Dansk Økonomi Efterår 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dansk Økonomi Efterår 2013"

Transkript

1 Dansk Økonomi Efterår 2013 Danish Economy Autumn 2013 English Summary Konjunkturvurdering Virksomheder under opsving og krise

2 Dansk Økonomi, efterår 2013 Signaturforklaring: Oplysning kan ikke foreligge/foreligger ikke Som følge af afrundinger kan summen af tallene i tabellerne afvige fra totalen Publikationen kan bestilles eller afhentes hos: Rosendahls-Schultz Distribution Herstedvang Albertslund Tlf.: Fax: Hjemmeside: Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: De Økonomiske Råds Sekretariat Amaliegade København K Tlf.: Hjemmeside: Tryk: Rosendahls-Schultz Grafisk Pris: 175 kr. inkl. moms Oplag: ISBN: ISSN: Publikationen kan elektronisk hentes på De Økonomiske Råds hjemmeside:

3 INDHOLD Resume 1 Kapitel I Kapitel II Konjunkturvurdering og aktuel økonomisk politik 13 I.1 Indledning 13 I.2 Dansk økonomi 19 I.3 Finansielle forhold 38 I.4 International økonomi 48 I.5 Produktivitet og værdiskabelse 66 I.6 Akutledige 84 I.7 Offentlige finanser 104 I.8 Udgiftslofter 122 I.9 Offentlige investeringer som instrument i konjunkturreguleringen 135 I.10 Aktuel økonomisk politik 156 Litteratur 169 Virksomheders beskæftigelse og produktivitet under opsving og krise 171 II.1 Indledning 171 II.2 Brancheforskydninger på kort og lang sigt 175 II.3 Jobskabelse og jobnedlæggelse 181 II.4 Højvækstvirksomheder 210 II.5 Produktivitetsvækst 221 II.6 Reallokering af beskæftigelse på tværs af lønniveauer 231 II.7 Sammenfatning og konklusioner 237 Litteratur 245 Skritlige indlæg fra Det Økonomiske Råds medlemmer 249 English Summary 301

4 RESUME Rapporten fra Det Økonomiske Råds formandskab indeholder denne gang to kapitler: Konjunkturvurdering og aktuel økonomisk politik Virksomhedernes beskæftigelse og produktivitet under opsving og krise Konjunkturvurdering og aktuel økonomisk politik Tegn på fremgang langt om længe Beskæftigelsen under det normale Der er langt om længe tegn på, at den langvarige stilstand i dansk økonomi vil blive afløst af fremgang. Tilliden til de europæiske statsfinanser synes at være på vej tilbage, hvilket har bidraget til at forbedre de internationale konjunkturudsigter. Også i Danmark er der positive signaler, blandt andet i form af stigende forbrugertillid. Som følge af svag vækst i slutningen af 2012 og begyndelsen af 2013 ventes BNP i år dog kun at stige ca. ¼ pct., mens der ventes en vækst på godt 1½ pct. i 2014 og på godt 2 pct. i En vækst i denne størrelsesorden betyder, at der udsigt til stigende beskæftigelse i de kommende år. Faldet i produktionen i forbindelse med krisen og den efterfølgende periode med stort set ingen vækst har ført til, at produktionen i år vurderes at ligge knap 4 pct. under det niveau, der kunne forventes i en normal konjunktursituation. Beskæftigelsen skønnes aktuelt at ligge næsten personer under det normale. De kommende år forventes der fortsat betydelig ledig kapacitet med en produktion mere end 2 pct. under normalt niveau i Resumeet er færdigredigeret den 23. september

5 Resume. Dansk Økonomi, efterår 2013 Anbefaling: Lemp finanspolitikken i 2014 Det vurderes, at der er plads inden for budgetlovens rammer En lempelse på 5 mia. kr. vil ikke svække troværdigheden Den svage konjunktursituation samt den vurdering, at den planlagte finanspolitik som udgangspunkt ikke er aktivitetsstimulerende de kommende år, taler for, at der gennemføres en midlertidig lempelse af finanspolitikken. En lempelse i størrelsesordenen ¼ pct. af BNP, svarende til ca. 5 mia. kr., vurderes at være netop inden for rammerne af budgetlovens krav om, at det strukturelle underskud på de offentlige finanser ikke må overstige ½ pct. af BNP. Det anbefales derfor, at der gennemføres en finanspolitisk lempelse af denne størrelsesorden. Vurderingen af, at budgetloven netop levner plads til en lempelse på omkring ¼ pct. af BNP, bygger på en beregning af den strukturelle saldo, der anvender Finansministeriets og dermed budgetlovens metode, men med egne skøn for udviklingen i de offentlige finanser og de underliggende strukturelle forhold. Beregningen viser et strukturelt underskud på knap ¼ pct. af BNP i Dette underskud er et lidt mindre end vurderet af Finansministeriet. Forskellen skyldes primært, at underliggende forhold i dansk økonomi som eksempelvis den strukturelle beskæftigelse vurderes mere positivt her end af Finansministeriet. Finanspolitikken skal ikke bare holde sig inden for de givne institutionelle rammer. Det er også afgørende, at der ikke skabes usikkerhed om den langsigtede holdbarhed af de offentlige finanser. Det vurderes, at de senere års opstramninger kombineret med allerede vedtagne strukturelle tiltag er tilstrækkelige til at sikre holdbarheden af de offentlige finanser. Dette understøttes blandt andet af, at den forventede udvikling frem imod 2020 vurderes at ville bringe de offentlige finanser i et lille overskud. Det skønnes, at dette billede af grundlæggende sunde offentlige finanser ikke vil blive påvirket af en midlertidig lempelse af finanspolitikken i den skitserede størrelsesorden. 2

6 Resume Underskudsgrænser understøtter sunde offentlige finanser - men vanskeliggør styring på kort sigt Stimulans ved tilbageslag kræver overskud i normale tider Budgetlov har permanentgjort sanktioner - det ser ud til at virke Den danske finanspolitik skal tilrettelægges, så den overholder underskudsgrænser for både faktisk og strukturel saldo. Disse grænser understøtter fokus på sunde og holdbare offentlige finanser, men underskudskravene udfordrer finanspolitikken på kort sigt. For det første er beregningen af strukturel saldo forbundet med usikkerhed. Opgørelsen af den strukturelle saldo kan eksempelvis blive ændret som følge af historiske revisioner af data. Hvis den strukturelle saldo i udgangspunktet ligger tæt på budgetlovens grænse på -½ pct. af BNP, kan en sådan ændring føre til, at finanspolitikken må justeres alene for at sikre, at den beregnede strukturelle saldo holder sig inden for grænsen. For det andet udviser den faktiske saldo ofte store udsving fra år til år. Dette skyldes først og fremmest afhængigheden af konjunktursituationen i form af arbejdsløshedsunderstøttelse samt skatte- og afgiftsindtægter. Der er imidlertid en række poster, hvor provenuet kan svinge voldsomt, herunder ikke mindst pensionsafkastbeskatningen. Disse udsving indebærer en risiko for, at underskudsgrænsen på 3 pct. overskrides, så finanspolitikken uhensigtsmæssigt må strammes, selv hvis der er planlagt efter et strukturelt underskud på højst ½ pct. af BNP. For at mindske risikoen for at skulle stramme finanspolitikken udelukkende for at holde både den faktiske og den strukturelle saldo på den rigtige side af den relevante underskudsgrænse er det nødvendigt at sigte efter balance eller overskud på de offentlige finanser. Overskud på de offentlige finanser i en normal konjunktursituation, svarende til overskud på den strukturelle saldo, vil også være en forudsætning for, at man har en reel mulighed for at føre en diskretionær konjunkturstabiliserende politik ved tilbageslag. Da dansk økonomi med den nuværende finanspolitik vurderes at være holdbar, vil en sådan strategi imidlertid indebære en omfordeling fra de nuværende generationer til de kommende generationer, som ikke er begrundet i en fordelingsmæssig prioritering på tværs af generationer. Offentlige udgiftsskred har været reglen snarere end undtagelsen i en årrække. Med budgetloven fra 2012 er der taget fat på at adressere dette. Det gælder ikke mindst sanktionslovgivningen over for kommuner og regioner, der ser ud til 3

