STUDIEGUIDE FOR FÆLLESFAG OG FÆLLES VALGFAG PÅ 2. STUDIEÅR BACHELORUDDANNELSEN I IDRÆT OG SUNDHED OPDATERET (KM)

Transkript

1 STUDIEGUIDE FOR FÆLLESFAG OG FÆLLES VALGFAG PÅ 2. STUDIEÅR BACHELORUDDANNELSEN I IDRÆT OG SUNDHED OPDATERET (KM)

2 F1: ENERGIOMSÆTNING OG STATISTIK... 4 PLACERING OG OMFANG... 4 SÆRLIGE FORHOLD... 4 FORMÅL... 4 KOMPETENCEMÅL... 4 UNDERVISNINGSFORM... 4 PLAN FOR UNDERVISNINGEN... 5 EKSAMEN... 6 NØGLEPERSONER I MODULET... 6 MODULANSVARLIG OG UNDERVISER... 6 UNDERVISERE... 6 F2: HUMANISTISK OG SAMFUNDSVIDENSKABELIG IDRÆTSTEORI OG FORSKNINGSMETODER... 7 FORMÅL:... 7 PLACERING:... 7 OMFANG:... 7 OVERORDNEDE MÅL:... 7 KOMPETENCEMÅL:... 7 TEORETISKE, AKADEMISKE KOMPETENCER:... 7 UNDERVISNINGSFORM OG ORGANISATION:... 8 FORLØBETS INDHOLD... 8 PRØVER: KRAV TIL BESTÅELSE AF MODULET: ANBEFALET LITTERATUR: NØGLEPERSONER I MODULET: MODULANSVARLIG: F3: VIDENSKABSTEORI OG ETIK PLACERING OMFANG KOMPETENCER INDHOLD UNDERVISNINGSFORM ORGANISATION Litteratur i modulet: Prøver: FV1. TEAMUDVIKLING, TEAMCOACHING OG PRÆSTATIONSOPTIMERING FORMÅL OMFANG PLACERING KOMPETENCER MODULETS FORUDSÆTNINGER OG SUCCESKRITERIER MODULETS OVERORDNEDE STRUKTUR OG INDHOLD Game-based learning (GBL) PRØVER... 24

3 FAGANSVARLIG FV 2: BEVÆGELSESLÆRING PROCESSER OG ANALYSER PLACERING OG OMFANG FORMÅL KOMPETENCEMÅL UNDERVISNINGSFORM INDHOLD: UDDYBNING AF MODULET LITTERATUR PRØVER MODULANSVARLIG UNDERVISERE FV 3: FRILUFTSLIV, EKSTREMIDRÆT OG ACTIVE LIVING PLACERING OG OMFANG: FORMÅL KOMPETENCEMÅL UNDERVISNINGSFORM INDHOLD: UDDYBNING AF MODULET LITTERATUR PRØVER MODULANSVARLIG UNDERVISERE... 32

4 F1: Energiomsætning og Statistik Placering og omfang Modulet er placeret på 2. studieår, 1. kvarter. 7 ECTS. Særlige forhold Modulet er obligatorisk for 2. år af bacheloruddannelsen. Formål At den studerende opnår grundlæggende viden om menneskets fysiologi med særlig henblik på energiomsætning i hvile og under arbejde, næringsstoffernes omsætning og regulering af metabolismen. At den studerende får et grundlæggende kendskab til hormoners virkning, her under specielt reguleringen af metabolismen i hvile og under arbejde. At de studerende får et grundlæggende kendskab til baggrunden kostanbefalinger, samt ernæringens betydning for træningsudbytte og præstation. At den studerende tilegner sig færdigheder i at anvende og fortolke statistiske data. Kompetencemål Teoretiske, akademiske kompetencer Ved modulets afslutning skal den studerende kunne Redegøre for næringsstoffernes fordøjelse, omsætning og aflejring (niveau 2). Redegøre for energistofskiftet og dets regulering i hvile og under arbejde (niveau 2). Redegøre for den biokemiske omsætning af næringsstofferne, samt forklare og diskutere hvilke faktorer der påvirker substratvalget (niveau 2 og 3). Redegøre for og diskutere kostanbefalinger og metoder til bestemmelse af kropssammensætning (niveau 2 og 3). Forklare og diskutere effekten af kosttilskud på præstationen (niveau 2 og 3). Diskutere ernæringens betydning for trænings- og præstationsudbyttet, før, under og efter fysisk aktivitet. Redegøre for mest almindelige hormoners opbygning, produktionssted, sekretionsmekanismer, funktion og regulering (niveau 2). Definere og anvende almindelige deskriptive metoder (niveau 1). Definere, vurdere og fortolke de mest almindelige statistiske effektmål (niveau 1 og 3). Forklare og anvende metoder til at be- eller afkræfte hypoteser (niveau 2). Undervisningsform Modulet tager udgangspunkt i teori indenfor fysiologi, arbejds/træningsfysiologi, ernæring, samt i anvendt statistik. Undervisningen veksler mellem forelæsninger og holdundervisning med teoretiske oplæg, løsning og fremlæggelse af opgaver og diskussioner. Indholdsområder i energiomsætning og ernæring Næringsstoffernes omsætning og regulering, samt energiomsætning i hvile og under arbejde. Aerob og anaerob energiomsætning, samt substratvalg under arbejde. Kosten og kosttilskuds betydning for kroppens træningsrespons og præstationsevnen. Betydningen af kost- og fysiskaktivitet for kropssammensætningen. Metabolisk syndrom og fysisk aktivitet.

5 Hormoner og endokrinologisk regulering af metabolismen. Indholdsområder i statistik Basale deskriptive og statistiske metoder til beskrivelse og tolkning af videnskabelige data. Anvendelse og fortolkning af numeriske data. Modulet tager udgangspunkt i forskningsbaseret teori indenfor fysiologi og arbejds/træningsfysiologi samt i anvendt statistik. Undervisningen veksler mellem forelæsninger og holdundervisning med teoretiske oplæg, løsning af opgaver og diskussioner. Opgaver vil være udformet af undervisere og udleveret således at de studerende skal møde med forberedt oplæg til holdundervisning. Holdene skal fremlægge for hinanden samt give kritik. Underviser deltager i den afsluttende diskussion for at sikre korrekt forståelse af stoffet samt om nødvendigt at give en klar opsummering. Plan for undervisningen 12 dobbeltforelæsninger og 5 hold baserede undervisningsforløb. Detaljeret læseplan findes på E- learn ved semester start. (F1-F12: forelæsning 2 x 45 min; H1-H5: holdtimer 2 x 45 min. Emne F1 Introduktion til faget, mål og arbejdsform. Energiomsætning, basale mekanismer og energisystemer. F2 Næringsstofferne og deres fordøjelse. F3 Energilagre og deres omsætning. Kulhydrat omsætningen. H1 Holdundervisning F4 Næringsstoffernes omsætning fedt og protein. Substratvalg under arbejde. F5 Statistik H2 Holdundervisning statistik F6 Statistik H3 Holdundervisning statistik F7 Anaerob-energiomsætning, samt energiomsætning i hvile og under arbejde. F8 Hormoner, endokrinologisk regulering af metabolismen. H4 Holdundervisning F9 Protein, Kreatin og træning. F10 Kulhydrat, Koffein og træning. F11 Vægttab og vægtvedligeholdelse af vægten. H5 Holdundervisning Ernæring F12 Metabolisk syndrom og fysisk aktivitet. Primær-litteratur McArdle, Katch & Katch; Exercise Physiology, 7 th ed., Schibye & Klausen, Menneskets Fysiologi, 3. udgave, Heyward, V.H, Wagner D.R., Applied Body Composition Assesment, 2. ed, Human Kinetics, (Uddrag ligger på E-learn). Kristiansen, L., Larsen, R. (red.), Sportsernæring, 1. udgave, 2011 (link til køb af bogen ligger på E-learn). Artikler og noter på E-learn.

