Gladsaxe Lyngby-Taarbæk Brøndby Dragør. Vallensbæk Glostrup. Høje-Taastrup Tårnby Halsnæs. Hvidovre

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Gladsaxe Lyngby-Taarbæk Brøndby Dragør. Vallensbæk Glostrup. Høje-Taastrup Tårnby Halsnæs. Hvidovre"

Transkript

1 Gladsaxe Lyngby-Taarbæk Brøndby Dragør Rudersdal Furesø Hillerød Ishøj Frederiksberg Herlev Vallensbæk Glostrup Helsingør Ballerup Gribskov Albertslund Gentofte Høje-Taastrup Tårnby Halsnæs Hvidovre Frederikssund Rødovre Hørsholm Fredensborg Allerød Egedal København Hovedstadsregionen - metropol med lokalt afsæt Nye tal om faktiske erhvervsforhold 2011

2 Hovedstadsregionen - metropol med lokalt afsæt November 2011 Redaktion (bestilling af publikation og separat bilagshæfte) Vækstforum Hovedstadens sekretariat Kongens Vænge 2 DK 3400 Hillerød Tlf.: Grafik Region Hovedstaden RegionH Design Tryk Litotryk A/S Oplag 1000 stk. Om Vækstforum Hovedstaden Vækstforum Hovedstaden har 20 medlemmer og 7 observatører fra regionens erhvervsliv, forsknings- og uddannelsessteder, arbejdsmarked og myndigheder. Vækstforum samarbejder med både nationale, regionale og lokale partnere om initiativer, der adresserer mange af de forhold, der analyseres i denne publikation. Kernen i indsatsen er de over 20 forslag i Vækstforums idékatalog fra foråret 2011 indenfor de strategiske indsatsområder: Ny velfærds- og sundhedsteknologi som en god forretning Attraktiv metropol med gode forbindelser Innovation og forskning videnregionens base Talent og kompetencer i verdensklasse Erhvervsklynger - stærke nicher i global konkurrence Vækstiværksættere med international tilgang 2

3 Hovedstadsregionen - metropol med lokalt afsæt Indholdsfortegnelse Forord 4 Læsevejledning 5 Hovedpointer værd at vide om det lokale erhvervsliv 6 Sammenhængskraft - lokale bidrag til og træk på en stærk metropol Erhvervsgeografi 8 Befolkning og flyttemønstre 10 Pendling 12 Resultater i det ændrede konjunkturbillede Beskæftigelse 16 Produktivitet 20 Eksportudvikling 23 Lokale forskelle og ligheder i erhvervsstyrker og vilkår Branchestruktur 24 Uddannelse 30 Forskning 33 Etnisk mangfoldighed 35 Eksportstruktur 37 Et separat bilagshæfte indeholder yderligere tabeller. 3

4 forord Forord I Vækstforum Hovedstaden arbejder vi for gode vilkår for hovedstadsregionens erhvervsliv. I Vækstforum Hovedstaden arbejder vi for de godt erhvervsvirksomheder i hovedstadsregionen, lige fra de små virksomheder med under 10 medarbejdere til de 750 store med over 100 ansatte. Og lige fra iværksætteren med den gode idé til den veletablerede virksomhed. Vores erhvervsliv beskæftiger i alt medarbejdere. Vækstforum Hovedstaden prioriterer sit arbejde ud fra målet om at skabe en international metropol i Øresundsregionen for danske og udenlandske virksomheder og medarbejdere. Derfor er lufthavnen og broerne over Øresund og Femern Bælt vigtige adgangsbilletter til og fra regionen. De er fyrtårne - men uden betydning, hvis der ikke er noget at komme efter i regionen. En vigtig del af metropolens styrke er det store, daglige men ikke så synlige træk rundt om i regionens virksomheder og i de mange institutioner og myndigheder, der støtter erhvervslivets udvikling. Ingen tvivl om at Vækstforums perspektiv er den internationale konkurrenceevne. Men engang imellem må man også kigge indad i regionen. Kort sagt hænger det lokale og det globale tæt sammen. Denne publikation sætter ord og ikke mindst tal på sammenhængskraften og den gensidige afhængighed mellem regionens lokalområder. Og på de forskellige, lokale erhvervsstyrker. Med forskellige udgangspunkter kan alle lokalområder bidrage til en fælles, stærk metropol, som alle også kan drage fordel af. Vi skal udnytte, at vi på et begrænset areal har en høj erhvervsaktivitet og stor, geografisk mobilitet. Med Hovedstaden metropol med lokalt afsæt præsenterer Vækstforum Hovedstaden et sæt friske tal om de faktiske erhvervsforhold i regionen. Vi vil følge udviklingen i en årlig udgivelse, der kan bidrage til at øge indsigten i og interessen og indsatsen for vækst og erhvervsudvikling i Nordeuropas grønne, innovative vækstmotor. Publikationen er et værktøj til de mange vigtige aktører, der er med til at bære Vækstforums vision og strategi ud i hverdagen i form af konkrete politikker og initiativer. Vibeke Storm Rasmussen Formand for Vækstforum Hovedstaden 4

5 læsevejledning Læsevejledning Tre kommunegrupper. Der opereres med kommunalt og regionalt niveau og der udover med tre kommunegrupper, som svarer til Danmarks Statistiks opdeling og navngivning: København By, Københavns Omegn og Nordsjælland. I enkelte tilfælde opdeles Københavns Omegn yderligere i Nord og Vest, og Nordsjælland i Øst og Vest. Ordet kommune anføres i øvrigt ofte ikke i rapporten (med Hillerød menes således ikke byen Hillerød men området Hillerød kommune ). Bornholm har eget Vækstforum, der følger udviklingen og igangsætter initiativer rettet mod øens erhvervsudvikling, og er derfor ikke medtaget. Vest Gribskov Helsingør Øst Halsnæs Nordsjælland Københavns Omegn København By Hillerød Fredensborg Hørsholm Frederikssund Allerød Rudersdal Egedal Furesø Gladsaxe Herlev Ballerup Lyngby-Taarbæk Gentofte København Glostrup Rødovre Frederiksberg Albertslund Nord Vest Høje-Taastrup Brøndby VallensbækHvidovre Ishøj Tårnby Dragør Farverne gul, grøn og blå følger de tre kommunegrupper i hele analysen. Den private sektor. Publikationen giver indblik i de private erhverv. Det fremgår af teksten, når den offentlige sektor enkelte steder også indgår. Internationale sammenligninger. Forhold i regionen relateres kortfattet til andre danske og hvor muligt også udenlandske regioner. Mange internationale data er dog på landeniveau. Data primært fra Danmarks Statistik. De fleste oplysninger i publikationen er egne beregninger foretaget på data fra Danmarks Statistik hentet enten i Statistikbanken eller leveret som særkørsler. Internationale sammenligninger er på data fra blandt andet OECD, jf de fortløbende kildeangivelser. Separat bilagshæfte. Der er yderligere, kommunale data at finde i et mindre, separat bilagshæfte, som kan rekvireres i Vækstforum Hovedstadens sekretariat eller downloades fra 5

6 Hovedpointer Hovedpointer værd at vide om det lokale erhvervsliv Stor sammenhængskraft og gensidig afhængighed Hovedstadsregionen dækker et beskedent areal med en høj erhvervsaktivitet, og der er stor mobilitet mellem lokalområderne. Af de 28 kommuner i regionen ligger de 24 på landets Top 30-liste over høj erhvervsaktivitet. Afstandene i regionen er på max. 70 km. til Rådhuspladsen i København. Der er ca. 170 km. fra yderområde til erhvervscentrum i andre, danske regioner. Årligt flytter mennesker fra en kommune til en anden indenfor regionens grænser. Det er over dobbelt så høj en flytteaktivitet som i andre regioner. Netto betyder de interne flytninger dog kun en marginal forskydning af befolkningen mellem kommunerne. Pendlertrafikken binder kommunerne sammen. I flere kommuner på vestegnen er der 7-8 indpendlere for hver bosiddende medarbejder i erhvervslivet. Resultater i det ændrede konjunkturbillede Siden finanskrisen begyndte, er der nedlagt ca job i regionens erhvervsliv, og dermed er regionen hårdere ramt af jobtab end det øvrige Danmark. Med en reduktion i medarbejderstaben på ca. 11 % over tre år er der skåret mere ind til benet her end i resten af landet, hvor 8 % af jobbene er væk. Indenfor visse brancher er der skabt flere job i andre regioner, mens der forsvinder job her (fx indenfor finansiering, erhvervsservice og i landbruget). Industrien i hovedstadsregionen har klaret sig knapt så dårligt som i det øvrige Danmark. I de nordsjællandske kommuner er 2 af 10 private job nedlagt 1 af 10 job i den øvrige del af regionen. Der er nedlagt mange job i byggeriet og i industrien i Nordsjælland. Derimod er industribeskæftigelsen i København By og København Omegn nu samlet over 2008-niveau (se kort over kommunegrupper i læsevejledningen). I lidt længere perspektiv - over de seneste 15 år - har hovedstadsregionen øget sit forspring i produktiviteten i forhold til resten af landet. Hver arbejdstime i regionen skaber værdier, der er ca. 80 kr. højere end i andre danske regioner. Nordsjælland har over årene mindsket afstanden op til København By og København Omegns produktivitetsniveau. Især regionens industri og finans- og forsikringsvirksomhed er højproduktive i forhold til andre, danske regioner. Vareeksporten fra regionen er nu atter oppe på 2008-niveau, båret af øget salg af ikke mindst medicinalvarer men også maskiner, elektronik og råstoffer på de fjerne eksportmarkeder. Eksporten til de store nærmarkeder i Norden og Nordeuropa falder, hovedsageligt på grund af et stort fald indenfor olie, gas og råvarer (som i øvrigt ikke fysisk udvindes her men registreres som eksport fra regionen). 6

7 Hovedpointer Forskelle og ligheder i lokale erhvervsstyrker og -vilkår Når man maler med den brede pensel og ser på hovedstadsregionen i forhold til resten af landet, har vi store serviceerhverv såsom finans og IT og næsten intet landbrug, begrænset industri og en beskeden byggesektor. Der er store forskelle i de privatansattes uddannelsesniveau indenfor få kilometer i regionen. Mens det høje uddannelsesniveau i København, de nordlige omegnskommuner og det sydlige bælte af Nordsjælland sprænger nationale standarder, er niveauet i flere kommuner på vestegnen landets laveste på niveau med fx Morsø og Langeland. På tværs af regionens brancher er der stor forskel på, om der efterspørges højt eller lavtuddannede medarbejdere. Det er værd at bemærke, at uddannelsesniveauet i medicinalindustrien er højere end indenfor IT-erhvervet, og at niveauet i kemisk industri er lige så højt som i finanssektoren pct. af dansk erhvervslivs forsknings- og udviklingsaktivitet sker i hovedstadsregionen. I regionens medicinal- og kemiske industrier er hver fjerde medarbejder beskæftiget med forskningsaktiviteter. En række industribrancher tjener mindst 3 af 4 kroner i udlandet. Der er også serviceerhverv med en betydelig eksport. Meget markant er dansk skibsfart, der på sine 600 skibe transporterer ca. 10 pct. af verdenshandelen til søs. Valutaindtjeningen var i 2008 på 180 mia. kr. til rederierne i regionen. Det gør København til en global shipping metropol. Rådgivningsvirksomhed er også en afgørende regional eksportartikel med en eksport på 18 mia. kr. i 2008 på niveau med eksporten af medicinalvarer. 7

8 Erhvervsgeografi Sammenhængskraft - bidrag til og træk på en stærk metropol Geografiske afstande og koncentration af erhverv Geografisk homogen region korte afstande og rejsetider mellem center og lokalområder På globalt plan sker en stigende del af erhvervsaktiviteten i store byområder. 40 pct. af verdens produktion og job er samlet i 10 pct. af verdens regioner, og i år har antallet af byboer overhalet verdens landbefolkning. Urbaniseringen ses også i Danmark. Hovedstadsregionen udgør blot 4,5 pct. af Danmarks areal, men af de tæt ved 2.7 mio. job i landet (1.7 mio. i den private sektor og en lille mio. i det offentlige), huser regionen en tredjedel. Det gælder både, når der er tale om de private og de offentlige job (samlet næsten job, private og i det offentlige). Hovedstadsregionen står for 35 pct. af landets produktion (BNP i private erhverv). Man kan også få et indtryk af, hvordan erhvervsaktiviteten er fordelt i Danmark ved at se på hvor mange job i de private erhverv, der er pr. kvadratkilometer. Blandt landets 99 kommuner (Christiansø er medregnet som kommune) er 18 hovedstadskommuner i Top 20 (Aarhus nr. 17 og Odense nr. 20). 24 af regionens 28 kommuner er i Top 30. Endelig er Halsnæs nr. 37 på niveau med Sønderborg, Frederikssund nr. 39 sammen med Ringsted, og Gribskov nr. 50 med 28 private job/kvm. svarende til Silkeborg. Erhvervsgeografien, med høj aktivitet samlet på et lille areal, giver hovedstadsregionen unikke muligheder for at sikre et sammenhængende erhvervsområde. Hvor Københavns naturlige tiltrækningskraft og styrker er et aktiv, som alle lokalområder i hovedstadsregionen kan bidrage til og trække på. Kører man blot 70 km fra Rådhuspladsen i København mod nord eller vest, står man i vand til knæene, og turen i bil tager lige under 1 time (udenfor myldretid). Det giver mulighed for at tilrette den regionale erhvervspolitik ud fra, at en stærk metropol gavner alle lokalområder. Til sammenligning er der i de øvrige, danske regioner typisk omkring 150 km. fra erhvervscentrum til yderområder og bilkørsel på omkring 2 timer (se kort 1.1). 8

9 Erhvervsgeografi Kort 1.1 Afstand (km.) og køretid i bil (min.) udenfor myldretid mellem center og yderområde Skagen 107 km, 78 min Agger 129 km, 117 min Ålborg Thyborøn 173 km, 147 min Søndervig 142 km, 120 min Århus Venslev Huse 65 km, 53 min Hundested 68 km, 57 min Roskilde København Blåvand 168 km, 120 min Odense Langø - Næstved 115 km, 90 min Højer Sluse 167 km, 123 min Kilde: Data fra Krak.dk Langø - Roskilde 164 km, 120 min Internt i hovedstadsregionen tegner et mindre område sig for en stor del af erhvervsaktiviteten. 43 pct. af alle job i den private sektor ligger i de fire kommuner i København By (se kort over kommunegrupper i læsevejledningen). Til sammenligning er koncentrationen af nordjyske job i Ålborg kommune på 35 pct., mens 27 pct. af de private job i Midtjylland er at finde i Århus kommune. Tabel 1.1 Det største erhvervscenters andel af de private job i hver af landets regioner, 2010 København By Roskilde odense Aarhus Aalborg 43 % 12 % 16 % 27 % 35 % Kilde: Danmarks Statistik, egne beregninger Erhvervskoncentrationen i København By er markant. Der er dog flere regionale, private job udenfor end indenfor de fire centerkommuner. Således er den private erhvervsaktivitet i Københavns Omegn med job en anelse højere end aktiviteten i Københavns kommune. De private job i de nordsjællandske kommuner ligger en anelse over antallet i Århus. 9

10 Befolkning og flyttemønstre rundt i regionen De seneste år har regionen hvert år fået flere indbyggere det svarer til Esbjerg De seneste by hvert år har 5. år. regionen Væksten hvert skyldes år fået indvandring flere og fødsler indbyggere og kun det marginalt svarer en tilflytning Esbjerg fra by andre, hvert danske 5. år. Væksten regioner. skyldes Fremskrivninger indvandring forudser og fødsler og flere kun beboere i København marginalt en By tilflytning om 15 år, fra andre, flere danske i Københavns regioner. Omegn Fremskrivninger og et beskedent forudser fald i Nordsjælland flere på beboere 700 indbyggere. i København By om 15 år, flere i Københavns Omegn og et beskedent fald i Nordsjælland på 700 indbyggere. København vokser men ikke ved at dræne den øvrige region eller andre dele af landet Befolkningsudvikling i danske regioner Befolkningen vokser i hovedstadsregionen. Det gør den også i resten af landet, men mest her. Godt halvdelen af den årlige befolkningsvækst i regionen på ca personer skyldes indvandring fra andre lande. Flere fødte end døde forklarer en god tredjedel af væksten. Tilflytning fra andre dele af landet tegner sig for små 15 pct. af den samlede vækst, jf tabel 1.2. Tabel 1.2 Gennemsnitlig årlig befolkningstilvækst i perioden (%) fordelt på type: Samlet befolkningstilvækst Fødselsoverskud Nettotilflyttede Nettoindvandrede Region Hovedstaden 0,94 0,32 0,13 0,49 Region Sjælland 0,24-0,07 0,07 0,24 Region Syddanmark 0,30 0,08-0,14 0,36 Region Midtjylland 0,75 0,30 0,03 0,42 Region Nordjylland 0,15 0,01-0,20 0,35 Kilde: Danmarks statistik, egne beregninger Hovedstaden og dens uddannelsestilbud tiltrækker de unge. Årligt er tilflytningen af unge fra andre regioner ca personer større end fraflytningen af unge. Men strømmen går ud af regionen for børn, voksne og ældre. Set samlet for alle aldersgrupper er der en årlig nettoudflytning til Region Sjælland. Der er således sikkert mange årige, der ser hovedstadens jobmarked som en magnet, og kombinerer det med bosætning i region Sjælland og daglig pendling til job i hovedstadsregionen. Den årlige vækst i indbyggertallet sker først og fremmest i København og på Frederiksberg, hvor af de ekstra beboere slår sig ned (se bilagshæfte). Den del af væksten, der stammer fra tilflyttere fra andre danske regioner, er også rettet mod de to store kommuner i centrum sammen med de mindre Dragør og Tårnby af de nettotilflyttere fra andre regioner slår sig ned i København By. Men områder rundt om i regionen oplever også vækst fra tilflytning, fx Hillerød. Det er især kommuner på vestegnen, der oplever nettofraflytning. 10

11 Befolkning og flyttemønstre Flyttemønstre internt i regionen Flyttebalancen mellem kommunerne i regionen: Høj aktivitet men netto kun små forskydninger Der er en høj flytteaktivitet internt mellem regionens kommuner personer skifter hvert år bopæl mellem kommuner i hovedstadsregionen (årligt gennemsnit for perioden ). Det svarer til små 5 pct. af regionens borgere, og det er over dobbelt så mange sammenlignet med de øvrige, danske regioner, hvor aktiviteten ligger på 2-2,5 pct. Netto betyder flytningerne dog kun en beskeden forskydning mellem kommunerne. Fordi mange fraflyttere fra en kommune udlignes af tilsvarende mange tilflyttere. Forskydningen mellem kommunerne er årligt på ca personer, og bevægelsen er helt overvejende en fraflytning fra København, og en tilflytning spredt over mange kommuner, blandt andet til kommunerne nordligst i regionen. Især Gladsaxe, Vallensbæk og Tårnby får mange nye indbyggere fra andre kommuner i regionen (kort 1.2). Kort 1.2 Netto flyttestrømme internt mellem kommuner i regionen. Årligt gennemsnit (antal personer) Gribskov 123 Helsingør 113 Halsnæs 152 Hillerød 239 Fredensborg 24 Hørsholm -0 Frederikssund 169 Allerød 50 Rudersdal Egedal 218 Høje-Taastrup 174 Ishøj -19 Furesø 65 Ballerup 195 Lyngby-Taarbæk -68 Gladsaxe 426 Herlev 3,3 Glostrup 123 Albertslund Rødovre Brøndby 74 Vallensbæk Hvidovre Gentofte 57 København Frederiksberg -64 Tårnby 282 Dragør 102 Kilde: Danmarks statistik, egne beregninger 11

12 PENDLING rundt i regionen Der er private job i regionen af dem er medarbejdere, der både bor og arbejder i samme kommune. Resten, job, løftes af indpendlere kommer hertil fra Roskilde, Lejre, Solrød, Greve og Køge skånske borgere pendler til vores virksomheder. Os og verden Trafikanterne på vejnettet omkring København holder en betydeligt højere fart end omkring fx Stockholm, Hamborg, Amsterdam og Berlin (ca. 50 km/t mod km/t) (OECD, 2009, Territorial review Copenhagen ). Pendlingsaktivitet i kommunerne Peg på 3 medarbejdere i en virksomhed: Kun én bor også i kommunen Regionens borgere er mobile i forhold til at lægge deres arbejdstimer i andre kommuner end dér, hvor de bor. Det er særligt markant i vestegnskommunerne. I Glostrup, Brøndby og Albertslund er der 7-8 indpendlere i virksomhederne for hver fastboende medarbejder. Men morgentrafikken på vestegnen går også ud af kommunerne, ikke mindst fra Glostrup og Brøndby (kort 1.3 og 1.4). Trafikken over kommunegrænser mellem bopæl og arbejdsplads er meget lavere i regionens nordlige bælte. Det gælder særligt indpendlingen, hvor ca. 1 af 3 medarbejdere i det private kommer fra en anden kommune. Disse kommuner er især integreret i det regionale arbejdsmarked som leverandører af medarbejdere til virksomheder i andre kommuner. Af de privatansatte med bopæl i de nordlige kommuner arbejder ca. halvdelen indenfor kommunegrænsen, mens den anden halvdel pendler til andre kommuner. Udprægede bopælskommuner hvor udpendlingen af privatansatte er markant højere end indpendlingen er dog især Vallensbæk og Dragør eksempler på. Erhvervs- og bopælskommuner har gensidig nytte af hinanden. Gode job det ene sted, giver flere indbyggere det andet sted. Og tilsvarende er attraktive bosætningsforhold med til at tiltrække arbejdskraft, der kan dække behovet i virksomheder andre steder i regionen. 12

