y'--^)?" name="description"> y'--^)?">

tu r *,; ::;:: ;: :.- ;, ;32f 'X h- :i: f*h: "4-2+^r y- r'r a'- %:i-).-fi-*2.7;- */;;-.:p f'\o!:.: '? *{ /( l! h-r 3*e. -'.a*1!

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "tu r *,; ::;:: ;: :.- ;, ;32f 'X h- :i: f*h: "4-2+^r y- r'r a'- %:i-).-fi-*2.7;- */;;-.:p f'\o!:.: '? *{ /( l! h-r 3*e. -'.a*1!"

Transkript

1 4"q r'* 3l( /,2.'/ttb. 4i.rrs f)*,.' *q, l: ;,:/fr{: at :.,:' :/"aw "f*u2v toz! 7*e...zee /h,..zt V*-V, f/ a'^7..u ? *4 n---4) A-/, ^.-t a-te Z;- lr-l A 4r?l "'{.*"1 4e -a'x,ax) * AZ, y's. J>y'--^)? /Z 2/, Z */- S,t-.,/1,' ^tj^ J--*,Z-2/,.t,2.*,-.ry # S- 479*.*r,^-.- Z* h.,*,-t- i/!, 4{^-* )o2nj) ^t -/.,NL + s..7r..a lf Z //t/ f^ 6*t'- l/' z,tl,h *-.t,. 4-4t r'a'a., -a r[---. Jr-.l-"-?, 1?.*'.u4t * 1:&.// /+, 4.,4 a/*t -+> f'\o!:.: %:i-).-fi-*2.7;- */;;-.:p -*;i-t.:/t:',. 2z:-Z z 2'*-xr'''-t ala 'X h- :i: f*h: "4-2+^r y- r'r a'- '? *{ /( l! h-r 3*e. -'.a*1! alp.. - -eryae -r- a7z*a-<,.a/..1 &/-<?/ 4r-r-/l44ttp 4/n *..ry2?,un,n.r.zjt n... y'al*t-. l:-:r, **:.'*.-2/-u l.a,*-, /4,.to Z/%, _L ntr) d-z-.lz-l - tl- - -J.,tl, Ja 2/a.t t4 - e+1) z_,?jb; -, tu r *,; ::;:: ;: :.- ;, ;32f */ &,-o Jftt..1*' y'^.b il 7---o $a2vt7-.*). -""-,-..-i *--u y'a'b, y'tt-'a.r' h *t //Z tz y',,,. 4; &27 oa'i'a-at*e) 7Z /Z /6,.,-J.? y' &t,f 2s 1.6aatJ-l / -SoArfr.;? $ futll.nq; A-Zr%i* +) 4i...trrrt 4, + *.,rt z./.,t- a ii y'+'1ltt *- 7n 7 /22 tx/-* Aat r't ll-r/, +r& *-4V-rJ ",14b

2 NITLS ROLSTTDS BRTVE FRA IB Indlednrng og transskription aed G. N. BUGGE Sartryk af FRA HOLBA,K AMT HISTORISKE AREOCNR 61. bind Udgivet af H I STORI S K SAMF UN D FOR HOLB, K AMT I 967 Sj, LLANDS TI DEN DES BOGTRYKKERI 1967

3 NIELS ROLSTEDS BREVE FRA Niels Rolsted (lotograli lra ca. 1857). [ndledrung Nfels Christian Frederik Rolsted, der har skrevet de her gengivne breve til sine foraldre, fodtes i Butterup sogn, Merlsse herred, d. 29. juni 1825 og dode pi Frydendal (Torbenfeldt) den 14. august Hans far, Hans Christian Rolsted ( ). var fodt pi Tuse mark og virkede fsrst i mange &r som gartner under baroniet Lovenborg og fra 1853 til 1864 sorn skovrider under samme gods. Hans mor val Cathrine Marie Nielsen ( ). Niels Rolsted havde som ung forst ansattelse pi godskontorer og var bl. a. pfl Ryegird i 2 hr og pe Aggersvold i Srlz Lr. Den 10. maj 1848 bestod han i Ksbenhavn sin eksamen som eksaminatus juris (bekv. vel.). - I tb49 blev han udskrevet til militartjeneste og hjemsendtes i februar efter han som menig havde deltaget i de sidste to ir af Tretrskri-

4 G. N. Bugge (Tu.benfeldt), hvor han dode kun 36 hr gammel. Han blev gift med Fre- derikkefmarie Halberg, datter af smedemester Halberg i Kobenhavn. Hun var fodt d.20. marts 1830 og dode d. 13. april 1877 i Ksbenhavn (Trin.)..a. ^, r&nrzliy,,,n( gen Vi vdd, at Rolsted i 1854 var ansat sorn fuldmagtig pi I.rerredskontoret i Holbak. I 1857 blev han godsforvalter pi Frydendal Han fik med hende 3 bsrn. De breve, som Niels Rolsted skrev til sine for;rldre i tiden l846-54, er de eneste breve, som farnilien har haft fra hans hind. De er nu indleveret til Rigsarkivet. De offentliggores her in extenso. Brevene er srerdeles velskrevne. Originalernes stavemnde er bibeholdt, idet enkelte tegn dog er blevet indsat for tydelighedens skyld. Af de 54 breve hidrorer de 4 forste fra tiden fsr hans udskrivning, medens 49 breve er fra tiden 28. april februar 1851, i hvilket tidsrum han gjorde tjeneste som menig nr.2l9 i 2den Forstrerkningsbataljons 4. kompagni. Bortset fra de to fsrste breve, som er sendt til hans moder, er alle de andre, hvorpi udskriften foreligger, adresseret til gartner Rolsted, Lovenborg pr. Holbak. Som afsender angiver han bag pi de fleste sit nummer som menig nr m. m., medens han pi nogle af de sidste fra Slesvig som afsender anfsrer sig selv som skriver ved kommandantskabet i Slesvig. I sit brev af 2. februar 1849 bersrer han for forste gang den forestiende udskrivning af mandskab til hreren. Der var nemlig af krigsminister Tscherning gennemfort en forelsbig forordning af 23. september 1848, hvorved almindelig varnepligt for forste gang gennemfortes. Det mandskab, der blev indkaldt pi denne mi.de, omtaler han som,septemberisterne.<. I samme brev giver han en saerdeles vel motiveret og udforlig redegorelse om. hvorfor han ikke snsker at folge sin faders rid om at prove pi at lade en anden stille sig i hans sted. Han var ogsi fuldt ud klar over de eventuelle konsekvenser. Brevet vidner om en ung mand, der vidste, hvorfor han ikke snskede fritagelse. Han agtede at give sit bidrag til fadrelandets frelse, som han udtrykkelig anforer. Allerede i maj lb49 var hans kompagni kommet til sit bestemmelsessted i narheden af Middelfart, og de var derfra flere gange med i kampene omkring Fredericia, hvor nrsten den halve by li i aske. Fra forpostfagtninger ved Fredericia giver han detaillerede beretninger. Han var ikke direkte med i slaget ved Fredericia den 6. juli 1849, men beretter kun om dette, efter hvad han har erfaret. Hans kompagni var slledes ikke i ilden ved denne lejlighed, de var udkommanderede pi soen for at hindre fjenden i at srette hele sin styrke ind imod byen. Endelig giver han en levende beretning om de sejrrige troppers indtog i Kobenhavn i september \/ed juletid har han vrret hjemme, og omkring l. januar 50 er han

5 Niels Rolsteds breue fra :i1 kommet til Nyborg, hvor han ligger i garnison i lrengere tid. Der er vibenstilstand. Uvisheden om fremtiden plager dem alle. For sit vedkommende er det kedsommelige og srkeslsse liv i langden ikke til at holde ud. Dog ind imellem er der lyspunkter, og takket vrere hans uddannelse hjalper han foureren med regnskaberne, og da han kommer til at ligge pi Holckenhavn udenfor Nyborg, fsler han sig mere veltilpas med selskabelig omgang med godsets folk. Da Danmark nu har fiet sin fred med Preussen og Det tyske Forbund. er det nu kun slesvigholstenerne. de skal krempe imod. Endelig omkring d. 20. juli kommer de til Slesvig, og nogle dage efter sender han et brev hjem fra byen Slesvig dateret d. 26. juli. Kort og klart giver han her en beskrivelse af slaget ved Isted d. 25. juli 1850, hvori han selv deltog. Det er et brev, der gor et starkt indtryk, nir man laser det - et stykke Danmarkshistorie, skrevet af en mand, der dagen forud havde varet med, og som kom helskindet derfra. Niels Rolsted er nu kommet ind pi kommandantskabets skrivestue i Slesvig, hvor man har haft god brug for hans skrivefrerdighed og ikke mindst for hans gode kundskaber. I disse breve fir man ofte udfsrlige beretninger om det daglige liv og om forholdet til befolkningen. Ligeledes kommenterer han her de militare begivenheder og den mere militarpolitiske situation. Han er blevet mere bunden, men har som folge af sin stilling flere behageligheder. Her blev han til begyndelsen af 1851, da han blev hjemsendt. Igennem alle brevene mrerker man hans store krerlighed til hjemmet pi Lovenborg, til sine forreldre og ikke mindst til sin mor og til sin bror og ssster. Gang pi gang vil man ogsi finde personnavne fra hjemegnen. Han folger hele tiden med i alt, hvad der foregir hjerrme. Disse ofte meget saglige og nogterne breve barer vidnesbyrd om en veloplyst og veloplagt soldat fra Treirskrigen, der ikke blot har forst&et at bruge sine ojne og orer, men ogsi har varet i stand til at gengive det. han har oplevet, p& en levende og frengslende mide. * Det vil vrere naturligt her kort at give nogle oplysninger om godsforvalter Rolsteds slregt. Stamfaderen til alle nulevende medlemmer af slagten Rolsted var shoarider Niels Rolsted, godsforvalterens farfar. Han var fadt i Rolsted (Rolfsted) sogn pi Fyn i 1760, hvor hans far, Rasmus Nielsen, var hoverigorende bonde pi herregirden Hellerup midtvejs mellem Nyborg og Odense, og hvis ejer var etatsrnd Schmidt, tolder og postmester i Nyborg. Niels Rolsteds foraldre dsde i 1769, og han kom derfor til at fsre en kummerlig barndom og fik kun en noget tilfaldig skolegang. Nogle ir var han ansat hos postmesteren i Nyborg - etatsrid Schmidt - som

