CBS øger sit fokus på biotek

Transkript

1 avis for copenhagen business school handelshøjskolen maj 200 cbs OBSERVER 4 CBS øger sit fokus på biotek Den 4. maj lancerer CBS, DTU og LIFE-fakultetet på Københavns Universitet i fællesskab kandidat-valgfaget Biobusiness & Innovation Program (BBIP). CBS bliver hjemsted og tovholder for det tværgående uddannelsesforløb biobusiness school Af Bjørn Hyldkrog Foto: Das Büro Det startede som et brancheinitiativ på foranledning af den DTU-uddannede systembiolog, Thomas Rasmussen fra Novozymes, og cand.merc. fra CBS, Peter Villadsen fra Leo Pharma. Som følge af deres initiativ udviklede forskere og undervisere på CBS og DTU et tværdisciplinært biobusiness & innovationskursus rettet mod biotekstuderende på DTU Systembiolog og businessstuderende på CBS. Kursets sigte var at uddanne kandidater med forståelse for både den videnskabelige og den kommercielle del af den bioteknologiske og farmaceutiske forretning. Her fra efteråret 200 er LIFEfakultetet gået aktivt ind i samarbejdet, og Biobusiness & Innovation Program bliver nu udbudt som tværdisciplinært valgfag for 30 relevante kandidatstuderende på alle tre universiteter. - Det er første gang sådan et samarbejde er kommet op at stå, og det har massiv opbakning fra biotekbranchen. Det er så forhåbentligt kun CBS første konkrete skridt hen imod et øget uddannelsesmæssigt samspil på biotekfronten. Vi er gået fra i samarbejde med DTU og en række biotek-erhvervsaktive at kunne tilbyde et standalone honors forløb uden ECTS, der var stærkt fokuseret på udvikling af biotekforretningsplaner og adgang til at deltage i Venture Cup, til at kunne udbyde konceptet som et decideret 7,5 ECTS valgfag på kandidatniveau, der nu også gælder LIFE på KU, fortæller professor Finn Valentin, og fortsætter: - For CBS studerende giver BBIP en attraktiv mulighed for at arbejde sammen med studenter på tilsvarende niveau fra lifescience fag. Der arbejdes med konkrete opfindelser fra forskningen på DTU, Life og partnervirksomheder i frembringelsen af forretningsplan. Det er netop det træningskoncept, der stærkt efterlyses fra industrien. Bio-forskning OG uddannelse Som centerleder for det snart seks år gamle CBS Research Center on Biotek Business er Finn Valentin både i valgfagets Advisory Bord og en af dets undervisere. Biotech Business-centeret kan betegnes som CBS forskningsmæssige frontløber-indsats inden for biotek. Det finansieres af Lundbeckfonden, Novo og Region Hovedstaden og udfører en række forskningsprojekter i samarbejde med en række virksomheder og forskningsinstitutioner indenfor dansk bioteknologi. - Som et aspekt af udviklingen af dette valgfag er der også en udbygning af forskningssamarbejdet i gang på biotek-området. Der er tale om to forskningssamarbejder med LIFE på KU en større ansøgning til det strategiske forskningsråd om plantegenetik, altså planteforædling, og forskningssamarbejde om intellectual property rights. Uddannelsesmæssigt håber vi på, at valgfaget på sigt kan udvikles til at blive en etårig master, siger Finn Valentin. Biobusiness & Innovation Program valgfaget lanceres officielt den 4. maj og har ansøgningsfrist 8. maj. Fagets hjemmeside, blev oprettet så sent som onsdag eftermiddag den 28. april. Der kan man læse mere. I det tvær-universitære valgfag lærer DTU s biotekstuderende for eksempel om at undersøge markedspotentiale, kortlægge konkurrenter og fastslå kundepotentiale. Kontrakter, patenter og finansiering er også en del af pensum. CBS studerende får hands-on indsigt i biotekvirksomheders særlige forretningsvilkår og i at samarbejde med biotek-videnskabsfolk. cand.merc. afleveringsfrist strategiprocessen - 6 kælderrydning - 8 in english Selvom du ikke bliver færdig med studiet til sommer, kan det godt betale sig at få styr på det med a-kasse allerede nu. For hvis du har været gratis studiemedlem i mindst ét år, kan du få ret til dagpenge allerede dagen efter, du bliver færdig med din bachelor eller kandidat. Det giver dig kr. ekstra, hvis du står uden job. Studiemedlemskabet er gratis, så husk at få meldt dig ind inden sommerferien. Har du spørgsmål, kan du læse mere på ca.dk/studiemedlem eller ringe til os på tlf KARRIERE KOMPETENCE FORSIKRING 37-apr0-ann-CBSobserver_258x :8:0

2 2 avis for copenhagen business school handelshøjskolen Det er den 5. marts, der gælder! Cand.merc. studienævnsformand Henrik Sornn-Friese, cand.merc. studienævnet og studienævnssekretær Anne Bohr gik til angreb på specialesumpen med en årlig afleveringsfrist for kandidatafhandlingskontrakterne. Afleveringsfristen er dog kun administrativ og ikke juridisk, så der er ingen konsekvenser, hvis de studerende ikke overholder den. Studienævnet der råbte frist Cand.merc.-studienævnet har sat ind over for speciale-hængere ved at indføre en årlig frist for aflevering af afhandlingskontrakten. En overskridelse af fristen medfører imidlertid ingen konsekvenser for de studerende, og der er stadig mulighed for at aflevere kontrakten på alle tider af året. Det sidste undlod studienævnet dog at kommunikere ud til de studerende specialesump Af Lajka Hollesen Foto: Liselotte Østergaard For de cand.merc.-studerende der i januar måned vendte hjem efter udvekslings- eller projektophold, ventede der en påmindelse fra cand.merc.-sekretariatet om at deadline for aflevering af afhandlingskontrakt er den 5. marts. Mailen blev sendt ud den 8. januar med ordlyden: Denne mail er en påmindelse om, at I har en deadline for aflevering af jeres kandidatafhandlingskontrakt den 5. marts 200. Det betyder at du senest d. 5. marts 200 skal have underskrevet din kandidatafhandlingskontrakt hos din linjeadministrator. Quickstep om vejlederne Ifølge Asger Bryderup, der læser cand.merc. på 4. semester og er medlem af studienævnet, er fristen blevet kommunikeret både for dårligt og for sent ud. - Det blev meldt ud for sent. Jeg kan ikke finde nogen mails om fristen fra før den 8. januar, og det ville undre mig meget, hvis nogle linjer har fået fristen før andre, fortæller han. Tidligere studienævnsrepræsentant, Oscar Aabech Jung var i foråret 2008 med til at diskutere fastsættelsen af datoen for den nuværende 5. marts frist. Han vurderer, at den korte udmelding af fristen gør, at der er risiko for, at den reelt kunne komme til at spænde ben for en højere gennemførsel. Det gør sig nemlig især gældende for cand.merc.s 3 linjer, at det for mange studerende er en besværlig og langtrukken proces at finde den rette vejleder. - Cand.merc. er den største uddannelse på CBS, og det gør, at der er ekstra stor efterspørgsel på vejledere. På nogle linjer bliver der uddelt en liste med vejledere, som man kan vælge imellem, og processen går så efter først-til-mølle princippet. Men på andre linjer skal den studerende på egen hånd finde en vejleder, fortæller Oscar Aabech Jung, der oplever dette stærkt problematisk i forhold til den korte udmelding af fristen, og tilføjer:. - Det gør desuden ikke processen hurtigere, at omkring to-tredje dele af vejlederne er eksterne, der som regel ikke er opdaterede på CBS s gældende regler på området herunder 5. marts fristen for cand.merc.s kandidatafhandlingskontrakter. Uden konsekvenser Cand.merc.-studieleder Henrik Sornn-Friese påpeger, at 5. marts fristen på ingen måde Vi har ingen sanktionsmuligheder, og der er på ingen måde tale om en juridisk bindende frist. For nuværende er fristen blot en administrativ frist. Man kan ikke sige, at vi forlanger at de studerende overholder den, men vi håber, at de vil gøre det. Henrik Sornn-Friese cand.merc. studieleder betyder, at man kun har mulighed for at aflevere sin afhandlingskontrakt én gang om året. - Der er naturligvis ikke tale om, at man skal vente et år, hvis man ikke afleverer kontrakten til tiden og det har vi heller aldrig hævdet. Den enkelte studerende kan i sagens natur indlevere sin kontrakt på hvilket som helst tidspunkt af året, siger Henrik Sornn- Friese. Asger Bryderup savnede en bedre kommunikationsstrategi, der med det samme meldte ud om fristens reelle betydning over for de studerende. - Det ville uden tvivl være et klarere signal at sende. Dog tror jeg at fristen på langt sigt vil være en god ting for alle parter. Men det er et problem, at fristen både er kommunikeret for sent ud og ikke står nævnt i nogen offentliggjort studieordning, mener Asger Bryderup. Ikke i studieordningen Oprindeligt var det studienævnets hensigt, at fristen skulle skrives ind i studieordningen og gøres juridisk bindende. Men da studienævnet i 2009 henvendte sig til uddannelsesdekanatet med henblik på at gøre det, fik man besked om, at det kunne man ikke man kunne nævne den i studieordningen som en administrativ frist, men så heller ikke mere. Og når fristen ikke figurerer i studieordningen, er det ikke muligt at indfører sanktioner ved overskridelse. Studieordningen er nemlig udelukkende den regelsamling, som de studerende er forpligtede til at følge hvilket cand.merc. studieleder Henrik Sornn-Friese da også bekræfter. Så for de studerende må fristen betragtes som ganske ufarlig. - Vi har ingen sanktionsmuligheder, og der er på ingen måde tale om en juridisk bindende frist. For nuværende er fristen en administrativ frist. Man kan ikke sige, at vi forlanger at de studerende overholder den, men vi håber det. Der er heller ikke tale om diskrimination af nuværende studerende på 4. semester, idet der netop heller ikke er nogle nye konsekvenser for den enkelte studerende ved ikke at overholde fristen, forklarer Henrik Sornn-Friese. Asger Bryderup opfattede selv fristen som juridisk dette vurderet ud fra mailens konstaterende tone, der ikke samtidigt formidlede nogen uddybende information om fristens reelle betydning. - Som mailen var skrevet, var det mit klare indtryk, at kontraktfristen var juridisk, så det var ret uheldigt formuleret. At fristen er administrativ skulle være blevet gjort klarere, siger Asger Bryderup. Kun et af flere tiltag Det var primært ansporet af regeringens ind-

3 cbs observer 4 maj førelse af en bonusordning i 2009, at cand. merc.-studienævnet besluttede at indføre 5. marts fristen for deres studerende. I henhold til den nye bonusordning uddeler regeringen nemlig kontante bachelor- og kandidatbonusser til de universiteter, hvor de studerende gennemfører på normeret tid. - Med indførelsen af fristen tager vi nu endnu mere hensyn til, at afhandlingen bliver en spidsbelastning i netop forårssemestret, og den vil derfor naturligvis få lavere prioriteret på andre tidspunkter af året, forklarer Henrik Sornn-Friese, og tilføjer: - Vi forsøger på den måde at skabe en kultur, hvor de studerende gennemfører cand. merc. på normeret tid, hvilket så vil have den positive sidegevinst, at vi får udløst bonus. Bevidstheden om, at der gøres en indsats for at indlejre bevidstheden om fristen for alvor, og at den skal meldes ud tidligere, medfører, at studienævnet fremover vil sende en optakt til kontrakten ud allerede på 3. semester for at være i endnu bedre tid. - Fristen er blot ét ud af en række tiltag, som vi har igangsat med henblik på at øge gennemførelsen for cand.merc. Vi forsøger blandt andet også at integrere vejlederkorpset bedre i afhandlingsforløbet, fortæller Henrik Sornn-Friese og fortsætter: - Vi arbejder desuden med mentalt at udstrække afhandlingsforløbet og gøre afhandlingen til en mere tydeligt integreret del af hele forløbet på cand.merc.-uddannelsen blandt andet med afhandlingsseminarer på 2. og 4. semester. Vi synes i øvrigt, at det er en god ide at tænke valgfagsforløbet ind i arbejdet med afhandlingen i det omfang, det giver mening for den enkelte studerende. En ønsket afsumpning For med alt ovenstående sagt, at er afleveringsfristen resultat af en beslutning i studienævnet. I ACE Danmarks årlige akkrediteringsrapport fra 2009 blev det bemærket, at CBS cand.merc.-uddannelse bør arbejde på at forbedre gennemløbet af dimittender, så ingen i cand.merc. studienævnet er principielt uenige i hensigten med at gøre noget ved specialesumpen eller for den sags skyld at skaffe flere midler ind til studiet. Studielederen mener, at en væsentlig årsag til specialesumpen er, at de studerende i for høj grad prioriterer deres studiejobs i stedet for afhandlingen. Og mens det kan være meget nyttigt med et relevant studiejob, så er en færdig kandidatgrad endnu mere nyttig. Derfor mere fokus på kandidatafhandlingen. - Afhandlingen skal afmystificeres. Det er jo ikke meningen, at de studerende skal skrive en mindre doktorafhandling altså, afhandlingen er blot endnu et stykke skriftligt arbejde på studiet der skal afleveres til tiden, siger Henrik Sornn-Friese. Oscar Aabech Jung vurderer imidlertid ikke, at en administrativ frist nødvendigvis vil få den ønskede effekt på de studerende. Skal den batte noget, skal den indarbejdes i studieordningen og gøre den juridisk men det er også problematisk. - Man er bange for reaktionerne på eventuelle sanktioner; derfor har man ikke indført dem. For i sidste konsekvens kan dette jo betyde, at man mister flere studerende på det, end man får gennemført. Man risikerer derfor, at mange studerende ser sig sure på bureaukratiet og i stedet holder sig til studiejobbet frem for at færdiggøre specialet, mener Oscar Aabech Jung. Ordlyden i den mail, som cand.merc. studienævnet sendte ud til de studerende, gav mange indtryk af, at der var tale om en juridisk bindende frist, og ikke en administrativ frist, som man håber på, at de studerende vil efterfølge. Kære cand.merc. studerende årgang 2008 Denne mail er en påmindelse om, at I har en deadline for aflevering af jeres kandidatafhandlingskontrakt den 5. marts 200. Det betyder at du senest d. 5. marts 200 skal have underskrevet din kandidatafhandlingskontrakt hos din linjeadministrator. Almindeligvis vil din afleveringsfrist så blive sat til 7 måneder efter vejleders underskrift. I den forbindelse vil vi gøre jer opmærksomme på, at I ikke skal søge om dispensation for nedenstående eksempler: Såfremt du mangler nogle valgfag Du skal være opmærksom på, at der intet er til hinder for, at du indgår din kandidatafhandlingskontrakt til fristen. Du vil få tillagt 6 uger pr. valgfag (7,5 ECTS) du mangler at afslutte. Eksempel: mangler du 2 valgfag, får du tillagt 3 måneder således at din afleveringsfrist er 0 måneder fra din vejleders underskrift. Såfremt du mangler obligatoriske fag fra år For obligatoriske fag hvor eksamen ligger efter d. 5. marts 200 får du udsat din deadline for aflevering af kandidatafhandlingskontrakten med 6 uger pr. fag (7,5 ECTS). Eksempel: mangler du obligatorisk fag hvor eksamen ligger d. 2. juni vil din deadline for indlevering af kontrakten være d. 26. april 200. Såfremt du mangler både obligatoriske fag og valgfag Begge de to ovenstående punkter vil I dette tilfælde være gældende. Eksempel: Mangler du 3 valgfag og 2 obligatoriske fag vil din deadline for indlevering af kandidatafhandlingskontrakten være d. 7. juni 200. Din afleveringsfrist vil i dette tilfælde blive sat til ½ måned efter vejleders underskrift. Såfremt du er CEMS studerende For CEMS studerende er deadline for aflevering af kandidatafhandlingskontrakten senest d. 7. juni 200. Vedr. Internship For de internships der ikke er merit givende (se merit pjecen på CM s hjemmeside på e-campus under studienævnet) kan der ikke bevilges dispensation, idet det sidestilles med erhvervsarbejde. Har du ikke studieaktiviteter samtidig med dit internship, skal du være opmærksom på, at du heller ikke er SU berettiget. Generelt skal du være opmærksom på, at du såfremt du ikke følger studieordningen, ikke har nogen garanti for hvilke regler og deadlines, der eksisterer, når du har påtænkt dig at færdiggøre dit studie. Du er selvfølgelig velkommen til at kontakte CM studienævnssekretariatet eller CM studievejlederen, hvis du har yderligere spørgsmål.. Med venlig hilsen CM Studienævnssekretariatet HUSK 4-DAGES FRISTEN Meld dig ind i AAK og få inspiration til at se mulighederne, når jobbet skal i hus. Til det laveste kontingent for alle akademikere giver vi dig mulighed for kurser, jobmatch og personlig rådgivning på karrieresporet. Dimittender får kr. om måneden i dagpenge og undgår ferie for egen regning med feriedagpenge fra AAK. Sms AAK til 99, eller meld dig ind på aak.dk allerede i dag og senest 4 dage efter studieexit. aak.dk