13 pendling Kort 1.3 Indpendling. Antal indpendlere til virksomheder i kommunen for hver privatansat, der samtidig også bor i kommunen, (Eks: i Glostrup er der næsten 8 indpendlere i de private virksomheder for hver ansat, der også bor i Glostrup). Gribskov 0,3 Helsingør 0,4 Halsnæs 0,3 Hillerød 1,4 Fredensborg 1,2 Hørsholm 1,8 Frederikssund 0,6 Allerød 2,5 Rudersdal 2, Egedal 1,2 Høje-Taastrup 3,4 Ishøj 2,7 Furesø 1,8 7,5 Vallensbæk 2,9 Lyngby-Taarbæk 3,5 Gladsaxe 3,9 Herlev 4,8 Ballerup 5,2 Glostrup 7,7 Albertslund 6,5 Brøndby Rødovre 3,5 Hvidovre 3,3 Gentofte 2,4 København 1,1 Frederiksberg 2,5 Tårnby 2,5 Dragør 0,7 Kilde: Danmarks statistik, egne beregninger Note: Excl pendling mellem lande (fx over Øresund) I regionen som helhed er pendlingen med til at binde lokalområderne sammen. Af de i alt private job er kun (36%) besat af folk fra samme kommune, som virksomheden ligger i. De fleste indpendlere kommer fra andre kommuner i regionen (godt personer), men mange kommer også fra andre danske regioner ( personer) bevægelsen den anden vej fra regionen og ud i andre danske regioner er på personer (se bilagshæfte). 13

14 PENDLING Kort 1.4 Udpendling. Antal beboere i kommunen, der pendler til virksomheder udenfor kommunen for hver beboer i kommunen, der samtidig arbejder i en virksomhed i kommunen (eks: For hver beboer på Frederiksberg, der også arbejder på Frederiksberg, er der 4 Frederiksberg-borgere, der pendler til virksomheder udenfor kommunegrænsen) Gribskov 1,0 Helsingør 0,9 Halsnæs 1,1 Hillerød 1,4 Fredensborg 2,4 Hørsholm 2,5 Frederikssund 1,2 Allerød 2,3 Rudersdal 2,1 6-7,5 4, ,5 1, ,5 Egedal 3,3 Høje-Taastrup 2,2 Ishøj 3,3 Furesø 2,6 Ballerup 2,0 Lyngby-Taarbæk 2,4 Gladsaxe 2,7 Herlev 3,3 Glostrup 3,6 Albertslund Rødovre 2,9 3,2 Brøndby 3,9 Vallensbæk Hvidovre 6,4 3,0 Gentofte 2,4 København 0,6 Frederiksberg 4,0 Tårnby 2,1 Dragør 3,4 Kilde: Danmarks statistik Pendlere fra Skåne skånske indpendlere nok til at dække de private job i Albertslund Dagligt pendler fra Skåne til private job i hovedstadsregionen (mange er danskere bosat i Malmø). Det svarer til 15 pct. af de i alt indpendlere til regionen. Trafikken over Øresund spiller således en mærkbar rolle for den jobbase, som virksomhederne kan trække på. I mange kommuner er det skånske bidrag til indpendlingen fra andre regioner ret beskeden, men der er markante undtagelser især i Helsingør og Fredensborg nordpå og i centerkommunerne Tårnby og København (se bilagshæfte). Pendlerne fra den anden side af Øresund har især job i København Bys serviceerhverv. Det gælder næsten af de pendlere (se tabel 1.3). 14

15 pendling Tabel 1.3 Skånsk indpendling, 2008, på kommunegrupper (antal personer) Landbrug Industri Energi-vandforsyning Byggeanlæg Handel Kilde: Ørestat, SCB, egne beregninger Finansiel sektor Bolighandel mv. Transport- Hotelkommunikation restauration Kulturfritid mv. I alt private København By København Omegn Nordsjælland Hele regionen Pendlingen fra Skåne er vokset eksplosivt siden Øresundsbroens åbning i år 2000, fra til over i 2008 (samlet for offentligt og privat ansatte). Pendlertrafikken den anden vej er stadig meget begrænset (se bilagshæftet). 15

16 BESKÆFTIGELSE Resultater i det ændrede konjunkturbillede rundt i regionen Den samlede, offentlige og private beskæftig else er højere her end i andre, danske regioner i alle kvartaler siden medio 2008, 2. kvartal i år dog overhalet af Region Midt. (Kilde: Danmarks Statestik) Os og verden Danmark havde i 2. kvartal 2011 EU s tredje højeste beskæftigelses frekvens (73,5 pct.) tæt på Sverige og Holland (både offentlige og private job) (Kilde: Eurostat, Labour Force Survey). Fremskrivninger forudser lav, dansk BNP-vækst , som vil ligge lidt over Holland og Tyskland, lidt under Schweiz, Frankrig og Norge, og kun vil være det halve af væksten i Sverige (Kilde: IMF, sept 2011). BNP-niveauet pr. indbygger i regionen rakte i 2007 til en plads som nr. 38 blandt 340 OECD-regioner og en plads som 14. rigeste region i Europa efter bl.a. Hamborg, Stockholm, Prag, Wien og Oslo (Kilde: OECD, Regions at a glance 2011 ) Vækstforum Hovedstadens aktiviteter skal alle bidrage til målet om at øge væksten i BNP pr. indbygger til nordeuropæisk topniveau. Og for at nå dertil er det tilsvarende vigtigt at sikre jobskabelse og højere produktivitet. Det er en stor udfordring i den aktuelle konjunktursituation. Udvikling i beskæftigelsen Næsten færre, private job siden konjunkturtoppen. De private jobtab siden konjunkturtoppen medio 2008 har ramt relativt hårdt i hovedstadsregionen (ca ud af i alt nedlagte job i Danmark). 11 pct. af alle private job i hovedstadsregionen er væk, 8 pct. i det øvrige danmark. Hovedstadsregionen har større beskæftigelsesfald end resten af landet i alle erhverv (med industrien som eneste undtagelse). I visse erhverv er der skabt job i andre regioner, mens de er forsvundet her, fx indenfor finansiering, erhvervsservice og i landbruget. 16

17 BESKÆFTIGELSE Tabel 2.1 Jobtab. Udvikling over tre år (2. kvartal kvartal 2011), (%) Hovedstadsregionen Resten af landet I alt private erhverv Landbrug, skovbrug og fiskeri Industri, råstoffer og forsyning Bygge og anlæg Handel og transport Information og kommunikation Finansiering og forsikring Ejendomshandel og udlejning Erhvervsservice Kultur og fritid 2 6 Kilde: Danmarks Statistik, egne beregninger Note: Tal varierer lidt fra de efterfølgende figurer over regionens kommunegrupper, der stammer fra en specialkørsel. Modsat tabel 2.1 er Bornholm udeholdt i de følgende figurer, ligesom de er renset for de offentlige job, der findes i ellers primært private erhverv (fx i forsyning og i kultur). Der er forsvundet job i hver af regionens tre kommunegrupper - flest i København By. I 1. halvår af 2011 er nedgangen bremset i Byen, der var jobvækst i Omegnen, mens Nordsjælland oplever fortsatte jobtab (figur 2.1). Mens industrien i regionen atter begynder at nærme sig 2008-niveauet, er bygge-anlæg hårdt ramt med kun 7 af 10 job tilbage i forhold til for 3 år siden (figur 2.2). Situationen i byggeriet bedres p.t. en anelse som følge af bl.a. udbedringsarbejder efter sommerens skybrud. Ca af de nedlagte job er indenfor serviceerhvervene, fordelt med i handel og i de øvrige serviceerhverv (finansiering, IKT, ejendomshandel, mv.). Figur 2.1 Kvartalsvis udvikling i private job (ej landbrug) i de 3 kommunegrupper (index: 2008kv2 = 100) k2 2008k4 2009k2 2009k4 2010k2 2010k4 2011k2 Kilde: Danmarks Statestik, egne beregninger. København By Københavns Omegn Nordsjælland 17

18 BESKÆFTIGELSE Figur 2.2 Kvartalsvis udvikling i private job (ej landbrug) i regionen opdelt på erhverv (index: 2008kv2 = 100) k2 2008k4 2009k2 2009k4 2010k2 2010k4 2011k2 Note: Beskæftigelsestal i disse kort og i afsnittet er fra Danmarks Statistiks Arbejdskraftunder søgelse (AKU). Den følger internationale retningslinjer og er baseret på telefoninterview. På grund af få stikprøver og stor usikkerhed er landbrug ikke inkluderet i de regionale data. Kilde: Danmarks Statestik, egne beregninger. Industri Bygge-anlæg Engros og detailhandel Al øvrig service Alle private erhverv Et af 10 private job forsvundet i København By og Omegn - to af 10 i Nordsjælland Hvorfor er især Nordsjællands erhvervsliv ramt af jobtab? For det første er byggesektoren særligt hårdt ramt, hvor 4 af 10 job er nedlagt på 3 år (figur 2.3). For det andet tegner industrien sig for to forskellige tendenser: Mens der faktisk skabes industrijob i By og Omegn samlet set, især de seneste kvartaler, er der jobtab i Nordsjælland. Jobtabene i den nordsjællandske industri og særligt i byggesektoren er større end i andre dele af landet (opgjort på regionsniveau). Figur 2.3 Kvartalsvis jobudvikling i private erhverv i de 11 nordsjællandske kommuner (index: 2008KV2 = 100) k2 2008k4 2009k2 2009k4 2010k2 2010k4 2011k2 Kilde: Danmarks Statestik, egne beregninger. Industri Bygge-anlæg Engros og detailhandel Al øvrig service 18

19 BESKÆFTIGELSE Jobtabene har sendt folk ud i ledighed. Særligt i Københavns By, der med 7,5 pct. ledige ligger betydeligt over landsgennemsnittet på 5,8 pct. (se tabel 2.2). Ledigheden i Københavns Omegn ligger på landsgennemsnittet, mens ubalancen på arbejdmarkedet i Nordsjælland ikke er så stor. Mens et par faggrupper stort set går fri af lavkonjunkturen med en ledighed på blot 1-2 pct. kæmper andre med to-cifrede ledighedstal. Hele syv faggrupper i Køebnhavn By har en overledighed på over 50 pct. i forhold til landstallene. Det er meget synligt blandt de selvstændige. Tabel 2.2 Ledighed, september Fultidsledige efter fag (A-kasse). (% af alle forsikrede, foreløbige tal) Hele landet København by Københavns omegn Nordsjælland Overledighed i København By ift. DK (%) I alt alle A-kasser 5,8 7,5 5,7 4,4 29,3 Danske Sundhedsorganisationer (DSA) 1,9 2,6 1,9 1,2 36,8 Ledere 3 3,8 3,1 2,8 26,7 Ingeniører (IAK) 3,4 4,7 3,6 2,1 38,2 Funktionærer og Tjenestemænd (FTF-A) 3,8 6,7 3,3 2,8 76,3 Lærere (DLF-A) 3,8 5 3,3 2,3 31,6 Selvstændige Erhvervsdrivende (ASE) 4 6,4 5,4 3,6 60,0 Min akasse 4,1 5,5 4,4 3,2 34,1 Selvstændige (DANA) 4,4 8,2 7,4 4,1 86,4 Socialpædagoger (SLA) 4,5 5,2 3,9 3,5 15,6 Business 4,6 5,5 4,8 5,5 19,6 Børne- og Ungdomspædagoger (BUPL-A) 4,7 4,2 3,2 3,1-10,6 El-faget 4,8 6,9 5,1 3,7 43,8 Fag og Arbejde (FOA) 4,8 5,7 4,5 4,2 18,8 Frie Funktionærer (FFA) 5 6,5 5,4 4,4 30,0 Funktionærer og Servicefag 5 8 6,3 4,2 60,0 Akademikere (AAK) 5,1 7,2 3,8 3,1 41,2 Økonomer (CA) 5,4 6,3 4,8 4 16,7 Handels- og Kontorfunktionærer (HK) 6,2 7,3 5,8 4,6 17,7 Magistre (MA) 6,6 9,2 4,9 3,7 39,4 Metalarbejdere 6,6 8,8 6,3 5,1 33,3 Det Faglige Hus A-kasse 6,9 9,2 8,3 6 33,3 Fødevareforbundet (NNF) 7,4 13,4 15,3 8,3 81,1 Kristelig a-kasse 7,7 10,4 8,5 6,8 35,1 Byggefagenes a-kasse 8,2 12,4 8,1 7 51,2 Journalistik, Kommunikation og Sprog 8,4 10,8 6,3 5,6 28,6 Teknikere ,8 5,2 66,7 Faglig Fælles a-kasse (3F) 10 12,2 11,3 9 22,0 Kilde: Danmarks Statestik 19

