Beskæftigelsesplan 2014

Transkript

1 Beskæftigelsesplan 2014

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning De beskæftigelsespolitiske udfordringer Beskæftigelsesministerens mål og indsatsområder Lokalpolitiske indsatsområder, årsmål og strategier Unge Langtidsledige Sygefravær Øvrigt samarbejde med virksomhederne Budget for indsatsen...32 Tillæg 1. Oversigt over mål...33 Tillæg 2: LBR s plan for særlige virksomhedsrettede initiativer...36 Beskæftigelsesplan 2014 Side 2 af 36

3 1. Indledning Jobcenter Herning har siden 1. januar 2007 været udpeget til pilotjobcenter, hvilket betyder, at Herning Kommune i hele jobcenterets levetid har været bemyndiget til at varetage udøvelsen af statens beskæftigelsesindsats. Herning Kommune har dermed haft ansvaret for indsatsen overfor såvel forsikrede som ikke-forsikrede ledige samt øvrige målgrupper. Samtlige kommuner i hele landet overtog ansvaret for den samlede beskæftigelsesindsats med virkning fra august Hernings status som pilotjobcenter har betydet, at behovet for en klar politisk målformulering, der sætter rammer for beskæftigelsesindsatsen i sin helhed, har været stort var det første år, hvor der formuleredes politiske målsætninger, som overordnede rammer for indsatsen på alle niveauer. Beskæftigelsesplanen for 2014 bygger videre på rammerne af de sidste syv års beskæftigelsesplaner. Formålet med Beskæftigelsesplanen er at afstikke retningen for den samlede beskæftigelsesindsats i Herning Kommune, og Beskæftigelsesplanen tager således afsæt i kortlægningen af de beskæftigelsespolitiske udfordringer - på kort og på langt sigt. Der tages også afsæt i Beskæftigelsesministerens udmeldte indsatsområder, hvor Herning forholder sig til, konkret hvilken udfordring, der er i Herning i forhold ministerens indsatsområder. Ud fra disse udfordringer formuleres lokalpolitiske mål, og disse mål er omdrejningspunktet for beskæftigelsesindsatsen i Herning Kommune. Med herværende beskæftigelsesplan søger Herning Kommune at styrke det koordinerede samarbejde for at sikre et velfungerende arbejdsmarked, og det er helt afgørende for resultatet, at alle beskæftigelsespolitiske aktører har målene for øje i det daglige arbejde. Beskæftigelsesplanen er udarbejdet på baggrund af en tæt, løbende dialog imellem Beskæftigelsesudvalget og Det Lokale Beskæftigelsesråd (LBR), og de vedtagne mål og indsatsområder er et produkt af det nære samarbejde imellem Beskæftigelsesudvalget og arbejdsmarkedets parter. De enkelte enheder i Beskæftigelsesafdelingen har bidraget med sparring og gode råd i forbindelse med det forarbejde, som ligger til grund for udarbejdelsen af Beskæftigelsesplanen. Denne dialog har bidraget til at kvalificere det samlede arbejde omkring Beskæftigelsesplanen og optimere mulighederne for at udmønte de vedtagne mål og indsatsområder i den daglige drift. Beskæftigelsesplan 2014 Side 3 af 36

4 2. De beskæftigelsespolitiske udfordringer De beskæftigelsespolitiske udfordringer udgør det centrale afsæt for tilrettelæggelsen af den samlede beskæftigelsesindsats, og Herning kommune står i lighed med størstedelen af landets kommuner overfor store udfordringer. Beskæftigelsen stabiliseres i Herning kommune De seneste års afmatning er karakteriseret ved at beskæftigelsen har gennemgået 2 faser dette er gældende i såvel Beskæftigelsesregionen Midtjylland som i Herning kommune: I perioden fra krisens begyndelse primo 2008 og frem til primo 2010 faldt beskæftigelsen i Midtjylland med 7 % - i Herning kommune faldt beskæftigelsen i samme periode med 9 % I perioden fra begyndelsen af 2010 til udgangen af 2012 aftog nedgangen i beskæftigelsen. I denne periode faldt beskæftigelsen i Midtjylland med 1 % - i Herning kommune faldt beskæftigelsen i samme periode med 2 % Figur 1: Udviklingen i antallet af lønmodtagere i Herning og midtjylland fra Første fase Anden fase jan-08 mar-08 maj-08 jul-08 sep-08 nov-08 jan-09 mar-09 maj-09 jul-09 sep-09 nov-09 jan-10 mar-10 maj-10 jul-10 sep-10 nov-10 jan-11 mar-11 maj-11 jul-11 sep-11 nov-11 jan-12 mar-12 maj-12 jul-12 sep-12 nov-12 Prognose Herning (venstre akse) Midtjylland (Højre akse) Kilde: Beskæftigelsesregion Midtjylland Anm.: Opgjort som fuldtidslønmodtagere mellem år efter bopæl. Tallene er sæsonkorrigerede. I perioden fra december 2011 til december 2012 har Herning kommune oplevet en stigning i beskæftigelsen indenfor offentlige brancher og indenfor landbrug. Beskæftigelsesplan 2014 Side 4 af 36

