Akademikernes Centralorganisation

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Akademikernes Centralorganisation"

Transkript

1 Akademikernes Centralorganisation Evaluering af Akademikerkampagnen Marts 2011

2 1. KONKLUSION 2 2. BAGGRUND OG METODE BAGGRUND FOR EVALUERINGEN METODE AKADEMIKERKAMPAGNEN - BAGGRUND BAGGRUND FOR KAMPAGNEN ORGANISERING MÅL OG RAMMER FOR KAMPAGNEN INDHOLD I KAMPAGNEN EVALUERING AF AKADEMIKERKAMPAGNEN EVALUERING AF PROCES OG ORGANISERING PROCES ORGANISERING UDBREDELSE AF KENDSKAB HOS DANSKE VIRKSOMHEDER KENDSKABSMÅLING UDBREDELSE AF KENDSKAB VIA ARTIKLER, ANNONCER OG ONLINEMARKEDSFØRING PHONERKAMPAGNENS RESULTATER UDBREDELSE AF KENDSKAB HOS AKADEMIKERE OG BESKÆFTIGELSESSYSTEMERNE KENDSKAB I BESKÆFTIGELSESSYSTEM OG UDDANNELSESINSTITUTIONER OPSAMLING EVALUERING I FORHOLD TIL KRAV 21 1

3 1. Konklusion Denne undersøgelse har haft til formål at evaluere Akademikerkampagnen 2010/2011. Kampagnen har kørt fra maj 2010 og afsluttedes i februar 2011, hvor evalueringen blev igangsat. Evalueringens overordnede sigte har været at måle på kampagnens resultater i forhold til de 4 overordnede målsætninger for kampagnen (se afsnit 3.3). Hovedkonklusionerne fra evalueringen er: Kampagnen har især haft fokus på virksomhedsdelen, mens akademikerdelen har fyldt mindre end i sidste kampagne, bl.a. fordi man allerede har godt fat i de unge hos AC og således hellere ville gøre virksomhederne mere bekendte med budskabet. Det oprindelige sigte med virksomhedsdelen var, at der skulle lægges stor vægt på annoncering og udarbejdelse af pjecer, men fokus blev i løbet af processen ændret således, at vægten kom til at ligge på en større phonerkampagne. Alle parter i processen er enige om, at dette har været en styrke for kampagnen, da man opnår en meget tættere dialog med virksomhederne, ligesom det har vist sig som en styrke, at der er skabt konkret beskæftigelse på baggrund af de afholdte møder. Organiseringen omkring projektet har fungeret godt, og alle parter er overordnet set godt tilfredse med organiseringen. Det er dog vurderingen, at der vil kunne genereres mere konkret output, hvis der i en evt. fremadrettet proces blev sammensat en mindre styregruppe, som kunne fungere mere som en proaktiv del af kampagnens fremdrift, end som Advisory Board. Der er, set fra alle involverede parters side, genereret rigtigt meget godt output i kampagnen, herunder kampagnehjemmesiden, udbygning af akademikerbasen, bannerreklamer, phonerkampagnen, udarbejdelse af casesamling, branchespecifik kampagne med DS Håndværk og Industri, mini phonerkampagne med Dansk Journalistforbund og Kommunikation og Sprog, kronikker i Erhvervsbladet og lokale medier, annoncer i landsdækkende aviser samt konkret rådgivning af virksomheder. Der er endvidere enighed om, at den direkte, opsøgende virksomhedskontakt har været den bedste og mest effektfulde del af kampagnen. Målet for kampagnen i forhold til virksomhederne, om at Akademikerkampagnens budskab skal nå frem til virksomheder, er overordnet set nået. Dette indikeres af en kendskabsanalyse, hvor 31 % af de adspurgte virksomheder siger, at de kender til kampagnen. Herudover viser aktivitet på Akademikerkampagnens hjemmeside, at kampagnen har skabt megen opmærksomhed i de perioder, hvor annonceringen har været på sit højeste, og det må i den forbindelse formodes, at annoncerne er blevet set af op mod læsere i de anvendte medier. Hertil kommer naturligvis phonerkampagnen, hvor virksomheder er blevet kontaktet direkte i 2

4 forhold til kampagnen heraf har virksomheder fået booket et besøg af en konsulent. Målet om, at 2000 virksomheder skal være blevet mere positive overfor at ansætte en akademiker er også nået. Dette understreges af kendskabsmålingen, hvor 43 % af de virksomheder, som har svaret ja til, at de har hørt om kampagnen, desuden er blevet mere åbne overfor at undersøge muligheden for at ansætte en akademiker på baggrund af kampagnen. Også evalueringen af phonerkampagnen viser, at minimum halvdelen af de virksomheder, der har været besøgt, er blevet mere positive overfor at ansætte en akademiker, mens også en del af de virksomheder, der sagde nej tak til møde, er blevet mere positive. Målet for Akademikerkampagnen om at akademikere i de akademiske organisationer og a-kasser skal være bekendte med budskaberne i Akademikerkampagnen er ligeledes nået. Akademikerkampagnen har i informationsbreve til de akademiske a-kasser (AAK, IAK, CA, AJKS og MA med tilsammen ca medlemmer) orienteret medlemmerne om kampagnen og kampagnens budskaber. Herudover har de akademiske organisationer med tilsammen godt medlemmer viderebragt informationer om kampagnens budskaber til deres medlemmer, hvormed ovenstående målsætning overordnet set er opfyldt. Akademikerkampagnens sidste målsætning var, at alle som beskæftiger sig med indsatsen mod akademikerledigheden i beskæftigelsessystemerne (jobcentre, andre aktører m.v.) og uddannelsesinstitutionerne (karrierecentre m.v.) skal have et indgående kendskab til kampagnens budskaber, og dette mål er indfriet, dels ved sammensætningen af en styregruppe, hvor alle disse parter var repræsenteret, og mere konkret ved at sende informationsmateriale om kampagnens budskaber til de pågældende interessenter. Hertil kommer, at en række af de ovennævnte har deltaget i de opfølgende virksomhedsbesøg i forbindelse med phonerkampagnen, og i den forbindelse er blevet udstyret med en særlig viden om kampagnens budskaber. På baggrund af ovenstående konkluderes det, at alle de overordnede målsætninger for Akademikerkampagnen 2010/2011 er indfriet, og herudover har det været en positiv sidegevinst, at der oven i købet allerede er skabt konkret beskæftigelse på baggrund af kampagnen, ligesom der desuden er skabt flere potentielle jobåbninger på sigt. 3

5 2. Baggrund og metode 2.1 Baggrund for evalueringen Indeværende undersøgelse er initieret af Akademikernes Centralorganisation (herefter AC) og Arbejdsmarkedsstyrelsen (herefter AMS), og har til formål at evaluere Akademikerkampagnen Evalueringen skal bl.a. fokusere på følgende områder: Udbredelse af kendskab hos danske virksomheder Udbredelse af kendskab hos akademikere Udbredelse af kendskab i beskæftigelsessystemet og uddannelsesinstitutionerne Generel evaluering af kampagnens resultater 2.2 Metode Evalueringen er udarbejdet af markman customer management i Aalborg i samarbejde med AC, og der er anvendt følgende metoder til at indhente informationer: Desk Research Personlige interviews Telefoninterviews Seminardiskussion Evalueringen repræsenterer et bredt udsnit af aktører i forhold til Akademikerkampagnen, herunder: Akademikerkampagnens sekretariat hos AC Arbejdsmarkedsstyrelsen Repræsentanter fra en række Andre aktører, Karrierecentre på AAU og SDU samt tre A-kasser, som har varetaget de møder, der er booket via phonerkampagnen. Valeur Marketing, som har været ansvarlig for phonerkampagnen 130 danske virksomheder, som har haft møde med en konsulent vedr. Akademikerkampagnen 95 danske virksomheder, som har været i telefonisk dialog vedr. Akademikerkampagnen, men ikke har deltaget i møde 300 tilfældigt udvalgte virksomheder i forhold til måling af kendskab til kampagnen Rammerne for evalueringen og udarbejdelsen af spørgerammer til de forskellige aktører er udarbejdet af markman i samarbejde med AC s sekretariat. 4

6 3. Akademikerkampagnen - baggrund 3.1. Baggrund for kampagnen Akademikerkampagnen 2010 er en netværksorienteret kampagne, som er forankret i AC og finansieret af Beskæftigelsesministeriet. Akademikerkampagnen udspringer af et initiativ fra Beskæftigelsesministeriet for nyuddannede unge under 30 år. Der er fra Beskæftigelsesministeriet blevet afsat 2 mio. kroner til kampagnen. Initiativet er igangsat med det formål at få flere ledige akademikere i arbejde og åbne virksomhedernes øjne for de mange fordele og muligheder, der er ved at ansætte en akademiker. Fokus er på at brande akademikernes kompetencer og gøre det tydeligt for virksomhederne, hvordan de kan gøre brug af disse kompetencer. Fokus har i denne kampagne særligt ligget på de små og mellemstore danske virksomheder, fordi der er mange mindre virksomheder, der ikke kender værdien af at ansætte en akademiker. Kampagnen har en forløber i Akademikerkampagnen , og om end Akademikerkampagnen er mindre omfangsrig, trækkes der på mange af de gode erfaringer fra sidste kampagne, og der vil enkelte steder i evalueringen blive refereret til den tidligere Akademikerkampagne Organisering Akademikerkampagnen har været organiseret med kampagnesekretariatet hos AC som central tovholder på projektet. Sekretariatet har haft ansvar for at få planlagt, igangsat og gennemført aktiviteterne i kampagnen. Herudover har kampagnesekretariatet haft en styregruppe, hvis formål det var at rådgive og støtte i planlægningen og gennemførelsen af kampagnen. Følgende interessenter har deltaget i styregruppen: - Arbejdsmarkedsstyrelsen - Beskæftigelsesregionerne - KL - Dansk Industri - Dansk Erhverv - Dansk Byggeri - Finanssektorens Arbejdsgiverforening - Håndværksrådet - DJØF - IDA - DM - Arkitektforbundet - Dansk Journalistforbund - Jobrådgivernes Brancheforening - Danske Universiteter - VTU - KUM 5

