CO-Magasinet. FÅ HJÆLP TIL MATEMATIKKEN SIDE 4 DANSKE NOTER SIDE 5 HJÆLP TIL HJERTEt SIDE 6 PRISER TIL DE GODE EKSEMPLER SIDE 7 PENSIONEN SK

Transkript

1 CO-Magasinet Nr/År 01/2011 FÅ HJÆLP TIL MATEMATIKKEN SIDE 4 DANSKE NOTER SIDE 5 HJÆLP TIL HJERTEt SIDE 6 PRISER TIL DE GODE EKSEMPLER SIDE 7 PENSIONEN SK kal RÆKKE LÆNGERE SIDE 8-9 MØD CO-INDUSTRIS KONSULENTER SIDE 10 FÅ HJÆLP TIL MATEMATIKKEN SIDE 4 INTERNATIONAL FAGB evægelse SIDE 11 TR ER SPYDSPIDS FOR UDDANNELSE SIDE NU ER DET SLUT SIDE VISHED GIVER RO SIDE 16 SITUATIONEN P ITUATIONEN PÅ VESTAS SIDE 17 ENERGIAFGIFTER TRUER ARBEJDSPLADSER SIDE BESTYRELSER ER IKKE DYGTIGE NOK SIDE FAGLIG AGLIG ORIENTERING SIDE ENERGIAFGIFTER TRUER ARBEJDSPLADSER SIDE LÆR OM LEAN SIDE 24 FÅ HJÆLP TIL MATEMATI E NOTER SIDE 5 HJÆLP TIL HJERTEt SIDE 6 PRISER TIL DE GODE EKSEMPLER SIDE 7 PENSIONEN SKAL RÆKKE LÆNGERE SIDE 8 KONSULENTER SIDE 10 INTERNATIONAL FAGBEVÆGELSE SIDE 11 TR ER SPYDSPIDS FOR UDDANN SLUT SIDE VISHED GIVER RO SIDE 16 SITUATIONEN PÅ VESTAS S RUER ARBEJDSPLADSER SIDE BESTY 0-21 FAGLIG O

2 Mange bække små. Energiafgifter, matematik, fratrædelsesaftaler, hjertestarter, uddannelse og medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer. Nogle af emnerne ligger umiddelbart langt fra hinanden, men de bindes i sidste ende tæt sammen. Ud over at samtlige områder er i fokus i en eller anden form i en af artiklerne i det nummer af CO- Magasinet, som du sidder med i hænderne, er der nemlig et særdeles stærkt bindemiddel mellem alle elementer nemlig de fagligt aktive på industriområdet. For en eller flere af de tillidsvalgte har på en eller anden måde været involveret i et af områderne i den forløbne tid. Og de fagligt aktive har opnået nogle resultater, som de alle kan være rigtig stolte af. Uden deres engagement og hårde arbejde måtte nogle unge eksempelvis undvære igen at sidde på skolebænken for at tage en erhvervsuddannelse se mere i artiklen på side 7 og de fyrede ansatte på Vestas ville aldrig have fået længere opsigelsesvarsler end der umiddelbart er aftalt i industriens overenskomster. Det kan du læse mere om på siderne De gule nyder uden at yde Ovennævnte eksempler er blot et lille hjørne af det store arbejde, som blandt andet tillidsrepræsentanter, arbejdsmiljørepræsentanter, medarbejdervalgte A/S-bestyrelsesmedlemmer, ESU-medlemmer, forbundsansatte og andre tillidsvalgte i LO-fagbevægelsen løbende laver på industriens område. Dette arbejde og engagement står i skærende kontrast til den mangel på involvering og det ikkeeksisterende lokale arbejde ude på landets virksomheder, som medlemmerne af de gule forbund leverer januar side 2 CO Magasinet Vi sætter fokus på: FÅ HJÆLP TIL MATEMATIKKEN Hvor meget er 20 procent af 300 kroner? Hvad er en stump vinkel? Er du en af dem, der får sved på panden, når hverdagen stiller krav til de matematiske evner, så er der nu hjælp at hente på en ny hjemmeside. SIDE 4 DANSKE NOTER SIDE 5 HJÆLP TIL HJERTEt På Holmegaard Ardagh Glass i Fensmark ved Næstved har en tillidsrepræsentant og fællestillidsrepræsentant været med til at få indkøbt en hjertestarter til arbejdspladsen. SIDE 6 PRISER TIL DE GODE EKSEMPLER De første fem ildsjæle modtog i november Praktikpladsprisen for deres arbejde med at sikre, at unge får en uddannelse. SIDE 7 PENSIONEN SKAL RÆKKE LÆNGERE De industriansattes pensionsselskab laver ændringer på to områder i det nye år. SIDE 8-9 MØD CO-INDUSTRIS KONSULENTER CO-industri inviterer til en række regionsmøder om samarbejdskursus og Tek- Sam. SIDE 10

