Beretning for Ledernes Hovedorganisation

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Beretning for Ledernes Hovedorganisation"

Transkript

1 2001 Beretning for Ledernes Hovedorganisation

2 Indholdsfortegnelse Beretning Ledernes Hoveorganisation 2001 Tryk: Århus Stiftsbogtrykkerie, april 2002 Oplag: 2500 eksemplarer Design: Bysted HQ Ansvarshavende redaktør: Kenth Kærhøg 1 Forord 3 2 Vision og mål 4 3 Medlemsfremgang 6 4 Service 10 5 Interessevaretagelse 36 6 Synliggørelse 54 7 Økonomi 60 8 Ledernes Hovedorganisation i tal 63 9 Hovedbestyrelsen Organisationsplan Udvalgsoversigt 66

3 1 Forord Kvalitet giver vækst og tilfredse medlemmer 2001 blev et rigtig godt år for Ledernes Hovedorganisation. Vi oplevede den kraftigste medlemsvækst siden 1998, og Ledernes Hovedorganisation hører dermed til den lille eksklusive klub af arbejdsmarkedsorganisationer med stigende medlemstal. Stort set alle andre organisationer har faldende medlemstal. Vækst er i sig selv et godt tegn. Det er et signal om, at vi er på rette vej, når stadig flere ledere vælger medlemskab hos os. Fra vores store undersøgelse af medlemmernes tilfredshed ved vi, at det ikke kun er de nye medlemmer, der synes, at vi er en konkurrencedygtig organisation. Faktisk er loyaliteten så høj blandt vore nuværende medlemmer, at 97 procent svarer, at de ville melde sig ind igen. Og kun 1 procent af vore medlemmer erklærer sig utilfredse med organisationen. Det er meget flotte tal, som såvel medarbejdere som valgte repræsentanter overalt i organisationen kan være stolte af. Der er imidlertid ikke tid til at hvile på laurbærrene. Ledernes Hovedorganisation har nemlig til stadighed brug for kvalitetsforbedringer overalt i arbejdet. Det er en forudsætning for vækst og endnu flere tilfredse medlemmer i de kommende år. Selv om vi efterhånden er blevet en af arbejdsmarkedets største organisationer, så har vi fortsat brug for at vokse. Det er nødvendigt for at have den rette størrelse til at kunne tale ledernes sag overfor det politiske system, og det er nødvendigt for at sikre ressourcer til at løse de stadigt mere komplekse problemer, der følger med ledelsesfaget. Beretningen for 2001, som du nu sidder med, giver et billede af organisationens mange aktiviteter med at sikre ledernes interesser og yde dem den rette service. Beretningen viser også, at det i høj grad er lykkedes at gøre Ledernes Hovedorganisation til en organisation for alle ledere i Danmark. Rigtig mange af vore nye medlemmer kommer fra den offentlige eller selvejende sektor. Som altid gælder det desværre, at det i en skriftlig beretning aldrig er muligt at yde fuld retfærdighed for den store indsats, der hver dag ydes overalt i organisationen. Med næsten 180 engagerede medarbejdere på Hovedkontoret og mere end ildsjæle i bestyrelser og udvalg over hele landet, der arbejder for ledernes sag, kan vi simpelthen ikke beskrive alt, hvad der er bedrevet i året. Men hvis der er noget, du savner i beretningen, så prøv at kigge forbi på Vores website giver et meget detaljeret billede af vore mange aktiviteter. Det er vigtigt at kigge sig tilbage en gang imellem. Det skaber overblik. Det giver ny energi at mindes mål, der allerede er nået. Det åbner mulighed for at træffe nye valg, der kan sikre fortsat vækst, kvalitet og tilfredse medlemmer. Jeg håber, at Beretningen 2001 vil tjene disse formål. Svend Askær Formand 3

4 2 Vision og mål Hvem er Ledernes Hovedorganisation? På landsplan tæller Ledernes Hovedorganisation over medlemmer, som vi servicerer fra hovedkontoret i København. Til forskel fra andre lønmodtagerorganisationer er hovedkontoret udelukkende bemandet med professionelt personale. Organisationens adelsmærke er hurtig og professionel hjælp til alle medlemmer uanset problemets kompleksitet, og uanset om medlemmerne henvender sig per brev, , telefon, telefax eller personligt. Vi tilbyder blandt andet rådgivning ved kontraktforhandlinger, juridisk hjælp, lederuddannelse, arbejdsløshedsforsikring, efterløn, ledelsesudvikling samt Månedsmagasinet Lederne til vores medlemmer. Gennem målrettet indsats overfor det politiske system gør Ledernes Hovedorganisation dagligt sin indflydelse gældende for at sikre ledernes interesser i forhold til lovgivning og anden offentlig regulering. De 68 lokalafdelinger fordelt over hele landet arrangerer debataftener, virksomhedsbesøg, studiegrupper, foredrag og sociale arrangementer. 4

5 Ledernes Hovedorganisation skal være organisation for alle ledere i Danmark Vision Ledernes Hovedorganisation skal repræsentere alle danske ledere og have styrke til at sikre deres interesser og behov. Overordnet mål Inden 2002 skal Ledernes Hovedorganisation udvikles til en organisation, der kan tiltrække alle danske ledere som medlemmer. Medlemsfremgang Mål: Ledernes Hovedorganisation skal sikres en betydelig medlemsfremgang blandt ledere med længerevarende uddannelser. Samtidig skal den eksisterende medlemsgruppe fastholdes. Ledernes Hovedorganisation skal arbejde for, at offentlige ledere selv kan bestemme, hvilken organisation der skal varetage deres interesser. Strategi: Markedsføringen overfor potentielle medlemmer intensiveres. Der iværksættes målrettet markedsføring overfor udvalgte grupper af ledere. Ledernes Hovedorganisation skal være åben over for alliancer med andre organisationer. Strategi: Hvert år indsamles informationer om nuværende som potentielle medlemmers ønsker og holdninger. Nye serviceydelser skal udvikles efter behov. Interesser Mål: Ledernes Hovedorganisation skal sikre ledernes interesser regionalt, nationalt og internationalt. Ledernes arbejds-, løn- og ansættelsesvilkår skal forbedres. Der skal skabes generel accept af, at lederne skal have gode vilkår. Strategi: Der skal ske en intensiveret politisk indsats på det nationale og internationale niveau. Hovedkontorets service overfor Ledernes Hovedorganisations repræsentanter på regionalt niveau skal styrkes. Love og aftaler af betydning for danske lederes vilkår i arbejdslivet skal udvikles og forbedres. Synliggørelse Mål: Ledernes Hovedorganisation skal fastholde og udbygge offentlighedens interesse for lederes forhold. Service Mål: Ledernes Hovedorganisation skal udvikle sin servicekvalitet, så den lever op til såvel nuværende og nye medlemmers behov. Strategi: Kontakten med medierne og den øvrige offentlighed skal styrkes. Ledernes Hovedorganisation skal alene og i alliance med andre iværksætte initiativer, der kan udvikle offentlighedens viden om og forståelse for lederes forhold. 5

6 3 Medlemsfremgang Flere unge og flere kvinder Ledernes Hovedorganisation opnåede i 2001 den hidtil største medlemsfremgang siden I alt var der ved årsskiftet medlemmer, hvilket var flere end ved indgangen til Det svarer til en stigning på mere end to procent. Der er fortsat en stor tilgang af kvinder. Således er der kommet 5,7 procent flere kvinder. Til sammenligning er antallet af mandlige medlemmer steget med 1,9 procent. Andelen af kvindelige medlemmer udgør nu næsten 20 procent af medlemmer. Målt på stillingskategorier er det uddannelseslederne, der har haft størst fremgang. Det skyldes optagelsen af de 600 erhvervsskoleledere. Hovedparten af dem, har titel af uddannelsesledere, men der er også en del direktører, afdelingsledere, inspektører, uddannelseschefer og forstandere. Også maskinmestrene tegner sig for en større fremgang. Det skyldes aftalen med Maskinmesterforeningen om at tilbyde deres medlemmer medlemskab af Ledernes Hovedorganisation i forbindelse med skift af overflytningen af de resterende medlemmer til Ingeniørernes A-kasse På trods af den positive medlemsudvikling, er der en række stillingskategorier, som oplever nedgang. Det er især de traditionelle stillingskategorier som arbejdsleder, formand og værkfører. Forklaringen er, at produktionsvirksomheder lægger et større ansvar ud i selvstyrende grupper, hvorfor der også bliver mindre behov for linieledere. Der har været fremgang i alle aldersgrupper op til og med de årige. Størst procentvis fremgang har vi blandt de yngste aldersgrupper, mens vi antalsmæssigt rekrutterer flest nye medlemmer mellem 30 og 40 år. Den største afgang ligger naturligvis i gruppen over 60 år, hvor mange går på pension. Udvikling i medlemssammensætningen for de stillinger, der har haft størst tilbagegang og størst fremgang Stilling Nettoændring Arbejdsleder -5,5% Værkfører -1,2% Lagerforvalter -4,9% Formand -2,6% Forvalter -4,8% Uddannelsesleder 369,6% Maskinmester 69,9% Leder 9,8% Butikschef 8,3% Manager 20,9% Projektleder 13,9% Udvikling i medlemssammensætningen fordelt på alder Alder Nettoændring Under 25 66,4% ,5% ,0% ,3% ,5% ,1% ,1% ,3% ,0% I alt 2,5% 6

