What doesn t kill you makes you stronger. Jamilas historie

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "What doesn t kill you makes you stronger. Jamilas historie"

Transkript

1 1 What doesn t kill you makes you stronger. Jamilas historie Nøgleord: Identitet, LGBT, ligebehandling, normer Indhold Øvelsen handler om identitet, normer og multidiskrimination. Den tager udgangspunkt i en personlig historie, fortalt af en ung kvinde, der ikke passer ind i heteronormen, og som identificerer sig som del af en etnisk og religiøs minoritet. Eleverne læser historien som forberedelse og arbejder med spørgsmål til teksten, som til sidst bliver samlet op fælles på klassen. Formål Materielle Tid Alder C5 2x min At eleverne får en øget forståelse af de sammensatte årsager til fordomme og diskrimination At styrke deres evne til at analysere og reflektere over sociale normer og forventninger At bidrage til kritisk refleksion over kulturel og normmæssig forandring samt egne holdninger og værdier Fag Dansk, religion Tidsforbrug 5 minutters introduktion til emnerne og forberedelse forud for undervisning (for læreren) 45 minutters hjemmearbejde (for eleverne): Læsning af historie 2 x 45 minutter Materialer Bilag 1: Jamilas historie: What doesn t kill you makes you stronger, en kopi til hver elev Bilag 2: Til eleverne: Spørgsmålsark Bilag 3: Til læreren: Baggrundsmateriale til arbejde med multi-diskrimination

2 2 Vejledning Før lektionen: Introducer øvelsen og hjemmearbejdet Forklar eleverne på forhånd, at de skal arbejde med en virkelig historie, nemlig en ung kvindes personlige beretning. Omdel Jamilas historie (Bilag 1), der skal læses som hjemmearbejde. 1. Resume af teksten Lad eleverne i fællesskab give et kort resume af teksten i klassen. 2. Omdel spørgsmålsark Inddel klassen i grupper på 3-4 elever og giv dem ca. 30 minutter til at arbejde med spørgsmålene. Hver gruppe vælger en elev, der tager noter og til slut opsummerer diskussionen. 3. Saml derefter fælles op på gruppearbejdet og bed hver gruppe om at bidrage med deres resultater til diskussionen. Gem det sidste spørgsmål (om normer) til punkt 4. nedenfor. Hvis I i forvejen har arbejdet med menneske- og borgerrettigheder, kan du følge op på diskussionen med spørgsmål som f.eks.: Diskuter, om det altid er hensigtsmæssigt for et samfund at have den størst mulige frihed for borgerne? Lav en liste over fordele og ulemper ved at sætte den enkeltes frihedsrettigheder højt (også kaldet civile eller politiske rettigheder). Forklar eleverne, at der er nogle situationer, hvor forskellige rettigheder står i modsætning til hinanden, og man derfor må prioritere mellem dem. Brug eksempler som: - Ytringsfrihed overfor beskyttelse mod diskrimination (som racismeparagraffens forbud mod hadefulde ytringer mod befolkningsgrupper) - Forsamlingsfrihed overfor beskyttelse mod diskrimination (for eksempel at det i nogle lande er forbudt at etablere nazistiske eller nyfascistiske foreninger og partier, for at hindre deres mulige angreb på etniske, religiøse og seksuelle minoriteter, samtidig med at et sådant forbud er i modstrid med retten til den universelt anerkendte ret til at danne foreninger o. lign). Hvad skal der til for at ændre holdninger inden for en kultur? Kan I finde eksempler på begivenheder, som har sat gang i omfattende holdningsændringer? (Nævn for eksempel Rosa Parks, som i 1955 i USA satte sig op imod de såkaldte Jim Crow-love, der påbød raceadskillelse af alle offentlige områder. Parks handling fik flere og flere til at udfordre lovene om raceadskillelse og afstedkom dermed en gradvis ændring i folks holdninger). 4. Diskussion om normer og kulturel forandring Henvis til det sidste spørgsmål på arket, og spørg eleverne, hvordan de vil definere ordet norm. Udfold derefter begrebet med flere spørgsmål som: Hvad er normer egentlig?

3 3 Hvad består de af? Hvem bestemmer, hvad der er de rigtige normer? Og er normer noget, vi bliver født med eller noget vi skaber? Skriv svarene fra denne brainstorm op på tavlen. Med udgangspunkt i nedenstående refleksionsspørgsmål diskuteres teksten i klassen: Hvilke modstridende normer er på spil i Jamilas historie (repræsenteret af eksempelvis fyren på bussen eller Jamillas far)? Kender I nogle af de normer fra jeres eget miljø eller hverdag? Kender I følelsen af, at der gælder forskellige normer forskellige steder, og at man skal prøve at passe ind over det hele? Prøv at finde eksempler enten fra jeres eget liv, fra tv eller andre sammenhænge. Diskuter, hvordan og hvorfor normer forandrer sig: Har traditionerne ift. ægteskab for eksempel ændret sig i den kultur, du lever i? Kan I nævne andre normer, der har ændret sig? Hvad med normerne for at være pige eller dreng? Hvilke forandringer kunne du godt tænke dig i den kultur, du lever i? Diskuter hvad du/i selv kan gøre for at være med at skabe de ændringer. Er du parat til at tage kampen? Diskuter fordele og ulemper ved at tage kampen med de kulturelle normer, der hvor du bor nu og ved evt. at flytte til et andet sted, hvor du måske kan være mere dig selv? Med udgangspunkt i gruppearbejderne og i Bilag 3 til læreren kan du afrunde ved at trække tråde til elevernes egen hverdag og virkelighed: Hvordan er normerne her i klassen og her på skolen i forhold til kønsidentitet og seksuel orientering? Hvad skulle der til for at ændre på de normer og forventninger på skolen? Hvad kan skolen gøre for at ændre på de normer, som skaber et dårligt miljø på skolen? Hvilke normer og sociale forventninger kan gøre det svært at acceptere sig selv, hvis man ikke lever op til dem i en familie? Eller i det danske samfund generelt? Tip til læreren Som lærer møder du måske den holdning blandt eleverne, at normer og kulturelle forventninger er faste størrelser, som det er vanskeligt eller umuligt at ændre på. Her kan du udfordre eleverne ved at forklare, at kultur og normer ikke er noget, der automatisk nedarves, men at vi hele tiden skaber dem i interaktion med hinanden. Blandt andet når vi definerer, hvem der opfattes som majoritet og minoritet i et samfund. I den proces spiller vi alle en eller flere roller.