7 Resume. Dansk Økonomi, efterår 2013 at have stoppet de betydelige udgiftsskred i de kommunale og regionale regnskaber. Fastlæggelse af udgiftslofter ser ud til at være i orden Behov for bedre dokumentation af de nye udgiftslofter Udgiftslofterne, der også er en del af budgetloven, er nu fastlagt for perioden Fastlæggelsen og indretningen af udgiftslofterne diskuteres nærmere i afsnit I.8. Fastsættelsen af udgiftslofterne er baseret på regeringens finanspolitiske målsætninger i Konvergensprogram I konvergensprogrammet afspejler forløbet i de offentlige finanser både det mellemfristede mål om balance på den offentlige saldo i 2020 og en vækst i de offentlige udgifter i , der hvert år sikrer, at underskuddet på den strukturelle saldo ikke overstiger ½ pct. af BNP under forudsætning af de givne skøn for de offentlige indtægter. Den mellemfristede fremskrivning i nærværende rapport afspejler overordnet set det samme forløb i de offentlige finanser som konvergensprogrammet, men der er en række forskelle i de underliggende forudsætninger, blandt andet vedrørende indkomstoverførsler og indtægter. I nærværende fremskrivning skønnes der at være overskud på de offentlige finanser i 2020, og underskuddet på den strukturelle saldo ventes at være mindre end ½ pct. af BNP i hvert år i perioden, når den strukturelle saldo beregnes med Finansministeriets metode. Med afsæt i rapportens fremskrivning og de forudsætninger, der ligger til grund for udgifts- og indtægtsposterne, vurderes lofterne for driftsudgifterne at være fastsat i overensstemmelse med de finanspolitiske målsætninger. I fremskrivningen ligger udgifterne til indkomstoverførsler under det udmeldte loft, men der er ikke foretaget en egentlig vurdering af fastsættelsen af loftet for indkomstoverførsler på baggrund af nærværende fremskrivning. Vurderingen af loftfastsættelsen vanskeliggøres af, at dokumentationen på nogle områder er mangelfuld. Det er afgørende, at der foreligger gennemsigtig og fyldestgørende dokumentation. Det gælder blandt andet dokumentationen af grundlaget for fastsættelse af lofterne for indkomstoverførsler og dokumentationen af de korrektioner af lofterne, der fremgår af finanslovforslaget for

8 Resume Justeringer af udgiftsstyringen bør overvejes Mere positivt billede af dansk produktivitet og værdiskabelse Endnu en udskydelse af fuld implementering af dagpengereformen De akutledige søger job bredt Udgiftslofterne må forventes at forbedre den overordnede udgiftspolitiske styring, men der er indbyggede problemer i den nuværende konstruktion. Dette vedrører ikke mindst udgiftsloftet for indkomstoverførsler. Udgifterne under dette loft omfatter ikke de ledighedsrelaterede indkomstoverførsler, men meget tyder på, at udgifterne under loftet alligevel svinger med den økonomiske aktivitet. Det betyder, at der kan opstå behov for at gennemføre opstramninger for at sikre overholdelsen af loftet, når konjunktursituationen forværres. Dette er uheldigt, og det kan derfor være relevant at genoverveje loftsstyringen af indkomstoverførslerne. Den praktiske implementering af loftsstyringen har endvidere ført til en reel begrænsning af de enkelte offentlige institutioners mulighed for at spare op og senere bruge af uforbrugte midler. Begrænses de offentlige institutioners reelle muligheder for at kunne udskyde forbrug, er der risiko for en uhensigtsmæssig benzinafbrænding i slutningen af året. I rapportens afsnit I.5 præsenteres en analyse, hvor der ses nærmere på udviklingen i produktivitet og værdiskabelse. Analysen viser, at den danske produktivitet og værdiskabelse de senere år har udviklet sig positivt i en international sammenligning. Analysen viser, at den danske værdiskabelse nu ligger på et højere niveau, end tallene tidligere har indikeret. Dette skyldes dels udviklingen de sidste år, dels at Danmarks Statistik har revideret opgørelsen af beskæftigelsen. Rapportens afsnit I.6 omhandler effekterne af dagpengereformen, der blev vedtaget i Den fulde ikrafttrædelse af reformen blev i maj udsat endnu en gang. Som anført i blandt andet Dansk Økonomi, forår 2013, kan midlertidige, gentagne forlængelser af understøttelsesperioden være uhensigtsmæssige, da det skaber en forventning om, at understøttelsesperioden altid forlænges, når kriser trækker ud. Dette reducerer de lediges incitament til at søge beskæftigelse intensivt og bredt og mindsker dermed effekten af reformen. Analyser i rapportens afsnit I.6 viser, at afgangen fra ledighed øges markant omkring tidspunktet, hvor de ledige 5

9 Resume. Dansk Økonomi, efterår 2013 mister retten til dagpenge. En spørgeskemaundersøgelse foretaget i samarbejde med AK-Samvirke og ekspertgruppen til udredning af beskæftigelsesindsatsen (Carsten Kochudvalget) viser, at ledige, der har eller er ved at miste retten til dagpenge, er villige til at søge og tage job, som de ellers ikke ville søge eller acceptere. Eksempelvis angiver hovedparten af de ledige, at de søger inden for flere fagområder. Dette tyder på, at den kortere dagpengeperiode har øget de lediges incitament til at finde beskæftigelse. Afvejning mellem høj beskæftigelse og finmasket sikkerhedsnet Seniorjobordning reducerer ustøttet beskæftigelse Analyserne tyder på, at den kortere dagpengeperiode bidrager positivt til beskæftigelsen, men indebærer samtidig, at de, der ikke finder beskæftigelse, vil falde tidligere ud af dagpengesystemet. Med den kortere dagpengeperiode vil en gruppe dermed miste dagpengeretten, hvor de under de gamle regler ville have været dagpengeberettigede i yderligere to år. Der er således en afvejning mellem hensynet til økonomisk effektivitet i form af høj beskæftigelse og hensynet til fordelingen i form af et finmasket sikkerhedsnet. Omkring halvdelen af de årige, som mistede dagpengeretten i begyndelsen af året, er startet i et seniorjob. Seniorjobordningen blev introduceret i forbindelse med velfærdsaftalen, hvor en række særregler for ældre ledige blev ophævet. Ordningen indebærer, at ledige over 55 år, som er medlemmer af efterlønsordningen, har retten til at få et permanent kommunalt seniorjob, fra understøttelsesperioden udløber og frem til efterlønsalderen. Muligheden for seniorjob indebærer, at de ældre lediges incitament til at søge ordinær, ustøttet beskæftigelse reduceres. Samtidig betyder ordningen, at kommunerne tvinges til at finde beskæftigelse til personer, som de i udgangspunkt ikke ville have ansat. Tilgangen til ordningen har vist sig at være større, end det blev forventet ved ordningens vedtagelse. I velfærdsaftalen blev det aftalt, at ordningen i givet fald skulle tages op til overvejelse. 6

