 Af Anita Vium, direkte tlf. 3355 7724 Resumé: ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU Fra det øjeblik, de Østeuropæiske lande træder ind i EU, skal de opfylde reglerne i Stabilitets- og Vækstpagten.

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 19 Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i marts 13 Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked 7 ud af 1 arbejdspladser har under 5 ansatte

Læs mere

Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 2011

Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 2011 Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 211 er EU's absolutte duks, når det kommer til holdbare offentlige finanser og mulighederne for at klare fremtidens udfordringer. Men samtidig

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

Største opsparing i den private sektor i over 40 år

Største opsparing i den private sektor i over 40 år Største opsparing i den private sektor i over 4 år De reviderede tal for nationalregnskabet gav en lille opjustering af vækstbilledet i 1. halvår 212. Samlet ligger tallene på linje med grundlaget for

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 25 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Svagt positiv nettotilgang til ledighed Nettotilgangen til

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 37 Indhold: Ugens analyse Ugens tendens I Ugens tendens II Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens analyse: Ledige er længere uden arbejde hos andre aktører

Læs mere

Uafhængig årlig vækstundersøgelse 2013 ECLM-IMK-OFCE

Uafhængig årlig vækstundersøgelse 2013 ECLM-IMK-OFCE Uafhængig årlig vækstundersøgelse 2013 ECLM-IMK-OFCE Sammenfatning Fire år efter, at den store recession startede, befinder euroområdet sig stadig i krise. Både det samlede BNP og BNP per capita er lavere

Læs mere

Øjebliksbillede. 1. kvartal 2014

Øjebliksbillede. 1. kvartal 2014 Øjebliksbillede 1. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 1 Der er mange tegn på, at dansk økonomi er kommet godt ind i 1, men der er fortsat et stykke vej til, at man kan omtale fremgangen som selvbærende

Læs mere

Finanskrisen kan have reduceret velstandspotentialet i Danmark med 100 mia. kr.

Finanskrisen kan have reduceret velstandspotentialet i Danmark med 100 mia. kr. Den 30. september 2014 Finanskrisen kan have reduceret velstandspotentialet i Danmark med 100 mia. kr. Finanskrisen har forårsaget store skader på dansk økonomi. BNP faldt kraftigt, og 175.000 lønmodtagere

Læs mere

Langtidsledigheden tredoblet i Vest- og Sydjylland på kun et år

Langtidsledigheden tredoblet i Vest- og Sydjylland på kun et år Langtidsledigheden tredoblet i Vest- og Sydjylland på kun et år Antallet af langtidsledige er i Midt- og Vestjylland steget med 3.000 personer det seneste år, hvilket svarer til en tredobling i antallet

Læs mere

114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse

114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse 114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse Et særudtræk fra Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse (AKU), som AE har fået foretaget, viser, at unge i stigende grad er havnet i arbejdsløshed

Læs mere

Valutarelaterede obligationer

Valutarelaterede obligationer Valutarelaterede obligationer Strategi Uge 24 Se aktuelle anbefalinger på: Vi ser stadig potentiale i EM landene https://markets.sydbank.dk Vigtige kommende nøgletal: Tyrkiet 17/06 Rentemøde 30/06 Handelsbalancen

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Det seneste kvartal har ca.. skiftet job. Jobomsætningen er reduceret med

Læs mere

5 millioner europæere har opgivet håbet om et job

5 millioner europæere har opgivet håbet om et job millioner europæere har opgivet håbet om et job Arbejdsløsheden i EU er fortsat meget høj, og samtidig er ca. halvdelen af de arbejdsløse i EU fanget i langtidsledighed og har været uden arbejde i et år

Læs mere

Genopretning erfaringer fra tidligere økonomiske kriser

Genopretning erfaringer fra tidligere økonomiske kriser Genopretning erfaringer fra tidligere økonomiske kriser De historiske erfaringer tilsiger, at når økonomien vender, så udløser det kræfter, som bevirker, at genopretningen efter den økonomiske krise vil

