Inden den efterfølgende rundvisning på anlægget konkluderes der i fællesskab på dyst- og introduktionsdelen af besøget.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Inden den efterfølgende rundvisning på anlægget konkluderes der i fællesskab på dyst- og introduktionsdelen af besøget."

Transkript

1 Besøget er et supplement til undervisningen i emnerne affald, bæredygtighed, genbrug, klima og miljø. ARC vil igennem dialog og hands-on oplevelser give eleverne en forståelse af, hvorfor det er vigtigt at sortere affald. Vi lægger stor vægt på den direkte oplevelse ved at se, lugte og føle. Det giver eleverne mulighed for at få en håndgribelig referenceramme, der kan give dem et skub mod en større forståelse for det miljø, de er en del af, og en øget bevidsthed om at nedbringe mængden af affald. Under rundvisningen bør deltagerne have praktisk, lukket fodtøj på, som gerne må blive beskidt. Sandaler, ballerinaer og andre typer af lette eller delvist åbne sko anbefales ikke. Sko med en hælhøjde på over 4 cm. frarådes Bus 37 kører lige til ARCs indgang - stå af ved stoppestedet»amagerværket«for enden af Kraftværksvej. Når I ankommer, henvender I jer i receptionen lige til højre for hovedindgangen. Her vil I blive mødt af en formidler fra besøgstjenesten, som vil være jeres guide. Besøgets varighed er cirka 2 timer inklusiv tid til at spise medbragt mad..

2 Side 2 af 6 Det er vigtigt, at du som lærer medvirker aktivt til at besøget bliver afviklet på en god måde. Du kender eleverne bedst, og derfor forventer vi, at du sørger for at de er rolige og undervisningsparate. Dog er det især vigtigt, at du sørger for, at eleverne går roligt og forbliver i en samlet gruppe under hele rundvisningen på energianlægget, samt at de ikke tager sikkerhedsudstyret af. Se også sikkerhedsinstruksen på sidste side. Derudover, må du meget gerne hjælpe ARCs formidler til at finde et niveau i besøgsindholdet, som passer til eleverne - f.eks. ved at forklare begreber, som du ved, at de endnu ikke har lært eller ved at stille de gode, uddybende spørgsmål på vegne af eleverne. Du er også velkommen til at tage billeder mv. undervejs til efterbehandling af besøget i klassen. Besøget indledes med en kort introduktion til genbrug og genanvendelse, som skal give eleverne en forståelse af: 1. At affald er en vigtig ressource. 2. Hvilke materialer, der kan genbruges og til hvad. 3. At restaffald bliver udnyttet til produktion af strøm og fjernvarme. 4. At mennesket påvirker miljø og klima ved sin håndtering af affald. 5. At genbrug er en forudsætning for en bæredygtig livsstil.

3 Side 3 af 6 Som opsamling på introduktionen deltager eleverne i en dyst om, hvem der er bedst til at sortere affald, samt på viden om, hvorfor det skal gøres. Eleverne får udleveret en skraldepose og skal prøve at sortere i affald til forbrænding og op til 8 forskellige genbrugsfraktioner. Herefter følger en quiz. Inden den efterfølgende rundvisning på anlægget konkluderes der i fællesskab på dyst- og introduktionsdelen af besøget. Rundvisningen er tænkt som en oplevelse, der visuelt forstærker temaet. Endvidere bliver elevernes opmærksomhed skærpet omkring, hvordan affaldet bliver håndteret, om mængderne af affald og konsekvenserne af manglende sortering. Efter rundvisningen inkluderer besøget 20 minutter til, at eleverne kan spise deres medbragte mad. Herefter er der evaluering og afgang til bussen. Til forberedelse af besøget anbefaler ARC brug af den gratis e-læringsside affald.dk, hvor du finder spil, øvelseshæfter, forslag til undervisningsforløb og meget mere. Alternativt, kan du for 4. klasse også finde en masse godt og gratis undervisningsmateriale på miljøministeriets e-læringsside om affald mindthetrash.dk At eleverne har et forudgående kendskab til affaldshåndtering vil give mulighed for, at gå mere i dybden med emnerne under besøget, og altså give dem et større udbytte af oplevelsen. Besøget på ARC kan med fordel indgå i undervisningen, som en del af et Større undervisningstema om klima og bæredygtighed.

4 Side 4 af 6 Ligesom det er godt med forberedelse af besøget, kan efterbehandling af den viden eleverne har opnået, både være befordrende for at de kan anvende den i praksis og sikre, at besøget får en kontekst i elevernes hverdag. Eleverne kan f.eks. arbejde innovativt med at udvikle et sorteringssystem til brug i klassen eller hjemmet, de kan fremstille deres eget genbrugspapir af gamle reklamer. Der findes også mange flere ideer og undervisningsmaterialer på de to ovennævnte sider. For at hjælpe dig, giver ARC her et bud på, hvilke læringsmål besøget på ARCs energianlæg som undervisningsaktivitet, kan være med til at opfylde ud fra forenklede Fælles Mål af Da besøgenes indhold kan variere, er det naturligvis din faglige vurdering og evalueringen med eleverne der i sidste ende afgør, om målene er opfyldt. Natur & Teknologi Natur & Teknologi Eleven kan identificere stoffer og materialer i produkter fra hverdagen Eleven har viden om materialer og stoffer i produkter... Eleven kan beskrive en proces fra ressource til færdigt produkt og fra produkt til ressource Eleven kan fremstille enkle modeller over en husstands forsyning med vand, el og varme samt spildevands- og affaldshåndtering Besøg på ARC Eleverne kan identificere otte sorteringsfraktion er, og har viden om hvad flere af materialerne er lavet af, samt hvad de otte fraktioner kan genanvendes til - - Eleverne kan sortere i 8 fraktioner, og har viden om hvorledes restaffaldet bliver til strøm og fjernvarme.

5 Side 5 af 6 Dansk Design og håndværk Eleven kan indgå i dialog i mindre grupper. Eleven kan lytte aktivt til andre og følge op med spørgsmål og respons. Eleven kan navngive bløde og hårde materialer Eleven har viden om bløde og hårde materialer Besøg på ARC Eleverne kan deltage i en dialog om affaldssortering, berette om hvordan de gør derhjemme og sætte det i forhold til de øvrige elevers metoder. - - Eleverne kan navngive flere af materialerne i de fraktioner de skal sortere, og har viden om hvordan de er fremstillet og hvad de kan bruges til

6 Side 6 af 6