Resultatrevision. Gentofte

Transkript

1 Resultatrevision 2012 Gentofte

2 Indhold Resultatrevision Læsevejledning og centrale begreber... 4 Beskæftigelsespolitisk mål Beskæftigelsespolitisk mål Beskæftigelsespolitisk mål Beskæftigelsespolitisk mål Udvikling i Gentofte Kommunes rammebetingelser Beskæftigelsesmål 1: Ledige skal hurtigt i job langtids-ledigheden skal bekæmpes Beskæftigelsesmål 2: Færre mennesker på permanent offentlig forsørgelse Beskæftigelsesmål 3: Unge skal i uddannelse eller job Beskæftigelsesmål 4: Flere indvandrere og efterkommere skal i job Den virksomhedsrettede aktivering af langtidsledige Besparelsespotentialet

3 Resultatrevision 2012 Jobcenter Gentofte skal hvert år udarbejde en resultatrevision for resultaterne af beskæftigelsesindsatsen i det seneste år. Resultaterne skal opgøres på hvert af de beskæftigelsespolitiske mål for det pågældende år, ligesom der skal redegøres for udviklingen på hver af de offentlige ydelser og de eventuelle besparelser, kommunen kan opnå ved en mere effektiv indsats. Jobcentrets resultater og besparelsespotentiale bliver målt op imod en række sammenlignelige jobcentre, også kaldet klyngen 1. I september 2011 fastlagde jobcentret det lokale niveau for de udmeldte beskæftigelsespolitiske mål for 2012 på baggrund af Finansministeriets prognose for udviklingen i ledigheden, resultaterne for 2010 og ud fra de særlige rammevilkår, der kendetegner Gentofte Kommune. På dette tidspunkt var der en forventning om, at der i 2012 ville ske en øget vækst, øget beskæftigelse og faldende ledighed. Der var ligeledes en forventning om, at nedsættelsen af dagpengeperioden fra fire til to år for de forsikrede ledige, som skulle have fuld virkning fra 1. juli 2012, ville nedbringe antallet af personer i arbejdskraftreserven. Sådan kom det ikke til at gå. Ved udgangen af december 2012 havde jobcentret opfyldt ét ud af de fire beskæftigelsespolitiske mål målet om at begrænse tilgangen til permanente forsørgelsesydelser. I modsætning til de øvrige tre mål er dette mål ikke konjunkturafhængigt, og derfor har udviklingen ikke været påvirket af den fortsatte krise på arbejdsmarkedet. Helt op til oktober 2012 lå to af de andre mål, Antallet af personer i arbejdskraftreserven skal begrænses og Antallet af unge under 30 år på offentlig forsørgelse skal begrænses mest muligt under det fastsatte niveau for Jobcenter Gentofte. Det sidste mål Antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse skal begrænses mest muligt har derimod udviklet sig i negativ retning over hele året. Flere forhold har sat deres præg på resultaterne for Ud over en mindre gunstig udvikling i konjunkturerne og en øget tilflytning, har en række lovændringer uden tvivl haft indflydelse på udviklingen i antallet af borgere på offentlig forsørgelse: Starthjælpen og reglerne om 450 timers arbejde for ægtefæller blev afskaffet, og der er gennemført en opblødning af reglerne om familiesammenføring, hvilket har betydet flere integrationsborgere på kontanthjælp. Dagpengeperioden blev forlænget med op til et halvt år for forsikrede ledige, hvilket har udskudt det forventede fald i antal borgere på dagpenge til ind i Og endelig blev kravene om intensiv aktivering for langtidsledige og for unge under 30 år ophævet, hvilket kan have påvirket antallet af langtidsledige og unge blev også året, hvor Gentofte Kommune ligesom de øvrige frikommuner fik godkendt en række forsøg på beskæftigelsesområdet. I samråd med Det Lokale Beskæftigelsesråd (LBR) har jobcentret taget initiativ til at iværksætte foreløbig seks forsøg, som er blevet sat i gang i efteråret To af forsøgene er udviklet i samarbejde med Jobcenter Gladsaxe. Det er endnu for tidligt at måle effekterne af forsøgene. På trods af resultaterne for de beskæftigelsespolitiske mål for 2012 har Jobcenter Gentofte færre udgifter til de enkelte forsørgelsesydelser end klyngen 2, bortset fra kontanthjælp og revalidering. Resultaterne giver dog fortsat anledning til, at jobcentret løbende tilpasser indsatsen på de områder, hvor der er særlige udfordringer. 1 Se Læsevejledning og centrale begreber for en nærmere beskrivelse af klyngebegrebet. 2 Se afsnittet Besparelsespotentiale for en uddybning heraf. 3

