Cicero 2.0. et rationelt redskab i en intuitiv verden. Masterafhandling Center for Designforskning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Cicero 2.0. et rationelt redskab i en intuitiv verden. Masterafhandling Center for Designforskning"

Transkript

1 Cicero 2.0 et rationelt redskab i en intuitiv verden Masterafhandling Center for Designforskning Mulle Gregorius Eppers CPR: mulle@woer.gregorius.dk MD 19. maj 2011 Anslag: inkl. mellemrum Vejleder: Christina Reedtz Funder

2 Indledning 3 Formålet med denne opgave 3 Tese: Design er afgørende for budskabsformidlingen 3 Problemformulering 3 Sansning og passende design 4 Designerens rolle 4 Teoretisk og metodisk afsæt 5 Tilgange/positioner 5 Proces 5 Forskningens relevans 6 Opgavens opbygning 6 Online så er man på linjen 6 Den kritiske tilgang 8 At gøre pligtlæsning til lystlæsning 10 Æstetik 10 Teori og metode Patrick W. Jordan 12 The Four Pleasures 14 Analyse Patrick W. Jordan 15 Tre analyser 15 Afslutning på analyse med The Four Pleasures 30 Opsamling af resultater af analyser via The Four Pleasures 31 Kriterier for interaktivt design 32 Metodekritik af The Four Pleasures 32 Metode Cicero, pentagrammet og interaktivt design 33 Ciceros Metodekritik af Cicero Diskussion 41 Konklusion 43 Perspektivering 44 Litteraturliste 46 Resumé 47 Bilag 49 2

3 Indledning I mit virke som grafisk designer og partner i designbureauet Woer+Gregorius har jeg siden 1998 beskæftiget mig med forskellige facetter af og problematikker inden for design af offlinepublikationer. I de senere år har jeg yderligere haft fokus på design af publikationer til nettet herefter kaldt interaktivt design og på hvilke udfordringer det giver at designe til onlinemedier. Formålet med denne opgave Formålet med denne opgave er at udvikle og beskrive nogle kriterier for interaktivt design. Indfaldsvinklen er design som kritisk praksis, som jeg her karakteriserer ved: Design der udfordrer etablerede designdiscipliners eller designområders virkefelter og konventioner. Design der udfolder sig i grænselandet til kunst dvs. gør brug af kunstens henvendelsesformer. Jeg har tidligere på studiet arbejdet med den kritiske praksis i forbindelse med at udvikle og beskrive et redesign af en eksisterende designløsning. 1 Resultatet blev, at jeg med den kritiske praksis fik nogle perspektiver at arbejde ud fra og derved kunne skabe et overordnet fokus. I min praksis som designer støder jeg ofte på forestillingen om, at seriøst design er lig med pænhed, grænsende til det kedelige. Hvis kommunikationen har for mange muntre elementer, er den ikke vigtig og seriøs, og det er en konvention, jeg vil udfordre i forhold til at kommunikere online. Til dette vil jeg gøre brug af kunstens henvendelsesformer. I analyseafsnittet indleder jeg med at uddybe den kritiske praksis. Tese: Design er afgørende for budskabsformidlingen Det er min tese, at passende design (se nedenfor) er med til at engagere og involvere brugeren såvel offline som online. Uanset det redaktionelle afsæt må pointen være, at modtageren visuelt skal drages ind, guides og involveres, og at design derved er afgørende for budskabsformidlingen. Dette leder mig frem til følgende spørgsmål: Problemformulering Kan man præskriptivt opstille designkriterier for interaktivt design, der korresponderer med mit begreb om passende design således, at det skaber relevans, begejstring 2 og loyalitet hos brugeren? Min kritiske praksis bliver dels at udfordre konventioner inden for grafisk design, dels at gøre brug af kunstens henvendelsesformer. 1 Jeg fandt opgaveformuleringen utrolig relevant for mit arbejdsfelt og vil derfor fokusere på samme kritiske praksis i forhold til onlinedesign. 2 Begejstring i betydning af at noget kan fremkalde stærk og ivrig glæde, interesse eller tilslutning. ( 3

4 Begrebet interaktivt design vil jeg her snævre ind til onlinepublikationer som et flerdimensionelt produkt, der kommunikerer på mediets præmisser og udnytter den sansning, som er mulig. Jeg vil primært anvende teori fra Patrick W. Jordan, metode fra Ciceros kommunikationsmodel, viden fra relevante fagfolk og erfaring fra egen praksis. Sansning og passende design Passende design er design, der vækker genklang hos målgruppen ved at åbne for en passende æstetisk sansning. Det er derfor vigtigt, at designeren kender modtagerens æstetiske præferencer, så der skabes et design med passende æstetisk værdi. Den æstetiske værdi afstedkommer æstetisk sansning hos modtageren. Sanserne sørger for, at vi får indtryk fra omverdenen. Et passende design sikrer altså indtryk, der åbner for den ønskede æstetiske sansning hos modtageren. I den sammenhæng defineres sansning som følger: Traditionelt taler man om fem sanser: synet, hørelsen, smagen, lugtesansen og følesansen. Sanserne hører videnskabeligt, akademisk ind under fysiologien, og klinisk under neurologien. Der er udbredt enighed blandt fysiologer om, at mennesket har fem sanser. ( ) Der skelnes imellem sansning og perception, hvor perception er behandling af sansedata på et højere niveau. 3 Passende design skal give indtryk til både den fysiologiske sansning og den psykologiske æstetiske sans. Da æstetik er forbundet med design, vil jeg på afhandlingens side 10 redegøre for det æstetiske. Designerens rolle Designerens rolle er at skabe funktionalitet og visuelle pointer i relation til den øvrige kommunikation. Designeren og designet skal være medfortæller. Derfor skal man som designer etablere viden om både afsender- og modtagerforhold samt have en forståelse for den mulige sansning, der er indlejret i det medie, man kommunikerer igennem. Egen praksiserfaring med interaktive medier I mit designbureau Woer+Gregorius besluttede vi for tre år siden foråret 2008 at udgive et online-magasin Magon 4 som beskriver aspekter ved onlinekommunikation og interaktivitet. Indledningsvis etablerede vi en række diskussionsfora med relevante fagfolk for at undersøge, hvilke præmisser interaktiv kommunikation er underlagt. Der gik to år før første udgivelse af Magon blev publiceret. De personer, som har haft og stadig har stor indflydelse på vores fortløbende research af interaktivt design, er: Kim Wendt, 5 fotograf, som eksperimenterer med den æstetiske sansning, man opnår med stillbilleder og levende billeder, lyd og interaktivitet. Kim er medskaber af Magon. Mads Tjalve, cand. comm. (Master of Arts in Communication Studies). Kompetencer inden for oplevelsesdesign/oplevelsesøkonomi i spændingsfeltet mellem kultur og erhverv. Derudover udøvende musiker

5 Niels Heie, lektor ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Researchområder: Tekst og billede som udtryksenhed, tekst/billede-kohæsion, multimodal argumentation, Eytracking. Underviser i faget grafisk retorik. Udover egne udgivelser udarbejder Woer+Gregorius interaktivt design og kommunikation for blandt andet Hyundai Motors A/S, IAK Ingeniørernes A-Kasse og Amagerforbrænding. Teoretisk og metodisk afsæt Afhandlingens primære teoretiske afsæt er som nævnt Patrick W. Jordan og begrebsrammen The Four Pleasures. 6 Jordans ærinde er at kategorisere forskellige former for Pleasures eller velvære i produkter. Hans udgangspunkt er kommercielt. Jordan er valgt, fordi hans begrebsramme vil bidrage til at kunne begrebsliggøre den ovenfor omtalte sansning. Det sekundære afsæt er Ciceros 7 kommunikationsmodel. Den vil indgå som det redskab, hvormed jeg vil relatere resultaterne af analysen af Jordans The Four Pleasures til begreberne fra min problemformulering. Ciceros kommunikationsmodel er oprindeligt udformet med henblik på mundtlige fremstillinger. Jeg vil senere belyse dens relevans i forbindelse med online kommunikation. Overordnet er den valgt ud fra dens grundtanke om, at det centrale i kommunikationsprocessen er at kende sine modtagere. En pointe, der understøtter processen med interaktivt design, da det netop er kendetegnet ved at være kommunikation på modtagerens præmisser (mere om dette i afsnittet om interaktive medier og multimedier). Tilgange/positioner Afhandlingens teoretiske tilgang bliver positioner fra 3./4. generation design methods (Lawson/Schön/Krippendorff) og design studies med indsigter fra computerfag og teknologi (Normann/Jordan). Proces Jeg forventer ikke at udarbejde en manual i interaktivt design det tror jeg ikke er muligt. Jeg vil derimod opstille kriterier, som kan danne grundlag for konkrete løsningsmodeller. Jeg vil beskrive, analysere og perspektivere nogle af de faktorer, som gør sig gældende i designprocessen, fra designeren får opgaven, til produktet når ud til modtageren ofte kundens kunde. Implicit i opgaven ligger altså det dobbelte hensyn til både kunden og kundens kunde modtageren. Løsningsmodellerne bliver et redskab i en designproces eller en viden, man kan bruge argumentativt i en kundesituation. Kriterierne skal kunne omsættes til vurderingskriterier, der også kan bruges i fx undervisningssammenhæng og konsulentarbejde. 6 The Four Pleasures er oprindeligt udarbejdet af den canadiske antropolog Lionel Tiger. 7 Cicero var romersk taler, jurist og filosof 5

