Resumé. Camilla Burger, Ane Mette Kjølby Bachelorprojekt Januar 2013, gruppe 29

Transkript

1 Resumé Bachelorprojektet har en hermeneutisk tilgang, og omhandler den resocialiserende indsats på Kærshovedgård Statsfængsel. Projektet undersøger, hvilken betydning den resocialiserende indsats kan have for den indsattes muligheder for egen selvforsørgelse, og om det er realistisk at forbedre disse muligheder, med en socialfaglig indsats, på to måneder. Dette analyseres gennem indsamlet empiri, anden empiri og udvalgt teori. Formålet er at opnå dybere indsigt i de indsattes forbedringsmuligheder for egen selvforsørgelse, hvilket kan være medvirkende til en opkvalificering af den socialfaglige indsats. På baggrund af det undersøgte, kan der konkluderes, at den indsattes identitet påvirkes af den manglende selvforsørgelse, men at den resocialiserende indsats kan være medvirkende til at ændre den indsattes perspektiv herom. Derudover kan de ansatte, med socialfaglig indsats, forbedre de indsattes muligheder for egen selvforsørgelse, hvor begrænsninger dog vanskeliggør dette. Yderligere opfatter de indsatte sig som stemplet af samfundet, hvorfor den resocialiserende indsats forsøger at imødegå denne stemplingseffekt, hvilket dog besværliggøres af samfundsmæssige forhold. 1

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning side 6 2. Problemformulering...side 7 3. Relevans for det sociale arbejde side 8 4. Afgrænsning af projekt..side 8 5. Begrebsafklaring.side 9 6. Kontekst.....side Kærshovedgård Statsfængsel som institution......side Organisatoriske rammer...side Politiske rammer..side Økonomiske rammer...side Juridiske rammer..side Resocialisering.side Den resocialiserende indsats på Kærshovedgård Statsfængsel side Socialrådgiverens resocialiserende indsats..side Målet med socialrådgiverens resocialiserende indsats...side Målgruppe...side Videnskabsteori.side Hermeneutikken...side Filosofisk hermeneutik.side Den hermeneutiske cirkel.side Forforståelse.side Det interaktionistiske perspektiv.side Metode- og empiriafsnit...side Opgavedesign...side Kvalitativt interview.side Observation..side Kvantitativt interview...side Valg af informanter..side Informanterne...side Interviewform...side 25 2

3 9.8 Interviewguide..side Observationsskema..side Rammerne for interviews og observation...side Data- og interviewbehandling.side Etiske overvejelser i forhold til vores interviews side Analyse af underspørgsmål 1..side Redegørelse af anvendt teori...side Identitet side Arbejdsidentitet side Analyse side Den indsattes identitetsopfattelse (Ane Mette) side Delkonklusion (Ane Mette)..side Den resocialiserende indsats på Kærshovedgård Statsfængsel (Camilla)...side Delkonklusion (Camilla)..side Analyse af underspørgsmål 2..side Redegørelse af anvendt teori...side Motivation side Kommunikation side Aktiv lytning side Socialrådgiverens kompetencer...side Analyse (Anne-Line)...side Motivation side Delkonklusion..side Kommunikation og aktiv lytning.side Delkonklusion..side Socialrådgiverens roller og kompetencer.side Delkonklusion..side Tidsaspektet..side Delkonklusion..side Analyse af underspørgsmål 3..side Redegørelse af anvendt teori...side 68 3

4 Stigmatisering..side Stempling.side Analyse side Stempling af den indsatte (Camilla).side Delkonklusion (Camilla)..side Kærshovedgård Statsfængsels imødegåelse af stemplingseffekten (Ane Mette)...side Delkonklusion (Ane Mette)..side Nye handlemuligheder.side Blå Kors..side Efteruddannelse...side Skole og uddannelse side Fysiske barrierer..side Samarbejde med kommunerne side Opsamling...side Etik side Validitet, reliabilitet og generaliserbarhed side Validitet...side Reliabilitet...side Generaliserbarhed...side Refleksion over egen læring side Perspektivering side Konklusion side Litteraturliste.side Bilag 1: Interviewguide og observationsskema...side Bilag 2: Transskriberet interview med fængselsbetjent FB...side Bilag 3: Transskriberet interview med indsat YY..side Bilag 4: Transskriberet interview med indsat XX. side Bilag 5: Transskriberet interview med socialrådgiver SR.side Bilag 6: Notat om værdier 2012 side Bilag 7: Kompetenceprofil for socialrådgivere Statsfængslet Midtjylland...side 163 4

5 27. Bilag 8: Kriminalforsorgen...side Bilag 9: Organisationsdiagram.side Bilag 10: Kriminalforsorgens budget...side Bilag 11: Ansøgning til fondsmidler.side Bilag 12: Godkendelse af bachelorprojektets problemstilling...side 170 5

6 1. Indledning Vi har valgt at lave et bachelorprojekt om kriminelle, der bliver dømt og derfor skal afsone en straf. Denne kriminelle gruppe, er kendetegnet ved højt recidiv, og af, at mange af de kriminelle indsatte ikke kommer ud af kriminalitet efter endt afsoning 1. Vi har i vores projekt valgt at anlægge et selvforsørgelsesperspektiv på denne problemstilling, og vi vil derfor undersøge, hvorvidt det er muligt at bryde de kriminelles livsbane, så de derved kan komme ud af kriminaliteten og blive selvforsørgende. Vi har på baggrund af ovenstående valgt at lave et projekt, som omhandler Kærshovedgård Statsfængsel (KHGSF 2 ), som hører under Kriminalforsorgen Statsfængsel Midtjylland. KHGSF er et åbent fængsel, hvor de indsatte max kan afsone i to måneder. Der er ansat forskellige faggrupper, såsom; én socialrådgiver, én sygeplejeske og fængselsbetjente. På KHGSF er der forskellige beskæftigelsestiltag, som har til formål at resocialisere de indsatte til at blive en aktiv del af det øvrige samfund. Under afsoning har de indsatte pligt til at være en del af disse beskæftigelsestiltag og disse tiltag er alle af forskellig karakter. Vi har gennem medier og familiær kontakt til ledelsen på KHGSF, fået skabt en interesse og nysgerrighed omkring fængselssystemet. Vi er nysgerrige på, hvordan tilværelsen bag murene er, hvordan forholdet imellem de indsatte og ansatte er, hvilke socialfaglige arbejdsopgaver de ansatte har, og hvordan der arbejdes med disse. Vi er yderligere fra ledelsen blevet gjort opmærksomme på, at 79,4 procent af de indsatte, ved påbegyndt afsoning, ikke er selvforsørgende 3. Vi har en forforståelse af, at dette kan skyldes, at de indsatte, inden påbegyndt afsoning, har haft forskellige tilværelser, hvorfor denne store procentdel af de indsatte, blandt andet af forskellige årsager, såsom; misbrugsproblemer, psykiske problemer eller mangelfuld uddannelse, ikke har været selvforsørgende. Vi har valgt at undersøge, hvilken betydning den resocialiserende indsats på KHGSF kan have for den indsattes muligheder for egen selvforsørgelse, og hvorvidt det er 1 Kriminalforsorgens recidiv statistik; 2 I resten af projektet vil Kærshovedgård Statsfængsel betegnes som KHGSF, se begrebsafklaring afsnit 5 3 Kriminalforsorgen, Fængslet Kærshovedgård, Bilag 8 6

7 realistisk at forbedre disse muligheder med en socialfaglig indsats på to måneder, da vi har en forforståelse af, at den resocialiserende indsats på to måneder kan begrænse mulighederne for dette. Socialfagligt finder vi det relevant at undersøge, hvordan KHGSF arbejder med denne problemstilling, og hvilken betydning den resocialiserende indsats, hvis mål er at gøre den indsatte kriminalitetsfri 4, kan have for den indsatte. Derudover vil vi undersøge, hvordan de indsatte vurderer denne resocialiserende indsats. Vi har endvidere en forforståelse af, at samfundet anser indsatte i fængsler, som værende afvigende fra normaliteten, og vi har på baggrund heraf fået vakt en interesse og nysgerrighed herom, hvorfor vi i projektet vil undersøge dette nærmere. Derudover har vi begrænset kendskab til, hvordan det socialfaglige arbejde udføres i et fængsel og om, hvordan der arbejdes med den enkelte indsatte, hvorfor vi vil undersøge dette, herunder hvilke metoder og indsatser der anvendes i det socialfaglige arbejde på KHGSF. Vi vil undersøge forskellige aspekter af de ovenstående problemstillinger, og vi er derved kommet frem til følgende problemformulering: 2. Problemformulering Hovedspørgsmål Hvilken betydning kan den resocialiserende indsats på KHGSF have for den indsattes muligheder for egen selvforsørgelse, og er det realistisk at forbedre disse muligheder med en socialfaglig indsats på to måneder? Underspørgsmål 1) Hvilken betydning har det for den indsattes identitet ikke at være selvforsørgende, og hvilken betydning kan den resocialiserende indsats have for den indsattes perspektiv på egen selvforsørgelse? 2) Hvordan kan socialrådgiveren og fængselsbetjente, med socialfaglige indsatser og metoder, understøtte den indsattes forbedringsmuligheder for egen selvforsørgelse? 4 Notat om værdier 2012, side 1, bilag 6 7

8 3) Hvordan opfatter den indsatte, at samfundet stempler denne, og hvilken betydning kan den resocialiserende indsats have for at imødegå denne stemplingseffekt? 3. Relevans for det sociale arbejde Vi har i vores projekt valgt at anlægge et selvforsørgelsesperspektiv, hvilket er et perspektiv der er mere i fokus nu, end det var før i tiden, da der før i tiden var mere fokus på blot at forbedre de kriminelles livskvalitet. På baggrund af det nutidige fokus, vurderer vi, at det anlagte perspektiv i projektet er relevant. Da der ikke forelægger tidligere undersøgelser af de indsattes og ansattes opfattelse af den resocialiserende indsats på KHGSF, i forhold til at forbedre den indsattes muligheder for egen selvforsørgelse, kan projektet betragtes som en opkvalificering af det sociale arbejde. Ydermere forlægger der et begrænset tilgængeligt materiale på, hvilke metoder og indsatser socialrådgiveren anvender i sit socialfaglige arbejde på KHGSF, hvorfor projektet er opkvalificerende i forhold til dette, da det socialfaglige arbejde analyseres i projektet. Vi vurderer yderligere, at dette projekt kan biddrage til at skabe en forståelse omkring, hvordan der socialfagligt arbejdes med de indsatte på KHGSF, og da projektet forholder sig delvis kritisk til dette, kan dette være en opkvalificering af det sociale arbejde. Ligeledes undersøges der socialfaglige problematikker, hvori der i projektet anvises handlemuligheder, der kan medvirke til forbedring af disse. De givne handlemuligheder i projektet, vurderer vi, som opkvalificerende for det sociale arbejde. Afslutningsvis argumenteres der for, at projektet biddrager til en opkvalificering af det sociale arbejde, da vi i projektet undersøger den resocialiserende indsats, ved inddragelse af relevant socialfaglig teori. 4. Afgrænsning af projekt Vi har i vores projekt valgt at afgrænse vores problemfelt, da vi på denne måde har kunnet fordybe os i de udvalgte problematikker. Vi har truffet et valg om at gøre dette, for at kunne skabe et klart fokus i opgaven, og for at kunne indskrænke os, så vi derved opnår et præcist og målrettet resultat. 8

9 Vi er bevidste om, at der er andre problematikker, såsom eksempelvis de indsattes netværk, hvad der kan ligge til grund for at de indsatte er blevet kriminelle eller de indsattes psykiske problemer, som kunne være relevante at undersøge, men på baggrund af pladsmangel og ovenstående argumenter, har vi valgt ikke at have fokus på disse problematikker. Vi har valgt at interviewe indsatte, som er under afsoning på KHGSF, fremfor ligeledes indsatte som har afsluttet deres afsoning. Dette valg grunder i, at vi ikke har haft mulighed for at indsamle empiri fra indsatte, som har afsluttet deres afsoning, samt at vi finder vores valgte empiri fyldestgørende til besvarelse af problemformuleringen. 5. Begrebsafklaring Vi vil i det følgende begrebsafklare de begreber, som har betydning for forståelsen af vores projekt. Formålet med denne begrebsafklaring er, at læseren kan danne sig et overblik over begrebernes indhold og betydning. Kærshovedgård Statsfængsel Vi har valgt at lave følgende forkortelse for Kærshovedgård Statsfængsel; KHGSF. Selvforsørgelse Ved selvforsørgelse mener vi, at den indsatte ved påbegyndt afsoning, hverken var i uddannelse eller på arbejdsmarkedet. Indsat En indsat er en person, der er dømt for lovovertrædelse. De indsatte i vores opgave afsoner deres dom på KHGSF og er ved påbegyndt afsoning ikke selvforsørgende. De ansatte Med de ansatte, mener vi i vores projekt fængselsbetjente og socialrådgiver. 9

10 Socialrådgiver På KHGSF er der ansat én socialrådgiver som er en mand, hvorfor vi i projektet vil betegne socialrådgiveren for ham/han. Det socialfaglige arbejde Når vi omtaler det socialfaglige arbejde, menes der den måde, hvorpå de ansatte arbejder med de indsatte. Den resocialiserende indsats Den resocialiserende indsats er de overordnede tiltag som KGHSF arbejder med, hvilket samlet set er beskæftigelsestiltagene og de ansattes socialfaglige arbejde med de indsatte. 6. Kontekst 6.1 Kærshovedgård Statsfængslet som institution I Danmark er der 13 statsfængsler, hvor otte af disse er åbne fængsler, hvilket også er tilfældet for KHGSF. Som udgangspunkt skal den indsatte afsone i et åbent fængsel. Kriminalforsorgen vurderer dog om den enkelte indsatte er egnet til dette, eller om et lukket fængsel er nødvendigt, hvilket også kommer til udtryk i 22 i Straffuldbyrdelsesloven 5. Hvis den indsatte misbruger friheden i det åbne fængsel, vil denne blive placeret i et lukket fængsel. Der er på Kriminalforsorgens hjemmeside opstillet argumenter for, at åbne fængsler er at foretrække frem for lukkede fængsler: Det er mere humant, det er en mindre indgribende foranstaltning, der er mindre forråelse, der er bedre muligheder for uddannelse, der er bedre mulighed for at bibeholde kontakt til familien, der er nemmere adgang til behandling og derudover er de åbne fængsler billigere 6. I det åbne fængsel KHGSF sidder der 152 indsatte, som alle har pligt til at deltage i fængslets beskæftigelsestiltag. De indsatte er omgivet af et hegn på fællesområderne, og er derudover om natten låst inde i deres respektive celler. De indsatte på KHGSF har

11 begrænset kontakt med deres pårørende, da al kommunikation med disse foregår telefonisk eller ved korte besøg i fængslet. Fængslet har nedskrevne regler og rammer for afsoningen på KHGSF, hvorfor de indsatte skal efterleve og overholde disse. Reglerne og rammerne håndhæves af de ansatte i fængslet. 6.2 Organisatoriske rammer Organisatorisk hører de danske fængsler under Justitsministeriet, som varetager opgaver vedrørende det samlede justitsvæsen, herunder politi- og anklagemyndighed, retsvæsen og kriminalforsorg. Under Justitsministeriet hører direktoratet, hvorunder der er fire institutioner; fængsler, arresthuse, kriminalforsorgen i frihed (afdelinger og pensioner) og uddannelsescenter (KUC), som tilsammen udgør 80 tjenestesteder 7. KHGSF hører organisatorisk under Statsfængslet Midtjylland, som har to afdelinger; Kærshovedgård Statsfængsel og Nr. Snede Statsfængsel. På KHGSF er der en fængselsinspektør og organisatorisk er der under denne en daglig leder, som yderligere også er beskæftigelsesleder for de ansatte. Under lederen er der organisatorisk placeret en overvagtsmester og ledende værkmestre, som fungerer som souschef for den daglige leder. Efterfølgende er der placeret sygeplejerske, administrationspersonale, socialrådgiver, fængselsbetjente og værkmestre Politiske rammer Da KHGSF organisatorisk hører under Justitsministeriet, er fængslet underlagt politiske rammer, som fastlægger, hvordan den resocialiserende indsats KHGSF skal udføres. Dette har eksempelvis betydning for fængselsinspektøren og den daglige leder, da de regler og rammer, som de angiver, samt deres daglige ledelse af fængslet, skal stemme overens med de regler, love og retningslinjer, som er bestemt af Justitsministeriet. Vi er bevidste om, at disse politiske rammer har betydning for, hvordan straffesystemet er opbygget. 7 Organisationsdiagram, bilag 9 8 Organisationsdiagram, bilag 9 11

12 6.4 Økonomiske rammer De økonomiske rammer på KHGSF er underlagt Kriminalforsorgens budget, som i 2011 var ca. 2,9 milliarder kroner 9. Den økonomiske styring i Kriminalforsorgen er primært decentral, hvilket betyder, at de enkelte institutioner er ansvarlige for deres eget budget, og derved er dette også gældende på KHGSF. Fordelingen af udgifter afspejles af hvorvidt institutionen er døgnbemandet eller ej 10. KHGSF er derved underlagt økonomiske rammer, som styrer den daglige drift, da budgettet skal overholdes og den resocialiserende indsats skal derved tilpasses de økonomiske rammer. 6.5 De juridiske rammer De juridiske rammer har ligeledes betydning for det socialfaglige arbejde på KHGSF, da de love som udstedes fastlægger, hvilke rammer der skal arbejdes under. Kriminalforsorgen er underlagt love, som er udstedt af Justitsministeriet. På KHGSF arbejdes der overordnet ud fra Straffuldbyrdelsesloven og Straffeloven. Socialrådgiveren på KHGSF har ligeledes kendskab til Serviceloven, Aktivloven, Forvaltningsloven og Retssikkerhedsloven. 6.6 Resocialisering Vi vil i det følgende definere begrebet resocialisering, hvilket søges gjort ved inddragelse af Thomas Mathiesens værk Kan fængsel forsvares? 11. Kriminalforsorgens arbejde udføres ud fra syv overordnede visioner, hvor en af disse er resocialisering. Visionen for resocialisering er: Kriminalforsorgen skal medvirke til at begrænse kriminaliteten gennem målrettede, effektive og meningsfyldte aktiviteter for de kriminelle. Vi skal tilrettelægge vores aktiviteter, så de kriminelle får mulighed for at udvikle ansvarlighed, selvrespekt, selvtillid og kompetencer, og så de støttes og motiveres til et liv uden kriminalitet Kriminalforsorgens budget, bilag Mathiesen, Thomas (1988): Kan fængsel forsvares? 12 Kriminalforsorgens hjemmeside: 12

13 Thomas Mathiesen benytter sig af begrebet rehabilitering, hvilket vi argumenterer for, kan anvendes som et synonym til resocialisering. Thomas Mathiesen definerer rehabilitering på følgende måde: at bringe i funktionsdygtig stand igen 13. Rehabilitering kan kort beskrives som genoprettelse, genindsættelse i tidligere værdighed eller rettigheder, samt give æresoprejsning, hvilket kan knyttes på de indsatte i fængselssystemet. Der kan argumenteres for, at den indsatte skal genoprettes til dens gamle jeg, som denne havde inden lovovertrædelsen. Den indsatte skal ligeledes genvinde sin gamle værdighed og sine gamle rettigheder, som denne var i besiddelse af inden den pågældende lovovertrædelse. Yderligere skal den indsatte have sin ære tilbage 14. Vi er bevidste omkring, at ovenstående definition primært har fokus på, hvordan rehabilitering kan gavne den enkelte indsatte, frem for hovedfokus på, hvordan rehabilitering vil kunne gavne samfundet. Der kan dog argumenteres for, at der kan drages paralleller til Kriminalforsorgens vision om resocialisering, da der i denne beskrives de indsattes muligheder for at udvikle ansvarlighed, selvrespekt, selvtillid og kompetencer. Derved er der fra samfundets side et ønske om at begrænse den indsattes kriminalitet, hvilket søges gjort ved at Kriminalforsorgen skal støtte og motivere den indsatte til et liv uden kriminalitet, og at den indsatte derved ændrer livsbane efter endt afsoning. På KHGSF er en af hovedopgaverne ligeledes at resocialisere de indsatte, hvilket kommer til udtryk på følgende måde: Vi skal netop alle løse de to ligeværdige hovedopgaver gennemføre en sikkerheds og en resocialiseringsopgave Den resocialiserende indsats på Kærshovedgård Statsfængsel Som nævnt ovenfor, er en af KHGSFs hovedopgaver den resocialiserende indsats. Denne indsats har til formål at støtte og motivere de indsatte til et liv uden kriminalitet 16. Desuden vægtes sammenhold og relationer højt på KHGSF, for at skabe et godt fundament for en god afsoning, samt en forbedring af de indsattes sociale 13 Mathiesen, Thomas (1988): Kan fængsel forsvares?, side Mathiesen, Thomas (1988): Kan fængsel forsvares?, side Notat om værdier 2012, side 3, bilag 6 16 Notat om værdier 2012, side 1, bilag 6 13

14 identitet. Indsatserne gennemføres ved benyttelse af målrettede, effektive og meningsfyldte tiltag, som har til formål at udvikle ansvarlighed, selvrespekt, og kompetencer hos den enkelte indsatte. Der er forskellige beskæftigelsestiltag, så som eksempelvis træfag og montage, hvilke har til formål at aktivere de indsatte, og de indsatte har ret og pligt til at udføre disse tiltag. Derudover forsøges der med tiltagene at normalisere fængselsforholdene, hvilket vil sige, at fængslet skal indrettes, så det så vidt muligt stemmer overens med forholdene uden for fængslet. På KHGSF er der også en behandlingsafdeling PUNKTUM, som er en del af Blå Kors. Denne afdeling udbyder kurser, der har til formål at gøre udvalgte indsatte alkoholfri. Ydermere er der projektet KOSMOS, som dækker over kost, motion og sammenhold. Dette projekt har fokus på motion og socialt samvær, for derigennem at motivere de indsatte til et kriminalitetsfri liv efter endt afsoning Socialrådgiverens resocialiserende indsats Socialrådgiveren på KHGSF varetager primært to afdelinger; KOSMOS og PUNKTUM. Socialrådgiveren har ingen myndighed, men har til opgave og mål at sikre en større faglighed i arbejdet med de indsatte, der afsoner på KHGSF. Socialrådgiveren har derudover den funktion, at han skal stå til rådighed for de indsatte, hvis disse har spørgsmål, både vedrørende forhold indenfor murene, men også uden for murene. Disse spørgsmål kan blandt andet omhandle spørgsmål vedrørende bolig, offentlig forsørgelse eller behandling. Socialrådgiveren foretager samtaler med de indsatte, hvori ovenstående problematikker er en del af dagsordenen. Derudover fungerer socialrådgiveren også som konsulent for det øvrige fængselspersonale. 6.9 Målet med socialrådgiverens resocialiserende indsats På KHGSF er målet, at skabe et rum, hvor de indsatte føler sig accepteret og respekteret, for at forbedre mulighederne, for at leve en kriminalitetsfri tilværelse efter endt afsoning. Derudover er målet at forhindre recidiv. På KHGSF er der ansat én socialrådgiver til 152 fanger, hvilket begrænser mål og virkeliggørelse af disse på de to

15 måneder de indsatte max kan afsone. Socialrådgiveren forsøger at opbygge en god relation til de indsatte, for på denne måde at kunne hjælpe de indsatte bedst muligt ud på den anden side af murene. Socialrådgiverens overordnede mål er at hjælpe og støtte den indsatte, samt give nogle redskaber, som den indsatte kan benytte sig af på vejen mod selvforsørgelse Målgruppe Ifølge Flemming Balvig, som er professor i retssociologi, og Britta Kyvsgaard, som er forskningschef i Justitsministeriet, defineres kriminalitet som: Handlinger, der bryder vedtagne love, og som kan medføre en straf 18. Denne definition finder vi brugbar til vores målgruppebeskrivelse af de indsatte på KHGSF, da målgruppen er karakteriseret ved, at deres handlinger har medført brud af love, hvilket har resulteret i en fængselsstraf. Målgruppen på KHGSF er indsatte med ubetingede fængselsdomme på 60 dage eller derunder, uanset, hvilken lovovertrædelse der er begået. Der er dog også indsatte, som er overflyttet fra et andet fængsel, og som skal afsone den sidste periode af deres afsoning på KHGSF. De indsatte har begået forskellige typer af lovovertrædelser, som spænder lige fra mord til spritkørsel. Målgruppen er yderligere karakteriseret ved, at denne kun er mænd og at disse er 18 år eller derover. Vi har i vores projekt valgt at indsnævre målgruppen yderligere, da vi derved kun fokuserer på den målgruppe, som har relevans for besvarelse af vores problemformulering. Vores målgruppe er den gruppe af indsatte, som inden påbegyndt afsoning, ikke havde tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet, og derved ikke var selvforsøgende, men dog ville være i stand til at varetage et arbejde eller tage en uddannelse. Når vi i projektet nævner selvforsørgelsesbegrebet, knytter vi det derved til ovenstående valgte målgruppe. Vi har valgt, at der ikke skal være yderligere faktorer, der definerer vores målgruppe, såsom eksempelvis, hvilken kriminalitet den indsatte har begået eller om denne har psykiske problemer eller misbrugsproblemer. Dette valg grundes i, at vi ikke finder dette relevant for besvarelse af vores problemformulering, da den socialfaglige indsats 18 Balvig, Flemming og Kyvsgaard, Britta (1986): Kriminalitet og ungdom - 80ernes samfund, side 18 15

16 på KHGSF, med henblik på at forbedre de indsattes muligheder for egen selvforsørgelse, er uafhængig af disse faktorer. Den overordnede resocialiserende indsats er den samme uanset, hvilken baggrund den indsatte har. 7. Videnskabsteori Videnskabsteori er teori, der kan være med til at anskue, hvad videnskab og forskning er og kan være. Videnskabsteorien omhandler spørgsmål om viden og ser på sammenhænge mellem individer, samfundet og virkeligheden. Videnskabsteorier har forskellige aspekter og hver enkel videnskabsteori vil derfor have mere fokus på det ene frem for det andet. Ved at anlægge et bestemt videnskabsteoretisk perspektiv, vil ens syn på omverdenen blive afspejlet af dette, og omverden vil derfor blive betragtet ud fra det givne perspektiv. Vi har valgt at benytte vores videnskabsteoretiske retning som grundlag for, hvordan vi vil arbejde med vores projekt, hvilket vil gøre sig gældende gennem hele projektet. 7.1 Hermeneutikken Vi har valgt at anvende den hermeneutiske videnskabsteori, da denne forsøger at finde mening og forståelse gennem fortolkning, hvilket vil være vores tilgang i projektet. Den hermeneutiske videnskabsteori tager udgangspunkt i, at individet ses som et forstående og fortolkende væsen. Hermeneutikken ligger hovedvægt på at tolke og forstå udsagn og handlinger ud fra individets egen synsvinkel, og dettes fortolkning af verden er derved hovedfokus 19. Indenfor den hermeneutiske retning tages der udgangspunkt i individets subjektive oplevelser og forståelser 20. Meningen med menneskeskabte ting fortolkes, set ud fra den kontekst, hvori disse er skabt. For at forstå denne mening benyttes fortolkning som metode, hvilken vi finder anvendelig i vores tilgang til den indsamlede empiri Fuglsang, Lars og Olsen, Poul Bitsch (2004): Videnskabsteori i samfundsvidenskaberne, side Aadland, Einar (2011): Og eg ser på deg vitenskapsteori i helse- og sosialfag, side Brinkkjær, Ulf og Høyen, Marianne (2011): Videnskabsteori for de pædagogske professionsuddannelser, side 98 16

17 7.2 Filosofisk hermeneutik Vi har valgt at anvende den filosofiske hermeneutiske retning, som tager udgangspunkt i, at alle individer har fordomme. Disse fordomme er med til at forstå et andet individ, eller et menneskeskabt produkt. Individet påvirkes af fordomme, der præges af det liv, som den enkelte har ført. Fordomme udgør individets forforståelse, da man altid fortolker det man ikke har kendskab til, eller forstår, med allerede eksisterende viden 22. Hans-George Gadamer, der har beskrevet den filosofiske hermeneutik, kalder den sfære som vi har en baggrundsforståelse af, for forståelseshorisont 23. Vi har valgt at anvende den filosofiske hermeneutiske retning, da vi har en forforståelse af, at den resocialiserende indsats ikke nødvendigvis øger de indsattes muligheder for egen selvforsørgelse. Vores forforståelse herom, bygger på fordomme, da det er et felt vi ikke har kendskab til, og derved fortolker dette ud fra allerede eksisterende viden, som er skabt af eksempelvis medier og samfundets fremstilling af indsatte og fængselsinstitutioner. Vi har en forforståelse af, at den indsatte er påvirket af de fordomme, som er formet af det liv, som den indsatte har ført. Vi vil derudover anvende denne retning, da vi vil have fokus på de indsattes egne fortolkninger af verden. 7.3 Den hermeneutiske cirkel Den hermeneutiske cirkel, eller spiral, er et centralt begreb indenfor den hermeneutiske retning, og cirklen betegner den vekselvirkning, der foregår mellem delene og helheden. Delene og helheden er afhængige af hinanden og påvirker derved også hinanden, da delene kun kan forstås, hvis helheden inddrages, og omvendt. Det er delene og helheden der skaber mening, og det er sammenhængen mellem disse, der gør det muligt at forstå og fortolke 24. Det er således i vekslingen mellem forforståelse og nye erfaringstolkninger, at vi ændrer opfattelse af, hvordan verden hænger sammen, og danner personlige erfaringer, værdier og fortolkninger Høilund, Peter og Juul, Søren (2005): Anerkendelse og dømmekraft, side Brinkkjær, Ulf og Høyen, Marianne (2011): Videnskabsteori for de pædagogske professionsuddannelser, side Fuglsang, Lars og Olsen, Poul Bitsch (2004): Videnskabsteori i samfundsvidenskaberne, side Aadland, Einar (2011): Og eg ser på deg vitenskapsteori i helse- og sosialfag, side

18 Den filosofiske hermeneutik betragter den hermeneutiske cirkel som et ontologisk princip, hvilket betyder at fortolkning betragtes som en måde at være til på, frem for en metode, og at anvendelse af metoder ikke nødvendigvis fører til sand viden eller sand erkendelse 26. Denne måde at betragte fortolkning på, anser vi som anvendelig i vores projekt, da vi vil fortolke den indsattes måde at være til på i forhold til at forbedre dennes muligheder for at blive selvforsørgende efter endt afsoning, ved hjælp af den resocialiserende indsats på KHGSF. Vi opfatter verden på en bestemt måde, da vi er påvirket af vores samfunds- og menneskesyn, hvilket vil have betydning for, hvordan vi fortolker informanternes udsagn, og derved betydning for analysedelene i vores projekt. Betingelsen for informantens erkendelsesproces, erfaring og eksistens er en vekselvirkning mellem del og helhed, der inkluderer fortolkeren og informanten. Vekselvirkningen mellem del og helhed er en bevægelse, som bevæger sig fra fortolker til informant og fra informant tilbage til fortolker, hvilket skaber en cirkulær bevægelse og gør fortolkeren til en aktiv del i meningsdannelsen 27. Vi finder den hermeneutiske cirkel relevant i vores projekt, da den cirkulære bevægelse vil fremkomme i vores arbejde med informanterne, da vi som fortolkere vil påvirke informanterne og omvendt. Vi som fortolkere har en forforståelse, som den cirkulære bevægelse vil ændre på, idet vi forsøger at forstå og fortolke informanternes udsagn og handlinger, som vil påvirke og ændre vores nuværende forforståelse. Vores opfattelse og forforståelse vil derfor blive konstrueret på ny gennem interviews med de forskellige informanter. 7.4 Forforståelse Forforståelse er et centralt begreb indenfor den hermeneutiske videnskabsteori, og vi vil derfor i det følgende tydeligøre vores forforståelse af projektets problemstillinger. At have en forforståelse betyder, at der altid vil være en tidligere forståelse, der går forud for vores nuværende forståelse. Vores forståelse af mening vil derfor altid være påvirket af en allerede eksisterende forståelse af verden Fuglsang, Lars og Olsen, Poul Bitsch (2004): Videnskabsteori i samfundsvidenskaberne, side Fuglsang, Lars og Olsen, Poul Bitsch (2004): Videnskabsteori i samfundsvidenskaberne, side Fuglsang, Lars og Olsen, Poul Bitsch (2004): Videnskabsteori i samfundsvidenskaberne, side

19 Vi har intet praksiskendskab til projektets målgruppe eller de rammer og indsatser som denne er underlagt i fængslet, dog har vi en familiær kontakt til ledelsen. Vores forforståelse af blevet påvirket af denne kontakt, samt af samfundets og mediernes fremstilling af ovenstående målgruppe, rammer og indsatser. Medier og statistikker har haft betydning for vores forforståelse, da vi herigennem er blevet gjort bekendt med, at ca. en tredjedel af de indsatte er recidiv 29. På baggrund af dette har vi en forforståelse af, at de resocialiserende indsatser i fængslerne muligvis ikke har den ønskede effekt, og at en gruppe af de indsatte derved ikke opnår forbedring af deres muligheder for egen selvforsørgelse efter endt afsoning. Vores forforståelse vil have betydning for måden, hvorpå vi opfatter de socialfaglige problematikker på KHGSF. Derudover vil vores forforståelse ligeledes påvirke måden, hvorpå vi arbejder med de givne problemstillinger og vores tilgang til disse. I og med at vi har en bestemt forforståelse er vi bevidste omkring, at vores fokus vil gå i denne retning og at dette vil få betydning for projektets udfald. 8. Det interaktionistiske perspektiv Vi har valgt at anskue vores projekts problemstillinger, med udgangspunkt i det interaktionistiske perspektiv, med reference til symbolsk interaktionisme. Vi vurderer at dette perspektiv vil være relevant i arbejdet med at opnå forståelse og indsigt i problemstillingerne, da det for os, giver en sammenhæng mellem den teoretiske forståelse af et problem og de socialfaglige handlemuligheder i praksis. Symbolsk interaktionisme opfatter sociale problemer som et resultat af en definitionsproces. Individet kan kun definere sig selv i overensstemmelse med de statusser, roller og relationer, som er i overensstemmelse med den sociale orden 30. Fortolkninger er i den symbolske interaktionisme central og der lægges i interaktionen vægt på symboler og sprog 31. Derudover finder vi dette perspektiv velegnet i vores projekt, da perspektivet er individfokuseret og i høj grad har fokus på inddragelse af dette. Derudover har perspektivet fokus på den relation, der opstår i mødet mellem den indsatte og den 29 Tabel 9.3. Recidivprocent fordelt på retlig status : 30 Mik-Meyer, Nanna & Villadsen, Kaspar (2007): Magtens former, side Hutchinson, Gunn Strand & Oltedal, Siv (2006): Modeller i socialt arbejde, side 90 19

20 ansatte 32. Perspektivet giver endvidere mulighed for at sætte fokus på den indsattes interaktion med de ansatte, herunder med særlig fokus på dialog, samspil og relation. Ifølge dette perspektiv vil de indsattes problemer være et resultat af samspillet mellem deres oplevelser, erfaringer, tolkninger og handlingsstrategier og derudover deres samspil med det omkringliggende samfund 33. De indsattes sociale problemer vil eksistere, da de i interaktionen mellem samfundets individer vil blive defineret som sociale problemer. Et socialt problem eksisterer ikke for et samfund, medmindre samfundet tillægger det eksistens 34. Samfundet opstiller normer og værdier for forventet og acceptabel adfærd, hvilket de indsatte ikke efterlever, da de har brudt lovgivningen og endvidere ikke er selvforsørgende. Yderligere grunder vores valg af perspektiv i, at der kan drages paralleller til hermeneutikken, da fortolkning også er centralt i det interaktionistiske perspektiv. Som tidligere nævnt kan man ikke betragte individ og samfund isoleret, hvorfor dette perspektiv harmonerer med den hermeneutiske cirkels vekselvirkning mellem del og helhed. Derudover kan der knyttes ligheder mellem perspektivet og den hermeneutiske videnskabsteori, da begge har fokus på, at udsagn og handlinger skal tolkes og forstås set ud fra den indsattes og ansattes egne synsvinkeler, hvorfor den indsattes og de ansattes fortolkninger af verden er i centrum. 9. Metode og empiriafsnit 9.1 Opgavedesign Vores projekt er et undersøgelsesprojekt og vi vil i dette både være teori- og empiristyret, da vi har en forforståelse grundet i teori og derfor har en ide om, hvad vi vil undersøge i vores empiriindsamling, men samtidig vil tage højde for, at vores indsamlede empiri kan pege i en anden retning. Da vores undersøgelsesprojekt vil være præget af et samspil mellem en induktiv og en deduktiv tilgang, hvilken er samspil mellem empiri og teori, vil vores metodologi være abduktiv 35. Vores valg af metodologi medfører, at teori og empiri vil have lige stor indflydelse på projektet, og vi skal derfor 32 Hutchinson, Gunn Strand & Oltedal, Siv (2006): Modeller i socialt arbejde, side Meeuwisse, Anna og Swärd, Hans (2004): Perspektiver på sociale problemer, side Meeuwisse, Anna og Swärd, Hans (2004): Perspektiver på sociale problemer, side Thagaard, Tove (2004): Systematik og indlevelse, side

21 være opmærksomme på, at der skal opstå et samspil mellem disse, fremfor at den ene bliver mere styrende end den anden. Vi vil i det følgende forklare, hvilket forskningsdesign vi vil benytte os af i vores projekt, samt argumentere for, hvorfor dette er brugbart. Et forskningsdesign er den overordnede måde at udforme eller tilrettelægge en undersøgelse på 36. Et forskningsdesign giver udtryk for valg om hvad, hvem, hvor og hvordan, og designet skal opstille retningslinjer, men samtidig kunne justeres løbende. Inden for forskningsdesign er der fire forskellige forskningstyper, som alle har forskellige centrale træk og som vil være formet ud fra forskellige videnskabsteoretiske niveauer, hvor vi vil benytte os af den forstående forskningstype 37. Forskningsdesignet er oftest et casestudie, hvilket er en dybdegående forståelse af et bestemt fænomen, der hvor det udspiller sig, og i den kontekst, hvori det udspiller sig. Den forstående forskningstype har hovedfokus på, at forskeren skal fortolke og forstå fænomener, hvorfor vi finder denne relevant, da vi som tidligere nævnt har valgt et anlægge et hermeneutisk videnskabsteoretisk perspektiv, som ligeledes har forståelse og fortolkning som centrale fokuspunkter. Den forstående forskningstype har yderligere fokus på begreber såsom mening, betydning og fortolkning. Da vi i vores projekt vil undersøge, hvorvidt den resocialiserende indsats kan være medvirkende til at forbedre de indsattes muligheder for egen selvforsørgelse, vil vi have fokus på de indsattes og ansattes meninger, hvilken betydning selvforsørgelse har for de indsatte, samt fortolke på den indsamlede empiri, hvorfor vi derfor finder det forstående forskningsdesign brugbart. Et andet centralt kendetegn ved den forstående forskningstype er, at forskeren skal tage udgangspunkt i den udforskedes perspektiv, hvorfor forskeren skal klarlægge meninger og vurderinger hos den udforskede, da denne fremstår som ekspert. Vi vil i vores interviews stille spørgsmål, hvori disse meninger og vurderinger forsøges klarlagte, da vi vil bestræbe os på, at de indsatte og de ansatte skal fremstå som eksperter, frem for at vi som forskere har denne rolle. 36 Launsø, Laila, Olsen, Leif og Rieper, Olaf(2011): Forskning om og med mennesker, side Launsø, Laila, Olsen, Leif og Rieper, Olaf(2011): Forskning om og med mennesker, side 12 21

22 9.2 Kvalitativt interview Vi har, som tidligere nævnt, valgt den hermeneutiske videnskabsteoretiske retning i projektet, og da det kvalitative interview ligger sig op at denne retning, finder vi dette relevant at benytte os af. Man anvender en fortolkende metode til at fortolke kvalitative interviews på, som man ligeledes anvender i den hermeneutiske retning, når man vil fortolke og forklare menneskers adfærd 38. Det kvalitative interview er en velegnet metode til at forstå interviewpersoners oplevelser af deres hverdagsverden og dens betydning. Formålet for det kvalitative interview er at forstå interviewpersonernes livsverden, hvilket vi vil søge at gøre i projektet 39. Det kvalitative interview fokuserer yderligere på bestemte temaer, men er samtidigt åbent for at se forskellige muligheder 40. Formålet er at beskrive og forstå centrale temaer, i den verden, den interviewede oplever. Intervieweren skal vise åbenhed overfor uventede informationer, i stedet for at danne sig én forudbestemt forståelse. Spørgsmålene skal derfor være åbne, men samtidig fokusere på bestemte temaer. Dette gøres, for at give den interviewede mulighed for at komme med sin egen mening om det valgte emne, hvilket vi vil bestræbe os på ved vores indsamling af empiri 41. I det kvalitative interview konstrueres den viden man opfanger i sammenspillet mellem to mennesker, hvorfor intervieweren og informanten gensidigt påvirker hinanden Observation Observation er en anden kvalitativ metode, som vi finder brugbar til besvarelse af vores problemformulering. Denne metode er en måde at se relationer mellem mennesker på, samt skabe sig en forståelse af en given situation i praksis. Vi har mulighed for at sidde på sidelinjen og skrive de ting ned, der har relevans for besvarelse af vores problemformulering. Observationen kan have en betydning for den situation vi observerer, da informanterne kan agere anderledes, samt blive påvirket af vores 38 Kvale, Steinar og Brinkmann, Svend (2009): Interview, side Kvale, Steinar og Brinkmann, Svend (2009): Interview, side Kvale, Steinar og Brinkmann, Svend (2009): Interview, side Kvale, Steinar og Brinkmann, Svend (2009): Interview, side Kvale, Steinar og Brinkmann, Svend (2009): Interview, side 50 22

23 tilstedeværelse 43. Vi har valgt at benytte os af observation som metode, for derved at få et indblik i, hvordan de forskellige resocialiserende indsatser kommer til udtryk i praksis. 9.4 Kvantitativt interview Vi finder ikke benyttelse af det kvantitative interview brugbart i projektet, da denne metode fokuserer på de oplysninger der kan måles og vejes såsom statistikker, tal og diagrammer 44. Metoden er yderligere ved personinterviews oftest fokuseret på spørgeskemaer, hvilke vi ikke finder relevante at benytte os af i vores projekt. Endvidere er det kvantitative interview kendetegnet ved, at den er fri for subjektive opfattelser, hvilket ikke vil stemme overens med vores projekt Valg af informanter Da det kan være problematisk at få adgang til det genstandsfelt, som vi ønsker at undersøge, har vi valgt at benytte os af den familiære kontakt vi har til ledelsen, som gatekeeper, for derved at få adgang til dette felt. En gatekeeper er en person, der ud fra dets netværk, kan udvælge relevante personer, der har de egenskaber og kvalifikationer som interviewpersonen efterspørger 46. Gatekeeperen kan, på baggrund af sit netværk, skaffe interviewpersonen adgang til de informanter og situationer, som denne gerne vil interviewe og/eller observere 47. Der kan dog være risiko for, at gatekeeperen kun vil give os indblik i den virkelighed, som gatekeeperen bevidst eller ubevidst ønsker at fremstille, og derved udvælger informanter, som ikke tilstrækkeligt opfylder de egenskaber og kvalifikationer, som vi efterspørger 48. For at undgå en sådan situation, har vi gjort vores gatekeeper opmærksom på, hvilke kriterier vi har opstillet for vores informanter. Derudover er vi er opmærksomme på, at det at vi benytter os af en gatekeeper kan have indflydelse på, hvordan vores informanter vil besvare vores interviewspørgsmål. 43 Thagaard, Tove (2004): Systematik og indlevelse, side Kvale, Steinar og Brinkmann, Svend (2009):Interview, side Thagaard, Tove (2004): Systematik og indlevelse, side Thagaard, Tove (2004): Systematik og indlevelse, side Thagaard, Tove (2004): Systematik og indlevelse, side Thagaard, Tove (2004): Systematik og indlevelse, side 67 23