6 ECTS-regnskab Faget er vægtet med 7 ECTS (196 arbejdstimer (AT)) fordelt på 12 forelæsninger (24 AT) + forberedelse til forelæsninger (96 timer) 120 AT 5 holdundervisninger (10 timer) + forberedelse (25 timer) 35 AT Eksamen og eksamensforberedelse (ca. 3 dage) 41 AT Alt i alt 196 AT Eksamen 4 timers skriftlig eksamen uden hjælpemidler. (lommeregner med basale funktioner udleveret af sekretariatet må dog bruges). Bedømmes efter 7-trins skalaen. Intern/ Ekstern censur. Læringsprøve Statistikforløbet bedømmes med en læringsprøve der bedømmes bestået/ikke bestået. Der er mødepligt til læringsprøven, samt øvelser i forbindelse med læringsprøven. Nøglepersoner i modulet Modulansvarlig og underviser Niels Ørtenblad, Lektor PhD, nortenblad@health.sdu.dk Undervisere Anders Jørgensen, Cand Scient, lhvid@health.sdu.dk Mette Hansen, post doc, PhD, kontakt@mettehansen.nu Niels Christian Møller, Adjunkt, PhD, ncmoller@health.sdu.dk Faglige forudsætninger Det forudsættes at den studerende har tilegnet sig en viden i de naturvidenskabelige fagområder svarende til kravene for på basisåret.

7 F2: Humanistisk og samfundsvidenskabelig idrætsteori og forskningsmetoder Formål: Faget humanistisk og samfundsvidenskabelig idrætsteori og forskningsmetoder er en grundlæggende indføring i analytiske og metodiske værktøjer indenfor den humanistisk og samfundsvidenskabelige idrætsforskning. Formålet med faget er at kvalificere den studerendes kritiske og analytiske forståelse af aktuelle og historiske problematikker inden for det humanistisk og samfundsvidenskabelige område. Formålet med faget er endvidere at gøre den studerende i stand til at strukturere en videnskabelig forskningsproces og herunder begrunde og gennemføre kvalitative henholdsvis kvantitative empiriske undersøgelser. Placering: 2. studieår, 2. kvarter. Modulet er obligatorisk for studerende på 2. år af bacheloruddannelsen. Omfang: 7 ECTS svarende til 196 arbejdstimer for den studerende. De dækker perioden: uge til uge , og fordeles med 9 uger á gennemsnitligt 19,5 arbejdstimer samt ca. 20 timer til eksamen i uge Overordnede mål: Modulets mål er at kvalificere den studerendes kompetencer i forhold til at planlægge, organisere, realisere og evaluere kvalitative og/eller kvantitative undersøgelser indenfor idrætsteoretiske områder af humanistisk-samfundsvidenskabelig karakter. Faget er ligeledes studieforberedende for videnskabelig metode på kandidatuddannelsen. Kompetencemål: Teoretiske, akademiske kompetencer: Ved afslutningen af forløbet skal den studerende kunne: Redegøre for og diskutere forskningsprocessens vigtigste stadier i forhold til videnskabelige grundkriterier og forskningsetik (niveau 3) Anvende og begrunde en kvalitativ tilgang til idrætten i samfundet (niveau 3) Anvende og begrunde en kvantitativ tilgang til idrætten i samfundet (niveau 3) Redegøre for og diskutere forholdet mellem historie og samfundsteori (niveau 3) Anvende og begrunde en historisk-kildekritisk og en samfundsvidenskabelig tilgang til idrætten i samfundet (niveau 3) Anvende og begrunde en kulturanalytisk og figurativ tilgang til idrætten i samfundet (niveau 3)

8 Undervisningsform og organisation: Modulet tager udgangspunkt i humanistiske og samfundsvidenskabelige analyser og teorier med særligt fokus på idrættens historiske og samfundsmæssige problemstillinger samt forskningsmetoder i tilknytning hertil. Modulet er bygget op omkring historie og sociologi samt anvendelse og diskussion af kvalitativ og kvantitativ forskningsmetode. Faget benytter den problembaseredepædagogik, hvor der veksles mellem forelæsninger, holdundervisning, feltøvelser og fremlæggelser. Forløbets indhold Rammerne: Nedenstående forløb består af: I alt: a) 14 forelæsningslektioner (1 forelæsning a 3 lektioner, 5 forelæsninger á 2 lektioner og 1 forelæsninger á 1 lektion) b) 23 holdlektioner pr. hold (disse er typisk lagt i moduler á 3 lektioner) c) 18 skemalagte gruppetimer og 5 timer til feltøvelser 60 timer pr. hold bemærk kun forberedelse til ca. 48 lektioner. Den anførte litteratur (se nedenfor under de respektive lektioner) forventes læst fra gang til gang. Da forløbet i princippet tager udgangspunkt i problembaseret læring med dertil hørende selvstændigt arbejde på baggrund af anførte tekster, kan det imidlertid forekomme, at der til enkelte undervisningsgange skal læses et meget stort antal sider. Til gengæld vil der være andre undervisningsgange, hvortil der ikke skal læses nye tekster. I faget benyttes følgende grundbøger, der bedes anskaffet: Hansen, Erik Jørgen & Andersen, Bjarne Hjorth: Et sociologisk værktøj introduktion til den kvantitative metode, Hans Reitzels Forlag, 2.udgave (el. nyere) Kvale, Steinar: Interview en introduktion til det kvalitative forskningsinterview, Hans Reitzels Forlag, Thing, Lone Friis & Wagner, Ulrik (red): Grundbog i idrætssociologi, Munksgaard Danmark, Feltøvelse 1 spontan opgave udføres tæt på SDU Holdtimer (3 lektioner): Deltagerobservation (JTS) Indhold Uge 45. Fagintroduktion, deltagerobservation (JTS) og teori (PM) Forelæsning (3 lektioner) Indhold: Fagintroduktion: studieguiden og forløbets indhold, arbejdsformer og krav gennemgås Introduktion til idrætssociologi og forskningsmetoder Konfigurationsanalyse