7 En lang række af de repræsentanter, som beskæftiger sig med indsatsen mod akademikerledigheden i beskæftigelsessystemet og hos uddannelsesinstitutionerne har endvidere deltaget aktivt i kampagnen i den direkte opsøgende virksomhedskontakt, hvor de har været ude at varetage de møder, der er blevet genereret via phonerkampagnen. Det drejer sig om Alecto, Karrierecentret på AAU, Ballisager, Cand. Match, DPU - Dansk Personaleudvikling, IKU - Institut for Karriereudvikling, Jobvison, markman, Ramsdal, SDU - (Karrierecentret på Syddansk Universitet), IDA/IAK, Magistrenes A-kasse og Jobcenter Århus. Endelig har Valeur Marketing fungeret som ekstern leverandør på den opsøgende virksomhedskontakt Mål og rammer for kampagnen Kampagnen har kørt fra maj 2010 og afsluttedes februar De overordnede mål for kampagnen er: Akademikerkampagnens budskab skal nå frem til virksomheder svarende til alle medlemsvirksomheder i DI, DE, Dansk Byggeri, Håndværksrådet og Finanssektorens Arbejdsgiverforening virksomheder skal påvirkes af Akademikerkampagnens budskab, således at de giver udtryk for, at kampagnen har betydet, at de er mere positive i forhold til at ansætte unge akademikere. Budskaberne i Akademikerkampagnen skal gøres kendte for over akademikere i de akademiske organisationer og a-kasser herunder også medlemmerne af ingeniørforbundet. Alle, som beskæftiger sig med indsatsen mod akademikerledigheden i beskæftigelsessystemerne (jobcentre, andre aktører m.v.) og uddannelsesinstitutionerne(karrierecentre m.v.) skal have et indgående kendskab til kampagnens budskaber. Det er ovenstående mål, som der skal evalueres på i denne undersøgelse. 6

8 3.4. Indhold i kampagnen Delelementerne i Akademikerkampagnen har været bygget op omkring følgende aktiviteter: 1. Kampagnens hjemmeside, hvor alle interessenter har kunnet hente relevant information omkring kampagnen 2. Akademikerbasen - en CV-database oprettet i foråret 2006, hvor jobsøgende akademikere på frivillig basis har kunnet lægge deres CV ind for at få tilsendt stillingsopslag eller få deres CV sendt direkte til interesserede virksomheder med ledige stillinger. 3. Bannerreklame vedr. Akademikerkampagnen på og 4. Phonerkampagne direkte opsøgende kontakt til danske virksomheder med henblik på at generere møder med en konsulent for herigennem at få præsenteret muligheder og fordele ved at ansætte en akademiker 5. Case-samling udarbejdelse af en række konkrete cases, som fokuserer på succesfulde match mellem akademikere og mindre eller mellemstore, danske virksomheder. 6. Branchespecifik kampagne med DS Håndværk og Industri reklame for akademikere i DS bladet i januar 2011 (5. januar og igen 26. januar), som sendes til alle DS Håndværk og Industris medlemsvirksomheder 7. Mini phonerkampagne med Dansk Journalistforbund og Kommunikation og Sprog, hvor ledige akademikere i forbundet selv lærer at ringe ud til arbejdsgiverne. 8. Kronikker i Erhvervsbladet og lokale medier der blev udarbejdet 2 artikler, der forplantede sig på nettet og i lokalblade. Herudover en kronik sammen med beskæftigelsesminister Inger Støjberg, som blev udgivet i lokalblade. 9. Helsidesannonce i landsdækkende aviser JP, Berlingske Tidende, Erhvervsbladet i februar Rådgivning af virksomheder Kampagnesekretariatet har i løbet af kampagnen rådgivet ca. 75 virksomheder om fordele ved og muligheder ved at ansætte akademikere og har medvirket til at ca. 25 virksomheder har fået ansat en akademiker i nogle tilfælde har sekretariatet deltaget i hele rekrutterings- og ansættelsesprocessen. 7

9 4. Evaluering af Akademikerkampagnen I det følgende evalueres kampagnens delelementer, og evalueringen vil være opbygget på følgende måde i forhold til de opsatte målepunkter for kampagnen: Beskrivelse og evaluering af proces og organisering omkring Akademikerkampagnen Evaluering af udbredelsen af kendskabet hos de danske virksomheder Evaluering af kendskabet hos akademikerne Evaluering af udbredelsen af kendskab i beskæftigelsessystemet og uddannelsesinstitutionerne 4.1 Evaluering af proces og organisering Proces Rammerne for Akademikerkampagnen , herunder tidsperspektivet og de økonomiske ressourcer, har været noget mindre, end det gjorde sig gældende for den tidligere kampagne, og det har blandt andet betydet, at man i denne kampagne har valgt at lægge fokus primært på virksomhederne, mens arbejdet med at gøre akademikere parat til ansættelse i små og mellemstore virksomheder (herefter SMV) er blevet nedprioriteret. Dette skyldes bl.a., at man fra AC s side allerede har godt fat i de unge, fx via Akademikerbasen, som er en CV-base, der er målrettet akademikere, som ønsker at søge job i SMV er. I kampagneperioden (1. maj februar 2011) har ca akademikere lagt deres CV ind i basen (det præcise tal er 2904). I den tidligere akademikerkampagne var der afsat 8 mio. kr. til introduktionskurser til SMV er for nyuddannede. Denne aktivitet blev denne gang fravalgt på grund af manglende midler. Det var fra starten ligeledes sekretariatets skøn, at der heller ikke var ressourcer til at gennemføre den direkte opsøgende virksomhedskontakt, som også var en del af den tidligere kampagne. Det skyldtes, at en phonerkampagne er meget omkostningstung og at virksomhedskontakten kræver, at der er personer til rådighed, som vil kunne varetage møderne med virksomhederne. Kampagnen var fra starten derfor først og fremmest anlagt på udarbejdelse af en hjemmeside, opbyggelse af et netværk, udarbejdelse af akademikerpjecer samt en større presseoffensiv. Erfaringen fra sidste kampagne var dog, at især den direkte virksomhedskontakt skabte en god værdi i form af konkrete jobs og jobåbninger, og såvel AMS som sekretariatet var af den holdning, at det ville skabe en synlig værdi i projektet, hvis der igen kunne gennemføres en phonerkampagne, bl.a. fordi phonerkampagnen skaber megen opmærksomhed omkring kampagnen og samler aktørerne i et værdifuldt netværk (Appendiks, Interview 1, s. 13). Da det således viste sig, at en række af de virksomheder, som beskæftiger sig med akademikerledigheden i 8

10 beskæftigelsessystemerne, herunder andre aktører, karrierecentre mv., var åbne overfor at varetage møder med de danske virksomheder, blev fokus i kampagnen ændret, så phonerkampagnen kom til at spille en betydelig rolle. Dette betød bl.a. også, at fx pjecematerialet i denne kampagne blev fravalgt, men både sekretariatet hos AC og AMS er godt tilfredse med denne drejning i projektet, og i den forbindelse udtaler Louise Bjerregaard fra AC, at Phonerkampagnen har været et af de bedste elementer, fordi man når virksomhederne på et helt andet plan (Appendiks, Interview 1, s. 13). Denne ændring har naturligvis også betydet, at det nu er vanskeligere at sætte resultaterne for udbredelse af kendskab hos danske virksomheder direkte op overfor de oprindelige mål i projektet, fordi fokus nu har ligget på at skabe en meget dybere dialog med færre virksomheder, frem for at nå ud til en meget bred kreds af virksomheder. Der har i den proces været flere drøftelser mellem AMS og AC om, hvorvidt målene burde ændres i forhold til det nye fokus, men AMS har fundet det vigtigt at bibeholde de oprindelige mål, bl.a. fordi ændringer og afvigelser fra de oprindelige mål er med til at understrege læringsprocessen i projektet, og fordi det væsentlige ifølge Ane Wraae Nielsen fra AMS er, at der på baggrund af ændringen af fokus er genereret - om end anderledes - så alligevel bedre resultater (Appendiks, Interview 2, s. 15). Det ændrede fokus har udover ovenstående medført en meget stor praktisk og logistisk opgave, da der har været rigtigt mange aktører involveret i phonerkampagnen, og det har ifølge Louise Bjerregaard fra AC været et pulsespil at få hele logistikken omkring planlægningen af møder til at gå op i en højere enhed. Denne opgave har naturligvis krævet mange arbejdstimer fra sekretariatet, dels på grund af koordineringen, og dels fordi der også fra sekretariatets side er brugt tid på opfølgning og aktiv rekruttering overfor de kontakter, der er sendt videre fra Valeur, og dette har selvfølgelig haft den betydning, at kampagnen i sidste ende er kommet til at indeholde lidt færre delelementer, end det oprindeligt var ønsket fra AC s side. Dertil kommer, at det ændrede fokus har haft en betydning for kampagnens tidsplan, idet phonerkampagnen er blevet igangsat forholdsvist sent i processen, og det har bl.a. medført, at man ikke havde tid til at undersøge flere forskellige telemarketings leverandører, ligesom der har ligget en stor andel virksomhedsbesøg på ganske kort tid, og opfølgningen på disse er derfor endnu ikke færdiggjort. På trods af et stort fokus på phonerkampagnen er det dog alligevel både Louise Bjerregaards og Ane Wraae Nielsens holdning, at der er skabt meget godt output, og at forventningerne til kampagnen overordnet set er blevet indfriet (Appendiks, Interview 1 og 2) Organisering I forhold til organiseringen af kampagnen blev det på det fælles seminar for alle kampagnens aktører den 8. februar 2011 klart, at alle parter overordnet set har været 9

11 godt tilfredse med organiseringen og styringen af projektet. Der er enighed om, at der især i forhold til phonerkampagnen har været tale om en stor logistisk opgave, som er blevet løst meget tilfredsstillende af alle involverede parter. Der har i den forbindelse været enkelte områder, som skal tages med i overvejelserne til fremtidige kampagner, herunder fx den geografiske planlægning af møder, koordinering af mødeaflysninger samt koordineringen af, hvilke konsulenter, der bør besøge hvilken type virksomhed. Overordnet set er alle parter dog godt tilfredse med koordineringen af denne delkampagne. Herudover fremgår det desuden, både på seminaret og af interviewet med Ane Wraae Nielsen fra AMS samt Steen H. Klausen fra DS Håndværk og Industri, at der har været god tilfredshed med kampagnesekretariatet, som har haft en central rolle i kampagnens planlægning og udførelse. Steen H. Klausen fortæller, at det har været et super samarbejde med AC, som har udvist stor fleksibilitet (Appendiks, interview 3, s. 17), og også Ane Wraae Nielsen understreger, at AMS har haft en god kommunikation med AC. Dog kunne Ane Wraae Nielsen i en fremadrettet kampagne godt ønske en lidt større grad af kommunikation og et lidt større indblik i starten af processen, hvor der jo naturligt bliver brugt megen energi på planlægningsprocessen og ikke så meget på at formidle fremdrift. I den forbindelse tilføjer Ane Wraae Nielsen dog også, at styregruppemøderne har været optimale i forhold til videndeling (Appendiks, Interview 2, s. 15). Set fra kampagnesekretariatets side, har styregruppen ligeledes fungeret godt, og styregruppen er generelt kommet med rigtig mange gode input og ideer til kampagnen. Dog har der ifølge Louise Bjerregaard fra starten været lidt tvivl omkring styregruppens rolle. Kampagnesekretariatet havde ifølge Louise Bjerregaard forventet, at styregruppen ville have haft en lidt mere udførende rolle, men i stedet fungerede de primært som et Advisory Board. Dette har på den ene side betydet, at kampagnesekretariatet har haft stor handlefrihed i processen, men det har på den anden side også medført, at kampagnen er kommet til at indeholde lidt færre delelementer end ønsket, fordi kampagnesekretariatet har været udførende på de fleste elementer i kampagnen. Her kunne det ifølge Louise Bjerregaard være en fordel, hvis styregruppen fremadrettet kunne have en lidt mere udførende og proaktiv rolle, og et af de forslag hun i den forbindelse fremstiller er, at styregruppen i fremadrettede kampagner bør være mindre bred, for jo større en styregruppe er, jo sværere kan det ofte være at definere roller og ansvar i gruppen (Appendiks, Interview 2, s. 15). 10

12 4.2. Udbredelse af kendskab hos danske virksomheder Målet for kampagnen i forhold til virksomhedernes kendskab er som allerede beskrevet, at Akademikerkampagnens budskab skal nå frem til virksomheder svarende til alle medlemsvirksomheder i DI, DE, Dansk Byggeri, Håndværksrådet og Finanssektorens Arbejdsgiverforening, og herudover skal 2000 virksomheder påvirkes af Akademikerkampagnens budskab, således at de giver udtryk for, at kampagnen har betydet, at de er mere positive i forhold til at ansætte unge akademikere. Da fokus i kampagnen blev ændret undervejs, kan det, som allerede beskrevet, være lidt misvisende at måle på kendskabsgraden hos en bred mængde virksomheder, idet sigtet i kampagnen er blevet mere snævert. På trods af dette, vil undersøgelsen alligevel kunne give et godt billede af, i hvilken grad der er skabt øget kendskab til kampagnens budskab og ikke mindst, hvorvidt kampagnen har medført større positivitet i forhold til ansættelse af unge akademikere. Nedenstående vil sammenstille de resultater, der er skabt gennem Akademikerkampagnen i forhold til at sprede kendskabet hos de danske virksomheder, og vil trække på følgende kilder: Kendskabsmåling Oversigt over udbredelsen af kampagnen via artikler Statistik over visninger af Undersøgelse af phonerkampagnens resultater Status over resultater af virksomhedskonsulenternes besøg Kendskabsmåling For at få et bredt billede af, hvor mange virksomheder, der har fået kendskab til Akademikerkampagnen, er der blevet gennemført en kendskabsmåling hos 300 tilfældigt udvalgte virksomheder fordelt i hele Danmark. Ingen af virksomhederne i undersøgelsen har været kontaktet i forbindelse med phonerkampagnen, idet formålet har været at få et billede af, hvordan kendskabsgraden er hos danske virksomheder generelt efter gennemførelse af Akademikerkampagnen. Stikprøven er udvalgt blandt de SMV er (virksomheder med ansatte), som Valeur Marketing havde udtrukket fra KOB, men som ikke blev kontaktet af phonerfirmaet. Stikprøven er i dette tilfælde på 300 virksomheder, der er tilfældigt udtrukket blandt de virksomheder, som Valeur Marketing ikke havde kontaktet. En stikprøve af denne størrelse menes generelt at være statistisk dækkende for en meget stor population. Ved rundspørgen viser resultaterne, at 31 % af de adspurgte virksomheder har hørt om Akademikerkampagnen, mens 69 % svarer nej (se nedenstående figur). 11

13 1: Har du hørt om Akademikerkampagnen? 0% 31% JA NEJ Ved Ikke 69% Målet for kampagnen var, at virksomheder skulle kende til Akademikerkampagnens budskab, og i den forbindelse lever de 31 %, som svarer, at de har hørt om Akademikerkampagnen, op til dette mål. Danmarks Statistik har registreret ca aktive virksomheder i Danmark, og 31 % af disse svarer til i alt virksomheder. Det er i den forbindelse ikke muligt at vurdere graden af virksomhedernes kendskab til det bagvedliggende budskab, men ovenstående indikerer alligevel, at kampagnens overordnede budskab - på trods af det ændrede fokus fra den brede markedsføring til en mere målrettet phonerkampagne - er nået frem til det målsatte antal virksomheder. Hertil kommer, at 43 % af de virksomheder, som har svaret ja til, at de har hørt om kampagnen, desuden er blevet mere åbne overfor at undersøge muligheden for at ansætte en akademiker på baggrund af kampagnen (se nedenstående figur), hvormed målet om, at minimum 2000 virksomheder skal give udtryk for, at de er blevet positivt påvirket af kampagnen, ligeledes kan siges overordnet set at være nået. 12

14 2: Hvis ja, har akademikerkampagnen været med til at gøre dig mere åben for at undersøge muligheden for at ansætte en akademiker? 4% 16% 30% 27% I meget høj grad I nogen grad I middel grad I mindre grad Slet ikke VED Ikke 13% 10% Udbredelse af kendskab via artikler, annoncer og onlinemarkedsføring Synliggørelsen af akademikere via annoncering i aviser og online har som bekendt været en vigtig prioritet i Akademikerkampagnen, og ovenstående resultater indikerer, at en stor andel af de danske virksomheder har fået kendskab til budskabet via disse kanaler. De konkrete annoncer og artikler, der har været en del af kampagnen er: - 2 artikler i Erhvervsbladet i september Spredning af artikler fra Erhvervsbladet til en række lokale blade - Kronik med beskæftigelsesminister Inger Støjberg i lokalblade og erhvervsbladet - Bannerreklamer og artikler på - Bannerreklamer på - Helsidesannoncer i JP og Berlingske Tidende, februar Helsides annoncer og artikler i Medlemsbladet DS Håndværk og Industri, 2 gange i januar 2011 og i marts 2011 Herudover har der været udarbejdet en række konkrete cases, som har dannet grundlag for flere af artiklerne. Ovenstående artikler og annoncer har, som det fremgår, primært figureret i Erhvervsbladet, JP og Berlingske Tidende, og samlet set har disse landsdækkende aviser et læsertal på over læsere (Appendiks, Gallup, s. 21). Dette betyder, at annoncerne må formodes at have nået et meget stort antal læsere, hvilket 13