24 Vi har udvalgt fire forskellige informanter, hvilke vi vil interviewe. Disse informanter er én socialrådgiver, én fængselsbetjent og to indsatte. Derudover vil vi observere en observation mellem ansatte og indsatte. Socialrådgiveren på KHGSF arbejder med de indsattes forskellige problemstillinger, hvorfor vi vil undersøge dennes handlemuligheder og arbejdsmetoder i det socialfaglige arbejde, med henblik på at forbedre de indsattes muligheder for egen selvforsørgelse. Vi har derudover valgt at interviewe en fængselsbetjent, for på denne måde, at få indblik i, hvordan fængselsbetjentene i deres dagligdag arbejder med det resocialiserende arbejde. Afslutningsvis har vi valgt at interviewe to indsatte, for derved at finde frem til, om den resocialiserende indsats på KHGSF kan være medvirkende til at forbedre disses muligheder for egen selvforsørgelse efter endt afsoning. Vi anser disse informanter som værende vigtige for besvarelse af vores problemformulering, da problemformuleringen ligger op til, at vi både får de indsattes og de ansattes oplevelser og erfaringer af, hvordan de oplever den resocialiserende indsats på KHGSF. 9.6 Informanterne Socialrådgiveren er en mand, som fysisk sidder placeret på afdelingen med KOSMOS projektet. Socialrådgiveren har mange års erfaring med Kriminalforsorgen og har arbejdet for denne, både inden- og udenfor fængslets mure. Fængselsbetjenten er en kvinde, som er tilknyttet fængslets KOSMOS projekt. Fængselsbetjenten var for tre år siden med til at opstarte projektet, hvorfor hun i dag sidder som projektkoordinator for dette. Hun varetager almindelige fængselsbetjentsopgaver, og er ligeledes projektets talerør til fængslets ledelse. Den ene indsatte er en midaldrende mand, der afsoner 40 dages fængsel. Han havde siddet på KHGSF i ca. to uger, da vi interviewede ham. Den indsatte er arbejdsløs og modtager kontanthjælp, som eneste forsørgelsesgrundlag. Den indsatte var tilknyttet et jobcenter, hvor han flere gange blev sendt i aktivering. Manden har tidligere haft forskellige ufaglærte jobs, men har været i den kriminelle løbebane siden 14-års alderen. I fængslet arbejder den indsatte i Montagen, som er en af de beskæftigelses/resocialiserende tiltag, som KHGSF har. 24

25 Den anden indsatte er en yngre mand, der afsoner 90 dages fængsel. Da vi interviewede ham, havde han siddet på KHGSF i ca. seks uger. Denne indsatte skulle have siddet på Nr. Snede Statsfængsel, men pga. overbelægning, afsoner han på KHGSF. Den indsatte har tidligere været i lære som kok, men forholder sig skeptisk til, hvorvidt denne uddannelse genoptages efter endt afsoning. Da den indsatte i vores interview omtaler sig selv, og giver udtryk for at være udenfor uddannelse og arbejdsmarkedet, betragtes han i projektet, som en del af vores målgruppe. Den indsatte har op til flere gange afsonet fængselsdomme, dog ønsker han at komme i arbejde eller uddannelse efter endt afsoning. Den indsatte er tilknyttet fængslets KOSMOS projekt, som er en del af KHGSFs beskæftigelses/resocialiserende tiltag. 9.7 Interviewform Vi vil i vores interviewundersøgelse have Steinar Kvales syv faser for øje, da disse kan hjælpe os med at holde fokus på vores oprindelige struktur, og vi vil benytte disse som en skabelon i vores interviewundersøgelse. De syv faser består af følgende; tematisering, design, interview, transskription, analyse, verifikation og rapportering 49. I det følgende vil vi kort belyse de syv fasers indhold, og hvordan vi vil benytte os af disse i vores interviewundersøgelse. Tematisering er de spørgsmål, der opstår i forbindelse med planlægning af vores interviewundersøgelse, hvilket vil sige interviewets hvorfor, hvad og hvordan. Inden vi vil påbegynde vores interviews, vil vi klarlægge formålet med vores undersøgelse, samt vores opfattelse af de undersøgende temaer. Vi vil derfor først afklare undersøgelsens hvorfor og hvad for derefter at lave designet til vores interviewundersøgelse, hvilket vil sige den metode vi anvender, samt hvilke procedurer og teknikker interviewundersøgelsen vil indeholde, og vi vil hermed besvarespørgsmålet om hvordan 50. Vi vil lave en interviewguide, som vi vil følge ved gennemførelse af vores interviews, for derved at opnå struktur over vores interviewforløb 51. Derefter vil vi transskribere vores interviews, for derved at gøre disse mere anvendelige til brug i analyseafsnittet. 49 Kvale, Steinar og Brinkmann, Svend (2009): Interview, side Kvale, Steinar og Brinkmann, Svend (2009): Interview, side Kvale, Steinar og Brinkmann, Svend (2009): Interview, side

26 Efterfølgende vil vi, på baggrund af vores undersøgelses formål og emne, udvælge det interviewmateriale, som vi finder relevant at anvende i vores analyseafsnit for besvarelse af vores problemformulering. Yderligere vil vi fastslå validiteten, reliabiliteten og generaliserbarheden af vores interviewresultater, og vi vil på baggrund af vores undersøgelsesresultater, samt de valgte metoder og teorier udarbejde vores projektrapport. Vi vil i vores interviews tage udgangspunkt i det semistrukturerede interview, der søger at fortolke informanternes livsverden. Det semistrukturerede interview er præget af åbenhed, hvilket giver mulighed for at ændre på rækkefølgen og formuleringen af interviewspørgsmålene. På denne måde formår vi som interviewere at følge op på de givne svar og historier, som informanterne fortæller 52. Vi finder det semistrukturerede interview velegnet, da dette giver os mulighed for ændring af interviewforløbet, hvis informanten kommer med uventede svar. Vi får derved mulighed for at stille uddybende spørgsmål, som ikke på forhånd er formuleret og nedskrevet i vores interviewguide. Vi er dog opmærksomme på, at det er vigtigt at vi bevarer overblikket, så de spørgsmål vi stiller, har til formål at besvare vores problemformulering. I interviewsituationen vil vi bestræbe os på at skabe et trygt rum, hvor informanterne kan tale frit og fortælle om deres oplevelser, følelser og synspunkter. For et vellykket interview finder vi det relevant, at vi formår at skabe en god kontakt, samt at lytte opmærksomt og vise interesse, forståelse og respekt for hvad informanterne siger 53. Vi er bevidste om, at vi i vores interviews skal have en styrende og strukturerende rolle 54, og at vi skal være bevidste om vores nonverbale kommunikation, da vi har en antagelse af, at kropssproget kan have stor betydning for interaktionen mellem interviewer og informant. 9.8 Interviewguide Vi har udarbejdet en interviewguide 55, hvor spørgsmålene tager udgangspunkt i problemformuleringens hoved- og underspørgsmål. Interviewguidens spørgsmål er udformet på baggrund af overordnede temaer, for derved at skabe struktur og 52 Kvale, Steinar og Brinkmann, Svend (2009): Interview, side Kvale, Steinar og Brinkmann, Svend (2009): Interview, side Kvale, Steinar og Brinkmann, Svend (2009): Interview, side Interviewguide, bilag 1 26

27 overskuelighed. Da vi har udformet vores problemformulering, med udgangspunkt i den hermeneutiske videnskabsteori, har vores forforståelse, i forhold til de givne problemstillinger, haft betydning for interviewguidens spørgsmål. Interviewguiden er et redskab, som skal sikre den røde tråd i vores interviews og samtidig være et støtteredskab for os som interviewere. I vores interviewguide har vi forsøgt at udarbejde primært åbne spørgsmål, da denne form for spørgsmål er bedre til at få informanten til at fortælle mere, end hvis vi stillede lukkede spørgsmål, hvor svaret ofte vil være ja eller nej. Som tidligere nævnt har vi benyttet os af semistrukturerede interviews, hvilket giver mulighed for at tolke og stille uddybende spørgsmål til vores informanters svar, hvilket stemmer overens med den hermeneutiske cirkel. Vi er bevidste om måden, hvorpå vi stiller vores spørgsmål til henholdsvis de indsatte og de ansatte, da vi har en antagelse af, at vi kan stille mere direkte spørgsmål til de ansatte, end vi kan til de indsatte. Derudover er vi opmærksomme på, at vores fagudtryk kan blive misforstået af de indsatte, hvorfor vi vil formulere os med hverdagsudtryk i interviewene med disse, for derved at undgå misvisende spørgsmål og svar. 9.9 Observationsskema Til observationen har vi valgt at udarbejde et observationsskema, hvori vi vil opstille punkter, der skal hjælpe os til at holde fokus under observationen, samt sikre, at vi kun observerer det materiale, der har betydning for besvarelse af vores problemformulering. Vi har valgt at observere, hvordan det socialfaglige arbejde kommer til udtryk i praksis i interaktionen mellem en gruppe af ansatte og en gruppe af indsatte. Vores observation vil foregå på KOSMOS afdelingen, hvor vi vil observere den daglige frokost, hvor både de indsatte og ansatte deltager. Efterfølgende vil vi observere interaktionen mellem fængselsbetjentene og de indsatte på fællesarealerne og på de indsattes celler. Socialrådgiveren er fysisk placeret på KOSMOS afdelingen, hvorfor han ligeledes vil indgå i vores observation. Vores resultater af observationen er at finde i vores observationsskema, der er vedlagt som bilag Observationsskema, bilag 1 27

28 9.10 Rammerne for interviews og observation Vores interviews og observation har foregået på KHGSF, hvilket kan have betydning for, hvilke svar vores informanter gav os og derfor betydning for besvarelse af vores problemformulering. Da de indsatte afsoner en straf i fængslet, er de ikke i deres vante omgivelser, da det er en tvungen situation de sidder i, hvilket kan have betydning for deres svar. Vi har en formodning om, at de ansatte gerne vil være tro overfor deres arbejde og ledelse, hvilket kan have afspejlet sig i besvarelsen af vores interviewspørgsmål til disse. Vores informanter er frivilligt gået med til at indgå i interviews og observation, men der kan dog have opstået en usikkerhed hos den enkelte informant på grund af den uvante interviewsituation. For at imødegå denne usikkerhed, har vi før interviewet introduceret med en briefing, hvor vi har forklaret situationen for informanten, fortalt om formålet med interviewet og spurgt informanten om denne har nogle spørgsmål Data- og interviewbehandling Vi har valgt at transskribere vores interviews ordret og vedlagt disse i oprindelig form, da vi derved er tro overfor vores informanters udtalelser. Derudover giver det os mulighed for at plukke bestemte citater ud, samt benytte informanternes direkte svar i vores analysedele. Vi vil nedskrive vores observationer i det tidligere nævnte observationsskema, så disse ligeledes kan benyttes i vores analysedele Etiske overvejelser i forhold til vores interviews Vi har ved indsamling af vores empiri gjort os etiske overvejelser om måden, hvorpå vi interviewer vores informanter. Vi har valgt ikke at spørge ind til, hvorfor de to indsatte informanter afsoner på KHGSF, da dette ikke er relevant for besvarelse af vores problemformulering. Vi har ligeledes undladt at spørge ind til dette, for ikke at misbruge informationer, der ikke har relevans for projektet. Vi har ved udformning af vores interviews haft et mål for, hvad vi i disse ville have svar på, men vi har dog været opmærksomme på, at dette mål ikke blev altoverskyggende, så vi på denne måde 57 Kvale, Steinar og Brinkmann, Svend (2009): Interview, side

29 forholdte os åbent til det informanterne berettede, hvilket stemmer overens med anvendelse af det kvalitative interview. Et interview er et moralsk foretagende 58, hvorfor vi har været opmærksomme på at vise oprigtig interesse overfor informanternes udsagn, på trods af at nogle af disse falder udenfor vores opstillede mål med interviewene. Vi har været bevidste om, at vi ville stille personfølsomme spørgsmål, hvorfor vi ville gøre det klart for vores informanter, at de styrede svarenes omfang ud fra, hvad de havde lyst til at fortælle. Vi har derudover været opmærksomme på, at vi i vores projekt vil anonymisere vores informanter, da disse oplysninger ikke har betydning for besvarelse af vores problemformulering. 10. Analyse af underspørgsmål 1 Vi har ved indsamling af vores empiri på KHGSF erfaret, at det er en problemstilling, at den enkelte indsatte ikke er selvforsørgende. Vi har erfaret, at denne problemstilling har en betydning og påvirkning på den indsattes identitet, hvorfor vi er kommet frem til følgende underspørgsmål: Hvilken betydning har det for indsattes identitet ikke at være selvforsørgende, og hvilken betydning kan den resocialiserende indsats have for den indsattes perspektiv på egen selvforsørgelse? I den følgende analyse vil vi besvare underspørgsmålet ved at analysere, hvilken betydning det har for den enkelte indsatte på KHGSF ikke at være selvforsørgende. Dette vil vi gøre ved at analysere, hvilken betydning og påvirkning det har for den indsattes identitet ikke at være selvforsørgende. Afslutningsvis vil vi analysere, hvilken betydning den resocialiserende indsats på KHGSF kan have for den indsattes perspektiv på egen selvforsørgelse. Ovenstående vil vi analysere ved brug af nedenstående beskrevet teori om identitet og arbejdsidentitet, ved inddragelse af relevante citater fra vores indsamlede empiri, samt ved inddragelse af SFI rapport og Anvendt Kommunal Forskning. 58 Kvale, Steinar og Brinkmann, Svend (2009): Interview, side 80 29

30 10.1 Redegørelse af anvendt teori Vi vil i det følgende beskrive og redegøre for teorien om identitet, hvilket vi vil gøre ud fra Carsten René Jørgensens værk Identitet 59. Dette gøres for at få en grundlæggende viden herom, samt da vi vil benytte os af denne teori i vores analysedel. Vi finder denne teori velegnet til besvarelse af underspørgsmålet, da vi med denne vil undersøge, hvorvidt den indsattes identitet påvirkes af ikke at være selvforsørgende. Arbejdsidentitet er en central position i det enkelte individs liv, hvorfor arbejdsidentiteten ligeledes er en central del af det enkelte individs identitet. Derfor finder vi det ligeledes relevant at benytte os af arbejdsidentitet i vores analyse til besvarelse af underspørgsmålet, hvorfor vi vil beskrive og redegøre for denne. Vi vil benytte os af disse teorier, som et analyseredskab, til at analysere vores indsamlede empiri Identitet Identitet defineres som: individets indre arbejdsmodel af sig selv, hvor fortid, nutid og fremtid normalt er integreret til en subjektiv oplevelse af meningsgivende sammenhæng og kontinuitet i det erindrede, aktuelt fornemmede og forventede personlige liv 60. Identitet kan opdeles i forskellige psykologiske perspektiver, hvor et af disse forsøger at indkredse individets subjektive fornemmelse eller oplevelse af sig selv, sin omverden og sin egen placering i denne verden 61. For at skabe en klarhed omkring identitetsbegrebet, kan det være brugbart at udskille fire afgrænsede niveauer i det enkelte individs identitet, hvilket vi vil komme nærmere ind på i det følgende. Det første niveau er jeg-identiteten, der er forbundet med det enkelte individs personlighedsstruktur, og som kommer til udtryk i en subjektiv fornemmelse af sammenhæng i dettes person og liv. Jeg-identiteten kommer til udtryk i individets subjektive oplevelse af, at der er en meningsfuld sammenhæng mellem fortid, nutid og fremtid, og derudover en meningsfuld sammenhæng mellem dets opfattelse af sig selv og dets relationers opfattelse af, hvordan han eller hun er. Individets bevidsthed omkring egne karakteristika, og om hvad dette har tilfælles med andre, vil være styret 59 Jørgensen, Carsten René (2008): Identitet 60 Jørgensen, Carsten René (2008): Identitet, side Jørgensen, Carsten René (2008): Identitet, side

31 af, hvor godt udviklet jeg-identiteten er. Hvis jeg-identiteten forstyrres, kan dette resultere i, at individet vil være forvirret omkring sin egen individualitet, og derfor være afhængig af andres vurdering af, hvem han eller hun er. En forstyrret jeg-identitet, vil ofte være let påvirkelig af andres positive eller negative vurderinger 62. Det andet niveau er den personlige identitet, hvor der er fokus på det enkelte individs bevidste mål, værdier, valg og oplevelse af sig selv, som værende unikt. Den personlige identitet indeholder individets kendetegn, egenskaber, færdigheder, gennemgående adfærdsmønstre og karaktertræk, som adskiller dette individ fra andre individer, og som er en del af individets selvopfattelse og den subjektive oplevelse af sig selv 63. Det tredje niveau er den sociale identitet, hvilken hænger sammen med de sociale roller og positioner, som individet har, hvorved der menes det billede som det enkelte individ forsøger at skabe af sig selv. Yderligere er en væsentlig faktor de sociale grupper, som individet er medlem af, herunder personlige valg, præstationer eller realiteter. Den sociale identitet knytter sig ligeledes til individets anerkendte sociale status og dettes sociale roller. Den sociale identitet er sociale relationer, hvori man opfattes på en bestemt måde og agerer på en bestemt måde. Bekendelse af en bestemt gruppe eller kultur er ligeledes med til at bidrage til individets identitet, og den sociale identitet er derved den del af individets selvopfattelse, hvori individet opfatter sig som medlem af en given gruppe, samt den værdi og betydning individet tillægger dette medlemskab 64. Det fjerde og sidste niveau er den kollektive identitet, der bygger på individers identifikation med hinanden, og derudover fælles identifikation af ideer, institutioner eller mål, herunder en fælles forestilling om, hvordan grupper adskiller sig fra hinanden. Den kollektive identitet kan derved relateres til eksempelvis sociale institutioner, hvori der vil være en række socialt anerkendte kollektive identiteter Jørgensen, Carsten René (2008): Identitet, side Jørgensen, Carsten René (2008): Identitet, side Jørgensen, Carsten René (2008): Identitet, side, Jørgensen, Carsten René (2008): Identitet, side 39 31

32 Arbejdsidentitet Arbejdsidentitet er en central del af identiteten og undersøgelser viser, at voksne individer ofte bliver karakteriseret ud fra deres arbejde. Arbejdsmæssige interesser, muligheder, mål og værdier indgår i det enkelte individs opfattelse af arbejdsidentiteten 66. Arbejdsidentitet defineres som betydningsfuld i individets søgen efter tilværelsen, hvorfor denne har en central position i livet og derved ikke kun indenfor karrieremæssige valg. Arbejdsidentitet er et klart og sammenhængende billede af det enkelte individs karrieremål, interesser og færdigheder, og derfor passer personlighed og arbejdsmiljø/omgivelser sammen. Arbejdsidentitet er kendetegnet ved; både at rumme kontinuitet og forandring, sociale relationer påvirker identitetsudviklingen, det enkelte individ er aktivt med til at konstruere egen arbejdsidentitet, arbejdsidentiteten er påvirket af socioøkonomiske strukturer og processer og arbejdsidentiteten fylder forskelligt for hvert individ i deres overordnede identitet 67. Arbejde opfattes som en del af det enkelte individs natur, og er afgørende for individets sociale identitet, position i samfundet og eksistentielle sikkerhed. Det enkelte individ bliver i høj grad defineret ved sin profession og/eller sit arbejde, og arbejde og uddannelse giver ligeledes en betydningsfuld stabilitet i det enkelte individs liv 68. Arbejdsorganisationen har stor betydning for det enkelte individs oplevelse af selvværd og livskvalitet, og det er i arbejdsorganisationen, at det enkelte individ bekræftes eller afkræftes som menneske med egen personlig identitet. Medlemskabet i en organisation har stor betydning for individet, og ikke mindst for det individ, som ikke er en del af en organisation 69. De funktioner, som det enkelte individ kan opnå på en arbejdsplads, er medvirkende til at styrke identitetsudviklingen, hvorfor det at være på arbejdsmarkedet er vigtigt for individets identitet Goli, Marco og Hansen, Louise (2012): Beskæftigelsespolitik og socialt arbejde i teori og praksis, side Goli, Marco og Hansen, Louise (2012): Beskæftigelsespolitik og socialt arbejde i teori og praksis, side Jørgensen, Carsten René (2002): Psykologien i senmoderniteten, side Graversen, Gert og Larsen, Henrik Holt (2004): Arbejdslivets psykologi, side Graversen, Gert og Larsen, Henrik Holt (2004): Arbejdslivets psykologi, side 33 32

33 10.2 Analyse Den indsattes identitetsopfattelse I det følgende vil vi analysere, hvilken betydning det har for den indsattes identitet ikke at være selvforsørgende. Ifølge socialrådgiver SR på KHGSF kommer det ved samtaler med de indsatte til udtryk, at nogle af disse indsatte opfatter sig selv negativt, da de er afhængige af offentlige ydelser: Det påvirker da hele deres identitet, ikke kun deres arbejdsidentitet. Altså det pludselig at sidde I starten er det da meget rart ikke at have nogen der vogter over en og presser en og en der sparker en, men på et tidspunkt, der er det ikke sjovt længere, fordi hvad er egentlig min værdi i samfundet. Altså, hvad er jeg nu, andet end en der bare sidder og får penge hver måned. Og det er der nogle der dæmper ved hjælp af det ene og det andet stof, men andre sidder faktisk og tænker over det. De er kommet i en situation, som de troede var dejlig, men livsvarigt Nej, den er ikke rar 71. De indsatte sætter spørgsmålstegn ved deres værdi i samfundet og de er frustrerede omkring deres rolle i dette, da der i samfundet hersker en arbejdsnorm, hvor den enkelte skal bidrage til samfundet 72, hvilket de indsatte ikke efterlever. Den socialdemokratiske statsminister Helle Thorning-Schmidt udtrykker ligeledes, at det enkelte individ skal bidrage til samfundet ved arbejdsmarkedsdeltagelse: Danmark skal i arbejde. Og vi skal alle sammen være med når vi er flere, der arbejder, er fællesskabet stærkere. Når vi arbejder mere, bliver vi rigere. Og når vi er rigere, så har vi bedre råd til det samfund, vi ønsker 73. I de seneste årtier er der kommet flere krav til det enkelte individ, og velfærdsstaten er gået fra at være rettighedsbaseret, til at være en ret og pligt velfærdsstat, en overgang fra welfare til workfare 74. Målet med overgangen var, at sikre 71 Interview med socialrådgiver SR, side 5, bilag 5 72 Møller, Iver Hornemann og Larsen, Jørgen Elm (2011): Socialpolitik, side Statsministeriet: 74 Hansen, Steen Juul (2010): Professionelle i velfærdsstaten, side 29 33

34 arbejdsmarkedsintegration og dermed lavere offentlige sociale udgifter, og mindre pres på arbejdsmarkedet 75. Disse krav kan ligge et pres på den indsatte og denne kan finde det vanskeligt at definere sig selv, da den opfatter sig selv som en der blot får offentlige ydelser, frem for en der bidrager til det omkringliggende samfund. Det at de indsatte er på offentlige ydelser påvirker deres arbejdsidentitet, hvorfor den ligeledes påvirker de indsattes identitet, da arbejdsidentiteten er en central del af identiteten 76. De indsatte har en subjektiv fornemmelse og oplevelse af sig selv, deres omverden og hvordan de er placeret i denne omverden 77, hvilket kommer til udtryk i følgende citat af indsat YY: Det ved vi jo godt alle sammen hvordan vi bliver stemplet som et udskud, eller hvad fanden man skal kalde sig selv. Det sorte får i flokken Ja det kan man jo godt, det er svært med ens straffeattest, det er jo, det er jo et stempel man render rundt med - men man må jo leve med sin fortid. Der er ikke rigtig noget at gøre 78. Den indsatte oplever sig selv subjektivt som det sorte får i flokken, hvor flokken kan betegnes som det øvrige samfund. Derudover vurderer den indsatte det som værende problematisk, at denne har en plettet straffeattest, da straffeattesten har betydning for, hvordan den indsatte placeres i samfundet og hvilke muligheder den indsatte har i forhold til at opnå egen selvforsørgelse. Som tidligere nævnt i afsnit kan identitet opstilles i fire afgrænsede identitetsniveauer. I det følgende vil vi analysere betydningen af disse forskellige identitetsniveauer i relation til den indsattes manglende selvforsørgelse. I jeg-identiteten er der en subjektiv opfattelse af sammenhæng i den indsattes person og liv 79. I interviewet med indsat YY kommer følgende til udtryk: 75 Gjallerhorn, tidsskrift for professionsuddannelserne nr : side 6 76 Goli, Marco og Hansen, Louise (2012): Beskæftigelsespolitik og socialt arbejde i teori og praksis, side Jørgensen, Carsten René (2008): Identitet, side Interview med indsat YY, side 5, bilag 3 79 Jørgensen, Carsten René (2008): Identitet, side 38 34

35 Ens liv er vel ingenting hvis man ikke arbejder, det synes jeg i hvert fald ikke. Nu kan jeg ikke snakke for alle sammen, men det er jo en del af det at være levende at have sig et arbejde, og gøre som man nu gør 80. Den indsatte vurderer det som en negativ påvirkning på dennes liv ikke at være på arbejdsmarkedet, da han derved føler, at hans liv er præget af ligegyldighed. Dette resulterer i en manglende sammenhæng mellem den indsattes person og det liv han fører, da han har en forståelse af, og holdning til det at leve et rigtigt liv. For ham kræver det arbejdsmarkedsdeltagelse, for derved at kunne bidrage til samfundet, hvorfor han ikke lever op til hans egen definition. Den indsattes subjektive billede af sig selv, og derved hans jeg-identitet, vil kunne ændres, hvis denne kom på arbejdsmarkedet, hvilket kommer til udtryk i følgende citat: Jeg vil tro at man er et bedre menneske, og vil være med til at støtte de ting der nu skal støttes, altså med at betale til det ene og det andet 81. Indsat YY har en formodning om, at han ved arbejdsmarkedsdeltagelse vil blive et bedre menneske, da han dermed vil bidrage til samfundet. Den manglende sammenhæng mellem den indsattes person og liv, kan resultere i, at den indsatte har en negativ opfattelse af sig selv, hvilket har betydning for den indsattes identitetsopfattelse. I jeg-identiteten skal individet have en subjektiv oplevelse af, at der er en meningsfuld sammenhæng mellem fortid, nutid og fremtid 82, hvilket ikke er tilfældet hos indsat YY: Det er jo et stempel man render rundt med - men man må jo leve med sin fortid. Der er ikke rigtig noget at gøre 83. Den indsatte har et ønske om at komme på arbejdsmarkedet 84, hvilket derfor ikke stemmer overens med hans subjektive oplevelse af sammenhæng mellem fortid og 80 Interview med indsat YY, side 4, bilag 3 81 Interview med indsat YY, side 4, bilag 3 82 Jørgensen, Carsten René (2008): Identitet, side Interview med indsat YY, side 5, bilag 3 84 Interview med indsat YY, side 2, bilag 3 35

36 fremtid, da hans fortid sætter begrænsninger for hans muligheder for fremtiden, da han har en plettet straffeattest og denne begrænser disse muligheder: Jeg bor i en lille by på Fyn, og har arbejdet i et firma, som ikke har haft en finger på mig, men når de så har fundet ud af hvem jeg var, så har de fyret mig. Fordi de troede at jeg var sådan en voldelig person, fordi jeg er dømt for vold mange gange. Men altså, når de ikke ved hvem jeg er, så har der aldrig været noget at sætte på mig. Det får et andet billede af mig, hvis de ser de papirer jeg har 85. Dette citat underbygger, hvor problematisk det kan være for den enkelte indsatte at blive en aktiv del af arbejdsmarkedet og opnå selvforsørgelse efter endt afsoning, hvorfor det kan være svært for denne at skabe en meningsfuld sammenhæng mellem dens fortid, nutid og fremtid. De ovenfornævnte forstyrrelser i den indsattes jeg-identitet kan medføre forvirring hos denne omkring egen individualitet, hvilket kan resultere i afhængighed af andre til at fortælle, hvem han er. Andres positive eller negative vurderinger af den indsatte vil i høj grad påvirke denne 86. Ifølge socialrådigiveren på KHGSF er der i det socialfaglige arbejde fokus på at støtte og rose de indsatte, så de derved opnår en følelse af succes: Vi roser dem så snart der er anledning til det, fordi det er vigtigt, at de har en oplevelse af, at de er noget værd og at de kan noget godt, og at det ikke kun er kriminalitet og stoffer de har succes med 87. Der forsøges i det socialfaglige arbejde at påvirke den indsattes jeg-identitet ved at have en positiv tilgang overfor den indsatte, hvilket kan resultere i en positiv påvirkning af jeg-identiteten. I det andet niveau, som er den personlige identitet, henvises der til det enkelte individs bevidste mål, værdier, valg og oplevelse af sig selv, som værende et unikt individ 88. I 85 Interview med indsat YY, side 6, bilag 3 86 Jørgensen, Carsten René (2008): Identitet, side Interview med socialrådgiver, side 14, bilag 5 88 Jørgensen, Carsten René (2008): Identitet, side 38 36

37 vores interview med indsat XX på KHGSF kom det til udtryk, at han har nogle mål og valg, som han gerne vil efterleve efter endt afsoning. Indsat XX berettede følgende: Ja, jeg vil gerne have et arbejde, men det kan jeg ikke fordi nu har jeg nogle papirer, hvor der står jeg har gigt i mine hænder og i min skulder og i min nakke og sådan noget der. Uanset hvem jeg spørger, så er der sgu ikke nogen der vil have en nu 89. Den indsattes ønske om at komme på arbejdsmarkedet efter endt afsoning, er hans mål og valg for fremtiden. Hans fysiske tilstand problematiserer dog dette, hvilket har resulteret i, at han har en oplevelse af, at ingen arbejdspladser ønsker hans arbejdskraft. Den indsattes mål og valg for fremtiden vil derfor være svære at indfri, og den modstand han møder kan være medvirkende til at ændre hans opfattelse af sig selv som et unikt individ, da han føler sig uønsket på arbejdsmarkedet. Indsat XX har også tidligere forsøgt at indfri sine mål og valg om at komme i arbejde, hvilket dog ikke har været muligt: Jeg har bare følt, at hver gang jeg har prøvet at opnå noget, så er det blevet ødelagt 90. Den indsatte har en følelse af, at han gang på gang møder modstand, hvilket kan resultere i, at hans personlige identitet kan blive negativt påvirket, og på denne måde have indflydelse på hans opfattelse af sig selv. Yderligere indeholder den personlige identitet individets særegne kendetegn, egenskaber, færdigheder, adfærdsmønstre og karaktertræk, som adskiller dette fra andre individer 91. At være kriminel er i den personlige identitet et kendetegn ved det enkelte individ, og dette har indvirkning på individets kriminelle adfærdsmønster. Dog kan den subjektive oplevelse af individets selvopfattelse være modstridende med den opfattelse, som andre har af dette individ, hvilket kommer til udtryk i følgende citat med indsat YY: 89 Interview med indsat XX, side 3, bilag 4 90 Interview med indsat XX, side 3, bilag 4 91 Jørgensen, Carsten René (2008): Identitet, side 38 37

38 Fordi de troede at jeg var sådan en voldelig person, fordi jeg er dømt for vold mange gange Men sådan er jeg jo ikke til hverdag overhovedet. Det er jo kun i nogle forskellige situationer, hvor jeg har været uheldig og slå på folk 92. Indsat YYs opfattelse af sig selv stemmer derved ikke overens med samfundets opfattelse af ham, da han ikke opfatter sig selv som værende voldelig, hvilket er måden han, i nogle givne situationer, er blevet opfattet på af samfundet. Den sociale identitet er de sociale roller og positioner, som individet indtager, herunder hvilke sociale grupper individet er medlem af. Individets identitet påvirkes af de sociale gruppers normer, værdier og idealer, og den sociale identitet er ikke primært noget man har, men derimod noget man er og gør 93. De indsatte på KHGSF er placeret i en social gruppe bestående af kriminelle. Kriminelle grupper er kendetegnet ved at have fælles normer, værdier og idealer, hvor disse ofte er i opposition til normerne i det omkringliggende samfund. Den sociale gruppe, som den enkelte kriminelle indgår i, kan give tryghed og støtte, som den kriminelle ikke opnår andre steder. Den kriminelle tillægger gruppedeltagelsen følelsesmæssig betydning og værdi, og opnår herigennem anerkendelse og social status. Hvis det for den indsatte ikke har været muligt at opnå status ved for eksempel uddannelse eller arbejde, vil denne kunne opbygge en tilfredsstillende social identitet i den givne kriminelle gruppe. I denne gruppe tildeles den enkelte værdi, som ikke stemmer overens med, hvad det øvrige samfund tillægger værdi 94. Vold kan eksempelvis være statusgivende for det enkelte gruppemedlem. Indsat YY har begået vold flere gange: Fordi jeg er dømt for vold mange gange 95. Indsat YYs kriminelle adfærd kan være en konsekvens af, at han har forsøgt at opnå status i en given social gruppe, da denne status ikke er blevet tildelt ham af det omkringliggende samfund. Indsat YY har arbejdsløshed som strukturelt problem, hvor 92 Interview med indsat YY, side 6, bilag 4 93 Jørgensen, René Carsten (2008): Identitet, side SFI rapport (2003): Unge i det kriminelle felt, side Interview med indsat YY, side 6, bilag 3 38

39 deltagelse i den kriminelle gruppe kan opfattes som hans løsning på dette problem, hvilket har resulteret i en kriminel adfærd og derved en afvigelse fra samfundets fælles normer og værdier. Den indsattes kollektive identitet er dennes identifikation med andre kriminelle, herunder en fælles forestilling om, hvordan de som kriminel gruppe adskiller sig fra andre grupper i samfundet. De kriminelle, som er indsat på KHGSF er en kollektiv gruppe, der har fælles socialt anerkendte identiteter, samt fælles ideer og mål. På KHGSF er fællesskab ifølge fængselsbetjent FB en del af den resocialiserende indsats: Så der er et godt sammenhold her? Ja, det synes jeg. Rigtig meget Der er aldrig nogen, så vælger de det i hvert fald selv, at være alene 96. På denne måde forsøges der i det socialfaglige arbejde at skabe et kollektivt sammenhold, hvor den indsatte kan identificere sig med de øvrige indsatte, hvorved der opstår en kollektiv identitet i den sociale institution Delkonklusion I ovenstående har vi analyseret os frem til, hvilken betydning det har for den enkelte indsattes identitet, at denne ikke er selvforsørgende. At den enkelte indsatte ikke er på arbejdsmarkedet eller under uddannelse, påvirker dennes identitet, da den enkelte opfatter sig selv negativt i forhold til at bidrage til det omkringliggende samfund og yderligere føler sig uden værdi i dette samfund, hvilket påvirker hans subjektive oplevelse og fornemmelse af sig selv. At den indsatte ikke er selvforsørgende, medfører en negativ påvirkning på dennes forskellige identitetsniveauer. Man kan argumentere for, at hvis den indsatte blev selvforsørgende, vil dette kunne påvirke disse identitetsniveauer, hvilket yderligere vil kunne have en påvirkning på den indsattes samlede identitet. 96 Interview med fængselsbetjent FB, side 5, bilag 2 39

40 Den resocialiserende indsats på Kærshovedgård Statsfængsel I det følgende vil vi analysere, hvilken betydning den resocialiserende indsats på KHGSF kan have for den indsattes perspektiv på egen selvforsørgelse. De resocialiserende beskæftigelsestiltag på KHGSF har til formål at forsøge at ændre de indsattes perspektiv på egen selvforsørgelse, hvilket grundes i, at disse er med til at støtte og hjælpe de indsatte til at leve en kriminalitetsfri tilværelse efter endt afsoning. Derudover skal disse tiltag ruste de indsatte til at kunne agere på arbejdsmarkedet eller i en uddannelsessituation 97. De ansatte på KHGSF støtter og hjælper de indsatte igennem samtaler med disse: Vi bruger jo rigtig meget tid med dem, de får mere den der følelse af, nogen der vil os her... meget det der snakke og det sociale når vi er sammen med dem, det er der jo mange af dem, der aldrig nogensinde har oplevet 98. Der forsøges herved at arbejde med de indsatte på en måde, hvorved disse opnår en følelse af interesse fra de ansatte, som nogle af disse ikke tidligere har oplevet fra det sociale systems side, hvilket indsat XX udtaler: Igen kommunen der ligesom skubbede mig ud af billedet, og sådan har det været lige siden, jeg er bare blevet skubbet væk 99. De ansatte forsøger yderligere at forbedre de indsattes sociale kompetencer med fokus på, at alt hvad de indsatte foretager sig, foregår i et samspil med de ansatte: Alt foregår sammen med personalet, og i det samspil skulle de gerne kunne begynde at fornemme uhh der var en anden måde at se tingene på måske vores gode eksempel skulle gerne smitte af på dem Notat om værdier 2012, side 1, bilag 6 98 Interview med fængselsbetjent FB, side 1, bilag 2 99 Interview med indsat XX, side 2, bilag Interview med socialrådgiver SR, side 12, bilag 5 40

41 På KHGSF har de ansatte ligeledes et mål bestående af et godt samspil og sammenhold mellem de indsatte, hvilket ifølge indsat YY opnås: Og så er der bedre sammenhold her end på de andre afdelinger 101. Disse tilgange i det socialfaglige arbejde, kan være medvirkende til at forbedre den enkelte indsattes sociale relationer og måde at agere på i samfundet, da de ansatte agerer som rollemodeller, hvilket kan være nyttigt i forhold til at den indsatte skal kunne agere på en arbejdsplads og indgå i relationer med kollegaer og samarbejdspartnere. Ved opnåelse af disse kompetencer kan det have en påvirkning på, hvordan den indsatte konstruerer egen arbejdsidentitet, da disse sociale relationer er en faktor, der blandt andet påvirker denne identitet. At den indsatte kan forbedre dennes sociale identitet, kan være medvirkende til at ændre den indsattes perspektiv på egen selvforsørgelse, da der med ovenstående kan argumenteres for, at den sociale identitet har betydning for, og påvirkning på, hvordan arbejdsidentiteten formes 102. Ifølge socialrådgiver SR er en stor del af de indsatte interesseret i, at blive selvforsørgende efter endt afsoning: Det tror jeg at rigtig mange af dem er I virkeligheden er der ikke ret mange af dem som synes det er særlig fedt at være afhængige af offentlige midler 103. Med ovenstående citat kan der argumenteres for, at den resocialiserende indsats kan være medvirkende til at forbedre de indsattes perspektiv på egen selvforsørgelse. Det ændrede perspektiv på egen selvforsørgelse vil kunne resultere i, at den indsatte efter endt afsoning vil bestræbe sig på at komme i arbejde, og at denne eventuelle arbejdsmarkedsdeltagelse vil styrke den indsattes identitetsudvikling, hvorfor det at være på arbejdsmarkedet er vigtigt for dennes identitet 104. Indsat YY vurderer den resocialiserende indsats som en positiv del af hans afsoning: 101 Interview med indsat YY, side 2, bilag Goli, Marco og Hansen, Louise (2012): Beskæftigelsespolitik og socialt arbejde i teori og praksis, side Interview med socialrådgiver SR, side 5, bilag Graversen, Gert og Larsen, Henrik Holt (2004): Arbejdslivets psykologi, side 33 41

42 Det synes jeg er perfekt, det er den bedste afsoning jeg har haft indtil videre i hvert fald 105. Derudover er socialrådgiveren på KHGSF ifølge indsat YY medvirkende til at ændre hans perspektiv på egen selvforsørgelse, da socialrådgiveren med socialfaglige indsatser vejleder den enkelte indsatte om, hvilke arbejdsmæssige muligheder denne har efter endt afsoning: Socialrådgiveren han er jo skide god at snakke med. Han har nogle forskellige ting, og nogle forskellige muligheder, så det synes jeg faktisk er fint 106. Herved formår socialrådgiveren at gøre den indsatte bevidst omkring dennes muligheder, hvilket er af betydning for den indsattes perspektiv, da denne opnår indsigt i muligheder og tiltag, som denne muligvis ikke var velvidende om inden påbegyndt afsoning. Den socialfaglige indsats er derved med til at klarlægge realistiske arbejdsmuligheder for den enkelte indsatte, hvorfor der kan argumenteres for, at den resocialiserende indsats, for en gruppe af de indsatte, har den ønskede effekt. På trods af, at de ansatte, som vi har interviewet, mener at den resocialiserende indsats kan være medvirkende til at ændre på de indsattes perspektiv på egen selvforsørgelse, vurderer de dog, at tidsaspektet sætter begrænsninger for denne indsats. Fængselsbetjent FB udtaler følgende: Det er rigtig svært når de sidder herude i forholdsvis kort tid ikke, øhm op til 60 dage, så er det jo begrænset, hvor meget man kan gå ind og gøre 107. Med følgende udtalelse fra socialrådgiver SR uddybes dette yderligere: De sidder her i 30/60 dage, og hvor meget kan vi nå på den tid i forhold til, at de har levet i år i kriminalitet. Det er ikke et rimeligt modsætningsforhold og vi kan nå at sætte en proces i gang forhåbentlig, og nogle af dem skal så måske igennem den 105 Interview med indsat YY, side 2, bilag Interview med indsat YY, side 3, bilag Interview med fængselsbetjent FB, side 1, bilag 2 42

