EN NY STRATEGIVEJ FOR REGION SJÆLLAND

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EN NY STRATEGIVEJ FOR REGION SJÆLLAND"

Transkript

1 EN NY STRATEGIVEJ FOR REGION SJÆLLAND BILAGSRAPPORT 9. OKTOBER 2009 I samarbejde med 1

2 KOLOFON Forfattere: Kunde: Claus Frelle-Petersen, Eskild Hansen, Lars B. Termansen Vækstforum Sjælland, Region Sjælland Dato: 9. oktober 2009 Kontakt: SANKT ANNÆ PLADS 13, 2. SAL 1250 KØBENHAVN TELEFON: FAX:

3 INDHOLDSFORTEGNELSE BILAGSRAPPORT Bilag A Velstanden er målet for erhvervspolitikken... 4 A.1. Region Sjælland står gennemsnitligt på velstanden... 4 A.2. Beskæftigelsen trækker velstanden ned... 8 A.3. Den aktuelle krise påvirker ledigheden i bestemte kommuner A.4. Langsigtet ubalance på arbejdsmarkedet vil presse velstanden yderligere A.5. Gab i værdiskabelsen i Region Sjælland A.6. Lavere værdiskabelse i de enkelte erhverv A.7. Region Sjællands status på vækstdriverne Bilag B Erhvervslivet i Region Sjælland B.1. Globale og lokale erhverv i Region Sjælland B.2. Få specialiseringer i regionens klyngeerhverv B.3. Flere spredte specialiseringer på kommunalt niveau B.4. Samarbejde med Hovedstaden om klyngeudviklingen på nøgleområder Bilag C Indsatsområder i den fremtidige erhvervspolitiske strategi C.1. Den hidtidige erhvervspolitiske indsats C.2. Vurdering af fremtidige indsatsområder C.3. Cleantech C.4. Turisme C.5. Farma/medico C.6. Transport og logistik C.7. Fødevarer C.8. Underleverandører C.9. Mindre nicheområder Bilag D Region Sjællands Vækstregnskab D.1. Vækstregnskabet er et redskab til at opnå de resultater, Vækstforum ønsker D.2. Effekter af tre markante indsatser D.3. Regional fordeling af indsatser Litteraturliste

4 Bilag A VELSTANDEN ER MÅLET FOR ERHVERVSPOLITIKKEN Region Sjælland ligger gennemsnitligt på velstanden. Det er i et første blik måske tilfredsstillende. Men det som trækker velstanden op, er udpendlingen af borgere til jobs i Hovedstaden. Region Sjælland halter til gengæld efter på beskæftigelsen i regionen og især værdiskabelsen i sjællandske virksomheder. Det er to parametre, der kan løfte regionens egen velstandsskabelse. Erhvervspolitikken kan bidrage til at løfte velstanden i Region Sjælland. Erhvervspolitikken kan påvirke beskæftigelse og værdiskabelse. Og derfor skal erhvervspolitikken prioritere indsatser, der kan bidrage til beskæftigelse og værdiskabelse. Region Sjællands erhvervsliv både de lokale erhverv og flere klyngeerhverv - er tæt sammenvævet med Hovedstadens. Men regionen kan ikke deponere sin erhvervspolitik i Hovedstaden, satse på at et stærkt erhvervsliv dér vil smitte af på Region Sjælland og så i øvrigt basere sig på at udpendling sikrer en høj velstand og købekraft til gavn for de mange lokale erhverv på Sjælland. Region Sjælland har en markant udfordring i sit eget erhvervsliv, som regionen skal tage hånd om. Værdiskabelsen er generelt lavere i sjællandske virksomheder. Desuden er der en geografisk skævhed en regional ubalance. I yderområder er værdiskabelsen, beskæftigelsen og uddannelsesniveauet lavere og afhængigheden af eget erhvervsliv større. Den regionale ubalance bidrager til at trække velstanden i Region Sjælland ned. Aktuelt ser finanskrisen ud til at forværre situationen, fordi den stigende ledighed især rammer i kommuner i yderområder, hvor beskæftigelsen i forvejen er lavere. På lidt længere sigt kan der blive tale om en forværring af Region Sjællands situation. Regionen har i udgangspunktet en befolkning med et lavere uddannelsesniveau og en højere gennemsnitsalder. I 2018 vil der være en betydelig ubalance på arbejdsmarkedet, som kan presse velstanden yderligere ned. Efterspørgslen efter personer med især videregående uddannelser vil langt overstige udbuddet. I Bilag A præsenterer vi resultatet af situationsanalysen. Vi viser, hvad der bestemmer velstanden, og vi dokumenterer, at der er to strategiske problemstillinger, som skal adresseres gabet i værdiskabelsen og den regionale ubalance. A.1. REGION SJÆLLAND STÅR GENNEMSNITLIGT PÅ VELSTANDEN Velstanden er grundlaget for velfærden. Det er i kraft af en høj velstand, at kommuner, regioner og staten kan opretholde et højt serviceniveau til gavn for borgere og virksomheder. Velstanden sikrer beskatningsgrundlaget. 4

5 Velstanden kan vi påvirke gennem erhvervspolitikken. Velstanden bestemmes af beskæftigelsen, værdiskabelsen, også kaldet produktiviteten, samt af pendlingen, jf. figur A1. Figur A.1 Region Sjællands velstandsniveau bestemmes af tre faktorer Beskæftigelse Værdiskabelse (produktiviteten) Erhvervsindkomst Velstand Pendling Kilde: Copenhagen Economics Erhvervspolitikken skal bidrage til at øge beskæftigelsen og værdiskabelsen, og derfor er disse to faktorer i fokus i situationsanalysen af Region Sjælland. Region Sjællands velstandsniveau, som vi måler ved erhvervsindkomsten pr. indbygger, ligger tæt på landsgennemsnittet, på niveau med Region Midtjylland og over niveauet i Region Nordjylland og Syddanmark. Kun Region Hovedstaden ligger markant over, jf. figur A.2. 5

6 Figur A.2 Region Sjællands velstandsniveau ligger tæt på landsgennemsnittet Erhvervsindkomst pr. indbygger, 2007 (pr. år i 1000 kr.) Hovedstaden Sjælland Midtjylland Syddanmark Nordjylland Danmark Kilde: Copenhagen Economics på baggrund af data fra Danmarks Statistik I de seneste år har udviklingen i velstanden i hele landet være positiv, men dog har der været en mindre vækst i velstanden i Region Sjælland sammenlignet med de øvrige regioner, jf. figur A.3. Figur A.3 Væksten i velstanden har været lavere i Region Sjælland Erhvervsindkomst pr. indbygger, Indekseret 2004 = Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Danmark Sjælland Kilde: Copenhagen Economics på baggrund af data fra Danmarks Statistik 6

7 Udviklingen viser, at Sjælland ikke helt har kunnet skabe det samme velstandsløft som de øvrige regioner. Bryder vi velstandsniveauet op og ser på, hvad der bestemmer niveauet, ser vi, at velstandsniveauet i regionen trækkes ned især af en lavere værdiskabelse, og af en lavere beskæftigelsesfrekvens, jf. figur A.4. Figur A.4 Velstand trækkes især ned af lavere værdiskabelse og op af pendling Afvigelse fra landsgns. i pct. 8% 6% 4% 2% 0% -2% -4% -6% -8% Velstand -1,0% Befolkningens beskæftigelse -1,8% Pendling 6,7% Værdiskabelse i virksomheder -5,9% Summen giver forskellen mellem Region Sjællands velstand og gennemsnittet for hele Danmark i 2007 Note: Værdiskabelsen er et mål for værdien af arbejdskraftens produktion i erhvervslivet, også betegnet arbejdsværdiskabelse. Værdien opgøres som løn og selvstændiges overskud pr. årsværk. Kilde: Copenhagen Economics på baggrund af specialkørsler fra Danmarks Statistik Det er sjællandske borgeres pendling til vellønnede jobs i Hovedstaden, som sikrer Region Sjælland et højt velstandsniveau på lige knap landsgennemsnittet. Region Sjællands eget erhvervsliv har, som situationen er i dag, sværere ved at opretholde samme værdiskabelse som erhvervslivet i andre regioner. Velstanden i regionen er ujævnt fordelt. I Lolland og Guldborgsund kommuner ligger velstandsniveauet 25 procent under landsgennemsnittet, mens det ligger op til 25 procent over landsgennemsnittet i Lejre, Greve og Solrød, jf. figur A.5. 7