10 Resume Seniorjob bør afskaffes eller gøres mindre attraktivt Offentlige investeringer som stabiliseringspolitisk instrument Offentlige investeringer bedst ved længerevarende tilbageslag Behov for samlet overblik over alle igangsatte offentlige investeringer Der er meget, der taler for at afskaffe seniorjobordningen. Alternativt til en fuld afskaffelse kan seniorjobordningen gøres mindre attraktiv. Dette kan eksempelvis ske ved at stille krav om aktiv jobsøgning for personer i seniorjob, ved at fravige kravet om, at seniorjob skal være til overenskomstmæssig løn eller ved at gøre ansættelsen i seniorjob tidsbegrænset. I fald ordningen afskaffes eller begrænses, kan det overvejes at lade de ældre ledige få lov til at opretholde muligheden for efterløn, selvom de ikke opfylder beskæftigelseskravet. De seneste par årtier er de offentlige investeringer ofte bragt i spil som led i reguleringen af den økonomiske aktivitet på kort sigt. Afsnit I.9 indeholder en diskussion af de offentlige investeringers muligheder og begrænsninger som stabiliseringspolitisk instrument. En fordel ved at anvende offentlige investeringer som stabiliseringsinstrument er, at offentlige investeringer i deres natur er af midlertidig karakter. Erfaringen viser imidlertid, at det er svært at styre den præcise timing af investeringsaktiviteten. Der er dermed en risiko for at ramme skævt i timingen, hvis de offentlige investeringer søges anvendt i stabiliseringsøjemed, især ved et kortvarigt konjunkturtilbageslag. Ved længerevarende og dybe tilbageslag som det nuværende er den præcise timing mindre væsentlig, og offentlige investeringer er derfor et mere egnet instrument i en sådan situation. Behovet for at kunne styre de offentlige investeringer mere præcist taler for, at der etableres et samlet overblik over aktivitetsudviklingen i de offentlige investeringsprojekter, der er igangsat eller besluttet, herunder investeringsaktiviteter i offentlige selskaber og offentligt kontrollerede institutioner (eksempelvis metrobyggeri og byggeri støttet af Landsbyggefonden). Med afsæt i sådanne investeringsplaner vil der foreligge et bedre grundlag for at træffe beslutninger om de offentlige investeringer. 7

11 Resume. Dansk Økonomi, efterår 2013 Klimamål skelner ikke tilstrækkeligt mellem kvote og ikke-kvotesektor Regeringen fremlagde i august et katalog med mulige virkemidler til at nå regeringens målsætning om 40 pct. reduktion af drivhusgasudledningen i 2020 i forhold til udledningen i Målsætningen sondrer ikke mellem den kvoteomfattede udledning, som er styret af EU s kvotesystem, og den ikke-kvoteomfattede, hvor Danmark skal leve op til et EU reduktionskrav. Den danske energi- og klimapolitik bør fokusere på at sikre en omkostningseffektiv opnåelse af de nationale krav i ikke-kvotesektoren, jf. også Økonomi og Miljø, Virksomheder i opsving og krise En velfungerende markedsøkonomi er karakteriseret ved høj dynamik Markante konjunkturbevægelser udfordrede virksomhederne Situation før krisen er ikke en god målestok for genopretning Rapportens kapitel II indeholder analyser af beskæftigelse og produktivitet i danske virksomheder. En sund markedsøkonomi er kendetegnet ved en vedvarende omflytning af produktionsressourcerne blandt virksomheder. Reallokeringen bidrager til, at ressourcerne, herunder arbejdskraften, skaber mest mulig til værdi for samfundet. Kapitlet fokuserer på at beskrive og bedømme den danske økonomis evne til hele tiden at omallokere arbejdskraften i retning af de mest produktive anvendelser. I perioden fra 2004/05 til 2007/08 oplevede Danmark et kraftigt og accelererende opsving, der i løbet af 2008/09 blev vendt til et voldsomt tilbageslag. Denne markante ændring i konjunktursituationen udfordrede de danske virksomheder i deres evne til at tilpasse sig til de ændrede markedsvilkår. I kapitlet undersøges, hvordan forskellige grupper af virksomheder tilpassede deres beskæftigelse, og det undersøges, om reallokeringen af arbejdskraft under opsving og krise bidrog til en højere arbejdsproduktivitet. Tilbageslaget i beskæftigelsen, som er sket under krisen, skal ses i sammenhæng med den usædvanlige situation, der var før krisen. Beskæftigelsesudviklingen i de enkelte brancher skal også ses i sammenhæng med de langsigtede tendenser, der blandt andet indebærer, at industribeskæftigelsen mindskes over tid, mens beskæftigelsen i serviceerhvervene øges. Til trods for et kraftigt beskæftigelsesfald under tilbageslaget i ser industriens nuværende 8

12 Resume beskæftigelsesniveau ikke ud til at ligge væsentligt under den langsigtede trend for branchens beskæftigelse. Job oprettes og nedlægges også under normale konjunkturer 20 pct. af skabte og nedlagte job kommer fra nystart og lukning af virksomheder Fortsættende virksomheder stod for 90 pct. af beskæftigelsesfaldet Alder betyder mere for jobdynamikken end størrelsen Analyser i kapitlet viser, at der selv i en normal konjunktursituation, hvor beskæftigelsen er nogenlunde stabil, er en betydelig beskæftigelsesdynamik, hvor nye virksomheder opstår, og eksisterende virksomheder udvider, indskrænker eller helt lukker. I , som kan opfattes som en konjunkturmæssigt omtrent neutral periode, blev der årligt oprettet såvel som nedlagt omkring job, svarende til omkring 10 pct. af beskæftigelsen, i de private byerhverv. Under opsvinget steg bruttojobskabelsen, mens bruttojobnedlæggelsen faldt. Beskæftigelsesnedgangen i forbindelse med krisen var derimod primært drevet af en højere bruttojobnedlæggelse. Nystart af virksomhed kan være en vigtig kilde til jobskabelse, men mange nye virksomheder eksisterer kun i kort tid. I 2005 blev der skabt ca fuldtidsstillinger i forbindelse med nystart af virksomheder, mens der forsvandt omtrent det samme antal ved lukninger. Dette svarer til omkring en femtedel af den samlede bruttojobskabelse henholdsvis den samlede bruttojobnedlæggelse. Sammenlignet med fortsættende virksomheder står nystart og lukning af virksomheder dog kun for en mindre del af konjunkturudsvingene i beskæftigelsen. Under opsvinget bidrog nettojobskabelsen fra flere nystartede og færre lukkede virksomheder med mindre end 5 pct. af beskæftigelsesfremgangen. Samtidig udgjorde færre nystartede og flere lukkede virksomheder samlet set kun omkring 10 pct. af det samlede beskæftigelsesfald i forbindelse med krisen, mens fortsættende virksomheder stod for de resterende 90 pct. Analyserne i kapitlet viser, at jobskabelsesraten varierer afhængig af virksomhedernes alder og størrelse. Overordnet ser det ud til, at det primært er virksomhedernes alder, som er afgørende for deres jobskabelsesrater. Generelt er der en tendens til, at unge virksomheder skaber relativt mange job, men de står også for mange jobnedlæggelser. Analyserne viser endvidere, at jobskabelse og -nedlæggelse i de unge 9

13 Resume. Dansk Økonomi, efterår 2013 virksomheder er mere følsom over for konjunkturbevægelserne end jobdynamikken i ældre virksomheder. Højvækstvirksomheder er interessante og klarede sig i gennemsnit lige så godt som andre virksomheder Kilder til produktivitetsstigninger Positivt bidrag fra reallokering især i nedgangstider Virksomheder, der formår at vokse kraftigt på kort tid, tiltrækker sig en del opmærksomhed. Stigende efterspørgsel og gode finansieringsmuligheder under opsvinget i perioden kan have fået virksomheder til at udvide aktiviteterne på et for optimistisk grundlag, og der kan derfor være grund til at frygte, at højvækstvirksomheder efterfølgende har været særligt udsatte under krisen. Analyser af højvækstvirksomheder præsenteret i afsnit II.4 viser imidlertid, at virksomheder, der før krisen voksede hurtigere end sammenlignelige virksomheder, efterfølgende har haft omtrent samme overlevelsesrate som de andre virksomheder. Samtidig havde højvækstvirksomhederne under krisen samlet set en lavere jobnedlæggelse end andre virksomheder. Der er således ikke noget, der tyder på, at højvækstvirksomhederne samlet set blev hårdere ramt af krisen end andre virksomheder. En nærmere undersøgelse af den efterfølgende beskæftigelsesudvikling i perioden viser dog, at højvækstvirksomheder i forhold til andre virksomheder havde en lidt større tendens til enten at reducere eller øge beskæftigelsen markant. Den samlede produktivitet kan stige ved produktivitetsvækst inden for de eksisterende virksomheder eller ved reallokering af ressourcer mellem virksomheder, sådan at højproduktive virksomheder kommer til at stå for en større andel af produktionsressourcerne, herunder arbejdskraft. Analyser præsenteret i afsnit II.5 viser, at den overordnede udvikling i arbejdsproduktiviteten genfindes i vækstbidraget fra den virksomhedsinterne produktivitetsudvikling. Set over hele perioden har reallokeringen af ressourcer mellem virksomhederne bidraget svagt positivt til udviklingen i arbejdsproduktiviteten. Især i nedgangsperioder spiller reallokeringsbidraget en vigtig rolle. Dette ses både i forbindelse med den seneste økonomiske krise og under tilbageslaget i starten af 00 erne. 10

14 Resume Højere jobnedlæggelse blandt lavtlønsvirksomheder hvilket bidrog positivt til produktivitetsvæksten Bedre forståelse af beskæftigelses- og produktivitetsudviklingen Ikke tegn på behov for offentlig indgriben Det positive bidrag til væksten i arbejdsproduktiviteten fra reallokeringen af ressourcer underbygges af beskæftigelsesdynamikken på tværs af virksomheder med forskellige lønniveauer. Analyser baseret på lønninger kan udføres for flere virksomheder, end den netop nævnte produktivitetsanalyse, idet også små virksomheder kan inddrages. Analyserne, som præsenteres i afsnit II.6, viser, at beskæftigelsesnedgangen i begyndelsen af krisen især fandt sted blandt virksomheder med lave lønninger. Denne forskydning betød, at virksomheder med høje lønninger kom til at udgøre en større andel af den samlede beskæftigelse. Tages lønniveauet som en approksimation for produktiviteten, bidrog denne udvikling, hvor de mindst produktive virksomheder indskrænkede aktiviteten mest, dermed til, at den gennemsnitlige arbejdsproduktivitet steg. Kapitlet bidrager med analyser, der giver et bedre grundlag for forståelse af beskæftigelses- og produktivitetsændringerne særligt op til og under krisen. Kapitlet har ikke direkte analyseret behovet for støtte eller særlige reguleringer af udvalgte brancher eller typer af virksomheder, hvilket ville kræve en identifikation af egentlige markedsfejl. Analyserne peger imidlertid samlet set på en betydelig beskæftigelsesdynamik både under normale konjunkturomstændigheder, i opsvinget op til krisen og under krisen. Den betydelige reallokering af beskæftigelse mellem virksomheder, der er sket især under krisen, har bidraget positivt til det gennemsnitlige produktivitetsniveau. Dette tyder på, at reallokeringen af arbejdskraft har fungeret hensigtsmæssigt. Analyserne i kapitlet giver således ikke umiddelbart belæg for, at der skulle være behov for offentlig støtte eller regulering af særlige grupper af virksomheder med henblik på at forbedre reallokeringen af arbejdskraft. 11

15 Resume. Dansk Økonomi, efterår

16 KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING OG AKTUEL ØKONOMISK POLITIK I.1 Indledning Tegn på fremgang Efter flere år med et uændret aktivitetsniveau peger flere forhold i retning af fremgang i dansk økonomi i den kommende tid: Industriproduktionen er steget igennem 2013, der har været prisstigninger på boligmarkedet siden sommeren 2012, i euroområdet ser der ud til at have indfundet sig en vis ro og stabilitet, og den indenlandske forbrugertillid er steget til det højeste niveau i flere år, jf. figur I.1. Sammen med et stort opsparingsoverskud i den private sektor giver den positive udvikling i flere indikatorer anledning til, at der forventes fremgang i den private efterspørgsel. Dette efterspørgselspotentiale ventes at blive udløst hen over de kommende år. Figur I.1 Forbrugertillid og industriproduktion Indeks 2006 = Forbrugertillid Industriproduktion (h.akse) Anm.: Seneste observation er juli 2013 for industriproduktion og september for forbrugertillid. Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken. Kapitlet er færdigredigeret den 23. september

17 Konjunkturvurdering og aktuel økonomisk politik. Dansk Økonomi, efterår 2013 Fremgang i USA skrøbelig udvikling i Europa Positiv vækst i euroområdet i andet kvartal I USA er opsvinget blevet gradvist mere solidt siden Der er fortsat fremgang på arbejdsmarkedet, og boligpriserne er steget betydeligt siden foråret Derimod har den økonomiske situation i Europa lidt under mistillid til holdbarheden af de offentlige finanser i de sydeuropæiske lande og uro på de finansielle markeder. Siden sensommeren 2012 er den europæiske statsgældskrise imidlertid aftaget i styrke, og statspapirrenterne i de udsatte lande er nu markant lavere end for et år siden. Den positive udvikling understreges også af, at forbruger- og erhvervstilliden i euroområdet er steget gennem De finanspolitiske udfordringer er dog fortsat store, særligt i de kriseplagede lande i Sydeuropa. I andet kvartal 2013 var der positiv vækst i BNP i euroområdet efter ikke mindre end seks kvartaler i træk med tilbagegang, jf. figur I.2. Væksten blev trukket af fremgang i Tyskland og Frankrig og skal ses i lyset af et relativt dårligt første kvartal. I flere af de sydeuropæiske lande er produktionen fortsat meget lav og ledigheden høj, men flere tillidsindikatorer er forbedret den seneste tid. Pengepolitikken i såvel Europa som USA er fortsat ekspansiv, både som følge af lave pengepolitiske renter og ukonventionelle tiltag. Figur I BNP 2007 = Danmark 105 USA Euroområdet Anm.: Seneste observation er 2. kvartal Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken og EcoWin

18 I.1 Indledning Langsom normalisering af konjunktursituationen Som resultat af de seneste års svage udvikling i efterspørgsel og produktion er der en betydelig mængde ledige ressourcer i dansk økonomi. Produktionen vurderes aktuelt at være næsten 4 pct. lavere end det strukturelle niveau og beskæftigelsen knap personer lavere. Selv med udsigt til begyndende fremgang i dansk økonomi i andet halvår er der kun udsigt til en årsvækst i BNP på ca. ¼ pct. i Væksten ventes at stige til godt 1½ pct. i 2014 og godt 2 pct. i 2015, jf. tabel I.1, der viser udvalgte centrale hovedtal i den fremskrivning, som præsenteres nærmere i afsnit I.2. Forventningen om højere vækst i skal både ses i lyset af forventningen om tiltagende vækst i udlandet og en forventet fremgang i den indenlandske efterspørgsel efter flere år med stilstand. Væksten forventes først i løbet af 2014 at blive kraftig nok til at forøge beskæftigelsen. Der er dermed fortsat udsigt til en længere periode med et aktivitets- og beskæftigelsesniveau, der ligger under det strukturelle, jf. figur I.3. Figur I.3 Pct Output gap og beskæftigelsesgap pers. 150 Output gap Beskæftigelsesgap (h.akse) Anm.: Output gap angiver den procentvise forskel mellem BNP og vurderet strukturelt BNP, og beskæftigelsesgap angiver forskellen mellem den faktiske fuldtidsbeskæftigelse og det vurderede strukturelle niveau. Den lodrette linje angiver overgangen til prognoseperioden. Kilde: Danmarks Statistik, ADAM s databank og egne beregninger. 15

19 Konjunkturvurdering og aktuel økonomisk politik. Dansk Økonomi, efterår 2013 Tabel I.1 Hovedtal i prognosen BNP (realvækst i pct.) -0,4 0,2 1,6 2,2 BNP i aftagerlande (realvækst i pct.) 1,1 1,2 2,6 2,9 Output gap (pct. af strukturelt BNP) -3,2-3,8-3,2-2,2 Beskæftigelse (ændring i pers.) -6,7-1,7 12,1 16,1 Inflation (pct.) 2,5 0,8 1,3 1,9 Timeløn (pct.) 1,9 1,8 2,0 2,0 Offentlig saldo (pct. af BNP) -4,2-1,5-1,7-2,6 Strukturel saldo (pct. af strukturelt BNP) -1,7-0,8-0,7-0,5 Anm.: I tabellen er vist DØR s opgørelse af strukturel saldo. Se afsnit I.7 for en præcisering af begrebet strukturel saldo. Kilde: Danmarks Statistik, ADAM s databank, EcoWin og egne beregninger. Offentligt underskud på 1½ pct. af BNP i Underskud på strukturel saldo i disse år Den offentlige saldo forventes at udvise et underskud på omkring 30 mia. kr., svarende til ca. 1½ pct. af BNP, i Et underskud af omtrent samme størrelsesorden ventes i På trods af den forventede bedring af konjunktursituation ventes underskuddet at vokse til godt 2½ pct. af BNP i Dette skyldes bortfald af midlertidige indtægter fra omlægningen af kapitalpensionsbeskatningen. Den strukturelle saldo, der angiver den vurderede stilling på den offentlige saldo renset for konjunkturelle og andre midlertidige forhold, vurderes at ligge på ca. -¾ pct. af BNP i 2013 og Frem mod 2020 forventes en forbedring af den strukturelle saldo, blandt andet som følge af en stigning i den strukturelle arbejdsstyrke, en forudsat afdæmpet udvikling i det offentlige forbrug og en nedbringelse af de offentlige investeringer. Sammen med normaliseringen af konjunktursituationen forventes den strukturelle forbedring at resultere i en markant forbedring af de offentlige finanser frem mod I 2020 forventes således et lille overskud på godt ¼ pct. af BNP, jf. figur I.4. 16

20 I.1 Indledning Figur I.4 Pct. af BNP 6 Offentlig saldo Faktisk saldo Strukturel saldo Anm.: I figuren er vist DØR s opgørelse af strukturel saldo. Se afsnit I.7 for en præcisering af begrebet strukturel saldo. Kilde: Danmarks Statistik, ADAM s databank og egne beregninger. Strukturel saldo beregnet efter Finansministeriets metode er inden for budgetlovens grænse Budgetlov og udgiftslofter skal sikre disciplin i udgiftsstyringen Med indførelsen af budgetloven skal finanspolitikken planlægges efter, at den strukturelle saldo, opgjort efter Finansministeriets metode, ikke udviser et underskud større end ½ pct. af BNP. Med den nærværende prognose for konjunktursituationen og de offentlige finanser vurderes den strukturelle saldo baseret på Finansministeriets metode at ligge inden for budgetlovens underskudsgrænse i hele perioden , jf. afsnit I.7. Med vedtagelsen af budgetloven blev det besluttet at indføre fireårige udgiftslofter for staten, kommuner og regioner. Lofterne er nu blevet fastlagt for perioden Formålet med budgetloven og udgiftslofterne er at gøre op med tendensen til, at faktiske udgifter systematisk har overskredet de planlagte udgifter. Ikke mindst sanktionslovgivningen over for kommuner og regioner ser ud til at have stoppet de betydelige udgiftsskred i de kommunale og regionale regnskaber. Indretningen af de danske udgiftslofter diskuteres nærmere i afsnit I.8. 17

KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING OG AKTUEL ØKONOMISK POLITIK. I.1 Indledning

KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING OG AKTUEL ØKONOMISK POLITIK. I.1 Indledning KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING OG AKTUEL ØKONOMISK POLITIK I.1 Indledning Tegn på fremgang Efter flere år med et uændret aktivitetsniveau peger flere forhold i retning af fremgang i dansk økonomi i den

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING OG AKTUEL ØKONOMISK POLITIK

KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING OG AKTUEL ØKONOMISK POLITIK KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING OG AKTUEL ØKONOMISK POLITIK I.1 Indledning Forringede vækstudsigter i euroområdet og Danmark Dansk og europæisk økonomi har stået stille de seneste fire år, jf. figur I.1.

Læs mere

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter Jyske Bank 9. december Dansk økonomi fortsat lovende takter Fortsat lovende takter Fremgangen er vendt tilbage til l dansk økonomi i løbet af. Målt på BNP-væksten er. og. kvartal det bedste halve år siden.

Læs mere

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Kopi: KONJ 23.5.2013 Dorte Grinderslev Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Dokumentationsnotat til Dansk Økonomi, forår 2013 kapitel I Til konjunkturvurderingen i Dansk Økonomi, forår 2013

Læs mere

KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING

KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING I.1 Indledning International og dansk afmatning Udsigterne for den danske økonomi er blevet kraftigt forværrede igennem det seneste halve år. Usikkerheden omkring udviklingen

Læs mere

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE NR. Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel Bygge- og anlægserhvervet har været igennem en turbulent periode det seneste årti. Aktiviteten nåede op på et ekstraordinært

Læs mere

Dansk Økonomi Forår 2014

Dansk Økonomi Forår 2014 Dansk Økonomi Forår 2014 Danish Economy Spring 2014 English Summary Konjunkturvurdering Holdbarhed og generationer Ungdomsuddannelser Formandskabet INDHOLD Resume 1 Kapitel I Konjunkturvurdering og aktuel

Læs mere

Budgetlovens nye vagthund

Budgetlovens nye vagthund Budgetlovens nye vagthund Oplæg i Finanspolitisk Netværk 3. juni 2015 Direktør John Smidt i De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Agenda 1. De finanspolitiske rammer Lidt om baggrund, herunder den