4 4 Ikke alle unge mennesker føler sig specielt udsatte, fordi de definerer sig selv som del af flere minoriteter (for eksempel både en etnisk, religiøs og seksuel minoritet). Jamilas historie kan derfor også bruges til at tale om fordelene ved at have en sammensat identitet og kunne navigere mellem forskellige kulturelle sammenhænge, kunne se verden fra forskellige vinkler. Vær opmærksom på: Formålet med at arbejde med den personlige historie er at give eleverne mulighed for at identificere sig med hovedpersonen: Hvordan føles det at være udsat og skille sig ud, og hvordan kan jeg møde det med forståelse og empati? At arbejde med personlige historier kan i nogle tilfælde inspirere elever til selv at åbne op for egne historier og følelser i den efterfølgende diskussion. Hvis det sker, og klassens Grundregler ikke samtidig tages meget alvorligt, er der risiko for, at en elev står tilbage i en sårbar position. Derfor: Fortæl eleverne, at de er meget velkomne til at bidrage med personlige erfaringer, hvis de har lyst til det men at det også er helt ok at deltage i diskussionerne uden at inddrage personlige oplevelser og følelser. Sørg for at samle op på og afrunde hver diskussion, så de elever, der har delt noget personligt, føler at deres historier er blevet anerkendt som positive bidrag til gavn for hele klassen. Anbefalinger Det er en fordel at arbejde med Grundregler, inden I arbejder med dette materiale. I kan også supplere med øvelsen Virkelighedens Frodo. Torkils historie, der handler om identitet og normer. Den tager udgangspunkt i en personlig historie, fortalt af en ung mand, der ikke passer ind i heteronormen, og som er opvokset i et traditionelt, kristent samfund på Færøerne. Ud fra teksten diskuteres, hvordan heteronormen og religionsnormer kan spille sammen. Desuden diskuteres aspekter af at være kristen og LGBT-person. Kilder Interviewet med Jamila er fra bogen Den forbandede kærlighed: 14 fortællinger om homoseksuelle og kulturel mangfoldighed, af Marianne Nøhr Larsen og Malene Fenger- Grøndahl, CDR-forlag 2007, Danmark, foto: Hanne Bielefeldt. Personen på billederne er ikke Jamila, men en model.

5 5 Bilag 1: What doesn t kill you, makes you stronger. Jamilas historie Sanger, DJ, danser og basketballspiller. Ægypter, dansker og verdensborger. Muslim og lesbisk. Et af kodeordene for Jamilas liv er mangfoldighed, og hun har sat sig for at bevise, at alting kan kombineres, hvis man kæmper for det. For en måned siden var min kæreste og jeg på vej hjem i bussen, og vi sad og holdt hinanden i hånden, og jeg gav hende et kys. Så kommer der en fyr med udenlandsk baggrund hen og spørger, om han må filme os med sin mobiltelefon. Min kæreste siger, at nej, selvfølgelig må han ikke det, og så spørger han mig hvor kommer du fra?. Jeg svarer, at jeg er ægypter. Ægypter og lesbisk? Ægypter og lesbisk!, siger han så. Han gentager det, som om han simpelthen ikke forstår det. Ægypter og lesbisk. Det kunne jeg da ikke være! Jamila læner sig tilbage i stolen og smiler lidt. Hun har fået den slags spørgsmål og kommentarer mange gange; episoden i bussen er blot en blandt mange, hvor hun er stødt på fordomme om, at det simpelthen ikke kan lade sig gøre at kombinere en arabisk baggrund med at være homoseksuel. Det er som regel fyre med arabisk baggrund, der reagerer på den måde. Jeg ignorerer dem; de vil aldrig forstå mig, så hvorfor skal jeg bruge min energi på dem? siger hun og tilføjer, at hun har rigeligt andet at bruge sine gode kræfter på. Kan vi ikke bare smide dem ud? 22-årige Jamila har en dansk mor og en ægyptisk far, og er både musiker, sanger og danser. Hun arbejder som bartender på en homobar, er ved at starte en hiphop-klub, danser selv hiphop og er ved at lægge sidste hånd på sin første solo-cd, hvis musik hun beskriver som: A combo of R&B, soul and hiphop with an oriental influence. Hun har spillet basketball på topplan, men lige nu må det vige for musikken, selvom hun savner det. Hun har planer om at søge ind på politiskolen, og midt i det hele får hun også tid til at være sammen med sin kæreste. Så det er kreativitet og kærlighed, der fylder hendes liv, og det er der, hun lægger sine kræfter. Til gengæld forsøger hun at lade være med at bruge energi på at ærgre sig over de fordomme, som hun møder i dagligdagen. Der er masser af fordomme i Danmark, ikke kun blandt arabere. Min ekskærestes mormor havde rigtig svært ved at acceptere mig. Når vi sad og så nyheder, og der var et indslag om indvandrere, udbrød hun kan vi ikke bare smide dem ud? selv om jeg sad lige ved siden af. Hun ville heller ikke forstå, at jeg ikke spiser svinekød. Og hun kunne finde på at sige til min kæreste hvornår finder du en sød fyr?, selv om jeg var lige ved siden af. Men sådan er mange gamle mennesker jo, de ved ikke så meget om tingene. Så det bliver vel bedre med

