Gladsaxe Lyngby-Taarbæk Brøndby Dragør. Vallensbæk Glostrup. Høje-Taastrup Tårnby Halsnæs. Hvidovre

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Gladsaxe Lyngby-Taarbæk Brøndby Dragør. Vallensbæk Glostrup. Høje-Taastrup Tårnby Halsnæs. Hvidovre"

Transkript

1 Gladsaxe Lyngby-Taarbæk Brøndby Dragør Rudersdal Furesø Hillerød Ishøj Frederiksberg Herlev Vallensbæk Glostrup Helsingør Ballerup Gribskov Albertslund Gentofte Høje-Taastrup Tårnby Halsnæs Hvidovre Frederikssund Rødovre Hørsholm Fredensborg Allerød Egedal København Hovedstadsregionen - metropol med lokalt afsæt Nye tal om faktiske erhvervsforhold 2011

2 Hovedstadsregionen - metropol med lokalt afsæt November 2011 Redaktion (bestilling af publikation og separat bilagshæfte) Vækstforum Hovedstadens sekretariat Kongens Vænge 2 DK 3400 Hillerød Tlf.: Grafik Region Hovedstaden RegionH Design Tryk Litotryk A/S Oplag 1000 stk. Om Vækstforum Hovedstaden Vækstforum Hovedstaden har 20 medlemmer og 7 observatører fra regionens erhvervsliv, forsknings- og uddannelsessteder, arbejdsmarked og myndigheder. Vækstforum samarbejder med både nationale, regionale og lokale partnere om initiativer, der adresserer mange af de forhold, der analyseres i denne publikation. Kernen i indsatsen er de over 20 forslag i Vækstforums idékatalog fra foråret 2011 indenfor de strategiske indsatsområder: Ny velfærds- og sundhedsteknologi som en god forretning Attraktiv metropol med gode forbindelser Innovation og forskning videnregionens base Talent og kompetencer i verdensklasse Erhvervsklynger - stærke nicher i global konkurrence Vækstiværksættere med international tilgang 2

3 Hovedstadsregionen - metropol med lokalt afsæt Indholdsfortegnelse Forord 4 Læsevejledning 5 Hovedpointer værd at vide om det lokale erhvervsliv 6 Sammenhængskraft - lokale bidrag til og træk på en stærk metropol Erhvervsgeografi 8 Befolkning og flyttemønstre 10 Pendling 12 Resultater i det ændrede konjunkturbillede Beskæftigelse 16 Produktivitet 20 Eksportudvikling 23 Lokale forskelle og ligheder i erhvervsstyrker og vilkår Branchestruktur 24 Uddannelse 30 Forskning 33 Etnisk mangfoldighed 35 Eksportstruktur 37 Et separat bilagshæfte indeholder yderligere tabeller. 3

4 forord Forord I Vækstforum Hovedstaden arbejder vi for gode vilkår for hovedstadsregionens erhvervsliv. I Vækstforum Hovedstaden arbejder vi for de godt erhvervsvirksomheder i hovedstadsregionen, lige fra de små virksomheder med under 10 medarbejdere til de 750 store med over 100 ansatte. Og lige fra iværksætteren med den gode idé til den veletablerede virksomhed. Vores erhvervsliv beskæftiger i alt medarbejdere. Vækstforum Hovedstaden prioriterer sit arbejde ud fra målet om at skabe en international metropol i Øresundsregionen for danske og udenlandske virksomheder og medarbejdere. Derfor er lufthavnen og broerne over Øresund og Femern Bælt vigtige adgangsbilletter til og fra regionen. De er fyrtårne - men uden betydning, hvis der ikke er noget at komme efter i regionen. En vigtig del af metropolens styrke er det store, daglige men ikke så synlige træk rundt om i regionens virksomheder og i de mange institutioner og myndigheder, der støtter erhvervslivets udvikling. Ingen tvivl om at Vækstforums perspektiv er den internationale konkurrenceevne. Men engang imellem må man også kigge indad i regionen. Kort sagt hænger det lokale og det globale tæt sammen. Denne publikation sætter ord og ikke mindst tal på sammenhængskraften og den gensidige afhængighed mellem regionens lokalområder. Og på de forskellige, lokale erhvervsstyrker. Med forskellige udgangspunkter kan alle lokalområder bidrage til en fælles, stærk metropol, som alle også kan drage fordel af. Vi skal udnytte, at vi på et begrænset areal har en høj erhvervsaktivitet og stor, geografisk mobilitet. Med Hovedstaden metropol med lokalt afsæt præsenterer Vækstforum Hovedstaden et sæt friske tal om de faktiske erhvervsforhold i regionen. Vi vil følge udviklingen i en årlig udgivelse, der kan bidrage til at øge indsigten i og interessen og indsatsen for vækst og erhvervsudvikling i Nordeuropas grønne, innovative vækstmotor. Publikationen er et værktøj til de mange vigtige aktører, der er med til at bære Vækstforums vision og strategi ud i hverdagen i form af konkrete politikker og initiativer. Vibeke Storm Rasmussen Formand for Vækstforum Hovedstaden 4

5 læsevejledning Læsevejledning Tre kommunegrupper. Der opereres med kommunalt og regionalt niveau og der udover med tre kommunegrupper, som svarer til Danmarks Statistiks opdeling og navngivning: København By, Københavns Omegn og Nordsjælland. I enkelte tilfælde opdeles Københavns Omegn yderligere i Nord og Vest, og Nordsjælland i Øst og Vest. Ordet kommune anføres i øvrigt ofte ikke i rapporten (med Hillerød menes således ikke byen Hillerød men området Hillerød kommune ). Bornholm har eget Vækstforum, der følger udviklingen og igangsætter initiativer rettet mod øens erhvervsudvikling, og er derfor ikke medtaget. Vest Gribskov Helsingør Øst Halsnæs Nordsjælland Københavns Omegn København By Hillerød Fredensborg Hørsholm Frederikssund Allerød Rudersdal Egedal Furesø Gladsaxe Herlev Ballerup Lyngby-Taarbæk Gentofte København Glostrup Rødovre Frederiksberg Albertslund Nord Vest Høje-Taastrup Brøndby VallensbækHvidovre Ishøj Tårnby Dragør Farverne gul, grøn og blå følger de tre kommunegrupper i hele analysen. Den private sektor. Publikationen giver indblik i de private erhverv. Det fremgår af teksten, når den offentlige sektor enkelte steder også indgår. Internationale sammenligninger. Forhold i regionen relateres kortfattet til andre danske og hvor muligt også udenlandske regioner. Mange internationale data er dog på landeniveau. Data primært fra Danmarks Statistik. De fleste oplysninger i publikationen er egne beregninger foretaget på data fra Danmarks Statistik hentet enten i Statistikbanken eller leveret som særkørsler. Internationale sammenligninger er på data fra blandt andet OECD, jf de fortløbende kildeangivelser. Separat bilagshæfte. Der er yderligere, kommunale data at finde i et mindre, separat bilagshæfte, som kan rekvireres i Vækstforum Hovedstadens sekretariat eller downloades fra 5

6 Hovedpointer Hovedpointer værd at vide om det lokale erhvervsliv Stor sammenhængskraft og gensidig afhængighed Hovedstadsregionen dækker et beskedent areal med en høj erhvervsaktivitet, og der er stor mobilitet mellem lokalområderne. Af de 28 kommuner i regionen ligger de 24 på landets Top 30-liste over høj erhvervsaktivitet. Afstandene i regionen er på max. 70 km. til Rådhuspladsen i København. Der er ca. 170 km. fra yderområde til erhvervscentrum i andre, danske regioner. Årligt flytter mennesker fra en kommune til en anden indenfor regionens grænser. Det er over dobbelt så høj en flytteaktivitet som i andre regioner. Netto betyder de interne flytninger dog kun en marginal forskydning af befolkningen mellem kommunerne. Pendlertrafikken binder kommunerne sammen. I flere kommuner på vestegnen er der 7-8 indpendlere for hver bosiddende medarbejder i erhvervslivet. Resultater i det ændrede konjunkturbillede Siden finanskrisen begyndte, er der nedlagt ca job i regionens erhvervsliv, og dermed er regionen hårdere ramt af jobtab end det øvrige Danmark. Med en reduktion i medarbejderstaben på ca. 11 % over tre år er der skåret mere ind til benet her end i resten af landet, hvor 8 % af jobbene er væk. Indenfor visse brancher er der skabt flere job i andre regioner, mens der forsvinder job her (fx indenfor finansiering, erhvervsservice og i landbruget). Industrien i hovedstadsregionen har klaret sig knapt så dårligt som i det øvrige Danmark. I de nordsjællandske kommuner er 2 af 10 private job nedlagt 1 af 10 job i den øvrige del af regionen. Der er nedlagt mange job i byggeriet og i industrien i Nordsjælland. Derimod er industribeskæftigelsen i København By og København Omegn nu samlet over 2008-niveau (se kort over kommunegrupper i læsevejledningen). I lidt længere perspektiv - over de seneste 15 år - har hovedstadsregionen øget sit forspring i produktiviteten i forhold til resten af landet. Hver arbejdstime i regionen skaber værdier, der er ca. 80 kr. højere end i andre danske regioner. Nordsjælland har over årene mindsket afstanden op til København By og København Omegns produktivitetsniveau. Især regionens industri og finans- og forsikringsvirksomhed er højproduktive i forhold til andre, danske regioner. Vareeksporten fra regionen er nu atter oppe på 2008-niveau, båret af øget salg af ikke mindst medicinalvarer men også maskiner, elektronik og råstoffer på de fjerne eksportmarkeder. Eksporten til de store nærmarkeder i Norden og Nordeuropa falder, hovedsageligt på grund af et stort fald indenfor olie, gas og råvarer (som i øvrigt ikke fysisk udvindes her men registreres som eksport fra regionen). 6

7 Hovedpointer Forskelle og ligheder i lokale erhvervsstyrker og -vilkår Når man maler med den brede pensel og ser på hovedstadsregionen i forhold til resten af landet, har vi store serviceerhverv såsom finans og IT og næsten intet landbrug, begrænset industri og en beskeden byggesektor. Der er store forskelle i de privatansattes uddannelsesniveau indenfor få kilometer i regionen. Mens det høje uddannelsesniveau i København, de nordlige omegnskommuner og det sydlige bælte af Nordsjælland sprænger nationale standarder, er niveauet i flere kommuner på vestegnen landets laveste på niveau med fx Morsø og Langeland. På tværs af regionens brancher er der stor forskel på, om der efterspørges højt eller lavtuddannede medarbejdere. Det er værd at bemærke, at uddannelsesniveauet i medicinalindustrien er højere end indenfor IT-erhvervet, og at niveauet i kemisk industri er lige så højt som i finanssektoren pct. af dansk erhvervslivs forsknings- og udviklingsaktivitet sker i hovedstadsregionen. I regionens medicinal- og kemiske industrier er hver fjerde medarbejder beskæftiget med forskningsaktiviteter. En række industribrancher tjener mindst 3 af 4 kroner i udlandet. Der er også serviceerhverv med en betydelig eksport. Meget markant er dansk skibsfart, der på sine 600 skibe transporterer ca. 10 pct. af verdenshandelen til søs. Valutaindtjeningen var i 2008 på 180 mia. kr. til rederierne i regionen. Det gør København til en global shipping metropol. Rådgivningsvirksomhed er også en afgørende regional eksportartikel med en eksport på 18 mia. kr. i 2008 på niveau med eksporten af medicinalvarer. 7

8 Erhvervsgeografi Sammenhængskraft - bidrag til og træk på en stærk metropol Geografiske afstande og koncentration af erhverv Geografisk homogen region korte afstande og rejsetider mellem center og lokalområder På globalt plan sker en stigende del af erhvervsaktiviteten i store byområder. 40 pct. af verdens produktion og job er samlet i 10 pct. af verdens regioner, og i år har antallet af byboer overhalet verdens landbefolkning. Urbaniseringen ses også i Danmark. Hovedstadsregionen udgør blot 4,5 pct. af Danmarks areal, men af de tæt ved 2.7 mio. job i landet (1.7 mio. i den private sektor og en lille mio. i det offentlige), huser regionen en tredjedel. Det gælder både, når der er tale om de private og de offentlige job (samlet næsten job, private og i det offentlige). Hovedstadsregionen står for 35 pct. af landets produktion (BNP i private erhverv). Man kan også få et indtryk af, hvordan erhvervsaktiviteten er fordelt i Danmark ved at se på hvor mange job i de private erhverv, der er pr. kvadratkilometer. Blandt landets 99 kommuner (Christiansø er medregnet som kommune) er 18 hovedstadskommuner i Top 20 (Aarhus nr. 17 og Odense nr. 20). 24 af regionens 28 kommuner er i Top 30. Endelig er Halsnæs nr. 37 på niveau med Sønderborg, Frederikssund nr. 39 sammen med Ringsted, og Gribskov nr. 50 med 28 private job/kvm. svarende til Silkeborg. Erhvervsgeografien, med høj aktivitet samlet på et lille areal, giver hovedstadsregionen unikke muligheder for at sikre et sammenhængende erhvervsområde. Hvor Københavns naturlige tiltrækningskraft og styrker er et aktiv, som alle lokalområder i hovedstadsregionen kan bidrage til og trække på. Kører man blot 70 km fra Rådhuspladsen i København mod nord eller vest, står man i vand til knæene, og turen i bil tager lige under 1 time (udenfor myldretid). Det giver mulighed for at tilrette den regionale erhvervspolitik ud fra, at en stærk metropol gavner alle lokalområder. Til sammenligning er der i de øvrige, danske regioner typisk omkring 150 km. fra erhvervscentrum til yderområder og bilkørsel på omkring 2 timer (se kort 1.1). 8

9 Erhvervsgeografi Kort 1.1 Afstand (km.) og køretid i bil (min.) udenfor myldretid mellem center og yderområde Skagen 107 km, 78 min Agger 129 km, 117 min Ålborg Thyborøn 173 km, 147 min Søndervig 142 km, 120 min Århus Venslev Huse 65 km, 53 min Hundested 68 km, 57 min Roskilde København Blåvand 168 km, 120 min Odense Langø - Næstved 115 km, 90 min Højer Sluse 167 km, 123 min Kilde: Data fra Krak.dk Langø - Roskilde 164 km, 120 min Internt i hovedstadsregionen tegner et mindre område sig for en stor del af erhvervsaktiviteten. 43 pct. af alle job i den private sektor ligger i de fire kommuner i København By (se kort over kommunegrupper i læsevejledningen). Til sammenligning er koncentrationen af nordjyske job i Ålborg kommune på 35 pct., mens 27 pct. af de private job i Midtjylland er at finde i Århus kommune. Tabel 1.1 Det største erhvervscenters andel af de private job i hver af landets regioner, 2010 København By Roskilde odense Aarhus Aalborg 43 % 12 % 16 % 27 % 35 % Kilde: Danmarks Statistik, egne beregninger Erhvervskoncentrationen i København By er markant. Der er dog flere regionale, private job udenfor end indenfor de fire centerkommuner. Således er den private erhvervsaktivitet i Københavns Omegn med job en anelse højere end aktiviteten i Københavns kommune. De private job i de nordsjællandske kommuner ligger en anelse over antallet i Århus. 9

10 Befolkning og flyttemønstre rundt i regionen De seneste år har regionen hvert år fået flere indbyggere det svarer til Esbjerg De seneste by hvert år har 5. år. regionen Væksten hvert skyldes år fået indvandring flere og fødsler indbyggere og kun det marginalt svarer en tilflytning Esbjerg fra by andre, hvert danske 5. år. Væksten regioner. skyldes Fremskrivninger indvandring forudser og fødsler og flere kun beboere i København marginalt en By tilflytning om 15 år, fra andre, flere danske i Københavns regioner. Omegn Fremskrivninger og et beskedent forudser fald i Nordsjælland flere på beboere 700 indbyggere. i København By om 15 år, flere i Københavns Omegn og et beskedent fald i Nordsjælland på 700 indbyggere. København vokser men ikke ved at dræne den øvrige region eller andre dele af landet Befolkningsudvikling i danske regioner Befolkningen vokser i hovedstadsregionen. Det gør den også i resten af landet, men mest her. Godt halvdelen af den årlige befolkningsvækst i regionen på ca personer skyldes indvandring fra andre lande. Flere fødte end døde forklarer en god tredjedel af væksten. Tilflytning fra andre dele af landet tegner sig for små 15 pct. af den samlede vækst, jf tabel 1.2. Tabel 1.2 Gennemsnitlig årlig befolkningstilvækst i perioden (%) fordelt på type: Samlet befolkningstilvækst Fødselsoverskud Nettotilflyttede Nettoindvandrede Region Hovedstaden 0,94 0,32 0,13 0,49 Region Sjælland 0,24-0,07 0,07 0,24 Region Syddanmark 0,30 0,08-0,14 0,36 Region Midtjylland 0,75 0,30 0,03 0,42 Region Nordjylland 0,15 0,01-0,20 0,35 Kilde: Danmarks statistik, egne beregninger Hovedstaden og dens uddannelsestilbud tiltrækker de unge. Årligt er tilflytningen af unge fra andre regioner ca personer større end fraflytningen af unge. Men strømmen går ud af regionen for børn, voksne og ældre. Set samlet for alle aldersgrupper er der en årlig nettoudflytning til Region Sjælland. Der er således sikkert mange årige, der ser hovedstadens jobmarked som en magnet, og kombinerer det med bosætning i region Sjælland og daglig pendling til job i hovedstadsregionen. Den årlige vækst i indbyggertallet sker først og fremmest i København og på Frederiksberg, hvor af de ekstra beboere slår sig ned (se bilagshæfte). Den del af væksten, der stammer fra tilflyttere fra andre danske regioner, er også rettet mod de to store kommuner i centrum sammen med de mindre Dragør og Tårnby af de nettotilflyttere fra andre regioner slår sig ned i København By. Men områder rundt om i regionen oplever også vækst fra tilflytning, fx Hillerød. Det er især kommuner på vestegnen, der oplever nettofraflytning. 10

11 Befolkning og flyttemønstre Flyttemønstre internt i regionen Flyttebalancen mellem kommunerne i regionen: Høj aktivitet men netto kun små forskydninger Der er en høj flytteaktivitet internt mellem regionens kommuner personer skifter hvert år bopæl mellem kommuner i hovedstadsregionen (årligt gennemsnit for perioden ). Det svarer til små 5 pct. af regionens borgere, og det er over dobbelt så mange sammenlignet med de øvrige, danske regioner, hvor aktiviteten ligger på 2-2,5 pct. Netto betyder flytningerne dog kun en beskeden forskydning mellem kommunerne. Fordi mange fraflyttere fra en kommune udlignes af tilsvarende mange tilflyttere. Forskydningen mellem kommunerne er årligt på ca personer, og bevægelsen er helt overvejende en fraflytning fra København, og en tilflytning spredt over mange kommuner, blandt andet til kommunerne nordligst i regionen. Især Gladsaxe, Vallensbæk og Tårnby får mange nye indbyggere fra andre kommuner i regionen (kort 1.2). Kort 1.2 Netto flyttestrømme internt mellem kommuner i regionen. Årligt gennemsnit (antal personer) Gribskov 123 Helsingør 113 Halsnæs 152 Hillerød 239 Fredensborg 24 Hørsholm -0 Frederikssund 169 Allerød 50 Rudersdal Egedal 218 Høje-Taastrup 174 Ishøj -19 Furesø 65 Ballerup 195 Lyngby-Taarbæk -68 Gladsaxe 426 Herlev 3,3 Glostrup 123 Albertslund Rødovre Brøndby 74 Vallensbæk Hvidovre Gentofte 57 København Frederiksberg -64 Tårnby 282 Dragør 102 Kilde: Danmarks statistik, egne beregninger 11

12 PENDLING rundt i regionen Der er private job i regionen af dem er medarbejdere, der både bor og arbejder i samme kommune. Resten, job, løftes af indpendlere kommer hertil fra Roskilde, Lejre, Solrød, Greve og Køge skånske borgere pendler til vores virksomheder. Os og verden Trafikanterne på vejnettet omkring København holder en betydeligt højere fart end omkring fx Stockholm, Hamborg, Amsterdam og Berlin (ca. 50 km/t mod km/t) (OECD, 2009, Territorial review Copenhagen ). Pendlingsaktivitet i kommunerne Peg på 3 medarbejdere i en virksomhed: Kun én bor også i kommunen Regionens borgere er mobile i forhold til at lægge deres arbejdstimer i andre kommuner end dér, hvor de bor. Det er særligt markant i vestegnskommunerne. I Glostrup, Brøndby og Albertslund er der 7-8 indpendlere i virksomhederne for hver fastboende medarbejder. Men morgentrafikken på vestegnen går også ud af kommunerne, ikke mindst fra Glostrup og Brøndby (kort 1.3 og 1.4). Trafikken over kommunegrænser mellem bopæl og arbejdsplads er meget lavere i regionens nordlige bælte. Det gælder særligt indpendlingen, hvor ca. 1 af 3 medarbejdere i det private kommer fra en anden kommune. Disse kommuner er især integreret i det regionale arbejdsmarked som leverandører af medarbejdere til virksomheder i andre kommuner. Af de privatansatte med bopæl i de nordlige kommuner arbejder ca. halvdelen indenfor kommunegrænsen, mens den anden halvdel pendler til andre kommuner. Udprægede bopælskommuner hvor udpendlingen af privatansatte er markant højere end indpendlingen er dog især Vallensbæk og Dragør eksempler på. Erhvervs- og bopælskommuner har gensidig nytte af hinanden. Gode job det ene sted, giver flere indbyggere det andet sted. Og tilsvarende er attraktive bosætningsforhold med til at tiltrække arbejdskraft, der kan dække behovet i virksomheder andre steder i regionen. 12

13 pendling Kort 1.3 Indpendling. Antal indpendlere til virksomheder i kommunen for hver privatansat, der samtidig også bor i kommunen, (Eks: i Glostrup er der næsten 8 indpendlere i de private virksomheder for hver ansat, der også bor i Glostrup). Gribskov 0,3 Helsingør 0,4 Halsnæs 0,3 Hillerød 1,4 Fredensborg 1,2 Hørsholm 1,8 Frederikssund 0,6 Allerød 2,5 Rudersdal 2, Egedal 1,2 Høje-Taastrup 3,4 Ishøj 2,7 Furesø 1,8 7,5 Vallensbæk 2,9 Lyngby-Taarbæk 3,5 Gladsaxe 3,9 Herlev 4,8 Ballerup 5,2 Glostrup 7,7 Albertslund 6,5 Brøndby Rødovre 3,5 Hvidovre 3,3 Gentofte 2,4 København 1,1 Frederiksberg 2,5 Tårnby 2,5 Dragør 0,7 Kilde: Danmarks statistik, egne beregninger Note: Excl pendling mellem lande (fx over Øresund) I regionen som helhed er pendlingen med til at binde lokalområderne sammen. Af de i alt private job er kun (36%) besat af folk fra samme kommune, som virksomheden ligger i. De fleste indpendlere kommer fra andre kommuner i regionen (godt personer), men mange kommer også fra andre danske regioner ( personer) bevægelsen den anden vej fra regionen og ud i andre danske regioner er på personer (se bilagshæfte). 13

14 PENDLING Kort 1.4 Udpendling. Antal beboere i kommunen, der pendler til virksomheder udenfor kommunen for hver beboer i kommunen, der samtidig arbejder i en virksomhed i kommunen (eks: For hver beboer på Frederiksberg, der også arbejder på Frederiksberg, er der 4 Frederiksberg-borgere, der pendler til virksomheder udenfor kommunegrænsen) Gribskov 1,0 Helsingør 0,9 Halsnæs 1,1 Hillerød 1,4 Fredensborg 2,4 Hørsholm 2,5 Frederikssund 1,2 Allerød 2,3 Rudersdal 2,1 6-7,5 4, ,5 1, ,5 Egedal 3,3 Høje-Taastrup 2,2 Ishøj 3,3 Furesø 2,6 Ballerup 2,0 Lyngby-Taarbæk 2,4 Gladsaxe 2,7 Herlev 3,3 Glostrup 3,6 Albertslund Rødovre 2,9 3,2 Brøndby 3,9 Vallensbæk Hvidovre 6,4 3,0 Gentofte 2,4 København 0,6 Frederiksberg 4,0 Tårnby 2,1 Dragør 3,4 Kilde: Danmarks statistik Pendlere fra Skåne skånske indpendlere nok til at dække de private job i Albertslund Dagligt pendler fra Skåne til private job i hovedstadsregionen (mange er danskere bosat i Malmø). Det svarer til 15 pct. af de i alt indpendlere til regionen. Trafikken over Øresund spiller således en mærkbar rolle for den jobbase, som virksomhederne kan trække på. I mange kommuner er det skånske bidrag til indpendlingen fra andre regioner ret beskeden, men der er markante undtagelser især i Helsingør og Fredensborg nordpå og i centerkommunerne Tårnby og København (se bilagshæfte). Pendlerne fra den anden side af Øresund har især job i København Bys serviceerhverv. Det gælder næsten af de pendlere (se tabel 1.3). 14

15 pendling Tabel 1.3 Skånsk indpendling, 2008, på kommunegrupper (antal personer) Landbrug Industri Energi-vandforsyning Byggeanlæg Handel Kilde: Ørestat, SCB, egne beregninger Finansiel sektor Bolighandel mv. Transport- Hotelkommunikation restauration Kulturfritid mv. I alt private København By København Omegn Nordsjælland Hele regionen Pendlingen fra Skåne er vokset eksplosivt siden Øresundsbroens åbning i år 2000, fra til over i 2008 (samlet for offentligt og privat ansatte). Pendlertrafikken den anden vej er stadig meget begrænset (se bilagshæftet). 15

16 BESKÆFTIGELSE Resultater i det ændrede konjunkturbillede rundt i regionen Den samlede, offentlige og private beskæftig else er højere her end i andre, danske regioner i alle kvartaler siden medio 2008, 2. kvartal i år dog overhalet af Region Midt. (Kilde: Danmarks Statestik) Os og verden Danmark havde i 2. kvartal 2011 EU s tredje højeste beskæftigelses frekvens (73,5 pct.) tæt på Sverige og Holland (både offentlige og private job) (Kilde: Eurostat, Labour Force Survey). Fremskrivninger forudser lav, dansk BNP-vækst , som vil ligge lidt over Holland og Tyskland, lidt under Schweiz, Frankrig og Norge, og kun vil være det halve af væksten i Sverige (Kilde: IMF, sept 2011). BNP-niveauet pr. indbygger i regionen rakte i 2007 til en plads som nr. 38 blandt 340 OECD-regioner og en plads som 14. rigeste region i Europa efter bl.a. Hamborg, Stockholm, Prag, Wien og Oslo (Kilde: OECD, Regions at a glance 2011 ) Vækstforum Hovedstadens aktiviteter skal alle bidrage til målet om at øge væksten i BNP pr. indbygger til nordeuropæisk topniveau. Og for at nå dertil er det tilsvarende vigtigt at sikre jobskabelse og højere produktivitet. Det er en stor udfordring i den aktuelle konjunktursituation. Udvikling i beskæftigelsen Næsten færre, private job siden konjunkturtoppen. De private jobtab siden konjunkturtoppen medio 2008 har ramt relativt hårdt i hovedstadsregionen (ca ud af i alt nedlagte job i Danmark). 11 pct. af alle private job i hovedstadsregionen er væk, 8 pct. i det øvrige danmark. Hovedstadsregionen har større beskæftigelsesfald end resten af landet i alle erhverv (med industrien som eneste undtagelse). I visse erhverv er der skabt job i andre regioner, mens de er forsvundet her, fx indenfor finansiering, erhvervsservice og i landbruget. 16

17 BESKÆFTIGELSE Tabel 2.1 Jobtab. Udvikling over tre år (2. kvartal kvartal 2011), (%) Hovedstadsregionen Resten af landet I alt private erhverv Landbrug, skovbrug og fiskeri Industri, råstoffer og forsyning Bygge og anlæg Handel og transport Information og kommunikation Finansiering og forsikring Ejendomshandel og udlejning Erhvervsservice Kultur og fritid 2 6 Kilde: Danmarks Statistik, egne beregninger Note: Tal varierer lidt fra de efterfølgende figurer over regionens kommunegrupper, der stammer fra en specialkørsel. Modsat tabel 2.1 er Bornholm udeholdt i de følgende figurer, ligesom de er renset for de offentlige job, der findes i ellers primært private erhverv (fx i forsyning og i kultur). Der er forsvundet job i hver af regionens tre kommunegrupper - flest i København By. I 1. halvår af 2011 er nedgangen bremset i Byen, der var jobvækst i Omegnen, mens Nordsjælland oplever fortsatte jobtab (figur 2.1). Mens industrien i regionen atter begynder at nærme sig 2008-niveauet, er bygge-anlæg hårdt ramt med kun 7 af 10 job tilbage i forhold til for 3 år siden (figur 2.2). Situationen i byggeriet bedres p.t. en anelse som følge af bl.a. udbedringsarbejder efter sommerens skybrud. Ca af de nedlagte job er indenfor serviceerhvervene, fordelt med i handel og i de øvrige serviceerhverv (finansiering, IKT, ejendomshandel, mv.). Figur 2.1 Kvartalsvis udvikling i private job (ej landbrug) i de 3 kommunegrupper (index: 2008kv2 = 100) k2 2008k4 2009k2 2009k4 2010k2 2010k4 2011k2 Kilde: Danmarks Statestik, egne beregninger. København By Københavns Omegn Nordsjælland 17

18 BESKÆFTIGELSE Figur 2.2 Kvartalsvis udvikling i private job (ej landbrug) i regionen opdelt på erhverv (index: 2008kv2 = 100) k2 2008k4 2009k2 2009k4 2010k2 2010k4 2011k2 Note: Beskæftigelsestal i disse kort og i afsnittet er fra Danmarks Statistiks Arbejdskraftunder søgelse (AKU). Den følger internationale retningslinjer og er baseret på telefoninterview. På grund af få stikprøver og stor usikkerhed er landbrug ikke inkluderet i de regionale data. Kilde: Danmarks Statestik, egne beregninger. Industri Bygge-anlæg Engros og detailhandel Al øvrig service Alle private erhverv Et af 10 private job forsvundet i København By og Omegn - to af 10 i Nordsjælland Hvorfor er især Nordsjællands erhvervsliv ramt af jobtab? For det første er byggesektoren særligt hårdt ramt, hvor 4 af 10 job er nedlagt på 3 år (figur 2.3). For det andet tegner industrien sig for to forskellige tendenser: Mens der faktisk skabes industrijob i By og Omegn samlet set, især de seneste kvartaler, er der jobtab i Nordsjælland. Jobtabene i den nordsjællandske industri og særligt i byggesektoren er større end i andre dele af landet (opgjort på regionsniveau). Figur 2.3 Kvartalsvis jobudvikling i private erhverv i de 11 nordsjællandske kommuner (index: 2008KV2 = 100) k2 2008k4 2009k2 2009k4 2010k2 2010k4 2011k2 Kilde: Danmarks Statestik, egne beregninger. Industri Bygge-anlæg Engros og detailhandel Al øvrig service 18

19 BESKÆFTIGELSE Jobtabene har sendt folk ud i ledighed. Særligt i Københavns By, der med 7,5 pct. ledige ligger betydeligt over landsgennemsnittet på 5,8 pct. (se tabel 2.2). Ledigheden i Københavns Omegn ligger på landsgennemsnittet, mens ubalancen på arbejdmarkedet i Nordsjælland ikke er så stor. Mens et par faggrupper stort set går fri af lavkonjunkturen med en ledighed på blot 1-2 pct. kæmper andre med to-cifrede ledighedstal. Hele syv faggrupper i Køebnhavn By har en overledighed på over 50 pct. i forhold til landstallene. Det er meget synligt blandt de selvstændige. Tabel 2.2 Ledighed, september Fultidsledige efter fag (A-kasse). (% af alle forsikrede, foreløbige tal) Hele landet København by Københavns omegn Nordsjælland Overledighed i København By ift. DK (%) I alt alle A-kasser 5,8 7,5 5,7 4,4 29,3 Danske Sundhedsorganisationer (DSA) 1,9 2,6 1,9 1,2 36,8 Ledere 3 3,8 3,1 2,8 26,7 Ingeniører (IAK) 3,4 4,7 3,6 2,1 38,2 Funktionærer og Tjenestemænd (FTF-A) 3,8 6,7 3,3 2,8 76,3 Lærere (DLF-A) 3,8 5 3,3 2,3 31,6 Selvstændige Erhvervsdrivende (ASE) 4 6,4 5,4 3,6 60,0 Min akasse 4,1 5,5 4,4 3,2 34,1 Selvstændige (DANA) 4,4 8,2 7,4 4,1 86,4 Socialpædagoger (SLA) 4,5 5,2 3,9 3,5 15,6 Business 4,6 5,5 4,8 5,5 19,6 Børne- og Ungdomspædagoger (BUPL-A) 4,7 4,2 3,2 3,1-10,6 El-faget 4,8 6,9 5,1 3,7 43,8 Fag og Arbejde (FOA) 4,8 5,7 4,5 4,2 18,8 Frie Funktionærer (FFA) 5 6,5 5,4 4,4 30,0 Funktionærer og Servicefag 5 8 6,3 4,2 60,0 Akademikere (AAK) 5,1 7,2 3,8 3,1 41,2 Økonomer (CA) 5,4 6,3 4,8 4 16,7 Handels- og Kontorfunktionærer (HK) 6,2 7,3 5,8 4,6 17,7 Magistre (MA) 6,6 9,2 4,9 3,7 39,4 Metalarbejdere 6,6 8,8 6,3 5,1 33,3 Det Faglige Hus A-kasse 6,9 9,2 8,3 6 33,3 Fødevareforbundet (NNF) 7,4 13,4 15,3 8,3 81,1 Kristelig a-kasse 7,7 10,4 8,5 6,8 35,1 Byggefagenes a-kasse 8,2 12,4 8,1 7 51,2 Journalistik, Kommunikation og Sprog 8,4 10,8 6,3 5,6 28,6 Teknikere ,8 5,2 66,7 Faglig Fælles a-kasse (3F) 10 12,2 11,3 9 22,0 Kilde: Danmarks Statestik 19

20 produktivitet Os og verden Prognose: En årlig vækst i den danske produktivitet på 0,9 pct. i perioden Det er på niveau med Holland, lidt under OECD- og EU-niveau, og det halve af Norge, Sverige og Finland (Kilde: OECD). Industrien i Danmark var ene om en udvikling i produktiviteten , der kunne overgå konkurrenterne i Europa (årlig vækst på godt 2 pct. mod 1,5 i EU27). Bygge-anlæg havde et større produktivitetstab end EU27, og serviceerhvervenes uændrede produktivitet fulgte ikke væksten i EU27 (Kilde: Økonomi- og Erhvervsministeriet, Konkurrenceevneredegørelse 2010). Produktivitet i kommunegrupper og erhvervsgrupper Hver arbejdstime skaber værdier for ca. 350 kr. godt 80 kr. over andre, danske regioner Et helt afgørende mål i den regionale erhvervsudvikling er at øge værdien af det arbejde, der foregår i virksomhederne. En høj værdi er med til at sikre høj aflønning af medarbejdere og virksomhedsejere samtidig med, at styrken overfor udenlandske konkurrenter kan opretholdes. Produktiviteten i de private erhverv ligger samlet for de tre kommunegrupper i regionen på 353 kr. pr. time (2009-priser). Det er 83 kr. mere end i andre, danske regioner. Trenden for produktiviteten har været opadgående med dyk undervejs i de tre kommunegrupper. København By og Københavns Omegn har siden slut-90 erne ligget på samme niveau og derfra fulgt det samme løft i produktivitetsniveau, markant over landsgennemsnittet. Virksomhederne i Nordsjælland har i årene siden 1993 løftet sin produktivitet, så afstanden op til København By er blevet mindre. Over årene er afstanden mellem København Bys og resten af landets produktivitet derimod blevet større. I 1993 udgjorde produktiviteten i de øvrige regioner ca. 75 pct. af København By. De seneste år har andelen været på ca. 70 pct. (figur 2.4). 20

Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Perspektiver i uddannelse i beskæftigelsesindsatsen 19. september 2012. Kontorchef Kirsten Thomsen

Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Perspektiver i uddannelse i beskæftigelsesindsatsen 19. september 2012. Kontorchef Kirsten Thomsen Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Perspektiver i uddannelse i beskæftigelsesindsatsen 19. september 2012 Kontorchef Kirsten Thomsen Befolkningen opgjort på uddannelsesbaggrund pr. okt. 2010 (16-66-årige)

Læs mere

Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner. Erhvervs- og vækstpolitisk analyse

Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner. Erhvervs- og vækstpolitisk analyse Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner Erhvervs- og vækstpolitisk analyse December 2016 VIRKSOMHEDERNES BESPARELSE VED AFSKAFFELSE AF PSO-AFGIFTEN FORDELT

Læs mere

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 21. februar 2013 Michel Klos Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 Regeringen og Enhedslisten indgik i forbindelse med finansloven for 2013 en aftale om at etablere en ny særlig uddannelsesordning

Læs mere

Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen

Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 29. juni 2012 J.nr.: 2011-0007792 Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen af dagpengeperioden Baggrund Beskæftigelsesministeren

Læs mere

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige?

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Efterløn Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Analysen viser, at det især er blandt ufaglærte og kvinder at en stor andel går på efterløn som 60 eller 61-årig. Derudover viser analysen, at der er

Læs mere

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse:

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Hovedstaden-Sjælland Albertslund Allerød Ballerup Bornholm Brøndby Egedal Faxe Fredensborg Frederiksberg Frederikssund Furesø Gentofte Gladsaxe Glostrup

Læs mere

Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner. Erhvervs- og vækstpolitisk analyse

Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner. Erhvervs- og vækstpolitisk analyse Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 102 Offentligt Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner Erhvervs- og vækstpolitisk analyse

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2013 Marts 2014 Beskæftigelsesrådet Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED

Læs mere

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år.

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. NOTAT September 2008 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. J.nr. 06-634-12 2. kontor/upe Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Status på ledighedslængde personer med risiko for at miste dagpengeretten

Status på ledighedslængde personer med risiko for at miste dagpengeretten Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 11. november 2011 J.nr. : Status på ledighedslængde personer med risiko for at miste dagpengeretten Beskæftigelsesregionen følger i øjeblikket omfanget af

Læs mere

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Stort set alle landets kommuner har haft et fald i antallet af arbejdspladser fra 2009 til 2012. Det gælder dog ikke Vallensbæk, Herlev, Billund,

Læs mere

Experian RKI analyse 1. halvår 2013

Experian RKI analyse 1. halvår 2013 Experian RKI analyse 1. halvår 2013 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person

Læs mere

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Der er stor forskel på, hvor mange af de børn, der vokser op i ufaglærte hjem, som selv får en uddannelse som unge og dermed bryder den sociale

Læs mere

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Elevprognoser Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27 H, 2. 1463 København K Tlf. 33 12 86 80 Fax 33 93 80 94 info@efterskoleforeningen.dk www.efterskole.dk www.efterskoleforeningen.dk

Læs mere

Folk i job flytter til storbyområderne

Folk i job flytter til storbyområderne Folk i job flytter til storbyområderne I perioden 009 til 011 er 36.000 personer flyttet fra en kommune til en anden i Danmark. Der er dog stor forskel på arbejdsmarkedstilknytningen blandt folk, som flytter

Læs mere

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune.

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune. BILAG 8c År 2014 Drikkevand Spildevand I alt Ærø Kommune 3.003 6.753 9756 Lolland Kommune 3.268 5.484 8752 Slagelse Kommune 2.442 5.176 7617 Stevns Kommune 1.845 5.772 7617 Halsnæs Kommune 2.679 4.902

Læs mere

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Kom.nr 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Undervisningsudgifter (netto) pr. 7-16-årig 1 Langeland Kommune 482 70.751 76.934 84.097 97.876 91.227 91.743 2

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2014 Juli 2014 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 0 20 Aalborg Kommune 0 56 Aarhus Kommune 0 114 Albertslund

Læs mere

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Et særligt kendetegn ved Danmarks geografi er, at vi har en af verdens længste kystlinjer set i forhold til landets størrelse. Den lange danske kystlinje

Læs mere

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat.

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat. AN AL YS E N O T AT 26. november 2012 Geografiske forskelle i resultater fra undersøgelsen af de vedtagne budgetter for 2013 på skoleområdet Danmarks Lærerforening har gennem foreningens lokale lærerkredse

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Antal ydernumre som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 11 21 Aalborg Kommune 7 62 Aarhus Kommune 21 121 Albertslund Kommune 1 12 Allerød Kommune

Læs mere

De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020

De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 1 De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 Ifølge FOAs beregninger stiger udgiftsbehovet i kommunerne 2 procent frem mod 2020 alene på baggrund

Læs mere

Err:504. Udvikling i antal Ringsted Kommune Bruttoledige 1) bruttoledige

Err:504. Udvikling i antal Ringsted Kommune Bruttoledige 1) bruttoledige $ # R E F!. $ BC D $ 1 8 Err:504 Udvikling i antal Ringsted Kommune Bruttoledige 1) bruttoledige Err:504 Err:504 Bruttoledige i alt 964 2.7 16-24 år 145 21.8 25-29 år 110-2.7 30-39 år 237-4.4 40-49 år

Læs mere

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar juli 2008

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar juli 2008 Danmark - Regionsopdelt af befolkningen der er i RKI registret Udvikling januar 2007 - juli 2008 5,50% Jan. 2007-4,69% Juli 2007-4,67% 5,00% Jan. 2008-4,66% Juli 2008-4,70% 5,11% 5,18% 5,25% 5,28% 4,93%

Læs mere

Analyse 19. august 2013

Analyse 19. august 2013 19. august 2013 Større geografisk koncentration af millionærer i Danmark Af Esben Anton Schultz Denne analyse ser nærmere på, hvor mange millionærer der var i Danmark i 2010, og hvordan de fordeler sig

Læs mere

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2008 101 København 243,6 2,5 241,1 251 9,9 147 Frederiksberg 248,0 0,0 248,0 251 3,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 251-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 251-155 Dragør 244,0 0,5 243,5

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave. 26. oktober 2015

Økonomisk analyse. Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave. 26. oktober 2015 Økonomisk analyse 26. oktober 2015 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave Den

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Tabel B1 Alle ydelsesgrupper Klynge I mere end 20 pct. over median Obs antal Præd antal Rang 360 Lolland 104,2 93,5 1 482 Langeland 92,4 89,3 2 400 Bornholm 82,6 83,7

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af:

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af: SPI Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme SPI er medfinancieret af: af: Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com Sammen styrker vi regionen Projekt SPI, Samarbejde om Proaktiv

Læs mere

KOMMUNENAVN UDDANNELSE ANTAL

KOMMUNENAVN UDDANNELSE ANTAL Kompetencefondsansøgninger for de enkelte kommuner på HK Kommunals område Godkendte ansøgninger pr. kommune. Fra 1.10.13 til 1.12.15 Alle arbejdsområder samlet "Ikke registreret" og "anden udannelse" er

Læs mere

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2011 December 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE BESKÆFTIGELSE, LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE 1 BEFOLKNING OG UDDANNELSE

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Experians RKI-analyse 2012 Januar 2012

Experians RKI-analyse 2012 Januar 2012 Experians RKI-analyse 2012 4,39% 6,71% 7,08% 7,50% 7,56% 7,42% 7,19% 8,00% 7,00% 6,00% 5,00% 4,00% Andel af personer registreret med sager i RKI register Januar 2011 4,72% 4,97% streret i RKI registret

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang

PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 15.12. 2016 Sagsnr. 2016-4559 Aktid. 308901 PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang Hovedbudskaber På under tre år er antallet af praksis, der har lukket for tilgang

Læs mere

Mange nye kommuner topper listen over jobfremgang

Mange nye kommuner topper listen over jobfremgang Mange nye kommuner topper listen over jobfremgang Hidtil har fremgangen på arbejdsmarkedet været mest tydelig i og omkring København og Århus. Det seneste år er mange nye kommuner dog kommet bedre med.

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Data rummer ikke tal for pendlere, der er bosat eller arbejder uden for landets grænser.

Data rummer ikke tal for pendlere, der er bosat eller arbejder uden for landets grænser. Notat Tværgående Planlægning J.nr. NST-104-00022 Ref. MISHE Den 6. september 2011 Pendlingskort til Forstædernes Tænketank Hermed præsenteres en række pendlingskort baseret på pendlingsdata fra 2008. Kortene

Læs mere

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Segregeringsgraden for hele landet er 5,2 procent i skoleåret 2012/13. Segregeringsgraden varierer betydeligt mellem kommunerne.

Læs mere

Tema 1: Status for inklusion

Tema 1: Status for inklusion Segregeringsgrad Tema 1: Status for inklusion Udvikling i segregeringsgrad januar 2015 - Andelen af segregerede elever i specialklasse på almenskole Pct. Pct. -point Pct. Pct. -point Hele landet 4,7% Hele

Læs mere

Pendling i Østdanske kommuner

Pendling i Østdanske kommuner Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Pendling i Østdanske kommuner November 2009 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Universitetsvej 2, 4000 Roskilde Tlf. 7222 3400 - Email: brhs@ams.dk

Læs mere

Ungdomsledigheden er mere end fordoblet i mange kommuner

Ungdomsledigheden er mere end fordoblet i mange kommuner Ungdomsledigheden er mere end fordoblet i mange kommuner Samlet er ungdomsledigheden på omkring 13,2 pct. for de unge under 30 år, når man ser bort fra studerende i arbejdsstyrken. Der er dog stor forskel

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Situationen på det danske arbejdsmarked er generelt begyndt at lysne. Der er dog stor forskel på, hvor godt det går i de enkelte kommuner. Bedst går det

Læs mere

Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse

Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse DI Den 23. november 2010 Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse I oplægget til Vækstforums kommende møde om konkurrence er det bl.a. foreslået, at der indføres udbudspligt på udvalgte kommunale opgaver.

Læs mere

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 15 Offentligt ANALYSENOTAT Oktober 2015 Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Resumé af resultater - Den gennemsnitlige klassekvotient i

Læs mere

Ungdomsledighed rammer skævt i landet

Ungdomsledighed rammer skævt i landet Ungdomsledighed rammer skævt i landet Ungdomsledigheden er tredoblet siden krisens udbrud. I september 01 var således ca. 13 pct. af de unge mellem 1-9 år arbejdsløse, mens det før krisen kun var, pct.

Læs mere

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 16-11-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland November 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-2. kvartal 2015

Læs mere

Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012

Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012 Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL) opgør årligt sygefraværet i kommunerne og regionerne. Dette notat omhandler udviklingen

Læs mere

Oline-Lokalebørs Statistikken

Oline-Lokalebørs Statistikken Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. Juli. Kvartal 9 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler stiger fortsat. Således er ledigheden på landsplan steget med, procentpoint

Læs mere

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere 16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere Ja Nej alle n København 8 92 100 1,350 Frederiksberg

Læs mere

Danskerne vil til hovedstaden! Antal boligsøgninger i forhold til indbyggere

Danskerne vil til hovedstaden! Antal boligsøgninger i forhold til indbyggere Analyse 2016: I disse kommuner vil danskerne bo og ikke bo Analysen bygger på de knap 160.000 boligsøgerannoncer og boligsøgeragenter som boligsøgere har oprettet i perioden 01/10 2015 til d. 01/10 2016.

Læs mere

Den sociale arv i Østdanmark.

Den sociale arv i Østdanmark. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den sociale arv i Østdanmark. Andelen af unge fra ufaglærte hjem, der ikke har eller er i gang med en ungdomsuddannelse Januar 2012 Den sociale arv i Østdanmark.

Læs mere

Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere

Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere Til Kommunaldirektøren Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere Som en del af beskæftigelsesreformen blev det vedtaget, at forsikrede ledige fra 1. juli 2015 skal tilbydes

Læs mere

P R E S S E M E D D E L E L S E

P R E S S E M E D D E L E L S E P R E S S E M E D D E L E L S E Boligmarkedet: Fremgang i langt de fleste kommuner I 76 kommuner er både priser og antallet af handler steget. Det er ret usædvanligt, og kun i tre kommuner er hverken priser

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01)

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) 27. februar 2014 J.nr. 14-0341223 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 234af 31. januar 2014

Læs mere

LO's jobcenterindikatorer 2. kvartal 2016

LO's jobcenterindikatorer 2. kvartal 2016 Dokumentet indeholder to sider for hvert jobcenter - indikatorværdier og antal forløb bag beregningen af indikatorværdier. Du kan nemt springe frem til den ønskede side ved at skrive sidetallet i feltet

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

Den sociale arv i Østdanmark.

Den sociale arv i Østdanmark. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 5. januar 2012 J.nr. : 2011-0016532 Den sociale arv i Østdanmark. - Andelen af unge fra ufaglærte hjem, der ikke har eller er i gang med en ungdomsuddannelse

Læs mere

Iværksætternes folkeskole

Iværksætternes folkeskole Iværksætternes folkeskole Metode og afgrænsning Populationen af iværksætterne fra Danmarks Statistiks Iværksætterdatabase matches med personer i det såkaldte Elevregister. Hermed fås oplysningen om, hvilken

Læs mere

I 2 ud af 3 kommuner er der færre offentligt ansatte i dag end i 2008

I 2 ud af 3 kommuner er der færre offentligt ansatte i dag end i 2008 I 2 ud af 3 kommuner er der færre offentligt ansatte i dag end i 2008 I 2015 lå lønmodtagerbeskæftigelsen på landsplan 105.000 fuldtidspersoner lavere end i 2008. 15 kommuner havde en højere samlet beskæftigelse,

Læs mere

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF Nye tal omkring Indikator for Konkurrenceudsættelse (IKU) der måler hvor stor en del af de konkurrenceegnede

Læs mere

Indbetaling til Fonden til fremme af fysioterapeutisk forskning, kvalitetsudvikling, uddannelse, information m.v. for 2014

Indbetaling til Fonden til fremme af fysioterapeutisk forskning, kvalitetsudvikling, uddannelse, information m.v. for 2014 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf. 35 29 81 00 RLTN OK-nyt november 2014 OK-Nyt Praksis nr. 024-14 14-11-2014 Sag.nr. - 12/2084

Læs mere

Danskernes afstand til nærmeste skadestue

Danskernes afstand til nærmeste skadestue Louise Kryspin Sørensen og Morten Bue Rath 31. August 2011 Danskernes afstand til nærmeste skadestue Antallet af skadestuer er halveret fra 69 skadestuer i 199 til 3 skadestuer i 2011. Dette afspejler

Læs mere

REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN

REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf. 35 29 81 00 RLTN OK-Nyt Praksis nr. 023-13 (fejlagtigt udsendt som 015-13 i en mail til regionerne)

Læs mere

Befolkningsudvikling - 2013

Befolkningsudvikling - 2013 Ældre Sagen september 2013 Befolkningsudvikling - 2013 Befolkningens alderssammensætning har ændret sig meget over de sidste 40 år, og den vil ændre sig yderligere i fremtiden. Den såkaldte befolkningspyramide

Læs mere

LO s jobcenterindikatorer

LO s jobcenterindikatorer 1 Indholdsfortegnelse Jobcenter Side Jobcenter Side Albertslund 10 Køge 27 Allerød 18 Lejre 40 Assens 47 Lemvig 68 Ballerup 4 Lolland 41 Billund 55 Lyngby-Taarbæk 13 Bornholm 45 Mariagerfjord 89 Brøndby

Læs mere

Mange unge i provinsen er parkeret på sidelinjen

Mange unge i provinsen er parkeret på sidelinjen Hvor i landet bor de unge, som ikke er i job eller under uddannelse? Mange unge i provinsen er parkeret på sidelinjen I kommunerne Lolland, Odsherred og Langeland er det omkring 19-20 pct. af de unge,

Læs mere

Campingturismen 2012 turismeforbrug og samfundsøkonomisk betydning

Campingturismen 2012 turismeforbrug og samfundsøkonomisk betydning 17. september 2014 Campingturismen 2012 turismeforbrug og samfundsøkonomisk betydning Indledning Denne analyse indeholder et overblik over, hvor stor en andel af det samlede turismeforbrug i Danmark der

Læs mere

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs sniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2010 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne sig i løbet

Læs mere

Børnefattigdom udbredt på vestegnen og i udkanten

Børnefattigdom udbredt på vestegnen og i udkanten Børnefattigdom udbredt på vestegnen og i udkanten I løbet af de sidste ti år er fattigdommen fordoblet i Danmark. Fattigdom blandt børn er særlig udbredt i Lolland-Falster, Sønderjylland, Langeland, Vestsjælland

Læs mere

De store kommuner taber på jobcentrene

De store kommuner taber på jobcentrene - mela - 08.12.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De store kommuner taber på jobcentrene Allerede til sommer overtager kommunerne ansvaret for de statslige dele af jobcentrene.

Læs mere

NOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV...

NOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV... NOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV... 4 ANALYSE AF SAMMENHÆNGEN MELLEM SERVICENIVEAU PÅ SOCIOØKONOMISKE

Læs mere

Hovedstadsregionens byrådspolitikere gør ikke nok

Hovedstadsregionens byrådspolitikere gør ikke nok September 2013 Hovedstadsregionens byrådspolitikere gør ikke nok Byrådene i hovedstadsregionen har ikke været gode nok til at lytte til erhvervslivet og træffe beslutninger, der fremmer den private beskæftigelse

Læs mere

Analyse 23. september 2013

Analyse 23. september 2013 23. september 2013 Børns muligheder for at bryde negativ social arv varierer på tværs kommuner Af Esben Anton Schultz Denne analyse ser nærmere på, om mulighederne for at bryde den økonomiske arv blandt

Læs mere

Nøgletal for 2. kvartal 2012

Nøgletal for 2. kvartal 2012 1. 2. Nøgletal for 2. kvartal Nøgletal KOMMENTARER TIL NØGLETAL. 3 1. ARBEJDSMARKEDET 4 1.1. LEDIGHED 4 1.1.1. LEDIGE I ODENSE KOMMUNE.... 4 1.1.2. LEDIGE PÅ FYN.... 4 1.1.3. ANTAL NETTOLEDIGE I 6-BYERNE..

Læs mere

Folkeskolelærernes undervisningstid

Folkeskolelærernes undervisningstid Folkeskolelærernes undervisningstid, 2013/14 - Folkelærernes gennemsnitlige undervisningsandel er i skoleåret 2013/14 36,2 procent (brutto) og 41,9 procent netto for kommuner på 2005-arbejdstidsaftalen.

Læs mere

Oversigt over 3 natur i de nye kommuner

Oversigt over 3 natur i de nye kommuner Oversigt over 3 natur i de nye kommuner På baggrund af data fra Miljøportalens Arealinformation præsenteres her en oversigt over fordelingen af 3 beskyttede naturtyper i de nye kommuner og regioner. De

Læs mere

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,

Læs mere

Ved brev af 30. marts 2014 til Kommunernes Landsforening og kommunekontaktrådene udmeldte Udlændingestyrelsen landstallet for 2015 til 4.000 personer.

Ved brev af 30. marts 2014 til Kommunernes Landsforening og kommunekontaktrådene udmeldte Udlændingestyrelsen landstallet for 2015 til 4.000 personer. 4. Asylkontor Kommunernes Landsforening og Kommunekontaktrådene Dato: 29. september 2014 Sagsnummer: 14/027760 Sagsbehandler: drkj Center for Asyl og Økonomi Kommunekvoter for 2015 Ved brev af 30. marts

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 145 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 145 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 145 Offentligt 11. januar 2017 J.nr. 16-1853227 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 145 af 14. december 2016

Læs mere

AMK Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK Øst 06-09-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland September 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-1. kvartal

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2015 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2015 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2015 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2015, der forventes at opnå mindst en ungdoms, en erhvervskompetencegivende, en videregående

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2013, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en, en videregående og en lang videregående

Læs mere

Campingturismen 2013 turismeforbrug og samfundsøkonomisk betydning

Campingturismen 2013 turismeforbrug og samfundsøkonomisk betydning 7. juli 2015 Campingturismen 2013 turismeforbrug og samfundsøkonomisk betydning Indledning Denne analyse indeholder et overblik over, hvor stor en andel af det samlede turismeforbrug i Danmark der kan

Læs mere

Danskerne vil til hovedstaden! Antal boligsøgninger i forhold til indbyggere. Region Syddanmark

Danskerne vil til hovedstaden! Antal boligsøgninger i forhold til indbyggere. Region Syddanmark Danskerne vil til hovedstaden! Analysen bygger på knap 160.000 boligsøgninger fra Danmarks største boligportaler Boligdeal.dk og Boligønsker.dk. Søgningerne er foretaget i tidsrummet fra d. 01/10 2015

Læs mere

Arbejdsløshedens danmarkskort

Arbejdsløshedens danmarkskort 20. maj 2009 Jeppe Druedahl og chefanalytiker Frederik I. Pedersen Direkte tlf.: 33 55 77 12 Arbejdsløshedens danmarkskort Det er kommuner i Jylland og på Fyn, der er hårdest ramt af den stærkt stigende

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

Virkninger af regeringens boligudspil: Typeeksempler énfamilieshuse

Virkninger af regeringens boligudspil: Typeeksempler énfamilieshuse Faktaark 4. oktober 2016 Virkninger af regeringens boligudspil: Typeeksempler énfamilieshuse Regeringens boligudspil vil påvirke boligejernes tebetaling på følgende vis: Automatisk tilbagebetaling af for

Læs mere

Tal for klamydiatilfælde. på kommuner

Tal for klamydiatilfælde. på kommuner Tal for klamydiatilfælde fordelt på kommuner OPGØRELSE OVER KLAMYDIATILFÆLDE BLANDT 15- TIL 29-ÅRIGE I PERIODEN 2012 2015 2016 Opgørelse over registrerede klamydiatilfælde i 2015 Følgende tal er opgørelser

Læs mere

Flere elever går i store klasser

Flere elever går i store klasser ANALYSENOTAT Flere elever går i store klasser November 2016 I det følgende analyseres udviklingen i antallet af elever i folkeskolens klasser på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet og svar fra undervisningsministeren.

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2012, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en, en videregående og en lang videregående

Læs mere