Medlemsblad for KARLEMOSEPARKENS MODELJERNBANEKLUB

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Medlemsblad for KARLEMOSEPARKENS MODELJERNBANEKLUB"

Transkript

1 MOSEBANEN Læs i dette nr.: # Moderne Godsvogne. # Nyt fra klubben. # CAR en nødvendig ombygning. # Julefrokosten # Side 21. Modellen. # Noget for øjet # Køreplanen. Nr. 49. Januar

2 Medlemsblad for KARLEMOSEPARKENS MODELJERNBANEKLUB Formand.: Peter Bengtsen Karlemosevej Køge. Tlf.: Kasserer.: Michel Andersen Karlemosevej 119, 1/Th Køge. Tlf.: Sekretær.: Lars Torndahl Larsen Smedebakken Herlufmagle. Tlf.: I Kupevinduet Så er vi nok en gang kommet ind i et nyt år, 2013 har været et godt år for klubben, aldrig har vi fået lavet så meget som i det forløbne. Det har ikke været helt uden knubs og problemer, men absolut et år vi er stolte af og glade for. Vi har nu taget fat i den egentlige anlægsbygning, her venter der sikkert et par gode udfordringer på vores indsats. I dette nummer vil man kigge forgæves efter afslutningen af historien om P maskinen, undskyldningen er den samme som sidst male kabinen er stadig ikke lavet, beklager! Til gengæld får i en spændende historie om ombygning af Heljans CAR 1045, som LT har set lidt på. Disse vogne blev flere gange ombygget og er et interessant emne at fordybe sig i og så er disse tilpasninger med til at give et mere varieret indtryk af det rullende materiel, på modelbanen. Det vil også være muligt at granske den store gruppe af godsvogne der blev leveret som en følge af den store moderniseringsplan fra starten af trediverne vognene kom til at præge danske godstog langt op i halvfjerdserne. Klublokale.: Karlemosevej 87, Kld Køge. Hjemmeside.: PT lukket! Mosebanen.: Flemming Kjær. Redaktør, ansvarshavende. Tlf.: Mobil.: Bank.: Redaktionen: Lars Torndahl Larsen. Annoncer.: 1 / 1 side Kr. 1 / 2 side Kr. Priser er for færdige annoncer, modtages i jpg. tiff. pdf. Filer. Nordea. Torvet Køge. Reg. Nr Ktn INDHOLD. Side 2. I kupévinduet. Side 3. Moderne Godsvogne. Side 17. CAR en nødvendig ombygning. Side 21. Side 21. Modellen. Side 33. Nyt fra klubben. Side 50. Julefrokosten Side 57. Noget for øjet. Side 59. Køreplanen. Forsidefoto.: En flot vinterdag d fangede Arne Kirkeby C 717 på sidesporet ud til Mogenstrup grusgrav inde i bladet har jeg fanget en lidt mindre C maskine, men ikke mindre smuk. Arkiv.: OMJK.

3 Moderne godsvogne hos DSB Historien om et radikalt stilskifte i anskaffelse filosofien af godsvogne hos DSB DSB har altid været noget konservative med hensyn til nyanskaffelser, indtil 1931 var det Q vogne, i alverdens varianter der herskede på DSB s spor, når talen falder på lukkede dansk byggede godsvogne. Selv om der var stor (meget stor) forskel på opbygning og tekniske specifikationer, fra de første til de sidste vogne, der leveredes så sent som i Kunne man ikke sidst i tyverne, selv med den bedste vilje, kalde Q vognene for moderne eller tidssvarende. Selv om de sidste leveringer af Q vogne udviste pladehjul og cylinderpuffer, var vognkassen stadig bygget fuldstændig af træ og dermed væsentlig svagere end samtidige vogne bl.a. fra Tyskland der i de sidste 30 år havde bygget lukkede godsvogne med et skelet af stålprofiler. QA 3035 bygget af Scandia 1872 og udrangeret i Man kan roligt sige at vognen hørte til de tidlige typer af Q vognene, den engelske byggestil er særdeles tydelig og alligevel er det ikke svært at finde fælles træk på vognen på næste foto. Foto.: Jbm. Arkiv.: Jens Bruun-Petersen. Omkring 1930 var den tekniske udvikling ved de Tyske baner, mange hestehoveder foran den danske. I slutningen af det 19. århundrede havde man i tyskland udviklet en kraftig og solid vogntype der hos de forskellige forvaltninger nok så noget forskellige ud, men teknisk set var de stort set ens. Vognene blev samlet i en gruppe der sorterede under Münsterblatt IId8. gruppen kom senere (fra 1951 i det nyoprettede DB) til at hedde G 02. I 1910 moderniserede man typen der blev væsentlig kraftigere, men ikke hurtigere (max 65 km/t.), denne kom til at hedde G 10. Først i 1927 kom der endnu en modernisering af vognen, der kom til at hedde Gr 20. Det var populært sagt en udvidet G 10 vogn, en lille smule mere af det hele og så et tønde tag, det var ikke rigtig nogen afløser, nok nærmere et supplement hvilket også afspejles i at der kun blev bygget 8000 eksemplarer, mod ca af G 02 og G 10 vognene. Set i det berømte klare lys fra bakspejlet, var Gr 20 faktisk ret så forældet, allerede da den kom frem. Den havde lige som forgængerne stadig højst tilladte hastighed på 65 km/t, dens afløser Ghs 30, der kom 9 år senere, måtte køre 80 / 100 km/t. Sidst i tyverne var den

4 teknologiske udvikling begyndt at bevæge sig noget hurtigere, bl.a. begyndte der en nærmest eksplosiv udvikling af svejseteknik og udstyr. Netop Ghs 30 der kom i 1936, havde som den første godsvogn, en undervogn, hvor delene var svejst sammen. Hidtil var undervognens dele blevet nittet sammen, svejseteknikken betød at man kunne lave en væsentlig kraftigere undervogn, uden at forøge vægten. Maksimal hastigheden på 65 km/t havde i mange år været god latin ved de tyske såvel som danske jernbaner, der havde været tid og plads nok til de langsomme godstog. I tyverne og trediverne ændredes kravene til hurtigere tog, sig ganske alvorligt - bl.a. godt hjulpet af presset fra den stærkt stigende biltrafik. QRV Bygget af Scandia i 1927, 55 år efter QA vognen slægtskabet er mere end tydeligt, moderne udstyr til trods! Foto.: DSB, Jbm. Arkiv.: Jens Bruun-Petersen. I 1927 fik DSB ny maskinchef, Ove Holger Munck - netop som de sidste Q vogne var blevet leveret. Han udarbejdede og iværksatte et moderniseringsprogram der gjorde op med den hidtidige anskaffelsespolitik. Det var nu ikke specielt på godsvognsfronten at Muncks arbejde blev mest synligt, De mest kendte nyskabelser er vel MP vognene i 1932, MO vognene og trevogns lyntoget MS AA - MS i 1935 og MB AB FJ MB i Tillige en lang række stålvogne, startende fra 1932 med levering af de nittede AU og CRL vogne. Det er værd at bemærke hvad udviklingen inden for svejseteknikken afstedkom på de tre år der er imellem MP og MO / MS køretøjerne, materiel leveret i 1932 var nittet sammen og udstyret med spejlglasvinduer i 1935 er MS med svejst vognkasser, undervogn og delte vinduer. MO bliver fra 1936 leveret med svejst vognkasse. Den samme udvikling kunne ses i personvognsparken. Under Peter Knutzen ledelse blev der skabt en hidtil uset progressiv og innovativ topledelse og det styrkede etaten meget op gennem trediverne trods krisetider! Selvom omvæltningerne var noget mere stilfærdige med hensyn til godsvognene, blev det trods alt i denne gruppe vogne at første skud på stammen kom i 1931, det var en - set med danske øjne markant anderledes - lukket hvidmalet godsvogn, litra IA Ved en sammenligning mellem Gr 20 vognen og IA vognen, er det tydeligt at IA vognene var en slet skjult fordanskning af Gr 20 vognen. DSB havde altid været inspireret af dels Engelsk (Tidlig påvirkning) dels Tysk byggestil (senere påvirkning). Da Munck tiltrådte stillingen som maskinchef blev den tyske inspiration noget stærkere, den samme påvirkning kunne ses hos SJ (Statens Järnväger) deres tretitals person vogne var lige så stærkt inspireret af tysk forbillede, som vores stålvogne. Hos DSB holdt den tyske påvirkning sig så at sige frem til IC3 togenes indmarch!

5 IA en kold vinterdag i 1931, heldigvis havde jernbanefabrikanter i almindelighed, for vane at fotografere deres produkter, hvilket giver os god mulighed for at dokumenter køretøjernes oprindelige udseende. Foto.: Scandia. Arkiv.: JMJK. Dette foto af Liliput modellen af Gr 20 vognen er ingen vittighed! Jeg har bare ikke et eneste foto af vognen fra det virkelige liv, en gang google afslører en masse modelfoto men stort set ingen forbillede foto og da slet ikke fra dengang de var i drift utroligt nok! Man kan dog stadig nemt konstatere ligheden mellem de dansk og tysk vogne. Det er i øvrigt en dejlig model og den kan varmt anbefales. Foto.: Liliput. Trods den megen lighed mellem Gr 20 og IA vognen, er der i hvert fald et punkt hvor de adskiller sig skarpt fra hinanden nemlig anvendelsen. Gr 20 var jo bare en udvidet G 10, og de to vogne havde aldeles samme anvendelse, nemlig grovere godsarter, ting der både kunne lugte og svine, bl.a. var vognen udstyret med kreaturbinderinge. Altså den grundlæggende arbejdsvogn, IA vognen var derimod af finere byrd, den havde absolut ingen kreaturbinderinge og var beregnet til transport af finere godsarter, som æg, kød,