Læs mere

P E R I S K O P E T F I N A N S U G E N

P E R I S K O P E T F I N A N S U G E N Første kvartal, 2014 P E R I S K O P E T Redaktion Cheføkonom Lone Kjærgaard Chefanalytiker Bjarne Kogut Senioranalytiker Thomas Germann Opsvinget vokser sig stærkere Udsigterne er gode for amerikansk

Læs mere

Lønudviklingen i 2. kvartal 2006

Lønudviklingen i 2. kvartal 2006 Sagsnr. Ref: HJO/MHO/BLA September Lønudviklingen i. kvartal Den årlige ændring i timefortjenesten på hele DA-området var, pct. i. kvartal, svarende til en stigning på, pct.-point i forhold til forrige

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2012

Øjebliksbillede 4. kvartal 2012 Øjebliksbillede 4. kvartal 212 TUN ØJEBLIKSBILLEDE 4. KVARTAL 212 I denne udgave af TUN øjebliksbillede dækker vi 4. kvartal 212. Rapportens indhold vil dykke ned i den overordnede udvikling i dansk økonomi

Læs mere

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015 11.00.000 langtidsledige EU-borgere i 01 Langtidsledigheden i EU er den højeste, der er målt siden midten/slutningen af 1990 erne. En ny prognose, som AE har udarbejdet i fællesskab med OFCE fra Frankrig

Læs mere

Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere

Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere Antallet af personer, der er meget fattige og har en indkomst på under pct. af fattigdomsgrænsen, er steget markant, og der er nu 106.000 personer med

Læs mere

Svage grupper udstødes i stigende grad fra arbejdsmarkedet

Svage grupper udstødes i stigende grad fra arbejdsmarkedet Svage grupper udstødes i stigende grad fra arbejdsmarkedet Antallet af såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere stiger fortsat og med forstærket styrke. Inden for det sidste år er der kommet

Læs mere

ANALYSENOTAT Eksporten til USA runder de 100 mia. kroner men dollaren kan hurtigt drille

ANALYSENOTAT Eksporten til USA runder de 100 mia. kroner men dollaren kan hurtigt drille 2005K4 2006K2 2006K4 2007K2 2007K4 2008K2 2008K4 2009K2 2009K4 2010K2 2010K4 2011K2 2011K4 2012K2 2012K4 2013K2 2013K4 2014K2 2014K4 2015K2 2015K4 Løbende priser, mia kroner ANALYSENOTAT Eksporten til

Læs mere

Kina kan blive Danmarks tredjestørste

Kina kan blive Danmarks tredjestørste Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 15 Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport Nedgangen i den europæiske bygge- og anlægsaktivitet er bremset op og nu svagt stigende efter

Læs mere

i:\september-2000\eu-j-09-00.doc 5. september 2000 Af Steen Bocian

i:\september-2000\eu-j-09-00.doc 5. september 2000 Af Steen Bocian i:\september-2000\eu-j-09-00.doc 5. september 2000 Af Steen Bocian RESUMÈ RENTESTIGNINGEN RAMMER ARBEJDERNE HÅRDEST Et nej til euroen d. 28. september vil medføre en permanent højere rente end et ja. Det

Læs mere

GLOBAL KONJUNKTUR: TØMMERMÆND I VESTEN

GLOBAL KONJUNKTUR: TØMMERMÆND I VESTEN GLOBAL KONJUNKTUR: TØMMERMÆND I VESTEN FINANSKRISER Gearing og nedgearing af økonomien BRIK landene (ex. Rusland) gik uden om Finanskrisen mens Vesten er i gang med en kraftig nedgearing ovenpå historisk

Læs mere

ledighed maj 2012 Ledighedsstatistik maj 2012

ledighed maj 2012 Ledighedsstatistik maj 2012 Ledighedsstatistik maj 2012 ledighed maj 2012 Arkitekternes ledighed stiger forsat. Det viser den seneste ledighedsstatistik fra Akademikernes Centralorganisation, som blev offentliggjort den 14. juni

Læs mere

Danmark lysår fra græske tilstande

Danmark lysår fra græske tilstande Danmark lysår fra græske tilstande Danmark ligger fortsat i Superligaen målt på de offentlige finanser, når vi sammenligner os med de europæiske lande. Hvad angår den økonomiske stilling, har vi i den

Læs mere