6 Forskningens relevans Der findes en del litteratur om de nye platforme og kommunikationsspørgsmålet generelt, men bemærkelsesværdigt lidt litteratur, som fagligt forholder sig til den visuelle kommunikation online. Desuden mangler designfaget redskaber til rationelt at redegøre for designløsninger i en kundesituation. Denne afhandling er derfor en tiltrængt undersøgelse af et utilstrækkeligt belyst forskningsfelt. Opgavens opbygning Inden redegørelsen for teori og metode er det væsenligt at fokusere på nogle begreber, som danner belæg for pointer og påstande senere i opgaven. Begreberne er: Onlinekommunikation, interaktive medier, mine kritiske tilgange, pligtlæsning kontra lystlæsning og æstetik. Online så er man på linjen Indledningsvis vil jeg starte med Wikipedias definition af ordet online: Online er et låneord fra engelsk, der betyder på linjen, og refererer til internettet. Når man er online, er ens computer koblet på internettet, og man kan kommunikere med alle andre, der ligeledes er online (hvis man kan finde hinanden), samt besøge alle aktive websites (hvis man kan finde dem). Hvis man afbryder eller mister forbindelsen, er man offline, som betyder væk fra linjen. 8 Som definitionen antyder, handler det om, at kunne finde hinanden, være i kontakt med hinanden og kommunikere. Og man er ude, hvis man ikke er på! Her begynder udtrykket sociale medier at give mening som andet end Facebook og Twitter. For computeren er i sig selv et socialt medie, så længe den er koblet til nettet. Det kræver overordnet to ting, at kunne finde hinanden: Dels at nogen har lyst til at finde én, altså fokus på afsender-/modtagerforhold, dels at man gør en indsats for at blive fundet, altså fokus på form og indhold. Onlinekommunikation er flerdimensionel Kommunikation på nettet onlinekommunikation er en kompleks affære, fordi mulighederne er mange. I det trykte medie er historierne ofte domineret af sproget, hvilket kræver en skarp pen. På nettet er de historier, man fortæller, ofte interaktive multimediefortællinger, hvor man opnår samme effekt af formidlingen som i det trykte medie, blot i flere dimensioner. Man kan informere og underholde samtidig infotainment og benytte auditive og/eller visuelle stimuli på forskellige niveauer og derved opnå en kommunikation, som er flerdimensionel. Interaktive medier og multimedier Den Store Danske Gyldendals åbne encyklopædi beskriver interaktive medier som: elektroniske medier, hvor præsentationen af information afhænger af brugerens valg. Inter

7 nettet med World Wide Web er det mest udbredte interaktive medie. (...). Informationen i interaktive medier repræsenteres oftest ved både tekst, lyd og billede; se også multimedier. 9 Når man klikker videre til multimedier står der: multimedier, multimedia, sammensætning af information med brug af flere udtryksformer på samme tid, fx tekst, lyd og levende billeder. Begrebet bruges næsten udelukkende i forbindelse med computere, men er ikke principielt afgrænset hertil. Anvendelsen af multimedier i stedet for traditionelle medier skyldes især et ønske om at hæve tekstens underholdningsværdi eller at gøre den mere pædagogisk; fx kan en tekst om en gearkasse suppleres med et filmklip, der viser dens funktion. Multimedier er som regel opbygget som en hypertekst, således at brugeren selv bestemmer, hvilke elementer i teksten der skal aktiveres. 10 Det primære er altså, at kommunikationen foregår på modtagerens præmisser, og at indholdet præsenteres i flere dimensioner for at hæve fx det underholdende eller det pædagogiske niveau. For at imødekomme disse behov giver det mening at se på mediets præmisser, og på hvordan der ud fra disse skabes resonans hos brugeren. Design på mediets præmisser Det er afgørende at undersøge, hvordan man bedst designer på mediets præmisser for når der skiftes medie, skal der også skiftes kultur til formidling af budskaberne. Derfor er det vigtigt, at designeren er opmærksom på både, hvilke stimuli og hvilke metaforer der skal til for at engagere modtageren. Metaforer bruges i onlinepublikationer til at skabe referencer til det trykte medie: fx i de velkendte bladrepdf er, hvor siderne kan bladre indimellem akkompagneret af en bladrelyd. Det bidrager til genkendelse hos modtageren og skaber tryghed, så der i kommunikationen både er noget velkendt og noget nyt. Online retorik Til at give et overblik over de faktorer, som gør sig gældende i den overordnede online kommunikationsproces, vil jeg anvende Ciceros pentagram (figur 1). Det er verdens første kommunikationsmodel her formet som en stjerne og udarbejdet af Cicero. Systemet er, at hvis alle hjørnerne i pentagrammet er forbundet, fungerer kommunikationen. 11 Hvis ét punkt ændrer sig, så ændrer resten sig også relationerne påvirkes indbyrdes. Ciceros pentragram er som sagt en kommunikationsmodel for mundtlig kommunikation, men den kan sagtens gøres gældende for interaktiv kommunikation ved at indarbejde begreber som genre, genreforståelse, medie, funktionalitet, fysiske rammer som vist i figur 1. Som tidligere nævnt havde Cicero med modellen særligt fokus på afsender-/modtagerforhold, hvilket kan relateres til begreberne fra min problemformulering på følgende 9 internet_og_webkommunikation/interaktive_medier 10 Hypertekst: Samling af tekststumper, der er indbyrdes forbundet i et netværk. Et leksikon med henvisninger imellem opslagsordene er et eksempel på en hypertekst, men normalt bruges begrebet kun i forbindelse med computere

8 Figur 1. Ciceros Pentagram med tilføjelser til interaktiv kommunikation. (Situationen, kontekst, medie, genre, funktionalitet, fysiske rammer, ressourcer, anledning og aktualitet.) Omstændigheder Sprog (Kommunikation, stil og virkemidler (design), genreforståelse, konventioner forståelse og forudforståelse, komposition.) Taler (Afsenderrolle: intentioner, engagement, involvering.) Emne (Sag; indholdssiden af kommunikationen, indholdet er medbestemmende for genreforventninger og afsenderrolle.) Tilhørere (Modtagerrolle: genreforventninger, interesse, observans og forudsætninger.) vis: Det er modtageren, der afgør, om noget er relevant. Og relevansen fortæller rigtig meget om afsenderen. Er afsender i stand til at udvælge relevans for modtager, og er afsender i stand til at skabe begejstring og loyalitet begejstring og loyalitet som en følelse, der opstår i modtageren? Jeg vil senere uddybe disse betragtninger. Den kritiske tilgang Jeg betoner særligt to forhold i min kritiske tilgang til de to indfaldsvinkler: brud med konventionen om, at pænt er godt og brug af kunstens henvendelsesformer. De to forhold er: At skabe en balance mellem genkendelse og overraskelse. At skille sig ud og gøre opmærksom på sig selv. Forholdene er forbundet, fordi det at skabe en balance mellem det genkendelige og det overraskende bidrager til en dynamik, som gør, at designet skiller sig ud, og derved gør opmærksom på sig selv. Første kritiske tilgang konventioner Konventioner er knyttet til genreforståelse. Nogle konventioner handler om genkendelse genrekonventioner. Andre konventioner handler om, at tingene skal være pæne. Det er designerens opgave at tale til modtagerens forudforståelse for genrer således, at der skabes et design, som er passende. 8

9 Forudsætning for forståelse er lig med forudforståelse, 12 og derfor gælder det at: designeren skal ramme modtagerens forudforståelse (genkendelse) altså modtagerens genrekonventioner. Når det sker, har modtageren overskud til at begribe det nye, der fortælles (overraskelse). man skal kende sin modtager dels kende det, man kommunikerer og den, man kommunikerer til for at være medskaber af kommunikationen. I min praksis som grafisk designer oplever jeg kunder, som synes, at så længe designet er pænt og ordentligt, skal det nok kommunikere. Det er en konvention, jeg vil udfordre. Min påstand er, at det handler om at skabe en visuel spænding, der både tiltrækker og fastholder læseren. Grafisk designer Milton Glaser understøtter denne påstand med sin udtalelse om, at grafisk design skal skabe en passende balance mellem genkendelse og overraskelse. Hvis design blot er genkendeligt og ikke overraskende, siger han, bliver det kedeligt. Hvis det kun er overraskende og ikke genkendeligt, bliver det for underligt idet genkendelse skaber tryghed. 13 Der skal altså både være noget velkendt og noget nyt for at skabe en nødvendig dynamik. Vigtigheden af det velkendte ud fra en neuroæstetisk betragtning beskrives i afsnittet om æstetik og kognition på side 10. Anden kritiske tilgang kunstens henvendelsesformer Udover dynamik er design nødt til at skille sig ud og gøre opmærksom på sig selv. Blandt andet for at stå sig i konkurrencen om kundernes opmærksomhed. Og her kan man gøre brug af kunstens henvendelsesformer. I kunstens verden handler det nemlig ofte om at skille sig ud og skabe opmærksomhed og om at udfordre konventioner. Kunst rummer udsagn og budskaber og rører ved noget i beskueren. Henvendelsesformen kan være provokerende, humoristisk, banal, seriøs, abstrakt m.m. Virkemidlerne til at opnå opmærksomhed er mange: farver, størrelsesforhold, kontraster, materialevalg, mængdeforhold, lyd, bevægelse, omgivelser, struktur er blot nogle af dem. Design og kunst låner ofte virkemidler fra hinanden. Fx havde popart-kunstneren Andy Warhol baggrund i grafisk design og tog denne visuelle viden med sig ind i kunsten hans værker fremstår meget grafiske. Men der er forskel på kunst og design. Kunst skal ikke løse en opgave og er ideelt set uafhængig af interesser, hvorimod design altid har til formål at løse en opgave og som regel kommunikerer til en udvalgt målgruppe. 12 Jørgen Bukdahl: Den hermeneutiske cirkel 13 Personlig kommunikation med Milton Glaser, marts Glaser er født i 1929 i New York. Uddannet grafisk designer. Kendt for blandt andet Bob Dylan plakater, I love NY -logo. Har udarbejdet logos, designet magasiner mm. Fik i 2009 The National Medal of Arts af Barack Obama. 9