43 her tur flere gange, og for hver gang kommer de lidt længere i processen, og forhåbentlig vil de en dag ikke komme igen 108. Tidsaspektet kan derved have konsekvenser for, at de ansatte ikke kan nå at understøtte en ændring af den indsattes perspektiv på egen selvforsørgelse, og hvis dette er tilfældet kan der argumenteres for, at dette kan have betydning for, hvorvidt den indsatte kommer på arbejdsmarkedet eller ej efter endt afsoning. Hvis den indsatte ikke opnår arbejdsmarkedsdeltagelse vil dette være afgørende for den indsattes sociale identitet, position i samfundet og eksistentielle sikkerhed, og det at den indsatte ikke har et arbejde vil have konsekvenser for, hvordan samfundet definerer denne 109, hvilket kommer til udtryk i interview med indsat YY: Ja det tror jeg, det lyder lidt bedre hvis man møder andre folk og siger man har noget at lave 110. Indsat XX forholder sig kritisk til den resocialiserende indsats på KHGSF, hvilket kommer til udtryk, da vi spørger ham om hans vurdering af det resocialiserende arbejde: Jamen, det er jo ligesom jeres egne projekter derude, hul i hovedet det er ikke et arbejde nej, det er kun ren almen tidsfordriv 111. Man kan derved argumentere for, at den resocialiserende indsats ikke har den ønskede effekt på indsat XX, da han opfatter denne indsats som tidsfordriv, frem for en hjælp til at forbedre hans mulighed for at gøre ham arbejdsdygtig og arbejdsvillig efter endt afsoning. Den indsatte har en forudbestemt holdning til, hvordan hans afsoning skal forløbe: Selvfølgelig skal de bare overstås, det er da det fedeste ikke? Interview med socialrådgiver SR, side 4, bilag Jørgensen, Carsten René (2002): Psykologien i senmoderniteten, side Interview med indsat YY, side 5, bilag Interview med indsat XX, side 5, bilag Interview med indsat XX, side 9, bilag 4 43

44 Denne forudbestemte holdning, er med socialfagligt arbejde, vanskelig for de ansatte at ændre, da indsat XX ikke er samarbejdsvillig og har en anden opfattelse af forløbet i fængslet end de ansatte har. Han er ikke umiddelbart villig til at ændre den forudbestemte holdning og han opfatter sin afsoning som noget der blot skal overstås, frem for at denne eventuelt vil kunne hjælpe ham til at blive resocialiseret efter endt afsoning. Indsat XX har inden påbegyndt afsoning en negativ opfattelse af det sociale system: Ja, øhh da jeg var 14, der startede kommunen med at ødelægge mit liv der blev jeg kriminel. Ja, det kan jeg takke kommunen for 113. Denne opfattelse kan yderligere have en betydning for det socialfaglige arbejde på KHGSF, da indsat XX har en allerede defineret holdning og opfattelse af det sociale system, hvilket gør det vanskeligt for de ansatte på KHGSF at ændre på denne definition, samt ændre den indsattes perspektiv på egen selvforsørgelse. Derudover kan det for de ansatte være vanskeligt at ændre på indsat XXs perspektiv, da denne har en forbeholdt mening omkring disse og deres arbejdsfunktioner: De er sådan set hamrende ligeglade med os, de skal lukke os ud det er mig der pænt smiler til vagten og får nogle onde øjne igen, du er bare indsat 114. Den indsatte har en opfattelse af, at de ansatte ikke vil ham noget godt og at de er der som opsyn, hvilket antyder at det overordnede mål med den resocialiserende indsats ikke stemmer overens med indsat XXs opfattelse af den resocialiserende indsats. Den resocialiserende indsats overfor indsat XX problematiseres yderligere ved, at han udover ledighed, også har fysiske gener, som tidligere har været en hindring i hans forsøg på arbejdsmarkedsdeltagelse, hvilket kommer til udtryk i indsat XXs fortælling om et møde med en kommunal sagsbehandler: Det vil sige, de bliver ved med at sige du bliver jo nødt til at få noget arbejde. Men jeg siger, jeg bliver også nødt til at få lavet mine tænder og jeg har ingen penge. Ja men du 113 Interview med indsat XX, side 2, bilag Interview med indsat XX, side 8, bilag 3 44

45 bliver nødt til at have noget arbejde, ellers får du ikke nogen penge. Så siger jeg, okay hvor er det lige vi står? Vil I hjælpe mig med at komme videre eller er det mig der skal hjælpe jer 115. Indsat XXs tænder er en barriere for ham og han opfatter denne barriere som en forhindring for at han kan deltage på arbejdsmarkedet. Denne barriere problematiserer det socialfaglige arbejde på KHGSF med indsat XX, da han har mere fokus på denne, frem for på hans ressourcer og på hvad han vil kunne bidrage med på en given arbejdsplads. Indenfor det socialfaglige felt, kan problemstillinger af denne type ofte forekomme, hvor brugeren vurderer, at der er nogle barrierer, som resulterer i, at denne ikke finder en arbejdsmarkedsdeltagelse mulig før disse barrierer er løst, hvilket kommer til udtryk i følgende citat af en kontanthjælpsmodtager: Jeg har ikke særlige krav med hensyn til et bestemt arbejde, men jeg kan ikke få et job, inden jeg får behandlet mine tænder 116. Med udgangspunkt i indsat XXs udtalelse, sammenholdt med ovenstående udtalelse, kan der argumenteres for, at disse barrierer kan være et generelt problem for en gruppe af ledige, hvorfor det i det socialfaglige arbejde er vigtigt at have fokus på disse barrierer. Fokus skal være på, at disse barrierer eventuelt skal behandles inden socialrådgiveren kan arbejde videre med at få den enkelte i arbejde, da disse ledige vurderer, at barriererne forhindrer dem i at kunne deltage på arbejdsmarkedet Delkonklusion Vi har ved ovenstående analyseret os frem til, at den resocialiserende indsats er medvirkende til at ændre på en gruppe af de indsattes perspektiv på egen selvforsørgelse, hvorfor den resocialiserende indsats på KHGSF for denne gruppe opfylder de mål, der er opstillet for indsatsen. Dog sætter tidsaspektet begrænsninger for 115 Interview med indsat XX, side 13, bilag Anvendt Kommunal Forskning: Eskelinen, Leena og Olesen, Søren Peter(2010): Beskæftigelsesindsatsen og dens virkninger set fra kontanthjælpsmodtagernes perspektiv, side 46 45

46 den resocialiserende indsats, da en ændring af den indsattes perspektiv ikke altid er mulig at opnå i den pågældendes afsoningsperiode. Derudover kan den indsatte have fysiske barrierer, der problematiserer en arbejdsmarkedsdeltagelse for denne, hvorfor der, ifølge den indsatte, skal fokuseres på disse barrierer, før dennes perspektiv på egen selvforsørgelse vil kunne ændres. 11. Analyse af underspørgsmål 2 Vi har gennem praksiserfaring og socialrådgiveruddannelsen erfaret relationens vigtighed socialrådgiver og borger imellem. Vi har herunder erfaret, at socialrådgiveren ofte benytter sig af motivationsarbejde for at opnå en god relation til borgeren. Derudover er kommunikation et vigtigt redskab i relationsarbejdet, da en god kommunikation optimerer dette. Vi har erfaret, at der dog kan opstå problematikker når socialrådgiveren arbejder ud fra ovenstående metoder, hvorfor vi finder det relevant at undersøge, hvordan disse metoder anvendes på KHGSF. Vi er derfor nået frem til følgende underspørgsmål: Hvordan kan socialrådgiveren og fængselsbetjente, med socialfaglige indsatser og metoder, understøtte den indsattes forbedringsmuligheder for egen selvforsørgelse? Vi vil i det følgende analysere, hvorvidt det er muligt på to måneder, med socialfaglige indsatser og metoder, at forbedre den indsattes muligheder for egen selvforsørgelse efter endt afsoning. I vores analyse af underspørgsmål to, vil vi anvendeudvalgt teori til at analysere ovenstående. Vi vil i det nedenstående redegøre for den udvalgte teori, som vi vil anvende i vores analysedel, hvor vi ligeledes vil benytte os af vores indsamlede empiri. Ydermere vil vi benytte os af vores observationsskema til at analysere ovenstående underspørgsmål. Dette vil vi gøre, for på den måde at inddrage både praksis og teori, og undersøge om disse stemmer overens. 46

47 11.1 Redegørelse af anvendt teori Motivation Vi vil i det følgende redegøre og beskrive motivationsarbejde ud fra Miller og Rollnicks værk Motivationssamtalen 117 for derved at kunne analysere, hvordan de ansatte på KHGSF anvender motivation i deres arbejde med de indsatte. Motivationssamtalen indebærer et samarbejde, hvor socialrådgiveren skal respektere klienten, samt skabe et rum, der kan fremme forandring for denne. Miller og Rollnick mener, at ressourcer og forandringer findes hos klienten, og motivationen for forandring findes ved at trække på klientens egne mål, opfattelser og værdier. Socialrådgiveren skal motivere klienten til selv at vælge, og skal derudover støtte disse valg. Miller og Rollnick opstiller tre forskellige elementer, som de finder vigtige for, at motivationsarbejdet kan finde sted: Villighed, evne og parathed. Disse elementer er vigtige for, at klienten er villig til at skabe en forandring. Villigheden går grundlæggende ud på, hvor stærkt klienten ønsker forandring. Evne er klientens tro på succes, og parathed er individets prioritering for at ændre den situation, som denne står i 118. I selve motivationssamtalen opstiller Miller og Rollnick fire overordnede principper, som danner grundlag for motivationssamtalen, hvilke er følgende: udtryk empati, tydeliggør diskrepansen, gå med modstanden og understøt klientens mestringsforventning 119. At udtrykke empati bygger på en klientcentreret og empatisk rådgivningsstil. Her menes der, at man skal være lyttende, for på den måde at kunne forstå klientens følelser og dennes egne perspektiver på problemet, uden at dømme den enkelte. Det er ligeledes vigtigt at acceptere klientens perspektiv, og det afgørende er, at man lytter respektfuldt til personen for at forstå dette 120. At tydeliggøre diskrepansen betyder, at socialrådgiveren bevidst styrer hen imod en afklaring af det ambivalente problem, med henblik på at forandre dette. Det handler om 117 Miller, William R. og Rollnick, Stephen (2002): Motivationssamtalen 118 Miller, William R. og Rollnick, Stephen (2002): Motivationssamtalen, side Miller, William R. og Rollnick, Stephen (2002): Motivationssamtalen, side Miller, William R. og Rollnick, Stephen (2002): Motivationssamtalen, side 59 47

48 at præsentere de ubehagelige realiteter på en måde, hvorpå klienten ikke skræmmes, så realiteterne kan forandres 121. Det er dog vigtigt, at klienten selv fremsætter argumenter for forandringen. At gå med modstanden vil sige, at man skal anvende klientens modstand til at skabe ny fremdrift og forandring. Hvis socialrådgiveren går mod modstanden, kan klienten føle sig presset og kan derfor gå i den modsatte retning. Det er ikke socialrådgiverens opgave at komme med alle svarene eller løsningerne på klientens problemstillinger, da dette kan tvinge denne til at fokusere på fejlene frem for mulighederne. Det er derfor vigtigt at benytte sig af klienten, som primær ressource til at finde disse svar og løsninger. For at kunne opfylde det sidste princip, at understøtte klientens mestringsforventning, er det nødvendigt at støtte klientens tro på at kunne forandre dennes situation. Det er ligeledes vigtigt at have for øje, at det er klienten selv, der er ansvarlig for gennemførslen af forandringen, og at det ikke er socialrådgiveren. For at støtte klienten til forandring, er det derfor vigtigt at gøre klienten sikker på egne evner hvilket gøre ved, at være støttende og hjælpende, for derved at kunne overvinde de forhindringer der måtte opstå Kommunikation I det følgende vil vi redegøre for, og beskrive, kommunikation ud fra værket Kommunikation og personlig udvikling af Anne Latour og Jørgen Filtenborg 123, for derved at kunne analysere kommunikationen mellem de ansatte og de indsatte på KHGSF. Vi vil undersøge, hvorvidt det kommunikative bånd kommer til udtryk i de ansattes socialfaglige arbejde med de indsatte. Derudover vil vi underøge om en kommunikativ dialog kan være med til at åbne op for de indsattes problematikker, og derved gøre det nemmere for de ansatte at hjælpe med disse. For at der kan finde kommunikation sted, skal der være en afsender, en modtager og et kommunikationsmiddel, hvilket kan være tale eller skrift. Det vigtigste middel til kontakt og forståelse mennesker imellem er samtalen, hvori vi kan gøre brug af flere af 121 Miller, William R. og Rollnick, Stephen (2002): Motivationssamtalen, side Miller, William R. og Rollnick, Stephen (2002): Motivationssamtalen, side Latour, Anne og Filtenborg, Jørgen (2008) Kommunikation og personlig udvikling 48

49 vores sanser. Ved hjælp af sanserne kan uudtalte hensigter og betydninger, som er med til at fremme forståelse, opfattes, da vi ved hjælp af disse kan tolke både det talte og det kropsudtrykte sprog 124. Der kan både finde en verbal og en nonverbal kommunikation sted, hvilke ofte vil underbygge hinanden, men der kan dog opstå uoverensstemmelse mellem det sagte og det som udtrykkes. Kommunikationen vil finde sted på mindst tre niveauer, hvilke er den verbale kommunikation, den vokale kommunikation og den nonverbale kommunikation. Den verbale kommunikation er det der siges, den vokale kommunikation er måden hvorpå det siges og den nonverbale kommunikation er kropssproget 125. Et individs kropsudtryk, samt måden hvorpå individet nærmer og placerer sig i forhold til andre, har stor betydning, og ud fra dette opstår der ofte viden omkring deres indbyrdes forhold, da disses kropsudtryk varierer, hvad enten man er sammen med et familiemedlem, eller en fremmed. Der er fire forskellige zoner, hvor en af disse er den sociale zone, som beskriver individers indbyrdes relationer. Der er minimum to armslængders afstand i den sociale zone, hvor individer som vi overfladisk kender, og har kontakt med, lukkes ind 126. Overholdes denne zone ikke, kan det enkelte individets grænser blive overskredet, hvilket vil føles ubehageligt. Dette ubehag kan ofte komme til udtryk via individets kropssprog, hvorfor der må rettes opmærksomhed på kropssprogets ubevidste signaler Aktiv lytning En vigtig forudsætning for, at der kan opstå en god kommunikation er, at modtageren formår at lytte aktivt til afsenderen. Det centrale i aktiv lytning er, at der tages udgangspunkt i individets situation. Ved aktiv lytning, lyttes der opmærksomt på det, som individet fortæller, og der forsøges at gribe fakta og følelser i det, som man hører, for derved at kunne forstå de tanker og følelser, som ligger bag det klienten udtrykker. 124 Latour, Anne og Filtenborg, Jørgen (2008) Kommunikation og personlig udvikling, side Latour, Anne og Filtenborg, Jørgen (2008): Kommunikation og personlig udvikling, side Latour, Anne og Filtenborg, Jørgen (2008): Kommunikation og personlig udvikling, side Latour, Anne og Filtenborg, Jørgen (2008): Kommunikation og personlig udvikling, side 29 49

50 Derudover skal den aktive lytter formå at reagere på den nonverbale kommunikation, for derved at kunne opfatte hele indholdet af det, som individet siger, da meget af det som dette fortæller ikke nødvendigvis siges med ord 128. Aktiv lytning kan være medvirkende til, at et individ gradvist bliver mere tro overfor dets egne følelser, tanker og oplevelser, frem for at forvrænge eller benægte disse. Dette begrundes i, at accepten kan resultere i, at individet føler samtalen mindre truende samt forholder sig mere åbent og undersøgende overfor et givent problem. derved der kan opstå mulighed for konstruktiv problemløsning, hvilket vil sige, at man hjælper individet til selvindsigt Socialrådgiverens kompetencer I det følgende vil vi redegøre for de kompetencer en socialrådgiver skal besidde, hvilket søges gjort med udgangspunkt i Socialrådgivning og socialt arbejde 130, Dansk Socialrådgiverforenings Kompetenceprofil 131, samt Midtjyllands Statsfængsels egen kompetenceprofil 132. Dette vil vi gøre, for derved at kunne analysere socialrådgiveren på KHGSFs kompetencer og roller med henblik på at undersøge, hvorvidt disse er medvirkende til at forbedre den indsattes muligheder for egen selvforsørgelse efter endt afsoning. Der er ifølge Dansk Socialrådgiverforenings Kompetenceprofil, opstillet syv væsentlige socialrådgiverroller: rådgiver og vejleder, myndighedsudøver, forhandler, forandringsagent, koordinator, udvikler og analysator 133. Udover disse socialrådgiverroller, finder vi det ligeledes relevant at nævne de kompetenceområder socialrådgiveren skal kunne agere indenfor. Ifølge Kompetenceprofilen skal socialrådgiveren, i det sociale arbejde, være i stand til at efterleve de samlede 128 Latour, Anne og Filtenborg, Jørgen (2008): Kommunikation og personlig udvikling, side Latour, Anne og Filtenborg, Jørgen (2008): Kommunikation og personlig udvikling, side Posborg, Rikke, Nørrelykke, Helle og Antczak, Helle (2009): Socialrådgivning og socialt arbejde 131 Dansk Socialrådgiverforenings Kompetenceprofil: Socialraadgivernes_kompetenceprofil.pdf 132 Kompetenceprofil for socialrådgivere Statsfængslet Midtjylland, bilag Dansk Socialrådgiverforenings Kompetenceprofil: Socialraadgivernes_kompetenceprofil.pdf 50

51 kompetencer, som er beskrevet i Kompetenceprofilen. Kompetenceprofilen definerer kompetence som: Kompetence er noget man har, fordi man ved noget og gør noget, der lever op til udfordringerne i en given situation 134. De samlede kompetencer kan inddeles i fire delkompetencer: Fagkompetencen, udvikling- og læringskompetencen, personlige og kommunikative kompetencer samt organisatoriske og administrative kompetencer 135. Midtjyllands Statsfængsel har ligeledes deres egne kompetencer nedskrevet, som de socialrådgivere, som er ansat herunder, skal efterleve. Kompetencerne er følgende: Du skal mestre dit fag, du skal være engageret, du skal tage ansvar, du skal respektere beslutninger, du skal kunne sætte dig i andres sted, du skal samarbejde, du skal kommunikere ordentligt, du skal tænke på tværs af hele kriminalforsorgen Analyse Motivation Vi vil i det følgende analysere det motivationsarbejde, som socialrådgiveren og fængselsbetjentene praktiserer i det resocialiserende arbejde med de indsatte på KHGSF, og ligeledes sammenfatte dette arbejde til én af de kompetencer Dansk Socialrådgiverforenings Kompetenceprofil opstiller, da denne omhandler evnen til at kunne udføre motivationsarbejde 137. Disse kompetencer vil vi i afsnit analysere nærmere. Derudover vil vi i det følgende analysere de indsattes opfattelse af de ansattes motivationsarbejde. Socialrådgiveren på KHGSF er bevidst om at anvende motivation i sit socialfaglige arbejde med de indsatte, hvilket kommer til udtryk i følgende citat: 134 Dansk Socialrådgiverforenings Kompetenceprofil: Socialraadgivernes_kompetenceprofil.pdf, side Dansk Socialrådgiverforenings kompetenceprofil: kompetenceprofil.pdf 136 Kompetenceprofil for socialrådgivere Statsfængslet Midtjylland, bilag Dansk Socialrådgiverforenings kompetenceprofil: kompetenceprofil.pdf 51

52 Det er i virkeligheden det som, hvis en del af det, som vi skal motivere dem til er at blive selvforsørgende, blive stoffri, komme i gang med en uddannelse, komme i gang med noget arbejde, i gang med at leve et fornuftigt liv 138. Socialrådgiveren har med ovenstående citat flere formål med motivationen. Et af disse er, at hjælpe de indsatte til et kriminalitetsfrit liv efter endt afsoning, hvorfor man også kan argumentere for, at dette formål er med til at forbedre de indsattes muligheder for egen selvforsørgelse efter endt afsoning. I vores observation, observerede vi ligeledes, at de ansatte i praksis var gode til at udføre motivationsarbejde. Vi observerede eksempelvis, at de ansatte roste de indsatte når de gjorde noget godt, samt var støttende, hvis de blev usikre i forskellige situationer 139. Denne støtte er ifølge William R. Miller og Stephen Rollnick vigtig, for at kunne hjælpe den indsatte med at tro på egne evner, evner der er brugbare i arbejdet mod forandring af dennes liv 140. For at få den indsatte til at tro på egne evner, samarbejder socialrådgiveren med den indsatte og respekterer samtidig, at det er den indsatte selv, der skal sætte ord på den forandring der styres hen imod. Socialrådgiveren forsøger at motivere den indsatte til selv at vælge en anden levevej end hans tidligere kriminelle levevej, og støtter derefter dette valg 141, hvilket socialrådgiver SR udtrykker på følgende måde: Man kan sige, at motivationen det er; at havde du det i virkeligheden godt den gang? Ja, det havde jeg. Det var dejligt og det var nemt. Der havde jeg det hele. Godt Det er der vi gerne skal tilbage igen, ikke? 142. Da socialrådgiveren benytter sig af motivationsarbejdet, opfylder han socialrådgiverforeningens udviklings- og læringskompetence, da denne kompetence omhandler socialrådgiverens evne til at motivere 143. Den ovenstående kompetence 138 Interview med socialrådgiver SR, side 11, bilag Observationsskema, bilag Miller, William R. og Rollnick, Stephen (2002): Motivationssamtalen, side Miller, William R. og Rollnick, Stephen (2002): Motivationssamtalen, side Interview med socialrådgiver SR, side 11, bilag Dansk socialrådgiverforeningens kompetenceprofil: Socialraadgivernes_kompetenceprofil.pdf 52

53 omhandler ligeledes, at socialrådgiveren skal besidde kompetencer, der er med til at skabe forandring for den indsattes situation, samt kunne anvende de indsattes egne ressourcer til at italesætte ovenstående forandring. Forandring kan være medvirkende til at motivere de indsatte, samt forbedre de indsattes mulighed for egen selvforsørgelse efter endt afsoning. Der kan med ovenstående citat ligeledes argumenteres for, at Socialrådgiveren på KHGSF besidder denne kompetence, da han motiverer de indsatte til selv at sætte ord på forandringen. Socialrådgiveren på KHGSF arbejder ofte med de indsatte, der afsoner på fængslets alkoholafdeling eller KOSMOS projektet. I arbejdet med de indsatte er villighed og parathed 144 meget anvendelig, da de indsatte selv har ønsket, at afsone deres straf på lige netop disse afdelinger, hvor formålet er at forandre deres liv. De indsatte er derfor parate til forandring, hvorfor man kan argumentere for, at socialrådgiveren tydeliggør diskrepansen 145, da han direkte styrer hen imod en afklaring af den indsattes problemstillinger. Samtidig lader socialrådgiveren dog den indsatte selv fremsætte argumenter for forandringen, hvilket kommer til udtryk i følgende citat: Jeg tror igen det der med, at vi er der, og de kan mærke at vi vil dem, at det simpelthen gør at de får lyst til at få mere af sådan noget og prøve mere når de kommer ud. Det motiverer måske til at tænke; jamen det kunne være man skulle prøve at få sig et arbejde 146. På baggrund af ovenstående citat, forsøger fængselsbetjentene og socialrådgiveren på KHGSF at være til stede i dagligdagen. Denne tilstedeværelse kan være med til at skabe forandring for de indsatte 147, hvilket yderligere kan forbedre disses muligheder for egen selvforsørgelse, da dette kan være med til at motivere dem til at varetage et arbejde efter endt afsoning. At de ansatte, i det socialfaglige arbejde, udviser engagement og lyst til at lytte til de indsatte, kan yderligere være medvirkende til, at disse kan føle sig værdsat og respekteret. Dette kan resultere i, at de indsatte vil blive mere sikre på egne evner og 144 Miller,William R og Rollnick, Stephen, (2002): Motivationssamtalen, side Miller, William R. og Rollnick, Stephen (2002): Motivationssamtalen, side Interview med fængselsbetjent FB, side 6, bilag Interview med fængselsbetjent, side 6, bilag 2 53

54 at de på denne måde får mere selvtillid samt opnår motivation til at overvinde de forhindringer, der måtte komme undervejs i deres forandringsproces. Der kan med ovenstående, argumenteres for, at de ansatte på KHGSF formår at understøtte de indsattes mestringsforventninger 148. At de indsatte føler sig værdsat af de ansatte, beskriver indsat YY på følgende måde: Men det er meget rart at man bliver holdt i ørene og man kommer op hver morgen, der er sku ikke noget med at ligge og dangdere den. Det hjælper nok med til at bibeholde at man ikke sover til kl At indsat YY i forbindelse med sin afsoning har mulighed for at blive støttet i at stå op om morgenen og varetage en almindelig hverdag, kan være medvirkende til, at han holder sig i gang under afsoningen. Mange af de indsatte har været vant til at vende op og ned på dag og nat 150, hvorfor det kan være svært for disse, at varetage et almindeligt arbejde efter endt afsoning. De resocialiserende tiltag er derved medvirkende til at motivere de indsatte til at få en normal hverdag under afsoningen, der bærer præg af, hvordan en almindelig hverdag kan udspille sig udenfor murene, hvor pligter og arbejde indgår. Forsøget på at normalisere fængselsopholdet for den indsatte, så dette i muligt omfang stemmer overens med hverdagen uden for murene, skal være medvirkende til at gøre det lettere for den indsatte at blive integreret i samfundet efter endt afsoning, hvilket man kan argumentere for, vil forbedre de indsattes muligheder for egen selvforsørgelse. Ligeledes observerede vi i vores observation 151, at de ansatte gennem motivation forsøger at gøre hverdagen for de indsatte så autentisk som mulig. De ansatte forsøgte at skabe en hverdagssituation for de indsatte, hvor de sad og snakkede dagen igennem og hvor huslige pligter var en del af de indsattes hverdag i fængslet. Dette resulterede i, at stemningen på KHGSF var god og afslappet ansatte og indsatte imellem. På trods af ovenstående forholder indsat XX sig dog kritisk til den resocialiserende indsats, hvilket kommer til udtryk i følgende citat: 148 Miller, William R. og Rollnick, Stephen (2002): Motivationssamtalen, side Interview med indsat YY, side 3, bilag Interview med fængselsbetjent, side 4, bilag Observationsskema, bilag 1 54

55 Jamen, det er jo ligesom jeres egne projekter derude, hul i hovedet, det er kun ren almen tidsfordriv 152. Indsat XX mener ikke, at disse tiltag er med til at motivere ham til at få et arbejde eller en uddannelse efter endt afsoning, hvilket ligeledes underbygger vigtigheden af villigheden 153. De ansatte arbejder med at motivere de indsatte til at forbedre deres muligheder for egen selvforsørgelse efter endt afsoning, men hvis de indsatte ikke er villige til at ændre deres situation, kan det være svært at motivere og forbedre disses muligheder, og derudover at opnå en kriminalitetsfri tilværelse for den indsatte Delkonklusion I ovenstående analyse, har vi analyseret os frem til, at de ansatte på KHGSF, med socialfagligt arbejde, forsøger at motivere de indsatte, til at forbedre deres muligheder for egen selvforsørgelse efter endt afsoning. Der kan argumenteres for, at denne motivation lykkes, hvor det dog er nødvendigt at både indsat og ansat indgår i dette motivationsarbejde. Derudover opfylder socialrådgiveren en væsentlig kompetence fra Dansk Socialrådgiverforenings Kompetenceprofil, hvorfor målet med denne i det socialfaglige arbejde opfyldes Kommunikation og aktiv lytning Vi vil i det følgende analysere, hvordan de ansatte på KHGSF anvender kommunikationen i det socialfaglige arbejde med de indsatte, og hvordan de indsatte opfatter denne kommunikation. Vi vil i dette analyseafsnit henvise til Motivationssamtalen 154, da kommunikation er en del af denne. De ansatte på KHGSF er opmærksomme på kommunikationen i det socialfaglige arbejde, hvilket kommer til udtryk i følgende citat af Socialrådgiver SR: 152 Interview med indsat XX, side 5, bilag Miller, William R. og Rollnick, Stephen (2002): Motivationssamtalen, side Miller, William R. og Rollnick, Stephen (2002): Motivationssamtalen 55

56 Kommunikation Jamen, det ligger jo i det hele. Det kan du ikke komme uden om. Hvis du ikke kommunikerer med dem, så får du aldrig skabt en relation 155. Man kan med baggrund af citatet argumentere for vigtigheden i en god kommunikation indsat og ansat imellem, da kommunikationen for socialrådgiver SR er medvirkende til at skabe en relation. Man kan ligeledes argumentere for, at denne relation kan være brugbar i det socialfaglige arbejde med de indsatte, da denne kan være medvirkende til, at skabe en god dialog indsat og ansat imellem og dermed være med til at forbedre de indsattes muligheder for egen selvforsørgelse efter endt afsoning. I vores observation, observerede vi ligeledes, at de ansatte formåede at skabe ovenstående dialog med de indsatte, og derved opnåede en god kommunikation med disse. De ansatte snakkede med de indsatte om almindelige hverdagsting, og havde en åben og naturlig tilgang hertil 156. Denne naturlige tilgang er fængselsbetjent FB opmærksom på, samtidig med at hun er opmærksom på det verbale og nonverbale sprog 157, hvilket kommer til udtryk i følgende citat: Hvis de er ved at blive aggressive, så det syntes jeg meget at man er opmærksom på. Eller hvordan de.. man kender dem jo også efterhånden efter noget tid, så lærer man dem at kende, og ved hvad man kan sige til dem 158. Fængselsbetjent FB er opmærksom på, hvordan de indsatte bevæger sig og hvordan de snakker, da det for hende er vigtigt, at man kan læse de indsattes kropssprog, så unødvendige konflikter undgås. Det er ligeledes vigtigt, at de indsatte ikke kommer længere end til den sociale zone 159 for at bibeholde den professionelle afstand, der skal være indsatte og ansatte imellem, hvilket yderligere kommer til udtryk i følgende citat af fængselsbetjent FB: 155 Interview med socialrådgiver SR, side11, bilag Observationsskema, bilag Latour, Anne og Filtenborg, Jørgen (2008): Kommunikation og personlig udvikling, side Interview med fængselsbetjent FB, side 8, bilag Latour, Anne og Filtenborg, Jørgen (2008): Kommunikation og personlig udvikling, side 27 56

57 Det kan også blive for meget, så siger jeg; ved du hvad, nu bliver du nødt til at holde. Jeg er ansat du er indsat 160. Det er vigtigt, at de ansatte udtrykker sig både verbalt og nonverbalt, for at der ikke opstår misforståelser i det de ansatte siger og i det de gør. De ansatte skal fysisk flytte sig fra en given problematisk situation, men samtidig fortælle den indsatte, klart og tydeligt, hvad problemet er, hvilket fængselsbetjent FB beskriver på følgende måde: Det kan jo både være nu som pige, så kan de pludselig være meget nærgående hvor man må sige; ej nu er du simpelthen nødt til at holde og så gå fra dem 161. Ovenstående skal være medvirkende til, at undgå misforståelser i det sagte og i det kropsudtrykte sprog 162, og derved være med til, at imødegå misforståelser indsatte og ansatte imellem. Disse misforståelser kan skabe unødvendige konflikter, som kan være med til at vanskeliggøre en god kommunikation indsatte og ansatte imellem 163. Udover at være opmærksomme på det verbale og nonverbale sprog, er de ansatte på KHGSF ligeledes opmærksomme på at være aktiv lyttende, hvilket er et redskab der bruges i kommunikationen. Dette formulerer fængselsbetjent FB således: Jeg synes vi prøver på at være aktiv lyttende 164. Det er vigtigt, at de ansatte prøver at være aktiv lyttende for derved at skabe en god samtaleproces, hvilket som tidligere nævnt, er vigtigt for at skabe en god relation. På denne måde kan de ansatte bedre hjælpe de indsatte med de udfordringer, der vil dukke op undervejs i afsoningen samt give disse en bedre selvindsigt i deres situation 165. Det er ligeledes vigtigt, at de ansatte tager sig tid til at lytte til de problematikker de indsatte har, for på denne måde at kunne guide og vejlede dem i den rigtige retning, hvilket underbygges i følgende citat af socialrådgiver SR: 160 Interview med fængselsbetjent FB, side 8, bilag Interview med fængselsbetjent FB, side 8, bilag Latour, Anne og Filtenborg, Jørgen (2008): Kommunikation og personlig udvikling, side Latour, Anne og Filtenborg, Jørgen (2008): Kommunikation og personlig udvikling, side Interview med fængselsbetjent FB, side 7, bilag Latour, Anne og Filtenborg, Jørgen (2008): Kommunikation og personlig udvikling, side

58 Så via vores eget gode eksempel forhåbentlig kan præge dem i en positiv retning 166. Hvis de ansatte skal kunne forbedre de indsatte mulighed for egen selvforsørgelse efter endt afsoning, er det nødvendigt at lytte og være opmærksom på de indsattes ønsker og kompetencer 167. Ved at være aktiv lyttende og skabe en god kommunikation, kan der argumenteres for, at evnen til at udtrykke empati udvises 168. Denne evne er et princip, der er opstillet i Motivationssamtalen, hvorfor man kan begrunde, at de ansatte efterlever disse 169. De indsatte på KHGSF forholder sig ligeledes til den kommunikation, der opstår indsatte og ansatte imellem. Indsat YY forholder sig positivt til den kommunikation, der finder sted mellem ham og socialrådgiveren, hvilket han udtrykker på følgende måde: Socialrådgiveren er jo skide god at snakke med. Han har nogle forskellige ting, og nogle forskellige muligheder, så det synes jeg faktisk er fint. Men alle vagterne er gode til at hjælpe. Der er ikke noget at sætte en finger på 170. Indsat YY giver udtryk for, at socialrådgiveren er god at snakke med, og god til at hjælpe, da der er overensstemmelse mellem det socialrådgiveren siger og det han gør. Der kan argumenteres for at dette medfører, at den indsatte føler sig hørt og respekteret, hvilket kan resultere i, at denne derved har nemmere ved at ændre sin situation og dermed leve en kriminalitetsfri tilværelse, efter endt afsoning, hvor selvforsørgelse er en del af denne. I vores observation af interaktionen mellem de ansatte og indsatte, blev vi opmærksomme på, at de ansatte tager de indsatte meget alvorligt 171. De ansatte formåede at være aktiv lyttende og anerkendende overfor de indsatte, hvilket resulterede i, at der blev skabt en god kommunikation. Der er dog indsatte der ikke er tilfredse med kommunikationen indsatte og ansatte imellem, hvilket Indsat XX beskriver på følgende måde: 166 Interview med socialrådgiver SR, side 12, bilag Latour, Anne og Filtenborg, Jørgen (2008): Kommunikation og personlig udvikling, side Miller William R. og Rollnick, Stephen (2002): Motivationssamtalen, side Miller William R. og Rollnick, Stephen (2002): Motivationssamtalen 170 Interview med indsat YY, side 3, bilag Observationsskema, bilag 1 58

59 Det er mig der sidder her, det er mig der pænt smiler til vagten og får nogle onde øjne igen, du er bare indsat 172. Indsat XX føler ikke, at fængselsbetjentene signalerer et åbent kropssprog, hvilket resulterer i, at han forholder sig negativt til disse. Dette kan resultere i, at samarbejdet mellem indsat XX og ansat vil blive anspændt hvorfor der kan argumenteres for, at indsat XX ikke vil få den hjælp, som han har brug for. I observationen, observerede vi ligeledes en lignende situation, hvor en af de indsatte blev afvist med et kort og bestemt svar, hvilket resulterede i, at den indsatte forlod lokalet oprevet 173. Disse to negative opfattelser af kommunikationen, er medvirkende til, at anvise vigtigheden i en god kommunikation Delkonklusion Vi har i ovenstående analyseret os frem til vigtigheden i, at de ansatte har en åben, aktiv lyttende og naturlig tilgang til de indsatte. For at kunne hjælpe de indsatte med at forbedre deres mulighed for egen selvforsørgelse efter endt afsoning, er det vigtigt at der skabes en god kommunikation og dialog indsat og ansat imellem, da der kan argumenteres for, at kommunikationen er med til at forbedre de ansatte muligheder for at hjælpe de indsatte til en kriminalitetsfri tilværelse, hvor selvforsørgelse er en del af denne Socialrådgiverens roller og kompetencer Vi vil i det følgende analysere socialrådgiveren på KHGSFs roller og kompetencer, for derved at kunne analysere om disse efterleves. Statsfængslet Midtjylland, som Kærshovedgård Statsfængsel og Nr. Snede Statsfængsel hører ind under, har udarbejdet en samlet kompetenceprofil 174 til de socialrådgivere, som der er ansat her. På Nr. Snede Statsfængsel har de ansatte socialrådgivere en myndighedsfunktion, hvorfor det ikke er alle de nedskrevne kompetencer, som socialrådgiveren på KHGSF besidder, da denne ikke har en myndighedsfunktion. Vi vil i den følgende analyse udvælge relevante kompetencer for socialrådgiveren på KHGSF, for derefter at kunne analysere om disse 172 Interview med indsat XX, side 8, bilag Observationsskema, bilag Kompetenceprofil for socialrådgivere Statsfængslet Midtjylland, bilag 7 59

60 er medvirkende til at forbedre de indsatte mulighed for egen selvforsørgelse. Vi vil i nedenstående analyse inddrage vores observation samt indsamlede interviews. En af de roller socialrådgiveren på KHGSF besidder er den lovgivningsmæssige rolle, hvilket han beskriver på følgende måde: Men mange af dem er jo også afhængig af social lovgivning, som fængselspersonalet ikke kender så meget til, så der kommer jeg jo også ind i billedet 175. Socialrådgiveren skal være med til at hjælpe de indsatte ved at besvare de juridiske spørgsmål, som der måtte opstå under de indsattes afsoning, hvilket kan være med til at hjælpe disse til at få en god løsladelse. Dette er en af de kompetencer som socialrådgiveren, ifølge Statsfængslet Midtjyllands Kompetenceprofil, skal kunne besidde, hvilket er fagkompetencen 176. Socialrådgiveren på KHGSF har ingen myndighedsfunktion, og kan derfor ikke sætte nye tiltag i værk, men derimod rådgive og vejlede de indsatte, hvis disse skulle have spørgsmål i forhold til deres situation. Derudover kan socialrådgiveren hjælpe de indsatte videre i systemet, hvilket han formulerer således: kan jeg jo svare på mange spørgsmål og hjælpe dem videre i systemet 177. Mange af de indsatte har spørgsmål i forhold til bolig, arbejde, kontanthjælp osv. Disse spørgsmål kan socialrådgiveren være behjælpelige med at finde svar på, så de indsatte bedst muligt kan blive integreret i samfundet igen efter endt afsoning. Ved at hjælpe de indsatte med at omsætte den juridiske viden til praksis, opfylder socialrådgiveren endvidere en af de roller, som kompetenceprofilen opstiller, hvilken er kompetencen at kunne omsætte viden til praksis, og at anvende denne til at forandre de indsattes situation Interview med socialrådgiver SR, side 3, bilag Kompetenceprofil for socialrådgivere Statsfængslet Midtjylland, bilag Interview med socialrådgiver SR, side 2, bilag Kompetenceprofil for socialrådgivere Statsfængslet Midtjylland, bilag 7 60

61 Da Socialrådgiveren på KHGSF ikke har myndighed til at sætte nye tiltag i værk, må han i stedet bidrage med andre kompetencer. Socialrådgiveren mener, at han har noget samtalemæssigt at bidrage med, men er dog bevidst om, at han rent ressourcemæssigt ikke har meget at byde ind med, hvilket han formulerer på følgende måde: Jeg synes rent samtalemæssigt, at der har jeg noget at byde ind med rent ressourcemæssigt har jeg knap så meget at byde ind med, fordi jeg jo langt hen ad vejen er afhængig af midler udefra og jeg må jo indrømme at samarbejdet med kommunerne er tungt, og deres kasse er boltet fast 179. At socialrådgiveren er bevidst omkring sine begrænsninger, kan være medvirkende til, at give en ægthed i arbejdet med de indsatte og dermed ikke give disse falske forhåbninger. At Socialrådgiveren ligeledes formår at formidle de indsattes problematikker til andre samarbejdspartnere, er vigtigt, for at kunne hjælpe de indsatte til en kriminalitetsfri tilværelse. Denne formidling er vigtig, da den kan være med til at hjælpe de indsatte til at få skabt en kontakt til kommunerne og dermed optimere chancen for at blive selvforsørgende efter endt afsoning. Denne kompetence er ligeledes en af de roller socialrådgiveren, ifølge Dansk Socialrådgiverforeningens Kompetenceprofil, skal besidde 180. Socialrådgiveren er endvidere bevidst omkring, hvilke økonomiske rammer de ansatte på KHGSF er underlagt. Han er bevidst om, at han er afhængig af at få økonomisk hjælp fra kommuner og/eller andre samarbejdspartnere, hvilket dog kan være vanskeligt, da deres kasse er boltret fast. Socialrådgiveren har begrænsede økonomiske muligheder for at skabe forandring for de indsatte efter endt afsoning, men han har dog mulighed for at søge fondsmidler og hermed forbedre de allerede eksisterende resocialiserende tiltag, som KHGSF har 181. Socialrådgiveren er endvidere bevidst omkring samarbejdet med de øvrige ansatte og hvilken rolle han har i forhold til disse: 179 Interview med socialrådgiver SR, side 4, bilag Dansk Socialrådgiverforenings kompetenceprofil: kompetenceprofil.pdf 181 Ansøgning til fondsmidler, bilag 11 61

62 Men jeg fungerer jo også langt hen af vejen som en form for konsulent for fængselspersonalet 182. Socialrådgiveren formidler sin professionelle viden til de øvrige ansatte, samtidig med, at han fungerer som en koordinator for disse. Han skal ligeledes sikre en større social faglighed i arbejdet med de indsatte 183, hvilket han formår, ved at hjælpe og guide de ansatte, hvis disse skulle have spørgsmål af en sådan art. Dette er ifølge Socialrådgivernes Kompetenceprofil ligeledes vigtigt at kunne formå i det socialfaglige arbejde, da denne faglighed er vigtig, for at sikre de indsatte en høj faglighed under afsoningen og dermed hjælpe disse til at blive selvforsørgende efter endt afsoning 184. Socialrådgiveren på KHGSF er ligeledes bevidst omkring Dansk Socialrådgiverforeningens Kompetenceprofils, udviklings- og læringskompetence 185. Udviklings- og læringskompetencen kommer til udtryk ved, at socialrådgiveren ikke altid opfatter, at den hjælp, som han kan tilbyde, stemmer overens med den hjælp, som de indsatte har have brug for. Socialrådgiver SR udtaler følgende: Jeg kunne godt ønske at jeg måske havde en lidt mere behandlingsmæssig baggrund 186. Socialrådgiveren har et ønske om at have en behandlingsmæssig baggrund, for derved at kunne optimere det socialfaglige arbejde med de indsatte og dermed optimere disses chancer for at blive selvforsørgende efter endt afsoning. Socialrådgiveren mener ligeledes at det kunne være ideelt, hvis de ansatte på KHGSF kunne henvise de indsatte til et videre forløb efter endt afsoning, hvilket ligeledes ville kunne være med til at forbedre de indsattes muligheder for at blive selvforsørgende efter endt afsoning. Socialrådgiveren udtaler: 182 Interview med socialrådgiver SR, side 2, bilag Interview med socialrådgiver SR, side 2, bilag Kompetenceprofil for socialrådgivere Statsfængslet Midtjylland, bilag Kompetenceprofil for socialrådgivere Statsfængslet Midtjylland, bilag Interview med socialrådgiver SR, side 7-8, bilag 5 62

