Ny evidens for at klinisk farmaci skaber resultater på hospitaler. Side 4. Nudging: Et lille puf giver mere sundhed side 20

Transkript

1 Medlemsblad for Pharmadanmark Juni 2013 Magasinet for akademikere på lægemiddelområdet Nudging: Et lille puf giver mere sundhed side 20 Glæder og masser af udfordringer som udsendt til Tanzania side 28 Fjern de indre bremseklodser og få det, du ønsker side 36 Ny evidens for at klinisk farmaci skaber resultater på hospitaler Side 4 pharma juni

2 Leder Magasinet for akademikere på lægemiddelområdet Foto: Colourbox Fasthold det høje ph.d.-optag på lægemiddelområdet Lægemiddelområdet har i de seneste par år været ramt af stigende ledighed, som primært har ramt dimittenderne. 32,2 procent af de helt nyudannede er nu ledige. Dette store problem er der naturligvis flere løsninger på, men det er i alt fald værd at bemærke, at nyuddannede ph.d.ere ikke er ramt på samme måde. En erhvervsundersøgelse lavet efter finanskrisens indtog viste, at ledigheden blandt de nyudklækkede ph.d.er fra daværende Farmaceutisk Fakultet kun var sølle én procent. Det er også velkendt, at det i dag er svært at gøre sig gældende i kampen om de attraktive job inden for forskning og udvikling i lægemiddelindustrien, hvis man ikke har en ph.d.-grad. Siden 2003 er antallet af ph.d.ere fra universiteterne mere end fordoblet til om året. Det er en politisk satsning, som giver god mening, for der er brug for at booste produktiviteten og beskæftigelsen i det danske samfund. Det medvirker ph.d-erne til. Sidste år viste en rapport udarbejdet for Styrelsen for Forskning og Innovation, at virksomheder med mindst en ph.d.-uddannet ansat i gennemsnit har 30 procent højere arbejdsproduktivitet. Det kan ikke tages som dokumentation for, at det er netop ph.d.erne, der alene skaber fremgangen, men tyder dog på, at der er en virkning. Politikerne fastholdt i finansloven for 2013 ph.d.-satsningen, men gav som noget nyt universiteterne mulighed for at prioritere selv og eventuelt ændre fordelingen af ph.d.erne mellem hovedområderne. Akademikerne (AC) gav i den forbindelse udtryk for, at universiteterne bør bruge deres nye frihedsgrader til at genoverveje, om fordelingen er den rette. AC konstaterede også, at man kan diskutere, om talentmassen er stor nok til at fastholde kvaliteten. I dag får 36,5 procent af de studerende på sundhedsvidenskabelige fag en ph.d., mens det kun er fem procent på samfundsvidenskab. Juristernes og økonomernes faglige organisation (Djøf) har på den baggrund peget på, at de samfundsvidenskabelige fag er blevet overset. Det afspejler, at pengene er blevet fordelt til universiteterne med cirka 90 procent til teknisk videnskab, naturvidenskab og sundhedsvidenskab og cirka 10 procent til humaniora og samfundsvidenskab. Man kan vanskeligt være uenig med hverken Djøf eller AC i, at de mest talentfulde skal have mulighed for at tage en ph.d. Men det er samtidig vigtigt at holde sig for øje, at de mange nye ph.d.er altid har været tiltænkt den private sektor og ikke universiteter eller offentlig administration. Det betyder også, at det selvsagt primært er i virksomheder, som har brug for ekstra innovationskraft, at der vil være behov for disse ph.d.ere, fx på lægemiddelområdet. Handels og servicevirksomheder er ikke ligefrem forskningstunge og efterspørger naturligt nok ikke forskningskompetencerne. Udbuddet af ph.d.ere vil øges kraftigt i de kommende år cirka i Det giver kun god mening, hvis de mange nye ph.d.er har en profil, som er relevant for de virksomheder, som skal aftage dem Det er vigtigt at holde sig for øje, at de mange nye ph.d.er altid har været tiltænkt den private sektor og ikke universiteter eller offentlig administration. Antje Marquardsen Formand 2 pharma juni 2013

3 Magasinet for akademikere på lægemiddelområdet Nudging: Et lille puf giver mere sundhed side 20 Glæder og masser af udfordringer som udsendt til Tanzania side 28 Fjern de indre bremseklodser og få det, du ønsker side 36 pharma juni Indhold Studenterjob kan starte dig på karrierevejen s Evidensen er klar: Alvorlige medicineringsfejl identificeres med klinisk farmaci 10 Kort om 12 Speciel akademisk blanding passede perfekt til radiograf uddannelsen 15 Hurtigere og nemmere kliniske forsøg uden kompromiser 17 Kort om 18 Det rigtige match 20 Nudging: Nyt redskab til mere sundhed 22 Studenterjob kan starte dig på karrierevejen 26 Nybagte forældre får ret til ændrede arbejdsvilkår 28»Tro på, at det nytter i en større sammenhæng«34 Ny bestyrelse i Pharmadanmark Privat 36 Vores indre bremseklodser 38 "Need to have" versus "nice to have" i medicinalindustrien 39 Kort om 40 Meddelelser s.4 s.28 s.36 Juni 2013 Medlemsblad for Pharmadanmark Juni 2013 Medlemsblad for Pharmadanmark Juni 2013 Ny evidens for at klinisk farmaci skaber resultater på hospitaler Side 4 Rygårds Alle 1, 2900 Hellerup Tlf.: , Fax: Telefontid: (fredag ) pd@pharmadanmark.dk Formand Antje Marquardsen Tlf am@pharmadanmark.dk Redaktion Christian K. Thorsted (Redaktør, ansv.) ckt@pharmadanmark.dk Tlf Kenneth Toustrup (Kommunikationskonsulent) kt@pharmadanmark.dk Annoncer Stillingsannoncer: Connie Faaborg Nielsen, Produktannoncer: Louise Boss annoncer@pharmadanmark.dk Tlf Grafisk tilrettelæggelse Jørn Thomsen Elbo A/S Tryk Jørn Thomsen Elbo A/S ISSN Oplag: stk. Deadline for næste numre Nr. Udgives Deadline Juli: juni August: juli September: september pharma juni

4 Farma Evidensen er klar: Alvorlige medicineringsfejl Farmaceuterne i akutafdelingen afdækker mange alvorlige medicineringsproblemer, der ikke tidligere er identificeret af de behandlende læger. Det gælder især mangelfuld ordination og hyppigst hos den ældre patient, uanset antallet af lægemidler. Der foreslås yderligere studier med henblik på at belyse farmaceuters rolle i danske akutafdelinger. Evidensen er klar: Alvorlige medicineringsfejl identificeres med klinisk farmaci 4 pharma juni 2013