10 At gøre pligtlæsning til lystlæsning Grafisk design har til opgave at begejstre og involvere læseren ved visualisering af enten overordnede budskaber eller redaktionelle pointer for derigennem at fastholde læserens opmærksomhed. I den forbindelse arbejder jeg i min praksis med begreber, jeg kalder pligtlæsning og lystlæsning. De er relevante at nævne her, fordi jeg mener, at design skal bidrage til læselyst og til at gøre pligtlæsning til lystlæsning. Begreberne karakteriserer jeg som: Pligtlæsning er læsning, som man føler, man bør foretage uden egentlig at have lyst risikoen er, at man enten læser meget overfladisk eller helt springer læsningen over. Lystlæsning er læsning, man enten umiddelbart får lyst til, eller læsning, som man af fx lyst eller interesse selv opsøger. Jeg antager, at læsningen stimuleres af lyst og interesse, og mener derfor, at der er større chance for, at læseren involveres ved lystlæsning end ved pligtlæsning. Hvis pligtlæsning skal gøres til lystlæsning, skal de visuelle koder stimulere modtageren i en grad, så han får lyst til at stoppe op og læse. Derfor skal der skabes et match, hvor produktet har en æstetisk værdi, som appellerer til den målgruppe, det er tiltænkt. 14 Denne afhandling har ikke specifikt fokus på æstetikbegrebet, men involverer æstetisk sansning, idet sansning er afgørende for passende design. Derfor vil jeg kort redegøre for æstetikbegrebet i relation til filosofi, normer og kognition og i den forbindelse introducere filosof Carsten Friberg, ph.d., og hjerneforsker Martin Skov, ph.d. 15 Æstetik Æstetik kommer af græsk: aisthetike, der betyder sansning. 16 Det er en filosofisk disciplin, grundlagt af Alexander Gottlieb Baumgarten med værket Aesthetica fra 1750/ Æstetik handler ikke kun om smag, men i lige så høj grad om sansning, både på det bevidste og det ubevidste plan. Ved sansning menes blandt andet fysisk sansning, følelsesmæssig sansning, kulturel sansning og social sansning. Viden om denne sansning har interesseret og er blevet diskuteret af filosoffer gennem tiden, og i dag anvender man også hjerneforskning til fysiologisk at kortlægge og forstå sansningen især på det ubevidste plan. Der er nemlig forskel på, om den æstetiske sansning foregår på det bevidste eller det ubevidste plan. På det bevidste plan kan den være en refleksiv proces, mens den på det ubevidste plan aldrig er en refleksiv proces. 18 Tilgengæld kan den æstetiske sans påvirkes på begge planer, hvilket jeg vil komme ind på i de følgende afsnit. 14 Konkurrencen om kundernes opmærksomhed er ofte hård, så det er afgørende, at der er en umiddelbar appeal og argumentation for, at modtageren ikke bare skal klikke videre. 15 Carsten Friberg og Martin Skov har begge holdt forlæsninger på Center for Designforskning Forelæsning med Carsten Friberg: Æstetik klassisk og moderne, Design master, 4. februar Slide 11/ Noter fra forelæsning med Carsten Friberg og Martin Skov, Design master, 4. februar

11 Æstetik, filosofi og normer Carsten Friberg skriver: Æstetik (de frie kunster, de lavere erkendekræfter, den skønne tænkning og fornuftens analogier) er videnskaben om den sanselige erkendelse. 19 Han forklarer, at æstetikdiskussioner og kunst ofte optræder sammen i form af vurdering af kunstneriske kvaliteter, populært kaldet smagsdomme, men at ikke alle æstetiske produkter er kunst. For eksempel kan reklamer være æstetiske uden at være kunst. Friberg nævner også både det skønnes og det hæsliges æstetik. Og i og med at æstetik er sansning, kan det æstetiske fremkalde både behag og ubehag. Æstetikken er underlagt kulturelle normer. Fx er der stor forskel på, hvordan vi som mennesker kan lide at iscenesætte os selv. I nogle kulturer, måske især i Sydeuropa, smutter mændene gerne i løsthængende tøj, guldsmykker og et par kulørte badetøfler, når de skal promenere herhjemme vil sådan en mundering af mange blive betragtet som fimset. Den går nok ikke på molen i Esbjerg! Og ifølge Friberg er normer en del af æstetikken. Begrebet normer beskrives i Den Store Danske (Gyld. Enc.) som: normer, (af lat. norma, se norm), forventninger til og retningslinjer eller standarder for adfærden. Forventningerne er styret af nogle i en given kultur eller subkultur fælles anerkendte rettesnore for samkvemmet, som tilsammen kaldes normer for forståelig, ensartet, adækvat og passende opførsel. Normer rummer således et socialt tryk mod individerne i retning af at opretholde fællesskabets stabile samværsmåder. 20 Vores opfattelse af, hvad der er æstetisk sansning er altså styret af både kulturelle og sociale parametre og har derfor stor indflydelse på vores livsstil og hermed menes måden, hvorpå vi organiserer vores liv. I denne afhandling vil jeg bruge begrebet konvention som dækkende over både kulturelle og sociale parametre kutyme og normer og som en del af æstetikken. Æstetik og kognition Martin Skov sammenholder æstetik og kognition 21. Han har en hypotese om, at alle beslutninger er baseret på beregninger over, hvilken værdi de forskellige beslutningsvalg har. Dette specifikke fokus hedder neuroæstetik. Skov forklarer, hvordan den æstetiske preferencedannelse afhænger af perceptionelle forhold, den tilstand man er i og hvilken ekspertisegrad og hvilke forventninger man har altså den æstetiske sans påvirkelighed. Han tilføjer, at hver eneste gang, man ser en genstand, så tildeles den emotionel værdi i hjernen. Jo bedre bekendt man er med en ting, i jo højere grad foretrækkes den ting frem for ukendte ting. Det foregår instinktivt uden refleksion på det ubevidste plan. 19 Forelæsning med Carsten Friberg: Æstetik klassisk og moderne, Design master, 4. februar Slide 11/ kognition, (af lat. cognitio indlæring, opfattelse, forståelse, af cognoscere lære at kende, erkende, forstå ), erkendelse, tænkning, anvendelse af viden. sundhed/psykologi/psykologiske_termer/kognition 11

12 Æstetik og design Passende design karakteriseres ved passende sansning i forhold til målgruppen. Det er derfor vigtigt, at designeren har en velbegrundet formodning om modtagerens æstetiske præferencer, så der skabes et design med passende æstetisk sansning og dermed passende æstetisk værdi. Med viden om de filosofiske/normbaserede og de kognitive æstetiske værdier kan man analysere et produktdesign ud fra forskellige teorier, både før og efter det er skabt. Denne viden kan bruges til at skabe et match, hvor man sikrer, at produktets æstetiske værdi appellerer til den målgruppe, det er tiltænkt. Som vi så hos Friberg og Skov, optræder den æstetiske sansning på et både bevidst og et ubevidst plan. På det ubevidste plan kan man påvirke ved gentagelse bekendthed med en genstand modellerer en præference for den genstand, og ved gentagelsen bliver hjernen mere og mere tryg ved genstanden. Inden for interaktivt design kan gentagelsen altså bruges til at skabe genkendelse og tryghed ved designet for brugeren. Teori og metode Patrick W. Jordan Patrick W. Jordans speciale er design, marketing og branding strategi. Han arbejder med emotionelt design, der fokuserer dels på, hvordan produktet opleves dels på de følelser, der vækkes i mødet med produktet. Han taler i den forbindelse ligefrem om en ny fase i det industrielle designs historie. Denne fase kalder han oplevelsesnærhed: funktionalitet (ca ): produktet skal teknisk set have de rette funktioner i forhold til de problemer, som det skal løse brugervenlighed (ca ): produktet skal være nemt at bruge, og fokus er derfor på interfacet mellem bruger og teknik oplevelsesnærhed (fra ca. 1995): produktet skal være sjovt at bruge, og fokus er derfor på de emotioner, som produktbrugen fremkalder. 22 Produkter skal skabe følelser og have personlighed I sin bog Designing Pleasurable Products arbejder Jordan ud fra begrebsrammen The Four Pleasures, som er et værktøj til at analysere, hvordan et produkt virker på brugeren. Han påpeger, at design er et vigtigt parameter i differentieringen mellem forskellige produkter ud fra den betragtning at teknik, funktionalitet, brugervenlighed og produktionsmetoder allerede er så raffinerede, at de ikke længere er et konkurrenceparameter. En erkendelse, der øger fokus på design og stiller krav til, at funktionalitet og brugervenlighed er i top som en selvfølgelighed, hvis produktet skal frembringe positive følelser hos brugeren. 22 Forelæsning ved Pernille Stockmarr, 8. februar 2010: Emotionel_turn_MA3 (s. 13) 12