63 Altså, det ville da kunne være rart, at kunne være den der visiterede videre til et eller andet fornuftigt udenfor, men der er jeg jo langt hen af vejen afhængig af samarbejdspartnere 187. Da socialrådgiveren er afhængig af samarbejdspartnere, vanskeliggør det dog henvisningen af de indsatte til et videre forløb efter endt afsoning, da det som tidligere nævnt er vanskeligt at skabe et fornuftigt samarbejde med disse på grund af de økonomiske rammer. På baggrund af ovenstående kan der dog argumenteres for, at socialrådgiveren trods alt udviser villighed til at tilegne sig ny viden, og at han reflekterer over den praksis, som han befinder sig i 188. Den personlige og kommunikative delkompetence 189 er yderligere en af de kompetencer, der er vigtig i det socialfaglige arbejde med de indsatte på KHGSF hvilket Midtjyllands Statsfængsels Kompetenceprofil ligeledes foreskriver da man som socialrådgiver skal kunne kommunikere ordentligt 190. Dette er nødvendigt, da socialrådgiveren skal være i stand til at kunne videregive ubehagelige budskaber, på en fornuftig og ordentlig måde. Det er ligeledes vigtigt at socialrådgiveren fokuserer på kommunikationen, for derved, som tidligere nævnt, at opnå en god relation med både indsatte og øvrige ansatte. Midtjyllands Statsfængsels Kompetenceprofil beskriver ligeledes, at man skal kunne tænke på tværs af hele Kriminalforsorgen 191. Socialrådgiveren skal kunne inddrage relevante samarbejdspartnere, for på den måde at kunne opnå den optimale hjælp til den indsatte. Socialrådgiveren samarbejder med eksterne samarbejdspartnere, hvilket kommer til udtryk i følgende citat af socialrådgiver SR: Min primære eksterne samarbejdspartner er jo i virkeligheden PUNKTUM behandleren herovre fra Blå Kors Interview med socialrådgiver SR, side 5, bilag Kompetenceprofil for socialrådgivere Statsfængslet Midtjylland, bilag Kompetenceprofil for socialrådgivere Statsfængslet Midtjylland, bilag Kompetenceprofil for socialrådgivere Statsfængslet Midtjylland, bilag Kompetenceprofil for socialrådgivere Statsfængslet Midtjylland, bilag Interview med socialrådgiver SR, side 13, bilag 5 63

64 Socialrådgiveren på KHGSF har, som tidligere nævnt, ingen behandlingsmæssig baggrund, og anvender derfor behandleren fra Blå Kors som sparringspartner. Denne sparring kan være med til at skabe en helhedsorienteret indsats, som skal sikre at de indsatte får den optimale behandling og hjælp og dermed forbedre deres muligheder for egen selvforsørgelse efter endt afsoning. Yderligere opstiller Midtjyllands Statsfængsel en kompetence, der siger: Du skal være engageret 193. Ved hjælp af motivationsarbejde, opfylder socialrådgiveren på KHGSF denne kompetence, da Socialrådgiveren vejleder og hjælper de indsatte, ved hjælp af denne motivation. Man kan med det ovenstående argumentere for, at motivationsarbejdet kan være medvirkende til, at forbedre de indsattes muligheder for, at leve en kriminalitetsfri tilværelse og dermed forbedres deres muligheder for egen selvforsørgelse efter endt afsoning. For at disse roller og kompetencer er synlige i det socialfaglige arbejde, er det en væsentlig forudsætning, at de indsatte ved at socialrådgiveren er en mulig hjælp. Dette er dog ikke tilfældet med indsat XX, da vi i interviewet med denne, spørger ind til, hvorvidt han har haft kontakt med socialrådgiveren og får følgende svar: Har jeg heller ikke fået at vide at jeg har mulighed for 194. At indsat XX ikke er oplyst om socialrådgiverens tilstedeværelse og derved ikke er bevidst omkring de kompetencer socialrådgiveren kan byde ind med på KHGSF vanskeliggør indsat XXs mulighed for egen selvforsørgelse efter endt afsoning, da dette kan medvirke til, at indsat XX ikke får den hjælp han har brug for. På KHGSF har de ansatte ansvar for at informere de indsatte, ved påbegyndelse af afsoning, om de funktioner de forskellige ansatte på KHGSF har, og hvilke problematikker disse kan være behjælpelige med. Socialrådgiveren på KHGSF mener ikke, at han skal være alle indsatte behjælpelige, men at han kun, skal hjælpe de indsatte på afdelingerne KOSMOS og PUNKTUM, hvilket socialrådgiver SR omtaler på følgende måde: 193 Kompetenceprofil for socialrådgivere Statsfængslet Midtjylland, bilag Interview med indsat XX, side 9, bilag 4 64

65 Altså, jeg er jo den eneste socialrådgiver der er herude til 152 indsatte og det holder jo ikke, så derfor er det blevet besluttet ledelsesmæssigt, at jeg primær skal varetage arbejdet med to afdelinger; KOSMOS afdelingen og PUNKTUM afdelingen 195. At socialrådgiveren ikke er tilknyttet alle indsatte på KHGSF skaber en uligevægt i det resocialiserende arbejde. KHGSFs mål med dette resocialiserende arbejde er, som tidligere nævnt, at hjælpe de indsatte til en kriminalitetsfri tilværelse efter endt afsoning. Det vil derfor være væsentligt at alle de resocialiserende indsatser er tilgængelige for samtlige indsatte, for derved at sikre sig en ligeværdig afsoning for disse Delkonklusion I ovenstående analyse har vi analyseret os frem til, at de roller og kompetencer, der opstilles for arbejdet som socialrådgiver, ikke opfyldes tilstrækkeligt af Socialrådgiveren på KHGSF. Dette begrundes blandt andet i, at socialrådgiveren på KHGSF ikke besidder en myndighedsfunktion. Der kan argumenteres for, at Socialrådgiverens roller og kompetencer primært omhandler de personlige, rådgivende og vejledende kvalifikationer, og at han ved hjælp af disse, forsøger at gøre en forskel for at forbedre de indsattes muligheder for egen selvforsørgelse Tidsaspektet Der er på KHGSF sat forskellige resocialiserende indsatser i værk, for at forbedre de indsattes muligheder for egen selvforsørgelse efter endt afsoning. En væsentlig faktor, der spiller ind i forhold til dette er, at de indsatte, som tidligere nævnt, kun afsoner på KHGSF i max to måneder. Denne korte afsoningsperiode udfordrer de ansatte i deres socialfaglige arbejde, hvilket socialrådgiver SR omtaler således: De sidder her i 30/60 dage, og hvor meget kan vi nå på den tid i forhold til, at de har levet i år i kriminalitet. Det er ikke et rimeligt modsætningsforhold og vi kan nå at sætte en proces i gang forhåbentlig, og nogle af dem skal så måske igennem den her tur flere gange, og for hver gang kommer de lidt længere i processen, og forhåbentlig vil de en dag ikke 195 Interview med socialrådgiver SR, side 1, bilag 5 65

66 kommer igen. Men det er der vores mål og fokus skal være, fordi eller så render vi hvis vi tror, at vi kan redde dem alle sammen 196. At de ansattes fokus er på at forbedre de indsattes muligheder for egen selvforsørgelse, og ikke på at gøre dem selvforsørgende, er vigtigt at fremhæve, da de ansatte er nødt til at forholde sig til det tidspres de arbejder under. Som socialrådgiveren udtaler i ovenstående citat, kan det være problematisk at ændre de indsattes livsførelse på blot to måneder i modsætning til eksempelvis 10 års kriminalitet, da denne valgte livsførelse kan have påvirket de indsattes liv mange år tilbage. Problematikken med tidsaspektet underbygges ligeledes i følgende citat af fængselsbetjent FB: Det er jo bare så begrænset, på den kort tid de er ikke, hvor meget man kan nå at gå i dybden med det, ikke 197. De ansatte på KHGSF er bevidste omkring den konsekvens tidsbegrænsningen har på det resocialiserende arbejde med de indsatte, hvilket socialrådgiver SR beskriver på følgende måde: Altså, vi kan ikke gå hen og flytte bjerge og sne og alt på så kort tid, men vi kan sætte nogle små skibe i vandet, som de forhåbentlig kan sejle videre med når de kommer ud 198. Ifølge det ovenstående citat, er socialrådgiveren bevidst omkring, at det resocialiserende arbejde ikke er tilstrækkeligt i forhold til de indsatte på KHGSF, og at dette arbejde ikke alene er med til at forbedre de indsattes muligheder for egen selvforsørgelse efter endt afsoning. Socialrådgiver SR er derimod bevidst omkring, at det resocialiserende arbejde og de indsatser de kan tilbyde på KHGSF, er med til at skabe et fundament for de indsatte, og at dette dermed er med til at hjælpe de indsatte til en kriminalitetsfri tilværelse efter endt afsoning. På trods af, at tidsaspektet kan sætte begrænsninger for den resocialiserende indsats, forsøger de ansatte at opnå det bedst mulige resultat for 196 Interview med socialrådgiver SR, side 4, bilag Interview med fængselsbetjent FB, side 3, bilag Interview med socialrådgiver SR, side 3, bilag 5 66

67 hver enkelt indsatte. Fængselsbetjent FB fortæller endvidere, at de ansatte forsøger at hjælpe de indsatte med at finde forskellige idrætsklubber tæt på de indsattes hjemby, for blandt andet at opnå dette bedst mulige resultat: Så prøver vi at hjælpe dem med og finde nogle bokseklubber i den by hvor de kommer fra og sådan nogle ting. Også spinding for den sags skyld. Vi har lavet en aftale med Fitness World om, noget rabat de har med kode, så får den noget rabat 199. Der kan derved argumenteres for, at de ansatte forsøger at præge de indsatte med andre værdier og interesser, end disse tidligere har været vant til. Derudover hjælper de ansatte også de indsatte med at finde uddannelsesforløb og tidspunkt for opstart på disse, for derved at forsøge at sikre, at de indsatte opnår en stabil tilværelse efter endt afsoning Delkonklusion Med udgangspunkt i ovenstående, kan der argumenteres for, at tidsaspektet sætter begrænsninger i det resocialiserende arbejde med de indsatte på KHGSF. De ansatte er nødsaget til at forholde sig til at arbejde under et tidspres, og de er bevidste omkring, at tidsaspektet kan sætte begrænsninger for at nå det overordnede mål med den resocialiserende indsats. De ansatte forsørger dog at udføre det socialfaglige arbejde på KHGSF, så godt som dette kan gøres, under det tidsmæssige pres. 12. Analyse af underspørgsmål 3 Vi har gennem vores uddannelse på Socialrådgiveruddannelsen, medier og praksis erfaret, at der er forskellige grupper i samfundet, som afviger fra samfundets normer. Disse grupper omhandler blandt andet arbejdsløse og kriminelle, hvorfor vi finder denne problemstilling relevant at beskæftige os med og analysere. Da vi i vores projekt har valgt, at vores målgruppe skal være de kriminelle, som afsoner på KHGSF, og som inden påbegyndt afsoning ikke var selvforsørgende, argumenterer vi for, at denne målgruppe afviger fra samfundets normer, hvorfor vi har formuleret følgende underspørgsmål: 199 Interview med fængselsbetjent FB, side 2, bilag 2 67

68 Hvordan opfatter den indsatte at samfundet stempler denne, og hvilken betydning kan den resocialiserende indsats have for at imødegå denne stemplingseffekt? Indledningsvis vil vi i den følgende analyse besvare underspørgsmålet ved at analysere, hvordan de indsatte opfatter, at de bliver stemplet af det øvrige samfund og hvordan denne stempling påvirker dem. Yderligere vil vi analysere, hvilken betydning den resocialiserende indsats, på KHGSF, kan have for at imødegå denne stemplingseffekt af den indsatte. Ovenstående vil vi analysere ved inddragelse af nedenstående beskrevet teori om stigmatisering og stempling, ved inddragelse af vores indsamlede empiri, samt ved inddragelse af udvalgte artikler Redegørelse af anvendt teori Til besvarelse af underspørgsmålet, finder vi det brugbart at inddrage Howard S. Beckers værk Outsidere 200, samt Erving Goffmans værk Stigma 201, hvilke hører under symbolsk interaktionisme. Dette begrunder vi i, at vi finder disse værker velegnede til at analysere, hvordan den indsatte opfatter sig som værende stemplet af samfundet, hvilken betydning denne stempling har for den indsatte, samt hvorfor denne stempling finder sted. Yderligere finder vi disse teorier relevante til at analysere, hvordan den resocialiserende indsats på KHGSF kan være medvirkende til at imødegå en stemplingseffekt af den enkelte indsatte. Vi har valgt at benytte os af begge værker i vores analyse, da vi vurderer, at disse er relevante at anvende til besvarelse af underspørgsmålet, og da vi ved anvendelse af begge værker, vil få en bredere forståelse af den indsattes stemplingsproblematik Stigmatisering Vi vil i det følgende redegøre for, og beskrive, stigmatisering ud fra Erving Goffmans værk Stigma 202. Ifølge Erving Goffman opstilles der i samfundet forskellige måder at inddele individer i kategorier. Samfundet beslutter, hvilke egenskaber der opfattes som sædvanlige og naturlige for medlemmerne i de givne kategorier, og det sociale miljø 200 Becker, Howard S. (2005): Outsidere 201 Goffman, Erving (2009): Stigma 202 Goffman, Erving (2009): Stigma 68

69 beslutter, hvilke kategorier af individer der forventes at være de pågældende steder. Det er muligt at forudsige, hvilken kategori et individ tilhører, samt hvilke egenskaber dette besidder på baggrund af hans umiddelbare udseende, hvilket betegnes som den sociale identitet, hvorfor disse første indtryk bliver omformet til krav og forventninger til det enkelte individ 203. Ved en stigmatisering vil der være negative konsekvenser for det enkelte individs selvforståelse og selvbillede, og det er ikke altid muligt at opnå et tilfredsstillende selvbillede i individets sociale identitet, hvis samfundet stempler individet 204. Kravene stilles ubevidst til det enkelte individ, og gøres bevidste når man tvinges til at forholde sig til disse. Kravene burde derfor betegnes som krav om en faktisk bekræftelse af vores forventninger, og de egenskaber vi tillægger den enkelte burde være en bedømmelse af hvad der forventes at blive bekræftet, hvilke udgør en tilsyneladende social identitet. Den kategori, som individet rent faktisk kan henvises til, samt de egenskaber han rent faktisk besidder, kaldes for den faktiske sociale identitet 205. Når der er en uoverensstemmelse mellem den tilsyneladende identitet og den faktiske identitet, undergraves den sociale identitet, hvilket kan resultere i at individet afskærmer sig fra samfundet og sig selv, hvorfor individet vil derved stå alene i en verden, hvor dette ikke er accepteret 206. Hvis et individ, der er i en bestemt kategori, begynder at skille sig ud fra denne kategori, vil dette opfattes som et fordærvet og nedvurderet individ. Dette vil resultere i en overførelse til en mindre ønskværdig kategori, hvilket yderligere resulterer i en stemplingseffekt. Denne stempling medfører et stigma, hvilket især gør sig gældende når individet har bragt sig i stærk miskredit, hvilket af og til ligeledes betegnes som en svaghed, en brist eller for et handicap, og som Erving Goffman definerer som den miskrediterede 207. Et stigma består af relationen mellem en egenskab og en stereotyp klassifikation af individer, hvorfor et individ, der har bragt sig i miskredit ofte forsøger at undgå, at denne miskredit opdages af andre, da individet derved forbliver i en bestemt 203 Goffman, Erving (2009): Stigma, side Healy, Karen (2009): Socialt arbejde i teori og kontekst, side Goffman, Erving (2009): Stigma, side Goffman, Erving (2009): Stigma, side Goffman, Erving (2009): Stigma, side

70 kategori og undgår at blive stigmatiseret, hvilket Erving Goffman kalder den potentielt miskrediterede 208. Der kan skelnes mellem forskellige former for stigma, hvor et af disse betegnes som karaktermæssige fejl, hvilket eksempelvis kan være viljesvaghed eller uhæderlighed. Individer tilslutter sig disse egenskaber på baggrund af deres fortid, som for eksempel kan være arbejdsløshed eller fængselsophold. Når et individ besidder et stigma, afviger han/hun negativt fra det øvrige samfunds forventninger, hvilket gør ham/hende uønsket. Individet besidder en egenskab, der tiltrækker opmærksomhed, hvilket resulterer i, at der er fokus på denne negative egenskab frem for hans/hendes øvrige egenskaber, som kunne være blevet accepteret af samfundet. De individer, som ikke afviger negativt fra samfundets forventninger i en given situation kaldes de normale Stempling I det følgende vil vi redegøre for, og beskrive, stemplingsteorien ud fra Howard S. Beckers værk Outsidere 210. Ifølge Howard S. Becker defineres et individ, der stemples, som en outsider. Sociale grupper skaber afvigelse ved at opstille regler, som skaber afvigelse, når de bliver overtrådt, og disse regler anvendes overfor bestemte individer, som derved stemples som outsidere ved overtrædelse af reglerne 211. Sociale afvigelser er samfundsskabte og afvigende adfærd er adfærd, som samfundet betegner som afvigende, hvorfor afvigelse er et resultat af omgivelsernes reaktion på et individets handlinger 212. Afvigelse er ikke en egenskab ved den handling, som et individ begår, men derimod en konsekvens af de givne regler og sanktioner, som andre har anvendt i forhold til en regelbryder. Individer, der bliver stemplet som afvigere, har det til fælles, at de som minimum deler den etikette og erfaring, der knytter sig til det at blive stemplet som 208 Goffman, Erving (2009): Stigma, side Goffman, Erving (2009): Stigma, side Becker, Howard S. (2005): Outsidere 211 Becker, Howard S. (2005): Outsidere, side Becker, Howard S. (2005): Outsidere, side 10 70

71 outsidere 213. Graden af stempling som outsider kan variere fra tilfælde til tilfælde alt efter hvilken handling der begås, og handlingen straffes derfor forskelligt 214. Når det enkelte individ stemples som afviger, vil dette få betydningsfulde konsekvenser for individets deltagelse i sociale sammenhænge og for dets selvbillede. Individets offentlige identitet kan ændres drastisk og en afsløring af individets handling resulterer i, at dette ses anderledes og derved stemples som eksempelvis skør eller kriminel, og behandles i overensstemmelse hermed 215. Det enkelte individ skal blot begå én kriminel handling for derved at blive stemplet som kriminel, og det er sandsynligt, at individet vil begå andre forbrydelser, da dette ikke har respekt for loven. En afvigende handling vil sandsynligvis resultere i, at individet også i andre situationer vil betragtes som afvigende og uønsket 216. Ved samfundets definition at det enkelte individ som værende afviger, bliver dette under visse omstændigheder fastlåst i en bestemt rolle, da stemplingen sætter den enkelte afviger i en situation, hvor opretholdelse af en normal hverdag besværliggøres. Dette kan resultere i, at afvigende handlinger ofte gentages Analyse Stempling af den indsatte I det følgende vil vi analysere, hvordan de indsatte på KHGSF opfatter sig som værende stemplet af det øvrige samfund, samt hvilken betydning denne stempling kan have for den indsatte. Sociale grupper i samfundet opstiller regler, og når disse overtrædes, skabes der afvigelse. Når et individ overtræder disse regler, vil dette blive stemplet som værende en outsider 218. De indsatte på KHGSF har begået forskellige former for lovovertrædelser, som af det omkringliggende samfund er overtrædelse af lovmæssige regler. Dette resulterer i en stemplingseffekt af denne gruppe, hvilket fængselsbetjent FB udtaler på følgende måde: 213 Becker, Howard S. (2005): Outsidere, side Becker, Howard S. (2005): Outsidere, side Becker, Howard S. (2005): Outsidere, side Becker, Howard S. (2005): Outsidere, side Becker, Howard S. (2005): Outsidere, side Becker, Howard S. (2005): Outsidere, side 29 71

72 Og det er jo fordi man stempler og de bliver da stemplet 219. Stemplingen af den indsatte medfører et stigma, som ofte betegnes som en svaghed eller en brist hos denne 220. De indsatte udsættes for stigmaet karaktermæssige fejl, da deres tilværelse bærer præg af fængselsophold og en situation som værende arbejdsløse 221. De to indsatte, som vi har interviewet, stemples ligeledes på grund af deres arbejdsløshed, da de i det øjeblik, hvor de ikke har et arbejde, sættes udenfor samfundet, og derved betragtes som dårlige borgere 222. Yderligere er det i samfundet en pligt at forsørge sig selv, hvis man er i stand til dette, og opfyldes dette ikke, vil det enkelte individs arbejdsløshedssituation i nogen tilfælde opfattes som selvskyldig 223, og yderligere stemples individet som et misfits eller en synder 224. Da en stor gruppe af de indsatte inden påbegyndt afsoning var afhængige af offentlige ydelser, vil disse betragtes som samfundssnyltere, hvilket kan resultere i en skamfølelse hos disse 225. Dog kan det være problematisk for den indsatte at efterleve pligten om selvforsørgelse, på grund af dennes kriminelle fortid, hvilket indsat YY udtrykker på følgende måde: Det er fordi at det nogle gange lukker nogle døre for en at man er kriminel. Så man skulle nok have tænkt sig om noget før. Og det er det der går en på, at man tog den levevej i stedet for 226. Indsat YY er derved bevidst omkring, at hans kriminelle levevej kan være en hindring for hans fremtidige arbejdssituation, og at hans kriminelle fortid kan medføre en stempling af ham. Det at blive stemplet som afviger har betydningsfulde konsekvenser for hans deltagelse i sociale sammenhænge og vil medføre en ny status, hvorfor der sker en ændring af hans offentlige identitet Interview med fængselsbetjent FB, side 9, bilag Goffman, Erving (2009): Stigma, side Goffman, Erving (2009): Stigma, side Møller, Iver Hornemann og Larsen, Jørgen Elm (2011): Socialpolitik, side Meeuwisse, Anna og Swärd, Hans (2004): Perspektiver på sociale problemer, side Interview med indsat YY, side 5, bilag Becker, Howard S. (2005): Outsidere, side 50 72

73 De indsatte på KHGSFs kriminelle adfærd, er af samfundet betegnet som værende afvigende, og denne afvigelse er samfundsskabt, hvorfor afvigelse er et resultat af omgivelsernes reaktion på den enkelte indsattes handlinger 228. Den enkelte indsatte har overtrådt samfundets lovgivning 229, og denne overtrædelse er en konsekvens af de givne regler og sanktioner som samfundet har opstillet. Samfundet inddeler individer i forskellige kategorier og beslutter, hvilke egenskaber der opfattes som sædvanlige og naturlige for medlemmerne i de givne kategorier 230. Indsat XX udtaler: Det har det, det har en kæmpe betydning og det ved hele systemet godt, at har du pletter på din straffeattest, jamen så har man svært ved at komme ind i den kategori og så har man svært ved at få et arbejde et eller andet sted 231. Indsat XX har et ønske om, at tilhøre en bestemt kategori, som han finder det vanskeligt at blive medlem af, da han har en plettet straffeattest. Denne ønskede kategori består af individer, som er på arbejdsmarkedet, hvilken han ikke har opnået deltagelse i, hvorfor han er medlem af en anden kategori. Denne kategori består af kriminelle og arbejdsløse medlemmer, som bliver stemplet af det omkringliggende samfund, da disse medlemmer opfattes som værende afvigere. Medlemmerne i denne kategori har det tilfælles, at de deler den samme etikette og erfaring, hvorfor de stemples som værende afvigere 232. De indsatte, som vi har interviewet, deler den samme etikette og erfaring, da de er kriminelle og arbejdsløse, hvorfor de indgår i samme kategori, som indsat på KHGSF. Da de indsatte er medlem af denne kategori, vil de, som nævnt ovenfor, af det omkringliggende samfund blive stemplet, hvilket opfattes af socialrådgiver SR på følgende måde: Der er ikke nogen der vil dem noget godt, der er ikke nogen der har tid til dem og der er ikke nogen, der er interesseret i at gå ind og gøre noget for dem. Øhh Der er en 228 Becker, Howard S. (2005): Outsidere, side Socialjura, straffeloven: Healy, Karen (2009): Socialt arbejde i teori og kontekst, side Interview med indsat XX, side 15, bilag Becker, Howard S. (2005): Outsidere, side 30 73

74 enorm stemplingseffekt. Og jeg kan ikke undre mig over, at mange af dem ender med at komme herind igen, det må jeg sige. Øhh De får ikke mange chancer når de kommer ud 233. Ifølge socialrådgiveren kan det være vanskeligt for den enkelte indsatte at komme ud af den pågældende kategori, som den indsatte er medlem af, da samfundet ikke giver den indsatte chancen for at bryde ud af denne stempling. Derudover kan der argumenteres for, at den indsatte bliver ved med at blive stemplet ind i den givne kategori, hvorfor det kan være vanskeligt for den enkelte indsatte at komme ud af kriminaliteten og derved få en ny etikette og erfaring, hvilket også kommer til udtryk i følgende citat af indsat YY: Det er jo et stempel man render rundt med, men man må jo leve med sin fortid 234. Indsat YY er bevidst omkring, at de valg, som han har truffet i sin fortid, vil få konsekvenser for fremtiden, og at dette kriminelle stempel er noget, som han må leve med i fremtiden. Der kan, med udgangspunkt i det ovenstående citat af socialrådgiver SR, argumenteres for, at samfundet ikke accepterer den indsattes fortid, hvorfor der vil ske en fortsat stempling af den indsatte efter endt afsoning. Fokus vil være på det faktum, at den indsatte har siddet i fængsel, og dermed er kriminel, frem for på hans ressourcer og ønske om at begynde på en frisk, ved eksempelvis at blive selvforsørgende. Samfundet undlader at vise den indsatte respekt og hensyn til hans positive sider i hans sociale identitet, hvorfor der kun fokuseres på de negative belastede sider 235. Fængselsbetjent FB understreger ligeledes, hvor vanskeligt det kan være for den indsatte at frigøre sig af samfundets stempling af denne: Vi stempler jo nok alle sammen, samfundet gør i hvert fald. Vi stempler jo også nogen nogle gange. Jeg synes det der er mest tragisk, er at de har svært ved at få arbejde og sådan noget Interview med socialrådgiver SR, side 13, bilag Interview med indsat YY, side 5, bilag Goffman, Erving (2009): Stigma, side Interview med fængselsbetjent FB, side 8, bilag 2 74

75 Stemplingen af den indsatte resulterer i, at denne fastlåses i en bestemt rolle, da stemplingen sætter den indsatte i en situation, hvor det kan være vanskeligt for denne at opbygge en normal hverdag. Ydermere kan dette resultere i, at den indsattes afvigende handlinger ofte gentages, da det kan være svært for den indsatte at blive selvforsørgende efter endt afsoning, på grund af en plettet straffeattest 237. Da vi i interviewet med indsat YY spørger ind til dennes straffeattest, udtaler han følgende: Ja, det er ikke de bedste ting der står på den jo altså, jeg har tit oplevet, når jeg kommer ud til folk de får et andet billede af mig, hvis de ser de papirer jeg har 238. Indsat YY har derved oplevet en stemplingseffekt, da han har en plettet straffeattest, hvilket også har haft konsekvenser for hans tidligere arbejdssituation: Har arbejdet i et firma, som ikke har haft en finger på mig, men når de så har fundet ud af hvem jeg var, så har de fyret mig 239. Da indsat YYs tidligere arbejdsgiver vælger at afskedige ham på grund af hans straffeattest, kan dette underbygge vanskeligheden i, at den indsatte kan opnå egen selvforsørgelse efter endt afsoning. Arbejdsgiveren stempler indsat YY, da han, på trods af ikke at have haft en finger på denne, afskediger ham, da han erfarer, at indsat YY tilhører den kriminelle kategori. Derved afviger indsat YY fra de forventninger, som arbejdsgiveren har til ham, hvilket blev tydeligt, da indsat YY blev tvunget til at give arbejdsgiveren oplysninger om sig selv i form af straffeattesten, og da denne ikke stemte overens med de forventninger arbejdsgiveren havde til ham 240. Den indsattes tidligere kriminelle afvigende handling kan resultere i, at denne i en ny situation også vil betragtes som afvigende og uønsket 241. Der kan argumenteres for, at dette er tilfældet i arbejdsgiverens afskedigelse af indsat YY, da arbejdsgiveren erfarer, at indsat YY er tidligere kriminel og derved opfatter ham som værende afvigende og uønsket på arbejdspladsen. 237 Becker, Howard S. (2005): Outsidere, side Interview med indsat YY, side 6, bilag Interview med indsat YY, side 6, bilag Goffman, Erving (2009): Stigma, side Becker, Howard S. (2005): Outsidere, side

76 Man kan, som tidligere nævnt, forudsige hvilken kategori et individ tilhører, samt de egenskaber som dette besidder på baggrund af hans sociale identitet. Når der opstår uoverensstemmelse mellem den indsattes tilsyneladende sociale identitet og hans faktiske sociale identitet vil hans sociale identitet kunne hæmmes, og han vil kunne stå alene i et samfund, hvor han ikke er accepteret 242. Et eksempel på en sådan uoverensstemmelse, kan være den ovenstående situation mellem indsat YY og dennes tidligere arbejdsgiver. Arbejdsgiverens opfattelse af indsat YYs tilsyneladende sociale identitet, stemmer ikke overens med den indsattes faktiske sociale identitet, da han ikke er bevidst omkring, at den indsatte har en plettet straffeattest. Dog mener indsat YY ikke, at der er en sammenhæng mellem den tilsyneladende sociale identitet, som straffeattesten placerer ham i, og den faktiske sociale identitet, som han anser sig selv som værende i besiddelse af: Men sådan er jeg jo ikke til hverdag overhovedet. Det er jo kun i nogle forskellige situationer, hvor jeg har været uheldig og slå på folk 243. Indsat YYs opfattelse af sig selv stemmer derved ikke overens med arbejdsgiveren opfattelse, samt det omkringliggende samfunds opfattelse af ham. Dette resulterer, som tidligere nævnt, i, at indsat YY bliver afskediget, hvorved denne uoverensstemmelse påvirker indsat YYs sociale identitet. Dette kan, ifølge socialrådgiveren SR, yderligere resultere i at: Så føler man sig pludselig ikke værdsat, og man føler sig uden værdi i samfundet. Og så begynder de at tænke, om de kunne forestille sig noget andet der er ikke nogen der vil dem noget godt, der er ikke nogen der har tid til dem og der er ikke nogen, der er interesseret i at gå ind og gøre noget for dem Goffman, Erving (2009): Stigma, side Interview med indsat YY, side 6, bilag Interview med socialrådgiver SR, side 5 og 13, bilag 5 76

77 De indsatte får en følelse af, at disse er mislykkede, betydningsløse og uden værdi i samfundet 245, og derved ikke er accepteret af dette. De kan føle sig alene, da der ikke er nogen, som hverken har tid eller interesse i, at gøre noget for dem. Den indsatte har, på baggrund af sin kriminelle adfærd bragt sig i stærk miskredit, dog forsøger den indsatte at undgå, at denne miskredit opdages af andre, da den indsatte derved vil forblive i en bestemt kategori og undgå at blive stigmatiseret 246. Der kan argumenteres for, at de indsatte forsøger at undgå opdagelse af deres miskredit, for derved at skjule sit potentielle stigma, hvorfor de på denne måde vil kunne opnå inddragelse i samfundet, samt dettes accept. Denne undgåelse af opdagelse er dog problematisk, da de indsattes straffeattest og kriminelle baggrund besværliggør dette og har konsekvenser for den indsatte. I tidligere nævnte eksempel med indsat YY og hans tidligere arbejdsgiver fremtræder denne problematik, da indsat YY skal fremvise sin straffeattest og han derfor ikke kan skjule sin fortid som kriminel. Yderligere antydes denne problematik i følgende citat af indsat XX: Jeg har stået op hvor der var noget arbejde nede på noget hotel, øhh hvor jeg med det samme jeg kommer ind af døren fik at vide, at det kan du godt glemme, vi kan ikke have sådan en tandløs junkie her 247. Det bliver da umuligt for indsat XX at skjule sin miskredit, og konsekvensen heraf er, at han ikke kan få det pågældende arbejde, samt at han bliver miskrediteret på baggrund af sit udseende og sin fortid. Når den enkelte indsatte stigmatiseres kan dette medføre negative konsekvenser for dennes selvforståelse og selvbillede 248. I interview med indsat XX spørges der ind til, hvorvidt indsat XX føler sig som mindreværdig, træt af og ked af, at samfundet stempler ham, hvilket han udtrykker således: 245 Meeuwisse, Anna og Swärd, Hans (2004): Perspektiver på sociale problemer, side Goffman, Erving (2009): Stigma, side Interview med indsat XX, side 12, bilag Healy, Karen (2009): Socialt arbejde i teori og kontekst, side

78 Selvfølgelig gør man da det, altså man føler sig som, som jeg sagde før, et nummer 249. Samfundets stempling af indsat XX påvirker altså hans selvbillede og selvforståelse, da han opfatter sig som værende mindreværdig og blot som et nummer, frem for en individuel person. Når den enkelte indsatte bliver stemplet af samfundet, vil det derfor ikke altid være muligt for denne at opnå et tilfredsstillende selvbillede i dennes sociale identitet 250. At samfundet opfatter den indsatte som generelt afvigende, frem for specifikt afvigende, hvor der menes de specifikke handlinger som denne stemples for, bevirker at den indsatte former sit selvbillede efter det billede, som samfundet har af ham 251. Der kan argumenteres for, at indsat YY har formet sit selvbillede efter samfundets opfattelse af ham, hvilket kommer til udtryk, da vi spørger hvorvidt arbejdsmarkedsdeltagelse vil ændre på hans billede af sig selv: Jeg vil tro at man er et bedre menneske, og vil være med til at støtte de ting der nu skal støttes, altså med at betale til det ene og det andet 252. Indsat YY opfatter sig som værende generelt et dårligt menneske, hvilket kan stemme overens med samfundets generelle stempling af ham som værende afviger. Indsat YYs selvbillede vil dog kunne ændres, hvis denne opnår selvforsørgelse, da samfundet på denne måde muligvis vil ændre sit generelle billede af ham, hvorfor YYs selvbillede vil afspejles af dette. Når den enkelte indsatte af samfundet bliver defineret som værende afviger kan dette medføre udelukkelse i konventionelle grupper, hvilket er forårsaget af samfundets viden og reaktion på den indsattes afvigende adfærd 253. Dette er ifølge socialrådgiver SR ligeledes tilfældet for de indsatte: 249 Interview med indsat XX, side 11-12, bilag Healy, Karen (2009): Socialt arbejde i teori og kontekst, side Becker, Howard S. (2005): Outsidere, side Interview med indsat YY, side 4, bilag Becker, Howard S. (2005): Outsidere, side 52 78

79 Så går de ud, og så bliver det hele skudt tilbage til år 0. Øhh Det påvirker dem kolossalt og at der overhovedet ikke er plads til dem i vores samfund Årsagen til, at der ikke plads til de indsatte i samfundets konventionelle grupper, er at samfundet reagerer på de indsattes afvigende adfærd, og på grund af denne adfærd udelukker dem fra de pågældende grupper. Derved kan det være vanskeligt for de indsatte efter endt afsoning, at få adgang til almindelige måder, hvorpå hverdagslivets rutiner klares, eksempelvis arbejdsmarkedsdeltagelse, hvorfor den indsatte kan falde tilbage til dens tidligere illegitime rutiner 255. Dette kommer til udtryk i følgende citat af socialrådgiver SR: Fint, jamen så falder jeg tilbage til mit gamle miljø, mit gamle misbrug, og så kan det også være lige meget det hele Delkonklusion Vi har i ovenstående analyseret, hvordan den indsatte opfatter at samfundet stempler denne. De indsattes kriminelle adfærd, samt deres manglende arbejdsmarkedsdeltagelse resulterer i, at disse bliver stemplet af samfundet som værende afvigere. Den enkelte indsatte bliver af samfundet stemplet ind i en given kategori, som kan være vanskelig for den indsatte at frigøre sig fra. Den indsattes kriminelle fortid kan ligeledes være en hindring for at blive selvforsørgende, da samfundet stempler den indsatte og derved i nogle situationer ikke ønsker dennes arbejdskraft. Den indsatte vil ofte forsøge at skjule sin miskredit, hvorved en stemplingseffekt undgås, for derved at kunne indgå i konventionelle grupper i samfundet. Ydermere har vi analyseret, at stemplingen af den indsatte påvirker dennes selvbillede og selvforståelse negativt. De indsatte på KHGSF opfatter jf. ovenstående, at de bliver stemplet af samfundet, og opfatter, at denne stempling kan være af stor betydning for deres fremtidige livsførelse. 254 Interview med socialrådgiver SR, side 14, bilag Becker, Howard S. (2005): Outsidere, side Interview med socialrådgiver SR, side 14, bilag 5 79

80 Kærshovedgård Statsfængsels imødegåelse af stemplingseffekten I det følgende vil vi analysere, hvilken betydning den resocialiserende indsats på KHGSF kan have for at imødegå stemplingseffekten af de indsatte. På KHGSF forsøger de ansatte, som tidligere nævnt, med den resocialiserende indsats at hjælpe og støtte den indsatte til at leve en kriminalitetsfri tilværelse 257. Derudover forsøger de ansatte at forbedre den enkelte indsattes mulighed for at kunne indgå i samfundet på lige fod med andre samfundsborgere efter endt afsoning, herunder blandt andet i en arbejdssituation. Dette forsørges opnået ved at ruste de indsatte til at føre en normal tilværelse efter endt afsoning, og derved forsøges der at imødegå samfundets stempling af denne. De arbejdsmarkedsrettede aktiviteter, som de indsatte har pligt til at indgå i under afsoning, har til formål at aktivere de indsatte, samt at normalisere fængselsforholdene. Disse aktiviteter skal kunne resultere i en imødegåelse af en stemplingseffekt, da den indsatte ved deltagelse i disse forberedes og rustes til en hverdag efter endt afsoning, som gerne skulle bære præg af arbejdsmarkedsdeltagelse. Ifølge socialrådgiver SR forsøges der i det socialfaglige arbejde på KHGSF at påvirke de indsattes tilværelse efter endt afsoning i en positiv retning: Altså, jeg vil sige, at vi prøver jo at trække i den anden retning, og det synes jeg faktisk at vi er gode til 258. De ansatte prøver at trække de indsatte i en anden retning, end den kriminelle retning, som var tilfældet inden påbegyndt afsoning. Der forsøges derved at efterleve værdierne for KHGSF om en kriminalitetsfri tilværelse for den indsatte, hvilket vil kunne imødegå en stempling af denne. For at støtte de indsatte til at leve en kriminalitetsfri tilværelse efter endt afsoning, forsøges der i det socialfaglige arbejde at strukturere de indsattes hverdag, hvilket kommer til udtryk i følgende citat af fængselsbetjent FB: Når man så snakker med dem efter de har været herinde, får de sådan en aha oplevelse om hvor godt man egentlig har det, når man kommer op om morgenen og får 257 Notat om værdier 2012, side 1, bilag Interview med socialrådgiver SR, side 14, bilag 5 80

81 noget morgenmad og rør sig fysisk, og det kan jo også være med et arbejde ikke også, øhm Og holder de der faste rutiner, som os andre almindelige bare tager for givet og som selvfølge, at sådan er det jo bare og vi står op, og skal i gang 259. Rutinerne, som de indsatte underlægges under afsoning, kan være medvirkende til, at de indsatte får struktur på deres hverdag, hvilket kan være nyttigt for disse, hvis de skal kunne indgå på arbejdsmarkedet eller i en uddannelsessituation efter endt afsoning. Dette begrundes i, at der ved arbejdsmarkedsdeltagelse og uddannelsesforløb er nogle faste rutiner som skal overholdes, eksempelvis faste mødetidspunkter. Et eksempel på en fastlagt rutine på KHGSF er, at de indsatte rør sig fysisk, for derved at bruge en mængde af deres energi herpå. Der er samtidig fastlagt bestemte tidspunkter for de fysiske aktiviteter, hvilket ligeledes er et eksempel på den strukturerede hverdag for de indsatte. Der forsøges yderligere at fastholde fysiske aktiviteter for de indsatte efter endt afsoning, ved eksempelvis at tilbyde rabatter til Fitness World og finde bokseklubber i nærheden af de indsattes bopæle 260. De indsatte kan herigennem indgå i et fællesskab, hvilket fængselsbetjent FB uddyber: Og så kan de mærke mere her, at der er sådan noget total sammenhold, rigtig mange får så lyst til, at prøve og få det udenfor, og så melder man sig ind i sportsklubberne. For det er jo tit ved sportsklubberne at man måske kunne finde en anden omgangskreds 261. Dette kan være medvirkende til, at de indsatte opnår en kriminalitetsfri tilværelse, da de igennem deltagelse i sportsklubberne eventuelt vil få en ny omgangskreds, som ikke bærer præg af kriminalitet, og der kan da argumenteres for, at den indsatte vil forsøge at ændre hvilken kategori han tilhører 262. Derudover kan de fastlagte rutiner i fængslet få de indsatte op af sengen, frem for at de indsatte ligger i denne til langt op af dagen, hvilket indsat YY omtaler positivt: 259 Interview med fængselsbetjent FB, side 4, bilag Interview med fængselsbetjent FB, side 2, bilag Interview med fængselsbetjent FB, side 10, bilag Goffman, Erving (2009): Stigma, side 44 81

82 Men det er meget rart at man bliver holdt i ørene og man kommer op hver morgen, der er sku ikke noget med at ligge og dangdere den. Det hjælper nok med til at bibeholde at man ikke sover til kl Der kan argumenteres for, at disse rutiner ligeledes kan have en indflydelse på de indsattes hverdag efter endt afsoning, da de indsatte, på baggrund af ovenstående citater, forholder sig positivt til de fastlagte rutiner, hvorfor disse muligvis vil benyttes efter endt afsoning. Hvis den indsatte formår at opretholde faste rutiner i dennes hverdag efter endt afsoning, vil disse kunne forbedre mulighederne for, at den indsatte vil indgå i samfundet og efterleve dettes regler og normer, herunder en given arbejds- eller uddannelsessituation. Dette vil yderligere kunne resultere i, at den indsatte imødegår sin afvigelse og derved en yderligere samfundsstempling 264. De ansatte på KHGSF er opmærksomme på at rose, støtte og lytte til de indsatte, hvilket vi observerede i vores observation 265. Dette underbygges endvidere af fængselsbetjent FB: Så trækker vi nogen ind og giver ris og ros og hører hvordan de har det og hvordan de øhm føler i det hele taget 266. De ansatte forsøger at vise interesse overfor den enkelte indsatte og er opmærksomme på, hvordan den enkelte indsatte følelsesmæssigt har det under afsoning. Dette kan resultere i, at de indsatte åbner sig op overfor de ansatte, da de erfarer at disse viser interesse og vil dem, hvilket kommer til udtryk i følgende citat af fængselsbetjent FB: Så havde vi en, han kom med en dynejakke, der var helt rullet til, og han ville ikke kigge på os, jo længere tid der gik, jo mere og mere åbnede han der her jakke og det endte med, at han tog den helt af. Ingen hættetrøje, ingenting og jeg havde en lang snak med ham hvor han siger; jamen jeg har det jo godt nu og han var sådan helt. Det var så 263 Interview med indsat YY, side 2, bilag Becker, Howard S. (2005): Outsidere, side Observationsskema, bilag Interview med fængselsbetjent FB, side 2, bilag 2 82