6 færdigbehandlede fødevarer, mel, sukker, alle varer der er følsomme over for lugt og møg! Og varer der krævede hurtig transport fra A til B. Det var altså ikke afløseren til Q vognen man havde i tankerne da man planlagde IA vognene. DSB har altid lidt af akut vognmangel på kølevogns området, i trediverne var mange af kølevognene både gamle og utidssvarende, hvilket resulterede i at en del Q vogne blev hvidmalede (kortere revision) og rengjort / malet indvendigt til brug for fødevarer der ikke krævede decideret kølevognstransport og følsomt gods. Den situation var dog ikke holdbar, for dels manglede man vognene til deres oprindelige formål, dels var vognene ikke særlig velegnede og endelig måtte man ind imellem, anvende nogle af de omdannede vogne til mere belastende formål med dyr rengøring til følge. Der er ingen tvivl om at de 130 IA vogne faldt på et tørt sted, jeg tror også det var meningen at der skulle have været flere leveringer op gennem trediverne men det var krisetider og der var store broprojekter, lyntog, motorvogne, personvogne på tapetet og gods brokker sig ikke så meget over forholdene som de rejsende gør! I den daglige drift kunne det godt knibe med at holde vognene lige så fine udvendigt, som indvendigt. Her er det IA på Kolding havn i 1952 i lettere nusset stand. Foto.: Poul Egon Clausen. Arkiv.: DMJK. Af kølevogne blev der leveret 30 stk. IKH som var en moderniseret udgave af IKA, IKB og IKC med flere, leveret indtil Med samme undervogn som IA vognene, altså en ret gammel grundkonstruktion, men med en moderne undervogn, hvorfor man her valgte fortsætte med en gammel grundkonstruktion på en ny undervogn er måske lidt uforståeligt det var trods alt 13 år siden de sidste vogne blev leveret og vogntypen havde da været bygget siden En nyudvikling kunne man godt mene ville have været nærliggende, måske var det den økonomiske krise der havde forhindret bevillinger til udviklingen af en ny kølevogn. Heller ikke de tyske kølevogne synes at have inspireret / fristet DSB, i Tyskland synes udviklingen også at have tøvet indtil midten af trediverne, hvorefter det pludseligt myldrede med forskellige udgaver. Litra IK med et underlitra, en nok den mest spændende vogngruppe hos DSB, det er også en vældig kompliceret gruppe, der er alt inden for kølevogne.: Lejevogne, nybygninger, ombygninger / moderniseringer med dertil hørende omlitreringer og eller omnummereringer. Et emne jeg kunne tænke mig at følge op på i en senere føljeton (der er stof nok til mange afsnit, rigtig mange). Hvis jeg ellers kan udrede de indviklede forhold og nok så vigtigt få det sat op på en forståelig måde.

7 Den sidste IKH vogn der blev leveret af Scandia i 1932, IKH Ikke nogen nykonstruktion, men en moderne undervogn med en på mange måder opdateret, men også stærkt antikveret vognkasse. Foto.: Scandia. Arkiv.: JMJK bød også på en hel ny vogntype hos DSB, litra TF, det var en lavsidet lang åben toakslet godsvogn med høje aftagelige sidestøtter. Vogntypen var meget udbredt i udlandet også her var Tyskland foregangsland og havde flere generationer af vogntypen, den anvendtes til transport af køretøjer, større maskiner, landbrugsredskaber, hø, halm, træ og andre varer af stor volumen. DSB anskaffede 20 stk. TF Vognene blev leveret uden bremser (af at spare hensyn?) Igen er slægtskabet med de tyske vogne ikke til at tage fejl af, dog er undervognen på TF langt mere moderne end den er på R Stuttgart. R 10 der blev bygget fra 1913 til 1927 i pænt antal, eksemplarer - det højeste antal nogen R vogn blev bygget i. Vognkasserne var bortset fra mindre målafvigelser meget ens, TF vognen var bl.a. 0,5 meter længere over puffer og havde 0,8 m større akselafstand, havde en største hastighed på 80 km/t. mod R km/t. sjovt nok måtte R 10 have en last kg mod TF kg. I 194o blev der leveret 10 TF vogne (TF ) nu med trykluftbremse G. I 1943 blev det til 50 mere (TF ) kom der endnu 50 vogne (TF ). De sidste 20 vogne blev leveret i 1950 (TF ). I alt 150 vogne. TF 8010 på centralværkstedet i København 1944, billedet hører til en større samling DSB fik lavet under krigen, samlingen er kendt som Brændeskursserien. Arkiv.: Jens Brun-Petersen.

8 R Her moderniseret med metalsidestøtter, noget de danske TF vogne aldrig fik underligt nok for de var langt mere økonomiske i brug end de der var fremstillet af træ. Foto.: Poul Egon Clausen. Arkiv.: DMJK. Året før, 1931 fik man leveret 20 stk. TGT, disse vogne hører ikke til denne historie da de absolut ikke var moderne konstruktioner, men moderniserede udgaver af Busses Amerikanere fra De var trods moderniseringer og forlængelse ikke det mindste moderne i 1931, men blot nævnt for helhedens skyld. Resten af trediverne gik som bekendt med at bygge broer, stationer, lyntog, motorvogne og stålpersonvogne, en storstilet modernisering, der var nødvendig, for at kunne klare sig i kampen mod den stærkt stigende bilisme. TF 8015 i Fåborg Vognen er læsset med telefon pæle til FKT. Bemærk lige hjørnemarkeringerne for bremse udstyr, de siger at vognen er udstyret med G bremse - hvis i kan se noget bremseudstyr, så kan jeg også. Foto.: Svend Jørgensen. Arkiv.: NSjV.

9 Besættelsen af Danmark d. 9. april betød et næsten totalt stop for godskørsel med lastbiler, jernbanerne blev igen næsten enerådende på gods transport området, det betød at presset på materiellet nærmest eksploderede, i første omgang forsøgte man (DSB) at lindre presset, ved at anskaffe brugte vogne fra privat banerne, det store moderniseringsprogram, der blev startet sidst i tyverne / først i trediverne, blev hurtigt igangsat og udvidet med flere typer nybygninger. En stor del toakslede kupevogne, der var taget ud af drift i 1938, blev nødtørftig ombygget / forstærket, vognene blev samlet under litra HA det var en regulær rodeskuffe! Endelig var der et lille tilskud af privatejede vogne der blev overtaget af DSB, den mest markante vogn var ZF det var en stor treakslet vogn til transport af levende fisk. Vognen blev voldsomt ombygget i 1942, bl.a. fjernedes den midterste aksel og vognkassen lignede fuldstændig en forvokset IAL vogn der var blevet brunmalet, vognen fik litra HF HF en sjov enegænger med tydelige design rødder i IA / HD vognene, ombygningen må stort set have været en nybygning, for vognkassens vedkommende selv taget har fået dansk facon. Den fik dog ikke nogen lang karriere som HF vogn, i 1954 blev den atter omdannet, til specialvogn 464. Foto.: Poul Egon Clausen. Arkiv.: DMJK. IA i sommeren 1940 hos Scandia. Sammenlign med foto på næste side slægtskabet ses meget tydeligt. Foto.: Scandia. Arkiv.: JMJK.

10 DB Gmrs vognen er nyrenoveret med nye påskrifter efter det i 1951 oprettede DBs normer, billedet er taget i 1956 i Nørresundby og det kan være første gang vognen fik DB mærkning mod de hidtidige DR zone mærkninger. Foto.: Poul Egon Clausen. Arkiv.: DMJK. I 1940 og 1941 leveredes 370 IA vogne, som de første af det storstilede leveringsprogram. Disse vogne var moderniserede udgaver af IA vognene fra 1932, på vognkassen var det kun mindre detaljer der var blevet ændret, hvorimod undervognen var helt nykonstrueret, igen var man stærkt inspireret af den meget store udvikling der skete i Tyskland i trediverne. Denne gang var DR Grs Oppeln (senere Gms 30) der var forbilledet, denne vogntype havde en meget moderne undervogn, der var svejset sammen og en akselafstand på hele mm ud af en totallængde på mm, det gav vognen et meget roligt løb ved høje hastigheder (op til 100 km/t). Det var en særdeles vellykket konstruktion og på ganske få år blev der bygget over eksemplarer af vognen. Det er klart at den måtte blive forbilledet for IA vognene og alle de senere kommende varianter i denne familie. Et lidt usædvanligt foto af en IA vogn, det viser selve stålskelettet af vognkassen inden beklædning med brædder på sider og tag. Foto.: Scandia Arkiv.: JMJK.

11 De nye IA vogne var dermed et stærkt kort for DSB, man kunne udnytte den højere maksimale hastighed, fordi vognene fremdeles kørte med gods arter der krævede kortere transport tider og med en højere tilladt hastighed kunne de nemmere indsættes i flere persontog. Trykluftbremsen blev principielt indført i 1938, arbejdet var planlagt til at være færdig i 1940, det blev dog først afsluttet i 1943 efter hårdt pres fra den tyske besættelsesmagt! IA vognene blev dog alle leveret med supermoderne trykluftbremse G & P. IA til blev leveret inden for en tidsramme på cirka 2 år ( ) i gennemsnit svarer det til en ny vogn hver anden dag - hvis tidsrammen blev brugt fuldt ud (to hele år) - det er vel ikke så dårligt tiderne taget i betragtning. De sidste 50 vogne af litra IA blev leveret i 1950 ( ), disse havde højtsiddende skruebremse og platform, mod de øvrige vognes håndbremse. Fra 1951 blev IA til omlitreret til IAL med samme numre. Årsagen til denne ændring var, at de første 130 IA vogne havde meget anderledes køreegenskaber og kunne i mange tilfælde ikke anvendes i flæng med de nyere vogne. TGS Nu kunne man jo godt forledes til at tro at Scandia havde fuldt op at gøre med at bygge og levere 370 IA vogne men nej! Der blev i 1941 også tid til at udvikle, bygge og levere 10 styk TGS ( ), det var en moderne nykonstrueret udgave af TGC og TGT vognene, med en længde på mm var TGS vognene, indtil den enlige Sad vogn blev leveret i 1962, de længste godsvogne ved DSB. I 1950 blev der leveret yderlige 30 vogne ( ) Foto.: Jens Bruun-Petersen. Moderniseringsprogrammet der var startet i 1931 blev som nævnt genoptaget i 1940, der var mange leveringer igennem alle krigsårene til og med 1950, hvor de sidste vogne blev leveret. Programmet bestod af lukkede vogne og åbne vogne, i alt vogne leveres på 10 det er et gennemsnit på o,9 vogn pr. dag hver dag! Dertil kom et pænt antal personvogne, i samme periode ikke nogen dårlig præstation i en tid hvor varemangelen var enorm. TGS I Fåborg 1558, med en last af hele stammer noget vognen i kraft af sin længde var særdeles velegnet til. Foto.: Svend Jørgensen. Arkiv.: NsVJ.