7 Ledernes Hovedorganisation opnåede i 2001 den hidtil største medlemsfremgang siden Kampagne overfor offentlige ledere I overensstemmelse med strategiplanen Vision og mål fortsatte arbejdet indenfor indsatsgrupperne offentlige ledere, unge ledere, kvindelige ledere og ledere med længerevarende uddannelse. I år 2001 blev der taget hul på målgruppen offentlige ledere efter at det i 2000 havde været kvindelige ledere som hovedfokus. Dette skete med kampagnen Vejen til god offentlig ledelse. Startskuddet lød den 26. april 2001 i København, hvor Ledernes Hovedorganisation og Personalestyrelsen satte fokus på offentlig ledelse med indlæg af bl.a. daværende erhvervsminister Pia Gjellerup og professor Steen Hildebrandt. Konferencerne satte fokus på spørgsmålene: Hvordan tegner ledelsessituationen sig i dag for den offentlige leder? Hvilke barrierer er der for at udøve god ledelse? Hvor er fagligheden? Er rammer og vilkår gode nok? I perioden 26. april til 31. oktober blev der afholdt 7 konferencer i hele landet. Der var ca deltager på konferencerne. Den sidste konference i København var et regulært tilløbsstykke. På konferencen var der over 500 tilmeldte med en overtegning på 200 personer. Konferencerne i år 2000 og konferencerne i år 2001 Vejen til god offentlig ledelse har været med til at ændre vores image. I år 2000 var målet at blive opfattet som en organisation for begge køn og med kampagnen i 2001 var målet at blive opfattet som en organisation for både privat og offentlig ansatte. Begge dele er lykkedes. Kampagnen Vejen til god offentlig ledelse har givet både flere medlemmer og presse. Udover at deltagerne på konferencerne viste stor interesse for organisationen var der stor interesse fra dem der havde modtaget konferenceinvitationen. Som noget nyt var det muligt i konferenceinvitationen at afkrydse om man ville have informationsmateriale tilsendt. Dette har mange ledere benyttet sig af. På pressesiden har vi fået både radio-, tv- og avisomtale. Udvikling i medlemsantallet for de mest almindelige stillingskategorier Stilling Nettoændring Værkfører -1,2% Afdelingsleder 1,0% Arbejdsleder -5,5% Driftsleder 0,6% Salgschef 3,1% Formand -2,6% Butikschef 8,3% Direktør 4,0% Leder 9,8% Lagerchef 1,1% Regnskabschef 2,2% Afdelingschef 1,9% Overmontør 4,4% Inspektør 3,0% Stilling Nettoændring Lagerforvalter -4,9% Produktionschef 4,0% Projektleder 13,9% Produktionsleder 5,9% Konsulent 0,0% Forvalter -4,8% Kørselsleder -0,8% Økonomichef 9,1% Bestyrer -4,4% Disponent -4,7% Souschef 13,5% Manager 20,9% Forretningsfører -4,8% Adm. Direktør 12,9% 7

8 3 Stor efterspørgsel på informationsmøder Der har i 2001 været stigende efterspørgsel på informationsmøder om Ledernes Hovedorganisation blandt især potentielle offentlige medlemmer. Repræsentanter for organisationen har i alt været ude til 20 lokale informationsmøder med typisk ca deltagere på hvert møde. Fælles for alle møder har været en stor frustration blandt deltagerne over den manglende opbakning deres nuværende organisationer giver dem i forhold til deres lederrolle. Denne frustration har været med til at øge interessen for Ledernes Hovedorganisation. Disse informationsmøder har allerede ført til mange nye medlemmer og flere har ønsket at oprette såkaldte sektioner eller grupper i organisationen. Disse sektioner giver de nye medlemmer mulighed for at gennemføre fælles aktiviteter af særlig interesse for deres ledelsesfelt. Et eksempel på sådan en sektion er vor nyligt optagne gruppe, bestående af ledere på handicapinstitutioner i København og på Frederiksberg. Medlemmer fordelt på lokalforeninger Geografisk har der været medlemsfremgang i alle amter på nær Bornholms Amt, hvor udviklingen i antallet af ledere følger den generelle nedgang i beskæftigelsen. Størst procentvis fremgang har der været i Vejle, Århus og Vestsjællands amter, mens væksten i Hovedstadsregionen har været mere behersket. I flere amter har man i det forgangne år arbejdet mod fusion af flere lokalafdelinger, så man opnår større og mere slagkraftige afdelinger, der bedre kan efterkomme medlemmernes ønsker og krav. I Ringkøbing Amt har arbejdet medført, at lokalafdelingerne i Herning og Ikast den 8. november slog sig sammen og blev til Lederne Midtjylland. Og den 1. februar 2002 blev de tre lokalafdelinger i Stuer, Holstebro og Ringkøbing-Skjern-Tarm til Lederne Vestjylland. Dermed er antallet af lokalafdelinger faldet fra 71 til 68. 8

9 I flere amter har man i det forgangne år arbejdet mod fusion af flere lokalafdelinger, så man opnår større og mere slagkraftige afdelinger, der bedre kan efterkomme medlemmernes ønsker og krav. Passive Passive Afdelingsnave Aktive Efterløn u/67 år o/67 år Hovedstaden Frederiksberg København Københavns Lufthavn Tårnby-Dragør I alt Københavns Amt Albertslund-Brøndby Ballerup-Værløse Herlev-Gladsaxe Hvidovre-Rødovre Lyngby-Tårbæk-Gent Vals.Bæk-Tåstrup-Ishøj I alt Frederiksborg Amt Frederikssund Frederiksværk Helsingør Hillerød I alt Roskilde Amt Greve-Solrød Køge Roskilde I alt Vestsjællands Amt Haslev Holbæk Kalundborg Korsør Ringsted Slagelse Sorø I alt Storstrøms Amt Maribo Nakskov Nykøbing F Næstved Vordingborg I alt Fyns Amt Middelfart Nyborg Odense Svendborg I alt Sønderjyllands Amt Haderslev - Vojens Sønderborg Åbenrå I alt Passive Passive Afdelingsnave Aktive Efterløn u/67 år o/67 år Ribe Amt Billund Esbjerg Grindsted Vejen I alt Vejle Amt Fredericia Horsens Kolding Vejle I alt Ringkøbing Amt Midtjylland Vestjylland I alt Århus Amt Grenå Hadsten Odder Randers Silkeborg Skanderborg Århus I alt Viborg Amt Bjerringsbro Nykøbing M Skive Thisted Viborg I alt Nordjyllands Amt Brønderslev Frederikshavn Hirtshals Hjørring Hobro Skagen Sæby Ålborg Års I alt Bornholms Amt Bornholm I alt Udlandet Total