5 identificeres med klinisk farmaci pharma juni

6 Farma Evidensen er klar: Alvorlige medicineringsfejl Af Christian K. Thorsted / Foto Ole Ziegler I et netop offentliggjort studie fra Sygehus Lillebælt, Kolding, evaluerer to uafhængige læger alvorligheden og relevansen af de mange forslag til medicininterventioner, som hospitalets kliniske farmaceuter anbefalede i et projekt. Konklusionen er klar: De kliniske farmaceuter finder alvorlige medicineringsfejl. Medicineringsfejl i en akut modtageafdeling er hyppige og ofte alvorlige, men de kan identificeres af kliniske farmaceuter. Det er konklusionen i evalueringen af et projekt fra Sygehus Lillebælt, Kolding.»Som kliniske farmaceuter kan vi godt pudse glorien og mene, at vi er rigtig gode til det med medicingennemgang. Men hvis lægerne synes, at det er ren teori og pjat, så kan vi ikke bruge det til ret meget. Derfor var det vigtigt for os at få nogle læger til at vurdere vores forslag. Der har før været gennemført undersøgelser, der viser, at farmaceuter finder medicineringsproblemer, men vi ville gerne sætte fokus på, om lægerne synes, at vi fandt vigtige ting,«siger klinisk farmaceut Anette Rehn Thisted. Hun har sammen med klinisk farmaceut Inger Olsen Yderstræde og overlæge Christian Backer Mogensen netop publiceret projektet i Ugeskrift for Læger. I projektperioden gennemgik farmaceuterne patientjournaler og skrev 420 forslag til interventioner. Før farma- Det var og er meget vigtigt for os, at vi er til stede i afdelingen og er helt tæt på lægerne. 6 pharma juni 2013

7 identificeres med klinisk farmaci ceuterne gennemgik journalerne, var patienterne blevet tilset af mindst en læge. Efter projektets afslutning gennemgik to uafhængige speciallæger i hhv. intern medicin samt geriatri og klinisk farmakologi med adgang til hele patientjournalen farmaceuternes anbefalinger i 324 tilfældigt udvalgte notater og vurderede deres betydning for patienten. Betydningen blev inddelt i fire kategorier, minimal, moderat, signifikant eller katastrofal. De nåede frem til, at 153 svarende til 47 procent kunne have alvorlige konsekvenser for patienten, hvis de ikke blev fulgt.»evalueringen viser altså, at vi har fundet noget, som også lægerne synes er vigtigt for patienterne og derfor har betydning for kvaliteten og sikkerheden i behandlingen,«siger Anette Rehn Thisted. Inger Olsen Yderstræde forklarer videre, at evalueringen afdækkede, hvem der var i størst risiko for at få en alvorlig hændelse i forbindelse med medicineringen, og hvad der typisk gik galt.»her var det patientens alder, som sprang i øjnene. Patienter over 70 år havde den største risiko for at blive udsat for en hændelse, som blev vurderet til at være alvorlig. Og så var der overraskende nok også en større risiko for de patienter, som ved indlæggelsen ikke fik medicin.«den mest almindelige fejl 34 procent af forslagene til intervention drejede sig om manglende medicinafstemning, altså at der var uoverensstemmelse i oplysningerne om patientens aktuelle me- Overlæge: Farmaceuter redder det, som overses i farten Overlæge Christian Backer Mogensen, tidligere akutafdelingen på Sygehus Lillebælt, Kolding, fortæller, at afdelingens læger tog godt imod de kliniske farmaceuter.»for lægerne er medicinering bare en lille del af den akutte modtagelse af en patient. Men tidsmæssigt er det ofte den, der fylder rigtig meget. Det kan tage lang tid at indhente og efterspore medicinoplysninger og at gennemgå ofte meget lange medicinlister, og den tid er der simpelthen ikke. Så lægerne var taknemmelige for, at de havde en oplevelse af, at der sidder nogle bagved, som redder de ting, som lægerne i farten kommer til at overse, eller som de ikke har mulighed for at gøre ordentligt på grund af mangel på information. Og samtidig var der en del af lægerne, som erkendte, at lange medicinlister herunder fx at gennemskue mulige interaktioner ikke er deres kernekompetence. Er man kirurg, har man sit fokus på, om patienten opereres eller ej. Derfor giver det god mening at have de kliniske farmaceuter på afdelingen,«siger han. Han tilføjer:»i dag, hvor patienterne får så meget medicin, er medicinering for mig at se en opgave, som man i nogle tilfælde må være fælles om. Personligt var jeg da også overrasket over, hvor mange medicineringsproblemer farmaceuterne fandt, og hvor alvorlige problemerne ofte var.«værdsat ydelse Christian Backer Mogensen fortæller, at man i Region Syddanmark har udarbejdet en rapport om, hvordan akutmodtageafdelingerne skulle konstrueres. Her står der specifikt, at der bør indføres klinisk farmaci i akutmodtagelserne med henblik på rationel farmakoterapi, dvs. at patienternes journaler skal gennemgås, så de modtager den mest hensigtsmæssige medicinering. Det overordnede mål var mere tværfaglighed i behandlingsforløbene.»vi havde et styringsdokument for akutafdelingerne, som inkluderede kliniske farmaceuter. Det lå naturligt, at de skulle være der, og i den praktiske hverdag var det med ret stor begejstring, lægerne kunne opleve, at de sad i samme rum som en klinisk farmaceut og bare kunne vende sig om og spørge om råd og vejledning. Det var en ydelse, som i høj grad blev værdsat og umiddelbart accepteret.«christian Backer Mogensen oplyser, at projektet giver anledning til yderligere to artikler, foruden den som allerede er offentliggjort i Ugeskrift for Læger. Her vil emnerne være, om lægerne retter sig efter farmaceuternes anvisninger, og om de læger, som vurderende alvorligheden af de foreslåede interventioner, var enige med de uvildige farmaceuters vurderinger. pharma juni