83 mærkeligt at se. Dem har vi egentlig tit nogle af som er meget lukkede og så pludselig kan de mærke at der er nogen der vil dem 267. Der kan derved argumenteres for, at det socialfaglige arbejde, som de ansatte praktiserer, har en indvirkning på de indsattes opfattelse af sig selv og at dette kan være medvirkende til at ændre den indsattes selvbillede. Det socialfaglige arbejde får derved betydning for den enkeltes stempling som værende afviger og betydning for den indsattes negative selvforståelse og selvbillede, som stigmatiseringen har medført, da dennes negative selvforståelse og selvbillede forsøges ændret til værende positiv 268. Socialrådgiver SR udtaler ligeledes om det socialfaglige arbejde: Jeg synes vi er gode til at fortælle dem, altså vi bruger jo, uden at have lavet noget skriftligt om det, så bruger vi jo en anerkendende pædagogik her. Vi roser dem så snart der er anledning til det, fordi det er vigtigt, at de har en oplevelse af, at de er noget værd og at de kan noget godt, og at det ikke kun er kriminalitet og stoffer de har succes med. Men øhh Vi er jo op imod en stor modstander når de kommer ud og får det modsatte at vide meget hurtigt efter løsladelsen. Men jeg synes bestemt, at vi gør en forskel herinde, og vi giver dem noget godt, og vi kan jo se det 269. Dette underbygger ligeledes at de ansatte støtter og lytter til den enkelte indsatte, samt viser interesse for denne. De indsatte roses, for derved at give disse en oplevelse af, at de er noget værd og at der kan opnås succes uden kriminalitet. At de ansatte forsøger at tillægge den indsatte værdi, kan ligeledes påvirke dennes selvforståelse og selvbillede i en positiv retning, da opnåelsen af en positiv værdi har betydning for den indsattes selvopfattelse. Socialrådgiver SR vurderer dog, at samfundet er en stor modstander, da de indsatte efter løsladelse ofte vil få det modsatte at vide. Dette underbygges ligeledes med, at samfundet vil opfatte den enkelte indsatte, der har begået en afvigende handling, som værende afvigende og kriminel efter endt afsoning 270, hvorfor denne fortsat vil blive 267 Interview med fængselsbetjent FB, side 4, bilag Healy, Karen (2009): Socialt arbejde i teori og kontekst, side Interview med socialrådgiver SR, side 14, bilag Becker, Howard S. (2005): Outsidere, side 52 83

84 udsat for en stemplingseffekt. Der kan derved sættes spørgsmålstegn ved, hvorvidt den resocialiserende indsats formår at imødegå samfundets stempling af den enkelte indsatte, på trods af, at socialrådgiver SR vurderer, at det socialfaglige arbejde gør en forskel for den indsatte. I det socialfaglige arbejde, arbejdes der, som tidligere nævnt, med at motivere de indsatte til at forbedre deres muligheder for egen selvforsørgelse efter endt afsoning, hvilket fængselsbetjent FB udtaler sig om på følgende måde: Det motiverer måske til at tænke; jamen det kunne være man skulle prøve at få sig et arbejde i stedet for 271. Motivationsarbejdet kan derved være medvirkende til, at den indsattes muligheder forbedres, og hvis den indsatte efterfølgende opnår selvforsørgelse kan dette resultere i en imødegåelse af stemplingseffekten. Denne opnåelse af selvforsørgelse vil ifølge socialrådgiver SR yderligere påvirke samfundets syn på den indsatte, hvilket udtrykkes i følgende: Jamen ja, for så begynder de jo at få den værdi, som man ikke mener, at de har nu, og som de heller ikke selv mener at de har nu. Altså, hvis de kom i uddannelse eller fik et arbejde, så vil de pludselig bidrage, så vil omverden se anderledes på dem, fordi de nu er ydere i samfundet i stedet for nydere. Og de vil selv have en oplevelse af, at nu kommer de med noget, som er det, som samfundet efterspørger. Så ja, det vil klart have en påvirkning af stemplingseffekten 272. Socialrådgiver SR vurderer, at stemplingseffekten imødegås, hvis den indsatte efter endt afsoning bliver selvforsørgende, da den indsatte vil bidrage og yde til samfundet. De indsatte vil ikke længere have en følelse af at være værdiløse, og de vil på baggrund af deres bidragelse til samfundet opnå en følelse af at betyde noget heri 273. Det kan dog være vanskeligt for den indsatte at blive selvforsørgende og derved bidrage til 271 Interview med fængselsbetjent FB, side 6, bilag Interview med socialrådgiver SR, side 15, bilag Meeuwisse, Anna og Swärd, Hans (2004): Perspektiver på sociale problemer, side

85 samfundet, da stemplingen af den indsatte kan være en begrænsning for denne bidragelse. Dette kommer til udtryk i interview med socialrådgiver SR: Det er umådelig svært for folk, der har været herinde og få lov til at få en chance igen når de kommer ud 274. Samfundet ønsker ikke at give den indsatte en chance for at blive inddraget heri, hvilket mindsker muligheden for, at den indsatte kan opnå selvforsørgelse. Samfundet har derved et negativt syn på den enkelte indsatte, hvilket indsat XX udtrykker på følgende måde: Det har et meget negativt syn på hvem der er hvem 275. Indsat XX opfatter at samfundet har et negativt syn på ham, og stempler ham på grund af hans baggrund, hvorfor samfundet ikke giver ham en chance for at deltage heri, og derved mindskes hans muligheder for egen selvforsørgelse. Det kan på baggrund af dette være besværligt for de ansatte på KHGSF at imødegå samfundets stempling af den indsatte, da samfundet opstiller barrierer, som der kan argumenteres for at stå i vejen for denne imødegåelse. Udover at samfundet opstiller barrierer, er tidsaspektet for de indsattes afsoning yderligere en barriere, der kan sætte begrænsninger for imødegåelse af stemplingseffekten. Da vi i interview med fængselsbetjent FB spørger hvordan hun vurderer, at den resocialiserende indsats er medvirkende til at imødegå samfundets stempling af de indsatte, svares følgende: Jamen det håber jeg da. Men igen, det er jo svært ikke, fordi det er så lidt vi kan nå ind til dem mens de er her 276. Fængselsbetjent FB påpeger, at det kan være vanskeligt at imødegå stemplingseffekten på den givne afsoningsperiode, da denne sætter begrænsninger for, hvad der i det 274 Interview med socialrådgiver SR, side 13, bilag Interview med indsat XX, side 11, bilag Interview med fængselsbetjent FB, side 9, bilag 2 85

86 socialfaglige arbejde med de indsatte kan nås. Socialrådgiver SR udtrykker enighed omkring denne problematik, hvilket han formulerer på følgende måde: Det ville være ønskværdigt nogen gange, at have folk til at sidde lidt længere tid, men nu skal jeg jo ikke sidde og opfordre dem til at lave andet 277. Socialrådgiver SR forholder sig ligeledes kritisk til tidsaspektet og til hvorvidt stemplingen kan imødegås på den givne afsoningsperiode, da tidsaspektet for ham har konsekvenser for, hvad han kan nå med de indsatte. Han udtaler yderligere: Altså, vi kan ikke gå hen og flytte bjerge og sne og alt på så kort tid, men vi kan sætte nogle små skibe i vandet, som de forhåbentlig kan sejle videre med når de kommer ud. Altså vi skal også være realistiske 278. De ansatte på KHGSF er bevidste omkring, med udgangspunkt i tidsaspektet, at de ikke kan opnå et fuldkomment resultat med den indsatte, men derimod, ved hjælp af den resocialiserende indsats, understøtte den indsattes forbedringsmuligheder, hvilket denne kan benytte sig af i dens videre livsførelse Delkonklusion Vi har i ovenstående analyseret os frem til hvilken betydning den resocialiserende indsats på KHGSF har for at imødegå stemplingseffekten af de indsatte. De ansatte forsøger med den resocialiserende indsats at imødegå stemplingseffekten, hvilket forsøges gjort med forskellige tiltag og tilgange i det socialfaglige arbejde, som er målrettede mod, at den indsatte skal kunne leve en kriminalitetsfri tilværelse efter endt afsoning. Yderligere er tiltagene arbejdsmarkedsrettede, for derved at kunne forbedre den indsattes muligheder for egen selvforsørgelse efter endt afsoning. Tiltagene skal alle være medvirkende til at imødegå stemplingseffekten af den indsatte, men de ansatte på KHGSF er dog bevidste omkring, at der i det socialfaglige arbejde må tages højde for et givent tidsaspekt, hvilket kan begrænse imødegåelsen af stemplingseffekten. 277 Interview med socialrådgiver SR, side 6, bilag Interview med socialrådgiver SR, side 3, bilag 5 86

87 13. Nye handlemuligheder På KHGSF har de fastlagte rammer og mål for, hvordan de ansatte skal udføre det resocialiserende arbejde med de indsatte. Disse rammer og mål tager udgangspunkt i at hjælpe de indsatte til en kriminalitetsfri tilværelse efter endt afsoning 279. Der er, som tidligere nævnt, flere barrierer der gør det vanskeligt for de ansatte, at udføre det optimale resocialiserende arbejde, blandt andet tidsaspektet, samt de økonomiske, politiske og juridiske rammer. Vi vil i det følgende undersøge, hvilke nye handlemuligheder, der kunne optimere den resocialiserende indsats, og derved også forbedre de indsattes muligheder for egen selvforsørgelse efter endt afsoning. De ansatte har i vores interviews selv kommet med forslag til nye relevante handlemuligheder i det socialfaglige arbejde med de indsatte, hvilke vi vil inddrage i afsnittet. 3.1 Blå Kors Som tidligere nævnt, har socialrådgiveren på KHGSF ingen myndighedsfunktion og har derfor ikke midler til, eller mulighed for, at sende de indsatte videre i relevante forløb efter endt afsoning, hvilket besværliggør det resocialiserende arbejde 280. På KHGSF arbejder de ansatte med forskellige resocialiserende tiltag, hvor alkoholbehandlingen BLÅ KORS er et af disse. De indsatte, der indgår i dette projekt, er som tidligere nævnt, med i et forløb der skal hjælpe dem til at blive alkoholfrie. For at optimere det resocialiserende arbejde på BLÅ KORS, vil det derfor være relevant at kunne sende de indsatte videre i systemet på en hensigtsmæssig måde. Dette kunne eksempelvis være et andet afrusningsforløb, som skal forsøge at forebygge, at disse ikke fortsætter deres alkoholproblem efter endt afsoning. 3.2 Efteruddannelse En anden væsentlig handlemulighed, som både socialrådgiveren og fængselsbetjentene på KHGSF efterspørger, er efteruddannelse 281. Mange af de indsatte på KHGSF har et misbrugsproblem, i et eller andet omfang, hvilket er relevant for de ansatte at have kendskab til. For at kunne hjælpe de indsatte med deres misbrugsproblematik, er det relevant for de ansatte på KHGSF at benytte systematisk sagsarbejde, og have en viden 279 Notat om værdier 2012, side 1, Bilag Interview med socialrådgiver SR, side 4-5, bilag Interview med socialrådgiver SR, side 8, bilag 5 87

88 omkring målgruppen, for på den måde at kunne forstå en given problematik, med udgangspunkt i den viden, som den ansatte har omkring dette. Efteruddannelse af de ansatte er relevant, da dette kan optimere det socialfaglige arbejde. Den 7. november 2012 blev der vedtaget en aftale om Kriminalforsorgens økonomi fra , som har fokus på at give fængselsbetjentene i Kriminalforsorgen et kompetenceløft, for at disse derved skal kunne løfte de opgaver de står overfor i dagligdagen 282. Kompetenceløftet er dog kun målrettet fængselsbetjente, hvor der dog med udgangspunkt i interview med socialrådgiver SR argumenteres for, at denne ligeledes ville finde et sådan kompetenceløft relevant for socialrådgivere. 3.3 Skole og uddannelse En tredje handlemulighed kan være skole og uddannelse til de indsatte, da en stor gruppe af disse ingen uddannelse eller arbejde har at komme ud til efter endt afsoning. En gruppe af de indsatte har ligeledes ingen 9. klasses afgangseksamen, hvilket kan gøre det vanskeligt for disse, at påbegynde en uddannelse efter endt afsoning 283. Uddannelse og arbejde kan være forebyggende mod kriminalitet, og det at være selvforsørgende vil have en positiv påvirkning på den indsattes identitet jf. afsnit På baggrund af ovenstående, kan man argumentere for, at det ville være relevant at kunne tilbyde de indsatte et 9. klasses skoleforløb, for at de på denne måde kunne komme i gang med en uddannelse efter endt afsoning. Detteforløb kræver dog, at de ansatte på KHGSF får et samarbejde med VUC 284, og at de indsattes sagsbehandlere i kommunerne sikrer sig, at de indsatte har mulighed for at fortsætte uddannelsen efter endt afsoning. Denne handlemulighed vil være relevant i forhold til at forbedre de indsatte muligheder for egen selvforsørgelse efter endt afsoning. Det ovenstående underbygges ligeledes i vores interview med fængselsbetjent FB, hvor denne giver udtryk for, at det kunne være relevant med et skoleprojekt inde i fængslet 285. En del af KOSMOS projektet er kost og motion, og et samarbejde med forskellige idrætshøjskoler, kunne derfor være et relevant KRF.pdf, side Samtale med ledelsen på KHGSF 284 Voksen uddannelses center 285 Interview med fængselsbetjent FB, side 3, bilag 2 88

89 skoleprojekt. Derved kan de indsatte spejle sig i de elever, der går på disse skoler, og på denne mådefinde motivation for, at starte et lignede sted efter endt afsoning 286. I aftalen om Kriminalforsorgens økonomi er et væsentligt punkt et markant løft i uddannelse og beskæftigelsesindsatsen i Kriminalforsorgen, hvilken skal forbedres og målrettes, så denne i højere grad peger mod et liv uden kriminalitet 287. På baggrund af denne aftale, argumenteres der endvidere for, at der kan sættes mere fokus på de indsattes uddannelsesmuligheder på KHGSF Fysiske barrierer En femte handlemulighed kunne være at have mere fokus på de indsattes barrierer, der er med til at mindske lysten, eller forhindre, de indsatte i at blive selvforsørgende efter endt afsoning. I vores interview med indsat XX, gives der udtryk for, at han gerne vil have lavet sine tænder, da han mener at disse forhindrer ham i at få et arbejde 288. På baggrund af dette, kunne det være relevant at de ansatte på KHGSF kunne hjælpe de indsatte med sådanne problematikker og derved kunne give disse mulighed for, at blive henvist til eksempelvis et tandlægeforløb, enten under, eller efter endt afsoning. Dette vil være brugbart i arbejdet med de indsatte, da dette kan være med til at optimere disses motivation for at blive selvforsørgende efter endt afsoning. Da der ved vedtagelsen af Socialpakken den 10. november 2012 afsættes 720 millioner kr. over fire år til tilskud til tandlægeregningen for økonomisk vanskelige stillede, kan der argumenteres, at dette vi være en realistisk handlemulighed Samarbejde med kommunerne En sidste handlemulighed kunne være at forbedre samarbejdet mellem socialrådgiveren på KHGSF og kommunerne. Dette samarbejde kan være fordelagtigt i forhold til at forebygge recidiv ved de indsatte. I vores interview med socialrådgiveren på KHGSF nævner han, at samarbejdet ikke fungerer optimalt mellem ham og kommunerne Interview med fængselsbetjent FB, side 3, bilag KRF.pdf side Interview med indsat XX, side 13, bilag Socialpakken: Interview med socialrådgiver SR, side 14, bilag 5 89

90 For at hjælpe de indsatte bedst muligt til en god løsladelse, er det vigtigt at samarbejdet mellem KHGSF og kommunerne fungerer optimalt, og at dette samarbejde foregår på en ordentlig kommunikativ måde. Det kunne være en mulighed at afholde et møde mellem kommunens socialrådgiver, socialrådgiveren på KHGSF og den pågældende indsatte, inden dennes løsladelse. I mødet skal der klarlægges, hvad der skal ske med den indsatte efter endt afsoning, og socialrådgiveren på KHGSF skal have fokus på den indsattes ressourcer, samt være en formidler af disse. Dette møde og samarbejde skal gavne, støtte og forberede den indsatte til bedst muligt at blive inkluderet i samfundet efter endt afsoning. Servicestyrelsen har lavet en folder under navnet Køreplan for god løsladelse 291, som beskriver vigtigheden i et godt samarbejde fængsler og kommuner imellem. Der skal i dette samarbejde udarbejdes handleplaner for de enkelte indsatte, hvilket ligeledes kunne være en mulighed på KHGSF, hvis fængslets rammer blev ændret og der eksempelvis blev ansat en mere socialrådgiver. Handleplanen skal sikre den indsattes rettigheder, så denne er bevidst omkring, hvad der skal ske efter endt afsoning. Der kan derfor argumenteres for at indførelse af handleplaner på KHGSF kan være en mulighed, men vi forholder os dog kritisk til, hvorvidt dette kan realiseres på baggrund af tidsaspektet Opsamling Med ovenstående handlemuligheder vurderer vi, at disse vil kunne hjælpe de ansatte på KHGSF med at optimere den resocialiserende indsats og dermed også optimere chancen for, at forbedre de indsattes muligheder for egen selvforsørgelse efter endt afsoning. Vi er med ovenstående bevidste omkring, at alle nævnte handlemuligheder ikke er realistiske at udføre på nuværende tidspunkt, da KHGSF, som tidligere nævnt, er underlagte organisatoriske, økonomiske, juridiske, politiske og tidsmæssige rammer. 291 Køreplan for god løsladelse: 90

91 14. Etik Vi vil i det følgende anvende Socialrådgivernes etikvejledning 292 til at underbygge socialrådgiveren på KHGSFs socialfaglige arbejde. Socialrådgivernes etikvejledning har 10 etiske principper, som er vigtige at have for øje i det sociale arbejde. Vi vil i det følgende udvælge væsentlige principper fra etikvejledningen og underbygge dem med vores observation, samt med vores interview med socialrådgiver SR. Det første princip, som er væsentligt at fremhæve, er princip 2.1, som grundlæggende går ud på, at socialrådgiveren skal styrke enkeltpersoners og gruppers mulighed for at indgå i relationer og samarbejde med andre mennesker, grupper og fællesskaber 293. I vores observation på KHGSF observerede vi, at de ansatte på KOSMOS projektet, herunder socialrådgiveren, lagde meget vægt på det sociale aspekt, som viste sig ved fællesspisning og fælles aktiviteter 294. Dette fællesskab kan være medvirkende til at styrke de indsattes muligheder for at indgå i relationer med andre mennesker. Et andet etisk princip, som er relevant at fremhæve, er princip 2.3, som beskriver vigtigheden i ikke at være diskriminerende i det sociale arbejde 295. Der må ikke laves forskelsbehandling på baggrund af personers køn, kultur, alder og så videre 296. I vores observation på KHGSF, observerede vi ikke denne forskelsbehandling, da alle de indsatte omkring middagsbordet havde vidt forskellige kulturelle baggrunde, og at der ligeledes var mange aldersgrupper repræsenteret, og at disse blev behandlet ens 297. Princip 2.7 i Socialrådgivernes etikvejledning er ligeledes væsentlig at fremhæve, da dette ligger vægt på de indsattes selvbestemmelse 298. De indsatte, som vi observerede i vores observation, har frivilligt valgt at være tilknyttet KOSMOS projektet 299, hvorfor 292 Socialrådgivernes etikvejledning: Socialrådgivernes etikvejledning: Observationsskema side 7, bilag Socialrådgivernes etikvejledning: Socialrådgivernes etikvejledning: Observationsskema side 7, bilag Socialrådgivernes etikvejledning: Interview med socialrådgiver SR side 2, bilag 5 91

92 de derved selv har haft indflydelse på deres situation under afsoningen og derved selv haft mulighed for at tage ansvar for deres situation 300. Et andet væsentligt princip, er princip i Socialrådgivernes etikvejledning, som endvidere er vigtigt at fremhæve i det socialfaglige arbejde med de indsatte på KHGSF. Dette princip omhandler faglige dialoger ansatte imellem 302. I vores interview med socialrådgiver SR på KHGSF udtrykte han, at de ansatte samarbejder omkring de indsatte, samtidig med, at de sparrer med hinanden, hvis der skulle opstå et behov herfor 303, hvorfor dette princip derved opfyldes. Man kan med ovenstående argumentere for, at socialrådgiveren opfylder flere af de etiske principper, der er opstillet i Socialrådgivernes etikvejledning. Dette kan være medvirkende til at forbedre den resocialiserende indsats på KHGSF og derved også forbedre de indsattes muligheder for egen selvforsørgelse efter endt afsoning. 15. Validitet, reliabilitet, generaliserbarhed 15.1 Validitet Validitet går i sin enkelthed ud på, at referere til sandheden, rigtigheden og styrken af et udsagn, samt at påvise, hvorvidt en metode undersøger det, som den foregiver at undersøge 304. Med hensyn til at afgøre validiteten af vores undersøgelse, har det været nødvendigt at reflektere over interviewenes udkom, da der kan sættes spørgsmålstegn ved, hvorvidt det er muligt at få en valid konklusion på vores undersøgelse. Dette begrunder vi med, at vi i vores interviews med socialrådgiveren og fængselsbetjenten på KHGSF fornemmede en vis stolthed over deres profession og arbejdsplads, hvorfor de ikke talte nedsættende herom. Dette kan være medvirkende til at skabe et validitetsdilemma og troværdighedsdilemma for vores indsamlede empiri. Vi kan ligeledes forholde os kritisk til validiteten af vores interview med en af de indsatte på KHGSF, da denne havde negative erfaringer med det sociale system og 300 Socialrådgivernes etikvejledning: Socialrådgivernes etikvejledning: Socialrådgivernes etikvejledning: Interview med socialrådgiver SR, side 13, bilag Kvale, Steinar og Brinkmann, Svend (2009): Interview, side

93 udviste vrede overfor dette. Interviewet blev på baggrund heraf, styret imod temaer, der relaterede sig til de oplevelser den indsatte havde haft med det sociale system, hvor vi var nødsaget til at styre samtalen tilbage på vores interviewguides temaer. Dette resulterede i, at interviewet blev præget af, ikke at undersøge det, som var formålet hermed. På trods af dette, fik vi dog svar på en del af vores interviewspørgsmål, hvilket har været brugbart i besvarelsen af vores problemformulering. Ligeledes kan der sættes spørgsmålstegn ved, hvorvidt vores observation er valid, da tidsrummet for denne observation var begrænset, og vi derved muligvis ikke observerede tilstrækkeligt. Vi vurderer samlet set, at der var dybde i vores informanters svar, men at kvaliteten kunne være højere, hvis flere af udsagnene var blevet uddybet Reliabilitet Reliabilitet omhandler, hvorvidt informanterne vil ændre deres svar i et interview afhængig af hvilken forsker, som stiller spørgsmålet. Dette vil få betydning for troværdigheden og konsistensen af undersøgelsens resultater 305. Eksempelvis kan der i vores undersøgelse sættes spørgsmålstegn ved reliabiliteten, da vi kun interviewede mandlige indsatte, og da vi selv er unge kvinder, kan dette have haft en betydning for de indsattes ageren og attitude, hvilket kan påvirke deres svar overfor os. Vi har valgt at dele transskriberingen af vores interviews ud mellem os, hvorfor disse er opbygget forskelligt. Hvis vi havde valgt, at vi alle adskilt skulle transskribere samtlige interviews, ville dette have en indvirkning på reliabiliteten 306, da vi som forskellige personer vil transskribere det samme interview forskelligt, da vores måder at fortolke disse på, kan medføre forskellige resultater Generaliserbarhed Generaliserbarhed omhandler, hvorvidt resultater i en bestemt situation kan overføres til andre situationer 307. Da vores empiri er indsamlet i én af Kriminalforsorgens institutioner, er denne underlagt Kriminalforsorgens fastlagte regler og rammer, som har til formål at lave resocialiserende indsatser, hvorfor der kan argumenteres for, at der opstår en generaliserbarhed. Dette begrundes i, at disse fastlagte regler og rammer 305 Kvale, Steinar og Brinkmann, Svend (2009): Interview, side Kvale, Steinar og Brinkmann, Svend (2009): Interview, side Kvale, Steinar og Brinkmann, Svend (2009): Interview, side

94 yderligere har til formål, at modvirke tilbagevendende kriminalitet, hvilket er et mål for alle Kriminalforsorgens institutioner. Dog kan vores valgte videnskabsteoretiske perspektiv, have betydning for generaliserbarheden, da den hermeneutiske tilgang har fokus på fortolkning af informanternes forståelse. Vi har fortolket vores empiri ud fra informanternes individuelle svar, og vi harderved ikke haft mulighed for at undersøge en mere generel opfattelse af de givne problemstillinger. 16. Refleksion over egen læring I følgende afsnit vil vi reflektere over dele af de arbejds- og læringsprocesser, som har været under vores projektforløb. Formålet med dette er, at vi ved at reflektere over disse kan få indsigt i, hvordan vi fremadrettet, som uddannede socialrådgivere, kan anvende erfaringer og viden, som er opstået i vores projekt. Til at reflektere over dette, vil vi inddrage de fire fælleselementer i socialt arbejde, hvilke er helhedssyn, etik, kommunikation og systematisk sagsarbejde 308, da vi finder disse brugbare til at reflektere over vores arbejds- og læringsproces. Vi har i vores projekt forsøgt at fremstille et nuanceret billede af vores problemstillinger, da vi har valgt at vores informanter både skulle være indsatte og ansatte, for derved at opnå en bred indsigt og forskellige syn på vores problemformulering. Med udgangspunkt i dette, har vi forsøgt at anlægge et helhedssyn og derved sikre, at vi kom hele vejen rundt om vores problemformulering, hvilket kan drage paralleller til socialrådgiveren i praksis, som bør anlægge et helhedssyn overfor den pågældende borger. På baggrund af ovenstående har vi i vores interviews være opmærksomme på vores etiske overvejelser omkring disse. De etiske overvejelser kommer eksempelvis til udtryk ved, at vi før, under og efter vores interviews reflekterede over, hvilke spørgsmål der var etisk forsvarlige at stille vores informanter. Et andet eksempel på en etisk overvejelse, som vi gjorde os, var at vi ved udarbejdelse af vores interviewguide var opmærksomme på kun at stille spørgsmål, som var af betydning for besvarelse af vores 308 Hillgaard, Lis og Keiser, Lis (1985): Social behandling, side 52 94

95 problemformulering. Derudover fandt vi det etisk forsvarligt at anonymisere vores informanter. Vi har i vores interviews været opmærksomme på, hvordan vi kommunikerede med vores informanter. Ved interviews med indsat XX og YY blev der diskuteret emner af personlig karakter, hvorfor vi i vores kommunikation med disse var opmærksomme på at fremstå lyttende og udvise respekt. Vi havde inden de påbegyndte interviews nogle spørgsmål, som vi ønskede svar på, men vi var bevidste om ikke at glemme vigtigheden i at lytte til informanternes svar. Yderligere har vi i tilgangen til vores projekt været opmærksomme på, at få opfyldt målkriterierne for dette på en systematisk måde, da vi har brugt Studieplanen 309 til systematisk at opfylde projektets mål og krav. Vi har i vores projekt forsøgt at have en systematisk tilgang til dette, ved fra start i projektforløbet at tilrettelægge dette struktureret og overskueligt, hvilket har givet os muligheden for at gå systematisk til værks i vores projekt. Vi vil med ovenstående refleksioner argumentere for, at disse kan være brugbare og mulige at drage nytte af i vores fremtidige arbejde som socialrådgivere, da disse erfaringer, og denne viden, kan drage paralleller til det møde, vi som socialrådgivere, vil få med borgere i praksis. 17. Perspektivering I nedenstående perspektivering, vil vi perspektivere til Kriminalforsorgens program Nye veje, som er implementeret i en række af Kriminalforsorgens afdelinger. Programmet stammer oprindeligt fra Sverige og er et kriminalpræventivt program, der har til formål, at deltagerne skal udvikle kundskaber, selvforståelse og færdigheder, som tilsammen skal være med til at øge motivationen for en positiv forandring og en kriminalitetsfri livsstil VIA University College: der=%2fsrg%2faarhus%2flokintra%2fomstudietgammelordning%2fstudieplaner%2finternational%20linj e%2f7%2e%20semester&folderctid=&view=%7bd99e7833%2d29ae%2d43fb%2d91e1%2dba75 D98F0B5B%7d 310 Program Nye veje : 95

96 Programmet bygger på indlæringspsykologi og kognitiv psykologi, og anvender metoder og teknikker, såsom samtaler, rollespil og forskellige øvelser. Nye veje har fokus på det enkelte individ, hvorfor der er fokus på dettes behov, ressourcer og kriminalitetsproblematik, på trods af, at størstedelen af programmet gennemføres i grupper 311. Programforløbet omfatter 50 gruppetimer, samt mindst tre individuelle samtaler, og tager cirka to måneder at gennemføre 312. Programmet er inddelt i fire faser, hvor bearbejdningsfasen er den mest omfattende. I dette arbejdes der med temaer, såsom selvkontrol, problemløsning, kriminel adfærd og konfliktløsning 313. Disse temaer arbejdes der med ud fra en kognitiv adfærdsterapeutisk vinkel, hvor ændring af tankemønstre er i fokus. Vi har i vores analyse, analyseret os frem til, at de ansatte på KHGSF i det socialfaglige med de indsatte anvender motivation som et redskab, samt er bevidste omkring kommunikationen ansat og indsat imellem. Vi finder programmet relevant at inddrage i det socialfaglige arbejde på KHGSF, da man kan argumentere for, at de på KHGSF ikke arbejder kognitivt målrettet med den enkelte indsatte, hvorfor programmet Nye veje kan anvendes som et supplement til det socialfaglige arbejde. I Nye veje, hvor der som tidligere nævnt, benyttes kognitiv adfærdsterapi, arbejdes der med tankerne/kognitionen og handlingerne/adfærden, og der forsøges at nå frem til, hvorfor den indsatte har begået kriminalitet. Der forsøges at ændre den indsattes negative tanker, da en ændring af disse tanker, kan føre til en ændring af følelser og adfærdsmønstre hos den indsatte 314. Programmet vil derfor være relevant at implementere på KHGSF, da de indsatte ved anvendelse af dette program vil opnå kendskab til, hvorfor de har begået den givne kriminalitet. Dette muliggør at bearbejde kendetegn ved den tankegang, som har ført den indsatte til kriminaliteten 315. Ved bearbejdelse af denne tankegang, kan dette yderligere føre til en ændring af den 311 Program Brotts-Brytet : Brytet_1003.pdf 312 Program Nye veje : Program Brotts-Brytet : Brytet_1003.pdf 314 Lier, Lene (1999): Børne- og ungdomspsykiatri, side Kriminalforsorgens uddannelsescenter: 96

97 indsattes kriminelle adfærd, da den indsattes tanker har indflydelse på dennes adfærd og handlinger. Hvis adfærdsændringen lykkes, vil dette øge sandsynligheden for, at den indsatte vil opnå selvkontrol og en kriminalitetsfri tilværelse efter endt afsoning, som ligeledes vil kunne modvirke og forebygge recidiv. I bearbejdningsfasen arbejdes der ligeledes med konfliktløsning, hvor de indsatte lærer, hvordan de skal håndtere konfliktfyldte situationer. Med kognitiv adfærdsterapi forsøges der at ændre på den indsattes tanker om, hvordan han skal reagere i konfliktfyldte situationer, så denne ikke falder tilbage i gammelt adfærdsmønstrer. Vi vurderer at disse redskaber, til konfliktløsning, vil være brugbare på KHGSF, da der ofte kan opstå konfliktrelaterede situationer indsatte imellem, samt indsatte og ansatte imellem. Derudover vil disse redskaber være nyttige for den indsatte, for at kunne agere hensigtsmæssigt i lignende situationer efter endt afsoning. Udover at den indsatte opnår kenskab til, hvorfor denne har begået den pågældende kriminalitet, arbejdes der i Nye veje med de konsekvenser det har for de ofre, som er blevet udsat for de indsattes kriminelle adfærd 316. De indsatte skal indse og forstå, hvilke konsekvenser deres kriminelle adfærd har haft for deres ofre, og denne forståelse kan være medvirkende til at påvirke den indsattes tankemønster og derved også dennes kriminelle adfærd. Undersøgelser viser, at deltagere i Nye veje, opfatter inddragelse af offerperspektivet positivt, og at de er begejstret for dette 317. Da disse deltagere forholder sig positivt til dette offerperspektiv, kan man yderligere argumentere for, at implementering af Nye veje på KHGSF, hvorunder der arbejdes med dette perspektiv, også vil have en positiv indvirkning på de indsatte. Der er vedtaget en ny flerårsaftale for Kriminalforsorgens økonomi , hvor der er fokus på at forebygge recidiv 318, hvorfor der endvidere kan argumenteres for, at Nye veje vil være relevant at implementere på KHGSF, da dette program, som tidligere nævnt, opstiller et mål for at forebygge recidiv. 316 Kriminalforsorgens uddannelsescenter: SFI Campbell rapport (2008): Veludført kognitiv adfærdsterapi halverer kriminelles tilbagefald, side Justitsministeriet: KRF.pdf, side 1 97

98 En argumentation for at implementere Nye veje på KHGSF er, at programmet, på baggrund af ovenstående, kan sikre at den indsatte opnår en kriminalitetsfri tilværelse, hvorfor der derved kan argumenteres for, at dette program ligeledes kan være med til positivt at ændre og forbedre mulighederne for den indsattes videre livsførelse, hvor en eventuel arbejdsmarkedsdeltagelse eller uddannelse indgår. 18. Konklusion Vi har i dette projekt ønsket at undersøge, hvilken betydning den resocialiserende indsats på KHGSF kan have for den indsattes muligheder for egen selvforsørgelse, og hvorvidt det er realistisk at forbedre disse muligheder med en socialfaglig indsats på to måneder. Inden indsamling af vores empiri, havde vi en forforståelse af vores problemstilling, hvilken er blevet påvirket af informanternes svar, hvorfor vi har fået en ny forforståelse og den hermeneutiske cirkel er derved blevet fuldendt. Derudover har vi løbende haft det interaktionistiske perspektiv for øje, hvilket har haft betydning for måde, hvorpå vi har anskuet projektets problemstillinger, og derfor også dettes udfald. Gennem dette projekt har vi fundet ud af, ved inddragelse af teori om identitet, at den enkelte indsattes identitet påvirkes af ikke at være selvforsørgende. Den manglende bidragelse til samfundet påvirker den indsattes arbejdsidentitet, hvorfor den indsatte finder det vanskeligt at definere sig selv. At den indsatte er afhængig af offentlige ydelser, påvirker dennes opfattelse af sig selv negativt, og den indsatte forholder sig derfor kritisk til dennes værdi i samfundet. Vi har ligeledes fundet ud af, at den indsattes manglende selvforsørgelse påvirker de fire afgrænsede identitetsniveauer. Jegidentiteten påvirkes af, at den indsatte ikke oplever en subjektiv fornemmelse af sammenhæng i dennes person og liv, og ligeledes påvirkes den indsattes personlige identitet, da dennes opstillede mål og valg for fremtiden, af forskellige årsager, ikke kan realiseres. Den indsatte forsøger at opnå status og værdi i en given social gruppe, hvilken ofte er præget af kriminalitet, og dette medlemskab påvirker den indsattes sociale identitet. Den indsatte har en kollektiv identitet, da denne indgår i en gruppe af kriminelle, og da den indsatte vil identificere sig med de øvrige gruppemedlemmer. 98

99 Yderligere har vi i dette projekt fundet frem til, at der med den resocialiserende indsats, forsøges at påvirke den indsattes perspektiv på egen selvforsørgelse. For en gruppe af de indsatte på KHGSF lykkes det at ændre deres perspektiv på egen selvforsørgelse, da disse udtrykker et ønske om arbejdsmarkedsdeltagelse efter indgåelse i den resocialiserende indsats. Vi har dog erfaret, at der er forskellige fysiske barrierer, som vanskeliggøren ændring af den indsattes perspektiv, da disse barrierer kan begrænse muligheden for arbejdsmarkedsdeltagelse. Endvidere har vi fundet ud af, at tidsaspektet er en yderligere begrænsning for de ansattes socialfaglige arbejde og derved forsøget på at ændre de indsattes perspektiv på egen selvforsørgelse, da dette tidsaspekt sætter begrænsninger for hvor meget, der kan nås med den enkelte indsatte. Vi er i projektet ligeledes kommet frem til, at de ansatte på KHGSF anvender motivation, som et redskab i deres socialfaglige arbejde med de indsatte, for derved at forbedre de indsattes muligheder for egen selvforsørgelse efter endt afsoning. Vi har erfaret, at de ansatte på KHGSF er fysisk tilstede i hverdagen med de indsatte, hvorfor disse føler sig værdsat og respekteret. Denne værdsættelse og respekt er med til at motivere de indsatte, samt give dem troen på, at de har evnen til få en kriminalitetsfri tilværelse efter endt afsoning. Derudover er de resocialiserende tiltag med til at integrere de indsatte i det omkringliggende samfund, da tiltagene er medvirkende til at hjælpe de indsatte med at mestre forskellige hverdagssituationer, og derved forbedre mulighederne for egen selvforsørgelse. Vi har dog erfaret, at motivationen er betinget af, at både indsatte og ansatte ønsker at skabe forandring og har motivation for at skabe denne. Ydermere er vi kommet frem til, at en god kommunikation er vigtigt i det socialfaglige arbejde med de indsatte, da denne er med til at forhindre misforståelser og unødvendige konflikter indsatte imellem, samt indsatte og ansatte imellem. Vi er ligeledes kommet frem til, at de ansatte er bevidste omkring deres kropssprog og fremtoning, for derved at bevare den professionelle sfære, samt undgå misforståelser i det sagte og kropsudtrykte sprog. Yderligere har vi erfaret, at de ansatte på KHGSF benytter sig af aktiv lytning, for derved at skabe en god relation med de indsatte. Denne relation er med til at skabe en god samtaleproces, og er derved med til at skabe et god kommunikation indsatte og 99

100 ansatte imellem. Vi er dog blevet opmærksomme på, at kommunikationen kan være vanskelig i arbejdet med de indsatte, hvilket kan føre til uoverensstemmelser og misforståelser indsatte og ansatte imellem og derved skabe forhindringer i det socialfaglige arbejde. Vi har fundet frem til, at socialrådgiveren på KHGSF opfylder og besidder væsentlige personlige, vejledende og rådgivende kompetencer, men samtidig begrænses af KHGSFs rammer, som vanskeliggør det socialfaglige arbejde, da socialrådgiverens manglende myndighedsfunktion har en indvirkning på dette. Vi er endvidere blevet opmærksomme på, at der på baggrund af tidsaspektet, opstår nogle begrænsninger for de ansattes muligheder for at skabe forandringer for de indsatte, og derved en forbedring af de indsattes muligheder for egen selvforsørgelse efter endt afsoning. Vi har dog erfaret, at de ansatte på KHGSF kan understøtte små forandringer, som på sigt kan være med til at skabe en kriminalitetsfri tilværelse for den indsatte og en forbedring af dennes muligheder for egen selvforsørgelse. Vi har i projektet erfaret, at de indsatte på KHGSF opfatter sig selv som værende stemplet af det øvrige samfund. Samfundet stempler den indsatte som værende afviger, da denne ikke er selvforsørgende og er kriminel. Vi har fundet ud af, at denne stempling har en betydning for den indsatte, da stemplingen påvirker den indsattes selvforståelse og selvbillede, og denne derfor former sit selvbillede efter det billede, som samfundet har af denne. Vi har erfaret at den indsatte tilhører en kategori bestående af kriminelle og arbejdsløse medlemmer, som bliver stemplet af det omkringliggende samfund. Den indsatte på KHGSF har et ønske om at tilhøre en anden kategori, hvilken består af individer der er på arbejdsmarkedet. Det er dog vanskeligt for den indsatte at komme ud af den kategori, som denne tilhører, da samfundet ikke giver den indsatte en chance for at bryde ud af stemplingen. Vi har yderligere erfaret, at den indsattes straffeattest sætter store begrænsninger for den indsattes arbejdsmarkedsdeltagelse. Den plettede straffeattest begrænser den indsattes muligheder for egen selvforsørgelse, da samfundet stempler den indsatte på baggrund af denne straffeattest og derved, i nogle situationer, ikke ønsker dennes arbejdskraft. Den indsatte må derfor leve med dette stempel efter endt afsoning, og vi har fundet frem til, 100

101 at det derved kan være vanskeligt for den indsatte at løsrive sig fra samfundets stempling af denne. Samfundet udelukker den indsatte fra dettes konventionelle grupper, og de indsatte vil ofte falde tilbage til illegitime rutiner. Den indsattes sociale identitet er blevet hæmmet, da der er opstået en uoverensstemmelse mellem dennes tilsyneladende sociale identitet og dennes faktiske sociale identitet, hvilket har resulteret i, at den indsatte føler sig uden værdi i samfundet og ikke accepteret af dette. Vi har endvidere fundet frem til, at den resocialiserende indsats på KHGSF forsøger at imødegå stemplingseffekten af den indsatte, hvilket søges gjort ved at forberede og påvirke den indsatte til at agere anderledes i samfundet, end tilfældet var inden påbegyndt afsoning. Dette gøres for, at samfundet muligvis vil få en anden opfattelse af den indsatte. Derudover har vi erfaret, at de ansatte forsøger at påvirke de indsattes selvforståelse og selvbillede i en positiv retning, hvilket kan få den indsatte til at føle sig værdifuld og accepteret. Vi har dog erfaret, at de ansatte vurderer det som værende problematisk for de indsatte at opretholde denne opfattelse efter endt afsoning, da samfundet fastholder det negative syn på den indsatte. Yderligere har vi fundet frem til, at tidsaspektet sætter begrænsninger for at imødegå stemplingseffekten, da dette har betydning for, hvor meget der kan nås med den indsatte. Vanskeligheden af imødegåelsen af stemplingseffekten af den indsatte, vil begrænse dennes muligheder for egen selvforsørgelse, da den indsatte har vanskeligt ved at indgå på arbejdsmarkedet på grund af denne stemplingseffekt. Afslutningsvis kan vi konkludere, med udgangspunkt i ovenstående, at den resocialiserende indsats kan have betydning for den indsattes muligheder for egen selvforsørgelse, men at det dog kan være vanskeligt at forbedre disse muligheder med den socialfaglige indsats, da denne max kan vare to måneder. 101