4 Læsevejledning og centrale begreber Resultatrevisionen er opdelt i en pixi-udgave, hvor de enkelte beskæftigelsespolitiske mål, resultater og særlige fokusområder er oplistet. I de efterfølgende afsnit bliver der gået mere i dybden med udviklingen fra 2010 til 2012 på hvert enkelt mål. Der redegøres dernæst for Gentoftes besparelsespotentiale og endelig er der en gennemgang af den særlige virksomhedsrettede indsats for de langtidsledige. I Resultatrevisionen anvendes en række specifikke beskæftigelsesrelaterede begreber: Beskæftigelsespolitiske mål: Beskæftigelsesministeren udmelder for hvert år en række mål, hvormed jobcentrenes primære fokusområder fastlægges, mens jobcentrene selv fastlægger niveauet for de enkelte mål. Klynger: Alle jobcentre er placeret i en fast gruppe (klynge) af jobcentre med sammenlignelige rammevilkår. At jobcentre har samme rammevilkår betyder, at de har en række grundlæggende træk til fælles af betydning for beskæftigelsesindsatsen. Jobcentre med forskellige rammevilkår har forskellige vilkår for at gennemføre en effektiv beskæftigelsesindsats. Jobklar, Indsatsklar eller Midlertidigt passiv: Borgere på offentlig forsørgelse har i en årrække været inddelt i tre kategorier for at beskrive, hvor tæt de er på arbejdsmarkedet. Ofte anvendes match-begrebet, men her anvendes i stedet følgende, ligeledes officielle, begreber: Jobklar (match 1): Borgere der, efter jobcentrets vurdering, er parat til at tage et ordinært arbejde, så de kan være ude af systemet inden for de næste tre måneder. Indsatsklar (match 2): Borgere, der ikke er parat til at tage et ordinært arbejde, så de kan være ud af systemet inden for de næste tre måneder, men som kan deltage i en beskæftigelsesrettet indsats med aktive tilbud. Midlertidigt passiv (match 3): Borgere, der har så alvorlige problemer, at de pt. hverken kan arbejde eller deltage i en beskæftigelsesrettet indsats med aktive tilbud. 4

5 Ledige 3 : For at blive betragtet som ledig, skal en person opfylde følgende tre grundlæggende betingelser: 1. Være uden arbejde. 2. Stå til rådighed for arbejdsmarkedet. 3. Være aktivt jobsøgende. Beskæftigede 4 : Begrebet omfatter selvstændige erhvervsdrivende, medarbejdende ægtefæller og lønmodtagere. Arbejdsstyrken 5 : Personer i arbejdsstyrken består af to grupper: de beskæftigede samt de ledige. Øvrige personer kategoriseres uden for arbejdsstyrken. Endelig skal det understreges, at datagrundlaget som udgangspunkt er hentet fra jobindsats.dk. Der vil således kun være kildeangivelse i de tilfælde, hvor data er hentet fra andre steder end jobindsats.dk. Arbejdskraftreserven: Arbejdskraftreserven er opgjort som antal dagpengemodtagere og jobklare kontanthjælpsmodtagere med mere end tre måneders sammenhængende ledighed. For at afgå fra arbejdskraftreserven skal man være uden ydelse i 4 sammenhængende uger. Langtidsledige: Langtidsledige er her defineret som ledige dagpengemodtagere, der har været ledige i minimum 80 pct. af tiden i det seneste år. 3 Begrebsdefinition taget fra Danmarks Statistik. 4 Begrebsdefinition taget fra Danmarks Statistik. 5 Begrebsdefinition taget fra Danmarks Statistik. 5

6 Beskæftigelsespolitisk mål 1 Mål Jobcentrene skal sikre, at antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende offentlig forsørgelse begrænses mest muligt Antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende offentlig forsørgelse (arbejdskraftreserven) skal begrænses til 944 personer i december 2012, svarende til en stigning på 9,1 pct. i perioden fra december 2010 til december Resultat Antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende offentlig forsørgelse (arbejdskraftreserven) var i december 2012 på 1048 personer, svarende til en stigning på 14,7 pct. Dermed er beskæftigelsesmålet ikke opfyldt. Fokuspunkter for Jobcentret indkalder alle nyledige kort tid efter tilmeldingen med henblik på hurtigt at tilbyde støtte til jobsøgningen, og at give en tidlig indsats til ledige, der vurderes at være i risiko for lang ledighed Alle ledige kan vælge mellem en række temamøder med varierende indhold, afhængigt af det individuelle behov for støtte til jobsøgningen. For at sikre at nyuddannede ledige hurtigt opnår erhvervserfaring og dermed får bedre muligheder for at komme i ordinært job, intensiverer jobcentret den virksomhedsrettede indsats for denne målgruppe Ufaglærte ledige og ledige med forældede uddannelser bliver henvist til realkompetencevurdering med henblik på at opnå merit til en kompetencegivende uddannelse Ledige over 50 år er i særlig risiko for at blive langtidsledige. En tidlig indsats og et tæt samarbejde med de a-kasser, hvor denne målgruppe er overrepræsenteret skal medvirke til at få de ledige hurtigt tilbage i arbejde Jobcentret har etableret samarbejdsprojekter med udvalgte a-kasser. Dette samarbejde vil blive udbygget i 2013 og 2014 Jobcentret vil udbygge samarbejdet med uddannelsesinstitutioner, iværksættermiljøer og virksomheder i 2013 med henblik på at udvikle tiltag, der kan medvirke til at ledige finder alternative veje til beskæftigelse, eksempelvis gennem etablering af egen virksomhed 6

7 Beskæftigelsespolitisk mål 2 Mål Jobcentrene skal sikre, at tilgangen af personer til permanente forsørgelsesordninger (ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension) begrænses mest muligt. Tilgangen af personer til permanente forsørgelsesordninger (ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension) skal begrænses til 138 personer i 2012, svarende til et fald på 15,3 pct. fra december 2010 til december Resultat Jobcenter Gentofte havde i 2012 en tilgang til permanente forsørgelsesordninger på 140 personer, svarende til et fald på 15,7 pct. Dermed er beskæftigelsesmålet nået. Fokuspunkter for Erfaringerne fra samarbejdet i rehabiliteringsteamet vil blive inddraget i den øvrige indsats for borgere med en flerhed af problemstillinger. Rehabiliteringsteamet består af repræsentanter fra det sundhedsfaglige, det socialfaglige, det beskæftigelsesfaglige og det uddannelsesfaglige område. Sammen med borgeren bliver der tilrettelagt et ressourceforløb, som skal medvirke til at udvikle borgerens arbejdsevne. Som led i frikommuneforsøget har jobcentret tilrettelagt en indsats, som indebærer en meget tidlig kontakt til sygemeldte borgere og en fleksibel opfølgningsindsats, som er tilpasset den enkelte borgers behandlingsforløb. Ledige borgere, der sygemelder sig, bliver kontaktet straks efter sygemeldingen med henblik på en hurtig afklaring af behov for indsats. Samarbejdet med Gentofte Kommunes genoptræningscenter udvides til at omfatte en særlig indsats for stress- og depressionsramte borgere, der modtager enten sygedagpenge eller kontanthjælp. 7