9 Litteratur: Bourdieu, Pierre: Af praktiske grunde, Hans Reitzels Forlag, 1997: Dahl, Henrik: Kroppen: Hvis din nabo var en bil, Akademisk Forlag, 1997: Dunning, MalColm & Waddington: Introduction: history, sociology and the sociology of sport: the work of Norbert Elias in Dunning, MalColm & Waddington: Sport Histories, Routledge 2004:??-?? Hansen, Erik Jørgen & Andersen, Bjarne Hjorth: Et sociologisk værktøj introduktion til den kvantitative metode, Hans Reitzels Forlag, 2.udgave 2009: Kvale, Steinar: Interview en introduktion til det kvalitative forskningsinterview, Hans Reitzels Forlag, 2009: Launsø, Laila og Rieper, Olaf: Forskning om og med mennesker, København 2000: Østergaard, C. & Warren, L., Observation i Thing, Lone Friis & Wagner, Ulrik (red): Grundbog i idrætssociologi, Munksgaard Danmark, Grundbog i Idrætssociologi, Munksgaard Danmark, 2011: : Fremlæggelse af observationer med efterfølgende diskussion af metode og hermeneutik og oplæg til øvelsesopgave 2 Skemalagte selvstudietimer Forelæsning (2 lektioner)(jts): Deltagerobservation og forskningsetik Hansen, Erik Jørgen & Andersen, Bjarne Hjorth: Et sociologisk værktøj introduktion til den kvantitative metode, Hans Reitzels Forlag, 2.udgave 2009: Kvale, Steinar: Interview en introduktion til det kvalitative forskningsinterview, Hans Reitzels Forlag, 2009: Tjørnhøj-Thomsen, T. & Whyte, S. Feltarbejde og deltagerobservation i Vallgårda, S. & Koch, L. (red.) Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab, 4. Udgave, København, Munksgaard Danmark, 2011: supplerende litteratur efter ambitionsniveau Supplerende litteratur: Emerson, R. M., Fretz, R. I., & Shaw, L. L. (1995). In the field: Participating, observing, and jotting notes. In R. M. Emerson, R. I. Fretz, & L. L. Shaw (red.), Writing ethnographic fieldnotes. (pp ). Chicago & London: The University of Chicago Press. Bernard, H., Research Methods in Anthropology quantitative and qualitative methods, fifth edition, alta mira, 2011: Spradley, J.P. (1980) Participant Observation, New York: Holt, Rinehart & Winston. Tjørnhøj-Thomsen, T. & Whyte, S. Feltarbejde og deltagerobservation i Vallgårda, S. & Koch, L. (red.) Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab, 4. Udgave, København, Munksgaard Danmark, 2011: Garbarino, James; Stott, Frances M og medarbejdere ved The Erikson Institute, oversat af Anders Johansen, Hans Reitzels Forlag, 1997: Teksten ligger på e-learn under titlen børn. Uge 46. Teori

10 Forelæsning (2 lektioner) (PM) Indhold: introduktion til udvalgte teoribegreber af Pierre Bourdieu Bourdieu, Pierre: Socialt rum og symbolsk rum. I Af praktiske grunde. Omkring teorien om menneskelig handlen, Hans Reitzels Forlag, København 1997: Dahl, Henrik: Kroppen. I Hvis din nabo var en bil. En bog om livsstil, Akademisk Forlag, København 1997: Østergaard, Charlotte: Bourdieu smag, distinktion og idræt som et socialt felt. I Thing, Lone Friis & Wagner, Ulrik (red): Grundbog i idrætssociologi, Munksgaard Danmark, Grundbog i Idrætssociologi, Munksgaard Danmark, 2011: Forelæsning (2 lektioner) (PM) Indhold: introduktion til udvalgte begreber af Giddens og Luhmann Kaspersen, Lars Bo: Modernitetsanalyse: Globalisering og intimitetens forandring. I Anthony Giddens introduktion til en samfundsteoretiker, Hans Reitzels Forlag, København 2001: Nielsen, Glen & Wagner, Ulrik: Giddens` strukturationsteori og idrætten. I Thing, Lone Friis & Wagner, Ulrik (red): Grundbog i idrætssociologi, Munksgaard Danmark, Grundbog i Idrætssociologi, Munksgaard Danmark, 2011: Thyssen, Ole: Luhmann og sporten. I Mortensen, Nils (ansv.): Distinktion. Tidsskrift for samfundsteori. Temanummer om Niklas Luhmanns samfundsteori, Institut for Statskundskab, Århus Universitet 2000: Wagner, Ulrik: Sport som kommunikationssystem, I Thing, Lone Friis & Wagner, Ulrik (red): Grundbog i idrætssociologi, Munksgaard Danmark, Grundbog i Idrætssociologi, Munksgaard Danmark, 2011: Forelæsning (1 lektion) (JTS) Indhold: Den hjælpende relation, et eksempel på en psykologisk/sociologisk analyse Litteratur: Støckel, J. T. Grænseoverskridelser i den hjælpende relation, i Henriksen, K. (ed.) Inspiration til Talentudvikling, Syddansk Universitetsforlag. 2 Skemalagte selvstudietimer 3 Holdtimer (3 lektioner): (PM/JTS) Indhold: Elias samt diskussion af videnskabsteori og teoribegrebet Dunning, Eric; Dominic, Malcolm; Waddington, Ivan: Introduction. History, sociology and the sociology of sport: the work of Norbert Elias. I Dunning, Eric; Malcolm, Dominic; Waddington, Ivan: Sport Histories. Figurational Studies of the Development of Modern Sports, Routledge, New York, 2004: Kvale, Steinar: Interview en introduktion til det kvalitative forskningsinterview, Hans Reitzels Forlag, 2009:

11 Mindegaard, Peter: Boldspil under kulturel og samfundsmæssig forandring en kulturanalyse af fodbold og håndbold som breddeidræt, Ph.d.-afhandling på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet, 2010: og Thing, Lone Friis & Wagner, Ulrik (red): Grundbog i idrætssociologi, Munksgaard Danmark, 2011: Thing, Lone Friis: Norbert Elias sport og civilisering. I Thing, Lone Friis & Wagner, Ulrik (red): Grundbog i idrætssociologi, Munksgaard Danmark, Grundbog i Idrætssociologi, Munksgaard Danmark, 2011: Uge 47: Forelæsning (2 lektioner) (JTS) Indhold: Det kvalitative forskningsinterview Litteratur: Christiansen, Ask Vest: Interview i Thing, Lone Friis & Wagner, Ulrik (red): Grundbog i idrætssociologi, Munksgaard Danmark, 2011: Grundbog i Idrætssociologi, pp Kvale, Steinar: Interview en introduktion til det kvalitative forskningsinterview, Hans Reitzels Forlag, 2009: , , Supplerende litteratur: Bernard, H., Research Methods in Anthropology quantitative and qualitative methods, fifth edition, Alta Mira, 2011: Skemalagte selvstudietimer med forberedelse afprøvning af interview og formulering af problemformulering og søgeord til litteratursøgning Feltøvelse 2 første runde med deltagerobservation Holdtimer (3 lektioner): (JTS/MJ) Indhold: Problemformulering og litteratursøgning Uge 48. Forelæsning (2 lektioner) (JTS): Spørgeskemaundersøgelse Indhold: Hansen, Erik Jørgen & Andersen, Bjarne Hjorth: Et sociologisk værktøj introduktion til den kvantitative metode, Hans Reitzels Forlag, 2.udgave 2009: Nielsen, Glen: At sætte tal på idræt som socialt fænomen introduktion til kvantitativ metode i Thing, Lone Friis & Wagner, Ulrik (red): Grundbog i idrætssociologi, Munksgaard Danmark, 2011: Feltøvelse 3 anden runde med deltagerobservation Uge 49: Forelæsning (2 lektioner): Kvantitativ metode - spørgeskema Holdtime (3 lektioner) (JTS): Indføring i og planlægning af spørgeskemaundersøgelser Litteratur:

