EN NY STRATEGIVEJ FOR REGION SJÆLLAND

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EN NY STRATEGIVEJ FOR REGION SJÆLLAND"

Transkript

1 EN NY STRATEGIVEJ FOR REGION SJÆLLAND BILAGSRAPPORT 9. OKTOBER 2009 I samarbejde med 1

2 KOLOFON Forfattere: Kunde: Claus Frelle-Petersen, Eskild Hansen, Lars B. Termansen Vækstforum Sjælland, Region Sjælland Dato: 9. oktober 2009 Kontakt: SANKT ANNÆ PLADS 13, 2. SAL 1250 KØBENHAVN TELEFON: FAX:

3 INDHOLDSFORTEGNELSE BILAGSRAPPORT Bilag A Velstanden er målet for erhvervspolitikken... 4 A.1. Region Sjælland står gennemsnitligt på velstanden... 4 A.2. Beskæftigelsen trækker velstanden ned... 8 A.3. Den aktuelle krise påvirker ledigheden i bestemte kommuner A.4. Langsigtet ubalance på arbejdsmarkedet vil presse velstanden yderligere A.5. Gab i værdiskabelsen i Region Sjælland A.6. Lavere værdiskabelse i de enkelte erhverv A.7. Region Sjællands status på vækstdriverne Bilag B Erhvervslivet i Region Sjælland B.1. Globale og lokale erhverv i Region Sjælland B.2. Få specialiseringer i regionens klyngeerhverv B.3. Flere spredte specialiseringer på kommunalt niveau B.4. Samarbejde med Hovedstaden om klyngeudviklingen på nøgleområder Bilag C Indsatsområder i den fremtidige erhvervspolitiske strategi C.1. Den hidtidige erhvervspolitiske indsats C.2. Vurdering af fremtidige indsatsområder C.3. Cleantech C.4. Turisme C.5. Farma/medico C.6. Transport og logistik C.7. Fødevarer C.8. Underleverandører C.9. Mindre nicheområder Bilag D Region Sjællands Vækstregnskab D.1. Vækstregnskabet er et redskab til at opnå de resultater, Vækstforum ønsker D.2. Effekter af tre markante indsatser D.3. Regional fordeling af indsatser Litteraturliste

4 Bilag A VELSTANDEN ER MÅLET FOR ERHVERVSPOLITIKKEN Region Sjælland ligger gennemsnitligt på velstanden. Det er i et første blik måske tilfredsstillende. Men det som trækker velstanden op, er udpendlingen af borgere til jobs i Hovedstaden. Region Sjælland halter til gengæld efter på beskæftigelsen i regionen og især værdiskabelsen i sjællandske virksomheder. Det er to parametre, der kan løfte regionens egen velstandsskabelse. Erhvervspolitikken kan bidrage til at løfte velstanden i Region Sjælland. Erhvervspolitikken kan påvirke beskæftigelse og værdiskabelse. Og derfor skal erhvervspolitikken prioritere indsatser, der kan bidrage til beskæftigelse og værdiskabelse. Region Sjællands erhvervsliv både de lokale erhverv og flere klyngeerhverv - er tæt sammenvævet med Hovedstadens. Men regionen kan ikke deponere sin erhvervspolitik i Hovedstaden, satse på at et stærkt erhvervsliv dér vil smitte af på Region Sjælland og så i øvrigt basere sig på at udpendling sikrer en høj velstand og købekraft til gavn for de mange lokale erhverv på Sjælland. Region Sjælland har en markant udfordring i sit eget erhvervsliv, som regionen skal tage hånd om. Værdiskabelsen er generelt lavere i sjællandske virksomheder. Desuden er der en geografisk skævhed en regional ubalance. I yderområder er værdiskabelsen, beskæftigelsen og uddannelsesniveauet lavere og afhængigheden af eget erhvervsliv større. Den regionale ubalance bidrager til at trække velstanden i Region Sjælland ned. Aktuelt ser finanskrisen ud til at forværre situationen, fordi den stigende ledighed især rammer i kommuner i yderområder, hvor beskæftigelsen i forvejen er lavere. På lidt længere sigt kan der blive tale om en forværring af Region Sjællands situation. Regionen har i udgangspunktet en befolkning med et lavere uddannelsesniveau og en højere gennemsnitsalder. I 2018 vil der være en betydelig ubalance på arbejdsmarkedet, som kan presse velstanden yderligere ned. Efterspørgslen efter personer med især videregående uddannelser vil langt overstige udbuddet. I Bilag A præsenterer vi resultatet af situationsanalysen. Vi viser, hvad der bestemmer velstanden, og vi dokumenterer, at der er to strategiske problemstillinger, som skal adresseres gabet i værdiskabelsen og den regionale ubalance. A.1. REGION SJÆLLAND STÅR GENNEMSNITLIGT PÅ VELSTANDEN Velstanden er grundlaget for velfærden. Det er i kraft af en høj velstand, at kommuner, regioner og staten kan opretholde et højt serviceniveau til gavn for borgere og virksomheder. Velstanden sikrer beskatningsgrundlaget. 4

5 Velstanden kan vi påvirke gennem erhvervspolitikken. Velstanden bestemmes af beskæftigelsen, værdiskabelsen, også kaldet produktiviteten, samt af pendlingen, jf. figur A1. Figur A.1 Region Sjællands velstandsniveau bestemmes af tre faktorer Beskæftigelse Værdiskabelse (produktiviteten) Erhvervsindkomst Velstand Pendling Kilde: Copenhagen Economics Erhvervspolitikken skal bidrage til at øge beskæftigelsen og værdiskabelsen, og derfor er disse to faktorer i fokus i situationsanalysen af Region Sjælland. Region Sjællands velstandsniveau, som vi måler ved erhvervsindkomsten pr. indbygger, ligger tæt på landsgennemsnittet, på niveau med Region Midtjylland og over niveauet i Region Nordjylland og Syddanmark. Kun Region Hovedstaden ligger markant over, jf. figur A.2. 5

6 Figur A.2 Region Sjællands velstandsniveau ligger tæt på landsgennemsnittet Erhvervsindkomst pr. indbygger, 2007 (pr. år i 1000 kr.) Hovedstaden Sjælland Midtjylland Syddanmark Nordjylland Danmark Kilde: Copenhagen Economics på baggrund af data fra Danmarks Statistik I de seneste år har udviklingen i velstanden i hele landet være positiv, men dog har der været en mindre vækst i velstanden i Region Sjælland sammenlignet med de øvrige regioner, jf. figur A.3. Figur A.3 Væksten i velstanden har været lavere i Region Sjælland Erhvervsindkomst pr. indbygger, Indekseret 2004 = Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Danmark Sjælland Kilde: Copenhagen Economics på baggrund af data fra Danmarks Statistik 6

7 Udviklingen viser, at Sjælland ikke helt har kunnet skabe det samme velstandsløft som de øvrige regioner. Bryder vi velstandsniveauet op og ser på, hvad der bestemmer niveauet, ser vi, at velstandsniveauet i regionen trækkes ned især af en lavere værdiskabelse, og af en lavere beskæftigelsesfrekvens, jf. figur A.4. Figur A.4 Velstand trækkes især ned af lavere værdiskabelse og op af pendling Afvigelse fra landsgns. i pct. 8% 6% 4% 2% 0% -2% -4% -6% -8% Velstand -1,0% Befolkningens beskæftigelse -1,8% Pendling 6,7% Værdiskabelse i virksomheder -5,9% Summen giver forskellen mellem Region Sjællands velstand og gennemsnittet for hele Danmark i 2007 Note: Værdiskabelsen er et mål for værdien af arbejdskraftens produktion i erhvervslivet, også betegnet arbejdsværdiskabelse. Værdien opgøres som løn og selvstændiges overskud pr. årsværk. Kilde: Copenhagen Economics på baggrund af specialkørsler fra Danmarks Statistik Det er sjællandske borgeres pendling til vellønnede jobs i Hovedstaden, som sikrer Region Sjælland et højt velstandsniveau på lige knap landsgennemsnittet. Region Sjællands eget erhvervsliv har, som situationen er i dag, sværere ved at opretholde samme værdiskabelse som erhvervslivet i andre regioner. Velstanden i regionen er ujævnt fordelt. I Lolland og Guldborgsund kommuner ligger velstandsniveauet 25 procent under landsgennemsnittet, mens det ligger op til 25 procent over landsgennemsnittet i Lejre, Greve og Solrød, jf. figur A.5. 7