8 Figur A.5 Stor geografisk spredning i velstandsniveauet i Region Sjælland Velstandsniveau, Indeks 100 = Landsgennemsnit Uden for Region Sjælland Indeks Indeks Indeks Indeks Indeks Kilde: Copenhagen Economics på baggrund af data fra Danmarks Statistik Det er tydeligt, at regionens pendlingsgevinst især kommer de hovedstadsnære kommuner til gavn. Men det er også her, at beskæftigelsen og værdiskabelsen er højere. A.2. BESKÆFTIGELSEN TRÆKKER VELSTANDEN NED En lavere beskæftigelse gør Sjælland mindre velstående, og det rammer især yderområderne. Den aktuelle krise vil forstærke en geografisk skævhed. Også på længere sigt kan en ubalance på arbejdsmarkedet især komme til at ramme yderområderne, hvis der ikke gøres noget. Beskæftigelsesniveauet i Region Sjælland og Nordjylland ligger lavest blandt de fem regioner i Danmark. Beskæftigelsesfrekvensen er på 77 procent i Sjælland mod 79 procent i Midtjylland, jf. figur A.6. 8

9 Figur A.6 Beskæftigelsen i regionen ligger lavere og giver lavere velstand Beskæftigelsesfrekvens, % 79% 78,8% 78% 77% 77,1% 77,1% 76,7% 76,4% 77,4% 76% 75% 74% Midtjylland Hovedstaden Syddanmark Sjælland Nordjylland Danmark Note: Beskæftigelsesfrekvensen er andelen af befolkningen i den erhvervsaktive alder (16-64 år), som er i arbejde Kilde: Copenhagen Economics på baggrund af data fra Danmarks Statistik Opgør vi beskæftigelsesfrekvensen på kommunalt niveau kommer der et markant billede frem. Der er en stor spredning mellem kommunerne, og der er et klart geografisk mønster i spredningen, idet yderområderne har den laveste beskæftigelsesfrekvens, jf. figur A.7. Figur A.7 Beskæftigelsesfrekvensen svinger og er markant lavere i yderområder Beskæftigelsesfrekvens, % 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 83% 82% 80% 80% 80% 80% 80% 79% 79% 78% 77% 76% 74% 73% 72% 72% 66% 77% Region Sjælland Lolland Odsherred Guldborgsund Vordingborg Slagelse Kalundborg Næstved Holbæk Sorø Faxe Stevns Køge Ringsted Roskilde Greve Lejre Solrød Kilde: Copenhagen Economics på baggrund af data fra Danmarks Statistik 9

10 I Lolland Kommune er beskæftigelsesfrekvensen nede på 66 procent mod 83 procent og 82 procent i Solrød og Lejre kommuner. I fem kommuner foruden Lolland er det Odsherred, Guldborgsund, Vordingborg, Slagelse kommuner - er beskæftigelsesfrekvensen under 75 procent. Alle kommuner ligger yderligt i regionen. A.3. DEN AKTUELLE KRISE PÅVIRKER LEDIGHEDEN I BESTEMTE KOMMUNER Den aktuelle krise påvirker ledigheden i alle regioner. Ledighedstallene frem mod august 2009 viser en ganske markant stigning i ledigheden det seneste år - stærkest i Region Nordjylland, jf. figur A.8. Figur A.8 Ledigheden har været stigende det seneste år i alle regioner 4,5 Fuldtidsledige i procent af arbejdsstyrken 4 3,5 3 2,5 Region Nordjylland Hele landet Region Hovedstaden Region Midtjylland 2 Region Syddanmark 1,5 Region Sjælland M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M08 Note: De seneste ledighedstal er foreløbige opgørelser Kilde: Copenhagen Economics på baggrund af data fra Danmarks Statistik, som er baseret på data fra a-kasserne I de seneste måneder, hvor ledighedstal har været tilgængelige, ser det ud som om ledighedskurven er knækket. Det gælder både for Danmark som helhed og for Region Sjælland, hvor ledighedstallet i juni, juli og august var lavere end i de øvrige regioner. Disse tal skal dog tages med forbehold, da tallene er foreløbige. Geografisk set er det Lolland, Sydsjælland og Odsherred, som rammes hårdest af den stigende ledighed, jf. figur A.9. 10

11 Figur A.9 Den stigende ledighed rammer hårdest på Lolland, Sydsjælland og Odsherred Ledighed august 2009 Uden for Region Sjælland 2,0-2,4 procent 2,5-2,9 procent 3,0-3,4 procent 3,5-3,9 procent 4,0-4,4 procent Note: De seneste ledighedstal er foreløbige opgørelser Kilde: Copenhagen Economics på baggrund af data fra Danmarks Statistik Det er måske ikke overraskende bestemte grupper på arbejdsmarkedet, der rammes. Den slår hårdest igennem hos ufaglærte og faglærte i byggefagene og hos yngre mænd, jf. tabel A.1 og A.2. 11

12 Tabel A.1 Ledigheden rammer hårdest hos ufaglærte og faglærte, især i byggefagene Antal fuldtidsledige Ledighedsprocent August 2009 Ændring i ledighedsprocent fra august 2008 Danske Sundhedsorganisationer (DSA) 24 0,2 0,0 Lærere (DLF-A) 149 1,4 0,4 Socialpædagoger (SLA) 76 1,3 0,4 Børne- og Ungdomspædagoger (BUPL-A) 145 1,6 0,4 Akademikere (AAK) 123 1,7 0,5 Fag og Arbejde (FOA) 360 1,3 0,5 Magistre (MA) 110 2,7 0,6 Ingeniører (IAK) 112 1,6 0,8 Funktionærer og Servicefag 51 1,9 1,0 Selvstændige (DANA) 107 1,8 1,0 Funktionærer og Tjenestemænd (FTF-A) 367 2,0 1,1 Stats- og Teleansatte (STA) 92 1,8 1,2 Selvstændige Erhvervsdrivende (ASE) 484 2,2 1,3 Handels- og Kontorfunktionærer (HK) ,9 1,4 Ledere 319 2,3 1,7 Økonomer (CA) 83 2,9 1,7 Journalistik, Kommunikation og Sprog 71 4,6 1,9 Prosa og Merkonomer 43 2,4 1,9 Frie Funktionærer (FFA) 103 3,1 2,2 Business 149 3,7 2,3 Fødevareforbundet (NNF) 134 4,4 2,6 Kristelig a-kasse ,6 2,8 Danske Lønmodtagere (DLA) 445 4,0 2,8 El-faget 133 3,6 3,2 Teknikere 167 5,1 3,5 Metalarbejdere 567 4,5 3,5 Faglig Fælles a-kasse (3F) ,2 3,7 Byggefagenes a-kasse 160 5,5 4,3 Træ-Industri-Byg (TIB) 429 8,1 5,8 Ikke forsikrede Note: For fordeling på A-kasse er det i procent af antal forsikrede. De seneste ledighedstal er foreløbige opgørelser Kilde: Copenhagen Economics på baggrund af data fra Danmarks Statistik Tabel A.2 Den øgede ledighed rammer yngre aldersgrupper og mænd Antal fuldtidsledige Ledighedsprocent august 2009 Ændring i ledighedsprocent fra august år ,9 1, år ,3 2, år ,1 1, år ,7 1, år ,6 1,5 60 år og derover 443 1,7 0,9 Mænd ,2 2 Kvinder ,5 1 Note: De seneste ledighedstal er foreløbige opgørelser Kilde: Copenhagen Economics på baggrund af data fra Danmarks Statistik 12

