Diabetesforeningens Hovedbestyrelse Kommunalreform: Amtsformænd Livsforsikring: Københavns Amt Vestsjællands Amt Ringkøbing Amt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Diabetesforeningens Hovedbestyrelse Kommunalreform: Amtsformænd Livsforsikring: Københavns Amt Vestsjællands Amt Ringkøbing Amt"

Transkript

1 Diabetes Medlemsbladet nr. 4 August 2005 Kommunalreform: Regioner, storkommuner og diabetes Livsforsikring: Få svar på dine spørgsmål Praktisk forebyggelse: Nyt samarbejde om motivationsgrupper Tema: Diabetes & psyken

2 leder Diabetes Årgang 65 Medlemsblad for Diabetesforeningen Landsforeningen for Sukkersyge Udkommer 6 gange årligt febr. apr. jun. aug. okt. dec. Oplag: Hovedkontor og redaktion Rytterkasernen 1, 5000 Odense C Telefon- og kontortid Omstilling Mandag til torsdag kl Fredag kl Diætister Mandag til torsdag kl Socialrådgiver Tirsdag og torsdag kl Tlf , fax Web-site: diabetes.dk Giro , ISSN Redaktion René Bøgh-Larsen afdelingschef (ansvarshavende) Karin Mulvad journalist, daglig redaktør Dorte Lund Larsen sekretær, annoncesalg Tomas Kruse journalist, webmaster Layout/Prepress e-mergency ApS Garn Grafisk produktion ApS Tryk Stibo Graphic A/S Clausen Offset ApS Redaktionen påtager sig ikke ansvar for annoncerede produkter eller for manuskripter, der indsendes uopfordret Artikler må kun gengives efter aftale med redaktionen Indlæg der ønskes optaget i næste nummer af Diabetes skal være redaktionen i hænde senest den 15. august 2005 Bladet udkommer også på lydbånd Diabetes og psykiske problemer At leve med diabetes påvirker ens liv både fysisk som psykisk. Flere undersøgelser viser, at psykiske lidelser som fx depression, spiseforstyrrelser og angst forekommer hyppigere hos diabetikere end hos andre. Diabetesforeningen udgav i 2002 en rapport, der undersøgte type 1 diabetikeres holdninger, følelser og oplevelser i relation til dét at leve med diabetes. Undersøgelsen viste, at det er de færreste diabetikere, der opsøger professionel hjælp til at løse fx angst og depression. I det etablerede behandlersystem er der typisk fokus på kontrol af håndgribelige fysiske faktorer såsom blodsukker, blodtryk, øjen- og nyrekontrol. Derfor kan mere komplekse problemstillinger som psykiske problemer nemt komme til at spille en tilbagetrukken rolle eller helt blive glemt. En anden betydende faktor er, at mange diabetesbehandlere ikke er klædt på til at håndtere psykiske problemer og derfor er tilbageholdende med at tage emnet op. Endelig er det eksisterende system ikke gearet til at håndtere diabetikere med psykosociale problemer. Som det fremgår af Sundhedsstyrelsens netop gennemførte opgørelse over diabetesindsatsen i amterne og H:S (Hovedstadens Sygehusfællesskab), blev det således klart, at kun to amter har tilknyttet en psykolog til sygehusenes diabetesteams. At mange diabetikere ikke søger den fornødne hjælp, kan netop skyldes, at der ikke findes etablerede tilbud om målrettet psykosocial rådgivning og støtte til diabetikere. Af samme grund rejste Diabetesforeningen i efteråret 2004 spørgsmålet om diabetes og psykiske problemer i den Nationale Diabetesstyregruppe, og på gruppens møde i maj i år blev det besluttet, at emnet skal gennemdrøftes på et udvidet møde i oktober Målet er at afklare, hvordan man fra Diabetesstyregruppen kan medvirke til at sætte fokus på et forsømt og overset problem. Læs mere i temaet "diabetes & psyken" inde i bladet. Med venlig hilsen Kontrolleret af Allan Flyvbjerg professor, overlæge, dr.med. formand for Diabetesforeningen Kontrolleret oplag: i perioden 1. juli juni 2004

3 Kommunalreform: Livsforsikring: Praktisk forebyggelse: 05674_omslag_405.indd b1 7/13/05 8:37:27 AM Tema: Diabetes & psyken En helt ny dansk undersøgelse dokumenterer, at diabetikere oftere lider af depression og angst end andre. Den gode nyhed er, at det er muligt at vende negative tankemønstre. Det har en gruppe diabetikere øvet sig på. Læs om, hvordan Anders blev bedre til at fokusere på det positive. Side 8-12 Indhold 2 Leder: Diabetes og psykiske problemer 4 Overblik: Kort & godt om type 1 & type 2 6 Tema: Diabetes & psyken Et spørgsmål om accept Muligt at vende negative tanker Jeg styrer selv mine følelser Mormor og farfar taler ud 18 Kommunalreform: Regioner, storkommuner og diabetes 20 Mad & tips: Sol, sommer og syltetid Samarbejde om Motivationsgrupper 25 Nye produkter 26 Livsforsikring: Få svar på dine spørgsmål 28 Praktisk forebyggelse: Samarbejde om Motivationsgrupper 32 Lov & ret: Ankeafgørelser om merudgifter 34 Fodbehandling: Konflikt skærpet Frederiksberg Kommune har afsat 2 mio. kr. over de næste to år til et diabetesprojekt, der udover opsporing af risikogrupper og en diabetesvejlederfunktion også omfatter Motivationsgrupper til type 2 diabetikere. Diabetesforeningen samarbejder med kommunen om Motivationsgrupperne, der starter september Side Rejseberetning: Bestjålet i Bolivia 39 Om at oprette testamente 43 Køb bogen: Sødt og surt syltning for diabetikere 45 Læserbreve 47 Kandidater til udvalg søges 48 Sukkersyge Børns Dag 2005 Fodbehandling: Konflikt skærpet 50 Nej til passiv rygning 52 Diafonen spørg om diabetes 56 Aktivitetskalenderen 71 Klummen Sygesikringens Forhandlingsudvalg og Landsforeningen af statsautoriserede Fodterapeuter tager skrappere og skrappere midler i brug i deres indbyrdes konflikt, og det går i stigende grad ud over diabetikerne. Side Diabetes Bestillingsliste Forside: Bente Berg og Peter Hammersholt er henholdsvis mormor og farfar til Nicoline og Mathias. Begge børn har diabetes. Læs mere side Foto: Bo Tornvig Diabetes Medlemsbladet nr. 4 August 2005 Regioner, storkommuner og diabetes Få svar på dine spørgsmål Nyt samarbejde om motivationsgrupper Tema: Diabetes & psyken

4 Kort og godt om type 1 & type 2 Kære læser Her får du en lille smagsprøve på nogle af de emner, vi har valgt at tage op i dette nummer af Diabetes. Udover at være en guide til artikler mv, der interesserer netop dig, fremgår det også, hvilke sider der især relaterer sig til henholdsvis type 1 og type 2 diabetes. Men husk, at de fleste artikler omhandler emner af interesse for såvel type 1 ere som type 2 ere, fx temaet "diabetes & psyken", om kommunalreformen, mad & tips, livsforsikring, fod terapi-konflikten og rygning. kort om type 1 God læselyst! Med venlig hilsen Karin Mulvad, redaktør Type 1 diabetes Kursusdag om adoption Type 1 udvalget har taget initiativ til en temadag om adoption, der løber af stabelen lørdag den 1. oktober 2005 kl "Kom og få aflivet myterne om diabetes og adoption, og hør hvordan en adoptionssag forløber. Mød også en sagsbehandler fra amtet, repræsentanter fra en af de formidlende organisationer og par, der selv er i gang med eller allerede har adopteret" hedder det bl.a. i invitationen. Læs mere side 13. blodsukkerapparat, kontaktlinser og flybilletter: "På syvendedagen skete det, der ikke måtte ske. En snu sjæl lirkede rygsækken ud under bussædet, hvor min rejsefælle sad og ventede på afgang. Selv var jeg ude for at fotografere lidt af La Paz dagligdag i området omkring busholdepladsen, og da jeg satte mig ind i bussen igen, var rygsækken med hele mit liv pist væk." Læs hvordan Louise tacklede situationen side Mormor og farfar taler ud Bente Berg og Peter Hammersholt er henholdsvis mormor og farfar til Nicoline på seks og Mathias på ni. Begge børn har type 1 diabetes. Det har taget mormor fem år at komme over sin angst for at have børnebørnene til at overnatte, og farfar er ikke nået så langt endnu. Læs mere side Bestjålet i Bolivia 32-årige Louise Strøbech oplevede pludselig at stå i et mellemamerikansk land uden insulinpenne, Klummen: Den (livs)-nødvendige accept Klummen handler denne gang om, at mange især unge - diabetikere har svært ved at acceptere, at de har en kronisk sygdom: "For nylig så jeg et tv-indslag, hvor teenagere med nyopdaget diabetes var på introduktionskursus. En ung pige med tårer i øjnene udtalte til kameraet, at hun "aldrig ville acceptere sin sukkersyge, for det var bare en hæslig sygdom... Sådan tænker de fleste diabetikere på et tidspunkt, men der er en særlig grund til, at teenagere har svært ved at acceptere sygdommen", skriver Britt Nørbak blandt andet i klummen side Diabetes

5 Kursusdag om adoption Mormor og farfar taler ud Samarbejde om Motivationsgrupper Type 2 diabetes Samarbejde om Motivationsgrupper Frederiksberg Kommune har afsat 2 mio. kr. til et diabetesprojekt, der udover opsporing af risikogrupper og en diabetesvejlederfunktion også omfatter Motivationsgrupper til type 2 diabetikere. Diabetesforeningen henvendte sig til os på "det helt rigtige" tidspunkt, idet vi var ved at udarbejde en handlingsplan for type 2 diabetes. Motivations grupperne var et godt supplement til planen. Målet med de tre tilbud er at forbedre livskvaliteten og forebygge senkomplikationer, siger formanden for kommunens Sundhedsudvalg blandt andet. Læs om et spændende initiativ på side Seminar om sundere livsstil Diafonen spørg om livet med diabetes Det er ikke altid nemt at have diabetes. Birte fra Diafonens svarpanel beretter med udgangspunkt i egne og andres erfaringer om hvordan lavt og højt blodsukker kan føre til situationer med drama, reelle katastrofer og morsomme islæt ikke mindst for omgivelserne: "Vi diabetikere reagerer meget forskelligt på føling. Min første føling efter en lang cykeltur startede med, at jeg ikke kunne sætte min cykel langs muren. Da jeg kom ind, sagde min mand: Du ser da underlig ud, skulle du ikke se at få målt dit blodsukker?" Læs hele beretningen side 52. kort om type 2 Chatrum for yngre type 2 diabetikere Diabetesforeningen vil gerne invitere til "fokusgruppemøde" om oprettelse af et chatrum for yngre type 2 diabetikere. Er du under 45 år, og har du lyst til at udveksle erfaringer med andre yngre type 2 ere? Kan du formulere dig kort og klart på skrift, og har du lyst til at være "vært" og igangsætter på et chatrum fx en gang om måneden eller hver 14. dag i ½ år? Læs mere side 30. Seminar om sundere livsstil Diabetesforeningen og Dansk Firmaidrætsforbund arrangerer i samarbejde med Helse et tre-dages seminar på Rømø i begyndelsen af oktober. Seminaret vil bestå af en blanding af naturoplevelser, motion i dejlige omgivelser og foredrag af førende eksperter om livsstil, overvægt, motion og diabetes. Læs mere på side 72. Diabetes

6 Et spørgsmål om accept Tekst / Karin Mulvad, redaktør "Diabetes & psyken" har vi kaldt temaet på de følgende sider. Betegnelsen dækker over et stort og mange-facetteret område, som det ikke er muligt at "komme hele vejen rundt om" i dette tema. Vi har derfor valgt at tage fat i et lille hjørne, men håber, at artiklerne giver dig (hvad enten du har type 1 eller type 2 diabetes eller er pårørende) mod på at søge mere viden, udveksle erfaringer med andre diabetikere og stille krav til din læge eller behandler om, at eventuelle psykologiske problemstillinger også tages op ved dine kontrolbesøg. Som omtalt i lederen side 2 har Sundhedsstyrelsens diabetesstyregruppe på foranledning af Diabetesforeningen besluttet at sætte fokus på diabetes og psykiske problemer. På et udvidet møde i oktober vil styregruppen (hvor også foreningen er repræsenteret) drøfte status på området, herunder eventuelle konkrete initiativer. Baggrunden er, at undersøgelser viser, at angst, depression og spiseforstyrrelser forekommer hyppigere hos diabetikere end hos andre, men også, at det er påvist, at psykosociale tiltag har en positiv effekt. Alligevel er det stadig kun ganske få steder i landet, at diabetikere tilbydes psykologhjælp. I Århus Amt har der siden september 2003 været ansat en psykolog på diabetesområdet. Her har det vist sig, at hovedproblematikken for voksne diabetikere er "accept-problemet". Derefter kommer bl.a. depression, sorgkrise-reaktion, angst og spiseforstyrrelse. Altsammen alvorlige tilstande, der kan have meget negativ indflydelse på evnen til egenomsorg. Det gør det ekstra vigtigt at op prioritere indsatsen i hele landet. Den blinde passager Her følger et redigeret uddrag af en artikel, der tidligere har været bragt i Diabetes. Psykiske problemer hos diabetikere er ikke noget, man kan skrive op på en formel. Faktisk er der ligeså mange forskellige problemer, som der er diabetikere, der banker på psykologens dør. Det oplever psykoterapeut Hanne Dreisig, Klinisk Psykologisk Afdeling på Odense Universitetshospital. Behovet for at tale med en psykolog eksisterer hos flere, end man umiddelbart skulle tro. Én ting er nemlig behandlingen af dem, der har været ude for en traumatisk oplevelse. Noget andet er alle dem, der har svært ved at acceptere deres diagnose og pludselig skal leve et liv "med diabetes som den blinde passager". Accept-problemet Det er da også denne gruppe, Hanne Dreisig ser flest af, når hun modtager henvisninger fra hospitalets diabetesambulatorium. - Accept-problemet er ofte der, hvor det går galt for mange. De vægrer sig ved at acceptere, at de har fået en kronisk sygdom, der skal passes. De ved som regel godt, hvad de skal gøre, når de kommer herover. Det har lægerne allerede fortalt dem. Men de har svært ved at gøre det. Mens nogle oplever acceptproblemet som en manglende 6 Diabetes

7 tema: diabetes & psyken evne til at tage ansvar for pasningen af deres sygdom, så viser problemet sig hos andre som stress. Og det er mindst lige så alvorligt. - Alle kan have stress, men vi andre har ikke diabetes, og derfor opdager man det ikke på samme måde. For diabetikeren får det en omgående virkning: Reguleringen går galt, siger Hanne Dreisig. Den manglende evne til at tage ansvar og stress giver ofte det samme resultat: Personen med den kroniske sygdom bliver offer. Derfor mener Hanne Dreisig også, man skal sætte grænsen for, hvornår en diabetiker skal have tilbudt psykologhjælp, lavere end hos ikke-kronikere..." Hverdag med angst Angst er en meget almindelig tilstand hos diabetikere, og noget Hanne Dreisig ofte støder på. Mange oplever en angst for, hvad fremtiden mon vil bringe i relation til deres sygdom, men måden, de reagerer på, er vidt forskellig. - Man skulle tro, at angsten fik dem til at passe deres diabetes, men hos nogle fylder angsten så meget, at de bliver dysregulerede. Mens den ene gruppe lukker af, så fokuserer den anden gruppe kun på diabetes. De bliver overoptagede af deres blodsukker og bange for henholdsvis højt og lavt blodsukker. De er meget stramt reguleret og lukket inde i deres diabetes-univers, hvor der ikke er plads til det øvrige liv og livskvalitet, forklarer Hanne Dreisig. Også i disse tilfælde forsøger hun via psykoterapien at nå igennem til den enkelte og ændre på "magtforholdet", så det ikke er sygdommen, der dikterer det hele..." Diabetes og psykisk helse Her følger uddrag af artiklen "Diabetes og psykisk helse" af den norske psykolog Randi Abrahamsen. "...Diabetes er en sygdom som kræver vurderinger 24 timer i døgnet, 365 dage om året, år ud og år ind. Alt, hvad en person med diabetes foretager sig, påvirker insulinbehovet, hvad enten det handler om mad, fysisk aktivitet eller følelsesmæssige reaktioner. For højt blodsukker over tid medfører risiko for senkomplikationer, mens for lavt blodsukker (føling) indebærer risiko for bevidtstløshed. Diabetes er en sygdom, som betyder, at man må lære at leve med usikkerhed. Dertil kommer det daglige arbejde, som sygdommen kræver... I modsætning til en del andre kroniske sygdomme, indebærer diabetes, at man i høj grad selv er ansvarlig for behandlingsresultatet. I løbet af en dag må man vurdere konsekvenserne af alle de valg, man foretager... I mit daglige arbejde får jeg ofte henvist patienter med dårlig blodsukkerregulering, og hvor bekymringen er stor med tanke på udvikling af senkomplikationer. Ofte har disse patienter været i langvarig kontakt med sundhedsvæsenet for at opnå en bedre regulering. Opmærksomheden har været rettet mod de somatiske forhold, men behandlingen har imidlertid ikke skabt nogen ændringer... Det er let at underdiagnostisere psykiske problemer hos mennesker med kronisk sygdom. At de bliver diagnostiseret er imidlertid af uvurderlig betydning med tanke på at opnå et godt behandlingsresultat..." Mere information Oversat fra norsk af redaktionen. Via den norske diabetesforenings hjemmeside kan du læse hele artiklen, der har været bragt i Tid skrift for norsk psykologforening. Gå ind på adressen: asp?id=36278 Læs mere på de følgende sider >> Diabetes

8 Muligt at vende negative tanker Tekst / Hanne Hauerslev, journalist Foto / Tina Enghoff En helt ny dansk undersøgelse dokumenterer, at diabetikere er mere følsomme og oftere lider af depression end raske og andre patienter med en kronisk sygdom. Den gode nyhed er, at det er muligt at vende negative tankemønstre. Det har en gruppe diabetikere øvet sig på. Personer med diabetes har en følsom natur. Det konkluderer en helt ny ph.d. afhandling, som læge Louise Behrend Rasmussen netop har afsluttet. Gennem tre år har hun undersøgt godt 100 type 1 diabetikere fra Bispebjerg Hospitals endokrinologiske ambulatorium og sammenlignet resultaterne med en gruppe raske danskere og en gruppe med en anden kronisk sygdom. - Diabetikerne adskiller sig markant fra de to andre grupper ved at være mere sensitive. Hvis du er mere sart og føler dig hudløs, er du også mere nærtagende. Det er vigtig viden for behandlerne. Det kan ikke nytte noget at "sige et par sandheder" til den diabetiker, der måske kommer for femte gang i ambulatoriet med en skæv blodprøve, fordi vedkommende ikke magter at passe sin diabetes godt nok. Det vil få diabetikeren til at trække sig tilbage og få endnu sværere ved at følge vores anvisninger. Tung byrde Hvorfor diabetikere er mere føl - somme end andre, giver undersøgelsen ikke svar på, men Louise Behrend Rasmussen har et godt bud. - Med diabetes følger meget kontrol og ofte en følelse af skyld og skam. Hvis du har en dårlig periode, vil du tit tænke, at det er din egen skyld. Det er fantastisk hårdt at tage ansvar for eksempelvis et dårligt syn, "fordi jeg ikke kunne tage mig sammen". Den byrde er meget tung at bære og så er det, vi reagerer med vores følelser, føler os kede af det og stiller spørgsmålet: Hvorfor skal netop jeg trækkes med det her? Kontrollen og ansvaret slider simpelthen på psyken. Ubehandlet depression De 100 diabetikere i undersøgelsen var mellem 18 og 50 år, og der tegner sig et billede af deres personlighed, psykiske symp- 8 Diabetes

9 tema: diabetes & psyken Louise Behrend Rasmussens undersøgelse viser, at det godt kan lade sig gøre at håndtere en situation anderledes, hvis man får de rette psykologiske redskaber til det. Baggrund Undersøgelserne til ph.d. afhandlingen, der har titlen "Psychological Factors in Type 1 Diabetes Mellitus", påbegyndtes i januar 2000, og forsvaret finder sted på Københavns Universitet efteråret Baggrunden for undersøgelsen var en formodning om, at type 1 diabetikere er belastede af deres sygdom. I dagligdagen mødte Louise Behrend Rasmussen mange diabetikere, som udtrykte modløshed og magtesløshed. Undersøgelsen falder i to dele. I første del af undersøgelsen ønskede Louise Behrend Rasmussen at dokumentere, hvorvidt type 1 diabetikere har det dårligere psykisk end andre og om det hænger sammen med sygdommen. I dag findes der ingen tilsvarende danske, kontrollerede undersøgelser, hvor diabetikere er sammenlignet med raske og andre syge. Der deltog 100 personer med type 1 diabetes, 100 personer med anden kronisk sygdom samt 200 raske i undersøgelsen. I anden del af undersøgelsen ønskede hun at dokumentere, hvorvidt et tilbud om terapi kan forbedre det psykiske velbefindende. 70 personer med type 1 diabetes indgik i dette studie hvoraf de 28 fik kognitiv terapi, som er en metode til at ændre de negative tanker, der ligger bag følelserne. Undersøgelsen udgik fra Medicinsk Klinik I på Bispebjerg Hospital. Louise Behrend Rasmussen er i dag reservelæge på Rigshospitalet, hvor hun er under uddannelse til psykiater. tomer og anskuelsen af egen kontrol. Det viste sig, at diabetikerne i højere grad end andre lider af depression. Mange af os går rundt med kimen til depression, men den kommer aldrig op til overfladen, mener Louise Behrend Rasmussen. - Depression er i høj grad en arvelig sygdom, som mange af os har anlæg for. Om vi så udvikler en mærkbar depression afhænger blandt andet af vores livsvilkår. Undersøgelsen viser, at 16 procent af de undersøgte diabetikerne lider af depression i en grad, så de bør tilbydes medicin suppleret med psykologbehandling. Konsekvensen af undersøgelsen bør ifølge Louise Behrend Rasmussen være, at diabetikere rutinemæssigt undersøges for depression. - Mange går rundt med en depression uden at være i behandling, fordi vi ikke er gode nok til at opdage sygdommen. Men det ville være nemt at opdage den for eksempel hvis vi tager det med som et fast punkt på det årlige statusmøde. Det er vigtigt at opdage depressionen i tide, fordi andre studier viser, at depression og diabetes går dårligt hånd i hånd. Depressionen varer længere, og patienterne er dårligere til at passe deres diabetes. Kontrol et tveægget sværd Undersøgelsen viste også, at patienterne har en stærk følelse af egen kontrol over sygdommen. Men er det udelukkende positivt, spørger Louise Behrend Rasmussen. - På den ene side er det naturligvis fint men kontrol er et tveægget sværd, fordi det store ansvar også er en belastning. Det kan være rart for os alle sammen engang imellem at blive frataget ansvaret for os selv er du for eksempel syg, er det en dejlig fornemmelse, at andre tager over, plejer dig og fortæller, hvad du skal gøre. Det er kendetegnende for diabetikere, at de i meget høj grad skal klare sig selv hele tiden, og mange føler, at de står alene med en stor byrde. De ser lægen og sygeplejersken en halv time hver tredje måned. Resten af tiden føler de sig ofte meget alene med ansvaret. >> Diabetes

10 >> fortsat fra side 9 Psykologiske redskaber En del af de diabetikere, der indgik i undersøgelsen, fik træning i, hvordan de kan vende de negative tanker til positive af diabetikerne fik såkaldt kognitiv terapi, hvilket er psykologiske redskaber og metoder til at håndtere deres situation anderledes. Resten af patienterne var kontrolgruppe. Det viste sig, at det godt kan lade sig gøre at "vende tankegangen". - Når du har en følelse, ligger der en tanke bag. Det kan ikke lade sig gøre at tvinge en følelse væk. Men du kan ændre på tanken bag følelsen, sådan at den sætter nye følelser i spil, forklarer Louise Behrend Rasmussen. - For eksempel er en patient trist og ked af det om morgenen, da hun vågner. Tanken bag den triste følelse er: Jeg skal til en middag i aften, jeg ved, at der vil være et bugnende bord, og at jeg ikke kan lade være med at spise al den lækre mad, tage to gange af desserten og drikke vin til. Jeg ved, at de andre gæster vil se skævt til mig og kommentere det, jeg spiser. - Vi lærte patienterne at tænke anderledes. At ændre de negative tanker og gøre dem neutrale, måske endda positive: Du skal først beskrive de negative tanker for eksempel at de andre ser skævt til dig, at du kommer til at spise for meget og får dårlig samvittighed bagefter. Herefter skal du beskrive den følelse, du får af tankerne: Skam, vrede, ulyst. - Nu skal du beskrive handlingen: Hvad kan du gøre i situationen: Det ville for eksempel være ærgerligt at blive hjemme, for så lader du sygdommen styrer dit liv. Kræver øvelse Endelig skal du beskrive ændringen de nye, gode tanker: Det er mine gode venner, selvfølgelig fordømmer de mig ikke. Jeg må jo godt tage en festaften, jeg skal bare være forberedt og måske regulere insulinen, måle blodsukkeret undervejs og spise en klemme rugbrød, når jeg kommer hjem, så jeg ikke får lavt blodsukker om natten på grund af vinen. Det kræver tid og øvelse at arbejde med sine tanker på den måde. Gruppen arbejdede i seks uger med at vende de negative tanker, og det viste sig, at det er muligt at skubbe de gamle, automatiske tanker til side og give plads til nye, som styrer følelserne i en positiv retning. 10 Diabetes

11 tema: diabetes & psyken Anders Kargaard: - Vi havde stor glæde af at være sammen i gruppen og tale om, hvordan vi kunne ændre de negative tanker til positive. For det er lettere sagt end gjort. Jeg styrer selv mine følelser Anders Kargaard har netop fået sit drømmejob, og humøret er højt. Men sådan har det ikke altid været for den 31-årige marketingchef. Sammen med en gruppe andre diabetikere har han fået et psykologisk værktøj til at gøre de negative følelser neutrale eller måske ligefrem positive. Gruppen har startet et netværk, som de tilbyder andre diabetikere at deltage i. Lige nu har Anders Kargaard svært ved at få armene ned. Han har fået ønskejobbet som marketingchef i den danske virksomhed B-one s afdeling i Dubai. Inden han flytter ned i den 200 kvadratmeter store villa, der følger med jobbet, er han fritstillet i seks uger fra sit gamle job som salgschef hos Voice-tv. - Jeg har det fantastisk lige nu og glæder mig enormt til at flytte det er et nyt kapitel, der starter i mit liv, siger Anders Kargaard begejstret. Det lyser ud af ham, at de positive følelser dominerer lige i øjeblikket. Men sådan har det ikke altid været. For to år siden deltog han i læge Louise Behrend Rasmussens undersøgelse, der blandt andet gik ud på at tilbyde 28 type 1 diabetikere tilknyttet ambulatoriet på Bispebjerg Hospital et værktøj til at vende de negative følelser. Teorien er, at du ikke kan tvinge de negative følelser væk men du kan ændre på de negative tanker, der ligger bag følelserne. På den måde kan du styre følelserne i en mere positiv retning. - Selvfølgelig kender jeg de negative følelser, selvom de ikke fylder lige nu. Jeg fik konstateret diabetes som 19-årig, kendte intet til sygdommen og fik et chok, da jeg kom ud på Steno og så de andre patienter. Her trillede jeg en ung fyr rundt i kørestol han havde ikke passet sin diabetes og havde mistet synet. Dét giver negative tanker men nu har jeg lært ikke at lade de dårlige tanker fylde for meget. - I gruppen har vi netop arbejdet på at fastholde det positive. Jeg har det for eksempel dårligt med at måle mit blodsukker, selvom det jo ikke tager mange minutter at gøre det. Målingerne gør mit humør dårligt, fordi det minder mig om, at jeg er kronisk syg og at det ikke bare er noget, jeg kan få overstået på et halvt år som for eksempel et brækket ben. Når jeg måler blodsukker, mærker jeg sårbarheden omkring sygdommen og i en periode, hvor jeg var igennem en skilsmisse, målte jeg det slet ikke. Jeg kunne ikke finde overskuddet til det. Fokusér på det positive Anders Kargaard fortæller, at han nu kan bruge de redskaber, som han og de andre lærte på Bispebjerg. >> Diabetes

12 >> fortsat fra side 11 - Jeg skal først og fremmest beskrive de negative tanker. Herefter skal jeg beskrive den følelse, som kommer, når jeg måler mit blodsukker at det minder mig om, at jeg er kronisk syg. Så skal jeg beskrive handlingen: Hvor lang tid tager det egentlig at måle blodsukker? Og så skal jeg finde de positive tanker frem: At det er godt for mig at kontrollere mit blodsukker, for ved at investere disse få minutter får jeg meget igen velbehaget ved at vide, at jeg er perfekt reguleret. Det giver mig tryghed. I den sidste ende gør det mine følelser mere positive over for at måle blodsukker. - Det er en tankegang, som virker godt for mig. Vi havde desuden stor glæde af at være sammen i gruppen og tale med hinanden om, hvordan vi kunne ændre de negative tanker til positive. For det her er lettere sagt end gjort. I dag tænker jeg ikke så meget over, hvordan jeg arbejder med mine tanker det er blevet en del af min erfaring og bare noget, jeg gør. Men i starten er det svært, og så er det godt at støtte hinanden. Tabt 10 kilo Om det er erfaringerne fra Bispebjerg Hospital, der også har fået Anders Kargaard til at tabe sig ti kilo siden december sidste år er svært at sige men det handler også om at fastholde de positive tanker, mener han. - Jeg fokuserer på at spise mere rugbrød, kød og mange grønsager i stedet for pasta og hvidt brød. Det har jeg kombineret med styrketræning i et fitnesscenter halvanden time tre gange om ugen. Og det er virkelig noget, der rykker i den positive retning. Jeg har planer om at fortsætte med at dyrke motion, når jeg kommer til Dubai. Der er en stor og lækker swimmingpool lige uden for min dør, siger Anders Kargaard og smiler ved tanken Mere information Har du lyst til at være med i netværket af diabetikere, som deltog i Louise Behrend Rasmussens studie om at vende negative tanker til positive? Så er du velkommen til at kontakte gruppen. Du finder gruppen på hjemmesiden yahoo.com/group/ungediabetikere/ Anders tager sig en svalende dukkert i Havnebadet ved Islands Brygge i København. 12 Diabetes

13 Kursusdag om adoption Diabetikere kan også adoptere. Kom og få aflivet myterne om diabetes og adoption og hør, hvordan en adoptionssag forløber. Mød også en sagsbehandler fra amtet, repræsentanter fra en af de formidlende organisationer og par, der selv er i gang med eller allerede har adopteret. Tid og sted Lørdag den 1. oktober 2005, kl Dagen foregår i Diabetesforeningens kursuslokaler, Rytterkasernen 1, 5000 Odense C. Kurset (inkl. frokost) er gratis for medlemmer af Dia betesforeningen, men du skal selv betale transport. Der er begrænset deltagerantal. Information og tilmelding Yderligere information kan fås ved henvendelse til formand for Type 1-udvalget, Anne Petersen, tlf eller Tilmelding senest den 23. september 2005 til: Else Weiss, Diabetesforeningen, Rytterkasernen 1, 5000 Odense, tlf eller Ring og få råd Diætrådgivningen Der kan ringes til Diabetesforeningens diætrådgivning: Tlf Træffetid: Mandag til torsdag fra kl Diafonen Læs mere om Diafonen på side 52. Socialrådgivningen Der kan ringes til Diabetesforeningens socialrådgiver: Tlf Bemærk! Ny træffetid: Tirsdag og torsdag fra kl Diabetes

14 Når børnebørnene har diabetes: Mormor og farfar taler ud Bente Berg og Peter Hammersholt er henholdsvis mormor og farfar til Nicoline på seks og Mathias på ni år. Begge børn har diabetes. Det har taget mormor fem år at komme over sin angst for at have børnebørnene til at overnatte, og farfar er slet ikke nået så langt endnu. Tekst / Merete Rømer Engel, journalist Foto / Bo Tornvig Termometret i mormors pool viser 18,5 grader. Det tager kun to minutter for Mathias og Nicoline at løbe herover hjemmefra, og så er farfar endda også på besøg i dag. Det er sommer i Danmark, og alt ånder idyl i mormors have i Farum. Men helt så glansbilledagtig er virkeligheden ikke. Både Peter (farfar) og Bente (mormor) har været igennem år med dårlig samvittighed og sorg. Dårlig samvittighed, fordi de ikke magtede at aflaste deres egne børn mere, end de gjorde. Og sorg, fordi sygdommen griber så altomfattende ind i både deres egne børns og børnebørnenes liv. - Der er jo både mit eget barn i mit tilfælde min datter som jeg føler med, fordi jeg ved, hvor ondt det gør på forældre, når deres børn fejler noget. Og så er der børnebørnene. Det er en dobbelt sorg, siger Bente. - Jeg beundrer virkelig forældrene. De klarer det fantastisk. Men det er hårdt for dem, og de kunne godt have brug for mere hjælp fra mig. Men jeg tør simpelthen ikke endnu, siger Peter. Mormors angst Angsten har fået begge bedsteforældrene til at trække sig lidt, og den erkendelse har været svær. For hvorfor trækker man sig, når ens egne børn faktisk har allermest brug for en? Det kan virke absurd, men i et psykologisk perspektiv er det ikke så mærkeligt. Angsten for ikke at kunne klare det. Angsten for at børnebørnenes blodsukkertal bliver for 14 Diabetes

15 tema: diabetes & psyken lave. Angsten for at børnene skal få insulinchok overskygger alt andet. - Sammen med min datter har jeg oplevet Nicoline, hvor hun var næsten bevidstløs. Oplevet at sidde og duppe væde på hendes tunge, fordi hun var for slap til selv at kunne drikke. Vi måtte derfor have hende på hospitalet, hvor hun fik drop. Det er flere år siden nu, men de situationer har nok været med til at give mig den angst for ikke at kunne slå til, siger Bente. Da angsten slap Men i påsken forsvandt mormors angst efter at have givet hende dårlig samvittighed gennem fem år. Bente er zoneterapeut og deltager bl.a. i en selvudviklings- gruppe. I gruppen havde hun arbejdet med sin angst gennem et stykke tid, men var ikke selv klar over, at den havde sluppet taget i hende. - Skærtorsdag ringede min datter til os i sommerhuset og sagde, at børnene frygtelig gerne ville op til os, og da hørte jeg mig selv sige: "De må da gerne blive og overnatte". Nu turde jeg, smiler Bente. Da forældrene var kørt, løb Nicoline og Mathias rundt med kæppe og legede med nabobørnene i sommerhusområdet. - Der var godt gang i den. Jeg målte blodsukkeret kl. 20, og de var begge to for lave, men den store forskel var, at jeg ikke gik i panik. Jeg begyndte stille og roligt at lede efter et stykke chokolade, gav dem det og smurte nogle rugbrødsmadder. Da de sov, sagde min mand: "Der skete da vist noget med dig". For Bente blev det vendepunktet. I dag er hun ikke bange for at have børnebørnene til overnatning. En distanceret farfar Peter har ikke haft oplevelser med lave blodsukre hos børnene. Han har ikke været så tæt på i hverdagen bor ikke fem huse længere hen ad vejen, som mormor gør. Måske er der også en forskel i nærhed på at være mormor og farfar. - Jeg har to andre børnebørn, og jeg har nok alligevel været mere >> Mathias og Nicolines historie: Lillesøster Nicoline var den første af de to søskende, der fik diabetes. Nicoline var bare 1 år, da hun fik konstateret diabetes. Det er nu fem år siden. (Læs om Nicoline og hendes familie i Diabetes, april 2002). Nicoline har i perioder kun villet have mor til at stikke sig, og det kan gøre hverdagen lidt kompliceret. I dag er det blevet lettere, og Nicoline lader nu også far, storebror og bedsteforældre injicere insulin. Sidste år fik storebror Mathias også konstateret diabetes. Han var 8 år. I begyndelsen var det meget svært for ham at acceptere, at han havde fået sygdommen. Han vidste jo fra sin søster, hvad det indebar. I dag har Mathias accepteret tingenes tilstand og klarer det flot. Han tager selv insulin, mærker selv lavt blodsukker og ved, hvad han så skal gøre. Det har været en hård tid for hele familien, og det er fortsat krævende at have to børn med diabetes i en hverdag med job og praktiske og sociale gøremål. Derfor er opbakningen og hjælpen fra bedsteforældrene i hverdagen så vigtig. Diabetes

16 >> fortsat fra side 15 sammen med dem. Jeg har lavet en distance, som jeg ikke er stolt af, og det har jeg besluttet mig for at gøre noget ved. Både for min egen skyld og for deres. Jeg vil komme og besøge dem noget oftere, så det bliver mere naturligt for mig, hvad de må spise og så videre, siger Peter. Bente nikker og foreslår, at han måske kunne være der et par timer, mens forældrene tog i biografen. Det ville aflaste dem og hjælpe ham med at bearbejde følelsen af utryghed, mener hun. Selvom han synes idéen er god, er den stadig en smule skræmmende. At stikke sit barnebarn Peters største angst er at skulle stikke børnebørnene. - Jeg har passet dem én aften for år tilbage, da var det endnu kun Nicoline, der havde diabetes. Hun ville ikke lade mig stikke sig, så jeg måtte ringe over til Bente. Hun syntes, vi skulle klare det selv, hvad der jo også var helt rigtigt. Det endte med, at Nicoline lod storebror Mathias stikke sig. Men pyh ha, det var en voldsom oplevelse, og jeg sov ikke et minut den nat, fortæller Peter. - Jeg er selv panisk angst for nåle, og det kan de selvfølgelig også mærke. For mig ville den allerstørste hjælp udefra være, hvis der kunne komme en sygeplejerske og stikke Nicoline om aftenen. Mathias klarer det jo selv nu, fortæller farfar med stolthed i stemmen. En bedsteforældrelinie Begge bedsteforældre har kunnet mærke på deres egne børn, at de som forældre til to diabetesbørn gerne ville have haft en større deltagelse fra bedsteforældrenes side hele vejen igennem. - Da jeg trak mig i starten, var min datter meget skuffet. Hun følte, at jeg fravalgte hendes børn. Det kan jeg godt forstå, siger Bente. Bente ville gerne have haft et telefonnummer på en anden mormor, som hun kunne ringe til. - Det er vigtigt, at det er en mormor til et barn med diabetes. Andre tror, at det bare handler om at stikke dem to gange om dagen og ikke give dem slik, men der er mange andre ting, man skal tænke på. Man skal fx hele tiden tænke på, hvad de får at spise, og hvordan deres blodsukker ligger. Så en mormor med erfaringer på området, det ville jeg virkelig have kunnet bruge også for at udveksle tanker og følelser, siger Bente. Peter bakker op om idéen med en bedsteforældrelinie. Ikke selvhjælpsgrupper, men bare nogle telefonnumre, man kunne ringe til. Hverken mormor eller farfar har været helt på det rene med, at man som bedsteforældre også gerne må kontakte den diabetessygeplejerske eller den afdeling på sygehuset, som forældrene kan kontakte uden for normal åbningstid. Men de oplever heller ikke, at det vil være relevant. - De er meget dygtige, men de kender jo ikke det enkelte barn, så jeg ville altid hellere kontakte forældrene, siger mormor. Farfar nikker. Kurser for bedsteforældre Bedsteforældrekurser, som er et helt nyt fænomen i Diabetesforeningen, synes både Bente og Peter lyder som en rigtig god idé. - Der kunne man jo tage fat på netværkstanken. Udveksle erfaringer med andre bedsteforældre. For man skal nok også passe på ikke at dynge bedsteforældrene til med alt for mange oplysninger. Vi kan ikke rumme alle de facts. Min datter har gennem årene fortalt mig en masse, når jeg skulle passe Mathias og Nicoline i nogle timer, men jeg har altid bedt hende om at skrive det mest nødvendige ned. Jeg kunne simpelthen ikke huske det hele, siger Bente. Råd til andre bedsteforældre: Er det muligt, så ring og snak med en anden bedsteforælder i samme situation eller mød dem på et af de nye bedsteforældrekurser. 16 Diabetes

17 tema: diabetes & psyken Forsøg at lægge din dårlige samvittighed væk. Du gør, hvad du kan. Det gør alle. Få din søn eller datter til at skrive ned på en seddel, hvad børnebørnene må/skal have at spise, hvad blodsukkertallene skal være osv. Du kan ikke huske ret meget af det, du har fået fortalt, hvis du bliver bange. Vær realistisk. Erkend, at der er en risiko for, at barnet fx kan få meget lave blodsukre og gennemtænk, hvad du eventuelt vil gøre i en sådan situation. Undersøgelser har vist, at 20 % af børn med diabetes ikke bliver passet af deres bedsteforældre, og for 9 % vedkommende skyldes det bedsteforældrenes utryghed i forhold til sygdommen. Med baggrund i de tal har Diabetesforeningen afholdt tre såkaldte modelkurser for bedsteforældre to for bedsteforældre til børn i Syd- og Sønderjylland og et for fynske bedsteforældre. Efter det seneste kursus, som blev afholdt i maj 2005, er der blevet udarbejdet en manual til afholdelse af den type kurser. Meningen er, at Diabetesforeningens lokale arrangører i henholdsvis Nordjylland og på Sjælland med hjælp fra manualen kan afholde kurser i samarbejde med børnegruppen i amtet. Emnerne på kurserne har været: - Diabetes og behandlingsprincipper. - Lavt og højt blodsukker symptomer, årsag, behandling. - Hvordan giver man insulin, måler blodsukker osv. - Dialog mellem bedsteforældre om, hvad de er bange for. - Mad til børn med diabetes Mathias og Nicoline elsker at løbe over til mormor og tage sig en dukkert i poolen. Generelle råd til bedsteforældre: Hvis I bliver i tvivl om noget, når I passer jeres barnebarn, er det mest oplagte at ringe til barnets forældre. Forældrene kender barnets reaktioner og kan som regel hurtigt vurdere, om I skal foretage jer noget. Hvis I ikke kan få fat i forældrene, kan I ringe til den behandlingsafdeling, hvor barnet går til kontrol (ambulatoriet i dag timerne eller evt. senge afdelingen senere). Er insulingivningen et stort problem, kan man på forhånd bestille en hjemmesygeplejerske til at komme og give insulin, når barnebarnet er på ferie hos jer. Hvis barnets blodsukker bliver så lavt, at det mister bevidstheden, er det ikke livstruende, men I skal selvfølgelig reagere på det. Barnet skal enten have en indsprøjtning med Glukagon, der er et stof, der frigiver sukkerdepoter til blodet, eller lægen på skadestuen skal lægge et glukose drop. Ring evt. til Falck på 112. Falckreddere er uddannet til at hjælpe. Dagen efter et evt. insulinchok er barnet frisk igen! Kilde: Anni Rasmussen, børnekonsulent i Diabetesforeningen Diabetes

18 Kommunalreform: Regioner, storkommuner og diabetes Tekst / Allan Flyvbjerg, formand for Diabetesforeningen Kommunalreformen stiller nye krav til løsning af opgaver både centralt og ude lokalt. Diabetesforeningens Hovedbestyrelse og sekretariat arbejder derfor på højtryk for at tilpasse Diabetesforeningen de nye, spændende opgaver til størst gavn for alle diabetikere. Kommunalreformen og en ny sundhedslov blev vedtaget i juni måned. Det kommunale og regionale landkort ligger nu fast, mens indholdet af reformerne er knap så langt fremme. Med sundhedsloven får kommunerne et langt større ansvar for sundhedsopgaven. Der er imidlertid mange forhold, som i dag 1½ år før reformernes ikrafttræden endnu er uafklarede. Her følger nogle af de spørgsmål, der "banker på døren" og som kræver snarlig diskussion og løsning. 18 Diabetes

19 - Hvad kommer den nye økonomiske fordeling på sundhedsområdet til at betyde for diabetikere? - Hvilke opgaver får de kommende sundhedscentre og de planlagte forebyggelses- og rådgivningscentre? - Kan man forestille sig, at sundhedscentrene får opgaver vedrørende diabetes, som i dag varetages af sygehusenes ambulatorier eller lægepraksis? - Hvordan vil systemerne fremover virke sammen? - Hvad skal der ske med diabetesskolerne? - Vil der blive oprettet regionale og kommunale brugerråd udover de sociale råd ("handicapråd", som omfatter både de handicappedes og de kronisk syges interesser)? - Hvordan påvirker vi de nye kommunalbestyrelser og regionsråd til at sikre diabetikerne den bedst mulige behandling? Disse og mange andre spørgsmål skal afklares i løbet af det næste års tid. Kommunalreformen skal helst blive en stor gevinst for alle diabetikere. Nye opgaveløsninger Når det drejer sig om den overordnede tilrettelæggelse af sund heds væsenet får staten (Sundhedsstyrelsen) det helt afgørende ord. Regionerne skal ikke opkræve skat, men forvalte penge fra staten og kommunerne til den del af sundhedsvæsenet, som bliver en regional opgave, dvs. sygehusene, praktiserende læger og andre autoriserede, praktiserende behandlere. Kommunerne skal tage sig af rehabiliteringen, fx efter opera- tioner, vejledning inden for kost og motion og lignende. Kommunerne skal også opkræve en mindre sundhedsskat og betale delvist for operationer og ambulant kontrol på syge husene. Det må forventes, at staten og kommunerne samlet vil have så meget for pengene som muligt, og at kommunerne også vil løse opgaver, hvor der kan spares på de sociale ydelser. Det betyder, at det er vigtigt at opstille en liste over diabetikernes krav og forventninger og følge med i, at kommende planer lever op til disse forventninger. Sundhedsaftaler Kommunerne skal desuden drive "sundhedscentre" og såkaldte "forebyggelses- og rådgivningscentre". Type 2 diabetes er nævnt som et centralt led for sundhedscentrenes vedkommende, mens forebyggelse af livsstilssygdomme er et emne for forebyggelses- og rådgivningscentrene. Der er skabt forsøgspuljer på i alt 120 mio. kr., som skal bruges de næste par år for at finde frem til brugbare modeller. Både type 1 og type 2 diabetes vil være vigtige emner i de sundhedsaftaler mellem regioner og kommuner, der skal binde sundhedsvæsenet sammen. Løfte fra ministeren Der vil fortsat være brug for diabetesudvalg, når de nuværende amter i 2007 bliver til fem regioner. Det skriver indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen i et brev til Diabetesforeningen. Foreningen havde i forsommeren henvendt sig til ministeren for at sikre, at nedlæggelsen af amterne ikke også betød nedlæggelse af de udvalg, der er med til at sikre bedst mulig behandling af diabetikerne. I brevet konstaterer Lars Løkke Rasmussen, at anbefalingerne om diabetesudvalg i Sundhedsstyrelsens redegørelse "Diabetesbehandlingen i Danmark" også gælder efter 1. januar Derfor regner ministeren med, at de amtslige diabetesudvalg bliver til regionale diabetesudvalg, når amterne bliver til regioner. Denne udmelding er meget glædelig, fordi det er så vigtigt, at man også i fremtiden hører diabetikerne, når sundhedsvæsenet skal tilrettelægges og koordineres i indsatsen på dia betesområdet. Planlægning af nye opgaver Diabetesforeningens Hovedbestyrelse besluttede i foråret at afholde en række interne heldagsmøder i 2005 med det formål at beskrive foreningens rolle i den nye sundhedsstruktur. Planlægning af foreningens fremtidige opgaver er en forudsætning for, at indflydelsen bliver størst mulig og med størst mulig gavnlig effekt på indsatsen over for alle landets diabetikere. Det er planen, at resultaterne af diskussionerne præsenteres på repræsentantskabsmødet i marts Indtil da vil foreningens medlemmer og frivillige løbende blive informeret Mere information På Indenrigs- og Sundhedsministeriets hjemmeside: kan du læse meget mere om kommunalreformen. Diabetes

20 Sol, sommer og syltetid Tekst / Lisa Heidi Witt og Susanne Elman Pedersen, kliniske diætister Foto / Knud Sejersen, Inferno Reklamefotografi De sidste par år er det igen blevet populært selv at sylte. Lige nu bugner haverne af frugt og grønsager, så denne gang giver vi inspiration til nye sylteopskrifter. Der er opskrifter på marmelade og på chutney, relish og pickles, der spises som tilbehør til varm eller kold mad. Hjemmelavet marmelade smager særlig godt på friskbagt brød. Derfor bringer vi også opskrifter fra Diabetesforeningens nye bagebog Godt brød sundt og sødt. God fornøjelse med opskrifterne Hyben-æblemarmelade (Ca. 1 l) Ingredienser: 500 g rensede hyben 2 syrlige æbler (ca. 200 g) 1 citron 4 dl vand 50 g sukker sødemiddel svarende til ca. 100 g sukker evt. konserveringsmiddel Tip: Der skal bruges ca. 1 kg hele hyben for at få 500 g rensede hybenskaller. Blomst og evt. stilk fjernes. Hybenfrugterne skæres i halve, og kernerne tages ud med en teske. Skær evt. hybenfrugterne igennem på tværs, så er det lettere at skrabe kernerne ud. Fremgangsmåde: Hybenskallerne hakkes groft med en kniv. Æblerne skæres i kvarte, og kernehus, blomst og stilk fjernes. Æblebådene rives groft. Æblerne kan evt. skrælles først. Citronen halveres og presses. Hybenskaller og revne æbler koges med citronsaft og vand i ca. 10 min. Sukkeret tilsættes, og marmeladen koger yderligere i ca. 5 min. Blandingen kan evt. blendes. Sødemiddel tilsættes, og marmeladen smages til. Konserveringsmiddel kan evt. tilsættes. Marmeladen hældes på rene glas, der lukkes med det samme. Servering: Hyben-æblemarmelade bruges som pålæg. Marmeladen kan også anvendes i stedet for hindbærmarmelade i opskriften på hindbærsnegle. 1 spsk. (ca. 15 g) indeholder: Energi ca. 50 kj Kulhydrat 2 g heraf tilsat sukker 1 g Fedt 0 g 20 Diabetes

Appelsinmarineret andebryst

Appelsinmarineret andebryst Appelsinmarineret andebryst Ingredienser, 4 port. ca. 150 g gulerødder ca. 300 g rødbeder ca. 200 g løg ca. 600 g andebrystfileter (ca. 2 stk.) 10 stk. Hele nelliker salt og peber Marinade: ca. 150 g appelsinsaft

Læs mere

SMÅ SKRIDT i denne måned er: Sundere Julemåned

SMÅ SKRIDT i denne måned er: Sundere Julemåned SMÅ SKRIDT i denne måned er: Sundere Julemåned Juletid er hygge tid! Der er rigtig mange fristelser i julemåned både for børn og voksne. Hvordan kan I med jeres børn komme sundere igennem alt julehygge?

Læs mere

400 g rodfrugter (f.eks. persillerod, pastinak, gulerod, rødbede) 4 tsk olie 2 tsk citronsaft 1 tsk salt

400 g rodfrugter (f.eks. persillerod, pastinak, gulerod, rødbede) 4 tsk olie 2 tsk citronsaft 1 tsk salt Her er opskrifter, så I kan lave mad derhjemme. Det var fantastisk at møde jer. Jeg håber, I huske at bruge Jeres Mad-talenter i køkkenet derhjemme. I kan finde flere opskrifter på www.diaetist-iskov.dk.

Læs mere

Eriks Mad og Musik 23. oktober 2010 Brød, boller og bagværk

Eriks Mad og Musik 23. oktober 2010 Brød, boller og bagværk Eriks Mad og Musik. oktober 00 Brød, boller og bagværk Surdej 0 g gær dl lunkent vand g rugmel eller andet groft mel Rør gæren ud i vandet. Rør / af melet i til en godt klistret dej. Dæk skålen med folie

Læs mere

Inspiration til børnefødselsdage

Inspiration til børnefødselsdage Inspiration til børnefødselsdage Frugt og grønt Frugtpindsvin Udskåret melon Grønne lanser Til 15 børn Du skal bruge 1 hvidkålshoved eller 1 vandmelon 15 træspyd 4-5 forskellige slags grøntsager fra listen:

Læs mere

VEGANSKE BURGERE MED ÅRSTIDENS GRØNTSAGER

VEGANSKE BURGERE MED ÅRSTIDENS GRØNTSAGER MADOPSKRIFT VEGANSKE BURGERE MED ÅRSTIDENS GRØNTSAGER MADOPSKRIFT Dette er en sund vegansk ret, da der er taget højde for vigtigheden af en varieret og næringsrig kost samtidig med, at der også er tænkt

Læs mere

Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk

Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk Skræl græskarret. Hvis skallen er tynd, behøver du ikke

Læs mere

Husk at læse jeres opskrifter godt igennem inden start. Menuen for i aften er følgende

Husk at læse jeres opskrifter godt igennem inden start. Menuen for i aften er følgende Velkommen til endnu en kokkeskole Velkommen til endnu en kokkeskole. I dag skal vi, som sidst, 3 retter igennem. Grupperne er de samme som sidst. Men der er rotation så vi rykker en ret frem fra sidst.

Læs mere

Morgenmad og mellemmåltid

Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad Vælg mellem Skyr med æblemost kanel og nødder Skyr med ingefær og rugbrød Ristet rugbrød med ost og et blødkogt æg Æggepandekage med skinke og ost Knækbrød med ost Spinat

Læs mere

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Kostfibre hvorfor. De mætter De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Maden flyttes hurtigere gennem kroppen De tager plads for andre fødevarer Tager lang tid at spise giver hurtigere

Læs mere

Sund og varieret kost

Sund og varieret kost Karrysuppe med ris 2 spsk. olie 1-2 løg 3 fed hvidløg 2 spsk. karry 1 tsk. chili 1 bouillonterninger 2 pakker hakkede tomater 1 l. vand 100 g. ris 2 porre i tynde ringe Der kan evt. tilsættes kylling i

Læs mere

Amazins! Prøv VIND NYHED! Nemme, hurtige og ernæringsrigtige opskrifter! eksklusivt porcelæn fra Pillivuyt - hver uge!

Amazins! Prøv VIND NYHED! Nemme, hurtige og ernæringsrigtige opskrifter! eksklusivt porcelæn fra Pillivuyt - hver uge! Prøv Amazins! - med flere fibre og færre kalorier end f.eks. rosiner NYHED! Nemme, hurtige og ernæringsrigtige opskrifter! VIND eksklusivt porcelæn fra Pillivuyt - hver uge! Foto: Skovdal.dk Amazins er

Læs mere

til vuggestuebørn Madplan 12 Forår Madplanen viser, hvilken type måltider der kan serveres for vuggestuebørn om foråret.

til vuggestuebørn Madplan 12 Forår Madplanen viser, hvilken type måltider der kan serveres for vuggestuebørn om foråret. Forår Brug forårets friske varer til at give kulør, smag og vitaminer til maden. På side 24 er der en oversigt over forårets billige og næringsrige sæsonvarer. Årstid 11 til vuggestuebørn Madplan Madplanen

Læs mere

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU Skal du i gang med din egen husholdning for første gang i forbindelse med enten studie, uddannelse eller arbejde? Så har du her den korte lyn guide til, hvordan du let kommer i

Læs mere

Krydderbøf med dijonsauce og rodfrugtmos 4 personer. Cremet kartoffelsuppe med røget laks 4 personer

Krydderbøf med dijonsauce og rodfrugtmos 4 personer. Cremet kartoffelsuppe med røget laks 4 personer Lad dig bare friste Krydderbøf med dijonsauce og rodfrugtmos 4 personer 400-500 g hakket oksekød 1 spsk. Knorr krydderblanding til Kød og Grill Becel flydende til stegning af bøfferne Rodfrugtmos: 3-4

Læs mere

Vinter 2013. De kliniske diætister 2013-01-02

Vinter 2013. De kliniske diætister 2013-01-02 Vinter 2013 - Blomkålssuppe - Torsk i øldej med urteremoulade - Kylling med kikærter - Linsesalat - Broccoli salat - Klatboller - Rødbedekage med skyr creme Blomkålssuppe - 4 personer 1 lille blomkålshoved

Læs mere

Godt humør, færre forkølelser og influenza

Godt humør, færre forkølelser og influenza Smækre lækre retter og gode råd. Sund mad, vand og motion er opskriften på Godt humør, færre forkølelser og influenza 2 Sådan er DET bare Indhold: Smækker lækker morgenmad.side 3 Kyllingewok...Side 5 Tuna

Læs mere

Sådan laver du sundere juleguf

Sådan laver du sundere juleguf Sådan laver du sundere juleguf Læs Rasmus Fredslunds seks sunde og e-numre-fri opskrifter på julegodter. Orangestænger 3 appelsiner, helst økologiske (lav eventuelt lidt ekstra og gem i køleskabet) 1 liter

Læs mere

NEMME ÆG NU NEMME ÆG NU NEMME. Nix pille! Vi har klaret det for dig

NEMME ÆG NU NEMME ÆG NU NEMME. Nix pille! Vi har klaret det for dig NEMME NEMME ÆG ÆG NU NU NEMME ÆG NU Nix pille! 15/01/14 08.56 Vi Vi har har klaret klaret det det for for dig dig Vi har klaret det for dig Salade Nicoise med grillstegt tun 4 personer Ingredienser Grillstegt

Læs mere

Dette skal du have fast i dit køkken:

Dette skal du have fast i dit køkken: Dette skal du have fast i dit køkken: Olivenolie Eddike (evt. æbleeddike men ikke nødvendigvis) Sukker Salt Peber Hvedemel Dijonsennep Soya BACONWRAPS MED SVAMPE & RØGET SVINEMØRBRAD - 1 pakke wraps (madpandekager)

Læs mere

SØFF- opskrifter, august 2014. Squashsalat med peberrod

SØFF- opskrifter, august 2014. Squashsalat med peberrod SØFF- opskrifter, august 2014 Squashsalat med peberrod 4 små squash på omkring 12-15 cm 1/2-1 tsk salt 3 spsk eddike (æblecidereddike kan også bruges) 2-3 spsk sukker kværnet peber 1 spsk revet peberrod

Læs mere

Sport og type 1 diabetes

Sport og type 1 diabetes e-mergency 06877 Sport og type 1 diabetes DIABETESFORENINGEN w w w. d i a b e t e s. d k Praktiske råd om mad og drikke DIABETESFORENINGEN Sport og type 1 diabetes Diabetesforeningen, 2003 2. oplag, februar

Læs mere

Kokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Tortilla med oksekød, avocado, dressing og grøn salat

Kokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Tortilla med oksekød, avocado, dressing og grøn salat Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til, hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Pasta med asparges og parmaskinke Rester fra weekenden Fiskefrikadeller

Læs mere

Tamilsk, somalisk og arabisk mad

Tamilsk, somalisk og arabisk mad Tamilsk, somalisk og arabisk mad Kyllingecurry fra Sri Lanka Ingredienser: 500 g. kylling, ½ tsk. cayennepeber ½ tsk. kardemomme ½ tsk. stødt nellike ½ tsk. Kanel 1 tsk. paprika 1 spsk.. Garam masala 1

Læs mere

Indisk mad. Indisk buffet 11. November

Indisk mad. Indisk buffet 11. November Indisk mad Indisk buffet Indisk rødløg 6 rødløg ½ l kærnemælk 1 tsk senneps frø Salt og peber Skær løgene i små stykker Læg de 5 løg i kærnemælken Sauter det ene løg og sennepsfrøene i olie Tilsæt det

Læs mere

Brød og kager uden gluten, korn og mælk

Brød og kager uden gluten, korn og mælk Brød og kager uden gluten, korn og mælk Dette opskriftshæfte er blevet til på baggrund af det efterhånden store antal danskere, som udviser allergiske reaktioner fysisk som psykisk efter indtagelse af

Læs mere

Type 1 diabetes hos børnb

Type 1 diabetes hos børnb Type 1 diabetes hos børnb Hvordan takler vi det i hverdagen? Børnediabetesambulatoriet, Herlev hospital. Hvad er diabetes? Diabetes er en lidelse/mangeltilstand som er karakteriseret ved et forhøjet blodsukker

Læs mere

Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet.

Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet. Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet. Yoghurt naturel (evt. blandet med fromage fraiche) med fiberdrys og

Læs mere

Vegetar Light. Vegetar Light. Mere. Mere. Karina Schramm FLERE FEDTFAT TIGE VEGETAROPSKRIF TER

Vegetar Light. Vegetar Light. Mere. Mere. Karina Schramm FLERE FEDTFAT TIGE VEGETAROPSKRIF TER Mere Vegetar Light Mere Vegetar Light Uanset om du er kaloriebevidst vegetar, kødspiser på nedtrapning eller bare nysgerrig på afveje, kan du få glæde af denne kogebog. Efter at have bladret lidt i den

Læs mere

BREAD AND BREAKFAST projektet (2011-2014), finansieret af Det Strategiske Forskningsråd GRØD OG MYSLI

BREAD AND BREAKFAST projektet (2011-2014), finansieret af Det Strategiske Forskningsråd GRØD OG MYSLI GRØD OG MYSLI Rugbrødsdrys 300 g tørt rugbrød 100 g muscovado sukker Skal af en usprøjtet citron 100 g fint hakkede mandler Riv rugbrødet på et rivejern og kom i et ovnfast fad. Bland rugbrødskrummer med

Læs mere

Glædelig jul. Snakkesnegle. Artikel i Beboer-Info December 2006

Glædelig jul. Snakkesnegle. Artikel i Beboer-Info December 2006 Glædelig jul Af Jan Ekstrøm Artikel i Beboer-Info December 2006 Snakkesnegle Dej 2 dl mælk 50 g gær 1 dl smør- & rapsolie 2 æg 1 2 tsk stødt kardemomme 2 spsk sukker 1 2 tsk groft salt 550 g hvedemel Fyld

Læs mere

De praktiske. Boller, havregryn, æg, pålæg, mælk, rugbrød Madpandekager m.leftovers, salat, ost, salsa gulerøder, æbler, bananer

De praktiske. Boller, havregryn, æg, pålæg, mælk, rugbrød Madpandekager m.leftovers, salat, ost, salsa gulerøder, æbler, bananer De praktiske Dag Tirsdag aften Onsdag morgen Onsdag frokost snacks Onsdag aften Torsdag morgen torsdag frokost snacks Torsdag aftensmad Fredag morgen Mad Chili con/sincarne Boller, havregryn, æg, pålæg,

Læs mere

Børneby Mølle. Sund mad

Børneby Mølle. Sund mad Børneby Mølle Sund mad Müslibar 100 g smør 100 g honning 100 g rørsukker 200 g havregryn 50 g hasselnødder 50 g mandler 50 g solsikkekerner 50 g sesamfrø 50 g rosiner eller tranebær 50 g soltørrede abrikoser

Læs mere

Opskrifter til produktionsskolekostkursus 2010

Opskrifter til produktionsskolekostkursus 2010 Opskrifter til produktionsskolekostkursus 2010 Morgenmads-idéer Grød 1 dl havregryn 2 spsk. solsikkekerner 1 lille drys salt 1 lille æble i tern eller revet Ovenstående koges op og koger stille et par

Læs mere

Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk

Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk Indhold: Tips om fisk... 3 Hvor meget fisk spiser børn?... 3 Anbefalinger om fisk... 4 Opskrifter... 5 Torskesalat... 5 Bagt havørred... 5 Bønnefritter... 6 Mango-dadelsalsa...

Læs mere

Julemad Julemad december 2012

Julemad Julemad december 2012 Julemad Menu Tilbehør Linsesalat Waldorf med selleri, valnødder, druer og mormor dressing Brune kartofler med honning og rosmarin fennikelsalat, estragon, pink grape og ristede mandler grønkålssalat med

Læs mere

Nr. 1 - Michael Pedersen. Forret

Nr. 1 - Michael Pedersen. Forret Råvarer: Pighvar Østers Forskellige Kartofler Kørvel Agurk Persille Purløg Dild Estragon Skalotteløg Perleløg Løg Citron Sukker Æbleeddike Smør Fløde Hønsefond Forret Tatar af pighvar og østers Syltet

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

De 2 løg kommes i en kasserolle sammen med - kasserollen sættes på lav varme (fx 2 af 6), og der røres jævnligt.

De 2 løg kommes i en kasserolle sammen med - kasserollen sættes på lav varme (fx 2 af 6), og der røres jævnligt. Lasagne Parmesan = Parmigiano Reggiano! Fem lækre lasagner med hver deres charme gode til både hverdag fest! Klassisk lasagne 4-6 personer 3-4 gulerødder skrælles rives, 4-5 fed hvidløg knuses, 5-6 løg

Læs mere

Julefrokost Menu. Stegte sild

Julefrokost Menu. Stegte sild Julefrokost Menu Stegte sild 8 ferske sildefileter (ca. 600 g) 2 spsk dijonsennep 4 spsk små dildkviste 1½ tsk groft salt friskkværnet peber 3 spsk rugmel 25 g smør Eddikelage ¼ liter lagereddike 150 g

Læs mere

Cafe Rend og Hop og Trin for Trin d. 20/05 2015. Lækre og sunde opskrifter

Cafe Rend og Hop og Trin for Trin d. 20/05 2015. Lækre og sunde opskrifter Cafe Rend og Hop og Trin for Trin d. 20/05 2015 Lækre og sunde opskrifter 1 Kartoffel-porresuppe m. røde linser Ingredienser - 4 personer - 400 g. kartofler - 3 persillerødder - 3 gulerødder - 2 porre

Læs mere

Den søde tands venner

Den søde tands venner Den søde tands venner Ferskenkonfekt* ¾ dl mandler skoldes, smuttes og hakkes groft. 1 dl tørrede ferskner klippes i stykker, der blendes groft i en køkkenmaskine. 1 dl havregryn ristes på en tør stegepande

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

Hvede, havre, byg og rug

Hvede, havre, byg og rug Planter er også mad Grøntsager, frugt og korn PLANTER er også din mad Tema om Korn Hvede, havre, byg og rug INDSKOLINGen: 1.-3. klasse PLANTER er også mad Tema om korn INDSKOLINGEN: 1.-3. klasse 1 Delemne

Læs mere

Hvad er forskellen på fedtprocent og fedtenergiprocent?

Hvad er forskellen på fedtprocent og fedtenergiprocent? Hvad er forskellen på fedtprocent og fedtenergiprocent? Her i bogen taler vi om fedtenergiprocent og ikke bare fedtprocent. Det sidste kan man se på varedeklarationen, men hvad er det første for noget,

Læs mere

sommer Hjemmelavet er nemt... supernemt! Opskrift se side 9

sommer Hjemmelavet er nemt... supernemt! Opskrift se side 9 sommer Hjemmelavet er nemt... supernemt! Opskrift se side 9 Det er sommer, himlen er blå, og havens frugtbuske bugner af bær... Vil du fryde dine smagsløg med hjemmelavet saft, marmelade og andre søde

Læs mere

Kort fortalt. Mad og diabetes. www.diabetes.dk

Kort fortalt. Mad og diabetes. www.diabetes.dk Kort fortalt Mad og diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister Et medlemskab koster kun: >> Behov for at snakke? Ring til Diabeteslinjen på telefon [ ] A lmindeligt

Læs mere

Turmad Hovedretter. Fisk med stærk sauce

Turmad Hovedretter. Fisk med stærk sauce Fisk med stærk sauce -4 5-600 g. friskfanget eller tørret fisk (anykind) Olivenolie til stegning 2 tsk. carry 2 tsk. cayenne- chillipeber 4 fed hvidløg 1 ds. koncentreret tomatpure Evt. soyasauce 5 dl.

Læs mere

Vegetar. Auberginesnitsel* Blomkålsvegetter* Bønnepaté*

Vegetar. Auberginesnitsel* Blomkålsvegetter* Bønnepaté* Vegetar Auberginesnitsel* 2 skiver aubergine 1 cm tykke - drysses med ¾ tsk salt trækker i 15 minutter. De skylles derefter i koldt vand - vendes først i æggehvide eller hørslim derefter i rasp - de skal

Læs mere

Kære Spejdere. Kogebogen er lavet således, at der er to forslag til hver kødtype (hakket kød, kylling osv.).

Kære Spejdere. Kogebogen er lavet således, at der er to forslag til hver kødtype (hakket kød, kylling osv.). KOGEBOG Kære Spejdere I sidder nu med Proviantudvalgets forslag til retter til aftensmåltidet, der kan laves ud fra de ingredienser, I kan hente i jeres proviantudlevering. Der kan selvfølgelig laves 10.000

Læs mere

Opskrifter fra Høstpicnic 2014

Opskrifter fra Høstpicnic 2014 Opskrifter fra Høstpicnic 2014 Om æbler Æblet er nok den mest anvendelige frugt, vi har i Danmark. Et æble kan gnaskes og smaskes, men kan også bruges både i det søde, sure og salte køkken. Prøv fx revet

Læs mere

sunde muffins der smager magisk!

sunde muffins der smager magisk! Magic Muffin - sunde muffins der smager magisk! Hvem elsker ikke lækre hjemmebagte muffins? Nu kan nyde dem med virkelig god samvittighed - for de er uden kornprodukter, mælk og sukker. Til gengæld er

Læs mere

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker FIF til hvordan du styrer din trang til sukker af. Hanne Svendsen, klinisk diætist og forfatter 1 Håber du får inspiration og glæde af denne lille sag. Jeg ønsker for dig, at du når det, du vil. Valget

Læs mere

Eriks Mad og Musik 23. maj 2009

Eriks Mad og Musik 23. maj 2009 Eriks Mad og Musik. maj 009 Saltede citroner Bruges til alt undtagen desserter. Frugtkødet bruges som garniture til stegt kylling eller andet stegt kød. Skrællen bruges fint snittet i salater. Saften bruges

Læs mere

Biavlerens. egne honningopskrifter

Biavlerens. egne honningopskrifter Biavlerens egne honningopskrifter Laks med honning 4 stk. laks á 125 g 1 spsk. olie 15 g smør 3 spsk. honning 40 g frisk ingefær 2 stk. lime Steg laksen gylden på begge sider, drys med salt og peber. Rør

Læs mere

Stay strong Chris MacDonald

Stay strong Chris MacDonald 10 11 Christian Bitz og Arne Astrup har virkelig gjort et godt stykke arbejde med VBK 2.0. Denne bog følger op på deres første fremragende bog, Verdens bedste kur, og bringer os niveauet videre og fokuserer

Læs mere

En madplan hvor det tager dig max 30 minutter fra køkkenbord til spisebord, velbekomme

En madplan hvor det tager dig max 30 minutter fra køkkenbord til spisebord, velbekomme Madplan for uge 52 årets sidste uge er i gang, det er JUL En madplan hvor det tager dig max 30 minutter fra køkkenbord til spisebord, velbekomme Mandag: Op af bakke, men det er jo nemt, smil og kys mandagen

Læs mere

Menu: Pastinaksuppe med rå kastanjer og timian. Vildsvinebov glaseret i øl med braiserede porrer, kastanjer, kastanjesauce og æble-rødløg kompot

Menu: Pastinaksuppe med rå kastanjer og timian. Vildsvinebov glaseret i øl med braiserede porrer, kastanjer, kastanjesauce og æble-rødløg kompot Menu: Pastinaksuppe med rå kastanjer og timian Vildsvinebov glaseret i øl med braiserede porrer, kastanjer, kastanjesauce og æble-rødløg kompot Ristet kastanjekage med kastanjeis og rehydreret hasselnød

Læs mere

Sunde & sjove mellemmåltider

Sunde & sjove mellemmåltider Sunde & sjove mellemmåltider Mor, jeg er sulten! Rig på fibre UDEN tilsat sukker ingen konser veringsmidler Børn har brug for mange små måltider i løbet af dagen for at få energi nok til både at lege,

Læs mere

1.1. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning

1.1. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning 1.1 Opgavesæt B FVU-læsning 1. januar - 30. juni 2009 Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause og 45 minutter til opgavesæt 2 Prøvedeltagerens navn Prøvedeltagernummer Prøveinstitution

Læs mere

Opskrifter fra os til dig!

Opskrifter fra os til dig! Opskrifter fra os til dig! Hér finder du alle opskrifterne til den russiske menu, Buffet Russka, som vi serverede for FSL Kreds 10 i forbindelse med det årlige TR-træf på Hornstrup Kursuscenter. En dejlig

Læs mere

INSPIRATION TIL TILBEREDNING AF INSEKTER. LOPES, BOESEN & MULVAD Teknoantropologi BA April 2015

INSPIRATION TIL TILBEREDNING AF INSEKTER. LOPES, BOESEN & MULVAD Teknoantropologi BA April 2015 INSPIRATION TIL TILBEREDNING AF INSEKTER LOPES, BOESEN & MULVAD Teknoantropologi BA April 2015 Protein dip Protein kiks/knækbrød 2 dl hytteost 1 dl persille 2 spsk mayonnaise 1 spsk hakket løg 2 spk frisk

Læs mere

Det er helt vildt - rådyr Torsdag 10/2-11. Det er helt. - Rådyr

Det er helt vildt - rådyr Torsdag 10/2-11. Det er helt. - Rådyr Det er helt vildt - Rådyr Rødvins marineret rådyr m. pamasan og krydderurter Rådyr yderlår + lårtunge 150g pamasan, revet 50g hasselnødder, fint hakkede Basilikum, timian og persille, fint hakkede Marinade:

Læs mere

Spøgelsesskibe... 3. Elvervinger... 4. Rugbrødsstænger med mandelknas... 5. Fedtfattige grovboller... 6. Klovnesandwich... 7. Politistave...

Spøgelsesskibe... 3. Elvervinger... 4. Rugbrødsstænger med mandelknas... 5. Fedtfattige grovboller... 6. Klovnesandwich... 7. Politistave... Forord Grundprincipperne i opskrifterne er en begrænset mængde tilsat sukker og fedtstof samt et højt indhold af frugt og grønt. Fordelen ved at bruge frugt og grønt er at det giver sødme som god erstatning

Læs mere

Gulerodssuppe med linser

Gulerodssuppe med linser nøglehuls retter 2 Gulerodssuppe med linser Nøglehulsopskrift - 26 juni 2013 Gulerodssuppe med linser Det skal du bruge (4 pers.) 750 g skrællede kartofler 3 store skrællede gulerødder (ca. 255 g) 2 store

Læs mere

7 dage - 7 måltider. Af Lene Hansson. Opskrifter - indkøbsplan - hygge til weekenden. 7 dage - 7 måltider. Af Lene Hansson.

7 dage - 7 måltider. Af Lene Hansson. Opskrifter - indkøbsplan - hygge til weekenden. 7 dage - 7 måltider. Af Lene Hansson. Kostplan - uge 14 Foto: L&R Indkøb Dette skal du købe i denne uge (ingredienserne til weekendhygge ikke medtaget): Fokusgrønt Tomat Persille Løg Citron Øvrig frugt og grønt Rødløg Forårsløg Porrer Fennikel

Læs mere

Kartoffelmad klassik og en øl

Kartoffelmad klassik og en øl Kartoffelmad klassik og en øl Personas: Den ældre Relevante opskrifter: Rugbrød, klargøring Majonæse Bløde løg Serveringens indhold til en person: Rugbrød Majonæse Nykogte afkølede kartofler Bløde løg

Læs mere

Gode råd til en sundere hverdag

Gode råd til en sundere hverdag LOGO2TH_Lille_NEGrød Gode råd til en sundere hverdag Vægtstopperne - Behandling af børn og unge efter Holbæk-modellen Kære Forældre Det er vigtigt at dit barn oplever en god mæthedsfølelse og spiser sundt

Læs mere

Milnersvej 42 3400 Hillerød tel 4820 6000 www.pharmakon.dk

Milnersvej 42 3400 Hillerød tel 4820 6000 www.pharmakon.dk Månedens menu Helleflynder med variation af kartoffel og jordbær Maj 2009 Grillet svinemørbrad og braiseret svinekæbe med pure af gulerødder tilsmagt med estragon, hertil forårsgrønt og kraftig sauce samt

Læs mere

DIABETES KOGEBOG. - en grundbog ATELIER

DIABETES KOGEBOG. - en grundbog ATELIER ISBN ISBN 978-87-7857-680-4 87-7857-680-6 9 788778 576804 Her finder du masser af spændende retter, der er nemme at lave. Det er sund mad, som også smager godt. Her er opskrifter til alle dagens måltider,

Læs mere

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb:

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb: Hvorfor Madpakker til børn Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Derfor er en god og mættende madpakke og mellemmåltider vigtige. Når det man spiser er sundt

Læs mere

Madpakker til unge unge

Madpakker til unge unge Hvorfor Madpakker til unge unge Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Når man spiser sundt gavner det helbredet, man får mere energi og en bedre koncentrationsevne

Læs mere

Patientvejledning. Diabetes og operation for overvægt

Patientvejledning. Diabetes og operation for overvægt Patientvejledning Diabetes og operation for overvægt Diabetes og operation for overvægt Da du har sukkersyge/diabetes, vil der i perioden op til og efter din operation for overvægt hyppigt komme nogle

Læs mere

Oversigt over opskrifter 2 grupper á 3

Oversigt over opskrifter 2 grupper á 3 Oversigt over opskrifter 2 grupper á 3 Hovedret: Fars til kødboller / frikadeller / forloren hare / farseret porre (Fra Omtanke i store gryder) Tilbehør: kartofler efter eget valg Salat / grøntsager: den

Læs mere

Sund aftensmad og desserter. -På den lækre måde

Sund aftensmad og desserter. -På den lækre måde Sund aftensmad og desserter -På den lækre måde Sundhedsaktiv Skole 1 Forord Det kan være svært at få sundhed integreret i en travl hverdag. I dette hæfte findes idéer og inspiration til sunde aftenmåltider,

Læs mere

Opskrifter med lakrids - NYT PIFT TIL VELKENDTE KLASSIKERE

Opskrifter med lakrids - NYT PIFT TIL VELKENDTE KLASSIKERE Opskrifter med lakrids - NYT PIFT TIL VELKENDTE KLASSIKERE Efter afkøling skal du hurtigst muligt gemme dine cookies for børn og barnlige sjæle på et sikkert sted for ellers er holdbarheden på de nybagte

Læs mere

AARHUS SØFARTS MUSEUMS SILDEBOG. Inspiration til 30 forskellige slags sild

AARHUS SØFARTS MUSEUMS SILDEBOG. Inspiration til 30 forskellige slags sild AARHUS SØFARTS MUSEUMS SILDEBOG Inspiration til 30 forskellige slags sild 2015 Pernille Sonne Foto og layout: Ole Sonne Tidligere købte vi hele saltede sild, som vi flåede, fileterede og udvandede, før

Læs mere

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem OM DAGEN 6 også når du flytter hjemmefra Få gode ideer til hvordan du får 6 om dagen morgen, middag og aften ind i mellem Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem Et af de

Læs mere

Økologisk, sundt og klimavenligt

Økologisk, sundt og klimavenligt Økologisk, sundt og klimavenligt Opskrifter til groconsult 24. august 2012 v/ Birte Brorson Laksesnack 4 personer (3 stk. til hver). (Dette er en sommerret, agurker og frisk salvie fås i vinterhalvåret

Læs mere

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN PIA ROSENLUND & CHRISTINE BENDIX KONSULENTER FOR FØDEVARESTYRELSEN. UDDANNEDE FOLKESKOLELÆRERE MED BACHELOR I HJEMKUNDSKAB ET SUNDERE VALG MED NØGLEHULLET Kopiarkene kan hentes

Læs mere

Kik på børnene - råd fra diætisten

Kik på børnene - råd fra diætisten Kik på børnene - råd fra diætisten Tynde børn må godt få en kakaomælk, men drenge, der tonser rundt, kan ikke klare sig med en halv kiwi til mellemmåltid Af Kim Haagen Andersen Hun har hjulpet 10 overvægtige

Læs mere

Smag på grøntsager i sæson

Smag på grøntsager i sæson Smag på grøntsager i sæson Elevhæfte 2009 Mad - eller hvad? smag på grøntsager i sæson Grøntsager og frugter er modne på forskellige årstider. Det kalder man, at grøntsager og frugter har sæson. I sæsonen

Læs mere

Smør din madpakke med Sebastian

Smør din madpakke med Sebastian Smør din madpakke med Sebastian Drejebog, opskrifter og indkøb mv. Mere information, kontakt Lone Bygwraa Coop Foreningssekretariat Tlf: 2775 7531 E-mail:lone.bygwraa@coop.dk Indhold: Drejebog, opskrifter

Læs mere

Billedfelt: 8,5 X 9 cm Billedopløsning: 300dpi

Billedfelt: 8,5 X 9 cm Billedopløsning: 300dpi Bydelsmødre Bydelsmødrenes Landsorganisation består af grupper af frivillige kvinder, primært med etnisk minoritetsbaggrund, som vælger at tage en Bydelsmoruddannelse, for at kunne hjælpe andre kvinder,

Læs mere

Body Mind Academys 10 dages udrensningskur

Body Mind Academys 10 dages udrensningskur Body Mind Academys 10 dages udrensningskur Tillykke med din beslutning om at rense din krop ud samt at øge bevidstheden om hvad din krop har brug for af brændstof, og ikke mindst hvad den IKKE skal have.

Læs mere

Antipasta: Grøn salat 10 personer: Antipasto: Peberfrugt og porre 10 personer: Menuen fra Sejlklubbens Generalforsamling lørdag den 17.

Antipasta: Grøn salat 10 personer: Antipasto: Peberfrugt og porre 10 personer: Menuen fra Sejlklubbens Generalforsamling lørdag den 17. Menuen fra Sejlklubbens Generalforsamling lørdag den 17. januar 2015 Antipasta: Grøn salat 1 iceberg salathoved 1 dåse artiskokhjerter 1 dåse palmehjerter 1 glas cornichoner 1 stor fennikel Strimler af

Læs mere

Den lækre. Kartoffel. Opskrifter & inspiration

Den lækre. Kartoffel. Opskrifter & inspiration Den lækre Kartoffel Opskrifter & inspiration Grov kartoffelmos med selleri Til hverdag og fest Den taknemlige kartoffel kan bruges til både hverdag og fest i mange variationer. Kartoflen er og har siden

Læs mere

PHILADELPHIA EN SIKKER VINDER I CHEESECAKE

PHILADELPHIA EN SIKKER VINDER I CHEESECAKE PHILADELPHIA EN SIKKER VINDER I CHEESECAKE PHILADELPHIA SOM SKABT TIL CHEESECAKE TILBEREDNINGSTID ı 80 min. SERVERINGSPORTION ı 264 g kj 2951, kcal 705, protein 11,7 g, fedt 43,3 g, kulhydrat 67,3 g Er

Læs mere

ÆBLESKIVER. Lun soja- eller risdrik og soja cuisine sammen med margarinen, afkøl til det er fingervarmt.

ÆBLESKIVER. Lun soja- eller risdrik og soja cuisine sammen med margarinen, afkøl til det er fingervarmt. ÆBLESKIVER Ca. 40 stk. 6 æggeblommer 2 spsk. sukker 2 ½ dl soja cuisine (mælkefri madlavningsfløde) 2 ½ dl soja- eller risdrik 30 g gær 400 g hvedemel 125 g margarine (mælkefri) Skal af 1 økologisk citron

Læs mere

7 dage - 7 måltider. Af Lene Hansson. Opskrifter - indkøbsplan - hygge til weekenden. 7 dage - 7 måltider. Af Lene Hansson.

7 dage - 7 måltider. Af Lene Hansson. Opskrifter - indkøbsplan - hygge til weekenden. 7 dage - 7 måltider. Af Lene Hansson. KOSTPLAN - UgE 31 Foto: L&R Indkøb Dette skal du købe i denne uge (ingredienser til weekendhygge ikke medtaget): Fokusgrønt Brøndkarse Frugt og grønt: Romainesalat 1 pakke valgfri salat Hvidkål Squash

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

Kommunikation. 19. januar 2010. Århus Universitetshospital Skejby. v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony. www.sanneanthony.dk. www.sanneanthony.

Kommunikation. 19. januar 2010. Århus Universitetshospital Skejby. v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony. www.sanneanthony.dk. www.sanneanthony. Kommunikation Århus Universitetshospital Skejby 19. januar 2010 v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony CV for Susanne Anthony E.F.T. Terapeut 2006 Hypnose Terapeut 2004 NLP-psykoterapeut 1999 Reg.Lægemiddelkonsulent

Læs mere

Sous vide. Vi spiser det også selv... Et godt produkt fra Sørwi - Håndlavet efter stolte nordjyske slagtertraditioner

Sous vide. Vi spiser det også selv... Et godt produkt fra Sørwi - Håndlavet efter stolte nordjyske slagtertraditioner Et godt produkt fra Sørwi - Håndlavet efter stolte nordjyske slagtertraditioner Lammekølle uden ben med hvidløg, persille og enebær Sørwi: 425 Kg: 60764 Ce: 800094 Lammekød, salt, peber, 0,1% hvidløg,

Læs mere

Kokkelærens Madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. rodfrugter til og pasta. rødbedesalsa. aften Kartoffelsalat med blendet

Kokkelærens Madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. rodfrugter til og pasta. rødbedesalsa. aften Kartoffelsalat med blendet Kokkelærens Madplan Aftensmad Madpakke- Små forslag hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Blå laks med kartoffelmos Lasagne med Nakkekotelet Kylling med sellerifritter

Læs mere

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14 Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 Tid %l sundhed sundhed %l %den Kostvejleder og zoneterapeut Bente Brudsgård, Jelling www.brudsgaard.dk Tlf. 4098 3882 1 Vand Drik rigeligt med vand 2-3 liter

Læs mere

Sauce. Den brune. Den hvide. Jævning

Sauce. Den brune. Den hvide. Jævning Sauce Den brune Har man stegt eller kt net kød, kaldes væsken derfra fond (udtales så det rimer på fjong). Til en brun sauce kan man forbedre fonden ved fx at tilsætte et laurbærblad eller et løvstikkeblad

Læs mere