13 Hvis tilgangen til et produkt er for kompliceret, fremkalder det ifølge Jordan negative følelser hos brugeren og betegnes som et dissatisfier. 23 Produktet skal altså bevise sit værd da det ikke længere betragtes som en behagelig overraskelse, når det fungerer, men til gengæld betragtes som en meget utilfredsstillende overraskelse, hvis det ikke fungerer eller er besværligt at bruge. I den sammenhæng bringer han Maslows behovspyramide i spil og konkluderer, at når vi mennesker har vænnet os til en bestemt standard, så går der ikke lang tid, før vi stræber efter mere eller noget andet. 24 Forbrugernes behovshierarki Som hos Maslow har Jordan udarbejdet et hierarki for forbrugernes behov (figur 2), 25 hvor funktionalitet og brugervenlighed ligger under hinanden, som en slags basisbehov, og Pleasure, positive følelser for produktet, ligger øverst som det ekstra, produktet kan tilbyde. Med ekstra menes, at produktet udover funktionelle fordele skal have emotionelle fordele. Produktet skal ikke alene være et perfekt redskab, det skal være en slags levende objekt, som brugeren kan relatere til. Det skal kunne skabe følelser og have personlighed. Dette stiller krav til designeren om at forstå, hvordan produktet i virkeligheden bliver brugt og i hvilken kontekst og miljø. Jordan mener, at en mere holistisk forståelse af mennesket, som tager alle dets behov i betragtning, vil Figur 2. Jordans Hierarchy of consumer needs. Pleasure Usability Functionality give et bedre grundlag for at undersøge, hvilken rolle et givent produkt spiller, og hvilke emotionelle værdier det fremkalder. 26 I relation til designprocessen er pointen, at det skal være nemmere for designeren at overskue, hvilke former for pleasure, velvære eller lystfølelse, et givent produkt skal vække. Metode: Jordan og onlinedesign Begrebsrammen The Four Pleasures er Jordans redskab til at finde frem til den rette pleasure i produktet. Den er et redskab til at analysere og definere hvilke emotionelle værdier et produkt vækker i modtageren altså designet velvære. Ideen om dette ekstra emotionelle element er relevant i relation til onlinedesign. Som medie har computeren/nettet stor æstetisk værdi, mange sanser kan bringes i spil samtidig, og den forestilling, jeg indledningsvis nævnte, om at mediet er flerdimensionelt, matcher Jordans antagelser. 23 Jordan, Patrick W. (2000) s Jordan, Patrick W. (2000), s Op. cit. s Op. cit. s

14 Som metode egner The Four Pleasures sig til at undersøge, hvilke designkriterier for onlinedesign, der skaber relevans, begejstring og loyalitet hos modtageren, da den dækker både form, funktion, underholdning og tiltrækningskraft. Ligeledes kan den bruges i relation til min kritiske praksis til at undersøge såvel konventioner som kunstens henvendelsesformer. The Four Pleasures Modellen The Four Pleasures giver en bred fortolkning af brugervenlighed og karakteriserer produkter ved hjælp af fire kategorier: Physio, Socio, Psycho, Ideo. Disse kategorier har paralleller i de sanseformer, som vedrører den æstetiske sansning: fysisk sansning, social sansning, følelsesmæssig sansning, kulturel sansning. Det bekræfter, at æstetikbegrebet automatisk bringes i spil, når det handler om design og formidling. Begrebet Pleasure beskriver Jordan som en tilstand eller bevidsthed, der føles som eller virker dejlig og ønskværdig Physio-Pleasure fysisk. Vedrører kroppen og sanserne. Inkluderer blandt andet berøring, smag og dufte. Fysisk formåen er også en delmængde her. Interaktionen med et produkt kan have betydnig for brugerens oplevelse. Fx kan duften i en ny bil have betydning for ejerens oplevelse af bilen. 2. Socio-Pleasure sociologisk. Vedrører vores relationer både til andre mennesker og til samfundet som helhed. Det kan være social status, tilhørsforhold, image el. lign. Produkter kan facilitere social interaktion på forskellig vis. Fx er påklædning i visse sammenhænge underlagt konventioner man har tøj til forskellige lejligheder. 3. Psycho-Pleasure psykologisk. Vedrører hjernen og vores kognitive og emotionelle reaktioner på fx mentale udfordringer, funktionalitet og brugervenlighed. Hvis et produkt ikke virker efter hensigten, reagerer brugeren med irritation, frustration eller stress. 4. Ideo-Pleasure ideologi. Vedrører vores 1) smag: hvilken farve, kunst, musik kan vi bedst lide, 2) værdier: moralsk overbevisning, tro, hvad er rigtigt og forkert, 3) hvad vi stræber efter: hvem vil vi gerne være, og hvordan ser det billede ud, vi gerne vil have af os selv. Et bevidst valg om altid at købe økologiske varer er en Ideo-Pleasure, som dels matcher en etisk overbevisning, dels forstærker vores selvopfattelse som bevidste og ansvarlige forbrugere. 27 Jordan, Patrick W. (2000), s

15 Analyse Patrick W. Jordan Jordan arbejder i The Four Pleasures med et greb, som han kalder product benefits specification. 28 Han bruger det til at påvise, hvilke benefits, fordele, brugeren får ved et givent produktdesign. Metoden er først at beskrive produktets karakteristika ud fra begrebsrammen The Four Pleasures, dernæst at destillere denne viden til korte sætninger, der hver beskriver den enkelte fordel. Det giver nogle overskuelige resultater, som nemt kan sammenlignes, når flere analyser bringes i spil som i denne afhandling. Tre analyser Jeg vil med Jordans metode foretage tre analyser. To, som uddyber mine kritiske tilgange og én, der uddyber det interaktive medie. Medieanalysen er relevant, fordi den kan belyse, hvilke af mediets præmisser designeren skal kende og benytte, for at kommunikationen vækker genklang hos modtageren og derved skaber relevans, begejstring og loyalitet. Det er her vigtigt at notere, at netop de interaktive mediers præmisser er i konstant forandring. Et faktum, som understreges i forordet til Elisabeth Hoff-Clausens 29 bog Online Ethos: Mens jeg skriver, forandres de fænomener, jeg har forsket i, og at vide lidt om nettet er at vide, hvor hurtigt man måske intet ved. Det er en udfordring for alle, der arbejder med internettet. Jeg mener dog, at mediet, på trods af dets foranderlighed, har afgørende betydning for produktet, også når det drejer sig om interaktivt design og online kommunikation, og derfor er det relevant at foretage en specifik medieanalyse. Efter hver analyse vil jeg opsummere med udgangspunkt i de product benefits, som er relevante for de tre begreber, jeg har opstillet som mål for kommunikationsprocessen relevans, begejstring og loyalitet. Til sidst sammenstiller jeg resultaterne af de tre analyser og undersøger, hvilke kriterier jeg på den baggrund, kan stille op for at imødekomme den opgave, jeg satte mig for i min problemformulering. Analyseresultaterne bliver altså inddelt på tværs i tre nye begreber relevans, begejstring og loyalitet. Derfor vælger jeg at kalde analyserne 1, 1a og 1b som illustration af, at de resulterer i en tværgående integration. Jeg vil med Jordans metoder analysere: 1) muligheder i det interaktive medies flerdimensionalitet 1a) balance mellem genkendelse og overraskelse udfordre konventioner 1b) at skille sig ud og gøre opmærksom på sig selv kunstens henvendelsesform. 28 Jordan, Patrick W. (2000), s Online Ethos (2008) s. 9. Elisabeth Hoff-Clausen er lektor ved Handelshøjskolen, Aarhus Universitet Forskningsinteresser: digital retorik, troværdighed og tillid i webkommunikation, retoriske tekstproduktions- og receptionsprocesser, ekspertkommunikation og vidensformidling. 15

