JH FORSURINGSANLÆG I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "JH FORSURINGSANLÆG I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV"

Transkript

1 JH FORSURINGSANLÆG I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV MEDDELELSE NR. 932 INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING POUL PEDERSEN KIM ALBRECHTSEN UDGIVET: 7. MARTS 212 Dyregruppe: Fagområde: Slagtesvin Stalde og Miljø Sammendrag Et nyudviklet forsuringsanlæg fra Jørgen Hyldgård Staldservice blev testet i en slagtesvinebesætning med fire identiske sektioner indrettet med hver 192 stipladser med drænet gulv i lejeareal, vådfodring og undertryksventilation med luftindtag via vægventiler. Forsuringsanlægget blev styret, så ph i den behandlede gylle var 5,5, og det medførte et forbrug af 7,1 kg koncentreret svovlsyre pr. produceret slagtesvin. Analyser af gylleprøver udtaget i stalden viste et gennemsnitligt ph på 5,7. Forsuringen medførte en reduktion af ammoniakfordampningen med 71 % (p<,1). Lugtemissionen blev reduceret med 32 % (p<,1), mens svovlbrinteemissionen blev reduceret med 7 %. Disse punktmålinger af lugt- og svovlbrinte kan dog ikke bruges til at fastslå, om forsuringen giver en generel reduktion af lugt og svovlbrinte hen over døgnet. Målinger af svovlbrintekoncentrationen omkring den daglige behandling af gylle viste en markant højere koncentration ved forsuring af gylle sammenlignet med ubehandlet gylle. Tilsvarende var der i perioder betydelige lugtgener specielt fra behandlingstanken i forbindelse med den daglige behandling af gylle i visse tilfælde kunne det også medføre lugtgener inde i stuehuset. TILSKUD Projektet har fået tilskud fra Svineafgiftsfonden og har Projekt ID: 9/1/61 1

2 Baggrund En afprøvning af et forsuringsanlæg fra Staring Maskinfabrik A/S i 22-3 viste, at der kunne opnås en reduktion af ammoniakfordampningen på 7 % fra staldanlægget [1]. I dette forsuringsanlæg blev syrebehandling af gyllen suppleret med en beluftning af gyllen. Anlægget fra Staring Maskinfabrik A/S blev senere overtaget af Infarm A/S, der har videreudviklet og forhandlet forsuringsanlæg siden da. Infarm A/S var det eneste firma, der forhandlede forsuringsanlæg i Danmark, indtil Jørgen Hyldgård Staldservice A/S kom på markedet med et nyudviklet forsuringsanlæg. Ved afprøvningens start havde JH Staldservice installeret tre anlæg i kvægbesætninger samt en prototype i en slagtesvinebesætning. I et behandlingsforløb med JH Forsuringsanlæg udsluses gylle fra en staldsektion til en behandlingstank. Til forsuring af gyllen anvendes koncentreret svovlsyre, som iblandes gyllen under omrøring i fortanken. Efter at gyllen er forsuret ned til et ønsket ph-niveau, pumpes gyllen retur til staldanlægget. I modsætning til de anlæg fra Infarm A/S, der er på markedet i dag, sker der ingen beluftning af gyllen. Formålet var at afprøve det nye forsuringsanlæg fra Jørgen Hyldgård Staldservice A/S med henblik på at dokumentere miljøeffekt og driftsikkerhed i en slagtesvinestald. Materiale og metode Afprøvningen af en prototype af JH forsuringsanlæg blev gennemført i en slagtesvinebesætning med en årlig produktion på ca. 9. slagtesvin. Anlægget var opbygget således, at gyllen fra gyllekummerne i stalden kunne udsluses via 315 mm gyllerør til en behandlingstank, hvor gyllen blev forsuret. Efter endt behandling blev gyllen pumpet retur til stalden via 11 mm rør. Hele behandlingsforløbet var automatisk styret via spjæld på gyllerørene, se figur 1-4 i appendiks A. I afprøvningen indgik fire identiske sektioner med hver 192 stipladser. Sektionerne var indrettet med drænet gulv i lejearealet, ventilationsanlæg med luftindtag via vægventiler og vådfodring. Sektionerne var fordelt på følgende grupper: Sektion 1: kontrol Sektion 2: kontrol Sektion 3: forsøg - forsuring Sektion 4: forsøg forsuring Kontrol- og forsøgssektioner blev fyldt samtidigt med 3 kg s grise, så belægningsgraden var parvist identisk i hhv. sektion 1 og 3 samt sektion 2 og 4 samtidigt. 2

3 Afprøvningen var delt i to faser. I første fase, der startede i august 21, blev forsuringsanlæggets funktion finjusteret ud fra bl.a. målinger af syreforbrug, ph i gyllen og den deraf følgende reduktion i ammoniakfordampning. I fase to blev der gennemført en afprøvning, hvor relevante parametre for driftsikkerhed, miljøeffekt og forbrug af syre blev dokumenteret. Ventilation Stalden var indrettet med undertryksventilation med luftindtag via vægventiler. Der var to udsugningsenheder i hver sektion. Udsugningsenhederne blev styret efter Multistep-princippet, hvilket betød, at den ene skorsten havde en variabel ydelse, mens den anden udsugningsenhed fungerede som on/off. Der blev opsat en målevinge på den variable udsugningsenhed, mens der blev indregnet en fast luftydelse på on/off enheden, når den var aktiv. Ved det første hold fra november 21 til februar 211 var der ikke etableret målevinger på udsugningsenhederne. Produktion og fodring Der indgik fire hold grise, hvor dyrenes indgangsvægt samt vægt på slagteri blev registreret. Grisene vejede i gennemsnit ca. 3 kg ved indsættelse. Når en gris blev udtaget, blev dette noteret, således at antallet af grise var kendt gennem hele forsøget. Grisene blev fodret restriktivt med vådfoder i langkrybbe. Registreringer De primære registreringsparametre var ammoniak- og lugtkoncentration. De sekundære parametre var ventilationsydelse, temperatur, kuldioxid- og svovlbrintekoncentration. Målingerne blev gennemført over en periode på et år. Ammoniak og kuldioxid Ammoniak- og kuldioxidkoncentration blev målt i alle fire sektioner med en VE18 MultiSensor fra VengSystem. I hvert målested var der placeret pumper, som via Teflon TM -slanger pumpede ca. 1 l. luft pr. minut til VE18 MultiSensoren. En ventilblok skiftede hvert 1. minut mellem de enkelte pumper, og hver anden gang blev der ledt udeluft gennem måleapparatet i VE18 MultiSensoren. Luften blev i ventilblokken forvarmet til 34 C, inden den blev pumpet ind til måleapparatet. Umiddelbart før der blev skiftet målested, blev ammoniak- og kuldioxidkoncentrationen registreret. Ammoniakkoncentrationen blev i VE18 MultiSensor målt med en Dräger Polytron 1 med måleområdet -5 ppm, mens kuldioxidkoncentrationen blev målt med en sensor af fabrikatet Dräger med måleområdet -5. ppm. Ammoniak- og kuldioxidkoncentrationen i hvert målepunkt blev registreret hvert 8. minut, dvs. ca. 18 gange pr. døgn Der blev ti gange pr. hold foretaget kontrolmålinger af både ammoniak- og kuldioxidkoncentrationen med sporgasrør af mærket Kitagawa 15SD og 126SF, se appendiks D. 3

4 Lugt Der blev udtaget to lugtprøver pr. dag i fire sektioner under loftudsugningen med den variable luftydelse. I alt blev der udtaget lugtprøver ved to hold slagtesvin sommer og efterår 211 på følgende datoer: 13/7, 2/7, 27/7, 3/8, 21/9, 28/9, 5/1 og 12/1. Lugtprøverne blev opsamlet i en 3 liter Nalophan -pose, som var placeret i en tæt lukket kasse. Til kassen var der koblet en pumpe, som dannede vakuum i kassen, hvorved posen blev fyldt med luft fra ventilationsafkastet. Inden prøverne blev udtaget blev poserne konditioneret, hvorved poserne blev udsat for staldluft før den endelige opsamling. Opsamlingsperioden var 3 min. med en luftydelse på 1, l. pr. minut. Luftprøverne blev opsamlet i tidsrummet kl og igen kl Luftprøverne blev udtaget efter den europæiske CEN standard, som er effektueret til Dansk Standard [2]. Prøverne blev efterfølgende sendt til lugtlaboratoriet LUFA NORD-WEST i Oldenburg, som dagen efter udtagningen foretog en olfaktometrisk bestemmelse af lugtkoncentrationerne med olfaktometeret Ecoma T8, se figur 4 i appendiks A. Følgende supplerende registreringer blev foretaget efter hver udtaget lugtprøve: Dato og klokkeslæt for start og slut for udtagning af prøve Luftydelse målt med en målevinge af typen Fancom AT(M) unit 8 Antal og beregnet vægt af grisene i hver sektion Kuldioxidkoncentration med sporgasrør af fabrikatet Kitagawa type 126SF Ammoniakkoncentration med sporgasrør af fabrikatet Kitagawa type 15SD Temperatur ude og inde ved hhv. start og slut for udtagning af prøve Svovlbrintekoncentrationen blev målt med en svovlbrintemåler af typen Jerome 631 XE. Der blev foretaget tre målinger efter hinanden i hvert ventilationsafkast. Temperaturer og luftydelse Ventilationsydelsen blev målt med en målevinge af typen Fancom AT(M) unit 8. Hvert 5. minut blev ventilationsydelsen elektronisk registreret. Ude- og staldtemperaturen blev registreret elektronisk hvert 5. minut med en VE1 temperatur sensor fra VengSystem A/S. Herudover blev der efter hver lugtprøveudtagning foretaget en måling af temperatur og relativ luftfugtighed med et multimeter af typen TSI VelociCalc Gylledybde og gylleprøver Gylledybden blev målt i hver sti i forbindelse med, at der blev udtaget lugtprøver. Ved 7 besøg i sommeren og efteråret 211 på datoerne 27/7, 3/8, 14/9, 5/1, 12/1, 19/1 og 9/11 blev der med pumpe fra gyllekummen udtaget gylleprøver fra de fire sektioner med hhv. behandlet og ubehandlet gylle. Disse prøver blev efterfølgende analyseret for total-n, NH4-N, P, K, S, ph og tørstofindhold. 4