8 Figur A.5 Stor geografisk spredning i velstandsniveauet i Region Sjælland Velstandsniveau, Indeks 100 = Landsgennemsnit Uden for Region Sjælland Indeks Indeks Indeks Indeks Indeks Kilde: Copenhagen Economics på baggrund af data fra Danmarks Statistik Det er tydeligt, at regionens pendlingsgevinst især kommer de hovedstadsnære kommuner til gavn. Men det er også her, at beskæftigelsen og værdiskabelsen er højere. A.2. BESKÆFTIGELSEN TRÆKKER VELSTANDEN NED En lavere beskæftigelse gør Sjælland mindre velstående, og det rammer især yderområderne. Den aktuelle krise vil forstærke en geografisk skævhed. Også på længere sigt kan en ubalance på arbejdsmarkedet især komme til at ramme yderområderne, hvis der ikke gøres noget. Beskæftigelsesniveauet i Region Sjælland og Nordjylland ligger lavest blandt de fem regioner i Danmark. Beskæftigelsesfrekvensen er på 77 procent i Sjælland mod 79 procent i Midtjylland, jf. figur A.6. 8

9 Figur A.6 Beskæftigelsen i regionen ligger lavere og giver lavere velstand Beskæftigelsesfrekvens, % 79% 78,8% 78% 77% 77,1% 77,1% 76,7% 76,4% 77,4% 76% 75% 74% Midtjylland Hovedstaden Syddanmark Sjælland Nordjylland Danmark Note: Beskæftigelsesfrekvensen er andelen af befolkningen i den erhvervsaktive alder (16-64 år), som er i arbejde Kilde: Copenhagen Economics på baggrund af data fra Danmarks Statistik Opgør vi beskæftigelsesfrekvensen på kommunalt niveau kommer der et markant billede frem. Der er en stor spredning mellem kommunerne, og der er et klart geografisk mønster i spredningen, idet yderområderne har den laveste beskæftigelsesfrekvens, jf. figur A.7. Figur A.7 Beskæftigelsesfrekvensen svinger og er markant lavere i yderområder Beskæftigelsesfrekvens, % 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 83% 82% 80% 80% 80% 80% 80% 79% 79% 78% 77% 76% 74% 73% 72% 72% 66% 77% Region Sjælland Lolland Odsherred Guldborgsund Vordingborg Slagelse Kalundborg Næstved Holbæk Sorø Faxe Stevns Køge Ringsted Roskilde Greve Lejre Solrød Kilde: Copenhagen Economics på baggrund af data fra Danmarks Statistik 9

10 I Lolland Kommune er beskæftigelsesfrekvensen nede på 66 procent mod 83 procent og 82 procent i Solrød og Lejre kommuner. I fem kommuner foruden Lolland er det Odsherred, Guldborgsund, Vordingborg, Slagelse kommuner - er beskæftigelsesfrekvensen under 75 procent. Alle kommuner ligger yderligt i regionen. A.3. DEN AKTUELLE KRISE PÅVIRKER LEDIGHEDEN I BESTEMTE KOMMUNER Den aktuelle krise påvirker ledigheden i alle regioner. Ledighedstallene frem mod august 2009 viser en ganske markant stigning i ledigheden det seneste år - stærkest i Region Nordjylland, jf. figur A.8. Figur A.8 Ledigheden har været stigende det seneste år i alle regioner 4,5 Fuldtidsledige i procent af arbejdsstyrken 4 3,5 3 2,5 Region Nordjylland Hele landet Region Hovedstaden Region Midtjylland 2 Region Syddanmark 1,5 Region Sjælland M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M08 Note: De seneste ledighedstal er foreløbige opgørelser Kilde: Copenhagen Economics på baggrund af data fra Danmarks Statistik, som er baseret på data fra a-kasserne I de seneste måneder, hvor ledighedstal har været tilgængelige, ser det ud som om ledighedskurven er knækket. Det gælder både for Danmark som helhed og for Region Sjælland, hvor ledighedstallet i juni, juli og august var lavere end i de øvrige regioner. Disse tal skal dog tages med forbehold, da tallene er foreløbige. Geografisk set er det Lolland, Sydsjælland og Odsherred, som rammes hårdest af den stigende ledighed, jf. figur A.9. 10

11 Figur A.9 Den stigende ledighed rammer hårdest på Lolland, Sydsjælland og Odsherred Ledighed august 2009 Uden for Region Sjælland 2,0-2,4 procent 2,5-2,9 procent 3,0-3,4 procent 3,5-3,9 procent 4,0-4,4 procent Note: De seneste ledighedstal er foreløbige opgørelser Kilde: Copenhagen Economics på baggrund af data fra Danmarks Statistik Det er måske ikke overraskende bestemte grupper på arbejdsmarkedet, der rammes. Den slår hårdest igennem hos ufaglærte og faglærte i byggefagene og hos yngre mænd, jf. tabel A.1 og A.2. 11

12 Tabel A.1 Ledigheden rammer hårdest hos ufaglærte og faglærte, især i byggefagene Antal fuldtidsledige Ledighedsprocent August 2009 Ændring i ledighedsprocent fra august 2008 Danske Sundhedsorganisationer (DSA) 24 0,2 0,0 Lærere (DLF-A) 149 1,4 0,4 Socialpædagoger (SLA) 76 1,3 0,4 Børne- og Ungdomspædagoger (BUPL-A) 145 1,6 0,4 Akademikere (AAK) 123 1,7 0,5 Fag og Arbejde (FOA) 360 1,3 0,5 Magistre (MA) 110 2,7 0,6 Ingeniører (IAK) 112 1,6 0,8 Funktionærer og Servicefag 51 1,9 1,0 Selvstændige (DANA) 107 1,8 1,0 Funktionærer og Tjenestemænd (FTF-A) 367 2,0 1,1 Stats- og Teleansatte (STA) 92 1,8 1,2 Selvstændige Erhvervsdrivende (ASE) 484 2,2 1,3 Handels- og Kontorfunktionærer (HK) ,9 1,4 Ledere 319 2,3 1,7 Økonomer (CA) 83 2,9 1,7 Journalistik, Kommunikation og Sprog 71 4,6 1,9 Prosa og Merkonomer 43 2,4 1,9 Frie Funktionærer (FFA) 103 3,1 2,2 Business 149 3,7 2,3 Fødevareforbundet (NNF) 134 4,4 2,6 Kristelig a-kasse ,6 2,8 Danske Lønmodtagere (DLA) 445 4,0 2,8 El-faget 133 3,6 3,2 Teknikere 167 5,1 3,5 Metalarbejdere 567 4,5 3,5 Faglig Fælles a-kasse (3F) ,2 3,7 Byggefagenes a-kasse 160 5,5 4,3 Træ-Industri-Byg (TIB) 429 8,1 5,8 Ikke forsikrede Note: For fordeling på A-kasse er det i procent af antal forsikrede. De seneste ledighedstal er foreløbige opgørelser Kilde: Copenhagen Economics på baggrund af data fra Danmarks Statistik Tabel A.2 Den øgede ledighed rammer yngre aldersgrupper og mænd Antal fuldtidsledige Ledighedsprocent august 2009 Ændring i ledighedsprocent fra august år ,9 1, år ,3 2, år ,1 1, år ,7 1, år ,6 1,5 60 år og derover 443 1,7 0,9 Mænd ,2 2 Kvinder ,5 1 Note: De seneste ledighedstal er foreløbige opgørelser Kilde: Copenhagen Economics på baggrund af data fra Danmarks Statistik 12