5 I samme periode er beskæftigelsen faldet indenfor størstedelen af det private arbejdsmarked med det største fald indenfor byggeriet der er dog også fald i beskæftigelsen indenfor industri, handel/transport og privat service. Tabel 1: Udviklingen i antallet af lønmodtagere fra december 2011 til december 2012 Branche Antal december 2012 Herning Klynge Midtjylland Udvikling Antal december 2012 Udvikling Landbrug 980 2% % % Industri % % % Byggeri % % % Handel/transport % % % Øvrig privat service % % % Offentlige brancher % % % Kilde: Beskæftigelsesregion Midtjylland Antal december 2012 Udvikling Beskæftigelsen i Herning kommune forventes at være stabil frem til 2014 og herefter svagt stigende i Størst ledighed blandt ufaglærte laveste ledighed blandt personer med længerevarende uddannelse og blandt faglærte I april 2013 var der en bruttoledighed på 5,9 % i Herning kommune på samme tidspunkt udgjorde bruttoledigheden på landsplan 6,3 %. I Herning kommune er der sket en stigning i ledigheden blandt unge. Herudover er det kendetegnende, at ledigheden blandt de forsikrede er markant højest blandt medlemmerne af hos 3F (9,9 %), Byggefagenes a-kasse (8,3 %), FOA (6,4 %), HK (6,2 5) og Det Faglige Hus (6,2 %). Blandt de ledige med mere end 3 mdr. ledige - arbejdskraftreserven - er der en tydelig overrepræsentation blandt medlemmerne af 3F, Kristelig a-kasse og HK. Den laveste ledighed blandt de forsikrede findes hos medlemmerne af IAK (3,0 %), FTF-A (3,5 %) og hos medlemmerne af AAK (4,1 %) og metalarbejdere (4,9 %) De mange ufaglærte ledige udfordres af, at kompetencekravene på arbejdsmarkedet løbende øges. Udviklingen betyder, at der også fremover forventes et overskud af ufaglærte på arbejdsmarkedet og der er risiko for et underskud af faglært og uddannet arbejdskraft. Beskæftigelsesplan 2014 Side 5 af 36

6 Større arbejdsstyrke på sigt I tidligere udarbejdede prognoser har det været forventningen, at arbejdsstyrken i Herning kommune ville være faldende på længere sigt, og at der som følge heraf med stor sandsynlighed ville opstå mangel på arbejdskraft. Som en følge af vedtagelsen af tilbagetrækningsreformen er det nu forventningen, at arbejdsstyrken vil være stigende på 10 års sigt, jf. figur Figur 2: Udviklingen i beskæftigelsen og arbejdsstyrken i Herning Arbejdsstyrken Tilbagetrækningsreform Beskæftigelsen Demografiskbetinget fremskrivning Kilde: Beskæftigelsesregion Midtjylland Udviklingen skærper kravene til at skabe gode vækstmuligheder for de lokale virksomheder, således at der reelt opstår efterspørgsel efter den ekstra arbejdskraft. Samtidig er det helt afgørende, at arbejdsstyrken rettidigt tilføres kompetencer, som modsvarer virksomhedernes efterspørgsel. Beskæftigelsesplan 2014 Side 6 af 36

