y'--^)?" name="description"> y'--^)?">

tu r *,; ::;:: ;: :.- ;, ;32f 'X h- :i: f*h: "4-2+^r y- r'r a'- %:i-).-fi-*2.7;- */;;-.:p f'\o!:.: '? *{ /( l! h-r 3*e. -'.a*1!

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "tu r *,; ::;:: ;: :.- ;, ;32f 'X h- :i: f*h: "4-2+^r y- r'r a'- %:i-).-fi-*2.7;- */;;-.:p f'\o!:.: '? *{ /( l! h-r 3*e. -'.a*1!"

Transkript

1 4"q r'* 3l( /,2.'/ttb. 4i.rrs f)*,.' *q, l: ;,:/fr{: at :.,:' :/"aw "f*u2v toz! 7*e...zee /h,..zt V*-V, f/ a'^7..u ? *4 n---4) A-/, ^.-t a-te Z;- lr-l A 4r?l "'{.*"1 4e -a'x,ax) * AZ, y's. J>y'--^)? /Z 2/, Z */- S,t-.,/1,' ^tj^ J--*,Z-2/,.t,2.*,-.ry # S- 479*.*r,^-.- Z* h.,*,-t- i/!, 4{^-* )o2nj) ^t -/.,NL + s..7r..a lf Z //t/ f^ 6*t'- l/' z,tl,h *-.t,. 4-4t r'a'a., -a r[---. Jr-.l-"-?, 1?.*'.u4t * 1:&.// /+, 4.,4 a/*t -+> f'\o!:.: %:i-).-fi-*2.7;- */;;-.:p -*;i-t.:/t:',. 2z:-Z z 2'*-xr'''-t ala 'X h- :i: f*h: "4-2+^r y- r'r a'- '? *{ /( l! h-r 3*e. -'.a*1! alp.. - -eryae -r- a7z*a-<,.a/..1 &/-<?/ 4r-r-/l44ttp 4/n *..ry2?,un,n.r.zjt n... y'al*t-. l:-:r, **:.'*.-2/-u l.a,*-, /4,.to Z/%, _L ntr) d-z-.lz-l - tl- - -J.,tl, Ja 2/a.t t4 - e+1) z_,?jb; -, tu r *,; ::;:: ;: :.- ;, ;32f */ &,-o Jftt..1*' y'^.b il 7---o $a2vt7-.*). -""-,-..-i *--u y'a'b, y'tt-'a.r' h *t //Z tz y',,,. 4; &27 oa'i'a-at*e) 7Z /Z /6,.,-J.? y' &t,f 2s 1.6aatJ-l / -SoArfr.;? $ futll.nq; A-Zr%i* +) 4i...trrrt 4, + *.,rt z./.,t- a ii y'+'1ltt *- 7n 7 /22 tx/-* Aat r't ll-r/, +r& *-4V-rJ ",14b

2 NITLS ROLSTTDS BRTVE FRA IB Indlednrng og transskription aed G. N. BUGGE Sartryk af FRA HOLBA,K AMT HISTORISKE AREOCNR 61. bind Udgivet af H I STORI S K SAMF UN D FOR HOLB, K AMT I 967 Sj, LLANDS TI DEN DES BOGTRYKKERI 1967

3 NIELS ROLSTEDS BREVE FRA Niels Rolsted (lotograli lra ca. 1857). [ndledrung Nfels Christian Frederik Rolsted, der har skrevet de her gengivne breve til sine foraldre, fodtes i Butterup sogn, Merlsse herred, d. 29. juni 1825 og dode pi Frydendal (Torbenfeldt) den 14. august Hans far, Hans Christian Rolsted ( ). var fodt pi Tuse mark og virkede fsrst i mange &r som gartner under baroniet Lovenborg og fra 1853 til 1864 sorn skovrider under samme gods. Hans mor val Cathrine Marie Nielsen ( ). Niels Rolsted havde som ung forst ansattelse pi godskontorer og var bl. a. pfl Ryegird i 2 hr og pe Aggersvold i Srlz Lr. Den 10. maj 1848 bestod han i Ksbenhavn sin eksamen som eksaminatus juris (bekv. vel.). - I tb49 blev han udskrevet til militartjeneste og hjemsendtes i februar efter han som menig havde deltaget i de sidste to ir af Tretrskri-

4 G. N. Bugge (Tu.benfeldt), hvor han dode kun 36 hr gammel. Han blev gift med Fre- derikkefmarie Halberg, datter af smedemester Halberg i Kobenhavn. Hun var fodt d.20. marts 1830 og dode d. 13. april 1877 i Ksbenhavn (Trin.)..a. ^, r&nrzliy,,,n( gen Vi vdd, at Rolsted i 1854 var ansat sorn fuldmagtig pi I.rerredskontoret i Holbak. I 1857 blev han godsforvalter pi Frydendal Han fik med hende 3 bsrn. De breve, som Niels Rolsted skrev til sine for;rldre i tiden l846-54, er de eneste breve, som farnilien har haft fra hans hind. De er nu indleveret til Rigsarkivet. De offentliggores her in extenso. Brevene er srerdeles velskrevne. Originalernes stavemnde er bibeholdt, idet enkelte tegn dog er blevet indsat for tydelighedens skyld. Af de 54 breve hidrorer de 4 forste fra tiden fsr hans udskrivning, medens 49 breve er fra tiden 28. april februar 1851, i hvilket tidsrum han gjorde tjeneste som menig nr.2l9 i 2den Forstrerkningsbataljons 4. kompagni. Bortset fra de to fsrste breve, som er sendt til hans moder, er alle de andre, hvorpi udskriften foreligger, adresseret til gartner Rolsted, Lovenborg pr. Holbak. Som afsender angiver han bag pi de fleste sit nummer som menig nr m. m., medens han pi nogle af de sidste fra Slesvig som afsender anfsrer sig selv som skriver ved kommandantskabet i Slesvig. I sit brev af 2. februar 1849 bersrer han for forste gang den forestiende udskrivning af mandskab til hreren. Der var nemlig af krigsminister Tscherning gennemfort en forelsbig forordning af 23. september 1848, hvorved almindelig varnepligt for forste gang gennemfortes. Det mandskab, der blev indkaldt pi denne mi.de, omtaler han som,septemberisterne.<. I samme brev giver han en saerdeles vel motiveret og udforlig redegorelse om. hvorfor han ikke snsker at folge sin faders rid om at prove pi at lade en anden stille sig i hans sted. Han var ogsi fuldt ud klar over de eventuelle konsekvenser. Brevet vidner om en ung mand, der vidste, hvorfor han ikke snskede fritagelse. Han agtede at give sit bidrag til fadrelandets frelse, som han udtrykkelig anforer. Allerede i maj lb49 var hans kompagni kommet til sit bestemmelsessted i narheden af Middelfart, og de var derfra flere gange med i kampene omkring Fredericia, hvor nrsten den halve by li i aske. Fra forpostfagtninger ved Fredericia giver han detaillerede beretninger. Han var ikke direkte med i slaget ved Fredericia den 6. juli 1849, men beretter kun om dette, efter hvad han har erfaret. Hans kompagni var slledes ikke i ilden ved denne lejlighed, de var udkommanderede pi soen for at hindre fjenden i at srette hele sin styrke ind imod byen. Endelig giver han en levende beretning om de sejrrige troppers indtog i Kobenhavn i september \/ed juletid har han vrret hjemme, og omkring l. januar 50 er han

5 Niels Rolsteds breue fra :i1 kommet til Nyborg, hvor han ligger i garnison i lrengere tid. Der er vibenstilstand. Uvisheden om fremtiden plager dem alle. For sit vedkommende er det kedsommelige og srkeslsse liv i langden ikke til at holde ud. Dog ind imellem er der lyspunkter, og takket vrere hans uddannelse hjalper han foureren med regnskaberne, og da han kommer til at ligge pi Holckenhavn udenfor Nyborg, fsler han sig mere veltilpas med selskabelig omgang med godsets folk. Da Danmark nu har fiet sin fred med Preussen og Det tyske Forbund. er det nu kun slesvigholstenerne. de skal krempe imod. Endelig omkring d. 20. juli kommer de til Slesvig, og nogle dage efter sender han et brev hjem fra byen Slesvig dateret d. 26. juli. Kort og klart giver han her en beskrivelse af slaget ved Isted d. 25. juli 1850, hvori han selv deltog. Det er et brev, der gor et starkt indtryk, nir man laser det - et stykke Danmarkshistorie, skrevet af en mand, der dagen forud havde varet med, og som kom helskindet derfra. Niels Rolsted er nu kommet ind pi kommandantskabets skrivestue i Slesvig, hvor man har haft god brug for hans skrivefrerdighed og ikke mindst for hans gode kundskaber. I disse breve fir man ofte udfsrlige beretninger om det daglige liv og om forholdet til befolkningen. Ligeledes kommenterer han her de militare begivenheder og den mere militarpolitiske situation. Han er blevet mere bunden, men har som folge af sin stilling flere behageligheder. Her blev han til begyndelsen af 1851, da han blev hjemsendt. Igennem alle brevene mrerker man hans store krerlighed til hjemmet pi Lovenborg, til sine forreldre og ikke mindst til sin mor og til sin bror og ssster. Gang pi gang vil man ogsi finde personnavne fra hjemegnen. Han folger hele tiden med i alt, hvad der foregir hjerrme. Disse ofte meget saglige og nogterne breve barer vidnesbyrd om en veloplyst og veloplagt soldat fra Treirskrigen, der ikke blot har forst&et at bruge sine ojne og orer, men ogsi har varet i stand til at gengive det. han har oplevet, p& en levende og frengslende mide. * Det vil vrere naturligt her kort at give nogle oplysninger om godsforvalter Rolsteds slregt. Stamfaderen til alle nulevende medlemmer af slagten Rolsted var shoarider Niels Rolsted, godsforvalterens farfar. Han var fadt i Rolsted (Rolfsted) sogn pi Fyn i 1760, hvor hans far, Rasmus Nielsen, var hoverigorende bonde pi herregirden Hellerup midtvejs mellem Nyborg og Odense, og hvis ejer var etatsrnd Schmidt, tolder og postmester i Nyborg. Niels Rolsteds foraldre dsde i 1769, og han kom derfor til at fsre en kummerlig barndom og fik kun en noget tilfaldig skolegang. Nogle ir var han ansat hos postmesteren i Nyborg - etatsrid Schmidt - som

6 t0 G. N. Bugge tjener ibg skriverdreng pi postkontoret. Efter ogsi at have boet i Odense, tog han fra Stige ved odense fjord med en skude til Ksbenhavn. Han kom her i forbindelse med baron Michael Herman Lovenskjold (r ), friherre til Lsvenborg, hos hvem han i 1782 fik ansattelse som tjener. Pl dette tidspunkt boede herskabet pi Vognserup, der horte under stamhuset Lavenborg i Merlsse herred. Baron Lovenskjold, som ogsi var amtmand i Holbak amt. var kendt som en fremskridtsvenlig herremand, der i 1795 blev medlem af Hoverikommissionen. Han havde en levende interesse for landboreformernes gennemforelse, almuens skolegang og bsndernes vel. Hans og hans slagts humane indstilling fik betydning for Rolsted-familien, som i to slagtled fn 1782 til 1864 tjente under godset. Niels Rolsted blev i 179s ansat som skovfoged i Fledskov i Ugerlose sogn, hvor han boede i mange ir, ogsi efter han - til sin store overraskelse - i 1816 blev udnavnt til skovrider af baron Carl Severin Herman Lsvenskjold ( ). Denne var iovrigt som 6-lrig pl faste, daglige ture med Rolsted blevet belart om naturens liv i mark og skov. - I1832 fik han af baron Herman Frederik Lovenskjold ( ) overrakt en solvpokal for 50 irs tro tjeneste. I 1836 blev han entlediget og flyttede til Nyrup i Ugerlose sogn, hvor han dade i januar 1847, over 87 ir gammel. - Da han var 82 ir nedskrev han sit levnedslob, tilegnet baron Lovenskjold. Selvbiografien indeholder mange interessante og morsomme traek fra denne svundne tid. Den blev fsrste gang trykt i "Slagten Rolsted< 1905 ved H. W. Rolsted og senere i en anden udgave i lg57 viderefart og suppleret af dyrlrege Niels A. Rolsted, hvis farf ar var godsforvalter Rolsted. Skovrider Rolsted blev i 1788 gift med jomfru Gronbech ( ), datter af jager Grsnbech i Tronninge. De havde ti bsrn. Den aldste son drog til Norge, hvor han blev stamfader til den norske gren af slagten. Af de ovrige blev de fleste bosat i deres hjemegn, og en del efterkommere lever stadig i Holbak og Soro amter. Iovrigt henvises til slagtsbogen. Udover de allerede givne data om skovrider Hans Christian Rolsted, godsforvalterens fader, skal oplyses, at han i lslg i Kobenhavn bestod en eksamen som gartner, der gav ham ret til at forestl offentlige og private haveanlag. Eksamensbeviset foreligger og er underskrevet af "Eksamenskommissionen for Gartnere,.. Der blev allerede dengang stillet krav til en herregirdsgartner, og denne uddannelse har m&ske varet medvirkende til, at han i 1853 blev udnavnt til skovrider. Han kom nu til at bo pi "Skovlyst", skovfogedhuset i Fledskov, hvor han havde tilbragt sin barndom, da hans fader fsrst som skovfoged og senere som skovrider havde haft sit hjem her.

7 Niels Rolsteds breae t'ra ,54 ll Skovrider Rolsted havde foruden godsforvalteren yderligere to bsrn: En son, Michael Herman Rolsted ( ), der var ugift, blev skovfoged i Bromme under Sors Akademi og var ansat her fra 1862 til I bogen Sora, udgivet af Soransk Samfund i 1931, fir omtale i anledning af hans forstmrssige han en rosende indsats. En datter, Margrethe Sofie R. ( ), var ugift og boede hos sin bror i Bromme. Begge omtales ofte i brevene. Godsforvalteren havde tre born, hvoraf kun den ene havde efterkommere i Danmark. Denne hans reldste son, Hans Christian Wilhelm Rolsted, blev fodt i Undlsse d. 4. maj Han blev student fra Soro, tog larereksamen og endte som viceskoledirektor i Ksbenhavn. Han var en kendt padagog. Efter hans dsd i november l9l6 blev en gade i padagogkvarteret ved Enghavevej i Ksbenhavn opkaldt efter ham. Af hans seks born er allerede navnt den aldste son, dyrlage Niels Anton Rolsted ( ), der i sine sidste ir boede i Kalundborg. Han var gift 2 gange, men efterlod sig ingen direkte efterkommere, hvorimod han adopterede en datter. Den eneste af saskendeflokken, der fik born, var den aldste datter, Astrid Rolsted (1895), som blev min hustru. Det blev siledes gennem godsforvalter Rolsteds sonnedatter, at denne gren af Rolsted-slagten bliver fortsat. G. N. Bugge.

8 t2 G. N. Bugge Kjare, gode Moder! Aggersvold den 23. April 1846 Da jeg ikke kan have den Glade mundtlig at bringe Moder min Gratulation paa Sondag, saa maa jeg noies med, ved disse Linier at ytre mine inderligste og varmeste Znsker og Folelser for min kjare elskede Moders vel i det tilkommende Aar. Iligemaade maa jeg bede Moder, at bringe Tante og Onkel min Lykonskning i Anledning af deres Datters Daab. Det gjor mig rigtignok ondt, at jeg ikke kan nyde den Glrede, at tilbringe denne Festdag hos mine kjare Foraldre, dog skal jeg ikke glemme at hsitideligholde den i mit Hjerte. - Forvalteren har anmodet mig om, at blive her nogle Dage efter 1.ste Mai. da han agter sig til Dyrehovedgaard for at besoge Forpagter wittrock. derfor snsker han jeg skulde blive her til han kom tilbage. Paa Grund heraf skal Moder ikke vente mig for Moder seer mig. min Befordring til Lovenborg, har Forvalteren lovet at besorge. - Lev vel og hils Fader og mine kjare sodskende fra E.SK. Moders altid hengivne og taknemmelige Son Niels Forvalteren fortzrller mig nu at han har opgivet Touren til Dyrehovedgaard os 'enter jeg derfor at kornme til Lor.enbors d- l.ste Mai Kjobenhavn den 25.de April 1848 Kjare. gode Moder! Det gior mig meget ondt. at jeg maa naies med skriftlig at bringe Dig min Gratulation til Din for os Alle saa kjare Fadselsdag, og at jeg ikke denne Gang som sadvanlig kan deltage i det glade og tilfredse Liv som paa denne Dag pleier at herske i det kjare, gode, gamle Hjem. - Ju! denne Dag har altid varet og vil stedse blive mig dyrebar; thi paa denne var det at den gode Gud lod Dig komme til verden, til Gavn og Glade for os Alle. o! hvor maa'i ikke Alle takke Gud fordi han har givet os en Moder, som

9 Niels Rolsteds breae fra Valdbygaard d. 2. Februar 1849 Kjareste Forcldre! Foranlediget af Faders kjare Brev af 29. f.m., for hvilket saavelsom for det af 23. f.m. takkes, skriver jeg disse Linier for at meddele Dem mine Anskuelser om den forestaaende Udskrivning, der ikke ere saa ganske overensstemmende med Deres, thi jeg indseer i Sandhed ikke at det er saa stor en Ulykke at blive Soldat, som De, efter Faders Brev at dsmme, anseer det for. Jeg vil ingent3 i Kjarlighed og Omhu for sine Bsrn og i T'rofasthed og Hengivenhed for vores kjrere, gode Fader. overgaaer alle Kvinder, og gjor et simpelt og tarveligt Hjem til et jordisk Himmerige. Vi maa derfor bede den gode Gud at han endnu i mange Aar vil lade Dig leve i Sundhed og Tilfredshed. og lyksaliggiore vores kjare gode Hjem med Din kjarlige St1'1"1r". - Jeg havde ventet at kunde meddele Udfaldet af min skriftlige Examen, men jeg har endnu ikke faaet nogen bestemt ljnderretning om hvorledes jeg staaer, dog er mit tidligere Haab om et godt Udfald bleven bestl'rks1, idet jeg igaar. da jeg ikke langere kunde udholde denne piinlige Uvished. gik op til Konferentsraad Rosenvinge for at hare hans Mening om mine Afhandlinger, og fik jeg da den meget gode Trast, at for ham stod mine Afhandlinger blandt de bedste og at jeg efter hans Mening ikke havde noget at frygte for Examens Udfald, hvorover jeg naturligviis blev meget glad. Den mtindtlige Examen begynder rimeligvis i naste Ug", saa jeg haaber at jeg i det seneste paa Sondag otte Dage kan melde Dem det endelige Resultat. - For det med Ole Pedersen modtagne Toi takkes; ligeledes for Grcthes Brev. men hils hende dog, at naar hun snsker mig at spise Paaskeag, skulde hun sende mig nogen at spise af. - Fra Forvalter Poulsen skal jeg hilse. jeg havde Brev fra ham for nogle Dage siden. Lev nu vel kjrere gode Moder og hils Alle fra Din altid hensivne Ssn Niels

10 E----* G. N. Bugge lunde nagte, at det jo i Begyndelsen vil vare mindre behageligt at blive sammenstuvet i en Kaserne blandt en Mangde ubekiendte Mennesker, ligesom Exersitsen vel ogsaa i den forste Tid vil blive noget anstrangende, men det kan dog ikke blive varre end man nok kan holde det ud, og den Tid i hvilken man exerceres anseer jeg ingenlunde for spildt, da, efter min Formening, ethvert ungt Menneske kan have godt af at blive lidt hardet ved legemlig Anstrangelse, ligesom det maaskee ogsaa kan vare til Gavn i Fremtiden at vandt til at bruge Vaaben, da man ikke i disse urolige Tider veed hvad der kan skee. - Hvad dernast den ovrige Tjenestetid angaaer, efterat Laretiden er overstaaet, da anseer jeg heller ikke den for et saa betydeligt Onde at man skulde prove nogen store Opofrelser for at blive den qvit; thi den varer jo dog ikke lrengere end nrervarende Krig staaer paa, og denne maa dog med Guds hjalp faa ende i Sommerens Lob, hvad enten den saa. endes til Skade eller til Gavn for os; jo! det ktinde vel endog trnkes at der slet ingen Krig blev meere, men at der derimod kom en Fred istand forinden Vaabenstilstandens Udlob. Skeer dette ikke, men Krigen derimod igen bryder ud i Foraaret, saa anseer jeg heller ikke det for nogen Ulykke at komme til at stride for sit Fredreland, hvorimod jeg snarere anseer det som Noget man bor vare stolt af, og hvorfor Ingen bsr undslaae sig. - Selv naar vi ville tanke os det vaste Tilfrelde, nemlig det at jeg skulde falde, saa rrraa vi ikke glemme at saadant ikke skeer uden dens Villie der raader over Livet og over Doden, og som ligesaavel beskjrrmer Krigens Tummel som i Hjemmets fredelige Sysler, og skulde dette endelig skee, da, hvor tungt det end vilde vrere for mig at skilles fra mine Kjrre, kan dog ingen nagte at det var en haderlig Maade at ende sit Liv paa, jo! jeg kan ikke tanke mig en skjonnere Dod end den, at dae for sit Fadrelands.&re og Vel. Kommer jeg derimod lykkelig og vel tilbage, maa det altid vrere en kjrr Tanke at have bidraget til Fredrelandets Frelse. - Jeg kan saaledes ikke dele Deres Beklagelse over ikke at kunne stille en Anden for mig, hvilket vilde v&re mig meget imod, da jeg aldrig for min egen Skyld vilde giare det mindste Skridt for at blive fri. - i

11 Niels Rolsteds breae fra Imidlertid skal jeg dog nok, da jeg seer at det er Dem saa meget om at giare at jeg ikke bliver udskrevet, anmelde Brystsvaghed ved Sessionen, hvilket jeg rigtignok ikke troer vil hjalpe, da jeg ikke troer at Nogen kan see paa mig at jeg feiler Noget, og min Angivelse neeppe bliver taget gyldig. Jeg kan heller ikke faae bildt mig selv ind at jeg egentlig har noget svagt Bryst; desuden befinder jeg mig allerbedst naar jeg er dygtig i Bevrgelse, saa jeg troer ikke Exersitsen vil skade mig. - Det er ikke bestemt endnu, naar Sessionen skal afholdes her, men den skal efter Forelydende vare den 26 ds., saa vi komme da ikke ind fsr i en mildere Aarstid, hvilket jo er meget godt. - J"g maa nu bede Dem kjrre gode Foraldre, at De endelig ikke bestandig seer Sagen fra den morke Side, men betragter det Hele som Noget, der vel, under andre Omstrendigheder, kunde onskes ikke skeete, men som under nrrvrerende Omstrndigheder Enhver maa finde sig i. - Det glader mig at De nu snart ere bleven Hosten qvit, min er forbi for lange siden og jeg er nu fuldkommen rask. - Det var rigtignok en sorgelig Ende Julen havde for de stakkels Mennesker i Jyderup. - Lev nu vel kjareste Forreldre! og hils mine kjare Sodskende og andre Bekjendte fra E. SK.: Deres altid hengivne Hils Grethe og bring hende min Gratulation til hendes Geburtsdag d. 14. ds. - Forvalteren beder at hilse. Niels Valdbygaard d. 5te Marts 1849 Kjrreste Foraldre! Da jeg af Faders kjrere Brev af 1. dennes seer at De ventede at jeg skulde komme saa meget tidligere hjem end jeg i mit sidste Brev til Dem bestemte, saa iler jeg med at sende Dem disse Linier og tilbagekalde min fsrste Beslutning om fsrst at reise herfra Fredagen den 16. ds. Derimod har jeg nu, med Forvalterens Samtykke, bestemt at reise herfra Mandagen den. 12te og befordrer For-

12 16 G. N. Bugge valteren mig til Bromolle, hvor Faders Vogn maaskee kunde vrere og have afbedet til Kl. mellern 10 og 11, til hvilken Tid jeg bestemt skal give Msde. - Grunden til at jeg forst vilde reist den 16 ds. er den, at her, som Fzlge af Forvalterens Fratrredelse til 1. Mai. er grumme meget at bestille, hvorfor han znskede at beholde mig saa lange som muligt, og jeg fandt at det ville vrere utaknemmeligt af mig om jeg vilde modsrtte mig hans Villie, da han dog har beviist mig saa megen Godhed; men da han saa at De saa gierne anskede mig tidligere hjem, var han ogsaa meget villig til at indromme det, dog er det mig ikke muligt at komme paa Fredag, som Fader har skrevet, da vi den Dag skal have Skovauction og de 2 falgende Dage maa jeg have til al extra for Auctionen, pakke ind m.m. - Brygger Andersen skrev mig til samme Dag han havde seet min Udskrivelse i Avisen, og tilbad mig hvis det kan tillades at ligge udenfor Kasernen og saafremt han ikke bliver belaesset med Indqvartering, at tage Logi hos ham. - Fra Forvalter Poulsen, der beder meget at hilse skulde jeg bede om ikke Faders Vogn, naar den kjorer til Bromalle rnaatte hsre ind til hans Broder i Jyderup efter Budskab til ham som han venter. Naar man fra Jyderup kjorer igjennem Holmstrup til Bromzlle. skal det ikke vare noget afveien. Til Slutning maa jeg bede Dem kjare gode Forrldre, endelig ikke at angste Dem for mig; thi efter min fulde Overbevisning, kan jeg aldeles ingen Skade have af. at komme i Tjenesten, hvilken jeg, som et ungt og raskt Menneske ligesaavel som enhver Anden, og hvad Opryggelsen af min Stilling angaaer, da frygter jeg heller ikke derfor; thi kan jeg ikke efter at Tjenestetiden er forbi faa anden Plads kan jeg altid komme til Justitsraad Birch, der har lovet at han nok skal skaffe mig Arbeide. - Han har desuden i Sinde hvis han ingen kan faae til den Plads som jeg skulde havt, at indgive en Ansogning om at f.aae mig hjempermitteret, da han paa ingen Maade kan have denne Plads ubesat. Lev nu vel til vi sees og hils alle Bekjendte. Deres hengivne Son NieIs

13 Niels Rolsteds breae fra r7 Kjobenhavn d. 28. April 1849 Kjrere gode Moder! Skjandt det rigtignok kommer et par Dage for sildig, maa jeg dog bringe Dig min hjerteligste Gratulation til Din Fodselsdag d. 26 ds. Jeg burde jo rigtignok have skrevet sidste Postdag. men da jeg aldeles Intet vidste om naar vi skulde reise og dette var det Eneste som jeg kunde skrive som kunde have Interesse for dern der hjemme, saa besluttede jeg mig til at udsatte det til i Dag. og hvad Gratulationen til Din Fodselsdag angaaer saa haaber jeg at Du var overbeviist om at jeg skjont jeg ikke udvortes ytrede det dog i Hjertet folte Betydningen af denne for mig hoitidelige Dag. - Vi have nu i Dag f.aaet Ordre til at holde os marschfardige til Mandag Morgen og skal vi stille i Morgen i fuld Oppakning for at erholde naermere Instruction om vor Marsch. - Jeg veed endnu ikke med Vished om vi komme over Land eller tilsoes, ligesaalidt som jeg veed hvor vi skal hen. Derfor kan jeg heller ikke sige om jeg kommer hjem. men komme vi over Land og det kan tillades, saa kan jeg ikke nrgte mig den Fornoielse at see til mine kjare Foraldre og Sodskende. Jeg gjorde mig megen Umage for at faae Permissionr,aa et Par Dage. men da der ventedes paa Ordre hver Dag til vor Afmarsch, saa kunde det ikke tillades. I Torsdags Morges afgik omtrent Halvdelen af de efter Septemberloven Udskrevne, hvoriblandt de fra Holbek Amt. De kom over Land og skulde til Middelfart. - Jeg har talt med Nielsen et Par Gange. han reiser nok ikke hjem fsr i Morgen og derfor skriver jeg disse Linier med Posten for at Du sikkert kan faae dem i Morgen Middag. - Der bliver ingen af os tilbage her i Byen, men Alle skal afsted, og det er med en sand Glade at vi drage ud for at kjampe Sag, som med Guds Hjalp snart vil seire. - for vor retfardige De har formodentlig paa Landet for langere Tid siden havt Underretning om Slaget ved Kolding. Skjondt en Deel af vore ere faldne, er det dog glrdeligt at Tydskerne have faaet dygtig Borst. af Fangerne komne her t' - Lev nu ver kjrre ::::::: ::, :""'

14 18 G. N. Bugge gode Moder og var ikke bekymret for mig; thi med Guds Hjalp kommer jeg nok sund og frisk tilbage. skulde jeg ikke kunne komme hjem skal jeg nok snarest muligt lade hsre fra mig. - Hils Fader og mine Ssdskende fra P. SK. Din altid hengivne Son Niels Efter at have forseglet Brevet erfarer jeg at Tydskerne ogsaa skal have forladt Jylland, formodentlig efter de andre Magters Ordre. Mit Tsi ville Du maaske lade afhente her naar Lejlighed gives. Borum d. i4de Mai 1849 Kjareste F'oraldre! De har formodentlig ventet Brev fra mig for lange siden, men det har ikke varet mig muligt at skrive for; thi forst i Forgaars Eftermiddags kom vi til vort Bestemmelsessted. Vi marscherede forst hele Fyen igennem til Strib hvorfra vi blive oversatte til Fredericia hvor vi skulle ansrettes til vores Bataillon men da denne var rykket tilbage til Fyen, saa maatte vi Dagen efter vor Ankomst rykke tilbage til Fyen, for at traffe den. Efter et par Dages Marsch kom vi endelig til den i Forgaars Eftermiddag i en Bye 1r/2 }t4'iir fra Middelfart, som hedder voldbye. I denne Bye havde vi kun 2 Timers ophold, da Bataillonen havde ordre til at afmarschere til Fredericia, hvor vi maatte f.alge den, hertil ankom vi om Natten kl. 12% og laa et Par Timer paa Gaden, hvorefter vi maatte udenfor Byen for at see hvorledes Fjenden havde det, vi traf. paa ham efter at have marscheret omtrent en halv Miil. Der blev strax en heftig Kamp imellem vore og Fjendens Forposter. Vort Artilleri aabnede ogsaa en velrettet Ild mod Fjenden, der i svare Kolonner rykkede ud fra en Skov og nogle omliggende

15 Niels Rolsteds breae fra Landsbyer. - Efter omtrent 1 Times Forlob opkjorte Fjenden et svrert Batterie, der tvang os til at trakke os tilbage til Frestningen. - Fjendens Skud fra Batterierne vare vel rettede, Kuglerne peb om Arene paa os) og det maa anses som et srerdeles Held at kun een N{and af vor Bataillon blev skudt; thi vi stode paa et meget farligt Sted paa en Bakke, uden al Dakning og Kuglerne faldt rundt om os. - J.g kom ikke til at skyde; thi det Kompagni jeg stod ved var ansat til Drkning for Artilleriet, hvilket just ikke var den bedste Plads, idet Fjenden bestandig rettede sine Skud efter Artilleriet og vi saaledes vare meest udsatte for Kanon Kuglerne. De seer saaledes at jeg ogsaa har lugtet Krudtet fra Fjenden, det var rigtignok underligt at see hvorledes det ene Menneske stod og skod paa det andet, men jeg var dog aldeles ikke bange, men stod ganske rolig og onskede kun at komme ud i Kjaden komme til at fyre. - for at kunne Jeg ligger nu i en Bye imellem Bogense og Middelfart som hedder Borum. Mit Qvarteer har hidtil varet ret godt og naar jeg undtager den Nat i Fredericia, saa har jeg vrret i Seng hver Nat. Bonderne her i Fyen ere overmaade flinke Folk, uagtet de ere svrrt belassede med Indqvartering blive vi dog overalt modtagne med megen Venlighed og leve godt. - J"g staar ved 2den Forstarkningsbataillon 4de Compagni Nr. 219, hvortil De maaske ville addressere Breve til mig. Hovedqvarteret er for Tiden i Voldbve I Miil fra Middelfart. Det var maaske bedst at De addresserede Brevet til Hovedqvarteret, hvorfra det sikrest vil komme mig tilhrnde, naar De anfarer Bataillonen, Compagniet og Nummeret j"g staaer ved. Vores Bataillonscommandeur er Oberstleutenant lrminger. Jeg har hidtil havt det godt og hvis jeg maa beholde mit gode Helbred, kan jeg meget godt udholde Marscherne. De bedes at undskylde den daarlige Stiil men Leiligheden er kun daarlig og Tiden knap. Hils mine kjare Sadskende og alle Bekiendte fra Deres hengivne Son Niels.

16 20 G. N. Bugge Kjareste Foraldre! Fredericia d. 2+. Mai 1849 Jeg vil blot med et Par Linier underrette Dem om at jeg er ved Velbefindende. Natten imellem Laverdag og Sondag kom vi hertil Fredericia fra Fnnse hvor vi havde ligget i 4 Dage og havt det overmaade godt. Det seer sorgeligt ud her, nasten den halve Bye ligger i Aske. De to fsrste Dage vi vare her var Fjenden ganske rolig, men i Torsdags Morges kl. 3% begyndte Bombardementet igen og vedvarede til Kl. 10, dog anrettede det ingen synderlig Skade navnlig kom der ingen Brand i nogen Bygninger. Jeg var den Gang paa Vagt ved en Port som hedder Prindsens Port, her var det isar at Fjendens Bomber og Granater spillede, dog blev ingen saarede eller draebte, thi vi havde en temmelig god Dakning i Porten hvortil vi strax tyede da Musikken begyndte. - Hryrups Foraldres sted er aldeles nedbrandt. - Naesten alle Indbyggerne ere flygtede til Fyen. - vi kan ikke vare sikre i Byen, hvorfor vi maa ligge langs med Voldene, her have vi gravet nogle Hytter i Jorden der tjener os til Bolig, her ligge vi meget daarligt i Halm over Ainene. Vi kan nok have Lagner og Tepper til at ligge i. men hvem der ikke snsker at blive fulde af. ljtai vaelger hellere at ligge i Halmen, hvor vi ogsaa ere fuldkomne beskyttede mod Kulden. Til Fsde faar vi Naturalforpleining bestaaende af fersk Kjod Flresk og salt Kjad Gryn og.4rter, vi koge selv vores Mad, der efter Omstandighederne er meget god, og vi faaer den ogsaa leveret i rigeligt Maal, saa vi behover ikke at sulte. - Kaffe kan vi ogsaa faa hos de enkelte Familier der ere blevne tilbage. Feldtlivet generer mig slet ikke jeg er sund og frisk og vel tilmode, og hvis Gud vil lade mig beholde mit gode Helbred og lade mig komme hiem med hele Lemmer. kan jeg betragte dette som en Lysttour. Om et Par Dage vente vi at komme over til Fyen igen for at udhvile os, og leve godt hos Bonderne. - Idag er Fjenden igen rolig, ligesom der heller ikke fra vor Side bliver fyret, hvorimod der igaar. fra om Morgenen Kl. 3 uafladeligt blev fyret her fra volden, fra Kanonbaadene og fra nogle Batterier ved strib Fargested, paa Fjendens Batterier. der i rigelig Nlaengde omgive

17 Iliels Rolsterls breue Ira Byen. Fjenden derimod sendte os kun enkelte Bomber, hvoraf een saarede en Underofficer ved farste Compagni af vores Bataillon. - Lad mig nu snart hore noget fra Hjemmet. De behove ikke at addressere Brevet enten til Hovedqvarteret eller noget andet bestemt Sted men kun til 2den Forstarkningsbataillon 4de Compagnie Nr. 219, thi da det bliver befordret med Feldtposten, saa findes Bataillonen nok. - Lev vel kjare gode Foraldre og hils alle Bekiendte fra Deres hensivne Son Niels Middelfart d. 9. Juni 1849 (besvaret den 15. Juni) Kjareste Foraeldre I For Faders kj:rre Brev af 20de f.m. takkes, det glader mig meget at see at de Alle ere raske, jeg var ikke uden Angstelighed for at Moder ikke skulde befinde sig saa ganske vel. hvorfor det er mig dobbelt kjart at komme til Overbeviisning om at alt stod sig godt i Hjemmet. J"g har nu atter efter et Ophold af 6 Dage i Fyen varet 7 Dage i Fredericia, hvorfra vi ankom hertil i Ga.ar Morges. Vort Ophold i Fredericia var denne Gang ikke saa roligt som sidst, idet Fjenden hver Dag skud temmelig starkt paa Byen. navnlig var der i Sondags og i Tirsdags en meget heftig Kanonade. Fjenden begyndte i Sondags Formiddag Kl. 10 at sende os deres Bomber og Kugler der vedvarede uafbrudt, fra 5 a 6 Batterier, til om Eftermiddagen Kl. 3 og fortsatte igien om Aftenen et Par Timer indtil det blev markt. Om Aftenen Kl. henimod 11 bleve vi allarmerede ved Gevarskud som vaxledes imellem Forposterne. alle Mand maatte da strax paa Benene, hvilket ikke var overfladigt; thi forend alt kom i Orden havde Fjenden allerede trangt vore Forposter nasten lige ind under Voldene, men lrengere kom han da heller ikke for han maatte smore Haser for vore Soldater, navnlig 3. Jagerchors raske Angreb, der igien trangte ham tilbage i hans tidligere Stilling, og igien indtoge deres Poster som de havde for Angrebet. Den hele Affaire varede til Kl. l2%.fjendens

18 22 G. N. Buggr: Hensigt skal efter nogle Fangers Udsagn have varet at storme Frstningen, hvilket han slap temmeligt daarligt fra, som jeg antager han vil giore hver Gang han forsoger en storm; thi Frestningen er i en udmrerket Stand, og vore Soldater have ret god Lyst til at modtage ham her, hvorimod Stemningen, naar vi skal udenfor Fastningen, er mindre god, da den Troe har indsneget sig for de fleste af soldaterne, at vi Alle skal slaaes ihjal, naar vi msde Fjenden i aaben Mark. saaledes har et heelt Kompagnie af 6te Reserve-Bataillon nagtet at gaae frem, da de om Aftenen vare udkommanderede til et Angreb paa Fjenden, de sidde nu alle arresterede; det skal netop vare at de der skulde give Haren moralsk Styrke, nemlig Septemberisterne. der skal have foranlediget denne Skjrendsel. - J.g kom heller ikke denne Gang i Ilden, da jeg netop var paa Vagt inden for Voldene, men jeg kunde dog hare Fjendens Kugler der peeb over vore Hoveder. I Torsdags feirede Fjenden den 5te Juni ved et heftigt Bombardement, der ligesaalidt som det i Sondags anrettede nogen betydelig Skade, kun enkelte af vore ere drabte og saarede, vi troede at han igien denne Dag vilde forsoge et Angreb) men han holdt sin Nase derfra. vort Artillerie har brugt sig godt, og er ikke bleven Fjenden noget Svar skyldigt, det har ogsaa lykkedes det nasten hver Dag at bringe nogle af Fjendens Batterier til Tavshed. Der fortalles nu som ganske vist at Russerne skal komme os til Hjrelp, hvilket jeg dog ikke troer far jeg seer dem. - Angaaende Faders Foresporgsel om hvem mine Sidemand ere, da seer jeg mig ikke istand til at opgive Navnene paa mine nrermeste Sidemrend, da jeg sandelig ikke veed hvad de hedde, det er lutter Jyder, rnen meget flinke Karle, der toge imod os med megen Venlighed da vi kom til Kompagniet. Imidlertid savner jeg ikke derfor mine Bekjendteres Selskab; thi vi ere 16 som ere komne til 4. Compagnie og det er kun naar vi staae opstillede, at jeg er skildt fra dem, til andre Tider holde vi os sammen, og saa er det os tilladt at indqvartere sammen, hvilket er en stor Behagelighed, her ligge vi 4 Mand Hoyrup, 2 Handelsbetiente /: Palludan og Aagesen :/ og jeg hos en Bager hvor vi have det ret godt, vi faae Kaffe om Morgenen

19 Niels Rolsteds breve Ira og Middagsmad. der er meget god for B Sk. daglig, den ovrige Mad maa vi selv holde os med. Forovrigt ere Qvarterene her i Byen i Almindelighed meget daarlige, mange Steder maa Soldaterne ligge i noget daarligt Halm uden engang at kunne f.aae et Teppe eller Drekken at svsbe dem i, saa vi have al Grund til at vare tilfredse med vort Qvarteer, da vi dog have ordentlige Senge at ligge i, der er en stor Behagelighed naar man i en B Dages Tid ikke har vrret af Kladerne. Det generer forresten slet ikke mig at ligge i Halmen eller endog paa den bare Jord, som vi flere Nretter har maattet i Fredericia, jeg er saa sund og rask som jeg nogensinde har varet ligesom jeg ogsaa er i et udmrrket Humeur og synes ret godt om Feltlivet, man oplever saa mange interessante Schener, som man kan more sig over lange efter at de ere passerede. Jeg er nu ogsaa ved mit Ophold i Fredericia bleven saa vandt til at hore Fjendens Kugler og Bomber at heller ikke disse generer mig om de ogsaa falde tat omkring mig men jeg kan ganske rolig lagge mig til at sove midt under Bombardementet, hvorimod er der l\{ange der ikke kan betvinge deres Angst. de ryste og skjalve over hele Legemet saasnart Fjenden begynder at fyre. disse Mennesker ere virkelig at beklage, da det maa vare reedsomt at gaa i saadan en Angst flere Dag, og jeg takker Gud for at jeg kan vare saa rolig. - Skjondt vor Naturalforpleining er ret god, naar vi ligge i Fredericia, kan det dog ikke undgaaes at satte nogen Penge til, da Smsr og andre Nodvendighedsartikler ere dyre, jeg er derfor snart lans for Penge, hvortil is:rr Reisen herover har bidraget, da vi ofte leiede Vogne deels til selv at kjore paa, dels til vore Tornvstre og hvori jeg ikke godt kunne undslaae mig for at deeltage, ogsaa har jeg havt nogen Bekostning paa Skotsi. Dersom det ikke generer Dem for meget snskede jeg saaledes giarne om De vilde sende mig nogle Skillinger. Hvis De sender Penge gior De rettest i at modtagc Quittering for dem paa Posthuset for at vare sikker, da det for er handt at Pengebreve til Armeen ikke ere komne til deres Bestemmelsessted. - Naar De skriver skal De ingen anden Tittel give end Soldat, her ere andre Titler aflagte.

20 I t G. N. Bugge Til slut bringer jeg Dig kjare, gode Fader min hjerteligste Gratulation til Din Geburtsdag i Morgen, og haaber og onsker jeg at jeg naste Aar og fremdeles i mange mange Aar r.'.aa kunne feire denne glade Dag i min Families Skjad, eller dog under gladeligere omstrendigheder end nrervarende. De havde maaske ventet Brev far,men da der ikke langer gaaer Post fra Fredericia, saa kunde jeg ikke derfra faa noget Brev bort. De bedes hilse mine kjrere Ssdskende og alle andre Bekjendtere f.ra Deres hengivne Son l,{iels. Hzvrup beder hilse. Kjareste Foraldre! Gamborg d. 19. Juni 1849 Skjondt jeg for 3 Dage siden modtog Faders kjare Brev af 10. dennes, hvorfor takkes. har det dog ikke varet mig muligt for at besvare det, thi vi have denne Gang havt meget travlt i Fredericia, deels med vagter deels med Arbeide, som ikke har tilladt mig at skrive under vort Ophold der. - Jeg haaber da at De har modtaget et Brev fra mig af 9. dennes, som jeg skrev da jeg sidst var paa Fyen og hvori jeg har forklaret Grunden til at jeg saa lange ikke havde skrevet som var at Postgangen var standset paa et Par Dage mellem Fredericia og Fyen, men som nu igien er aaben. Imorges kom jeg fra Fredericia hertil % }diil fra Middelfart, jeg har Qvarteer hos en Bodker, hvor jeg har det meget godt, faaer god Kost og har en god Seng at ligge i. Siden jeg sidst skrev er der Intet forefaldt som kan have Interesse for Dem. rjnder vort sidste ophold i Fredericia havde vi god Ro for Fjenden, kun een Dag blev der skudt paa Byen. - J.g er fremdeles rask og vel tilmode. Lev vel og hils Alle fra Deres heneivne Son Niels

Onsdagen 7de Octbr 1846

Onsdagen 7de Octbr 1846 5309 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46 udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond (2010).

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Wedellsborg Birkedommer Kopibog 1853-1854 fol. 23 b

Wedellsborg Birkedommer Kopibog 1853-1854 fol. 23 b Wedellsborg Birkedommer Kopibog 1853-1854 fol. 23 b 15. oktober 1853 Wedell Heinen i Middelfart fol. 24a I Middelfart skal boe en Tømmerkarl ved Navn Jørgen Madsen, der er gift med en Broderdatter af den

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

TIL MINDE OM SOPHIE WAD FØDT D ORIGNY KJØBENHAVN H. H. THIELES BOGTRYKKERI 1916

TIL MINDE OM SOPHIE WAD FØDT D ORIGNY KJØBENHAVN H. H. THIELES BOGTRYKKERI 1916 TIL MINDE OM SOPHIE WAD FØDT D ORIGNY KJØBENHAVN H. H. THIELES BOGTRYKKERI 1916 I ODENSE GRAABRØDRE HOSPITALS KIRKE DEN 9. NOVEMBER 1915 T il Abraham blev der sagt: Du skal være velsignet, og Du skal

Læs mere

Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m.

Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m. 10. December 1828. Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m. Cancell. p. 216. C.T. p. 969). Gr. Kongen har bragt i

Læs mere

Sancthansnatten. TarkUiB NT872r (rollehefte, Berg)

Sancthansnatten. TarkUiB NT872r (rollehefte, Berg) TarkUiB NT872r (rollehefte, ) Sancthansnatten TarkUiB NT872r (rollehefte, ) 1852 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Hilde Bøe, Karl Johan Sæth 1 TarkUiB NT872r (rollehefte,

Læs mere

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

1878-17. Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED.

1878-17. Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED. 1878-17 Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED. Da det bliver nødvendigt at foretage en Afhøring ad en Christian Christensen, som har boet her i Byen. Skal være født d. 5 April

Læs mere

*) Fortegnelse over Folkemængden i Eger Sogne-Kald 1769. Summa paa alle Summa i Hoved- paa alle i Alle ugifte Sognet. Annexet

*) Fortegnelse over Folkemængden i Eger Sogne-Kald 1769. Summa paa alle Summa i Hoved- paa alle i Alle ugifte Sognet. Annexet 25. Om Folkemængden, samt Sygdommene og Sundheds Anstalter. Efter den Fortegnelse som 1769 her og andere Steder i Riget, efter høi Kongelig Ordre blev forfattet, befandtes Folkemængden over dette hele

Læs mere

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011 Jørgen Moe I Brønden og i Tjernet bokselskap.no 2011 ISBN: 978-82-8319-099-1 (digital, bokselskap.no), 978-82-8319-100-4 (epub), 978-82-8319-101-1 (mobi) Dukken under Tjørnerosen. Der var en liden Pige,

Læs mere

Christi Himmelfartsdag 1846

Christi Himmelfartsdag 1846 5281 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs

Læs mere

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Finn)

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Finn) Fru Inger til Østeraad 1854 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Ingrid Falkenberg, Bjørg Harvey, Stine Brenna Taugbøl 1 Finn Fru Ingers Huuskarl i «Fru Inger til Østeraad;»

Læs mere

Forestil dig at du levede for mange år siden og selv oplevede en af Danmarks krige.

Forestil dig at du levede for mange år siden og selv oplevede en af Danmarks krige. Breve fra fronten Læs originale breve skrevet af soldater ved fronten eller til soldater ved fronten. Ved at læse brevene kan du få viden om soldaterne og deres pårørende. Om hvem de var som mennesker

Læs mere

Niels Jensens dagbog ---

Niels Jensens dagbog --- Niels Jensens dagbog Den 7de December 1863 melte jeg mig i Kiøbenhavn Natten mellem 13de og 14de klokken et Reiste vi fra Kjøbenhavn med Jernbanen. Klokken 7 Syv om Morgenen var vi Korsør der blev vi Indqvarteret

Læs mere

Prædiken til 3. S.e. Paaske

Prædiken til 3. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Den flyvende Kuffert. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1839

Den flyvende Kuffert. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1839 Den flyvende Kuffert Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1839 Der var engang en Kjøbmand, han var saa riig, at han kunde brolægge den hele Gade og næsten et lille Stræde til med Sølvpenge; men

Læs mere

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Søndag efter Nytaar. En prædiken af. Kaj Munk

Søndag efter Nytaar. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om "Tidens politiske Opgave". d. 8. marts 1941 Meget tyder på, at de fleste fremtrædende politikere troede på et tysk nederlag og en britisk 5 sejr til

Læs mere

Afhøring Hanne Marie Christine Nielsen der er mistænkt for at føre et løsagtigt Levnet (Generalieblad 4954)

Afhøring Hanne Marie Christine Nielsen der er mistænkt for at føre et løsagtigt Levnet (Generalieblad 4954) Politiets procedure i København, når en kvinde mistænkes for at leve af at prostituere sig. Københavns Politi Hovedstationens 3die Afdeling d. 29. Juli 1898 En Advarsel af Frederiksberg Politi Oktober

Læs mere

KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884.

KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884. KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884. I N D H O L D. Side Lykkehans I De tre smaa Skovnisser 7 Snehvide I 4 Stadsmusikanterne i Bremen 24 Hunden og Spurven 28 De tre Spindersker 3 2 Lille Rumleskaft

Læs mere

Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær.

Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Thisted Amts Tidende 15/5 1911 Revolverattentat i Thisted En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Med Toget ankom i Onsdags til Thisted en ca. 50Aarig Dansk-Amerikaner, Laurids Nørgaard

Læs mere

Historien om en Moder. Af H.C. Andersen

Historien om en Moder. Af H.C. Andersen Historien om en Moder Af H.C. Andersen Der sad en Moder hos sit lille Barn, hun var saa bedrøvet, saa bange for at det skulde døe. Det var saa blegt, de smaa Øine havde lukket sig, det trak saa sagte Veiret,

Læs mere

Af: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill

Af: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill 5. Saa min Hu mon stande Til en Ven, en kjæk, Som med mig vil blande Blod og ikke Blæk; Som ei troløs svigter, Høres Fjendeskraal; Trofast Broderforbund! Det er Danmarks Maal. 6. Kroner Lykken Enden, Har

Læs mere

Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København

Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København Stine Munch Da vi præster for snart ret længe siden stillede os selv og hinanden den opgave at prædike over de taler som Søren Kierkegaard

Læs mere

Ark No 29/1878. Til Byraadet.

Ark No 29/1878. Til Byraadet. Ark No 29/1878 Til Byraadet. I Anledning af Lærer H. Jensens Skrivelse af 13 April (som hermed tilbagesendes) tillader vi os at foreslaa. 1) at de 2 Beboelsesleiligheder som H. Jensen og H. Jørgensen jo

Læs mere

Onsdagen April 22, Joh V

Onsdagen April 22, Joh V 5275 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs

Læs mere

Gildet paa Solhoug. 1. versjon, TarkUiB NT348r (rollehefte, Bengt) [1855]

Gildet paa Solhoug. 1. versjon, TarkUiB NT348r (rollehefte, Bengt) [1855] Gildet paa Solhoug [1855] Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Helene Grønlien, Stine Brenna Taugbøl 1 3 Ark. Bengt Gautesøn, Herre til Solhoug, i «Gildet paa Solhoug.»

Læs mere

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Dikt til Severin Fra Marine.

Dikt til Severin Fra Marine. Dikt til Severin Fra Marine. Jeg synge vil til deg min Ven Jeg ved du svare vil igjen Thi Kjærlighedens sterke Magt I vore Hjerter fuldt er lagt. Vi skilte er en liden Tid men snart er lykkens time blid

Læs mere

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Jens Bjelke)

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Jens Bjelke) Fru Inger til Østeraad 1854 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Ingrid Falkenberg, Bjørg Harvey, Stine Brenna Taugbøl 1 Jens Bjelke, svensk Befalingsmand i «Fru Inger

Læs mere

Transskriberede afhøringer fra Odense Herredsret.

Transskriberede afhøringer fra Odense Herredsret. Transskriberede afhøringer fra Odense Herredsret. Forklaring til teksten: 1856 = År / Januar = Måned / 22. = Dato / D. = Protokol / p. 63 = Side nr. Komparenten = personen som afhøres Oversigtsbilleder

Læs mere

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

5te Trinitatis-Søndag 1846

5te Trinitatis-Søndag 1846 5293 Femte Trinitatis-Søndag 1846 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne

Læs mere

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Pinsen har Bud til os alle

Pinsen har Bud til os alle Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Nytaarsdag 1944. En prædiken af. Kaj Munk

Nytaarsdag 1944. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Brev fra P.C. Skovgaard til hans datter Susette Cathrine Skovgaard

Brev fra P.C. Skovgaard til hans datter Susette Cathrine Skovgaard Brev fra P.C. Skovgaard til hans datter Susette Cathrine Skovgaard Himmelbjerget 20. August 1867 Min kjære Katrine! [sic] Min egen Tullebasse, tak for Dit Brev, har Du selv sagt til Joakim, hvad han skulde

Læs mere

Retterne kunne tilberedes af råvarer, som var i feltrationerne tilsat råvarer, som kunne skaffes fra omkringliggende gårde, fx æg.

Retterne kunne tilberedes af råvarer, som var i feltrationerne tilsat råvarer, som kunne skaffes fra omkringliggende gårde, fx æg. Da den kendte kogebogsforfatter Anne-Marie Mangor, også kendt som Madam Mangor, hørte, at soldaterne sultede, udgav hun Kogebog for Soldaten i Felten med 12 opskrifter på fx kogte æg, boller til suppen,

Læs mere

4. Søndag efter Hellig 3 Konger

4. Søndag efter Hellig 3 Konger En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909.

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Disse kort og breve har jeg fået lov til at afskrive og offentliggøre af Gert Sørensen, som har fået dem af

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK

DET KONGELIGE BIBLIOTEK DET KONGELIGE BIBLIOTEK 130021858839 * Til Erindring om J ohan W ilhelm Krause, født den 23de September 1803, død den 25de Marts 1889. #» > Naade og Fred fra Gud vor Fader og den Herre Jesus Kristus være

Læs mere

Ark No 8/1875. Til Veile Byraad. Jeg tillader mig ærbødigst at andrage det ærede Byraad om at maatte tilstaaes den ledige Post som Fattiginspektør

Ark No 8/1875. Til Veile Byraad. Jeg tillader mig ærbødigst at andrage det ærede Byraad om at maatte tilstaaes den ledige Post som Fattiginspektør Veile Byraad. Jeg tillader mig ærbødigst at andrage det ærede Byraad om at maatte tilstaaes den ledige Post som Fattiginspektør og Øeconom ved Veile Fattiggaard. Veile den 2 Mai 1875. ærbødigst L.M.Drohse

Læs mere

Trinitatis-Søndag 1846

Trinitatis-Søndag 1846 5286 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs

Læs mere

Tællelyset. af H. C. Andersen

Tællelyset. af H. C. Andersen Tællelyset af H. C. Andersen Til Madam Bunkeflod fra hendes hengivne H.C. Andersen Tællelyset Det sydede og bruste, mens Ilden flammede under Gryden, det var Tællelysets Vugge og ud af den lune Vugge

Læs mere

Ark No 37/1876. Til Veile Byraad

Ark No 37/1876. Til Veile Byraad Ifølge Skrivelse fra Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet af 12te var Reguleringssummen for efternævnte Embeder ansatte saaledes for Tidsrummet fra 1 April 1876 til 31 Marts 1886: Veile Borgerskole

Læs mere

Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus

Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus Rom.10.10: Thi med hjertet tror man til retfærdighed, og med munden bekender man til frelse. Rom.10.4: Thi Kristus er lovens ophør, så retfærdighed gives enhver,

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud.

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. I armene på russerne Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. Havde det bare været kanonskud, ville det nærmest have virket beroligende, for så havde russerne stadig været et

Læs mere

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må

Læs mere

Sønderjyllands Prinsesse

Sønderjyllands Prinsesse Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Rosportssangen Tilegnet Fredericia Roklub af Laue

Rosportssangen Tilegnet Fredericia Roklub af Laue Sanghæfte Rosportssangen Tilegnet Fredericia Roklub af Laue Mel.: Fra Arild s Tid drog ud paa farten. Vi Rosportsfolk er raske Gutter, vor Krop har Solens gyldne Lød, og vi af Kraft og Sundhed strutter,

Læs mere

Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort 5 Mos. 30, 19-20 Joh. 6, 37

Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort 5 Mos. 30, 19-20 Joh. 6, 37 Så længe jorden står, skal såtid og høsttid, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre. 1 Mos. 8, 22 Joh. 6, 35 Jeg er livets brød. Den, som kommer til mig, skal ikke sulte, og den, der

Læs mere

R415 Kristine Lovise Wolff : Brev til broderen Carl

R415 Kristine Lovise Wolff : Brev til broderen Carl R415 Kristine Lovise Wolff : Brev til broderen Carl I 1825 opholder Kristine sig i Paris, hvor hun venter på sin mand Auktionsdirektør og Justitsråd Johan Christian Fick. Han er i Venedig, hvor han i embeds

Læs mere

Den lille Idas Blomster

Den lille Idas Blomster Den lille Idas Blomster Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1835»Mine stakkels Blomster ere ganske døde!«sagde den lille Ida.»De vare saa smukke iaftes, og nu hænge alle Bladene visne! Hvorfor

Læs mere

en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her

en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her Faderen en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her D skal fortælles, hed Thord Øveraas. Han stod en Dag i Præstens Kontor, høi og alvorlig; «jeg har faaet en Søn», sagde han, «og vil have ham over

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

De gamle havde ret når de sagde at kjærligheden var en lue thi den efterlader jo som luen blot en askehob

De gamle havde ret når de sagde at kjærligheden var en lue thi den efterlader jo som luen blot en askehob [Bl. 55v] De gamle havde ret når de sagde at kjærligheden var en lue thi den efterlader jo som luen blot en askehob Nizza 14/1 92 Han Du skal gjøre store værker udødelige mesterværker skal falde som gå

Læs mere

Hakon Holm. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Hakon Holm. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Støverjagt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Støverjagt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Feltbreve. mærkeligt nok, nian er i Grunden raskere og mindre. Konipagniføreren mig komme til sig en Middag, og. Rusland, den 1<>

Feltbreve. mærkeligt nok, nian er i Grunden raskere og mindre. Konipagniføreren mig komme til sig en Middag, og. Rusland, den 1<> Feltbreve. Kære Venner! Rusland, den 1. 3. 1917. Først maa I undskylde, at jeg skriver saa sjæl dent. Men for det første liar man ikke altid saa god Lejlighed, og for det andet har man ikke meget godt

Læs mere

I J. N. 2den Helligtrekonger-Søndag 1846

I J. N. 2den Helligtrekonger-Søndag 1846 5252 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs

Læs mere

-Louis Pios brev til Friedrich Engels fra 19. august 1872

-Louis Pios brev til Friedrich Engels fra 19. august 1872 Præsentation af kilde 11 -Louis Pios brev til Friedrich Engels fra 19. august 1872 Kildetype: Brev fra Louis Pio til Friedrich Engels fra 19. august 1872 1 Afsender: Louis Pio, fængslet formand for den

Læs mere

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr Brorlil og søsterlil Fra Grimms Eventyr Brorlil tog søsterlil i hånden og sagde:»siden mor er død, har vi ikke en lykkelig time mere. Vores stedmor slår os hver dag og sparker til os, når vi kommer hen

Læs mere

Kilde 1: Vejle Amts Avis 31. maj 1844

Kilde 1: Vejle Amts Avis 31. maj 1844 Kilde 1: Vejle Amts Avis 31. maj 1844 Kommentar til kilde 1: Forude ventede et kæmpe-lobbyarbejde fra mange sider. Nogle ønskede en bane, der fulgte højderyggen med sidebaner til købstæderne. Andre ønskede

Læs mere

Blandt hedenold (Sigmunds vísa)

Blandt hedenold (Sigmunds vísa) Blandt hedenold (Sigmunds vísa) Blandt hedenold de Nordens gjæve helte, og Sigmund var den ædle Færøersmand. :/: Af alle dem, som spændte sværd ved bælte, i kampen ingen djærvere end han. :/: 2. Ved mangt

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

1873-11 a. Elling Tolne Sogneraad Den 22 Marts 1873 P. U. V. Ærbødigst. C. Alsing. 1873-11 a Bilag

1873-11 a. Elling Tolne Sogneraad Den 22 Marts 1873 P. U. V. Ærbødigst. C. Alsing. 1873-11 a Bilag 1873-11 a Byraadet i Frederikshavn Da det af medfølgende Politiforhør fremgaar, at Jørgen Jensen har havt fast Ophold i Frederikshavn fra 1 ste November 1848til 1 ste November 1856 og siden den Tid ikke

Læs mere

Bolgebetvingere Udfordringen

Bolgebetvingere Udfordringen Årstid: Forår og sommer Lokation: En stor sø Forløbets varighed: 4-5 trin + en formiddag og eftermiddag Bolgebetvingere Udfordringen Formål Dette mærke har som formål, at pigerne skal få et praktisk kendskab

Læs mere

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Ny Vin i nye Kar. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ny Vin i nye Kar. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Det er blevet Allehelgens dag.. den dag i året, hvor vi mindes de kære elskede, som ikke er hos os længere!

Det er blevet Allehelgens dag.. den dag i året, hvor vi mindes de kære elskede, som ikke er hos os længere! ALLEHELGEN 2012 HA. Der er dage, hvor jeg slet ikke har lyst til at stå ud af sengen Jeg tænker på hende hele tiden. Der er ikke noget, der er, som det var før. Sådan udtrykte en mand sig. Han havde mistet

Læs mere

2den Advents-Søndag 1846

2den Advents-Søndag 1846 5319 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1846-47, fasc. 37, udgivet februar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond

Læs mere

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske Første opfordring til sabotage John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske radio BBC s udsendelser sendt til Danmark og på det danske sprog. Talen blev

Læs mere

Følgende står at læse på etiketten DA MIN GAMLE BEDSTEMOR VAR DØD, LÅ DER I SKUFFEN SÅDAN ET HÆFTE TIL HVERT AF BØRNENE.

Følgende står at læse på etiketten DA MIN GAMLE BEDSTEMOR VAR DØD, LÅ DER I SKUFFEN SÅDAN ET HÆFTE TIL HVERT AF BØRNENE. 1 Følgende står at læse på etiketten på heftets forside: DA MIN GAMLE BEDSTEMOR VAR DØD, LÅ DER I SKUFFEN SÅDAN ET HÆFTE TIL HVERT AF BØRNENE Ebbe og Dagmar HUN VAR JO STEDMOR TIL DE FIRE FØRSTE BØRN OG

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober

Læs mere

( mormor skudsmålsbog 1909 side 2 ) Jenny Jensen. Hans Kristian Jensen og Hustru Elise Kirstine Hansen, Staaby Mark, N.Broby Sogn,

( mormor skudsmålsbog 1909 side 2 ) Jenny Jensen. Hans Kristian Jensen og Hustru Elise Kirstine Hansen, Staaby Mark, N.Broby Sogn, ( mormor skudsmålsbog 1909 side 2 ) Jenny Jensen Datter af Hans Kristian Jensen og Hustru Elise Kirstine Hansen, Staaby Mark, N.Broby Sogn, er født paa Staaby Mark d. 25 Oktober 1895, er døbt i N.Broby

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Agronom Johnsens indberetning 1907

Agronom Johnsens indberetning 1907 Forts. fra forr. no. Agronom Johnsens indberetning 1907 (Amtstingsforh. 1908.) Omtrent overalt merket man, at foring saavel som melking sjelden ud førtes til bestemte tider. Arbeidstiden i fjøset blev

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. 19-06-2016 side 1 Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. Klokken seks gik alt dødt, og der var helt stille, skrev en anonym engelsk soldat i avisen The Times 1. januar 1915. Han var ved fronten

Læs mere

Fiskeren og hans kone

Fiskeren og hans kone Fiskeren og hans kone Fra Grimms Eventyr Der var engang en fisker, som boede med sin kone i en muddergrøft tæt ved havet, og han gik hver dag derhen for at fange fisk. En dag sad han dernede og medede,

Læs mere

1. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

1. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Prædiken til 3. S. i Fasten

Prædiken til 3. S. i Fasten En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Nattergalen. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1844

Nattergalen. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1844 Nattergalen Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1844 I China veed Du jo nok er Keiseren en Chineser, og Alle de han har om sig ere Chinesere. Det er nu mange Aar siden, men just derfor er det værd

Læs mere

Følger af forbuden Kjærlighed

Følger af forbuden Kjærlighed Følger af forbuden Kjærlighed Rædsel fylder vor Tanke Tidt ved Romaners Spind, Frygtsomt Hjerterne banke, Bleg bliver mangen Kind, Men naar man saa betænker, At det opfundet var, Brister strax Frygtens

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950 Henvisning: Dette er en afskrift af det stenografisk optagne foredrag af Bruno Gröning, som han har holdt den 29. september 1950 hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. Foredrag af Bruno Gröning, München,

Læs mere

Skifte vedr. Niels Jørgensen Gravsen og Maren Christensdatter

Skifte vedr. Niels Jørgensen Gravsen og Maren Christensdatter Skifte vedr. Niels Jørgensen Gravsen og Maren Christensdatter Aar 1847 den 23. juli blev Øster Han skifteret holden på herredskontoret paa Skerpinggaard af kammerjunker herredsfoged Lillienskiold i overværelse

Læs mere

Klokken. H.C. Andersen, 1845 (6,1 ns)

Klokken. H.C. Andersen, 1845 (6,1 ns) Klokken H.C. Andersen, 1845 (6,1 ns) Om Aftenen i de snevre Gader i den store By, naar Solen gik ned og Skyerne skinnede som Guld oppe mellem 5 Skorstenene, hørte tidt snart den Ene snart den Anden, en

Læs mere

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru.

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Hver uge plejede han at køre ud i sit rige for at se til, at alt gik,

Læs mere

Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende

Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende prædiken til Påskedag den 27/3 2016 i Bejsnap Kirke II: Matt 28,1-8. Ved Jens Thue Harild Buelund. Da Hans Barrøy dør, bliver

Læs mere

Navn G.Bierregaard S. Nichum. Til Veile Byraad

Navn G.Bierregaard S. Nichum. Til Veile Byraad Ark No 24/1876 Med Hensyn til at Skovfoged Smith til 1ste April d.a. skal fraflytte den ham hidtil overladte Tjenstebolig i Sønderskov, for at denne Bolig med tilliggende kan anvendes til Skole, blev det

Læs mere

Lægge sit liv i Guds hånd og samtidig være herrer over den måde, hvorpå vi bruger den tid, vi har

Lægge sit liv i Guds hånd og samtidig være herrer over den måde, hvorpå vi bruger den tid, vi har Lægge sit liv i Guds hånd og samtidig være herrer over den måde, hvorpå vi bruger den tid, vi har prædiken til Nytårsdag fredag den 1/1 2016 II: Matt 6,5-13 i Ølgod Kirke. Ved Jens Thue Harild Buelund.

Læs mere

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke Salmer: 236 305 224 // 241 227 235 Maria Magdalene ved graven 1. Jeg har igennem årene mødt mange enker og enkemænd, men nok mest enker, som har fortalt

Læs mere