12 Hansen, Erik Jørgen & Andersen, Bjarne Hjorth: Et sociologisk værktøj introduktion til den kvantitative metode, Hans Reitzels Forlag, 2.udgave 2009: Gruppetimer (2 lektioner): opgaveskrivning/vejledning/buffertimer Midtvejsevaluering på gruppeniveau (1 time) Uge 50: Holdtimer (3 lektioner): (JTS) Indhold: Gennemførelse af en spørgeskemaundersøgelse Elementære analyser af datamaterialer 2 Skemalagte selvstudietimer sociologiske og historiske analyseformer Uge 51: idrætshistorie/teori forelæsning (3 lektioner) (PJ) Uge 1. Holdtimer (3 lektioner) 2 Skemalagte selvstudietimer Uge 2. Holdtimer (3 lektioner) (JTS): andre typer af kvalitative studier/design repetition og gennemgang af tidligere eksamensopgaver. 2 Skemalagte selvstudietimer Prøver: Undervisningen i humanistisk og samfundsvidenskabelig idrætsteori baserer sig på, at den studerende har tilegnet sig et tilfredsstillende niveau i de humanistiske og samfundsfaglige fagområder på basisåret Læringsprøver: Faget inkluderer en skriftlig øvelsesopgave, der skal godkendes af underviseren. Frist for elektronisk aflevering af læringsprøven er fredag d. 14 december kl på mail til jtoftegaard@health.sdu.dk. Afsluttende prøve: 24 timers skriftlig, individuel hjemmeopgave. Hjemmeopgaven må max fylde enheder (ca. 7 sider) eksklusiv. indholdsfortegnelse, noteapparat, litteraturliste, forside og eventuelle bilag. Bilagene må ikke overstige 3 sider. Bedømmes efter 7 trins skalaen, ekstern censur.

13 Krav til beståelse af modulet: Læringsprøven og afsluttende prøve skal være bestået hver for sig for at bestå modulet. Anbefalet litteratur: Der henvises til den litteratur, der er anført under de enkelte undervisningsgange Nøglepersoner i modulet: Modulansvarlig: Jan Toftegaard Støckel, jtoftegaard@health.sdu.dk Undervisere: Jan ToftegaardStøckel, jtoftegaard@health.sdu.dk Peter Mindegaard, pmmoller@health.sdu.dk Samlet pensumoversigt: Hansen, Erik Jørgen & Andersen, Bjarne Hjorth: Et sociologisk værktøj introduktion til den kvantitative metode, Hans Reitzels Forlag, 2.udgave (el. nyere). I alt 186 sider Kvale, Steinar: Interview en introduktion til det kvalitative forskningsinterview, Hans Reitzels Forlag, I alt 140 sider. Launsø, Laila og Rieper, Olaf: Forskning om og med mennesker, København I alt 22 sider. Thing, Lone Friis & Wagner, Ulrik (red): Grundbog i idrætssociologi, Munksgaard Danmark, I alt 149 sider.

14 F3: Videnskabsteori og Etik PLACERING 2. studieår, 3. kvarter. Modulet er obligatorisk for studerende på 2. år af bacheloruddannelsen. OMFANG 3,5 ECTS At den studerende opnår grundlæggende kendskab til og viden om idræt og sundhedsområdets videnskabelige forankring og positioner samt viden om relevante etiske problemstillinger i relation til idræt og sundhed. KOMPETENCER Teoretisk, akademiske kompetencer Ved afslutningen af modulet skal den studerende kunne: Identificere og beskrive de vigtigste videnskabsteoretiske og etiske positioner og deres sammenhæng med idrætsforskningen (niveau 1). Forklare og redegøre for idrætten som interesse- og erkendelsesområde (niveau 2). Diskutere og analysere relevante etiske problemstillinger i relation til idrætten og idrætsforskningen (niveau 3). INDHOLD Modulet er opdelt i to fire-ugers forløb af samme omfang: 1) Videnskabsteori og 2) Etik. Videnskabsteoriforløbet handler om, hvordan forskelige former for videnskabelig viden er funderet og om idræt og sundhed som videnskabelige discipliner. Der arbejdes med grundlæggende videnskabsteoretiske begreber og med centrale videnskabsteoretiske positioner og deres forskelligheder bl.a. med hensyn til, hvad der betragtes som gyldig viden og sandhed. Desuden introduceres forskellige opfattelser af forholdet mellem krop og bevidsthed. Etikforløbet introducerer væsentlige etiske grundpositioner og anvendelse af disse, både i forhold til idrætsforskningsmæssige problemstillinger og etik og moral knyttet til idrætslig og sportslig praksis. Desuden kobles etik til et bredere samfundsanalytisk perspektiv, hvor der kigges historisk på forskellige herskende etikformer og deres betydning for måden at dyrke idræt på til forskellig tid. UNDERVISNINGSFORM Undervisningen veksler imellem fælles forelæsninger og holdtimer med oplæg, diskussioner og løsning af opgaver. ORGANISATION Modulet indeholder 8 forelæsninger og 8 holdtimer. Litteratur i modulet: Kompendiet Idrættens Videnskabsteori og Etik Kan købes i boghandelen på SDU. Udleveret materiale til timerne. Ekstramateriale fra e-learn.

15 Prøver: Afsluttende prøve Bunden skriftlig 3 timers prøve med hjælpemidler. Bedømmes bestået/ikke bestået. Intern censur. Modulansvarlige og underviser: Michael Fehsenfeld (mfehsenfeld@health.sdu.dk)

16 V1. Teamudvikling, Teamcoaching og præstationsoptimering Formål Modulets formål er 1) at den studerende tilegner sig viden om processerne bag og forudsætninger for præstationer i eliteboldspil og 2) opnår færdigheder i at reflektere over, planlægge, udvælge og anvende hensigtsmæssige værktøjer og strategier til at lede og optimere præstationer på teams. Omfang 10 ECTS svarende til 280 arbejdstimer Placering 2. studieår, 4. kvarter Kompetencer Ved afslutningen af faget kan den studerende: Professionskompetencer: Organisere og deltage i teamudviklingssamtaler (TUS) Deltage i teamets værdifællesskab og organisere og håndtere dets kommunikationsprocesser både internt og eksternt Reflektere over egne styrker og svagheder indenfor forskellige arenaer (socialt, mentalt, teknisk, taktisk, fysisk) og anvende denne viden til at præstere i kamp Reflektere over og anvende systemiske procesværktøjer, begrebsapparat og coachingprincipper som styringsredskab i teamudviklingsprocesser i eliteboldspilmiljøer Planlægge og gennemføre funktionel boldspilstræning i forbindelse med udvikling af fysiologiske præstationsparametre Teoretisk og akademiske kompetencer beskrive, analysere, diskutere og formidle viden om teamudviklingsprocesser og præstationsoptimering i eliteboldspilmiljøer. Analysere og vurdere teamets kompetencer og udvikle hensigtsmæssige trænings og kampstrategier i forhold til at præstationsoptimere teamet som helhed Analysere fysiske arbejdskrav i udvalgte boldspil og vurdere spilleres fysiologiske profil i forhold til arbejdskravene i eliteboldspil. Vurdere anvendeligheden af forskellige fysiske test og træningsprincipper for eliteboldspillere og gennemføre disse i praksis.