102 19. Litteraturliste Bøger Aadland, Einar (2011): Og eg ser på deg vitenskapsteori i helse- og socialfag. 3. utgave, Universitetsforlaget Balvig, Flemming og Kyvsgaard, Britta (1986): Kriminalitet og ungdom 80ernes samfund. 1. udgave, 3. oplag, Borgen Becker, Howard S. (2005): Outsidere, studier i afvigelsessociologi. 1. udgave, 1. oplag, Kbh., Hans Reitzels Forlag Brinkkjær, Ulf og Høyen, Marianne (2011): Videnskabsteori for de pædagogiske professionsuddannelser. 1. udgave, Gyldendal Akademisk Filtenborg, Jørgen og Latour, Anne (2008): Kommunikation og personlig udvikling. 2. Udgave, 3 oplag, Forlaget Klim Fuglsang, Lars og Olsen, Poul Bitsch (2004): Videnskabsteori i samfundsvidenskaberne. 2. udgave, Roskilde Universitetsforlag Goffman, Erving (2009): Stigma, om afvigerens sociale identitet. 2. udgave, Samfundslitteratur Goli, Marco og Hansen, Louise (2012): Beskæftigelsespolitik og socialt arbejde i teori og praksis. 1. udgave. Kbh., Hans Reitzels Forlag Graversen, Gert og Larsen, Henrik Holt (2004): Arbejdslivets psykologi. 1. udgave, 1. oplag, Kbh., Hans Reitzels Forlag Hansen, Steen Juul (2010): Professionelle i velfærdsstaten. 1. udgave, 1. oplag, Kbh., Hans Reitzels Forlag 102

103 Healy, Karen (2009): Socialt arbejde i teori og kontekst. 1. udgave, 1. oplag, Akademisk Forlag Hillgaard, Lis og Keiser, Lis (1985): Social behandling, teori og metode i socialt arbejde. 1. udgave, 4. oplag, Socialpædagogisk Bibliotek Hutchinson, Gunn Strand og Oltedal, Siv (2006): Modeller i socialt arbejde. 2. udgave, 3. oplag, Hans Reitzels Forlag Høilund, Peter og Juul, Søren (2005): Anerkendelse og dømmekraft. 1. udgave, 4. oplag, Hans Reizels Forlag Jørgensen, Carsten René (2008): Identitet, psykologiske og kulturanalytiske perspektiver. 1. udgave, 1. oplag, Kbh., Hans Reitzels Forlag Jørgensen, Carsten René (2002): Psykologien i senmoderniteten. 1. udgave, 3. oplag, Gyldendal Akademisk Kvale, Steinar og Brinkmann, Svend (2009): Interview, introduktion til et håndværk. 2. udgave, 1. oplag, Kbh., Hans Reitzels Forlag Launsø, Laila, Olsen, Leif og Rieper, Olaf (2011): Forskning om og med mennesker. 6. udgave, Nyt Nordisk Forlag Lier, Lene (1999): Børne- og ungdoms psykiatri. 1. udgave, 4. oplag, Kbh., Hans Reitzels Forlag Mathiesen, Thomas (1988): Kan fængsel forsvares? Forlaget SOCPOL Meeuwisse, Anna og Swärd, Hans (2004): Perspektiver på sociale problemer. 1. udgave, 3. oplag, Hans Reitzels Forlag 103

104 Mik-Meyer, Nanna og Villadsen, Kaspar (2007): Magtens Former. 1. udgave, 3. oplag, Hans Reitzels Forlag Miller, William R. og Rollnick, Stephen (2004): Motivationssamtalen. 1.udgave, 2.oplag, Hans Reitzels Forlag Møller, Iver Hornemann og Larsen, Jørgen Elm (2011): Socialpolitik. 3. udgave, 1. oplag, Kbh., Hans Reitzels Forlag Posborg, Rikke, Nørrelykke, Helle og Antczak, Helle (2009): Socialrådgivning og socialt arbejde. 1. udgave, 2. oplag, Hans Reitzels Forlag Thagaard, Tove (2004): Systematik og indlevelse. 1. udgave, 2. oplag, Akademisk Forlag Forskning og statistikker Anvendt Kommunal Forskning: Eskelinen, Leena og Olesen, Søren Peter (2010): Beskæftigelsesindsatsen og dens virkninger set fra kontanthjælpsmodtagernes perspektiv Kriminalforsorgen: Recidiv statistik: Tabel 9.3. Recidivprocent fordelt på retlig status : SFI Campbell rapport: Nordisk Campbell Center (2008): Veludført kognitiv adfærdsterapi halverer kriminelles tilbagefald 104

105 SFI rapport: Zeuner, Lilli og Højland, Jeppe (2003): Unge i det kriminelle felt et studium af forskningslitteratur Internetsider Altinget: Dansk Socialrådgiverforenings Kompetenceprofil: Socialraadgivernes_kompetenceprofil.pdf DR: Gjallerhorn, tidsskrift for professionsuddannelserne nr : Velfærdsstaten i forandring: Justitsministeriet: ftaletekst-krf.pdf Kriminalforsorgen: 41.pdf

106 Kriminalforsorgens uddannelsescenter: Politikken: Program Brotts-Brytet : Program Nye veje : Retsinformation: Socialjura: storage/love/love/beskaeftigelsesindsatslov/menu/forsoergelse- aktivering/?showpage=1&chash=09970b7c228d7d76dcb4eddb05c982b7 Socialrådgivernes etikvejledning: Statsfængsel Midtjylland: Statsministeriet: VIA University College: 106

107 ault.aspx?rootfolder=%2fsrg%2faarhus%2flokintra%2fomstudietgammelordning%2fst udieplaner%2finternational%20linje%2f7%2e%20semester&folderctid=&view=%7 bd99e7833%2d29ae%2d43fb%2d91e1%2dba75d98f0b5b%7d 107

108 20. Bilag 1: Interviewguide og observationsskema Interview med to indsatte på Kærshovedgård Statsfængsel Informant: Indsat, XX og YY Interviewer: Studerende, ST Temaer i interviewguide: Informanten, den resocialiserende indsats, selvforsørgelse, socialrådgiverens rolle, samfundets opfattelse Informanten 1) Hvor lang tid har du siddet på KHGSF? 2) Havde du et arbejde eller var du under uddannelse inden du kom hertil? Hvis nej hvordan kan det så være? 3) Hvad tænker du om din fremtid mht. at få et arbejde? 4) Ønsker du at komme i arbejde når du løslades? Den resocialiserende indsats 5) Hvad tænker du omkring de arbejdstilbud KHGSF har f.eks. de forskellige værksteder og KOSMO projektet? 6) Hvis nu du skal prøve at sætte ord på, hvad det gør for dig at have det her arbejde at stå op til, hvad ville du så sige? 7) Hvordan tænker du, at det arbejde du laver herinde, er med til at ændre på din mulighed til at få et arbejde efter, at du er blevet løsladt? 8) Hvordan tænker du, at de ansatte hjælper dig til at få et arbejde efter løsladelse? Hvis ja hvordan hjælper de ansatte Hvis nej Hvad kunne de så gøre for at hjælpe 9) Tænker du at de ansatte kan nå at hjælpe dig på de max to måneder du er her? 10) Tror du at socialrådgiveren har mulighed for at træffe beslutninger, som vil få betydning for dig? Hvis ja hvilke betydninger tænker du, at han kan træffe? 108

109 Selvforsørgelse 11) Hvad ville det betyde for dig som menneske at have et arbejde eller tage en uddannelse? 12) Tror du, at vil have et andet billede af dig selv, hvis du havde et arbejde eller uddannelse? 13) Har du tidligere haft et arbejde? Hvis ja hvad betød det for dig, og tænkte du anderledes om dig selv den gang? Socialrådgiverens rolle 14) Hvordan synes du at socialrådgiverens arbejde kan være med til at hjælpe dig til at få et arbejde? Hvis ja Hvordan synes du socialrådgiveren burde hjælpe dig kan han hjælpe dig på en anden måde? Samfundets opfattelse 15) Hvordan synes du at samfundet ser på dig, nu når du ikke har noget arbejde? 16) Påvirker dette syn også din opfattelse af dig selv? 17) Føler du at samfundet presser dig til at få et arbejde? Hvis ja hvordan føler du dette? 18) Hvordan tror du, at samfundet ville se på dig, hvis du fik et arbejde? 19) Hvilken betydning har det for dig, at du har en plettet straffeattest? 20) Hvordan tror du at samfundet ser på dig når du har en plettet straffeattest? 109

110 Interview med fængselsbetjent på Kærshovedgård Statsfængsel Informant: Fængselsbetjent, FB Interviewer: Studerende, ST Temaer i interviewguide: Informanten, de indsatte på KHGSF, tidsaspektet, motivation og kommunikation, stempling af den indsatte Informanten 1) Kan du fortælle lidt om, hvad din arbejdsfunktion er på KHGSF? De indsatte på KHGSF 2) Hvordan vurderer du, at de indsatte opfatter den resocialiserende indsats? 3) Hvilen betydning kan den resocialiserende indsats have for den indsattes mulighed for at blive selvforsørgende? 4) Hvordan vurderer du, som ansat, den resocialiserende indsats? 5) Hvad fungerer ved denne indsats, og hvad tænker du, der kunne forbedre denne i forhold til at gøre den indsatte selvforsørgende? 6) Hvilken betydning tror du, at det har for den enkelte indsattes arbejdsidentitet at kunne blive selvforsørgende efter endt afsoning? 7) Hvorvidt vurderer du, at det har en betydning for de indsattes arbejdsidentitet ikke at være selvforsørgende? 8) Hvis det har en betydning hvordan opfatter du, at dette komme til udtryk ved de indsatte? Tidsaspektet 9) Hvorvidt vurderer du det som realistisk at forbedre de indsattes mulighed for egen selvforsørgende med den socialfaglige indsats som i kan tilbyde de indsatte? 10) Hvilken betydning har det for den socialfaglige indsats, at den indsatte max kan afsone to måneder på KHGSF? 110

111 Motivation og kommunikation 11) Hvordan vurderer du, at du i dit arbejde motiverer de indsatte til at forbedre muligheden for egen selvforsørgelse? 12) Er du opmærksom på kommunikationen mellem dig og den indsatte? Hvis ja hvordan og hvilken betydning har denne kommunikation for dit arbejde med den indsatte? 13) Anvender du aktiv lytning i det arbejde med de indsatte? Hvis ja hvordan og hvilken betydning har det for dit arbejde med den indsatte? 14) Er du opmærksom på dit og de indsattes kropssprog? Stempling af den indsatte 15) Hvorvidt vurderer du, at samfundet stempler den indsatte som afviger? 16) På hvilken måde vurderer du, at samfundet stempler den indsatte? 17) Hvordan vurderer du, at denne stempling påvirker den indsatte? 18) Hvorvidt vurderer du, at den resocialiserende indsats kan være med til at imødegå stemplingen? 111

112 Interview med socialrådgiver på Kærshovedgård Statsfængsel Informant: Socialrådgiver, SR Interviewer: Studerende, ST Temaer i interviewguide: Informanten, de indsatte på KHGSF, tidsaspektet, socialrådgiverens rolle, stempling af den indsatte Informanten 1) Kan du fortælle lidt om, hvad din arbejdsfunktion er på KHGSF? 2) Hvad er formålet med dit socialfaglige arbejde på KHGSF? 3) Hvilken betydning har din profession i forhold til arbejdet med de indsatte kontra fængselsbetjentenes profession? De indsatte på KHGSF 4) Hvordan vurderer du, at de indsatte opfatter den resocialiserende indsats? 5) Hvilken betydning kan din resocialiserende indsats have for den indsattes mulighed for at blive selvforsørgende? 6) Hvordan vurderer du, som socialrådgiver, din resocialiserende indsats? 7) Hvad fungerer ved denne indsats, og hvad tænker du, der kunne forbedre denne i forhold til at gøre den indsatte selvforsørgende? 8) Hvorvidt tror du at den indsatte er interesseret i at blive selvforsørgende efter endt afsoning og hvad tror du der skal til før at dette bliver muligt? 9) Hvorvidt vurderer du, at det har en betydning for de indsattes arbejdsidentitet ikke at være selvforsørgende? 10) Hvis det har en betydning hvordan opfatter du, at dette komme til udtryk ved de indsatte? Tidsaspektet 11) Hvorvidt vurderer du det som realistisk at forbedre de indsattes mulighed for egen selvforsørgende med den socialfaglige indsats som du kan tilbyde de indsatte? 112

113 12) Hvilken betydning har det for din socialfaglige indsats, at den indsatte max kan afsone to måneder på KHGSF? 13) Hvilken betydning har det for dit socialfaglige arbejde med den enkelte indsatte, at der kun er ansat én socialrådgiver til 180 indsatte? Socialrådgiverens rolle 14) Hvilke kompetencer og arbejdsfunktioner finder du som socialrådgiver vigtige i dit socialfaglige arbejde med de indsatte? 15) Hvordan støtter du den enkelte indsatte til at blive selvforsørgende? 16) Hvorvidt følger du fængslets kompetenceprofil for socialrådgivere? 17) Hvilken lovgivning arbejder du ud fra? Og hvad betyder de lovgivningsmæssige rammer for dit socialfaglige arbejde med de indsatte? 18) Hvilken betydning har det, at du ikke har en myndighedsrolle, i forhold til at den indsatte bliver selvforsørgelse? 19) Hvorvidt arbejder du helhedsorienteret i dit socialfaglige arbejde med de indsatte? 20) Hvilken betydning har de interne og eksterne samarbejdspartnere i dit socialfaglige arbejde? 21) Anvender du motivation som et redskab i dit arbejde med de indsatte? Hvis ja hvordan? 22) Hvordan vurderer du, at du i dit arbejde motiverer de indsatte til at forbedre muligheden for egen selvforsørgelse? 23) Er du opmærksom på kommunikationen og relationen mellem dig og den indsatte? Hvis ja hvordan og hvilken betydning har denne kommunikation og relation for dit arbejde med den indsatte? Stempling af den indsatte 24) Hvorvidt vurderer du, at samfundet stempler den indsatte som afviger? 25) På hvilken måde vurderer du, at samfundet stempler den indsatte? 26) Hvordan vurderer du, at denne stempling påvirker den indsatte? 113

114 27) Hvorvidt vurderer du, at den resocialiserende indsats kan være med til at imødegå stemplingen? Observationsskema Vi har valgt at udarbejde et observationsskema, som vi vil bruge som støtteredskab under vores observation. Vi vil observere, hvordan den socialfaglige indsats kommer til udtryk i praksis med særligt fokus på en fængselsbetjents motivationsarbejde med de indsatte, samt kommunikationen mellem disse. Fokuspunkt Noter til observation Motivationsarbejde Bekræftelse af den indsatte - anerkendelse Opbyggelse af god atmosfære tillidsfuldt rum Under dette punkt observerede vi følgende: - Fængselsbetjentene var gode til at rose de indsatte Eksempelvis dem der havde stået for frokosten, samt ros af flere indsatte, som deltager aktivt i de forskellige tiltag på KOSMOS - Fængselsbetjentene var gode til at støtte de indsatte, samt bekræfte disse, eksempelvis når der opstod en usikker situation, så var fængselsbetjentene gode til at anerkende den indsatte, og derved ændre denne situation fra en usikker til en sikker situation Under dette punkt observerede vi følgende: - Fængselsbetjentene og socialrådgiveren skabte en god atmosfære under frokosten. Det gjorde de bl.a. ved at grine med de indsatte, være afslappede, være uformelle, samt ved at forsøge at skabe en hverdagssituation, hvor alle samles omkring frokostbordet og der snakkes på kryds og tværs, 114

115 Give plads til den indsatte ikke afbryde denne Opfølgning og opsummering af det den indsatte siger Bevidst styre den indsatte mod forandring hvilket vi opfattede som en afslappet og hyggelig situation og som værende med til at skabe en god relation fanger imellem. - Fængselsbetjentene var meget imødekommende og opsøgende overfor alle de indsatte, og alle indsatte blev behandlet ens. - Fængselsbetjentenes autoritet var ikke dominerende - Fængselsbetjentenes adfærd var præget af humor - Der var en god kemi mellem de indsatte og de ansatte - Der var en ligeværdig relation mellem de indsatte og de ansatte Under dette punkt observerede vi følgende: - Der blev lyttet til, hvad de indsatte sagde, og vi observerede at fængselsbetjentene ikke afbrød den indsatte når denne snakkede - Dog var der en situation, hvor en af de indsatte havde et spørgsmål af praktisk karakter, hvor han blev imødegået af et kort og afvisende svar. Han blev afvist og afbrudt, da de ansatte havde en intern samtale Under dette punkt observerede vi følgende: - Når de indsatte fortalte noget, svarede de ansatte dem ved at spørge ind til det der blev sagt, samt anvendte samme begreber, for på den måde at åbne op for samtalen Eksempelvis var der en situation, hvor en indsat fortalte om en given episode, hvor den ansatte opsummerede dette og efterfølgende spurgte; så det du siger er Under dette punkt observerede vi følgende: - I konkrete samtaler observerede vi, at 115

116 Udtryk sympati for den indsatte Acceptere den indsattes modstand - vende denne til noget positivt fængselsbetjentene brugte eksempler fra deres eget liv, for derved statuere eksempler på, hvordan de indsatte kunne agere i bestemte situationer uden for murene - Vi observerede de resocialiserende tiltag i KOSMOS projektet som værende styrende mod forandring, da fængselsbetjentene forsøger at ændre de indsattes tilværelse med disse tiltag - Fængselsbetjentene fortalte ofte de indsatte om, hvad der er rigtigt og forkert, og hvordan man bør agere i samfundet Under dette punkt observerede vi følgende: - Vi observerede, at fængselsbetjentene var fordomsfrie overfor de indsatte. Vi fornemmede at fængselsbetjentene virkelig ville de indsatte, og at de havde fokus på den indsattes fremtid frem for fortid - Vi observerede fængselsbetjentene som værende positive, venlige og imødekommende overfor de indsatte Under dette punkt observerede vi følgende: - Vi har ikke observeret en konkret situation, hvor en indsat har givet udtryk for modstand overfor fængselsbetjentene Fokuspunkt Kommunikation Den verbale kommunikation det der siges Noter til observation Under dette punkt observerede vi følgende: - Fængselsbetjentene var i deres verbale kommunikation åbne overfor de indsatte, let forståelige og private 116

117 Den vokale kommunikation måden det siges på (stemmeleje, tonefald, talehastighed) Den nonverbale kommunikation kropssprog (rysten på hovedet, holdning, hænderne, blik/øjenkontakt, smil, - Fængselsbetjentene var konkrete i deres udtalelser og bevidste om, at disse havde relevans i forhold til den indsatte - Under observationen var samtalerne mellem fængselsbetjentene og de indsatte præget af hverdagssnak om eksempelvis træning, maden og rengøring - Fængselsbetjentene viste interesse og spurgte ind til de indsatte Under dette punkt observerede vi følgende: - Vi observerede at fængselsbetjentene generelt snakkede venligt til de indsatte, dog var der, som tidlige nævnt, en episode, hvor en af fængselsbetjentene var bestemt i tonefaldet overfor den indsatte. Dette resulterede i, at den indsatte svarede bestemt og kortfattet, hvorefter han forlod lokalet - Talehastigheden var normal, både fængselsbetjente imellem, samt fængselsbetjente og indsatte imellem - Fængselsbetjentene var gode til at anvende humor i deres samtaler med de indsatte, hvilket resulterede i, at der i størstedelen af observationen, forekom positiv stemmeleje hos både fængselsbetjente og indsatte - Derudover observerede vi varm stemning, som var præget af grin Under dette punkt observerede vi følgende: - Fængselsbetjentene var generelt smilende og udadvendte - Fængselsbetjentene var åbne i deres kropssprog, og så de indsatte i øjnene når de talte med disse - Vi observerede at fængselsbetjentene var afslappede 117

118 m.m.) Aktiv lytning i deres holdning og væremåde, fremfor at virke som den styrende og den dominerende professionelle Under dette punkt observerede vi følgende: - Fængselsbetjentene benyttede sig i høj grad af aktiv lytning, hvilket kom til udtryk hele observationen igennem - Fængselsbetjente havde fokus på den enkelte indsattes situation og de lyttede opmærksomt til, hvad denne sagde 118

119 21. Bilag 2: Transskriberet interview med fængselsbetjent FB på Kærshovedgård Statsfængsel, interviewer ST ST: Først vil vi gerne høre lidt om sådan overordnet hvad dine arbejdsfunktioner er her FB: Ja, jamen altså jer er ansat som fængselsbetjent og min sidste titel er projektkoordinator. Så øhh jeg indgår egentlig bare i betjent delen og så er det mig der kordinere altting, fx når I kommer, eller hvis der er medier eller, så er det mig der har det overordnede med ledelsen, det er mig det skal gå igennem hvis der er noget. Det er jo mig der har været med til at starte KOSMOS op helt fra starten af, så det er derfor jeg har fået den der ST: Så du er godt inde i det? FB: Så jeg er godt inde i det ja ST: Øhm hvordan vurderer du at de indsatte herude opfatter den resocialiserende indsats? FB: Jamen nu, altså, er det primært kostmos eller er det hele fængslet? ST: Det er sådan overordnet FB: Okay, jeg kender jo mest til KOSMOS ikke også, hvor vi jo gør en kæmpe indsats for, og det gør vi jo ved hjælp af samtaler, og ved hjælp af jamen, jamen. Vi bruger jo rigtig meget tid med dem, de får mere den der følelse af, nogen der vil os her, og sådan nogle ting. Det er rigtig svært når de sidder herude i forholdsvis kort tid ikke, øhm op til 60 dage, så det er jo begrænset, hvor meget man kan gå ind og gøre, især hvis de er på en anden afdeling, hvor de er på de andre arbejdspladser, så har man jo ikke så meget tid sammen med dem. Vi er meget mere på dem herover hele tiden. Meget det der snakke og det sociale når vi er sammen med dem, det er der jo mange af dem, der aldrig nogensinde har oplevet ST: Er det individuelle samtaler i har med dem, eller er det også gruppe? FB: Det er lidt det hele, øhm vi prøver, nu har vi lige indført, at vi skal holde sådan cirka en midtvejssamtale alt efter hvornår, eller også gør vi det når vi syntes. Så trækker vi nogen ind og giver ris og ros og hører hvordan de har det og hvordan de øhm føler i det hele taget. Men det er jo kun noget vi gør herover, vi gør det kun med KOSMOS, vi gør det ikke med.. Vi har jo også de to J afdelinger, hvor af J1 er en ganske almindelig fællesskabsafdeling hvor de sidder på dobbeltstuer og J2 er en 119

120 alkoholbehandlingsafdeling. Øhm man han sige, at det er dem der er i alkoholbehandling de går jo over ved, der er sådan nogle damer fra blå kors, som tager sig meget af dem. Vores er mest bare medicinudlevering, og stuetjek og sådan nogle ting. De kommer mere og mere ind og vil lave noget sport og sådan noget når det har fri, og så ligeså snart vi har fri, så gør vi det, men vi har ikke meget tid, for vi bruger rigtig meget tid inde på KOSMOS folket, for det er dem det er sat op til. Så jeg vil sige, bare det der med at man går ud og laver mad sammen med dem. Der går to kollegaer derude, så får man lige sådan en snak om alt og intet, nogen har børn, og nogen fortæller om deres. Rigtig mange har jo boet på institutioner og sådan noget, og så spørger man lidt ind til det. Så vil de jo gerne vide noget om os også, der giver man selvfølgelig igen ST: Så det er også meget de uformelle snakke der kommer FB: Ja der kommer. Ja, rigtig meget. Og vi kommer til at kende dem, og de føler også at de kommer til at kende os ikke også, fordi jeg fortæller dem da også når, de ved godt at jeg har børn og alt sådan nogle ting. Jeg fortæller også, åhh her i weekenden der sådan og sådan. ST: Fint. Hvilken betydning vurderer du at den resocialiserende indsats kan have i forhold til, at gøre den indsatte selvforsørgende? FB: Jamen altså, det er jo svært, det er jo igen det der med, at de er her i så kort tid, så det vi kan gøre er egentlig kun, at vi hjælper dem jo med at søge husleje og sådan nogle ting ikke også, vi hjælper dem med og, når det nu er med KOSMOS at der er nogen der bliver helt vildt glade for at bokse fx, så prøver vi at hjælpe dem med og finde nogle bokseklubber i den by hvor de kommer fra og sådan nogle ting. Også spinning for den sags skyld. Vi har lavet en aftale med Fitness World om, noget rabat de har med kode, så får den noget rabat. Det er jo sådan nogle ting vi gør for at hjælpe dem videre og, jamen så tager vi dem med op i netcafeen og hvis de søger lejlighed og sådan noget ikke, og der i snakkede jo med Max den anden dag, og der er han lidt mere inden over, men altså, det er jo bare så begrænset, på den kort tid de er ikke, hvor meget man kan nå at gå i dybden med det, ikke. Og de har jo ikke de samme tilbud herude, som de har i andre fængsler hvor de sidder i lang tid. Vi har, nu har vi jo så været så heldige at få Max, for der skulle egentlig slet ikke være en socialrådgiver herude, og der skal ikke være skole eller noget. Det er nogen af de ting man prøver at arbejde med at lidt med 120

121 nu, få lidt skole ind over. Jeg vil rigtig gerne prøve at arbejde lidt i noget frivilligt, lave noget samarbejde med forskellige idrætshøjskoler eller. Ja, så det er jo lidt svært med det der resocialiserende, fordi, hvad er det lige, og fordi perioden er så kort, vi kan jo ikke nå at starte dem op på en uddannelse eller noget, vi kan nå og hjælpe dem med, at en vil gerne være smed, jamen så går vi ind på nettet, og så finder vi hvornår skolen starter op og hvad kan han gøre, så på den måde prøver vi, men det er så begrænset, man kan ikke gå i dybden ST: Det kunne jeg godt forestille mig. Øhh det næste spørgsmål har du måske også lidt besvaret. Hvad syntes du fungerer med indsatsen og hvad du tænker kunne forbedre den i forhold til, at gøre den indsatte selvforsørgende? FB: Ja. Hehe, at de skulle være her lidt længere tid. De skal være lidt mere kriminelle, haha. Ja det er jo lidt igen tidsaspektet, ja. Det synes jeg, men selvfølgelig, man kunne jo godt, det hele er jo ressourcer, man kunne jo godt ha ansat flere socialrådgivere som virkelig kunne gå ind på hver enkel, men det er jo begrænset hvad socialrådgiveren kan og må og eller må, han må selvfølgelig det hele, men han har jo nogle ting han skal ikke også, og såå øhh Ja, jeg synes ikke det er så nemt, men helt sikkert noget mere skole og noget mere uddannelse og noget mere ST: Ja så de på en eller anden måde allerede herinde bliver tilknyttet? FB: Ja, men altså, det er så altså. Igen det der med tiden, det skal lige være pudsigt, at hvis vi har en der gerne skal være kok. Ja, altså de vil alle sammen gerne være kok og de vil alle sammen gerne være pædagoger og arbejde med unge kriminelle, det er sådan den gængse, men kokkeuddannelsen starter jo ikke op hver måned vel, så det, er sådan lige heldigt, hvis de er inde, og man kan nå og så er der jo igen nogle tids ting der skal overholdes. Deres afsoning skal. Så det når de slet ikke når de er her ST: Hvilken betydning tror du det kunne have, for den enkeltes arbejdsidentitet hvis den enkelte blev selvforsørgende efter endt afsoning kontra det, at den enkelte bliver på arbejdsmarkedet? FB: Jamen det vil jo være kæmpe godt, de går jo derude og keder sig. Det vender op og ned på dag og nat og mange af dem har jo aldrig haft et arbejde og kan ikke og vil sikkert heller ikke mange af dem, eller ville ikke. Når man så snakker med dem efter de har været herinde, får de sådan en aha oplevelse om hvor godt man egentlig har det, når man kommer op om morgenen og får noget morgenmad og rør sig fysisk, og det kan jo 121

122 også være med et arbejde ikke også, øhm Og holder de der faste rutiner, som os andre almindelige bare tager for givet og som selvfølge, at sådan er det jo bare og vi står op, og skal i gang, det er i hvert fald det jeg også prøver på at opdrage mine egne børn til, de indsatte har bare aldrig været vant til det. De er institutionsbørn, så jeg tænker da, at det kunne være det bedste hvis alle bare kom ud og fik sig et arbejde. Mange prøver jo også at søge, men det er jo ikke så nemt med straffeattesten, som ikke er særlig pæn og. Jeg prøver ofte at tage en snak med de førstegangs afsonende om, jamen prøv at hold nu, og så kom ind i kampen for fanden. Mange af dem er jo søde fornuftige, hvor jeg tænker; Hold kæft mand, det kunne ligeså godt have været mine kammerater derude eller et eller andet. Så jeg ved ikke helt hvad det er der slår klik for dem når det er de er sammen med gutterne, og stoffer og hash, Det ville være det bedste hvis de bare kom ud og fik noget arbejde ST: Tror du også at det ville have en betydning for hvordan de vil opfatte sig selv? FB: Jamen det tror jeg da, det er jo det vi kan se herinde, vi har faktisk haft, det har vi af og til nogen der. Jeg kan specielt huske en lille und fyr, jeg tror han var 18 år og det var inden vi blev til en afdeling, KOSMOS var nede som et arbejdstilbud, ligesom de kunne komme i montagen at arbejde kunne de komme ned og arbejde i KOSMOS. Så havde vi en, han kom med en dynejakke, der var helt rullet til, og han ville ikke kigge på os, jo længere tid der gik, jo mere og mere åbnede han der her jakke og det endte med, at han tog den helt af. Ingen hættetrøje, ingenting og jeg havde en lang snak med ham hvor han siger; jamen jeg har det jo godt nu og han var sådan helt. Det var så mærkeligt at se. Dem har vi egentlig tit nogle af som er meget lukkede og så pludselig kan de mærke at der er nogen der vil dem, og de andre indsatte vil jo smadder gerne hinanden og er der noget bøvl herude eller noget, så er det tit, hvis der lige er kommet en ny ind på afdelingen, som ikke er inde i det der fællesskab endnu. De andre 17 der så er på afdelingen, det rotter sig jo nærmest sammen fordi de kender hinanden og de skal stå sammen og de er øhm Og dermed ikke sagt, at det er svært og komme ind på afdelingen, for det synes jeg ikke at det er. De er enormt gode til, at tage imod hinanden, hvis der så lige kommer sådan en kong gulerod der lige skal spille smart, så finder han ud af, at det skal man bare ikke her ST: Så der er et godt sammenhold her? 122

123 FB: Ja, det synes jeg. Rigtig meget. Jeg var meget nervøs i starten hvordan det skulle gå, når der kom nye ind, og folk var sat fasttømret, men øh der er slet ikke noget. Der er selvfølgelig kliker herinde også, så de er sådan lidt grupperede, alligevel nogen der er meget sammen og andre. Der er aldrig nogen, så vælger de det i hvert fald selv, at være alene. Men hvis de er, tager vi dem ind til en samtale, og siger; altså Kosmos er en del af fællesskabet, det er en del af konceptet, så hvis der er fordi man bare vil sidde bag lukket dør, så er det ikke her man skal være. Så kan man ligeså godt sætte sig ned på en anden afdeling. Der er mange der gerne vil herind, så de skal ikke optage en plads, hvis ikke man vil det ST: Øhm Så har vi et spørgsmål i forhold til kommunikation og motivation med de indsatte. Hvorvidt vurderer du at dit arbejde herinde motiverer de indsatte til at blive selvforsørgende efter endt afsoning? FB: Jamen øhh ST: Vurderer du at det forbedrer mulighederne? FB: Jamen det gør det, det håber jeg, det synes jeg og specielt her. Vi gør en kæmpe indsats for. Man har selv skulle søge stillingen for at komme herud, øhm Og vi har rigtig mange kollegaer som ikke har lyst til at afløse herude fordi, det er meget anderledes. Altså, jeg ved ikke hvor meget i har set derude, men vi kan tage en rundvisning og noget bagefter ST: Ja, det ville være fint FB: Kontorene står åbne og sådan noget, der kommer hele tiden folk ind, så folk fra andre afdelinger, de sidder river sig selv i håret, hvis de er her. Nede ved dem er der lukket døre og kun én på kontoret af gangen. Her går de jo bare igennem og hej hej og sådan nogle ting og altså, jeg tror igen det der med, at vi er der, og de kan mærke at vi vil dem, at det gør simpelthen, at de får lyst til at få mere af sådan noget og prøve mere når de kommer ud. Det motiverer måske til at tænke; jamen det kunne være man skulle prøve at få sig et arbejde i stedet for. Rigtig mange har også lyst til at flytte væk fra deres område, når de har været her noget tid; ej det kunne også være at man skulle finde en lejlighed i stedet for at bo lige inde midt i Århus og komme lidt ud eller et eller andet. Tit er man jo sådan lidt. Så er det de samme venner de kommer ud til, og hvad fanden er det så lige. Så fortsætter det i samme løbebane. Vi har sådan et spørgeskema som de skal udfylde når det holder og der spørger vi faktisk også til sidst, om vi må 123

124 ringe til dem og kontakte dem for at høre hvordan det går. Rigtig mange svarer ja, vi er så ikke helt kommet i gang med det endnu, vi er stadig ved at. Vi startede jo herovre i januar, så det er stadig sådan, altså det er jo ikke opstart, men nu er de faste rutiner først lige ved at komme på plads, og det er først nu, at vi er ved at få overskud til en masse andre ting, så det begynder vi så småt at indarbejde nu ST: Det er da spændende FB: Det er meget spændende synes vi ST: Er du opmærksom på, hvordan kommunikationen er mellem dig og de indsatte? Er det noget i er bevidste omkring? FB: Jamen det syntes jeg det er, det er jo igen øhhh De spørger tit, hvor gammel er du, og jeg er ikke bleg for at sige; 37 år har tre børn og er gift, og sådan nogle ting, hvor der er andre, der er sådan lidt mere tilbageholdende og lidt private. Jeg syntes når man snakker kommunikation så kommer det jo tit over i, fordi det tit bare er det der, hvor man bare står og hyggesnakker og sådan nogle ting ikke. Og så er det at man trækker nogen ind, eller de kommer selv; åh Trine, jeg har det bare dårligt i dag, kæresten har lige ringet, og hun har været sammen med en anden og sådan nogle ting. Man skal ville dem herude. Og eller kan man ligeså godt. Og det siger de andre kollegaer også, hvis vi kan mærke, at der er en kollega, eller der er et eller andet galt, så snakker vi; hva fanden, hvorfor, hvad er der galt med dig i dag, øhm Selvfølgelig kan man have en off-dag, men alligevel, man skal være der for de indsatte. Så det er rigtig rigtig vigtigt for os herude at kommunikationen er her og, at man gider dem. De kan altid komme ind til os og snakke ST: Det lyder som om at det er en meget åben tilgang i har? FB: Jamen det er det. Og den er meget mere åben her, i forhold til hvad den er på de andre afdelinger. De andre afdelinger kommer måske lidt mere efter det nu, her fordi de kan se og får jo gentagende gange at vide, vi er jo nævnt stort set på alle møder og jeg tror nogen gange, så hader de det, KOSMOS, KOSMOS, KOSMOS. Men det er fordi vi brænder for det, og det kan de andre medarbejdere mærke. Lederen brænder også rigtig meget for det, og det er jo rigtig rigtig vigtigt, at vi også har ledelsen med ikke, så det er rigtig vigtigt, med kommunikationen, både personale imellem men også indsatte og personale, og med ledelsen og med, ja 124

125 ST: I kommunikationen med de indsatte, er du der opmærksom på aktiv lytning? Hvordan du forholder dig til hvad der bliver sagt? FB: Ja det er jeg, og det er nok også noget vi herude er bedre til end andre. Vi har fængselsbetjent X, som i også vil møde, hun er helt vildt god til det der, og får også alt muligt at vide, hvor jeg nogle gange tænker; hold kæft mand. Men altså, hun er bare sådan en de betror sig til og jamen jeg ved ikke, de har bare total respekt for hende. Hun er boksetræner herinde, og har selv bokset ude, så hun er rigtig sådan en halv mand ikke også, og det er rigtig vigtigt, at der er et godt mix herude. Jeg er nok meget den der mor type, der rigtig gerne vil hjælpe dem og gøre det bedste for dem; Nåhh, nu skal jeg også hjælpe dig, og er dit medicin nu som det skal være. X er den der, der lytter og snakker og dér lurer man jo hinanden af ikke, og prøver på, altså jeg har da lært meget af hende, fordi jeg tænkte; nåhh ja, sådan kan man også gøre ikke, og håber da måske også, den anden vej at der er nogen der kan lære noget af mig. Jeg synes vi prøver på at være aktiv lyttende. Det er igen det der hvis vi har nogen der falder lidt ud, som vi kan se begynder at holde sig for sig selv, så tager vi en lille samtale med dem og; hvad er der galt, er du okay, driller de andre dig? Haha, de er hårde ved hinanden nogle gange og de vil jo heller ikke nævne navne. Nogen gange kan de godt fortælle at; de er efter mig, de er lidt hårde, men der er mest hvis de skiller sig lidt ud på en eller anden måde ikke. Hvis de først begynder at holde dem for sig selv, så bliver det endnu værre. Det gider de ikke at have. Det er jo meget ligesom i børnehaven, tænker jeg lidt ikke, at de driller mig. Man skal helst være ligesom de andre ST: Er du også opmærksom på kropssproget? FB: Meget syntes jeg. Det lærer man nok, altså. Det kan jo både være nu som pige, så kan de pludselig være meget nærgående hvor man må sige; ej nu er du simpelthen nødt til at holde og så gå fra dem. Eller hvis de er ved at blive aggressive, så det syntes jeg meget at man er opmærksom på. Eller hvordan de. Man kender dem jo også efterhånden efter noget tid, så lærer man dem at kende, og ved hvad man kan sige til dem. Vi har en del udlændinge lige nu, og den ene sagde; ej trine, vil du ikke gifte dig med mig? Jo, hvis du begynder at spise svinekød, så gifter jeg mig med dig haha, men det er jo sådan noget med, at der skal man jo kende fyren inden man tør sige.. man bliver jo hvad man spiser sagde han. Jeg vil gerne være et svin, haha. Så jeg synes rigtig mange af os, eller de fleste, vi har den der, hvor man kan sige noget pis til hinanden, man skal finde en 125

126 eller anden grænse og som pige, hvor meget vil man tolerer? Jeg har en kollega, som bare de fløjter efter hende, så vender hun sig om, og så skælder hun dem ud, hvor altså, hvis de fløjter efter mig, så lader jeg bare som ingenting. Hvis der kommer en eller anden direkte kommentar, så prøver jeg, på at komme med en eller anden kvik bemærkning igen eller et eller andet. Det kan også blive for meget, så siger jeg; ved du hvad, nu bliver du nødt til at holde. Jeg er ansat du er indsat. Jeg kan på at sige; Hvad fanden, jeg er en gammel gift kone. For mange af dem, kunne jeg være deres mor ikke. De er jo kun lige 22 år. Man er nødt til at finde sin egen grænse. Det vil i sikkert opleve når I kommer ud nu, de er kraftedeme helt oppe at køre over piger, selvom de max sidder de her 2 mdr. man kan godt forstå i de der lukkede fængsler hvor de sidder i flere år inden de kommer ud, ikke. ST: De sidste par spørgsmål vi har, er i forhold til stempling. Hvorvidt vurderer du, at samfundet generelt stempler de indsatte herude som værende afvigere? FB: Vi stempler jo nok alle sammen, samfundet gør i hvert fald. Vi stempler jo også nogen nogle gange. Jeg synes det der er mest tragisk, er at de har svært ved at få arbejde og sådan noget. Jeg synes det er lidt svært, mange, og det er nok især de mørke, det føler sig jo enormt dårlig behandlet, altid hele tiden. Vi er racister alle sammen, og hele Danmark er bare noget pis. Hvad fanden laver i her så? Så tag dog hjem. Og kalder os racister og sådan noget. Hvis man var racist, så kunne man nok ikke være her da størstedelen af vores indsatte er mørke ST: Det er noget, hvor du også kan mærke, at det også påvirker de indsatte at samfundet måske opfatter dem på bestemte måder? FB: Ja, fordi det bliver de, og mange af dem altså. Jeg syntes godt, at jeg nogle gange godt kan sidde, hvis man er et eller andet sted. Jeg var lige i København her for noget tid siden, jeg skulle over på noget kursus. Jeg sad inde på Hovedbanegården, og så kunne jeg ikke lade være med at sidde og kigge. Ham der, han har garanteret siddet hos os, han har siddet for sådan, sådan og sådan. Så der stempler man jo allerede. Jeg aner jo ikke en dyt om manden, han lignede bare sådan en. Jeg kan lynhurtig pege dem ud. Der er selvfølgelig også mange, som bare er helt almindelige. Og det er jo fordi man stempler og de bliver da stemplet 126

127 ST: Vurderer du, at den resocialiserende indsats i laver herude med de indsatte, at den kan være med til at imødegå den her stempling, når de indsatte kommer ud i samfundet igen? FB: Jamen det håber jeg da. Men igen, det er jo svært ikke, fordi det er så lidt vi kan nå ind til dem mens de er her. Jeg håber da også med vores KOSMOS og vi prøver på at komme i medierne og alle mulige steder for at fortælle om vores elskede projekt. Og jeg vil også opfordre til, der var på et tidspunkt hvor. Jeg bor ikke ret langt fra Sdr. Omme Statsfængsel, og der har de lavet sådan et projekt, nu kan jeg ikke huske hvad de kaldte det, men hvor de indsatte simpelthen kunne komme i praktik rundt om, både i Sdr. Omme og Grindsted og omegn. Øhm I børnehaver og sådan nogle ting. Faktisk den børnehave mine børn gik i, og jeg selv sad som formand for forældrebestyrelsen der ville man gerne have en indsat ud, ikke, og jeg prøvede virkelig at snakke en sag, jeg syntes bare det var vildt godt, men jeg var jo så lidt inhabil, så hvor de andre forældre i forældrerådet, de kunne bare slet ikke have med det at gøre. Tænk hvis det er pædofile, så sagde jeg; prøv at hør her, der kommer ikke en pædofil ud i en børnehave, altså. Hvad kan de så have siddet inde for? Jamen, så fortalte jeg jo og vi snakkede om den indsatte, de havde nemlig lige en bestemt indsat som gerne ville. Det kunne være han selv havde lyst til, vi må jo ikke fortælle, eller mine kollegaer, måtte ikke fortælle hvad han sad inde for, men de fleste vil jo gerne fortælle det. Hvis I finder nogen herude og spørger direkte hvad de har lavet, vil de rigtig gerne fortælle det. Nogen er jo nærmest helt stolte af det. Øhm hvad var det du spurgte om? ST: Om den her indsats kunne være med til at imødegå den stempling? FB: Haha, nå ja. Jamen, det øhh Det tror jeg da ST: I forhold til samarbejdet fangerne imellem. Kan man sige det er en del af den resocialiserende indsat? At i ligesom prøver at få dem til at få et sammenhold, så det måske øhh også kan få det udenfor? FB: Ja, fordi, man ved jo, at hvis man har det godt, og det er jo hvad enten om man er hjemme ved familien eller sammen med sine veninder, altså i sin omgangskreds. Jamen så har man det jo også godt. Mange af de her, de har måske bare deres bongkammerater ikke også, de sidder og ryger fede sammen med, og så kan de mærke mere her, at der er sådan noget total sammenhold, rigtig mange får så lyst til, at prøve og få det udenfor, og så melder man sig ind i sportsklubberne. For det er jo tit ved sportsklubberne at man 127