5 Beregning af emission Lugtemissionen pr. 1. kg dyr blev beregnet ud fra lugtkoncentration, ventilationsydelse samt gennemsnitlig vægt og antallet af grise i staldsektionerne ved følgende formel: OUE/s pr. 1 kg dyr = (L x Q x 1) / (W x N x 36) Hvor: L: Lugtkoncentrationen, OUE/m 3 Q: Ventilationsydelsen, m 3 /time W: Gennemsnitsvægt pr. dyr på måledagen, kg N: Antal dyr i sektionerne, stk. De målte lugtkoncentrationer var logaritmisk fordelt og lugtdata blev derfor logaritmetransformerede, inden de indgik i den statistiske analyse. Ammoniakemissionen blev beregnet ud fra ammoniakkoncentration, ventilationsydelse og antallet af grise i sektionerne ved følgende formel: g NH3-N/t pr. gris = (M V Q P) / (RxTxNx1) Hvor: M: Molvægten af N, 14,7 g/mol V: Koncentration, ppm = ml/m 3 Q: Ventilationsydelsen, m 3 /time P: Tryk, 1 atm. R: Gaskonstanten,,821 l. atm/(mol K) T: Temperaturen i Kelvin N: Antal dyr i sektionerne Svovlbrinteemissionen blev beregnet ud fra svovlbrintekoncentration, ventilationsydelse og antallet af grise i sektionerne ved følgende formel: mg H2S/t pr. gris = (MxVxQxP) / (RxTxN) Hvor: M: Molvægten af S, 34,8 g/mol V: Koncentration, ppm = ml/m 3 Q: Ventilationsydelsen, m 3 /time P: Tryk, 1 atm. 5

6 R: Gaskonstanten,,821 l. atm/(mol K) T: Temperaturen i Kelvin N: Antal dyr i sektionerne Statistik Ammoniakkoncentrationer og emissioner blev analyseret i en variansanalyse med proceduren MIXED i SAS under hensyn til gentagne målinger pr. dag. Lugt- og svovlbrintekoncentrationer blev ligeledes analyseret i variansanalyse med proceduren MIXED i SAS under hensyn til gentagne målinger pr. dag. Resultater og diskussion I tabel 1 er den statistiske behandling af de kontinuerlige målinger af ammoniak, kuldioxid, luftydelse og temperatur gengivet. I tabel 2 er den statistiske behandling af lugtmålinger plus de supplerende registreringer gengivet. Ammoniak Som tilstræbt blev der opnået samme klima i kontrol- og forsøgsstalde, da der ikke blev fundet forskel i hverken staldtemperatur, luftydelse eller kuldioxidkoncentration, som det fremgår af tabel 1. Der blev fundet en statistisk sikker reduktion af ammoniakkoncentration ved forsuring af gylle med et JH Forsuringsanlæg (p<,1). Den statistiske analyse viste, at der var en statistisk sikker effekt af hold (p<,1), hvilket var naturligt, da ammoniakkoncentrationen varierede i takt med årstiden. Der blev også fundet en statistisk sikker vekselvirkning mellem gruppe og hold (p<,1), hvorfor ammoniakkoncentrationen blev angivet særskilt for hver gruppe ved de fire hold i tabel 1. Ammoniakemissionen blev i de forsurede staldsektioner reduceret fra,3 til,87 g NH3/gris pr. time (p<,1) svarende til en reduktion på 71 % sammenlignet med kontrolsektionerne. Den statistiske analyse viste hverken effekt af hold eller vekselvirkning mellem hold og gruppe. 6

7 Tabel 1. Kontinuerlige ammoniak- og kuldioxidmålinger foretaget over et år fra november 21 til november 211. Den gennemsnitlige udetemperatur var på 8,6 C. I parentes er 95 % konfidensintervallet angivet. Kontrol Forsuring Signifikans Temperatur, C 2,4 2,6 NS (2,1-2,7) (2,3-2,9) Ventilation, m 3 /t pr. gris NS (44-63) (39-59) Kuldioxidkoncentration, ppm NS ( ) ( ) Ammoniakkoncentration hold 1, ppm 24 6,7 P<,1 (21-26) (4,1-9,5) Ammoniakkoncentration hold 2, ppm 16 3,8 P<,1 (14-19) (1,2-6,5) Ammoniakkoncentration hold 3, ppm 9,8 2,7 P<,1 (7,2-12) (,1-5,4) Ammoniakkoncentration hold 4, ppm 12 3,9 P<,1 (9,1-15) (1,2-6,6) Ammoniakemission, g NH3/gris pr. time,3 (,26-,34),87 (,42-,13) P<,1 Lugt Som tilstræbt blev der opnået samme klima i kontrol- og forsøgsstaldene de otte dage med lugtmålinger. Der blev ikke fundet forskel ved staldtemperatur, luftydelse eller kuldioxidkoncentration, se tabel 2. De enkelte lugtmålinger samt supplerende registreringer er vist på figur 1-7 i appendiks b. Forsuring af gyllen med et JH Forsuringsanlæg medførte en statistisk sikker reduktion af lugtkoncentrationen fra 33 OUE/m 3 til 26 OUE/m 3 (p<,1). Det bemærkes, at der var tale om en punktmåling af lugtkoncentrationen. Erfaringen i besætningen var, at der var betydelige lugtgener specielt fra behandlingstanken i forbindelse med den daglige behandling af gylle i visse tilfælde medførte det også lugtgener inde i stuehuset. Hvor stor lugtemission, der var fra stalde og behandlingstank i perioder med behandling af gylle, blev ikke målt i denne afprøvning. Lugtemissionen blev i de forsurede staldsektioner reduceret fra 13 til 9 OUE/s pr. 1. kg dyr (p<,1) svarende til en reduktion på 32 % sammenlignet med kontrolsektionen. Et af de væsentligste lugtstoffer fra svinestalde er svovlbrinte. Som det fremgår af nedenstående afsnit vedr. svovlbrinte, blev det i denne besætning dokumenteret, at der var en betydelig frigivelse af 7

8 svovlbrinte omkring den daglige behandling af gylle, hvilket kunne være en forklaring på de betydelige lugtgener. For at mindske lugtgener fra behandlingstanken bør man have stor fokus på placeringen af behandlingstanken, og på hvordan den udformes. En løsning kunne også være at rense luften fra behandlingstanken. Tabel 2. Lugtmålinger og supplerende målinger foretaget i forbindelse med lugtmålinger sommer og efterår 211. Den gennemsnitlige udetemperatur var på 18,7 C. I parentes er 95 % konfidensintervallet angivet. Kontrol Forsuring Signifikans Temperatur, C 22, 22,2 NS Ventilation, m 3 /t pr. Gris NS Kuldioxidkoncentration, ppm NS Ammoniakkoncentration, ppm 6,4 2,3 P<,1 (5,7-7,2) (1,6-3,1) Ammoniakemission, g NH3/gris pr. time,35,11 P<,1 (,32-,38) (,81-,14) Lugtkoncentration, OUE/m P<,1 (27-41) (21-32) Lugtemission, OUE/s pr. 1 kg dyr 13 9 P<,1 (11-15) (8-11) Svovlbrintekoncentration, ppm,44,14 P<,1 (,34-,54) (,43-,24) Svovlbrinteemission, mg H2S/time pr. gris 57 (48-66) 17 (8,2-26) P<,1 Svovlbrinte Der blev fundet en statistisk sikker reduktion af svovlbrintekoncentration ved forsuring af gylle med et JH Forsuringsanlæg (p<,1), idet svovlbrintekoncentrationen blev reduceret fra,44 til,14 ppm. Svovlbrinteemissionen blev i de forsurede staldsektioner reduceret fra 57 til 17 mg H2S/time pr. gris (p<,1) svarende til en reduktion på 7 %. Det er dog væsentlig at bemærke, at der var tale om en punktmåling af svovlbrintekoncentrationen, og derfor kan målingerne ikke tages til udtryk for at samme reduktion kan opnås døgnet rundt. Lugt- og svovlbrintemålingerne blev foretaget 4-6 timer efter den daglige behandling af gylle, som i perioden med lugtmålinger blev foretaget fra kl. 6. til kl. 8.. Som det fremgår af svovlbrintemålinger omkring den daglige behandling af gylle, se figur 8 og 9 appendiks b, var der svovlbrintekoncentrationer på op til 1 ppm i vinterperioden og 3 ppm i sommerperioden, hvilket var væsentlig højere, end den målte 8

9 koncentration på,14 ppm 4-6 timer efter den daglige behandling, se tabel 2. Det vil således kræve kontinuerlige målinger for at afklare, om svovlbrinteemissionen er lavere ved forsuring af gylle sammenlignet med ubehandlet gylle. Forbrug af svovlsyre og analyser af gylleprøver I afprøvningsperioden blev der styret efter et ph på 5,5 i behandlingstanken. Der blev registreret et forbrug på 6,3 kg koncentreret svovlsyre pr. produceret gris ved de to første hold fra november 21 til april 211. Ved de to sidste hold i sommer og efterårsperioden 211 var der et syreforbrug på 7,9 kg pr. produceret gris. Som gennemsnit over året var der således et forbrug på 7,1 kg pr. produceret gris. Analyserne af de foretagne gylleprøver fremgår af tabel 3 samt figur 1-17 i appendiks b. Som forventet var ph reduceret markant fra 7,5 til 5,7 ved forsuring. Svovlindholdet i gyllen var som forventet markant forøget fra,39 g/kg til 4,5 g/kg. Hvis et slagtesvin udskiller 51 l gylle [3] og vægtfylden af gylle antages at være 1, kg/l, vil et forøget svovlindhold på 3,66 g/kg gylle svare til en tilsætning af 5,7 kg koncentreret svovlsyre pr. produceret slagtesvin. Umiddelbart er dette noget lavere end det registrerede forbrug på 7,9 kg i sommer og efteråret 211, men dette kan skyldes, at svovlindholdet i stalden blev fortyndet som følge af den løbende tilførsel af gødning og urin. Generelt er det vanskeligt at udtage repræsentative gylleprøver fra gyllekanaler, specielt når det gælder tørstof og de stoffer, der helt eller delvist relaterer sig til tørstofindholdet. Det gælder total-n, organisk-n, fosfor og svovl, som det fremgår af figur 12, 14, 15 og 17 i appendiks b. Størst variation i tørstofindholdet var der i gylleprøver fra ubehandlet gylle, hvilket formentlig skyldes, at den daglige behandling af den forsurede gylle gjorde den mere homogen end den ubehandlede gylle. Tabel 3. Gennemsnit og standardafvigelse ved analyse af gylleprøver fra ubehandlet og forsuret gylle Kontrol Forsuring Antal prøver Tørstofindhold, % 4,6 ± 2,44 4,96 ±,86 Total-N, g/kg 4,58 ±,81 5,7 ±,34 Ammonium-N, g/kg 3,57 ±,35 3,82 ±,22 Organisk-N, g/kg 1,1 ±,58 1,26 ±,22 Fosfor, g/kg 1,5 ±,9 1,6 ±,2 Kalium, g/kg 4,38 ±,47 4,29 ±,91 Svovl, g/kg,39 ±,28 4,5 ±,54 ph 7,55 ±,2 5,73 ±,4 9

10 Erfaringer med forsuringsanlægget herunder driftsikkerhed På trods af at der var tale om en prototype af JH Forsuringsanlæg, var der i afprøvningsperioden kun få driftsstop. Første større stop indtraf i januar 211, hvor smeltevand oversvømmede dele af anlægget og medførte defekte ventiler på gyllerørene. I maj 211 var der et defekt spjæld på et af gyllerørene. Fra 2. til 6. juni 211 var forsuringsanlægget stoppet, men på trods af dette viste målinger, at der fortsat var uændret høj ammoniakreduktion. Dette indikerer, at hyppigheden af behandlingen af gylle, og styringen af et forsuringsanlæg formentlig kan optimeres. I november 211 stoppede anlægget, fordi der var gået en pind i gyllepumpen. Ingen af de ovennævnte driftsstop har medført, at måledata er sorteret fra ved den statistiske behandling af måledata. Konklusion Forsuringsanlægget blev styret efter at sænke ph i den behandlede gylle til 5,5, hvilket krævede et forbrug af 7,1 kg koncentreret svovlsyre pr. produceret slagtesvin. Forsuringen medførte en reduktion af ammoniakfordampningen med 71 %. Ved to hold slagtesvin i sommer- og efterårsperioden 211 blev der foretaget målinger af lugt- og svovlbrinteemissionen. Lugtemissionen blev reduceret med 32 %, mens svovlbrinteemissionen blev reduceret med 7 %. Disse punktmålinger af lugt- og svovlbrinte kan dog ikke bruges til at fastslå, om forsuringen giver en generel reduktion set over døgnet. Målinger af svovlbrintekoncentrationen omkring den daglige behandling af gylle viste en markant højere koncentration ved forsuring af gylle sammenlignet med ubehandlet gylle. Tilsvarende var der i perioder betydelige lugtgener specielt fra behandlingstanken i forbindelse med den daglige behandling af gylle i visse tilfælde kunne det også medføre lugtgener inde i stuehuset. Hvor stor lugt- og svovlbrinteemission, der var fra stald og behandlingstank i perioder med behandling af gylle, blev ikke målt. Referencer [1] Pedersen, P., 24: Svovlsyrebehandling af gylle i slagtesvinestald med drænet gulv. Meddelelse nr. 683, Videncenter for Svineproduktion [2] Dansk standard (23): Luftundersøgelse Bestemmelse af lugtkoncentration ved brug af dynamisk olfaktometri. DS/EN 13725: 23. [3] Poulsen, H.D., 211: Normtal for husdyrgødning 211 Deltagere Tekniker Kim Albrechtsen og Statistiker Mai-Britt Friis Nielsen, Videncenter for Svineproduktion Afprøvning nr.: 114 JH Forsuringsanlæg 1

11 Appendiks a Figur 1. Det afprøvede forsuringsanlæg fra JH Forsuring var et prototypeanlæg. På billedet ses s yrebeholder på vejeceller og procestank, hvor selve forsuringen af gylle foregik. I procestanken var der installeret to ph-følere og doseringen af syre under omrøring blev styret ud fra gyllens ph. Prototypeanlægget var afskærmet fra omgivelserne med et hegn. Figur 2. I afprøvningen indgik fire identiske staldsektioner med hver 192 stipladser til slagtesvin. Stierne var indrettet med drænet gulv i lejearealet og vådfoder i langkrybbe. Luftydelsen blev målt via en målevinge i afkastet, dog var målevingerne ikke etableret på det tidspunkt billedet blev taget. 11

12 Figur 3. Ved etablering af forsuringsanlægget blev gyllesystemet ændret og automatiseret ved dels en skydeventil på 315 mm gyllerør, dels en skydeventil på 11 mm rør, der blev brugt til at pumpe behandlet og forsuret gylle retur til stalden. Figur 4. Efter udtagning af lugtprøve blev en 3 liters pose sendt til analyse på lugtlaboratorium, hvor luftprøven blev analyseret på olfaktometeret Ecoma T 8. 12

13 Appendiks b 3 25 Temperatur, C Forsuring 3 Forsuring 4 Ude Måling nr. Figur 1. Temperaturmåling i forbindelse med lugtmålinger ved to hold slagtesvin 211. I afprøvningsperioden var kontrol 1 og forsuring 3 samt kontrol 2 og forsuring 4 identisk med hensyn til belægningsgrad og indsættelsestidspunkt Relativ luftfugtighed, % Forsuring 3 Forsuring 4 Ude Måling nr. Figur 2. Luftfugtighedsmåling i forbindelse med lugtmålinger ved to hold slagtesvin 211. I afprøvningsperioden var kontrol 1 og forsuring 3 samt kontrol 2 og forsuring 4 identisk med hensyn til belægningsgrad og indsættelsestidspunkt. 13

14 16 14 Luftydelse, m 3 /t pr. gris Forsuring 3 Forsuring Måling nr. Figur 3. Luftydelsesmålinger i forbindelse med lugtmålinger ved to hold slagtesvin 211. I afprøvningsperioden var kontrol 1 og forsuring 3 samt kontrol 2 og forsuring 4 identisk med hensyn til belægningsgrad og indsættelsestidspunkt Kuldioxidkoncentration, ppm Forsuring 3 Forsuring Måling nr. Figur 4. Kuldioxidkoncentration i forbindelse med lugtmålinger ved to hold slagtesvin 211. I afprøvningsperioden var kontrol 1 og forsuring 3 samt kontrol 2 og forsuring 4 identisk med hensyn til belægningsgrad og indsættelsestidspunkt. 14