3 l e d e r Og når man ikke er til stede i lokalområdet i særlig stor udstrækning og ikke deltager i det faglige arbejde som tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant ude lokalt på virksomhederne, så har man selvfølgelig heller ikke de samme udgifter, som eksempelvis landets LO-forbund har i den forbindelse. Derfor ses det fra tid til anden i medierne, at de gule alt for let og ubesværet kan tilbyde medlemskab til dumpingpriser i forhold til, hvad det ville koste, hvis de reelt var med til at sikre ordentlige løn- og arbejdsvilkår derude på virksomhederne. For når man lader andre om at gøre arbejdet og afholde udgifterne og bare kobler sig på, når lønstigningerne er aftalt og efteruddannelsen er på plads, så er det selvfølgelig også billigere at køre forretningen og dermed tilbyde et lavere kontingent end de forbund, der både gør arbejdet og afholder udgifterne. Ildsjæle leverer varen Heldigvis er der ildsjæle i hele LO-fagbevægelsen og dermed også lokalt ude på arbejdspladserne. Og de leverer løbende varen i form af at skaffe de bedst opnåelige løn- og arbejdsvilkår for medlemmerne. På Vestas i henholdsvis Nakskov, Viborg, Rudkøbing og Skagen kunne tillidsrepræsentanterne ikke forhindre den lukning af arbejdspladserne, som ledelsen i koncernen besluttede. Men de fik mange velfortjente skulderklap fra kollegerne i forhold til de fratrædelsesvilkår, som blev forhandlet igennem, da beslutningen var offentliggjort. Undervejs i processen blev tillidsrepræsentanterne bakket op både af de lokale fagforeninger, forbundene samt CO-industri, der i fællesskab kæmpede for at sikre så gode fratrædelsesvilkår som muligt for de berørte. Og opgaven lykkedes for de involverede fra en række LO-forbund på industriens område. Resultatet sætter endnu en gang en tyk streg under visdommen i det gamle danske ordsprog: Mange bække små gør en stor å. Forside: Fællestillidsrepræsentant på Vestas Nacelles i Viborg Martin Henriksen. Foto: Tony Brøchner. INTERNATIONAL FAGBEVÆGELSE SIDE 11 TR ER SPYDSPIDS FOR UDDANNELSE Uddannelse har en særlig plads i Peter Andersens hjerte. SIDE NU ER DET SLUT Vestas i Viborg lukker. Forude venter hårdt arbejde for fællestillidsrepræsentant Martin Henriksen og hans kolleger. SIDE VISHED GIVER RO Tillidsfolkene skal have styr på deres egen situation, før de kan hjælpe kollegerne, ved virksomhedslukninger. SIDE 16 SITUATIONEN PÅ VESTAS' De fyrede på Vestas' virksomheder får lang opsigelse og uddannelse. SIDE 17 ENERGIAFGIFTER TRUER job TR fra tre virksomheder i Vestjylland har fundet sammen i en fælles kamp mod de høje energiafgifter. SIDE BESTYRELSER ER IKKE DYGTIGE NOK Mange virksomhedsbestyrelser er ikke dygtige nok, advarer Morten W. Langer. FAGLIG ORIENTERING SIDE SIDE LÆR OM LEAN Nu har du mulighed for at stifte nærmere bekendtskab med lean. SIDE 24 CO-Magasinet udgives af CO-industri - Centralorganisationen af industriansatte i Danmark. Vester Søgade 12, 2. sal, 1790 København V. Tlf , Fax co@co-industri.dk Redaktion: Linda Hansen (ansvarsh.) (DJ) Tlf , lin@co-industri.dk Journalist: Dorthe Kragh (DJ) Tlf , dk@co-industri.dk CO-Magasinet udsendes til tillidsrepræsentanter, sikkerhedsrepræsentanter, medarbejdervalgte A/S-bestyrelsesmedlemmer, ESU-medlemmer og andre med tillidshverv i industrien, som alle modtager bladet via registrering i medlemsforbundene. Adresseændringer skal ikke meddeles til CO-industri, men direkte til forbundet. CO-Magasinet udkommer otte gange årligt hver måned undtagen marts, juli, august og december. Oplag Design og grafisk produktion: Kailow Graphic A/S Miljøcertificeret efter ISO og arbejdsmiljøcertificeret efter OHSAS ISSN (papirudgave) ISSN (elektronisk) side 3

4 Af Dorthe Kragh Få hjælp til matematikken Ny hjemmeside giver en hjælpende hånd til unge, forældre og andre, som har svært ved at knække matematikken Hvor meget er 20 procent af 300 kroner? Hvad er en stump vinkel? Er du en af dem, der får sved på panden, når hverdagen stiller krav til de matematiske evner, eller ungerne kommer og beder om hjælp med lektierne, så er du langtfra alene. En undersøgelse, som Forlaget Matematik APS har foretaget i samarbejde med Industriens Uddannelser om matematikkens image blandt forældre til børn på landets folkeskoler, viser, at 41 procent af forældrene synes, at matematik er det fag, det er sværest at hjælpe med. Men nu er der hjælp på vej. Industriens Uddannelses- og Samarbejdsfond har sammen med Forlaget Matematik, konsulentfirmaet Aventures og repræsentanter fra erhvervsskolerne skabt det internetbaserede undervisningsværktøj Gearet til fremtiden, som er en del af hjemmesiden Matematikkens Univers. Her kan elever på erhvervsskolerne og andre, der trænger til at få pudset deres matematiske kundskaber af, få hjælp til at forstå matematikkens verden. - Industriens Uddannelser vil gerne hjælpe unge, som har svært ved at lære matematik. Samtidig vil vi også gerne give de af vores medlemmer, som er forældre, mulighed for at genopfriske deres matematikkundskaber, så de kan hjælpe deres børn. Vi tror på, at hvis flere danskere kan matematik, vil det betyde, at der er flere gode folk til industrien, siger Henrik Kjærgaard, souschef i CO-industri. Opgaver fra virkeligheden Han peger på, at nogle unge har svært ved at se, hvordan de kan bruge den matematik, som de lærer i skolen, i virkeligheden. Derfor kan de på hjemmesiden finde opgaver, som tager udgangspunkt i den virkelighed, de kender. Opgaverne er baseret på et niveau, der svarer til de ældste klasser i folkeskolen. På hjemmesiden kan du blandt andet afprøve din matematiske viden i spil, du kan øve dig i arbejdstegninger, og du kan arbejde med scenarier, som tager dig gennem en hel opgave med både teori og praksis. En del af undervisningsmaterialet på hjemmesiden kræver adgangskode, men det er muligt for alle at få en smagsprøve på universet ved at gå ind på adressen side 4 CO Magasinet januar

