Fiasko for fælles EU-arbejdsmarked

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fiasko for fælles EU-arbejdsmarked"

Transkript

1 25. OKTOBER EU Danmark er et af de dårligste lande i EU, når det gælder om at tiltrække arbejdskraft fra andre lande. Utroligt, at der ikke er sket mere siger EU-ekspert. Fiasko for fælles EU-arbejdsmarked Landene i EU er langt fra drømmen om ét fælles arbejdsmarked, hvor arbejdskraften flytter sig efter jobbene. Lysten til at rejse efter gode og ledige job er lav i hele EU, men især middelhavslandene, Danmark og Finland er dårlige til at tiltrække arbejdskraft fra de andre lande. Det fremgår af en analyse, som Arbejds- MarkedsPolitisk Agenda har foretaget på baggrund af en særkørsel fra EU s centrale statistikenhed, Eurostat. Lavt niveau for næsten alle lande Enkelte EU-lande har allerede i dag en stor andel af andre EU-borgere i deres arbejdsstyrke, men generelt er niveauet lavt og ikke i rivende udvikling. I 2000 arbejdede blot to pct. af EU s arbejdsstyrke i et andet EU-land end det, hvor de er statsborgere, og tallet har stort set ikke udviklet sig siden 1995, hvor EU blev udvidet til 15 medlemslande. Dengang arbejdede 1,8 pct. af EU s arbejdsstyrke i et andet EU-land. Tallene omfatter dog ikke grænsependlere, der bor i hjemlandet, men arbejder i et andet EU-land. Kosmopolit-landet Luxembourg er nr. ét med en arbejdsstyrke, hvoraf hele 37 pct. kommer fra et andet EU-land. Belgien med de mange EU-institutioner er nr. to med 6,2 pct. erhvervsaktive fra andre EU-lande. Frankrig, Tyskland og Irland hiver også EU-gennemsnittet opad. I den anden ende af skalaen finder man middelhavslandene Grækenland, Italien, Portugal og Spanien, der alle henter under en halv pct. af deres arbejdsstyrke fra de andre EU-lande. Finland langt mod nord, der kun har været EU-medlem i få år, placerer sig også i denne dårligste tredjedel af EUlandene, mens Sverige, der også er nyt medlem, allerede er placeret bedre end Danmark. Danmark ligger klart under EU-gennemsnittet med hensyn til at tiltrække arbejdskraft fra de andre EU-lande. Selv Sverige, der er nyt medlem, er allerede bedre placeret. Danmark under EU-gennemsnit Trods høj dansk velstand og de seneste års opsving og jobvækst hører Danmark også til i den dårligste halvdel af EU-landene: Kun 1,1 pct. af den danske arbejdsstyrke kommer fra de andre EU-lande. Det er kun lidt over det halve af gennemsnittet for hele EU og udvikler sig praktisk talt ikke. I 1995 var tallet 0,97. Under det danske opsving siden 1995 er andelen af årige borgere fra andre EU-lande, der indgår i den danske A-KASSER Landets 35 a-kasser er langt fra lige dyre og lige effektive i deres sagsbehandling. Side 3 AKTIVERING Mange kommuner bruger næsten ikke det mest effektive aktiveringsredskab. Side 5-7 MOBILITET Ledige elektrikere kunne let få job, hvis de levede op til kravene om mobilitet. Side 8-9

2 25. OKTOBER 2001 SIDE 2 ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda Udgives af Dansk Arbejdsgiverforening Vester Voldgade København V Telefon Telefax Ansvarshavende: Kommunikationschef Svend Bie Redaktør: Flemming Andersen Journalist: Anders Lau Studentermedhjælper: Agnete Thomassen Administration: Birgit Rasmussen Internet: (under gruppen Presse ) Årsabonnement på trykt udgave: 450 kr. ekskl. moms for ikke-medlemmer kr. ekskl. moms for medlemmer og studerende (løssalg 25 kr.). Agenda udgives også i en gratis udgave, der bestilles på Oplag: ISSN: arbejdsstyrke, kun vokset fra til EU-ekspert: Frygt ikke indvandring Med åbningen af det indre marked har EU forsøgt at øge den europæiske mobilitet blandt arbejdstagere og virksomheder, og der er skabt en international jobformidling i EURES-programmet, som de danske AF-regioner også deltager i. Ifølge EU-forsker Lykke Friis fra Dansk Udenrigspolitisk Institut har EF-domstolen tillige bidraget med en udvidet fortolkning af EU-borgerskabet, der giver arbejdstagere større rettigheder i modtagerlandet. Af flere grunde er hun derfor overrasket over, at mobiliteten er så lav og ikke udvikler sig hurtigere: Fra EU-side har man gjort meget for at hjælpe det indre marked på vej, også hvad angår arbejdskraften, så det er utroligt, at der alligevel ikke er sket mere, siger Lykke Friis. Hun vurderer, at den Virksomhedernes retssikkerhed i fare ARBEJDS RBEJDSMARKEDS ARKEDSPOLITISK Af Jørn Neergaard Larsen, L E D E R Dansk Arbejdsgiverforening Selv om det kan virke enkelt og ligetil, at Arbejdstilsynet fra 1. november kan udstede en administrativ bøde, hvis en overtrædelse af Arbejdsmiljøloven er klar og ukompliceret, så skal virksomhederne være på vagt. For fundamentale retsprincipper er sat på spil. I et retssamfund bør det være sådan, at lovovertrædelser forfølges af anklagemyndigheden og domstolene. Sådan er det ikke med Arbejdstilsynet, der fremover kan give en virksomhed bøde på stedet - for eksempel til kioskejeren med en ansat, hvor der ikke er udarbejdet en arbejdspladsvurdering. Med administrative bøder på arbejdsmiljøområdet sker en urimelig sammenblanding af den udøvende og den dømmende magt, hvilket er aldeles uacceptabelt. Ud over det helt principielt forkerte i Arbejdstilsynets nye rolle, får det sandsynligvis konsekvenser for samarbejdet mellem Arbejdstilsynet som myndighed og så virksomhederne. Et samarbejde, som langt de fleste ellers har en interesse i fungerer. Indtil nu har bøder været brugt som straf, største barriere er befolkningernes manglende lyst til at rejse fra deres familie, venner og eget sprogområde. Man ser jo både i de nuværende medlemslande og i de nye ansøgerlande, at det kan være svært at få folk til at flytte bare inden for landenes grænser. I Tjekkiet har befolkningen stort set afvist at flytte til andre regioner, selv om man har gjort meget for at lokke dem med høj løn og andre goder. Man må dog også spørge sig selv, om regeringerne gør nok i de enkelte lande, siger Lykke Friis. Problemet bliver næppe masseindvandring, som vi har set en frygt for, senest i diskussionen om overgangsordninger for de nye ansøgerlande. Problemet bliver snarere det omvendte, nemlig hvordan EU-landene skal få fat i mere arbejdskraft. Alle EU-landene mangler jo snart folk i deres arbejdsstyrker, siger Lykke Friis. - fla når Arbejdstilsynet ved selvsyn har konstateret, at materielle regler - eksempelvis manglende afskærmning - blev overtrådt. Men det nye bødeinstrument skal først og fremmest bruges til at forfølge rent formelle overtrædelser - når kioskejeren for eksempel ikke har en arbejdspladsvurdering for en af sine ansatte. Bureaukratiske konstruktioner og endnu mere papirarbejde siger imidlertid intet om arbejdsmiljøniveauet på virksomheden, og det inspirerer på ingen måde til yderligere respekt for arbejdsmiljøindsatsen. Og motivationen til at skabe et bedre arbejdsmiljø bliver ikke bedre af, at en formel overtrædelse straffes med en administrativ bøde af en myndighed, der alene burde være kontrollerende. Kompetencen til at udstede bøder bør alene være en sag for politiet og domstolene. Ingen - heller ikke en virksomhed - må være i tvivl om spillereglerne, når Arbejdstilsynet som kontrollerende myndighed kommer på besøg. Arbejdstilsynet er og skal være velkomment. Men af hensyn til retsbevidstheden må det være uden bødeblokken.

