Passiv rygning gør børn syge
|
|
- Joachim Johansen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Børn og passiv rygning Kræftens Bekæmpelse Af cand.scient. Anne-Line Brink og stud.scient.san Louise Lawson-Smith Marts 2008 Passiv rygning gør børn syge Børn er meget sårbare over for passiv rygning, fordi deres krop ikke er færdigudviklet og fordi de tilbringer mange timer indendørs, leger på gulvet og undersøger ting ved at putte dem i munden. Derfor kommer børn i meget nær kontakt med de partikler, som sidder på overflader, legetøj og i støv. Sundhedsskadelige partikler Tobaksrøg er en kompleks blanding af partikler og gasser, som indeholder over forskellige stoffer (Tabel 1). Nogle af stofferne er kræftfremkaldende, andre er giftige, og nogle er ætsende. 1 Tabel 1. Eksemplar på stoffer der findes i tobaksrøg Tjære Cadmium Ammoniak Benzen Kviksølv Kulilte Bly Nikkel Formaldehyd Fenol Arsenik Blåsyre Partiklerne fra røgen er skadelige for helbredet. Undersøgelser har vist, at personer, der er udsat for partikelforurening, har en øget dødelighed. 4 Den fysiologiske mekanisme bag den forhøjede dødelighed er endnu ikke fastslået, og der er formentlig flere mekanismer, der spiller ind. De største partikler sætter sig i næse og hals, mens de lidt mindre sætter sig længere nede i luftrørene. De ultrafine partikler er til gengæld så små, at de kan trænge gennem vævet i lungerne og over i blodbanen 5-7, hvorfra de føres ud i hele kroppen og kan gøre skade. Hver gang et barn trækker vejret i et røgfyldt rum, indånder barnet de mange skadelige partikler og stoffer fra tobaksrøgen. Partiklerne og stofferne bliver sammen med luften trukket ned i luftrøret, videre ned i de mange mindre forgrenede luftrør og ud i alveolerne. Hverken børn eller voksne tåler passiv rygning, men børn er særlig sårbare. Børn er mere sårbare end voksne Hos spædbørn er organerne meget umodne, og det betyder, at organernes forsvarssystem mod kemiske stoffer er anderledes end hos voksne. Mave-tarmsystemet, lever og nyrer er først færdigudviklet 6-12 måneder efter fødslen 8 og lungerne udvikler sig gennem hele barndommen indtil 18 års-alderen. 9 Spædbørn har desuden en højere respirationsrate end voksne. Et nyfødt barn trækker i gennemsnit vejret 40 gange i minuttet 10, mens voksne i hvile i trækker vejret gange i minuttet. 11 Små børn har også en anden adfærd end voksne. De tilbringer mange timer indendørs, leger på gulvet og undersøger ting ved at putte dem i munden. Dermed kommer de i meget nær kontakt med de partikler, som sidder på overflader, legetøj, i støv m.m. (Boks 1) 12
2 . Boks 1. Røg forurener Når der ryges i et rum sætter stofferne og partiklerne sig på overfladen af vægge, møbler, tøj, legetøj m.m. Derfra frigives de igen til luften og forurener overflade og genstande længe efter at rygningen er ophørt. 12 Indlæggelser på grund af passiv rygning I Danmark kan der årligt undgås flere tusind indlæggelser og ambulante behandlinger af børn, hvis de ikke udsættes for passiv rygning. Det viser beregninger foretaget af DSI Institut for Sundhedsvæsen. Beregningerne er baseret på tal for risikoen ved passiv rygning og tal for hvor mange børn, der er udsat for passiv rygning. 13 Sygdomme der er veldokumenterede Internationale forskere har gennemgået de videnskabelige undersøgelser om passiv rygning, som er publiceret i videnskabelige tidsskrifter. Forskerne har på den baggrund konkluderet, at der er tilstrækkelig med undersøgelser og viden til at fastslå, at børn udsat for passiv rygning har en øget risiko for: Nedsat lungefunktion Astma Luftvejsinfektioner Mellemørebetændelse Vuggedød Nedsat lungefunktion Lungefunktionen er et udtryk for, hvor gode lungerne er til at indånde og udånde luft. Dermed er lungefunktionen også et udtryk for, hvor effektivt blodet bliver iltet i lungerne. Personer med nedsat lungefunktion har svært ved at trække vejret ved let fysisk aktivitet de får åndenød. Videnskabelige undersøgelser har dokumenteret, at børn, der er udsat for passiv rygning, har en dårligere lungefunktion sammenlignet med børn, der ikke er udsat Boks 2. Undersøgelser af passiv rygning Mange af de børn, som er udsat for passiv rygning efter fødslen, har også været udsat for moderens rygning under graviditeten. I meget af den forskning, der er udført, er det derfor svært at fastslå, om de skadelige effekter skyldes passiv rygning efter fødslen, moderens rygning under graviditeten eller begge dele. I en del studier forsøger forskerne dog at tage højde for disse vanskeligheder ved kun at inkludere mødre, som aldrig har røget, og hvor det kun er faderen, der ryger. for passiv rygning Fx har en kinesisk undersøgelse af 8-15 årige børn vist, at i de familier, hvor faderen røg mere end 30 cigaretter om dagen, havde børnene nedsat lungefunktion. 17 En af styrkerne ved dette studie er at forskerne kun inkluderede børn i undersøgelsen, hvor moderen aldrig havde røget. Dvs. den nedsatte lungefunktion kunne ikke skyldes, at moderen havde røget under graviditeten, men det kan ikke udelukkes at den passive rygning moderen var udsat for under graviditeten har påvirket børnene. Boks 3. Kotinin Koncentrationen af kotinin i urin, spyt eller blod er et mål for, hvor meget passiv rygning børn har været udsat for. Kotinin er et nedbrydningsprodukt af den nikotin, som findes i tobaksrøgen. Kotinin kan måles præcist ved selv små koncentrationer, men det nedbrydes i løbet af nogle få dage, og er derfor kun et udtryk for den passive rygning, barnet for nyligt har været udsat for. 22. Astma Ordet astma er græsk og betyder åndenød. Udover åndenød er astma karakteriseret af hoste og hvæsende vejrtrækning. Nogle børn må leve med sygdommen hele livet, mens andre oplever, at sygdommen går i ro af sig selv. 18 Videnskabelige undersøgelser har dokumenteret at: Passiv rygning øger risikoen for at børn udvikler astma. 16 En undersøgelse har fx vist, at børn som bor i hjem, hvor der ryges mere end 20 cigaretter om dagen, har en markant højere risiko for at få diagnosen astma sammenlignet med børn, som bor i hjem, hvor der ikke ryges. 19 Passiv rygning forværrer astmasymptomerne hos børn, der allerede har sygdommen. 16, 20 Fx viste en undersøgelse af astmabørn i alderen 4-16 år, at de børn, som havde et højt indhold af kotinin (Boks 3) i blodet, havde flere dage med hoste eller hvæsende vejrtrækning end de børn, som havde et lavt indhold af kotinin i blodet. 21 Luftvejsinfektioner i de nedre luftveje Videnskabelige undersøgelser har dokumenteret, at børn, der er udsat for passiv rygning, har en øget risiko for luftvejsinfektioner i de nedre luftveje. 14, 16, 23, 24 Luftvejsinfektionerne kan være lungebetændelse eller bronkitis. Bronkitis er en betegnelse for betændelse i luftrørenes slimhinde. Fx viser en amerikansk undersøgelse, at børn, som er yngre end tre år og som bor i hjem, hvor der ryges mere end 20 cigaretter om dagen, har en signifikant højere risiko for at få kronisk bronkitis sammenlignet med børn, som bor i hjem, hvor der ikke ryges. I undersøgelsen blev der bl.a.