5 Danske noter Stadig færre efterlønsmodtagere Antallet af danskere på efterløn fortsætter med at falde. I tredje kvartal sidste år lå antallet af efterlønnere på , og det er et fald på knap eller godt seks procent i forhold til samme kvartal året før. Det viser tal fra Danmarks Statistik. Faldet i det samlede antal efterlønsmodtagere afspejler hovedsagelig et fald i antallet af efterlønsmodtagere i alderen år. I den aldersgruppe var der 10,5 procent færre efterlønsmodtagere i tredje kvartal i 2010 i forhold til samme kvartal året før. Der er stor forskel i udbredelsen af efterløn mellem de enkelte a-kasser. I tredje kvartal var den største udbredelse af efterløn i fødevareforbundets a-kasse samt hos 3F og FOA, hvor seks ud af ti forsikrede over 60 år var på efterløn. Derimod er efterløn mindst udbredt i a-kasserne for de højt uddannede, det vil sige akademikere (AAK), økonomer (CA), magistre (MA) og ingeniører (IAK), hvor færre end 25 procent af de forsikrede over 60 år var på efterløn. Knap hver anden forsikrede lønmodtager over 60 år modtog efterløn i tredje kvartal i fjor, og heraf udgjorde kvinderne den største andel med knap 55 procent. Mange faglærte i ledighedskøen Antallet af langtidsledige stiger fortsat. I september måned nåede antallet af langtidsledige op på godt fuldtidspersoner. Det viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Siden september 2008 er der kommet godt flere langtidsledige svarende til en stigning på omkring 230 procent. Det betyder, at der nu er mere end tre gange så mange langtidsledige, end da den økonomiske krise startede. Analysen viser, at antallet af faglærte langtidsledige er steget fra knap til omkring fuldtidspersoner siden september Det betyder, at antallet af faglærte langtidsledige er firedoblet siden krisens start. Når antallet af faglærte langtidsledige sættes i forhold til arbejdsstyrken, er to procent af arbejdsstyrken langtidsledige. Det tal overgås kun af de ufaglærte, der set i forhold til arbejdsstyrkens størrelse har en langtidsledighedsprocent på 2,3 procent. Ud over at langtidsledighed er et problem for dem, der rammes af langtidsledighed, kan de mange langtidsledige også blive et alvorligt samfundsøkonomisk problem. Al erfaring viser, at jo længere tid man har været ledig, des vanskeligere er det igen at komme i job. De langtidsledige risikerer dermed at stå tilbage på perronen, når der igen kommer gang i økonomien. Det vil reducere det effektive arbejdsudbud, og det kan påvirke den samfundsøkonomiske udvikling. Arbejdsskader er kønsopdelte Mænd får anerkendt flere arbejdsskader end kvinder. Til gengæld er billedet mere blandet, når det kommer til erstatningerne. Mændene får i gennemsnit mest i erstatning for ulykkerne, mens kvinderne i gennemsnit får mest i erstatning for erhvervssygdommene. Det viser en statistisk særkørsel fra Arbejdsskadestyrelsen fra slutningen af sidste år. Siden 2003 har mændene fået anerkendt lidt flere ulykker i forhold til kvinderne. I ulykkessagerne får mændene i gennemsnit mere i erstatning. Det skyldes især, at kvinderne oftere end mænd får anerkendt sager, der ikke giver erstatning. Kvinderne kommer især til skade ved arbejde i sundhedsvæsenet og socialsektoren, mens mændenes skader opstår i fremstillingsindustrien samt i bygge- og anlægssektoren. Både mænd og kvinder kommer især til skade i ryggen, på overkroppen og på ben og fødder. Når det gælder erhvervssygdomme, får mænd anerkendt dobbelt så mange af deres skader som kvinderne. I forhold til erstatningernes størrelse får kvinderne i gennemsnit lidt mere i erstatning end mændene. Det skyldes, at mændene får anerkendt en del sygdomme, der ikke umiddelbart giver erstatning, som især høresygdomme og lungesygdommen Pleurale plaques, der anerkendes uden erstatning. Kvinderne, der anmelder erhvervssygdomme, er typisk offentligt ansatte inden for social- og sundhedsområdet. De anmelder psykiske sygdomme samt sygdomme i skulder, nakke og arme. Mændene er primært ansat i det private erhvervsliv, især i fremstillingsindustrien samt bygge- og anlægssektoren. De anmelder især høreskader, skulder- og rygsygdomme samt psykiske sygdomme. Du kan læse hele undersøgelsen fra Arbejdsskadestyrelsen ved at følge linket side 5

6 Af Dorthe Kragh Foto Hanne Loop Tillidsrepræsentant Claus Jørgensen og fællestillidsrepræsentant Gert Kusiak fra Holmegaard Ardagh Glass i Fensmark ved Næstved. Hjælp til hjertet En hjertestarter kan redde liv. Derfor har medarbejderne på Holmegaard Ardagh Glass været med til at købe fire af dem til arbejdspladsen januar side 6 CO Magasinet Claus Jørgensen glemmer aldrig den dag for flere år siden, da han med sine bare hænder og en portion hengemt viden om førstehjælp fra soldatertiden reddede en mands liv. - Vi var om bord på færgen mellem Rødby-Puttgarden. Pludselig faldt en ældre mand om. Han havde kramper og fråde om munden, men ingen reagerede. Jeg kan lidt førstehjælp fra dengang, jeg aftjente min værnepligt, så jeg løsnede hans bælte, lyttede til brystkassen og begyndte at give hjertemassage. Men der var ingen reaktion. Jeg var sikker på, at vi ville miste ham. Det er svært at vide, hvor hårdt man egentlig kan trykke på brystkassen, men på et tidspunkt tænkte jeg, at der ikke var noget at miste, så jeg trykkede til, og pludselig kom der gang i ham, fortæller Claus Jørgensen, tillidsrepræsentant for cirka 75 3F ere på Holmegaard Ardagh Glass i Fensmark ved Næstved. Rift om kurser Historien endte lykkeligt. Den ældre mand overlevede. Og for Claus Jørgensen betød oplevelsen, at han var overmådelig modtage, da en kollega i 3Fklubben foreslog, at virksomheden investerede i en hjertestarter. - Jeg arbejdede med ham i 25 minutter, og det var hårdt. Men historien viser også, at det nytter. Man må ikke give op og se passivt til, når nogen falder om. Vi må gøre noget, og her er en hjertestarter en rigtig god hjælp, siger han. Derfor gik han sammen med fællestillidsrepræsentant Gert Kusiak videre med forslaget til samarbejdsudvalget. - Ledelsen ville gerne være med til at investere i hjertestartere. Vi blev enige om at slå halv skade, så virksomheden og fællesklubben hver betalte for to hjertestartere, fortæller Gert Kusiak, som er medlem af Dansk Metal og fællestillidsrepræsentant for cirka 300 kolleger. I dag hænger de fire hjertestartere udvalgte steder på virksomheden, og 80 medarbejdere har været på kursus. - Det er jo ikke nok, at de bare hænger der. Folk skal vide, hvordan de bruger dem, og der har været mange interesserede. Faktisk har vi en venteliste på folk, som gerne vil på kursus. Vi håber jo ikke, at vi nogensinde får brug for hjertestarterne, men man ved aldrig. Det kan ske for folk i alle aldre, siger Gert Kusiak.

7 Af Dorthe Kragh Foto Thorkild Amdi Christensen Priser til de gode eksempler De første fem ildsjæle har modtaget Praktikpladsprisen Et usædvanligt samarbejde mellem Dansk Metal i Nordsjælland og Nordisk Staal A/S i Frederiksværk har givet unge i Frederiksværk og omegn mulighed for at uddanne sig til smed og industritekniker i deres eget lokalområde. Og for deres ekstraordinære indsats for at få oprettet en lokal afdeling af Erhvervsskolen Nordsjælland i Frederiksværk modtog administrerende direktør Jan Sørensen fra Nordisk Staal A/S og Allan Thomsen, formand for Dansk Metal Nordsjælland, tirsdag den 16. november på Nationalmuseet i København en af de første praktikpladspriser. Prisen, der er en statuette i bronze skabt af kunstneren Bjørn Nørgård, er indstiftet af Industriens Uddannelses- og Samarbejdsfond, som CO-industri og DI Organisation for erhvervslivet står i spidsen for. Prisen gives til i alt 50 initiativer og ildsjæle, der på den ene eller anden måde er med til at få flere unge til at gennemføre en erhvervsuddannelse. Brug for ildsjæle De første fem praktikpladspriser blev overrakt af undervisningsminister Tina Nedergaard (V). Hun slog i sin tale til prismodtagerne fast, at der også i fremtiden skal være fokus på, at vekselvirkningen mellem praktik og teori er kernen i de faglige uddannelser. Samtidig roste hun dagens prismodtagere for deres arbejde. - Vi har brug for ildsjæle. Vi har brug for folk, der ved, at det nytter. Vi har brug for folk, der gør en indsats, sagde Tina Nedergaard. Ud over prisen til uddannelsessamarbejdet i Frederiksværk modtog også det fynske praktikpladsambassadørkorps en pris. Korpset består af 22 fynske erhvervsfolk, der i marts sagde ja til at arbejde for at skaffe flere praktikpladser, og i dag er det lykkedes at vende tilbagegangen i praktikpladser på Fyn. Også tillidsrepræsentant på Galten Elværk Peter Andersen og entreprisechef ved Thy- Mors Energi Søren Dath fik hver en praktikpladspris for deres store arbejde for at skabe forsynings-operatøruddannelsen, som i dag kan tages på Skive Teknisk Skole. Praktikpladsprisen vil blive uddelt til yderligere 45 initiativer eller ildsjæle landet over frem til maj På hjemmesiden praktikpladsprisen.dk er det muligt at indstille arbejdspladser, skoler, personer, virksomheder eller initiativer, som har bidraget til at få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse på industriens område. De første ildsjæle modtog i slutningen af 2010 Praktikpladsprisen for deres arbejde med at få flere unge til at tage en erhvervsuddannelse. side 7

8 Af Linda Hansen Pensionen skal række længere i fremtiden Når du modtager din nye pensions oversigt fra Industriens Pension, er den ændret på to områder: Beregningen af den forventede udbetalte pension i pensionsoversigten er lavere end sidst, og renteniveauet ved beregningen af fremtidens pension er ligeledes sat ned. Den første ændring skyldes egentlig en positiv ting: I gennemsnit lever vi nemlig alle længere. Men når flere bliver ældre, skal pensionen også række flere år end tidligere. Ændringerne betyder ikke noget for størrelsen af pensionsopsparingen, men den beregnede forventede pension, som fremgår af pensionsoversigten, er lavere, end den ellers ville være. Den anden ændring - af renteniveauet - skyldes, at Finanstilsynet på baggrund af det historisk lave renteniveau har besluttet, at pensionsselskaber alene må lave prognoser over kommende pensioner ud fra en forventet rente på maksimalt én procent. Hidtil har pensionsselskaberne generelt brugt en højere rentesats til dette. I Industriens Pension forventer man ikke, at ændringen af renten i praksis får nogen større betydning for de medlemmer, der først skal på pension om mange år. - Vi forrenter opsparingen år for år med renter, der hænger sammen med, hvor godt det er gået med vores investeringer. Hidtil har vores medlemmer altid fået en rente på mere end den ene procent. De sidste fem år har vi i gennemsnit givet en rente på 5,3 procent om året. Ingen kan spå om fremtiden, men jeg forventer, at vi også fremover i praksis kan holde et renteniveau på mere end én procent, siger Joan Alsing, forsikringsdirektør i Industriens Pension. Industriens Pension er opmærksom på, at ændringerne kan få betydning for medlemmer, der snart skal på pension. Der er derfor lavet en overgangsordning, så disse medlemmer får udbetalt en ekstra bonus til at kompensere for den lavere pension. Alle medlemmer af Industriens Pension bliver informeret om ændringerne sammen med deres pensionsoverblik, som bliver sendt i løbet af marts måned. Hvis du vil sætte dig mere ind i ændringerne, kan du læse mere på hjemmesiden industrienspension.dk/ beregning. Industriens Pension Vil du vide mere om pensionsordninger, din personlige pensionsordning eller de kommende ændringer i pensionsoversigten? Så kan du finde flere oplysninger på side 8 CO Magasinet januar

9 IP kåret til Europas bedste pensionsselskab for andet år i træk Industriens Pension (IP) var den store prisvinder ved de europæiske pensionsselskabers årlige investeringskonference i Monaco i slutningen af 2010, hvor selskabet fik fem priser. Først og fremmest er IP for andet år i træk kåret til Europas bedste arbejdsmarkedspensionsselskab på de europæiske pensionsselskabers årlige investeringskonference, hvor mere end 600 europæiske investeringsfolk var samlet. Det er Investment & Pension Europe (IPE), der står bag uddelingen af prisen. Ved overrækkelsen fremhævede IPE IP s høje afkast og selskabets vellykkede fusion med fødevareindustriens pensionskasser. Desuden fremhævede IPE, at IP i en tid præget af uro på finansmarkederne sikrer deres medlemmer en stabil og tryg pensionsordning på gennemsnitsrentevilkår. Udover prisen som bedste arbejdsmarkedspensionsselskab i Europa fik IP også fire andre priser: Danmarks bedste pensionsselskab, Europas bedste til at investere i obligationer og anvende renteinstrumenter, en pris for den måde selskabet styrer sine risici på samt en pris for den vellykkede fusion med fødevareindustriens pensionskasser. IPE fremhæver, at det med fusionen er lykkedes IP at få nye medlemmer i en tid, hvor medlemstallet og indbetalingerne til pensionsordningen er presset af den faldende beskæftigelse i industrien. Industriens Pension giver 5,25 procent i kontorente i 2011 Rentefaldet og en stor aktieandel har sikret Industriens Pension et højt investeringsafkast i Industriens Pension er et af landets mest velpolstrede pensionsselskaber. Derfor kan selskabet give de medlemmer en kontorente i 2011 på 5,25 procent før skat og 4,5 procent efter skat. Siden starten i 1993 har Industriens Pension opnået et gennemsnitligt årligt afkast på 8,4 procent efter afdækning. Det er blandt de højeste i pensionsbranchen. Kontorente i 2011 Selskab Kontorente før skat (i procent) Industriens Pension 5,25 AP Pension 4,70 Funktionærpension 4,40 Nordea Liv & Pension 3,75 SEB Pension 3,53 PFA Pension 3,50 Danica 3,25 Top Danmark Liv I 3,25 Sampension 2,75 side 9

10 Af Dorthe Kragh Mød CO-industris konsulenter Find ud af, hvad TekSam kan hjælpe med, og hvad samarbejdskurset for tillidsrepræsentanter indeholder Hvad indeholder Samarbejdskursus for tillidsrepræsentanter, hvad kan TekSam, og hvorfor føres der kampagne for at få oprettet flere samarbejdsudvalg? Det er blot nogle af de spørgsmål, som du kan få svar på, når CO-industri i januar og februar inviterer til regionsmøder. Målgruppen for møderne er alle faglige i forbundenes afdelinger, der arbejder med tillidsrepræsentanterne og deres service samt uddannelse. På møderne vil CO-industris samarbejdskonsulenter blandt andet fortælle om, hvad den overenskomstaftalte to gange to dage lange uddannelse for nyvalgte tillidsrepræsentanter Samarbejds kursus for tillidsrepræsentanter indeholder, og hvordan kurset adskiller sig fra forbundenes egne kurser. Der vil samtidig være en introduktion til DI og COindustris samarbejdsorgan TekSam samt oplæg til diskussion om, hvor der med fordel kan være et samarbejde mellem TekSam og afdelingerne. Desuden vil konsulenterne fortælle om baggrunden for, at DI og CO-industri i fællesskab har iværksat en kampagne for at få valgt flere tillidsrepræsentanter. Der vil på mødet være mulighed for at udveksle erfaringer om, hvordan man kan få valgt flere tillidsrepræsentanter på virksomhederne. Dato Tidspunkt Sted 26. januar F Næstved, Holsted Park 29, 4700 Næstved 27. januar F Roskilde, Holbækvej 106 B, 4000 Roskilde 1. februar DM Odense, Grønnegade 30, 5100 Odense C 1. februar DM Nyropsgade 38, 1780 København V. Lokale februar DM Aalborg, Søndergade 14, 9100 Aalborg 9. februar TL Herning, Østergade 25,1., 7400 Herning 11. februar DM Kolding, Esbjergvej 30, 6000 Kolding 14. februar DEF Aarhus indgang: 3F Rymarken 4, 8210 Århus V side 10 CO Magasinet januar Tilmelding skal ske til Pia Ameland, CO-industri, på telefon eller pr. mail tr@co-industri.dk senest en uge før det møde, som du er interesseret i at deltage i, finder sted.

11 Nye overgreb i HvideRusland Den internationale sammenslutning af fagforbund ITUC og den europæiske sammenslutning af metalarbejderforbund EMF tager skarpt afstand fra nye voldelige overgreb begået af politi og sikkerhedsstyrker mod demonstrerende i Minsk i HvideRusland lige før jul. Demonstranterne protesterede mod det omdiskuterede udfald af præsidentvalget. Mere end 600 blev anholdt. Blandt andre fagforeningsledere, menneskerettighedsadvokater og journalister. Mikhail Kovalkov, leder af HvideRuslands Frie Fagforbund, der er medlem af ITUC, blev idømt 10 dages fængsel. Tre andre fagforeningsledere blev også tilbageholdt, mens andre blev idømt administrative straffe. ITUC og EMF kræver, at alle de fængslede øjeblikkeligt løslades, og at Lukashenko-regimet respekterer fundamentale menneskerettigheder, inklusive retten til frie fagforeninger og forsamlingsfrihed. - Den form for undertrykkelse, der sker, er totalt uacceptabel, og det internationale samfund herunder EU må ikke lade det ske upåagtet, siger ITUC-generalsekretær Sharan Burrow. International fagbevægelse Tyske Telekom bag lønnedskæringer De græske telekommunikationsarbejderes fagforbund er rasende, efter at Tyske Telekoms græske datterselskab OTE har bebudet drastiske indgreb i de ansattes levevilkår gennem blandt andet nedskæringer i lønningerne. Det er udtalelser fra Telekoms europæiske direktør Guido Kerkhoff i Financial Times, hvor han taler om nødvendige begrænsninger af selskabets omkostninger som årsagen til, at det græske datterselskab bliver ramt, der har skabt vrede. Det græske fagforbund afviser, at det er lønningerne, der er skyld i Telekoms problemer i Grækenland. Det skyldes, at selskabet på grund af lovgivning ikke har kunnet komme ind på det græske marked. Blandt andet fordi man ikke opfylder de græske arbejdsmarkedsregler. Men det er forhold, Telekom kendte til, før man investerede i det græske datterselskab, mener forbundet. - Under alle omstændigheder ønsker vi ikke at blive (underbetalte)"kinesiske arbejdere" på grund af deres fejlinvestering, hedder det i en erklæring fra fagforbundet. Nyt finsk fagforbund Det finske fagforbund for funktionærer, TU, og forbundet for ansatte i den finansielle sektor, Suora, er fra 1. januar 2011 sluttet sammen i et nyt forbund Pro, der med medlemmer er et af de største fagforbund i Finland. Forhandlingerne om sammenslutningen har stået på i fem år. Det nye fagforbund beskæftiger især funktionærer i den private industri og servicesektoren, blandt andet inden for teknologi, skovbrug, kemisk- og fødevareindustri, energi og medier samt selvstændige. Antti Rinne, formand for TU, er valgt til formand for Pro. Den 48-årige advokat beskriver den nuværende situation for fagbevægelsen som den mest kritiske periode i historien. Pros næstformand er Suoras formand Riitta Suonpää. Frikendt for hvidvask af penge Generalsekretæren for Mexicos minearbejderforbund Napoleon Gomez Urrutia er ved en domstol pure frifundet for anklager om hvidvaskning af penge. Anklagerne var rejst af landets statsadvokat. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for en højere retsinstans. Gennem de seneste fire år er rejst otte forskellige anklager mod generalsekretæren. I løbet af februar starter en række internationale sammenslutninger af fagforbund, IMF, ICEM, ITF og Uni, verdensomspændende aktioner med krav om, at Mexicos regering stopper sine overgreb mod retten til at danne fagforeninger. Du kan se mere om aktionen på side 11

12 Af Dorthe Kragh Foto Thorkild Amdi Christensen Tillidsrepræsentant er spydspids for udda Peter Andersen tænker uddannelse ind i arbejdslivet Uddannelse har en særlig plads i Peter Andersens hjerte. For med uddannelse bliver man i stand til at sætte sig ind i nye ting og følge med udviklingen, mener han. - Vi kan jo se, hvordan arbejdsmarkedet bevæger sig og hele tiden stiller krav om, at medarbejderne er fleksible og kompetente. Så det er vigtigt, at vi holder fast i uddannelse. Det er jo det, vi skal leve af i fremtiden, siger den 59-årige tillidsrepræsentant på Galten Elværk Peter Andersen, der er medlem af 3F. Derfor har han gennem mange år arbejdet for at etablere en uddannelse som forsyningsoperatør og få udbredt kendskabet til uddannelsen. Og for sit store engagement har han som en af de første modtaget Praktikpladsprisen. En pris som gives af Industriens Uddannelses- og Samarbejdsfond med CO-industri og Di i spidsen til personer, institutioner og andre, som har gjort en særlig indsats for at få unge til at vælge en erhvervsuddannelse inden for industrien. Ændring af arbejdsdagen Selv er han uddannet industrioperatør en uddannelse som han for år tilbage var med til at skabe interesse for blandt ansatte inden for elforsynings- Tillidsrepræsentant Peter Andersen fra Galten Elværk. side 12 CO Magasinet januar

13 nnelse området i Østjylland gennem et østjysk netværk af tillidsfolk, ledere og uddannelsesfolk fra jobrotationscentret i Århus Amt. - For mit vedkommende handlede det om, at jeg arbejdede meget med gadebelysning og styring, men ingen egentlig uddannelse havde inden for netop det område. Alt hvad jeg vidste var baseret på noget, som jeg havde lært, og som jeg kunne huske. Samtidig var der en masse fagsprog, som jeg ikke kendte til, fortæller Peter Andersen. Uddannelsen var en kæmpesucces med 80 elever trods en lidt lunken holdning fra nogle af kollegerne på andre elværker. - Jeg var sikker på, at det var en god uddannelse, men mange troede, at de skulle bruge meget tid på en uddannelse for så at komme tilbage og lave det samme som altid. Men det viste sig jo, at de kom til at lave arbejdet på en helt anden måde. De kunne selv løse flere problemer og fik større tilfredshed med arbejdet, siger han. Men trods succesen oplever han, at der er begrænsninger på uddannelsen, som han gerne vil have op på et højere fagligt niveau. - Der er forsøgt at lave efteruddannelse til uddannelsen. Men det gik ikke, forklarer han. Uddannelse som kæphest I 3F s energipolitiske udvalg, som han sidder i, fik de derfor den idé at etablere en ny uddannelse inden for elforsyning, og arbejdsgiverne blev indbudt til at komme med bud på, hvilke elementer som de ønsker en sådan uddannelse skal indeholde. Den to-årige uddannelse har været længe undervejs, men Peter Andersen mener, at det har været tiden og besværet værd. - Det er jo min kæphest, at en samlet uddannelse er bedre end 10 kurser. En sammenhængende uddannelse øger muligheden for, at man ikke alene får nogle færdigheder, men også får nogle kompetencer til at arbejde selvstændigt, kombinere viden og bruge sine færdigheder i uforudsete situationer, fastslår han. Og for ham er uddannelse en naturlig del af tillidsrepræsentanthvervet på linje med lønforhandlinger og lokalaftaler. - En god tillidsrepræsentant varetager også sine kollegers uddannelsesinteresser. Det ligger i hel naturlig forlængelse af det andet arbejde, som vi ellers varetager, mener han. Derfor bruger han også en del af sin tid på at tage rundt på konferencer og til netværksmøder for at reklamere for elforsyningsoperatøruddannelsen og fortælle om de støttemuligheder, der er. - Mange tillidsrepræsentanter er meget interesseret i at høre om uddannelsen. Samtidig er fagforbundets og tillidsrepræsentantens engagement i uddannelse også en god motivation til at få folk til at organisere sig. Flere har sagt til mig, at nu kan de se en fornuftig grund til at melde sig ind i fagforeningen, fortæller Peter Andersen. Galten Elværk Galten Elværk har eksisteret siden Galten Elværk står for den daglige elforsyning til privat- og erhvervskunder mellem Århus, Silkeborg, Hammel og Skanderborg. Galten ElværkGruppen beskæftiger 63 medarbejdere. Værket leverer el til forbrugerne og står for drift og vedligeholdelse af elforsyningsnettet, vejbelysning samt etablering og drift af fibernet. Navn: Peter Andersen Alder: 59 år Arbejdsplads: Galten Elværk Uddannelse: Industrioperatør Fagforbund: 3F Tillidshverv: Tillidsrepræsentant for 17 kolleger og medlem af 3F s energipolitiske udvalg Familie: Kæreste samt en søn og en datter Fritidsinteresser: Holder af at spille kort og samle svampe. Har et hus på Læsø og dyrker alpint skiløb. pa@ge.dk side 13

14 Af Dorthe Kragh Foto Tony Brøchner Fællestillidsrepræsentant Martin Henriksen fra Vestas Nacelles i Viborg. Nu er det slut Vestas i Viborg lukker. Forude venter hårdt arbejde for fællestillidsrepræsentant Martin Henriksen og hans kolleger januar side 14 CO Magasinet Samtidig med at meddelelsen om kvartalsregnskabet fra Vestas tikker ind på fondsbørsen den 26. oktober 2010, er de 343 ansatte på Vestas Nacelles i Viborg kaldt sammen til informationsmøde. Kun en enkelt af dem ved, at de nu vil få at vide, at deres arbejdsplads skal lukkes inden for ganske kort tid. - Det kom som et chok for alle. Vi er jo den fabrik, som laver de nye vindmølletyper. Det er os, som tager ud i verden og lærer de andre op. Vi troede ikke, at de kunne lukke os. Vi er jo med til at udvikle, fortæller fællestillidsrepræsentant Martin Henriksen. Selv får han besked ti minutter inden kollegerne. - Lige umiddelbart tænker jeg: nå, det var så det. Jeg havde på fornemmelsen, at det nok ville komme, men jeg havde regnet med, at der ville gå et års tid eller to, inden det skete. Jeg tænker på kollegerne, hvad der skal ske med dem, om de kan få job, og på alt det bøvl med økonomien, som det vil skabe hos mange, siger han. Som tillidsrepræsentant på Vestas gennem cirka 10 år har han oplevet indtil flere fyringsrunder. Men forskellen er krystalklar. Denne gang bliver kollegerne ikke hentet ind igen senere. Det er slut. Og som så mange tillidsrepræsentanter før ham når han slet ikke at tænke på sig selv og den omvæltning, som ledelsens beslutning også har på hans liv. - Nej, jeg spekulerer ikke så meget på mig selv. Jeg er valgt af kollegerne til at passe på deres interesser, og det er ikke kun når det er sjovt og man skal vise

15 Øjebliksbillede fra Vestas Nacelles i Viborg, inden nedlukningen begyndte. nye folk rundt på fabrikken, man er tillidsrepræsentant. Det er, når det er træls, at man skal gøre det, man er bedst til, mener han. Han når lige at løbe kalenderen for hjemmefronten igennem og registrere, hvad han må aflyse, når det går løs med forhandlinger og samtaler med de mange frustrerede kolleger. - Jeg ringer også til min kone for at orientere hende. Kollegerne på hendes arbejde ved jo godt, hvor jeg arbejder, og jeg synes, at hun skal høre fra mig, at vi lukker. Hun spørger, hvordan jeg har det, og jeg siger, at jeg er ok, og at hun ikke skal gå og spekulere over det, fortæller han. Beskeden om lukningen bliver umiddelbart modtaget med ro fra kollegerne. - Benene bliver skovlet væk under dem, og de har ikke rigtig noget at sige. Drøfter fremtiden Alle får lov at tage deres ting og gå hjem og fordøje meddelelsen om fabrikslukningen. Sammen med sine syv tillidsrepræsentantkolleger bliver Martin Henriksen tilbage for at drøfte den nærmeste fremtid. - Jeg koncentrerer mig om, hvordan de har det. De har mange spørgsmål fremadrettet. Vi snakker om, at 343 kolleger snart vil overfalde os med spørgsmål, og vi skal huske at bruge hinanden til at læsse af på. Vi snakker også om, om der er andre muligheder for fabrikken, hvordan vi skal håndtere forhandlingerne, og om der er kolleger, som vi skal være lidt mere obs på, fordi de er ekstra skrøbelige, fortæller han. Natten til den 27. oktober sover Martin Henriksen ikke ret meget. I stedet for at ligge søvnløs møder han ind klokken fire om morgenen for at forberede dagen. - Der bliver ikke lavet ret meget den dag. Kollegerne har brug for at læsse af, men vi kan ikke give dem nogen svar. Ingen ved, hvor længe vi skal fortsætte, og folk er meget kede af det. I Nakskov er de blevet sendt hjem med det samme. Det giver mange et håb om, at der er en chance for, at ledelsen ombestemmer sig med os. Hård ventetid Og det håb lever videre blandt kollegerne, mens Martin Henriksen og tillidsrepræsentanter fra de tre andre fabrikker som skal lukkes forhandler fratrædelsesvilkår med ledelsen. For dem er det vigtigt at holde kollegerne ude af dagpengesystemet så længe som muligt og sikre dem gode uddannelsesmuligheder. - Tiden med forhandlingerne er hård. Vi må ikke sige noget til folk. Det er hårdt, når en kollega står og græder foran dig og du ikke kan sige: slap nu af, det skal nok gå for sådan og sådan. Eller når en ven spørger, om han skal sige ja tak til et job eller vente et par måneder, og du ved, at det drejer sig om rigtig mange tusinde kroner, siger han. Den 23. november kan han endelig fortælle kollegerne om den gode fratrædelsesaftale. Men også at den sidste mand forlader fabrikken allerede ved udgangen af februar. - Den dag er faktisk en god dag. For da får kollegerne endelig den afklaring, som de har ventet på i 21 dage. Og de er rigtig glade. En ringer mig op derhjemme for at rose os og fortæller, hvor glad familien blev for at høre, at fyringen først rigtig gælder fra foråret, for så er det jo meget nemmere at få job. Det er dejligt, fortæller han. Nu handler det om uddannelse og jobsøgning på Vestas i Viborg. side 15

16 Af Dorthe Kragh Billede Arkiv Vished giver ro Tillidsfolkene skal have styr på deres egen situation, før de kan hjælpe kollegerne, lyder rådet i forbindelse med virksomhedslukninger Først forhandlinger for tillidsfolkene, så for kollegerne. Sådan lyder rådet fra CO-industri til tillidsrepræsentanter, der står over for en lukning af deres arbejdsplads. - Det kan godt opfattes af både kollegerne og tillidsfolkene selv som egoistisk, at tillidsfolkene først skal forhandle deres egne vilkår på plads, før de tager fat på kollegernes. Men vores erfaringer er, at det er vigtigt, at tillidsrepræsentanterne har ro på deres egen situation, for så kan de bedre tage sig af kollegerne, siger samarbejdskonsulent Peter Dragsbæk fra CO-industri. Han anbefaler derfor tillidsrepræsentanter, der skal til at forhandle fratrædelsesvilkår i forbindelse med en virksomhedslukning, at de som det første ved forhandlingerne får vilkårene for, hvordan arbejdsmiljørepræsentanter, tillidsrepræsentanter og andre med beskyttede titler skal forlade virksomheden, på plads. - Udgangspunktet for forhandlingerne skal være, at tillidsfolkenes situation skal afklares først. En afklaring betyder nemlig, at tillidsfolkene ikke hele tiden skal spekulere på, hvordan fyringerne vil ramme dem. Har man sådanne tanker i baghovedet hele tiden, kan det godt være svært at have den nødvendige empati for kollegerne, siger Peter Dragsbæk. Han understreger, at det ikke handler om at give tillidsfolkene nogle særlige vilkår i forhold til kollegerne, men ene og alene at skabe ro til tillidsfolkenes arbejde. Ro på Vestas På Vestas har tillidsrepræsentanterne valgt at forhandle deres egne forhold på plads først i forbindelse med lukningen af fire fabrikker i Viborg, Nakskov, Rudkøbing og Skagen. - Det kan godt virke lidt egoistisk, at vi har forhandlet for os selv først. Men hvis du strander på en øde ø, kan du jo heller ikke hjælpe de andre strandede ved at nægte at spise. Hvis ikke vi havde sikret os den ro, som resultatet af forhandlingerne for tillidsfolkene havde givet os, så kunne vi ikke tænke klart og forhandle for kollegerne, mener Martin Henriksen, fællestillidsrepræsentant på Vestas Nacelles i Viborg. Aftalen giver tillidsfolkene et klart billede af, hvornår de skal forlade fabrikken, og hvor langt opsigelsesvarsel de har. side 16 CO Magasinet januar

17 Af Dorthe Kragh Situationen på Vestas De fyrede på Vestas' lukningsramte virksomheder får lang opsigelse og uddannelse Den 26. oktober 2010 meddeler Vestas, at koncernen på grund af overkapacitet er nødt til at gennemføre en fyringsrunde og lukke fabrikker. I alt medarbejdere er i fare, og værst ser det ud i Danmark. Her bliver fire fabrikker i Nakskov, Viborg, Rudkøbing og Skagen lukket. I Nakskov mister 430 mennesker deres arbejde, i Viborg 343, i Rudkøbing 235 og i Skagen 430. Samtidig skal fire andre fabrikker i Lem, Ringkøbing og Hammel ud i fyringsrunder, ligesom der sker fyringer i stabsfunktionerne i Randers og Århus. Ud over fyringsrunden og virksomhedslukningerne i Danmark lukker Vestas en fabrik i Sverige og reducerer medarbejderstaben i udlandet. For tillidsrepræsentanterne på de fire lukningsramte fabrikker bliver meddelelsen startskuddet på forhandlinger, der skal sikre deres kolleger den bedst mulige afsked med vindmøllekoncernen. Og på en måned lykkes det tillidsrepræsentanterne at forhandle en aftale hjem, som indeholder bedre vilkår end det, som kollegerne har krav på ifølge industriens overenskomster. Ingen modregning Aftalen indebærer blandt andet, at både funktionærer og tillidsrepræsentanter får forlænget deres opsigelsesvarsel med 50 procent. Medarbejdere, som skal arbejde i opsigelsesperioden, får desuden forlænget deres opsigelsesvarsel med yderligere en måned pr. påbegyndt måned. Hvis en fritstillet medarbejder får nyt arbejde i fritstillingsperioden, vil der ikke ske modregning i lønnen i fritstillingsperioden. Det er dog ikke muligt at oppebære dobbeltløn, hvis det nye job er internt i Vestas. Aftalen skruer desuden op for den uddannelse, som medarbejderne har mulighed for at få i opsigelsesperioden. Medarbejdere med over tre års anciennitet har ifølge deres overenskomst krav på 14 dages relevant uddannelse, og her lægger Vestas yderligere syv dages uddannelse oveni. Medarbejdere med mindre end tre års anciennitet får de samme vilkår. Derudover får medarbejderne blandt andet adgang til en række forskellige tiltag, som skal hjælpe dem videre på arbejdsmarkedet. De kan eksempelvis få karriererådgivning og komme på jobsøgningskursus. Alle medarbejdere kan desuden få to timers økonomisk rådgivning. For de medarbejdere, der bliver fyret på Vestas' øvrige fabrikker, er der udarbejdet en særskilt aftale. side 17

18 Af Dorthe Kragh Foto Harry Nielsen Energiafgifter truer Tillidsrepræsentanter kæmper for at fjerne høje energiafgifter Tillidsrepræsentanter fra tre virksomheder i Vestjylland har fundet sammen i en fælles kamp om at få nedbragt de høje energiafgifter, som i sidste ende risikerer at koste deres kolleger jobbet. Fælles for kemikaliefabrikken Cheminova, jernstøberiet Valdemar Birn og fiskemels- og fiskeolieproducenten Triplenine Fish Protein er, at de alle er energitunge virksomheder, og derved bliver de ekstra hårdt ramt, når politikerne strammer afgiftsskruen på energi. Derfor har tillidsrepræsentanterne sammen med CO-industri inviteret det socialdemokratiske medlem af skatteudvalget Nick Hækkerup og den lokalt opstillede Mogens Jensen, også fra Socialdemokraterne, til et møde på Cheminova den 21. februar. På mødet håber tillidsrepræsentanterne sammen med ledelserne fra de tre virksomheder at kunne ændre politikernes indstilling til, hvordan energiafgifterne er sat sammen for den tungere del af industrien. - Når Cheminova skal betale fem til ti millioner kroner ekstra i energiafgifter, så rammer det os ekstra hårdt, fordi vi faktisk har energioptimeret på rigtig mange områder. Samtidig frygter vi også, at produktionen af kemikalier bliver lagt i lande, hvor der måske ikke tages så meget hensyn til miljøet, i stedet for i det dyre Danmark. Det vil være dårligt for både miljøet og beskæftigelsen, siger tillidsrepræsentant for værkstedsgruppen på Cheminova Jørn Sand. De tre virksomheder har tidligere haft besøg af skatteminister Troels Lund Poulsen (V), som ifølge Jørn Sand lyttede til virksomhedernes bekymringer, men ikke ville give nogle løfter. Andre også presset Cheminova, Valdemar Birn og Triplenine er ikke de eneste energitunge virksomheder, der frygter, at deres konkurrenceevne vil lide under de høje danske energiafgifter. For almindelige danske virksomheder udgør energiudgifterne omkring tre til fire procent af omkostningerne, og for dem har energiafgifterne kun marginal betydning. Men for omkring 50 danske virksomheder udgør energiudgifterne en meget større del. - Stiger energiafgifterne, betyder det, at de energitunge virksomheders priser stiger markant. Det svækker deres konkurrenceevne, hvis ikke deres konkurrenter i udlandet bliver belastet af tilsvarende høje afgifter. Og en global løsning på det problem ser ud til at have lange udsiger, siger konsulent i Dansk Metal Arne Jensen. Derfor arbejder fagforbundene i CO-industri løbende på at påvirke politikerne i en retning, hvor der tages hensyn til både produktionen og miljøet. Rundbordsdebat Blandt andet afholdt CO-industri og DI i november 2010 en rundbordsdebat, hvor eksperter, arbejds- side 18 CO Magasinet januar

19 arbejdspladser givere og politikere debatterede, hvordan vi skaber en miljøvenlig økonomi med plads til industrien. Blandt deltagerne på mødet var professor ved Københavns Universitet og tidligere formand for regeringens Klimakommission Katherine Richardson. Hun fastslår, at selv om det er nødvendigt at tage mere hensyn til miljøet, så skal der stadig være plads til produktion i Danmark. - Selvfølgelig skal vi have produktion af beton og papir i Danmark. De energitunge virksomheder har nogle udfordringer, som vi må løse hen ad vejen, siger hun. Hun peger på, at markedskræfter samt skatter og afgifter på fossile brændstoffer er vigtige for at fremme energieffektiviteten blandt en stor del af de danske virksomheder, hvor energiomkostningerne blot udgør omkring tre procent af de samlede omkostninger. - Derfor håber jeg, at det ender med, at politikerne gennemgår skatterne og afgifterne, så vi kan fremme reduceringen af brugen af fossile brændstoffer. Jeg er selvfølgelig klar over, at der er visse sektorer, som vil blive ramt. Her vil der være behov for at se på, hvordan man kan tilbageføre energiafgifterne. Men hvis vi tager fat på det nu, så er jeg sikker på, at det vil fremme konkurrenceevnen på lang sigt, siger Katherine Richardson. Blandt politikerne, som spændte fra Dansk Folkeparti til SF, var der ved rundbordsdebatten enighed om, at det danske afgiftssystem trænger til et grundigt eftersyn, samt at de beslutninger, der træffes om nye afgifter, skal være langsigtede, således at virksomhederne kan indrette deres investeringer efter det. Tillidsrepræsentant for værkstedsgruppen på Cheminova Jørn Sand. side 19

20 Af Ingrid Pedersen Foto Palle Peter Skov Bestyrelser er ikke dygtige nok Det er jeres arbejdspladser det handler om. Stil krav eller foreslå udskiftninger, hvis ikke medlemmerne er gode nok. Sådan lyder det fra Morten W. Langer Deltagerne i CO-industris topmøde for medarbejdervalgte A/S-bestyrelsesmedlemmer i slutningen af sidste år fik arbejdsopgaver med hjem. Det sørgede Morten W. Langer, redaktør af Nyhedsbrev for Bestyrelser, for. - Mange bestyrelser er ikke dygtige nok. De ødelægger jeres arbejdspladser, sagde han og erklærede, at det er vigtigt, at bestyrelsen stiller krav til direktionen. - Vil det være over grænsen for jer at foreslå en udskiftning af bestyrelsesmedlemmer? spurgte han. Morten W. Langer mener, det er afgørende for en virksomhed at satse på bestyrelsesmedlemmer med specielle kompetencer. Det kan eksempelvis være, at de kender branchen, har international erfaring eller forstår at forhandle med banken om bedre vilkår. Tager tid Det er tidskrævende at sidde i en virksomhedsbestyrelse, understregede Morten W. Langer på konferencen. Cirka 150 deltog i topmødet for medarbejdervalgte A/S-bestyrelsesmedlemmer i Odense Congress Center. side 20 CO Magasinet januar