58 % 65 % 61 % 35 % 39 %

Transkript

1 6/219 Bilhandlen FØRSTE HALVÅR ER STATUS QUO De seneste fire år har bilhandlen i de første seks måneder samlet set ligget på nogenlunde samme niveau. Men bagved ligger betydelige markedsændringer, der delvist skyldes afgiftsomlægninger. LÆS OGSÅ: De første seks måneder af har båret præg af historisk stor fremgang i årets første kvartal, imens andet kvartal har jævnet stigningen ud. Første halvår af 219 lander således på cirka én pct. stigning i forhold til samme halvår i 218. Leasingandelen synes at have fundet sit niveau igen efter et usædvanligt første halvår i 218, der bar præg af konsekvenserne af afgiftsomlægningen kendt som L4. Men selvom leasing er steget fra 218 til 219, ligger leasing stadig under niveauet for 217. Antal Nyregistrerede personbiler de seneste fem år Data for de første seks mdr. hvert år opdelt på køb og leasing (+6 %) 63 % (+12 %) 59 % (+6 %) (-3 %) (+1 %) 58 % 65 % 61 % s. 1 BILHANDLEN: Første halvår er status quo s. 8 OVERBLIK: Fortsat stigende omsætning s. 11 EFTERMARKEDET: Fortsat øget vejtrafik % 41 % 42 % 35 % 39 % Leasing Køb Note: Data er akkumuleret for perioden i alle fem år. Tallene i parentes indikerer udviklingen i den pågældende periode i forhold til samme periode året før. Det øgede antal privatleasede biler betyder dermed, at der har været færre køb af nye personbiler i første halvår af 219 i forhold til samme periode i niveauet ligger også en anelse under samme periode i 217. Flere års stigning i køb af nye personbiler i årets første seks måneder er dermed stagneret en anelse de seneste par år. Grafen på næste side viser, at udviklingen i salgskanalerne er skiftet fra køb til leasing på det private marked, hvilket er hovedårsag til ovenstående stagnation i køb (frem for leasing) af nye personbiler over en bred kam. 1 Af hensyn til udgivelsesdatoen er nyregistreringstallene i denne udgave af Tendens til og med 16. juni 219. Sammenlignelige perioder er ligeledes skåret til og med samme dato.

2 Salgskanalernes udvikling de seneste seks år Data for årenes første halve år akkumuleret % 11% 11% 5% % 8% 8% 57% % 12% 13% 46% % 29% 24% 12% 12% 1% 5% 12% 8% 47% 51% 61% Note: Data er for de første seks måneder frem til og med 16. juni hvert år. % 2% 4% 6% 8% 1% Erhvervsleasing Erhvervskøb Privatleasing Privatkøb Privatkøb er gået fra at udgøre 61 pct. af totalmarkedet i første halvår af 214, til cirka halvdelen i første halvår 219. Det har dog været relativt stabilt de seneste fem år med undtagelse af det usædvanlige første halve år i 218. Erhvervsleasing har desuden ligget stabilt de seneste fem år. Segmentudvikling: Bilerne bliver mærkbart større Efter flere afgiftsomlægninger herunder afgiftssænkninger de senere år er det tydeligt at se en tendens mod større biler blandt de nyregistrerede personbiler. Som det illustreres i radarkortet nedenfor, var situationen en anden i første halvdel af 215, end den situation vi oplevede i samme periode i år. Det grønne område viser, at de mindre biler fyldte langt mere i nyregistreringerne i de første seks måneder i 215, imens det blå område viser, at de større biler fyldte langt mere i de første seks måneder i 219. Note: Grafen viser antallet af nyregistrerede personbiler i de første seks måneder af hhv. 215 og 219, hvor den yderste ramme er 3. biler og den inderste kerne er ingen biler. Data er for de første seks måneder frem til og med 16. juni hvert år. 6/219 side 2