8 Beskæftigelsespolitisk mål 3 Mål Jobcentrene skal sikre, at antallet af unge under 30 år på offentlig forsørgelse begrænses mest muligt Antallet af unge på offentlig forsørgelse under 30 år skal begrænses til 570 personer (fuldtidspersoner i ledighed og aktivering) i december 2012, svarende til en stigning på 9,4 pct. fra december 2010 til december Resultat Jobcenter Gentofte havde i december unge på offentlig forsørgelse. Dermed er beskæftigelsesmålet ikke opfyldt. Fokuspunkter for Unge med uddannelse skal hurtigst muligt i job. Trainee-ordningen og ansættelse med løntilskud vil blive anvendt med henblik på at den unge opnår erhvervserfaring Unge uden uddannelse under 30 år vil blive vejledt i forhold til uddannelse og erhverv. Har den unge folkeskolens afgangseksamen som højeste afgangseksamen, vil den unge blive henvist til brobygningsforløbet på Teknisk Erhvervsskolecenter, hvor der samtidig bliver screenet for læse-, stave- og regnefærdigheder. Brobygningsforløbet skal medvirke til at den unge påbegynder og gennemfører en uddannelse For unge med en flerhed af problemstillinger vil indsatsen blive tilrettelagt i forhold til den unges ressourcer og behov for støtte, eksempelvis gennem en koordineret socialog sundhedsmæssig indsats sideløbende med deltagelse i uddannelsesforberedende undervisning Jobcentret vil intensivere samarbejdet med uddannelsesinstitutioner, Ungdommens Udannelsesvejledning, den regionale praktikpladsenhed og virksomhederne med henblik på at understøtte indsatsen for at unge kan få praktikpladser Unge, der ikke er uddannelsesegnede, vil få et virksomhedsrettet tilbud med henblik på at opnå sociale og faglige kompetencer 8

9 Beskæftigelsespolitisk mål 4 Mål Jobcentrene skal sikre, at antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse begrænses mest muligt. Antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse skal begrænses til 493 personer (fuldtidspersoner i ledighed og aktivering) i december 2012, svarende til en stigning på 5,6 pct. fra december 2010 til december Resultat Jobcenter Gentofte havde i december indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse, svarende til en stigning på 23 pct. Fokuspunkter for Jobcentret vil fortsætte det tværsektorielle samarbejde med Ungdomsskolen, Børn og Unge, Social og Handicap, sprogcentret og andre relevante parter med henblik på at koordinere integrationsindsatsen for flygtninge og indvandrere. Indsatsen for ikke-vestlige indvandrere og efterkommere tilrettelægges individuelt ud fra den enkelte borgers personlige, faglige og sproglige forudsætninger, dog således at borgeren hurtigt kommer i et virksomhedsrettet tilbud, suppleret med arbejdsmarkedsrettet danskundervisning Borgere, der har særlig svært ved at tilegne sig det danske sprog, bliver tilknyttet en sprogmentor Jobcentret har særlig fokus på at understøtte unge ikke-vestlige indvandrere og efterkommere i at påbegynde og gennemføre en erhvervskompetencegivende uddannelse I 2013 har jobcentret taget initiativ til at udvikle frivillighedsindsatsen med henblik på at inddrage borgere med anden etnisk herkomst i det frivillige arbejde for derigennem at styrke integrationen for den enkelte 9

10 Udvikling i Gentofte Kommunes rammebetingelser De beskæftigelsespolitiske mål, som kommunerne arbejder hen imod, afhænger i høj grad af den enkelte kommunes særlige rammevilkår for indsatsen. Udviklingen i kommunens ledighed og beskæftigelse kan være påvirket af en lang række forhold - eksempelvis særegne demografiske udviklingstræk, hvor der sker en stor aldersbetinget afgang fra arbejdsstyrken i den erhvervsaktive alder, eller en stor til- eller fraflytning fra kommunen. På den baggrund vil det således være relevant at beskrive nogle af de særlige udviklingstendenser, der gør sig gældende for befolkningen og arbejdsstyrken i Gentofte Kommune inden gennemgangen af de enkelte beskæftigelsespolitiske mål og udfordringer for Gentofte. Siden krisen startede i 2008 har Gentofte oplevet et begrænset fald i beskæftigelsen (0,9 pct.) sammenlignet med klyngen (3,9 pct.). Det begrænsede fald i beskæftigelsen skulle alt andet lige også føre til en begrænset stigning i ledigheden i Gentofte. Alligevel viser nedenstående tabel, at det beskedne fald i beskæftigelsen på 306 personer blev ledsaget af en ledighedsstigning på 737 personer fra ultimo 2008 til ultimo Arbejdskraftbalance for Gentofte kommune, år Ultimo 2008 Ultimo 2012 Gentofte Udvikling fra ultimo 2008 til ultimo 2012 Klyngen Udvikling fra ultimo 2008 til ultimo 2012 Befolkning ,7% ,2% Arbejdsstyrken ,3% ,6% Besk æftigede ,9% ,9% Ledige ,1% ,6% Kilde: Resultater af beskæftigelsesindsatsen, 4. status 2012, Februar 2012, Beskæftigelsesregion H&S Øget befolkningstilvækst flere ledige At Gentofte har oplevet en større ledighedsstigning på trods af et begrænset beskæftigelsesfald kan forklares med at befolkningen mellem år er steget med 3,7 pct. i Gentofte, mens den har været stort set uændret i hele klyngen (-0,2 pct.). Stigningen i befolkningen siden 2008 har med andre ord været større end hvad beskæftigelsen i Gentofte har kunnet opsuge, hvilket har betydet, at flere borgere er blevet ledige. Den stigende befolkningstilvækst fremgår ligeledes af Gentoftes egen kommuneprognose 6, der viser at befolkningstilvæksten har været usædvanlig høj lige siden 2008, både i sammenligning med andre kommuner og i Gentoftes historie, hvor man skal tilbage til 1940 erne for at se tilsvarende vækstrater. Ser man på alle aldersgrupper samlet er befolkningen steget med 6,5 pct. siden 2008, hvor befolkningstallet i Gentofte for alvor begyndte at stige kraftigt. Den øgede befolkningstilvækst siden 2008 kan blandt andet tilskrives, at Gentofte Kommune fra 2008 og frem har haft et faldende antal fraflyttere kombineret med en stigning i antallet af tilflyttere, hvilket har 6 Befolkningsprognose 2013 er baseret på tal fra Danmarks Statistik. 10