13 Der er gode chancer for, at bygningen af Femern Bælt forbindelsen kan give beskæftigelsesmuligheder for de grupper af ledige, der er hårdest ramt af ledighed i den nuværende økonomiske krise. Især hvis der etableres en byggeplads på Lolland. Bygningen af forbindelsen forventes også at betyde en stor efterspørgsel efter personer med en teknisk uddannelse, fx elektrikere, svejsere, ingeniører osv. 1 I lyset af ledighedssituationen skal den lokale arbejdsmarkedspolitik spores ind på at formidle jobmuligheder i forbindelse med brobygningen og satse på efteruddannelse og omskoling for at imødekomme efterspørgslen efter teknisk uddannede. Således kan bygningen af Femern Bælt mindske effekten af krisen på blandt andet Lolland, mens de øvrige yderområder, der i forvejen har en lavere beskæftigelse, rammes hårdere af krisen og vil formentlig være ramt i en længere årrække. A.4. LANGSIGTET UBALANCE PÅ ARBEJDSMARKEDET VIL PRESSE VELSTANDEN YDERLIGERE En vurdering af efterspørgslen og udbuddet på arbejdsmarkedet frem mod 2018 viser, at der vil opstå en markant ubalance, hvis der ikke gøres noget. Det kan presse velstanden i Regionen Sjælland yderligere. Der bliver brug for markant færre ufaglærte, og også færre faglærte, i forhold til udbuddet. Sker der ikke noget for at begrænse udbuddet af denne type arbejdskraft, fx ved at give flere en videregående uddannelse, vil der være et overskud på ca ufaglærte og faglærte i 2018, jf. tabel A.3. 1 Niras konsulenterne (2009), Den faste forbindelse over Femern Bælt: Lollands handlemuligheder. 13

14 Tabel A.3 Arbejdsmarkedsbalancen i Region Sjælland i 2018 Overskud af udbudt arbejdskraft Branche Ufaglært Faglært Videregående Balance Mismatch Landbrug, fiskeri og råstofudvinding Industri Energi og vandforsyning Bygge og anlæg Handel, hotel og restauration Transport, post og tele Finansiering og forretningsservice Offentlige og personlige tjenester Uoplyst I alt Note: I fremskrivningen af balancesituationen på arbejdsmarkedet inddrager vi både forhold på udbuds- og efterspørgselssiden. På udbudssiden har vi taget højde for befolkningsudviklingen og ændringen i uddannelsesmønstrene. Erhvervsfrekvensen holdes konstant. På efterspørgselssiden har vi taget højde for ændringer i branchestrukturen som følge af både konjunktur- og strukturændringer og uddannelsessammensætning inden for branchen. Forudsætninger i øvrigt: 1. Der er taget højde for den nuværende finanskrise. Vi har anslået effekten af krisen 2. Der er ikke indbygget forudsætninger om specifikke regionale forhold, herunder bygningen af Femern Bælt forbindelsen. Antages Femern Bælt forbindelsen at skabe beskæftigelse til fx 5000 tusinde, primært faglærte og ufaglærte vil det reducere ubalancen i byggeperioden 3. Den anvendte metode tager ikke højde for arbejdsmarkedets fleksibilitet, hvor der erfaringsmæssigt sker en substitution mellem faggrupper, så fx manglen på uddannede i et vist omfang kan opvejes gennem faglig mobilitet hos ufaglærte Kilde: Copenhagen Economics beregninger på baggrund af data fra Statistikbanken.dk Overudbuddet af ufaglært og faglært arbejdskraft vil ikke blive væsentligt mindre af bygningen af Femern Bælt forbindelsen mellem 2012 og Beskæftigelsesregionen for Hovedstaden og Sjælland har skønnet, at byggeprojektet kun vil skabe 700 arbejdspladser om året. Til gengæld stiger efterspørgslen efter beskæftigede med videregående uddannelser. Det gælder inden for industrien, hotel og restauration, forretningsservice og den offentlige sektor. Hvis der ikke uddannes flere med videregående uddannelser, vil der i hele regionen være et underskud på ca beskæftigede med videregående uddannelser. Samlet viser analysen, at der er en ubalance, fordi der er overudbud af ufaglært og faglært arbejdskraft og underudbud af arbejdskraft med videregående uddannelser. Samlet kan mismatchet opgøres til personer. Selv om ubalancen på arbejdsmarkedet frem mod 2018 også rammer Hovedstadsregionen og er endnu mere markant, hvis man ser Region Sjælland og Region Hovedstaden under et, har regionen en mulighed for at hente arbejdskraft i Hovedstaden eller holde på den arbejds- 14

15 kraft, som i dag pendler ind til Hovedstaden. 2 Som det fremgår af figur A.10 er ca. hver fjerde beskæftigede borger i Region Sjælland udpendler, primært til arbejdspladser i Region Hovedstaden. Omvendt pendler kun 3 procent af de beskæftigede fra Region Hovedstaden til job i Region Sjælland. Figur A.10 Mange flere udpendlere fra end indpendlere til Region Sjælland Regionens pendlingsstatus (i 1000) Borgere der bor og 319 arbejder i regionen Borgere i beskæftigelse Udpendlere Indpendlere 31 Arbejdspladser i Region Sjælland Kilde: Copenhagen Economics på baggrund af data fra Danmarks Statistik A.5. GAB I VÆRDISKABELSEN I REGION SJÆLLAND En lavere værdiskabelse er den primære årsag til en lavere velstand i Region Sjælland. Den lavere værdiskabelse kan ikke forklares med en overvægt af bestemte brancher og erhverv i Region Sjælland. Derimod er værdiskabelsen lavere i sjællandske virksomheder inden for samme brancher. 3 Sammenlignet med de andre regioner ligger Region Sjælland, sammen med Region Nordjylland, på det laveste niveau og under landsgennemsnittet, jf. figur A Vi har lavet en tilsvarende analyse af arbejdsmarkedsbalancen som i tabel A.3. for Region Hovedstaden og Region Sjælland under et. Her er resultatet, at det samlede mismatch er på personer. 3 Som OECD for nylig har påpeget så er problemet med værdiskabelsen eller produktiviteten ved at være hele Danmarks erhvervslivs akilleshæl. En lavere værdiskabelse betyder lavere velstand og at Danmark rykker ned af rangstigen over de rigeste lande i verden. 15

16 Figur A.11 Erhvervslivet i regionen ligger under gennemsnittet på værdiskabelse Lønsum og selvstændiges overskud pr. årsværk, 2007 (pr. år i 1000 kr.) Hovedstaden Midtjylland Syddanmark Sjælland Nordjylland Danmark Note: Værdiskabelsen er et mål for værdien af arbejdskraftens produktion i erhvervslivet, også betegnet arbejdsværdiskabelse. Målet viser den værdi af produktion, der tilfalder arbejdskraften i området. Værdien opgøres som løn og selvstændiges overskud pr. årsværk. Der er tre fordele ved at måle på denne måde: Værdien er uafhængigt af, hvor megen kapital arbejdskraften har til rådighed, da kapitalen aflønnes særskilt på markedsvilkår og kan tilfalde personer i hele verden Arbejdskraftens værdiskabelse og lønnen kan ikke afvige systematisk fra hinanden Målet kan opgøres på kommuner og brancher Kilde: Copenhagen Economics på baggrund af specialkørsler fra Danmarks Statistik Der er et klart geografisk mønster i, hvor i Region Sjælland værdiskabelsen er størst og mindst. I Lolland, Guldborgsund, Stevns og Odsherred kommuner er værdiskabelsen lavest. I kommuner tættest på hovedstaden er virksomhederne på niveau med eller lige under landsgennemsnittet. I Kalundborg er niveauet også lige under landsgennemsnittet, trukket op af en betydelig specialisering inden for farmaceutisk industri. Roskilde Kommune ligger over landsgennemsnittet, jf. figur A