3 Efter gentagne afgiftssænkelser har de mindre biler mistet andele af totalmarkedet for nyregistreringer. Derimod er de mange nye attraktive modeller i SUV-segmenterne, primært i Mellem SUV-segmentet, blevet meget attraktive for bilkøberne.på bare fire år er markedsandelen for SUVsegmenterne samlet set mere end fordoblet. Segmenternes markedsandele i første halvår Segment/første halvår A Mikro 23% 2% 17% 1% 12% B Lille 29% 26% 27% 25% 24% C Mellem 21% 2% 19% 18% 18% D Stor 9% 1% 9% 11% 1% E+F Premium (Premium+Luksus) 2% 2% 2% 2% 3% J Mellem SUV (Lille+Mellem) 9% 11% 14% 21% 2% J Stor SUV 2% 3% 3% 6% 7% (Stor+Premium+Luksus+Offroad) M Mellem MPV (Lille+Mellem) 2% 3% 3% 1% 1% M Stor MPV (Stor+Premium) 3% 4% 4% 5% 3% Øvrige (Sport+Øvrige) 1% 1% 1% 1% 1% Note: Data er for de første seks måneder frem til og med 16. juni hvert år. Som figuren på forrige side og tabellen ovenfor angiver, er det både Mikroog Lille-segmenterne, som går tilbage i løbet af den femårige periode, imens de øvrige større segmenters andele er vokset i samme periode. SUVsegmenterne står i alt for 27 pct. af totalmarkedet i første halvår af både 218 og 219. Samme segmenter udgjorde 11 pct. i samme periode i 215. De grønne biler er mere end seksdoblet på fire år Det første halve år af 219 bød på næsten en fordobling af nye grønne biler i forhold til samme periode i 218. Det er især elbilerne, der suser frem, imens pluginhybridbilerne kun går marginalt frem i perioden, efter at have taget et spring i første halvår 218. Antal Nye grønne personbiler de seneste fem år Data akkumuleret for årenes første halve år Pluginhybridbiler Elbiler (inkl. brint) Note: Data er for perioden for alle årene. Elbiler inkluderer brintbiler. 6/219 side 3

4 Antallet af nye el- og pluginhybridbiler solgt i det første halve år af 219 overstiger dermed alle biler solgt af de teknologier i hele 216 og hele 217 til sammen. Og efter et halvt år i 219 er der allerede solgt 8 pct. af alle de nye el- og pluginhybridbiler solgt i hele 218. Fortsætter denne udvikling resten af året, vil 219 samlet set komme ud med en stigning i antallet af nye el- og pluginhybridbiler på mere end halvanden gange niveauet for 218. Bilerne udgør ved udgangen af juni måned ca. 3,5 pct. af alle nyregistrerede personbiler. Den store stigning i antallet af elbiler i det første halve år af 219 skyldes primært lanceringen af Tesla Model 3, som stod for fire ud af ti nye elbiler i første halvår 219. Derudover stod Hyundai Kona og BMW I3 for henholdsvis 15 pct. og 12 pct. af elbilmarkedet på top tre-listen af elbiler. Lige så iøjnefaldende er det på pluginhybridbil-markedet, hvor Kia Niro også stod for 4 pct., imens Kia Optima og Hyundai Ioniq stod for henholdsvis 17 pct. og 13 pct. af markedet for de opladelige hybridbiler. På top tre listen i markedet for de såkaldte grønne biler samlet set ligger således, Tesla Model 3 (22,3 pct.), Kia Niro (17,6 pct.) og Hyundai Kona (8,3 pct.). BRUGTE BILER Brugtbilhandlen ligger på samme niveau i årets første halve år. Det samme gør brugtvognspriserne, som nu har ligget stabilt i et par år. Brugtvognshandlen har ligget stabilt de seneste cirka 2,5 år med en snigende opadgående tendens. December måned er for hvert år en måned med meget lidt handel med brugte biler, imens de efterfølgende måneder har afstedkommet relativt højere aktivitet på brugtvognsmarkedet. År til dato (til og med 21. juni) ligger brugtvognshandlen imidlertid 1,1 pct. under samme periode 218. Det svarer dog til syv pct. stigning i forhold til 215. Indekstal 13, 12, Brugtbilhandlen og prisudvikling de seneste fem år Indekseret udvikling; indeks 1 = H , 1, 9, 8, Note: Data er til og med maj 219. Bilstatistik.dk og Bilbasen. 7, Brugtbilhandlen (Bilstatistik.dk) Prisindeks (Bilbasen) Priserne på brugtvognsmarkedet ligger ifølge Bilbasens prisindeks ovenfor fortsat stabilt, efter i slutningen af 217 at have taget et dyk i forlængelse af L4. Det lavere niveau virker nu til at have sat sig i markedet. Brugtvognspriserne ligger i år til dato i gennemsnit kun cirka et halvt procentpoint højere end samme periode sidste år, hvilket må siges at være i samme niveau. Måneden med det højeste prisniveau i første halvår af 219 var marts måned, hvor man modsat så relativt lavere priser på nyvognsmarkedet på grund af kampagner op til en forventet afgiftsstigning. 6/219 side 4

5 Udbudsindikator: Fortsat stigende udbud Gældende til og med september 219 Segmenter Værdi Tendens Øget udbud Mikro 111,5 % Lille 11,8 % Mellem 97 1,1 % Firma 96 1,2 % MPV 91,8 % SUV 9 1,1 % Luksus 85,7 % Gulplade 92,8 % *NY* Hybridbiler 83,1 % Totalmarkedet 12,9 % Udbuddet på brugtvognsmarkedet er svagt stigende. Dermed fortsætter udviklingen fra de to foregående kvartaler. Det er værd at notere, at udbuddet af biler i Mikro- og Lille-segmentet fortsætter med at falde. Det skyldes især, at nybilsalget i disse to segmenter er faldet markant i perioden efter 215 i forhold til perioden Note: Den nye kategori med hybridbiler i udbudsindikatoren inkluderer alle typer hybrid. Udbudsindikatoren viser forholdet mellem udbud og efterspørgsel på bilforhandlernes brugtbilmarked tre måneder ude i fremtiden. Er værdien lig med 1, er der balance mellem udbud og efterspørgsel. Er den under 1, er udbud mindre end den efterspørgsel, som kan forventes. Er indikatoren over 1 er der tilsvarende tale om et overudbud. Pilene angiver udbudstendensen siden sidste udgave af Tendens. Kilde: Bilbranchen på baggrund af oplysninger fra Bilbasen. Kommentarerne til udbudsindikatoren er desuden også leveret af Bilbasen. Konsekvenserne af det stigende udbud ses også på liggetiderne, der nu er på 62 dage i snit for biler annonceret på Bilbasen. Da det var længstvarende at sælge en brugt bil efter L4, tog det i gennemsnit 83 dage. Der er dog fortsat meget varierende liggetider på tværs af segmenterne, hvor ældre mikrobiler stiger i lagerdage. Nyere brugtbiler under to år har generelt det laveste antal liggedage med et gennemsnit på 49 dage, imens luksusbilerne er faldende fra 88 til 75 dage i gennemsnit. Det skyldes ifølge Bilbasen især den store efterspørgsel på flexleasing-biler. Overordnet set bliver de mindste biler på brugtbilmarkedet solgt igen. Især de nyere modeller under fire år, som ifølge Bilbasen i øvrigt holder et højt prisniveau. Der er også fornuftige markedsværdier for MPV- og SUVmodellerne, imens Mellem- og Firma-segmenterne er stigende i udbud. Her er prisniveauet dog også fortsat relativt højt ifølge Bilbasen. 6/219 side 5

6 VAREBILER Antallet af nyregistrerede varebiler er status quo i årets første seks måneder. Til gengæld bliver virksomhedernes varebilsflåder større. I årets første seks måneder er der indregistreret stort set lige så mange nye varebiler (15.44) som i samme periode sidste år (15.381). Den nedadgående tendens de seneste par år med færre nye varebiler i årets første seks måneder er dermed aftaget en anelse. Over en femårig periode ligger varebilerne ca. otte pct. højere målt på årenes første halve år. Antal 2. Udviklingen i nyregistrerede varebiler Data for årenes første halve år I alt Erhverv Privat Note: Data er for perioden for hvert år. Imens antallet af nye varebiler er steget over den femårige periode, er virksomhedernes varebilsflåder samtidig løbende blevet større. Med undtagelse af de mindste flådestørrelser gælder det generelt, at varebilsflåderne, på tværs af størrelser, er steget år for år de seneste fem år. Gnsn. antal Varebilsflåderne bliver større Data for det gnsn. antal varebiler i bilparken 7 6 (+16 %) (-11 %) Flåder med <1 varebiler (+26 %) (+26 %) Flåder med Flåder med 1-49 varebiler 5-99 varebiler (+23 %) Flåder med varebiler Flåder med >249 varebiler Note: Data for bilparken er pr. 18. juni for hvert år. Flådestørrelserne er trukket ud fra brugere af varebiler. Pct.tallet i parentes indikerer udviklingen i den gennemsnitlige størrelse flåde over den femårige periode indenfor den individuelle flådestørrelsesgruppe. Det gennemsnitlige antal af varebiler i flåder med <1 varebiler ligger i omegnen af fire varebiler, hvorfor denne ikke er tydelig i grafen Hvor virksomheder med en flåde på 25 varebiler eller flere i 215 i gennemsnit havde 515 varebiler, er dette tal i varebiler. Det er en stigning på 16 pct. Den samme stigende udvikling gælder for de andre gennemsnitlige flådestørrelser med undtagelse af flåder på under ti varebiler, som i gennemsnit er faldet ca. 11 pct. over den femårige periode, men som til gengæld er øget med mere end 5 pct. flere virksomheder 6/219 side 6

7 LASTBILER Nye regler om intelligente takografer puster lastbilsalget op i juni måned. Men en opadgående tendens over en længere periode skuer. Lastbilsalget er samlet set gået rigtig godt i årets første seks måneder med en stigning på i alt 24 pct. i forhold til samme periode sidste år. Det er dog værd at bemærke, at langt størstedelen af stigningen i første halvår ligger i juni måned, som er usædvanlig på grund af de nye regler om intelligente takografsystemer i tunge køretøjer. Antal Lastbilsalget i første halve år 218 og 219 Data pr. måned og akkumuleret 5% 22% -9% 3% 11% 184% januar februar marts april maj juni H % Note: Data er for perioden i begge år. Data inkluderer lastbiler, sættevognstrækkere samt tunge varevogne over 3.5 kg. Pct.tallet over de grønne søjler indikerer udviklingen fra 218 til 219 i samme periode. De nye regler betyder, at der i alle nye lastbiler, som skal udføre kørsel omfattet af køre-/hviletidsreglerne, skal have installeret det nye takografsystem. Mange forhandlere har imidlertid, af forskellige årsager, været ude af stand til at nå at installere de nye takografsystemer inden ikrafttrædelsesdatoen den 15. juni 219. Derfor har det været vigtigt for mange forhandlere at indregistrere køretøjer med de ældre takografsystemer inden den 15. juni. Alt i alt betyder dette, at juni måned helt usædvanligt kommer ud med en stigning på mere end 18 pct. i forhold til juni 218. Antal Lastbilsalget de seneste 15 år Data akkumuleret for årets første seks måneder Note: Data er for perioden i alle årene. Data inkluderer lastbiler, sættevognstrækkere samt tunge varevogne over 3.5 kg. Henover en længere periode på eksempelvis de seneste 15 år ses dog en meget positiv opadgående tendens for antallet af nyregistrerede lastbiler i årets første halve år. I 219 er disse seks måneder samlet set på niveau med før-krisetiden, idet der ikke har været indregistreret lige så mange nye lastbiler i årets første halve år siden 28. Det er dog forventeligt, at aktiviteten de kommende måneder ikke vil have helt samme høje niveau som de seneste par måneder, da de nye regler om intelligente takograf-systemer har fremskyndet køb. 6/219 side 7

8 Overblik FORTSAT STIGENDE OMSÆTNING Første kvartal bød på stigninger i både bilhandels- og eftermarkedsomsætningen med hhv. tolv og syv pct. Den opadgående tendens over en længere periode fortsætter, idet bilhandels- og eftermarkedsomsætningen i første kvartal af 219 er steget henholdsvis tolv pct. og syv pct. i forhold til de første tre måneder af 218. Siden 215 er bilhandelsomsætningen vokset med 45 pct. fra 19,9 mia. kr. i første kvartal 215 til 28,9 mia kr. i første kvartal 219. Mia. kr. 3, 25, 2, 15, 1, 5,, Omsætningen stiger i bilhandlen og eftermarkedet Data for første kvartal de seneste fem år +12% +14% +2% +11% +2% +4% +1% +7% Bilhandel (venstre akse) Eftermarkedet (højre akse) Mia. kr. 12, 1, 8, 6, 4, 2,, Note: "Bilhandel" er brancherne engros- og detailhandel med personbiler, varebiler og minibusser, engros- og detailhandel med campingkøretøjer, små trailere mv. samt engrosog detailhandel med lastbiler og påhængsvogne mv. ( , , , ). "Bilværksteder mv." er brancherne autoreparationsværksteder mv., karosseriværksteder og autolakererier, undervognsbehandling, dækservice, engros- og detailhandel med reservedele og tilbehør til motorkøretøjer samt salg, vedligeholdelse og reparation af motorcykler, reservedele og tilbehør hertil (45.2.1, , , , , , 45.4.). Omsætningstal for andet kvartal udkommer først efter publiceringsdatoen for Tendens. Danmarks Statistik. Dykker vi lidt længere ned i eftermarkedsomsætningen, kan vi se, at det er alle underbrancher, der oplever fremgang i omsætningen i første kvartal i år i forhold til samme kvartal sidste år. Den største absolutte fremgang er dog i branchen Autoreparationsværksteder mv., hvor omsætningen er steget otte pct. fra første kvartal 218 til samme kvartal i år. I den femårige periode er omsætningen i samme branche vokset 19 pct., svarende til mere end en halv mia. kr. i meromsætning i årets første kvartal. Indekstal Udviklingen på eftermarkedet de seneste fem år Data for første kvartal i hvert år; indeks 1 = 215 Note: Grafen viser den indekserede udvikling i udvalgte brancher på eftermarkedet. Brancherne er Autoreparationsværksteder mv. (45.2.1), Karosseriværksteder og autolakererier (45.2.2), Undervognsbehandling (45.2.3) og Dækservice (45.2.4). Omsætningstal for andet kvartal udkommer først efter publiceringsdatoen for Tendens. Danmarks Statistik. Autoreparationsværksteder mv. Undervognsbehandling Karosseriværksteder og autolakererier Dækservice Omsætningen i de tre øvrige brancher karrosseriværksteder/autolakererier, undervognsbehandling og dækservice er steget henholdsvis tre pct., 25 pct. og 11 pct. Samlet set er de fire brancher steget med otte pct. 6/219 side 8

9 NETTOPRISINDEKSET Priserne på nye personbiler er faldet ca. fire pct.point siden årsskiftet, og samtidig er reservedelspriserne steget markant. Efter at være steget i slutningen af 218, er nybilpriserne faldet siden. De faldende priser, primært i marts måned, kan hænge sammen med de mange kampagnetilbud op til de forventede og nu afblæste afgiftsstigninger fra april måned. Siden da er nybilpriserne blevet nede i samme niveau, og er dermed faldet 3,7 pct.point siden årsskiftet. Indekstal 11 Prisudviklingen på udvalgte varegrupper de seneste 2,5 år Indekseret data med indeks 1 = Note: Indekstal er til og med maj 219. Danmarks Statistik. Nettoprisindeks i alt Reservedele og tilbehør Nye biler Service og reparation Reservedelspriserne er ved at indhente det generelle nettoprisindeks, idet reservedelspriserne er steget mere end 1,5 pct.point fra april til maj måned i år. Service- og reparationspriserne har ligget status quo i årets første to kvartaler efter at været steget nærmest lineært siden 215. SAMFUNDSØKONOMISKE TAL 2 Danske nøgletal trodser de internationale konjunkturer, og DI's prognose for 219 giver udsigt til pæn vækst i år. Trods de svagere internationale konjunkturer fortsætter de danske nøgletal med at overraske positivt. I første kvartal 219 steg antallet af fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere med godt 5. i forhold til kvartalet før. Det private forbrug udvikler sig endvidere gunstigt. Forbruget er steget med lidt over to pct. om året de senere år, og fremgangen ser ud til at fortsætte i 219. På trods af lavere vækst i udlandet og stigende global usikkerhed har dansk økonomi således fået en relativt god start på 219. Med dette udgangspunkt skønner DI, at der er udsigt til ganske pæn vækst på 1,8 procent i 219, mens væksten aftager en anelse til 1,7 procent i 22. Væksten bliver i de kommende år balanceret med fremgang i både privat forbrug, offentligt forbrug og eksport. Prognosen er dog præget af den betydelige internationale usikkerhed, og den skitserede udvikling forudsætter fortsat fremgang i eksporten. 6/219 side 9 2 Afsnittet er uddrag af DI s seneste prognose for 219. Læs den samlede prognose her.

10 BILBRANCHENS FORBRUGERTILLIDSINDIKATOR Tilliden hos forbrugerne er steget siden årsskiftet, og henover en længere periode er den også positiv. Forårsmånederne har de seneste år været perioden med relativt højere nettotal i Bilbranchens forbrugertillidsindikator. Henover foråret i 218 lå indikatoren over nul, hvilket indikerer, at forbrugertilliden i denne periode var mere positiv end månederne før og efter. Nettotal 2, 1,5 1,,5, -,5-1, -1,5-2, Bilbranchens forbrugertillidsindikator Data for de seneste 4,5 år Note: Data er til og med maj 219. Det gennemsnitlige niveau er beregnet fra perioden januar 216 til og med maj 219. Dette niveau er dermed med til at illustrere, hvordan niveauet generelt har været i forbrugertillidsindikatoren over tid. Bilbranchens forbrugertillidsindikator beregnes med tre måneders glidende gennemsnit (korrigeret) af nettotallene for følgende tre spørgsmål: 1. Hvordan synes du, den økonomiske situation for Danmark er i dag sammenlignet med for et år siden? 2. Hvordan tror du, arbejdsløsheden vil være om et år sammenlignet med i dag? 3. Set i lyset af den økonomiske situation. Mener du, at det for øjeblikket er fordelagtigt at anskaffe større forbrugsgoder som fjernsyn, vaskemaskiner eller lignende, eller er det bedre at vente? DI og Danmarks Statistik. Bilbranchens forbrugertillidsindikator Gnsn. niveau for perioden 1996M1-219M5 De seneste tal i forbrugertillidsindikatoren viser en stigende tendens siden årsskiftet i forhold til slutningen af 218. Nettotallene viser dog samlet set et niveau lidt under nul, men hen over perioden i grafen ovenfor ligger der imidlertid en underliggende opadgående tendens. Derudover ligger størstedelen af perioden ovenfor over det gennemsnitlige niveau over tid. 6/219 side 1

11 Eftermarkedet Fortsat øget vejtrafik Den voksende bilpark giver ifølge Vejdirektoratets nyeste tal også flere kørte km på de danske veje. Det er især personbilerne, der bidrager til det øgede trafikarbejde, men også varebiler og lastbiler har del i stigningen. Den danske bilpark af person-, vare- og lastbiler samt busser er ifølge tal fra Bilstatistik.dk vokset med 9,3 pct. fra juni 215 til juni 219. Alene det seneste år er bilparken af de nævnte køretøjstyper vokset med 1,7 pct., hvilket alt andet lige bidrager positivt til aktiviteten på eftermarkedet. Stigningen i bilparken hænger blandet andet sammen med den store stigning i nyregistreringerne i perioden Antal Udvikling i nationalt trafikarbejde Data opdelt på køretøjstyper for samt akkumuleret for Personbiler Varebiler Busser/lastbiler Øvrige Trafik i alt Note: Data opdelt på køretøjstyper findes ved lanceringsdatoen kun til og med 217, imens de akkumulerede data findes til og med 218. I 218-ajourføringen er tal fra 27 og frem revideret med udgangspunkt i synsdata fra august 218. Data omfatter kørsel med danske køretøjer i Danmark. Hovedparten af tallene er baseret på data indsamlet i forbindelse med det årlige syn af motorkøretøjer. Da synsdata også indeholder kørsel i udlandet er de beregnede trafikarbejdstal for national kørsel søgt korrigeret herfor af Vejdirektoratet. Trafikarbejdet udført af rutebusser omfatter kørsel med busser som i det centrale motorregister er registreret med anvendelseskoden "Rutekørsel". Trafikarbejdet udført af turist- og privatbusser omfatter kørsel med busser som i det centrale motorregister er registreret med anvendelseskoden "Privat buskørsel" eller "Buskørsel". Vejdirektoratet og Trafikstyrelsen. Med en voksende bilpark må det ligeledes forventes, at der også vil være ekstra tryk på landets veje. Vejdirektoratets seneste tal ovenfor viser således, at trafikarbejdet det vil sige antal kørte km på landets veje samlet set er steget med 1,2 pct. fra 217 til 218. Hen over en femårig periode fra og med 214 til og med 218 er trafikarbejdet samlet set steget med 8,9 pct. Det er primært trafikarbejdet fra personbilerne, der har trukket det samlede trafikarbejde opad. Alene trafikarbejdet fra personbiler er i en femårig periode fra og med 213 til og med 217 steget 5,2 pct. Dermed kørte personbilerne i Danmark samlet set ca. 4,2 mia. km i 217. Også både varebiler og lastbiler har kørt mere fra 216 til 217 med stigninger på henholdsvis 1,5 pct. og 4,9 pct. Det betyder, at varebilerne kørte ca. 7,2 mia. km og at lastbilerne kørte 2,1 mia. km i /219 side 11

12 Den øgede mængde trafikarbejde på landets vejnet giver alt andet lige øget aktivitet på eftermarkedet. De seneste ti års indekserede udvikling i bilværkstedernes omsætning har fulgt den nævnte opadgående tendens i trafikarbejdet, som det fremgår af grafen nedenfor. Indekstal Udviklingen i omsætningen på bilværksteder samt i det nationale trafikarbejde Data indekseret med indeks 1 = Note: "Bilværksteder mv." er brancherne autoreparationsværksteder mv., karosseriværksteder og autolakererier, undervognsbehandling, dækservice, engros- og detailhandel med reservedele og tilbehør til motorkøretøjer samt salg, vedligeholdelse og reparation af motorcykler, reservedele og tilbehør hertil (45.2.1, , , , , , 45.4.). Vejdirektoratet og Trafikstyrelsen. Bilværksteder mv. Trafikarbejdet Vejdirektoratets foreløbige tal for 219 det vil sige til og med første kvartal viser også en opadgående tendens i trafikarbejdet med en stigning på ca. 2,5 pct. i forhold til første kvartal 218. I samme periode er også eftermarkedsomsætningen i bilbranchen steget. Her er stigningen på ca. syv pct. som nævnt på side otte. 6/219 side 12

13 Redaktion: Kenneth L. Hjorth-Hansen BILBRANCHEN er en selvstændig forening i DI. Vi arbejder for at skabe bedre erhvervsvilkår for vores medlemsvirksomheder og rådgiver disse omkring arbejdsmiljø, personalejura, branchejura, uddannelse samt informerer om udviklingen og tendenser i bilbranchen. er Bilbranchens konjunktur- og brancheanalyse, som udkommer fire gange årligt. Tendens udkommer kun som pdf. Som abonnent af Bilbranchens nyhedsbrev vil du bl.a. modtage Tendens fire gange årligt. Derudover vil du modtage nyheder fra Bilbranchen hver uge. Du kan tilmelde dig her. Næste nummer af Tendens udkommer i oktober 219. Bilbranchen 1787 København V bil.di.dk bil@di.dk