17 Modulets forudsætninger og succeskriterier Modulet bygger videre på meget af den kunnen den studerende indtil videre har opbygget på studiet. Ved modulets start forventes det derfor, at den studerende: Kan deltage i boldspilskampe og redegøre for disses særkende. Kan Indgå i teamarbejde og deltage i reflekterende processer i boldspil. Kan deltage i og redegøre for forskellige boldspilstaktikker og indgå i udviklingen af sådanne. Kan reflektere over og anvende såvel humanistiske-samfundsvidenskabelige som naturvidenskabelige vidensformer i udviklingsprocesser. Kan udvikle spil og aktiviteter i forhold til specifikke mål og målgrupper For at modulet opleves som en succes, er der nogle væsentlige indstillingsparametre som har betydning for din læring og teamets succes generelt: At den studerende indstiller sig på at lege med, på den alvorlige leg som sporten tilbyder. Dvs. lege med på alvoren om, at det jævnfør sportens kode handler om at vinde og dermed også om, at optimere på alle de parametre der kan optimeres, samtidig med at man accepterer at det er en leg. Vi skal altså lege med kampen og dermed lære at vinde og lære andre at vinde. At den studerende indstiller sig på et intensivt forløb, hvor selvdisciplin, planlægning og teamdedikation har afgørende betydning for både din og andres læring. Der er altså en større grad af afhængighed af hinandens indsats i dette forløb i forhold til læringsudbyttet, sammenlignet med andre moduler. Derfor er der også høje forventninger til fremmøde og aktiv deltagelse, som også er en del af beståelseskriteriet for forløbet.

18 Modulets overordnede struktur og indhold Uge 15 - Intro + Research Light - Teaminddeling + træningskamp Uge 25 - Mundtlig prøve Uge 16 - forelæsninger + TBL - Intro til TUS + fysiske tests - Turneringsrunde 1. Uge 24 - Aflevering af eksamensartikel Uge 17 - forelæsninger + TBL - TUS + teamtræning - Turneringsrunde 2 Teamudviklingsforløbet i ugeoversigt Uge 23 - Fysiologiske tests - TUS + teamtræning - Playoffs Uge 18 - forelæsninger + TBL Uge 22 - TUS + teamtræning - Turneringsrunde 6 og 7 Uge 19 - forelæsninger + TBL - TUS + teamtræning - Turneringsrunde 3 Uge 21 - forelæsning og TBL - TUS + teamtræning - Turneringsrunde 5 Uge 20 - forelæsninger + TBL - TUS - Turneringsrunde 4 - Draft Figur 1. Teamudviklingsforløb Turneringsstruktur Modulet er struktureret som en boldspilssæson, hvor de studerende, inddeles på 6 teams i to divisioner Øst og Vest divisionen. Hvert hold møder holdene fra egen division to gange og holdende fra modsat division en gang i grundspillet i alt 7 kampe pr. team. Det bedste hold fra hver division går direkte i semi-finalerne. Der spilles basketball med alle gældende regler, med undtagelse af et par enkelte ændringer f.eks. i forbindelse med opdækning. Halvvejs i sæsonen er der en draft (efter 4. turneringsrunde) kendt fra NBA (National Basketball Association) - hvor spillere købes og sælges af de forskellige hold. Ligesom i NBA er det en pointe at gøre kampene så lige så muligt, da det bl.a. er dér spændingen i sport ligger gemt. Tanken er gennem, at lege med virkeligheden, at give de studerende mulighed for at arbejde med, at håndtere og udfordre sportens inkluderende og ekskluderende principper. Hvordan genopbygger man holdet, når man har mistet en væsentlig spiller, hvem tager så ansvaret? og hvordan definerer man sig på ny som team osv.? Turneringen afgøres først på finaledagen de sidste skemalagte timer.

19 Game-based learning (GBL) Det er grundlæggende for dette modul at anvende en spilbaseret læringstilgang (GBL) (Prensky 2001). GBL bruger spillet og konkurrencen mellem de studerende som et middel til at lære gennem og vigtigt ikke som målet i sig selv. Der vil være et særligt fokus på læring i forbindelse med forelæsninger, TUS og teamtræninger. Præstation vil især komme til udtryk i forbindelse med TBL, fysiologiske tests samt turneringsrunderne. GBL ses oftest nævnt i forbindelse med digitale interaktive computerspil, men er i dette forløb gjort analoge - virkelige. Basketturneringen 1) er derfor kun ét ud af tre parametre der samlet konkurreres indenfor. To andre dele af turneringen består i 2) en fysiologisk præstationsoptimeringskonkurrence og 3) en videnskonkurrence. Den fysiologiske del af konkurrencen foregår gennem teamets (forbedrede) præstationer ved fysiske test undervejs i forløbet, mens videnskonkurrencen foregår ved hver forelæsning gennem læringskonceptet Team-based learning (TBL). Karaktererne i forbindelse med eksamen vil ligeledes indgå som en del af videnskonkurrencen dog uden at karaktererne bliver offentliggjorte. Pointen er, at en del af motivationen i faget ligger gemt i, at alt hvad du gør i form af indsats, forberedelse mm. potentielt har indflydelse på konkurrencen for dig og dit hold og samtidig har til hensigt at virke stærkt ind på læringen om eliteboldspil. Praksisbaseret forskning Udover GBL er modulets læringsstruktur bygget op over metoden Reseach Light (RL), som er en evidensbaseret metode til praksisbaseret forskning. Tanken bag RL er, at anvende forskningsinspirerede principper, designs, og dataindsamlingsmetoder i den daglige praksis, for at kunne svare på spørgsmål der udspringer af praksis på måder, der informerer praksis (Epstein 2001). Med andre ord handler RL altså om, at lave små forskningsprocesser på eget team, hvor den viden der opnås, udnyttes både til at opnå viden om teamudvikling, teamcoaching og præstationsoptimeringer og til at udvikle selve teamet. Strukturen i forløbet understøtter denne tankegang, således der gives inspiration i forelæsningerne først på ugen, som kan anvendes på teamet med det samme i løbet af ugen. Det hensigtsmæssige med denne tilgang er at metoden er skabt til at anvendes af praktikere i deres daglige arbejde. Hermed menes, at man i særlig grad retter fokus mod at begrænse og indsnævre dataindsamling mod det væsentlige, samtidig med at man anvender anerkendte metoder. Desuden rettes fokus mod fænomener i hverdagen, dvs. de fænomener som opleves præsente for de studerende og teamet nu og her. Sidst er omdrejningspunktet at den viden der opnås, formidles til eget team og medstuderende. Videreformidlingen til medstuderende på de andre teams foregår via Teamdynamisk Tidende, som er forløbets avis og udkommer 6 gange. Her præsenteres bl.a. teamets RLprojekter. På den måde kan hver sekvens mellem turneringskampene ses bygget op som små team - RLprojekter. Denne tanke er også inkorporeret i eksamen, hvilket du kan læse mere om under evalueringspunktet. Begrebs og samtalestruktur Med udgangspunkt i ovenstående RL metode, har vi udvalgt en række centrale begreber, som danner rammen om den indholdsmæssige del af modulet. Som nedenstående tabel illustrerer hører der en række udvalgte analyseenheder og metoder med til hvert begreb. Analyseenhederne udspringer af den litteratur der bliver præsenteret i modulet. Hensigten med analyseenhederne er at anvende dem i RL undersøgelserne til for eksempel at udvikle teamets kultur og som omdrejningspunkt i teamudviklingssamtaler. Det skal uddybes, at tabellen er under udvikling, hvorfor den kan se anderledes ud når forløbet starter og sikkert også