11 betydet en usædvanlig høj nettotilflytning. Samtidig har der været en stor nettoindvandring til Gentofte i den pågældende periode Befolkningsudvikling Dette skal selvfølgelig ikke anses som hele forklaringen på det stigende befolkningstal, der har fundet sted siden begyndelsen af 1990 erne. Over en længere tidsperiode har der ligeledes fundet et glidende generationsskifte sted, der har betydet, at flere familier med børn er kommet til kommunen. Tendensen er således i en periode gået mod en større andel af børn under 18 år samt voksne i 30 erne, mens ældre over 70 år i dag udgør en mindre andel af befolkningen end tidligere. Befolkningstilvæksten i Gentofte har i et vist omfang haft indflydelse på opfyldelsen af de beskæftigelsespolitiske mål: Det beskæftigelsespolitiske mål for både arbejdskraftreserven, antallet af unge på offentlige forsørgelse samt ledige med ikke-vestlig baggrund er i forskellig grad relateret til udviklingen i beskæftigelsen og den generelle ledighed. På baggrund af Økonomi- og Indenrigsministeriets seneste ledighedsprognose er der ingen udsigt til at ledigheden ændres afgørende i 2013, da man på landsplan forventer, at ledigheden vil stige et godt stykke ind i 2013, og at det først er i 2014 at ledigheden vil falde mærkbart. Samtidig forventes befolkningen i Gentofte fortsat at stige i 2013 dog i langt mindre grad end den tilvækst, der har præget befolkningsudviklingen siden Nettoindvandringen omfatter både danskere, der er flyttet til Gentofte fra udlandet, samt personer med udenlandsk statsborgerskab. 8 Gentoftes befolkningsprognose

12 Beskæftigelsesmål 1: Ledige skal hurtigt i job langtidsledigheden skal bekæmpes Mål Jobcentrene skal sikre, at antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende ledighed (arbejdskraftreserven) skal begrænses mest muligt. Antallet af personer i arbejdskraftreserven begrænses til 944 personer i december 2012, svarende til en stigning på 9,1 pct. i perioden fra december 2010 til december Resultat Arbejdskraftreserven var i december 2012 på 1048 personer, svarende til en stigning på 14,7 pct. fra december Dermed er målet ikke nået. Det første beskæftigelsespolitiske mål fastslår, at jobcentrene skal sikre, at arbejdskraftreserven begrænses mest muligt med henblik på at forhindre, at flere ledige bliver langtidsledige. Arbejdskraftreserven betegner gruppen af jobklare ledige med mere end tre måneders sammenhængende ledighed. Arbejdskraftreserven omfatter således både dagpengemodtagere og jobklare kontanthjælpsmodtagere. Målet afspejler vigtigheden af, at de ledige hurtigt kommer tilbage på arbejdsmarkedet. Jo længere ledighedsperiode, des sværere er det at komme tilbage i job. Nedenstående figur viser, at arbejdskraftreserven i Gentofte har svinget omkring måltallet på 944 personer i arbejdskraftreserven og flere gange frem mod december 2012 har ligget under målet senest i oktober En større stigning i årets to sidste måneder betyder dog, at antallet af personer i arbejdskraftreserven ender på 1048 personer i december 2012, hvilket svarer til en stigning på 14,7 pct. i perioden fra december Dermed har Jobcenter Gentofte ikke opfyldt det fastsatte mål. Udvikling i antal personer i arbejdskraftreserven december fordelt på ydelse Antal personer A-dagpenge Kontanthjælp (jobklar) arbejdskraftres. i alt 0 dec-10 feb-11 apr-11 jun-11 aug-11 okt-11 dec-11 feb-12 apr-12 jun-12 aug-12 okt-12 dec-12 Måltal BPL12 12

13 Stigningen har været størst for gruppen af kontanthjælpsmodtagere, der er steget med 44 pct., mens antallet af dagpengemodtagere i arbejdskraftreserven er steget med 8 pct. Dagpengemodtagerne udgør dog fortsat langt den største andel af arbejdskraftreserven med 809 personer, mens der er 239 personer på kontanthjælp i arbejdskraftreserven. I alt Arbejdskraftreserven A-dagpenge Kontanthjælp Gentofte Udvikling i % dec-10 dec-12 Gentofte Klyngen Østdanmark Gentofte Andel af arbejdsstyrken (16-64 år) Klyngen Østdanmark % 2% 1% 2,4% 2,4% 3,6% % 1% 8% 0,7% 0,5% 1,4% % 2% 3% 3,1% 3,0% 4,9% På trods af stigningen i arbejdskraftreserven ligger Gentofte næsten på niveau med klyngen og lavere end niveauet for Østdanmark, når arbejdskraftreserven opgøres som en andel af kommunens arbejdsstyrke (16-64 år). Samtidig er det vigtigt at pointere, at stigningen i Gentoftes arbejdskraftreserve i perioden december skal ses på baggrund af den forudgående udvikling frem til december 2010, hvor Gentofte havde en væsentlig lavere procentvis stigning i arbejdskraftreserven end klyngen og Østdanmark (se nedenstående figur). Fra ledigheden på landsplan begyndte at stige fra juli 2008 som følge af den økonomiske krise oplevede klyngen således en stigning på 227 pct. i arbejdskraftreserven mod 147 pct. for Gentofte. Procentvis udvikling i arbejdskraftreserven juli dec % 220% 227% 200% 180% 188% 160% 140% 153% 147% 120% 100% 80% dec-09 feb-10 apr-10 jun-10 aug-10 okt-10 dec-10 Klyngen Østdanmark Gentofte Hele landet Den lavere stigning i ledigheden for Gentofte frem til december 2010 skyldtes, at krisen var længere om at slå igennem i Gentofte, som følge af, at Gentofte har en stor andel langvarigt uddannede og en mindre andel af ufaglærte samt faglærte beskæftiget inden for bygge- og transportsektoren. Sidstnævnte var de områder, der var mest udsat i krisens indledende fase. 13

14 Ud over ovenstående, har også befolkningsudviklingen i Gentofte - jf. beskrivelsen af Gentoftes rammebetingelser - haft indflydelse på arbejdskraftreserven. Modsat klyngen har Gentofte de seneste år oplevet en øget befolkningstilvækst, der har betydet en stigning i antallet af ledige. Dertil kommer, at Gentofte har en større andel af langvarigt uddannede i arbejdsstyrken (30 pct.) sammenlignet med klyngen (19 pct.). Dette afspejles i gruppen af ledige, der har en forholdsvis stor andel akademikere. Disse har været særligt ramt af den økonomiske krise i løbet af Endelig skal det bemærkes, at der er en sammenhæng mellem arbejdskraftreservens udvikling og jobcentrets kategorisering af ledige som enten jobklare, indsatsklare eller midlertidigt passive, hvilket er væsentligt i sammenligningen af arbejdskraftreserven på tværs af kommuner. Dette forhold bliver uddybet i nedenstående afsnit. Kontanthjælpsmodtagere i arbejdskraftreserven Gentofte har i perioden december haft en øget tilgang af kontanthjælpsmodtagere til arbejdskraftreserven på 44 pct., mens klyngen har oplevet en begrænset stigning på 1 pct. Da det kun er jobklare kontanthjælpsmodtagere, der indgår i arbejdskraftreserven, er der en sammenhæng mellem udviklingen i arbejdskraftreserven og hvor stor en andel af kontanthjælpsmodtagerne, der vurderes jobklare. Jo flere kontanthjælpsmodtagere, der vurderes at være indsatsklare eller midlertidig passive, desto færre jobklare kontanthjælpsmodtagere vil potentielt kunne indgå i opgørelsen af arbejdskraftreserven. Som det fremgår af den første tabel har Gentofte den højeste andel af jobklare kontanthjælpsmodtagere sammenlignet med klyngen en andel der er forblevet konstant på 36 pct. i perioden december I samme periode har klyngen oplevet et fald i andelen af jobklare kontanthjælpsmodtagere til fordel for en stigning i andelen af indsatsklare og midlertidig passive kontanthjælpsmodtagere, der ikke indgår i opgørelsen af arbejdskraftreserven. Den anden tabel viser, at klyngen både i 2011 og 2012 ommatchede en større andel kontanthjælpsmodtagere fra jobklare til enten indsatsklare eller midlertidig passive kontanthjælpsmodtagere end Gentofte 9. Kontanthjælpsmodtagere (match 1) dec.2010 dec Gentofte 36% 36% Klyngen 38% 31% Andel kontanthjælpsmodtagere der matches ned fra match 1 Andel i pct. Andel i pct Gentofte 17% 17% Klyngen 20% 19% Forskellen mellem klyngen og Gentoftes udvikling i arbejdskraftreserven skal derfor ses i lyset af, at klyngens andel af jobklare kontanthjælpsmodtagere modsat Gentoftes er mindsket i løbet af perioden december Kilde: Flow mellem matchkategorier overordnet opgørelse i Jobindsats.dk. 14

15 Dagpengemodtagere i arbejdskraftreserven Gentofte har oplevet en stigning på 8 pct. i antallet af dagpengemodtagere i arbejdskraftreserven modsat en stigning på 2 pct. for klyngen. Nedenstående figur viser, at det især er a-kasser med mange offentligt ansatte, der er steget fra december 2010 med den største stigning i 4. kvartal En gennemgang af de offentlige a-kasser 10 viser, at tilgangen til arbejdskraftreserven for de seks a-kasser er steget med 38 pct. mod en lidt mindre stigning på 13 pct. for de akademiske a-kasser og et fald på 2 pct. for de øvrige a-kasser. 45% 35% 25% 15% 5% -5% -15% -25% dec-10 Procentvis udvikling i arbejdskraftreserven fordelt på a-kasser 38% Akademiske A-kasser 13% Offentlige a-kasser 8% Øvrige a-kasser -2% A-kasse i alt feb-11 apr-11 jun-11 aug-11 okt-11 dec-11 feb-12 apr-12 jun-12 aug-12 okt-12 dec-12 Udviklingen afspejler, at der som følge af offentlige besparelser har været et kontinuerligt fald i beskæftigelsen frem til 4. kvartal 2012 inden for offentlig forvaltning og service siden den toppede i andet kvartal Efter at krisen i første omgang primært ramte mandefag som byggeriet og industrien, har krisen i 2011 og 2012 ramt en lang række faggrupper ansat inden for det offentlige. Da kvinderne udgør hovedparten af de ansatte i den offentlige sektor, er kvindernes arbejdsløshed steget langt mere end mændenes. Som følge af denne udvikling er kvindernes andel af dagpengemodtagere i Gentoftes arbejdskraftreserve steget fra 54 pct. til 58 pct. i perioden december Akademikere i arbejdskraftreserven At Gentofte har oplevet en større stigning end klyngen hvad angår antallet af ledige dagpengemodtagere i arbejdskraftreserven skal ses i lyset af, at Gentofte sammenlignet med klyngen har en forholdsvis høj akademikerandel i ledighedssammensætningen på 33 pct. Ser man på, hvor stor en andel dec-12 Andel ledige akademikere Andel i arbejdskrafreserven Gentofte 33% 26% Klyngen 22% 18% Østdanmark 18% 12% gruppen udgør i arbejdskraftreserven, var 26 pct. af arbejdskraftreserven således tilhørende de akademiske a-kasser12 i december 2012 modsat 18 pct. og 12 pct. for hhv. klyngen og Østdanmark. 10 BUPL, Danske Sundhedsorganisationers A-kasse, Lærernes A-kasse, FOA, FTF-A og Socialpædagogernes A-kasse. Afgrænsningen følger beskæftigelsesregionens analyse fra juni 2011 Arbejdskraftreserven i a-kasser med mange offentlige ansatte. 11 Nyt fra Danmarks Statistik- Beskæftigelse i offentlig forvaltning og service 4. kvt.2012, nr. 147, 21. marts De akademiske A-kasser udgøres af Akademikernes A-kasse (AAK), Civiløkonomernes a-kasse (CA), Ingeniørernes a-kasse (IAK), Magistrenes A-kasse (MA), samt A-kasse for Journalistik, Kommunikation & Sprog (AKJS). 15

16 Akademikerne er karakteriseret ved at have længere jobsøgnings- og ansættelsesforløb, hvorfor denne gruppe befinder sig forholdsvist længere tid i beskæftigelsessystemet end ledige fra de øvrige a-kasser. Samtidig er mange akademikere beskæftiget i den offentlige forvaltning, der er ramt af nedskæringer og ansættelsesstop. Som udtryk for denne udvikling har Akademikernes A-kasse og Magistrenes A-kasse oplevet en stigning i arbejdskraftreserven på hhv. 20 pct. og 56 pct. i perioden december Flertallet af de to a-kassers medlemmer er ansat i den offentlige sektor 13 og udgør tilsammen over halvdelen af alle akademikere i Gentoftes arbejdskraftreserve. På landsplan har ledigheden været opadgående for akademikere herunder særligt dimittender der dermed er i risiko for at ende i længerevarende ledighed. Jobcenter Gentofte har fokus på, at gruppen af nyuddannede akademikere tidligst muligt i ledighedsforløbet får etableret kontakt til relevante virksomheder og gennem et virksomhedsrettet tilbud får vedligeholdt og afprøvet deres faglige kompetencer. Som led i denne indsats har Jobcenter Gentofte i 2012 deltaget i en større virksomheds-besøgskampagne, der er et resultat af, at regeringen som et to-årigt forsøg har afsat midler til at jobcentrene i samarbejde med AC skal få så mange dimittender som muligt i job i den private sektor særligt i de små og mellemstore virksomheder gennem oprettelsen af særlige trainee-forløb. Udvikling for arbejdskraftreserven og langtidsledige fordelt på aldersgrupper Det første beskæftigelsespolitiske mål fastslår, at jobcentrene skal sikre, at arbejdskraftreserven begrænses mest muligt med henblik på at forhindre at flere ledige bliver langtidsledige. På den baggrund er det relevant at sammenholde udviklingen i arbejdskraftreserven med udviklingen i gruppen af langtidsledige, der omfatter ledige, der har været ledige i mindst 80 pct. af tiden inden for det seneste år. Af nedenstående tabel fremgår det, at udviklingen i langtidsledigheden stort set følger udviklingen i arbejdskraftreserven med en samlet stigning på 14 pct. mod 15 pct. for arbejdskraftreserven. Tabellen viser, at der er en tendens til at det især er de årige, der ender som langtidsledige. Aldersgruppen udgør den største andel både i arbejdskraftreserven og blandt gruppen af langtidsledige og har med 23 pct. haft den største stigning i antal langtidsledige i perioden december Til gengæld er de unge under 30 år den aldersgruppe, der er mindst tilbøjelige til at blive langtidsledige. Aldersgruppen har oplevet en begrænset stigning i arbejdskraftreserven på 5 pct. men til gengæld et fald på 24 pct. i antal langtidsledige. Arbejdskraftreserven og langtidsledige fordelt på alder Gentofte Arbejdskraftreserven Antal udvikling dec10-12 Langtidsledige Antal udvikling dec år 122 5% 31-24% år % 96 19% år 291 8% % år % % 60 år % 48 17% I alt % % 13 Analyse: Kvindernes arbejdsløshed haler ind på mændenes, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), 22. april

17 Den positive udvikling for de unge dækker dog over store forskelle mellem ydelsesgrupperne. De unge kontanthjælpsmodtagere har således oplevet en stigning på 44 pct. og 8 pct. i hhv. arbejdskraftreserven og gruppen af langtidsledige, mens unge dagpengemodtagere til gengæld har oplevet fald på hhv. 20 pct. og 50 pct. Forskellen mellem ydelserne er ligeledes tydelig når man ser på hvor stor en andel de unge udgør. Kontanthjælpsmodtagere under 30 år udgør med knap 27 pct. den næststørste aldersgruppe blandt alle kontanthjælpsmodtagere i arbejdskraftreserven. Til sammenligning udgør de årige dagpengemodtagere 7 pct. af alle dagpengemodtagere. På trods af de seneste års opadgående tendens i langtidsledigheden er Gentofte med en andel på knap 1,4 pct. blandt de seks kommuner i Østdanmark, der har færrest langtidsledige målt i forhold til arbejdsstyrken. Indsats Jobcenter Gentofte har i 2011 og 2012 arbejdet målrettet for at bekæmpe langtidsledigheden blandt de forskellige målgrupper gennem en styrket virksomhedsrettet indsats. Målsætningen har været at intensivere brugen af især ansættelse med løntilskud særligt privat løntilskud, da det har den højeste beskæftigelseseffekt blandt alle tilgængelige ordninger. Som følge heraf har Jobcenter Gentofte i 2012 øget antallet af virksomhedsrettede tilbud til langtidsledige med knap 31 pct. sammenlignet med For ledige over 30 år med mere end ét års ledighed har Jobcenter Gentofte i samarbejde med København, Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk og Frederiksberg i 2011 været tovholder på et forsøgsprojekt, der har haft til formål at opkvalificere ufaglærte, kortuddannede langtidsledige, til områder med gode beskæftigelsesmuligheder gennem særlige erhvervsintroducerende forløb på Teknisk Erhvervsskole Center (TEC). Projektet blev ved udgangen af 2011 gjort permanent og Jobcenter Gentofte har efterfølgende benyttet sig af forløbene på TEC til at bringe langtidsledige, samt ledige, der er i risikogruppen for at ende i længerevarende ledighed, i ordinær beskæftigelse eller uddannelse. Jobcenter Gentofte har gennem 2. halvår 2012 haft særligt fokus på, at alle langtidsledige, der er i risiko for at falde ud af dagpengesystemet, bliver tilbudt et individuelt håndholdt forløb hos en af Jobcentrets leverandører, hvor der arbejdes målrettet mod at få den ledige i ordinær beskæftigelse, alternativt i løntilskudsstilling. Frem til uge 12 i 2013 har 425 ledige fået brev fra deres a-kasse om akutpakken og jobcentret har efterfølgende haft kontakt til 89 pct. Af de 89 pct., som Jobcenter Gentofte har haft kontakt med, har 41 pct. valgt at blive tilknyttet en personlig jobformidler. Jobcenter Gentofte har dog oplevet en udfordring med at få udfaldstruede dagpengemodtagere over 50 år, der udgør 44 pct. af alle udfaldstruede dagpengemodtagere, til at tage imod et individuelt håndholdt forløb med personlig jobformidler. Den manglende motivation skyldes blandt andet, at en del af denne målgruppe er tilmeldt efterløn og derfor berettiget til et seniorjob i kommunen, såfremt de falder ud af dagpengesystemet efter de fylder 55 år. Jobcenter Gentofte forventer, at dette fortsat vil være en udfordring i resten af

18 Beskæftigelsesmål 2: Færre mennesker på permanent offentlig forsørgelse Mål: Jobcentrene skal sikre, at tilgangen af personer til permanente forsørgelsesordninger (ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension) begrænses mest muligt. Tilgangen af personer til permanente forsørgelsesordninger (ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension) skal begrænses til 138 personer i 2012, svarende til et fald på 15,3 pct. fra december 2010 til december 2012 Resultat: Jobcenter Gentofte havde i 2012 en tilgang til permanente forsørgelsesordninger på 140 personer, svarende til et fald på 15,7 pct. Dermed er målet nået. Udviklingen dækker over en faldende tilgang til førtidspension på 26 pct. og en øget tilgang til fleksjob og ledighedsydelse på 17 pct. Her er dog tale om forbundne kar, da en del af de borgere, der tidligere ville have fået tilkendt førtidspension, i stedet er i fleksjob eller på ledighedsydelse. Nedenstående graf viser udviklingen i antallet af nye førtidspensionister og fleksjobbere, og heraf fremgår det at Gentofte i 2012 tilkendte 15,7 pct. færre førtidspensioner og fleksjob end i Sammenlignet med klyngen har Gentofte haft en mere gunstig udvikling. 0,0% Tilgang til permanent forsørgelse december 2010 til december ,0% -10,0% -15,0% Klyngen Østdanmark Hele landet Gentofte -20,0% -25,0% Det skal dog nævnes, at det for både Gentofte og resten af klyngens vedkommende er en udvikling fra et meget lavt niveau. Gentofte har fortsat en meget lav andel af personer på permanent forsørgelse sammenlignet både med klyngen og Østdanmark. Dette kan aflæses af nedenstående tabellen. 18

19 Antal fuldtidspersoner Udvikling i % Andel af befolkningen (16-64 år)* dec-10 dec-12 Gentofte Klyngen Østdanmark Gentofte Klyngen Østdanmark Ledighedsydelse og fleks ,9% 2,4% 0,4% 0,8% 1,3% 1,4% Førtidspension ,4% -2,1% -3,7% 2,9% 3,9% 5,8% I alt ,0% -1,1% -2,9% 3,7% 5,1% 7,2% * egne beregninger på baggrund af jobindsats.dk og Beskæftigelsesregionens befolkningstal for 4.kvartal 2012 Personer på permanent forsørgelse kommer hovedsageligt fra kontanthjælp eller sygedagpenge. Sygedagpengemodtagere I perioden fra 2010 til 2012 er der sket et fald i antallet af sygedagpengesager, og dette har også en afsmittende effekt på antallet af borgere, der indstilles til førtidspension og fleksjob. Samtidig med at antallet af sygedagpengemodtagere er faldet, er indsatsen for målgruppen er omlagt, så borgerne modtager en tidligere indsats. Det gælder blandt andet for forsikrede ledige, der sygemelder sig. Her er der ekstra opmærksomhed på, at den indsats der er igangsat så vidt muligt videreføres selvom borgeren sygemelder sig. Derudover har Jobcenter Gentofte i 2012 gennemført projekt På begge ben. Projektet har til formål at styrke samarbejdet mellem jobcentret og kommunens genoptræningscenter, Tranehaven. Dette har ført til, at borgere, der både er tilknyttet Jobcenter Gentofte og Tranehaven, oplever et kortere og mere sammenhængende forløb som følge af en bedre koordinering af sygedagpengeopfølgningen og genoptræningen. Jobcenter Gentofte planlægger i samarbejde med Tranehaven at igangsætte en tidlig opsporing af borgere med stress og depression. Der er tale om en screening af alle sygedagpengemodtagere, og derefter tilbud om et forløb til de borgere, der viser tegn på psykisk mistrivsel, men som ikke har behov for psykiatrisk behandling. Kontanthjælpsmodtagere For kontanthjælpsmodtagerne har Gentofte i sidste halvdel af 2012 deltaget i den landsdækkende indsats Brug for alle. Indsatsen omfatter alle midlertidigt passive kontanthjælpsmodtagere, der tilbydes et møde med et tværfagligt team med repræsentanter fra det sundhedsmæssige, det sociale og det uddannelsesmæssige område foruden medarbejdere fra beskæftigelsesområdet. Teamet skal udarbejde en indsatsplan, der skal bringe borgeren i beskæftigelse eller i gang med en uddannelse. Indsatsen løber frem til sommeren 2013, men har allerede i 2012 haft en effekt på målgruppen, således at flere midlertidigt passive bliver indsatsklare og dermed klar til at tage imod et aktiveringstilbud. Et øget fokus på at mindske tilgangen til permanent forsørgelse betyder dog, at flere personer bliver på kontanthjælp i længere tid. Gruppen af kontanthjælp er da også steget med 35 pct. i perioden fra december 2010 til december Stigningen har været størst for de indsatsklare kontanthjælpsmodtagere. Jobcenter Gentofte vil i 2013 udvikle tilbuddet om ressourceforløb til de svageste borger som et alternativ til førtidspension. Ressourceforløbene kan vare fra 1 til 5 år, og skal udvikle borgerens ressourcer således, at vedkommende bliver i stand til at deltage på arbejdsmarkedet 19

20 Beskæftigelsesmål 3: Unge skal i uddannelse eller job Mål: Jobcentrene skal sikre, at antallet af unge under 30 år på offentlig forsørgelse begrænses mest muligt. Antallet af unge på offentlig forsørgelse under 30 år skal begrænses til 570 personer i december 2012, svarende til en stigning på 9,4 pct. fra december 2010 til december 2012 Resultat Jobcenter Gentofte havde i december unge på offentlig forsørgelse, svarende til en stigning på 15 pct. fra december 2010 til december Dermed er målet ikke nået. Gruppen af unge, som er tilknyttet Jobcenter Gentofte, er en meget differentieret gruppe. Fra ressourcestærke, veluddannede unge, som skal have hjælp til selvhjælp, og som hurtigt selv finder videre i job eller uddannelse til udsatte unge med en flerhed af problemer, som det kræver en individuel tilrettelagt og langsigtet indsats at hjælpe i gang med uddannelse eller i job. Antallet af unge under 30 år på offentlig forsørgelse i Gentofte er steget fra 526 til 606 personer i perioden fra december 2010 til december Dette svarer til en stigning på 15 pct. Udviklingen er sket fra et lavt udgangspunkt og Gentofte har i lighed med 2011 fortsat en lavere andel af unge på offentlig forsørgelse i forhold til klyngen og Østdanmark. Således udgør andelen af unge på offentlig forsørgelse i december ,9 pct. af alle unge mellem år i Gentofte Kommune, mens andelen i Østdanmark er på 9,8 pct. Udviklingen i antal af unge, fordelt på forsørgelsesydelser Som det fremgår af nedenstående tabel er den største stigning sket i antallet af unge kontanthjælpsmodtagere, som samlet set er steget med 30 pct. i perioden fra december 2010 til december I lighed med udviklingen i en lang række andre kommuner er stigningen især sket i gruppen af indsatsklare unge, det vil sige unge med en flerhed af problemstillinger i form af misbrug, kriminalitet, psykiske lidelser, mv. Antallet af unge på forrevalidering er ligeledes steget i perioden, hvilket skyldes en særlig bevågenhed i jobcentret for at tilrettelægge en koordineret indsats med henblik på at gøre unge med særlige udfordringer uddannelsesparate. 20