3 taget højde for alder, køn, fødselsvægt, allergi i familien, størrelse på husstanden og daginstitution. 19 Mellemørebetændelse Mellemørebetændelse skyldes en ansamling af væske i mellemøret, som dannes pga. undertryk eller at slimhinden i mellemøret inficeres med bakterier. Mellemørebetændelse kan føre til nedsat hørelse, som dog kan normaliseres ved behandling 25. Da barnets sprogudvikling foregår meget hurtigt i de første leveår og barnets sociale kompetencer nedsættes, når kontakten med omverdenen er reduceret, er det vigtigt, at barnet har en så god hørelse som muligt. Talrige videnskabelige undersøgelser har dokumenteret, at passiv rygning øger risikoen for, at børn udvikler mellemørebetændelse. 14, 16, 26 Vuggedød Når et barn pludselig og uventet dør inden for det første leveår, taler man om vuggedød. Selv om den biologiske mekanisme bag vuggedød stadig er ukendt, så har en lang række studier påvist forskellige faktorer, der øger risikoen. Passiv rygning er én af disse faktorer. Det er dokumenteret, at børn, der udsættes for passiv 14, 16 rygning efter fødslen, har en øget risiko for vuggedød. Det er også vist, at lungevævet hos børn, der har lidt vuggedøden, har et betydeligt højere indhold af nikotin i lungevævet end lungevævet hos børn, der er døde af andre årsager - fx ulykker. 27 Mistanker Enkelte undersøgelser giver mistanke om, at børn udsat for passiv rygning har en øget risiko for:... 28, 29 Allergi I et svensk studie tog forskere blodprøver fra 4-årige børn for at undersøge om børnene var allergiske. Resultaterne blev sammenholdt med spørgeskemaer (Boks 4), som forældrene havde udfyldt, da barnet var henholdsvis 2 måneder, 1 år, 2 år og 4 år gammelt. De børn, der var udsat for passiv rygning, da de kun var to måneder gamle, havde en markant øget risiko for som 4-årige at være allergiske over for kat, hest, skimmelsvamp og komælk , 32 Diabetes Et amerikansk studie af børn og unge i alderen år har vist, at blandt dem, der var udsat for passiv rygning, var der markant flere, der havde det metaboliske syndrom (Boks 5). I undersøgelsen blev der taget højde for køn, alder, BMI og om forældrene havde diabetes eller dårligt hjerte. 32 Det metabolske syndrom er forstadie til type 2 diabetes og hjerte-kredsløb-sygdom. Boks 4. Spørgeskema-undersøgelser Mange forskere bruger spørgeskemaundersøgelser til at undersøge, om børn har været udsat for passiv rygning. Spørgeskemaer er en forholdsvis billig metode til at vurdere børns udsættelse for passiv rygning både over kortere og længere tid. En ulempe ved metoden er, at det kan være svært for forældrene at huske eller vide hvor meget passiv rygning, deres børn har været udsat for. Desuden føler forældre ofte skyld over at have udsat deres børn for passiv rygning, så de underrapporterer, hvor meget børnene i virkeligheden har været udsat. Sammenligninger af kotininmålinger med svar fra spørgeskemaer viser dog, at de er gode til at vise, om børn har været udsat. 30 Boks 5. Det metaboliske syndrom Det metaboliske syndrom er en betegnelse for, at barnet har flere karakteristika, som øger risikoen for udvikling af diabetes og hjerte-kredsløbs-sygdom. De karakteristika, der indgår i syndromet, er bugfedme, forhøjet kolesterol, forhøjet blodtryk og forøget koncentration af glukose i blodet , 34 Hjerte-kredsløb-sygdom En finsk undersøgelse af 8-11 årige børn viste, at jo højere kotinin-indhold (Boks 3), der var i børnenes blod, desto dårligere fungerede børnenes arterier (blodårer). Der var tale om såkaldt endotel-dysfunktion, hvilket betyder at arterierne var dårligere til at udvide sig. På sigt øger det risikoen for åreforkalkning. 34 Blodmangel Når en person har blodmangel betyder det, at der er en nedsat koncentration af hæmoglobin i blodet. Hæmoglobin er det stof, som er nødvendigt for blodets transport af ilt ud i kroppen. En undersøgelse af jordanske børn i alderen 0-3 år viste, at de børn, som boede i et hjem, hvor begge forældre røg, havde en markant højere risiko for at udvikle blodmangel. I studiet blev taget højde for andre faktorer, som også kan føre til blodmangel. 35 Børnekræft En metaanalyse af over 10 studier viser, at børn har en højere risiko for at udvikle kræft, hvis deres forældre ryger. 36 Kræft hos børn er heldigvis en meget sjælden sygdom, men det betyder, at det også er meget svært at lave undersøgelser, hvor der skelnes mellem betydningen af forældrenes rygning før graviditeten, under graviditeten og efter fødslen. Forældre, som har udsat deres barn for passiv rygning efter fødslen, har ofte også røget under og før graviditeten.
4 37, 38 Kræft som voksen Enkelte undersøgelser giver mistanke om en sammenhæng mellem passiv rygning i barndommen og kræft senere i livet. Fx har en europæisk kohorte-undersøgelse af aldrig-rygere vist, at de personer, som var udsat for mange timers passiv rygning dagligt i barndommen, havde en markant højere risiko for at udvikle lungekræft sammenlignet med dem, som ikke havde været udsat for passiv rygning som barn. 37 Indlæringsproblemer En amerikansk undersøgelse af 6-16 årige skolebørn viste, at jo mere kotinin (Boks 3) der var i børnenes blod, jo dårligere læse- og regnefærdigheder havde de. I undersøgelsen blev taget højde for faktorer som køn, fattigdom, forældrenes uddannelse og ægteskabelig status. 39 En anden amerikansk undersøgelse viste, at børn, som havde forældre der røg, klarede sig dårlige i test, som skulle vise børnenes ordforråd. I undersøgelsen blev der taget højde for fødselsvægt, køn, forældrenes uddannelse, faderens beskæftigelse og moderens kognitive evner , 42 Flere huller i tænderne En undersøgelse af børn i alderen 4-11 år viste, at dem, der var udsat for passiv rygning, havde markant flere huller i mælketænderne end dem, der ikke var udsat. I undersøgelsen blev justeret for uddannelsesniveau, alder og hvornår barnet sidst havde været hos tandlægen. 41 Kolik Der er mistanke om, at tobaksrøg øger mængden af et hormon i tarmen, som får tarmen til at bevæge sig mere. 43 Kolik er kendetegnet ved at barnet får anfald af smerter i maven, og barnet græder utrøsteligt flere timer af gangen. Meningitis En spansk undersøgelse viste, at børn i alderen 0-4 år har en øget risiko for at få meningitis, hvis de er udsat for passiv rygning i hjemmet. 46 Multipel sklerose En fransk undersøgelse viste, at børn, som er udsat for passiv rygning i hjemmet, har en øget risiko for at udvikle multipel sklerose. I undersøgelsen blev taget højde for køn, alder, om der i familien tidligere var konstateret sklerose eller andre autoimmun-sygdomme samt familiehovedets profession. 47 Multipel sklerose er en sygdom, hvor immunsystemet fejlagtigt angriber nervesystemet. Influenza En spansk undersøgelse viste, at børn der er udsat for passiv rygning, har en øget risiko for at få influenza , 49 Snorken En australsk undersøgelse af 4-12 årige børn viste, at hvis de boede i et hjem, hvor der blev røget, havde de en markant højere risiko for at snorke. 49 Referencer 1. Miljøstyrelsen. Bekendtgørelse om listen over farlige stoffer Borgerding M, Klus H. Analysis of complex mixtures - cigarette smoke. Exp Toxicol Pathol 2005; 57: Stedman RL. The chemical composition of tobacco and tobacco smoke. Chem Rev 1968; 68(1): Pope CA, III, Dockery DW. Health effects of fine particulate air pollution: lines that connect. J Air Waste Manag Assoc 2006; 56(6): Nemmar A, Hoet PH, Vanquickenborne B et al. Passage of inhaled particles into the blood circulation in humans. Circulation 2002; 105(4): Nemmar A, Vanbilloen H, Hoylaerts MF, Hoet PH, Verbruggen A, Nemery B. Passage of intratracheally instilled ultrafine particles from the lung into the systemic circulation in hamster. Am J Respir Crit Care Med 2001; 164(9): Kreyling WG, Semmler-Behnke M, Moller W. Ultrafine particle-lung interactions: does size matter? J Aerosol Med 2006; 19(1): Nielsen E, Thorup I, Schnipper A et al. Children and the unborn child. Exposure and susceptibility to chemical substances - an evaluation. 589, Miljøstyrelsen; Miljø- og Energiministeriet. 9. Hislop AA. Developmental anatomy and cell biology. In: Silverman M, editor. Childhood asthma and other wheezing disorders. london: Chapman & Hall; Lind B, Rasmussen H. Pædiatrisk sygepleje - om børns vækst, udvikling og sygdomme. København: Munksgaard; Warberg J. Respirationens fysiologi. Human fysiologi. 3 ed. Lyngby: Polyteknisk forlag; 1995 p Matt GE, Quintana PJE, Hovell MF et al. Households contaminated by environmental tobacco smoke: sources of infant exposures. Tob Control 2004; 13(1): Rasmussen RS. Livstidssundhedsomkostninger for rygere og aldrig-rygere. Årlige omkostninger ved passiv rygning København, DSI Institut for Sundhedsvæsen. 14. U.S.Department of health and human services. The Health consequences of involuntary exposure to tobacco smoke. A report of the Surgeon General Rockville, MD. 15. Cook DG, Strachan DP, Carey IM. Health effects of passive smoking. 9. Parental smoking and spirometric indices in children. Thorax 1998; 53(10): California Environmental Protection Agency and office of Environmental Health Hazard Assessment. Proposed Identification of Environmental Tobacco Smoke as a Toxic Air Contaminant Venners SA, Wang X, Chen C et al. Exposureresponse relationship between paternal smoking and
5 children's pulmonary function. Am J Respir Crit Care Med 2001; 164(6): Pedersen C, Pedersen SS. 10. Allergiske sygdomme og hypersensitivitet. In: Thomsen TB, Hertz J, Scharff- Smith B, Bydam J, editors. Medicinske sygdomme. Sygdomslære og sygepleje. 12 ed. København: Dansk Sygeplejeråd; 2005 p Gergen PJ, Fowler JA, Maurer KR, Davis WW, Overpeck MD. The burden of environmental tobacco smoke exposure on the respiratory health of children 2 months through 5 years of age in the United States: Third National Health and Nutrition Examination Survey, 1988 to Pediatrics 1998; 101(2):E Strachan DP, Cook DG. Health effects of passive smoking. 6. Parental smoking and childhood asthma: longitudinal and case-control studies. Thorax 1998; 53(3): Mannino DM, Homa DM, Redd SC. Involuntary smoking and asthma severity in children. Data from the Third National Health and Nutrition Examination Survey. Chest 2002; 122(2): Gorini G, Gasparrini A, Fondelli MC, Invernizzi G. Second-hand smoke (SHS) markers. Review of methods for monitoring exposure levels European Network for Smoking Prevention. 23. Strachan DP, Cook DG. Health effects of passive smoking. 1. Parental smoking and lower respiratory illness in infancy and early childhood. Thorax 1997; 52(10): Li JS, Peat JK, Xuan W, Berry G. Meta-analysis on the association between environmental tobacco smoke (ETS) exposure and the prevalence of lower respiratory tract infection in early childhood. Pediatr Pulmonol 1999; 27(1): Jepsen O, Thomsen KA. Øre- næse-halssygdomme. Hoved- og halskirurgi. 8 ed. København: Munksgaard; Strachan DP, Cook DG. Health effects of passive smoking. 