Side 6-7. Gå ikke efter trofæerne Side 3 Alle bør overveje teknologiløft Side 4-5 Møllevinger sætter sving i Lolland Side 14-15

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Side 6-7. Gå ikke efter trofæerne Side 3 Alle bør overveje teknologiløft Side 4-5 Møllevinger sætter sving i Lolland Side 14-15"

Transkript

1 nr. 11/12 november 2007 Lønhop på Vestas Side 6-7 Gå ikke efter trofæerne Side 3 Alle bør overveje teknologiløft Side 4-5 Møllevinger sætter sving i Lolland Side 14-15

2 Tillidsrepræsentanter er nøglepersoner Leder LO s nye formand hedder Harald Børsting. Det stod klart på den sidste dag i oktober, efter optællingen af stemmer på LO s kongres viste, at han havde fået 406 stemmer, mens LO s hidtidige næstformand Tine Aurvig-Huggenberger opnåede 389 stemmer fra de delegerede. Kort efter valget stillede Harald Børsting beredvilligt op og besvarede spørgsmål fra de ventende journalister, og det var her, at ordene faldt: - Tillidsrepræsentanterne er krumtappen i det hele (det faglige arbejde, red.), og derfor skal vi styrke netværket omkring tillidsrepræsentanterne, sagde han. Egentlig var ordene en gentagelse fra tidligere på dagen, for Harald Børsting havde også tillidsrepræsentanterne med, da han holdt sin 10 minutters tale om, hvorfor de delegerede på LO s kongres skulle stemme på ham. At tillidsrepræsentanter er nøglepersoner i det faglige arbejde er fuldstændig i overensstemmelse med virkeligheden. For hvem skal ellers løbende og lokalt holde arbejdsgiverne op på de aftaler om løn- og ansættelsesforhold, som blandt andet er lavet ved overenskomstforhandlingerne på industriens område? Et dygtigt par Der er faktisk rigtig mange dygtige forhandlere derude på arbejdspladserne, og de gør en forskel. I dette nummer af CO-Magasinet kan du læse om de to tillidsrepræsentanter på Vestas, der for første gang formåede at få gennemført reelle lønforhandlinger med ledelsen for 700 kolleger fra henholdsvis HK og Teknisk Landsforbund (TL). - Når vi var til forhandlinger, forhandlede Lene og jeg med ledelsen, mens følgegruppen samt en repræsentant fra HK og TL sad i et nærliggende mødelokale. Det har været en kæmpe fordel for os, fordi vi har haft nogen at vende argumenterne med. Og vi har kunnet hente hjælp, støtte og inspiration til nye argumenter. Sådan gør vi også fremover, fortæller den ene af de to tillidsrepræsentanter på Vestas, Karina Thomsen fra HK, om forhandlingerne. De to forhandlere formåede at forhandle noget nær en fordobling af sidste års lønstigning igennem. Forhandlingerne endte nemlig med en stigning i lønsummen på 4,7 procent i år, og sidste år endte stigningen i lønsummen på 2,4 procent. Sammenhold gør stærk Et af midlerne til at få gennemtrumfet dette års lønstigning for funktionærgruppen på Vestas var sammenhold. Sammenhold mellem de to forhandlere, men også sammenhold med de øvrige tillidsrepræsentanter på stedet samt forbundenes repræsentanter. Et andet sted, hvor styrken ved sammenhold og arbejdet på tværs af organisationerne også viser sig i form af konkrete resultater er i forhold til det 50-procentprojekt, som kører for at få tegnet flere overenskomster for funktionærerne på industriområdet. Det startede som et lokalt projekt i Sønderjylland, men på grund af succes med at få nye overenskomster i hus har det bredt sig til resten af Jylland. Og nu står Sjælland for tur. Oprindeligt blev projektet sat i gang af HK/Privat, og fra 2006 fik det støtte fra CO-industri. Lokalt gennemføres indsatsen i samarbejde med de lokale afdelinger af Dansk Metal, 3F og Teknisk Landsforbund. Frem til nu er der kommet 86 nye overenskomster i hus som følge af den tværfaglige indsats. Men det slutter ikke her, for efter København og Nordsjælland går indsatsen videre til resten af landet. Så Harald Børsting var helt på rette spor, da han på pressemødet kort efter formandsvalget sagde: Vi kan slå de gule. For kampen foregår lige nu derude på arbejdspladserne. Og tillidsrepræsentanterne er krumtappen i den indsats. i ndhold Gå ikke efter trofæerne 3 Alle bør overveje et teknologiløft 4-5 Lønhop på Vestas 6-7 Glæden ved at hjælpe andre 8-9 Filtre skaber arbejdspladser Snak med de unge Møllevinger sætter sving i Lolland Fra udkant til udvikling 16 Solidaritet gav bonus 17 International fagbevægelse Faglig orientering Få styr på arbejdsmiljøet 24 CO-Magasinet udgives af CO-industri - Centralorganisationen af industriansatte i Danmark. Vester Søgade 12, 2. sal 1790 København V. Tlf Fax Fax - redaktionen Redaktion: Linda Hansen (ansvarsh.) (DJ) Tlf Administration: Lise Trampedach Tlf CO-Magasinet udsendes til tillidsrepræsentanter, sikkerhedsrepræsentanter, medarbejdervalgte A/Sbestyrelsesmedlemmer, ESU-medlemmer og andre med tillidshverv i industrien, som alle modtager bladet via registrering i medlemsforbundene. Adresseændringer skal ikke meddeles til CO-industri, men direkte til forbundet. Bladet udkommer 11 gange årligt hver måned undtagen juli. Udgivelsesdagen er normalt den tredje onsdag i måneden. Oplag Design og grafisk produktion: Kailow Graphic A/S Miljøcertificeret efter ISO og arbejdsmiljøcertificeret efter OHSAS ISSN (papirudgave) ISSN (elektronisk) Forside: Tillidsrepræsentant Karina Thomsen og fællestillidsrepræsentant Lene Berggreen fra Vestas. Foto: Jens Bach

3 Af Tine Bjerre Larsen Foto Harry Nielsen Gå ikke efter trofæerne Strategien for 50-procentprojektet er ved at blive lagt. København og Sjælland venter Det startede som et lokalt projekt i Sønderjylland, men bredte sig siden med stor succes til resten af Jylland. Og nu er det Sjælland og København, som skal i gang med at skaffe større overenskomstdækning for HK erne inden for DI-området. HK Industri København og HK Medier og Kommunikation København samt HK Nordsjælland har for nylig holdt møde for at aftale, hvor kræfterne skal sættes ind, når 50-procent-projektet rammer området. - Jeg vil utroligt gerne have overenskomst på yderligere en af de store kendte virksomheder, men vi skal passe på, at vi ikke bruger alt for mange kræfter på at gå efter trofæerne. Hellere få dækket ti små maskinhandlere, hvor vi kun mangler 1-2 HK ere for at opnå 50 procent, end satse alt på en af de store medicinalvirksomheder, hvor vi måske mangler 30 medlemmer, siger Poul Vinholt, formand for HK Industri København. Udgangspunktet for indsatsen er det samme som for alt det faglige arbejde: et indgående kendskab til hver enkelt virksomhed i området. På det fælles møde blev der kigget på de rå medlemslister for at sikre, at man sidder med de rigtige oplysninger om virksomhedens overenskomstforhold, når man skal til at ringe rundt til virksomhederne. - Hvis der for eksempel er 54 ansatte, og vi har 27 medlemmer, så opfylder vi 50-procentsreglen og kan rejse overenskomstkrav, siger Poul Vinholt. I København skal man lægge sin egen strategi, men drage nytte Formand for HK Industri i København Poul Vinholt: - Vi glæder os til at komme i gang med arbejdet. af de erfaringer, fagforeninger andre steder i landet har gjort sig. En agitator bliver ikke lukket ind - Vi har ansat en medarbejder, der på fuldtid skal tage sig af virksomhedsbesøg, men vi kan ikke bare sende en agitator ud til eksempelvis Løvens Kemiske Fabrik. Han vil ikke blive lukket ind. Vi er nødt til at gå andre veje og vurdere i det konkrete tilfælde, om det er bedst at lade en tillidsmand eller en kollega, der er tæt på, tage kontakt og initiativer på arbejdspladsen. Afdelingsformanden regner med, at overenskomstdækningen i HK Industri København er øget fra de nuværende 71,9 procent og til 74 procent, når HK holder kongres i Vi glæder os meget til at komme i gang med arbejdet. Men det er vigtigt at sætte sig realistiske mål og ikke tænke for snævert. En tillidsmand behøver ikke nødvendigvis at organisere 112 nye medlemmer. 14 medlemmer er også mange, og det er heller ikke et must, at de først melder sig ind i HK. Vi lever fint med, at det potentielle medlem først og fremmest lader sig organisere i eksempelvis Laborantforeningen og så tager HK med i købet, siger Poul Vinholt. 50-procentprojektet Projektet blev sat i gang af HK, og fra 2006 fik det støtte fra CO-industri. Formålet er at få DI-virksomheder til at tiltræde Funktionæroverenskomsten, og projektet gennemføres af HK/Privat i samarbejde med de lokale afdelinger af Dansk Metal, 3F og Teknisk Landsforbund. Den tværfaglige indsats startede i Sønderjylland, fortsatte til Esbjerg-området og resten af Jylland, hvor der er blevet indgået i alt 86 overenskomster. Efter Sjælland og København går turen til Bornholm og Fyn. CO-Magasinet side 2-3

4 Af Linda Hansen Foto Harry Nielsen Alle bør overveje et Et teknologiløft på virksomheden er lig med arbejdsglæde, produktivitet og Fordelene for både virksomheder og ansatte er mange og til at tage og føle på: Øget produktivitet, reducerede omkostninger, forbedret arbejdsmiljø, øgede kompetencer hos medarbejdere, styrket konkurrenceevne, forbedret image og mere tilfredse kunder. Det handler om teknologiløft i virksomheder, og de mange fordele fremgår af rapporten Teknologiløft genvej til øget produktivitet, arbejdsglæde og økonomisk succes. Fra tillidsrepræsentant Werner Jørgensen fra MAN Diesel A/S på Teglholmen i København falder svaret da også prompte på spørgsmålet om, hvorfor ansatte overhovedet skal interessere sig for noget så abstrakt som det. - Det handler i bund og grund om, på hvilken arbejdsplads man skal spise sin madpakke næste år. For hvis ikke virksomheden følger med udviklingen og løbende forbedrer sit produkt og de ansattes kompetencer, så risikerer den at sakke så langt bagud i konkurrencen, at den må lukke, siger Werner Jørgensen. Rapporten om teknologiløft er lavet af Akademiet for de Tekniske Videnskaber, og den offentliggøres op til en konference om emnet i starten af december. Umiddelbart lyder det næsten for godt til at være sandt med alle fordelene, men ifølge rapporten handler et teknologiløft dybest set om at sikre, at både virksomhed og medarbejdere hele tiden er toptunet til at producere det, som virksomheden lever af at sælge videre. Lige meget om det så handler om pakning af forårsruller til middagsbordet eller produktion af præfabrikerede træelementer til vægge i huse. Og alle kan i princippet være med, understreger tillidsrepræsentanten: - Nogle medarbejdere kan være modvillige i starten, men man skal tilbyde alle et medejerskab i projektet ved at trække dem ind i beslutningsprocessen. Og hvis de ikke har den rette uddannelse til alt det nye, så er det arbejdsgivernes opgave at sørge for en opkvalificering, siger han. Stort potentiale Som udgangspunkt fokuserer rapporten på små og mellemstore produktionsvirksomheder i Danmark, og det vil sige arbejdspladser med op til 250 ansatte. Dem er der ganske mange af. Knap stykker for at være mere præcis. Selv om ikke alle de små og mellemstore virksomheder nødvendigvis er kandidater til et teknologiløft, er der masser af potentiale derude. Ifølge rapporten kan under halvdelen af de mellemstore virksomheder og knap 40 procent af de små virksomheder inden for fremstilling og videnservice nemlig betegnes som innovative i dag. Werner Jørgensen er klar over, at der kan være en række barrierer for at gennemføre et teknologiløft. Blandt andet at ledelsen på virksomheden mangler tid til at forholde sig til emnet, at ledelsen ikke ved, hvor den skal henvende sig for at få sat gang i et teknologiløft, at der ikke er økonomi til at gennemføre projektet eller at ledelsen simpelthen kun ser et år frem i tiden. Men tillidsrepræsentanten mener, at det drejer sig om at se muligheder i stedet for barrierer: - Først og fremmest handler det om at sætte sig ned og tænke tanker i forhold til, hvordan virksomheden og medarbejderne kan udvikles de næste år. Og brug tid på at tænke projektet igennem. Det kan så godt være, at det hele starter med små skridt, men det gør ingenting. Bare der hele tiden er skridt, siger Werner Jørgensen. Små og mellemstore virksomheder I Danmark er der knap små og mellemstore virksomheder. De fordeler sig på virksomheder med op til 49 ansatte, et par tusinde virksomheder med ansatte og omkring virksomheder med mere end 100 og under 250 ansatte. Kilde: Rapporten Teknologiløft genvej til øget produktivitet, arbejdsglæde og økonomisk succes, Tillidsrepræsentant Werner Jørgensen, Dansk Metal, fra MAN Diesel: - Det handler først og fremmest om at sætte sig ned og tænke tanker i forhold til, hvordan virksomheden kan udvikles de næste år.