128 måske kunne finde en anden omgangskreds. Jeg synes det er rigtig svært, når man når sådan en alder hvor måske mange af de her har, altså uddannelse også sådan noget. Selvfølgelig vil de gerne i gang med det, men det er jo igen svært for dem, og holde ved. Jeg tror man skal have nogle sociale ting i orden, inden man kan få. Jeg ved det ikke, det er jo bare min holdning. Man skal ligesom have det godt med sig selv, have det godt i hverdagen før man kan. Rigtig mange prøver at melde sig til uddannelse, men man høre også igen og igen at de hopper fra. Jeg tror det er identiteten der er i spil. Hvis de bare stadigvæk har alt, er i det samme tomrum når de kommer hjem, så kan det godt være, at de kan passe deres tekniske skole. Og så når de kommer hjem, så er de alligevel bare de samme gutter som går arbejdsløse og som ellers bare er ude og røve biler, så kommer de aldrig ud af det. Mange af dem på KOSMOS siger også, at de ikke ryger så meget hash herinde, da de plejer at ryge hash for at blive trætte, men herinde opdager de, at de får en naturlig træthed at al den motion. Først ud og løbe, og så ned på boksesækken. De er helt gennemblødte af sved, og så får de noget at spise, og så er de trætte. Der er også tit ro om eftermiddagen fordi de simpelthen sover indtil de skal spise igen ST: Okay. Jeg tror ikke at vi har mere. Men tusind tak for din hjælp 128

129 22. Bilag 3: Transskriberet interview med indsat YY på Kærshovedgård Statsfængsel, interviewer ST ST: Hvor lang tid har du siddet her på KHGSF? YY: Nu eller hvad? ST: Ja YY: I seks uger tror jeg ST: Havde du et arbejde, eller var du under uddannelse inden du kom hertil? YY: Jeg var under uddannelse ST: Under uddannelse. Og hvad var det? YY: Som kok ST: Og det er du stadigvæk? YY: Tja Det tror jeg. Men jeg ved ikke rigtig, om jeg skal til Englang og arbejde på en bordplatform i stedet for ST: Men det er ikke fordi du er blevet smidt ud? YY: Nej, nej ST: Okay, godt. Hvad tænker du om din fremtid i forhold til at få et arbejde? YY: Den tror jeg er fin nok, jeg har nogle gode forbindelser for min far bor i England, og så vores socialrådgiver her som har hjulpet mig med der HIGH FIVE, tror jeg det hedder. Skal se om de måske har noget stilladsmontør i Vejle eller et eller andet, da jeg flytter til Vejle nu her når jeg kommer ud. ST: Ej hvor fint, så du ønsker at komme i arbejde? YY: Ja det gør jeg, det skal jeg. Det skal være sidste gang jeg er i fængsel nu. ST: Det lyder meget fornuftigt. Hvad tænker du så omkring de her arbejdstilbud de har herude? Fx KOSMOS og værkstederne? YY: altså nu har jeg ikke været på værkstederne, det ville jeg ikke sååå jeg ville helt klart vælge at være her på KOSMOS. ST: Hvad synes du så om det? YY: det synes jeg er perfekt, det er den bedste afsoning jeg har haft indtil videre i hvert fald. ST: Hvorfor? 129

130 YY: Fordi der er struktur på vores dage, og og vi ved hvad vi skal lave, og det er det samme mandag, tirsdag, onsdag, torsdag fredag. Så jeg tror det er meget det.. og så er der bedre sammenhold her end på de andre afdelinger. ST: Og det har en vigtig betydning? YY: ja det har det. ST: Hvis du nu skulle prøve at sætte lidt ord på hvad det betyder for dig at have et arbejde at stå op til, hvad gør det for dig? Fx det her KOSMOS YY: det ved jeg sku ikke.. det gør bare tingene nemmere. Så skal man ikke gå og spekulere på alt det derude. Jeg tror ikke rigtig motivationen for at komme op og lakere borde eller sådan noget vil være det helt store, så.. nu dyrker jeg selv meget motion, så. Det er fint for mig i hvert fald. ST: tænker du at det her arbejde du laver herinde at det er med til at motivere dig til, måske at få et arbejde når du kommer ud igen.? YY: Det ved jeg sku ikke.. for jeg har altid arbejdet, men det er meget rart at man bliver holdt i ørene og man kommer op hver morgen, der er sku ikke noget med at ligge og dangdere den. Det hjælper nok med til at bibeholde at man ikke sover til kl. 12. ST: At man får en rutine måske! Hvordan tænker du at de ansatte kan hjælpe dig til at få et arbejde efter løsladelsen? YY: Socialrådgiveren han er jo skide god at snakke med. Han har nogle forskellige ting, og nogle forskellige muligheder, så det synes jeg faktisk er fint. Men alle vagterne er gode til at hjælpe. Der er ikke noget at sætte en finger på. ST: Tænker du så, i forhold til at du kan sidde her, nu siger du tre mdr., at de ansatte kan gøre en forskel for dig? YY: Ja det kan de godt, for på den her afdeling, der er de bedre til at, sætte sig inde i de individuelle sager som vi har. På de andre afdelinger der er det jo bare at give dem et kryds, og så ud igen. Her er de bedre til at tage hver enkelt person og snakke med dem hvis der er et eller andet. Sådan har jeg i hvert fald haft det. ST: Tror du at Max har mulighed for at træffe nogle beslutninger der kan have betydning for dig? YY: Ja det tror jeg godt han kan.. ST: Hvad vil det betyde for dig som menneske, at du får et arbejde? YY: Det vil betyde at man får nogle penge, og man får en liv jo, 130

131 ST: Hvor er det godt? YY: Det ved jeg sku ikke.. det er vel bare en del af livet. Det er vel bare noget man skal. Det er vel bare noget ens liv er vel ingenting hvis man ikke arbejder.. det synes jeg i hvert fald ikke. Nu kan jeg ikke snakke for alle sammen men.. det er jo en del af det at være levende.. at have sig et arbejde, og gøre som man nu gør ST: Tror du at du vil have et andet billede af dig selv hvis du fik et arbejde? YY: Ja det tror jeg ST: Hvorfor? YY: Hmmm ST: Hvad ville du tænke anderledes? YY: Jeg vil tro at man er et bedre menneske, og vil være med til at støtte de ting der nu skal støttes, altså med at betale til det ene og det andet. Såå et eller andet vil det nok ændre. ST: Det næste spørgsmål er om du tidligere har haft et arbejde, det har du jo faktisk svaret på.. YY: Ja.. ST: Er der nogle ting, hvor du synes at Max kunne hjælpe dig på en anden måde en han gør nu? Er der nogle ting du mangler han kunne hjælpe dig med? YY: Næhh det tror jeg faktisk ikke.. ikke lige nu. Han skal hjælpe mig med at finde en lejlighed i Vejle.. men det kigger vi på senere.. ST: Hvordan synes du, at samfundet ser på dig, nu hvor du er kriminel og sidder i fængsel. YY: Det ved vi jo godt alle sammen hvordan vi bliver stemplet som et udskud, eller hvad fanden man skal kalde sig selv.. Det sorte får i flokken, ST: Er er det noget du kan mærke eller hvad? YY: Ja det kan man jo godt, det er svært med ens straffeattest, det er jo, det er jo et stempel man render rundt med- men man må jo leve med sin fortid. Der er ikke rigtig noget at gøre. ST: Påvirker det også dit syn på dig selv at den her stempling finder sted? YY: Ja nogen gange gør det! ST: Hvorfor? 131

132 YY: Det er fordi at det nogle gange lukker nogle døre for en at man er kriminel. Så man skulle nok have tænkt sig om noget før. Og det er det der går en på, at man tog den levevej i stedet for. Det tror jeg i hvert fald. ST: Føler du at samfundet presser dig til at få et arbejde? YY: Nææh det føler jeg sku egentlig ikke.. fordi der er så mange muligheder, hvis du bare vil sidde og ikke lave en skid, så er det jo bare at gå på kontanthjælp, så det synes jeg faktisk ikke. Der er så mange muligheder at snyde systemet på, det er bare ikke det jeg gider mere, så det synes jeg faktisk ikke. Overhovedet ikke.. det er bare mig selv. ST: Tror du så at samfundet vil se dig som værende anderledes hvis du fik et arbejde? YY: Ja det tror jeg, det lyder lidt bedre hvis man møder andre folk og siger man har noget at lave. ST: NU sagde du tidligere at du havde en plette straffeattest, hvilken betydning tror du det har, når du skal ud og søge arbejde? YY: Det har kun dårlig indflydelse, men det er så der vi har kontakt med det det HIGH FIVE vi bruger, som specialiserer sig inden for folk, med plettede straffeattester. ST: Ja, det kan så hjælpe dig? YY: Ja, for jeg har altid haft svært ved det der. ST: Føler du at folk også kigger på dig på en anderledes måde, fordi du har en plettet straffeattest? YY: Jaaa det er ikke de bedste ting der står på den jo.. ST: Hvad tror du at folk tænker om dig? Eller hvordan de ser på dig? YY: Altså, jeg har tit oplevet, når jeg kommer ud til folk.. først jeg bor i en lille by på Fyn, og har arbejdet i et firma, som ikke har haft en finger på mig, men når de så har fundet ud af hvem jeg var, så har de fyret mig. Fordi de troede at jeg var sådan en voldlig person, fordi jeg er dømt for vold mange gange. Men altså.. når de ikke ved hvem jeg er, så har der aldrig været noget at sætte på mig. Det får et andet billede af mig, hvis de ser de papirer jeg har. Men sådan er jeg jo ikke til hverdag overhovedet. Det er jo kun i nogle forskellige situationer, hvor jeg har været uheldig og slå på folk. Jeg ved sku ikke hvordan man skal sige det.. ST: Det var virkelig nogle gode svar du kom med, det var rigtig rigtig dejligt. Mange mange tak YY: Det var så lidt, håber i kan bruge det til noget. 132

133 23. Bilag 4: Transskriberet interview med indsat XX på Kærshovedgård Statsfængsel, interviewer ST ST: Først vil vi gerne vide hvor lang tid du har siddet herude? XX: Jeg har siddet her siden d. 9 ST: Havde du et arbejde eller uddannelse inden? XX: Nej det havde jeg ikke, jeg bor i København og der har jeg været på Jobcentret og så videre og så videre. Der er jeg så blevet lagt i en eller anden matchgruppe, øhh et eller andet hvor jeg skal komme hver tredje måned ST: Så du får kontanthjælp? XX: Ja ST: Øhh hvad tænker du i forhold til din fremtid, med hensyn til at få et arbejde, om du ønsker at få et arbejde? XX: Ja, der er ikke noget man kan snakke med det sociale system om, fordi de bliver ved med at putte en bag i rækken. Øhh nu har jeg været til det der hedder sådan et pensions halløjsa, hvor jeg skal ud på prøve i tre uger, også skal de se hvordan det går og så videre, også efter de tre uger får jeg at vide jamen det var aktivering, hvor jeg så siger ved du hvad nu har jeg kigget lidt på tingene og så noget der og i har aldrig nogensinde sendt nogle ud i tre i aktivering, så det er bare for at ST: For at få dig afsat? XX: Ja, for så går der lige tre måneder mere før de kommer og siger nåååå ja, skal vi prøve at se hvordan det gik med det, og sådan har det gået i ti år ST: Så det vil sige, at du ønsker at få dig et arbejde? XX: Ja, jeg ønsker at få min pension ST: Få din pension? XX: Ja, øhh da jeg var 14, der startede kommunen med at ødelægge mit liv. ST: Ja okay XX: Ja, det var meningen jeg skulle have været på efterskole, men øhh de der sidste penge som de skulle lægge ud for mine forældre, det ville de ikke fordi de skyldte og der blev jeg kriminel. Ja, det kan jeg takke kommunen for. Så i stedet for at sende mig på efterskole, jeg ville gerne have været på noget der hedder Lejrvirke, der var masser af krudt i mig 133

134 ST: Og det synes du kunne have hjulpet dig? XX: Ja, men så mente de at der var noget galt med min familie, så jeg røg på institution i stedet for, som jeg ikke havde en skid at bruge til. Jeg stak af derfra og lavede en masse kriminalitet ST: Ja okay XX: Igen kommunen der ligesom skubbede mig ud af billedet, og sådan har det været lige siden, jeg er bare blevet skubbet væk ST: Du har aldrig haft et fast arbejde? XX: Jo jo, jeg har måske tjent flere penge end du har ST: Ja, det har du nok XX: Jeg har fisket i Grønland og så videre ST: Ja, kunne det være noget du kunne ønske dig igen? Nu ved jeg godt du siger du gerne vil have din pension men XX: Ja, jeg vil gerne have et arbejde, men det kan jeg ikke fordi nu har jeg nogle papirer, hvor der står jeg har gigt i mine hænder og i min skulder og i min nakke og sådan noget der. Uanset hvem jeg spørger, så er der sgu ikke nogen der vil have en nu ST: Nej, okay XX: Nej, så de muligheder er ødelagte, øhh udtømt ST: Men du ville gerne hvis du nu kunne? XX: På et andet tidspunkt, der var jeg i gang med en pædagogisk grunduddannelse, og var færdig med modul to og fik at vide, at nu var sagen lavet om så nu skulle man have tiendeklasses afgangseksamen, så det gik ikke, så det var spildt. Såå farvel. Jeg har bare følt, at hver gang jeg har prøvet at opnå noget, så er det blevet ødelagt ST: Hmm selvom du rigtig har villet det? XX: Ja ST: Ja, det tynger jo også lidt en for energi XX: Et par gange har jeg forsøgt også at få hjælp, men til boligstøtte, at flytte og sådan noget, og det gør at jeg f.eks. i dag har en regning på hmm hvad var det her sidst Fogedretten sagde? ? ST: Ja, det er jo ikke lige XX: Nej, og det var Sundholm, der sendte mig derud, I vil ikke engang hjælpe mig. Jeg har været i retten med dem, de vidste udmærket godt da jeg flyttede ind i oktober 134

135 måned, ahh jeg ventede i næsten fem måneder på at min lejlighed var færdig. Mine møbler i kælderen blev ødelagt, jeg fik en bøde for at have dem opstået dernede ST: Ja, så hober det sig lidt op alle ens problemer? XX: Ja, alt. Og kommunen de ville ikke hjælpe mig. Hvor jeg ligesom siger, helt ærlig det er faktisk jer, der har sendt mig ud i den lejlighed her. Men så får man at vide, nu har du fået lejlighed og nu står du på egne ben ST: Og det kan man ikke? XX: Nej, det kan man ikke, altså man kan prøve men det bliver jo så til hjemløs i stedet for. Også mister man sine penge og så videre, så møder man ikke lige op til den samtale også mister man en uge mere, fordi så kan de ikke snakke med en næste dag, de skal give dig en ny tid og alt muligt. Der er fuldstændig rav i den ST: Ja, det lyder da i hvert fald sådan XX: Og så se sig omkring og så finde ud af, at lille Jakob der har været ude og stjæle en knallert han har fået et arbejde, han har fået dit og dat, de har været ude og købe møbler og givet ham en lejlighed og alt muligt. Se, hvorfor er der ikke nogle der gjorde sådan ved mig? ST: Er det i bund og grund bare det du gerne har villet have haft hjælp til? XX: Ja, altså rent ud sagt såå ville jeg bare have haft det sådan ja ST: Ja XX: Nu har jeg brugt små ti år på Københavns kommune, så har jeg sådan set tænkt mig at flytte når jeg kommer ud af det hul her. Jeg er heldigvis ude d. 14 i næste måned, jeg har kun en dom på 40 dage ST: Ja, men nu hvor du er herinde, hvad arbejder du med? XX: Jeg arbejder ovre i montagen med at samle nogle ting ST: Okay, hvad synes du om det? XX: Jamen, det er jo ligesom jeres egne projekter derude, hul i hovedet, ja ST: Okay, så det har ikke nogen betydning for dig? XX: At stå og putte tre plasticskruer i en pose og stemple den sammen og så noget, altså ST: Ja, men hvordan får du XX: Det er ikke et arbejde ST: Så du føler ikke at du har noget at stå op til? At det ligesom kan gavne? 135

136 XX: Nej, det er kun ren almen tidsfordriv ST: Okay, ja XX: Og til ni kroner og 37 øre sååå føler man også det bare er noget man skal have slået ihjel den tid ST: Ja okay, har det en betydning for dig nu ved jeg godt du siger at du gerne vil have din pension, men hvis du nu skulle i arbejde, tror du det ville have en betydning for dig? At det kunne hjælpe dig? XX: Jamen det har jeg snakket med mange sagsbehandlere om og det siger de også til mig hver gang, hvad vil du? Så siger jeg, er du min sagsbehandler, kender du min sag, har du læst den? Nej, jeg har kigget på et uddrag. Godt så har du ikke læst min sag, så ved du slet ikke hvad jeg har været igennem hele livet ST: Nej XX: Nej, og det er der ikke nogen der sætter sig ind i. De læser det lille uddrag den sidste har skrevet også kører de derfra ST: Hmm XX: Og det kan være så irriterende, at det er de samme spørgsmål man får hver gang. Fordi man får en ny sagsbehandler, det er et andet ansigt man snakker med hver eneste gang ST: Ja, sådan er det desværre XX: Jeg vil ikke kalde det socialt, vel. Jeg vil slet slet ikke kalde det socialt at man måske har nogle ting der ligger dybt begravet indeni og man så skal dele det med en ny hver eneste gang man kommer ST: Hmm og hvis nu vi prøver at XX: Den sidste sagsbehandler jeg har haft ovre i København, skægt nok, så mødte jeg hende ude på Christiania med en joint i hånden, og tænkte what, er du sagsbehandler? Har du varetaget min sag? ST: Hvis vi nu prøver at sætte fokus på fængslet her i forhold til hvad de gør for at du skulle få det bedre når du kommer ud på den anden side? XX: Intet ST: Intet? XX: Jeg har ikke hørt fra min kommune ST: Jamen her, hvad gør de her for at du skal have det bedre, her i fængslet? 136

137 XX: Øhh ingenting. Lader mig afsone og lader mig arbejde derovre ST: Så du føler ikke at det hjælper at du går på arbejde hver dag og har noget at stå op til? Det motiverer dig ikke til at få en normal hverdag når du kommer ud med et arbejde? XX: Det kommer an på hvad du definerer er normalt? ST: Jaaa altså et arbejde du har at stå op til? XX: Fordi den hjælp jeg har fået af kommunen her de sidste tyve år har været så meget, ja og der er altså et eller andet sted man ikke kan komme udenom, man kan ikke komme udenom man har brug for en bolig hvor man kan stå op om morgenen for man har et arbejde og så videre ikke. Man har ikke brug for bare en adresse, der står et eller andet sted ST: Nej XX: Selv politiet har svært ved at få fat i mig, jeg har været efterlyst før jeg kom ind at sidde fordi jeg ikke havde været hjemme og tjekke der var et brev til mig fra politiet jo ST: Så du er hjemløs nu eller hvad? XX: Næhh jeg har da en adresse, jeg er der når jeg er der, men øhh ja. Nogen gange er jeg så hjemløs. Nogen gange kan jeg heller ikke holde ud at se på den gamle mand, jeg har adresse hos en af mine venner i København. Han er postmand og arbejder om natten, så vi ser sådan set aldrig hinanden og når vi ser hinanden, så er han tit mobset ST: Nååå ja, så bliver man da hurtigt træt XX: Han arbejder jo om natten så han er ikke frisk når jeg er vågen ST: Nej, det er selvfølgelig klart nok. Øhh vi tænker også lidt på det, som de ansatte laver herinde? Har det nogen betydning for dig? Er de med til at hjælpe dig ligesom videre? XX: Øhh det ved jeg ikke rigtig, hvordan man skal definere det spørgsmål fordi de sidder bare og tjener penge. De er sådan set hamrende ligeglade med os, de skal bare lukke os ud ST: Det tror jeg nu ikke de er XX: Jo, det er de ST: Okay XX: Altså, nu sidder du her jo ikke vel? 137

138 ST: Nej, det er rigtigt, det gør jeg ikke XX: Det er mig der sidder her, det er mig der pænt smiler til vagten og får nogle onde øjne igen, du er bare indsat ST: Ja, okay XX: Ja, selvfølgelig er der da et par stykker der smiler igen og er flinke og sådan noget, ikke. ST: Så du føler ikke, at de altså, de gør ikke noget XX: Jo, de gør det, at de nogen gange holder så meget øje og nedstirrer på den måde Øhh har du fyldt dig selv med stoffer? Og det er sgu irriterende ST: Ja, okay, det kan jeg da godt forstå. Så du tænker heller ikke, at det med at du, hvad sagde du, at du havde fået? 40 dage? XX: Ja ST: Ja, at man ligesom kan nå og hjælpe dig nogen steder hen? Du synes at du er plantet her i de 40 dage, de skal bare overstås eller hvordan? XX: Selvfølgelig skal de bare overstås, det er da det fedeste ikke? ST: Ja XX: Men øhh at få noget hjælp, altså. Jeg har ikke råd til at sidde og ringe herfra til kommunen og alt sådan noget og rundt til alle mulige. Så bruger jeg alle de penge jeg tjener derovre ST: Ja, så det er det de hjælper dig med, at ordne de ting for dig? XX: Nej, de har ikke engang kommet og stillet mig et spørgsmål om noget som helst, jeg er bare blevet lukket ind på min pind og fået at vide, her skal du være de næste 40 dage, også har jeg fået at vide at så skal jeg melde mig klokken og klokken ST: Ja XX: Og så har de ikke snakket til mig siden ST: Men du har heller ikke snakket med socialrådgiveren? XX: Nej ST: Okay XX: Det har jeg heller ikke fået at vide at jeg har mulighed for ST: Nej, okay øhh XX: Fordi, som sagt har jeg jo spurgt, også Københavns kommune adskillige gange om jeg kunne få hjælp til at få lavet mine tænder. Men det er som om det bare bliver udsat 138

139 og udsat også har de aldrig skrevet det også har de skrevet det alligevel, ja det havde de da hørt noget om og sådan noget ikke. ST: Så det kører lidt i langdrag synes du? XX: Ja, så går jeg ned i hvad var det det hed? Øhh nu kan jeg ikke lige huske et andet sted i København, der er det jo ikke et sted du snakker, der er det jo fem-seks forskellige steder; Jobcentret og den der og hvad hedder den anden? A-kasse. Det er spredt over hele byen, så der tager de jo også en penge fra når man ikke kan finde de rigtige steder ST: Ja, det er da også lidt besværligt, det er det. Nu tænker vi lidt, sådan med samfundet, hvordan tror du de ser dig hvis du havde et arbejde kontra hvis du ikke havde et arbejde? Tror du der er forskel på hvordan man bliver set? XX: Ja, i min situation hvor jeg ikke har lavet noget i lang tid og jeg har ikke nogen uddannelse bag mig og jeg er sådan set bare et nummer i Danmark ST: Hmm og det tænker du også, nu tænker jeg ikke kun kommune og sagsbehandlere, men også andre generelle, hvordan synes du at de XX: Altså, jamen jeg synes det, øhh er helt ud i tågerne. Når jeg tænker på de kommunalarbejdere, der går og rydder op f.eks. inde omkring Hovedbanegården, også ser alt det lort der ligger der. Jeg tænker, okay de får kommunal løn for at gå og lave det her, de får tøj og de får sko og de får det hele, de har endda en kaffevogn de kan sidde og drikke kaffe i når det regner ST: Hmm XX: Men der bliver ikke ryddet op ST: Nej, det kan jeg ikke lige udtale mig om XX: Så kan der komme ti bistandsklienter, der får det samme og lave, ikke. Der bliver ryddet op, fordi de siger, hey du får ikke nogen penge hvis du ikke arbejder ST: Nej, så du synes det har et negativt syn? Altså at samfundet har et negativt syn? XX: Det har et meget negativt syn på hvem der er hvem. Altså også fordi jeg har været i arbejdsprøvning mange gange, hvorfor er der aldrig kommet noget resultat ud af det? ST: Hmm, ja XX: Jeg har tjent over pr. gang når jeg har været ude og sejle, jeg har arbejdet som en ørn 18 timer i døgnet, men øhh de vil have en i arbejdsprøvning og det fik de 139

140 ikke noget ud af, de vil hellere tage mig i arbejdsprøvning igen, i stedet for at undersøge hvad har han lavet, ikke? ST: Hmm XX: Har han været ude og sejle? Har han arbejdet som pedel på en skole? Har han været skolelærer i Grønland og så videre? Men det kigger de ikke på, vi må hellere sende dig i arbejdsprøvning, så vi kan se hvad du kan. Men så siger jeg, i ser jo ikke hvad jeg kan alligevel, for i sender mig ud på en kolbøttefabrik hvor jeg skal samle klemmer ST: Hmm Påvirker det dig selv også? Altså påvirker det dig og den måde du ser dig selv på? XX: Det påvirker mig, at de kan tage mig ud og give mig en arbejdsprøvning og der er tre sagsbehandlere der får løn for at sidde og kigge på mig, men gør ingenting, altså i gåseøjne ikke? ST: Ja, okay XX: Altså, i gåseøjne ikke? Jeg håber I bliver den næste generation, der kan se det ST: Ja. Føler du sådan indeni i dig selv, at du bliver ked af det, træt af det, altså føler du dig som som mindre, fordi de ser sådan på dig? XX: Selvfølgelig gør man da det, altså man føler sig som, som jeg sagde før, et nummer ST: Hmm XX: Der er ikke noget personligt, der er ikke noget, som man sådan kan sige jamen jeg har virkelig lyst til og gå det der PGU om, men jeg har brug for det og det og det f.eks. Nå men det er der sådan ingen grund til så skal jeg have tiende klasse, så skal jeg dit så skal jeg da. Jeg siger næhhh men nu bliver jeg snart 40 år, altså det er ikke fordi man ikke kan tage en uddannelse ST: Nej, det er det ikke XX: Men, har jeg brug for det? Næhhh jeg har ikke brug for at komme ud på en arbejdsplads, som ikke vil tage mig fordi jeg har været bistandsklient så mange år. Hvis man kommer ud på en rigtig arbejdsplads spørger de også om hvad man har lavet, jamen jeg har været på bistandshjælp. Hvor længe har du været det? Ja, siden jeg blev fyret fra min hyre ST: Og hvordan føler du når du skal fortælle det? 140

141 XX: Jamen det er da irriterende, også fordi jeg har hørt om så mange arbejdsprøvninger fra kommunen af. Og når jeg spørger om jamen har vi ikke et eller andet uddrag, er der ikke et eller andet færdigt skema over jamen hvad for en kategori er jeg? ST: Hmm XX: Hvad kan jeg vise til ham jeg går ud og søger job hos? Intet ST: Så du føler måske XX: Nu har jeg mange gange også været på kommunen og sige til dem, jeg vil altså gerne ud og arbejde. Men jeg har ikke lyst til at stå op, jeg har stået op hvor der var noget arbejde nede på noget hotel, øhh hvor jeg med det samme jeg kommer ind af døren fik at vide, at det kan du godt glemme, vi kan ikke have sådan en tandløs junkie her. ST: Okay XX: Ja, det er også det man møder. Det vil sige, de bliver ved med at sige du bliver jo nødt til at få noget arbejde. Men jeg siger, jeg bliver også nødt til at få lavet mine tænder og jeg har ingen penge. Jamen du bliver nødt til at have noget arbejde, ellers får du ikke nogen penge. Så siger jeg, okay hvor er det lige vi står? Vil I hjælpe mig med at komme videre eller er det mig der skal hjælpe jer, så I kan tjene penge på det her projekt? Sådan føler jeg det nogen gange, også med den arbejdsprøvning jeg var i hvor jeg kom ud på Kofoed Skole, og alt det kørte. Jeg var der ikke i tre uger og så videre. Jeg fik ikke engang sikkerhedssko mens jeg var der, det nåede jeg ikke. ST: Hmm okay XX: Ja, hvor jeg så tænker, det er også et eller andet sted kommunen der overtræder sig selv, ikke? De vil gerne have en masse resultater, men hvad med reglerne? Jamen det er lige meget. Men det er det jo sådan set ikke, i realiteten burde jeg stå i et hjørne for jeg må ikke gå ind i værkstedet uden sikkerhedssko. Jamen det må du jo godt alligevel, vi skal have den arbejdsprøvning overstået. Og så bliver man edderbankene gal når man kommer op og ser, jamen det her kan jeg jo se, det var jo ikke arbejdsprøvning, det var bare aktivering ST: Ja, det kan jeg godt følge dig i XX: Når man så siger, så må i jo forklare mig hvorfor i sender mig tre uger i aktivering? Jamen det gør vi ikke. Så siger jeg, så sidder du jo allerede og modsiger dig selv. Så bliver jeg sur ikke? Fordi det står sort på hvidt. Jeg er også blevet smidt ud i København 141

142 fra en samtale på Jobcentret, fordi jeg kom til at sidde og snakke med en, jeg tror han var inder. ST: Okay XX: Og jeg kunne ikke forstå et ord af hvad han sagde. Så derfor sagde jeg til ham, helt ærligt hvordan fanden har du fået arbejde her i København? Du kan ikke engang snakke dansk. Så blev jeg smidt ud fordi jeg havde diskrimineret, jeg blev smidt ud af to vagter. Hvor jeg siger, ved du hvad jeg føler fandme det her det var urimeligt, jeg kan ikke engang forstå hvad han vil forklare mig på dansk og samtidigt bagefter fandt jeg ud af, at så var jeg blevet trukket i penge, fordi jeg ikke kunne forstå ham. ST: Hmm men føler du at samfundet presser dig lidt til at komme ud i arbejde eller hvordan? XX: Nej, jeg føler bare jeg vil gerne ud og have et arbejde. Der ligger jo ikke noget i aktivering, altså øhhh put ti knapper i en pose, pak dem med ti i og pak dem med hundrede i og pak dem med tusinde i, er det noget fremskridt? Nej, det er ej. ST: Nej XX: Hvis der så var noget fremskridt i det så kunne jeg sagtens sidde og samle knapper i et halvt år, hvis jeg så ville vide, at jamen her om et halvt år kan de se min stabilitet, så kan de se sådan og sådan, og så kan de give mig et arbejde hvor jeg kan få en rigtig løn. Men nej, de finder bare et andet beskæftigelsesarbejde ST: Men føler du at hvis du nu kom ud og fik et reel arbejde, at samfundet eller socialrådgiveren ville se på dig på en anderledes måde? Ville du føle, at du ville være fri for det pres eller hvad kan man sige? XX: I det øjeblik jeg f.eks. fik et arbejde, fast arbejde og min egen faste bopæl, så kan jeg stå op om morgenen og gå på arbejde. Ligesom jeg har kunnet stå op om morgenen og gå på aktivering ST: Og det ville gøre noget for dig? Det ville du blive XX: Det ville gøre at jeg i stedet for at få 7000 om måneden, jamen så har jeg om måneden. Så har jeg råd til at betale strøm, jeg har råd til min tobak, jeg har råd til min husleje. Og stadigvæk have en lille smule tilbage ST: Ja 142

143 XX: Når jeg betaler 4000 i husleje, 1000 kroner i strøm, så er der 2000 tilbage til alt det jeg skal bruge. Så skylder jeg nogen penge der og jeg skylder nogen penge til Fogedretten, jamen så er der lige pludselig 500 tilbage at leve for ST: Men det ville også betyde noget for dig sådan personlighedsmæssigt? XX: Det ville det i hvert fald, det ville betyde meget. Og det er ikke fordi jeg ikke har været ude og prøve at få arbejde, men man bliver lagt bag i bunken. ST: Vi har også lige et spørgsmål omkring straffeattest. Når du nu har en plettet straffeattest hvad betyder det for dig? XX: Hmm nu har jeg sådan set jeg ved ikke engang rigtigt omkring den der straffeattest. Mange af de ting der har stået på min straffeattest har simpelthen bare været øhh noget kommer fra mine teenageår, efter kommunen ikke ville give mig lov til at gå på efterskole og så videre, smed mig på institution og sådan noget. Så blev jeg kriminel, derfra er der nogle af mine kriminelle ting, men måske de er blevet slettet nu, det ved jeg ikke. Men de sidste 15 år der er jeg blevet taget for at køre på en ulovlig knallert og uden styrthjelm og sådan noget, hvor man kan sige selvfølgelig er det kriminelt, men det er ikke kriminelt på den måde. ST: Men betyder det noget for dig, altså er det ligegyldigt eller er det træls i forhold til hvis du skal søge et arbejde også? XX: Jamen nu har jeg jo ingen gang, altså jeg plejer at være ærlig og sige, ja jeg har kørt noget ulovligt på knallert og sådan noget der, jeg har nogle pletter på min straffeattest. Og allerede når man siger det, så kan man ikke komme ind nogen steder. ST: Så det har en betydning? XX: Det har det, det har en kæmpe betydning og det ved hele systemet godt, at har du pletter på din straffeattest, jamen så har man svært ved at komme ind i den kategori og så har man svært ved at få et arbejde et eller andet sted. ST: Hmm XX: Ikke engang kommunens egne medarbejdere vil tage dig ind med en plettet straffeattest. Nej, så det vil sige de siger sådan set til dig, du er et nummer, du har nogle pletter, ned og saml klemmer, det er dit liv værsgo. Jamen jeg vil gerne have hjælp. Nej nej, du er et nummer du skal samle klemmer. ST: Så du føler egentlig at hele samfundet måske kigger på dig med nogle andre øjne når du har en plettet straffeattest eller er det kun socialrådgiveren føler du? 143

144 XX: Altså øhhh samfundet kan jo ikke se igennem mig hvor mange pletter jeg har på min attest. Men det kan sagsbehandleren, hun kan jo gå ind og se og trække de oplysninger ud. Det kan også øhh en jeg søger arbejde hos, for han vil kræve at jeg har en med. Og der ligger en klemme begravet, altså at hvis man har nogle pletter, jamen så flytter de sig ikke bare ST: Nej XX: Jeg har også lige hørt om en sag med ham knægten oppe fra Jylland af. Han slipper for sine pletter fordi hans far er politiker eller hvad han nu er. Næh næh nu har han fået lærerplads og alt mulig i stedet for. Hvor bliver pletterne af? Hvorfor skal vi andre svines til på den måde? Hvordan kan han gå igennem møllen uden at få en plet, ikke? Og hvordan kan X sidde her og fortælle mig, ja men han har fået sin pension han har fået altså nu det altså fem år siden han har fået sin pension, han har fået hus og mens han var her var han med Kriminalforsorgen ude og bestille møbler og så videre ST: Hmm XX: Fordi han havde fortalt dem at han havde haft traume. Han havde set sin onkel blive dræbt, der hvor han kom fra. Oplysningerne bliver ikke tjekket, fordi han sagde selv til mig, han har ikke nogen onkler, ikke. Han har nogen tanter, og de bor også her i Danmark. Men han har ikke nogen onkler, så han har fået det hele på et sølvfad. ST: Ja, hvis nu vi prøver lige at gå tilbage XX: ud og tjek, jamen altså er det rigtigt, kommer du derfra, kan det passe din onkel er død? Jamen så ville man jo have fundet ud af, der var ikke nogen onkel. Hvor man så som dansker kan sidde der og okay, de kan få det som de vil have det, de skal bare sige jeg set min onkel død, jeg ha pension, jeg ikke lære noget her, også får de det jo, ikke? ST: Det kan vi jo desværre ikke lige udtale os om hvordan det fungerer XX: Nej ST: Men det jo fint at høre din udtalelse XX: Altså du har jo set medierne, du har jo set, og det er heller ikke længe siden det har været på fjernsynet igen. De rockere der render rundt her, jamen de får hjælp, du ved. Nu kan du se ham der vores gamle PET mand der, ham der X, øhhh jamen han får millioner bag ryggen. Altså jeg synes politiet burde dømmes for sådan noget, ikke? ST: Hmm 144

145 XX: Men nej, det kan man jo ikke fordi det må politiet godt, det er bare os andre der ikke må ST: Men hvis nu vi prøver lige at vende blikket lidt ind ad her på Kærshovedgård Statsfængslet, det er det vores fokus er på. Øhhh nu ved du, at nu er du ved montage, og du kunne også have kommet over at male eller landbrug eller et eller andet. Når du kommer herud føler du så en interesse for et af fagene? Nu har du valgt at være i montagen, er det fordi du kan se dig selv være der? Er det en interesse du havde for at komme derover? XX: Nej ST: Det var fordi det var der hvor der var plads eller? XX: Tidsfordriv og mindst at lave ST: Det var fordi det var der, at der var mindst at lave? XX: Ja, og jeg siger det ærligt fordi jeg sidder her ST: Ja, det skal du også XX: Til 9 kroner og 37 ører i timen, hvorfor skulle jeg knokle min røv i laser ovre i stalden eller ude i terrænet med en trillebør eller sådan noget når jeg kan sidde ned? ST: Ja, men ville du så synes det ville være interessant at være i landbruget, så havde du jo valgt det eller hvad? XX: Ja hvis ikke det var en afsoning ST: Ja, okay så det er simpelthen fordi du føler du ikke får nok penge for dit arbejde? XX: Altså ja, jeg føler ikke jeg skal bruge og spilde min tid på at ødelægge mig selv i fyrre dage hernede ST: Nej, så du føler slet ikke at fængslet på nogen måde, hverken ansatte eller arbejdet eller noget som helst, gør at du kan få det bedre når du kommer ud herfra? Sådan helt overordnet set XX: Altså, skal jeg fortælle dig en anden ting? At når jeg kommer ud herfra, så får jeg det bedre ST: Nå okay XX: Så er jeg ikke låst inde, så kan jeg selv gå til købmanden og så videre. ST: Men hvis nu vi siger man skal have det bedste ud af det, nu er du her kan man sige og jeg kan godt forstå fra din side at det ikke er sjovt selvfølgelig, men der er ikke noget de kan gøre herinde i det her fængsel for at du kunne synes, at det var bedre at være her? 145

146 XX: Jo, men så er det jo hvad kan de gøre for mig? Har jeg nogen muligheder for, at de har noget de kan gøre for mig? ST: De kunne måske motivere dig noget mere, de ansatte, til at komme ud på den anden side og tænkte, ej nu vil jeg også lige give den en skalle eller hvad ved jeg? XX: Hvor mange tusind gange tror du jeg har gjort det? ST: Okay XX: Også bare blevet efterladt i svinget ST: Så du føler, at du går panden mod muren hver gang, og at der ligesom ikke ikke er noget at arbejde med? XX: Ja, det er der ikke, fordi jeg kommer ud på den anden side så er jeg igen et nummer. Herinde der er jeg lige XX i dag, ikke. Men som regel er jeg bare et nummer. Hernede er jeg også bare et nummer. Altså der er ikke nogen der giver noget for mig hernede, og skulle jeg så give noget for dem, altså. Andet end at jeg opfører mig ordentligt når jeg er her. ST: nej nej, selvfølgelig. Så tror jeg ikke vi har flere spørgsmål, så vi siger mange tak

147 24. Bilag 5: Transskriberet interview med socialrådgiver SR på Kærshovedgård Statsfængsel, interviewer ST ST: Først så vil vi gerne lige vide noget omkring din arbejdsfunktion, hvis du kan fortælle kort omkring det? SR: Altså, jeg er jo den eneste socialrådgiver der er herude til 152 indsatte og det holder jo ikke, så derfor er det blevet besluttet ledelsesmæssigt, at jeg primær skal varetage arbejdet med to afdelinger; KOSMOS afdelingen og PUNKTUM afdelingen. ST: Okay SR: Øhh Det holder ikke helt i praksis. Fordi når der kommer folk fra andre afdelinger, og har brug for hjælp eller afklaring af spørgsmål, så har jeg svært ved at afvise dem. Men, men man kan sige, at langt hen af vejen, så er det de to afdelinger, som jeg fokuserer på. Øhm Og rammerne for mit arbejde for det er meget løse, og det er i virkeligheden langt hen ad vejen op til mig selv at løse og finde ud af hvordan jeg gør det. Øhh Der er nogle få første indslag. Øhh og det er mest i forhold til PUNKTUM, som er et mere struktureret tidsbestemt forløb. ST: Ja SR: Men, øhh... ST: Hvad så med den sidste afdeling, eller de andre afdelinger? Er der Eller du siger jo så, at du ikke kan afvise dem, men er der ikke nogen konkret, der ligesom sidder med dem? SR: Nej, altså men Folk sidder jo herude i så kort tid, så de har ikke formelt set en kontaktperson tilknyttet, det er der kun nogle enkelte der har. Øhh Men altså, det er jo sådan, at de tilstedeværende fængselspersonaler eller fængselsbetjente skal jo hjælpe dem med, hvad der måtte være. Og der er der i sagens natur nogle der er mere interesseret i og bedre til end andre. Så det er lidt tilfældigt efter hvor man sidder, og hvem, der lige er på vagt, hvor meget hjælp, der er at hente. Så har man en fængselsfunktionær, som kommer en gang i ugen som civil, og skal hjælpe folk i de andre afdelinger med, hvad der lige måtte være af akut forefaldende, men dette er jo ikke en socialrådgiveruddannet ST: Nej SR: Der er jo begrænsninger for, hvor meget de kan trække på vedkommende. 147

148 ST: Ja Det er også lidt med det næste spørgsmål. Hvad er formålet med dit socialfaglige arbejde? SR: Det, det er at sikre en større faglighed i arbejdet med de folk som vælger at gøre en ekstra indsats under deres afsoning. Og det er det, som vi betragter folk på KOSMOS og PUNKTUM. De har bevidst valgt ikke bare og sidde og kigge ind i væggen eller kigge på en maskine, men at gøre en indsats, i håb om, at når de kommer ud at kunne blive ude. ST: Ja SR: Og det må man sige, det belønner man dem så på flere måder, og en af dem er, ved at stille en socialrådgiver til rådighed, så der kommer den vinkel på også. Øhh Ud over det der foregår behandlingsmæssigt i dagtimerne herude. ST: Kan du se om eller hvordan føler du, at din profession ligesom kan gavne i forhold til hvad en fængselsbetjents funktion kan? SR: Arh, men altså Jeg har jo en, både via min uddannelse og mange års erfaring i kriminalforsorgen, med en anden del af arbejdet, øhh Kan jeg jo svare på mange spørgsmål og hjælpe dem videre i systemet. Både indenfor og udenfor murene. Øhh Men jeg fungerer jo også langt hen af vejen som en form for konsulent for fængselspersonalet. Altså fordi enten Nogle af dem herude får kontaktpersoner, og der skal laves sagsbehandling af fængselspersonalet, og der sidder jeg som en backup og holder øje med det. ST: Ja SR: Men mange af dem er jo også afhængig af social lovgivning, som fængselspersonalet ikke kender så meget til, så der kommer jeg jo også ind i billedet. Eller hvis folk skal udsluses af vores eget system, så er det også mig, der skal sidde med den del af det. ST: Okay Så du er også lidt en guide til for ansatte? Eller en formidler? SR: Guide Konsulent Ja ST: Okay Øhh hvordan vurderer du, at de indsatte de, altså hvad de synes om den resocialiserende indsats, og hvordan de opfatter den? SR: Mm Jeg er ikke sikker på Måske lige PUNKTUM, men jeg er ikke sikker på, at de selv opfatter tingene som resocialiserende når alt kommer til stykket. Altså, de bruger det engang i mellem selv, men dette er sådan mest når de er utilfredse, jamen er 148

149 det ikke meningen, at vi skal resocialiseres? Men øhh Jeg tror ikke at de tænker over, at det er det der er et fokuspunkt i det daglige. ST: Nej, okay. SR: Øhh Nogle af dem kan godt når de er ved at være færdige med opholdet herinde se, at der alligevel er noget, der er blevet flyttet, og de har også sådan holdningsmæssigt blevet rykket lidt. ST: Ja, kan du uddybe det? SR: Jamen, fra når de kommer og i virkeligheden bare er med på noderne og smarte og her kommer jeg, jeg skal bare ud og fortsætte mit liv, til så et par måneder senere sige arh, måske var der alligevel en anden måde at gribe tingene an på, og måske har jeg alligevel ikke lyst til at komme herind igen, selvom det har været et udmærket ophold, så er det sjovere at være udenfor, og måske skulle jeg finde ud af, hvordan man kunne undgå at komme herind igen. Det er i virkeligheden meget af det vores arbejde er rettet imod. Altså, vi kan ikke gå hen og flytte bjerge og sne og alt på så kort tid, men vi kan sætte nogle små skibe i vandet, som de forhåbentlig kan sejle videre med når de kommer ud. Altså Vi skal også være realistiske. ST: Mm SR: De sidder her i 30/60 dage, og hvor meget kan vi nå på den tid i forhold til, at de har levet i år i kriminalitet. Det er ikke et rimeligt modsætningsforhold og vi kan nå at sætte en proces i gang forhåbentlig, og nogle af dem skal så måske igennem den her tur flere gange, og for hver gang kommer de lidt længere i processen, og forhåbentlig vil de en dag ikke komme igen. Men det er der vores mål og fokus skal være, fordi eller så render vi hvis vi tror, at vi kan redde dem alle sammen. ST: Men du synes Eller du vil sige, at det har en betydning for den enkelte indsatte? SR: Ja, det synes jeg bestemt at det har. Det gælder både folkene der har et misbrug af en eller anden art. Altså vi ved at nogle skal der et x-antal forsøg til, men det gode input de får, det kommer aldrig dårligt igen. Altså hver gang får vi bygget en lille smule på, og på et eller andet tidspunkt, så er de klar, til at tage hånd om dem selv. Men, øhh Det er bestemt ikke spildt, men vi skal også have for øje, at vi Altså, hvad er det vi har at gøre med her? Både ressourcemæssigt og tidsmæssigt. Hvad er det vi er oppe imod? 149

150 ST: Ja Så er næste spørgsmål lidt det samme, men det er mere sådan plantet på dig som socialrådgiver, hvordan du oplever, og vurderer, din resocialiserende indsats? SR: Jamen, jeg har jo Jeg synes rent samtalemæssigt, at der har jeg noget at byde ind med rent ressourcemæssigt har jeg knap så meget at byde ind med, fordi jeg jo langt hen ad vejen er afhængig af midler udefra og jeg må jo indrømme at samarbejdet med kommunerne er tungt, og deres kasse er boltet fast. Såå, øhh det begrænser jo mine handlemuligheder, sådan ren hvad skal jeg sige tiltagsmæssigt kan jeg ikke sætte særlig meget i værk, der koster penge. Men, øhh Rent samtalemæssigt synes jeg at det går fint. ST: Så du vil sige, at i forhold til det der virker i den her resocialiserende indsats, det er samtalerne, men at der måske kunne, kunne mangle nogle SR: Altså, det ville da kunne være rart, at kunne være den der visiterede videre til et eller andet fornuftigt udenfor, men der er jeg jo langt hen af vejen afhængig af samarbejdspartnere. Men altså, jeg må give af mig selv, og jeg ved ikke om man kan sige, at det bærer frugt, men det er også med til at de falder noget mere fra. ST: Ja Vi kommer ind på nogle spørgsmål senere, om samarbejdspartnere og det med ikke at have nogen myndighed. Øhm Ja Altså, hvor vidt tror du, at de indsatte de er interesseret i at blive selvforsørgende efter, at de har indgået i den her resocialiserende indsats? SR: Øhm Det tror jeg, at rigtig mange af dem er. Så kan man sige, hvad er så selvforsøgende i deres øjne, ikke. Fordi de midler kan komme mange steder fra, og når de tænker selvforsørgende, så er det ikke bare arbejdsmæssigt. Der er helt sikkert nogle af dem som har planlagt at de skal ud og leve af den og den type mindre legalt virksomhed når de kommer ud, og det kan de klare sig fint med. Men, øhh I virkeligheden er der ikke ret mange af dem som synes det er særlig fedt at være afhængige af offentlige midler. Nogle af dem synes, at det er ret rart at få en pension, for så behøver de ikke at forholde sig til noget. Men nogle af dem har også erfaret, at når man har fået en pension i et rum tid, så er det faktisk ikke så sjovt længere, fordi så føler man sig pludselig ikke værdsat, og man føler sig uden værdi i samfundet. Og så begynder de at tænke, om de kunne forestille sig noget andet. ST: Så man kan sige, at det vil gå ind og svække på deres arbejdsidentitet når du snakker om det, at de ikke? 150

151 SR: Det påvirker da hele deres identitet, ikke kun deres arbejdsidentitet. Altså det pludselig at sidde I starten er det da meget rart ikke at have nogen der vogter over en og presser en og en der sparker en, men på et tidspunkt, der er det ikke sjovt længere, fordi hvad er egentlig min værdi i samfundet. Altså, hvad er jeg nu, andet end en der bare sidder og får penge hver måned. Og det er der nogle der dæmper ved hjælp af det ene og det andet stof, men andre sidder faktisk og tænker over det. De er kommet i en situation, som de troede var dejlig, men livsvarrigt Nej, den er ikke rar. ST: Nej SR: Og det påvirker hele deres identitet. Så hvad er hvem er de nu? ST: Ja Det er klart. Øhm Ja, vi har snakket lidt om det, men tidsaspektet, hvordan vurderer du, at det er realistisk når I kun har de har max 60 dage, og ligesom SR: Jamen, det kommer jo an på, hvad vi sætter os af mål. Altså, både som gruppe, men også som enkelt medarbejder er vi nødt til, at sætte os ned ret hurtigt i det her arbejde, og finde ud af, hvad er succeskriteriet her. Øhh Hvis man har en forventning om, at man kan funktionere verden på et sådan stykke tid, så ender det skidt. Øhh Og jeg har jo også tidligere set kollegaer, som altså fuldstændig mistede gejsten, fordi de ikke syntes det nyttede noget, ikke? Men så er det typisk fordi succeskriterierne har været for høje. Øhh Det ville være ønskværdigt nogen gange, at have folk til at sidde lidt længere tid, men nu skal jeg jo ikke sidde og opfordre dem til at lave andet. ST: Nej SR: Vi havde tidligere herude en afdeling med ca. 25 med folk med længere domme, op til et par år. Der havde vi nogle andre muligheder, både i forhold til samtale og behandling, og skolegang, kunne vi tilbyde den gang, men også i forhold til, at kunne få dem sluset ud i noget andet. Øhh, nu sidder vi med dem i så kort tid, at de færreste skal prøveløslades endda, så det går ud på én straf, og så har vi ikke mulighed for, at tilknytte noget som helst når de går her fra. Og det er dybt frustrerende nogle gange, når man sidder med dem, hvor man tænker, her kunne det have været rigtig godt, hvis de var blevet tilknyttet kriminalforsorgen når de kom ud f.eks. Men under kort dom, så er den mulighed ikke eksisterende. ST: Nej SR: Og det er dybt frustrerende. ST: Så det vil sige, at det også har en betydning for dit socialfaglige arbejde, at 151

152 SR: Ja, det har det. Altså, jeg har jo meget lidt, og gøre med Og i og med at de ikke prøveløslades, så får jeg endnu mindre at gøre med, for jeg kan ikke engang arbejde med mine kolleger udenfor i friheden omkring deres løsladelse. ST: Nej Øhh, nu sagde du at godt nok, at du havde de to afdelinger KOSMOS og PUNKTUM, hvor mange fanger er det ca.? SR: KOSMOS har 18 og PUNKTUM har otte. ST: Okay Det er også mange, altså når du kun er én socialrådgiver. Eller hvordan vurderer du SR: Nej, det er okay. Øhh Altså jeg tror, hvis jeg sådan skal se på mine kollegaer rundt omkring, så har de omkring, altså 40 tror jeg. Altså, jeg vil sige, da jeg var i kriminalforsorgens frihed udenfor, der havde vi jo nok 50. ST: Øhh Men var det så også over en længere periode? SR: Ja, det var også over en længere periode. Øhh Og det var også lidt for mange. Men altså, antallet herinde er fint, og der er også overskud til, at jeg så kan forholde mig til de andre afdelinger. Altså nu har jeg to KOSMOS afdelinger her, og så PUNKTUM her, og så har jeg en afdeling herovre med almindelige indsatte, og det er meget meget svært at sige nej til dem, fordi de lige bor der. Så praksis bliver det alle fire afdelinger. ST: Øhh Så vil vi gerne vide, hvilke kompetencer og arbejdsfunktioner du ligesom synes, der er vigtige at have i arbejdet her i fængslet. SR: Altså i det hele taget? ST: Ja Som socialrådgiver, men især i dit arbejde selvfølgelig. SR: Jamen, ud over den rent uddannelsesmæssige baggrund, så synes jeg jo at man skal have et meget åbent sind, et godt humør og stor rummelighed. Jeg kunne godt ønske at man måske havde lidt mere behandlingsmæssig baggrund. Ikke fordi at man skal lave så meget behandling her, vi har b.la. et tilbud, men det kunne måske give lidt mere indsigt i, hvad det er vi sidder også at slås med, fordi så mange af dem har et misbrug ved siden af i et eller andet omfang. Øhh Nu ved jeg ikke om det er et punkt senere? ST: Nej, det er det ikke. SR: Altså uddannelsestilbud, er jo ikke imponerende, men det kunne være gavnligt, at man havde noget mere indsigt i, både omkring psykiatri, men også generelt om misbrug. ST: Det er klart. Vi har fået tilsendt en kompetenceprofil. Er det en du følger? 152

153 SR: Arh ST: Nej Er det noget du vil uddybe, eller? SR: Nej, altså. Men jeg er i tvivl om, hvad det er, at i vil henvise til. ST: Det er også noget af det med, at arbejde åbent og være rummelig. SR: Ja, altså. Men kriminalforsorgen har jo nogle overordnede Ja, jeg ved ikke om man kan sige det, men regler. Nogle pæne formuleringer til, hvordan vi skal arbejde alle sammen. Og det gør vi da, men jeg tror ikke at det er noget, som vi sidder og skeler til i hverdagen. Jeg tror at man finder ud af, at det er lidt en nødvendighed at arbejde på den måde, hvis man skal kunne fungerer herinde, både med sig selv, de indsatte og de andre ansatte. Men altså, det er ikke noget man sidder og spekulerer på i dagligdagen. ST: Nej Det hænger lidt sammen med næste spørgsmål. Det er, hvilken lovgivning i arbejder ud fra. Og hvilken betydning det ligesom har, at man er fastlagt under nogle bestemte rammer. SR: Jamen, det gør det uanset hvo vi er, så arbejde vi under en lovgivning, og sådan er det jo. Den lovgivning jeg bruger mest herinde er jo omkring personens eget regelsæt. Jeg har lige netop i dag fået vores nye eksemplar, der er så tyk her, hvori alle vores egne bestemmelser er, og det er jo et stort værk, men det er jo i virkeligheden sikkert ingenting i forhold til hele den øvrige lovgivning, men altså, det er jo den der er den primære. Alle de forskellige regler som vi er underlagte herinde, men det øjeblik hvor den indsatte skal ud, der kommer vi over i den sociale lovgivning, lov om social service og aktivloven. Derfor er jeg jo nød til, i et hvis omfang, at kende til den. Men vi kommer ikke uden om, at der alle steder arbejdes under lovgivning i en eller anden retning. Lovgivningen herinde er, som den jo også er andre steder, åbent for tolkning, så der er jo et hvis spillerum, så det er ikke fordi, at jeg synes, at den tynger mig. ST: Nej, okay. Ikke i dit socialfaglige arbejde? Og så er det der med, at du ikke har nogen myndighed. Kan det have en betydning for SR: Altså, jeg har ingen myndighed, men samtidig så vil jeg sige, at jeg har ingen Jeg har været i kriminalforsorgen i mange år, og jeg har aldrig været på en arbejdsplads, hvor jeg synes, at jeg havde så meget myndighed, som jeg har her. Øhh Men det er jo ikke nogen formel myndighed. Jeg har jo ikke nogen stilling, der indikerer noget som helst, men jeg er et sted her, hvor jeg har en ledelse, som mere end noget andet sted jeg har oplevet, lytter til, hvad jeg siger. Jeg har en oplevelse af, at hvis der er et eller andet, 153

154 som jeg gerne vil have igennem, så får jeg det igennem. Det er selvfølgelig en balancegang så ikke at misbruge dette. Men, men jeg må sige, at det er en utrolig lydhør ledelse. Altså, jeg er dybt imponeret over, hvor alvorligt man bliver taget herude. På den måde føler jeg faktisk, at jeg har mere myndighed, end jeg burde have, eller til det stillingen foreskriver. ST: Ja, men kan det have nogen form for konsekvenser eller betydning for, det med at støtte og hjælpe den enkelte indsatte til at blive selvforsørgende? SR: Altså, jeg synes det er en stor hjælp her, for jeg føler jo faktisk, at jeg har handlemuligheder her, som jeg ikke har haft andre steder, i forhold til det, at jeg kan gebærde mig indenfor de helt overordnede regler og rammer, der nu er. Det er klart, at i det øjeblik, hvor jeg får forbindelse til det udenfor, der har jeg jo ikke nogen myndighed. Nej, og så render jeg også panden mod muren, og jeg skal have andre til at gå ind i mine planer, som ikke synes at disse planer er ligeså glimrende. Men jeg tror, at det er de vilkår som vi sidder med alle steder. Øhh Alt handler om økonomi efterhånden, og så kan selv de mest fremragende ideer jo falde til jorden. ST: Ja Når du siger handlemuligheder. Altså, hvad mener du så med Om du kan uddybe, hvilke handlemuligheder du refererer til? SR: Herinde? ST: Ja. SR: Jamen Jeg har jo Det er ikke mig der sidder og laver det skriftlige arbejde, eller den egentlige udgangssagsbehandling, men jeg kan jo anbefale, at folk får udgang til det ene, det andet og det tredje. Og man kan sige, at det gør de jo så ni ud af ti gange. Øhh Jeg kan få dem løsladt et par dage før, hvis der er vigtige grunde til det. Øhh jeg kan få dem overflyttet til andre fængsler, hvis der er virkelig grund til det. Altså, hvad kan man sige. Indenfor vores eget system, synes jeg at jeg har gode muligheder. Men, øhh Det er jo også indenfor vores eget system. ST: Okay Og så Vurderer du, at du arbejder helhedsorienteret i dit arbejde med de indsatte, og hvordan? SR: Det synes jeg at jeg gør. Det kan være lidt svært engang imellem pga. tidspresset, altså ikke tidspresset, men det korte tid vi har at nå hele vejen rundt, men jeg prøver at have alle faktorer med i så vidt muligt omfang. Men man kan sige, meget arbejde herinde er relationsarbejde. Det handler om, at få opbygget en god relation til den 154

155 indsatte, som er vant til, at systemerne smækker dem i hovedet med en dør, og ikke gider dem. I den første fase af kontakten, handler det om at få åbnet op for tillidsforholdet, og det er klart, at hvis det tager for lang tid, så når man ikke hele vejen rundt. Og så Ja, så bliver det ikke en så helhedsorienteret indsats, som det optimalt burde være. Men relationsarbejdet er alfaomega herinde, øhh fordi de er vant til ikke og møde nogen der vil dem noget godt. ST: Ja Og øhh Hører motivation og kommunikation så under det? SR: Ja, helt bestemt. Hvad kan man sige? Skab en relation, og så kan man derefter begynde at arbejde med motivationen. Kommunikation Jamen, det ligger jo i det hele. Det kan du ikke komme uden om. Hvis du ikke kommunikerer med dem, så får du aldrig skabt en relation. ST: Nej Så det vil sige, at det har en betydning for SR: Stor betydning. ST: Ja, okay. Og du synes også at det kan have en indvirkning på, om den indsatte kan blive selvforsørgende efter, hvis man har motiveret dem, eller? SR: Jamen, altså det er jo det vi skal. Det er i virkeligheden det som, hvis en del af det, som vi skal motivere dem til er at blive selvforsørgende, blive stoffri, komme i gang med en uddannelse, komme i gang med noget arbejde, i gang med at leve et fornuftigt liv. Øhh Selvforsørgende er en del af det, men ofte er det jo flere stik på vejen før de kan blive selvforsørgende. Hvad kan man sige Mange af de her som sidder på KOSMOS er jo ret unge, så for mange er dem, der vil første skridt måske være at gå i gang med uddannelse, eller hoppe tilbage igen og starte på den her klasse, som aldrig blev taget, så du engang kan nå ud enten i skoleverden eller på arbejdsmarkedet. Men, men De mangler de helt grundlæggende, og dette er ligesom der, hvor vi skal tilbage og starte. Så ja, man kan sige selvforsørgende måske på SU i en årrække, og så på arbejdsmarkedet. ST: Hvordan motiverer man? Altså, hvordan arbejder man med den her motivation? Er der nogle bestemte ting man gør, eller? SR: Det er lidt forskelligt fra afdeling til afdeling fordi PUNKTUM der er det typisk lidt ældre misbrugere, som har prøvet at leve i det fornuftige liv med arbejde, familie og bolig, og pga. alkohol har mistet det hele. De ved godt, hvad det er de har mistet. Og det er lidt nemmere at arbejde hen imod noget, som man ved hvad er. Man kan sige, at 155

156 motivationen der det er, at havde du det ikke i virkeligheden godt den gang? Jo, det havde jeg. Det var dejligt og det var nemt. Der havde jeg det hele. Godt Det er der vi gerne skal tilbage igen, ikke. Nu skal vi tage hånd om det her alkoholmisbrug og så kan vi bygge nogle trin op frem mod det, som du nu gerne vil have og ved hvad var. Hvorimod de unge herinde, der har aldrig prøvet at leve et fornuftigt liv. De kommer fra håbløse baggrunde, med brudte familier, vold og misbrug, og har aldrig prøvet at leve et ganske stille, roligt og fornuftigt liv. Så de ved ikke, hvad det er de skal stræbe hen imod. Så der handler også om, at prøve at gøre dem det klart, jamen Hvordan kan dit liv se ud. Hvad er det gode, rare og nemme ved livet. Hvad er det vi gerne vil have jer hen imod, og hvad kunne i godt trives i. Og dette er ikke altid, at man kan nå den indsigt på den korte tid de er her, vel. Men i det samspil med personalet Alt foregår sammen med personalet, og i det samspil skulle de gerne begynde at kunne fornemme uhh der var en anden måde at se tingene på måske. Så man kan sige, at vores Jeg ved ikke om det er lidt ligesom opdragelse af børn, men vores gode eksempel skulle gerne smitte af på dem. ST: Ja SR: Ikke for De kan jo ikke så hvordan vi levet derhjemme. Men i forhold til, vores gode eksempler omkring holdninger, livsanskuelse og tilgang til tingene, det skulle gerne smitte af, og det skulle de gerne kunne lære noget af og tage med herfra. Øhh Men det er svært at motivere dem til noget konkret, fordi at mange af dem ikke har prøvet det før. ST: Nej Nej, det er jo det. Øhh Men det vil sige, altså De interne medarbejdere de har også stor betydning for, hvordan SR: Jamen, vi er her på KOSMOS afdelingen, er det betonet mere end andre steder, at vi skal være en stor fælles gruppe. Vi skal alle sammen have det på samme mål, og vi skal alle sammen have den, ja ikke den samme holdning til alt, men der skal gerne være fælles hovedslag. Øhh Så jeg er bare én af en gruppe her, som vil noget ekstra med de indsatte. Så via vores eget gode eksempel forhåbentlig kan præge dem i en positiv retning, ikke. Og det mener vi, at det gøres blandt andet ved, at have meget samvær med dem. På alle de andre afdelinger, der er betjentene nogen, der sidder bag en glasdør, og som tager imod dem, når de kommer ind og for at melde sig to gange om dagen, og som tager imod spørgsmål af praktisk karakter. Herovre, der er man sammen med de indsatte 156

157 hele tiden, og dyrker sport med dem, man spiser med dem, og man laver mad sammen med dem. Man gør endda rent sammen med dem. Så altså, samværet skal præge dem i en positiv retning. ST: Ja Hvad med eksterne samarbejdspartnere? Har de en betydning for dit sociale arbejde? SR: De har en stor betydning for mit sociale arbejde. Min primære eksterne samarbejdspartner er jo i virkeligheden PUNKTUM behandleren herovre fra Blå Kors. Men derudover, så er der jo dem jeg ikke ser, men kun taler med og skriver til, kommuner og ehvervsprojekter som High Five, som vi efterhånden bruger en del. Øhh Det ved jeg ikke om i kender, men et af de gode gratis tilbud udenfor, som pga. tiden lige nu, selvfølgelig er meget populær. Men, øhh Kommunerne er selvfølgelig den vigtigste samarbejdspartner, fordi mange af dem er afhængig af offentlig forsørgelse, og det er jo den anden måde at blive genetableret på inden de kommer ud igen. ST: Okay. Så det er også din arbejdsfunktion? At du ligesom SR: Ja, altså i samarbejde med fængselsbetjentene, ja. Sikre bolig og sikre forsørgelse ST: Øhh, ja Vi har snakket om kommunikation og relation Ja, så er der lidt omkring stempling. Altså, hvordan samfundet ser de indsatte. Hvordan vurderer du, at samfundet ligesom stempler den indsatte som afviger? SR: Det er umådelig svært for folk, der har været herinde og få lov til at få en chance igen når de kommer ud. Altså Vi bliver fyldt af det igennem medier af enhver art, som elsker at skriver om de her historier om, hvor forfærdelige folk er, der sidder herinde, ikke. Og i virkeligheden burde de egentlig sidde herinde til evig tid. Øhh Og det er jo det, som de bliver mødt med når de kommer ud. Altså, vi starter allerede på dag et når de kommer ud og ser, at der ikke er orden i økonomien, fordi kommunen ikke har lavet det forberedende arbejde, der er ingen penge fra dag et. Godt. Vi skal gå dage før der er penge på kontoen. Hvordan klarer vi os så? Altså, hvordan har vi klaret os hid til når vi ikke har haft nogen penge, og hvad gør vi nu. Øhh Der er ikke nogen der vil dem noget godt, der er ikke nogen der har tid til dem og der er ikke nogen, der er interesseret i at gå ind og gøre noget for dem. Øhh Der er en enorm stemplingseffekt. Og jeg kan ikke undre mig over, at mange af dem ender med at 157

158 komme herind igen, det må jeg sige. Øhh De får ikke mange chancer når de kommer ud. Nu har jeg jo arbejdet i kriminalforsorgen udenfor også, og altså, når jeg hører der, hvad de oplever til dagligt og hvad de skal kæmpe med til dagligt rundt omkring, så er jeg jo bare imponeret over, at de ikke hurtigere kommer ind igen. ST: Ja SR: Øhh Når jeg sidder og taler med kommunen rundt omkring, omkring de indsatte, så tænker jeg jøsses man, den behandling jeg får, hvordan er det så ikke rent faktisk for de, der er hovedpersonerne her. ST: Ja, det er så også det. Hvordan vurderer du, at det påvirker den enkelte indsatte? SR: Jamen, altså. De kan godt sidde herinde og gennem samværet med os, få en fornemmelse af, at de måske alligevel er noget værd, og at der er noget godt i dem. Så går de ud, og så bliver det hele skudt tilbage til år 0. Øhh Det påvirker dem kolossalt, altså, så går de igen ud og får opfattelse af, at de ikke er noget værd, at der ikke er nogen der vil dem noget godt og at der overhovedet ikke er plads til dem i vores samfund. Fint, jamen så falder jeg tilbage til mit gamle miljø, mit gamle misbrug, og så kan det også være lige meget det hele. ST: Synes du at jeres resocialiserende arbejde har en betydning for den her stempling. Både udenfor og for den indsatte? SR: Altså, jeg vil sige, at vi prøver jo at trække i den anden retning, og det synes jeg faktisk at vi er gode til. Øhh Jeg synes vi er gode til at fortælle dem, altså vi bruger jo, uden at have lavet noget skriftligt om det, så bruger vi jo en anerkendende pædagogik her. Vi roser dem så snart der er anledning til det, fordi det er vigtigt, at de har en oplevelse af, at de er noget værd og at de kan noget godt, og at det ikke kun er kriminalitet og stoffer de har succes med. Men øhh Vi er jo op imod en stor modstander når de kommer ud og får det modsatte at vide meget hurtigt efter løsladelsen. Men jeg synes bestemt, at vi gør en forskel herinde, og vi giver dem noget godt, og vi kan jo se det. De er jo som små børn, der får ros nogen gang, ikke. De lyser jo op, og bliver bare glade, altså. Og hold der op, der var nogle der for en gangs skyld sagde, at jeg kunne noget. Så på den måde, er det et meget berigende arbejde, ikke. Man oplever faktisk meget glæde herinde også. 158

159 ST: Men Vurderer du, at man godt kan nå at ændre på Det er måske en holdning man ændrer på? SR: Du kan nå at, ændre er måske så meget sagt, men du kan nå at sætte nogle overvejelser i gang, som de kan arbejde videre med. ST: Men der er svært? SR: Altså, holdningen er jo ikke en man ændre fra det ene øjeblik til det andet. Øhh Det er jo typisk noget, der sker over tid. Og ja, for nogle af dem, som måske har siddet her i lidt længere tid, kan vi måske godt ændre nogle holdninger hos. Man kan sige, en af de holdninger som vi jo er tvunget til at arbejde med, det er den her med danskere kontra indvandrere. Fordi vi har 50/50 inde på KOSMOS og for nogle af dem, der er det jo voldsomt provokerende, at skulle gå op og ned af udlændinge, eller racistiske danskere for den sags skyld. Altså, og lave alt sammen med dem. Så lige præcis den holdning bliver der pillet meget ved, og det er ikke nødvendigvis noget, som vi gør, det kommer helt af sig selv, fordi de går op og ned af hinanden så meget. Så du kan godt gå med en, der er udtaler sig voldsomt negativt om den anden gruppe, men i det daglige så fungerer det faktisk rigtig godt, fordi de finder ud af, at de faktisk har mange ting tilfælles, og at de er også mennesker. ST: Øhh Bare lige for at vende den over på det at blive selvforsørgende efter endt afsoning, så du føler, at der vil ske en ændring af stemplingseffekten, hvis den enkelte indsatte kom i arbejde eller på uddannelse? SR: Jamen ja, for så begynder de jo at få den værdi, som man ikke mener, at de har nu, og som de heller ikke selv mener at de har nu. Altså, hvis de kom i uddannelse eller fik et arbejde, så vil de pludselig bidrage, så vil omverden se anderledes på dem, fordi de nu er ydere i samfundet i stedet for nydere. Og de vil selv have en oplevelse af, at nu kommer de med noget, som er det, som samfundet efterspørger. Så ja, det vil klart have en påvirkning af stemplingseffekten. ST: Jamen, så tror jeg det var det. Så vil vi gerne sige mange tak 159

160 25. Bilag 6: Notat om værdier 2012 Notat om værdier 2012 Nærværende notat tager mest sigte på det uniformerede personale, men det er klart, at de fleste udsagn om værdier også er dækkende for de øvrige grupper af personale. Hvorfor skal vi have et værdigrundlag? Fordi det er vitalt at skabe en fælles bevidsthed blandt ansatte om, hvordan vi varetager vores særlige hovedopgaver at gennemføre en frihedsberøvelse og samtidig hjælpe og støtte den indsatte til at leve en kriminalitetsfri tilværelse. Værdier med dette menes normer for god adfærd og praksis. Det svirrer i luften med begreber som nul-tolerance, sikkerhed, behandling, noget for noget, synlig ledelse, frontpersonale, besparelser, stress og mm. Vi har alle nogle bevidste eller ubevidste værdier men på en arbejdsplads som vores er det meget vigtigt at spørge sig selv om Hvad skal være vore fælles værdier og mål? Skal vi være strammere eller slappere? Eller sagt på en anden måde, hvordan skal vi vægte vores ofte modsat rettede hovedopgaver. 1.VÆRDI: Vi skal ville det bløde og kunne det hårde. Det betyder, at uanset om vi gør tjeneste på Khg, i åbent eller lukket afdeling af NS, skal værdierne mestendels bygge på den kultur som vi altid har kendt fra Khg. og NS åbne afsnit, men også suppleret med de værdier, som nye medarbejdere kommer med. Det betyder: At vores omgangstone over for de indsatte skal være naturlig, venlig, afslappet og uformel, men samtidig klar og utvetydig. Det betyder: at omgangstonen skal være uformel betyder bl.a., at humor er en vigtig del og at tingene med fordel kan siges direkte uden omsvøb. Det betyder med andre ord også, at mange konflikter bedre kan undgås, hvis du optræder besindigt og med din personlige autoritet. at vi derimod ikke benytter os af en værtshusjargon, eller en anden særlig jargon, selvom den indsatte benytter en sådant sprog over for os som ansatte, Det betyder også, at du ikke skal skære alle over en kam. De indsatte er forskellige som alle andre, og skal behandles som sådan, altså individuelt. At du i øvrigt forbliver et ordentligt menneske!( ja det kan jo være svært at beskrive kort men det er jo ikke mindst det, du er ansat på i sin tid), men det er noget med at bevare din optimisme og robusthed samt troen på at du kan gøre en forskel ved at være rollemodel for de indsatte. At kriminalforsorgens principprogram stadig gælder. 160

161 Nogle kan måske godt komme i tvivl, når kameraer stilles op i åbne fængsler, når udgangskarantæne skal ikendes i videre omfang, når urinprøver skal tages i stort omfang mv. Der skal ikke være tvivl om, at det er os og ikke fangerne, der skal styre fængslet. Vi skal heller ikke være naive og glemme at have en naturlig sund skepsis til mange af de historier og forklaringer, som de indsatte nogle gange vel ret forståeligt forsøger at bilde os ind for at opnå besøg eller udgang el. andet. MEN - det betyder ikke, at det ikke fortsat er sådan, at vi skal indrette os sådan, at forholdene mindst muligt afviger fra dagligdagen uden for fængslerne. Det kaldes normalisering og anvendelse af den mindst mulig indgribende adfærd, der kan løse en bestemt opgave. Samtidig må vi erkende, at mange af vore indsatte rent faktisk har behov for faste rammer og konsekvens, men dette skal gå hånd i hånd med støttende og motiverende indsatser fra personalet under afsoningen. 2.VÆRDI: At vi skal passe vores arbejde - Faglighed, udvikling og engagement, Selvfølgelig, men hvad betyder det egentligt? Ja, opgaverne kan nok ikke altid blot afgrænses til sikkerhed, sagsbehandling og fritid. Det betyder: At der hos os skal være frihed under ansvar. Vi skal søge at undgå at lave regler(og forbud)mod ditten og datten for både personale og indsatte. Det virker formynderisk og demotiverende, men på den anden side er det en selvfølge, at denne frihed håndteres ansvarligt og indenfor de givne rammer/regler, dvs., at vi som et klart udgangspunkt ikke ser TV i arbejdstiden, eller er på internettet (Bilbasen og Brøndby IF er det meste søgte hjemmesider i Kriminalforsorgen!) i privat øjemed, spiller Soduko, eller foretager andre private gøremål i arbejdstiden jeg synes det sender nogle forkerte signaler til omgivelserne, og det kræver i hvert fald, at man alle tilfælde ikke kan sætte en eneste finger på vores arbejdes udførelse. at vi ledelse og medarbejdere -efterfølgende skal kunne dokumentere, at vi har tænkt os om, dvs. taget saglige hensyn samt overholdt reglerne, f.eks. reglerne om kompetence til at udøve magt, hensætte i forhørscelle og enrum. Kun hvis en overordnets beslutning ikke kan afventes, kan den enkelte handle i situationen. Netop herved kan vi bagefter med god samvittighed sige, at sagen er afgjort efter alle regler og der ikke noget at komme efter. Det betyder også, at vi løbende skal registrere i KS og formulere os kort og præcist i journalnotater, rapporter mv. at du skal være til rådighed for de indsatte, opsøge dem på afdelingen, lytte, snakke, samt servicere dem i den forstand, at vi f.eks. skal være behjælpelig med at fremskaffe tøj og effekter fra depot, således at den indsatte ikke skal vente i dage eller uger på sådanne ting. Det er ofte små ting, der i de indsattes verden bliver store og som kan føre til konflikter, det ved vi og det kan vi ikke lave om på. Herudover skal vi aktivere dem i fornuftige aktiviteter i fritiden mv, motiverer og rådgive/påvirke dem ved selv at vise dem vejen til livets sande værdier!! At arbejdet i kriminalforsorgen er vores hovedbeskæftigelse. Vi skal begrænse bibeskæftigelse og dobbelttjenester til et omfang, der kan overkommes. Ellers risikerer vi på længere sigt nedslidning, udbrændthed og et generelt dårligere psykisk arbejdsmiljø og sidst men ikke mindst 161

162 at du skal lære nyt hele tiden fremtidens medarbejder også her på fængslet er ikke en, der kun er god til sit arbejde i dag, men en, der er god til at lære nyt. Det betyder, at du efter aftale med din leder skal udvikle dine svage sider og være bevidst om dine stærke sider, orientere dig via kolleger og andre om nye tiltag i fængslet og selv vejlede såvel gamle som nye kolleger i nye arbejdsopgaver. Grundlaget for din udvikling bliver learning by doing, altså læring på jobbet, medmindre vi i fællesskab blir enige om at omprioritere vore ressourcer til fordel for efteruddannelse. Ledelsen skal dog have været opmærksom på at tilbyde undervisning og instruktion inden for de mest påkrævede områder, dvs. via kurser, afvikling af temadage eller andre aktiviteter. 3.VÆRDI: Fællesskab, kræver sammenhold, samarbejde og hensyntagen. Det betyder: at der ikke er plads til små kongedømmer, men at du ofte bliver nødt til at undertrykke dine egne snævre interesser Vi er en arbejdsplads, hvor alle skal være i stand til at samarbejde med mange forskellige personalegrupper at alle er ligeværdige, uanset hvilken gruppe og arbejdssted, du er tilknyttet. At du over for kolleger skal være åben og uformel. Taler med hinanden i stedet for om hinanden. Tager klart afstand fra mobning og chikanøs adfærd men anerkender at der en kultur hvor der skal være plads til en lidt grovkornet jargon. Er opmærksom på de, der måske har det skidt i en periode. Vi skal værne om det sociale fællesskab men samtidig give plads til at være forskellige, for at skabe sammenhold i egen og på tværs af faggrupper. at vi af hensyn til fællesskabet rydder op efter os, slukker lyset, overholder rygepolitikken, griber ind ved hærværk og ødelæggelser på bygninger og lokaler, tager del i de fælles opgaver, er opmærksom på fængslet nu en gang kun har den sum penge, som vi nu en gang har (dvs. altid for få!), at vi ved afløsning og andre situationer orienterer hinanden om, det der er relevant og vigtigt for at kunne udføre jobbet, både her og nu i relation til de umiddelbart nære ting der specifikt er vigtige for dig (need to know), men også helst om andre mere generelle ting, der rører sig ( nice to know f.eks. regelændringer, belægssituationen, personaleforhold, nye afdelinger i andre fængsler og meget andet), at du jævnligt bliver nødt til selv at opsøge sådan information, navnlig hvis din tjeneste er tilrettelagt sådan, at du har været fraværende i længere tid, at du gerne selv må påpege problemer, men nok så vigtigt også stiller dig selv spørgsmålet, hvad kan jeg gøre for at bidrage til en god løsning, at der ikke er noget, der hedder at tabe ansigt over for kollegerne fordi du måske set i bakspejlet- i situationen har vurderet tingene forkert. Der heller ikke noget der hedder strammere eller slappere pædagogbetjente eller frontliniepersonale. Vi skal netop alle løse de to ligeværdige hovedopgaver gennemføre en sikkerheds og en resocialiseringsopgave. Mange afgørelser er skønsprægede, og der vil naturligvis altid være en risiko for misbrug. Den, der handler vil uundgåeligt begå fejl, den, der ikke foretager sig noget, begår sjældent fejl. H.K.Vemmelund Afdelings- og beskæftigelsesleder. 162

163 26. Bilag 7: Kompetenceprofil for socialrådgivere Statsfængslet Midtjylland Medarbejderkrav Krav 1: Du skal mestre dit fag Uddybning - Hvad betyder det for dig som socialrådgiver? Du udviser en professionel tilgang til rollen Kompetencen betyder, at du forvalter din dobbelte rolle som myndighedsperson på den ene side, og den personlige støtte og motivation på den anden side. Kompetencen betyder desuden, at du evner at møde klienten/den indsatte der hvor de er, at du har empatien med på arbejde, at du tænker og agerer helhedsorienteret, at du ikke dømmer folk, og at du ikke vælger til og fra på grund af personlige opfattelser og holdninger mv. Du er ajour med de relevante regler og er i stand til at anvende disse både internt og eksternt Kompetencen betyder, at du som socialrådgiver kontinuerligt skal sørge for at holde dig opdateret i forhold til lov- og regelændringer. Du er parat til at udvikle dig fagligt gennem refleksion over egen praksis Kompetencen betyder, at du løbende reflekterer over dine handlinger og gøremåder og på baggrund heraf er klar til at udvikle dig både fagligt og personligt. Du kan anvende relevante IT-systemer Kompetencen betyder, at du er i stand til at anvende de ITsystemer, der bruges i forbindelse med opgavevaretagelsen. Krav 2: Du skal være engageret Krav 3: Du skal tage ansvar Du kan motivere klienter/indsatte til positiv forandring Kompetencen betyder, at du besidder evnen til at motivere og vejlede den indsatte/klienten til at arbejde i retning af en kriminalitetsfri tilværelse, til at opstille realistiske mål og til at tænke i, hvad der kunne være en gavnlig udvikling eller gavnlige tiltag mv. Du arbejder systematisk med sagsarbejdet Kompetencen betyder, at du kan arbejde systematisk med handleplaner. Handleplanerne er en del af regelgrundlaget for klientarbejdet i Kriminalforsorgen men arbejdet forudsætter, at du kan arbejde systematisk hermed og overholde de fastsatte 163

164 Krav 4: Du skal respektere beslutninger Krav 5: Du skal kunne sætte dig i andres sted Krav 6: Du skal samarbejde Krav 7: Du skal kommunikere ordentligt tidsfrister mv. Du kender din rolle i Kriminalforsorgen og navigerer loyalt inden for denne rolle Kompetencen betyder, at du er loyal over for den opgave Kriminalforsorgen er sat i verden til at varetage, og at du støtter op omkring trufne beslutninger og gældende lovgivning. Kompetencen betyder, at du repræsenterer Kriminalforsorgen loyalt udadtil. Kompetencen betyder desuden, at du er loyal over for de forskellige faggruppers arbejde. Du kan tale med klienter/indsatte om kriminalitet Kompetencen betyder, at du ikke kun kan tale med klienten/den indsatte om regler, procedurer og konkrete handlinger, der skal sættes i gang mv., men også, at du kan tale om kriminaliteten og andre vanskelige emner. Du sikrer løbende koordinering med interne og eksterne samarbejdspartnere Kompetencen betyder, at du som socialrådgiver skal være bevidst om at sidde i en funktion, hvor der er meget samarbejde på tværs både eksternt og internt. Det indebærer, at der er meget samarbejde, der skal koordineres med kommunale sagsbehandlere mv. Du mestrer god skriftlig kommunikation/formidling Kompetencen betyder, at du som socialrådgiver skal have evnen til at formulere dig klart og tydeligt på skrift, samt at du har evnen til at tilpasse den skriftlige information til modtageren. Du mestrer god mundtlig kommunikation Kompetencen betyder, at du som socialrådgiver skal være god til at tale med folk. Du skal kunne formulere dig klart og tydeligt og kunne omsætte til tider kryptiske meldinger i et klart sprog. Kompetence betyder desuden, at du gennem valget af sprogbrug mv. skal evne at møde/matche folk, der hvor de er. Kompetencen rummer også din evne til at samtale med klienten/den indsatte samt alle andre. Du skal kunne fremlægge din sag og have en empatisk samtaleevne. Krav 8: Du anvender et helhedssyn i sagsarbejdet, herunder tværfaglighed 164

165 Du skal tænke på tværs af hele Kriminalforsorgen Kompetencen betyder, at du ved at anvende et helhedssyn og dermed belyser alle væsentlige aspekter, tænker hele vejen rundt om sagen og inddrager/tænker i tværfaglighed i forhold til de områder, som du måske ikke selv kan løse. 165

166 27. Bilag 8: KRIMINALFORSORGEN FÆNGSLET KÆRSHOVEDGÅRD Telefon Telefax Ikast, den 7. december 2012 Journalnr.: hkv. Til Ane, Camilla og Anne Line. Hej Hans Kristian. Vi mangler svar på et spørgsmål til vores Bachelorprojekt, som vi håber du kan være behjælpelig med? Vi har tidligere fået oplyst, at en stor procentdel af de indsatte inden påbegyndt afsoning ikke var selvforsørgende, men er det muligt at få et mere præcist procenttal? Mvh Ane, Camilla og Anne-Line Under henvisning til ovennævnte spørgsmål, kan jeg oplyse at, jeg dags formiddag har haft en samtale med behandlingskonsulent, John Küpper desangående. John har ved hjælp er diverse statistikmaterialer fundet frem til at 79, 4 % af de indsatte på statsfængslet Kærshovedgaard den 20. november 2012 ikke var selvforsørgende ved indsættelsen til afsoning, med modtog diverse overførselsydelser som kontanthjælp, pension m.m. Venligst H.K.Vemmelund. Afdelings- og beskæftigelsesleder Statsfængslet Kærshovedgaard. 166

167 28. BILAG 9 Organisationsdiagram Justitsminister- Justitsministeriet Direktoratet KRIMINALFORSORGEN FÆNGSLET KÆRSHOVEDGÅRD Telefon Telefax Fængslesdirektør- Midtjyllands Statsfængsel afdeling/ beskæftigelsesleder - KHGSF Overvagtmestre - KHGSF Værkmestre -KHGSF Sygeplejerske - KHGSF Fængselsbetjente - KHGSF Socialrådgiver - KHGSF Adminstrationspersonal e - KHGSF 167