4 4 avis for copenhagen business school handelshøjskolen Ud over Peter Pietras ansvarsområder skal Annie desuden overtage ansvaret for drift og udvikling af CBS campus fra Gert Bechlund og får dermed også det overordnede ansvar for drift og udvikling af infrastruktur under Campus Services, CBS IT og Det Internationale Kontor. Så Annie Stahel bliver en meget travl kvinde den kommende tid. Russisk kan føre til praktisk talt alt CBS IT-chef Annie Stahel er blevet konstitueret som CBS universitetsdirektør fra. maj. Det er hun efter Peter Pietras fratræden til fordel for en stilling i Odense Kommune. Konstitueringen gør hende til den første kvinde i direktionen, siden prorektor Bente Kristensen gik på pension portræt Af Per Durst-Andersen Foto: Rie Neuchs Klokken er ni morgen, og avisens udsendte sidder og venter på Annie Stahel min tidligere studerende, der for ganske nyligt er blevet udnævnt til konstitueret universitetsdirektør. Mobilen ringer: - Hej, det er Annie. Jeg bliver lige lidt forsinket. Der var problemer med LPF s mailserverkapacitet. Er det i orden at jeg er hos dig om 25 minutter? Nøjagtig 25 minutter senere træder Annie Stahel ind ad døren. Hun ligner sig selv, selv om hun nærmer sig det halve sekel: et lille, særdeles nydeligt energibundt med et meget åbent og ofte storsmilende ansigt. Det smitter. Annie er ked af ikke at have overholdt den oprindelige aftale i Dalgas Have, men hun er også glad for at have hjulpet til med at knuse problemer nok engang. Vi laver os en kop kaffe og begynder at snakke om sprog, som stadig interesserer den gamle klassisksproglige student fra Frederikssund Amtsgymnasium. Kun den knappe tid får os på andre tanker. Et barn af handelshøjskolen Direktionens nye kvindelige medlem er (næsten) et ægte barn af Handelshøjskolen i København. Hun startede med at læse russisk på Københavns Universitet, men besluttede efter sin bachelor at læse ED i russisk på Handelshøjskolen. Efter veloverstået eksamen fik en flot anbefaling hende her ind på den nyoprettede overbygningsuddannelse i datalingvistik. I 992 blev Annie Stahel den første cand.ling.merc. i Datalingvistik med et speciale, der omhandlede hold godt fast normalisering af sproglige oplysninger i relationelle databaser. Emnet blev yderligere uddybet i et kandidatstipendium, som blev afsluttet med en afhandling, der blev tildelt Tietgenprisens sølvmedalje, men som desværre aldrig blev forsvaret. Til gengæld startede hun i 995 som programmør i en af HHK s to daværende it-afdelinger, AIDA i Nansensgade. Det blev startskuddet til en karriere inden for IT, der førte til jobbet som chef for CBS-IT i 2007, hvor IT-undervisningssupport, Helpdesk og Udviklings- og Datacentret blev sammenlagt. Gennem de mellemliggende år havde hun været projektleder, projektchef og udviklingschef med stadigt større personaleansvar, noget der huede og stadig huer hende: - Jeg elsker at være leder. Jeg er en people-person, der stortrives med at kommunikere og rydde problemer af vejen. Jeg ser mig selv som praktiker ikke som teoretiker. Livets skole Annie Stahel har deltaget i meget hun har blandt andet været med til at etablere digital signatur, e-campus og Alumni-Forum. Sideløbende med sit arbejde har hun desuden læst meget om personlig udvikling og ledelse, Jeg elsker at være leder. Jeg er en people-person, der stortrives med at kommunikere og rydde problemer af vejen. Jeg ser mig selv som praktiker ikke som teoretiker. og har endvidere tilegnet sig en hel del økonomisk viden men Annie indrømmer dog gerne, at man godt kan finde bedre økonomer også selv om hun har et godt økonomisk blik. Der er ting, som man ikke kan læse sig til, men som man har med sig i bagagen eller har lært sig af livet: vedholdende energi, højt ambitionsniveau og fast tro på at tingene går godt, hvis man gør en indsats. Annie Stahel er ikke meget for at tale om sin opvækst, men er lykkelig for at kunne fortælle, at hendes eneste barn, Andreas, har det rigtigt godt hvilket absolut ikke lå i kortene, da han blev født i 988: tyndtarmen var helt ødelagt, og under en af hans i alt 2 indlæggelser blev han smittet med meningitis. Sygdomsforløbet tog et år. Denne tid har på flere måder sat sig varige spor og har gjort hende til en overlever. Det nye job Annie Stahels medarbejdere på IT fik sig et mindre chok, da de læste, at deres chef var blevet konstitueret som universitetsdirektør. Hendes egen orientering var en dag forsinket, fordi det hele havde været så hektisk. Hun var ikke selv totalt overrasket over det midlertidige jobtilbud hun havde allerede tidligere indvilget i at overtage nogle af Pietras mange arbejdsopgaver. Hun var ikke i tvivl, da rektor udbad sig det endeligt bekræftende svar, inden han gik ind til bestyrelsesmødet mandag den 5. marts: - Jeg nikkede. Fedt! tænkte jeg. Det havde lige været 8. marts. Rektor synes, at der var mange mænd i toppen. At det ville være rart med nogle flere kvinder. Annie glæder sig til jobbet, som hun officielt tiltræder den. maj. Men hun er allerede flyttet over til Kilen, som er blevet CBS topledelses nye domicil. Og hun har allerede udført nogle officielle pligter, som for eksempel modtagelse af en tysk delegation. - Jeg finder jobbet superspændende! Og jeg håber, at jeg kan være en inspiration for andre kvinder. En af de vigtigste ting er indførelsen af den nye e-learning platform, MOODLE, der under betegnelsen CBSlearn kommer til at erstatte det old-tudsegamle SiteScape fra næste semesterstart. - Her har Peter med sine store IT-interesse blandet sig lidt for meget i mine ansvarsområder, men det er nu alligevel faldet godt ud det hele, siger Annie og understreger, at hun ikke har noget imod at blive citeret for det. Hun selv bliver ikke afløst som chef for IT, idet der allerede findes et ledelsesteam, som blot fortsætter uden hendes direkte medvirken. De må vente, indtil den mere permanente universitetsdirektør er fundet. Det samme kommer nok også delvis til at gælde manden, sønnen, katten med musene, haven med de historiske roser, oliemaleriet, de etniske retter og hvem ved management-litteraturen.

5 cbs observer 4 maj Ny VIP-fællestillidsmand på CBS Som følge af lektor og centerleder Lise Lycks tilbagetræden som fællestillidsrepræsentant for CBS menige VIP samt næstformand for HSU, var der ekstraordinær generalforsamling i Amanuensisrådet den 9. april. Her blev kriterierne for hvervet som tillidsrepræsentant lagt frem. Det blev afklaret, at kriteriet for at udføre hvervet som tillidsrepræsentant i Amanuensisrådet var, at en sådan ikke skulle have kompetence til at afholde MUS-samtaler eller til at foretage ansættelser. Det blev også redigeret af lajka hollesen Italiensk mafia Danmarks fremtid? nyt og noter slået fast, at de tillidsrepræsentanter, som er valgt foreløbigt ved den ordinære generalforsamling den 23. februar 200, kan fortsætte som permanente tillidsrepræsentanter gennem det kommende år. Der skete desuden en del omrokeringer og udskiftninger på den ekstraordinære generalforsamling. Som det mest centrale er den nye fællestillidsmand for CBS VIP og dermed næstformand i HSU nu lektor Ole Helmersen fra Institut for Interkulturel Kommunikation og Ledelse. Hvad er lighederne mellem Hells Angels, indvandrerbander og italiensk mafia? Faktisk er der visse strukturelle ligheder såsom stærke æresbegreber og identitetsdannelser blandt bandemedlemmerne, men forskellene opvejer lighederne, så sandsynligheden for, at vi udvikler danske mafiatilstande er næppe stor. Men en sammenligning med den italienske mafia kan alligevel tjene som vigtig inspiration til indsatsområder over for bandekriminalitet i Danmark. Sådan lød hovedkonklusionerne på et seminar om mafia og bandekriminalitet som Institut for Internationale Kultur- og Kommunikationsstudier og Center for Europaforskning havde inviteret til den 4. april. CBS s store BG-auditorium med plads til 460 personer var fyldt til så godt som sidste plads, da professor Iørn Korzen, IKK, bød velkommen. Blandt gæsterne var den italienske ambassadør og direktøren for Det italienske Kulturinstitut samt medarbejdere fra justitsministeriet, anklagemyndighed og dansk politi. Korzen havde arrangeret seminaret i samarbejde med adjungeret professor Thomas Harder og cand.ling.merc. Ditte Roslyng Tastesen og inviteret tre eksperter på dansk bandekriminalitet sammen med tre mafiaeksperter fra Italien. Gæsterne fra Italien kunne berette om deres erfaringer med under-cover infiltration i mafiakredse, forretningsdrivendes oprør mod beskyttelsespenge og transnationale mafianetværk. De danske gæster, vicepolitiinspektør Kim Kliver, tidligere chefpolitiinspektør Per Larsen og integrationskonsulent Manu Sareen, fortalte derefter om deres erfaringer med dansk bandekriminalitet, og Kliver fik tid til et interview til TV-avisen, som også var mødt op. Seminaret sluttede med en engageret debat deltagerne imellem og med publikum, og der var efterfølgende mange begejstrede tilbagemeldinger fra de tilstedeværende. CBS artikler rankes højt af universitet i Texas Konservative vil stramme SU-reglerne Konservative vil stramme SU-reglerne Hvis du har mere end to sabbatår, mister du et års SU. Sådan lød forslaget fra de Konservative, da partiets uddannelsesordfører Rasmus Jarlov fremlagde planer for fremtidens SU-betingelser. Ifølge de Konservative vil mere end to sabbatår betyde en forringelse af antallet af SU-klip med et helt år. Til CBS ligger som nummer 94 på UTD s (University of Texas, Dallas) top 00 verdensrangliste over den samlede artikel-produktion blandt business schools. Sidste år publicerede CBS 6 artikler i de 24 tidsskrifter, der er på listen, hvilket placerer CBS blandt de bedste business schools i Europa. CBS figurerede for første gang på UT Dallas s verdensrangliste i 2003, da var det som nummer seks blandt de bedste europæiske skoler, der blandt andre tæller London Business School og Erasmus University. Siden da er CBS artikelbidrag i de 24 udvalgte tidsskrifter, der dækker forskellige områder inden for handel og management, som listen baserer sin ranking på, steget. (CBS Bibliotek, april 200) gengælde skal de studerende, der afslutter første år af deres videregående studie inden for tre år efter adgangsgivende eksamen, belønnes med en bonus på kroner. Forslaget møder kritik fra universiteterne, de studerende samt fra Venstre og oppositionen. (ProsIT, side 3., april 200) Forlænget studietid giver ikke øget ledighed Det har ikke nogen betydning for ledighedsrisikoen, om man har været fem, seks eller syv år om at gennemføre sit studie. Det viser rapporten Det frie valg eller det frie fald, udarbejdet af AC og Beskæftigelsesministeriet, der sammen har analyseret overgangen fra studie til job. Rapporten fremhæver det studierelevante arbejde frem for en kortere studietid som en bedre strategi for at komme ud på arbejdsmarkedet. Et studierelevant arbejde opvejer lave karakterer og forlænget studietid, når arbejdsgiverne vurderer deres ansøgere. Formand for Dansk Magisterforening, Ingrid Stage, opfordrer derfor Folketingets partier, universitetsledelserne, a-kasserne, jobcentrene og andre aktører på jobmarkedet til at læse denne rapport for herefter at justere politikken, så den stemmer overens med den virkelige verden. (Magisterbladet 07, april 200) Virknings- og nytteløse undervisningsevalueringer Selvom mængden af evalueringer på landets universiteter er stigende, kommer der ikke megen kvalitetsudvikling ud af det. Det viser en undersøgelse, udarbejdet af CBS Learning Lab på grundlag af metoder og holdninger til evalueringer på tre udvalgte fakulteter. Institutlederne anfægter nytteværdien af evalueringssemaernes generelle og ikke konkret kursusbaserede spørgsmål samt de meget lave svarprocenter. Underviserne vil gerne have feedback på deres undervisning, men de forstår godt, at de studerende mister motivationen for at evaluere. Den forsvinder i en ond cirkel af mere og mere evaluering og mindre og mindre feedback. Når evalueringerne er centralt organiserede og standardiserede, sker det, at selve resultatet af den enkelte undervisers undervisning faktisk ikke når frem til denne. (Politiken.dk den 30. marts 200) CBS OBSERVER søger en ny studenterskribent i redaktionen. Kan du skrive? Har du kritisk sans? Vil du gerne trænes op i at skrive journalistisk? Kunne dit CV godt bruge konkret og studierelevant erfaring inden for kommunikation? Er du desuden studerende på CBS? Og er du interesseret i Handelshøjskolen og dens studenterrelaterede liv, aktiviteter og udvikling eller i det mindste villig til at blive det? Så har vi muligvis den helt rigtige ledige stilling for dig som freelance-journalist med sandsynlighed for 5-30 timer én-to artikler per nummer. Stillingen bliver aflønnet efter Statens takster for studentermedhjælp. Det vil sige omkring 05 kr. i timen. Decideret journalistiske erfaring er ikke et krav, selv om det da ville være en fordel. Men man skal kunne skrive et godt og flydende dansk. Vi sørger for den nødvendige coaching i journalistisk research og artikel-skrivning. Interesseret? Så skriv en kort mail til red.observer@cbs.dk. Vi svarer hurtigt. Man skal nemlig tiltræde snarest. Næste deadline 20. maj Debatindlæg max. A4-side Sendes til red.observer@cbs.dk CAFÉ SKILDPADDEN Byg-Selv Sandwich Kr. 69,- STUDIERABAT -0% PÅ SANDWICH cbs observer cbs observer Kl.6-22 fyraftensfadøl kr. 22,- GRATIS INTERNET Gråbrødretorv

6 6 avis for copenhagen business school handelshøjskolen Studerende i strategiprocessen Der er sikret dialog og åbenhed i processen frem mod CBS kommende strategi. De bredt nedsatte arbejdsgrupper har repræsentanter fra det fulde spektrum af CBS ledere og medarbejdere og de studerende CBS er på vej til at opdatere sin strategi. Startskuddet til den endelige proces hen imod vedtagelsen af en ny strategi for CBS lød den 25. marts. Siden da har de ni nedsatte arbejdsgrupper været i fuld sving med at diskutere og overveje mulige tiltag og forbedringer på CBS i fremtiden inden for hvert af deres syv strategiske temaer eller undertemaer. I størstedelen af arbejdsgrupperne sidder en studerende som fuldgyldigt medlem. De skal varetage de studerendes interesser i diskussionerne og samtidigt bidrage med generel indsigt i og forståelse af eksisterende og potentielle problemstillinger på CBS ud fra de studerendes synspunkt. Gennem dialog med og bidrag til dialogen mellem CBS VIP- og TAPmedarbejdere skal de studerende i arbejdsgrupperne være med til at udarbejde konkrete forslag til, hvordan CBS s strategi kunne se ud i fremtiden. Forslagene fra de enkelte arbejdsgrupper skal nedfældes og afrapporteres til juni, hvorefter de skal kombineres med resultaterne af de andre arbejdsgruppers overvejelser. I sidste ende skal processen munde ud i et endeligt oplæg til en ny strategi for CBS, der så skal diskuteres videre og vedtages i CBS bestyrelse til august. Forpligtende indflydelse CBS s studerende synes generelt at være trukket godt ind i strategiprocessen. Ifølge CBS Students formand, Emil Fuglsang, bliver der i den grad lyttet til de studerendes Jamen - vi har jo fået reel medindflydelse! De lytter til os! Så hvad syn s I? medbestemmelse Af Anders Dalhoff Tegning: Niels Poulsen Schyyh - det mit arbejde! overvejelser og holdninger, mens det på ingen måde er ildeset at stille dumme spørgsmål. - De studerende er i denne strategiproces blevet involveret i højere grad end nogensinde før. Det ser jeg som meget positivt. Arbejdsgruppernes kombination af VIP, TAP og studerende virker fornuftig, og man komplementerer hinandens viden godt altså TAP ernes og VIP ernes detaljerede indsigt i CBS organisatoriske forhold sammenholdt med de studerendes viden om de studerendes vilkår og CBS studiemiljø, fortæller Emil Fuglsang, der repræsenterer de studerende i arbejdsgruppe 7.2, Creating Excellent Business Infrastructure. Mens de engagerede studerende har fået stor indflydelse, så har de også deres arbejde skåret ud for sig. - Selve processen i arbejdsgrupperne er krævende og udfordrende. Den er tidskrævende og til tider presset, og forventningerne til ens arbejde og engagement er høje. Fra møde til møde er der hele tiden nye og ofte meget tekniske temaer og forslag fra gruppemedlemmer, som man skal forholde sig til, og samtidig har man selv fået stukket diverse arbejdsopgaver i hånden, så man er nødt til at være forberedt. Men det er enormt spændende og lærerigt at være med, fortæller CBS-studerende og medlem af CBS bestyrelse, Christian Refshauge, der er de studerendes repræsentant i arbejdsgruppe 4.0, Educating to Transform People. Der findes som sådan ikke noget helt naturligt bagland for de studerende i arbejdsgrupperne, da det er svært hele tiden at vende tilbage til CBS Students for konfirmering af forslag og få vendt tingene generelt med de studerende på CBS. Christian Refshauge medlem af strategiarbejdsgruppe 4.0 og bestyrelsen for CBS Hej hejjj! Vi ses til fitness! For få engagerede For både Emil Fuglsang og Christian Refshauge er det vigtigt hele tiden at kunne drøfte overvejelser og forslag fra arbejdsgrupper med deres bagland altså CBS studerende. Derfor arrangerede CBS Students den 6. april et strategimøde for de studerende med deltagelse af blandt andre rektor Johan Roos. Her havde alle studerende på CBS mulighed for at møde op og få et indblik i processen. Desværre var der ikke særligt mange studerende, der mødte op. Dog fik de få strategiengagerede studerende, der var mødt frem til mødet, muligheden for at melde sig ind i undergrupper til de egentlige arbejdsgrupper. Som engageret i en undergruppe får de chancen for at bidrage konkret til, hvad den ansvarshavende studerende skal tage op i arbejdsgruppen. Denne meningsudveksling, som ofte foregår på møder mellem de faktiske arbejdsgruppemøder, har stor betydning for studenterrepræsentanterne, da man får vendt tingene grundigt og forhåbentligt får skabt mere konsensus om de eventuelle forslag, der skal vedtages senere hen. Men det er altså en kontaktsport, der har svært ved at finde spillere. - Der findes som sådan ikke noget helt naturligt bagland for de studerende i arbejdsgrupperne, da det er svært hele tiden at vende tilbage til CBS Students for konfirmering af forslag og få vendt tingene generelt med de studerende på CBS. Det er noget, vi arbejder intenst på, og det er derfor, vi har etableret underarbejdsgrupper til de egentlige strategiske arbejdsgrupper, som kan bidrage med forslag og overvejelser vi kan tage med til møderne, forklarer Christian Refshauge. Christian Refshauge mener, at en årsag til, at mange studerende ikke aner, hvad strategiprocessen drejer sig om, er, at kommunikationen ud til de studerende ikke har været så god, som den kunne have været: - Det gør det for os, der sidder i arbejdsgrupperne, meget vigtigt at få kommunikeret budskaberne fra dem videre til resten af de studerende på CBS. Det er arbejdet i de nedsatte underarbejdsgrupper et vigtigt middel til, siger han. Formidling i centrum Ud over underarbejdsgrupperne, som det for øvrigt stadig er muligt at melde sig til, vil kan man kunne følge med i strategidebatten via nyhedsbreve på CBS Students hjemmeside. - Det er vigtigt, at de studerende føler, at CBS leverer varen. Det vil blandt andet ske ved, at vi får kommunikeret de ting videre, som vi får snakket om på møderne, siger Emil Fuglsang til CBS OBSERVER og fortsætter: - En anden vigtig del af processen er den indbyrdes kommunikation mellem de studerende, der sidder med ved bordet i arbejdsgrupperne. Vi holder os indbyrdes orienteret om hinandens situation i de forskellige grupper. Det gør os hver især i stand til at se vores egne forslag i et bredere perspektiv og holde os opdaterede på, hvordan hele processen skrider frem. De studerendes indflydelse på CBS kommende strategi er altså sikret, og selv om der kun sidder deciderede studerende i syv af de ni arbejdsgrupper, så er der arbejdsgruppe 7. og 7.3 tidligere studerende, så som tidligere studenterrepræsentant i CBS bestyrelse Christian Kryger, der fastholder de studerendes synspunkter i strategiprocessen. Men der er langt fra tegnebrættet til realitet og endeligt oplæg. Derfor holder (de desværre for få) engagerede studerende fokus med henblik på at sikre, at de studerendes interesser heller ikke bliver glemt til slut i processen. Studerende i de strategiske arbejdsgrupper. Addressing Grand Societal and Business Challenges that Influence the Region: Henrik Thorn 2. Extending Global Engagement: Maja Nyvold 3. Improving Society through Research: Oliver Bentley 4. Educating to Transform People: Christian Refshauge 5. Creating Synergies Between Education and Research: Klaus Kortegaard Graven 6. Cultivating Opportunities for People, Business and Society: Dalia Ali Siwan 7. Providing Value for Money to Key Stakeholders (overordnet): Uffe Gade 7.. Providing Value for Money to Key Stakeholders: Morten Stahlschmidt 7.2. Creating Excellent Business Infrastructure: Emil Fuglsang 7.3. Securing long term Financial Flexibility: Christian Kryger

7 cbs observer 4 maj FinanceLab Magazines redaktør, IBP-studerende Thomas Christensen, blev inspireret til e-magasinet af Business Today, USA s største studenterdrevne erhvervsøkonomisk orienterede webpublikation. Nyt studenterdrevet e-magasin fra FinanceLab FinanceLab Magazine laves af ulønnede studerende og henvender sig til økonomi- og finansinteresserede CBS-studerende. Det byder primært på perspektiverende artikler om erhvervsøkonomiske emner som investering, lederskab og politik cbs-medier Af Maja Østergaard Foto: Liselotte Østergaard CBS-studenterforeningen FinanceLab er klar med deres første e-magasin. Magasinet FinanceLab Magazine er inspireret af den amerikanske pendant Business Today, som er det største økonomiske orienterede web-medie produceret af studerende. De studerende bag FinanceLab håber med deres nye interaktive platform at formidle både deres egne medlemmers og interesserede studerendes ideer og perspektiver inden for økonomiske områder bredt ud på CBS. Ideen til e-magasinet udsprang af et besøg i USA, hvor FinanceLab Magazines nye redaktør, International Business and Politicsstuderende, Thomas Christensen, fik øjnene op for Business Today og de muligheder, denne form for kommunikation af studerende for studerende bød på. - Magasinet henvender sig til økonomi- og finansinteresserede studerende på CBS, der har lyst til at få et andet perspektiv på den økonomiske virkelighed end den, der normalt bliver formidlet i dagspressen. Indholdet i magasinet er en god blanding af alle økonomiske aspekter fra investering til lederskab og politik. Alle skal kunne bidrage med nye perspektiver inden for de økonomiske emner, de synes er spændende, fortæller Thomas Christensen og fortsætter: - På denne måde håber vi på at ramme en niche, som vi endnu ikke oplever, bliver udfyldt på CBS. Udfordrende opstart At starte det nye magasin op har ikke været nogen dans på roser. - De største udfordringer, vi har haft, har været at fastlægge profilen for magasinet. Den skulle jo være relevant i forhold til, hvad FinanceLab står for og arbejder med der skulle helst være en klar sammenhæng, påpeger Thomas Christensen og tilføjer: - Så voldte selve layoutet også en del problemer, da ingen af os havde de nødvendige kompetencer til at udarbejde det. Heldigvis har Thomas en roommate, der studerer på DTU, som var villig til at give en hjælpende hånd med. Til gengæld udgjorde det ikke noget større problem at finde stof til artiklerne. Medlemmerne i FinanceLab tog rigtig godt imod ideen om magasinet og kom i den indledende fase med mange forslag til artikler. Når vi åbner for godteposen Selvom CBS allerede har to andre udgivelser i form af OBSERVER og det populærkulturelle magasin WHAT?MAGAZINE, og selvom FinanceLab Magazine ikke kan komme op på siden af andre internationale og nationale finanspublikationer, synes Thomas Christensen stadig, at magasinet er værd at læse for en CBS studerende. - Vi vil gerne levere et nyt perspektiv på den økonomiske virkelighed og på denne måde være talerør for økonomiske tænkere. Den interaktive side ser vi også som noget nyt, da man selv som læser kan få lov at skrive artikler til magasinet. På den måde tilbyder vi de studerende at bruge den teoretiske viden, de får i undervisningen, til kritisk at reflektere over de økonomiske strømme i verden, siger redaktøren. På nuværende tidspunkt har e-magasinet ikke genereret nogen udgifter, da skribenterne på bladet arbejder ulønnet, og den digitale platform er blevet etableret uden udgifter. Men det har krævet ressourcer skribenterne har knoklet den sidste måned for at få magasinet op at køre. - I starten har magasinet taget meget tid, da vi skulle have en masse ting på plads. Men for os, der har valgt at arbejde med magasinet, er det selvfølgelig en hobby. Vi regner med at lægge mellem fem og ti timer i magasinet ugentligt, men arbejdsbyrden er helt ok, da vi er engagerede og interesserede i emnerne og synes, at det er sjovt, fortæller Thomas Christensen. Det fremtidige samspil På længere sigt håber e-magasinredaktøren, at FinanceLab kan finde sponsorer til magasinet, så det også kan udkomme i papirformat og på den måde være tilgængeligt for de studerende i deres pauser. Herudover tror han på, at FinanceLab og e-magasinet kommer til at fungere godt sammen i fremtiden: - Vi ser gerne, at magasinet bliver en platform for videre idé-udvikling og nye investeringsmuligheder. Vi går med mange ideer i FinanceLab, og magasinet giver os en platform til at formidle disse tanker og ideer. Alle ideerne behøver ikke nødvendigvis at være lige gode, men vi synes stadig, at det er vigtigt, man har et forum, hvor de kan blive formidlet. Det kunne jo være, at de gik hen og udviklede sig til at blive interessante, siger Thomas Christensen. Du kan læse FinanceLabs nye e-magasin på via link på e-campus eller FinanceLabs gruppe på Facebook. Andet nummer vil udkomme den. 3. maj.

8 8 avis for copenhagen business school handelshøjskolen Forårsrengøring i CBS arkiver Sommeren står for døren, men det er ikke i den anledning, der er ved at blevet muget ud i CBS kældre og arkiver. Et bjerg af dokumenter, som CBS af Staten er forpligtet til at bevare, er gennem foråret endelig blevet sorteret og digitalt journaliseret i CBS nye administrative videndelingsværktøj, DocShare. Nu er turen kommet til studieadministrationerne foto: rie neuchs Når projektleder Alf Døjs Dakopa team har været forbi, fylder de berørte fjernarkiver (kælderrum) ofte kun en tredjedel af det, de fyldte før. Samtlige vigtige dokumenter ligger klar til scanning, så de kan gøres søgbare. Men det er ikke bare et utal af fysiske hylder i kælderen og et hav af scannede dokumenter, der er blevet synlige, det er de fremtidige krav til arkivering også. Digitalisering og DocShare DocShare er et forholdsvis nyt journaliseringssystem for medarbejderne på CBS. Det rummer fem forskellige områder: Corporate-, personale-, studenter-, forskningsprojekt- samt bygnings- og driftsrelaterede informationer. DocShare blev taget i brug dels på baggrund af et flerårigt ønske om en efterfølger til CBS forældede arkiveringssystem, WebJour, der kun blev brugt af en udvalgt skare, og dels et ønske fra CBS direktions side om større sporbarhed, gennemsigtighed og videndeling end tidligere. Derfor blev DocShare-projektet initieret i 2007 under ledelse af den digitale forvaltningschef, Henrik Karsbøl. DocShare blev søsat i 2009, samtidig med at det nye CBSShare intranet blev taget i brug. Målet for begge har været at skabe et nemt og ukompliceret værktøj, der gør det let for den enkelte medarbejder at dele sin viden med andre og ikke mindst via en kompleks søgemaskine let at finde arkiveret viden frem igen. For yderligere at sikre let tilgang til viden blev det besluttet at overføre data fra det tidligere system til DocShare. Indtil videre er sager og en halv million dokumenter overført og blevet gjort søgbare på samme vilkår som nye sager i DocShare. E-kælderrydning for viderekommende Sidste del af DocShare-projektet er delprojektet Dakopa. Dakopa er et hjemmestrikket koncentrat af Digitalisering af Kælder og Papirarkiver, og projektet har til formål at fjerne unødige arkiver og digitalisere de dele, der kan lette hverdagen for CBS medarbejdere. Dakopa-projektet blev sat i værk for at fjerne behovet for den massive administration af arkiver, som der ikke eksisterer noget krav om at gemme. Det skal spare CBS medarbejderne arbejde i en allerede travl hverdag og desuden realisere en klar miljømæssig fordel, idet dokumenter ikke fremover vil skulle printes ud og opbevares i papirform. Initiativet til oprydningen og digitaliseringen er cirka et år gammelt og er udmøntet på baggrund af en direktionsbeslutning. Selve den fysiske del af oprydningen gik i gang i starten af marts måned, og sidste del er nu ved at blive afviklet. arkividendeling Af Fie Tiedt og Bjørn Hyldkrog Det handler om at komme fra journalisering til videndeling. Dokumenter er viden, og hvis den viden er arkiveret i en papkasse i Solbjerg Plads kældre, er den kun meget sjældent til nytte for nogen. Derfor var det en central tanke ved CBS introduktion af sit nye journaliseringssystem, DocShare i 2009, at man som led i processen skulle få gjort universitetets utallige arkiverede dokumenter til aktiv og tilgængelig viden. En ting var at tage det nye journaliseringssystem, DocShare, i brug. Noget helt andet var at få overført data fra det gamle journaliseringssystem, WebJour til DocShare. Og noget helt tredje var at forholde sig til de utallige mapper og flyttekasser i CBS bygningers kældre. Bare tanken var nok til at give den mest følelsesstabile TAP koldsved på panden og stresssymptomer. Ikke en TAP ekstrabyrde Men det var der råd for. Den del af opgaven besluttede CBS direktion sig for at gøre til et særligt projekt, Dakopa, og tildele det en ekstern konsulent, Alf Døj, som projektleder. Han havde i forvejen haft fingrene dybt begravet i arbejdet med at overføre data fra WebJour til DocShare. Alf fik også tildelt tre studentermedhjælpere. - Når jeg tager det indledende møde med et sekretariat, kan jeg ofte se deres frygt for en ny stor ekstrabyrde i deres hverdag afspejlet i øjne og kropssprog. Men når jeg så fortæller, at CBS direktion har gjort det muligt for mig at komme med arbejdskraften til det logistiske arbejde, og at de kun skal assistere med beslutninger, kan jeg se smil brede sig på deres læber, fortæller Alf Døj. Det er nemlig en helt anden sag for de administrative medarbejdere, når de blot bliver spurgt til råds og skal agere beslutningstagere. - Alt i alt er vi blevet taget utrolig godt imod, og vi har allerede fået en del positive tilbagemeldinger. Projektet er jo netop sat i værk for at mindske deres arbejdsbyrde, og derfor skal selve oprydningen og digitaliseringen heller ikke belaste deres hverdag, tilføjer Alf Døj. Fælles indgang til studerende Nogle områder, så som CBS bygningsdrift og forskellige forskningsprojekter, har taget DocShare i brug i deres daglige arbejde, men det er endnu ikke en realitet på studenterområdet. Nu er det så blevet Student Services tur, og for studieadministrationerne gælder der helt særlige problemstillinger. - Nogle dokumenter er vi i henhold til arkivloven forpligtet til at opbevare, og andre som for eksempel eksamensopgaver skal vi gemme i halvandet år for en sikkerheds skyld. Men der er dog begrænsninger for, hvor meget og i hvor lang tid vi behøver at gemme de forskellige dokumenter, fortæller studiechef Annette Juhl Hansen, der har stået for den administrative del af at definere de studierelaterede aspekter af det kolossale arkiveringsprojekt, og fortsætter: - For eksempel behøver vi ikke at opbevare karakterlister i papirform. Men vi gør det nu alligevel, indtil de studerende er dimitteret det gør vi for at kunne tjekke op på tvivlsspørgsmål, hvis studerende eventuelt klager. Helle Groth, der er sekretariatsleder for Kombi nationssekretariatet i Studie administrationen supplerer:. - Vi har basisstrukturen på plads, og et hold testpiloter i Studie administrationen og Student Services tester lige nu systemets funktionalitet i en parallelversion af Studenter området i DocShare. Indtil videre ser det lyst ud. Af forskellige årsager er tidsplanen skredet lidt, og selv om implementeringen nok bliver det sværeste, fungerer samarbejdet med både projektorganisationen og CBS-IT lige nu rigtig godt. Så vi skal nok komme i mål. Hun fortsætter: - Når systemet kommer rigtigt op at køre, vil der i DocShare blive genereret én mappe per studerende. Her vil de ansatte i administrationen så efterfølgende kunne journalisere de relevante dokumenter og informationer. Helle Groth forklarer, hvorfor netop det skal blive en fordel: - Jeg tænker at det kommer til at fungere rigtig godt, hvad videndeling angår. I stedet for at sager på de studerende befinder sig i mapper ude på de enkelte kontorer, alt efter type sag og dermed sagsbehandler, kan vi se frem til kun at skulle kigge ét sted. Det hele endelig vil være samlet ét sted. Kælderplan for studiestof Sideløbende med, at studieadministrationen er i færd med at få styr på journaliseringen i DocShare, er kælderrydningsprojektet Dakopa også kommet til dem. Her holder Alf Døj møder med interessenterne, afdækker opgavens omfang og sekretariaternes eller administrationens situation og særlige behov, tilpasser projektet og aftaler et tidsrum: - Så rykker jeg og projektets studentermedhjælpere ud for at gøre det logistiske arbejde. Først klarer vi det grove, og så tager vi i samarbejde med interessenterne stilling til det, der kan være tvivl om, fortæller Alf Døj og fortsætter:

9 cbs observer 4 maj Det tager typisk tre arbejdsdage at få lavet en god oprydning og dertil en til to dage yderligere på ekstra opgaver. Nogle steder er der meget, der skal sendes til destruktion, og kun lidt til scanning andre steder er det næsten omvendt. Når mit Dakopa team har været forbi, er de pågældende kælderrum ofte procent mere luftige, og alle vigtige informationer er klar til scanning, så de kan gøres søgbare. Når Dakopa projektet har været på besøg, er det ikke bare utallige fysiske hylder i kælderen og et hav af scannede dokumenter, der er blevet synlige. Det er de fremtidige krav til arkivering også. Den fremtidige fysiske proces for implementering af DocShare i Studieadministrationen er gjort meget nemmere, idet man nu har et godt overblik over, hvilke krav der er til især administrationen vedrørende den enkelte studerende, og kan fokusere på, hvordan det skal føres ud i livet. Når der ikke først skal tages stilling til, hvad der skal gemmes hvor, kan de studieadministrative medarbejdere fokusere på at tilrette deres processer, så DocShare kan blive implementeret så problemfrit som muligt. Og til fremtidig hjælp for de ansatte har Alf desuden udarbejdet et procesdiagram, der tydeligt illustrerer, hvordan for eksempel den ret omstændelige arkiveringsproces for de studenterrelaterede materialer skal foregå. - Med god sparring fra Annette Juhl Hansen og Studieadministration har jeg forestået en procesbeskrivelse, som har fundament i arkiveringskrav fra Statens Arkiver, og som CBS efterfølgende kan bruge som gældende arkivproces. Sagt med andre ord, så er procesdiagrammet beregnet på at gøre arkiveringsarbejdet nemmere og mere overskueligt for sekretariaterne og samtidigt sikre, at alle arkiverer på samme måde og korrekt efter alle gældende regler fremover, forklarer Alf Døj. Digitale fremtidsperspektiver Som en naturlig del af processen er Alf Døj i samarbejde med CBS bibliotek sideløbende i gang med at øge indsatsen for, at CBS bachelorer og kandidater i fremtiden skal aflevere projekter og afhandlinger digitalt. - I dag afleverer cirka 60 procent af de studerende digitalt men det kunne sagtens komme op på 00 procent, hvis sekretariaterne går med til det og kender processen og Bibliotekets krav, siger Alf og forklarer: - Det ville gøre, at de studerende fremover kan nøjes med at printe de opgaveeksemplarer, som skal fremsendes til censorer, ud og så ellers aflevere den kopi af deres hovedopgave eller kandidatafhandling, der siden skal være tilgængelig på CBS bibliotek digitalt. Det er både til gavn for de studerendes pengepung og miljøet. I forhold til arkiveringsprocessen som helhed, så forventer Alf Døj, at sidste del af den den der gælder det studenterrelaterede og studierelevante materiale bliver færdig før sommerferien. KPMG og CBS BRC face2face Det er ingen hemmelighed, at CBS har gode relationer til alle sine Corporate Partners. Men der er stor variation i den løbende samarbejdsflades intensitet, formalisering og hyppighed. CBS Corporate Partner KPMG og CBS Business Relations & Communications (BRC) har nyligt indgået en formel aftale om at mødes til faste kvartalsmøder, og det er godt for samarbejdet Seniorkonsulent i CBS Career Center, Finn Kjerulff Hansen, KPMG-partner Charlotte Enkebølle Nielsen og BRCchef Jette Ryttergaard oplever kvartalsmøderne som en rigtig god måde at holde fingeren på hinandens puls på. partnerdialog Af Maja Østergaard Foto: Liselotte Østergaard Hvordan kan CBS Corporate Partners og CBS Business Relations & Communications (BRC) få mest ud af partnerskabet? Hyppigere og mere struktureret kontakt kunne være en mulighed. For KPMG og BRC udmøntede et gensidigt ønske om at komme tættere på hinanden og dermed en bedre forståelse af, hvad der foregik i partnerens lejr, sig i fire formelle kvartalsmøder om året. - For os starter tingene på CBS. Selv om vi kun rekrutterer studerende fra CBS hvert år, har vi en stor interesse i at følge med i de ting, som sker på CBS og være med til at præge de områder, hvor vi måtte have kompetencerne til det. Vi lever af at sælge vores medarbejderes viden derfor er det af stor interesse for os at være involverede i deres læringsproces, fortæller Charlotte Enkebølle Nielsen, Partner i KPMG Partnerens synspunkt deles til fulde af Thomas Hall, KPMG s HR-chef: - Vi vil gerne være med til at sikre talentmassen på CBS, så vi er i stand til at konkurrere med udlandet. Og så er læring en del af vores CSR-profil, hvorfor vi gerne vil bidrage med noget til uddannelsesverdenen. Det er selvfølgelig også vigtigt for os med en løbende dialog med en uddannelsesinstitution som CBS ud fra den betragtning, at mange af de studerende på CBS forhåbentlig også bliver vores kommende kunder, supplerer Thomas Hall. I KPMG har man valgt at prioritere samarbejdet med CBS højt og har som en konsekvens heraf forankret ansvaret i både forretningen og HR. Merværdi for CBS I ordet samarbejde ligger også, at begge parter får noget ud af aftalen. At det gør sig gældende for CBS i det intensiverede samarbejde er noget, som Jette Ryttergaard, chef for BRC i høj grad kan nikke genkendende til: - Det, vi kan tilbyde, er en merværdi for CBS altså en merværdi for de studerende og en merværdi for virksomhederne. I møderne får vi en god fornemmelse af, hvad erhvervslivet står og mangler, og på den måde kan vi bedre klæde de studerende på til erhvervslivet, påpeger Jette Ryttergaard. Den betragtning bakker seniorkarriererådgiver Finn Kjerulff Hansen fra BRC i høj grad op om: - På denne måde kan vi lettere gå til studielederne og få en diskussion om at udbyde for eksempel et nyt valgfag eller invitere folk udefra ind til en gæsteoptræden, der dækker helt konkrete behov, som vi har afdækket gennem dialogen. Dermed vil vi i sidste ende stå med færdiguddannede studerende, der endnu bedre opfylder de kompetencer, som erhvervslivet efterspørger. Det er godt for både de studerende og aftagerne, understreger Finn Kjerulff Hansen. Aftalen og dens udmøntning er dermed noget, der bliver rost af både KPMG og BRC, fordi det har reel nytteværdi for begge parter at få mulighed for at mødes ansigt til ansigt under formaliserede forhold. - Man bygger en større grad af fortrolighed til hinanden, når man sidder i et lukket rum. Ved at man sidder flere mennesker sammen, end der kan deltage i en telefonsamtale eller via en korrespondance, så opstår der også mere spontanitet, siger Finn Kjerulff Hansen. Smidig fortrolighed Samme positive udbytte har KPMG fået ud af kvartalsmøderne. Som Thomas Hall blandt andet udtrykker det: - Når du skriver en , kan du næsten kun behandle et emne ad gangen. Charlotte Enkebølle Nielsen fremhæver det at sidde i øjenhøjde og drøfte samarbejdet og muligheden for at komme mere indgående rundt om et emne som de positive aspekter faktorer som hun lægger stor vægt på: - Ved at man mødes regelmæssigt, så lærer man også hinanden at kende. Det skaber tillid, der igen gør, at man bedre kan fortælle hinanden, når tingene ikke fungerer. Samtidig kan man også bedre skræddersy sine forslag til hinanden, fordi man mere præcist ved, hvad der er behov for og kan passe ind. De fastlagte aftaler om at mødes fire gange årligt har også skabt store forventninger til samarbejdet fra både KMPG og CBS BRC s side. Fra BRC fortæller Jette Ryttergaard om hendes forventninger til KPMG i samarbejdets videre forløb: - Vi forventer en seriøs samarbejdspartner, der arbejder professionelt videre med det, som vi finder ud af og aftaler, og at arbejdet bygger på tillid og respekt. Vi har fået stor tillid til, at KPMG dribler videre med det, vi finder ud af. Og det gør KPMG. Herfra lover både Thomas Hall og Charlotte Enkebølle Nielsen at være CBS en god og effektiv samarbejdspartner, der byder sig til som både åben og aktiv overfor udveksling af erfaringer. Charlotte Enkebølle Nielsen tilføjer, at deres forventning til CBS er en partner, som byder ind med konstruktiv feedback. KPMGpartneren oplever det som en meget vigtig del af samarbejdsprocessen, da hun oplever, at det medfører en gensidig prægning af både CBS og KPMG. - CBS er en samarbejdspartner, som vi gerne vil associeres med, og som vi er glade for at stå ved siden af, tilføjer Charlotte Enkebølle Nielsen. Én god model blandt mange I sidste ende har det mere strukturerede samarbejde ført til, at begge parter hurtigere og nemmere når til enighed. Det skyldes ifølge Thomas Hall, at de involverede i kraft af det intensiverede samarbejde bevarer fingeren på pulsen og ikke bevæger sig for langt væk fra hinanden. Jette Ryttergaard understreger, at alle partnerne selvfølgelig har mulighed for denne mødefrekvens. BRC-chefen er dog ikke af den opfattelse, at alle partnere kunne finde på at komme og bede om formelle kvartalsmøder, da virksomhederne selvsagt har vidt forskellige tilgange og måder at gøre tingene på. - For os er mangfoldigheden egentlig vigtigst, så vi kan gøre individuelle ting med de forskellige partnere, siger Jette Ryttergaard videre. Men hvis en partner ønsker det, vil vi meget gerne holde strukturerede møder med dem. Finn Kjerulff Hansen deler Ryttergaards opfattelse. Han påpeger, at samarbejdet med KPMG hverken er bedre eller dårligere end samarbejdet med andre partnere: - Samarbejdet med KPMG er bare anderledes, idet man med kvartalsmøderne binder hinanden mere op på aftalerne. Det betyder ikke, at vi ikke mødes lige så meget med vores andre partnere der er blot tale om mere uformelle møder, hvor partneren måske har brug for at prøve en ide af eller opfordre til, at man tager en sag op, siger Finn Kjerulff Hansen. - Vi kan kun sige, at en vis mødefrekvens er vigtig for et velfungerende partnerskab, så det er en god ide, at man mødes en til to gange om året, men vi vil på ingen måde vride armen om på dem. Partnerne har forskellige prioriteter, behov og måder at gøre tingene på, og det er kun godt, mener Jette Ryttergaard.

10 20 avis for copenhagen business school handelshøjskolen cand.mer Af Ulrik Borch Foto: Rie Neuchs Grunden til, at jeg studerer, er ikke bare, at jeg synes, det stimulerer mig, og at det komplementerer min virksomhed, men også fordi jeg vil have en back up plan for at være helt ærlig. Da jeg startede på BLC i 2007 havde jeg ikke en rigtig fornemmelse af, hvad det egentlig kunne føre til. Lidt efter lidt, mens min virksomhed er vokset, har jeg kunnet se mere og mere potentiale i det at studere. I verdens højest beliggende bjergsø, Titicacasøen i Andesbjergene, 4000 meter over havets overflade, ligger øen Amantani. På toppen af Amantani afholder øboerne, som er Quechua, (inkarigets største og centrale folkeslag) deres ceremonier. Deroppe, i højderne, har Lærke Skyum stået og hevet efter vejret i den tynde luft, omgivet af øens beboere. Forinden havde de klædt hende i et traditionelt Quechua-kostume, og tvunget hende til at bestige bjerget, hvor hun på vejen op måtte stoppe ti gange for at de kunne takke hinanden for venskabet. Kom igen Rundetårn! Peru CBS verden CBS Peru Da Lærke i 2007 valgte at flytte tilbage til Danmark og starte på BA in Business Language and Culture (BLC) på CBS var hun sammen med sin veninde og partner Adriana i færd med at opbygge modevirksomheden Anardo & Skyum med base i Lima. Forretningsidéen tog udgangspunkt i ønsket om at udnytte nogle af de unikke tekstiler, der findes i Peru, så som Alpaka-uld og organisk bomuld og dernæst også i en tæt personlig og professionel knytning til øboerne på Amantani og en anvendelse af de metoder, de har udviklet og benyttet gennem mange generationer. Inden Lærke tog til Peru, overvejede hun at læse medicin, nok fordi, det var det sværeste, som hun selv siger. Og det at Lærke har høje målsætninger og et ønske om altid at give sig hundrede procent er ret tydeligt. I dag tilbringer Lærke Skyum omtrent halvdelen af sin tid i Peru, parallelt med at hun er tilmeldt BLC på 6. semester og derfor jo egentlig bor i København. Her bor også Lærkes mand, Álvaro, der er fra Peru, og som hun har været kæreste med siden hun første gang besøgte Peru som 9-årig i Da CBS OBSERVER møder hende, er hun netop vendt hjem fra fem måneder i Peru, hvor hun i perioden fra februar til marts tilmed har rejst verden rundt for at præsentere virksomhedens nyeste kollektion til modemesser i New York, London, Berlin, København og Paris. Udover det har virksomheden også haft en stand i Tokyo. Viden værktøj netværk Man kunne som ganske almindelig CBSstuderende godt undre sig over, hvorfor en pige, der i forvejen er fuldt optaget med et liv som designer, iværksætter og medejer af en bæredygtig high-fashion modevirksomhed i Peru og med forbindelse til en helt anderledes verden blandt Quechua-befolkningen kunne finde på at flytte til København og sideløbende med alt det andet vælge at starte på en uddannelse på CBS. Er det ikke en lidt flad fornemmelse at gå fra de bonede gulve og øer i bjergsøer til en hverdag, hvor dagens eksotiske højdepunkt ofte er lyden af savanne, der buldrer ud fra et kloakdæksel på Solbjerg Plads? - Jo. Selv om jeg synes, at CBS har nogle virkelig spændende og innovative studieretninger, hvor det kan lade sig gøre at lære alle aspekter af forretningen, og som er noget jeg har sat stor pris på, så har det af og til været en udfordring at motivere mig til at studere, når jeg ikke har syntes at faget var spændende og i øvrigt har haft en masse andre ting jeg gerne ville lave. Studielivet, og hermed mener jeg det sociale studieliv, har jeg heller ikke deltaget så meget i, blandt andet fordi jeg har haft gang i en masse andre projekter og interesser ved siden af, og måske syntes at jeg var et lidt andet sted end mine studiekammerater, som 23-årig virksomhedsleder, siger Lærke. Især inden for det seneste år har hun haft meget travlt med virksomheden, hvilket har betydet, at studierne er kommet endnu mere i anden række. Derudover er der nogle praktiske ting, for eksempel en tidsforskel på seks timer, der betyder at arbejdstimerne bliver lidt fordrejede. Status er, at Lærke nu er på 6. semester, men har udskudt sit bachelorprojekt og desuden mangler nogle fag, før hun bliver bachelor. - Jeg så uddannelsen som en mulighed for at opbygge en del redskaber til at kunne tackle de problemstillinger og opgaver, som jeg har stået overfor i forhold til min virksomhed og min funktion især i forbindelse med økonomi, kommunikation og marketing. Det har Når mulighedern 26-årige Lærke Skyum har forelsket sig i Peru. Her har hun kny Titicacasøen og storbyboere i Lima. Her har hun også startet e scenen for bæredygtigt high fashion design. At Lærke samti mellem sin virksomhed i Peru og sin skole i Danmark og så g også givet mig en mulighed for at få noget feedback på de projekter, som jeg selv laver, og få nogle gode kontakter. Jeg har helt klart brugt CBS på mange måder både lærere og eksterne undervisere, og i samarbejde med studenterorganisationer som Develop og Well, der beskæftiger sig med bæredygtig virksomhed, fortæller Lærke. Den personlige bæredygtighed Lærke Skyum taler om muligheder og ikke om begrænsninger. Men hun er bevidst om, at den vej, hun har valgt, gør det nødvendigt for hende at tænke på fremtiden, hvis hun ikke vil risikere at det hele en dag ramler. Når det handler om bæredygtighed i virksomheden, begynder Lærke at tale om en usikker branche, hvor et bæredygtigt salg er lige så vigtig en del af en bæredygtig forretning som en bæredygtig proces. Og tendensen går igen i hendes private liv, hvor udfyldelsen af hendes behov og realiseringen af sig selv bliver tacklet eftertænksomt og rationelt. - Jeg vil gerne se mig selv med en mulighed for ikke at have de helt store udsving rent økonom mæssigt og jobmæssi jeg vil heller ikke gå de innovative ideer o har. Det er derfor, at var fornuftigt at star lidt mærkeligt, men j let poste en masse pe kæmpe risiko fra star uddyber sit udbytte: - Grunden til, at je bare, at jeg synes, at og at det komplemen hed, men også fordi

11 cbs observer 4 maj september BLC-studerende, peruviansk modevirksomhedsejer og praktiker udi mangefacetteret bæredygtighed, Lærke Skyum iført en Anardo & Skyum-kreation netop hjemvendt fra tre måneder i Peru fulgt af to måneder, hvor hun har rejst verden rundt for at præsentere virksomhedens nyeste kollektion til modemesser i New York, London, Berlin, København og Paris. huset. Det samme gælder, hvis der er en familie, som mangler noget at spise til aftensmad. Så er der nogle andre, der giver kartofler. Alt gøres i sammenhold, og alle beslutninger tages i fællesskab, og det har jeg spekuleret længe over, siger Lærke, som dog ikke mener, at det er et ideelt samfund, idet øboerne samtidig lider under manglende uddannelse, fejlernæring, og svigtende hygiejne. Lever du selv efter Ayni-filosofien? - Nej, det er ikke min virkelighed, og det bliver det heller ikke. Vi må lære af hinanden og se, at der er flere måder at gøre tingene på. Men det handler også om kontekst, og jeg er da også en lidt anderledes person, når jeg er i Peru, end jeg er i Danmark, svarer Lærke. e hober sig op ttet nære bånd både til beboerne på en isoleret ø i gen modevirksomhed, der har ført hendes design ind på dig læser BLC på CBS gør, at hun må dele sine vågne timer ælder det om at holde tungen lige i munden isk, sikkerhedsgt i fremtiden. Men på kompromis med g tanker, som jeg jeg synes, at det te i Peru. Det lyder eg har ikke skulnge ud og tage en t, siger Lærke og g studerer, er ikke det stimulerer mig, terer min virksomjeg vil have en back up plan for at være helt ærlig. Da jeg startede på BLC i 2007 havde jeg ikke en rigtig fornemmelse af, hvad det egentlig kunne føre til. Lidt efter lidt, mens min virksomhed er vokset, har jeg kunnet se mere og mere potentiale i det at studere. Solidt baseret forretningsudvikling Ideen med ikke at sætte alting på et bræt er nok vigtig at holde fast i, hvis man har tænkt sig at kaste sig ud i at skabe egen virksomhed et sted, der er så fremmed, som Peru er for en dansker. - Jeg har absolut investeret tid og penge i det, men jeg synes også, jeg har fået lært meget og fået meget ud af det rent personligt, så det hele ikke kun har været bundet op omkring min virksomhed. Så det er en god blanding af mange forskellige værdier, der har gjort, at jeg synes, at jeg er nået dertil, hvor jeg er nu, og stadig tænker på en både interessant og konstant udviklende, men også tryg fremtid, konstaterer Lærke og fortæller videre: - Lige nu arbejder vi også på at udvikle en service til andre designere, hvor vi kan fungere som deres agenter eller brokere eller hvad du nu vil kalde det i Peru. På vores rejser til modemesser rundt omkring i verden har vi et netværk som vi ved er interesseret i at samarbejde med os, og desuden er det noget, som den peruvianske regering går ind og støtter. På den måde sikrer vi os på en anden måde end hvis vi kun havde vores eget tøjmærke. Ayni sammenholdets leveregel I dag samarbejder Anardo & Skyum fortsat med kvinder på Amantani, der står for en del af egentlige produktion af deres tøjprodukter selv om den største del af produktionen foregår i workshops og på mindre fabrikker i Lima. For firmaet er det oprindelige samarbejde endt med at have karakter af en slags socialt projekt. Ordet Ayni, som er navnet på Anardo & Skyums tøjmærke, stammer fra Quechua og betyder i ét ord, i dag for dig, i morgen for mig, og ifølge Lærke leves filosofien stærkere på Amantani end noget andet sted: - Det er fremmedgørende, men fascinerende at se et samfund fungere så harmonisk. Det er svært at finde ord til at beskrive. Det tog mig lang tid at kapere, og jeg måtte blandt andet spørge mig selv, om det sammenhold, de gav udtryk for, var ægte. Når min mand Álvaro og jeg besøger dem, bor vi altid hos familierne og er som en del af familien, og det gælder også for alle de samarbejdspartnere og venner, som jeg har taget med til øen, siger hun og fortsætter: - De har et indbyrdes sundt forhold til hinanden. Hvis for eksempel der er en, hvis hus er styrtet sammen i et jordskred, sætter alle deres arbejde i bero for at hjælpe til med at genopbygge Den bæredygtige forretning Selv om bæredygtighed spiller en stor rolle for Anardo & Skyum, vil de helst bedømmes på kvaliteten af de produkter, de producerer. Man er ikke i tvivl om, at det er en business-studerende, der taler, når man hører, hvordan produktet bliver tænkt i forhold til markedet: - Vores produkter er både økologiske, fair trade og bæredygtige. Men når vi sælger vores tøj er det vigtigt for os, at det bare er en added value. Der, hvor vi sælger rundt omkring i verden, er det high fashion butikker, og kunderne køber vores produkter, fordi det er et differentieret produkt i høj kvalitet, ikke fordi det er bæredygtigt, siger Lærke og pointerer: - At drive bæredygtig forretning handler også om at skabe sig et bæredygtigt marked, og der nytter det ikke noget, hvis vi kommer med en bluse, som er fair trade, hvis den ikke også er pæn og føles god at have på. Det bæredygtige er noget, som betyder noget for os personligt, men det er noget, som vi kun kan bruge i et vist omfang i vores markedsføring. Med det sagt, så er bæredygtigheden på det personlige plan en central faktor i Anardo & Skyum for forretningspartnerne noget som også valget af navnet Ayni for tøjmærket udtrykker. - Vi synes, at det er enormt vigtigt at inkludere hele vores produktionskæde, og at alle skal være tilgodeset. Det er grundlæggende for vores virksomhed, og det er det, der giver os drive. Det er det, der giver os ideer. Det er det, der gør, at vi kan overskue alle vores bekymringer at vi føler, at vi er en del af en større sammenhæng, og at vi føler, at det, vi gør, og det, vi arbejder for, er det hele værd, fortæller Lærke og runder af: - Vi føler ikke at vi ansætter folk, vi samarbejder med dem. Læs mere om Lærke Skyums virksomhed på anardo-skyum.com

12 2 avis for copenhagen business school handelshøjskolen der får de studerende til at fravælge kurser på den anden side af Øresund. De studerende synes først og fremmest, at det er for dyrt og for langt at tage toget over på den anden side af Sundet. Politisk hjælp, i form af studierabat til pendlerkort, kunne måske være løsningen. Men det burde ikke være den motivation, der driver værket, mener Jakob Stolt og fortsætter: Det skulle jo gerne være det store potentiale for fagligt udbytte og udbuddet af forskellige kurser, der motiverer eksempelvis danske studerende til at tage til Lund. Når det er sagt, er vi på Øresund Entrepreneurship Academy meget positive over stigningen i antallet af iværksætterstuderende. Nyudnævnt direktør for Øresund Entrepreneur Academy, Jakob Stolt oplever en støt stigning i antallet af både bropåendlende studerende og udbudte kurser på tværs af Øresund - men der er stadig strukturelle hindringer og langt til, at uddannelsesudbuddet Øresundsregionen vil blive opfattet som ét. Øresund tur/retur igen-igen Forestil dig at skulle være til forelæsning klokken 9 på Kilen for derefter at skulle tage toget for at være på universitetet i Lund til forelæsning klokken 4. Scenarie er kommet et skridt tættere på at blive for CBS-studerende som konsekvens af CBS s strategi om ekspansion og udvidelse af samarbejdet i Øresundsregionen brobusiness Af Anders Dalhoff Foto: Jørn Albertus Danske og svenske studerende lider af brokomplekser. Det gjorde de i det mindste, da CBS OBSERVER i maj 2008 bragte en artikel om, hvor mange der rent faktisk benyttede sig af muligheden for at studere på sværs af Øresund. De studerende gav dengang udtryk for, at de gerne ville arbejde og studere på den anden side af Sundet, men i praksis var der næsten ingen, der gjorde det. De angivne årsager var billetpriserne, for lang rejse og rejsetid og uoverskueligheden af information om tilgængelige kurser. Så tendensen blandt de studerende var at vælge det trygge og blive på deres eget universitet. Det var dengang, og nu er der igen en anledning til at tage temperaturen på, hvorvidt københavnske studerende stadig lider af brokomplekser. Mere brobygning En hovedpointe i udvikling af CBS fremtidige strategi lyder nemlig på, at man i højere grad skal fokusere på samarbejde og integration af de studerende på de forskellige universiteter i Øresundsregionen. En sådan udvikling betragtes som essentiel for at kunne imødekomme det nye årti og holde trit med den enorme vækst, der sker i resten af verden. Det er især områder som teknologi og iværksætteri, der skal lægges vægt på for at opnå succes i fremtiden. Ifølge rektor på CBS, Johan Roos nytårstale burde CBS strategi justeres med henblik på bedre at imødekomme og satse på vækstmulighederne i Øresundsregionen Når omgivelserne gennemgår fundamentale forandringer, er det en risikabel strategi at forsætte med at gøre det samme, som man altid har gjort, sagde Johan Roos ved sin nytårskur på CBS. Ud over et øget fokus på mulighederne over Øresund kunne andre nye indsatsområder være mere konkrete samarbejder med DTU og LIFE på Københavns Universitet, og det hele kunne bidrage til at holde CBS på ret køl i en verden i konstant teknologisk forandring. Et større kursusudbud fra de forskellige universiteter i Øresundsregionen skal ydermere bidrage til udvikling af de studerendes kompetence. Det er igennem disse kompetencer der kan skabes vækst i hele Øresundsregionen. Seje komplekser Øresund Entrepreneurship Academy er en af frontløberne i Øresundssamarbejdet. Akademiet arbejder for, at der bliver udbudt flere kurser for de studerende, og det har netop fået bevilliget,6 millioner kroner til ny iværksætterundervisning. Vi oplever en klar fremgang i antallet af studerende i Øresundsregionen. Over de sidste tre år er antallet af studerende næste fordoblet, og der udbydes 50 procent flere kurser, siger konstitueret direktør for Øresund Entrepreneur Academy, Jakob Stolt til CBS OBSERVER. Dog, er der ifølge Jakob Stolt, stadig strukturelle problemer, Aftagende symptomer Med Sveriges tilslutning til Bologna processen i løbet af 2007 er det blevet lettere for studerende at sammensætte en uddannelse på tværs af universiteterne i Øresundsregionen. Formålet med Bologna processen er at skabe et mere sammenligneligt uddannelsessystem i Europa, blandt andet med hensyn til omregning af ECTS point. Grænserne, såsom den mellem Danmark og Sverige, skal altså nedbrydes i den grad, at danske og svenske studerende skal se det som en naturlig del af studiet at rejse til Lund eller Malmö for at tage kurser. Det tager 33 minutter at komme fra Københavns Hovedbanegård til DTU og 35 til Malmö, hvilket er praktisk talt det samme. Hvis tallet af studerende i Øresundsregionen næsten er fordoblet, så må noget tyde på, at mange studerende allerede er klar over at rejsetiden er den samme. Så mens symptomerne på de studerendes brokomplekser synes at være aftagende, så spiller faktorer som billetpriser og længden af turen over Sundet stadig ind i, hvor de studerendes vælger fag.

13 cbs observer 4 maj Til venstre byder Marie Roloff Clausen fra Katalyst, KU velkommen til afsløringen af videoerne ved Friday Networking Bar hos Copenhagen School of Entrepreneurship fredag den 23. april. I billedet midt for arbejder gruppen Qrackers på deres videopræsentation, og i billedet til højre bakser gruppen Peacemakers på at få lavet deres video helt færdig. CBS-studerende gør København tryggere I et helt nyt initiativ er CBS og Københavns Universitet gået sammen med Københavns Kommune om at finde nye måder at gør byen tryg på. I konkurrencen Copenhagen Welfare Challenge skulle studerende i uge 6 løse udfordringen; Mindre kriminalitet mere tryghed og konkurrere om en præmie på kroner. velfærdsstøtte Af Maria Eklund Andersen Copenhagen Welfare Challenge er det første projekt af sin art i København. Her er studerende og Københavns Kommune gået sammen om at skabe mere værdi i den kommunale velfærd ved at løse en konkret udfordring. Gennem hele uge 6 har studerende fra CBS og KU derfor arbejdet intenst med at finde og filme innovative løsninger på den udfordring, som Sikker By Sekretariatet og Københavns Erhvervscenter, Københavns Kommune har stillet; Mindre kriminalitet mere tryghed. Udfordringen kom i kølvandet på overborgsmester Frank Jensens nye initiativ om at udvikle en exitstrategi for kriminelle unge i lyset af den senere tids banderelaterede konflikter. Med udfordringen efterlyser kommunen de studerendes bud på, hvordan kriminaliteten i København kan mindskes blandt de 8 til 20-årige. - Jeg tror, at Copenhagen Welfare Challenge bliver et spændende input til vores arbejde for et trygt og sikkert København. Konkurrencen er et godt eksempel på, hvordan studerende i et samarbejde mellem universiteter, erhvervsliv og kommune kan bidrage med ideer og løsninger til en aktuel problemstilling, udtaler overborgmester Frank Jensen. Idea House CBS faciliterer Copenhagen Welfare Challengekonkurrencen er arrangeret af blandt andre væksthuset Idea House CBS i samarbejde med KU s væksthuse, Katalyst og Katapult. Gennem en række workshops i uge 6 har væksthusene arbejdet intenst med at klæde de studerende på til at løse udfordringen. Målet har været, at få sat de studerendes forskellige faglige kompetencer i spil og sammen udarbejde en video, der illustrerer en ny og innovativ løsning. For lederen af Idea House CBS, Nynne Christiansen, er det helt klart, at samarbejdet mellem de studerende og kommunen giver værdi: - Copenhagen Welfare Challenge er et fantastisk eksempel på den handlekraft, der opstår, når uddannelsessystemet, det offentlige og det private går sammen om at løse en samfundsopgave. Når studerende på tværs af uddannelser samles om at løse en konkret opgave, som oven i købet skaber værdi for samfundet, trænes deres innovative kompetencer. Det er de kompetencer der er uundværlige for fremtidens iværksættere såvel som innovative medarbejdere, forklarer Nynne Christiansen kroner i præmie De studerende konkurrerer om en præmie på kroner, som bliver overrakt af overborgsmester Frank Jensen ved den store finale på Københavns Rådhus. Inden da vil deres indsendte videoer have været igennem en grundig granskning af en jury bestående af blandt andre administrerende direktør for Rambøll Management Consulting, Tony Johansen, der tidligere har samarbejdet med Københavns Kommune om netop den kriminalpræventive indsats. - Vi er glade for at kunne bidrage fagligt til et godt initiativ som dette, og vi glæder os over, at de studerendes innovationskraft kommer Københavns Kommune til gavn mange år frem, siger Tonny Johansen. Finalen i Copenhagen Welfare Challenge finder sted mandag den 0. maj på Københavns Rådhus. 2 Copenhagen Welfare Challenge Copenhagen Welfare Challenge er en konkurrence om at udvikle et løsningsforslag på en relevant udfordring som Københavns Kommune står overfor. Konkurrencen er desuden et praktisk læringsforløb for studerende ved byens universiteter. Alle studerende ved Københavns universiteter kan deltage og vil i forløbet få sat sine faglige kompetencer i spil i et tværfagligt arbejdsmiljø. EU projektet Next Generation Copenhagen Welfare Challenge er faciliteret af væksthusene Idea House CBS samt Katalyst og Katapult fra KU i samarbejde med Københavns Kommune. Konkurrencen er del af kick-off ugen for EU projektet Next Generation, der over de næste fire år sætter fokus på København som vidensmetropol. Målet er at styrke de studerendes kompetencer, viden og aktivitet inden for entreprenørskab og innovation gennem et samarbejde mellem universiteter og vækstfremmende organisationer i Region Hovedstaden herunder CBS. Artiklens forfatter er journalist ved Copenhagen School of Entrepreneurship Gruppearbejde om at skabe storyboard - barndommens erfaringer med tusch og hjemmelavede tegneserier bliver pludselig en kompetence. Læs mere på: og

14 4 avis for copenhagen business school handelshøjskolen Daggry for den virtuelle ph.d.-vejledning CBS har gjort sig sine første erfaringer med e-ph.d.-vejledning. Den ph.d.-studerende sad og arbejdede i Nordnorge, mens hans tre vejledere sad forskellige steder over det meste af Skandinavien. Et eksempel til mulig udvikling distancegrad Af lektor Henrik Johannsen Duus Institut for Afsætningsøkonomi Den 9. marts 200 forsvarede en nordmand på Bodø Business School (Norge) sin ph.d. afhandling. Den ved lejligheden nyslåede ph.d., Frode Fjelldal-Soelberg, havde forfattet en afhandling om entrepreneuriel markedsføring (herunder forholdet mellem entrepreneurship, forretningsplaner og marketing). Det var i sig selv et emne, der rummer mange interessante indfaldsvinkler. Men helt særligt ved Frode Fjelldals-Soelbergs opgave var også, at den forelå som resultatet af en usædvanlig vejledningsproces. En substantiel del af ph.d.- vejledningen var nemlig blevet afviklet som e-læring eller rettere som virtuel ph.d.-vejledning. Det forhold, at den ph.d.-studerende ud over en vis rejseaktivitet gennem hele ph.d.-forløbet var bosiddende i Nordnorge med tre vejledere fordelt i de nordiske lande én i Norge, én i Sverige og én i Danmark (undertegnede) var med til at gøre e-ph.d.- vejledning til en naturlig del af processen. Ph.d.-grad på distancen Metodisk blev denne e-ph.d.- vejledning afviklet efter de samme principper, som i årevis er brugt i nogle af de mest problem- og dialogbaserede e-læringsforløb på CBS (som for eksempel i regi af HD-studiet i Afsætningsøkonomi og Udenrigshandel). Hvor vi i de normale forløb tidligere blot har anvendt e-læring i undervisningen af CBS almindelige studerende så har dette e-læringsforløb altså drejet sig om en ph.d.-uddannelse. Og erfaringerne fra forløbet viser, at substantielle dele af en ph.d.-vejledningsproces på højt niveau snildt kan foretages på distancen ved hjælp af de almindelige principper, som normalt anvendes i problemstyrede dialogorienterede e-læringsforløb. CBS har i dag en række ph.d.-studerende, der er på udlandsophold, har rejseaktivitet eller som sidder på en anden institution eller i en virksomhed. Kontakten mellem vejleder og ph.d.-studerende kan under sådanne forhold være problematisk, men forløb som dette demonstrerer, at det er muligt at opretholde en rimelig læringsproces. E-læring giver dermed selvfølgelig under forudsætning af, at en anvendelse af tilgangen bliver besluttet og indført i andre forskeruddannelsesforløb CBS en ny mulighed for at nedbryde barrierer, øge effektiviteten og skabe udvikling. De første erfaringer er indhentet. 2 Afhandlingen kan bestilles hos Grete.Knudsen@hhb.no og Frode selv kan kontaktes på: Frode.Fjelldal-Soelberg@ hhb.no eller på postadressen; Frode Fjelldal-Soelberg, Handelshøgskolen i Bodø, 8049 Bodø. Frode Fjelldal-Soelberg har siden 994 arbejdet som lektor ved Handelshøjskolen i Bodø. Efter flere internationale undervisningsopgaver bl.a. i Rusland er han nu han førsteamanuensis og studieleder ved samme institution. Sidste a-kasse udkald for næste års kandidater opråb Af Christian Sørbye Friis, Direktør for CA a-kasse Sommer, eksamen, nyt job eller måske ledig. Årets sommerkandidater skal snart til at overveje at melde sig i a-kasse og senest 4 dage efter uddannelsen. Men hvis du bliver færdig med uddannelsen næste år, skal du bestemt også overveje, at tilmelde dig en a-kasse allerede nu. Nye regler betyder nemlig, at du som studerende kan melde dig gratis i a-kasse, hvis du har arbejde ved siden af studierne. Hvorfor skulle du dog melde dig i a-kasse nu, hvis du først bliver færdig om et år? Det skal du, fordi det giver dig kroner mere i dagpenge, hvis du bliver ledig. Normalt kan man som nyuddannet ikke få dagpenge i den første måned efter uddannelsen. Man kan heller ikke få SU, så den eneste mulighed har indtil nu været kontanthjælp eller lud og koldt vand. Men hvis du er med i en a-kasse i mindst et år inden uddannelsens afslutning, kan du nu også få dagpenge i den første måneds ledighed. hvilket svarer til kroner. I kølvandet på finanskrisen stiger ledigheden fortsat ikke mindst blandt nyuddannede. Selv da ledigheden var lavest tilbage i sommeren 2008, startede hver femte nyuddannede med at være ledig i en eller flere måneder efter uddannelsen. Så risikoen for, at du får glæde af den ekstra måneds dagpenge, er bestemt også til stede til næste sommer. Derfor begynder det at haste, hvis du bliver færdig til næste sommer, og skal nå at være a-kassemedlem et år. Hvis du har et job, så se at få meldt dig i en a-kasse inden sommer. Hvis du ikke har et job, så find et i en fart, og meld dig ind. Der er ingen krav til det faglige indhold i jobbet eller varigheden i princippet er en times lønarbejde på den nærmeste tank nok hvis bare du melder dig ind senest 4 dage efter sidste arbejdstime. Flere tusinde studerende har i løbet af foråret meldt sig i a-kasserne som gratis studiemedlemmer. CA a-kasse får næsten alle sine studiemedlemmer fra handelshøjskolerne, men der er også studiemedlemmer i IAK, (ingeniører) MA (magistre), AJKS (journalistik, kommunikation og sprog) og AAK (alle typer akademikere). Det kommer sikkert ikke bag på dig, at vi i a-kasserne har en væsentlig interesse i, at få så mange studerende som muligt til at melde sig ind for vi tror selvfølgelig på, at I bliver så glade for produktet, at I også bliver ved med at være betalende medlemmer efter uddannelsen. Husk, at det er en gratis gardering for dig, at melde dig ind i år, fordi du ikke betaler kontingent, mens du er studerende. Hvis du bliver ledig næste år, tjener du kroner ekstra. Hvis du ikke bliver ledig, og ikke vil være med i a-kassen efter uddannelsen, kan du melde dig ud igen, uden at det har kostet dig noget at have den ekstra sikkerhed. Der er altså lutter fordele og ingen ulemper for dig ved blive medlem af en a-kasse allerede i år. 2 Læs mere om gratis a-kasse for studerende på og undersøg tingene lidt nærmere. Men vent ikke for længe. Din udfordring er vores udfordring Hos City Print samarbejder vi med mange uddannelsessteder,især Arkitektskolen, Danmarks Designskole og Universitetet. Vi sæ er en ære i, at de studerende får op male råd og vejledning hos os - både når der skal genereres PDF-filer, men også l hvordan deres opgave får den bedste finish. Hos City Print er den studerende al d i fokus. Vi ved hvor vig g printdelen er i en eksamensopgave, og hos os er der plads l individuelle løsninger. STUDIERABAT Op til 50% billigere end konkurrenterne!! STUDIERABAT! Lad os hjælpe dig med at give din opgave karakter! Kig ind i en af vores afdelinger, send en mail eller ring l os, så vurderer vi løsningsmulighederne og giver et godt lbud. Er I en gruppe, som gerne vil have et informa onmøde, for at høre om mulighederne i printløsninger, arrangerer vi gerne de e. Er I en klasse eller et samlet hold, som vælger at få printet eksamensop-gaverne hos os, kan vi lave særlige a aler om at printe a en/nat/weekend, alt e er hvornår I skal aflevere jeres opgaver. City Print ApS. St. Kongensgade København K Tlf print@cityprint.dk City Print ApS. H J Holst Vej Rødovre Tlf info@cityprint.dk Book tid på vores hjemmeside: eller ring til os KØBENHAVN KØBENHAVN RØDOVRE RØDOVRE

15 c b s o b s e r v e r 4 m ay b i l l s b a b y b l o g b y w i l l i a m t y l a n d e r I I I You gotta know when to hold know when to fold em and the frustrations of balancing new parenthood with study may make you want to walk away or even run. But you gotta play the hand dealt to you, and when it comes to playing the baby card in regard to group study, its dealer s choice with a stacked deck and Baby Frida s holding all the trumps. Group study is a new phenomenon for me. Back in the land of the free and the home of the you re on your own Jack, collaborative school work is more often known as cheating. Here it s a way of life, and different groups engage in different games. In some groups, everyone makes a unique contribution but focus on getting their own section done as quickly as possible. I attribute this style to something like Gin Rummy players matching pairs to get out of the game as fast as they can. I have taken a slower more collaborative approach to my group work. Much like bridge, the provincial couples card game, success depends on having a skilled partner (or partners) with whom you can effectively communicate with to make contracts (papers) and take tricks (good grades). My own group study experience has been a success, as we ve trumped some notable research projects in our two year partnership. Every so often though, the role of dealer changes hands and calls a new game. Since Baby Frida s changed the game on me, the tricks and trumps of my group work are over. Now it s Hold Em, where I ve been dealt a full house where I m the Joker, and Baby Frida is always wild. Perhaps always wild is an exaggeration, but it s certainly not far from the truth. When I m on Dad duty in the mornings, I take Frida out for long walks in the pram to get her some rest and give Mom some peace and quiet. While out on our strolls, I try my hand at a little multi-tasking. Some mornings that may mean doing the odd load of laundry, other mornings running some errands. Close to assignment time, its reading on the run and talking and texting with group members. All the while I am running the risk that Baby Frida awakes only to find herself far from her only food source. Then all bets are off. I can usually buy a little time by strapping her to my chest in the baby carrier and try entertaining her, but by that point I know I m running on borrowed time. Bottles, pacifiers, chew toys, are all a suckers bet for my little girl nothing, absolutely nothing soothes like the real thing, mama s milk. Every minute we are away from Mom we re counting down to a final call where no amount of bluffing or betting will stop Frida from playing herself as my life s game s wild card. In group work I ve always considered my self a fair man. Well functioning group work calls for fair play. Any situation where partners commitments to work are not aligned, strains and rifts emerge between students that can impact on grades and friendships. To make work happen around project deadlines and exam time, group partners have to make sacrifices. That means moving around work schedules and not seeing loved ones in the weeks up to due dates and exams. With Baby Frida in the mix I find myself time and time again, playing the baby card. Sorry, I can t put together slides for the presentation, I gotta take care of the baby! I can only take the shortest readings, because I gotta take care of the baby! Oh no, proofreading? I don t have the time, I got the baby! It s an easy play to get out of some group work, but playing at Frida s game is another matter. For the new Dad this sacrifice comes at a high cost. Frida s poor Mom is kept up almost every night with what can only be described as Baby Frida s indulgence in her own personal all night all-you-can eat milk bar. So when the schedule permits, Dad takes the morning shift no matter what educational hurricane warning has been issued. Our morning ritual and walks compete with group work around deadlines. So even after playing the baby card, my partners call my bluff and I end up having to go all in. While Mom gets some much needed rest, Dad takes Frida to group work! The few occasions I ve brought Frida along have been constructive for the duration of her nap. But when Frida awakes, Dad doubles down putting Frida in the baby carrier while trying to carry on with the conversation. They say that luck in cards does not translate to luck in love. But in playing the Baby and group work game I ve only managed to stay on top and keep my stack due to a pocket pair that somehow manage to stave off my (sometimes more than) full house. It s true, at the end of the study day my winning hand is a pair a pair of really good partners. That s an ace not to be trumped. Thanks guys. By the way, could you cover for me? I m holding the baby! c b s o b s e r v e r Next deadline: May 20th Unsolicited contributions: max. A4 page Mail to: red.observer@cbs.dk cbs OBSERVER Nr årgang ISSN Dalgas Have 5 (V.04), 2000 Frederiksberg Tlf.: eller Fax: red.observer@cbs.dk Udgivelsesdato for nr. 5: 9. juni 200 Deadline til næste nr.: 20. maj 200 Annonceekspedition DG Media, Gammeltorv 8, 457 København K Tlf.: Redaktion: Ansvarshavende redaktør: Bjørn Hyldkrog (DJ), redak tions sekretær: Jørn Albertus (DJ). redaktionsassistent: Lajka Hollesen, VIP-redaktører: Christina Tvarnø & Per Durst-Andersen, TAP-redaktør: Trine Madsen, Studenterredaktør: Fie Tiedt & Thomas Edvardsen. CBS OBSERVER: Avisen udgives ni gange årligt og sendes til alle studerende og ansatte på CBS, Handelshøjskolen. Eksterne personer og organisationer kan blive abonnenter ved henvendelse til redaktionen. Redaktionel uafhængighed: CBS OBSERVER er redaktionelt uafhængig af CBS ledelse og redigeres efter gængse journalistiske kriterier. Avisen kan ikke tages som udtryk for CBS officielle eller CBS ledelses synspunkter og prioriteringer. Bladudvalg: VIP-repræsentant og formand: Kurt Jacobsen. Ledergrupperepræsentant: Søren Toft. VIP-repræsentant: Jens Gammelgaard. TAP-repræsentanter: Stephanie Hadler og Henning Brakner. Studenterrepræsentanter: Nicki Brøchner Nielsen og Henrik Jensen (CBS Students). Indlæg til bladet: Redaktionen modtager efter aftale udefrakommende materiale i elektronisk form. Artikler og debatindlæg må maksimalt udgøre A4 side med 2-punkts proportionalskrift og enkelt linieafstand. Redaktionen forbeholder sig ret til at korte ned. CBS OBSERVER påtager sig intet ansvar i forhold til fejl i annoncer. Kontrolleret oplag 8.60 stk. i perioden Oplag dette nummer: stk.

16 6 in-house newspaper for copenhagen business school CBS international housing on hold The future of CBS ability to satisfactorily offer housing to international students hangs in the balance, awaiting the outcome of a civil suit on one hand and the possibility of political action on the other. In the meanwhile the number of CBS leases is set to dwindle as they are not renewed landlord issues By William Tylander III CBS future housing plans for international students are on standby. On one hand because a civil courts ruling on rents, following a partly successful appeal to the city s rental review board, is not expected before the summer. The legal saga regarding rent charged by CBS for its international student housing is presently in its 3th month. The time consuming process has effectively put on hold all future lease agreements and renewals with the school s housing partners. And a negative result a ruling against CBS could set off a deep crisis for the school s exchange agreements. Secondly, CBS has participated in a proposed bill for the Danish Parliament on international student housing in Denmark this political focus on and involvement in, the Danish university sector s problems regarding international student housing in general. Lack of affordable housing is a concern for all Danish universities, and without legislative action the universities will have little to no means of securing the housing necessary for maintaining and developing their exchange agreements. The case in hand CBS landlord troubles started in the fall of At that point in time a full time international student residing in the Hammerensgade property filed a complaint with the Copenhagen Rental Review Board over rents charged and services and facilities rendered. The board ruled that CBS should refund nearly three-quarters of the student s rent for the semester. Subsequently 5 more complaints were filed to the board by other CBS housing residents. CBS appealed the decision to the Rental Review Appeals Board, citing and documenting that the agreed rent was necessary to cover costs. As a result the appeals board settled on a much smaller refund over the disputed rent. Still claiming the ruling would not cover costs; CBS took the matter to the civil court. And while everybody waits for the court decision, the sand is running through the hourglass for CBS international housing. Lease renewals and development plans cannot be entered into until and unless CBS gets a favorable ruling. And the case has national implications as well as it will set the precedent for whether or not Danish universities can charge rents that cover their expenses in order to offer housing to exchange students. - If the case does not go our way it will be a terrible situation. If we cannot charge rents that cover the school s expenses, we will no longer be able to honor our exchange agreements. That would be a major setback for internationalization in Denmark not just at CBS, but across the whole Danish university sector, reflects CBS Campus Director, Gert Bechlund. A national problem The Danish Parliament took note of the housing case in March 2009, fearing that massive refunds of rents would end up having an impact on education funds not intended for housing students. Danish law stipulates that the universities may not use public funds for housing. CBS might have been So where re we gonna crash, man? one of the forerunners in the drive towards greater internationalization, entering into a large number of exchange agreements mandating student housing, but it is far from the only Danish university. - We faced a tough housing market and went out on a limb in order to provide either expensive housing or none at all, recounts International Office Director, Robin Jensen. This led CBS to develop Boligfonden, a private fund that dealt directly with property owners in order to acquire properties exclusively to house international students. Lease agreements were made in a highly competitive market, so rents had to be set to meet those costs. CBS then took on the role of landlord for the properties and was thus bound by Danish law regarding public housing. The government response A hearing on the law regarding institutions and Denmark s student housing situation was held in January. The bill presented by the Ministry of Science, Technology and Innovation proposed amending the law to give greater control to universities in establishing their own housing and leasing plans. It also included recommendations to allow public funding to build new dormitories close to campuses and to extend existing housing to exchange students. CBS received the bill gladly but with some reservations. While the bill does begin to address important issues and provides for more options than were possible before, it may not go far enough. The bill would allow for universities to fund separate foundations for housing, but they would still be subject to the Danish housing law in the public sector. In order to ensure that the bill realistically improves conditions for CBS housing, CBS has in the hearing process recommended both more flexibility and more control for the university involved while not having to venture onto the housing market fully subject to Denmark s existing landlord laws. This last point is critical for the school in order to ensure that it can charge rents that cover costs. - We need greater flexibility if we are to satisfactorily provide housing for our exchange students. Without 00 percent control of this housing we will always run a risk of losing our exchange agreements, notes Gert Bechlund, adding that while extending housing to international full time students is preferable, it is the exchange students that are the main focus. Slots exclusively for international students in public dormitories are currently reserved at ten percent per municipality. While this might be fine for some towns, foreign student populations in the major cities exceed that mark considerably. This is also addressed in the bill with a proposal for new public housing amounting to 475 units, specifically established for internationals, as part of the legislative package. While this also is a step in the right direction, CBS needs alone total over 750 just to cover its exchange agreements, not to mention other international full time students. As the sand trickles The proposed legislation, however, will be a moot point if the courts decide that CBS cannot charge the rents necessary to cover costs. A ruling that calls for a refund of rents would open up for retroactive applications from students dating back as far as Such an outcome would put the university under extreme financial pressure and severely limit future housing options for exchange students. As CBS and its housing partners await the decision, a large number of CBS housing properties remain in question, as several leases are set to expire before the coming school year. At the moment renewal agreements for two properties are on hold pending the decision and several leases currently held by the university will not be renewed. These properties include dorms for full time internationals and were part of an effort to consolidate and lower vacancy rates. Svanevej s lease for example will be among the first to expire in June We have prepared possibilities for securing our own housing for international students. If we succeed in the case, we should subsequently see the appropriate changes in legislation, reports Gert Bechlund cautiously, adding that you can never be sure how politicians will act. Housing timeline CBS maintains 4 properties for exchange students, full time internationals, MBA students and visiting professors. In all 750 exchange students are guaranteed housing for the 200 Fall Semester. August 2008 An international Full time CBS student files complaint with the Copenhagen Rental Review Board Copenhagen Rental Review Board reduces The student s rent from 23,946 to 6,540 DKK for five month lease January 2009 March other residents at Hammerensgade file claims with the Copenhagen Rental Review Board CBS appeals the first ruling and is partially successful a rent of 9,620 DKK is ruled appropriate May 2009 September 2009 CBS takes the cases to civil court Government hearing about the university housing issue is held January 200

17 cbs observer 4 may A combined relief and problem Leaky faucets, bad heating and dodgy neighbors the latter complaint will no longer be a housing headache faced by the International Office in the coming year. From the summer of 20 CBS is ending their lease agreement for the dormitories on Svanevej taking students out of harms way from troublesome neighbors such as Hells Angels exit the hood By William Tylander III The dormitory located in Svanevej 4 on Nørrebro with its 48 rooms with en-suite bath and kitchenettes, has housed international full degree CBS-students since Before CBS student and Svanevej 4 resident Jesse Mosebye isn t exactly enthusiastic about the hood and the dorm s neighbours in it - but he has neither experienced nor heard of other students having any real trouble. Still, CBS is out of there from summer 20. then the residence had also been open to exchange students. Following a number of gang-war incidents in the near vicinity in summer 2008, however, CBS tightened up and made housing in that property available only to full time international students and only after having made 00 percent sure to point out the more colorful aspects of the neighborhood to prospective residents beforehand. While relieved to be pulling out of one of Copenhagen s less desirable neighborhoods, CBS International Office will still try to assist full time international students to find housing. However, this task will become even harder in Copenhagen s tough housing market when loosing the 48 rooms at Svanevej. Meet the neighbors not! Through the last few years Hells Angels have been involved in an ongoing turf war with immigrant gangs on Nørrebro. One of their three clubhouses in Copenhagen is situated in Svanevej 5. The summer of 2008 saw no less than sixteen shootings between the Hells Angels and immigrant gangs. The side street to Nørrebrogade saw one shooting the 5th of September that year, with two to three shots fired and no one injured. Police bomb squad members were called back later that month to recover a hand grenade that had been discarded in the back yard of the bikers clubhouse. The address has been the focus of many police investigations and numerous arrests. One police raid in October 2009 uncovered large caches of drugs and illegal weapons. This followed another shooting at the clubhouse without incident. The clubhouse, one of three in the greater Copenhagen area has been a constant headache for the local police and its neighbours. Getting out unscathed Soon to be neighbor no more, CBS is relieved to be leaving the hood and especially to be leaving the hood with all of its student charges unharmed. It has not been a comfortable stay for CBS as housing administrator. - We are happy to report that we have seen no incidents from the Hells Angels clubhouse this year, Niels Henrik Larsen, Deputy Director of International Programs remarks, adding that no students have been subjected to any acts of violence at the hands of the bikers since CBS took over the lease in Jesse Mosebye, full time international, studying for his masters in finance, has lived at Svanevej since September He notes that while the neighborhood leaves much to be desired, he hasn t heard of any students having trouble with their biker neighbors. - It s a living dorm, not a partying one. We are all full time students not looking for trouble, and while it could be cheaper, we are grateful to the university for providing a place to live, Jesse Mosebye remarks. venturing out By Frida Ferdinand Communications manager CBS-located entrepreneur competition Venture Cup is on the verge of releasing its annual Alumni report, profiling the competition s successful business idea-cases. Special focus is of course on last year s Venture Cup winner, Multiaerobics, and the idea-man behind the virtual physiotherapistconcept, Pepe IT entrepreneur José Cerdán from the IT-University of Copenhagen. The business idea evolved when José, during his study to become a physiotherapist, once had to design a 60 minute long training programme. He found himself struggling to remember all the exercises and started thinking of ways in which he could solve this problem. His solution was Pepé a virtual physiotherapist enabling patients to do their physiotherapy exercises at home. Convinced of the business potential in his idea, José teamed up with business student Ana Boyadjieva (CBS) and computer scientists Jakup Otocki (CBS), Billal Ali (CBS) and Ian Jorgensen (Copenhagen University), in order to develop the software, research the market and write a first prize winning business plan. Physiotherapist and IT entrepreneur José Cerdán (ITU) and his team mates Bllal Ali (CBS), Ana Boyadjieva (CBS), Jakup Otocki (CBS) og Ian Jørgensen (KU) have either won the cup or are trying to keep up with Pepe the virtual trainer. The virtual personal trainer 2009 Venture Cup-winner Multiaerobics a virtual physiotherapist is a great case-story of testing out business ideas through the competition The case in concept Multiaerobics is a Virtual Exercise Platform currently geared for the healthcare and physiotherapeutic industries. The heart of the innovation is a 3D Virtual Person that provides instructions and shows how certain movements should be performed while users imitate it in real time. The software behind the interface is connected to a wireless, easy-to-wear motion capture device, which tracks and records the performance of users during their exercise. Thus, real-time evaluation and appropriate feedback to the users performance is provided by the platform s virtual physiotherapist, Pepe. Creating value for physiotherapsits and patients by moving healthcare to homecare is at the core of José s venture, and his product delivered two not only marketable, but also very beneficial innovations. Firstly, it enabled physiotherapists to achieve better and faster rehabilitation of their patients, while at the same time reducing their own workload at no additional cost. Secondly, it increased patients confidence regarding how to perform their exercises and thus achieve faster and more entertaining rehabilitation, which then reduces the cost and time spent visiting a physiotherapist. From Venture Cup to The team behind Multiaerobics is now working on developing the interface for physiotherapist and patients and has developed a new demo as an application for smartphones. This application will be tested by potential users in cooperation with CBS, Center for Applied ICT in the winter 200. Multiaerobics has also joined forces with Delta, a Danish electronics company, to define the sensor technology to be used in the system and raise capital for the project in order to start the company. And finally, José and his team are planning to attend the World Confederation for Physical Therapy, which will take place in Amsterdam June 200 in order to promote the service worldwide. So, starting out with approaching Venture Cup, located in Howitzvej at CBS, can really take you places.

18 8 in-house newspaper for copenhagen business school The advent of the Multicultural Classroom Multiculturalism is a term frequently used in modern parlance, but what does it actually mean and how does it impact on CBS? This is to be uncovered and hopefully turned into applicable insights in a newly approved research project with the school s own most multicultural study environment as case in hand James Perry, Morten Ougaard and Dana Minbaeva, all International Business and Politics teachers and researchers both, embark on The Multicultural Classroom Project to study the tired, poor, huddled teacher and student masses yearning to study free of monocultural limitations. culture clash By Chris Day Foto: Liselotte Østergaard Globalisation has made the world a smaller place and facilitated the spread of a multitude of different cultures around the planet, including Denmark. The continued internationalisation of CBS has meant the arrival of all sorts of students, professors and other stakeholders to the school from various backgrounds, each bringing with them their own unique national and regional cultures. In an ideological sense, multiculturalism advocates giving each of these cultural groups an equal place in society. This is in stark contrast to monoculturalism which represents a single unified culture. In the micro-society of CBS, the complex interplay between representatives of various cultural backgrounds plays out on a daily basis in classrooms, lecture halls and offices throughout the institution. Multicultural case In an attempt to delve deeper into this interplay, an exciting new research project has just been given the go ahead to assess the topic of multiculturalism at CBS. The Multicultural Classroom project has been developed by Morten Ougaard from the International Business and Politics study board and will be realised by Dana Minbaeva, James Perry and Erik Højberg from the IBP-faculty in conjunction with Hanne Leth from CBS Learning Lab and Anni Jørgensen from CBS Guidance Service. The project has been initiated by the IBP faculty in recognition of the high level of multiculturalism that can be found in connection with the program which it states is due cbs observer Next deadline: May 20th Unsolicited contributions: max. A4 page Mail to: red.observer@cbs.dk to its...multidisciplinary academic content, a very diverse faculty, and a very diverse student body. Its aim is to take a close look at the crossroads between multiculturalism and monoculturalism and also between multicultural teachers and multicultural students. This includes interaction between foreign teachers and Danish students, Danish teachers and foreign students, and foreign teachers and a mixed Danish and foreign classroom. The project s aim is to make recommendations to aid multicultural teaching at CBS for students, professors and all members of the faculty. The focus remains on the classroom and efforts to enhance the learning experience. Multicultural pay-offs As Kazakhstani CBS Associate Professor Dana Minbaeva, who hails from Kazakhstan, explains, one of the realities of internationalisation at CBS is that a classroom containing students and teachers from various cultural backgrounds is one where assumptions are questioned. These cultural backgrounds are not only national or even culturally specific, but include the various disciplines and training that people have already experienced. - The sources of multiculturalism are enormous, when adding learning objectives to these, it can be even more difficult. It has a huge effect on the learning environment, Dana Minbaeva points out. Faced with a classroom of varying cultures, it can often be the case that a classroom culture can develop that caters to the majority which invariably means that minorities will not be represented. The ultimate aim of a multicultural classroom is to create a new class specific culture that enables everyone to contribute equally. This is not an easy task. - They classic approach is to orient on the majority and pitch to the average, but if we are to benefit from multiculturalism we should forget about the average, Dana Minbaeva says. In this sense, a minority student should not have her opinion bulldozed over, but rather become a beneficial source to every other student in the classroom. Teaching to a multicultural classroom offers the teacher the interesting challenge of attempting to find Teachers Students MONO MULTI MONO No questions Teachers assumptions are questioned a process that will appeal to every one of the students. - In the multicultural classroom, there is no real focal point of unity due to the wide variety of learning styles the students have already faced. In this environment where assumptions are questioned everything is under question and there is no truth, Dana Minbaeva explains and further notes: - Despite the challenges facing teachers and students alike, all faculty members say that it is so interesting to teach MSc IBP, because they ask interesting questions. The students think outside the box because the boundaries of the box don t exist. Multicultural spin-offs The project hopes to come up with recommendations that can be used by CBS Learning Lab for pedagogical purposes. It is hoped that the findings of the report could be used to help every new member of the teaching staff that comes to CBS regardless of whether or not they are Dane or non-dane. However - The project is first and foremost for students, states Dana Minbaeva. One objective is to be able to provide information to new students when they arrive for their intros in the autumn. By focusing on teachers and students, the project aims to get both sides of the classroom ruminating on notions of multiculturalism and ways in which to facilitate it. - In that sense we are reaching an audience through different channels, Dana Minbaeva explains. The subject is fascinating and has the potential for great impact on teaching and learning environments across CBS. If successful and broadly applicable, internationalisation at CBS will not simply be a case of changing program languages from Danish to English, but an attempt to restructure the very heart of classroom culture itself. A place where all cultures can make equally valid contributions may seem like a utopia, but The Multicultural Classroom project is an important first step in investigating the actual realities of classroom diversity. MULTI Students assumptions are questioned Both teachers and students assumptions are questioned

19 cbs observer 4 may Oral exams are not just for dentists at CBS. CBS Learning Lab, photogenically represented by Managing Director Hanne Leth Andersen and Educational Senior Adviser Jenst Tofteskov, cooperate with CBS International Office in helping tongue tied and anxious international students get on top of the confrontations. Let s talk about oral exams It s all about face to face. It s also a bit of a Danish speciality. At CBS you don t always just get to hand in your assignment or exam paper and then get your grade. You sometimes have to confront your teacher and a censor and verbally show what you got. CBS is working on helping the school s internationals get over getting oral verbal issues By Chris Day International students and professors coming to Denmark and CBS in particular have a lot of new things to get used to. The Danish specialities can include learning to ride a bike, knowing what a frikadelle looks like and talking about the weather a lot and figuring out what on earth an oral exam is and how to handle it.. For Danish students, it may seem strange that the concept of an oral exam is something so alien to the rest of the world (with the possible exception of Germany and other Scandinavian countries). For most internationals, an oral exam is something reserved for language studies and the awkward process of talking excitedly about a mundane topic in broken (take your pick of the language) for five minutes. At CBS and in the rest of the Danish university sector things are different. An oral exam is one of the cornerstones of the examination process and invariably every student or professor will encounter them at some stage. And in an institution like CBS that takes great pride in its use of group work and its self sufficient creative students, oral exams are a perfect way to uncover whether or not every student has made a contribution to the end project or paper. - There are a lot of different opinions. Some of our foreign staff claim that it s the best thing we have, the best way to test the student. Getting a chance to ask students additional questions if they haven t answered them sufficiently in writing is just one of the mentioned advantages, comments CBS Learning Lab-consultant Jens Tofteskov. Confrontation anxiety Despite the obvious merits of the oral exam, for most internationals encountering it for the first or even the third time, it can be a daunting process. There is nothing in their normative background that can account for the sheer terror of meeting an examiner face to face. - It s not just our staff, our international students are also unfamiliar with the challenges involved. Some experience it as crossing a barrier which should not be crossed. They see orals as another way of being confronted that is too up close and personal, Jens Tofteskov explains. When the safety net and impersonal nature of the written exam is taken away and is replaced by direct communication with the examiner, it can lead to episodes of sheer panic. The thought is always: What if the examiner looks into my eyes and knows I haven t got a clue what I m talking about? In a written exam I can write around that! For the professor, it can be even more awkward, worrying about how to respond when she or he does look into the students eyes and sees that the student has no idea what they were talking about... The mismatched connotations are endless. When cultural problems are factored in such as the Brit who considers it too rude to interrupt or the American who doesn t know when to stop talking the problems surrounding the oral examination for the uninitiated can snowball. Getting to know how to go For Jens Tofteskov, problems can arise for international students when they are unclear about what they are actually supposed to present during the exam: - Some students are confused, believing that they are supposed to present knowledge and describe phenomena. But what they are confronted with here is that they have to explain something; relate theory to empirics. They are completely unfamiliar with these demands, he points out. We should not forget it (oral exam) just because it s not used internationally. We need to be aware of how to grade participation and contributions in a dialogue, it doesn t happen by accident. Hanne Leth Andersen Director of CBS Learning Lab Director of CBS Learning Lab Hanne Leth Andersen argues that despite the fact that oral exams are not used internationally; they can still be of enormous benefit to CBS and should be seen as a specific regional strength of the institution. - We should not forget it just because it s not used internationally. We need to be aware of how to grade participation and contributions in a dialogue, it doesn t happen by accident, she argues. Also, an oral exam enables professors to have a much more nuanced approach when testing students. It provides another way for an examiner to really test the level of competence and understanding of the subject by the student. - It s important to have a variation of exams. What are the competencies and objectives of the subject and which exam form suits it best? There are also a variety of oral exams: synopsis exams, project exams, more or less preparation, text based or problem based, Hanne Leth explains. Clearly, the oral exam is of great benefit to CBS and here to stay. - We have to solve the problem by educating people. If we want to keep orals (and I think we should) we need to educate, says Jens Tofteskov. Building a comfort zone The secret for newly arrived internationals is to be prepared. CBS is on top of the problem and hopes to provide more and better advice to students and professors in the future. In CBS Learning Lab, plans are afoot to facilitate understanding for the newly arrived faculty. - One of our ideas here at the Learning Lab is to make training possible through the internet. We also have plans to hold practice workshops where foreign students and staff get to participate in oral situations, Jens Tofteskov mentions. Also CBS student guidance service has initiated a series of information sessions where various study programs will present the different kinds of teaching and exams that take place at CBS; the first one is scheduled for May 3rd. On top of that, Maiyanne Sølvi Nielsen of the International Marketing and Recruitment team has recently taken up a position as coordinator for all of the activities that CBS provides for fulltime international students. This among a lot of other things includes getting help for the foreigners to understand the oral exam process. - This is something that hasn t been done at CBS before and I m really excited to be able to help the international full degree students adap to life at CBS, Maiyanne Sølvi Nielsen enthuses. cbs observer CBS OBSERVER is looking for a new English language freelance writer. We'd prefer an international full-degree student with prior journalistic experience. You write one or two articles per month targeting CBS' international students. You will be paid somewhere between.250 and DKK per article. You also become an integrated member of our editorial team of freelancers. If you are interested, send a mail to: red.observer@cbs.dk

20 copenhagen business school in-house newspaper may 200 CBS OBSERVER 4 Copenhagen biobusiness School CBS goes biotech business and offers a joint venture masters elective designed to bridge the competency gap between business and biotech graduates from next year getting technical By Bjørn Hyldkrog Photo: Jørn Albertus CBS has teamed up with the Technical University of Denmark and Copenhagen University s Faculty of Life Science in offering a cross university elective, The Biobusiness and Innovation Program. The elective has been developed from a CBS/ DTU stand alone honors program, based on business plan development of real life bioscience products with close ties to the CBS-based innovation and business plan competition, Venture Cup. Now with the added value of 7½ ECTS and a Copenhagen University Life Science Faculty partnership, the masters level elective offers 30 slots for students from all three universities, being officially launched on May 4th and closing for applications on May 8th. With close ties to the Oresound-regions burgeoning biotech business community, and maintaining its hands on, real life business plan approach, the elective marks CBS first formal venture into the educational world of biotech. The ambition is that it becomes a one year masters program with time. Professor Finn Valentin, Director of CBS Research Centre on Biotech Business, has contributed to the design and content of, teaces in and is on the Advisory Board for the elective. Bill s Baby Blog page 5 CBS landlord issues page 6-7 CBS OBSERVER in English The multicultural class page 8 Oral exam anxiety page 9 Overvejer du at stå i spidsen for en international konference? Så ring og få gratis hjælp hele vejen Jeg kan godt forstå, hvis du synes, at det må være et stort projekt at afholde en international konference. Men det er også min erfaring, at den personlige og faglige belønning, som regel mere end opvejer indsatsen. Hos Wonderful Copenhagen er vi et team på personer, som står klar til at hjælpe dig fra indledende rådgivning og planlægning, over booking af mødefaciliteter og hoteller til markedsføring af konferencen. Og det allerbedste er: Alle vores services er gratis! Ring til os på telefon , send en mail til kongres@woco.dk. Eller læs mere på meetincopenhagen.dk Anne Dissing Projektleder Wonderful Copenhagen