17 Figur A.12 Stor spredning i værdiskabelsesniveauet i regionen Værdiskabelsesniveau i kommunens erhvervsliv Uden for Region Sjælland procent af landsgns procent af landsgns procent af landsgns procent af landsgns procent af landsgns. Kilde: Copenhagen Economics på baggrund af specialkørsler fra Danmarks Statistik og kort fra Kort- og matrikelstyrelsen I kommunerne Vordingborg, Faxe, Næstved, Slagelse, Sorø og Holbæk ligger værdiskabelsen op til 10 procent under landsgennemsnittet. A.6. LAVERE VÆRDISKABELSE I DE ENKELTE ERHVERV Det er nærliggende at tro, at gabet i værdiskabelsen skyldes erhvervslivets sammensætning i Region Sjælland med en overvægt af mere lavproduktive håndværks-, bygge- og servicefag. Virkeligheden er imidlertid en anden. Gabet i værdiskabelsen i forhold til landsgennemsnittet skyldes i væsentligste grad en lavere værdiskabelse i de enkelte erhverv og i mindre grad erhvervslivets sammensætning i Region Sjælland, jf. figur A

18 Figur A.13 Gabet i værdiskabelse skyldes især lavere værdiskabelse i de enkelte erhverv 2% 1,1% 0% -2% -1,6% -4% -6% -8% -6,6% Gab til landsgennemsnittet i værdiskabelse Gab i værdiskabelse pga. erhvervslivets sammensætning -6,1% Gab i værdiskabelse pga. lavere værdiskabelse i de enkelte erhverv Gab i værdiskabelse pga. specialiseringseffekt Summen giver forskellen mellem Region Sjællands værdiskabelse og gennemsnittet for Danmark i 2007 Kilde: Copenhagen Economics Klyngedatabase, 2007 På de områder hvor regionen er specialiseret, er der et positivt, men mindre, bidrag til værdiskabelsen. Resultatet understreger, at udfordringen for Region Sjælland ligger i regionens virksomheder på tværs af brancher i langt de fleste erhverv. A.7. REGION SJÆLLANDS STATUS PÅ VÆKSTDRIVERNE Forklaringen på at Region Sjælland ligger efter på værdiskabelse skal søges i, at sjællandske virksomheder ikke har de samme ressourcer til at skabe højværdiprodukter og processer, der kan sikre højere indkomster og i sidste ende velstand. Vi har gennemført en benchmarkanalyse af, hvordan Region Sjælland står på centrale vækstdrivere for at belyse, om sjællandske virksomheder har de fornødne ressourcer til at kunne skabe øget værdi. Vækstdriverne er menneskelige ressourcer, innovation, forskning og udvikling samt iværksætteri. Det er de faktorer, som ifølge OECD har betydning for en regions konkurrenceevne. 4 Benchmarkanalysen er sammenfattet i tabel A.4. 4 Erhvervs- og Byggestyrelsen (2004), Den regionale konkurrenceevnemodel 18

19 Tabel A.4 Region Sjælland ligger på mellemste og laveste position på vækstdriverne Vækstdrivere Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Menneskelige ressourcer Innovation, forskning og udvikling Iværksætteri Note: Benchmarkingen er baseret på en indeksering af i alt 24 indikatorer fordelt på de tre vækstdrivere og deres tilhørende otte delområder. Indikatorerne er indekseret så bedste region får værdien 100 på indikatoren. Derefter er der taget et uvægtet gennemsnit af indikatorerne inden for delområdet. For at få en samlet værdi på vækstdriver-niveau er der taget et uvægtet gennemsnit over delområderne inden for vækstdriveren. Kilde: Copenhagen Economics på baggrund af data fra ebst.dk, Patent- og varemærkestyrelsen, Center for forskningsanalyse og særkørsler fra Danmarks Statistik Region Sjælland ligger på en mellemposition sammen med Region Midtjylland på menneskelige ressourcer. Region Syddanmark og Region Nordjylland liggere lavere, mens Hovedstaden ligger bedst. De menneskelige ressourcer omfatter i denne opgørelse indikatorer for kompetenceniveau i virksomhederne, kompetenceudvikling for ansatte og lederudvikling. På innovation og iværksætteri ligger Sjælland lavest i sammenligningen med de fire andre regioner. På innovation opgøres innovationsaktiviteter og omsætning fra innovation i virksomheder samt anvendelse af ny teknologi. På iværksætteri opgøres iværksætterniveauet, blandt andet opstartsrate, og iværksættervækst, herunder andel vækstiværksættere og overlevelsesrate. Benchmarkanalysen giver en indikation af, at der ikke er de samme ressourcer i sjællandske virksomheder til at skabe værdi. Mere grundlæggende er uddannelsesniveauet i sjællandske virksomheder lavt. Det er veldokumenteret, at uddannelsesniveauet har betydning for værdiskabelsen og i øvrigt for andre faktorer som eksport. 5 Uddannelsesniveauet i sjællandske virksomheder ligger lavest og væsentligt lavere end landsgennemsnittet, jf. figur A Munch, J. R. and J. R. Skaksen (2008), Human Capital and Wages in Exporting Firms 19

20 Figur A.14 Sjællandske virksomheder har et lavere uddannelsesniveau Uddannelsesniveau i den private sektor 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 18% 14% Region Hovedstaden 11% 13% 5% 6% Region Sjælland Region Syddanmark Lang videregående udd. 14% 12% 7% 6% Region Midtjylland Region Nordjylland Kort og mellemlang videregående udd. 15% 9% Hele landet Kilde: Copenhagen Economics på baggrund data fra Danmarks Statistik Samlet set har 16 procent af de beskæftigede i den private sektor i sjællandske virksomheder en kort, mellemlang eller lang videregående uddannelse. Landsgennemsnittet ligger på 24 procent godt trukket op af et væsentligt højere niveau i Region Hovedstaden. Men også i forhold til det gennemsnitlige uddannelsesniveau i virksomhederne i Region Nordjylland, Midtjylland og Syddanmark på 19 procent ligger Region Sjællands lavere. På kommunalt niveau ser man en tydelig sammenhæng mellem andelen af beskæftigede med videregående uddannelser og værdiskabelsen i de sjællandske kommuners erhvervsliv, jf. figur A

21 Figur A.15 Flere højtuddannede i beskæftigelse giver højere værdiskabelse Værdiskabelse i kommunens erhvervsliv, 2007 (i 1000 kr.) Greve Ringsted Faxe Lolland Stevns Odsherred Kalundborg Køge Lejre Solrød Næstved Slagelse Holbæk Sorø Vordingborg Guldborgsund Roskilde R² = 0, % 20% 25% 30% 35% 40% 45% 50% Andel beskæftigede i kommunens erhvervsliv med en videregående uddannelse, 2007 Note: Andel beskæftigede med videregående uddannelse er opgjort november 2006 Kilde: Copenhagen Economics på baggrund af specialkørsler fra Danmarks Statistik Jo større andelen af beskæftigede med en videregående uddannelse er, jo højere er værdiskabelsen i erhvervslivet i kommunerne. Vores beregninger viser, at 1 procentpoint højere andel af beskæftigede med en videregående uddannelse giver ca kr. mere i gennemsnitlig værdiskabelse. Et højere uddannelsesniveau er en fundamental parameter for at øge regionens værdiskabelse. Derfor er det vores anbefaling, at et løft i uddannelsesniveauet i sjællandske virksomheder skal indgå som en af de markante indsatser, som Vækstforum skal prioritere. Som et led i en indsats for at øge antallet af højtuddannede i sjællandske virksomheder, må Vækstforum med sine partnere i uddannelsessektoren, på arbejdsmarkedsområdet og i erhvervsorganisationerne også arbejde målrettet for at øge uddannelsesniveauet generelt. 21