3 25. OKTOBER 2001 SIDE 3 A-KASSER Det tager nogle a- kasser 50 minutter at udskrive et efterlønsbevis - og andre næsten tre timer. Det hører dog næsten til de små forskelle, der findes mellem landets 35 a-kasser, fremgår det af en ny, diger rapport. A-kasser er ikke lige effektive Landets 35 arbejdsløshedskasser varetager deres opgaver vidt forskelligt og bruger helt forskellige beløb på administration. A-kassernes administrationsomkostninger pr. løst opgave svinger fra 46 kr. i én a-kasse op til 235 kr. i en anden, og edb-udgifterne svinger endnu mere: Fra 39 kr. til 369 kr. pr. medlem. A-kassernes sagsbehandlingstid varierer også: Vil et medlem skifte a-kasse, tager det kun 20 minutter i én a-kasse, men næsten tre timer i en anden (170 minutter). A-kassernes forskellige praksis og disponering af medlemsmidlerne fremgår af en stor benchmarking -rapport om alle landets a-kasser, som Arbejdsdirektoratet har udarbejdet. De 35 a-kasser har i dag tilsammen ca. 2,4 mill. medlemmer, og tilslutningen har været stort set stabil med et lille fald trods en svagt øget arbejdsstyrke de sidste år. A-kasserne foretog sidste år udbetalinger for mere end 46 mia. kr., hvoraf staten dækkede knap 70 pct. og medlemskontingenter godt 30 pct. Regningen tilbage til medlemmerne Arbejdsdirektoratets rapport måler alle a- kasserne på kryds og tværs og konstaterer Stor forskel på a-kassers administrationsomkostninger Kr. brugt på hver udført opgave i udvalgte a-kasser (vægtet) FA EL EDBM IAK STA METAL OAAHK ASE SiD Note: Opgaverne er vægtet efter, hvor meget tid de forskellige opgaver typisk tager. Kilde: Arbejdsdirektoratet 2001 Gennemsnit AAK DSA TIB KAD BUPL KRIST FTF LEDER MA PMF DLF Landets 35 a-kassser er kort fortalt vidt forskellige: Forsvarets A-kasse er landets dyreste med administrationsomkostninger på 235 kr. pr. løst opgave. Danmarks Læreres Fælles A-kasse bruger kun en femtedel så meget på administration, nemlig 46 kr. pr. opgave. Tilsvarende svingninger mellem a-kasserne findes, når man sammenligner deres lokaleudgifter, edb-udgifter, kursusudgifter, lønudgifter, sagsbehandlingstider osv., viser en omfattende benchmarkingrapport fra Arbejdsdirektoratet. enorme forskelle på de enkelte a-kassers administrationsomkostninger, effektivitet, prioriteringer osv. Rapporten konstaterer dog også, at der ikke er bestemte a-kasser, der falder igennem på alle de ømme punkter. Kassernes svagheder er forskelligt fordelt afhængigt af, hvad man måler på. Som en central del af rapporten er opgjort en gennemsnitlig pris pr. løst opgave i de forskellige a-kasser. Beregningen er vægtet, så den tager højde for, at alle a-kasser ikke har lige mange svære og lette sager. Alligevel er nogle a-kasser markant dyrere end de øvrige: Forsvarets A-kasse er dyrest med 235 kr. pr. opgave. Elektrikernes A-kasse og EDB-Fagets og Merkonomernes A-kasse er også dobbelt så dyre som gennemsnittet, der er på godt 90 kr. pr. opgave. Danmarks Læreres Fælles A-kasse er billigst med 46 kr. pr. opgave. Forklaringen skal findes i a-kassernes forskellige løn-, edb-, kursus-, lokaleudgifter mv. og i de varierende sagsbehandlingstider. Regningen for de vidt forskellige administrationsomkostninger sendes tilbage til medlemmerne, der betaler fra 540 kr. og helt op til kr. om året i administrationsbidrag til deres a-kasse. 298 lokalafdelinger - eller slet ingen De massive forskelle mellem a-kasserne genfindes også, når man sammenligner deres struktur og lokale dækningsgrad. Her har SiD langt flest lokalafdelinger med 298 rundt om i hele landet efterfulgt af De Kvindelige Arbejderes A-kasse med 62 afdelinger. Omvendt er andre a-kasser som Journalisternes A-kasse, Sælgernes A-kasse og Ledernes A-kasse alle 100 pct. centralt opbyggede helt uden lokalafdelinger eller satellit-kontorer rundt om i landet. - fla

4 25. OKTOBER 2001 SIDE 4 ARBEJDSTID I en periode, hvor arbejdsmarkedet fattes ledige hænder, arbejder danskerne mindre og lever længere end nogensinde før. Danskerne lever længere og arbejder mindre Mens vi i gennemsnit arbejder tre til fire år mindre end for tyve år siden, har vi i snit fået forlænget vores levealder med mere end to år. De seneste 20 år er mænds gennemsnitslevealder steget fra 71 til 74 år, og i samme periode er kvindernes levealder steget fra 77 til 79 år, viser en undersøgelse fra Sundhedsministeriet af danskernes middellevealder. Stigningen i danskernes levealder sker i en periode, hvor regeringen har som målsætning at udvide arbejdsstyrken, mens stærke kræfter trækker i den stik modsatte retning. Vi er nemlig i gennemsnit to år længere om at uddanne os end for 20 år siden. Og derudover trækker vi os stadig tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet. Danmark har længe været bagud i forhold til andre europæiske lande med hensyn til den gennemsnitlige levealder. Men især de seneste år har danskerne indhentet noget af det tabte, og de seneste fem år er levealderen i Danmark steget mere end i de fleste andre europæiske lande. Arbejdsstyrken taber år Danskerne er længere om at uddanne sig end for tyve år siden, og samtidig kommer vi senere ud på arbejdsmarkedet end EU-gennemsnittet. Dels er den samlede uddannelsestid for elever, der begynder i 1. klasse, steget med mere end to år siden starten af firserne, viser tal fra Undervisningsministeriet. I 1982 var den gennemsnitlige uddannelsestid for begge køn 13,4 år. I 1998 var uddannelsestiden i gennemsnit steget til 15,7 år. Og dels viser en helt ny opgørelse fra Eurostat over europæernes uddannelsesforløb, at 30 pct. af danskerne i aldersgruppen 25 til 34 år stadig er i gang med en uddannelse. Det tilsvarende gennemsnit for EU er kun 15 pct. En tidligere DA-analyse viser, at forsinkelse i uddannelsessystemet reducerer arbejdsstyrken med personer. Mere liv - mindre arbejdsstyrke Udvikling fra 1982 til 1999 Levetid M Levetid K Uddannelsestid Tilbagetrækningsalder M Tilbagetrækningsalder K Arbejdstid Ferie år 74 år 77 år 79 år 13,4 år 15,7 år 64 år 63 år 63 år 61 år 40 timer 37 timer 4 uger 5 uger Kilde: Sundhedsministeriet 2001, Finansredegørelse 2001, Undervisningsministeriet 2001 og egne beregninger. Kombinationen af længere levetid, tidligere tilbagetrækningsalder mm. betyder, at vi i snit opholder os kortere tid på arbejdsmarkedet og længere tid udenfor. Ikke nok med at danskerne kommer senere ud på arbejdsmarkedet end førhen, de trækker sig også tidligere tilbage. Fra 1982 til 1996 faldt mændenes tilbagetrækningsalder fra 64 til 60 år. Kvindernes faldt i samme periode fra 63 til 57 år. Siden 1996 er tilbagetrækningsalderen dog steget igen til et niveau på 63 år for mænd og 61 år for kvinder, især efter afskaffelsen af overgangsydelsen i Efterlønsordningen har en stor del af æren for faldet i tilbagetrækningsalderen. Antallet af efterlønsmodtagere er steget med personer siden Og en efterlønner er i snit 61 år, når hun trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Danskernes gennemsnitlige tilbagetrækningsalder kan desuden forventes at falde yderligere, når pensionsalderen falder fra 67 til 65 år i 2004/2005. Fald i aftalt arbejdstid En del af de tabte arbejdsår ville kunne hentes hjem ved, at vi arbejdede mere. Men de sidste 20 år er den aftalte arbejdstid faldet fra 40 timer til 37 timer ugentligt. Samtidig er ferien blevet udvidet fra 4 til 5 ferieuger plus yderligere fem feriefridage. Samlet set er danskernes årlige arbejdstid inklusive ferie og feriefridage blandt de laveste i EU, viser en international sammenligning af arbejdstid og ferie i DA s ArbejdsMarkedsRapport anl

5 25. OKTOBER 2001 SIDE 5 AKTIVERING Der er massive forskelle på, hvor gode landets 275 kommuner er til at bruge privat jobtræning i deres aktiveringsindsats. Kommuner bruger ikke effektiv aktivering Der er massive forskelle på, hvor hyppigt landets kommuner bruger det mest effektive aktiveringsinstrument - jobtræning på private arbejdspladser - når de forsøger at få kontanthjælpsmodtagere i arbejde. Forskellene findes også mellem nabokommuner, selvom de har omtrent samme forudsætninger for at bruge privat jobtræning i forhold til fx antallet og typer af virksomheder. Det viser tal fra Danmarks Statistik, der giver overblik over, hvordan kommunerne aktiverede i alt helårspersoner i 2000 (se danmarkskort over brug af privat jobtræning side 6). I gennemsnit foregår knap 14 pct. af kommunernes aktivering i private virksomheder. Flere undersøgelser viser, at privat jobtræning er det mest effektive aktiveringsredskab til at få kontanthjælpsmodtagere i beskæftigelse. Alligevel vælger mange kommuner at bruge andre aktiveringsredskaber, fx uddannelse, mere hyppigt. Tallene fra Danmarks Statistik viser, at i enkelte kommuner foregår omkring 70 pct. af aktiveringen i private virksomheder, mens andre kommuner slet ikke bruger privat jobtræning. Forskelle mellem nabokommuner Med over 70 pct. har den lille landkommune Lundtoft i Sønderjylland danmarksrekorden i privat jobtræning af kontanthjælpsmodtagere. Ifølge kommunens jobkonsulent, Mads Schmidt, er jobtræning i private virksomheder kommunens absolutte topprioritet. Det er her, de aktiverede får snuset til det rigtige arbejdsliv, og her, de får de bedste chancer for at komme i job bagefter. Mads Schmidt mener også, at tæt kontakt med virksomhederne er en fordel - og at det nok er lettere i en lille kommune. Kommunestørrelsen er dog næppe den fulde forklaring. Statistikken viser nemlig, at andre små kommuner bruger privat jobtræning i langt mindre omfang ARBEJDS RBEJDSMARKEDS ARKEDSPOLITISK F A K T A Privat jobtræning Der er to forskellige jobtræningsordninger for kontanthjælpsmodtagere: I Jobtræning med løntilskud bliver den aktiverede lønnet af arbejdspladsen, der til gengæld modtager løntilskud fra kommunen. Knap fuldtidspersoner var i 2000 i denne ordning. I Individuel jobtræning modtager den aktiverede kontanthjælp. Ordningen retter sig specielt mod ledige, der kun vanskeligt kan få beskæftigelse på almindelige vilkår. Godt fuldtidspersoner var i 2000 på denne ordning. Begge typer af jobtræning kan foregå på enten offentlige eller private arbejdspladser. De to typer af privat jobtræning har ifølge Socialforskningsinstituttet beskæftigelseseffekter på hhv. 20 og 11 pct., mens de tilsvarende effekter for jobtræning i det offentlige er på 12 og 7 pct. Forskellige former for uddannelsesaktivering har effekter på mellem 0 og 9 pct. end Lundtoft. Det gælder også nabokommunen Gråsten, hvor 13 pct. af aktiveringen er privat jobtræning. Vi har ingen decideret målsætning om at øge den private jobtræning, siger afdelingsleder Hans Feddersen. Vi bruger ikke jobtræning med løntilskud særlig meget, fordi de kontanthjælpsmodtagere, der kun har ledighed som problem, enten kommer i ordinære job eller uddannelse. Resten har andre problemer end ledighed, og de er ikke klar til at blive sendt ud på virksomheder. De har brug for at blive afklaret. Derfor bruger vi meget daghøjskoler og produktionsskoler. Hans Feddersen mener ikke, at kommunens aktivering skal indrettes efter statistik og effektanalyser. Det gælder om at tage udgangspunkt i individet, mener han. Vores filosofi er at tage udgangspunkt i, hvad den enkelte selv er motiveret for. Størstedelen af de unge, der kun har ledighed som problem, kommer i uddannelse, fordi det er det, de vil. Vi tror på,