6 t0 G. N. Bugge tjener ibg skriverdreng pi postkontoret. Efter ogsi at have boet i Odense, tog han fra Stige ved odense fjord med en skude til Ksbenhavn. Han kom her i forbindelse med baron Michael Herman Lovenskjold (r ), friherre til Lsvenborg, hos hvem han i 1782 fik ansattelse som tjener. Pl dette tidspunkt boede herskabet pi Vognserup, der horte under stamhuset Lavenborg i Merlsse herred. Baron Lovenskjold, som ogsi var amtmand i Holbak amt. var kendt som en fremskridtsvenlig herremand, der i 1795 blev medlem af Hoverikommissionen. Han havde en levende interesse for landboreformernes gennemforelse, almuens skolegang og bsndernes vel. Hans og hans slagts humane indstilling fik betydning for Rolsted-familien, som i to slagtled fn 1782 til 1864 tjente under godset. Niels Rolsted blev i 179s ansat som skovfoged i Fledskov i Ugerlose sogn, hvor han boede i mange ir, ogsi efter han - til sin store overraskelse - i 1816 blev udnavnt til skovrider af baron Carl Severin Herman Lsvenskjold ( ). Denne var iovrigt som 6-lrig pl faste, daglige ture med Rolsted blevet belart om naturens liv i mark og skov. - I1832 fik han af baron Herman Frederik Lovenskjold ( ) overrakt en solvpokal for 50 irs tro tjeneste. I 1836 blev han entlediget og flyttede til Nyrup i Ugerlose sogn, hvor han dade i januar 1847, over 87 ir gammel. - Da han var 82 ir nedskrev han sit levnedslob, tilegnet baron Lovenskjold. Selvbiografien indeholder mange interessante og morsomme traek fra denne svundne tid. Den blev fsrste gang trykt i "Slagten Rolsted< 1905 ved H. W. Rolsted og senere i en anden udgave i lg57 viderefart og suppleret af dyrlrege Niels A. Rolsted, hvis farf ar var godsforvalter Rolsted. Skovrider Rolsted blev i 1788 gift med jomfru Gronbech ( ), datter af jager Grsnbech i Tronninge. De havde ti bsrn. Den aldste son drog til Norge, hvor han blev stamfader til den norske gren af slagten. Af de ovrige blev de fleste bosat i deres hjemegn, og en del efterkommere lever stadig i Holbak og Soro amter. Iovrigt henvises til slagtsbogen. Udover de allerede givne data om skovrider Hans Christian Rolsted, godsforvalterens fader, skal oplyses, at han i lslg i Kobenhavn bestod en eksamen som gartner, der gav ham ret til at forestl offentlige og private haveanlag. Eksamensbeviset foreligger og er underskrevet af "Eksamenskommissionen for Gartnere,.. Der blev allerede dengang stillet krav til en herregirdsgartner, og denne uddannelse har m&ske varet medvirkende til, at han i 1853 blev udnavnt til skovrider. Han kom nu til at bo pi "Skovlyst", skovfogedhuset i Fledskov, hvor han havde tilbragt sin barndom, da hans fader fsrst som skovfoged og senere som skovrider havde haft sit hjem her.

7 Niels Rolsteds breae t'ra ,54 ll Skovrider Rolsted havde foruden godsforvalteren yderligere to bsrn: En son, Michael Herman Rolsted ( ), der var ugift, blev skovfoged i Bromme under Sors Akademi og var ansat her fra 1862 til I bogen Sora, udgivet af Soransk Samfund i 1931, fir omtale i anledning af hans forstmrssige han en rosende indsats. En datter, Margrethe Sofie R. ( ), var ugift og boede hos sin bror i Bromme. Begge omtales ofte i brevene. Godsforvalteren havde tre born, hvoraf kun den ene havde efterkommere i Danmark. Denne hans reldste son, Hans Christian Wilhelm Rolsted, blev fodt i Undlsse d. 4. maj Han blev student fra Soro, tog larereksamen og endte som viceskoledirektor i Ksbenhavn. Han var en kendt padagog. Efter hans dsd i november l9l6 blev en gade i padagogkvarteret ved Enghavevej i Ksbenhavn opkaldt efter ham. Af hans seks born er allerede navnt den aldste son, dyrlage Niels Anton Rolsted ( ), der i sine sidste ir boede i Kalundborg. Han var gift 2 gange, men efterlod sig ingen direkte efterkommere, hvorimod han adopterede en datter. Den eneste af saskendeflokken, der fik born, var den aldste datter, Astrid Rolsted (1895), som blev min hustru. Det blev siledes gennem godsforvalter Rolsteds sonnedatter, at denne gren af Rolsted-slagten bliver fortsat. G. N. Bugge.

8 t2 G. N. Bugge Kjare, gode Moder! Aggersvold den 23. April 1846 Da jeg ikke kan have den Glade mundtlig at bringe Moder min Gratulation paa Sondag, saa maa jeg noies med, ved disse Linier at ytre mine inderligste og varmeste Znsker og Folelser for min kjare elskede Moders vel i det tilkommende Aar. Iligemaade maa jeg bede Moder, at bringe Tante og Onkel min Lykonskning i Anledning af deres Datters Daab. Det gjor mig rigtignok ondt, at jeg ikke kan nyde den Glrede, at tilbringe denne Festdag hos mine kjare Foraldre, dog skal jeg ikke glemme at hsitideligholde den i mit Hjerte. - Forvalteren har anmodet mig om, at blive her nogle Dage efter 1.ste Mai. da han agter sig til Dyrehovedgaard for at besoge Forpagter wittrock. derfor snsker han jeg skulde blive her til han kom tilbage. Paa Grund heraf skal Moder ikke vente mig for Moder seer mig. min Befordring til Lovenborg, har Forvalteren lovet at besorge. - Lev vel og hils Fader og mine kjare sodskende fra E.SK. Moders altid hengivne og taknemmelige Son Niels Forvalteren fortzrller mig nu at han har opgivet Touren til Dyrehovedgaard os 'enter jeg derfor at kornme til Lor.enbors d- l.ste Mai Kjobenhavn den 25.de April 1848 Kjare. gode Moder! Det gior mig meget ondt. at jeg maa naies med skriftlig at bringe Dig min Gratulation til Din for os Alle saa kjare Fadselsdag, og at jeg ikke denne Gang som sadvanlig kan deltage i det glade og tilfredse Liv som paa denne Dag pleier at herske i det kjare, gode, gamle Hjem. - Ju! denne Dag har altid varet og vil stedse blive mig dyrebar; thi paa denne var det at den gode Gud lod Dig komme til verden, til Gavn og Glade for os Alle. o! hvor maa'i ikke Alle takke Gud fordi han har givet os en Moder, som

9 Niels Rolsteds breae fra Valdbygaard d. 2. Februar 1849 Kjareste Forcldre! Foranlediget af Faders kjare Brev af 29. f.m., for hvilket saavelsom for det af 23. f.m. takkes, skriver jeg disse Linier for at meddele Dem mine Anskuelser om den forestaaende Udskrivning, der ikke ere saa ganske overensstemmende med Deres, thi jeg indseer i Sandhed ikke at det er saa stor en Ulykke at blive Soldat, som De, efter Faders Brev at dsmme, anseer det for. Jeg vil ingent3 i Kjarlighed og Omhu for sine Bsrn og i T'rofasthed og Hengivenhed for vores kjrere, gode Fader. overgaaer alle Kvinder, og gjor et simpelt og tarveligt Hjem til et jordisk Himmerige. Vi maa derfor bede den gode Gud at han endnu i mange Aar vil lade Dig leve i Sundhed og Tilfredshed. og lyksaliggiore vores kjare gode Hjem med Din kjarlige St1'1"1r". - Jeg havde ventet at kunde meddele Udfaldet af min skriftlige Examen, men jeg har endnu ikke faaet nogen bestemt ljnderretning om hvorledes jeg staaer, dog er mit tidligere Haab om et godt Udfald bleven bestl'rks1, idet jeg igaar. da jeg ikke langere kunde udholde denne piinlige Uvished. gik op til Konferentsraad Rosenvinge for at hare hans Mening om mine Afhandlinger, og fik jeg da den meget gode Trast, at for ham stod mine Afhandlinger blandt de bedste og at jeg efter hans Mening ikke havde noget at frygte for Examens Udfald, hvorover jeg naturligviis blev meget glad. Den mtindtlige Examen begynder rimeligvis i naste Ug", saa jeg haaber at jeg i det seneste paa Sondag otte Dage kan melde Dem det endelige Resultat. - For det med Ole Pedersen modtagne Toi takkes; ligeledes for Grcthes Brev. men hils hende dog, at naar hun snsker mig at spise Paaskeag, skulde hun sende mig nogen at spise af. - Fra Forvalter Poulsen skal jeg hilse. jeg havde Brev fra ham for nogle Dage siden. Lev nu vel kjrere gode Moder og hils Alle fra Din altid hensivne Ssn Niels

10 E----* G. N. Bugge lunde nagte, at det jo i Begyndelsen vil vare mindre behageligt at blive sammenstuvet i en Kaserne blandt en Mangde ubekiendte Mennesker, ligesom Exersitsen vel ogsaa i den forste Tid vil blive noget anstrangende, men det kan dog ikke blive varre end man nok kan holde det ud, og den Tid i hvilken man exerceres anseer jeg ingenlunde for spildt, da, efter min Formening, ethvert ungt Menneske kan have godt af at blive lidt hardet ved legemlig Anstrangelse, ligesom det maaskee ogsaa kan vare til Gavn i Fremtiden at vandt til at bruge Vaaben, da man ikke i disse urolige Tider veed hvad der kan skee. - Hvad dernast den ovrige Tjenestetid angaaer, efterat Laretiden er overstaaet, da anseer jeg heller ikke den for et saa betydeligt Onde at man skulde prove nogen store Opofrelser for at blive den qvit; thi den varer jo dog ikke lrengere end nrervarende Krig staaer paa, og denne maa dog med Guds hjalp faa ende i Sommerens Lob, hvad enten den saa. endes til Skade eller til Gavn for os; jo! det ktinde vel endog trnkes at der slet ingen Krig blev meere, men at der derimod kom en Fred istand forinden Vaabenstilstandens Udlob. Skeer dette ikke, men Krigen derimod igen bryder ud i Foraaret, saa anseer jeg heller ikke det for nogen Ulykke at komme til at stride for sit Fredreland, hvorimod jeg snarere anseer det som Noget man bor vare stolt af, og hvorfor Ingen bsr undslaae sig. - Selv naar vi ville tanke os det vaste Tilfrelde, nemlig det at jeg skulde falde, saa rrraa vi ikke glemme at saadant ikke skeer uden dens Villie der raader over Livet og over Doden, og som ligesaavel beskjrrmer Krigens Tummel som i Hjemmets fredelige Sysler, og skulde dette endelig skee, da, hvor tungt det end vilde vrere for mig at skilles fra mine Kjrre, kan dog ingen nagte at det var en haderlig Maade at ende sit Liv paa, jo! jeg kan ikke tanke mig en skjonnere Dod end den, at dae for sit Fadrelands.&re og Vel. Kommer jeg derimod lykkelig og vel tilbage, maa det altid vrere en kjrr Tanke at have bidraget til Fredrelandets Frelse. - Jeg kan saaledes ikke dele Deres Beklagelse over ikke at kunne stille en Anden for mig, hvilket vilde v&re mig meget imod, da jeg aldrig for min egen Skyld vilde giare det mindste Skridt for at blive fri. - i

11 Niels Rolsteds breae fra Imidlertid skal jeg dog nok, da jeg seer at det er Dem saa meget om at giare at jeg ikke bliver udskrevet, anmelde Brystsvaghed ved Sessionen, hvilket jeg rigtignok ikke troer vil hjalpe, da jeg ikke troer at Nogen kan see paa mig at jeg feiler Noget, og min Angivelse neeppe bliver taget gyldig. Jeg kan heller ikke faae bildt mig selv ind at jeg egentlig har noget svagt Bryst; desuden befinder jeg mig allerbedst naar jeg er dygtig i Bevrgelse, saa jeg troer ikke Exersitsen vil skade mig. - Det er ikke bestemt endnu, naar Sessionen skal afholdes her, men den skal efter Forelydende vare den 26 ds., saa vi komme da ikke ind fsr i en mildere Aarstid, hvilket jo er meget godt. - J"g maa nu bede Dem kjrre gode Foraldre, at De endelig ikke bestandig seer Sagen fra den morke Side, men betragter det Hele som Noget, der vel, under andre Omstrendigheder, kunde onskes ikke skeete, men som under nrrvrerende Omstrndigheder Enhver maa finde sig i. - Det glader mig at De nu snart ere bleven Hosten qvit, min er forbi for lange siden og jeg er nu fuldkommen rask. - Det var rigtignok en sorgelig Ende Julen havde for de stakkels Mennesker i Jyderup. - Lev nu vel kjareste Forreldre! og hils mine kjare Sodskende og andre Bekjendte fra E. SK.: Deres altid hengivne Hils Grethe og bring hende min Gratulation til hendes Geburtsdag d. 14. ds. - Forvalteren beder at hilse. Niels Valdbygaard d. 5te Marts 1849 Kjrreste Foraldre! Da jeg af Faders kjrere Brev af 1. dennes seer at De ventede at jeg skulde komme saa meget tidligere hjem end jeg i mit sidste Brev til Dem bestemte, saa iler jeg med at sende Dem disse Linier og tilbagekalde min fsrste Beslutning om fsrst at reise herfra Fredagen den 16. ds. Derimod har jeg nu, med Forvalterens Samtykke, bestemt at reise herfra Mandagen den. 12te og befordrer For-

12 16 G. N. Bugge valteren mig til Bromolle, hvor Faders Vogn maaskee kunde vrere og have afbedet til Kl. mellern 10 og 11, til hvilken Tid jeg bestemt skal give Msde. - Grunden til at jeg forst vilde reist den 16 ds. er den, at her, som Fzlge af Forvalterens Fratrredelse til 1. Mai. er grumme meget at bestille, hvorfor han znskede at beholde mig saa lange som muligt, og jeg fandt at det ville vrere utaknemmeligt af mig om jeg vilde modsrtte mig hans Villie, da han dog har beviist mig saa megen Godhed; men da han saa at De saa gierne anskede mig tidligere hjem, var han ogsaa meget villig til at indromme det, dog er det mig ikke muligt at komme paa Fredag, som Fader har skrevet, da vi den Dag skal have Skovauction og de 2 falgende Dage maa jeg have til al extra for Auctionen, pakke ind m.m. - Brygger Andersen skrev mig til samme Dag han havde seet min Udskrivelse i Avisen, og tilbad mig hvis det kan tillades at ligge udenfor Kasernen og saafremt han ikke bliver belaesset med Indqvartering, at tage Logi hos ham. - Fra Forvalter Poulsen, der beder meget at hilse skulde jeg bede om ikke Faders Vogn, naar den kjorer til Bromalle rnaatte hsre ind til hans Broder i Jyderup efter Budskab til ham som han venter. Naar man fra Jyderup kjorer igjennem Holmstrup til Bromzlle. skal det ikke vare noget afveien. Til Slutning maa jeg bede Dem kjare gode Forrldre, endelig ikke at angste Dem for mig; thi efter min fulde Overbevisning, kan jeg aldeles ingen Skade have af. at komme i Tjenesten, hvilken jeg, som et ungt og raskt Menneske ligesaavel som enhver Anden, og hvad Opryggelsen af min Stilling angaaer, da frygter jeg heller ikke derfor; thi kan jeg ikke efter at Tjenestetiden er forbi faa anden Plads kan jeg altid komme til Justitsraad Birch, der har lovet at han nok skal skaffe mig Arbeide. - Han har desuden i Sinde hvis han ingen kan faae til den Plads som jeg skulde havt, at indgive en Ansogning om at f.aae mig hjempermitteret, da han paa ingen Maade kan have denne Plads ubesat. Lev nu vel til vi sees og hils alle Bekjendte. Deres hengivne Son NieIs

13 Niels Rolsteds breae fra r7 Kjobenhavn d. 28. April 1849 Kjrere gode Moder! Skjandt det rigtignok kommer et par Dage for sildig, maa jeg dog bringe Dig min hjerteligste Gratulation til Din Fodselsdag d. 26 ds. Jeg burde jo rigtignok have skrevet sidste Postdag. men da jeg aldeles Intet vidste om naar vi skulde reise og dette var det Eneste som jeg kunde skrive som kunde have Interesse for dern der hjemme, saa besluttede jeg mig til at udsatte det til i Dag. og hvad Gratulationen til Din Fodselsdag angaaer saa haaber jeg at Du var overbeviist om at jeg skjont jeg ikke udvortes ytrede det dog i Hjertet folte Betydningen af denne for mig hoitidelige Dag. - Vi have nu i Dag f.aaet Ordre til at holde os marschfardige til Mandag Morgen og skal vi stille i Morgen i fuld Oppakning for at erholde naermere Instruction om vor Marsch. - Jeg veed endnu ikke med Vished om vi komme over Land eller tilsoes, ligesaalidt som jeg veed hvor vi skal hen. Derfor kan jeg heller ikke sige om jeg kommer hjem. men komme vi over Land og det kan tillades, saa kan jeg ikke nrgte mig den Fornoielse at see til mine kjare Foraldre og Sodskende. Jeg gjorde mig megen Umage for at faae Permissionr,aa et Par Dage. men da der ventedes paa Ordre hver Dag til vor Afmarsch, saa kunde det ikke tillades. I Torsdags Morges afgik omtrent Halvdelen af de efter Septemberloven Udskrevne, hvoriblandt de fra Holbek Amt. De kom over Land og skulde til Middelfart. - Jeg har talt med Nielsen et Par Gange. han reiser nok ikke hjem fsr i Morgen og derfor skriver jeg disse Linier med Posten for at Du sikkert kan faae dem i Morgen Middag. - Der bliver ingen af os tilbage her i Byen, men Alle skal afsted, og det er med en sand Glade at vi drage ud for at kjampe Sag, som med Guds Hjalp snart vil seire. - for vor retfardige De har formodentlig paa Landet for langere Tid siden havt Underretning om Slaget ved Kolding. Skjondt en Deel af vore ere faldne, er det dog glrdeligt at Tydskerne have faaet dygtig Borst. af Fangerne komne her t' - Lev nu ver kjrre ::::::: ::, :""'

14 18 G. N. Bugge gode Moder og var ikke bekymret for mig; thi med Guds Hjalp kommer jeg nok sund og frisk tilbage. skulde jeg ikke kunne komme hjem skal jeg nok snarest muligt lade hsre fra mig. - Hils Fader og mine Ssdskende fra P. SK. Din altid hengivne Son Niels Efter at have forseglet Brevet erfarer jeg at Tydskerne ogsaa skal have forladt Jylland, formodentlig efter de andre Magters Ordre. Mit Tsi ville Du maaske lade afhente her naar Lejlighed gives. Borum d. i4de Mai 1849 Kjareste F'oraldre! De har formodentlig ventet Brev fra mig for lange siden, men det har ikke varet mig muligt at skrive for; thi forst i Forgaars Eftermiddags kom vi til vort Bestemmelsessted. Vi marscherede forst hele Fyen igennem til Strib hvorfra vi blive oversatte til Fredericia hvor vi skulle ansrettes til vores Bataillon men da denne var rykket tilbage til Fyen, saa maatte vi Dagen efter vor Ankomst rykke tilbage til Fyen, for at traffe den. Efter et par Dages Marsch kom vi endelig til den i Forgaars Eftermiddag i en Bye 1r/2 }t4'iir fra Middelfart, som hedder voldbye. I denne Bye havde vi kun 2 Timers ophold, da Bataillonen havde ordre til at afmarschere til Fredericia, hvor vi maatte f.alge den, hertil ankom vi om Natten kl. 12% og laa et Par Timer paa Gaden, hvorefter vi maatte udenfor Byen for at see hvorledes Fjenden havde det, vi traf. paa ham efter at have marscheret omtrent en halv Miil. Der blev strax en heftig Kamp imellem vore og Fjendens Forposter. Vort Artilleri aabnede ogsaa en velrettet Ild mod Fjenden, der i svare Kolonner rykkede ud fra en Skov og nogle omliggende

15 Niels Rolsteds breae fra Landsbyer. - Efter omtrent 1 Times Forlob opkjorte Fjenden et svrert Batterie, der tvang os til at trakke os tilbage til Frestningen. - Fjendens Skud fra Batterierne vare vel rettede, Kuglerne peb om Arene paa os) og det maa anses som et srerdeles Held at kun een N{and af vor Bataillon blev skudt; thi vi stode paa et meget farligt Sted paa en Bakke, uden al Dakning og Kuglerne faldt rundt om os. - J.g kom ikke til at skyde; thi det Kompagni jeg stod ved var ansat til Drkning for Artilleriet, hvilket just ikke var den bedste Plads, idet Fjenden bestandig rettede sine Skud efter Artilleriet og vi saaledes vare meest udsatte for Kanon Kuglerne. De seer saaledes at jeg ogsaa har lugtet Krudtet fra Fjenden, det var rigtignok underligt at see hvorledes det ene Menneske stod og skod paa det andet, men jeg var dog aldeles ikke bange, men stod ganske rolig og onskede kun at komme ud i Kjaden komme til at fyre. - for at kunne Jeg ligger nu i en Bye imellem Bogense og Middelfart som hedder Borum. Mit Qvarteer har hidtil varet ret godt og naar jeg undtager den Nat i Fredericia, saa har jeg vrret i Seng hver Nat. Bonderne her i Fyen ere overmaade flinke Folk, uagtet de ere svrrt belassede med Indqvartering blive vi dog overalt modtagne med megen Venlighed og leve godt. - J"g staar ved 2den Forstarkningsbataillon 4de Compagni Nr. 219, hvortil De maaske ville addressere Breve til mig. Hovedqvarteret er for Tiden i Voldbve I Miil fra Middelfart. Det var maaske bedst at De addresserede Brevet til Hovedqvarteret, hvorfra det sikrest vil komme mig tilhrnde, naar De anfarer Bataillonen, Compagniet og Nummeret j"g staaer ved. Vores Bataillonscommandeur er Oberstleutenant lrminger. Jeg har hidtil havt det godt og hvis jeg maa beholde mit gode Helbred, kan jeg meget godt udholde Marscherne. De bedes at undskylde den daarlige Stiil men Leiligheden er kun daarlig og Tiden knap. Hils mine kjare Sadskende og alle Bekiendte fra Deres hengivne Son Niels.

16 20 G. N. Bugge Kjareste Foraldre! Fredericia d. 2+. Mai 1849 Jeg vil blot med et Par Linier underrette Dem om at jeg er ved Velbefindende. Natten imellem Laverdag og Sondag kom vi hertil Fredericia fra Fnnse hvor vi havde ligget i 4 Dage og havt det overmaade godt. Det seer sorgeligt ud her, nasten den halve Bye ligger i Aske. De to fsrste Dage vi vare her var Fjenden ganske rolig, men i Torsdags Morges kl. 3% begyndte Bombardementet igen og vedvarede til Kl. 10, dog anrettede det ingen synderlig Skade navnlig kom der ingen Brand i nogen Bygninger. Jeg var den Gang paa Vagt ved en Port som hedder Prindsens Port, her var det isar at Fjendens Bomber og Granater spillede, dog blev ingen saarede eller draebte, thi vi havde en temmelig god Dakning i Porten hvortil vi strax tyede da Musikken begyndte. - Hryrups Foraldres sted er aldeles nedbrandt. - Naesten alle Indbyggerne ere flygtede til Fyen. - vi kan ikke vare sikre i Byen, hvorfor vi maa ligge langs med Voldene, her have vi gravet nogle Hytter i Jorden der tjener os til Bolig, her ligge vi meget daarligt i Halm over Ainene. Vi kan nok have Lagner og Tepper til at ligge i. men hvem der ikke snsker at blive fulde af. ljtai vaelger hellere at ligge i Halmen, hvor vi ogsaa ere fuldkomne beskyttede mod Kulden. Til Fsde faar vi Naturalforpleining bestaaende af fersk Kjod Flresk og salt Kjad Gryn og.4rter, vi koge selv vores Mad, der efter Omstandighederne er meget god, og vi faaer den ogsaa leveret i rigeligt Maal, saa vi behover ikke at sulte. - Kaffe kan vi ogsaa faa hos de enkelte Familier der ere blevne tilbage. Feldtlivet generer mig slet ikke jeg er sund og frisk og vel tilmode, og hvis Gud vil lade mig beholde mit gode Helbred og lade mig komme hiem med hele Lemmer. kan jeg betragte dette som en Lysttour. Om et Par Dage vente vi at komme over til Fyen igen for at udhvile os, og leve godt hos Bonderne. - Idag er Fjenden igen rolig, ligesom der heller ikke fra vor Side bliver fyret, hvorimod der igaar. fra om Morgenen Kl. 3 uafladeligt blev fyret her fra volden, fra Kanonbaadene og fra nogle Batterier ved strib Fargested, paa Fjendens Batterier. der i rigelig Nlaengde omgive

17 Iliels Rolsterls breue Ira Byen. Fjenden derimod sendte os kun enkelte Bomber, hvoraf een saarede en Underofficer ved farste Compagni af vores Bataillon. - Lad mig nu snart hore noget fra Hjemmet. De behove ikke at addressere Brevet enten til Hovedqvarteret eller noget andet bestemt Sted men kun til 2den Forstarkningsbataillon 4de Compagnie Nr. 219, thi da det bliver befordret med Feldtposten, saa findes Bataillonen nok. - Lev vel kjare gode Foraldre og hils alle Bekiendte fra Deres hensivne Son Niels Middelfart d. 9. Juni 1849 (besvaret den 15. Juni) Kjareste Foraeldre I For Faders kj:rre Brev af 20de f.m. takkes, det glader mig meget at see at de Alle ere raske, jeg var ikke uden Angstelighed for at Moder ikke skulde befinde sig saa ganske vel. hvorfor det er mig dobbelt kjart at komme til Overbeviisning om at alt stod sig godt i Hjemmet. J"g har nu atter efter et Ophold af 6 Dage i Fyen varet 7 Dage i Fredericia, hvorfra vi ankom hertil i Ga.ar Morges. Vort Ophold i Fredericia var denne Gang ikke saa roligt som sidst, idet Fjenden hver Dag skud temmelig starkt paa Byen. navnlig var der i Sondags og i Tirsdags en meget heftig Kanonade. Fjenden begyndte i Sondags Formiddag Kl. 10 at sende os deres Bomber og Kugler der vedvarede uafbrudt, fra 5 a 6 Batterier, til om Eftermiddagen Kl. 3 og fortsatte igien om Aftenen et Par Timer indtil det blev markt. Om Aftenen Kl. henimod 11 bleve vi allarmerede ved Gevarskud som vaxledes imellem Forposterne. alle Mand maatte da strax paa Benene, hvilket ikke var overfladigt; thi forend alt kom i Orden havde Fjenden allerede trangt vore Forposter nasten lige ind under Voldene, men lrengere kom han da heller ikke for han maatte smore Haser for vore Soldater, navnlig 3. Jagerchors raske Angreb, der igien trangte ham tilbage i hans tidligere Stilling, og igien indtoge deres Poster som de havde for Angrebet. Den hele Affaire varede til Kl. l2%.fjendens

18 22 G. N. Buggr: Hensigt skal efter nogle Fangers Udsagn have varet at storme Frstningen, hvilket han slap temmeligt daarligt fra, som jeg antager han vil giore hver Gang han forsoger en storm; thi Frestningen er i en udmrerket Stand, og vore Soldater have ret god Lyst til at modtage ham her, hvorimod Stemningen, naar vi skal udenfor Fastningen, er mindre god, da den Troe har indsneget sig for de fleste af soldaterne, at vi Alle skal slaaes ihjal, naar vi msde Fjenden i aaben Mark. saaledes har et heelt Kompagnie af 6te Reserve-Bataillon nagtet at gaae frem, da de om Aftenen vare udkommanderede til et Angreb paa Fjenden, de sidde nu alle arresterede; det skal netop vare at de der skulde give Haren moralsk Styrke, nemlig Septemberisterne. der skal have foranlediget denne Skjrendsel. - J.g kom heller ikke denne Gang i Ilden, da jeg netop var paa Vagt inden for Voldene, men jeg kunde dog hare Fjendens Kugler der peeb over vore Hoveder. I Torsdags feirede Fjenden den 5te Juni ved et heftigt Bombardement, der ligesaalidt som det i Sondags anrettede nogen betydelig Skade, kun enkelte af vore ere drabte og saarede, vi troede at han igien denne Dag vilde forsoge et Angreb) men han holdt sin Nase derfra. vort Artillerie har brugt sig godt, og er ikke bleven Fjenden noget Svar skyldigt, det har ogsaa lykkedes det nasten hver Dag at bringe nogle af Fjendens Batterier til Tavshed. Der fortalles nu som ganske vist at Russerne skal komme os til Hjrelp, hvilket jeg dog ikke troer far jeg seer dem. - Angaaende Faders Foresporgsel om hvem mine Sidemand ere, da seer jeg mig ikke istand til at opgive Navnene paa mine nrermeste Sidemrend, da jeg sandelig ikke veed hvad de hedde, det er lutter Jyder, rnen meget flinke Karle, der toge imod os med megen Venlighed da vi kom til Kompagniet. Imidlertid savner jeg ikke derfor mine Bekjendteres Selskab; thi vi ere 16 som ere komne til 4. Compagnie og det er kun naar vi staae opstillede, at jeg er skildt fra dem, til andre Tider holde vi os sammen, og saa er det os tilladt at indqvartere sammen, hvilket er en stor Behagelighed, her ligge vi 4 Mand Hoyrup, 2 Handelsbetiente /: Palludan og Aagesen :/ og jeg hos en Bager hvor vi have det ret godt, vi faae Kaffe om Morgenen

19 Niels Rolsteds breve Ira og Middagsmad. der er meget god for B Sk. daglig, den ovrige Mad maa vi selv holde os med. Forovrigt ere Qvarterene her i Byen i Almindelighed meget daarlige, mange Steder maa Soldaterne ligge i noget daarligt Halm uden engang at kunne f.aae et Teppe eller Drekken at svsbe dem i, saa vi have al Grund til at vare tilfredse med vort Qvarteer, da vi dog have ordentlige Senge at ligge i, der er en stor Behagelighed naar man i en B Dages Tid ikke har vrret af Kladerne. Det generer forresten slet ikke mig at ligge i Halmen eller endog paa den bare Jord, som vi flere Nretter har maattet i Fredericia, jeg er saa sund og rask som jeg nogensinde har varet ligesom jeg ogsaa er i et udmrrket Humeur og synes ret godt om Feltlivet, man oplever saa mange interessante Schener, som man kan more sig over lange efter at de ere passerede. Jeg er nu ogsaa ved mit Ophold i Fredericia bleven saa vandt til at hore Fjendens Kugler og Bomber at heller ikke disse generer mig om de ogsaa falde tat omkring mig men jeg kan ganske rolig lagge mig til at sove midt under Bombardementet, hvorimod er der l\{ange der ikke kan betvinge deres Angst. de ryste og skjalve over hele Legemet saasnart Fjenden begynder at fyre. disse Mennesker ere virkelig at beklage, da det maa vare reedsomt at gaa i saadan en Angst flere Dag, og jeg takker Gud for at jeg kan vare saa rolig. - Skjondt vor Naturalforpleining er ret god, naar vi ligge i Fredericia, kan det dog ikke undgaaes at satte nogen Penge til, da Smsr og andre Nodvendighedsartikler ere dyre, jeg er derfor snart lans for Penge, hvortil is:rr Reisen herover har bidraget, da vi ofte leiede Vogne deels til selv at kjore paa, dels til vore Tornvstre og hvori jeg ikke godt kunne undslaae mig for at deeltage, ogsaa har jeg havt nogen Bekostning paa Skotsi. Dersom det ikke generer Dem for meget snskede jeg saaledes giarne om De vilde sende mig nogle Skillinger. Hvis De sender Penge gior De rettest i at modtagc Quittering for dem paa Posthuset for at vare sikker, da det for er handt at Pengebreve til Armeen ikke ere komne til deres Bestemmelsessted. - Naar De skriver skal De ingen anden Tittel give end Soldat, her ere andre Titler aflagte.

20 I t G. N. Bugge Til slut bringer jeg Dig kjare, gode Fader min hjerteligste Gratulation til Din Geburtsdag i Morgen, og haaber og onsker jeg at jeg naste Aar og fremdeles i mange mange Aar r.'.aa kunne feire denne glade Dag i min Families Skjad, eller dog under gladeligere omstrendigheder end nrervarende. De havde maaske ventet Brev far,men da der ikke langer gaaer Post fra Fredericia, saa kunde jeg ikke derfra faa noget Brev bort. De bedes hilse mine kjrere Ssdskende og alle andre Bekjendtere f.ra Deres hengivne Son l,{iels. Hzvrup beder hilse. Kjareste Foraldre! Gamborg d. 19. Juni 1849 Skjondt jeg for 3 Dage siden modtog Faders kjare Brev af 10. dennes, hvorfor takkes. har det dog ikke varet mig muligt for at besvare det, thi vi have denne Gang havt meget travlt i Fredericia, deels med vagter deels med Arbeide, som ikke har tilladt mig at skrive under vort Ophold der. - Jeg haaber da at De har modtaget et Brev fra mig af 9. dennes, som jeg skrev da jeg sidst var paa Fyen og hvori jeg har forklaret Grunden til at jeg saa lange ikke havde skrevet som var at Postgangen var standset paa et Par Dage mellem Fredericia og Fyen, men som nu igien er aaben. Imorges kom jeg fra Fredericia hertil % }diil fra Middelfart, jeg har Qvarteer hos en Bodker, hvor jeg har det meget godt, faaer god Kost og har en god Seng at ligge i. Siden jeg sidst skrev er der Intet forefaldt som kan have Interesse for Dem. rjnder vort sidste ophold i Fredericia havde vi god Ro for Fjenden, kun een Dag blev der skudt paa Byen. - J.g er fremdeles rask og vel tilmode. Lev vel og hils Alle fra Deres heneivne Son Niels

Forestil dig at du levede for mange år siden og selv oplevede en af Danmarks krige.

