JH FORSURINGSANLÆG I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "JH FORSURINGSANLÆG I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV"

Transkript

1 JH FORSURINGSANLÆG I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV MEDDELELSE NR. 932 INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING POUL PEDERSEN KIM ALBRECHTSEN UDGIVET: 7. MARTS 212 Dyregruppe: Fagområde: Slagtesvin Stalde og Miljø Sammendrag Et nyudviklet forsuringsanlæg fra Jørgen Hyldgård Staldservice blev testet i en slagtesvinebesætning med fire identiske sektioner indrettet med hver 192 stipladser med drænet gulv i lejeareal, vådfodring og undertryksventilation med luftindtag via vægventiler. Forsuringsanlægget blev styret, så ph i den behandlede gylle var 5,5, og det medførte et forbrug af 7,1 kg koncentreret svovlsyre pr. produceret slagtesvin. Analyser af gylleprøver udtaget i stalden viste et gennemsnitligt ph på 5,7. Forsuringen medførte en reduktion af ammoniakfordampningen med 71 % (p<,1). Lugtemissionen blev reduceret med 32 % (p<,1), mens svovlbrinteemissionen blev reduceret med 7 %. Disse punktmålinger af lugt- og svovlbrinte kan dog ikke bruges til at fastslå, om forsuringen giver en generel reduktion af lugt og svovlbrinte hen over døgnet. Målinger af svovlbrintekoncentrationen omkring den daglige behandling af gylle viste en markant højere koncentration ved forsuring af gylle sammenlignet med ubehandlet gylle. Tilsvarende var der i perioder betydelige lugtgener specielt fra behandlingstanken i forbindelse med den daglige behandling af gylle i visse tilfælde kunne det også medføre lugtgener inde i stuehuset. TILSKUD Projektet har fået tilskud fra Svineafgiftsfonden og har Projekt ID: 9/1/61 1

2 Baggrund En afprøvning af et forsuringsanlæg fra Staring Maskinfabrik A/S i 22-3 viste, at der kunne opnås en reduktion af ammoniakfordampningen på 7 % fra staldanlægget [1]. I dette forsuringsanlæg blev syrebehandling af gyllen suppleret med en beluftning af gyllen. Anlægget fra Staring Maskinfabrik A/S blev senere overtaget af Infarm A/S, der har videreudviklet og forhandlet forsuringsanlæg siden da. Infarm A/S var det eneste firma, der forhandlede forsuringsanlæg i Danmark, indtil Jørgen Hyldgård Staldservice A/S kom på markedet med et nyudviklet forsuringsanlæg. Ved afprøvningens start havde JH Staldservice installeret tre anlæg i kvægbesætninger samt en prototype i en slagtesvinebesætning. I et behandlingsforløb med JH Forsuringsanlæg udsluses gylle fra en staldsektion til en behandlingstank. Til forsuring af gyllen anvendes koncentreret svovlsyre, som iblandes gyllen under omrøring i fortanken. Efter at gyllen er forsuret ned til et ønsket ph-niveau, pumpes gyllen retur til staldanlægget. I modsætning til de anlæg fra Infarm A/S, der er på markedet i dag, sker der ingen beluftning af gyllen. Formålet var at afprøve det nye forsuringsanlæg fra Jørgen Hyldgård Staldservice A/S med henblik på at dokumentere miljøeffekt og driftsikkerhed i en slagtesvinestald. Materiale og metode Afprøvningen af en prototype af JH forsuringsanlæg blev gennemført i en slagtesvinebesætning med en årlig produktion på ca. 9. slagtesvin. Anlægget var opbygget således, at gyllen fra gyllekummerne i stalden kunne udsluses via 315 mm gyllerør til en behandlingstank, hvor gyllen blev forsuret. Efter endt behandling blev gyllen pumpet retur til stalden via 11 mm rør. Hele behandlingsforløbet var automatisk styret via spjæld på gyllerørene, se figur 1-4 i appendiks A. I afprøvningen indgik fire identiske sektioner med hver 192 stipladser. Sektionerne var indrettet med drænet gulv i lejearealet, ventilationsanlæg med luftindtag via vægventiler og vådfodring. Sektionerne var fordelt på følgende grupper: Sektion 1: kontrol Sektion 2: kontrol Sektion 3: forsøg - forsuring Sektion 4: forsøg forsuring Kontrol- og forsøgssektioner blev fyldt samtidigt med 3 kg s grise, så belægningsgraden var parvist identisk i hhv. sektion 1 og 3 samt sektion 2 og 4 samtidigt. 2

3 Afprøvningen var delt i to faser. I første fase, der startede i august 21, blev forsuringsanlæggets funktion finjusteret ud fra bl.a. målinger af syreforbrug, ph i gyllen og den deraf følgende reduktion i ammoniakfordampning. I fase to blev der gennemført en afprøvning, hvor relevante parametre for driftsikkerhed, miljøeffekt og forbrug af syre blev dokumenteret. Ventilation Stalden var indrettet med undertryksventilation med luftindtag via vægventiler. Der var to udsugningsenheder i hver sektion. Udsugningsenhederne blev styret efter Multistep-princippet, hvilket betød, at den ene skorsten havde en variabel ydelse, mens den anden udsugningsenhed fungerede som on/off. Der blev opsat en målevinge på den variable udsugningsenhed, mens der blev indregnet en fast luftydelse på on/off enheden, når den var aktiv. Ved det første hold fra november 21 til februar 211 var der ikke etableret målevinger på udsugningsenhederne. Produktion og fodring Der indgik fire hold grise, hvor dyrenes indgangsvægt samt vægt på slagteri blev registreret. Grisene vejede i gennemsnit ca. 3 kg ved indsættelse. Når en gris blev udtaget, blev dette noteret, således at antallet af grise var kendt gennem hele forsøget. Grisene blev fodret restriktivt med vådfoder i langkrybbe. Registreringer De primære registreringsparametre var ammoniak- og lugtkoncentration. De sekundære parametre var ventilationsydelse, temperatur, kuldioxid- og svovlbrintekoncentration. Målingerne blev gennemført over en periode på et år. Ammoniak og kuldioxid Ammoniak- og kuldioxidkoncentration blev målt i alle fire sektioner med en VE18 MultiSensor fra VengSystem. I hvert målested var der placeret pumper, som via Teflon TM -slanger pumpede ca. 1 l. luft pr. minut til VE18 MultiSensoren. En ventilblok skiftede hvert 1. minut mellem de enkelte pumper, og hver anden gang blev der ledt udeluft gennem måleapparatet i VE18 MultiSensoren. Luften blev i ventilblokken forvarmet til 34 C, inden den blev pumpet ind til måleapparatet. Umiddelbart før der blev skiftet målested, blev ammoniak- og kuldioxidkoncentrationen registreret. Ammoniakkoncentrationen blev i VE18 MultiSensor målt med en Dräger Polytron 1 med måleområdet -5 ppm, mens kuldioxidkoncentrationen blev målt med en sensor af fabrikatet Dräger med måleområdet -5. ppm. Ammoniak- og kuldioxidkoncentrationen i hvert målepunkt blev registreret hvert 8. minut, dvs. ca. 18 gange pr. døgn Der blev ti gange pr. hold foretaget kontrolmålinger af både ammoniak- og kuldioxidkoncentrationen med sporgasrør af mærket Kitagawa 15SD og 126SF, se appendiks D. 3

4 Lugt Der blev udtaget to lugtprøver pr. dag i fire sektioner under loftudsugningen med den variable luftydelse. I alt blev der udtaget lugtprøver ved to hold slagtesvin sommer og efterår 211 på følgende datoer: 13/7, 2/7, 27/7, 3/8, 21/9, 28/9, 5/1 og 12/1. Lugtprøverne blev opsamlet i en 3 liter Nalophan -pose, som var placeret i en tæt lukket kasse. Til kassen var der koblet en pumpe, som dannede vakuum i kassen, hvorved posen blev fyldt med luft fra ventilationsafkastet. Inden prøverne blev udtaget blev poserne konditioneret, hvorved poserne blev udsat for staldluft før den endelige opsamling. Opsamlingsperioden var 3 min. med en luftydelse på 1, l. pr. minut. Luftprøverne blev opsamlet i tidsrummet kl og igen kl Luftprøverne blev udtaget efter den europæiske CEN standard, som er effektueret til Dansk Standard [2]. Prøverne blev efterfølgende sendt til lugtlaboratoriet LUFA NORD-WEST i Oldenburg, som dagen efter udtagningen foretog en olfaktometrisk bestemmelse af lugtkoncentrationerne med olfaktometeret Ecoma T8, se figur 4 i appendiks A. Følgende supplerende registreringer blev foretaget efter hver udtaget lugtprøve: Dato og klokkeslæt for start og slut for udtagning af prøve Luftydelse målt med en målevinge af typen Fancom AT(M) unit 8 Antal og beregnet vægt af grisene i hver sektion Kuldioxidkoncentration med sporgasrør af fabrikatet Kitagawa type 126SF Ammoniakkoncentration med sporgasrør af fabrikatet Kitagawa type 15SD Temperatur ude og inde ved hhv. start og slut for udtagning af prøve Svovlbrintekoncentrationen blev målt med en svovlbrintemåler af typen Jerome 631 XE. Der blev foretaget tre målinger efter hinanden i hvert ventilationsafkast. Temperaturer og luftydelse Ventilationsydelsen blev målt med en målevinge af typen Fancom AT(M) unit 8. Hvert 5. minut blev ventilationsydelsen elektronisk registreret. Ude- og staldtemperaturen blev registreret elektronisk hvert 5. minut med en VE1 temperatur sensor fra VengSystem A/S. Herudover blev der efter hver lugtprøveudtagning foretaget en måling af temperatur og relativ luftfugtighed med et multimeter af typen TSI VelociCalc Gylledybde og gylleprøver Gylledybden blev målt i hver sti i forbindelse med, at der blev udtaget lugtprøver. Ved 7 besøg i sommeren og efteråret 211 på datoerne 27/7, 3/8, 14/9, 5/1, 12/1, 19/1 og 9/11 blev der med pumpe fra gyllekummen udtaget gylleprøver fra de fire sektioner med hhv. behandlet og ubehandlet gylle. Disse prøver blev efterfølgende analyseret for total-n, NH4-N, P, K, S, ph og tørstofindhold. 4

5 Beregning af emission Lugtemissionen pr. 1. kg dyr blev beregnet ud fra lugtkoncentration, ventilationsydelse samt gennemsnitlig vægt og antallet af grise i staldsektionerne ved følgende formel: OUE/s pr. 1 kg dyr = (L x Q x 1) / (W x N x 36) Hvor: L: Lugtkoncentrationen, OUE/m 3 Q: Ventilationsydelsen, m 3 /time W: Gennemsnitsvægt pr. dyr på måledagen, kg N: Antal dyr i sektionerne, stk. De målte lugtkoncentrationer var logaritmisk fordelt og lugtdata blev derfor logaritmetransformerede, inden de indgik i den statistiske analyse. Ammoniakemissionen blev beregnet ud fra ammoniakkoncentration, ventilationsydelse og antallet af grise i sektionerne ved følgende formel: g NH3-N/t pr. gris = (M V Q P) / (RxTxNx1) Hvor: M: Molvægten af N, 14,7 g/mol V: Koncentration, ppm = ml/m 3 Q: Ventilationsydelsen, m 3 /time P: Tryk, 1 atm. R: Gaskonstanten,,821 l. atm/(mol K) T: Temperaturen i Kelvin N: Antal dyr i sektionerne Svovlbrinteemissionen blev beregnet ud fra svovlbrintekoncentration, ventilationsydelse og antallet af grise i sektionerne ved følgende formel: mg H2S/t pr. gris = (MxVxQxP) / (RxTxN) Hvor: M: Molvægten af S, 34,8 g/mol V: Koncentration, ppm = ml/m 3 Q: Ventilationsydelsen, m 3 /time P: Tryk, 1 atm. 5

6 R: Gaskonstanten,,821 l. atm/(mol K) T: Temperaturen i Kelvin N: Antal dyr i sektionerne Statistik Ammoniakkoncentrationer og emissioner blev analyseret i en variansanalyse med proceduren MIXED i SAS under hensyn til gentagne målinger pr. dag. Lugt- og svovlbrintekoncentrationer blev ligeledes analyseret i variansanalyse med proceduren MIXED i SAS under hensyn til gentagne målinger pr. dag. Resultater og diskussion I tabel 1 er den statistiske behandling af de kontinuerlige målinger af ammoniak, kuldioxid, luftydelse og temperatur gengivet. I tabel 2 er den statistiske behandling af lugtmålinger plus de supplerende registreringer gengivet. Ammoniak Som tilstræbt blev der opnået samme klima i kontrol- og forsøgsstalde, da der ikke blev fundet forskel i hverken staldtemperatur, luftydelse eller kuldioxidkoncentration, som det fremgår af tabel 1. Der blev fundet en statistisk sikker reduktion af ammoniakkoncentration ved forsuring af gylle med et JH Forsuringsanlæg (p<,1). Den statistiske analyse viste, at der var en statistisk sikker effekt af hold (p<,1), hvilket var naturligt, da ammoniakkoncentrationen varierede i takt med årstiden. Der blev også fundet en statistisk sikker vekselvirkning mellem gruppe og hold (p<,1), hvorfor ammoniakkoncentrationen blev angivet særskilt for hver gruppe ved de fire hold i tabel 1. Ammoniakemissionen blev i de forsurede staldsektioner reduceret fra,3 til,87 g NH3/gris pr. time (p<,1) svarende til en reduktion på 71 % sammenlignet med kontrolsektionerne. Den statistiske analyse viste hverken effekt af hold eller vekselvirkning mellem hold og gruppe. 6

7 Tabel 1. Kontinuerlige ammoniak- og kuldioxidmålinger foretaget over et år fra november 21 til november 211. Den gennemsnitlige udetemperatur var på 8,6 C. I parentes er 95 % konfidensintervallet angivet. Kontrol Forsuring Signifikans Temperatur, C 2,4 2,6 NS (2,1-2,7) (2,3-2,9) Ventilation, m 3 /t pr. gris NS (44-63) (39-59) Kuldioxidkoncentration, ppm NS ( ) ( ) Ammoniakkoncentration hold 1, ppm 24 6,7 P<,1 (21-26) (4,1-9,5) Ammoniakkoncentration hold 2, ppm 16 3,8 P<,1 (14-19) (1,2-6,5) Ammoniakkoncentration hold 3, ppm 9,8 2,7 P<,1 (7,2-12) (,1-5,4) Ammoniakkoncentration hold 4, ppm 12 3,9 P<,1 (9,1-15) (1,2-6,6) Ammoniakemission, g NH3/gris pr. time,3 (,26-,34),87 (,42-,13) P<,1 Lugt Som tilstræbt blev der opnået samme klima i kontrol- og forsøgsstaldene de otte dage med lugtmålinger. Der blev ikke fundet forskel ved staldtemperatur, luftydelse eller kuldioxidkoncentration, se tabel 2. De enkelte lugtmålinger samt supplerende registreringer er vist på figur 1-7 i appendiks b. Forsuring af gyllen med et JH Forsuringsanlæg medførte en statistisk sikker reduktion af lugtkoncentrationen fra 33 OUE/m 3 til 26 OUE/m 3 (p<,1). Det bemærkes, at der var tale om en punktmåling af lugtkoncentrationen. Erfaringen i besætningen var, at der var betydelige lugtgener specielt fra behandlingstanken i forbindelse med den daglige behandling af gylle i visse tilfælde medførte det også lugtgener inde i stuehuset. Hvor stor lugtemission, der var fra stalde og behandlingstank i perioder med behandling af gylle, blev ikke målt i denne afprøvning. Lugtemissionen blev i de forsurede staldsektioner reduceret fra 13 til 9 OUE/s pr. 1. kg dyr (p<,1) svarende til en reduktion på 32 % sammenlignet med kontrolsektionen. Et af de væsentligste lugtstoffer fra svinestalde er svovlbrinte. Som det fremgår af nedenstående afsnit vedr. svovlbrinte, blev det i denne besætning dokumenteret, at der var en betydelig frigivelse af 7

8 svovlbrinte omkring den daglige behandling af gylle, hvilket kunne være en forklaring på de betydelige lugtgener. For at mindske lugtgener fra behandlingstanken bør man have stor fokus på placeringen af behandlingstanken, og på hvordan den udformes. En løsning kunne også være at rense luften fra behandlingstanken. Tabel 2. Lugtmålinger og supplerende målinger foretaget i forbindelse med lugtmålinger sommer og efterår 211. Den gennemsnitlige udetemperatur var på 18,7 C. I parentes er 95 % konfidensintervallet angivet. Kontrol Forsuring Signifikans Temperatur, C 22, 22,2 NS Ventilation, m 3 /t pr. Gris NS Kuldioxidkoncentration, ppm NS Ammoniakkoncentration, ppm 6,4 2,3 P<,1 (5,7-7,2) (1,6-3,1) Ammoniakemission, g NH3/gris pr. time,35,11 P<,1 (,32-,38) (,81-,14) Lugtkoncentration, OUE/m P<,1 (27-41) (21-32) Lugtemission, OUE/s pr. 1 kg dyr 13 9 P<,1 (11-15) (8-11) Svovlbrintekoncentration, ppm,44,14 P<,1 (,34-,54) (,43-,24) Svovlbrinteemission, mg H2S/time pr. gris 57 (48-66) 17 (8,2-26) P<,1 Svovlbrinte Der blev fundet en statistisk sikker reduktion af svovlbrintekoncentration ved forsuring af gylle med et JH Forsuringsanlæg (p<,1), idet svovlbrintekoncentrationen blev reduceret fra,44 til,14 ppm. Svovlbrinteemissionen blev i de forsurede staldsektioner reduceret fra 57 til 17 mg H2S/time pr. gris (p<,1) svarende til en reduktion på 7 %. Det er dog væsentlig at bemærke, at der var tale om en punktmåling af svovlbrintekoncentrationen, og derfor kan målingerne ikke tages til udtryk for at samme reduktion kan opnås døgnet rundt. Lugt- og svovlbrintemålingerne blev foretaget 4-6 timer efter den daglige behandling af gylle, som i perioden med lugtmålinger blev foretaget fra kl. 6. til kl. 8.. Som det fremgår af svovlbrintemålinger omkring den daglige behandling af gylle, se figur 8 og 9 appendiks b, var der svovlbrintekoncentrationer på op til 1 ppm i vinterperioden og 3 ppm i sommerperioden, hvilket var væsentlig højere, end den målte 8

9 koncentration på,14 ppm 4-6 timer efter den daglige behandling, se tabel 2. Det vil således kræve kontinuerlige målinger for at afklare, om svovlbrinteemissionen er lavere ved forsuring af gylle sammenlignet med ubehandlet gylle. Forbrug af svovlsyre og analyser af gylleprøver I afprøvningsperioden blev der styret efter et ph på 5,5 i behandlingstanken. Der blev registreret et forbrug på 6,3 kg koncentreret svovlsyre pr. produceret gris ved de to første hold fra november 21 til april 211. Ved de to sidste hold i sommer og efterårsperioden 211 var der et syreforbrug på 7,9 kg pr. produceret gris. Som gennemsnit over året var der således et forbrug på 7,1 kg pr. produceret gris. Analyserne af de foretagne gylleprøver fremgår af tabel 3 samt figur 1-17 i appendiks b. Som forventet var ph reduceret markant fra 7,5 til 5,7 ved forsuring. Svovlindholdet i gyllen var som forventet markant forøget fra,39 g/kg til 4,5 g/kg. Hvis et slagtesvin udskiller 51 l gylle [3] og vægtfylden af gylle antages at være 1, kg/l, vil et forøget svovlindhold på 3,66 g/kg gylle svare til en tilsætning af 5,7 kg koncentreret svovlsyre pr. produceret slagtesvin. Umiddelbart er dette noget lavere end det registrerede forbrug på 7,9 kg i sommer og efteråret 211, men dette kan skyldes, at svovlindholdet i stalden blev fortyndet som følge af den løbende tilførsel af gødning og urin. Generelt er det vanskeligt at udtage repræsentative gylleprøver fra gyllekanaler, specielt når det gælder tørstof og de stoffer, der helt eller delvist relaterer sig til tørstofindholdet. Det gælder total-n, organisk-n, fosfor og svovl, som det fremgår af figur 12, 14, 15 og 17 i appendiks b. Størst variation i tørstofindholdet var der i gylleprøver fra ubehandlet gylle, hvilket formentlig skyldes, at den daglige behandling af den forsurede gylle gjorde den mere homogen end den ubehandlede gylle. Tabel 3. Gennemsnit og standardafvigelse ved analyse af gylleprøver fra ubehandlet og forsuret gylle Kontrol Forsuring Antal prøver Tørstofindhold, % 4,6 ± 2,44 4,96 ±,86 Total-N, g/kg 4,58 ±,81 5,7 ±,34 Ammonium-N, g/kg 3,57 ±,35 3,82 ±,22 Organisk-N, g/kg 1,1 ±,58 1,26 ±,22 Fosfor, g/kg 1,5 ±,9 1,6 ±,2 Kalium, g/kg 4,38 ±,47 4,29 ±,91 Svovl, g/kg,39 ±,28 4,5 ±,54 ph 7,55 ±,2 5,73 ±,4 9

10 Erfaringer med forsuringsanlægget herunder driftsikkerhed På trods af at der var tale om en prototype af JH Forsuringsanlæg, var der i afprøvningsperioden kun få driftsstop. Første større stop indtraf i januar 211, hvor smeltevand oversvømmede dele af anlægget og medførte defekte ventiler på gyllerørene. I maj 211 var der et defekt spjæld på et af gyllerørene. Fra 2. til 6. juni 211 var forsuringsanlægget stoppet, men på trods af dette viste målinger, at der fortsat var uændret høj ammoniakreduktion. Dette indikerer, at hyppigheden af behandlingen af gylle, og styringen af et forsuringsanlæg formentlig kan optimeres. I november 211 stoppede anlægget, fordi der var gået en pind i gyllepumpen. Ingen af de ovennævnte driftsstop har medført, at måledata er sorteret fra ved den statistiske behandling af måledata. Konklusion Forsuringsanlægget blev styret efter at sænke ph i den behandlede gylle til 5,5, hvilket krævede et forbrug af 7,1 kg koncentreret svovlsyre pr. produceret slagtesvin. Forsuringen medførte en reduktion af ammoniakfordampningen med 71 %. Ved to hold slagtesvin i sommer- og efterårsperioden 211 blev der foretaget målinger af lugt- og svovlbrinteemissionen. Lugtemissionen blev reduceret med 32 %, mens svovlbrinteemissionen blev reduceret med 7 %. Disse punktmålinger af lugt- og svovlbrinte kan dog ikke bruges til at fastslå, om forsuringen giver en generel reduktion set over døgnet. Målinger af svovlbrintekoncentrationen omkring den daglige behandling af gylle viste en markant højere koncentration ved forsuring af gylle sammenlignet med ubehandlet gylle. Tilsvarende var der i perioder betydelige lugtgener specielt fra behandlingstanken i forbindelse med den daglige behandling af gylle i visse tilfælde kunne det også medføre lugtgener inde i stuehuset. Hvor stor lugt- og svovlbrinteemission, der var fra stald og behandlingstank i perioder med behandling af gylle, blev ikke målt. Referencer [1] Pedersen, P., 24: Svovlsyrebehandling af gylle i slagtesvinestald med drænet gulv. Meddelelse nr. 683, Videncenter for Svineproduktion [2] Dansk standard (23): Luftundersøgelse Bestemmelse af lugtkoncentration ved brug af dynamisk olfaktometri. DS/EN 13725: 23. [3] Poulsen, H.D., 211: Normtal for husdyrgødning 211 Deltagere Tekniker Kim Albrechtsen og Statistiker Mai-Britt Friis Nielsen, Videncenter for Svineproduktion Afprøvning nr.: 114 JH Forsuringsanlæg 1

11 Appendiks a Figur 1. Det afprøvede forsuringsanlæg fra JH Forsuring var et prototypeanlæg. På billedet ses s yrebeholder på vejeceller og procestank, hvor selve forsuringen af gylle foregik. I procestanken var der installeret to ph-følere og doseringen af syre under omrøring blev styret ud fra gyllens ph. Prototypeanlægget var afskærmet fra omgivelserne med et hegn. Figur 2. I afprøvningen indgik fire identiske staldsektioner med hver 192 stipladser til slagtesvin. Stierne var indrettet med drænet gulv i lejearealet og vådfoder i langkrybbe. Luftydelsen blev målt via en målevinge i afkastet, dog var målevingerne ikke etableret på det tidspunkt billedet blev taget. 11

12 Figur 3. Ved etablering af forsuringsanlægget blev gyllesystemet ændret og automatiseret ved dels en skydeventil på 315 mm gyllerør, dels en skydeventil på 11 mm rør, der blev brugt til at pumpe behandlet og forsuret gylle retur til stalden. Figur 4. Efter udtagning af lugtprøve blev en 3 liters pose sendt til analyse på lugtlaboratorium, hvor luftprøven blev analyseret på olfaktometeret Ecoma T 8. 12

13 Appendiks b 3 25 Temperatur, C Forsuring 3 Forsuring 4 Ude Måling nr. Figur 1. Temperaturmåling i forbindelse med lugtmålinger ved to hold slagtesvin 211. I afprøvningsperioden var kontrol 1 og forsuring 3 samt kontrol 2 og forsuring 4 identisk med hensyn til belægningsgrad og indsættelsestidspunkt Relativ luftfugtighed, % Forsuring 3 Forsuring 4 Ude Måling nr. Figur 2. Luftfugtighedsmåling i forbindelse med lugtmålinger ved to hold slagtesvin 211. I afprøvningsperioden var kontrol 1 og forsuring 3 samt kontrol 2 og forsuring 4 identisk med hensyn til belægningsgrad og indsættelsestidspunkt. 13

14 16 14 Luftydelse, m 3 /t pr. gris Forsuring 3 Forsuring Måling nr. Figur 3. Luftydelsesmålinger i forbindelse med lugtmålinger ved to hold slagtesvin 211. I afprøvningsperioden var kontrol 1 og forsuring 3 samt kontrol 2 og forsuring 4 identisk med hensyn til belægningsgrad og indsættelsestidspunkt Kuldioxidkoncentration, ppm Forsuring 3 Forsuring Måling nr. Figur 4. Kuldioxidkoncentration i forbindelse med lugtmålinger ved to hold slagtesvin 211. I afprøvningsperioden var kontrol 1 og forsuring 3 samt kontrol 2 og forsuring 4 identisk med hensyn til belægningsgrad og indsættelsestidspunkt. 14

15 7 6 Lugtkoncentration, OU E/m Forsuring 3 Forsuring Måling nr. Figur 5. Lugtkoncentration målt ved to hold slagtesvin 211. I afprøvningsperioden var kontrol 1 og forsuring 3 samt kontrol 2 og forsuring 4 identisk med hensyn til belægningsgrad og indsættelsestidspunkt. 16, 14, Ammoniakkoncentration, ppm 12, 1, 8, 6, 4, 2, Forsuring 3 Forsuring 4, Måling nr. Figur 6. Ammoniakkoncentration målt i forbindelse med lugtmålinger ved to hold slagtesvin 211. I afprøvningsperioden var kontrol 1 og forsuring 3 samt kontrol 2 og forsuring 4 identisk med hensyn til belægningsgrad og indsættelsestidspunkt. 15

16 1,2 Svovlbrintekoncentration, ppm 1,,8,6,4,2 Forsuring 3 Forsuring 4, Måling nr. Figur 7. Svovlbrintekoncentration målt i forbindelse med lugtmålinger ved to hold slagtesvin 211. I afprøvningsperioden var kontrol 1 og forsuring 3 samt kontrol 2 og forsuring 4 identisk med hensyn til belægningsgrad og indsættelsestidspunkt. 12, Ammoniak og svovlbrinte, ppm 1, 8, 6, Svovlbrinte Ammoniak 4, 2,, 11:16 11:31 11:45 12: 12:14 12:28 Tidspunkt Figur 8. Graferne viser svovlbrinte- og ammoniakkoncentration i sektion med forsuring den 16. december 21. Klokken 11:28 startede udslusning af gylle til behandlingstank. 16

17 3,5 Ammoniak og svovlbrinte, ppm 3, 2,5 2, Svovlbrinte 1,5 Ammoniak 1,,5, 9:5 9:57 1:4 1:12 1:19 1:26 1:33 1:4 1:48 Tidspunkt Figur 9. Graferne viser svovlbrinte- og ammoniakkoncentration i sektion med forsuring den 29. juni 211. Klokken 9:58 startede udslusning af gylle til behandlingstank og klokken 1:2 startede ind pumpning af behandlet gylle fra behandlingstank ph i gylle Forsøg 4 Forsøg Figur 1. Den målte ph-værdi i 28 analyserede gylleprøver fra ubehandlet og forsuret gylle 17

18 5 4,5 4 Svovl, g/kg 3,5 3 2,5 2 1,5 Forsøg 4 Forsøg 3 1, Figur 11. Det målte svovlindhold i 28 analyserede gylleprøver fra ubehandlet og forsuret gylle Total N, g/kg Forsøg 4 Forsøg Tørstof % Figur 12. Det målte indhold af total-n i 28 analyserede gylleprøver fra ubehandlet og forsuret gylle 18

19 Ammonium N, g/kg 4,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1,5 Forsøg 4 Forsøg Tørstof % Figur 13. Det målte indhold af ammonium-n i 28 analyserede gylleprøver fra ubehandlet og forsuret gylle 2,5 2 Organisk N, g/kg 1,5 1 Forsøg 4 Forsøg 3, Tørstof % Figur 14. Det målte indhold af organisk-n, der er en difference mellem total-n og ammonium-n) i 28 analyserede gylleprøver fra ubehandlet og forsuret gylle 19

20 3,5 3 Fosfor, g/kg 2,5 2 1,5 1 Forsøg 4 Forsøg 3, Tørstof % Figur 15. Det målte indhold af fosfor i 28 analyserede gylleprøver fra ubehandlet og forsuret gylle Kalium, g/kg Forsøg 4 Forsøg Tørstof % Figur 16. Det målte indhold af kalium i 28 analyserede gylleprøver fra ubehandlet og forsuret gylle 2

21 Svovl, g/kg 5 4,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1,5 Forsøg 4 Forsøg Tørstof % Figur 17. Det målte indhold af svovl i 28 analyserede gylleprøver fra ubehandlet og forsuret gylle Appendiks c Tabel 1. Produktionsresultater for fire hold slagtesvin i henholdsvis to kontrolsektioner og to forsøgssektioner. Der blev praktiseret holddrift med en cyclus på 91 dage. Gruppe Kontrol Forsøg Antal hold 8 8 Antal producerede pr. hold Foderdage pr. hold Vægt ved indsættelse, kg 3,8 31,3 Vægt ved afgang, kg 19,2 19,3 Daglig tilvækst, g pr. gris

22 Appendiks d 25 y =,798x -,4917 R 2 =, Dräger, ppm Kitagawa, ppm Figur 1. Kontrolmålinger af Drägersensor i VE 18 måleudstyr med ammoniak sporgasrør Kitagawa 15 SD. Alle kontinuerlige målinger blev korrigeret i forhold til sporgasrør. Kurverne viser målinger fra hold 1 fra november til februar y = 1,4395x -,913 R 2 =, Dräger, ppm Kitigawa, ppm Figur 2. Kontrolmålinger af Drägersensor i VE 18 måleudstyr med ammoniak sporgasrør Kitagawa 15 SD. Alle kontinuerlige målinger blev korrigeret i forhold til sporgasrør. Punkterne angiver målinger foretaget i for hold 2 til 4 fra februar til november 211. Før opstart af hold 2 blev ammoniaksensor udskiftet i VE18 måleudstyr. 22

23 35 3 y =,9476x - 4,51 R 2 =, Dräger, ppm Kitagawa, ppm Figur 3. Kontrolmålinger af Dräger kuldioxidsensor i VE 18 måleudstyr med kuldioxid sporgasrør Kitagawa 126SF. 23

Notat til midlertidig dokumentation af miljøeffekt

Notat til midlertidig dokumentation af miljøeffekt Side 1 af 6 Notat til midlertidig dokumentation af miljøeffekt Til Infarm A/S v. direktør Henrik Østergaard Fra Kristoffer Jonassen, Videncenter for Svineproduktion, Dato 15. november 2013 Effekten af

Læs mere

EFFEKTEN AF GYLLEKØLING I SLAGTESVINESTIER MED DRÆNET GULV I LEJEAREAL

EFFEKTEN AF GYLLEKØLING I SLAGTESVINESTIER MED DRÆNET GULV I LEJEAREAL EFFEKTEN AF GYLLEKØLING I SLAGTESVINESTIER MED DRÆNET GULV I LEJEAREAL ERFARING NR. 1312 Afprøvning i klimakamrene på Forsøgsstation Grønhøj viste, at ammoniak- og lugtemissionen var henholdsvis 51 og

Læs mere

PUNKTUDSUGNING VED FORSKELLIGE GULVTYPER TIL SLAGTESVIN I EN VINTERPERIODE

PUNKTUDSUGNING VED FORSKELLIGE GULVTYPER TIL SLAGTESVIN I EN VINTERPERIODE PUNKTUDSUGNING VED FORSKELLIGE GULVTYPER TIL SLAGTESVIN I EN VINTERPERIODE MEDDELELSE NR. NR. 940 Punktudsugning med en luftydelse på ca. 10 m 3 /t pr. gris medførte en markant forbedret luftkvalitet i

Læs mere

20 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT MIDT UNDER LEJEAREAL I SLAGTESVINESTALD MED FAST GULV I LEJEAREALET

20 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT MIDT UNDER LEJEAREAL I SLAGTESVINESTALD MED FAST GULV I LEJEAREALET 20 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT MIDT UNDER LEJEAREAL I SLAGTESVINESTALD MED FAST GULV I LEJEAREALET MEDDELELSE NR. 1026 Punktudsugning med en luftydelse på 19 m 3 /t pr. gris medførte, at 70 % af ammoniakemissionen

Læs mere

EFFEKT AF GYLLESTAVE (POWER PACKS) PÅ AMMONIAK- OG LUGTEMISSIONEN

EFFEKT AF GYLLESTAVE (POWER PACKS) PÅ AMMONIAK- OG LUGTEMISSIONEN EFFEKT AF GYLLESTAVE (POWER PACKS) PÅ AMMONIAK- OG LUGTEMISSIONEN FRA SLAGTESVINESTALDE ERFARING NR. 1305 Gyllestave (Power Packs) havde ingen effekt på ammoniak- og lugtemissionen fra en slagtesvinestald.

Læs mere

10 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT UNDER HVER 2. STIADSKILLELSE I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV I LEJEAREALET

10 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT UNDER HVER 2. STIADSKILLELSE I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV I LEJEAREALET 10 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT UNDER HVER 2. STIADSKILLELSE I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV I LEJEAREALET MEDDELELSE NR. 999 Punktudsugning med en luftydelse på ca. 10 m 3 /t/gris medførte, at 52

Læs mere

HYPPIG GYLLEUDSLUSNING I SLAGTESVINEBESÆTNING MED HENBLIK PÅ REDUCERET LUGTEMISSION

HYPPIG GYLLEUDSLUSNING I SLAGTESVINEBESÆTNING MED HENBLIK PÅ REDUCERET LUGTEMISSION Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development HYPPIG GYLLEUDSLUSNING I SLAGTESVINEBESÆTNING MED HENBLIK PÅ REDUCERET LUGTEMISSION ERFARING NR. 1321 Afprøvningen viste, at lugtemission

Læs mere

INFARM GYLLEFORSURINGSANLÆG I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV

INFARM GYLLEFORSURINGSANLÆG I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV INFARM GYLLEFORSURINGSANLÆG I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV MEDDELELSE NR. 1077 Afprøvning af forsuringsanlægget NH4+ Staldforsuring fra Infarm A/S viste, at ammoniakemissionen blev reduceret med 56

Læs mere

EFFEKT AF JH FORSURING NH4+ I SLAGTESVINESTALDE MED DRÆNET GULV

EFFEKT AF JH FORSURING NH4+ I SLAGTESVINESTALDE MED DRÆNET GULV EFFEKT AF JH FORSURING NH4+ I SLAGTESVINESTALDE MED DRÆNET GULV MEDDELELSE NR. 1078 Afprøvning af forsuringsanlægget JH Forsuring NH4+ viste, at ammoniakemissionen blev reduceret med gennemsnitlig 64 %

Læs mere

EFFEKT AF GYLLETILSÆTNINGSPRODUKTET ACTIVE NS PÅ AMMONIAK- OG LUGTEMISSIONEN FRA SLAGTESVINESTALDE

EFFEKT AF GYLLETILSÆTNINGSPRODUKTET ACTIVE NS PÅ AMMONIAK- OG LUGTEMISSIONEN FRA SLAGTESVINESTALDE EFFEKT AF GYLLETILSÆTNINGSPRODUKTET ACTIVE NS PÅ AMMONIAK- OG LUGTEMISSIONEN FRA SLAGTESVINESTALDE ERFARING NR. 1418 En test af Active NS på Forsøgsstation Grønhøj viste ingen effekt på emissionen af ammoniak.

Læs mere

AFPRØVNING AF BASE I EN KEMISK LUFTRENSER

AFPRØVNING AF BASE I EN KEMISK LUFTRENSER AFPRØVNING AF BASE I EN KEMISK LUFTRENSER MEDDELELSE NR. 1009 Resultaterne fra en afprøvning af base i en kemisk luftrenser viste, at lugtemissionen blev reduceret med 41 %. Svovlbrinteemissionen blev

Læs mere

10 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT MIDT UNDER LEJEAREAL I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV I LEJEAREALET

10 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT MIDT UNDER LEJEAREAL I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV I LEJEAREALET 10 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT MIDT UNDER LEJEAREAL I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV I LEJEAREALET MEDDELELSE NR. 998 Punktudsugning med en luftydelse på ca. 10 m 3 /time/gris medførte, at 65 % af

Læs mere

LUGTREDUKTION I BIOLOGISK LUFTRENSER FRA DORSET MILIEUTECHNIEK B.V.

LUGTREDUKTION I BIOLOGISK LUFTRENSER FRA DORSET MILIEUTECHNIEK B.V. Link: European Agricultural Fund for Rural Development. LUGTREDUKTION I BIOLOGISK LUFTRENSER FRA DORSET MILIEUTECHNIEK B.V. MEDDELELSE NR. 966 Rotor A/S s biologiske luftrenser fra det hollandske firma

Læs mere

PUNKTUDSUGNING I EN FARESTALD MED DELVIST FAST GULV

PUNKTUDSUGNING I EN FARESTALD MED DELVIST FAST GULV Støttet af: PUNKTUDSUGNING I EN FARESTALD MED DELVIST FAST GULV MEDDELELSE NR. 1025 Punktudsugning med en luftydelse på 36 m 3 /time/so medførte, at 53 % og 41 % af ammoniak- og lugtemissionen blev samlet

Læs mere

SEPARATION AF AJLE OG FAST GØDNING MED GØDNINGSBÅND

SEPARATION AF AJLE OG FAST GØDNING MED GØDNINGSBÅND SEPARATION AF AJLE OG FAST GØDNING MED GØDNINGSBÅND MEDDELELSE NR. 958 Separation af ajle og fast gødning i kombination med støbejernsspaltegulv reducerede emissionen af ammoniak med 31 % og lugt med 47

Læs mere

FORSURINGSANLÆG OG LUFTRENSNING I DRIFT

FORSURINGSANLÆG OG LUFTRENSNING I DRIFT FORSURINGSANLÆG OG LUFTRENSNING I DRIFT MEDDELELSE NR. 953 I perioden 2002-2009 blev der installeret forsuring og luftrensning i 112 danske svinebesætninger. Driften af disse anlæg blev undersøgt ved telefonisk

Læs mere

FORBRUGSOMKOSTNINGER FOR KEMISK LUFTRENSER FRA MUNTERS A/S I EN SLAGTESVINESTALD

FORBRUGSOMKOSTNINGER FOR KEMISK LUFTRENSER FRA MUNTERS A/S I EN SLAGTESVINESTALD Støttet af: FORBRUGSOMKOSTNINGER FOR KEMISK LUFTRENSER FRA MUNTERS A/S I EN SLAGTESVINESTALD ERFARING NR. 1513 Den kemiske luftrenser MAC 2.0 havde et el-, syre- og vandforbrug på henholdsvis 18,2 kwh,

Læs mere

PUNKTUDSUGNING I SLAGTESVINESTALD MED 70 % FAST GULV

PUNKTUDSUGNING I SLAGTESVINESTALD MED 70 % FAST GULV Støttet af: PUNKTUDSUGNING I SLAGTESVINESTALD MED 70 % FAST GULV MEDDELELSE NR. 1072 Punktudsugning med en luftydelse på i gennemsnit 12 m 3 /time pr. gris i en slagtesvinestald med en stor andel fast

Læs mere

BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG

BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG NOTAT NR. 1131 Notatet indeholder vejledende tal for det typiske energiforbrug til varme i nye velisolerede svinestalde. Tallene kan bruges til benchmarking af varmeforbrug

Læs mere

FORSKELLIGE SUPPLERENDE LUFTINDTAG AFPRØVET I EN FARESTALD

FORSKELLIGE SUPPLERENDE LUFTINDTAG AFPRØVET I EN FARESTALD FORSKELLIGE SUPPLERENDE LUFTINDTAG AFPRØVET I EN FARESTALD ERFARING NR. 1603 Supplerende luftindtag afprøvet i en farestald i én sommerperiode viste, at det gav et forbedret klima hos soen sammenlignet

Læs mere

AFPRØVNING AF KEMISK LUFTRENSER FRA MUNTERS A/S I EN SLAGTESVINESTALD MED FULD LUFTRENSNING

AFPRØVNING AF KEMISK LUFTRENSER FRA MUNTERS A/S I EN SLAGTESVINESTALD MED FULD LUFTRENSNING Støttet af: AFPRØVNING AF KEMISK LUFTRENSER FRA MUNTERS A/S I EN SLAGTESVINESTALD MED FULD LUFTRENSNING MEDDELELSE NR. 1006 En kemisk luftrenser fra Munters A/S reducerede emissionen af ammoniak gennemsnitligt

Læs mere

Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 6. Gyllesystemer med reduceret gylleoverflade

Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 6. Gyllesystemer med reduceret gylleoverflade Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 6 Gyllesystemer med reduceret gylleoverflade i smågrisestalde Resumé Ammoniakfordampning Effekten af reduceret gylleoverflade (V-formede gyllekummer)

Læs mere

j.nr. 3663-U-10-00150 Add-on teknologi til lugtreduktion i forbindelse med forsuringsanlæg

j.nr. 3663-U-10-00150 Add-on teknologi til lugtreduktion i forbindelse med forsuringsanlæg Slutrapport j.nr. 3663-U-10-00150 Add-on teknologi til lugtreduktion i forbindelse med forsuringsanlæg Projektperiode (efter forlængelse): 1/9-2010 31/12-2013 Projektdeltagere (efter projektændring): Infarm

Læs mere

Teknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5. Andel fast gulv i smågrisestalde

Teknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5. Andel fast gulv i smågrisestalde Teknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5 Andel fast gulv i smågrisestalde Resumé Ammoniakfordampning Delvist fast gulv reducerer ammoniakfordampningen med henholdsvist med 57 % og 62

Læs mere

Driftssikker miljøteknologi. Afdelingsleder Merete Lyngbye & Seniorprojektleder Anders Leegaard Riis

Driftssikker miljøteknologi. Afdelingsleder Merete Lyngbye & Seniorprojektleder Anders Leegaard Riis Driftssikker miljøteknologi Afdelingsleder Merete Lyngbye & Seniorprojektleder Anders Leegaard Riis Disposition Luftrensere på markedet Luftrensere på vej Delrensning Gyllebehandling Drift og vedligehold

Læs mere

SIMULERING AF ENERGIFORBRUG FOR DYNAMIC MULTISTEP I KOMBINATION MED LPC-VENTILATORER FRA SKOV A/S

SIMULERING AF ENERGIFORBRUG FOR DYNAMIC MULTISTEP I KOMBINATION MED LPC-VENTILATORER FRA SKOV A/S SIMULERING AF ENERGIFORBRUG FOR DYNAMIC MULTISTEP I KOMBINATION MED LPC-VENTILATORER FRA SKOV A/S NOTAT NR. 1231 Simuleringer af energisignaturen fra en slagtesvinesektion med Dynamic og DA600-LPC12 ventilatorer

Læs mere

UDTØRRING AF SLAGTESVINESTALDE UNDER VINTERFORHOLD

UDTØRRING AF SLAGTESVINESTALDE UNDER VINTERFORHOLD UDTØRRING AF SLAGTESVINESTALDE UNDER VINTERFORHOLD ERFARING NR. 1607 Ved udtørring af slagtesvinestalde med 1/3 drænet gulv og 2/3 spaltegulv under vinterforhold (

Læs mere

LUGTREDUKTION VED SEPARATION AF FORSURET GYLLE

LUGTREDUKTION VED SEPARATION AF FORSURET GYLLE Støttet af: LUGTREDUKTION VED SEPARATION AF FORSURET GYLLE MEDDELELSE NR. 1080 Der blev målt 43 % mindre lugt fra en slagtesvinestald med gylleforsuring kombineret med daglig separering af gyllen end fra

Læs mere

Lavemissionsstalde Gulvudsugning og delrensning

Lavemissionsstalde Gulvudsugning og delrensning Lavemissionsstalde Gulvudsugning og delrensning Efteruddannelse af miljøkonsulenter Bygholm Park Hotel 4. november 2008 Poul Pedersen Luftrensning Typer af anlæg Biologisk luftrensning Kemisk luftrensning

Læs mere

Grøn Viden. Delrensning af ammoniak i staldluft A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet

Grøn Viden. Delrensning af ammoniak i staldluft A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Grøn Viden Delrensning af ammoniak i staldluft Peter Kai, Jan S. Strøm & Britt-Ea Jensen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet DJ F H usdy r b r u g n r. 47 s e p tember

Læs mere

Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 6. Luftkøling af indblæsningsluft i sostalde

Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 6. Luftkøling af indblæsningsluft i sostalde Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 6 Luftkøling af indblæsningsluft i sostalde Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Støv Ingen effekt på ammoniakfordampningen (gennemsnit over

Læs mere

Gyllekøling BAT-konference

Gyllekøling BAT-konference Gyllekøling BAT-konference Koldkærgård den 15. december 2008 Poul Pedersen Gyllekøling Disposition Hvorfor virker køling af gylle? Diffusions- eller fordampningsstyret ammoniakemission? Teoretiske sammenhænge

Læs mere

Sådan reduceres staldemissionen billigst

Sådan reduceres staldemissionen billigst Sådan reduceres staldemissionen billigst Anders Leegaard Riis, projektchef Rune Røjgaard Andreasen, projektleder Foredrag nr. 54, Kongres for svineproducenter 2014 1 Disposition Miljøregulering i DK Miljøteknologier

Læs mere

Gylletype Gylle fra en bestemt type husdyr som f.eks. svinegylle, kvæggylle osv.

Gylletype Gylle fra en bestemt type husdyr som f.eks. svinegylle, kvæggylle osv. NOTAT Erhverv J.nr. MST-1247-00038 Ref. ernch Den 1.august 2013 Notat vedr. tilpassede dokumentationskrav for optagelse af forsuringsteknologier på Miljøstyrelsens Teknologiliste med henblik på at opnå

Læs mere

FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG

FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG Støttet af: FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG MEDDELELSE NR. 1004 Anlæg fra ACO Funki havde større usikkerhed end anlæg fra Big Dutchman og SKIOLD ved udfodring af

Læs mere

UISOLEREDE TOKLIMASTALDE TIL SMÅGRISE

UISOLEREDE TOKLIMASTALDE TIL SMÅGRISE UISOLEREDE TOKLIMASTALDE TIL SMÅGRISE MEDDELELSE NR. 422 INSTITUTION: FORFATTER: LANDSUDVALGET FOR SVIN, DEN RULLENDE AFPRØVNING POUL PEDERSEN UDGIVET: 18. MARTS 1999 Fagområde: Stalde smågrise, To-klimastier

Læs mere

FOREDRAG 12: NYE MILJØTEKNOLOGIER BILLIGE TILTAG SOM VIRKER

FOREDRAG 12: NYE MILJØTEKNOLOGIER BILLIGE TILTAG SOM VIRKER FOREDRAG 12: NYE MILJØTEKNOLOGIER BILLIGE TILTAG SOM VIRKER Michael Holm, Chefforsker, Innovation Malene Jørgensen, Seniorkonsulent, Innovation Herning, DISPOSITION Miljøregulering i DK Miljøtiltag til

Læs mere

BAT og Miljøgodkendelser WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Ved Chefkonsulent Per Tybirk Projektchef Poul Pedersen

BAT og Miljøgodkendelser WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Ved Chefkonsulent Per Tybirk Projektchef Poul Pedersen BAT og Miljøgodkendelser WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Ved Chefkonsulent Per Tybirk Projektchef Poul Pedersen Disposition Miljøgodkendelse, BAT og teknologibeskrivelser Hvem, hvad og

Læs mere

MINDRE LUGT OG AMMONIAK FRA DIN SVINEPRODUKTION

MINDRE LUGT OG AMMONIAK FRA DIN SVINEPRODUKTION MINDRE LUGT OG AMMONIAK FRA DIN SVINEPRODUKTION Anders Leegaard Riis & Michael Holm Svinekongres 2017 24. 25. oktober Herning Kongrescenter AGENDA Ny miljøregulering Miljøteknologier og nyeste resultater

Læs mere

Klimastyring i smågrise- og slagtesvinestalde. Kongresindlæg nr. 63 Poul Pedersen og Thomas Ladegaard Jensen

Klimastyring i smågrise- og slagtesvinestalde. Kongresindlæg nr. 63 Poul Pedersen og Thomas Ladegaard Jensen Klimastyring i smågrise- og slagtesvinestalde Kongresindlæg nr. 63 Poul Pedersen og Thomas Ladegaard Jensen Disposition Hvad sker der i stien Ventilationseffektivitet og gulvudsugning Varmebehov -varmestyring

Læs mere

REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG

REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG NOTAT NR. 1540 I notatet forklares regler og regnearkets beregningsforudsætninger ud fra de vejledende BAT-emissionsgrænseværdier for ammoniak og fosfor.

Læs mere

Miljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet

Miljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet Uddrag fra: Miljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet, 11. juli 2013 Udarbejdet af Michael Jørgen

Læs mere

SÆT FOKUS PÅ DIT VENTILATIONSANLÆG OG ENERGIFORBRUG

SÆT FOKUS PÅ DIT VENTILATIONSANLÆG OG ENERGIFORBRUG SÆT FOKUS PÅ DIT VENTILATIONSANLÆG OG ENERGIFORBRUG Erik Damsted & Michael J. Hansen Miljøteknologi, SEGES Videncenter for Svineproduktion Svinekongres 20. oktober 2015 SÆT FOKUS PÅ: Dimensionering af

Læs mere

Klima og ventilation i smågriseog slagtesvinestalde. Erik Damsted Seniorprojektleder Videncenter for Svineproduktion, LF

Klima og ventilation i smågriseog slagtesvinestalde. Erik Damsted Seniorprojektleder Videncenter for Svineproduktion, LF Klima og ventilation i smågriseog slagtesvinestalde Erik Damsted Seniorprojektleder Videncenter for Svineproduktion, LF Disposition Baggrund Dimensionering ventilation Dimensionering varme Hvad skal jeg

Læs mere

Nye miljøregler på ammoniak og lugtområdet. v/specialkonsulent Arne Grønkjær Hansen Landscentret, Plan & Miljø

Nye miljøregler på ammoniak og lugtområdet. v/specialkonsulent Arne Grønkjær Hansen Landscentret, Plan & Miljø Nye miljøregler på ammoniak og lugtområdet v/specialkonsulent Arne Grønkjær Hansen Landscentret, Plan & Miljø Nye regler for lugt Maksimal koncentration og hyppighed ved naboer Kategori, nabohuse Eksisterende

Læs mere

Test af gylleadditiver og lignende produkter

Test af gylleadditiver og lignende produkter Test af gylleadditiver og lignende produkter Baggrund Stigende fokus på lugtgener forårsaget af udledning af lugt fra husdyrproduktion, samt miljøproblemer forårsaget af udledningen af ammoniak har medført

Læs mere

Sammendrag. Beskrivelse

Sammendrag. Beskrivelse Ved naturlig ventilation har man et anlæg, som ikke forbruger el til driften og dermed heller ikke går i stå ved strømsvigt. INSTITUTION: FAGLIGT ANSVAR: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION POUL PEDERSEN

Læs mere

Ammoniakfordampning fra husdyrstalde

Ammoniakfordampning fra husdyrstalde Diplomkursus i Arealforvaltning modul 3 5. februar 2009 Ammoniakfordampning fra husdyrstalde Peter Kai Udviklingskonsulent AgroTech A/S Virkemidler svinestalde Virkemiddel Effekt Anvendelse Køling af kanalbund

Læs mere

AMMONIAKREDUKTION VED GYLLEKØLING I LØBE-/DRÆGTIG- HEDSSTALD MED LINESPILSANLÆG

AMMONIAKREDUKTION VED GYLLEKØLING I LØBE-/DRÆGTIG- HEDSSTALD MED LINESPILSANLÆG AMMONIAKREDUKTION VED GYLLEKØLING I LØBE-/DRÆGTIG- HEDSSTALD MED LINESPILSANLÆG MEDDELELSE NR. 1089 I en drægtighedsstald med linespilsanlæg blev ammoniakemissionen reduceret med 23 og 33 pct. ved køling

Læs mere

UNDERSØGELSE AF LUGT OG AMMONIAKEMISSION SAMT MULIG MILJØTEKNOLOGI TIL BUR- OG SKRABEÆGSSTALDE

UNDERSØGELSE AF LUGT OG AMMONIAKEMISSION SAMT MULIG MILJØTEKNOLOGI TIL BUR- OG SKRABEÆGSSTALDE UNDERSØGELSE AF LUGT OG AMMONIAKEMISSION SAMT MULIG MILJØTEKNOLOGI TIL BUR- OG SKRABEÆGSSTALDE Af: Niels Provstgård, Landscentret, Fjerkræ og Amparo Gomez Cortina, AgroTech A/S December 2009 Sammendrag

Læs mere

Analyse af ammoniakemission efter udspredning af svinegylle med 4 forskellige ph værdier

Analyse af ammoniakemission efter udspredning af svinegylle med 4 forskellige ph værdier US AARH Analyse af ammoniakemission efter udspredning af svinegylle med 4 forskellige ph værdier Notat om effekt af forsuret gylle ved udspredning på ubevokset jord Tavs Nyord og Kristian Kristensen, Det

Læs mere

DAGLIG UDSLUSNING AF GYLLE. Michael Holm, SEGES Videncenter for Svineproduktion

DAGLIG UDSLUSNING AF GYLLE. Michael Holm, SEGES Videncenter for Svineproduktion DAGLIG UDSLUSNING AF GYLLE Michael Holm, SEGES Videncenter for Svineproduktion 28.06.2016 MÅNEGRISEN Månegrisen er et offentlig-privat-partnerskab med deltagelse af flere ministerier, partnere fra erhvervet,

Læs mere

INSTITUT FOR HUSDYRBIOLOGI OG -SUNDHED DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET RAPPORT

INSTITUT FOR HUSDYRBIOLOGI OG -SUNDHED DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET RAPPORT RAPPORT Næringsværdien i gastæt lagret korn sammenlignet med lagerfast korn Hanne Damgaard Poulsen Forskningsleder Dato: 24. september 2010 Side 1/5 Baggrund: Traditionelt lagres korn ved at det tørres

Læs mere

Mange har/får behov for

Mange har/får behov for Lugt -Muligheder for projekttilpasninger? p - Præsentation af nye resultater Ved Merete Lyngbye, Dansk Svineproduktion Mange har/får behov for projekttilpasninger < 100 100 1000 1000 2500 2500 5000 5000

Læs mere

Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 7. Gulvudsugning og delrensning af afgangsluft i sostalde

Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 7. Gulvudsugning og delrensning af afgangsluft i sostalde Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 7 Gulvudsugning og delrensning af afgangsluft i sostalde Resumé Ammoniakfordampning Kan forventes reduceret, men effekt ukendt ikke tilstrækkeligt

Læs mere

AMMONIAKFORDAMPNING FRA FIBERSTRØELSE I KVÆGSTALDE. Foto: VfL

AMMONIAKFORDAMPNING FRA FIBERSTRØELSE I KVÆGSTALDE. Foto: VfL AMMONIAKFORDAMPNING FRA FIBERSTRØELSE I KVÆGSTALDE Foto: VfL AF MARTIN NØRREGAARD HANSEN OG SØREN GUSTAV RASMUSSEN, AGROTECH NOVEMBER 2012 Ammoniakfordampning fra fiberstrøelse i kvægstalde Af Martin Nørregaard

Læs mere

Byggemanagement. Byggemanagement Dato:

Byggemanagement. Byggemanagement Dato: Byggemanagement Tjekliste udarbejdet af: Merete Studnitz, Torben Jensen, Jan Brochstedt Olsen, Joachim Gleerup Andersen, Josva Møller Jensen, Cathrine Margrethe Bak Pedersen og Laust Skov 1 2.4 Staldindretning

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT ERFARING NR. 1318 Variationen i korns indhold af vand, råprotein og fosfor henover fodringssæsonen er så lille, at der ikke er grund til

Læs mere

Gyllekøling på Bornholm

Gyllekøling på Bornholm Gyllekøling på Bornholm Opsamling af erfaringerne med gyllekøling i svinestalde juli 2009 Udarbejdet af afd. For Landskab, Skov og Miljø Bornholms Landbrug Juli 2009 Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet

Læs mere

Center Spor 1 for og Innovation, 2 NaturErhvervstyrelsen Videncenter for Svineproduktion den 12. 15. august 2013. november kl.

Center Spor 1 for og Innovation, 2 NaturErhvervstyrelsen Videncenter for Svineproduktion den 12. 15. august 2013. november kl. Sara Teknisk Korzen, Dialog Specialkonsulent Center Spor 1 for og Innovation, 2 NaturErhvervstyrelsen Videncenter for Svineproduktion den 12. 15. august 2013 november kl. 9-11 1 Indhold Deltagere Formål

Læs mere

Reducer kvælstoftabet og lugten fra kvægstalde

Reducer kvælstoftabet og lugten fra kvægstalde Reducer kvælstoftabet og lugten fra kvægstalde Miljøkonsulent Arne Grønkjær Hansen, Landscentret, Byggeri og Teknik Disposition Ammoniak hvad er problemet? Hvor stor er emissionen fra kvægbrug Undersøgelser

Læs mere

TEST AF HALMHÆKKE TIL SLAGTESVIN

TEST AF HALMHÆKKE TIL SLAGTESVIN Støttet af: TEST AF HALMHÆKKE TIL SLAGTESVIN ERFARING NR. 1403 Halmhække placeret over vådfoderkrybbe kan fungere uden negativ påvirkning af krybbehygiejnen, men halmhækkene bør optimeres, så åbningsgraden

Læs mere

Temadag Slagtesvin Bo Rosborg

Temadag Slagtesvin Bo Rosborg Temadag Slagtesvin Bo Rosborg Salgschef Indhold præsentationen Lidt om mig Infarms historie Infarms produkter Svinebrugenes miljø udfordringer Infarms løsning på ammoniak ved svin Fakta om NH4+ anlægget

Læs mere

BENZOESYRE REDUCEREDE AMMONIAK- OG LUGTEMISSIONEN FRA SLAGTESVIN

BENZOESYRE REDUCEREDE AMMONIAK- OG LUGTEMISSIONEN FRA SLAGTESVIN BENZOESYRE REDUCEREDE AMMONIAK- OG LUGTEMISSIONEN FRA SLAGTESVIN MEDDELELSE NR. 948 Tilsætning af 1 % benzoesyre til foderet reducerede lugtemissionen med 17 pct. og ammoniakemissionen pr. gris med 14

Læs mere

Status på miljøteknologi

Status på miljøteknologi Status på miljøteknologi Karen Sørensen & Kristoffer Jonassen, seniorprojektledere, Stalde & Miljø Kongres for svineproducenter, Herning Kongrescenter, 23. oktober 2012 Status miljøteknologi Hvad kan jeg

Læs mere

Bilag til ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse efter 12

Bilag til ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse efter 12 Bilag til ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse efter 12 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug Ansøgnings nr.: 54975 Claus Vinther-Nielsen Langagervej 6 4780 Stege Dato: 22. juli 2013. Opdateret

Læs mere

PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE

PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE MEDDELELSE NR. 963 I det gennemførte projekt havde DLY-galtene bedre produktionsresultater end LYgaltene, og dermed en bedre produktionsøkonomi.

Læs mere

Sammendrag - konklusion

Sammendrag - konklusion GRØN VIDEN - HUSDYRBRUG NR. 24 Ved at overdække halvdelen af udearealet og ved at anvende det overdækkede område til foder- og aktivitetsområde samtidig med, at der i gødeområdet var overbrusning og vanding,

Læs mere

ØGET SLAGTEVÆGT OG SAMMENHÆNG TIL MILJØGODKENDELSE

ØGET SLAGTEVÆGT OG SAMMENHÆNG TIL MILJØGODKENDELSE ØGET SLAGTEVÆGT OG SAMMENHÆNG TIL MILJØGODKENDELSE NOTAT NR. 1345 Afregningsvægten hæves 2-4 kg/gris i 2014. Her beskrives konsekvens af øget slagtevægt og sammenhæng til tilladt produktionsomfang i forhold

Læs mere

MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN

MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN NOTAT NR. 1316 Anvendelse af fasefodring efter gældende minimumsnormer reducerer såvel ammoniakfordampning som fosforoverskud. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

AFGØRELSE i sag om godkendelse til udvidelse svineproduktionen på en ejendom i Lemvig Kommune

AFGØRELSE i sag om godkendelse til udvidelse svineproduktionen på en ejendom i Lemvig Kommune Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 13. februar 2013 J.nr.: NMK-131-00098 (tidl. MKN-130-01153) Ref.: JANBN/XPSAL AFGØRELSE i sag om godkendelse til udvidelse

Læs mere

SLUTFODERSTYRKE VED VÅDFODRING AF SLAGTESVIN

SLUTFODERSTYRKE VED VÅDFODRING AF SLAGTESVIN Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development SLUTFODERSTYRKE VED VÅDFODRING AF SLAGTESVIN MEDDELELSE NR. 1027 Produktionsværdien (PV) pr. stiplads pr. år kan i nogle besætninger øges

Læs mere

Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010

Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010 Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010 vfl.dk 1 Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter

Læs mere

STØVREDUKTION I SMÅGRISESTALD MED ELEKTROSTATISK PARTIKELIONISERINGSUDSTYR

STØVREDUKTION I SMÅGRISESTALD MED ELEKTROSTATISK PARTIKELIONISERINGSUDSTYR STØVREDUKTION I SMÅGRISESTALD MED ELEKTROSTATISK PARTIKELIONISERINGSUDSTYR MEDDELELSE NR. 927 Elektronisk partikelioniseringsudstyr i en smågrisestald halverede koncentrationen af inhalerbart støv. Den

Læs mere

Luftrensning og gylleforsuring - vilkår og tilsyn. Temadag om kontrol af vilkår med BAT Fredericia d. 27. maj 2013 Kristoffer Jonassen, Miljøkemiker

Luftrensning og gylleforsuring - vilkår og tilsyn. Temadag om kontrol af vilkår med BAT Fredericia d. 27. maj 2013 Kristoffer Jonassen, Miljøkemiker Luftrensning og gylleforsuring - vilkår og tilsyn Temadag om kontrol af vilkår med BAT Fredericia d. 27. maj 2013 Kristoffer Jonassen, Miljøkemiker Disposition Hvem er VSP? Teknologiliste og Teknologiblade,

Læs mere

Svovlsyrebehandling af gylle

Svovlsyrebehandling af gylle Teknologiblad Version: 2. udgave Dyretype: Slagtesvin Dato: 19.05.2009 Teknologitype: Staldindretning svovlsyrebehandling af gylle Revideret: 23.05.2011 Kode: TB Side 1 af 10 Svovlsyrebehandling af gylle

Læs mere

Lugt fra kvægstalde -ny miljølov giver behov for ny viden.

Lugt fra kvægstalde -ny miljølov giver behov for ny viden. Lugt fra kvægstalde -ny miljølov giver behov for ny viden. v/specialkonsulent Arne Grønkjær Hansen Landscentret Plan og Miljø Typisk malkekvægs farm i 2015 1.000 køer I/S 8 ansatte 18.000 tons foder 11.000

Læs mere

VERA VERIFIKATIONS- ERKLÆRING

VERA VERIFIKATIONS- ERKLÆRING VERA VERIFIKATIONS- ERKLÆRING VERIFIKATION AF MILJØMÆSSIGE TEKNOLOGIER TIL LANDBRUGSPRODUKTION Det erklæres hermed, at Teknologi: SyreN Fremstillet af: BioCover a/s er blevet testet i overensstemmelse

Læs mere

Udkast Afgørelse om anvendelse af af anmeldeordningens 34 til afprøvning af miljøeffektive teknologier/teknikker på Nørregade 53, 8783 Hornsyld

Udkast Afgørelse om anvendelse af af anmeldeordningens 34 til afprøvning af miljøeffektive teknologier/teknikker på Nørregade 53, 8783 Hornsyld Alfred Tværsig Olesen Nørregade 53 8783 Hornsyld UDKAST - UDKAST Natur & Miljø Tjørnevej 6 7171 Uldum Tlf.: 7975 5000 www.hedensted.dk Mette Højby Direkte nr.: 7975 5678 mette.hoejby@hedensted.dk Lok.id.:

Læs mere

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG.

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. Støttet af: OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. NOTAT NR. 1341 Når man kender indsættelsesvægten og den daglige tilvækst hos smågrisene, så kan man beregne hvor meget

Læs mere

Overblik over nyeste viden baseret på offentlige bevillinger relevant for Månegrisprojektet

Overblik over nyeste viden baseret på offentlige bevillinger relevant for Månegrisprojektet Overblik over nyeste viden baseret på offentlige bevillinger relevant for Månegrisprojektet Af Jørgen Pedersen, Martin Nørregaard Hansen, Torkild Søndergaard Birkmose og Peter Kai, AgroTech RAPPORT 20.

Læs mere

Kan bioforgasning eller separering af gylle løse lugtproblemet

Kan bioforgasning eller separering af gylle løse lugtproblemet Kan bioforgasning eller separering af gylle løse lugtproblemet Martin Nørregaard Hansen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Jordbrugsteknik, Forskningscenter Bygholm. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

Læs mere

Testrapport. Harsø Tankforsuring

Testrapport. Harsø Tankforsuring Testrapport Harsø Tankforsuring Indhold Forord... 3 1. Introduktion... 4 2. Materialer og metoder... 5 2.1 Fremgangsmåde... 7 2.2. Statistisk bearbejdning... 8 3. Resultater... 9 3.1. ph-målinger... 9

Læs mere

Afprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise

Afprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise F A G L I G P U B L I K A T I O N Meddelelse nr. 554 Afprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise Institution: Forfatter: Landsudvalget for Svin, Den rullende Afprøvning Hanne Maribo Dato: 3.05.00

Læs mere

Hvad påvirker tørstofindhold i svinegylle. Møde 19. august 2013 Chefkonsulent Per Tybirk

Hvad påvirker tørstofindhold i svinegylle. Møde 19. august 2013 Chefkonsulent Per Tybirk Hvad påvirker tørstofindhold i svinegylle Møde 19. august 2013 Chefkonsulent Per Tybirk Oversigt, forhold Fodersammensætning og foderforbrug Foderblanding: FEsv pr kg tørstof, dvs. fordøjelighed Højt/lavt

Læs mere

FarmTest - Bygninger nr. 2-2002. Lugt fra stalde med mekanisk eller naturlig

FarmTest - Bygninger nr. 2-2002. Lugt fra stalde med mekanisk eller naturlig FarmTest - Bygninger nr. 2-2002 Lugt fra stalde med mekanisk eller naturlig ventilation Lugt fra stalde med mekanisk eller naturlig ventilation Udarbejdet af: Arne Grønkjær Hansen og Kjeld Vodder Nielsen,

Læs mere

Boksforsøg med slagtekyllinger i 2014 Daggamle kyllingers vægtsortering og opstartstemperatur påvirker produktiviteten

Boksforsøg med slagtekyllinger i 2014 Daggamle kyllingers vægtsortering og opstartstemperatur påvirker produktiviteten Boksforsøg med slagtekyllinger i 2014 Daggamle kyllingers vægtsortering og opstartstemperatur påvirker produktiviteten V. Chefkonsulent Jette Søholm Petersen, SEGES Sammendrag I efteråret 2014 blev der

Læs mere

TEST AF UNDERLAG I SYGESTIER TIL SØER

TEST AF UNDERLAG I SYGESTIER TIL SØER TEST AF UNDERLAG I SYGESTIER TIL SØER ERFARING NR. 1109 Underlag i sygestier skal bestå af drænet halmmåtte eller bløde gummimåtter. Bløde gummimåtter skal være eftergivende overfor tryk med enten hånd

Læs mere

STATUS PÅ MILJØTEKNOLOGI

STATUS PÅ MILJØTEKNOLOGI STATUS PÅ MILJØTEKNOLOGI Kristoffer Jonassen, chefforsker Innovation, Miljøteknologi Fagligt Nyt 22. september 2015 VIRKEMIDLER PÅ TEKNOLOGILISTEN Teknologi Produkt Ammoniakreduktioreduktion Lugt- Gyllekøling

Læs mere

GYLLEKØLINGS EFFEKT PÅ SPALTEGULVSTEMPERATUREN I FARESTALDE

GYLLEKØLINGS EFFEKT PÅ SPALTEGULVSTEMPERATUREN I FARESTALDE GYLLEKØLINGS EFFEKT PÅ SPALTEGULVSTEMPERATUREN I FARESTALDE ERFARING NR. 1602 Gyllekøling havde kun en lille påvirkning af spaltegulvets temperatur i farestierne, som blev ned til 0,7 C koldere i stierne

Læs mere

Svinesektorens udfordringer er der løsninger sammen med biogas? Chefkonsulent Bent Ib Hansen Videncenter for Svineproduktion

Svinesektorens udfordringer er der løsninger sammen med biogas? Chefkonsulent Bent Ib Hansen Videncenter for Svineproduktion Svinesektorens udfordringer er der løsninger sammen med biogas? Chefkonsulent Bent Ib Hansen Videncenter for Svineproduktion Axelborg Den 2. marts 2015 Svinekød markedsgrundlag - Adgang til 140 markeder

Læs mere

1. At afhjælpe eventuelle alarmer fra anlægget. 2. Bestille syre inden syretanken er tom anlægget kommer med en blød alarm i god tid.

1. At afhjælpe eventuelle alarmer fra anlægget. 2. Bestille syre inden syretanken er tom anlægget kommer med en blød alarm i god tid. Kvik-manual 1. At afhjælpe eventuelle alarmer fra anlægget. 2. Bestille syre inden syretanken er tom anlægget kommer med en blød alarm i god tid. 3. Kalibrere ph-måler hver 4. uge jf. manualen. Version

Læs mere

TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER

TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER Støttet af: TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER ERFARING NR. 1402 Antibiotika tildelt til foder skal opblandes, så alle grise i en sti får den tiltænkte dosis. Der er testet forskellige metoder

Læs mere

ANMELDEORDNINGER FOR SVINEBRUG - SEPTEMBER 2017

ANMELDEORDNINGER FOR SVINEBRUG - SEPTEMBER 2017 ANMELDEORDNINGER FOR SVINEBRUG - SEPTEMBER 2017 NOTAT NR. 1726 Regnearket kan beregne muligheder for udvidelser af slagtesvineproduktionen i eksisterende stalde godkendt efter 1. januar 2007 og opnåelig

Læs mere

PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN

PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN NOTAT NR. 1606 Store afvigelser i daglig tilvækst hos slagtesvin kan vise sig som fejl i foderet. Det bør undgås med bedre styring og overvågning af foderlagrene. INSTITUTION:

Læs mere

Host, lort og hale på rette sted

Host, lort og hale på rette sted Host, lort og hale på rette sted Joachim Glerup Andersen LMO Søften Præsentation Rådgiver omkring klima og ventilation i slagtesvin, smågrise og sostalde. Er på/fra staldgangen. Turbo på slagtesvin, vækstmanagement

Læs mere

TEST AF BIOLOGISK LUFTRENSER FRA DORSET MILIEUTECHNIEK B.V. I EN SLAGTESVINESTALD. Intern rapport

TEST AF BIOLOGISK LUFTRENSER FRA DORSET MILIEUTECHNIEK B.V. I EN SLAGTESVINESTALD. Intern rapport TEST AF BIOLOGISK LUFTRENSER FRA DORSET MILIEUTECHNIEK B.V. I EN SLAGTESVINESTALD Intern rapport TEST AF BIOLOGISK LUFTRENSER FRA DORSET MILIEUTECHNIEK B.V. I EN SLAGTESVINESTALD Udarbejdet af Amparo Gómez,

Læs mere

Status på BAT Teknologibeskrivelse og branchenorm. Sabro Kro, onsdag d. 2.december 2009. v/ Lene Andersen, Miljøstyrelsen Erhverv, Århus

Status på BAT Teknologibeskrivelse og branchenorm. Sabro Kro, onsdag d. 2.december 2009. v/ Lene Andersen, Miljøstyrelsen Erhverv, Århus Status på BAT Teknologibeskrivelse og branchenorm Sabro Kro, onsdag d. 2.december 2009 v/ Lene Andersen, Miljøstyrelsen Erhverv, Århus 1 Disposition Husdyraftalen - Rejseholdene Husdyraftalen BAT-sekretariat

Læs mere

ScanAirclean A/S, Skov A/S og Staring Miljø A/S. Foretræde for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg den 7. juni 2006

ScanAirclean A/S, Skov A/S og Staring Miljø A/S. Foretræde for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg den 7. juni 2006 ScanAirclean A/S, Skov A/S og Staring Miljø A/S Dir. Thorkil Dahlgreen, ScanAirclean Dir. Allan Skovgaard, Staring Miljø Dir. Jørgen Yde Jensen, Skov Foretræde for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg

Læs mere

Screening af økologiske hangrise

Screening af økologiske hangrise Screening af økologiske hangrise MEDDELELSE NR. 955 Der er en høj frasortering af økologiske hangrise, og stor variation mellem besætningerne. Hvis der sorteres efter skatoltallet skulle der frasorteres

Læs mere