16 Analyse 1: Det interaktive medies flerdimensionalitet 1. Physio-Pleasure fysisk. Skærmen er mediet i onlinepublicering/interaktivt design. Den defineres bredt som både computerskærm, smartphoneskærm, tabletskærm (fx ipad) bærbar, tv-skærm eller andre former for interaktive digitale flader i det offentlige rum i fx lufthavne, supermarkeder, biblioteker, busser eller Metro. Uanset platform formidler skærmen både visuelt og auditivt i flere dimensioner via tekst, billeder, film, lyd og animation. Mediet giver indtryk til følgende fysiske sanser: synet, hørelsen. Interaktivt design er multimedialt Som fysisk feature vinder touch-teknologien frem i form af fx trykfølsomme skærme og erstatter en del af den navigation, som ellers foregår via mus og tastatur. Teknologien tilfører ekstra fysisk sansning til produktet der navigeres direkte i designet, på skærmen, med fingerspidserne. Designet materialiseres ved, at modtageren interagerer med produktet direkte på skærmen. Mediet giver indtryk til følgende fysiske sanser: følesansen. Mediet giver mulighed for interaktion med produktet direkte på skærmen designet materialiseres. Lyd er en vigtig sansning online. Lyd kan fx bruges til at skabe opmærksomhed, informere, underholde, angive stemninger, understøtte budskaber. Mulighed for at informere, underholde og kommunikere budskaber via hørelsen. Mulighederne i mediets flerdimensionalitet kommer fysisk til udtryk ved, at der kan kommunikeres i flere lag samtidig. Modtageren kan på samme tid stimuleres både auditivt og visuelt og, med trykfølsomme skærme, røre designet imens. Mediets flerdimensionalitet bringer flere sanser i spil samtidig: synet, hørelsen og følesansen. Skærmens fysiske udformning kan påvirke oplevelsen af selve onlineproduktet. Skærmdesignet har praktisk betydning for funktionaliten er den nem og handy at transportere, er den robust, er den let eller tung, er den behagelig at røre ved og betjene osv. Udover den praktiske betydning bidrager designet også til den æstetiske oplevelse af både skærmdesign og indholdsdesign. Er der tale om det skønnes eller det hæsliges æstetik, som filosof Carsten Friberg ville formulere det. I trykt kommunikation spiller papirkvalitet, bogbinding, format m.m. ind på brugerens oplevelse af produktet. I onlinekommunikation erstattes disse faktorer af mediets design og fysiske karakteristika. 16

17 Et eksempel på et skærmdesign og platformdesign, der påvirker oplevelsen af selve onlineproduktet, er Apples ipad. Platformen er teknisk begrænset i forhold til computerplatformen, der skal fx en særlig programmering til for at vise animation. Den fysiske udformning er til gengæld populær ipad en er handy, behagelig at betjene, touch-teknologien skaber interaktion mellem bruger og onlineproduktet, den tænder og slukker med det samme og mange mennesker vil placere den i kategorien det skønnes æstetik. Som de fleste af Apples produkter fik ipad en nærmest designikonstatus fra starten, hvilket gør den attraktiv at eje. Og formentlig fordi en ipad er en positiv oplevelse både funktionelt og æstetisk, vil produkter, der er designet til platformen, have stor chance for at få opmærksomhed og blive populære alene pga. platformens popularitet. Mediets og platformens design og popularitet har betydning for brugerens oplevelse af onlineproduktet og for onlineproduktets popularitet. Onlinedesign er afhængig af den teknologiske kontekst, det indgår i. 2. Socio-Pleasure sociologisk. Mange onlinemedier indgår i en social kontekst. Flerdimensionaliteten i fx en smartphone gør, at den kan bruges til andet end telefoni. Den kan fx optage og afspille film, billeder og lyd, kommunikere online og dens teknologiske status er med til at understrege en kulturel status hos brugeren. Dens æstetiske signaler kan bidrage til et image om fx god smag. Visse medier giver social status og bidrager til brugerens image. Både medier og onlinepublikationer kan facilitere social interaktion via forskellige tjenester som fx Facebook, Twitter og MySpace, hvor man indgår i sociale fællesskaber online. Fællesskabet kan bestå af både egne og andres netværk. Disse relationer kan, udover at skabe tilhørsforhold, bidrage til brugerens image. Mediet og onlineproduktet indgår i en social kontekst og faciliterer sociale fællesskaber. Anbefalinger af en trendy onlinepublikation kan styrke både produktets og brugerens image. Det giver status at være den første, som opdager et nyt onlineprodukt eller at eje et nyt onlinemedie. Fx gav det status og image at være blandt de første købere af både iphone og senere ipad. Og hvad publikationer angår er det statusgivende at være den første, der linker til den gode video på Youtube. Brugeren kan via sociale fællesskaber opnå social status ved at anbefale et særligt onlineprodukt. Brugeren bliver ambassadør for et onlineprodukt ved at anbefale det videre i netværk. Det giver status at være firstmover-forbruger. 17

18 Blogfunktioner, webshops, links servicerer og involverer brugeren. Der findes platforme, hvor brugeren selv lægger indhold ind og derved bliver medskaber af produktet en producerende forbruger. Product benefits specification: Via dialog og brugerinvolvering faciliteres tilhørsforhold til onlineproduktet. Begrebet nye medier, internettet, mobilen, facebook m.m., gælder kun for generationer, som ikke er vokset op med disse medier som naturlige medier. Forfatter Søren Schultz Hansen 30 fortæller i et interview i Politiken 31 om den store forskel på generationers forhold til og færden med medierne. Det primære nye medie i Schultz terminologi er mobiltelefonen, og med de nye generationer menes unge født i 1994 og frem. Han udtaler at: Medierne altid er med dem, de bruger dem hele tiden, og de bruger dem til alt. I relation til socialt samvær er den væsentlige ændring, at det mobile medie giver socialt samvær uden at rammen er et fysisk rum. Rummet har ikke længere nogen betydning for, om samvær er godt eller skidt. Om det er nært eller fjernt. Det er tiden, der er afgørende. Altså om de er tilgængelige. Det er derfor nødvendigt at være på hele tiden. Ifølge Schultz har mobiltelefoner, chat og sociale medier meget mere med de unges identitet at gøre, end deres forældre drømmer om. For den voksne generation har medier at gøre med kommunikation. For den unge generation er medier ikke bare kommunikation; det er samtale og samvær, det er et af flere fora for identitetsskabelse. Som afsender og designer af onlinekommunikation skal man altså være opmærksom på, hvilke generationer ens målgruppe tilhører. Product benefits specification: Der er stor forskel på de unge generationers forhold til onlinemedier og de voksne generationers. For den voksne generation er medier lig med kommunikation. For de unge er onlinemedierne ikke kun kommunikationsmidler, men også fuldgyldige fora for samvær og identitetsskabelse. 3. Psycho-Pleasure psykologisk. Onlinemediets flerdimensionalitet giver mulighed for at skabe funktionalitet og brugervenlighed via forskellige sanser. Fx kan instruktioner gives i ord, billeder, film og lyd og derved matche forskellige behov. Et andet eksempel er forskellige navigationsmuligheder pile, taster, bladre, navigationsbar, hovedmenu osv. Skabe funktionalitet og brugervenlighed via flerdimensionalitet. 30 Født Forfatter og foredragsholder, cand.comm. i dansk litteratur og kommunikation. Har beskæftiget sig med digitale medier det seneste årti. Forfatter til bogen Årgang 2012 socialliv og samvær i en tid med nye medier (2011), Informations Forlag. 31 Politiken, lørdag den 23. april, Debat s. 5 18

19 For at hjælpe den æstetiske preferencedannelse på vej anvendes metaforer som referencer til velkendte medier og bidrager til at skabe genkendelse og tryghed hos brugeren. Fx den, på side 7, omtalte bladreeffekt. Metaforer skaber genkendelse og tryghed. Elisabeth Hoff-Clausen skriver i sin bog Set gennem nettet organisationers troværdighed på hjemmesider om valgkompleksiteten på hjemmesider. Hun skriver: Valgkompleksiteten sætter et voldsomt pres på brugernes selektionskapacitet udbuddet af information er overvældende, og tiden er knap. Opmærksomhed er dermed også den væsentligste mangelvare på internettet (Nørretranders, 1997, p. 163), og som systemteoretikeren Herbert Simon har udtrykt det, opstår der hos brugeren et behov for at fordele denne opmærksomhed effektivt mellem det overudbud af informationskilder, der kan forbruge den (citeret fra Nørretranders). Samtidig betyder mediets manifestationsformer, at det er svært for brugeren at danne et overblik. Hoff-Clausen mener, at en af udfordringerne ved kommunikation på nettet er, at afsender skal reducere kompleksiteten både indholdsmæssigt og udtryksmæssigt for at gøre kommunikationen tilgængelig for brugeren. Alternativet er, at brugeren mister overblikket og afsenderen lettere mister brugerens opmærksomhed. Hun beskriver internettet som: et konsulterende medie, hvor initiativet og sammensætningen af kommunikationsforløbet er op til brugeren. Forsvinder brugeren, har afsenderen kun haft ringe mulighed for at etablere en god ethos, og selv hvis brugeren stædigt bliver på hjemmesiden for at finde det søgte, smitter oplevelsen af ineffektivitet af på opfattelsen af afsenderen. Såvel indtrykket af kompetence som velvilje kan være præget af kommunikationens uklarhed og manglen på engagement fra den afsender, der ikke har sat sig ind i brugerens behov. Hendes pointe om, at afsender skal skabe overblik ved at prioritere informationsmængden og skabe et tydeligt budskabshierarki blandt andet gennem design, mener jeg, gælder al onlinekommunikation, uanset om det er hjemmesider eller publikationer. Product benefits specification: Valgkompleksiteten indholdsmæssigt og udtryksmæssigt skal doseres og ofte lettes så afsendereren ikke mister brugerens opmærksomhed. Indholdet i onlineproduktet skal struktureres fx via hierarkier så aflæsningen giver mening for brugeren ellers opleves produktet som ulogisk og uhensigtsmæssigt og brugeren reagerer med irritation, frustration eller stress. Indholdshierarkier bidrager til struktur og meningsfuld aflæsning. 4. Ideo-Pleasure ideologi. Købet af en bestemt medieplatform afspejler i nogen grad smag, kulturel positionering, selvopfattelse, og hvorvidt et medie overhovedet opfattes som et designobjekt i brugerens æstetiske præferencer. Mediet afspejler brugerens æstetiske præferencer. 19