15 ovenstående kendskabsmåling også understøtter. Derudover har DS Håndværk og Industri ifølge Steen H. Klausen omkring ansatte i deres medlemsvirksomheder, hvoraf en stor del sandsynligvis også har set annoncerne i foråret 2011 (Appendiks, Interview 3, s. 17). Hertil kommer naturligvis de onlineannoncer, der har været på og Selvom et stort antal læsere har haft adgang til ovenstående artikler, så havde man ifølge Louise Bjerregaard fra Akademikersekretariatet gerne benyttet pressen endnu mere, end det var tilfældet, men det har denne gang været lidt sværere at få pressen til at skrive om kampagnen. Dette skyldes, efter Louise Bjerregaards vurdering, på den ene side at Akademikerkampagnen ikke har samme nyhedsværdi som sidste gang, og på den anden side at ledigheden i dag ikke kun berører akademikere. Mange grupper er berørt af ledigheden, og derfor kan det være svært at få pressen til specifikt at dække akademikerledigheden (Appendiks, Interview 1, s. 13). På trods af, at det angiveligt har været sværere at få pressedækning denne gang i sammenligning med sidste kampagne, så tyder resultaterne alligevel på, at Akademikerkampagnen er nået ud til en tilstrækkeligt stor andel interesserede læsere. Det indikerer dels den ovenstående kendskabsmåling, men dels også trafikken på Akademikerkampagnens hjemmeside. Således viser en oversigt over udviklingen i besøgende på Akademikerkampagnens hjemmeside en væsentlig vækst i besøgende i efteråret 2010, hvor der blev annonceret i JP og Erhvervsbladet (Appendiks, s. 19). 40 % af sidens besøgende i perioden fra den 4. oktober 2010 til d. 16. januar 2011 var direkte trafik, altså personer, der tastede akademikerkampagnen.dk ind i søgefeltet og gik direkte til siden. Ligeledes var mængden af besøgende, der var blevet linket til siden fra andre sider 40 %, og endelig var de sidste 20 % blevet henvist til siden via. søgemaskiner som Google og Bing. Ovenstående viser tydeligt, at annoncerne har haft en effekt og har skabt interesse for Akademikerkampagnens budskab. I relation til effekten hos læserne kommenterer Steen H. Klausen fra DS Håndværk og Industri endvidere, at annoncerne i deres medlemsblad har givet en rigtig positiv respons. Selvom de ikke har foretaget nogen systematisk registrering af de henvendelser, der er kommet på baggrund af annoncerne, så har flere henvendt sig direkte på den baggrund for at høre mere, og pt. er ca virksomheder i en konkret afklaringsproces omkring muligheden for at få en akademiker, så han er overordnet set rigtigt godt tilfreds med tiltaget (Appendiks, Interview 3, s. 17) Phonerkampagnens resultater Udover den pressemæssige dækning af kampagnen er virksomhederne også blevet kontaktet direkte via phonerkampagnen, og i alt er virksomheder blevet kontaktet i denne forbindelse, hvoraf virksomheder har sagt ja tak til møde, hvilket svarer til 23 % af de kontaktede virksomheder. Der er i forbindelse med evalueringen gennemført en telefonisk spørgeskemaundersøgelse blandt de virksomheder, der er blevet kontaktet telefonisk vedr. Akademikerkampagnen. Dels er der gennemført interviews med 130 af de virksomheder, som er blevet kontaktet telefonisk og har sagt ja tak til at få et besøg 14

16 af en konsulent, og dels er der gennemført interviews med 95 af de virksomheder, der har sagt nej tak til et besøg af en konsulent, og således kun har haft en telefonisk samtale vedr. Akademikerkampagnen. Formålet med undersøgelsen var på den ene side at få et billede af, om virksomhederne kendte til Akademikerkampagnen, før de blev kontaktet, og hvorvidt kontakten var med til at øge deres kendskab. På den anden side var det at få et indtryk af, hvorvidt kontakten var med til at gøre virksomhederne mere positive overfor at ansætte en akademiker i fremtiden. Spørgeskemaerne til de gennemførte interviews kan findes i appendiks. Undersøgelsen kan kun gælde som en stikprøve af de gennemførte møder og telefonkontakter, men vil alligevel kunne give et godt billede af de overordnede resultater og tendenser. I det følgende vil det kun være de overordnede resultater, der vil blive refereret. For en fuld rapport over resultater af undersøgelsen, se appendiks. Kendskab Undersøgelsen viser, at 50 % af de virksomheder, der sagde ja tak til et møde vedr. Akademikerkampagnen slet ikke eller i mindre grad kendte til budskabet forud for mødet (Appendiks, s. 30). Dog viser resultaterne, at mødet med Akademikerkampagnens konsulenter i høj grad har været med til at øge virksomhedernes viden omkring fordelene ved at ansætte en akademiker, idet 71 % svarer, at de på baggrund af mødet føler, at de i nogen eller høj grad fik mere viden om mulighederne og fordelene ved at ansætte en akademiker (se nedenstående graf). 3. I hvilken grad føler du, at du på baggrund af mødet har fået mere viden om mulighederne og fordelene ved at ansætte en akademiker? 8% 3% 0% 18% 38% I høj grad I nogen grad I middel grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke/ønsker ikke at svare 33% 15

17 For de virksomheders vedkommende, der sagde nej tak til et møde, var andelen af respondenter, der fik mere viden om mulighederne og fordelene ved at ansætte en akademiker noget mindre, idet 31 % samlet set siger, at de på baggrund af telefonsamtalen fik mere viden om dette (Appendiks, s. 39). Dette hænger bl.a. sammen med, at der i denne gruppe er flere, der i forvejen kendte til fordelene (i alt 50 % mod 32 % i den ovenstående gruppe) (Appendiks, s. 39), og flere af dem, der sagde nej til et møde, begrunder således deres nej med, at de allerede godt kendte til mulighederne. Herudover er der naturligvis stor forskel på, hvor dybdegående en telefonsamtale kan være i forhold til et personligt møde, og dette indikerer naturligvis, at jo mere personlig kontakten med virksomheden er, jo større viden får virksomheden også om de fordele, der er forbundet med at ansætte en akademiker. I den forbindelse er det væsentligt at bemærke, at ved spørgsmålet om, hvordan virksomhederne fremadrettet ønsker at høre om lignende kampagner, så er de foretrukne metoder 1) via kampagnemateriale og nyhedsbreve som det foretrukne og 2) via en telefonisk kontakt fra en konsulent som andenprioritet - og dette gælder både for de virksomheder, der har sagt ja tak til et møde, og de virksomheder, der ikke ønskede et møde (se grafer side 34 og 40 i appendiks). Med andre ord er den personlige kontakt at foretrække for virksomhederne frem for fx avisannoncer. Undersøgelsen viser endvidere, at 46 % af de virksomheder, der er blevet besøgt i nogen eller høj grad er blevet mere positive overfor at ansætte en akademiker efter deres møde med en konsulent. 25 % svarer i middel grad (se nedenstående figur) 5. I hvilken grad er du på baggrund af mødet vedr. akademikerkampagnen blevet mere positiv overfor at ansætte en akademiker i fremtiden? 3% 18% 22% 8% I høj grad I nogen grad I middel grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke/ønsker ikke at svare 24% 25% 16

18 For de virksomheders vedkommende, som har sagt, at de kun i mindre grad eller slet ikke er blevet mere positivt stemt, uddybes dette bl.a. med, at de i forvejen var positivt stemt, at de allerede har mange akademikere ansat mv., hvormed disse svar altså ikke nødvendigvis er udtryk for en negativ indstilling overfor ansættelse af en akademiker. Virksomheder, der havde haft et møde med en konsulent, blev desuden spurgt, hvad udfaldet blev af mødet. Her svarer i alt 7 %, at de har valgt at ansætte en akademiker på baggrund af mødet, mens 31 % svarer, at de har sagt ja tak til yderligere dialog vedr. ansættelse af en akademiker (Appendiks, s. 31). Disse resultater indikerer, at besøgene har haft en overordentlig positiv effekt, og da det stadig er meget kort tid siden møderne blev afholdt, vil dette billede forventes at blive endnu mere positivt med tiden. For de virksomheders vedkommende, der sagde nej tak til et besøg, er 11 % blevet mere positive, mens 54 % svarer nej (Appendiks s. 40). Også i dette tilfælde uddybes dette bl.a. med, at de i forvejen var positive, eller at de bare ikke har behovet for akademikere i deres virksomhed, ligegyldigt hvor mange fordele der måtte være ved at ansætte en akademiker. Som ovenstående viser, så har 7 % af virksomhederne fortalt, at de har ansat en akademiker, mens 31 % har sagt ja tak til at fortsætte dialogen vedr. mulighederne for at ansætte en akademiker. Udover disse resultater har de konsulenter, der har afholdt møderne også lavet besøgsrapporter, hvor de evaluerer det enkelte møde samt de resultater, der er kommet ud af mødet. Indtil videre har vi kun de foreløbige resultater, da der pt. kun er udarbejdet 609 besøgsrapporter, men på baggrund af disse er der indtil videre skabt 62 ansættelser svarende til 10,2 %. Disse 62 ansættelser fordeler sig således: Type Antal % Ordinær ansættelse % Løntilskud % Videnpilot % I alt % Det er værd at bemærke, at 26 pct. af ansættelserne er sket på ordinære vilkår, mens 74 pct. er ansættelse med tilskud, som har spillet en stor rolle i forbindelse med markedsføringen overfor virksomhederne. Tilskudsmulighederne har været et væsentligt salgsargument i kampagnen. Alene videnpilot-ordningen tegner sig for 24 pct. af alle ansættelser, og Akademikerkampagnen har således bidraget til en markant markedsføring af denne 17

19 ordning overfor SMV erne en markedsføring, som har resulteret i, at denne ordning løb tør for midler allerede i 1. kvartal Hertil kommer 36 virksomhedspraktikker samt flere virksomheder, der har vist interesse i yderligere dialog, hvormed der er basis for flere konkrete resultater. Det drejer sig om: Virksomheder, der har sagt ja til endnu et møde med henblik på hjælp til rekruttering, 11 stk. (2 pct.) Fremsendelse af CV ere eller inspirationsmateriale, 171 stk. (28 pct.) Virksomheden vender måske tilbage senere, 307 stk. (50 pct.) Virksomheden interesseret i dialog men intet konkret, 175 stk. (29 pct.) Ovenstående er de foreløbige konkrete resultater af virksomhedsbesøgene, og hvis tendensen fortsætter, når alle besøg er afholdt, vil der blive skabt omkring 125 ansættelser umiddelbart på baggrund af besøgene i forbindelse med phonerkampagnen. Hertil kommer, at der er mange potentielle jobåbninger, som efter en modningsproces hos virksomhederne vil udmønte sig i konkrete jobåbninger og ansættelser senere hen jf. de mange virksomheder, som har tilkendegivet, at de ønsker endnu et møde eller få fremsendt CV er. Dette resultat er, set fra Ane Wraae Nielsens side, en positiv overraskelse, for som hun udtaler: Det har været vanskeligt at sætte andre konkrete forventninger til kampagnen, men hvis resultatet er blevet konkret jobskabelse, er det positivt, at det er lykkes, hvilket ifølge Ane Wraae Nielsen også understreger, at den opsøgende virksomhedskontakt er den rigtige tilgang (Appendiks, interview 2). 18

