Fiasko for fælles EU-arbejdsmarked

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fiasko for fælles EU-arbejdsmarked"

Transkript

1 25. OKTOBER EU Danmark er et af de dårligste lande i EU, når det gælder om at tiltrække arbejdskraft fra andre lande. Utroligt, at der ikke er sket mere siger EU-ekspert. Fiasko for fælles EU-arbejdsmarked Landene i EU er langt fra drømmen om ét fælles arbejdsmarked, hvor arbejdskraften flytter sig efter jobbene. Lysten til at rejse efter gode og ledige job er lav i hele EU, men især middelhavslandene, Danmark og Finland er dårlige til at tiltrække arbejdskraft fra de andre lande. Det fremgår af en analyse, som Arbejds- MarkedsPolitisk Agenda har foretaget på baggrund af en særkørsel fra EU s centrale statistikenhed, Eurostat. Lavt niveau for næsten alle lande Enkelte EU-lande har allerede i dag en stor andel af andre EU-borgere i deres arbejdsstyrke, men generelt er niveauet lavt og ikke i rivende udvikling. I 2000 arbejdede blot to pct. af EU s arbejdsstyrke i et andet EU-land end det, hvor de er statsborgere, og tallet har stort set ikke udviklet sig siden 1995, hvor EU blev udvidet til 15 medlemslande. Dengang arbejdede 1,8 pct. af EU s arbejdsstyrke i et andet EU-land. Tallene omfatter dog ikke grænsependlere, der bor i hjemlandet, men arbejder i et andet EU-land. Kosmopolit-landet Luxembourg er nr. ét med en arbejdsstyrke, hvoraf hele 37 pct. kommer fra et andet EU-land. Belgien med de mange EU-institutioner er nr. to med 6,2 pct. erhvervsaktive fra andre EU-lande. Frankrig, Tyskland og Irland hiver også EU-gennemsnittet opad. I den anden ende af skalaen finder man middelhavslandene Grækenland, Italien, Portugal og Spanien, der alle henter under en halv pct. af deres arbejdsstyrke fra de andre EU-lande. Finland langt mod nord, der kun har været EU-medlem i få år, placerer sig også i denne dårligste tredjedel af EUlandene, mens Sverige, der også er nyt medlem, allerede er placeret bedre end Danmark. Danmark ligger klart under EU-gennemsnittet med hensyn til at tiltrække arbejdskraft fra de andre EU-lande. Selv Sverige, der er nyt medlem, er allerede bedre placeret. Danmark under EU-gennemsnit Trods høj dansk velstand og de seneste års opsving og jobvækst hører Danmark også til i den dårligste halvdel af EU-landene: Kun 1,1 pct. af den danske arbejdsstyrke kommer fra de andre EU-lande. Det er kun lidt over det halve af gennemsnittet for hele EU og udvikler sig praktisk talt ikke. I 1995 var tallet 0,97. Under det danske opsving siden 1995 er andelen af årige borgere fra andre EU-lande, der indgår i den danske A-KASSER Landets 35 a-kasser er langt fra lige dyre og lige effektive i deres sagsbehandling. Side 3 AKTIVERING Mange kommuner bruger næsten ikke det mest effektive aktiveringsredskab. Side 5-7 MOBILITET Ledige elektrikere kunne let få job, hvis de levede op til kravene om mobilitet. Side 8-9

2 25. OKTOBER 2001 SIDE 2 ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda Udgives af Dansk Arbejdsgiverforening Vester Voldgade København V Telefon Telefax Ansvarshavende: Kommunikationschef Svend Bie Redaktør: Flemming Andersen Journalist: Anders Lau Studentermedhjælper: Agnete Thomassen Administration: Birgit Rasmussen Internet: (under gruppen Presse ) Årsabonnement på trykt udgave: 450 kr. ekskl. moms for ikke-medlemmer kr. ekskl. moms for medlemmer og studerende (løssalg 25 kr.). Agenda udgives også i en gratis udgave, der bestilles på Oplag: ISSN: arbejdsstyrke, kun vokset fra til EU-ekspert: Frygt ikke indvandring Med åbningen af det indre marked har EU forsøgt at øge den europæiske mobilitet blandt arbejdstagere og virksomheder, og der er skabt en international jobformidling i EURES-programmet, som de danske AF-regioner også deltager i. Ifølge EU-forsker Lykke Friis fra Dansk Udenrigspolitisk Institut har EF-domstolen tillige bidraget med en udvidet fortolkning af EU-borgerskabet, der giver arbejdstagere større rettigheder i modtagerlandet. Af flere grunde er hun derfor overrasket over, at mobiliteten er så lav og ikke udvikler sig hurtigere: Fra EU-side har man gjort meget for at hjælpe det indre marked på vej, også hvad angår arbejdskraften, så det er utroligt, at der alligevel ikke er sket mere, siger Lykke Friis. Hun vurderer, at den Virksomhedernes retssikkerhed i fare ARBEJDS RBEJDSMARKEDS ARKEDSPOLITISK Af Jørn Neergaard Larsen, L E D E R Dansk Arbejdsgiverforening Selv om det kan virke enkelt og ligetil, at Arbejdstilsynet fra 1. november kan udstede en administrativ bøde, hvis en overtrædelse af Arbejdsmiljøloven er klar og ukompliceret, så skal virksomhederne være på vagt. For fundamentale retsprincipper er sat på spil. I et retssamfund bør det være sådan, at lovovertrædelser forfølges af anklagemyndigheden og domstolene. Sådan er det ikke med Arbejdstilsynet, der fremover kan give en virksomhed bøde på stedet - for eksempel til kioskejeren med en ansat, hvor der ikke er udarbejdet en arbejdspladsvurdering. Med administrative bøder på arbejdsmiljøområdet sker en urimelig sammenblanding af den udøvende og den dømmende magt, hvilket er aldeles uacceptabelt. Ud over det helt principielt forkerte i Arbejdstilsynets nye rolle, får det sandsynligvis konsekvenser for samarbejdet mellem Arbejdstilsynet som myndighed og så virksomhederne. Et samarbejde, som langt de fleste ellers har en interesse i fungerer. Indtil nu har bøder været brugt som straf, største barriere er befolkningernes manglende lyst til at rejse fra deres familie, venner og eget sprogområde. Man ser jo både i de nuværende medlemslande og i de nye ansøgerlande, at det kan være svært at få folk til at flytte bare inden for landenes grænser. I Tjekkiet har befolkningen stort set afvist at flytte til andre regioner, selv om man har gjort meget for at lokke dem med høj løn og andre goder. Man må dog også spørge sig selv, om regeringerne gør nok i de enkelte lande, siger Lykke Friis. Problemet bliver næppe masseindvandring, som vi har set en frygt for, senest i diskussionen om overgangsordninger for de nye ansøgerlande. Problemet bliver snarere det omvendte, nemlig hvordan EU-landene skal få fat i mere arbejdskraft. Alle EU-landene mangler jo snart folk i deres arbejdsstyrker, siger Lykke Friis. - fla når Arbejdstilsynet ved selvsyn har konstateret, at materielle regler - eksempelvis manglende afskærmning - blev overtrådt. Men det nye bødeinstrument skal først og fremmest bruges til at forfølge rent formelle overtrædelser - når kioskejeren for eksempel ikke har en arbejdspladsvurdering for en af sine ansatte. Bureaukratiske konstruktioner og endnu mere papirarbejde siger imidlertid intet om arbejdsmiljøniveauet på virksomheden, og det inspirerer på ingen måde til yderligere respekt for arbejdsmiljøindsatsen. Og motivationen til at skabe et bedre arbejdsmiljø bliver ikke bedre af, at en formel overtrædelse straffes med en administrativ bøde af en myndighed, der alene burde være kontrollerende. Kompetencen til at udstede bøder bør alene være en sag for politiet og domstolene. Ingen - heller ikke en virksomhed - må være i tvivl om spillereglerne, når Arbejdstilsynet som kontrollerende myndighed kommer på besøg. Arbejdstilsynet er og skal være velkomment. Men af hensyn til retsbevidstheden må det være uden bødeblokken.