13 Der er gode chancer for, at bygningen af Femern Bælt forbindelsen kan give beskæftigelsesmuligheder for de grupper af ledige, der er hårdest ramt af ledighed i den nuværende økonomiske krise. Især hvis der etableres en byggeplads på Lolland. Bygningen af forbindelsen forventes også at betyde en stor efterspørgsel efter personer med en teknisk uddannelse, fx elektrikere, svejsere, ingeniører osv. 1 I lyset af ledighedssituationen skal den lokale arbejdsmarkedspolitik spores ind på at formidle jobmuligheder i forbindelse med brobygningen og satse på efteruddannelse og omskoling for at imødekomme efterspørgslen efter teknisk uddannede. Således kan bygningen af Femern Bælt mindske effekten af krisen på blandt andet Lolland, mens de øvrige yderområder, der i forvejen har en lavere beskæftigelse, rammes hårdere af krisen og vil formentlig være ramt i en længere årrække. A.4. LANGSIGTET UBALANCE PÅ ARBEJDSMARKEDET VIL PRESSE VELSTANDEN YDERLIGERE En vurdering af efterspørgslen og udbuddet på arbejdsmarkedet frem mod 2018 viser, at der vil opstå en markant ubalance, hvis der ikke gøres noget. Det kan presse velstanden i Regionen Sjælland yderligere. Der bliver brug for markant færre ufaglærte, og også færre faglærte, i forhold til udbuddet. Sker der ikke noget for at begrænse udbuddet af denne type arbejdskraft, fx ved at give flere en videregående uddannelse, vil der være et overskud på ca ufaglærte og faglærte i 2018, jf. tabel A.3. 1 Niras konsulenterne (2009), Den faste forbindelse over Femern Bælt: Lollands handlemuligheder. 13

14 Tabel A.3 Arbejdsmarkedsbalancen i Region Sjælland i 2018 Overskud af udbudt arbejdskraft Branche Ufaglært Faglært Videregående Balance Mismatch Landbrug, fiskeri og råstofudvinding Industri Energi og vandforsyning Bygge og anlæg Handel, hotel og restauration Transport, post og tele Finansiering og forretningsservice Offentlige og personlige tjenester Uoplyst I alt Note: I fremskrivningen af balancesituationen på arbejdsmarkedet inddrager vi både forhold på udbuds- og efterspørgselssiden. På udbudssiden har vi taget højde for befolkningsudviklingen og ændringen i uddannelsesmønstrene. Erhvervsfrekvensen holdes konstant. På efterspørgselssiden har vi taget højde for ændringer i branchestrukturen som følge af både konjunktur- og strukturændringer og uddannelsessammensætning inden for branchen. Forudsætninger i øvrigt: 1. Der er taget højde for den nuværende finanskrise. Vi har anslået effekten af krisen 2. Der er ikke indbygget forudsætninger om specifikke regionale forhold, herunder bygningen af Femern Bælt forbindelsen. Antages Femern Bælt forbindelsen at skabe beskæftigelse til fx 5000 tusinde, primært faglærte og ufaglærte vil det reducere ubalancen i byggeperioden 3. Den anvendte metode tager ikke højde for arbejdsmarkedets fleksibilitet, hvor der erfaringsmæssigt sker en substitution mellem faggrupper, så fx manglen på uddannede i et vist omfang kan opvejes gennem faglig mobilitet hos ufaglærte Kilde: Copenhagen Economics beregninger på baggrund af data fra Statistikbanken.dk Overudbuddet af ufaglært og faglært arbejdskraft vil ikke blive væsentligt mindre af bygningen af Femern Bælt forbindelsen mellem 2012 og Beskæftigelsesregionen for Hovedstaden og Sjælland har skønnet, at byggeprojektet kun vil skabe 700 arbejdspladser om året. Til gengæld stiger efterspørgslen efter beskæftigede med videregående uddannelser. Det gælder inden for industrien, hotel og restauration, forretningsservice og den offentlige sektor. Hvis der ikke uddannes flere med videregående uddannelser, vil der i hele regionen være et underskud på ca beskæftigede med videregående uddannelser. Samlet viser analysen, at der er en ubalance, fordi der er overudbud af ufaglært og faglært arbejdskraft og underudbud af arbejdskraft med videregående uddannelser. Samlet kan mismatchet opgøres til personer. Selv om ubalancen på arbejdsmarkedet frem mod 2018 også rammer Hovedstadsregionen og er endnu mere markant, hvis man ser Region Sjælland og Region Hovedstaden under et, har regionen en mulighed for at hente arbejdskraft i Hovedstaden eller holde på den arbejds- 14

15 kraft, som i dag pendler ind til Hovedstaden. 2 Som det fremgår af figur A.10 er ca. hver fjerde beskæftigede borger i Region Sjælland udpendler, primært til arbejdspladser i Region Hovedstaden. Omvendt pendler kun 3 procent af de beskæftigede fra Region Hovedstaden til job i Region Sjælland. Figur A.10 Mange flere udpendlere fra end indpendlere til Region Sjælland Regionens pendlingsstatus (i 1000) Borgere der bor og 319 arbejder i regionen Borgere i beskæftigelse Udpendlere Indpendlere 31 Arbejdspladser i Region Sjælland Kilde: Copenhagen Economics på baggrund af data fra Danmarks Statistik A.5. GAB I VÆRDISKABELSEN I REGION SJÆLLAND En lavere værdiskabelse er den primære årsag til en lavere velstand i Region Sjælland. Den lavere værdiskabelse kan ikke forklares med en overvægt af bestemte brancher og erhverv i Region Sjælland. Derimod er værdiskabelsen lavere i sjællandske virksomheder inden for samme brancher. 3 Sammenlignet med de andre regioner ligger Region Sjælland, sammen med Region Nordjylland, på det laveste niveau og under landsgennemsnittet, jf. figur A Vi har lavet en tilsvarende analyse af arbejdsmarkedsbalancen som i tabel A.3. for Region Hovedstaden og Region Sjælland under et. Her er resultatet, at det samlede mismatch er på personer. 3 Som OECD for nylig har påpeget så er problemet med værdiskabelsen eller produktiviteten ved at være hele Danmarks erhvervslivs akilleshæl. En lavere værdiskabelse betyder lavere velstand og at Danmark rykker ned af rangstigen over de rigeste lande i verden. 15

16 Figur A.11 Erhvervslivet i regionen ligger under gennemsnittet på værdiskabelse Lønsum og selvstændiges overskud pr. årsværk, 2007 (pr. år i 1000 kr.) Hovedstaden Midtjylland Syddanmark Sjælland Nordjylland Danmark Note: Værdiskabelsen er et mål for værdien af arbejdskraftens produktion i erhvervslivet, også betegnet arbejdsværdiskabelse. Målet viser den værdi af produktion, der tilfalder arbejdskraften i området. Værdien opgøres som løn og selvstændiges overskud pr. årsværk. Der er tre fordele ved at måle på denne måde: Værdien er uafhængigt af, hvor megen kapital arbejdskraften har til rådighed, da kapitalen aflønnes særskilt på markedsvilkår og kan tilfalde personer i hele verden Arbejdskraftens værdiskabelse og lønnen kan ikke afvige systematisk fra hinanden Målet kan opgøres på kommuner og brancher Kilde: Copenhagen Economics på baggrund af specialkørsler fra Danmarks Statistik Der er et klart geografisk mønster i, hvor i Region Sjælland værdiskabelsen er størst og mindst. I Lolland, Guldborgsund, Stevns og Odsherred kommuner er værdiskabelsen lavest. I kommuner tættest på hovedstaden er virksomhederne på niveau med eller lige under landsgennemsnittet. I Kalundborg er niveauet også lige under landsgennemsnittet, trukket op af en betydelig specialisering inden for farmaceutisk industri. Roskilde Kommune ligger over landsgennemsnittet, jf. figur A

17 Figur A.12 Stor spredning i værdiskabelsesniveauet i regionen Værdiskabelsesniveau i kommunens erhvervsliv Uden for Region Sjælland procent af landsgns procent af landsgns procent af landsgns procent af landsgns procent af landsgns. Kilde: Copenhagen Economics på baggrund af specialkørsler fra Danmarks Statistik og kort fra Kort- og matrikelstyrelsen I kommunerne Vordingborg, Faxe, Næstved, Slagelse, Sorø og Holbæk ligger værdiskabelsen op til 10 procent under landsgennemsnittet. A.6. LAVERE VÆRDISKABELSE I DE ENKELTE ERHVERV Det er nærliggende at tro, at gabet i værdiskabelsen skyldes erhvervslivets sammensætning i Region Sjælland med en overvægt af mere lavproduktive håndværks-, bygge- og servicefag. Virkeligheden er imidlertid en anden. Gabet i værdiskabelsen i forhold til landsgennemsnittet skyldes i væsentligste grad en lavere værdiskabelse i de enkelte erhverv og i mindre grad erhvervslivets sammensætning i Region Sjælland, jf. figur A

18 Figur A.13 Gabet i værdiskabelse skyldes især lavere værdiskabelse i de enkelte erhverv 2% 1,1% 0% -2% -1,6% -4% -6% -8% -6,6% Gab til landsgennemsnittet i værdiskabelse Gab i værdiskabelse pga. erhvervslivets sammensætning -6,1% Gab i værdiskabelse pga. lavere værdiskabelse i de enkelte erhverv Gab i værdiskabelse pga. specialiseringseffekt Summen giver forskellen mellem Region Sjællands værdiskabelse og gennemsnittet for Danmark i 2007 Kilde: Copenhagen Economics Klyngedatabase, 2007 På de områder hvor regionen er specialiseret, er der et positivt, men mindre, bidrag til værdiskabelsen. Resultatet understreger, at udfordringen for Region Sjælland ligger i regionens virksomheder på tværs af brancher i langt de fleste erhverv. A.7. REGION SJÆLLANDS STATUS PÅ VÆKSTDRIVERNE Forklaringen på at Region Sjælland ligger efter på værdiskabelse skal søges i, at sjællandske virksomheder ikke har de samme ressourcer til at skabe højværdiprodukter og processer, der kan sikre højere indkomster og i sidste ende velstand. Vi har gennemført en benchmarkanalyse af, hvordan Region Sjælland står på centrale vækstdrivere for at belyse, om sjællandske virksomheder har de fornødne ressourcer til at kunne skabe øget værdi. Vækstdriverne er menneskelige ressourcer, innovation, forskning og udvikling samt iværksætteri. Det er de faktorer, som ifølge OECD har betydning for en regions konkurrenceevne. 4 Benchmarkanalysen er sammenfattet i tabel A.4. 4 Erhvervs- og Byggestyrelsen (2004), Den regionale konkurrenceevnemodel 18

19 Tabel A.4 Region Sjælland ligger på mellemste og laveste position på vækstdriverne Vækstdrivere Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Menneskelige ressourcer Innovation, forskning og udvikling Iværksætteri Note: Benchmarkingen er baseret på en indeksering af i alt 24 indikatorer fordelt på de tre vækstdrivere og deres tilhørende otte delområder. Indikatorerne er indekseret så bedste region får værdien 100 på indikatoren. Derefter er der taget et uvægtet gennemsnit af indikatorerne inden for delområdet. For at få en samlet værdi på vækstdriver-niveau er der taget et uvægtet gennemsnit over delområderne inden for vækstdriveren. Kilde: Copenhagen Economics på baggrund af data fra ebst.dk, Patent- og varemærkestyrelsen, Center for forskningsanalyse og særkørsler fra Danmarks Statistik Region Sjælland ligger på en mellemposition sammen med Region Midtjylland på menneskelige ressourcer. Region Syddanmark og Region Nordjylland liggere lavere, mens Hovedstaden ligger bedst. De menneskelige ressourcer omfatter i denne opgørelse indikatorer for kompetenceniveau i virksomhederne, kompetenceudvikling for ansatte og lederudvikling. På innovation og iværksætteri ligger Sjælland lavest i sammenligningen med de fire andre regioner. På innovation opgøres innovationsaktiviteter og omsætning fra innovation i virksomheder samt anvendelse af ny teknologi. På iværksætteri opgøres iværksætterniveauet, blandt andet opstartsrate, og iværksættervækst, herunder andel vækstiværksættere og overlevelsesrate. Benchmarkanalysen giver en indikation af, at der ikke er de samme ressourcer i sjællandske virksomheder til at skabe værdi. Mere grundlæggende er uddannelsesniveauet i sjællandske virksomheder lavt. Det er veldokumenteret, at uddannelsesniveauet har betydning for værdiskabelsen og i øvrigt for andre faktorer som eksport. 5 Uddannelsesniveauet i sjællandske virksomheder ligger lavest og væsentligt lavere end landsgennemsnittet, jf. figur A Munch, J. R. and J. R. Skaksen (2008), Human Capital and Wages in Exporting Firms 19

20 Figur A.14 Sjællandske virksomheder har et lavere uddannelsesniveau Uddannelsesniveau i den private sektor 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 18% 14% Region Hovedstaden 11% 13% 5% 6% Region Sjælland Region Syddanmark Lang videregående udd. 14% 12% 7% 6% Region Midtjylland Region Nordjylland Kort og mellemlang videregående udd. 15% 9% Hele landet Kilde: Copenhagen Economics på baggrund data fra Danmarks Statistik Samlet set har 16 procent af de beskæftigede i den private sektor i sjællandske virksomheder en kort, mellemlang eller lang videregående uddannelse. Landsgennemsnittet ligger på 24 procent godt trukket op af et væsentligt højere niveau i Region Hovedstaden. Men også i forhold til det gennemsnitlige uddannelsesniveau i virksomhederne i Region Nordjylland, Midtjylland og Syddanmark på 19 procent ligger Region Sjællands lavere. På kommunalt niveau ser man en tydelig sammenhæng mellem andelen af beskæftigede med videregående uddannelser og værdiskabelsen i de sjællandske kommuners erhvervsliv, jf. figur A

21 Figur A.15 Flere højtuddannede i beskæftigelse giver højere værdiskabelse Værdiskabelse i kommunens erhvervsliv, 2007 (i 1000 kr.) Greve Ringsted Faxe Lolland Stevns Odsherred Kalundborg Køge Lejre Solrød Næstved Slagelse Holbæk Sorø Vordingborg Guldborgsund Roskilde R² = 0, % 20% 25% 30% 35% 40% 45% 50% Andel beskæftigede i kommunens erhvervsliv med en videregående uddannelse, 2007 Note: Andel beskæftigede med videregående uddannelse er opgjort november 2006 Kilde: Copenhagen Economics på baggrund af specialkørsler fra Danmarks Statistik Jo større andelen af beskæftigede med en videregående uddannelse er, jo højere er værdiskabelsen i erhvervslivet i kommunerne. Vores beregninger viser, at 1 procentpoint højere andel af beskæftigede med en videregående uddannelse giver ca kr. mere i gennemsnitlig værdiskabelse. Et højere uddannelsesniveau er en fundamental parameter for at øge regionens værdiskabelse. Derfor er det vores anbefaling, at et løft i uddannelsesniveauet i sjællandske virksomheder skal indgå som en af de markante indsatser, som Vækstforum skal prioritere. Som et led i en indsats for at øge antallet af højtuddannede i sjællandske virksomheder, må Vækstforum med sine partnere i uddannelsessektoren, på arbejdsmarkedsområdet og i erhvervsorganisationerne også arbejde målrettet for at øge uddannelsesniveauet generelt. 21

22 Bilag B ERHVERVSLIVET I REGION SJÆLLAND Region Sjælland har et erhvervsliv med en stor andel af lokale erhverv og en mindre andel af globale erhverv sammenlignet med andre regioner i Danmark. De globale erhverv er imidlertid vigtige i en ny strategi for Region Sjælland. De globale erhverv består af virksomheder, der orienterer sig og konkurrerer internationalt, og de har typisk en høj værdiskabelse. Desuden er det dem, som trækker væksten. Går det godt for de globale erhverv, så stiger velstanden, og det giver vækst i de lokale erhverv. De globale erhverv er klart koncentrerede i hovedstadsnære kommuner, men der er vigtige undtagelser, hvis man ser på specialiseringen på kommunalt niveau: her dukker flere specialiseringer op. Det viser, at de globale erhverv i Sjælland har en vis regional spredning. Regionen kan bygge en del af strategien på de globale erhverv, som i forvejen er markante i regionen, og som har en høj værdiskabelse. Det er blandt andet farma, medico og cleantech. Det er ikke erhverv, hvor Region Sjælland har en styrkeposition for sig selv, men det er erhverv, som er en del af større klyngedannelse på tværs af regionsgrænsen til Hovedstaden og til dels Sydsverige. Herudover har regionen en overvægt af globale erhverv, som er typiske underleverandørerhverv, og som kan stå over for særskilte udfordringer og være sårbare over for en skærpet international konkurrence og stærkere klyngedannelser andre steder. Vi beskriver i det følgende erhvervslivets sammensætning og erhvervenes betydning og værdiskabelse både på regionalt og kommunalt niveau. B.1. GLOBALE OG LOKALE ERHVERV I REGION SJÆLLAND Region Sjælland har en lavere andel af globale erhverv end andre regioner. De globale erhverv er erhverv, som generelt lokaliserer sig i klynger. Derfor betegner vi dem også klyngeerhverv. De konkurrerer internationalt og er mere innovative og værdiskabende. I princippet kan globale erhverv lokalisere sig, hvor det skal være, og der er derfor fokus på at skabe attraktive rammer for og tiltrække disse erhverv. Det forholder sig anderledes med de lokale erhverv. De servicerer et lokalt område og lokaliserer sig, hvor købekraften og markedet er. De lokale erhverv dækker over bl.a. håndværkere, detailhandel og offentlige arbejdspladser. De lokale erhverv vokser med de globale erhverv, mens det omvendte ikke er tilfældet. Også naturressourceerhvervene som landbrug og fiskeri er bundet geografisk, og de lokaliserer sig, hvor råstofferne findes. I boks B.1 har vi uddybet, hvorledes klyngeerhverv er defineret. 22

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 2. kvartal 2015 VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 2. kvartal 2015 87 23 VI udvikler Redegørelsen sammenfatter oplysninger om de erhvervs- og beskæftigelsesmæssige

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2015 VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2015 87 23 VI udvikler I denne vækst- og beskæftigelsesredegørelse sammenfattes oplysninger om de

Læs mere

Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Perspektiver i uddannelse i beskæftigelsesindsatsen 19. september 2012. Kontorchef Kirsten Thomsen

Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Perspektiver i uddannelse i beskæftigelsesindsatsen 19. september 2012. Kontorchef Kirsten Thomsen Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Perspektiver i uddannelse i beskæftigelsesindsatsen 19. september 2012 Kontorchef Kirsten Thomsen Befolkningen opgjort på uddannelsesbaggrund pr. okt. 2010 (16-66-årige)

Læs mere

2009M10 2009M11 2009M12 2010M01 2010M02 2010M03 2010M04 2010M05 2010M06 2010M07 2010M08 2010M09 2010M10

2009M10 2009M11 2009M12 2010M01 2010M02 2010M03 2010M04 2010M05 2010M06 2010M07 2010M08 2010M09 2010M10 Ledigheden fordelt på køn i Midtjylland Mænd 13.37 14.13 14.848 18.691 19.179 18.57 15.767 13.499 12.632 11.579 11.374 1.974 1.79 Kvinder 8.85 8.839 8.942 1.516 9.631 9.217 8.829 8.471 8.686 8.629 8.855

Læs mere

Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Ringsted Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, december 2010

Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Ringsted Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, december 2010 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Ringsted Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, december 2010 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Ringsted Kommune

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 19-01- 2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2015

Læs mere

Arbejdsløsheden bider sig fast inden for alle a-kasser

Arbejdsløsheden bider sig fast inden for alle a-kasser 1. maj 2009 af Specialkonsulent Erik Bjørsted og Chefanalytiker Frederik I. Pedersen (33 55 77 12 eller 28 42 42 72) Arbejdsløsheden bider sig fast inden for alle a-kasser Den økonomiske krise har for

Læs mere

Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring

Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring Økonomiske kriser har store konsekvenser for ufaglærte. Ikke nok med at rigtig mange mister deres arbejde, men som denne analyse viser, er det vanskeligt

Læs mere

2009M09 2009M10 2009M11 2009M12 2010M01 2010M02 2010M03 2010M04 2010M05 2010M06 2010M07 2010M08 2010M09

2009M09 2009M10 2009M11 2009M12 2010M01 2010M02 2010M03 2010M04 2010M05 2010M06 2010M07 2010M08 2010M09 Ledigheden fordelt på køn i Silkeborg Kommune Mænd 921 961 998 1.68 1.274 1.364 1.364 1.155 1.26 978 898 877 869 Kvinder 665 66 667 686 79 735 72 687 683 79 711 78 777 I alt 1.586 1.621 1.665 1.754 2.64

Læs mere

2009M10 2009M11 2009M12 2010M01 2010M02 2010M03 2010M04 2010M05 2010M06 2010M07 2010M08 2010M09 2010M10

2009M10 2009M11 2009M12 2010M01 2010M02 2010M03 2010M04 2010M05 2010M06 2010M07 2010M08 2010M09 2010M10 Ledigheden fordelt på køn i Silkeborg Kommune Mænd 961 998 1.68 1.274 1.364 1.364 1.155 1.26 978 898 877 869 851 Kvinder 66 667 686 79 735 72 687 683 79 711 78 777 75 I alt 1.621 1.665 1.754 2.64 2.99

Læs mere

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 16-11-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland November 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-2. kvartal 2015

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 879 18,8 4,4 5,3 Kontanthjælpsmodtagere 285-1,7

Dagpengemodtagere 3) 879 18,8 4,4 5,3 Kontanthjælpsmodtagere 285-1,7 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Frederikssund Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, januar 2011 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Frederikssund

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 893 13,9 4,7 5,4 Kontanthjælpsmodtagere 283-10,2

Dagpengemodtagere 3) 893 13,9 4,7 5,4 Kontanthjælpsmodtagere 283-10,2 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Frederikssund Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, februar 2011 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Frederikssund

Læs mere

3F s ledighed i februar 2012

3F s ledighed i februar 2012 3F s ledighed i februar 2012 Ledigheden stiger og det gør uddannelsesbehovet også I hovedpunkter viser notatet bl.a.: Bruttoledigheden (inkl. de aktiverede) for 3F s medlemmer steg med ca. 1.200 fuldtidspersoner

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 809 0,1 6,1 6,1 Kontanthjælpsmodtagere 258 20,6

Dagpengemodtagere 3) 809 0,1 6,1 6,1 Kontanthjælpsmodtagere 258 20,6 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Ringsted Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, januar 2013 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Ringsted Kommune Bruttoledige

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 850 1,6 6,4 6,5 Kontanthjælpsmodtagere 228 3,6

Dagpengemodtagere 3) 850 1,6 6,4 6,5 Kontanthjælpsmodtagere 228 3,6 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Ringsted Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, marts 2012 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Ringsted Kommune Bruttoledige

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 664-15,1 5,9 5,0 Kontanthjælpsmodtagere 290 29,5

Dagpengemodtagere 3) 664-15,1 5,9 5,0 Kontanthjælpsmodtagere 290 29,5 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Ringsted Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, april 2013 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Ringsted Kommune Bruttoledige

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 724 0,1 5,5 5,5 Kontanthjælpsmodtagere 256 21,9

Dagpengemodtagere 3) 724 0,1 5,5 5,5 Kontanthjælpsmodtagere 256 21,9 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Ringsted Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, december 2012 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Ringsted Kommune

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 1.013-25,2 6,3 4,8 Kontanthjælpsmodtagere 638 34,0

Dagpengemodtagere 3) 1.013-25,2 6,3 4,8 Kontanthjælpsmodtagere 638 34,0 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Guldborgsund Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, december 2013 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Guldborgsund

Læs mere

Lidt færre arbejdsløse giver håb om, at bunden er nået

Lidt færre arbejdsløse giver håb om, at bunden er nået Nye arbejdsløshedstal november 21 Lidt færre arbejdsløse giver håb om, at bunden er nået Bruttoledigheden faldt med 9 fuldtidspersoner fra oktober til november 21. Udviklingen giver håb om, at bunden på

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 874-2,3 5,4 5,2 Kontanthjælpsmodtagere 303 5,6

Dagpengemodtagere 3) 874-2,3 5,4 5,2 Kontanthjælpsmodtagere 303 5,6 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Frederikssund Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, marts 2012 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Frederikssund

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 755 14,4 3,9 4,5 Kontanthjælpsmodtagere 269-14,9

Dagpengemodtagere 3) 755 14,4 3,9 4,5 Kontanthjælpsmodtagere 269-14,9 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Frederikssund Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, september 2011 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Frederikssund

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 895 11,6 4,8 5,4 Kontanthjælpsmodtagere 287-13,0

Dagpengemodtagere 3) 895 11,6 4,8 5,4 Kontanthjælpsmodtagere 287-13,0 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Frederikssund Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, marts 2011 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Frederikssund

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 877 22,8 4,3 5,2 Kontanthjælpsmodtagere 286-12,0

Dagpengemodtagere 3) 877 22,8 4,3 5,2 Kontanthjælpsmodtagere 286-12,0 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Frederikssund Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, juni 2011 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Frederikssund Kommune

Læs mere

AMK Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK Øst 06-09-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland September 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-1. kvartal

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 88.812-11,7 4,7 4,2 Kontanthjælpsmodtagere 38.034-18,8

Dagpengemodtagere 3) 88.812-11,7 4,7 4,2 Kontanthjælpsmodtagere 38.034-18,8 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Hele landet, fordelt på ydelsestype, køn og alder, juni 2014 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Hele landet Bruttoledige

Læs mere

Erhvervspolitik i Furesø Kommune Hvad siger virksomhederne og hvilke muligheder har Furesø?

Erhvervspolitik i Furesø Kommune Hvad siger virksomhederne og hvilke muligheder har Furesø? Erhvervspolitik i Furesø Kommune Hvad siger virksomhederne og hvilke muligheder har Furesø? SANKT ANNÆ PLADS 13, 2. 1250 KØBENHAVN K TELEFON: 7027 0740 FAX: 7027 0741 WWW.COPENHAGENECONOMICS.COM Agenda

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 602-1,5 4,3 4,3 Kontanthjælpsmodtagere 261-26,3

Dagpengemodtagere 3) 602-1,5 4,3 4,3 Kontanthjælpsmodtagere 261-26,3 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Bornholms Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, juni 2014 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Bornholms Kommune Bruttoledige

Læs mere

PRESSEMEDDELELSE Beskæftigelsesregion Midtjylland

PRESSEMEDDELELSE Beskæftigelsesregion Midtjylland PRESSEMEDDELELSE Beskæftigelsesregion Midtjylland 2. september 200 LEDIGHEDEN I MIDTJYLLAND UNDER % Med en ledighed på kun 2,%, er Midtjylland den eneste region i landet med en ledighed under % i august

Læs mere

Forsikring & Pension Gennemsnitlige pensionsindbetalinger fordelt på A-kasser

Forsikring & Pension Gennemsnitlige pensionsindbetalinger fordelt på A-kasser Forsikring & Pension Gennemsnitlige pensionsindbetalinger fordelt på A-kasser (kr.) (kr.) (kr.) (kr.) (kr.) 2008 2009 2010 2011 2012 Arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger Akademikere (AAK) 62.543

Læs mere

Nøgletal for 2. kvartal 2012

Nøgletal for 2. kvartal 2012 1. 2. Nøgletal for 2. kvartal Nøgletal KOMMENTARER TIL NØGLETAL. 3 1. ARBEJDSMARKEDET 4 1.1. LEDIGHED 4 1.1.1. LEDIGE I ODENSE KOMMUNE.... 4 1.1.2. LEDIGE PÅ FYN.... 4 1.1.3. ANTAL NETTOLEDIGE I 6-BYERNE..

Læs mere

Arbejdsløshed ujævnt fordelt

Arbejdsløshed ujævnt fordelt Den økonomiske krise har bevirket en bred stigning i arbejdsløsheden. Det er dog ikke alle grupper og områder, der er ramt lige hårdt. Især mænd, unge, ansatte i byggeri og industri samt personer bosat

Læs mere

Forventet restlevetid for 3F ere og udvalgte grupper

Forventet restlevetid for 3F ere og udvalgte grupper Forventet restlevetid for 3F ere og udvalgte grupper 3F ere har en forventet restlevetid som 6-årige, der er kortere end eksempelvis personer med en lang videregående uddannelse. Det betyder færre år på

Læs mere

OVERORDNET VURDERING AF LEDIGHEDEN

OVERORDNET VURDERING AF LEDIGHEDEN Beskæftigelsesregion Midtjylland De nye ledighedstal for september Færre ledige i Midtjylland end for et år siden, men flere i aktivering OVERORDNET VURDERING AF LEDIGHEDEN Antal ledige faldt med 1749

Læs mere

Err:504. Udvikling i antal Ringsted Kommune Bruttoledige 1) bruttoledige

Err:504. Udvikling i antal Ringsted Kommune Bruttoledige 1) bruttoledige $ # R E F!. $ BC D $ 1 8 Err:504 Udvikling i antal Ringsted Kommune Bruttoledige 1) bruttoledige Err:504 Err:504 Bruttoledige i alt 964 2.7 16-24 år 145 21.8 25-29 år 110-2.7 30-39 år 237-4.4 40-49 år

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) ,1 3,8 3,4 Kontanthjælpsmodtagere ,5

Dagpengemodtagere 3) ,1 3,8 3,4 Kontanthjælpsmodtagere ,5 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Holbæk Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, juni 2014 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Holbæk Kommune Bruttoledige

Læs mere

Det regionale arbejdsmarked med fokus på seniorerne. Oplæg v/palle Christiansen d. 12. april 2010 Regionsdirektør, Beskæftigelsesregion Midtjylland

Det regionale arbejdsmarked med fokus på seniorerne. Oplæg v/palle Christiansen d. 12. april 2010 Regionsdirektør, Beskæftigelsesregion Midtjylland Det regionale arbejdsmarked med fokus på seniorerne Oplæg v/palle Christiansen d. 12. april 2010 Regionsdirektør, Beskæftigelsesregion Midtjylland Disposition 1. Udviklingen på arbejdsmarkedet 2. Seniorer

Læs mere

PRESSEMEDDELELSE Beskæftigelsesregion Midtjylland

PRESSEMEDDELELSE Beskæftigelsesregion Midtjylland PRESSEMEDDELELSE Beskæftigelsesregion Midtjylland 3. september 2 LAVESTE LEDIGHED I DANMARK Ledigheden er fortsat rekordlav i Midtjylland. Med kun.2 ledige i juli 2 er ledigheden nede på 2,%. Region Midtjylland

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 20-06-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland Juni 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-4. kvartal 2015

Læs mere

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed

Læs mere

Kvinders arbejdsløshed haler ind på mændenes

Kvinders arbejdsløshed haler ind på mændenes Kvinders arbejdsløshed haler ind på mændenes De seneste arbejdsløshedstal viser, at der var 13.300 bruttoarbejdsløse i Danmark, svarende til, procent af arbejdsstyrken. Prognoserne for det danske arbejdsmarked

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune

Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune Neden for er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Faxe Kommune. I forbindelse med beskrivelsen sammenlignes arbejdsmarkedet i kommunen med arbejdsmarkedet i hele landet og

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 833 4,3 5,7 5,9 Kontanthjælpsmodtagere 282-25,6

Dagpengemodtagere 3) 833 4,3 5,7 5,9 Kontanthjælpsmodtagere 282-25,6 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Bornholms kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, november 2014 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Bornholms kommune

Læs mere

Medlemsudvikling i a-kasserne

Medlemsudvikling i a-kasserne Medlemsudvikling i a-kasserne December 2011 1 Udvikling i antal dagpengeforsikrede medlemmer Analyseoverblik: Efter en årrække med en tilbagegang i antallet af dagpengeforsikrede medlemmer, har der været

Læs mere

Ledighedstal for november 2013

Ledighedstal for november 2013 Ledighedstal for november 213 Materialet indeholder en opgørelse af følgende: Udviklingen i ledigheden i Aarhus kommune, forsikrede Udviklingen i ledigheden i Aarhus kommune, ikke-forsikrede Udviklingen

Læs mere

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider Organisation for erhvervslivet oktober 2009 AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK De fleste er kun ledige ganske kortvarigt. Det fleksible danske arbejdsmarked og god uddannelse øger mulighederne

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Ledigheden i Aarhus Kommune, september 2016 Det samlede antal bruttoledige i Aarhus Kommune er i september 2016 på 7.222 fuldtidsledige, hvilket er en

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Februar 9 Arbejdsløsheden i Århus Kommune,. kvartal Faldet i ledigheden er ophørt og på vej opad. I december var ledigheden vokset med 1 personer svarende

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) ,1 7,8 7,6 Kontanthjælpsmodtagere ,6

Dagpengemodtagere 3) ,1 7,8 7,6 Kontanthjælpsmodtagere ,6 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Københavns Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, februar 2013 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Københavns Kommune

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Oktober Arbejdsløsheden i Århus Kommune,. kvartal Ledigheden i Århus Kommune er på 1, % af arbejdsstyrken, hvilket er samme niveau som på landsplan (1,%).

Læs mere

Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen

Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 29. juni 2012 J.nr.: 2011-0007792 Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen af dagpengeperioden Baggrund Beskæftigelsesministeren

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) ,1 5,3 4,6 Kontanthjælpsmodtagere ,4

Dagpengemodtagere 3) ,1 5,3 4,6 Kontanthjælpsmodtagere ,4 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Høje-Taastrup Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, juni 2014 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Høje-Taastrup Kommune

Læs mere

NOTAT. Orientering om ledigheden i september 2014

NOTAT. Orientering om ledigheden i september 2014 NOTAT Orientering om ledigheden i september 2014 Indledning Ledigheden opgøres af Danmarks Statistik og bearbejdes af Beskæftigelsesregionen og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Disse tal kan

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 705-9,6 6,8 6,1 Kontanthjælpsmodtagere 342 6,9

Dagpengemodtagere 3) 705-9,6 6,8 6,1 Kontanthjælpsmodtagere 342 6,9 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Halsnæs Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, marts 2013 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Halsnæs Kommune Bruttoledige

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 625-5,3 5,7 5,4 Kontanthjælpsmodtagere 297 4,6

Dagpengemodtagere 3) 625-5,3 5,7 5,4 Kontanthjælpsmodtagere 297 4,6 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Halsnæs Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, juli 2011 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Halsnæs Kommune Bruttoledige

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 710-1,9 6,2 6,1 Kontanthjælpsmodtagere 296-0,3

Dagpengemodtagere 3) 710-1,9 6,2 6,1 Kontanthjælpsmodtagere 296-0,3 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Halsnæs Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, juni 2011 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Halsnæs Kommune Bruttoledige

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 19-04-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland April 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-4. kvartal 2015

Læs mere

Pressemeddelelse fra RAR Vestjylland

Pressemeddelelse fra RAR Vestjylland Pressemeddelelse fra RAR Vestjylland Ledigheden faldt med 657 fra april 2014-15. Det svarer til et fald på 8,2 %. Beskæftigelsen for lønmodtagerne i Vestjylland steg med 510 fra februar 2014-15. Den opadgående

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) ,0 4,1 3,9 Kontanthjælpsmodtagere ,1

Dagpengemodtagere 3) ,0 4,1 3,9 Kontanthjælpsmodtagere ,1 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Næstved kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, november 2014 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Næstved kommune Bruttoledige

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune

Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune Neden for er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ny Næstved Kommune (Fladså, Holmegaard, Suså, Fuglebjerg og Næstved kommuner). Ny Næstved Kommune betegnes efterfølgende

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 900-6,1 4,3 4,1 Kontanthjælpsmodtagere ,1

Dagpengemodtagere 3) 900-6,1 4,3 4,1 Kontanthjælpsmodtagere ,1 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Køge kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, november 2014 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Køge kommune Bruttoledige

Læs mere

Arbejdsmarkedet i RAR Hovedstaden og RAR Sjælland. Vejlederkonferencen den 7. december 2016 Gert Jørgensen

Arbejdsmarkedet i RAR Hovedstaden og RAR Sjælland. Vejlederkonferencen den 7. december 2016 Gert Jørgensen Arbejdsmarkedet i RAR Hovedstaden og RAR Sjælland Vejlederkonferencen den 7. december 2016 Gert Jørgensen Udvikling i befolkning i RAR- Hovedstaden og RAR- Sjælland, ultimo 2008 ultimo 2017, 16-64 årige

Læs mere

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020 1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER Randers Kommune - Visionsproces 2020 Viden, vækst og virksomheder Her beskrives en række udfordringer på arbejdsmarkeds- og erhvervsområdet Færre beskæftigede i industrien,

Læs mere

Resultatoversigt. Ballerup Kommune Januar 2013

Resultatoversigt. Ballerup Kommune Januar 2013 Dok.nr. 2013-23997 Resultatoversigt Ballerup Kommune Januar 2013 Indhold Tabel 1: De 4 ministermål Tabel 2: Antal ledige 1 og ledige i procent af arbejdsstyrken Tabel 3: Bruttoledige kontanthjælpsmodtagere,

Læs mere

Antal forsikrede langtidsledige (brutto) samt langtidsledighedsprocent i Guldborgsund, fordelt på a-kassegrupper og a-kasser, april 2013

Antal forsikrede langtidsledige (brutto) samt langtidsledighedsprocent i Guldborgsund, fordelt på a-kassegrupper og a-kasser, april 2013 Langtidsledige (personer, der har været bruttoledige i mindst 80 pct. af tiden inden for det seneste år) i Guldborgsund Antal langtidsledige personer (brutto) samt langtidsledighedsprocent i Guldborgsund,

Læs mere

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden. AMK Øst 19. juni 2015

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden. AMK Øst 19. juni 2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden AMK Øst 19. juni 2015 Juni 2015 1 Udvikling i beskæftigelsen og rekrutteringssituationen på arbejdsmarkedet Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigelsen for

Læs mere

Err:504. Udvikling i antal Ringsted kommune Bruttoledige 1) bruttoledige

Err:504. Udvikling i antal Ringsted kommune Bruttoledige 1) bruttoledige $ # R E F!. $ BC D $ 1 8 Udvikling i antal Ringsted kommune Bruttoledige 1) bruttoledige Bruttoledige i alt 982 2.2 16-24 år 135-7.5 25-29 år 112 0.9 30-39 år 259-0.4 40-49 år 231-1.3 50-59 år 205 10.8

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 369-6,3 4,5 4,2 Kontanthjælpsmodtagere ,6

Dagpengemodtagere 3) 369-6,3 4,5 4,2 Kontanthjælpsmodtagere ,6 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Glostrup kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, november 2014 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Glostrup kommune

Læs mere

Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Halsnæs Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, december 2010

Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Halsnæs Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, december 2010 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Halsnæs Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, december 2010 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Halsnæs Kommune Bruttoledige

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Januar Arbejdsløsheden i Århus Kommune,. kvartal 7 Ledigheden i Århus Kommune er nu, med, % af arbejdsstyrken, nede på samme niveau som på landsplan. Den

Læs mere

Status på ledighedslængde personer med risiko for at miste dagpengeretten

Status på ledighedslængde personer med risiko for at miste dagpengeretten Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 11. november 2011 J.nr. : Status på ledighedslængde personer med risiko for at miste dagpengeretten Beskæftigelsesregionen følger i øjeblikket omfanget af

Læs mere

Baggrundstal vedrørende Arbejdsmarkedet i Aalborg Kommune - et indledende visitkort

Baggrundstal vedrørende Arbejdsmarkedet i Aalborg Kommune - et indledende visitkort Baggrundstal vedrørende Arbejdsmarkedet i Aalborg Kommune - et indledende visitkort Fane 1: Befolkningsudviklingen Fane 2: Beskæftigedes og lediges uddannelsesniveau Fane 3: Indvandrere/efterkommeres andel

Læs mere

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible Organisation for erhvervslivet 2. april 29 Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt Europas mest fleksible AF KONSULENT JENS ERIK ZEBIS SØRENSEN, JEZS@DI.DK Danmark er ramt af en økonomisk krise, der ikke

Læs mere

Baggrundstal vedrørende Arbejdsmarkedet i Nordjylland - et indledende visitkort

Baggrundstal vedrørende Arbejdsmarkedet i Nordjylland - et indledende visitkort Baggrundstal vedrørende Arbejdsmarkedet i Nordjylland - et indledende visitkort Fane 1: Befolkningsudviklingen Fane 2: Beskæftigedes og lediges uddannelsesniveau Fane 3: Indvandrere/efterkommeres andel

Læs mere

Udviklingstendenser på det sjællandske arbejdsmarked

Udviklingstendenser på det sjællandske arbejdsmarked Arbejdsmarkedskontor Øst Marts 2015 Udviklingstendenser på det sjællandske arbejdsmarked Der er delvist positive udviklingstendenser på arbejdsmarkedet i Det Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR) Sjællands

Læs mere

Øje på uddannelse. Uddannelsesaktivitet for voksne. Registerbaserede tabeller til belysning af deltagelsen i voksen- og efteruddannelse 2008

Øje på uddannelse. Uddannelsesaktivitet for voksne. Registerbaserede tabeller til belysning af deltagelsen i voksen- og efteruddannelse 2008 Øje på uddannelse Uddannelsesaktivitet for voksne Registerbaserede tabeller til belysning af deltagelsen i voksen- og efteruddannelse 2008 Øje på uddannelse, 2010/02 Uddannelsesaktivitet for voksne Udgivet

Læs mere

Overvågningsnotat 2011

Overvågningsnotat 2011 Overvågningsnotat 211 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK I henhold til Lov om erhvervsfremme har de regionale vækstfora til opgave at overvåge de regionale og lokale vækstvilkår. Med dette overvågningsnotat

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge,. januar 8. januar UIndhold:U Ugens tema Ugens analyse HTUgens tendenserth HTal om konjunktur og arbejdsmarkedth Ugens tema:u Ledigheden steg i november til, pct., svarende

Læs mere

NOTAT. Orientering om ledigheden i juni 2014

NOTAT. Orientering om ledigheden i juni 2014 NOTAT Orientering om ledigheden i juni 2014 Indledning Ledigheden opgøres af Danmarks Statistik og bearbejdes af Beskæftigelsesregionen og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Disse tal kan findes

Læs mere

Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe,

Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, Antal Ændring i forhold Ændring i forhold fuldtidsledige til samme måned i til samme måned Ledighedsprocent februar 2011 ledige i i % Ledighed

Læs mere

A-kasse-medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2009

A-kasse-medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2009 A-kasse-medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2009 Statistik A-kasserne har indberettet medlemmer, der indbetalte efterlønsbidrag pr. 1. september 2009. Indbetalinger af efterlønsbidraget

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Procent Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Arbejdsløsheden i Aarhus Kommune, juni 1 Det gennemsnitlige antal bruttoledige i pct. af arbejdsstyrken ligger for Aarhus Kommune på 5,7 %. Hele

Læs mere

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige?

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Efterløn Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Analysen viser, at det især er blandt ufaglærte og kvinder at en stor andel går på efterløn som 60 eller 61-årig. Derudover viser analysen, at der er

Læs mere

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006 Indhold Efterspørgslen efter arbejdskraft Udbudet af arbejdskraft Balancen på arbejdsmarkedet Efterspørgslen efter ufaglærte Efterspørgslen efter arbejdskraft

Læs mere

Stigende bruttoledighed i 9 ud af 10 a-kasser

Stigende bruttoledighed i 9 ud af 10 a-kasser Stigende bruttoledighed i 9 ud af 1 a-kasser ud af 8 af landets a-kasser har siden årsskiftet oplevet et fald i den registrerede arbejdsløshed. Ser man på bruttoledigheden, hvor der også tages højde for

Læs mere

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2011 December 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE BESKÆFTIGELSE, LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE 1 BEFOLKNING OG UDDANNELSE

Læs mere

Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Allerød Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, november 2010

Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Allerød Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, november 2010 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Allerød Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, november 2010 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Allerød Kommune Bruttoledige

Læs mere

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af:

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af: SPI Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme SPI er medfinancieret af: af: Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com Sammen styrker vi regionen Projekt SPI, Samarbejde om Proaktiv

Læs mere

Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe

Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe Ændring i forhold Ændring i forhold fuldtids til samme måned i til samme måned i Ledigheds september 2008 2007 2007 i %

Læs mere

Medlemsudvikling i a-kasserne

Medlemsudvikling i a-kasserne Medlemsudvikling i a-kasserne 1. kvartal 2012 1 Udvikling i antal dagpengeforsikrede medlemmer Analyseoverblik: Efter en årrække med tilbagegang i antallet af dagpengeforsikrede medlemmer, har der været

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 741 3,1 5,4 5,6 Kontanthjælpsmodtagere 208 2,0

Dagpengemodtagere 3) 741 3,1 5,4 5,6 Kontanthjælpsmodtagere 208 2,0 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Ringsted Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, oktober 2012 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Ringsted Kommune

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 846-4,0 7,6 7,3 Kontanthjælpsmodtagere 292-2,3

Dagpengemodtagere 3) 846-4,0 7,6 7,3 Kontanthjælpsmodtagere 292-2,3 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Halsnæs Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, februar 2011 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Halsnæs Kommune Bruttoledige

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 865 0,8 6,5 6,6 Kontanthjælpsmodtagere 217 4,3

Dagpengemodtagere 3) 865 0,8 6,5 6,6 Kontanthjælpsmodtagere 217 4,3 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Ringsted Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, februar 2012 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Ringsted Kommune

Læs mere

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune Tal og trends 2011 Indhold Indledning....................................................... 3 Befolkning....................................................... 5 Befolkningsudvikling 2006-2010......................................

Læs mere

NOTAT. Orientering om ledigheden (pr. december 2014)

NOTAT. Orientering om ledigheden (pr. december 2014) NOTAT Orientering om ledigheden (pr. december 2014) Indledning Ledigheden opgøres af Danmarks Statistik og bearbejdes af Beskæftigelsesregionen og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Disse tal

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) ,3 5,5 4,1 Kontanthjælpsmodtagere ,8

Dagpengemodtagere 3) ,3 5,5 4,1 Kontanthjælpsmodtagere ,8 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Ringsted Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, september 2013 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Ringsted Kommune

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 784-10,3 5,2 4,7 Kontanthjælpsmodtagere 395 30,4

Dagpengemodtagere 3) 784-10,3 5,2 4,7 Kontanthjælpsmodtagere 395 30,4 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Frederikssund Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, marts 2013 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Frederikssund

Læs mere

Kilde: jobindsats.dk

Kilde: jobindsats.dk 14.073 14.119 17.764 17.204 15.872 207.704 208.920 207.672 205.828 205.864 Pressemeddelelse fra RAR Nordjylland Stort set uændret ledighed fra april 2014 til april 2015, med en marginal stigning med 0,3%.

Læs mere

MÆND, KVINDER OG MANGEL PÅ ARBEJDSKRAFT

MÆND, KVINDER OG MANGEL PÅ ARBEJDSKRAFT MÆND, KVINDER OG MANGEL PÅ ARBEJDSKRAFT Beskæftigelsesregion Nordjylland, juli 2007 RESUMÉ Opdeling i mænds job og kvinders job er nogle af de mest sejlivede strukturer, der findes på arbejdsmarkedet.

Læs mere