4. Parental smoking, middle ear disease and adenotonsillectomy in children. Thorax 1998; 53(1): McMartin KI, Platt MS, Hackman R et al. Lung tissue concentrations of nicotine in sudden infant death syndrome (SIDS). J Pediatr 2002; 140(2): Kulig M, Luck W, Lau S et al. Effect of pre- and postnatal tobacco smoke exposure on specific sensitization to food and inhalant allergens during the first 3 years of life. Allergy 1999; 54(3): Lannero E, Wickman M, van HM, Bergstrom A, Pershagen G, Nordvall L. Exposure to environmental tobacco smoke and sensitisation in children. Thorax 2008; 63(2): Gehring U, Leaderer BP, Heinrich J et al. Comparison of parental reports of smoking and residential air nicotine concentrations in children. Occup Environ Med 2006; 63(11): Hathout EH, Beeson WL, Ischander M, Rao R, Mace JW. Air pollution and type 1 diabetes in children. Pediatr Diabetes 2006; 7(2): Weitzman M, Cook S, Auinger P et al. Tobacco Smoke Exposure Is Associated With the Metabolic Syndrome in Adolescents. Circulation 2005; 112(6): Borch-Johnsen K. [Metabolic syndrome in a global perspective. Significance for public health]. Ugeskr Laeger 2006; 168(36): Kallio K, Jokinen E, Raitakari OT et al. Tobacco smoke exposure is associated with attenuated endothelial function in 11-year-old healthy children. Circulation 2007; 115(25): Hong R, Betancourt JA, Ruiz-Beltran M. Passive smoking as a risk factor of anemia in young children aged 0-35 months in Jordan. BMC Pediatr 2007; 7: Boffetta P, Tredaniel J, Greco A. Risk of childhood cancer and adult lung cancer after childhood exposure to passive smoke: A meta-analysis. Environ Health Perspect 2000; 108(1): Vineis P, Airoldi L, Veglia P, Olgiati L. Environmental tobacco smoke and risk of respiratory cancer and chronic pulmonary disease in former smokers and never smokers in the EPIC prospective study. BMJ 2005; 330: Bjerregaard BK, Raaschou-Nielsen O, Sorensen M et al. Tobacco smoke and bladder cancer--in the European Prospective Investigation into Cancer and Nutrition. Int J Cancer 2006; 119(10): Yolton K, Dietrich K, Auinger P, Lanphear BP, Hornung R. Exposure to Environmental Tobacco Smoke and Cognitive Abilities among U.S Children and Adolescents. Environ Health Perspect 2005; 113(1): Bauman KE, Flewelling RL, LaPrelle J. Parental cigarette smoking and cognitive performance of children. Health Psychol 1991; 10(4): Aligne CA, Moss ME, Auinger P, Weitzman M. Association of pediatric dental caries with passive smoking. JAMA 2003; 289(10): Shenkin JD, Broffitt B, Levy SM, Warren JJ. The association between environmental tobacco smoke and primary tooth caries. J Public Health Dent 2004; 64(3): Shenassa ED, Brown MJ. Maternal smoking and infantile gastrointestinal dysregulation: the case of colic. Pediatrics 2004; 114(4):e497-e Iles K, Poplawski NK, Couper RT. Passive exposure to tobacco smoke and bacterial meningitis in children. J Paediatr Child Health 2001; 37(4): Kriz P, Bobak M, Kriz B. Parental smoking, socioeconomic factors, and risk of invasive meningo-
6 coccal disease in children: a population based casecontrol study. Arch Dis Child 2000; 83(2): Pereiro I, Diez-Domingo J, Segarra L, Ballester A, Albert A, Morant A. Risk factors for invasive disease among children in Spain. J Infect 2004; 48(4): Mikaeloff Y, Caridade G, Tardieu M, Suissa S. Parental smoking at home and the risk of childhoodonset multiple sclerosis in children. Brain 2007; 130(Pt 10): Urschitz MS, Guenther A, Eitner S et al. Risk factors and natural history of habitual snoring. Chest 2004; 126(3): Zhang G, Spickett J, Rumchev K, Lee AH, Stick S. Snoring in primary school children and domestic environment: a Perth school based study. Respir Res 2004; 5(1):19.
Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg
Ren luft til ungerne Beskyt børn mod tobaksrøg Børn og tobaksrøg I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og ultrafine partikler. Lige efter der er blevet røget, kan man se og lugte
Læs mereRen luft til ungerne
Side 1 af 8 Ren luft Beskyt børn mod passiv rygning Februar 2005. Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse / Design og grafisk tilrettelægning: Alette Bertelsen, Imperiet / Illustrationer: Tove Krebs Lange
Læs mereRen luft til ungerne. Beskyt børn mod passiv rygning
Ren luft til ungerne Beskyt børn mod passiv rygning Børn og passiv rygning Man ryger passivt, når man indånder røgen fra andres rygning. I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og
Læs mereBørn og passiv rygning
Børn og passiv rygning Det er svært at holde op med at ryge, men hvis du har børn og ryger i hjemmet, er dit barn udsat for passiv rygning. Denne brochure er måske dit første skridt mod et røgfrit liv
Læs mereGuide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme
Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest
Læs mereRedskaber. Del 2: Sæt fokus på røgfri dagpleje til kommunalvalget
Redskaber Del 2: Sæt fokus på røgfri dagpleje til kommunalvalget Kort og godt - Derfor skal dagplejen være helt røgfri De vigtigste budskaber Problemet I dag kan små børn blive udsat for tobaksrøgens giftige
Læs mereLuftfiltre i boliger: Kan vi vha. filtrering af luften forbedre sundheden hos storbyernes befolkninger?
Luftfiltre i boliger: Kan vi vha. filtrering af luften forbedre sundheden hos storbyernes befolkninger? Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet. Dødsårsager for de i alt 54.028
Læs mereKender du din lungefunktion?
Kender du din lungefunktion? En pjece fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Kend dine lunger Sundere lunger - livet igennem Danmarks Lungeforening arbejder for, at endnu flere danskere lever med sundere
Læs mereAlkohol og rygning i ammeperioden
Alkohol og rygning i ammeperioden Mette Aaskov Ammekursus 2012-13 Komiteen for Sundhedsoplysning www.kompetencecenterforamning.dk Alkohol og amning Den nedre grænse for påvirkning af det nyfødte barn kendes
Læs mereSpørgsmålsark til aktiviteten Spil om tobak
Spørgsmålsark til aktiviteten Spil om tobak Find mere inspiration på www.op-i-roeg.dk Note til underviseren: Herunder finder du spørgsmålsark til de faglige udfordringer med spørgsmål om tobak. Der er
Læs mereAstma Astmatisk bronkitis hos børn Patientvejledning, af Thomas Greibe.
Astma Astmatisk bronkitis hos børn Patientvejledning, af Thomas Greibe. Vejledning om Astma/Astmatisk bronkitis hos småbørn Astmatisk bronkitis hos småbørn er en meget almindelig sygdom. Ca. 20 % af alle
Læs merenderøg - effekter påp helbredet Røg g er skadelig - uanset kilde Foto: USA Today Jakob BønlB
Brænder nderøg - effekter påp helbredet Jakob BønlB nløkke, læge l PhD, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet. Formand Foreningen Miljø og Folkesundhed under Dansk Selskab for Folkesundhed. Fotografi:
Læs mereVikar-Guide. 1. Fælles gennemgang: Vurder om eleverne i klassen kan læse afsnittet om lungerne, eller om det vil være en fordel, at du læser det højt.
Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Biologi 8. klasse Hvad ved du om lungerne? 1. Fælles gennemgang: Vurder om eleverne i klassen kan læse afsnittet om lungerne, eller om det vil være en fordel, at du
Læs mereLuftforurening. Lise Marie Frohn Seniorforsker, Fysiker, Ph.D. Danmarks Miljøundersøgelser. lmf@dmu.dk. Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet
Luftforurening Lise Marie Frohn Seniorforsker, Fysiker, Ph.D. Danmarks Miljøundersøgelser lmf@dmu.dk Oversigt Hvad er luftforurening? Hvordan kvantificeres luftforurening? - målinger - modeller Grænseværdier
Læs mereLuftvejslidelser, hoste og nedsat præstation
Luftvejslidelser, hoste og nedsat præstation Det er vigtigt at vide som hesteejer, at det som udgangspunkt altid er unormalt for hesten at have hoste eller bilyde i forbindelse med vejrtrækning, enten
Læs mereAmning og rygning. - til dig der ryger og ønsker at amme dit barn eller har en partner, som ryger. Børneafdelingafdeling C1 Hospitalsenheden Vest
Information til patienten Amning og rygning - til dig der ryger og ønsker at amme dit barn eller har en partner, som ryger. Børneafdelingafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Amning og Rygning Amning er godt
Læs mereom rygning og rygestop
D A N S K FA K TA O G R Å D om rygning og rygestop FA R L I G R Ø G Når du tager et hiv på din cigaret eller pibe, suger du samtidig 200 skadelige stoffer ind sammen med røgen. Stofferne kommer fra munden
Læs merePatientvejledning. Lungebetændelse/pneumoni
Patientvejledning Lungebetændelse/pneumoni Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni Lungebetændelse er en utrolig hyppig sygdom, der er skyld i op mod 20.000 indlæggelser hvert år i Danmark Lungebetændelse
Læs mereKender du din lungefunktion?
Kender du din lungefunktion? En pjece fra Lungeforeningen www.lunge.dk Sundere lunger - livet igennem Lungeforeningen arbejder for, at flere danskere lever med sundere lunger livet igennem. Din støtte
Læs mere2. RYGNING. Hvor mange ryger?
SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8- år tidligere
Læs mereSundhedseffekter af Partikelforurening
Miljø- og Planlægningsudvalget L 39 - Bilag 12 Offentligt Høring om SCR og Partikelfilterkrav d. 21.11.06 Sundhedseffekter af Partikelforurening Ved Steffen Loft, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns
Læs mereHvordan sikrer vi indeklimaet?
Hvordan sikrer vi indeklimaet? Torben Center f indeklima og sundhed i boliger, Realdania ATV Indeklima temadag, Vingsted 2011. Dødelighed DK 2005 Hele landet Kvinder Mænd Alle % Iskæmiske hjertesygdomme
Læs mereHELBREDSEFFEKTER AF LUFTFORURENING
HELBREDSEFFEKTER AF LUFTFORURENING Jakob Bønløkke, læge, Ph.D. enter of Energy, Environment & Health Miljø- og Arbejdsmedicin Folkesundhed Aarhus Universitet Kilder Komponenter: Gasser - partikler Helbred
Læs mereHvordan får vi bugt med det fedmefremmende samfund?
Hvordan får vi bugt med det fedmefremmende samfund? Forebyggelse af overvægt og fedme hos børn hvad ved vi fra kontrollerede randomiserede undersøgelser? Berit L Heitmann, Professor PhD Enheden for Epidemiologisk
Læs mereCenter for Indeklima og Sundhed i Boliger. Sigsgaard Sept 2012
Center for Indeklima og Sundhed i Boliger CISBO Sundhedskonsekvenser Torben Netværkssmøde om indeklimarelaterede sygdomme 27. september kl. 9-12, Statens Byggeforskningsinstitut 1 Hvorfor er indeklima
Læs mereEnsomhed og hjertesygdom
Ensomhed og hjertesygdom - resultater fra det nationale DenHeart studie Anne Vinggaard Christensen PhD studerende 1 1) Ensomhed er et resultat af selvopfattet utilstrækkelighed i en persons sociale forhold.
Læs merePujortarnerup ameq utoqqalisittarpaa. Rygning ælder huden
Pujortarnerup ameq utoqqalisittarpaa Pujortarneq ammip utoqqalisarneranut peqqutaasarpoq amerlanerusunillu eqingasuliisarluni pujortartanngitsunut naleqqiullugu. Tamanna pissuteqarpoq, ilaatigut pujortartarnerup
Læs mereSundhedsrisiko ved radon
Sundhedsrisiko ved radon David Ulfbeck Strålebeskyttelse i Sundhedsstyrelsen (SIS) 30. august, 2016 Oversigt Radon FAQ Radon og Radonudsættelse Sundhedsrisiko Summering Radon FAQ Epidemiologiske studier
Læs mereInformation til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest
Information til patienten Velkommen til verden - til forældre med for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Kære forældre Hjertelig tillykke med jeres lille for tidligt fødte barn.
Læs mereHVAD SKER DER MED SUNDHEDEN VED AKTIV MOBILITET?
HVAD SKER DER MED SUNDHEDEN VED AKTIV MOBILITET? Jens Troelsen Professor, forskningsleder for forskningsenheden Active Living Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet jtroelsen@health.sdu.dk
Læs mere2. RYGNING. Følgende spørgsmål anvendes til at belyse befolkningens rygevaner: Ryger du?
SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8-10 år tidligere
Læs mereRygning, graviditet og fødsel
Rygning, graviditet og fødsel 1 Rygning, graviditet og fødsel Sundhedsstyrelsen, 2009 2. udgave, 1. oplag, 2009 Manuskript: Projektleder Ulla Skovgaard Danielsen, Sundhedsstyrelsen Sparring: Jordemoder
Læs mereASTMA ASTMA. ved man ikke med sikkerhed. Nogle astmatikere har også allergi.
Astma ASTMA Astma er en sygdom i luftvejene, der kan starte når som helst i livet oftest som barn, men også som voksen eller ældre. Astma kan være arveligt, men hvad der udløser sygdommen hos nogle og
Læs mereHvad er de samfundsøkonomiske omkostninger ved landbrugets ammoniakudledning?
Hvad er de samfundsøkonomiske omkostninger ved landbrugets ammoniakudledning? Jørgen Brandt, Professor & Sektionsleder Institut for Miljøvidenskab & DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Aarhus University
Læs mereHvilke problemer kan opstå, hvis det trykkede hoved ikke løsnes helt op? En introduktion til Osteopati for spædbørn og større børn
En introduktion til Osteopati for spædbørn og større børn Det er en almindelig opfattelse at spædbørn og børn ikke bør have nogen strukturel stress eller spænding i sin krop, fordi de er så unge. Virkeligheden
Læs mereAstmamedicin. lungesygdommen KOL.
Astmamedicin Denne brochure handler om medicin til behandling af astma. En medicin, der også bliver brugt mod astmatisk bronkitis hos børn og til behandling af voksne med lungesygdommen KOL. Hvad er astma?
Læs mereKronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag?
Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag? Ingrid Louise Titlestad Overlæge, ph.d., Klinisk Lektor Odense Universitetshospital Svejsekonferencen KOL
Læs mereUlighed i sundhed - set i et livsforløb
Ulighed i sundhed - set i et livsforløb Finn Diderichsen Speciallæge i socialmedicin Professor dr.med. Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Dias 1 Voksende ulighed i middellevetid
Læs mereStress og søvn i projekt Sund start Nanna J. Olsen
Stress og søvn i projekt Sund start Nanna J. Olsen Søvn 2 Baggrund søvn og fedme Prævalensen af overvægt og fedme blandt børn er stigende Stigningen kan ikke udelukkende forklares ved ændringer i traditionelle
Læs mereHvordan vurderer Miljøstyrelsen effekten af partikelforurening
Hvordan vurderer Miljøstyrelsen effekten af partikelforurening Poul Bo Larsen Kontoret for Biocid- og Kemikalievurdering Miljøstyrelsen august 2001 Indledning Inden for det seneste 10-15 år har ny viden
Læs mereIdræt og Astma. Information til trænere og idrætslærere
Idræt og Astma Information til trænere og idrætslærere Hvorfor skal børn og unge med astma træne? Astma Du møder mange, der har astma Som underviser i idræt kan du ikke undgå at møde børn med astma. 7%
Læs mereEksempler på anvendelse af registre og surveys til forskning om social ulighed i middellevetid og forventet levetid med godt helbred
Temadag om danske sundhedsregistre 28 juni 2012 Eksempler på anvendelse af registre og surveys til forskning om social ulighed i middellevetid og forventet levetid med godt helbred Henrik Brønnum-Hansen
Læs mereKapitel 4. Rygning. Dagligrygere
Kapitel 4 Rygning Kapitel 4. Rygning 45 Jo længere uddannelse, desto mindre er andelen, der ryger dagligt og andelen, der er storrygere Seks ud af ti rygere begyndte at ryge, før de fyldte 18 år Andelen,
Læs mereKapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen
Kapitel 11 Resultater fra h e l b redsundersøgelsen Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen 113 I alt 36,0 % af deltagerne i KRAM-undersøgelsen er moderat overvægtige 11,6 % er svært overvægtige
Læs mereLUNGER VISION SUNDERE - LIVET IGENNEM
VISION SUNDERE LUNGER - LIVET IGENNEM Det nyfødte barns første selvstændige handling er at trække vejret. Og når vi en dag holder op, markerer dét livets afslutning. Derfor skal vi passe på de lunger,
Læs mereHVOR FORSVINDER RØGEN HEN?
KAPITEL 4: HVOR FORSVINDER RØGEN HEN? Du har sikkert oplevet at sidde i et lokale, hvor der bliver røget. Luften kan føles helt tæt af røgtåge. I starten kan røgen ses, men efter kort tid kan den kun lugtes.
Læs mereDANSKE MÆNDS SÆDKVALITET - SER DET GODT ELLER SKIDT UD?
DANSKE MÆNDS SÆDKVALITET - SER DET GODT ELLER SKIDT UD? Niels Jørgensen, Ulla Joensen, Tina K. Jensen, Martin Jensen, Inge Olesen, Elisabeth Carlsen, Jørgen Holm Petersen, Niels E. Skakkebæk Afdeling for
Læs mereADHD - Risiko og resiliens i førskolealderen
ADHD - Risiko og resiliens i førskolealderen Professor, Niels Bilenberg FOCUS - Forskningscenter for Udviklingsforstyrrelser BUP-O Psykiatrien i Region Syddanmark ADHD : Hvorfor væsentligt at beskæftige
Læs mereBliver man syg af trafikstøj? Mette Sørensen Seniorforsker Kost, Gener og Miljø Kræftens Bekæmpelse Denmark
Bliver man syg af trafikstøj? Mette Sørensen Seniorforsker Kost, Gener og Miljø Kræftens Bekæmpelse Denmark Forskning i støj -historisk 1970 støj i arbejdsmiljøet (epidemiologi) 1980 trafikstøj (epidemiologi)
Læs mereAstmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn
Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Hurtigt virkende anfaldsmedicin Medicinen hedder fortrinsvis: Airomir eller Ventoline, Anfaldsmedicin indeholder B-2 agonist. Musklerne slapper af, så luftvejene
Læs mereHvor mange timer om ugen opholder du dig indendørs på din arbejdsplads?
Hvor gammel er du? år Er du kvinde...1 mand...2 Hvad er navnet på din nuværende arbejdsplads? Hvornår blev du ansat på din nuværende arbejdsplads? Måned år Hvad er din stillingsbetegnelse? Hvor mange timer
Læs mereKRAM: Kost, Rygning, Alkohol, Motion www.inflammation-metabolism.dk
KRAM: Kost, Rygning, Alkohol, Motion www.inflammation-metabolism.dk Bente Klarlund Pedersen, professor, overlæge Danmarks Grundforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme (CIM) Rigshospitalet,
Læs mereBIOLOGI OH 1. Det sunde liv. Livsstil Holdninger Fritid Motion Kost Tobak Alkohol Stress
BIOLOGI OH 1 Det sunde liv Livsstil Holdninger Fritid Motion Kost Tobak Alkohol Stress Sundhed Psykisk Fysisk Levevilkår Familiesituation Bolig Uddannelse Erhverv Beskæftigelse Indkomst Miljøfaktorer Forurening
Læs mereHvor mange gravide ryger?
Hvor mange gravide ryger? Gravides rygemønstre 1997-2005, Gravides rygemønstre 1997-2005, Data fra Medicinsk Fødselsregister ----o---- Kirsten Egebjerg Jensen Afdeling for Virus, Hormoner og Kræft, Institut
Læs mereInformation til forældre om astma
Information til forældre om astma Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne
Læs mereKost og Hjerte- Kar-Sygdom. Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen
Kost og Hjerte- Kar-Sygdom Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen 1 ud af 3 dør af hjerte-kar-sygdom Hjerte-kar-sygdom Iskæmisk hjertesygdom den hyppigst forekomne dødsårsag i Danmark
Læs mereSammenhæng mellem pesticideksponering i graviditet og børns vækst og udvikling
Sammenhæng mellem pesticideksponering i graviditet og børns vækst og udvikling I projektet Langtidseffekter af prænatal pesticideksponering har vi undersøgt, om kvinders erhvervsmæssige udsættelse for
Læs mereKan vi ventilere os til et bedre helbred? Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet København
Kan vi ventilere os til et bedre helbred? Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet København Dilution is not the solution to air pollution - Source control Hvis jeg tisser i
Læs mereBørnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma
Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder
Læs merevarskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation
Patientinformation Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion varskrivelse 131 praktiserende læg Et europæisk projekt for praktiserende læger LUFTVEJSINFEKTIONER I ALMEN PRAKS Virus eller
Læs mereHvorfor og hvordan inddrages søvn og stress i interventionen? Projekt Sund start
Hvorfor og hvordan inddrages søvn og stress i interventionen? Projekt Sund start Program Baggrund for at intervenere på søvn Hvordan intervenerer vi på søvn? Baggrund for at intervenere på stress Hvordan
Læs merePPV skemaer (udskriftsvenlig)
Introduktion til PPV-skema i almen praksis Et PPV(positiv prædiktiv værdi)-skema for en specifik kræftsygdom omhandler sandsynligheden for, at patienten har sygdommen, når patienten præsenterer symptomet
Læs mereAllergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse
Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse Hvad er allergi i øjne og næse? Ved allergi i øjne og næse sker der en allergisk reaktion i øjets og næsens
Læs mereE-cigaret og dampere. Tobakstemamøde Midtjylland. Regionshospitalet Viborg, Skive Lungemedicinsk afdeling Michael Skov Jensen
E-cigaret og dampere Tobakstemamøde Midtjylland Lungemedicinsk afdeling Michael Skov Jensen Sundhedsstyrelsen Den betydelige usikkerhed om de mulige helbredsmæssige konsekvenser af e-cigaretter både med
Læs mereKOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem.
KOL skyldes sædvanligvis tobaksrygning. Det er derfor, sygdommen også kaldes for»rygerlunger«. Symptomerne er hoste og kortåndethed. Den vigtigste behandling er ophør med rygning. Forskellig inhaleret
Læs mereKapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen
Kapitel 11 Resultater fra h e l b redsundersøgelsen Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen 113 I alt 36, af deltagerne i KRAM-undersøgelsen er moderat overvægtige 11,6 er svært overvægtige Omkring
Læs mereBrandmænds risiko for kræft. Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital. Informationsmøde januar 2013
Brandmænds risiko for kræft Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital Informationsmøde januar 2013 Revision af et oplæg fra Jens Peter Bonde, december 2012 Disposition Kræftfremkaldende
Læs merehelbred p l a n f o r s a m ta l e o m 17.1
p l a n f o r s a m ta l e o m 17.1 helbred Samtale og information om helbred kan spille en stor rolle i forbindelse med et rygestop. Klientens forståelse af sammenhængen mellem rygning og specifikke helbredsmæssige
Læs mereSNUS FOR NUFT! SIG NEJ! DET ER SUNDHEDSCENTERVEST.DK/SNUSFORNUFT
SNUS FOR NUFT! LÆS MERE PÅ SUNDHEDSCENTERVEST.DK/SNUSFORNUFT #SNUSFORNUFT SIG NEJ TIL RØG OG SNUS. DET ER SNUSFORNUFT! RØG OG SNUS ER LANGT FARLIGERE OG MERE VANEDANNENDE, END DU TROR. RINGKØBING-SKJERN
Læs mereDanske erfaringer med hjemme-niv
Danske erfaringer med hjemme-niv Gentofte Hospital Torgny Wilcke Lungemedicinsk afdeling Y Gentofte Hospital Ingen interesse konflikter i forhold til aktuelle emne Princip i Non Invasiv Ventilation To
Læs mereFakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed
Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed
Læs mereAstma-Allergi Forbundet. Danmarks Apotekerforening. Danmarks Lungeforening. Dansk Sygeplejeråd. Dansk Tandlægeforening. Danske Fysioterapeuter
Astma-Allergi Forbundet Danmarks Apotekerforening Danmarks Lungeforening Dansk Sygeplejeråd Dansk Tandlægeforening Danske Fysioterapeuter Den Alm. Danske Jordemoderforening Den Alm. Danske Lægeforening
Læs mereKommentarer til spørgsmålene til artikel 1: Ethnic differences in mortality from sudden death syndrome in New Zealand, Mitchell et al., BMJ 1993.
Kommentarer til spørgsmålene til artikel 1: Ethnic differences in mortality from sudden death syndrome in New Zealand, Mitchell et al., BMJ 1993. 1. Det anføres, at OR for maorier vs. ikke-maorier er 3.81.
Læs mereLungebetændelse/ Pneumoni
Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en
Læs mereSpørgeskema. Afsnit for Kvindesygdomme
Aarhus Universitetshospital Skejby Patientlabel Spørgeskema Afsnit for Kvindesygdomme I forbindelse med din undersøgelse og behandling vil vi bede dig udfylde dette spørgeskema så præcist som muligt og
Læs mereDieselpartikler Foldere fra BAU transport og engros
Dieselpartikler Foldere fra BAU transport og engros Kåre Press-Kristensen Seniorrådgiver, luftkvalitet Det Økologiske Råd (+45) 22 81 10 27 Karp@env.dtu.dk Luftforurening 5-10 % af alle danskere dør af
Læs mereForskning baseret på NAK: Arbejdsmiljøets helbredseffekter. Udvalgte resultater
Forskning baseret på NAK: Arbejdsmiljøets helbredseffekter Udvalgte resultater Årsag og virkning Årsag før virkning En kohorte: opfølgning af mennesker over tid I NAK: 1990, 1995, 2000, 2005. Udvalgte
Læs merePPV skemaer (udskriftsvenlig)
Introduktion til PPV-skema i almen praksis Et PPV(positiv prædiktiv værdi)-skema for en specifik kræftsygdom omhandler sandsynligheden for, at patienten har sygdommen, når patienten præsenterer symptomet
Læs mereKapitel 6. Børns sygelighed
Kapitel 6 Børns sygelighed 6. Børns sygelighed Sundhed er defineret af WHO som en tilstand af fysisk, psykisk og socialt velbefindende og ikke alene fravær af sygdom og svækkelse. Men selv om sundhed er
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om fysisk aktivitet Indhold Hvad er fysisk aktivitet? Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet? Hvor fysisk aktive er danskerne? Hvilke
Læs mereVed undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler:
Kære MPH-studerende Ved undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler: 1. E.A. Mitchell et al. Ethnic differences
Læs mereEpidemiology of Headache
Epidemiology of Headache Birthe Krogh Rasmussen MD, DMSc Denmark Prevalences Distribution in the population Risk factors Consequences The thesis is based on the following publications: 1. Rasmussen BK,
Læs mere- men er det farligt for mennesker?
Center for Hormonforstyrrende Center Hormonforstyrrende Stoffer Stoffer cehos.dk Hormonforstyrrende effekter - men er det farligt for mennesker? Anna-Maria Andersson biolog, centerleder og forsker ved
Læs mereRygning og hjerte-kar-lidelser
Rygning og hjerte-kar-lidelser Det er svært at holde op med at ryge. Men hvis du lider af en hjerte-kar-lidelse, er et rygestop særligt vigtigt for dit helbred. Denne brochure er måske dit første skridt
Læs mereSpørgeskema. vedr. indeklima og trivsel
Løbenummer: Spørgeskema vedr. indeklima og trivsel Virksomhed XXX måned og år Sådan udfylder du skemaet. Læs venligst dette igennem før du udfylder spørgeskemaet. De fleste af spørgsmålene besvares ved
Læs mereDanskernes sundhed. Det Nationale forebyggelsesråd. Sundhed handler om menneskers trivsel og helbred.
Danskernes sundhed Sundhed handler om menneskers trivsel og helbred. Der er forskellige faktorer, som påvirker vores sundhedstilstand. Man kan groft dele disse faktorer i to hovedgrupper: 1. Faktorer,
Læs mereFør du går til lægen
1 Før du går til lægen Det er en god idé at tænke over, hvad du vil sige og spørge om, før du går til lægen. Det er en god idé at skrive de vigtigste ting ned på et stykke papir. Det er god idé at øve
Læs mereCenter for Indeklima og Sundhed i Boliger Realdania forskning. CISBO Netværksmøde om luftkvalitet og Luftrensning
CISBO Center for Indeklima og Sundhed i Boliger Realdania forskning CISBO Netværksmøde om luftkvalitet og Luftrensning Sundhedskonsekvenser af dårlig luftkvalitet og effekt af luftrensning i boliger Steffen
Læs mereVisitation af det syge barn i praksis Fredag d. 11. Maj 2012. Visitation af Syge børn i praksis v børnelæge Annette Bache
Visitation af det syge barn i praksis Fredag d. 11. Maj 2012 Rapport: Danske børn sundhed og sygelighed år 2005 (SUSY 2005) 7000 børn interview forældre (maj 2005-febr 2006) Vigtigste konklusioner: Hver
Læs mereFysiske arbejdskrav og fitness
Fysiske arbejdskrav og fitness Betydning for hjertesygdom og dødelighed AMFF årskonference 2014 Andreas Holtermann Overordnede forskningsspørgsmål Øger høje fysiske krav i arbejde risiko for hjertesygdom
Læs mereHvorfor dør de mindst syge?
Hvorfor dør de mindst syge? Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Diabetes-udviklingen En ssucces: Faldende risiko
Læs mereLangtidseffekter af partikler fra brændeovne:
Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 398 Offentligt Langtidseffekter af partikler fra brændeovne: Hjertekarsygdom og kræft Ved Steffen Loft Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns
Læs mereEr du rigtig klog lærerark
Er du rigtig klog lærerark rk På kort bane Når man ryger danner huden mindre collagen hvad betyder det for huden? At den bliver gullig og meget tør At den er mindre elastisk og ældes hurtigere dvs. danner
Læs mereSociale relationer, helbred og aldring
Sociale relationer, helbred og aldring Rikke Lund læge, ph.d., lektor Afdeling for Social Medicin Institut for Folkesundhedsvidenskab Dias 1 Hvad er sociale relationer? Typer roller (familie, venner, bekendte,
Læs mereGode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3
April 2013 Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3 De fleste af os opholder os inden døre mere end 90 % af tiden. Derfor er indeklimaet meget vigtig for vores sundhed. Mange forskellige
Læs mereDenne brochure indeholder oplysninger om, hvordan rygning påvirker mulighederne for at blive gravid.
Denne brochure indeholder oplysninger om, hvordan rygning påvirker mulighederne for at blive gravid. Mange videnskabelige undersøgelser har vist, at rygning mindsker chancerne for at blive gravid. Brochuren
Læs mereHVAD GØR RØGEN VED KROPPEN?
42 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 5: HVAD GØR RØGEN VED KROPPEN? www.op-i-røg.dk 43 Kapitel 5: Indhold Dette kapitel tager udgangspunkt i, hvad der sker med røgen i kroppen på
Læs mereAge Standardized Incidence Rate-ASR GLOBOCAN ASR ASR.
p [ ] Age Standardized Incidence Rate-ASR ASR - ASR - GLOBOCAN C B - email: Amiralmasi@arakmu.ac.ir - p< ICD-O C22 Cochran-Armitage WinPepi 2.1 CI ± ± ± ± ± ± ± ± ± References 1. Etemadi A, Sadjadi A,
Læs mereHvad ved vi om sundhedseffekter af at anvende en luftrenser i boligen, og hvordan skal man bruge den for at få optimal effekt
Center for Indeklima og Sundhed i Boliger CISBO Realdania forskning Netværksmøde 12.5.2014 Hvad ved vi om sundhedseffekter af at anvende en luftrenser i boligen, og hvordan skal man bruge den for at få
Læs mere