20 forandrer sig under selve forløbet, hvor de studerende kan være med til at udvikle den. Pt. mangler der f.eks. de centrale fysiologiske begreber, analyseenheder, metoder og litteratur. Det drejer sig f.eks om det anaerobe arbejde eksempelvis : retningsskift, hop, sprint og det aerobe arbejde som kan karakteriseres som: høj intensivt, intervalpræget med forskellige intervallængder,og restitutionsevne. Der vil gennem forløbet blive arbejdet med forskellige tests (ex med fotoceller, YoYo tests, hoppemåtte, agility) for at sammenligne basketballs arbejdskravanalyse med spillernes kapacitetsanalyse Dette sammenholdes med litteraturen vedrørende basketball, men tillige med andre boldspil eksempelvis fodbold og håndbold. En mere detaljeret læseplan, der illustrerer hvad der skal læses til hvornår, gøres tilgængelig på e-learn courset.

21 Begrebsmodel Begreb Analyseenhed Metode Litteratur Motivation Indstilling - Psykisk system Team/individ, Indre/ydre, Tab/vind Mere læring/mindre læring Resultat/proces/præstation Begyndelse/slutning, Ris/ros Målsætninger, aftaler, handleplaner,videndeling Værdier, Forventninger Bekræftelse/skuffelse Hasmenn (indre/ydre) Locke & Latham Kompetencer /psykisk system Ressourcer Styrker/svagheder, Færdigheder/viden Mental/social/fysisk/teknisk/taktisk/ Pædagogisk Ability spotting Swot-analyse Anerkendende procesøvelser Qvortrup læringsniveauer Relation/interaktions system (beslutninger) TeamCoaching Symmetrisk/komplementær, Tillid/mistillid Dominans/underkastelse, Magt/afmagt Selviagttagelse/fremmediagttagelse Medspiller/modstander Relationelle færdigheder Reflekterende teams konfliktløsning (Wadel Andreasen) (Benedicte Madsen) Teamudvikling i relationer Peter Senge Reinhard Stelter Team/interaktionssyst em Kommunikation/ feedbackmønstre Ris/ros, Meget/lidt, Åben/lukket, Verbal/nonverbal Stadier (forming/storming/norming/performing) 5f modellen Anerkendende strategi Gamemaster/gameplayer Reinhard Stelter Kultur/miljø/organisa tion/social System - værdier Muligheder/begrænsninger Mere/mindre læring Træning/kamp Konkurrence/udvikling Udfordrende udsagn - værdibaserede redskaber/coaching Qvortrup hyperkomplekse samfund Teambaserede organisationer i praksis Slip anerkendelsen løs. Tabel 1: Team-analyseenheder (Engell & Hansen, 2010)

22 Læringsstruktur Modulets læringsteoretiske tilgang tager udgangspunkt i systemteori og fænomenologi, hvor særligt sociologen Niklas Luhmann og læringsteoretiker Lars Qvortrups har været inspirationskilder. Dette betyder at vi arbejder med udgangspunkt i fire forskellige læringsniveauer med hvert deres kendetegn. Modellen vil blive forklaret i modulet, men som du måske allerede har hæftet dig ved, er de samme farver fra begrebsmodellen anvendt. Dette skyldes at der netop er sammenhæng med de begreber og temaer der tages op og de metoder der anvendes i forhold til hvilket læringsniveau der arbejdes på. Tanken bag forløbet er her, at starte ud med at udvikle kulturen og skabe rammerne for arbejde på de andre niveauer. Dernæst tager vi fat i Teamet osv. Tanken er dog hver uge gennem forløbet at forsøge at inddrage alle læringsniveauer i teamets arbejde. På læringsniveau 1 (blå) arbejder vi når vi beskriver og definerer begreber og deres betydning, eller lærer spillets regler i Basketball eller TUS. På læringsniveau 2 (grå) arbejder vi når vi anvender viden (metoder) og færdigheder og sætter dem i spil i praksis. Dette gælder både på banen i træning og kamp og udenfor banen i TUS. På læringsniveau 3 (orange) arbejder vi når vi udvikler og tager fat i relationerne på teamet, løser konflikter og producerer viden og færdigheder til Vi-kultur. Det 4 læringsniveau (grønne) arbejder vi på i fællesskab ved at håndtere spørgsmålet om hvorfor vi gør som vi gør og dermed hele tiden gør opmærksom på de grænser der definerer det enkelte team som organisation. Niveau 4 referer også til den kontekst og ramme vi i fællesskab forsøger at nuancere og er med til at skabe i og om faget. Analyse og læringsmodel Vidensbetegnelse Færdighedsbetegnelse Spørgsmålstyper Læringsniveau Undervisningsformer Ledelses- Former og værktøjer Potentielle effekter Kvalifikationer At lære noget Paratviden - Basal selvreference Isolerede - færdigheder Hvad? klare mål Deduktiv Kontekst adskilt Erfaringsbaseret ledelse/regel og adfærdsledelse Proportionel Kompetencer At lære at lære Situativ viden -refleksivitet Situative færdigheder (Relationelle) Hvordan? kompetence mål Induktiv Opgaveløsning i Kontekst Anvende ledelsesværktøjer i kontekst (hensigtsmæssigt) Eksponentiel Kreativitet At Omlære Systemisk viden - Meta refleksivitet (refleksion) Systemiske færdigheder Hvorfor? systemiske mål (formål) Produktion (abduktiv) Forandringsledelse - Ledelsesteorier Kvantespring Kultur verdensviden Videnskultur Færdighedskultur Almen dannelse Social Evolution Ledelses Kultur Paradigmeskift Tabel 2: Læringsniveauer (Engell & Hvid Larsen 2008)