15 7 6 Lugtkoncentration, OU E/m Forsuring 3 Forsuring Måling nr. Figur 5. Lugtkoncentration målt ved to hold slagtesvin 211. I afprøvningsperioden var kontrol 1 og forsuring 3 samt kontrol 2 og forsuring 4 identisk med hensyn til belægningsgrad og indsættelsestidspunkt. 16, 14, Ammoniakkoncentration, ppm 12, 1, 8, 6, 4, 2, Forsuring 3 Forsuring 4, Måling nr. Figur 6. Ammoniakkoncentration målt i forbindelse med lugtmålinger ved to hold slagtesvin 211. I afprøvningsperioden var kontrol 1 og forsuring 3 samt kontrol 2 og forsuring 4 identisk med hensyn til belægningsgrad og indsættelsestidspunkt. 15

16 1,2 Svovlbrintekoncentration, ppm 1,,8,6,4,2 Forsuring 3 Forsuring 4, Måling nr. Figur 7. Svovlbrintekoncentration målt i forbindelse med lugtmålinger ved to hold slagtesvin 211. I afprøvningsperioden var kontrol 1 og forsuring 3 samt kontrol 2 og forsuring 4 identisk med hensyn til belægningsgrad og indsættelsestidspunkt. 12, Ammoniak og svovlbrinte, ppm 1, 8, 6, Svovlbrinte Ammoniak 4, 2,, 11:16 11:31 11:45 12: 12:14 12:28 Tidspunkt Figur 8. Graferne viser svovlbrinte- og ammoniakkoncentration i sektion med forsuring den 16. december 21. Klokken 11:28 startede udslusning af gylle til behandlingstank. 16

17 3,5 Ammoniak og svovlbrinte, ppm 3, 2,5 2, Svovlbrinte 1,5 Ammoniak 1,,5, 9:5 9:57 1:4 1:12 1:19 1:26 1:33 1:4 1:48 Tidspunkt Figur 9. Graferne viser svovlbrinte- og ammoniakkoncentration i sektion med forsuring den 29. juni 211. Klokken 9:58 startede udslusning af gylle til behandlingstank og klokken 1:2 startede ind pumpning af behandlet gylle fra behandlingstank ph i gylle Forsøg 4 Forsøg Figur 1. Den målte ph-værdi i 28 analyserede gylleprøver fra ubehandlet og forsuret gylle 17

18 5 4,5 4 Svovl, g/kg 3,5 3 2,5 2 1,5 Forsøg 4 Forsøg 3 1, Figur 11. Det målte svovlindhold i 28 analyserede gylleprøver fra ubehandlet og forsuret gylle Total N, g/kg Forsøg 4 Forsøg Tørstof % Figur 12. Det målte indhold af total-n i 28 analyserede gylleprøver fra ubehandlet og forsuret gylle 18

19 Ammonium N, g/kg 4,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1,5 Forsøg 4 Forsøg Tørstof % Figur 13. Det målte indhold af ammonium-n i 28 analyserede gylleprøver fra ubehandlet og forsuret gylle 2,5 2 Organisk N, g/kg 1,5 1 Forsøg 4 Forsøg 3, Tørstof % Figur 14. Det målte indhold af organisk-n, der er en difference mellem total-n og ammonium-n) i 28 analyserede gylleprøver fra ubehandlet og forsuret gylle 19

20 3,5 3 Fosfor, g/kg 2,5 2 1,5 1 Forsøg 4 Forsøg 3, Tørstof % Figur 15. Det målte indhold af fosfor i 28 analyserede gylleprøver fra ubehandlet og forsuret gylle Kalium, g/kg Forsøg 4 Forsøg Tørstof % Figur 16. Det målte indhold af kalium i 28 analyserede gylleprøver fra ubehandlet og forsuret gylle 2

21 Svovl, g/kg 5 4,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1,5 Forsøg 4 Forsøg Tørstof % Figur 17. Det målte indhold af svovl i 28 analyserede gylleprøver fra ubehandlet og forsuret gylle Appendiks c Tabel 1. Produktionsresultater for fire hold slagtesvin i henholdsvis to kontrolsektioner og to forsøgssektioner. Der blev praktiseret holddrift med en cyclus på 91 dage. Gruppe Kontrol Forsøg Antal hold 8 8 Antal producerede pr. hold Foderdage pr. hold Vægt ved indsættelse, kg 3,8 31,3 Vægt ved afgang, kg 19,2 19,3 Daglig tilvækst, g pr. gris

22 Appendiks d 25 y =,798x -,4917 R 2 =, Dräger, ppm Kitagawa, ppm Figur 1. Kontrolmålinger af Drägersensor i VE 18 måleudstyr med ammoniak sporgasrør Kitagawa 15 SD. Alle kontinuerlige målinger blev korrigeret i forhold til sporgasrør. Kurverne viser målinger fra hold 1 fra november til februar y = 1,4395x -,913 R 2 =, Dräger, ppm Kitigawa, ppm Figur 2. Kontrolmålinger af Drägersensor i VE 18 måleudstyr med ammoniak sporgasrør Kitagawa 15 SD. Alle kontinuerlige målinger blev korrigeret i forhold til sporgasrør. Punkterne angiver målinger foretaget i for hold 2 til 4 fra februar til november 211. Før opstart af hold 2 blev ammoniaksensor udskiftet i VE18 måleudstyr. 22

23 35 3 y =,9476x - 4,51 R 2 =, Dräger, ppm Kitagawa, ppm Figur 3. Kontrolmålinger af Dräger kuldioxidsensor i VE 18 måleudstyr med kuldioxid sporgasrør Kitagawa 126SF. 23

10 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT UNDER HVER 2. STIADSKILLELSE I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV I LEJEAREALET

10 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT UNDER HVER 2. STIADSKILLELSE I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV I LEJEAREALET 10 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT UNDER HVER 2. STIADSKILLELSE I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV I LEJEAREALET MEDDELELSE NR. 999 Punktudsugning med en luftydelse på ca. 10 m 3 /t/gris medførte, at 52

Læs mere

AFPRØVNING AF KEMISK LUFTRENSER FRA MUNTERS A/S I EN SLAGTESVINESTALD MED FULD LUFTRENSNING

AFPRØVNING AF KEMISK LUFTRENSER FRA MUNTERS A/S I EN SLAGTESVINESTALD MED FULD LUFTRENSNING Støttet af: AFPRØVNING AF KEMISK LUFTRENSER FRA MUNTERS A/S I EN SLAGTESVINESTALD MED FULD LUFTRENSNING MEDDELELSE NR. 1006 En kemisk luftrenser fra Munters A/S reducerede emissionen af ammoniak gennemsnitligt

Læs mere

Driftssikker miljøteknologi. Afdelingsleder Merete Lyngbye & Seniorprojektleder Anders Leegaard Riis

Driftssikker miljøteknologi. Afdelingsleder Merete Lyngbye & Seniorprojektleder Anders Leegaard Riis Driftssikker miljøteknologi Afdelingsleder Merete Lyngbye & Seniorprojektleder Anders Leegaard Riis Disposition Luftrensere på markedet Luftrensere på vej Delrensning Gyllebehandling Drift og vedligehold

Læs mere

Lavemissionsstalde Gulvudsugning og delrensning

Lavemissionsstalde Gulvudsugning og delrensning Lavemissionsstalde Gulvudsugning og delrensning Efteruddannelse af miljøkonsulenter Bygholm Park Hotel 4. november 2008 Poul Pedersen Luftrensning Typer af anlæg Biologisk luftrensning Kemisk luftrensning

Læs mere

FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG

FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG Støttet af: FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG MEDDELELSE NR. 1004 Anlæg fra ACO Funki havde større usikkerhed end anlæg fra Big Dutchman og SKIOLD ved udfodring af

Læs mere

Klima og ventilation i smågriseog slagtesvinestalde. Erik Damsted Seniorprojektleder Videncenter for Svineproduktion, LF

Klima og ventilation i smågriseog slagtesvinestalde. Erik Damsted Seniorprojektleder Videncenter for Svineproduktion, LF Klima og ventilation i smågriseog slagtesvinestalde Erik Damsted Seniorprojektleder Videncenter for Svineproduktion, LF Disposition Baggrund Dimensionering ventilation Dimensionering varme Hvad skal jeg

Læs mere

Overblik over nyeste viden baseret på offentlige bevillinger relevant for Månegrisprojektet

Overblik over nyeste viden baseret på offentlige bevillinger relevant for Månegrisprojektet Overblik over nyeste viden baseret på offentlige bevillinger relevant for Månegrisprojektet Af Jørgen Pedersen, Martin Nørregaard Hansen, Torkild Søndergaard Birkmose og Peter Kai, AgroTech RAPPORT 20.

Læs mere

Kun tre ting du skal huske: 1. At afhjælpe eventuelle alarmer fra anlægget.

Kun tre ting du skal huske: 1. At afhjælpe eventuelle alarmer fra anlægget. Kvik-manual Kun tre ting du skal huske: 1. At afhjælpe eventuelle alarmer fra anlægget. 2. Bestille syre inden syretanken er tom anlægget kommer med en blød alarm i god tid. 3. Kalibrere ph-måler hver

Læs mere

Testrapport. Harsø Tankforsuring

Testrapport. Harsø Tankforsuring Testrapport Harsø Tankforsuring Indhold Forord... 3 1. Introduktion... 4 2. Materialer og metoder... 5 2.1 Fremgangsmåde... 7 2.2. Statistisk bearbejdning... 8 3. Resultater... 9 3.1. ph-målinger... 9

Læs mere

Host, lort og hale på rette sted

Host, lort og hale på rette sted Host, lort og hale på rette sted Joachim Glerup Andersen LMO Søften Præsentation Rådgiver omkring klima og ventilation i slagtesvin, smågrise og sostalde. Er på/fra staldgangen. Turbo på slagtesvin, vækstmanagement

Læs mere

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG.

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. Støttet af: OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. NOTAT NR. 1341 Når man kender indsættelsesvægten og den daglige tilvækst hos smågrisene, så kan man beregne hvor meget

Læs mere

Dyretype: Slagtesvin Dato: 15.03.2004. Teknologitype: Staldindretning Delvist fast gulv Revideret: 29.03.2011. Kode: TB Side: 1 af 10

Dyretype: Slagtesvin Dato: 15.03.2004. Teknologitype: Staldindretning Delvist fast gulv Revideret: 29.03.2011. Kode: TB Side: 1 af 10 Teknologiblad Version: 3. udgave Dyretype: Slagtesvin Dato: 15.03.2004 Teknologitype: Staldindretning Delvist fast gulv Revideret: 29.03.2011 Kode: TB Side: 1 af 10 Delvist fast gulv Resumé Ammoniakfordampning

Læs mere

FAQ SyreN system: Hvorfor sidder syretanken foran på traktoren?

FAQ SyreN system: Hvorfor sidder syretanken foran på traktoren? FAQ SyreN system: Hvorfor sidder syretanken foran på traktoren? 1. SyreN system er bygget til eftermontage på en gyllevogn. Der er ganske enkelt ikke andre steder hvor den kan sidde. 2. For at undgå at

Læs mere

Ammoniaktab ved udbringning af forsuret gylle tilsat kvælstof i handelsgødning

Ammoniaktab ved udbringning af forsuret gylle tilsat kvælstof i handelsgødning Ammoniaktab ved udbringning af forsuret gylle tilsat kvælstof i handelsgødning Torkild Birkmose, AgroTech Sven G. Sommer, Syddansk Universitet RAPPORT MARTS 2014 Ammoniaktab ved udbringning af forsuret

Læs mere

Bygninger nr. 41 2007. FarmTest. Gylleforsuring Infarm A/S

Bygninger nr. 41 2007. FarmTest. Gylleforsuring Infarm A/S Bygninger nr. 41 2007 FarmTest Gylleforsuring Infarm A/S Gylleforsuring Infarm A/S Orienterende undersøgelse af anlægget hos en række landmænd i samarbejde med Infarm A/S Af Thorkild Q. Frandsen, Dansk

Læs mere

VIDEN VÆKST BALANCE. Produktionssikre stalde til økologiske grise og frilandsgrise

VIDEN VÆKST BALANCE. Produktionssikre stalde til økologiske grise og frilandsgrise VIDEN VÆKST BALANCE Produktionssikre stalde til økologiske grise og frilandsgrise Oktober 2014 ion er at angive anbeoduktionssikre stald rise i perioden efter cipper er: lave byggeil grisene og velfungemulig

Læs mere

Svineproducent Torsten Troelsen, Herning

Svineproducent Torsten Troelsen, Herning Svineproducent Torsten Troelsen, Herning Uddannet landmand, merkonomfag Købte gården i fri handel 1. juni 2002 275 søer + slagtesvin, 96 ha og 1 ansat 2.800 m2 under tag Leveregler 1. Det er fint at vide,

Læs mere

Viden vækst balance. Produktionssikre stalde til økologiske grise og frilandsgrise

Viden vækst balance. Produktionssikre stalde til økologiske grise og frilandsgrise Viden vækst balance Produktionssikre stalde til økologiske grise og frilandsgrise Oktober 0 Valg af stiprincip Formålet med denne publikation er at angive anbefalinger til indretning af den produktionssikre

Læs mere

Logbog for beholdere med flydende husdyrgødning og afgasset vegetabilsk biomasse

Logbog for beholdere med flydende husdyrgødning og afgasset vegetabilsk biomasse Logbog for beholdere med flydende husdyrgødning og afgasset vegetabilsk biomasse Logbog for beholdere med flydende husdyrgødning og afgasset vegetabilsk biomasse Årstal og startdato for denne logbog....

Læs mere

Terra Biosa Landbrug

Terra Biosa Landbrug Terra Biosa Landbrug Landbrug Terra Biosa Jordforbedrings- og komposteringsmiddel Terra Biosa er et flydende produkt, baseret på naturlige mikroorganismer (GMO-frie) og en økologisk urteblanding. Terra

Læs mere

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE 3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods

Læs mere

Faglig rapport vedrørende en ny lugtvejledning for husdyrbrug Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen December 2006

Faglig rapport vedrørende en ny lugtvejledning for husdyrbrug Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen December 2006 Faglig rapport vedrørende en ny lugtvejledning for husdyrbrug Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen December 2006 Side 1 Forord Denne faglige udredning vedrørende en ny lugtvejledning er udarbejdet

Læs mere

Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform

Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform Slutrapport for græsrodsprojektet Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform Gartneriet Vestjysk Krydderurter ApS Aksel Bruun, Mosebyvej 49, Mejrup 7500 Holstebro Journal

Læs mere

EFFEKT AF ALT-IND ALT-UD-DRIFT PÅ EJENDOMSNIVEAU

EFFEKT AF ALT-IND ALT-UD-DRIFT PÅ EJENDOMSNIVEAU Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development EFFEKT AF ALT-IND ALT-UD-DRIFT PÅ EJENDOMSNIVEAU MEDDELELSE NR. 979 Slagtesvineproduktion med alt-ind alt-ud-drift på ejendomsniveau gav en

Læs mere

SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE

SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE Støttet af: SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE MEDDELELSE NR. 988 & European Agricultural Fund for Rural Development Splitmalkning for råmælk er afprøvet i to besætninger. Grise født om natten blev splitmalket

Læs mere

MELT indstilling om optagelse pa Miljøstyrelsens Teknologiliste

MELT indstilling om optagelse pa Miljøstyrelsens Teknologiliste MELT indstilling om optagelse pa Miljøstyrelsens Teknologiliste Ansøger Kyndestoft Maskinfabrik Aps Kontaktperson Albert Hedegaard, Kyndestoft Maskinfabrik, Vesterled 38A, 7830 Vinderup, tlf. 96 13 30

Læs mere

Bygninger nr. 36 2007. FarmTest. Gylleseparering med Vredo tromleseparator

Bygninger nr. 36 2007. FarmTest. Gylleseparering med Vredo tromleseparator Bygninger nr. 36 2007 FarmTest Gylleseparering med Vredo tromleseparator Gylleseparering med Vredo tromleseparator Af Karl Jørgen Nielsen, Dansk Landbrugsrådgivning, Byggeri & Teknik I/S Titel: Gylleseparering

Læs mere

Leje af stalde skal redde dansk svineproduktion

Leje af stalde skal redde dansk svineproduktion Leje af stalde skal redde dansk svineproduktion Et godt lejemål starter med at lejer og udlejer er godt forberedt. Tema > > Joachim Glerup Andersen, LMO Leje af stalde skal være en god forretning for både

Læs mere

Forhandlermøde 2013. MI, Vejle tirsdag den 24 September. V/ Morten Toft

Forhandlermøde 2013. MI, Vejle tirsdag den 24 September. V/ Morten Toft Forhandlermøde 2013 MI, Vejle tirsdag den 24 September V/ Morten Toft SyreN forhandlermøde 24.09 Teknologipulje 2013, forventede salg Status på lovgivning, forsøg, dosering SyreN system 2014 SyreN+ SyreN

Læs mere

Baggrund for udvikling af SyreN

Baggrund for udvikling af SyreN Baggrund for udvikling af SyreN I de senere år, har miljølovgivning været meget fokuseret på at reducere udledninger af miljøbelastende stoffer. Dette gælder især for landbruget, hvor anvendelse af mange

Læs mere

Økonomisk baggrundsnotat til teknisk udredning: Skrabere på gangarealer i stalde med malkekøer

Økonomisk baggrundsnotat til teknisk udredning: Skrabere på gangarealer i stalde med malkekøer Økonomisk baggrundsnotat til teknisk udredning: Skrabere på gangarealer i stalde med malkekøer Generelle oplysninger Til beregninger af de økonomiske omkostninger ved anvendelse af de beskrevne teknologier

Læs mere

Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080. miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.

Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080. miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten. Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080 miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.dk Et vindue er åbent - men kun i 2012 - for at få opjusteret den tilladte

Læs mere

Konkret var målet med projektet at udvikle et udstyr, der automatisk. Nedenfor beskrives kort aktiviteter og de opnåede resultater.

Konkret var målet med projektet at udvikle et udstyr, der automatisk. Nedenfor beskrives kort aktiviteter og de opnåede resultater. Slutrapport SAF 5 WP3: Hygiejnisk fedtendehåndtering og dampsugning af bækkengang Dato 15. december 2013 Proj.nr. 2000244-1 Version 01 HCh Indledning Baggrund og formål Et af de steder på slagtekroppen,

Læs mere

HANGRISELUGT: EFFEKT AF SLAGTEVÆGT SAMT AF FODRING MED CIKORIE OG LUPIN

HANGRISELUGT: EFFEKT AF SLAGTEVÆGT SAMT AF FODRING MED CIKORIE OG LUPIN Støttet af: HANGRISELUGT: EFFEKT AF SLAGTEVÆGT SAMT AF FODRING MED CIKORIE OG LUPIN MEDDELELSE NR. 1010 Cikorie i slutfoderet til hangrise gav et lavere skatoltal, mens koncentrationen af androstenon ikke

Læs mere

MISLYKKET FORSØG PÅ AT SANERE EN BESÆTNING MED SMÅGRISE OG SLAGTESVIN FOR PRRSV VED BRUG AF VACCINE

MISLYKKET FORSØG PÅ AT SANERE EN BESÆTNING MED SMÅGRISE OG SLAGTESVIN FOR PRRSV VED BRUG AF VACCINE MISLYKKET FORSØG PÅ AT SANERE EN BESÆTNING MED SMÅGRISE OG SLAGTESVIN FOR PRRSV VED BRUG AF VACCINE MEDDELELSE NR. 1017 Det lykkedes ikke at sanere en PRRSV-positiv besætning for PRRSV ved hjælp af en

Læs mere

NY MYCOPLASMA HYOSYNOVIAE VACCINE FOREBYGGER IKKE HALTHED

NY MYCOPLASMA HYOSYNOVIAE VACCINE FOREBYGGER IKKE HALTHED NY MYCOPLASMA HYOSYNOVIAE VACCINE FOREBYGGER IKKE HALTHED MEDDELELSE 990 En ny vaccine mod mykoplasma-ledbetændelse (Mycoplasma hyosynoviae) er udviklet af Danmarks Tekniske Universitet. Vaccinen er testet

Læs mere

Innovative løsninger til fremtidens landmand. Prøv vores nye kundeportal. Tilbud og aktuelle varer marts + april. www.dlg.

Innovative løsninger til fremtidens landmand. Prøv vores nye kundeportal. Tilbud og aktuelle varer marts + april. www.dlg. Prøv vores nye kundeportal Få en lidt nemmere hverdag ved online foderbestilling og mulighed for gode ter på katalogvarer. www.dlg.dk/kundeportal Tilbud og aktuelle varer marts + april Innovative løsninger

Læs mere

Energirigtig Brugeradfærd

Energirigtig Brugeradfærd Energirigtig Brugeradfærd Rapport om konklusioner fra fase 1 brugeradfærd før energirenoveringen Rune Vinther Andersen 15. april 2011 Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet Institut

Læs mere

PRODUKTTEST AF PIGSCALE GENNEMLØBSVÆGT TIL SLAGTESVIN

PRODUKTTEST AF PIGSCALE GENNEMLØBSVÆGT TIL SLAGTESVIN PRODUKTTEST AF PIGSCALE GENNEMLØBSVÆGT TIL SLAGTESVIN ERFARING NR. 1407 Pigscale, som er en gennemløbsvægt til slagtesvin, giver en tilfredsstillende præcision, når man sammenligner med vejning med brovægt.

Læs mere

KONTROL AF FÆRDIGFODER (2014)

KONTROL AF FÆRDIGFODER (2014) Støttet af: KONTROL AF FÆRDIGFODER (2014) MEDDELELSE NR. 1021 Kontrol af færdigfoder fra seks firmaer viser, at der er forskel på, hvor godt de enkelte firmaer overholder indholdsgarantierne. INSTITUTION:

Læs mere

Ejendommen har en miljøgodkendelse fra 1. september 2010

Ejendommen har en miljøgodkendelse fra 1. september 2010 Jørgen Jakobsen Ersholtvej 17 8670 Låsby Dato: 12. juni 2014 Sagsnr.: 14/35015 Afgørelse om afprøvning af miljøeffektive teknologier på svineproduktionen Østerskovvej 4, 8670 Låsby Skanderborg kommune

Læs mere

Tabel 4: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium

Tabel 4: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium 54 Tabel 4 Tabel 4: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium Tabellen opstiller normer for produktionen af kvælstof, fosfor og kalium i husdyrgødning. Normerne er inddelt efter husdyrart, staldtype

Læs mere

De forsvundne penge. i smågrise- og slagtesvineproduktionen. Af Jes Callesen, Syddansk Svinerådgivning. 3. marts 2015, LVK kundemøde Øster Vrå

De forsvundne penge. i smågrise- og slagtesvineproduktionen. Af Jes Callesen, Syddansk Svinerådgivning. 3. marts 2015, LVK kundemøde Øster Vrå De forsvundne penge i smågrise- og slagtesvineproduktionen Af Jes Callesen, Syddansk Svinerådgivning 3. marts 2015, LVK kundemøde Øster Vrå 7 steder hvor pengene tabes #1. Dårlig opstart (udtørring) #2.

Læs mere

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 Velkommen til staldseminar 2013 Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 VSP s bud på udviklingen af den danske svineproduktion Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 04.06.2013 Docuwise / 1234567890 Indsæt

Læs mere

Optimal klimastyring til svineproduktion

Optimal klimastyring til svineproduktion Optimal klimastyring til svineproduktion DOL 234F sætter standarden I en moderne svineproduktion er det afgørende, at dyrene har de bedste vilkår for at kunne producere optimalt. SKOV har udviklet staldcomputeren

Læs mere

Høj kvalitet og lav pris - er det muligt?

Høj kvalitet og lav pris - er det muligt? TEMA Høj kvalitet og lav pris - er det muligt? - Lave foderomkostninger kræver optimal kvalitetssikring og - kontrol AF CHRISTINA HANSEN OG JACOB DALL, SØNDERJYSK SVINERÅDGIVNING Der hersker mange forskellige

Læs mere

Bestemmelse af en persons respiratoriske kvotient (RQ) og vejledning i brug af den mobile termokasse.

Bestemmelse af en persons respiratoriske kvotient (RQ) og vejledning i brug af den mobile termokasse. Bestemmelse af en persons respiratoriske kvotient (RQ) og vejledning i brug af den mobile termokasse. Ved hjælp af termokassen er det muligt at bestemme stigningen i CO2-koncentration der afgives fra person

Læs mere

Undgå Gult Kort. Kongres for Svineproducenter 2011 Gerben Hoornenborg, Dyrlæge, Vet-Team Ole Lund, konsulent LMO

Undgå Gult Kort. Kongres for Svineproducenter 2011 Gerben Hoornenborg, Dyrlæge, Vet-Team Ole Lund, konsulent LMO Undgå Gult Kort Kongres for Svineproducenter 2011 Gerben Hoornenborg, Dyrlæge, Vet-Team Ole Lund, konsulent LMO Formål med manualen: Samle viden og erfaringer Enkelt og anvendeligt Fokus på diarré hos

Læs mere

FRAVÆNNING AF EFTERNØLERE

FRAVÆNNING AF EFTERNØLERE Støttet af: FRAVÆNNING AF EFTERNØLERE MEDDELELSE NR. 1019 Efternølere, som blev fravænnet direkte til en optimeret smågrisesti, klarede sig lige så godt som efternølere, der fik en ekstra uge i farestalden

Læs mere

Optimal gyllehåndtering og mere kvælstof

Optimal gyllehåndtering og mere kvælstof ACTIVE NS Perfekte løsninger giver perfekte resultater Din gylle er guld værd Gylleanalyser fra danske landbrug viser, at Active NS kan binde op til 1,2 kg NH3 pr. tons gylle Active NS gør din gylle mere

Læs mere

Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin?

Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin? Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin? Alle husdyr skal have grovfoder I det økologiske husdyrhold skal dyrene have adgang til grovfoder. Grovfoderet skal ikke udgøre en bestemt andel af

Læs mere

Sådan gjorde vi det der var sjovt - og det der var knap så sjovt. Peter Foged Larsen

Sådan gjorde vi det der var sjovt - og det der var knap så sjovt. Peter Foged Larsen Sådan gjorde vi det der var sjovt - og det der var knap så sjovt Peter Foged Larsen Baggrund for projekt ideen, samarbejdspartnere Finansiering Tilsagn hvad så? Projektet nu og i fremtiden Ideen - Hvad

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 & European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.

Læs mere

BEREGNING AF OMKOSTNINGER VED HÅNDTERING AF HUSDYRGØDNING

BEREGNING AF OMKOSTNINGER VED HÅNDTERING AF HUSDYRGØDNING UNIVERSITY DEPARTMENT OF ENGINEERING BEREGNING AF OMKOSTNINGER VED HÅNDTERING AF HUSDYRGØDNING Claus Grøn Sørensen Operations Management Institut for Ingeniørvidenskab 1 Indhold Håndteringskæder for husdyrgødning

Læs mere

Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner

Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner Indledning Passiv rygning på grund af luftoverføring mellem lejligheder, såkaldt naborøg, er en vigtig sag for mange beboere i etageboliger.

Læs mere

Produktionsøkonomi. Svin 2008. Produktionsøkonomi Svin 1

Produktionsøkonomi. Svin 2008. Produktionsøkonomi Svin 1 Produktionsøkonomi Svin 2008 Produktionsøkonomi Svin 1 2 Produktionsøkonomi Svin Produktions økonomi Svin Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen Redaktør Lene Korsager Bruun, Dansk Svineproduktion

Læs mere

Grøn Viden Markbrug Hurtig nedmuldning af fast husdyrgødning betydning for ammoniakfordampning og økonomi

Grøn Viden Markbrug Hurtig nedmuldning af fast husdyrgødning betydning for ammoniakfordampning og økonomi Grøn Viden Markbrug Hurtig nedmuldning af fast husdyrgødning betydning for ammoniakfordampning og økonomi Martin Nørregaard Hansen og Torkild S. Birkmose En stor del af kvælstofindholdet i husdyrgødning

Læs mere

Anlæg # 20. Gasmotor, Caterpillar G16CM34. Målerapport 731-28-20 November 2009

Anlæg # 20. Gasmotor, Caterpillar G16CM34. Målerapport 731-28-20 November 2009 Anlæg # 20 Gasmotor, Caterpillar G16CM34 Målerapport 731-28-20 November 2009 DGC-rapport 731.28 Anlæg # 20 1/15 Anlæg # 20 Gasmotor, Caterpillar G16CM34 Danny Lovett Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm

Læs mere

NorthPestClean. Notat. Dræning og tæthedsprøvning af testceller 22-11-2011. Projekt nr.: Life09/ENV/DK368

NorthPestClean. Notat. Dræning og tæthedsprøvning af testceller 22-11-2011. Projekt nr.: Life09/ENV/DK368 NorthPestClean Notat Dræning og tæthedsprøvning af testceller 22-11-2011 Projekt nr.: Life/ENV/DK368 Dræning og tæthedsprøvning af testceller Indholdsfortegnelse 1 Indledning...2 2 Testcelle 1...3 2.1

Læs mere

Separerer din gylle og få rigtig mange fordele

Separerer din gylle og få rigtig mange fordele Separerer din gylle og få rigtig mange fordele Landbrug Slagteri Biogas Papir Landbrug med høj dyre koncentration og for lille areal til udbringning af gylle, har store problemer med at opfylde diverse

Læs mere

Det hele startede i 2005, hvor landmanden kontaktede sin svineproduktionskonsulent for at drøfte, hvordan svineproduktionen

Det hele startede i 2005, hvor landmanden kontaktede sin svineproduktionskonsulent for at drøfte, hvordan svineproduktionen Investering i ny slagtesvinestald Slagtesvineproducent har ikke fortrudt at han stoppede med at have søer og i stedet byggede ny slagtesvinestald. Tema > > Tommy Bjerregaard, Patriotisk Selskab Der er

Læs mere

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Randers Kommune Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Teknisk forvaltning vand og virksomheder Oktober 2001 Tilsyn Randers Kommune fører

Læs mere

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Henrik B. Møller Aarhus Universitet, DJF Nyt forskningsanlæg på Foulum Aarhus universitet giver enestående muligheder for forskning i biogas

Læs mere

Høj sundhed er en forudsætning sådan gør vi. Boje og Eriksen Landbrug I/S v. Lasse Eriksen

Høj sundhed er en forudsætning sådan gør vi. Boje og Eriksen Landbrug I/S v. Lasse Eriksen Høj sundhed er en forudsætning sådan gør vi Boje og Eriksen Landbrug I/S v. Lasse Eriksen Disposition 1 Generelt information for Boje og Eriksen 2 Information om driften 3 Sundhed 4 På den anden side ændringerne

Læs mere

Handleplaner og opfølgning - vejen til fokus

Handleplaner og opfølgning - vejen til fokus Handlingsplaner Enkeltstående tiltag Handleplaner og opfølgning - vejen til fokus 1. Afdække forbedringsmuligheder (stald, foderlade, mark, finansiering) 2. Synliggøre det økonomiske potentiale ved tiltag

Læs mere

Biogasdating for fjerkræproducenter. - en del af projektet Landmanden som energileverandør Finansieret af Fjerkræafgiftsfonden

Biogasdating for fjerkræproducenter. - en del af projektet Landmanden som energileverandør Finansieret af Fjerkræafgiftsfonden Biogasdating for fjerkræproducenter - en del af projektet Landmanden som energileverandør Finansieret af Fjerkræafgiftsfonden Forfattere: studentermedhjælper Tina Clausen og konsulent Simon Bahrndorff

Læs mere

Miljøgodkendelse af slagtesvineproduktion på Saltoftevej. Udvidelse af svineproduktionen fra 445,9 dyreenheder til 637,9 dyreenheder

Miljøgodkendelse af slagtesvineproduktion på Saltoftevej. Udvidelse af svineproduktionen fra 445,9 dyreenheder til 637,9 dyreenheder Miljøgodkendelse af slagtesvineproduktion på Saltoftevej 2 og 3, 4295 Stenlille Udvidelse af svineproduktionen fra 445,9 dyreenheder til 637,9 dyreenheder Med denne miljøgodkendelse følger 8 års retsbeskyttelse.

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development RENSNING AF KORN ERFARING NR. 1317 Der var ikke forskel på de tre testede kornrenseres renseevne. Kornrenserne rensede i gennemsnit 61 pct.

Læs mere

Fejlfinding i vådfoder. Peter Mark Nielsen LMO pmn@lmo.dk 21480899

Fejlfinding i vådfoder. Peter Mark Nielsen LMO pmn@lmo.dk 21480899 Fejlfinding i vådfoder Peter Mark Nielsen LMO pmn@lmo.dk 21480899 Problemer med dårligt vådfoder Lav foderooptagelse Lav produktivitet Udskudt endetarm Universel tarmblødning Kødprocent Alarmer i anlæg

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

TIL GAVN FOR GARTNERE. ph -styring. Den 17. december 2012 Anne Krogh Larsen GartneriRådgivningen

TIL GAVN FOR GARTNERE. ph -styring. Den 17. december 2012 Anne Krogh Larsen GartneriRådgivningen ph -styring Den 17. december 2012 Anne Krogh Larsen GartneriRådgivningen ph-styring Hvorfor er ph så vigtigt? ph har betydning for plantens muligheder til at optage næringsstoffer og regulere optagelsen

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser. Belastningen

Læs mere

har du brug for yderligere oplysninger?... så klik dig ind på www.vitfoss.dk Hjemmeblanding Nyttige oplysninger før etablering

har du brug for yderligere oplysninger?... så klik dig ind på www.vitfoss.dk Hjemmeblanding Nyttige oplysninger før etablering har du brug for yderligere oplysninger?... så klik dig ind på www.vitfoss.dk Hjemmeblanding Nyttige oplysninger før etablering Forord I fremtiden bliver det mere aktuelt at anvende eget korn på bedriften.

Læs mere

Stalde til økologiske slagtesvin

Stalde til økologiske slagtesvin Stalde til økologiske slagtesvin Katalog til inspiration om staldtype og -indretning Landscentret, Økologi oktober 2007 Udgivet med støtte fra Fonden for Økologisk Landbrug Tak: Dansk Landbrugsrådgivning,

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens

Læs mere

TIL GAVN FOR GARTNERE. Gødevanding i jordbær på flere niveauer Hvor begynder man henne? v/nauja Lisa Jensen fra GartneriRådgivningen A/S

TIL GAVN FOR GARTNERE. Gødevanding i jordbær på flere niveauer Hvor begynder man henne? v/nauja Lisa Jensen fra GartneriRådgivningen A/S Gødevanding i jordbær på flere niveauer Hvor begynder man henne? v/nauja Lisa Jensen fra GartneriRådgivningen A/S 1. Råvandsanalyse Første skridt er at få sendt en vandprøve af sit vandingsvand af sted

Læs mere

45. Fodring af smågrise fokus på antibiotikaforbrug. Chefforskere Ken Steen Pedersen & Hanne Maribo, VSP

45. Fodring af smågrise fokus på antibiotikaforbrug. Chefforskere Ken Steen Pedersen & Hanne Maribo, VSP 45. Fodring af smågrise fokus på antibiotikaforbrug Chefforskere Ken Steen Pedersen & Hanne Maribo, VSP Disposition Fravæningsdiarré årsag og behandling Fravænning Foder og foderstrategi Lawsonia-lignende

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Fødevarestyrelsen Vedrørende notatet Dyrevelfærd i relation til månegrisstalden Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning

Læs mere

Valg af fodersystem og foderfremstilling til slagtesvin. v. Michael Holm, Videncenter for Svineproduktion & Jan Karlsen, Porcus

Valg af fodersystem og foderfremstilling til slagtesvin. v. Michael Holm, Videncenter for Svineproduktion & Jan Karlsen, Porcus Valg af fodersystem og foderfremstilling til slagtesvin v. Michael Holm, Videncenter for Svineproduktion & Jan Karlsen, Porcus Vådfoder kontra tørfoder til slagtesvin 50 50 % 50 % Valg af fodersystem -

Læs mere

KVIK GUIDE SVIN OG KVÆG

KVIK GUIDE SVIN OG KVÆG KVIK GUIDE SVIN OG KVÆG Kun tre ting du skal huske: 1. At afhjælpe eventuelle alarmer fra anlægget. 2. Bestille syre inden syretanken er tom anlægget kommer med en besked om dette i god tid. 3. Kalibrere

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

Bedre mavesundhed. Lisbeth Jørgensen, projektchef, VSP & Elisabeth Okholm Nielsen, chefforsker, VSP. Kongres for svineproducenter i verdensklasse 2014

Bedre mavesundhed. Lisbeth Jørgensen, projektchef, VSP & Elisabeth Okholm Nielsen, chefforsker, VSP. Kongres for svineproducenter i verdensklasse 2014 Bedre mavesundhed Lisbeth Jørgensen, projektchef, VSP & Elisabeth Okholm Nielsen, chefforsker, VSP Kongres for svineproducenter i verdensklasse 2014 Mavesår på dagsordenen Topmøde Dyrevelfærd Pattegriseoverlevelse

Læs mere

Giv mere luft og varme og få et lavere antibiotikaforbrug. Dyrlæge Helle Haugaard Jessen, HYOVET Seniorprojektleder Erik Damsted, Stalde og Miljø

Giv mere luft og varme og få et lavere antibiotikaforbrug. Dyrlæge Helle Haugaard Jessen, HYOVET Seniorprojektleder Erik Damsted, Stalde og Miljø Giv mere luft og varme og få et lavere antibiotikaforbrug Dyrlæge Helle Haugaard Jessen, HYOVET Seniorprojektleder Erik Damsted, Stalde og Miljø Intro: Helle Haugaard Jessen, Dyrlæge, HyoVet Erik Damsted,

Læs mere

Minirens - også til sommerhuse!

Minirens - også til sommerhuse! Minirens - også til sommerhuse! velegnet til svingende belastninger Resume: BioKube er velegnet og anvendes til mange andre hustyper end traditionelle helårsboliger. Specielt i sommerhuse sikrer BioKubes

Læs mere

Revurdering af miljøgodkendelse af husdyrbruget på adressen Fårborgvej 5 6900 Skjern

Revurdering af miljøgodkendelse af husdyrbruget på adressen Fårborgvej 5 6900 Skjern Returadresse Land og Vand, Landbrug Smed Sørensens Vej 1, 6950 Ringkøbing Lars Arne Jensen Fårborgvej 5 6900 Skjern Revurdering af miljøgodkendelse af husdyrbruget på adressen Fårborgvej 5 6900 Skjern

Læs mere

A/S SÆBY FISKE-INDUSTRI Gyldendalsvej 2-4 9300 Sæby. Via mail: bn@saeby.com

A/S SÆBY FISKE-INDUSTRI Gyldendalsvej 2-4 9300 Sæby. Via mail: bn@saeby.com Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn A/S SÆBY FISKE-INDUSTRI Gyldendalsvej 2-4 9300 Sæby Tel.: +45 98 45 50 00 post@frederikshavn.dk www.frederikshavn.dk CVR-nr. 29189498 Via mail:

Læs mere

Fremover er der godkendelse til en produktion på 353,5 DE, fordelt på 17.000 polte (7,2-75 kg) og 10.000 smågrise (7,2-25 kg).

Fremover er der godkendelse til en produktion på 353,5 DE, fordelt på 17.000 polte (7,2-75 kg) og 10.000 smågrise (7,2-25 kg). Kommunens afgørelse Sønderborg Kommune meddeler miljøgodkendelse efter Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug 12, stk. 2 på Færgevej 64 matr. nr. 124, Mjels, Oksbøl til udvidelse af dyreholdet fra i

Læs mere

Miljøgodkendelsen omfatter hele husdyrbruget. Det vil sige både de eksisterende anlæg på Nedervej 29 og Nedervej 31 samt bedriftens samlede arealer.

Miljøgodkendelsen omfatter hele husdyrbruget. Det vil sige både de eksisterende anlæg på Nedervej 29 og Nedervej 31 samt bedriftens samlede arealer. Kommunen afgørelse Sønderborg Kommune meddeler miljøgodkendelse efter Bekendtgørelse om Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug 11, på Nedervej 29-31, matr. nr. 23, Ejerlav, Mjels, Oksbøl til ændring

Læs mere

ANALYSE AF DET DANSKE, TYSKE OG HOLLANDSKE SMÅGRISEMARKED

ANALYSE AF DET DANSKE, TYSKE OG HOLLANDSKE SMÅGRISEMARKED Støttet af: ANALYSE AF DET DANSKE, TYSKE OG HOLLANDSKE SMÅGRISEMARKED NOTAT NR. 147 Den danske puljenotering følger den tyske Nord-West notering med 4 ugers forsinkelse i gennemsnit. Drivkræfterne bag

Læs mere

Værd at kende. BEDRIFTSLØSNING Svin Foder og miljø Produktionsøkonomi/økologi/ efteruddannelse FarmWatch Sekretariat

Værd at kende. BEDRIFTSLØSNING Svin Foder og miljø Produktionsøkonomi/økologi/ efteruddannelse FarmWatch Sekretariat Fagkontorets medarbejdere arbejder blandt andet med specialrådgivning til de lokale rådgivere over hele landet og til landbrugsskolelærere. Vi deltager også i tværfaglige projekter på Dansk Landbrugsrådgivning,

Læs mere

Brancheblad for. Slagterier. Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter

Brancheblad for. Slagterier. Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter Brancheblad for Slagterier Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter Input til dialog om grøn virksomhedsprofil og nye markeder for restprodukter September

Læs mere

Hvis dette kunne have jeres interesse vil jeg meget gerne være behjælpelig med yderlig information og evt. tilbud.

Hvis dette kunne have jeres interesse vil jeg meget gerne være behjælpelig med yderlig information og evt. tilbud. Dato: 06-2005 Hermed fremsendes uopfordret en brochure mappe med vores udstyr til måling af brændstof forbrug om borde på skibe. Jeg håber at i lige har tid til at gennemse det medsendte. Systemet har

Læs mere

Reducer energiforbruget. Seniorprojektleder Erik Damsted, Stalde & Miljø

Reducer energiforbruget. Seniorprojektleder Erik Damsted, Stalde & Miljø Reducer energiforbruget Seniorprojektleder Erik Damsted, Stalde & Miljø Disposition Regnskabstal energiforbrug Benchmarking Her er der penge at hente Indsatsområder - Beregninger Salg af energibesparelser

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion De bedste 33% af 30 kg smågriseproduktion producerede i 2013 1,2 flere grise pr. so end gennemsnittet, mens de også

Læs mere

Vådfoder - Udnyt potentialet

Vådfoder - Udnyt potentialet Vådfoder - Udnyt potentialet Fodermøde 2014 Svinerådgiver Bjarne Knudsen Program Slagtesvin Foderkurven Følg en fodring Antal daglige fodringer 3, 4 eller 5? Fordeling over døgnet Diegivende søer Fordeling

Læs mere

Fordeling af dyr Antal, alder, staldsystem Planlagt 875- søer (244 stipladser), farestald, kassestier, delvis spaltegulv

Fordeling af dyr Antal, alder, staldsystem Planlagt 875- søer (244 stipladser), farestald, kassestier, delvis spaltegulv 74506417, I/S Skovgård Skovgårdvej 15, 6500 Vojens Miljørådgiver Marina Berndt Opdateret, den 25. august 2014 Bygning Stald 1 ST-235154 Nu 875- søer (244 stipladser), farestald, kassestier, delvis spaltegulv

Læs mere

Opgave 5.4 PH-neutralisation

Opgave 5.4 PH-neutralisation Carsten Rasmussen 27-01-2007 M5a Styring & Regulering Opgave 5.4 -neutralisation LT1 LT2 MV-1 MV-2 OM P1 Spildevand LT3 LT4 MV-3 P2 Neutraliseret vand Det viste procesanlæg anvendes til -neutralisering

Læs mere

BEGRÆNSET GENETISK VARIATION I PRRS OVER TID HOS GRISE I VÆKST

BEGRÆNSET GENETISK VARIATION I PRRS OVER TID HOS GRISE I VÆKST BEGRÆNSET GENETISK VARIATION I PRRS OVER TID HOS GRISE I VÆKST MEDDELELSE NR. 1022 Der var meget lidt genetisk variation blandt de PRRS-virus, som kunne isoleres i 3 danske besætninger i løbet af 6-11

Læs mere

Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer. Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord

Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer. Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord Hvorfor er huldet vigtigt? Normal huld giver Flere totalfødte i efterfølgende

Læs mere