Saudi Arabien, regimeoverlevelse & nye medier

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Saudi Arabien, regimeoverlevelse & nye medier"

Transkript

1 Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier københavns universitet Saudi Arabien, regimeoverlevelse & nye medier Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier københavns universitet Saudi Arabien, regimeoverlevelse & nye medier casestudies, lovgivning og medieudvikling fra 1950 erne til i dag Af Lea Tang Møller

2 Abstract This thesis explores Saudi Arabia s strategy for survival, when faced with challenges from new media. With a theoretical framework of democratization and post-democratizaton, and on the basis of three concrete case studies, Internet and opposition, Internet and state and Tash ma Tash and comedy activism, this thesis is looking to establish whether or not, Saudi Arabia is moving in direction of liberalized autocracy. Key words: liberalized autocracy, post-democratization, Internet, Saudi Arabia, new media. Speciale i Arabisk Mellemøstlige sprog og samfund 2. udgave Københavns Universitet, Kandidatafhandling af Lea Tang Møller Vejleder Sune Haubølle Grafisk produktion TANGdesign ApS Print PaperPrint Typografi Adobe Garamond og Frutiger Anslag Speciale i Arabisk Mellemøstlige sprog og samfund Speciale i Arabisk Mellemøstlige sprog og samfund 3

3 Indholdsfortegnelse Abstract...3 Indledning....7 Metode...8 Teori...10 Det tidlige studie af demokrati og Mellemøsten...11 Nye tider, ny forskning, ny teori demokratiseringsbølge...14 Post-demokratisering og liberaliseret autokrati...17 Medier som fundament for politisk offentlighed...20 Foråret Opsummering...27 Nye medier, nye udfordringer Radio...30 Satellit tv Den tidlige udvikling...34 Mediebilledet forandres...36 Opsummering...40 Internet Censur...44 Selvcensur...47 Lovgivning og hensyn Lovgivning omkring brug af medier Medieloven af 1. januar Opsummering...57 Lovgivning i Saudi Arabien...58 Opsummering...60 CASE1 - Internet og opposition i Saudi Arabien...62 Blogging...65 Reformkrav og underskriftsindsamlinger...71 Opsummering...76 Vredens dag og kvinders valgret...77 CASE2 - Internet og stat...82 Baggrund...83 Kommunikations- og IT- plan Statens hjemmesider og selskaber...85 ICT uddannelse og hjemmecomputere...88 Sociale medier...89 Opsummering...90 CASE3 - Tash ma Tash og comedy-activism...92 Ramadanserier...93 Tash ma Tash...94 Comedy-activism...98 Opsummering...99 Konklusion Litteraturliste Speciale i Arabisk Mellemøstlige sprog og samfund Speciale i Arabisk Mellemøstlige sprog og samfund 5

4 Indledning Der afholdes kommunalvalg i Saudi Arabien i efteråret 2011, hvilket giver lejlighed til at se på nogle af de forestillinger, der gennem de seneste 20 år er gjort om demokrati generelt og i Mellem østen i særdeleshed. Forventningerne var høje, da den tredje demokratibølge begyndte at rulle og skuffelsen tilsvarende stor, da den skyllede uden om Mellemøsten. Forskerne blev tvunget til at revidere deres teorier, og fokus blev ændret fra at se på, hvad der ifølge teorierne burde foregå i regionen, til hvad der reelt foregik. Samtidig måtte selv de mest ihærdige demokratiforkæmpere indse, at regimerne ikke så ud til at lade sig ryste. Spørgsmålet var nu, hvordan de bar sig ad med at overleve? Det havde ellers ikke skortet på udfordringer. Medierne, der er dette speciales omdrejningspunkt, var fra deres tidligste fase blevet spået en stor fremtid som destabilisatorer i en i forvejen udfordret region, og i takt med at mediebilledet udviklede sig, blev udfordringerne kun større. Regimerne var dog stadig ikke til at rokke. Mange års manøvrering i stadigt mere klippefyldt farvand og en værktøjskasse fyldt med repression, skin-valg, liberaliseringer og deliberaliseringer, havde rustet regimerne til at kunne modstå udfordringer. Udviklingen i Mellemøsten i foråret 2011, kom derfor bag på de fleste. Mest af alt nok, på præsidenterne i Egypten og Tunesien, der blev sendt til tælling af medievante, unge befolkninger, men også for regionens øvrige autoritære regimer. Igen er værktøjskassen fundet frem 6 Speciale i Arabisk Mellemøstlige sprog og samfund Speciale i Arabisk Mellemøstlige sprog og samfund 7

5 Metode Det er dette speciales mål, at undersøge hvordan den saudiarabiske stat gennem de seneste 60 år er blevet udfordret, hvad der har udfordret den og hvordan den har fastholdt magten. For at danne et fundament for specialet, vil jeg i specialets indledende afsnit lægge ud med en historisk gennemgang af demokratiseringsteoriens udvikling og postdemokratiseringsteoriens opgør med samme. Sidstnævnte teori tjener som specialets overordnede teoretiske ramme og skal gerne trække sig som en rød tråd gennem specialet. Med udgangspunkt i Daniel Brumberg, Thomas Carothers og duoen Albrecht og Schlumberger, vil jeg vende blikket mod de virkemidler staten har anvendt for at bevare magten. Herunder vil jeg undersøge, om staten kan siges at have udviklet sig til et liberaliseret autokrati. Specialets underordnede, men ikke mindre væsentlige, teoretiske ramme drejer sig om mediernes evne til at facilitere en politisk offentlighed. Teorien vil blive ført over i en saudiarabisk kontekst af Mai Yamani, der ser statens narrativ som udfordret gennem det nye mediebillede. Disse to teorier vil også blive appliceret løbende gennem specialet. Efter at have tegnet specialets teoretiske ramme, vil jeg bl.a. redegøre for medieudviklingen i Saudi Arabien, samt statens håndtering af samme gennem ejerskab og regid censur. Dette gør jeg, fordi jeg mener, det vil bidrage til en samlet forståelse af Saudi Arabien og landets måde at forholde sig til udfordringer på. Denne tråd følges op i det følgende afsnit Lovgivning og hensyn, hvor jeg behandler udviklingen i Saudi Arabiens medielovgivning, med hovedvægt på den nye medielov af 1. januar Udviklingen i lovgivningen om medier viser, at landet tager emnet alvorligt, og at det forstår at tilpasse sig de udfordringer det står over for. En del af lovgivningsprocessen i Saudi Arabien, drejer sig om hensynet til landets religiøst konservative ulama. Det særlige forhold mellem staten og ulama ridses op, og tjener igen til at tegne et fuldt billede af Saudi Arabien. Fra de mere teoretiske kapitler vil de tre følgende cases inddrage den for specialet nødvendige empiri. Her vil jeg, i bedste postdemokratiske ånd, se på hvad der reelt sker i Saudi Arabien. Første case handler om Internettet som værktøj for oppositionen. Her vil jeg gå i dybden med blogging, sociale medier, underskriftsindsamlinger og hvad der ellers rører sig blandt de sekulære oppositionsgrupperinger. Jeg vil inddrage dele fra medieteorien og arbejde med forestillingen om en virtuelt politisk offentlighed. Anden case handler om hvordan staten har ageret. I dette tilfælde ved selv at anvende Internettet til konsolidering og statsopbygning, gennem blandt andet e-goverment programmer. Her vil jeg også behandle de økonomiske overvejelser bag implementeringen af Internettet. Og igen vil jeg kort inddrage sociale medier. Tredje case er lidt skævt vinklet i forhold til de to øvrige. Casen handler om en særlig saudiarabisk ramadanserie, Tash ma Tash, samt den nye generation af comedy aktivister. Fælles for de to er, at de bryder tabuer og flytter grænser og er derigennem genstand for og giver materiale til stor debat. I det afsluttende, konkluderende afsnit, vil jeg samle trådende og give en kort perspektivering mod fremtiden. Hele specialet skal gerne søge at besvare spørgsmålene stillet i min problemformulering: Nye teorier om postdemokratisering har fastslået, at det forgangne årtis forventninger til demokratiets udbredelse i Mellemøsten ikke er blevet indfriet. Mange regimer synes derimod at have slået endnu større og stærkere rødder. Hvad er der sket? Med udgangspunkt i en analyse af udvalgte nye medier som Internet og satellit-tv er det mit ønske at undersøge, hvordan det saudiarabiske regime har modgået udfordringer til deres magtmonopol og i samme proces omdannet sig til det som flere forfattere har kaldt et liberaliseret autokrati. 8 Speciale i Arabisk Mellemøstlige sprog og samfund Speciale i Arabisk Mellemøstlige sprog og samfund 9

6 Teori Det tidlige studie af demokrati og Mellemøsten Gennem de sidste 60 år har der i varierende grad i forskningsverdenen været forventninger om, at Mellemøsten ville blive demokratiseret, uden det er sket. Forskellige teorier og modteorier er blevet fremsat og Mellemøsten er ofte blevet anset som exceptionel. I dette afsnit vil jeg redegøre for nævnte teorier, samt redegøre for nogle af de faktorer, der er blevet gjort til forklaringer på regimernes overlevelsesevne. Da dette speciale tager afsæt i, at medier kan danne grundlag for en udfordring af et lands styre, har jeg fundet det relevant også at gennemgå elementer inden for medieteori. Her vil jeg især fokusere på adgangen til information og nye mediers potentiale i forhold til dannelsen af en politisk offentlighed. Saudi Arabien har, ligesom de øvrige stater i Mellemøsten, modstået den bølge af demokrati der har ramt store dele af udviklingslandene fra 1970 erne. For at forstå af hvordan staten har båret sig ad med at overleve trods udfordringer, er det nødvendigt at se statens virkemidler. Indledningsvis mener jeg dog, det er formålstjenstligt med en gennemgang af den teoretiske udvikling på området, da dette vil tjene til, at danne ramme om de efterfølgende cases. Studiet af demokrati har sit udgangspunkt i de tidlige samfundsvidenskabers forsøg på at forstå, hvorfor demokratiet voksede frem i Europa. Spørgsmålene der blev stillet var, hvad der var så særligt med europæerne og Europa, at demokratiet havde fundet fæste netop der. Der var mange forklaringer på fænomenet: kapitalisme, industrialisering og den protestantiske arbejdsetik som Max Weber foreslog. Demokrati blev set som et udtryk for nogle særlige karaktertræk, der var til stede i den vestlige verden, men som var fraværende i den despotiske orient. I videnskabernes forsøg på at forstå demokratiet blev Osmannerriget og Orienten anvendt som kontraster, i hvad Edward Said i Orientalism (1978) kaldte Vestens signifikante anden. Orienten blev set som værende exceptionel og uden samme naturlige anlæg for demokrati. Mellemøstforskningen blev varetaget af antropologer og orientalister, da samfundsvidenskaberne dengang ikke beskæftigede med ikkevestlige lande, og deres fokus på sprog og religion gjorde at islam blev godtaget som forklaringsramme på en lang række sociale og samfundsmæssige forhold. 1 1 Studiet af demokratiets (ir)relevans i et (u)almindeligt Mellemøsten. Morten Valbjørn. Politica Nr.2. Juli Speciale i Arabisk Mellemøstlige sprog og samfund Speciale i Arabisk Mellemøstlige sprog og samfund 11

7 Nye tider, ny forskning, ny teori Slutningen af Anden Verdenskrig markerede begyndelsen på nye tider i forskningskredse. Udviklingsteorien var tidens paradigme de jour og den lineære moderniseringsteori, med demokrati til alle som kronen på værket, passede godt ind i en tid hvor de demokratiske alliancemagter havde overvundet Hitlers totalitære tredje rige. Udvikling og modernitet, antog man, ville ipso facto føre til demokrati. Trods optakten til Den Kolde Krig, var tiltroen til demokratiets udbredelse stor. Demokrati blev ikke længere set som noget særligt europæisk eller vestligt, men som en tilstand alle lande kunne opnå. Det var endemålet for en global og universel moderniseringsproces 1 og en simpel lineær proces alle lande ville gennemgå, når de var blevet moderne nok også i Mellemøsten. Det var blot et spørgsmål om tid. Udvikling af demokrati blev ikke længere defineret spactielt, men temporalt 2. Seymour Martin Lipset var en af tidens store fortalere for moderniseringsteorien. Han argumenterede for, at jo rigere et land var, desto bedre var dets muligheder for at opnå og fastholde demokrati 3. Denne ide skulle vise sig ikke at passe på de rige lande i Golfen, hvis rentier-økonomi, mest af alt øgede borgerens afhængighed af staten og fastholdt patron-klient forholdet mellem borgeren og staten. 4 En tendens olieboomet i 1970 erne blot bekræftede. Den nye tid medførte et behov for ny viden om Mellemøsten. Det var ikke længere nok at forstå regionen gennem analyser af sprog og religion, hvorfor det tværfaglige områdestudie vandt frem. Mellemøsten blev ikke mere set som værende exceptionel, men i stedet for en region op vej mod demokrati. Skuffelsen var derfor stor da den faktiske udvikling, ikke alene i Mellemøsten og Nordafrika, men også i andre regioner, viste sig ikke at bekræfte moderniseringsteorien. Militærkup, borgerkrige og ustabilitet prægede årene efter afkoloniseringen, og trods store indtægter fra olien i Golfen blev landene her ikke demokratiserede. Moderniseringsteorien mødte voksende kritik, blandt andet for dens etnocentrisme og manglende blik for forskellene mellem de nyligt uafhængige ikkevestlige samfund og den interne og eksterne situation, de vestlige samfund i sin tid havde stået i 1 Moderniseringsteorien havde ikke taget højde for traditionelle samfundsformer, loyaliteter og religion. Disse faktorer, samt etiske spændinger og sekterisk uro, spændte ben for den lineære udvikling moderniseringsteoretikerne havde forestillet sig. I mellemøstforskningen skiftede debatten til i stedet at dreje sig om Israel-Palæstina konflikten, arabisk nationalisme, landenes koloniale arv og islamisme. Demokrati-debatten døde langsomt ud. 1 Studiet af demokratiets (ir)relevans i et (u)almindeligt Mellemøsten. Morten Valbjørn. Politica Nr.2. Juli ibid. 3 Why are there no Arab democracies? Larry Diamond. Journal of Democracy. Vol 21.No. 1 Januar authoritarian Persistance, Democratization Theory and The Middle East: An Overview and Critique. Raymond Hinnebusch. Democratization. Vol. 13. Nr. 3. Juni Studiet af demokratiets (ir)relevans i et (u)almindeligt Mellemøsten. Morten Valbjørn. Politica Nr.2. Juli Speciale i Arabisk Mellemøstlige sprog og samfund Speciale i Arabisk Mellemøstlige sprog og samfund 13

8 3. Fremvæksten af demokrati i Europa fra begyndelsen af 1800-tallet betegnes som den første bølge fundamentet demokratiseringsbølge af demokrati og afkoloniseringen og afslutningen af Anden Verdenskrig som den anden. Begge bølger blev mødt af mod-bølger, først fra fremvoksningen af totalitære stater i tiden inden Anden Verdenskrig og senere med opbygningen af autoritære regimer efter afkoloniseringen. Den tredje demokratiseringsbølge blev udløst af forandringer i Sydeuropa i 1970 erne og ramte i de følgende år Latinamerika og Afrika syd for Sahara. Den medførte Berlinmurens fald i 1989 og de følgende års regimeomvæltninger i Østeuropa. Det vestlige demokrati blev globalt, og der var ikke en modbølge i sigte. I et essay erklærede Francis Fukuyama historiens afslutning forstået på den måde, at menneskeheden nu var nået til the endpoint of mankind s ideological evolution and the universalization of Western liberal democracy as the final form of human governement 1. I Mellemøsten var virkeligheden dog ikke så rosenrødt. Bølgen var behændigt skyllet uden om regionen, der igen fremstod exceptionel. Inden for mellemøstforskningen rejste den tredje demokratiseringsbølge derfor et væsentligt spørgsmål: Hvorfor var Mellemøsten ikke blevet demokratiseret? Svaret blev søgt i regionens umiddelbare fællestræk inden for religion og kultur. Bernard Lewis og Samuel P. Huntington var to af tidens mest fremtrædende forskere, også når det kom til at påtale islams uforenelighed med demokrati 2 lige som mellemøsthistorikeren Elie Kedourie, der i 1992 udtalte at: there is nothing in the political traditions in the Arab world which are the political traditions of islam which might make familiar, or indeed intelligible, the organizing idears of constitutional and representative government 3. Forskere som John Esposito og John Voll forsøgte at gendrive denne påstand og påpegede, at islamiske primærkilder rummede en række centrale forestillinger og begreber, som kunne udgøre for et autentisk arabisk demokrati.1 Det var i deres optik ikke islam, der stod i vejen for demokrati. Andre forskere mente, at det var olieindtægterne og rentiersystemet der fastholdt store dele af Mellemøsten i en autoritær benlås. Politologerne førte an i forskningen i perioden, og mellemøstforskningen som områdestudie blev marginaliseret for sin manglende forklaringsramme i forhold til det demokratiske fravær i regionen. En ny politologisk grundantagelse, transitiologien, vandt frem, som en ny, forbedret udgave af moderniseringsteorien. Transitiologien, eller transitionsparadigmet, blev dog hurtigt modsagt og dekonstrueres i The End of A Transition Paradigm (2002) af Thomas Carothers, der oplister teoriens fem grundantagelser 2. En hver bevægelse væk fra diktaturstyre, er mod demokrati. Demokratisering sker over en række faste stadier (åbning, gennembrud og konsolidering) Valghandlinger er, per se, altid lig med demokrati Et lands politiske historie, økonomi, institutioner, etnicitet m.m. er ikke determinerende for hverken indledningen eller udfaldet af transitionsprocessen. Antagelsen om et eksisterende apparat af statslige institutioner, der måske skal modificeres, men som ikke skal opbygges eller grundlæggende laves om. I forhold til senere forskning virker transitiologien, i Carothers fremlægning, nærmest ironisk. Udviklingen, i flere af de lande der blev ramt af den tredje demokratibølge, har vist, at der er mange vildveje fra diktatur til demokrati, at valg kan være rene skurprocesser og at et lands bagage i høj grad har betydning for dets vej mod demokrati, hvilket alt sammen endte med at 1 Studiet af demokratiets (ir)relevans i et (u)almindeligt Mellemøsten. Morten Valbjørn. Politica Nr.2. Juli ibid. 3 Why are there no Arab democracies? Larry Diamond. Journal of Democracy. Vol 21.No. 1 Januar Studiet af demokratiets (ir)relevans i et (u)almindeligt Mellemøsten. Morten Valbjørn. Politica Nr.2. Juli the End of the Transition Paradigm. Thomas Carothers. Journal of Democracy 13: Speciale i Arabisk Mellemøstlige sprog og samfund Speciale i Arabisk Mellemøstlige sprog og samfund 15

9 Post-demokratisering o g liberaliseret autokrati tale imod teoriens gangbarhed. Meget sigende beskriver Carothers udviklingen for landene som; away from and then back toward authotarianism 1. Ligesom moderniseringsteorien måtte man i forskerkredse erkende, at endnu en teori var slået fejl. For demokratiseringsforskningen betød dette, igen ifølge Thomas Carothers (2002), at forskerne måtte erkende at: (The) middleground between full-fledged democracy and outright dictatorship is actually the most common political condition today of countries in the developing world and the postcommunistic countries. 2 Landene i denne gråzone, som Carothers kalder det, er hverken demokratier eller autokratier, men et blandingsprodukt hvor transition to democracy er blevet afløst af transition to nowhere. 3 Albrecht og Schlumberger (2004) er mere kategoriske og mener, at en stat ikke kan defineres som mere eller mindre autoritær, The relevant variable for classifying a polity as authoritarian is not its level of plurialism, but whether pluralism is restricted or not, which is a simple yes-or-no question 4. Ud fra denne præmis, kan der næppe være tvivl om at Saudi Arabien er en autoritær stat. Alligevel mener jeg, det er Carothers (2002) idé om gråzone, giver mening i denne sammenhæng, hvilket jeg vil redegøre for i det følgende. Holdningsskiftet fra demokratisering til post-demokratisering fandt sted i tiden omkring årtusindeskiftet og repræsenteres af forskere som blandt andre Albrecht og Schlumberger (2004), der mener at: academic research on Middle Eastern political regimes throughout the 1990s can be characterized as a period of waiting for expectations to materialize that were ill-grounded to begin with in fact, a period of Waiting for Godot 1. I erkendelsen af demokratiseringsteoriens fallit blev blikket vendt ind ad, og efterhånden blev ideen om failure of the Middle East erstattet af erkendelsen om failure of theory 2. Fokus blev ændret, og interessen var ikke længere, hvorfor demokratiet havde slået fejl, men hvordan de autoritære regimer havde båret sig ad med at overleve. I artiklen Searching where the light shines 3 fremsætter Lisa Anderson den påstand, at spørgsmålet om demokrati i Mellemøsten tidligere var blevet stillet ud fra en forkert præmis, nemlig ideen om hvad der burde være, frem for hvad der reelt var. For forskningen betød holdningsskiftet, at områdestudiet af Mellemøsten igen kom ind i varmen. Behovet for konkret, landespecifik viden vandt frem som erstatning for en mere teoretisk tilgang. Skiftet ses også indenfor det empiriske felt, hvor fokus nu blev lagt på forandringer i regionens autoritære regimer, i stedet for forandring af regimetype 4. Kort sagt ændrede studiet af demokrati i Mellemøsten sig og fokus blev lagt på to ting: hvordan regimerne havde båret sig ad med at overleve, og hvad der reelt foregik i regimerne. En række nye forklaringer på Mellemøstens resistens mod demokrati vandt frem. Albrect og Schlumberger beskriver i Waiting for Godot (2004) de autoritære regimer som neo-patriarkalske og mener, at de overlever via patron-klient forholdet samt opretholdelsen af en balance mel- 1 the Trap of Liberalized Autocracy. Journal of Democracy. Vol. 13.No. 4. October the End of the Transition Paradigm. Thomas Carothers. Journal of Democracy 13: (Daniel Brumberg) Studiet af demokratiets (ir)relevans i et (u)almindeligt Mellemøsten. Morten Valbjørn. Politica Nr.2. Juli Waiting for Godot : Regine change Without Democratization in the Middle East. (2004). Holger Albrecht & Oliver Schlumberger. International Political Science Review. Vol. 25, No 4. 1 Waiting for Godot : Regine change Without Democratization in the Middle East. (2004). Holger Albrecht & Oliver Schlumberger. International Political Science Review. Vol. 25, No 4. 2 (Volpi og Cavatorta) i Studiet af demokratiets (ir)relevans i et (u)almindeligt Mellemøsten. Morten Valbjørn. Politica Nr.2. Juli Seaching where the light shines. Lisa Anderson. Annual review of Political Science Vol 9, Juni Studiet af demokratiets (ir)relevans i et (u)almindeligt Mellemøsten. Morten Valbjørn. Politica Nr.2. Juli Speciale i Arabisk Mellemøstlige sprog og samfund Speciale i Arabisk Mellemøstlige sprog og samfund 17

10 lem anvendelsen af repression og fastholdelsen af legitimitet. En forklaring der giver god mening, når den appliceres på de olierige Golfstater og Saudi Arabien. Denne vekselvirkning er, i mine øjne, med til fortsat at sikre statens overlevelse, hvilket jeg vil underbygge med de senere casestudies. En anden forklaring, der ligger tæt på Albrecht og Schlumbergers, er, regimernes strategiske forsøg på forandring for at bevare hvilket giver sig til udtryk gennem en kalkuleret evig vekslen mellem (pseudo)liberaliseringer og de-liberaliseringer 1. Ved at kigge på det, der reelt set foregik i gråzonen af autoritære stater, udvikledes teorien om de liberaliserede autokratier Daniel Brumberg (2002) betegner det liberaliserede autokrati som more than just a survival strategy adopted by authoritarian regimes, but rather a type of political system whose institutions, rules, and logic defy any linear model of democratization. 2 Regimet kan (..) widen or narrow the boundaries of participation and expression in response to what they see as social, economic, political and geostrategic challenges facing their regimes 3 I de første år af det nye årtusinde skete flere forandringer i Mellemøsten, men hvor eksempelvis valghandlinger som lokalvalget i Saudi Arabien i 2005 før ville være blevet betragtet som en demokratisk åbning, blev det i post-demokratiseringsteoriens klare og mere realistiske lys i stedet set som et udtryk for ovenstående. Regimeoverlevelse er for Saudi Arabien, ifølge Brumberg (2002), bundet op på tre faktorer: Oliepenge (rare, men ikke nødvendige) Legitimitet fra religion og samling af staten (kan dog udfordres af nationale islamiske grupper) Udbygget statsapparat (kan indlemme eller undertrykke oppositionen efter behov) Her er det vigtigt at bemærke at artiklen blev skrevet i 2002, tre år inden det første (og frem til 23. september 2011 eneste) lokalvalg i Saudi Arabien, hvorfor landet i artiklen står anført som et fuldblods autokrati. Trods der endnu kun har været gennemført et valg, mener jeg denne betegnelse ikke længere er korrekt. Betragter man udviklingen i landet gennem de seneste knap 10 år, er det min vurdering, at Saudi Arabien har bevæget sig imod liberaliseret autokrati, ikke så meget som et skridt i retning af demokrati, men fordi landet i de seneste år, ud od over oliepenge, legitimitet og statsapparat, har gjort brug af flere af de nævnte redskaber i de liberaliserede autokratiers værktøjskasse. Flere af disse værktøjer har været brugt til at håndtere det ændrede mediebillede, der opstod i Saudi Arabien 1950 erne, og som fortsat er i forandring. I det følgende vil jeg gennemgå udvalgt medieteori, der i senere afsnit vil blive koblet sammen med udviklingen af medier i Saudi Arabien og specialets empiriafsnit. 1 (Steve Heydemann) i Studiet af demokratiets (ir)relevans i et (u)almindeligt Mellemøsten. Morten Valbjørn. Politica Nr.2. Juli The Trap of Liberalized Autocracy. Daniel Braumberg. Journal of Democracy. Vol 13. Nr. 4. Oktober ibid. 18 Speciale i Arabisk Mellemøstlige sprog og samfund Speciale i Arabisk Mellemøstlige sprog og samfund 19

11 Medier som fundament for politisk offentlighed Skuffelsen, over at demokratiseringen var skyllet uden om Mellemøsten, blev fra 1990 ere afløst af fornyet optimisme og høje forventninger til, at en ny generation af medier måske ville være det skub der skulle til for at landene blev demokratiske. I det følgende vil jeg indlede med en teoretisk gennemgang og derefter føre teorien over i en saudiarabisk kontekst. Afslutningsvis vil jeg komme med nogle korte bemærkninger om opstandene i Mellemøsten foråret 2011 og kommenterer på, om og hvordan det har påvirket forskningen. Hvor mediernes mulige indflydelse på politik, og omvendt, generelt betragtes med mistro i Vesten, blev situationen anskuet anderledes, når det kom til Mellemøsten. Her har medierne fra første færd været kontrolleret af staten, og statslige radio- og tv-programmer været anvendt til statens fordel. Der blev spekuleret i, om medierne kunne være med til at bryde regimernes politiske monopol og give samfundet en stemme 1. Denne forestilling har domineret diskursen omkring arabisk medier siden 1990 erne og kædes ofte sammen med udviklings- og moderniseringsteorierne. Antagelsen har været, at eksplosionen af satellitkanaler og medieudviklingen på andre fronter kunne hjælpe en ny offentlig sfære til verden. Dette underbygges til dels af kanaler som Al-Jazeera og med talk shows og sæbeopreaer (pl. musalsalat), hvor der nu diskuteres følsomme emner som sociale forhold og politik. 2 Udviklingen gav anledning til at tro, at medierne ville ryste de autoritære regimer, og at de var en forløber for en demokratisk revolution 3. At regimerne havde overlevet mange udfordringer inden medierne kom til blev overset, ligesom det blev glemt, at medierne i sig selv ikke er sociale aktører og at også de har eksempelvis økonomiske hensyn at tage til seertal og sponsorer. Historisk set, påpeger Kai Kafez (2008), har det altid været intellektuelle, dissidenter og politiske bevægelser der har igangsat politisk forandring, aldrig medier. Medierne kan være redskaber, men rummer ikke i sig selv et iboende forandringspotentiale. Sideløbende med eksplosionen af nye medier, har regi- merne har tilpasset sig udfordringen, med alt fra øget kontrol og begrænsning til øget (kontrolleret) åbenhed og overbærenhed over for den offentlige sfære, så længe den ikke overskred visse grænser 1. For Saudi Arabien, er denne tilpasning blevet hjulpet på vej af landets enorme olieformuer, og landet har formået at opnå kontrol med store dele af satellitmedierne i regionen. Dermed ikke sagt, at medierne ikke kan medføre forandring hvis de anvendes målrettet. Mediernes potentiale som igangstættere af forandring, ligger ifølge Kai Hafez i den nye offentlige sfære de har potentiale til at danne, hvor: Effects of the media and interactions with the media on that level of social development (..) can in fact lead to long-term political and societal changes 2. Medierne, siger Kai Hafez, har potentialet til at skabe fundamentet for en ny offentlighed 3. For en uddybning af dette, vil jeg kort se på, hvordan offentlighed defineres af Jürgen Habermas, teoriens grand ol man. Habermas ser den borgerlige offentlighed som fladen mellem borgeren og staten, og udgør rummet hvori staten frit kunne kritiseres og herigennem ansvarliggøres. Borge- 1 arab Media. Power and Weakness. (2008)Ed. Kai Hafez. Kai Hafez, s. 1 2 ibid. s. 2 3 ibid. s. 2 1 Statens forsøg på kontrol og repression vil blive gennemgået i senere afsnit og cases. 2 arab Media. Power and Weakness. (2008)Ed. Kai Hafez. Kai Hafez, s. 2 3 habermas definerer offentlighed som fladen mellem borgeren og staten, hvor borgeren gennem kritik og diskussion kan holde staten ansvarlig. Store dele af offentlighedsteorien er forkastet som linær og eurocentrisk. 20 Speciale i Arabisk Mellemøstlige sprog og samfund Speciale i Arabisk Mellemøstlige sprog og samfund 21

12 rens indflydelse var nødvendig for statens legitimitet, i et fælles afhængighedsforhold. Habermas tilgang til offentlighed og demokrati er senere blevet kritiseret for at være for diskriminerende, lineær og eurocentrisk. Alligevel mener jeg, at dele af offentlighedsteorien, med visse forbehold, kan være anvendelig i forhold til forståelsen af den nye virtuelle offentlighed, som satellit-tv og Internet har dannet grobund for i Mellemøsten i de sidste godt 10 år. I samfund som det saudiarabiske hvor alle nationale, og en del internationale mediekanaler, er kontrolleret staten, bliver Internettet hovedomdrejningspunktet denne ny offentlighed, idet der skabes et nyt frirum, hvor saudiaraberne kan ytre holdninger, uploade filmklip og diskutere politik. 1 Ligesom i den klassiske offentlighed får borgeren i Mellemøsten mulighed for, gennem den virtuelle offentlighed, at tilkendegive sine meninger og at holde staten ansvarlig for sine handlinger i et omfang hidtidige begrænsninger havde forhindret. Blogs, diskussionsforaer, Youtube, Twitter og Facebook har skabt nye måder at kommunikere og udtrykke sig på og nå et langt større publikum end tidligere. Marwan Kraidy kalder den nye Internetfaciliterede offentlighed Hypermedia space og citerer Ronald Dibert for følgende: (hypermedia) not only captures the convergence of discrete technologies, it also suggests the massive penetration and ubiquity of electronic media characteristic of the new communications environment the prefix hyper (meaning over or above ) emphasizes two central characteristics of that environment: the speed by which communications currently take place, and the intertextuality or interoperatibility of once-discrete media linked together into a single seamless web of digital-electronictelecommunications 2. Citatet er fra 1997 og dermed fra en tid før Facebook, blogs, Youtube og Twitter. Fremkomsten af disse nye kommunikationsværktøjer har blot forstærket validiteten af ovenstående argument. Det er med Internettet blevet lettere at søge, producere og reagere på information, og de nye sociale medier har opløst grænserne mellem de der producerer, og de der modtager information. Den Internetfaciliterede, virtuelle offentlighed er åben for alle, både de der ønsker forandring eller bevaring af det eksisterende. Der åbnes for en ny måde at diskutere på, som mest giver sig til udtryk når: (..) a context is rife with social and political tensions, and when social agents are willing and able to use hypermedia space with the objective of inducing change in the social or political status quo, then the availability of hypermedia space can play a crucial role in the performance of contention communication in political discourse. 1 Vendes blikket mod Saudi Arabien, bakkes denne teori op af Mai Yamani, der ser de nye medier, satellit-tv som Internet, som en seriøs udfordring af Al-Saud styret. Hun anser Internettet, og det jeg kalder den virtuelle offentlighed, som base for en ny politisk kultur, hvor kritikere af Al- Saud styret og staten generelt, gennem aktiv deltagelse og afsløringer underminerer det billede af stabilitet og harmoni, staten har søgt at opbygge. Det officielle narrativ belastes, og forsøget på at censurere, lovgive omkring eller blokere Internettet, er, ifølge Yamani, dømt til at mislykkes 2,3. Marc Lynch, der har arbejdet meget med arabiske blogs, mener også at se potentialet i en ny arabisk offentlighed, som vil ændre det politiske billede i årene, der kommer 4. På et mindre optimistisk plan tilføjer han, at staten dog også kan vælge at se bloggene som en slags ventil, hvor de politisk engagerede har mulighed for at komme af med deres frustrationer til et forholdsvis begrænset publikum 5. Også fra den selverklærede Internet-skeptiker, Evgeny Morozov, forfatteren af The Net Delusion lyder der mere pessimistiske toner. For det første ser han ikke al deltagelse online som aktivis- 1 hypermedia Space and Global Communication Studies. Lessons from the Middle East. Marwan M. Kraidy & Sara Mourad. Global Media Journal. Vol. 9. Nr. 16. Forår kingdom without Borders. Red. Madawi Al-Rasheed. Kap. 15, Mai Yamani, s a History of Saudi Arabia. Madawi Al-Rasheed S hypermedia Space and Global Communication Studies. Lessons from the Middle East. Marwan M. Kraidy & Sara Mourad. Global Media Journal. Vol. 9. Nr. 16. Forår Mai Yamanis teori om Narrativ samt statens anvendelse af censur vil blive uddybet specialets mediehistoriske gennemgang. 4 blogging the new Arab Public. Marc Lynch. Arab Media & Society 5 ibid. 22 Speciale i Arabisk Mellemøstlige sprog og samfund Speciale i Arabisk Mellemøstlige sprog og samfund 23

13 Foråret 2011 Det vil være svært at skrive et speciale om medier og regimeoverlevelse i Mellemøsten uden at knytte en kommentar til udviklingen i foråret 2011, der i skrivende stund tæller borgerkrig og Nato-involvering i Libyen, gadekampe i Syrien og Yemen og ulmende uro på Bahrain. Selvom der er skrevet meget om demonstrationerne, der væltede to præsidenter i nogle af Nordafrikas mest repressive regimer, er der endnu ikke blevet lavet meget solid forskning på området. Der er blevet spekuleret i, at udviklingen ville betyde et opgør med postdemokratiseringsteorien, da regimerne måske alligevel ikke sad så sikkert i sadlen. Dette mener jeg ville være for tidligt, da de langsigtede konsekvenser endnu er ukendte. me. Facebook, Twitter og Youtube har alle like funktioner, der inviterer til slacktivism, hvilket han beskriver som feel-good aktivsm without political or social impact 1. For det andet mener han, at den entusiastiske tiltro til de elektroniske mediers liberaliserende effekt er naiv. I ønsket om at se Internettet øge den politiske deltagelse, bliver farerne ved Internettet overset. I demokratiske lande, mener Morozov, kan Internettet være et frisk pust i den offentlige sfære, som vil blive hilst velkommen af landenes regeringer. Omvendt vil autoritære regimer være langt mere påpasselige, idet de blandt andet har overlevet gennem undertrykkelse af ytringsfriheden. Forblændet af Internettets demokratiserende potentiale, er dets potentiale til at sprede propaganda, overvågning og censur blevet overset. Internettet er, i Morozovs optik, ikke blot et redskab for borgeren, men i høj grad også for det autoritære regime 2. På den anden side giver Internettet også staterne nye værktøjer, til at sikre deres overlevelse på fredelig vis. Virtuel konsolidering, blandt andet gennem statslige hjemmesider og andre e-government projekter, tjener give borgeren et billede af staten som moderne og til stede. Statens evne til at anvende Internettet, mener jeg, i postdemokratiseringens ånd, viser noget om dens evne til at tilpasse sig, og måske på sigt at overleve. Da bølgerne gik højest i Mellemøsten og Nordafrika i foråret 2011, og der dagligt var pro-demokratiske demonstrationer i Tunesien og Egypten, var især de vestlige medier hurtige til at tage navne som Facebook-revolution og Twitter-revolution i brug. Æren for opstandene blev givet til redskabet og ikke til menneskene der anvendte det, svarende til tidligere forventninger om at nye medier i sig selv ville forandre Mellemøsten. Dette søger professor Annabelle Sreberny fra Center for Medier og Film ved University of London s School of Oriental and African Studies at korrigere, og hun udtalte i et blogindlæg på OECD Insights at: New media can no longer be considered the epiphenomena of political movements but are rather significant tools of political mobilization. This is NOT to repeat the fatuous claim that Tunisia was a twitter revolution, as had been claimed for the Green Movement in Iran after the June 2009 election, nor that such tools are indispensible for political change. Clearly people have made revolution without such tools. But in repressive regimes where face-to-face public politics is extremely curtailed, a platform such as Facebook provides a space where silence and fear are broken and trust can be built, where social networks can turn political, and where home and diaspora can come together. Whatever the intentions of their developers, social media are being used to provide news and information hard to come by from regime channels; to plan and coordinate action; and to tell the world what is going on the Net Delusion. Evgeny Morozov (2011). S. xiv Speciale i Arabisk Mellemøstlige sprog og samfund Speciale i Arabisk Mellemøstlige sprog og samfund 25

14 Opsummering Opstanden blev ikke igangsat af sociale medier, de var blot redskaber, som Sreberny slår fast. Men det er redskaber, der har gjort det langt lettere at komme i kontakt med ligesindede og via en virtuel offentlighed samle det momentum eller skabe grundlaget for den kritiske masse, der skal til for at forandre gennem revolution. Hverken Tunesien eller Egypten virkede til at havde forståelse for den nye udfordring der var dukket op, og det endte med at koste regimernes liv. Mange teorier er forsøgt appliceret på Mellemøsten. Når teorierne slog fejl, blev det antaget at det var Mellemøsten, og ikke teorierne, der var noget galt med. Med postdemokratiseringsteorien sker der et brud med denne antagelse, og fokus blev i stedet lagt på regimernes talent for at overleve. Gennem case- og areastudies begyndte forskerne at se på forandringer i landene og ikke af landene, hvilket også er formålet med dette speciale. Med dette in mente vil jeg i det følgende afsnit gennemgå udviklingen af medier i Saudi Arabien fra 1950 erne til i dag. 26 Speciale i Arabisk Mellemøstlige sprog og samfund Speciale i Arabisk Mellemøstlige sprog og samfund 27

15 Nye medier, nye udfordringer For at kunne forstå den saudiarabiske stats forsøg på at kontrollere og privatisere landets medier er det nødvendigt først at at vide, hvordan saudiarabiske medier blev til og har udviklet sig. I dette afsnit vil jeg gennemgå landets medieudvikling med fokus på tre hovedområder: radio, satellittv og Internet. Under hvert afsnit vil jeg beskrive hvordan de blev til, i hvilken kontekst de skal ses, og hvordan den saudiarabiske stat har søgt at kontrollere dem. Desuden vil jeg vise, hvordan de saudiarabiske medier er blevet påvirket af medieudviklingen i regionen og i resten af verden. Indledningsvis vil jeg dog redegøre for, hvorfor mediekontrol er så vigtig for staten. I Kingdom without Borders beskriver May Yamani det saudiarabiske styres forhold til medierne, som forholdet mellem en løve og en løvetæmmer. Styret har ikke lært at elske medierne men anerkender deres potentiale og forstår derfor vigtigheden af at konfrontere, tæmme og kontrollere dem. Hun taler om vigtigheden af at beskytte kongedømmets narrativ for herigennem at bevare kontrollen og magten 1. Narrativet, hele den historie kongedømmet fortæller som sig selv, er ikke blot en vigtig del af landets selvforståelse, men måske endnu vigtigere, en grundsten i statens legi- timitet. 1 Adgang til alternative udlægninger af landets historie, kritik eller debat kan udfordre statens selvfortælling og anfægte dens legitimitet. For en autoritær stat som Saudi Arabien, med dens legitimitet så stærkt bundet på landets narrativ, ligger en del af statens magt således i dens evne til at kontrollere landets medier. Da Saudi Arabien stod over for sin første store mediemæssige udfordring 1950 erne, var det derfor ikke radioen i sig selv der udfordrede staten, men dens potentiale. Pludselig kunne styret ikke kontrollere hvilke informationer befolkningen fik adgang til, og den arabiske nationalisme skyllede ind over landets grænser. Siden har situation gentaget sig med udviklingen af forskellige medier, senest især fra 1990 erne og frem hvor mediebilledet i hele Mellemøsten ændrede sig. Med nye satellitkanaler og et spirende Internet gik medierne fra at være regimernes talerør, til være deres største udfordring. Dette ses måske endnu tydeligere i foråret 2011, hvor Internettet og sociale medier er blevet anvendt som værktøjer til at sprede både krav om reform og nyheder fra en region i oprør. Trods statens forsøg på kontrol, er den nu igen udfordret. 1 kingdom without Borders. Saudi Arabia s Political, Religious and Media Frontiers. Red. Madawi Al-Rasheed. S kingdom without Borders. Saudi Arabia s Political, Religious and Media Frontiers. Red. Madawi Al-Rasheed. S Speciale i Arabisk Mellemøstlige sprog og samfund Speciale i Arabisk Mellemøstlige sprog og samfund 29

16 Radio De første radioudsendelser i Mellemøsten blev sendt i 1920erne, og efter Anden Verdenskrig etablerede flere lande egne radiokanaler. Radiomediet var vigtigt, da det gav mulighed for at nå selv geografisk isolerede egne, og da det ikke stillede krav til læsefærdigheder. Avismediet, hvis plads radioen overtog som foretrukne nyhedsmedie, var forbeholdt de få læsekyndige. Samtidig gik radioapparaterne fra at være et luksusprodukt til at være allemandseje. Radioen var en vigtig del af den nationsopbyggende proces og var i mediets første år forbeholdt staten 1. Egypterne var blandt de første til at tage radiomediet i brug og særligt éet program kendetegner perioden, Cairo Radios Sawt al-arab (Arabernes stemme). Cairo Radio sendte 18 timer dagligt og kombinerede det nye egyptiske regimes nationalistiske propaganda med musik fra berømte egyptiske kunstnere som Umm Khaltum og blev hurtigt en af regionens mest populære 2. Arabismen var tidens ideologiske trend og via tidens nye medie, radioen, blev den udbredt til hele regionen med daværende egyptiske præsident Nassers taler. Den udgave Nasser var repræsentant for kaldes Nasserisme og har en mere sekulær, socialistisk drejning end den klassiske arabisme 3. Nasser var tidens store helt i Mellemøsten, præsident over den nye republik Egypten og den store sejrherre fra Suezkrisen. Han var blevet et populært symbol i perioden, og han blev også hyldet uden for Egyptens grænser. Transmissionerne på Radio Cairo blev sendt til hele Mellemøsten og var et vigtigt middel for udbredelsen af nasserismen. De opfordrede til mobilisering, også på tværs af grænser, hvilket var stik modsat Saudi Arabiens interesser i perioden. Hvor Nasser ville have en ny social dagsorden, ønskede daværende Kong Saud af Saudi Arabien at bevare den skrøbelige ro og orden, der havde været længe undervejs i det unge kongedømme. Som ældste søn af og efterfølger til landets grundlægger Abd al-aziz ibn Abd al-rahman Al Saud (Ibn Saud), overtog kronprins Saud ved Ibn Sauds død i 1953 en stat, der fortsat var i opbygningsfasen. Enkelte ministerier var skabt kort efter statens grundlæggelse i 1932, men største- parten af de institutioner der forbindes med en moderne stat blev først etableret fra 1950 erne, finansieret af de første olieindtægter. I 1950 var indtægten fra olien nået over $ om året men blev i vid udstrækning fordelt via kongen til bl.a. stammeledere og religiøse ledere, og forskellen mellem rig og fattig blev tydeligere 1. Enorme summer blev kanaliseret til kongen, selv og utilfredsheden med Kong Saud voksede både inden for Al-Saud familien, og i de nye sociale grupper i befolkningen der dukkede op i forbindelse med olieudvindingen og den voksende statsadministration. Det var i den periode, at radioen blev indstillet på Radio Cairo, og Nassers budskab vandt frem. Kong Saud støttede i årene 1954 til 1957 Egypten økonomisk og søgte i første omgang at udnytte den nye positive stemning omkring nasserismen og dens nationalistiske aspekter til egen fordel. Saudi Arabian red i tiden omkring Suezkrisen med på bølgen af modstand mod den koloniale tilstedeværelse og afskar både olien og de diplomatiske forbindelser til England og Frankrig i ønsket om at fremstille staten i positivt lys. 2 Alligevel bevægede Saudi Arabien sig tættere på USA i slutningen af 1950 erne, især efter Kong Sauds besøg hos USA s daværende præsident Eisenhower. Besøget førte til Saudi Arabiens støtte til Eisenhower Doktrinen i 1957, hvilket betød, at USA fik større indflydelse i regionen. Hermed kølnedes forholdet mellem Egypten og Saudi Arabien væsentligt, og Nassers retorik i Radio Cairo vendte sig mod det feudale pro-vestlige saudiarabiske kongedømme 3. Inspireret af udviklingen i Egypten, med de frie officerers afsættelse af kong Farouk i 1952 og opildnet af Nassers taler, voksede den nationale modstand mod Al-Saud styret i den sidste halvdel af 1950 erne, og kong Saud frygtede efter afsættelsen af det Hashimitiske kongedømme i Irak i 1956, at noget lignende kunne ske i Saudi Arabien. Som reaktion mod Radio Cairo og Nasser lanceredes den første saudiarabiske radiostation Nida al-islam (Islams kald) i Den sendte i starten 90 minutter dagligt fra Mekka, hvilket blev 1 ( ) Wiliam A. Rugh 2 TBS 16, 2006 ( ) 3 ibid. 1 Saudi Arabia. Power, legitimacy and survival. Tim Nieblock, (2006) s ibid. s ibid. s Speciale i Arabisk Mellemøstlige sprog og samfund Speciale i Arabisk Mellemøstlige sprog og samfund 31

17 øget til 4,5 timer i Størsteparten af det transmitterede var koranrecitation 1. Desuden blev der lavet udsendelser på flere sprog, bl.a. urdu, tyrkisk, indonesisk, swahili, somali og farsi i ønsket om at udbrede den wahhabitiske udgave af islam inden for landets grænser, samt at etablere Saudi Arabien som en leder blandt de muslimske lande i modspil til Præsident Nasser. Andre programmer som Haqiq wa arqam (Sandhed og tal) søgte at skabe en følelse af national enhed og fokuserede på Ibn Sauds handlinger og på det saudiarabisk styre 2. Igen blev radioen et instrument til nationsopbyggelse, og omdrejningspunktet var en fælles glorværdig fortid og fremtid. Dog var der i Saudi Arabiens religiøse wahhabi etablissement (herefter ulama) modstand mod det nye medie, der blev betragtet med stor mistro. Landets daværende stormufti Ibn Baz advarede om, at radioudsendelser var kufr (kætteri) 3. Især var det transmission af musik, der blev betragtet som en farlig distraktion. Løsningen blev en aftale mellem staten og ulama om at disse fik egne programmer svarende til ca. 20% af sendefladen 4. Et slags uofficielt medieforlig der fortsat eksisterer i udstrakt grad. I 2011 er det fortsat den saudiarabiske stat, der har kontrollen med landets radiokanaler, gennem Kommissionen for Kommunikations- og Informationsteknologi (CICT) 5, som hører under Ministeriet for Kultur og Information. Fra 2007 blev der åbnet for muligheden for at private kunne købe sig til et radiolicens (alle private radiostationer blev lukkede i ) og i 2010 blev den første af i alt fem udbudte licenser solgt til Prins Khaled Al-Faisal for et beløb svarende til 100 mill kroner 7. Kanalen er måske i teorien privatejet, men må siges at være tæt knyttet til det saudiarabiske styre og dermed, må man antage, under kontrol. Ingen private har endnu, i marts 2011, købt egen radiostation. Landets nuværende radiostationer er således under statens kontrol, hvilket også gælder for MBC FM og Panorama FM, begge en del af MBC gruppen, hvis ejer er nært tilknyttet Al-Saud familien. (Mere om MBC under afsnittet om satellit-tv). MBC FM beskriver på sin hjemmeside sig selv som den største radiokanal i Golfen målt på udbredelse, idet den når 47% af alle saudiarabere 1. Kanalen sender poesi, musik og underholdning. Noget mindre er Panorama FM, der når ud til 15% af saudiaraberne og videre på tværs af landegrænserne til Jordan, Bahrain og Baghdad. Kanalen præsenterer sig som en ungdomskanal med hit-musik og moderne radiounderholdning. Radio Mekka, i den anden ende af skalaen, sender koranrecitation og religiøse programmer, og har efter kongeligt dekret i 2010 udvidet sendefladen fra 4 til 12 timer med planer om at sende døgnet rundt inden længe 2. Radioprogrammerne transmitteres via Saudi Broadcasting Service, der henter signalet fra Arabsat satellitter, som håndterer størsteparten af radio og tv-kanalerne i regionen. Trods ihærdige forsøg er det ikke muligt for staten at kontrollere alt, der kan lyttes til i Saudi Arabien. Flere kanaler finder vej til de saudiarabiske lyttere gennem Internettet og livestreaming. Det drejer sig om en kanal som Radio Islah, der sendes fra London, og som er en del af Movement for Islamic Reform in Arabia 3. Det lykkedes for den saudiarabiske stat at få fjernet radiokanalen fra satellitten Hotbird i 2004, men kanalen er fortsat tilgængelig via Internettet. Radio Al-Tajdeed, en del af partiet for islamisk fornyelse 4 som menes, at have været sympatisk indstillet over for Al-Qaida på Den Arabiske Halvø, var tilgængelig frem til Begge kanaler repræsentere(de) den islamiske opposition, med deres budskab om fornyelse og islamisk reform. 1 kingdom without Borders. Marawi Al-Rasheed, (2008) s ibid. 3 ibid. 4 ibid. 5 communications and Information Technology Commission/ Saudi Arabia in the Balance. Ed. Paul Aartes & Gerd Nonneman.(2005) Madawi Al-Rasheed, s ibid Speciale i Arabisk Mellemøstlige sprog og samfund Speciale i Arabisk Mellemøstlige sprog og samfund 33

18 I dag er Arabsat en af verdens største satellitudbydere og opererer mere end 400 tv-kanaler og 160 radiokanaler og når mere en 100 lande i Mellemøsten, Europa, Afrika og Centralasien Satellit tv Den tidlige udvikling Tv-mediet kom Mellemøsten allerede midt i 1950 erne hvor Irak var første land til at tage mediet i brug 1. Libanon fulgte hurtigt efter, og snart så også Egypten potentialet i fjernsynsmediet, og i 1960 blev de første egyptiske tv-programmer sendt 2. De tidlige kanaler var nationale, og staten stod for alle udsendelser. Temaerne var uddannelse af og information til befolkningen. Fra 1965 fulgte Saudi Arabien trop, og mellem 1967 og 1974 lykkedes det Al-Saud styret at skabe et af de bedst finansierede og mest magtfulde medieapparater i Mellemøsten 3. Flere faktorer var med til at give Saudi Arabien denne position. Blandt andet Egyptens nederlag i Seksdageskrigen i 1967, som fjernede momentum fra Nasser og fratog ham noget at tidligere tiders storhed. Der blev plads til en ny spiller på mediebanen, en plads Saudi Arabien gerne overtog. Ønsket om at kontrollere nyhedsstrømmen var stor, og de enorme indtægter i perioden fra olieproduktionen muliggjorde en hidtidig uset ekspansion på det saudiarabiske medieområde. Ideen om et fællesarabisk satellitsamarbejde var opstået i kølvandet på nederlaget i 1967, og anført af Saudi Arabien og den Arabiske liga blev Arabsat (Arab Satellite Communication Organization) en realitet i Udbygningen af medieområdet blev varetaget af Det Højere Medieråd der blev nedsat i 1981 under landets indenrigsministerium 4. Arabsat blev den første arabiske kommunikationssatellit, og med den kom der for alvor gang i udviklingen af fjernsynsmediet, hvilket medførte en eksplosion af antallet af kanaler, private som statsejede 5. I dag er Arabsat en af verdens største satellitudbydere og opererer mere end 400 tv-kanaler og 160 radiokanaler og når mere en 100 lande i Mellemøsten, Europa, Afrika og Centralasien 6. Egypten stod i første omgang uden for satellitsamarbejdet, idet landet var blevet boykottet af Den Arabiske Liga efter dets indgåelse af Camp David aftalen med Israel 1 I stedet, og som modsvar til Arabsat, blev Nilesat, Egyptens eget satellitselskab, igangsat i 1998, som en del af mediekapløbet i regionen 2. 1 Medier i den arabiske verden. Mellemøsthåndbogen. Ehab Galel (2005) 2 ( ) 3 kingdom without Borders.Ed. Madawi Al-Rasheed. (2008), Mai Yamani s kingdom without Borders. S Medier i den arabiske verden. Mellemøsthåndbogen. Ehab Galel (2005) 6 1 Medier i den arabiske verden. Mellemøsthåndbogen. Ehab Galel (2005) 2 ibid. 34 Speciale i Arabisk Mellemøstlige sprog og samfund Speciale i Arabisk Mellemøstlige sprog og samfund 35

19 Flere grene af Al-Saud familien har egne tv-kanaler og anvender dem i spillet om indflydelse både inden for familien og i det omgivende samfund entertainment adverticing TALKSHOWS NEWS entertainment adverticing NEWS entertainment Mediebilledet forandres QUIZ-SHOWS Med Iraks invasion af Kuwait i 1990 skete der et væsentlig ændring i international mediedækning. CNN dækkede begivenhederne intenst med nogle af de første live reportager. Seerne var med på første række, og nyhederne gik verden rundt. En ny form for globale medier var hermed skabt. Igen søgte Saudi Arabien fra første færd at være med på beatet især måske i ønsket om hurtigt at opnå kontrol med strømmen af nyheder. Løsningen var MBC, der blev etableret i London i 1991, bygget over samme skabelon som CNN med live-nyheder og reportager døgnet rundt. Skønt kanalen officielt var privatejet, havde dens saudiarabiske grundlægger, Walid Al-Ibrahim, tætte bånd til Al-Saud familien gennem ægteskabet med søsteren til daværende Kong Fahd, ældste bror i den magtfulde Sudairi klan 1. Kanalen har siden flyttet hovedsæde til Dubai og når, efter egne tal, ud til over 150 millioner seere på verdensplan med sine ni tv-kanaler, to radiokanaler, samt mobiltelefonsite og livsstilsmagasin. MBC har siden 2006 sendt den satiriske, saudiarabiske ramadanserie Tash ma Tash, som jeg vil gennemgå i en selvstændig case. Ovennævnte måde at indlemme medierne i Al-Saud familien skal ses som et klart forsøg på at kontrollere hvilke nyheder og hvilken underholdning, der når frem til befolkningen for derigennem at fastholde landets narrativ. Man kan tale om censur gennem ejerskab. Flere grene af Al- Saud familien har egne tv-kanaler, og anvender dem i spillet om indflydelse både inden for familien og i det omgivende samfund 2. Denne kontrol blev udfordret med etableringen af Al-Jazeera i Qatar i Finansieret og på initiativ af Qatars emir Skeikh Hamad bin Khalifa Al-Thani dannede kanalen fra begyndelsen en modpol til de regimekontrollerede satellitstationer i regionen. Al-Jazeeras programflade var, og er, domineret af nyhedsudsendelser og debatprogrammer. Tonen var, i kanalens første levetid, kritisk overfor både Vesten, især USA, og overfor regimerne i Mellemøsten. Debatter og kritiske reportager kom på programmet, og der blev også givet plads til eksempelvis udtalelser fra Al- Qaeda og Osama bin Laden. Nye emner blev taget op, og den selvcensur der havde præget de arabiske medier generelt fandtes ikke i samme omfang på Al-Jazeera, skønt kanalen undgår en række nationale emner samt kritik af emiren af Qatar 1. Med sin kritik satte Al-Jazeera en helt ny standard i den offentlige diskurs. I et forsøg på at dæmpe kritikken af det saudiarabiske regime og Al-Saud familien generelt, har det i Saudi Arabien i perioder været forbudt at se Al-Jazeera på offentlige cafeer, ligesom statslige saudiarabiske virksomheder har undladt at bruge reklamepenge på Al-Jazeera 2. Som et saudiarabisk modsvar til Al-Jazeera åbnede Walid al-ibrahim kanalen Al-Arabiya i 2003, som en del af MBC gruppen. Kanalen sender nyheder, debatter, sport og dokumentarprogrammer døgnet rundt fra Dubai Media City. Kanalen søger at positionere sig som et seriøst og sobert alternativ til Al-Jazeera, naturligvis uden den Al-Saud kritiske vinkel. Kanalen beskyldes i konservative kredse for at være pro-vestlig, hvilket blev bestyrket, da USA s præsident Barak Obama valgte at give sit første officielle interview netop til denne kanal i I gennem 1990 erne opstod i takt med det sigende antal nyhedskanaler, også flere underholdningskanaler i regionen. I Saudi Arabien startede prins Khalid bin Abdallah bin Abd Al-Rahman i 1994 underholdningsnetværket Orbit og samme år lancerede Sheikh Salah Kamel ART (Arab Radio Television), som prins Al-Waleed bin Talal senere har købt sig ind i. Prins Al-Waleed er manden bag Kingdom Holding, der har aktieandele i den amerikanske underholdnings- og nyhedsindustri. Samtidig ejer han den arabiske verdens største medie- og underholdnings virksomhed Rotana, og har opkøbt store dele af Libanesiske LBC 3. Igen kan kanalerne måske tilnærmelsesvis kaldes private, men de er næppe uafhængige. Fysisk er de placeret uden for Saudi Arabien, hvilket giver dem et større råderum, skønt de fortsat er underlagt de særlige saudiarabi- 1 Sudairiklanen: En magtfuld gruppe af helbrødre inden for Al-Saud familien, frem til Kong Fahds død kendt som The Sudairi Seven. Alle er de sønner af Ibn Saud og prinsesse Hassa bint Ahmad bin Muhammed Al-Sudairi. Gruppen består bl.a. af kronprins Sultan, 2. vicepremierminister Nayef, prins Salman som er guvernør i Riyadh og nu afdøde Kong Fahd. Alle er/var halvbrødre til den nuværende konge, Abdullah. 2 kingdom without Borders. Ed. Madawi Al-Rasheed (2008). Noah Mellor, s Medier i den arabiske verden. Mellemøsthåndbogen. Ehab Galel (2005) 1 Saudi Media &Society. Saudi Arabia s Media Influence. Paul Cochrane. Issue 3, Fall Medier i den arabiske verden. Mellemøsthåndbogen. Ehab Galel (2005) 3 arab media & Society. Saudi Arabia s Media Influence. Paul Cochrane. Issue 3, Fall Speciale i Arabisk Mellemøstlige sprog og samfund Speciale i Arabisk Mellemøstlige sprog og samfund 37

20 NEWS entertainment TALKSHOWS adverticing NEWS NEWS entertainment adverticing QUIZ-SHOWS NEWS entertainment ske grænser for ytringsfrihed 1. En anden og væsentlig del af Saudi Arabiens mediestrategi ligger i, ikke kun at kunne kontrollere de nationale medier, men at opnå dominans over mediebilledet i regionen generelt og derved sikre sig mod kritik 2. Programfladen er en bred vifte af underholdning, og ART tilbyder alt fra reality tv og populære konkurrencer som Hvem vil være millionær, til kanaler der udelukkende sender klassiske arabiske film og religiøse programmer. Den stærkt wahhabi orienterede kanal Iqra er også en del af ART pakken. Orbit har også en bred programflade og sender internationale nyheder, sport, kendte børneprogrammer, præmierefilm, amerikanske serier og realityshows som American Idol. Det kan måske undre, at kanaler så tæt på Al-Saud familien sender programmer, der kan ses som værende i konflikt med Saudi Arabiens traditionelle værdier og normer. En nærliggende forklaring ligger i, at det var nødvendigt for at den saudiarabiske stat at fremstå moderne og moderat, for at bløde op på det billede omverdenen fik af landet efter terrorhandlingerne den 11. september 2001, hvor 15 af 19 flykaprere var saudiarabiske statsborgere 3. Et varieret medieudbud kunne bidrage til sådan et billede. En anden vinkel ligger i Noah Mellors analyse af perioden, hvor hun i Kingdom without Borders tager udgangspunkt i saudiarabiens nationale forhold. Hun beskriver her, hvordan det saudiarabiske marked er gået fra at være sælgers, til nu at være købers med den konsekvens, at (..) companies have to compete for comsumers attention through better advertising and branding of their products. The presence of expatirates, along with the increasing interaction with western culture through travel and education, has also had an impact on the Saudi Social lifestyle 4. Derved tilskriver hun motivationen for det brede mediebillede, både hos et nyopstået behov hos og krav fra de saudiarabiske seere og i muligheden for profit hos mediebagmændene 1. Sammenfattet kan svaret derfor ligge i et forsøg på national og international forventningsafstemning, samt i en pragmatisk afvejning og accept af befolkningens behov, hvilket har ført til erkendelsen af, at det er bedre, og sikrere, selv at efterkomme dette behov end at lade andre gøre det. Afslutningsvis er det vigtigt at huske på, Al-Saud familien langt fra altid er enige indadtil, men at de oftest står sammen udadtil. Ingen inden for Al-Saud familien og den omgivende magtelite er interesserede i at sætte magten over styr. Trods kanalernes meget varierede indhold, vises der aldrig programmer der direkte kritiserer staten. Mediebilledet er måske blevet liberaliseret, men det er en sikker liberalisering, financieret af olieindtægter. Den saudiarabiske programflade har således noget for alle, uanset hvilket fløj af samfundet man tilhører. Andrew Hammond beskriver denne udvikling i et indlæg Arab Media & Society i 2007 som: Egypt s once omnipotent media of mobilization (i lam ta bawi) gave way for Saudi Arabia s media of pacification, or I lam tanwimi (..) where entertainment helps put the political mind to sleep and politics is maintained within strict limits 2 1 Medier i den arabiske verden. Mellemøsthåndbogen. Ehab Galel (2005) 2 arab Media & Society. Saudi Arabia s Media Empire:keeping the masses at home. Andrew Hammond. Issue 3, Fall ibid. 4 kingdom without Borders. Ed. Madawi Al-Rasheed. (2008). Noah Mellor, s kingdom without Borders. Ed. Madawi Al-Rasheed. (2008) s33. 2 Saudi Arabia s Media Empire: Keeping the masses at home. Andrew Hammond, AM&S, issue 3, fall Speciale i Arabisk Mellemøstlige sprog og samfund Speciale i Arabisk Mellemøstlige sprog og samfund 39

Muslimer og demokrati

Muslimer og demokrati ANALYSE May 2011 Muslimer og demokrati Helle Lykke Nielsen Islamiske partier har længe været en del af det politiske landskab i Mellemøsten og den islamiske verden, men har generelt ikke klaret sig ret

Læs mere

Analyse. EU modtager (stadig) lav mediedækning. 20 januar Af Julie Hassing Nielsen

Analyse. EU modtager (stadig) lav mediedækning. 20 januar Af Julie Hassing Nielsen Analyse 20 januar 2017 EU modtager (stadig) lav mediedækning Af Julie Hassing Nielsen Dramatiske europapolitiske begivenheder som immigrationskrise, terrortrusler og Eurozonekrise gør det relevant at undersøge,

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog. Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske

Læs mere

Mobilisering 2.0. Medlemskonference, Center for Ungdomsforskning 22. Marts 2012

Mobilisering 2.0. Medlemskonference, Center for Ungdomsforskning 22. Marts 2012 Mobilisering 2.0 - unge og politisk deltagelse i de sociale mediers tidsalder Medlemskonference, Center for Ungdomsforskning 22. Marts Jakob Linaa Jensen Center for Internetforskning Forskningsprogram

Læs mere

Det internationale område

Det internationale område Det internationale område Tema: Globalisering Fag: Dansk Fag: Samtidshistorie Titel: Medierne, samfundet og kulturen Indhold 1.0 Indledning udvikling i nyhedsmedier.3 2.0 Problemformulering..3 3.0 Tv-mediets

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

To be (in government) or not to be?

To be (in government) or not to be? To be (in government) or not to be? Undersøgelse af Dansk Folkepartis ageren under VK-regeringen i 00 erne Statvetenskapeliga Institutionen Statsvetenskap STVA 22: Hur stater styrs - uppsats Vejleder:

Læs mere

Bliv ven med de sociale medier. Velkommen... Ved konsulenterne Thomas Kantsø & Lykke Fehmerling fra Djøf karriere og kompetencecenter

Bliv ven med de sociale medier. Velkommen... Ved konsulenterne Thomas Kantsø & Lykke Fehmerling fra Djøf karriere og kompetencecenter Bliv ven med de sociale medier Velkommen... Ved konsulenterne Thomas Kantsø & Lykke Fehmerling fra Djøf karriere og kompetencecenter Hvorfor er vi her i dag. Vi bad om jeres input til det her kursus på

Læs mere

Forløbet er lavet med udgangspunkt i 8. klassetrin, men rummer udfordringer for alle elever i udskolingen.

Forløbet er lavet med udgangspunkt i 8. klassetrin, men rummer udfordringer for alle elever i udskolingen. Democracy Niveau 8.klasse Varighed 10-13 lektioner Om forløbet Dette forløb sætter fokus på demokrati. I forløbet ser vi nærmere på, hvordan et demokrati kan defineres. Eleverne får igennem en række tekster

Læs mere

Energikrisen dengang og nu

Energikrisen dengang og nu Energikrisen dengang og nu Sammenlign olienkrisen i 1973 med årsagerne til stigningen på olie i 2011. Baggrund I 1973 førte en krise mellem Israel på den ene side og Egypten og Syrien på den anden side

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

SKT JOSEFS SKOLE. Kultur og Identitet. xxxxxxxxxxx

SKT JOSEFS SKOLE. Kultur og Identitet. xxxxxxxxxxx SKT JOSEFS SKOLE. Kultur og Identitet. xxxxxxxxxxx 08-12-2009 Problemstilling: Der findes flere forskellige kulturer, nogle kulturer er mere dominerende end andre. Man kan ikke rigtig sige hvad definitionen

Læs mere

Essential Skills for New Managers

Essential Skills for New Managers Essential Skills for New Managers Poynter Institute 7.-12. december 2014 1 Overskrifterne for kurset var: How to establish your credibility as a leader, even if you are new in your role. How to provide

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Denne konflikt i landet er dog ikke den første. Under den kolde

Læs mere

De spanske medier og arbejdsløsheden. - Hvordan dækker de en af landets største kriser?

De spanske medier og arbejdsløsheden. - Hvordan dækker de en af landets største kriser? De spanske medier og arbejdsløsheden - Hvordan dækker de en af landets største kriser? Jeg ankom til Madrid den 14. november 2012 og blev mødt af demonstrationer, lyden af megafoner og graffiti malet over

Læs mere

Spændingsfeltet mellem online og offline interaktioner Hvad betyder forholdet ml. online og offline for sociale interaktioner?

Spændingsfeltet mellem online og offline interaktioner Hvad betyder forholdet ml. online og offline for sociale interaktioner? Analyseapparat Spændingsfeltetmellemonline ogofflineinteraktioner Hvadbetyderforholdetml.onlineog offlineforsocialeinteraktioner? I teksten Medium Theory (Meyrowitz 1994) fremlægger Meyrowitz en historisk

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

SOCIALE MEDIER ONLINE MARKETING 2. SEMESTER, FORÅR 2014

SOCIALE MEDIER ONLINE MARKETING 2. SEMESTER, FORÅR 2014 SOCIALE MEDIER ONLINE MARKETING 2. SEMESTER, FORÅR 2014 SOCIALE MEDIER ONLINE MARKETING 2. SEMESTER, FORÅR 2014 DAGENS PROGRAM Sociale medier og engagerende content Hvad, hvor, hvem Godt indhold og Content

Læs mere

INDBLIK I MELLEMØSTEN SYRIEN

INDBLIK I MELLEMØSTEN SYRIEN Folkeuniversitetet, Syddansk Universitet 21. september 2017 INDBLIK I MELLEMØSTEN SYRIEN Lektor phd Peter Seeberg, direktør for DJUCO (www.djuco.org.) Center for Mellemøststudier, Syddansk Universitet

Læs mere

Protest i Istanbul: Demokrati er mere end stemmeboksen - Retorikforlaget. Skrevet af Mathias Møllebæk Mandag, 10. juni :30

Protest i Istanbul: Demokrati er mere end stemmeboksen - Retorikforlaget. Skrevet af Mathias Møllebæk Mandag, 10. juni :30 De massive protester mod nedlæggelsen af Gezi Park i hjertet af Istanbul er blevet et oprør mod Erdoğan-regeringens arrogante og autoritære holdning til det tyrkiske folk. Men når den internationale presse

Læs mere

Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN. Hvad er et resumé? Artikel fra tema

Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN. Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema Hvad er et resumé? Artikel fra nyheder Hvad er en kommentar? Hvad er en blog og hvordan skriver jeg på en blog? Hvad er en

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

Glasnost og Perestrojka. Og sovjetunionens endeligt

Glasnost og Perestrojka. Og sovjetunionens endeligt Glasnost og Perestrojka Og sovjetunionens endeligt Gorbatjov vælges 1985: Michael Gorbatjov vælges til generalsekretær 1971: medlem af Centralkomitéen 1978: sovjetisk landbrugsminister 1980: Medlem af

Læs mere

ANVENDELSE AF EVALUERING PÅ DEN LANGE BANE

ANVENDELSE AF EVALUERING PÅ DEN LANGE BANE ANVENDELSE AF EVALUERING PÅ DEN LANGE BANE INDIREKTE ANVENDELSE NETE KROGSGAARD NISS PROGRAM Intro om betydningen af anvendelse Nedslåethed Håb for professionen SFI s (gode) måde at håndtere det på Fælles

Læs mere

Experience. Knowledge. Business. Across media and regions.

Experience. Knowledge. Business. Across media and regions. Experience. Knowledge. Business. Across media and regions. 1 SPOT Music. Film. Interactive. Velkommen. Program. - Introduktion - Formål og muligheder - Målgruppen - Udfordringerne vi har identificeret

Læs mere

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg Jeg ved, hvordan demokrati fungerer i praksis Jeg er samfundsengageret og følger med i det politiske liv Jeg diskuterer samfundets indretning med andre Jeg stemmer, når der er valg Jeg udvikler ideer til

Læs mere

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Strategisk brug af Sociale Medier 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Trine-Maria Kristensen Cand. scient. soc (PR) Marketing & Kommunikation Hovedet på bloggen siden 2004 Rådgivning og undervisning om

Læs mere

Politikugen. Sikkerhedsbegrebet: Historisk og analytisk

Politikugen. Sikkerhedsbegrebet: Historisk og analytisk Politikugen Sikkerhedsbegrebet: Historisk og analytisk Indholdsfortegnelse En (meget) kort historie om begrebet Den Kolde Krig Sikkerhedsbegrebet i strategiske studier Sikkerhedsbegrebet i fredsforskning

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Rummelighed er der plads til alle?

Rummelighed er der plads til alle? Hotel Marselis d. 29 marts - 2012 Rummelighed er der plads til alle? - DEBATTEN OM INKLUSION OG RUMMELIGHED HAR STÅET PÅ I 13 ÅR HVAD ER DER KOMMET UD AF DET? - FORSØGER VI AT LØSE DE PROBLEMER VI HAR

Læs mere

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder --

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder -- Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30 Karsten Dybvad -- Det talte ord gælder -- Tak for ordet, Claus. Tak for at slå fast, at det europæiske samarbejde

Læs mere

Fjernsyn: en avanceret teknologi skabt til at forhindre folk i at underholde. Leonard Rossiter. Mikael Højris: Den Nye Musikbranche 2.

Fjernsyn: en avanceret teknologi skabt til at forhindre folk i at underholde. Leonard Rossiter. Mikael Højris: Den Nye Musikbranche 2. Fjernsyn: en avanceret teknologi skabt til at forhindre folk i at underholde sig selv. Leonard Rossiter 184 185 Medierne Ordet medie stammer fra det latinske medium, der har betydningen at stå midt imellem

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

SOCIALE MEDIER ONLINE MARKETING 2. SEMESTER, FORÅR 2014

SOCIALE MEDIER ONLINE MARKETING 2. SEMESTER, FORÅR 2014 SOCIALE MEDIER ONLINE MARKETING 2. SEMESTER, FORÅR 2014 SOCIALE MEDIER ONLINE MARKETING 2. SEMESTER, FORÅR 2014 DAGENS PROGRAM Sociale medier og engagerende content Hvad, hvor, hvem Godt indhold og Content

Læs mere

Vestens unuancerede billede af islam

Vestens unuancerede billede af islam Interview Maj 2009 Vestens unuancerede billede af islam Interview med Dietrich Jung af Lars Ole Knippel Den nyudnævnte professor ved Center for Mellemøststudier, Dietrich Jung, siger, at mange glemmer,

Læs mere

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG TIL ELEV E N DANMARK I DEN KOLDE KRIG ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg 1 ELEVARK 1 INTRODUKTION Du skal arbejde med emnet Danmark i den kolde krig

Læs mere

Breddeidrætten producerer social kapital

Breddeidrætten producerer social kapital Breddeidrætten producerer social kapital Mogens Kirkeby International Sport and Culture Association www.isca isca-web.org info@isca isca-web.org internationale erfaringer med at inddrage idrætten i løsningen

Læs mere

Muhammedkrisen. set indefra. Middle_East_Rep_skab_Mar_2006

Muhammedkrisen. set indefra. Middle_East_Rep_skab_Mar_2006 Muhammedkrisen set indefra 1 Arla Foods i Mellemøsten Syrien Arla Foods, Libanon Joint venture salg og distribution Libanon Danya Foods, Saudi-Arabien Total supply chain inkl. lokalproduktion og eksport

Læs mere

Svarark til emnet Demokrati

Svarark til emnet Demokrati Svarark til emnet Demokrati 1) Skriv kort hvad hvert afsnit i teksten Demokratisering handler om. Demokratisk grundlov 1849 Den handler om hvordan flere og flere fik lov til at være med i demokratiet og

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk

Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk Medborgerskabets fire dimensioner (ifølge G. Delanty, 2000) Rettigheder Pligter Deltagelse

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Kritisk matematikundervisning

Kritisk matematikundervisning Kritisk matematikundervisning SEMAT, 11-12 marts 2015 Ole Skovsmose osk@learning.aau.dk Nogle centrale begreber (1) Globalisering/ghettoisering (2) Elevers forgrund (3) Matematik som handling (4) Refleksion

Læs mere

Beskriv stridspunkterne i den aktuelle politiske diskussion om DRs rolle og public service tankegangen i Danmark i dag

Beskriv stridspunkterne i den aktuelle politiske diskussion om DRs rolle og public service tankegangen i Danmark i dag PUBLIC SERVICE Hvad er public service og hvilken betydning har public service forpligtelserne for DR og TV2? Public service. En simpelt oversættelse siger, at public service betyder i folkets tjeneste.

Læs mere

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg 9. semester, 2003 Titel: Videnskabsteori Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Udgangspunktet for opgaven

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

DERFOR SKABER MELLEMLEDERNE HOS KD GRUPPEN LANGT BEDRE RESULTATER NU

DERFOR SKABER MELLEMLEDERNE HOS KD GRUPPEN LANGT BEDRE RESULTATER NU DERFOR SKABER MELLEMLEDERNE HOS KD GRUPPEN LANGT BEDRE RESULTATER NU Mellemlederne hos KD Gruppen brugte for meget tid på drift og detaljer. De løb hurtigere og hurtigere for at nå mere og mere selv, mens

Læs mere

Diffusion of Innovations

Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations er en netværksteori skabt af Everett M. Rogers. Den beskriver en måde, hvorpå man kan sprede et budskab, eller som Rogers betegner det, en innovation,

Læs mere

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5 Den kolde krig er betegnelsen for den højspændte situation, der var mellem supermagterne USA og Sovjetunionen i perioden efter 2. verdenskrigs ophør i 1945 og frem til Berlinmurens fald i november 1989.

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

Kulturens digitale udvikling og udfordringer - set fra et mediehus. Ved Trine Nielsen Direktør for Forretningsudvikling i Berlingske Media

Kulturens digitale udvikling og udfordringer - set fra et mediehus. Ved Trine Nielsen Direktør for Forretningsudvikling i Berlingske Media Kulturens digitale udvikling og udfordringer - set fra et mediehus Ved Trine Nielsen Direktør for Forretningsudvikling i Berlingske Media Dagens tekst Berlingske hvem er vi? Mediernes digitale udfordringer

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Den nuværende konflikt i Afghanistan, der startede i 2001, er dog

Læs mere

Fremtiden bliver stadig vanskeligere at navigere i for Europa. Vi har i mere end 2000 år følt os som verdens centrum, men risikerer at blive skubbet ud i periferien. Imens vi forsøger at finde ud af, hvad

Læs mere

Kunstig intelligens. Thomas Bolander, Lektor, DTU Compute. Siri-kommissionen, 17. august Thomas Bolander, Siri-kommissionen, 17/8-16 p.

Kunstig intelligens. Thomas Bolander, Lektor, DTU Compute. Siri-kommissionen, 17. august Thomas Bolander, Siri-kommissionen, 17/8-16 p. Kunstig intelligens Thomas Bolander, Lektor, DTU Compute Siri-kommissionen, 17. august 2016 Thomas Bolander, Siri-kommissionen, 17/8-16 p. 1/10 Lidt om mig selv Thomas Bolander Lektor i logik og kunstig

Læs mere

Claudia Splitt: Recycle 5. maj 2007

Claudia Splitt: Recycle 5. maj 2007 Claudia Splitt: Recycle 5. maj 2007 "Recycle" er en vandring ad eftertankens og følelsens veje. En aften med kærlighedssange, billeder og citater. (fra programmet) Kærlighedssange er banale, men så inderligt

Læs mere

B8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2

B8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 2 Betragtning B B. der henviser til, at libyerne som led i Det Arabiske Forår gik på gaden i februar 2011, hvorefter der fulgte ni måneder med civile uroligheder; der henviser

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

GUIDE TIL BREVSKRIVNING

GUIDE TIL BREVSKRIVNING GUIDE TIL BREVSKRIVNING APPELBREVE Formålet med at skrive et appelbrev er at få modtageren til at overholde menneskerettighederne. Det er en god idé at lægge vægt på modtagerens forpligtelser over for

Læs mere

Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed?

Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed? Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed? Danske Gymnasiers ledelseskonference Den 15. april 2015 Søren Barlebo Rasmussen (sbr@cbs-simi.dk, barlebokon.dk) Perspektiv/erfaringer:

Læs mere

NASIM. et friskt pust. for Mellemøsten.

NASIM. et friskt pust. for Mellemøsten. 26 HUMANIST Studerende netværker NASIM et friskt pust fra Mellemøsten NASIM er et netværk af studerende, hvis formål er at udbrede en neutral og nuanceret viden om Mellemøsten. Netværket holder til på

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv. Sammenfatning

Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv. Sammenfatning Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv 16. juni 2009 Sammenfatning Ideologisk propaganda er en vigtig del af terrorgruppers eksistensgrundlag. Terrorgrupper, uanset om de har en venstre- eller

Læs mere

Den ubehagelige alliance

Den ubehagelige alliance ANMELDELSE Maj 2008 Den ubehagelige alliance Jakob Egholm Feldt Ny bog viser, at antisemitisme var et betydningsfuldt fællestræk hos toneangivende arabiske nationalister og nazismen, og at alliancen mellem

Læs mere

Notat fra Cevea, 03/10/08

Notat fra Cevea, 03/10/08 03.10.08 Danskerne efterspørger globalt demokrati og debat Side 1 af 5 Notat fra Cevea, 03/10/08 Cevea Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 31 64 11 22 cevea@cevea.dk www.cevea.dk Mens politikerne

Læs mere

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION 08.12.2013 Hvis man har et alt for lemfældigt forhold til sandhed, så har man også et alt for lemfældigt forhold

Læs mere

18.s.e.trinitatis Matt. 22,34-46; Es 40,18-25; 1. kor. 1,4-8 Salmer: 748, 422, 57 54, 192 (alterg.), 696

18.s.e.trinitatis Matt. 22,34-46; Es 40,18-25; 1. kor. 1,4-8 Salmer: 748, 422, 57 54, 192 (alterg.), 696 18.s.e.trinitatis Matt. 22,34-46; Es 40,18-25; 1. kor. 1,4-8 Salmer: 748, 422, 57 54, 192 (alterg.), 696 Lad os alle bede! Kære Herre, tak fordi Du er kærligheden og derfor vil du, at vi skal leve i din

Læs mere

Hvad er fremtiden for internettet?

Hvad er fremtiden for internettet? Hvad er fremtiden for internettet? pcfly.info Den Internettet er blot et par årtier gamle, men i dette korte tidsrum har oplevet væsentlige ændringer. Den voksede ud af et sammensurium af uafhængige netværk

Læs mere

Mobil Application i tilknytning til Gift ved første blik.

Mobil Application i tilknytning til Gift ved første blik. Gruppe 2: Tora, Emil, Jens & Camilla Mobil Application i tilknytning til Gift ved første blik. 1) a. Efter seersuccesen med første sæson af Gift ved første blik, vil vi i forbindelse med anden sæson lancere

Læs mere

MARITIME PROFESSIONALS, ASHORE AND AT SEA. Online Identitet. 29-03-2011 www.job2sea.com 1

MARITIME PROFESSIONALS, ASHORE AND AT SEA. Online Identitet. 29-03-2011 www.job2sea.com 1 Online Identitet 2011 29-03-2011 www.job2sea.com 1 Online Identity The social web, i.e. the usage of the web to support the social process, represents a space in which people have the possibility to express

Læs mere

Det registrerede partnerskab

Det registrerede partnerskab Det registrerede partnerskab Det registrerede partnerskab (1989) En rigtig firserklassiker. Da den kom frem, var den nyskabende, og den er siden blevet genindspillet i mange andre lande. Den havde en lang

Læs mere

Rapport om efteruddannelse i New York

Rapport om efteruddannelse i New York Rapport om efteruddannelse i New York Deltagere: Maj Munk, Kevin Walsh, Louise Brodthagen Jensen, Steffan Frandsen og Sune Paarup Odér (Berlingske Media: B.T., bt.dk og Sporten.dk) Formål Den overordnede

Læs mere

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen.  og 052431_EngelskD 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han Demokratiteori Robert Dahl I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han potentere dog at opfyldelse af disse fem punkter ikke automatisk giver ét ideelt demokrati og

Læs mere

Vejledning til brugen af bybrandet

Vejledning til brugen af bybrandet Vejledning til brugen af bybrandet Indhold Hvorfor bruge bybrandet? s. 3-4 Inspiration/ big idea s. 5-10 Syv former for bybranding s. 11-18 Brug af logoet s. 19-21 Find desuden flere cases, designelementer

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2015

Trolling Master Bornholm 2015 Trolling Master Bornholm 2015 (English version further down) Panorama billede fra starten den første dag i 2014 Michael Koldtoft fra Trolling Centrum har brugt lidt tid på at arbejde med billederne fra

Læs mere

1. s. i advent 30. november 2014 - Haderslev Domkirke kl. 10

1. s. i advent 30. november 2014 - Haderslev Domkirke kl. 10 1. s. i advent 30. november 2014 - Haderslev Domkirke kl. 10 74-83 447-73 / 90-102,2-78 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus (21,1-9): Da de nærmede sig Jerusalem og kom til Betfage ved

Læs mere

Synopsis i studieområdet del 3. Samtidshistorie - dansk. Fukuyama Historiens afslutning

Synopsis i studieområdet del 3. Samtidshistorie - dansk. Fukuyama Historiens afslutning Synopsis i studieområdet del 3 Samtidshistorie - dansk Fukuyama Historiens afslutning 1 Indholdsfortegnelse: Indledning og problemformulering 2 Metodeovervejelser 2 Fukuyama om historiens afslutning...

Læs mere

SF et debatparti og ej et brokkerøvsparti

SF et debatparti og ej et brokkerøvsparti SF et debatparti og ej et brokkerøvsparti Knud Erik Hansen 10. april 2012 /1.2.1 Det er nyt, at en formand for SF kalder kritiske røster for brokkehoveder. SF har ellers indtil for få år siden været et

Læs mere

mandag den 23. september 13 Konceptkommunikation

mandag den 23. september 13 Konceptkommunikation Konceptkommunikation Status... En række koncepter, der efterhånden har taget form Status......nu skal vi rette os mod det færdige koncept idé 1 idé 2 How does it fit together Mixing and remixing your different

Læs mere

Mellemøsten og klimaforandringerne

Mellemøsten og klimaforandringerne dfdf ANALYSE December 2009 Mellemøsten og klimaforandringerne Martin Hvidt Verdens statsledere og klimaforhandlere samt demonstranter og pressefolk er netop nu samlet til klimatopmødet i København, hvor

Læs mere

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj?

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Bodil Damkjær er uddannet cand. phil og adm. direktør i PLINGyou A/S. Bodil hjælper dansk erhvervsliv med deres professionelle brand på LinkedIn. Bodil holder

Læs mere

Guide til Succesfuld Administration af Facebook Side Communities

Guide til Succesfuld Administration af Facebook Side Communities Guide til Succesfuld Administration af Facebook Side Communities Side 2 Indholdsfortegnelse: Succesfuld Facebook administration side 3 Den positive spiral Side 4 Sørg for at poste hver dag Side 5 Fokuser

Læs mere

At tale med magten om prioritering af natur vi ikke kan se. Dansk Selskab for Marinbiologi 2. Oktober 2014 Peder Agger pa@ruc.dk

At tale med magten om prioritering af natur vi ikke kan se. Dansk Selskab for Marinbiologi 2. Oktober 2014 Peder Agger pa@ruc.dk At tale med magten om prioritering af natur vi ikke kan se Dansk Selskab for Marinbiologi 2. Oktober 2014 Peder Agger pa@ruc.dk Det glemte hav Danmark er geografisk set mere vand end land. Alligevel glemmes

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Sådan laver du gode. opdateringer på Facebook

Sådan laver du gode. opdateringer på Facebook Sådan laver du gode opdateringer på Facebook Indhold Indhold 2 Indledning 3 Hold linjen 4 Vær på linje med virksomhedens overordnede identitet 4 Unik stemme 5 Brug virksomhedens unikke stemme 5 Skab historier

Læs mere

Korstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande.

Korstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande. Historiefaget.dk: Korstogene Korstogene I 1099 erobrede kristne korsfarere Jerusalem fra muslimerne. De skabte et kongedømme, som varede i hele 200 år. Af Kurt Villads Jensen Opdateret 11. december 2013

Læs mere

Årsplan for hold E i historie

Årsplan for hold E i historie Årsplan for hold E i historie Emne: Fra to til èn supermagt. 1945 1990 Trinmål historie: Forklare udviklings- og forandringsprocesser fra Danmarks historie, beskrive forhold mellem Danmark og andre områder

Læs mere

Skub, puf og bevæg ledelse i kompleksitet Morgenmøde, 22. og 25. september 2015

Skub, puf og bevæg ledelse i kompleksitet Morgenmøde, 22. og 25. september 2015 Skub, puf og bevæg ledelse i kompleksitet Morgenmøde, 22. og 25. september 2015 Programoversigt 08:30 Kaffe, the og brød 09:00 Velkommen til morgenmøde Kort præsentation formål og ambitioner Kompleksitet

Læs mere

Flygtningekrisen og det etiske grundlag for flygtningepolitik

Flygtningekrisen og det etiske grundlag for flygtningepolitik Flygtningekrisen og det etiske grundlag for flygtningepolitik Nils Holtug Centre for Advanced Migration Studies Afdeling for filosofi Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Dias 1 Hvilke etiske

Læs mere

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne?

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Professor Lone Kørnøv Aalborg Universitet Dansk Center for Miljøvurdering Hvorfor, hvorfor ikke og hvordan a. Holdningsladet emne b. Rationaler bag

Læs mere

KOMMUNAL- OG REGIONSVALG 21. november

KOMMUNAL- OG REGIONSVALG 21. november KOMMUNAL- OG REGIONSVALG 21. november Regionernes indsats for en høj stemmeprocent Kandidat? Dine vælgere vil møde kampagnen fra regionerne. Se mere her EN HØJ VALGDELTAGELSE En høj stemmeprocent er målsætningen

Læs mere

1 s01 - Jeg har generelt været tilfreds med praktikopholdet

1 s01 - Jeg har generelt været tilfreds med praktikopholdet Praktikevaluering Studerende (Internship evaluation Student) Husk at trykke "Send (Submit)" nederst (Remember to click "Send (Submit)" below - The questions are translated into English below each of the

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Mini- opgave: Public service

Mini- opgave: Public service Mini- opgave: Public service Begrebet public service bruges inden for mediebranchen, når man taler om virksomheder. Public service - virksomheden, er en virksomhed der gennem offentlig finansiering, er

Læs mere

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser.

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser. Synopsis Flugten fra DDR til BRD Synopsis handler om flugten fra DDR til BRD, samt hvilke forhold DDR har levet under. Det er derfor også interessant at undersøge forholdende efter Berlinmurens fald. Jeg

Læs mere

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015 2018

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015 2018 VÆRD AT DELE STADIG ORIGINAL. MERE DIGITAL DR er sat i verden for at skabe og formidle kultur og journalistik til hele befolkningen. Public service-opgaven har været den samme siden DRs første udsendelser

Læs mere

SPLITTELSE Terror puster til danskeres frygt for muslimske medborgere Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 9. december 2015, 05:00

SPLITTELSE Terror puster til danskeres frygt for muslimske medborgere Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 9. december 2015, 05:00 SPLITTELSE Terror puster til danskeres frygt for muslimske medborgere Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 9. december 2015, 05:00 Del: 4 ud af 10 danskere er begyndt at se med større bekymring

Læs mere