Dansk Økonomi Efterår 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dansk Økonomi Efterår 2013"

Transkript

1 Dansk Økonomi Efterår 2013 Danish Economy Autumn 2013 English Summary Konjunkturvurdering Virksomheder under opsving og krise

2 Dansk Økonomi, efterår 2013 Signaturforklaring: Oplysning kan ikke foreligge/foreligger ikke Som følge af afrundinger kan summen af tallene i tabellerne afvige fra totalen Publikationen kan bestilles eller afhentes hos: Rosendahls-Schultz Distribution Herstedvang Albertslund Tlf.: Fax: Hjemmeside: Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: De Økonomiske Råds Sekretariat Amaliegade København K Tlf.: Hjemmeside: Tryk: Rosendahls-Schultz Grafisk Pris: 175 kr. inkl. moms Oplag: ISBN: ISSN: Publikationen kan elektronisk hentes på De Økonomiske Råds hjemmeside:

3 INDHOLD Resume 1 Kapitel I Kapitel II Konjunkturvurdering og aktuel økonomisk politik 13 I.1 Indledning 13 I.2 Dansk økonomi 19 I.3 Finansielle forhold 38 I.4 International økonomi 48 I.5 Produktivitet og værdiskabelse 66 I.6 Akutledige 84 I.7 Offentlige finanser 104 I.8 Udgiftslofter 122 I.9 Offentlige investeringer som instrument i konjunkturreguleringen 135 I.10 Aktuel økonomisk politik 156 Litteratur 169 Virksomheders beskæftigelse og produktivitet under opsving og krise 171 II.1 Indledning 171 II.2 Brancheforskydninger på kort og lang sigt 175 II.3 Jobskabelse og jobnedlæggelse 181 II.4 Højvækstvirksomheder 210 II.5 Produktivitetsvækst 221 II.6 Reallokering af beskæftigelse på tværs af lønniveauer 231 II.7 Sammenfatning og konklusioner 237 Litteratur 245 Skritlige indlæg fra Det Økonomiske Råds medlemmer 249 English Summary 301

4 RESUME Rapporten fra Det Økonomiske Råds formandskab indeholder denne gang to kapitler: Konjunkturvurdering og aktuel økonomisk politik Virksomhedernes beskæftigelse og produktivitet under opsving og krise Konjunkturvurdering og aktuel økonomisk politik Tegn på fremgang langt om længe Beskæftigelsen under det normale Der er langt om længe tegn på, at den langvarige stilstand i dansk økonomi vil blive afløst af fremgang. Tilliden til de europæiske statsfinanser synes at være på vej tilbage, hvilket har bidraget til at forbedre de internationale konjunkturudsigter. Også i Danmark er der positive signaler, blandt andet i form af stigende forbrugertillid. Som følge af svag vækst i slutningen af 2012 og begyndelsen af 2013 ventes BNP i år dog kun at stige ca. ¼ pct., mens der ventes en vækst på godt 1½ pct. i 2014 og på godt 2 pct. i En vækst i denne størrelsesorden betyder, at der udsigt til stigende beskæftigelse i de kommende år. Faldet i produktionen i forbindelse med krisen og den efterfølgende periode med stort set ingen vækst har ført til, at produktionen i år vurderes at ligge knap 4 pct. under det niveau, der kunne forventes i en normal konjunktursituation. Beskæftigelsen skønnes aktuelt at ligge næsten personer under det normale. De kommende år forventes der fortsat betydelig ledig kapacitet med en produktion mere end 2 pct. under normalt niveau i Resumeet er færdigredigeret den 23. september

5 Resume. Dansk Økonomi, efterår 2013 Anbefaling: Lemp finanspolitikken i 2014 Det vurderes, at der er plads inden for budgetlovens rammer En lempelse på 5 mia. kr. vil ikke svække troværdigheden Den svage konjunktursituation samt den vurdering, at den planlagte finanspolitik som udgangspunkt ikke er aktivitetsstimulerende de kommende år, taler for, at der gennemføres en midlertidig lempelse af finanspolitikken. En lempelse i størrelsesordenen ¼ pct. af BNP, svarende til ca. 5 mia. kr., vurderes at være netop inden for rammerne af budgetlovens krav om, at det strukturelle underskud på de offentlige finanser ikke må overstige ½ pct. af BNP. Det anbefales derfor, at der gennemføres en finanspolitisk lempelse af denne størrelsesorden. Vurderingen af, at budgetloven netop levner plads til en lempelse på omkring ¼ pct. af BNP, bygger på en beregning af den strukturelle saldo, der anvender Finansministeriets og dermed budgetlovens metode, men med egne skøn for udviklingen i de offentlige finanser og de underliggende strukturelle forhold. Beregningen viser et strukturelt underskud på knap ¼ pct. af BNP i Dette underskud er et lidt mindre end vurderet af Finansministeriet. Forskellen skyldes primært, at underliggende forhold i dansk økonomi som eksempelvis den strukturelle beskæftigelse vurderes mere positivt her end af Finansministeriet. Finanspolitikken skal ikke bare holde sig inden for de givne institutionelle rammer. Det er også afgørende, at der ikke skabes usikkerhed om den langsigtede holdbarhed af de offentlige finanser. Det vurderes, at de senere års opstramninger kombineret med allerede vedtagne strukturelle tiltag er tilstrækkelige til at sikre holdbarheden af de offentlige finanser. Dette understøttes blandt andet af, at den forventede udvikling frem imod 2020 vurderes at ville bringe de offentlige finanser i et lille overskud. Det skønnes, at dette billede af grundlæggende sunde offentlige finanser ikke vil blive påvirket af en midlertidig lempelse af finanspolitikken i den skitserede størrelsesorden. 2

6 Resume Underskudsgrænser understøtter sunde offentlige finanser - men vanskeliggør styring på kort sigt Stimulans ved tilbageslag kræver overskud i normale tider Budgetlov har permanentgjort sanktioner - det ser ud til at virke Den danske finanspolitik skal tilrettelægges, så den overholder underskudsgrænser for både faktisk og strukturel saldo. Disse grænser understøtter fokus på sunde og holdbare offentlige finanser, men underskudskravene udfordrer finanspolitikken på kort sigt. For det første er beregningen af strukturel saldo forbundet med usikkerhed. Opgørelsen af den strukturelle saldo kan eksempelvis blive ændret som følge af historiske revisioner af data. Hvis den strukturelle saldo i udgangspunktet ligger tæt på budgetlovens grænse på -½ pct. af BNP, kan en sådan ændring føre til, at finanspolitikken må justeres alene for at sikre, at den beregnede strukturelle saldo holder sig inden for grænsen. For det andet udviser den faktiske saldo ofte store udsving fra år til år. Dette skyldes først og fremmest afhængigheden af konjunktursituationen i form af arbejdsløshedsunderstøttelse samt skatte- og afgiftsindtægter. Der er imidlertid en række poster, hvor provenuet kan svinge voldsomt, herunder ikke mindst pensionsafkastbeskatningen. Disse udsving indebærer en risiko for, at underskudsgrænsen på 3 pct. overskrides, så finanspolitikken uhensigtsmæssigt må strammes, selv hvis der er planlagt efter et strukturelt underskud på højst ½ pct. af BNP. For at mindske risikoen for at skulle stramme finanspolitikken udelukkende for at holde både den faktiske og den strukturelle saldo på den rigtige side af den relevante underskudsgrænse er det nødvendigt at sigte efter balance eller overskud på de offentlige finanser. Overskud på de offentlige finanser i en normal konjunktursituation, svarende til overskud på den strukturelle saldo, vil også være en forudsætning for, at man har en reel mulighed for at føre en diskretionær konjunkturstabiliserende politik ved tilbageslag. Da dansk økonomi med den nuværende finanspolitik vurderes at være holdbar, vil en sådan strategi imidlertid indebære en omfordeling fra de nuværende generationer til de kommende generationer, som ikke er begrundet i en fordelingsmæssig prioritering på tværs af generationer. Offentlige udgiftsskred har været reglen snarere end undtagelsen i en årrække. Med budgetloven fra 2012 er der taget fat på at adressere dette. Det gælder ikke mindst sanktionslovgivningen over for kommuner og regioner, der ser ud til 3

7 Resume. Dansk Økonomi, efterår 2013 at have stoppet de betydelige udgiftsskred i de kommunale og regionale regnskaber. Fastlæggelse af udgiftslofter ser ud til at være i orden Behov for bedre dokumentation af de nye udgiftslofter Udgiftslofterne, der også er en del af budgetloven, er nu fastlagt for perioden Fastlæggelsen og indretningen af udgiftslofterne diskuteres nærmere i afsnit I.8. Fastsættelsen af udgiftslofterne er baseret på regeringens finanspolitiske målsætninger i Konvergensprogram I konvergensprogrammet afspejler forløbet i de offentlige finanser både det mellemfristede mål om balance på den offentlige saldo i 2020 og en vækst i de offentlige udgifter i , der hvert år sikrer, at underskuddet på den strukturelle saldo ikke overstiger ½ pct. af BNP under forudsætning af de givne skøn for de offentlige indtægter. Den mellemfristede fremskrivning i nærværende rapport afspejler overordnet set det samme forløb i de offentlige finanser som konvergensprogrammet, men der er en række forskelle i de underliggende forudsætninger, blandt andet vedrørende indkomstoverførsler og indtægter. I nærværende fremskrivning skønnes der at være overskud på de offentlige finanser i 2020, og underskuddet på den strukturelle saldo ventes at være mindre end ½ pct. af BNP i hvert år i perioden, når den strukturelle saldo beregnes med Finansministeriets metode. Med afsæt i rapportens fremskrivning og de forudsætninger, der ligger til grund for udgifts- og indtægtsposterne, vurderes lofterne for driftsudgifterne at være fastsat i overensstemmelse med de finanspolitiske målsætninger. I fremskrivningen ligger udgifterne til indkomstoverførsler under det udmeldte loft, men der er ikke foretaget en egentlig vurdering af fastsættelsen af loftet for indkomstoverførsler på baggrund af nærværende fremskrivning. Vurderingen af loftfastsættelsen vanskeliggøres af, at dokumentationen på nogle områder er mangelfuld. Det er afgørende, at der foreligger gennemsigtig og fyldestgørende dokumentation. Det gælder blandt andet dokumentationen af grundlaget for fastsættelse af lofterne for indkomstoverførsler og dokumentationen af de korrektioner af lofterne, der fremgår af finanslovforslaget for

8 Resume Justeringer af udgiftsstyringen bør overvejes Mere positivt billede af dansk produktivitet og værdiskabelse Endnu en udskydelse af fuld implementering af dagpengereformen De akutledige søger job bredt Udgiftslofterne må forventes at forbedre den overordnede udgiftspolitiske styring, men der er indbyggede problemer i den nuværende konstruktion. Dette vedrører ikke mindst udgiftsloftet for indkomstoverførsler. Udgifterne under dette loft omfatter ikke de ledighedsrelaterede indkomstoverførsler, men meget tyder på, at udgifterne under loftet alligevel svinger med den økonomiske aktivitet. Det betyder, at der kan opstå behov for at gennemføre opstramninger for at sikre overholdelsen af loftet, når konjunktursituationen forværres. Dette er uheldigt, og det kan derfor være relevant at genoverveje loftsstyringen af indkomstoverførslerne. Den praktiske implementering af loftsstyringen har endvidere ført til en reel begrænsning af de enkelte offentlige institutioners mulighed for at spare op og senere bruge af uforbrugte midler. Begrænses de offentlige institutioners reelle muligheder for at kunne udskyde forbrug, er der risiko for en uhensigtsmæssig benzinafbrænding i slutningen af året. I rapportens afsnit I.5 præsenteres en analyse, hvor der ses nærmere på udviklingen i produktivitet og værdiskabelse. Analysen viser, at den danske produktivitet og værdiskabelse de senere år har udviklet sig positivt i en international sammenligning. Analysen viser, at den danske værdiskabelse nu ligger på et højere niveau, end tallene tidligere har indikeret. Dette skyldes dels udviklingen de sidste år, dels at Danmarks Statistik har revideret opgørelsen af beskæftigelsen. Rapportens afsnit I.6 omhandler effekterne af dagpengereformen, der blev vedtaget i Den fulde ikrafttrædelse af reformen blev i maj udsat endnu en gang. Som anført i blandt andet Dansk Økonomi, forår 2013, kan midlertidige, gentagne forlængelser af understøttelsesperioden være uhensigtsmæssige, da det skaber en forventning om, at understøttelsesperioden altid forlænges, når kriser trækker ud. Dette reducerer de lediges incitament til at søge beskæftigelse intensivt og bredt og mindsker dermed effekten af reformen. Analyser i rapportens afsnit I.6 viser, at afgangen fra ledighed øges markant omkring tidspunktet, hvor de ledige 5

9 Resume. Dansk Økonomi, efterår 2013 mister retten til dagpenge. En spørgeskemaundersøgelse foretaget i samarbejde med AK-Samvirke og ekspertgruppen til udredning af beskæftigelsesindsatsen (Carsten Kochudvalget) viser, at ledige, der har eller er ved at miste retten til dagpenge, er villige til at søge og tage job, som de ellers ikke ville søge eller acceptere. Eksempelvis angiver hovedparten af de ledige, at de søger inden for flere fagområder. Dette tyder på, at den kortere dagpengeperiode har øget de lediges incitament til at finde beskæftigelse. Afvejning mellem høj beskæftigelse og finmasket sikkerhedsnet Seniorjobordning reducerer ustøttet beskæftigelse Analyserne tyder på, at den kortere dagpengeperiode bidrager positivt til beskæftigelsen, men indebærer samtidig, at de, der ikke finder beskæftigelse, vil falde tidligere ud af dagpengesystemet. Med den kortere dagpengeperiode vil en gruppe dermed miste dagpengeretten, hvor de under de gamle regler ville have været dagpengeberettigede i yderligere to år. Der er således en afvejning mellem hensynet til økonomisk effektivitet i form af høj beskæftigelse og hensynet til fordelingen i form af et finmasket sikkerhedsnet. Omkring halvdelen af de årige, som mistede dagpengeretten i begyndelsen af året, er startet i et seniorjob. Seniorjobordningen blev introduceret i forbindelse med velfærdsaftalen, hvor en række særregler for ældre ledige blev ophævet. Ordningen indebærer, at ledige over 55 år, som er medlemmer af efterlønsordningen, har retten til at få et permanent kommunalt seniorjob, fra understøttelsesperioden udløber og frem til efterlønsalderen. Muligheden for seniorjob indebærer, at de ældre lediges incitament til at søge ordinær, ustøttet beskæftigelse reduceres. Samtidig betyder ordningen, at kommunerne tvinges til at finde beskæftigelse til personer, som de i udgangspunkt ikke ville have ansat. Tilgangen til ordningen har vist sig at være større, end det blev forventet ved ordningens vedtagelse. I velfærdsaftalen blev det aftalt, at ordningen i givet fald skulle tages op til overvejelse. 6

10 Resume Seniorjob bør afskaffes eller gøres mindre attraktivt Offentlige investeringer som stabiliseringspolitisk instrument Offentlige investeringer bedst ved længerevarende tilbageslag Behov for samlet overblik over alle igangsatte offentlige investeringer Der er meget, der taler for at afskaffe seniorjobordningen. Alternativt til en fuld afskaffelse kan seniorjobordningen gøres mindre attraktiv. Dette kan eksempelvis ske ved at stille krav om aktiv jobsøgning for personer i seniorjob, ved at fravige kravet om, at seniorjob skal være til overenskomstmæssig løn eller ved at gøre ansættelsen i seniorjob tidsbegrænset. I fald ordningen afskaffes eller begrænses, kan det overvejes at lade de ældre ledige få lov til at opretholde muligheden for efterløn, selvom de ikke opfylder beskæftigelseskravet. De seneste par årtier er de offentlige investeringer ofte bragt i spil som led i reguleringen af den økonomiske aktivitet på kort sigt. Afsnit I.9 indeholder en diskussion af de offentlige investeringers muligheder og begrænsninger som stabiliseringspolitisk instrument. En fordel ved at anvende offentlige investeringer som stabiliseringsinstrument er, at offentlige investeringer i deres natur er af midlertidig karakter. Erfaringen viser imidlertid, at det er svært at styre den præcise timing af investeringsaktiviteten. Der er dermed en risiko for at ramme skævt i timingen, hvis de offentlige investeringer søges anvendt i stabiliseringsøjemed, især ved et kortvarigt konjunkturtilbageslag. Ved længerevarende og dybe tilbageslag som det nuværende er den præcise timing mindre væsentlig, og offentlige investeringer er derfor et mere egnet instrument i en sådan situation. Behovet for at kunne styre de offentlige investeringer mere præcist taler for, at der etableres et samlet overblik over aktivitetsudviklingen i de offentlige investeringsprojekter, der er igangsat eller besluttet, herunder investeringsaktiviteter i offentlige selskaber og offentligt kontrollerede institutioner (eksempelvis metrobyggeri og byggeri støttet af Landsbyggefonden). Med afsæt i sådanne investeringsplaner vil der foreligge et bedre grundlag for at træffe beslutninger om de offentlige investeringer. 7

11 Resume. Dansk Økonomi, efterår 2013 Klimamål skelner ikke tilstrækkeligt mellem kvote og ikke-kvotesektor Regeringen fremlagde i august et katalog med mulige virkemidler til at nå regeringens målsætning om 40 pct. reduktion af drivhusgasudledningen i 2020 i forhold til udledningen i Målsætningen sondrer ikke mellem den kvoteomfattede udledning, som er styret af EU s kvotesystem, og den ikke-kvoteomfattede, hvor Danmark skal leve op til et EU reduktionskrav. Den danske energi- og klimapolitik bør fokusere på at sikre en omkostningseffektiv opnåelse af de nationale krav i ikke-kvotesektoren, jf. også Økonomi og Miljø, Virksomheder i opsving og krise En velfungerende markedsøkonomi er karakteriseret ved høj dynamik Markante konjunkturbevægelser udfordrede virksomhederne Situation før krisen er ikke en god målestok for genopretning Rapportens kapitel II indeholder analyser af beskæftigelse og produktivitet i danske virksomheder. En sund markedsøkonomi er kendetegnet ved en vedvarende omflytning af produktionsressourcerne blandt virksomheder. Reallokeringen bidrager til, at ressourcerne, herunder arbejdskraften, skaber mest mulig til værdi for samfundet. Kapitlet fokuserer på at beskrive og bedømme den danske økonomis evne til hele tiden at omallokere arbejdskraften i retning af de mest produktive anvendelser. I perioden fra 2004/05 til 2007/08 oplevede Danmark et kraftigt og accelererende opsving, der i løbet af 2008/09 blev vendt til et voldsomt tilbageslag. Denne markante ændring i konjunktursituationen udfordrede de danske virksomheder i deres evne til at tilpasse sig til de ændrede markedsvilkår. I kapitlet undersøges, hvordan forskellige grupper af virksomheder tilpassede deres beskæftigelse, og det undersøges, om reallokeringen af arbejdskraft under opsving og krise bidrog til en højere arbejdsproduktivitet. Tilbageslaget i beskæftigelsen, som er sket under krisen, skal ses i sammenhæng med den usædvanlige situation, der var før krisen. Beskæftigelsesudviklingen i de enkelte brancher skal også ses i sammenhæng med de langsigtede tendenser, der blandt andet indebærer, at industribeskæftigelsen mindskes over tid, mens beskæftigelsen i serviceerhvervene øges. Til trods for et kraftigt beskæftigelsesfald under tilbageslaget i ser industriens nuværende 8

12 Resume beskæftigelsesniveau ikke ud til at ligge væsentligt under den langsigtede trend for branchens beskæftigelse. Job oprettes og nedlægges også under normale konjunkturer 20 pct. af skabte og nedlagte job kommer fra nystart og lukning af virksomheder Fortsættende virksomheder stod for 90 pct. af beskæftigelsesfaldet Alder betyder mere for jobdynamikken end størrelsen Analyser i kapitlet viser, at der selv i en normal konjunktursituation, hvor beskæftigelsen er nogenlunde stabil, er en betydelig beskæftigelsesdynamik, hvor nye virksomheder opstår, og eksisterende virksomheder udvider, indskrænker eller helt lukker. I , som kan opfattes som en konjunkturmæssigt omtrent neutral periode, blev der årligt oprettet såvel som nedlagt omkring job, svarende til omkring 10 pct. af beskæftigelsen, i de private byerhverv. Under opsvinget steg bruttojobskabelsen, mens bruttojobnedlæggelsen faldt. Beskæftigelsesnedgangen i forbindelse med krisen var derimod primært drevet af en højere bruttojobnedlæggelse. Nystart af virksomhed kan være en vigtig kilde til jobskabelse, men mange nye virksomheder eksisterer kun i kort tid. I 2005 blev der skabt ca fuldtidsstillinger i forbindelse med nystart af virksomheder, mens der forsvandt omtrent det samme antal ved lukninger. Dette svarer til omkring en femtedel af den samlede bruttojobskabelse henholdsvis den samlede bruttojobnedlæggelse. Sammenlignet med fortsættende virksomheder står nystart og lukning af virksomheder dog kun for en mindre del af konjunkturudsvingene i beskæftigelsen. Under opsvinget bidrog nettojobskabelsen fra flere nystartede og færre lukkede virksomheder med mindre end 5 pct. af beskæftigelsesfremgangen. Samtidig udgjorde færre nystartede og flere lukkede virksomheder samlet set kun omkring 10 pct. af det samlede beskæftigelsesfald i forbindelse med krisen, mens fortsættende virksomheder stod for de resterende 90 pct. Analyserne i kapitlet viser, at jobskabelsesraten varierer afhængig af virksomhedernes alder og størrelse. Overordnet ser det ud til, at det primært er virksomhedernes alder, som er afgørende for deres jobskabelsesrater. Generelt er der en tendens til, at unge virksomheder skaber relativt mange job, men de står også for mange jobnedlæggelser. Analyserne viser endvidere, at jobskabelse og -nedlæggelse i de unge 9

13 Resume. Dansk Økonomi, efterår 2013 virksomheder er mere følsom over for konjunkturbevægelserne end jobdynamikken i ældre virksomheder. Højvækstvirksomheder er interessante og klarede sig i gennemsnit lige så godt som andre virksomheder Kilder til produktivitetsstigninger Positivt bidrag fra reallokering især i nedgangstider Virksomheder, der formår at vokse kraftigt på kort tid, tiltrækker sig en del opmærksomhed. Stigende efterspørgsel og gode finansieringsmuligheder under opsvinget i perioden kan have fået virksomheder til at udvide aktiviteterne på et for optimistisk grundlag, og der kan derfor være grund til at frygte, at højvækstvirksomheder efterfølgende har været særligt udsatte under krisen. Analyser af højvækstvirksomheder præsenteret i afsnit II.4 viser imidlertid, at virksomheder, der før krisen voksede hurtigere end sammenlignelige virksomheder, efterfølgende har haft omtrent samme overlevelsesrate som de andre virksomheder. Samtidig havde højvækstvirksomhederne under krisen samlet set en lavere jobnedlæggelse end andre virksomheder. Der er således ikke noget, der tyder på, at højvækstvirksomhederne samlet set blev hårdere ramt af krisen end andre virksomheder. En nærmere undersøgelse af den efterfølgende beskæftigelsesudvikling i perioden viser dog, at højvækstvirksomheder i forhold til andre virksomheder havde en lidt større tendens til enten at reducere eller øge beskæftigelsen markant. Den samlede produktivitet kan stige ved produktivitetsvækst inden for de eksisterende virksomheder eller ved reallokering af ressourcer mellem virksomheder, sådan at højproduktive virksomheder kommer til at stå for en større andel af produktionsressourcerne, herunder arbejdskraft. Analyser præsenteret i afsnit II.5 viser, at den overordnede udvikling i arbejdsproduktiviteten genfindes i vækstbidraget fra den virksomhedsinterne produktivitetsudvikling. Set over hele perioden har reallokeringen af ressourcer mellem virksomhederne bidraget svagt positivt til udviklingen i arbejdsproduktiviteten. Især i nedgangsperioder spiller reallokeringsbidraget en vigtig rolle. Dette ses både i forbindelse med den seneste økonomiske krise og under tilbageslaget i starten af 00 erne. 10

14 Resume Højere jobnedlæggelse blandt lavtlønsvirksomheder hvilket bidrog positivt til produktivitetsvæksten Bedre forståelse af beskæftigelses- og produktivitetsudviklingen Ikke tegn på behov for offentlig indgriben Det positive bidrag til væksten i arbejdsproduktiviteten fra reallokeringen af ressourcer underbygges af beskæftigelsesdynamikken på tværs af virksomheder med forskellige lønniveauer. Analyser baseret på lønninger kan udføres for flere virksomheder, end den netop nævnte produktivitetsanalyse, idet også små virksomheder kan inddrages. Analyserne, som præsenteres i afsnit II.6, viser, at beskæftigelsesnedgangen i begyndelsen af krisen især fandt sted blandt virksomheder med lave lønninger. Denne forskydning betød, at virksomheder med høje lønninger kom til at udgøre en større andel af den samlede beskæftigelse. Tages lønniveauet som en approksimation for produktiviteten, bidrog denne udvikling, hvor de mindst produktive virksomheder indskrænkede aktiviteten mest, dermed til, at den gennemsnitlige arbejdsproduktivitet steg. Kapitlet bidrager med analyser, der giver et bedre grundlag for forståelse af beskæftigelses- og produktivitetsændringerne særligt op til og under krisen. Kapitlet har ikke direkte analyseret behovet for støtte eller særlige reguleringer af udvalgte brancher eller typer af virksomheder, hvilket ville kræve en identifikation af egentlige markedsfejl. Analyserne peger imidlertid samlet set på en betydelig beskæftigelsesdynamik både under normale konjunkturomstændigheder, i opsvinget op til krisen og under krisen. Den betydelige reallokering af beskæftigelse mellem virksomheder, der er sket især under krisen, har bidraget positivt til det gennemsnitlige produktivitetsniveau. Dette tyder på, at reallokeringen af arbejdskraft har fungeret hensigtsmæssigt. Analyserne i kapitlet giver således ikke umiddelbart belæg for, at der skulle være behov for offentlig støtte eller regulering af særlige grupper af virksomheder med henblik på at forbedre reallokeringen af arbejdskraft. 11

15 Resume. Dansk Økonomi, efterår

16 KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING OG AKTUEL ØKONOMISK POLITIK I.1 Indledning Tegn på fremgang Efter flere år med et uændret aktivitetsniveau peger flere forhold i retning af fremgang i dansk økonomi i den kommende tid: Industriproduktionen er steget igennem 2013, der har været prisstigninger på boligmarkedet siden sommeren 2012, i euroområdet ser der ud til at have indfundet sig en vis ro og stabilitet, og den indenlandske forbrugertillid er steget til det højeste niveau i flere år, jf. figur I.1. Sammen med et stort opsparingsoverskud i den private sektor giver den positive udvikling i flere indikatorer anledning til, at der forventes fremgang i den private efterspørgsel. Dette efterspørgselspotentiale ventes at blive udløst hen over de kommende år. Figur I.1 Forbrugertillid og industriproduktion Indeks 2006 = Forbrugertillid Industriproduktion (h.akse) Anm.: Seneste observation er juli 2013 for industriproduktion og september for forbrugertillid. Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken. Kapitlet er færdigredigeret den 23. september

17 Konjunkturvurdering og aktuel økonomisk politik. Dansk Økonomi, efterår 2013 Fremgang i USA skrøbelig udvikling i Europa Positiv vækst i euroområdet i andet kvartal I USA er opsvinget blevet gradvist mere solidt siden Der er fortsat fremgang på arbejdsmarkedet, og boligpriserne er steget betydeligt siden foråret Derimod har den økonomiske situation i Europa lidt under mistillid til holdbarheden af de offentlige finanser i de sydeuropæiske lande og uro på de finansielle markeder. Siden sensommeren 2012 er den europæiske statsgældskrise imidlertid aftaget i styrke, og statspapirrenterne i de udsatte lande er nu markant lavere end for et år siden. Den positive udvikling understreges også af, at forbruger- og erhvervstilliden i euroområdet er steget gennem De finanspolitiske udfordringer er dog fortsat store, særligt i de kriseplagede lande i Sydeuropa. I andet kvartal 2013 var der positiv vækst i BNP i euroområdet efter ikke mindre end seks kvartaler i træk med tilbagegang, jf. figur I.2. Væksten blev trukket af fremgang i Tyskland og Frankrig og skal ses i lyset af et relativt dårligt første kvartal. I flere af de sydeuropæiske lande er produktionen fortsat meget lav og ledigheden høj, men flere tillidsindikatorer er forbedret den seneste tid. Pengepolitikken i såvel Europa som USA er fortsat ekspansiv, både som følge af lave pengepolitiske renter og ukonventionelle tiltag. Figur I BNP 2007 = Danmark 105 USA Euroområdet Anm.: Seneste observation er 2. kvartal Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken og EcoWin

18 I.1 Indledning Langsom normalisering af konjunktursituationen Som resultat af de seneste års svage udvikling i efterspørgsel og produktion er der en betydelig mængde ledige ressourcer i dansk økonomi. Produktionen vurderes aktuelt at være næsten 4 pct. lavere end det strukturelle niveau og beskæftigelsen knap personer lavere. Selv med udsigt til begyndende fremgang i dansk økonomi i andet halvår er der kun udsigt til en årsvækst i BNP på ca. ¼ pct. i Væksten ventes at stige til godt 1½ pct. i 2014 og godt 2 pct. i 2015, jf. tabel I.1, der viser udvalgte centrale hovedtal i den fremskrivning, som præsenteres nærmere i afsnit I.2. Forventningen om højere vækst i skal både ses i lyset af forventningen om tiltagende vækst i udlandet og en forventet fremgang i den indenlandske efterspørgsel efter flere år med stilstand. Væksten forventes først i løbet af 2014 at blive kraftig nok til at forøge beskæftigelsen. Der er dermed fortsat udsigt til en længere periode med et aktivitets- og beskæftigelsesniveau, der ligger under det strukturelle, jf. figur I.3. Figur I.3 Pct Output gap og beskæftigelsesgap pers. 150 Output gap Beskæftigelsesgap (h.akse) Anm.: Output gap angiver den procentvise forskel mellem BNP og vurderet strukturelt BNP, og beskæftigelsesgap angiver forskellen mellem den faktiske fuldtidsbeskæftigelse og det vurderede strukturelle niveau. Den lodrette linje angiver overgangen til prognoseperioden. Kilde: Danmarks Statistik, ADAM s databank og egne beregninger. 15

19 Konjunkturvurdering og aktuel økonomisk politik. Dansk Økonomi, efterår 2013 Tabel I.1 Hovedtal i prognosen BNP (realvækst i pct.) -0,4 0,2 1,6 2,2 BNP i aftagerlande (realvækst i pct.) 1,1 1,2 2,6 2,9 Output gap (pct. af strukturelt BNP) -3,2-3,8-3,2-2,2 Beskæftigelse (ændring i pers.) -6,7-1,7 12,1 16,1 Inflation (pct.) 2,5 0,8 1,3 1,9 Timeløn (pct.) 1,9 1,8 2,0 2,0 Offentlig saldo (pct. af BNP) -4,2-1,5-1,7-2,6 Strukturel saldo (pct. af strukturelt BNP) -1,7-0,8-0,7-0,5 Anm.: I tabellen er vist DØR s opgørelse af strukturel saldo. Se afsnit I.7 for en præcisering af begrebet strukturel saldo. Kilde: Danmarks Statistik, ADAM s databank, EcoWin og egne beregninger. Offentligt underskud på 1½ pct. af BNP i Underskud på strukturel saldo i disse år Den offentlige saldo forventes at udvise et underskud på omkring 30 mia. kr., svarende til ca. 1½ pct. af BNP, i Et underskud af omtrent samme størrelsesorden ventes i På trods af den forventede bedring af konjunktursituation ventes underskuddet at vokse til godt 2½ pct. af BNP i Dette skyldes bortfald af midlertidige indtægter fra omlægningen af kapitalpensionsbeskatningen. Den strukturelle saldo, der angiver den vurderede stilling på den offentlige saldo renset for konjunkturelle og andre midlertidige forhold, vurderes at ligge på ca. -¾ pct. af BNP i 2013 og Frem mod 2020 forventes en forbedring af den strukturelle saldo, blandt andet som følge af en stigning i den strukturelle arbejdsstyrke, en forudsat afdæmpet udvikling i det offentlige forbrug og en nedbringelse af de offentlige investeringer. Sammen med normaliseringen af konjunktursituationen forventes den strukturelle forbedring at resultere i en markant forbedring af de offentlige finanser frem mod I 2020 forventes således et lille overskud på godt ¼ pct. af BNP, jf. figur I.4. 16

20 I.1 Indledning Figur I.4 Pct. af BNP 6 Offentlig saldo Faktisk saldo Strukturel saldo Anm.: I figuren er vist DØR s opgørelse af strukturel saldo. Se afsnit I.7 for en præcisering af begrebet strukturel saldo. Kilde: Danmarks Statistik, ADAM s databank og egne beregninger. Strukturel saldo beregnet efter Finansministeriets metode er inden for budgetlovens grænse Budgetlov og udgiftslofter skal sikre disciplin i udgiftsstyringen Med indførelsen af budgetloven skal finanspolitikken planlægges efter, at den strukturelle saldo, opgjort efter Finansministeriets metode, ikke udviser et underskud større end ½ pct. af BNP. Med den nærværende prognose for konjunktursituationen og de offentlige finanser vurderes den strukturelle saldo baseret på Finansministeriets metode at ligge inden for budgetlovens underskudsgrænse i hele perioden , jf. afsnit I.7. Med vedtagelsen af budgetloven blev det besluttet at indføre fireårige udgiftslofter for staten, kommuner og regioner. Lofterne er nu blevet fastlagt for perioden Formålet med budgetloven og udgiftslofterne er at gøre op med tendensen til, at faktiske udgifter systematisk har overskredet de planlagte udgifter. Ikke mindst sanktionslovgivningen over for kommuner og regioner ser ud til at have stoppet de betydelige udgiftsskred i de kommunale og regionale regnskaber. Indretningen af de danske udgiftslofter diskuteres nærmere i afsnit I.8. 17

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING OG AKTUEL ØKONOMISK POLITIK

KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING OG AKTUEL ØKONOMISK POLITIK KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING OG AKTUEL ØKONOMISK POLITIK I.1 Indledning Fremgang i dansk økonomi og forventet vækst omkring 2 pct. i 2015-16 Gennem det seneste halvandet år har der været en jævn fremgang

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: EU-note F Udvalgenes medlemmer 16. april 2015 Det Europæiske

Læs mere

Konjunkturvurdering og Offentlige finanser

Konjunkturvurdering og Offentlige finanser Konjunkturvurdering og Offentlige finanser En prognoseopdatering 10. februar 2016 Formandskabet PROGNOSEOPDATERING, FEB. 2016 Forord Det Økonomiske Råds formandskab præsenterer to årlige rapporter. Det

Læs mere

Skriftligt indlæg til DØRs rapport Dansk økonomi Efterår 2013

Skriftligt indlæg til DØRs rapport Dansk økonomi Efterår 2013 Notat 8. oktober 2013 Skriftligt indlæg til DØRs rapport Dansk økonomi Efterår 2013 De Økonomiske Råds vurdering af vækstudsigterne for 2013 og 2014 er overordnet set på linje med ministeriernes. Der skønnes

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Pressemeddelelse Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Materialet er klausuleret til torsdag den 1. november 2012 kl. 12 Vismændenes oplæg

Læs mere

KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING OG AKTUEL ØKONOMISK POLITIK. I.1 Indledning

KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING OG AKTUEL ØKONOMISK POLITIK. I.1 Indledning KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING OG AKTUEL ØKONOMISK POLITIK I.1 Indledning Tegn på fremgang Efter flere år med et uændret aktivitetsniveau peger flere forhold i retning af fremgang i dansk økonomi i den

Læs mere

Skøn over løn- og prisudviklingen

Skøn over løn- og prisudviklingen 7.12.2006 Notat 14571 poul Skøn over løn- og prisudviklingen Det Økonomiske Råds formandskab - Vismændene - har udsendt deres halvårlige rapport den 5. december 2006. Den 6. december 2006 offentliggjorde

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør

Læs mere

Pejlemærker for dansk økonomi, december Positive takter, og på vej ud af krisen

Pejlemærker for dansk økonomi, december Positive takter, og på vej ud af krisen Pejlemærker for dansk økonomi, december 2016 - Positive takter, og på vej ud af krisen Det ventes, at verdensøkonomien og dansk økonomi vil fortsætte de positive takter i de kommende år og, at vi nu er

Læs mere

Pejlemærke for dansk økonomi, juni 2016

Pejlemærke for dansk økonomi, juni 2016 Pejlemærke for dansk økonomi, juni 16 Ligesom verdensøkonomien, er dansk økonomi aktuelt i bedring. I verdensøkonomien er det navnlig i USA og EU, der er tegn på fremgang. Derimod oplever BRIK landene

Læs mere

Vækstskønnene for både 2010 og 2011 er justeret op med 0,1 pct.-enhed i forhold til Økonomisk Redegørelse, december 2009.

Vækstskønnene for både 2010 og 2011 er justeret op med 0,1 pct.-enhed i forhold til Økonomisk Redegørelse, december 2009. Pressemeddelelse 19. maj 2010 Økonomisk Redegørelse, maj 2010 - Prognosen Der er igen vækst i dansk økonomi efter det kraftige tilbageslag frem til sommeren 2009 som fulgte efter den internationale finanskrise.

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7). Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af

Læs mere

Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi

Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Økonomisk kommentar: Foreløbigt Nationalregnskab 3. kvt. 2014 Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi De foreløbige Nationalregnskabstal for 3. kvartal

Læs mere

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013 Notat 28. maj 2013 Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013 De Økonomiske Råds vurdering af konjunkturudsigterne er stort set på linje med ministeriernes. Både ministerierne og DØR forventer, at væksten

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

KAPITEL I KONJUNKURVURDERING OG AKTUEL ØKONOMISK POLITIK

KAPITEL I KONJUNKURVURDERING OG AKTUEL ØKONOMISK POLITIK KAPITEL I KONJUNKURVURDERING OG AKTUEL ØKONOMISK POLITIK I.1 Indledning Stabilitet i euroområdet tegner godt for dansk økonomi Europæisk og dansk økonomi har mere eller mindre stået stille de seneste år,

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter Jyske Bank 9. december Dansk økonomi fortsat lovende takter Fortsat lovende takter Fremgangen er vendt tilbage til l dansk økonomi i løbet af. Målt på BNP-væksten er. og. kvartal det bedste halve år siden.

Læs mere

Finanspolitikken til grænsen

Finanspolitikken til grænsen Finanspolitikken til grænsen John Smidt Direktør, Det Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk DJØF debat 3. marts 2015 Agenda Kort om de finanspolitiske rammer Baggrunden -EU og i Danmark Vurdering af

Læs mere

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Kopi: KONJ 23.5.2013 Dorte Grinderslev Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Dokumentationsnotat til Dansk Økonomi, forår 2013 kapitel I Til konjunkturvurderingen i Dansk Økonomi, forår 2013

Læs mere

Behov for en stram finanslov

Behov for en stram finanslov EØK ANALYSE november 15 Behov for en stram finanslov Regeringen har lagt op til at stramme finanspolitikken i 16 og indlægge en sikkerhedsmargin til budgetlovens grænse. DI bakker op om at stramme finanspolitikken

Læs mere

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Nyt kapitel Produktionen (BVT) i en række private erhverv er vokset væsentligt mere end bruttonationalproduktet (BNP) de seneste

Læs mere

KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING OG AKTUEL ØKONOMISK POLITIK

KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING OG AKTUEL ØKONOMISK POLITIK KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING OG AKTUEL ØKONOMISK POLITIK I.1 Indledning Fremgangen i dansk økonomi er fortsat i begyndelsen af 2015 Risiko for vækstopbremsning i international økonomi Dansk økonomi fortsatte

Læs mere

Økonomisk Redegørelse. December 2015

Økonomisk Redegørelse. December 2015 Økonomisk Redegørelse December 15 Økonomisk Redegørelse December 15 Økonomisk Redegørelse December 15 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Denne publikation er udarbejdet

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere

DØR efterårsrapport 2015

DØR efterårsrapport 2015 DØR efterårsrapport 2015 7. oktober 2015 Finansministeriets skriftlige indlæg Kapitel I Konjunkturvurdering og aktuel økonomisk politik Finanspolitik Finansministeriet deler DØR s overordnede vurdering

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Notat 27. maj 2014 Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Der er udsigt til gradvist tiltagende vækst og stigende beskæftigelse i dansk økonomi, og Det Økonomiske Råds (DØRs) konkrete

Læs mere

KAPITEL II FREMSKRIVNING TIL 2020

KAPITEL II FREMSKRIVNING TIL 2020 Dansk Økonomi forår KAPITEL II FREMSKRIVNING TIL II.1 Indledning Pres på de offentlige finanser Danmark er ramt af langvarig lavkonjunktur. De offentlige finanser er hårdt ramt dels som følge af lavere

Læs mere

KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING OG AKTUEL ØKONOMISK POLITIK

KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING OG AKTUEL ØKONOMISK POLITIK KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING OG AKTUEL ØKONOMISK POLITIK I.1 Indledning Forringede vækstudsigter i euroområdet og Danmark Dansk og europæisk økonomi har stået stille de seneste fire år, jf. figur I.1.

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 3. KVARTAL 2015 NR. 3 NYT FRA NATIONALBANKEN SKÆRPEDE KRAV TIL FINANSPOLITIKKEN Der er gode takter i dansk økonomi og udsigt til fortsat vækst og øget beskæftigelse de kommende år. Men hvis denne udvikling

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

Konjunkturvurdering, Dansk Økonomi, efterår 2014

Konjunkturvurdering, Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 22.09.14 Konjunkturvurdering, Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet dokumenterer konjunkturprognosen i Dansk Økonomi, efterår 2014. Indledningsvist gengives hovedtrækkene i konjunkturvurderingen, og der

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 28. maj 2009 Konjunktursituationen og aktuel økonomisk politik Udsigt til produktionsfald både i Danmark og internationalt

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2014

Status på udvalgte nøgletal maj 2014 Status på udvalgte nøgletal maj 214 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Der har været stor fokus på produktivitetsudviklingen i dansk erhvervsliv de seneste

Læs mere

Konjunkturnotat, Dansk Økonomi efterår 2013

Konjunkturnotat, Dansk Økonomi efterår 2013 7.1.213 Konjunkturnotat, Dansk Økonomi efterår 213 Notatet beskriver baggrunden for konjunkturprognosen i Dansk Økonomi, efterår 213. INDHOLD 1. International økonomi... 4 1.1. Hovedtræk i international

Læs mere

> Vækst og udvikling. Israel og Sydkorea deler førstepladsen, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for vækst og udvikling

> Vækst og udvikling. Israel og Sydkorea deler førstepladsen, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for vækst og udvikling Side 14 Vækst og udvikling Sådan ligger landet > 1.00 Vækst og udvikling Landenes gennemsnitlige placering på indikatorer for vækst og udvikling 16(14) Danmark og deler førstepladsen, når man ser på landenes

Læs mere

Økonomisk Redegørelse Maj 2012

Økonomisk Redegørelse Maj 2012 Økonomisk Redegørelse Maj 1 Hovedbudskaber: Udsigt til svag genopretning i Danmark som i seneste ØR Lille bedring af internationale konjunkturer siden årsskiftet Store usikkerheder om udviklingen risiko

Læs mere

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 T Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 Dansk Metal vil gerne kvittere for formandskabets seneste rapport, hvori vigtige temaer som investeringer og ulighed tages op. Vi

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 d. 06.10.2016 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 Notatet uddybet elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 36

KonjunkturNYT - uge 36 KonjunkturNYT - uge 3 31. august. september 1 Danmark Svag fremgang i BNP i. kvartal Fald i bruttoledigheden i juli Højeste lønstigninger i kommuner og regioner i. kvartal Huspriserne faldt i juni let

Læs mere

KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING

KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING I.1 Indledning International og dansk afmatning Udsigterne for den danske økonomi er blevet kraftigt forværrede igennem det seneste halve år. Usikkerheden omkring udviklingen

Læs mere

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 1 og 2. marts 2012 i Århus

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 1 og 2. marts 2012 i Århus Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 1 og 2. marts 2012 i Århus NBO, Nordiska kooperativa och allmännyttiga bostadsorganisationer www.nbo.nu Økonomisk udvikling BNP De nyeste tal fra nationalregnskabet

Læs mere

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012 BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet 100 USA 95 90 85 80 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 Disposition 1. Den europæiske statsgældskrise

Læs mere

Analyser og anbefalinger i

Analyser og anbefalinger i Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2010 Claus Thustrup Kreiner Nationaløkonomisk Forening Juni 2010 Disposition 1) Kort sigt: Konjunktursituationen og finanspolitikken 2) Mellemlangt sigt:

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011 Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 31. maj 2011 Konjunkturvurdering og anbefalinger for det korte sigt, Finanspolitisk holdbarhed og anbefalinger

Læs mere

Bilag til konjunkturvurdering, og Offentlige finanser en prognoseopdatering, februar

Bilag til konjunkturvurdering, og Offentlige finanser en prognoseopdatering, februar Bilag til konjunkturvurdering, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser en prognoseopdatering, februar 216 Notatet præsenterer hovedtrækkene af konjunkturprognosen i Konjunkturvurdering og Offentlige

Læs mere

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE NR. Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel Bygge- og anlægserhvervet har været igennem en turbulent periode det seneste årti. Aktiviteten nåede op på et ekstraordinært

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 51 Indhold: Ugens tema Ugens tendens Ugens tendens II Tal om konjunktur og arbejdsmarked Regeringen forventer økonomisk fremgang i de kommende år Stort overskud på handelsbalancen

Læs mere

Dansk Økonomi Forår 2014

Dansk Økonomi Forår 2014 Dansk Økonomi Forår 2014 Danish Economy Spring 2014 English Summary Konjunkturvurdering Holdbarhed og generationer Ungdomsuddannelser Formandskabet INDHOLD Resume 1 Kapitel I Konjunkturvurdering og aktuel

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig

Læs mere

Notat. Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i 2020

Notat. Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i 2020 Notat Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i Den danske stats forventede indtægter fra aktiviteter i Nordsøen påvirkes i høj grad af olieprisudviklingen. Når olieprisen falder, rammer

Læs mere

Danmark. Dansk økonomi i slæbesporet. Økonomisk oversigt 13. maj Den danske økonomi har udviklet sig svagt i 2012

Danmark. Dansk økonomi i slæbesporet. Økonomisk oversigt 13. maj Den danske økonomi har udviklet sig svagt i 2012 Økonomisk oversigt 13. maj 2013 Danmark Relaterede publikationer Investering Dansk økonomi i slæbesporet 2012 blev et skuffende år for dansk økonomi med negativ økonomisk vækst, et svagt arbejdsmarked

Læs mere

Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne

Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne Dansk Industri Aktuelle konjunkturtendenser Fra september til oktober viser opgørelsen af bruttoledigheden et fald på 1.1 fuldtidspersoner, eller,1 procentpoint.

Læs mere

Budgetlovens nye vagthund

Budgetlovens nye vagthund Budgetlovens nye vagthund Oplæg i Finanspolitisk Netværk 3. juni 2015 Direktør John Smidt i De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Agenda 1. De finanspolitiske rammer Lidt om baggrund, herunder den

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Væksten forventes at blive lavere i og end hidtil ventet hvilket bl.a.

Læs mere

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug VERSION: d. 3.9. David Tønners og Jesper Linaa Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug Dette notat dokumenterer beregningerne af at lempe indkomstskatterne og finansiere

Læs mere

KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING

KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING Dansk Økonomi forår 2010 KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING I.1 Indledning Krybende internationalt opsving og finanspolitiske problemer I kølvandet på finanskrisen fulgte den kraftigste økonomiske tilbagegang

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel med varer Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. MAJ 2015 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. MAJ 2015 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. MAJ 2015 KLOKKEN 12.00 Vismandsrapport indeholder denne gang fire kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering samt anbefalinger vedrørende

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 11. OKTOBER 2016 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 11. OKTOBER 2016 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 11. OKTOBER 2016 KLOKKEN 12.00 Efterårets rapport fra Det Økonomiske Råd formandskab indeholder følgende emner: Kapitel I indeholder en fremskrivning

Læs mere

3.2 Generelle konjunkturskøn

3.2 Generelle konjunkturskøn 2005 2005 2006 2006 2007 2007 2008 2008 2009 2009 2010 2010 2011 2011 2012 2012 2013 2013 Budgetforslag 2015-18 3.2 Generelle konjunkturskøn Den generelle samfundsøkonomi har betydning for Egedal Kommunes

Læs mere

Økonomisk Prognose, februar 2016

Økonomisk Prognose, februar 2016 Økonomisk Prognose, februar 2016 Dansk økonomi fastlåst i lavvækst Den globale økonomiske usikkerhed er tiltaget over de seneste måneder, og selvom den indenlandske del af dansk økonomi fortsat ser ud

Læs mere

KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING OG AKTUEL ØKONOMISK POLITIK

KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING OG AKTUEL ØKONOMISK POLITIK KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING OG AKTUEL ØKONOMISK POLITIK I.1 Indledning Væksten i 2016 påvirket af svagt andet halvår i 2015 Beskæftigelsen er steget markant Udsigt til fortsat fremgang i beskæftigelse

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 25 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Svagt positiv nettotilgang til ledighed Nettotilgangen til

Læs mere

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Rammerne for den økonomiske politik - Hvad er der råd til? Ved Chefanalytiker Frederik I. Pedersen fip@ae.dk www. ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd økonomisk-politisk tænketank og samfundsøkonomisk

Læs mere

#7.. juni 2013 #17. Nybyggeriet står stadigvæk stille. Side 1 ØKONOMISK TEMA

#7.. juni 2013 #17. Nybyggeriet står stadigvæk stille. Side 1 ØKONOMISK TEMA Nybyggeriet står stadigvæk stille Byggeriet holdes for tiden oppe af boligreparationer og anlægsinvesteringer, mens nybyggeriet af både boliger og erhvervsbygninger ligger historisk lavt. Vendingen er

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

Finanspolitisk vagthund i Danmark

Finanspolitisk vagthund i Danmark Finanspolitisk vagthund i Danmark Finanspolitiska rådet 23. Januar 2015 Morten Holm, kontorchef, Det Økonomiske Råds Sekretariat Dagsorden I. Baggrunden for rollen II. Rollen som vagthund III. Seneste

Læs mere

Konjunkturnotat, Dansk Økonomi forår 2014

Konjunkturnotat, Dansk Økonomi forår 2014 d. 21.5.214 KLAUSULERET INDTIL TIRSDAG DEN 27. MAJ 214 KL. 12. Konjunkturnotat, Dansk Økonomi forår 214 Notatet beskriver baggrunden for konjunkturprognosen i Dansk Økonomi, forår 214. INDHOLD 1. International

Læs mere

Finanskrise, økonomisk krise og finanspolitisk stimulans

Finanskrise, økonomisk krise og finanspolitisk stimulans Finanskrise, økonomisk krise og finanspolitisk stimulans Indlæg af Hans Jørgen Whitta-Jacobsen ved Bygherreforeningens Jubilæumskonference Stærekassen, den 17. juni. Baseret på vismandsrapporten om dansk

Læs mere

KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING OG AKTUEL ØKONOMISK POLITIK

KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING OG AKTUEL ØKONOMISK POLITIK KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING OG AKTUEL ØKONOMISK POLITIK I.1 Indledning Væksten i 2016 påvirket af svagt andet halvår i 2015 Beskæftigelsen er steget markant Udsigt til fortsat fremgang i beskæftigelse

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 256 af 19. april 2016 stillet efter ønske fra

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 14. november 2013 Kommissionens prognose:

Læs mere

DEN ØKONOMISKE SITUATION

DEN ØKONOMISKE SITUATION i:\november 99\den oek-sit-sb-ms.doc Af Steen Bocian og Michael Schrøder RESUMÉ 3.november 1999 DEN ØKONOMISKE SITUATION Ifølge den seneste opgørelse af Dansk Arbejdsgiverforening er tendensen til faldende

Læs mere

Økonomisk Analyse. Produktivitet over et konjunkturforløb

Økonomisk Analyse. Produktivitet over et konjunkturforløb Økonomisk Analyse Produktivitet over et konjunkturforløb NR. 5 3. juni 11 Produktivitetsudviklingen over et konjunkturforløb Der har været en kraftig konjunkturmæssig stigning i produktivitetsvæksten i

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Notat. Strukturelt provenu fra øvrig selskabsskat. Juni 2014

Notat. Strukturelt provenu fra øvrig selskabsskat. Juni 2014 Notat Juni 2014 Strukturelt provenu fra øvrig selskabsskat Det strukturelle provenu fra øvrig selskabsskat 1 blev genberegnet i forbindelse med Økonomisk Redegørelse, maj 2014, hvilket gav anledning til

Læs mere

Kommentar til lovforslag om udgiftslofter

Kommentar til lovforslag om udgiftslofter d. 22.10.2014 Kommentar til lovforslag om udgiftslofter Formandsskabets bemærkninger til lovforslagene indgår i Dansk Økonomi, efterår 2014. Dette notat opsummerer disse bemærkninger. Finansministeren

Læs mere

Konjunkturstatus oktober 2009

Konjunkturstatus oktober 2009 Konjunkturstatus oktober 29 5. oktober 29 Vurderingen af konjunkturudsigterne i Økonomisk Redegørelse, august 29 bygger på de oplysninger om udviklingen i dansk og international økonomi, der forelå i første

Læs mere

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT i:\maj-2001\oek-b-05-01.doc Af Lise Nielsen 14.maj 2001 ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT Erhvervenes produktivitet afhænger af, hvordan de bruger kapital og arbejdskraft i produktionen. Danmarks

Læs mere

Største opsparing i den private sektor i over 40 år

Største opsparing i den private sektor i over 40 år Største opsparing i den private sektor i over 4 år De reviderede tal for nationalregnskabet gav en lille opjustering af vækstbilledet i 1. halvår 212. Samlet ligger tallene på linje med grundlaget for

Læs mere

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 2014 Finland

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 2014 Finland Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 214 Finland Nøgletal for Danmark Juni 214 Forventet BNP-udvikling i 214 1,6 % Forventet Inflation i 214 1,2 % Forventet Ledighed 214 5,5 % Nationalbankens

Læs mere

Udsigt til svag fremgang i byggeriet

Udsigt til svag fremgang i byggeriet November 13 Udsigt til svag fremgang i byggeriet Der ventes svag fremgang i de private bygge- og anlægsinvesteringer i 1 og 15. Baggrunden for disse skøn er en forventning om øget aktivitet i økonomien,

Læs mere

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober.

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober. LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser og i overensstemmelse med dets forward guidance (vejledning om den fremtidige pengepolitik) besluttede Styrelsesrådet på mødet den

Læs mere

INDHOLD. Resume 3. Beskeden fremgang i 2004 4. Usikkerheden på retur i den globale økonomi 4. Fremgangen i dansk økonomi kommer ikke udefra 5

INDHOLD. Resume 3. Beskeden fremgang i 2004 4. Usikkerheden på retur i den globale økonomi 4. Fremgangen i dansk økonomi kommer ikke udefra 5 Dansk økonomi Danmark taber markedsandele Låneomlægninger giver plads til forbrug Beskæftigelsesfaldet fortsætter ind i 2004 Boligbyggeriet vinder frem Regeringens udmeldinger mangler konsistens 10. december

Læs mere

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 21. November 2012 Göteborg

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 21. November 2012 Göteborg Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 21. November 2012 Göteborg Nøgletal for Danmark november 2012 Forventet BNP-udvikling i 2012 0,25 % Inflation i september (årligt) 2,5 % Ledigheden september

Læs mere

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Bruxelles, 04 november 2014 Kommissionens efterårsprognose forudser svag økonomisk

Læs mere

Dansk Økonomi Forår 2012

Dansk Økonomi Forår 2012 Dansk Økonomi Forår 2012 Danish Economy Spring 2012 English Summary Konjunkturvurdering Den europæiske statsgældskrise Langsigtede finanspolitiske udfordringer INDHOLD Resume 1 Kapitel I Konjunkturvurdering

Læs mere

Mange danske job i normalisering af erhvervsinvesteringer

Mange danske job i normalisering af erhvervsinvesteringer Mange danske job i normalisering af erhvervsinvesteringer Erhvervslivets investeringer er faldet voldsomt i forbindelse med den økonomiske krise. De nye nationalregnskabstal peger på, at erhvervsinvesteringerne

Læs mere

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER-

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- 24. oktober 2008 af Signe Hansen direkte tlf. 33 55 77 14 UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- Resumé: HED FOR DANSK ØKONOMI Forventningerne til såvel amerikansk som europæisk økonomi peger

Læs mere

Nationalregnskab. Nationalregnskab 2005 2006:1. Sammenfatning. Fortsat økonomisk vækst i 2005

Nationalregnskab. Nationalregnskab 2005 2006:1. Sammenfatning. Fortsat økonomisk vækst i 2005 Nationalregnskab 2006:1 Nationalregnskab Sammenfatning Fortsat økonomisk vækst i Vækst på 2 pct. Figur 1. Den økonomiske vækst i gav sig udslag i en stigning i BNP i faste priser på 2,0 pct., jf. figur

Læs mere

Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen

Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen Finansministeriet har nedjusteret forventningen til BNP-niveauet i 2020 med 150 mia. 2013- kr. fra før krisen til i dag. Det svarer til et varigt velstandstab

Læs mere