6 25. OKTOBER 2001 SIDE 6 at kontanthjælpsmodtagere skal have flere tilbud og vælge det, de er motiverede for, ellers ryger de lige tilbage i kontanthjælpssystemet igen, siger han. I Helsingør kommune har man den omvendte filosofi. Her får nye personer, der henvender sig for at få kontanthjælp, som en start kun få valgmuligheder. Det får de stærke kontanthjælpsmodtagere til at vælge vores system fra - de har ressourcer, så de kan godt selv finde et job. Hvis der er frit valg for aktiveringspengene, ender kommunen med at bruge en masse penge på ressourcestærke kontanthjælpsmodtagere i stedet for dem, der faktisk har svært ved selv at finde arbejde. Det vil selvfølgelig være fuldstændigt urimeligt, mener Ole Durafour, afdelingschef i Jobhuset, der tager sig af al aktivering og revalidering i Helsingør kommune. Ti pct. er for lavt Helsingør kommune brugte kun privat jobtræning i hver tiende aktiveringsforløb sidste år. Det er under landsgennemsnittet og lavere end i flere andre kommuner i området. Nu har kommunen indset, at den indsats skal forbedres. Det sker efter, at kommunen gennem en undersøgelse har fundet ud af, at ca. tre ud af fire af kommunens kontanthjælpsmodtagere stadig har fast arbejde et halvt år efter, de har været i privat jobtræning. Vi er i første omgang startet med at udvide aktiveringen med en gruppe af unge indvandrere i private virksomheder, men målet er ikke at stoppe dér. Vi skal bruge erfaringerne til også at få andre grupper i jobtræning i virksomhederne, siger Ole Durafour. Kommunen har i samarbejde med det lokale koordinationsudvalg og Turist- og Erhvervsforeningen ansat en mentor for at støtte virksomhederne - hun tager fx affære, hvis den aktiverede ikke møder op om morgenen eller har andre problemer. Med den slags redskaber kan man også få succes med privat jobtræning for kontanthjæpsmodtagere, der har andre problemer end ledighed, mener Ole Durafour. Tæt virksomhedskontakt I den nærliggende kommune, Helsinge, er de med 40 pct. af al aktivering som jobtræning i private virksomheder langt over landsgennemsnittet. At det er lykkedes, skyldes ifølge afdelingschef Vagn Møller den tætte kontakt til erhvervslivet fra kommunens aktiveringshus. Og så har Helsinge kommune sammen med Græsted-Gilleleje kommune og det lokale koordinationsudvalg ansat tre virksomhedskonsulenter for halvandet år siden. Deres primære opgave er at skaffe fleks- og skånejob på virksomhederne, men samtidig indhenter de også aftaler om jobtræning på virksomhederne. - ant Se kort over kommunernes brug af privat jobtræning på næste side. Se de præcise tal for kommunernes brug af privat jobtræning på DA s hjemmeside Klik på Presse, derefter på Baggrundsmateriale til Agenda.

7 25. OKTOBER 2001 SIDE 7 AKTIVERING Danmarkskort over kommuners brug af privat jobtræning. Privat jobtræning i landets kommuner Landets kommuner aktiverer deres kontanthjælpsmodtagere med vidt forskellige metoder: Nogle bruger privat jobtræning i vidt omfang, andre slet ikke. Kortet viser, hvor stor en procentdel jobtræning i private virksomheder udgør af kommunernes samlede aktiveringsindsats i Tallene stammer fra Danmarks Statistik, og de præcise tal for alle kommuner kan ses på DA s hjemmeside Klik på Presse, derefter Baggrundsmateriale til Agenda. - ant Skagen Hirtshals Frederikshavn Sindal Løkken-Vrå Hjørring Sæby Pandrup Brønderslev Læsø Hanstholm Fjerritslev Brovst Åbybro Aalborg Dronninglund Hals Hasle Rønne Åkirkeby Allinge-Gudhjem Neksø Thisted Nibe Løgstør Sejlflod Støvring Års Skørping Morsø Sydthy Farsø Sundsøre Hadsund Sallingsund Arden Nørager Ålestrup Mariager Thyborøn-Harboør Thyholm Spøttrup Hobro Møldrup Skive Nørhald Purhus Tjele Rougsø Lemvig Randers Struer Vinderup Fjends Viborg Sønderhald Bjerringbro Langå Holstebro Hvorslev Hadsten Rosenholm Avlum-Haderup Karup Ulfborg-Wemb Kjellerup Hammel Hinnerup Gjern Trehøje Silkeborg Ikast Ringkøbing Galten Århus Herning Videbæk Ry Hørning Them Nørre Djurs Midtdjurs Grenå Rønde Ebeltoft Græsted-Gilleleje Helsingør Helsinge Holmsland Skjern Egvad Blåbjerg Varde Blåvandshuk Esbjerg Fanø Skanderborg Hundested Fredensborg-Humlebæk Nørre Snede Brædstrup Frederiksværk Hillerød Åskov Nykøbing-Rørvig Karlebo Gedved Odder Skævinge Brande Trundholm Jægerspris Tørring-Uldum Horsens Slangerup Frederikssund Give Samsø Stenløse Dragsholm Ølstykke Jelling Hedensted Holbæk Skibby Ølgod Grindsted Juelsminde Bjergsted Svinninge Gundsø Bramsnæs Vejle Kalundborg Egtved Tornved Jernløse Børkop Hvidebæk Lejre Roskilde Billund Hvalsø Helle Tølløse Høng Ramsø Fredericia Bogense Gørlev Dianalund Solrød Stenlille Brørup Otterup Vejen Lunderskov Holsted Middelfart Kerteminde Skovbo Bramming Søndersø Ringsted Køge Kolding Munkebo Nørre Åby Slagelse Sorø Vamdrup Ejby Vallø Vissenbjerg Odense Rødding Årup Langeskov Korsør Suså Christiansfeld Nyborg Hashøj Haslev Stevns Ribe Ullerslev Fuglebjerg Tommerup Årslev Rønnede Glamsbjerg Holmegård Fakse Gram Vojens Næstved Assens Ørbæk Skælskør Broby Haderslev Ringe Hårby Ryslinge Fladså Skærbæk Nørre Rangstrup Gudme Præstø Fåborg Egebjerg Rødekro Bredebro Vordingborg Løgumkloster Åbenrå Svendborg Langebæk Nordborg Tranekær Højer Møn Sundeved Augustenborg Tønder Tinglev Lundtoft Gråsten Rudkøbing Ravnsborg Sønderborg Sydals Nørre Alslev Bov Broager Ærøskøbing Marstal Sydlangeland Nakskov Højreby Maribo Rudbjerg Stubbekøbing Sakskøbing Nykøbing Falster Rødby Holeby Nysted Sydfalster 0 pct 0-15 pct pct pct pct.

8 25. OKTOBER 2001 SIDE 8 MOBILITET Mange ledige folkeskolelærere og elektrikere kunne komme i job, hvis de var villige til at have en længere transporttid. Vores formidlingsredskaber kan blive bedre, siger kontorchef i Arbejdsmarkedsstyrelsen. Ledige formidles ikke til ledige job Mange elektrikere og folkeskolelærere rundt om i landet står i kø for at komme i job, selv om der er mangel på deres arbejdskraft i deres egen region eller en nærliggende del af landet. Arbejdsmarkedsstyrelsen udgiver fire gange om året en samlet opgørelse over flaskehalssituationen i landets AF-regioner. Men det er tilsyneladende ikke alle regioner, der orienterer sig lige godt om ledighedssituationen i deres nærområder. Hvis de gjorde det, ville de nemlig kunne se, at den arbejdskraft, de står og mangler, ofte findes i naboregionen eller inden for en afstand af sammenlagt fire timers transporttid om dagen. Fire timer er den transporttid, som en ledig skal acceptere for at komme på arbejde og hjem igen, når jobbet er inden for et fagområde med mangel på arbejdskraft - et såkaldt flaskehalsområde. Er der ikke tale om et job på et flaskehalsområde, er transportkravet tre timer. var tallet nærmere 300. Af dem havde over 100 været ledige i halvdelen eller mere af kvartalet. Et hurtigt opslag i DSB s rejseplan viser, at det ikke er lange transporttider, der forhindrer ledige i at komme frem til jobbene. For eksempel tager turen fra Københavns hovedbanegård til Roskilde station kun 30 minutter med tog. Et ledigt job i fx Hillerød, som ligger i Frederiksborg amt kan nås på 44 minutter med tog fra København H. Også i den anden ende af landet er der tilsyneladende store mismatchproblemer. Opgørelsen viser stor mangel på elektrikere i Viborg amt, samtidig med at naboregionen Nordjylland havde næsten 250 ledighedsberørte elektrikere i 2. kvartal På trods af større geografiske afstande viser et kik i DSB s rejseplan, at transporttiden ikke burde være et problem for at få besat flere job. Og de fleste elektrikere har endda selv bil. Flaskehalse uden grund Ni ud af 14 AF-regioner forventer flaskehalse på elektrikerområdet i 3. kvartal Samtidig var der ifølge tal fra Danmarks Statistik knap 200 ledighedsberørte elektrikere i Storkøbenhavn i 2. kvartal Inklusive de ledige fra naboregionerne Roskilde og Frederiksborg Lærere og elektrikere i AF-regionerne Ledighed og flaskehalse i AF-regionerne i 2001 Ledige Ledige folkeskolelærere Flaskehalse elektrikere Flaskehalse Storkøbenhavn Frederiksborg Roskilde Vestsjælland Storstrøm Fyn Sønderjyl Ribe Vejle Ringkøb Århus Viborg Nordjylland Bornholm Note: Ledige elektrikere og folkeskolelærere er opgjort som antallet af ledighedsberørte i 2. kvartal 2001, mens flaskehalsproblemerne i regionerne gælder for 3. kvartal Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsen 2001 og Danmarks Statistik 2001 Flere regioner har tilsyneladende problemer med at tiltrække ledige til flaskehalsområder, selv om de ledige befinder sig i den selvsamme region eller i et nærliggende område. Mismatch på lærerområdet Folkeskolelærere er en anden efterspurgt arbejdskraft på arbejdsmarkedet. I syv ud af 14 regioner er der p.t. mangel på folkeskolelærere, viser Arbejdsmarkedsstyrelsens opgørelse. Og i næsten samtlige regioner er der udsigt til yderligere flaskehalse. Men også her er der åbenbare problemer med at matche udbuddet med efterspørgslen. Både i Roskilde og Vestsjællands amter melder de om mangel på folkeskolelærere. Og det på trods af at der sammenlagt er opgjort over 100 ledighedsberørte folkeskolelærere i 2. kvartal 2001 i de selvsamme regioner. Kaster man et blik over sundet til Fyns amt, afslører ledighedstallene for 2. kvartal 2001 næsten 200 ledighedsberørte folkeskolelærere. Over 100 af dem havde været ledige i halvdelen eller mere af kvartalet. En del ville med stor sandsynlighed kunne transportere sig til arbejdspladser i Vestsjælland eller Roskilde amt på under to timer. Eksempelvis tager turen fra Odense til Slagelse kun 37 mi-

9 25. OKTOBER 2001 SIDE 9 nutter i tog. Og skal man helt til Roskilde tager det kun lidt over en time fra Odense. AF kan blive bedre Det er AF s rolle at formidle job til de ledige, også på tværs af regionerne. Og når der som i disse tilfælde er mismatch mellem udbud og efterspørgsel efter arbejdskraft, er det ifølge kontorchef i Arbejdsmarkedsstyrelsen, Jens Hørby Jørgensen, et komplekst problem, som der ikke er nogen entydig forklaring på. En del af forklaringen kan hænge sammen med afstanden til arbejdsstedet. Både arbejdstagere og arbejdsgivere kan have forbehold over for lange rejsetider, siger Jens Hørby Jørgensen. Hans pointe bakkes op i en ny undersøgelse fra Socialforskningsinstituttet om ledige kvinder i Sønderjylland. Den viser, at de ledige generelt er meget lidt mobile. To tredjedele af kvinderne i undersøgelsen vil fx ikke påtage sig en daglig transporttid på over en time tur/retur. Jens Hørby Jørgensen mener i øvrigt, at AF har mange redskaber i spil for at afhjælpe mismatchproblemerne i form af fx job- og CV-bank på nettet og aktiv jobformidling på tværs af regionerne. Men så længe der er mismatch, må vi erkende, at vores redskaber kan blive bedre, siger Jens Hørby Jørgensen. Lærere hænger fast i nærområdet I AF-Fyn er man ifølge sekretariatschef Leif Christensen, opmærksom på mismatchproblematikken. Han mener, at de mange ledige elektrikere i regionen bl.a. skyldes, at virksomhederne primært ønsker arbejdskraft fra nærområderne. Anderledes forholder det sig med folkeskolelærerne, som man i højere grad kan forvente er mobile, siger Leif Christensen. Han peger på, at Fyns amt har en del ledige friskolelærere, der hænger fast i nærområdet. De har svært ved at få et lærerjob på en folkeskole, for her spiller faggrænserne nemlig ind. Derfor har vi nu etableret et kursus, hvor man kan blive omskolet til folkeskolelærer, siger Leif Christensen. Når der er problemer med at tiltrække lærere fra fx Fyns amt og andre regioner, skyldes det ifølge Niels Gansted, regionschef i Vestsjælland, bl.a. at lærerjobbet ikke er et otte til fire job, men at der fx også er mange aftenmøder. Derudover kan der fra en arbejdsgiversynsvinkel være tvivl om, hvorvidt en formidlet person er motiveret eller truet på pengepungen. Derfor får vi mange åbne jobordrer fra kommunerne, men de er ofte ikke interesserede i, at vi skal formidle ledige til deres lærerjob, siger Niels Gansted. Han påpeger desuden, at a-kasserne jo også har en rolle i at sørge for, at deres medlemmer er mobile og til rådighed for arbejdsmarkedet. Ledige skal være mobile En analyse af ledige dagpengemodtageres rådighed, omtalt i ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda nr. 8, påviste at 31 pct. af dagpengemodtagerne ikke stod fuldt til rådighed for arbejdsmarkedet i Morten Kaspersen, der er formand for A-kassernes Samvirke, er ikke bekendt med, at der er rådighedsproblemer med ledige skolelærere eller elektrikere, men henviser til de respektive forbunds a-kasser. A-kassernes rolle er at sikre, at medlemmerne kommer i arbejde og helst så tæt på boligen som muligt, siger Morten Kaspersen. Men selvfølgelig skal de ledige også være mobile, tilføjer han. Ifølge Jørgen Have Poulsen, a-kasseleder i El-forbundets a-kasse, er der ikke rådighedsproblemer hos hans medlemmer. Rådighedstilsynets statistikker viser generelt, at vi kun har få, der ikke er til rådighed, men hvis folk ikke kan arbejde som elektrikere, skal de selvfølgelig væk fra faget, siger han. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Danmarks Lærerforenings a-kasse. - anl

10 25. OKTOBER 2001 SIDE 10 NOTA BENE Integrationsråd har lille indflydelse Kun fire ud af ti medlemmer af de kommunale integrationsråd mener, at rådene har nogen eller stor indflydelse på kommunernes integrationsindsats. Hver tredje mener, at integrationsrådenes indflydelse kun er lille, mens hver femte mener, at rådene slet ikke har indflydelse. Det viser en undersøgelse af de kommunale integrationsråd foretaget af Indenrigsministeriet, Kommunernes Landsforening, Mellemfolkeligt Samvirke og Rådet for Etniske Minoriteter. Formålet med integrationsrådene er at vejlede kommunerne om integrationsindsatsen. I dag har 48 kommuner nedsat et integrationsråd. Fleksible orlovsregler koster 1 mia. Det vil koste op mod en milliard kroner at ændre børnepasningsorloven til omsorgsdage, som forældrene kan tage, når de vil. Det fremgår af et svar fra finansministeren til Folketingets Finansudvalg. 55 pct. af mødrene og fem pct. af fædrene benyttede sig i 1999 af muligheden for at tage børnepasningsorlov, der i dag skal vare mindst otte uger. Hvis orloven bliver lavet om til omsorgsdage, skønner Finansministeriet, at 65 pct. af mødrene og 15 pct. af fædrene vil benytte sig af muligheden, og at det vil koste en milliard kr. ekstra i dagpengeydelser. Ikke så langt ude på landet Arbejdspladserne på landet ligger ikke så langt ude på landet, som man hidtil har troet. Hver tiende arbejdsplads, knap arbejdpladser i alt, ligger i landdistrikter, dvs. uden for bebyggelse med mindst 200 indbyggere. To ud af tre af disse arbejdspladser ligger imidlertid enten i hovedstadsområdet eller i de større bykommuner med over indbyggere, viser en rapport fra Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut. Kvinder giver kvinder højere løn Svenske kvinder får mere i løn, hvis de har en kvinde som chef. Det viser en undersøgelse fra Institutet för social forskning ifølge LO-tidningen. Mænd hører på meget Mænd anmelder 17 gange oftere en høreskade end kvinder, viser tal fra Arbejdstilsynet. I 2000 anmeldte mænd og kun 83 kvinder en høreskade. Til gengæld anmelder kvinder oftere psykiske lidelser, sygdomme i bevægeapparatet og mangelfuldt definerede tilstande. Få indflydelse i EU EU-kommissionen har oprettet et nyt forum på internettet, Kom til orde i Europa, hvor forbrugere, virksomheder og borgere kan deltage i debatten om EU s fremtid, udtale sig om nye initiativer eller klage over Kommissionen eller en medlemsstat, hvis den overtræder EU-reglerne. Webstedet har bl.a. chatrooms og onlinehøringer og findes på Ny generalsekretær i UNICE Den europæiske arbejdsgiver- og industriforening UNICE har fået ny generalsekretær. Belgieren Philippe de Buck van Overstraeten står nu i spidsen for organisationen, der repræsenterer 26 millioner virksomheder i 26 lande, fremgår det af en pressemeddelelse fra UNICE. - ant

Finansudvalget FIU alm. del - Svar på 7 Spørgsmål 20 Offentligt. Sagsnr.: Andel undervisning i procent af samlet arbejdstid for lærere

Finansudvalget FIU alm. del - Svar på 7 Spørgsmål 20 Offentligt. Sagsnr.: Andel undervisning i procent af samlet arbejdstid for lærere Finansudvalget FIU alm. del - Svar på 7 Spørgsmål 20 Offentligt Kommunens navn Andel undervisning i procent af samlet arbejdstid for lærere Holeby Kommune 31 Rødby Kommune 32 Sydals Kommune 32 Års Kommune

Læs mere

Oversigt over frekvenser til lokalradiovirksomhed

Oversigt over frekvenser til lokalradiovirksomhed Oversigt over frekvenser til lokalradiovirksomhed Frekvens Kommune, som angivet i tilladelsen Status 87,6 Kolding Kommerciel 87,6 København Blandet 87,6 Aalborg Kommerciel 87,6 Århus Kommerciel 87,8 Nykøbing

Læs mere

Bilag 1 - Oversigt over antal skåne- og fleksjob, uge 22/1999

Bilag 1 - Oversigt over antal skåne- og fleksjob, uge 22/1999 Bilag 1 - Oversigt over antal skåne- og fleksjob, uge København 168 70 0 0 20 78 98 213 118 0 0 45 50 95 381 312948 12,17 2,46 Frederiksberg 47 18 9 3 14 3 29 22 12 5 3 2 0 10 69 40062 17,22 1,25 I alt

Læs mere

Københavns Amt. Vejlængder 1.1.2006 km km. Statsveje i alt 118,457. heraf motorveje 102,757. Herudover ramper m.v. 98,937

Københavns Amt. Vejlængder 1.1.2006 km km. Statsveje i alt 118,457. heraf motorveje 102,757. Herudover ramper m.v. 98,937 Københavns Amt Statsveje i alt 118,457 heraf motorveje 102,757 Herudover ramper m.v. 98,937 Sund & Bælt Holding A/S 15,560 heraf motorveje 15,560 Herudover ramper m.v. 6,252 Amtsveje i alt 193,946 heraf

Læs mere

Oversigterne er rangordnet efter forbrugets størrelse pr årig for hvert af de fire områder.

Oversigterne er rangordnet efter forbrugets størrelse pr årig for hvert af de fire områder. Finansudvalget FIU alm. del - Svar på 7 Spørgsmål 45 Offentligt Notat Besvarelse af FIU 7 alm. del - 7 spørgsmål 45 Spørgsmål: Finansministeren bedes oplyse, hvor stort et beløb hver enkel af de 271 kommuner

Læs mere

Kommune/amt/region Svar Tryghedsaftale. ja ja/nej ja/nej Tidsplan

Kommune/amt/region Svar Tryghedsaftale. ja ja/nej ja/nej Tidsplan Albertslund Kommune Allerød Kommune Arden Kommune Assens Kommune Augustenborg Kommune Aulum-Haderup Kommune Ballerup Kommune Billund Kommune Birkerød Kommune Bjergsted Kommune Bjerringbro Kommune Blaabjerg

Læs mere

Antal husstande og antal personer pr. 1. januar 2005 komgl gammel kommune komny ny kommune antal husstande antal personer 101 København 101 København

Antal husstande og antal personer pr. 1. januar 2005 komgl gammel kommune komny ny kommune antal husstande antal personer 101 København 101 København Antal husstande og antal personer pr. 1. januar 2005 komgl gammel kommune komny ny kommune antal husstande antal personer 101 København 101 København 273489 502362 147 Frederiksberg 147 Frederiksberg 49907

Læs mere

Københavns Amt. Vejlængder km km. Statsveje i alt 118,457. heraf motorveje 102,757. Herudover ramper m.v. 99,020

Københavns Amt. Vejlængder km km. Statsveje i alt 118,457. heraf motorveje 102,757. Herudover ramper m.v. 99,020 Københavns Amt Statsveje i alt 118,457 heraf motorveje 102,757 Herudover ramper m.v. 99,020 Sund & Bælt Holding A/S 15,560 heraf motorveje 15,560 Herudover ramper m.v. 6,252 Amtsveje i alt 193,978 heraf

Læs mere

Københavns Amt. Vejlængder km km. Statsveje i alt 118,457. heraf motorveje 102,757. Herudover ramper m.v. 99,020

Københavns Amt. Vejlængder km km. Statsveje i alt 118,457. heraf motorveje 102,757. Herudover ramper m.v. 99,020 Københavns Amt Statsveje i alt 118,457 heraf motorveje 102,757 Herudover ramper m.v. 99,020 Sund & Bælt Holding A/S 15,560 heraf motorveje 15,560 Herudover ramper m.v. 6,252 Amtsveje i alt 193,938 heraf

Læs mere

Hvor mange gifte kontanthjælpsmodtagere, der efter ½ år på kontanthjælp får nedsat kontanthjælpen med 542 kr. eller i nogle tilfælde det dobbelte,

Hvor mange gifte kontanthjælpsmodtagere, der efter ½ år på kontanthjælp får nedsat kontanthjælpen med 542 kr. eller i nogle tilfælde det dobbelte, Beskæftigelsesministerens besvarelse af 20-spørgsmål nr. S 3184 af 25. august 2005 stillet af Jørgen Arbo-Bæhr (EL). Spørgsmål nr. S 3184: "Hvor mange personer (omregnet til helårspersoner) fik i 2004

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål nr. S 343, som medlem af Folketinget Frank Aaen (EL) har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 17.

Besvarelse af spørgsmål nr. S 343, som medlem af Folketinget Frank Aaen (EL) har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 17. Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 28. oktober 2005 Kontor: 2.ø.kt. J.nr. 2005-2416-143 Sagsbeh.: MIJ/LNC Besvarelse af spørgsmål nr. S 343, som medlem af Folketinget Frank Aaen (EL) har stillet til

Læs mere

Københavns Amt. Vejlængder 1.1.2003 km km. Statsveje i alt 118,457. heraf motorveje 102,757. Herudover ramper m.v. 99,858

Københavns Amt. Vejlængder 1.1.2003 km km. Statsveje i alt 118,457. heraf motorveje 102,757. Herudover ramper m.v. 99,858 Københavns Amt Statsveje i alt 118,457 heraf motorveje 102,757 Herudover ramper m.v. 99,858 Sund & Bælt Holding A/S 15,560 heraf motorveje 15,560 Herudover ramper m.v. 6,252 Amtsveje i alt 189,156 heraf

Læs mere

Hjemmeserviceforbruget. fordelt på amter og kommuner Bilag: Københavns amt og Københavns og Frederiksberg kommuner side 2. Frederiksborg amt 3

Hjemmeserviceforbruget. fordelt på amter og kommuner Bilag: Københavns amt og Københavns og Frederiksberg kommuner side 2. Frederiksborg amt 3 Bilag: Hjemmeserviceforbruget fordelt på amter og kommuner 1998 Københavns amt og Københavns og Frederiksberg kommuner side 2 Frederiksborg amt 3 Roskilde amt 4 Vestsjællands amt 5 Storstrøms amt 6 Bornholms

Læs mere

Kommunenummer kommunenummer.xls. Regnearket indeholder nedenstående tabel: NUMMER NAVN. 165 Albertslund. 201 Allerød. 801 Arden.

Kommunenummer kommunenummer.xls. Regnearket indeholder nedenstående tabel: NUMMER NAVN. 165 Albertslund. 201 Allerød. 801 Arden. Kommunenummer 1995 kommunenummer.xls Regnearket indeholder nedenstående tabel: NUMMER NAVN 165 Albertslund 201 Allerød 801 Arden 493 Ærøskøbing 421 Assens 501 Augustenborg 651 Avlum-Haderup 151 Ballerup

Læs mere

Nøgletal: Bilag 4. København Amt Roskilde Amt. København. Frist for afgørelser i sager om: (antal dage)

Nøgletal: Bilag 4. København Amt Roskilde Amt. København. Frist for afgørelser i sager om: (antal dage) Frist for afgørelser i sager om: (antal dage) København Frederiksberg København Amt Frederiksborg Amt Roskilde Amt Nøgletal: Bilag 4 025 020 015 014 013 1. Arbejdsprøvning på revalideringsinstitution AKL

Læs mere

Bilag 4. Antal sager o. 26 uger pr Antal sager o. 52 uger pr løbende sager (uge 48, 2001) løbende sager (uge 48, 2001)

Bilag 4. Antal sager o. 26 uger pr Antal sager o. 52 uger pr løbende sager (uge 48, 2001) løbende sager (uge 48, 2001) Bilag 4 Befolkning; 2001 Antal sygedagpengesager; 2001 Antal sager o. 8 uger pr. 100 løbende sager (uge 48, 2001) Antal sager o. 26 uger pr. 100 løbende sager (uge 48, 2001) Antal sager o. 52 uger pr.

Læs mere

De 98 kommuner i det nye Danmark med nye kommunenumre

De 98 kommuner i det nye Danmark med nye kommunenumre De 98 kommuner i det nye Danmark med nye kommunenumre Når kommunalreformen træder i kraft den 1. januar 2007 opdeles Danmark som bekendt i 5 regioner med i alt 98 kommuner. Nedenfor er angivet den nye

Læs mere

Oversigt over nye kommunenumre. De 98 kommuner i det nye Danmark med nye kommunenumre

Oversigt over nye kommunenumre. De 98 kommuner i det nye Danmark med nye kommunenumre De 98 kommuner i det nye Danmark med nye kommunenumre Efter kommunalreformen trådte i kraft den 1. januar 2007 er Danmark opdelt i 5 regioner med i alt 98 kommuner. Nedenfor er angivet den nye fordeling.

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Bilag 79 Offentligt

Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Bilag 79 Offentligt Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Bilag 79 Offentligt Sager om dagpenge ved sygdom 2004 2005 Hovedstaden, dvs. København, Frederiksberg og Gentofte. 36 30 Hovedstadens forstæder. 32 26 Bykommuner med

Læs mere

Lokalafdelingers oprettelser

Lokalafdelingers oprettelser Lokalafdelingers oprettelser Ældre Sagens lokalafdelinger er listet op arrangeret efter postnummer. For de fleste lokalafdelinger er året for oprettelsen angivet - og i visse tilfælde datoen. Nogle lokalafdelinger

Læs mere

Meddelelser fra CPR-kontoret.

Meddelelser fra CPR-kontoret. INDENRIGS- OG SUNDHEDSMINISTERIET Dato: 11. oktober 2005 Kontor: CPR-kontoret J. nr.: 2004-5223-4 Kommunenumre oktober 2005 Revideret 4. oktober 2006 Meddelelser fra CPR-kontoret. NB. Der var en fejl i

Læs mere

1999 Procentvis stigning. Staten I alt Kommuner Amtskommuner. København Øvrige København Øvrige. mio. kr.

1999 Procentvis stigning. Staten I alt Kommuner Amtskommuner. København Øvrige København Øvrige. mio. kr. (MHQGRPVEHVNDWQLQJHQ - 145 7DEHO 1999 Procentvis stigning Kommuner Amtskommuner Staten I alt Kommuner Amtskommuner København Øvrige København Øvrige og Frede- og Frederiksberg riksberg pct. ««210 820 1

Læs mere

Tabel 1 Antal fuldtidsbeskæftigede i amter og kommuner 1997

Tabel 1 Antal fuldtidsbeskæftigede i amter og kommuner 1997 Tabel 1 Antal fuldtidsbeskæftigede i amter og kommuner 1997. EHQKDYQÃRJÃ)UHGHULNVEHUJÃNRPPXQHU )RUV\ 8QGHU 6RFLDOÃRJ %\ QLQJVYLUN 9HM YLVQLQJ 6\JHKXV VXQGKHGV $GPLQL.RPPXQH XGYLNOLQJ VRPKHG Y VHQ RJÃNXOWXU

Læs mere

Oversigt over retskredse

Oversigt over retskredse Domstolsstyrelsen Rets-, kvalitets- og udviklingscentret St. Kongensgade 1-3 1264 København K. Tlf. 70 10 33 22 Fax 70 10 44 55 post@domstolsstyrelsen.dk CVR nr. 21-65-95-09 Sagsbeh. SNM/WBN Oversigt over

Læs mere

Vejledning om højdesystemet (Vejledning nr. 2 af 10. januar 2005 http://147.29.40.90/_getdoci_/accn/c20050000260-regl)

Vejledning om højdesystemet (Vejledning nr. 2 af 10. januar 2005 http://147.29.40.90/_getdoci_/accn/c20050000260-regl) Referencenetområdet Vejledning om højdesystemet (Vejledning nr. 2 af 10. januar 2005 http://147.29.40.90/_getdoci_/accn/c20050000260-regl) Ifølge 3, stk. 1, i lov nr. 749 af 7. december 1988 om Kort- og

Læs mere

Vækstbyernes udfordringer

Vækstbyernes udfordringer Vækstbyernes udfordringer Ellen Højgaard Jensen Dansk Byplanlaboratorium www.byplanlab.dk Ændrede forudsætninger Åbybro Støvring Skørping Nørager Tjele Kjellerup Hvorslev Hanstholm Bjerringbro Them Skanderborg

Læs mere

!"# # $% &'(#")* +),-##"..(!&")* + ), - #'! ("." )* + ), -! " #.## -, "

!# # $% &'(#)* +),-##..(!&)* + ), - #'! (. )* + ), -!  #.## -, !"# # $% &'(#")* +),-##"..(!&")* + ), - #'! ("." )* + ), -! " #.## -, " / ),-# ),- % ) ), -! 0),, % - 0), 1, 2."!)* 2! )* "" )0-#--! #)0 2%2$"#& )0 &# )* 3 )0 %*!"& )0-#--!$!#"' )0 &)* 3 )0 0 40 -! 02

Læs mere

6-by samarbejdet. Analyse af flyttemønstre INTEGRATIONSLOVSFLYGTNINGE

6-by samarbejdet. Analyse af flyttemønstre INTEGRATIONSLOVSFLYGTNINGE 6-by samarbejdet Analyse af flyttemønstre INTEGRATIONSLOVSFLYGTNINGE Rapport Oktober 2005 6-by samarbejdet Analyse af flyttemønstre PERSONER UNDER INTEGRATIONSLOVEN Rapport Oktober 2005 Personer under

Læs mere

Aftale om strukturreform

Aftale om strukturreform Mål med strukturreformen En enkel og effektiv offentlig sektor Bedre service med uændrede skatter Et sundhedsvæsen i verdensklasse Klart ansvar og opgør med gråzoner Bedre borgerbetjening mindre bureaukrati

Læs mere

Bilag : Vejledningsregionerne og uddannelsesgrupper. Afgang fra uddannelsesgrupper : 1. 9. klasse (0112 0122) 2. 10. klasse (0113 0123)

Bilag : Vejledningsregionerne og uddannelsesgrupper. Afgang fra uddannelsesgrupper : 1. 9. klasse (0112 0122) 2. 10. klasse (0113 0123) Dokumentation for måling af Ungdomsvejledningscentrernes indsats. De valgte resultater er beregnet på baggrund af institutionernes indberetning til Danmarks Statistik. Der er taget udgangspunkt i de 46

Læs mere

En enkel offentlig sektor tæt på borgeren

En enkel offentlig sektor tæt på borgeren En enkel offentlig sektor tæt på borgeren Mere kvalitet for pengene En enkel og effektiv offentlig sektor Klart ansvar og opgør med gråzoner Større borgerindflydelse og bedre nærdemokrati Mindre bureaukrati

Læs mere

Ejendomsmarkedet og indtjening. Set fra et realkreditinstitut

Ejendomsmarkedet og indtjening. Set fra et realkreditinstitut Ejendomsmarkedet og indtjening Set fra et realkreditinstitut Indhold Status på RDs krediteksponering Hvorfor taber RD penge? Priserne falder Indtjening og innovation Side 2 Hvad er udgangspunktet for RD?

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget 2004-05 (1. samling) MPU alm. del Svar på Spørgsmål 149 Offentligt

Miljø- og Planlægningsudvalget 2004-05 (1. samling) MPU alm. del Svar på Spørgsmål 149 Offentligt Miljø- og Planlægningsudvalget 2004-05 (1. samling) MPU alm. del Svar på Spørgsmål 149 Offentligt Oversigt over kommunernes svar på spørgsmål vedr. biogasanlæg, 7. marts 2005 Kommunenavn Kendskab til planer

Læs mere

Kommuner svigter unge arbejdsløse

Kommuner svigter unge arbejdsløse ---------------------------------------------------------- 12. SEPTEMBER 2002 LEDIGHED Det sociale system har spillet fallit. De unge får for mange penge mellem hænderne, lyder kommentaren fra en kommunal

Læs mere

En forhandlet løsning

En forhandlet løsning En forhandlet løsning En casebaseret analyse af byggegrunde, byudvikling og prisdannelse i Danmark Appendiks CENTER FOR BOLIG OG VELFÆRD REALDANIA FORSKNING Appendiks 5 6 APPENDIKS Bilag 1: Spørgeramme

Læs mere

KODEARK PÅ TVÆRS AF REGISTRE

KODEARK PÅ TVÆRS AF REGISTRE KODEARK PÅ TVÆRS AF REGISTRE Ark over lokale koder. Bemærk at der kan være variationer mellem registrene i anvendelsen af disse kodesæt REGION kode betydning Gyldig fra dato Gyldig til dato 1081 Region

Læs mere

Tal om trafiksikkerhed i kommunerne

Tal om trafiksikkerhed i kommunerne Tal om trafiksikkerhed i kommunerne 2001 1 Udgivet af Trafikministeriet med bistand fra Vejdirektoratet Oplag 5.000 eksemplarer Grafisk tilrettelæggelse: Birger Gregers Design, Frederiksberg Foto side

Læs mere

Kommunalreformen. Søren H. Thomsen Kontorchef Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Kommunalreformen. Søren H. Thomsen Kontorchef Indenrigs- og Sundhedsministeriet en Søren H. Thomsen Kontorchef Indenrigs- og Sundhedsministeriet Reformens gennemførelse 3 hovedelementer: Geografi Nyt kommunalt landkort Opgavefordeling Kommuner-regioner-staten Økonomi Finansierings-

Læs mere

Danske erfaringer med Samhandlingsreform

Danske erfaringer med Samhandlingsreform Danske erfaringer med Samhandlingsreform - Kommunal medfinansiering af sundhedsområdet i Danmark Kommunaløkonomikonferansen Oslo, 25. maj 2012 Kim Gustavsen, kig@sum.dk Indhold Kommunalreformen 2007 Kommunal

Læs mere

Ændring af aftale om justering af tjenestemandslønninger

Ændring af aftale om justering af tjenestemandslønninger Cirkulære om Ændring af aftale om justering af tjenestemandslønninger mv. fra 1. april 2005 samt om andre lønmæssige ændringer som følge af kommunernes ændrede fordeling på stedtillægsområder med virkning

Læs mere

Kommunestatistik 2004

Kommunestatistik 2004 Kommunestatistik 2004 Kommunestatistik 2004 Styringsgruppe: Direktør Hans Simmelkjær, formand Københavns Kommune 1. udgave, 1. oplag 2005 Kontorchef Det Fælleskommunale Løndatakontor, 2005 Jens Bjørn Christiansen

Læs mere

Borgmesteren. Kære borgmester

Borgmesteren. Kære borgmester Borgmesteren Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K Tlf. 35 28 81 00 Fax 35 36 24 11 ams@ams.dk www.ams.dk CVR nr. 55 56 85 10 4. maj 2006 Kære borgmester Regeringens integrationsplan fra maj

Læs mere

Lønstatistikker Teknik- og servicesektoren. Bilag til pjece om Ny Løn

Lønstatistikker Teknik- og servicesektoren. Bilag til pjece om Ny Løn Lønstatistikker Teknik- og servicesektoren Bilag til pjece om Ny Løn Fandt du vej til Ny Løn? Statistisk materiale som bilag til pjece. Allerede i februar måned udsendte sektoren et særnummer af vores

Læs mere

Julegenerationslejr Ingen aktivitet. Kontaktperson. Julehjælp. Juleaften Julecafé. Andet

Julegenerationslejr Ingen aktivitet. Kontaktperson. Julehjælp. Juleaften Julecafé. Andet Albertslund Allerød Anne Marie Brixtofte Olsen 48175293 ambrixtofte@gmail.com Arden Christian Odgaard 98561728 chr.odg@mail.dk Assens Hanne Svenstrup 64711679 hannes@webspeed.dk Augustenborg/Sydals Aulum-Haderup

Læs mere

Kommunestatistik 2003

Kommunestatistik 2003 Kommunestatistik 2003 Kommunestatistik 2003 Styringsgruppe: Direktør Hans Simmelkjær, formand Københavns Kommune 1. udgave, 1. oplag 2005 Kontorchef Det Fælleskommunale Løndatakontor, 2005 Jens Bjørn Christiansen

Læs mere

Ny kommunal inddeling i Danmark pr. 1/1-2007

Ny kommunal inddeling i Danmark pr. 1/1-2007 Ny kommunal inddeling i Danmark pr. 1/1-2007 99 danske kommuner i Øresundsregionen bliver til 46 Betydning for Øresundsdatabanken Pr. 1. januar 2007 træder den ny kommunalreform i Danmark i kraft. Herved

Læs mere

Tal om trafiksikkerhed i kommunerne

Tal om trafiksikkerhed i kommunerne Tal om trafiksikkerhed i kommunerne 2000 1 Udgivet af Trafikministeriet med bistand fra Vejdirektoratet Oplag 5.000 eksemplarer Grafisk tilrettelæggelse: Christensen Grafisk Aps Tryk: Holbæk Eksprestrykkeri

Læs mere

Tillæg til Aftale pr. 1. april 2005 om lønninger for kommunalt ansatte.

Tillæg til Aftale pr. 1. april 2005 om lønninger for kommunalt ansatte. Tillæg til Aftale pr. 1. april 2005 om lønninger for kommunalt ansatte. Ændring af fordelingen af områdetillæg i forbindelse med de 98 nye kommuner pr. 1. januar 2007. A. Sammenlægning af kommuner med

Læs mere

Rotary Danmarks Sekretariat

Rotary Danmarks Sekretariat Ialt pr. 1. aug. 2011 186 1.250 10.293 11.543-4 - -4 Ialt pr. 1. aug. 2010 195 1.161 10.414 11.575 - Til/ afgang i perioden -9 89-121 -32 Allerød 1-38 38-1 - -1 Amager - 1 30 31 - - - Assens 2 8 30 38-1

Læs mere

ArbejdsMArkedsPo P litisk Sagsbehandlere bremser indvandrerkvinder Ny forskning tyder på, at sags- behandlere i det offentlige system

ArbejdsMArkedsPo P litisk Sagsbehandlere bremser indvandrerkvinder Ny forskning tyder på, at sags- behandlere i det offentlige system 2. april 26 7 Integration Ny forskning tyder på, at sagsbehandlere i det offentlige system hæmmer flygtninge- og indvandrerkvinder i deres jagt på arbejde. 1 9 8 7 6 5 4 3 2 1 Kvinder med dansk oprindelse

Læs mere

Fredskovspligt - hvad er det?

Fredskovspligt - hvad er det? Fredskovspligt - hvad er det? Langt den største del af de danske private skove og alle offentlige skove er fredskovspligtige. Fredskovspligten blev indført for næsten 200 år siden for at sikre Danmarks

Læs mere

Ældre Sagens Seniorbridge 2012

Ældre Sagens Seniorbridge 2012 Ældre Sagens Seniorbridge 2012 Turneringsplan opdelt i distrikter med tilhørende lokalafdelinger: Distriktsmesterskaberne spilles i perioden: 18. februar til og med 28. april Danmarksmesterskabet/finalen

Læs mere

Kommunestatistik 2000

Kommunestatistik 2000 Kommunestatistik 2000 Styringsgruppe: Kontorchef Kjeld Fisker, formand Københavns Kommune 1. udgave, 1. oplag 2002 Kontorchef? Det Fælleskommunale Løndatakontor, 2002 Jens Bjørn Christiansen næstformand

Læs mere

NVF23 - seminar i Kristiansand, maj Trafikal tilgængelighed. Michael Knørr Skov COWI. Trafikal tilgængelighed Michael Knørr Skov

NVF23 - seminar i Kristiansand, maj Trafikal tilgængelighed. Michael Knørr Skov COWI. Trafikal tilgængelighed Michael Knørr Skov NVF23 - seminar i Kristiansand, maj 2007 Michael Knørr Skov COWI 1 Indhold Hvad er en trafikal tilgængelighedsanalyse Eksempler Sjælland + Fyn Midtjylland 2 Hvad er en trafikal tilgængelighedsanalyse?

Læs mere

Tal og fakta om ældre

Tal og fakta om ældre Tal og fakta om ældre Tal og fakta om ældre Tal og fakta om ældre Udarbejdet af cand.oecon. Peter Halkjær og cand.polit. Jens Højgaard Redaktion: Journalist Gerda Grønning Tallene er hentet hos Danmarks

Læs mere

Retsudvalget. REU alm. del - Svar på Spørgsmål 699 Offentligt. Folketinget. Retsudvalget. Christiansborg 1240 København K

Retsudvalget. REU alm. del - Svar på Spørgsmål 699 Offentligt. Folketinget. Retsudvalget. Christiansborg 1240 København K Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 699 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 27. maj 2009 Kontor: Procesretskontoret Sagsnr.: 2009-792-0897

Læs mere

Byggeskadefonden Tillæg til Beretning 1999

Byggeskadefonden Tillæg til Beretning 1999 Byggeskadefonden Tillæg til Beretning 1999 Medarbejdere pr. 31. Dec. 1999 Direktion Gert Nielsen, direktør Ole Bønnelycke, sekr. chef (jura/teknik) Birger R. Kristensen, sekr. chef (økonomi) Jura Gorm

Læs mere

Tilsagn om drøftelse i efteråret 2005

Tilsagn om drøftelse i efteråret 2005 Albertslund Kommune ja ja Kommunen oplyser, at den eksisterende personalepolitik opfylder intentioner ved kommunalreformen. Kommunen forventer, at implementeringen af kommunalreformen kan ske ved naturlig

Læs mere

Den fremtidige kommunestruktur streger på et landkort

Den fremtidige kommunestruktur streger på et landkort Den fremtidige kommunestruktur streger på et landkort af Anne Kaag Andersen AKF Forlaget Maj 2004 Forord Med udgivelsen af Strukturkommissionens rapport kom diskussionen af Danmarks inddeling i kommuner

Læs mere

Kommunestatistik 2005

Kommunestatistik 2005 Kommunestatistik 2005 Kommunestatistik 2005 Styringsgruppe: Afdelingschef for den kommunale sektor Jens Bjørn Christiansen, formand, 1. udgave, 1. oplag 2007 KL Det Fælleskommunale Løndatakontor, Direktør

Læs mere

Niv. 2 og 3 skemaer. Fordeling af sager på organisationer

Niv. 2 og 3 skemaer. Fordeling af sager på organisationer Niv. 2 og 3 skemaer Fordeling af sager på organisationer juni 2004 bcr 1 Forkortelse Organisationer Antal BF Bibliotekar Forbundet 8 Blik- Rør Blik- og Rørarbejderforbundet 15 BUPL BUPL 71 DE Dansk Elforbund

Læs mere

Flere elever går i store klasser

Flere elever går i store klasser ANALYSENOTAT Flere elever går i store klasser November 2016 I det følgende analyseres udviklingen i antallet af elever i folkeskolens klasser på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet og svar fra undervisningsministeren.

Læs mere

DE SENESTE FEM ÅRS SKATTEFRI BOLIGGEVINSTER

DE SENESTE FEM ÅRS SKATTEFRI BOLIGGEVINSTER 29. september 2006 af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 og Bjarne T. Hansen direkte tlf. 33557729 Resumé: DE SENESTE FEM ÅRS SKATTEFRI BOLIGGEVINSTER For fire ud af ti danskere gælder, at de har kunnet

Læs mere

HVILKE KOMMUNER HAR ØGET/MINDSKET DE REGIONALE IND-

HVILKE KOMMUNER HAR ØGET/MINDSKET DE REGIONALE IND- 13. december 2002 Af Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 og Peter Spliid Resumé: HVILKE KOMMUNER HAR ØGET/MINDSKET DE REGIONALE IND- KOMSTFORSKELLE? Hensigten med denne analyse er at give et

Læs mere

Udgifter til folkeskoleelever svinger kraftigt

Udgifter til folkeskoleelever svinger kraftigt 30. OKTOBER 2003 17 GRUNDSKOLEN Elevudgifterne på landets folkeskoler svinger mere end de gennemsnitlige elevudgifter blandt alle lande i EU. Udgifterne pr. elev er 80 pct. højere i Karlebo kommune end

Læs mere

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Et særligt kendetegn ved Danmarks geografi er, at vi har en af verdens længste kystlinjer set i forhold til landets størrelse. Den lange danske kystlinje

Læs mere

Geografisk og administrativ inddeling af Øresundsregionen i Ørestat

Geografisk og administrativ inddeling af Øresundsregionen i Ørestat Geografisk og administrativ inddeling af Øresundsregionen i Ørestat Hvad er Øresundsregionen? Øresundsregionen er i Ørestat (Øresundsdatabanken) defineret som et område bestående af: I Danmark: Alle kommuner

Læs mere

NYHED S BREV. Folketallets bevægelser i Odense Kommune i 2003. Nr. 1 marts 2004

NYHED S BREV. Folketallets bevægelser i Odense Kommune i 2003. Nr. 1 marts 2004 NYHED S BREV Odense Kommune Borgmesterforvaltningen Erhvervs- og Planlægningskontoret Resume Pr. 1.1. 24 var der over 5. indbyggere i Odense Kommune Folketallets bevægelser i Odense Kommune i 2. Nr. 1

Læs mere

Udviklingen i antallet af ansatte inden for administration og ledelse mv. i kommunerne i perioden

Udviklingen i antallet af ansatte inden for administration og ledelse mv. i kommunerne i perioden Udviklingen i antallet af ansatte inden for administration og ledelse mv. i kommunerne i perioden 2013-2016 Dato 6-10-2017 1. Indledning I dette notat vises i oversigtsform udviklingen i kommunerne i perioden

Læs mere

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE NOTAT 18. juni 2007 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget passiv offentlig forsørgelse i lang tid, ind

Læs mere

Flere elever går i store klasser

Flere elever går i store klasser ANALYSENOTAT April 2017 Flere elever går i store klasser I det følgende analyseres udviklingen i antallet af elever i folkeskolens klasser på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet og svar fra undervisningsministeren.

Læs mere

Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 3. marts 2005

Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 3. marts 2005 Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 3. marts 2005 Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om den kommunale

Læs mere

Der er modtaget data fra alle amter og kommuner undtagen Blåvandshuk, Dianalund, Løkken-Vrå, Marstal, Sallingsund, Sydfalster.

Der er modtaget data fra alle amter og kommuner undtagen Blåvandshuk, Dianalund, Løkken-Vrå, Marstal, Sallingsund, Sydfalster. NYHEDSBREV Fraværsstatistikken for den (amts)kommunale sektor 2006 er nu tilgængelig i en onlineversion med mulighed for selv at danne diverse rapporter over fraværet. Desuden udgives Fraværsstatistikken

Læs mere

Reduktion i topskatten går til Nordsjælland

Reduktion i topskatten går til Nordsjælland Reduktion i topskatten går til Nordsjælland Topskatten betales af de personer i Danmark med de højeste indkomster, og de bor i høj grad i kommunerne i Nordsjælland og omkring København. Hvis man vælger

Læs mere

LØNTABEL Gældende fra 1. oktober 2009 til 31. marts 2010

LØNTABEL Gældende fra 1. oktober 2009 til 31. marts 2010 Pædagoger og pædagogisk personale LØNTABEL Gældende fra 1. oktober 29 til 31. marts 21 Opdateret 21. oktober 29 Beregnet løntabel for perioden 1. oktober 29-31. marts 21. Der tages forbehold for evt. fejl.

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

POTENTIALET VED EN FUSIONERET SKATTEADMINISTRATION. Bilag til rapport

POTENTIALET VED EN FUSIONERET SKATTEADMINISTRATION. Bilag til rapport POTENTIALET VED EN FUSIONERET SKATTEADMINISTRATION Bilag til rapport Maj 2005 POTENTIALET VED EN FUSIONERET SKATTEADMINISTRATION Bilagsmateriale udarbejdet af THE BOSTON CONSULTING GROUP Amaliegade 15

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2015-16 L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg udvalg@ft.dk Finn Sørensen (EL) Finn.S@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061

Læs mere

Sygehusenes virksomhed 1998 (foreløbig opgørelse).

Sygehusenes virksomhed 1998 (foreløbig opgørelse). Sygehusenes virksomhed 1998 (foreløbig opgørelse). Kontaktperson: Fuldmægtig Jakob Lynge Sandegaard, lokal 6205 Fuldmægtig Jørgen Jørgensen, lokal 6302 Indberetninger til Landspatientregisteret for 1998

Læs mere

Figur 1. Befolkningens bevægelser i Odense Kommune fra 1996 til 2000.

Figur 1. Befolkningens bevægelser i Odense Kommune fra 1996 til 2000. NYHED S BREV Odense Kommune Borgmesterforvaltningen Erhvervs- og Planlægningskontoret Resume Folketallets bevægelser i Odense Kommune i 00. Nr. 4 marts 0 v Folketallet faldt i løbet af 00 med 22 personer

Læs mere

DRIFTSTILSKUD 2004 - JYLLAND

DRIFTSTILSKUD 2004 - JYLLAND DRIFTSTILSKUD 2004 - JYLLAND Det Fælles Radio og Fjernsynsnævn for Horsens, Juelsminde, Gedved og Brædstrup Horsens Lokal TV TV 52.000 Det Fælles TV-nævn Fredericia Det lille Fjernsyn TV 31.200 TV-Kolding

Læs mere

Danskernes afstand til nærmeste skadestue

Danskernes afstand til nærmeste skadestue Louise Kryspin Sørensen og Morten Bue Rath 31. August 2011 Danskernes afstand til nærmeste skadestue Antallet af skadestuer er halveret fra 69 skadestuer i 199 til 3 skadestuer i 2011. Dette afspejler

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

Sundhedsudvalget SUU alm. del Svar på Spørgsmål 730 Offentligt

Sundhedsudvalget SUU alm. del Svar på Spørgsmål 730 Offentligt Sundhedsudvalget 2008-09 SUU alm. del Svar på Spørgsmål 730 Offentligt Folketingets Sundhedsudvalg Folketingets Sundhedsudvalg har den 8. september 2009 stillet følgende spørgsmål nr. 730 (Alm. del) til

Læs mere

STATUS 2015. Besøgstjenesten og andre aktiviteter for ensomme. Røde Kors JANUAR 2016. rødekors.dk

STATUS 2015. Besøgstjenesten og andre aktiviteter for ensomme. Røde Kors JANUAR 2016. rødekors.dk STATUS 2015 JANUAR 2016 Besøgstjenesten og andre aktiviteter for ensomme Røde Kors rødekors.dk INDHOLD Indledning... 3 179 Røde Kors lokalafdelinger har Besøgstjeneste... 4 De forskellige aktiviteter rettet

Læs mere

Statistik for erhvervsgrunduddannelsen (egu)

Statistik for erhvervsgrunduddannelsen (egu) Statistik for erhvervsgrunduddannelsen (egu) 2003 Maj 2005 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Resumé... 4 3. Indgåede aftaler... 5 3a. Køn... 5 3b. Alder... 6 3c. Uddannelsesbaggrund... 7 3d. Egu-aftaler

Læs mere

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere 16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere Ja Nej alle n København 8 92 100 1,350 Frederiksberg

Læs mere

Ledelse og medarbejdere

Ledelse og medarbejdere Seneste opdatering 26. 21. september februar 2013 2014 Seneste opdatering 26. september 2014 Ledelse og medarbejdere Hovedkontor Slotsmarken 11 2970 Hørsholm Tlf.: 7024 2900 E-mail: info@d-i.dk Navn Titel

Læs mere

Antal børnemarkede ydelser og andel af total ydelser i almen praksis

Antal børnemarkede ydelser og andel af total ydelser i almen praksis Version 20160115 Børnemarkering i Sygesikringsregisteret (C_SIKKON) Introduktion Før 1. januar 1996 blev ydelser ydet i almen praksis til børn under 16 år registreret under en voksen persons CPR-nummer.

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2009-10 L 221 Svar på Spørgsmål 25 Offentligt J.nr. 2010-311-0047 Dato: 9. juni 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 221 - Forslag til Lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven

Læs mere

Technology Projector Projector's type Projector's resolution

Technology Projector Projector's type Projector's resolution Country Site Town Company Number of digital projectors in the cinema Technology Projector Projector's type Projector's resolution Server Number of 3D screens Supplier of 3D technology DK Kinorama Aabenraa.

Læs mere

Stor kommunal forskel på udbredelsen af fattigdom

Stor kommunal forskel på udbredelsen af fattigdom Stor kommunal forskel på udbredelsen af fattigdom Der er stor kommunal forskel på udbredelsen af fattigdom i Danmark. Mens over 5 pct. af børnene i København og på Lolland tilhører gruppen af étårs-fattige,

Læs mere

I 2 ud af 3 kommuner er der færre offentligt ansatte i dag end i 2008

I 2 ud af 3 kommuner er der færre offentligt ansatte i dag end i 2008 I 2 ud af 3 kommuner er der færre offentligt ansatte i dag end i 2008 I 2015 lå lønmodtagerbeskæftigelsen på landsplan 105.000 fuldtidspersoner lavere end i 2008. 15 kommuner havde en højere samlet beskæftigelse,

Læs mere

Analyse: Anvendelsen af Joblog 2015

Analyse: Anvendelsen af Joblog 2015 Analyse: Anvendelsen af Joblog 2015 I forbindelse med diskussionerne om placering af ansvaret for at håndhæve lediges rådighedsforpligtelse har a kassernes brancheorganisation AK Samvirke analyseret tallene

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

FOLKEAFSTEMNINGEN DEN 28. SEPTEMBER 2000 OM DANMARKS DELTAGELSE I DEN FÆLLES VALUTA

FOLKEAFSTEMNINGEN DEN 28. SEPTEMBER 2000 OM DANMARKS DELTAGELSE I DEN FÆLLES VALUTA FOLKEAFSTEMNINGEN DEN 28. SEPTEMBER 2000 OM DANMARKS DELTAGELSE I DEN FÆLLES VALUTA I henhold til Statsministeriets bekendtgørelse 7. september 2000 i Statstidende for den 12. september 2000 holdtes der

Læs mere

Strukturreform. Udmøntningsplan

Strukturreform. Udmøntningsplan Strukturreform Udmøntningsplan September 2004 Aftale om struktur- og opgavereform Indledning Regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti indgik den 24. juni 2004 aftale om strukturreform.

Læs mere

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år.

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. NOTAT September 2008 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. J.nr. 06-634-12 2. kontor/upe Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget

Læs mere

Digitale biografer i Danmark

Digitale biografer i Danmark Digitale biografer i Danmark Bemærk venligst at nedenstående oplysninger udelukkende beror på information fra den enkelte biograf i hhv. Danmark, Grønland og på Færøerne og at DFI s støtteordning kun omfatter

Læs mere

Mange nye kommuner topper listen over jobfremgang

Mange nye kommuner topper listen over jobfremgang Mange nye kommuner topper listen over jobfremgang Hidtil har fremgangen på arbejdsmarkedet været mest tydelig i og omkring København og Århus. Det seneste år er mange nye kommuner dog kommet bedre med.

Læs mere