Beskæftigelsesplan 2014

Transkript

1 Beskæftigelsesplan

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING Beskæftigelsesministerens mål for beskæftigelsesindsatsen BESKÆFTIGELSESPOLITISKE UDFORDRINGER Forventninger til beskæftigelsen Lokale udfordringer JOBCENTRETS BORGERRETTEDE INDSATS Mål for den borgerrettede indsats DEN VIRKSOMHEDSRETTEDE INDSATS Mål for den virksomhedsrettede indsats BUDGET BILAG

3 1. Indledning Beskæftigelsesplan 2014 laves i en tid med meget store ændringer i den beskæftigelsespolitiske indsats. Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, de konservative og Liberal Alliance har indgået forlig om en kontanthjælpsreform. Forliget er omsat til to lovforslag som blev vedtaget i Folketinget i juni Lovforslagene ændrer markant på en række ydelser og tiltag for kontanthjælpsmodtagere, f.eks. Unge under 30 kan ikke få kontanthjælp, men uddannelseshjælp som er en ydelse svarende til SU-niveau Samboende får gensidig forsørgelsespligt Alle unge skal have uddannelsespålæg Unge skal aktiveres uafbrudt frem til de starte i uddannelse Alle målgrupper, som ikke kan deltage i aktiveringsniveau, skal have en mentor Alle ikke-arbejdsmarkedsparate skal have en koordinerende sagsbehandler Der skal laves et meget stort antal nytteindsatsjob Osv. Det er altså meget markant ændringer, som træder i kraft 1. januar Da der ikke er overblik over konsekvenserne af de mange elementer i reformen og vurdering af, hvilke strategier der vil være rigtige i forhold til udfordringerne i Albertslund, er det kun nogle af faktorerne, der har kunne medtages i udkastet til beskæftigelsesplan Det vil først senere være muligt for jobcentret at vurdere økonomi, tilbud, aktiviteter, målgrupper osv. fuldt ud. Derudover har regeringen og Enhedslisten lavet forlig om indfasning af dagpengereformen med forlængelse af uddannelsesordningen i 2013 og etablering af en ny ydelse i 2014: midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Også dette vil påvirke strategier og valg af tilbud samt målfastsættelsen. Endelig trådte reform af førtidspension og fleksjob i kraft 1. januar 2013, men først 1. juli skal Region Hovedstaden levere sundhedskoordinator til Rehabiliteringsteamet og den kliniske enhed vil først herefter kunne medvirke til at afklare arbejdsmarkedsparathed og levere speciallægeerklæringer m.v. Der er først herefter, at der kan indhøstes de fulde erfaringer med tværfagligt arbejde i vurderinger og initiativer overfor personer med risiko for at havne på førtidspension og som skal igennem rehabiliteringsteam og måske have ressourceforløb. Dette første udkast til beskæftigelsesplan er altså udarbejdet på et tidspunkt, hvor det er særdeles vanskeligt at give sikre bud på alle mål, strategier og indsatser. Beskæftigelsesplan 2014 bygger videre på planen for 2013 og de foregående år. Der udvikles således over tiden på de forskellige mål og indsatser, men der videreføres også hidtidige erfaringer og initiativer. Beskæftigelsesplanen bygger desuden på Beskæftigelsesregionens analyser og prognoser for beskæftigelse og ledighed m.v. i regionen, og på Beskæftigelsesregionens anbefalinger på dialogmøder med Jobcentret, ligesom beskæftigelsesplanen følger Arbejdsmarkedsstyrelsens skabelon for etablering af beskæftigelsesplan. 3

4 Jobcenter Albertslund arbejder målrettet efter at levere en kompetent og relevant service til både borgere og virksomheder. Beskæftigelsesplan 2014 er Jobcentrets strategi for, hvordan denne ambition opnås. Den indeholder Beskæftigelsesministerens og Beskæftigelsesregionens mål for beskæftigelsesindsatsen og bygger på de vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer. Derefter er der lagt en lokal strategi for hhv. den borgerrettede og den virksomhedsrettede indsats. Jobcenteret varetager alle beskæftigelsesrettede opgaver i forhold til forsikrede ledige, kontanthjælpsmodtagere, revalidender, modtagere af ledighedsydelse, borgere i fleksjob og førtidspensionister i løntilskudsjob, sygedagpengemodtagere, ressourceforløbsdeltagere samt beskæftigelsesrettede opgaver i forbindelse med integrationen af flygtninge og indvandrere. Tilsvarende varetager Jobcentret alle beskæftigelsesrettede opgaver i forhold til virksomhederne, herunder formidling af arbejdskraft, rådgivning og vejledning, arbejdsfastholdelse, etablering af fleksjob, løntilskud, virksomhedspraktik, etablering af voksenlærlingeaftaler, støtte til borgere med handicap m.v. Jobcentret skal være springbræt for de borgere, der ikke finder ordinært job af sig selv. Samtidig skal Jobcentret være en kompetent rekrutteringspartner for virksomheder i og uden for kommunen. Jobcentret skal være et vigtigt bidrag til en effektiv og sammenhængende beskæftigelsesindsats, hvorfor indsatsen skal ses i en større geografisk sammenhæng både i forhold til Vestegnen og i forhold til hele regionen. Planen skal således også ses i sammenhæng med kommunens erhvervsstrategi, som her i sommeren 2013 er i høring. Målet med denne er bl.a. at etablere nye arbejdspladser i kommunen. Jobcentret skal i indsatsen understøtte målene i erhvervsstrategien. Følgende holdninger ligger til grund for arbejdet i Jobcentret: Fokus på ordinær beskæftigelse Fokus på en indsats, der medvirker til at afdække virksomhedernes behov for rekruttering af arbejdskraft Fokus på virksomhedsrettet aktivering Fokus på afklaring og vejledning af særligt udsatte grupper i forhold til arbejdsmarkedet, herunder borgere med handicap, unge samt indvandrere og efterkommere Datagrundlag Beskæftigelsesplanen er udarbejdet indenfor rammerne af den skabelon, som Arbejdsmarkedsstyrelsen har udarbejdet som udgangspunkt for udarbejdelse af beskæftigelsesplan Målene i beskæftigelsesplanen skal være to-årige. Der skal måles på udviklingen fra december 2012 til december Derved indeholder planen ikke kun de initiativer, der sættes i værk i 2014, men også den indsats der foregår og er foregået i

5 1.1 Beskæftigelsesministerens mål for beskæftigelsesindsatsen 2014 Beskæftigelsesministeren har udmeldt fire indsatsområder og mål for beskæftigelsesplan Mål 1 Flere unge skal have en uddannelse Ministermål: Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse Mål 2 Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre personer på førtidspension Ministermål: Jobcentrene skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres. Mål 3 Langtidsledigheden skal bekæmpes Ministermål: Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt Mål 4 En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Ministermål: Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen Det Regionale Beskæftigelsesråd/Beskæftigelsesregionen har fastlagt konkrete niveauer for de tre af målene i Østdanmark, jf. tabel 1. Tabel 1. Oversigt over regionale niveauer for ministermålene i Østdanmark 2014 Dec Dec Udv. dec. 11 dec. 12 Mål dec Mål dec Udv. dec. 12 dec. 14. Pct. Unge i uddannelse 20% 18,8% -1,2% 26% 7,2 Tilgang til FØP ,8% ,3% Langtidsledighed ,0% ,8% Virksomhedskontakt Kilde: Beskæftigelsesregionen, notat af 16. april 2013 Regionen har ikke fastsat niveau for mål 4. Målet handler om jobcentrets samarbejdsgrad med virksomhederne i kommunen. Den præcise opgørelsesmetode på målet er endnu ikke udmeldt. Der forventes snarest mulighed for at trække data på målet i 5

6 2. Beskæftigelsespolitiske udfordringer 2014 Set i forholdt til arbejdsmarkedet er Albertslund placeret således, at arbejdskraften i Albertslund agerer såvel i Hovedstaden som på store dele af Sjælland, hvorfor udfordringerne på arbejdsmarkedet skal ses i et noget større perspektiv end kommunen. 2.1 Forventninger til beskæftigelsen Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland har udarbejdet rapporten Sigtelinjer og målsætninger for beskæftigelsesindsatsen i Østdanmark i 2014 og ud fra dette er der lavet notat om beskæftigelsespolitiske udfordringer i jobcenternetværk 2, som omfatter Albertslund, Ballerup, Brøndby, Glostrup, Hvidovre, Høje-Taastrup, Rødovre og Vallensbæk/Ishøj. Beskæftigelsesregionen konstaterer, at beskæftigelsen er faldet mere i vestegnskommunerne end i Østdanmark. Især er beskæftigelsen faldet i Albertslund, hvor der er 4,8% færre i arbejde ultimo 2011 sammenlignet med ultimo Faldet er gennemsnitligt på 1% i Østdanmark. Fra 2011 til 2012 er faldet fortsat i Albertslund. I denne prognose fra Beskæftigelsesregionen forventes beskæftigelsen at falde også i prognosen fra 2012 til 2014 i Albertslund. Tabel 2: Den aktuelle og forventede udvikling i beskæftigelsen, ultimo 2007 ultimo 2014 Kilde: Beskæftigelsespolitiske udfordringer i jobcenternetværk 2, Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland, april 2013 Tallene skal ses i sammenhæng med, at beskæftigelsesfrekvensen også er faldet fra 71,2 i 2008 til 64,5 i Forventninger til beskæftigelse og ledighed justeres løbende af Økonomi og Indenrigsministeriet i deres Økonomiske Redegørelser. På baggrund af den seneste fra maj 2013 forventes ledigheden at falde med 13% i Albertslund fra 2012 frem til udgangen af 2014, hvilket stort set svarer til udviklingen i Østdanmark. Der er imidlertid i denne prognose ikke taget højde for forslaget om ny indfasning af dagpengereformen. Dette forventes at være med i august-prognosen og formodes at medføre, at ledigheden ikke vil falde helt så meget. 6

7 Vestegnskommunerne adskiller sig fra Østdanmark ved, at der branchemæssigt er forholdsvis mange indenfor handel og transport. I Albertslund er 26% beskæftigede i den branche. Flest er der imidlertid i offentlig service med 37% af de beskæftigede. Tabel 3: Borgernes branchetilknytning og pendling Kilde: Beskæftigelsespolitiske udfordringer i jobcenternetværk 2, Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland, april 2013 Tabel 3 viser desuden pendlingsmønstret i kommunerne. I Albertslund er der personer, som pendler ud af kommunen for at arbejde, svarende til 76% af de beskæftigede borgere. Samtidig er der personer, der pendler ind i kommunen, svarende til 82% af de jobs, der er i kommunen. 2.2 Lokale udfordringer Efter flere år med stigende ledighed og stadig flere modtagere af offentlige ydelser, forventes der i andet halvår af 2013 faldende ledighed. Den udvikling forventes at fortsætte i Albertslund er præget af strukturelle udfordringer, som større indpendling end udpendling og samtidig høj arbejdsløshed og lav beskæftigelsesfrekvens uddannelsesprofil med mange uden erhvervskompetencegivende uddannelse høj andel af befolkningen på offentlig forsørgelse Set ud fra det lokale perspektiv, skal der peges på fire udfordringer, som er helt centrale i de kommende år. Mange på offentlig forsørgelse Antallet af ledige og langtidsledige Beskæftigelsesfrekvens og uddannelsesniveau Unge uden uddannelse 7

8 Udfordring 1: Mange på offentlig forsørgelse Beskæftigelsesregionen har i januar 2013 udgivet rapporten Sigtelinjer og målsætninger for beskæftigelsesindsatsen i Østdanmark i I rapporten påvises, at der har været meget stor nedgang i beskæftigelsen i Østdanmark. Faldet har været på personer siden 2008, fra personer i januar 2008 til i september Det svarer til et samlet fald i antallet af beskæftigede på knap 7 pct. Beskæftigelsesregionen påpeger, at der har været to faser i beskæftigelsesudviklingen siden Fra 2008 til 2010 faldt beskæftigelsen i Østdanmark med personer (5,5 pct.). Efterfølgende fra 2010 til 2012 er beskæftigelsen faldet med personer (1,2 pct.). I den første periode faldt beskæftigelsen især i fremstillingsfagene, handels og transportsektoren og den private servicesektor. I den anden periode faldt beskæftigelsen primært i den offentlige sektor og finanssektoren, mens konjunktursituationen i den private sektor generelt var forbedret. 1 Der er imidlertid meget store geografiske forskelle på, hvordan antallet af personer på offentlig forsørgelse er fordelt. Dette kan illustreres med figur 1, hvor der ses forskel på fra ca. 11 til 33% af befolkningen. Albertslund ligger i den øvre ende med knap 23% på offentlig forsørgelse i Figur 1: Personer på offentlig forsørgelse som andel af alle årige i Østdanmark, 2012 Kilde: De mange på offentlig forsørgelse er en af udfordringerne i Albertslund. I april 2012 er personer, svarende til 22,7% af befolkningen, på offentlig ydelse. De største grupper er førtidspensionister og kontanthjælpsmodtagere. 1 Sigtelinjer og målsætninger for beskæftigelsesindsatsen i Østdanmark i 2014, Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland, s. 8. 8

9 Tabel 4: Antal modtagere af alle forsørgelsesydelser 2012 Antal fuldtidspersoner Fuldtidspersoner i pct. af befolkningen år Ydelsesgrupper i alt ,7 A-dagpenge 722 3,9 Kontant- og starthjælp ,0 Revalidering 53 0,3 Forrevalidering 16 0,1 Sygedagpenge 418 2,2 Ledighedsydelse 49 0,3 Fleksjob 216 1,2 Førtidspension ,5 Efterløn 434 2,3 Kilde: jobindsats.dk I forhold til 2011 er andelen på offentlige ydelser faldet en smule fra 23,0% af befolkningen til nu 22,7%. Faldet er først og fremmest et fald i antallet af sygedagpengemodtagere og i antallet af efterlønsmodtagere. Udfordring 2: Antallet af ledige Konsekvensen af krisen er et stigende og stort antal ledige. I april 2013 var der ledige i Albertslund. Antallet er steget fra 408 ledige i juli 2008, hvor der var færrest ledige i Albertslund. I april 2013 er arbejdsløshedsprocenten i Albertslund på 8,1%, mens den er 5,9 på landsplan. Udviklingen i antal ledige kan illustreres som figur 2, hvor juli 2008 er sat til

10 Figur 2: Udviklingen i antal bruttoledige i Albertslund og på landsplan. Juli 2008= Hele landet Albertslund Hele landet Albertslund M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M05 Kilde: Danmark Statistik Den højere arbejdsløshedsprocent i Albertslund viser, at der som udgangspunkt er flere ledige, men figur 4 viser, at udviklingen i antallet af ledige fra sommeren 2008 til april 2012 i Albertslund har udviklet sig meget lig udviklingen på landsplan. Det meste af perioden endda på et lavere niveau frem til Siden er ledigheden steget med i Albertslund, mens den er faldet på landsplan. Den største andel ledige findes i byggefagenes a-kasse, NNF, journalisternes og 3F s a-kasse, mens det største antal er i 3F s a-kasse, HK s a-kasse og i Kristelig a-kasse. 10

11 Tabel 5:Antal ledige og ledighedsprocent i a-kasser i Albertslund juni 2013 Antal ledige Ledighedsprocent I alt ,1 Akademikere (AAK) 25 6,5 Business 6 7,4 Byggefagenes a-kasse 10 10,3 Børne- og Ungdomspædagoger (BUPL-A) 15 2,8 Danske Sundhedsorganisationer (DSA) 5 1,5 Det Faglige Hus A-kasse 46 9,3 El-faget 5 5,3 Fag og Arbejde (FOA) 49 5,9 Faglig Fælles a-kasse (3F) (3F fra inkl. TIB) ,4 Frie Funktionærer (FFA) 8 8 Funktionærer og Servicefag 7 5,2 Funktionærer og Tjenestemænd (FTF-A) 33 5,7 Fødevareforbundet (NNF) 7 13,5 Handels- og Kontorfunktionærer (HK) 82 7,2 Ingeniører (IAK) 17 5,4 Journalistik, Kommunikation og Sprog 5 11,5 Kristelig a-kasse 74 9,9 Ledere 10 3,1 Lærere (DLF-A) 9 2,7 Magistre (MA) 8 4,1 Metalarbejdere 18 7,4 Min akasse 18 5,9 Selvstændige (DANA) 13 8,8 Selvstændige Erhvervsdrivende (ASE) 53 7,8 Socialpædagoger (SLA) 1 0,7 Teknikere 6 6,2 Økonomer (CA) 6 4,7 Ikke forsikrede 370 Kilde: Danmarks Statistik En af konsekvenserne af den stigende ledighed er, at mange bliver fastholdt i ledighed i længere tid. I Albertslund udgør andelen af langtidsledige 36% af de ledige i kommunen, mens det i hele landet er 28%, der er langtidsledige. Det er altså ikke kun antallet af ledige, der er et problem i Albertslund, men også ledighedslængden. Tabel 6: Udviklingen i langtidsledige (ledige mere end 80% af året) Antal langtidsledige personer Antal bruttoledige personer Andel langtidsledige personer ift. bruttoledige personer Ydelsesgrupper i alt apr ,0 apr ,9 A-dagpenge apr ,0 apr ,8 Kontanthjælp (jobklar) apr ,1 apr ,1 Kilde: Jobindsats.dk 11

12 Tabel 6 sammenligner langtidsledigheden i april 2012 med april Andelen af langtidsledige er steget med 3 pct.point. fra 33 til 36, hvilket skyldes et lille fald i bruttoledigheden. Især er der sket meget stor stigning i andelen af langtidsledige jobklare kontanthjælpsmodtagere, som i 213 udgør over 40% af de ledige. Udfordring 3: Beskæftigelsesfrekvens og uddannelsesniveau Beskæftigelsesfrekvensen blandt årige i hele landet er 73,8, mens den i Albertslund er 64,5. Frekvensen er mindre i Albertslund uanset køn, alder og herkomst. Der er først og fremmest stor forskel mellem mænd og kvinder og mellem forskellige herkomstgrupper i Albertslund. Især er beskæftigelsesfrekvensen lav blandt indvandrerkvinder fra ikke vestlige lande, hvor beskæftigelsesfrekvensen er 45,0, mens den er 68,8 for danske kvinder. Ikke vestlige indvandreres mænds beskæftigelsesfrekvens er 62,9 mod danskernes 69,0. Tabel 7: Beskæftigelsesfrekvens i Albertslund fordelt på herkomst og køn 2011 Beskæftigelsesfrekvens Køn i Herkomst i alt 64,5 alt Personer med dansk oprindelse 68,9 Indvandrere fra vestlige lande 48,0 Efterkommere fra vestlige lande 52,8 Indvandrere fra ikke-vestlige lande 54,3 Efterkommere fra ikke-vestlige lande 54,8 Kvinder Herkomst i alt 62,8 Personer med dansk oprindelse 68,8 Indvandrere fra vestlige lande 49,0 Efterkommere fra vestlige lande 52,2 Indvandrere fra ikke-vestlige lande 45,0 Efterkommere fra ikke-vestlige lande 51,8 Mænd Herkomst i alt 66,3 Personer med dansk oprindelse 69,0 Indvandrere fra vestlige lande 47,2 Efterkommere fra vestlige lande 53,3 Indvandrere fra ikke-vestlige lande 62,9 Efterkommere fra ikke-vestlige lande 57,8 Kilde: Jobindsats.dk En anden udfordring i Albertslund er uddannelsesniveauet blandt befolkningen. I aldersgruppen år er der godt personer i Albertslund, hvoraf der er med grundskolen som højeste uddannelse. Det er altså en tredjedel af befolkningen, som ingen kompetencegivende uddannelse har. 12

13 Tabel 8: Befolkningens højest fuldførte uddannelse (16-64 år) i antal i 2011 i Albertslund. Befolkning Arbejdsløse Beskæftigede Udenfor arbejdsstyrken Uddannelse i alt Grundskole Almengymnasiale uddannelser Erhvervsgymnasiale uddannelser Erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb Korte videregående uddannelser Mellemlange videregående uddannelser Bachelor Lange videregående uddannelser Uddannelse uoplyst Kilde: jobindsats.dk Tabel 9: Befolkningens højest fuldførte uddannelse (16-64 år) i andel i 2011 i Albertslund. Befolkning Arbejdsløse Beskæftigede Udenfor arbejdsstyrken Uddannelse i alt Grundskole 33,3 40,3 25,8 47,4 Almengymnasiale uddannelser 7,8 6,6 7,9 7,8 Erhvervsgymnasiale uddannelser 1,6 0,4 1,7 1,3 Erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb 27,4 30,5 30,5 20,9 Korte videregående uddannelser 4,1 4,0 5,0 2,3 Mellemlange videregående uddannelser 13,1 6,8 16,4 7,1 Bachelor 1,3 0,9 1,4 1,1 Lange videregående uddannelser 5,6 5,9 7,3 2,3 Uddannelse uoplyst 6,0 4,5 4,0 9,9 Kilde: jobindsats.dk Særlig bemærkelsesværdigt er det i tabel 8, at de arbejdsløse har væsentligt dårligere uddannelsesbaggrund end de beskæftigede i Albertslund og at af dem, der er udenfor arbejdsstyrken, har næste halvdelen højest grundskolen som uddannelse. I hele landet, er det kun Ishøj og Læsø, hvor der er en større andel af de arbejdsløse, som kun har grundskolen som højeste uddannelse. Og det er kun i Gladsaxe og Herlev, hvor der er større forskel mellem de arbejdsløse og de beskæftigede. Det er altså et helt særligt og massivt uddannelsesproblem, der er blandt de arbejdsløse i Albertslund. De mange uden kompetencegivende uddannelser er kritisk i en tid, hvor kvalifikationskravene på arbejdsmarkedet stiger. I de seneste 10 år er antallet af beskæftigede med videregående uddannelse steget med ca personer i Østdanmark, mens antallet af ufaglærte beskæftigede er faldet med ca personer. 2 Beskæftigelsesregionen forventer, at denne udvikling vil fortsætte med det resultat, at der må forventes snarligt at blive mangel på uddannet arbejdskraft og overskud på ufag- 2 Sigtelinjer og målsætninger for beskæftigelsesindsatsen i Østdanmark i 2014, Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland, januar

14 lært arbejdskraft. Der er for så vidt situationen i Albertslund med de mange arbejdsløse, der ingen kompetencegivende uddannelse har. Udfordring 4: Unge uden uddannelse Antallet af unge arbejdsløse er steget markant i Albertslund. Der er i april unge på kontanthjælp og 122 dagpengemodtagere under 30 år. Der er imidlertid forskel på kontanthjælpsmodtagere og dagpengemodtagere hvad angår alder. De fleste dagpengemodtagerne er over 25 år, mens den største gruppe af kontanthjælpsmodtagere er år. Der er også meget stor forskel på unge dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere, når der opdeles på herkomst. Af de 122 dagpengemodtagere er 44% ikke-vestlige indvandrere eller efterkommere, mens det kun er 17% af kontanthjælpsmodtagerne, der har ikke-vestlig baggrund. Det viser sig desuden, at der blandt kontanthjælpsmodtagere under 20 år er meget få ikke-vestlige indvandrere og efterkommere. Af de 106 unge dagpengemodtagere er de 19 fra 3F s a-kasse, 17 fra HK s a-kasse og 12 fra Akademikernes a-kasse. Resten er fordelt på de fleste a-kasser. Tabel 10: Unge kontanthjælpsmodtagere fordelt på matchkategori Antal årige april 2013 Matchkategori i alt 454 Match 1: Jobklar 174 Match 2: Indsatsklar 209 Match 3: Midlertidig passiv 71 Kilde: jobindsats.dk Mange af de unge er ikke umiddelbart arbejdsmarkedsparate. Af de 454 unge i april på kontanthjælp er 280 ikke-arbejdsmarkedsparate heraf er 71 så langt fra arbejdsmarkedet, at de ikke aktuelt kan profilere af et aktivt beskæftigelsestilbud 14

15 3. Jobcentrets borgerrettede indsats Jobcentrets borgerrettede indsats tager udgangspunkt i Beskæftigelsesministerens mål, de beskæftigelsespolitiske udfordringer og Albertslund Kommunes særlige udfordringer. Jobcentrets medarbejdere skal hjælpe borgerne tilbage til det ordinære arbejdsmarked ved hjælp af vejledning og information, visitation, formidling af arbejde, udarbejdelse af jobplaner, iværksættelse af individuelle planer og opfølgning på disse. Det er Jobcentrets mål, at alle, der henvender sig i Jobcentret mødes med en indsats, der har fokus på uddannelse og beskæftigelse. Dette giver sig til udtryk i følgende: Unge og ledige uden uddannelse vejledes og hjælpes til at starte og gennemføre en ordinær uddannelse. Ledige mødes med hjælp til jobsøgning og forventninger om jobsøgning af konkrete job. Der er mulighed for jobsøgning via hjælp til selvhjælp. Der er let adgang til digitale redskaber og der er hjælp og vejledning til brug af disse redskaber. Alle ydelsesmodtagere mødes med forventning om ejerskab og ansvar for egen sag. Jobcentret vil have fokus på motivationsarbejde, så der er forståelse for mål om selvforsørgelse og vejen dertil. I Jobcentrets dialog med borgerne er der fokus på jobsøgning, formidling af job, ordinær uddannelse samt afklaring, rådgivning og vejledning. Alle arbejdsmarkedsparate ledige, der henvender sig i jobcentret, skal så vidt muligt tilbydes et eller flere job fra jobnet. Andre grupper af ledige og sygemeldte skal have hjælp til afklaring, vejledning og opkvalificering med tilbagevenden til arbejdsmarkedet som mål. Kontanthjælpsmodtagere, som kan arbejde, vil blive mødt med forventning om, at de bidrager til lokalsamfundet ved nytteindsats. Jobcentret vil gennemføre tidlige samtaler med nyledige for at hjælpe og vejlede til hurtig tilbagevenden til arbejde. Jobcentret vil foretage en screening ved samtalerne for at vurdere, hvem der har behov for en særlig intensiv indsats. Jobcentret vil som led i det individuelle kontaktforløb følge op på de lediges jobsøgning og foretage rådighedsvurdering (for ikke-forsikrede ledige) og rådighedsafprøvning (for forsikrede ledige) med henblik på konstant at fastholde den ledige i aktiv jobsøgning. Dette vil foregå ved krav om jobsøgning af konkrete job eller ved krav om deltagelse i tilbud f.eks. nytteindsats. 15

16 For alle grupper af ledige gælder, at aktiveringsindsatsen så vidt muligt skal målrettes de redskaber, der erfaringsmæssigt giver den højeste effekt, dvs. løntilskud og virksomhedspraktik evt. kombineret med brug af mentorordningen. Især samarbejde med private virksomheder vil have høj prioritet i Der kan dog også gives afklarings- og vejledningsforløb, især for ledige, der har problemer ud over ledighed. I 2014 vil der være særligt fokus på at implementere kontanthjælpsreformen med særlige indsats overfor de unge under 30 år. De vil få tilbudt uddannelseshjælp og bliver mødt med uddannelsespålæg. De uddannelsesparate vil blive mødt af krav om nytteindsats eller virksomhedspraktik, mens der for de aktivitetsparate unge gennemføres visitationsforløb og tilbud, der sikrer uddannelsesfokus og fremdrift ift. uddannelsespålægget. Indsatsen kræver et tæt samarbejde mellem UU og jobcentret. Voksne uden erhvervskompetencegivende uddannelse vil blive tilbud forløb på erhvervsuddannelserne om afklaring af kompetencer og vurdering af ordinære uddannelsesmuligheder gennem GVU, voksenlærlingeforløb, jobrotation eller lignende. Derudover vil Jobcentret tilbyde kortere opkvalificeringsforløb inden for områder med mangel på arbejdskraft, eller hvor det umiddelbart er muligt at komme i beskæftigelse. Jobcentret vil generelt samarbejde med andre beskæftigelsespolitiske aktører, f.eks. a-kasser, uddannelsesinstitutioner og andre aktører om at sikre en effektiv og kvalificeret indsats overfor borgerne. Jobcentret vil have fokus på borgernes helbredsforholds betydning for selvforsørgelse og samarbejde med den øvrige kommunale forvaltning og Region Hovedstaden om muligheder for at forbedre beskæftigelsesmuligheder, forebygge helbredsproblemer og igangsættelse af evt. behandlingstilbud. Jobcentret vil desuden have fokus på grupper, som er i særlig risiko for at bliver marginaliserede, herunder ledige indvandrere og efterkommere samt ledige borgere med funktionsnedsættelse. Jobcentret vil have særlig fokus på længerevarende ledige dagpengemodtagere, som risikerer at miste dagpengeretten. I forhold til sygedagpengemodtagere skal indsatsen målrettes mulighederne for, at den sygemeldte kan bevare tilknytningen til arbejdspladsen under et sygeforløb, f.eks. ved gradvist at vende tilbage til arbejdet eller ved tilbud om aktivering. Jobcentret skal endvidere koordinere indsatsen i forhold til virksomheden, lægen og det øvrige sundhedssystem, så indsatsen for den enkelte borger, bliver så helhedsorienteret og sammenhængende som muligt. På baggrund af ministerens målsætninger og de lokale, beskæftigelsespolitiske udfordringer vil Jobcenter Albertslund i 2014 koncentrere sin indsats om følgende målgrupper: 1. Unge i uddannelse 2. Tilgang til førtidspension 3. Langtidsledigheden 4. Sygedagpengemodtagere 16

17 3.1 Mål for den borgerrettede indsats I beskæftigelsesplanen fastsættes konkrete måltal for 4 områder. Niveauerne for målene er fremkommet gennem en vurdering af hidtidig udvikling og indsats, vurdering af fremtidig udvikling for konkrete områder og målgrupper samt Beskæftigelsesregionens prognoser for regionen og Albertslund. Vurderingerne forandres løbende dels som følge af ændringer på arbejdsmarkedet og dels som følge af politiske initiativer. Udviklingen i ledigheden i Albertslund har i 2013 været meget positiv. I juni 2013 er ledigheden 7,1%, mens den på samme tidspunkt i 2012 var på 8,4%. En del af faldet i ledighed skyldes halveringen af dagpengeperioden. Det er imidlertid ikke hele forklaringen. Antallet af dagpengemodtagere er faldet med 190 personer fra juni 2012 til juni 2013, men antallet af kontanthjælpsmodtagere er steget med 120 personer. Ifølge jobindsats.dk er der 123 personer, som har miste dagpengeretten i Albertslund fra januar til maj Af disse modtager 32 hverken lønindkomst eller offentlige ydelser. Beskæftigelsesregionen forventer, at ledigheden i Østdanmark falder med 8,1% frem til udgangen af Skønnet bygger på regeringens seneste forventninger til beskæftigelse og ledighed fra maj Faldet i Albertslund vurderes at være større end i hele Østdanmark. Tabel 11: Bruttoledighedsskøn for alle jobklare 4.kvt kvt kvt.2014 Udv Albertslund ,8% Brøndby ,8% Glostrup ,4% Herlev ,5% Hvidovre ,0% Høje-Taastrup ,2% Ishøj ,7% Rødovre ,7% Vallensbæk ,2% Østdanmark ,1% Kilde: Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland 2/ Beskæftigelsesregionen forventer, at ledigheden i Albertslund vil falde med 8,8%, hvilket er et større fald end i de fleste andre Vestegnskommuner, jf. tabel 11. Beskæftigelsesregionen har bl.a. lagt vægt på følgende forhold i fremskrivningen af ledigheden for Albertslund: Albertslund har i de seneste 6 måneder oplevet en relativt gunstig udvikling i ledigheden sammenlignet med i Østdanmark, den er faldet lidt hurtigere. Denne udvikling skyldes ikke, at beskæftigelsen er steget i (hverken nominelt eller relativt) i Albertslund. Vi forventer, at beskæftigelsen ligesom ledigheden vil falde, med det resultat at arbejdsstyrken fortsat vil falde. Et fald der bl.a. skyldes en faldende befolkning i den erhvervsaktive alder. 17

18 Danmarks Statistik forventer, at befolkningen i den erhvervsaktive alder vil fortsætte med at falde i Albertslund frem til 4. kvt. 2014, dog langsommere end arbejdsstyrken, hvorfor der kan forventes at blive flere udenfor arbejdsstyrken i fremskrivningsperioden. 3 Unge i uddannelse (ministermål 1) Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse Arbejdsmarkedsstyrelsen har den 30. maj 2013 skrevet et notat om ministermålet, hvor der redegøres for datakilder til målet og hvordan der har været fald i uddannelsesgraden fra 2011 til 2012 som følge af datavask. Målet opgøres som en uddannelsesgrad blandt unge årige dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere uden erhvervskompetencegivende uddannelse. Der måles på, hvor stor en del af tiden i løbet af et år, målgruppen er i uddannelse ud af den samlede tid på offentlig forsørgelse dvs. antal uger i ordinær uddannelse divideres med det samlede antal uger på offentlig forsørgelse (inkl. uger i uddannelse med anden forsørgelse, fx SU). Uddannelsesgraden måles indenfor det enkelte år, hvorfor tallet løbende stiger indtil årets slutning. I 2012 var uddannelsesgraden i Albertslund på 21,4%, hvilket var 3,2 procentpoint højere end landsplan. Det er også en højere uddannelsesgrad end de kommuner vi sammenlignes med i klyngen. Kun 11 jobcentre i hele landet har en højere uddannelsesgrad i 2012 end Albertslund. Forklaringen på dette er formentlig, at der i Jobcenter Albertslund længe har været et stærkt fokus på at få unge i uddannelse og at der konsekvent er givet uddannelsespålæg til dem, der har været omfattet af lovgivningen. Resultatkrav: Uddannelsesgraden for unge uden uddannelse i jobcentret skal i december 2014 som minimum være på 26,4 pct, svarende til en stigning på 5 procentpoint fra 2012 til Det er samtidig målet at antallet af unge under 30 år uden erhvervskompetencegivende uddannelse på offentlig forsørgelse falder. Antal under 30 år uden erhvervskomp. uddannelse 2012 Udd.grad. Jan.-dec Mål: Udd.grad. Jan.-dec Alle ,4 26,4 Dagpenge 86 12,6 17,6 Kontanthjælp ,3 27,3 Strategi: Arbejdet med at få de unge i uddannelse har høj prioritet i Albertslund. Nogle initiativer tages i jobcentret, mens andre varetages af andre dele af den kommunale forvaltning, f.eks. UU, ungecenter, skoleafdeling o.lign. I 2014 træder en ny kontanthjælpsreform i kraft. Reformen vil få meget stor betydning for indsatsen overfor de unge, som ingen ungdomsuddannelse har. Reformen betyder, at kommunen får helt nye muligheder og forpligtigelser overfor de unge uden uddannelse. Der er derfor behov for vedtagelse af en ny strategi for indsatsen. 3 Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland, mail af 2/

19 Alle unge skal have en uddannelse Alle unge uden en kompetencegivende uddannelse vil fra 2014 ikke være berettiget til kontanthjælp, men vil få mulighed for en særlig uddannelseshjælp. Unge, der vurderes til at kunne gennemføre en uddannelse indenfor et år betegnes uddannelsesparate, mens unge, der vurderes at have barrierer overfor at kunne starte på en uddannelse, betegnes aktivitetsparate. De unge uddannelsesparate skal hurtigst muligt i ordinær uddannelse. De skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet indtil de starter på en uddannelse. De åbenlyst uddannelsesparate skal arbejde for deres ydelse, hvorfor der skal iværksættes tilbud om nytteindsats eller virksomhedspraktik helt frem til uddannelsesstart. For unge, der ikke er åbenlyst uddannelsesparate iværksættes et visitationsforløb, der kan afdække den unges ressourcer og udfordringer i forhold til uddannelse, så der kan iværksættes en indsat til overvindelse af barriererne. Derefter gives tilbud om vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik og løntilskud kontinuerligt. Unge der ikke kan deltage i aktiveringstilbud gives mentorstøtte. Med kontanthjælpsreformen bliver det muligt at gennemføre jobcentrets ungeindsats i tæt tilknytning til uddannelsesinstitutioner og Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU). I Albertslund vil der iværksættes en indsats, der involverer jobcenter, UU og CAMPUS-Albertslund (Kongsholm Gymnasium, Københavns Tekniske Skole, VUC Vestegnen, Det 10. element, Produktionsskolen m.fl.). En ny strategi skal bygge på en række af de erfaringer og initiativer, som allerede er i Albertslund. Jobcentret vil pege på følgende initiativer: 1. Fokus på frafald Samtidig med at der i Albertslund er mange ydelsesmodtagere, som starter på en ungdomsuddannelse, så er der også mange, som falder fra. I 2010 frafaldt 48% af alle dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere deres uddannelse indenfor et år. Der er derfor brug for en indsats, der kan hjælpe til at fastholde unge i ungdomsuddannelse, således at de også færdiggør deres uddannelse. I et samarbejde mellem jobcenter, UU og ungdomsuddannelser skal unge garanteres en uddannelse og fastholdelse i uddannelse. Mentorer skal hjælpe til fastholdelse i uddannelse og jobkonsulenter hjælpe til opnåelse af praktikpladser. 2. Forebyggelse af frafald De fleste unge tilmeldes en ungdomsuddannelse, men mange laver omvalg eller afbryder. Jobcentret skal medvirke til at understøtte indsatsen for at de årige kommer i ungdomsuddannelse gennem tilbud om vejledning, virksomhedspraktik o.lign. 3. Arbejde Unge der kan arbejde, skal have hjælp til jobsøgning og tilbydes nytteindsats og virksomhedspraktik. Albertslund deltager i Young Skills 4 med det mål at få unge i job med uddannelsesperspektiv. 4 'Young Skills - klædt på til en erhvervsuddannelse' er et tværkommunalt uddannelsesprojekt støttet af Region Hovedstaden. Målet er at få flere i erhvervsuddannelse, evt. gennem job med uddannelsesperspektiv. 19

20 4. Albertslund deltager i Arbejdsmarkedsstyrelsens særlige forsøg med Brobygningsforløb, således at unge, som har brug for hjælp til uddannelsesvalg på erhvervsuddannelserne, tilbydes brobygningsforløb på Teknisk Erhvervsskole Center (TEC). 5. Ikke uddannelsesparate Unge, der ikke er uddannelsesparate, og som ikke kan deltage i tilbud, skal have en mentor tilknyttet, som mødes med den unge hyppigt. Jobcentret skal derfor etablere et mentorkorps, der kan vejlede og understøtte unge til aktivitet og uddannelse. 6. Tilbud om FVU Jobcentret vil gennemføre screening af de unges kompetencer i læsning, skrivning, regning m.v. Alle der har behov for FVU, vil få tilbud, der sikrer deres grundlæggende kompetencer. 7. Jobcentret deltager i projektet om AKT (adfærd, kontakt trivsel) med andre vestegnskommuner. Der er mentor, virksomhedskontakt og rådgivere tilknyttet fra jobcentret. 8. Jobcentret skal have fokus på sikring af et godt samarbejde med de øvrige jobcentre på vestegnen og uddannelsesinstitutionerne i arbejdet med at få flere unge igennem ungdomsuddannelse. Begrænsning af personer på førtidspension (ministermål 2) Jobcentrene skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres. I december 2012 var der personer på førtidspension. Dette er 34 personer færre end på samme tid sidst år. I de første måneder af 2013 er tilgangen stoppet som følge af førtidspensionsreformen, som trådte i kraft 1. januar Alle sager skal behandles i rehabiliteringsteam og mange skal have tilbud om ressourceforløb. Resultatkrav: Tilgangen af personer til førtidspension skal begrænses til 50 personer i december 2014, svarende til et fald på 36 pct, fra december 2012 til december 2014 Resultatkravet bygger på en forudsætning om, at tilgangen halveres til ca. 40 personer i 2013 og at der i 2014 igen vil være en lille vækst på 10 personer i tilgang. Den årlige tilgang til førtidspension forventes således at være 50 i Dec Dec Dec (mål) Tilgang til førtidspension Strategi: Tilgangen til førtidspension er kraftigt påvirket af den førtidspensions- og fleksjobreform, som Folketinget vedtog 19. december 2012 med ikrafttræden 1. januar Jobcentret vil pege på følgende initiativer: 1. I Albertslund er der nedsat et rehabiliteringsteam med repræsentanter for jobcentret, afdelingen for Sundhed, Pleje & Omsorg, afdelingen for Social & Familie og en sundhedskoordinator fra Region Hovedstaden. Derudover kan der inviteres relevante ressourcepersoner efter behov. Rehabiliteringsteamet skal sammen med borgeren foretage en tværfaglig vurdering af sagen og indstille til hvilke indsatser, der skal iværksættes fra kommunen og andre myndigheder. 20