3 25. OKTOBER 2001 SIDE 3 A-KASSER Det tager nogle a- kasser 50 minutter at udskrive et efterlønsbevis - og andre næsten tre timer. Det hører dog næsten til de små forskelle, der findes mellem landets 35 a-kasser, fremgår det af en ny, diger rapport. A-kasser er ikke lige effektive Landets 35 arbejdsløshedskasser varetager deres opgaver vidt forskelligt og bruger helt forskellige beløb på administration. A-kassernes administrationsomkostninger pr. løst opgave svinger fra 46 kr. i én a-kasse op til 235 kr. i en anden, og edb-udgifterne svinger endnu mere: Fra 39 kr. til 369 kr. pr. medlem. A-kassernes sagsbehandlingstid varierer også: Vil et medlem skifte a-kasse, tager det kun 20 minutter i én a-kasse, men næsten tre timer i en anden (170 minutter). A-kassernes forskellige praksis og disponering af medlemsmidlerne fremgår af en stor benchmarking -rapport om alle landets a-kasser, som Arbejdsdirektoratet har udarbejdet. De 35 a-kasser har i dag tilsammen ca. 2,4 mill. medlemmer, og tilslutningen har været stort set stabil med et lille fald trods en svagt øget arbejdsstyrke de sidste år. A-kasserne foretog sidste år udbetalinger for mere end 46 mia. kr., hvoraf staten dækkede knap 70 pct. og medlemskontingenter godt 30 pct. Regningen tilbage til medlemmerne Arbejdsdirektoratets rapport måler alle a- kasserne på kryds og tværs og konstaterer Stor forskel på a-kassers administrationsomkostninger Kr. brugt på hver udført opgave i udvalgte a-kasser (vægtet) FA EL EDBM IAK STA METAL OAAHK ASE SiD Note: Opgaverne er vægtet efter, hvor meget tid de forskellige opgaver typisk tager. Kilde: Arbejdsdirektoratet 2001 Gennemsnit AAK DSA TIB KAD BUPL KRIST FTF LEDER MA PMF DLF Landets 35 a-kassser er kort fortalt vidt forskellige: Forsvarets A-kasse er landets dyreste med administrationsomkostninger på 235 kr. pr. løst opgave. Danmarks Læreres Fælles A-kasse bruger kun en femtedel så meget på administration, nemlig 46 kr. pr. opgave. Tilsvarende svingninger mellem a-kasserne findes, når man sammenligner deres lokaleudgifter, edb-udgifter, kursusudgifter, lønudgifter, sagsbehandlingstider osv., viser en omfattende benchmarkingrapport fra Arbejdsdirektoratet. enorme forskelle på de enkelte a-kassers administrationsomkostninger, effektivitet, prioriteringer osv. Rapporten konstaterer dog også, at der ikke er bestemte a-kasser, der falder igennem på alle de ømme punkter. Kassernes svagheder er forskelligt fordelt afhængigt af, hvad man måler på. Som en central del af rapporten er opgjort en gennemsnitlig pris pr. løst opgave i de forskellige a-kasser. Beregningen er vægtet, så den tager højde for, at alle a-kasser ikke har lige mange svære og lette sager. Alligevel er nogle a-kasser markant dyrere end de øvrige: Forsvarets A-kasse er dyrest med 235 kr. pr. opgave. Elektrikernes A-kasse og EDB-Fagets og Merkonomernes A-kasse er også dobbelt så dyre som gennemsnittet, der er på godt 90 kr. pr. opgave. Danmarks Læreres Fælles A-kasse er billigst med 46 kr. pr. opgave. Forklaringen skal findes i a-kassernes forskellige løn-, edb-, kursus-, lokaleudgifter mv. og i de varierende sagsbehandlingstider. Regningen for de vidt forskellige administrationsomkostninger sendes tilbage til medlemmerne, der betaler fra 540 kr. og helt op til kr. om året i administrationsbidrag til deres a-kasse. 298 lokalafdelinger - eller slet ingen De massive forskelle mellem a-kasserne genfindes også, når man sammenligner deres struktur og lokale dækningsgrad. Her har SiD langt flest lokalafdelinger med 298 rundt om i hele landet efterfulgt af De Kvindelige Arbejderes A-kasse med 62 afdelinger. Omvendt er andre a-kasser som Journalisternes A-kasse, Sælgernes A-kasse og Ledernes A-kasse alle 100 pct. centralt opbyggede helt uden lokalafdelinger eller satellit-kontorer rundt om i landet. - fla

4 25. OKTOBER 2001 SIDE 4 ARBEJDSTID I en periode, hvor arbejdsmarkedet fattes ledige hænder, arbejder danskerne mindre og lever længere end nogensinde før. Danskerne lever længere og arbejder mindre Mens vi i gennemsnit arbejder tre til fire år mindre end for tyve år siden, har vi i snit fået forlænget vores levealder med mere end to år. De seneste 20 år er mænds gennemsnitslevealder steget fra 71 til 74 år, og i samme periode er kvindernes levealder steget fra 77 til 79 år, viser en undersøgelse fra Sundhedsministeriet af danskernes middellevealder. Stigningen i danskernes levealder sker i en periode, hvor regeringen har som målsætning at udvide arbejdsstyrken, mens stærke kræfter trækker i den stik modsatte retning. Vi er nemlig i gennemsnit to år længere om at uddanne os end for 20 år siden. Og derudover trækker vi os stadig tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet. Danmark har længe været bagud i forhold til andre europæiske lande med hensyn til den gennemsnitlige levealder. Men især de seneste år har danskerne indhentet noget af det tabte, og de seneste fem år er levealderen i Danmark steget mere end i de fleste andre europæiske lande. Arbejdsstyrken taber år Danskerne er længere om at uddanne sig end for tyve år siden, og samtidig kommer vi senere ud på arbejdsmarkedet end EU-gennemsnittet. Dels er den samlede uddannelsestid for elever, der begynder i 1. klasse, steget med mere end to år siden starten af firserne, viser tal fra Undervisningsministeriet. I 1982 var den gennemsnitlige uddannelsestid for begge køn 13,4 år. I 1998 var uddannelsestiden i gennemsnit steget til 15,7 år. Og dels viser en helt ny opgørelse fra Eurostat over europæernes uddannelsesforløb, at 30 pct. af danskerne i aldersgruppen 25 til 34 år stadig er i gang med en uddannelse. Det tilsvarende gennemsnit for EU er kun 15 pct. En tidligere DA-analyse viser, at forsinkelse i uddannelsessystemet reducerer arbejdsstyrken med personer. Mere liv - mindre arbejdsstyrke Udvikling fra 1982 til 1999 Levetid M Levetid K Uddannelsestid Tilbagetrækningsalder M Tilbagetrækningsalder K Arbejdstid Ferie år 74 år 77 år 79 år 13,4 år 15,7 år 64 år 63 år 63 år 61 år 40 timer 37 timer 4 uger 5 uger Kilde: Sundhedsministeriet 2001, Finansredegørelse 2001, Undervisningsministeriet 2001 og egne beregninger. Kombinationen af længere levetid, tidligere tilbagetrækningsalder mm. betyder, at vi i snit opholder os kortere tid på arbejdsmarkedet og længere tid udenfor. Ikke nok med at danskerne kommer senere ud på arbejdsmarkedet end førhen, de trækker sig også tidligere tilbage. Fra 1982 til 1996 faldt mændenes tilbagetrækningsalder fra 64 til 60 år. Kvindernes faldt i samme periode fra 63 til 57 år. Siden 1996 er tilbagetrækningsalderen dog steget igen til et niveau på 63 år for mænd og 61 år for kvinder, især efter afskaffelsen af overgangsydelsen i Efterlønsordningen har en stor del af æren for faldet i tilbagetrækningsalderen. Antallet af efterlønsmodtagere er steget med personer siden Og en efterlønner er i snit 61 år, når hun trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Danskernes gennemsnitlige tilbagetrækningsalder kan desuden forventes at falde yderligere, når pensionsalderen falder fra 67 til 65 år i 2004/2005. Fald i aftalt arbejdstid En del af de tabte arbejdsår ville kunne hentes hjem ved, at vi arbejdede mere. Men de sidste 20 år er den aftalte arbejdstid faldet fra 40 timer til 37 timer ugentligt. Samtidig er ferien blevet udvidet fra 4 til 5 ferieuger plus yderligere fem feriefridage. Samlet set er danskernes årlige arbejdstid inklusive ferie og feriefridage blandt de laveste i EU, viser en international sammenligning af arbejdstid og ferie i DA s ArbejdsMarkedsRapport anl