7 3. Beskæftigelsesministerens mål og indsatsområder Et andet centralt element i beskæftigelsesindsatsen er Beskæftigelsesministerens udmelding af mål og indsatsområder for det kommende år. Beskæftigelsesministeren udmelder hvert år et antal mål for beskæftigelsesindsatsen. Disse mål skal lægges til grund, når de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret tilrettelægger beskæftigelsesindsatsen. De ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen må således i planlægningen af det kommende års indsats tage højde for ministerens udmeldte mål. Beskæftigelsesministeren har for 2014 udmeldt 4 beskæftigelsespolitiske mål, der alle er en fastholdelse af målene fra I nedenstående skema ses en oplistning af disse mål samt, hvordan de er tænkt ind i Herning Kommunes indsatsområder og årsmål for Beskæftigelsesministerens mål for 2013 Indsatsområder og årsmål Herning Kommune 1. Flere unge skal have en uddannelse Indsatsområde: Unge under 25 år skal være i uddannelse eller arbejde. 2. Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til Indsatsområde: Fokus på sygefravær ledige på kanten af arbejdsmarkedet - færre personer på førtidspension 3. Langtidsledigheden skal bekæmpes Indsatsområde: Antallet af langtidsledige skal nedbringes 4. En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Virksomhedsrettede årsmål for alle 3 indsatsområder Ministerens udmeldte mål for 2014 gennemgås i det følgende. Beskæftigelsesplan 2014 Side 7 af 36

8 Indsatsområde 1: Flere unge skal have en uddannelse Mål: Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhverskompetencegivende uddannelse. Ministeren har ved fastlæggelsen af dette indsatsområde lagt vægt på, at det er helt centralt, at unge opnår kvalifikationer og kompetencer, som kan sikre dem et ordentligt fodfæste på arbejdsmarkedet både aktuelt og i fremtiden, og samtidig sikre at virksomhederne kan få den arbejdskraft, de efterspørger. Uddannelse er centralt for at bringe de unge tættere på arbejdsmarkedet. Unge med en uddannelse klarer sig bedre på arbejdsmarkedet og opnår generelt en mere stabil beskæftigelse end ufaglærte unge. FIGUR 2: ANTAL UNGE DAGPENGE- OG KONTANTHJÆLPSMODTAGERE FORDELT EFTER UDDANNELSE OG MATCHKATEGORISERING I DECEMBER 2012 SAMT ANDELEN AF UNGE UFAGLÆRTE LEDIGE, DER STARTER UDDANNELSE I LØBET AF ET ÅR Antal unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere efter uddannelse og match 499 Uddannede 259 Ufaglærte match 1, år 370 Ufaglærte match 2+3, år Ufaglærte match 1, år Herning Ufaglærte match 2+3, år 31% Ufaglærte match 1, år 15% 16% Ufaglærte match 2+3, år Midtjylland Kilde: Danmarks Statistiks forskningsservice, Jobindsats.dk og egne beregninger Andel af ungegrupperne der starter uddannelse i løbetaf et år Ufaglærte match 1, år 3% Ufaglærte match 2+3, år 17% Gennemsnit 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Anm.: Antallet af unge er skaleret ift. alder og match, så antallet matcher antallet af unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere i Jobindsats.dk december i Andelen af unge, der starter uddannelse er målt som andelen af ufaglærte unge, der har været ledig som dagpenge- eller kontanthjælpsmodtager i minimum 1 uge i september 2010 og som inden for et år er påbegyndt en forberedende eller kompetencegivende uddannelse eller job. Grundforløb på erhvervsskole medtælles som forberedende uddannelse. Uddannede unge er defineret som unge, der har afsluttet en kompetencegivende uddannelse inden oktober 2011 samt unge, der er i gang med en kompetencegivende uddannelse i oktober 2011, og som er på dagpenge i december ud af i alt 1427 ledige årige modtagere af a-dagpenge eller kontanthjælp i december 2012 var uddannede, svarende til 35 %. Dermed er 65 % af alle unge ledige ufaglærte. Blandt de ufaglærte ledige startede 17 % i 2011 på en uddannelse, hvilket er en lidt lavere andel end i regionen. Beskæftigelsesplan 2014 Side 8 af 36

9 I forhold til tilrettelæggelsen af indsatsen for unge ledige i Herning er det vigtigt at være opmærksom på følgende udfordringer: Det er en udfordring for ungeindsatsen i Herning, at de unge på dagpenge og kontanthjælp er en sammensat gruppe. Det kommer til udtryk ved, at de unge har forskellige ressourcer, barrierer og udfordringer i forhold til at komme i uddannelse eller job. Det er derfor nødvendigt med en differentieret indsats, der retter sig mod de specifikke behov, de forskellige grupper af unge har. En af de centrale udfordringer for ungeindsatsen er at sikre, at flere af de ufaglærte unge påbegynder og gennemfører en uddannelse, hvilket kan sikre dem en mere stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. Mangel på praktikpladser udgør en udfordring i forhold til at få unge til at påbegynde og gennemføre en uddannelse. Både antallet af indgåede praktikaftaler og antallet af unge, der mangler en praktikplads har været svingende i Herning de seneste par år. Det er en udfordring for ungeindsatsen, at mange unge falder fra deres uddannelse. Frafaldet er desuden væsentligt større blandt de unge, der starter på en uddannelse fra dagpenge eller kontanthjælp, end hos de øvrige unge. De nyuddannede unge har langt større udfordringer med at få fodfæste på arbejdsmarkedet i dag i forhold til før krisen. Det er vigtigt, at beskæftigelsesindsatsen tidligt i ledighedsforløbet har fokus på at understøtte, at de nyuddannede så tidligt som muligt opnår erhvervstilknytning. Det er centralt at bremse tilgangen til kontanthjælp blandt de unge. Unge, der har tidlig debut i kontanthjælpssystemet, kan fremadrettet have større problemer med at få en uddannelse eller opnå en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet end andre unge. Beskæftigelsesudvalget og LBR i Herning Kommune har valgt, at fastholde det lokalpolitiske indsatsområde, om at unge under 25 år skal være i uddannelse eller arbejde, og dette indsatsområde dækker den væsentligste udfordring for Herning i forhold til ministerens målsætning. Beskæftigelsesplan 2014 Side 9 af 36

10 Indsatsområde 2: Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet - færre mennesker på førtidspension Mål: Jobcentrene skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres. Ministeren lægger i udmeldingen vægt på, at det er et centralt mål med beskæftigelsesindsatsen at begrænse antallet af personer på førtidspension. Faktaboks indsatsområde 2: Status for indsatsområde 2: Førtidspensionssager Tilgang i Tilgang i Ændring 17 Kilde: jobindsats.dk I april 2013 var 10,2 % af arbejdsstyrken mellem 16 og 66 år i Herning på førtidspension. På landsplan var det tilsvarende tal 9,1 %. Herning har således en udfordring i forhold til førtidspension, hvilket også understreges af nedenstående figur, der viser at Herning har en højere andel af førtidspensionister end både klyngen og gennemsnittet af region Midtjylland, og samtidig var nytilgangen i 2012 også større i Herning end i både klyngen og Midtjylland. FIGUR 3: ANDELEN AF BEFOLKNINGEN (16-64 ÅR) DER MODTAGER FØRTIDSPENSION I DECEMBER 2012, OG ANDELEN DER HAR FÅET TILDELT FØRTIDSPENSION I 2012 (NYTILGANGEN) Nytilgang i 2012 i pct. af befolkningen (16-64 år) 0,6% 0,5% 0,4% 0,3% 0,2% 0,1% Færre førtidspensionister Højere nytilgang Furesø Roskilde Hillerød Glostrup Færre førtidspensionister Lavere nytilgang Greve Gladsaxe Frederikssund Klynge Midtjylland Fredensborg Viborg Kolding Holstebro Flere førtidspensionister Højere nytilgang Herning Holbæk Sorø Ballerup Flere førtidspensionister Lavere nytilgang 4,0% 4,5% 5,0% 5,5% 6,0% 6,5% 7,0% 7,5% 8,0% 8,5% Andel af befolkningen (16-64 år) på førtidspension, dec Kilde: Danmarks Statistik, Jobindsats.dk og egne beregninger Anm.: Antal på førtidspension er opgjort i fuldtidspersoner. Befolkningen er opgjort for årige ultimo Førtidspensionsreformen betyder, at personer under 40 år som hovedregel ikke længere kan tildeles førtidspension. Disse yngre personer skal derimod visiteres til ressourceforløb Beskæftigelsesplan 2014 Side 10 af 36

11 og fleksjob. Der må derfor forventes et betydeligt fald i tilgangen til førtidspension, som følge af at de under-40-årige visiteres til ressourceforløb frem for at få tilkendt førtidspension. I tilrettelæggelsen af en indsats, der forebygger førtidspensionering mest muligt, er det vigtigt at have fokus på følgende: Fokus på forebyggelse herunder særligt fokus på de under 40-årige. Fokus på kontanthjælpsmodtagere i match 3 og sygedagpengemodtagere i lange forløb, da risikoen for førtidspension er størst for disse grupper. Fokus på tilgangen til borgeren fokus på borgerens styrker frem for begrænsningerne. Inddragelse af den enkelte borger. Fokus på at skabe indhold og progression i ressourceforløbene. Fokus på mulighederne for fleksjob også af få timers varighed. Styrkelse af det tværfaglige samarbejde om en sammentænkt og helhedsorienteret indsats for den enkelte borger. Opfølgning på tværs af kommunens forvaltninger. Etablering af partnerskabsaftaler med virksomhederne om udplacering og opkvalificering på virksomhederne herunder etablering af virksomhedscentre og brug af mentorordninger. Beskæftigelsesudvalget og LBR i Herning Kommune har som beskæftigelsesministeren valgt at sætte fokus på forebyggelse og mindskelse af tilgangen til førtidspension fra sygedagpenge. Når først en borger er tilkendt førtidspension eller står på tærsklen til førtidspension, er muligheden for at gå andre vej forpasset. Det er derfor vigtigt at sætte fokus på den proces, der i sidste ende kan lede til tilkendelse af førtidspension. En borgers vej til førtidspension går oftest via sygedagpenge eller via kontanthjælp. Det er derfor især i indsatsen for disse to målgrupper, at indsatsen i forhold til nedbringelse af antallet nytilkendelser af førtidspension skal lægges. Beskæftigelsesudvalget og LBR i Herning Kommune har valgt at udpege et årsmål med fokus på at mindske tilgangen til førtidspension under indsatsområdet fokus på sygefravær. Dette årsmål dækker ministerens målsætning. Beskæftigelsesplan 2014 Side 11 af 36

12 Indsatsområde 3: Langtidsledigheden skal bekæmpes Mål: Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt. Ved udmeldingen af dette indsatsområde lægge ministeren vægt på, at et af de centrale mål for beskæftigelsesindsatsen er at bekæmpe langtidsledigheden. Langtidsledighed er en stor udfordring både for den enkelte ledige og for arbejdsmarkedet som helhed. Status for indsatsområde 3: Antal langtidsledige* (kontanthjælp og a- dagpenge) Marts Marts Ændring Fald på langtidsledige personer 9% Kilde jobindsats.dk *langtidsledige er personer der, har været ledig mindst 80% af tiden det seneste år. Den aktuelle status for ministerens indsatsområde 3 viser, at langtidsledigheden i Herning Kommune er faldet hele 8% i perioden marts 2012 marts 2013 hvor den i samme periode er faldet ca. 10,5 % på landsplan. I december 2012 var i alt 681 borgere i Herning langtidsledige. Heraf er et stort antal seniorer, og ufaglærte og faglærte årige mænd og kvinder. Langtidsledigheden i Herning er højest blandt ufaglærte kvinder (3,4%), ufaglærte mænd (2,9%) og seniorer (2,4%). FIGUR 4: HVEM ER DE LANGTIDSLEDIGE I HERNING (VENSTRE AKSE) OG HVOR HØJ ER LANGTIDSLEDIG- HEDSPROCENTEN FOR DE FORSKELLIGE GRUPPER (HØJRE AKSE) I DECEMBER ,4% 2,9% 1,8% 1,8% 2,4% 1,6% 0,9% 1,0% 1,0% 4,0% 3,5% 3,0% 2,5% 2,0% 1,5% 1,0% 0,5% 0,0% Ufaglærte unge Uddannede unge Ufaglærte mænd Ufaglærte kvinder Faglærte mænd Faglærte kvinder Voksne VU Seniorer Ufaglærte unge Uddannede unge Ufaglærte mænd Ufaglærte kvinder Faglærte mænd Faglærte kvinder Voksne VU Seniorer Gns. Kilde: Danmarks Statistiks forskningsservice (DREAM og uddannelsesregistre), Jobindsats.dk og egne beregninger Anm.: Uddannelsesniveau er fastlagt i oktober Data om offentlig forsørgelse (DREAM) er fra december Antallet er skaleret ift. køn og alder, så antallet matcher antallet af langtidsledige i Jobindsats.dk december Opgørelsen dækker ledige dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere i match 1. Unge er år, voksne/mænd/kvinder er år og seniorer er år. Beskæftigelsesplan 2014 Side 12 af 36

13 Der er betydelige variationer i risikomønstret blandt forskellige persongrupper på arbejdsmarkedet. Det giver gode muligheder for tidligt at spotte de grupper, som har en forøget risiko for langtidsledighed. De mest udsatte grupper er de voksne ufaglærte mænd og kvinder, som både har en højere risiko for ledighed og langtidsledighed end gennemsnittet, jf. nedenstående figur. FIGUR 5: RISIKO FOR LEDIGHED OG RISIKO FOR EFTERFØLGENDE LANGTIDSLEDIGHED BLANDT GRUP- PER I HERNING Nyledige i pct. af arbejdsstyrken 20% 18% 16% 14% 12% 10% 8% 6% 4% Højere ledighedsrisiko Lavere langtidsledighedsrisiko Uddannede unge Ufaglærte unge Faglærte mænd Ufaglærte mænd Gns. Herning Voksne VU Faglærte kvinder Højere ledighedsrisiko Højere langtidsledighedsrisiko Seniorer Ufaglærte kvinder 2% Lavere ledighedsrisiko Lavere ledighedsrisiko Lavere langtidsledighedsrisiko Højere langtidsledighedsrisiko 0% 10% 15% 20% 25% 30% 35% Andel af nyledige, der blev langtidsledige i løbet af et år Kilde: Danmarks Statistiks forskningsservice (DREAM og uddannelsesregistre) og egne beregninger Anm.: Y-aksen viser andelen af arbejdsstyrken ramt af nyledighed i perioden 1kv2012 til 4kv2012. En nyledig er en person, som påbegynder dagpenge eller kontanthjælp i match 1 efter en periode på mindst 13 uger uden ledighed. Arbejdsstyrken er opgjort for årige i 2012 (RASU33). X-aksen viser andelen af nyledige i 2011, som i løbet af det efterfølgende år er blevet langtidsledige. Unge er år, voksne kvinder/mænd er år. Seniorer er over 54 år. VU er videregående uddannelser. Beskæftigelsesudvalget og LBR i Herning Kommune har valgt at fastsætte et indsatsområde, der som ministerens udmelding sætter fokus på at nedbringe langtidsledigheden. Der er fokus på at sikre, at tiden som offentligt forsørget bliver så kort som muligt for den enkelte ledige. Beskæftigelsesplan 2014 Side 13 af 36

14 Indsatsområde 4: En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Mål: Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen. Ministeren lægger her vægt på, at virksomhedskontakten er en strategisk opgave for jobcentrene. Jobcentrene skal gennem dialogen med virksomhederne kende virksomhedernes arbejdskraft- og kompetencebehov på kortere og længere sigt. Beskæftigelsesudvalget og LBR i Herning Kommune har valgt udpege et virksomhedsrettet årsmål for alle 3 indsatsområder. Disse årsmål dækker til fulde ministerens målsætning om et styrket samarbejde mellem jobcenter og virksomheder. Desuden er det i Beskæftigelsesplanens kapitel 6 beskrevet, på hvilke områder Herning Kommunes beskæftigelsesindsats i øvrigt arbejder med at styrke samarbejdet med virksomhederne. Konkrete niveaumål for Ministermålene for 2014 Det er af Beskæftigelsesministeren fastsat, at kommunerne skal opstille konkrete niveaumål for alle fire ministermål. Disse konkrete måltal fremgår af tillæg 1 til Beskæftigelsesplan Lokalpolitiske indsatsområder, årsmål og strategier Vision I Herning Kommune skal indsatsen på beskæftigelsesområdet tage afsæt i såvel de aktuelle udfordringer med stigende ledighed og de fremtidige udfordringer med efterspørgsel på kvalificeret arbejdskraft. For at imødegå disse udfordringer, skal Herning Kommune have en proaktiv beskæftigelsespolitik, hvor en hurtig indsats for ledige skal modvirke en stigende langtidsledighed, og hvor fokus på kompetenceudvikling og virksomhedsrettet indsats skal sikre de rette kvalifikationer til den fremtidige efterspørgsel. Dette skal ske i tæt samspil med erhvervslivet, uddannelsesinstitutioner og arbejdsmarkedets parter. Et særligt fokus skal være på at sikre, at antallet af unge ledige minimeres. I tilknytning hertil skal et tæt samarbejde mellem skolerne og uddannelsesvejledningen understøtte den nationale målsætning om, at mindst 95 % af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse. Beskæftigelsesplan 2014 Side 14 af 36

15 Indsatsområder på 3-5 års sigt De lokalpolitiske indsatsområder består af følgende tre: 1. Unge under 25 år skal være i uddannelse eller arbejde 2. Antallet af langtidsledige skal nedbringes. 3. Fokus på sygefravær Til hvert af de tre indsatsområder er der formuleret årsmål for 2014, samt strategier for indsatsen i de kommende år Unge Indsatsområde: Unge under 25 år skal være i arbejde eller uddannelse Indsatsområdet for unge under 25 år rummer først og fremmest et mål om at sikre helhed i indsatserne på arbejdsmarkeds-, undervisnings- og vejledningsområdet. Men dernæst drejer det sig også om, at samspillet mellem tilbud og krav skal være omdrejningspunktet for indsatsen. Status I arbejdet med dette indsatsområde fokuseres på alle ledige under 25 år, der modtager enten a-dagpenge eller kontanthjælp, uanset om de har eller ikke har problemer ud over ledighed. Den stigende ledighed, der har præget udviklingen i Herning siden efteråret 2008, har i høj grad også ramt unge under 25 år. Antallet af ledige unge under 25 år er således steget fra 261 i marts 2008 til 811 i marts I samme periode har den procentvise stigning i antallet af unge ledige i Herning Kommune været væsentligt højere end landsgennemsnittet. Lidt over halvdelen af de ledige unge under 25 år er jobklare ledige, mens lidt under halvdelen af de ledige unge under 25 år er modtagere af kontanthjælp med problemer ud over ledighed match 2 og 3. Beskæftigelsesplan 2014 Side 15 af 36

16 Fakta for målgruppen unge under 25 år Marts 2013 Antal fuldtidspersoner Andel af målgruppen Unge modtagere af forsørgelsesydelser omregnet til fuldtidspersoner* i alt % - heraf modtagere af a-dagpenge % - heraf modtagere af kontanthjælp match % - heraf modtagere af kontanthjælp match 2 og % Kilde: jobindsats.dk * bruttoledige = passive og aktive Jobklare ledige under 25 år tilbydes i jobcenteret i den første måneds ledighed hjælp til selvhjælp i form af åbne tilbud i relation til job eller uddannelse. Efter den første måned overtager Kompetencecenteret ansvaret for indsatsen for de jobklare unge. Senest efter 13 ugers ledighed tilbydes den unge et aktivt tilbud. Der er i indsatsen særlig fokus på uddannelse for de unge, der ikke har en uddannelse, da unge i denne gruppe har høj risiko for at blive langtidsledige. I indsatsen for unge ledige med problemer ud over ledighed, er der fokus på at bringe dem tættere på uddannelse eller job. Hvis den unge ledige er indsatsklar (match 2), starter vedkommende senest efter 7 dages ledighed i et screeningstilbud i Projektenheden, hvor borgerens ressourcer og skånehensyn afdækkes, og der udarbejdes en plan for den unges videre forløb. I planen vil der være stort fokus på uddannelse for de unge, der er uden uddannelse, og en UU-vejleder er i den sammenhæng fast tilknyttet tilbuddet. I screeningstilbuddet er fokus især på den virksomhedsrettede indsats både i de såkaldte virksomhedscentre og i øvrige virksomheder, men hvis den unge indsatsklares tilknytning til arbejdsmarkedet har lange udsigter pga. den lediges behov for skånehensyn, kan der i stedet tilbydes vejledning og opkvalificering. I indsatsen lægges også vægt på, at de unge, der har behov for specialiserede forløb og særlig støtte, kan tilbydes sådanne dette gælder blandt andet de psykisk sårbare unge. Er den unge ledige midlertidigt passiv har Social & Integration ansvaret for indsatsen, der tilrettelægges med afsæt i en social handleplan. Den sociale handleplan har fokus på, hvad der skal til for at gøre den unge god nok til på sigt at deltage i et beskæftigelsesrettet tilbud. I S&I vil der være særligt fokus på de unge i indsatsen for de ledige længst væk fra arbejdsmarkedet. Der er i 2013 udarbejdet en analyse af unge ledige i Herning kommune. Med afsæt i denne analyse er der i 2013 også arbejdet med udvikling af indsatsen for unge ledige. Blandt hovedkonklusionerne fra analysen kan nævnes: Beskæftigelsesplan 2014 Side 16 af 36

17 1. at ca. 2/3 af de unge ledige er jobklare 2. at de jobklare ledige er topmotiverede og blot mangler et arbejde 3. at langt størstedelen af de unge kontanthjælpsmodtagere er uden ungdomsuddannelse 4. at de unge, der ikke er jobparate har problemer udover ledighed - bl.a. psykiatriske problemstillinger 5. at ca. 1/4 af de unge ledige har været ledige i 12 mdr. eller mere. De mange forslag til forandringer af indsatsen for unge ledige kan grupperes under følgende temaer: Udvikling af det første møde med Jobcenteret / Beskæftigelsesafdelingen Udvikling af kommunikation med den unge ledige Brugerinddragelse Øget borgerinvolvering og krav til den unge Jobskabelse Fokus på unges valg af job / uddannelse Fokus på den unges netværk Øget brug af mentor Fast kontaktperson Håndholdt indsats Helhedsorienteret ungeindsats Nye initiativer Indsatsen for unge videreudvikles med afsæt i Ungeanalysen og i forbindelse med implementeringen af kontanthjælpsreformen. Der skal sikres styrket fokus på uddannelse for unge uden uddannelse, og de unge der kan arbejde, skal arbejde. Indsatsen for at motivere og afklare unge til uddannelse skal udvikles og styrkes. Tilsvarende skal indsatsen for at fastholde unge i uddannelse styrkes og her vil en udvidet brug af mentorer spille en central rolle. Den aktive linje i beskæftigelsesindsatsen skal fortsat styrkes med særligt fokus på den virksomhedsrettede indsats, og det skal gennem en håndholdt indsats sikres, at flere unge midlertidigt passive, fastholder deres beskæftigelsesperspektiv og bliver i stand til at deltage i et beskæftigelsesrettet tilbud. Gennem en fokuseret og aktiv indsats for de unge under 25 år kan man på sigt forhåbentligt også mindske antallet af unge, der ender i gruppen af årige langtidsledige. Der vil i 2014 i øvrigt blive arbejdet videre med udvikling og implementering af de indsatser og tiltag, der udspringer af ungeanalysen fra Beskæftigelsesplan 2014 Side 17 af 36

18 Der skal fortsat være dialog med de mest relevante faglige organisationer og a-kasser om målgruppen. Samarbejdet med Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) skal videreudvikles og intensiveres, idet UU er en væsentlig aktør i forhold til målgruppen. I dette arbejde skal der fokuseres på at skabe sammenhæng mellem eventuel beskæftigelse på kort sigt og den unges uddannelsesmål på længere sigt. Det er i Herning kommune besluttet at styrke samarbejdet mellem de afdelinger der arbejder med Beskæftigelse, Uddannelse og Erhverv. Et væsentligt element i dette samarbejde er et projekt, der arbejder med at fremme industrien som karrierevej for unge. I regi af dette projekt skal der også arbejdes med at fremme at unge uden uddannelse får en erhvervsuddannelse gerne rettet mod industrien. Der er stor fokus på overgangen fra barn/ung til voksen, og på behovet for at arbejde med sammenhæng i indsatserne på tværs, særligt i forbindelse med at lovgivningen ændres ved det 18. år. Kommunens ungenetværk er med til at understøtte en bedre sammenhæng og helhed på tværs af organisatoriske og lovgivningsmæssige skel for de årige. Årsmål i 2014 Der er til indsatsområdet fastsat tre årsmål. Årsmålene er formuleret i relation til de målgrupper, der forventes efter implementeringen af kontanthjælpsreformen; uddannelsesparate, jobparate og aktivitetsparate. For de unge uddannelsesparate ledige skal indsatsen rettes mod at motivere og afklare den unge til at gå i gang med en uddannelse. En uforholdsmæssig andel af unge ledige i Herning kommune har ingen uddannelse. Det er derfor centralt, at der sættes fokus på at flere unge skal gennemføre en uddannelse. Med følgende årsmål følges der op på dette. 90 % af alle unge uddannelsesparate under 25 år skal være i gang med uddannelsesrettede aktiviteter. Der skal ved valg af disse aktiviteter være et særligt fokus på uddannelser inden for industri og produktion. Målretningen mod uddannelser inden for industri og produktion skal ses i sammenhæng med erhvervsstrukturen i Herning, hvor produktionserhvervene fortsat spiller en central rolle i beskæftigelsen. Beskæftigelsesplan 2014 Side 18 af 36