20 Onlinemediets flerdimensionalitet giver mulighed for nye kommunikationskonstellationer. Fx kan man bringe seriøs viden i en underholdende kontekst og gøre op med konventionen om, at det seriøse og det kedelige hænger sammen. Mediets flerdimensionalitet giver nye kommunikationskonstellationer. Resultater fra analyse 1 Inden vi skal se på analyseresultaterne er det relevant at give min fortolkning af de tre begreber relevans, begejstring og loyalitet i relation til afsender og modtager: Begejstring og loyalitet er følelser, der opstår i modtageren. Relevans afgøres af modtageren. Det vil sige, at afsender kan være mere eller mindre i stand til at udvælge relevans for modtager og derved skabe begejstring og loyalitet. Fordelingen af aktuelle resultater ud fra begreberne relevans, begejstring og loyalitet I bilag 1-4 er resultaterne fra alle tre analyser, 1, 1a og 1b, skematiseret ud fra de fire former for velvære. De benefits, jeg finder relevante, er udvalgt i en særlig spalte til højre. I resultaterne nedenfor er de aktuelle benefits fra bilag 1-4 relateret til de tre mål for kommunikationen, som jeg opstillede i problemformuleringen relevans, begejstring og loyalitet. Relevans: Mediets flerdimensionalitet skaber nye kommunikationskonstellationer, som kan bruges til at skabe meningsfuld aflæsning i flere niveauer. Dette bidrager til funktionalitet og brugervenlighed. Metaforer kan bruges til at skabe genkendelse og tryghed. Begejstring: Flerdimensionalitet giver mulighed for at underholde, informere og kommunikere samtidig infotainment. Samtidig kan mediets eller platformens æstetiske signaler have betydning for brugerens oplevelse og bidrage til image og social status. Mediet er multimedialt, hvilket øger muligheden for at give modtageren oplevelser med flere sanser; synet, hørelsen og følesansen touch-teknologi. Loyalitet: Dialog og brugerinvolvering faciliterer tilhørsforhold og kan gøre kommunkationen viral, hvis modtageren anbefaler produktet videre i sit netværk og derved bliver en slags ambassadør for produktet. 20

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Krav og forventninger til anmeldere

Krav og forventninger til anmeldere Krav og forventninger til anmeldere Indhold Fra lærer til lærer... 1 Kvalitet, habilitet og troværdighed... 2 Læremidlets anvendelse... 2 It baserede læremidler... 2 Udnyttes det digitale potentiale?...

Læs mere

Projekt Reklamefilm Kom/IT. 18-03-2014 2.y, HTX, EUC Syd Sønderborg Sahra M. Andersen

Projekt Reklamefilm Kom/IT. 18-03-2014 2.y, HTX, EUC Syd Sønderborg Sahra M. Andersen Projekt Reklamefilm Kom/IT 18-03-2014 2.y, HTX, EUC Syd Sønderborg Sahra M. Andersen Projektbeskrivelse Projektet går ud på at der skal udarbejdes en reklamefilm, der reklamere for en virksomhed/institution/produkt,

Læs mere

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati Empowerment Niveauer Empowerment Idræt er vigtig i unges udvikling, fordi det styrker fysisk og mental sundhed samtidig med, at det skaber vigtige, sociale relationer. Idræt er en mulighed for leg, deltagelse

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere

Emne: Analyse af film og video (fx virale videoer, tv-udsendelser m.m.)

Emne: Analyse af film og video (fx virale videoer, tv-udsendelser m.m.) Interaktiv filmanalyse med YouTube Fag: Filmkundskab, Dansk, Mediefag Emne: Analyse af film og video (fx virale videoer, tv-udsendelser m.m.) Målgruppe: Lærere på ungdomsuddannelser Hvorfor fokus på levende

Læs mere

WWW Evaluation. Ressourcens troværdighed, indhold funktionalitet. Elektronisk. Let at publicere. Svært at publicere. Du har hjælp til kontrollen

WWW Evaluation. Ressourcens troværdighed, indhold funktionalitet. Elektronisk. Let at publicere. Svært at publicere. Du har hjælp til kontrollen WWW Evaluation Kvalitetsvurdering af Information på hjemmesider Inspireret af http://www.aub.auc.dk/mileinternet/ 1 Mangfoldighed Nettets styrke og svaghed Ressourcens troværdighed, indhold funktionalitet

Læs mere

Reflekstions artikel

Reflekstions artikel Reflekstions artikel Kommunikation/IT er et fag hvor vi lærer at kommunikere med brugeren på, og hvorledes mit produkt skal forstås af brugeren. Når man laver en opgave i faget, er det brugeren der lægges

Læs mere

Nr. 3 September 2013 25. årgang

Nr. 3 September 2013 25. årgang KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS Nr. 3 September 2013 25. årgang I dette nummer bl.a.: Portræt af en frivillig samtale med Sven Aage Knudsen Formidling af følelser uden ord Videnskabelig skabt legeplads til børn

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx Tema: Studieretningsprojektet Ministeriet for Børn og Undervisning Departementet Kontor for Gymnasiale Uddannelser September 2012 Hvorfor dette nyhedsbrev? I august

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Opdateret maj Læseplan for valgfaget medier

Opdateret maj Læseplan for valgfaget medier Læseplan for valgfaget medier Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Medieproduktion 4 Medieanalyse 6 Indledning Faget medier som valgfag er etårigt og kan vælges i 7./8./9. klasse.

Læs mere

Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud.

Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud. Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud. Dagtilbudsloven kræver, at der for dagtilbud skal udarbejdes en samlet pædagogisk læreplan, der giver rum for leg, læring samt relevante aktiviteter og metoder. Loven

Læs mere

Forord 7 Jørgen Lyhne 9 Tak til 11 Indledning 13

Forord 7 Jørgen Lyhne 9 Tak til 11 Indledning 13 Indhold Forord 7 Jørgen Lyhne 9 Tak til 11 Indledning 13 Hvordan kan man forstå det? 21 Den kreative bestræbelse 23 Artfulness: en kunstnerisk måde at tænke læring på 31 Hvad er Artfulness 31 Artfulness

Læs mere

Smag på reklamen - analyse og fortolkning

Smag på reklamen - analyse og fortolkning Side: 1/10 Smag på reklamen - analyse og fortolkning Forfattere: Lisa Hansen Redaktør: Thomas Brahe Faglige temaer: Reklamer Kompetenceområder: Læsning, Fortolkning Introduktion: I denne aktivitet skal

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk Folkekirken.dk Koncept for folkekirken.dk Udkast 27.08.0916.06.09 Koncept for folkekirken.dk 27.08.09 Folkekirken.dk er Den Danske Folkekirkes hjemmeside. For driften af folkekirken.dk gælder følgende:

Læs mere

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd.

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd. Formål med faget kunst/kunstnerisk udfoldelse Formålet med faget Kunst er at eleverne bliver i stand til at genkende og bruge skaberkraften i sig selv. At de ved hjælp af viden om forskellige kunstarter

Læs mere

LÆRINGSMÅL CASE: DANSK SUPERMARKED OPGAVEN BESTÅR AF TRE DELE: INDIVIDUEL TID:

LÆRINGSMÅL CASE: DANSK SUPERMARKED OPGAVEN BESTÅR AF TRE DELE: INDIVIDUEL TID: INDIVIDUEL TID: 1030-1230 LÆRINGSMÅL Eleven kan vurdere teksters afsender og målgruppe, skaffe sig overblik over multimodale teksters opbygning og afgøre, hvordan en tekst skal læses Eleven har viden om

Læs mere

Tilføjelse til læseplan i samfundsfag. Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse

Tilføjelse til læseplan i samfundsfag. Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse Tilføjelse til læseplan i samfundsfag Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse Indhold 1 Læsevejledning 3 2 Faget teknologiforståelse 4 2.1 Tværfaglighed 5 3 Introduktion til teknologi forståelse i samfundsfag

Læs mere

Podcastanmeldelse produceret i GarageBand

Podcastanmeldelse produceret i GarageBand Indledning Podcastanmeldelse produceret i GarageBand Her følger en lærervejledning, et undervisningsforløb og en beskrivelse af kriterier for undervisningsforløbet. Afsnittene skal forklare, hvordan lærer

Læs mere

Hvad er fremtiden for internettet?