Forestil dig at du levede for mange år siden og selv oplevede en af Danmarks krige. Breve fra fronten Læs originale breve skrevet af soldater ved fronten eller til soldater ved fronten. Ved at læse brevene kan du få viden om soldaterne og deres pårørende. Om hvem de var som mennesker

Læs mere

Charles Christian Kjær blev født i København den 25. august 1838 og døde den 10. april 1897. Han var grundlægger af vinfirmaet Kjær og Sommerfeldt.

Charles Christian Kjær blev født i København den 25. august 1838 og døde den 10. april 1897. Han var grundlægger af vinfirmaet Kjær og Sommerfeldt. Charles Christian Kjær blev født i København den 25. august 1838 og døde den 10. april 1897. Han var grundlægger af vinfirmaet Kjær og Sommerfeldt. Charles Kjær skrev dagbog i årene 1853-1854, dvs. også

Læs mere

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Atter en Besværing over offentlige Fruentimres Nærgaaenhed Det er paafaldende at see, hvorledes Antallet af logerende og ledigtliggende Fruentimre stedse alt mere og mere tiltager i Hovedstaden; men det

Læs mere

Fyrtøiet. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1835

Fyrtøiet. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1835 Fyrtøiet Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1835 Der kom en Soldat marcherende henad Landeveien; een, to! een, to! han havde sit Tornister paa Ryggen og en Sabel ved Siden, for han havde været

Læs mere

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND SÆRTRYK AF FRA DET GAMLE GILLELEJE. 1945 H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND Han hed Frederik Carlsen og fødtes 1840 som Søn af en Gillelejefisker, der kunde tælle sine Ahner

Læs mere

Side 52 8. 8. Skattepligtig er saaledes navnlig den Indtægt, som vedkommende Skatteyder

Side 52 8. 8. Skattepligtig er saaledes navnlig den Indtægt, som vedkommende Skatteyder Side 51 7 6 Skattepligtig i en Kommune er: a) Enhver, som i Kommunen har haft fast Bopæl, om han end i en Deel af Aaret har Bopæl i en anden Kommune i Kongeriget, naar den Tid, i hvilken han er fraværende,

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Jødepigen. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1855

Jødepigen. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1855 Jødepigen Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1855 Der var i Fattigskolen mellem de andre Smaabørn en lille Jødepige, saa opvakt og god, den Flinkeste af dem Allesammen; men i een af Læretimerne

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Kjøbecontract. Vilkaar:

Kjøbecontract. Vilkaar: Kjøbekontrakt dateret 11. januar 1866 - 'Oversættelse' Skjøde dateret 23. november 1866 - 'Oversættelse' Se kopi af original købekontrakt dateret 11. januar 1866 Se kopi af originalt skøde dateret 23.

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Høiestretsadvocat Brock

Høiestretsadvocat Brock Trykt hæfte Modtaget den 2. Decbr 1868. Afsendt d 16. Decbr.? Høiestretsadvocat Brock contra 1) Arrestanten Peder Pedersen Schjødte, 2) Arrestantinden Ane Pedersen, Mads Hansens Enke og 3) Hans Christian

Læs mere

FRA FAMILIEARKIVET Breve og optegnelser fra Alvilda Levinsen og Agnete Thorborgs brevgemmer 1856-1903

FRA FAMILIEARKIVET Breve og optegnelser fra Alvilda Levinsen og Agnete Thorborgs brevgemmer 1856-1903 FRA FAMILIEARKIVET I Breve og optegnelser fra Alvilda Levinsen og Agnete Thorborgs brevgemmer 1856-1903 Udskrevet af Karsten Thorborg 1998 Forlovelsesbrev fra en veninde til Alvilda Bøttger i Barrit Præstegaard:

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de

Læs mere

"Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty;

Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty; Ebbe Skammelsøn 1. Skammel han boede nør i Ty; han var både rig og god; så høviske haver han sønner fem, de to går verden imod. Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vilde. 2. De tre, de ere for lang

Læs mere

Det onde Liv og den gode Gud

Det onde Liv og den gode Gud En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Forsvar for Hans Christian Hansen

Forsvar for Hans Christian Hansen Forsvar for Hans Christian Hansen Oversigtsbilleder KJØBENHAVNS POLITI Fremlagt i Commissionen den 21/4 68 Politikammeret P.L. Skau d. 24de Marts 1868 Hr Procurator Nellemann bliver herved beskikket til

Læs mere

ldizihalise^ af / ldiziuisec! b/ kik^ioix^ XsbenIiAvii / dopenliazen

ldizihalise^ af / ldiziuisec! b/ kik^ioix^ XsbenIiAvii / dopenliazen ldizihalise^ af / ldiziuisec! b/ vxi kik^ioix^ XsbenIiAvii / dopenliazen l^c»' op I/s ni UZE!' om opiiavz^ oz bi'uze^ettjzliecjes', se veniizs^ infol'ma^ion on cop/^izli^ ancj use»' i'izlilis, please consul^

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Holger Drachmanns skitsebog tilhørende Fanø Kunstmuseum gemte på en lille hemmelighed en skjult epilog til Betty Nansen

Holger Drachmanns skitsebog tilhørende Fanø Kunstmuseum gemte på en lille hemmelighed en skjult epilog til Betty Nansen Holger Drachmanns skitsebog tilhørende Fanø Kunstmuseum gemte på en lille hemmelighed en skjult epilog til Betty Nansen Omslaget til Holger Drachmanns skitsebog fra Fanø. Gave fra Tage Sørensen til Fanø

Læs mere

.9.3' ^' ^^' -a. ^' c ^ >-^... ^ 5^^^;«^

.9.3' ^' ^^' -a. ^' c ^ >-^... ^ 5^^^;«^ .9.3' ^' ^^' -a. ^' c ^ >-^... ^ 5^^^;«^

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Frugtfaste. Fadervor. Jabes bøn

Frugtfaste. Fadervor. Jabes bøn Frugtfaste Faste er en vej til at rense ud i dit liv og åbne din ånd. Her finder du en frugtfaste, som varer 10 dage. Selve programmet, kræver ikke meget af dig, kun at du er frisk på at spise frugt morgen,

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia Kildepakke industrialiseringen i Fredericia I denne kildepakke er et enkelt tema af industrialiseringen i Danmark belyst ved bryggeriernes udvikling i anden halvdel af det 19. århundrede. Her er der udvalgt

Læs mere

Hørd Grimkelssøns Saga. Translation: Fr. Winkel Horn

Hørd Grimkelssøns Saga. Translation: Fr. Winkel Horn Hørd Grimkelssøns Saga Translation: Fr. Winkel Horn Index Hørd Grimkelssøns Saga................ 1 i Hørd Grimkelssøns Saga I Harald Haarfagers Dage kom de fleste Landnamsmænd til Island, fordi de ikke

Læs mere

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis fredag 13. juli 2012 Hun indretter med indføling: Stylet orden Side X 70 23 15 23 jna.dk energivinduer Spar op til 35% nu kontakt os for mere info udstilling: Kratholmvej

Læs mere

107 ------------------------------------------------------------------------

107 ------------------------------------------------------------------------ 2098 1836 Nummer i Steen Johansens Bibliografi over NFS Grundtvigs Skrifter: 559 Nik. Fred. Sev. Grundtvigs udvalgte skrifter ved Holger Begtrup Ottende bind. København, Gyldendalske Boghandel Nordisk

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Høstprædiken. En prædiken af. Kaj Munk

Høstprædiken. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Da Den spanske Syge hærgede Skrevet 2008 af John Hardy Nielsen, bragt første gang i Lokalhistorisk Forenings medlemsblad Hanen, efteråret 2009.

Da Den spanske Syge hærgede Skrevet 2008 af John Hardy Nielsen, bragt første gang i Lokalhistorisk Forenings medlemsblad Hanen, efteråret 2009. Da Den spanske Syge hærgede Skrevet 2008 af John Hardy Nielsen, bragt første gang i Lokalhistorisk Forenings medlemsblad Hanen, efteråret 2009. En gang i 1917 startede der en influenzalignende epidemi

Læs mere

Unummerert bilag qb 216

Unummerert bilag qb 216 153 Unummerert bilag qb 216 Med blyant: b Extract Af de indkomne Bemærkninger over nogle af de vigtigste Puncter i det fra de svenske Commissarier indleverede Forslag til en Forandring i Kongeriget Norges

Læs mere

Spørgsmålsark til 1864

Spørgsmålsark til 1864 Spørgsmålsark til 1864 Før du går i gang med at besvare opgaverne, er det en god ide at se dette videoklip på youtube: http://www.youtube.com/watch?v=_x8_l237sqi. Når du har set klippet, så kan du gå i

Læs mere

De røde Skoe. H. C. Andersen: Eventyr 29: (1845)

De røde Skoe. H. C. Andersen: Eventyr 29: (1845) H. C. Andersen: Eventyr 29: De røde Skoe. (1845) Der var en lille Pige, saa fiin og saa nydelig, men om Sommeren maatte hun altid gaae med bare Fødder, for hun var fattig, og om Vinteren med store Træskoe,

Læs mere

Skyld eller ikke Skyld - hjælp dem

Skyld eller ikke Skyld - hjælp dem Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Lille Claus og store Claus

Lille Claus og store Claus Lille Claus og store Claus Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1835 Der vare i en By to Mænd, som begge havde selv samme Navn, begge to hed de Claus, men den ene eiede fire Heste og den anden kun

Læs mere

Fremlagt i Comissionen 4. Juni 1868

Fremlagt i Comissionen 4. Juni 1868 Fremlagt i Comissionen 4. Juni 1868 Oversigtsbilleder Udskrift af den for den ved Allerhøieste Rescript af 20de Marts 1868 anordnede Commission til yderligere Undersøgelse og Paakjendelse af en Sag mod

Læs mere

at du må-ske kom-mer til at græ-de lidt.

at du må-ske kom-mer til at græ-de lidt. Ind-led-ning Det, du nu skal læ-se, er rig-tig sket. Det ske-te for mang-e år si-den. Den sør-ge-li-ge be-gi-ven-hed fandt sted i 1866. Hvor læng-e si-den mon det er? Det er så sør-ge-ligt det, der ske-te,

Læs mere

Lille Claus og store Claus

Lille Claus og store Claus Lille Claus og store Claus Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1835 Der vare i en By to Mænd, som begge havde selv samme Navn, begge to hed de Claus, men den ene eiede fire Heste og den anden kun

Læs mere

26. Om Stedets Skyld og Skatte- Inddeling.

26. Om Stedets Skyld og Skatte- Inddeling. 26. Om Stedets Skyld og Skatte- Inddeling. Det hele Sogne Kald er efter Matrikelen inddeelt i 6 Qvarterer eller Fierdinger, som ere Øvreog Nedre Sandenfierding, Sembsfierding, Milesvig, Hedenstad og Fiskum-Fierdinger.

Læs mere

Pigen der fandt det vigtigste

Pigen der fandt det vigtigste Pigen der fandt det vigtigste Der var engang den dejligste lille pige. Hun blev kaldt MO. Hun boede i et hus i en lille landsby. Omkranset at skove, søer, enge og marker. Hun var glad og tilfreds, og legede

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Norsk Folkemuseum, Arkiv 1001-03: Husmannsminner Kopi finnes ved Opplandsarkivet avd. Maihaugen, A-00220: Husmannsberetninger

Norsk Folkemuseum, Arkiv 1001-03: Husmannsminner Kopi finnes ved Opplandsarkivet avd. Maihaugen, A-00220: Husmannsberetninger Det er ingen beretning fra Sel, men noen dokumenter som gir innsyn i en situasjon som kunne oppstå for husmenn. Jo Hansson Urdalsliden Forklaring af Jo Hansson Urddalsliden. ( 95 Aar gammel ). Min fader

Læs mere

Ivar Aasen og Universitas Regia Fredericiana. Kjetil Gundersen og Dagfinn Worren 12. konferansen om leksikografi i Norden Oslo, 16.

Ivar Aasen og Universitas Regia Fredericiana. Kjetil Gundersen og Dagfinn Worren 12. konferansen om leksikografi i Norden Oslo, 16. Ivar Aasen og Universitas Regia Fredericiana Kjetil Gundersen og Dagfinn Worren 12. konferansen om leksikografi i Norden Oslo, 16. august 2013 Ivar Aasen 1871 Universitas Regia Fredericiana 1854 23.08.2013

Læs mere

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50 Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014 Krigen 1848-50 Krigen blev udkæmpet fra 1848 til 1850 mellem Danmark og tyske stater om herredømmet over hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Hertugdømmerne var delvis selvstændige

Læs mere

200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe

200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe 200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe Vi har foran os en Bog, der, nylig udkommen i Danmark, giver os et Billede af Tilstandene før og efter den store franske Revolution. Den kaster,

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

KRONBORG. Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder. Svarene findes i børnerummene

KRONBORG. Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder. Svarene findes i børnerummene KRONBORG FR B RN Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder at kende Svarene findes i børnerummene til sidst KONGENS KAMMER I Kongens Kammer finder du sporene af de to konger, der har

Læs mere

REGLEMENT FOR KAPERFARTEN OG PRISERNES LOVLIGE PÅDØMMELSE

REGLEMENT FOR KAPERFARTEN OG PRISERNES LOVLIGE PÅDØMMELSE 1 REGLEMENT FOR KAPERFARTEN OG PRISERNES LOVLIGE PÅDØMMELSE RENDSBORG DEN 14. SEPTEMBER 1807 Vi Christian den Syende, af Guds Naade Konge til Danmark og Norge, de Venders og Gothers, Hertug udi Slesvig,

Læs mere

Mørke Filatelist Højskole 10 januar 2015

Mørke Filatelist Højskole 10 januar 2015 Mørke Filatelist Højskole 10 januar 2015 Dænnemark mit Schleswig, Holstein, und Lauenburg Ældre kort fra Gotha: Justus Perthes (1749-1816), bogtrykkeri m med speciale i atlas. Første skole atlas i 1821.

Læs mere

Bør Kristendommen afskaffes

Bør Kristendommen afskaffes Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

MANEDSBLADET. Kastrup Broforening en udstilling. Nr.4 Maj 1996 Tirnby Kommunes Lokalhistoriske Samling

MANEDSBLADET. Kastrup Broforening en udstilling. Nr.4 Maj 1996 Tirnby Kommunes Lokalhistoriske Samling MANEDSBLADET Kastrup Broforening en udstilling Nr.4 Maj 1996 Tirnby Kommunes Lokalhistoriske Samling Kastrupfiskerne og havnen Tirnby Kommunes Lokalhistoriske Samling viser fra den 1. juni og frem til

Læs mere

Fr. ang. hvorledes god Orden skal handthæves ved Hoveriet paa Jorde-Godserne i Danmark.

Fr. ang. hvorledes god Orden skal handthæves ved Hoveriet paa Jorde-Godserne i Danmark. 25 Mart. 1791 Fr. ang. hvorledes god Orden skal handthæves ved Hoveriet paa Jorde-Godserne i Danmark. R. kammer p. 56 See Hoverie- Fr. 6 Dec. 1799 og Fr. om Huusbeboeres Pligtsarbeide 30 Jan. 1807 (**).

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Illustration fra Social-Demokraten

Illustration fra Social-Demokraten Før vedtagelsen af "Tændstikloven" i 1874 var det arbejdsmiljømæssige problem på svovlstikkefabrikkerne, som det hed dengang, fosfornekrosen, som langsom åd sig ind i kæbebenet, løsnede tænderne og smuldrede

Læs mere

uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg,

uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg, Uden Betaling. uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg, Gøre vitterligt: 3Sfter indgiven allerunderdanigst

Læs mere

Skøde på Hjarnø og Glud Kirker 1788

Skøde på Hjarnø og Glud Kirker 1788 Skøde på Hjarnø og Glud Kirker 1788 Jacob Hanson til Ruugaard og Lyngsbechgaard, hands Kongelige Mayestæts Captain af Infanteriet kiender og hermed for alle vitterliggiøre at have solgt og afhændet, ligesom

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn (En del af ritualet - erklæring om, at parret ønsker Guds velsignelse, fadervor og velsignelse - autoriseres.

Læs mere

Metodeopgave. Overgangen over Storebælt 1658, aflevering ons. d. 30/10/02 Povl D. Rasmussen

Metodeopgave. Overgangen over Storebælt 1658, aflevering ons. d. 30/10/02 Povl D. Rasmussen Metodeopgave Denne opgave har jeg valgt at inddele i tre afsnit: Erik Dahlbergs rolle Karl X Gustavs rolle Corfitz Ulfelds rolle Jeg vil undersøge og diskutere hver af de tre personers roller i overgangen

Læs mere

Jonastegnet Vi begynder med fortællingen om Jonas. Jonas i hvalfiskens bug. Det er en af de mærkeligste fortællinger i det gamle testamente. Der er et præg af eventyr over fortællingen: hvalfisken dukker

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Læsning 1860erne-70erne

Læsning 1860erne-70erne Læsning 1860erne-70erne Introduktion Retningslinjerne for 1800-tallets undervisning i almueskolen fulgte de tre anordninger, der i 1814 var blevet udstedt for skolesystemerne i købstæder, København og

Læs mere

Kristiania 9 Okt. 69. Det norske språk- og litteraturselskap 1978/2013. Alexander L. Kielland: Brev 1869 1906. Utgave ved Johs. Lunde.

Kristiania 9 Okt. 69. Det norske språk- og litteraturselskap 1978/2013. Alexander L. Kielland: Brev 1869 1906. Utgave ved Johs. Lunde. Det norske språk- og litteraturselskap 1978/2013. Alexander L. Kielland: Brev 1869 1906. Utgave ved Johs. Lunde. ISBN: 978-82-93134-65-7 (epub), 978-82-93134-66-4 (mobi) Teksten er lastet ned fra bokselskap.no

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

I KAMP FOR DANMARK. En mønsk Veterans Beretning fra 64. Gaardejer af Nyborre, J. P. Hansens i Krigsaaret nedskrevne Selvoplevelser.

I KAMP FOR DANMARK. En mønsk Veterans Beretning fra 64. Gaardejer af Nyborre, J. P. Hansens i Krigsaaret nedskrevne Selvoplevelser. En mønsk Veterans Beretning fra 64. Gaardejer af Nyborre, J. P. Hansens i Krigsaaret nedskrevne Selvoplevelser. Føljeton til Møns Avis, Møns Dagblad. Stege. L. M. Tommerups Bogtrykkeri 1907 INDHOLD I.

Læs mere

På jagttur til Mayogi-safaris. i Sydafrika. Nr. 1/2012 BigGame

På jagttur til Mayogi-safaris. i Sydafrika. Nr. 1/2012 BigGame På jagttur til Mayogi-safaris i Sydafrika 100 For et år siden tog fire danske par på jagt efter bl.a. springbuk, bleesbuk, duiker, black wildebeest og kudu nær Port Elisabet, og den tur kom de ikke til

Læs mere

i) Stort. ark. 1815* 16 pakke 40..2) CirkuL-erc av 30. Jan. 1813 (Schous forordn. XVI, s. 103).

i) Stort. ark. 1815* 16 pakke 40..2) CirkuL-erc av 30. Jan. 1813 (Schous forordn. XVI, s. 103). 210 flytning av den ene ugentlige post Kristiania Trondhjem fra Gudbrandsdalen til 0sterdalen, medens reprsesentanten fra 0sterdalen, gaardbruger Ilsaas, stillede sig kj01ig til sag-en,1) vistnok av frygt

Læs mere

850 Sønderjylland eller

850 Sønderjylland eller 850 Sønderjylland eller Foregående Haderslev Amt. II. Om Staden Apenrade, Apenrade- og Lygomklosteramter. I. Om Staden Apenrade. Den Stad Apenrade, som ogsaa kaldes Aabenraae, er en af de beste og nærsomste

Læs mere

K E N D E L S E. i sag nr. 210/04. afsagt den ******************************

K E N D E L S E. i sag nr. 210/04. afsagt den ****************************** 1 REJSE-ANKENÆVNET K E N D E L S E i sag nr. 210/04 afsagt den ****************************** REJSEMÅL: Berlin, 21.5. 23.5.2004 PRIS: KLAGEN ANGÅR: I alt kr. 2.374,- inkl. internetrabat Utilfredsstillende

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

Familieretlige sager. Michael Dupont. Frants Henningsen, Forladt dog ej af Venner i Nøden, 1888.

Familieretlige sager. Michael Dupont. Frants Henningsen, Forladt dog ej af Venner i Nøden, 1888. Familieretlige sager Michael Dupont Frants Henningsen, Forladt dog ej af Venner i Nøden, 1888. Hvad skal vi nå? Faderskabssager Skilsmissesager Adoptionssager Hvordan udfyldes en ansøgning Den korte version

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

Landsoverrets Domsact i sagen No. 52/1851. Højesterets sag nr. 166

Landsoverrets Domsact i sagen No. 52/1851. Højesterets sag nr. 166 Landsoverrets Domsact i sagen No. 52/1851. Højesterets sag nr. 166 Justitiarius og øvrige Tilforordnede i den kongelige Landsoverret i Wiborg. Oversigtsbilleder Gjøre vitterligt: at Aar 1851 Mandagen den

Læs mere

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag.

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 16/3-14 Kirkedag: 3.s.i fasten/b Tekst: Mk 9,14-29 Salmer: SK: 28 * 388 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 LL: 28 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 Så blev det

Læs mere

AXEL REDØHL Breve fra Sibirien. Noter fra et land i kaos 1903-13

AXEL REDØHL Breve fra Sibirien. Noter fra et land i kaos 1903-13 AXEL REDØHL Breve fra Sibirien Noter fra et land i kaos 1903-13 2 Østersøen i 60 n. B. [nordlig bredde] Torsdag Eft. D. 18 Juni, 1903 Kaptajn Thøgersen, Ficaria. Kjære Forældre! Jeg kommer lige fra Kommandobroen,

Læs mere

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12.

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. 1 Man fortæller, at det eneste bygningsværk på, der kan ses fra månen er den kinesiske mur, der som en bugtet sytråd slynger sig rundt på jordens klode. En

Læs mere

Hotel d'angleterre, København, 2. december 1904. (Optaget af Will Gaisberg.)

Hotel d'angleterre, København, 2. december 1904. (Optaget af Will Gaisberg.) Hotel d'angleterre, København, 2. december 1904. (Optaget af Will Gaisberg.) Datoen 4-12-1904 er anført på etiketterne, men Herold har i sin dagbog under den 2. december 1904 anført: I dag sang jeg 5 titler

Læs mere

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn.

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. (En del af ritualet - tilspørgsel, forkyndelse, fadervor og velsignelse - autoriseres. Den øvrige del af ritualet er vejledende.) Præludium Salme Hilsen

Læs mere

Fr. om adskilligt, der vedkommer Politievæsenet paa Landet i Danmark,

Fr. om adskilligt, der vedkommer Politievæsenet paa Landet i Danmark, 25. marts 1791. Fr. om adskilligt, der vedkommer Politievæsenet paa Landet i Danmark, fornemmelig i Hensigt til Tienestefolk, hvis Rettigheder og Pligter bestemmes nøiagtigen, saavelsom Rettergangsmaaden,

Læs mere

Den gamle kone, der ville have en nisse

Den gamle kone, der ville have en nisse 1 Den gamle kone, der ville have en nisse Der var engang en gammel kone, der gerne ville have en nisse. Hun havde slidt og slæbt alle sine dage, og nu havde hun sparet sammen til at få sit eget hus. Det

Læs mere

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden:

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden: Den sidste rejse. af Hans Høilund-Carlsen Når en nær slægtning dør, henvender vi os i dag til en bedemand, der mod betaling hjælper de efterladte med at få løst de mange opgaver, der er knyttet til den

Læs mere

Bjørn Andersen. Et åbent sind? Om Holberg's tænkning. Tekster. [Version 0.2 07.10.2006]

Bjørn Andersen. Et åbent sind? Om Holberg's tænkning. Tekster. [Version 0.2 07.10.2006] Et åbent sind? Om Holberg's tænkning Tekster [Version 0.2 07.10.2006] BA Forlag Søborg 2006/2007 Et åbent sind? Om Holberg's tænkning Tekster Foreløbig udgave BA Forlag, Søborg, København. Denne udgave

Læs mere

3. Hvorfor fangede man nogle kvinder, tog tøjet af dem og klippede alt håret af dem på gaden?

3. Hvorfor fangede man nogle kvinder, tog tøjet af dem og klippede alt håret af dem på gaden? Før læsning: Introduktion til årtiet Gruppearbejde: Se på billederne i bogen side 3. Hvad kender I? Hvad tænker I? Hvad tror I kapitlet handler om? Hvad ved I om dette årti i jeres eget hjemland / verden

Læs mere

Ansøgning DEN SØNDERJYDSKE FOND

Ansøgning DEN SØNDERJYDSKE FOND Skema for mænd. Ansøgning Til DEN SØNDERJYDSKE FOND Holmens Kanal 16II, København K. I Sønderjylland indsendes Ansøgningen gennem vedkommende Amtskomité Journal Nr. 66 1. Andragerens fulde Navn? (stavet

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Breve til og fra. Helleriis 1860-1882

Breve til og fra. Helleriis 1860-1882 Breve til og fra Helleriis 1860-1882 Breve til og fra Helleriis årene 1860-1882. Originale breve opbevares hos Edel Riis, Stokhøjgård. Oversat fra Gotisk skrift, af Anne Louise Alstrøm. Afskrevet efter

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg. Bevilget beløb Sep. 2013

Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg. Bevilget beløb Sep. 2013 Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg Ansøgt om beløb 0 Lei pr. måned Bevilget beløb 2012 400 Lei i alt Bevilget beløb Apr. 2013 500 Lei Bevilget beløb Sep. 2013 500 Lei

Læs mere