Læs mere

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012 BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet 100 USA 95 90 85 80 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 Disposition 1. Den europæiske statsgældskrise

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Største opsparing i den private sektor i over 40 år

Største opsparing i den private sektor i over 40 år Største opsparing i den private sektor i over 4 år De reviderede tal for nationalregnskabet gav en lille opjustering af vækstbilledet i 1. halvår 212. Samlet ligger tallene på linje med grundlaget for

Læs mere

Konjunkturnotat, Dansk Økonomi forår 2014

Konjunkturnotat, Dansk Økonomi forår 2014 d. 21.5.214 KLAUSULERET INDTIL TIRSDAG DEN 27. MAJ 214 KL. 12. Konjunkturnotat, Dansk Økonomi forår 214 Notatet beskriver baggrunden for konjunkturprognosen i Dansk Økonomi, forår 214. INDHOLD 1. International

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere

INDHOLD. Resume 3. Beskeden fremgang i 2004 4. Usikkerheden på retur i den globale økonomi 4. Fremgangen i dansk økonomi kommer ikke udefra 5

INDHOLD. Resume 3. Beskeden fremgang i 2004 4. Usikkerheden på retur i den globale økonomi 4. Fremgangen i dansk økonomi kommer ikke udefra 5 Dansk økonomi Danmark taber markedsandele Låneomlægninger giver plads til forbrug Beskæftigelsesfaldet fortsætter ind i 2004 Boligbyggeriet vinder frem Regeringens udmeldinger mangler konsistens 10. december

Læs mere

DEN ØKONOMISKE SITUATION

DEN ØKONOMISKE SITUATION i:\november 99\den oek-sit-sb-ms.doc Af Steen Bocian og Michael Schrøder RESUMÉ 3.november 1999 DEN ØKONOMISKE SITUATION Ifølge den seneste opgørelse af Dansk Arbejdsgiverforening er tendensen til faldende

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011 Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 31. maj 2011 Konjunkturvurdering og anbefalinger for det korte sigt, Finanspolitisk holdbarhed og anbefalinger

Læs mere

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 2014 Finland

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 2014 Finland Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 214 Finland Nøgletal for Danmark Juni 214 Forventet BNP-udvikling i 214 1,6 % Forventet Inflation i 214 1,2 % Forventet Ledighed 214 5,5 % Nationalbankens

Læs mere

Dansk Økonomi Forår 2015

Dansk Økonomi Forår 2015 Dansk Økonomi Forår 2015 Danish Economy Spring 2015 English Summary Konjunkturvurdering Offentlige finanser Bankunionen Yderområder i Danmark Formandskabet Dansk Økonomi, forår 2015 Signaturforklaring:

Læs mere

KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING. I.1 Indledning

KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING. I.1 Indledning KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING I.1 Indledning Svag økonomisk udvikling i Danmark og euroområdet Den økonomiske situation i såvel Danmark som resten af Europa er præget af betydelig usikkerhed og den manglende

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Konjunkturnotat, Dansk Økonomi forår 2013

Konjunkturnotat, Dansk Økonomi forår 2013 13. maj 13 Konjunkturnotat, Dansk Økonomi forår 13 Notatet beskriver baggrunden for konjunkturprognosen i Dansk Økonomi, forår 13. INDHOLD 1. International økonomi.... Dansk økonomi... 15.1. Finansielle

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Diskussionsoplæg. Udarbejdet af formandskabet for De Økonomiske Råd til. Møde i Det Økonomiske Råd onsdag den 7. oktober 2015

Diskussionsoplæg. Udarbejdet af formandskabet for De Økonomiske Råd til. Møde i Det Økonomiske Råd onsdag den 7. oktober 2015 Diskussionsoplæg Udarbejdet af formandskabet for De Økonomiske Råd til Møde i Det Økonomiske Råd onsdag den 7. oktober 2015 Klausuleret indtil onsdag den 7. oktober 2015 kl. 12.00 Konjunkturvurdering Offentlige

Læs mere

DI s efterårsprognose:

DI s efterårsprognose: Den 22. september 2009 DI s efterårsprognose: Først i 2013 vil det tabte være vundet tilbage Af cheføkonom Klaus Rasmussen, økonomisk konsulent Tina Kongsø og økonomisk konsulent Jens Erik Zebis Dansk

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 22

KonjunkturNYT - uge 22 KonjunkturNYT - uge. maj 8. maj 1 Danmark Fremgang i dansk økonomi i 1. kvartal 1 Blandede signaler fra konjunkturindikatorerne i maj Penge- og realkreditinstitutternes udlån er omtrent uændret siden årsskiftet

Læs mere

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober.

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober. LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser og i overensstemmelse med dets forward guidance (vejledning om den fremtidige pengepolitik) besluttede Styrelsesrådet på mødet den

Læs mere

KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING

KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING I.1 Indledning Finansiel krise giver økonomisk tilbageslag Gunstigt udgangspunkt i Danmark Den globale finansielle uro er forøget markant de seneste måneder med voldsomme

Læs mere

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj John Smidt De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Finanspolitisk konference, Færøerne 18. maj 2015 Agenda

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 26

KonjunkturNYT - uge 26 KonjunkturNYT - uge 6 3. juni 7. juni 14 Danmark Lille underskud på de offentlige finanser i 1. kvartal 14 Blandede signaler fra konjunkturindikatorerne i juni Stigende huspriser i 1. kvartal Ny prognose

Læs mere

Den største krise i nyere tid

Den største krise i nyere tid Danmark står midt i en økonomisk krise, der er så voldsom, at man skal tilbage til 3 ernes krise for at finde noget tilsvarende. Samtidig bliver den nuværende krise både længere og dybere end under en

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Dansk Økonomi Efterår 2014

Dansk Økonomi Efterår 2014 Dansk Økonomi Efterår 2014 Danish Economy Autumn 2014 English Summary Konjunkturvurdering Dagpengesystemet Formandskabet Dansk Økonomi, efterår 2014 Signaturforklaring: Oplysning kan ikke foreligge/foreligger

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Jobbene udebliver i de tre hovederhverv

Jobbene udebliver i de tre hovederhverv Væksten de kommende år bliver for lav til for alvor at kaste arbejdspladser af sig i de tre private hovederhverv. Kun privat service kan se frem til en beskæftigelsesfremgang, som dog tegner til at blive

Læs mere

Ny og bedre indfasning af dagpengereformen

Ny og bedre indfasning af dagpengereformen Ny og bedre indfasning af dagpengereformen Maj 2013 Ny og bedre indfasning af dagpengereformen Maj 2013 Ny og bedre indfasning af dagpengereformen Nyt kapitel Det har fra dag 1 været en hovedprioritet

Læs mere

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013 Øjebliksbillede. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for. kvartal 1 Det første halve år af 1 har ikke været noget at skrive hjem om. Både nøgletal fra dansk økonomi generelt og nøgletal for byggeriet viser, at

Læs mere

Offentlige Finanser 2014

Offentlige Finanser 2014 Offentlige Finanser 2014 Juni 2014 Formandskabet OFFENTLIGE FINANSER 2014 De Økonomiske Råds formandskab JUNI 2014 Indholdsfortegnelse Forord 2 1. Indledning og opsummering 4 2. Strukturel saldo 10 3.

Læs mere

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau DI ANALYSE oktober 14 Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau Forventninger om øget økonomisk aktivitet, fortsat bedring på boligmarkedet og store offentligt initierede anlægsprojekter betyder,

Læs mere

Arbejdsmarkedskrisen rammer hårdt i alle brancher

Arbejdsmarkedskrisen rammer hårdt i alle brancher Prognose for arbejdsmarkedet juni 29 Arbejdsmarkedskrisen rammer hårdt i alle brancher Danmark oplever i øjeblikket den værste arbejdsmarkedskrise i 4 år. Beskæftigelsen falder markant mere end under oliekriserne,

Læs mere

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Bruxelles, 04 november 2014 Kommissionens efterårsprognose forudser svag økonomisk

Læs mere

Økonomisk Redegørelse. Maj 2015. Økonomisk Økonomisk Redegørelse

Økonomisk Redegørelse. Maj 2015. Økonomisk Økonomisk Redegørelse Økonomisk Redegørelse Maj 15 Økonomisk Redegørelse Maj 15 Økonomisk Økonomisk Redegørelse Maj 15 Maj 15 Økonomisk Redegørelse Maj 15 51 TRYK SA G 57 Økonomisk Redegørelse Maj 15 I tabeller kan afrunding

Læs mere

Dansk Økonomi Efterår 2010

Dansk Økonomi Efterår 2010 Dansk Økonomi Efterår 2010 Danish Economy Autumn 2010 English Summary Konjunkturvurdering Produktivitetsudviklingen Dansk Økonomi, efterår 2010 Signaturforklaring: $ Oplysning kan ikke foreligge/foreligger

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal august 2015

Status på udvalgte nøgletal august 2015 Status på udvalgte nøgletal august 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Den seneste måneds nøgletal angiver, ligesom i juli, overvejende, at dansk

Læs mere

Øjebliksbillede. 1. kvartal 2014

Øjebliksbillede. 1. kvartal 2014 Øjebliksbillede 1. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 1 Der er mange tegn på, at dansk økonomi er kommet godt ind i 1, men der er fortsat et stykke vej til, at man kan omtale fremgangen som selvbærende

Læs mere

Udsigt til svag fremgang i byggeriet

Udsigt til svag fremgang i byggeriet November 13 Udsigt til svag fremgang i byggeriet Der ventes svag fremgang i de private bygge- og anlægsinvesteringer i 1 og 15. Baggrunden for disse skøn er en forventning om øget aktivitet i økonomien,

Læs mere

Konvergensprogram. Danmark 2015

Konvergensprogram. Danmark 2015 Konvergensprogram Danmark 2015 Marts 2015 Indhold 1. Udfordringer, mål og strategi frem mod 2020... 3 1.1 Den økonomiske udvikling frem mod 2020... 3 1.2 Mål og strategi frem mod 2020... 6 2. Det samfundsøkonomiske

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 43

KonjunkturNYT - uge 43 KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Forbrugertilliden steg i oktober Fald i detailomsætningen i september Dansk inflation på niveau med euroområdets i september Internationalt USA: Uændret inflation

Læs mere

Vækstpause med lysere tider forude

Vækstpause med lysere tider forude DI ANALYSE september 2014 Vækstpause med lysere tider forude Dansk økonomi er medio 2014 ramt af en vigende eksport, som dog forventes at være midlertidig. Der ventes fortsat tiltagende vækst i euro-landene

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 42

KonjunkturNYT - uge 42 KonjunkturNYT - uge. oktober 9. oktober Danmark Lavere forbrugerprisinflation i september Inflationen i Danmark lavere end i euroområdet i september Internationalt USA: Stigende inflation, industriproduktion

Læs mere

KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER

KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER II.1 Indledning Nye finanspolitiske rammer fra 2014 Formel rolle som finanspolitisk vagthund fra 2014 Underliggende forbedring af de offentlige finanser Formandskabets vurderinger

Læs mere

RESUME. Dette forårs rapport fra Det Økonomiske Råds formandskab indeholder tre kapitler:

RESUME. Dette forårs rapport fra Det Økonomiske Råds formandskab indeholder tre kapitler: RESUME Dette forårs rapport fra Det Økonomiske Råds formandskab indeholder tre kapitler: Konjunkturvurdering og aktuel økonomisk politik Holdbar finanspolitik Tilbagetrækning Konjunkturerne præget af stilstand

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Landerapport for Danmark

Landerapport for Danmark Landerapport for Danmark NBO styrelsen 7. - 8. marts Økonomisk aktivitet Nationalregnskabet for 3. kvartal 2010 viser en god stigning i reelt BNP på 1 pct. i forhold til 2. kvartal 2010. Dermed er BNP

Læs mere

Økonomisk Redegørelse

Økonomisk Redegørelse Økonomisk Redegørelse August 15 Økonomisk Redegørelse August 15 Økonomisk Redegørelse August 15 51 TRYK SA G 57 Økonomisk Redegørelse August 15 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer

Læs mere

Dansk Økonomi 2009: Krisepolitik og langsigtsperspektiver

Dansk Økonomi 2009: Krisepolitik og langsigtsperspektiver Dansk Økonomi 2009: Krisepolitik og langsigtsperspektiver Indlæg af Professor Peter Birch Sørensen i Økonomidirektørforeningen Fredericia, den 12. november 2009 Konjunktursituationen Finanskrisen medførte

Læs mere

It er hovednøgle til øget dansk produktivitet

It er hovednøgle til øget dansk produktivitet It er hovednøgle til øget dansk produktivitet AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Produktivitet handler om at skabe mere værdi med færre ressourcer. Øget produktivitet er afgørende for

Læs mere

KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING

KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING I.1 Indledning Krybende opsving fortsat lang vej til fuld normalisering Aktivitetsniveauet faldt voldsomt i både Danmark og resten af verden under krisen, og selvom produktionen

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2011

Status på udvalgte nøgletal maj 2011 Status på udvalgte nøgletal maj 211 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Uændret ledighed Den sæsonkorrigerede bruttoledighed lå i marts på 162.4, svarende til 5,9 pct. af arbejdsstyrken.

Læs mere

Niveau 2012 2012 2013 2014 2015 Mia. kr. Procentvis mængdeændring 1.824-0,4 0,3 1,5 1,7 901 0,5 0,2 1,3 2,2 992 0,2 0,8 3,4 4,3 608-0,5 1,8 3,1 4,3

Niveau 2012 2012 2013 2014 2015 Mia. kr. Procentvis mængdeændring 1.824-0,4 0,3 1,5 1,7 901 0,5 0,2 1,3 2,2 992 0,2 0,8 3,4 4,3 608-0,5 1,8 3,1 4,3 Udsigt til svag fremgang i byggeriet #1 #7. november 13 Side 1 di.dk Der ventes svag fremgang i de private bygge- og anlægsinvesteringer i 1 og 15. Baggrunden for disse skøn er en forventning om øget aktivitet

Læs mere

Økonomisk Redegørelse. Maj 2015. Økonomisk Økonomisk Redegørelse

Økonomisk Redegørelse. Maj 2015. Økonomisk Økonomisk Redegørelse Økonomisk Redegørelse Maj 15 Økonomisk Redegørelse Maj 15 Økonomisk Økonomisk Redegørelse Maj 15 Maj 15 Økonomisk Redegørelse Maj 15 51 TRYK SA G 57 Økonomisk Redegørelse Maj 15 I tabeller kan afrunding

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Strukturel budget balance i DØR. Finanspolitiska rådet 23. januar 2015

Strukturel budget balance i DØR. Finanspolitiska rådet 23. januar 2015 Strukturel budget balance i DØR Finanspolitiska rådet 23. januar 2015 Indhold 1. Strukturel budget balance i Budgetloven 2. Finansministeriets metode 3. DØR s strukturelle budget balance to metoder 4.

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2013

Status på udvalgte nøgletal maj 2013 Status på udvalgte nøgletal maj 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på Dansk økonomi Så kom foråret i meteorologisk forstand, men det længe ventede økonomiske forår har vi stadig ikke set meget

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

Figur 1. Udviklingen i boligpriserne ifølge AEs prognose, oktober 2008. Danmarks Statistik enfamilieshuse

Figur 1. Udviklingen i boligpriserne ifølge AEs prognose, oktober 2008. Danmarks Statistik enfamilieshuse 6. oktober 2008 Jeppe Druedahl, Martin Madsen og Frederik I. Pedersen (33 55 77 12) Resumé: AERÅDETS PROGNOSE FOR BOLIGMARKEDET, OKTOBER 2008: BOLIGPRISFALD VIL PRESSE VÆKST OG BESKÆFIGELSE Priserne på

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2014 Introduktion 4. kvartal er ligesom de foregående kvartaler mest kendetegnet ved lav vækst, lave renter og nu, for første gang i mange

Læs mere

AE s kommentarer til Vismandsrapport oktober 2014

AE s kommentarer til Vismandsrapport oktober 2014 AE s kommentarer til Vismandsrapport oktober 2014 Notatet kommenterer vismændenes (DØR s) diskussionsoplæg til mødet i Det Økonomiske Råd den 7. oktober 2014. 1 Kontakt Professor og formand for AE Direktør

Læs mere

Økonomisk Redegørelse

Økonomisk Redegørelse Økonomisk Redegørelse December 13 Økonomisk Redegørelse December 13 Økonomisk Redegørelse December 13 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Publikationen kan bestilles

Læs mere

KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING

KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING Dansk Økonomi forår 2007 KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING I.1 Indledning Væksten har toppet Væksten vil følge produktiviteten i 2008 og 2009 Væksten i BNP i Danmark var over 3 pct. i 2005 og 2006, jf. figur

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 36

KonjunkturNYT - uge 36 KonjunkturNYT - uge 36 1. september 5. september 214 Danmark Medicinalindustrien giver store udsving i industriproduktionen Omtrent uændret dankortomsætning i august Priserne på enfamiliehuse faldt i juni,

Læs mere

Stort overskud på betalingsbalancen skyldes manglende investeringer

Stort overskud på betalingsbalancen skyldes manglende investeringer Den 9. december 11 Stort overskud på betalingsbalancen skyldes manglende investeringer Overskuddet på betalingsbalancen er rekordhøjt. Det store overskud er dog ikke et resultat af, at det går godt for

Læs mere

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 2015 Introduktion Dansk økonomi ser ud til at være kommet i omdrejninger efter flere års stilstand. På trods af en relativ beskeden vækst

Læs mere

DA s konjunkturstatistik.

DA s konjunkturstatistik. +%P GH GHF $UEHMGVQRWDW/ QXGYLNOLQJHQLNYDUWDO Lønudviklingen for arbejdere og funktionærer opgøres bl.a. af DA, der hvert kvartal modtager lønoplysninger for ca.. lønmodtagere. Heraf udgør LO/DA-området

Læs mere

Øjebliksbillede 2. kvartal 2015

Øjebliksbillede 2. kvartal 2015 Øjebliksbillede 2. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 2. kvartal 2015 Introduktion Vores analyse synes at vise, at det omsving der har været længe undervejs, efterhånden er ved at blive stabilt. Om end

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal november 2010

Status på udvalgte nøgletal november 2010 Status på udvalgte nøgletal november 21 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Stigning i bruttoledigheden I september var 168.3 registrerede bruttoledige og bruttoledigheden er dermed

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

Investeringer og beskæftigelse på vej ud af krisen. Axcelfuture 13/5/2015

Investeringer og beskæftigelse på vej ud af krisen. Axcelfuture 13/5/2015 Investeringer og beskæftigelse på vej ud af krisen Axcelfuture 13/5/2015 Introduktion Danmark er på vej ud af krisen men hvor hurtigt? Axcelfuture s tidligere analyser har vist et billede af en økonomi

Læs mere

Konvergensprogram. Danmark 2014

Konvergensprogram. Danmark 2014 Konvergensprogram Danmark 2014 April 2014 Indhold 1. Udfordringer, mål og strategi frem mod 2020... 3 1.1 Den økonomiske udvikling frem mod 2020... 3 1.2 Mål og strategi frem mod 2020... 5 2. Det samfundsøkonomiske

Læs mere

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Den samlede lønmodtagerbeskæftigelse er faldet med hele 18.500 fuldtidspersoner fra 1. til 2. kvartal 2009. I den private sektor er beskæftigelsen

Læs mere

Tema: Har EU tabt vækstkapløbet med USA?

Tema: Har EU tabt vækstkapløbet med USA? Tema: Har EU tabt vækstkapløbet med USA? 9. marts 2015 Udarbejdet af: Chefanalytiker Bjarne Kogut Økonomisk Sekretariat bjarne.kogut@albank.dk Direkte: 38 48 45 52 Resume Frem mod udbruddet af finanskrisen

Læs mere

Økonomisk Redegørelse

Økonomisk Redegørelse Økonomisk Redegørelse August 1 Økonomisk Redegørelse August 1 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Publikationen kan bestilles eller afhentes hos: Rosendahls Schultz Distribution

Læs mere

Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel

Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel Danmark har de seneste år haft meget store overskud på betalingsbalancen. Overskuddet er siden starten af dette årtusind steget fra knap 1½ pct.

Læs mere

Bygge- og anlægsbranchen lige nu nationalt og regionalt v/ cheføkonom, cand. polit. Bo Sandberg, Dansk Byggeri

Bygge- og anlægsbranchen lige nu nationalt og regionalt v/ cheføkonom, cand. polit. Bo Sandberg, Dansk Byggeri Bygge- og anlægsbranchen lige nu nationalt og regionalt v/ cheføkonom, cand. polit. Bo Sandberg, Dansk Byggeri Næstved Erhverv, Fremtidens Bygge- og Anlægsbranche, Ny Ridehus, 17. februar 2015 Dansk Byggeri

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal November 2013

Status på udvalgte nøgletal November 2013 Status på udvalgte nøgletal November 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på den økonomiske udvikling De danske nøgletal sender tvetydige signaler for tiden. På den ene side er indikatoren, der

Læs mere

Analyse: Rebalancering af Tyskland

Analyse: Rebalancering af Tyskland Analyse: Rebalancering af Tyskland 24. februar 2014 Udarbejdet af: Chefanalytiker Bjarne Kogut Økonomisk sekretariat bjarne.kogut@albank.dk Direkte: 38 48 45 52 Resume Analysen konkluderer, at talen om

Læs mere

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Teknisk baggrundsnotat 2014-3 1. Indledning Dette tekniske baggrundsnotat omhandler opdateringen

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Kommissionens vurdering

Læs mere

2011 blev endnu et år med lavvækst

2011 blev endnu et år med lavvækst 2011 blev endnu et år med lavvækst AF CHEFØKONOM BO SANDBERG, CAND. POLIT. OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG SØRENSEN RESUME Samlet set blev 2011 et økonomisk lavvækst-år. Dermed blev det

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere