Farefolde med beplantning. til søer på friland. - resultater, erfaringer og anbefalinger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Farefolde med beplantning. til søer på friland. - resultater, erfaringer og anbefalinger"

Transkript

1 Farefolde med beplantning til søer på friland - resultater, erfaringer og anbefalinger

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Før du går i gang Kort om regler for at opnå støtte til energiafgrøder/nonfood Koncepter udviklet i projektet Beskrivelse af foldenes design...7 Koncept A - med pil og kørevej...7 Koncept B - med pil, uden kørevej...11 Koncept C - med poppel, uden kørevej Arbejdsgange Koncept A - med pil og kørevej Koncept B - med pil, uden kørevej Koncept C - med poppel, uden kørevej Generelle forhold a. Plantning b. Vedligehold c. Anlæg af kørevej d. Ibrugtagning Fordele og ulemper Koncept A - med pil og kørevej Koncept B - med pil, uden kørevej Koncept C - med poppel, uden kørevej Erfaringer...21 a. Design...21 b. Plantning...21 c. Vedligehold...21 d. Kørevej...22 e. Ibrugtagning Konklusion...23 a. Generelt...23 b. Koncept A - med pil og kørevej...24 c. Koncept B - med pil, uden kørevej...25 d. Koncept C - med poppel, uden kørevej Afslutning og perspektivering Henvisninger...27

3 1. Indledning Udendørs hold af søer med grise tilbyder dyrene rammer, som er væsentligt forskellige fra indendørs forhold. Der er lys og luft, stor bevægelsesfrihed og mulighed for at udtrykke normal adfærd såsom at sølebade og afgræsse. Imidlertid giver de fysiske rammer også udfordringer, fordi årstiderne kræver vidt forskellige arbejdsgange. Fugt og varme er kritiske parametre for dyrenes trivsel og mandskabets vilkår. Derimod klarer dyrene sig godt ved lave temperaturer, med mindre der er tale om ekstremer. Det er en almindelig anbefaling kun at etablere udendørs sohold på let, høj og veldrænet jord. Årsagen er, at det på disse jorder er nemmere at holde foldene tørre, bringe foder, vand og strøelse samt foretage flytninger og tilsyn. Det afskærer en del producenter fra at etablere udendørs sohold, fordi boniteten ikke er velegnet. I Danmark er der er kun arbejdet meget lidt med at optimere de fysiske rammer i selve folddesignet. Gennem årene er der reelt kun praktiseret to principper: individuelle farefolde eller fælles farefolde, hvor forskellen blot er tilstedeværelsen eller fraværet af tråd. Optimal opsamling og brug af næringsstoffer er krumtappen i økologisk drift, både af hensyn til miljøet, og fordi der ikke kan købes kunstgødning ind. Diegivende søer omsætter store mængder foder for at levere en god mælkeydelse til deres grise. I farefolde er der derfor et stort flow af næringsstoffer, som skal håndteres med omhu, så tabet minimeres. Det gøres i dag bl.a. ved at lade foldarealet indgå i sædskiftet og på skift anvende arealet til grise og en kvælstofforbrugende afgrøde. Arealet må maksimalt anvendes til svin hvert andet år, og der er krav om græsvækst i foldene. Dette projekt er blevet til ud fra et ønske om at udvikle et farefoldskoncept til økologisk sohold, hvor der fokuseres på bedre udnyttelse af næringsstoffer, øget dyrevelfærd og forbedret arbejdsmiljø. Den bedre næringsstofudnyttelse sker ved opsamling i energiafgrøder. Den forbedrede dyrevelfærd opnås ved at give grisene deres oprindelige, skyggefulde skovmiljø tilbage. Og endelig tænkes nye fysiske rammer ind, som kan lette arbejdsgange for landmanden. I det følgende beskrives: tre forskellige folddesigns erfaringer og konklusioner fra projektet andre praktiske erfaringer, der er gjort parallelt med projektet. FAREFOLDE MED BEPLANTNING TIL SØER PÅ FRILAND RESULTATER, ERFARINGER OG ANBEFALINGER 3

4 1. INDLEDNING Tilsammen er materialet tænkt som en vejledning til andre, der ønsker at etablere beplantning i svinefolde. ORDFORKLARING: Planteafstand: Rækkeafstand: Enkeltrække: Bælte: afstand mellem planter indenfor samme række afstand mellem rækker af planter én række af planter når flere rækker af planter omtales under ét Smågrises adgang til pilen har en effekt på ukrudtstrykket. 4 FAREFOLDE MED BEPLANTNING TIL SØER PÅ FRILAND RESULTATER, ERFARINGER OG ANBEFALINGER

5 2. Før du går i gang OVERVEJELSER: Hvilke krav har jeg til arealet? Folde/græsslæt hvert andet år? Folde/korn eller anden afgrøde hvert andet år? Prioritering af mål angående næringsstofopsamling, skygge, planteafstand m.v.? Hvor store maskiner skal kunne anvendes i foldene? Kan arealet undværes, mens beplantningen gror? Er jeg parat til at undvære diverse former for støtte til arealet? Vedligeholdelse af beplantningen i etableringsfasen? Valg af energiafgrøde: pil, poppel eller andet? Hvordan skal energiafgrøderne høstes? Hvordan ønsker jeg det landskabsmæssige udtryk (tæt/mindre tæt bevoksning)? Projektet viser, at søer og grise bruger pilebeplantningen meget, blandt andet for at få skygge. FAREFOLDE MED BEPLANTNING TIL SØER PÅ FRILAND RESULTATER, ERFARINGER OG ANBEFALINGER 5

6 3. Kort om regler for at opnå støtte til energiafgrøder/nonfood STØTTE ELLER EJ I praksis er det ofte svært at overholde de stramme krav, der gælder for støtte til energiskov i svinefolde. Derfor frarådes det at søge støtte denne form for arealstøtte, der især er tiltænkt produktion af energi på marken. Hvis man søger etableringsstøtte til plantning og enkeltbetalingsstøtte til dyrkning af marken som energiskov, skal man være opmærksom på de til enhver tid gældende regler. Reglerne for støtte til plantning og dyrkning af energitræer ændres fra tid til anden, og det er derfor vigtigt at søge den nyeste viden. Til det formål er NaturErhvervstyrelsens hjemmeside en primær kilde: aspx?id=83734 Udover pil og poppel kan der plantes andre, specificerede arter af træer og buske. Antallet af træer/buske skal være mindst planter/ ha, poppel dog kun planter/ ha. Lavskov skal høstes mindst hvert tiende år, og det primære sigte skal være dyrkning med henblik på høst af ved, primært til energiformål. Arealet skal være på mindst 0,3 ha samlet i et stykke og mindst 7,5 m bredt. Der må gerne være spor og gange, som er ubeplantede, sådan at færdsel i området kan ske, og afgrøden kan vedligeholdes. Ubeplantede gange og ubefæstede køreveje må dog højst udgøre 20 % af arealet. Da der skal være mindst planter pr. ha, skal antallet af planter være højere på den tilplantede del, hvis der er gange og veje på arealet. Det er desuden muligt at opnå støtte på ca kr./ha til selve etableringen. Denne støtte søges i Fællesskemaet, det år man vil plante. Det er ikke uden risiko at søge støtte til dyrkning af energiskov, da det kan have konsekvenser for udbetaling af støtte til resten af markerne. Underkendelse af arealer med energiskov på under 2 ha og under 3 % af det totale areal, der søges støtte til, udløser ikke sanktioner, men man skal tilbagebetale for meget udbetalt støtte. Hvis der er tale om mere end 3 % eller 2 ha, udløser det en sanktion på mindst det dobbelte af et års støtte. Hvis man undlader at stævne/høste energiskov inden for de ti år, skal støtten tilbagebetales. 6 FAREFOLDE MED BEPLANTNING TIL SØER PÅ FRILAND RESULTATER, ERFARINGER OG ANBEFALINGER

7 4. Koncepter udviklet i projektet 4.1 BESKRIVELSE AF FOLDENES DESIGN Koncept A - med pil og kørevej Baggrund Jordtypen er JB 7, hvilket er en væsentlig årsag til ønsket om at udvikle et nyt foldkoncept. I våde perioder er færdsel vanskelig, såvel med maskiner som til fods. Der er derfor behov for at forbedre de fysiske forhold, både af hensyn til mandskabets færdsel og dyrenes nærmiljø. Tanken bag konceptet er, at pilen optager meget vand og mange næringsstoffer, samtidig med at den giver skygge til dyrene på solrige dage. Færdslen begrænses til kun at ske på en permanent anlagt kørevej. I det daglige anvendes kun et let køretøj (ATV) til udbringning af foder og strøelse. Traktor bruges kun, når smågrise skal køres på stald i forbindelse med fravænning, og når hytterne skal løftes væk for at fjerne halmmåtten mellem hvert kuld. Når søer skal flyttes, lukkes de direkte fra hytten ud på kørevejen, hvor de selv går til stalden. Vandforsyning skal ske via udlagte vandslanger, og der skal ikke køres med vandvogn. Folddesign Der er etableret folde i seks blokke á 50 m x 360 m. Se tegning næste side. Hver af de seks blokke har 18 individuelle farefolde, som hver måler 50 m x 20 m. Hver farefold er delt op i et tilplantet område på 42 m x 20 m og et ikke tilplantet område (forager) på 8 m x 20 m. På længdesiden af en blok er der etableret en kørevej, som er 4 m bred. Forageren støder altid op til kørevejen. Hytten, der har en åbning i hver ende, er placeret på forageren med den ene åbning helt ud til kørevejen og den anden åbning ind mod folden. Hytteåbningen ud mod kørevejen åbnes kun, når grise skal fjernes fra hytten/ folden eller når soen skal ud på kørevejen for at gå til stalden. Langs kørevejen plantes poppel som vejtræer for at skabe skygge ved hytten. Det samlede foldareal er ca. 12 ha. Pilen (klon: Inger) Pilen blev plantet 17. juni FAREFOLDE MED BEPLANTNING TIL SØER PÅ FRILAND RESULTATER, ERFARINGER OG ANBEFALINGER 7

8 4. KONCEPTER UDVIKLET I PROJEKTET» KONCEPT A MED PIL OG KØREVEJ Plantemønster Dobbeltrækker 10 til 11 stk. på tværs af foldene. Indbyrdes afstand mellem rækker i dobbeltrækker er 0,7 m. Afstand mellem dobbeltrækkerne er 4,5 m. Kravet om et plantetal på pr. ha for opnåelse af støtte til nonfood er hermed opfyldt. Efter plantningen var det meget tørt i ca. seks uger, så pilen begyndte først at vokse, efter at der var kommet regn. Det har betydet en langsommere vækst end håbet, og pileplanterne er blevet lidt uens. Ibrugtagning af pilefolde Fra efterår 2010 til efterår 2011 gik der fravænnede grise i pilebeplantningen. Principskitse af folddesign (koncept A) = Pilerækker = Poppel = Græs uden beplantning = Hytte = Kørevej 8 FAREFOLDE MED BEPLANTNING TIL SØER PÅ FRILAND RESULTATER, ERFARINGER OG ANBEFALINGER

9 4. KONCEPTER UDVIKLET I PROJEKTET» KONCEPT A MED PIL OG KØREVEJ Fra medio oktober 2011 er arealet blevet brugt til søer med smågrise. Hver blok bruges kun til ét hold faresøer. Det næste hold sættes ind i en ny blok. Afhængig af ugeintervaller mellem fareholdene er der mulighed for at lade de fravænnede grise blive i folden i en periode (typisk fire uger) eller at give folden en hvileperiode. 2 UGERS HOLDINTERVAL Blok nr. Uge nr So med pattegrise Tom eller fravænnede grise Af skemaet fremgår det, at en blok kan være tom i fire uger (se f.eks. blok 1, uge 9-12 (begge inklusive)), hvis fravænnede grise sættes på stald. Hvis de derimod holdes på friland, kan de optage folden i max. fire uger. 3 UGERS HOLDINTERVAL Uge nr Blok nr. 1 So med pattegrise Tom eller Tom fravænnede grise Af skemaet fremgår det, at en blok kan være tom i ti uger (se f.eks. blok 1 i uge 9-18 (begge inkl.)), hvis fravænnede grise sættes på stald. Hvis de derimod holdes på friland i fire uger, reduceres tomperioden til seks uger. FAREFOLDE MED BEPLANTNING TIL SØER PÅ FRILAND RESULTATER, ERFARINGER OG ANBEFALINGER 9

10 4. KONCEPTER UDVIKLET I PROJEKTET» KONCEPT A MED PIL OG KØREVEJ Kørevej, 10. november Et professionelt entreprenørfirma har anlagt kørevejen. Der er fjernet cm overjord, lagt filt og fyldt op med stabilgrus. 10 FAREFOLDE MED BEPLANTNING TIL SØER PÅ FRILAND RESULTATER, ERFARINGER OG ANBEFALINGER

11 4. KONCEPTER UDVIKLET I PROJEKTET» KONCEPT B MED PIL, UDEN KØREVEJ Koncept B - med pil, uden kørevej Baggrund Selv om der her er tale om JB 1, og dermed en helt anden situation end beskrevet under koncept A, så var interessen for projektet stor. Det skyldes et konstant fokus på at udvikle dyrevelfærd og miljø. Målet er at opsamle næringsstoffer og etablere skygge til dyrene, mens andre fysiske ændringer, som f.eks. etablering af kørevej eller nye arbejdsgange, ikke er en del af konceptet. På grund af jordens bonitet er der ikke behov for en egentlig kørevej, idet der kan køres overalt. I praksis køres der hen over tråden. Folddesign Den 7. april 2009 blev der plantet pil og poppel på 1 ha. Se principskitse. Følgende kloner er anvendt: Pil: Bjørn, Tora, Tordis, Inger og Doris Poppel: OP 42 Plantemønster Ti enkeltrækker pil, 0,5 m planteafstand og 4,5 m mellem rækkerne. To enkeltrækker poppel, 1,0 m planteafstand og 4,5 m mellem rækkerne. Principskitse af folddesign (koncept B) = Pilerækker = Hytte = Græs uden beplantning FAREFOLDE MED BEPLANTNING TIL SØER PÅ FRILAND RESULTATER, ERFARINGER OG ANBEFALINGER 11

12 4. KONCEPTER UDVIKLET I PROJEKTET» KONCEPT B MED PIL, UDEN KØREVEJ IBRUGTAGNING AF PILEFOLDE 1. juli 2010 blev der forsøgsvis etableret tre individuelle sofolde på arealet. Efter fem ugers ophold uden at røre pilen, knækkede søerne pludselig pilen helt ned. Foto fra 23. juni Det viser hvordan pil, knækket ned ca. ti måneder tidligere, skyder igen og busker sig kraftigt. Pilens højde er ca. 1,5 m. Foto fra 8. juni 2011, hvor der er etableret farefolde. Kun smågrise kan gå helt ind til pilen. 12 FAREFOLDE MED BEPLANTNING TIL SØER PÅ FRILAND RESULTATER, ERFARINGER OG ANBEFALINGER

13 4. KONCEPTER UDVIKLET I PROJEKTET» KONCEPT C MED POPPEL, UDEN KØREVEJ Koncept C - med poppel, uden kørevej Den 7. april 2010 blev der plantet to rækker poppelstiklinger langs en anden fold. Inden plantning af de to rækker poppel blev der reolpløjet. Både planteafstand og rækkeafstand er 1,7 m. Planterne i de to rækker er placeret forskudt for hinanden. Popler kan, ligesom pil, etableres som stiklinger. Det er dog mere arbejdskrævende at holde stiklinger rene end popler plantet som 1-årige, cm høje planter. Stiklinger er imidlertid billigere (ca. 2 kr./stk. mod 5,20 kr. for planter, v stk.), og de vokser lige så godt som plantede popler. Her voksede stiklinger fra 30 cm lange pinde, der blev stukket i jorden i april, til ca. 2 m høje træer med sidegrene sidst i august samme år. Efter første vækstsæson var stiklingerne mindst lige så høje som de plantede popler, men dog ikke helt så kraftige og med ikke helt så mange og kraftige sidegrene. Poppel plantet 7. april 2010, opstammet forår 2012 og fotograferet 22. juni Lille foto: Popler sat som stiklinger i april 2012 uden reolpløjning, fotograferet 27. august Poplen er ca. 2 m høj og er allerede ved at sætte sidegrene. Det ser ud som om, disse popler vil overhale deres tre år ældre søskende. FAREFOLDE MED BEPLANTNING TIL SØER PÅ FRILAND RESULTATER, ERFARINGER OG ANBEFALINGER 13

14 4. KONCEPTER UDVIKLET I PROJEKTET» ONCEPT C MED POPPEL, UDEN KØREVEJ Principskitse af folddesign (Koncept C, 2011) = Poppelrækker = Græs uden beplantning = Hytte Ibrugtagning af poppelfolde Grisene har endnu ikke fået adgang til poplerne. Der er plantet poppel af en italiensk klon samt klon OP 42. FOLDDESIGN I 2011 blev der plantet poppel hos en økologisk svineproducent, der ikke var vært i projektet. Der blev plantet tre rækker poppel på tværs af foldene med en indbyrdes afstand på 3 m både mellem rækkerne og planterne i rækkerne. Der er 2 m fra bagerste poppelrække til bagtråden i folden, hvilket betyder, at der her bliver 4 m mellem poppelrækkerne hen over bagtråd. I 2012 blev der hos samme landmand plantet i yderligere en fold med 4 meters planteafstand, 4 meters rækkeafstand og med 3 meters afstand til bagtråden, her bliver der altså 6 m mellem poppelrækkerne hen over bagtråden. Hos en forsøgsvært i projektet blev der i 2012 plantet to rækker poppel på tværs af sofoldene med 3 meters rækkeafstand og planteafstand. Her blev afstanden mellem bagerste poppelrække og bagtråden 2,10 meter. 14 FAREFOLDE MED BEPLANTNING TIL SØER PÅ FRILAND RESULTATER, ERFARINGER OG ANBEFALINGER

15 4. KONCEPTER UDVIKLET I PROJEKTET» ARBEJDSGANGE 4.2 ARBEJDSGANGE KONCEPT A - MED PIL OG KØREVEJ De nye arbejdsgange i konceptet er: at søerne selv går fra hytte til stald via kørevejen i forbindelse med fravænning. at farehytterne står permanent i hver enkelt fold. På den måde spares tid på flyttearbejde, men det understreges, at det kræver en dispensation fra den lokale miljømyndighed. at der bruges en ATV, hvilket sparer mange skridt og meget tid ved det daglige tilsyn af dyr og hegn. Det er ikke så hårdt for ben og knæ at stå af en ATV, som det er hoppe ned fra en traktor. Derudover belaster ATV en ikke jorden og kørevejen i samme grad som en traktor. Det forventes også, at ATV en kan bruges, når søer skal drives ned ad kørevejen. KONCEPT B - MED PIL, UDEN KØREVEJ Der er ikke ændret på arbejdsgange i forhold til tidligere, men der er brugt tid på ukrudtsbekæmpelse og hegning. KONCEPT C - MED POPPEL, UDEN KØREVEJ Har ikke været i brug endnu, men der er ikke lagt op til at ændre arbejdsgange. FAREFOLDE MED BEPLANTNING TIL SØER PÅ FRILAND RESULTATER, ERFARINGER OG ANBEFALINGER 15

16 5. Generelle forhold A. PLANTNING Der er købt professionel arbejdsog maskinkraft til plantningen. Det forekommer som en overkommelig opgave for fremmed faglig arbejdskraft at udføre opgaven, uden at ejer bistår og overvåger. Det er dog nødvendigt, at ejer har overblik over, hvor der eventuelt er drænrør. Omkostningsniveau: se afsnittet Erfaringer. B. VEDLIGEHOLD Renholdelse af arealet for ukrudt er arbejdskrævende og kræver med den aktuelle rækkeafstand forholdsvis små maskiner. Udfordringen er at få fjernet ukrudt uden at beskadige bark og stammer. Det er tydeligt, at pil er følsom over for et stort ukrudtstryk, så det er vigtigt, at folddesignet og plantetætheden overvejes nøje, så der kan ske en mekanisk ukrudtsbekæmpelse. Se også under punktet Ibrugtagning. Græs som afgrøde mellem bælter af pil udvikler sig kraftigt og kan bruges til slæt/ensilage. C. ANLÆG AF KØREVEJ Når der anvendes et professionelt firma til at anlægge en kørevej, er det en nem opgave. Det bør overvejes nøje, om køre- Begyndende skade på kørevejen, fordi der anvendes traktor i stedet for ATV. vejen kun skal bruges til ATV, eller om den også skal kunne holde til traktorkørsel. Jo dybere, der graves ud og fyldes op med grus, jo stærkere bliver vejen, men samtidig bliver arbejdet tilsvarende større, hvis arealet skal genetableres til markdrift. 16 FAREFOLDE MED BEPLANTNING TIL SØER PÅ FRILAND RESULTATER, ERFARINGER OG ANBEFALINGER

17 5. GENERELLE FORHOLD D. IBRUGTAGNING Pilen voksede langsommere end forventet, og ibrugtagningen blev derfor udsat og begrænset. Den langsomme vækst skyldes primært et forsinket plantningstidspunkt, tørke umiddelbart efter plantning og et højt ukrudtstryk. Der er forsøgt med en delvis ibrugtagning ved at indhegne pileplanter- ne, så kun pattegrisene har adgang. Dette både for at kunne udnytte arealet og for at afprøve, om pattegrisene kan hjælpe til med at renholde inde omkring de enkelte pileplanter. Som det fremgår af billedet nedenfor, har smågrisenes adgang til pilen en effekt på ukrudtstrykket. Smågrises adgang til pilen har en effekt på ukrudtstrykket. FAREFOLDE MED BEPLANTNING TIL SØER PÅ FRILAND RESULTATER, ERFARINGER OG ANBEFALINGER 17

18 6. Fordele og ulemper Koncept A - med pil og kørevej FORDELE Kørevejen forbedrer arbejdsmiljøet i meget høj grad. Før skulle foder, vand og strøelse bæres manuelt ud til hytten i våde perioder, hvilket var hårdt og tidskrævende. Der spares tid ved, at hytterne ikke flyttes til nye folde. Det har vist sig overraskende nemt at få søer til at gå på drivvejen. Det er tydeligt, at dyrene sætter pris på at have adgang til skygge og skjul i pilen. Mulighed for at have fravænnede grise på friland. Det reducerer risikoen for øresår og diarré. ULEMPER Hytterne skal placeres helt plant og meget præcist i forhold til åbningen mod kørevejen (se foto). En urolig so kan skubbe til hyttens placering. Overgang mellem hytte og kørevej kan forbedres. Der er behov for mange hytter. Antal årssøer = antal farehytter. Behov for en mini-gummiged til at løfte hytten væk, når halmmåtten skal fjernes. Hytten har en fast placering i folden. Ingen rotation indenfor foldområdet, hvilket kræver dispensation. Drivning af søer fra fold til stald kræver, at der er to personer om det (nogle få søer søger pludselig tilbage!). Alternativt kan der opsættes låger, der afskærer soen fra at gå tilbage. Mange pilegrene i og omkring hytten. Den tætte beplantning betyder, at pattegrise kan gemme sig, hvilket vanskeliggør opsyn. Svært at ukrudtsbekæmpe pga. tråd. Tages tråden ned for at ukrudtsbekæmpe, er det praktisk taget umuligt at få den placeret korrekt igen, da bevoksningen er så tæt, at man mister orienteringen. Da søerne ikke er ringet, er det nødvendigt at så græs mellem hvert hold. Koncept B - med pil, uden kørevej FORDELE Giver et godt og spændende helhedsindtryk for gæster/ forbrugere. Pattegrise kan - langt hen ad vejen - renholde for ukrudt omkring stammerne uden at skade barken. Det er tydeligt, at dyrene sætter pris på at have adgang til skygge og skjul. Pilen nåede mere end mandshøjde efter to år. Der sker en god forgre- 18 FAREFOLDE MED BEPLANTNING TIL SØER PÅ FRILAND RESULTATER, ERFARINGER OG ANBEFALINGER

19 6. FORDELE OG ULEMPER ning forholdsvis højt på stammen. Stor evne til genvækst efter skade. Hytte placeret helt plant og nøjagtigt i forhold til åbningen ud til kørevejen, 10. november ULEMPER Arbejdskrævende at bekæmpe ukrudt i etableringsfasen. Mekanisk ukrudtsbekæmpelse giver risiko for skader på barken. FAREFOLDE MED BEPLANTNING TIL SØER PÅ FRILAND RESULTATER, ERFARINGER OG ANBEFALINGER 19

20 6. FORDELE OG ULEMPER Stor usikkerhed med hensyn til at indberette arealet korrekt i forhold til at modtage støtte til plantning og til arealet. Pil busker sig og fylder dermed meget. Måske mere hensigtsmæssigt med poppel, som danner krone. Ikke fuld udnyttelse af arealet, da den lille rækkeafstand gør det vanskeligt at dyrke mellem rækkerne. Græsvæksten mellem pilerækkerne er så kraftig, at den næsten kan afholde pattegrise fra at gå ind i pileområdet. Koncept C - med poppel uden kørevej Der lukkes tidligst søer ud på arealet i Pilegrene som redebygningsmateriale, 12. marts FAREFOLDE MED BEPLANTNING TIL SØER PÅ FRILAND RESULTATER, ERFARINGER OG ANBEFALINGER

21 7. Erfaringer A. DESIGN Det er vigtigt at prioritere, om målet er flest mulige planter (maksimering af støtten og/eller produktionen af energi/planter), eller om det er etablering af skygge kombineret med gode tilsynsmuligheder og rationelle arbejdsgange med maskiner. Etablering af skygge kræver kun få træer i hver fold, men få træer/buske opsamler mindre næringsstof end mange og gør det ikke muligt at opnå støtte. Poppel kan være et bedre bud på en energiafgrøde end pil, da man med poppel nemmere opnår en kronedannelse. Opstammet poppel giver et åbent, men stadig skyggefuldt foldmiljø, mens pil kan buske sig kraftigt og derved komme til at fylde meget. Af hensyn til færdsel med maskiner er en afstand på 4,5 m mellem rækker af pil og poppel for snæver. En optimal afstand er sandsynligvis det dobbelte, dvs. 8-9 m. B. PLANTNING Selve plantningen er uproblematisk. Der blev anvendt pilestiklinger. C. VEDLIGEHOLD Mulighed for vanding er en fordel. Renholdelse i etableringsfasen kan være ret arbejdskrævende. Der bør ikke være rodukrudt i marken, da det besværliggør renholdelsen meget. En til to striglinger og en til to radrensninger kan holde frøukrudt nede første halvdel af første sæson, herefter må man bruge manuelle metoder eller små maskiner, der kan køre mellem træerne. Man kan klippe pil ned første sæson eller forud for anden sæson for at kunne køre og renholde i beplantningen, men det vil udsætte tidspunktet, hvor pilen kan holde til søernes brug. Fravænnede grise i foldene kan være en god løsning til at holde ukrudtet nede omkring selve stammen, men det kræver ekstra hegning, og frem Etableringsomkostninger (2010-priser, uden moms): Pilestiklinger: 0,57 kr. pr. stk. á 20 cm Poppelstiklinger: 2,88 kr. pr. stk. á 20 cm Plantning: ca kr. pr. ha for pil, poppel er billigere, da der sættes færre stiklinger pr. ha. FAREFOLDE MED BEPLANTNING TIL SØER PÅ FRILAND RESULTATER, ERFARINGER OG ANBEFALINGER 21

22 7. ERFARINGER for alt ekstra opsyn med dyrene, idet også torvegrise (7-11 uger gamle) kan være for hårde ved træerne. D. KØREVEJ Kørevejen har i dette projekt vist sig at være en gevinst, og det er nemmere end forventet at drive dyr fra fold til stald via kørevejen. Samtidig opfattes arbejdsmiljøet som væsentlig forbedret, fordi kørevejen giver fast grund under fødderne. Derimod har ATV en ikke motorkraft nok til at kunne transportere foder og andet tungt i det kuperede terræn. Som en idé til at forstærke hældninger på kørevejen og samtidig give ATV en et bedre greb, er det foreslået at lægge armeringsnet ud på de forholdsvis korte stejlere strækninger, men der er endnu ingen erfaringer med dette. Alternativt bør den fysiske udformning af kørevejen også kunne klare traktorkørsel. E. IBRUGTAGNING Det kræver en tidshorisont på mindst tre-fire år, før pil og poppel er store og robuste nok til, at der kan lukkes søer ud på arealet. Derudover kræver det et ledigt areal. Arealet kan tages tidligere i brug, hvis søerne hegnes fra pile-/poppelplanterne. Pilen skades ved, at søerne bider/ knækker stammen, men planterne rodes ikke op. 22 FAREFOLDE MED BEPLANTNING TIL SØER PÅ FRILAND RESULTATER, ERFARINGER OG ANBEFALINGER

23 8. Konklusion A. GENERELT Regler Vær opmærksom på, at plantning i sofolde p.t. ikke åbner op for en lempelse af de almindeligt gældende miljøkrav. Det vil i hvert enkelt tilfælde kræve en dialog med den lokale miljømyndighed. Energiafgrøder ses ikke som en erstatning for græsvækst, men som et supplement. Etablering af energiskov i svinefolde forudsætter altså stadig en græsvækst mellem energiplanterne. Opmærksomheden henledes på, at når man søger støtte til beplantning af arealet og arealtilskud til lavskov, så indgår man en længerevarende kontrakt med Naturerhvervsstyrelsen om dyrkning, høst og vedligeholdelse af lavskov, såvel hvad angår planteantal som andre krav, det kan være en udfordring at opfylde. Rækkeafstand og design Prioriter en god afstand (minimum 8-9 m) mellem rækkerne, da det ellers er vanskeligt at færdes med traktor og maskiner. Årestrup Planteskole oplyser, at poppels rodnet bliver 1 til 1,5 gange så stort som kronen, og at kronen typisk bliver 3 m bred. Tilsvarende vurderer Årestrup Planteskole, at pileplanternes rodnet vil kunne nå hinanden efter tre-fire år, hvis der plantes med 1-1,5 m planteafstand. Undlad at plante der, hvor der skal gå elektrisk tråd mellem de individuelle folde. Det vil lette arbejdet betydeligt, når tråden skal tages ned for at give plads til maskinelt arbejde på tværs af foldadskillelsen. Dette plantemønster gør det vanskeligt at opfylde kravet om 8.000/2.000 planter pr. ha og dermed at opnå støtte. Etableringstid og renholdelse For at sikre bedst mulig overlevelse af energiafgrøderne bør der regnes med en etableringstid på fire år, hvor søer ikke har adgang til dem. Dette er et skøn, da projektperioden kun har været tre år. Pattegrise kan godt have adgang, da de hjælper med at ukrudtsbekæmpe rundt om stammerne, men det kræver dog ekstra hegning. Fravænnede grise kan gå i foldene i ca. fire uger, inden de begynder at skade pilen. Ukrudtsbekæmpelse er afgørende for væksthastigheden hos pil og poppel, men også meget arbejdskrævende. Renholdelse med en buskrydder rundt om stammerne medfører stor risiko for at skade barken. Det kan ikke anbefales at lade kreaturer eller får fungere som ukrudtsbekæmpere på arealet, da erfaringer viser, at det medfører stor skade på energiplanterne. Skader Skader på pileplanterne sker ikke ved, FAREFOLDE MED BEPLANTNING TIL SØER PÅ FRILAND RESULTATER, ERFARINGER OG ANBEFALINGER 23

24 8. KONKLUSION at søerne roder dem op, men ved at de bider/knækker grene af. Omfanget af denne adfærd varierer mellem besætningerne. I den ene besætning skete det i meget høj grad i den anden i begrænset grad. Adfærden, som skader pilen, kan opstå spontant og er ikke nødvendigvis knyttet til tiden op til faring (redebygningstrang). Der er et eksempel, hvor søer har gået i en fold med to år gammel pil uden at ofre pileplanterne opmærksomhed de første fem uger, for derefter (dvs. tre til fire uger efter faring) konsekvent at knække samtlige planter i løbet af en halv dag. Dette skete i august måned. Andre iagttagelser indikerer, at den skadende adfærd er størst om vinteren, og hvis der ikke er græsdække/ grovfoder. Overordnet kan det konkluderes, at denne adfærd varierer fra årstid til årstid, fra besætning til besætning og fra individ til individ, og tilsyneladende er adfærden uafhængig af klon. Det er sandsynligt, at søer knækker og tygger på grene på grund af et aktivitetsbehov, og fordi planterne indeholder stoffer, som søerne opfatter som attraktive. Dette er dog ikke undersøgt i projektet. Faringssituationen Især om sommeren er der risiko for, at søer foretrækker at fare ude i beplantningen fremfor inde i hytten. Dette kan imødegås ved at hegne beplantningen fra i dagene op til faring. For at sikre soen adgang til at udøve normal adfærd er det vigtigt, at der er rigelig halm til rådighed til redebygning samt adgang til grovfoder, hvis der ikke er græs til afgræsning. Ny Vrå Bioenergi, som har leveret pilestiklingerne til projektet, gør opmærksom på, at trangen til at bygge rede af grene måske skyldes, at nyafbrækkede grene afgiver varme. I et forsøg på at afværge lysten til at slæbe grene ind i hytten foreslås det at flise grene og bruge dem til strøelse. Det vil afgive varme, være blødt og ikke skade pattegrisene. Vedligehold af arealet Afknækkede pilegrene kan fysisk/ teknisk være svære at fjerne fra folden igen. Det vil oftest skulle ske manuelt, hvilket er et stort arbejde. Landskabeligt udtryk Pil danner busk og kommer dermed til at brede sig meget på arealet, og mange ser pilebevoksninger som ensformige og kedelige. Derimod kan poppel ved opstamning danne krone, og et enkeltstammet kronedannende træ vil give folden et mere åbent udtryk samt øge muligheden for at udføre et godt tilsyn med dyrene. Ulempen er, at der antageligt ikke opsamles så meget næringsstof. B. KONCEPT A - MED PIL OG KØREVEJ Den anlagte kørevej viste sig at indfri næsten alle forhåbninger. Ved anlæg af kørevej i kuperet terræn skal man dog være opmærksom på, om en ATV er tilstrækkelig stærk til at køre 24 FAREFOLDE MED BEPLANTNING TIL SØER PÅ FRILAND RESULTATER, ERFARINGER OG ANBEFALINGER

25 8. KONKLUSION på vejen i tungtlastet tilstand. Selve kørevejen kan evt. forstærkes med armeringsnet på bakker. Princippet med at drive søerne hjem ad kørevejen fungerer godt dog bedst, hvis der er to personer om opgaven. Arbejdslettelsen er betydelig: For et sohold på 20 søer tager det nu ca. en halv time mod tidligere en dag. Tidsbesparelsen opstår, fordi alle søer nu selv går hjem til stalden. Tidligere blev hver enkelt so hentet med traktor og transportkasse, hvilket tog lang tid og gav meget tung færdsel. Kørevejen har også betydet en stor lettelse for personalet, der nu altid har fast grund under fødderne, uanset mængden af nedbør og blød lerjord i foldene. Konceptet med kørevej og farehytter i samtlige folde kræver, at hytterne placeres helt plant i forhold til åbningerne i hegnet ud mod kørevejen. Alternativt skal der udvikles et mere fleksibelt system til at kombinere hytter, hegn og vej, især med henblik på, at hegnet også skal kunne holde smågrise inde. Jordbunden opfattes som mere tør, efter at der er plantet pil. Det medfører også et mere tørt miljø inde i hytterne, fordi dyrene ikke bringer så meget fugt med ind. Grisene er desuden blevet mere ens end tidligere med hensyn til deres størrelse og tilvækst ved en given alder. Det er et udtryk for, at deres nærmiljø, sundhedstilstand og management har været i orden. Tæt bevoksning vanskeliggør tilsyn med pattegrisene, hvis de gemmer sig. C. KONCEPT B - MED PIL, UDEN KØREVEJ Arealet opfattes ikke som mere tørt end tidligere. Selv om det er JB 1, er det lavtliggende, og der kan stå fugt. D. KONCEPT C - MED POPPEL, UDEN KØREVEJ Arealet har ikke været i brug endnu, men det det opfattes som attraktivt at have enkeltstammede træer med krone. Reolpløjning inden plantning har bevirket et mindre ukrudtstryk end ved almindelig jordbehandling. Striben af poppel plantet i to rækker har mere karakter af læbælte end bredplantning. Dermed er der kun ringe sandsynlighed for, at området ønskes inddraget til agerdyrkning igen. Ønsker man at kunne reetablere arealet til almindelig agerdyrkning, bør der ikke reolpløjes. Der er prøvet med forskellige rækkeafstande, og en afstand mellem poppelrækkerne på 4,5 m er fundet for snæver i forhold til færdslen med maskiner på det beplantede areal. En optimal afstand er sandsynligvis 8-9 m. Ukrudtstrykket er højt lige omkring hver enkelt plante, men der er fræset på både kryds og tværs mellem planterne. Helhedsindtrykket er godt. FAREFOLDE MED BEPLANTNING TIL SØER PÅ FRILAND RESULTATER, ERFARINGER OG ANBEFALINGER 25

26 9. Afslutning og perspektivering Projektet har vist nogle lovende muligheder for at udvikle produktionssystemet for økologisk svineproduktion. Især mht. dyrevelfærd, arbejdsmiljø og forbedrede arbejdsgange har der været fordele ved de nye systemer. Selve energiproduktionen fra pil og poppel er et vigtigt perspektiv, som dog ikke er konkret behandlet i projektet. Mindsket tab af næringsstoffer antages at være endnu en effekt af beplantning med pil og poppel, men det er ikke konkret undersøgt i dette projekt, da det vil kræve meget kontrollerede forsøg og registreringer. At svin foretrækker at gøde inde i beplantningen åbner op for muligheden for at minimere plantetætheden. Derved forbedres vilkårene for at føre tilsyn og færdes med maskiner i foldene. Det vil være interessant at få flere muligheder og effekter belyst. I de parallelle undersøgelser ved Aarhus Universitet, Foulum, har man registreret grisenes gødeadfærd i en etableret pilebeplantning. Grisene afsætter en forholdsvis stor del af gødningen mellem pileplanterne, og det kunne også ses på målinger af ophobet kvælstof i jorden ved beplantningen. Denne adfærd er også observeret i foldene hos værterne i projektet. Da pil optager meget vand og har dybe rødder, må det antages, at planterne vil bidrage positivt til at sænke udvaskningen af kvælstof fra sofolde. Det vil være interessant at kende det præcise næringsstofflow i folde med beplantning, herunder evt. tab af kvælstof. Det vil dog kræve yderligere forsøg, som projektet vil opfordre til, at der tages fat på. 26 FAREFOLDE MED BEPLANTNING TIL SØER PÅ FRILAND RESULTATER, ERFARINGER OG ANBEFALINGER

27 10. Henvisninger Der findes artikler og andet materiale om projektet på Resultaterne fra undersøgelser på Aarhus Universitet er samlet i denne artikel: Kongsted, AG, Sørensen, J., Horsted, K., Jørgensen, U Frilandsgrise i energiafgrøder. Hyologisk, maj 2012, s. 34. Særligt med hensyn til etablering og pasning af pil henvises til: Dyrkningsvejledning: Etablering af pil eller poppel i farefolde til søer. Carsten Markussen, Økologisk Landsforening, december FAREFOLDE MED BEPLANTNING TIL SØER PÅ FRILAND RESULTATER, ERFARINGER OG ANBEFALINGER 27

28 Farefolde med beplantning til søer på friland - resultater, erfaringer og anbefalinger Projektgruppe: Michael Tersbøl, Faglig udviklingschef, Økologisk Landsforening Carsten Markussen, Planteavlskonsulent, Økologisk Landsforening Claus Østergård, Planteavlskonsulent, Økologisk Landsforening Simme Eriksen, Projektleder, Udviklingscenter for Husdyr på Friland Tove Serup, Landskonsulent, økologisk svineproduktion, Videncentret for Landbrug, Økologi Forfatter: Tove Serup Fotos: Tove Serup undtagen foto af begyndende skade på kørevej, der er taget af Simme Eriksen samt foto af popler sat som stiklinger, der er taget af Carsten Markussen. Grafik: Tove Serup og Jette Hallenberg Projektværter: Poul Skovgård, Gørløse og Brian Holm, Brørup Redaktion: Tove Serup Michael Tersbøl Simme Eriksen Carsten Markussen Peter Petersen Layout: Peder Hovgaard Projektet er finansieret med tilskud under Innovationsloven fra Fødevareministeriet

SØER OG PATTEGRISE I FAREFOLDE MED PIL

SØER OG PATTEGRISE I FAREFOLDE MED PIL ADFÆRD & VELFÆRD SØER OG PATTEGRISE I FAREFOLDE MED PIL - PÅ TVÆRS AF ÅRSTIDER MARIANNE BONDE, UDVIKLINGSCENTER FOR HUSDYR PÅ FRILAND FINANSIERET AF FONDEN FOR ØKOLOGISK LANDBRUG, FRILAND A/S OG FORENINGEN

Læs mere

Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet.

Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet. Vildtremiser Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet. Vildtremiser er beplantninger, hvis eneste formål er at være til gavn for vildtet. Det kan de f.eks. være som ynglested, dækning og spisekammer.

Læs mere

Surkirsebær. Markplan/sædskifte. Etablering

Surkirsebær. Markplan/sædskifte. Etablering Side 1 af 5 Surkirsebær Surkirsebær dyrkes overvejende til industriel brug. Bærrene høstes med maskine og afsættes hovedsagelig efter forud indgået aftale direkte til fabrik eller gennem en avlerorganisation.

Læs mere

Webinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår

Webinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår VELKOMMEN TIL Webinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår Lisbeth Shooter Jan Nielsen Kristian Petersen Introduktion Lisbeth Shooter, chefkonsulent og i dag ordstyrer Jan Nielsen, planteavlskonsulent

Læs mere

Etableringsomkostninger til frilands- og økologisk sohold. v/ole Lund cand. agro, LMO

Etableringsomkostninger til frilands- og økologisk sohold. v/ole Lund cand. agro, LMO Etableringsomkostninger til frilands- og økologisk sohold v/ole Lund cand. agro, LMO Krav til Dækningsbidrag pr. årsso Tommelfinger - regel Frilandsgris Sohold m 30 kg s gris det samme som konv. Økologisk

Læs mere

Plantning af ny hæk, nye grunde på Faldet

Plantning af ny hæk, nye grunde på Faldet Plantning af ny hæk, nye grunde på Faldet Som lovet, vil jeg hermed komme med forslag og anbefalinger, som forhåbentlig vil gøre det lidt nemmere, når vi skal vælge hvilken hæk der skal plantes omkring

Læs mere

Titel: Screening af dyrevelfærd hos søer og orner i frilandsbesætninger J. nr.: 2013-13-795-00010

Titel: Screening af dyrevelfærd hos søer og orner i frilandsbesætninger J. nr.: 2013-13-795-00010 KAMPAGNER OG PROJEKTER - SLUTRAPPORT Titel: Screening af dyrevelfærd hos søer og orner i frilandsbesætninger J. nr.: 2013-13-795-00010 BAGGRUND OG FORMÅL Aarhus universitet har i 2010 & 2011 gennemført

Læs mere

Efter hegnsloven kan enhver grundejer overfor sin nabo stille krav om fælleshegn, medmindre ejendommene allerede er tilstrækkeligt adskilt.

Efter hegnsloven kan enhver grundejer overfor sin nabo stille krav om fælleshegn, medmindre ejendommene allerede er tilstrækkeligt adskilt. Hvis du skal opsætte, ændre eller vedligeholde et hegn mellem din og din nabos grund er det vigtigt at have et overblik over reglerne. Det samme gælder i den situation, hvor beplantning på nabogrunden

Læs mere

Rydning af skov i bondestenalderen

Rydning af skov i bondestenalderen Figur 1: Arkæologer klædt i stenaldertøj brænder et stykke skov. De vil finde ud af hvordan bønderne i stenalderen fik nye marker. Rydning af skov i bondestenalderen I bondestenalderen begyndte man at

Læs mere

Masser af grønsager på et lille areal Af Peter Norris, 2010

Masser af grønsager på et lille areal Af Peter Norris, 2010 Denne lille manual til dyrkning af egne grønsager er skrevet af Peter Norris. Peter Norris har 25 års erfaring med økologisk havebrug. Han er ekspert i at dyrke grønsager også i ydersæsonen, og har derfor

Læs mere

KØGE KOMMUNE, Driftsentreprise for parker og grønne områder i Køge vest SAB - Lokal standard for pleje af elementer Side

KØGE KOMMUNE, Driftsentreprise for parker og grønne områder i Køge vest SAB - Lokal standard for pleje af elementer Side Indholdsfortegnelse: Græs Brugsplæne 2 Græsflade 3 Fælledgræs 4 Naturgræs 5 Buske Bunddækkende buske 6 Prydbuske 7 Busket 8 Krat 9 Hæk Hæk 10 Fritvoksende hæk 11 Hegn 12 Træer Fritvoksende træer 13 Trægrupper

Læs mere

Fuchsia. Havens Perler. Passe & Plejevejledning til fuchsiaer af Bomhusets Blomster

Fuchsia. Havens Perler. Passe & Plejevejledning til fuchsiaer af Bomhusets Blomster Fuchsia Havens Perler Passe & Plejevejledning til fuchsiaer af Bomhusets Blomster Voksemedium. Jord til Fuchsia skal være humusrig og luftførende. Her i haven bruger vi en grov næringsberiget spagnum tilsat

Læs mere

Madens historier. Ruth og Rasmus går ØKOLOGISK

Madens historier. Ruth og Rasmus går ØKOLOGISK Madens historier Ruth og Rasmus går ØKOLOGISK Økologi Ruth og Rasmus er i byen med deres pædagog, der hedder Hanne. De skal købe mad til frokosten i børnehaven. I dag skal børnene nemlig smøre deres egne

Læs mere

Område 1. (Rød 1) Område 2. (Rød 1) Område 3. (Rød 1)

Område 1. (Rød 1) Område 2. (Rød 1) Område 3. (Rød 1) Område 1. (Rød 1) Et område bestående af eg, skovfyr i uklippet rough. Sidste del ved rød tee hul Rød 1, bestående af fyr med god afstand så der kan klippes imellem dem. Den første del af området fra Rød

Læs mere

Strandsvingel til frøavl

Strandsvingel til frøavl Side 1 af 5 Strandsvingel til frøavl Markplan/sædskifte Til frøavl lykkes strandsvingel bedst på gode lermuldede jorder og svære lerjorder, men den kan også dyrkes på lidt lettere jorder. Vanding kan medvirke

Læs mere

FlexNyt. Våde og mudrede folde. Kosttilskud til høns. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 44, 2012

FlexNyt. Våde og mudrede folde. Kosttilskud til høns. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 44, 2012 FlexNyt Indhold Våde og mudrede folde Kosttilskud til høns Anbefalede græsblandinger for 2013 Krav om kulfilter i førerhuset når du sprøjter Vintersædens tilstand netop nu Nyt biavlskursus Heste Våde og

Læs mere

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering Side 1 af 5 Hundegræs til frø Formålet med dyrkning af hundegræs er et stort frøudbytte med en høj spireprocent, og frø som er fri for ukrudt. Hundegræs er langsom i udvikling i udlægsåret, hvorimod den

Læs mere

Vores Haveklub. Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk )

Vores Haveklub. Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk ) Vores Haveklub Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk ) Plantning Ved plantning af roser er det vigtigste at få rosen sat så dybt, at podestedet er mindst 7 til 10 cm. under jorden, og at rødderne

Læs mere

Naturplan Stinelund m.fl. marts 2012

Naturplan Stinelund m.fl. marts 2012 1 Naturplan Stinelund m.fl. marts 2012 Arne Høegh Udarbejdet af skovrider Søren Paludan, Paludan Skov og Naturkonsulent Landbrug Landskab Natur Jagt Park 2 Indhold Sammendrag... 3 Stinelund... 4 Kristiansminde...

Læs mere

Elcykel Testpendlerforløb

Elcykel Testpendlerforløb Forår Sommer 2015 Sekretariatet for Supercykelstier Elcykel Testpendlerforløb Cases Forløbet I slutningen af 2014 efterlyste Sekretariatet for Supercykelstier frivillige testpendlere til et pilotelcykel-testforløb.

Læs mere

Formålet med udsætningen er at få hønsene til at blive på terrænet. Foto: Danmarks Jægerforbund.

Formålet med udsætningen er at få hønsene til at blive på terrænet. Foto: Danmarks Jægerforbund. Formålet med udsætningen er at få hønsene til at blive på terrænet. Foto: Danmarks Jægerforbund. Jagt og prøver med stående hund kræver en passende bestand af fuglevildt. Der er ikke meget ved at gå over

Læs mere

Byggeblad til økologiske slagtekyllinger.

Byggeblad til økologiske slagtekyllinger. Byggeblad til økologiske slagtekyllinger. Indretning og flytning af mobile huse til slagtekyllinger S:\0000\5435\Bygg\070122_CAF Byggeblad.doc Formål Beskrivelse af produktionen Økologisk vs. konventionel

Læs mere

FarmTest nr. 62 2010. Udtagningsteknik. i ensilagestakke KVÆG

FarmTest nr. 62 2010. Udtagningsteknik. i ensilagestakke KVÆG FarmTest nr. 62 2010 i ensilagestakke KVÆG i ensilagestakke Indhold Indledning... 3 Fotos og videosekvenser... 4 Hvilken type skal man vælge?... 4 Skrælleteknik... 4 Enklere udtagningsteknik... 5 Præcision,

Læs mere

Slutrapport. 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning. 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010

Slutrapport. 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning. 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010 Slutrapport 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010 3. Sammendrag af formål, indhold og konklusioner Projektets formål har

Læs mere

Vejledning om beskyttelse af vandværksboringer

Vejledning om beskyttelse af vandværksboringer Vejledning om beskyttelse af vandværksboringer Information til ejere og forpagtere af jord nær vandværksboringer Hvorfor beskytte vores grundvand? I Danmark beskytter vi vores grundvand mod forurening,

Læs mere

For så vidt angår ordningerne i programmet, så vil foreningen særligt pege på følgende forhold:

For så vidt angår ordningerne i programmet, så vil foreningen særligt pege på følgende forhold: Åbyhøj, Til Erhvervsudvikling NaturErhvervstyrelsen Høringssvar fra Økologisk Landsforening vedr. J.nr. 15-8132-000040 Forslag til ændring af landdistriktsprogrammet 2014-2020 og supplerende miljøvurdering

Læs mere

1.0 FORORD OM HEGN 1.1 Hvorfor skal vi hegne?

1.0 FORORD OM HEGN 1.1 Hvorfor skal vi hegne? 1.0 1.1 Hvorfor skal vi hegne? 1.0 Forord om hegn Det er efterhånden mange år siden, at man brugte hyrder i Danmark. Den moderne hyrde hedder i dag et sikkert hegn. I nogle tilfælde en spændingsgiver,

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014 NOTAT NR. 1503 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere

Notat om belægningstyper på Fodsporet

Notat om belægningstyper på Fodsporet Notat om belægningstyper på Fodsporet Indledning I dette notat gennemgås 11 forskellige løsningsmodeller, som enten er fremkommet i den offentlige debat og/eller er foreslået af projektgruppen. Modellerne

Læs mere

MARIELYST KARAKTER OG KVALITET I SOMMERHUSOMRÅDET

MARIELYST KARAKTER OG KVALITET I SOMMERHUSOMRÅDET KARAKTER OG KVALITET I SOMMERHUSOMRÅDET Marielyst - Karakter og kvalitet i sommerhusområdet er udarbejdet af Guldborgsund Kommune, Stab og Plan i samarbejde med Hasløv & Kjærsgaard, Byplankonsulenter,

Læs mere

Hvad betyder kvælstofoverskuddet?

Hvad betyder kvælstofoverskuddet? Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige

Læs mere

LEGE OG AKTIVITETER I NATUREN

LEGE OG AKTIVITETER I NATUREN LEGE OG AKTIVITETER I NATUREN Rid og løb To ryttere og én hest/pony udgør et hold. Hesten er udstyret med grime under trensen. En afmærket strækning er inddelt i 4, 6 eller 8 nogenlunde lige lange etaper.

Læs mere

Skiverod, hjerterod eller pælerod

Skiverod, hjerterod eller pælerod Træernes skjulte halvdel III Skiverod, hjerterod eller pælerod Den genetiske styring af rodsystemernes struktur er meget stærk. Dog modificeres rodarkitekturen ofte stærkt af miljøet hvor især jordbund

Læs mere

Skotsk fåreavlsekspert til danske lammeproducenter:

Skotsk fåreavlsekspert til danske lammeproducenter: Skotsk fåreavlsekspert til danske lammeproducenter: -Lammene skal gøres hurtigt færdig efter fravænning og helst slagtes ved 100 dages alderen, hvis man skal undgå at misbruge godt foder. Og det mål nås

Læs mere

Den levende jord o.dk aphicc Tryk: www.gr

Den levende jord o.dk aphicc Tryk: www.gr Den levende jord Brug det afklippede græs som jorddække i bedene. Foto: Mette Kirkebjerg Due. I naturen er jorden sjældent nøgen. Er det mindste vil naturen hurtigt dække det i et kludetæppe af GIV JORDEN

Læs mere

Plejeplan for Farum Bymidte og nærliggende parker

Plejeplan for Farum Bymidte og nærliggende parker Plejeplan for Farum Bymidte og nærliggende parker Maj 2014 PLEJEPLN - Farum Bymidte og nærliggende parker Indholdsfortegnelse 1.0 Græs 2.0 Blomster 3.0 Buske 4.0 Hække Indledning Visioner og målsætninger

Læs mere

Elementbeskrivelser - Beplantning

Elementbeskrivelser - Beplantning Vejdirektoratet, Driftsområdet Side 1 af 15 Elementbeskrivelser - Beplantning Overstregede elementer indgår ikke i denne entreprise. Element PRYDBUSKE BUNDDÆKKENDE BUSKE BUSKET FRUGTBUSKE KRAT BUSKET MED

Læs mere

Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen

Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen Anvendelse af ikke økologisk gødning på økologiske bedrifter er jævnligt oppe til debat. Næsten alle planteavlere benytter sig af muligheden for

Læs mere

10 tips til panorering og motiver i bevægelse

10 tips til panorering og motiver i bevægelse 10 tips til panorering og motiver i bevægelse Panorering er en effektiv måde at vise bevægelse i et foto. Det tilfører fotoet en masse dynamik, og gør dine fotos mere levende. Teknikken er ikke svær hvis

Læs mere

Der er indkommet bemærkninger og indsigelser til udkast fra:

Der er indkommet bemærkninger og indsigelser til udkast fra: Bemærkninger og indsigelser fra omkringboende i forbindelse med høring af ansøgningsmaterialet og udkast til miljøgodkendelse til Sigerstedvej 16, 4100 Ringsted Der er indkommet bemærkninger og indsigelser

Læs mere

Fakta om avl for større kuld og pattegrisedødelighed

Fakta om avl for større kuld og pattegrisedødelighed Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Bilag 286 Offentligt Dyrenes Beskyttelse 2. juni 2010 Sekretariatet Fakta om avl for større kuld og pattegrisedødelighed DR TV avisen satte

Læs mere

Fravænnings- og fodringsstrategier for kødkvægskalve

Fravænnings- og fodringsstrategier for kødkvægskalve Fravænnings- og fodringsstrategier for kødkvægskalve Mogens Vestergaard, Institut for Husdyrbiologi og sundhed, Århus Universitet, Foulum, Anne Mette Graumann og Finn Strudsholm, Agrotech, Skejby, og Christian

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDSSMÅGRISE OKTOBER 2015

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDSSMÅGRISE OKTOBER 2015 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDSSMÅGRISE OKTOBER 2015 NOTAT NR. 1533 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er gældende

Læs mere

Dit haveaffald sådan gør du!

Dit haveaffald sådan gør du! Dit haveaffald sådan gør du! Din have og dit affald Som haveejer er du selv ansvarlig for at komme af med dit haveaffald. I denne folder kan du se, hvordan du kan komme af med det. Du kan også læse om,

Læs mere

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006 Gæste-dagplejen Dagplejen Odder Kommune Brugerundersøgelse 2006 Undersøgelsen af gæstedagplejeordningen er sat i gang på initiativ af bestyrelsen Odder Kommunale Dagpleje og er udarbejdet i samarbejde

Læs mere

Biomasseoptimeret skovdyrkning

Biomasseoptimeret skovdyrkning Biomasseoptimeret skovdyrkning NordGen Forest Thematic Day Kulturkvalitet og øget træproduktion Skovrider Michael Gehlert Skovdyrkerne Vestjylland Skovbruget som energileverandør 360 o Klimakommissionen

Læs mere

Mobilkalvevognen blev vurderet hos én landmand sommer og vinter. Galvaniseret stål, vandfast krydsfiner, plastplanker Indkøbt 1999

Mobilkalvevognen blev vurderet hos én landmand sommer og vinter. Galvaniseret stål, vandfast krydsfiner, plastplanker Indkøbt 1999 Mobilkalvevognen Mobilkalvevognen blev vurderet hos én landmand sommer og vinter. Hyttetype Mobil kalvehytte med seks bokse Materiale Galvaniseret stål, vandfast krydsfiner, plastplanker Indkøbt 1999 Dimensioner

Læs mere

Opfyldelsen af disse kompetencemål er et ansvar der påhviler skole og praktiksted i fællesskab.

Opfyldelsen af disse kompetencemål er et ansvar der påhviler skole og praktiksted i fællesskab. - 1 - Dette skema er til afklaring af hvilke kompetencer eleven har. Meningen er at elev og læremester udfylder skemaet i fællesskab, og derved får en drøftelse af på hvilke områder, der er behov for at

Læs mere

Den 8. 10. juni 2007. Opgaveark

Den 8. 10. juni 2007. Opgaveark Roskilde Dyrskue Den 8. 10. juni 2007 Opgaveark Indledning: En gang, langt tilbage i tiden, var hele den danske befolkning bønder. I dag arbejder mindre end 1.5 procent af den danske befolkning i landbruget.

Læs mere

31-05-2016. Dagens talere. LandboNord. Hvad vil det sige at blive økolog? Dagsorden. Hvad vil det sige at blive økolog? Husdyrhold

31-05-2016. Dagens talere. LandboNord. Hvad vil det sige at blive økolog? Dagsorden. Hvad vil det sige at blive økolog? Husdyrhold Dagens talere LandboNord Økologimøde den 26. maj 2016 Dagsorden Hvad vil det sige at blive økolog? Hvad vil det sige at blive økolog? Reglerne Planteavl Husdyrhold Afgræsning Hvad skal der ske i praksis?

Læs mere

Går borgerne op i, om søerne er løse?

Går borgerne op i, om søerne er løse? Går borgerne op i, om søerne er løse? Jesper Lassen & Sara Kondrup Workshop om markedsbaseret dyrevelfærd Alexandersalen, Københavns Universitet Mandag d. 24. februar 2014 Dias 1 Hvad og hvorfor? Baggrund

Læs mere

GÅRDHAVEPROJEKT ET GRØNT PUST

GÅRDHAVEPROJEKT ET GRØNT PUST GÅRDHAVEPROJEKT ET GRØNT PUST Udarbejdet af Kristian Mousten, bachelor i landskabsarkitektur for A/B Tagenshave, Tagensvej 30-38, 2200 København N, matrikel 5863 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning Side 3

Læs mere

FlexNyt. Hvad gør du, hvis du ikke fik slået brak og græsmarker til tiden? Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere.

FlexNyt. Hvad gør du, hvis du ikke fik slået brak og græsmarker til tiden? Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. FlexNyt Indhold Hvad gør du, hvis du ikke fik slået brak og græsmarker til tiden? Mere lempelige krav til for sent såede efterafgrøder Ingen gentilmelding af slagtepræmier før foråret 2016 Tilladt at ammoniakbehandle

Læs mere

UDBUD -keep it simple. Spar transaktionsomkostninger og undgå klagesager og aktindsigtsbegæringer, når du køber rådgiverydelser.

UDBUD -keep it simple. Spar transaktionsomkostninger og undgå klagesager og aktindsigtsbegæringer, når du køber rådgiverydelser. UDBUD -keep it simple Spar transaktionsomkostninger og undgå klagesager og aktindsigtsbegæringer, når du køber rådgiverydelser. Revideret januar 2016 Gør indkøb af rådgivning simpelt - og undgå klager

Læs mere

Forsøg med grøngødning i energipil

Forsøg med grøngødning i energipil Forsøg med grøngødning i energipil Resultater fra markforsøg 213-215 i projektet Økologisk dyrkning af energiafgrøder under bæredygtige forhold RAPPORT Af: Søren Ugilt Larsen, AgroTech Mads S. Vinther,

Læs mere

Præsentation af rapporten Scenarier for regional produktion og anvendelse af biomasse til energiformål Midt.energistrategimøde Lemvig, den 29.

Præsentation af rapporten Scenarier for regional produktion og anvendelse af biomasse til energiformål Midt.energistrategimøde Lemvig, den 29. Præsentation af rapporten Scenarier for regional produktion og anvendelse af biomasse til energiformål Midt.energistrategimøde Lemvig, den 29. januar 2015 Forbruget af biomasse i Region Midt vil stige

Læs mere

Tøv en kende - hvis du vil plante søjleæbler

Tøv en kende - hvis du vil plante søjleæbler Tøv en kende - hvis du vil plante søjleæbler Dyrkning af æbler på meget smalle træer, der danner en frugtmur, giver en god kvalitet af æbler, der er lette at plukke. Søjletræer er forædlet til netop at

Læs mere

Axial Flow gnasker sig gennem høsten

Axial Flow gnasker sig gennem høsten Salling-traktor.dk Nordvestjysk-traktor.dk Axial Flow gnasker sig gennem høsten Hos Goul Agro i Brøndum på Salling, er det en CaseIH Axial Flow 9120 der tager sig af høstarbejdet og dette gør den til UG,

Læs mere

Erfaringer ved afgræsning og den mobile malkerobot. Mobil malkerobot løser nogle af problemerne

Erfaringer ved afgræsning og den mobile malkerobot. Mobil malkerobot løser nogle af problemerne Erfaringer ved afgræsning og den mobile malkerobot Afgræsning i kombination med automatiske malkesystemer (AMS) er vanskeligere, end det først blev antaget ved introduktionen for nu mere end 10 år siden.

Læs mere

Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord. Håndholdt hækklipper

Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord. Håndholdt hækklipper Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord Håndholdt hækklipper Indhold 3 Forord 4 Indledning 5 Hækklipning 10 Hækklipper 14 Stangklipper 17 Opsummering Forord 3 Denne branchevejledning Håndholdt hækklipper

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center

Læs mere

Farefoldskoncept med energiafgrøder og robuste sædskifter i økologisk svineproduktion

Farefoldskoncept med energiafgrøder og robuste sædskifter i økologisk svineproduktion Beskrivelse af det praktiske forløb og iagttagelser i projektet Farefoldskoncept med energiafgrøder og robuste sædskifter i økologisk svineproduktion Økologisk Landsforening 2012 Projektet er finansieret

Læs mere

Benjamin: Det første jeg godt kunne tænke mig at du fortalte mig lidt om, det var en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår.

Benjamin: Det første jeg godt kunne tænke mig at du fortalte mig lidt om, det var en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. Bilag H - Søren 00.06 Benjamin: Det første jeg godt kunne tænke mig at du fortalte mig lidt om, det var en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. 00.11 Søren: En ganske almindelig hverdag? 0014

Læs mere

Tredje kapitel i serien om, hvad man kan få ud af sin håndflash, hvis bare man bruger fantasien

Tredje kapitel i serien om, hvad man kan få ud af sin håndflash, hvis bare man bruger fantasien Tredje kapitel i serien om, hvad man kan få ud af sin håndflash, hvis bare man bruger fantasien For nogen tid siden efterlyste jeg i et forum et nyt ord for håndflash, da det nok ikke er det mest logiske

Læs mere

Konceptbeskrivelse AI/AU

Konceptbeskrivelse AI/AU Konceptbeskrivelse AI/AU Indledning Det overordnede mål med konceptet er, at forbedre svineproducentens økonomiske resultat. Metoden til at rykke på det økonomiske resultat, er at implementere kendt viden

Læs mere

Opfølgning på besigtigelse af idrætsanlæg 2012

Opfølgning på besigtigelse af idrætsanlæg 2012 Opfølgning på besigtigelse af idrætsanlæg 2012 Generelt: Flot standard på banerne i hele kommunen. Meget bløde baner flere steder i område vest og øst p.g.a. de store nedbørs mængder over en længere periode.

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

Specifikation for Velfærdsdelikatesser fra bonde til kunde

Specifikation for Velfærdsdelikatesser fra bonde til kunde Specifikation for Velfærdsdelikatesser fra bonde til kunde Krav til produktion af Sortbrogede Landrace Velfærdsgrise Krav til produktion af Velfærds Jersey Græskalv og Velfærds Jersey Ko Krav til produktion

Læs mere

Statusrapport for Værløse Golfbane Af Bente Mortensen, GreenProject

Statusrapport for Værløse Golfbane Af Bente Mortensen, GreenProject Statusrapport for Værløse Golfbane Af Bente Mortensen, GreenProject Besigtigelse på golfbanen den 12. juli 2006 Deltagere Klub Manager Bent Petersen, chefgreenkeeper Jan Bay og konsulent Bente Mortensen,

Læs mere

Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen. Dansk Skovforening

Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen. Dansk Skovforening Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen Dansk Skovforening 1 Hvad er klima? Vejret, ved du altid, hvordan er. Bare se ud ad vinduet. Klimaet er, hvordan vejret opfører sig over længere tid, f.eks. over

Læs mere

Drejebog - i omlægning og etablering af økologisk svineproduktion

Drejebog - i omlægning og etablering af økologisk svineproduktion Drejebog - i omlægning og etablering af økologisk svineproduktion Indhold Omlægning af græsmark til folde Kort om regler Trin-for-Trin - omlægning Tidslinje Marker med foderafgrøder Kort om regler Tidslinje

Læs mere

Seniorrådgiver Iben M. Thomsen, Skov & Landskab, Københavns Universitet

Seniorrådgiver Iben M. Thomsen, Skov & Landskab, Københavns Universitet Mulige årsager til problemer med thujahække Seniorrådgiver Iben M. Thomsen, Skov & Landskab, Københavns Universitet Flere kirkegårde i Jylland har i de sidste par år undret sig over, at deres thujahække

Læs mere

Barenbrug Holland BV Postbus 1338 NL-6501 BH Nijmegen, Netherlands Tlf. +31 24 3488100 sales@barenbrug.nl www.barenbrug.dk

Barenbrug Holland BV Postbus 1338 NL-6501 BH Nijmegen, Netherlands Tlf. +31 24 3488100 sales@barenbrug.nl www.barenbrug.dk Græsguide 2015 Kære mælkeproducent! 2014 var for de fleste mælkeproducenter et fremragende græsår med et stort udbytte af høj kvalitet. Lad os håbe, at den kommende sæson bliver mindst lige så stor en

Læs mere

Udrensning i eg: Figur 1. Tre forsøg med udrensning i ung eg, anlagt 2002-03.

Udrensning i eg: Figur 1. Tre forsøg med udrensning i ung eg, anlagt 2002-03. Udrensning i eg: Hård udrensning uden for meget kvas øger skovens rekreative værdi Af Jens Peter Skovsgaard og Frank Søndergaard Jensen, Skov & Landskab (KU) Når der er tale om skovens værdi til friluftsliv,

Læs mere

Projekt - Valgfrit Tema

Projekt - Valgfrit Tema Projekt - Valgfrit Tema Søren Witek & Christoffer Thor Paulsen 2012 Projektet Valgfrit Tema var et projekt hvor vi nærmest fik frie tøjler til at arbejde med hvad vi ville. Så vi satte os for at arbejde

Læs mere

Viden, værdi og samspil

Viden, værdi og samspil Viden, værdi og samspil Sådan laver vi 36 grise pr. årsso af svineproducent Danni Sørensen 30. januar 2015, Årsmøde ved LandboNord SvineRådgivning Disposition Introduktion Vores bdif bedrift Produktionsresultater

Læs mere

Den bariatriske person

Den bariatriske person Den bariatriske person Erfaringer indsamlet år 2009 Det er svært at få praktisk erfaring i håndtering af den bariatriske person. Dette materiale skal ses som inspirationskilde og forhåbentligt give lyst

Læs mere

Skitse til projekt. Muligheder for anvendelse af præcisions landbrug i Lyngby vandværks indvindingsopland

Skitse til projekt. Muligheder for anvendelse af præcisions landbrug i Lyngby vandværks indvindingsopland Skitse til projekt Muligheder for anvendelse af præcisions landbrug i Lyngby vandværks indvindingsopland KORTLÆGNING AF JORDEN ANVENDELSE I MARKEN DATABEHANDLING Indhold 1. Baggrund 2. Generel beskrivelse

Læs mere

Ammekøer som naturplejere

Ammekøer som naturplejere Ammekøer som naturplejere Dansk Kødkvægs Årsmøde 28. februar 2011 Ammekoproducent Anni Assenbjerg Assenbjerg Highland Cattle, Give N Naturpleje t l j h har mange fformer Fra ekstensivt drevet landbrug

Læs mere

Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle

Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle Markbrug nr. 283 September 2003 Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle Peter Sørensen, Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø, Danmarks JordbrugsForskning Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

ÅRETS GANG I KØKKENHAVEN

ÅRETS GANG I KØKKENHAVEN Dias 1 ÅRETS GANG I KØKKENHAVEN Karin Gutfelt Jensen karin@overgaardgutfelt.dk www.overgaardgutfelt.dk Dias 2 Mål: Maksimalt udbytte af køkkenhaven A. Via langstrakt sæson 1.Tidlig opvarmning af jorden

Læs mere

1. INDLEDNING DET GRØNNE ELEMENT. PileByg Villerup Hovedgaard DK-9800 Hjørring www.pilebyg.dk +45 98962071 info@pilebyg.dk

1. INDLEDNING DET GRØNNE ELEMENT. PileByg Villerup Hovedgaard DK-9800 Hjørring www.pilebyg.dk +45 98962071 info@pilebyg.dk 1. INDLEDNING Gamle traditioner omsat til moderne design PileByg a/s arbejder målrettet med at omsætte det gamle håndværk for pil til moderne design. Siden menneskernes oprindelse har pil udgjort en ressource;

Læs mere

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder Side 1 af 6 Efterafgrøder Ved efterafgrøder forstås her afgrøder, der dyrkes med henblik på nedmuldning i jorden. Efterafgrøderne dyrkes primært for at reducere tab af specielt kvælstof, svovl og på sandjord

Læs mere

DANMARKS CIVILE HUNDEFØRERFORENING C-KLASSEN C-Klassen

DANMARKS CIVILE HUNDEFØRERFORENING C-KLASSEN C-Klassen DANMARKS CIVILE HUNDEFØRERFORENING C-KLASSEN C-KLASSEN 1. Lineføring 10 x 2 = 20 2.Stå 10 x 1,5 = 15 3.Sid 10 x 1,5 = 15 4.Dæk 10 x 1,5 = 15 5.Apport 10 x 2 = 20 6.Spring 10 x 1,5 = 15 7.Rundering 10 x

Læs mere

NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg

NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg DEN EUROPÆISKE BÆVER NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg Den europæiske bæver HISTORIE For 3000 år siden levede der bævere mange steder i Danmark. Men bæverne blev jaget af mennesket. Kødet smagte

Læs mere

Græs på engarealer. Alternative afgrøder græs på engarealer

Græs på engarealer. Alternative afgrøder græs på engarealer blerede, og der er kun efterplantet få stiklinger. Rødel er godt etableret med barrodsplanter, og der har ikke været behov for efterplantning. De efterplantede stiklinger er generelt slået godt an, og

Læs mere

1. Hus fra yngre stenalder

1. Hus fra yngre stenalder . Hus fra yngre stenalder ca. 400 før Kristus Dette hus er det ældste, der blev fundet i. Det er fra overgangen mellem enkeltgravstid og dolktid, ca. 400 f. Kr. Huset er ca. m langt og m bredt. Det er

Læs mere

For at køre tilskudsrunden mere brugbar og have større mulighed for at kunne få pengene brugt vil jeg forslå 2 ændringer:

For at køre tilskudsrunden mere brugbar og have større mulighed for at kunne få pengene brugt vil jeg forslå 2 ændringer: Kære Natur Erhverv Hermed bemærkninger til høring af Bekendtgørelse om randzoner: For øjeblikket er der meget stille hos maskinhandlere. Der er dårlige betingelser på alle fronter i landbruget for tiden

Læs mere

Referat af ordinær generalforsamling afholdt den 28. oktober 2015 Uggelhuse-Langkastrup Varmeværk

Referat af ordinær generalforsamling afholdt den 28. oktober 2015 Uggelhuse-Langkastrup Varmeværk Referat af ordinær generalforsamling afholdt den 28. oktober 2015 Uggelhuse-Langkastrup Varmeværk Den 27. januar 2016 afholdes informationsmøde i Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk AmbA i Hørning Forsamlingshus

Læs mere

Kaninslæb. Vejen til DKSCHS. At gå Kaninslæb kræver naturkendskab.

Kaninslæb. Vejen til DKSCHS. At gå Kaninslæb kræver naturkendskab. Kaninslæb. Vejen til DKSCHS. At gå Kaninslæb kræver naturkendskab. Hvis du drømmer om at gå naturspor. Hvis du har en ide om at du gerne vil gå enten slæbespor eller vildt/scweiss-spor, er det en god ide

Læs mere

Økologisk dyrkning af proteinafgrøder

Økologisk dyrkning af proteinafgrøder Økologisk dyrkning af proteinafgrøder Peter Mejnertsen, - 74 - Økologisk dyrkning af proteinafgrøder v/ Peter Mejnertsen Produktionen af økologisk protein har hele tiden været interessant, men med indførelsen

Læs mere

SKOVUDVIKLING VED Å BO. -Fra bar mark til naturskov

SKOVUDVIKLING VED Å BO. -Fra bar mark til naturskov SKOVUDVIKLING VED Å BO -Fra bar mark til naturskov Mødenotat Møde med Socialdemokraterne vedr. Åbo Skov Til mødet deltog: Steen B. Andersen, byrådsmedlem (S), medlem af miljøudvalget (sba@byr.aarhus.dk

Læs mere

Øvelser til større børn

Øvelser til større børn som bedrer bevægelse, styrke, balance og stabilitet i fødderne. KONTAKT OG MERE VIDEN Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os. Kontakt Fysio- og Ergoterapi Tlf. 97 66 42 10 SÅDAN GØR DU ØVELSE

Læs mere

Astrid Falk. Terrariet. - en grundbog ATELIER

Astrid Falk. Terrariet. - en grundbog ATELIER Astrid Falk Terrariet - en grundbog ATELIER Forord Kornsnoge er populære beboere i terrariet og opdrættes forholdsvis ofte. Billedet viser en unge, som kun er et par måneder gammel. Ide senere år er antallet

Læs mere

- Jeg vil ikke acceptere stigningen. Og jeg vil arbejde aktivt for at knække den kurve.

- Jeg vil ikke acceptere stigningen. Og jeg vil arbejde aktivt for at knække den kurve. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Svar på Spørgsmål 148 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Tale til åbent samråd den 4. februar 2010 i Folketingets

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo. Lemvig Kommune

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo. Lemvig Kommune Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Lemvig Kommune Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Generelt om kæmpe-bjørneklo... 4 Formål... 4 Indsatsområde... 4 Lovgivning omkring bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo...

Læs mere

Spækscanning af søer inspiration til 2015

Spækscanning af søer inspiration til 2015 Spækscanning af søer inspiration til 2015 Årsmøde Svinepraksis.dk 2015 Jonas Würtz Midtgård jonas@go-gris.dk Tlf.: 40-840510 Disposition - Om Go-gris. - Baggrund for spækscanning. - Hvordan griber vi det

Læs mere

inspiration Jeg bruger stort set ingen energi Lad el-måleren løbe baglæns Send oliefyret ud i kulden pak huset ind i en varm dyne

inspiration Jeg bruger stort set ingen energi Lad el-måleren løbe baglæns Send oliefyret ud i kulden pak huset ind i en varm dyne inspiration REN BESKED om REN ENERGI Jeg bruger stort set ingen energi Pump varmen op af jorden Lad el-måleren løbe baglæns Send oliefyret ud i kulden pak huset ind i en varm dyne Få ny energi Miljørigtig

Læs mere

Trafikantadfærd i 2-sporede rundkørsler

Trafikantadfærd i 2-sporede rundkørsler Trafikantadfærd i -sporede rundkørsler Sporbenyttelse og konfliktende adfærd Indsæt foto så det fylder rammen ud Belinda la Cour Lund Poul Greibe 4. marts 008 Scion-DTU Diplomvej 376 800 Lyngby www.trafitec.dk

Læs mere

Vedrørende miljøpositivliste for de af producentorganisationers driftsfonde, hvor investeringer kan støttes med 60 % fra EU

Vedrørende miljøpositivliste for de af producentorganisationers driftsfonde, hvor investeringer kan støttes med 60 % fra EU DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende miljøpositivliste for de af producentorganisationers driftsfonde, hvor investeringer kan støttes med

Læs mere