Hvad er fremtiden for internettet? Hvad er fremtiden for internettet? pcfly.info Den Internettet er blot et par årtier gamle, men i dette korte tidsrum har oplevet væsentlige ændringer. Den voksede ud af et sammensurium af uafhængige netværk

Læs mere

Om essayet. Opbygning: Et essay kan bygges op ud fra forskellige tanker og skrivemåder:

Om essayet. Opbygning: Et essay kan bygges op ud fra forskellige tanker og skrivemåder: Om essayet Et essay er en teksttype der balancerer mellem sagprosa og fiktion. Essayet er en kort, afsluttet tekst der bliver til i forbindelse med forfatterens personlige interesse for emnet. Afsættet

Læs mere

Reklamer Af Kasper Kjeldgaard Stoltz

Reklamer Af Kasper Kjeldgaard Stoltz 1/5 Reklamer Af Kasper Kjeldgaard Stoltz Niveau 5. - 6.klasse Varighed 14-16 lektioner Faglige mål Målet med forløbet er at øge elevernes kritiske læsekompetencer omkring fiktive tekster, her i form af

Læs mere

Læseplan for valgfaget medier

Læseplan for valgfaget medier Læseplan for valgfaget medier Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Medieproduktion 4 Medieanalyse 6 Indledning Faget medier som valgfag er etårigt og kan vælges i 7./8./9. klasse.

Læs mere

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Kreativitet og herunder håndarbejde anses på Sdr. Vium Friskole for et vigtigt fag. Der undervises i håndarbejde i modulforløb fra 3. - 8.

Læs mere

Forord til læreplaner 2012.

Forord til læreplaner 2012. Pædagogiske 20122 læreplaner 2013 Daginstitution Søndermark 1 Forord til læreplaner 2012. Daginstitution Søndermark består af Børnehaven Åkanden, 90 årsbørn, som er fordelt i 2 huse og Sct. Georgshjemmets

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Kreativitet og herunder sløjd anses på Fredericia Friskole for et væsentligt kreativt fag. Der undervises i sløjd fra 4. - 9. klassetrin i et omfang

Læs mere

FUELED BY CLAIM DIN KULTURARV // DANS. Den lille havfrue nyfortolket og sat i perspektiv gennem dans

FUELED BY CLAIM DIN KULTURARV // DANS. Den lille havfrue nyfortolket og sat i perspektiv gennem dans FUELED BY CLAIM DIN KULTURARV // DANS Den lille havfrue nyfortolket og sat i perspektiv gennem dans Dette er et gratis undervisningsforløb, der åbner op for fysisk tilgang til tekst. Vi vil gerne forundre,

Læs mere

Auto Illustrator Digital æstetik: Analyse Skriveøvelse 1

Auto Illustrator Digital æstetik: Analyse Skriveøvelse 1 Auto Illustrator Digital æstetik: Analyse Skriveøvelse 1 Marie Louise Juul Søndergaard, DD2010 Studienr. 20104622 Anslag: 11.917 Indholdsfortegnelse INDLEDNING 2 AUTO ILLUSTRATOR 2 METAFORER OG METONYMIER

Læs mere

Reklameanalyse - trykte reklamer

Reklameanalyse - trykte reklamer Reklameanalyse - trykte reklamer Undervisningsmateriale i analyse af trykte reklamer Egnet til mellemtrin Indholdsfortegnelse Introduktion.... 1 Formål... 1 Forløb... 2 Lektioner... 3 Lektion 1-2... 3

Læs mere

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse, filmspot og diskussion. Eleverne skal ved hjælp af billeder arbejde med deres egne forventninger til og fordomme

Læs mere

DELTAGER OG PRODUCENT

DELTAGER OG PRODUCENT DELTAGER OG PRODUCENT VEJLEDNING, DANSK OM TEMAET Børn og unge vokser i dag op i et digitaliseret samfund og kommer hver dag i berøring med en række erfaringer med digitale redskaber, som har betydning

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Nyhedsbrev om idéhistorie B på htx. Tema: Studieretningsprojektet

Nyhedsbrev om idéhistorie B på htx. Tema: Studieretningsprojektet Nyhedsbrev om idéhistorie B på htx Tema: Studieretningsprojektet Ministeriet for Børn og Undervisning Departementet Kontor for Gymnasiale Uddannelser September 2012 Hvorfor dette nyhedsbrev? I august og

Læs mere

TVM 7 Gruppe 8 Signe, Sanne, Rebekka, Karen og Mads. Opgave 2. Analyseopgave. Gruppe 8: Sanne, Signe, Karen, Rebekka og Mads

TVM 7 Gruppe 8 Signe, Sanne, Rebekka, Karen og Mads. Opgave 2. Analyseopgave. Gruppe 8: Sanne, Signe, Karen, Rebekka og Mads Opgave 2. Analyseopgave. Gruppe 8: Sanne, Signe, Karen, Rebekka og Mads A) Find 2 forskellige eksempler på web- tv, hvor indslag er integreret i webkontekst og tekst (nyheder, tema, how to mv.) Beskriv

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

Tirsdag den 4. november 2014 DANSKERNES DIGITALE BIBLIOTEK

Tirsdag den 4. november 2014 DANSKERNES DIGITALE BIBLIOTEK Tirsdag den 4. november 2014 DANSKERNES DIGITALE BIBLIOTEK OPGAVEN FORMÅL Opgavens formål er at fastlægge en formidlingsstrategi, der sikrer at: - bibliotekernes digitale tjenester opnår øget kendskab

Læs mere

DREJEBOG 3x Undervisningsforløb a to timer, med indlagt pause. Forløbet er en kombination af oplæg og gruppeøvelser.

DREJEBOG 3x Undervisningsforløb a to timer, med indlagt pause. Forløbet er en kombination af oplæg og gruppeøvelser. DREJEBOG 3x Undervisningsforløb a to timer, med indlagt pause. Forløbet er en kombination af oplæg og gruppeøvelser. Modul 1: Digital Adfærd Hvornår er vi digitale Frame 1: Hvornår er vi digitale Intro:

Læs mere

ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN

ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN LEKTIE-GUIDEN S ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN - når lektiesituationen er kørt af sporet BOOKLET TIL FORÆLDRE Af Susanne Gudmandsen Autoriseret psykolog 1 S iden du har downloadet denne lille booklet,

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

Fælles Faglige Fundament. Børne og Unge Center Vejle Fjords Fælles Faglige Fundament

Fælles Faglige Fundament. Børne og Unge Center Vejle Fjords Fælles Faglige Fundament Børne og Unge Center Vejle Fjords 1 På Børne og Unge Center Vejle Fjord tilstræber vi, at hele vores kultur genspejler et særligt menneskesyn og nogle særlige værdier. Vi ved at netop det har betydning

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Strategisk brug af Sociale Medier 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Trine-Maria Kristensen Cand. scient. soc (PR) Marketing & Kommunikation Hovedet på bloggen siden 2004 Rådgivning og undervisning om

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

Indholdsfortegnelse: side 1. Indledning side 2. Målgruppe side 2. Problemformulering side 2. Emneafgrænsning og metodebeskrivelse side 3

Indholdsfortegnelse: side 1. Indledning side 2. Målgruppe side 2. Problemformulering side 2. Emneafgrænsning og metodebeskrivelse side 3 Indholdsfortegnelse: side 1 Indledning side 2 Målgruppe side 2 Problemformulering side 2 Emneafgrænsning og metodebeskrivelse side 3 Legekultur side 3-4 Børnekultur side 4-5 Børns kultur og børnekultur

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Indledning. Lovgivning

Indledning. Lovgivning 1 Indledning Digitale medier er generelt blevet en integreret del af børns hverdag. Børn møder digitale medier i hjemmet og i det offentlige rum, hvilket gør, det er nødvendigt at anerkende, at det er

Læs mere

DIGITAL TRIVSEL UNGES ONLINELIV OG REDSKABER TIL DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE KONFERENCE SCANDIC HVIDOVRE 25.11.2013 SCANDIC KOLDING 26.11.