23 Side23 Indholdsplan og arbejdsbelastning Herunder kan du se hvilke temaer, som er koblet på hvilke forelæsninger. Der skal tages forbehold for tiderne i dette skema. Da de ikke justeres i forbindelse med ændringer. Gå derfor efter det officielle skema på hjemmesiden og brug udelukkende dette som forklarende. Hvornår Forelæsning Tema Tirsdag d. 9/4 kl i u150 Torsdag d. 11/4 kl i u1 Fredag d. 12/4 kl i u20 Mandag d. 15/4 kl i u150 + Hal 1 + Hal 2 Mandag d. 15/4 kl i u140 Mandag d. 22/4 kl i u140 Tirsdag d. 23/4 kl i u? (se skema for lokale) Torsdag d. 25/4 kl i u55 Mandag d. 29/4 kl i u140 Mandag d. 6/5 kl i u140 Fredag d. 17/5 kl i u140 Tirsdag d. 21/5 kl i u46 Introforelæsning 1 Introduktion til faget og centrale elementer Værdifulde værdier og teamets fortælling Teaminddeling Research light igangsættes Vejledningsforelæsning 1 Research light præsentationer Vejledningsprocedure Humanistisk forelæsning 1 Teamudvikling i relation til samfundet Fysiologisk forelæsning 1 Testning og træning Udførelse af tests Intro til afvikling af tests Humanistisk forelæsning 2 Teamudviklingssamtaler Teamroller og samspillet i mellem Humanistisk forelæsning 3 Teamets målsætninger og motivation Ledelse af teamet med afsæt i helheden Fysiologisk forelæsning 2 Kapacitet- og arbejdskravsanalyse samt specifik træning Vejledningsforelæsning 2 Fra idé til artikel Fysiologisk forelæsning 3 Præsentation af puls- og laktatmålinger Databasebehandling Fysiologisk forelæsning 4 Funktionel styrketræning Træthed og overbelastning Humanistisk forelæsning 4 Draft Håndtering af spillerafgang og spillertilgang Vejledningsforelæsning 3 Behandling af data/empiri Af ovenstående skema fremgår kun forelæsningerne. Som det kan ses i skemaet er der også planlagt andre timer af praktisk karakter, hvor det er teamet som har ansvaret, herunder tests, teamtræning, turneringsrunder, TUS. En mere detaljeret oversigt hvor alle timerne indgår samt arbejdsbelastning vil være at finde på e-learn.

24 Side24 Prøver Eksamen udgøres af en kombineret prøve bestående af en skriftlig artikel efterfulgt af et mundtligt forsvar på basis af et projektarbejde. Bedømmes efter 7 skalaen ved intern eller ekstern censur. Uddybende om projektarbejdet og det skriftlige produkt Problemstillingen skal enten rettes mod en fysiologisk problemstilling(er) (præstationsoptimering) eller en humanistisk problemstilling(er) (teamudvikling og teamcoaching). Det handler her om at kunne: Undersøge hvordan fænomener hænger sammen i eliteboldspilsmiljøer! Undersøge vil sige at søge det der ligger under I skal på sin vis lege forskere. Forventningen er dog ikke ny viden, men evnen til at kunne: Beskrive, analysere, diskutere og formidle viden om teamudviklingsprocesser og præstationsoptimering i eliteboldspilmiljøer. På baggrund af problemstillingen indsamles data/empiri, som formidles gennem: Aflevering af en skriftlig videnskabelig artikel. Artiklen må max. fylde 10 normalsider (1 normalside svarer til 2400 anslag). Artiklen kan udarbejdes individuelt eller i grupper af max. 3 personer. Omfanget af artiklen er stadig 10 normalsider, såfremt den udarbejdes i grupper. Det mundtlige forsvar Det mundtlige forsvar afvikles som en individuel prøve (20 minutter inkl. bedømmelse), baseret på en præsentation af artiklen ved en teamudvikling, teamcoaching og præstationsoptimerings konference. Formen ligner således den man ser ved videnskabelige konferencer med mundtligt 6-7 minutters præsentation/oplæg (PowerPoint, Prezi, keynote) og ca. 8-9 minutters diskussion/spørgsmål fra eksaminator og censor. Det handler igen om evnen til at kunne: Beskrive, analysere, diskutere (bl.a. forholde sig kritisk til egne resultater og metode mv.) og formidle viden om teamudviklingsprocesser og præstationsoptimering i eliteboldspilmiljøer. Samlet set tester vi jer altså i dybden og evnen til at forholde jer indgående til projektet. I forbindelse med gruppearbejder, er det vigtigt at understrege, at præsentationen er en selvstændig fremstilling også i selve den visuelle del af præsentationen (powerpoint, prezi, keynote). De samme data, men med forskellige øjne. Det forventes at i deltager som tilskuere til de andres oplæg, minimum den dag i selv er på som oplægsholder, da en af de grundlæggende ideer bag eksamensformen er, at den skal være videndelende mellem jer. Fagansvarlig Andreas Bolding Christensen abchristensen@health.sdu.dk Yderligere undervisere på modulet Kurt Jensen Martin Madsen Jacob Højberg Nielsen Kasper Gejl kjensen@health.sdu.dk martin.madsen@vih.dk jhnielsen@health.sdu.dk kgejl@health.sdu.dk Rasmus Kaysen Kier rasmuskk@gmail.com

25 Side25 Mads Hovgaard Nicklas Pyrdol Christensen Jonathan Lilliendal Jørgensen Ole Mathorne

26 Side26 V 2: Bevægelseslæring processer og analyser Placering og omfang 4. kvarter på 2. studieår Modulets omfang er 10 ECTS svarende til 280 arbejdstimer (47 timer pr uge) Særlige forhold Modulet er et valgfag på 2. år af bacheloruddannelsen. Formål Formålet med modul er, at den studerende tilegner sig tværfaglige forudsætninger for at kunne begrunde og anvende forskellige læringsparadigmer knyttet til bevægelseslæring i praksis og teori. Undervisning, projektarbejde og prøver sigter bredt mod at give de studerende kompetencer til at undervise i bevægelseslæring inden for fx gymnasieskolen, idrætshøjskoler, specialidrætsforbund så vel som alment fx. terapeutisk. Samlet betegnes bevægelseslæring processer og analyser, som bevægelsescoaching. Kompetencemål Målsætningen kan mere specifikt udmøntes i at den studerende efter undervisningens gennemførelse er i besiddelse af følgende delkompetencer: Professionskompetencer Ved afslutningen af modulet skal den studerende kunne: Deltage i bevægelseslæring, optimering af kropslige færdigheder samt anvende E-læring og computerbaserede analyseværktøjer (samlet digitale hjælpemidler til læring af bevægelser) i forbindelse med bevægelsescoaching (niveau 1 og 2). Justere og reflektere over færdigheder i forhold til såvel krops- og bevægelsespsykologisk teori, biomekanisk teori som Motor Learning and Control (MLC) (niveau 2). Udvælge, udvikle og begrunde interventioner i forhold til færdighedslæring for målgruppen i projektarbejdet (niveau 3). Teoretisk og akademiske kompetence Ved afslutningen af modulet skal den studerende kunne: Definere, beskrive og identificere begreber og principper i relation til bevægelseslæring (niveau 1). Forklare og anvende teorier om krops- og bevægelsespsykologi, MLC samt biomekanik i forhold til læreprocesser knyttet til bevægelseslæring (niveau 2). Analysere, diskutere og vurdere egne og andres kropslige færdigheder ved inddragelse af teori, herunder vurdere teorierne kritisk (niveau 3). Læringsforudsætninger At den studerende har arbejdet med og kan anvende SkillCapture og SkillSpector på basisniveau

27 Side27 At den studerende kan anvende og begrunde grundlæggende biomekanisk teori At den studerende har bestået færdigheder, der indgår i idræt og sundhedsstudiets først år. Læringsmål At kunne anvende og vurdere relevansen af forskellige videoanalyse- og feedbackværktøjer Etablere kontakt til og fastholde samarbejde med ekstern samarbejdspartner, der kan indgå i et forløb med bevægelsescoaching Demonstrere de kropslige færdigheder, der har været arbejdet med i undervisningen Reflektere og analysere egne og andres kropslige færdigheder Anvende Dartfish til kommunikation om bevægelser Beskrive og anvende biomekaniske principper i relation til bevægelseslæring, herunder udføre kinematiske analyser i SkillSpector Redegøre for de grundlæggende principper for EMG og neural aktivitet i muskler og CNS Redegøre for begrebsapparatet der hører til området motor learning and control og anvende begrebsapparatet i forhold til interventionen i projektarbejdet Redegøre for og reflektere over styrke og svagheder ved udvalgte motor program teorier Redegøre for og anvende teorier om begrundet feedback i forhold til bevægelsescoaching Redegøre for teorier om træningsvariation og planlægning i forhold til bevægelseslæring Begrunde og anvende mental træning i forhold til bevægelsescoaching Begrunde anvendelsen af video i forhold til bevægelsescoaching Redegøre for samt anvende og reflektere over læreprocesser knyttet til bevægelseslæring ud fra et kropsfænomenologisk perspektiv Redegøre for samt anvende og reflektere over læreprocesser knyttet til bevægelseslæring ud fra et kommunikativt perspektiv Udvikle og begrunde interventioner i forhold til bevægelsescoaching for målgruppen, der er etableret kontakt til og samarbejdes med i projektarbejdet. Undervisningsform Forløbet struktureres i tre delvist overlappende faser som vist i nedenstående figur

28 Side28 Undervisningen tager udgangspunkt i en lærerstyret undervisningsform, der gradvist afløses af en mere åben form med kombinationer af hold-, gruppe-, individuelt og projektarbejde. Det forventes at de studerende herunder bidrager med oplæg. Indholdsmæssigt arbejdes med en tværfaglig tilgang til området, der i størst mulig grad vil integrere praksis og teori. E-læring og computerbaserede analyseværktøjer vil indgå som en væsentlig del af undervisningen. Det forudsættes således at mindst en i hver gruppe har en funktionsdygtig PC er med Windows installeret. Ved undervisningens start udleveres en detaljeret undervisningsplan, der beskriver rammerne for forløbet, hvordan emnerne vægtes og den rækkefølge disse bliver afviklet i samt de evalueringsformer, der vil blive anvendt. Indhold: Praksis - teoriforløb knyttet til bevægelsescoaching Udvalgte læringsteorier knyttet til bevægelseslæring Motor-learning and control Biomekaniske analyser af bevægelsesfærdigheder Effektmålinger knyttet til læreprocesser og bevægelseslæring under inddragelse af E-læring og computerbaserede analyseværktøjer Caseopgave baseret på casen (fortælling) om at være ansat i og udvikle nye produkter i virksomheden bevægelsescoaching.dk.

29 Side29 Uddybning af modulet Arbejdstimernes fordeling: 10 ECTS (280 arbejdstimer) udmøntet i nedenstående: Konfrontation: 40 timer Forberedelse: 65 timer Opgaver/lab.øvelser: 30 timer Projektarbejde: 140 timer Evaluering/eks. 5 timer Litteratur Kompendiet: Bevægelseslæring processer og analyser Magill, R. A. (2007). Motor learning and control: Concepts and applications (8th ed.). New York: McGraw- Hill. Prøver Læringsprøve Den studerende skal: 1. Deltage aktivt i undervisningen og har mødepligt i de praktisk pædagogiske områder 2. Opnå et tilfredsstillende færdighedsniveau. Disse prøver bedømmes bestået/ikke bestået af underviseren. Afsluttende prøve En kombineret prøve i forbindelse med evaluering af projektarbejde. Intern eller ekstern censur. 7 trins-skala. I denne del af evalueringen lægges der vægt på, at den studerende kan koble praksis og teori og, at man er i stand til at reflektere over disse koblinger i formidlingsmæssige perspektiver. Modulansvarlig Lars Elbæk Undervisere Jan Christian Brønd Mathias Ried-Larsen

30 Side30 V 3: riluftsliv, ekstremidræt og active living - praktisk-pædagogiske, kulturanalytiske og sundhedsmæssige perspektiver på friluftsliv Placering og omfang: 4. kvarter på 2. studieår 10 ECTS point. Særlige forhold Modulet er et valgfag på 2. år af bacheloruddannelsen. 4. semester, 2 kvarter Formål Det overordnede formål med valgmodulet er at forstå moderne friluftsliv som en kulturform i spændet mellem det enkle, det ekstreme og active living. Herudover handler det om at få praktiskpædagogiske kompetencer til at deltage i, formidle og begrunde friluftsliv for forskellige målgrupper. Kompetencemål Ved afslutningen af faget kan den studerende: - forstå friluftsliv som et bredt kropskulturelt felt med relation til historien og samfundsudviklingen. - tilrettelægge, gennemføre og begrunde undervisning i udvalgte områder indenfor friluftsliv. - diskutere, analysere og vurdere problemstillinger af pædagogisk og kulturanalytisk karakter, der er forbundet med udøvelse, formidling og organisering af friluftsliv og aktivt udeliv i det moderne samfund. Undervisningsform Undervisningen er overvejende projekt- og problemorienteret med forelæsninger, gruppeøvelser, studenteroplæg samt vejledning Indhold: Undervisningen er baseret på tilegnet praktiskpædagogisk og kulturanalytisk viden fra semester. Undervisningen vil bestå af emner som fx.: - Soloturen oplevelser og udfordringer i det enkle friluftsliv - Nyere former for friluftsliv fx. adventure race organisering, pædagogik og legitimering - Sikkerhedsaspekter ved tilrettelægning og gennemførelse af forskellige former for friluftsliv - Active living som ny trend i kropskulturen og friluftslivet - Friluftsliv i byens rum - opfattelser, værdier og natursyn i relation til urbane rum og kulturlandskaber - Et historisk, kulturanalytisk og internationalt perspektiv på friluftsliv i Danmark Uddybning af modulet Kurset er struktureret omkring et teoriseminar efterfulgt af tre problemorienterede projekter: