Notat om langfristede finansielle aktiver

Transkript

1 NOTAT Center for Økonomi og Styring Notat om langfristede finansielle aktiver 16. november /18874 Center for Økonomi og Styring ligger i den nye finansielle politik op til at ændre rammerne for hvordan vi sikre vores formue i fremtiden. I Finansiel Politik Glostrup Kommune, opdateret 11 november 2011, bestemmes det at pct. af kommunens langfristede finansielle aktiver skal placeres i danske stats- og realkreditobligationer. Glostrup Kommunes gennemsnitlige likviditet er pr på 228,2 mio. kr., hvoraf 127,2 mio. kr. er placeret i danske stats- og realkreditobligationer. Afkastet på den del af Glostrup Kommunes likviditet som er placeret i danske statsog realkreditobligationer har i 2018 været 0,01 pct. eller kr. Afkastet fremkommer af renteindtægter og kursreguleringer. Placeringen af formuen i danske stats- og realkreditobligationer er i sin tid valgt, fordi de typisk opfattes som sikre. Det skyldes, at risikoen for, at udstederen ikke kan betale renter og afdrag, er lav. Der er dog stadig risiko for at tabe en mærkbar del af investeringen på kursudsving, såfremt man får behov for at realisere pengene, inden obligationsserien udløber. Dette dokument vil belyse Justitsministeriets rammer for anbringelse af midler, efterfulgt af sammenhængen mellem risiko og afkast på investeringsprofilen i den gamle og nye finansiel politik. 1 af 6

2 Justitsministeriets ramme for anbringelse af midler Indenrigsministeriet skriver i 44 i Lov om kommunernes styrelse nr af 24. oktober 2006: Midler, som ikke af hensyn til de daglige forretninger skal foreligge kontant, skal indsættes i pengeinstitut eller på postgirokonto eller anbringes i sådanne obligationer eller investeringsbeviser, i hvilke fondes midler kan anbringes. Justitsministeriet opsætter nedenstående ramme for anbringelse af kommunens midler i værdipapirer i Bekendtgørelse om anbringelse og bestyrelse af fondes midler, BEK 1075 af 13. september 2017: Rentebærende obligationer handlet på et reguleret marked inden for EU/EØS-landende og Investment Grade Obligationer 50 til 100 pct. Erhvervsobligationer og konvertible obligationer, Udbyttegivende UCITS eller afdelinger af sådanne, Sparekassers beviser for garantikapital og andelskassers beviser for andelskapital og Aktier 0 til 50 pct. Højest 15 pct. af midlerne kan anbringes i aktier, erhvervsobligationer og konvertible obligationer udstedt af samme selskab. Der må højest erhverves aktier svarende til 15 pct. af selskabets aktiekapital. Ved aktieudvidelse kan den tegningsret, der er knyttet til aktierne, benyttes, selv om den grænse der er fastsat overskrides. Beløb, der fremkommer ved afhændelse af aktiver, kan genanbringes i tilsvarende aktiver, uanset om grænsen overholdes. 2 af 6

3 Glostrup Kommunes ramme for placering af midler Center for Økonomi og Styring har i samarbejde med Alm. Brand belyst hvad det vil betyde for Glostrup Kommune, hvis overskudslikviditeten placeres efter den nye finansiel politik holdt op mod den gamle ramme for placering af midler. Nedenfor er Alm. Brand blevet bedt om at vise hvordan de vil fordele investeringerne hvis de skal disponere midlerne under rammerne i den nye finansiel politik, resten af afsnittet tager udgangspunkt i denne sammensætning. 100 % obligationer Den nye ramme Globale aktier - 10% Emerging Market obligationer - 4% Udenlandske indeksobligationer - 2,5% Udenlandske statsobligationer - 2,5% HY Kredit - 4% IG Kredit - 4% Danske realkreditobligationer 90% 66% Danske statsobligationer 10% 7% Risiko vs. afkast Risiko defineres som muligheden for tab, mens afkast defineres som muligheden for gevinst. Ken L. Bechmann, professor i finansiering ved CBS, har i nedenstående model illustreret sammenhængen mellem risiko og afkast ved investering. Stjernen i modellen illustrerer placeringen ved udelukkende at investere i obligationer, eller med andre ord at placere alle æg i samme kurv. Ved at sprede investeringerne på flere aktivklasser er det både muligt at flytte stjernen mod venstre og derved opnå samme afkast men ved en lavere risiko, flytte stjernen op og derved opnå et højere afkast ved samme risiko eller flytte stjernen et sted på kurven mellem de to punkter, hvorved der opnås et højre afkast ved en lavere risiko. Det er med andre ord optimalt at ligge på eller over den blå kurve, men dette er kun muligt ved at sprede æggene i flere kurve. 3 af 6

4 Alm. Brand illustrerer nedenfor sammenhængen mellem afkast (den lyseblå) og risiko (value at risk den mørke blå) set over en 4 års periode, ved 4 forskellige investeringsprofiler. set over en 4 års periode 10,00% 8,00% 6,00% 4,00% 2,00% 0,00% Meget defensiv Defensiv Middel Offensiv kr kr kr kr kr kr.- Forventet afkast (4Y) VaR (4Y) Meget defensiv 100% Danske stats- og realkredit obligationer (nuværende) Defensiv 80% Danske stats- og realkredit obligationer, 20% spredt på aktier og andre obligationsklasser Middel 70% Danske stats- og realkredit obligationer, 30% spredt på aktier og andre obligationsklasser (ny) Offensiv 55% Danske stats- og realkredit obligationer, 45% spredt på aktier og andre obligationsklasser Det illustreres her at ved at sprede risikoen på flere aktivklasser falder risikoen og der åbnes op for nogle aktivklasser som giver et højere afkast end de danske statsog realkreditobligationer. Det vil sige at Glostrup Kommune, med den nuværende investeringsprofil, kan forvente et afkast lige under 2% over en 4 års periode, men risikere at tabe omkring 9% på kurstab, hvis pengene skal bruges før udløb af obligationerne. Med den nye investeringsprofil, som bringer flere aktivklasser i spil vil det forventede afkast over samme periode være over 6%, mens kommunen risikere at tabe omkring 6%, hvis aktiverne skal realiseres. Ved at åbne op for nye aktiv klasser og derved sprede midlerne, er det både muligt at øge afkastet og mindske risikoen for tab. Det generelt lave renteniveau betyder lave løbende renteindtægter på de danske stats- og realkreditobligationer, men med nogen risiko for tab såfremt man får behov for at realisere pengene inden obligationsserien udløber. 4 af 6

5 I nedenstående model illustrerer Ken L. Bechmann, professor i finansiering ved CBS, sammenhængen mellem udsving i renten og betydningen for kursværdien på obligationen, samt hvad varigheden på obligationen betyder for sensitiviteten. En statsobligation med en kort varighed, for eksempel 2019, er således ikke lige så følsom over for rente udsving som en obligation med lang varighed, for eksempel Der findes ikke en præcis model for hvordan obligationskursen vil blive påvirket ved renteudsving, da denne styres af markedet (udbud og efterspørgsel), men det vil med stor sandsynlighed være tæt på udsvingene i modellen. En rentestigning på 1% kan således betyde et lille kurstab på en obligation med kort løbetid, mens det ikke er usandsynligt at en obligation med lang løbetid kan miste over 10% ved samme rentestigning. Skal obligationen indløses før tid, vil det betyde tilsvarende tab på investeringen. Der er i den nuværende Finansiel Politik ikke skrevet noget om varighed på de obligationer kommunen placerer sine midler i. I den nye Finansiel Politik anbefaler Center for Økonomi og Styring at der indføres en korrigeret varighed på 0 til 4 år på alle obligationer der investeres i for at mindske risikoen for store kurstab. Alm. Brand er blevet bedt om at se på hvordan den gamle og nye finansielle politik har klaret sig historisk. Det skal her bemærkes at historisk performance ikke er garanti for fremtidig performance. 5 af 6

6 I nedenstående modeller ses det gennemsnitlige årlige afkast, største tab samt den længste periode med tab på de to politikker i perioden 2001 til ,60% 4,40% 4,20% 4,00% 3,80% Gns. årligt afkast (2001-) 4,09% 4,48% Største uafbrudte tab (pct.) 10,00% 5,00% 0,00% 5,90% 7,90% Længeste periode med uafbrudt tab (uger) Når Alm. Brand sammenligner deres gennemsnitlige investeringer, siden 2001, i forhold til de to investeringsprofiler, viser 100% obligationer et gennemsnitlig årligt afkast på 4,09% mod 4,48% på den nye ramme. Den nuværende rentesituation betyder et meget lavt eller ingen afkast på obligationer for tiden, men begge investeringsprofiler havde den hårdeste periode omkring finanskrisen i I denne periode havde begge investeringsprofiler det længste uafbrudte tab, både målt i procent og uger. I perioden havde profilen, 100% obligationer, et tab på samlede 5,9% som faldt over 57 uger, uden positivt afkast. Den nye investeringsprofil tabte over 58 uger, i samme periode, 7,9% før der igen var positivt afkast på investeringerne. Den nye finansielle politik klarer sig således bedre i perioden, på trods af et større tab omkring finanskrisen. 6 af 6