12 PB på centralværkstedet 1942, vognen er nybygget. I 1933 havde DSB (via en mellemhandler) anskaffet 153 brugte tyske vogne Om Breslau (senere Om 12), vogntypen var meget populær i Tyskland og der blev anslået bygget omkring eksemplarer af dem mellem 1913 og Vognene DSB købte var bygget og var ikke særlig moderne i deres opbygning, men statsbanerne må have været glade nok for deres størrelse. For vogntypen kom til at være forbillede for en ny vogntype der fik litra PB, de første 125 vogne blev leveret i 1942 ( ). PB vogne havde samme størrelse som de lukkede vogne mm mod mm i Foto.: DSB. Arkiv.: JB-P. længde, akselafstanden var mm og vognene havde kun G bremse det var ikke meningen at disse vogne skulle anvendes i hurtige tog eller persontog. Der var hårdt brug for vogntypen, for i 1943 byggede Scandia hele 580 eksemplarer af dem (PB ). I 1945 blev det kun til 40 vogne (PB ) gav 134 vogne (PB ) 1947 bragte 344 nye vogne (PB ) resulterede i 180 vogne og de sidste 250 vogne kom i I alt blev der bygget næsten helt ens PB vogne, det er et ganske pænt antal efter danske forhold at regne. De blev også anvendt til at transportere juletræer, her er det forsyninger til Københavnsområdet der er læsset på PB på Frederiksberg station. Foto.: Jørgen Guldbæk Christensen. Arkiv.: JMJK.

13 Tilsyneladende havde man i 1942 fået nok hvidmalede vogne, for næste levering fra Scandia var en brunmalet stykgodsvogn litra HD. HD vognene er tit blevet kaldt for Q vognenes afløser, intet kunne være mere forkert, de var slet ikke bygget til samme transport formål som Q vognene var, de var først og fremmest beregnet til at transportere kvæg, heste og andre landbrugsdyr. HD vognen havde ikke en eneste bindering og det var utænkeligt at levende dyr kom ind i sådan en vogn. Næh HD vognen var en ilgodsvogn, en stykgodsvogn der var bygget til hurtige tog og korte transporttider. Q vognenes afløser kom først i 1954 med de første standard UIC godsvogne litra G (senere GS) Oprindelig skulle vogntypen have heddet Q + underlitra fordi de var tiltænkt samme anvendelse som de hidtidige Q vogne - det er bare en helt anden historie og hører således slet ikke til i denne! HD Scandia fabriksfoto Arkiv.: JMJK. Den første af HD vognene, HD i Nyborg d driftsår har sat bemærkelsesværdigt få spor på vognen. Gavlene har for nyligt, fået en jernplade i stedet for brædder, der havde udbredt tendens til at blive utætte, mange vogne fik denne ændring - men ikke alle. Stopperen for skydedøren fik derimod alle HD og IA vognene. Foto.: Keld E. Jørgensen.

14 De første 125 vogne blev leveret med to ventilations lemme, faktisk var HD vognen bare en brunmalet udgave af IA vognen uden de to nederste ventilationer på vognsiderne og de to i gavlene. De efterfølgende leveringer fik alle en læsselem i højre side af vognen, de første 125 vogne fil alle eftermonteret læsselemme fra 1953 og frem. Som noget nyt blev der med HD vognene indført højtsiddende skruebremse og platform, noget som også de senere leverede IA varianter fik, de hidtil leverede IA vogne havde alle håndbremse. Næste levering kom i 1944, med 300 vogne (HD ), de sidste 10 vogne blev leveret uden trykluftbremse (kun bremseledning) på grund af svigtende levering af delene. Først 4 år senere genoptages leverancerne (1948) af HD vogne med 130 eksemplarer (HD ) i 1948 og 146 vogne i 1949 (HD ). De sidste 104 vogne blev leveret i 1950 (HD ). IAK på Scandias skydebro, hvor så mange andre vogne er blevet fotograferet, både før og efter. Foto.: Scandia. Arkiv.: JMJK. IAR Scandia Foto.: Scandia. Arkiv.: JMJK.

15 På basis af IA vognene blev der i 1942 bygget 5o Litra IAK ( ) vognene var uden ventilationslemme i gavlene, vognene blev indrettet som kødvogne med bærestænger og kødkroge, der var ingen iskasser eller anden form for afkøling. På vognsiden stod der KØDVOGN med røde bogstaver. I tidsrummet 1944 til 1947 blev der leveret 350 litra IAR Vognene var på nær kødkrogene helt magen til IAK vognene. I halvtredserne steg behovet for flere kødvogne ganske meget, derfor blev de 200 første IAR vogne forsynet med kødkroge i og litreret IAK. De forskellige IA + underlitra havde på grund af deres forskelligartede anvendelse, forskellige farver på den indvendige bemaling: IA(L) var aluminiumsfarvet, da en meget stor del af deres opgaver var at køre med friske æg. IAK vognene var grå og IAR var okkerfarvet. Et eksempel på IA vognene efter de blev omlitreret, her er det IAL i Aarhus Det usædvanlige ved denne vogn er at den er udstyret med ikke mindre end to aksler med egerhjul det er den eneste dokumentation jeg har set på fænomenet. Foto.: Poul Egon Clausen. Arkiv.: DMJK. De godsvogne der var omfattet af dette program, som sluttede i 1950, kom til at præge de danske godstog til langt op i tresserne og halvfjerdserne. Det selv om der i årene efter 1950, kom en lang række UIC standard vogne. Selv om alle disse vogne ganske klart havde deres ophav i tyske forbilleder, havde de danske godsvogne et umiskendeligt dansk udseende, et træk der ligeledes gjaldt for personvogne og motormateriellet, om det var tilsigtet enten per diktat fra DSB eller det bare var Scandias byggestil har jeg ikke kunne udrede i de arkivalier jeg har adgang til. Den meget store (og stærkt nødvendige!) moderniseringsplan der blev søsat i starten at trediverne, var en meget positiv, fremsynet plan, der gav og fastholdt en masse arbejdspladser. Den offentlige transport (DSB) blev meget væsentlig opgraderet med nyt materiel, stationer, færger og broer. Den vejbårne trafik fik med de store broer også bedre vilkår. 2. verdenskrig forsinkede, ja - ligefrem stoppede udnyttelsen af mange af de opnåede gevinster og sled voldsomt på dem der kunne udnyttes, til gengæld var de klar til brug efterhånden som de økonomiske forhold bedredes op gennem halvtredserne. I mine øjne har vi ikke siden, set en så bredt forbedrende, investerende og fremad skuende plan i Danmark. Bevares - der er blevet indført IC drift og timeplan fra 1972, indførsel af togsæt kørsel med IC3, ER4 og ET, et par store faste (bro/tunnel) forbindelser og endnu en undervejs og en masse motorvej men ingen samlet, fremad skuende plan og udførsel, tværtimod er de fleste projekter først vedtaget og lavet når det ikke kunne være anderledes alt er blevet målt på hvad man kunne spare og ikke på hvilke muligheder der kunne være i at investere. Maskinchef Munk var fra foråret 1927, i embedet, han modtog på opfordring fra den daværende trafikminister J. Stensballe, indtil sin pensionering På de 11 år nåede han at strukturere og igangsætte det meget omfattende program, alene for godsvognenes vedkomne kan man tydeligt se at der er tænkt nøje over

16 rækkefølge og mængder af vogntyper der skulle bygges, hele tiden blev der suppleret, der hvor manglen var størst. Hvorvidt man nogensinde nåede at få fyldt behovene op, kan jeg ikke afgøre, men det står klart at de mange vogne sørgede for at det hele ikke var helt kaos, både under og især efter krigen. Man kunne nemt have forlænget planen ud over 1950 og gjorde det faktisk også for personvognenes vedkomne, man betalte også prisen, for i tresserne stod man faktisk med en del ikke ret gamle, men teknisk set, noget forældede vogne. bedre gik det på godsvogns området, der valgte DSB ret tidligt at bygge nye vogne efter UIC standarder. Munck nåede ikke at se afslutningen af sit arbejde med moderniseringsprogrammet, han døde i 1948 i en alder af 75 år. Kilder. Jernbanen.dk. Dansk Jernbane Arkiv ved Per Topp Nielsen. Diverse Driftsmateriel DSB. Godsvognsmateriellets historie af Jens Bruun-Petersen. Gyldendals Store Danske. Egne notater. Flemming Det det hele drejede sig om, gods i godstog, her er et ved at blive bremseprøvet i Odense Bremsen er lagt på og vognopsynsmanden er på vej ned langs toget for at kontrollere om alle vogne (der kan) bremser. Toget der skal trækkes af H 798 indeholder flere HD og IA(L)(R)(K) de er i høj grad med til at præge billedet, i hvert fald det vi kan se af toget. Foto.: Arne Kirkeby. Arkiv.: OMJK. Andre nød også godt af det der kom ud af den store plan, f.eks. fik bryggerierne nye vogne bygget på den moderne undervogn fra HD / IA. I 1946 er det en stribe vogne litra ZA til Carlsberg der er knipset hos Scandia. Foto.: Scandia. Arkiv.: JMJK.