22 Bilag B ERHVERVSLIVET I REGION SJÆLLAND Region Sjælland har et erhvervsliv med en stor andel af lokale erhverv og en mindre andel af globale erhverv sammenlignet med andre regioner i Danmark. De globale erhverv er imidlertid vigtige i en ny strategi for Region Sjælland. De globale erhverv består af virksomheder, der orienterer sig og konkurrerer internationalt, og de har typisk en høj værdiskabelse. Desuden er det dem, som trækker væksten. Går det godt for de globale erhverv, så stiger velstanden, og det giver vækst i de lokale erhverv. De globale erhverv er klart koncentrerede i hovedstadsnære kommuner, men der er vigtige undtagelser, hvis man ser på specialiseringen på kommunalt niveau: her dukker flere specialiseringer op. Det viser, at de globale erhverv i Sjælland har en vis regional spredning. Regionen kan bygge en del af strategien på de globale erhverv, som i forvejen er markante i regionen, og som har en høj værdiskabelse. Det er blandt andet farma, medico og cleantech. Det er ikke erhverv, hvor Region Sjælland har en styrkeposition for sig selv, men det er erhverv, som er en del af større klyngedannelse på tværs af regionsgrænsen til Hovedstaden og til dels Sydsverige. Herudover har regionen en overvægt af globale erhverv, som er typiske underleverandørerhverv, og som kan stå over for særskilte udfordringer og være sårbare over for en skærpet international konkurrence og stærkere klyngedannelser andre steder. Vi beskriver i det følgende erhvervslivets sammensætning og erhvervenes betydning og værdiskabelse både på regionalt og kommunalt niveau. B.1. GLOBALE OG LOKALE ERHVERV I REGION SJÆLLAND Region Sjælland har en lavere andel af globale erhverv end andre regioner. De globale erhverv er erhverv, som generelt lokaliserer sig i klynger. Derfor betegner vi dem også klyngeerhverv. De konkurrerer internationalt og er mere innovative og værdiskabende. I princippet kan globale erhverv lokalisere sig, hvor det skal være, og der er derfor fokus på at skabe attraktive rammer for og tiltrække disse erhverv. Det forholder sig anderledes med de lokale erhverv. De servicerer et lokalt område og lokaliserer sig, hvor købekraften og markedet er. De lokale erhverv dækker over bl.a. håndværkere, detailhandel og offentlige arbejdspladser. De lokale erhverv vokser med de globale erhverv, mens det omvendte ikke er tilfældet. Også naturressourceerhvervene som landbrug og fiskeri er bundet geografisk, og de lokaliserer sig, hvor råstofferne findes. I boks B.1 har vi uddybet, hvorledes klyngeerhverv er defineret. 22

2009M10 2009M11 2009M12 2010M01 2010M02 2010M03 2010M04 2010M05 2010M06 2010M07 2010M08 2010M09 2010M10

2009M10 2009M11 2009M12 2010M01 2010M02 2010M03 2010M04 2010M05 2010M06 2010M07 2010M08 2010M09 2010M10 Ledigheden fordelt på køn i Midtjylland Mænd 13.37 14.13 14.848 18.691 19.179 18.57 15.767 13.499 12.632 11.579 11.374 1.974 1.79 Kvinder 8.85 8.839 8.942 1.516 9.631 9.217 8.829 8.471 8.686 8.629 8.855

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

2009M09 2009M10 2009M11 2009M12 2010M01 2010M02 2010M03 2010M04 2010M05 2010M06 2010M07 2010M08 2010M09

2009M09 2009M10 2009M11 2009M12 2010M01 2010M02 2010M03 2010M04 2010M05 2010M06 2010M07 2010M08 2010M09 Ledigheden fordelt på køn i Silkeborg Kommune Mænd 921 961 998 1.68 1.274 1.364 1.364 1.155 1.26 978 898 877 869 Kvinder 665 66 667 686 79 735 72 687 683 79 711 78 777 I alt 1.586 1.621 1.665 1.754 2.64

Læs mere

2009M10 2009M11 2009M12 2010M01 2010M02 2010M03 2010M04 2010M05 2010M06 2010M07 2010M08 2010M09 2010M10

2009M10 2009M11 2009M12 2010M01 2010M02 2010M03 2010M04 2010M05 2010M06 2010M07 2010M08 2010M09 2010M10 Ledigheden fordelt på køn i Silkeborg Kommune Mænd 961 998 1.68 1.274 1.364 1.364 1.155 1.26 978 898 877 869 851 Kvinder 66 667 686 79 735 72 687 683 79 711 78 777 75 I alt 1.621 1.665 1.754 2.64 2.99

Læs mere

Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Ringsted Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, december 2010

Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Ringsted Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, december 2010 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Ringsted Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, december 2010 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Ringsted Kommune

Læs mere

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2015 VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2015 87 23 VI udvikler I denne vækst- og beskæftigelsesredegørelse sammenfattes oplysninger om de

Læs mere

3F s ledighed i februar 2012

3F s ledighed i februar 2012 3F s ledighed i februar 2012 Ledigheden stiger og det gør uddannelsesbehovet også I hovedpunkter viser notatet bl.a.: Bruttoledigheden (inkl. de aktiverede) for 3F s medlemmer steg med ca. 1.200 fuldtidspersoner

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 879 18,8 4,4 5,3 Kontanthjælpsmodtagere 285-1,7

Dagpengemodtagere 3) 879 18,8 4,4 5,3 Kontanthjælpsmodtagere 285-1,7 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Frederikssund Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, januar 2011 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Frederikssund

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 809 0,1 6,1 6,1 Kontanthjælpsmodtagere 258 20,6

Dagpengemodtagere 3) 809 0,1 6,1 6,1 Kontanthjælpsmodtagere 258 20,6 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Ringsted Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, januar 2013 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Ringsted Kommune Bruttoledige

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 850 1,6 6,4 6,5 Kontanthjælpsmodtagere 228 3,6

Dagpengemodtagere 3) 850 1,6 6,4 6,5 Kontanthjælpsmodtagere 228 3,6 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Ringsted Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, marts 2012 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Ringsted Kommune Bruttoledige

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 664-15,1 5,9 5,0 Kontanthjælpsmodtagere 290 29,5

Dagpengemodtagere 3) 664-15,1 5,9 5,0 Kontanthjælpsmodtagere 290 29,5 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Ringsted Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, april 2013 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Ringsted Kommune Bruttoledige

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 1.013-25,2 6,3 4,8 Kontanthjælpsmodtagere 638 34,0

Dagpengemodtagere 3) 1.013-25,2 6,3 4,8 Kontanthjælpsmodtagere 638 34,0 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Guldborgsund Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, december 2013 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Guldborgsund

Læs mere

Forsikring & Pension Gennemsnitlige pensionsindbetalinger fordelt på A-kasser

Forsikring & Pension Gennemsnitlige pensionsindbetalinger fordelt på A-kasser Forsikring & Pension Gennemsnitlige pensionsindbetalinger fordelt på A-kasser (kr.) (kr.) (kr.) (kr.) (kr.) 2008 2009 2010 2011 2012 Arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger Akademikere (AAK) 62.543

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 874-2,3 5,4 5,2 Kontanthjælpsmodtagere 303 5,6

Dagpengemodtagere 3) 874-2,3 5,4 5,2 Kontanthjælpsmodtagere 303 5,6 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Frederikssund Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, marts 2012 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Frederikssund

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 895 11,6 4,8 5,4 Kontanthjælpsmodtagere 287-13,0

Dagpengemodtagere 3) 895 11,6 4,8 5,4 Kontanthjælpsmodtagere 287-13,0 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Frederikssund Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, marts 2011 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Frederikssund

Læs mere

PRESSEMEDDELELSE Beskæftigelsesregion Midtjylland

PRESSEMEDDELELSE Beskæftigelsesregion Midtjylland PRESSEMEDDELELSE Beskæftigelsesregion Midtjylland 2. september 200 LEDIGHEDEN I MIDTJYLLAND UNDER % Med en ledighed på kun 2,%, er Midtjylland den eneste region i landet med en ledighed under % i august

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 88.812-11,7 4,7 4,2 Kontanthjælpsmodtagere 38.034-18,8

Dagpengemodtagere 3) 88.812-11,7 4,7 4,2 Kontanthjælpsmodtagere 38.034-18,8 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Hele landet, fordelt på ydelsestype, køn og alder, juni 2014 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Hele landet Bruttoledige

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 602-1,5 4,3 4,3 Kontanthjælpsmodtagere 261-26,3

Dagpengemodtagere 3) 602-1,5 4,3 4,3 Kontanthjælpsmodtagere 261-26,3 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Bornholms Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, juni 2014 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Bornholms Kommune Bruttoledige

Læs mere

PRESSEMEDDELELSE Beskæftigelsesregion Midtjylland

PRESSEMEDDELELSE Beskæftigelsesregion Midtjylland PRESSEMEDDELELSE Beskæftigelsesregion Midtjylland 3. september 2 LAVESTE LEDIGHED I DANMARK Ledigheden er fortsat rekordlav i Midtjylland. Med kun.2 ledige i juli 2 er ledigheden nede på 2,%. Region Midtjylland