20 produktivitet Os og verden Prognose: En årlig vækst i den danske produktivitet på 0,9 pct. i perioden Det er på niveau med Holland, lidt under OECD- og EU-niveau, og det halve af Norge, Sverige og Finland (Kilde: OECD). Industrien i Danmark var ene om en udvikling i produktiviteten , der kunne overgå konkurrenterne i Europa (årlig vækst på godt 2 pct. mod 1,5 i EU27). Bygge-anlæg havde et større produktivitetstab end EU27, og serviceerhvervenes uændrede produktivitet fulgte ikke væksten i EU27 (Kilde: Økonomi- og Erhvervsministeriet, Konkurrenceevneredegørelse 2010). Produktivitet i kommunegrupper og erhvervsgrupper Hver arbejdstime skaber værdier for ca. 350 kr. godt 80 kr. over andre, danske regioner Et helt afgørende mål i den regionale erhvervsudvikling er at øge værdien af det arbejde, der foregår i virksomhederne. En høj værdi er med til at sikre høj aflønning af medarbejdere og virksomhedsejere samtidig med, at styrken overfor udenlandske konkurrenter kan opretholdes. Produktiviteten i de private erhverv ligger samlet for de tre kommunegrupper i regionen på 353 kr. pr. time (2009-priser). Det er 83 kr. mere end i andre, danske regioner. Trenden for produktiviteten har været opadgående med dyk undervejs i de tre kommunegrupper. København By og Københavns Omegn har siden slut-90 erne ligget på samme niveau og derfra fulgt det samme løft i produktivitetsniveau, markant over landsgennemsnittet. Virksomhederne i Nordsjælland har i årene siden 1993 løftet sin produktivitet, så afstanden op til København By er blevet mindre. Over årene er afstanden mellem København Bys og resten af landets produktivitet derimod blevet større. I 1993 udgjorde produktiviteten i de øvrige regioner ca. 75 pct. af København By. De seneste år har andelen været på ca. 70 pct. (figur 2.4). 20

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige?

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Efterløn Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Analysen viser, at det især er blandt ufaglærte og kvinder at en stor andel går på efterløn som 60 eller 61-årig. Derudover viser analysen, at der er

Læs mere

Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen

Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 29. juni 2012 J.nr.: 2011-0007792 Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen af dagpengeperioden Baggrund Beskæftigelsesministeren

Læs mere

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 21. februar 2013 Michel Klos Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 Regeringen og Enhedslisten indgik i forbindelse med finansloven for 2013 en aftale om at etablere en ny særlig uddannelsesordning

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2013 Marts 2014 Beskæftigelsesrådet Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED

Læs mere

Folk i job flytter til storbyområderne

Folk i job flytter til storbyområderne Folk i job flytter til storbyområderne I perioden 009 til 011 er 36.000 personer flyttet fra en kommune til en anden i Danmark. Der er dog stor forskel på arbejdsmarkedstilknytningen blandt folk, som flytter

Læs mere

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse:

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Hovedstaden-Sjælland Albertslund Allerød Ballerup Bornholm Brøndby Egedal Faxe Fredensborg Frederiksberg Frederikssund Furesø Gentofte Gladsaxe Glostrup

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2014 Juli 2014 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af:

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af: SPI Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme SPI er medfinancieret af: af: Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com Sammen styrker vi regionen Projekt SPI, Samarbejde om Proaktiv

Læs mere

Oline-Lokalebørs Statistikken

Oline-Lokalebørs Statistikken Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. Juli. Kvartal 9 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler stiger fortsat. Således er ledigheden på landsplan steget med, procentpoint

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Situationen på det danske arbejdsmarked er generelt begyndt at lysne. Der er dog stor forskel på, hvor godt det går i de enkelte kommuner. Bedst går det

Læs mere

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs sniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2010 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne sig i løbet

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

Folkeskolelærernes undervisningstid

Folkeskolelærernes undervisningstid Folkeskolelærernes undervisningstid, 2013/14 - Folkelærernes gennemsnitlige undervisningsandel er i skoleåret 2013/14 36,2 procent (brutto) og 41,9 procent netto for kommuner på 2005-arbejdstidsaftalen.

Læs mere

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne E-Sundhedsobservatoriet - Årskonference 2013 Poul Erik Kristensen, KL Overordnet plan for FMK implementering i kommuner Mobilisering Integrationsprojekt

Læs mere

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde.

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde. Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Skibhusvej 52B, 3. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk Der kan frit citeres fra rapporten med

Læs mere

De store kommuner taber på jobcentrene

De store kommuner taber på jobcentrene - mela - 08.12.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De store kommuner taber på jobcentrene Allerede til sommer overtager kommunerne ansvaret for de statslige dele af jobcentrene.

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012 Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Region Hovedstaden Alle beløb ekskl. moms Kommune - Gruppe 1 Adm. Gebyr Ordning - Gruppe

Læs mere

Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011

Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011 Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011 Formålet med dette katalog er at samle de offentlige investeringer i turismen og dermed skabe en oversigt over, hvad der investeres i turismen fra offentlig

Læs mere

Kun hver anden virksomhed vil anbefale kommunerne

Kun hver anden virksomhed vil anbefale kommunerne September 2013 Kun hver anden virksomhed vil anbefale kommunerne i Region Hovedstaden Kun halvdelen af virksomhederne i Region Hovedstaden vil anbefale den kommune, de selv bor i til andre virksomheder.

Læs mere

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven www.børnogseksualitet.dk Bilag 1. Antal børnehaver i kommunerne I kolonne 1 er angivet alle de 98 kommuner i Danmark. I kolonne 2 er opgjort antal børnehaver i

Læs mere

Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge

Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge 30. april 2012 Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge Analyseoverblik Regeringen har indgået en aftale med Enhedslisten om at forlænge dagpengeretten med op til et halvt

Læs mere

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri DI Den 8. juni 2009 jual Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri i 2009 1. Sammenfatning Følgende analyse belyser forskellene i byggesagsgebyrerne kommunerne imellem. Dette gøres ved, at opstille

Læs mere

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift Notat Center for Økonomi og Ejendomme Økonomi og Planlægning Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282318 Mob. 25312318 tlj11@helsingor.dk Dato 11.08.2015 Sagsbeh. Thomas Ljungberg Jørgensen Muligheder og

Læs mere

Resultatoversigt. Ballerup Kommune Januar 2013

Resultatoversigt. Ballerup Kommune Januar 2013 Dok.nr. 2013-23997 Resultatoversigt Ballerup Kommune Januar 2013 Indhold Tabel 1: De 4 ministermål Tabel 2: Antal ledige 1 og ledige i procent af arbejdsstyrken Tabel 3: Bruttoledige kontanthjælpsmodtagere,

Læs mere

Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge, når dagpengereformen slår igennem.

Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge, når dagpengereformen slår igennem. 3. januar 2011 Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge, når dagpengereformen slår igennem. Analyseoverblik Regeringen har indgået en aftale med Enhedslisten om at forlænge

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Børn, der lever med store sociale og økonomiske udfordringer i deres tidlige år, oplever ofte, at problemerne følger dem ind i ungdoms-

Læs mere

Der er for PensionDanmarks medlemmer som for befolkningen i øvrigt store forskelle mellem kommunerne i antallet af tilkendte førtidspensioner.

Der er for PensionDanmarks medlemmer som for befolkningen i øvrigt store forskelle mellem kommunerne i antallet af tilkendte førtidspensioner. Nr. 4 / Februar 2012 Der er væsentlige forskelle på kommunernes rammebetingelser og befolkningssammensætning. Men ingen af disse faktorer kan forklare de store kommunale forskelle i antallet af førtidspensioner.

Læs mere

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud I gennemsnit er 9 ud af 10 børn i alderen 1-5 år indskrevet i enten dagpleje eller institution. Blandt de 1-2-årige er dækningsgraden på 84 procent, mens dækningsgraden for de

Læs mere

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune Tal og trends 2011 Indhold Indledning....................................................... 3 Befolkning....................................................... 5 Befolkningsudvikling 2006-2010......................................

Læs mere

Produktivitet, arbejdspladser og mobilitet

Produktivitet, arbejdspladser og mobilitet 92 3 Produktivitet, arbejdspladser og mobilitet 93 94 Sammenfatning Danmark er en lille åben økonomi uden store naturressourcer og med høje mindstelønninger. Det er forhold, der stiller store krav til

Læs mere

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 Q1 Dit barns alder Besvaret: 216 Sprunget over: 0 10 8 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 11,11% 24 12,04%

Læs mere

Hvor foregår jobvæksten?

Hvor foregår jobvæksten? 2014 REGIONAL VÆKST OG UDVIKLING *** ing det lange opsv ur dt ne e or st n de? nu ad og hv Hvor foregår jobvæksten? -- / tværregionale analyser af beskæftigelsen i Danmark fra 1996 til 2013 rapport nr.

Læs mere

Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe

Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe Ændring i forhold Ændring i forhold fuldtids til samme måned i til samme måned Ledigheds oktober 2012 i i % Ledighed i

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 874-2,3 5,4 5,2 Kontanthjælpsmodtagere 303 5,6

Dagpengemodtagere 3) 874-2,3 5,4 5,2 Kontanthjælpsmodtagere 303 5,6 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Frederikssund Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, marts 2012 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Frederikssund

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 895 11,6 4,8 5,4 Kontanthjælpsmodtagere 287-13,0

Dagpengemodtagere 3) 895 11,6 4,8 5,4 Kontanthjælpsmodtagere 287-13,0 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Frederikssund Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, marts 2011 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Frederikssund

Læs mere

Ulige levevilkår i de danske kommuner

Ulige levevilkår i de danske kommuner Ulige levevilkår i de danske kommuner Sammenvejer man en bred vifte af indikatorer for, hvor det er bedst at bo i Danmark, ligger Allerød kommune som den kommune, der samlet set er mest attraktiv at bo

Læs mere

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448)

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: Jeg er... Svarprocent: 100% (N=1448) 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448) Spørgsmålstype: Vælg en Nuværende elev 244 17% Tidligere elev 69 5% Kommende elev (står på venteliste) 43 3% Underviser 67

Læs mere

Ledighedstal for november 2013

Ledighedstal for november 2013 Ledighedstal for november 213 Materialet indeholder en opgørelse af følgende: Udviklingen i ledigheden i Aarhus kommune, forsikrede Udviklingen i ledigheden i Aarhus kommune, ikke-forsikrede Udviklingen

Læs mere

Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten

Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten I denne analyse ser vi nærmere på, hvilke grupper, der har opbrugt deres dagpengeret i de første to måneder af 2013. Ifølge tal fra Job-indsats.dk, var der

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 602-1,5 4,3 4,3 Kontanthjælpsmodtagere 261-26,3

Dagpengemodtagere 3) 602-1,5 4,3 4,3 Kontanthjælpsmodtagere 261-26,3 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Bornholms Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, juni 2014 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Bornholms Kommune Bruttoledige

Læs mere

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Adgang til Miljøstyrelsens Affaldsdatasystem via www.virk.dk kræver følgende: Digital medarbejdersignatur, som fås fra kommunens lokale virk-administrator

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 850 1,6 6,4 6,5 Kontanthjælpsmodtagere 228 3,6

Dagpengemodtagere 3) 850 1,6 6,4 6,5 Kontanthjælpsmodtagere 228 3,6 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Ringsted Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, marts 2012 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Ringsted Kommune Bruttoledige

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 809 0,1 6,1 6,1 Kontanthjælpsmodtagere 258 20,6

Dagpengemodtagere 3) 809 0,1 6,1 6,1 Kontanthjælpsmodtagere 258 20,6 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Ringsted Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, januar 2013 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Ringsted Kommune Bruttoledige

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 879 18,8 4,4 5,3 Kontanthjælpsmodtagere 285-1,7

Dagpengemodtagere 3) 879 18,8 4,4 5,3 Kontanthjælpsmodtagere 285-1,7 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Frederikssund Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, januar 2011 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Frederikssund

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 664-15,1 5,9 5,0 Kontanthjælpsmodtagere 290 29,5

Dagpengemodtagere 3) 664-15,1 5,9 5,0 Kontanthjælpsmodtagere 290 29,5 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Ringsted Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, april 2013 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Ringsted Kommune Bruttoledige

Læs mere

Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012

Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012 Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012 Resumé Dato 18.03.2013 Arbejdsstyrken for 16-64 årige i Aalborg Kommune var pr. 1. januar 2012 på 96.194 personer. I løbet af 2011 har det været

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår

Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår Rundt omkring i de danske kommuner vokser børn op under ganske forskellige vilkår. Vi tegner i denne analyse et Danmarkskort over børnenes opvækstvilkår

Læs mere

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND 62 ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND PENDLINGEN OVER ØRESUND Udviklingen i pendlingsstrømmen over Øresund har primært fundet sted mellem Sydvestskåne og den danske del

Læs mere

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år I 2011 var der over 56.000 børn, som var étårs-fattige. Ser man på gruppen af børn, som har været fattige i mindst 5 år, så er denne gruppe mere

Læs mere

Medlemsudvikling i a-kasserne

Medlemsudvikling i a-kasserne Medlemsudvikling i a-kasserne December 2011 1 Udvikling i antal dagpengeforsikrede medlemmer Analyseoverblik: Efter en årrække med en tilbagegang i antallet af dagpengeforsikrede medlemmer, har der været

Læs mere

Boligsalget er højere i København end før krisen

Boligsalget er højere i København end før krisen NR. 7 OKTOBER 2013 Boligsalget er højere i København end før krisen Huspriserne toppede i 2007, og det samlede handelstal har sidenhen været markant lavere end før krisen. Beregninger fra Realkreditforeningen

Læs mere

Tilsyn med fortidsminder

Tilsyn med fortidsminder Tilsyn med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen overtager tilsynet med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen har det nationale ansvar for vores ca. 30.000 fortidsminder. nordjyllands historiske museet for thy

Læs mere

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2013 Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2011 februar 2012 INDHOLD Indhold... 2 1. Indledning... 3 2. Metode og målgruppe til kvalitetssikringen...

Læs mere

Medlemsudvikling i a-kasserne

Medlemsudvikling i a-kasserne Medlemsudvikling i a-kasserne 1. kvartal 2012 1 Udvikling i antal dagpengeforsikrede medlemmer Analyseoverblik: Efter en årrække med tilbagegang i antallet af dagpengeforsikrede medlemmer, har der været

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 26 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 88.812-11,7 4,7 4,2 Kontanthjælpsmodtagere 38.034-18,8

Dagpengemodtagere 3) 88.812-11,7 4,7 4,2 Kontanthjælpsmodtagere 38.034-18,8 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Hele landet, fordelt på ydelsestype, køn og alder, juni 2014 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Hele landet Bruttoledige

Læs mere

Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe

Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe Ændring i forhold Ændring i forhold fuldtids til samme måned i til samme måned Ledigheds i i % Ledighed i alt 25.404-4.952-16,3%

Læs mere

Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge

Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge For at styrke en forebyggende indsats i forhold til udsatte børn og unge, er der i perioden 2010-12 afsat 33 mio. kr. (11 mio. kr. pr. år) hertil jf.

Læs mere

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed

Læs mere

Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe

Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe Ændring i forhold Ændring i forhold fuldtids til samme måned i til samme måned Ledigheds i i % Ledighed i alt 26.175-4.239-13,9%

Læs mere

Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger

Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger I forbindelse med fase 1 i projektet Deltidsstillinger til fuldtidsstillinger for pædagoger

Læs mere

Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Ringsted Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, december 2010

Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Ringsted Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, december 2010 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Ringsted Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, december 2010 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Ringsted Kommune

Læs mere

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET Seneste års udvikling fortsat i 213 Det er nu tredje gang, at KL publicerer en oversigt, som beskriver udviklingen af genoptræningsområdet efter sundhedsloven

Læs mere

Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere

Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 13. maj 2011 J.nr. : Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere Afkortningen af dagpengepengeperioden

Læs mere

3F s ledighed i februar 2012

3F s ledighed i februar 2012 3F s ledighed i februar 2012 Ledigheden stiger og det gør uddannelsesbehovet også I hovedpunkter viser notatet bl.a.: Bruttoledigheden (inkl. de aktiverede) for 3F s medlemmer steg med ca. 1.200 fuldtidspersoner

Læs mere

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2015 VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2015 87 23 VI udvikler I denne vækst- og beskæftigelsesredegørelse sammenfattes oplysninger om de

Læs mere

Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe,

Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, Antal Ændring i forhold Ændring i forhold fuldtidsledige til samme måned i til samme måned Ledighedsprocent februar 2011 ledige i i % Ledighed

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 1.013-25,2 6,3 4,8 Kontanthjælpsmodtagere 638 34,0

Dagpengemodtagere 3) 1.013-25,2 6,3 4,8 Kontanthjælpsmodtagere 638 34,0 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Guldborgsund Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, december 2013 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Guldborgsund

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Socioøkonomisk ulighed

Ulighedens Danmarkskort 2013 Socioøkonomisk ulighed Ulighedens Danmarkskort 2013 Socioøkonomisk ulighed Ulighed er mange ting, men ofte når emnet diskuteres er fokus på den socioøkonomiske ulighed. Mest grundlæggende er den økonomiske ulighed. Den måles

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 12 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

PRESSEMEDDELELSE Beskæftigelsesregion Midtjylland

PRESSEMEDDELELSE Beskæftigelsesregion Midtjylland PRESSEMEDDELELSE Beskæftigelsesregion Midtjylland 2. september 200 LEDIGHEDEN I MIDTJYLLAND UNDER % Med en ledighed på kun 2,%, er Midtjylland den eneste region i landet med en ledighed under % i august

Læs mere

Erhvervsprofil for Kalundborg Kommune

Erhvervsprofil for Kalundborg Kommune ERHVERVSPROFIL KALUNDBORG Særkørsel Februar 2010 Erhvervsprofil for Kalundborg Kommune Formålet med denne Erhvervsprofil er at give et overblik over erhvervsvilkårene i Kalundborg Kommune til brug for

Læs mere

Erhvervsprofil for Næstved Kommune

Erhvervsprofil for Næstved Kommune ERHVERVSPROFIL NÆSTVED Særkørsel Februar 2010 Erhvervsprofil for Næstved Kommune Formålet med denne Erhvervsprofil er at give et overblik over erhvervsvilkårene i Næstved Kommune til brug for det erhvervsstrategiske

Læs mere

Lidt færre arbejdsløse giver håb om, at bunden er nået

Lidt færre arbejdsløse giver håb om, at bunden er nået Nye arbejdsløshedstal november 21 Lidt færre arbejdsløse giver håb om, at bunden er nået Bruttoledigheden faldt med 9 fuldtidspersoner fra oktober til november 21. Udviklingen giver håb om, at bunden på

Læs mere

Arbejdsløshed ujævnt fordelt

Arbejdsløshed ujævnt fordelt Den økonomiske krise har bevirket en bred stigning i arbejdsløsheden. Det er dog ikke alle grupper og områder, der er ramt lige hårdt. Især mænd, unge, ansatte i byggeri og industri samt personer bosat

Læs mere

Direktører løber med lønposen

Direktører løber med lønposen Direktører løber med lønposen Løngabet mellem lønmodtagere og direktører er øget radikalt siden 2003. 3F ernes gennemsnitlige timeløn er steget med 0,5 pct. i perioden 2003 til 2012, hvorimod højtlønnede

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 833 4,3 5,7 5,9 Kontanthjælpsmodtagere 282-25,6

Dagpengemodtagere 3) 833 4,3 5,7 5,9 Kontanthjælpsmodtagere 282-25,6 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Bornholms kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, november 2014 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Bornholms kommune

Læs mere

Stor variation i de kommunale affaldsordninger

Stor variation i de kommunale affaldsordninger En ny organisering af affaldssektoren betyder, at der etableres en tilmeldeordning i kommunerne, hvor virksomhederne kan tilmelde sig, hvis de ønsker at bruge den kommunale genbrugsplads. Selvom kommunerne

Læs mere

Beskæftigelsespolitiske udfordringer og beskæftigelsesindsatsen i Midtjylland. v. regionsdirektør Palle Christiansen

Beskæftigelsespolitiske udfordringer og beskæftigelsesindsatsen i Midtjylland. v. regionsdirektør Palle Christiansen Beskæftigelsespolitiske udfordringer og beskæftigelsesindsatsen i Midtjylland v. regionsdirektør Palle Christiansen Hovedproblemet på sigt 2 Indeks: 2009=100 2009 2012 2015 2018 2021 2024 2027 2030 2033

Læs mere

Dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelse

Dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelse 162 5 Dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelse 163 164 Sammenfatning Befolkningsforskydningerne og den demografiske udvikling slår også igennem på dagtilbuds- og folkeskoleområdet, og den viser sig i

Læs mere

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og

Læs mere

PRESSEMEDDELELSE Beskæftigelsesregion Midtjylland

PRESSEMEDDELELSE Beskæftigelsesregion Midtjylland PRESSEMEDDELELSE Beskæftigelsesregion Midtjylland 3. september 2 LAVESTE LEDIGHED I DANMARK Ledigheden er fortsat rekordlav i Midtjylland. Med kun.2 ledige i juli 2 er ledigheden nede på 2,%. Region Midtjylland

Læs mere

REGIONAL JOBSKABELSE I DANMARK 1980-2007

REGIONAL JOBSKABELSE I DANMARK 1980-2007 Center for Corporate Performance Aarhus School of Business Aarhus University DATA EXPLORING AND RESEARCH Marts 2011 REGIONAL JOBSKABELSE I DANMARK 1980-2007 Rapport til Erhvervs- og Byggestyrelsen Aarhus

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere