OMSORGSSVIGT. 8. juni 2012 Bachelor projekt. Özgü Mine Bas Mette Gospodinova J Vejleder: Christian Mygind Sørensen

Transkript

1 OMSORGSSVIGT Bachelor projekt Özgü Mine Bas J

2 Indhold Indhold... 2 Indledning... 5 Problemformulering... 6 Metodeafgrænsning... 6 Opgavens opbygning Omsorgssvigt - Mette Kari Killén - Mette Børn udsat for vanrøgt Børn udsat for fysiske overgreb Børn udsat for psykiske overgreb Børn udsat for seksuelle overgreb Else Christensen - Mette Aktivt fysisk omsorgssvigt Passivt fysisk omsorgssvigt Aktivt følelsesmæssigt omsorgssvigt Passivt følelsesmæssigt omsorgssvigt Sammenfatning - Fælles Konsekvenserne for omsorgssvigt - Mette Adfærdsstien Den sociale sti Den kognitive sti Den emotionelle sti Årsager til omsorgssvigt - Özgü Sammenfatning - Fælles Barnets udvikling i interaktion med omsorgspersonen - Özgü Daniel Stern - Özgü

3 2.1.1 Fornemmelsen af et gryende selv Fornemmelsen af et kerneselv Fornemmelsen af et intersubjektivt selv Fornemmelsen af et verbalt selv John Bowlby - Özgü Den trygge tilknytning Det utrygge ambivalente tilknytningsmønster Det utrygge undvigende tilknytningsmønster Desorganiseret tilknytning Sammenfatning - Özgü Pædagogens rolle - Fælles Anerkendelse - Mette Privatsfæren Den retslige sfære Den solidariske sfære Arbejdet med omsorgssvigtet børn - Özgü Sammenfatning - Fælles Interview med pædagog samt analyse - Fælles Samfundets rolle - Mette Underretninger - Mette Børnefaglig undersøgelse - Özgü ICS Modellen - Fælles Anbringelse - Özgü Sammenfatning - Fælles Interview med socialrådgiver samt analyse - Fælles Case - Fælles Analyse 1 - Fælles

4 Analyse 2 - Fælles Diskussion - Fælles Konklusion - Fælles Perspektivering - Fælles Litteratur liste Bilag Bilag Bilag

5 Indledning 08J Özgü Mine Bas Både forældre og pædagoger spiller en væsentlig rolle i barnets hverdag og opdragelse, og er vigtige omsorgspersoner, da børnene i det senmoderne samfund bliver dobbeltsocialiseret. I denne opgave har vi valgt emnet omsorgssvigt, da vi mener at det er væsentlig og faglig relevant for den pædagogiske praksis og da det er vores ansvar, at hjælpe de omsorgssvigtede børn i de institutionelle rammer. Der er omkring børn i alderen 0-12 år, som mishandles fysisk af deres forældre eller stedforældre. Andre forældre ydmyger eller nedværdiger deres børn psykisk, og dette svarer til mere end hvert femte barn ( 30/4-12, kl. 9.30). Vi mener, at disse tal er væsentlige høje og at alle børn har ret til trygge omgivelser, derfor vil vi i denne opgave tilegne os viden, om hvad der karakteriserer omsorgssvigtede børns livssituationer. Vi har en hypotese om, hvorvidt vi som pædagoger er kompetente nok til at støtte disse omsorgssvigtede børn. Samtidig mener formand for Børns Vilkår Peter Albæk, at bl.a. pædagoger har berøringsangst for at gribe ind, når der er tale om omsorgssvigt og mener, at der er for lidt viden omkring emnet, derfor er det svært at opfange signalerne på dette svigt ( 30/4-12, kl. 9.30). Kari Killén definerer omsorgssvigt således: Ved omsorgssvigt forstås, at forældre, eller de, der har omsorgen for barnet, udsætter det for psykiske og/ eller fysiske overgreb, forsømmer det så alvorligt, at barnets fysiske og/ eller psykiske sundhed og udvikling er i fare, eller udsætter barnet for seksuelle overgreb (Killén, 2005, side 20). Omsorgssvigt er altså svigt i tilknytningen mellem omsorgspersoner og barn, hvilket kan få alvorlige konsekvenser for barnets udvikling, derfor vil vi i løbet af opgaven komme ind på tilknytningens betydning. Vi ser det vigtigt som kommende pædagoger, at have teoretisk viden om omsorgssvigt og konsekvenserne heraf, samt årsagerne til det. Endnu vigtigere, om hvordan vi skal agere i praksis, så vi er omsorgs udøver for det svigtede barn. Anerkendelse spiller i denne sammenhæng en væsentlig faktor, da barnet har behov for, at blive anerkendt som individ i interaktioner med andre (Honneth, 2003), derfor er det pædagogens rolle, at arbejde anerkendende i praksis. 5

6 En undersøgelse fra Ankestyrelsen viser, at børn både bliver svigtet i hjemmet og af systemet og Socialminister Karen Hækkerup mener, at underretningerne skal tages mere alvorligt( 20/4-12, kl ). På baggrund af dette vil vi tilegne os viden indenfor underretningslovgivningen, som er relevant for den pædagogiske praksis. Ydermere vil vi tage udgangspunkt i ICS modellen, som er baseret på en helhedsmodel på børns udvikling, i forbindelse med henvisning til det sociale system( 7/6-12, kl ). Det er en samfunds indsats, hvor barnets behov er i centrum og meningen er at hjælpe barnet bedst muligt. Problemformulering Hvad karakteriserer omsorgssvigtet børns livssituationer og hvad kan vi som kommende pædagoger gøre for, at kvalificere den pædagogiske indsats i mødet med omsorgssvigtet børn, på en døgninstitution, samt hvordan samfundets indsats er for disse børn? Metodeafgrænsning Vi vil i opgaven tage udgangspunkt i en døgninstitution, hvor største delen af de anbragte er omsorgssvigtet børn. Og på baggrund af dette, har vi fundet ud af, at der er i landet, på nuværende tidspunkt er anbragt børn og unge i alderen 0-17 år ( 24/4-12, kl. 9.45). Vores opgave er baseret på en både humanistisk- og samfunds- videnskabelig tilgang. Det humanistiske livssyn har sit afsæt i individets ret til udvikling i frihed og moralsk ansvarlighed(gyldendal, 1997). Vi mener, at ethvert barn har ret til den normale udvikling, i form af trygge og faste omsorgspersoner, som kan placere barnet i centrum, og dette er humanismens bærende idé. I humanistisk psykologi fremhæves individets oplevelser, værdier, meningssøgen, målstræben og fremtidsrettigheder, autonomi og relative frihed til, at udvikle og danne sig selv(gyldendal, 1997). Hvis forældrene ikke er i stand til, at yde den trygge omsorg og rette udvikling for barnets dannelse, mener vi at det er pædagogens rolle, at påtage sig denne opgave og være den trygge omsorgsperson. 6

7 Den samfundsvidenskabelige teori beskæftiger sig med en række aspekter af menneskeskabte fællesskaber, eksempelvis det sociale, politiske og økonomiske forhold. Vi har i opgaven belyst undersøgelser der bl.a. viser, hvor mange børn der er anbragt på landsplan, hvilket berører både det sociale og økonomiske forhold i samfundet(gyldendal, 2000). Samfundet kan ikke eksistere uden individer, da samfundet består af disse og påvirkes af dem og omvendt. Og da vi inddrager samfundets rolle, i forhold til at yde en indsats for omsorgssvigtet børn, har vi også en samfundsvidenskabelig tilgang i opgaven. Vi vil under afsnittet om omsorgssvigt definere begrebet omsorg, så vi bedre kan karakterisere omsorgssvigtet børns livssituationer og konsekvenserne heraf. Til dette vil vi benytte os af socionom og forsker Kari Killéns og Mag. art. i psykologi og seniorforsker Else Christensens teorier. Efterfølgende vil vi belyse årsagerne til omsorgssvigt og her vil vi tage udgangspunkt i en artikel af Else Christensen og Cand. psych. og dr. phil Per Schultz Jørgensens teori, som vi finder relevant for vores emnevalg. Til at belyse barnets normale udvikling i interaktion med dets primære omsorgsperson, vil vi benytte os af professor i psykologi Daniel Stern. Barnets tilknytning til dets omsorgsperson har væsentlig betydning for dets personlige udvikling, og til dette vil vi tage udgangspunkt i psykoanalytikeren John Bowlbys teori om tryg og utryg tilknytning. Derudover vil vi afklare pædagogens rolle via anerkendende pædagogik og benytte os af professor og filosof Axel Honneth, samt belyse arbejdet med omsorgssvigtet børn via Kari Killéns teori. Til samfundets rolle vil vi benytte os af Barnets Reform, hvor vi bl.a. også vil komme ind på underretningspligten, børnefaglig undersøgelse, ICS modellen og anbringelsesforløbet. Til vores empiri del, vil vi lave kvalitative interviews med en pædagog på en døgninstitution og en socialrådgiver, som arbejder i en kommune i Børn- og ungeafdelingen, samt en case fra virkeligheden på en døgninstitution, som vi har anonymiseret. Vores case vil ende ud i to analyser, hvor den analyse 1 er med vores teori, om omsorgssvigt og barnets udvikling i interaktion med dets primære omsorgspersoner og analyse 2 vil omhandle pædagogens og samfundets rolle. Afslutningsvis vil vi lave en diskussion og konklusion samt perspektivering. 7

8 Opgavens opbygning 08J Özgü Mine Bas Problemformulering Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Omsorgssvigt: Kari Killén Else Christensen Barnets udvikling i interaktion med omsorgsperson: Daniel Stern John Bowlby Pædagogens rolle: Axel Honneth Kari Killén Interview med pædagog samt analyse Samfundets rolle: Underretning Børnefaglig undersøgelse ICS modellen Anbringelse Interview med socialrådgiver samt analyse Case Analyse 1 Analyse 2 Diskussion Konklusion og perspektivering 8

9 1. Omsorgssvigt 08J Özgü Mine Bas Med henblik på, at undersøge vores problemformulering, vil vi i dette afsnit belyse hvad omsorgssvigt er, hvilke konsekvenser det har for de børn som har oplevet omsorgssvigt, og årsagerne til svigtet. Til det vil vi benytte os af Kari Killéns, Else Christensens og Per Shultz Jørgensens teorier. For at få en bedre forståelse for begrebet omsorgssvigt, mener vi at man skal kende baggrunden for omsorg: Omsorg henviser i almindelig daglig tale til dette at tage vare på at passe eller have ansvar for. Det vil sige en tilknytning til et andet menneske der omfatter at sikre en persons overlevelse, udvikling og tryghed i det hele taget tage et ansvar for det pågældende menneske (Thormann, 2009, side 117). Omsorg handler også om tilknytning, stimulation og engagement i barnets tarv og udvikling. Tilknytningen mellem barn og omsorgsbetroet voksen er en forudsætning for, at udvikle en sund personlighed. Der tales om tre aspekter ved omsorg, nemlig: tilsyn, stimulation og tilknytning. Omsorg for et andet menneske omfatter således tilsyn, der sikrer overvågning og dermed hindring af fx ulykker. Stimulation, der sikrer en passende aktivitet og udfordring, også med intellektuelt indhold, samt tilknytning, der skaber den følelsesmæssige basis og tryghed og tillid til omverdenen. Dette er aspekter som skal være tilstedet for, at omsorg kan realiseres (Thormann 2009). 1.1 Kari Killén Vi vil kigge nærmere på de fire forskellige former for omsorgssvigt; Vanrøgt, fysiske overgreb, psykiske overgreb og seksuelle overgreb. Det hænger tit sammen, at børn som er udsat for omsorgssvigt, er udsat i mere end en af disse forskellige former for overgreb. Samtidig repræsenterer hver af disse kategorier dimensioner, hvorpå det gør sig gældende at der er varierede grader af omsorgssvigtet(killén, 2005) Børn udsat for vanrøgt Vanrøgt er den sædvanligste form, når det handler om omsorgssvigt, og den påvirker barnets udvikling på rigtig mange områder. Sen ses, som en alvorlig trussel, når det handler om barnets kognitive, følelsesmæssige, sociale samt hvordan den adfærdsmæssige udvikling er(killén 2005). 9

10 Forældrene er ikke i stand til, at involvere sig positivt på det følelsesmæssige plan, dvs. at de ikke rent følelsesmæssigt er til stede for barnet. Der findes to former for vanrøgt, rent følelsesmæssigt. Den ene form af følelsesmæssig vanrøgt hænger også sammen med materiel, medicinsk, ernæringsmæssig samt social vanrøgt. Dog er det også muligt at denne form tilsløres, da det kan blive en overdreven tilfredsstillelse af det ernæringsmæssige, det materielle eller det sociale behov. Den anden form af følelsesmæssig vanrøgt er, at børn får mad og ikke kærlighed, og dermed bliver disse børn usynlige for sig selv og andre(killén 2005). Disse børn vanrøgtes, som regel både psykisk og fysisk og det er åbenlyst som oftest fra fødslen, og det kan også være under svangerskabet. Dette kunne være forbrug af alkohol, rusmidler eller skidt ernæring. De ydre tegn både på det fysiske og den følelsesmæssige vanrøgt, kunne være at barnet er beskidt eller at det lugter dårligt. Det kunne være blegt, sulten og have svært at tage på i vægt. Når et barn er født velskabt og vitalt ved fødslen, og det vanrøgtes i eksempelvis i seks til syv uger, vil der opstå en akut faresituation, og barnet har brug for hjælp med det samme, i form af indlæggelse på sygehus. Dette er ganske alvorligt, og det påvirker barnets udvikling på mange områder. Barnet bliver understimuleret og får ikke gensvar fra dets forældre og dette kan medføre, forsinket sproglig og psykomotorisk udvikling, samt ringe evne til kontakt. Hvis disse børn får andre omsorgspersoner, altså en ændring i omsorgssituationen, vil barnet komme sig fysisk, men ikke helt let psykisk. De vil være psykisk skadede hele livet(killén, 2005) Børn udsat for fysiske overgreb Børn der udsættes for fysiske overgreb, indbefatter børn, som lider skade ved fx aktiv handling eller ved manglende tilsyn. De mest almindelig tegn på fysisk skade er, fx blå mærker og brandsår. Disse fysiske skader som er blevet påført barnet af den voksne, giver barnet smerte, angst, hjælpeløshed samt fortvivlelse. Dette er en oplevelse som barnet bærer rundt på alene, omgivet af de mennesker, som skulle passe på og beskytte barnet mod disse overgreb. Disse fysiske skader er måske ikke umiddelbart til at få øje på, hvilket også vanskeliggør situationen, som eksempelvis kan være skader i hovedet hos små børn. Men selvom disse sår heles, vil barnet altid leve i frygt for nye overgreb. Barnet vil opleve mistillid til omverdenen, og vil med tiden opleve sig selv som et skidt menneske, der ikke har fortjent omsorg og kærlighed, hvor barnet forventer kun at blive afvist. Barnet vil prøve at undgå mere afvisning, og bruger derfor alle sine kræfter på ikke at udløse nogen form for vrede fra de voksnes side. På den måde vil barnet mestre, mere eller 10

11 mindre bevidst, og mere eller mindre planmæssigt, at leve både i og med sin uhyrlige livssituation. I denne belastede situation vil barnet udvikle forskellige overlevelsesstrategier, samt angstprægede tilknytningsmønstre (Killén, 2005) Børn udsat for psykiske overgreb Børn der udsættes for psykiske overgreb indbefatter børn i forskellige livssituationer. Disse psykiske overgreb kan være de sværeste at definere, af de forskellige former for omsorgssvigt. Det kan defineres, som en kronisk holdning eller en adfærd hos forældre eller anden omsorgsperson. Denne adfærd er ødelæggende og barnets positive billede af sig selv kan forhindres af dette. Der vil altid være en bekymring fra barnets side, om dets forældre vil kunne passe på det og også sig selv. Dette er overgreb som er varige kroniske adfærdsmønstre, som barnet er udsat for, og dette mønster vil være gennemgående i hele barnets tilværelse. Skaderne er ikke synlige, og det kan på den måde være mere ødelæggende af alle formerne for overgrebene, da sårene er indvendige. Det er muligt for fagfolk at bidrage med at se forskellige samspils- og tilknytningsmønstre, og på den måde opdage de psykiske overgreb og dermed gøre dem synlige på et tidligt tidspunkt. Det er dog vigtigt, at finde ud af i hvilke situationer barnet udsættes for disse overgreb, og hvilke strategier barnet benytter for overlevelse(killén, 2005) Børn udsat for seksuelle overgreb Børn der udsættes for seksuelle overgreb enten i familien eller i deres sociale netværk, omhandler børn, som af deres omsorgspersoner bliver involveret i seksuelle aktiviteter, som de på ingen måde er hverken seksuel eller følelsesmæssig modne til. Disse voksne omsorgspersoner, er nogle som barnet er afhængigt af, både når det omhandler at få dækket fysiske og følelsesmæssige omsorgsbehov i dagligdagen. Barnet bliver udsat for et grundlæggende svigt, fra en af de vigtigste personer i dets liv, som barnet har stor tillid til. Signalerne fra børn der udsættes for seksuelle overgreb, kan være meget forskellige. Mindre børn viser det på en mere indirekte måde, end de lidt større børn. Et lille barn kan vise det fx igennem leg, hvorimod det fra de større børn kan være svært, men de kan dele det med børn på deres egen alder, som måske fortæller det videre til voksne. Barnet er tvunget til tavshed, da det er et meget sårbart emne, og overgrebene kan fortsætte i mange år frem. Overgrebene finder kun sted, når krænkeren er alene med barnet, og oplevelsen må på ingen måde deles med nogen som helst. 11

12 Barnet har på den måde fået ansvaret for at hemmeligheden bliver bevaret. Det kan være farligt, at afsløre den mere end selve overgrebet. Børn der er udsat for seksuelle overgreb, har for det meste også været udsat for andre former for omsorgssvigt(killén, 2005). 1.2 Else Christensen Ifølge Else Christensen er det hensigtsmæssigt, at skelne mellem fire forskellige former for omsorgssvigt. Disse er: aktivt fysisk, passivt fysisk, aktivt følelsesmæssigt og passivt følelsesmæssigt omsorgssvigt Aktivt fysisk omsorgssvigt Forældrene eller andre voksne gør barnet ondt med vilje, altså ved aktive handlinger, såsom: blå mærker på krop og ansigt, brændemærker, mærker efter fysisk afstraffelse og rifter eller hudafskrabninger. Dette er de oftest sete symptomer på aktivt fysisk omsorgssvigt. Christensen har lavet en undersøgelse på området, og den viser, at det aktive fysiske omsorgssvigt forholdsvis sjældent er observeret. Undersøgelsen omfattede børn i alderen 0-3 år. Mindre end 1 %, svarende til 632 af disse børn, var der blevet observeret tegn eller symptomer på aktivt fysisk omsorgssvigt fra sundhedsplejerskerne. Erfaringer fra døgninstitutionsområdet viser dog, at når der er synlige tegn på aktive fysiske omsorgssvigt, og dette bliver opdaget, bliver der også handlet hurtigt af bl.a. fagpersoner(thormann, 2009) Passivt fysisk omsorgssvigt Er ifølge Christensen, et af de relativt hyppigste former for omsorgssvigt. Sundhedsplejerskerne observerede hos af børn som deltog i undersøgelsen, at der var et eller op til flere tegn på dette(thormann 2009). Forældre og/eller andre voksne sørger ikke for, at dække barnets fysiske behov, såsom hvis barnet er underernæret, usoigneret, ikke har passende tøj på til årstiden og manglende opmærksomhed, om lægebesøg og adfærd, samt gentagne gange ikke er hentet fra daginstitutionen. Hvis et barn har tydelige rødme omkring mundvigen og kønsorganer, kan det ikke kun være et tegn på seksuelle overgreb, men det kan fx også være, at barnet ikke er blevet vasket, fået creme på, eller har haft en snavset ble på, for længe. Derfor kan det aktivt fysisk omsorgssvigtet barns symptomer, også lede hen på passivt fysisk omsorgssvigt. 12

13 1.2.3 Aktivt følelsesmæssigt omsorgssvigt Forældre og/eller andre voksne gør psykisk overgreb på barnet, såsom at nedgøre barnet, hvis barnet ikke føler sig ønsket, eller blive kaldt for ting som fx, dum, grim, fed, umulig, et barn som ingen kan lide. Barnet som en modstander, og forældrene forholder sig direkte fjendtlig til barnets behov. Barnet bliver desuden truet med vold og tæv, og bliver til tider holdt indespærret. Denne gruppe af omsorgssvigtet børn, har stor risiko for at lide under store vanskeligheder med deres jeg-udvikling, og vil danne sig et negativt selvbillede i fremtiden. Det vil dermed også skade deres udvikling for, at komme i kontakt og dialog med andre mennesker, samt deres fremtidige miljø. I Christensens undersøgelse kom det frem, at hos børn ud af de i alt , var tegn på aktivt følelsesmæssigt omsorgssvigt. Ud af disse børn blev 32 % truet med vold og tæv, 32 % blev truet med tab af kærlighed eller vigtige relationer, derudover blev 36 % talt til på en krænkende måde. Ydermere forekom der af 32 % af alle, hvor forældrene forholdte sig til tider direkte fjendtlige til barnets behov(thormann, 2009) Passivt følelsesmæssigt omsorgssvigt Forældrene og /eller andre voksne giver ikke barnet kærlighed og omsorg nok og stimulerer ikke barnet tilstrækkeligt i forhold til barnets behov. De hyppigste tegn på denne form for omsorgssvigt er, at forældrene ikke er i stand til at tilsidesætte deres egne behov, frem for barnets. Barnets opvækstmiljø, giver ikke plads til, at barnet kan udvikle sig hverken verbalt eller nonverbalt, sammen med sin omgangskreds. Barnet har overværet fysisk mishandling af mor eller anden form for vold i hjemmet. Samtidig har barnets dagligdag været præget af uforudsigelighed. Forældrene til disse børn er i begrænset omfang i stand til, at reagere på barnets følelser. Deres primære fokus er, hvordan de selv har det. Ud fra de fire kategorier i undersøgelsen, hvor sundhedsplejerskerne observerede børnene, var det i denne kategori, at flest børn blev observerede. Antallet var 4.885, og Christensens egen vurdering er, at passivt følelsesmæssigt omsorgssvigt er den ud af de fire kategorier, hvor det kan være vanskeligt, at identificere overgangen mellem det almindelige og det skadelige. Derfor spiller sundhedsplejerskernes vurdering en endnu vigtigere del i denne kategori(thormann, 2009). 13

14 1.3 Sammenfatning 08J Özgü Mine Bas Både Killén og Christensen beskæftiger sig med begrebet omsorgssvigt. Vi har fundet ud af, hvad der karakteriserer de omsorgssvigtet børns livssituationer, dvs. at omsorgssvigtet børns udvikling ofte er truet, hvor deres jeg-udvikling kan lide skade og ofte er deres dagligdag præget af uforudsigelighed. Omsorgssvigt har både fysisk og psykisk karakter og vi mener, at der skal gribes tidligt ind, for at barnets udvikling ikke tager yderligere skade. Det er forældrenes primære rolle, at yde omsorg overfor barnet, altså at der i hjemmet er kærlighed og omsorg, hvor barnet kan få tilsyn, blive stimuleret og opleve tryg tilknytning. Hvis dette ikke eksisterer, vil barnet bl.a. blive understimuleret, både kognitivt, socialt, følelsesmæssigt og adfærdsmæssigt, men hvis svigtet opdages i tide og barnet oplever en voksen der ikke svigter, er det muligt for barnet, at komme sig fysisk, men ikke helt psykisk. Omsorgssvigtet børn kan i eksempelvis fysiske overgreb føle angst, hjælpeløshed, samt fortvivlelse. Derudover går de ofte med ansvaret om, at holde på familiens hemmelighed, da det ellers kan få større konsekvenser for det. Ud fra undersøgelser, mener vi, at mange børn bliver omsorgssvigtet, og dette er et stort problem i deres fremtidige liv, da det kan have store påvirkning på hvem de er. Vi mener, at Killéns teori er meget firkantet og opdelt i 4 kategorier, hvilket kan være problematisk, da børn oftest vil blive sat i en bestemt bås og ud fra dette blive kategoriseret. Eksempelvis hvis et barn er psykisk omsorgssvigtet, kategoriserer man barnet i psykisk overgreb og arbejder ud fra det, hvor vi mener, at dette indskrænker ens horisont, hvor man kun er fokuseret på den ene kategori. Christensen har efter vores mening, et mere nuanceret syn på begrebet omsorgssvigt. Da hun opdeler det efter aktivt og passivt omsorgssvigt, dvs. at man enten bevidst eller ubevidst yder omsorgssvigt overfor barnet. Hun kobler de forskellige måder, at se omsorgssvigt på, til et mere helhedsorienteret syn, om barnets livssituation. Efter at have belyst hvad omsorgssvigt er, vil vi i følgende afsnit komme ind på konsekvenserne af svigtet. 1.4 Konsekvenserne for omsorgssvigt Vi vil i følgende afsnit redegøre for hvilken betydning omsorgssvigtet har for barnets udvikling og vil benytte os af Kari Killéns teori. Omsorgssvigt kan give alvorlige konsekvenser for barnets 14

15 udvikling, og der er lavet undersøgelser som viser, at mellem % af patienter med alvorlige psykiske lidelser rapporterer, om seksuelle eller fysiske overgreb(killén, 2005). Konsekvenserne for fysiske, seksuelle og følelsesmæssige overgreb, samt forsømmelse gennem barnets opvækst, er med stor sandsynlighed forbundet med senere depressioner, posttraumatisk belastningsreaktion, spiseforstyrrelser, seksuelle problemer osv., dog er depression og posttraumatisk belastningsreaktion bedst undersøgt og veldokumenteret(killén, 2005). Det dokumenteres også, at hvis overgrebet har været meget alvorligt, så er sandsynligheden større for psykiske lidelser som voksen. Mere omfattende dokumentation findes, for at når børn udsættes for vold i deres hjem ligeledes i deres netværk, i større grad end andre børn, er der en stor risiko for, at disse børn både kan blive krænkere og ofre. Der er lavet undersøgelser som viser, at unge som overtræder loven, i op til 90 % af tilfældene, har haft en opvækst som har været præget af tab af omsorg og omsorgssvigt(killén, 2005). Andre undersøgelser påviser sammenhængen mellem omsorgssvigt under opvækst og personlighedsforstyrrelser i voksenalderen. Personer som har været udsat for vanrøgt eller overgreb, havde fire gange større risiko for, at få diagnosen personlighedsforstyrrelse, i forhold til dem der ikke havde været udsat for noget af dette. Samtidig fandt man ud af, at børn har mere end dobbelt så stor risiko for, at udvikle en depression som voksen, hvis de har været udsat for vanrøgt, end hvis de ikke har. Konstante og alvorlige seksuelle overgreb var den faktor, som bidrog mest til adfærden, som findes i forhold til personlighedsforstyrrelser(killén, 2005). En model viser fire udviklingsstier. Modellen viser hvordan overgreb kan påvirke helbredet. De fire stier: adfærdsstien, den sociale sti, den kognitive sti og den emotionelle sti Adfærdsstien Som er den mest velundersøgte og kendte. Denne består i, at adfærd som er direkte til skade for helbredet, såsom spiseforstyrrelser, selvmordsforsøg, risiko betonet seksuel adfærd mm Den sociale sti Denne handler om, hvor hæmmet en person kan være i at etablere, samt vedligeholde positive gensidige relationer. Erfaringer med relationer, har som oftest været undertrykkende. Derfor har disse mennesker valgt, at isolere sig fra andre. Relations forstyrrelser præger den voksne, som har været udsat for overgreb i sin opvækst. Disse personer bliver enten undvigende som består i, at have få bånd til andre samt meget få venskaber. De er sparsomt involveret i andre mennesker. 15

16 Hvorimod den invaderende stil, består i at have et stærkt behov for nærhed, som kan resultere i, overdreven afhængighed, være krævende og kontrollerende. Dette er to dysfunktionelle former Den kognitive sti Denne handler om opfattelser og holdninger, som både præger personens tilværelse og helbred. Personer udsat for omsorgssvigt udvikler deres egne indre arbejdsmodeller, hvor verden ses som værende farlig. Opfattelsen af dem selv, er typisk som kroniske hjælpeløse, magtesløse samt være udsat for fare. Disse personer har en forvrængede opfattelse af dem selv, og dette kan fx bidrage til øget risiko for depressioner og til stress Den emotionelle sti Denne omfatter hvordan depressioner og posttraumatisk belastningsreaktioner påvirker det fysiske helbred, og hvordan immunforsvaret kan svækkes af depressioner. Konsekvenserne for omsorgssvigt i barndommen er såvel psykiske som fysiske, og det har disse undersøgelser ovenfor redegjort for(killén, 2005). 1.5 Årsager til omsorgssvigt Vi vil i dette afsnit belyse den senmoderne familie og efterfølgende redegøre for hvilke årsager der kan være grund til, at forældre yder omsorgssvigt. I den senmoderne familie er der på den ene side prøven på, at opbygge en tryg base og sammenhæng og på den anden side det kaotiske hverdagsliv. Den offentlige verden sætter nogle krav og rammer, som også kommer til at påvirke familielivet. Familielivet kræver organisering og forhandling på plads af rammerne, der sættes af andre instanser, og derfor bliver det senmoderne samfundsliv opfattet som en trussel mod familielivet(jørgensen, 1999). Jørgensen påpeger den velfungerende aftalefamilie i det senmoderne samfund, som er karakteriseret ved at begge forældre er tilknyttet arbejdsmarkedet og, at livet må planlægges og opgaverne fordeles, også med børnenes inddragelse. Forældrenes tilknytning til arbejdsmarkedet lægger vigtige funktioner ud til samfundet, bl.a. arbejde, pasning, omsorg og socialisering af børn. Altså er familien afhængig af en omgivende samfundsstøtte, og familien bliver en social ramme, om et individualiseret liv(jørgensen, 1999). Undersøgelser viser, at 80 % af børn der er 7 år, har ressource stærke forældre, dvs. at forældrene har i begrænset omfang problemer med økonomi, tilknytning til arbejdsmarkedet, uddannelse, 16

17 socialt netværk, og personlige ressourcer til, at give børnene omsorg, hvilket kan kobles til den velfungerende aftale familie. 13 % af børnene har delvist ressourcesvage forældre og 7 % har forældre med vanskeligheder på de fleste af områderne. Børnene er her indirekte udsat for omsorgssvigt, da forældrene ikke fuldt ud kan tage vare på deres børn, pga. egne vanskeligheder(christensen, 2008). Når familien udsættes for vedvarende belastninger, som bryder den indre sammenhæng og den ydre robusthed sammen, medfører dette brud i relationerne og dermed svigt i forældre og barn relationen, eller medfører overgreb mod barnet(jørgensen, 1999). Forældrenes egne sociale situation kan altså være grunden for svigtet, eksempelvis misbrug, dårlig materielle forhold, konfliktfyldt samliv, vold og dårlige boligforhold. Forældrenes sociale vilkår giver belastninger, der har betydning for deres forhold til barnet(christensen, 2008). Forældre med misbrugs problemer har større risiko for, at yde omsorgssvigt overfor deres børn, der er bl.a. tale om utilstrækkelig omsorg og børnene er mere alene end andre børn. Et snart afsluttet forsknings projekt fra Center for Rusmiddelforskning, hvor 500 unge har deltaget i undersøgelsen, viser at mange af de unge der ud over forældrenes alkoholmisbrug også har været udsat for psykisk og fysisk vold og seksuelt overgreb. Hvert tiende barn eller børn vokser op i familier med alkohol problemer og 44 % af anbringelserne spiller alkohol og stoffer en væsentlig rolle(philbert, 2012). Børn af forældre med psykiatriske lidelser er også en øget gruppe for omsorgssvigt. Forældrenes psykiske ustabilitet har altid en påvirkning på børnene, og børnene får i begrænset omfang eller ingen hjælp(christensen, 2008). Hvis forældrene ikke får etableret den trygge tidlige tilknytning imellem barnet og dem selv, kan det have store konsekvenser for barnets udvikling og dermed ydes der svigt i barnets tilblivelsesproces(killén, 2005). Forældre som selv er vokset op i voldelige, skræmmende og svigtende familier kan påvirke forholdet til deres børn ved frygt og uforløste tab, som medfører manglende sensitivitet og svigtende omsorg. Forskning viser, at af de børn som vokser op med omsorgssvigt, gentager en tredjedel af dem de fysiske overgreb overfor deres børn(killén, 2005). Jo flere belastningsfaktorer der har gjort sig gældende under forældrenes opvækst, desto dårligere synes deres prognose som forældre at være (Killen, 2005, side 171). 17

18 Ifølge Killén er børn der udsættes for omsorgssvigt en meget uensartet gruppe, både med hensyn til årsagsforhold og de signaler børnene sender(christensen, 2008). 1.6 Sammenfatning Vi har nu fundet ud af, at omsorgssvigt kan få alvorlige konsekvenser for børns livssituationer. Vi mener at omsorgssvigt sætter sit mén i barnets liv, og der altid vil være en konsekvens og dette vil følge dem resten af deres liv, på en eller anden måde. Derudover mener vi, at det er væsentligt, at finde årsagen til ens egen specifikke omsorgssvigt, så man får sat ord på det og dermed får arbejdet med det. Konsekvenserne som barn kan bl.a. belyses via en model, med de fire udviklings stier, som tydeliggøre konsekvenserne af barnets omsorgssvigt. Som voksen kan de bl.a. udvikle depressioner og posttraumatisk belastningsreaktioner. Årsagerne til svigtet kan være svært at definere, men vi har dog fundet ud af at 80 % af børn der er 7 år, har ressource stærke forældre, dvs. at de er en velfungerende aftale familie. Der er nogle ydre faktorer i det senmoderne familieliv, som kan påvirke familien i en negativ retning og disse ydre faktorer kan give anledning til svigtet. Eksempelvis har 13 % af børnene delvis ressourcesvage forældre og 7 % ressourcesvage forældre. Altså hvor de bl.a. ingen tilknytning har til arbejdsmarkedet, problemer med økonomi, problemer med deres sociale netværk osv. Når familien i det senmoderne samfund bliver udsat for vedvarende belastninger, kan det medføre brud i relationerne og dermed svigt i forældre barn relationen. Forældrenes egne situation kan også være grunden for omsorgssvigtet, eksempelvis misbrug, dårlig materielle forhold, konfliktfyldt samliv, vold og dårlige boligforhold. 2. Barnets udvikling i interaktion med omsorgspersonen Vi vil efter, at have belyst konsekvenserne og årsagerne for omsorgssvigt, tilegne os viden om barnets normale udvikling i interaktion med omsorgspersonerne, for bedre at få forståelse for hvordan omsorgspersonernes forsømmelse kan have betydning for barnets udvikling, og vi vil benytte os af Daniel Sterns teori. Samt vil vi belyse tilknytningsteorien via John Bowlby, som redegøre for hvordan barndomsoplevelser og tidlige relationer kan få betydning for barnets psykosociale udvikling og senere samspil med omverdenen. 18

19 2.1 Daniel Stern Daniel Stern belyser barnets udvikling med fokus på interaktionen mellem barnet og dets primære omsorgspersoner. En række undersøgelser viser, at barnet allerede fra fødslen har flere evner og færdigheder. Sterns teori har givet et mere nuanceret billede af børns normale udvikling, som har gjort det muligt, at kende til den afvigende adfærd. Stern mener, at en omsorgsperson, som leger med sit spædbarn, via sprog, ansigt og krop, vil få et følelsesmæssigt levende barn. Regulering af aktivitetsniveau er individuel, men selvregulering udvikles i relation med omsorgspersonen. I den normale udvikling har barnet og omsorgspersonen kontrol over både aktivering og deaktivering. Eksempelvis kan barnet se bort, lukke øjnene, have udtryksløse øjne og dermed signalere, at aktivitetsniveauet skal sættes ned, og modsat kan det etablere kontakten ved, at smile og kigge. Ifølge Stern forudsætter sund udvikling, at omsorgspersonen kan justere sig selv i forhold til barnets behov(hart & Schwartz, 2008). Mennesker er genetisk udstyret for, at skabe psykisk udvikling. Udviklingen vil enten ikke finde sted, eller forgå på en uhensigtsmæssig måde, når der ikke er et passende miljø til at forme, støtte og fremme den normale udvikling. Barnet udvikler sig bedst i et bekræftende samspil med andre, hvilket medfører, at man får tydeliggjort sit selv, både overfor sig selv og andre. Det modsatte sker, hvis børn ikke bliver set af nogen, de bliver usikre over for sig selv og deres omgivelser. Børns egenskaber og deres talenter får meget svært ved, at udvikle sig og vokse, hvis ikke der er nogen, der bekræfter disse(hart & Schwartz, 2008). Stern beskriver hvordan de forskellige fornemmelser eller oplevelser af selvet vokser frem og integreres med hinanden i bestemte domæner i barnets liv. De forskellige oplevelser af selvet, vil derefter fortsætte med at fungere, de vil vokse med os og være aktive hele vores liv. Livet igennem vil vi derfor have adgang til disse oplevelser af selvet, og vi vil altid kunne mærke vekslen mellem de forskellige selv, både når vi er alene og i samspil med andre. (Hart & Schwartz, 2008): Fornemmelsen af et gryende selv Barnet er omkring 0 til 2-3 måneder og denne fase handler om bare, at være til i andres nærvær. Interaktionen foregår for, at støtte barnets fysiologiske regulering. Barnet får i denne periode en fornemmelse af verden, og hermed en fornemmelse af et selv(hart & Schwartz, 2008). 19

20 2.1.2 Fornemmelsen af et kerneselv Barnet er omkring 2-3 til 7-9 måneder. Her begynder barnet, at skabe kontakt via nonverbale signaler, barnet får et samspil gennem øjenkontakt, smil og efterligninger fra omsorgspersonen, fx at trutte med munden, stikke tungen ud af munden osv. Her begynder barnet, at udvikle sine sociale kompetencer(hart & Schwartz, 2008) Fornemmelsen af et intersubjektivt selv Barnet er omkring 7-9 til 15 måneder. Her begynder barnet at forstå, at der sker nogle ting inde i sig selv, som også sker i andre. Barnet begynder, at kunne udtrykke sit indre liv til dem omkring sig og samtidig blive forstået. Det starter samspil i form af blikke, mimik, bevægelser med kroppen og stemmen. Den voksne vil tale med barnet og bruge ord, men der er stadig ikke tale om et verbalt samspil. Barnet udviser adfærd der er kendetegnende for tilknytning og adskillelse fra omsorgspersonen, og denne proces stimuleres ved, at barnet bevæger sig væk og vender tilbage. Omkring 12 måneder begynder barnet, at kunne referere til omverdenen, eksempelvis når barnet falder, vil det søge omsorgspersonens blik for at aflæse, hvad det skal føle. Hvis omsorgspersonen vil udtrykke bekymring, vil barnet græde eller hvis omsorgspersonen udtrykker smil, vil barnet le. Dermed får omsorgspersonens affektiv afstemning betydning for, hvad barnet skal føle i utrygge situationer, derudover er affektiv afstemning er fundamentet for barnets empatidannelse(hart & Schwartz, 2008) Fornemmelsen af et verbalt selv Barnet er mellem måneder og frem. Når barnet skaber narrative meninger, er der dannet en fornemmelse af verbalt selv. Der træder barnet ind i ordenes verden og får et fantastisk redskab til, at kunne gøre sig forståelig og til at forstå andre. Barnet frigør sig fra den konkrete virkelighed, og kan i sit indre forestille sig både noget, som er sket og noget der aldrig er sket. Det kan forestille sig og fantasere og omsætte det i leg(hart & Schwartz, 2008). 2.2 John Bowlby John Bowlby er primært teoretikeren der har udviklet teorien om tilknytning. Bowlby definerer tilknytning således: tilknytning som tilknytningsadfærd, dvs. alle former for adfærd hos dyr såvel som hos mennesker der har til formål at opnå eller vedligeholde fysisk nærhed til en 20

21 anden, der betragtes som bedre i stand til at klare verden en, der er stærkere og klogere. Det er i denne kontekst af overlevelse, at tilknytningsadfærd skal ses (Thormann, 2009, side 74). Altså bliver tilknytning betragtet, som et organiseret adfærdssystem, hvor adfærden sikrer omsorgspersonens tilgængelighed for barnet og tilknytningens biologiske funktion er beskyttelse. Tryg tilknytning giver høj selvtillid, mindre hjælpeløshed, evnen til, at indgå i relationer(hart & Schwartz, 2008). Barnet udvikler tidlig i dets leveår en række færdigheder, og hvis omsorgspersonen er til rådighed og reagerer, når barnet har brug for det, men griber kun ind når det er mest nødvendigt, dannes en sikker base. Barnet bruger den sikre base, som en støtte til, at udforske verden og hvor det igen kan vende tilbage og få fysisk og emotionel støtte, blive beroliget, trøstet osv.(hart & Schwartz, 2008). Bowlby beskæftigede med tre former for tilknytning, der spiller en afgørende rolle for personlighedsudviklingen: Den trygge tilknytning Barnet bruger forældrene, som en sikker base. Over for stress og tab viser det trygge tilknyttede barn fleksibilitet, indføling og robusthed. Forældrene er til rådighed, når barnet har brug for det og vil og reagerer kærligt, når barnet behøver dette(hart & Schwartz, 2008) Det utrygge ambivalente tilknytningsmønster Barnet er anspændt, usikkert, og ængstelig for adskillelse. Barnet søger konstant nærhed, uden at det giver tryghed. Barnet er bange for, at udforske verden og har begrænset fornemmelse for andre. Hvis forældrene har været lidt til rådighed for barnet, at der har været en fysisk adskillelse, såsom anbringelse, eller at forældrene forlader barnet for opdragelse, vil disse tilknytningsmøntre opstå(hart & Schwartz, 2008) Det utrygge undvigende tilknytningsmønster Barnet undgår nærhed og lærer at deaktivere tilknytningssystemet, som forsvar mod, at blive afvist. Når barnet bliver utrygt eller bange undlader det, at søge trøst og viser på ingen måde sine behov. Barnet har lidt fornemmelse til egne og andres følelser. Hvis forældrene har været 21

22 afvisende eller ikke er emotionelt til rådighed fx pga. psykisk sygdom, vil disse tilknytningsmøntre opstå(hart & Schwartz, 2008). Yderligere forskning har givet anledning til et fjerde tilknytningsmønster, der betegnes: Desorganiseret tilknytning Barnet har ikke et mønstre og er uforudsigelig, dermed adskiller sig fra de andre tilknytningsmønstre. Barnet udviser modstridende eller uforståelig adfærd, ved fx at være overdreven omsorgsfuld eller udvise vrede, barnet kan stivne, eller handle stereotypt. Dette tilknytningsmønster ses hos børn der lever i familier, hvor der er fysisk mishandling, hvor der er svær psykisk sygdom i familien, eller hvor forældrene er optaget af egen fortid(hart & Schwartz, 2008). Bowlby mener, at tab af moderlig omsorg, afvisning eller forstyrrede tilknytningsmønstre er øget risiko for psykiske lidelser og betragter det som patogen agent. Disse lidelser er bl.a. angsttilstande, fobier, depressive tilstande, selvmordsadfærd og personlighedsforstyrrelser(hart & Schwartz, 2008). Utrygt tilknyttede børn kan udvikle vrede over for deres forældre, som de ikke kan udtrykke overfor dem, men kommer til udtryk for andre personer. Deres ubevidste længsel efter kærlighed og støtte kan få alvorlige følger, såsom selvmordsforsøg eller konversionssymptomer. Tvangsselvtillid og tvangsmæssig omsorgs er andre udslag af forstyrrelser i tilknytningsmønstret. Tvangsselvtillid forstås ved, at barnets hæmmet trang til, at være tæt på nogen og afviser kærlighed. Tvangsmæssig omsorg er at barnet har mange nære forhold, men altid sig selv som omsorgsyder. Utrygt undvigende tilknyttede børn vil bevare kontrollen i alle situationer og er emotionel selvtilstrækkelige og uafhængige. Desorganiseret tilknyttede børn er meget uforudsigelige. Barnet vil søge nærhed hos en omsorgsperson, når det er usikkert, men samtidig føle frygt. Disse børn har vanskeligheder i samspil med andre(hart & Schwartz, 2008). 22

23 2.3 Sammenfatning Både Bowlby og Stern beskæftiger sig med barnets udvikling og de relationer barnet indgår i. Stern fastslår, at barnet fra fødslen har et selv, der forstås som en kerne af barnets personlighed. Selvet udvikles igennem interaktionen mellem barnet og dets omsorgsperson og barnet anses fra fødslen, som kompetent til at indgå i socialt samspil. For Bowlby er det væsentlig med en sikker base, hvor barnet altid kan søge tryghed. Vi mener at Bowlby, som Killén sætter barnet i bås, hvor han kategoriserer, at barnet enten er tryg tilknyttede, utryg ambivalent tilknyttet eller utryg undvigende tilknyttet. Vi mener dog, at man godt kan være i flere tilknytningsmønstre og indeholde lidt af det ene mønster og lidt af det andet. Stern mener, at barnets udvikling er opdelt i forskellige domæner, som vokser med barnet og kan udvikles livet igennem, og barnet kan altid reparerer på noget. Stern hævder, at det er vigtigt for barnets normale udvikling, at omsorgspersonen affektiv afstemmer det, som har betydning for hvad barnet skal føle i utrygge situationer, hvilket også er fundamentet for barnets empatidannelse. Affektiv afstemning kan kobles til Bowlbys sikre base, hvor barnet bruger den som støtte til at udforske verden. Vi mener, at omsorgssvigtet børn kan have haft vanskeligheder med at blive affektiv afstemt og muligvis ikke har haft en sikker base, som kan medføre at de ikke ved hvad de skal føle i utrygge situationer og ikke tør, at udforske verden. Bowlby beskæftiger sig ikke med domæner indenfor barnets udvikling, men med forskellige tilknytningsmønstre barnet og omsorgspersonen imellem. Bowlby mener, at forstyrrelser i tilknytningen kan få alvorlige følger, for barnets udvikling af psykiske lidelser. 3. Pædagogens rolle Efter at have belyst hvad omsorgssvigt er, konsekvenserne heraf og årsagerne og barnets normale udvikling i interaktion med omsorgspersonen, samt tilknytnings betydning, vil vi i følgende afsnit belyse pædagogens rolle via anerkendende pædagogik og arbejdet med omsorgssvigtet børn. Til dette vil vi benytte os af Axel Honneths og Kari Killéns teori, om hvordan man arbejder med disse børn. 23

24 3.1 Anerkendelse 08J Özgü Mine Bas Axel Honneth mener, at individet ikke kan udvikle positiv identitet uden anerkendelse, og at det er et fundamentalt behov for barnets udvikling(honneth, 2003). Behovet for anerkendelse er antropologisk forankret, fordi vores identitet afhænger af den, uden et minimum af anerkendelse har spørgsmålet hvem er jeg nemlig intet svar (Honneth, 2003, side 12). Individet kan ikke udvikle en identitet uden anerkendelse og kan ikkekomme overens med sit indre, ydermere er anerkendelse et fundamentalt behov. Honneth knytter begrebet anerkendelse an til mennesket i form af selvtillid, selvagtelse og selvværdsættelse og disse tre begreber kan man knytte sammen med Honneths tre anerkendelsesfære(honneth, 2003): Privatsfæren Drejer sig om kærlighed mellem familie og nære venner. Her er man afhængig af hinanden og den sociale støtte. Dette kærlighedsforhold er et ligeværdigt forhold, hvor man skal kunne sige sin mening, og kunne forvente, at det man siger, bliver mødt med respekt. Her lærer individet at indgå i nære fællesskaber og, at udtrykke sig. Privatsfæren er den første anerkendelsesform, og den er en forudsætning for de andre anerkendelses former. Den grundlægger individets selvtillid. Dette er den første af de tre anerkendelsessfærer, som skiller sig ud fra de andre i det forhold, at den omhandler forudsætninger for, at kunne indgå i et intersubjektivt forhold. Dette betyder, at man erfarer gennem anerkendelsesbehovet, som dækkes igennem eksistensen af Den konkrete anden. Kærlighedsforholdet mellem nære andre udgør symmetriske relationer (man mødes i et subjekt-subjekt forhold), hvor subjektet kan etablere en fortrolighed med sine ressourcer, værdier og indstillinger og se dem modtaget og anerkendt(honneth, 2003) Den retslige sfære Omhandler mennesket, som er sikret gennem love, at realisere sig selv som et selvstændigt handlende individ. Her kan man sige, at den anden form for anerkendelse betinger oplevelsen af individets selvrespekt. Denne form for anerkendelse er baseret på rationalitet. Menneskets selvagtelse er afhængig af, at man som borger anerkendes som et ligeberettiget medlem af samfundets retsfællesskab. Individet har behov for, at mærke de samme rettigheder som alle andre. Det er en vigtig faktor, for at man som subjekt også herigennem er i stand til at få selvrespekt eller agtelse for sig selv(honneth, 2003). 24

25 3.1.3 Den solidariske sfære Her lærer individet, at indgå i grupper og fællesskaber. Via individets deltagelse og engagement bliver individet anerkendt af de andre i fællesskabet. Dette gør, at individet føler sig som et medlem af et solidarisk fællesskab, og hermed lære at værdsætte sig selv. Individet skal igennem alle tre anerkendelsessfærer for, at det kan få de tre former i forhold til sig selv. Er en af anerkendelsessfærerne ikke realiseret er der tale om uligevægt. Udviklingen af den enkeltes selvværd er afhængigt af, at være anerkendt som værdifuld af det fællesskab, som man er en del af. Anerkendes individet ikke eller er der mangel på anerkendelse, kan individet udvikle dårlig selvtillid, som kan resultere i ringe selvagtelse og ikke mindst selvværdsættelse. Derved har det indflydelse på individets identitet hvis det ikke får anerkendelse, og identiteten kan derved blive svækket(honneth, 2003). 3.2 Arbejdet med omsorgssvigtet børn Med henblik på at undersøge vores problemformulering, vil vi i dette afsnit belyse teoretikeren Kari Killéns teori om arbejdet med omsorgssvigtet børn. Killen hævder, at disse funktioner spiller en væsentlig rolle(killen, 2005). At barnet får en ny og anderledes erfaring med kontaktforhold, dvs. at barnet oplever en voksen der ikke svigter, tager ansvar og ser og hører barnet. Relationerne må etableres gradvist, da nærhed kan udløse sårbarhed og angst for barnet. Barnet har brug for gode oplevelser og derfor kræver det gentagelse efter gentagelse, for at minimere dets negative oplevelser(killen, 2005). At reducere barnets indre kaos og dele dets smerte, dvs. hjælpe barnet med dets indre følelsesmæssige kaos, da det indre kaos ofte fører til udageren eller tilbagetrækning. Hvis barnet bliver hjulpet til at sætte ord på dets følelser og accepterer disse, skabes der grundlag for at italesætte følelserne, i stedet for at udagere dem(killen, 2005). At gøre tilværelsen mere forståelig. Et omsorgssvigtet barn oplever situationer, hvor det mangler overskuelighed. Derfor bruger det en masse energi, for at finde ud af hvad der foregår, som kan skabe angst. Belastningerne heraf kan formindskes ved, at barnet bliver hjulpet til at forstå den aktuelle situation(killen, 2005). 25

26 At gøre tilværelsen mere forudsigelig, dvs. at hjælpe barnet til, at forberede sig på udfordringer. Det er nødvendigt for et omsorgssvigtet barn, at vide hvad der skal ske, så det kan overskue situationerne. En tryg og forudsigelig voksen, som ikke svigter, kan give et omsorgssvigtet barn mestringsstrategier, da der er en hånd at holde fast i(killen, 2005). At frigøre barnet fra oplevelser af skyld og ansvar for omsorgssvigtet, da barnet ofte føler skyldfølelse og føler ansvar for sin situation. Hvis et barn oplever skyld og ansvar er det vigtigt, at tydeliggøre for barnet, at det aldrig har skylden for den voksnes ageren og at det er de voksnes ansvar at passe på barnet(killen, 2005). At hjælpe barnet med at sørge, da et omsorgssvigtet barn har blokeret deres følelser pga. de negative oplevelser. Da barnet ikke vil være i stand til, at sætte ord på og udtrykke sine følelser, er det væsentligt at vi hjælper barnet med, at sætte ord på dets følelser og tilkendegive vores indlevelse i dets situation(killen, 2005). At synliggøre barnet, da et omsorgssvigtet barn ofte ikke er blevet set eller når det er, har dette været på en forvrænget måde. En måde det kan gøres på er ved, at bruge anerkendelse i praksis, da et barn må ses og høres, for at det kan udvikle sin identitet(killen, 2005). At yde barnet hjælp til at lege og mestre. Mange af de omsorgssvigtet børn har ikke fået lov at lege, da de har fokuseret på, at forstå og være på omgangshøjde med den voksne verden. Derfor har de brug for at lege frit og spontant. Legen har en helende funktion og er grundlaget for udvikling af forskellige færdigheder. Legen må betragtes, som en vigtig opgave til, at hjælpe det omsorgssvigtet barn til at have det sjovt. Ofte har omsorgsvigtet børn ringe sociale kompetencer og legen kan hjælpe til, at udvikle denne kompetence, dermed kan det bidrage til, at børnene får bedre forhold til omgivelserne, som vil udløse gode cirkler. På denne måde vil børnene have det nemmere med, at tilknytte sig personer udenfor hjemmet og opleve, at andre reagerer positivt på dem(killen, 2005). 3.3 Sammenfatning Ifølge Honneths teori er anerkendelse fundamental behov for barnets identitet, uden anerkendelse kan barnet ikke komme overens med sig selv. For at der ikke skal opstå uligevægt er det vigtigt, at barnet bliver anerkendt i alle 3 sfære. Vi mener, at vi som pædagoger kan anerkende 26

27 barnet i den solidariske sfære, ved at indgå i grupper og fællesskaber. Når barnet bliver inkluderet i fællesskabet oplever det anerkendelse og hermed lærer det, at værdsætte sig selv. Honneth mener, at mangel på anerkendelse kan føre til, at individet udvikler dårlig selvtillid, som kan resulterer i ringe selvagtelse og selvværdsættelse. Ifølge Killén er der nogle funktioner som spiller en væsentlig rolle, i arbejdet med omsorgssvigtet børn. Hun hævder bl.a. at pædagogen skal give barnet et nyt kontaktforhold, hvor barnet oplever, at den voksne ikke svigter, men tager ansvar, ser og hører barnet. Derudover at barnet oplever forståelige og forudsigelige situationer, dermed kan det overskue tilværelsen. Barnet skal via anerkendelse synliggøres, hvor barnet får en ny oplevelse med, at blive set og hørt. Ydermere er det vigtigt, at barnet via leg lærer, at mestre sin situation, da legen har en helende funktion og er grundlaget for forskellige færdigheder. 3.4 Interview med pædagog samt analyse Vi vil i følgende afsnit inddrage en pædagogs interview, om anbragte børn, se bilag 1, som vi vil analysere via vores teori om anerkendelse og arbejdet med omsorgssvigtet børn. Vi har anonymiseret interviewet og har kaldt pædagogen for Anne. Hun arbejder på afdelingen Bakken, hvor der er 7 børn anbragt og 6 af dem er omsorgssvigtet. Anne har været på afdelingen i 4 år. Anne pointerer at det er vigtigt at vi skaber de trygge rammer for børnene. Vi giver dem troen på, hvordan livet skal være, og at vi vil dem noget godt. Vi lærer samtidig børnene gode værdier At de ikke skal være små voksne, men at det er vigtigt at de er børn Vi mener det er en faglig god tilgang, at børn skal være børn og ikke voksne, især i arbejdet med omsorgssvigtet børn. Da disse børn godt kan have tendens til at blive voksne før tid. Eksempelvis børn af forældre med misbrugs problemer, hvor børnene bliver efterladt til dem selv og bærer på et stort ansvar. Pædagogen lægger vægt på, at tilknytningen skal ske varsomt, og tilføjer Vi lærer dem at tilknytte sig, dvs. først knytte sig til en person og derefter til flere. Vi holder fast i, at det kun skal være til en person til at starte med. Ellers kan det virke voldsomt, hvis barnet skal tilknyttes flere på en gang Børnene har svært ved at knytte sig til voksne i starten, men når de får tiltroen til os, når de ser at vi holder hvad vi lover.. 27

28 At tilknytningen først etableres til en og efterfølgende flere er en tryg måde for barnet, da barnet har oplevet mange svigt og langsomt må genetablere tilliden til voksne. Ligeledes er det pædagogens rolle, at danne en tryg tilknytning, ved at være barnets sikre base. Dette gøres på afdelingen ved, at børnene har en primær pædagog, som overtager omsorgsrollen overfor barnet. Omsorgssvigtede børn har mistillid til omverdenen og er angste for at blive svigtet igen(killén, 2005) og dette hævder pædagogen således Disse børn har minus tillid til voksne, når de kommer her. De har været vant til, at være de styrende. De er angste for alt i livet de har alle antennerne ude. Angste for om de er gode nok, angste for andre, om andre vil dem noget ondt. De er usikre, og har dårlige sociale kompetencer. De er dårlige til at være sammen med andre mennesker. De har det svært i kravsituationer når der kræves ting af dem. Vi mener, at disse anbragte børn har brug for forudsigelighed og forståelse, for at de kan overskue situationerne, bør de vide hvad der skal ske. Det er vigtigt, at man er en tryg og forudsigelig voksen, som ikke svigter, og hjælper barnet med at få en tryg tilværelse. Samtidig er samfundet i konstant forandring og kræver tilpasning af individet, hvilket vi mener, kan være vanskeligt for et individ med særlige behov. Derfor er det samfundets rolle, at inkludere individet, så det kan begå sig i det senmoderne samfund. Vi mener, at pædagoger skal arbejde med, at myndiggøre børn på døgninstitutionen, ved at gøre sig overflødig, så de forbereder dem til livet i samfundet. Anne pointerer at Det er vigtigt for vores afdeling, at børnene tages med på råd, og bliver hørt. På den måde, mener vi at børnene bliver nemmere at arbejde med Det er meget vigtigt, at være troværdige overfor børnene, og være tydelig hver gang. Så de ved, at man mener det man siger til dem Det er vigtigt, at der er fast struktur samt rammer. Og at vi er troværdige voksne, og at vi er tydelige voksne. Det er også rigtig vigtigt, at vi holder det vi lover børnene. Anerkendelse er en væsentlig faktor i arbejdet med anbragt omsorgssvigtet børn, så man kan synliggøre børnene i praksis. Et barn må ses og høres, for at udvikle sin identitet(killén, 2005). På døgninstitutionen arbejder pædagogen således med anerkendelse Vi arbejder med anerkendelse på den måde, at vi er der for dem vi ser dem. At man bruger sig selv, viser man bryder sig om dem. Det kunne fx være, at man giver dem et smil, når de bader i poolen og på den måde viser at man har set dem. At man lytter til dem, tager dem med på råd. Ifølge Honneth er anerkendelse et 28

29 fundamentalt behov for barnets udvikling, og individet kan ikke udvikle sin identitet uden anerkendelse. Vi mener, at når man arbejder med anerkendelse i praksis, skal man være bevidst om, at der er et asymmetrisk magtforhold. Derfor skal pædagoger, efter vores mening være bevidste om forholdet i voksen-barn relationer. Anerkendelse skal foregå på et subjekt-subjekt forhold, for at barnet kan blive set og hørt, men samtidig har vi som pædagoger en magt overfor børn, da vi vurderer hvornår anerkendelse skal finde sted. Til sidst i interviewet nævner Anne hvad hun ser som det vigtigste i den pædagogiske rolle med anbragte børn Jeg ser mig selv som en rollemodel, er med til at skabe deres normer, jeg mener, hvordan man er som menneske. At jeg som voksen er den samme hver gang, og at jeg holder hvad jeg lover. Det er også vigtigt, at vise, at man gerne vil dem, for de kan lynhurtigt mærke, hvis det er påtaget. At man viser dem, at de har en betydning, også selvom man ikke er på job. Fokus på at man kan lide dem, og at de hver især har en speciel rolle. Det er også vigtigt, at vise dem, at de kan komme og bede om omsorgen, når de har brug for den Et godt forældresamarbejde, er også meget vigtigt, for hvis forældrene ikke kan lide barnets primærpædagog, så er det også svært for barnet at åbne sig op, og kunne lide vedkommende. 4. Samfundets rolle Vi vil i dette afsnit kigge lidt nærmere på hvad samfundet bør og skal gøre, når et barn og dermed familien er ramt af omsorgssvigt. Børn har behov for omsorg, og forældrene er forpligtet til, at yde denne omsorg. Lever forældrene ikke op til ansvaret, om at yde den omsorg, er der tale om omsorgssvigt. Vi vil i afsnittet om samfundets rolle, belyse underretningslovgivningen, børnefaglig undersøgelse, ICS modellen og anbringelsesforløbet via Barnets reform. 4.1 Underretninger Når de sociale myndigheder er blevet informeret om en familie, hvor barnet er omsorgssviget, har de pligt til at gribe ind og overtage ansvaret (Christensen, 2008). Når de efterfølgende begynder, at yde hjælp til familien, skal de huske på, at der ikke kun skal ydes hjælp til forældrene, men også barnet. Så barnet bekræftes i, at det har haft nogle svære oplevelser, som det ikke selv har været skyld i(christensen, 2008). 29

30 I Danmark har vi to love omkring underretningspligt. Vi har Serviceloven 153, som omfatter fagpersoners underretningspligt således: Personer, der udøver offentlig tjeneste eller offentlig hverv, skal underrette kommunen, hvis de under udøvelsen af tjenesten eller hvervet får kendskab til eller grund til at antage, 1. at et barn eller en ung under 18 år kan have behov for særlig støtte efter kapitel 11, 2. at et barn umiddelbart efter fødslen kan få behov for særlig støtte efter kapitel 11 på grund af de vordende forældres forhold eller, 3. at et barn eller ung under 18 år har været udsat for vold eller andre overgreb (Servicestyrelsen, 2011, side 74). Vi vil også se nærmere på 154, som omfatter borgernes underretningspligt således: Den, der får kendskab til, at et barn eller en ung under 18 år fra forældres eller andre opdrageres side udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling eller lever under forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare, har pligt til at underrette kommunen (Servicestyrelsen, 2011, side 72). Altså har alle borgere underretningspligt i Danmark. Når og hvis man henvender sig til kommunen, kan man vælge, enten at gøre det med navn eller anonymt. Når vedkommende, som har sendt en underretning til kommunen efter 154, har han/hun ret til, at få en bekræftelse på, at kommunen har modtaget underretningen, jf. 155(Servicestyrelsen, 2011). Dette omhandler kun, at kommunen har modtaget bekræftelsen. Den som har underrettet, bliver ikke informeret om, hvorvidt kommunen har tænkt sig, at undersøge sagen nærmere. Vedkommende som har underrettet, bliver ikke part i sagen, og det er heller ikke muligt senere, at få informationer om det eventuelle videre forløb(servicestyrelsen, 2011). Forvaltningen har efterfølgende seks dage, efter at have modtaget underretningen, at sende en bekræftelse ud til vedkommende, som har underrettet. Det er forvaltningen som bør informere, ud fra forvaltningsretslige principper, den unge, som er fyldt 15 år, og dennes forældre, om modtagelsen af underretningen(servicestyrelsen, 2011). 4.2 Børnefaglig undersøgelse Vi vil i følgende afsnit belyse hvad en 50 undersøgelse er, se bilag 2, og hvornår der skal udarbejdes sådan en. En 50 undersøgelse kaldes også en børnefaglig undersøgelse og 30

31 udarbejdes hvis der antages, at et barn har behov for særlig støtte, som skal færdiggøres indenfor fire måneder. Forvaltningen træffer afgørelsen om hvorvidt en børnefaglig undersøgelse skal iværksættes efter modtagelse af underretning(servicestyrelsen, 2011). En undersøgelse fra ankestyrelsen viser, at kommunerne i 62 % af sagerne ikke har fuldt de lovmæssige krav og de hyppigste årsager er følgende( 7/6-12, kl ): Ikke udarbejdet en børnefaglig undersøgelse. Ikke udarbejdet handleplanen, før afgørelsen. Ikke indhentet samtykke fra alle parter i sagen. 4.3 ICS Modellen Vi vil i følgende afsnit redegøre for ICS modellen, som bruges af flere kommuner i forbindelse med bl.a. 50 undersøgelse, hvor den belyser hvad der påvirker børns udvikling og udviklingsmuligheder. ICS modellen er en helhedsmodel og er opstillet som en trekant, hvor barnets velfærd er i centrum og der er 3 hovedområder; Barnets udviklingsmæssige behov Forældrekompetence Familieforhold familie og omgivelser 31

32 Barnets udvikling skal opfattes ud fra den sociale sammenhæng, som barnet og familien er en del af, altså barnets udvikling i interaktions og samspilsperspektiv. Socialrådgivere skal fokusere på samspillet mellem barn, forældre og det omkringliggende miljø. Og i praksis skal de undersøge barnets behov, udvikling, forældrekompetence og miljøets påvirkninger( d. 7/6-12, kl ) 4.4 Anbringelse Vi vil i følgende afsnit redegøre for en anbringelse og belyse den professionelle indsats. Når det på baggrund af den børnefaglige undersøgelse vurderes, at barnet skal anbringes enten frivillig- 52, eller med tvangsanbringelse 58, se bilag 2. Efter en børnefaglig undersøgelse udarbejdes der en handleplan 140. stk. 3 imellem sagsbehandler, pædagoger, barnet og familien(servicestyrelsen, 2011). Handleplanen skal indeholde formålet med støtten, hvilke mål der er med støtten og hvordan der skal arbejdes for, at opnå disse mål. Sagsbehandleren har ansvaret for udarbejdelsen af handleplanen, mens anbringelsesstedet udformer en behandlingsplan på baggrund af handleplanen. Handleplanen bør udarbejdes i samarbejde med forældrene, da de spiller en væsentlig rolle i barnets udvikling og derfor bør der indhentes oplysninger om fx forældrenes opdragelses syn, fælles aktiviteter og sanktionering af normbrud. For at et anbragt barn skal kunne skabe positiv udvikling, er det relativt vigtigt med bl.a. tilknytningen til søskende, bedste forældre, venner og tilknytning til pædagoger på døgninstitutionen. Barnet skal være i centrum og skal ses som aktør i eget liv(servicestyrelsen, 2011). Christensen mener, at de mest vellykkede forløb, er dem hvor forældrene har været inddraget i udarbejdelsen af handleplanen(servicestyrelsen, 2011). Vi vil nu belyse et skema, som viser hvordan hele indsatsen forløber: 32