5 teknologiløft økonomisk succes Projekt Teknologiløft på en virksomhed kan være alt lige fra løbende indkøb af de nyeste og mest effektive maskiner i produktionen til at give allerede kendte produkter et nyt design. Som eksempel nævner rapporten pakkeriet på virksomheden Daloon, der for få år siden indkøbte et helt nyt pakkerisystem styret af robotteknologi. Systemet betød, at pakkeriet ikke længere var manuelt arbejde, men i stedet blev helt automatiseret. Og dermed var der bonus til både virksomheden og de ansatte på grund af teknologiløftet. Virksomheden fik blandt andet nedsat lønomkostningerne, mens de ansatte ikke længere blev udsat for det fysisk nedslidende arbejde i pakkeriet. Ingen blev i øvrigt fyret i den forbindelse, de ansatte overgik til andre dele af produktionen. Vigtige tillidsvalgte Hver gang et teknologiløft gennemføres, er de ansatte involveret, og for dem indebærer det typisk nye arbejdsopgaver. I den forbindelse har ledelsen et stort ansvar for at sikre den nødvendige efteruddannelse og for at informere om forandringerne på en ordentlig og forståelig måde. Men også både tillidsrepræsentanten og den lokale fagforening har en vigtig rolle. Rapporten understreger, at de faglige organisationer blandt andet kan medvirke ved at synliggøre de fordele, medlemmerne får ud af at engagere sig: At medlemmet bliver mere eftertragtet på arbejdsmarkedet og dermed mere mobil i forhold til at søge nye job og få en højere løn. Og at medlemmet i højere grad får mulighed for at præge og udvikle egen jobfunktion. Og tillidsrepræsentanten har om muligt en endnu større rolle i hele processen, mener Werner Jørgensen. - Helt grundlæggende er det vigtigt, at tillidsrepræsentanten løbende sikrer, at der er ordnede løn- og arbejdsforhold på virksomheden. Dermed skabes et tillidsforhold mellem ledelse og de ansatte, og tillidsrepræsentanten fremstår troværdig, siger han og fortsætter: - Når så den knast er overvundet, og det kan være svært nok, handler det om at fastholde, at udvikling og teknologiløft er en win-winsituation for alle parter. Ledelsen får flere penge i kassen, mere effektivitet og en styrket konkurrenceevne, mens de ansatte får et bedre arbejdsmiljø, mere indflydelse og et kompetenceløft, siger Werner Jørgensen. Og det kræver i bund og grund en meget engageret tillidsrepræsentant, erkender han. - Det kræver en ildsjæl. En, som følger virksomheden tæt og som går til ledelsen en gang imellem og slår i bordet og spørger: Hvorfor har vi ikke fået ny maskine i stedet for den gamle, der har været ved at give op de sidste tyve år? Hvorfor har ingen af kollegerne været på efteruddannelse endnu? Og hvorfor er vi tæt på røde tal på bundlinjen? siger Werner Jørgensen. Han har sammen med en række andre personer deltaget i den arbejdsgruppe, der har lavet rapporten om teknologiløft. Projektet har blandt andet modtaget økonomisk støtte fra Industriens Uddannelses- og Samarbejdsfond. Hvis du vil vide mere om emnet, holder Akademiet for de Tekniske Videnskaber konference 3. december på MAN Diesel i København. Du kan læse mere om både konferencen og rapporten på hjemmesiden Skal din virksomhed have et teknologiløft? Ledelse og nøglemedarbejdere på den enkelte virksomhed bør overveje en række grundlæggende spørgsmål for at afklare, om netop deres virksomhed er klar til et teknologiløft: - Hvad kan teknologiløft gøre for os? - Skal teknologiløft være en del af vores strategi? - Hvilke ambitioner og muligheder har vi for teknologiløft? - Hvilke muligheder har vi for at løfte os med ny teknologi? - Hvilke teknologier kan vi drage nytte af? - Hvilke barrierer har vi for at gennemføre teknologiløft? - Er vi tvunget til et teknologiløft? Kilde: Rapporten Teknologiløft genvej til øget produktivitet, arbejdsglæde og økonomisk succes, CO-Magasinet side 4-5

6 Af Erik Sandager Foto Jens Bach Lønhop på Vestas Tillidsrepræsentanter fra HK og TL har succes med lønforhandlinger på Vestas Overenskomsten giver ret til lønforhandling Tillidsrepræsentanten kan kræve generelle løn- og ansættelsesvilkår for medarbejderne forhandlet med ledelsen. Hvis medarbejderen begærer det, kan tillidsrepræsentanten varetage den pågældendes individuelle løn- og arbejdsvilkår. Kilde: Industriens Funktionæroverenskomst. Paragraf 19, stk. 5. Takket være to kvikke tillidsrepræsentanter, Karina Vad Thomsen og Lene Quist Berggreen, kan 700 kolleger ved Vestas i Danmark se frem til en rigtig pæn lønforhøjelse i år. De to forhandlere fik en stigning i lønsummen på 4,7 procent igennem, og sammenlignet med tidligere er der tale om noget nær en fordobling af resultatet. De to foregående år lå stigningen i lønsummen nemlig på henholdsvis 2,4 procent i 2006 og 1,2 procent året før. Så HK-tillidsrepræsentant Karina Thomsen og fællestillidsrepræsentant Lene Berggreen fra Teknisk Landsforbund (TL) føler, at de i år har opnået et stort gennembrud. De har opnået reelle lønforhandlinger, åbenhed om lønsummen, information fra ledelsen, gensidig respekt samt et generelt forbedret samarbejde. Ved tidligere lønforhandlinger er de blevet inviteret ind på tæppet hos ledelsen ved Vestas, og hele forløbet tog ti minutter. - Vi fik simpelthen oplyst, hvilken procentsats ledelsen havde besluttet at lønsummen skulle reguleres med i det kommende år, fortæller Karina Thomsen og Lene Berggreen. Men ifølge Industriens Funktionæroverenskomst har tillidsrepræsentanter ret til en reel lønforhandling. - Så denne gang gjorde vi Vestas opmærksom på, at vi i henhold til overenskomsten ville kræve en reel lønforhandling, hvor vi kunne argumentere for vore synspunkter og krav gennem flere møder, siger Lene Berggreen. Ledelsen gav os medhold Ledelsen på Vestas stillede i første omgang spørgsmål ved tillidsfolkenes fortolkning af ordlyden i overenskomsten. Samtidig var den usikker på, om HK og TL overhovedet kunne forlange lønforhandlinger ifølge overenskomsten. For mange funktionærer, der er omfattet af Industriens Funktionær-

7 De to tillidsrepræsentanter fra Vestas, Karina Vad Thomsen (tv), HK, og Lene Quist Berggreen, TL, fik et gennembrud under lønforhandlingerne med ledelsen i år. overenskomst, er uorganiserede eller gule. - Men ledelsen måtte give os medhold i, at overenskomsten skal fortolkes, som vi gør, konstaterer tillidsfolkene. Efter de indledende spilfægterier og urafstemningen om overenskomsten kom der gang i reelle lønforhandlinger. På det første møde blev tillidsrepræsentanterne, i modsætning til tidligere, anmodet om at redegøre for deres forhandlingsmandat. Alle tillidsrepræsentanter fra Vestas blev indkaldt til et møde i Viborg for at afklare mandat og lægge strategi. Og det blev besluttet, at tillidsrepræsentanter samt repræsentanter fra HK og TL skulle medvirke i forhandlingerne som følgegruppe. - Når vi var til forhandlinger, forhandlede Lene og jeg med ledelsen, mens følgegruppen samt en repræsentant fra HK og TL sad i et nærliggende mødelokale. Det har været en kæmpefordel for os, fordi vi har haft nogen at vende argumenterne med. Og vi har kunnet hente hjælp, støtte og inspiration til nye argumenter, fortæller Karina Thomsen. - Sådan gør vi også fremover det har været rigtig godt, supplerer Lene Berggreen. Møderne foregik på ledelsens kontor i Randers og varede mellem en og tre timer. Efter hver forhandling blev der udarbejdet et referat af ledelsens sekretær. Medlemmer af de to forbund blev holdt løbende orienteret om forhandlingsforløbet via mail, men der blev ikke afsløret hemmeligheder eller brudt fortrolighed. Desuden blev der holdt flere orienteringsmøder. I modsætning til tidligere var det ikke ledelsen, men derimod tillidsrepræsentanterne, der var mest fremme i skoene i forhandlingerne. De kom blandt andet med forslag til, hvilken procentsats lønsummen skulle reguleres med. Ledelsens argumentation gik i år mere på, at tillidsrepræsentanterne forlangte mere, end Vestas kunne bære eller ville honorere. For Vestas ønsker ikke at være hverken lønførende eller løntrykkende. Resultatet forhøjelsen af lønsummen på 4,7 procent blev opnået i juni efter femseks forhandlinger. Bagefter udmøntedes aftalen via individuelle forhandlinger mellem den enkelte funktionær og nærmeste leder. Og tillidsfolkene har indtryk af, at de individuelle forhandlinger er forløbet tilfredsstillende. Succes med sammenhold Om samarbejdet mellem HK og TL siger Karina Thomsen og Lene Berggreen: - Når ledelsen oplever, at vi står sammen, opnår vi større anerkendelse og respekt. Vi synes, det har været et positivt forhandlingsforløb, hvor vi har fået et meget bedre samarbejde med ledelsen. Tillidsfolkene oplyser, at de fra efteråret 2006 har fået adgang til oplysninger om lønsummen, som er nødvendige for at kunne følge og kontrollere lønudviklingen i virksomheden. Før lønforhandlingerne i år har det således ikke været et problem at få indblik i lønsummen. - I november kan vi så kontrollere, om lønsummen er steget mere eller mindre end 4,7 procent altså i hvor høj grad Vestas har udmøntet aftalen i de individuelle forhandlinger, siger Karina Thomsen. Ifølge de to forhandlere er der stor lønforskel blandt funktionærerne i den succesrige vindmøllekoncern. De lavestlønnede funktionærer tjener kun omkring kroner, mens de højtlønnede tjener kroner om måneden. Ifølge den et-årige lønaftale skal 0,5 procent af lønsummen benyttes til at udjævne det store efterslæb for de lavtlønnede ellers skal pengene bruges til generel lønregulering. To kvikke piger Karina Vad Thomsen er 32 år og kontorassistent ved Vestas Blades A/S, Lem. HK-tillidsrepræsentant i fem år. Formand for HK Klubben ved Vestas i Lem og Ringkøbing, omkring 80 medlemmer. Tillidsrepræsentant for HK-medlemmer i Vestas-afdelinger, hvor der ikke findes HK-tillidsfolk. Der er valgt HK-tillidsrepræsentanter i Ringkøbing, Lem, Viborg, Hammel og Nakskov. Lene Quist Berggreen er 45 år og master data koordinator ved Vestas Wind Systems A/S, Technology, Randers. TL-tillidsrepræsentant i seks år. Formand for Teknikerklubben ved Vestas og fællestillidsrepræsentant for omkring 200 teknikere ved Vestas. Der er valgt tillidsrepræsentanter fra Teknisk Landsforbund ved Vestas i Varde, Århus og Randers. CO-Magasinet side 6-7

8 Af Tine Bjerre Larsen Foto Søren Holm/Chili Glæden ved at hjæl Den sociale tillidsmand på Bombardier i Randers har været med til mere virksomhedens fravær Selv vil han ikke tage æren for, at togfabrikken Bombardier Danmark i Randers har et historisk lavt sygefravær. Men på hans arbejdsplads er man ikke i tvivl om, at det hænger sammen med Jens Peter Møllers enorme indsats som social tillidsmand. Siden virksomheden i 2005 indgik en samarbejdsaftale med Dansk Metal og Randers Kommune om en social tillidsmandsordning, er sygefraværet faldet fra 5,6 procent til 2,37. - Det skyldes helt sikkert Jens Peters hurtige indsats og evne til at hjælpe folk videre i det sociale system og tilbage på arbejdsmarkedet. Vi føler, at vi har et ansvar over for vores medarbejdere, og derfor bakker vi 100 procent op om hans arbejde, siger Anders Hansen, produktionschef i Bombardier Danmark. Målet med ordningen om en social tillidsmand er at få langtidssyge tilbage i jobbet, og det er lykkedes over al forventning medarbejdere, som har været langtidssygemeldte, er kommet tilbage på arbejdsmarkedet, og endnu flere er blevet hjulpet på benene igen efter en krise. Efter syv sygedage kontaktes ansatte af den 56-årige sociale tillidsmand, og drejer det sig om andet end en harmløs influenza, rykker han ud med det samme. - Nogle har store problemer og er brudt helt sammen, når jeg kommer på besøg hos dem. Det kan være en arbejdsskade, en skilsmisse eller et dødsfald, som man ikke kan overskue. Bare det at der er en, som de kan fortælle om deres bekymringer, hjælper meget. En psykolog besøger man i 45 minutter, og så sidder man derhjemme igen, men jeg har aldrig ur med. Hvis folk har det rigtigt dårligt, så kan jeg godt komme fem gange om ugen på besøg, siger Jens Peter Møller. Arbejder i døgndrift Til at begynde med var det fortrinsvis Bombardiers egne medarbejdere, som kunne benytte sig af servicen. Men i dag dækker Jens Peter Møller, som ofte er med som bisidder til møder hos kommunen og lægen, hele Randers Kommune og det meste af det gamle Århus Amt. - Andre virksomheder har hørt om mig og er begyndt at bruge mig meget. Jeg er glad for at hjælpe, men det ville være fint, hvis de selv fik sociale tillidsmænd, for jeg har mere end rigeligt. Jeg står op klokken fem om morgenen og er heldig, hvis jeg er i seng før midnat. Det drejer sig ikke kun om den tid, hvor jeg er på besøg hos folk, men også om en masse registrering, telefonsamtaler og papirarbejde. Det sidder jeg tit med om aftenen. Halvdelen af sin arbejdstid bruger han på sit almindelige tillidsmandsarbejde og halvdelen på det sociale arbejde, men det eneste han afrapporterer til firmaet er, hvor mange timer og kilometer han har kørt. Både kommunen og flere virksomheder overvejer at få lignende ordninger, men det kniber med at finde folk, der kan udfylde opgaven. - Det dur ikke, hvis man tror, at enhver person i et tillidshverv skal kunne klare opgaven. Det kræver tid og engagement, men også både en familie og en ledelse, der giver én lov til at udføre jobbet. Jeg har helt frie hænder og bruger den tid på det sociale arbejde, som det kræver, siger Jens Peter Møller. Har selv haft sygdom inde på livet Ud over skilsmisser og arbejdsskader er stress, alkoholproblemer, voldtægt, alvorlig sygdom, selvmordsforsøg og dødsfald nogle af de problemer, som den sociale tillidsmand hjælper medarbejdere med. De senere år har der været færre fysiske arbejdsskader og flere og flere, der er gået ned psykisk. Det gælder både arbejdsmænd og direktører, fortæller Jens Peter Møller, som i øjeblikket har 40 medarbejdere, han tager sig af. Halvdelen er fra hans egen virksomhed. - Hvis de går til deres egen læge og får lykkepiller, så går der 5-6 uger, før de virker, og det er lang tid at være væk fra arbejdspladsen. Jeg plejer at aftale med virksomheden, at de kommer på arbejdet bare nogle timer hurtigst muligt. De fleste er faktisk i stand til at lave noget, men det kræver, at nogen tager fat i dem, så de ikke tager den store rutschetur, fordi de sidder derhjemme og vikler sig ind i et sort tankespind, siger Jens Peter Møller. Blandt de mange succeshistorier er den om de to medarbejdere, som blev taget for spirituskørsel med en promille på 2,55. Normalt ville de have fået en fængselsdom og mistet jobbet. Men, nej: - Jeg fik dem i behandling på Alkoholcenteret, og efter møder med Kriminalforsorgen fik de aftaler om, at de kunne undgå et fængselsophold, hvis de fulgte behandlingen. I dag er de stadig i arbejde og betragtes som gode stabile medarbejdere, siger Jens Peter Møller. Han er også formand for lokalafdelingen Bedre Psykiatri i Randers, hvor han får kurser og coaching, og han føler sig godt rustet til jobbet. - Jeg har efterhånden et enormt netværk i kommunen. Og jeg har altid godt kunnet lide at lægge en hånd på skulderen af folk og spørge, om der er noget, jeg kan hjælpe med. Det hænger nok sammen med, at jeg har

9 e andre end at halvere været tæt på mennesker, som har været helt nede i skidtet. Jeg har mistet min bror, og jeg har en halvbror, der er psykisk syg. Regner med ny bevilling I øjeblikket har han to terminalpatienter. Han er med på hospitalet, når diagnosen bliver stillet, og sidder som bisidder for at støtte familien. Jens Peter Møller kan slet ikke lade være at hjælpe. Fællestillidsmanden, der er blevet socialarbejder, kan nemlig hver dag se, hvor langt man kan nå med en beskeden indsats. Bombardier fik i 2005 Netværksprisen som årets mest socialt ansvarlige virksomhed. Og udgifterne til den sociale tillidsmands arbejde er blevet dækket af en bevilling fra Arbejdsmarkedsstyrelsen på kroner. Bevillingen udløb for nylig, og i øjeblikket venter ledelsen på, om de får penge til at fortsætte projektet, som de gerne så udbredt på landsplan. - I den her uge har Jens Peter Møller haft 4-5 sygebesøg og foredrag om aftenen, så vi talte netop om, at det er ved at være for meget. På grund af den store interesse fra andre virksomheder og fagforeningen burde vi måske have en form for betaling for det store arbejde, som han udfører, siger produktionschef Anders Hansen. Hvis virksomheden selv skal betale, må indsatsen nok geares noget ned, mener Anders Hansen. Men både han og Jens Peter Møller regner stærkt med, at der snart findes en økonomisk løsning. - Det kan sagtens svare sig, og jeg kan rigtigt godt lide arbejdet. Nogle mennesker bliver glade, når de drikker sig fulde eller spiller fodbold. Jeg får et kick, når jeg har været med til at redde en familie fra at gå helt ned, siger Jens Peter Møller. Social tillidsmand Jens Peter Møller fra Bombardier Danmark i Randers er lige nu i gang med at hjælpe 40 ansatte i området. CO-Magasinet side 8-9

10 Af Ingrid Pedersen Foto Berit Hvassum Filtre til biler skaber arbej på Bornholm Hos Notox i Åkirkeby er der på et par år opbygget en arbejdsplads med 70 ansatte, der producerer partikelfiltre til lastbiler En smed, en direktør og en tillidsrepræsentant. Det var stort set staben på partikelfilterfabrikken Notox i det gamle AMU-center i Åkirkeby på Bornholm for et par år siden. Siden er medarbejderstaben bare vokset, vokset og vokset så den nu er oppe på godt og vel 70 ansatte, og arbejdspladsen er Bornholms næststørste industriarbejdsplads. Virksomheden Notox laver partikelfiltre til ældre lastbiler. Det er en produktion med meget håndarbejde, og det er en af grundene til, at fabrikken blev placeret på Bornholm. Her var der nemlig masser af ledig arbejdskraft, der var vant til at rubbe neglene i fiskeindustrien. Og en stor del af de ansatte har da også en fortid i fisken. Tillidsrepræsentant Merete Koch Rømer var som sagt en af de allerførste, der blev ansat i produktionen. Kort tid efter blev fire andre kvinder ansat. Hun har selv en fortid hos Espersen i fiskeindustrien, hvor hun også var tillidsrepræsentant. Hun konstaterer, at det er både spændende og hårdt også rent fagligt at være med til at etablere en helt ny virksomhed. Hun blev selv sendt til Hedehusene ved København, hvor Notox daværende ejere havde hovedkvarter. Her blev hun lært op i at producere filtre. - Men det faglige skal jo opbygges helt fra grunden, siger hun og tilføjer, at hendes tidligere arbejdsplads Espersen var en gammel, veletableret arbejdsplads, hvor alt var beskrevet og samlet i ringbind. På Notox skal alt forhandles og aftales på ny. Det samme gælder i produktionen, hvor løsningerne tit er hjemmelavede. Eksempelvis vækker en gedigen gammeldags Rådvad brødmaskine og en Ballerup Røremaskine opsigt midt i produktionslokalet. De bruges til at fordele og blande råvarerne. Merete Koch Rømer skynder sig at tilføje, at der hverken er de store faglige eller sikkerhedsmæssige problemer på fabrikken. - Når der er et problem, bliver det taget alvorligt og løst, siger hun. Virksomheden har fået hjælp fra Arbejdstilsynet til blandt andet at løse støvproblemer. Tre dage ved 2400 grader Produktionen ligner en anden gammel kending, som der ikke længere er så meget af på Krav til nye biler Notox har for nylig udvidet produktionen og har bygget en ny fabrik i Svendborg. Det skyldes, at markedet for partikelfiltre er i hastig vækst. Verdensmarkedet ventes at blive fire-femdoblet i løbet af det kommende år. USA har fra i år stillet krav om filtre på alle nye lastbiler, og i 2009 bliver et lignende krav indført i Europa på både nye last- og personbiler. Notox har planer om at få en markedsandel på 10 procent, og på Bornholm satser de især på filtre til gamle lastbiler, entreprenørmaskiner og skibsmotorer. I Svendborg skal der især produceres filtre til personbiler. Det er blandt andet CO2-udledningen, der skaber forstærket interesse for dieselbiler, for de er cirka 30 procent mere effektive i forhold til CO2-udledning, end benzinbiler er. Men diesel indeholder nogle skadelige stoffer, som skal filtreres væk. Filtrene fjerner 99,5 procent af partiklerne, men der er dog andre skadelige stoffer, de ikke kan fjerne. Bornholm, nemlig keramik. Filtrene er i meget høj grad håndlavede af en leret masse af siliciumkarbid, der presses gennem en form, så der opstår en masse små huller. Senere skal hvert andet hul lukkes igen med den lerede masse, og når filtret til sidst samles til en helhed, sidder hullerne forskudt for hinanden og indfanger på den måde de små skadelige partikler. Men inden de små stykker bliver samlet til et rørformet filter, skal det tørres og derefter brændes i tre dage ved 2400 grader. Efter brændingen er filtrene porøse, så partiklerne kan trænge ind. Filtrene bliver aldrig fyldt, for de små sodpartikler brænder op i bilens udstødning. Når de er slidt, kan de vendes en enkelt gang og bruges igen. Et filter kan derfor holde til flere hundrede tusinde kilometers kørsel, inden det skal fornys. Pluggerarbejdet, eller arbejdet op til brændingen, er især kvindearbejde, mens montagen samlingen af de enkelte dele med cement, så filtret får sin endelige form især er mandearbejde. I alt har fabrikken 70 ansatte 20 af dem er kvinder. - Det her er rigtigt bornholmerarbejde, siger Sanne Jørgensen, der sidder med dele til et filter og minutiøst fylder hvert andet hul ud med pluggermasse. Hun har også arbejdet i fiskeindustrien, men konstaterer, at der er rarere her, hvor der er varmt, hyggeligt og mulighed for både at tale sammen og høre radio under arbejdet. Her er kvaliteten af arbejdet vigtigere end hurtigheden. Men akkordarbejdet i fisken gav en bedre løn. De ansatte arbejder delvist i selvstyrende grupper. Arbejdet er meget mere forskelligartet end i fisken, erklærer Merete Koch Rømer, men prisen for den højere timeløn i fiskeindustrien var, at man var meget mere træt, når man kom hjem.

11 dspladser Tillidsrepræsentant Merete Koch Rømer: - Det er spændende at være med til at producere noget, der bidrager til at forbedre miljøet. Frivilligt Partikelfiltrene blev opfundet for år siden, men først for nylig er der kommet stor interesse for filtrene. Det er ganske vist stadig frivilligt at bruge dem, men lastbilerne er begyndt at forberede sig på, at de bliver et krav. Partikelfiltre tilbageholder de meget, meget små sodpartikler fra dieselbilers udstødning, som ellers er skyld i dødsfald og lungesygdomme i de danske byer. De små partikler sætter sig fast i lungernes væv. Indtil nu har fem danske byer oprettet miljøzoner, hvor ældre lastbiler og andre tunge køretøjer efter år 2008 eller 2009 skal have monteret partikelfiltre for at få lov at køre i byerne. - Det er selvfølgelig dejligt at være med til at producere noget, som på den måde er værdifuldt og er med til at forbedre miljøet, siger Merete Koch Rømer. Notox har netop indført plusløn, så der foruden en grundløn betales tillæg baseret på elementer som kvalitet, ansvarlighed og produktivitet. De ansatte i pluggerafdelingen får en grundløn på 118 kroner i timen, mens de, der betjener maskiner, får 127 kroner i timen. Hvert filter er samlet af flere mindre dele, der til sidst danner den runde form, der passer i lastbilens udstødningsrør. CO-Magasinet side 10-11

12 Af Erik Sandager Foto Niels Nyholm Ung faglig ildsjæl: Snak med de unge Tejs Lund var 25 år, da han blev valgt som tillidsrepræsentant Bryggeriarbejder Tejs Lund blev for tre år siden som 25-årig valgt som tillidsrepræsentant for sine kolleger på Albani Bryggerierne i Odense. Posten blev ledig, da den daværende tillidsrepræsentant nedlagde sit hverv, fordi han var kørt træt efter mange år på posten. Tejs Lund stod for tur, da han året forinden i øvrigt ved kampvalg var blevet valgt som stedfortræder for tillidsrepræsentanten. - Jeg havde en del sommerfugle i maven, da jeg pludselig fra dag til dag skulle være tillidsrepræsentant. Jeg vidste ikke meget om, hvad jeg gik ind til. Og så var jeg meget ung og grøn. Men jeg har ikke et sekund fortrudt min beslutning, fortæller han. Gennemsnitsalderen i brygafdelingen, hvor Tejs Lund nu har arbejdet i syv år på treholdsskift er år. Men den store aldersforskel opleves ikke som et handicap. Alle kolleger også de halvgamle accepterer den unge tillidsmand. - Jeg har ikke oplevet, at nogen har været sure eller gale på mig, fordi jeg er ung, siger Tejs. Alle har fra første dag taget godt imod mig. Ifølge Tejs Lund er det tiltrækkende, at tillidshvervet giver indflydelse, medbestemmelse og mulighed for personlig udvikling. - Jeg har altid godt kunnet lide at sidde med ved forhandlingsbordet, fortæller den 28- årige tillidsrepræsentant, der har været en ivrig kursist på Fagbevægelsens Interne Uddannelser for nyvalgte tillidsfolk. TR med omvæltninger Tejs Lund er noget så sjældent som en ung, faglig ildsjæl. Han har altid interesseret sig for fagligt arbejde. Selv om Tejs kun har været tillidsrepræsentant i tre år, er der sket mange omvæltninger på Albani Bryggerierne. Han har oplevet nedskæringer, der har gjort ondt. Han har set kolleger kvitte jobbet efter mere end 25 års ansættelse, fordi de syntes arbejdsmiljøet var blevet for belastende. Han har været med til lokale lønforhandlinger sammen med den kvindelige fællestillidsrepræsentant og tillidsrepræsentanten fra lageret. I år gav de lokale lønforhandlinger bonus. På Albani opnåede bryggeriarbejderne et af de bedste resultater i mange år. Ifølge Tejs Lund er lønnen vigtig, men et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø, et godt Navn: Tejs Lund Alder: 28 år Fødested: Odense Bopæl: Fredericia Arbejdsplads: Albani Bryggerierne, Odense Uddannelse: 10. klasse udvidet Fagforbund: 3F Tillidshverv: Tillidsrepræsentant, med i klubbestyrelsen, samarbejdsudvalget, ungdomsrepræsentant i 3F Odense Industri, aktiv i 3F s Landsungdomsudvalg, LUU Familie: Netop flyttet sammen med sin kæreste Stella Mortensen i Fredericia Fritidsinteresser: Squash, fagforeningen, spinning arbejdsklima og høj arbejdsglæde prioriterer han højere. - For hvad hjælper det at have en høj løn, hvis jobbet er surt, opslidende og utilfredsstillende? spørger han. Og hvis der er et belastet fysisk og psykisk arbejdsmiljø på jobbet, risikerer det at smitte negativt af på dit privatliv, siger han. Tejs Lunds første prioritet som tillidsrepræsentant er at sikre, at kollegerne så vidt muligt er glade og tilfredse, at de har gode aftaler, at de gode aftaler bliver forbedret, og at aftalerne bliver overholdt. Det samme gælder med overenskomsten. Arbejdsglæden at kunne gå til og fra jobbet med smil på læben har afgørende betydning for alle menneskers hele trivsel, mener han. Kun to unge tillidsvalgte Da Tejs Lund havde været tillidsrepræsentant i halvandet år, havde han deltaget i en del kurser for nyvalgte tillidsrepræsentanter. Men han kunne ikke forstå, at han altid var yngste mand. Derfor spurgte han i sin fagforening, 3F Industri Odense, om de kunne sige ham, hvor mange unge tillidsrepræsentanter der var valgt i afdelingen. - Svaret var, at der kun var to tillidsrepræsentanter på under 30 år en anden tillidsrepræsentant og mig. Det er jo ikke et imponerende højt antal unge tillidsfolk, lyder den knastørre konstatering. Tejs Lund ved ikke, hvor mange unge tillidsrepræsentanter der findes i Odense i dag. Men der er ikke noget der tyder på, at situationen har ændret sig væsentligt. - Skal jeg komme med et bud på, hvorfor mange ikke føler sig tiltrukket af fagforeningen, skal det være, at mange unge opfatter ordet fagforening og generalforsamling som gammeldags, siger Tejs. Tejs Lund har aldrig fortrudt, at han tog imod udfordringen og blev tillidsrepræsentant som 25-årig. Hvervet giver ekstra ar-

13 Tillidsrepræsentant Tejs Lund var blot 25 år, da han blev valgt, men kollegerne respekterer ham alligevel: - Alle har fra første dag taget godt imod mig, siger han. bejde også i fritiden og flere spekulationer. For alle kolleger er ikke altid tilfredse med alle forhold på virksomheden. Og når der er nedskæringer, er tillidsrepræsentanten i skudlinjen. Men han synes samtidig, det er udviklende, interessant og spændende. Han passer stadig sit arbejde på treholdsskift, men får efter behov fri til fagligt arbejde og kursus. Han synes generelt, han har et godt samarbejde med sine kolleger og med ledelsen. - Jeg kan tale med alle mennesker, siger han. Snak med de unge På Albani Bryggerierne er der ikke de store problemer med at få nyansatte meldt i den rigtige fagforening i dette tilfælde 3F. Det foregår ikke automatisk, men tillidsfolkene tager som regel en snak med nye kolleger for at sikre, at de deltager i fællesskabet også på det faglige plan. Tillidsrepræsentant Tejs Lund har ingen mirakelkur i forhold til at få unge organiseret. Men han mener, det er en vigtig forudsætning at tage de unge alvorligt. Kontingentet må ikke fremstå som en udgift, men som en investering i gode arbejdsforhold. - Mange gange drejer det sig om at få en snak med de unge mennesker. Unge mennesker skal have nogle tilbud. De skal vide, det er en form for forsikring i et godt og trygt arbejdsliv, siger han. Tejs Lund oplever ikke sin unge alder som et handicap i relation til tillidshvervet. Han mener derimod, det er en fordel at være ung også som tillidsrepræsentant: - Som ung har du ingen fast forestilling om, hvordan verden helst skal være skruet sammen. Som ung har du nemmere ved at følge udviklingen og omstille dig til nye tider, lyder hans argumenter. Tejs Lund beskriver sig som en tillidsrepræsentant, der i en forhandling kan se tingene fra begge sider. Han synes, han har en høj stress-tærskel, et godt overblik og en tolerant indstilling til tilværelsen. - Jeg vil helst løse tingene nede ved jorden ved lokal forhandling. Hvis det er muligt, skal man undgå at få indblandet fagforening eller Arbejdsretten, siger han. CO-Magasinet side 12-13

14 Af Bodil Rohde Foto Ib Geertsen Møllevinger sætter svin Vestas Blades i Nakskov har fået ledigheden til at styrtdykke Beskæftigelse og vedvarende energi hænger sammen på Lolland. Siden vingefabrikken Vestas Blades slog sig ned på Nakskov havn i 1999, har den opslugt så stor en del af den lokale arbejdskraft, at det efterhånden er svært at finde ledige hænder. Alene i år er der blevet ansat 80 nye medarbejdere, og med godt 700 ansatte er fabrikken øens største arbejdsplads. - Vi har det hidtil største antal ansatte, siger Carsten Heide Jørgensen, 3F er og koordinerende tillidsrepræsentant. - Der er omkring 650 timelønnede inklusive 50 faglærte og 60 funktionærer, og hvis udviklingen fortsætter, kommer der sikkert flere til. Det er der selvfølgelig ingen garanti for, og vi har tidligere oplevet en vis turbulens, siger Carsten Heide Jørgensen. For et par år siden havde Vestas Blades en produktionsnedgang, som i to fyringsrunder kostede mere end 150 ansatte jobbet. Siden blev produktionen stabiliseret, og mange er blevet genansat, mens andre igen har fundet andet arbejde. Men nu er der masser at lave og al mulig grund til at se lyst på fremtiden. Det er især de timelønnede, der er bud efter. Da Vestas Blades startede, var omkring 20 procent af medlemmerne i det daværende SiD Vestlolland arbejdsløse. Siden er ledigheden faldet kraftigt, og i efteråret 2007 var den nede på 6,3 procent i 3F Vestlolland. Vinger overalt Vingefabrikken ligger i Nakskov Industri- & Miljøpark Stensø i et område, hvor blandt andet et nedlagt skibsværft lå. Her bliver der lavet møllevinger på op til 44 meters længde. Et vidnesbyrd om, hvor godt det går med produktionen, er, at der ligger vinger overalt, hvor der er plads til dem. - Fabrikken kører i døgndrift, bortset fra ugen mellem jul og nytår, hvor der er lukket helt ned. Vi arbejder i toholdsskift. Det vil sige med et dag- og et nathold, hvor der er tre hold på hvert. I produktionen er medarbejderne delt op i medstyrende teams med en teamleder, og det betyder, at man generelt arbejder meget selvstændigt og har indflydelse på arbejdsforholdene, fortæller Carsten Heide Jørgensen. På Vestas Blades bliver der lavet vingeskaller, som består af epoxyimprægnerede glasfibermåtter. Skallerne to til hver vinge bliver limet på en bjælke, som går ned gennem vingen, og slebet og poleret for at få den rigtige finish. Derefter bliver de malet af en underleverandør. Hovedparten er vinger på 39 meter, mens produktionen af vinger på 44 meter er startet for nylig. De sidste bliver brugt på rigtig store møller som for eksempel havvindmøllerne. Færre ulykker Som på andre Vestas-fabrikker bliver der i disse år indført et nyt ledelsessystem ved navn Total Production Management, TPM. Kernen i det er, at produktionen skal være uden spild og ulykker. I år er målet, at arbejdsulykkesfrekvensen som er antallet af ulykker per arbejdstimer skal ned på 25 og helst under. I 2002 var den på godt 68, og i 2006 var den med godt 30 mere end halveret. - Vi har haft to kolleger, som kom alvorligt til skade, fordi de fik noget tungt ned over fødderne, og det må simpelthen ikke ske igen, siger Carsten Heide Jørgensen. Men der har hele tiden været fokus på sikkerheden, fordi der er særlige risici, når man Koordinerende tillidsrepræsentant Carsten Heide Jørgensen: - Der er al mulig grund til at se lyst på fremtiden.

15 g i Lolland arbejder med så store vinger og i vingeformene. Der er risiko for at falde, glide, vride om på foden eller at få klemmeskader. Derfor bliver der lavet registrering af de såkaldte nærved-ulykker. Altså ulykker, der ikke nåede at ske, men som var lige ved. Som hvis der for eksempel ligger noget og flyder på gulvet, som man kan snuble over. Ved at registrere nærved-ulykkerne bliver potentielle ulykker analyseret, og det kan være med til at hindre fremtidige arbejdsulykker. Men risikoen for at få skader i bevægeapparatet er der hele tiden, og siden 2006 har der været særligt fokus på ergonomien. Medarbejderne har været på kursus, hvor de lærer om kroppens opbygning og får lavet træningsprogrammer, som skal styrke ryggen. Desuden får de instruktion i at udføre arbejdet ergonomisk korrekt. Det er også hele tiden muligt at få hjælp fra en ergoterapeut, hvis der er behov for at få gjort noget ved arbejdsstillingerne. Et andet arbejdsmiljøproblem er arbejdet med epoxy. For nogen har det betydet, at de har måttet sige farvel til Vestas Blades, fordi de ikke har kunnet tåle stoffet. Andre, som er overfølsomme, er blevet flyttet til epoxy-frie områder, og hidtil har ingen fået den frygtede epoxyeksem. TR-dobbeltdækning Carsten Heide Jørgensen er koordinerende tillidsrepræsentant for ni tillidsrepræsentant-kolleger. En for kontorpersonalet, en for kantine- og rengøringspersonalet, en for de faglærte og resten for 3F erne i produktionen. Nogle af tillidsrepræsentanterne dækker dobbelt. Det vil sige, at de dækker to hold. Det gør blandt andre Carsten Heide Jørgensen og en kollega, som er tillidsrepræsentant for to hold om natten. De timelønnede kan vælge yderligere tre tillidsrepræsentanter, og de vil blive valgt, hvis der bliver stillet krav om det. Men foreløbig har det fungeret godt med dobbeltdækningen. - Vi har meget frie hænder til tillidsmandsarbejdet og kan bruge den tid, det tager. Vi er ikke altid enige med ledelsen, og det skal vi heller ikke være, siger Carsten Heide Jørgensen. Nye industrioperatører med vindmøllespeciale Da Vestas Blades kom til byen, kom der også skub i en ny industrioperatøruddannelse på EUC Lolland i Nakskov. Omkring årsskiftet er det første hold elever færdige til at springe ud på arbejdsmarkedet, og en del af dem vil sikkert finde deres første job på vingefabrikken. Uddannelsen er udviklet i samarbejde med Vestas. Den er to-årig med skift mellem teori og praksis, og så er den skruet sammen med henblik på vindmølleproduktion, men kan også bruges i andre brancher. Foreløbig har den vist sig at være populær, og hvert halve år bliver der taget nye hold på en snes elever ind. CO-Magasinet side 14-15

16 Af Bodil Rohde Foto Ib Geertsen Fra udkant til udvikling Sydhavsøen Lolland skal være bannerfører for vedvarende energi Vækst, dynamik og politisk fremsynethed. Det er, hvad Jess Hansen, formand for 3F Vestlolland, tænker, når han ser på det område på sydsiden af Nakskov havn, hvor vingefabrikken Vestas Blades ligger. Nakskov Industri- & Miljøpark Stensø hedder det, og her har også andre nye virksomheder holdt deres indtog. I det tidligere udkantsområde går udviklingen nu så hurtig, at Erhvervsråd Lolland- Der skulle en ekstraordinær indsats til at få øen ud af den onde cirkel. Den blev for alvor sat i gang af tre faktorer. Først kom rapporten Lolland udkant under udvikling, der blev udarbejdet af Erhvervsfremmestyrelsen i 1998 og som for første gang formulerede en erhvervsstrategi for området. Så blev Vestas Blades etableret, og derefter fulgte kommunens beslutning om at anlægge en ny industri- og miljøpark på det Området med Vestas Blades er en del af Nakskov Industri- & Miljøpark Stensø, som blev etableret i slutningen af 1990 erne. Falster anslår, at der kommer mindst 1300 nye virksomheder til landsdelen i år. Engang var området domineret af byens skibsværft, som i sin storhedstid beskæftigede et par tusinde mennesker. Men i 1986 var det slut. Værftet blev lukket, og derefter fulgte en lang social nedtur og stor arbejdsløshed i området. Værst så det ud i 1994, hvor 44 procent af medlemmerne af det daværende SiD Vestlolland var arbejdsløse. - Da værftet lukkede, blev landsdelen nærmest ramt af en kollektiv depression. Alt havde drejet sig om skibsværftet, sukkerfabrikken og OTA, der lukkede i 1988, og vi havde ingen formuleret erhvervspolitik. Udsigterne var elendige, og et par uheldige oplevelser med nye virksomheder var med til at give os et omdømme som et udkantsområde uden fremtid, siger Jess Hansen. gamle værftsområde og et nyerhvervet landbrugsareal. - Udviklingen kom for alvor i gang, da Vestas besluttede at bygge vingefabrikken her, fordi der var gode udskibningsfaciliteter og ledig arbejdskraft. Det skete i 1999, men først efter at alle havde gjort en fantastisk indsats for at få fabrikken til byen. Fagforeninger, organisationer, politikere, uddannelsesinstitutioner og privatpersoner, alle gjorde deres, siger Jess Hansen. Brint og biogas Og missionen lykkedes. Siden Vestas kom til byen, er det stort set kun gået fremad. Blandt 3F s medlemmer er ledigheden faldet år for år, og vingefabrikken er med Jess Hansens ord blevet døren til fremtiden. Det er en fremtid, hvor sydhavsøerne for alvor skal være bannerførere for vedvarende energi. Øboerne skal i stigende grad forsynes med grøn energi, og Lolland-Falster skal være hjemsted for den nyeste forskning på området. Desuden skal der udover produktion af vindmøller satses på udvikling af avanceret energi- og miljøteknologi. Blandt andet blev landets første brintanlæg indviet i industri- og miljøparken i maj i år. Anlægget kan omdanne strøm fra vindmøller til brint, som så igen kan bruges i elværker, brintbiler eller sendes direkte ud til forbrugerne. På den måde bliver det muligt at lagre og udnytte overskudsstrømmen fra vindmøllerne, når det blæser meget. Desuden planlægger selskabet BSG Bioenergie at etablere et stort højteknologisk biogasanlæg på en kvadratmeter stor grund i parken. Det skal især bruges til en udvidelse af fjernvarmeforsyningen i Nakskov. Og i 3F glæder Jess Hansen sig. - Det er efterhånden svært at bevare pessimismen, siger han.

17 Af Erik Sandager Foto Jens Bach Solidaritet gav bonus Alle timelønnede tilgodeses, når kedelfabrik flytter fra Tarm til Tyrkiet Takket være sammenhold, god forhandlingsstrategi og sprogkundskaber i engelsk lykkedes det tillidsfolk fra Dansk Metal, 3F og Dansk El-Forbund at forhandle en attraktiv fratrædelsesgodtgørelse hjem til deres kolleger, før kedelfabrikken Baxi A/S flytter produktionen fra Tarm til Tyrkiet. Aftalen betyder, at medarbejdere, der har været ansat i over to år, opnår et gyldent håndtryk til kroner, mens ansatte med mindre end to år i jobbet får kroner i fratrædelsesgodtgørelse. Mange af de timelønnede er i alderen år og har været på arbejdspladsen i mange år. Samtidig skal alt overarbejde honoreres med den højeste sats i Industriens Overenskomst, 97 kroner i timen. Aftalen er, som tillidsrepræsentant Juan Sanz udtrykker det, så solidarisk, som den kan blive, for alle får samme fratrædelsesgodtgørelse. Uanset om de er smede, specialarbejdere, elektrikere eller malere. Det samme gælder med hensyn til overarbejdsbetaling. Alle, der arbejder over, får den højeste sats. Og de 130 timelønnede medarbejdere på kedelfabrikken i Tarm bakker op om det forhandlingsresultat, som tillidsrepræsentanterne har opnået. Resultatet af en skriftlig afstemning om aftalen var nemlig, at et markant flertal over 90 procent stemte ja til aftalen. Forhandlinger på engelsk 55-årige Juan Sanz, der har været ansat på kedelfabrikken i 30 år, har forhandlet med virksomhedens engelske direktør sammen med tillidsrepræsentant Jan Houborg fra 3F og Ole Zinck fra Dansk El-Forbund. Forhandlingerne er foregået på engelsk, hvilket ikke har gjort det nemmere. Det skyldes, at Baxi A/S ejes af en engelsk investorgruppe og har engelsk direktør. Kun to af de tre tillidsfolk taler og forstår engelsk, men de har hjulpet hinanden. Juan Sanz havde fra en kilde i ESU, Europæisk Samarbejdsudvalg, erfaret, at Baxi havde udbetalt over kroner i fratrædelsesgodtgørelse ved lukning af en fabrik i England sidste år. Danmark er et af de lande i EU, hvor det er billigt i mange tilfælde gratis at lukke eller flytte en virksomhed. I flere EU-lande er der krav om, at der udbetales forholdsvis store beløb i fratrædelsesgodtgørelse ved virksomhedslukninger. Psykologisk spil Det flotte forhandlingsresultat kom ikke hjem uden sværdslag. - Firmaet kørte et hårdt psykologisk spil mod os, fortæller Juan Sanz, der er født i Spanien, men har boet i Danmark i over 30 år. - For eksempel rejste direktøren til Tyrkiet midt under forhandlingerne og blev der en hel uge. Så gælder det om at have is i maven. Samtidig var kollegerne frustrerede over uvisheden og de manglende resultater i forhandlingerne. De nedlagde arbejdet to gange undervejs, siger han. I dag er både kolleger og tillidsrepræsentanter tilfredse med resultatet af forhandlingerne. - Efter min mening har vi opnået et virkelig godt resultat. Kollegerne jubler selvfølgelig. Det er trods alt bedre at få kroner i fratrædelse end ingenting. Og efter aftalen blev indgået, har ingen sagt op. Målet var at alle skulle tilgodeses og det lykkedes, siger Juan Sanz. Ifølge aftalen, der kun gælder for medlemmer af Dansk Metal, 3F, Dansk El-Forbund og Malerforbundet, ventes den første afdeling at lukke i januar 2008, mens resten af fabrikken lukker ned i slutningen af marts. Tillidsrepræsentant Juan Sanz var med til at aftale, at alle ansatte, der har været mere end to år på Baxi A/S, får et gyldent håndtryk på kroner, når virksomheden flytter til Tyrkiet. CO-Magasinet side 16-17

18 Internationa International fagbe Minearbejdere kræver sikkerhed Sydafrikas minearbejderforbund NUM har opfordret den sydafrikanske kommission for forsoning, mægling og voldgift (CCMA) til en landsomfattende endagesstrejke. Strejken skal henlede opmærksomheden på de alvorlige sikkerhedsproblemer i de sydafrikanske miner efter begivenhederne ved Harmony Gold s Elandsrand-minen i begyndelsen af oktober. Her blev minearbejdere spærret inde flere kilometer under jorden, da et stålrør faldt 2,2 kilometer ned i en elevatorskakt og ødelagde elektriske kabler og minens hovedelevator. Heldigvis blev samtlige indespærrede reddet, men det tog selskabet 38 timer at gennemføre redningsaktionen. Selv om den helt store tragedie blev undgået er antallet af dødsfald i Sydafrikas miner steget. Senere i oktober blev tre minearbejdere dræbt i en guldmine nær Westonaria, da et reb der skulle hejse en container med klippestykker bristede og sendte læsset ned i skakten og knuste de tre minearbejdere. Samme dag blev en anden minearbejder dræbt af et klippestykke meter under jorden i en anden guldmine. Tre andre minearbejdere mistede livet ved en ulykke i en platinmine. Og ifølge NUM er der i løbet af oktober sket flere tilsvarende mineulykker. NUM-generalsekretær Frans Baleni siger, at de enorme profitter til mineejerne hentes hjem i kraft af stadig øget tempo og uafbrudt produktion på bekostning af de sorte minearbejderes liv. Gæstearbejdere strejker i Dubai Flere tusinde udenlandske bygningsarbejdere i Golf-staten Dubai er gået i strejke i protest mod løn- og arbejdsforhold. Strejkende arbejdere blokerede for nylig veje og kastede sten mod politiet efter regeringens trusler om at deportere de strejkende. Et fald i værdien af den nationale valuta betyder, at de udenlandske arbejdere ikke kan sende så store beløb hjem som de tidligere har kunnet. Dubais økonomi har boomet de seneste år ikke mindst i kraft af bygningsindustrien, der er helt afhængig af lavtlønnede arbejdere fra især Sydasien. Emiraterne er imidlertid blevet ramt af arbejdskraftmangel på det seneste i takt med Indiens økonomiske fremgang, der har givet nye jobmuligheder for arbejderne, der tidligere har søgt til Dubai og andre lande i Golfen. De udenlandske arbejdere i Dubai kræver højere lønninger og bedre boligforhold mens de arbejder på prestigeprojekter som Burj Dubai, der bliver verdens højeste bygning. Nyt stort svensk fagforbund De to svenske fagforbund HTF og Sif slår sig fra 1. januar 2008 sammen i Unionen, der bliver Sveriges næststørste fagforbund med omkring en halv million medlemmer. Det nye fagforbund omfatter først og fremmest funktionærer i industri og servicevirksomheder. Forbundet har tillidsrepræsentanter på arbejdspladser i de fleste brancher i det private erhvervsliv og er repræsenteret i virksomheder som ABB, AstraZeneca, Ericsson, Volvo, H&M, Ikea, SAS, Telia Sonera og i mange små og mellemstore foretagender. Den nuværende formand for Sif, Mari-Ann Krantz, bliver ny formand for Unionen, og formanden for HTF, Bengt Olsson, bliver næstformand for det nye fagforbund. Børneslaveri i Indien Den internationale tøjkoncern Gap Inc. fik en gevaldig øretæve, da det blev afsløret, at nogle af koncernens underleverandører i Indien anvender børneslaver i deres produktion. Men masser af andre kendte mærkevarer kvalificerer sig til lignende overskrifter i den internationale presse ved at anvende børnearbejdere hos deres leverandører i Indien og i mindst 25 andre lande, hævder den internationale sammenslutning af tekstil, beklædnings og læderindustriarbejderes fagforbund, ITGLWF. Neil Kearney, der er generalsekretær for ITGLWF, siger, at hvad enten virksomhederne udflytter produktionen til Delhi, Istanbul, Jakarta eller til andre lavtlønslande, er Klip fra fagbladene Taber kampen mod musesmerter Det ser desværre ud til, at samfundet er ved at tabe kampen mod musesmerterne. Selv om vi ved, at intensivt musearbejde i længere tid gør ondt, er der ingen fremgang at spore. Vi arbejder med mus som aldrig før. Det her problem er ved at løbe løbsk, og vi ender som en nation af mennesker, der kæmper sig igennem en arbejdsdag med smerter og det kan simpelthen ikke passe. Arbejdsmiljøkonsulent Svend-Erik Hermansen i HK Privatbladet (HK/Privat) om undersøgelse, der viser, at næsten halvdelen, der arbejder ved skærm,, oplever smerter og gener ved at arbejde med mus. Tillidsmand skal orienteres om vikarer Det var dejligt at få slået fast, for det styrker tillidsmanden væsentligt. Nu har vi voldgiftens ord for, at tillidsmanden skal orienteres, når en virksomhed ansætter folk, og så er det lige meget, hvad det er. Nu gælder det også vikarer og for den sags skyld arbejdskraft fra et andet land, og det er jo med til at give tillidsmanden et langt bedre overblik over situationen i virksomheden. Forbundsformand Max Meyer i Blik og Rør (Blikog Rørarbejderforbundet) efter faglig voldgift, der fastslår, at vikarer skal have samme løn som fastansatte, og at tillidsrepræsentanten skal holdes orienteret om indleje af vikarer og deres lønforhold. Flere alvorlige ulykker Når antallet af ulykker stiger så kraftigt, kunne det måske tyde på, at det totale og reelle ulykkestal stiger endnu kraftigere, end statistikkerne viser. Det er et dårligt varsel. Arbejdstilsynet har en målsætning om, at antallet af arbejdsulykker skal ned med 20 procent i 2010, men foreløbig ser det ud, som om vi slet ikke er på rette vej. Ulykkesforsker Kim Lyngby Mikkelsen, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, i Elektrikeren (Dansk El-Forbund). Han er bekymret over, at der siden 2003 er sket 19 procent flere alvorlige arbejdsulykker.

19 l fagbevægelse mærkevarer og forhandlere, der ikke fører kontrol med underleverandører, ikke bedre end Gap. Der er brug for en generel forårsrengøring i hele den internationale tøjindustri, mener han. For få dage siden anklagede en indisk minister fagforeninger og ngo er for at skade Indien ved at fortælle om børnearbejdere og andre overgreb på arbejdere. Han og hans kolleger skulle i stedet lytte til fagforeningerne og andre, der kræver handling, frem for at anklage dem. Misbruget af børn på arbejdspladser i Indien er en skændsel, siger Kearney GM-ansatte får ny aftale Medlemmerne af de amerikanske bilarbejderes forbund United Auto Workers (UAW) ved General Motors fabrikker i USA har godkendt en ny fireårig aftale. Den forpligter GM til at producere nye produkter på eksisterende GM-fabrikker i USA og til at opgive planlagte fabrikslukninger og udflytning af arbejdspladser de næste fire år. Aftalen betyder samtidig, at de ansatte vil få en bonus på dollar (omkring kroner) samt en lønforhøjelse på 3-4 procent hvert år i aftaleperioden. Desuden vil GM gøre midlertidige job permanente, ligesom tidligere GM-ansatte vil få både en forhøjelse af deres basispension og et særligt tillæg i aftalens første år. Aftalen indeholder desuden en række forbedringer på sundheds- og velfærdsområdet. Aftalen, der blev indgået efter en landsomfattende strejke, omfatter mere end arbejdere hos GM og mere end pensionerede GM-ansatte samt overlevende ægtefæller. Strejken brød ud, da GMledelsen, der havde bevilget sig selv bonusordninger for mange millioner, krævede, at de ansatte skulle acceptere store forringelser af løn- og arbejdsforhold og acceptere nye fyringer. Strejker lammer Frankrig Flere hundrede tusinde offentligt ansatte i Frankrig gik midt i oktober i strejke i protest mod forslag om ændringer i pensionsreglerne. Det meste af landet var totalt lammet under strejken, der ramte tog, busser og metro og omfattede ansatte fra ni fagforbund. Strejken var en protest mod præsident Nicolas Sarkozys forslag om at ændre pensionsreglerne for op mod 2 millioner offentligt ansatte togførere, jernbanearbejdere, postbude, el- og gasværksarbejdere. De kan i dag gå på pension som årige. Den franske regering vil hæve pensionsalderen til 60 år som i det private erhvervsliv. Fagforeningerne vil godt være med til at gøre pensionssystemerne mere ensartede, men raser over den måde, regeringen gennemtrumfer indgrebet på, helt uden de lovede forhandlinger med fagforbundene. Strejkerne i Frankrig var de mest omfattende i mange år og rettede sig også mod regeringens nedskæringer i den offentlige service og øget brugerbetaling i sundhedssystemet. Maersk i strid med fagforbund Maersk Oils engelske datterselskab, der ejes af A.P. Møller-koncernen, er kommet i åben konflikt med to britiske fagforbund. De beskylder Maersk Oil for at sortliste tre kontraktansatte offshorearbejdere, der har kritiseret sikkerheds- og arbejdsforhold på produktionsplatformen Janice i den britiske del af Nordsøen, skriver nyhedsportalen Maritime Danmark. Da de tre arbejdere kom hjem efter en 14 dages turnus på platformen, lå der en besked om, at de var uønskede om bord, oplyser Jake Moloy, formand for fagforeningen The Offshore Industri Liaison Commitee. Han siger, at der gennem flere år har været problemer med sikkerheden på platformen. Ifølge fagforeningen kan det føre til farlige situationer, hvis medarbejderne ikke kan fortælle om sikkerhedsproblemer af frygt for at blive fyret. Sikkerhedsrepræsentanten på platformen har efterfølgende nedlagt sit hverv. Produktionen på platformen blev lukket ned 15. august efter et olie- og gasudslip, men ventes snart genoptaget efter en række vedligeholdelsesarbejder. Sproglige misforståelser Helt enkelt kan sproglige misforståelser være med til at skabe konflikter, og noget, der måske ikke er ment så hårdt fra den danske arbejders side, kan opfattes på en helt anden måde af den etniske kollega. Derfor er det ikke nok i integrationens hellige navn at få mange indvandrere ansat, hvis de ikke trives. Det drejer sig om at få skabt et godt og sundt arbejdsmiljø, hvor alle trives uanset etnisk oprindelse. Jamilla Jaffer, leder af Fagbevægelsens Videncenter for Integration, i Service (Dansk Funktionærforbund). Ansættelsesbeviser på dansk Vi vil hævde, at det er lovstridigt, når ansættelsesbeviser udelukkende er på engelsk eller et andet fremmedsprog. Hensigten med loven om ansættelsesbeviser er, at man skal vejledes som arbejdstager. Vi mener ikke, at loven er opfyldt, når vejledningen er udformet på et andet sprog end det, der tales i det land, hvor vedkommende arbejder. Jurist Byrial Bjørst i Teknikeren (Teknisk Landsforbund). Forbundet har bedt LO rejse sagen over for Folketingets partier og vil selv prøve et par sager med udenlandske ansættelsesbeviser ved civile domstole. Opsiger praktikaftaler Danske arbejdsgivere skal ikke kunne bruge et påskud om uddannelse af udenlandske praktikanter som adgangsbillet til at få billig arbejdskraft til deres stalde og gartnerier. Uddannelse er en god ting, men vi kan ikke acceptere, at arbejdsgivere bare bruger uddannelse som et dække til at udnytte udenlandske praktikanter som billig arbejdskraft. Vi har brug for meget mere overvågning af ordningen. Formanden for 3F s Grønne Gruppe Arne Grevsen i Fagbladet (3F). Forbundet opsiger praktikantaftalerne i forbindelse med forårets overenskomstforhandlinger med Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere. CO-Magasinet side 18-19

20 Noter Natarbejde med kræftrisiko Natarbejde øger sandsynligvis risikoen for at få brystkræft. Den konklusion er 30 internationale forskere nået frem til efter at have vurderet en lang række undersøgelser af natarbejde og kræft heriblandt danske forskningsresultater. Deres vurdering betyder, at natarbejde nu kommer på WHO s kræftforskningscenters liste over påvirkninger, som sandsynligvis øger risikoen for brystkræft. - Natarbejde er den første arbejdsmiljøpåvirkning, der af IARC sættes i forbindelse med brystkræft, siger seniorforsker Johnny Hansen, Kræftens Bekæmpelse, der har deltaget i ekspertgruppens arbejde. Det var centret, som hedder International Agency for Research on Cancer, IARC, som ønskede at få kræftrisikoen vurderet. Blandt andet fordi en række undersøgelser fra USA og Skandinavien har vist, at der er en forhøjet risiko på 48 procent for at få brystkræft, hvis man har natarbejde. IARC-vurderingen er vigtig for den fremtidige indsats mod sygdommen, som rammer stadig flere kvinder. Her i landet skal det nu afklares, om brystkræft i relation til natarbejde skal på Arbejdsskadestyrelsens erhvervssygdomsfortegnelse. Hvis sygdommen i givet fald anerkendes som arbejdsbetinget, kan den udløse erstatning. Harald Børsting blev ny formand for LO LO s nye formand hedder Harald Børsting. Det stod klart på den sidste dag i oktober, da de delegerede på LO s kongres i København stemte ham ind på posten med et snævert flertal. Harald Børsting fik 406 af de delegeredes stemmer, mens den anden kandidat til formandsposten, Tine Aurvig-Huggenberger, fik 389 stemmer. Tidligere næstformand Tine Aurvig-Huggenberger havde allerede inden afstemningen gjort klart, at hvis ikke hun vandt formandsvalget, ville hun tage konsekvensen og trække sig helt fra LO. Og det er allerede sket. Ny næstformand blev Lizette Risgaard fra HK, der blev valgt uden modkandidater. Marie-Louise Knuppert blev genvalgt som LO-sekretær, mens Ejner K. Holst fra Dansk El-Forbund blev valgt som ny LO-sekretær. Han var ude i kampvalg og vandt med 389 stemmer mod hidtidige LO-sekretær Tina Møller Kristensen, der fik 384 stemmer. Valgt til LO's daglige ledelse blev: Forbundsformand John Dahl, HK/Danmark, forbundsformand Poul Erik Skov Christensen, 3F, forbundsformand Thorkild E. Jensen, Dansk Metal, forbundsformand Jørgen Juul Rasmussen, Dansk El-Forbund, forbundsformand Kirsten Nissen, SL, forbundsformand Ole Wehlast, NNF, forbundsformand Dennis Kristensen, FOA, forbundsformand Arne Johansen, TIB, forbundsformand Gita Grüning, TL, og forbundsformand Flemming D. Vinther, HKKF. Ledigheden når et nyt lavpunkt Fra august til september røg antallet af ledige ned på det laveste niveau siden I perioden faldt antallet af ledige nemlig med 4300 personer, og dermed ligger antallet af arbejdsløse nu på fuldtidspersoner. Det svarer til en ledighedsprocent på 3,1, viser tal fra Danmarks Statistik. Ledigheden har været på vej nedad siden udgangen af 2003 og frem til i år, hvor den sammenlagt er faldet med lidt over personer eller 54 procent. Det svarer til, at der hver måned siden udgangen af 2003 er blevet 2300 færre fuldtidsledige hver måned. Kommunale kvinder halter bagud med lønnen 25,37 kroner. Så stort var løngabet mellem mænd og kvinder i amter og kommuner i mændenes favør i Det viser tal fra Danmarks Statistik. For mens en mandlig ansat i amter og kommuner i gennemsnit tjente knap 171 kroner i timen sidste år, så lå kvindernes gennemsnitlige indtjening på lige godt 145 kroner i timen. Lønforskellen svarer til, at kvinderne i gennemsnit aflønnes med 85 procent af det en mandlig ansat aflønnes med. Den største lønforskel mellem kønnene ses i kategorien ledelsesarbejde på højt niveau. Her havde mændene i gennemsnit en løn på 261 kroner i timen, mens kvinderne i samme type stillinger blev aflønnet med knap 210 kroner i timen. En lønforskel på godt 51 kroner eller 20 procent. I gennemsnit tjente en kommunalt ansat 151,64 kroner i timen sidste år, viser tallene... Og det gør de privatansatte kvinder også Løngabet mellem mænd og kvinder på det private arbejdsmarked er stort set lige så bredt som i det offentlige. Det viser tal fra Danmarks Statistik. Mens kvindernes timeløn på det private arbejdsmarked lå på godt 156 kroner sidste år, havde mændene en timeløn på knap 174 kroner i timen. Det svarer til, at kvinderne blev aflønnet med en løn, der udgør 86 procent af det, som mændene fik i timen. Som i det offentlige er den største lønforskel på det private arbejdsmarked også inden for ledelsesarbejde på højt niveau. Mænd havde her en løn på knap 288 kroner, mens kvinders løn var knap 227 kroner i timen. Det er 21 procent lavere end mændenes. Gennemsnitslønnen for en privatansat lå sidste år på 173,64 kroner i timen. Priser til fire tillidsrepræsentanter LO uddelte kontante priser til fire tillidsrepræsentanter, da hovedorganisationen åbnede sin kongres i København i slutningen af oktober. De fire modtog hver et studie- og rejselegat på kroner for hver på deres måde at have gjort en forskel på deres arbejdsplads, som det hedder i begrundelsen. De fire modtagere er Arne Junker, fællestillidsmand på GKN Wheels, Nagbøl ved Vamdrup. Han fik prisen for at have gjort en stor indsats for at sikre, at hans kolleger er blevet opkvalificeret både fagligt og personligt. For eksempel har han sørget for, at mere end 100 kolleger har gennemført danskkursus på virksomheden. Fællestillidsrepræsentant i Kalundborg Kommune Hanne Olesen fik prisen for at kæmpe for mere ytringsfrihed for kommunalt ansatte. Hanne Olesen fik i december 2006 en skriftlig advarsel, fordi hun udtalte sig til de lokale medier om problemer med

Kampen for kollegerne. Østjylland FRA DIN LOKALAFDELING

Kampen for kollegerne. Østjylland FRA DIN LOKALAFDELING LOKALE NYHEDER FRA FØDEVAREFORBUNDET NNF ØSTJYLLAND Østjylland Som fællestillidsrepræsentant skal man ind i kampen for kollegerne, siger Klaus Olesen. FRA DIN LOKALAFDELING Kampen for kollegerne Den nye

Læs mere

Kartellet. for industriansatte

Kartellet. for industriansatte Kartellet for industriansatte 1 Kartellet udgives af CO-industri Vester Søgade 12, 2 1790 København V Telefon 3363 8000 Fax: 3363 8099 www.co-industri.dk e-mail: co@co-industri.dk September 2013 Redaktør:

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

Referat af Metroklubmøde d.11/10 I BJMF Mølle Alle 26 Referart af Jakob

Referat af Metroklubmøde d.11/10 I BJMF Mølle Alle 26 Referart af Jakob Referat af Metroklubmøde d.11/10 I BJMF Mølle Alle 26 Referart af Jakob Dagsorden: 1) Ferie penge. 2) Jul. 3) Løn aftale. 4) Arbejdstid aftale. 5) Jan. 6) EVT. 1) Ferie Penge Noget tyder på at det er et

Læs mere

Når du er medlem af FOA...

Når du er medlem af FOA... Serviceløft pjece UDS 06/04/05 23:51 Side 28 FOA Nordsjælland - adresser, telefon, e-mail og åbningstider FOA Nordsjælland Frederiksværksgade 10 3400 Hillerød Afdelingens tlf.nr. 46 97 33 90 Afdelingens

Læs mere

LOKALFORHANDLINGER Tips og inspiration

LOKALFORHANDLINGER Tips og inspiration LOKALFORHANDLINGER Tips og inspiration 2015 Det handler om dit job, din økonomi og din hverdag Kontakt din kreds, hvis du og kollegerne ønsker gode råd og inspiration før lønforhandlinger. Måske vil det

Læs mere

Lokalforhandlinger Tips og inspiration

Lokalforhandlinger Tips og inspiration Lokalforhandlinger Tips og inspiration 2014 Det handler om dit job, din økonomi og din hverdag Kontakt din kreds, hvis du og kollegerne ønsker gode råd og inspiration før lønforhandlinger. Måske vil det

Læs mere

Nyvalgt tillidsrepræsentant

Nyvalgt tillidsrepræsentant Nyvalgt tillidsrepræsentant Velkommen Tillykke! Fagligt Fælles Forbund (3F) byder dig velkommen som tillidsrepræsentant. Den største anerkendelse og klap på skulderen, du kan få, er at nyde dine kollegers

Læs mere

Industriens Overenskomster 2010. Urafstemning Information om aftalen OK 2010

Industriens Overenskomster 2010. Urafstemning Information om aftalen OK 2010 Industriens Overenskomster 2010 Urafstemning Information om aftalen OK 2010 1 Kære medlem Danmark har i mere end et år befundet sig i en periode med en dramatisk økonomisk nedtur og stærkt stigende ledighed.

Læs mere

Kursusoversigt 2014/15. Kurser for tillidsvalgte og medlemmer af Dansk Metal

Kursusoversigt 2014/15. Kurser for tillidsvalgte og medlemmer af Dansk Metal Kursusoversigt 2014/15 Kurser for tillidsvalgte og medlemmer af Dansk Metal Keld Brødsgaard Afdelingsleder/ Simon Palm Lene Boholm Bibliotekar/ Per Andersen Ulrik Rasmussen Faglig sekretær/ Metals kursus-

Læs mere

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd 15-29 Illustrationer: Martin Schwartz Foto side 12: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd juli 2015 Alle rettigheder

Læs mere

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves.

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves. HH, 15. maj 2013 1582 arbejdsmiljørepræsentanter om hvervet som 3F AMR Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant på de mange forskellige virksomheder, hvad har AMR erne brug for og hvordan ser de

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

Jobpatruljens Evalueringsrapport 2012

Jobpatruljens Evalueringsrapport 2012 Jobpatruljens Evalueringsrapport 2012 Ref: Kasper Tolstrup Andersen September 2012 1. Indledning... 3 1.1. Målene for Jobpatruljen 2012... 3 1.2. En bred Jobpatrulje... 3 2. Resultater fra Jobpatruljen...

Læs mere

Velkommen til 3F - din fagforening

Velkommen til 3F - din fagforening 1 Velkommen til 3F - din fagforening Overenskomst Efteruddannelse Fremtid i fællesskab Arbejdsmarkedspension Tillidsrepræsentant Arbejdsløs Strejke Forsikring Medlemskort med fordele Ulykke Ligestilling

Læs mere

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år Den danske model Frivillige aftaler gennem mere end 100 år 1 Den danske model - frivillige aftaler gennem mere end 100 år Udgivet af CO-industri, redigeret november 2012 Oplag: 1.000 Design og grafisk

Læs mere

Tag godt imod en kollega i fleksjob. guideline for tillidsvalgte

Tag godt imod en kollega i fleksjob. guideline for tillidsvalgte Tag godt imod en kollega i fleksjob guideline for tillidsvalgte OM FLEKSJOB Tag godt imod en guideline fo Fleksjob er et job på særlige vilkår med offentlig lønrefusion til arbejdsgiveren. Fleksjob bruges

Læs mere

Kurser for tillidsvalgte

Kurser for tillidsvalgte Kurser for tillidsvalgte Nyvalgt tillidsrepræsentant En dygtig og aktiv tillidsvalgt er en gevinst for kollegerne, for HK og for arbejdsgiveren. Det er også en fantastisk mulighed for dig for personlig

Læs mere

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 HK s vision er: Vi skal være Danmarks mest indflydelsesrige fagforening og arbejdspladsens foretrukne valg. HK s mission lyder: HK skaber værdi,

Læs mere

Klubarbejdet. Teknisk Landsforbund Sidst redigeret: 23. april 2013 Forfatter: Faglig Afdeling Tryk: Teknisk Landsforbund

Klubarbejdet. Teknisk Landsforbund Sidst redigeret: 23. april 2013 Forfatter: Faglig Afdeling Tryk: Teknisk Landsforbund Klubarbejdet Teknisk Landsforbund Sidst redigeret: 23. april 2013 Forfatter: Faglig Afdeling Tryk: Teknisk Landsforbund Indholdsfortegnelse 1. Teknikerklub på arbejdspladsen hvorfor?...3 2. Hvordan starter

Læs mere

Nyvalgt Tillidsrepræsentant & Arbejdsmiljørepræsentant

Nyvalgt Tillidsrepræsentant & Arbejdsmiljørepræsentant Velkommen Nyvalgt Tillidsrepræsentant & Arbejdsmiljørepræsentant Velkommen og Tillykke med dit valg som Tillids- og Arbejdsmiljørepræsentant i EFK. Ejendomsfunktionærernes fagforening (EFK) byder dig velkommen

Læs mere

Sygefraværspolitik for Koncern HR

Sygefraværspolitik for Koncern HR Sygefraværspolitik for Forord Som led i at være en attraktiv arbejdsplads, er det i målet at håndtere sygefravær i dialog og med et afbalanceret fokus på den enkeltes, fællesskabets og arbejdspladsens

Læs mere

HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet

HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet 1 Vi er til for dig Hver dag bliver HK Kommunal Århus kontaktet af mange medlemmer, der enten ringer, e-mailer eller møder op for at drøfte faglige eller personlige

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

OK2014. Urafstemning. information om aftalen 1

OK2014. Urafstemning. information om aftalen 1 OK2014 Urafstemning information om aftalen 1 Kære kollega Vi har nu indgået en aftale med arbejdsgiverne om forbedringer af industriens overenskomster. I forhandlingerne har vi især lagt vægt på at få

Læs mere

6. Særlige forhold ::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

6. Særlige forhold :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: 6. Særlige forhold :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: Denne mødegang indeholder følgende punkter: 6.1 Psykisk arbejdsmiljø 6.1.1 Gennemgang af hjemmeopgave

Læs mere

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven LO s nyhedsbrev nr. 5/21 Indholdsfortegnelse Virksomheder svigter arbejdsmiljøloven........... 1 På næsten hver tredje mindre virksomhed har de ansatte ikke nogen sikkerhedsrepræsentant på trods af, at

Læs mere

side 9 manden Portræt af den ny landsklubformand:

side 9 manden Portræt af den ny landsklubformand: StilladsInformation nr. 67 - april 2003 side 9 manden Portræt af den ny landsklubformand: Navn: John Jakobsen Bopæl: Valby Alder: 42 Start i branchen: 1986 Nuværende firma: JG Stilladser Tillidshverv:

Læs mere

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter Det rummelige arbejdsmarked Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter 1 Forord 2 Arbejdspladsen rummer både problemet og løsningen 3 Mødet med det rummelige arbejdsmarked 4 Problemer pga. sygdom

Læs mere

medlem hos Danske Fysioterapeuter Vejledning til tillidsrepræsentanter

medlem hos Danske Fysioterapeuter Vejledning til tillidsrepræsentanter Offentligt ansat medlem hos Danske Fysioterapeuter Vejledning til tillidsrepræsentanter Du mærker forskellen 02 Tillidsrepræsentanten er ambassadør for Danske Fysioterapeuter Mere end 8 ud af 10 offentligt

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

lønforhandling Spil ikke hasard med din løn! Lønforhandling er et af de kort, du har at spille med!!! Mere i Løn? Brug Løfteparagraffen!

lønforhandling Spil ikke hasard med din løn! Lønforhandling er et af de kort, du har at spille med!!! Mere i Løn? Brug Løfteparagraffen! Lokal lønforhandling DIN TRUMF: Spil ikke hasard med din løn! Lønforhandling er et af de kort, du har at spille med!!! Mere i Løn? Brug Løfteparagraffen! Det er hverken frækt, uartigt eller for den sags

Læs mere

KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET

KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET Knap hver anden arbejdssøgende føler, at det i mere eller mindre grad er deres egen skyld, at de ikke har et arbejde. Hvorfor mig? Var jeg for dyr, for besværlig, for

Læs mere

afslører alt derfor træner jeg ungdomsholdet

afslører alt derfor træner jeg ungdomsholdet lland: FrivilligCenter Lo r dig! Der er brug fo Bliv Frivillig Make A Wish ønskefonden får drømmene til at gå i opfyldelse! Thomas fra VELO Poul fortæller: Jeg gør det for min egen skyld Sådan hjælper

Læs mere

Det kræver styrke at skabe forandringer

Det kræver styrke at skabe forandringer Det kræver styrke at skabe forandringer den kan kun komme fra medlemmernes engagement. Derfor skal fagbevægelsen tilbage til medlemmerne. Succes eller nederlag, det afgør vi selv. Anders Olesen kandidat

Læs mere

Referat for generalforsamling 23 Januar 2008 Chaufførernes Faglige Klub, Ordinær Generalforsamling.

Referat for generalforsamling 23 Januar 2008 Chaufførernes Faglige Klub, Ordinær Generalforsamling. Referat for generalforsamling 23 Januar 2008 Chaufførernes Faglige Klub, Ordinær Generalforsamling. Der afholdes ordinær generalforsamling tirsdag den 23.januar 2008. kl. 19.30 i 3F s bygning Søndergade

Læs mere

Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018

Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018 Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018 Vedtaget på 31. kongres, den 21. til 24. oktober 2014. Målsætning for Dansk El-Forbund 2010-2014 Forbundets kongres fastlægger hvert 4. år de faglige og politiske

Læs mere

Dansk EI-Forbund BERETNINGSFORSLAG

Dansk EI-Forbund BERETNINGSFORSLAG Dansk EI-Forbund BERETNINGSFORSLAG Vedtaget på 31. kongres 2014, den 21. til 24. oktober 2014 BERETNINGSFORSLAG 1.0 Dansk El-Forbund i fremtiden Medlemmet i centrum Dansk El-Forbund skal i enhver opgave,

Læs mere

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,

Læs mere

(http://www.samarbejdssekretariatet.dk/rammer_for_su/) og fastlægger de rammer, inden for

(http://www.samarbejdssekretariatet.dk/rammer_for_su/) og fastlægger de rammer, inden for Aftale om oprettelse af MIO-udvalg på Roskilde Katedralskole, 2012, Kap. 1: Rammer og struktur for MIO-udvalget ved Roskilde Katedralskole 1: Område Nedenstående aftale om MIO gælder for den samlede selvejende

Læs mere

Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening

Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening Arbejdsmiljørepræsentant - og hvad så?... 1 Opgaver, rettigheder og pligter... 2 Hvis en kollega kommer ud for en arbejdsskade eller rammes

Læs mere

Fyring gav kærkommet spark bagi. Sjælland & Øerne. FRA DIN LOKALAFDELING TEMA: Fyret og hvad så nu?

Fyring gav kærkommet spark bagi. Sjælland & Øerne. FRA DIN LOKALAFDELING TEMA: Fyret og hvad så nu? LOKALE NYHEDER FRA FØDEVAREFORBUNDET NNF SJÆLLAND & ØERNE LOKALE NYHEDER FRA FØDEVAREFORBUNDET NNF LILLEBÆLT-FYN Sjælland & Øerne Et liv uden for DC-hegnet: Fyringen tvang Pia Heidelbach Larsen, 41, og

Læs mere

FÅ INDFLYDELSE PÅ ARBEJDSPLADSEN. FAGLIG KLUB Sådan starter du en faglig klub

FÅ INDFLYDELSE PÅ ARBEJDSPLADSEN. FAGLIG KLUB Sådan starter du en faglig klub FÅ INDFLYDELSE PÅ ARBEJDSPLADSEN FAGLIG KLUB Sådan starter du en faglig klub INDHOLD 4 3 4 4 4 HVAD ER EN FAGLIG KLUB Hvorfor have en faglig klub? Sådan starter I en klub Stiftende klubmøde Dansk Metal

Læs mere

Med udgangs punkt i de fire slides fra Danske Fysioterapeuter har vi en god snak om lokal løn dannelse og lønforhandling:

Med udgangs punkt i de fire slides fra Danske Fysioterapeuter har vi en god snak om lokal løn dannelse og lønforhandling: Referat Referat af møde i: Dato for møde: TR møde i region sjælland 28. november 2012 Dagsorden Kort præsentations runde af de tilstedeværende Med udgangs punkt i de fire slides fra Danske Fysioterapeuter

Læs mere

ved Skanderborg Stilladsudd.: 2-årig (færdig i 1998) landsklubformand

ved Skanderborg Stilladsudd.: 2-årig (færdig i 1998) landsklubformand SIDE 9 MANDEN Navn: Bopæl: Voerladegård, ved Skanderborg Thorkil Jansen Alder: 39 Lokalklub: Start i branchen: Nuværende firma: Århus Februar 1996 i Mars Stilladser i Århus Mars Stilladser Stilladsudd.:

Læs mere

LÆS OM DIN NYE OVERENSKOMST

LÆS OM DIN NYE OVERENSKOMST Rejsehold til dit arbejdsmiljø Minipensionen stiger Større købekraft Nu 7 ugers barsel til far Fortsat fokus på kompetenceudvikling LÆS OM DIN NYE OVERENSKOMST OG DELTAG I URAFSTEMNINGEN [SENEST 9. APRIL]

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Samarbejdskursus for tillidsrepræsentanter

Samarbejdskursus for tillidsrepræsentanter Samarbejdskursus for tillidsrepræsentanter Produktion Samarbejde og psykisk arbejdsmiljø Forretning Regnskab Samarbejdskursus for tillidsrepræsentanter Kurset er for nyvalgte tillidsrepræsentanter, og

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fleks- job Nye regler pr. 1/7 2006 Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de

Læs mere

Nyvalgt bestyrelsesmedlem. i gang med bestyrelsesarbejdet

Nyvalgt bestyrelsesmedlem. i gang med bestyrelsesarbejdet Nyvalgt bestyrelsesmedlem i gang med bestyrelsesarbejdet Medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer Nyvalgt bestyrelsesmedlem - i gang med bestyrelsesarbejdet Denne pjece giver nogle råd til medarbejdervalgte

Læs mere

AMO i praksis. en vej til et godt arbejdsmiljø

AMO i praksis. en vej til et godt arbejdsmiljø AMO i praksis en vej til et godt arbejdsmiljø Indledning Regler om APV Dette inspirationsmateriale er det tredje i rækken fra Grafisk BAR om de nye regler i arbejdsmiljøarbejdet og omhandler arbejdsmiljødrøftelse,

Læs mere

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg

Læs mere

DEN GODE ARBEJDS- PLADS

DEN GODE ARBEJDS- PLADS DEN GODE ARBEJDS- PLADS TILLID RETFÆRDIGHED SAMARBEJDE Sæt social kapital på dagsordenen - og skab godt samarbejde VI SATTE DET PÅ DAGSORDENEN Udgivet af: FIU s Udviklingsenhed i samarbejde med forbundene

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser 1. Indledning ASE har i februar 2013 gennemført en undersøgelse i samarbejde med Analyse Danmark omkring

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

Nye åbningstider i Metal Himmerland.

Nye åbningstider i Metal Himmerland. Nye åbningstider i Metal Himmerland. Nr. 1 2012 Gennem længere tid, er arbejdspresset steget i afdelingen. Vi er derfor kommet i den situation, at vi er nødt til at ændre på tingene, for at få en balance

Læs mere

Arbejdsglæde i Hartmanns. Hartmanns A/S TEL +45 7020 0383 www.hartmanns.dk

Arbejdsglæde i Hartmanns. Hartmanns A/S TEL +45 7020 0383 www.hartmanns.dk Arbejdsglæde i Hartmanns Hartmanns A/S TEL +45 7020 0383 www.hartmanns.dk Side 1 Bedre leder end gennemsnittet? Hartmanns A/S TEL +45 7020 0383 www.hartmanns.dk Side 2 Blandt DKs Bedste arbejdspladser?

Læs mere

Drømmen om at bo for sig selv

Drømmen om at bo for sig selv Artikel i Muskelkraft nr. 2, 2001 Drømmen om at bo for sig selv Peter Bang Jensen er glad for, at han flyttede væk fra en institution og ud i egen lejlighed, men hverdagen kan være svær uden hjælpere Af

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk 2 Stress skal løses i fællesskab Fakta Ifølge tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø er omkring 35.000 danskere dagligt sygemeldt på grund

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Bestyrelsens beretning for 2014

Bestyrelsens beretning for 2014 Bestyrelsens beretning for 2014 Indledning Sidste års beretning indeholdt en bekymring for den voksende ulighed i samfundet. Desværre har vi stadig denne bekymring. Vi må konstatere, at uligheden fortsat

Læs mere

PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... De fleste pædagogmedhjælpere er medlem af FOA, som med ca. 200.000 medlemmer er langt den største

Læs mere

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær

Læs mere

Velkommen i HK! HK skaber værdi, styrke og muligheder i dit arbejdsliv

Velkommen i HK! HK skaber værdi, styrke og muligheder i dit arbejdsliv Velkommen i HK! HK skaber værdi, styrke og muligheder i dit arbejdsliv Velkommen i HK 01 Din overenskomst er vores fornemste opgave I HK arbejder vi med det helt klare mål at bevare og udvikle velfærden

Læs mere

Ishøj Kommunes personalepolitik

Ishøj Kommunes personalepolitik Ishøj Kommunes personalepolitik Ishøj Kommune 1 Vi skal spille hinanden gode Der er mange forskellige arbejdspladser og medarbejdere i Ishøj Kommune. Derfor er det vigtigt med en fælles opfattelse af,

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Det gør FOA for dig. som pædagogmedhjælper

F O A F A G O G A R B E J D E. Det gør FOA for dig. som pædagogmedhjælper F O A F A G O G A R B E J D E Tekst: Britta Lundqvist. Foto: Biofoto/Johnny Madsen og Anders Tvevad. Layout: Joe Anderson og Maja Honoré. Tryk: FOA-tryk marts 2006. Det gør FOA for dig som pædagogmedhjælper

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Enhedslisten. Fælles om et bedre arbejdsmiljø

Enhedslisten. Fælles om et bedre arbejdsmiljø Enhedslisten Fælles om et bedre arbejdsmiljø 1 Enhedslistens arbejdsmiljøudvalg Maj 2009 Fælles om et bedre arbejdsmiljø Fælles om et bedre arbejdsmiljø Manglende opmærksomhed på arbejdsmiljøet afsløres

Læs mere

Lige løn? - om ligelønseftersyn

Lige løn? - om ligelønseftersyn Lige løn? - om ligelønseftersyn Ligestillingsgruppen Oktober 2000 Ligeløn er et lovkrav Kvinder og mænd har krav på samme løn, når de udfører samme arbejde eller arbejde, der har samme værdi for arbejdsgiveren.

Læs mere

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7)

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7) - Trivselsmåling Steffen Krøyer Svarprocent: % (7/7) Maj 9 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Arbejdsglæde og Loyalitet er, loyalitetssegmentering, intern sammenligning,

Læs mere

Religiøse institutioner og begravelsesvæsen

Religiøse institutioner og begravelsesvæsen Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Religiøse institutioner og begravelsesvæsen Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Samarbejdskursus for tillidsrepræsentanter

Samarbejdskursus for tillidsrepræsentanter Samarbejdskursus for tillidsrepræsentanter Produktion Samarbejde og psykisk arbejdsmiljø Forretning Regnskab Samarbejdskursus for tillidsrepræsentanter Kurset er for nyvalgte tillidsrepræsentanter, og

Læs mere

Sådan forhandler du din egen løn. Start-kit til den årlige lønsamtale - eller ansættelsessamtalen

Sådan forhandler du din egen løn. Start-kit til den årlige lønsamtale - eller ansættelsessamtalen Sådan forhandler du din egen løn Start-kit til den årlige lønsamtale - eller ansættelsessamtalen Februar 2014 Dansk Journalistforbund Flemming Reinvard 1. Lønforhandling til ny stilling Spørgsmål: Hvad

Læs mere

Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser. Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark

Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser. Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark Normal regulering Lov Bekendtgørelse Tilladt Ikke reguleret Ikke tilladt Forbudt

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Knokl hårdt og bliv fyret

Knokl hårdt og bliv fyret Knokl hårdt og bliv fyret Onsdag den 14. maj 2008, 0:01 Hårdt arbejde giver ikke automatisk succes. Læs om de fem områder, hvor du måske gør en kæmpe arbejdsindsats - uden reelt at blive belønnet for det.

Læs mere

10 tips til at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft

10 tips til at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft 10 tips til at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft af Hans Ussing Tip nr. 1 Få overblik over din arbejdskraft lige nu Gennemgå aldrene på dine medarbejdere og gruppér dem i følgende grupper:

Læs mere

Invitation til regionalt netværksmøde i ledernetværket Fra leder til leder

Invitation til regionalt netværksmøde i ledernetværket Fra leder til leder Invitation til regionalt netværksmøde i ledernetværket Fra leder til leder Region Fyn og Sydjylland Mødevært: Kristian Andersen og Torben Knudsen, Micro Matic A/S Sted: Holkebjergvej 48, 5250 Odense SV

Læs mere

TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... I FOA kan vi godt se forskel på de problemer, som brandmanden og pædagogmedhjælperen oplever i hverdagen. Vi ved også, at

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

Lige løn? - om ligelønseftersyn

Lige løn? - om ligelønseftersyn Lige løn? - om ligelønseftersyn Dansk Journalistforbund Faglig afdeling Februar 2015 Ligeløn er et lovkrav Kvinder og mænd har krav på samme løn, når de udfører samme arbejde eller arbejde, der har samme

Læs mere

Dialog på arbejdspladserne

Dialog på arbejdspladserne August 2010 Dialog på arbejdspladserne Resume De tillidsvalgte har en klar berettigelse i virksomhederne og på arbejdsmarkedet. Opbakningen til systemet med tillidsvalgte på virksomhederne kommer fra både

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

side 9 manden Navn: Jacob Jespersen

side 9 manden Navn: Jacob Jespersen StilladsInformation nr. 104-september 2012 side 9 manden Navn: Jacob Jespersen Bopæl: Alder: Malling ved Aarhus 36 år Lokalklub: Aarhus Firma: Mars A/S, Aarhus Start i branchen: Sommeren 2005 Stilladsuddannelse:

Læs mere

Overordnet personalepolitik

Overordnet personalepolitik Overordnet personalepolitik Overordnet personalepolitik Indledning: Silkeborg Kommune er en stor og mangfoldig organisation, hvor der skal være plads til den forskellighed, der er givende for innovation

Læs mere

At forandring fryder er ikke altid til at få øje på

At forandring fryder er ikke altid til at få øje på At forandring fryder er ikke altid til at få øje på Både små og store køkkener oplever i disse år forandringer, der påvirker arbejdsvilkårene for medarbejderne på godt og ondt. Her får du hjælp til at

Læs mere

FTF s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen

FTF s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen 15. april 2011 Rådgivende Sociologer ApS Kronprinsessegade 34 st 1306 København K cvr 30209346 bank 5032 120996-2 tlf 33 15 36 26 fax 33

Læs mere

1) at der ikke i virksomheden har været eller er en lokalaftale om aflønning for rejse og udearbejde, jf. Elektrikeroverenskomstens 14, stk.

1) at der ikke i virksomheden har været eller er en lokalaftale om aflønning for rejse og udearbejde, jf. Elektrikeroverenskomstens 14, stk. Tilkendegivelse i faglig voldgiftssag FV2013.0026 Dansk El Forbund (advokat Jeppe Wahl Brink) mod Tekniq for Insta A/S, Næstved (konsulent Jesper Elan Ahrenst) Uoverensstemmelsen angår, om virksomheden

Læs mere

Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Strategi & Ledelse Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største

Læs mere

Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi

Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi Skab værdi for din virksomhed med en arbejdsmiljøstrategi - med fokus på sunde og sikre medarbejdere. Det giver god økonomi Klare fordele ved at

Læs mere

Jobpatruljens evalueringsrapport 2013

Jobpatruljens evalueringsrapport 2013 Jobpatruljens evalueringsrapport 2013 Ref. Kasper Tolstrup Andersen August 2013 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Mål for Jobpatruljen 2013... 3 1.2. Nye indsatsområder Jobpatruljen på Skolebesøg... 3 2.

Læs mere

På sygefraværsområdet har en hvidbog om muskel- og skeletbesvær i 2008 affødt initiativer, der skal sikre en hurtig tilbagevenden til arbejdspladsen.

På sygefraværsområdet har en hvidbog om muskel- og skeletbesvær i 2008 affødt initiativer, der skal sikre en hurtig tilbagevenden til arbejdspladsen. 'HQ,QWHUQDWLRQDOH$UEHMGVPLOM GDJDSULOL'DQPDUN 6LNNHUWRJVXQGWDUEHMGHIRUDOOH 6WDWXVRYHUDUEHMGVPLOM HWVWLOVWDQGL'DQPDUNRJXGODQGHW ,QGVDWVIRUVLNNHUWRJVXQGWDUEHMGH Globalt og nationalt udgør et dårligt arbejdsmiljø

Læs mere

Kandidaternes præsentation af dem selv

Kandidaternes præsentation af dem selv Kandidaternes præsentation af dem selv Formandskandidat (nyvalg) Pia Anne Beck Stæhr, tillidsrepræsentant i Nets, næstformand i Kreds Øst, kredsrepræsentant i Finansforbundets hovedbestyrelse og politisk

Læs mere

Vedtægter for Klub 2000, vedtaget ved ordinær generalforsamlingen d. 2014-03-15:

Vedtægter for Klub 2000, vedtaget ved ordinær generalforsamlingen d. 2014-03-15: Vedtægter for Klub 2000, vedtaget ved ordinær generalforsamlingen d. 2014-03-15: 1 Medlemskab Stk. 1. Fællesklubben i Danfoss Power Solutions, Klub 2000 er en sammenslutning af faglige tillidsrepræsentanters

Læs mere

NYHEDSBREV NR. 4 af december 2010 3F-medlemmer i regioner

NYHEDSBREV NR. 4 af december 2010 3F-medlemmer i regioner NYHEDSBREV NR. 4 af 3F-medlemmer i regioner læs i dette nummer OK11 Er der ekstraordinært ansatte på DIN arbejdsplads? Sne Sne Aktuelle kurser og temadage i foråret 2011 OK 11 - Udtagelse af tværgående

Læs mere

NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005

NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005 NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005 Kære læser! Vi er nu oppe på mere end 1.200 abonnenter på nyhedsbrevet og vi vil gerne have flere. Derfor hvis du synes om nyhedsbrevet så anbefal det til en kollega eller

Læs mere