8 Christian Backer Mogensen 1, Anette Rehn Thisted 2 & Inger Olsen 2 MATERIAL AND METHODS: A pharmacist reviewed the patient files in the ED. If the pharmacists provided any kind of even though pharmacists have been involved in the ED Farma Evidensen er klar: Alvorlige medicineringsfejl Dan Med J 59/11 November 2012 danish medical JOURnal 1 medication problems are frequent and often serious in a danish emergency department and may be discovered by clinical pharmacists Klinisk farmaci frigør tid til diagnostik og behandling abstract INTRODUCTION: Transferring a patient from one healthcare sector to another implies a risk of medication errors. It is of interest to evaluate whether a specialist in clinical pharmacy is beneficial for the patients in the emergency departments (ED). The aim of the present study was to report the incidence, categories and seriousness of medication problems discovered by clinical pharmacists in an ED and to evaluate if it is possible for pharmacists to identify those groups of patients who are most at risk of medication problems. immediate access to a range of specialists and diagnostic facilities. Transferring a patient from one health-care sector to another, e.g. from the patient s home to a hospital, implies a risk of loss of information concerning medication [2, 3]. Clinical pharmacy has a proven effect on patient safety in other areas [4-8]. As the majority of emergency admissions pass through the ED, it is of interest to evaluate whether the addition of a specialist in clinical pharmacy would be beneficial for the quality of care. However, a systematic review from 2006 revealed that ORiginal article 1) Emergency Department, Kolding Hospital 2) Pharmacy Department, Hospital Lillebælt Dan Med J 2012;59(11):A4532 I en leder i Ugeskrift for Læger argumenterer overlæge Steen Werner Hansen for, at korrekt medicinering af patienterne er og bliver en lægefaglig kerneydelse, som farmaceuter ikke kan bidrage med ret meget til. Baggrunden for lederen er artiklen om brugen af kliniske farmaceuter på Sygehus Lillebælt, Kolding.»For tiden breder der sig en opfattelse af, at hvis vi blot ansatte farmaceuter på forskellige afdelinger på hospitalerne, ville vi undgå mange medicineringsfejl. Jeg mener, at uanset om man gav ressourcer til læger eller farmaceuter, ville en tilførsel af ekstra ressourcer i en travl hverdag medføre en forbedring af det, der fokuseres på, i dette tilfælde medicineringsprocessen,«skriver han. Antje Marquardsen, formand for Pharmadanmark, under sig over, at Steen Werner Hansen mener, at løsningen mht. fejlmedicineringer og dårlig kvalitet i medicineringen på sygehusene er flere lægeressourcer. På ti år er antallet af læger på sygehusene nemlig vokset med cirka svarende til en stigning på 37 procent. Til trods for denne store stigning må man konstatere, at problemerne langt fra er løst, påpeger hun.»steen Werner Hansen ønsker mere af det samme, men det giver netop kun mere af det samme. Erfaringerne med klinisk farmaci på hospitalerne viser tydeligt, at reel tværfaglighed giver noget ekstra værdi. Den giver de bedre og anderledes løsninger, som der er brug for«siger Antje Marquardsen. Hun mener, at evidensen er klar for, at klinisk farmaceutiske ydelser bidrager til at forebygge og løse lægemiddelrelaterede problemer. Det blev så tidligt som i 2004 fastslået i rapporten Brug medicinen bedre - Perspektiver i klinisk farmaci fra en arbejdsgruppe under Lægemiddelstyrelsen.»Løsningen er helt oplagt, at patienternes medicinering bliver gennemgået og optimeret regelmæssigt. Det er også helt oplagt, at lægerne får hjælp til at løse den vigtige opgave med at skaffe overblik og optimere medicineringen. De specialister, som skal yde den hjælp, findes allerede i systemet i form af kliniske farmaceuter. Det er en faggruppe, som i disse år vokser i antal på hospitalerne, og som med god grund er eftertragtede,«siger Antje Marquardsen. recommendations, a note was made describing the problem and a suggestion for a solution. After the study period, two medical specialists reviewed the files and rated the suggestions according to four levels of importance. RESULTS: A total of 1,696 patient files were reviewed after excluding patients who had received no medication. A total of 420 pharmacist notes were written, corresponding to 25% of all the included admissions. 47% of the pharmaceutical suggestions were considered serious. Increasing age and one drug as opposed to 2-9 drugs were associated with serious recommendations. In the multivariate analysis, only age above 70 years remained of significance for the identi fication of patients with a risk of a serious medication problem. CONCLUSION: A considerable amount of serious pharmaceutical problems were found in the ED. These problems had not been observed by the physicians and they were especially prevalent among the elderly and patients who were only prescribed a single drug. FUNDING: The Amgros research foundation financed sal- aries for the independent specialists who reviewed the patient files. TRIAL REGISTRATION: not relevant. Danish health care is currently facing major changes initiated by the Danish National Board of Health in 2007 [1]. Around 20 hospitals have been designated acute hospitals and it is expected that the vast majority of acutely admitted patients will pass through the emergency departments (ED) of these hospitals which offer for decades, only six studies on pharmacist recommendations could be found [9]. In the UK and Australia, small intervention studies suggested moving the pharmacists to the ED [10, 11]. In the US, pharmacist-acquired medication histories were more complete than those acquired by other health-care professionals [12]. A recent study of medical emergency admissions from Denmark showed that approx. 34% of the pharmacist reviews of the patients files resulted in recommendations for changes in medication; recommendations which were subsequently followed by the physicians in 80% of cases [13]. In 2008, Kolding Hospital established one of the first small-scale EDs in Denmark based on the principles and recommendations from the National Board of Health [1]. The ED at Kolding Hospital receives approx. 9,000 patients annually for admission with general surgical, vascular surgical, medical, cardiologic or orthopaedic conditions. The patients average stay is 23 hours and the discharge rate to home is around 65%. Random samples have shown that 88% of the admitted patients receive prescription medicine. The aim of the present study was to report the incidence, categories and seriousness of medication problems discovered by clinical pharmacists in an ED and to evaluate if it is possible to identify those groups of patients who would benefit most from a medication review. material and methods The study period spanned from August 2008 to March Four clinical pharmacists with 1-7 years of working Tidskrævende arbejde»realiteten er, at lægerne slet ikke har den tilstrækkelige tid til at påtage sig opgaven alene, heller ikke selv om der skulle blive tilført flere lægeressourcer. Erfaringerne viser, at det er ganske tidskrævende at nå til bunds i specielt ældre patienters ofte komplekse medicinering. Samtidig har lægerne heller ikke nødvendigvis den nødvendige specialviden om, hvordan lægemidler bruges mest effektivt og sikkert,«fastslår Antje Marquardsen. På mange sygehuse landet over arbejder der i dag kliniske farmaceuter, som bl.a. har til opgave at øge sikkerheden og kvaliteten i den medicinske behandling. På fx Hillerød og Bispebjerg Hospital er der på akutmodtagelsen et stærkt samarbejde mellem disse farmaceuter og afdelingens læger, og også på Aarhus Hospital og Horsens Hospital er man langt fremme mht. at udnytte de farmaceutiske kompetencer. Fra evalueringen af projektet i Hillerød ved man, at både læger og sygeplejersker klart siger, at farmaceuternes arbejde hæver kvaliteten af de patientforløb, de indgår i. Kvalitetsløftet skyldes både det systematiske overblik, der skabes over patientens medicinering, og også de anbefalinger, som farmaceuterne giver i medicingennemgangene.»de lægger også vægt på, at de kliniske farmaceuter letter lægernes og sygeplejerskernes daglige arbejde og frigiver tid til diagnosticering og behandling. Grundlæggende handler det om, at sundhedsvæsenet bør anvende dets mange forskellige faglige ressourcer bedre,«siger Antje Marquardsen. 8 pharma juni 2013

