SPECIALEOPGAVE I HISTORIE1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SPECIALEOPGAVE I HISTORIE1"

Transkript

1 1 SPECIALEOPGAVE I HISTORIE1 Niela Jonassen l Jpeoial områd$t 'urop~ernes forhold til Afrika 1 første halvdel af det 19. århundrede. Afleve~et d. 16/ll 1964

2 2 Indhold" I. F.u;ropæerne 1 Vestafrika, Guldk:yaten " 6 Il. Guvernør Edward CIU'.'&tonsan 9 Al.m1n.dellg overaigt. ~ 9 2. Adm1nistratlon+ ~ l2 3, De Btore ref'ormpla.ne1:.. ".23 III. Den danske kolo:nidiakussion 29 IV. England. " _ " 36 V Carstensen os hans baggrund.. v DE.r.mnark 51 2, Eng.land Andre landes kolonitanker, 56 VI. Carstensen 57 Appendix A.., 58 hppendix» ~ 59 Appendix C 6o A,pondix D - 60 Litteratur

3 ' I... uropæerne 1 Vosta.frika.. D4 Portugiserne 1 14oO tallet søgte og til aidot fandts søvejen til Indien var det ganske naturligt at de forskol lige steder på Afrikas kyst oprettede små stationer hvor deres skibe på den lange sørejse kunne lægge ind og p:rovi antere 1 forholdsvis sikkerhed. Don portugisiske freotræøgen mod Orienten ka11 ligefrem aflæses 1 årstallene for grand læggolsen af bosiddelsorne ned langs vostk.ysten til Kap døt gode Håb og vidare op på østsiden til MozQmbiquo hvorfra springet til Indien blev gjort, følgonde allerede da g l a bandolsruter. en danne stilling som udelukkondø melloml undin 0 ostation skulle i kke varo l wnge. led Amerikas opdagelse og roloni soring fik de vestafrikanske besiddolner en ny betydning. Indianerne viste si~ hurtigt uegnede til det hårde slavearbejde i plant ager o ni ner, og da dor s antal saotidig vor ringe rettede både portugisere og spaniere opmærksoohedon ood f'rika i dores j agt på arbejdskraft. AllGrade blev der sendt no le tå negerslaver fra do pol"tug1s1s ko besiddelser 1 Afrika til de spanske kolonier 1 Junor1kt.h Og 1511 var bohovot sådant at kong ~erdinand tillod en stør re transport.1> Dermed va.r erunden l a t til an trafik der fi en altdomin&ronde indflydelse på Europas stilling til f ri.ko og denne verdensdels befolkning og kultul'. 11 ør denne utvikling tog tart interesserede de portugi sislte band.l en;le, o " i kke mi ndst den portugisisko kronet som f ra 1475 førte kontrol med hundalen på Guldkysten2J, s15 i hovedsa3en f or guld og andre ædlo mat l ler, som vnr en mangelvare 1.uropa før Junerikaa store resourcer dukkede

4 4 frem. Et a f denne guld3asts resultater blav grundlæg el sen af f ortet $6.o Jorge da ' ina på Guldkyston senere kendt soo det hollandske fort Elmina. Handelen blev imidlortid aldrig særlig stor, da mulijhoderno i Orienten og wsta.fr1 ka, med deres i fo:rvejon volort;uniaaredo handolsliv va?' lan større. Og da Amerikas,;.uld- o sølvbeholdninger blev ftt.~det ringede klokkerne or den lige påbogyndte vest axrik nsko ha.ndel:s). en 1 Amerika var dor som nævnt brug for nr'bejdrutra ~ t der kunne tålo hårdt arbejde i et fugti'""t tropekli ma. Don tilla else den spanske kone gav portu gisis~-:3 handlende t-11 at føre negerslaver til det spanske Amerika var den første af de licenser der senere, under navnet "asiento" skulle bli ve anledning til så stor strid da fralskmæ dene, anglænderne og hollrondorne begyndte at vise e1g ved Vestafrikaa kyst o.; ~ors ø "to at bryde det hid tid1 0 e spansk- portugisiske monopol på slavehandelen~) ""en der skul la gå et århundrede før nogen anden nation.forsøg to at få faste stationer på kysten, så de offektivt ku,ne t go kacpen op mad portugisernes hl oina, A>kim Shama m. fl. 5) Den slavehandel dor f ndt sted i kolo ~i serin ons første århundrede ar ikke stor sawmenli met ced hvad især en~lrenderne og franskr:iændene senere drev det til. I pori oden blev der til JiCCrika antagelig t1"ansporteret?..nap negre. 6>nat l yder cærkeli "t t 'alde dette 1 en lille handel, mon de senere tal skal vise s1e at blive at on olt enden størrolseeorde.n. t af de første resultater af de nor 1it;e nederlandes løsrivelse fra :)panion var etablcrin on årot 01tor af no ~ le mindre hollandske støttepunkter på Guineakysten og på de caribiske øer. Disse at ~b lisso:jenter fik dog in_;en større betydning for don nederlandske handol rør Holland i 163o'erne erobrede store dele af det portugisiske.brasilien7io." yannem det i 1621 oprettede vestindiske kompaeni be0yndte at være ansvarlig for tilrørslon af slaver til koloniens efterhå'"lden t nlr :tge plantu~e1. Dette førte til erobring af adskillige af de portugisiske ntøttepunktor i

5 Vestafl"ika, bl. a. aum~11 6e f orter på Guldkysten.8) på dette tidspunkt 1642 havde Portugal,aneke vis t l øs revet si g ~a Spanien, men hollænd rne vu.r nu su engagørct i s l avehandelen a t dette ikke kunne spille no en videre rolle, su me,.,.at mere s otl hollronderne nu blev hovedleverandør af slaver ti 1 det spanske Ane:rika da :ipnni en lulck de handel en f or p ortu,~isorne. 9 ) i::ftaxhåndon blov o -"så en3elske og ~ i anske plant ager i Vestindien kunde:r hos llollændorne, hvis oaribiske 'oesiddelser b.lev en art centrer f or t:r!kant lw.ndelent Ji.fr1ka, Vestindien, r uropa. ~a turli gv i s kunne hverken den engol9ko ellor den 1'l'anske :regering roligt se på denne hollandeko dominans, så omkring 1650 be5,yndte disse lande med en r ække energis ke f orsøg på t ska ci: ia 'ie:t as agne købiji.r..'1?ld indpas på da nye markador ved at "'ræve a t kun moderlandets køb!w.llnd måtte h3n le p~ oloni erne. I t kt oed disse boste~melsers hånd h.l:lvclse blev. 'rank:rig og En.;land n\l inddl agat i sleivehandel. e n. Den st dig ekspandorendø voztindis e plant odrift krwvade." lore slc;;.ver;. o " da s ti<lig en sluves br1jgbare l~ :.retid i~e r,snodes til mo::ø 3nd 3o, O " f'ødslo:rne l.:...n rt fr~... '11-C\O stå Uul i;ied dø s ~aldene 1 U!'lt 0.1 Var behov et.fo:r nye til,::-ørsler fi"a..1..f'1 ik:a usvæ,dtet. ien ikke alene i. ngla.nd og Fr~nkri følte sig til t:rw;;..!:et zi.f da store lø:i'tor s l avøna.n:lel en sy!l"tøs at "ive. ~s& IJa.nmark,.:,verigo os.j:ru.'l.do".lb-~0 forsø~te at k omme ind p!i rn..:t1 ka et. i"la.a - stivol do cto:.re som de små " etablerede ortor p - Vcsta:frikae kyst.je skulla tjene som opsamlingscon.trala:r f or da al a.ver.n købte a f kystlandets høvdinge. 1~110 disso nye slave r.mdlcnde tater g jord<j ilvad. der var na.turli t i tiden oe dunned.e oktrojisrede handelsk or.ipagnier. Sådanne øn.~o lske og fr.\n!3 re voota.t':rh:akompagnier havde gan sko vil:>t ok..,ist eret tid.li <~re, men f~~rst i 1660 f or r:nglands vedkoo ende og i 1664 f or.ti rankrigs oprettedes der ko~pa~ni r direkto sigtonde på Rl avøhan,lon.10) Striden mellem do to store nye handelsm tioner om Vast al'r U::& blev hård, OtJ undervej s blev hollmnderno tvun get helt 1 ba~grundon, selvom det lykkedes dom at beholde deres besiddelsor på Gul d.kysten. Det vil i mi dlertid føre

6 7 ve til Christl nsborg ag hovedsædet f or den danslta aktivi tot 1 Guinea i do næste knap 200 e.r. 18) Ingen af do europæiske lande havde - u..~dtagen 1.::>ierra Leone, som v1l blive o:ita.lt senere... hvad vi i ilag f orotå r ved kolonier på kysten.!yndigheden str.kte sig L~ka megat l ængere end forternes kanoner rak te, og de lok11lo høvdinge og stomænd fik lige fl!'a do første år udbetalt såvel penge som natul:'alieydelser - g... g og coutume19) _ som en art leje a1 dat stykke jord auropæe:cne havde bebyg" gat. r'ørst efter 1817 f orsøg-tø on dmlsk guve1"nør at br-jde med dette system. eu man så sig snart nødsaget til at falde tilbage i don oamlo!)ænge. 20) lmidlortid bejyll te dor e f ter 1828 n ny udvikling i de engelske etublissementer på Guld.kysten a V de den ongclske regering, som i :forvejen var ansvarlig for vierra.~e ona 21 ), ovo~ta et de a f det ~nge lska kompagni ( 0ompany of' hlorehants irading to Jest J~frica) ad.ministre rode ota.blissecenter, I.i mbia og u-uldkysten. Det blov i!n1d l or:tid kun ror en ko1"t stund at lu. onen stod i.spidsen for dis so to O'-lråders da,l ige ledelse.i:.n voldsom strid mhd dot stmr~t 3Kspanderende ashantirige,der~sidån å undredeskif tot t1 tsdi, havde presse~ på for at få he:t :.!edøm et over kystlandet, endte ganske vist & 1826 med sejr for englænd ernø 1 alliance med dans.i:::e1>ne 1 men viste sa111tidig eur o~oraea vons ~e lige stilling og de owkostninsor der var f or bu.ndat med ut opret bolde eller i'orbedro <ion. Den oneglske regering besluttede derfor at op,.;ive fort rne på Guldkysten. t!;n I;.;oci te af kibmamd i London over tog i la28 driften at i'o:rterne med et årli~ regaringstilak.u :på ca. i ). nenno x:omites første g..ivernør, Geo:rt,;e acl an ændrede i løbet af de ~- ti år han virkl31ie pil kys ten som guvernør fuldstæn g det grun.lag.hvorpå beaiddols :rne hidtil var blevet styret. H '!ln overtog en række forter hvis formål det fa.kdt de fleste svæ:;:t at få ~~jo :på, og OVin"lod i 1843 den en1elske regering da don attet tog tøjlerno# begyndelsen til at nrotektorat mod a.dministativt 11ovodstiJda 1 Cape Coast Castla. De clansko e t blisse ente1 fik ikke nogen laalean