17 CAR En nødvendig ombygning. CAR i Aalborg Foto.: Poul Egon Clausen. Arkiv.: DMJK. I denne måned udsendte Heljan, den for mig længe ventede udgave af CAR'en, nemlig Jeg vil ikke give nogen længere udredning af vognens historie, da det allerede er gjort utallige andre steder af andre herom mere vidende personer. Jeg vil dog for god ordens skyld tilføje, at ønsket bundede i håbet om at få en udgave omtrent dækkende perioden Altså den tidlige udgave inden ombygninger og omlitreringerne tog fart sidst i årtiet. Der skal i den sammenhæng opfordres til, at man læser Steffen Dreslers (SD) udmærkede artikel om CAR vognens "fødsel, barndom og bortgang" 1. Det er ikke gjort hverken bedre eller mere omfattende af andre. Det efterfølgende tager derfor udgangspunkt i SD's tekst, hvor behovet opstår. Det gør det straks, idet der redegøres for CAR'ens udseende, anvendelse og udvikling, hvilket er nødvendigt at opridse for at kunne vurdere Heljans resultat med Det fremgår af kilden, at 1021 er den første CA, der udtages til ombygning til det nye litra CAR, og som efter ombygning tilføres det nye litra CAR Tegningerne, der i 1951 kom til at danne grundlag for ombygningen til CAR 1045, var benævnt Hp 112a C. Tegningerne kan delvis ses 1 Artikel af Steffen Dresler i "Årsskrift for Danmarks Jernbanemuseum, 2012" på nogle af de indsatte illustrationer 2. Vognen udstyredes med kulfyr, derfor måtte der to skorsten til, der senere udskiftedes med et gasfyr i forbindelse med moderniseringen af vognen i oktober 1958 til juli 1959, hvorved skorstenene forsvandt. Men i slutningen af marts 1951 gled vognen ud fra Centralværkstedet i Århus med tre kupeer, et beskedent spiseafsnit med plads til 16 spisende passagerer, et køkken med kulfyr og et moderne køleskab, så man må sige, at køkkenet var udstyret i overensstemmelse med tidens tekniske formåen og DSB's behov. Vognen var, i overensstemmelse med hensigten for vognens anvendelse RIC-mærket. Denne mærkning blev dog fjernet i perioden 1953 til januar 1958, hvor den blev genudstyret med RIC-mærket 3. Endvidere var vognen udstyret med et gråt tag, hvad den formentlig vedblev med at være frem til et tidspunkt i slutningen af 50'erne. Hvad er det så for en vogn, som Heljan har udsendt? Vognen er udstyret med et sølvfarvet tag, hvilket reelt hensætter vogn til efter RICmærkningen det samme. De to skorstene "lukker" for tidsperioden ved oktober 1958, hvor vognen blev taget ind til modernisering på 2 Se også samme artikel side Samme artikel side 35.

18 Centralværkstedet i Århus. Der er kun to kupeer, men "afmærkning" til tre! Indretningen af vognens spiseafsnit er det moderniserede, der passer til perioden efter juli 1959 i form af et nyt og større rum til bespisning. Summa summarum står vi med en vogn, der sådan set kun er korrekt i perioden januar 58 (RIC-mærkningen) og frem til oktober 1958 (to skorstene) i alt 9 måneder! Ind imellem ligger de andre forvirrende dele af udseende og indhold (to kupeer og nyt spiserum). Jeg tager nok ikke fejl, når jeg skriver, at der er tale om, at CAR 1045 er et stort kompromis. CAR 1045 er et hybrid, hvor Heljan har forsøgt at dække (lidt for?) meget. Nuvel, at Heljan ikke ønskede at bekoste en ny (den oprindelige) indretning er forståeligt og absolut acceptabelt. Fred være med det. Men Heljan kunne, efter min opfattelse, have rådet bod på meget for (næsten) ingen penge: 1) hvorfor ikke have malet taget gråt og 2) RIC-markeringen kunne have været vedlagt som vådtransfers. Så havde man rådet bod på en del, og rigtighedsdækningen havde nærmere været år end måneder, som det blev til. Og så snakker vi ikke om indretningen. Nu, blev der for meget kompromis over resultatet - efter min opfattelse, hvorfor der ikke var nogen vej uden om en mindre ombygning eller måske snarere revision af vognens udseende. Den måtte tilbageføres til det udseende, den havde i perioden På billedet ovenfor, er vognen adskilt, og indmaden er udtaget med henblik på forandring. Som man kan se er barstole og stole i det udvidede spiserum allerede fjernet. Det sidste for at give plads til den oprindelige tredje kupe. Mine overvejelser her gik også i retning af, hvor stor detaljeringsgrad, jeg trods alt skulle satse på, da væsentlige dele af det ombyggede ikke ville kunne ses alligevel men man ved jo, at det er der hmmm. Jeg besluttede mig for an radikal ombygning, men uden køkkendetaljer, og uden en mm nøje tolerancetærskel. På næste billede er den "nye" tredje kupe opbygget. Hertil lånte jeg nogle smådele fra min CR 1001, der for mig var et fejlkøb, til dette formål.

19 Det næste område, der skulle ombygges, inkluderede opsætning af en væg til reetablering af den gennemgående sidegang. Den oprindelige indretning i spiseafsnittet med de gamle stolerækker og placering af bordene skulle også tilbageføres. Der var ingen udvej, alt måtte ryddes og sættes op igen i overensstemmelse med de ældste tegninger: HP 112a C. På det tredje billede ses den næsten færdige indretning før maling. Man kan se den nye krumme bar, der dog ikke er helt så rigtigt krum, som den kunne have været, men krum nok med mit milimeter forbehold in mente. Dens eksistens er måske lige så meget et produkt af min viden om, at den er "derinde" end en strengt taget nødvendighed. Nå, men det er blot den gamle lige bar, der er skåret ud og tilpasset formmæssigt over et stearinlys. Derefter skåret til i passende længde. Så blev det hele malet færdigt og vognens tag malet gråt. Og så kom den til at se sådan ud. Ret beset skulle "2" tallet på siden af vognen også have været fjernet, men jeg har endnu ikke fundet den rette metode til at skjule/fjerne det, uden at det ses og dermed risikere at skæmme den dyre vogn. Der er grænser for mod og vilje. LT.. En lille detalje: Kan man ane de tre kupeer?

20 Forestil dig... Du planlægger et nyt model projekt. Du ved præcis, hvordan din egen model verden skal se ud i slutningen - endnu mere realistisk, tættere på den "store verden". Desuden har det nye projekt også mulighed for at eje den modelteknologi der skal til at finpudse... Du har i forvejen brugt noget tid til at indsamle nye ideer - nu kan vi begynde! Og måske føler de beundrende tilskuere af din færdige model verden, at de har en følelse af selv at være en del af den opbyggede scene. Den færdige model verden vil være bygget op i materiale der vil få det til at ligne virkeligheden. Din model verden vil komme til live. Men hvordan kan livagtighed blive skabt? Vores producenter.: Juweela Bachmann Liliput - Woodland Scenics - Green line Danscale - Hack Sverige, Norge og Finland.:

21 KMK Læserservice Præsenterer.: Side 10. Modellen V. Stud. Spor.: D. Amp har udvist en forsigtig til pæn optimisme i branchens forventninger til modelbanefolkets købelyst / evne. Der er kommet varianter af CA vognene, E maskinen, varianter af MX lokomotivet, først på året bragte de nyheden om MO vognene i faktisk alle udgaver, der er lovet flere CM vogne, BL vogne og AC vognen er heller ikke død, en meget fin bus og en Triangel model, alt sammen fra Heljan. Fra den nye dreng i klassen (F 2010) kom først CRM/CRS vogne, herefter de med længsel ventede F maskiner fra F En gennemlæsning af diverse modelbane tidsskrifter afslører at også de mindre fabrikanter (Felix Team, Epoke Modeller, Witzel hobby, Banetjenesten, Dekas, DF Modeltog, KM Text, FrejaModeltog med flere.), har haft gang i sagerne. Samlet set er det simpelthen fantastisk, hvad markedet byder på af rullende materiel, bygninger og tilbehør med dansk forbillede og der er PT ingen tegn på at strømmen skal blive mindre. Nu jeg er i gang med at være klog, så har der i de sidste par år været en klar og stigende tendens til at modelbyggeriet er blevet moderne igen. I vores grannland (Sverige) har man tilsyneladende bygget modeller med usvækket kraft, selvom deres udvalg af færdige svenske modeller er steget voldsomt i de sidste 20 år. Svensken har haft / har et meget stort udvalg af byggesæt / dele til lokomotiver såvel som gods og personvogne. Vi er dog ved at komme efter dem, for udvalget er støt voksende så til min og sikkert også andres, glæde er der kommet mere gang i værktøj, lim og loddekolber i de små hobbystuer rundt om i landet. Man og især jeg, glemmer nemt at Side 9 Modellen egentlig ikke er en ren nyhedsrubrik, men et sted hvor jeg skriver om det jeg møder på min vej gennem hobbyen og finder spændende eller godt. Første emne er et fint eksempel herpå, søndag d. 20. oktober var jeg, sammen med Jørgen på tur til Modeltogbyttedag i Tømmerup Hallen. Fruen udstillede med sin Miniature (dukkehus m.m.) klub, så vi havde hele den udslagne dag til vores rådighed og hvem har hørt om nogen der kan vade rundt i bjerge af modeltog i fire en halv timer uden at falde i! Nej, vel? Det gik fint lige indtil jeg fik øje på tre Jouef CIWL vogne. Tag alle tre for kr. stod der, den ene var en WSP 4118 (Saloon, Pullman) af Etoile Du Nord typen det var lige den vogn jeg har ledt efter, i et stykke tid. Disse WSP vogne blev næsten alle ombygget i trediverne til WSPC det vil sige de fik køkken, C står for Cusine. Ombygningen betød at de to store og det ovale vindue(r), længst til venstre, blev erstattet af fem mindre i to grupper, tre i den ene og to i den anden så ja, jeg har tænkt mig at snitte i den fine vogn, så den bliver til en WSPC 4103, der kørte i DK i denne bemaling. Det bliver en spændende opgave, for jeg har ikke tænkt mig at hele vognen skal males om, kun de nye stykker vognside og taget, da det ligeledes skal have en del ændringer, i anledningen af vognen fik køkken. Jouef CIWL WSP 4118 i oprindelig udgave, altså uden køkken. En lækker model, som klarer sig godt selv om den er omkring 30 år gammel, tillige er den et billigere alternativ til Rivarossi modellen, der udover at være dyr også er meget svær at finde.

DANSKE JERNBANERS RULLENDE MATERIEL DSB. DRM tegning Side: 01. ZF 500 011 A 1933.

DANSKE JERNBANERS RULLENDE MATERIEL DSB. DRM tegning Side: 01. ZF 500 011 A 1933. RULLENDE MATERIEL DSB DRM tegning ZF 500 011 A 1933. Data ZF 500 011 A Ejer... : P. Christensen, Kolding. Driftperiode... :.1933-1941. Oprindelig Litra... : Eva? DR. Berlin 531 052 P. 1926-1933. Tidligere

Læs mere

Struer jernbaneklub. Januar Mh 304 ved Struer MR center vest d samt formanden Egon.

Struer jernbaneklub. Januar Mh 304 ved Struer MR center vest d samt formanden Egon. Struer jernbaneklub Januar 2005 Mh 304 ved Struer MR center vest d.2004-09-18 samt formanden Egon. Bestyrelsen: Formand: Egon Petersen 97407433 Kasserer: Erik Linaa 97840687 Bestyrelsesmedlemmer: Kim Hansen

Læs mere

Driftsmateriellet H 03-1862 JA > IA 1893

Driftsmateriellet H 03-1862 JA > IA 1893 Driftsmateriellet H 03-1862 JA > IA 1893 Litra JA > IA 1893 JA 4001-4004 1863 Randers JA 4005-4006 1865 Randers = 12 vogne type H 03 Data H 03 Længde over puffer 6716 mm Understel længde 5486 mm Akselafstand

Læs mere

H0 NYHEDER 2014. BL-vogne CP med tagrytter MO DSB MX / MY Y-tog AF med tagrytter Class 66. OBS: Fotos viser produktionsprøver

H0 NYHEDER 2014. BL-vogne CP med tagrytter MO DSB MX / MY Y-tog AF med tagrytter Class 66. OBS: Fotos viser produktionsprøver H0 NYHEDER 2014 M O D E L L E R PÅ V E J F R A T E G N E B O R D E T BL-vogne CP med tagrytter MO DSB MX / MY Y-tog AF med tagrytter Class 66 OBS: Fotos viser produktionsprøver AF med tagrytter AF-vognene

Læs mere

K 563. Museumstog Randers Viborg Skive Struer 11. oktober 2014 I anledning af Skivebanens 150 års jubilæum. http://www.museumstog.dk/?

K 563. Museumstog Randers Viborg Skive Struer 11. oktober 2014 I anledning af Skivebanens 150 års jubilæum. http://www.museumstog.dk/? Museumstog Randers Viborg Skive Struer 11. oktober 2014 I anledning af Skivebanens 150 års jubilæum. http://www.museumstog.dk/?p=materiel Veterantog Viborg Skive Struer retur to gange den 11. oktober 2014

Læs mere

Medlemsudflugt til Modeljernbaneklubben H0 Aalborg og Hobbykæden den 27. oktober 2012

Medlemsudflugt til Modeljernbaneklubben H0 Aalborg og Hobbykæden den 27. oktober 2012 Medlemsudflugt til Modeljernbaneklubben H0 Aalborg og Hobbykæden den 27. oktober 2012 Lørdag den 27. oktober var der strålende solskinsvejr, og her mødtes en stor del af medlemmerne fra vores lille klub

Læs mere

Bryrup Vrads. Thailandsk jernbane truck

Bryrup Vrads. Thailandsk jernbane truck Bryrup Vrads Thailandsk jernbane truck 1 Kære medlemmer i VMJK. Nu står sommeren for døren, dog er der problemer med sommer varmen, der er nok derfor, at vejret fra forårsmånederne genudsendes. I det sidste

Læs mere

Profiler. Varenr. Beskrivelse Materiale Salgspris. 101002 1,0 x 0,2 x 200 mm Messing kr. 9,50. 101502 1,5 x 0,2 x 200 mm Messing kr.

Profiler. Varenr. Beskrivelse Materiale Salgspris. 101002 1,0 x 0,2 x 200 mm Messing kr. 9,50. 101502 1,5 x 0,2 x 200 mm Messing kr. Profiler Messingstrimler b x s x længde 101002 1,0 x 0,2 x 200 mm Messing kr. 9,50 101502 1,5 x 0,2 x 200 mm Messing kr. 9,50 102002 2,0 x 0,2 x 250 mm Messing kr. 8,50 102003 2,0 x 0,3 x 250 mm Messing

Læs mere

Driftsmateriellet P20-1920 PJ 1920

Driftsmateriellet P20-1920 PJ 1920 Driftsmateriellet P20-1920 PJ 1920 Litra PJ 1920 Scandia o/1480 04.07.1916: PJ 16620-16689 70 H Annulleret 1918 til fordel for o/1696 Scandia o/1481 04.07.1916: PJ 13990-14019 30 S Annulleret 1918 til

Læs mere

HISTORIEN OM. HELJANs grundlægger, Niels Christian Nannestad, betragter byggesæt nr. 461 (1967). Arkiv: www.danskmodel.dk 1 of 8.

HISTORIEN OM. HELJANs grundlægger, Niels Christian Nannestad, betragter byggesæt nr. 461 (1967). Arkiv: www.danskmodel.dk 1 of 8. HISTORIEN OM HELJAN 1957 2007 HELJANs grundlægger, Niels Christian Nannestad, betragter byggesæt nr. 461 (1967). Arkiv: www.danskmodel.dk 1 of 8. HELJAN FYLDER 50 ÅR I 2007 kan HELJAN fejre 50 års jubilæum

Læs mere

Forhistorie. Forbillede for mit projekt. HSB personvogne med 8 vinduer. 1 Die Fahrzeuge der Harzer Schmalspurbahnen in Farbe

Forhistorie. Forbillede for mit projekt. HSB personvogne med 8 vinduer. 1 Die Fahrzeuge der Harzer Schmalspurbahnen in Farbe Forhistorie Jeg har altid haft en kærlighed for de store tog, dem man kan tage og føle på, og som ikke bliver væk imellem fingrene på en. Jeg har haft med spor G at gøre siden 1988, og har altid gået og

Læs mere

Projekt FS22 og FS31

Projekt FS22 og FS31 Projekt FS22 og FS31 Restaurering af to sporvogne fra Frederiksberg SPORVEJSMUSEET SKJOLDENÆSHOLM Frederiksberg-vognenes historie Frederiksberg Sporvejs- og Elektricitets Aktieselskab, FSEA, var det første

Læs mere

Nyhedsbrev fra DMJU.

Nyhedsbrev fra DMJU. Nyhedsbrev fra DMJU. 2. årgang nr. 6 december 2011 Billedet vises med tilladelse fra my1287 I denne søde juletid: Vi ønsker os nye tog under træet og på skinnerne.. Kontaktperson nyhedsbrev: Gert Frikke

Læs mere

Banetjenestens. DSB Litra DP En af de små postpakvogne hos DSB.

Banetjenestens. DSB Litra DP En af de små postpakvogne hos DSB. Banetjenestens DSB Litra DP En af de små postpakvogne hos DSB. Figur 0: Tegning over Litra DQ. Historie Se den generelle beskrivelse af vogntypen på http://www.jernbanen.dk/dsb_pvogn.php?aar=1941&litra=dp&typenr=2

Læs mere

VMJK har i en periode fået franskbrød/kage til kaffen klokken 21. Det ser ud til at det er faldet positiv ud, så indtil videre fortsættes dette.

VMJK har i en periode fået franskbrød/kage til kaffen klokken 21. Det ser ud til at det er faldet positiv ud, så indtil videre fortsættes dette. Formanden skriver Nu når bladene snart gulnes og falder af, blæsten kommer, altså den kolde blæst er det bedst at være inden dørs. Så er det godt vi har vores model tog og vores klub at mødes i. Der er

Læs mere

Hej Hans!!! Da jeg modtog dit ur var det i en sørgelig forfatning det trængte til en istandsættelse!

Hej Hans!!! Da jeg modtog dit ur var det i en sørgelig forfatning det trængte til en istandsættelse! Hej Hans!!! Da jeg modtog dit ur var det i en sørgelig forfatning det trængte til en istandsættelse! Da jeg modtog plastkassen med lodder, ur, nøgle og pendul så jeg at skiven ikke havde det godt! Malingen

Læs mere

Dette skulle have været et vinterbillede, altså træet skulle have været dækket med sne. Da sneen er udeblevet, blev billedet uden sne på træet.

Dette skulle have været et vinterbillede, altså træet skulle have været dækket med sne. Da sneen er udeblevet, blev billedet uden sne på træet. Dette skulle have været et vinterbillede, altså træet skulle have været dækket med sne. Da sneen er udeblevet, blev billedet uden sne på træet. Side 1 af 6 FORMANDENS INDLÆG Nu når vi alle er kommet godt

Læs mere

Freja H0 Modeltog. Absalonsgade 19-8600 Silkeborg www.freja-modeltog.dk. Vejledning til færgegalgen for færgeklappen med jernbanesporet

Freja H0 Modeltog. Absalonsgade 19-8600 Silkeborg www.freja-modeltog.dk. Vejledning til færgegalgen for færgeklappen med jernbanesporet Freja H0 Modeltog Absalonsgade 19-8600 Silkeborg www.freja-modeltog.dk Vejledning til færgegalgen for færgeklappen med jernbanesporet Færgegalgens ætsede plade Øverste ætsning Glyngøre Mors og nederste

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Arkiv: www.danskmodel.dk

Arkiv: www.danskmodel.dk DWA Hobby Nyhedsbrev januar 2008 Foto: Olaf Skov TKVJ åben godsvogn K 1710 m/ bremseplatform Lakeret i original brun farve med hvidt tryk. Passer perfekt til Hobbytrade s Q-vogne. Kan kun købes hos DWA

Læs mere

AFTER DARK. Billeder og tekst kender vi intet til på redaktionen så vi fralægger os et hvert ansvar

AFTER DARK. Billeder og tekst kender vi intet til på redaktionen så vi fralægger os et hvert ansvar AFTER DARK Billeder og tekst kender vi intet til på redaktionen så vi fralægger os et hvert ansvar Ledende medarbejder, på den til tider udmærkede publikation "Tog 60", Steen Christensen, har efter mange

Læs mere

Stadager Brugsforening. et netblad, en hjemmeside og en mailruppe. MBP netblad nr. 22, vinter 2007