9 identificeres med klinisk farmaci dicinering. Også ubehandlede indikationer var hyppigt forekommende. Til stede i afdelingen I projektet var den kliniske farmaceut til stede i afdelingen tre timer dagligt på hverdage. Farmaceuten gennemgik så mange tilfældigt udvalgte patientjournaler som muligt fra de seneste 24 timers indlæggelser og kom med anbefalinger til patienternes medicinering. Det var så op til lægen, om forslagene skulle følges.»det var og er meget vigtigt for os, at vi er til stede i afdelingen og er helt tæt på lægerne. Vi ønsker at skabe dialog med læger og sygeplejersker, når vi gennemgår medicineringen,«siger Anette Rehn Thisted. Hun fortæller, at det er gået gnidningsfrit med at introducere den ny faggruppe i akutafdelingen og peger på, at den positive modtagelse skyldes en fælles erkendelse af, at der selv om der på hospitaler har været fokus på medicineringsproblemer fortsat er mange utilsigtede hændelser i forbindelse med medicinering.»vi fik mange positive tilkendegivelser fra lægerne, og det er sådan, at jo mere man er i afdelingen, jo flere spørgsmål og mere dialog opstår med lægerne. Det er også sådan, at der er ting, som det kan være vanskeligt at skrive ind i journalen, og som det er lettere simpelthen at tage en snak med lægerne om. Det er nemt, når vi går side om side med lægerne.«projektet har i dag medført, at der er tilført øgede normeringer, så begge akutafdelingerne på Sygehus Lillebælt nu er dækket alle hverdage i dagtimerne. Personale med viden om medicin Det er ikke tilfældigt, at det netop er i akutafdelingen, at de kliniske farmaceuter gjorde deres indtog i Kolding.»Vi mener, at vi bedst lægger vores kræfter i akutafdelingen, fordi det er der, alle patienterne kommer ind, før de enten bliver udskrevet igen eller bliver kanaliseret videre til andre afdelinger. Vores idé var, at har man set patienterne der og fået styr på deres medicinering, inden de kommer videre, kan det gøre en forskel. Man ved, at sektorovergange er et stort problem, bl.a. fra eget hjem til akutafdeling,«siger Inger Olsen Yderstræde. I akutafdelingen er der også et stort personaleflow læger kommer og går hele tiden, da det er uddannelsessted for yngre læger.»det er bl.a. grunden til, at et fast personale med viden om medicin har så stor værdi,«siger Anette Rehn Thisted. Farmaceuterne kan også opdage tendenser, som der skal reageres på, fordi de giver anledning til fejl, fx i den elektroniske patientjournal eller i kommunikationen med hjemmeplejen.»i de tilfælde vil vi ikke bare gang på gang bevidstløst skrive det i journalen, men samle op på det og tage det op på en morgenkonference for at få løst problemet.«læger kan godt, men Inger Olsen Yderstræde peger på, at lægerne helt naturligt har et andet fokus end farmaceuterne, fx at stille patientens diagnose, at vurdere behov for yderligere undersøgelser, om patienten skal videre til en stamafdeling eller kan sendes hjem igen.»det, farmaceuterne gør, er at sætte fokus på medicineringen det er den ene ting, vi koncentrerer os om. Det betyder noget i hverdagen på en modtageafdeling, hvor der sker rigtig mange ting.«hun understreger:»det er ikke, fordi vi mener, at lægerne ikke kan løse opgaven, men fordi deres opmærksomhed er spredt på mange opgaver.«lærer noget hver dag Anette Rehn Thisted og Inger Olsen Yderstræde lægger ikke skjul på, at deres arbejde i akutafdelingen kræver en vis erfaring og høj faglighed.»kvaliteten af farmaceutnotatet vil afhænge af det kendskab, man har til farmakologi, til patienter og til alle de begreber, der står i en journal. Det kræver en del viden ud over det, man får i farmaceutuddannelsen. Men vi lærer af hinanden ved dagligt at drøfte tingene og lærer også af vores samarbejdspartnere på afdelingen,«siger Inger Olsen Yderstræde. Hun slutter:»det er en spændende arbejdsopgave, som vi alle brænder for, og jeg tror ikke, at nogen af os er gået på arbejde én dag uden at have lært noget, når vi er gået hjem igen.«den videnskabelige artikel af Christian Backer Mogensen, Anette Rehn Thisted og Inger Olsen er offentliggjort i Ugeskrift for Læger nr. 19, pharma juni

10 Kort om Glem ikke modernisering af apotekssektoren Ny OECD-rapport fastslår, at den danske familielæge-ordning ikke lever ikke op til de krævende opgaver. Dermed understreges også indirekte behovet for, at apotekerne moderniseres, så de kan spille en større rolle, mener Pharmadanmark»Arbejdsgruppens rapport om apoteksmodernisering skulle have været offentliggjort før årsskiftet, men det er ikke sket. Men OECD-rapporten er en god lejlighed til at minde politikerne om, at de mangler at tage stilling til, hvad de vil med apotekssektoren, og hvilke ambitioner de har for den. Rapporten viser jo, at de praktiserende læger har brug for støtte fra andre faggrupper for at kunne løfte alle opgaverne, herunder sikre en rationel brug af lægemidler. Den rolle bør apotekerne spille,«siger Antje Marquardsen, formand for Pharmadanmark.«Hun peger på, at sundhedsvæsenet står over for store udfordringer, og at en modernisering af apotekervæsenet bør ses i denne kontekst.»moderniseringen bør først og fremmest rette indsatsen mod at øge tilgængeligheden og brugen af de faglige ressourcer, der findes i apotekervæsenet både hos de farmaceuter, der er ansat på de private apoteker og på sygehusapotekerne. Derudover er det afgørende, at der sker en modernisering af især sektorovergange, oprettelse af apoteksenheder på sygehusene, medicingennemgang og medicinsanering, monitorering af kronikere og genudlevering af visse receptpligtige lægemidler.«lille grossist bag brist i forsyningskæde Pharma omtalte i sidste nummer, at Københavns Universitet har etableret en forskningsgruppe på Institut for Farmaci, som skal belyse problemet med forfalsket medicin. I artiklen nævnes også, at en unavngiven dansk grossist sidste år ved et uheld var med til at sluse forfalskninger af kræftlægemidlet Avastin ind i den legale distributionskæde. Den forfalskede Avastin blev videredistribueret til USA, hvor kræftpatienter fik udleveret produktet. Der var dog ikke tale om en af de store fuldsortimentsgrossister, der som medlem af Megros (Foreningen af Medicingrossister) netop markedsfører sig på at være en garant mod forfalskninger. Der var derimod tale om en langt mindre virksomhed ved navn Care- Med ApS, rapporterer Wall Street Journal. Avisen skriver også, at virksomhedens to direktører i 2007 stod bag et andet firma Swan Medicare ApS. Denne virksomhed fik tilbagekaldt sin tilladelse til at operere som grossist, fordi den brød loven ved at importere medicin fra lande uden for EU. I 2010 dannede de så CareMed. CareMed har anerkendt at have håndteret den forfalskede Avastin, men samtidig understreget, at virksomheden ikke vidste, at medicinen var forfalsket. De danske myndigheder har udtalt, at Caremed i sagen om Avastin ikke har brudt lovgivningen på området. 10 pharma juni 2013

11 Læger må ofte logge ind Læger, sygeplejersker og lægesekretærer må stadig skifte mellem mange loginins nogle gange mere end 20 - og i grelle tilfælde huske op til ti forskellige passwords og brugernavne for at skaffe de nødvendige data om patienterne. Det viser en ny rapport fra Dansk Center for Sundhedsinformatik. Det er tredje år i træk, at centret undersøger brugen af it i sundhedsvæsenet, og der er stort set ikke sket nogen udvikling af sygehusenes it i den tid.»der er ikke sket nogen signifikante skred på nogen af områderne. Det er faktisk overraskende,«siger professor Christian Nøhr, der er en af forfatterne til rapporten i Ugeskrift for Læger. IAK og AAK fusionerer til Akademikernes Ingeniørernes A-kasse og Akademikernes A-kasse fusionerer 1. juli, og det nye navn bliver Akademikernes. Med medlemmer bliver Akademikernes landets suverænt største a-kasse for højtuddannede.. Begge a-kasser har medlemsvækst, et lavt kontingent og højtuddannede medlemmer, så fusionen sker ikke af nød. Fusionen handler tværtimod om, at de to a- kasser ønsker at skabe en endnu mere slagkraftig og fremtidssikret virksomhed. Michael Valentin, adm. direktør i Akademikernes A-kasse, siger:»ved at slå a-kasserne sammen, opnås betydelige stordriftsfordele, så der frigives ressourcer til det, som det hele handler om: At få vores ledige medlemmer i job.«akademikernes får hovedsæde i København, bliver Danmarks fjerdestørste a-kasse og beskæftiger 175 medarbejdere. Nyt look til Fredag Formiddag Pharmadanmarks elektroniske nyhedsbrev Fredag Formiddag har fået nyt layout. Hensigten med layoutet er at gøre nyhedsbrevet mere læservenligt og at give bedre overblik. Samtidig er målet at skabe et bedre samspil mellem Pharmadanmarks forskellige medier: Medlemsmagasinet Pharma, Fredag Formiddag og den nyligt redesignede hjemmeside. På sigt giver den tekniske platform bag Fredag Formiddag mulighed for, at hver enkelt abonnent kan skræddersy nyhedsbrevet, så det passer til de interesser, man måtte have. Eller på forhånd at fravælge kategorier af nyheder, som man ikke interesser sig for. Fredag Formiddag har cirka abonnenter og er som annoncemedie inde i en meget positiv udvikling. Nyhedsbrevet fyldte i øvrigt 14 år i denne måned. pharma juni

12 Boksord de flytter sig Blå bog: Jacob Rørdam Holm-Jørgensen, 40 år 2013: Adjunkt, Professionshøjskolen Metropol 2012: Postdoc i ligandudvekslingskemi, Københavns Universitet, Kemisk Institut. 2009: Forsker, Center for Cancer Immune Therapy, Herlev Hospital. 2009: Ph.d. i biouorganisk radiokemi, Københavns Universitet/KVL og Risø DTU. 2007: Videnskabelig assistent, Risø, DTU 2007 Administrator af HRI Network, Hagedorn Research Institute. 2003: Cand.scient. i biomedicin, Syddansk Universitet; Af Christian K. Thorsted / Foto Harry Nielsen Speciel akademisk blanding passede perfekt til radiografuddannelsen Du har fået job som adjunkt på radiografuddannelsen det lyder som et noget atypisk job? Ja, men jeg har også en usædvanlig uddannelsesmæssig baggrund. Jeg har en kandidatgrad i biomedicin og en ph.d. i radiokemi, hvor sidstnævnte handlede om udvikling af radioaktive lægemidler på basis af menneskeskabte radioaktive isotoper. Jeg havde faktisk svært ved at finde et job, som matchede min profil, for når jeg søgte kemijob, så blev jeg frasorteret, fordi jeg ikke var rigtig kemiker, og når jeg søgte biomedicinjob, så krævede de en biomedicinsk ph.d. og ikke en kemisk. Heldigvis er det sådan, at min usædvanlige blanding passer rigtig godt til det, jeg skal lave her på Metropol. Faktisk fik jeg at vide, at jeg har præcis den baggrund, der er brug for på uddannelsen. Hvad skal du lave på Metropol? Jeg skal undervise studerende på radiografuddannelsen, som tager tre et halvt år og fører til en professionsbachelor. Radiografer arbejder typisk på et hospital og har ansvar for at udføre mange forskellige slags undersøgelser og behandlinger, fx almindelige røntgenundersøgelser af bl.a. knogler, hjerte og lunger. De udfører også mere komplekse undersøgelser og behandlinger som CT-, MR- og ultralydscanning, gennemlysning, nuklearmedicinske undersøgelser og snart også stråleterapi. Som underviser skal jeg sørge for, at de studerende får det basale faglige på plads, men de skal ikke være eksperter i det teoretiske, men blot introduceres til det. Jeg starter først med at undervise til august, når det næste hold begynder, så i mellemtiden forbereder jeg mig på det. Er der nogle særlige udfordringer i jobbet? Fra mit ph.d.-studium ved jeg naturligvis meget om emnerne i forvejen. Udfordringen ligger derfor i, at jeg skal undervise på et lavere niveau, end jeg har været vant til tidligere har jeg undervist på KU. Så jeg skal ramme det rigtige niveau i undervisningen. Du har indtil nu beskæftiget dig meget med forskning slipper du det helt nu? Nej, for en del af Metropols strategi er, at der udover udvikling og undervisning på radiografuddannelsen skal opbygges et forskningsmiljø, i første omgang 12 pharma juni 2013

13 job i maj Alma Bibuljica Sahl Ferring Pharmaceuticals A/S Anders Bjerrum Guldberg Biogen Idec Denmark ApS Anders Christiansen H. Lundbeck A/S Anissa Aharaz Sct. Stefans Apotek, København Anne Arnfeldt Christensen Assens Apotek Anne Mosekjær Iversen Novo Nordisk A/S Anne Techau Bruun Novo Nordisk A/S Annette Arnberg H. Lundbeck A/S Annette Sø Thorsen ALK Abello A/S Astrid Louise Monrad Novo Nordisk A/S Athanasia Boulakou Ferring Pharmaceuticals A/S Ditte Rugh Poulsen Novo Nordisk A/S Fredrik Nils Johan Nielsen Novo Nordisk A/S Henriette Rudolph Sidenius Actavis A/S Jacob Rørdam Holm-Jørgensen Metropol Jacob Wolfgang Novo Nordisk A/S, Biopharmaceuticals Jette Lundin Novo Nordisk A/S Karen Husted Adams H. Lundbeck A/S Karsten Kirkegaard Madsen LEO Pharma Lasse Gylling Orbe Novo Nordisk A/S, Kalundborg Lene Andresen Ferrosan A/S Louise Elsa Svenningsen Gilleleje Apotek Louise Juhl Boni Novo Nordisk A/S Louise Lindved Karkov Ferring Pharmaceuticals A/S Louise Stilling Jakobsen Ebeltoft Apotek Maria Luise Crone Johannesen Region Hovedstaden, København Marianne Paola Rasmussen Sandoz A/S Merete Rasmussen University College Sjælland Mia Damm Brygger Larsen Novo Nordisk A/S Ole Lystrup Iversen Nykøbing F. Løve Apotek Patricia Bjørnsholt Roche A/S Pia Frandsen Sygehusapotekt Fyn Rikke Lundberg Novo Nordisk A/S inden for beskrivende radiografi. Derfor kommer jobbet også til at indeholde deltagelse i forskningsog udviklingsprojekter jeg ved dog ikke endnu præcist hvilke. Det bliver spændende at være med til at skabe en forskningstradition her på stedet. Rikke Pipaluk Bloksgaard Sygehusapoteket, Region Nordjylland Rune Ingemann W. Christensen Novo Nordisk A/S Søren Havelund Welling Novo Nordisk A/S, Måløv Trine Cecilia Gregersen H. Lundbeck A/S Trine Hedebrink Petersen Novo Nordisk A/S, Gentofte Trine Lorentzen Sanofi-Aventis Denmark A/S pharma juni

14 Branche Konklusionen på Pharmadanmarks og Lif s debatmøde var, at det er nødvendigt at afbureaukratisere gennemførslen af kliniske forsøg herhjemme, og at den nye EU-lovgivning derom ser lovende ud. Men erkendelsen var samtidig, at området er så komplekst, at der er behov for et fortsat fokus på vilkårene for klinisk forskning. 14 pharma juni 2013

15 Af Christian K. Thorsted og Lea Remmer Nürnberg Hurtigere og nemmere kliniske forsøg uden kompromiser I de senere år har antallet af kliniske forsøg været kraftigt nedadgående i Danmark, men også andre europæiske lande er under pres. Ny EU-lovgivning skal styrke og ikke mindst effektivisere rammerne for gennemførelse af kliniske lægemiddelforsøg i Europa. Hvordan disse nye regler vil påvirke Danmark, var emnet på Pharmadanmarks, Lif s, og Lif-Uddannelses debatmøde i sidste måned. Ny EU-lovgivning skal gøre det sikkert, effektivt og attraktivt at gennemføre kliniske lægemiddelforsøg i Europa. Men hvad kommer den nye lovgivning til at betyde for Danmark i praksis, og vil det være nok til at bremse nedgangen i antallet af kliniske forsøg herhjemme? Det var på dagsordenen på det store informations- og debatmøde, som bl.a. Pharmadanmark var med til at arrangere. Hele 110 personer deltog i mødet, og den store interesse er ikke tilfældig. EU- Kommissionens forslag til en ny EU-forordning om kliniske lægemiddelforsøg bryder nemlig fundamentalt med den eksisterende regulering. I centrum står, at der i forbindelse med igangsætning af et klinisk lægemiddelforsøg skal laves én ansøgning, som indsendes til en central EUportal, og at myndighederne i højere grad - både internt og på tværs af nationale skel skal samarbejde om vurdering og godkendelse af de kliniske lægemiddelforsøg. Målet er at ensrette, harmonisere og forenkle særligt gennemførelsen af multinationale kliniske lægemiddelforsøg. Baggrunden for Kommissionens forslag er et fald i antallet af kliniske forsøg siden 2007 på omkring 25 procent. Samtidig har Kommissionen erkendt, at det nuværende direktiv fra 2001 har skabt et uensartet, uklart og bureaukratisk regelsæt, der både forsinker og fordyrer igangsættelsen og gennemførelsen af kliniske lægemiddelforsøg. Det illustreres af, at virksomhedernes personaleforbrug til håndtering af procedurerne omkring godkendelse af forsøg er fordoblet siden Og for de forskerinitierede forsøg er forskernes samlede administrative omkostninger ligeledes fordoblet. Omvendt har direktivet styrket både kvaliteten, etikken og patientsikkerheden ved forsøgene. Målet er derfor at bibeholde disse aspekter ved dem, da de er Europas og Danmarks styrke. Men en ændret regulering skal gøre det hurtigere, nemmere og mere simpelt at gennemføre forsøgene. Belastende praksis På mødet fortalte Gedske Daugaard, overlæge på onkologisk afdeling på Rigshospitalet, hvordan de nuværende omfattende og komplicerede regler på området i praksis belaster arbejdet med de kliniske lægemiddelforsøg på sygehusene. Det gælder både egne forsøg og i forhold til samarbejdet om de virksomhedsinitierede forsøg. Hun konstaterede, at der på den onkologiske afdeling ikke er observeret et fald i antal forsøg men de administrative omkostninger er øget voldsomt. Hun fremhævede de mange sideløbende anmeldelser og indberetninger til myndighederne samt de voksende monitoreringsopgaver som særligt byrdefulde. Om den foreslåede forordning er løsningen på alle udfordringerne for den kliniske forskning set fra en praktikers perspektiv var Gedske Daugaard dog tvivlende over for. Men særligt perspektiverne i den centrale EU-portal og EU-database så hun som meget positive skridt i den rigtige retning. Diskussionerne i Europa-Parlamentet Christel Schaldemose, medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokraterne, deltog også i mødet. Hun fortalte, at Parlamentet overvejende er positiv over for Kommissionen forslag. Parlamentet deler grundlæggende opfattelsen af, at der er behov for mere simple og ensartede procedurer, der kan gøre det lettere og mere attraktivt at gennemføre både virksomhedsinitierede og forskerinitierede kliniske lægemiddelforsøg i Europa, sagde hun. I sit indlæg fremhævede Christel Schaldemose det positive i, at forordningsforslaget lægger op til, at de involverede myndigheder i højere grad samarbejder om godkendelsen af kliniske lægemiddelforsøg og i den forbindelse så Europa-parlamentarikeren gerne, at der også skabes bedre rammer for, at de videnskabsetiske komitéer kan mødes for at udveksle erfaringer og styrke den interne læring på tværs af landegrænser. pharma juni

16 Branche Christel Schaldemose fortalte i sit indlæg, at forhandlingerne mellem Parlamentet, Kommissionen og Ministerrådet så småt er ved at gå i gang og at det er dette forhandlingsforløb, der i sidste ende kommer til at bestemme udformningen af den nye forordning. Selvom der er lukket for flere ændringsforslag i Parlamentet, vil Christel Schaldemose tage de mange input fra mødet med til forhandlingerne i Bruxelles, lovede hun. Positiv lægemiddelindustri En repræsentant fra EFPIA (The European Federation of Pharmaceutical Industries and Associations) deltog også i debatmødet. Gabrielle Almberg fortalte, at de europæiske lægemiddelvirksomheder finder, at Kommissionens forslag er et positivt skridt fremad. Ønskerne er her høj kvalitet og effektivitet samt den størst mulige grad af ensretning og harmonisering af alle procedurerne omkring indsendelse og vurdering af ansøgninger om kliniske forsøg samt efterfølgende indberetninger. For virksomhederne er det vigtigt, at de europæiske myndigheders sagsbehandling er konkurrencedygtig, både hvad angår kvalitet og hastighed. Godt udgangspunkt for implementering Skal gevinsterne ved den nye lovgivning indfries, var der på mødet enighed om, at det kræver både positiv egenindsats, politisk opbakning og øremærkede ressourcer. Fx fremhævede Sundhedsstyrelsen, at de danske myndigheder skal have ressourcerne til i praksis at påtage sig de omfattende vurderings- og koordineringsopgaver, som den fælles EU-procedure foreskriver. Det vil dog kræve omfattende organisatoriske, system- og procesmæssige og sandsynligvis også lovgivningsmæssige ændringer. Men alle var samtidig enige om, at udgangspunktet for implementeringen af Kommissionens forslag i Danmark er godt. Både Komitésystemet og Sundhedsstyrelsen arbejder i dag meget effektivt, og på it-siden er man langt fremme med praktiske løsninger, der skal sikre simple ansøgningsprocedurer og koordination mellem de involverede danske myndigheder. Meldingen fra både Komitésystemet og Sundhedsstyrelsen var, at der på det administrative plan principielt ikke er noget til hinder for at ændre og indrette de praktiske arbejdsgange, således at forordningens bestemmelser kan opfyldes. Det vil dog kræve omfattende organisatoriske og sandsynligvis også lovgivningsmæssige ændringer. Pharmadanmarks formand Antje Marquardsen glædede sig over det store fremmøde og den positive og konstruktive debat.»det viser, at der er et fælles ønske om at se mulighederne og potentialet i den nye forordning at fremme praktiske løsninger, der kan styrke og lette gennemførelsen af både offentlige og private kliniske lægemiddelforsøg. Hvor der er vilje, er der vej.«16 pharma juni 2013

17 Kort om Årsmøde hos Dansk Biotek Brancheforeningen DANSK BIOTEK holdt i sidste måned årsmøde, og formand Martin Bonde indledte med at fastslå rammerne for dansk bioteknologi og hvilke mærkesager, foreningen fortsat arbejder med.»den danske lægemiddeleksport stiger år for år, og i 2012 kom den op på cirka 67 milliarder kroner. Det er med andre ord evident, at lægemiddeludvikling er en væsentlig dansk styrkeposition. Dette til trods er det paradoksalt nok konstant nødvendigt at gøre opmærksom på, at der til stadighed skal skabes en underskov af nye biotekvirksomheder, og at disse virksomheder får anstændige vilkår at fungere under,«sagde han. Han uddybede:»vi brugte således i løbet af 2012 megen energi på at få forståelse for, at et tiltag som ændringer i reglerne for fremføring af skattemæssige underskud har en negativ og direkte ødelæggende virkning på biotekselskabernes mulighed for at geninvestere midler i ny innovation og jobskabelse.«stort fremmøde til virksomhedsbesøg 75 studerende fra Medicin med Industriel Specialisering ved Aalborg Universitet deltog i sidste måned i det virksomhedsbesøg på CCBR, som Pharmadanmark arrangerede. CCBR har allerede ansat flere færdiguddannede kandidater fra uddannelsen, og til arrangementet fortalte de om deres vej fra færdig uddannelse til ansættelse og deres oplevelse af, hvad deres kandidatuddannelse kan bruges til. CCBR i Aalborg udfører grundforskning rettet mod at finde årsager til knogleskørhed samt bedre metoder til at diagnosticere, forebygge og behandle sygdommen. CCBR udfører også kontraktforskning, hvor nye former for medicin afprøves i store internationale multicenterundersøgelser. Fusion på dagsordenen i pensionskasse Hvordan sikrer man, at medlemmerne har den bedst mulige pensionsordning i fremtiden? Skal man fortsætte som en selvstændig pensionskasse? Eller er det en bedre idé at overdrage pensionsordningerne til et andet pensionsselskab? De spørgsmål har bestyrelsen for Pensionskassen for Apotekere og Farmaceuter arbejdet med i 2012 pensionskassen har netop holdt sin årlige generalforsamling.»som Danmarks mindste pensionskasse har vi en række udfordringer, som har fået bestyrelsen til at overveje, om vi kan fortsætte som selvstændig pensionskasse. Omkostningerne vil stige i de kommende år som følge af nye myndighedskrav, og som en lille pensionskasse vil vi have svært ved at leve op til myndighedernes krav. Samtidig ændrer pensionsmarkedet sig hele tiden. Vores pensionsordning er i dag helt bevidst en meget simpel model. I fremtiden er der brug for mere fleksible ordninger, hvor man kan vælge til og fra,«sagde formand Jesper Gulev Larsen på generalforsamlingen. Derfor har bestyrelsen sat gang i en proces, hvor den samlede pensionskasse er sendt i udbud.»vi beder nogle pensionskasser give et bud på, hvilke forhold de kunne tilbyde os i fremtiden. Hvis det viser sig, at man kan finde en attraktiv ordning, som er markant bedre og billigere end den nuværende, bliver det op til medlemmerne at træffe beslutningen på en ekstraordinær generalforsamling,«forklarede formanden. Pensionskassen opnåede i 2012 et tilfredsstillende økonomisk resultat. Regnskabsresultatet blev på 25,5 millioner kroner mod 2,5 millioner kroner året før. Pensionskassen opnåede et investeringsafkast på 9,8 procent, og investeringsaktiverne er steget med 137 millioner kroner til i alt millioner kroner. Bestyrelsen havde i 2012 fastlagt en kontorente på 4,5 procent, og medlemmernes konti er derfor tilskrevet en bonus på 50,5 millioner kroner. Resten af pensionskassens overskud er tilskrevet egenkapitalen. Pensionskassen for Apotekere og Farmaceuter er Danmarks har medlemmer. pharma juni

18 Mentorordning Af Christian K. Thorsted Det rigtige match Pharmadanmarks populære mentor/mentee-ordning starter efter sommerferien op med en ny årgang. Et par fra den igangværende ordning fortæller her om deres udbytte af at deltage. Der er noget at hente for både mentor og mentee. Siden 2009 har Pharmadanmark haft en mentorordning, som giver mulighed for et frugtbart samspil mellem erfarne mentorer og yngre mentees. Den seneste årgang nærmer sig afslutningen, og en ny begynder efter sommerferien. Mentee Mette Bjeldbak-Olesen, Region Hovedstadens Apotek, og hendes mentor Helen Shennan, AstraZeneca, er meget tilfredse med udbyttet af deres fælles engagement i ordningen.»grunden til, at jeg ønskede mig en mentor, var, at jeg havde brug for hjælp til at få fordøjet en periode i mit arbejdsliv, hvor der havde været drøn på. Jeg sad i mit første lederjob og kunne godt tænke mig at få lidt afklaring på, om ledelse var noget, jeg skulle beskæftige mig med fremover, og om jeg var god til det. Der kan være perioder i ens arbejdsliv, som er så hektiske, at man ikke får mærket efter, om man er på rette spor og laver det, man gerne vil lave der giver det god mening at have en mentor, der hjælper med afklaringen,«siger Mette Bjeldbak- Olesen. Hun kunne med det samme fornemme, at det var et godt match mellem hende og mentoren Helen Shennan.»Hun er skarp, fordi hun er vant til at have med medarbejderudvikling at gøre hun er vant til at lytte til folk og analysere, hvad deres behov er, hvad de vil, og hvad de brænder for. Jeg har talt meget, og måske har det nærmest lignet en monolog fra min side. Helen har så været rigtig god til at plukke i de ting, jeg sagde, og derefter opsummere og strukturere det for mig. På den måde har hun ofte set noget, som jeg ikke selv havde set,«fortæller Mette Bjeldbak-Olesen. Hun anbefaler helhjertet andre at gå ind i ordningen, hvis de fx har brug for input til, hvordan de får karrieren på ret spor. Samtalerne gav hende afklaring og satte nogle tanker i gang resultatet var mere selvindsigt og selvrefleksion.»den tid, man investerer i det, kommer 100 procent igen. Men man skal være parat til at blive udfordret og blive taget seriøst. Mentoren stiller de gode spørgsmål og beder dig om at tage stilling til, hvad du gør. Det er positivt, men det forpligter selvfølgelig, at mentoren bruger tid på dig det betyder, at man også skal komme ind på de ting, som kan være svære.«mette Bjeldbak-Olesen håber, at hun fortsat vil kunne bruge sin mentor, når ordningen formelt slutter til september.»jeg vil gerne have hende som sparringspartner fremover, hvis der igen opstår noget, jeg har brug for at få vendt. Vi har forskellige netværk, og det kan vi måske begge drage fordel af.«ikke så tidskrævende Det er Helen Shennans første tur som mentor. Hun meldte sig som mentor, fordi hun mente, at hun med sin solide erfaring havde noget at bidrage med, og fordi hun havde overskuddet til det.»jeg tænkte, at det kunne være spændende at hjælpe en mentee til at have en god udvikling og bruge min arbejdserfaring til at gøre en forskel,«siger hun. Ligesom Mette Bjeldbak-Olesen er hun glad for matchet mellem mentor og mentee.»jeg fik en, som havde brug for det, jeg kunne, altså en som skulle hjælpes på vej i sin videre udvikling og karrierevalg det kunne jeg med det samme se.«hun konstaterer, at det ikke kun er mentee, som har fået noget ud af ordningen det har hun også selv.»jeg tager også noget med mig hjem, for jeg synes, at der er sket meget, siden jeg selv var ny på arbejdsmarkedet. Der er et helt andet pres på unge mennesker i dag hvad de gerne vil opnå, hvor hurtigt de gerne vil finde den rette hylde, og hvor svært det faktisk kan være. Det er den slags, man glemmer, når man er gammel i gårde. Det er sundt og holder mig opdateret, og det er helt sikkert noget, jeg vil kunne bruge fx i forbindelse med ansættelse af en ny medarbejder.«helen Shennan mener, at man ikke skal være bange for at melde sig som mentor det er ganske let at være mentor, og arbejdsbyrden er til at overse.»vi har mødtes halvanden time om måneden og ellers kun, hvis der var en speciel grund til det. Så det er ikke så meget tid, og man kommer bare, som man er. Jeg har lyttet, kommet med konstateringer og ellers haft en almindelig samtale. Det er vigtigt at lytte, for ellers forstår man ikke den anden parts problemstillinger. Man skal ikke antage for meget, heller ikke selv om man tror, at man har en god fornemmelse af personen og dennes situation.«18 pharma juni 2013

19 Fakta om ordningen: Formålet med ordningen er at gøre brug af medlemmernes ressourcer og skabe større netværksrelationer på tværs af årgange og arbejdsområder. Mentorordningen er et tilbud til de medlemmer, som måske sidder i deres første eller andet job og ikke har fundet den helt rigtige hylde endnu. Eller modsat måske har en masse erfaringer, som de gerne vil dele ud af. Et mentorforløb er et samspil mellem to personer den mere erfarne, mentoren, og den, der søger sparring om sin karriereudvikling, menteen ud fra fælles faglige referencerammer. Læs mere om ordningen på Kommentarer fra evalueringen af den igangværende ordning: Mentee Ordningen er fantastisk - for mit vedkommende selvfølgelig også fordi jeg synes, at mit eget match er perfekt. Jeg har været yderst tilfreds med min mentor. Bl.a. har jeg fået udarbejdet et godt CV. Målet var et jobskifte - det er ikke lykkedes, men som tiderne er på jobmarkedet, kan det nok heller ikke forventes. Det hele har fungeret rigtig godt, men det har nok også noget at gøre med, at vi som mentor/mentee-kombination har haft en god fælles forståelse af og holdning til, hvordan materialet kunne bruges, hvordan vi skulle prioritere. Mentor: Det mest positive for mig er, hvor stor betydning forløbet har for mentees udvikling og det, vedkommende gerne vil arbejde med, sammenholdt med hvor let det er for mig at være mentor. Følelsen af at det gør en ægte forskel - da begge mentees bliver mere opmærksomme på, hvad der er vigtigt for dem i forløbet, og hvordan de gennem handlinger kommer målene nærmere. Det er gode snakke, man har med mentee, på grund af den synergi, der opstår. Vi går begge berigede fra møderne. Det er spændende at blive fortrolig med en nyuddannet, høre deres tanker om det at tage hul på et arbejdsliv og få udnyttet de muligheder, det bringer, bedst muligt. Bl.a. at tolke de skjulte signaler og processer, der er på en moderne arbejdsplads. Det er en stor glæde at kunne give noget videre. Selv hvis jeg ikke synes, det er noget særligt, så er mentee meget positiv og har fået noget godt med sig. pharma juni

20 Branche Af Christian K. Thorsted Nudging: Nyt redskab til mere sundhed Velmenende sundhedskampagner med løftede pegefingre skaber ofte ikke de ønskede adfærdsændringer hos befolkningen, og derfor anvendes i stigende omfang såkaldt nudging. Trine Kjær fra COHERE - Center for Sundhedsøkonomisk Forskning på SDU -forklarer tankerne bag det lille puf. Nudging tankegangen bidrager med en ny måde at anskue sundhedsfremme på, og det er i stigende grad nødvendigt, bl.a. fordi nogle grupper i samfundet er særligt svære at nå med brede forebyggende indsatser. Det forklarer Trine Kjær fra CO- HERE, Center for Sundhedsøkonomisk Forskning på SDU.»Nudging skal ses som et værdigt supplement men ikke et alternativ - til mere traditionelle former for tiltag. Spørgsmålet er ikke kun, hvad man gør inden for sundhedsfremme, men også hvordan man gør det,«siger hun. Direkte oversat er to nudge at give et puf. Begrebet blev introduceret i en bog fra 2008 af Richard H. Thaler and Cass R. Sunstein. De brugte ordet som en betegnelse for tiltag til at fremme en hensigtsmæssig adfærdsændring hos mennesker og kaldte denne tilgang for liberalistisk paternalisme altså formynderi, men ikke i traditionel forstand med løftede pegefingre og forbud.»med en nudge giver man altså folk et lille, men kærligt puf i den rigtige retning, uden at man mindsker deres frihed til at vælge. På den måde gør man det legitimt at påvirke folk til at træffe det rigtige valg, vel at mærke uden at ændre ved deres muligheder for at vælge anderledes,«fortæller Trine Kjær. Hun peger på, at man ved at lære af nudging får mulighed for bedre at forstå, hvad der karakteriserer befolkningens og patienters sundhedsadfærd, og hvorfor de handler, som de gør eller måske snarere, hvorfor de ikke handler. Fakta: Siden Sunstein og Thaler skrev deres bog, er nudging blevet moderne også politisk. I England nedsatte Cameron i 2010 en nudge-enhed (The Behavioral Insight Team), der har til opgave at anvende viden fra forskning inden for adfærdsøkonomi og psykologi og teste denne viden empirisk til at fremme politiske målsætninger. I Danmark eksisterer der et nudge-netværk (Danish Nudging Network) med hensigt om bl.a. at fremme forståelsen og brugen af nudging i den brede offentlighed. Manglende selvkontrol Rationalet bag nudging bygger på principper fra adfærdsøkonomien. Her er udgangspunktet - modsat standard økonomisk teori at folk er begrænset rationelle. 20 pharma juni 2013