Arbejdsvilkår for universitets- og højskoleansatte i Norden

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Arbejdsvilkår for universitets- og højskoleansatte i Norden"

Transkript

1 Arbejdsvilkår for universitets- og højskoleansatte i Norden ORGANISATION Overenskomst Side 1 av 18 - Arbejdsvilkår i Norden 2013 DANMARK NORGE SVERIGE FINLAND ISLAND DM (Dansk Magisterforening) IDA (Ingeniørforeningen i Danmark) DJØF(Danmarks Jurist- og Økonomforbund) Den overenskomstmæssige løn forhandles af Akademikernes Centralorganisation og Moderniseringsstyrelsen (Finansministeriet). På statens område sker alle nyansættelser på overenskomstvilkår. Ansættelse som tjenestemand kan ske, såfremt den ansatte kommer fra en tjenestemandsstilling. De faglige organisationer forhandler via Akademikernes Centralorganisation den centrale overenskomst og de lokale forhandlinger vedrørende ansættelse og tillæg varetages af fællestillidsrepræsentanterne og/eller tillidsrepræsentanterne på arbejdspladserne. Professorer: Aflønnes svarende til tjenestemandssystemets lønramme 37 (evt. lr. 38). Derudover ydes efter forhandling et tillæg på kr. årligt eller højere. Lektorer/seniorforskere: indplaceres på overenskomstskalaen på trin 8 (efter anciennitet). Derudover ydes et centralt forhandlet pensionsgivende lektortillæg på ca kr. årligt. Dagens lønns- og forhandlingssystem i staten ble innført i Alle statsansatte omfattes av Hovedtariffavtalen, også midlertidig ansatte, deltidsansatte og uorganiserte. Lønns- og stillingssystemet i Hovedtariffavtalen omfatter alle statsansatte med unntak for toppledere og dommere. Hovedtariffavtalene er toårige men det føres normalt lønnsforhandlinger i de mellomliggende årene. I et hovedoppgjør er hele tariffavtalen er oppe til revisjon. Da forhandles det om både lønnstillegg og arbeidsvilkår. Lønnstillegg kan gis som prosenttillegg eller kronetillegg. Eksempler på arbeidsvilkår som er regulert i hovedtariffavtalen er lønn ved sykdom og permisjon, arbeidstid, forsikringsordninger m.m. I et mellomoppgjør forhandler man normalt bare om lønn. Partene i de sentrale forhandlingene er staten som arbeidsgiver på den ene siden, representert ved Kommunal- og moderniseringsdepartementet SULF (Sveriges universitetslärarförbund) SULF ingår i förhandlingsorganisationen Saco-S som träffar centralt avtal med motparten Arbetsgivarverket (där alla statliga lärosäten samt Chalmers och högskolan Jönköping är medlemmar). Det centrala avtalet anger löneprinciper, förutsättningar för de lokala förhandlingarna och förhandlingsordningen. Det gällande centrala avtalet som slöts i oktober 2010 är ett tillsvidareavtal och innehåller inga lönegrader eller tariffer. På lokal nivå (universitet/högskola) träffar den lokala Saco-S föreningen kollektivavtal med universitetet/högskolan om löner och allmänna anställningsvillkor. I den lokala lönerevisionen, vanligen en gång per år, träffar parterna avtal om den individuella lönen för varje medlem. Det finns inga nivåer på löner i de varken centrala eller lokala avtalen utom för doktorander. Forskarförbundet (Tieteentekijöiden Liitto) Professorsförbundet (Professoriliitto) Undervisningssektorns Fackorganisation OAJ (Opetusalan Ammattijärjestö OAJ) Förbundet för undervisningssektorn vid universiteten YLL (www.yll.fi) är ett riksomfattande distrikt inom OAJ. Central nivå: Kollektivavtalsförhandlingar förs mellan AKAVA:s förhandlingsorgan för den offentliga sektorn FOSU (JUKO) och Bildningsarbetsgivarna. Inom FOSU finns universitetdelegationen som är primus motor i universitetsektorns förhandlingar. Lokal nivå: Universiteten använder sig av två bedömningssystem, det ena för undervisande och forskande personal, det andra för övriga anställda. Lönesystemet består av två komponenter. 1. Den på arbetsuppgiften baserade lönekomponenten. Félag háskólakennara (Fh) Félag prófessora við ríkisháskóla (FPR) Generel lønnsaftale med staten og desuden en aftale med hvert Istitut om lønnsfordeling (lønnsklasse). Tillæg jfr. lokal forhandling baseret på indsats i forskning og undervisning. Overenkomst for professorer gilte fra 1 st mai 2011 til 31 mars Overenkomst for dosenter, lektorer og ajunker gilte fra 1 st mai 2011 til 31 mars Generel lønnsaftale med staten og desuden en aftale med hvert Istitut om lønnsfordeling (lønnsklasse). Professorer forhandler en lönnsavtale med staten den gjelder fron 1st Januar Det lønnssystemet for professorer består av en egen lønnstabellet. Det lønnssystemet for dosenter, lektorar og adjunkter består av en lønnstabellet som gjelder for uddannelse ansætte hos staten.

2 Eksempler på løn Adjunkt/forsker/post.doc. Indplaceres på trin 6 (efter anciennitet). Derudover ydes et centralt forhandlet pensionsgivende adjunkttillæg på ca kr. årligt. Ph.d.-studerende: Indplaceres på trin 4-8 (efter anciennitet). Derudover ydes et centralt forhandlet tillæg på ca kr. årligt. Derudover ydes pensionsbidrag på 17,1%. Ph.d.-studerende ydes 17,1% i pension af 85% af basislønnen. Tillægget til ph.d.- studerende er ikke pensionsgivende. Månedsløn pr. 1. april 2014: Professor: , pension på 17,1%. Lektor/seniorforskere: , ,43 + pension på 17,1%. Adjunkt/forsker/post.doc.: , ,84 + pension på 17,1% Ph.d.: , ,00 + pension (se ovenfor) (KMD) og de fire hovedsammenslutningene Akademikerne, Unio, LO og YS på arbeidstakersiden. Forskerforbundet er representert gjennom Unio som til sammen organiserer 21% av de statsansatte. LO organiserer 29%, YS 18%, Akademikerne 18% og 14% er uorganiserte. Av foreningene i Unio har Forskerforbundet flest medlemmer i statlig sektor. Som del av de sentrale lønnsforhandlingene kan partene sette av midler til å gjennomføre sentrale justeringsforhandlinger og lokale forhandlinger. I sentrale justeringsforhandlinger møtes de samme sentrale partene for å forhandle om justeringer direkte på enkelte stillingsgrupper. I lokale forhandlinger forhandles det om individuelle lønnstillegg endring av stilling. Partene består da av lokale fagforeninger og lokal arbeidsgiver. Siden innføringen av dagens lønns- og forhandlingssystem i 1991 har det med unntak for mellomoppgjørene i 2003, 2005 og 2009 alltid vært avsatt midler til lokale forhandlinger. Det norske lønnssystemet består av to lønnstabeller, A Hovedlønnstabellen brukes for alt ordinært arbeid og B - Tilleggslønnstabell. Tabell A går fra (fra NOK ,- til ,-) Tabell B har 110 trinn. Medianlön per 1 okt 2012 Professor: kr Lektor: kr Adjunkt: kr Doktorand: kr Samtliga löner inkluderar pension. Lönen bestäms av hur krävande arbetsuppgiften är. Kompetenskraven utvärderas senast sex månader från arbetsförhållandets början så att arbetets svårighetsgrad till att börja med diskuteras i bedömningsdiskussioner mellan personen själv och en överordnad, varefter denna överordnade ställer ett förslag om kompetensnivå inför en bedömningsgrupp. Arbetsgivarsidan slår sedan fast kompetensnivån, på förslag av den överordnade och bedömningsgruppen.. 2. Den individuella lönekomponenten Den av individuella egenskaper betingade lönekomponenten bestäms utgående från personens prestationsnivå. De viktigaste kriterierna när det gäller undervisande och forskande personal är som följer: undervisningsmeriter forskningsmässiga meriter samhälleliga meriter Bedömningsdiskussioner mellan personen själv och den överordnade sker regelbundet på en nivå som omfattar hela universitetet med två års intervaller. Av dessa två komponenter bildas en matris av 10 kravnivåer och 9 individuella nivåer. Därtill finns separata tillägg som fördelas enbart utgående från arbetsgivarens beslut. Professorer: Tabell har 7 trinn fra ISK. Ansiennitetsstiger Dosenter, lektorer og adjunkter Tabell har 11 trinn fra ISK. Side 2 av 18 - Arbejdsvilkår i Norden 2013

3 Stillingene er enten plassert i lønnsramme eller i lønnsspenn. En lønnsramme omfatter åtte ansiennitetsstiger, hvorav den første er grunnstigen (grunnplassering) og de syv andre er alternative stiger. Det er også 13 direkte plasseringer. Normalt plassering ved tilsetting er i grunnstigen, og en flyttes til alternative stiger /direkte plasseringer i lokale forhandlinger. Av de vitenskapelige stilingene er førsteamanuensis, førstelektor, postdoktor, førstebibliotekar, universitetsbibliotekar, stipendiat, høgskolelektor, universitetslektor plassert i lønnsrammer. Lønnsspenn; flere alternative lønnsplasseringer. Av de vitenskapelige stillingene er professor, forsker 1183 og dosent plassert i lønnsspenn. Grunnplassering er laveste alternativ som ofte brukes ved tilsetting. Opprykk til høyere lønnstrinn skjer hovedsakelig ved lokale forhandlinger eller dersom stillingen reguleres i de sentrale justeringsforhandlingene. Side 3 av 18 - Arbejdsvilkår i Norden 2013 Professor/forsker 1183/dosent: ltr (kr ) Førsteamanuensis/førstelektor/pos tdoktor/forsker 1109/førstebibliotekar: ltr (kr ). Høgskolelektor/universitetslektor/ Forsker 1108/ universitetsbibliotekar: ltr (kr ). Stipendiat: ltr (kr ).

4 Emne DANMARK NORGE SVERIGE FINLAND ISLAND ARBEJDSTID Generelt 37t./uge. Ingen forhandlet aftale. Normalt 50 % undervisning - 40 % forskning - 10 % For tiden ingen sentrale avtaler. Vitenskapelige ansatte omfattes av arbeidsmiljøloven: administration, men det varierer. Reel arbejdsbelastning 45-50t t. uke Danmark har ingen generel lov om arbejdstid. Arbejdstiden fastsættes i ansættelseskontrakten som eventuelt hviler på en overenskomst eller lokalaftale. Der er dog tre lovfastsatte regler om arbejdstid: 11-timers reglen, reglen om et ugentlig fridøgn og 48 timers reglen disse regler er beskrevet i arbejdsmiljøloven. DM om arbejdstid DJØF om arbejdstid Arbejdsmiljøloven Ordinære arbeidstidsbestemmelser med rett til overtidsbetaling Normalt arbeidstid innen for tidsrommet Reel arbeidsbelastning t. Fordelingen mellom undervisning, forskning og administrasjon bestemmes av den lokale arbeidsgiver. Universitetene har som oftest mål om 45% forskning, 45% undervisning og 10% administrasjon. Ellers store variasjoner. Flere steder er forskningstiden gjort afhengig av søknad/produktivitet. Under press. Arbejdsmiljøloven Rapport om arbejdstid - AFI Årsarbejdstid: 1700, 1732 eller 1756 t/år afhængig af alder. (39 t. 45 min per uge) Reel arbejdstid t. /uge I de lokale kollektivaftaler ved hver højskole angives fordeling mellem undervisning, forskning/kompetenceudvikling og administration. SULF om arbejdstid Arbetstidslagen 1600 t /år (heltid) totalarbetstid. Individuella arbetsplaner för bruket av 1600 t. För professorer är antalet undervisningstimmar i kontaktundervisning dock högst 140 timmar per läsår. Maximiantalet timmar för kontaktundervisning vilka ska ingå i arbetsplanen är 392 t. per läsår i undervisningsbetonade uppgifter. I sådana undervisningsuppgifter, utan forskning, är kontaktundervisningen högst 448 timmar. Doktorander får använda högst 5 % av totalarbetstiden 1600 (=80) timmar till annat än forskning. Kollektivavtal Generelt 40 t/uge t./år (+38 års alder), 1638 t./år (30-37 år), 1650 t./år (-30 år). Normalt er arbejdstid følgende men kan dog variere: Professorer: Arbejdstid deles i 48 % undervisning, 12 % administration. og 40 % forskning. Lektorers og docenters: Arbejdstid deles i 52 % undervisning, 6 % administration og 42 % forskning. Hvis administration er større del af arbejdstid, bliver undervisning mindre i det samme del. Reel arbejdstid er ca t./uge. Island har generel lov om 40t/uge arbejdstid også 11- timers reglen, reglen om et ugentlig fridøgn og 48 timers reglen disse regler er beskrevet i arbejdsmiljøloven. TIDSREGISTRERING Nærvær på arbejdspladsen Ikke på forskning Registrering af tid ved nogle højskoler, ellers arbejdsplaner og arbejdstidsregnskap. Årsarbejdstiden planlægges og afregnes. Normalt der ingen nærværspligt hvis arbejdet er ubundet. UKM kräver att universiteten följer upp tidsanvändningen i något som kallas kostnadspostuppföljningen (allokering). Gäller inte alla lärare/forskare. Gäller främst de som erhåller extern finansiering.. Professorar Lektorer og docenter Undervisning og forskningsresultater evalueres til points. Tilstedeværelse er ikke registreret undtagen til fakultetsmøder. Side 4 av 18 - Arbejdsvilkår i Norden 2013

5 OVERTIDSBETALING DJØF om merarbejdsbetaling til universitetsansatte Kræver tidsregistrering, og er blevet noe mere almindeligt efter bortfald af særaftalen for videnskabelig ansatte. Enkelte institusjoner har fryktet at det ville bli et alment krav om tidsregistrering. Det kunne blitt vanskelig for mange arbeidsgivere siden vitenskapelig ansatte arbeider langt ut over normalarbeidsdagen. Noen institusjoner forsøger å omgå et eventuelt krav om allmenn tidsregistrering ved at definere videnskabelige ansatte som ansatte i en særlig uafhængig stilling og dermed fritaget fra arbejdsmiljølovens regulering av arbejdstid. Ansatte i særlig uavhengig stilling har som hovedregel heller ikke krav på overtidsgodtgjøring. Ja, jævnligt lokale arbejdstidsaftaler SULF om arbejdstid Årslönen/1 600 = timlön. Betalas normalt inte. I varierande utsträckning betalas det för undervisning som inte ryms inom 1600 h. Overtidsbetaling er i gennemsnit % af basislønnen. Forskningsresultatfonden er ekstra 12,5 % til basisløn og udbetales en gang om året. FORSKNINGSFRI Kompetenceudvikling Lokale aftaler, som typisk indebærer, at man underviser mere end gennemsnittet i nogle semestre, og får tilsvarende undervisningsfrihed senere. Lokale aftaler ved universiteterne sjælden ved højskolerne. Normalt 1 års forskningstermin hvert 5-6 år. Regler i de lokale kollektivaftaler - lokale arbejdstidsaftaler. Ifølge den såkaldte autonomiproposition beslutter hver institution hvilke opgaver hver enkelt lærer skal have. De tidligere bestemmelser i højskoleloven om at professorer og lektorer normalt inkluderer både uddannelse og forskning i arbejdsopgaverne, er siden 1. januar 2011 fjernet. Inget enhetligt system, men olika universitet har utvecklat sina egna modeller för forskningsferier. I arbetsplanerna borde forskningen finnas som ett element. Privata fonder har tillsammans med universitet inlett ett samarbete att trygga professorers forskningsperioder fria från undervisning och administrativa uppgifter. Et semester (6 mdr.), hvert syvende semester til forskning eller et helt år, hvert syvende år. Dag- og rejsepenge er i alt kr Rejsestipendium kan også søges hvert andet år. Professorar Lektorer og docenter Side 5 av 18 - Arbejdsvilkår i Norden 2013

6 FERIE Semester 5 uger + 5 feriefridage. Overføre feriedage 1 uge i DK DM om ferie DJØF om ferie Ferieloven: 25 arbejdsdage hvert år, det vil i praksis sige 4 uger og 1 dag. I tillæg er det tariffastsat 4 dages ekstra ferie. 6 arbejdsdage ekstra for arbejdstagere over 60 år. Ferieloven Ret til ferie er reguleret både i ferieloven og den kollektive overenskomst. Hvis du er statsansat reguleres din ret til ferie i den kollektive overenskomst Antal feriedage Indtil 29 år - 28 dage år - 31 dage 40 år og op - 35 dage De som har totalarbetstid har en nominell semester för beräkning av semesterpenningen. Indtil 30 år - 24 feriefridage, år - 27 dage, 38 år og op - 30 dage Professorar Lektorer og docenter Möjlighet finns att träffa enskild överenskommelse om att växla lön mot fler eller färre semesterdagar, dock lägst 25 per år. BARSEL Föräldreskap Adoption Ferie under barsel Børnepasningsorlov 52 uger på dagpenge. Før fødsel har mor op til 6 ugers fravær med fuld løn. Efter fødsel er der orlov med fuld løn i følgende perioder: Mor: uger Far: 2+6 uger. Herudover er der 6 ugers fælles lønret, som dog gives individuelt, såfremt forældrene er på hver deres overenskomst. I den periode en lønmodtager får fuld løn, er det arbejdsgiveren som modtager dagpengerefusionen Kan udvides ved indlæggelse m.m. Fra uger (eller 59 uger med 80 % løn). 10 uger af samlet barselsorlov er forbeholdt faren. Reguleres av trygdeloven. 14 uger er forbeholdt mor, medberegnet 3 uger før fødsel. Lov om folketrygd SULF om ferie Semesterlagen 360 dage pr. barn med 90 % av lønnen jf. lov og kollektivaftalen SULF om forældreskab Först 72 vardagar med full lön för de anställda. Därefter ersättningen som betalas för 105 vard. /18 d. för fadern. Nivån är relaterad till lönen. Nu finns det även en obligatorisk faderskapsledighet på 6 dagar. 9 mdr. i det hele, der af 3 til moderen og 3 til faren, 3 mdr. skal enten faren eller moderen have. 80 % af gennemsnitslønnen max slutløn betales af staten ISK ~ 2.121, (165). Barsel (norsk og engelsk) DM om barsel DJØF om barsel Barselsloven Side 6 av 18 - Arbejdsvilkår i Norden 2013

7 VILKÅR VED SYGDOM Regler om sygdom reguleres Funktionærloven og i de offentlige overenskomster. Offentligt ansatte har ret til fuld løn under sygdom. Arbejdsgiver får refusion. DM om vilkår under sygdom DJØF om vilkår under sygdom Fuld løn i 49 uger og 5 dage i løbet av de tre sidste år. Sammenhængende eller i perioder. Desuden 16 dage som arbejdsgiver må betale. En karensdag uden løn 2-14 sygedage giver 80 % av lønnen sygedag ger strax under 90 % Jævnført loven og den kollektive aftale Enligt universitetssektorn kollektivavtal varierar sjukledigheten enligt längden för anställningsförhållandet : Minder än ett år: 40 kalenderdagar, 1-5 år 50 kalenderdagar och över 5 år 60 kalenderdagar per år _ därefter 75 % av lönen, dock för högst 365 kalenderdagar. Afhængig af arbejdslængde hos staten: 0-3 mdr. = 14 dage pr. år, >3 mdr. = 35 dage >6 mdr. = 119 dager >1 år = 133 dage >7 år = 175 dage >12 år = 273 dage > 18 år arbejdstid = 360 dage Løn er mellemsnit af fuld løn fra sidste 12 mdr. ANDRE SOSIALE RETTIGHETER Barns sygedag Omsorgsdage Seniordage 2 omsorgsdage om året pr. barn under 7 år. Fuld løn. Følger af overenskomst Barns 1. og 2. sygedag, fremgår af de offentlige overenskomster Mulighed for at aftale særlige seniorvilkår i henhold til rammeaftale om seniorfratrædelsesaftale i staten 10 omsorgsdage med fuld løn pr. kalenderår. 20 omsorgsdage for eneforsørgere. Kompensation af lønnen i 10 dage per år för hvert sygt barn. 80 % av lønnen jævnført kollektivaftalen (inget tak finns). Ytterligare dagar ersätts med 80 % av lönen upp till ett takbelopp, enligt lag (de allra flesta av SULFs medlemmar har en lön över takbeloppet). Förändring í arbetsavtalslagen från och med : frånvaro på grund av skötsel av familjemedlem. Finns även i kollektivavtalet. Förutsätter överenskommelse med arbetsgivaren. Professorar Lektorer og docenter Totalt 10 omsorgsdage til barn yngre end 13 år gamle, fuld basisløn. Forældre har ret til 13 uger uden løn til barn som er yngre end 8 år Professorar Lektorer og docenter OPPRETTELSE AV STILLINGER Institutionerne opretter selv stillinger indenfor rammerne af en nærmere fastsat stillingsstruktur for videnskabelige medarbejdere Institutionerne opretter og ansætter selv ikke et bestemt stillingsantal, budget afgørende. Universiteter og højere læreanstalter opsætter og udpeger nu alle lærerstillinger. Undtagelse er rektor der udpeges af regeringen efter forslag fra universitetets bestyrelse, og efter samråd med de involverede parter. Förfarandet vid anställning. Gällande professorer finns det nedtecknat i universitetslagen. Gällande de övriga så finns de kvalifikationer som krävs uppräknade/nedtecknade i instruktionerna för de enskilda universiteten. Hvert fakultet kan oprette stillinger, efter samråd med universitetets øverste ledelse og afhængig af fakultetets økonomiske status. Side 7 av 18 - Arbejdsvilkår i Norden 2013

8 ANSÆTTELSESUDVALG Bedømmelsesudvalg FAST OG MIDLERTIDIG ANSÆTTELSE Honorar- og timelønnede Appointment Boards afgør om en person er kvalificeret Dekan ansætter efter samtale med ansøger eller interview. Arbejdsgiver vælger blandt kvalificerede der bedømmes i forhold til stillingsopslag. Rammerne er skitseret i Ansættelsesbekendtgørelsen Stillingstrukturen for videnskabelige medarbejdere opererer med mange midlertidige ansættelse. Der er dog mulighed for at fastansætte forskere tidligt i karriereforløbet. Men den typiske universitetsansatte er ansat 7-8 år i tidsbegrænset stillinger før der opnås varig ansættelse. (lektoransættelse) DJØF om timelønnet ansættelse Bedømmelseskomiteer skal vurdere faglige kvalifikationer for førstestillinger og professor. Ellers valgfrit. Ansættelse finner sted i valgt kollegium på afd./centralt niveau (U+H), eller i eget bedømmelsesorgan (H). Der vurderes også pædagogiske kvalifikationer og personlige egenskaber. Normale stillinger er faste primært er det bare åremålsansatte ledere, professor II (bistilling) og stipendiater og postdoktorer som er midlertidige. Ca. 20 % av de ordinære videnskabelige stillinger er midlertidig tilsatte. Og ca 15 % av de teknisk administrativt tilsatte. I arbejdslivet for øvrig er gennemsnittet 9 %. Den nationale regulering af bedømmelsesprocessen ophørte 1. januar Dog har de fleste institutioner bevaret sin tidligere organisation med fakultetsnævn (ibland delegerede til en lærer- eller stillingsforslagsnævn) som behandler bedømmelser av professorer og lektorer. Vurdering av videnskabelige (forskning) og pædagogiske kvalifikationer sker ofte med sagkyndige (nu kun obligatorisk ved professorbedømmelser). Professorer og lektorer, som siden den 1. januar 2011 er de eneste nationalt regulerede læreransættelser, er som regel ansatte, indtil videre, som adjunkterne.2012 återinförde statsmakterna regler i högdkoleförordningen som tillåtertidsbegrænsede ansættelser på merit vilkår. En postdoc aftale blev underskrevet allerede i Den 1. juli 2007 kom de nye regler om lov om ansættelsesbeskyttelse, herunder betyder generel tidsbegrænset indtil 2 år - derefter overgår man til en tidsubegrænset ansættelseskontrakt Stadigvæk ved ansættelse Universitetsreformen från 2010 betydde att de anställda inte längre var tjänstemän utan arbetstagare. Enligt arbetsavtalslagen är tidsbundna anställningar alltid undantag från grundregeln och förutsätter alltid en särskild motivering. Fortsättningsvis har universiteten en mycket stor andel visstidsanställda. Särskilt vanligt för forskare. En arbetsgrupp har utarbetat en rekommendation gällande visstidsanställningar vid universitet. Bedømmelseskomité vurderer universitetslærere og forskere for førstestilling og igen ved oprykningsansøgning. Rektor ansætter i akademiske faste stillinger. Helst faste stillinger, men lektor og docent kan være midlertidige stillinger til 5 år (+ 2 år) max 7 år da bliver stillingen fast eller nedlagt. Adjunkt kan være i en midlertidig stilling til 2 år ad gangen. Side 8 av 18 - Arbejdsvilkår i Norden 2013

9 BIBESKÆFTIGELSE Bistilling Institutleder skal orienteres om bijob, som kan have indflydelse på mulighederne for at varetage hovedstillingen på universitetet Kan efter aftale have bijob i indtil 20 % i normalarbejdstiden uden løntræk, men arbejdet i hovedstillingen må indhentes på et andet tidspunkt. En lærer kan udøve bibeskæftigelse, hvis læreren ikke derved skader offentlighedens tillid til de videregående uddannelser. En lærer er forpligtet til at holde skolen underrettet om deres eksterne aktiviteter. Normalt er tilladt op til 20% i tillæg til fuld tid bibeskæftigelse. De anställda måste göra anmälan om en bisyssla i fall av konkurrerande verksamhet. Lærere kan udöve bijob hvis det ikke går ud over dennes arbete ved universitetet. Institutleder skal orienteres om bijob som kan have indflydelse på hovedstillingen enligt universitetets regler om bistillinger. OPPSIGELSE Advarsel Alle kan siges op hvis der foreligger en saglig begrundelse. Ved uenighed: Faglig Voldgift Der skal partshøres i henhold til forvaltningsloven ved advarsel og afskedigelse 70-årsgrænsen er ophævet , så der fortsættes i almindelig ansættelse og dermed også de samme vilkår ved opsigelse. Opsigelsesvarsel er anciennitetsbestemt og er reguleret i funktionærloven/overenskomster ne Fast ansatte i staten med mindre end 2 års ansættelse og midlertidige med mindre end 4 år, kan siges op med en saglig grund i virksomhedens eller arbejdstagerens forhold. Fast ansatte med mere end 2 års ansættelse og midlertidige med mere end 4 år, kan siges op hvis stillingen nedlægges eller arbejdet ophører, eller ved varig uegnethed pga. sygdom eller når den ansatte ikke har de nødvendige kvalifikationer. Alle, undtagen professorer ansat ved fuldmagt eller med udvidet ansættelsesbeskyttelse (før 1999), kan opsiges på grund af nedskæringer. De detaljerede regler ses i loven om ansættelsesbeskyttelse, LAS og bekendtgørelse af aftalen, Tur-As. (Se SULF publikation "Din tur?"). I Trygghetsavatlet finns ytterligare regler som bla ger längre uppsägningstider. Regler om uppsägningstider finns i kollektivavtalet. I arbetsavtalslagen finns uppsägningsgrunderna uppräknade. Alle kan siges op hvis der findes en saglig begrundelse. F.eks. på grund af rationalisering, ved forhold begrundet i det faglige arbejde. Eller på grund af unormalt mange sygedage over en fem års periode. 70 årsgrænsen ophæves. Side 9 av 18 - Arbejdsvilkår i Norden 2013

10 PENSION Pensionsalder Efterløn Folkepension ATP Det danske pensionssystem er opdelt i tre elementer, kaldet søjler: Første søjle er den generelle, lovbestemte, skattefinansierede og basale pension, Folkepensionen Anden søjle er supplerende arbejdsmarkedspensionsordninger der er baseret på individuel opsparing efter bestemmelser i kollektive overenskomster mellem lønmodtagernes organisationer og arbejdsgivernes organisationer eller enkeltvirksomheder Tredje søjle er supplerende individuelle pensionsordninger ATP. Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) kan siges at brede sig over både første og anden søjle, idet den er lovbestemt, men individuel og opsparingsbaseret. Folkepension kan efter ansøgning udbetales til personer, der er fyldt 65 år, men folkepensionsalderen er dog 67 år for personer, der er født efter 1. januar 1959 Efterløn. Efterlønsalderen bliver gradvist forhøjet fra 60 til 64 år. Efterlønsperioden bliver gradvist forkortet fra fem til tre år. Fradrag i efterlønnen for pensionsopsparinger bliver skærpet, så det ikke længere bliver så fordelagtigt for personer med høj pensionsopsparing at gå I offentlig sektor trækkes det 2 % av bruttolønnen. Almindelig pensionsalder er 67 år. Vi har også kontraktaftalt pension (AFP) hvor man kan gå av når man fylder 62 Statens Pensjonskasse har et garanteret pensionsniveau som sikrer medlemmer med fuld optjeningstid en samlet pension fra Statens Pensjonskasse og Folketrygden på mindst 66 procent av pensionsgrundlaget. Etter forhandlingerne i 2009 blev pensionsordningen videreført i hovedtræk, men med levealdersjustering for arbejdstagere født efter Statens Pensionskasse 65 er den normale pensionsalder. Men alle arbejdstagere har ret til at gå på pension i en alder af 61 og kan forsætte indtil de fylder 67 år. I dette tilfælde er den årlige pension højere eller lavere. I øjeblikket er den normale pension på 70-75% af slutlønnen i en alder af 65 år. Den samlede pension består af offentlig pension (ved lov) samt erhvervs-og tillægspension (ifølge kollektive overenskomster) Statslige ansatte kan modtage delpension fra det fyldte 61. (Deltid pension-tid giver en samlet indtægt på 80% af fuld tid løn.) Politiske sonderinger i gang for at hæve pensionsalderen, herunder ret til at fortsætte med at arbejde i 69 år. Fr.o.m har valmöjligheterna ökat och man kan välja tidpunkten inom år. Det islenske pensionssystem baseres i grund af generelt lov. Arbejdstagere skal betale en del af lønnen i pensionsystemet (4%) og arbejdsgivere en del også efter bestemmelser í overenkomster. Staten som en arbejdsgivere betaler 6% af grundløn for personer der begyndte at arbejde hos staten före år 1997 men 11,5% af bruttoløn for personer der begyndte at arbejde hos staten efter I private sektor er arbejdsgiverens del 8% af bruttoløn. Arbetstagere kan også bestemme at betale i sit eget pensionssystem. Det er således muligt at arbejdstagere betaler 2% i supplerende individuell pensionordninger og da må arbejdsgiveren også betale 2%. Pensionsalder er normalt år, med mulighed at arbejde indtil 70 år. Det er muligt at begynde pension tidligere hvis man har arbejdet hele livet ved staten, så gælder den såkaldte 95 års regel (livsalder + arb. alder = 95 år). De som begynder at arbejde hos staten efter 1997 har ikke muligheder at udnytte denne regel. Side 10 av 18 - Arbejdsvilkår i Norden 2013

11 på efterløn. Den treårige efterløn er fuldt implementeret i 2023, hvor man kan gå på efterløn som 64-årig og modtage efterløn i tre år. Alle, der er født før 1954, har fortsat mulighed for at gå på efterløn som 60-årig og modtage efterløn i fem år. De nye regler berører heller ikke de nuværende efterlønsmodtagere. Efterlønsalderen kan blive højere end 64 år for dem, der er født i 1963 eller senere, fordi efterlønsog folkepensionsalderen kan blive justeret i forhold til levealderen. Gennemsnitligt er pension i omkring 64 % af basisløn. Statens pensionskasse På engelsk. DM om efterløn ATP Generelt om folkepension MP JØP DIP Side 11 av 18 - Arbejdsvilkår i Norden 2013

12 ARBEJDSLEDIGHED Tid Forsikring Sygedagpenge Dagpenge betales af staten. Medlemskab af en a-kasse er en forudsætning. Arbejdsløshedsdagpenge (eller blot dagpenge) er frivillig for lønmodtagere. Forsikringsordningen administreres af de statsanerkendte a-kasser, der ifølge loven har til formål at sikre medlemmerne økonomisk kompensation for tab af indtægt i tilfælde at arbejdsløshed. Man kan også for dagpenge i forbindelse med sygdom og andre skader eller graviditet og fødsel. Dagpengeperioden er nedsat fra 4 til 2 år. Dvs du kan altså kun få dagpenge i maksimalt 2 år. Er du under 30 år bliver du aktivret hurtigere, end hvis du er over 30 år. Under 30 år ca 3-6 måneder, over 30 år ca 6-9 måneder. Du skal registrere dig som ledig 1 gang om ugen inde på jobnet.dk. Glemmer du det flere gange kan du miste retten til Dagpenge. Du skal nu fremvise 2 nye ansøgninger til din a-kasse om ugen. Betales af det offentlige/staten. Reguleres ved trygdelovgivningen. I gennemsnit 62,4 procent af tidligere indtægt før skat, men afgrænset opad. Folketrygdeloven Medlem af en arbejdsløshedskasse modtager arbejdsløshedsunderstøttelse dels fra a-kassen og dels fra Trygghetsstiftelsen. Maksimumsgodtgørelse er SEK 680. Kompensationsniveauet er 80% mellem dag 1-200, 70% mellem dag 201 til 300 (dag 450 om man har barn under 18 år), og 65 procent fra dag 301 (om man inte har barn under 18 år). Trygghetsstiftelsen udfylder, så man får 80%, 70% och till sist 65 % af den faktiske løn (for statsansatte i henhold til en kollektivavtals overenskomst). Trygghedsstiftelsen Den inkomstrelaterade arbetslöshetspenningen är c.a 50 % för de som är medlemmar i facket. Via facket är man medlem i en arbetslöshetskassa. (Det är även möjligt att vara medlem enbart i en arbetslöshetskassa.) Personer med mindreåriga barn får tillägg enligt antalet barn. opetk.fi Kompensation for tab af indtægt i tilfælde at arbejdsløshed betales af staten. Basis arbejdsløshedsdagpenge er ISK.,~1.046 (165) i 100 % arbejdsløshed hver måned. Dertil kommer 4 % tillæg til hvert barn yngre en 18 år af basis arbejdsløshedsdagpenge ISK..,~41,8. Max arbejdsløshedsdagpenge er inkomstrelaterade. Det betales 70 % af medelløn de sidste sex månader, maximum ISK ~1807, Dagpengeperioden er nedsat i 4 år Kontinuerligt. Dagpenge i forbindelse med sygdom og andre skader betales ikke i Arbejdsløshedskasse. Se her vilkår ved sygdom. Ledighed (på engelsk) Side 12 av 18 - Arbejdsvilkår i Norden 2013

Idrætsforeningen som arbejdsgiver 1 /7

Idrætsforeningen som arbejdsgiver 1 /7 Idrætsforeningen som arbejdsgiver 1 /7 Idrætsforeningen som arbejdsgiver Kan trænere ansættes på tidsbegrænsede aftaler sæson efter sæson? Har en medhjælper ret til barselsorlov? Har en træner funktionærstatus?

Læs mere

Nyt lønsystem. Overenskomstansatte i staten. Satser gældende fra 1. april 2015

Nyt lønsystem. Overenskomstansatte i staten. Satser gældende fra 1. april 2015 Nyt lønsystem Overenskomstansatte i staten Reguleringsprocent 1.02175 ugentlig arbejdstid 37 timer Satser gældende fra 1. april 2015 Grundbeløb Nettoløn Samlet bidrag Egen andel Ferieberetnetto pr. til

Læs mere

Overenskomst. Studerende ansat i KL

Overenskomst. Studerende ansat i KL Overenskomst Studerende ansat i KL Mellem KL og DJØF pr. 1. april 2013 Indholdsfortegnelse Overenskomst for studerende ansat i KL Pr. 1. april 2013-1 - Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1. Gyldighedsområde...

Læs mere

Nyansat og hvad så? august 2013

Nyansat og hvad så? august 2013 august 2013 Nyansat og hvad så? Velkommen i folkeskolen! Som nyansat kan det i starten være vanskeligt at danne sig et overblik over de mange spilleregler, der gælder for overenskomstansatte lærere, børnehaveklasseledere

Læs mere

Vejledning af 1. august 2013 om ansættelses- og aflønningsforhold for timelønnede studerende HK og timelønnede PROSA.

Vejledning af 1. august 2013 om ansættelses- og aflønningsforhold for timelønnede studerende HK og timelønnede PROSA. Vejledning af 1. august 2013 om ansættelses- og aflønningsforhold for timelønnede studerende HK og timelønnede PROSA. De nærmere regler om ansættelse af timelønnede studerende HK og timelønnede PROSA findes

Læs mere

Offentlige løntabeller 01.01.2014

Offentlige løntabeller 01.01.2014 Offentlige løntabeller 01.01.2014 Indledning 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Stat... 5 Basisløn for ansatte på nyt lønsystem... 6 Basisløninterval for special- og chefkonsulenter... 6 Rådighedstillæg

Læs mere

Nyansat - og hvad så? september 2014

Nyansat - og hvad så? september 2014 Nyansat - og hvad så? september 2014 Velkommen i folkeskolen! Som nyansat kan det i starten være vanskeligt at danne sig et overblik over de mange spilleregler, der gælder for overenskomstansatte lærere,

Læs mere

Vejledning til. Kontrakt om udførsel af freelancearbejde, hvor du er lønmodtager. Side 1 af 8

Vejledning til. Kontrakt om udførsel af freelancearbejde, hvor du er lønmodtager. Side 1 af 8 Vejledning til Kontrakt om udførsel af freelancearbejde, hvor du er lønmodtager Side 1 af 8 Indledende bemærkninger: Denne kontrakt kan kun anvendes, hvis du udfører freelancearbejdet som led i et ansættelsesforhold.

Læs mere

NETOP FÆRDIG ABC FOR NYUDDANNEDE SYGEPLEJERSKER

NETOP FÆRDIG ABC FOR NYUDDANNEDE SYGEPLEJERSKER NETOP FÆRDIG ABC FOR NYUDDANNEDE SYGEPLEJERSKER Efter en flot indsats er du nu netop uddannet sygeplejerske. Vi har samlet en lille buket af nyttig viden i form af en ordliste. Ordlisten indeholder ultrakorte

Læs mere

OK 13 Staten. Resultatet

OK 13 Staten. Resultatet OK 13 Staten Resultatet Det økonomiske resultat af OK13 på Statens område skal afgjort fortolkes ud fra den kontekst der er forhandlet i Lønstigning: 1. april 2013 0,82% som præcis modsvares af negativ

Læs mere

Vejledning til standardkontrakt

Vejledning til standardkontrakt Vejledning til standardkontrakt Generelt Hvis du er ansat på en fysioterapeutisk klinik eller hos en anden privat virksomhed, der ikke er dækket af en overenskomst, er du ansat på en individuel kontrakt.

Læs mere

PLUSTID - En ny mulighed. Oktober 2008

PLUSTID - En ny mulighed. Oktober 2008 PLUSTID - En ny mulighed Oktober 2008 PLUSTID - En ny mulighed Udgivet oktober 2008 Udgivet af Personalestyrelsen Publikationen er kun udgivet elektronisk. Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske

Læs mere

Vejledning. til. ansættelseskontrakt

Vejledning. til. ansættelseskontrakt Vejledning til ansættelseskontrakt 1 Vejledning til ansættelseskontrakt Det fremgår af lov om arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesforholdet (ansættelsesbevisloven),

Læs mere

Barselsregler. For ledere, lærere og børnehaveklasseledere samt pædagogisk og teknisk personale under henholdsvis BUPL og 3F overenskomster

Barselsregler. For ledere, lærere og børnehaveklasseledere samt pædagogisk og teknisk personale under henholdsvis BUPL og 3F overenskomster Barselsregler For ledere, lærere og børnehaveklasseledere samt pædagogisk og teknisk personale under henholdsvis BUPL og 3F overenskomster 25-05-2009 Indhold 1. Lovgrundlag... 3 2. Orlovsperioder - en

Læs mere

Netop færdig. ABC for nyuddannede sygeplejersker

Netop færdig. ABC for nyuddannede sygeplejersker Netop færdig ABC for nyuddannede sygeplejersker Efter en flot indsats er du nu snart uddannet sygeplejerske. Vi har samlet en lille buket af nyttig viden i form af en ordliste. Ordlisten indeholder ultrakorte

Læs mere

Pixibog for ph.d. studerende

Pixibog for ph.d. studerende Pixibog for ph.d. studerende Indhold Introduktion Om ph.d. uddannelsen Ph.d. skoler/ vejledning på universiteterne Ph.d. opstart Lovgivning Ansættelse Løn Ferieregler Barselsregler Referencehåndteringsprogrammer

Læs mere

[Tilføj denne side i navigationsvisningen for at få vist et sidebanner] Tidsbegrænsede ansættelser

[Tilføj denne side i navigationsvisningen for at få vist et sidebanner] Tidsbegrænsede ansættelser [Tilføj denne side i navigationsvisningen for at få vist et sidebanner] Tidsbegrænsede ansættelser I ansættelsesforhold, hvor en arbejdsgiver ansætter en ergoterapeut, er det hovedreglen, at ergoterapeuten

Læs mere

Seniorjob - orientering

Seniorjob - orientering 1 Nr. : Seniorjob - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 11/13708 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Indledning/Baggrund Lov om seniorjob har været gældende siden 1. januar 2008. Formålet

Læs mere

Vejledning til ansættelseskontrakt for funktionærer

Vejledning til ansættelseskontrakt for funktionærer Vejledning til ansættelseskontrakt for funktionærer Denne ansættelseskontrakt er til brug ved ansættelse af funktionærer. Det der afgør, hvorvidt en medarbejder skal ansættes som funktionær eller ej er

Læs mere

LÆS OM DIN NYE OVERENSKOMST

LÆS OM DIN NYE OVERENSKOMST Rejsehold til dit arbejdsmiljø Minipensionen stiger Større købekraft Nu 7 ugers barsel til far Fortsat fokus på kompetenceudvikling LÆS OM DIN NYE OVERENSKOMST OG DELTAG I URAFSTEMNINGEN [SENEST 9. APRIL]

Læs mere

Notat om stillingsstruktur 2013 for videnskabeligt personale ved universiteter

Notat om stillingsstruktur 2013 for videnskabeligt personale ved universiteter Notat om stillingsstruktur 2013 for videnskabeligt personale ved universiteter Generelle bemærkninger I dette notat fastlægges stillingsstrukturen og indholdet i de stillingskategorier, der kan benyttes

Læs mere

Løn under orlov i forbindelse med graviditet, barsel og adoption for overenskomstansatte

Løn under orlov i forbindelse med graviditet, barsel og adoption for overenskomstansatte Løn under orlov i forbindelse med graviditet, barsel og adoption for overenskomstansatte Teknisk Landsforbund Sidst redigeret den 5. november 2012 Forfatter: Birgitte Wenckheim Tryk: Teknisk Landsforbund

Læs mere

Rammeaftale om åremålsansættelse

Rammeaftale om åremålsansættelse Side 1 Rammeaftale om åremålsansættelse KL Forhandlings fælles skabet Indholdsfortegnelse Side Side 2 Kapitel 1 Åremålsansættelse på Tjenestemandsvilkår. 3 5 1. Indholdet af åremålsansættelse 3 2. Åremålsstillingen

Læs mere

Reglerne for barsels- og forældreorlov kan være komplicerede denne pjece hjælper dig med at få overblik

Reglerne for barsels- og forældreorlov kan være komplicerede denne pjece hjælper dig med at få overblik Gode råd om Barsel Reglerne for barsels- og forældreorlov kan være komplicerede denne pjece hjælper dig med at få overblik Udgivet af Dansk Handel & Service i samarbejde med Den Danske Boghandlerforening

Læs mere

5. Opsigelse De i henhold til Funktionærlovens 2 nævnte varsler finder anvendelse.

5. Opsigelse De i henhold til Funktionærlovens 2 nævnte varsler finder anvendelse. Ansættelseskontrakt for privatansatte - med bemærkninger 1. Mellem undertegnede Virksomhedens navn og adresse: Medarbejderens navn og adresse: indgås ansættelseskontrakt på følgende vilkår: 2. Arbejdsstedets

Læs mere

Dreist Advokater CVR: 17 00 32 75

Dreist Advokater CVR: 17 00 32 75 Side 2 af 5 2. ANSÆTTELSESFORHOLDETS BEGYNDELSESTIDSPUNKT OG VARIGHED 2.1. Ansættelsen sker til tiltrædelse den 2.2. Såfremt ansættelsesforholdet er midlertidigt, angives en slutdato: ARBEJDSSTED 3. 3.1.

Læs mere

Eksterne lektorer ved universiteter m.fl. under Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser (Uddannelsesministeriet)

Eksterne lektorer ved universiteter m.fl. under Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser (Uddannelsesministeriet) Cirkulære af 23. maj 2012 Modst.nr. 021-12 PKAT nr. 106 J.nr. 07-333/31-15 Cirkulære om aftale om Eksterne lektorer ved universiteter m.fl. under Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser

Læs mere

DANSKE SLAGTERMESTRE og HK HANDEL

DANSKE SLAGTERMESTRE og HK HANDEL DANSKE SLAGTERMESTRE Ansættelseskontrakt for medarbejdere inden for HK/HANDEL s område For ansættelsesforholdet gælder overenskomsten mellem DANSKE SLAGTERMESTRE og HK HANDEL Undertegnede virksomhed Navn:

Læs mere

Forskerundersøgelsen

Forskerundersøgelsen Forskerundersøgelsen Arbejdsvilkår blandt universitetsforskere og andre forskere Udarbejdet til: Forskerforum Udarbejdet af: Rådgivende Sociologer Dato: 23 maj 2012 Om undersøgelsen Formålet med undersøgelsen

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015

Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015 Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015 Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser. Vælger du at gå på nedsat tid, påvirker det naturligvis din økonomi. Din løn bliver mindre,

Læs mere

Vejledning om ANSÆTTELSE

Vejledning om ANSÆTTELSE Tidsbegrænset ansættelse i ydernummerpraksis med henblik på autorisation Vejledning om ANSÆTTELSE Denne vejledning sigter på en aftale, hvor psykologen midlertidigt ansættes af ydernummerpsykologen. Der

Læs mere

Navn. Adresse: Post nr. og by: SE- eller CVR nummer: Navn: Adresse: Post nr. og by: Cpr. nr.

Navn. Adresse: Post nr. og by: SE- eller CVR nummer: Navn: Adresse: Post nr. og by: Cpr. nr. Ansættelseskontrakt 1 Parterne Imellem arbejdsgiver Navn Adresse: Post nr. og by: SE- eller CVR nummer: og medarbejder Navn: Adresse: Post nr. og by: Cpr. nr. er indgået følgende ansættelseskontrakt med

Læs mere

Overenskomst mellem Partner Care og Dansk Socialrådgiverforening om løn og ansættelsesvilkår for socialrådgivervikarer 2004 2007

Overenskomst mellem Partner Care og Dansk Socialrådgiverforening om løn og ansættelsesvilkår for socialrådgivervikarer 2004 2007 Overenskomst mellem Partner Care og Dansk Socialrådgiverforening om løn og ansættelsesvilkår for socialrådgivervikarer 2004 2007 1 Overenskomstens område Stk. 1 Denne overenskomst omfatter uddannede socialrådgivere

Læs mere

LÆRERNES ARBEJDSTID NORDISK KONSERVATORIERÅD

LÆRERNES ARBEJDSTID NORDISK KONSERVATORIERÅD LÆRERNES ARBEJDSTID NORDISK KONSERVATORIERÅD 1999 Besvarelser af spørgeskema fra følgende institutioner: Norge: Norges Musikhøjskole, Oslo Høgskolen i Stavanger Musikkonservatoriet i Trondheim Høgskolen

Læs mere

(herefter kaldet virksomheden) (herefter kaldet medarbejderen) Ansættelseskontrakt

(herefter kaldet virksomheden) (herefter kaldet medarbejderen) Ansættelseskontrakt Mellem Virksomhedens navn Adresse Postnummer og by CVR-nummer Telefonnummer (herefter kaldet virksomheden) og Navn Adresse Postnummer og by CPR-nummer Telefonnummer (herefter kaldet medarbejderen) indgås

Læs mere

Ny efterløn regler og eksempler

Ny efterløn regler og eksempler Ny efterløn regler og eksempler I nærværende oversigt er følgende forudsat: Du opfylder de almindelige betingelser for ret til efterløn den dag, du når efterlønsalderen. Du skal bl.a. have været medlem

Læs mere

Dagens program (fortsat)

Dagens program (fortsat) Dagens program Kl. 10.30-12 Højskolerne og de statslige regler Barsel - regler og rammer - Orlovstyper med og uden løn samt varighed - Varslingsfrister/orienteringsbreve, placering af orlov - Omsorgsdage

Læs mere

Overenskomst mellem Corell Coaching og Dansk Socialrådgiverforening om løn og ansættelsesvilkår for socialrådgivervikarer

Overenskomst mellem Corell Coaching og Dansk Socialrådgiverforening om løn og ansættelsesvilkår for socialrådgivervikarer Overenskomst mellem Corell Coaching og Dansk Socialrådgiverforening om løn og ansættelsesvilkår for socialrådgivervikarer 1 Overenskomstens område Stk. 1 Denne overenskomst omfatter uddannede socialrådgivere

Læs mere

Forskelle mellem Hovedfag

Forskelle mellem Hovedfag Forskelle mellem Hovedfag Der er blevet benyttet forkortelser for Hovedfag for at give plads til tabellerne. Forkortelserne ser således ud: Hum= humaniora Nat = naturvidenskab Samf = samfundsvidenskab

Læs mere

Overenskomst 2005-2008

Overenskomst 2005-2008 Overenskomst mellem Dansk Journalistforbund og Dansk Sygeplejeråd 2005-2008 1. Ansættelse Nærværende overenskomst omfatter journalistiske medarbejdere, der ansættes i Dansk Sygeplejeråd (DSR) til udførelse

Læs mere

Sygeplejeoverenskomst 2010 2012. - Ledere. Indgået mellem DI Overenskomst II (SBA) og Dansk Sygeplejeråd

Sygeplejeoverenskomst 2010 2012. - Ledere. Indgået mellem DI Overenskomst II (SBA) og Dansk Sygeplejeråd Sygeplejeoverenskomst 2010 2012 - Ledere Indgået mellem DI Overenskomst II (SBA) og Dansk Sygeplejeråd 794650 1 Indhold 1. Overenskomstens område 4 2. Grundløn 4 3. Funktions- og kvalifikationsløn 5 4.

Læs mere

Mellem virksomheden [virksomhedens navn], beliggende [virksomhedens adresse], (herefter kaldet virksomheden)

Mellem virksomheden [virksomhedens navn], beliggende [virksomhedens adresse], (herefter kaldet virksomheden) ANSÆTTELSESKONTRAKT 1. Parterne Mellem virksomheden [virksomhedens navn], beliggende [virksomhedens adresse], (herefter kaldet virksomheden) og medundertegnede [medarbejderens navn], boende [medarbejderens

Læs mere

Stillingsfællesskaber

Stillingsfællesskaber HE, AU Udkast - 18. januar 2013 Stillingsfællesskaber Mellem Health, AU og offentlige og private partnere i sundhedssektoren 1. Hvorfor stillingsfællesskaber? Health indgår i flere og flere samarbejdsrelationer

Læs mere

Retningslinier for en god ansættelse. værktøj2001. Er du ung i huset eller børnepasser?

Retningslinier for en god ansættelse. værktøj2001. Er du ung i huset eller børnepasser? Retningslinier for en god ansættelse værktøj2001 Er du ung i huset eller børnepasser? Er du ung i huset eller børnepasser er udgivet af Forbundet af Offentligt Ansatte. Pjecen har til formål at beskrive,

Læs mere

Bidrag til nyt fra HRO til HSU-mødet den 17. april 2013

Bidrag til nyt fra HRO til HSU-mødet den 17. april 2013 Bidrag til nyt fra HRO til HSU-mødet den 17. april 2013 Implementering af samtidighedsferie på KU Efter ønske fra blandt andre KU blev der ved den seneste ændring af ferieloven indført mulighed for, at

Læs mere

Et nyt arbejdsliv. O r l ov til børnepasning. A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n

Et nyt arbejdsliv. O r l ov til børnepasning. A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n Et nyt arbejdsliv O r l ov til børnepasning A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n Orlov til børnepasning Orlov til børnepasning giver forældre til børn under 9 år mulighed for at få orlov i en periode

Læs mere

AFTALE OM UDSTATIONERING

AFTALE OM UDSTATIONERING Standardkontrakt for udstationering Mellem undertegnede (Navn og adresse) (herefter kaldet virksomheden) og medundertegnede (Navn og adresse) (herefter kaldet medarbejderen) indgås følgende: AFTALE OM

Læs mere

Vejledning til ansættelseskontrakt for slagtersvende og delikatesseassistenter

Vejledning til ansættelseskontrakt for slagtersvende og delikatesseassistenter Vejledning til ansættelseskontrakt for slagtersvende og delikatesseassistenter Denne ansættelseskontrakt er til brug ved ansættelse af slagtersvende eller delikatesseassistenter, som ikke er funktionærer.

Læs mere

MÆGLINGSFORSLAG. fra FORLIGSMANDEN

MÆGLINGSFORSLAG. fra FORLIGSMANDEN MÆGLINGSFORSLAG fra FORLIGSMANDEN 30. juni 2010 Mæglingsforslaget indebærer fornyelse af nedenstående overenskomster for perioden 1. juni 2010-31. maj 2012: 2007 Overenskomst mellem DR og AC-organisationerne

Læs mere

Vejledning til ansættelseskontrakt for privatansatte bibliotekarer

Vejledning til ansættelseskontrakt for privatansatte bibliotekarer Vejledning til ansættelseskontrakt for privatansatte bibliotekarer Generelle bemærkninger Medarbejder og arbejdsgiver vil normalt have en fælles interesse i at have afklaret, hvilke vilkår der er gældende

Læs mere

2) Mindsteløn KAF: 110,50 kr. for alle 3F: Faglærte gastronomer 125,23 kr., ufaglærte gast.114,42 kr., tjenere 139,66 kr. og medhjælpere 112,39 kr.

2) Mindsteløn KAF: 110,50 kr. for alle 3F: Faglærte gastronomer 125,23 kr., ufaglærte gast.114,42 kr., tjenere 139,66 kr. og medhjælpere 112,39 kr. Sammenligning på hotel- og restaurationsområdet mellem de to overenskomster pr. 1 marts 2012: KAF-KRIFA og Horesta-3F (juni 2012) De 46 punkter er gennemgået med Kristelig Arbejdsgiverforening (KAF) og

Læs mere

VEJLEDNING OM MEDARBEJDERES BARSEL

VEJLEDNING OM MEDARBEJDERES BARSEL VEJLEDNING OM MEDARBEJDERES BARSEL INDHOLD Retten til fravær... 3 Hvor meget orlov kan forældre holde ved graviditet og fødsel?... 3 Kan en medarbejder forlænge sin orlov?... 3 Kan en medarbejder udskyde

Læs mere

Vejledning om barsel og ferie

Vejledning om barsel og ferie Vejledning om barsel og ferie Denne vejledning beskriver reglerne om optjening og afholdelse af ferie i forbindelse med barsel- og forældreorlov. Vejledningen beskriver alene feriereglerne i relation til

Læs mere

Lønstatistik for studerende

Lønstatistik for studerende Lønstatistik for studerende Velkommen til KS lønstatistik for studerende 2013 Lønstatistikken giver dig svar på, hvad de gennemsnitlige timelønninger er, opgjort på baggrund af en række faktorer: er jobbet

Læs mere

Dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag

Dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag Lederhåndbog side 5.5.1 Dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag Lovhjemmel findes i 84, stk. 1, 90 a, stk. 3, 91, stk. 3, 101 og 102, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. jf. LBK nr. 994 af

Læs mere

Ansættelsesret. FFD/twn-2013 1

Ansættelsesret. FFD/twn-2013 1 Ansættelsesret FFD/twn-2013 1 Ansættelsesret 1. Arbejdsret 2. Generelle spilleregler 3. Ansættelsesaftalens indhold 4. Funktionærret 5. Ansættelse og ophør 6. Lovligt forfald: - 6.1 Sygdom - 6.2 Barsel

Læs mere

Mors barselsorlov. (Privat ansat) Hvor lang orlov har du ret til eller mulighed for. Hvor mange penge får du under orlovsperioden

Mors barselsorlov. (Privat ansat) Hvor lang orlov har du ret til eller mulighed for. Hvor mange penge får du under orlovsperioden Mors barselsorlov (Privat ansat) Her får du svar på: Hvor lang orlov har du ret til eller mulighed for Hvor mange penge får du under orlovsperioden Hvornår skal du fortælle din arbejdsgiver om graviditeten

Læs mere

DEN NYE EFTERLØN. - tilbagetrækningsreformen

DEN NYE EFTERLØN. - tilbagetrækningsreformen DEN NYE EFTERLØN - tilbagetrækningsreformen Den nye efterløn Brochuren er til dig, der er født i 1954 eller senere. Den tilbagetrækningsreform, som Folketinget vedtog i slutningen af 2011, får i et eller

Læs mere

Indberetning af oplysninger om fravær samt afholdelse af særlige feriedage

Indberetning af oplysninger om fravær samt afholdelse af særlige feriedage Cirkulære om Indberetning af oplysninger om fravær samt afholdelse af særlige feriedage 2013 Cirkulære af 14. juni 2013 Modst.nr. 016-13 J.nr. 13-520-26 Indholdsfortegnelse Cirkulære 1. Indledning... 3

Læs mere

Overenskomst mellem Forsvarets Personeltjeneste og Søfartens Ledere/Danske Lodser i Det Statslige Lodsvæsen

Overenskomst mellem Forsvarets Personeltjeneste og Søfartens Ledere/Danske Lodser i Det Statslige Lodsvæsen Overenskomst mellem Forsvarets Personeltjeneste og Søfartens Ledere/Danske Lodser i Det Statslige Lodsvæsen 1. Overenskomstens omfatter lodser i det statslige lodsvæsen. Overenskomsten omfatter lodser

Læs mere

Der sker en generel regulering af overenskomstens minimallønssatser i Industriens Overenskomst.

Der sker en generel regulering af overenskomstens minimallønssatser i Industriens Overenskomst. Aftale om fornyelse af Industriens Overenskomst Mindstebetalingssatser Der sker en generel regulering af overenskomstens minimallønssatser i Industriens Overenskomst. Minimallønsatserne pr. time for medarbejdere

Læs mere

Oversigt over ansættelser på særlige vilkår

Oversigt over ansættelser på særlige vilkår Oversigt over ansættelser på særlige vilkår Oversigt over beskæftigelsesordninger I oversigten gennemgås skematisk hovedparten af de nuværende beskæftigelsesordninger fastlagt i lovgivningen. I skemaet

Læs mere

Oversigt over. beskæftigelsesordninger. Møde med næstformænd i MED

Oversigt over. beskæftigelsesordninger. Møde med næstformænd i MED Oversigt over beskæftigelsesordninger Møde med næstformænd i MED Den 17. og 18. marts 2014 Oversigt over beskæftigelsesordninger Foreløbigt arbejdspapir I oversigten gennemgås skematisk hovedparten af

Læs mere

fremtiden starter her... Gode råd om... Barsel

fremtiden starter her... Gode råd om... Barsel fremtiden starter her... Gode råd om... Barsel INDHOLD Orlovsperioder 3 Forlodsret til faren 4 Forlængelse af forældreorlov 5 Udskydelse af forældreorlov 6 Genoptagelse af arbejdet under orloven 6 Varslingsregler

Læs mere

Overenskomst mellem Djurs Sommerland Og 3F Djursland, HK Djursland-Kronjylland for Helårsansatte. Ansættelsesbrev

Overenskomst mellem Djurs Sommerland Og 3F Djursland, HK Djursland-Kronjylland for Helårsansatte. Ansættelsesbrev Overenskomst mellem Djurs Sommerland Og 3F Djursland, HK Djursland-Kronjylland for Helårsansatte 1 Ansættelsesbrev Stk. 1. Den ansatte skal, før arbejdet påbegyndes, have modtaget et ansættelsesbrev, der

Læs mere

Medarbejder i fleksjob

Medarbejder i fleksjob Medarbejder i fleksjob Få råd og vejledning om udbetalinger fra kommunen, når en medarbejder er ansat i fleksjob Arbejdsmarkedsafdelingen FREDERICIAKOMMUNE 1 2 Denne brochure handler om, hvordan administrationen

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN BARSEL GUIDE - NÅR DU SKAL VÆRE FORÆLDER Regler og retningslinier - kort og godt HVEM HOLDER ORLOV? NÅR FAR BLIVER HJEMME I Danmark har du mulighed for at holde en lang og

Læs mere

TJENESTEMAND OG DINE PENSIONSFORHOLD

TJENESTEMAND OG DINE PENSIONSFORHOLD TJENESTEMAND OG DINE PENSIONSFORHOLD JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE joep.dk 2 Indhold 3 Tjenestemand de forskellige modeller 3 Overførsel af din JØP pension til din tjenestemandspension 3 Hvilende

Læs mere

tat meddelelse 04.09.08 Erstatter: 07.01.08 J. nr. 6.3.1.

tat meddelelse 04.09.08 Erstatter: 07.01.08 J. nr. 6.3.1. tat meddelelse 04.09.08 Erstatter: 07.01.08 J. nr. 6.3.1. Om: Barselsreglerne (2008) i oversigtsform I forbindelse med fornyelsen af aftaler og overenskomster pr. 1.4.2008 er der foretaget ændringer i

Læs mere

O V E R E N S K O M S T. mellem DI-O2 v/dansk Industri/Mejeribrugets Arbejdsgiverforening og Foreningen af mejeriledere og funktionærer

O V E R E N S K O M S T. mellem DI-O2 v/dansk Industri/Mejeribrugets Arbejdsgiverforening og Foreningen af mejeriledere og funktionærer O V E R E N S K O M S T mellem DI-O2 v/dansk Industri/Mejeribrugets Arbejdsgiverforening og Foreningen af mejeriledere og funktionærer Indholdsfortegnelse 1 Dækningsområde... 3 2 Anciennitet, aldersgrænse...

Læs mere

Kommentarer til. landsdækkende overenskomster. mellem. BL og HK-Privat/Faglig Puls

Kommentarer til. landsdækkende overenskomster. mellem. BL og HK-Privat/Faglig Puls Kommentarer til landsdækkende overenskomster mellem BL og HK-Privat/Faglig Puls December 2008 side 2 Indholdsfortegnelse Seniorfridage...3 Valgfri ordning...4 Pension...5 Lokale aftaler...6 Beboerrådgivere/Boligsociale

Læs mere

Reglerne på det sociale område

Reglerne på det sociale område Reglerne på det sociale område Indhold Som arbejdsgiverrepræsentant i et koordinationsudvalg skal man ikke have kendskab til den sociale lovgivning i detaljer. Derimod kan det være en fordel at kende til

Læs mere

Ansættelsesbrev Efterskoler For månedslønnede og timelønnede lærere

Ansættelsesbrev Efterskoler For månedslønnede og timelønnede lærere Ansættelsesbrev Efterskoler For månedslønnede og timelønnede lærere 1. Parterne Undertegnede skole: Skolens navn ansætter herved: Adresse, cvr. nr. og tlf. nr. Lærerens navn fra den Adresse, cpr. nr. og

Læs mere

Netop færdig ABC for nyuddannede sygeplejersker

Netop færdig ABC for nyuddannede sygeplejersker Netop færdig ABC for nyuddannede sygeplejersker Redaktion: Dansk Sygeplejeråd 09-62, 6. udgave jan. 2014 Layout: Dansk Sygeplejeråd Grafisk Enhed: 09-62 ISBN 87-7266-310-3 Copyright Dansk Sygeplejeråd

Læs mere

Barsel, adoption og omsorgsdage

Barsel, adoption og omsorgsdage Cirkulære om aftale om Barsel, adoption og omsorgsdage 2008 Cirkulære af 9. juni 2008 Perst. nr. 014-08 PKAT nr. J.nr. 08-524-43 Indholdsfortegnelse Cirkulære Generelle bemærkninger... 3 Ikrafttræden...

Læs mere

Vagtfunktionærer i staten mv.

Vagtfunktionærer i staten mv. Cirkulære om organisationsaftale for Vagtfunktionærer i staten mv. 2013 Cirkulære af 29. august 2013 Modst.nr. 032-13 PKAT nr. 252 J.nr. 12-333/02-22 Dataark PKAT med specifikation 252 Vagtfunktionærer

Læs mere

Aftale om Ansættelsesvilkår for Hotel-/Catering officerer i passagerskibe i DFDS A/S mellem Dansk Metals Maritime Afdeling og DFDS A/S

Aftale om Ansættelsesvilkår for Hotel-/Catering officerer i passagerskibe i DFDS A/S mellem Dansk Metals Maritime Afdeling og DFDS A/S Aftale om Ansættelsesvilkår for Hotel-/Catering officerer i passagerskibe i DFDS A/S mellem Dansk Metals Maritime Afdeling og DFDS A/S 1. Generelle forhold: Alene medlemmer af Dansk Metals Maritime Afdeling

Læs mere

OVERENSKOMST AF 1. APRIL 2014 MELLEM DANMARKS REDERIFORENING DANSK EL-FORBUND. Gældende 1. april 2014 31. marts 2017

OVERENSKOMST AF 1. APRIL 2014 MELLEM DANMARKS REDERIFORENING DANSK EL-FORBUND. Gældende 1. april 2014 31. marts 2017 DANSK INTERNATIONALT SKIBSREGISTER OVERENSKOMST AF 1. APRIL 2014 MELLEM DANMARKS REDERIFORENING OG DANSK EL-FORBUND Gældende 1. april 2014 31. marts 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 - ANSÆTTELSE OG OPSIGELSE...

Læs mere

Tjenestefrihed af familiemæssige årsager

Tjenestefrihed af familiemæssige årsager Cirkulære om Tjenestefrihed af familiemæssige årsager 2008 Cirkulære af 10. juni 2008 Perst. nr. 015-08 PKAT nr. J.nr. 08-528-19 Indholdsfortegnelse Cirkulære Generelle bemærkninger...3 Ikrafttræden mv....5

Læs mere

Notat. Økonomi Jobcentersekretariat Ramsherred 12 5700 Svendborg. Tlf. 62 23 39 17. jacob.bojesen.larsen@svendborg.dk www.svendborg.

Notat. Økonomi Jobcentersekretariat Ramsherred 12 5700 Svendborg. Tlf. 62 23 39 17. jacob.bojesen.larsen@svendborg.dk www.svendborg. Notat Seniorjob Seniorjob-ordningen blev indført i forbindelse med, at de tidligere gældende regler om forlænget dagpengeret for 55-59-årige blev ophævet. Efter de tidligere regler om forlænget dagpengeret

Læs mere

Beregning af tabt arbejdsfortjeneste jf. Servicelovens 42. Rebild Kommune

Beregning af tabt arbejdsfortjeneste jf. Servicelovens 42. Rebild Kommune Beregning af tabt arbejdsfortjeneste jf. Servicelovens 42 Rebild Kommune 1 Beregning af bruttoydelsen Ansøgerens indkomstforhold på ansøgningstidspunktet for tabt arbejdsfortjeneste er afgørende for beregningen

Læs mere

Danmarks Designskole

Danmarks Designskole H Danmarks Designskole 0 Denne vejledning er lavet for at give svar på nogle af de spørgsmål, der kan være fra de ansatte i forbindelse med barselsorlov for både moderen og faderen. Hvis du har flere spørgsmål,

Læs mere

Ferie Vejledning om optjening og afvikling

Ferie Vejledning om optjening og afvikling HR-afdelingen Fredrik Bajers Vej 7F 9220 Aalborg Øst Tlf. 9940 9940 www.aau.dk Ferie Vejledning om optjening og afvikling Regelgrundlag Ferieloven af 22. februar 2013 Finansministeriets og CFU s Ferieaftale

Læs mere

Kort om løn- og ansættelsesforhold for privatansatte. Oktober 2011. Hvad gælder på det private område?

Kort om løn- og ansættelsesforhold for privatansatte. Oktober 2011. Hvad gælder på det private område? Kort om løn- og ansættelsesforhold for privatansatte Oktober 2011 Hvad gælder på det private område? Indhold Forord Generelt om det private 3 arbejdsmarked Overenskomst Individuel kontrakt Lønvilkår 4

Læs mere

Økonomiske forhold under lockout OK 2013 - om økonomi, barsel, sygdom og ferie

Økonomiske forhold under lockout OK 2013 - om økonomi, barsel, sygdom og ferie Danmarks Lærerforening Vandkunsten 12 1467 København K Marts 2013 Økonomiske forhold under lockout OK 2013 - om økonomi, barsel, sygdom og ferie Økonomi Du har ikke ret til løn, når du er omfattet af en

Læs mere

FAQ Barsel, graviditetsbetinget sygdom og alm. sygdom

FAQ Barsel, graviditetsbetinget sygdom og alm. sygdom Graduate School, Arts 4.9.2015 Aarhus Universitet bha FAQ Barsel, graviditetsbetinget sygdom og alm. sygdom Barsel... 1... 1 5+3-ordningen samt 4+4-ordningens del B... 2 Graviditetsbetinget sygdom... 4...

Læs mere

DANSK ERHVERV ARBEJDSGIVER LÆRERNES CENTRALORGANISATION (LC)

DANSK ERHVERV ARBEJDSGIVER LÆRERNES CENTRALORGANISATION (LC) OVERENSKOMST for Lærervikarer 2014 2017 mellem DANSK ERHVERV ARBEJDSGIVER OG LÆRERNES CENTRALORGANISATION (LC) Indhold 1 Overenskomstens område 4 2 Arbejdstid 5 3 Løn 5 4 Specialundervisning og vidtgående

Læs mere

Vejledning om aktivering

Vejledning om aktivering Vejledning om aktivering April 2008 Indhold Forord 3 Ydelsesperiode side 4 Jobplan side 4 - Tilbud i jobplan side 6 - Vejledening og opkvalificering side 6 - SU - berettiget uddannelse side 6 - Kursus

Læs mere

Tolk: Hvad med dagpenge og efterløn

Tolk: Hvad med dagpenge og efterløn Tolk: Hvad med dagpenge og efterløn Mange af vores medlemmer er i tvivl om, hvorledes de er stillet omkring dagpenge og efterløn, når de samtidig har tolkearbejde. Med denne pjece ønsker vi at give et

Læs mere

I. Ændring vedr. ansatte med en gennemsnitlig arbejdstid på under 8 timer pr. uge

I. Ændring vedr. ansatte med en gennemsnitlig arbejdstid på under 8 timer pr. uge Varigt ansatte timelønnede bliver månedslønnede Med virkning fra 1. august 2014 overgår medarbejdere med en gennemsnitlig arbejdstid på under 8 timer pr. uge fra timeløn til månedsløn forudsat at de er

Læs mere

Øremærkning af barselsorlov til mænd

Øremærkning af barselsorlov til mænd Øremærkning af barselsorlov til mænd 07-0988 - SIKO - 02.07.2010 Kontakt: Signe Kofoed - siko@ftf.dk - Tlf: 3336 8844 Langt det meste af barselsorloven holdes af moderen. Selvom forældrene frit kan fordele

Læs mere

Seniormedarbejdere kan have særlige behov for ændring af arbejdsopgaver og fysiske rammer for eksempel i form af enkeltmandskontor, større skærme

Seniormedarbejdere kan have særlige behov for ændring af arbejdsopgaver og fysiske rammer for eksempel i form af enkeltmandskontor, større skærme Seniorpolitik Delpolitik Det er Vejdirektoratets politik at sikre, at seniormedarbejdere er velkvalificerede, fleksible og en efterspurgt og accepteret arbejdskraft, indtil seniormedarbejderen ønsker at

Læs mere

Dansk CentralbibUotek for Sydslesviq e.v. AFTALE OM OVERENSKOMST FOR BIBLIOTEKARER VED DANSK CENTRALBIBLIOTEK FOR SYDSLESVIG (DCB)

Dansk CentralbibUotek for Sydslesviq e.v. AFTALE OM OVERENSKOMST FOR BIBLIOTEKARER VED DANSK CENTRALBIBLIOTEK FOR SYDSLESVIG (DCB) Dansk CentralbibUotek for Sydslesviq e.v. AFTALE OM OVERENSKOMST FOR BIBLIOTEKARER VED DANSK CENTRALBIBLIOTEK FOR SYDSLESVIG (DCB) 1 Generelle bemærkninger Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig og Bibliotekarforbundet

Læs mere

OK13 - Hvad sker der hvis du skal i konflikt?

OK13 - Hvad sker der hvis du skal i konflikt? OK13 - Hvad sker der hvis du skal i konflikt? IDA er i fuld gang med at forhandle de offentlige overenskomster. Ved fornyelse af enhver overenskomst er der altid en risiko for konflikt. Denne vejledning

Læs mere

Medarbejder i højskolen Ansættelsesbrev for månedslønnede FFD s standardudgave af juni 2010. Kan tilpasses lokale forhold og aftaler. Se bilag!

Medarbejder i højskolen Ansættelsesbrev for månedslønnede FFD s standardudgave af juni 2010. Kan tilpasses lokale forhold og aftaler. Se bilag! Medarbejder i højskolen Ansættelsesbrev for månedslønnede FFD s standardudgave af juni 2010. Kan tilpasses lokale forhold og aftaler. Se bilag! 1. Undertegnede højskole (som er arbejdsstedet) Højskolens

Læs mere

MEJERIBRANCHENS OVERENSKOMST FOR MEJERILEDERE OG FUNKTIONÆRER

MEJERIBRANCHENS OVERENSKOMST FOR MEJERILEDERE OG FUNKTIONÆRER VERENSKOMST 2015 MEJERIBRANCHENS OVERENSKOMST FOR MEJERILEDERE OG FUNKTIONÆRER 2015 2018 Indgået mellem DI Overenskomst ll (Mejeribrugets Arbejdsgiverforening) og Foreningen af mejeri ledere og funktionærer

Læs mere

NALUNAARUTIT - Grønlandsk Lovsamling Serie C-II

NALUNAARUTIT - Grønlandsk Lovsamling Serie C-II NALUNAARUTIT - Grønlandsk Lovsamling Serie C-II 25. juni 2008 Regulativ vedrørende løn- og ansættelsesvilkår for Ansatte ved isoleret beliggende i Grønland (Buksefjorden, Sisimiut og Qorlortorsuaq) under

Læs mere