10 4 Service Juridisk service I de senere år er det blevet almindeligt, at jura anvendes som ledelsesredskab og med det primære formål at forebygge fejl i virksomhedens gøren og laden og undgå risici i det juridiske grundlag forud for ledelsesmæssige beslutninger. Heldigvis har Juridisk Afdeling konstateret, at vores medlemmer i deres egne ansættelsesretlige beslutninger og problemstillinger har indtaget en lignende forebyggende holdning. Tidligere havde afdelingen næsten udelukkende henvendelser fra medlemmer, der allerede var kommet i juridiske vanskeligheder. Nu er der et stigende antal henvendelser til juridisk afdeling fra medlemmer, der ønsker rådgivning for at undgå fremtidige problemer. Mange gange har denne rådgivning forhindret en utilsigtet retsstilling for medlemmet eller forhindret efterfølgende tvister mellem vores medlem og arbejdsgiveren. I 2001 steg antallet af nyoprettede sager til Opsigelser og kontraktrådgivning er de to største sagsområder, og tegner sig tilsammen for omtrent 2 tredjedele af alle sager. Ansættelseskontrakter og forhandlingsstrategi Juridisk Afdeling har i beretningsåret sat ekstra fokus på indgåelse af ansættelseskontrakter og eventuel ændring af ansættelsesvilkår under ansættelsen. Blandt andet har Juridisk Afdeling på mange foredrag om emnet med et juridisk udgangspunkt forsøgt at inspirere danske ledere til en mere taktisk og strategisk vinkel i forhold til ansættelseskontrakter. Juridisk Afdeling deltager i flere og flere sager som rådgiver når lederen er i direkte forhandling med arbejdsgiveren. Udgangspunktet er altid, at den enkelte leder så vidt muligt skal sikres ansættelsesvilkår, der er bedre end niveauet fastsat at funktionær- og ferieloven samt Lederaftalens overenskomstmæssige rettigheder. Som udgangspunkt skal minimumsrettighederne være på plads. Men som regel er det muligt at opnå meget bedre aftaler. Det kræver imidlertid forberedelse og tid. Der er ikke plads eller mulighed for taktik og strategi i sidste sekund. De gode vilkår skal med fra starten Det er juristerne erfaring, at best practice ved kontrakforhandling er, at lederen allerede under den første jobsamtale med arbejdsgiveren nævner de ønskede vilkår og betingelser, således at disse kommer med i det skriftlige kontraktsoplæg, som efterfølgende sendes til lederen. Erfaringen viser nemlig, at det som regel kun er muligt at foretage småjusteringer i allerede udfærdigede kontrakter, selvom disse fremstår som udkast, så er de i realiteten oftest udtryk for arbejdsgiverens definitive udspil. Tilpasning undervejs Ofte har lederen og arbejdsgiveren sammenfaldende interesser i forbindelse med ændring af ansættelseskontrakten i løbet af ansættelsesforholdet, idet tillid og gensidig respekt gerne skulle være grundlæggende faktorer i samarbejdet. Alligevel sker det alt for sjældent, at ledere får opdateret deres kontrakter. Typiske områder, som kræver ændringer i kontrakten er: Stillingsbeskrivelsen ofte udvides og ændres lederens ansvars- og kompetence i løbet af ansættelsen, udarbejdelse af skriftlig uddannelsesplan, ubetinget ret til fuld løn i hele opsigelsesperioden, genplaceringsordninger betalt af arbejdsgiveren, mulighed for kontinuerlige helbredstjek betalt af arbejdsgiveren og løbende ajourføring af eventuelle konkurrence- og kundeklausuler. 10

11 11

12 4 Erhvervsbegrænsende klausuler I 2001 har Juridisk Afdeling konstateret et generelt fald i anvendelsen af erhvervsbegrænsende klausuler i kontrakter. Baggrunden er sandsynligvis, at de nye regler i funktionærlovens 18 og 18a nu betyder, at lederen skal have økonomisk kompensation, hvis der aftales en konkurrence- eller kundeklausul. Det har medført, at udformningen og formuleringen af klausulerne er mere velovervejede end tidligere. Standardklausuler er i høj grad afløst af klausuler, der er geografisk afgrænsede og klausuler, der indholdsmæssigt mere præcist angiver, hvilken form for konkurrence, den pågældende arbejdsgiver ønsker at beskytte sig imod. Det er en positiv udvikling, og det var præcis den udvikling Ledernes Hovedorganisation ønskede da vi opfordrede politikerne til at ændre lovgivningen på området. Desværre kan Juridisk Afdeling også konstatere, at arbejdsgiverne nu oftere anvender dobbeltklausuler. Det er fordi de nye regler gør det omkostningsfrit at pålægge en konkurrenceklausul, når lederne allerede er pålagt en kundeklausul eller omvendt. Ledernes Hovedorganisation følger udviklingen i de erhvervsbegrænsende klausuler tæt, det gælder især antallet af dobbeltklausuler. De nye regler skal revurderes i efteråret 2004, og det giver organisationen mulighed for at påvirke reglerne, så der eksempelvis kan dæmmes op for brugen af dobbeltklausuler. Aktieaflønning I 2001 har Ledernes Hovedorganisation konstateret en yderligere stigning i antallet af sager vedrørende aktieaflønning i form af aktieoptioner, warrants, fantomaktier, konvertible obligationer og medarbejderaktier. Antallet af sager er steget mærkbart efter Sø- og Handelsrettens dom i juni måned 2001 i den såkaldte NOVO-sag, som Ledernes Hovedorganisation havde anlagt for et medlem. Sagens indhold og omstændigheder er beskrevet i Beretningen for 2000 og Sø- og Handelsrettens dom gav vores medlem fuldt medhold. Det betød, at vores medlem bevarede retten til de allerede tildelte aktieoptioner i selv om han selv havde opsagt sin stilling inden udnyttelsesperioden. Retsstillingen er imidlertid ikke endelig, idet NOVO har anket dommen til Højesteret og først med Højesterets dom har vi en endelig afklaring af retstilstanden på et væsentligt delområde inden for aktieoptioner. Højesterets dom forventes først i Generelt er aktieaflønningssagerne karakteriseret ved mere og mere komplicerede aftaler. Ofte er aftalerne udarbejdet af moderselskabet til arbejdsgiverselskabet. Under alle omstændigheder medfører aftalerne en række nye ansættelsesretlige problemstillinger, herunder inddragelse af beslægtede retsområder som selskabsret og børsret. Retstilstanden er stadig uafklaret på de fleste punkter lovgivningen er sparsom og af samme grund afventer vi en række principielle sager for domstolene. Ledernes Hovedorganisation har blandt andet udtaget stævning i en sag om feriepenge og pension af allerede afregnede aktieoptioner og udtaget stævning mod et dansk aktieselskab, hvor aktieoptionerne er udstedt i et amerikansk moderselskab. De hidtidige sager handler typisk om problemer i forbindelse med afsked eller fratræden, men vi ser en stigende tendens til, at medlemmer ønsker rådgivning om kommende aktieaflønningsaftaler. Det er en glædelig udvikling, da situationen kan sammenlignes med indgåelse af ansættelseskontrakter, og hvor en tidlig rådgivning ofte giver lederen den bedste forhandlingssituation, og dermed det bedste resultat. 12

13 Set over et år får langt hovedparten af vore medlemmer helt eller delvist medhold i de sager vi rejser. Retssager Ledernes Hovedorganisation har i 2001 anlagt 110 rets- eller voldgiftssager og en del er allerede afsluttet med dom eller forlig. Honorar til medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer Ledernes Hovedorganisation har i 2001 ført retssag mod en arbejdsgiver, hvor vores medlem var medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem. Sagen blev anlagt, da der var udbetalt et større honorar til de generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer end til de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer. Når Juridisk Afdeling beslutter, at udtage stævning eller udarbejde klageskrift, sker det altid ud fra en ren juridisk vurdering, hvor spørgsmålet om sagens faktum og bevisbyrden er afgørende. Men den ledelsesmæssige vinkel har ofte en betydning for den juridiske vurdering, eksempelvis er en administrerende direktør underlagt en skærpet vurdering i en sag om væsentlig misligholdelse og bortvisning. Jo mere betroet stillingen er, jo mindre kan man tillade sig at træde ved siden af. Arbejdsgiveren henviste særligt til, at det højere honorar til de generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer skyldtes, at de også deltog i bestyrelsesarbejde i selskabets datterselskab og samtidig havde udført ekstraordinære konsulentopgaver for arbejdsgiveren. Rent faktisk modtog de generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer Rets- og voldgiftssager behandles af advokaterne i Juridisk Afdeling, og det medfører blandt andet en stillingtagen til, hvad sagen skal dobbelt så højt honorar som de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer. handle om for domstolen, og om der er grund til at tro på, at sagens beviser er stærke nok til, at medlemmet vil kunne vinde sagen. Det er desværre langt fra altid, at et forløb, hvor vores medlem er behandlet helt urimeligt også rent juridisk set er en sag som har en rimelig sandsynlighed for at kunne vindes. Retten slog fast, at forskellen i de udbetalte bestyrelseshonorarer ikke var saglig begrundet, og at der således var tale om tilsidesættelse af ligestillingsprincippet i aktieselskabsloven. De medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer havde således krav på tilsvarende honorar for samme periode, som det honorar, der var udbetalt til de Juridisk afdeling afviste at udtage stævning i en sag for et medlem, hvor medlemmet helt klart var havnet i en urimelig og utilsigtet situation. Men for at kunne vinde sagen, var det en forudsætning med et bevis for mundtlig aftale mellem vores medlem og arbejdsgiver og arbejdsgiveren afviste den påståede mundtlige aftale. Dermed ville det være umuligt for os at vinde sagen. Set over et år får langt hovedparten af vore medlemmer helt eller delvist medhold i de sager vi rejser. Men selvfølgelig taber organisationen også en del af de sager, der indeholder en vis procesrisiko. generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer. Advarsel er næsten altid nødvendig før en opsigelse er saglig Juridisk Afdeling har i 2001 ført en retssag mod en arbejdsgiver, hvor vores medlem var forretningsfører af en tankstation. Forretningsføreren blev hovedsageligt opsagt på grund af overskridelse af budgettet. Byretten kom frem til, at opsigelsen var saglig, idet en leder her forretningsføreren må vide, at resultatet på bundlinien ikke kan være negativt gennem en længere periode. Til illustration gengives her to mere principielle sager. 13

14 4 Sagen blev anket til Østre Landsret, der ændrede byrettens afgørelse. Tankstationen havde været under ombygning, og Landsretten mente ikke, at en overskridelse af budgettet og overskridelsens årsager kunne lastes forretningsføreren i en sådan grad, at det i sig selv udgjorde en rimelig begrundelse for opsigelsen. Da der ikke var givet en advarsel, der gjorde det klart for forretningsføreren, at han ville blive opsagt fra sin stilling, hvis han ikke forbedrede de økonomiske resultat, fandt Landsretten, at opsigelsen var usaglig, og forretningsføreren fik en godtgørelse for usaglig opsigelse. Sagen understreger, at en advarsel næsten altid har en helt afgørende betydning! 500 nye Erhvervsskoleledere På Ledernes Hovedorganisations generalforsamling i 2001 blev det vedtaget at organisationen kollektivt skulle kunne optage primært offentligt ansatte ledere som medlemmer. Allerede i maj 2001 optog vi de første, nemlig Foreningen af Erhvervsskoleledere. Foreningen tæller små 500 medlemmer. Mange erhvervsskoler bliver i disse år sammenlagt og fusioneret, og det fører desværre ofte til indskrækninger på personalesiden også blandt de ledende medarbejdere. Siden maj har Ledernes Hovedorganisation været involveret i ca. 10 sager om afskedigelse indenfor Erhvervsskoleledernes område. Alle sager er endt med en forligsmæssig løsning. Samarbejdet har i øvrigt udmøntet sig i afholdelse af en række arrangementer, blandt andet om hvordan Ledernes Hovedorganisation og Erhvervsskolelederforeningen kan få mest udbytte af hinanden. Der har været arrangeret foredrag omkring emner som Ny Løn, forhandlingsteknik, virksomhedsoverdragelse og tillidsrepræsentantarbejde. Ny løn orientering til amter og kommuner Det er Ledernes Hovedorganisations overordnede holdning, at tillidsrepræsentanterne i amter og kommuner selv skal forhandle funktions-og kvalifikationsløn til medlemmerne lokalt. Denne holdning deles ikke af ret mange andre organisationer. Da det viste sig, at vores holdning havde overordentlig svært ved at trænge igennem i forhold til arbejdsgiverne, og vi vedblivende fik tilsendt forhandlingsoplæg, forslag til mødedatoer og lignende, valgte vi i juni måned at skrive et brev til samtlige amter og kommuner, hvor vi gjorde opmærksom på, at det er de lokale tillidsrepræsentanter, og hvis sådanne ikke findes det enkelte medlem, som forhandler Ny løn. Nye LG-sager År Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec I alt

15 Brevet har bevirket, at antallet af henvendelser om Ny løn er aftaget. Så budskabet om at Ny løn hører hjemme på de enkelte arbejdspladser, ser endelig ud til at være trængt igennem. Erfaringerne med Ny løn viser, at tillidsrepræsentanter ofte har svært ved at komme til forhandlingsbordet. Det gælder navnlig inden for rengøringsområdet på sygehusene, hvor det ikke er usædvanligt, at tillidsrepræsentanterne må være meget tålmodige, før de bliver inviteret ind i varmen. Det er Ledernes Hovedorganisations holdning, at så mange af lønmidlerne som muligt skal forhandles lokalt. Hvis dette skal lykkes kræver det dog, at arbejdsgiverne er rede til at gå i reelle forhandlinger om den individuelle løn. Flere konkurser og betalingsstandsninger Den økonomiske krise ramte Danmark i 2001, og heller ikke de danske ledere gik ram forbi. Det førte til et stigende antal betalingsstandsninger og konkurser, som blev registreret i Tallene viser en kraftig stigning i antallet af sager i slutning af 2001 og tendensen lader desværre til at fortsætte ind i Erfaringer med Ny løn På centralt niveau deltager Ledernes Hovedorganisation dog også direkte i forhandlinger om Ny løn. I 2001 har vi deltaget i 4 sådanne større forhandlinger primært på sygehuse. Ledernævnet Ledernævnet er nedsat som en direkte konsekvens af Lederaftalen. Ledernes Hovedorganisation har derfor dels et Ledernævn med DA og dels et Ledernævn med SALA. Ledernævnet behandler sager om usaglige opsigelser, bortvisninger, talsmandsopsigelser og sager om manglende udarbejdelse af ansættelseskontrakter jf. Lederaftalens 5. Før en sag kan indbringes for Ledernævnet, forudsættes det, at der er afholdt lokal forhandling, mæglingsmøde og organisationsmøde. Langt de fleste sager løses undervejs og når således ikke frem til Ledernævnet. I 2001 har der været indbragt 13 sager for Ledernævnet mellem Ledernes Hovedorganisation og DA. I 2000 blev der indbragt 19 sager. Nogle sager løses dog forligsmæssigt efter, at der er afgivet klageskrift, typisk ved at arbejdsgiveren betaler, hvad vi har krævet, og derfor er det ikke alle sager, der ender med egentlig nævnsbehandling. Der har endnu ikke været indbragt sager for Ledernævnet mellem Ledernes Hovedorganisation og SALA. LG-sagsstatistik, nye sager jan feb mar apr maj jun jul aug sept okt nov dec 15

16 4 Sagerne for Ledernævnet De 13 sager fordeler sig typemæssigt med en sag, der vedrører spørgsmålet om, hvorvidt der var afgivet en opsigelse, tre sager der vedrører bortvisning, og ni sager der vedrører spørgsmålet om opsigelsens saglighed og godtgørelse efter funktionærlovens 2b. Af de 13 sager, der blev indbragt for Ledernævnet i 2001, afventer de to behandling først i For så vidt angår de resterende 11, blev de 6 forligt efter, der var afgivet klageskrift, men inden nævnsforhandlingen. Skærpede krav til Ledere En af sagerne viser, at der stilles skærpede krav til lederes adfærd. Sagen vedrørte sagligheden af en opsigelse af en fabrikschef. Det var tvivlsomt om fabrikschefen havde modtaget en advarsel forud for opsigelsen, der var begrundet med manglende evne til at løse virksomhedens kvalitetsproblemer. Ledernævnets formand fandt det imidlertid irrelevant, hvorvidt der var afgivet en advarsel, idet vort medlem som fabrikschef under alle omstændigheder burde have været bekendt med problemerne og den betydning, de havde for virksomhedens betrængte økonomi. Da han herefter, selvom problemerne ikke var løst, med kort varsel valgte at rejse på en uges ferie, fandt man, at opsigelsen havde været sagligt begrundet. Beviserne var ikke i orden En anden sag for Ledernævnet vedrørte en bortvisning af en leder fra en servicevirksomhed. Det var arbejdsgiverens opfattelse, at le- 16

17 Sagstyper for Ledernævnet Ledernævnet i tal Opsigelse afgivet 8% Opsigelsens saglighed 69% Medhold 22% Forlig 48% Bortvisning 23% Tabt 30% deren efter, at hun var blevet opsagt, som følge af nedskæringer, havde optrådt illoyalt overfor arbejdsgiveren. Virksomheden var således af den opfattelse, at hun skulle have kontaktet medarbejdere og kunder for at få dem over i en virksomhed, hendes søn netop havde startet. Ved bortvisning er det arbejdsgiveren, der skal bevise, at der er en så grov misligholdelse fra medarbejderens side, at det berettiger en bortvisning. Ledernævnet i tal Siden Ledernævnets oprettelse pr. 1. februar 1999 har der været indbragt 30 sager for nævnet 13 af sagerne er blevet forligt inden nævnsbehandlingen. Vi har fået medhold i 6 af de 14 sager, der har været procederet for Ledernævnet. Et enigt Ledernævn fandt ikke, at arbejdsgiveren havde bevist dette, ligesom et flertal heller ikke fandt, at opsigelsen havde været sagligt begrundet. Så udover erstatning for uberettiget bortvisning fik vores medlem også godtgørelse for usaglig opsigelse. 17

18 4 Talsmænd Igennem beretningsperioden fortsatte Ledernes Hovedorganisation den proces, der blev iværksat i 1999 i erkendelse af, at talsmandsrollen nødvendigvis må ændre sig, når ledelsesvilkårerne ændrer sig. Fra at være traditionel forhandler af løn og lokalaftaler om arbejdstid m.v. skal fremtidens talsmænd i højere grad tage tage udgangspunkt i, at han eller hun repræsenterer en individuelt ansat ledergruppe. Talsmandsrollen bevæger sig således væk fra en spejling i timelønsgruppernes tillidsrepræsentanter og over til en øget fokusering på lederrollen. Dette udmønter sig blandt andet i en øget fokusering på lederuddannelse og lederudvikling i virksomhederne. I løbet af 2001 er der også i højere grad fokuseret på talsmandens rolle som repræsentant for Ledernes Hovedorganisation, og at talsmanden derfor har et medansvar for, at alle ledere og betroede funktionærer i virksomheden kender Ledernes Hovedorganisation og på sigt organiseres i Lederne. Arbejdet med lederuddannelse vil derfor sammen med arbejdet med at inddrage talsmændene aktivt i rekrutteringen af nye medlemmer også blive de to hovedopgaver på talsmandsområdet i Sideløbende iværksatte vi i efteråret 2001 et systematisk arbejde for at få valgt talsmænd på større virksomheder, hvor vi ikke hidtil har haft talsmænd. Talsmandsuddannelse I 2001 har vi gennemført en lang række talsmandskurser, blandt andet: Talsmanden som aktiv medspiller: Arbejdsret og personalejura 1 og 2, Møde og forhandlingsteknik, Økonomisk ledelse, Forhandling af ny løn i amter og kommuner og Lederudvikling gennem uddannelsesplanlægning Temadag, seminarer og introduktionsdag I eftersommeren afholdt organisationen traditionen tro to talsmandsseminarer. I år oplevede vi væsentlig øget interesse for seminarerne. Udover en orientering fra og mulighed for debat med formanden, blev der mulighed for at arbejde med lønforhandling, personalepolitik, multikulturel ledelse og/eller spørgsmålet om hvem der kan optages i Lederne. Der var mulighed for erfaringsudveksling og blev desuden arbejdet med ledernes psykiske arbejdsmiljø, og herunder ikke mindst hvad der kan gøres for at forbedre det. I begyndelsen af året holdt vi introduktionsdag for 25 nye talsmænd, der udover en drøftelse af forventningerne til talsmandsarbejdet og vores tilbud til talsmændene fik en orientering om organisationens opbygning og fik hilst på repræsentanter for de centrale afdelinger. I februar måned afviklede vi temadag for Lønmodtagerrepræsentanter i A/S bestyrelser. På temadagen fokuserede vi særligt på selve bestyrelsesarbejdet, herunder tavshedspligten, ligesom lønmodtagernes rolle blev debatteret mellem et mangeårigt lønmodtagervalgt bestyrelsesmedlem og et mangeårigt professionelt bestyrelsesmedlem. Takket være et godt samarbejde med Månedsmagasinet Lederne fik temadagen god tilslutning. Talsmandsundersøgelse I slutningen af april udsendte vi spørgeskemaer til de privatansatte talsmænd. Gennem besvarelserne kunne vi se, at det fortsat kniber med at få udarbejdet uddannelsesplaner, idet kun 28% af talsmændene kunne svare ja til, at der var udarbejdet uddannelsesplaner for lederne på deres virksomhed jf. Lederaftalens 10 stk. 2. Dette er på niveau med resultatet i

19 Siden Ledernævnets oprettelse pr. 1. februar 1999 har der været indbragt 30 sager for Ledernævnet Mere positivt kunne vi konstatere, at Lederaftalens 9 fungerer i de virksomheder, hvor vi har talsmænd. 96% af talsmændene kunne således bekræfte, at man enten har samme rettigheder som de timelønnede, eller har indgået andre aftaler, for så vidt angår feriefridage. På den positive side kunne vi også konstatere, at 51% af talsmændene havde beskæftiget sig med direkte medlemshvervning, medens 26% havde gennemført andre synliggørelsesaktiviteter, spændende fra orienteringsmøder over synliggørelse af LH i personalebladet og til afholdelse af møder om ledelse, hvortil alle ledere i virksomheden var inviteret, og sektionen stod som vært. Endelig kunne vi gennem talsmandsundersøgelsen konstatere, at talsmændene har taget vores nye talsmandshåndbog til sig. 62 % af talsmændene brugte håndbogen i talsmandsarbejdet, og af disse fandt 94% håndbogen meget relevant eller relevant for talsmandsarbejdet. Talsmandsarbejdet og brancherne I de seneste 11 år har der eksisteret et netværk for talsmænd på større produktionsvirksomheder under DI. Netværket mødes to gange om året og udveksler erfaringer og debatterer aktuelle emner med relation til talsmandsarbejdet. Talsmændenes opgave med at synliggøre Ledernes Hovedorganisation er også et fast punkt på programmet. Herudover kører der et netværk for talsmænd i kemi- og medicinalbranchen, ligesom vi samler talsmændene fra slagteribranchen og fra Falck med jævne mellemrum. I samarbejde med talsmændene i Falck gennemførte vi i oktober måned en undersøgelse af arbejdsforholdene for ledere i Falck. Resultatet af undersøgelsen blev fremlagt og gav grundlag for en god debat på et møde mellem talsmændene, Ledernes Hovedorganisation og Falcks øverste ledelse sidst på året. Talsmandsgodtgørelser I beretningsperioden har Hovedbestyrelsen behandlet 5 sager om godtgørelse til afskedigede talsmænd. I 2000 blev der behandlet 8 sager og i sager. Ud af de fem sager Hovedbestyrelsen fik forelagt i 2001, blev der ydet godtgørelse til de tre talsmænd. Er der udarbejdet uddannelsesplaner for den enkelte leder i virksomheden Hvorledes bedømmer du håndbogens indhold i forhold til dit arbejde som talsmand? Uoplyst 8% Nej 64% Mindre relevant 6% Relevant 76% Ja 28% Meget relevant 18% Slet ikke relevant 0% 19

20 20 4

2 års reglen og den skattefri præmie

2 års reglen og den skattefri præmie Om 2 års reglen og den skattefri præmie Ledernes arbejdsløshedskasse 12. udgave, juni 2011 2 Indhold 1. Indledning 4 2. Kort om fleksibel efterløn 5 3. Kort om dit efterlønsbevis 5 4. 2 års reglen 7 5.

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

Beretning TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER

Beretning TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER Beretning om TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER Afgivet af Civilstyrelsen i april - 1 - Reglerne Som led i implementeringen af reformen vedrørende blandt andet fri proces og retshjælp, der er vedtaget

Læs mere

TV 2 REGIONALT REGIONALT

TV 2 REGIONALT REGIONALT REGIONALT PRISER 25 REGIONERNE 26 TILLÆG 35 RABAT 36 GARANTIER 37 PROVISION/GODTGØRELSE 38 BESTILLING AF REKLAMETID 39 BETALINGSBETINGELSER 40 JURIDISK RÅDGIVNING 83 GENERELLE BETINGELSER 84 24 1 PRISER

Læs mere

LOKALFORHANDLINGER Tips og inspiration

LOKALFORHANDLINGER Tips og inspiration LOKALFORHANDLINGER Tips og inspiration 2015 Det handler om dit job, din økonomi og din hverdag Kontakt din kreds, hvis du og kollegerne ønsker gode råd og inspiration før lønforhandlinger. Måske vil det

Læs mere

Medlemsudvikling i a-kasserne

Medlemsudvikling i a-kasserne Medlemsudvikling i a-kasserne 4. Kvartal 2014 Michel Klos 1 Indledning AK-Samvirke opgør hvert kvartal tal for den seneste medlemsudvikling i a-kasserne. I december 2014 var der knap 2.018.000 dagpengeforsikrede

Læs mere

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 21. februar 2013 Michel Klos Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 Regeringen og Enhedslisten indgik i forbindelse med finansloven for 2013 en aftale om at etablere en ny særlig uddannelsesordning

Læs mere

Lokalforhandlinger Tips og inspiration

Lokalforhandlinger Tips og inspiration Lokalforhandlinger Tips og inspiration 2014 Det handler om dit job, din økonomi og din hverdag Kontakt din kreds, hvis du og kollegerne ønsker gode råd og inspiration før lønforhandlinger. Måske vil det

Læs mere

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige?

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Efterløn Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Analysen viser, at det især er blandt ufaglærte og kvinder at en stor andel går på efterløn som 60 eller 61-årig. Derudover viser analysen, at der er

Læs mere

Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen

Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 29. juni 2012 J.nr.: 2011-0007792 Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen af dagpengeperioden Baggrund Beskæftigelsesministeren

Læs mere

Medlemsudvikling i a-kasserne

Medlemsudvikling i a-kasserne Medlemsudvikling i a-kasserne 4. kvartal 2012 CL/MKL 1 Udvikling i antal dagpengeforsikrede medlemmer Analyseoverblik: Denne rapport for medlemsudvikling til og med 4. kvartal 2012 adskiller sig fra de

Læs mere

Notat. Økonomi Jobcentersekretariat Ramsherred 12 5700 Svendborg. Tlf. 62 23 39 17. jacob.bojesen.larsen@svendborg.dk www.svendborg.

Notat. Økonomi Jobcentersekretariat Ramsherred 12 5700 Svendborg. Tlf. 62 23 39 17. jacob.bojesen.larsen@svendborg.dk www.svendborg. Notat Seniorjob Seniorjob-ordningen blev indført i forbindelse med, at de tidligere gældende regler om forlænget dagpengeret for 55-59-årige blev ophævet. Efter de tidligere regler om forlænget dagpengeret

Læs mere

Orientering om Lærernes a-kasses kommunikationsstrategi for formidling af de nye efterlønsregler

Orientering om Lærernes a-kasses kommunikationsstrategi for formidling af de nye efterlønsregler Orientering om Lærernes a-kasses kommunikationsstrategi for formidling af de nye efterlønsregler 42.000 medlemmer af Lærernes a-kasse får i flere omgange i 1. halvår af 2012 information og vejledning om

Læs mere

Ansøgning om medlemskab

Ansøgning om medlemskab Ansøgning om medlemskab 1 Personlige oplysninger Cpr-nummer Navn Post og by Telefon E-mail 2 Oplysninger om ansættelsessted Ansættelsessted Privat virksomhed Offentlig Selvejende institution Andet Branche

Læs mere

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR Transportudvalget 2011-12 L 78 Bilag 5 Offentligt Bevarlandtaxaernes landsdækkende undersøgelse af land- og bytaxier i Danmark NY UNDERSØGELSE OM UDKANTSDANMARK: HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM

Læs mere

Janne Nielsen. Specialkonsulent 3318 4957

Janne Nielsen. Specialkonsulent 3318 4957 Janne Nielsen Specialkonsulent 3318 4957 DAGPENGE eller EFTERLØN Dagpenge fra IAK Tilmeld dig som ledig dagpengemodtager den 1. ledige dag! Enten på adressen www.jobnet.dk eller på det lokale jobcenter

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Ny Højesteretsdom sætter tilbagekøbsklausuler for medarbejderaktier under pres

Ny Højesteretsdom sætter tilbagekøbsklausuler for medarbejderaktier under pres Ny Højesteretsdom sætter tilbagekøbsklausuler for medarbejderaktier under pres Af advokat Anders Rubinstein, M&A Corporate, Bech-Bruun Advokatfirma En ny principiel Højesteretsdom 1 begrænser selskabers

Læs mere

Når Vi kører en sag for Dig

Når Vi kører en sag for Dig Når Vi kører en sag for Dig FORBUNDET AF IT-PROFESSIONELLE II00I00II Forbundet af It-professionelle prosa.dk Telefon: 3336 4141 Fax: 3391 9044 prosa@prosa.dk formand@prosa.dk faglig@prosa.dk akasse-kbh@prosa.dk

Læs mere

Velkommen til PROSA/VEST

Velkommen til PROSA/VEST Velkommen til PROSA/VEST FORBUNDET AF IT-PROFESSIONELLE II00I00II Forbundet af It-professionelle prosa.dk Telefon: 3336 4141 Fax: 3391 9044 prosa@prosa.dk formand@prosa.dk faglig@prosa.dk akasse-kbh@prosa.dk

Læs mere

Efterløn - er det noget for dig?

Efterløn - er det noget for dig? Efterløn - er det noget for dig? Med denne pjece vil vi forsøge at klarlægge en række forhold, som du skal være opmærksom på omkring tilmelding til efterlønsordningen. Pjecen er ment som en hjælp til dig

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2013 Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2011 februar 2012 INDHOLD Indhold... 2 1. Indledning... 3 2. Metode og målgruppe til kvalitetssikringen...

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe,

Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, Antal Ændring i forhold Ændring i forhold fuldtidsledige til samme måned i til samme måned Ledighedsprocent februar 2011 ledige i i % Ledighed

Læs mere

HER OG NU s femte udgave i 2007 er på gaden med højaktuel information om:

HER OG NU s femte udgave i 2007 er på gaden med højaktuel information om: LTD - HER OG NU December 2007 HER OG NU s femte udgave i 2007 er på gaden med højaktuel information om: Lederen: Klimamålingen 2007 Medarbejdervalg til TDC bestyrelsen Revision af Overenskomst 2007 Spørgeskemaundersøgelsen

Læs mere

Der er ikke tale om et generelt forbud mod afskedigelser i virksomhedsoverdragelsessituationer,

Der er ikke tale om et generelt forbud mod afskedigelser i virksomhedsoverdragelsessituationer, N O TAT Afskedigelse ved virksomhedsoverdragelse Dette notat behandler reglerne for opsigelse af medarbejdere i forbindelse med, at der sker en virksomhedsoverdragelse. Notatet er udarbejdet af KL s Juridiske

Læs mere

Seniorjob - orientering

Seniorjob - orientering 1 Nr. : Seniorjob - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 11/13708 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Indledning/Baggrund Lov om seniorjob har været gældende siden 1. januar 2008. Formålet

Læs mere

??? Afskediget og hvad

??? Afskediget og hvad AF Stine Søndergaard og Sys Tarrild, forhandlingskonsulent hhv. specialkonsulent Afskediget og hvad Finanskrisen har ikke sat sig sine tydelige spor på DSLs fagområder, men vi vælger alligevel at repetere,

Læs mere

Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe

Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe Ændring i forhold Ændring i forhold fuldtids til samme måned i til samme måned Ledigheds i i % Ledighed i alt 26.175-4.239-13,9%

Læs mere

Medlemsundersøgelse. Sammenfatning. Den Almindelige Danske Jordemoderforening

Medlemsundersøgelse. Sammenfatning. Den Almindelige Danske Jordemoderforening 1 Medlemsundersøgelse Sammenfatning Den Almindelige Danske Jordemoderforening 2 Indhold 1. SAMMENFATNING...3 1.1 HER KLARER JORDEMODERFORENINGEN SIG GODT IFØLGE MEDLEMMERNE...4 1.2 HER PEGER MEDLEMMERNE

Læs mere

Medlemsudvikling i a-kasserne

Medlemsudvikling i a-kasserne Kilde: AK-Samvirkes egne Medlemsudvikling i a-kasserne 1. Kvartal 2015 Michel Klos 1 Kilde: AK-Samvirkes egne Indledning AK-Samvirke opgør hvert kvartal tal for den seneste medlemsudvikling i a-kasserne.

Læs mere

Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe

Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe Ændring i forhold Ændring i forhold fuldtids til samme måned i til samme måned Ledigheds i i % Ledighed i alt 25.404-4.952-16,3%

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

Praktiske svar på spørgsmål om strejken

Praktiske svar på spørgsmål om strejken Praktiske svar på spørgsmål om strejken Afspadsering Er afspadsering påbegyndt før strejkens/lockoutens iværksættelse, afbrydes den ved konfliktens start. Medlemmer på afspadsering deltager således i konflikten

Læs mere

Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe

Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe Ændring i forhold Ændring i forhold fuldtids til samme måned i til samme måned Ledigheds oktober 2012 i i % Ledighed i

Læs mere

Vejledning om feriepenge. i forbindelse med efterløn

Vejledning om feriepenge. i forbindelse med efterløn Vejledning om feriepenge i forbindelse med efterløn I denne pjece giver vi en orientering om samspillet mellem ferieloven og reglerne for efterløn: Indhold 1. Udbetaling og modregning for ferie din oplysningspligt

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Eksempel på ansættelseskontrakt for funktionær

Eksempel på ansættelseskontrakt for funktionær Eksempel på ansættelseskontrakt for funktionær (Opfindelser & Kreativitet anbefaler at bruge professionel assistance i det konkrete tilfælde.) 1. Aftalens parter og arbejdssted (Navn og adresse på medarbejder)

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Folkeskolelærernes undervisningstid

Folkeskolelærernes undervisningstid Folkeskolelærernes undervisningstid, 2013/14 - Folkelærernes gennemsnitlige undervisningsandel er i skoleåret 2013/14 36,2 procent (brutto) og 41,9 procent netto for kommuner på 2005-arbejdstidsaftalen.

Læs mere

Experian: Flere selskaber vendte underskud til overskud i 2011

Experian: Flere selskaber vendte underskud til overskud i 2011 Experian: Flere selskaber vendte underskud til overskud i 2011 December 2011 Experian har taget temperaturen på den finansielle styrke i dansk erhvervsliv ved at sammenholde selskabernes årsresultater

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Betalingsstandsning og konkurs Hvad gør du!

