Dagsorden Handicaprådet

Transkript

1 Dagsorden Handicaprådet Mødedato: Mandag den 08. februar 2016 Mødetidspunkt: Kl. 15:30 Mødested: Det Hvide Værelse, Rådhuset Bemærkninger: Medlemmer: Michael Mathiesen (C) Philip Læborg (C) Ib Kirkegaard (O) Haldis Glerfoss (Ø) Duygu Ngotho (A) Katrine Kjærbo Charlotte Aagaard Karl Vilhelm Nielsen Jacob Svendsen Kirsten Fazio Lene Fritzbøger Andersen Hanne Olsson-Dragø Janie Nielsen Niels Fiil Hildebrandt Deltagere: Fraværende: Ib Kirkegaard Sagsoversigt Side 01. Godkendelse af dagsorden Beslutningssag. Servicestandarder vedr. kropsbårne hjælpemidler Beslutningssag: Godkendelse af Handicaprådets beretning for Beslutningssag: Godkendelse af afrapportering på central udmelding fra Socialstyrelsen vedr. Børn og unge med alvorlig synsnedsættelse og Voksne med kompleks erhvervet hjerneskade Orienteringssag: Konklusioner på regodkendelser fra Socialtilsyn Hovedstaden Orienteringssag: Sundhedsfaglige tilsyn i 2015 på Helsingør Kommunes botilbud Opmærksomhedspunkt: Behov for kontakt til politiske udvalg? Orienteringssag: Kommende sager og udeståender Meddelelser og eventuelt...20 Bilagsliste...21

2 Handicaprådet Mødedato Side Godkendelse af dagsorden Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: Handicaprådet Indstilling Formandsskabet indstiller: At dagsordenen godkendes.

3 Handicaprådet Mødedato Side Beslutningssag. Servicestandarder vedr. kropsbårne hjælpemidler Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 16/2131 Socialudvalget Servicestandard Brystproteser.pdf Servicestandard Kompressionsstrømper.pdf Servicestandard Reparation af fodtøj.pdf Servicestandard Ortopædisk fodindlæg.pdf Servicestandard Ortopædisk fodtøj.pdf Servicestandard Parykker.pdf Servicestandard Diabeteshjælpemidler.pdf Indledning/Baggrund Helsingør Kommune fokuserer på den bedst mulige service inden for den afsatte økonomiske ramme, og ønsker en gennemskuelighed der gør den enkelte borger i stand til at vide, hvad denne overordnet måtte være berettiget til. Socialudvalget skal i denne sag beslutte serviceniveauet vedr. kropsbårne hjælpemidler, som varetages af Center for Borgerservice, It og Digitalisering. Årsagen til en beslutning omkring serviceniveauet skyldes to forhold: At det bør være mere gennemskueligt for den enkelte borger, hvad denne har krav på i forhold til kropsbårne hjælpemidler. At Socialudvalget har bedt Center for Borgerservice, It og Digitalisering om at have et fokus på udgifterne til hjælpemidler. Det skal bemærkes, at der på langt de fleste områder gælder lovbestemte regler for, hvorvidt en borger skal have et givent hjælpemiddel. Det er karakteren og mængden af hjælpemiddel, som servicestandarderne tydeliggør. Karakteren og mængden fortages efter et individuelt skøn, som understøttes af en lægelig vurdering, hvorfor der i enkelte tilfælde, kan dispenseres i forhold til det generelle niveau. Leder af Borgerservice Morten Holm deltager under punktet. Retsgrundlag Servicelovens 112. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling

4 Handicaprådet Mødedato Side 4 Helsingør Kommune ønsker at bidrage til, at alle borgere kan leve et meningsfuldt liv. Servicestandarder på det kropsbårne område skal derfor ikke forringe den enkeltes muligheder, men give en fornuftig balance mellem det ansøgte og det bevilligede. Vedlagte servicestandarder indeholder ikke egentlige serviceforringelser, men fokuserer på, at der kun udleveres den mængde hjælpemidler, der er nødvendige efter et lægeligt dokumenteret behov og et fagligt skøn. En borger kan søge om støtte til kropsbårne hjælpemidler, hvis hjælpemidlet kan bidrage til at afhjælpe de varige følger af borgerens nedsatte funktionsevne og i væsentlig grad lette borgerens daglige tilværelse. Der kan også ydes kropsbårne hjælpemidler, hvis det er nødvendigt for, at borgeren kan udføre et erhverv. Et kropsbårent hjælpemiddel tildeles kun borgere, der har et lægedokumenteret behov. Kropsbårne hjælpemidler er: Ortopædisk fodtøj Ortopædisk fodindlæg Reparation af fodtøj Parykker Kompressionsstrømper Brystproteser Diabeteshjælpemidler Center for Borgerservice, It og Digitalisering skal sikre, at Helsingør Kommunes borgere tildeles lovpligtige kropsbårne hjælpemidler, og at der er fokus på serviceniveau, så borgeren tildeles de korrekte hjælpemidler. Center for Borgerservice, It og Digitalisering skal ligeledes sikre, at der foretages et individuel skøn så den enkelte borger sikres det bedst mulige hjælpemiddel inden for de fastsatte servicerammer. En individuel vurdering vil tage afsæt i den lægelige vurdering. Der foreligger pt. ikke servicestandarder på kropsbårne hjælpemidler, og der er ikke viden om, at tidligere Socialudvalg har fastsat serviceniveau. Økonomi/Personaleforhold I foråret 2015 vurderede Center for Borgerservice, It og Digitalisering i samarbejde med Center for Økonomi og Ejendomme, at et fortsat udefineret serviceniveau på hjælpemidler, ville medføre behov for en tilførsel på 4,9 mio. kr. på konto 620 (anden social service) i 2016 og årene frem. De 4,9 mio. kr. dækker, udover et udefineret serviceniveau, en øget efterspørgsel på hjælpemidler. I budget er konto 620 (anden social service) blevet tilført 3 mio.kr. men efter dialog med Socialudvalget, blev det besluttet, at de resterende 1,9 mio. kr. skal findes med fokus på kontraktindgåelse og et fokus på serviceniveauet. 1. Kontrakter Center for Borgerservice, It og Digitalisering har sammen med Center for Erhverv, Politik og Organisation, fokus på kontraktindgåelser og sikrer dermed, at Helsingør Kommune opnår de bedst mulige priser.

5 Handicaprådet Mødedato Side 5 På langt de fleste områder har Center for Borgerservice, It og Digitalisering prisaftaler med leverandører. Pris og løbetid for aftalen forhandles af Center for Erhverv, Politik og Organisation, men for de enkelte hjælpemidler gælder det, at prisen er afhængig af borgers behov og at mange af hyldevarene derfor skal tilpasses til den enkelte, hvorfor det er vanskeligt at oplyse de faktiske priser. 2. Serviceniveauet I forhold til serviceniveau vil den samlede borgergruppe ikke opleve en væsentlig forringelse. Dog kan den enkelte borger opleve, at den mængde af hjælpemidler der udleveres, vil blive tilpasset det faktiske behov. Kommunikation/Høring Sagen afgøres i Socialudvalget Sagen sendt i høring: Ældrerådet den 1. februar 2016 Handicaprådet den 8. februar 2016 (høringssvar vil blive eftersendt) Indstilling Center for Borgerservice, It og Digitalisering indstiller, at udvalget drøfter og godkender servicestandarder for kropsbårne: a. Ortopædisk fodtøj b. Ortopædisk fodindlæg c. Reparation af fodtøj d. Parykker e. Kompressionsstrømper f. Brystproteser g. Diabeteshjælpemidler

6 Handicaprådet Mødedato Side Beslutningssag: Godkendelse af Handicaprådets beretning for 2015 Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/27680 Handicaprådet Udkast til beretning 2015 Indledning/Baggrund Handicaprådet i Helsingør Kommune har siden 2008 valgt at orientere kommunalbestyrelsen om sit virke ved en årlig skriftlig beretning. Ved denne sag forelægges Handicaprådet forslag til beretning 2015 med henblik på godkendelse. Retsgrundlag Retssikkerhedslovens 37 a Retssikkerhedsbekendtgørelsens kapitel 10 Retssikkerhedsvejledningens pkt Relation til vision og tværgående politikker Helsingør Kommunes Handicappolitik Sagsfremstilling Som bilag til denne sag fremlægges udkast til Handicaprådets beretning for 2015 til drøftelse og godkendelse i Handicaprådet. Vær opmærksom på, at der i udkastet findes tekststykker, der alene har karakter af huskepunkt eller er tænkt som eksempel. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Formandsskabet indstiller:

7 Handicaprådet Mødedato Side 7 1. At Handicaprådet drøfter det fremlagte forslag til beretning incl. Indsatsfelter for At Handicaprådet godkender beretningen med eventuelle rettelser og tilføjelser

8 Handicaprådet Mødedato Side Beslutningssag: Godkendelse af afrapportering på central udmelding fra Socialstyrelsen vedr. Børn og unge med alvorlig synsnedsættelse og Voksne med kompleks erhvervet hjerneskade Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/25122 Byrådet Afrapportering central udmelding synsnedsættelse Afrapportering central udmelding hjerneskade Indledning/Baggrund Evalueringen af kommunalreformen påpegede en frygt for en uhensigtsmæssig afspecialisering af viden på det mest specialiserede socialområde og området for specialiseret specialundervisning. Alle Folketingets partier har derfor indgået en aftale om at oprette en national koordinationsstruktur, som er forankret i Socialstyrelsen. Den nationale koordinationsstruktur skal sikre, at der eksisterer det rette udbud af tilbud og vidensmiljøer til borgere, der har meget sjældne funktionsevnenedsættelser, særligt komplekse sociale problemer eller andre komplekse behov. Et element i den nationale koordinationsstruktur er, at Socialstyrelsen har fået kompetence til at udmelde målgrupper eller særlige indsatser, hvor der er behov for koordinering eller samarbejde. Socialstyrelsen har mulighed for at komme med en central udmelding, hvis det vurderes, at der er risiko for en uhensigtsmæssig afspecialisering, eller hvis det vurderes, at de nødvendige tilbud til en målgruppe inden for den nationale koordinationsstruktur ikke eksisterer. En central udmelding kommunikeres til kommunalt niveau gennem de regionale KKR-samarbejder. Det er kommunernes opgave at udmønte og afrapportere på den centrale udmelding. Byrådet skal godkende Region Hovedstadens afrapportering af de centrale udmeldinger. Retsgrundlag Lov om Social Service. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling 1. Baggrund Den 1. november 2014 udsendte Socialstyrelsen, som led i den nationale koordinationsstruktur, de to første centrale udmeldinger, som afrapporteres samlet for kommunerne i hver region senest den 1. marts De centrale udmeldinger er: Børn og unge med alvorlig synsnedsættelse

9 Handicaprådet Mødedato Side 9 Voksne med kompleks erhvervet hjerneskade Den 2. november 2015 udsendte Socialstyrelsen, endnu en central udmelding vedrørende borgere med svære spiseforstyrrelser, som skal afrapporteres samlet for kommunerne i hver region den 15. oktober For at sikre en grundig afdækning er hovedstadsregionens afrapporteringer baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt regionens kommuner samt drøftelse i særligt nedsatte referencegrupper. Kommunernes afrapporteringer på de centrale udmeldinger har stor bevågenhed på nationalt plan. Det forventes, at kommunerne gennem afrapporteringerne kan redegøre for og sikre, at der ikke vil ske en uhensigtsmæssig afspecialisering inden for de pågældende områder. 2. Centrale udmeldinger 2014 Vedhæftet er hovedstadsregionens afrapporteringer på de to første centrale udmeldinger om henholdsvis børn og unge med alvorlig synsnedsættelse og voksne med kompleks erhvervet hjerneskade. KKR Hovedstaden har på møde den 24. november 2015 behandlet afrapporteringerne, og KKR anbefaler begge til godkendelse i kommunalbestyrelserne. Begge afrapporteringer konkluderer, at kommunerne i hovedstadsregionen fortrinsvis anvender en afgrænset gruppe af højt specialiserede tilbud til målgrupperne. Kommunerne i Hovedstadsregionen og Region Hovedstaden oplever gennemgående overensstemmelse mellem udbuddet af højt specialiserede indsatser til målgrupperne og kommunernes behov for disse. Dette gælder både udbuddet af pladser (kapaciteten) og de konkrete indsatser (indhold og faglighed). Afrapporteringerne fremhæver dog en række områder, der i forskellig grad kan udfordre udbuddet af økonomisk og fagligt bæredygtige tilbud til målgrupperne i fremtiden. Ad Børn og unge med alvorlig synsnedsættelse At styrke det synsfaglige miljø ved at sikre systematisk erfarings- og vidensopsamling, udvikling, forskning og formidling af forskningsresultater på området samt at sikre synsfaglig uddannelse og efter- /videreuddannelse på tilstrækkeligt højt niveau. Desuden bør sparring mellem tilbuddene samt sikring af, at viden og erfaringer hos de højt specialiserede tilbud implementeres i såvel almensom specialtilbud, fortsat opretholdes. At sikre en fortsat sammenhæng mellem efterspørgsel og udbud af ydelser ved at opretholde koordination af forsyningen via rammeaftalen, at fremtidssikre kommunikationsområdet i hovedstaden samt at skabe en klarere rollefordeling mellem kommunikationscentrene og Synscenter Refnæs. Derudover ved systematisk og løbende dialog mellem kommuner og tilbud samt opmærksomhed på sammenhængen mellem udbuddet af og efterspørgslen efter øjenlægefaglige, specialoptiske og psykologfaglige kompetencer. At rammerne på området på bedste vis understøtter lige muligheder for borgerne ved at lovgivningen revideres med henblik på bedst muligt at understøtte lige muligheder for borgerne, at få tydelige krav og forventninger til de højt specialiserede tilbud samt afklaring af snitflader mellem VISO og øvrige tilbud på området. (Citat fra Central udmelding om børn og unge med alvorlig synsnedsættelse bilag 1). I Helsingør Kommune er der er p.t. 7 børn og unge under 18 år med alvorlig

10 Handicaprådet Mødedato Side 10 synsnedsættelse, som har en sag i familierådgivningen. Der er tale om børn, som enten får ydelser jf. SL 41 eller 42 eller begge dele. Såfremt barnet/den unge har et udækket behov for hjælp, etableres der samarbejde om dette med Kennedy Centret (Nationalt forsknings- og rådgivningscenter for genetik, synshandicap og mental retardering) og/eller til sundhedsområdet. Ad Voksne med kompleks erhvervet hjerneskade At sikre en fortsat sammenhæng mellem efterspørgsel og udbud af ydelser ved at opretholde koordination af kapaciteten via Rammeaftalen, at fremtidssikre kommunikationsområdet i hovedstaden samt at have fortsat fokus på dialog mellem kommuner og tilbud, eksempelvis i form af aftaler om samarbejde. Derudover ved at tilbuddene løbende sikrer at tilpasse indsatserne til efterspørgslen og har fokus på kompetenceudvikling og efteruddannelse. At rammerne på området på bedste vis understøtter kommunernes muligheder for at anvende højt specialiserede indsatser og tilbud ved at der fra centralt hold opstilles kriterier for de højt specialiserede indsatser og tilbud, samt at der foretages en landsdækkende kortlægning af tilbuddene ud fra disse kriterier. Derudover er der fra centralt hold foretaget en evaluering af henvisningen til og finansieringen af de tilbud, som leverer indsatser inden for fritvalgsrammen under Sundhedsloven (Center for Hjerneskade og Vejlefjord Rehabiliteringscenter). (Citat fra Central udmelding om voksne med kompleks erhvervet hjerneskade bilag 2) Center for Særlig Social Indsats er enig i disse udfordringer. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Børne- og Uddannelsesudvalget den 11. januar 2016 Socialudvalget den 12. januar 2016 Økonomiudvalget den 18. januar 2016 Byrådet den 25. januar 2016 Handicapudvalget den 8. februar 2016 orienteringssag. Indstilling Center for Særlig Social Indsats indstiller, at afrapporteringen af de centrale udmeldinger godkendes. Beslutninger Børne- og Uddannelsesudvalget den Ikke til stede: Katrine Vendelbo Dencker Indstillingen anbefales.

11 Handicaprådet Mødedato Side 11 Beslutninger Socialudvalget den Indstillingen anbefales.

12 Handicaprådet Mødedato Side Orienteringssag: Konklusioner på regodkendelser fra Socialtilsyn Hovedstaden Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/3306 Socialudvalget Indledning/Baggrund Socialtilsyn Hovedstaden hører under Frederiksberg Kommune og har siden 1. januar 2014 ført tilsyn med sociale botilbud i Region Hovedstaden. Socialtilsynet har arbejdet på at regodkende alle tilbud og fører derudover driftsorienterede tilsyn med tilbuddene. Alle tilsynsrapporterne ligger på Helsingør Kommunes hjemmeside: Tilsynsrapporter - Voksne med særlige behov og vedlægges ikke som bilag. Center for Særlig Social Indsats orienterer i denne sag Socialudvalget om hovedpointerne i Socialtilsyn Hovedstadens re-godkendelser af de kommunale tilbud. Rapporterne fra de driftsorienterede tilsyn er ikke med i sagen. Det går igen i Socialtilsynets re-godkendelser, at Helsingør Kommunes botilbud på det specialiserede voksenområde generelt skal arbejde mere med målsætning og dokumentation, og at Helsingør Kommune skal bringe tre af tilbuddenes juridiske konstruktioner i orden. Retsgrundlag Lov om social service LBK nr af 17/11/ Bekendtgørelse af lov om socialtilsyn. LBK nr af 08/09/2015. Lejerrettigheder til beboere i visse botilbud efter serviceloven BEK nr. 715 af 19/06/2013 Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling 1. Socialtilsynets kvalitetsmodel Socialtilsynet benytter en kvalitetsmodel, der arbejder med syv forskellige temaer til at vurdere de enkelte tilbud efter se dette link: Tilsynsrapporter - Voksne med særlige behov 2. Sammenfatning af Socialtilsynets vurderinger i forhold til temaer Kompetencer: Både ledelse og medarbejdere har de nødvendige faglige kompetencer.

13 Handicaprådet Mødedato Side 13 Økonomi: Er alle steder bæredygtig. Organisation og ledelse: Tilbuddene er velfungerende med god ledelse. Selvstændighed og relationer: Tilbuddene er gode til at samarbejde med borgerne om selvstændighed, relationer og sociale kompetencer. Fysiske rammer: På Wisborg har tilsynet bemærkninger, men alle andre tilbud er egnede. Uddannelse og beskæftigelse: Tilbuddene understøtter borgernes uddannelse og beskæftigelse, men flere kan arbejde mere målrettet med det. Målgruppe, metoder og resultater: Tilbuddene bør arbejde mere struktureret med at sætte mål for det pædagogiske arbejde og følge op på dem gennem systematisk dokumentation. Derudover påpeger Socialtilsynet, at det ikke er foreneligt med serviceloven, at nogle borgere på de midlertidige botilbud Petersborg, Wisborg og Sudergade har lejekontrakter. Helsingør Kommune vil fremadrettet sørge for, at nye beboere ikke får en lejekontrakt, men at det fremgår af borgerens handleplan, at borgeren kun har ophold på tilbuddet så længe den sociale indsats foregår. I forhold til de eksisterende lejekontrakter har Helsingør Kommune ikke umiddelbart nogen handlemuligheder, da den enkelte borger er beskyttet af lejeloven og derfor kun kan opsiges i ganske særlige situationer. 3. Opmærksomhedspunkter hos de enkelte tilbud Ud over ovenstående vurderinger har Socialtilsynet påpeget nogle konkrete opmærksomhedspunkter hos de enkelte tilbud. De fremgår af skemaet herunder: Tilbud og tidspunkt for tilsyn SPUC 29/ / Kronborghus/Kronborgsund 27/ / Kronborg-kollegiet 10/ / Petersborg 23/ / Wisborg/Sudergade 17/ CROS 28/ / Målgruppe Opmærksomhedspunkter Status Borgere med kognitive funktionsnedsættelser Borgere med kognitive funktionsnedsættelser Borgere med kognitive funktionsnedsættelser eller psykiske lidelser Borgere med psykiske lidelser Borgere med psykiske lidelser Borgere med misbrug og andre sociale problemer Tilbuddet kan med fordel sikre implementering af planlagt dokumentationsog evalueringsredskab Tilbuddet skal sikre faglig sparring gennem ansættelse af faglig leder. Tilbuddet skal arbejde med målgruppebeskrivelserne på Kronborgsund. Ingen opmærksomhedspunkter Ingen opmærksomhedspunkter Ingen opmærksomhedspunkter Ingen opmærksomhedspunkter *Vilkårene handler om løsning af problemet med huslejekontrakterne. Godkendt Godkendt Godkendt Godkendt med vilkår * Godkendt med vilkår * Godkendt I Center for Særlig Social Indsats arbejder tilbuddene målrettet på alle de udviklingspunkter og opmærksomhedspunkter, som tilsynet har påpeget, og der bliver bl.a. fulgt op på de fælles ledermøder og i den enkelte leders decentrale aftale med centerlederen.

14 Handicaprådet Mødedato Side 14 Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Orientering i Handicaprådet den 8. februar 2016 Orientering i Udsatterådet den ej fastlagt endnu Indstilling Center for Særlig Social Indsats indstiller at orientering foretages. Beslutninger Socialudvalget den Orientering foretaget.

15 Handicaprådet Mødedato Side Orienteringssag: Sundhedsfaglige tilsyn i 2015 på Helsingør Kommunes botilbud Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/9238 Socialudvalget Oplæg til Helsingør Kommune vedrørende tilsyn med botilbud Indledning På baggrund af Socialudvalgets beslutning i 2009 om at gennemføre sundhedsfaglige tilsyn på Helsingør Kommunes botilbud, har Sundhedsstyrelsen i 2015 aflagt tilsynsbesøg på 8 døgntilbud i Helsingør Kommune. Center for Særlig Social Indsats, forlægger resultatet af disse tilsyn nu. Retsgrundlag Der er ikke krav i lovgivningen om at gennemføre sundhedsfaglige tilsyn på de sociale botilbud, men reglerne om sundhedsfaglige tilsyn findes i: Sundhedsloven 219 stk. 1 og 2, Lovbekendtgørelse nr. 913 af 13. juli Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling Embedslægeinstitutionen har siden 2010 udført sundhedsfaglige tilsyn på de sociale døgntilbud i Helsingør Kommune, idet Socialudvalget valgte at fokusere på kvaliteten af betingelserne for borgernes ophold på tilbuddene. De sundhedsfaglige tilsyn beskæftiger sig med: De sundhedsadministrative forhold, dvs. om der er instrukser for alle de områder, hvor Sundhedsstyrelsen stiller krav om, at der skal være det, samt om de er i overensstemmelse med retningslinjer og vejledninger. En instruks giver eksempelvis anvisning på, hvordan sundhedspersoner efterlever autorisationsloven bestemmelser om at udvise omhu og samvittighedsfuldhed. Sundhedsfaglige forhold, dvs. om alle de sygeplejefaglige problemområder er beskrevet i den enkelte beboers sygeplejefaglige dokumentation, om medicinhåndteringen sker korrekt, og om patientrettighederne overholdes ved, at der er indhentet informeret samtykke til behandling og videregivelse af helbredsoplysninger. Sundhedsrelaterede forhold, dvs. er hygiejne i orden ved, at personalet følger anbefalinger om ikke at bære ure og smykker på hænder og underarme, er der mulighed for at afspritte hænderne, er der engangshåndklæder og engangshandsker til rådighed? Har alle beboerne fået vurderet deres ernæringsbehov? Har alle beboere fået vurderet deres behov for aktivitet og mobilitet?

16 Handicaprådet Mødedato Side 16 Embedslægeinstitutionen gennemfører efter aftale med Center for Særlig Social Indsats de sundhedsfaglige tilsyn som anmeldte besøg, da læringsværdien er større for tilbuddene ved anmeldte frem for uanmeldte besøg. Udviklingen gennem årene har været god, men der kan være udsving henover årene, og bl.a. kan dokumentationsdelen være følsom for, hvorvidt et tilbud skifter kategori. Der er dog ikke rejst krav om handleplaner fra Sundhedsstyrelsens side. - På de to tilbud, hvor det sundhedsfaglige tilsyn har fundet alvorlige fejl og mangler, har ledelse og medarbejdere efterfølgende rettet op på praksis. Embedslægeinstitutionen har udført sundhedsfagligt tilsyn på følgende botilbud: Boligerne på Vinkeldamsvej 12-19, Ældrefællesskabet, Anna Anchers Vej, Lindevang, Petersborg, Valhalla, Kronborghus og Kronborgsund. Udviklingen ses på nedenstående skema: Vurdering Tilsynet har ikke fundet anledning til bemærkninger Tilsynet har fundet fejl og mangler som kun samlet indebærer ringe risiko for patientsikkerheden Tilsynet har fundet alvorlige fejl og mangler, som indebærer risiko for patientsikkerheden, men ikke alvorlige fejl og mangler Tilsynet har fundet alvorlige fejl og mangler, som indebærer risiko for patientsikkerheden Tilsynet har fundet alvorlige fejl og mangler, som indebærer risiko for patientsikkerheden, og som har givet anledning til alvorlig kritik Samlede antal tilsyn det enkelte år 9* 9* 9* 8 8 *= De tre første år indgik 2 private tilbud i gruppen af tilbud, der modtog tilsyn, men da det socialpædagogiske tilsyn overgik til Socialtilsyn Hovedstaden 1. januar 2014, kunne Helsingør Kommune ikke længere rejse krav om, at de private tilbud fortsat skulle modtage tilsyn. Samtidigt med at de to private tilbud udgik, kom botilbuddet Valhalla til. Center for Særlig Social Indsats vurderer fortsat, at alle tilbud ledere som medarbejdere værdsætter tilsynets uvildige fokus på borgerne og derfor arbejder målrettet på hele tiden at blive bedre. Da sundhedsstyrelsen i 2014 opsagde kontrakten om at udføre de sundhedsfaglige tilsyn i Helsingør Kommune efter 31. maj 2015, valgte Helsingør Kommune at fremrykke tilsynene for 2015 fra 4. til 2. kvartal, så embedslægeinstitutionen netop kunne nå at gennemføre året tilsyn. Den 10. marts 2015 besluttede Socialudvalget, at Center for Særlig Social Indsats skulle finde en ny aktør til at gennemføre dem. Center for Særlig Social Indsats har indhentet 2 tilbud fra private aktører på udførsel af sundhedsfaglige tilsyn. Centret har valgt at indgå kontrakt med Marianne Presskorn- Thygesen, som hidtil har udført de sundhedsfaglige tilsyn i Helsingør Kommune. Centret har truffet valget ud fra såvel faglige som økonomiske overvejelser. Udgiften bliver pr. tilsyn kr. mod tidligere pr. tilsyn. Bilaget Oplæg til Helsingør Kommune vedr. tilsyn med botilbud viser, at de kommende tilsyn indholdsmæssigt kommer til at svare til de hidtil gennemførte tilsyn. Økonomi/Personaleforhold

17 Handicaprådet Mødedato Side 17 Sagen har ingen afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Socialudvalget den 2. december 2015 Udsatterådet den 15. december 2015 Handicaprådet den 8. februar 2016 Indstilling Center for Særlig Social Indsats indstiller, at orientering foretages. Beslutninger Socialudvalget den Orientering foretaget.

18 Handicaprådet Mødedato Side Opmærksomhedspunkt: Behov for kontakt til politiske udvalg? Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 16/1985 Handicaprådet Indledning/Baggrund Handicaprådet besluttede på sit møde den 23. november 2015, under pkt. nr. 5 om opfølgning på debatmødet den 26. marts 2015, at have en tilbagevendende sag på dagsordenen. Beslutningen lød: Rådet løbende har opmærksomhed på emner, der kan danne grundlag for konkrete kontakter til de politiske udvalg. Der sættes fremover et tilbagevendende punkt på dagsordenen til ordinære møder i Handicaprådet med dette formål. Indstilling Formandsskabet indstiller: At Handicaprådet fremlægger emner, der kan danne grundlag for en kontakt til et eller flere politiske udvalg.

19 Handicaprådet Mødedato Side Orienteringssag: Kommende sager og udeståender Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 16/1983 Handicaprådet Sagsfremstilling Følgende sager er noteret til kommende behandling i Handicaprådet: 1. Orientering om erfaringerne med Inklusion Overvejelser om temamøde om ældre og handicap. 3. Orientering om evaluering af Hjerneskadesamrådets virke. Resultatet af evaluering forventes i første kvartal Tema om budgetindflydelse, jfr. arbejdsgruppen. Behandles 18. april 2016 Indstilling Formandsskabet indstiller: At orientering foretages.

20 Handicaprådet Mødedato Side Meddelelser og eventuelt Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: Handicaprådet Sagsfremstilling Orientering fra Det Centrale Handicapråds årsmøde 2016 Deltagelse ved Det Centrale Handicapråds arrangement på Christiansborg den 28. januar 2016?(Præsentation af ny strategi om holdninger og handicap) Orientering om betaling for rengøring Bemærkninger til borgerpjece om hverdagsrehabilitering? Status fra første møde om afholdelse af workshop om job og handicap Tilbagemelding fra Beskæftigelsesudvalget fra debatmødet Årsberetning fra Det Centrale Handicapråd, med anbefalinger

21 Handicaprådet Mødedato Side 21 Bilagsliste 2. Beslutningssag. Servicestandarder vedr. kropsbårne hjælpemidler 1. Servicestandard Brystproteser.pdf (11223/16) 2. Servicestandard Kompressionsstrømper.pdf (11221/16) 3. Servicestandard Reparation af fodtøj.pdf (11215/16) 4. Servicestandard Ortopædisk fodindlæg.pdf (11213/16) 5. Servicestandard Ortopædisk fodtøj.pdf (11212/16) 6. Servicestandard Parykker.pdf (13585/16) 7. Servicestandard Diabeteshjælpemidler.pdf (13582/16) 3. Beslutningssag: Godkendelse af Handicaprådets beretning for Udkast til beretning 2015 (383364/15) 4. Beslutningssag: Godkendelse af afrapportering på central udmelding fra Socialstyrelsen vedr. Børn og unge med alvorlig synsnedsættelse og Voksne med kompleks erhvervet hjerneskade 1. Afrapportering central udmelding synsnedsættelse (309004/15) 2. Afrapportering central udmelding hjerneskade (309003/15) 6. Orienteringssag: Sundhedsfaglige tilsyn i 2015 på Helsingør Kommunes botilbud 1. Oplæg til Helsingør Kommune vedrørende tilsyn med botilbud (303240/15)

22 Handicaprådet Mødedato Side 22 Michael Mathiesen Philip Læborg Ib Kirkegaard Haldis Glerfoss Duygu Ngotho Katrine Kjærbo Charlotte Aagaard Karl Vilhelm Nielsen Jacob Svendsen Kirsten Fazio Lene Fritzbøger Andersen Hanne Olsson-Dragø Janie Nielsen Niels Fiil Hildebrandt

23 Bilag: 2.1. Servicestandard Brystproteser.pdf Udvalg: Handicaprådet Mødedato: 08. februar Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 11223/16

24 Servicestandard for kropsbårne hjælpemidler Brystproteser. Der kan ydes hjælp til brystproteser efter bortoperation af det ene eller begge bryster. Det er en individuel vurdering, om det er en helprotese, delprotese eller selvklæbende protese der ydes hjælp til. Der gives støtte til den bedst egnede og billigste protese. Proteserne har forskellig holdbarhed. Som hovedregel ydes støtte til 2 brystproteser pr. år. Området er pt i udbud og de nye priser kendes pt ikke Typisk modtager Borgerservice en ansøgning om hjælpemiddel fra det hospital, hvor borger er blevet behandlet. Ansøgningen er i de tilfælde påtegnet af lægefagligt personale, der dokumenterer lidelsen. Sagen behandles, og hvis de lægelige oplysninger understøtter borgers ansøgning, da godkendes ansøgningen. I enkelte tilfælde kan det være aktuelt at indhente yderligere lægeoplysninger. Borger rekvirerer brystproteserne fra leverandør på grundlag af bevillingen fra Borgerservice. Hvis borger vælger leverandør, med hvem vi ikke har prisaftale, da dækkes max op til prisaftalen. Serviceloven 112 Normalt behandles ansøgningen inden for et par dage efter modtagelsen. Servicestandarden sættes dog til, at borgeren kan forvente svar inden for 14 dage. Hvis afslaget er svært at forstå, kan borgeren kontakte Borgerservice eller Borgerrådgiveren. Afgørelsen kan ankes. Borgeren skal aflevere sin klage til Borgerservice. Klagen skal afleveres inden for 4 uger efter, at borgeren har modtaget afslaget. Ved fastholdelse af afgørelsen sendes klagen til Ankestyrelsen.

25 Bilag: 2.2. Servicestandard Kompressionsstrømper.pdf Udvalg: Handicaprådet Mødedato: 08. februar Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 11221/16

26 Servicestandard for kropsbårne hjælpemidler kompressionsstrømper. Der kan ydes støtte til kompressionsstrømper (arm eller ben) ved svære varige kredsløbslidelser, hvor det vurderes, at kompressionsstrømpen kan afhjælpe den svære varige kredsløbslidelse. Behandlingsmulighederne skal være udtømte. Kommunen har leverandøraftale med max. priser Der bevilges støtte til bedst egnede og billigste kompressionsstrømper - 2 par hver 14 måned. De bevilligede strømper afhænger af borgers behov, dog kan man sige, at et par almindelige fabriksfremstillede strømper typisk koster 8-900,- pr. stk Typisk modtager Borgerservice en ansøgning om hjælpemiddel fra borgers læge eller bandagist. Dette sker i ca. 95 % af tilfældene. Ansøgningen er læge/bandagistpapirer, der dokumenterer lidelsen. Sagen behandles, og hvis de lægelige papirer understøtter, at borgeren er berettiget sendes bevilling. Borger bestiller via leverandør. Hvis borger vælger anden leverandør dækkes op til det vores prisaftale lyder på. Strømpe til knæ: ca.1.800,- Strømpe til lyske: ca ,- Specialfremstillet: ca ,- Serviceloven 112 Normalt behandles ansøgningen inden for et par dage efter modtagelsen. Servicestandarden sættes dog til, at borgeren kan forvente svar inden for 14 dage. Hvis afgørelsen er svær at forstå, kan borgeren kontakte Borgerservice eller Borgerrådgiveren. Afgørelsen kan ankes. Borgeren skal aflevere sin klage til Borgerservice. Klagen skal afleveres inden for 4 uger efter, at borgeren har modtaget afslaget. Ved fastholdelse af afgørelsen sendes klagen til Ankestyrelsen

27 Bilag: 2.3. Servicestandard Reparation af fodtøj.pdf Udvalg: Handicaprådet Mødedato: 08. februar Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 11215/16

28 Servicestandard for kropsbårne hjælpemidler Reparation af fodtøj. Borgere der er blevet bevilliget ortopædisk fodtøj Der kan ydes støtte til diverse reparationer af ortopædisk fodtøj. Bla. Forsåling/Udbedring: Der kan ydes forsåling og udbedring af tidligere bevilliget ortopædisk fodtøj. Flikker / forsåling = 700,- Forhøjelse/tilretning af eget fodtøj: Hvis forskel i benlængde på +2cm = 800,- Typisk modtager Borgerservice en ansøgning om hjælpemiddel fra borgers læge. Ansøgningen er lægepapirer, der dokumenterer lidelsen. Sagen behandles og hvis de lægelige papirer understøtter, at borgeren har behov for reparation af fodtøj, godkendes bevilling. Borger henvender sig til leverandøren med bevillingen Såfremt borger vælger anden leverandør, betales max. op til vores prisaftale. Kommunen har leverandøraftale. Pris afhænger af reparationen af skoen Serviceloven 112 Normalt behandles ansøgningen inden for et par dage efter modtagelsen. Servicestandarden sættes dog til, at borgeren kan forvente svar inden for 14 dage. Hvis afgørelsen er svær at forstå, kan borgeren kontakte Borgerservice eller Borgerrådgiveren. Afgørelsen kan ankes. Borgeren skal aflevere sin klage til Borgerservice. Klagen skal afleveres inden for 4 uger efter, at borgeren har modtaget afslaget. Ved fastholdelse af klage sendes klagen til Ankestyrelsen

29 Bilag: 2.4. Servicestandard Ortopædisk fodindlæg.pdf Udvalg: Handicaprådet Mødedato: 08. februar Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 11213/16

30 Servicestandard for kropsbårne hjælpemidler Fodindlæg. Der ydes støtte til ortopædisk fodindlæg, til personer med svære varige deformiteter af fødderne. Der kan bevilges ét par fodindlæg om året. Såfremt borger, pga. arbejdsmæssige årsager, har behov for yderligere indlæg, kan dette ske, efter en individuel vurdering. Kat 1: Indlæg med mindre forarbejdning 600,- Kat 2: Indlæg med mellem forarbejdning 1.200,- Kat 3: Indlæg med stor forarbejdning 1.600,- Typisk modtager Borgerservice en ansøgning om hjælpemiddel fra borger, ortopædkirurg, eller bandagist. Sagen behandles og hvis de lægelige papirer understøtter, at borgeren reelt har behov for ortopædiske fodindlæg, sendes bevilling til borger Borger bestiller via leverandør. Såfremt borger vælger anden leverandør, da dækkes op til det beløb som vores prisaftale siger. Serviceloven 112 Normalt behandles ansøgningen inden for et par dage efter modtagelsen. Servicestandarden sættes dog til, at borgeren kan forvente svar inden for 14 dage. Hvis afslaget er svært at forstå, kan borgeren kontakte Borgerservice eller Borgerrådgiveren. Afgørelsen kan ankes. Borgeren skal aflevere sin klage til Borgerservice. Klagen skal afleveres inden for 4 uger efter, at borgeren har modtaget afslaget. Ved fastholdelse af klage sendes klagen til Ankestyrelsen

31 Bilag: 2.5. Servicestandard Ortopædisk fodtøj.pdf Udvalg: Handicaprådet Mødedato: 08. februar Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 11212/16

32 Servicestandard for kropsbårne hjælpemidler Fodtøj. Der ydes støtte til ortopædisk fodtøj (håndsyet eller fabriksfremstillet), til personer med varige og svære deformiteter af fødderne. Der er dog egenbetaling; Borgere over 18 år har egenbetaling på 830,- pr. par. Børn 460,- Ved førstegangsbevilling bevilges ét par ortopædisk fodtøj. Der bevilges skiftesko efter 3 måneder (kun ved 1. gangsansøgning) Herefter kan der bevilges sko hver 18 måned. Til børn under 18 år ydes der ortopædisk fodtøj efter behov. Håndsyet ortopædisk fodtøj: grundpris 6.900,- + tillæg for f.eks gigt Fabriksfremstillede sko: til voksne Fabriksfremstillede sko: til børn Typisk modtager Borgerservice en ansøgning om hjælpemiddel fra borger, bandagist eller ortopædkirurg. Sagen behandles og hvis de lægelige papirer understøtter, at borgeren reelt har behov for hjælpemiddel godkendes bevilling. Borger bestiller via leverandør. Såfremt borger vælger anden leverandør, da dækkes op til det beløb som vores prisaftale siger. Serviceloven 112 Normalt behandles ansøgningen inden for et par dage efter modtagelsen. Servicestandarden sættes dog til, at borgeren kan forvente svar inden for 14 dage. Hvis afslaget er svært at forstå, kan borgeren kontakte Borgerservice eller Borgerrådgiveren. Afgørelsen kan ankes. Borgeren skal aflevere sin klage til Borgerservice. Klagen skal afleveres inden for 4 uger efter, at borgeren har modtaget afslaget. Ved fastholdelse af klage sendes klagen til Ankestyrelsen

33 Bilag: 2.6. Servicestandard Parykker.pdf Udvalg: Handicaprådet Mødedato: 08. februar Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 13585/16

34 Servicestandard for kropsbårne hjælpemidler Parykker. Der gives støtte til paryk, når der er tale om en varig lidelse, der medfører hårtab. Almindeligt hårtab hos mænd er ikke omfattet. Området forventes at komme i udbud i 2016 Ved førstegangsbevilling bevilges 2 parykker/toupeer. Derefter kan der tidligst søges genbevilling en gang om året. Der gives støtte til bedst egnede og billigst paryk/toupe. Hvis borger vælger dyrere løsning, da ydes kun tilskud til det som kommunens prisaftale lyder på Typisk modtager Borgerservice en ansøgning om hjælpemiddel fra borgers læge eller speciallæge. Ansøgningen er lægepapirer, der dokumenterer lidelsen. Ansøgningen behandles, og hvis de lægelige papirer understøtter, at borgeren er berettiget sendes bevilling. Borger bestiller via leverandør. Hvis borger vælger anden leverandør dækkes op til det vores prisaftale lyder på. Serviceloven 112 Normalt behandles ansøgningen inden for et par dage efter modtagelsen. Servicestandarden sættes dog til, at borgeren kan forvente svar inden for 14 dage. Hvis afgørelsen er svær at forstå, kan borgeren kontakte Borgerservice eller Borgerrådgiveren. Afgørelsen kan ankes. Borgeren skal aflevere sin klage til Borgerservice. Klagen skal afleveres inden for 4 uger efter, at borgeren har modtaget afslaget. Ved fastholdelse af afgørelsen sendes klagen til Ankestyrelsen

35 Bilag: 2.7. Servicestandard Diabeteshjælpemidler.pdf Udvalg: Handicaprådet Mødedato: 08. februar Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 13582/16

36 Servicestandard for kropsbårne hjælpemidler Diabetes. Der kan ydes støtte til diabetes hjælpemidler, når borgeren er i insulin og-eller tabletbehandling. Udgift til injektions- og testmateriale dækkes med 100 pct. Der ydes støtte til blodsukkerapparat med 50 pct. af udgiften, såfremt borger har en insulinkrævende diabetes. Der gives normalt ikke tilskud til et hjælpemiddel, som borgeren selv har anskaffet, inden der foreligger en bevilling Typisk modtager Borgerservice en ansøgning om hjælpemiddel fra borgers læge. Ansøgningen er lægepapirer, der dokumenterer lidelsen. Sagen behandles og hvis de lægelige papirer understøtter, at borgeren reelt lider af diabetes og modtager insulin og eller tabletbehandling, godkendes bevilling. Borger bestiller via leverandørens (Mediq)bestillingssystem. Diabetes der behandles med tabletter: Borger kan én gang årligt rekvirere 150 teststimler til måling af blodsukkeret, sv.t. ca 500,- pa Diabetes der kræver insulin: Borger kan rekvirere det nødvendige antal teststimler pa. fra leverandør. Serviceloven 112 Normalt behandles ansøgningen inden for et par dage efter modtagelsen. Servicestandarden sættes dog til, at borgeren kan forvente svar inden for 14 dage. Hvis afslaget er svært at forstå, kan borgeren kontakte Borgerservice eller Borgerrådgiveren. Afgørelsen kan ankes. Borgeren skal aflevere sin klage til Borgerservice. Klagen skal afleveres inden for 4 uger efter, at borgeren har modtaget afslaget. Ved fastholdelse af klage sendes klagen til Ankestyrelsen

37 Bilag: 3.1. Udkast til beretning 2015 Udvalg: Handicaprådet Mødedato: 08. februar Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

38 Center for Erhverv Politik og Organisation Politisk service Februar 2016 bma40 Handicaprådets beretning for

39 Handicaprådets etablering og sammensætning Handicaprådet i Helsingør kommune har 14 medlemmer. Heraf er 7 medlemmer udpeget af handicaporganisationerne og 7 medlemmer udpeget af kommunalbestyrelsen. Af sidstnævnte er 5 udpeget blandt kommunalbestyrelsens medlemmer, mens de 2 er embedsmænd med viden og interesse inden for handicapområdet. Alle medlemmer har personlige suppleanter. Medlemsoversigt 2015 Medlemmer Michael Mathiesen(C) (Formand) Ib Kirkegaard(O) Philip Læborg (C) Duygu A. Ngotho (A) Haldis Glerfoss (Ø) Karsten Grubert Pr. 30. november 2015 Charlotte Aagaard Søren Aarup Pr. 26. oktober 2015 Katrine Kjærbo Rolf Monberg Diabetesforeningen (Næstformand) Pr. 23. marts 2015 Hanne Olsson-Dragø (Næstformand pr. 20. april 2015) Jacob Svendsen (DH) Landsforeningen LEV Kirsten Fazio (DH) Hjerneskadeforeningen Lene Fritzbøger Andersen (DH) Dansk Blinde Samfund Kurt Mortensen (DH) Polio- Trafik- og Ulykkesskadede Ingrid Bürger (DH) Muskelsvindfonden Personlige suppleanter Morten Westergaard (C) Katrine Vendelbo Dencker(O) Jens Bertram(C) Henrik Møller (A) Allan Berg Mortensen (Ø) Lars Løgstrup Pr. 30. november 2015 Karsten Grubert Thomas Ebdrup Beck Pr. 26. oktober 2015 Søren Aarup Hanne Olsson-Dragø (DH) Foreningen SIND Pr. 23. marts 2015 Rolf Monberg Helle Hansen(DH) Landsforeningen LEV Marie Klintorp (DH) Hjerneskadeforeningen Jeannette Voer (DH) Dansk Blinde Samfund Inge Juul Knudsen (DH) Hjerneskadeforeningen Karl Vilhelm Nielsen (DH) Danmarks Psoriasis Forening 2

40 Pr. 23. marts 2015 Karl Vilhelm Nielsen Niels Fiil Hildebrandt (DH) Handicapidræt Pr. 23. marts 2015 Vakant Laila R. Mortensen (DH) Handicapidræt Der har i årets løb sket enkelte udskiftninger blandt Handicaprådets medlemmer, hvilket fremgår af ovenstående skema. Derudover har Karsten Grubert været fraværende hele året, hvorfor Lars Løgstrup har deltaget som suppleant. Formanden og næstformanden udgør tilsammen formandskabet. Sekretariatsfunktionen for Handicaprådet bliver varetaget i Center for Erhverv Politik og Organisation. Seneste reviderede forretningsorden for Handicaprådet blev vedtaget på mødet i Handicaprådet den 23. november Mødeafholdelse 2015 Handicaprådet har i 2015 holdt i alt 11 møder. Af disse 11 møder, var 5 ordinære møder, mens 6 var ekstraordinære, såkaldte høringsmøder. Af de sidstnævnte, gennemførtes 3 elektronisk, uden fremmøde. Ekstraordinære høringsmøder er reserveret, men afvikles som udgangspunkt alene, hvis der er aktuelle høringer, som skal besvares. Referaterne fra møderne kan ses på Helsingør kommunes hjemmeside. Andre aktiviteter 2015 Handicappris På Handicaprådets foranledning besluttede Byrådet i 2009 at etablere en handicappris, der én gang årligt skulle uddeles til en lokal ildsjæl, en virksomhed, som har udnyttet potentialet hos personer med handicap, en organisation eller institution, der har fremmet lige muligheder for personer med handicap, en institution, der har vægtet lige uddannelsesmuligheder for alle, en sportsklub, der har arbejdet aktivt for handicapidræt, et byggeri, hvor der er medtænkt adgang for personer med handicap eller lignende. Prisen uddeles normalt den 3. december på FN s internationale handicapdag. Prisen blev i 2015 givet til Kvickly Prøvestenen v/claus Ljungdahl. Baggrunden var en indstilling fra Peter Sung Hoon Jensen. Prisen blev overrakt den 15. december Debatmøde om fremtiden på Handicapområdet Den 26. marts 2015 var Handicaprådet sammen med DH-Helsingør vært for et debatmøde om fremtiden på handicapområdet. Kommunalbestyrelsen, kommunens koncernledelse, direktionen, samt medlemmer at bestyrelserne i DH-Helsingørs medlemsforeninger var inviteret til mødet. 3

41 Debatmødet tog udgangspunkt i et panel bestående af formænd for byrådets fagudvalg, der hver især skulle indlede med et kort oplæg. Efterfølgende var der gruppebaseret arbejde med deltagerne. Handicaprådet har efterfølgende arbejdet med de idéer og udsagn, der var resultatet af mødet. Blandt andet har Handicaprådet på den baggrund rettet en række konkrete opfordringer til de enkelte fagudvalg, som de kan arbejde videre med, på deres respektive områder. På den baggrund har eksempelvis Børne- og Uddannelsesudvalget inviteret Handicaprådet til en dialog om emner af fælles interesse. Handicaprådet har på samme måde valgt selv at arbejde videre med nedenstående emner fra mødet. Tilgængelighed i alle livets forhold Uddannelse af medarbejdere i bred forstand Anvendelse og inddragelse af Handicaprådet Initiativtagere til de ønskede guidede ture Andre arrangementer Medlemmer af Handicaprådet har været og er fortsat tilknyttet følgegruppen omkring kommunens tilgængelighedsplan, der er forankret i Center for Teknik og Miljø. I årets løb har medlemmer af Handicaprådet deltaget i en række forskellige arrangementer. Kommunal workshop om digitalisering Boligkonference i København Kommunal workshop om udvikling af byrum Socialstyrelsens seminardage for kommunale handicapråd i maj og november Kommunal tilgængelighedsgåtur som opfølgning på tilgængelighedsplanen. Øvrigt Kommentar [BKM1]: Jeg kan ikke komme på, hvad eller om der har været af den slags i år? Handicaprådet har også i 2015 haft løbende fokus på synligheden, både i forhold til handicappedes forhold generelt, og i forhold til Handicaprådet og hvilken rolle rådet kan spille. For så vidt angår indsatsfelterne for 2015 har Handicaprådet gennemgående haft fokus på synlighed med henblik på at blive inddraget i processer og beslutninger på et så tidligt tidspunkt, at den viden og erfaring, der findes i Handicaprådet bedst muligt bringes i spil til glæde og gavn for alle. Handicaprådets medlemmer har i enkelte tilfælde modtaget konkrete henvendelser fra borgere. Disse henvendelser er enten besvaret generelt, eller videresendt til rette sted i kommunens administration, til videre foranstaltning Handicaprådets indsatsfelter i 2015 Handicaprådet har besluttet, at videreføre nogle af indsatsfelterne fra 2013 og

42 Synlighed i forhold til borgere, administration og det politiske system Fokus på handicapområdet ved gennemførelse af små arrangementer Inklusion Handicaprådets indsatsfelter i 2016? Ideér.. Synlighed? Samarbejde med det administrative og politiske niveau? Handicaprådets bemærkninger Handicaprådet er generelt tilfredse med, at rådet inddrages og huskes i flere sammenhænge og vil arbejde på og opfordre til, at rådet inddrages i endnu større omfang i de kommende år. Handicaprådet vil i den forbindelse gøre opmærksom på, at handicap reelt er funktionsnedsættelse uanset om funktionsnedsættelsen er medfødt, tilstødt ved ulykke eller sygdom, eller aldersbetinget. Funktionsnedsættelser kan også være af såvel fysisk, som psykisk karakter, midlertidig eller varig. Handicaprådet har fortsat et stort ønske om at kunne yde kvalificerede bidrag til sagsbehandlingen, og vil på den baggrund opfordre til, at bidrag fra Handicaprådet søges indhentet så tidligt som muligt i processen og, at der som udgangspunkt gives en rimelig tid for rådets medlemmer til at sætte sig ind i det materiale, der danner grundlag for de bidrag Handicaprådet skal give. Handicaprådet vil også på eget initiativ søge at bidrage konstruktivt til kommunens håndtering af forhold for handicappede. 5

43 Oversigt over sager, der blev behandlet i Handicaprådet i 2015 Sager til udtalelse/høring i Handicaprådet 2014 Kvalitetsstandard for individuel handicapkørsel udvidelse af personkreds til også at omfatte blinde Projektplan for konkurrenceudsættelse af plejehjem og hjemmepleje Indførelse af klippekort til hjemmepleje kvalitetsstandard Idræts- og fritidspolitik Ansøgning om midler fra Tilgængelighedspuljen Adgang til dispensation til nedlæggelse af affaldsskakte Kollektiv transport høring/opfordring til input Udbudsmateriale til udbud af stomiprodukter Praksisplan for almen praksis for Region Hovedstaden Udbudsmateriale til tøjvaskeordning for visiterede borgere Udbudsmateriale til IN-udbud af diabeteshjælpemidler Udbudsmateriale til udbud af indkøbsordning Budget forud for 2. behandling. Kvalitetsstandarder for Center fr Særlig Social Indsats Udbudsmateriale til udbud af kompressionshjælpemidler Sager til orientering i 2015 Samarbejde med pårørende på tilbuddene i Helsingør Kommune - orientering Orientering om sager til kommende behandling i Handicaprådet Orientering om mærkeordningen God Adgang Orienterig om støtte efter Folkeoplysingsloven Opfølgning på budgetanalyse på budgetområde 517 udsatte børn Mobilitetsplan Magtanvendelser 2014 Valg Beskæftigelse for mennesker med udviklingshæmning på det ordinære arbejdsmarked Klippekortsordning ændring i godkendt kvalitetsstandard Rammaftale for 2016 for det specialiserede socialområde og specialundervisning Opsigelse afdriftsoverenskomst med Lindevangshjemmets Fond Eventuel overtagelse af Margueritten og Åbjerggård (3kløveren) Sager til drøftelse i 2015 Februar: Drøftelse om Kronborghus Handicaprådets beretning Handicapprisen tildelingskompetence 6

44 Forslag om temamøde om ældre og handicap - nedsættelse af arbejdsgruppe April: Opfølgning på debatmødet den 26. marts 2015 Juni: Forslag til den videre proces på baggrund af input fra debatmødet den 26. marts 2015 Håndtering af ekstraordinære høringer Oktober: November: Om Handicaprådets deltagelse i samarbejde om planlægning af workshop om handicap og job Oplæg til dialog om udbredelse af digital kommunikation Handicapprisen 2015 Opfølgning på debatmødet 26. marts 2015 Planlægning af arbejdet med budget

45 Bilag: 4.1. Afrapportering central udmelding synsnedsættelse Udvalg: Handicaprådet Mødedato: 08. februar Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

46 CENTRAL UDMELDING VEDR. BØRN OG UNGE MED ALVORLIG SYNSNEDSÆTTELSE AFRAPPORTERING FOR HOVEDSTADSREGIONEN OKTOBER 2015 KKR HOVEDSTADEN

47 INDHOLD Resumé Indledning Målgruppen Børn og unge med alvorlig synsnedsættelse Børn og unge med sammensatte vanskeligheder Højt specialiserede indsatser og tilbud Samarbejdsaftaler Udfordringer Tilrettelæggelse og koordination Metode Besvarelser vedrørende målgruppen Besvarelser vedrørende højt specialiserede indsatser og tilbud KKR HOVEDSTADEN

48 Afrapportering på central udmelding vedr. børn og unge med alvorlig synsnedsættelse RESUMÉ Resuméet opsummerer konklusionerne fra hovedstadsregionens afrapportering på Socialstyrelsens centrale udmelding om børn og unge med alvorlig synsnedsættelse fra november På baggrund af kommunernes indberetninger vurderes det, at 212 børn og unge med alvorlig synsnedsættelse i alderen 0-17 år 1 er bosat i hovedstadsregionen, hvilket svarer til 0,1 procent af det samlede antal børn og unge i regionen. Flertallet af de 212 børn og unge er i den undervisningspligtige alder, og 60 procent har sammensatte vanskeligheder, dvs. vanskeligheder ud over synsnedsættelsen. Kommunerne i hovedstadsregionen anvender fortrinsvis en afgrænset gruppe af højt specialiserede tilbud til målgruppen på tre kommunale tilbud inden for hovedstadsregionen og tre regionale tilbud i henholdsvis Region Hovedstaden og Region Sjælland. Der er forskel på, hvilke tilbud kommunerne anvender til eksempelvis levering af teknologi, materiale m.v. og til at understøtte børnenes/de unges anvendelse af disse teknologier og materialer. Det generelle billede er, at udvikling og levering af teknologi, materialer, udbud af kurser samt vidensmiljøer er forankret på de højt specialiserede tilbud målrettet børn og unge med alvorlig synsnedsættelse og sammensatte vanskeligheder, mens selve understøttelsen af anvendelsen af eksempelvis materialer i enten specialtilbud eller almentilbud i mange tilfælde er et samarbejde mellem fagpersonale som pædagoger, lærere, talehørekonsulenter m.v. og synskonsulenter. Dette opleves i hovedstadsregionen som en hensigtsmæssig fordeling til både at sikre den nødvendige nærhed til kommuner og borgere samt den nødvendige viden og udvikling på området. Det generelle billede blandt kommunerne i hovedstadsregionen er, at flere af kommunerne har indgået aftaler om samarbejde omkring målgruppen både kommuner imellem, imellem kommuner og region, samt imellem kommuner og tilbud. Derudover kan der også konstateres samarbejdskonstellationer tilbud imellem. Der opleves gennemgående overensstemmelse mellem udbuddet af højt specialiserede indsatser og tilbud til børn og unge med alvorlige synsnedsættelser samt til børn og unge med sammensatte vanskeligheder og kommunernes behov herfor. Dette gælder både udbuddet af pladser (kapaciteten) og de konkrete indsatser (indhold og faglighed). Der er dog enighed om, at der er en række områder, der i forskellig grad kan forbedres og bidrage til at sikre forsyningen af økonomisk og fagligt bæredygtige tilbud til målgruppen i fremtiden. Disse udfordrende områder stiller ikke på nuværende tidspunkt området i akutte problemstillinger, men i forskellig grad giver de anledning til handling for at sikre forsyningen i fremtiden samt for at sikre, at målgruppen kan imødekommes endnu bedre. Nogle af de udfordrende områder vurderes i hovedstadsregionen primært at kunne imødekommes via koordination og tiltag fra centralt hold, mens andre af områderne i højere grad skal imødekommes lokalt og i et samarbejde mellem kommuner, region og tilbud om nedenstående: 1) At styrke det synsfaglige miljø ved at sikre systematisk erfarings- og vidensopsamling, udvikling, forskning og formidling af forskningsresultater på området samt at sikre synsfaglig uddannelse og efter- /videreuddannelse på tilstrækkeligt højt niveau. Desuden bør sparring 1 Jf. Socialstyrelsens definition af målgruppen for den centrale udmelding om børn og unge med alvorlig synsnedsættelse. 3

49 Afrapportering på central udmelding vedr. børn og unge med alvorlig synsnedsættelse mellem tilbuddene samt sikring af, at viden og erfaringer hos de højt specialiserede tilbud implementeres i såvel almen- som specialtilbud, fortsat opretholdes. 2) At sikre en fortsat sammenhæng mellem efterspørgsel og udbud af ydelser ved at opretholde koordination af forsyningen via rammeaftalen, at fremtidssikre kommunikationsområdet i hovedstaden samt at skabe en klarere rollefordeling mellem kommunikationscentrene og Synscenter Refnæs. Derudover ved systematisk og løbende dialog mellem kommuner og tilbud samt opmærksomhed på sammenhængen mellem udbuddet af og efterspørgslen efter øjenlægefaglige, specialoptiske og psykologfaglige kompetencer. 3) At rammerne på området på bedste vis understøtter lige muligheder for borgerne ved at lovgivningen revideres med henblik på bedst muligt at understøtte lige muligheder for borgerne, at få tydelige krav og forventninger til de højt specialiserede tilbud samt afklaring af snitflader mellem VISO og øvrige tilbud på området. 4

50 Afrapportering på central udmelding vedr. børn og unge med alvorlig synsnedsættelse 1. INDLEDNING Socialstyrelsen udmeldte 1. november 2014 en central udmelding, der vedrører det mest specialiserede specialundervisningsområde for målgruppen børn og unge med alvorlig synsnedsættelse. Formålet med Socialstyrelsens udmelding er at sikre den nødvendige koordination og planlægning på tværs af kommuner og regioner af de højt specialiserede indsatser og tilbud til målgruppen. Den centrale udmelding skal danne baggrund for en dialog med kommunalbestyrelserne om de højt specialiserede indsatser og tilbud til børn og unge med en alvorlig synsnedsættelse. Socialstyrelsens indgang til dialogen er det eksisterende rammeaftalesamarbejde i KKR regi. Kommunalbestyrelserne skal afrapportere på den centrale udmelding om børn og unge med alvorlig synsnedsættelse senest den 1. marts Som led i afrapporteringen ønskes det afdækket på tværkommunalt og tværregionalt niveau, hvordan kommunerne og regionerne nu og fremadrettet samarbejder om at videreudvikle og sikre tilstrækkeligt udbud af højt specialiserede indsatser og tilbud, der er tilpasset målgruppens behov. Besvarelsen skal ske i overensstemmelse med Socialstyrelsens beskrivelse og afgrænsning af målgruppen samt af, hvad Socialstyrelsen karakteriserer som højt specialiserede indsatser og tilbud, jf. den centrale udmelding. Nærværende er hovedstadsregionens afrapportering på Socialstyrelsens central udmelding vedrørende børn og unge med alvorlig synsnedsættelse. Afrapporteringen er bygget op omkring de følgende fire temaer, der er angivet i den centrale udmelding: 1. Målgruppen 2. Højt specialiserede indsatser og tilbud 3. Eventuelle udfordringer i forhold til at sikre det nødvendige udbud af højt specialiserede indsatser og tilbud til børn og unge med alvorlig synsnedsættelse 4. Kommunernes tilrettelæggelse og koordination af de højt specialiserede indsatser og tilbud til målgruppen. Afrapporteringen bygger på kommunale indberetninger fra alle hovedstadsregionens 29 kommuner samt drøftelser i en særligt nedsat faglig referencegruppe med repræsentanter fra kommunerne, tilbud og Region Hovedstaden. Kontakt vedrørende afrapporteringen bedes rettes til Fælleskommunal sekretariat for det specialiserede socialområde, KKR Hovedstaden ved chefkonsulent Marie Olund ( maol12@frederiksberg.dk/tlf.: ). 2 Som en overgangsordning har kommunerne fået en udvidet periode til behandlingen af de første to centrale udmeldinger. Fremadrettet skal afrapporteringen på centrale udmeldinger foreligge i forbindelse med fastlæggelsen af Udviklingsstrategien, som indgår i Rammeaftalen, dvs. 15. oktober. 5

51 Afrapportering på central udmelding vedr. børn og unge med alvorlig synsnedsættelse 2. MÅLGRUPPEN Den centrale udmelding omfatter målgruppen børn og unge med en alvorlig synsnedsættelse fra 0 år til og med det 17. år. Som udgangspunkt for afgrænsningen af målgruppen er synsfunktionen hos barnet/den unge det primære kriterium. Heraf skelnes der i målgruppen mellem to delmålgrupper: Børn og unge med alvorlig synsnedsættelse, hvilket omfatter såvel blindhed som svær synsnedsættelse, dvs. alvorlig synsnedsættelse isoleret. Børn og unge med sammensatte vanskeligheder, det vil sige, der udover en alvorlig synsnedsættelse har yderligere funktionsnedsættelser såsom motoriske funktionsnedsættelser, psykomotoriske funktionsnedsættelser, mentale funktionsnedsættelser og hørenedsættelse. Derudover omfatter den centrale udmelding børn og unge, der er under udredning, og derfor endnu ikke fremgår med synsstyrke af Synsregistret 3. Børn og unge med døvblindhed er ikke en del af denne centrale udmelding. Afrapporteringen omfatter opgørelser af målgruppen på datoen 1. januar Kommunerne i hovedstadsregionen har samlet set vurderet, at 212 børn og unge bosat i hovedstadsregionen er omfattet af Socialstyrelsens målgruppe for den centrale udmelding. Heraf vurderes den største andel at være omfattet af målgruppekategorien børn og unge med sammensatte vanskeligheder, nemlig 60 procent (127 børn/unge), jf. tabel 1. Tabel 1: Børn og unge omfattet af den centrale udmelding fordelt efter målgruppekategorier i antal. Målgruppekategorier Antal i hovedstadsregionen Børn og unge med sammensatte vanskeligheder 127 Børn og unge med alvorlig synsnedsættelse 49 Under udredning 36 I alt 212 Kilde: Kommunale indberetninger i forbindelse med Socialstyrelsens centrale udmelding om børn og unge med alvorlig synsnedsættelse, Fælleskommunalt sekretariat, Note: Vurderinger i forbindelse med opgørelsen af målgruppen kan læses under afsnit 7. Metode. De 212 børn og unge svarer til 0,1 procent af det samlede antal børn og unge i hovedstadsregionen. Det skal bemærkes, at en relativ stor andel af indmeldingerne fra kommunerne omfattede børn og unge med en synsstyrke svarende til synshandicapkatagorien svagsynethed. 4 Disse børn og unge er ikke medtaget i opgørelsen ovenfor, idet denne synshandicapkatagori ikke er omfattet af den centrale udmelding. Dog er kommunernes vurdering gennemgående at disse børn og unge burde indgå i den centrale udmelding, da synsnedsættelsen typisk giver et dårligt funktionelt syn, og derfor også kræver specialiseret vejledning, og dette i særlig grad hvis synsnedsættelsen er i kombination med andre problemstillinger. Således vurderes det, at målgruppen af børn og unge, der har behov for specialiseret 3 Der er pligt til at tilmelde børn og unge under 18 år med stærkt nedsat syn til 6/18 eller derunder til Synsregistret. Synsregistret administreres af Kennedy Centrets Øjenklink, Lov om Social Service 153 a. 4 I Danmark opereres med følgende fire danske klassifikationer for synshandicap: Svagsynethed (synsstyrke <6/18 (0,33) og >6/60 (0,1)), Social blindhed (synsstyrke <6/60 (0,1) og >1/60 (0,02)), Praktisk blindhed (synsstyrke <1/60 (0,02)), og total blindhed (ingen lyssans uden projektion). 6

52 Afrapportering på central udmelding vedr. børn og unge med alvorlig synsnedsættelse indsatser målrettet synsnedsættelser i praksis er højere end det opgjorte antal, se desuden afsnit 7. Metode. Nedenfor beskrives karakteristika for de to målgruppekategorier børn og unge med alvorlig synsnedsættelse og børn og unge med sammensatte vanskeligheder yderligere. 2.1 BØRN OG UNGE MED ALVORLIG SYNSNEDSÆTTELSE Kommunerne har vurderet at 49 børn og unge indgår under den centrale udmeldings delmålgruppe alvorlig synsnedsættelse. To femtedele af disse børn og unge er i aldersgruppen 6-15 år, det vil sige i den undervisningspligtige alder, se figur 1. Figur 1: Børn og unge med alvorlig synsnedsættelse fordelt efter aldersintervaller i procent. Kilde: Kommunale indberetninger i forbindelse med Socialstyrelsens centrale udmelding om børn og unge med alvorlig synsnedsættelse, Fælleskommunalt sekretariat, Godt halvdelen af de 49 børn og unge, der indgår under delmålgruppen alvorlig synsnedsættelse, har kommunerne indmeldt med en synsstyrke svarende til synshandicapkatagorien 5 social blindhed (synsstyrke <6/60 (0,1) og >1/60 (0,02)), jf. figur 2. 5 I Danmark opereres med følgende fire danske klassifikationer for synshandicap: Svagsynethed (synsstyrke <6/18 (0,33) og >6/60 (0,1)), Social blindhed (synsstyrke <6/60 (0,1) og >1/60 (0,02)), Praktisk blindhed (synsstyrke <1/60 (0,02)), og total blindhed (ingen lyssans uden projektion). Derudover anvendes i afrapporteringen en klassifikation med kombinationen praktisk blindhed/total blindhed. Årsagen hertil er, at det for nogle børn/unge kan være svært med tydelighed at udrede, hvilken kategori, deres synsnedsættelse, svarer til. Det har dog ikke nogen praktisk betydning i forhold til valg af tilbud, hvilken klassifikation barnet/den unge er omfattet af. 7

53 Afrapportering på central udmelding vedr. børn og unge med alvorlig synsnedsættelse Figur 2: Børn og unge med alvorlig synsnedsættelse fordelt efter synshandicapkategori i procent. Kilde: Kommunale indberetninger i forbindelse med Socialstyrelsens centrale udmelding om børn og unge med alvorlig synsnedsættelse, Fælleskommunalt sekretariat, Opgørelserne over delmålgruppen er differentieret efter, hvorvidt børnene og de unge modtager almene og/eller segregerede tilbud. For at øge muligheden for sammenligning på tværs af tilbud og kommuner tager differentieringen i hovedstadsregionen afsæt i følgende fire kategorier: Alment tilbud, Alment tilbud med støtte, Specialtilbud, Specialiseret tilbud (jf. metodeafsnittet bagerst) inden for tilbudstyperne pædagogiske, undervisningsmæssige og sociale tilbud. Børn og unge med alvolig synsnedsættelse modtager i overvejende grad pædagogiske og undervisningsmæssige tilbud i alment regi med eller uden støtte. Derimod modtages sociale tilbud i langt højere grad som specialtilbud eller specialiserede tilbud, jf. figur 3. Figur 3: Børn og unge med alvorlig synsnedsættelse fordelt efter tilbudstyper og segregeringsniveau i procent Kilde: Kommunale indberetninger i forbindelse med Socialstyrelsens centrale udmelding om børn og unge med alvorlig synsnedsættelse, Fælleskommunalt sekretariat,

54 Afrapportering på central udmelding vedr. børn og unge med alvorlig synsnedsættelse Forskellen mellem henholdsvis pædagogiske og undervisningsmæssige tilbud og sociale tilbud er dog ikke bemærkelsesværdigt, i og med kommunerne i de fleste tilfælde betragter iværksættelse af et socialt tilbud som en indsats under det specialiserede socialområde. 2.2 BØRN OG UNGE MED SAMMENSATTE VANSKELIGHEDER Kommunerne har vurderet, at 127 børn og unge indgår under den centrale udmeldings delmålgruppe sammensatte vanskeligheder. Godt to tredjedele af disse børn og unge er i aldersgruppen 6-15 år, det vil sige i den undervisningspligtige alder, se figur 4. Figur 4: Børn og unge med sammensatte vanskeligheder fordelt efter aldersintervaller i procent. Kilde: Kommunale indberetninger i forbindelse med Socialstyrelsens centrale udmelding om børn og unge med alvorlig synsnedsættelse, Fælleskommunalt sekretariat, Godt halvdelen af de 127 børn og unge, der indgår under delmålgruppen sammensatte vanskeligheder, har kommunerne indmeldt med en synsstyrke svarende til synshandicapkatagorien 6 social blindhed (synsstyrke <6/60 (0,1) og >1/60 (0,02)), jf. figuren nedenfor. 6 I Danmark opereres med følgende fire danske klassifikationer for synshandicap: Svagsynethed (synsstyrke <6/18 (0,33) og >6/60 (0,1)), Social blindhed (synsstyrke <6/60 (0,1) og >1/60 (0,02)), Praktisk blindhed (synsstyrke <1/60 (0,02)), og total blindhed (ingen lyssans uden projektion). Derudover anvendes i afrapporteringen en klassifikation med kombinationen praktisk blindhed/total blindhed. Årsagen hertil er, at det for nogle børn/unge kan være svært med tydelighed at udrede, hvilken kategori, deres synsnedsættelse, svarer til. Det har dog ikke nogen praktisk betydning i forhold til valg af tilbud, hvilken klassifikation barnet/den unge er omfattet af. 9