DIGITAL TRIVSEL UNGES ONLINELIV OG REDSKABER TIL DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE KONFERENCE SCANDIC HVIDOVRE 25.11.2013 SCANDIC KOLDING 26.11. UNGES ONLINELIV OG REDSKABER TIL DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE KONFERENCE SCANDIC HVIDOVRE 25.11.2013 SCANDIC KOLDING 26.11.2013 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK UNGES ONLINELIV OG REDSKABER TIL

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Formål og indhold for faget sløjd Formålet med undervisningen i sløjd er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der knytter sig til

Læs mere

Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger. Anne Kjær Olsen, uddannelseschef

Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger. Anne Kjær Olsen, uddannelseschef Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger Anne Kjær Olsen, uddannelseschef Oplæg BUPL Storkøbenhavn 26. oktober 2017 Det pædagogiske grundlag og den nye læreplan i highlights Læringsmål Læringsmiljø

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

UPCOMING LÆRERVEJLEDNING GRUNDSKOLE

UPCOMING LÆRERVEJLEDNING GRUNDSKOLE UPCOMING LÆRERVEJLEDNING GRUNDSKOLE 1 UPCOMING Klassetrin Varighed Fag Pris 8.-10. klasse. 2½ time Dansk, men med engelsk som supplement. Forløbet kan dog varieres efter de enkelte fag, så klassen udelukkende

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

Inklusion gennem æstetiske læreprocesser

Inklusion gennem æstetiske læreprocesser Inklusion gennem æstetiske læreprocesser Projektarbejdsformen og skabende processer som udgangspunkt for inkluderende fællesskaber i dagtilbud Udviklingsprojekt i Aalborg Kommune 2012 Indledning Hvorfor

Læs mere

Emotionel intelligensanalyse

Emotionel intelligensanalyse Emotionel intelligensanalyse Denne analyse er designet til at hjælpe dig med at få en større indsigt i de evner og færdigheder, du har indenfor Daniel Colemans definitioner af de 5 områder af emotionel

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Bilag 1: Interviewguide:

Bilag 1: Interviewguide: Bilag 1: Interviewguide: Vores interview guideforskningsspørgsmål Spiller folk på ITU multiplayer, frem for singleplayer? Skaber onlinespil sociale relationer mellem folk på ITU? Interviewspørgsmål Foretrækker

Læs mere

Du er budskabet - præsentationsteknik

Du er budskabet - præsentationsteknik Du er budskabet - præsentationsteknik Hvordan kan du gøre dit næste foredrag endnu bedre? De bedste foredrag er dem, hvor taleren virkelig taler om et budskab, som han brænder for. Der er ingen tvivl om

Læs mere

Interaktiv filmanalyse

Interaktiv filmanalyse Interaktiv filmanalyse Analyse af levende billeder med YouTube Fag: Filmkundskab, Dansk, Mediefag Emne: Analyse af film og video (fx virale videoer, tv-udsendelser m.m.) Målgruppe: Lærere på ungdomsuddannelser

Læs mere

Kom godt i gang med internettet

Kom godt i gang med internettet Kom godt i gang med internettet Hver udgave af Kom godt i gang med internettet introducerer til et nyttigt eller interessant sted på internettet eller en lidt mere avanceret funktionalitet på dukapc en.

Læs mere

Demens Film. Ekspertgruppens anbefalinger. Anders Møller Jensen (red.) V i d e n c e n t e r f o r O m s o r g, L i v o g A l d r i n g ( V I O L A )

Demens Film. Ekspertgruppens anbefalinger. Anders Møller Jensen (red.) V i d e n c e n t e r f o r O m s o r g, L i v o g A l d r i n g ( V I O L A ) Demens Film Ekspertgruppens anbefalinger Anders Møller Jensen (red.) 2012 V i d e n c e n t e r f o r O m s o r g, L i v o g A l d r i n g ( V I O L A ) Demens Film projektet Vi vil skabe film til mennesker

Læs mere

Evalueringsresultater og inspiration

Evalueringsresultater og inspiration Evalueringsresultater og inspiration Introduktion Billund Bibliotekerne råder i dag over en ny type udlånsmateriale Maker Kits hedder materialerne og findes i forskellige versioner. Disse transportable

Læs mere

TIL GENNEMSYN. Introduktion til Positiv psykologi...17 Figur 1.6 Lykkefremmende faktorer...18

TIL GENNEMSYN. Introduktion til Positiv psykologi...17 Figur 1.6 Lykkefremmende faktorer...18 Indholdsfortegnelse Vores tilgang til tanker...6 Indledning...7 Baggrunden for materialet og begrebet Kognitiv pædagogik...8 Læreren/ pædagogen som samtalepartner...10 Dette materiale...10 Introduktion

Læs mere

Delaflevering: Webdesign og webkommunikation. Organisation: Københavns Erhvervsakademi. Af Silke Brewster Rosendahl (hold 1) og Marie Anne Svendsen

Delaflevering: Webdesign og webkommunikation. Organisation: Københavns Erhvervsakademi. Af Silke Brewster Rosendahl (hold 1) og Marie Anne Svendsen Delaflevering: Webdesign og webkommunikation Af Silke Brewster Rosendahl (hold 1) og Marie Anne Svendsen Vi har valgt at lave et redesign af KEA s online videnscenter/bibliotek. Organisation: Københavns

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Samlet evaluering af Digital dannelse i 4. klasse & Trivselsseminar for 8. årgang. Børn og Unge April Side 1 af 5

Samlet evaluering af Digital dannelse i 4. klasse & Trivselsseminar for 8. årgang. Børn og Unge April Side 1 af 5 Samlet evaluering af Digital dannelse i 4. klasse & Trivselsseminar for 8. årgang Børn og Unge April 2017 Side 1 af 5 1. Introduktion Digital dannelse i 4. klasse og Trivselsseminar for 8. årgang er to

Læs mere

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn At vurdere websteder af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn Trykt materiale, f.eks. bøger og aviser, undersøges nøje inden det udgives. På Internet kan alle, der har adgang til

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Afsluttende opgave - Kommunikation/IT C Klasse 1.1

Afsluttende opgave - Kommunikation/IT C Klasse 1.1 11-05-2015 Affaldshåndtering Afsluttende opgave - Kommunikation/IT C Klasse 1.1 Hans Rasmussen & Kevin Kumar ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM Indhold Affaldshåndtering i Grønsted kommune... 2 Krav... 2 Design...

Læs mere

6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE

6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE 6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE Artikel af Christian Schwarz Lausten, Seismonaut 6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE I takt med, at sociale netværk, debatfora og communities vinder

Læs mere

Danish Entrepreneurship Award

Danish Entrepreneurship Award Danish Entrepreneurship Award - Videopitchkonkurrencen Guide og bedømmelseskriterier Danish Entrepreneurship Award - Videopitchkonkurrencen Er jeres team med i Idékonkurrencen til Danish Entrepreneurship

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

Side. 1. Praktiske forberedelser 2. 2. Filmens opbygning 3. 3. Pædagogik og anvendelse 4. 4. Hvilke kandidater er filmen relevant for?

Side. 1. Praktiske forberedelser 2. 2. Filmens opbygning 3. 3. Pædagogik og anvendelse 4. 4. Hvilke kandidater er filmen relevant for? Indhold Side 1. Praktiske forberedelser 2 2. Filmens opbygning 3 3. Pædagogik og anvendelse 4 4. Hvilke kandidater er filmen relevant for? 5 5. Hvorfor er det relevant at vise filmen? 5 6. Hvad opnår du

Læs mere

Udvælgelse af spil pædagogiske overvejelser.

Udvælgelse af spil pædagogiske overvejelser. Mediepolitik 2012 Forord Unge i dag er storforbrugere af medier. Deres kommunikation og sociale liv foregår i høj grad gennem sms, chatrooms, facebook, netværksspil osv. Spillekonsoller, computere og mobiltelefoner

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie Kære oplægsholder Det, du sidder med i hånden, er en guide der vil hjælpe dig til at løfte din opgave som oplægsholder. Her finder

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Digital trivsel. Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde. Konference Scandic Odense, 23.05.2013. www.foredragogkonferencer.

Digital trivsel. Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde. Konference Scandic Odense, 23.05.2013. www.foredragogkonferencer. Digital trivsel Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde Konference Scandic Odense, 23.05.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk DIGITAL TRIVSEL Unges onlineliv og redskaber

Læs mere

Kom ud over rampen med budskabet

Kom ud over rampen med budskabet Kom ud over rampen med budskabet Side 1 af 6 Hvad er god kommunikation? God kommunikation afhænger af, at budskaberne ikke alene når ud til målgruppen - de når ind til den. Her er det særligt vigtigt,

Læs mere

SOCIALE MEDIER, SOCIALE VIRKELIGHEDER

SOCIALE MEDIER, SOCIALE VIRKELIGHEDER SOCIALE MEDIER, SOCIALE VIRKELIGHEDER VEJLEDNING, DANSK OM TEMAET Børn og unge færdes i stigende grad i sociale online foras, de danner netværksrelationer og fællesskaber og får serveret deres nyheds-

Læs mere

Hvem behøver en Fan side?

Hvem behøver en Fan side? Facebook Fan sider er en fantastisk måde at promovere en virksomhed på, og en vigtig del af enhver social media marketing plan. Oprettelse af en grundlæggende side er ikke så kompliceret, men at skabe

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:

Læs mere

Didaktik i børnehaven

Didaktik i børnehaven Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag Sociale kompetencer Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid i relation

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Artikel vedr. Ipad og computer som pædagogisk redskab til arbejdet med ressourcebørn. Pædagogisk tidsskrift 0-14 nr. 3/2012 Dansk Pædagogisk Forum:

Artikel vedr. Ipad og computer som pædagogisk redskab til arbejdet med ressourcebørn. Pædagogisk tidsskrift 0-14 nr. 3/2012 Dansk Pædagogisk Forum: Artikel vedr. Ipad og computer som pædagogisk redskab til arbejdet med ressourcebørn. Artiklen er publiceret i: Pædagogisk tidsskrift 0-14 nr. 3/2012 Dansk Pædagogisk Forum: Oliver spiller et af sine ynglings

Læs mere

Læseplan for valg faget teknologi og kommunikation. 10. klasse

Læseplan for valg faget teknologi og kommunikation. 10. klasse Læseplan for valg faget teknologi og kommunikation 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Produktion og formidling 4 Analyse 6 Uddannelsesafklaring 7 Indledning Faget teknologi

Læs mere