Læs mere

Lidt færre arbejdsløse giver håb om, at bunden er nået

Lidt færre arbejdsløse giver håb om, at bunden er nået Nye arbejdsløshedstal november 21 Lidt færre arbejdsløse giver håb om, at bunden er nået Bruttoledigheden faldt med 9 fuldtidspersoner fra oktober til november 21. Udviklingen giver håb om, at bunden på

Læs mere

Ledighedstal for november 2013

Ledighedstal for november 2013 Ledighedstal for november 213 Materialet indeholder en opgørelse af følgende: Udviklingen i ledigheden i Aarhus kommune, forsikrede Udviklingen i ledigheden i Aarhus kommune, ikke-forsikrede Udviklingen

Læs mere

Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen

Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 29. juni 2012 J.nr.: 2011-0007792 Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen af dagpengeperioden Baggrund Beskæftigelsesministeren

Læs mere

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider Organisation for erhvervslivet oktober 2009 AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK De fleste er kun ledige ganske kortvarigt. Det fleksible danske arbejdsmarked og god uddannelse øger mulighederne

Læs mere

Arbejdsløshed ujævnt fordelt

Arbejdsløshed ujævnt fordelt Den økonomiske krise har bevirket en bred stigning i arbejdsløsheden. Det er dog ikke alle grupper og områder, der er ramt lige hårdt. Især mænd, unge, ansatte i byggeri og industri samt personer bosat

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 833 4,3 5,7 5,9 Kontanthjælpsmodtagere 282-25,6

Dagpengemodtagere 3) 833 4,3 5,7 5,9 Kontanthjælpsmodtagere 282-25,6 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Bornholms kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, november 2014 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Bornholms kommune

Læs mere

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige?

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Efterløn Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Analysen viser, at det især er blandt ufaglærte og kvinder at en stor andel går på efterløn som 60 eller 61-årig. Derudover viser analysen, at der er

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Februar 9 Arbejdsløsheden i Århus Kommune,. kvartal Faldet i ledigheden er ophørt og på vej opad. I december var ledigheden vokset med 1 personer svarende

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Oktober Arbejdsløsheden i Århus Kommune,. kvartal Ledigheden i Århus Kommune er på 1, % af arbejdsstyrken, hvilket er samme niveau som på landsplan (1,%).

Læs mere

Medlemsudvikling i a-kasserne

Medlemsudvikling i a-kasserne Medlemsudvikling i a-kasserne December 2011 1 Udvikling i antal dagpengeforsikrede medlemmer Analyseoverblik: Efter en årrække med en tilbagegang i antallet af dagpengeforsikrede medlemmer, har der været

Læs mere

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune Tal og trends 2011 Indhold Indledning....................................................... 3 Befolkning....................................................... 5 Befolkningsudvikling 2006-2010......................................

Læs mere

Antal forsikrede langtidsledige (brutto) samt langtidsledighedsprocent i Guldborgsund, fordelt på a-kassegrupper og a-kasser, april 2013

Antal forsikrede langtidsledige (brutto) samt langtidsledighedsprocent i Guldborgsund, fordelt på a-kassegrupper og a-kasser, april 2013 Langtidsledige (personer, der har været bruttoledige i mindst 80 pct. af tiden inden for det seneste år) i Guldborgsund Antal langtidsledige personer (brutto) samt langtidsledighedsprocent i Guldborgsund,

Læs mere

Resultatoversigt. Ballerup Kommune Januar 2013

Resultatoversigt. Ballerup Kommune Januar 2013 Dok.nr. 2013-23997 Resultatoversigt Ballerup Kommune Januar 2013 Indhold Tabel 1: De 4 ministermål Tabel 2: Antal ledige 1 og ledige i procent af arbejdsstyrken Tabel 3: Bruttoledige kontanthjælpsmodtagere,

Læs mere

Overvågningsnotat 2011

Overvågningsnotat 2011 Overvågningsnotat 211 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK I henhold til Lov om erhvervsfremme har de regionale vækstfora til opgave at overvåge de regionale og lokale vækstvilkår. Med dette overvågningsnotat

Læs mere

NOTAT. Orientering om ledigheden i september 2014

NOTAT. Orientering om ledigheden i september 2014 NOTAT Orientering om ledigheden i september 2014 Indledning Ledigheden opgøres af Danmarks Statistik og bearbejdes af Beskæftigelsesregionen og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Disse tal kan

Læs mere

Pressemeddelelse fra RAR Vestjylland

Pressemeddelelse fra RAR Vestjylland Pressemeddelelse fra RAR Vestjylland Ledigheden faldt med 657 fra april 2014-15. Det svarer til et fald på 8,2 %. Beskæftigelsen for lønmodtagerne i Vestjylland steg med 510 fra februar 2014-15. Den opadgående

Læs mere

Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe,

Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, Antal Ændring i forhold Ændring i forhold fuldtidsledige til samme måned i til samme måned Ledighedsprocent februar 2011 ledige i i % Ledighed

Læs mere

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed

Læs mere

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020 1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER Randers Kommune - Visionsproces 2020 Viden, vækst og virksomheder Her beskrives en række udfordringer på arbejdsmarkeds- og erhvervsområdet Færre beskæftigede i industrien,

Læs mere

Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe

Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe Ændring i forhold Ændring i forhold fuldtids til samme måned i til samme måned Ledigheds oktober 2012 i i % Ledighed i

Læs mere

NOTAT. Orientering om ledigheden i juni 2014

NOTAT. Orientering om ledigheden i juni 2014 NOTAT Orientering om ledigheden i juni 2014 Indledning Ledigheden opgøres af Danmarks Statistik og bearbejdes af Beskæftigelsesregionen og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Disse tal kan findes

Læs mere

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible Organisation for erhvervslivet 2. april 29 Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt Europas mest fleksible AF KONSULENT JENS ERIK ZEBIS SØRENSEN, JEZS@DI.DK Danmark er ramt af en økonomisk krise, der ikke

Læs mere

Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe

Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe Ændring i forhold Ændring i forhold fuldtids til samme måned i til samme måned Ledigheds i i % Ledighed i alt 25.404-4.952-16,3%

Læs mere

Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe

Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe Ændring i forhold Ændring i forhold fuldtids til samme måned i til samme måned Ledigheds i i % Ledighed i alt 26.175-4.239-13,9%

Læs mere

Langtidsledige (personer, der har været bruttoledige i mindst 80 pct. af tiden inden for det seneste år) i Bornholm

Langtidsledige (personer, der har været bruttoledige i mindst 80 pct. af tiden inden for det seneste år) i Bornholm Langtidsledige (personer, der har været bruttoledige i mindst 80 pct. af tiden inden for det seneste år) i Bornholm Antal langtidsledige personer (brutto) samt langtidsledighedsprocent i Bornholm, fordelt

Læs mere

NOTAT. Orientering om ledigheden (pr. december 2014)

NOTAT. Orientering om ledigheden (pr. december 2014) NOTAT Orientering om ledigheden (pr. december 2014) Indledning Ledigheden opgøres af Danmarks Statistik og bearbejdes af Beskæftigelsesregionen og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Disse tal

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Juli 7 Arbejdsløsheden i Århus Kommune,. 7 Den samlede ledighed i Århus Kommune er i juni 7 faldet med 1.9 personer i forhold til samme periode sidste

Læs mere

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af:

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af: SPI Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme SPI er medfinancieret af: af: Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com Sammen styrker vi regionen Projekt SPI, Samarbejde om Proaktiv

Læs mere

Medlemsudvikling i a-kasserne

Medlemsudvikling i a-kasserne Medlemsudvikling i a-kasserne 1. kvartal 2012 1 Udvikling i antal dagpengeforsikrede medlemmer Analyseoverblik: Efter en årrække med tilbagegang i antallet af dagpengeforsikrede medlemmer, har der været

Læs mere

Ligestillingsudvalget 2011-12 LIU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 49 Offentligt

Ligestillingsudvalget 2011-12 LIU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 49 Offentligt Ligestillingsudvalget 2011-12 LIU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 49 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg Christiansborg 1240 København K Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København

Læs mere

Nydanskere i Jobcenter Ringsted. Oktober 2008

Nydanskere i Jobcenter Ringsted. Oktober 2008 Nydanskere i Jobcenter Ringsted Oktober 8 Indholdsfortegnelse. Indledning.... Befolkningens sammensætning ud fra herkomst...3 3. Uddannelsesniveau...5 4. Tilknytning til arbejdsmarkedet...6 5. Ledighed...9

Læs mere

Arbejdsløsheden stiger for anden måned i træk

Arbejdsløsheden stiger for anden måned i træk Arbejdsløshedstal for juni 211 og konjunkturindikatorer Arbejdsløsheden stiger for anden måned i træk Arbejdsløsheden steg med 94 personer i juni viser dagens tal fra Danmarks Statistik. Det er anden måned

Læs mere

Find tallet der styrker dine analyser fremskrivninger v. SAM-K/Line. Daniel Vizel konsulent v. det tværregionale analysesamarbejde i Østdanmark

Find tallet der styrker dine analyser fremskrivninger v. SAM-K/Line. Daniel Vizel konsulent v. det tværregionale analysesamarbejde i Østdanmark Find tallet der styrker dine analyser fremskrivninger v. SAM-K/Line Daniel Vizel konsulent v. det tværregionale analysesamarbejde i Østdanmark Hvad er det tværregionale analysesamarbejde i Østdanmark Samarbejde

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2013 Marts 2014 Beskæftigelsesrådet Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED

Læs mere

Ledige i risikogruppen for at falde ud af dagpengesystemet

Ledige i risikogruppen for at falde ud af dagpengesystemet DI Den 28. november 2012 TQCH Ledige i risikogruppen for at falde ud af dagpengesystemet 1. halvår 2013 I dette notat beskrives gruppen af ledige, der er i risiko for at opbruge dagpengeretten i første

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2014 Juli 2014 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE

Læs mere

Erhvervsprofil for Næstved Kommune

Erhvervsprofil for Næstved Kommune ERHVERVSPROFIL NÆSTVED Særkørsel Februar 2010 Erhvervsprofil for Næstved Kommune Formålet med denne Erhvervsprofil er at give et overblik over erhvervsvilkårene i Næstved Kommune til brug for det erhvervsstrategiske

Læs mere

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM Data og arbejdsmarkedsprognoser Indhold Data og arbejdsmarkedsprognoser... 1 Om modellen - SAM/K-Line... 2 Befolkningsudvikling... 2 Holbæk Kommune... 3 Holbæk Kommune og resten af landet... 3 Befolkningsudvikling

Læs mere

Erhvervsprofil for Kalundborg Kommune

Erhvervsprofil for Kalundborg Kommune ERHVERVSPROFIL KALUNDBORG Særkørsel Februar 2010 Erhvervsprofil for Kalundborg Kommune Formålet med denne Erhvervsprofil er at give et overblik over erhvervsvilkårene i Kalundborg Kommune til brug for

Læs mere

Beskæftigelsespolitiske udfordringer og beskæftigelsesindsatsen i Midtjylland. v. regionsdirektør Palle Christiansen

Beskæftigelsespolitiske udfordringer og beskæftigelsesindsatsen i Midtjylland. v. regionsdirektør Palle Christiansen Beskæftigelsespolitiske udfordringer og beskæftigelsesindsatsen i Midtjylland v. regionsdirektør Palle Christiansen Hovedproblemet på sigt 2 Indeks: 2009=100 2009 2012 2015 2018 2021 2024 2027 2030 2033

Læs mere

Analyse: Mange danskere i farezonen for at miste deres forsørgelsesgrundlag

Analyse: Mange danskere i farezonen for at miste deres forsørgelsesgrundlag 16. december 2010 Analyse: Mange danskere i farezonen for at miste deres forsørgelsesgrundlag 1.220 arbejdsløse danskere ville i september måned have mistet deres dagpengeret, hvis de nye regler for en

Læs mere

En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Silkeborg kommune

En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Silkeborg kommune En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Silkeborg kommune Beskæftigelsesregion Midtjylland April 11 INDHOLDSFORTEGNELSE UDVIKLINGEN I UDBUDDET AF ARBEJDSKRAFT 3 Befolkningen Arbejdsstyrken Ledigheden UDVIKLINGEN

Læs mere

September 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn

September 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn September 2005 1. Ledigheden i Ledighed i I var der i september 2005 i gennemsnit 39.644 personer, som enten var ledige eller aktiverede. Det er 12,1% færre end i september 2004. I den sammen periode er

Læs mere

Lønsikring et sikkerhedsnet under hverdagen. Sikrer økonomisk stabilitet, hvis du bliver arbejdsløs

Lønsikring et sikkerhedsnet under hverdagen. Sikrer økonomisk stabilitet, hvis du bliver arbejdsløs Lønsikring et sikkerhedsnet under hverdagen Sikrer økonomisk stabilitet, hvis du bliver arbejdsløs Sådan fungerer Lønsikring Med Lønsikring kan du få en kompensation, der udgør helt op til 80 % af bruttolønnen

Læs mere

Lønsikring et sikkerhedsnet under hverdagen. Sikrer økonomisk stabilitet, hvis du bliver arbejdsløs

Lønsikring et sikkerhedsnet under hverdagen. Sikrer økonomisk stabilitet, hvis du bliver arbejdsløs Lønsikring et sikkerhedsnet under hverdagen Sikrer økonomisk stabilitet, hvis du bliver arbejdsløs Lønsikring giver økonomisk tryghed, hvis du mister dit arbejde At miste sit arbejde er både en menneskelig

Læs mere

VækstTendens 2011-2012. Erhvervsstrukturer og -udvikling i de sjællandske kommuner

VækstTendens 2011-2012. Erhvervsstrukturer og -udvikling i de sjællandske kommuner VækstTendens 2011-2012 Erhvervsstrukturer og -udvikling i de sjællandske kommuner 2 VækstTendens 2011-2012 forord Vækst kommer ikke af sig selv. Finanskrisen har ramt hårdt, og vi har endnu ikke set alle

Læs mere

Lønsikring dit sikkerhedsnet under hverdagen. Sikrer økonomisk stabilitet, hvis du bliver arbejdsløs

Lønsikring dit sikkerhedsnet under hverdagen. Sikrer økonomisk stabilitet, hvis du bliver arbejdsløs Lønsikring dit sikkerhedsnet under hverdagen Sikrer økonomisk stabilitet, hvis du bliver arbejdsløs Sådan fungerer Lønsikring Med Lønsikring kan du få en kompensation på helt op til 80 % af din bruttoløn.

Læs mere

VækstVilkår. vordingborg 2012-13. Situationsanalyse af vilkår for vækst og erhvervsliv 13.991 14.085 14.001 13.579 13.594 13.695 13.012 12.

VækstVilkår. vordingborg 2012-13. Situationsanalyse af vilkår for vækst og erhvervsliv 13.991 14.085 14.001 13.579 13.594 13.695 13.012 12. VækstVilkår 2012-13 Situationsanalyse af vilkår for vækst og erhvervsliv 13.991 14.085 14.001 13.579 13.594 13.695 13.012 12.075 11.204 11.143 11.088 11.100 11.138 11.123 11.123 10.780 10.550 10.507 10.157

Læs mere

Bilagsrapport klynge 1

Bilagsrapport klynge 1 Bilagsrapport Klynge 1 Side 1 af 5 Indhold 1. Ministermål og resultatkrav fra kontrakt 2007...3 2. Oversigt over kvartalsrapportens målinger...5 3. Ministermål 1...7 3.1 Arbejdskraftreserven for dagpenge-

Læs mere

August 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn

August 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn August 2005 1. Ledigheden i Ledighed i I august 2005 var der i i gennemsnit 42.606 personer, som enten var ledige eller aktiverede. Det er 10,8% færre end i august 2004. Som følge af den faldende ledighed

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Et rødglødende arbejdsmarked København den 10.07.2006 For yderligere information: Mikkel Høegh, Danske Bank 33 44 18 77 mheg@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK kreative kompetencer BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Kreative kompetencer Udbud Beskæftigelse Værditilvækst Iværksætteri Uddannelse Efterspørgsel Kreative kompetencer.indd 1 16-02-2011 16:23:15

Læs mere

1. Ledigheden i Storkøbenhavn. Skema 1 Gennemsnitlig antal ledige og aktiverede - faktisk og sæsonkorrigeret; Storkøbenhavn, november 2001 november

1. Ledigheden i Storkøbenhavn. Skema 1 Gennemsnitlig antal ledige og aktiverede - faktisk og sæsonkorrigeret; Storkøbenhavn, november 2001 november November 2005 1. Ledigheden i Ledighed i I november 2005 bestod det gennemsnitlige antal ledige og aktiverede i af 38.235 personer. Sammenlignet med november 2004 er det et fald på 13,6%. I den samme periode

Læs mere

De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer

De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer Forord I oktober 2011 udsendte De nordjyske byggesten for udvikling og vækst. Det skete for at give et faktuelt billede af Region Nordjylland. Rapporten

Læs mere

Oktober 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn

Oktober 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn Oktober 2005 1. Ledigheden i Ledighed i I oktober 2005 var der i gennemsnit 39.189 personer, som enten var ledige eller aktiverede i. Det er 12,4% færre end i oktober 2004. I den samme periode er ledighedsprocenten

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland

Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz Ledighedsprocent Ledighedsudvikling (sæsonkorrigeret) i Region Sjælland

Læs mere

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient. Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.er frem mod 2020 August 2011 2 Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Resume Ingeniørforeningen

Læs mere

Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten

Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten I denne analyse ser vi nærmere på, hvilke grupper, der har opbrugt deres dagpengeret i de første to måneder af 2013. Ifølge tal fra Job-indsats.dk, var der

Læs mere

Placeringsstatistik 18 årige

Placeringsstatistik 18 årige Ungdommens Uddannelsesvejledning Region Sjælland UU Lolland Falster UUV Køge Bugt UU Nordvest- Sjælland UU Vestsjælland UU Sjælland Syd Placeringsstatistik 18 årige 1 Placeringsstatistik for 18 årige i

Læs mere

VækstTendens. VækstAnalyse. Erhvervsstrukturer og -udvikling i de sjællandske kommuner. Center for. En del af Væksthus Sjælland

VækstTendens. VækstAnalyse. Erhvervsstrukturer og -udvikling i de sjællandske kommuner. Center for. En del af Væksthus Sjælland VækstTendens 2014 Erhvervsstrukturer og -udvikling i de sjællandske kommuner Center for VækstAnalyse En del af Væksthus Sjælland 2 FORORD Det er nu 5 år siden, at krisen ramte Sjælland. Mange arbejdspladser

Læs mere

Medlemsudvikling i a-kasserne

Medlemsudvikling i a-kasserne Medlemsudvikling i a-kasserne 4. kvartal 2012 CL/MKL 1 Udvikling i antal dagpengeforsikrede medlemmer Analyseoverblik: Denne rapport for medlemsudvikling til og med 4. kvartal 2012 adskiller sig fra de

Læs mere

Markant stigning i ledigheden blandt unge

Markant stigning i ledigheden blandt unge Markant stigning i ledigheden blandt unge I 2. kvartal 29 var næsten 6. unge under 3 år ramt af ledighed svarende til hver tolvte i arbejdsstyrken. Det er en stigning på over 2. personer i forhold til

Læs mere

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014 Erhvervsnyt fra estatistik Fremgang i antallet af fuldtidsstillinger København, Fyn og Østjylland trækker væksten For første gang i fem år skabes der nu flere fuldtidsstillinger i Danmark. Der er dog store

Læs mere

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse:

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Hovedstaden-Sjælland Albertslund Allerød Ballerup Bornholm Brøndby Egedal Faxe Fredensborg Frederiksberg Frederikssund Furesø Gentofte Gladsaxe Glostrup

Læs mere

VækstTendens. 2012-2013 Erhvervsstrukturer og -udvikling i de sjællandske kommuner

VækstTendens. 2012-2013 Erhvervsstrukturer og -udvikling i de sjællandske kommuner VækstTendens 2012-2013 Erhvervsstrukturer og -udvikling i de sjællandske kommuner 2 FORORD Det store jobtab i er bremset. Virksomhederne i regionen har skåret ind til benet, optimeret driften, og kan nu

Læs mere

Punkt 4 Erhvervs- og beskæftigelseskommunen - en præsentation på kort og i tal

Punkt 4 Erhvervs- og beskæftigelseskommunen - en præsentation på kort og i tal Punkt 4 Erhvervs- og beskæftigelseskommunen - en præsentation på kort og i tal Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 4. februar 2014 Sagsnr. 2014-2092 www.ballerup.dk Kommunens erhvervsområder 2 Skovlunde

Læs mere

Flere og flere forsikrer sig mod ledighed

Flere og flere forsikrer sig mod ledighed Flere og flere forsikrer sig mod ledighed Næsten 100.000 danskere har tegnet en lønsikring som tillæg til dagpengene især vellønnede forsikrer sig. Samtidig mener næsten hver anden, at lønsikringen øger

Læs mere

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder Kortlægning af den danske Offshorebranche Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer viden til handling analyse af forretningsområder Viden til vækst og til handling Med fokus på at etablere

Læs mere

N G EN I KOMMUNERNE PÅ

N G EN I KOMMUNERNE PÅ S TATISTIK FOR M EDARBEJDERSAMMENSÆT NI N G EN I KOMMUNERNE PÅ K ØN, ALDER OG ETNICI TET Den 10. juni 2009 Ref AKA aka@kl.dk Kønsfordeling blandt kommunalt ansatte Som det ses i tabel 1, er fordeling af

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge

Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge 23. juni 2012 Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge Analyseoverblik Regeringen har indgået en aftale med Enhedslisten om at forlænge dagpengeretten med op til et halvt år

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013 Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune Onsdag den 2. oktober 2013 Program 17.00-17.15 Vision for vækst og erhverv i Lejre her er strategien hvor skal vi hen v. borgmester Mette Touborg

Læs mere

VækstVilkår. Situationsanalyse af vilkår for vækst og erhvervsliv. solrød. Center for. VækstAnalyse. En del af Væksthus Sjælland

VækstVilkår. Situationsanalyse af vilkår for vækst og erhvervsliv. solrød. Center for. VækstAnalyse. En del af Væksthus Sjælland VækstVilkår 2014 Situationsanalyse af vilkår for vækst og erhvervsliv solrød VækstVilkår 2014 Indhold 3 vækst og beskæftigelse 13 bygge og anlæg 19 eksport 23 iværksætteri resume STABIL BESKÆFTIGELSESUDVIKLING

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Juni 2014 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten af

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Udenlandsk

Læs mere

NYHED S BREV. Ledigheden i Odense Kommune 1999, samt de nyeste ledighedstal fra marts 2000. Nr. 10 maj 2000. Resumé

NYHED S BREV. Ledigheden i Odense Kommune 1999, samt de nyeste ledighedstal fra marts 2000. Nr. 10 maj 2000. Resumé NYHED S BREV Kommune Borgmesterforvaltningen Økonomi- og Planlægningsafdelingen Nr. 1 maj 2 Resumé Ledighedsprocenten for Kommune var i 99 på 7,2 pct. Ledigheden i Kommune 99, samt de nyeste ledighedstal

Læs mere

Fremtidens arbejdsmarked. v/ Palle Christiansen, regionsdirektør Beskæftigelsesregion Midtjylland

Fremtidens arbejdsmarked. v/ Palle Christiansen, regionsdirektør Beskæftigelsesregion Midtjylland Fremtidens arbejdsmarked v/ Palle Christiansen, regionsdirektør Beskæftigelsesregion Midtjylland Forventninger til udviklingen i 2009 og 2010 2 Forventet realvækst i 2009 2,0 1,0 1,0 0,3 0,0-1,0-2,0-3,0-0,5-0,5-0,2-1,0-1,0-1,2-2,0-2,5-2,5-2,8-3,0-3,3-2,5-4,0-3,1-3,5-4,0-5,0

Læs mere