20 4.3. Udbredelse af kendskab hos akademikere og beskæftigelsessystemerne Målet for Akademikerkampagnen var, at akademikere i de akademiske organisationer og a-kasser herunder også medlemmerne af Ingeniørforbundet, skal gøres bekendte med budskaberne i Akademikerkampagnen. Akademikerkampagnen har i informationsbreve til de akademiske a-kasser (AAK, IAK, CA, AJKS og MA med tilsammen ca medlemmer) orienteret medlemmerne om kampagnen og kampagnens budskaber. Herudover har de akademiske organisationer med tilsammen godt medlemmer viderebragt informationer om kampagnens budskaber til deres medlemmer, hvormed ovenstående målsætning overordnet set er opfyldt. I henvendelserne til a-kasserne var der også en opfordring til deres medlemmer om at lægge deres CV ind i Akademikerbasen, hvis de var interesserede i ansættelse i små og mellemstore virksomheder og i at komme i betragtning til nogle af de jobåbninger, som Akademikerkampagnen ville frembringe. Næsten akademikere har i kampagneperioden fulgt denne opfordring og lagt deres CV ind i kampagnebasen, som har været brugt i forbindelse med matchningen af de jobordrer, som kom ind. Udover ovenstående har Akademikerkampagnen desuden medfinansieret en miniphonerkampagne sammen med Dansk Journalistforbund og Kommunikation og Sprog, som uddannede ledige til selv at ringe og herefter selv besøge virksomheder. Denne mini-phonerkampagne drog inspiration fra phonerkampagnen, men havde et andet fokus: I stedet for at lade et telemarketingfirma ringe ud og have konsulenter til at tage de opfølgende besøg, var formålet i stedet at klæde de ledige på til selv at ringe ud. Rent volumenmæssigt kan dette tiltag ikke måle sig med den store phonerkampagne til det er der endnu ikke blevet kontaktet nok virksomheder, og der mangler fortsat tilbagemeldinger fra de ledige om, hvor mange virksomheder, de har kontaktet. Derfor kan der ikke laves en egentlig effektmåling. Til gengæld synes formålet om at ruste de ledige og klæde dem bedre på til salgsarbejdet at være nået. Der har været mange positive tilbagemeldinger fra ledige, der synes, de har fået det skub, der skal til for at tage den første kontakt til virksomheder, som de ikke kender, og som slet ikke kender dem. Kommentarer fra kursusdeltagerne understreger, at kurset har været med til at ruste de ledige til den opsøgende virksomhedskontakt: 19

Akademikernes Centralorganisation

Akademikernes Centralorganisation Akademikernes Centralorganisation Evaluering af Akademikerkampagnen Marts 2011 Appendiks Indholdsfortegnelse 1. SPØRGERAMMER... 3 1.1 SPØRGERAMME FOR VIRKSOMHEDER, DER HAR SAGT NEJ TAK TIL MØDE... 4 1.2

Læs mere

Projekt Forskel gør en forskel

Projekt Forskel gør en forskel Projekt Forskel gør en forskel Resumé Projekt Forskel gør en forskel sigter mod at optimere processen mht. at få flere højtuddannede nydanskere i arbejde i små og mellemstore virksomheder (SMV). Det gøres

Læs mere

Akademikerkampagnen - nu også i yderområderne

Akademikerkampagnen - nu også i yderområderne Akademikerkampagnen - nu også i yderområderne Grundpiller: Hjemmesiden www.akademikerkampagnen.dk og CV-basen Akademikerbasen Case-samling: Opstøvning og beskrivelse af de gode fortællinger Phonerkampagne:

Læs mere

Nyuddannede i SMV erne - Skitse til drøftelse med partnere

Nyuddannede i SMV erne - Skitse til drøftelse med partnere Nyuddannede i SMV erne - Skitse til drøftelse med partnere April 2015 Hvad ved vi om højtuddannede i SMV erne? Tre ud af fire private virksomheder i Danmark har færre end 10 ansatte. Af disse har 1 ud

Læs mere

Sekretariatet. Forslag til bekæmpelse af langtidsledighed

Sekretariatet. Forslag til bekæmpelse af langtidsledighed Sekretariatet Forslag til bekæmpelse af langtidsledighed Det, vi foreslår, er i virkeligheden to-delt, dels en egentlig kortsigtet redningsplan for de langtidsledige (gældende for november 2012- december

Læs mere

Hvad har vi opnået? Resultater for 2012 2013

Hvad har vi opnået? Resultater for 2012 2013 H Hvad har vi opnået? Resultater for 2012 2013 Match, interesse og ingen interesse i Akademikerkampagnen hele DK 32% 28% Match Interesse Ingen interesse 40% Note: Tallene er angivet i procent Phonerkampagnen

Læs mere

Skema til brug ved ansøgning om projektdeltagelse

Skema til brug ved ansøgning om projektdeltagelse Skema til brug ved ansøgning om projektdeltagelse Kommune (adresse, e-mail, tlf.) Formål med projektet Iflg. regionens retningslinjer er det overordnede formål med projektet at få i arbejde eller ordinær

Læs mere

Evaluering af Luk op for nye jobmuligheder

Evaluering af Luk op for nye jobmuligheder BESKÆFTIGELSESREGIONERNE I DANMARK Evaluering af Luk op for nye jobmuligheder Beskæftigelsesregionerne i Danmark INDHOLD INDLEDNING 4 Baggrunden for kampagnen 4 Kampagnens forløb 5 Om evalueringen 6 Læsevejledning

Læs mere

Udkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs

Udkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs 1 of 5 Udkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs Virksomhedsstrategien tager udgangspunkt i 4 temaer. De 4 temaer udspringer af beskæftigelsesreformen, hvor samarbejdet med virksomhederne

Læs mere

Notat. Status på akutpakken. Det Lokale Beskæftigelsesråd

Notat. Status på akutpakken. Det Lokale Beskæftigelsesråd Notat Til: Vedrørende: Det Lokale Beskæftigelsesråd Akutpakken Status på akutpakken Første del af notatet omfatter en generel orientering om akutpakken og dens indhold. Derefter følger en beskrivelse af

Læs mere

Kommunikationsplanen er opdelt i forhold til de kanaler, som nyheder, status og andre informationer spredes på.

Kommunikationsplanen er opdelt i forhold til de kanaler, som nyheder, status og andre informationer spredes på. Kommunikationsplan for projekt Viden og Innovation i SMV ere via Studerende (VIIS) vers. 2 (jan. 2013) Introduktion Kommunikationsplanen er opdelt i forhold til de kanaler, som nyheder, status og andre

Læs mere

Nyuddannede i SMV erne

Nyuddannede i SMV erne Nyuddannede i SMV erne Baggrund En af nøglerne til at sikre fremtidens vækst og beskæftigelse i Nordjylland ligger i evnen til at sikre virksomhedernes konkurrenceevne både nationalt og internationalt.

Læs mere

Jobindsats introduktion AMU. Arrangement og dato

Jobindsats introduktion AMU. Arrangement og dato Jobindsats introduktion AMU Introduktion til Jobindsats Arbejder med: Dagpengemodtagere Borgere på uddannelsesydelse Borgere på arbejdsmarkedsydelse Vi arbejder efter: Tidlig, individuel og virksomhedsrettet

Læs mere

Rapporten i oversigt. Studieundersøgelse 2012

Rapporten i oversigt. Studieundersøgelse 2012 2012 Dimittendernes arbejdsmarked De blev færdige med deres uddannelse i 2011. Vi har spurgt de dimittender, der er kommet i job om deres vej til arbejdsmarkedet. Læs her om deres jobsøgning, forventninger

Læs mere

Hvorfor bruger virksomheder jobnet til rekruttering?

Hvorfor bruger virksomheder jobnet til rekruttering? Hvorfor bruger virksomheder jobnet til rekruttering? Rapport fra 25 telefoninterviews Undersøgelse for Jobcenter København Wanek & Myrner 2010 Formål Nærværende undersøgelse er en ud af seks undersøgelser,

Læs mere

Projektet er finansieret af resultatkontrakten for 2013 mellem Cabi og Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering.

Projektet er finansieret af resultatkontrakten for 2013 mellem Cabi og Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering. Fastholdelse af medarbejdere med nedsat arbejdsevne i job via de sociale kapitler som alternativ til fleksjob eller som forudsætning for evt. ansættelse i fleksjob på hidtidig arbejdsplads Projektbeskrivelse

Læs mere

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Arbejdsmarkedsstyrelsen Februar 2008 Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Denne pjece behandler spørgsmålet om, hvad

Læs mere

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 20-05-2015 Vision Det er Jobcenter Hillerøds vision for samarbejdet med virksomhederne at: Jobcenter Hillerød er erhvervslivets foretrukne samarbejdspartner,

Læs mere

Statusnotat: Akutpakkerne, særlig uddannelsesydelse, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og seniorjob

Statusnotat: Akutpakkerne, særlig uddannelsesydelse, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og seniorjob Statusnotat: Akutpakkerne, særlig uddannelsesydelse, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og seniorjob Lejre 2. august 2013 1. Akutpakkerne 1.1 Akutpakken 31. august 2012 blev der indgået en politisk aftale

Læs mere

PSYKOLOGKAMPAGNEN. Godkendt projektbeskrivelse 2012.09.03. Projektets titel: PSYKOLOGKAMPAGNEN. Projektperiode: September 2012 til april 2014.

PSYKOLOGKAMPAGNEN. Godkendt projektbeskrivelse 2012.09.03. Projektets titel: PSYKOLOGKAMPAGNEN. Projektperiode: September 2012 til april 2014. Godkendt projektbeskrivelse Projektets titel: PSYKOLOGKAMPAGNEN PSYKOLOGKAMPAGNEN 2012.09.03 Projektperiode: September 2012 til april 2014. Projektansvarlig: Politisk ansvarlig Projektleder og administrativ

Læs mere

Hvorfor bruger virksomhederne ikke jobnet til rekruttering?

Hvorfor bruger virksomhederne ikke jobnet til rekruttering? Hvorfor bruger virksomhederne ikke jobnet til rekruttering? Rapport fra 25 telefoninterviews Undersøgelse for Jobcenter København Wanek & Myrner 2010 Formål Nærværende undersøgelse er en ud af seks undersøgelser,

Læs mere

Input til et godt samarbejde mellem jobcentre og virksomheder

Input til et godt samarbejde mellem jobcentre og virksomheder Arbejdsmarkedsstyrelsen, februar 2011 2 3 Jobcenteret kan kun løse sin opgave med at få de ledige i job, hvis de yder en god service over for virksomhederne og kender det lokale arbejdsmarked herunder

Læs mere

Evaluering af LBR projekt

Evaluering af LBR projekt Projektstatus - Evalueringsskema Vejledning til årsevaluering - Års- og slutevalueringsskemaet er grundlaget for LBR s evaluering af projektet - Samtlige af skemaets punkter skal udfyldes. - Tag udgangspunkt

Læs mere

Notat. Er jobcentrene klædt på til et økonomisk opsving?

Notat. Er jobcentrene klædt på til et økonomisk opsving? Notat Er jobcentrene klædt på til et økonomisk opsving? Lav ledighed og stigende beskæftigelse er en ønskeposition for dansk økonomi, men det kan blive en kort fornøjelse, for økonomiske opsving har det

Læs mere

Strategi for samarbejde med virksomheder

Strategi for samarbejde med virksomheder Strategi for samarbejde med virksomheder Aarhus Kommunes strategi for samarbejde med virksomheder om beskæftigelsesindsatsen Aarhus Kommunes strategi for samarbejde med virksomheder om beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

Resultatkontrakt. Vedrørende. Fastholdelse af udenlandske studerende. 1. marts 2012 31. marts 2015. Journalnummer: 1-33-76-22-20-08

Resultatkontrakt. Vedrørende. Fastholdelse af udenlandske studerende. 1. marts 2012 31. marts 2015. Journalnummer: 1-33-76-22-20-08 Resultatkontrakt Vedrørende Fastholdelse af udenlandske studerende 1. marts 2012 31. marts 2015. Journalnummer: 13376222008 Kontraktens parter Region: Region Midtjylland(RM) Regional Udvikling Skottenborg

Læs mere

Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere

Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere Der er 31 respondenter, der har bidraget til spørgeskemaundersøgelsen. Dette svarer til, at lidt under halvdelen

Læs mere

HERNING KOMMUNES ERFARINGER OG IDEER TIL REKRUTTERING I EN SITUATION MED FULD BESKÆFTIGELSE. - Notat udarbejdet til Beskæftigelsesregion Midtjylland

HERNING KOMMUNES ERFARINGER OG IDEER TIL REKRUTTERING I EN SITUATION MED FULD BESKÆFTIGELSE. - Notat udarbejdet til Beskæftigelsesregion Midtjylland Herning, oktober 2014 HERNING KOMMUNES ERFARINGER OG IDEER TIL REKRUTTERING I EN SITUATION MED FULD BESKÆFTIGELSE - Notat udarbejdet til Beskæftigelsesregion Midtjylland Herværende notat er udarbejdet

Læs mere

Evaluering af One Stop Erhvervsservice

Evaluering af One Stop Erhvervsservice Bilag 1 Evaluering af One Stop Erhvervsservice Indholdsfortegnelse 1 Etablering af én indgang for virksomheder virksomhedsservice 1 Tilfredshedsmålinger 2 On-line-målinger 3 Skrivekursus 3 Professional

Læs mere

Callcenter WANEK& MYRNER WANEK & MYRNER. Få momen og rabat m årsaftaler. Kontakt til en stærkere beskæftigelsesindsats

Callcenter WANEK& MYRNER WANEK & MYRNER. Få momen og rabat m årsaftaler. Kontakt til en stærkere beskæftigelsesindsats Callcenter Kommunikation der styrker beskæftigelsen Møde b Kamp ooking agner E-ma il tilla delse r WANEK& Wanek & Myrner - alle rettigheder forbeholdes id 131114 Få momen tum og rabat m ed årsaftaler Callcenter

Læs mere

Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter

Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter Sammenfatning Forældrene er glade for elevplanerne 70 % af skolebestyrelsesmedlemmerne i Skole og Samfunds undersøgelse

Læs mere

Jobindex Kundetilfredshed 2010

Jobindex Kundetilfredshed 2010 Jobindex Kundetilfredshed 2010 1. Kundetilfredshedsundersøgelse hos Jobindex 2010 I efteråret 2010 gennemførte Jobindex en online spørgeskemaundersøgelse blandt vores 1000 største kunder, der skulle belyse,

Læs mere

Informationsmøde. jobsøgende dagpengeforsikrede. Dagens program: Arbejdet som ledig. JobNet. Dagens program

Informationsmøde. jobsøgende dagpengeforsikrede. Dagens program: Arbejdet som ledig. JobNet. Dagens program Dagens program Informationsmøde jobsøgende dagpengeforsikrede Dagens program: Jobcenter /A-kasse Forløbet hos Jobcentret Virksomhedsrettet tilbud Arbejdet som ledig Jobmarkedet 6-ugers selvvalgt uddannelse

Læs mere

Noget for noget -projekter. Stevns Kommune

Noget for noget -projekter. Stevns Kommune Noget for noget -projekter i Stevns Kommune Projektets navn: Takkekort til virksomheder ER GENNEMFØRT 1. Formål Udsender en hilsen med tak for samarbejdet til de private virksomheder som Center Arbejdsmarked

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs-, beskæftigelses- og kulturudvalg og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I denne

Læs mere

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e 14. december 2012 Virksomhedscentre og ressourceforløb J.nr. 2012-0020057 2. kontor Baggrund Førtidspensionsreformen betyder, at borgere, der er i risiko

Læs mere

Notat om Partnerskabsaftalen mellem LO a-kasserne og Aabenraa Kommune - Juni 2014

Notat om Partnerskabsaftalen mellem LO a-kasserne og Aabenraa Kommune - Juni 2014 Jobcenter og Borgerservice Dato: 17-6-214 Sagsnr.: 11/47387 Dokumentnr.: 26 Sagsbehandler: Sekretariatet Notat om Partnerskabsaftalen mellem LO a-kasserne og Aabenraa Kommune - Juni 214 1 Indholdsfortegnelse:

Læs mere

TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS

TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS TUREN GÅR TIL dækker følgende områder Projektets fødsel: gruppens dannelse og opgaveafgrænsningen Projektets indledningsfase: gruppen afprøver hinanden og ideer, opgaven

Læs mere

Arbejdsplads til nye danskere

Arbejdsplads til nye danskere Arbejdsplads til nye danskere Mangfoldighedsprogram 2006-2009 Baggrund for programmet Der skal være plads til flere nydanskere på det danske arbejdsmarked. Det er en vigtig målsætning for regeringen. En

Læs mere

Det Lokale Beskæftigelsesråd, Middelfart Middelfart Kommune Østergade 9-11 5500 Middelfart Att.: Udviklingskonsulent Kia McDermott

Det Lokale Beskæftigelsesråd, Middelfart Middelfart Kommune Østergade 9-11 5500 Middelfart Att.: Udviklingskonsulent Kia McDermott Det Lokale Beskæftigelsesråd, Middelfart Middelfart Kommune Østergade 9-11 5500 Middelfart Att.: Udviklingskonsulent Kia McDermott Middelfart d. 23.01.2012 Vedr. Ansøgning til Det Lokale Beskæftigelsesråd

Læs mere

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee Indholdsfortegnelse: 1. Introduktion til og formål med mentorordningen 2. Gode råd og vejledning til mentorforløbet 3. Udvikling Fyn samarbejde m.v. Bilag: - Samarbejdsaftaleskabelon (Bilag 1) - Fortrolighedsaftale

Læs mere

Strategi for Jobcenter Rebilds virksomhedsservice

Strategi for Jobcenter Rebilds virksomhedsservice Strategi for Jobcenter Rebilds virksomhedsservice 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Baggrund... 2 2. Servicering og samarbejde med virksomheder... 3 2.1 Jobcenter Rebilds hensigtserklæring

Læs mere

Unipension Ansvarlige investeringer

Unipension Ansvarlige investeringer Unipension Ansvarlige investeringer Medlemsundersøgelse december 2012 Arkitekternes Pensionskasse Pensionskassen for Jordbrugsakademikere & Dyrlæger MP Pension - Pensionskassen for Magistre & Psykologer

Læs mere

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 1.0 Baggrund Struer Lokale Beskæftigelsesråd har i perioden januar 2011 til

Læs mere

Danske virksomheder bruger ikke de officielle rekrutteringskanaler

Danske virksomheder bruger ikke de officielle rekrutteringskanaler Danske virksomheder bruger ikke de officielle rekrutteringskanaler Den seneste undersøgelse om rekrutteringer på det danske arbejdsmarked foretaget af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR)

Læs mere

v/hans Henrik Bruhn, Teknologisk Institut Operatøropgave: Måling af foreløbig effekt for deltagere i projekt Innovation i Øjenhøjde.

v/hans Henrik Bruhn, Teknologisk Institut Operatøropgave: Måling af foreløbig effekt for deltagere i projekt Innovation i Øjenhøjde. VIFU Videncenter for fødevareudvikling Att.: Gunhild Brynning Nupark 51 7500 Holstebro Konsulentopgave Århus, 10. januar 2011 1 1. Effektmåling i projekt Innovation i øjenhøjde v/hans Henrik Bruhn, Operatøropgave:

Læs mere

Konference om Det store TTA-projekt

Konference om Det store TTA-projekt Konference om Det store TTA-projekt Resultater fra procesevalueringen Birgit Aust Seniorforsker NFA Formålet med procesevaluering HVORDAN GIK DET MED AT IMPLEMENTERE TTA-PROJEKTET I KOMMUNERNE? Hvordan

Læs mere

De kommunale jobcentre har nu flere udbud de kan benytte sig når de vælger at udlicitere den jobsøgende til en privat jobformidler.

De kommunale jobcentre har nu flere udbud de kan benytte sig når de vælger at udlicitere den jobsøgende til en privat jobformidler. Anden Aktør 1 Anden Aktør (AA) De kommunale jobcentre har nu flere udbud de kan benytte sig når de vælger at udlicitere den jobsøgende til en privat jobformidler. Alle som har en videregående uddannelse

Læs mere

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Bytorvet 25 2620 Albertslund Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Resultatrevision 2013 Det fremgår af Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, at jobcentrene årligt skal

Læs mere

Projektets titel og kontaktoplysninger

Projektets titel og kontaktoplysninger Projektets titel og kontaktoplysninger Titel Hørsholm Roterer Ansøgers navn, adresse, tlf., e-mail, og CVR/SE nummer LO Storkøbenhavn Projekt & Analyse C. F. Richs Vej 103 2000 Frederiksberg Tlf: 33 25

Læs mere

Før under efter - kommunikation

Før under efter - kommunikation Før under efter - kommunikation 1 Få mere ud af arrangementet med kommunikation FØR UNDER - EFTER Vi afholder et arrangement for at gøre opmærksom på et emne eller et budskab Tænk arrangementet som én

Læs mere

Notat. Projektbeskrivelse. Forebyggelse af langtidsledighed blandt nyledige. Til: EBU Kopi til: Fra: Jobcenter Assens

Notat. Projektbeskrivelse. Forebyggelse af langtidsledighed blandt nyledige. Til: EBU Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Notat Til: EBU Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Projektbeskrivelse Forebyggelse af langtidsledighed blandt nyledige Baggrund: I Assens kommune har langtidsledigheden generelt været faldende det seneste

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Pkt. 3 Indsatsen for ledige LVU ere i Jobcenter Aarhus Beskæftigelsesudvalget. Beskæftigelsesforvaltningen

Notat. Aarhus Kommune. Pkt. 3 Indsatsen for ledige LVU ere i Jobcenter Aarhus Beskæftigelsesudvalget. Beskæftigelsesforvaltningen Notat Pkt. 3 Emne Til Indsatsen for ledige LVU ere i Beskæftigelsesudvalget Den 10. november 2011 Aarhus Kommune Baggrund Som udgangspunkt skal ledige med en længerevarende videregående uddannelse henvises

Læs mere

Virksomhedernes syn på beskæftigelsesindsatsen

Virksomhedernes syn på beskæftigelsesindsatsen Virksomhedernes syn på beskæftigelsesindsatsen 1. Indledning og sammenfatning Reform af beskæftigelsesindsatsen Virksomhederne spiller en vigtig rolle Baggrund Regeringen har nedsat et ekspertudvalg med

Læs mere

EKSEMPLER FRA DET VIRKELIGE LIV

EKSEMPLER FRA DET VIRKELIGE LIV EKSEMPLER FRA DET VIRKELIGE LIV Eksemplerne her er inspireret af konkrete kommunikationsaktiviteter og giver et bredt udsnit af den type aktiviteter, som gennemføres af de involverede aktører. EKSEMPEL

Læs mere

Referat Dialogmøde om Beskæftigelsespolitik d. 14. april 2014. Jobparate forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagere over 30 år

Referat Dialogmøde om Beskæftigelsespolitik d. 14. april 2014. Jobparate forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagere over 30 år Referat Dialogmøde om Beskæftigelsespolitik d. 14. april 2014 Jobparate forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagere over 30 år Fra mødet om indsatsen for de jobparate blev de følgende pointer nævnt som

Læs mere

Koordineret Virksomhedsservice - Styrket tværgående samarbejde. VirksomhedsnetværkCabi, Middelfart. 2. maj 2014

Koordineret Virksomhedsservice - Styrket tværgående samarbejde. VirksomhedsnetværkCabi, Middelfart. 2. maj 2014 Koordineret Virksomhedsservice - Styrket tværgående samarbejde VirksomhedsnetværkCabi, Middelfart. 2. maj 2014 2 Hvad sker fra centralt hold Leo Larsen: Offensiv virksomhedsservice 3 Formålet med det koordinerede

Læs mere

Virkningsteori og virkningsevaluering

Virkningsteori og virkningsevaluering Virkningsteori og virkningsevaluering Hvad er en virkningsteori? En virkningsteori er en beskrivelse af sammenhængene mellem en organisations eller et projekts aktiviteter og den virkning som er målet

Læs mere

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet Jobcoach-konceptet Håndværksrådet ser gode perspektiver for, at andre aktører kan have gavn af at arbejde videre med det grundlæggende koncept for Jobcoach. Det konkrete arbejde med jobcoach-projektet

Læs mere

Refleksioner vedrørende spørgeskemaundersøgelse om Syddansk Universitets dimittenders jobsituation

Refleksioner vedrørende spørgeskemaundersøgelse om Syddansk Universitets dimittenders jobsituation Refleksioner vedrørende spørgeskemaundersøgelse om Syddansk Universitets dimittenders jobsituation Projekt Karrierestarteren er en del af et fælles projekt for Syddansk Universitet, Aalborg Universitet

Læs mere

Jobnet www.jobcenter.herning.dk

Jobnet www.jobcenter.herning.dk Jobnet www.jobnet.dk Jobcenter Herning Jobcenter.herning.dk Jobkompasset Ledig hvad nu! Hvis du er i tvivl om jobområder eller måske uddannelsesretning prøv www.ug.dk/jobkompasset Vikarbureauer Er du faglært

Læs mere

På spørgsmålet, om det har betydning for vurderingen af Region Midtjylland som en attraktiv arbejdsplads svarer 63 % ja, mens 24 % svarer nej.

På spørgsmålet, om det har betydning for vurderingen af Region Midtjylland som en attraktiv arbejdsplads svarer 63 % ja, mens 24 % svarer nej. Evallueriing aff spørgeskemaundersøgellse vedr.. bruttollønsordniinger majj 2011 Evaluering af spørgeskemaundersøgelse vedr. bruttolønsordninger. Maj 2011 Konklusioner Undersøgelsen er gennemført for at

Læs mere

Rådet for Sikker Trafik Evaluering af Tohåndværkere/Linda P

Rådet for Sikker Trafik Evaluering af Tohåndværkere/Linda P Rådet for Sikker Trafik Evaluering af Tohåndværkere/Linda P Tekstrapport, telefonundersøgelse, Modtager/Afsender af SMS samt befolkning Maj 2010 Projektkonsulenter Asger H. Nielsen Connie F. Larsen Alle

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

Case: Messearrangør Sund Livstil

Case: Messearrangør Sund Livstil Case: Messearrangør Sund Livstil Opsummering Livstils messen er en årlig event. Arrangøren har altid udført markedsføring gennem print og TV, samt mail, men målgruppen fanges ikke længere gennem traditionelle

Læs mere

Status den 25. februar 2015. Opfølgningsbesøg i Partnerskabsvirksomhederne i 2014

Status den 25. februar 2015. Opfølgningsbesøg i Partnerskabsvirksomhederne i 2014 1 Status den 25. februar 2015 Opfølgningsbesøg i Partnerskabsvirksomhederne i 2014 (252 besvarelser ud af 339 Partnerskabsvirksomheder). At nogle virksomheder ikke har fået opfølgningsbesøg med tilhørende

Læs mere

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014 25. marts 2014 Kommunikationsplan for Naturvejlederforeningen - udkast Forslag til konkrete tiltag, der kan sættes i værk for at føre kommunikationsstrategien ud i livet. Nedenstående tiltag skal løbende

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

De fleste af vore medlemmer har en uddannelse som gør, at de vil blive udliciteret til anden aktør, hvis de bliver ledige.

De fleste af vore medlemmer har en uddannelse som gør, at de vil blive udliciteret til anden aktør, hvis de bliver ledige. Anden Aktør Anden Aktør (AA) De fleste af vore medlemmer har en uddannelse som gør, at de vil blive udliciteret til anden aktør, hvis de bliver ledige. I denne pjece fortæller vi om nogle af de vigtigste

Læs mere

Velkommen til Workshop 3

Velkommen til Workshop 3 Velkommen til Workshop 3 Virksomhedskontakt og samspil mellem beskæftigelses- og erhvervsområdet Oplæg 1 Malene Barenholdt Götze, Københavns Kommune Oplæg 2 Peter Sinding Poulsen og Frode Fårup, Horsens

Læs mere

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Marts 2015 Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Energistyrelsen Indholdsfortegnelse 1. Interview 3 2. Survey 4 Survey af energiselskaber 5 Survey af eksterne aktører 7 Survey af slutbrugere 9 2.3.1.

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Undervisningsministeriet har igangsat et projekt der skal bidrage til at udvikle de lokale uddannelsesudvalgs arbejde og styrke parternes rolle og indflydelse

Læs mere

AC s forslag til Væk med bøvlet - Juni 2010

AC s forslag til Væk med bøvlet - Juni 2010 Udfordring: Brug andre aktører rigtigt Andre aktører skal bruges, der hvor de skaber en merværdi i forhold til jobcentrene. Det vil sige der hvor de har specialiseret viden om målgruppernes arbejdsmarked

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

Digitalisering & E-handel 14. juni 2004

Digitalisering & E-handel 14. juni 2004 SIDE 1/8 Digitalisering & E-handel 14. juni 2004 Formålet med ovennævnte seminar var at sikre de nordjyske SMVers bevågenhed i forhold til udviklingen af digitalisering og e-handel indenfor markederne

Læs mere

Midtvejsopsamling. november 2010. Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats. www.cabiweb.dk. cabi@cabiweb.dk. tlf. 86 12 88 55

Midtvejsopsamling. november 2010. Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats. www.cabiweb.dk. cabi@cabiweb.dk. tlf. 86 12 88 55 Midtvejsopsamling november 2010 Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats. www.cabiweb.dk. cabi@cabiweb.dk. tlf. 86 12 88 55 2 Fra Sport Til Job Fra Sport Til Job er et samarbejde mellem CABI og tre lokale

Læs mere

Erhvervsservice & erhvervsfremme

Erhvervsservice & erhvervsfremme Dette notat er en afrapportering af Business Faxes erhvervsservice- og erhvervsfremmeaktiviteter i perioden 01.01.14-30.06.14. Business Faxe udbyder basale erhvervsserviceydelser til iværksættere og virksomheder

Læs mere

GUIDE TIL KOMMUNIKATIONSPLANER OG TILFREDSMÅLINGER

GUIDE TIL KOMMUNIKATIONSPLANER OG TILFREDSMÅLINGER GUIDE TIL KOMMUNIKATIONSPLANER OG TILFREDSMÅLINGER FORORD Den offentlige sektor skal være tættere på virksomhederne. Vi skal være bedre til at servicere, samarbejde og kommunikere. Som en del af regeringens

Læs mere

IF/MI HANDLINGSPLAN FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG. Mere samarbejde

IF/MI HANDLINGSPLAN FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG. Mere samarbejde IF/MI HANDLINGSPLAN FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG Mere samarbejde 2011-2013 IF/MI handlingsplan for lokale uddannelsesudvalg 2011-2013 Handlingsplanens formål og målsætninger Den fælles IF/MI LUU-handlingsplan

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen

Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen Aftalepartierne (S, RV, V, K og DF) er enige om på baggrund af et oplæg fra LO og DA at vedtage 4 forslag til en stærkere målretning mod job i

Læs mere

Samarbejdet mellem jobcenter og virksomheder. Jobcenterleder Troels Kjærgaard

Samarbejdet mellem jobcenter og virksomheder. Jobcenterleder Troels Kjærgaard Samarbejdet mellem jobcenter og virksomheder Jobcenterleder Troels Kjærgaard Designarbejdsgruppen Virksomhedsrettede mål i Beskæftigelsesplanen 2007 2013: Årlige mål for den virksomhedsvendte indsats 2014:

Læs mere

Østjysk indsats omkring Bygge & Anlæg. Det østjyske byggeboom

Østjysk indsats omkring Bygge & Anlæg. Det østjyske byggeboom Østjysk indsats omkring Bygge & Anlæg Det østjyske byggeboom Baggrunden LBR, BR Midtjylland og Jobcentre. På baggrund af en konference den 27. oktober 2011 om rekruttering til byggeopgaverne blev der lavet

Læs mere

Center for Beskæftigelse & Omsorg

Center for Beskæftigelse & Omsorg Center for Beskæftigelse & Omsorg Dato 07-09-2012 j./sagsnr. 15.20.00-P00-1-12 Notat omkring jobrotation Jobrotation er en aftale, hvor en privat eller offentlig virksomhed sender en eller flere ansatte

Læs mere

Ny konjunkturindikator følg udviklingen i arbejdsfordelinger på Jobindsats.dk

Ny konjunkturindikator følg udviklingen i arbejdsfordelinger på Jobindsats.dk Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Nr. 5, 18. juli 2009 Ny konjunkturindikator følg udviklingen i arbejdsfordelinger på Jobindsats.dk, side 1 Nyt på Jobindsats.dk, side 4 Nøgletal, side

Læs mere

Åbn dørene for flere på arbejdsmarkedet - styrk den interne organisering for virksomhedskontakt

Åbn dørene for flere på arbejdsmarkedet - styrk den interne organisering for virksomhedskontakt Bliv en troværdig samarbejdspartner for virksomhederne, og få flere virksomheder til at rekruttere medarbejdere gennem jobcentret! Rådgivning Åbn dørene for flere på arbejdsmarkedet - styrk den interne

Læs mere

markman customer management i Aalborg har i løbet af november og december måned 2005 gennemført en analyse af AAU s forskningsprojekt Spar på farten.

markman customer management i Aalborg har i løbet af november og december måned 2005 gennemført en analyse af AAU s forskningsprojekt Spar på farten. 1.0 Baggrund for opgaven markman customer management i Aalborg har i løbet af november og december måned 2005 gennemført en analyse af AAU s forskningsprojekt Spar på farten. Spar på farten er et projekt,

Læs mere

Rapportsammendrag af rekrutteringsanalysen i Konsulenthuset ballisager.

Rapportsammendrag af rekrutteringsanalysen i Konsulenthuset ballisager. 2012 Rapportsammendrag af rekrutteringsanalysen i Konsulenthuset ballisager. Konsulenthuset ballisagers rekrutteringsanalyse 2012 Indhold 1. Baggrund side 2 2. Resume side 2 3. Nye tendenser i virksomhedernes

Læs mere

Sociale medier som en del af kommunikationsstrategien

Sociale medier som en del af kommunikationsstrategien KUNDELOGO Sociale medier som en del af kommunikationsstrategien Den 2. december 2010 Copyright 2010 Discus Communications A/S Conventional marketing wisdom long held that a dissatisfied customer tells

Læs mere

r. Akademikernes Centralorganisation Det frie valg eller det frie fald Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 UVT alm. del Bilag 198 Offentligt

r. Akademikernes Centralorganisation Det frie valg eller det frie fald Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 UVT alm. del Bilag 198 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 UVT alm. del Bilag 198 Offentligt ic - sekretariatet Maj 2010 > *"l Ol Q. Det frie valg eller det frie fald AC har nu færdiggjort rapporten "Det frie valg elier

Læs mere

Studerendes studie og jobsøgning

Studerendes studie og jobsøgning 2012 Studerendes studie og jobsøgning De er forkælede, drikker for meget, dyrker for lidt motion, teoretikere der ikke er gearet til erhvervslivet, karriereorienterede, innovative, økonomisk pressede,

Læs mere

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Projekt LUU TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Notat om spørgeskemaundersøgelse af partsudpegede medlemmer af lokale uddannelsesudvalg inden for TURs område. Gennemført april-

Læs mere

Karrieremesser 2009. To undersøgelser af CA a-kasse. Februar og marts 2009 1/7

Karrieremesser 2009. To undersøgelser af CA a-kasse. Februar og marts 2009 1/7 Karrieremesser 2009 To undersøgelser af CA a-kasse Februar og marts 2009 1/7 Hovedresultater På messe for at få job Mere end 3 ud af 4 studerende deltog på messen for at få et overblik over deres fremtidige

Læs mere

BE 25.2.2014- Ad pkt. 5

BE 25.2.2014- Ad pkt. 5 BE 25.2.2014- Ad pkt. 5 Carsten Koch-udvalget Carsten Koch-udvalgets rapport med anbefalinger blev drøftet på bestyrelsens møde den 21. januar 2014 og efterfølgende sendt i høring hos medlemsorganisationerne

Læs mere

Statens brug af konsulenter

Statens brug af konsulenter Statens brug af konsulenter Statens indkøb af konsulentydelser er faldet fra 2008 og frem til 2012 med 738 mio. kr. fra 4,5 mio. kr. til 3,7 mio. kr. Statens indkøb har været faldende år for år dog lige

Læs mere

Undersøgelse af erhvervsvilkårene i kommunerne for små og mellemstore virksomheder

Undersøgelse af erhvervsvilkårene i kommunerne for små og mellemstore virksomheder Undersøgelse af erhvervsvilkårene i kommunerne for små og mellemstore virksomheder Der er kommunalvalg den 19. november 2013. I den forbindelse har Håndværksrådet i samarbejde med en række Håndværker-

Læs mere

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider Organisation for erhvervslivet oktober 2009 AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK De fleste er kun ledige ganske kortvarigt. Det fleksible danske arbejdsmarked og god uddannelse øger mulighederne

Læs mere

Rapporten opsummerer fem trends og udfordringer, som undersøgelsen peger på. Dernæst præsenteres undersøgelsens resultater.

Rapporten opsummerer fem trends og udfordringer, som undersøgelsen peger på. Dernæst præsenteres undersøgelsens resultater. #medlem15 hvordan anvender medlemsorganisationer sociale medier i? OVERBLIK Vi har i undersøgt 348 medlemsorganisationers brug af sociale medier. Undersøgelsen sætter fokus på deres strategi, daglig brug,

Læs mere