6 6 tiden, for det er den ældste generation, der er mest intolerant; sådan er det også blandt arabere. Min ekskærestes forældre tog imod mig med åbne arme; dem elskede jeg, smiler Jamila. Forsøgte at blive forelsket i en fyr Alt i alt oplever Jamila da også Danmark som et land med stor frihed. Et sted, hvor hun kan udfolde alle sine evner og få plads til at skabe sig den tilværelse, hun ønsker. Det var derfor, hun flyttede hertil fra Ægypten for fire år siden. Dengang var Jamila 18 år og følte sig spærret inde i et samfund, hvor holdningen til homoseksualitet er meget negativ. Jeg har stort set altid vidst, at jeg var lesbisk; jeg har aldrig været tiltrukket af det andet køn. Jeg har selvfølgelig prøvet, om jeg kunne forelske mig i en fyr, for jeg vidste, at i det ægyptiske samfund er det værste, du kan, at være homo. Mange mennesker opfatter det som værre end at slå en person ihjel. Hvis man først får et label som homo, har man ingen fremtid. Så hvad skulle jeg gøre? spørger Jamila. Jeg prøvede at have kærester, og på en måde var jeg heldig, at jeg boede i et arabisk samfund, for man må jo ikke noget, før man bliver gift. Hvis man har en kæreste, så kysser man ikke engang. Så når mine kærester ville kysse, brugte jeg som undskyldning at det gør man jo ikke, så behøvede jeg ikke at indrømme, at jeg jo ikke var tiltrukket af dem. Men den taktik ville ikke holde i længden; det vidste Jamila godt. Familien ville begynde at forvente, at hun giftede sig, og hun ville for alt i verden ikke ende i et ægteskab med en mand, hun ikke følte sig tiltrukket af og ikke drømte om at dele sit liv med. Jeg ville ikke leve på en løgn og lade, som om jeg var noget, når jeg var noget andet. Jeg ville ikke leve med to identiteter og føle mig som fange i min krop. Jeg ville være tro mod mig selv, siger hun. Min mor har gjort det let for mig Da jeg blev 18 år og var færdig med skolen, sagde jeg til min far, at jeg ville på ferie hos min mor i Danmark. Hun var flyttet hertil, da hun blev skilt fra min far tre år tidligere. Da jeg så kom hertil, ringede jeg til Kairo og sagde, at jeg ikke kom tilbage. Det er ikke, fordi jeg ikke holder af min far. Jeg elsker ham og synes, at han er fantastisk. Men meget af det, jeg har med ham, bygger på en løgn, fordi jeg ikke har kunnet være mig selv 100 %. Han ved ikke, at jeg er lesbisk, og jeg har heller ikke tænkt mig at fortælle ham det, siger Jamila.

7 7 Til gengæld har hun fortalt sin mor det. Min mor er min bedste ven, og jeg har altid fortalt hende alting, så det var vigtigt for mig, at jeg også kunne fortælle hende det her. Jeg var sikker på, at hun ville acceptere det, men det er stadig en stor ting at sige det højt; én ting er at sige det til sig selv, indeni, men det er meget større at sige det højt. Det tog mig et halvt år at tage mig sammen til at få det sagt. Og hun sagde bare jamen skat, det har jeg da vidst længe. Jeg svarede, at så kunne hun have sagt det, så jeg ikke havde skullet gå med det så længe og haft svært ved at sige det! Men hun sagde, at hun syntes, jeg skulle sige det selv. Og hun sagde Jeg elsker dig lige meget hvad. Du vil altid være min datter. Hun har gjort det så let for mig, fortæller Jamila med sin bløde R&B-stemme. Et kæmpe kæmpe kæmpe skridt Også Jamilas første kæreste, som hun mødte til basket, var en stor hjælp, da hun skulle tage springet ud i den frihed, hun havde længtes sådan efter. Det var nemlig ikke bare nemt og ligetil at springe ud i livet som lesbisk. I Ægypten havde jeg vænnet mig til at undertrykke mine følelser og skjule dem. Så det føltes nærmest skræmmende pludselig at kunne give slip. Jeg turde ikke gøre noget som helst det første halve år. Ingen vidste, at jeg var til piger, og når nogen spurgte, sagde jeg, at jeg var til fyre. Men de spurgte vel, fordi de havde på fornemmelsen, at jeg var lesbisk. Jeg tror godt, at folk kunne mærke det. Men selv om jeg var kommet væk fra Ægypten og kunne mærke, at der var meget større frihed i Danmark, var det et kæmpe, kæmpe, kæmpe skridt at springe ud som lesbisk. Men så mødte jeg min ekskæreste, der spillede i en anden klub. Først blev vi veninder, men jeg kunne mærke, at jeg havde andre følelser for hende; jeg havde sommerfugle i maven Jeg stod lige der på kanten, og hun hjalp mig med at skubbe mig ud over. Da jeg sprang, og vi blev kærester, var det, som om tons sten blev løftet af mit hjerte. Og jeg tænkte hvorfor har jeg ikke gjort det her før, det er jo naturligt for mig at være på den måde, jeg er, husker Jamila. Deres forhold varede i tre år, og selv om de ikke længere er kærester, er de stadig gode venner og meget fortrolige. Et mangfoldigt mix Jamila taler engageret og med masser af energi. Hun elsker at starte nye ting op og det skal helst være ting, der går på tværs af genrer og traditioner. Det handler om at turde kombinere tingene på nye måder, forklarer hun.»jeg er jo selv en blanding af alt muligt. Min far er ægypter, min mor er dansker en meget eksotisk blanding, faktisk! Jeg boede de første to år af mit liv i Danmark, så flyttede vi til Ægypten, og der lærte jeg selvfølgelig den lokale kultur at kende, men vi var også en del af et internationalt miljø med folk fra hele verden. Min far rejste tit til New York, og vi boede alle sammen i Arizona i et år; vi har i det hele taget rejst meget. Så jeg har set, hvor mangfoldig verden er, jeg har oplevet mange forskellige kulturer, og jeg har aldrig kun følt mig som ægypter,«siger Jamila og tilføjer, at hendes tøjstil også afspejler, at hun ikke passer ind i de almindelige kategorier:»som sagt er jeg lidt en drengepige. Men jeg er også feminin. Jeg elsker makeup, men jeg går også i hængerøvsbukser, og når jeg optræder med min musik, tager jeg slips på og sætter håret helt op. Jeg er bare mig selv, på mange forskellige måder.«

8 8 Et stort skridt for min bror Men alle Jamilas måder at være sig selv på er ikke accepteret alle steder. Det ved hun, og det accepterer hun. For eksempel har hun lært at leve med, at hendes søskende ikke for alvor kan forstå hendes homoseksualitet. Hendes bror, der bor i Dubai og er ungkarl, tog det ganske vist stille og roligt, da Jamila fortalte ham, at hun er lesbisk.»fint nok, jeg accepterer det, var hans første reaktion. Men han understregede også, at han ikke havde lyst til at forholde sig til det. Jeg forstår det ikke, så hold det langt væk fra mig, sagde han. Han vil ikke have, at jeg skal sidde og kysse min kæreste foran ham, og det er fair nok. Hvis man tager i betragtning, hvor negativt man ser på homoseksuelle i den kultur, vi kommer fra, så er det et meget stort skridt for ham overhovedet at acceptere mig. Og han har været vildt sød over for mine kærester. Han forholder sig til deres personlighed, og det kan jeg godt lide ham for, for det er jo det, det handler om. Jeg må godt være lesbisk, han vil bare ikke se på det. Han respekterer mig, fordi jeg er hans lillesøster, og fordi han elsker mig, og han er også den, der er allermest stolt af min musik,«fortæller Jamila. You can do anything næsten Livet er i det hele taget for kort til at lade sig kue, mener Jamila. Det gælder om at kæmpe for det, man drømmer om, for You can do anything you put your mind to, siger hun med et smil. Det tror jeg virkelig på. Hvis der er noget, man virkelig gerne vil, og man lægger al sin energi i det og kæmper for det, så vil det lykkes på et tidspunkt, siger hun og tilføjer: Min største drøm er at lave musik og blive berømt for det. Min næststørste drøm er at skabe en familie, at få en kone og børn og have et almindeligt liv. Den første drøm er allerede godt på vej til at gå i opfyldelse; den anden tror Jamila også på, at hun kan realisere. Men alligevel er der grænser for, hvad der kan lade sig gøre, erkender hun: Jeg vil virkelig gerne til Ægypten og spille min musik. Det er jo der, jeg kommer fra, og det er der, jeg har mine gamle venner. Nogle af mine numre har også været spillet i radioen dernede. Men hvis jeg bliver kendt dernede, kommer det også ud, at jeg er lesbisk, og så vil jeg ikke føle mig sikker i Ægypten. Der er jo ekstremister inden for alle religioner, også blandt muslimer, og nogle af dem vil mene, at jeg er en frafalden, og at de har ret til at slå mig ihjel, forklarer Jamila. Så selv om Jamila tror på, at næsten alt kan lade sig gøre, er der én drøm tilbage, hun ikke for alvor tør tro på: engang at kunne tage til Ægypten med sin kone og sit barn; besøge sin far og optræde med sin musik. Det er en uopnåelig drøm, for jeg kan ikke ændre en hel kultur. Så jeg vil hellere bruge min energi på at nå de mål, der

9 9 er inden for rækkevidde smiler hun. I stedet glæder hun sig over, at hun også har mødt den modsatte reaktion: at publikum er vilde med hendes musik og synes, at hun er ekstra sej, fordi hun er lesbisk og tør stå ved det. Folk i homomiljøet synes, at det er rigtig fedt, at jeg er lesbisk og gider at optræde på homosteder. Fuck, hvor er det fedt, at du ikke er bange for at vise, hvem du er!, siger de. Det har været positivt at opleve, smiler Jamila, men tilføjer, at hun først og fremmest ønsker at bliver anerkendt for sin musik, ikke for sin seksualitet. Udfordringer gør stærk Jamila virker stærk og fuld af selvtillid og ligner en, der ikke lige lader sig slå ud. Sådan føler hun sig også, siger hun. Men sådan har det ikke altid været. For et par år siden følte hun sig langt mere sårbar og skrøbelig, husker hun. Dengang havde jeg det sindssygt svært. Jeg havde svært ved at acceptere, at jeg var lesbisk og havde det i det hele taget rigtig dårligt. Jeg var vildt bange for, hvad der skete med mig. Hvad betød det, at jeg var lesbisk? Var jeg et dårligt menneske? Jeg havde alle de der tanker, og jeg kunne ikke finde ud af at tale om det, så mine aggressioner kom ud på alle mulige andre måder. Jeg havde meget temperament, og jeg blev meget aggressiv, når jeg spillede basket. I en perioder blev jeg smidt ud af banen en masse gange, og en gang kom jeg til at slå en pige ned under en kamp. Jeg var bare så ååhrr indeni!, husker hun. I dag får jeg det ud på en anden måde, i min musik og mine sange. Mine tekster handler meget om, at man skal stå ved sig selv og acceptere sig selv, og at der skal være plads til forskellighed, siger hun. Men selv om det har været hårdt for Jamila at acceptere sig selv, er hun også sikker på, at modgangen har gjort hende stærkere og lært hende at møde verden med åbenhed. Det har gjort mig stærkere at have noget at kæmpe imod og kæmpe for, og det har også hjulpet mig meget med at finde ud af, hvem jeg er. Jeg har været nødt til at se mig selv i øjnene. For når man er lidt one of a kind, så er det vigtigt at være tro mod sig selv, siger Jamila. Hun kigger lidt frem for sig og tilføjer så: Jeg ville have et ti gange nemmere liv, hvis jeg var hetero, men jeg kan godt lide udfordringer. Det får man som lesbisk. Og som udlænding. Det er nok derfor, et af mine mottoer er, What doesn t kill you, makes you stronger.

10 10 Bilag 2 (til eleverne): Spørgsmålsark Jamila er flyttet fra Ægypten til Danmark for at skabe sig det liv, hun gerne vil have. Hun beskriver Danmark som et land med en høj grad af frihed. Diskuter hvad det egentlig vil sige at have frihed? Og hvad betyder det, at et land eller samfund er frit? Synes I også, der er meget frihed i Danmark? Hvorfor / hvorfor ikke? Hvilke andre lande sammenligner i Danmark med, når I taler om frihed? Hvilke frihedsrettigheder kender I til, og hvilken betydning har de for jeres liv? Jamila flyttede fra Ægypten til Danmark for at få frihed til at leve som lesbisk. Hvad kunne få jer til at flytte til et andet land? Hvordan vil I beskrive den generelle holdning til etniske og seksuelle minoriteter i Danmark? Er I enige med Jamila i, at det vil ændre sig over de næste generationer? Jeg ville ikke leve på en løgn og lade, som om jeg var noget, når jeg var noget andet. Jeg ville ikke leve med to identiteter og føle mig som fange i min krop. Jeg ville være tro mod mig selv, siger Jamila. Hvad vil det sige at være tro mod mig selv? Og at være ærlig over for andre? Hvorfor kan det føles vigtigt for et menneske at være tro mod sig selv og ikke leve med to identiteter? Den kultur, vi lever i, sætter nogle normer (uskrevne regler) og rammer for, hvordan man bør leve og opføre sig. Ofte bliver kultur omtalt som et sæt faste normer, værdier og skikke noget der altid vil være det samme. Men kulturer forandrer sig også, og hvis de kulturelle rammer bliver for snævre eller undertrykkende, kan de udvides og åbnes op. Den måde, dine bedsteforældre har levet på, og de normer der gjaldt, da de var unge, er forskellige fra de normer og værdier, du lever efter. Giv nogle eksempler på dette både fra Jamilas liv og fra jeres hverdag.

11 11 Bilag 3 til læreren: Begreber og baggrund for arbejde med multi-diskrimination Begreberne minoritet, majoritet, diversitet, multi-diskrimination Begrebet minoritet betegner et individ eller en gruppe af individer med nogle karakteristika, der anses for anderledes (ofte på en negativt ladet måde) fra majoriteten. Minoriteten indgår i en asymmetrisk magtrelation til majoriteten i en gruppe eller befolkning. En minoritet befinder sig ofte i en mindre privilegeret position end majoriteten, når det gælder at definer normer såvel som adgang til rettigheder. En minoritet kan godt være kvantitativt større end majoriteten. Eksempelvis havde en lille, hvid del af befolkningen i Sydafrika under apartheid magten til at definere normer og kontrollere adgang til rettigheder for den langt større sorte og farvede befolkning. Andre eksempler på minoriteter er seksuelle minoriteter, etniske minoriteter og religiøse minoriteter. Begrebet majoritet betegner en privilegeret gruppe i et samfund, hvis medlemmer deler nogle bestemte karakteristika, og som indtager en magtposition i en asymmetrisk relation til en given minoritet eller minoriteter. Majoriteten kan siges at have monopol på normerne og sætter altså betingelserne for, hvad der ses som rigtigt og forkert. Dette norm-monopol udøves gennem uskrevne regler, såvel som i lovgivning og/eller anden forvaltning i samfundet. Et eksempel på sådan et norm-monopol er den heteronormative påstand om, at det er mere naturligt og rigtigt at være heteroseksuel end at være homoseksuel, biseksuel eller transseksuel. Inden for lovgivning ses heteronormen, som den er dikteret af majoriteten, fx i ulige rettigheder til at gifte sig for homoseksuelle og heteroseksuelle par i de fleste samfund. Begrebet diversitet omfatter både synlige og ikke-synlige forskelle mellem mennesker. Det kan være forskelle relateret til køn, alder, funktionsevne, religion eller tro, ethnisk baggrund, seksuel orientering og/eller politisk holdning. Diversitets-begrebet inkluderer både minoriteter og majoritet. Når begrebet diversitet bruges i dette materiale, refererer det også til en ide om diversitet som positiv sameksistens mellem mennesker med forskellige baggrunde fx i et lokalmiljø eller en skole, og en anerkendelse af diversitet som en vigtig ressource i samfundet. Begrebet multi-diskrimination henviser til det faktum, at diskrimination er et komplekst fænomen, og at personer ofte diskrimineres på baggrund af flere forhold. En kvinde fra en etnisk minoritetsgruppe kan for eksempel opleve diskrimination både pga. sit etniske tilhørsforhold, sit køn og sin religion. Samtidig indebærer diskrimination ofte, at der fokuseres på især én egenskab hos personen og dermed overses det, at dette menneske ligesom alle andre har mange forskellige sider af sin identitet, som køn, alder, etnicitet, seksuel orientering osv.

Jeg vil ikke fjerne halvdelen af mig selv. Jonathans historie

Jeg vil ikke fjerne halvdelen af mig selv. Jonathans historie 1 Jeg vil ikke fjerne halvdelen af mig selv. Jonathans historie Materielle Tid Alder B6 140 min 13-15 Nøgleord: Identitet, ligebehandling, LGBT, normer Indhold Denne øvelse handler om at definere sin egen

Læs mere

Samarbejde og inklusion

Samarbejde og inklusion 1 Samarbejde og inklusion Materielle Tid Alder B4 30-60 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer/stereotyper, skolemiljø Indhold En bevægelsesøvelse, hvor eleverne bliver udfordret på deres interkulturelle

Læs mere

Etnohomoerne på spring og på vej

Etnohomoerne på spring og på vej Etnohomoerne på spring og på vej Det kan godt være hårdt at være både homoseksuel og etnisk minoritet. Men etnohomoerne vil ikke have medlidenhed. De vil bare have plads til at være sig selv. Af Marianne

Læs mere

Alle har brug for en hjemmebane. Lines historie

Alle har brug for en hjemmebane. Lines historie 1 Alle har brug for en hjemmebane. Lines historie Materielle Time Alder B7 140 min 13-15 Nøgleord: Identitet, ligebehandling, LGBT, normer Indhold Øvelsen handler om identitet og normer. Den tager udgangspunkt

Læs mere

Virkelighedens Frodo. Torkils historie

Virkelighedens Frodo. Torkils historie 1 Virkelighedens Frodo. Torkils historie Material Time Age C5 2x45+5+45 16-17 min Nøgleord: Identitet, ligebehandling, LGBT, normer Indhold Øvelsen handler om identitet og normer. Den tager udgangspunkt

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

Den hemmelige identitet

Den hemmelige identitet 1 Den hemmelige identitet Materellel Tid Alder A6 2x40 min 10-12 Nøgleord: Mobning, normer, skolemiljø, LGBT Indhold En øvelse, der undersøger identitet og identitetsudtryk, og hvordan det er ikke at være

Læs mere

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold 1 Brevet Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø Indhold Dette materiale indeholder tre korte og nært beslægtede aktiviteter, der kredser om mobning, skældsord og om, hvordan man fremmer et positivt

Læs mere

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv.

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv. 1 At være sig selv Materielle Tid Alder A8 45 min 10-12 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer, skolemiljø Indhold En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der

Læs mere

Et skridt fremad. Materielle Time Alder C6 2x45 min 16-17. Nøgleord: Ligebehandling, identitet, LGBT, normer. Indhold

Et skridt fremad. Materielle Time Alder C6 2x45 min 16-17. Nøgleord: Ligebehandling, identitet, LGBT, normer. Indhold 1 Et skridt fremad Materielle Time Alder C6 2x45 min 16-17 Nøgleord: Ligebehandling, identitet, LGBT, normer Indhold En refleksionsøvelse, hvor eleverne skal forestille sig at være en anden person og derigennem

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Dansk, historie, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, samfundsfag

Dansk, historie, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, samfundsfag 1 Heteronormen Nøgleord: LGBT, normer Indhold Materialet indeholder tre aktiviteter, hvor eleverne skal reflektere over, hvad normer er, og hvordan de påvirker vores opfattelse af os selv og andre. Den

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Homo, bi og trans i medierne

Homo, bi og trans i medierne 1 Homo, bi og trans i medierne Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer Indhold Eleverne bliver præsenteret for en analyse af repræsentationer af homo- og biseksuelle i ungdoms-tv, og skal derefter lave

Læs mere

Hadforbrydelser og homofobi. Materielle Tid Alder C10 60 min 16-17. Nøgleord: LGBT, ligebehandling, mobning, skolemiljø. Indhold

Hadforbrydelser og homofobi. Materielle Tid Alder C10 60 min 16-17. Nøgleord: LGBT, ligebehandling, mobning, skolemiljø. Indhold 1 Hadforbrydelser og homofobi Nøgleord: LGBT, ligebehandling, mobning, skolemiljø Indhold På baggrund af en brainstorm om skældsord skal eleverne reflektere over, hvordan almindeligt brugte skældsord som

Læs mere

Dansk, historie, samfundsfag, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. beherske ord og begreber fra mange forskellige fagområder

Dansk, historie, samfundsfag, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. beherske ord og begreber fra mange forskellige fagområder 1 Kønsroller Materiele Time Age B8 45 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer Indhold Refleksionsøvelse, hvor eleverne reflekterer over samfundsbestemte kønsnormer, kønsroller, kønsidentitet og

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Bonusmor: Et liv med dit barn og mit barn

Bonusmor: Et liv med dit barn og mit barn Bonusmor: Et liv med dit barn og mit barn Et liv med dit barn og mit barn er langtfra uden konflikter. Og tabuerne er svære at bryde Af Susanne Johansson, 30. september 2012 03 Bonusmor med skyld på 06

Læs mere

Coach dig selv til topresultater

Coach dig selv til topresultater Trin 3 Coach dig selv til topresultater Hvilken dag vælger du? Ville det ikke være skønt hvis du hver morgen sprang ud af sengen og tænkte: Yes, i dag bliver den fedeste dag. Nu sidder du måske og tænker,

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Inklusionsradet o R D O MK A E T I

Inklusionsradet o R D O MK A E T I Inklusionsradet o T D A O M K E R I Indhold Der arbejdes med at skabe rummelige og fede fællesskaber ved hjælp af film- og vurderingsøvelser samt rollespil. Eleverne skal rollespille sig gennem et Inklusionsrådsmøde,

Læs mere

UNGE LIGHED FÆLLESSKAB

UNGE LIGHED FÆLLESSKAB UNGE LIGHED FÆLLESSKAB TEMA: Kærester 2. årgang Nr. 2 Juni 2016 mener: Vi unge med særlige behov bestemmer selv, om vi vil have en kæreste. Vi bestemmer selv, hvem vi har sex med. Vi bestemmer selv, hvem

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

En god handicapmor er jeg vist ikke

En god handicapmor er jeg vist ikke Artikel fra Muskelkraft nr. 4, 1992 En god handicapmor er jeg vist ikke Den traditionelle handicaprolle skal have et spark. Man skal tænke l muligheder frem for begrænsninger. Og gøre de ting sammen med

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

KAN JEG EGOISTISK? 3 TRIN TIL AT

KAN JEG EGOISTISK? 3 TRIN TIL AT GRATIS EBOG KAN JEG KALDE DIG EGOISTISK? (UDEN AT DU BLIVER SUR) 3 TRIN TIL AT ELSKE HELE DIG (OG IKKE KUN DINE PÆNE SIDER!) IDA BLOM Indhold Intro Trin 1 D I S C O V E R Trin 2 A C C E P T Trin 3 F I

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

1.OM AT TAGE STILLING

1.OM AT TAGE STILLING 1.OM AT TAGE STILLING Læringsmål Beskrivelse Underviseren introducerer klassen til arbejdsformen. Underviseren gør eleverne opmærksom på; Det handler om at tage stilling Der ikke er noget korrekt svar

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Jeg har min Gud til at se mig

Jeg har min Gud til at se mig Jeg har min Gud til at se mig Denne tekst er egnet som læsetekst fra 5. klasse og op. Tahrir fortæller om at være muslimsk pige i et dansk samfund. Jeg kom til Danmark fra Irak lige på det tidspunkt, hvor

Læs mere

KROPPENS UDVIKLING. Hej. Jeg en dreng på 12. Har allerede fået hår under armene. Det er mega tidligt og det irriterer mig mega.

KROPPENS UDVIKLING. Hej. Jeg en dreng på 12. Har allerede fået hår under armene. Det er mega tidligt og det irriterer mig mega. Hej. u er bestemt ikke en særling! er er altid nogen, der skal være den første til noget, og du er så den første i din klasse. Jeg synes ikke, du skal bruge din energi på at tænke på det. et ændrer jo

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser

HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser INTRODUKTION Hvornår er man egentlig dansker? Når man ser dansk ud? Når man har dansk pas? Eller danske forældre? Er man

Læs mere

Andet materiale om lige muligheder for alle

Andet materiale om lige muligheder for alle Debatmateriale om 'lige muligheder for alle Indhold Lige muligheder for alle en introduktion... 3 Øvelser om rettigheder og lige muligheder for alle Øvelse 1: Lige muligheder for alle hvordan?... 4 Fortællinger

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne.

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne. EBBE KLØVEDAL REICH Ebbe Kløvedal Reich har et langt forfatterskab bag sig. Som ung studerede han historie ved Københavns Universitet, og mange af hans romaner har da også et historisk indhold. Det gælder

Læs mere

180 : Jeg er ikke vred mere

180 : Jeg er ikke vred mere 180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Før interviewet startes, oplyses informanten om følgende: Løs gennemgang af projektets emne. Hvem der får adgang til projektet. Anonymitet. Mulighed for at

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Den transe Verden. - hvis du vil vide noget om deres liv

Den transe Verden. - hvis du vil vide noget om deres liv Den transe Verden - hvis du vil vide noget om deres liv Indholdsfortegnelse. Mit emne. Emnebegrundelse. Problemformulering. Ole bole gik i skole, med sin mors fine kjole. Interviews. - Tina. - Henriette.

Læs mere

Den lille grønne om LGBT

Den lille grønne om LGBT Den lille grønne om LGBT Om kønsidentitet og seksuel orientering LGBT Danmark Indhold 1. To dimensioner 2. Kønsidentitet 3. Seksuel orientering 4. Ligebehandling 1. To dimensioner N V Ø S Et tankeeksperiment:

Læs mere

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Tidspunkt for interview: Torsdag 5/3-2015, kl. 9.00. Interviewede: Respondent A (RA): 14-årig pige, 8. klasse. Respondent B (RB):

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? - Ja, en.

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Alterne.dk - dit naturlige liv. Den smukke og meget charmerende Kira Eggers er kendt for at være noget af et naturbarn.

Alterne.dk - dit naturlige liv. Den smukke og meget charmerende Kira Eggers er kendt for at være noget af et naturbarn. Kira Eggers Tilføjet af Charlotte Rachlin søndag 25. maj 2008 Sidst opdateret tirsdag 01. juli 2008 Den smukke og meget charmerende Kira Eggers er kendt for at være noget af et naturbarn. Det er almindelig

Læs mere

Kapitel 6. Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed

Kapitel 6. Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed Kapitel 6 Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed 1 5 Hvordan har du det med tøj? Voxpop Jamilla Altså, jeg bliver selvfølgelig glad, når jeg arver tøj, og når jeg får noget. Det er rigtig dejligt Og

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet.

Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet. Screenplay SC. 1. INT. KØKKEN. DAG Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet. jeg kan bare ikke gå igennem det igen. Nannas

Læs mere

Digital mobning og chikane

Digital mobning og chikane Film 3 7. 10. klasse Lærervejledning >> Kolofon Digital mobning er udgivet af Børns Vilkår. Materialet er produceret i samarbejde med Feldballe Film og TV. Kort om materialet Tidsforbrug To til tre lektioner.

Læs mere

PERSONLIGE HISTORIER OM AT VÆRE SIG SELV - FOR 8.-10. KLASSETRIN

PERSONLIGE HISTORIER OM AT VÆRE SIG SELV - FOR 8.-10. KLASSETRIN PERSONLIGE HISTORIER OM AT VÆRE SIG SELV - FOR 8.-10. KLASSETRIN Uge Sex, Temamateriale 8. - 10. klasse 18 AT VÆRE LESBISK OG LIDT TIL Navn: Sarah Alder: 25 Beskæftigelse: Studerer medievidenskab, ansat

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

! " # # $ % & & ' " () * ' /

!  # # $ % & & '  () * ' / " # # $ % & & ' " () * +, -. ' / 0 " "# $ %&$" $"' "(&)(*))) # +" $ #,$- $$#$$$ " ". " /0-$1" /0-"$"2 $ "# " # 3& " $3 $$ - " "$ "&'& $&%& 45" $ " %"" $ $%& % 6&$ $ #'() % & 1"#"#$ 7%# %" )%) * +,) %%

Læs mere

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille Sølvhøi levede hele sin ungdom med spisevægring. Da hun var 15 år, prøvede hun for første gang at begå selvmord. Her er hendes

Læs mere

Mailene. Dit liv B side 14

Mailene. Dit liv B side 14 Dit liv B side 14 Mailene En kort præsentation af hovedpersonen i denne bog, der gerne vil være anonym: Lad os kalde vedkommende Henri, så kan du kære læser selv bestemme, om det er Henrik eller Henriette:

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Mailene. Præsentation 13. april 12:47. DIT LIV C side 16

Mailene. Præsentation 13. april 12:47. DIT LIV C side 16 Mailene DIT LIV C side 16 En kort præsentation af hovedpersonen i denne bog der gerne vil være anonym: Lad os kalde vedkommende Henri, så kan du kære læser selv bestemme, om det er Henrik eller Henriette:

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET VOLD I HJEMMET En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Udgivet af Børnerådet november

Læs mere

Konfirmationer 2014. Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 ...

Konfirmationer 2014. Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 ... 1 Konfirmationer 2014.... Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 Gud, tak for, at du har vist os kærligheden, som det aller vigtigste i livet. Giv os troen og håbet og

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Anja Lysholm. Hvem er du utro? en anderledes bog om kærlighed og utroskab

Anja Lysholm. Hvem er du utro? en anderledes bog om kærlighed og utroskab Anja Lysholm Hvem er du utro? en anderledes bog om kærlighed og utroskab Hvem er du utro? en anderledes bog om kærlighed og utroskab Hvem er du utro? en anderledes bog om kærlighed og utroskab Anja Lysholm:

Læs mere

HVOR KOMMER DU FRA? Historiefortælling. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser

HVOR KOMMER DU FRA? Historiefortælling. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser HVOR KOMMER DU FRA? Historiefortælling Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser INTRODUKTION Alle har en historie at fortælle. Oftest giver en personlig historie os et billede af, hvem den fortællende

Læs mere

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer

Læs mere

ekspartner. Og det er lige præcis det, som skader og påvirker vores fælles børn i negativ retning.

ekspartner. Og det er lige præcis det, som skader og påvirker vores fælles børn i negativ retning. INDLEDNING Den gode skilsmisse De fleste mennesker vil nok påstå, at der ikke findes gode skilsmisser. For hvad er en god skilsmisse egentlig? Når den kærlighed, som vi engang nød godt af, pludselig bliver

Læs mere

Seksualitet, køn og normer

Seksualitet, køn og normer C O P E N H A G E N G A Y & L E S B I A N FILMFESTIVAL 2 0 0 8 Seksualitet, køn og normer Et undervisningsmateriale af Karen Ewers, Bonnie Vittrup og Cecilie Nørgaard TIL LÆREREN Introduktion til Seksualitet,

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Interviewguide. - af tidligere kriminelle

Interviewguide. - af tidligere kriminelle Interviewguide - af tidligere kriminelle Tema Præsentation af os og vores projekt m.v. Interviewspørgsmål Vi hedder Rune og Allan og læser socialvidenskab på RUC sammen med Anne Mette og Sara, hvor vi

Læs mere

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Uddrag fra Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Forlaget Epigraf 2011. 2. scene Jeg drømmer, at jeg er en fugl. En fugl, der får vingerne skåret af. Bid for bid. Tomme for tomme og langsomt. Vingerne bliver

Læs mere

FA llesskab og inklusion E R D O MK A E T I

FA llesskab og inklusion E R D O MK A E T I FA Ellesskab og inklusion T D A O M K E R I Indhold Der arbejdes med forskellige vurderingsøvelser om fællesskab, inklusion og eksklusion. Det vil styrke fagligheden i opgaven, hvis eleverne først har

Læs mere

Kontroverser mellem første- og andetheder i det sociale arbejde WORKSHOP FORSA 02.10.2015 PERNILLE WISTI NANNA GRØNNEMOSE-WILHELM

Kontroverser mellem første- og andetheder i det sociale arbejde WORKSHOP FORSA 02.10.2015 PERNILLE WISTI NANNA GRØNNEMOSE-WILHELM Kontroverser mellem første- og andetheder i det sociale arbejde WORKSHOP FORSA 02.10.2015 PERNILLE WISTI NANNA GRØNNEMOSE-WILHELM Præsentation og dagsorden Præsentation af kontroverser i specialet Konklusioner

Læs mere

kære forældre, søskende og bedsteforældre, kære medarbejdere og sidst men ikke mindst kære dimittender. Tillykke med overstået - eller tør jeg sige

kære forældre, søskende og bedsteforældre, kære medarbejdere og sidst men ikke mindst kære dimittender. Tillykke med overstået - eller tør jeg sige kære forældre, søskende og bedsteforældre, kære medarbejdere og sidst men ikke mindst kære dimittender. Tillykke med overstået - eller tør jeg sige VELoverstået - eksamen. Vi skaber succeser. Det er vores

Læs mere

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du får en bedre, mere støttende relation til dig selv. Faktisk vil jeg vise dig hvordan du bliver venner med dig selv, og især med den indre kritiske

Læs mere

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning IdÉer til sundheds- og seksualundervisning Du kan både som ny og erfaren underviser få viden og inspiration i denne idébank. Du kan frit benytte og kopiere idéerne. Har du selv gode erfaringer eller idéer,

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

Navn: Janni Alder: 34 år By: København Børn: To piger på seks og 11 år Job: Konsulent Beskrivelse: Har boet sammen med Bo i ti år og har været

Navn: Janni Alder: 34 år By: København Børn: To piger på seks og 11 år Job: Konsulent Beskrivelse: Har boet sammen med Bo i ti år og har været Navn: Janni Alder: 34 år By: København Børn: To piger på seks og 11 år Job: Konsulent Beskrivelse: Har boet sammen med Bo i ti år og har været kæreste med Mette i to år. 1 Jeg kendte ikke noget til lesbiske,

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Fag: Dansk, samfundsfag & sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Fag: Dansk, samfundsfag & sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Foto: Box productions Fag: Dansk, samfundsfag & sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Niveau: 7.-10. klasse Formål: I skal kunne forklare, hvad begreberne norm, fordom, kultur og identitet

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Problemformulering Hvorfor leder det senmoderne menneske efter subkulturelle fællesskaber?

Problemformulering Hvorfor leder det senmoderne menneske efter subkulturelle fællesskaber? Problemformulering Hvorfor leder det senmoderne menneske efter subkulturelle fællesskaber? Tendenser (arbejdsspørgsmål): 1. At kunne forstå hvad der gør, at det senmoderne menneske søger ud i et subkulturelt

Læs mere

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Iris guide Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Få fingrene ud af navlen ellers går dit parforhold i stykker Red dit parforhold INDHOLD I DETTE HÆFTE: Når egoismen sniger

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over. Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Sådan bor I hver for sig - sammen

Sådan bor I hver for sig - sammen Sådan bor I hver for sig - sammen egrebet kernefamilie, hænger stadigt ved i vores grundopfattelse af, hvad en 'rigtig' familie er, men hvor mange bor som 'kernefamilie' og kan man overhovedet blive ved

Læs mere

Aggression eller Misforståelser?

Aggression eller Misforståelser? Aggression eller Misforståelser? Min hund er pludselig blevet aggressiv! Min hund knurrede ad mig, og bed ud efter mig! Min hund gik til angreb på et barn! Dette er bare noget af det jeg syntes at kunne

Læs mere

Bilag 2 Transskription af interview med Daniel

Bilag 2 Transskription af interview med Daniel Bilag 2 Transskription af interview med Daniel D (Daniel): Jeg er 27 og læser hf enkeltfag og bor sammen med mine forældre og lillebror. S (interviewer): Men du har ikke altid heddet Daniel jo? D: Nej,

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

identifikation & Fa Ellesskab O M

identifikation & Fa Ellesskab O M identifikation & Fa Ellesskab D A O M K E T R I Indhold Dette er en legende vurderingsøvelse, hvor eleverne på kort og i forhold til forskellige identifikationsmarkører skal bevæge sig rundt i forskellige

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere