Udvendig brandspredning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udvendig brandspredning"

Transkript

1 Udvendig brandspredning Afstandsfrhld mellem bygninger Ω [MJ/m ] O [m 1/ ] Lars Vædeled Red

2

3 Udvendig brandspredning Afstandsfrhld mellem bygninger Lars Vædeled Red

4 Udvendig Brandspredning - Afstandsfrhld mellem bygninger Lars Vædeled Red Juli 005 Dansk Brand- g sikringsteknisk Institut Jernhlmen Hvidvre Hjemmeside: Telefn: lvr@dift.dk

5 Indhldsfrtegnelse Indhldsfrtegnelse Frrd Intrduktin Indledning Sammendrag Opbygning af rapprten...9. Brandteknisk dimensinering Spredningsveje Brandscenarier Afstandsfrhld ifølge Erhvervs- g Byggestyrelsen Bygningsreglement Eksempelsamling m brandsikring af byggeri Infrmatin m brandteknisk dimensinering Varmestråling Varmestråling fra faste stffer, væsker g gasser Varmestråling md bjekt Frenklet beregning Frenklet beregningsmetde ifølge DS/EN Frudsætninger Naturlig ventilatin Inddata Temperatur i brandrum Temperatur af udvendige flammer Strålingsfaktr Knfiguratinsfaktr fr brandrummet Knfiguratinsfaktr fr flammerne Strålingsniveau Tvungen ventilatin Sidevind Varmestrålingsberegning vha. CFD-brandsimulering Intrduktin Eksempel Afstandsfrhld Eksempler Frebyggende tiltag Knklusin Referenceliste Bilag 1 Inddata til FDS

6 Udvendig brandspredning 4

7 Frrd Frrd Udvendig brandspredning har gennem mange århundreder været et kendt prblem, g er især blevet understreget i frbindelse med de stre bybrande, der har hærget igennem tiderne. Erfaringer herfra har vist, at det er nødvendigt, at der stilles krav til de brandmæssige egenskaber af udvendige verflader g til afstanden mellem bygninger. Den måde afstandsfrhldene løses på i dag, baseres derfr i høj grad på gammeldags byggeskik, hvr man pførte bygninger med brændbare udvendige verflader g med frhldsvis små åbninger i facaden. I dag bygges der dg i højere grad bygninger med stre glaspartier, hvilket giver en ny prblemstilling i relatin til udvendig brandspredning. I visse tilfælde er det således åbningerne, der har betydning fr risiken fr brandspredning, frem fr de udvendige verflader. Desuden er brandbelastningen bl.a. pga. nye syntetiske materialer i visse tilfælde større end tidligere. Ovennævnte frhld har sammen med knkrete pgaver/prblemstillinger mkring udvendig brandspredning i frbindelse med mit arbejde hs Dansk Brand- g sikringsteknisk Institut (DBI) g tidligere hs Beredskabsstyrelsen været en inspiratin til dette prjekt. Prjektet udgør den afsluttende brandtekniske prjektpgave i frbindelse med uddannelsen Master i brandsikkerhed på Danmarks Tekniske Universitet (DTU). Prjektvejleder på prjektet har været Lars Schiøtt Sørensen fra BYG-DTU. Lars Vædeled Red 5

8 Udvendig brandspredning 6

9 Intrduktin 1. Intrduktin 1.1 Indledning Nærværende prjekt mhandler udvendig brandspredning fra åbninger i en brændende bygning g md tilstødende bygninger. Prjektet har til frmål at belyse mulighederne fr at eftervise, vha. en brandteknisk dimensinering, at afstandsfrhldene mellem bygninger pfylder funktinskravene i kapitel 6 i Bygningsreglement 1995 (BR 95) [1] med senere tillæg I Erhvervs- g Bligstyrelsens Eksempelsamling m brandsikring af byggeri (Eksempelsamlingen) [] angives, udfra de brandmæssige egenskaber af de ydre verflader på bygningen, eksempler på, hvrdan funktinskravene i BR 95 kan pfyldes. Fr bygninger med stre glaspartier eller glasydervægge henvises der til, at der bør udføres en nærmere vurdering af risiken fr brandspredning md tilstødende bygninger. Ved at anvende acceptkriterierne, der er freslået i Erhvervs- g Bligstyrelsens Infrmatin m brandteknisk dimensinering (Infrmatinen) [3], undersøges det, hvrnår det kan være nødvendigt at udføre en nærmere vurdering/brandteknisk dimensinering af afstandsfrhldene. I prjektet anvendes håndberegningsfrmler fra DS/EN , Eurcde 1: Last på bygværker - Del 1-: Generelle laster Brandlast (DS/EN ) [4] samt CFD 1 - prgrammet Fire Dynamics Simulatr (FDS) [5]. Grundlaget fr de håndberegningsmetder der findes i dag blev udarbejdet af Kawage i slutningen af 1940 erne g p gennem 1950 erne. Kawage undersøgte ved ventilatinskntrllerede brande indflydelsen af åbningernes størrelse på brandeffekten, Jf. An intrductin t fire dynamics (Drysdale) [6]. I løbet af 1960 erne g 1970 erne blev der udført en lang række frsøg med fuldt udviklede brandfrløb, hvr temperaturen i brandrummet, temperaturen af flammerne g gemetrien af flammerne blev undersøgt. Dette arbejde er bl.a. beskrevet i Structural design fr fire safety (Buchanan) [7] g Fire safety f bare external structural steel (Law and O Brien) [8]. Emil Carlsn har i frbindelse med den afsluttende prjektpgave på brandingeniørstudiet på Lunds Tekniska Högskla bl.a. undersøgt kravene vedrørende afstandsfrhld i Australien, Canada, England, New Zealand, Sverige g USA, jf. External fire spread t adjining buildings A review f fire safety design guidance and related research (Carlsn) [9]. Esben Hve g Ib Bertelsen har, sm en del af deres afsluttende brandtekniske prjektpgave på uddannelsen Master i Brandsikkerhed undersøgt afstandsfrhldene fr bygninger, der er mfattet af beredskabslvens bestemmelser fr brandfarlige virksmheder g plag, jf. Funktinsbaserede brandkrav fr brandfarlige virksmheder g plag (Hve g Bertelsen) [10]. I frhld til de t venfr nævnte prjekter, vil der i nærværende prjekt blive lagt vægt på at pstille generelle retningslinier fr, hvrnår det kan være nødvendigt at udføre en nærmere brandteknisk dimensinering af afstandsfrhldene. 1 Cmputatinal Fluid Dynamic 7

10 Udvendig brandspredning I prjektet fkuseres der hvedsageligt på det udstrålende bjekt, dvs. varmestråling fra åbninger i brandrummet g varmestråling fra udvendige flammer. Antændelsesegenskaber fr det mdtagende bjekt, sm f.eks. facaden på den tilstødende bygning, vil kun blive verfladisk behandlet. Sm kritiske frhld fr brandspredning pga. varmestråling er anvendt et strålingsniveau på 15 kw/m, jf. infrmatinen [3]. 1. Sammendrag På baggrund af bilag B i DS/EN [4] er der blevet pstillet retningslinier fr, hvrnår det kan være nødvendigt at udføre en nærmere vurdering af afstandsfrhldende ved bygninger med stre glaspartier eller glasydervægge. Disse retningslinier er samlet i den efterfølgende tabel. Afstand O Ω m 1/ MJ/m 5 m 0, ,5 m 0, m 0, Tabel 7.: Grænseværdier fr O g Ω mellem mråde 1 g. Tabellen tager udgangspunkt i åbningsfaktren (O) g brandlastfrhldet (Ω), sm ifølge DS/EN er givet ved: O A O = [5.5] hvr; A H A t A t H er det samlede areal af åbninger er højden af åbningerne er det ttale verfladeareal af rummet g ( A f q) ( A A ) 1/ Ω = [5.9] hvr; A f q t er gulvarealet er brandlasten Grænseværdierne i venstående tabel kan anvendes sm tmmelfingerregel fr, hvrnår Eksempelsamlingen s [] eksempler vedrørende afstandsfrhld kan anvendes uden, at det er nødvendigt at lave en brandteknisk vurdering/dimensinering. Fr værdier af åbningsfaktren eller brandlastfrhldet, sm er mindre end dem, der er angivet i tabellen, ligger strålings-niveauet under 15 kw/m. I Infrmatinen [3] angives dette strålingsniveau sm kritiske frhld fr brandspredning. Tabellen er gældende fr brandbelastninger større end 00 MJ/m g fr brandrum, hvis størrelse ikke verstiger 70 m i længden, 18 m i bredden g 5 m i højden. Tabel 7. tager ikke hensyn til evt. vindpåvirkning af brandrummet. Såfremt der skal tages hensyn til dette, henvises der til tabel 7.3 på side 45. 8

11 Intrduktin Fr brandscenarier der ligger udenfr venstående gyldighedsmråde kan der f.eks. anvendes CFD-brandsimulering til bestemmelse af strålingsniveauet. Prjektet har dg vist, at det er vigtigt at undersøge, hvrdan strålingsniveauet beregnes i det anvendte CFDprgram. Det kan desuden anbefales at lave ngle simple sammenligninger af strålingsniveauet med resultater fra håndberegningsfrmler. 1.3 Opbygning af rapprten I det følgende gennemgås krt, hvrledes rapprten er bygget p. I kapitel gives en generel intrduktin til brandteknisk dimensinering i relatin brandspredning g afstandsfrhld, herunder valg af brandscenarium. Videre i kapitel 3 gennemgås relevante afsnit mkring afstandsfrhld fra BR 95 [1], Eksempelsamlingen [] g Infrmatinen [3]. Derefter gives i kapitel 4 en generel indføring i den grundlæggende varmestrålingsteri. I kapitel 5 beskrives de håndberegningsfrmler der angives i DS/EN [4]. Kapitel 6 indehlder en krt intrduktin til anvendelsen af CFD-prgrammet FDS. Der gives desuden en sammenligning mellem resultater beregnet i FDS g håndberegningsfrmler. Afslutningsvis før knklusinen i kapitel 8 udledes i kapitel 7 en metde til afgøre, hvrnår det kan være nødvendigt at udføre en nærmere brandteknisk vurdering. 9

12 Udvendig brandspredning 10

13 Brandteknisk dimensinering. Brandteknisk dimensinering.1 Spredningsveje En brand i en bygning kan sprede sig på flere måder. Brande i bygninger spreder sig i brandens tidlige fase først g fremmest indvendigt. Får branden lv til at vkse vil der senere i brandfrløbet kunne ske udvendig brandspredning. Brandspredning til andre bygninger sker primært via åbninger i bygningen eller bygningsdele med ringe brandmdstandsevne. Det kan være via åbninger i tagknstruktinen eller i ydervægge. Udvendig brandspredning vil først ske i frbindelse med det fuldt udviklede brandfrløb, dvs. efter en evt. vertænding har fundet sted, hvr alt brændbart materiale medvirker i brandfrløbet. En bygning kan blive truet af en udefra kmmende brand ved en kmbinatin af direkte flammepåvirkning, varme røggasser, flyveild g varmestråling. Direkte flammepåvirkning g varme røggasser er den primære spredningsmekanisme tæt på brandkilden. Længere væk fra branden vil varmestrålingen være den primære kilde til brandspredning. Flyveild vil ikke alene kunne antænde en bygning, sm har udvendige verflader med en hvis brandmdstandsevne, men vil kunne fungere sm en tændkilde fr de pyrlyseprdukter, der dannes pga. varmestråling.. Brandscenarier Ved en brandteknisk dimensinering af afstandsfrhldene skal det eftervises, at de pstillede funktinskrav pfyldes. Fr de relevante brandscenarier skal der fastlægges dimensinerende brande g acceptkriterier. Den dimensinerende brand fastlægges udfra kendskab m mængden g typen af brændbart materiale samt gemetrien af bygningen. Den brand der udgør den største risik i det knkrete tilfælde kaldes den dimensinerende brand. Risiken kan udtrykkes ved prduktet af sandsynligheden fr, at den dimensinerende brand pstår g knsekvensen af den dimensinerende brand: R = P K hvr; R P K er risiken er sandsynligheden, fr at hændelsen er knsekvensen, af at hændelsen indtræffer indtræffer [.1] I frbindelse med udvendig brandspredning vil den dimensinerende brand have en frhldsvis lille sandsynlighed fr at frekmme, idet udvendig brandspredning almindeligvis først vil ske et stykke inde i brandfrløbet. Inden branden når denne fase vil redningsberedskabet i mange tilfælde, have påbegyndt deres indsats, hvrefter der sm ftest ikke sker yderligere brandspredning. Knsekvensen, hvis brandspredningen finder sted, kan dg være ganske str i relatinen til værdisikring g redningsberedskabets indsats, hvrimd knsekvensen i relatin til persnsikkerheden vurderes til at være lille idet evakueringen vil være tilendebragt på dette tidspunkt af brandfrløbet. 11

14 Udvendig brandspredning Håndberegninger Praktiske erfaringer Funktinskra v Frsøg Cmputersimulering er Figur.1: Eftervisning af funktinskrav. Figur.1 viser, hvilke værktøjer der kan anvendes, når det skal eftervises, at funktinskravene er pfyldt. Ved en brandteknisk dimensinering anvendes en kmbinatin af håndberegninger g cmputersimuleringer, sm er verificeret g valideret fr den aktuelle prblemstilling samt praktiske erfaringer g sund frnuft. I visse tilfælde, hvr der f.eks. ønskes anvendt nye typer af byggematerialer eller, hvr der er tvivl m håndberegningsfrmlernes eller cmputermdellernes gyldighed, kan det være nødvendigt at udføre frsøg, sm dkumentatin fr at funktinskravene pfyldes. Resultaterne af håndberegninger g cmputersimuleringer sammenhldes med acceptkriterierne fr kritiske frhld. Acceptkriterierne pstilles udfra de fysiske egenskaber af det bjekt, sm kan blive truet af den dimensinerede brand. Acceptkriteriet fr brandspredning, sm der er freslået i Infrmatinen [3] er vist i tabel 3.1. Varmestrålingen md et bjekt må ifølge dette acceptkriterium ikke verstige 15 kw/m ver en peride på højst 30 min. Til sammenligning kan det nævnes, at frsøg har vist, at træ ved et langvarigt strålingsniveau på mkring 1-13 kw/m kan antændes af en ydre tændkilde, jf. Brandskyddshanbken En handbk för prjektering av brandskydd i byggnader [11]. Der er således ikke indlagt ngen sikkerhedsmargin i det acceptkriterium, der er freslået i Infrmatinen. Der bør derfr altid laves en følsmhedsanalyse i frbindelse en undersøgelse af strålingsniveauet, hvr f.eks. størrelsen af åbningerne g brandbelastningen varieres. Ved et strålingsniveau på ca. 30 kw/m kan der ske en spntan antændelse på få sekunder, idet pyrlyseprdukterne pvarmes til selvantændelsestemperaturen. Tabel.1 viser sammenhængen mellem et givet strålingsniveau g påvirkningen på mennesker/materialer. 1

15 Brandteknisk dimensinering Objekt Stråling Maksimal indfaldende slstråling i Danmark 0,7 kw/m Kritisk frhld fr persner ved en vedvarende strålingsintensitet,5 kw/m Kritisk frhld fr persner ved en krtvarig strålingsintensitet 10 kw/m Antændelse af træ vha. ydre tændkilde 13 kw/m Spntan antændelse af træ 30 kw/m Tabel.1: Varmestråling. Kilder [3] g [6]. I det følgende gennemgås krt, hvrdan tiden til antændelse af brandbare verflader kan bestemmes, jf. Principles f fire behaviur (Quintiere) [1]: Antændelse af tynde materialer: t hvr; t ρ c l T T q q ig ig ig 0 ind krit = ρ c l ( T T ) ig ( q q ) ind 0 krit fr > q er tiden til antændelse er densiteten er varmekapaciteten er tykkelsen er antændelsestemperaturen er mgivelsernes/start temperaturen er den indfaldende stråling er denkritiske stråling fr materialet q krit ind [.] [s] 3 [kg/m ] [kj/kgk] [m] [K] [K] [kw/m [kw/m ] ] Antændelse af tykke materialer: ( T T ) ig 0 t ig = C( k ρ c ) fr qkrit > qind ( qind qkrit ) hvr; C er en knstant C = π / 4 fr ideal situatin unden verfladevarme tab C = /3 med verfladevarme tab k er varmeledningsevnen [.3] [kw/mk] I denne sammenhæng betragtes materialer med en tykkelse ver mm sm værende tykke. Frmel. g.3 kan bruges til at fastsætte det kritiske strålingsniveau, såfremt et andet strålingsniveau end 15 kw/m ønskes anvendt. Fr det pågældende strålingsniveau (q ind ) skal t ig > 1800 sekunder eller 30 minutter. 13

16 Udvendig brandspredning 14

17 Afstandsfrhld ifølge Erhvervs- g byggestyrelsen 3. Afstandsfrhld ifølge Erhvervs- g Byggestyrelsen I dette kapitel gennemgås relevante afsnit mkring afstandsfrhld fra BR 95 [1], Eksempelsamlingen [] g Infrmatinen [3]. 3.1 Bygningsreglement 1995 Med ikrafttrædelse af tillæg 8 til BR 95 pr. 1. juni 004 er brandkravene i kapitel 6 i BR 95 blevet ændret fra detailkrav til funktinsbaserede krav. De nu phævede detailkrav vedrørende afstandsfrhld fr bygninger til nabskel, vej eller sti g indbyrdes afstand mellem bygninger, er blevet erstattet med følgende funktinsbaserede krav: 6.5.3, stk. 1; Bygninger skal placeres i en sådan afstand fra nabskel, vej eller sti eller udføres på en sådan måde, at der ikke sker brandspredning til bygninger på anden grund. (6.5.3, stk. 1) Opmærksmheden henledes på, at bygningens udvendige verflader gså har betydning fr risiken brandspredning. Der er endvidere pstillet funktinskrav fr brandspredning fra udvendige verflader g tagdækninger: 6.5., stk. 1: Udvendige verflader g tagdækninger skal udføres på en sådan, at de ikke giver væsentlig bidrag til brandspredningen. 3. Eksempelsamling m brandsikring af byggeri De tidligere detailkrav i BR 95 er videreført sm vejledende eksempler i Eksempelsamlingen. Ifølge Eksempelsamlingen vil der erfaringsmæssigt ikke være risik fr brandspredning, når bygninger med udvendige verflader mindst sm beklædning klasse K 1 10 B-s1,d0 [klasse 1 beklædning] placeres i en afstand af mindst,5 m fra nabskel samt vej- g stimidte. Bygninger med udvendige verflader, sm er ringere end beklædning klasse K 1 10 B-s1,d0 [klasse 1 beklædning], bør placeres i en afstand af mindst 5 m fra nabskel samt vej- g stimidte. Eksemplerne i Eksempelsamlingen tager således udelukkende hensyn til de brandtekniske egenskaber af udvendige verflader. Gemetrien af bygningen g brandlasten i selve bygningen tages der ikke hensyn til når Eksempelsamlingen anvendes. De udvendige verflader har naturligvis betydning fr brandspredningen, idet en antændelse af disse vil medføre en frøget brandpåvirkning. Der henvises dg til, at bygninger med stre glaspartier eller glasydervægge ikke pfylder kravene i de nævnte eksempler. Ved pførelse af bygninger med glasydervægge bør der derfr udføres en nærmere vurdering af risiken fr brandspredning mellem bygningerne. Udver afstandsfrhldene til andre bygninger, skal der gså tages hensyn til muligheden fr vandret brandspredning indenfr den samme bygning, gså kaldet vinkelsmitte. Ifølge Eksempelsamlingen, er det nrmalt nødvendigt at udføre ydervæggene sm bygningsdel klasse EI 60 [BD-bygningsdel 60] uden åbninger, så vinkelsmitte ikke kan finde sted inden fr en afstand af,5 m fra sektinsafgrænsningen. Muligheden fr vinkelsmitte kan nrmalt anses fr at være tilstede, hvr vinkel mellem ydervæggene er mindre end 135. De angivne,5 m kan måles enten langs en af facadelinierne eller på skrå ver hjørnet. 15

18 Udvendig brandspredning 3.3 Infrmatin m brandteknisk dimensinering Ved en brandteknisk dimensinering er det muligt at inddrage gemetrien af bygningen g brandlasten i bygningen ved eftervisning af funktinskravene fr brandspredning i BR 95. I Infrmatinen henvises der bl.a. til DS/EN [4] fr beregning af strålingsniveauet fra åbninger i en brændende bygning. I tabel 3.1 angives kritiske frhld fr brandspredning mellem bygninger, jf. tabel 1. i Infrmatinen. Kritiske frhld fr brandspredning mellem bygninger Varmestråling > 15 kw/m Ekspneringstid højst 30 minutter Tabel 3.1: Kritiske frhld fr brandspredning mellem bygninger. I Infrmatinen anføres det endvidere, at andre værdier kan anvendes sm kritisk fr brandspredning, hvr det kan dkumenteres, at de pågældende materialer først antændes ved en højere stråling efter en given tid. 16

19 Varmestråling 4. Varmestråling 4.1 Varmestråling fra faste stffer, væsker g gasser Faste g væskefrmige stffer samt visse gasser, herunder røggasser, udsender alle energi i frm af varmestråling. Energiafgivelsen afhænger primært af det udstrålende legemes temperatur, idet alle bjekter med en temperatur ver det abslutte nulpunkt udsender energi afhængigt af bjektets temperatur. Transprten af strålingen sker ved elektrmagnetiske bølger, sm når de rammer et bjekt enten reflekteres (ρ), absrberes (α) g derved mdannes til varme i legemet, eller transmitteres (τ) igennem bjektet. Fr bjekter, hvr der ikke sker en varmeudvikling, f.eks. pga. en kemisk reaktin, gælder følgende sammenhæng: ρ + α + τ = 1 [4.1] q (ρ)q (α)q (τ)q Figur 4.1: Refleksin, absrptin g transmissin af stråling. Varmestråling karakteriseres ved bølgelængder mellem 0,1 µm g 300 µm, eller beskrevet med rd, ved bølgelængder mellem ultravilet g infrarødt lys. Fr mennesket er det imidlertid kun bølgespektret 0,4 µm til 0,7 µm, sm er synligt. Det sm er synligt fr mennesket er flammen, hvr en rødlig farve svarer til en temperatur på ca. 700 C g en hvid/gullig farve svarer til en temperatur på ca C. Ved en brand udgør sdpartiklerne g frbrændingsprdukterne carbndixid g vand (CO g H O) de primære strålingskilder. Sdpartiklerne, hvraf hveddelen er kulstfpartikler, udsender g absrberer stråling ver hele spektret, hvrimd CO g H O kun medvirker ved strålingsudveksling ver specifikke bølgelængdebånd. Vands evne til at absrbere stråling udnyttes bl.a. i frbindelse med verrislingsanlæg, hvr vandet ptager en del af den indfaldende stråling. Faste g flydende stffer absrberer g emitterer varmestråling i et tyndt lag på verfladen ver hele bølgespektret, hvrimd røggasser kun absrberer g emitterer indenfr specifikke lmmer af bølgespektret. Fr en række stffer gælder det, at evnen til at absrbere stråling er lig evnen til at emittere stråling, hvilket gså er kendt sm Kirchhffs lv. Såfremt en verflade absrbere al stråling, dvs. α = 1, kaldes denne fr en abslut srt verflade. Energiafgivelsen pr. arealenhed fr en given bølgelængde kan fr et srt legeme bestemmes vha. Plancks lv: 17

20 Udvendig brandspredning E hvr; C C T λ 1 π C 1 b, λ = C /( λ T ) e λ 5 1 er enkns tant (1) er enkns tant () er temperaturen er bø lg elængden [4.] [ Wm ] [ mk] [ K] [ m] Fr en abslut srt verflade bestemmes den samlede udstrålede effekt pr. arealenhed ved at integrere venstående frmel ver hele bølgespektret, hvilket giver: q = σ T hvr; σ T 4 er Stefan - Bltzmans knstant er temperaturen [4.3] [kw/m K [K] 4 ] σ betegnes gså sm strålingsknstanten g angiver størrelsen af den maksimale udstrålede energimængde. Fr en abslut srt verflade er σ = 5, [kw/m K]. Det ses af frmlen, at temperaturen har str betydning fr størrelsen af den udstrålede effekt, idet den temperaturen indgår i fjerde ptens. F.eks. vil en frøgelse af temperaturen fra 900 C til 1100 C betyde en frdbling af den udstrålede effekt. 4. Varmestråling md bjekt Den indfaldene stråling på et bjekt kan beregnes vha. nedenstående frmel: q hvr; ε φ = ε φ σ T 4 er strålingsfaktren er knfiguratinsfaktren [4.4] [-] [-] Overfladeegenskaberne, herunder evnen til at absrbere g emittere varmestråling, hs et bjekt betyder, at den maksimale udstrålede effekt pr. arealenhed kan blive mindre end angivet i frmel 4.3. Et bjekt der udstråler med en mindre, men knstant effekt ver hele bølgespektret, end angivet i frmel 4.3 kaldes fr en gråstråler. Frhldet mellem strålingstallet fr en grå verflade g strålingstallet fr en abslut srt verflade angives ved strålingstfaktren: σg ε = σ [4.5] 18

21 Varmestråling Strålingsfaktren er et udtryk fr, hvr gdt et bjekt er til at udsende varmestråling. Fr faste stffer afhænger strålingsfaktren udver verfladeegenskaberne desuden af temperaturen af bjektet. Strålingsfaktren fr flammerne afhænger primært af sdindhldet g tykkelsen af flammerne. Strålingsfaktren fr flammer kan beregnes af : ε = 1 e hvr; a λ aλ er absrptinskefficienten er flammetykkelsen [4.6] [m -1 [m] ] Materiale Absrptinskefficie nt Diesel lie 0,43 PMMA 0,50 Plystyren 1,0 Træ 0,50-0,80 Møbler 1,13 Tabel 4.1: Absrptinskefficienter fr frskellige materialer. Kilder [6] g [11] Strålingsfaktren fr varmestråling fra åbninger sættes nrmalt til 1,0, idet tykkelsen af flammerne sættes lig dybden af rummet. Ved flammetykkelser ver 1 - m ligger strålingsfaktren nrmalt mkring 0,9 til 1,0 Knfiguratinsfaktren angiver den andel af den udstrålede effekt, sm rammer et nærliggende bjekt. Knfiguratinsfaktren kaldes gså fr synsfaktren eller vinkelfrhldet. Knfiguratinsfaktren kan beregnes eller fr simple gemetrier bestemmes vha. nmgrammer eller tabelplag. Knfiguratinsfaktren fr et punkt P i frhld til en vilkår placeret flade med højden a g bredden b kan beregnes vha. nedenstående frmel: φ 1 = A 0 1 csθ 1 csθ π r da 1 [4.7] θ 1 θ r 1 Figur 4.: Knfiguratinsfaktr mellem flader. 19

22 Udvendig brandspredning φ = hvr; a b c 1 π x = a / c y = b / c x 1+ x er højden er bredden tan er afs tanden 1 y 1+ x + y 1+ y tan 1 x 1+ y [4.8] [m] [m] [m] Ovenstående frmel giver knfiguratinsfaktren fr et punkt (P) i afstanden (c) vinkelret på det ene hjørne af en flade med højden (a) g bredden (b). a b c P Figur 4.3: Knfiguratinsfigur. Gennemsnitstemperaturen i brandrummet fr det fuldt udviklede brandfrløb ligger nrmalt mellem 500 C til 100. Det antages nrmalt, at der vil ske vertænding, når temperaturen i brandrummet når C. Temperaturen af flammerne lige ved åbningen sættes nrmalt lig temperaturen i brandrummet. Dette er en rimelig antagelse, idet en del af de ufrbrændte pyrlysegasser vil blive frbrugt ved åbningen, hvr de reagerer med ilten i det fri. Temperaturen ved den synlige spids af flammen, sættes pr. definitin til 540 C. Beregning af temperaturen i brandrummet kan f.eks. ske vha.:! ISO 834! Hydrcarbn-brandfrløb! Parametrisk brandfrløb! Åbningsfaktr metden (Svenske brandkurver) Se endvidere figur

23 Varmestråling T [C] ISO 834 Hydrcarbn Parametrisk t [minutter] Figur 4.4: Temperaturfrløb i brandrum. Ved beregning af strålingsniveauet ses der brt fra strålingsbidraget fra røggasserne ver de udvendige flammer, hvilket dels skyldes, at røggasserne hurtigt bliver kølet ned pga. indblanding af den mgivende luft g dels pga. det kritiske punkt fr varmestråling vil være beliggende mtrent vinkelret på verkanten af åbningen. Knfiguratinsfaktren mellem dette punkt g røggasserne vil være lille i frhld til knfiguratinsfaktren fr åbningen g flammerne. Den maksimale tilladelige knfiguratinsfaktr fr et punkt ved et strålingsniveau på 15 kw/m, en strålingsfaktr på 1 g en temperatur på 1100 C kan bestemmes vha. frmel 4.4: q = ε σ T 15 = 1 5,67 10 φ = ,074 Ovenstående knfiguratinsfaktr på 0,074 svarer til påvirkningen fra et fuldt udviklet brandfrløb med en middel brandlast. 4.3 Frenklet beregning Mdaks frmel er en frenklet metde, sm kan anvendes til beregning af strålingsniveauet når afstanden til det punkt, hvr strålingsniveauet ønskes bestemt er relativ str eller branden er frhldsvis lille. Det antages, at branden udgør en punktfrmet strålingskilde placeret midtvejs på brandens centerakse, g at strålingen frdeler sig jævnt ud til alle sider: x r Q q = 4 π r [4.9] hvr; x r er den prcentdel af den ttale brandeffekt der afgives sm stråling Q er den ttale brandeffekt [kw] r er afstanden fra strålingskilden til punktet. [m] 1

24 Udvendig brandspredning x r Q r q Figur 4.5: Stråling fra punktkilde. Mdaks frmel kan nrmalt anvendes, hvr afstanden r er dbbelt så str sm diameteren af branden (den største udstrækningen af branden). Værdien af x r kan variere mellem 15 til 60 % afhængigt af sdprduktinen fr det pågældende brændstf. Plastikmaterialer sm f.eks. plystyren har en høj x r -værdi pga. den høje sdprduktin, hvrimd alkhler, sm afgiver en meget lille mængde sd ved frbrænding, har en lille x r -værdi. Fr brande med en diameter på adskillige meter, g med en str sdprduktin, kan x r dg blive reduceret idet sdpartiklerne blkere fr strålingen fra flammerne.

25 Frenklet bergningsmetde ifølge DS/EN Frenklet beregningsmetde ifølge DS/EN Frudsætninger I Bilag B i DS/EN , Eurcde 1: Last på bygværker - Del 1-: Generelle laster Brandlast (DS/EN ) [4], beskrives en frenklet beregningsmetde til bestemmelse af den maksimale temperatur i brandrummet samt størrelsen g temperaturen af flammer fra åbninger i bygninger. Endvidere beskrives strålingsfaktren fr brandrummet (åbninger) g fr flammerne. Knfiguratinsfaktrer fr åbninger g flammer kan beregnes vha. bilag G i DS/EN eller f.eks. vha. Drysdale [6] eller The SFPE Handbk f Fire Prtectin Engineering (SFPE Håndbgen) [13]. Beregningsmetden i DS/EN frudsætter statinære frhld, g at brandlasten er større end 00 MJ/m. Brandlasten relateres til gulvarealet. Det er endvidere en frudsætning, at brandrummets størrelse ikke verstiger 70 m i længden, 18 m i bredden g 5 m i højden. Ifølge DS/EN skal alle dele af en ydervæg, der ikke har den nødvendige brandmdstandsevne (REI), sm kræves fr bygningens stabilitet, klassificeres sm åbningsarealer. Det samlede åbningsareal i en væg er det faktiske areal, hvis dette er mindre end 50 % af arealet af den pågældende væg i brandrummet. Udgør det faktiske åbningsareal mere end 50 % af arealet af den pågældende væg skal der fretages beregninger fr følgende t situatiner: 1. det faktiske åbningsareal. 50 % af arealet af den pågældende væg i brandrummet. Det anbefales dg i brandskyddshandbken [7], at vægge der er islerede, betragtes sm en knstruktin med en hvis brandmdstandsevne g bør derfr ikke medregnes i åbningsarealet. Vindpåvirkning g placering af åbninger har str betydning fr ventilatinsfrhldene i brandrummet g fr størrelsen af udvendige flammer. I DS/EN angives således tre frskellige ventilatinsbetingelser:! naturlig ventilatin, hvr der kun er åbninger i en væg g der ikke tilføres luft fra andre steder end disse! tvungen ventilatin, hvr der er åbninger på mdstående sider i brandrummet, eller hvis der tilføres branden yderligere luft fra andre steder end åbningerne! flammeafbøjning på grund af vind, hvr det antages, at flammerne står vinkelret på facaden med en afbøjning på 45. I afsnit 5. gennemgås beregningsmetden i DS/EN fr brandrum med naturlig ventilatin med et beregningseksempel. Afsnit 5.3 mhandler beregningsmetden fr tvungen ventilatin. Flammeafbøjning pga. sidevind vil krt blive beskrevet i afsnit

26 Udvendig brandspredning 5. Naturlig ventilatin 5..1 Inddata B L H B H N D l D h q t m m m m m - m m MJ/m s 15,0 10,0 3,0 4,0,0 1 5,00 1, Tabel 5.1: Inddata. hvr; B er bredden af rummet < 18m L er længden af rummet < 70 m H er højden af rummet < 5 m B er bredden af åbningen < B H er højden af åbningen < H N er antallet af åbninger (sættes til 1) D l er afstanden til målepunktet D h er målepunktets højde ver underkanten af åbningen q er brandlasten (q > 00 MJ/m ) t er brandens varighed (frudsættes at være 100 s). H B H L B D l D h Figur 5.1: Mdel. Tabel 5. giver eksempler på brandbelastningen fr en række typer af anvendelse, jf. bl.a. DS/EN g Infrmatinen: Anvendelse Gennemsnit Fraktil 80 % 90 % 95 % MJ/m MJ/m MJ/m MJ/m Blig Hspital Hspital dept Htel værelser Kntrer Butikker Industri Bibliteker Skler Tabel 5.: Brandbelastning i MJ/m. Kilder [3] g [4]. 4

27 Frenklet bergningsmetde ifølge DS/EN Temperatur i brandrum A f A A t B,t O Q 1 Q Q Ω T fi m m m m m 1/ MW MW MW MJ/m K ,05 75,0 33, 33, Tabel 5.3: temperatur i brandrum hvr; A f er gulvarealet A er arealet af åbninger A t er det ttale verfladeareal af rummet (inkl. åbninger) B,t er den samlede bredde af åbninger O er åbningsfaktren Q 1 er brandeffekten udfra brandlasten (brændstfkntrlleret) Q er brandeffekten udfra åbningsfaktren (ventilatinskntrlleret) Q er minimum af Q 1 g Q Ω er brandlasten i frhld til rumgemetrien (brandlastfrhldet) er temperaturen i brandrummet. T fi A f A A t B,t = B L [5.1] = N B H [5.] = (B L + B H + L H) [5.3] = N B [5.4] O A HO O = A t [5.5] A f q Q 1 = t [5.6] 1 0,036 / O H O Q = 3,15 ( 1 e ) A L B [5.7] Q = min( Q1, Q ) [5.8] ( A f q) Ω = [5.9] ( A ) A t T 0,1/ O = e 1/ 0,0086 Ω O 1 e + T [5.10] fi ( ) ( ) 0 Brandeffekten, sm der anvendes i beregningerne, er den mindste værdi af den brændstfskntrllerede g ventilatinskntrllerede brandeffekt. Fr den brændstfskntrllerede brandeffekt frudsættes det, at branden varer 100 sekunder eller 0 minutter. En mere præcis varighed af branden kan fastlægges når massetabshastigheden fr brændstffet g brandlasten kendes. Det skal bemærkes, at der ved beregning af den ventilatinskntrllerede brandeffekt anvendes en mere nuanceret metde end den nrmalt anvendte metde, sm er udviklet af Kawage, jf. (Buchanan) [7]; Q v = 1,518 A H [5.11] 5

28 Udvendig brandspredning Kawages metde tager således ikke hensyn til gemetrien af brandrummet. Frmel 5.7 giver mtrent den samme brandeffekt fr kvadratiske brandrum med O = 0,05 m 1/ g Ω = 0 MJ/m, sm ved beregning efter Kawages metde. Fr små åbninger g frhldsvis brede brandrum med lille rumdybde er brandeffekten større ved beregning efter frmel 5.7 end ved beregning efter frmel Det skal bemærkes, at frhldet L/B i frmel 5.7 i DS/EN fejlagtigt står angivet sm frhldet mellem bredden af væggen med åbningen g den samlede bredde af åbninger, B/B,t. I nærværende rapprt anvendes frhldet L/B, hvilket er i verstemmelse med bl.a Law g O Brien [8] g Buchanan [7]. Det skal endvidere nævnes, at verfladearealet A t af rummet andre steder i brandliteraturen beregnes, sm det samlede verfladeareal fratrukket arealet af åbningerne. I frbindelse med nærværende rapprt anvendes det samlede verfladeareal inklusive åbninger Temperatur af udvendige flammer B fl D fl L L L H,1 L H, L H L fl,1 L fl, L fl T T fl m m m m m m m m m K K 4 1,33 5,79 0,67 0,41 0,67 1,00 6,80 1, Tabel 5.4: Gemetri g temperatur af udvendige flammer. hvr; B fl er bredden af flammen D fl er dybden af flammen L L er flammehøjden ver tppen af åbningen L H,1 fr H < 1,5. B,t L H, fr H >1,5. B,t L H er flammernes hrisntalprjektin (L H,1 eller L H, ) L fl,1 fr H < 1,5. B,t L fl, fr H >1,5. B,t L fl er flammens længde langs med aksen (L fl,1 eller L fl, ) T er flammens temperatur ved åbningen er gennemsnitstemperaturen af flammen. T fl D = 3 [5.1] fl H B = [5.13] fl B 3 Q L L = maks. 0;1,9 H O [5.14] B,t L L L L H, ( H B ) 0, 54 = 0,3 H [5.15] H,1 fl,1 L L,1 + H,t = 1 3 H [5.16] = [5.17] 1 ( L L, + ( L H, H 3) ) H ( 1 0,475 ( L B /Q ) + T fr L B 1 = [5.18] fl, + T = 50 fl,t 0 fl, T < [5.19] 6

29 Frenklet bergningsmetde ifølge DS/EN T fl T T0 = [5.0] Flammer fra smalle åbninger har tendens til at være lange g stå udfra facaden, hvrimd flammer fra brede åbninger er krtere g smyger sig p ad facaden. Længden af flammer frøges når, brandrummet har brændbare verflader eller der er brand på flere etager, hvrved der pstår en skrstenseffekt. Det har endvidere betydning fr frmen af flammer m der er en væg ver åbningen. Fr åbninger, hvr der ikke er en væg ver åbningen, vil flammerne stå udfra facaden ligesm flammerne vil stå udfra facaden, hvis der er tvungen ventilatin i brandrummet. D fl D fl LH L H L L L L B fl L 1 /3H L 1 /3H Hrisntal Vertikal H < 1,5B Vertikal H > 1,5B Figur 5.: Gemetri af udvendige flammer Strålingsfaktr ε fi ε fl ,33 Tabel 5.5: Strålingsfaktr hvr; ε fi er strålingsfaktr fr brandrummet (sættes til 1) ε fl er strålingsfaktr fr flammen. 0,3 D ε fl fl = 1 e [5.1] Absrbtinskefficienten sættes i DS/EN sm standard til 0,3 m -1. 7

30 Udvendig brandspredning 5..5 Knfiguratinsfaktr fr brandrummet a 1 a b c x 1 x y φ fi,1 φ fi, φ fi m m m m ,5 0,5 5 0,30 0,10 0,40 0,066 0,03 0,089 Tabel 5.6: Knfiguratinsfaktr fr brandrummet. hvr; a 1 a b c x 1 x y φ fi,1 φ fi, φ fi er højden af rektanglet er højden af rektanglet er bredden af rektanglet er afstanden hvr strålingen måles er en hjælpestørrelse er en hjælpestørrelse er en hjælpestørrelse er synsfaktren fr den nedre del er synsfaktren fr den øvre del er synsfaktren fr åbningen. a 1 = D h [5.] a = H [5.3] Dh B b = [5.4] c = D l [5.5] a x 1 1 c [5.6] a x c [5.7] b y = c [5.8] ( ) ( ) ( ) ( ) 1 x 1 1 y y 1 x1 φ + fi,1 = tan tan 0,5 π 0,5 0,5 0,5 1+ x1 1+ x1 1+ y 1+ y [5.9] ( ) ( ) ( ) ( ) 1 x 1 y y 1 x φ + fi, = tan tan 0,5 π 0,5 0,5 0,5 1+ x 1+ x 1+ y 1+ y [5.30] φ = φ + φ fr D H [5.31a] φ fi fi,1 fi, h < fi = φ fi,1 φ fi, fr Dh > H [5.31b] 8

31 Frenklet bergningsmetde ifølge DS/EN Knfiguratinsfaktr fr flammerne a 1 a b c x 1 x y φ fl,1 φ fl, φ fl m m m m ,9 0,50 3,67 1,7 0,14 0,55 0,4 0,039 0,184 Tabel 5.7: Knfiguratinsfaktr fr flammerne. hvr; a 1 a b c x 1 x y φ fl,1 φ fl, φ fl er højden af rektanglet er højden af rektanglet er bredden af rektanglet er afstanden hvr strålingsniveauet måles er en hjælpestørrelse er en hjælpestørrelse er en hjælpestørrelse er synsfaktren fr den nedre del er synsfaktren fr den øvre del er synsfaktren fr åbningen. a a 1 H + L L Dh H Dh = [5.3] = [5.33] B b = [5.34] c = D D 1/ L fr H > 1,5 B [5.35] l l fl fl H, c = D D fr H < 1,5 B [5.36] a x = 1 1 c [5.37] a x = c [5.38] b y = [5.39] c ( ) ( ) ( ) ( ) 1 x 1 y y 1 x φ + fl, = tan tan 0,5 π 0,5 0,5 0,5 1+ x 1+ x 1+ y 1+ y [5.40] ( ) ( ) ( ) ( ) 1 x 1 1 y y 1 x1 φ + fl,1 = tan tan 0,5 π 0,5 0,5 0,5 1+ x1 1+ x1 1+ y 1+ y [5.41],t,t φ fl = φ fl,1 φ fl, fr Dh < H φ = φ + φ fr D H fl fl,1 fl, h < [5.4a] [5.4a] 9

32 Udvendig brandspredning 5..7 Strålingsniveau q fi q fl q t kw/m kw/m kw/m 10,9,7 13,6 Tabel 5.8: Strålingsniveau. hvr; q fi er strålingsniveauet fra brandrummet q fl er strålingsniveauet fra flammerne q t er det ttale strålingsniveau. 4 q = φ ε σ T [5.43] q fl fl fl fi fl fi fl fi = φ ε σ T [5.44] fi fl 4 fl q = q + q [5.45] Det samlede strålingsniveau fra brandrummet g flammerne er således 13, 6 kw/m. 5.3 Tvungen ventilatin Bilag B i DS/EN indehlder en beregningsmetde tilsvarende den fr naturlig ventilatin, sm er beskrevet venfr. Ved tvungen ventilatin øges brandeffekten pga. mængden af ilt til frbrænding frøges. DS/EN tager således udgangspunkt i en brændstfskntrlleret brand, jf. frmel 5.6. Q 1 A f q = [5.6] t I standarden er angivet følgende frmel til beregning af temperaturen i brandrummet: = A q 17,5 f 0,008Ω T fi 100 e + T 0 [5.46] Samme frmel er i Brandskyddshandbken [11] angivet sm: A q T + 17,5 e f fi = 100 T 0,008Ω 0 [5.47] Begge frmler giver dg helt frkerte resultater. I Law g O Brien [8] er samme frmel angivet sm: 0,04ψ ( 1 e ) T fi T0 = 100 [5.48] hvr; L ψ = ( A ) A T [5.49] L er brandlasten i kg træ 30

33 Frenklet bergningsmetde ifølge DS/EN Sættes brandværdien fr træ til H c =17,5 MJ/kg fås: ψ = (A L A T ) 1 A = 17,5 f q ( A A ) 1 Hvilket giver: T I det følgende vil frmel 5.50 blive anvendt i beregningerne. A f q 0,04 17,5 fi = e Ω T 1 ( A A t ) 0,008 + T0 = 100 ( 1 e ) + T0 [5.50] Flammehøjden er givet ved: L L hvr; u 0,43 1 Q = 1,366 H 1 [5.51] u A er vindhastigheden (sættes til 6 m/s fr bymæssig bebyggelse) Hrisntalprjektinen af flammerne er givet ved: H 0, ( u H ) ( L H ) L = 0,605 + [5.5] Flammebredden er givet ved: L B fl = B + 0,4 L [5.53] H Flammelængden langs med aksen kan beregnes af: f ( L L ) 1 L = + [5.54] L H Flammetemperaturen ved åbningen er givet ved: 1 ( 0,335 L f A /Q) T T = [5.55] fr; L 1 A /Q 1 f < Strålingsfaktren ved åbningen sættes til ε fi = 1,0 g strålingsfaktren fr flammerne kan beregnes af frmel 5.1: 0,3 D ε fl fl = 1 e [5.] 5.4 Sidevind I frbindelse med sidevind antages det, at flammen afbøjes 45 i frhld til facaden. Der er ved sidevind risik fr brandspredning (vinkelsmitte) mellem frskellige brandmæssige enheder, hvr der er åbninger tæt på afgrænsningen mellem de brandmæssige enheder, jf. figur

34 Udvendig brandspredning 45 Figur 5.3: Afbøjningen af flammen på grund af vinden. I et hvedprjekt Brannspredning mellm vinduer i innvendige hjørner [14] - udført ved Høgsklen Strd/Haugesund i Nrge er risiken fr brandspredning mellem vinduer i indvendige hjørner blevet undersøgt. Knklusinen på dette prjekt er samlet i nedenstående tabel. Areal af åbning Anbefalet mindste Udfrmning afstand < 4 m 1,0 m Bygningsdel E 30 [F-30],0 m Ingen krav > 4 m 1,5 m Bygningsdel E 30 [F-30] 3,0 m Ingen krav Tabel 5.9: Afstand mellem åbninger i indvendige hjørner Tabellen tager udgangspunkt i en maksimal tilladelig stråling på 1,5 kw/m. Knklusinen i tabellen stemmer rimeligt verens med, at man i Danmark nrmalt anser fr risiken fr vinkelsmitte at være til stede indenfr en afstand af,5 m fra en brandsektinsafgrænsning. 3

35 Varmestrålingsberegning vha. CFD-brandsimulering 6. Varmestrålingsberegning vha. CFD-brandsimulering 6.1 Intrduktin I frbindelse med byggerier, hvr der udføres brandteknisk dimensinering, anvendes CFDbrandsimuleringer primært til røgspredningsanalyser. Det er dg nærliggende gså at anvende CFD-brandsimulering til bestemmelse af strålingsniveau g fastlæggelse afstandsfrhld. Frdelene ved at anvende CFD-bransimulering fremfr den frenklede beregningsmetde i DS/EN [4] er;! at der kan håndteres mere kmplekse bygningsgemetrier, sm f.eks. frskellige åbningsstørrelser g asymmetrisk placering af åbninger! at der kan håndteres bygningsgemetrier, sm ligger uden fr håndberegningsfrmlernes gyldighedsmråde, sm f.eks. ved rumhøjder ver 5 m! at der kan håndteres lkale brande. Af ulemper kan nævnes;! at beregningerne tager lang tid! at resultaterne kan være svære at validere. I dette prjekt anvendes versin 4 af Fire Dynamics Simulatr (FDS) [5]. FDS er et CFDprgram, der løser en numerisk frm af Navier-Stkes strømningsligninger, sm kan anvendes ved lave hastigheder g termisk styrede strømninger med vægt på røg- g varmetransprt fra en brand. FDS benytter et eksplicit. rdens skema til beregning af strømninger, hvr turbulens behandles ved Smagrinskys versin af Large Eddy Simulatin (LES). Turbulens i strømningsfeltet mdelleres således ved, at hvirvler større end cellestørrelsen beregnes direkte, mens mindre hvirvler mdelleres ved en Sub-Grid Skala (SGS). Frbrændingsmdellen i FDS beregner, hvr hurtigt ilt frbruges, g benytter, at afbrænding af de fleste materialer medfører en knstant varmeudvikling pr. frbrugt mængde ilt. Frbrændingsmdellen er en såkaldt Mixture Fractin Mdel, hvr det antages, at reaktinen mellem brændstf g ilt sker uendeligt hurtigt. FDS benytter ikke iteratin, da ligningerne, sm førnævnt løses eksplicit, hvrfr den numeriske løsning g stabiliteten styres af størrelsen af tidsskridtene g cellestørrelsen. Prgrammet tilpasser selv størrelsen af tidsskridtene i den numeriske løsning. Hastighed, temperatur g røgtæthed beregnes således i et strt antal punkter i en 3-dimensinal mdel. Energimængden der afgives sm stråling ved en brand er, sm tidligere beskrevet, afhængig af flammetemperaturen g frbrændingsreaktinen. Ved simuleringer i FDS, hvr cellestørrelsen er str, beregnes generelt fr lave temperaturer i flammereginen. Realistiske temperaturer pnås først ved cellestørrelser på ngle få centimeter eller mindre, jf. figur 6.1. Fr at kmpensere fr den dårlige løsning af temperaturen i flammereginen ved stre cellestørrelser kan der i tilknytning til frbrændingsreaktinen i FDS angives, hvr str en prcentdel af energimængden, der skal afgives sm stråling. Den angivne strålingsandel vil i FDS blive afgivet i de celler, sm gennemskæres af flammen. Det betyder, at der fås rimelige resultater af strålingsniveauet ved stre cellestørrelser, selvm temperaturen i flammereginen er helt frkert. 33

36 Udvendig brandspredning T [C] Cellestørrelse [m] Figur 6.1: Gennemsnitstemperatur i flammereginen sm funktin af cellestørrelsen. Figur 6. viser, fr en 1 MW brand, sammenhørende værdier af cellestørrelse g strålingsniveau i 4 meters afstand. Der er i FDS mdelleret en brand i det fri med en brandeffekt på 390 kw/m, svarende til en bålstørrelse på 1,6 m X 1,6 m. Sm brændstf er anvendt frbrændingsreaktinen fr træ med en strålingsandel på 35 %. Strålingsniveauet er blevet målt i 4 meters afstand fra centrum af bålet i en højde af 0,8 m ver bålbasen. De angivne værdier i figur 6. er taget sm et gennemsnit ver 15 sekunder q [kw/m ] Cellestørrelse [m] Figur 6.: Strålingsniveauet i 4 meters afstand fr en 1 MW brand sm funktin af cellestørrelsen. Til sammenligning beregnes strålingsniveauet, sm beskrevet i henhldsvis afsnit 4. g 4.3 (frmel 4.4 g frmel 4.9). Strålingsniveauet beregnes vha. frmel 4.4: q = ε φ σ T 4 [4.4] 34

37 Varmestrålingsberegning vha. CFD-brandsimulering Først bestemmes gemetrien af branden. Flammehøjden [H fl ] beregnes, sm beskrevet i bl.a. Drysdale [6], vha. Heskestads frmel; H hvr; Q D A fl = 0,35 Q 4 A D = π hvr; 5 1,0 D er brandeffekten er diameteren af er arealet af bålet bålet 4 1,6 1,6 D = = 1,8 m π 5 H = 0, ,0 1,8 fl = 1,9 m [6.1] [kw] [m] [6.] [m ] Udfra diameteren g flammehøjden af branden bestemmes knfiguratinsfaktren vha. frmel 4.8; 1 x φ = 4 π 1 x + hvr; a = D / = 0,94 m b = H fl / = 0,90 m c = 4,00 m x = a / c = 0,94 / 4,00 = 0,4 y = b / c = 0,90 / 4,00 = 0,3 1 φ = 4 π φ = 0,063 0,4 tan 1+ 0,4 1 tan y 1+ x 1 + 0,3 1+ 0,4 y 1+ y + tan 1 0,3 1+ 0,3 x 1+ y tan 1 0,4 1+ 0,3 [4.8] Strålingsfaktren beregnes af frmel 4.9 når absrptinskefficientet anslås til at være 0,65 m -1, jf. tabel 4.1 : ε ε fl fl = 1 e = 1 e a D fl 0,65 1,80 = 0,69 [4.6] Strålingsniveauet beregnes når flammetemperaturen anslås til at være 1100 K: q = ε φ σ T = 0,69 0,063 5, = 3,6 kw m 35

38 Udvendig brandspredning Strålingsniveauet beregnes nu vha. Mdaks metde: q = q = x r Q = 4 π r 0, π 4 = 1,7 kw/m [4.9] Ovenstående eksempel viser, at den anvendte cellestørrelse i FDS har str betydning fr beregningen af temperaturen i flammereginen g strålingsniveauet. Sm nævnt tidligere kræves der en meget lille cellestørrelse, fr at temperaturen i flammereginen kan beregnes krrekt. Det ses af figur 6., at strålingsniveauet strt set er knstant ved cellestørrelser ver 0 cm. Det kan tilskrives, at der er angivet en knstant strålingsandel i frbindelse med frbrændingsreaktinen. Strålingsniveauet øges når cellestørrelsen gøres mindre end 0 cm, hvilket skyldes, at den stigende temperatur i flammereginen får større indflydelse på det samlede resultat. Sættes strålingsandelen til 0 i frbindelse med frbrændingsreaktinen i FDS beregnes strålingsniveauet alene udfra den kemiske reaktinsligning g temperaturen. Håndberegningsfrmlerne giver gså vidt frskellige resultater. Specielt i frbindelse med frmel 4.4 har værdierne af absrptinskefficienten g temperaturen str betydning fr resultatet, f.eks. vil en absrptinskefficient på 0,5 m -1 g en flammetemperatur på 1000 K give et strålingsniveau på,1 kw/m. 6. Eksempel I det følgende laves en sammenligning mellem den frenklede beregningsmetde i DS/EN g FDS. Sammenligningen udføres på baggrund af et knkret eksempel, jf. inddataene i tabel 6.1. B L H B H N D l D h q t m m m m m - m m MJ/m s Tabel 6.1: Inddata Figur 6.3 viser en mdel af beregningseksemplet, sm tager udgangspunkt i en brændstfskntrlleret brand idet frbrændingsmdellen i FDS primært er egnet til simulering af velventilerede brande. Ventilatinskntrllerede brande kan simuleres i FDS, men det kræver, at frbrændingsreaktinen tilpasses samt et større valideringsarbejde af resultaterne. Inddatafilen til FDS er vist i bilag 1. Der er i eksemplet anvendt en cellestørrelse på 10 cm. Denne cellestørrelse er primært valgt fr at kunne udføre simuleringen indenfr en verskuelig tidshrisnt. Strålingsniveauet beregnes i frskellige højder i 5 meters afstand fra åbningen. 36

39 Varmestrålingsberegning vha. CFD-brandsimulering B H B L D h q H D l Figur 6.3: Mdel af eksempel fra FDS. Figur 6.4 viser temperaturen i grader celcius i et snit i g udenfr brandrummet. Det ses, at gennemsnitstemperaturen i brandrummet er ca C. Til sammenligning kan det nævnes, at temperaturen i brandrummet ved beregning efter DS/EN er ca. 500 C Figur 6.4: Temperaturen i grader celcius i g udenfr brandrummet efter ca. 900 sekunder. Temperaturen er vist i et ldret snit midt gennem åbningen. 37

40 Udvendig brandspredning q kw/m DS/EN 1991-,0 1- FDS,9 Tabel 6.: Sammenligning af strålingsniveauet i 5 meters afstand ved anvendelse af henhldsvis DS/EN g FDS. Tabel 6. viser strålingsniveauet fr en beregning efter henhldsvis DS/EN g ved CFD-brandsimulering i FDS. Strålingsniveauet beregnet vha. FDS er således ca. 45 % højere end strålingsniveauet beregnet vha. DS/EN Fruden de frhld, sm allerede er beskrevet i afsnit 6.1 vedrørende varmestrålingsberegninger i FDS g vha. håndberegningfrmler, kan en af frklaringerne på, at FDS giver et højere strålingsniveau, være, at FDS generelt har prblemer med at løse strømninger mkring skarpe kanter/hjørner. Flammerne (de varme røggasser) står således længere ud fra facaden end de i virkeligheden vil gøre, jf. figur 6.4, derved bliver vinkelfrhldet (knfiguratinsfaktren) mellem flammerne g målepunktet større. 38

41 Afstandsfrhld 7. Afstandsfrhld 7.1 Eksempler I dette afsnit undersøges det, hvrnår det kan være nødvendigt at lave en nærmere vurdering/brandteknisk dimensinering af afstandsfrhldene. Tabel 7.1 viser strålingsniveauet fr 3 frskellige rumstørrelser med hver især 5 frskellige størrelser af åbninger. Strålingsniveauet er beregnet i 5 meters afstand i en højde vinkelret på verkanten af åbningen. Beregningerne er udført med en brandlast på 500 MJ/m g en varighed af branden på 100 sekunder. Den indbyrdes afstand mellem bygninger med udvendige verflader mindst sm beklædning klasse K 1 10 B-s1,d0 [klasse 1 beklædning] skal være mindst 5 m når Eksempelsamlingen [] anvendes. Dette afsnit tager der derfr udgangspunkt i strålingsniveauet i 5 meters afstand g sm kritiske frhld fr brandspredning mellem bygninger anvendes et strålingsniveau på15 kw/m. Dette strålingsniveau er valgt udfra, at den bygning, hvr branden er placeret, ikke må ligge begrænsninger på den tilstødende bygning. Selvm den tilstødende bygning har udvendige verflader mindst sm beklædning klasse K 1 10 B-s1,d0 [klasse 1 beklædning], sm måske kan klare et højere strålingsniveau. Det ses af tabellen, at der ved et åbningsareal på mkring 1 m indtræffer kritiske frhld fr brandspredning. Det svarer til ca. 40 % g 5 % af vægarealet ved en rumstørrelse på henhldsvis 10 X 5 m g 15 X 10 m. Til sammenligning kan det nævnes, at Harpøth i brandteknisk byggesagsbehandling 1. del [15] anbefaler, at det bør udløse et større afstandskrav hvis eksempelvis mere end 50 % af facadearealet er ringere end beklædning klasse k 1 10 B-s1,d0 [klasse 1 beklædning] B L H B H N D l D h q t q t m m m m m - m m MJ/m s kw/m 1,0,3 4,0,0,00 15,1 10,0 5,0 6,0 16, 4,0 15,9 3,0 3,00 6,0 1,3 1,0 1,5 4,0,0,00 1,9 15,0 10, ,0 1 5, ,0 4,0 7,3 3,0 3,00 6,0 37,3 1,0 1, 4,0,0,00 6,1 15,0 30,0 6,0 11,1 4,0 13,7 3,0 3,00 6,0 6,8 Tabel 7.1: Strålingsniveauet fr frskellige bygningsgemetrier. 39

42 Udvendig brandspredning Den frenklede beregningsmetde i DS/EN indehlder, sm beskrevet i kapitel 5, mange frskellige variable størrelser, g det kan derfr være svært at afgøre, hvilke variable størrelser der har størst betydning. Åbningsfaktren g brandlastfrhldet indehlder dg de fleste af de variable størrelser. I figurerne er således vist sammenhængen mellem strålingsniveauet g sammenhørende værdier af O g Ω. Figurerne er inddelt i følgende 3 mråder: 1. mråde 1, hvr strålingsniveauet ligger under 15 kw/m. mråde, hvr strålingsniveauet ligger mkring 15 kw/m (gråznemrådet) 3. mråde 3, hvr strålingsniveauet ligger ver 15 kw/m. De viste kurver i figurerne er udarbejdet på baggrund af Mnte Carl simuleringsteknik, hvr udfaldet en lang række af kmbinatiner af inddata er blevet beregnet, herunder B, L, H, B, H, q g t Ω [MJ/m ] O [m 1/ ] Figur 7.1: Kritiske frhld fr brandspredning ved 5 meters afstand Ω [-] O [-] Figur 7.: Kritiske frhld fr brandspredning ved 7,5 meters afstand. 40

Anvendelsesområde. Programmet Træmodul er integreret i statiksystemet Problemløseren, hvorfra dimensionerende snitkræfter automatisk overføres.

Anvendelsesområde. Programmet Træmodul er integreret i statiksystemet Problemløseren, hvorfra dimensionerende snitkræfter automatisk overføres. Træmdul DS/EN EC 5 Anvendelsesmråde Prgrammet beregner bæreevnen fr bjælker, søjler, gitterspær g rammer med belastning i et eller t plan iht. DS/EN 1995-1- 1. Desuden tilbyder prgrammet rutiner fr branddimensinering

Læs mere

Vejledning i udarbejdelse af Brandstrategi

Vejledning i udarbejdelse af Brandstrategi Myndighed g Frebyggelse Rev. den: 08-03-2016 Vejledning i udarbejdelse af Brandstrategi Aabenraa, Tønder g Haderslev Kmmuners bygningsmyndighed anbefaler sammen med Brand & Redning Sønderjylland, at nedenstående

Læs mere

Hvornår kan man anvende zone-modellering og hvornår skal der bruges CFD til brandsimulering i forbindelse med funktionsbaserede brandkrav

Hvornår kan man anvende zone-modellering og hvornår skal der bruges CFD til brandsimulering i forbindelse med funktionsbaserede brandkrav Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Hvornår kan man anvende zone-modellering og hvornår skal der bruges CFD til brandsimulering i forbindelse med funktionsbaserede brandkrav Erhvervsforsker, Civilingeniør

Læs mere

Sundhedsstyrelsen indkalder hermed ansøgninger fra private organisationer om tilskud fra puljen Børn som pårørende til psykisk syge og misbrugere

Sundhedsstyrelsen indkalder hermed ansøgninger fra private organisationer om tilskud fra puljen Børn som pårørende til psykisk syge og misbrugere OPSLAG AF SATSPULJE Børn sm pårørende til psykisk syge g misbrugere indkalder hermed ansøgninger fra private rganisatiner m tilskud fra puljen Børn sm pårørende til psykisk syge g misbrugere Under satspuljen

Læs mere

Vejledning om ansøgning til Særligsoc 2009 / 2010. Tips og Lottopuljen til særlige sociale formål - frivilligt socialt arbejde - 7. 18. 19.

Vejledning om ansøgning til Særligsoc 2009 / 2010. Tips og Lottopuljen til særlige sociale formål - frivilligt socialt arbejde - 7. 18. 19. VELFÆRDSMINISTERIET Vejledning m ansøgning til Særligsc 2009 / 2010 Tips g Lttpuljen til særlige sciale frmål - frivilligt scialt arbejde - 7. 18. 19. 50 Ansøgningsfrist 16. februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Guide til valg af opmålingsmetode

Guide til valg af opmålingsmetode Guide til valg af pmålingsmetde Få verblik ver pmålingsprcessen ved hjælp af denne guide til valg af pmålingsmetde. Se hvad der er af it-værktøjer til de enkelte trin i prcessen. Baggrund fr guiden Det

Læs mere

T0150 - Brugervejledning - Lugtberegning

T0150 - Brugervejledning - Lugtberegning Miljøministeriet Miljøstyrelsen husdyrgdkendelse.dk T0150 - Brugervejledning - Lugtberegning Versin: 1.0 Status: 05 - Gdkendt Gdkender: Pul Lundsby Frfatter: Mrten Lange Kirkegaard Cpyright 2015 Netcmpany.

Læs mere

Konkret om AT-opgaver med innovation 1

Konkret om AT-opgaver med innovation 1 Knkret m AT-pgaver med innvatin 1 I de følgende afsnit er der plukket ud fra bl.a. vejledningen g kmmenteret på afsnit. Det er derfr stadigvæk den enkelte lærers ansvar at læse teksten i læreplan g vejledning

Læs mere

Kravspecifikation for den pædagogiske læreplan

Kravspecifikation for den pædagogiske læreplan Kravspecifikatin fr den pædaggiske læreplan Den pædaggiske læreplan Indhld Indledning... 3 Del 1. Lvgrundlag... 4 Del 2. Generelle plysninger... 5 Del 3. Dkumentatin via hverdagslivstemaer... 8 3.1 Vkseninitieret

Læs mere

Godkendelse af projektforslag om flisfyret kedel til fjernvarme for Oksbøllejren Dok.nr.: 10087 Sagsid.: 15/11839 Initialer: Heox Åben sag

Godkendelse af projektforslag om flisfyret kedel til fjernvarme for Oksbøllejren Dok.nr.: 10087 Sagsid.: 15/11839 Initialer: Heox Åben sag Gdkendelse af prjektfrslag m flisfyret kedel til fjernvarme fr Oksbøllejren Dk.nr.: 10087 Sagsid.: 15/11839 Initialer: Hex Åben sag Sagsfremstilling Baggrund COWI har fr Oksbøl Varmeværk A.m.b.a. udarbejdet

Læs mere

Biogasproduktion i Tyskland

Biogasproduktion i Tyskland Bigasprduktin i Tyskland Af Prjektleder Henning Lyngsø Fged, Center fr Bienergi g Miljøteknlgisk Innvatin, hlf@cbmi.dk Tyskland har ca. 4.000 bigas gårdanlæg, g ca. halvdelen af den bimasse de prducerer

Læs mere

Mentor/Facilitator (arbejdsmetodik, organisation og samarbejde)

Mentor/Facilitator (arbejdsmetodik, organisation og samarbejde) Fag: Mentr/Facilitatr (arbejdsmetdik, rganisatin g samarbejde) Kernemråde: Alment Varighed: 1 semester Status: Obligatrisk ECTS pint: 1 Læringsmål g indhld: Viden Have udviklingsrienteret viden m følgende

Læs mere

Sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune

Sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Sammenhængende børneplitik i Nrddjurs Kmmune 2012 Frmål Den sammenhængende børneplitik i Nrddjurs Kmmune skal sikre en tæt sammenhæng mellem det generelle frebyggende arbejde i kmmunen g den målrettede

Læs mere

Vedligehold af kirker, præstegårde og andre bygninger

Vedligehold af kirker, præstegårde og andre bygninger Vedligehld af kirker, præstegårde g andre bygninger Ntat udarbejdet i frbindelse med kursusaften 29.10.14 Frebyggelse g gd vedligehldelsespraksis Frebyggelse drift - Kirker: Anbefalinger vedr. ventilatin:

Læs mere

RETTEBEMÆRKNINGER TIL SKRIFTLIG KVALIFIKATIONSEKSAMEN 2011 Side 1 af 7 sider

RETTEBEMÆRKNINGER TIL SKRIFTLIG KVALIFIKATIONSEKSAMEN 2011 Side 1 af 7 sider Side 1 af 7 sider RETTEBEMÆRKNINGER TIL SKRIFTLIG KVALIFIKATIONSEKSAMEN FOR REGISTREREDE REVISORER 26. AUGUST 2011 Side 2 af 7 sider Generelt. Ved bedømmelsen lægges dels vægt på de i efterfølgende vejledning

Læs mere

Sikkerhedskrav til legepladsudstyr

Sikkerhedskrav til legepladsudstyr Sikkerhedskrav til legepladsudstyr Dette dkument beskriver sikkerhedskravene til eftersyn efter installatin g årlige inspektiner fr ffentlige legepladser. Det antages, at brugeren af dette dkument har

Læs mere

Evaluering af selvkørende støvsugere på botilbud og plejecentre

Evaluering af selvkørende støvsugere på botilbud og plejecentre Evaluering af selvkørende støvsugere på btilbud g plejecentre 1. Indledning Sm en del af det vedtagne budget fr 2013-2016 indgår en række budgetprjekter, sm samlet set har det verrdnede frmål at skabe

Læs mere

Varsling af påbud om regulering af støvemission fra håndtering af flis og træpiller på Assens Havn

Varsling af påbud om regulering af støvemission fra håndtering af flis og træpiller på Assens Havn Assens Havn Nrdre Havnevej 12 5610 Assens Att. Ole Knudsen Varsling af påbud m regulering af støvemissin fra håndtering af flis g træpiller på Assens Havn I frhld til støv er det administratinens faglige

Læs mere

EUROCODE OG BRAND - STATUS ANNEMARIE POULSEN

EUROCODE OG BRAND - STATUS ANNEMARIE POULSEN EUROCODE OG BRAND - STATUS ANNEMARIE POULSEN DAGENS EMNER S-1900-2 Eurocodes branddimensionering Hvem er vi og hvad laver vi Eksempler på publikationer udvalget har bidraget til: Forkortet udgave af EN

Læs mere

Undersøgelse af virksomhedernes tilfredshed med Jobcenter Esbjergs ydelser og service i 2015

Undersøgelse af virksomhedernes tilfredshed med Jobcenter Esbjergs ydelser og service i 2015 Undersøgelse af virksmhedernes tilfredshed med Jbcenter Esbjergs ydelser g service i 2015 Esbjerg, marts 2016 Side 1 af 13 1. Indledning Denne virksmhedstilfredshedsundersøgelse er baseret på udsendelse

Læs mere

(J/o/!;:; STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT SBI SÆRTRYK 151. dpa nr. 1. 1965. Georg Christensen: Mekanisk ventilation af etageboliger

(J/o/!;:; STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT SBI SÆRTRYK 151. dpa nr. 1. 1965. Georg Christensen: Mekanisk ventilation af etageboliger / SB SÆRTRYK 151 UCK 697,92 dpa nr. 1. 1965 Gerg Christensen: Mekanisk ventilatin af etagebliger STATENS BYGG EFO RSKN N GSNSTTUT kmmissin hs Teknisk Frlag København 1965. Kr. 4.50 STATENS BYGGEFORSKNNGSNSTTUT

Læs mere

Kvalitetsstandard for støtte i eget hjem ( 85) Høringsmateriale 1.-26. juni 2015

Kvalitetsstandard for støtte i eget hjem ( 85) Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 11 Kvalitetsstandard fr støtte i eget hjem ( 85) Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Frmålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet rd fr serviceniveau. Den beskriver indhldet g mfanget

Læs mere

International strategi

International strategi Internatinal strategi Kmmuneqarfik Sermersq Indhld Frrd... 3 Indledning... 4 Visin... 4 Mål... 5 Knkret... 6 Venskabsbyaftaler... 6 Strategisk samarbejde... 6 Prjektbaseret samarbejde... 7 Andre muligheder

Læs mere

Interview med Kristine. J: 00:00: Hvor gammel er du? K: 25. J: Studerer eller arbejder du? K: Jeg studerer. J: Hvor er du opvokset henne?

Interview med Kristine. J: 00:00: Hvor gammel er du? K: 25. J: Studerer eller arbejder du? K: Jeg studerer. J: Hvor er du opvokset henne? Interview med Kristine J: 00:00: Hvr gammel er du? K: 25 J: Studerer eller arbejder du? K: Jeg studerer J: Hvr er du pvkset henne? K: I slagelse J: Hvilket pstnummer br du i? K: 2000 J: Er du rgandner?

Læs mere

Rapportering 1. halvår 2011. Genoptræningen. Rapportering fra 1. halvår 2011. Udarbejdet af: Genoptræningen i Esbjerg Kommune

Rapportering 1. halvår 2011. Genoptræningen. Rapportering fra 1. halvår 2011. Udarbejdet af: Genoptræningen i Esbjerg Kommune Rapprtering 1. halvår 211 Genptræningen Rapprtering fra 1. halvår 211 Udarbejdet af: Genptræningen i Esbjerg Kmmune Udarbejdet: August 211 1 Rapprtering 1. halvår 211 Indhldsfrtegnelse Indledning... 3

Læs mere

Hvordan bruger vi Lolland i fremtiden? Fyraftensmøde med Klima- Miljø- og Teknikudvalget. Vindmøller:

Hvordan bruger vi Lolland i fremtiden? Fyraftensmøde med Klima- Miljø- og Teknikudvalget. Vindmøller: Vindmøller: Når vi kigger 4-8 år frem, skal Llland så have flere eller færre vindmøller, stre sm små? Se faktaark m vindmøller på bagsiden! Vindmøller: Med udgangen af marts 2016, er der i Llland Kmmune

Læs mere

2. Eksempler på udfordringer for borgere i mødet med systemet

2. Eksempler på udfordringer for borgere i mødet med systemet NOTAT Prjekt Kunde Plitisk debatplæg Sammenhæng fr brgerne Esbjerg kmmune Esbjerg Kmmune 1. Indledning Udvalget fr Sundhed & Omsrg i Esbjerg Kmmune ønsker at rejse en debat i Esbjerg Kmmune m det brgernære

Læs mere

Opsamling, Workshop, Bedst Praksis Ledelse

Opsamling, Workshop, Bedst Praksis Ledelse Opsamling, Wrkshp, Bedst Praksis Ledelse I frbindelse med prjektet Bedst Praksis Ledelse blev der d. 24. ktber afhldt en wrkshp, hvr de 1. linieledere g øvrige ledere i AaK, sm er blevet interviewet i

Læs mere

Fibonacciprojekt (Undersøgelsesbaseret matematik) 8.a på Ankermedets Skole i Skagen. Matematikken i bolde? December 2011

Fibonacciprojekt (Undersøgelsesbaseret matematik) 8.a på Ankermedets Skole i Skagen. Matematikken i bolde? December 2011 Fibnacciprjekt (Undersøgelsesbaseret matematik) 8.a på Ankermedets Skle i Skagen Matematikken i blde? December 2011 Klassen deltg fr første gang i Fibnacci Prjektet, g der var afsat ca. 10 timer i en enkelt

Læs mere

Hjemmeplejen, Distrikt Hesseløvej

Hjemmeplejen, Distrikt Hesseløvej Hjemmeplejen, Distrikt Hesseløvej Rapprt ver tilsyn 2013 Scialcentret 1 Indhld Hjemmeplejen, Distrikt... 1 Hesseløvej... 1 Beskrivelse af enheden: Lvgrundlag, rammer g vurdering... 3 Navn g Adresse...

Læs mere

KOMBIT Byg og Miljø. Begreber og sammenhænge. i Byg og Miljø. Version 1.5 26. marts 2014 ROJ

KOMBIT Byg og Miljø. Begreber og sammenhænge. i Byg og Miljø. Version 1.5 26. marts 2014 ROJ KOMBIT Byg g Miljø Begreber g sammenhænge i Byg g Miljø Versin 1.5 26. marts 2014 ROJ Indhld Indhld... 2 Om denne vejledning... 4 Krt m Byg g Miljø... 5 Hvad er Byg g Miljø?... 5 Hvrdan kan ansøgerne bruge

Læs mere

Beklædnings klasser. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. MK 6.00/006 8. udgave Januar 2014. Telefax 45 76 33 20

Beklædnings klasser. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. MK 6.00/006 8. udgave Januar 2014. Telefax 45 76 33 20 MK 6.00/006 8. udgave Januar 2014 Beklædnings klasser MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser ETA-Danmark A/S Kollegievej 6 DK-2920 Charlottenlund Telefon 45 76 20 20 Telefax 45 76 33 20 Forudsætninger...

Læs mere

Effektivisering af vandforsyningsanlæg kræver mere nuanceret benchmarking

Effektivisering af vandforsyningsanlæg kræver mere nuanceret benchmarking Ingeniør, MSc Jørgen G. Øllgaard, ØLLGAARD Rådgivende Ingeniører A/S Civilingeniør Anders Christiansen, ØLLGAARD Rådgivende Ingeniører A/S Ingeniør Mads Nørgaard, ØLLGAARD Rådgivende Ingeniører A/S Fkus:

Læs mere

Miljø- og Fødevareudvalget 2014-15 (2. samling) MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 123 Offentligt

Miljø- og Fødevareudvalget 2014-15 (2. samling) MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 123 Offentligt Miljø- g Fødevareudvalget 2014-15 (2. samling) MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 123 Offentligt NOTAT Jrd & Affald J.nr. MST-001-13422 Ref. ki/hekh Den 25. september 2015 Status fr frureningen ved

Læs mere

BEDØMMELSESSKEMA Praktisk prøve kategori AM(lille)

BEDØMMELSESSKEMA Praktisk prøve kategori AM(lille) BEDØMMELSESSKEMA Praktisk prøve kategri AM(lille) Elevens navn: Persnnummer: Underviser: Censr: Ungdmsskle: Prøvedat: Tid: Hldnummer: Prøverute: Du har i dag været til praktisk prøve på lille knallert.

Læs mere

Kliniske studier. Modul 2 2. periode. Sengeafdelinger i Kirurgisk Område, Esbjerg og Medicinsk Område Grindsted

Kliniske studier. Modul 2 2. periode. Sengeafdelinger i Kirurgisk Område, Esbjerg og Medicinsk Område Grindsted Kliniske studier Mdul 2 2. peride Sengeafdelinger i Kirurgisk Område, Esbjerg g Medicinsk Område Grindsted 1 Indhld i klinisk undervisning/læringssituatiner: Læringsstiuatinerne skal ses sm inspiratin,

Læs mere

Tilbagemelding fra bestyrelsesseminariet

Tilbagemelding fra bestyrelsesseminariet Dansk Selskab fr Fysiterapi 17. marts 2016 NYHEDSBREV 2/2016 Kære alle. Det er ikke så længe siden, at jeg udsendte et nyhedsbrev. Siden sidst har bestyrelsens hldt et rigtig gdt bestyrelsesseminar. Det

Læs mere

SikkerhedsPlaster. ikraft innovationspuljen Projektansøgning. Deltagere/partnere: Egmont Højskolen, Odder. Delta, Them og København

SikkerhedsPlaster. ikraft innovationspuljen Projektansøgning. Deltagere/partnere: Egmont Højskolen, Odder. Delta, Them og København ikraft innvatinspuljen Prjektansøgning SikkerhedsPlaster Deltagere/partnere: Egmnt Højsklen, Odder Delta, Them g København Active Institute, Århus Alexandra Instituttet, Århus ikraft, ReginMidtjylland

Læs mere

BILAG 1: Studieplanstilføjelse 2e - Skriftlighed i studieretningen

BILAG 1: Studieplanstilføjelse 2e - Skriftlighed i studieretningen BILAG 1: Studieplanstilføjelse 2e - Skriftlighed i studieretningen MÅL FOR ELEVERNES ARBEJDE Fælles fkusmråder mht. udviklingen af elevernes faglige kmpetencer herunder særligt den skriftlige! Overrdnet

Læs mere

Bygningsakustik. ~ I B~:ryto~'. ~ I Te~or------~ l ' Sopran--------..., l I Alt--~ Afcivilingeniør J. Rechn,agel, Birch og Krogboe KjS.

Bygningsakustik. ~ I B~:ryto~'. ~ I Te~or------~ l ' Sopran--------..., l I Alt--~ Afcivilingeniør J. Rechn,agel, Birch og Krogboe KjS. Anvendelse: Til udendørs gummiprfiler f eks til tætningsprfiler i facadeelementer CWrprengummi (Nepren) Er et af de ældste g mest betydningsfulde syntetiske kunstgummier Nepren er Du Pnt's handelsnavn

Læs mere

Mentor/Facilitator (arbejdsmetodik, organisation og samarbejde)

Mentor/Facilitator (arbejdsmetodik, organisation og samarbejde) Fag: Mentr/Facilitatr (arbejdsmetdik, rganisatin g samarbejde) Kernemråde: Alment Varighed: 1 semester Status: Obligatrisk ECTS pint: Læringsmål g indhld: Viden Have udviklingsrienteret viden m følgende

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2015 PLEJEBOLIG KÆRBO

BRUGERUNDERSØGELSE 2015 PLEJEBOLIG KÆRBO BRUGERUNDERSØGELSE PLEJEBOLIG KÆRBO Sundheds- g Omsrgsfrvaltningen Brugerundersøgelse : Plejeblig 1 Brugerundersøgelse Plejeblig Brugerundersøgelsen er udarbejdet af Epinin P/S g Afdeling fr Data g Analyse,

Læs mere

2013/2014 AFFUGTERE OG BLÆSERE. www.mcsworld.com

2013/2014 AFFUGTERE OG BLÆSERE. www.mcsworld.com 21/214 AFFUGTERE OG BLÆSERE MCS GROUP www.mcswrld.cm MASTER CLIMATE SOLUTIONS er en af verdens førende prducenter af udstyr til luftaffugtning. Vres maskiner er designet til den prfessinelle bruger. Vres

Læs mere

Forløbsbeskrivelse. Fag: Kompetenceområder for historie: Kompetenceområder for innovation og entreprenørskab:

Forløbsbeskrivelse. Fag: Kompetenceområder for historie: Kompetenceområder for innovation og entreprenørskab: Frløbsbeskrivelse Beskrivelsen er henvendt til dig sm lærer, der genre vil lave tilsvarende frløb, men ikke har mulighed fr at indgå i et samarbejde med et museum. Du kan tage frløbet g bruge det, sm det

Læs mere

Til en begyndelse bliver det hovedsagelig vuggestuen vi kigger indretning på vi anskaffer et væg hængt bord samt investerer i en tumle ottekant.

Til en begyndelse bliver det hovedsagelig vuggestuen vi kigger indretning på vi anskaffer et væg hængt bord samt investerer i en tumle ottekant. 1 Visiner Vi arbejder fr det sunde liv, fyldt med bevægelse. Vi startede med mrgensjv g har udbygget det på frskellige måder bl.a. Med ugens leg. Vi bruger gså vres gryde mere målrettet i frhld til aktiviteter.

Læs mere

Notat. Teknisk budgetlægning - nye principper for budgetlægning og årlig budgetregulering på børn og ungeområdet samt voksen og ældreområdet

Notat. Teknisk budgetlægning - nye principper for budgetlægning og årlig budgetregulering på børn og ungeområdet samt voksen og ældreområdet Løn g Øknmi - Team Øknmi Middelfart Kmmune Søndergade 65 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefn +45 8888 5500 Direkte 8888 5038 cvr.: 29189684 Dat: 7. juli 2015 Sagsnr.: 2015-007700-1 Mads.SandagerHansen@middelfart.dk

Læs mere

Tjekliste Tourette syndrom

Tjekliste Tourette syndrom Tjekliste Turette syndrm Familien, barnet g den unge Kmpensatin fr tabt arbejdsfrtjeneste Ergterapi eller anden persnlig hjælp Aflastning i hjemmet eller uden fr hjemmet Andet Støtte g rådgivning Psyklgisk

Læs mere

Nattevagtsbeskrivelse bostedet Solstriben

Nattevagtsbeskrivelse bostedet Solstriben Nattevagtsbeskrivelse bstedet Slstriben - Situatinsbetinget videndeling g pgavebeskrivelser Af Ulla Thrup Nielsen PRAKSIS-design juli 2012 Det, der karakteriserede arbejdsfrhldene g pgaverne fr nattevagterne

Læs mere

IT- og Telestyrelsen har med henblik på fastsættelse af fradrag i slutbrugerprisen

IT- og Telestyrelsen har med henblik på fastsættelse af fradrag i slutbrugerprisen TDC A/S regulering@tdc.dk Fremsendes alene via mail Afgørelse ver fr TDC A/S vedrørende fastsættelse af fradrag i slutbrugerprisen fr sparede mkstninger i frbindelse med salg af tjenester på fastnetmrådet

Læs mere

Mig og min ADHD -profil:

Mig og min ADHD -profil: Mig g min ADHD -prfil: - et hjælperedskab til dig, sm kan have svært ved at beskrive dine vanskeligheder g hvad ADHD gør ved lige netp dit liv. Denne skabeln kan du bruge, hvis du ligesm mange andre med

Læs mere

ÅRSRAPPORT 2009: EKSPERIMENTEL BEHANDLING

ÅRSRAPPORT 2009: EKSPERIMENTEL BEHANDLING ÅRSRAPPORT 2009: EKSPERIMENTEL BEHANDLING 2010 Årspgørelse 2009 I 2003 etableredes rdningen vedrørende eksperimentel behandling, g Sundhedsstyrelsen nedsatte samtidigt et rådgivende panel. Det rådgivende

Læs mere

BYGGESKADEFONDEN RENOVERINGER OBLIGATORISK ORDNING BYGGESKADEFORSIKRING

BYGGESKADEFONDEN RENOVERINGER OBLIGATORISK ORDNING BYGGESKADEFORSIKRING RENOVERINGER OBLIGATORISK ORDNING Studiestræde 50, 1554 København V Tel 33 76 20 00, bsf@bsf.dk www.byggeskadefnden.dk BYGGESKADEFONDEN BYGGESKADEFORSIKRING Studiestræde 50, 1554 København V Tel 33 76

Læs mere

e k 'lte DTE VÆGGE PLA,EBEK TR SKELE LYD 3 udarbejdet af BAM Blblioteksekeemplar STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT Jørgen Kristensen og Filip Wanning

e k 'lte DTE VÆGGE PLA,EBEK TR SKELE LYD 3 udarbejdet af BAM Blblioteksekeemplar STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT Jørgen Kristensen og Filip Wanning UDK 699.844:69.022.53 PLA,EBEK TR SKELE e k 'lte Jørgen Kristensen g Filip Wanning DTE VÆGGE pstalt 00 i lil ttpp cijlj Cl li dl f l l 1M, i rtl ) li'iii lj u l!li i "'! ()(] iiii i ii i (J li"'"') i l

Læs mere

MBBL's totaløkonomiværktøj i praksis

MBBL's totaløkonomiværktøj i praksis Oktber 2014 Udgivelsesdat : 10. Oktber 2014 Vres reference : 18.1953.27 Udarbejdet : Pia Rasmussen Kntrlleret : Jacb Ilsøe Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 2 2 BOLIGKONTORET 2 3 BOLIGKONTORETS

Læs mere

Anvendelsesområde Instruksen er rettet mod leder og medarbejdere, på Skrænten og omfatter alle, som bor på Skrænten.

Anvendelsesområde Instruksen er rettet mod leder og medarbejdere, på Skrænten og omfatter alle, som bor på Skrænten. Dansk kvalitetsmdel på det sciale mråde 1.3 Individuelle planer Lkal instruks, herefter blt kaldet Skrænten. Dkumenttype: Lkal instruks Anvendelsesmråde:, Regin Nrdjylland Titel: Instruks fr: Inddragelse

Læs mere

Tilsynsrapport. Uanmeldt tilsyn. Privat leverandør personlig pleje og praktisk hjælp. Aktiv Hjemmehjælp ApS Rughavevej 2, st.th.

Tilsynsrapport. Uanmeldt tilsyn. Privat leverandør personlig pleje og praktisk hjælp. Aktiv Hjemmehjælp ApS Rughavevej 2, st.th. INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Københavns Kmmune Sundheds- g Omsrgsfrvaltningen Tilsynsrapprt Uanmeldt tilsyn Privat leverandør persnlig pleje g praktisk hjælp Aktiv Hjemmehjælp ApS Rughavevej 2, st.th.,

Læs mere

Hurtig identifikation af elever med læsevanskeligheder og udredning af deres specifikke behov.

Hurtig identifikation af elever med læsevanskeligheder og udredning af deres specifikke behov. 1 Ordblindestrategi Sunds-Ilskv Skle Sunds-Ilskv Skle har et elevtal på ca. 600 elever. 82 af disse elever går på vres Ilskv afdeling. Vi har de seneste år plevet en str tilgang af elever fra Karupmrådet.

Læs mere

Rapport Oplæg til konceptuelle løsninger Tværgående arbejdsgruppe: 1.9 Laboratoriefunktioner Version 1

Rapport Oplæg til konceptuelle løsninger Tværgående arbejdsgruppe: 1.9 Laboratoriefunktioner Version 1 Helhedsplan DP 1.0 Overrdnet byggeprgram Rapprt Oplæg til knceptuelle løsninger Tværgående arbejdsgruppe: 1.9 Labratriefunktiner Versin 1 09.01.2009 Indhldsfrtegnelse 1. Kmmissrium... 1 2. Tidsplan g arbejdsgruppens

Læs mere

Information om Feldborg Frie Børneunivers (friskolen)

Information om Feldborg Frie Børneunivers (friskolen) Infrmatin m Feldbrg Frie Børneunivers (frisklen) FOKUS PÅ DEN ENKELTE ELEV Børn er frskellige g kun ved at behandle dem frskelligt, giver vi dem lige muligheder. I Feldbrg Frie Børneunivers sørger vi fr

Læs mere

TEMA: GODT I GANG MED SPECIALET

TEMA: GODT I GANG MED SPECIALET TAKEAWAY TEACHING Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier TEMA: GODT I GANG MED SPECIALET Udviklet af Hanne Balsby Thinghlm, CUDiM Takeaway Teaching: Specialefrberedelse SPECIALEFORBEREDELSE

Læs mere

Deltagere: Brian Errebo-Jensen (formand), Alik Weintraube, Jeanette Præstegaard, Annemarie Svenningsen, Hanne Munch

Deltagere: Brian Errebo-Jensen (formand), Alik Weintraube, Jeanette Præstegaard, Annemarie Svenningsen, Hanne Munch Referat Referat af møde i: Dat fr møde: Etisk udvalg 13. ktber 2012 Fr referat: Dat fr udarbejdelse: Karen Langvad 30. ktber 2011 Deltagere: Brian Erreb-Jensen (frmand), Alik Weintraube, Jeanette Præstegaard,

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 (Omtryk) MPU alm. del Bilag 149 Offentligt NOTAT 2007-12-04. Jour.: D63317100-239. Init.: Lars Vædeled Roed

Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 (Omtryk) MPU alm. del Bilag 149 Offentligt NOTAT 2007-12-04. Jour.: D63317100-239. Init.: Lars Vædeled Roed Miljø- og Planlægningsudvalget 010-11 (Omtrk) MPU alm. del Bilag 149 Offentligt NOTAT 007-1-04 Jour.: D63317100-39 Sag: RE07344-3 Init.: Lars Vædeled Roed E-mail: lvr@dbi-net.dk Dir.tlf.: 0 1 89 01 Oplag

Læs mere

År 2010. Computerspil. Nils Per Olsen og Martin Vigholt. Computerspil

År 2010. Computerspil. Nils Per Olsen og Martin Vigholt. Computerspil År 2010 Cmputerspil Nils Per Olsen g Martin Vighlt Cmputerspil 10-03-2010 Planlægning Først diskuterer vi hvilken målgruppe spillet skal henvende sig til. Derefter kikker vi på frskellige spil, fr at finde

Læs mere

Udtalelse fra Fødevareregion Nordjyllands SU vedr. Rapport om fremtidig struktur i Fødevarestyrelsen

Udtalelse fra Fødevareregion Nordjyllands SU vedr. Rapport om fremtidig struktur i Fødevarestyrelsen Udvalget fr Fødevarer, Landbrug g Fiskeri FLF alm. del - Offentlig HSU 250105. Bilag 10 21.1.2005 J.nr.: 2005-01-142-00006 / LINA/MOJO/GMPE Høring vedr. Strukturrapprt 2005 Udtalelse fra Fødevareregin

Læs mere

Referat Direktørforum for almene boliger

Referat Direktørforum for almene boliger Referat Direktørfrum fr almene : Onsdag den 06. april 2016 Mødetidspunkt:Kl. 11:00 Sluttidspunkt: Kl. 12:30 Mødested: Det Blå Værelse, Rådhuset Bemærkninger: Medlemmer: Deltagere: Marianne Hff Andersen

Læs mere

Hvilke brandtekniske begreber er det nødvendigt at kende - og hvad betyder de?

Hvilke brandtekniske begreber er det nødvendigt at kende - og hvad betyder de? Træinformation, Temadag om brandsikkert byggeri, december 2015 Hvilke brandtekniske begreber er det nødvendigt at kende - og hvad betyder de? Hvilke brandtekniske begreber er det nødvendigt at kende -

Læs mere

RÅDGIVNING VEDR. STØJSKÆRMSPROJEKTER

RÅDGIVNING VEDR. STØJSKÆRMSPROJEKTER UDBUDSBETINGELSER RÅDGIVNING VEDR. STØJSKÆRMSPROJEKTER APRIL 2014 2 af 9 Indhld ADVEST-MA.R01 INDHOLDSFORTEGNELSE BESTEMMELSER OM UDBUD OG TILBUD (BUT)... 3 1. Alment... 3 2. Orientering... 3 3. Udbud...

Læs mere

Forløbsbeskrivelse. Fase 1: Forberedelse: Introduktion til forløbet. Fag: Kompetenceområder for historie:

Forløbsbeskrivelse. Fase 1: Forberedelse: Introduktion til forløbet. Fag: Kompetenceområder for historie: Frløbsbeskrivelse Beskrivelsen er henvendt til grundskler g museer, der ønsker at lave et tilsvarende længerevarende frløb. I kan tage frløbet g bruge det, sm det er. I kan gså hente inspiratin fra dets

Læs mere

Uddannelsesplan. Opdateringsuddannelse Livreddende førstehjælp. Varighed 180 minutter. Maj 2015. Dansk Førstehjælpsråds medlemsorganisationer:

Uddannelsesplan. Opdateringsuddannelse Livreddende førstehjælp. Varighed 180 minutter. Maj 2015. Dansk Førstehjælpsråds medlemsorganisationer: Uddannelsesplan Opdateringsuddannelse Varighed 180 minutter Maj 2015 BASIS- UDDANNELSE Tilvalgs uddannelser Funktins uddannelser Dansk Førstehjælpsråds medlemsrganisatiner: Samarbejdsrganisatiner: Uddannelsesplan

Læs mere

Den Demografiske Situation i Den Europæiske Union

Den Demografiske Situation i Den Europæiske Union Den Demgrafiske Situatin i Den Eurpæiske Unin EUROPA KOMMISSIONEN Den Demgrafiske Situatin i Den Eurpæiske Unin 1995 ' Ζ) CL O σι Meddelelse til læserne: α Samtlige statistikker i denne rapprt er leveret

Læs mere

Hvorfor bruge dette værktøj?

Hvorfor bruge dette værktøj? Indhld Intr... 3 Hvrfr bruge dette værktøj?... 4 Fakta m den rganiserede fysiske aktivitet i uderummet... 5 Aktivitetscirklen fr den rganiserede fysiske aktivitet i uderummet... 6 Frtælling... 7 Fkus...

Læs mere

Referat af styringsdialogmøde 2011 med Boligforeningens AAB om afdelingerne på Frederiksberg

Referat af styringsdialogmøde 2011 med Boligforeningens AAB om afdelingerne på Frederiksberg Mødet blev afhldt Rådhus. Fra Bligfreningen AAB: Direktør Christian Høgsbr, gruppeleder Henrik Schultz g kundechef Pia Skv. Fra Frederiksberg Kmmune: Leder af Byggeri g Arkitektur Luise Rsendahl Henriksen,

Læs mere

Diskussion af problemstillingerne

Diskussion af problemstillingerne Diskussin af prblemstillingerne I dette kapitel gives der en lille diskussin af de i kapitel 4 udledte prblemmråder, diskussinen er fretages med Dansk Byggeri, freningen bips, Erhvervs- g Byggestyrelsen

Læs mere

Spørgsmål/svar til udbud om Gennemførelse af PISA 2018 i Danmark

Spørgsmål/svar til udbud om Gennemførelse af PISA 2018 i Danmark Ministeriet fr Børn, Undervisning g Ligestilling Sagsnr. 16/02325 Senest pdateret den 8. april 2016 Spørgsmål/svar til udbud m Gennemførelse af PISA 2018 i Danmark Der er til dags dat mdtaget g besvaret

Læs mere

RAPPORT. Dimittendundersøgelse Fysioterapeutuddannelsen UCC [UDGAVE AUGUST 2015]

RAPPORT. Dimittendundersøgelse Fysioterapeutuddannelsen UCC [UDGAVE AUGUST 2015] RAPPORT Dimittendundersøgelse Fysiterapeutuddannelsen UCC 2015 [UDGAVE AUGUST 2015] Indhldsfrtegnelse 1 Indledning... 3 Frmål g fkus... 3 Design g indhld... 3 Distributin af spørgeskemaet... 4 Undersøgelsens

Læs mere

Automatiske etiket-applikatorer

Automatiske etiket-applikatorer Autmatiske etiket-applikatrer Dynamisk g fleksibel mærkning Trådløs datafangst Highlights Pallemærkning Kllimærkning Stregkdekntrl Prduktmærkning Vægtkntrl Rbust design autmatisk etiket-påsætning høj applikeringshastighed

Læs mere

Vejledning til tilskudsordning for Grøn industrisymbiose

Vejledning til tilskudsordning for Grøn industrisymbiose Vejledning til tilskudsrdning fr Grøn industrisymbise Dette er en vejledning til virksmheder, sm ønsker at søge m tilskud til teknisk, finansiel eller juridisk rådgivning i frbindelse med etablering af

Læs mere

Vinterstøbning af beton

Vinterstøbning af beton .:5I3/; Vinterstøbning af betn. ' Udarbejdet af Betn g Knstruktinsinstituttet i samarbejde med SBI SBI ANVISNING 125. STATENS BYGGEFRSKNINGSINSTITUT 1982 Vinterstøbning af betn PER FREIESLEBEN HANSEN G

Læs mere

Vejledning til kommuner om refusion af kommunale udgifter ved køb af refusionsgodkendte forestillinger af børneteater og opsøgende teater

Vejledning til kommuner om refusion af kommunale udgifter ved køb af refusionsgodkendte forestillinger af børneteater og opsøgende teater Vejledning til kmmuner m refusin af kmmunale udgifter ved køb af refusinsgdkendte frestillinger af børneteater g psøgende teater Hjemmelsgrundlag g refusinens størrelse Kmmuner kan få refunderet 50 prcent

Læs mere

Virksomhedsoplysninger

Virksomhedsoplysninger Alt det inf du behøver... Frretningsbetingelser & persndataplitik Virksmhedsplysninger Den-design A/S (datterselskab af HFP) CVR NR.: 17023292 Adresse: Hestehaven 16, 8721 Daugaard, DK Mail: Michela@den-design.dk

Læs mere

Principper og rammer for pædagogisk tilsyn i Syddjurs Kommune. Tilsynsrapport Naturbørnehaven Mols Bjerge.

Principper og rammer for pædagogisk tilsyn i Syddjurs Kommune. Tilsynsrapport Naturbørnehaven Mols Bjerge. PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutinerne i Syddjurs kmmune. 2012. INDHOLD: Principper g rammer fr pædaggisk tilsyn i Syddjurs Kmmune. Tilsynsrapprt Naturbørnehaven Mls Bjerge. ML-CONSULT, Østergårdsparken

Læs mere

Opfølgning og fremadrettet tiltag ift. tidligere vedtagne strategi for voksenområdet på Handicap og Psykiatri, 2013-2016

Opfølgning og fremadrettet tiltag ift. tidligere vedtagne strategi for voksenområdet på Handicap og Psykiatri, 2013-2016 Opfølgning g fremadrettet tiltag ift. tidligere vedtagne strategi fr vksenmrådet på Handicap g Psykiatri, 2013-2016 den indledende tekst under hvert punkt er fra den tidligere besluttede strategi, pfølgning

Læs mere

- hvordan de enkeltes ønsker i forhold til brugerinddragelse løbende afklares og håndteres

- hvordan de enkeltes ønsker i forhold til brugerinddragelse løbende afklares og håndteres Dansk kvalitetsmdel på det sciale mråde 1.2 Brugerinddragelse Lkal instruks Tårnly & Fjrdblink, Sødisbakke herefter blt Tårnly Dkumenttype: Lkal instruks Anvendelsesmråde:, Regin Nrdjylland Titel: Instruks

Læs mere

FÅ BEDRE DRIFTSSIKKERHED OG ØKONOMI I PRODUKTIONEN:

FÅ BEDRE DRIFTSSIKKERHED OG ØKONOMI I PRODUKTIONEN: FÅ BEDRE DRIFTSSIKKERHED OG ØKONOMI I PRODUKTIONEN: Vælg de rigtige løsninger til køling g klimastyring Driftssikkerhed i prduktinen Prblemer i prduktiner løses med krrekt klimastyring Klima- g luftfugtighedsstyring

Læs mere

It-plan for Valsgård Skole 2011

It-plan for Valsgård Skole 2011 It-plan fr Valsgård Skle 2011 1 Beskrivelse Grundlaget fr brug af IT i er beskrevet i Faghæfte 48. http://www.uvm.dk/~/media/publikatiner/2009/flke/faelles%20maal/filer/faghaefter/100503_it_g_ mediekmpetencer.ashx

Læs mere

Bestemmelser for Dansk Indeklimaklassificering

Bestemmelser for Dansk Indeklimaklassificering Bestemmelser fr Dansk Indeklimaklassificering Versin 6.0 20. februar 2013 Side 2 af 21 1. Generelt... 4 2. Dansk Indeklimaklassificering... 4 3. Mærkning... 4 4. Upartiskhed g uafhængighed... 4 5. Certificeret

Læs mere

Vejledning om ansøgning til PUF 2014 puljen til frivilligt socialt arbejde til fordel for socialt truede mennesker 15.13.15.10 11.

Vejledning om ansøgning til PUF 2014 puljen til frivilligt socialt arbejde til fordel for socialt truede mennesker 15.13.15.10 11. Scial-, Børne- g Integratinsministeriet Vejledning m ansøgning til PUF 2014 puljen til frivilligt scialt arbejde til frdel fr scialt truede mennesker 15.13.15.10 11. nvember 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1

Læs mere

STATIONSSTRUKTUREN I DANMARK

STATIONSSTRUKTUREN I DANMARK STATIONSSTRUKTUREN I DANMARK - en undersøgelse Indledning Andreas Røhl, Banestyrelsen g Peter Feilberg Schjødt, Trafikministeriet Banestyrelsen g Trafikministeriet gennemførte i 2. halvår af 2001 en undersøgelse

Læs mere

Mentor/Facilitator (arbejdsmetodik, organisation og samarbejde)

Mentor/Facilitator (arbejdsmetodik, organisation og samarbejde) Fag: Mentr/Facilitatr (arbejdsmetdik, rganisatin g samarbejde) Kernemråde: Alment Varighed: 1 semester Status: Obligatrisk ECTS pint: 2 Læringsmål g indhld: Viden Have udviklingsrienteret viden m følgende

Læs mere

VELKOMMEN I GERIATRISK KLINIK

VELKOMMEN I GERIATRISK KLINIK Generel Studieplan Klinisk undervisning mdul 6 VELKOMMEN I GERIATRISK KLINIK 020615 / D.C. 1 Indhldsfrtegnelse 1. Præsentatin af afdelingen 3 1.1 Organisering af sygeplejen 3 2. Præsentatin af afsnittet

Læs mere

Tjekliste Galaktosæmi

Tjekliste Galaktosæmi Tjekliste Galaktsæmi Familien g barnet Dækning af merudgifter Kmpensatin fr tabt arbejdsfrtjeneste Dækning af udgifter til transprt Dækning af frældrenes udgifter til kst g lgi i frbindelse med hspitalsindlæggelse

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Lokalt tillæg til studieordningen. Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt

Modulbeskrivelse. Modul 14. Lokalt tillæg til studieordningen. Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt Mdulbeskrivelse Lkalt tillæg til studierdningen Mdul 14 Ergterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelrprjekt August 2015 DASN g TON / TRHJ g LIFP 1 1.0. Indledning Mdulbeskrivelsen fr mdul 14 består af studieaktivitetsmdellen,

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE: Indholdsfortegnelse Indledning mm BETA-VERSION. Forord/introduktion til bogen

INDHOLDSFORTEGNELSE: Indholdsfortegnelse Indledning mm BETA-VERSION. Forord/introduktion til bogen DESIGN PROCES & METODE INDHOLDSFORTEGNELSE: 0A Indhldsfrtegnelse 0B Indledning mm 0C HVAD ER DESIGN? 1A 1B 1C 1D Frrd/intrduktin til bgen fra ide til prdukt RIIS RETAIL A/S Hvad er design g hvad er designprcessen?

Læs mere

Dag- aftenvagtsbeskrivelse bostedet Solstriben

Dag- aftenvagtsbeskrivelse bostedet Solstriben Dag- aftenvagtsbeskrivelse bstedet Slstriben Situatinsbetinget videndeling g pgavebeskrivelser Dag- aftenvagtsbeskrivelse bstedet Slstriben - Situatinsbetinget videndeling g pgavebeskrivelser Af Ulla Thrup

Læs mere

Inspiration til etablering af læringsmiljøer for medarbejdere

Inspiration til etablering af læringsmiljøer for medarbejdere Inspiratin til etablering af læringsmiljøer fr medarbejdere Varde Kmmune 2013 Dk. nr. 181170-13 Dette dkument har til frmål at give inspiratin g sætte pejlemærker fr det lkale arbejde i Varde Kmmunes skler,

Læs mere

AutoPilot kurser og servicebesøg

AutoPilot kurser og servicebesøg AutPilt - Kursusbeskrivelse AutPilt kurser g servicebesøg KORSGAARD EDB tilbyder følgende kurser, sm giver et gdt indblik i g en slid viden m AutPilt. Basiskurser: Administratin, Fakturering g Sagsplanlægning.

Læs mere

Vejledning om Den Ældre Medicinske Patient. Til sundhedspersoner på sygehuse, i kommuner og i almen praksis

Vejledning om Den Ældre Medicinske Patient. Til sundhedspersoner på sygehuse, i kommuner og i almen praksis Vejledning m Den Ældre Medicinske Patient Til sundhedspersner på sygehuse, i kmmuner g i almen praksis UDKAST pr. 27. februar 2014 En styrket indsats fr den ældre medicinske patient - Vejledning til sundhedspersner

Læs mere

SÆNK DRIFTSOMKOSTNINGERNE MED DE RIGTIGE LØSNINGER TIL KØLING:

SÆNK DRIFTSOMKOSTNINGERNE MED DE RIGTIGE LØSNINGER TIL KØLING: SÆNK DRIFTSOMKOSTNINGERNE MED DE RIGTIGE LØSNINGER TIL KØLING: En investering, der hurtigt tjener sig ind Hurtigt verblik: Sænk jeres driftsmkstninger på ventilatin Krt frtalt pnår du disse øknmiske frdele

Læs mere

jo yngre man er, jo mere tilbøjelig er man dog til at flytte tilbage

jo yngre man er, jo mere tilbøjelig er man dog til at flytte tilbage Flere jb i ydermråderne giver unge lyst til at flytte hjem Det er udsigten til et jb, der skal få fraflyttere fra Danmarks ydermråder til at verveje at flytte tilbage. Omkring tre ud af fire persner, sm

Læs mere

Udkast til. Indkøbspolitik for Region Nordjylland. Indkøbspolitik

Udkast til. Indkøbspolitik for Region Nordjylland. Indkøbspolitik Udkast til Indkøbsplitik fr Regin Nrdjylland Indkøbsplitik 1 INDLEDNING 2 2 FORMÅL 2 3 OMFANG AF REGION NORDJYLLANDS INDKØBSPOLITIK 3 4 INDKØBSFUNKTION 3 5 INDKØBSPROCESSEN 5 6 INDKØBSSYSTEM 5 7 INDKØB

Læs mere