7 6 for vidt har nærmere at. redegøre for kampens faser. 11) Resultatet blev en opdfl1ing i afrikanske interessesfærer..>ene,;al o Elfenbenskysten blev franske hovedstøttepunkt el.'"; mo s Gu 0 1ændorne koncontrerede sog om 31erra Loono, GW!lb!a og Guldkysten. Dot blov En -1.:u1d der... som i verden.sllanj.elen over hovedet - blev den dominer nde magt 1 den veeta 'rikanske llan1el. vmkring 1785 bl~v ~er fra Afrjkas vgstkyst nord f or det portugisis o 11.ngol a eksporteret ca sla ver årl ~ gt. J>..f disse handledes de 36. ooo af en.)olslt0 sla vehandlere, a f frunske mens hollændarne o.; onaker no delte resten med henholdsvis 4000 og 2ooo. 12)Disse tal 11g:)or lidt er det.je!'.inemsnit på årligt oan mener var gældende for 17oo t llets trafik. Det "iver 7. ooo.ooo i alt for århundredet. I 16oo tallet blev der antagelig over ført ot1lk:ring ooo Og efter at nanm:.o:k, sonore.l!.ngj.and og 1815 iiencr~ongr.assan13 ~havde vendt sig mod sliv:jha.nd.t len 0$ ia.dt! 1 de sidste ænerik.nskø stater i 1880' rne f orbød slaveriet kom der negerslaver til den nye ver 1en. 14) "'lavorne ttom næsten alle fra dat de.r kal :les Vsst f:rika, neolig egne e bag kysten vest. og nordvest f or.., i:mrou'l. J?ortugi<5e:rne hav1.o ou mindre eks port fra gola. Og da da en~elske og fr nske f ornøg på at standse den vestafrik n~k:e slavehandel satto ind eftar nct.polao.nskri~enes afslutni:.a.g trak nogeli af hanj.elen ovor på øs tky13'ten lor at undgå de patruljerende krydscre. 15) Guldky3to11 11{,.v on at le ""tørr:1te slaveeksportører, OJ vur. a o~ua den str ~n ing dor var twttost besat mod eu:eo,rjiska fol.~ttn ~ 16 )I 1700-t llet fandtes der tilbu 0 e en r..akka ongelske, hollaniska og dan ~e :forter. Det angoluir:j 11ovo1lfo1 t r l!>i!je 1.:;o s -+:. ~ast.!.e, ero bret.fra hol- 1.1'n.:i Jl'ne i 161.'" 4. 1olll:a.c-:i.de1~ne ri."vde et&blfj?" t ei5 0.:'.!11.~ri~.L:.ina, ero;..l:'.'ot fl'"a portugiserne i ) og unskerne sad på Gb?isti<.in~bo.rg, LC'øl a hollamdarne orobret fra. dam , i følge danskerne tij./ li lt let. dans1'e ko:ipagjli, so.j i 1658 var..;åot søjrrig ua. a..f n st~id iae<l sv ~sker!10, som h«.r..rie ;rui.i. l<lgt en l1p'e dor oftar 1G61 skulle bli

8 8 i hvert f'al d kun som mod!ltander. Krigene mod shanti hav de tltullget europæerne på kyston til at stå earnmen men sammenholdet val'ede ikke længere and til sejren var vundet. Allerede ved fredsforhundlingerne viste modsætningerne sig. De danske f orhandlere forbeholdt sig ret til at slutte de :ros t'1l"r3~ fred med Asha.nti, da de andt englænderne for do1:11 1erend.e. 23) ven andeli5e fred blev da også sluttet føi st 1 C pe Joast { 27 / 4 l -- '.51) c._; ~~1~.en ved. Christ ians bor:i (7/8 18]1).24).Selv om d.e e.t ns1:e b tiidiclser 1':ko.t'it~ nogen. leder der var i btjs1 :11elsG af Mnl"!lean.s rfil:inist:fnt:lvo dy 3tighod hav de man dog 1 søløjtnunt!!r.edor:.lt 5103f:i: iad iirck:, dor var gi1v ~:t'llvr fru 1834 "il nin dfjd ), on ma d der synes med oner "i l'.lt h.'lve vir'l{\jt :t'or de ::m:nne n~l= rurnrkond.olse o højhedsret over et v:i.rt lanr\onr~do.!j!"1n0 bost r... '.lbel aer 'ørte i 1830 "GrnG tij. an d l strid~-,no... c-r nalloin O?l.,B lænrlerne og de.1'.l!'tkerno om r tti3hed.orne t o: rt: 1orne. ~il:l o }.._Jt~mpi.1. a vmn il&e lo'b:alt s t.\ s:l::: t 'l't,'"'.dl t.11 ut finde en løsning overlod man s Gen til do :re::pok:tivo regering er26) - der ell~'"r' ~km-~ var ~ stt1"1d t11 ".t J'11~(1c C!'1 til" fre<lsstillend. ord,..,.-.,,1 ". ~;~_:on fe.l dt im1 <"1'1rtld. til ro, bl u se<te l:! dt op :5 a-r _,jort med. engl..~ndorn,s overta.eelse a.~ de ud.~nko bcnid 1842 oe i >,. o:r on 'Gli g at blivø le ls~r i Ffter et Dan~, r k, r~ ")-.nd o(j HolJ.and h.r.,"de forbudt s l a.vehan<'i.elen rejste nig spø:r...,smflet 0 1:1. hv... d. c.~n skulle bru~e b~siddolaarne til. om nævnt opgav d~n ~m&eloke rag oring on overg~ne C.nl.kyst.n.!foll.B:H'h~t:t" f'o:r.tnatto rokru.tte:rtngen af arbojdskl'aft w.. er on."orm der ikke for moj.t kunne kal es slnvehnndol, mon soo roelt var vannl~elig at ske na fra dan. 2U) 'a.n kø hte d.e elever der :fror:delos 1 stort tal rraetes ti.l kysten, lod dem u n.d~ rcl":r " ve en kon trakt på arbojde :l en snes år i ~ttci.cuon, hvorefter man orvji:eredg dem frie og stoppede dem ombord. :t. de ventende skjbo. 29J I de danske bosiddolse~ og i aruii.irk kastede ma."1 sig ovor planer om plantagedrift, o~ omitrl.ng 1800 blev dar anla~ t er rækko plai1tugør, hvoraf doh ingen fik varig botyd

9 9 "11ng om overhove et nogen..30)won tank.orne om plantage dri.ftens muligheder levede videre. flt var jo 0 "Så en nær li J;end.e t nke at benytte den afrikanske ubejdskruft hvor den naturligt.f::mdtos, så mo ~et mere som lrmdot tilayne ladende var af' en.frodighed udøn lige. Hl. a. fro. c~e lsk aide var man opt u3et af' ttulk:cn; og Jierra Laona- komp ~iet, der med..."':rikas civilisering fox øj0 havde,:;rundlagt Sierra Leone kolonion kort før l8oo,3l)lod udarbejde l "n.ge lister over hvad der med forlel kunne d,.vrkes 1 Afrika. Propagandaen virkede ikke synderligt, og en kritiker bettmr kede at han i... ko l ud.t dot så på.faldende at der i et tropisk land kunno vokse tro-ni 1.:e plnntor. 32),; I 1840 arne var styrelsen af de danske etablisse menter inde i en rolig gæn o. J tridf;n med ~ ngland var g&n ske vist ikk:o afklarot, Men man håndhmvedo ~e rettijheder mun h'.lvdo ø11 "køt a nerkendt. 33) 11 Guve nø:r d.vard C... rstensen. l>:lwc:.d Jn.03s. 1.1-nold ~s.1 i:>t<;n~ e:i v l=~ Ci.>1.. r->k guvernør på 'Ju ld.ky'"'ta""' f :t"a 184::? ti 1 at.;1.bli.::;3eugnt0n1e t 1850 blev afntåøt til r:n.~,1.0.nd. lia.n. blev f rtrlt d. 7. :1 (it\;:11bor 1815 som søn af den clangke diplomat J ohait. J xnold aioronymus "arstonaon, do:r i nir lt)vctid 'k.or: til.:i..::;y:; e tjeneste i n.l 1;ior" 'l!ripolis, c.roj:ko o ; i o::: go. Ogs, v odoren va:r a f diplom.itf:.::.=iilie. 1;:.-i. =>rod r b:'-av l <'.age i i.\'xico, en anden dansk ko:n:c::."" ~llilmiral og on tred1.e d:1.gein!jpc) tør 1 8lesvig. lien ker:.dtcc"te or dor ulc ~ tvivl Edvm.i d Ca.rstonsens.1..'jerd.e urod~r Ueorg, Tivolio grundlæg!'or. ~n ;; ~st~r blev gift :ad den c1.ur.3ke genol'alkonsul i i erok.k o og cm. a..'1.den me d tien engelske n.obaesad~ :r nn..oesteds. :ene han læste ju.rc.. i.i:..øbenhavn ~ jo:t'de h dwa.rd Ca..rotcnsen tjcnoste i t..o s-ons Livkorps. Her blev han i 1839 prcr:d er l øj tno.nt. l 1841 tcg u:i juri j sk 0~1boaselrnc.unE>n, oe :l 1843 f orlod han l ivkorpeet med rang n.t kaptajn. u. 19. oktobf.l:t' 84:! i. r"f".v hrrn. en e.nsø3ni:n.g o::i en po~t non 2. assistent vou etablissementerne i Guinea o~ skrev bl. a. føl~onde:'*undartegnede, der har tilbragt sin førsto Ungdom påa.i :t'r ikus Kyst, er muligvis derved, om ikko klim. tisel. et, oa.a d.o~~ i:jm:e ond de f leste rmdra boskyt tet mod de varna Kliuuters Indflydelse; som an følge

10 lo af ovennævnte Ophold 1 Hordufri&a og senere Uddannelse or j øg 1 mod densyn til dpro kutidsk~bdr t 1 stand til, i p:i'itomnonde Tilfælde, at kunne gøre mig fors'd.ulig for de r'lcnt ctørrn b.t::mdlnnde Aationerø 'Jnl~.orns.attfr i deres aget I 1. om". Car~tensan :ik stillingen o~ ankoc saumon med den :o.yud:nu.""vnte guvornør ilkens via London og de e.n5olske be siddalsor på CuldkyGton til L.r..ri!'.3t.ian"'borM e. 18. maj nor nv:.:mcorcd.o hnn str" ks +,il 4'-ørste nnoi~tent, 06 da ;, ij.~cn~ d. ~6. 1.1QJ:.St d\'zde a.f.' d n pf. k;tz tc"t s~ f'l:y --tcde f'el>or bl v Carstennon i11torl-::ngi1vo.rnør.,,crst under et besøg: 1. Købonl't..nvn l 1844 blcr ht:;.n uc.ln "".?Vnt tj.j virkelig guvernør. flan \rar i løbot tlf nin t... d som ~uvcrnø:t. på Guld k:yston hjnmme to --ant;o. F~r~tc [;C..nt. Vt;,.r her. VOk f-:.ta kysten.r:ra cl. 15. w;.rts 18t.-41>til d. e. oktober r.. å. J.\aden gang var h:h"'l vnlc :n,Gcre ti"; r..c'!"ll ~ c;.~re-. d~n 1.o. april 1847 til d. ~o. februar n. 17. npril ~.t. forlod h n on dcli,-o; :... v d d~r nu ~åtte botcl... ~ø"'.om, do t~. d: i~ere danske ooiddelsor 1 uinea. ;.)olvom ~.;.rr,t ;nsans v1.rko i Af1 ik:~ c" J.vj.cs må sigoa ut VaU' usluttot i apr:l , ka.1 "an ik1!~;; nmvda at rums ercojc. fol' ::lo CUt!SkO ctr~l:!issc.rucntcr d::tt?:'j0cf. VEU: sl ut. 1.cto,.t'r.,. huns ophold i f"(1benhuvn,.:?c nt.'."u!u!ler de f l este og r.ti1"~tc a.f d.c r~fox ::1p.J..!:r"cl: her" t.:.t:..k.t..:;> t~. c.for otablisao f')ntcrn.o.. an nr..hc,:i enrle o" ~i ci ~ llo vi) j ~ til at gø r o ll0 0 Gt fo:r' n l a nc:r.na '.æ.vdo :!.r.1:1.dlc~ t:.d. fo:rk>t"_gr,t kølnet hans i vei-' OÆ.; da o:p:røret 1. ~nenv1~ liol ston oat t'j 1.~d blev llnr4 ~:eol; et a:" d..n na.tionalo ho;;cj ntrin.~ Or' $.,.:.;te; cm afsked fi:s. oin... ti i 11~ SO::l gun:i:rnør ;.~o:i:- at bliv:: ko. 1pagnichef 1 bmronn roserve. Og 1ct lykkgdes ham siik ~rt uden stør re t au kcli;;l od.er - a t ovartnln ;\on ~1.y~ :t'c!_:"rlng til at ra.tt.o C>ll 'f:;c::;lutning 0 1 it a lnn.de eta.bl n$0!!1ell.tgl"ll.0. 2) sty-~olgon af d& 'i ~r.:_a;to 9i.:ln"1 r>ke ot:.:.l li ssemonte1~ V.'.ll' O'.L'dnet t vn "ln.ntructif)'r.r. for ;.s0ntlpr32.s1;;r_ a.f de kong :11.i ~o.t ta.1>j.l ne 1en".e.c i Gui11ea"ni) nen anfører som guverne-r.:;elt.etn hoved:formal:l, _t vogte danske tcrritoria.lrottighet:or. 2, nbest7,a og bef ordr-o" da :ske undersåtter

11 11 på kysten. 3, Forhindre slavehandel. Ø endelig 4, ~Pau det epursommeligste bont11e Ftablissementerne og P '!lu in gen.~aade overskride dot reglementerode aurligc,"ond. n 4) Det kan næppe h ve V ~t videre ttl:f'l"e lj$t11lenda for en vi:-ekolyston embedsmand at ek:ullc bygge sin c'3.j.it1nistrat1on rft s[ e.1111e :':l9u.11dnætn!nell)r. Jon vi har net gik nr"n i rai..lli teten o:;:jå pl\ J'if' so pw ter v~..:lere ond inntrvjtr:.on strengt t l~ct t 111od!11\i- no.n <10-;tc at. udvh: e et prot ktorat. Da im1t. l<:s n blev udfmrdigct l*ullne rler nen1.:., 1~nskoli 0 t tale:j om d~?j.sk te1 ri tori o å!.lndet ( d f'orternoo område " hvis end.c!a så meget. 5)flon ukeu1~kabet i.krtbc2hrum til, i?l::::j_r,lq~ fcr'hold var tort. At :::ian_ ~ ko&lo,:,iet (General t0ld o.~ ko:.ænbrcckcl e3iet) accepterede ~v~xnel'!ontots!lyns "unkt ses b1. a. af en bemærkning Ct:trst(lnson P.Ø~ ion tndberetn1.'".. g for at gøre oprw:erkaom på at c.an på ingen måde vil ænd:re jur1sd.:lk ionon uden l:ollegiete -;cdkendalsa, Ian udtaler at man ikke kan gøre nogen tarr!torialret -ldon do ~ør ~an har tilst~ kkcligt med emba smænd, oz okrivors u1n til da v edl:l.!jaholclos strrongt og reent et Protektoi~at "6) Det er knrnktertstisk for Ca.rstonsens actr:iit-:.1 str1..tion at vi :!. do r rstg å~a ind.boratninp; r iklra Lin ar -!"orolo,g til støl":t'<3 ro111lrin~er i de bastå~ndo forhold op;.i:-ot;ler" tlqn sonderer tcrænnet, 1<: nor mad mindre f'm:. bj., g a prnk tisk karo.ktor7 ) men nøjes i øvrigt mod ~t ~~ø1 0 cino erfar... inger me1 honeyn til ;uldkyst.c'o:rr1ol ene o~ do {O?' en 1ansk eubeus111~u1d særprt'.1kede krav de st:tllode. JJo vclld3oznmo ro giv enheder 1 novatlber 1844 oruc:ring det rituelle drab på to br;.')r"l i Ussu 11ge u rder CræintianEbor c;s zm.aed) fi\"nes ioi ller t:td at have o ~orbevist hmn om at en fuldstændig oovurdo:rine; af betingclso:rn.a for 1a--is1r.:err..ea tilste(.e\rærclse aaot on nyordning af administrationen villo være nødv0ndig. I de føl.._}3nde år ko::i do!' fro hans hå.nd 0n rm:d.;g store :r..:'.) ''ormf'or~la5, no ~le vedxørondo ront udmtnistr:j.tive forhold; rjo!l "'!langa af dem behan 1e:r p:e~.ncip:j.olle pør.(;smål af riogot vid.t:ræi:~enne k.aru.kter. " Ol' OVE::H"s:ruo11..ri;h i tens s '~yld vil -et anta,i:elig være bo1st at behandle forrlar;one i to nfsn.i t; ru.rin:latrntive!: 'IJ(lr" er og mere nr1nc nielt ltolo 1~.satorir;t~a, solvoo man d.e1 ved risikerer at det kronologiske overblik i no.:;on grad

12 12 vanskeliggøres. For denne opdeling taler og så det forhold, at mens de administrative ændringer 1 en lang række tilfælde forholdsvis let lod sig gennemføre, og også delvis blev det, var de mere principielle forslag a f en så omfattende art at deres gennemførelse krævede en større interesse for etablissementerne end der fandtes herhjemme. Følgelig blev de heller aldrig ført ud i livet. 2. Administration I august 1844 anmodede kollegiet Carstensen om at udarbejde en plan til en ændring af etablissementernes øko nomiske st7rel$e.1 >Arbejdet med denne plan samt forskellige begivenheder på kysten overbeviste Carstensen om hele den gamle instruks' utidssvarende udformning. Så d. 8. marts 1845 hjemsendte han et forslag ikke a lene til en ny finansordning men også til en ny instruks. Sammenligner vi denne instruks med den gældende af 3o. september l82o2>træder karakteren af Carstensens administ~ative forslag klart frem. I første række ønsker han at give guvernementet en mere selvstændig stilling, således at de almindeligste sager kan behandles uden at skulle forsinkes urimeligt af at skulle den lange vej over København. Ønsket om mere handlefrihed ses bl. a. af at Carstensen 1 ret stor udstrækning erstatter de gamle, meget de taljerede forskrifter for lønninger og lønudbetaling;) og for modtagelse, behandli ng og forsendelse af varer4>med mere generelle regler der overlader den praktiske udformning til embedsmændene på stedet. Erfaringen havde sandsynlig vis lært ham at nok så detaljerede forskrifter i kke kunne forhindre misligheder. Som sikkerhed foreslår han i stedet, at der ved den månedlige opgørelse af lagre og kasse foruden guvernøren skal være to vidner til stede.5) Også på et andet felt opgiver han de forskrifter som, set fra København, syntes rimelige men ikke duede på kyst en. Hans forslag taler ikke om at soldaterne skal lære at betjene våbnene " det turde vel også være en. selvfølge. Derimod bør deres pligter "ved Paraden om Søndag- Morgen oplæses og forto lkes.~ 6 >nisei plin var knap så selvfølgelig på kysten. Et pudsigt punkt dukker op i 5, hvor han stryger de gamle regler der forbød guvernementet overhovedet at

13 13 korrespondere med andre, u denlandske guvernementer. Både Mørcks og Carstensens forhandlinger med Maclean7)viser at reglen så langt fra er blevet overholdt. Embedsførelsen på kysten forudsatte en temmelig om hyggelig føring af journaler, kassebøger, inventarielister etc. Og ifølge instruksen skulle alt være a jour-ført, således at der til enhver tid kunne hjemsendes pålidelige oversigter over forholdene. 8>Følger vi imidlertid etablis sementerne historie vil vi hurtigt se at administrationssystemet sjældent fungerede særlig godt1 bøger og journaler var of te i en syndig uorden, og beskyldningerne for svindel var talriga.9>net ønskelige i at have flere - og bedre kvalificerede - embedsmænd ved etablissementerne antyder Carstensen allerede i sin første indberetninglo)hvor han beretter om de kvaler det har voldt at få besat de forskel li«e embeder e f ter guvernør Wilkens meget hurtige død. Det var ikke let at få embedsstaben udvidat;1 >så i sine forsøg på at forbedre styrelsen måtte Carstensen bygge på det bestående. Han foreslår førelsen af rådets forhandlingsprotokol overdraget en dertil udnævnt sekretær 1 stedet for blot "yngste Medlem af Raadet".12>som en sikring med hensyn til brevskabers forsendelse foreslås det at i kke alene indberetninger men også bilag for fremtiden udfærdiges i duplikat, og at det i adj:essen bemærkes med hvil ket skib skrivelsen afsendes; og som yderligere sikring skal der fra tid til anden tilsendes kollegiet korte ekstrakter af de breve det gerne skulle have modtaget.13) De indkomne breve ønsker Carstensen indføjet i gu.verne mentets rådsprotokol. Regnskabsføringen foreslås ændret på få men signi fikante punkter. Blandt omkostningerne optræder hos Car... stensen et punkt der hedder "Etablissementets Sendebudde. Fragtbærere eller Remidorer"14>nen gældende instruks kender kun til fremmede sendebud. Og bygningsudgifterne, der tidligere skulle opføres på en konto for hvert fort og hvert hus, foreslås opført på en samlet konto.15 )Forterne er ikke l ængere spredte faktorier 1 forskellige fyr sters lande. Ifølge instruksen måtte der kun ofres vedligeholdel-

14 14 se på fortet Christiansborg og tårnet Prøvesten lige ved samt på plantagebygningerne Frederiksborg og Bibiase.16) Det 'WnUlige i at f oretage nogen som helst effektiv ad.mi nistration samt håndhæve de territorialrettighede:r instruksen hævder Danmark har17)fra et enkelt sted 1 det ene hjørne af samme område må have stået Carstensen klart. I hvert fald foreslår han pakhusforvalteren udnævnt til byg ningsinspektør18). Selvom en sådan naturligvis kan være nyttig,selv når talen kun er øm fire bygningskomplekser, skal vi senere se at Carstensen havde mere vidtgående plan er med dette embede. Endelig 09træder der en række regnskabsændringer der alle må ses i lyset af en skrivelse fra kollegiet af d. 7. marts >hvori guvernementet anmodes om for fremtiden at i11dsende statusopgørelse og afstemt regne~ r. 31/12 i stedet f or som tidligere pr. 28/2. Den naturlige konsekvens er forslaget om at flytte etablissementernes r (::gnskabsår til l/1 31/12. 20) Nu var det ikke altid synderlig let at få økonomien til at løbe?undt, selvom man anstrengte sig meget for at efterleve stk. 4 i guvernementets "formålsparagraf".21) Carstensen noevner i en af sine indberetninger hvor svært det er at komme af med de varer der hober sig op i Christ iansborgs pakhusi 22>og f or at der kan bødes på eventuelle u ~derskud foreslås det nu at guvernementet får ret til at optage lån af begrænset størrelse på stedet mod udstedel sa af veksler på kollegiet.23) Bortset fra disse f orslag indeholder Carstensens instruks adskillige mindre ændringer dikterede af hvad der var gennemførligt på kysten og hvilke regler der bed.re egnede sig til brug i Skævinge eller Korsør. Forslaget afsluttes med et budget. Af dette fremgår at der tænkes ansat 6 europæere, ; mulatter samt 81 sol dater, ant~gelig også mulatter. Til europæerne regnes de:r med en samlet løn på 5500 rdlr. g. et. årligt, til mulatterne maksimalt 560 og til militærlønninger Bygningsvæsenet noteres for 500 og plantagedriften for 300. Det samlede budget balancerer med 14.lSo rdlr. g. Ot. Dette resultat kunne kun glæde kollegiet, eftersom den normerede

15 15 årlige udgift var på rdlr. g. et. (27.ooo rbdl.)24) Den mest spændende side af instruksforslaget har jeg her udeladt. Det er alle de paragraffer hvori Carstensen giver udtryk for sine tanker om koloniseringens mere~r1n oipielle side. Dem vil jeg komme ind på i et senere af snit. Det var ikke meget der kom ud af det store arbejde. Året efter begrunder Carstensen 1 en 1ndberetning25>nok en gang sine synspunkter og forsøger at give dem større. vægt ved at lade assistenterne Schumaeher og Bergenhammer vedlægge betænkninger der giver udtryk for beslægtede syns punkter. En væsentlig del af indberetningen optages af en udførlig argumentation for forslaget om forhøjede lønning er.26)hovedargumentet er. at så længe staten ønsker at be holde etablissementerne ml de også bestyres ordentligtf men dygtige embedsmænd får man kun hvis man vil tilbyde en anstændig løn - så meget mere so~ f. eks. de vestin diske embedsmænd lønnedes ret godt. 27) - I det vedlagte detaljerede budgetforslag anslås de samlede årlige udgifter t1l rdlr. g. et. Når man betænker med hvilken omhu disse forslag er udarbejdede er det virkelig bemærkelsesværdigt at kolle giets fuldstændige mangel på interesse i kke formåede at bringe Carstensen ud af fa~ning hvad hans offioiølle for hold til kollegiet angår~mans private tanker kan vi desværre i kke komme på nært hold. 28>r hvert fald indsendte han,under sit andet o~ho ld i København, d. 9. september 1847 nok et f orf.lag29jholdt i samme rolige, argumenterende tone som de to foregående. Hovedindholdet er det samme som i de tidligere; men han koncentrerer sig mere end 1 forslag 2 og endnu mere end i forslag l om an række omfattende principspørgsmål. Også ved dette forslag finder vi et budget. Det er lykkedes Carstensen at klemme udgif terne ned til rdlr. g. et. ved at slække på kravene til bygningsvæsenet og militæret samt lade Basel)issionen30)overtage næsten alle skolevæ~ts byrder 31 Indberet ningen slutter med at Carstensen udtaler sit håb om "at Collegiets Resolution ret snart maatta brin~e de guin eiske Anliggender 1 en længe attraaet Orden."32)

16 16 Imidlertid må nogle bemærkninger 1 tilslutning til budgettet fange vor opmærksomhed. I disse gør Carstensen det høje kollegium opmærksom på at det ikke umiddelbart kan sammenligne det normerede budget med forslaget. idet der for længst "indtraadte navnlig fra min Ankomst til Guinea, en faktisk forskjellig Fordeling af Udgifts Posterne; " Bemærkningen rejser straks spørgsmålet om hvor mange og hvilke ændringer Carstensen reelt fik gen nemført 30~ guvernør på Guldkysten på trods af det tilsyneladende umulige i at f å kollegiet til overhovedet at reagere.33). Eftersøgningen vil føre os gennem adskillige uvæsontlige akter, og for ikke at kede læseren til døde vil jeg tillade mig at udelade de mind l betydelige, med mind.re, naturligvis, de har mening i en lidt større sam menhæng. En gennemgang af Carstensens indberetninger sammenholdt med kollegiets kopibøger, resolutionsprotokol, 1ournaler samt sagerne til samme viser at Carstensen fra sin overtagelse af guvernøransvaret d. 26. august 1842 til sj_n afrejse på sin anden orlov fra kysten d. lo. april 1847 gennemførte 24 større eller mindre administrative reformer uden først at have spf1"gt om kollegiets mening. Kun lo af dem blev senere godkendt af kollegiet. Men der blev ikke gjort indsigelse mod. de øvrige fjorten. Kun lo forslag blev gennemført ef ter at kollegiets god.kendelse var indhentet. Det drejer sig i de fleste tilfælde om de taljer eller også om forslag der forudsatte udsendelse af materialer fra Kø benhavn, f. eks. anskaffelse af nye kanoner eller glas til vinduerne på Christiansborg.34 )net er også interessant at lægge mærke til hvordan Carstensen, som årene går, bliver mere og mere selvstændig i sit forhold til styret 1 København. Ja så meget, at han i en ind beretning d. 14. januar 1845}5)kort meddeler kollegiet at nu har man afskaffet uddelingen af gager og coutumer - grundlaget for etablissementernes forhold til den lokale befolkning - og at han håber kol legiet vil approbere det skete. Kollegiet ses ikke at have reageret. De admin:i.s t rative ref ormer falder i fem hovedgrupper: Gager og coutumer, optagelse af lån, afgørelse af

17 17 palabre, skolevæsenet, militæret. Lige fra etablissementernes første tid havde det været skik blandt europæerne at forwre de lokale høvdinge gaver af forskellig art.36)naturligvis med det formål at stå på en nogenlunde god f. ~'" ed dem. Slaget ved Dodovut37) havde imidlertid gjort kystbefolkningen klart afhængig af europæerne, som var den eneste sikkerhed mod en ny ashanti invasion. Også hari.delsmæssigt var der opstået et afhængighedsforhold, idet europæ.a - væsentligst engelske - industri varer havde vundet stor udbredelse på kysten.38 ) Europæerne på kysten blev derfor også snart af' den mening at man uden risiko kunne ophæve ordningen med gager og coutumer, nom efter deres mening smagte lidt for meget af tributf noget der vanskeligt lod sig forene med den voksende tendens til indgriben 1 a.frikar1ske forhold der viste sig i 183orerne, især manifesteret ved den engelske guvernør Waclea115 virke.39 )også Carstensen sti det sott sin opgave at afskaffe dette gamle system. Al lerede i oktober 1842 skriver han til kollegiet at uddelingen af gager og coutume:r bør afska1'fes. 40)net får han nu ikke meget ud af; så han begynder cerefter administrativt at anvonde inddragelse af gager og coutumer som en struffeforanstaltning. F. eks. mister Ussu by i december 1843 deres tildeling i fem å.r,41)og i foråret samme år vu.r straffen ble vet anvendt overf or slavohandel.42)i løbet af 1843 ændre= de Carste:nsen i øvrigt gageudbut a lingen en hel del. Fra august blev gagerne kun udbetalt i forn af varer og ikke i penge.43 ) Allerede i sin første argumentation for gager og coutumers afska.f...:'else freæhævede Carstensen at ttengland har alt længe paa Kysten hævet Gager og Coutumer og undre sig over, at Danmark vedbliver hermed. "U-). For ikke på kysten at vi:.-ke helt tåbelig - og for at kunne spare store udgifter - tager guvernementet i december 1844 sagen 1 sin egen hånd og træffer den allerede omtalte beslut.!ling om helt at ophæve udbetalingen.45 ) At det var en nødvendighed for styrelsen p~ kysten at spare penge vidner en række af indberetninger om. I instruk:sforsla6et af 8. marts 1845 foreslås det som om-

18 18 talt at guvernementet tildeles i. ikke tidligere tilstået ret til at opt age lån på kysten.46>na instruksforslaget ikke affødte nogen reaktion f ra kollegiet fik guvernementet følgelig heller ingen ret til at optage lån. :Ien ikke desto oindre ser vi at C&rstensen i fire indberetninger47>meddeler at oan har lånt et beløb i rede penge, og a t man. derfor har udstedt veksler på kollegiet. Der lød i ngen protester fra København. Det ville vel også have va-::ret vansl:eligt for kollegiet med. nogen ret at protestere s å læuga det normerede udgi f tsbudget blev holdt18l og p engema~gelen alene skyldtes at pakhusets lager nærmest va:r.: usælgellgt :på grund af de høje priser kollegiet :forl angte t aget.49)r den f orbindelse er <let egentlig bemci:::i kelsesværdigt at man fra guvernementots side ikke i højere grad prøvede at sælge til lavere priser end de af kollegiet ansatte. Carstensen f orsøgte det en enkelt gang, da man i 1843 s ol gt e kaffen ~ :ru don lidet givtige plantage" drift til den højestbydende på trods af de fastsatte ret høje minirualpriser.5o)det danske vareudvalg var dog næppe af en karakter der let lod sig sælge på kysten, hvor e f terspørgslen især rettede sig mod i~enkramvarer og bomuldstøjer. 51) For at kunne gøre sig bedre gældende på r~a:r kedet begyndte guvernement et også i 1843 at ~åle ned engelske 1 stedet f or de dyrere danske tøjer,52 )og man forsøgte at gøre danske handlende interesserede i den vok sende oliehanå.el.53) Det er blevet sag t at Carstensen i sin guvernørtid udbyggede et dunsk protektorat på kysten. Et af de væsent ligste argumenter for dette protektorats eksistens er den voksende tendens der i h&ns guvernørtid ses til at lade guvernementet gribe ind i og a fgøre lokale stridigheder. Den gældende i nstruks forbød udtrykkeligt guvernementet at blande sig i kystens beforknings anliggender; og hvervet som mæ~ler ellor opmand måtte man kun påt age sig hvis man direkte blev opford.ret. 54)Ikke desto mindre beretter Carstensen 1 en t:tf' sine f ørst8 indberetrdnger55 ) om hvorledes guvernør Wilkens i sin korte periode som guvernør havde f or:nået at opnt. den nødvendige autoritet til at kunne afgøre adskil::!.i.ge vigtige pal abre, og gø.re det klart hvem

19 19 der var herre i landet. Carstensen fortsat t e denne linie. F. eks. nævner han i en i ndberetning et års tid senere56) hvorledes guvernementet har grebet ind overfor en fetishmand der havde skjult to af en Ussu-11egers slaver. Senere indberetninger omtaler ikke pal a.be:eatgørelse:q men det skyldes snarere at de bet:ragtes som trivielle, dagligdags begivenhe e r end at de ikke :randt sted. At de var alm:lndelijst f0rekomr:'.!enda viser også. en indberetning fra februar 18475?) der o.e<ldelel" at gu.vcrnonontct har beslut tet at halvdele~ af gældspal abergebyret fra d. 1. januar 1847 tilfalder den embedhmand der har afgørelsen i sagen. All8rede du havda Carstensen i ~vrigt injført on fast ordning med hensyn til pal aberafr;ørclcor. Alle and.re sager end gæl dssager, son afgjordes af pakhus orvaltcren i egenskab af næstøverste embedsmand, blev af-:;jort af guvernøren.58) Skolevæsnet h.b.vde tidligt Cs.rnr:hensons interesse 59 ) og tid.ligt var han bekymret over den elendige 'lmdervisning d.er blev gtvet i f ortets dannte skole. I naj 1843 foreslår han derfor at man opgiver don håbløso undervisning i og på dansk, som ikke et mcnnenke forct&r, of går over til engelsk der bliver mer e og mere udbreci_t En af de største vanskeligb.2der ved. nkolenn drif't var den store dødelighed blar.dt europæerneo Gang på gang stod man uden skolelærer. og Måtte konsti tucre en forhlmdenværende person i embedet. l)redningen syntea Carstensen at komme f:t"a Ba.selmiss:tonen. Den en 0 elske wcf,.leyans.ke mission drev allerede flere skoler i de engelske dele af kysten?2)og missiønsskolernes resultater var efter Carstennens opfattelse langt bedre eno. de men kur!n.e bctro.gte indenfor Christ iansborgs rnure. 6 3)I 1843 tillader han dex-for C.en danske missionær A...lldrea.s Riis fra Haselmissionen at oprett e en engelsksproget skole i Ussu. 64)Ekspcrimentet re have været en success, for d. 7. november )beretter Carstensen hvorledes missionær Riis ' skole helt har o psl~gt fortets pigeskolej og med drengeskolen har det ikke stået meget bedre til. Fortets skole har ca. 3o drenge mens missionens har loo. De t foreslås derfor at B~sel.miss1.onen overt ager det sa:nlede skole- og kirkevæsen med ot årligt off entlig t ti1skud på 75 0 rdlr. g. Ct. 66)" ~t over gi ve myndighed

20 20 t i l et privat, schw~izi sk selskab er næppe faldet i kollegiets smag. På den anden side kostede skole og kirke-. væsenet årligt over 1400 rdl r. g. Ct.?7 >så der kunne ved siden a f den a f Carstensen påstå ede foi'bed.ring også opnås en besparelse på budget tet, et meget vægtigt argument. Hvo~ olil a l ting er. d. 16. oktober 1847 acee11terede kol legiet i p::rincippet Carstensens forslag, idet man dog lod den endelige c;.f ri ørelse afhænge af Det danske.wiissionsselskabs stilling. ~8 ) t~" Iilili tæret o:frede. ~ rstenben en hel del opmærksomhed, spænd0nde lige.fra Clu istiansbo:rgs daglige vag tslcud69 ) t i l oprettelse af faste militwrstationer inde i landet.70). Da han ankom til Guinea var hele det militære apparat i en mildest talt dårli~ f orfatning. Cr.i.ristiansborgs s ø batteri var ubrugelig i;71 Lk&nonerne rustne,og "allerede nu bli ve Salutter for fremmede Krigsskibe kun seet, ikke hørt. n72)0g det oversteg den steulige sergents e vner a t l ære soldate:t'lle at betjene kanonerne. 73) Carstensens virksomhed på dette f elt ind.ledes med en stab.j:.opgø.rels e over garnisonens stilling. 7 4).1en da kollegiet ikke syntes at b l ive sroi'"lit; rystet over at det k ongelige 0-uineiske guvernement måtte klare sig med en h oben rustne kanoner på rad.ne ra.1)pe:rter gik C<lrstensen, son i så mange andre J. orhold, i gang selv. D. 14 o marts,, ~ 7S)beretter han hjem at han har oprettet en milits på 5o oand a f mulatborgere fra Ussu, o& at denne milits allerede har været til god nytte som garn:... ~n pb. Ch:d.st ia.ns borg mens den regulære o.rnison var på en ekspedit i on øst på. Det kumte nok tiltrænges med en udvidelse a f den militære besætning ved f'orterne. De:n va~r på 5o nand 76); og med de planer vi ~kal se Carstensen udka stede for koloniens fremtid var det grumme lidt. - I decamijer trækkes næste træk. Ca rs censen anmoder om ut fa u dsendt en hel del nyt oateriel. Det vigtigste må være: loo in.lanterit,evæ:rer med perkussionslås. 8 U'»dero:fficerssabler med tilbehør, 8 s t ore meta lkanoner o ~ 12 IBindl. e jernkanoner. 77 )1 realiteten en fuldstændig..lo:rnyelse af guvernementets vaben. Ua:rstensen var s elvsagt k l ai ove2 at udsl.:illige era bed31næ id i København ville stejle ved ta.r.lk.e:n. om så store ud._; 1 ter. Han und9 skylder dem ned at t avshed fra hans side om disse forhold

landinspektøren s meddelelsesblad maj 1968 udsendes kun til Den danske Landinspektørforenings redaktion: Th. Meklenborg Kay Lau ritzen landinspektører

landinspektøren s meddelelsesblad maj 1968 udsendes kun til Den danske Landinspektørforenings redaktion: Th. Meklenborg Kay Lau ritzen landinspektører landinspektøren s meddelelsesblad udsendes kun til Den danske Landinspektørforenings medlemmer redaktion: Th. Meklenborg Kay Lau ritzen landinspektører indhold: L a n d in s p e k t ø r lo v e n o g M

Læs mere

Bryd frem mit hjertes trang at lindre

Bryd frem mit hjertes trang at lindre Bryd lad frem n mt tet hj for tes hæng Bryd frem mt hjtes trang at lndre trang me at re ln hn dre, dre sol, stol; du ar me synd res dag mn nd gang tl vor nå de Sv.Hv.Nelsen Februar 2005 lad lad den d k

Læs mere

Grun de jer foren in gen STORHØJ og STORHØJ Be boer foren ing. Generalforsamling

Grun de jer foren in gen STORHØJ og STORHØJ Be boer foren ing. Generalforsamling .2 N yt fra Storhøj Odder Grun de jer foren in gen STORHØJ og STORHØJ Be boer foren ing 25 Fe bru ar 1998 Storhøj Grundejerforening indkalder til ordinær Gen er al for sam ling og ori en te ring om klo

Læs mere

Med PEI A på langtur (del 4) (Gdan s k Kaliningrad)

Med PEI A på langtur (del 4) (Gdan s k Kaliningrad) Med PEI A på langtur (del 4) (Gdan s k Kaliningrad) To r s d a g m o r g e n G d a n s k - sol og vin d fra N o r d. H a v d e aft al t m e d ha v n e k o n t o r e t at bet al e ha v n e p e n g e n e

Læs mere

ÅRSBERETNING F O R SKAGEN KOMMUNALE SKOLEVÆSEN 1955-1956 VED. Stadsskoleinspektør Aage Sørensen

ÅRSBERETNING F O R SKAGEN KOMMUNALE SKOLEVÆSEN 1955-1956 VED. Stadsskoleinspektør Aage Sørensen ÅRSBERETNING F O R SKAGEN KOMMUNALE SKOLEVÆSEN 1955-1956 VED Stadsskoleinspektør Aage Sørensen S k a g e n s k o le k o m m is s io n : (d.» / s 1956) P r o v s t W a a g e B e c k, f o r m a n d F r u

Læs mere

B # n # # # #

B # n # # # # 1 3Somm i Tyrol Teor 1 Teor aritoe q 0 3 0 3 Л 0 som - m - sol ved "De hvi - de hest" ag al - e - ro - s-es som - m - sol ved "De hvi - de hest" ag al - e - ro - s-es ass som - m - sol ved "De hvi - de

Læs mere

SAMPLE. 1 3Suite over danske folkesange. j 0 4. j 0 4. j 0 4. j 0 4. j j j 0 4. j j. w w. w w.

SAMPLE. 1 3Suite over danske folkesange. j 0 4. j 0 4. j 0 4. j 0 4. j j j 0 4. j j. w w. w w. 1 Sute over dnske olkesnge or blnt kor, oblgt nstrumt klver Instr Klver Rolgt c gto c Π c Arrnet Lsse Tot Erks, 009 S S T 5 5 5 9 9 stl ly ro, hvor r ned, be 1I H 0 r sn bu r h 0 re t bo,, hvor sm sko

Læs mere

Studiepartitur - A Tempo

Studiepartitur - A Tempo Himle ortæller om Guds herlighed ørge Grave Nielse 99 Sl 9 v - v -0 q = ca 9 ( gag) (ved DC) hæ - ders værk; c c c c S S A A ( gag) (ved DC) cresc (ved DC) Him - le or-tæl-ler om Guds Ó Kao: cresc (ved

Læs mere

Register. I. U d s e n d e l s e r. Rettelser til tjenestedokumenter.

Register. I. U d s e n d e l s e r. Rettelser til tjenestedokumenter. Register I. U d s e n d e l s e r T j e n e s t e d o k u m e n t e r. R e g le m e n t I, b i l a g s b o g e n...9 9, R e g le m e n t V... R e g le m e n t V I I I... P o s t g i r o b o g e n... V

Læs mere

Tre korsange til digte af William Heinesen. œ. œ. œ bœ. # œ. j œ

Tre korsange til digte af William Heinesen. œ. œ. œ bœ. # œ. j œ re korsange tl dgte a Wllam Henesen ens erg ol og ne oran lt enor as q» I - I - dag er der Lys dag er der Lys oo sost.. O - ver- lod, et.. O - ver - lod et. n b. Lut - syn er er - den, n b. Lut - syn er

Læs mere

Den Lille Havfrue. Alan Menken/Howard Ashman Arr: Flemming Berg D G G D G. j œ j œ œ. j œ. œ œ œ œ. œ œ œ œœ œ œj G D G G D G. œ œ.

Den Lille Havfrue. Alan Menken/Howard Ashman Arr: Flemming Berg D G G D G. j œ j œ œ. j œ. œ œ œ œ. œ œ œ œœ œ œj G D G G D G. œ œ. Kor og solist en Lille Havfrue lan Menken/Howard shman rr: lemming Berg q=182 mf 5 9 Sø - græs er al-tid grøn-nest I na- bo -ens fis-ke-dam du sir' du vil 14 op på or-den Men det er da synd og skam her-ne

Læs mere

m D Precision Fedt Petro-Ca n a d a ' s M u l ti -f u n k ti on el l e E P- f ed ter er en s eri e h ø j k v a l i tets -, l i th i u m k om p l ek s f ed ter f orm u l eret ti l a t g i v e eg et h ø

Læs mere

SAMPLE. Potpourri over sange af Carl Nielsen for blandet kor og klaver. œ œ œ j œ J œ. œ œ œ j œ. œ J œ. . j. J œ J œ. œ œ œ J. œ œ. œ œ. œ œ œ.

SAMPLE. Potpourri over sange af Carl Nielsen for blandet kor og klaver. œ œ œ j œ J œ. œ œ œ j œ. œ J œ. . j. J œ J œ. œ œ œ J. œ œ. œ œ. œ œ œ. otoui ove sange a Cal Nielsen o landet ko klave Klave Bedt mildt c c n a Lasse Tot Eiksen, 2015 S A T B A 1 Den 2 Så 1 Den 2 Så danske sang e en ung lond ige, hun gå nyn i Danmaks hus, syng da, Danmak,

Læs mere

Samvær med psy ko pa tisk for æl der er pro ble ma tisk

Samvær med psy ko pa tisk for æl der er pro ble ma tisk Din kommentar er blevet udgivet. Samvær med psy ko pa tisk for æl der er pro ble ma tisk GRET HE EL HOLM OG KIR STEN KUL L BERG 12. sep tem ber 2011 01:00 2 kom men ta rer De fle ste samvær s sa ger kan

Læs mere

Dedikeret til Gentofte og Jægersborg Kirkers Børne- og Pigekor. Phillip Faber. Halfdan-suite. For børnekor (2 lige stemmer) med klaverakkompagnement

Dedikeret til Gentofte og Jægersborg Kirkers Børne- og Pigekor. Phillip Faber. Halfdan-suite. For børnekor (2 lige stemmer) med klaverakkompagnement edikeret til entofte Jægersborg Kirkers Børne Pigekor Philli aber Halfdansuite or børnekor (2 lige stemmer) med klaverakkoagnement til tekster af Halfdan Rasmussen Teksten er benyttet med tilladelse af

Læs mere

Doks Sang. swing blues. q = 104. Krop-pen. Jeg. 2.En. Den kan. Men når. Jeg. Karen Grarup. Signe Wang Carlsen D(9) D(9) 13 G/A D(9) G/A D(9) D(9) G/A

Doks Sang. swing blues. q = 104. Krop-pen. Jeg. 2.En. Den kan. Men når. Jeg. Karen Grarup. Signe Wang Carlsen D(9) D(9) 13 G/A D(9) G/A D(9) D(9) G/A Signe Wang arlsen Doks Sang Karen rarup q = 104 swing blues 1.Jeg kan mær-ke på mit her-te, når eg hop-per eg dan - ser rundt Krop-pen 7 den blir' varm kin -der - ne de bræn- der, så det næs-ten gør ondt

Læs mere

Guds Søn har gjort mig fri. f. bœ

Guds Søn har gjort mig fri. f. bœ Allegretto 1 ( = a 100) Sor/Alt Tenor/Bass 5 5 1 Sa q Guds Guds Søn har gort mig ri (Hans Adolh Brorson) Søn tans Ty-ran - ni har gort mig ri ra ra Sa - tans har molto rit Oddvar S Kvam, o 1 har gort mig

Læs mere

ú ø ø ú ú øl øj úø ø ø nø ø ø øl úl øj ú ú ú ø ø ø b ø ø ø { { ø ø ú ø ø ú ú ø ø ø ø ø ø ø ø ø ø ú øl ú øj Østens konger

ú ø ø ú ú øl øj úø ø ø nø ø ø øl úl øj ú ú ú ø ø ø b ø ø ø { { ø ø ú ø ø ú ú ø ø ø ø ø ø ø ø ø ø ú øl ú øj Østens konger Østens konger Engelsk Christmas Carol 4 Korar.: Uffe Most 1998 Dansk tekst: Johannes Johansen 4 4 4 L úl j ú L ú j 4 ú { L j L j 4 F1) Til en 4) Him-lens lil - le stald på fug - le, mar - kens mar - ken

Læs mere

FREDERIKSSUND KOMMUNE

FREDERIKSSUND KOMMUNE Det sociale udvalg d. 8. november 1999 Side 1 af 5 FREDERIKSSUND KOMMUNE U D S K R IFT Det sociale udvalg Mandag den 8. november 1999 kl. 18.30 i mødelokale 3 i Social- og Sundhedsforvaltningen Mødedeltagere:

Læs mere

Salme. œ œ. œ œ. œ œœ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ b œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. b œ œ œ œ.

Salme. œ œ. œ œ. œ œœ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ b œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. b œ œ œ œ. Digt af Otto Gelsted Salme Musik: ens Berg S A C T B C end fra din sæls e - len - de mod da - gens lys dit blik Du var din e - gen 6 b b b b fen - de, du selv var or - mens stik Hvor sært: mens du i mør

Læs mere

Vedrørende din henvendelse om afslag på aktindsigt i t e- lekontrakter Lemvig Kommune

Vedrørende din henvendelse om afslag på aktindsigt i t e- lekontrakter Lemvig Kommune 19-12- 2011 T I L S Y N E T Vedrørende din henvendelse om afslag på aktindsigt i t e- lekontrakter Lemvig Kommune Statsforvaltningen Midtjylland modtog den 8. august 2011 via Statsforvaltningen Nordjylland,

Læs mere

BJB 06012-0018 5. T e l: 050-35 4 0 61 - E-m a il: in fo @ n ie u w la n d.b e - W e b s it e : - Fa x :

BJB 06012-0018 5. T e l: 050-35 4 0 61 - E-m a il: in fo @ n ie u w la n d.b e - W e b s it e : - Fa x : D a t a b a n k m r in g R a p p o r t M A a n g e m a a k t o p 17 /09/2007 o m 17 : 4 3 u u r I d e n t if ic a t ie v a n d e m S e c t o r BJB V o lg n r. 06012-0018 5 V o o r z ie n in g N ie u w

Læs mere

Langsomt at falde i søvn

Langsomt at falde i søvn Koatitu Langsomt at falde i søvn o Gunge 2012 øen Ulik homsen 2002 oano 12 8 Mezzo temo (q = 54) 2 lto 12 8 2 eno 12 8 2 ass 12 8 2 cene # Det # # # # bed ste e lang somt 216 cene # # N # # Det bedste

Læs mere

ÅTOFTENS GRUNDEJERFORENING 20. se p t e mb e r 2006 I h e n h o l d t i l v e d t æ g t e rn e s 4 i n d k al d e s h e rme d t i l ORDINÆ R GENERA L FORSA M L ING t o rsd ag d e n 5. o k t o b e r 2006

Læs mere

Herning Kommunalbestyrelse Torvet 1 7400 Herning. Vedrørende Herning Kommunes sagsnr. 27.00.00 -G01-1935-12

Herning Kommunalbestyrelse Torvet 1 7400 Herning. Vedrørende Herning Kommunes sagsnr. 27.00.00 -G01-1935-12 Herning Kommunalbestyrelse Torvet 1 7400 Herning 21-0 6-2 0 1 2 T I L S Y N E T Vedrørende Herning Kommunes sagsnr. 27.00.00 -G01-1935-12 A og B har den 20. november 2011 rettet henvendelse til Statsforvaltningen

Læs mere

Er det din egen skyld, at du bli ver ramt af stress?

Er det din egen skyld, at du bli ver ramt af stress? Er det din egen skyld, at du bli ver ramt af stress? bog ud drag AF DORTE TOU DAL VIFTRUP, PH.D. OG AU TO RI SE RET PSY KO LOG 1. juni 2015 14:34 Men ne sker, som er sy ge meld te med stress og de pres

Læs mere

Afpr øv ning af opt ioner t il lev er ing eft er ov er t agelsesdagen gennem før es som beskrevet

Afpr øv ning af opt ioner t il lev er ing eft er ov er t agelsesdagen gennem før es som beskrevet BILAG 8 PRØVER 1 Afpr øvnin g a f sy st e m e t Afpr øv ning af sy st em et sk er v ed en ov er t agelsespr øv e og en dr ift spr øv e i ov er - ensst em m else m ed k ont r ak t ens punk t 12 og det t

Læs mere

LOT TE RI E NEC KER, PE TER STRAY JØR GEN SEN, MOR TEN GAN DIL. Skriv en ar ti kel. om vi den ska be li ge, fag li ge og for mid len de ar tik ler

LOT TE RI E NEC KER, PE TER STRAY JØR GEN SEN, MOR TEN GAN DIL. Skriv en ar ti kel. om vi den ska be li ge, fag li ge og for mid len de ar tik ler LOT TE RI E NEC KER, PE TER STRAY JØR GEN SEN, MOR TEN GAN DIL Skriv en ar ti kel om vi den ska be li ge, fag li ge og for mid len de ar tik ler For la get Sam funds lit tera tur Lot te Ri e nec ker, Pe

Læs mere

17 B 17 A 19 B 1 9 C A. Antal boliger: 37 Bolig størrelse: m2. 12 J 7000aa 31 J F 3 31 N 31 M. Tiltag:

17 B 17 A 19 B 1 9 C A. Antal boliger: 37 Bolig størrelse: m2. 12 J 7000aa 31 J F 3 31 N 31 M. Tiltag: 000p bb cg u F C D L z C ay ac bt 0af ae bi Nav: Tøreha resse: Søgae tal bolig: olig størrelse: - m 0ao s 0am bq 0p Nav: øgeha resse: Tøre -J tal bolig: 0 olig størrelse: m bl bx H y G br 000ak 0l bk bv

Læs mere

Li vets blan de de bol scher

Li vets blan de de bol scher Knud Ra mia n s op læg på FU AM's marts mø de Li vets blan de de bol scher Tit len Li vets blan de de bol scher er et bi lle de af li vets kva li te ter. Dem har vi vist ledt ef ter lige si den Adam og

Læs mere

Dronning Dagmar, en mini-opera.

Dronning Dagmar, en mini-opera. Coyright www.dichmusik.dk Sorano 1 Piano, hands layed by singers Allegro molto q=10 11 1 19 Arne Dich. 00 Dronning Dagmar, en mini-oera. Sorano 1, Piano, hands layed by singers 7 Allegretto 1. I Ribe Dron

Læs mere

De Ny gam le mo bi li serer

De Ny gam le mo bi li serer De Ny gam le mo bi li serer Af Knud Ra mi an Hvis kært barn har man ge navne - må vi el ske al der dom - men. El ler og så hand ler det om præ cis det modsat te. Vi fryg ter og ha der al der dom men og

Læs mere

John Jacobsen (Music) Hans Scherfig (Words) 6 Songs

John Jacobsen (Music) Hans Scherfig (Words) 6 Songs oh acose (Music) Has Scherfig (Words) Sogs Damark i l ys og skygge Ukulele-Lola Det er så sudt Dask sommer Her ligger ladet Efteraar 1 oice, Guitar wwwstarmolecom Sogs 10-1 Has Scherfig 17 oh acose 00

Læs mere

Afrodites øje . E. " & O \ \.. \ \ % O E.. % O O O O O & OO... % O O " % O O - . " .

Afrodites øje . E.  & O \ \.. \ \ % O E.. % O O O O O & OO... % O O  % O O - .  . Vocal Pano 1 & O \ \ I 2 & O \ \ Afrodtes ø ar r en bldt Tekst Musk: Pet Spes kjær % O \ \ ja nu knt sne Lang væn ge 4 & O 5 6 & O børn med rø de kn d skøj t rundt Kob b dam so n står lavt Pet % O 7 te

Læs mere

5.-6. klasse: Trekantshandlen (50 spørgsmål)

5.-6. klasse: Trekantshandlen (50 spørgsmål) 5.-6. klasse: Trekantshandlen (50 spørgsmål) Trekantshandlen 1) Hvad var trekantshandlen? En handelsrute* En handelsaftale mellem tre lande En handel med tre varer 2) Hvilke områder foregik trekantshandlen

Læs mere

FREDERIKSSUND KOMMUNE

FREDERIKSSUND KOMMUNE Økonomiudvalget den 21. januar 2002 Side 1 af 9 FREDERIKSSUND KOMMUNE U DSKRIFT Økonomiudvalget 21. januar 2002 kl. 16.00 i mødelokale 2 Mødedeltagere: Knud B. Christoffersen, F in n V e s te r, B e n

Læs mere

Adventskransen. Barn Jesus i en krybbe lå

Adventskransen. Barn Jesus i en krybbe lå Adventskransen A 174 Inger Otzen & b 4 2 Vel - B kom- men grøn - ne 7 ad - vents-krans med m # di - ne lys så / hvi - de, de B har så mild en 7 & b m m 7. hø - tids - glans, nu er det ad - vents - ti -

Læs mere

Århus Lejerforening Lille Torv 4, 2. sal 8000 Århus C

Århus Lejerforening Lille Torv 4, 2. sal 8000 Århus C Århus Lejerforening Lille Torv 4, 2. sal 8000 Århus C 11-04- 2 0 1 3 T I L S Y N E T Vedrørende Århus Lejerforenings henvendelse om udpe g- ning af medlemmer til huslejenævnene i Århus Århus Lejerforening

Læs mere

syv trinitatis-motetter

syv trinitatis-motetter hilli er 010 yv rinii-moeer O lnde kor divii Node il gennemyn Syv Trinii-moeer or lnde kor divii Coyrigh Philli Fer 010 Pd-verion. Kun il gennemyn. Koiering orud. Nodehæer kn køe å www.hillier.dk hilli

Læs mere

Et bud på en soldatersalme

Et bud på en soldatersalme Et bud på en soldatersalme Af Holger Lissner Da Per Møller Henriksen skrev til mig og bad mig om at skrive en salme til soldaterne, både de udsendte og dem herhjemme, svarende til Soldatens bøn i salmebogen,

Læs mere

Kristian Buhl-Mortensen

Kristian Buhl-Mortensen h ne ) En tidlig morgen ringer nogen p d r n eg v gner bange op, angsten bryder frem For fog den sig, at hun vil ha mine b rn Og hun vil ta dem fra deres hem h ne, h ne sparker som ti vilde heste Psykologen

Læs mere

FREDERIKSSUND KOMMUNE

FREDERIKSSUND KOMMUNE Plan og Miljøudvalget den 24. marts 2003 Side 1 af 10 FREDERIKSSUND KOMMUNE U DSKRIFT Plan og Miljøudvalget Mandag den 24. marts 2003 kl. kl. 14.00 i mødelokale Udvalgsværelset Mødedeltagere: Finn Vester,

Læs mere

D Referat af ekstraordinær generalforsamling i Å T O F T E N S G RU N D E J E RF O RE N I N G tirsdag den 23. marts 2004 kl. 19.30 i fælleshuset a g s o r d e n 1. V a l g a f d i r i g e n t 2. K ø b

Læs mere

DET PERIODISKE SYSTEM

DET PERIODISKE SYSTEM DET PERIODISKE SYSTEM Tilpasset efter Chemistry It s Elemental! Præsentation fra the American Chemical Society, Aug. 2009 http://portal.acs.org/portal/publicwebsite/education/outreach/ncw/studentseducators/cnbp_023211

Læs mere

Godt nyt til gam le hjerner Mi nori te ter nes minoritet Træn sam men - med glæde

Godt nyt til gam le hjerner Mi nori te ter nes minoritet Træn sam men - med glæde Foreningen til Udvikling af Alderdommens Muligheder - en forening for de uprøvede ideer og projekter Godt nyt til gam le hjerner Mi nori te ter nes minoritet Træn sam men - med glæde Aktivering af ældre

Læs mere

Når solen rammer. b> œ œ. Œ. b J œ. Œ J œ j b œ. J œ. A œ œ. b> œ œ œ. œ œ J. œ> œ. œ J œ. œ- œ. Ó Œ Scene. f œ. j œ fl œ - j œ b. Ó Œ j œ.

Når solen rammer. b> œ œ. Œ. b J œ. Œ J œ j b œ. J œ. A œ œ. b> œ œ œ. œ œ J. œ> œ. œ J œ. œ- œ. Ó Œ Scene. f œ. j œ fl œ - j œ b. Ó Œ j œ. Korartitur orano lgto (q = 108) Når son rammer o Gunge 2012 øren Ulrik homsen 2002 lto enor ass aryton solo b b b 3 b b værste er når so n rammer en bar berkniv og b b 129 133 b b lasken klor hex i din

Læs mere

1. INDLEDNING 2. BAGGRUND OG FORMÅL 3. LOVENS BESLUTNINGSTYPER 4. BYFORNYELSENS ORGANISATION 5. FORDELING AF OFFENTLIG STØTTE

1. INDLEDNING 2. BAGGRUND OG FORMÅL 3. LOVENS BESLUTNINGSTYPER 4. BYFORNYELSENS ORGANISATION 5. FORDELING AF OFFENTLIG STØTTE 1 1. INDLEDNING 2. BAGGRUND OG FORMÅL 3. LOVENS BESLUTNINGSTYPER 4. BYFORNYELSENS ORGANISATION 5. FORDELING AF OFFENTLIG STØTTE 6. HELHEDSORIENTERET BYFORNYELSE 7 BYGNINGSFORNYELSE 8. AFTALT BOLIGFORBEDRING

Læs mere

Trekantshandlen. Trekantsruten. Fakta. Plantageøkonomi. Danske nationale interesser. Vidste du, at... Den florissante periode

Trekantshandlen. Trekantsruten. Fakta. Plantageøkonomi. Danske nationale interesser. Vidste du, at... Den florissante periode Historiefaget.dk: Trekantshandlen Trekantshandlen Trekantshandlen var en handelsrute, hvor våben og forarbejdede varer fra Europa blev bragt til Afrika, slaver fra Afrika til Amerika og endelig sukker,

Læs mere

tidsskrift f o r n o r s k p s y k o l o g f o r e n i n g 2010 47

tidsskrift f o r n o r s k p s y k o l o g f o r e n i n g 2010 47 AFSTED: Star ten er gået for Anne-Met te Bre dahl ved de Pa ra lym pis ke Lege (PL) i Vancou ver. Hun er psy ko log og skiskytte, og har deltaget seks gan ge i PL si den 1992. 428 tidsskrift f o r n o

Læs mere

HVAD SKER DER? Hv a d e r d e t, d e r s k e r h e r i d a g?

HVAD SKER DER? Hv a d e r d e t, d e r s k e r h e r i d a g? 1. SØ N D AG I AD V E N T HVAD SKER DER? Matt. 21,1-9 Lad os bede! K æ re H er re K r istu s! T ak fordi D u i dag h ar bev æ g et D ig in d iblan dt os. V i ber om at v i m å op dag e, at D u er k om

Læs mere

Beretning; regnskab i Adoption & Samfunds lokalforening hovedstaden for regnskabsåret 2010-2011

Beretning; regnskab i Adoption & Samfunds lokalforening hovedstaden for regnskabsåret 2010-2011 Beretning; regnskab i Adoption & Samfunds lokalforening hovedstaden for regnskabsåret 2010-2011 Regnskabet er opdelt i 3. Den første er selve regnskabet, hvor udgifter og indtægter, bankkonto og saldo

Læs mere

Vej Nr. Matr.nr. Areal m² Heraf vej Parter Arresødalvej

Vej Nr. Matr.nr. Areal m² Heraf vej Parter Arresødalvej Samlet partsfortegnelse for Karsemosen Landvindingslag Gammel partsfordeling. Opstillet i adresseorden Erik B. Aksig 10. oktober 2013 Parter Parter Gribskov Halsnæs Arresødalvej 79 17 72540 357 357 Birkevænget

Læs mere

1A Kolt - Trige/Lystrup

1A Kolt - Trige/Lystrup Ly t Bl up/ åb M Ki æh am a a Hi bæ k ha B bæ om h a b Bi æ k h El ha a t El B t y I hø Ly luk k By tup t Ly tæ C t t Mo up t/ly lu Ra a tup g C t Sk b / Sk y M b Sy oto Ol y S gh of yg u So Palm hu /Ho

Læs mere

lonner skal læses isoleret dvs. de forskellige deler falder ikke tidsmæssigt på samme tid, selvom de står

lonner skal læses isoleret dvs. de forskellige deler falder ikke tidsmæssigt på samme tid, selvom de står hird Ear lonner skal læses isoleret dvs. de forskellige deler lder ikke tidsmæssigt på samme tid, selvom de står er er jeg-fortællerens opklaring af rrs to liv, som anvender flashbacks i. situationer med

Læs mere

ÅRSBERET NING F O R SKAGEN SKOLE SKOLEÅRET 1954-55 VED. Stadsskoleinspektør Aage Sørensen

ÅRSBERET NING F O R SKAGEN SKOLE SKOLEÅRET 1954-55 VED. Stadsskoleinspektør Aage Sørensen ÅRSBERET NING F O R SKAGEN SKOLE SKOLEÅRET 1954-55 VED Stadsskoleinspektør Aage Sørensen Skagen skolekommission: (d. n / a 1 9 5 5 ) P r o v s t W a a g e B e c k, fo r m a n d F r u G u d r u n J a r

Læs mere

Årsberetning SK A G E N SK O L E. Skoleåret 1951-52. skolein spektør A age Sørensen FRA V ED

Årsberetning SK A G E N SK O L E. Skoleåret 1951-52. skolein spektør A age Sørensen FRA V ED Årsberetning i FRA SK A G E N SK O L E Skoleåret 1951-52 V ED skolein spektør A age Sørensen Årsberetning FRA SK A G E N SK O L E Skoleåret 1951-52 V ED skolein spektør A age Sørensen Skagen skolekom m

Læs mere

Vedrørende takst for daginstitution

Vedrørende takst for daginstitution 17-01- 2 0 1 3 T I L S Y N E T Vedrørende takst for daginstitution Du har den 31. maj 2011 rettet henvendelse til Statsfo r- valtningen Midtjylland, som i medfør af styrelseslovens 1 47 fører tilsynet

Læs mere

K.Nohr@xs4all.nl. ma 24 - vrij 28 september 2007 Marnix Academie

K.Nohr@xs4all.nl. ma 24 - vrij 28 september 2007 Marnix Academie Studiereis Kopenhagen ma 24 - vrij 28 september 2007 Marnix Academie Het Deense Onderwijssysteem Enkele statistische gegevens Aantallen leerlingen in de Grondschool Aantallen tweetalige leerlingen

Læs mere

Adgangsforbud i X Kommune

Adgangsforbud i X Kommune 01-06- 2011 T I L S Y N E T Adgangsforbud i X Kommune Du har rettet henvendelse til Statsforvaltningen Midtjy l- land, som fører det statslige tilsyn med kommunerne i Midtjylland. Henvendelserne vedrører

Læs mere

Den 25. juli 2010 døde In ger Ny gård i en al der af 96 år

Den 25. juli 2010 døde In ger Ny gård i en al der af 96 år Den 25. juli 2010 døde In ger Ny gård i en al der af 96 år I lø bet af for året hav de In ger og jeg ar bej det på et inter vi ew, der skul le brin ges i det te num mer af bla det. Vi brin ger som plan

Læs mere

musik Phillip Faber tekst H.C. Andersen Konen med Æggene En gammel Historie sat i Riim for blandet kor a cappella

musik Phillip Faber tekst H.C. Andersen Konen med Æggene En gammel Historie sat i Riim for blandet kor a cappella musik Philli Faber tekst H.C. Andersen Konen med Æggene En gammel Historie sat i Riim for blan kor a caella 2 Konen med Æggene SOPRAN Stolt vandrende (q. = 116) Philli Faber H. C. Andersen ALT TENOR Node

Læs mere

St y r egr uppen er ov er or dnet ansv ar lig for at over v åge, at der sk er en hensigtsm æssig gennem før else af k ont r ak t en.

St y r egr uppen er ov er or dnet ansv ar lig for at over v åge, at der sk er en hensigtsm æssig gennem før else af k ont r ak t en. BILAG 11 SAM ARBEJD SORGAN I SATI ON 1 Sa m a r be j dsor ga n isa t ion e n s st r u k t u r Med henblik på at sik r e en hensigt sm æssig gennem før else af k ont r ak t en et abler es den i det t e

Læs mere

Mer end nogensinde. P Ó Œ œ œ. œ œ œœ. œ œ œ œ œ œ œ œ. F Œ œ œ. œ œ œ œ œ œ œ. œ œ œ. œ œ œ œ œ œ œ. U œ œ œ. c œœ. œ œ œ œ œ œ U. œ j œ œ.

Mer end nogensinde. P Ó Œ œ œ. œ œ œœ. œ œ œ œ œ œ œ œ. F Œ œ œ. œ œ œ œ œ œ œ. œ œ œ. œ œ œ œ œ œ œ. U œ œ œ. c œœ. œ œ œ œ œ œ U. œ j œ œ. Mer end nogensinde q = a 60 U U. ekst: Morten Nielsen 19 Musik: Christian Dyrst 01. 6 j # w Under mørket nu mens livet blir så 11 j j smerteligt og tavst lærer vi hvor lyk ke ligt og smilen 15. j j de

Læs mere

Hvad gjorde europæerne for at forebygge, slaverne ikke skulle hoppe over bord? 1. De hængte finkenet op. 2. De gav dem redningsveste

Hvad gjorde europæerne for at forebygge, slaverne ikke skulle hoppe over bord? 1. De hængte finkenet op. 2. De gav dem redningsveste Hvilke af disse fire handelsvarer hentede man ikke på Guldkysten? 1. Silke 2. Elfenben 3. Guld 4. Slaver Hvad gjorde europæerne for at forebygge, slaverne ikke skulle hoppe over bord? 1. De hængte finkenet

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

LOKALPLAN NR. 8. Fanø Kommune. Klitarealer i sommerhusområderne Fanø Bad og Rindby Strand. Oktober 1979

LOKALPLAN NR. 8. Fanø Kommune. Klitarealer i sommerhusområderne Fanø Bad og Rindby Strand. Oktober 1979 LOKALPLAN NR. 8 Fanø Kommune Klitarealer i sommerhusområderne Fanø Bad og Rindby Strand. Oktober 1979 2 Lokalplan 8 Fanø Kommune Anmelder: Advokat Chr. V. Thuesen Torvegade 28 6700 Esbjerg J.nr. 260 ct/aj

Læs mere

Randers Kommunalbestyrelse Laksetorvet 8900 Randers C. Vedrørende manglende iv ærksættelse af bostøtte efter servicelovens 85.

Randers Kommunalbestyrelse Laksetorvet 8900 Randers C. Vedrørende manglende iv ærksættelse af bostøtte efter servicelovens 85. Randers Kommunalbestyrelse Laksetorvet 8900 Randers C 04-10- 2011 T I L S Y N E T Vedrørende manglende iv ærksættelse af bostøtte efter servicelovens 85. A har den 15. marts 2011 rettet henvendelse til

Læs mere

Vedrørende henvendelse om afslag på aktindsigt

Vedrørende henvendelse om afslag på aktindsigt 14-03- 2 0 1 2 Vedrørende henvendelse om afslag på aktindsigt T I L S Y N E T I har den 12. januar 2011 rettet henvendelse til Statsfo r- valtningen Midtjylland, som i medfør af styrelseslovens 1 47 fører

Læs mere

Kronikeromsorg. Visioner for fremtiden. Projektlederdag for projekter om kronisk sygdom i Region Syddanmark d. 9. juni 2011

Kronikeromsorg. Visioner for fremtiden. Projektlederdag for projekter om kronisk sygdom i Region Syddanmark d. 9. juni 2011 Kronikeromsorg Visioner for fremtiden Projektlederdag for projekter om kronisk sygdom i Region Syddanmark d. 9. juni 2011 ved Per Busk, direktør, Region Syddanmark Disposition: 1. Arbejdet med kronisk

Læs mere

Ir ma Mag nus sen 8625 9804 Børge Helmer 8627 2900

Ir ma Mag nus sen 8625 9804 Børge Helmer 8627 2900 Skriv og skriv om gam les liv For fat ter ve jen Livs historie er at for tæl le til sig selv Tin ge ne for tæl ler livs histori er Fa mi li e fred med di ne voks ne børn Ind kal del se til Gen eral for

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 17. april 2012 til en kommune

Statsforvaltningens brev af 17. april 2012 til en kommune Statsforvaltningens brev af 17. april 2012 til en kommune 17-04- 2 0 1 2 Dette er en opfølgning på statsforvaltningens udtalelse af 11. januar 2012 i sagen om Kerteminde Kommune og delegation af myndighedskompetence.

Læs mere

POLITIK FOR KVALITET I UNDERVISNINGEN / 2. JUNI Indholdsfortegnelse. Politik for kvalitet i undervisningen

POLITIK FOR KVALITET I UNDERVISNINGEN / 2. JUNI Indholdsfortegnelse. Politik for kvalitet i undervisningen P o l it ik f o r k v a l it e t i u n d e r v is n in g e n Hvordan udvikler vi vores skole, så den bliver endnu bedre? Vedtaget af Hovedbestyrelsen 9/5-2015 Indholdsfortegnelse 2 Politik for kvalitet

Læs mere

Dværgschnauzer. Dansk Kennel Klub Dværgschnauzer. Racehunde i Danmark. Se alle hundebøgerne på www.atelier.dk

Dværgschnauzer. Dansk Kennel Klub Dværgschnauzer. Racehunde i Danmark. Se alle hundebøgerne på www.atelier.dk ISBN ISBN 978-87-7857-699-6 87-7857-699-7 9 788778 576996 Dansk Kennel Klub Dværgschnauzer Dværgschnauzer Denne bog giver dig svar på utal li ge prak tis ke ting om fod ring, træ ning og pel s pleje. Med

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

skab og måske endda vælger troen på Gud fra eller finder sig et andet fæl les skab med en anden teologisk profil.

skab og måske endda vælger troen på Gud fra eller finder sig et andet fæl les skab med en anden teologisk profil. Forord Mødet var netop slut. Et midaldrende ægtepar kom hen til mig. Hun havde tårer i øj ne ne. Det var ikke til at tage fejl af, at hun måtte sige noget til mig. I løbet af mødeaftenen var samtalen kommet

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 29. marts 2012 til en kommune

Statsforvaltningens brev af 29. marts 2012 til en kommune Statsforvaltningens brev af 29. marts 2012 til en kommune 29-03- 2 0 1 2 Dette er en opfølgning på statsforvaltningens udtalelse af 11. januar 2012 i sagen om Nyborg Kommune og delegation af myndighedskompetence.

Læs mere

INFO@ASYLET-KALUNDBORG.DK WWW.ASYLET-KALUNDBORG.DK

INFO@ASYLET-KALUNDBORG.DK WWW.ASYLET-KALUNDBORG.DK Bør nene i cen trum - en for æl drep jece LUN DE VEJ 1 4400 KA LUND BORG TLF.: 59 51 07 57 INFO@ASYLET-KALUNDBORG.DK WWW.ASYLET-KALUNDBORG.DK Ind holds for teg nelse Side 4 Side 4 Side 5 Side 6 Side 6

Læs mere

Arbejdsopgaver til Den danske trekantshandel

Arbejdsopgaver til Den danske trekantshandel Arbejdsopgaver til Den danske trekantshandel Trekantshandlen var en handelsrute mellem Europa, Afrika og Amerika. Danmark tog del i handlen ved hjælp af sine kolonibesiddelser på den afrikanske vestkyst

Læs mere

Hvem kan til la de sig at be de om at arve Mø der flyt tet fra ons dag til mand ag Referater af FUAM-møder

Hvem kan til la de sig at be de om at arve Mø der flyt tet fra ons dag til mand ag Referater af FUAM-møder Foreningen til Udvikling af Alderdommens Muligheder - en forening for de uprøvede ideer og projekter Hvem kan til la de sig at be de om at arve Mø der flyt tet fra ons dag til mand ag Referater af FUAM-møder

Læs mere

Frederikshavn kommunale skolevæsen 1962-63 P -

Frederikshavn kommunale skolevæsen 1962-63 P - Frederikshavn kommunale skolevæsen 1962-63 P - F r e d e r ik s h a v n k o m m u n a le sk o le v æ s e n S k o le å r e t 1 9 6 2-6 3 V e d T h. A n d e r s e n s k o l e d ir e k t ø r F R E D E R

Læs mere

Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde

Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde 1 Grindsted Kirke Søndag d. 29. september 2013 kl. 16.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde 2 Liturgi Video Sl 23 PRÆLUDIUM: Amazing Grace på orgel Velkommen

Læs mere

Omegnshistorier. Forstæderne i filmen - filmen i forstæderne. A f Palle Schantz Lauridsen

Omegnshistorier. Forstæderne i filmen - filmen i forstæderne. A f Palle Schantz Lauridsen Far til fire - på hjemmebane (Claus Bjerre, 2008). Foto: Ilse Schoutteten. Scanbox. Omegnshistorier Forstæderne i filmen - filmen i forstæderne A f Palle Schantz Lauridsen V i s t a r t e r i R o m. M

Læs mere

Viborg Kommunalbestyrelse Rødevej 3 8800 Viborg. Vedrørende Viborg Kommunes j. nr. 2008/30572

Viborg Kommunalbestyrelse Rødevej 3 8800 Viborg. Vedrørende Viborg Kommunes j. nr. 2008/30572 Viborg Kommunalbestyrelse Rødevej 3 8800 Viborg 27-09- 2 0 1 1 Vedrørende Viborg Kommunes j. nr. 2008/30572 T I L S Y N E T A har ved brev af 20. juni 2011 rettet henvendelse til Statsforvaltningen Midtjylland,

Læs mere

Visuelle rytmer. 1920 ernes storbysymfonier. A f Lasse Kyed Rasmussen

Visuelle rytmer. 1920 ernes storbysymfonier. A f Lasse Kyed Rasmussen Chelovek s kino-apparatom (1929, M anden m ed kam eraet, instr. Dziga Vertov). Visuelle rytmer 1920 ernes storbysymfonier A f Lasse Kyed Rasmussen A l l e r e d e f r a f ø d s le n i n t e r e s s e r

Læs mere

... [ Kl ager ] over Ener gi t i l synet af den 23. august 2006 Ener gi Mi dt A/S vi l kår og pr i ser f or egenpr oducent

... [ Kl ager ] over Ener gi t i l synet af den 23. august 2006 Ener gi Mi dt A/S vi l kår og pr i ser f or egenpr oducent ( El f or syni ng)... [ Kl ager ] over Ener gi t i l synet af den 23. august 2006 Ener gi Mi dt A/S vi l kår og pr i ser f or egenpr oducent er med net t oaf r egni ng. Nævnsf or mand, dommer Poul K. Egan

Læs mere

Dage i København. En film om det, der gør en by. A f Max Kestner

Dage i København. En film om det, der gør en by. A f Max Kestner Drømme i København (Max Kestner, 2009). Foto: Henrik Bohn Ipsen. Upfront Films. Dage i København En film om det, der gør en by A f Max Kestner J e g e ls k e r K ø b e n h a v n. J e g e r f ø d t o g

Læs mere

01735.02. Afgørelser - Reg. nr.: 01735.02. Fredningen vedrører: Reersø Kirke. Domme. Taksatio ns kom miss ionen. Naturklagenævnet. Overfredningsnævnet

01735.02. Afgørelser - Reg. nr.: 01735.02. Fredningen vedrører: Reersø Kirke. Domme. Taksatio ns kom miss ionen. Naturklagenævnet. Overfredningsnævnet 01735.02 Afgørelser - Reg. nr.: 01735.02 Fredningen vedrører: Reersø Kirke Domme Taksatio ns kom miss ionen Naturklagenævnet Overfredningsnævnet Fredningsnævnet 19-10-1951 Kendelser Deklarationer FREDNINGSNÆVNET>

Læs mere

Lærereksemplar. Kun til lærerbrug. en eller et. bil sko hus bus bi ur. hus. bus. sko. bil. Her er seks ord. Træk streg til det rigtige billede.

Lærereksemplar. Kun til lærerbrug. en eller et. bil sko hus bus bi ur. hus. bus. sko. bil. Her er seks ord. Træk streg til det rigtige billede. Her er seks ord. bil sko hus bus bi ur Træk streg til det rigtige billede. Skriv de seks ord med en eller et foran. hus bus bi sko ur bil en eller et 1 Skriv en linje med hvert bogstav. b - i - l - s -

Læs mere

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Anmeldelse af Birgit Kirkebæk Palle mødtes stadig med andre hiv smittede blødere. Som Palle selv følte de andre sig også efterladt af samfundet. De var blevet smittet

Læs mere

Nyt fra FU AM Ud vik ling af Al der dom mens Mu lig he der

Nyt fra FU AM Ud vik ling af Al der dom mens Mu lig he der FUAM på Facebook FUAM fyl der 30 Er om sorg til for hand ling? Al der dom mens rej ser? Nyt fra FU AM Ud vik ling af Al der dom mens Mu lig he der 2 29. år gang Au gust 2009 Bestyrelse Knud Ra mi an 8627

Læs mere

DOKUMENT: Dato/løbenummer: TINGLYSNINGSDATO:

DOKUMENT: Dato/løbenummer: TINGLYSNINGSDATO: side 1 ================================================================================ DOKUMENTAKTUELHENT ================================================================================ DOKUMENT: Dato/løbenummer:

Læs mere

Lærereksemplar. Kun til lærerbrug

Lærereksemplar. Kun til lærerbrug Her er nogle ting med i. Sæt kryds ved tingene. Farv i et. Skriv selv. Find i erne og sæt ring om. mus telt Pia violin mælk pindsvin hvid pige appelsin 2 Forlaget Delta Her er nogle ting med s. Sæt kryds

Læs mere

Faglig k a l e n d e r

Faglig k a l e n d e r L A N D I N S P E K T Ø R E N S M E D D E L E L S E S B L A D 16. årgang, nr. 1 Udsendes til Landinspektørforeningens medlemmer, Red.: landinsp. Je n s i Dali Eksp.: Den Danske Landinspektørforening Bredgade

Læs mere

02118.00. Afgørelser - Reg. nr.: 02118.00. Fredningen vedrører: Ramsing Kirke. Domme. Taksatio ns kom miss io nen.

02118.00. Afgørelser - Reg. nr.: 02118.00. Fredningen vedrører: Ramsing Kirke. Domme. Taksatio ns kom miss io nen. 02118.00 Afgørelser - Reg. nr.: 02118.00 Fredningen vedrører: Ramsing Kirke Domme Taksatio ns kom miss io nen Naturklagenævnet Overfredningsnævnet Fredningsnævnet 15-02-1954 Kendelser Deklarationer FREDNINGSNÆVNET>

Læs mere

Sådan finder du kilder om slaveri

Sådan finder du kilder om slaveri Sådan finder du kilder om slaveri Indtil slaveriets ophævelse i Dansk Vestindien i 1848 var slaver og slaveri en fundamental del af livet på øerne. Derfor findes der oplysninger om slaver og slaveri i

Læs mere

Nyt fra FU AM Ud vik ling af Al der dom mens Mu lig he der

Nyt fra FU AM Ud vik ling af Al der dom mens Mu lig he der Hans Lud vig Lar sen i tusch il lu stra tio ner for FU AM gen nem 12 år Nyt fra FU AM Ud vik ling af Al der dom mens Mu lig he der 1 30. år gang Marts 2010 Bestyrelse Knud Ra mi an 8627 4042 To ve Holm

Læs mere

Blandt hedenold (Sigmunds vísa)

Blandt hedenold (Sigmunds vísa) Blandt hedenold (Sigmunds vísa) Blandt hedenold de Nordens gjæve helte, og Sigmund var den ædle Færøersmand. :/: Af alle dem, som spændte sværd ved bælte, i kampen ingen djærvere end han. :/: 2. Ved mangt

Læs mere

LOKALPLAN Område mellem Kong Hans Allé og Farumbanen Vadgård kvarter GLADSAXE KOM MU NE 1978

LOKALPLAN Område mellem Kong Hans Allé og Farumbanen Vadgård kvarter GLADSAXE KOM MU NE 1978 LOKALPLAN 16.01 Område mellem Kong Hans Allé og Farumbanen Vadgård kvarter GLADSAXE KOM MU NE 1978 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal

Læs mere