5 25. OKTOBER 2001 SIDE 5 AKTIVERING Der er massive forskelle på, hvor gode landets 275 kommuner er til at bruge privat jobtræning i deres aktiveringsindsats. Kommuner bruger ikke effektiv aktivering Der er massive forskelle på, hvor hyppigt landets kommuner bruger det mest effektive aktiveringsinstrument - jobtræning på private arbejdspladser - når de forsøger at få kontanthjælpsmodtagere i arbejde. Forskellene findes også mellem nabokommuner, selvom de har omtrent samme forudsætninger for at bruge privat jobtræning i forhold til fx antallet og typer af virksomheder. Det viser tal fra Danmarks Statistik, der giver overblik over, hvordan kommunerne aktiverede i alt helårspersoner i 2000 (se danmarkskort over brug af privat jobtræning side 6). I gennemsnit foregår knap 14 pct. af kommunernes aktivering i private virksomheder. Flere undersøgelser viser, at privat jobtræning er det mest effektive aktiveringsredskab til at få kontanthjælpsmodtagere i beskæftigelse. Alligevel vælger mange kommuner at bruge andre aktiveringsredskaber, fx uddannelse, mere hyppigt. Tallene fra Danmarks Statistik viser, at i enkelte kommuner foregår omkring 70 pct. af aktiveringen i private virksomheder, mens andre kommuner slet ikke bruger privat jobtræning. Forskelle mellem nabokommuner Med over 70 pct. har den lille landkommune Lundtoft i Sønderjylland danmarksrekorden i privat jobtræning af kontanthjælpsmodtagere. Ifølge kommunens jobkonsulent, Mads Schmidt, er jobtræning i private virksomheder kommunens absolutte topprioritet. Det er her, de aktiverede får snuset til det rigtige arbejdsliv, og her, de får de bedste chancer for at komme i job bagefter. Mads Schmidt mener også, at tæt kontakt med virksomhederne er en fordel - og at det nok er lettere i en lille kommune. Kommunestørrelsen er dog næppe den fulde forklaring. Statistikken viser nemlig, at andre små kommuner bruger privat jobtræning i langt mindre omfang ARBEJDS RBEJDSMARKEDS ARKEDSPOLITISK F A K T A Privat jobtræning Der er to forskellige jobtræningsordninger for kontanthjælpsmodtagere: I Jobtræning med løntilskud bliver den aktiverede lønnet af arbejdspladsen, der til gengæld modtager løntilskud fra kommunen. Knap fuldtidspersoner var i 2000 i denne ordning. I Individuel jobtræning modtager den aktiverede kontanthjælp. Ordningen retter sig specielt mod ledige, der kun vanskeligt kan få beskæftigelse på almindelige vilkår. Godt fuldtidspersoner var i 2000 på denne ordning. Begge typer af jobtræning kan foregå på enten offentlige eller private arbejdspladser. De to typer af privat jobtræning har ifølge Socialforskningsinstituttet beskæftigelseseffekter på hhv. 20 og 11 pct., mens de tilsvarende effekter for jobtræning i det offentlige er på 12 og 7 pct. Forskellige former for uddannelsesaktivering har effekter på mellem 0 og 9 pct. end Lundtoft. Det gælder også nabokommunen Gråsten, hvor 13 pct. af aktiveringen er privat jobtræning. Vi har ingen decideret målsætning om at øge den private jobtræning, siger afdelingsleder Hans Feddersen. Vi bruger ikke jobtræning med løntilskud særlig meget, fordi de kontanthjælpsmodtagere, der kun har ledighed som problem, enten kommer i ordinære job eller uddannelse. Resten har andre problemer end ledighed, og de er ikke klar til at blive sendt ud på virksomheder. De har brug for at blive afklaret. Derfor bruger vi meget daghøjskoler og produktionsskoler. Hans Feddersen mener ikke, at kommunens aktivering skal indrettes efter statistik og effektanalyser. Det gælder om at tage udgangspunkt i individet, mener han. Vores filosofi er at tage udgangspunkt i, hvad den enkelte selv er motiveret for. Størstedelen af de unge, der kun har ledighed som problem, kommer i uddannelse, fordi det er det, de vil. Vi tror på,

6 25. OKTOBER 2001 SIDE 6 at kontanthjælpsmodtagere skal have flere tilbud og vælge det, de er motiverede for, ellers ryger de lige tilbage i kontanthjælpssystemet igen, siger han. I Helsingør kommune har man den omvendte filosofi. Her får nye personer, der henvender sig for at få kontanthjælp, som en start kun få valgmuligheder. Det får de stærke kontanthjælpsmodtagere til at vælge vores system fra - de har ressourcer, så de kan godt selv finde et job. Hvis der er frit valg for aktiveringspengene, ender kommunen med at bruge en masse penge på ressourcestærke kontanthjælpsmodtagere i stedet for dem, der faktisk har svært ved selv at finde arbejde. Det vil selvfølgelig være fuldstændigt urimeligt, mener Ole Durafour, afdelingschef i Jobhuset, der tager sig af al aktivering og revalidering i Helsingør kommune. Ti pct. er for lavt Helsingør kommune brugte kun privat jobtræning i hver tiende aktiveringsforløb sidste år. Det er under landsgennemsnittet og lavere end i flere andre kommuner i området. Nu har kommunen indset, at den indsats skal forbedres. Det sker efter, at kommunen gennem en undersøgelse har fundet ud af, at ca. tre ud af fire af kommunens kontanthjælpsmodtagere stadig har fast arbejde et halvt år efter, de har været i privat jobtræning. Vi er i første omgang startet med at udvide aktiveringen med en gruppe af unge indvandrere i private virksomheder, men målet er ikke at stoppe dér. Vi skal bruge erfaringerne til også at få andre grupper i jobtræning i virksomhederne, siger Ole Durafour. Kommunen har i samarbejde med det lokale koordinationsudvalg og Turist- og Erhvervsforeningen ansat en mentor for at støtte virksomhederne - hun tager fx affære, hvis den aktiverede ikke møder op om morgenen eller har andre problemer. Med den slags redskaber kan man også få succes med privat jobtræning for kontanthjæpsmodtagere, der har andre problemer end ledighed, mener Ole Durafour. Tæt virksomhedskontakt I den nærliggende kommune, Helsinge, er de med 40 pct. af al aktivering som jobtræning i private virksomheder langt over landsgennemsnittet. At det er lykkedes, skyldes ifølge afdelingschef Vagn Møller den tætte kontakt til erhvervslivet fra kommunens aktiveringshus. Og så har Helsinge kommune sammen med Græsted-Gilleleje kommune og det lokale koordinationsudvalg ansat tre virksomhedskonsulenter for halvandet år siden. Deres primære opgave er at skaffe fleks- og skånejob på virksomhederne, men samtidig indhenter de også aftaler om jobtræning på virksomhederne. - ant Se kort over kommunernes brug af privat jobtræning på næste side. Se de præcise tal for kommunernes brug af privat jobtræning på DA s hjemmeside Klik på Presse, derefter på Baggrundsmateriale til Agenda.

7 25. OKTOBER 2001 SIDE 7 AKTIVERING Danmarkskort over kommuners brug af privat jobtræning. Privat jobtræning i landets kommuner Landets kommuner aktiverer deres kontanthjælpsmodtagere med vidt forskellige metoder: Nogle bruger privat jobtræning i vidt omfang, andre slet ikke. Kortet viser, hvor stor en procentdel jobtræning i private virksomheder udgør af kommunernes samlede aktiveringsindsats i Tallene stammer fra Danmarks Statistik, og de præcise tal for alle kommuner kan ses på DA s hjemmeside Klik på Presse, derefter Baggrundsmateriale til Agenda. - ant Skagen Hirtshals Frederikshavn Sindal Løkken-Vrå Hjørring Sæby Pandrup Brønderslev Læsø Hanstholm Fjerritslev Brovst Åbybro Aalborg Dronninglund Hals Hasle Rønne Åkirkeby Allinge-Gudhjem Neksø Thisted Nibe Løgstør Sejlflod Støvring Års Skørping Morsø Sydthy Farsø Sundsøre Hadsund Sallingsund Arden Nørager Ålestrup Mariager Thyborøn-Harboør Thyholm Spøttrup Hobro Møldrup Skive Nørhald Purhus Tjele Rougsø Lemvig Randers Struer Vinderup Fjends Viborg Sønderhald Bjerringbro Langå Holstebro Hvorslev Hadsten Rosenholm Avlum-Haderup Karup Ulfborg-Wemb Kjellerup Hammel Hinnerup Gjern Trehøje Silkeborg Ikast Ringkøbing Galten Århus Herning Videbæk Ry Hørning Them Nørre Djurs Midtdjurs Grenå Rønde Ebeltoft Græsted-Gilleleje Helsingør Helsinge Holmsland Skjern Egvad Blåbjerg Varde Blåvandshuk Esbjerg Fanø Skanderborg Hundested Fredensborg-Humlebæk Nørre Snede Brædstrup Frederiksværk Hillerød Åskov Nykøbing-Rørvig Karlebo Gedved Odder Skævinge Brande Trundholm Jægerspris Tørring-Uldum Horsens Slangerup Frederikssund Give Samsø Stenløse Dragsholm Ølstykke Jelling Hedensted Holbæk Skibby Ølgod Grindsted Juelsminde Bjergsted Svinninge Gundsø Bramsnæs Vejle Kalundborg Egtved Tornved Jernløse Børkop Hvidebæk Lejre Roskilde Billund Hvalsø Helle Tølløse Høng Ramsø Fredericia Bogense Gørlev Dianalund Solrød Stenlille Brørup Otterup Vejen Lunderskov Holsted Middelfart Kerteminde Skovbo Bramming Søndersø Ringsted Køge Kolding Munkebo Nørre Åby Slagelse Sorø Vamdrup Ejby Vallø Vissenbjerg Odense Rødding Årup Langeskov Korsør Suså Christiansfeld Nyborg Hashøj Haslev Stevns Ribe Ullerslev Fuglebjerg Tommerup Årslev Rønnede Glamsbjerg Holmegård Fakse Gram Vojens Næstved Assens Ørbæk Skælskør Broby Haderslev Ringe Hårby Ryslinge Fladså Skærbæk Nørre Rangstrup Gudme Præstø Fåborg Egebjerg Rødekro Bredebro Vordingborg Løgumkloster Åbenrå Svendborg Langebæk Nordborg Tranekær Højer Møn Sundeved Augustenborg Tønder Tinglev Lundtoft Gråsten Rudkøbing Ravnsborg Sønderborg Sydals Nørre Alslev Bov Broager Ærøskøbing Marstal Sydlangeland Nakskov Højreby Maribo Rudbjerg Stubbekøbing Sakskøbing Nykøbing Falster Rødby Holeby Nysted Sydfalster 0 pct 0-15 pct pct pct pct.

8 25. OKTOBER 2001 SIDE 8 MOBILITET Mange ledige folkeskolelærere og elektrikere kunne komme i job, hvis de var villige til at have en længere transporttid. Vores formidlingsredskaber kan blive bedre, siger kontorchef i Arbejdsmarkedsstyrelsen. Ledige formidles ikke til ledige job Mange elektrikere og folkeskolelærere rundt om i landet står i kø for at komme i job, selv om der er mangel på deres arbejdskraft i deres egen region eller en nærliggende del af landet. Arbejdsmarkedsstyrelsen udgiver fire gange om året en samlet opgørelse over flaskehalssituationen i landets AF-regioner. Men det er tilsyneladende ikke alle regioner, der orienterer sig lige godt om ledighedssituationen i deres nærområder. Hvis de gjorde det, ville de nemlig kunne se, at den arbejdskraft, de står og mangler, ofte findes i naboregionen eller inden for en afstand af sammenlagt fire timers transporttid om dagen. Fire timer er den transporttid, som en ledig skal acceptere for at komme på arbejde og hjem igen, når jobbet er inden for et fagområde med mangel på arbejdskraft - et såkaldt flaskehalsområde. Er der ikke tale om et job på et flaskehalsområde, er transportkravet tre timer. var tallet nærmere 300. Af dem havde over 100 været ledige i halvdelen eller mere af kvartalet. Et hurtigt opslag i DSB s rejseplan viser, at det ikke er lange transporttider, der forhindrer ledige i at komme frem til jobbene. For eksempel tager turen fra Københavns hovedbanegård til Roskilde station kun 30 minutter med tog. Et ledigt job i fx Hillerød, som ligger i Frederiksborg amt kan nås på 44 minutter med tog fra København H. Også i den anden ende af landet er der tilsyneladende store mismatchproblemer. Opgørelsen viser stor mangel på elektrikere i Viborg amt, samtidig med at naboregionen Nordjylland havde næsten 250 ledighedsberørte elektrikere i 2. kvartal På trods af større geografiske afstande viser et kik i DSB s rejseplan, at transporttiden ikke burde være et problem for at få besat flere job. Og de fleste elektrikere har endda selv bil. Flaskehalse uden grund Ni ud af 14 AF-regioner forventer flaskehalse på elektrikerområdet i 3. kvartal Samtidig var der ifølge tal fra Danmarks Statistik knap 200 ledighedsberørte elektrikere i Storkøbenhavn i 2. kvartal Inklusive de ledige fra naboregionerne Roskilde og Frederiksborg Lærere og elektrikere i AF-regionerne Ledighed og flaskehalse i AF-regionerne i 2001 Ledige Ledige folkeskolelærere Flaskehalse elektrikere Flaskehalse Storkøbenhavn Frederiksborg Roskilde Vestsjælland Storstrøm Fyn Sønderjyl Ribe Vejle Ringkøb Århus Viborg Nordjylland Bornholm Note: Ledige elektrikere og folkeskolelærere er opgjort som antallet af ledighedsberørte i 2. kvartal 2001, mens flaskehalsproblemerne i regionerne gælder for 3. kvartal Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsen 2001 og Danmarks Statistik 2001 Flere regioner har tilsyneladende problemer med at tiltrække ledige til flaskehalsområder, selv om de ledige befinder sig i den selvsamme region eller i et nærliggende område. Mismatch på lærerområdet Folkeskolelærere er en anden efterspurgt arbejdskraft på arbejdsmarkedet. I syv ud af 14 regioner er der p.t. mangel på folkeskolelærere, viser Arbejdsmarkedsstyrelsens opgørelse. Og i næsten samtlige regioner er der udsigt til yderligere flaskehalse. Men også her er der åbenbare problemer med at matche udbuddet med efterspørgslen. Både i Roskilde og Vestsjællands amter melder de om mangel på folkeskolelærere. Og det på trods af at der sammenlagt er opgjort over 100 ledighedsberørte folkeskolelærere i 2. kvartal 2001 i de selvsamme regioner. Kaster man et blik over sundet til Fyns amt, afslører ledighedstallene for 2. kvartal 2001 næsten 200 ledighedsberørte folkeskolelærere. Over 100 af dem havde været ledige i halvdelen eller mere af kvartalet. En del ville med stor sandsynlighed kunne transportere sig til arbejdspladser i Vestsjælland eller Roskilde amt på under to timer. Eksempelvis tager turen fra Odense til Slagelse kun 37 mi-

9 25. OKTOBER 2001 SIDE 9 nutter i tog. Og skal man helt til Roskilde tager det kun lidt over en time fra Odense. AF kan blive bedre Det er AF s rolle at formidle job til de ledige, også på tværs af regionerne. Og når der som i disse tilfælde er mismatch mellem udbud og efterspørgsel efter arbejdskraft, er det ifølge kontorchef i Arbejdsmarkedsstyrelsen, Jens Hørby Jørgensen, et komplekst problem, som der ikke er nogen entydig forklaring på. En del af forklaringen kan hænge sammen med afstanden til arbejdsstedet. Både arbejdstagere og arbejdsgivere kan have forbehold over for lange rejsetider, siger Jens Hørby Jørgensen. Hans pointe bakkes op i en ny undersøgelse fra Socialforskningsinstituttet om ledige kvinder i Sønderjylland. Den viser, at de ledige generelt er meget lidt mobile. To tredjedele af kvinderne i undersøgelsen vil fx ikke påtage sig en daglig transporttid på over en time tur/retur. Jens Hørby Jørgensen mener i øvrigt, at AF har mange redskaber i spil for at afhjælpe mismatchproblemerne i form af fx job- og CV-bank på nettet og aktiv jobformidling på tværs af regionerne. Men så længe der er mismatch, må vi erkende, at vores redskaber kan blive bedre, siger Jens Hørby Jørgensen. Lærere hænger fast i nærområdet I AF-Fyn er man ifølge sekretariatschef Leif Christensen, opmærksom på mismatchproblematikken. Han mener, at de mange ledige elektrikere i regionen bl.a. skyldes, at virksomhederne primært ønsker arbejdskraft fra nærområderne. Anderledes forholder det sig med folkeskolelærerne, som man i højere grad kan forvente er mobile, siger Leif Christensen. Han peger på, at Fyns amt har en del ledige friskolelærere, der hænger fast i nærområdet. De har svært ved at få et lærerjob på en folkeskole, for her spiller faggrænserne nemlig ind. Derfor har vi nu etableret et kursus, hvor man kan blive omskolet til folkeskolelærer, siger Leif Christensen. Når der er problemer med at tiltrække lærere fra fx Fyns amt og andre regioner, skyldes det ifølge Niels Gansted, regionschef i Vestsjælland, bl.a. at lærerjobbet ikke er et otte til fire job, men at der fx også er mange aftenmøder. Derudover kan der fra en arbejdsgiversynsvinkel være tvivl om, hvorvidt en formidlet person er motiveret eller truet på pengepungen. Derfor får vi mange åbne jobordrer fra kommunerne, men de er ofte ikke interesserede i, at vi skal formidle ledige til deres lærerjob, siger Niels Gansted. Han påpeger desuden, at a-kasserne jo også har en rolle i at sørge for, at deres medlemmer er mobile og til rådighed for arbejdsmarkedet. Ledige skal være mobile En analyse af ledige dagpengemodtageres rådighed, omtalt i ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda nr. 8, påviste at 31 pct. af dagpengemodtagerne ikke stod fuldt til rådighed for arbejdsmarkedet i Morten Kaspersen, der er formand for A-kassernes Samvirke, er ikke bekendt med, at der er rådighedsproblemer med ledige skolelærere eller elektrikere, men henviser til de respektive forbunds a-kasser. A-kassernes rolle er at sikre, at medlemmerne kommer i arbejde og helst så tæt på boligen som muligt, siger Morten Kaspersen. Men selvfølgelig skal de ledige også være mobile, tilføjer han. Ifølge Jørgen Have Poulsen, a-kasseleder i El-forbundets a-kasse, er der ikke rådighedsproblemer hos hans medlemmer. Rådighedstilsynets statistikker viser generelt, at vi kun har få, der ikke er til rådighed, men hvis folk ikke kan arbejde som elektrikere, skal de selvfølgelig væk fra faget, siger han. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Danmarks Lærerforenings a-kasse. - anl

10 25. OKTOBER 2001 SIDE 10 NOTA BENE Integrationsråd har lille indflydelse Kun fire ud af ti medlemmer af de kommunale integrationsråd mener, at rådene har nogen eller stor indflydelse på kommunernes integrationsindsats. Hver tredje mener, at integrationsrådenes indflydelse kun er lille, mens hver femte mener, at rådene slet ikke har indflydelse. Det viser en undersøgelse af de kommunale integrationsråd foretaget af Indenrigsministeriet, Kommunernes Landsforening, Mellemfolkeligt Samvirke og Rådet for Etniske Minoriteter. Formålet med integrationsrådene er at vejlede kommunerne om integrationsindsatsen. I dag har 48 kommuner nedsat et integrationsråd. Fleksible orlovsregler koster 1 mia. Det vil koste op mod en milliard kroner at ændre børnepasningsorloven til omsorgsdage, som forældrene kan tage, når de vil. Det fremgår af et svar fra finansministeren til Folketingets Finansudvalg. 55 pct. af mødrene og fem pct. af fædrene benyttede sig i 1999 af muligheden for at tage børnepasningsorlov, der i dag skal vare mindst otte uger. Hvis orloven bliver lavet om til omsorgsdage, skønner Finansministeriet, at 65 pct. af mødrene og 15 pct. af fædrene vil benytte sig af muligheden, og at det vil koste en milliard kr. ekstra i dagpengeydelser. Ikke så langt ude på landet Arbejdspladserne på landet ligger ikke så langt ude på landet, som man hidtil har troet. Hver tiende arbejdsplads, knap arbejdpladser i alt, ligger i landdistrikter, dvs. uden for bebyggelse med mindst 200 indbyggere. To ud af tre af disse arbejdspladser ligger imidlertid enten i hovedstadsområdet eller i de større bykommuner med over indbyggere, viser en rapport fra Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut. Kvinder giver kvinder højere løn Svenske kvinder får mere i løn, hvis de har en kvinde som chef. Det viser en undersøgelse fra Institutet för social forskning ifølge LO-tidningen. Mænd hører på meget Mænd anmelder 17 gange oftere en høreskade end kvinder, viser tal fra Arbejdstilsynet. I 2000 anmeldte mænd og kun 83 kvinder en høreskade. Til gengæld anmelder kvinder oftere psykiske lidelser, sygdomme i bevægeapparatet og mangelfuldt definerede tilstande. Få indflydelse i EU EU-kommissionen har oprettet et nyt forum på internettet, Kom til orde i Europa, hvor forbrugere, virksomheder og borgere kan deltage i debatten om EU s fremtid, udtale sig om nye initiativer eller klage over Kommissionen eller en medlemsstat, hvis den overtræder EU-reglerne. Webstedet har bl.a. chatrooms og onlinehøringer og findes på Ny generalsekretær i UNICE Den europæiske arbejdsgiver- og industriforening UNICE har fået ny generalsekretær. Belgieren Philippe de Buck van Overstraeten står nu i spidsen for organisationen, der repræsenterer 26 millioner virksomheder i 26 lande, fremgår det af en pressemeddelelse fra UNICE. - ant

Københavns Amt. Vejlængder 1.1.2003 km km. Statsveje i alt 118,457. heraf motorveje 102,757. Herudover ramper m.v. 99,858

Københavns Amt. Vejlængder 1.1.2003 km km. Statsveje i alt 118,457. heraf motorveje 102,757. Herudover ramper m.v. 99,858 Københavns Amt Statsveje i alt 118,457 heraf motorveje 102,757 Herudover ramper m.v. 99,858 Sund & Bælt Holding A/S 15,560 heraf motorveje 15,560 Herudover ramper m.v. 6,252 Amtsveje i alt 189,156 heraf

Læs mere

Oversigt over nye kommunenumre. De 98 kommuner i det nye Danmark med nye kommunenumre

Oversigt over nye kommunenumre. De 98 kommuner i det nye Danmark med nye kommunenumre De 98 kommuner i det nye Danmark med nye kommunenumre Efter kommunalreformen trådte i kraft den 1. januar 2007 er Danmark opdelt i 5 regioner med i alt 98 kommuner. Nedenfor er angivet den nye fordeling.

Læs mere

Tabel 1 Antal fuldtidsbeskæftigede i amter og kommuner 1997

Tabel 1 Antal fuldtidsbeskæftigede i amter og kommuner 1997 Tabel 1 Antal fuldtidsbeskæftigede i amter og kommuner 1997. EHQKDYQÃRJÃ)UHGHULNVEHUJÃNRPPXQHU )RUV\ 8QGHU 6RFLDOÃRJ %\ QLQJVYLUN 9HM YLVQLQJ 6\JHKXV VXQGKHGV $GPLQL.RPPXQH XGYLNOLQJ VRPKHG Y VHQ RJÃNXOWXU

Læs mere

Oversigt over retskredse

Oversigt over retskredse Domstolsstyrelsen Rets-, kvalitets- og udviklingscentret St. Kongensgade 1-3 1264 København K. Tlf. 70 10 33 22 Fax 70 10 44 55 post@domstolsstyrelsen.dk CVR nr. 21-65-95-09 Sagsbeh. SNM/WBN Oversigt over

Læs mere

6-by samarbejdet. Analyse af flyttemønstre INTEGRATIONSLOVSFLYGTNINGE

6-by samarbejdet. Analyse af flyttemønstre INTEGRATIONSLOVSFLYGTNINGE 6-by samarbejdet Analyse af flyttemønstre INTEGRATIONSLOVSFLYGTNINGE Rapport Oktober 2005 6-by samarbejdet Analyse af flyttemønstre PERSONER UNDER INTEGRATIONSLOVEN Rapport Oktober 2005 Personer under

Læs mere

Aftale om strukturreform

Aftale om strukturreform Mål med strukturreformen En enkel og effektiv offentlig sektor Bedre service med uændrede skatter Et sundhedsvæsen i verdensklasse Klart ansvar og opgør med gråzoner Bedre borgerbetjening mindre bureaukrati

Læs mere

Vejledning om højdesystemet (Vejledning nr. 2 af 10. januar 2005 http://147.29.40.90/_getdoci_/accn/c20050000260-regl)

Vejledning om højdesystemet (Vejledning nr. 2 af 10. januar 2005 http://147.29.40.90/_getdoci_/accn/c20050000260-regl) Referencenetområdet Vejledning om højdesystemet (Vejledning nr. 2 af 10. januar 2005 http://147.29.40.90/_getdoci_/accn/c20050000260-regl) Ifølge 3, stk. 1, i lov nr. 749 af 7. december 1988 om Kort- og

Læs mere

Tal om trafiksikkerhed i kommunerne

Tal om trafiksikkerhed i kommunerne Tal om trafiksikkerhed i kommunerne 2001 1 Udgivet af Trafikministeriet med bistand fra Vejdirektoratet Oplag 5.000 eksemplarer Grafisk tilrettelæggelse: Birger Gregers Design, Frederiksberg Foto side

Læs mere

Tal og fakta om ældre

Tal og fakta om ældre Tal og fakta om ældre Tal og fakta om ældre Tal og fakta om ældre Udarbejdet af cand.oecon. Peter Halkjær og cand.polit. Jens Højgaard Redaktion: Journalist Gerda Grønning Tallene er hentet hos Danmarks

Læs mere

Tillæg til Aftale pr. 1. april 2005 om lønninger for kommunalt ansatte.

Tillæg til Aftale pr. 1. april 2005 om lønninger for kommunalt ansatte. Tillæg til Aftale pr. 1. april 2005 om lønninger for kommunalt ansatte. Ændring af fordelingen af områdetillæg i forbindelse med de 98 nye kommuner pr. 1. januar 2007. A. Sammenlægning af kommuner med

Læs mere

Ældre Sagens Seniorbridge 2012

Ældre Sagens Seniorbridge 2012 Ældre Sagens Seniorbridge 2012 Turneringsplan opdelt i distrikter med tilhørende lokalafdelinger: Distriktsmesterskaberne spilles i perioden: 18. februar til og med 28. april Danmarksmesterskabet/finalen

Læs mere

Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 3. marts 2005

Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 3. marts 2005 Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 3. marts 2005 Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om den kommunale

Læs mere

POTENTIALET VED EN FUSIONERET SKATTEADMINISTRATION. Bilag til rapport

POTENTIALET VED EN FUSIONERET SKATTEADMINISTRATION. Bilag til rapport POTENTIALET VED EN FUSIONERET SKATTEADMINISTRATION Bilag til rapport Maj 2005 POTENTIALET VED EN FUSIONERET SKATTEADMINISTRATION Bilagsmateriale udarbejdet af THE BOSTON CONSULTING GROUP Amaliegade 15

Læs mere

Niv. 2 og 3 skemaer. Fordeling af sager på organisationer

Niv. 2 og 3 skemaer. Fordeling af sager på organisationer Niv. 2 og 3 skemaer Fordeling af sager på organisationer juni 2004 bcr 1 Forkortelse Organisationer Antal BF Bibliotekar Forbundet 8 Blik- Rør Blik- og Rørarbejderforbundet 15 BUPL BUPL 71 DE Dansk Elforbund

Læs mere

Marginalskatterne efter Pinsepakken

Marginalskatterne efter Pinsepakken Marginalskatterne efter Pinsepakken Peter Guldager lektor, cand.polit. Nationaløkonomisk Institut Handelshøjskolen i Århus Resumé Et væsentligt element i pinsepakken var en nedsættelse af bundskatteprocenten

Læs mere

NYHED S BREV. Folketallets bevægelser i Odense Kommune i 2003. Nr. 1 marts 2004

NYHED S BREV. Folketallets bevægelser i Odense Kommune i 2003. Nr. 1 marts 2004 NYHED S BREV Odense Kommune Borgmesterforvaltningen Erhvervs- og Planlægningskontoret Resume Pr. 1.1. 24 var der over 5. indbyggere i Odense Kommune Folketallets bevægelser i Odense Kommune i 2. Nr. 1

Læs mere

1. Geografisk og administrativ inddeling af Øresundsregionen i Ørestat

1. Geografisk og administrativ inddeling af Øresundsregionen i Ørestat Dato: 15. maj 2014 Forfatter DSt: Michael Berg Rasmussen 1. Geografisk og administrativ inddeling af Øresundsregionen i Ørestat Geografisk afgrænsning af Øresundsregionen Øresundsregionen er i Ørestat

Læs mere

Ledelse og medarbejdere

Ledelse og medarbejdere Seneste opdatering 26. 21. september februar 2013 2014 Seneste opdatering 26. september 2014 Ledelse og medarbejdere Hovedkontor Slotsmarken 11 2970 Hørsholm Tlf.: 7024 2900 E-mail: info@d-i.dk Navn Titel

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

Strukturreform. Udmøntningsplan

Strukturreform. Udmøntningsplan Strukturreform Udmøntningsplan September 2004 Aftale om struktur- og opgavereform Indledning Regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti indgik den 24. juni 2004 aftale om strukturreform.

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Uddannelsesvejledning taber 40.000 unge

Uddannelsesvejledning taber 40.000 unge 21. FEBRUAR 2002 3 UDDANNELSE Fra kommune til kommune er der kolossal forskel på, hvor stor en del af de unge der er i gang med en uddannelse. Den lille Thyholm kommune med kun 228 unge mellem 15 og 19

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

STATUS 2014. Besøgstjenesten og andre aktiviteter for ensomme. Røde Kors JANUAR 2015. rødekors.dk

STATUS 2014. Besøgstjenesten og andre aktiviteter for ensomme. Røde Kors JANUAR 2015. rødekors.dk STATUS 2014 JANUAR 2015 Besøgstjenesten og andre aktiviteter for ensomme Røde Kors rødekors.dk INDHOLD Indledning... 3 Røde Kors-afdelinger med besøgstjeneste... 4 Andre former for aktiviteter... 8 Besøgsmodtagere...

Læs mere

Matas-butik Adresse Postnr. By Dato Tidspunkt

Matas-butik Adresse Postnr. By Dato Tidspunkt Matas Trianglen Østerbrogade 72 2100 København Ø 10.08 12.00-16.00 Matas Østerbrogade 142 2100 København Ø 18.08 12.00-16.00 Matas Østerbrogade 104 2100 København Ø 25.08 12.00-16.00 Matas Østerbro Centret

Læs mere

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Situationen på det danske arbejdsmarked er generelt begyndt at lysne. Der er dog stor forskel på, hvor godt det går i de enkelte kommuner. Bedst går det

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 21. februar 2013 Michel Klos Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 Regeringen og Enhedslisten indgik i forbindelse med finansloven for 2013 en aftale om at etablere en ny særlig uddannelsesordning

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Folk i job flytter til storbyområderne

Folk i job flytter til storbyområderne Folk i job flytter til storbyområderne I perioden 009 til 011 er 36.000 personer flyttet fra en kommune til en anden i Danmark. Der er dog stor forskel på arbejdsmarkedstilknytningen blandt folk, som flytter

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige?

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Efterløn Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Analysen viser, at det især er blandt ufaglærte og kvinder at en stor andel går på efterløn som 60 eller 61-årig. Derudover viser analysen, at der er

Læs mere

TV 2 REGIONALT REGIONALT

TV 2 REGIONALT REGIONALT REGIONALT PRISER 25 REGIONERNE 26 TILLÆG 35 RABAT 36 GARANTIER 37 PROVISION/GODTGØRELSE 38 BESTILLING AF REKLAMETID 39 BETALINGSBETINGELSER 40 JURIDISK RÅDGIVNING 83 GENERELLE BETINGELSER 84 24 1 PRISER

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

Vejens Design. Henrik Skouboe Bystrup Arkitekter og Designere

Vejens Design. Henrik Skouboe Bystrup Arkitekter og Designere Vejens Design Henrik Skouboe Bystrup Arkitekter og Designere Skagen Forventet trafikvækst 2007-2022 Hirtshals Hjørring Hanstholm Basis vækst Høj vækst Meget høj vækst Frederikshavn (15-30%) (30-45%) (Over

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 26 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Forebyggelse som en del af pensionsordningen. Servicebranchens Arbejdsgiverforening, den 23. april 2012

Forebyggelse som en del af pensionsordningen. Servicebranchens Arbejdsgiverforening, den 23. april 2012 Forebyggelse som en del af pensionsordningen Servicebranchens Arbejdsgiverforening, den 23. april 2012 Hvorfor er der brug for forebyggelse i pensionsordningen? 2 Hvorfor er PensionDanmark gået ind i forebyggelse?

Læs mere

Samlede sprøjtemiddeltal pr. golfbane pr. baneelement for 2013

Samlede sprøjtemiddeltal pr. golfbane pr. baneelement for 2013 Symbolforklaring: = belastningsloft = belastning = afvigelse fra belastningsloft Samlede sprøjtemiddeltal pr. golfbane pr. baneelement for 213 Pesticider og genteknologi J.nr. MST-666-9 Ref. louln/anfje

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 12 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS 26 pct. uden for arbejdsmarkedet 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Jobformidling mellem regioner halter

Jobformidling mellem regioner halter 11. DECEMBER 2003 AF På trods af den støt stigende ledighed er der alligevel mangel på faglært arbejdskraft i visse dele af landet. Jobformidling mellem regioner halter Mens samlet set flere tusinde elektrikere,

Læs mere

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR Transportudvalget 2011-12 L 78 Bilag 5 Offentligt Bevarlandtaxaernes landsdækkende undersøgelse af land- og bytaxier i Danmark NY UNDERSØGELSE OM UDKANTSDANMARK: HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM

Læs mere

De store kommuner taber på jobcentrene

De store kommuner taber på jobcentrene - mela - 08.12.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De store kommuner taber på jobcentrene Allerede til sommer overtager kommunerne ansvaret for de statslige dele af jobcentrene.

Læs mere

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs sniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2010 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne sig i løbet

Læs mere

Folkeskolelærernes undervisningstid

Folkeskolelærernes undervisningstid Folkeskolelærernes undervisningstid, 2013/14 - Folkelærernes gennemsnitlige undervisningsandel er i skoleåret 2013/14 36,2 procent (brutto) og 41,9 procent netto for kommuner på 2005-arbejdstidsaftalen.

Læs mere

Margaret Nielsen. NNF, okt 198A. Tilgængeligt. Trykte beretninger, jubilæumsskrifter. forbund. Københavns afd. : Arkivnr. 591.

Margaret Nielsen. NNF, okt 198A. Tilgængeligt. Trykte beretninger, jubilæumsskrifter. forbund. Københavns afd. : Arkivnr. 591. AF: Margaret Nielsen NAVN: Dansk Slagteriarbejder, ARKIVNR.:637 COMPACTNR.:9 a forbund. PERIODE: 1917 1980 OMFANG:llo kasser AFLEVERING: NNF, okt 198A TILGÆNGELIGHED: Tilgængeligt REGISTRERING: Indbunden

Læs mere

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde.

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde. Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Skibhusvej 52B, 3. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk Der kan frit citeres fra rapporten med

Læs mere

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri DI Den 8. juni 2009 jual Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri i 2009 1. Sammenfatning Følgende analyse belyser forskellene i byggesagsgebyrerne kommunerne imellem. Dette gøres ved, at opstille

Læs mere

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012 Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Region Hovedstaden Alle beløb ekskl. moms Kommune - Gruppe 1 Adm. Gebyr Ordning - Gruppe

Læs mere

Beretning TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER

Beretning TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER Beretning om TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER Afgivet af Civilstyrelsen i april - 1 - Reglerne Som led i implementeringen af reformen vedrørende blandt andet fri proces og retshjælp, der er vedtaget

Læs mere

Særkøreplan 20. juni - 12. juli 2015

Særkøreplan 20. juni - 12. juli 2015 Særkøreplan Tegnforklaring Hvor intet er anført under køredage, kører toget alle dage. 1 Mandag 1 2 Tirsdag 1 3 Onsdag 1 4 Torsdag 1 5 Fredag 1 6 Lørdag 1 7 Søndag 1 b g i 1 eller nat efter... (for de

Læs mere

Det tredje spor. Nørre Aaby og Middelfart

Det tredje spor. Nørre Aaby og Middelfart Det tredje spor Nørre Aaby og Middelfart LILLE- BÆLT 1 Jyllandsvej AULBY MIDDELFART Bogensevej Bogensevej Staurbyvej 2 Langagervej Hovedvejen 3 Aulbyvej Aulbyvej sti Højagervej Timsgyden Hedegårdsvej Langgyden

Læs mere

Privat Børnepasning Dagplejeformidlingen Vester voldgade 87. 3. sal 1704 København V. Dagplejeformidlingen i Glostrup Rådhusvej 2 2600 Glostrup

Privat Børnepasning Dagplejeformidlingen Vester voldgade 87. 3. sal 1704 København V. Dagplejeformidlingen i Glostrup Rådhusvej 2 2600 Glostrup Socialcentret Vesterbro Matthæusgade 37 1666 København V 12538 Privat Børnepasning Vester voldgade 87. 3. sal 1704 København V Dagplejekontoret Svendborggade 5 2100 København Ø 12734 13833 Birgit Jørgensen

Læs mere

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse:

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Hovedstaden-Sjælland Albertslund Allerød Ballerup Bornholm Brøndby Egedal Faxe Fredensborg Frederiksberg Frederikssund Furesø Gentofte Gladsaxe Glostrup

Læs mere

Oline-Lokalebørs Statistikken

Oline-Lokalebørs Statistikken Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. Juli. Kvartal 9 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler stiger fortsat. Således er ledigheden på landsplan steget med, procentpoint

Læs mere

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne E-Sundhedsobservatoriet - Årskonference 2013 Poul Erik Kristensen, KL Overordnet plan for FMK implementering i kommuner Mobilisering Integrationsprojekt

Læs mere

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven www.børnogseksualitet.dk Bilag 1. Antal børnehaver i kommunerne I kolonne 1 er angivet alle de 98 kommuner i Danmark. I kolonne 2 er opgjort antal børnehaver i

Læs mere

UDFLYTNING AF STATSLIGE ARBEJDSPLADSER

UDFLYTNING AF STATSLIGE ARBEJDSPLADSER 3. juni 2002 Af Martin Windelin direkte tlf.: 33557720, Resumé: UDFLYTNING AF STATSLIGE ARBEJDSPLADSER Regeringen overvejer at lade kommunerne konkurrere mod hinanden om, hvor nye eller udflyttede statslige

Læs mere

Adresse Postnr By tlf. E-mail www. Faxe Turistbureau Jernbanegade 62 4690 Haslev 56716034 turist@visitfaxe.dk visitfaxe.dk

Adresse Postnr By tlf. E-mail www. Faxe Turistbureau Jernbanegade 62 4690 Haslev 56716034 turist@visitfaxe.dk visitfaxe.dk Autoriserede turistbureauer og bemandede turistinformationer 2014 Adresse Postnr By tlf. E-mail www Sjælland: Faxe Turistbureau Jernbanegade 62 4690 Haslev 56716034 turist@visitfaxe.dk visitfaxe.dk Frederikssund

Læs mere

- Sundhedsvæsenets rolle og betydningen for tilknytning til arbejdsmarkedet

- Sundhedsvæsenets rolle og betydningen for tilknytning til arbejdsmarkedet Er sygdomsbehandlingen tilstrækkelig målrettet? Sundhedssystemets rolle - Sundhedsvæsenets rolle og betydningen for tilknytning til arbejdsmarkedet Oplæg for Arbejdsmarkedskommissionen den 10. juni 2008

Læs mere

Tilsyn med fortidsminder

Tilsyn med fortidsminder Tilsyn med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen overtager tilsynet med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen har det nationale ansvar for vores ca. 30.000 fortidsminder. nordjyllands historiske museet for thy

Læs mere

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og

Læs mere

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud I gennemsnit er 9 ud af 10 børn i alderen 1-5 år indskrevet i enten dagpleje eller institution. Blandt de 1-2-årige er dækningsgraden på 84 procent, mens dækningsgraden for de

Læs mere

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448)

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: Jeg er... Svarprocent: 100% (N=1448) 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448) Spørgsmålstype: Vælg en Nuværende elev 244 17% Tidligere elev 69 5% Kommende elev (står på venteliste) 43 3% Underviser 67

Læs mere

Der er for PensionDanmarks medlemmer som for befolkningen i øvrigt store forskelle mellem kommunerne i antallet af tilkendte førtidspensioner.

Der er for PensionDanmarks medlemmer som for befolkningen i øvrigt store forskelle mellem kommunerne i antallet af tilkendte førtidspensioner. Nr. 4 / Februar 2012 Der er væsentlige forskelle på kommunernes rammebetingelser og befolkningssammensætning. Men ingen af disse faktorer kan forklare de store kommunale forskelle i antallet af førtidspensioner.

Læs mere

Kontanthjælp. side. 5.1 Indledning og sammenfatning... side. 5.2 Kontanthjælp - hvem og hvor lang tid... side. 5.3 Den kommunale indsats...

Kontanthjælp. side. 5.1 Indledning og sammenfatning... side. 5.2 Kontanthjælp - hvem og hvor lang tid... side. 5.3 Den kommunale indsats... 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Kontanthjælp 5.1 Indledning og sammenfatning... side 127 5.2 Kontanthjælp - hvem og hvor lang tid... side 129 5.3 Den kommunale indsats... side 134 5.4 Lediges rådighed... side

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Børn, der lever med store sociale og økonomiske udfordringer i deres tidlige år, oplever ofte, at problemerne følger dem ind i ungdoms-

Læs mere

AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre

AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre Regioner Geografiske dækningsområder for VEU-centre Kommuner AMU-udbydere fra januar 2010 og VUC ere Region Nordjylland Dækningsområde

Læs mere

RESULTATER I FØRSTEHOLDSKAMPE 1977 2013/2014

RESULTATER I FØRSTEHOLDSKAMPE 1977 2013/2014 1977 Serie 2 1978 Serie 2 Løgstrup u 1-2 h 3-2 Mønsted u 2-0 h 1-1 Herning KFUM h - - - u 2-6 Feldborg h 1-1 u 1-1 KKIK h - - - u 2-4 VFF u 0-3 h 2-0 Borup u 0-0 h 3-3 Bjerringbro h 2-1 u 3-0 Ravnsbjerg

Læs mere

Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006

Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006 Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006 Denne side indeholder koncentrater af de forslagstekster, der jf. vedtægterne skal

Læs mere

Arbejdskraftomkostninger herunder timeløns ultimo 2005 i Sv.Kr.

Arbejdskraftomkostninger herunder timeløns ultimo 2005 i Sv.Kr. Arbejdskraftomkostninger herunder timeløns ultimo 2005 i Sv.Kr. Norge Tyskland Schwiez Danmark Belgien Finland USA Holland Sverige Japan Storbritannien Frankrig Spanien Portugal Tjekkiet Sydkorea, Taiwan

Læs mere

Åbningstider. Station SHELL ALBERTSLUND ROSKILDEVEJ 18B

Åbningstider. Station SHELL ALBERTSLUND ROSKILDEVEJ 18B Station Åbningstider SHELL ALBERTSLUND ROSKILDEVEJ 18B SHELL ALLINGE MANDAG-FREDAG 06:00-22:00 LØRDAG 06:00-22:00 SØNDAG 06:00-22:00 SHELL ANS MANDAG-FREDAG 06:30-22:00 LØRDAG 08:00-22:00 SØNDAG 08:00-22:00

Læs mere

Fokus Privat. Her er det billigst i hovedstadsområdet. Danske Analyse. 21. november 2001. Privatøkonomi

Fokus Privat. Her er det billigst i hovedstadsområdet. Danske Analyse. 21. november 2001. Privatøkonomi Danske Analyse Fokus Privat 21. november 2001 Privatøkonomi Steen Bocian +45 33 44 21 53 steen.bocian@danskebank.dk Jacob Nielsen +45 33 44 21 57 jacob.nielsen@danskebank.dk Her er det billigst i hovedstadsområdet

Læs mere

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift Notat Center for Økonomi og Ejendomme Økonomi og Planlægning Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282318 Mob. 25312318 tlj11@helsingor.dk Dato 11.08.2015 Sagsbeh. Thomas Ljungberg Jørgensen Muligheder og

Læs mere

Mejeribrugets Arbejdsgiverforening

Mejeribrugets Arbejdsgiverforening Mejeribrugets Arbejdsgiverforening 10. april 2008 Birthe Houkjær Kundechef Program Pensionsindbetaling Pensionsordningen PensionDanmark Sundhedsordning Evt. Pensionsbidraget HK Pensionsbidrag Barselsbidrag

Læs mere

Adgangskrav til gymnasier kan fastholde social arv

Adgangskrav til gymnasier kan fastholde social arv Adgangskrav til gymnasier kan fastholde social arv Blå bloks forslag om adgangskrav til gymnasierne kan let få den konsekvens, at gymnasier på Vestegnen, Sydsjælland, Lolland-Falster og i Nordjylland må

Læs mere

Vogntype 6 (med trappetjener) Pris køretid i kr.: mandag - Opstartsgebyr / 60 kr. fredag 06.00-18.00. Antal vogne

Vogntype 6 (med trappetjener) Pris køretid i kr.: mandag - Opstartsgebyr / 60 kr. fredag 06.00-18.00. Antal vogne Midttrafik og Sydtrafiks 1. udbud af koordineret kollektiv trafik i Region Midtjylland og Region Syddanmark (minus Fyn) Tilbud med vogngrupper Der tages forbehold for eventuelle ændringer samt endelig

Læs mere

Ringkøbing-Skjern Kommune

Ringkøbing-Skjern Kommune 8370 Hadsten 8472 Sporup 8850 Bjerringbro 8380 Trige 8881 Thorsø 8641 Sorring 8450 Hammel 8860 Ulstrup 8382 Hinnerup 8471 Sabro 8870 Langå 8940 Randers SV 8960 Randers SØ 8882 Fårvang 7100 Vejle 7171 Uldum

Læs mere

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Adgang til Miljøstyrelsens Affaldsdatasystem via www.virk.dk kræver følgende: Digital medarbejdersignatur, som fås fra kommunens lokale virk-administrator

Læs mere

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 Q1 Dit barns alder Besvaret: 216 Sprunget over: 0 10 8 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 11,11% 24 12,04%

Læs mere

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2013 Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2011 februar 2012 INDHOLD Indhold... 2 1. Indledning... 3 2. Metode og målgruppe til kvalitetssikringen...

Læs mere

Tilmeldingsskema findes på hjemmesiden. Efter DBwF rep møde den 25 Maj.

Tilmeldingsskema findes på hjemmesiden. Efter DBwF rep møde den 25 Maj. Tilmeldingsskema findes på hjemmesiden. Efter DBwF rep møde den 25 Maj. Der gøres opmærksom på, at der på JBU s repræsentantskabsmøde den 20. marts 2004, blev der vedtaget, at seniorhold der udebliver

Læs mere

Det tager ca. 5 minutter at udfylde spørgeskemaet, som er ganske kort.

Det tager ca. 5 minutter at udfylde spørgeskemaet, som er ganske kort. Om undersøgelsen BDO Kommunernes Revision og Dansk Facilities Management netværk gennemfører i samarbejde en kortlægning af organiseringen af ejendomsdriften i landets kommuner. Kortlægningen gennemføres

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår

Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår Rundt omkring i de danske kommuner vokser børn op under ganske forskellige vilkår. Vi tegner i denne analyse et Danmarkskort over børnenes opvækstvilkår

Læs mere

Ulige levevilkår i de danske kommuner

Ulige levevilkår i de danske kommuner Ulige levevilkår i de danske kommuner Sammenvejer man en bred vifte af indikatorer for, hvor det er bedst at bo i Danmark, ligger Allerød kommune som den kommune, der samlet set er mest attraktiv at bo

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning juni 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport indeholder

Læs mere

Arbejdsstyrken falder mere end forventet

Arbejdsstyrken falder mere end forventet 5. FEBRUAR 2004 STYRKE Et ændret indvandringsmønster kan føre til, at arbejdsstyrken falder med 100.000 flere end hidtil antaget. Samtidig vil ændret indvandring imidlertid føre til, at 150.- 000 færre

Læs mere

Forord. Michael Engell Hansted Projekt Børnepasning

Forord. Michael Engell Hansted Projekt Børnepasning Projekt Børnepasning Åbningstidsundersøgelse 2009 Forord Når Projekt børnepasning med denne rapport offentliggør oversigten over åbningstider og lukkedage i landets mange daginstitutioner, må vi konstatere

Læs mere

KATALOGISEREDE APOTEKER

KATALOGISEREDE APOTEKER KATALOGISEREDE APOTEKER Allerød Apotek Allinge Apotek Asnæs Apotek Assens Apotek Balling Apotek Birkerød Apotek Bjerringbro Apotek Bogense Apotek Borup Apotek Bramminge Apotek Brande Apotek Broager Apotek

Læs mere

Direktører løber med lønposen

Direktører løber med lønposen Direktører løber med lønposen Løngabet mellem lønmodtagere og direktører er øget radikalt siden 2003. 3F ernes gennemsnitlige timeløn er steget med 0,5 pct. i perioden 2003 til 2012, hvorimod højtlønnede

Læs mere