SPECIALEOPGAVE I HISTORIE1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SPECIALEOPGAVE I HISTORIE1"

Transkript

1 1 SPECIALEOPGAVE I HISTORIE1 Niela Jonassen l Jpeoial områd$t 'urop~ernes forhold til Afrika 1 første halvdel af det 19. århundrede. Afleve~et d. 16/ll 1964

2 2 Indhold" I. F.u;ropæerne 1 Vestafrika, Guldk:yaten " 6 Il. Guvernør Edward CIU'.'&tonsan 9 Al.m1n.dellg overaigt. ~ 9 2. Adm1nistratlon+ ~ l2 3, De Btore ref'ormpla.ne1:.. ".23 III. Den danske kolo:nidiakussion 29 IV. England. " _ " 36 V Carstensen os hans baggrund.. v DE.r.mnark 51 2, Eng.land Andre landes kolonitanker, 56 VI. Carstensen 57 Appendix A.., 58 hppendix» ~ 59 Appendix C 6o A,pondix D - 60 Litteratur

3 ' I... uropæerne 1 Vosta.frika.. D4 Portugiserne 1 14oO tallet søgte og til aidot fandts søvejen til Indien var det ganske naturligt at de forskol lige steder på Afrikas kyst oprettede små stationer hvor deres skibe på den lange sørejse kunne lægge ind og p:rovi antere 1 forholdsvis sikkerhed. Don portugisiske freotræøgen mod Orienten ka11 ligefrem aflæses 1 årstallene for grand læggolsen af bosiddelsorne ned langs vostk.ysten til Kap døt gode Håb og vidare op på østsiden til MozQmbiquo hvorfra springet til Indien blev gjort, følgonde allerede da g l a bandolsruter. en danne stilling som udelukkondø melloml undin 0 ostation skulle i kke varo l wnge. led Amerikas opdagelse og roloni soring fik de vestafrikanske besiddolner en ny betydning. Indianerne viste si~ hurtigt uegnede til det hårde slavearbejde i plant ager o ni ner, og da dor s antal saotidig vor ringe rettede både portugisere og spaniere opmærksoohedon ood f'rika i dores j agt på arbejdskraft. AllGrade blev der sendt no le tå negerslaver fra do pol"tug1s1s ko besiddelser 1 Afrika til de spanske kolonier 1 Junor1kt.h Og 1511 var bohovot sådant at kong ~erdinand tillod en stør re transport.1> Dermed va.r erunden l a t til an trafik der fi en altdomin&ronde indflydelse på Europas stilling til f ri.ko og denne verdensdels befolkning og kultul'. 11 ør denne utvikling tog tart interesserede de portugi sislte band.l en;le, o " i kke mi ndst den portugisisko kronet som f ra 1475 førte kontrol med hundalen på Guldkysten2J, s15 i hovedsa3en f or guld og andre ædlo mat l ler, som vnr en mangelvare 1.uropa før Junerikaa store resourcer dukkede

4 4 frem. Et a f denne guld3asts resultater blav grundlæg el sen af f ortet $6.o Jorge da ' ina på Guldkyston senere kendt soo det hollandske fort Elmina. Handelen blev imidlortid aldrig særlig stor, da mulijhoderno i Orienten og wsta.fr1 ka, med deres i fo:rvejon volort;uniaaredo handolsliv va?' lan større. Og da Amerikas,;.uld- o sølvbeholdninger blev ftt.~det ringede klokkerne or den lige påbogyndte vest axrik nsko ha.ndel:s). en 1 Amerika var dor som nævnt brug for nr'bejdrutra ~ t der kunne tålo hårdt arbejde i et fugti'""t tropekli ma. Don tilla else den spanske kone gav portu gisis~-:3 handlende t-11 at føre negerslaver til det spanske Amerika var den første af de licenser der senere, under navnet "asiento" skulle bli ve anledning til så stor strid da fralskmæ dene, anglænderne og hollrondorne begyndte at vise e1g ved Vestafrikaa kyst o.; ~ors ø "to at bryde det hid tid1 0 e spansk- portugisiske monopol på slavehandelen~) ""en der skul la gå et århundrede før nogen anden nation.forsøg to at få faste stationer på kysten, så de offektivt ku,ne t go kacpen op mad portugisernes hl oina, A>kim Shama m. fl. 5) Den slavehandel dor f ndt sted i kolo ~i serin ons første århundrede ar ikke stor sawmenli met ced hvad især en~lrenderne og franskr:iændene senere drev det til. I pori oden blev der til JiCCrika antagelig t1"ansporteret?..nap negre. 6>nat l yder cærkeli "t t 'alde dette 1 en lille handel, mon de senere tal skal vise s1e at blive at on olt enden størrolseeorde.n. t af de første resultater af de nor 1it;e nederlandes løsrivelse fra :)panion var etablcrin on årot 01tor af no ~ le mindre hollandske støttepunkter på Guineakysten og på de caribiske øer. Disse at ~b lisso:jenter fik dog in_;en større betydning for don nederlandske handol rør Holland i 163o'erne erobrede store dele af det portugisiske.brasilien7io." yannem det i 1621 oprettede vestindiske kompaeni be0yndte at være ansvarlig for tilrørslon af slaver til koloniens efterhå'"lden t nlr :tge plantu~e1. Dette førte til erobring af adskillige af de portugisiske ntøttepunktor i

5 Vestafl"ika, bl. a. aum~11 6e f orter på Guldkysten.8) på dette tidspunkt 1642 havde Portugal,aneke vis t l øs revet si g ~a Spanien, men hollænd rne vu.r nu su engagørct i s l avehandelen a t dette ikke kunne spille no en videre rolle, su me,.,.at mere s otl hollronderne nu blev hovedleverandør af slaver ti 1 det spanske Ane:rika da :ipnni en lulck de handel en f or p ortu,~isorne. 9 ) i::ftaxhåndon blov o -"så en3elske og ~ i anske plant ager i Vestindien kunde:r hos llollændorne, hvis oaribiske 'oesiddelser b.lev en art centrer f or t:r!kant lw.ndelent Ji.fr1ka, Vestindien, r uropa. ~a turli gv i s kunne hverken den engol9ko ellor den 1'l'anske :regering roligt se på denne hollandeko dominans, så omkring 1650 be5,yndte disse lande med en r ække energis ke f orsøg på t ska ci: ia 'ie:t as agne købiji.r..'1?ld indpas på da nye markador ved at "'ræve a t kun moderlandets køb!w.llnd måtte h3n le p~ oloni erne. I t kt oed disse boste~melsers hånd h.l:lvclse blev. 'rank:rig og En.;land n\l inddl agat i sleivehandel. e n. Den st dig ekspandorendø voztindis e plant odrift krwvade." lore slc;;.ver;. o " da s ti<lig en sluves br1jgbare l~ :.retid i~e r,snodes til mo::ø 3nd 3o, O " f'ødslo:rne l.:...n rt fr~... '11-C\O stå Uul i;ied dø s ~aldene 1 U!'lt 0.1 Var behov et.fo:r nye til,::-ørsler fi"a..1..f'1 ik:a usvæ,dtet. ien ikke alene i. ngla.nd og Fr~nkri følte sig til t:rw;;..!:et zi.f da store lø:i'tor s l avøna.n:lel en sy!l"tøs at "ive. ~s& IJa.nmark,.:,verigo os.j:ru.'l.do".lb-~0 forsø~te at k omme ind p!i rn..:t1 ka et. i"la.a - stivol do cto:.re som de små " etablerede ortor p - Vcsta:frikae kyst.je skulla tjene som opsamlingscon.trala:r f or da al a.ver.n købte a f kystlandets høvdinge. 1~110 disso nye slave r.mdlcnde tater g jord<j ilvad. der var na.turli t i tiden oe dunned.e oktrojisrede handelsk or.ipagnier. Sådanne øn.~o lske og fr.\n!3 re voota.t':rh:akompagnier havde gan sko vil:>t ok..,ist eret tid.li <~re, men f~~rst i 1660 f or r:nglands vedkoo ende og i 1664 f or.ti rankrigs oprettedes der ko~pa~ni r direkto sigtonde på Rl avøhan,lon.10) Striden mellem do to store nye handelsm tioner om Vast al'r U::& blev hård, OtJ undervej s blev hollmnderno tvun get helt 1 ba~grundon, selvom det lykkedes dom at beholde deres besiddelsor på Gul d.kysten. Det vil i mi dlertid føre

6 7 ve til Christl nsborg ag hovedsædet f or den danslta aktivi tot 1 Guinea i do næste knap 200 e.r. 18) Ingen af do europæiske lande havde - u..~dtagen 1.::>ierra Leone, som v1l blive o:ita.lt senere... hvad vi i ilag f orotå r ved kolonier på kysten.!yndigheden str.kte sig L~ka megat l ængere end forternes kanoner rak te, og de lok11lo høvdinge og stomænd fik lige fl!'a do første år udbetalt såvel penge som natul:'alieydelser - g... g og coutume19) _ som en art leje a1 dat stykke jord auropæe:cne havde bebyg" gat. r'ørst efter 1817 f orsøg-tø on dmlsk guve1"nør at br-jde med dette system. eu man så sig snart nødsaget til at falde tilbage i don oamlo!)ænge. 20) lmidlortid bejyll te dor e f ter 1828 n ny udvikling i de engelske etublissementer på Guld.kysten a V de den ongclske regering, som i :forvejen var ansvarlig for vierra.~e ona 21 ), ovo~ta et de a f det ~nge lska kompagni ( 0ompany of' hlorehants irading to Jest J~frica) ad.ministre rode ota.blissecenter, I.i mbia og u-uldkysten. Det blov i!n1d l or:tid kun ror en ko1"t stund at lu. onen stod i.spidsen for dis so to O'-lråders da,l ige ledelse.i:.n voldsom strid mhd dot stmr~t 3Kspanderende ashantirige,der~sidån å undredeskif tot t1 tsdi, havde presse~ på for at få he:t :.!edøm et over kystlandet, endte ganske vist & 1826 med sejr for englænd ernø 1 alliance med dans.i:::e1>ne 1 men viste sa111tidig eur o~oraea vons ~e lige stilling og de owkostninsor der var f or bu.ndat med ut opret bolde eller i'orbedro <ion. Den oneglske regering besluttede derfor at op,.;ive fort rne på Guldkysten. t!;n I;.;oci te af kibmamd i London over tog i la28 driften at i'o:rterne med et årli~ regaringstilak.u :på ca. i ). nenno x:omites første g..ivernør, Geo:rt,;e acl an ændrede i løbet af de ~- ti år han virkl31ie pil kys ten som guvernør fuldstæn g det grun.lag.hvorpå beaiddols :rne hidtil var blevet styret. H '!ln overtog en række forter hvis formål det fa.kdt de fleste svæ:;:t at få ~~jo :på, og OVin"lod i 1843 den en1elske regering da don attet tog tøjlerno# begyndelsen til at nrotektorat mod a.dministativt 11ovodstiJda 1 Cape Coast Castla. De clansko e t blisse ente1 fik ikke nogen laalean

7 6 for vidt har nærmere at. redegøre for kampens faser. 11) Resultatet blev en opdfl1ing i afrikanske interessesfærer..>ene,;al o Elfenbenskysten blev franske hovedstøttepunkt el.'"; mo s Gu 0 1ændorne koncontrerede sog om 31erra Loono, GW!lb!a og Guldkysten. Dot blov En -1.:u1d der... som i verden.sllanj.elen over hovedet - blev den dominer nde magt 1 den veeta 'rikanske llan1el. vmkring 1785 bl~v ~er fra Afrjkas vgstkyst nord f or det portugisis o 11.ngol a eksporteret ca sla ver årl ~ gt. J>..f disse handledes de 36. ooo af en.)olslt0 sla vehandlere, a f frunske mens hollændarne o.; onaker no delte resten med henholdsvis 4000 og 2ooo. 12)Disse tal 11g:)or lidt er det.je!'.inemsnit på årligt oan mener var gældende for 17oo t llets trafik. Det "iver 7. ooo.ooo i alt for århundredet. I 16oo tallet blev der antagelig over ført ot1lk:ring ooo Og efter at nanm:.o:k, sonore.l!.ngj.and og 1815 iiencr~ongr.assan13 ~havde vendt sig mod sliv:jha.nd.t len 0$ ia.dt! 1 de sidste ænerik.nskø stater i 1880' rne f orbød slaveriet kom der negerslaver til den nye ver 1en. 14) "'lavorne ttom næsten alle fra dat de.r kal :les Vsst f:rika, neolig egne e bag kysten vest. og nordvest f or.., i:mrou'l. J?ortugi<5e:rne hav1.o ou mindre eks port fra gola. Og da da en~elske og fr nske f ornøg på at standse den vestafrik n~k:e slavehandel satto ind eftar nct.polao.nskri~enes afslutni:.a.g trak nogeli af hanj.elen ovor på øs tky13'ten lor at undgå de patruljerende krydscre. 15) Guldky3to11 11{,.v on at le ""tørr:1te slaveeksportører, OJ vur. a o~ua den str ~n ing dor var twttost besat mod eu:eo,rjiska fol.~ttn ~ 16 )I 1700-t llet fandtes der tilbu 0 e en r..akka ongelske, hollaniska og dan ~e :forter. Det angoluir:j 11ovo1lfo1 t r l!>i!je 1.:;o s -+:. ~ast.!.e, ero bret.fra hol- 1.1'n.:i Jl'ne i 161.'" 4. 1olll:a.c-:i.de1~ne ri."vde et&blfj?" t ei5 0.:'.!11.~ri~.L:.ina, ero;..l:'.'ot fl'"a portugiserne i ) og unskerne sad på Gb?isti<.in~bo.rg, LC'øl a hollamdarne orobret fra. dam , i følge danskerne tij./ li lt let. dans1'e ko:ipagjli, so.j i 1658 var..;åot søjrrig ua. a..f n st~id iae<l sv ~sker!10, som h«.r..rie ;rui.i. l<lgt en l1p'e dor oftar 1G61 skulle bli

8 8 i hvert f'al d kun som mod!ltander. Krigene mod shanti hav de tltullget europæerne på kyston til at stå earnmen men sammenholdet val'ede ikke længere and til sejren var vundet. Allerede ved fredsforhundlingerne viste modsætningerne sig. De danske f orhandlere forbeholdt sig ret til at slutte de :ros t'1l"r3~ fred med Asha.nti, da de andt englænderne for do1:11 1erend.e. 23) ven andeli5e fred blev da også sluttet føi st 1 C pe Joast { 27 / 4 l -- '.51) c._; ~~1~.en ved. Christ ians bor:i (7/8 18]1).24).Selv om d.e e.t ns1:e b tiidiclser 1':ko.t'it~ nogen. leder der var i btjs1 :11elsG af Mnl"!lean.s rfil:inist:fnt:lvo dy 3tighod hav de man dog 1 søløjtnunt!!r.edor:.lt 5103f:i: iad iirck:, dor var gi1v ~:t'llvr fru 1834 "il nin dfjd ), on ma d der synes med oner "i l'.lt h.'lve vir'l{\jt :t'or de ::m:nne n~l= rurnrkond.olse o højhedsret over et v:i.rt lanr\onr~do.!j!"1n0 bost r... '.lbel aer 'ørte i 1830 "GrnG tij. an d l strid~-,no... c-r nalloin O?l.,B lænrlerne og de.1'.l!'tkerno om r tti3hed.orne t o: rt: 1orne. ~il:l o }.._Jt~mpi.1. a vmn il&e lo'b:alt s t.\ s:l::: t 'l't,'"'.dl t.11 ut finde en løsning overlod man s Gen til do :re::pok:tivo regering er26) - der ell~'"r' ~km-~ var ~ stt1"1d t11 ".t J'11~(1c C!'1 til" fre<lsstillend. ord,..,.-.,,1 ". ~;~_:on fe.l dt im1 <"1'1rtld. til ro, bl u se<te l:! dt op :5 a-r _,jort med. engl..~ndorn,s overta.eelse a.~ de ud.~nko bcnid 1842 oe i >,. o:r on 'Gli g at blivø le ls~r i Ffter et Dan~, r k, r~ ")-.nd o(j HolJ.and h.r.,"de forbudt s l a.vehan<'i.elen rejste nig spø:r...,smflet 0 1:1. hv... d. c.~n skulle bru~e b~siddolaarne til. om nævnt opgav d~n ~m&eloke rag oring on overg~ne C.nl.kyst.n.!foll.B:H'h~t:t" f'o:r.tnatto rokru.tte:rtngen af arbojdskl'aft w.. er on."orm der ikke for moj.t kunne kal es slnvehnndol, mon soo roelt var vannl~elig at ske na fra dan. 2U) 'a.n kø hte d.e elever der :fror:delos 1 stort tal rraetes ti.l kysten, lod dem u n.d~ rcl":r " ve en kon trakt på arbojde :l en snes år i ~ttci.cuon, hvorefter man orvji:eredg dem frie og stoppede dem ombord. :t. de ventende skjbo. 29J I de danske bosiddolse~ og i aruii.irk kastede ma."1 sig ovor planer om plantagedrift, o~ omitrl.ng 1800 blev dar anla~ t er rækko plai1tugør, hvoraf doh ingen fik varig botyd

9 9 "11ng om overhove et nogen..30)won tank.orne om plantage dri.ftens muligheder levede videre. flt var jo 0 "Så en nær li J;end.e t nke at benytte den afrikanske ubejdskruft hvor den naturligt.f::mdtos, så mo ~et mere som lrmdot tilayne ladende var af' en.frodighed udøn lige. Hl. a. fro. c~e lsk aide var man opt u3et af' ttulk:cn; og Jierra Laona- komp ~iet, der med..."':rikas civilisering fox øj0 havde,:;rundlagt Sierra Leone kolonion kort før l8oo,3l)lod udarbejde l "n.ge lister over hvad der med forlel kunne d,.vrkes 1 Afrika. Propagandaen virkede ikke synderligt, og en kritiker bettmr kede at han i... ko l ud.t dot så på.faldende at der i et tropisk land kunno vokse tro-ni 1.:e plnntor. 32),; I 1840 arne var styrelsen af de danske etablisse menter inde i en rolig gæn o. J tridf;n med ~ ngland var g&n ske vist ikk:o afklarot, Men man håndhmvedo ~e rettijheder mun h'.lvdo ø11 "køt a nerkendt. 33) 11 Guve nø:r d.vard C... rstensen. l>:lwc:.d Jn.03s. 1.1-nold ~s.1 i:>t<;n~ e:i v l=~ Ci.>1.. r->k guvernør på 'Ju ld.ky'"'ta""' f :t"a 184::? ti 1 at.;1.bli.::;3eugnt0n1e t 1850 blev afntåøt til r:n.~,1.0.nd. lia.n. blev f rtrlt d. 7. :1 (it\;:11bor 1815 som søn af den clangke diplomat J ohait. J xnold aioronymus "arstonaon, do:r i nir lt)vctid 'k.or: til.:i..::;y:; e tjeneste i n.l 1;ior" 'l!ripolis, c.roj:ko o ; i o::: go. Ogs, v odoren va:r a f diplom.itf:.::.=iilie. 1;:.-i. =>rod r b:'-av l <'.age i i.\'xico, en anden dansk ko:n:c::."" ~llilmiral og on tred1.e d:1.gein!jpc) tør 1 8lesvig. lien ker:.dtcc"te or dor ulc ~ tvivl Edvm.i d Ca.rstonsens.1..'jerd.e urod~r Ueorg, Tivolio grundlæg!'or. ~n ;; ~st~r blev gift :ad den c1.ur.3ke genol'alkonsul i i erok.k o og cm. a..'1.den me d tien engelske n.obaesad~ :r nn..oesteds. :ene han læste ju.rc.. i.i:..øbenhavn ~ jo:t'de h dwa.rd Ca..rotcnsen tjcnoste i t..o s-ons Livkorps. Her blev han i 1839 prcr:d er l øj tno.nt. l 1841 tcg u:i juri j sk 0~1boaselrnc.unE>n, oe :l 1843 f orlod han l ivkorpeet med rang n.t kaptajn. u. 19. oktobf.l:t' 84:! i. r"f".v hrrn. en e.nsø3ni:n.g o::i en po~t non 2. assistent vou etablissementerne i Guinea o~ skrev bl. a. føl~onde:'*undartegnede, der har tilbragt sin førsto Ungdom påa.i :t'r ikus Kyst, er muligvis derved, om ikko klim. tisel. et, oa.a d.o~~ i:jm:e ond de f leste rmdra boskyt tet mod de varna Kliuuters Indflydelse; som an følge

10 lo af ovennævnte Ophold 1 Hordufri&a og senere Uddannelse or j øg 1 mod densyn til dpro kutidsk~bdr t 1 stand til, i p:i'itomnonde Tilfælde, at kunne gøre mig fors'd.ulig for de r'lcnt ctørrn b.t::mdlnnde Aationerø 'Jnl~.orns.attfr i deres aget I 1. om". Car~tensan :ik stillingen o~ ankoc saumon med den :o.yud:nu.""vnte guvornør ilkens via London og de e.n5olske be siddalsor på CuldkyGton til L.r..ri!'.3t.ian"'borM e. 18. maj nor nv:.:mcorcd.o hnn str" ks +,il 4'-ørste nnoi~tent, 06 da ;, ij.~cn~ d. ~6. 1.1QJ:.St d\'zde a.f.' d n pf. k;tz tc"t s~ f'l:y --tcde f'el>or bl v Carstennon i11torl-::ngi1vo.rnør.,,crst under et besøg: 1. Købonl't..nvn l 1844 blcr ht:;.n uc.ln "".?Vnt tj.j virkelig guvernør. flan \rar i løbot tlf nin t... d som ~uvcrnø:t. på Guld k:yston hjnmme to --ant;o. F~r~tc [;C..nt. Vt;,.r her. VOk f-:.ta kysten.r:ra cl. 15. w;.rts 18t.-41>til d. e. oktober r.. å. J.\aden gang var h:h"'l vnlc :n,Gcre ti"; r..c'!"ll ~ c;.~re-. d~n 1.o. april 1847 til d. ~o. februar n. 17. npril ~.t. forlod h n on dcli,-o; :... v d d~r nu ~åtte botcl... ~ø"'.om, do t~. d: i~ere danske ooiddelsor 1 uinea. ;.)olvom ~.;.rr,t ;nsans v1.rko i Af1 ik:~ c" J.vj.cs må sigoa ut VaU' usluttot i apr:l , ka.1 "an ik1!~;; nmvda at rums ercojc. fol' ::lo CUt!SkO ctr~l:!issc.rucntcr d::tt?:'j0cf. VEU: sl ut. 1.cto,.t'r.,. huns ophold i f"(1benhuvn,.:?c nt.'."u!u!ler de f l este og r.ti1"~tc a.f d.c r~fox ::1p.J..!:r"cl: her" t.:.t:..k.t..:;> t~. c.for otablisao f')ntcrn.o.. an nr..hc,:i enrle o" ~i ci ~ llo vi) j ~ til at gø r o ll0 0 Gt fo:r' n l a nc:r.na '.æ.vdo :!.r.1:1.dlc~ t:.d. fo:rk>t"_gr,t kølnet hans i vei-' OÆ.; da o:p:røret 1. ~nenv1~ liol ston oat t'j 1.~d blev llnr4 ~:eol; et a:" d..n na.tionalo ho;;cj ntrin.~ Or' $.,.:.;te; cm afsked fi:s. oin... ti i 11~ SO::l gun:i:rnør ;.~o:i:- at bliv:: ko. 1pagnichef 1 bmronn roserve. Og 1ct lykkgdes ham siik ~rt uden stør re t au kcli;;l od.er - a t ovartnln ;\on ~1.y~ :t'c!_:"rlng til at ra.tt.o C>ll 'f:;c::;lutning 0 1 it a lnn.de eta.bl n$0!!1ell.tgl"ll.0. 2) sty-~olgon af d& 'i ~r.:_a;to 9i.:ln"1 r>ke ot:.:.l li ssemonte1~ V.'.ll' O'.L'dnet t vn "ln.ntructif)'r.r. for ;.s0ntlpr32.s1;;r_ a.f de kong :11.i ~o.t ta.1>j.l ne 1en".e.c i Gui11ea"ni) nen anfører som guverne-r.:;elt.etn hoved:formal:l, _t vogte danske tcrritoria.lrottighet:or. 2, nbest7,a og bef ordr-o" da :ske undersåtter

11 11 på kysten. 3, Forhindre slavehandel. Ø endelig 4, ~Pau det epursommeligste bont11e Ftablissementerne og P '!lu in gen.~aade overskride dot reglementerode aurligc,"ond. n 4) Det kan næppe h ve V ~t videre ttl:f'l"e lj$t11lenda for en vi:-ekolyston embedsmand at ek:ullc bygge sin c'3.j.it1nistrat1on rft s[ e.1111e :':l9u.11dnætn!nell)r. Jon vi har net gik nr"n i rai..lli teten o:;:jå pl\ J'if' so pw ter v~..:lere ond inntrvjtr:.on strengt t l~ct t 111od!11\i- no.n <10-;tc at. udvh: e et prot ktorat. Da im1t. l<:s n blev udfmrdigct l*ullne rler nen1.:., 1~nskoli 0 t tale:j om d~?j.sk te1 ri tori o å!.lndet ( d f'orternoo område " hvis end.c!a så meget. 5)flon ukeu1~kabet i.krtbc2hrum til, i?l::::j_r,lq~ fcr'hold var tort. At :::ian_ ~ ko&lo,:,iet (General t0ld o.~ ko:.ænbrcckcl e3iet) accepterede ~v~xnel'!ontots!lyns "unkt ses b1. a. af en bemærkning Ct:trst(lnson P.Ø~ ion tndberetn1.'".. g for at gøre oprw:erkaom på at c.an på ingen måde vil ænd:re jur1sd.:lk ionon uden l:ollegiete -;cdkendalsa, Ian udtaler at man ikke kan gøre nogen tarr!torialret -ldon do ~ør ~an har tilst~ kkcligt med emba smænd, oz okrivors u1n til da v edl:l.!jaholclos strrongt og reent et Protektoi~at "6) Det er knrnktertstisk for Ca.rstonsens actr:iit-:.1 str1..tion at vi :!. do r rstg å~a ind.boratninp; r iklra Lin ar -!"orolo,g til støl":t'<3 ro111lrin~er i de bastå~ndo forhold op;.i:-ot;ler" tlqn sonderer tcrænnet, 1<: nor mad mindre f'm:. bj., g a prnk tisk karo.ktor7 ) men nøjes i øvrigt mod ~t ~~ø1 0 cino erfar... inger me1 honeyn til ;uldkyst.c'o:rr1ol ene o~ do {O?' en 1ansk eubeus111~u1d særprt'.1kede krav de st:tllode. JJo vclld3oznmo ro giv enheder 1 novatlber 1844 oruc:ring det rituelle drab på to br;.')r"l i Ussu 11ge u rder CræintianEbor c;s zm.aed) fi\"nes ioi ller t:td at have o ~orbevist hmn om at en fuldstændig oovurdo:rine; af betingclso:rn.a for 1a--is1r.:err..ea tilste(.e\rærclse aaot on nyordning af administrationen villo være nødv0ndig. I de føl.._}3nde år ko::i do!' fro hans hå.nd 0n rm:d.;g store :r..:'.) ''ormf'or~la5, no ~le vedxørondo ront udmtnistr:j.tive forhold; rjo!l "'!langa af dem behan 1e:r p:e~.ncip:j.olle pør.(;smål af riogot vid.t:ræi:~enne k.aru.kter. " Ol' OVE::H"s:ruo11..ri;h i tens s '~yld vil -et anta,i:elig være bo1st at behandle forrlar;one i to nfsn.i t; ru.rin:latrntive!: 'IJ(lr" er og mere nr1nc nielt ltolo 1~.satorir;t~a, solvoo man d.e1 ved risikerer at det kronologiske overblik i no.:;on grad

12 12 vanskeliggøres. For denne opdeling taler og så det forhold, at mens de administrative ændringer 1 en lang række tilfælde forholdsvis let lod sig gennemføre, og også delvis blev det, var de mere principielle forslag a f en så omfattende art at deres gennemførelse krævede en større interesse for etablissementerne end der fandtes herhjemme. Følgelig blev de heller aldrig ført ud i livet. 2. Administration I august 1844 anmodede kollegiet Carstensen om at udarbejde en plan til en ændring af etablissementernes øko nomiske st7rel$e.1 >Arbejdet med denne plan samt forskellige begivenheder på kysten overbeviste Carstensen om hele den gamle instruks' utidssvarende udformning. Så d. 8. marts 1845 hjemsendte han et forslag ikke a lene til en ny finansordning men også til en ny instruks. Sammenligner vi denne instruks med den gældende af 3o. september l82o2>træder karakteren af Carstensens administ~ative forslag klart frem. I første række ønsker han at give guvernementet en mere selvstændig stilling, således at de almindeligste sager kan behandles uden at skulle forsinkes urimeligt af at skulle den lange vej over København. Ønsket om mere handlefrihed ses bl. a. af at Carstensen 1 ret stor udstrækning erstatter de gamle, meget de taljerede forskrifter for lønninger og lønudbetaling;) og for modtagelse, behandli ng og forsendelse af varer4>med mere generelle regler der overlader den praktiske udformning til embedsmændene på stedet. Erfaringen havde sandsynlig vis lært ham at nok så detaljerede forskrifter i kke kunne forhindre misligheder. Som sikkerhed foreslår han i stedet, at der ved den månedlige opgørelse af lagre og kasse foruden guvernøren skal være to vidner til stede.5) Også på et andet felt opgiver han de forskrifter som, set fra København, syntes rimelige men ikke duede på kyst en. Hans forslag taler ikke om at soldaterne skal lære at betjene våbnene " det turde vel også være en. selvfølge. Derimod bør deres pligter "ved Paraden om Søndag- Morgen oplæses og forto lkes.~ 6 >nisei plin var knap så selvfølgelig på kysten. Et pudsigt punkt dukker op i 5, hvor han stryger de gamle regler der forbød guvernementet overhovedet at

13 13 korrespondere med andre, u denlandske guvernementer. Både Mørcks og Carstensens forhandlinger med Maclean7)viser at reglen så langt fra er blevet overholdt. Embedsførelsen på kysten forudsatte en temmelig om hyggelig føring af journaler, kassebøger, inventarielister etc. Og ifølge instruksen skulle alt være a jour-ført, således at der til enhver tid kunne hjemsendes pålidelige oversigter over forholdene. 8>Følger vi imidlertid etablis sementerne historie vil vi hurtigt se at administrationssystemet sjældent fungerede særlig godt1 bøger og journaler var of te i en syndig uorden, og beskyldningerne for svindel var talriga.9>net ønskelige i at have flere - og bedre kvalificerede - embedsmænd ved etablissementerne antyder Carstensen allerede i sin første indberetninglo)hvor han beretter om de kvaler det har voldt at få besat de forskel li«e embeder e f ter guvernør Wilkens meget hurtige død. Det var ikke let at få embedsstaben udvidat;1 >så i sine forsøg på at forbedre styrelsen måtte Carstensen bygge på det bestående. Han foreslår førelsen af rådets forhandlingsprotokol overdraget en dertil udnævnt sekretær 1 stedet for blot "yngste Medlem af Raadet".12>som en sikring med hensyn til brevskabers forsendelse foreslås det at i kke alene indberetninger men også bilag for fremtiden udfærdiges i duplikat, og at det i adj:essen bemærkes med hvil ket skib skrivelsen afsendes; og som yderligere sikring skal der fra tid til anden tilsendes kollegiet korte ekstrakter af de breve det gerne skulle have modtaget.13) De indkomne breve ønsker Carstensen indføjet i gu.verne mentets rådsprotokol. Regnskabsføringen foreslås ændret på få men signi fikante punkter. Blandt omkostningerne optræder hos Car... stensen et punkt der hedder "Etablissementets Sendebudde. Fragtbærere eller Remidorer"14>nen gældende instruks kender kun til fremmede sendebud. Og bygningsudgifterne, der tidligere skulle opføres på en konto for hvert fort og hvert hus, foreslås opført på en samlet konto.15 )Forterne er ikke l ængere spredte faktorier 1 forskellige fyr sters lande. Ifølge instruksen måtte der kun ofres vedligeholdel-

14 14 se på fortet Christiansborg og tårnet Prøvesten lige ved samt på plantagebygningerne Frederiksborg og Bibiase.16) Det 'WnUlige i at f oretage nogen som helst effektiv ad.mi nistration samt håndhæve de territorialrettighede:r instruksen hævder Danmark har17)fra et enkelt sted 1 det ene hjørne af samme område må have stået Carstensen klart. I hvert fald foreslår han pakhusforvalteren udnævnt til byg ningsinspektør18). Selvom en sådan naturligvis kan være nyttig,selv når talen kun er øm fire bygningskomplekser, skal vi senere se at Carstensen havde mere vidtgående plan er med dette embede. Endelig 09træder der en række regnskabsændringer der alle må ses i lyset af en skrivelse fra kollegiet af d. 7. marts >hvori guvernementet anmodes om for fremtiden at i11dsende statusopgørelse og afstemt regne~ r. 31/12 i stedet f or som tidligere pr. 28/2. Den naturlige konsekvens er forslaget om at flytte etablissementernes r (::gnskabsår til l/1 31/12. 20) Nu var det ikke altid synderlig let at få økonomien til at løbe?undt, selvom man anstrengte sig meget for at efterleve stk. 4 i guvernementets "formålsparagraf".21) Carstensen noevner i en af sine indberetninger hvor svært det er at komme af med de varer der hober sig op i Christ iansborgs pakhusi 22>og f or at der kan bødes på eventuelle u ~derskud foreslås det nu at guvernementet får ret til at optage lån af begrænset størrelse på stedet mod udstedel sa af veksler på kollegiet.23) Bortset fra disse f orslag indeholder Carstensens instruks adskillige mindre ændringer dikterede af hvad der var gennemførligt på kysten og hvilke regler der bed.re egnede sig til brug i Skævinge eller Korsør. Forslaget afsluttes med et budget. Af dette fremgår at der tænkes ansat 6 europæere, ; mulatter samt 81 sol dater, ant~gelig også mulatter. Til europæerne regnes de:r med en samlet løn på 5500 rdlr. g. et. årligt, til mulatterne maksimalt 560 og til militærlønninger Bygningsvæsenet noteres for 500 og plantagedriften for 300. Det samlede budget balancerer med 14.lSo rdlr. g. Ot. Dette resultat kunne kun glæde kollegiet, eftersom den normerede

15 15 årlige udgift var på rdlr. g. et. (27.ooo rbdl.)24) Den mest spændende side af instruksforslaget har jeg her udeladt. Det er alle de paragraffer hvori Carstensen giver udtryk for sine tanker om koloniseringens mere~r1n oipielle side. Dem vil jeg komme ind på i et senere af snit. Det var ikke meget der kom ud af det store arbejde. Året efter begrunder Carstensen 1 en 1ndberetning25>nok en gang sine synspunkter og forsøger at give dem større. vægt ved at lade assistenterne Schumaeher og Bergenhammer vedlægge betænkninger der giver udtryk for beslægtede syns punkter. En væsentlig del af indberetningen optages af en udførlig argumentation for forslaget om forhøjede lønning er.26)hovedargumentet er. at så længe staten ønsker at be holde etablissementerne ml de også bestyres ordentligtf men dygtige embedsmænd får man kun hvis man vil tilbyde en anstændig løn - så meget mere so~ f. eks. de vestin diske embedsmænd lønnedes ret godt. 27) - I det vedlagte detaljerede budgetforslag anslås de samlede årlige udgifter t1l rdlr. g. et. Når man betænker med hvilken omhu disse forslag er udarbejdede er det virkelig bemærkelsesværdigt at kolle giets fuldstændige mangel på interesse i kke formåede at bringe Carstensen ud af fa~ning hvad hans offioiølle for hold til kollegiet angår~mans private tanker kan vi desværre i kke komme på nært hold. 28>r hvert fald indsendte han,under sit andet o~ho ld i København, d. 9. september 1847 nok et f orf.lag29jholdt i samme rolige, argumenterende tone som de to foregående. Hovedindholdet er det samme som i de tidligere; men han koncentrerer sig mere end 1 forslag 2 og endnu mere end i forslag l om an række omfattende principspørgsmål. Også ved dette forslag finder vi et budget. Det er lykkedes Carstensen at klemme udgif terne ned til rdlr. g. et. ved at slække på kravene til bygningsvæsenet og militæret samt lade Basel)issionen30)overtage næsten alle skolevæ~ts byrder 31 Indberet ningen slutter med at Carstensen udtaler sit håb om "at Collegiets Resolution ret snart maatta brin~e de guin eiske Anliggender 1 en længe attraaet Orden."32)

16 16 Imidlertid må nogle bemærkninger 1 tilslutning til budgettet fange vor opmærksomhed. I disse gør Carstensen det høje kollegium opmærksom på at det ikke umiddelbart kan sammenligne det normerede budget med forslaget. idet der for længst "indtraadte navnlig fra min Ankomst til Guinea, en faktisk forskjellig Fordeling af Udgifts Posterne; " Bemærkningen rejser straks spørgsmålet om hvor mange og hvilke ændringer Carstensen reelt fik gen nemført 30~ guvernør på Guldkysten på trods af det tilsyneladende umulige i at f å kollegiet til overhovedet at reagere.33). Eftersøgningen vil føre os gennem adskillige uvæsontlige akter, og for ikke at kede læseren til døde vil jeg tillade mig at udelade de mind l betydelige, med mind.re, naturligvis, de har mening i en lidt større sam menhæng. En gennemgang af Carstensens indberetninger sammenholdt med kollegiets kopibøger, resolutionsprotokol, 1ournaler samt sagerne til samme viser at Carstensen fra sin overtagelse af guvernøransvaret d. 26. august 1842 til sj_n afrejse på sin anden orlov fra kysten d. lo. april 1847 gennemførte 24 større eller mindre administrative reformer uden først at have spf1"gt om kollegiets mening. Kun lo af dem blev senere godkendt af kollegiet. Men der blev ikke gjort indsigelse mod. de øvrige fjorten. Kun lo forslag blev gennemført ef ter at kollegiets god.kendelse var indhentet. Det drejer sig i de fleste tilfælde om de taljer eller også om forslag der forudsatte udsendelse af materialer fra Kø benhavn, f. eks. anskaffelse af nye kanoner eller glas til vinduerne på Christiansborg.34 )net er også interessant at lægge mærke til hvordan Carstensen, som årene går, bliver mere og mere selvstændig i sit forhold til styret 1 København. Ja så meget, at han i en ind beretning d. 14. januar 1845}5)kort meddeler kollegiet at nu har man afskaffet uddelingen af gager og coutumer - grundlaget for etablissementernes forhold til den lokale befolkning - og at han håber kol legiet vil approbere det skete. Kollegiet ses ikke at have reageret. De admin:i.s t rative ref ormer falder i fem hovedgrupper: Gager og coutumer, optagelse af lån, afgørelse af

17 17 palabre, skolevæsenet, militæret. Lige fra etablissementernes første tid havde det været skik blandt europæerne at forwre de lokale høvdinge gaver af forskellig art.36)naturligvis med det formål at stå på en nogenlunde god f. ~'" ed dem. Slaget ved Dodovut37) havde imidlertid gjort kystbefolkningen klart afhængig af europæerne, som var den eneste sikkerhed mod en ny ashanti invasion. Også hari.delsmæssigt var der opstået et afhængighedsforhold, idet europæ.a - væsentligst engelske - industri varer havde vundet stor udbredelse på kysten.38 ) Europæerne på kysten blev derfor også snart af' den mening at man uden risiko kunne ophæve ordningen med gager og coutumer, nom efter deres mening smagte lidt for meget af tributf noget der vanskeligt lod sig forene med den voksende tendens til indgriben 1 a.frikar1ske forhold der viste sig i 183orerne, især manifesteret ved den engelske guvernør Waclea115 virke.39 )også Carstensen sti det sott sin opgave at afskaffe dette gamle system. Al lerede i oktober 1842 skriver han til kollegiet at uddelingen af gager og coutume:r bør afska1'fes. 40)net får han nu ikke meget ud af; så han begynder cerefter administrativt at anvonde inddragelse af gager og coutumer som en struffeforanstaltning. F. eks. mister Ussu by i december 1843 deres tildeling i fem å.r,41)og i foråret samme år vu.r straffen ble vet anvendt overf or slavohandel.42)i løbet af 1843 ændre= de Carste:nsen i øvrigt gageudbut a lingen en hel del. Fra august blev gagerne kun udbetalt i forn af varer og ikke i penge.43 ) Allerede i sin første argumentation for gager og coutumers afska.f...:'else freæhævede Carstensen at ttengland har alt længe paa Kysten hævet Gager og Coutumer og undre sig over, at Danmark vedbliver hermed. "U-). For ikke på kysten at vi:.-ke helt tåbelig - og for at kunne spare store udgifter - tager guvernementet i december 1844 sagen 1 sin egen hånd og træffer den allerede omtalte beslut.!ling om helt at ophæve udbetalingen.45 ) At det var en nødvendighed for styrelsen p~ kysten at spare penge vidner en række af indberetninger om. I instruk:sforsla6et af 8. marts 1845 foreslås det som om-

18 18 talt at guvernementet tildeles i. ikke tidligere tilstået ret til at opt age lån på kysten.46>na instruksforslaget ikke affødte nogen reaktion f ra kollegiet fik guvernementet følgelig heller ingen ret til at optage lån. :Ien ikke desto oindre ser vi at C&rstensen i fire indberetninger47>meddeler at oan har lånt et beløb i rede penge, og a t man. derfor har udstedt veksler på kollegiet. Der lød i ngen protester fra København. Det ville vel også have va-::ret vansl:eligt for kollegiet med. nogen ret at protestere s å læuga det normerede udgi f tsbudget blev holdt18l og p engema~gelen alene skyldtes at pakhusets lager nærmest va:r.: usælgellgt :på grund af de høje priser kollegiet :forl angte t aget.49)r den f orbindelse er <let egentlig bemci:::i kelsesværdigt at man fra guvernementots side ikke i højere grad prøvede at sælge til lavere priser end de af kollegiet ansatte. Carstensen f orsøgte det en enkelt gang, da man i 1843 s ol gt e kaffen ~ :ru don lidet givtige plantage" drift til den højestbydende på trods af de fastsatte ret høje minirualpriser.5o)det danske vareudvalg var dog næppe af en karakter der let lod sig sælge på kysten, hvor e f terspørgslen især rettede sig mod i~enkramvarer og bomuldstøjer. 51) For at kunne gøre sig bedre gældende på r~a:r kedet begyndte guvernement et også i 1843 at ~åle ned engelske 1 stedet f or de dyrere danske tøjer,52 )og man forsøgte at gøre danske handlende interesserede i den vok sende oliehanå.el.53) Det er blevet sag t at Carstensen i sin guvernørtid udbyggede et dunsk protektorat på kysten. Et af de væsent ligste argumenter for dette protektorats eksistens er den voksende tendens der i h&ns guvernørtid ses til at lade guvernementet gribe ind i og a fgøre lokale stridigheder. Den gældende i nstruks forbød udtrykkeligt guvernementet at blande sig i kystens beforknings anliggender; og hvervet som mæ~ler ellor opmand måtte man kun påt age sig hvis man direkte blev opford.ret. 54)Ikke desto mindre beretter Carstensen 1 en t:tf' sine f ørst8 indberetrdnger55 ) om hvorledes guvernør Wilkens i sin korte periode som guvernør havde f or:nået at opnt. den nødvendige autoritet til at kunne afgøre adskil::!.i.ge vigtige pal abre, og gø.re det klart hvem

19 19 der var herre i landet. Carstensen fortsat t e denne linie. F. eks. nævner han i en i ndberetning et års tid senere56) hvorledes guvernementet har grebet ind overfor en fetishmand der havde skjult to af en Ussu-11egers slaver. Senere indberetninger omtaler ikke pal a.be:eatgørelse:q men det skyldes snarere at de bet:ragtes som trivielle, dagligdags begivenhe e r end at de ikke :randt sted. At de var alm:lndelijst f0rekomr:'.!enda viser også. en indberetning fra februar 18475?) der o.e<ldelel" at gu.vcrnonontct har beslut tet at halvdele~ af gældspal abergebyret fra d. 1. januar 1847 tilfalder den embedhmand der har afgørelsen i sagen. All8rede du havda Carstensen i ~vrigt injført on fast ordning med hensyn til pal aberafr;ørclcor. Alle and.re sager end gæl dssager, son afgjordes af pakhus orvaltcren i egenskab af næstøverste embedsmand, blev af-:;jort af guvernøren.58) Skolevæsnet h.b.vde tidligt Cs.rnr:hensons interesse 59 ) og tid.ligt var han bekymret over den elendige 'lmdervisning d.er blev gtvet i f ortets dannte skole. I naj 1843 foreslår han derfor at man opgiver don håbløso undervisning i og på dansk, som ikke et mcnnenke forct&r, of går over til engelsk der bliver mer e og mere udbreci_t En af de største vanskeligb.2der ved. nkolenn drif't var den store dødelighed blar.dt europæerneo Gang på gang stod man uden skolelærer. og Måtte konsti tucre en forhlmdenværende person i embedet. l)redningen syntea Carstensen at komme f:t"a Ba.selmiss:tonen. Den en 0 elske wcf,.leyans.ke mission drev allerede flere skoler i de engelske dele af kysten?2)og missiønsskolernes resultater var efter Carstennens opfattelse langt bedre eno. de men kur!n.e bctro.gte indenfor Christ iansborgs rnure. 6 3)I 1843 tillader han dex-for C.en danske missionær A...lldrea.s Riis fra Haselmissionen at oprett e en engelsksproget skole i Ussu. 64)Ekspcrimentet re have været en success, for d. 7. november )beretter Carstensen hvorledes missionær Riis ' skole helt har o psl~gt fortets pigeskolej og med drengeskolen har det ikke stået meget bedre til. Fortets skole har ca. 3o drenge mens missionens har loo. De t foreslås derfor at B~sel.miss1.onen overt ager det sa:nlede skole- og kirkevæsen med ot årligt off entlig t ti1skud på 75 0 rdlr. g. Ct. 66)" ~t over gi ve myndighed

20 20 t i l et privat, schw~izi sk selskab er næppe faldet i kollegiets smag. På den anden side kostede skole og kirke-. væsenet årligt over 1400 rdl r. g. Ct.?7 >så der kunne ved siden a f den a f Carstensen påstå ede foi'bed.ring også opnås en besparelse på budget tet, et meget vægtigt argument. Hvo~ olil a l ting er. d. 16. oktober 1847 acee11terede kol legiet i p::rincippet Carstensens forslag, idet man dog lod den endelige c;.f ri ørelse afhænge af Det danske.wiissionsselskabs stilling. ~8 ) t~" Iilili tæret o:frede. ~ rstenben en hel del opmærksomhed, spænd0nde lige.fra Clu istiansbo:rgs daglige vag tslcud69 ) t i l oprettelse af faste militwrstationer inde i landet.70). Da han ankom til Guinea var hele det militære apparat i en mildest talt dårli~ f orfatning. Cr.i.ristiansborgs s ø batteri var ubrugelig i;71 Lk&nonerne rustne,og "allerede nu bli ve Salutter for fremmede Krigsskibe kun seet, ikke hørt. n72)0g det oversteg den steulige sergents e vner a t l ære soldate:t'lle at betjene kanonerne. 73) Carstensens virksomhed på dette f elt ind.ledes med en stab.j:.opgø.rels e over garnisonens stilling. 7 4).1en da kollegiet ikke syntes at b l ive sroi'"lit; rystet over at det k ongelige 0-uineiske guvernement måtte klare sig med en h oben rustne kanoner på rad.ne ra.1)pe:rter gik C<lrstensen, son i så mange andre J. orhold, i gang selv. D. 14 o marts,, ~ 7S)beretter han hjem at han har oprettet en milits på 5o oand a f mulatborgere fra Ussu, o& at denne milits allerede har været til god nytte som garn:... ~n pb. Ch:d.st ia.ns borg mens den regulære o.rnison var på en ekspedit i on øst på. Det kumte nok tiltrænges med en udvidelse a f den militære besætning ved f'orterne. De:n va~r på 5o nand 76); og med de planer vi ~kal se Carstensen udka stede for koloniens fremtid var det grumme lidt. - I decamijer trækkes næste træk. Ca rs censen anmoder om ut fa u dsendt en hel del nyt oateriel. Det vigtigste må være: loo in.lanterit,evæ:rer med perkussionslås. 8 U'»dero:fficerssabler med tilbehør, 8 s t ore meta lkanoner o ~ 12 IBindl. e jernkanoner. 77 )1 realiteten en fuldstændig..lo:rnyelse af guvernementets vaben. Ua:rstensen var s elvsagt k l ai ove2 at udsl.:illige era bed31næ id i København ville stejle ved ta.r.lk.e:n. om så store ud._; 1 ter. Han und9 skylder dem ned at t avshed fra hans side om disse forhold

Med PEI A på langtur (del 4) (Gdan s k Kaliningrad)

Med PEI A på langtur (del 4) (Gdan s k Kaliningrad) Med PEI A på langtur (del 4) (Gdan s k Kaliningrad) To r s d a g m o r g e n G d a n s k - sol og vin d fra N o r d. H a v d e aft al t m e d ha v n e k o n t o r e t at bet al e ha v n e p e n g e n e

Læs mere

Bryd frem mit hjertes trang at lindre

Bryd frem mit hjertes trang at lindre Bryd lad frem n mt tet hj for tes hæng Bryd frem mt hjtes trang at lndre trang me at re ln hn dre, dre sol, stol; du ar me synd res dag mn nd gang tl vor nå de Sv.Hv.Nelsen Februar 2005 lad lad den d k

Læs mere

Li vets blan de de bol scher

Li vets blan de de bol scher Knud Ra mia n s op læg på FU AM's marts mø de Li vets blan de de bol scher Tit len Li vets blan de de bol scher er et bi lle de af li vets kva li te ter. Dem har vi vist ledt ef ter lige si den Adam og

Læs mere

Er det din egen skyld, at du bli ver ramt af stress?

Er det din egen skyld, at du bli ver ramt af stress? Er det din egen skyld, at du bli ver ramt af stress? bog ud drag AF DORTE TOU DAL VIFTRUP, PH.D. OG AU TO RI SE RET PSY KO LOG 1. juni 2015 14:34 Men ne sker, som er sy ge meld te med stress og de pres

Læs mere

De Ny gam le mo bi li serer

De Ny gam le mo bi li serer De Ny gam le mo bi li serer Af Knud Ra mi an Hvis kært barn har man ge navne - må vi el ske al der dom - men. El ler og så hand ler det om præ cis det modsat te. Vi fryg ter og ha der al der dom men og

Læs mere

1. INDLEDNING 2. BAGGRUND OG FORMÅL 3. LOVENS BESLUTNINGSTYPER 4. BYFORNYELSENS ORGANISATION 5. FORDELING AF OFFENTLIG STØTTE

1. INDLEDNING 2. BAGGRUND OG FORMÅL 3. LOVENS BESLUTNINGSTYPER 4. BYFORNYELSENS ORGANISATION 5. FORDELING AF OFFENTLIG STØTTE 1 1. INDLEDNING 2. BAGGRUND OG FORMÅL 3. LOVENS BESLUTNINGSTYPER 4. BYFORNYELSENS ORGANISATION 5. FORDELING AF OFFENTLIG STØTTE 6. HELHEDSORIENTERET BYFORNYELSE 7 BYGNINGSFORNYELSE 8. AFTALT BOLIGFORBEDRING

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 17. april 2012 til en kommune

Statsforvaltningens brev af 17. april 2012 til en kommune Statsforvaltningens brev af 17. april 2012 til en kommune 17-04- 2 0 1 2 Dette er en opfølgning på statsforvaltningens udtalelse af 11. januar 2012 i sagen om Kerteminde Kommune og delegation af myndighedskompetence.

Læs mere

syv trinitatis-motetter

syv trinitatis-motetter hilli er 010 yv rinii-moeer O lnde kor divii Node il gennemyn Syv Trinii-moeer or lnde kor divii Coyrigh Philli Fer 010 Pd-verion. Kun il gennemyn. Koiering orud. Nodehæer kn køe å www.hillier.dk hilli

Læs mere

INFO@ASYLET-KALUNDBORG.DK WWW.ASYLET-KALUNDBORG.DK

INFO@ASYLET-KALUNDBORG.DK WWW.ASYLET-KALUNDBORG.DK Bør nene i cen trum - en for æl drep jece LUN DE VEJ 1 4400 KA LUND BORG TLF.: 59 51 07 57 INFO@ASYLET-KALUNDBORG.DK WWW.ASYLET-KALUNDBORG.DK Ind holds for teg nelse Side 4 Side 4 Side 5 Side 6 Side 6

Læs mere

Vedrørende takst for daginstitution

Vedrørende takst for daginstitution 17-01- 2 0 1 3 T I L S Y N E T Vedrørende takst for daginstitution Du har den 31. maj 2011 rettet henvendelse til Statsfo r- valtningen Midtjylland, som i medfør af styrelseslovens 1 47 fører tilsynet

Læs mere

DR mang ler mod til at for - mid le lit te ra tur hi sto rie

DR mang ler mod til at for - mid le lit te ra tur hi sto rie DR mang ler mod til at for - mid le lit te ra tur hi sto rie AF JAN NIE IWAN KOW SØ GAARD 18. ja nu ar 2014 00:01 Dig te ren Mi cha el Strun ge, der om nogen blev sy no nym med 1980 ernes poesi, holdt

Læs mere

... [ Kl ager ] over Ener gi t i l synet af den 23. august 2006 Ener gi Mi dt A/S vi l kår og pr i ser f or egenpr oducent

... [ Kl ager ] over Ener gi t i l synet af den 23. august 2006 Ener gi Mi dt A/S vi l kår og pr i ser f or egenpr oducent ( El f or syni ng)... [ Kl ager ] over Ener gi t i l synet af den 23. august 2006 Ener gi Mi dt A/S vi l kår og pr i ser f or egenpr oducent er med net t oaf r egni ng. Nævnsf or mand, dommer Poul K. Egan

Læs mere

St y r egr uppen er ov er or dnet ansv ar lig for at over v åge, at der sk er en hensigtsm æssig gennem før else af k ont r ak t en.

St y r egr uppen er ov er or dnet ansv ar lig for at over v åge, at der sk er en hensigtsm æssig gennem før else af k ont r ak t en. BILAG 11 SAM ARBEJD SORGAN I SATI ON 1 Sa m a r be j dsor ga n isa t ion e n s st r u k t u r Med henblik på at sik r e en hensigt sm æssig gennem før else af k ont r ak t en et abler es den i det t e

Læs mere

Viborg Kommunalbestyrelse Rødevej 3 8800 Viborg. Pris for udlejning af Viborg Stadion - Viborg Kommunes sagsnr. 2012/06748

Viborg Kommunalbestyrelse Rødevej 3 8800 Viborg. Pris for udlejning af Viborg Stadion - Viborg Kommunes sagsnr. 2012/06748 Viborg Kommunalbestyrelse Rødevej 3 8800 Viborg 21-12- 2 0 1 2 T I L S Y N E T Pris for udlejning af Viborg Stadion - Viborg Kommunes sagsnr. 2012/06748 Jyllands-Posten bragte den 5. januar 2012 en artikel

Læs mere

Mer end nogensinde. P Ó Œ œ œ. œ œ œœ. œ œ œ œ œ œ œ œ. F Œ œ œ. œ œ œ œ œ œ œ. œ œ œ. œ œ œ œ œ œ œ. U œ œ œ. c œœ. œ œ œ œ œ œ U. œ j œ œ.

Mer end nogensinde. P Ó Œ œ œ. œ œ œœ. œ œ œ œ œ œ œ œ. F Œ œ œ. œ œ œ œ œ œ œ. œ œ œ. œ œ œ œ œ œ œ. U œ œ œ. c œœ. œ œ œ œ œ œ U. œ j œ œ. Mer end nogensinde q = a 60 U U. ekst: Morten Nielsen 19 Musik: Christian Dyrst 01. 6 j # w Under mørket nu mens livet blir så 11 j j smerteligt og tavst lærer vi hvor lyk ke ligt og smilen 15. j j de

Læs mere

Statsforvaltningens brev til en forening. Vedr.: Klage over Kolding Kommune.

Statsforvaltningens brev til en forening. Vedr.: Klage over Kolding Kommune. Statsforvaltningens brev til en forening Vedr.: Klage over Kolding Kommune. Ældre Sagen har den 4. marts 2010 klaget over, at Ko l- ding Kommune i forbindelse med budgetlægningen for 2010 har ændret kriterierne

Læs mere

02118.00. Afgørelser - Reg. nr.: 02118.00. Fredningen vedrører: Ramsing Kirke. Domme. Taksatio ns kom miss io nen.

02118.00. Afgørelser - Reg. nr.: 02118.00. Fredningen vedrører: Ramsing Kirke. Domme. Taksatio ns kom miss io nen. 02118.00 Afgørelser - Reg. nr.: 02118.00 Fredningen vedrører: Ramsing Kirke Domme Taksatio ns kom miss io nen Naturklagenævnet Overfredningsnævnet Fredningsnævnet 15-02-1954 Kendelser Deklarationer FREDNINGSNÆVNET>

Læs mere

Grundejerforeningen STORHØJ. Kloak re nover ing

Grundejerforeningen STORHØJ. Kloak re nover ing N yt fra Grundejerforeningen STORHØJ 27 Marts 1998 Kloak re nover ing Hermed det supplerende materiale til belysning af de økonomiske forhold ved den forestående kloakrenovering, som lovet i indkaldelsen

Læs mere

Mdt. lse ved renoveri altanudvidelse

Mdt. lse ved renoveri altanudvidelse Ejefeningen Slettehageej 23, 25, ZT Ekstadinæ genealfsamling d. 26111 200S BLAG A2 Side 1 af 3 'e Mdt. lse ed enei altanudidelse Fælleslån (Banktån) ndiiduel Realkediilån Entepisesum Ansl. Stiftelsesmk.

Læs mere

LOKALPLAN 102. Buddinge skole Buddinge kvarter

LOKALPLAN 102. Buddinge skole Buddinge kvarter LOKALPLAN 102 Buddinge skole Buddinge kvarter GLADSAXE KOM MU NE 1996 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der gennemføres

Læs mere

REKRUTTERINGSANALYSEN: ERHVERV OG RÅDIGHED OVER BIL

REKRUTTERINGSANALYSEN: ERHVERV OG RÅDIGHED OVER BIL En analyse fra virksomhedslokaler.dk REKRUTTERINGSANALYSEN: ERHVERV OG RÅDIGHED OVER BIL Kan du rekruttere ansatte til dit nye kontor? Analysen viser befolkningens forling i forskellige erhvervsgrupper

Læs mere

Diskret møde på Rådhuspladsen i København. Bundfald (Palle Kjærulff-Schmidt, 1956). Framegrab. ASA.

Diskret møde på Rådhuspladsen i København. Bundfald (Palle Kjærulff-Schmidt, 1956). Framegrab. ASA. Diskret møde på Rådhuspladsen i København. Bundfald (Palle Kjærulff-Schmidt, 1956). Framegrab. ASA. Det homoseksuelle København Fra Bundfald og Kispus til i dag A f Niels Henrik Hartvigson 56 S t o r b

Læs mere

Kildeopgave om ophævelse af slavehandlen. foto. Baggrund. Hvad skal I lære? Sådan gør du. Opsamling. Kilde

Kildeopgave om ophævelse af slavehandlen. foto. Baggrund. Hvad skal I lære? Sådan gør du. Opsamling. Kilde Historiefaget.dk: Kildeopgave om ophævelse af slavehandlen Kildeopgave om ophævelse af slavehandlen foto Kildekritiske spørgsmål til forordning om negerhandelen af 16. marts 1792. (50 minutter i 7.-9.

Læs mere

Gravhunde. Gravhunde. Dansk Kennel Klub Gravhunde Atelier. Dansk Kennel Klub. Racehunde i Danmark

Gravhunde. Gravhunde. Dansk Kennel Klub Gravhunde Atelier. Dansk Kennel Klub. Racehunde i Danmark Dansk Kennel Klub Gravhunde Gravhunde Gravhunde Gravhunde er en halv hund høj, en hel hund lang og to hunde værd. De er små lavbenede, charmerende, intelligente, modige og yderst selvstændige individualister,

Læs mere

Socialrådgiveren l2 NØDPLAN HOLD FINGRENE PIONERER I ÅRHUS FRA HENDE IVELFÆRD

Socialrådgiveren l2 NØDPLAN HOLD FINGRENE PIONERER I ÅRHUS FRA HENDE IVELFÆRD Socialrådgiveren l2 NØDPLAN HOLD FINGRENE PIONERER I ÅRHUS FRA HENDE IVELFÆRD 16 EKSTRA SOCIAL PAS PÅ NÅR DU NY BOG RÅDGIVERE 4 SKIFTER JOB 16 OM RØDDERNE 8 KONFLIKTEN OM GADERUMMET Konflikten mellem

Læs mere

TRUE-SURFACE VIBRATORY GREEN TROMLE SYSTEM

TRUE-SURFACE VIBRATORY GREEN TROMLE SYSTEM TRUE-SURFACE VIBRATORY GREEN TROMLE SYSTEM BRUGERVEJLEDNING Import: Prodana Seeds A/S Fåborgvej 248 DK5250 Odense SV Tlf.: 0045 63 17 16 00 Fax: 0045 63 17 16 19 INFORMATION OM DERES TRUE-SURFACE VIBRATORY

Læs mere

Vedtægter for Grundejerforeningen Værebrohøj, Jyllinge

Vedtægter for Grundejerforeningen Værebrohøj, Jyllinge 1. Foreningens stiftelse. Jyllinge d. 28. juni 2010 Foreningen er stiftet ved 1. generalforsamling i København, den 10. oktober 1960. Navnet er: Grundejerforeningen Værebrohøj. Følgende matrikler er og

Læs mere

Hjæl p ti l r engør i ng gi ves som hovedr egel hver 14. dag. Det

Hjæl p ti l r engør i ng gi ves som hovedr egel hver 14. dag. Det Fredensborg Kommune 2 7-1 0-2 0 1 0 Ældre Sagen anmodede ved brev af 13. april 2010 Statsforvaltningen Hovedstaden om at vurdere lovligheden af, at Fredensborg Kommune har ændret sin kvalitetsstandard

Læs mere

PARTIEL BYPLANVEDTÆGT NR. 3 FOR DEL AF HVALSØ

PARTIEL BYPLANVEDTÆGT NR. 3 FOR DEL AF HVALSØ PARTIEL BYPLANVEDTÆGT NR. 3 FOR DEL AF HVALSØ BYPLANVEDTÆGT FOR DEL AF HVALSØ STATIONSBY. I medfør af byplanloven (lovbekendtgørelse nr. 63 af 20. februar 1970) fastsættes følgende bestemmelser for det

Læs mere

Fritvalgsordningen vedr. Særlige personlige hjælpemidler. Statsforvaltningen Hovedstadens udtalelse til en leverandør og en række kommuner

Fritvalgsordningen vedr. Særlige personlige hjælpemidler. Statsforvaltningen Hovedstadens udtalelse til en leverandør og en række kommuner Fritvalgsordningen vedr. Særlige personlige hjælpemidler Resum é: S tatsf or val tni ngen Hovedstaden udtal er, at en r ække kommuner ikke har tilsidesat reglerne i servicelovens 112 ved ikke på villingen

Læs mere

KORKONKURRENCE. Det Kongelige Operakor 1. ALT

KORKONKURRENCE. Det Kongelige Operakor 1. ALT KORKONKURRENCE Det Kongelige Operakor 1. ALT 15. august 2015 73 Tempo giusto ( = 4) (Koret kommer nærmere. Under den følgende Lovsang fyldes Huset af festklædte Mænd 59 og Kvinder. Tilsidst

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 13. december 2012 til et kommunalbestyrelsesmedlem

Statsforvaltningens brev af 13. december 2012 til et kommunalbestyrelsesmedlem Statsforvaltningens brev af 13. december 2012 til et kommunalbestyrelsesmedlem 1 3-12- 2 0 1 2 T I L S Y N E T Du har som kommunalbestyrelsesmedlem klaget over b e- handlingen af en sag om undladelse af

Læs mere

k e e m Få TEST DIG SELV OG LØS SJOVE OPGAVER

k e e m Få TEST DIG SELV OG LØS SJOVE OPGAVER å under p d l a n k visn e r e ing m en Få Yin ngh a gb Yan TEST DIG SELV OG LØS SJOVE OPGAVER KÆ R E L Æ R E R E KÆ R E F O RÆ L D R E Der er meget at glæde sig til... Sommeren de lange lyse som meraftner,

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

FU AM fyl der 30 30 år gan ge Nyhedsbrev Tilbageblik Fremsyn. Nyt fra FU AM Ud vik ling af Al der dom mens Mu lig he der. 29. år gang November 2009

FU AM fyl der 30 30 år gan ge Nyhedsbrev Tilbageblik Fremsyn. Nyt fra FU AM Ud vik ling af Al der dom mens Mu lig he der. 29. år gang November 2009 FU AM fyl der 30 30 år gan ge Nyhedsbrev Tilbageblik Fremsyn Nyt fra FU AM Ud vik ling af Al der dom mens Mu lig he der 3 29. år gang November 2009 Bestyrelse Knud Ra mi an 8627 4042 To ve Holm (sek re

Læs mere

01749.01. Afgørelser - Reg. nr.: 01749.01. Fredningen vedrører: Lynge Kirke. Domme. la ksations komm iss ion en. Naturklagenævnet. Overfredningsnævnet

01749.01. Afgørelser - Reg. nr.: 01749.01. Fredningen vedrører: Lynge Kirke. Domme. la ksations komm iss ion en. Naturklagenævnet. Overfredningsnævnet 01749.01 Afgørlsr - Rg. nr.: 01749.01 Frdningn vdrørr: Lyng Kirk Domm la ksations komm iss ion n Naturklagnævnt Ovrfrdningsnævnt Frdningsnævnt 26-10-1951 Kndlsr Dklarationr FREDNINGSNÆVNET> _, REG. NR.?",9,,

Læs mere

Budget 2013 Resultat 20{3 Resultat?012. 688.223 5.130 683.498 449.670 24.365 lndtægter ialt 2.0u.601 2.040.545,69 1.850.887

Budget 2013 Resultat 20{3 Resultat?012. 688.223 5.130 683.498 449.670 24.365 lndtægter ialt 2.0u.601 2.040.545,69 1.850.887 Blvstrød Vandværk t/s Regnskab 21 3 lndtæqter Fast Driftsbidrag 967 å kr. 713, Sprinklerbidrag Kubikmeter bidrag 1.242 ms å kr 7.2A Statsafift på vand 1.242 m3 å kr. 5,9 Andre indtægter 14-1-214 Budget

Læs mere

I. Domme 01544.09. Afgørelser - Reg. nr.: 01544.09. Fredningen vedrører: Fuglebjerg Kirke. Taksatio nskom miss ion en.

I. Domme 01544.09. Afgørelser - Reg. nr.: 01544.09. Fredningen vedrører: Fuglebjerg Kirke. Taksatio nskom miss ion en. 01544.09 Afgørelser - Reg. nr.: 01544.09 Fredningen vedrører: Fuglebjerg Kirke I. Domme Taksatio nskom miss ion en Naturklagenævnet Overfredningsnævnet Fredningsnævnet 18-04-1951 Kendelser Deklarationer

Læs mere

Virksomheder i netværk - en genvej til viden

Virksomheder i netværk - en genvej til viden Virksomheder i netværk - en genvej til viden - erfaringer fra Industriens Viden- & Kompetencecenter i Kronjylland Randers Erhvervs- & Udviklingsråd Udgivet af Randers Erhvervs- & Udviklingsråd, 2002. Tekster:

Læs mere

Statsforvaltningens skrivelse af 26. august 2009 til en kommune:

Statsforvaltningens skrivelse af 26. august 2009 til en kommune: Statsforvaltningens skrivelse af 26. august 2009 til en kommune: Statsforvaltningen Syddanmark, det kommunale tilsyn, anmodede den 17. september 2008 Sønderborg Kommune om at indsende oplysninger vedrørende

Læs mere

Ændring af rammeområde 2.B.6 Østbyvej

Ændring af rammeområde 2.B.6 Østbyvej Ændring af rammeområde 2.B.6 Østbyvej Tillæg 12 til Roskilde Kommuneplan 2013 2.B.6 2.BT.4 0 500 m 500 Forord HVAD ER ET TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN? Den fysiske planlægning reguleres bl.a. gennem kommuneplanlægning.

Læs mere

Odense Kommune besluttede i 2008 at udbyde opføre l- sen af det samlede ca. 32.000 m2 store Musik- og Teaterhus

Odense Kommune besluttede i 2008 at udbyde opføre l- sen af det samlede ca. 32.000 m2 store Musik- og Teaterhus Statsforvaltningens afgørelse af 31. maj 2013 til en kommune: 31-05- 2 0 1 3 T I L S Y N E T M E D K O M M U N E R N E Odense Kommune har den 22. maj 2013 anmodet Stat s- forvaltningen Syddanmark, det

Læs mere

Vedr. aktindsigt Skive Kommune

Vedr. aktindsigt Skive Kommune 21-03- 2 0 1 3 T I L S Y N E T Vedr. aktindsigt Skive Kommune Du har den 26. januar 2012 rettet henvendelse til Stat s- forvaltningen Midtjylland, som i medfør af styrelsesl o- vens 1 47 fører tilsynet

Læs mere

I;r'"ff:#, 031206 il? ffi; il;r'"ffnt'. oilz06 i:?. i?. ; )lvis valqte. En tur itivoli 03.12,06. K;;i.* ' Oversigt. Station / Stop Dato Kt.

I;r'ff:#, 031206 il? ffi; il;r'ffnt'. oilz06 i:?. i?. ; )lvis valqte. En tur itivoli 03.12,06. K;;i.* ' Oversigt. Station / Stop Dato Kt. En tur itivoli Julie inviterer pd sin l6 Ars i-odselsdag sin soster C'harlotte pd 11 Ar en tur itrvoli. Dc bor i Nastvcd og skal kore med to_r:et 1il Kobenhavn og tilbage. Julie kigger pa Rc'jseplanen.

Læs mere

Matr. nr. 271lRødby Markjorder

Matr. nr. 271lRødby Markjorder Matr. nr. 271lRødby Markjorder 549a 271k 13a Finlandsvej 271i 629 m² 271l 2 m² 271n Sulkavavej 271m 271o 271q 271d 271p Sulkavavej 244ec Tegningsnr. : LE34_ 100128-1043_ 3 Ret til at udvide veje (midlertidigt

Læs mere

Forslag til. EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. xxxx/2010

Forslag til. EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. xxxx/2010 EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 24.6.2010 KOM(2010)336 endelig 2010/0183 (COD) C7-0157/10 Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. xxxx/2010 af om ændring af Rådets forordning (EF)

Læs mere

Delegeretmøde. Re fe ra t fra d e le g e re tm ø d e S ø n da g de n 3. m a j 1 9 9 8 kl. 9.0 0 i Ho lbæ k.

Delegeretmøde. Re fe ra t fra d e le g e re tm ø d e S ø n da g de n 3. m a j 1 9 9 8 kl. 9.0 0 i Ho lbæ k. Re fe ra t fra d e le g e re tm ø d e S ø n da g de n 3. m a j 1 9 9 8 kl. 9.0 0 i Ho lbæ k. Poul Petersen indledte mødet med at takke Kreds 2-3 og Holbæk Akvarie Klub for en god og flot arrangeret aquadag,

Læs mere

Skibet Fredensborg. En storyline om trekantshandelen

Skibet Fredensborg. En storyline om trekantshandelen Skibet Fredensborg En storyline om trekantshandelen Der fremstilles et en planche forestillende et tværsnit af et skib i målestoksforhold 1:10 og et kort over Atlanten med Europa, Afrika og Amerika. Året

Læs mere

Her er samlet alle de indsendte vers fra skoleelever i hele landet. - udvalgte vers blev sunget i Aktionsugen.

Her er samlet alle de indsendte vers fra skoleelever i hele landet. - udvalgte vers blev sunget i Aktionsugen. Her er samlet alle de indsendte vers fra skoleelever i hele landet. - udvalgte vers blev sunget i Aktionsugen. I landet skinner solen, og himlen den er blå. Der drømmer børn om skolen, der ønsker de at

Læs mere

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag.

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 16/3-14 Kirkedag: 3.s.i fasten/b Tekst: Mk 9,14-29 Salmer: SK: 28 * 388 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 LL: 28 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 Så blev det

Læs mere

behandling Mølholm Forsikring A/S god klar besked om MØLHOLM FORSIKRING A/S

behandling Mølholm Forsikring A/S god klar besked om MØLHOLM FORSIKRING A/S klar besked om Mølholm Forsikring A/S god behandling Finlandgade 1, 2. th. 5100 Odense C Tlf: 65 20 21 20 Fax: 65 20 21 21 www.behandlingsgaranti.dk info@behandlingsgaranti.dk MØLHOLM FORSIKRING A/S Vi

Læs mere

TEMAM Ø D E O M UDEAREALE R - 1. MØDE 26. FEBRUAR

TEMAM Ø D E O M UDEAREALE R - 1. MØDE 26. FEBRUAR TEMAM Ø D E O M UDEAREALE R - 1. MØDE 26. FEBRUAR TEMAMØDE OM UDEAREALER - 1.MØDE 26. FEBRUAR DAGSORDEN KL. 19.30 KL. 19.45 KL. 19.55 KL. 20.20 KL. 20.35 KL. 20.40 KL. 21.15 KL. 21.45 VELKOMST PRÆSENTATIONSRUNDE

Læs mere

BYPLANVEDTÆGT NR. 5. Frydendal-kvarteret. Byplanvedtægt for et område i Aalborg kommune, beliggende ved Gugvej - Th. Sauersvej.

BYPLANVEDTÆGT NR. 5. Frydendal-kvarteret. Byplanvedtægt for et område i Aalborg kommune, beliggende ved Gugvej - Th. Sauersvej. BYPLANVEDTÆGT NR. 5. Frydendal-kvarteret. Byplanvedtægt for et område i Aalborg kommune, beliggende ved Gugvej - Th. Sauersvej. STADSARKITEKTEN I AALBORG. AUGUST 1962. I medfør af byplanloven (lovbekendtgørelse

Læs mere

Allerød Kommune Forvaltningen Bjarkesvej 2 3450 Allerø d. Anmodning om forhåndsudtalelse vedr. Allerød Kommunes samarbejdsaftale med Choose EV

Allerød Kommune Forvaltningen Bjarkesvej 2 3450 Allerø d. Anmodning om forhåndsudtalelse vedr. Allerød Kommunes samarbejdsaftale med Choose EV Allerød Kommune Forvaltningen Bjarkesvej 2 3450 Allerø d 1 7-1 1-2 0 1 0 Anmodning om forhåndsudtalelse vedr. Allerød Kommunes samarbejdsaftale med Choose EV Allerød Kommune har ved brev af 20. september

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Ind hold Fre dag den 24. sep tem ber Århus-København...4

Ind hold Fre dag den 24. sep tem ber Århus-København...4 Ind hold Fre dag den 24. sep tem ber Århus-København...4 Lør dag den 25. sep tem ber København-Moskva...4 Søn dag den 26. sep tem ber Moskva-Kathmandu....4 Mand ag den 27. sep tem ber Kath mandu og ud

Læs mere

01001.00. Afgørelser - Reg. nr.: 01001.00. Fredningen vedrører: Vandværksskov. Domme. Taksationskom missionen. Naturklagenævnet. Overfredningsnævnet

01001.00. Afgørelser - Reg. nr.: 01001.00. Fredningen vedrører: Vandværksskov. Domme. Taksationskom missionen. Naturklagenævnet. Overfredningsnævnet 01001.00 Afgørelser - Reg. nr.: 01001.00 Fredningen vedrører: Vandværksskov Domme Taksationskom missionen Naturklagenævnet Overfredningsnævnet Fredningsnævnet 28-02-1955, 19-11-1945 Kendelser Deklarationer

Læs mere

denmusikalskelegeplads.dk Sange fra børnehaven Duettens legeplads September 2014

denmusikalskelegeplads.dk Sange fra børnehaven Duettens legeplads September 2014 denmusikalskelegeplads.dk Sange fra børnehaven uettens legeplads Swing q=130 Omkvæd # # et var den hvi en hvide hest fra "uettens" legeplads de hest min bed œ j œ œ œ œ œ œ j œ œ œ œ j œ œ ste ven det

Læs mere

E n skør og blodtørstig verden. Mondofilm, shockumentary og snuff. af Kenneth T. de Lorenzi

E n skør og blodtørstig verden. Mondofilm, shockumentary og snuff. af Kenneth T. de Lorenzi M ondo cane (1962, instr. Paolo Cavara, Gualtiero Jacopetti og Franco Prosperi). E n skør og blodtørstig verden Mondofilm, shockumentary og snuff af Kenneth T. de Lorenzi R e a l i t y is b o r i n g,

Læs mere

ENTREPRENØR KARAKTERBOG Side 1/3

ENTREPRENØR KARAKTERBOG Side 1/3 ENTREPRENØR KARAKTERBOG Side 1/3 Virksomheden har i forbindelse med download af dette dokument erklæret, at alle dens evaluerede sager indgår i karakterbogen. Byggeriets Evaluerings Center har registreret

Læs mere

BRUGERVEJLEDNING. Import: Pro da na Seeds A/S Få borg vej 248 DK5250 Oden se SV Tlf.: 0045 63 17 16 00 Fax: 0045 63 17 16 19

BRUGERVEJLEDNING. Import: Pro da na Seeds A/S Få borg vej 248 DK5250 Oden se SV Tlf.: 0045 63 17 16 00 Fax: 0045 63 17 16 19 BRUGERVEJLEDNING Import: Pro da na Seeds A/S Få borg vej 248 DK5250 Oden se SV Tlf.: 0045 63 17 16 00 Fax: 0045 63 17 16 19 INDHOLD 1. GENEREL INFORMATION 4 2. KRAV TIL TRAKTORENS HYDRAULISKE UDSTYR 5

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Computeren som kreativt værktøj i musikundervisningen

Computeren som kreativt værktøj i musikundervisningen Computeren som kreativt værktøj i musikundervisningen en artikelsamling Finn Holst juni 2003 www.digidakta.dk Com pu teren som kre a tivt værk tøj i mu sik un der vis nin gen - ar ti kel sam ling Det te

Læs mere

Journalist Heikki Yding DR Østjylland. Kontrol af muligt socialt bedrageri i Aarhus Kommune

Journalist Heikki Yding DR Østjylland. Kontrol af muligt socialt bedrageri i Aarhus Kommune Journalist Heikki Yding DR Østjylland 2 2-08- 2 0 1 3 Kontrol af muligt socialt bedrageri i Aarhus Kommune T i l s y n e t Statsforvaltningen M idtjylland modtog din henvendelse af 25. januar 2013 om en

Læs mere

HJÆLP EN NYBEGYNDER I GANG MED IT GUIDE

HJÆLP EN NYBEGYNDER I GANG MED IT GUIDE HJÆLP EN NYBEGYNDER I GANG MED IT GUIDE 1 Forord Den danske befolknings it-færdigheder bliver stadigt bedre, og andelen af it-brugere er stigende fra år til år. Men ikke alle borgere i Danmark er lige

Læs mere

danskere og pirater i tropiske farvande

danskere og pirater i tropiske farvande Overfaldet på fregatten CHARLOTTE AMALIA danskere og pirater i tropiske farvande Af Morten Bronke, stud. mag. Gennem tiderne har mange danske søfolk haft konfrontationer med sørøvere. Det har ofte været

Læs mere

Kapitel 9: Budgetter. b faldt ligele- )gnes som en :n at reducelstimer. lutningen af iveauet, selv ergenbruget i 1993.

Kapitel 9: Budgetter. b faldt ligele- )gnes som en :n at reducelstimer. lutningen af iveauet, selv ergenbruget i 1993. I b faldt ligele- )gnes som en :n at reducelstimer. lutningen af iveauet, selv ergenbruget i 1993. Man To (442-100) rn i 1996 og ucerer ravab skal ses pi le 5.:ngde. Kapitel 9: Budgetter I modsretning

Læs mere

.exe. nørregade 6 dk-1165 københavn k

.exe. nørregade 6 dk-1165 københavn k At b esøge K ø b e n hav n e r i k ke l æ n g e re k un sp ø rgsmålet om at gæste e n g e o graf isk d estination på grund a f d e l o k a l e at trak tioner. I d a g rejser man i lige h øj grad for at

Læs mere

Statsforvaltningens brev til en borger. Vedrørende Odense Kommunes opkrævning af affaldsg e- byr

Statsforvaltningens brev til en borger. Vedrørende Odense Kommunes opkrævning af affaldsg e- byr Statsforvaltningens brev til en borger 14-12- 2011 T I L S Y N E T M E D K O M M U N E R N E Vedrørende Odense Kommunes opkrævning af affaldsg e- byr Du har i en mail af 10. december 2010 rettet henvendelse

Læs mere

Administra on Small Offi ce I

Administra on Small Offi ce I S O V For at kunne bruge Vikarbooking, skal du først have installeret modulet Small Office. Small Office installer sig som en knap, der kan lgås under fanebladet Administra on -> Small Office. Dere er

Læs mere

DILEMMASPI L FOR UNGE SPORTSUDØVERE. Jeg b de p g lån. n e. e, jeg. får e af m. r d. in fa m. g spil. ilie, v. r de g bru. ke p på sp. an e.

DILEMMASPI L FOR UNGE SPORTSUDØVERE. Jeg b de p g lån. n e. e, jeg. får e af m. r d. in fa m. g spil. ilie, v. r de g bru. ke p på sp. an e. DILEMMASPI L FOR UNGE SPORTSUDØVERE 5 A. Jeg b ru tjene ger kun de p enge B. Je r., jeg g lån får e ller eller er penge andr af m e. C. Je in fa m g spil ilie, v enne ler fo D. Je r r de peng g bru e,

Læs mere

Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække

Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække 1 Nollund Kirke. Søndag d. 8. september 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække Salmer DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide DDS 29:

Læs mere

3. Nyt tag m. m + bagtrapper og kælder. stk 1 med mindst 8 dages varsel. I Verdens Kultur Centreto Nørre Alle 7. 2. Nyt tag m. m. 4.

3. Nyt tag m. m + bagtrapper og kælder. stk 1 med mindst 8 dages varsel. I Verdens Kultur Centreto Nørre Alle 7. 2. Nyt tag m. m. 4. Nørrebro tirsdag den22. februar 20ll Andelsboligforeningen Bgegade 14-16 indkalder til ekstraordinær generalforsamling torsdag den 3. marts 20ll kl. 19:00. Verdens Kultur Centreto Nørre Alle 7 Dagsorden:

Læs mere

Ind hold Ons dag den 3. ok to ber År hus-gentofte...4

Ind hold Ons dag den 3. ok to ber År hus-gentofte...4 Ind hold Ons dag den 3. ok to ber År hus-gentofte...4 Tors dag den 4. ok to ber Ka strup-moskva....4 Fre dag den 5. ok to ber Mosk va-kathmandu....4 Lør dag den 6. ok to ber Kath mandu Be søg på Dur bar

Læs mere

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen Midsommervise Tale RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen SkoletjeneSten Vi i kvindesagen elsker vort fædreland og at synge om det. Det samler landets indbyggere, trods mange er forskellige. #01/70 Kvinderne begynder

Læs mere

Aktieavancebeskatningsloven 19. december 2005 V E D T A G N E L O V E A k t i ea v a n c eb es k a t n i n g s l o v en L 7 8 v ed t a g et a f F T d en 1 6. d ec em b er 2 0 0 5 F olket inget har nu v

Læs mere

Til High lan der: info om ABC og hyring af bærer. Be stil le ho tel i Bhak ta pur. Bus til Pok hara. Tur til Dur bar Squ are.

Til High lan der: info om ABC og hyring af bærer. Be stil le ho tel i Bhak ta pur. Bus til Pok hara. Tur til Dur bar Squ are. Ne pal tur 2008 Dagsprogram An na pur na Base Camp Oktober Søn dag den 12.10. Af rej se fra Kø ben havn med Bri tish Air ways og Qa tar Air ways Fra År hus H.: 12.54, ank. Ka strup: 16.39. Check-in: se

Læs mere

Indholdsfortegnelse g g u S k E l e k t r i s k s i k k e r h e d S i k k e r h e d v e d i n s t a l l a t i o n e n S i k k e r h e d v e d r e n g ø r i n g e n S æ b L C D k æ E l l l P l a c e r i

Læs mere

Lege som oldemor og oldefar legede, da de var børn

Lege som oldemor og oldefar legede, da de var børn Lege som oldemor og oldefar legede, da de var børn Stikke Palles øje ud Ant al: 2 Du skal b r ug e: en st o k o g t o t r æklo d ser Stil jer ryg mod ryg med en stok m ellem benene Når der bliver råbt

Læs mere

Af højheden oprunden er (a) Philipp Nicolai 1599

Af højheden oprunden er (a) Philipp Nicolai 1599 Af dybsens nød, o Gud, til dig Johann Walter 1524 2. Af dyb - sens nød, o Gud, til dig / mit ban - ge råb jeg ven - der, / bøj nå - dig ø - ret ned til mig, / hør bøn - nen, jeg op - sen - der! / Thi om

Læs mere

att.: Lise Overby Nørgaard Hune 5 januar 2010

att.: Lise Overby Nørgaard Hune 5 januar 2010 Jammerbugt Kommune Toftevej 43 9440 Aabybro att.: Lise Overby Nørgaard Hune 5 januar 2010 vedr. høring forud for evt. dispensation fra lokalplan 228. Som medlem af Grundejerforeningen Klitheden er jeg

Læs mere

AMU-uddannelse. 22. november 2011 Jesper Juul Sørensen

AMU-uddannelse. 22. november 2011 Jesper Juul Sørensen AMU-uddannelse 22. november 2011 Jesper Juul Sørensen Hovedpunkter AMU-efteruddannelse Tilskudsmuligheder Færre faglærte fremtiden Antal beskæftigede i bygge- og anlægsbranchen 2007-2010 2010-2011 2011-2012

Læs mere

Verdensdelen Europa. Middelalderen. Den Westfalske Fred. Vidste du, at... Europa i verden. 2.verdenskrig. Europa i dag

Verdensdelen Europa. Middelalderen. Den Westfalske Fred. Vidste du, at... Europa i verden. 2.verdenskrig. Europa i dag Historiefaget.dk: Verdensdelen Europa Verdensdelen Europa Europa er ikke bare en geografisk afgrænset verdensdel. Europa er også lande, der hænger sammen historisk, kulturelt, religiøst og politisk. Landene

Læs mere

BYG-ERFA tema "Fundamenter, sokler og kælderkonstruktioner" Opstigende grundfugt. Michael Vesterløkke 3. JUNI 2014 BYGERFA

BYG-ERFA tema Fundamenter, sokler og kælderkonstruktioner Opstigende grundfugt. Michael Vesterløkke 3. JUNI 2014 BYGERFA BYG-ERFA tema "Fundamenter, sokler og kælderkonstruktioner" Opstigende grundfugt Michael Vesterløkke 1 Fugtkilder eliminering Kilde: 3. JUNI SBS/GI, 2014 Martin L. B. Schulze 2 Fugtmønster 3 Målemetoder

Læs mere

K ØB E NHA VNS UNIVE R S IT E T. V idendeling og netvæ rk for AC vejledere på K U Udbuds katalog 2014/2015

K ØB E NHA VNS UNIVE R S IT E T. V idendeling og netvæ rk for AC vejledere på K U Udbuds katalog 2014/2015 K ØBENHA V NS UNIV ERSITET V idendeling og netvæ rk for AC vejledere på K U Udbuds katalog 2014/2015 K ØB E NHA VNS UNIVE R S IT E T NØ R R E G AD E 10 1165 K B H. K F akultet Vejledning s enhed K ontaktpers

Læs mere

Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde

Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde 1 Grindsted Kirke Søndag d. 29. september 2013 kl. 16.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde 2 Liturgi Video Sl 23 PRÆLUDIUM: Amazing Grace på orgel Velkommen

Læs mere

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet. En farverig dame i Billunds historie. I flere beskrivelser af Billunds historie står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600. (John Møller, Historiske

Læs mere

Nyheder fra Nordania Lastbilleasing

Nyheder fra Nordania Lastbilleasing Okb 2014 «Lbl» N L Bkø Kj 25 3460 Bkø Tlf 45 12 12 12 www..k Ju 2014 Nyh f N Lbll Dcb 2014 N L Dk L å. S, h u k l. S. 1 Nyh Mø ku kul på Lbl pø y hj bl kl på ulh. S. 2 IAA H l lblyh y å. Bl.. Rul p T-,

Læs mere

PROGRAM. Madhus i Vanløse. mad og arkitektur som sociale generatorer

PROGRAM. Madhus i Vanløse. mad og arkitektur som sociale generatorer PROGRAM Madhus i Vanløse mad og arkitektur som sociale generatorer s t e d: fra grænser til potentielle De lange og brede veje som skærer Vanløse op, gør det svært at opleve byen på en subjektiv måde.

Læs mere

FINANSIERING AF FORSKNINGSSAMARBEJDE MELLEM AALBORG UNIVERSITET OG VIRKSOMHEDER

FINANSIERING AF FORSKNINGSSAMARBEJDE MELLEM AALBORG UNIVERSITET OG VIRKSOMHEDER FINANSIERING AF FORSKNINGSSAMARBEJDE MELLEM AALBORG UNIVERSITET OG VIRKSOMHEDER F U N D R A I SING OG P R OJEKTLEDELSES K ONTORET J A N E T Y M M - A N D E R S E N Agenda F u n d r a i s ing o g P r o

Læs mere

Tællesange. indhold. 1. Tælle til en 2. 1, 2, 3 Nu skal i bare se 3. Nummer én piller ben 4. Ej sikker lej... Side 2

Tællesange. indhold. 1. Tælle til en 2. 1, 2, 3 Nu skal i bare se 3. Nummer én piller ben 4. Ej sikker lej... Side 2 Tællesange TÆLLERIM Tælleremser indhold 1. Tælle til en 2. 1, 2, 3 Nu skal i bare se 3. Nummer én piller ben 4. Ej sikker lej........................... Side 2 5. Ente bente 6. Skorstensfejer Iverlund

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

AF 631-32. 30 u,att AF631. 'gtatt AF 632

AF 631-32. 30 u,att AF631. 'gtatt AF 632 AF 631-32 30 u,att AF631 * 10 'gtatt AF 632 TEKNISKE DATA AF 63I: Arbejdsspandlng max: Arbejdsspanding min: Stromforbrug ed 30 watt: Stromforbfug i tomgang: Udgangseffekt ed 3.2 ohm: HOj ttalerimpedans

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Je3 har lært en S?ec-;a/;st ;nden -For 3eV;nst Ved IYKKeS?;1at Kende 03 bedt ham OM at Jv'æi?e d;3...

Je3 har lært en S?ec-;a/;st ;nden -For 3eV;nst Ved IYKKeS?;1at Kende 03 bedt ham OM at Jv'æi?e d;3... Je3 har lært en S?ec-;a/;st ;nden -For 3eV;nst Ved IYKKeS?;1at Kende 03 bedt ham OM at Jv'æi?e d;3... Hr Peter Knudsen A L Meyers Vænge 3 6 Tv 2450 København Sv ENMARK Marcos von Ring Kære Peter! Jeg har

Læs mere

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant.

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. 1 David Livingstone fortæller om farlig tur i kano ved Victoria Falls David Livingstone

Læs mere

Den perfekte kærlighed. Joachim Hejslet 2014. G Gm6/Bb A7

Den perfekte kærlighed. Joachim Hejslet 2014. G Gm6/Bb A7 ldrig alene m m m m sus m Kærligheden vandt m sus a verden blev stille - stille m u havde sagt og gjort m sus lt hvad du skulle - skulle m m øden fik et nej m m Og du rejste dig m m Stenen fjernede sig

Læs mere

o K 2 014 Blik- og Rørarbejderforbundet Skorstensfejerlauget aî 11. februar 1778

o K 2 014 Blik- og Rørarbejderforbundet Skorstensfejerlauget aî 11. februar 1778 o K 2 014 Skorstensfejerlauget aî 11. februar 1778 Blik- og Rørarbejderforbundet Der er mellem nedennævnte parter enighed om fornyelse af den h dt l gældende overenskomst mellem Skorstensfejerlauget af

Læs mere

BRUGERFORHOLD PÅ FRITVALGSOMRÅDERNE KONKURRENCE- OG FORBRUGERANALYSE 01

BRUGERFORHOLD PÅ FRITVALGSOMRÅDERNE KONKURRENCE- OG FORBRUGERANALYSE 01 BRUGERFORHOLD PÅ FRITVALGSOMRÅDERNE KONKURRENCE- OG FORBRUGERANALYSE 01 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0 RESUMÈ OG FORBRUGERFORHOLD 3 2.0 MÅLINGER AF FORBRUGERFORHOLD 6 2.1 ForbrugerForholdsIndekset (FFI)

Læs mere

Refundering af billetpris på 5.800 kr. i anledning af forsinkelse og besværlig rejse. DSB har tilbudt 1.906 kr. i godtgørelse for forsinkelsen.

Refundering af billetpris på 5.800 kr. i anledning af forsinkelse og besværlig rejse. DSB har tilbudt 1.906 kr. i godtgørelse for forsinkelsen. AFGØRELSE FRA ANKENÆVNET FOR BUS, TOG OG METRO Journalnummer: 2012-0006 Klageren: XX på egne vegne og på vegne 11 medrejsende. Indklagede: DSB Klagen vedrører: Refundering af billetpris på 5.800 kr. i

Læs mere