Betalingsstandsning og konkurs Hvad gør du! Betalingsstandsning og konkurs Hvad gør du! Betalingsstandsning og konkurs Hvad gør du! Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd Tryk: Dansk Sygeplejeråd Grafisk Enhed 10-141 Copyright

Læs mere

Rekonstruktion og konkurs

Rekonstruktion og konkurs Rekonstruktion og konkurs Teknisk Landsforbund Sidst redigeret: 13. januar 2014 Forfatter: Byrial Bjørst, Saskia Madsen-Østerbye, Charlotte Dahm-Johansen Tryk: Teknisk Landsforbund Denne pjece er at betragte

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006

Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006 Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006 Denne side indeholder koncentrater af de forslagstekster, der jf. vedtægterne skal

Læs mere

For dig, der vil være leder

For dig, der vil være leder For dig, der vil være leder 1 2 1+1=3 90.000 ledere har allerede set værdien de har valgt Lederne som deres organisation og a-kasse Lederne et medlemskab med værdi Hos Lederne får du en lang række tilbud,

Læs mere

OPLYSNINGER OG STATISTIK

OPLYSNINGER OG STATISTIK OPLYSNINGER OG STATISTIK Efterløn og statistiske oplysninger Efterlønsordningen er et af de politiske temaer, som hyppigst debatteres. Debatten er ofte præget af mangelfulde oplysninger om efterlønsordningen

Læs mere

KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD

KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD I. DEN KOLLEKTIVE ARBEJDSRET 1. Indledning Arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationerne har en afgørende rolle på det danske arbejdsmarked. Arbejdsmarkedets

Læs mere

Om at få feriedagpenge

Om at få feriedagpenge Arbejdsdirektoratet August 2009 1. Betingelser for udbetaling Feriedagpenge er en særlig form for dagpenge, som et medlem af en a-kasse under visse betingelser kan få udbetalt. For at have ret til feriedagpenge

Læs mere

AC s høringssvar vedrørende forslag til ændring af ferieloven (Udbetaling af uhævede feriepenge)

AC s høringssvar vedrørende forslag til ændring af ferieloven (Udbetaling af uhævede feriepenge) Beskæftigelsesministeriet Holmens Kanal 20 1060 København K Den 13. august 2003 SER/kj Sagsnr. 199900095-247 AC s høringssvar vedrørende forslag til ændring af ferieloven (Udbetaling af uhævede feriepenge)

Læs mere

Oversigt over områder, hvor fleksydelsesmodtagere er stillet anderledes end efterlønsmodtagere

Oversigt over områder, hvor fleksydelsesmodtagere er stillet anderledes end efterlønsmodtagere Notat Stormgade 10 Postboks 1103 1009 København K Tlf. 38 10 60 11 Fax 38 19 38 90 adir@adir.dk www.adir.dk Oversigt over områder, hvor fleksydelsesmodtagere er stillet anderledes end efterlønsmodtagere

Læs mere

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd 15-29 Illustrationer: Martin Schwartz Foto side 12: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd juli 2015 Alle rettigheder

Læs mere

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse:

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Hovedstaden-Sjælland Albertslund Allerød Ballerup Bornholm Brøndby Egedal Faxe Fredensborg Frederiksberg Frederikssund Furesø Gentofte Gladsaxe Glostrup

Læs mere

DEN NYE EFTERLØN. - tilbagetrækningsreformen

DEN NYE EFTERLØN. - tilbagetrækningsreformen DEN NYE EFTERLØN - tilbagetrækningsreformen Den nye efterløn Brochuren er til dig, der er født i 1954 eller senere. Den tilbagetrækningsreform, som Folketinget vedtog i slutningen af 2011, får i et eller

Læs mere

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,

Læs mere

Medlemsudvikling i a-kasserne

Medlemsudvikling i a-kasserne Medlemsudvikling i a-kasserne December 2011 1 Udvikling i antal dagpengeforsikrede medlemmer Analyseoverblik: Efter en årrække med en tilbagegang i antallet af dagpengeforsikrede medlemmer, har der været

Læs mere

vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv.

vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv. Arbejdsmarkedsudvalget L 15 - Bilag 1 Offentligt Notat Opsummering af høringssvar fra Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Kristelig Fagbevægelse, Kristelig Arbejdsgiverforening og Arbejdsløshedskassen

Læs mere

Skoleleder og. overenskomstansat. er du. overenskomstansat. og bekymret for at blive. afskediget SÅ KONTAKT ALTID SKOLELEDERFORENINGEN

Skoleleder og. overenskomstansat. er du. overenskomstansat. og bekymret for at blive. afskediget SÅ KONTAKT ALTID SKOLELEDERFORENINGEN Skoleleder og overenskomstansat er du overenskomstansat og bekymret for at blive afskediget SÅ KONTAKT ALTID SKOLELEDERFORENINGEN 1 når dit Der kan af mange årsager opstå en risiko for, at din arbejdsgiver

Læs mere

Oline-Lokalebørs Statistikken

Oline-Lokalebørs Statistikken Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. Juli. Kvartal 9 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler stiger fortsat. Således er ledigheden på landsplan steget med, procentpoint

Læs mere

Konkurrence- og kundeklausuler for funktionærer

Konkurrence- og kundeklausuler for funktionærer Konkurrence- og kundeklausuler for funktionærer Dette vejledningsmateriale er et redskab til dig som arbejdsgiver til brug for dine overvejelser og eventuelle brug af en konkurrence- og/eller kundeklausul

Læs mere

Vejledning om barsel og ferie

Vejledning om barsel og ferie Vejledning om barsel og ferie Denne vejledning beskriver reglerne om optjening og afholdelse af ferie i forbindelse med barsel- og forældreorlov. Vejledningen beskriver alene feriereglerne i relation til

Læs mere

Fertilitetsbehandling beskytter ikke som graviditet. DI mener. Medarbejderen var ikke i hormonbehandling. Beskyttede medarbejdere

Fertilitetsbehandling beskytter ikke som graviditet. DI mener. Medarbejderen var ikke i hormonbehandling. Beskyttede medarbejdere 43 beskyttede medarbejdere opsagt Oprettet: 02-09-2010 Opdateret: 03-09-2010 Det var sagligt, da en virksomhed opsagde 43 tillidsrepræsentanter, sikkerhedsrepræsentanter og medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer.

Læs mere

Vejens Design. Henrik Skouboe Bystrup Arkitekter og Designere

Vejens Design. Henrik Skouboe Bystrup Arkitekter og Designere Vejens Design Henrik Skouboe Bystrup Arkitekter og Designere Skagen Forventet trafikvækst 2007-2022 Hirtshals Hjørring Hanstholm Basis vækst Høj vækst Meget høj vækst Frederikshavn (15-30%) (30-45%) (Over

Læs mere

Arbejdsgiverens ledelsesret

Arbejdsgiverens ledelsesret Du kan komme i den situation, at din arbejdsgiver ikke er tilfreds med dig. Måske er du selv skyld i det. Men det kan også skyldes forhold, du ikke er herre over. Det gælder f.eks. når du har et stort

Læs mere

Medlemsundersøgelse 2013 Side 1

Medlemsundersøgelse 2013 Side 1 Medlemsundersøgelse 13 Side 1 Til: Fra: Hovedbestyrelsen Sekretariatet Notat 9.september 13 IDA Medlemsundersøgelse 13 IDA har i august 13 gennemført en undersøgelse af medlemmernes tilfredshed med IDA.

Læs mere

Om at få feriedagpenge ISBN 87-89036-88-3

Om at få feriedagpenge ISBN 87-89036-88-3 ISBN 87-89036-88-3 Arbejdsdirektoratet April 2005 Om at få feriedagpenge INDHOLD 1. BETINGELSER FOR UDBETALING...3 2. OPTJENING AF FERIEDAGPENGE...4 3. NYUDDANNEDE (DIMITTENDER)...5 4. OPTJENT FERIE HOS

Læs mere

Arbejdsløshed ujævnt fordelt

Arbejdsløshed ujævnt fordelt Den økonomiske krise har bevirket en bred stigning i arbejdsløsheden. Det er dog ikke alle grupper og områder, der er ramt lige hårdt. Især mænd, unge, ansatte i byggeri og industri samt personer bosat

Læs mere

Navn. Adresse: Post nr. og by: SE- eller CVR nummer: Navn: Adresse: Post nr. og by: Cpr. nr.

Navn. Adresse: Post nr. og by: SE- eller CVR nummer: Navn: Adresse: Post nr. og by: Cpr. nr. Ansættelseskontrakt 1 Parterne Imellem arbejdsgiver Navn Adresse: Post nr. og by: SE- eller CVR nummer: og medarbejder Navn: Adresse: Post nr. og by: Cpr. nr. er indgået følgende ansættelseskontrakt med

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Bilag 88 Offentligt. Benchmarking af arbejdsløshedskasserne 2006 ISBN 87-91674-05-0

Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Bilag 88 Offentligt. Benchmarking af arbejdsløshedskasserne 2006 ISBN 87-91674-05-0 Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Bilag 88 Offentligt Benchmarking af arbejdsløshedskasserne 2006 ISBN 87-91674-05-0 Arbejdsdirektoratet December 2006 Forord Forord Med Benchmarking af arbejdsløshedskasserne

Læs mere

Beskæftigelsespolitiske udfordringer og beskæftigelsesindsatsen i Midtjylland. v. regionsdirektør Palle Christiansen

Beskæftigelsespolitiske udfordringer og beskæftigelsesindsatsen i Midtjylland. v. regionsdirektør Palle Christiansen Beskæftigelsespolitiske udfordringer og beskæftigelsesindsatsen i Midtjylland v. regionsdirektør Palle Christiansen Hovedproblemet på sigt 2 Indeks: 2009=100 2009 2012 2015 2018 2021 2024 2027 2030 2033

Læs mere

Status for de første fem måneders udbetaling af efterlønsbidrag

Status for de første fem måneders udbetaling af efterlønsbidrag AK-Samvirke analyse Status for de første fem måneders udbetaling af efterlønsbidrag 37 pct. af de efterlønsberettigede har valgt at træde ud af ordningen og har hævet deres bidrag Michel Klos 13-09-2012

Læs mere

Nye åbningstider i Metal Himmerland.

Nye åbningstider i Metal Himmerland. Nye åbningstider i Metal Himmerland. Nr. 1 2012 Gennem længere tid, er arbejdspresset steget i afdelingen. Vi er derfor kommet i den situation, at vi er nødt til at ændre på tingene, for at få en balance

Læs mere

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs sniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2010 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne sig i løbet

Læs mere

Margaret Nielsen. NNF, okt 198A. Tilgængeligt. Trykte beretninger, jubilæumsskrifter. forbund. Københavns afd. : Arkivnr. 591.

Margaret Nielsen. NNF, okt 198A. Tilgængeligt. Trykte beretninger, jubilæumsskrifter. forbund. Københavns afd. : Arkivnr. 591. AF: Margaret Nielsen NAVN: Dansk Slagteriarbejder, ARKIVNR.:637 COMPACTNR.:9 a forbund. PERIODE: 1917 1980 OMFANG:llo kasser AFLEVERING: NNF, okt 198A TILGÆNGELIGHED: Tilgængeligt REGISTRERING: Indbunden

Læs mere

SELVFORSKYLDT LEDIGHED

SELVFORSKYLDT LEDIGHED SELVFORSKYLDT LEDIGHED Selvforskyldt ledighed Side 1 Indhold 1. Indledning... 2 2. Hvad sker der, hvis du siger et arbejde op?... 2 3. Karantænen er effektiv... 3 4. Hvad er en gyldig grund til at sige

Læs mere

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde.

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde. Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Skibhusvej 52B, 3. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk Der kan frit citeres fra rapporten med

Læs mere

Et nyt arbejdsliv. O r l ov til børnepasning. A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n

Et nyt arbejdsliv. O r l ov til børnepasning. A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n Et nyt arbejdsliv O r l ov til børnepasning A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n Orlov til børnepasning Orlov til børnepasning giver forældre til børn under 9 år mulighed for at få orlov i en periode

Læs mere

Forebyggelse som en del af pensionsordningen. Servicebranchens Arbejdsgiverforening, den 23. april 2012

Forebyggelse som en del af pensionsordningen. Servicebranchens Arbejdsgiverforening, den 23. april 2012 Forebyggelse som en del af pensionsordningen Servicebranchens Arbejdsgiverforening, den 23. april 2012 Hvorfor er der brug for forebyggelse i pensionsordningen? 2 Hvorfor er PensionDanmark gået ind i forebyggelse?

Læs mere

Forord. Statistikken dækker perioden fra 2012 til 2014.

Forord. Statistikken dækker perioden fra 2012 til 2014. 0 Forord Arbejdsskadestyrelsen (ASK) udgiver igen i år en statistik over de sager, som Center for Klager om Arbejdsløshedsforsikring i Arbejdsskadestyrelsen (centret) behandler. Statistikken dækker perioden

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Forsøg med fradrag for frivilligt, ulønnet arbejde)

Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Forsøg med fradrag for frivilligt, ulønnet arbejde) Beskæftigelsesudvalget 2014-15 L 101 Bilag 1 Offentligt Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Forsøg med fradrag for frivilligt, ulønnet arbejde) I lov om arbejdsløshedsforsikring

Læs mere

Det er aldrig for tidligt at tænke på efterløn. Er du mellem 30 og 40 år?

Det er aldrig for tidligt at tænke på efterløn. Er du mellem 30 og 40 år? F O A F A G O G A R B E J D E A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E N Det er aldrig for tidligt at tænke på efterløn Er du mellem 30 og 40 år? Valget er dit! Pjecen henvender sig til medlemmer, som skal

Læs mere

For meget udbetalt løn (Condictio indebiti) & For lidt udbetalt løn

For meget udbetalt løn (Condictio indebiti) & For lidt udbetalt løn For meget udbetalt løn (Condictio indebiti) & For lidt udbetalt løn Notatet angår dels retningslinierne for, hvornår arbejdsgiveren kan kræve pengene tilbage, i tilfælde, hvor lønmodtageren har fået for

Læs mere

Når din arbejdsgiver. sådan får du dine penge fra Lønmodtagernes Garantifond

Når din arbejdsgiver. sådan får du dine penge fra Lønmodtagernes Garantifond Når din arbejdsgiver går konkurs sådan får du dine penge fra Lønmodtagernes Garantifond Hvad sker der når din arbejds giver går konkurs? Kan du få din manglende løn og hvordan? Denne pjece guider dig gennem

Læs mere

Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge

Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge 23. juni 2012 Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge Analyseoverblik Regeringen har indgået en aftale med Enhedslisten om at forlænge dagpengeretten med op til et halvt år

Læs mere

Folk i job flytter til storbyområderne

Folk i job flytter til storbyområderne Folk i job flytter til storbyområderne I perioden 009 til 011 er 36.000 personer flyttet fra en kommune til en anden i Danmark. Der er dog stor forskel på arbejdsmarkedstilknytningen blandt folk, som flytter

Læs mere

Patienters oplevelser på landets sygehuse

Patienters oplevelser på landets sygehuse Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Patienters oplevelser på landets sygehuse Spørgeskemaundersøgelse blandt 26.045 indlagte patienter 2006 tabelsamling Enheden for Brugerundersøgelser

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Februar 9 Arbejdsløsheden i Århus Kommune,. kvartal Faldet i ledigheden er ophørt og på vej opad. I december var ledigheden vokset med 1 personer svarende

Læs mere

Ophævelse af et ansættelsesforhold

Ophævelse af et ansættelsesforhold Gode råd om Ophævelse af et ansættelsesforhold - bortvisning Kend reglerne, før du bortviser en medarbejder Udgivet af Dansk Handel & Service i samarbejde med Danmarks Fotohandler Forening Ophævelse af

Læs mere

UDKAST. Bekendtgørelse om feriedagpenge

UDKAST. Bekendtgørelse om feriedagpenge UDKAST Bekendtgørelse om feriedagpenge I medfør af 75 h, stk. 6, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 348574 af 8. april 201427. maj 2010, som ændret ved lov nr. 14861540 af

Læs mere

Sygeplejeoverenskomst 2010 2012. - Ledere. Indgået mellem DI Overenskomst II (SBA) og Dansk Sygeplejeråd

Sygeplejeoverenskomst 2010 2012. - Ledere. Indgået mellem DI Overenskomst II (SBA) og Dansk Sygeplejeråd Sygeplejeoverenskomst 2010 2012 - Ledere Indgået mellem DI Overenskomst II (SBA) og Dansk Sygeplejeråd 794650 1 Indhold 1. Overenskomstens område 4 2. Grundløn 4 3. Funktions- og kvalifikationsløn 5 4.

Læs mere

A-kasseforkortelser...5. Rapportens hovedresultater...6

A-kasseforkortelser...5. Rapportens hovedresultater...6 Forord Forord Systematiske sammenligninger (benchmarkinganalyser) af a-kassernes indsats og resultater har været en vigtig brik i Arbejdsdirektoratets tilsyn med a-kasserne de sidste 5-6 år. Sammenligningerne

Læs mere

Nyuddannet. Nyuddannet.... og hvad så?

Nyuddannet. Nyuddannet.... og hvad så? F O A F A G O G A R B E J D E A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E N Nyuddannet Nyuddannet... og hvad så? Vejledning til nyuddannede (dimittender) Pjecen er udgivet af FOA Fag og Arbejde og Offentligt

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

Ny dom fra EU-domstolen fastlægger en række centrale begreber af væsentlig betydning for dansk ansættelsesret.

Ny dom fra EU-domstolen fastlægger en række centrale begreber af væsentlig betydning for dansk ansættelsesret. Nyhedsbrev Ansættelsesret, maj 2013 Ny dom fra EU-domstolen fastlægger en række centrale begreber af væsentlig betydning for dansk ansættelsesret. Begrebet handicap er udvidet, idet det nu er slået fast,

Læs mere

ASE (1. september 2002) Kristelig A-kasse (1. september 2002) A-kassen for Journalistik, Kommunikation og Sprog (1. januar 2003)

ASE (1. september 2002) Kristelig A-kasse (1. september 2002) A-kassen for Journalistik, Kommunikation og Sprog (1. januar 2003) Sagsnr. 14.03-02-1018 Ref. JER Den 30. marts 2003 %HY JHOVHUPHOOHPDNDVVHUQHHIWHUWY UIDJOLJHDNDVVHU Den 1. september 2002 blev det muligt for a-kasserne at overgå til tværfaglige a- kasser, ligesom fagligt

Læs mere