Stadager Brugsforening. et netblad, en hjemmeside og en mailruppe. MBP netblad nr. 22, vinter 2007 et netblad, en hjemmeside og en mailruppe Bag enhver tilfreds modeljernbane mand står en tålmodig kvinde. En mor, en søster, en veninde, en kæreste, en kone eller en datter MBP netblad nr. 22, vinter 2007

Læs mere

2014 Per Topp Nielsen www.dansk-jernbanearkiv.dk. Forside

2014 Per Topp Nielsen www.dansk-jernbanearkiv.dk. Forside 2014 Per Topp Nielsen www.dansk-jernbanearkiv.dk. Forside Driftsmateriellet Forord 1980 1980 Per Topp Nielsen www.dansk-jernbanearkiv.dk Side 0.010 Driftsmateriellet Forord 2014 Genoplivning af et 40 år

Læs mere

IC 4. Banekonference 2015 Ove Dahl Kristensen 05.05.2015

IC 4. Banekonference 2015 Ove Dahl Kristensen 05.05.2015 IC 4 Banekonference 2015 Ove Dahl Kristensen 05.05.2015 Hvad er IC4? Et 4-vogns 200 km/h diesel togsæt, Ordret hos Ansaldo Breda i år 2000 Til levering og indsættelse frem mod 2006 Sort tekst: Fakta Blå

Læs mere

C 08 Bindende norm Side 1 af 6. Kobling

C 08 Bindende norm Side 1 af 6. Kobling Bindende norm Side 1 af 6 Denne standard gælder kun for materiel, der også i virkeligheden er udstyret med puffere. Denne standard skal ses i sammenhæng med standard C 07 Puffere og standard B 09 Afkoblingsrampe

Læs mere

Struer jernbaneklub. Juli 2005. Så har vi fået gang i Ardelt 121 den 220505 for første gang siden 230603 Mere herom inde i bladet.

Struer jernbaneklub. Juli 2005. Så har vi fået gang i Ardelt 121 den 220505 for første gang siden 230603 Mere herom inde i bladet. Struer jernbaneklub Juli 2005 Så har vi fået gang i Ardelt 121 den 220505 for første gang siden 230603 Mere herom inde i bladet. Bestyrelsen: Formand: Egon Petersen (ewp) 97407433 mobil nr.: 29820125 Kasserer:

Læs mere

Dokumenter. Projekt Skærmvogn

Dokumenter. Projekt Skærmvogn Dokumenter Projekt Skærmvogn Forhistorien I 1899 var en række københavnske sporvejsselskaber blevet samlet i De Kjøbenhavnske Sporveje (DKS) med henblik på at skabe et stort og økonomisk velfunderet selskab,

Læs mere

Kapitel 61, Nu bor jeg i Kolding: (Banken sagde ikke noget, men de har sikkert også checket i CPRregisteret).

Kapitel 61, Nu bor jeg i Kolding: (Banken sagde ikke noget, men de har sikkert også checket i CPRregisteret). Kapitel 61, Nu bor jeg i Kolding: (Banken sagde ikke noget, men de har sikkert også checket i CPRregisteret). 360 Egen lejlighed i Kolding: Efter tre uger havde jeg så en adresse, mit personnummer og en

Læs mere

201092 LG 201093 Ja Ny Lima DSB MR+MRD 4052 (Ep. IV) 288573 C Ja Ny Lima Collection DSB MR + MRD 4010+4210 Hvid (Ep.

201092 LG 201093 Ja Ny Lima DSB MR+MRD 4052 (Ep. IV) 288573 C Ja Ny Lima Collection DSB MR + MRD 4010+4210 Hvid (Ep. Mærke Nationalitet Type nr. Embalage Stand Lokomotiver H.C Models DSB MO 1835 (lbn 485) 7 Ja Ny Heljan DSB Litra E 994 (DC Digital) 45403 Ja Ny Heljan DSB Mx 1014 Ep. IV (DC Digital) 43721 Ja NY Heljan

Læs mere

Struer jernbaneklub. Oktober 2005

Struer jernbaneklub. Oktober 2005 Struer jernbaneklub Oktober 2005 Så er Ag 68 kommet ud af remisen efter den har fået lavet rust i vognkassen og på taget samt blevet malet op og har fået DSB litrering med nummer 50 86 17-44 0 50-0. Bestyrelsen:

Læs mere

Flot ydre og indre skønhed

Flot ydre og indre skønhed Flot ydre og indre skønhed Det første man lægger mærke til når man kører op ad alléen til Sydvestjyllands efterskole er den flotte hovedgård der lægger op til skolen. En smuk bygning med rustik murstensbelægning

Læs mere

Krigen 1864 FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Krigen 1864 FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

F 659 MED ZE 502 202 I NYBORG. FOTO.: ARNE KIRKEBY. ARKIV.: OMJK.

F 659 MED ZE 502 202 I NYBORG. FOTO.: ARNE KIRKEBY. ARKIV.: OMJK. MOSEBANEN Særtryk.: Noget om tankvogne F 659 MED ZE 502 202 I NYBORG. FOTO.: ARNE KIRKEBY. ARKIV.: OMJK. Nr. 1. Særtryk 2012. Noget om tankvogne ZE 503 378. 1954. En fin repræsentant for det denne artikel

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Vi starter på en frisk her i februar og ønsker dem held og lykke!

Vi starter på en frisk her i februar og ønsker dem held og lykke! BERETNING 2009 Sportsligt har vi haft et godt år på senior siden, hvor serie 3 har formået at holde sig i netop serie 3. I foråret skulle vi afslutte den sidste hele sæson. Inden forårets kampe lå vi lige

Læs mere

Banedanmark - AML AML. Teknisk Drift

Banedanmark - AML AML. Teknisk Drift Banedanmark - AML 13.04.2015 AML Teknisk Drift Banedanmark Teknisk Drift Banedanmark Teknisk Drift AML Fortegnelse over største tilladte - akselafstand - akseltryk/aksellast - metervægt - læsseprofil på

Læs mere

Nyhedsbrev nr. 1, 2015

Nyhedsbrev nr. 1, 2015 Så er vinteren slut hos MY veterantog. Vi er i fuld gang med at planlægge årets ture og sørge for, at materiellet er køreklart. Så blev det tid til at udsende vores første nyhedsbrev i 2015. Vi regner

Læs mere

Triumph 2000 MK 2 gennem 17 år.

Triumph 2000 MK 2 gennem 17 år. Triumph 2000 MK 2 gennem 17 år. Af Bernt Pedersen 573. På billedet ses min gamle 2000 MK 2 er som den så ud da jeg solgte den tilbage i 2007. Indkøbt i 1990 for 3500 solgt igen i 2007 for 3500 ---tak for

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

Kapitel 114, DSB vandalerne hærger:

Kapitel 114, DSB vandalerne hærger: Kapitel 114, DSB vandalerne hærger: 647 Det gamle, hæderkronede, vingehjul. Vingehjulet blev afskaffet i 1974. Først blev det afløst af store hvide bogstaver, DSB. Designskadechef Jens Nielsen havde ansvaret

Læs mere

Og sådan blev det. Hver gang jeg gik i stå, hviskede Bamse en ny historie i øret på mig. Nu skal du få den første historie.

Og sådan blev det. Hver gang jeg gik i stå, hviskede Bamse en ny historie i øret på mig. Nu skal du få den første historie. Bamse hjælper Nogle gange, når jeg sidder ved mit skrivebord og kigger på gamle billeder, dukker der en masse historier frem. Historier fra dengang jeg var en lille dreng og boede på et mejeri sammen med

Læs mere

Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012

Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012 Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012 v/næstformand Trine Marqvard Nymann Jensen I har formentlig allerede set vores organisatoriske beretning måske har I ikke lige fået tygget jer igennem

Læs mere

HUSETS HISTORIE Rev. Januar 2012

HUSETS HISTORIE Rev. Januar 2012 HUSETS HISTORIE Rev. Januar 2012 Karréen YRSA.RO blev oprindelig tegnet i ren jugendstil i 1905 af arkitekt J.P. Rasmussen, Utterslev for malermester Holger Hansen, der var en stor grundejer i området.

Læs mere

Flot stubmølle til haven

Flot stubmølle til haven SPÆNDENDE MODELARBEJDE: Flot stubmølle til haven Møllen her er en tro kopi af en rigtig stubmølle, og du kan selv bygge den for 1000 kroner. Sammen med dette nummer af Gør Det Selv får du nemlig en komplet

Læs mere

Den festlige anledning

Den festlige anledning Den festlige anledning KUN FANTASIEN sætter grænser for, hvad man kan bruge hjemmelavede kryds-og-tværs-opgaver til. Jeg håber med denne bog at kunne give inspiration til fantasien. Her er et helt konkret

Læs mere

OMB C 16 Odense Middelfart Bogense banen

OMB C 16 Odense Middelfart Bogense banen OMB C 16 Odense Middelfart Bogense banen Personvognen OMB C 16 adskiller sig fra veterantogets øvrige vogne ved at være bygget på vognfabrikken Arløf i Malmø som byggede denne og andre vogne til privatbanen

Læs mere

Husbygning til modelbanen.

Husbygning til modelbanen. Husbygning til modelbanen. I de sidste par år har jeg, som nogle nok har opdaget, bygget en del huse til modelbanen, primært Langå og udstillingsanlægget. De fleste af husene er placeret op af bagvæggen

Læs mere

Værløse Boldklub. Beretning 2013/2014

Værløse Boldklub. Beretning 2013/2014 Side 1 af 5 Beretning 2013/2014 2013 har været et år, hvor der har været travlt med at se fremad i Værløse Boldklub, men for en kort bemærkning kigger vi lige tilbage og gør status på, hvad vi har opnået,

Læs mere

Rorstammen brækkede 1 cm. nede i roret. Det er set før, men jeg troede, jeg havde sikret mig ved at reparere roret som foreskrevet af værftet.

Rorstammen brækkede 1 cm. nede i roret. Det er set før, men jeg troede, jeg havde sikret mig ved at reparere roret som foreskrevet af værftet. Fremstilling af ny form og ror til Contrast 33 I august 2009 brækkede rorstammen på vores Contrast 33. Det var under en kapsejlads, men heldigvis så langt væk fra andre, at vi ikke sejlede ind i nogen,

Læs mere

- Sponsoroplæg - Nonamedrifting. Få profileret jeres virksomhed på en ny og anderledes måde - bliv sponsor!

- Sponsoroplæg - Nonamedrifting. Få profileret jeres virksomhed på en ny og anderledes måde - bliv sponsor! Nonamedrifting 8530 Hjortshøj Motorsport - Sponsoroplæg - Få profileret jeres virksomhed på en ny og anderledes måde - bliv sponsor! Se komplet sponsorprofil: sponsordb.dk/nonamedrifting Intro Driftkøre

Læs mere

Nyhedsbrev fra DMJU.

Nyhedsbrev fra DMJU. Nyhedsbrev fra DMJU. 2. årgang nr. 6 december 2011 Billedet vises med tilladelse fra my1287 I denne søde juletid: Vi ønsker os nye tog under træet og på skinnerne.. Kontaktperson nyhedsbrev: Gert Frikke

Læs mere

Mogenstrup Skærvefabrik, jernbane- sidespor og Pusterbakken

Mogenstrup Skærvefabrik, jernbane- sidespor og Pusterbakken Mogenstrup Skærvefabrik, jernbane- sidespor og Pusterbakken Det var statsbanernes stigende behov for sten og grus, der efter første verdenskrig dannede grundlag for etableringen af Skærvefabrikken i Mogenstrup.

Læs mere

Udnyt pladsen rør ingen hindringer

Udnyt pladsen rør ingen hindringer Udnyt pladsen rør ingen hindringer [før] Masser af rør, der samler støv og tager plads op. Nu skal der sættes et bord og nogle skabe op, så man kan bruge rummet til noget. Det har vi brugt Materialer Køkkenelementer

Læs mere

Containerkran. Nu samles de 4 ende stykker som på billedet

Containerkran. Nu samles de 4 ende stykker som på billedet 1 Containerkran. Læs denne vejledning grundigt igennem, inden du begynder at samle, start med at kontrollere at der ikke mangler noget. Alle delene skæres forsigtigt ud, evt. med en stemmejerns kniv, rens

Læs mere

Sojakagens vogne 3: Bemaling og påskrifter.

Sojakagens vogne 3: Bemaling og påskrifter. Sojakagens vogne 3: Bemaling og påskrifter. Bomærker ( Logo, Logotype ) 1934-ca. 1955 Når en virksomhed med megen international handel som Sojakagen skulle markedsføre sig selv skete det efter de nyeste

Læs mere

billeder i hovedet, om det vi synger. Jeg er lidt underlig med det med billeder, hvis jeg bare kan lave et billede af noget, husker jeg det meget

billeder i hovedet, om det vi synger. Jeg er lidt underlig med det med billeder, hvis jeg bare kan lave et billede af noget, husker jeg det meget Jeg laver biograf Jeg følges med Signe og Inger hjem fra skole i dag, vi standser ved åen og kigger ned og kan se, at åen så småt er ved at fryse til. Vi var inde hos fru Andersen og øve os på at synge

Læs mere

GARDEROBE. under sengen SÅDAN UDNYTTER DU PLADSEN OPTIMALT:

GARDEROBE. under sengen SÅDAN UDNYTTER DU PLADSEN OPTIMALT: SÅDN UDNYTTER DU PLDSEN OPTIMLT: GRDEROBE under sengen Udtræksreolerne under sengen udnytter pladsen optimalt i værelset. lt er rummeligt og overskueligt. Hvis pladsen er trang, er denne seng perfekt.

Læs mere

Fjordager Cyklings tur til Jura Radmarathon i Lupburg, Bayern d. 7. 10. juni 2013.

Fjordager Cyklings tur til Jura Radmarathon i Lupburg, Bayern d. 7. 10. juni 2013. Fjordager Cyklings tur til Jura Radmarathon i Lupburg, Bayern d. 7. 10. juni 2013. Med de gode erfaringer fra deltagelse i løb i den tyske Radmarathon Cup i 2009 og 2012 vendte vi atter blikket mod Tyskland

Læs mere

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til:

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: 1 Professoren - flytter ind! 2015 af Kim Christensen Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: Shelley - for at bringe ideen på bane Professor - opdrætter - D. Materzok-Köppen

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44.

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Alting er skjult for dit øje, indtil du ser det. Jeg holdt engang i krydset ved Teglgårdsvej, og

Læs mere

VMZINC regnvandssystemer

VMZINC regnvandssystemer REGNVANDSSYSTEMER VMZINC regnvandssystemer - zink til vand REGNVANDSSYSTEMER - tagrender med stil VMZINC regnvandssystemer er en smagfuld og elegant løsning, når det drejer sig om montering af tagrender

Læs mere

Hvorfor virker koblingen ikke på min FS1? Spørgsmålet er stillet et utal af gange og der findes mange svar herpå. Jeg vil i denne guide gennemgå

Hvorfor virker koblingen ikke på min FS1? Spørgsmålet er stillet et utal af gange og der findes mange svar herpå. Jeg vil i denne guide gennemgå Hvorfor virker koblingen ikke på min FS1? Spørgsmålet er stillet et utal af gange og der findes mange svar herpå. Jeg vil i denne guide gennemgå samtlige de komponenter der enten er en del af koblingen

Læs mere

Testkør Ny Eurocargo. Nu med automatisk gearskift.

Testkør Ny Eurocargo. Nu med automatisk gearskift. Over 11.000 modelvarianter & markedets længste serviceintervaller. Ingen lastbil har vundet så mange priser, som Iveco Eurocargo siden den første udgave ramte vejene i starten af 90 erne. Vinderkursen

Læs mere

At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt

At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt Julie K. Depner, 2z Allerød Gymnasium Essay Niels Bohr At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt Der er mange ting i denne verden, som jeg forstår. Jeg

Læs mere

Byg din fladskærm. ind i væggen. Flot ser den ud, den nye fladskærm,

Byg din fladskærm. ind i væggen. Flot ser den ud, den nye fladskærm, Byg din fladskærm ind i væggen Lad dit fladskærms-tv sidde helt i plan med væggen, og skjul samtidig alle ledninger fra tv et til spillemaskiner, optagere og stikkontakt. lot ser den ud, den nye fladskærm,

Læs mere

Jeg synes, at eftermiddagen går langsomt. Jeg er så spændt på at det bliver aften og vi skal i biografen. Jeg går op på mit værelse og prøver, om jeg

Jeg synes, at eftermiddagen går langsomt. Jeg er så spændt på at det bliver aften og vi skal i biografen. Jeg går op på mit værelse og prøver, om jeg Jeg synes, at eftermiddagen går langsomt. Jeg er så spændt på at det bliver aften og vi skal i biografen. Jeg går op på mit værelse og prøver, om jeg kan finde Robin Hood-bladet. Mor siger, at jeg roder,

Læs mere

Driftsmateriellet G 10-1906 FE 1906

Driftsmateriellet G 10-1906 FE 1906 Driftsmateriellet G 10-1906 FE 1906 Litra FE 1906 FE 22301 Projekt til Ekspresgodsvogn fra 1906 Ingen vogne blev produceret Data FE 22301 Længde over puffer 8830 mm Understel længde 7600 mm Totalhøjde

Læs mere

Kapitel 62, Vamdrup og modellen af Vamdrup Grænsebanegård:

Kapitel 62, Vamdrup og modellen af Vamdrup Grænsebanegård: Kapitel 62, Vamdrup og modellen af Vamdrup Grænsebanegård: 365 Kongeaamuseet, Jernbanegade 7, der rummer lokalhistorisk Arkiv og Modellen af Vamdrup Grænsebanegård. Bygningen opførtes af Jydsk-Fynske Jernbaneselskab

Læs mere

KOMPLET VOGNPROGRAM. Vogne designet af danske landmænd

KOMPLET VOGNPROGRAM. Vogne designet af danske landmænd KOMPLET VOGNPROGRAM Vogne designet af danske landmænd DESIGNET AF DANSKE LANDMÆND KONSTANT UDVIKLING AF VOGNENE MI tipvognprogrammet består i dag af 5 serier af tipvogne med lasteevner på fra 8 til 30

Læs mere

Bestil på www.jernbaneklub.dk

Bestil på www.jernbaneklub.dk Færgerne mellem Kalundborg og Samsø (Århus) Forfatter: Preben Jensen Format A4 i stift bind med 246 sider med mange billeder i sort/hvid og farver og mange illustrationer Forlaget: Nautilus (juni 2015)

Læs mere

Få din egen hjemmeside

Få din egen hjemmeside I dette afsnit lærer du at bygge din egen hjemmeside tilføje tekst og billeder lave dit eget design lægge en baggrund på hjemmesiden I næste nummer får du hjælp til at bygge en større hjemmeside til en

Læs mere

Nyhedsbrev august - 2009. Hej alle gode MJ ere! Økonomi

Nyhedsbrev august - 2009. Hej alle gode MJ ere! Økonomi Nyhedsbrev august - 2009 Hej alle gode MJ ere! Økonomi Generelt kører vi pænt efter budgettet - og vi er dybt taknemlige for Jespers (Spar købmandens) sponsorat. Årets sponsorat falder i år i to omgange:

Læs mere

VMJK klubblad 1. kvartal 2012

VMJK klubblad 1. kvartal 2012 VMJK klubblad 1. kvartal 2012 Side 1 Nu er vi kommet godt ind i 2012, og jeg ønsker alle har haft en god jul med mange gode tog gaver og er kommet godt ind i 2012. På klubplan er vi kommet et godt stykke

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

I FORENINGEN - SPOR 0 AFTER DARK

I FORENINGEN - SPOR 0 AFTER DARK I FORENINGEN - SPOR 0 AFTER DARK Billeder og Tekst kender vi intet til på redaktionen så vi fralægger os et hvert ansvar. Da IC4 nu er begyndt at må køre med passagerer har man endeligt valgt det nye Design

Læs mere

Oveni og desværre, så tror jeg ikke krisen ligefrem har nogen udvidende effekt på forsikringsfolkets skostørrelser

Oveni og desværre, så tror jeg ikke krisen ligefrem har nogen udvidende effekt på forsikringsfolkets skostørrelser Dækker din Veteran-forsikring, skulle uheldet være ude?? Min gjorde ikke, i stedet blev den opsagt!!! En fortælling, blandet med synspunkter o.a., om en forsikrings-erklæret bastard-bil At ens bil, af

Læs mere

VMZINC regnvandssystemer

VMZINC regnvandssystemer REGNVANDSSYSTEMER VMZINC regnvandssystemer - zink til vand Sådan køber du regnvandssystemerne fra VMZINC: Er du nu blevet inspireret til at montere regnvandssystemerne fra VMZINC på dit hus, så kontakt

Læs mere

Introduktion side 3. Før du kører ud på din første tur side 4. Brugervejledning side 5. Justering af sadelhøjde side 7. Justering af kæde side 7

Introduktion side 3. Før du kører ud på din første tur side 4. Brugervejledning side 5. Justering af sadelhøjde side 7. Justering af kæde side 7 Indholdsfortegnelse 1 Introduktion side 3 Før du kører ud på din første tur side 4 Brugervejledning side 5 Justering af sadelhøjde side 7 Justering af kæde side 7 Justering af styrhøjde side 8 Justering

Læs mere

Nyhedsbrev fra unionen.

Nyhedsbrev fra unionen. Nyhedsbrev fra unionen. 2. årgang nr. 3 apr. 2011 MZ 1401 i Randers Kontaktperson nyhedsbrev: Jan-Ole Hansen Jan-o.hansen@youmail.dk 20 25 86 66 1 Indhold. Siden sidst. Nyt fra Nürnberg messen. Ekstraordinærgeneralforsamling.

Læs mere

AFTER DARK. Billeder og Tekst kender vi intet til på Redaktionen så vi fralægger os et hvert ansvar.

AFTER DARK. Billeder og Tekst kender vi intet til på Redaktionen så vi fralægger os et hvert ansvar. AFTER DARK Billeder og Tekst kender vi intet til på Redaktionen så vi fralægger os et hvert ansvar. Skinner. DMJK har nu besluttet at gå over til 2 skinne drift. Allerede der vil vi på After Dark så gerne

Læs mere

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere )

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere ) Vi havde lejet et sommerhus på Gammelby Møllevej 57, men vi skulle først hente nøglerne i en Dagli' Brugsen i Børkop. Det kunne vi desværre først gøre fra kl.16.00. Herefter kunne vi endelig sætte GPSen

Læs mere

Ikast Design Doors EKSKLUSIVE INDVENDIGE DØRE

Ikast Design Doors EKSKLUSIVE INDVENDIGE DØRE Ikast Design Doors EKSKLUSIVE INDVENDIGE DØRE INDHOLD 3 Stil krav til dine indvendige døre de er som møbler i indretningen 4 Profil Line Design døre leg med profiler og få en anderledes dør 6 Profil Line

Læs mere

Kapitel 4 Et værft opstår D

Kapitel 4 Et værft opstår D Kapitel 4 Et værft opstår D a Peer og Peter Bruun i slutningen af 1960 erne flytter byggeriet af både til det senere Flipper Scow værft, møder Svend Friberg Peer Bruun nede på havnen, da han anløber med

Læs mere

Det er jul! MBP netblad nr. 11, efterår 2003. Netblad nr. 11, efterår 2003. et netblad, en hjemmeside og en mailgruppe. Miljø med murer.

Det er jul! MBP netblad nr. 11, efterår 2003. Netblad nr. 11, efterår 2003. et netblad, en hjemmeside og en mailgruppe. Miljø med murer. et netblad, en hjemmeside og en mailgruppe MBP netblad nr. 11, efterår 2003 Bag enhver tilfreds modeljernbane mand står en tålmodig kvinde. En mor, en søster, en veninde, en kæreste, en kone eller en datter

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

D-maskinegruppen gennem 25 år

D-maskinegruppen gennem 25 år 20 2/2003 D-maskinegruppen gennem 25 år Den 8. februar 2003 er det 25 år siden, at DJK oprettede D-maskinegruppen. I denne anledning er D-maskinegruppen emnet for dette nummers fælles tema. Gruppen har

Læs mere

SR-information. Banedanmark. Overkørsler. Udgivet af Trafiksikkerhed. Nr. 1, april 2007

SR-information. Banedanmark. Overkørsler. Udgivet af Trafiksikkerhed. Nr. 1, april 2007 Fredericia Banedanmark SR-information I Udgivet af Trafiksikkerhed Overkørsler Langt de fleste af de automatisk sikrede overkørsler hos Banedanmark er ældre anlæg opbygget med relæer. De fungerer generelt

Læs mere

inovenit / forår 2014 Inovenit ApS. Værkstedsvej 17 1. th., 4600 Køge. Tlf. 5556 5857 ino@inovenit.dk www.inovenit.dk

inovenit / forår 2014 Inovenit ApS. Værkstedsvej 17 1. th., 4600 Køge. Tlf. 5556 5857 ino@inovenit.dk www.inovenit.dk inovenit / forår 2014 Inovenit ApS. Værkstedsvej 17 1. th., 4600 Køge. Tlf. 5556 5857 ino@inovenit.dk www.inovenit.dk OM INOVENIT Invenit er latin for han/hun har formet, arrangeret det, designet/planlagt

Læs mere

introduktion tips og tricks

introduktion tips og tricks Tips & tricks 1 tips og tricks Indhold side introduktion Denne vejledning indeholder gode formidlingsråd og er målrettet 7. klassetrin. En Xciter er én som formidler naturvidenskab på en sjov og lærerig

Læs mere

HURLUMHEJHUS. med masser af muligheder LEGEHUS I LUKSUSUDGAVE. Klatreribbe

HURLUMHEJHUS. med masser af muligheder LEGEHUS I LUKSUSUDGAVE. Klatreribbe LEGEHUS I LUKSUSUDGAVE Klatreribbe HURLUMHEJHUS med masser af muligheder 10 Af Søren Stensgård. Idé: Birgitte Matthiesen. Foto: Lasse Hansen. Tegninger: Christian Raun Gør Det Selv 10/2004 Det flotte legehus

Læs mere

Besættelsestidshistorisk selskab for Thy og Vester Hanherred

Besættelsestidshistorisk selskab for Thy og Vester Hanherred Besættelsestidshistorisk selskab for Thy og Vester Hanherred Nyhedsblad nr 61 November 2010 1 Bestyrelsen Formand: Erik Ansø 97991054 Næstformand: Erik Andersen 97933536 Sekretær: Jens Sauer 97981248 Kasserer:

Læs mere

Klubben har siden sidst fået 5 aktive medlemmer og 1 passivt medlem. VMJK byder velkommen til:

Klubben har siden sidst fået 5 aktive medlemmer og 1 passivt medlem. VMJK byder velkommen til: Så begynder udstillingen i Plantorama 2015 1 Så er efteråret på sit højeste, med gode varme dage og de regnfulde. Så er det jo godt vi har vores model bane hobby, som vi kan hygge os med indendørs. I klubben

Læs mere

Hegn og låger til erhvervsejendomme Svævelåger ribelementhegn

Hegn og låger til erhvervsejendomme Svævelåger ribelementhegn Hegn og låger til erhvervsejendomme Svævelåger ribelementhegn Svævelågen er den perfekte løsning for industriejendomme, lagerpladser, varehuse og parkeringspladser. På grund af den solide og massive konstruktion

Læs mere

certifiedkid.dk Hej, jeg hedder Lotte og er 12 år. Skal vi skrive sammen? 50.000 gange om året oplever børn og unge en skjult voksen på internettet.

certifiedkid.dk Hej, jeg hedder Lotte og er 12 år. Skal vi skrive sammen? 50.000 gange om året oplever børn og unge en skjult voksen på internettet. Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 UVT alm. del Bilag 287 Offentligt TIL ELEVER OG FORÆLDRE certifiedkid.dk ONLINE SECURITY FOR KIDS 9 16 POWERED BY TELENOR Hej, jeg hedder Lotte og er 12 år.

Læs mere

Nyhedsbrev fra DMJU.

Nyhedsbrev fra DMJU. Nyhedsbrev fra DMJU. 3. årgang nr. 9 september 2012 Fra sommerferien: toget ankommer til Tamsweg station i Østrig en scene lige til modelbanen Kontaktperson nyhedsbrev: Gert Frikke gf@mjk.limfjorden.dk

Læs mere

Jørn Iversen Rødekro Aps. Hydevadvej 48 Hydevad DK-6230 Rødekro Tel.: +45 74669242 Fax.: +45 74669294 e-mail.: iversen@ji.dk Web.: www.ji.

Jørn Iversen Rødekro Aps. Hydevadvej 48 Hydevad DK-6230 Rødekro Tel.: +45 74669242 Fax.: +45 74669294 e-mail.: iversen@ji.dk Web.: www.ji. - 1 - Indholdsfortegnelse Brugsanvisning 3 Brugervejledning 4 Før du kører ud på din første tur 4 Din første tur 5 Tilpasning af din cykel 6 Justering af sadel 6 Lås 6 Justering af styr 7 Håndbremse og

Læs mere

Formandens beretning 2012

Formandens beretning 2012 Formandens beretning 2012 Året der gik: Da vi gik ind i 2012 var det - ud over det store arrangement i forbindelse med Scankap 99 og så med to større investeringer dels færdig opgraderingen af vores nye

Læs mere

Henrik Pedersen 3. HTX Jonas Johansen 16/01/2015. Visuel Identitet Ditlev Hellesøe

Henrik Pedersen 3. HTX Jonas Johansen 16/01/2015. Visuel Identitet Ditlev Hellesøe Visuel Identitet Ditlev Hellesøe 1 Indholdsfortegnelse Problemanalyse... 3 K Strategi... 3 Idéudvikling... 4 Medieproduktion... 5 Test... 6 Offentliggørelse... 6 Konklusion... 6 2 Problemanalyse Ditlev

Læs mere

Godt Nytår Farvel til 2011 og velkommen til 2012

Godt Nytår Farvel til 2011 og velkommen til 2012 Den korte udgave: Godt Nytår Farvel til 2011 og velkommen til 2012 Vi blev gift 24 nov. 2011 Vi holdt ferie i feb. 2011 (for første gang i rigtig mange år for Morten) hvor vi tog en uge til Tenerife -

Læs mere