foto peter overgaard funch

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "foto peter overgaard funch"

Transkript

1 foto peter overgaard funch

2 En mangfoldig verden indhold Moses var den første I 20 år har iraneren Amir Heidari været menneskesmugler. Han hævder at have smuglet personer til Vesten. Fra sin fængselscelle i Sverige fortæller han hvorfor. 34 Flugten fra Frederiksberg Som 14-årig flygtede Bent Melchior og hans famile fra nazisterne. Prisen for sejlturen til Sverige var 63 gange højere end den månedlige husleje på Frederiksberg. 14 Ni døgns mareridt Vi fik hver en sovepose, to flasker vand, en cola og noget ost. Så var det af sted, vi fik ikke at vide hvorhen. Irakeren Sindbad blev smuglet gennem Europa i bunden af en lastbil. 37 Betjentens to kasketter Hans politiske holdning er rodfæstet i Dansk Folkeparti lønnen tjener han som grænsebetjent i Padborg. Gunner Hede mener selv, han kan håndtere kasketterne. 18 Alle burde være menneskesmuglere Danske Per lever på overfladen et normalt liv, men i fritiden hjælper han gratis flygtninge ind i og ud af Danmark. 41 Alis tavse flugt Med besked om altid at tie stille tilbragte en afghansk dreng to måneder med menneskesmuglere i Østeuropa. Uden sine forældre. De havde ikke råd til at rejse med. 24 Minister til kamp mod menneskesmugling Justitsminister Frank Jensen kalder menneskesmugling en infam forbrydelse. I Folketinget er meningerne delte. 44 Menneskejagt ved den grønne grænse I civile biler er politiet i grænselandet på udkig efter illegale grænseoverløbere. Og hvad betjentene ikke ser, bliver registreret af skjulte kameraer og fotoceller. 28 I Tyrkiet er flygtninge en forretning På hoteller, gadehjørner og i forretninger i Istanbul kan flygtninge mod betaling hyre en menneskesmugler. Men ikke alle når deres mål. 52 Jeg har gået mange skridt I 19 år patruljerede Kaj Jensen den dansk-tyske grænse til fods. En opgave han aldrig har sluppet helt. 54 Vil I komme og se på det? Bag gardinerne holder nogle borgere i Sønderjylland et vågent øje. Tip fra lokale hjælper politiet med hver anden anholdelse af illegale grænseoverløbere. 4 En skjult, kriminel verden som menneskesmuglernes er ikke befolket med officielle statistikker. Men ingen er i dag i tvivl om, at flygtninge i stor udstrækning betaler for at blive hjulpet til Europa og til Danmark. I de seneste år har cirka halvdelen af alle asylansøgere i Danmark søgt asyl ved porten til Dansk Røde Kors modtagecenter Sandholm og ikke ved en officiel grænseovergang. Sammen med flygtningenes egne beskrivelser af deres rejseruter er det en indikator for, at ikke alle kommer lovligt ind i landet. Nogle har fortalt dem om vejen til det nordlige Sjælland. Men nogle har også fortalt dem om Europas restriktive indrejseregler. Disse»nogle«er ofte menneskesmuglere. Menneskesmuglere er et mangfoldigt folkefærd. Der er de skruppelløse, der sætter flygtninges liv på spil, som det senest skete i sommeren 2000, da 58 kinesere blev fundet døde i en kølevogn på havnen i den engelske grænseby Dover. Kvalt af iltmangel under transporten. Der er det mere stilfærdige forretningsfolk, der driver en art rejsebureau for flygtninge. Og der er de ulønnede og frivillige menneskesmuglere, som hjælper ud fra en humanistisk overbevisning. I dette magasin har vi forsøgt at vise flest mulige facetter af menneskesmuglingen, som den beskrives af de involverede selv og ikke af observerende eksperter. Fordi menneskesmugling er en del af den bagage, mange beboere på Dansk Røde Kors asylcentre kommer med, selv udøver eller stadig betaler af på. Og fordi det dermed er en problematik, der har interesse for medarbejdere og frivillige på Dansk Røde Kors asylcentre. Men også fordi menneskesmugling har en almen interesse i flygtningedebatten. Mediernes og politikernes opmærksomhed er ofte foranlediget af aktuelle anholdelser ved den dansk-tyske grænse, af en tragisk sag som den i Dover eller af politiets seneste optrævling af organiseret smugling med udgangspunkt i en lejlighed i Korsør. Sjældnere med det formål at afdække eller nuancere emnet. Der skal ikke herske tvivl om, at Dansk Røde Kors tager afstand fra menneskesmugling, den neutrale og uafhængige Valget af ord Begrebsforvirringen er ofte total, når der skal sættes ord på de mennesker, der flygter fra deres hjemland. I dette magasin har vi valgt at kalde dem flygtninge, selvom personerne ikke nødvendigvis er anerkendt som sådan efter FN s konventioner. I citater har vi dog været tro mod det ord, den interviewede selv bruger. Røde Kors-bevægelse er også forpligtet til at overholde et lands love. Og menneskesmugling er kriminelt. Men Dansk Røde Kors har samtidig en særlig forpligtelse til at tage sig af de mest sårbare og svage, deriblandt asylansøgere. Til at tale deres sag eller give dem stemme, hvor de ikke selv kan komme til orde. Også når det handler om at fortælle, at for nogen var den illegale indrejse, de manglende identitetspapirer og den dunkle viden om transporten til Danmark en nødvendighed. En nødvendighed for overhovedet at nå frem til det land, hvor de kan få opfyldt et legitimt og berettiget behov for beskyttelse, hvis myndighederne er enige. At krydse grænsen illegalt skaber ikke en illegal flygtning, blot en illegal indrejse, der ikke i sig selv siger noget om en flygtnings behov for beskyttelse eller ej. Det er med den nuancering i erindring, asylansøgere bør modtages og behandles. Annette Haugaard Magasinet er udgivet af: Dansk Røde Kors Asylafdeling, Dag Hammarskjölds Allé 28, Postbox 810, DK 2100 København Ø Telefon: , Fax: , E-post: Hjemmeside: Annette Haugaard, ansvarshavende redaktør. Henrik Kastoft, redaktør Redaktion Hussein Ferdowsipour, Niels Christiansen, Annette Haugaard, Henrik Kastoft Foto Nicolai Howalt, Peter Overgaard Funch Grafisk tilrettelæggelse Mette Salomonsen Konsulent Niels Rohleder Tryk Bogtrykkeriet, Skive Oplag eksemplarer Redaktion afsluttet 21. juli Meninger fremsat i dette magasin er ikke nødvendigvis sammenfaldende med Dansk Røde Kors holdning. Artikler fra bladet kan frit gengives, såfremt kilden tydeligt fremgår. menneskesmugling menneskesmugling

3 Moses var den første menneskesmugler Amir Heidari er blevet kaldt»kongen blandt menneskesmuglere«. Fra sin fængselscelle hævder han at have smuglet flygtninge til Vesten, at han tager fra rige og giver til fattige, og at menneskesmugling er en år gammel profession af Hussein Ferdowsipour og Henrik Kastoft I to årtier har Amir Heidari råbt op i en branche, de færreste involverede vil indrømme nogen forbindelse til. Amir Heidari ligefrem praler af at være menneskesmugler. Hans åbenmundede facon har været medvirkende til, at næsten halvdelen af den 20 år lange karriere som aktiv menneskesmugler er tilbragt bag tremmer. Otte års fængsel i Tyrkiet, Tyskland, Danmark og Sverige har Heidari foreløbig afsonet. I øjeblikket afsoner han den seneste dom på halvandet års fængsel i Uppsala 80 kilometer nord for Stockholm. Dommen lød oprindelig på toet halvt års fængsel for dokumentfalsk, men Heidari ankede dommen, som blev nedsat. Amir Heidaris vej til menneskesmugling begyndte som for de fleste smugleres vedkommende da han selv forlod sit land. Amir Heidari er kurder, født og opvokset i Iran. Med socialistiske forbilleder som formand Mao og Che Guevara deltog han i den væbnede revolution, som i 1979 styrtede shahen af Iran fra tronen. Revolutionen banede vejen for ayatollah Khomeini og præstestyret. På grund af den urolige situation i Iran flygtede Heidari til Sverige og fik asyl dér. Siger Heidari. Det svenske dagblad Expressen har en anden udgave: Heidari kom til Sverige som udvekslingsstudent, men slog sig snart ned som forretningsmand, der handlede med blandt andet cigaretter, spiritus og ris. Avisen og Heidari er dog enige om, at menneskesmugleren kom til Sverige i begyndelsen af 1980 erne. I Sverige besluttede jeg sammen med en kammerat at hjælpe landsmænd, som havde brug for det, ud af Iran. Forskel på kroner Han forlod derfor Sverige og stiftede i Tyrkiet organisationen»solh«, som betyder fred. Ud over at agitere mod krig har organisationen nu i to årtier smuglet flygtninge fra Den 3. Verden til Vesten. Heidari vil ikke i detaljer oplyse, hvem der styrer Solh i dag, eller hvor mange smuglere organisationen har. Svenske medier mener dog at vide, at Heidari arbejder sammen med sin bror, søster og mor, og at Solh i perioder har rådet over smuglere og mellemmænd. Den spinkle mand vil til gengæld gerne forklare organisationens prispolitik. Vi besluttede, at flygtninge, der havde penge, skulle betale udgifterne og lidt ekstra, så vi også kunne hjælpe dem, der ingen penge havde. Princippet om at tage fra de rige flygtninge og give til de fattige gælder den dag i dag i Solh. Heidari vurderer, at procent af flygtningene får økonomisk hjælp til deres flugt fra smuglerorganisationen. En smugling fra Iran til Danmark koster i gennemsnit kroner, men priserne kan snildt variere fra til kroner afhængig af flygtningens evne til at betale. I min virksomhed er der justering mellem de fattige og de rige flygtninge. Det er helt kendt, at jeg opkræver forskellige beløb fra dem, som har, og dem som ikke har, siger Heidari om en prisforskel på hele kroner. Lov opkaldt efter smugleren Amir Heidari og Solh-organisationen smugler primært personer fra Iran, Irak og Tyrkiet personer hævder smugleren stolt og begynder at remse op: til Sverige, til Danmark, til Norge. Dertil mange tusinde flygtninge til Canada, Tyskland, Frankrig, England... I løbet af 1980 erne rundede Solh, ifølge fotos nicolai howalt Fra øst til vest Hundredtusindvis af mennesker krydser grænsen til EU fra de centraleuropæiske lande. Organisationen IOM (International Organization on Migration) vurderer, at personer i 1998 krydsede grænsen til EU. IOM mener, at hver fjerde af disse personer betalte menneskesmuglere til at hjælpe sig med at krydse grænserne. Kilde: IOM 4 menneskesmugling menneskesmugling 5

4 Den mest benyttede form for bestikkelse er at kontakte en menig tjenestemand på ambassaden og sige til ham: Her er fem pas. Vi har brug for et visum i hver. Hvor meget skal du have? amir Heidari, menneskesmugler Annoncen som lokkede flere svenskere til at hjælpe menneskesmugleren Amir Heidari. Blandt dem en dengang 24-årig kvinde. Hun slusede 17 iranere til Sverige, inden hun blev afsløret af Padborg Politi ved den dansk-tyske grænse. Smuglingerne kostede kvinden fire måneders fængsel, selv om hun over for den danske dommer forklarede, at hun ikke smuglede mennesker for at tjene penge, men for at hjælpe. den svenske avis Expressen en omsætning på 600 millioner kroner. Organisationen har siden begyndelsen haft adresse og telefonnummer i Uppsala i Sverige, og Amir Heidari er uden tvivl den mest offentlige menneskesmugler i Sverige. Svenskerne har ligefrem opkaldt en del af lovgivningen mod menneskesmugling efter ham. I den såkaldte»lex Heidari«lover paragrafferne fængselsstraf til den, som»for egen vinding planlægger eller organiserer aktiviteter, som har til hensigt at fremme udlændinges rejser til Sverige uden pas eller tilladelse til indrejse.«jeg er frihedskæmper. Jeg føler mig som en mand af et rent hjerte. Vesten forstår ikke, at for hvert våben man sender til Den 3. Verden, kommer der flygtninge retur. Heidari siger gang på gang, at han ikke har tjent en øre på at smugle mennesker. Meningerne om idealisten Amir Heidari er dog meget delte. Både blandt flygtninge og tidligere hjælpere er der folk, som i svenske dagblade kalder ham en rig, magtfuld og samvittighedsløs kyniker, som tjener penge på andres nød. Han beskyldes også for at hvidvaske og investere million fortjenester fra menneskesmuglingerne i hoteller i Spanien og Tyskland. Også det svenske retssystem har været delt i spørgsmålet. I to omgange frikendte Sveriges højesteret Amir Heidari for overtrædelse af den lov, han selv har lagt navn til. Men tredje gang klappede fælden: Tre af fem dommere fandt det bevist, at Heidari også smuglede mennesker for egen vinding. Princippet om at rige betaler mere end fattige, ændrede ikke ved det faktum, mente de tre dommere. De to øvrige dommere var uenige: Heidaris udbytte var ubetydeligt og langt mindre, end hvad et tilsvarende antal timers almindeligt arbejde kunne indbringe. Heidaris motiver var af idealistisk karakter, mente mindretallet af dommerne. Smugling er ikke blevet sværere Europa har de seneste år optrappet kampen mod menneskesmugling og bruger milliarder af kroner på bevogtning af grænserne for at stoppe personer, som illegalt forsøger at komme til Vesten. Europas indsats synes ikke at imponere en menneskesmugler som Amir Heidari. Det er sløseri med penge, for det er ikke blevet sværere at smugle mennesker ind i Europa. Næsten al paskontrol mellem de vesteuropæiske lande er forsvundet. Statistikken viser, at flygtningestrømmen øges år for år trods Europas panikagtige investeringer for at hindre immigration. Flygtninge er et faktum. Ingen magt, intet forsvar, ingen politik kan hindre dem i at komme. Og rigtigt er det, at foreløbige tal viser, at antallet af spontane asylansøgere i EU i 1999 steg med omkring personer til Selv om Heidari siger, at han respekterer landes love og suverænitet, og at flygtninge skal»banke pænt på døren og ikke bare brase ind«, medgiver han dog, at han organiserer illegale overskridelser af landegrænser med de såkaldte»slusere«, altså personer som hjælper flygtninge med ulovligt at krydse en grænse. Jamen, det er jo den eneste måde, jeg kan hente flygtninge ind i landet på, konstaterer Amir Heidari. Godt betalt weekendarbejde Hvordan jeg skaffede sluserne? Jeg annoncerede i avisen. Heidari forklarer, at en norsk veninde hjalp ham med teksten, der lød:»weekendarbejde. Meget godt betalt. Guide, udenlands. Vi kræver aktivitet«og så et telefonnummer til Heidari i Uppsala. Omkring 100 personer ringede, og jeg gav dem adressen for en samtale. Her fortalte jeg mit navn, og at jeg kaldes menneskesmugler i massemedierne, og at jeg har en opgave til dig. Opgaven består i at rejse til Tyskland, sætte nogle personer ind i en bil, sejle med færgen tilbage til Sverige og slippe personerne ud igen. Du får kroner for hver person. Jeg fik faktisk flere med på ideen. Sluserne bruger deres fritid på at hjælpe eller melder sig syge for en dag eller to, gennemfører smuglingerne og får så deres betaling, forklarer Amir Heidari. Atter afviser Heidari, at han eller Solh-organisationen tjener penge på at smugle flygtninge. Derimod kan sluserne nemt score skattefri kroner om dagen. Og netop de høje udgifter er Heidaris forklaring på, at en menneskesmugling koster mange penge: Foruden flybilletter, ophold på hotel eller i lejlighed, biltransport, falske dokumenter og aflønning af sluserne er det ofte nødvendigt at bestikke sig til rejsedokumenter eller gennem paskontrol. Med 200 dollars i passet Den mest benyttede form for bestikkelse er at kontakte en menig tjenestemand på ambassaden og sige til ham: Her er fem pas. Vi har brug for et visum i hver. Hvor meget skal du have? Nogle tusinde US dollars siger han så. Okay, det får du. Eller det kan være bestikkelse af politiet i Tyrkiet. Man lægger 200 US dollars (cirka kroner, red.) i passet og giver det til betjenten. Det er helt enkelt. Man behøver ikke bekymre sig om noget, det er bare at gå frem i rækken, forklarer Amir Heidari. Mennesker på flugt mod Vesteuropa og Nordamerika samler sig i stort tal i Tyrkiet, Rusland og Marokko. Disse lande er de tre store bagdøre til Vesteuropa, og her venter flygtninge ifølge Heidari flere millioner på at blive smuglet hertil. Opgørelser viser, at tallet måske er overdrevet, men det drejer sig om ganske mange for i 1998 søgte mennesker asyl alene i EU, et tal som i 1999 steg til I Tyrkiet havde jeg 25 lejligheder med flygtninge i hver. Jeg havde også to Sluserne bruger deres fritid på at hjælpe eller melder sig syge for en dag eller to, gennemfører smuglingerne og får deres betaling. Amir Heidari, menneskesmugler menneskesmugling menneskesmugling 7

5 Flugt er et instinkt. Er man i fare, flytter man sig. Sådan har det altid været. Moses var den første menneskesmugler, da han for år siden førte israeliterne ud af Egypten. Amir Heidari, menneskesmugler hoteller i Tyskland. I 1980 erne kom tusindvis af flygtninge fra Tyskland til Danmark via disse hoteller. Her ventede flygtningene i 2-6 måneder, indtil den sidste del af flugten kunne gennemføres, siger Amir Heidari. Mysteriet om de forsvundne pas Og flugten vil lykkes for langt de fleste. Politiet fanger kun 5-10 ud af 100 illegale grænseoverløbere, fortæller Europas måske største menneskesmugler. Et tal som flere politibetjente nikker genkendende til. Det er blevet meget lettere at smugle folk til Europa, fordi der findes flere pas og dokumenter nu end tidligere. I de fleste tilfælde er det egne slægtninge i Europa, som hjælper den flygtende med at skaffe pas. Hvis man vil have et billede af omfanget, kan man jo give sig til at undersøge, hvorfor udlændinge statistisk set mister deres pas og ID-papirer langt oftere end danskerne. Det er i de fleste tilfælde, fordi pas og papirer er blevet sendt til et familiemedlem eller en bekendt i udlandet, som derefter forfalsker dokumenterne med et foto af den, som skal smugles. Politiet undrer sig over, at så mange iraneres pas havner i vaskemaskinen, bliver brændt eller revet itu af børnene. Det er en selvfølgelighed for mange at hjælpe deres søstre, brødre og venner. Derfor er det håbløst for politiet at stoppe det, griner Amir Heidari. Netop dokumentforfalskning er grunden til, at Heidari nu sidder bag tremmer. 12. februar 1999 var han sammen med en gruppe iranere i Göteborgs lufthavn. Iranerne skulle smugles ud af Sverige, men Heidari blev afsløret af politiet. I hans bil fandt betjentene en bunke falske pas, kørekort og ID-papirer. Flugt er et instinkt Heidari siger, at Tyskland er det letteste land i Europa at smugle flygtninge ind i. Derefter kommer Holland og Frankrig. De sværeste lande er USA, Canada og England. Luftfartsselskaberne har ofte ekstra kontrol ude ved indgangen til flyene, hvor det ikke hjælper at have betalt de lokale pasmyndigheder for at lukke øjnene. Derfor driver Heidari sit eget kontor i Istanbul, hvor hans folk laver perfekte forfalskninger af pas og visa. De uægte dokumenter bliver fulgt af en lavine af bestikkelse, men ikke alle lader sig købe af menneskesmuglerne. Derfor er forfalskningerne nødt til at være gode. Heidari selv har kun foragt til overs for Vestens behandling af flygtninge. 510 kroner og 20 øre En gruppe af menneskesmuglere har ifølge tjekkisk politi smuglet mindst mennesker over grænserne til Østrig og især Tyskland. Myndighederne mener, at smuglerne har tjent, hvad der svarer til 25 millioner danske kroner på de illegale aktiviteter. Flugt er et instinkt. Er man i fare, flytter man sig. Sådan har det altid været. Moses var den første menneskesmugler, da han for år siden førte israeliterne ud af Egypten. Hvis et land er i krig eller mennesker lever under diktatoriske forhold, vil der helt naturligt dannes organisationer, som smugler folk ud. Europa lægger skylden på menneskesmuglere, men det er ganske enkelt Europas egen skyld. En flygtning får ingen gevinst af at lave revolte i sit hjemland. Det er sket tusindvis af gange, men folket bliver mejet ned af magthaverne og får intet ud af deres modstand. Når politikerne i Vesten ikke kan skabe et samfund med plads til flygtninge, begynder politikerne deres kamp mod menneskesmugling. Politikerne tror, at de kan stoppe flygtninge med love og vedtægter, men tiden vil vise, at de tager fejl. Fri mand 12. oktober Amir Heidari indrømmer, at nogle af hans kolleger i branchen tjener store penge på folk i nød, men han er grundigt træt af, at politikere og medier fremstiller al menneskesmugling som et onde: Findes der for eksempel nogen organisationer i Den 3. Verden, som flygtninge kan Det er en fortjeneste på 510 kroner og 20 øre pr. smuglet person. De tjekkiske myndigheder stopper omkring illegale grænseoverløbere om måneden. Dansk politi afslører et lignende antal grænseoverløbere om året. Kilde: Danmarks Radio, m.fl. henvende sig til og få hjælp til at flygte til Vesten? Nej!, lyder det irriteret fra Heidari. Torsdag 12. oktober 2000 kan han forlade fængslet i Uppsala som en fri mand. Han er tidligere blevet dømt til udvisning for bestandig fra Sverige, men udvisningen vil næppe blive sat i værk foreløbig. Amir Heidari siger, at han har en dødsdom hængende over hovedet i Iran, og Sveriges justitsminister har besluttet at udskyde udvisningen på ubestemt tid. Amir Heidaris kone bor i Holland sammen med parrets ene barn, som er omtrent et år. Hans 15-årige søn bor i Uppsala. Uagtet at hans børn har levet uden en far det meste af deres liv, har Heidari ingen planer om at lade sig pensionere. Vil du fortsætte som menneskesmugler? Ja. At søge asyl er en menneskeret. Og ret er noget, man tager ikke noget man tigger andre om at få. Nogle er bange for at hjælpe mennesker på flugt, men jeg synes, folk skal være stolte. Jeg er blevet arresteret flere end 20 gange, og hver gang har jeg sagt, at jeg vil fortsætte. Jeg betragter mig selv som frihedskæmper. Jeg har ikke begået noget kriminelt. En menneskesmuglers håndbog af Henrik Kastoft Lad være med at fortælle om de hårde levevilkår i Iran. Det er ikke nogen fordel, og udlændingemyndighederne kender bedre end jer situationen i vores hjemland. Rådet er blot et af mange i en 68 sider lang håndbog for iranske asylansøgere. Officielt er håndbogen udgivet af fredsorganisationen Solh. I realiteten vil det sige en af Europas største menneskesmuglere, iraneren Amir Heidari. Han afsoner i øjeblikket en fængselsdom i Sverige en dom for dokumentforfalskning i forbindelse med menneskesmugling. Titlen er enkel og ligetil: Håndbog i asylsøgning. I lommeformat og med dueblåt omslag er indholdet en noget besynderlig blanding af internationale aftaler, politi-ske ideologier og menneskesmuglerens personlige råd til sine kunder. Først beskriver håndbogen FN s definition af en flygtning og fortæller om retten til at søge asyl. Dernæst beskæftiger den lille blå tryksag sig med forskellige socialistiske forgreninger; blandt andet marxisme, leninisme og stalinisme samt en række økonomiske teorier. Mod slutningen offentliggør Amir Heidari sine personlige råd til kunden. Han advarer gentagne gange læseren mod at søge rådgivning hos personer, som er i besiddelse af utilstrækkelige eller ligefrem forkerte oplysninger om asyllovgivning i Vesten. At læseren trygt kan stole på Heidari, skyldes, forklarer han, at han har analyseret sig frem til sine resultater efter nøje gennemgang af papirerne i en række asylsager, som advokater har hjulpet ham med at få indsigt i.»vestens betingelser for at give asyl bliver skrappere og skrappere. Derfor vil jeg gerne gøre asylansøgere opmærksomme på de oplysninger, de skal have for at blive anerkendt som flygtninge og undgå deportation. Derfor, og kun derfor, var det en pligt for mig at skrive denne håndbog. Jeg gør det, fordi jeg tror på, at mennesker er frie og skal kunne leve hvor de vil,«skriver menneskesmugleren i sin indledning. Tøm lommerne Amir Heidari anbefaler kraftigt sine læsere at studere FN s definition af en flygtning for, at»man dermed ved, hvad man skal sige for at blive godkendt som flygtning, når man søger asyl.«fotos peter overgaard funch Håndbogen nævner også, at ikke mindst Norges, Sveriges og Danmarks myndigheder er ivrige efter at fastlægge så mange detaljer som muligt om en asylansøgers flugtrute. Baggrunden er princippet om, at EU-lande kan returnere flygtninge til første sikre asylland, den såkaldte Dublin-konvention. Om denne problematik skriver menneskesmugleren:»derfor skal flugten officielt begynde fra et land, det ikke er muligt at blive returneret til for eksempel Dubai og dets nabolande. Husk at kontrollere lommer og baggage for dokumenter, som kan skade din asylsag.«med det mener Heidari, at asylansøgeren skal skille sig af med dokumenter, billetter, tøjmærker og lignende, som afslører, at asylansøgeren har opholdt sig i et sikkert land. Om den modtagelse i Vesten, som venter menneskesmuglerens kunder, skriver Amir Heidari:»I de fleste lande, bliver man i første omgang behandlet menneskeligt. Men så snart myndighederne opdager, at du er asylansøger, og at du forsøger at dække over rejseruten, bliver behandlingen voldelig. Dette må ikke påvirke dig. Prøv med dybe vejrtrækninger at bevare din psykiske balance. Er du ved at miste selvsikkerheden, kan du bede om en kort pause, indtil du igen har kontrol over dig selv.«du har en god chance Heidari forbereder også asylansøgeren på, at politiet under afhøringen vil spørge, hvorfor asylansøgeren har valgt at komme til netop dette land.»hvis du er i tvivl om, hvad du skal svare, kan du bare fortælle, at du er kommet her, fordi landet er demokratisk. Du skal aldrig sige, at du har en broder eller en søster her i landet,«råder Amir Heidari. Ifølge menneskesmugleren vil politiets næste spørgsmål til asylansøgeren være: Hvad vil der ske dig, hvis du vender tilbage til Iran? Også det spørgsmål kender Heidari svaret på. I håndbogen står der:»svar: Ifølge iransk lov bliver man langtidsfængslet eller henrettet, hvis man har gjort noget mod landets sikkerhed.«håndbogen slutter med en lille test, som asylansøgeren kan udføre inden mødet med politiets og udlændingemyndighedernes nærgående spørgsmål:»hvis du selvstændigt og uden hjælp kan svare på følgende spørgsmål, skal du vide, at du har en stor chance for at få asyl: 1) Hvorfor søger du asyl? 2) Af hvilken grund er du forfulgt? 3) Hvad var dine politiske aktiviteter? Læg mærke til at du til din afhøring skal have forberedt en forklaring, som i omfang svarer til to A4-sider.«8 menneskesmugling menneskesmugling 9

6 For kr. flugt En rigtig flygtning Siden 1980 er prisen steget for at blive smuglet til Vesteuropa. Årsagen er blandt andet, at Vesten har strammet visum- og asylregler Man kan godt have behov for beskyttelse, selvom man kommer illegalt til Danmark uden pas og papirer Menneskesmuglere handler udelukkende i to valutaer; amerikanske dollars og tyske D-mark. Den nøjagtige pris for en smugling afhænger af de konkrete forhold, smuglingen foregår under, men helt overordnet ligger prisen for en smugling fra flygtningens hjemland til Danmark typisk i prislejet kroner pr. person. Disse ganske høje beløb dækker omkostninger til bestikkelse, falske dokumenter, billetter, hotelophold undervejs, mad og drikke, leje af køretøj, hyre af en sluser og sidst men ikke mindst menneskesmuglerens fortjeneste. Ifølge dansk politi ryger omtrent halvdelen af den samlede pris i bagmandens lomme. Det er ikke nyt, at smuglinger af menne-sker koster penge. En stor del af de danskere, som smuglede jøder fra Danmark til Sverige i oktober 1943 tog sig mindst lige så godt betalt for deres hjælpsomhed, som nutidens menneskesmuglere gør. Priserne er steget En smugling fra Iran til Danmark kostede i 1980 omkring 150 US$ (1.200 kroner, red.). På 20 år er den gennemsnitlige pris for en tilsvarende smugling steget til US$ ( kroner, red). Prisstigningerne skyldes blandt andet, at stadig flere flygtninge behøver falske visa og ID-papirer for at kunne forlade deres hjemlande og rejse til det land, de vil søge asyl i. Efterhånden som menneskesmuglerne i begyndelsen af 1980 erne fragtede tusindvis af flygtninge til især Vesteuropa, ændrede situationen sig. Lande som Tyrkiet blev beskyldt for at slippe flygtninge ind i Europa. Vesten strammede derfor sin visumpolitik over for statsborgere fra de såkaldt»asylproducerende lande«. Det blev med andre ord sværere at komme til for eksempel Danmark på lovlig vis. Dermed blev grundlaget for menneskesmugling cementeret. Fra forsøgte Vesteuropa for alvor at dæmme op for flygtningestrømmen også dén omstændighed var med til at forhøje smuglernes takster. Prisen for en mennesketransport kan også variere afhængig af flygtningens nationalitet. Generelt kræver smuglerne mindre af afrikanere end af arabere. Smuglernes forklaring er, at afrikanerne selv opsøger mellemmænd, skaffer sig dokumenter og i høj grad kan klare sig selv under en flugt, hvorimod flygtninge fra Mellemøsten venter på, at smugleren skal banke på døren, som en bagmand udtrykker det. hek I den offentlige debat og ved private middagsborde bliver det ofte diskuteret, hvad»en rigtig flygtning«er. Og flere steder i dette magasin er kilder citeret for deres holdninger til det spørgsmål. Men svaret er givet i juraen og internationale konventioner. Det afhænger ikke af, om man har penge, papirer eller rent tøj. Ligesom det heller ikke afhænger af, om man er flygtet på egen hånd eller med en menneskesmugler, eller om man illegalt har krydset en landegrænse. Kræver velbegrundet frygt At opnå flygtninge-status kræver, at et lands myndigheder anerkender, at en person opfylder enten FN s Flygtningekonvention eller lignende paragraffer i landets egne love. FN definerer en flygtning, som en person der:»...som følge af velbegrundet frygt for forfølgelse på grund af sin race, religion, nationalitet, sit tilhørsforhold til en særlig social gruppe eller sine politiske anskuelser befinder sig uden for det land, i hvilket han har statsborgerret, og som ikke er i stand til eller på grund af sådan frygt, ikke ønsker at søge dette lands beskyttelse...«i Danmark kan man derudover blive anerkendt som flygtning, hvis det af»...lignende grunde som anført i konventionen eller af andre tungtvejende grunde ikke bør kræves, at udlændingen vender tilbage til sit hjemland.«hvis den danske Udlændingestyrelse eller det danske Flygtningenævn vurderer, at man opfylder de krav, får man enten konventions-status eller de facto-status. Danmark giver ikke flygtninge-status til personer, der flygter på grund af dårlige levevilkår som sult, fattigsom eller naturkatastrofer. I Danmark får i gennemsnit to ud af tre asylansøgere flygtningestatus, men tallene varierer meget fra nationalitet til nationalitet. For at blive anerkendt som flygtning, skal man søge om asyl. Selvom ikke alle opnår det, har alle ret til at søge om asyl. Det følger af FN s Verdenserklæring om Menneskerettigheder, og Danmark kan derfor ikke fratage et menneske retten til at søge asyl. Man kaldes asylansøger, i tiden fra man søger asyl, indtil myndighederne afgør, om man kan få det. Konventionerne og paragrafferne om flygtninge betyder altså, at man godt kan have behov for beskyttelse og for at blive anerkendt som flygtning, selvom man er kommet til et land uden pas og ID-papirer eller med en menneskesmugler. Det væsentlige er, at udlændingemyndighederne vurderer, at man er personligt forfulgt. anh fotos nicolai howalt 10 menneskesmugling menneskesmugling 11

7 fotos peter overgaard funch

8 Ni døgns mareridt i en lastbil Den 45-årige iraker kender menneskesmuglernes metoder. På flugt fra en formuende, men efterstræbt tilværelse i Bagdad har han selv prøvet dem. I to dage lå han gemt i en plastiktønde og senere tilbragte han ni døgn i et mørkt og klaustrofobisk hulrum i bunden af en lastbil...jeg skal fortælle dig min livshistorie... og når du har hørt prisen for min rigdom, ved jeg, at du ikke vil misunde mig. eventyret tusind og en nats fortællinger af Annette Haugaard Du skal kalde mig Sindbad, siger han prompte. Ligesom Sindbad Søfareren fra Tusind og En Nats Eventyr. Den 45-årige iraker fra Bagdad lægger stor vægt på, at beretningen om hans flugt til Danmark ikke afslører hans identitet. Eller snarere at årsagen til flugten ikke gør. Det Sindbad derimod gerne vil fortælle er, hvor grufuld hans flugt til Danmark var. Om de uhyrlige metoder nogle menneskesmuglere tager i brug. Når du læser eventyret om Sindbad, vil du forstå, hvorfor jeg vælger netop det navn, siger han. I det gamle arabiske eventyr om kvinden, som forhindrer sin dødsdom ved i tusind og en nat at fortælle eventyr for den fyrste, hun netop har giftet sig med, indledes beretningen om Sindbad på denne måde:»...jeg skal fortælle dig min livshistorie... og når du har hørt prisen for min rigdom, ved jeg, at du ikke vil misunde mig.«på pension for at nægte Sindbad lever indtil slutningen af 1999, som en velhavende mand med sin kone og fire børn i Iraks hovedstad, Bagdad. Formuen har aldrig været et mål i sig selv. Den er tværtimod skabt ved, at Sindbad i 1991 under Iraks krig mod Kuwait nægter at udføre en opgave for Saddam Husseins styre og derfor må skifte arbejde. Sindbad er på det tidspunkt ansat som forsker i et ministerium, et job han er meget glad for. Han er en dygtig og ambitiøs medarbejder, men på trods af anerkendelse og hædrende priser gør han aldrig karriere. Lederjob bliver tildelt andre, for Sindbad er ikke politisk organiseret heller ikke i det regerende Baath-parti. Ved krigens begyndelse fik jeg sammen med en gruppe den betroede opgave at tage til Kuwait for at undersøge noget teknik, som havde gjort landets erhvervsliv velfungerende. Det viste sig dog, at vi skulle stjæle udstyret og tage det med tilbage til Irak. Men det er jo tyveri, og det byder mig imod, så jeg nægtede. Mine chefer truede mig med, at hvis ikke jeg udførte opgaven, ville jeg blive forflyttet inden tre dage. Det troede jeg ikke på, men tre dage senere var jeg ansat i ministeriets arkiv. Så klagede jeg over, at arbejdet ikke svarede til mine evner, og tre dage efter blev jeg sendt på pension. Ny i en efterstræbt branche Sindbad står i en forholdsvis ung alder uden job og indtægt. Han beslutter sig derfor til at blive handelsmand, uanende at det otte år senere tvinger ham på flugt og i armene på ublide menneskesmuglere. Jeg var ny i min branche, og der var mange som forsøgte at snyde mig. De stjal ganske enkelt mine varer. Men politiet gjorde ikke noget ved det. Sindbad finder hurtigt ud af, at tyverierne ikke kun overgår ham, men hele branchen. Han forklarer detaljeret om den ene episode efter den anden, hvor han blandt andet har grebet tyve på fersk gerning, men politiet alligevel har afvist enhver form for kriminalitet. Sindbad fletter sine fingre som symbol på det, han oplever som et samarbejde mellem politiet og de kriminelle. Han forklarer, at lovbryderne slipper for straf, hvis de kan udpege en anden person, der kan få skylden. Og det er ofte personer fra Sindbads branche, fordi deres varer er værdifulde og ønskværdige i politiets lommer. En politimand har engang betroet mig, foto peter overgaard funch at vi er efterstræbte, fordi vi er som høns, der lægger guldæg, siger Sindbad. Han beslutter efter noget tid at lukke sin butik og i stedet begynde en serieproduktion, som han afsætter fra andres forretninger over hele Irak. Men i slutningen af 1990 erne indfører Iraks præsident Saddam Hussein dødsdom over personer, der tjener penge i amerikansk valuta. Og det gør Sindbad. Hans varer er i kommission rundt om i landet og for ikke at miste penge på inflationen, bliver Sindbad betalt i dollars efterhånden, som varerne bliver solgt. Frygter dødsdom for dollars I efteråret 1999 bliver en af Sindbads forhandlere udsat for en grundig politiundersøgelse, efter at modstandsbevægelsen under et angreb har ødelagt forhandlerens butik. Politiet finder papirer, der peger på Sindbad som leverandør og dermed bevis for, at han tjener sine penge i dollars. Efterretningstjenesten opsøger derfor Sindbads værksted i Bagdad, men den dag er han ikke selv tilstede. Han drikker te i en butik på den anden side af gaden og ser episoden gennem et vindue. Da Efterretningstjenesten ikke kan finde Han kontaktede en menneskesmugler. Jeg havde ikke andre muligheder, uden politisk organisering har man ingen kontakter til højtplacerede personer, der kan få en ud via fly. Jeg var nødt til at satse, men jeg kendte ikke smugleren, og jeg vidste ikke, om han var til at stole på, eller hvor jeg skulle hen. sindbad, flygtning fra irak Død mand i isblok Det kan være livsfarligt at være flygtning. I juni 2000 døde 58 kinesere af kvælning i en lastbil. Det makabre fund blev gjort, da myndighederne rutinemæssigt standsede en lastbil ved havnebyen Dover i England. Kun to af de i alt 60 kinesiske flygtninge overlevede forsøget på illegalt at krydse den engelske grænse. Uden sammenligning i øvrigt har også Danmark oplevet, at desperate personer må betale med livet i deres forsøg på at komme ind i landet. Et af de mere groteske tilfælde skete i isvinteren i En kold vinterdag fandt et dansk ægtepar ved Køge en nøgen mand i en isblok. Politiet, der måtte hugge liget fri af isblokken, fik to uger senere fastslået mandens identitet. Den marokkanske mand opholdt sig sammen med en landsmand på det russiske køleskib»gorno Altaysk«. Da skibet 31. januar 1996 nærmede sig Møn, sprang de to blinde passagerer af. Kaptajnen slog omgående alarm: Skibet befandt sig på det tidspunkt 30 kilometer fra kysten, og de to marokkanere kunne umuligt overleve mange øjeblikke i det iskolde vand. Eftersøgningen blev hurtigt indstillet, og der var intet spor af de to mænd, før den enes lig dukkede op i en isblok i Fakse Bugt godt tre uger senere. Kilde: Ritzaus Bureau 14 menneskesmugling menneskesmugling 15

9 Det var så forfærdeligt. I halvanden dag sad jeg derinde, Det var svært at få vejret, og jeg fik hverken vådt eller tørt. Sindbad, flygtning fra irak Sindbad, tager de i stedet hans bror, der er i værkstedet, med sig. I dag ved Sindbad endnu ikke, hvad der er sket med broderen. Da vidste jeg selv, at jeg måtte væk. Hvis jeg blev taget, ville jeg få en dødsdom, siger Sindbad. Han pakker nogle ejendele og penge og rejser til det nordlige Irak, hvor han gemmer sig 1-2 måneder i et hus, der er under opbygning. Han opsøger en gammel ven og beder ham give sin kone besked om, at Sindbad ikke kommer hjem igen. Den samme ven bliver bedt om at arrangere en flugt. Han kontaktede en menneskesmugler. Jeg havde ikke andre muligheder, uden politisk organisering har man ingen kontakter til højtplacerede personer, der kan få en ud via fly. Jeg var nødt til at satse, men jeg kendte ikke smugleren, og jeg vidste ikke, om han var til at stole på, eller hvor jeg skulle hen. Jeg ville bare væk. For US$ kroner bliver Sindbads flugt ud af Irak arrangeret. to dage i en plastiktønde I en terrængående bil krydser Sindbad bjergene mellem Irak og Tyrkiet uden om de officielle overgange sammen med en menneskesmugler. Sindbad beskriver smugleren som en ung, overvægtig mand med lyst hår og klædt i en typisk kurdisk klædedragt. Til Sindbad præsenterer han sig med navnet Sirwan. Inde i Tyrkiet bliver 4-hjulstrækkeren byttet ud med en lastbil, der normalt transporterer væsker i plastiktønder. Sindbad skal sidde i en af tønderne på ladet bag førerhuset. Det var så forfærdeligt. I halvanden dag sad jeg derinde, og den var ikke højere end sådan, siger han og holder hånden cirka en meter over gulvet. Det var svært at få vejret, og jeg fik hverken vådt eller tørt. Lastbilen standser i Istanbul, Tyrkiets største by, der ligger på grænsen til Europa. Her fører smugleren Sindbad hen til en familie. Det var på det tidspunkt, hvor der var jordskælv i området, det så jeg i fjernsynet. Men ellers vidste jeg intet om, hvad der foregik. Jeg vidste ikke, hvad endemålet for min flugt var, og jeg havde heller ikke fået noget at vide om, hvornår den ville fortsætte. Efter 19 dage i Istanbul bliver Sindbad 15. januar 2000 hentet tidligt om morgenen af smugleren. De kører til en parkeringsplads uden for Istanbul, hvor tre lastbiler holder parkeret, så de skjuler en fjerde imellem sig. Den fjerde lastbil har officielt en last af brune kasser, som Sindbad ikke kender indholdet af, men lastbilen er også særligt indrettet til illegal transport af mennesker. I bunden er der skåret en cirkel løs. Cirklen er sat fast med et hængsel, så den kan skubbes til side og give adgang til et hulrum. Her skal Sindbad og fire andre personer kravle op og skjule sig. Ni døgn klemt inde i et hulrum Det første der slog mig var, hvor mørkt der var. Jeg kunne intet se. Vi fik hver en sovepose, og så fik vi to flasker vand, en flaske cola, noget brød og noget ost, så vi ikke skulle så ofte på toilettet. Og så var det af sted. Vi fik ikke at vide hvorhen. Hulrummet mellem lastbilens officielle last er så trangt, at de fem illegale passagerer knap kan røre sig. Sindbad har stadig mærker på venstre hofte af at ligge så forkrampet. På grund af en gammel operation i højre lår kunne han kun ligge på den ene side. Kun en time hver nat standser lastbilen, så Sindbad og de andre kan strække ben og tisse. Ellers skal de tisse i plastikflasker. Sindbad kan ikke gøre rede for, hvor lastbilen holder. Vi gjorde holdt på øde steder uden huse og byer i nærheden, samtidig var det helt mørkt. Jeg hørte ingen tale og kunne derfor ikke identificere nogen sprog. Alt hvad jeg kunne høre var lyde fra fugle og frøer. Jeg går ud fra, at vi stoppede sådanne steder for ikke at blive opdaget. I ni døgn kører lastbilen gennem Europa. Sindbad kan heller ikke fortælle i hvilke lande, eller hvorfor transporten tager så lang tid. Han ved det ikke. Du må undskylde, men jeg græd hele vejen. Det var et mareridt, vi så ikke lys, og vi anede ikke, hvor vi var, eller hvad der skete. Det værste var uvidenheden. Det er ligesom at flyve i faldskærm. Du ved, at det hele tiden kan gå galt, men du ved bare ikke hvornår og hvordan, og du har ikke selv kontrol over faldskærmen. Det var smugleren, der bestemte, siger han og bøjer hovedet. Sindbad kan ikke sætte flere ord på de tanker, der fyldte ham undervejs. Fortrængninger hindrer en genkaldelse. Han presser tommelfingrene ind i hver øjenkrog for at forhindre sine tårer i at løbe. Men uden held. Efter ni dage standser lastbilen pludselig i dagslys på en motorvejs-rasteplads, og Sindbad og de andre får mulighed for at barbere sig. De skal være præsentable, for det er sidste stop. Lastbilen passerer kort tid efter den dansk-tyske grænse. Pludselig råbte chaufføren højt på engelsk»run, run, police«. Jeg løb alt, hvad jeg kunne på mine stive ben og lod min bagage tilbage i lastbilen, der kørte hurtigt væk. Men der var ikke noget politi. Vi var ude midt i en mørk skov, siger Sindbad. En evig angst og uvidenhed Efter to timer bliver Sindbad standset af det danske politi, der fortæller, at han er i Danmark og tager ham med til arresten. Det var fint, jeg ledte jo efter politiet. Betjentene talte ganske almindeligt til mig, det beroligede, for det sagde mig noget om forholdene i Danmark, siger han. I tre dage opholder han sig i en sønderjysk arrest og bliver kørt frem og tilbage for at få taget fingeraftryk på politistationen. På køreturene læser han skilte med navne som Kolding og Padborg. De dage i arresten bød igen på uvidenhed. Jeg havde en frygt indeni hovedet, en evig angst for, at hver gang nogen åbnede døren, så ville de hente mig og sende mig tilbage til Irak. Jeg kendte jo ikke loven, jeg vidste ikke, om jeg havde brudt den ved at krydse grænsen ulovligt, og hvad det betød, forklarer Sindbad. I slutningen af januar 2000 bliver han registreret som asylansøger i Danmark. Kort tid efter bliver han indlagt på Hillerød Sygehus, hans hjerte slår urytmisk på grund af anstrengelserne under flugten. Sindbad har siden da fået kontakt med sin familie. Også de er sluppet ud af Bagdad med hjælp fra menneskesmuglere. For US$ (cirka kroner, red.) fik hans kone lavet et falsk pas, så det så ud som om, hun er gift med sin bror. Kvinder må kun udrejse af Irak ifølge med en mand. Passet bragte familien ombord på et fly, og i dag befinder de sig et sted i Mellemøsten. Under Sindbads madras ligger der luftpostkuverter med breve og fotos af konen og de fire børn. Jeg håber, vi snart bliver samlet igen. I min alder trænger man ikke til at være alene på et asylcenter, man trænger til at være sammen med sin familie. Efter at have fortalt om sin flugt kommer Sindbad i tvivl om, hvorvidt den var det hele værd. Hvis jeg kunne vælge om, ville jeg måske næsten foretrække Saddam Husseins dødsdom. Jeg ved det ikke. Den tur var så grufuld. Jeg kom fra undertrykkelse, men jeg vidste da, hvad den bestod i. Det gjorde jeg ikke om dagene i lastbilen. Sindbad har selv ønsket at få sløret sin identitet af hensyn til sin sikkerhed. Redaktionen 955 mennesker i døgnet Foreløbige skøn viser, at EU-landene i 1999 registrerede i alt spontane asylansøgere mod året før. Antallet svarer til, at der i 1999 var 955 personer i døgnet, som søgte asyl i et EU-land. De to største nationaliteter er, i lighed med tidligere år, personer fra Forbundsrepublikken Jugoslavien og Irak. Kilde: Udlændingestyrelsen Du må undskylde, men jeg græd hele vejen. Det var et mareridt, vi så ikke lys, og vi anede ikke, hvor vi var, eller hvad der skete. Det var smugleren, der bestemte. sindbad, flygtning fra irak 16 menneskesmugling menneskesmugling 17

10 Alle burde være menneskesmuglere Han har smuglet flygtninge ind i og ud af Danmark, men har aldrig tjent en krone på sin kriminalitet. Tværtimod koster det lyssky arbejde ham tid, kræfter og penge. Belønningen er en renere samvittighed af Hussein Ferdowsipour og Henrik Kastoft Per arbejder til daglig på kontor. Han er dansker, midt i 30 erne og far. På overfladen en ganske almindelig mand. Og så alligevel ikke. Forskellen er det, Per omtaler som netværket. Netværket er en gruppe mennesker, som af idealistiske eller humanitære grunde smugler flygtninge til og fra Danmark. Mod løfte om fuld anonymitet har Per indvilget i at linde forsigtigt på døren til en flok mennesker, som opererer illegalt i hele Danmark. Den danske asylbehandling er så lemfældig, at jeg føler mig forpligtet til at gribe ind. Jeg viser min modstand på flere måder; på traditionel vis gennem politiske organisationer og i læserbreve, men derudover går jeg altså et skridt videre... og smugler flygtninge. Det begyndte for omkring to år siden med mit politiske engagement i antiracistisk arbejde. Hen ad vejen kom jeg i kontakt med mennesker, som havde brug for hjælp. På det seneste har jeg arbejdet målrettet med at skabe kontakt til folk, som vil hjælpe os, tilrettelægge flugtruter og den slags. Menneskesmugling er for mig en tavs protest. Netværket hjælper primært asylansøgere, som har fået afslag på asyl i Danmark. Mennesker som skal smugles ud af landet, inden myndighederne iværksætter tvangsmæssig udsendelse. Har smuglet flere hundreder Per har været involveret i smugling af personer, men netværket har hjulpet hundredvis på flugt. Vi råder flygtningene til at søge asyl i de lande, vi ved, de har størst chance for at få opholdstilladelse i. Det er forkert at tro, at der er ens asylregler i Europa og Nordamerika. For eksempel får iranere og østslavonere lettere asyl i England end i andre lande. Og Canada har mindre restriktive asylregler end Danmark. Men i sidste ende er det naturligvis op til flygtningene selv, hvor de vil hen. Hvis en flygtning har familie i Sverige og ønsker at komme dertil, ja så hjælper vi gerne ham eller hende. Per kalder sig selv»forbindelsesofficer.«han har med tiden knyttet kontakter til mange: Læger, sygeplejersker, journalister, lastbilchauffører, politikere og selvstændigt erhvervsdrivende er blot nogle få titler på de mange personer, som efter mødet med Per tilbyder deres gratis hjælp til menneskesmuglerne i netværket. En smugling kan involvere fra en til 10 personer. Indtil videre har han og netværket haft succes. Ikke én af aktionerne er blevet afsløret af politiet, men arbejdet er risikabelt. Faren for afsløring lurer konstant om hjørnet. Ligger altid i baghovedet Det handler om at gøre en dyd ud af nødvendigheden. Jeg vurderer folk meget nøje, inden jeg spørger, om de vil hjælpe os. Forsigtigt bringer jeg emnet på bane. Lige for tiden er det nemt på grund af Lyngbypræsten Leif Bork Hansen. Ham kan man sagtens tale om hen over middagsbordet, uden at det vækker mistanke. Hvis en person siger:»bork Hansen er sindsyg, han skal smides i fængsel,«er det klart, at jeg ikke spørger den person, om han eller hun vil være med. Trangen til at hjælpe er stærk, det illegale arbejde slipper aldrig sit tag i Per. Arbejdet ligger altid i baghovedet, når jeg møder nye mennesker. Det er det nødt til, for situationen ændrer sig hele tiden for netværket, og vi skal være et skridt foran. Hvis en læge pludselig er nødt til at springe fra, nytter det ikke noget, at vi ikke har etableret kontakt til en anden. Nogle gange tager jeg en chance. Der er en risiko for, at jeg fejlbedømmer mennesker, men det er ikke sket endnu. Der er nogle, som har sagt, at de ikke vil hjælpe. Fordi de ikke har tid, overskud eller mod. Men der er ikke nogen, som har sagt nej, fordi de principielt er imod at hjælpe flygtninge. Der er forbavsende mange, som gerne vil give en hånd. Klædt på til flugt Hjælpernes opgaver er mange: En huser flygtninge, som lever under jorden indtil smuglingen. En anden stiller sin bil til rådighed. En tredje forærer tøj væk. En fjerde samler penge ind, så flygtningene har en smule lommepenge. En femte deltager under selve smuglingen. Per afviser at beskrive, hvordan smuglingerne foregår, for netværket skal kunne benytte metoderne, uden at politiet kender detaljerne. En enkelt fremgangsmåde kan han dog afsløre, fordi han og de andre foto peter overgaard funch Jeg vurderer folk meget nøje, inden jeg spørger, om de vil hjælpe os.lige for tiden er det nemt på grund af Lyngby-præsten Leif Bork Hansen. Ham kan man sagtens tale om hen over middagsbordet, uden at det vækker mistanke. Per, menneskesmugler 18 menneskesmugling menneskesmugling 19

11 Jo flere der arbejder på min måde, jo bedre for flygtningene. Per, menneskesmugler menneskesmuglere ikke benytter den længere. Metoden blev brugt ved smugling af unge kvinder: Flygtningen klædte sig i moderne festtøj og tog makeup og solbriller på. Smuglingen foregik i en bil sammen med 3-4 unge og smarte danske piger. Alle i bilen oste langt væk af at have været til fest hele natten. Når bilen nåede til grænsen, lod den unge flygtning, som om hun sov og bilen krydsede grænseovergangen uden at vække betjentenes opmærksomhed. Smuglingerne er i reglen ikke så mystiske. Flygtningene ligger i bunden af en bil, eller jeg spørger nogle bekendte, om de kan have en ekstra passager med over grænsen, når de skal på ferie. Andre gange er det mere organiseret med hensyn til ruten, fremgangsmåden og tidspunktet, men det kan jeg ikke fortælle mere om, siger Per. Smuglere med ondt i økonomien Menneskesmuglerne i netværket er amatører, som forsager økonomisk vinding, men selv om netværket med Pers ord har udviklet en kultur, hvori mange ting kan lade sig gøre uden penge, er netop økonomien blevet netværkets achilleshæl. At skjule og smugle flygtninge koster uundgåeligt penge. Derfor har netværket opgivet sit princip om at dække alle udgifter inden for rimelighedens grænser. Jeg har aldrig mødt en flygtning, der havde penge nok til selv at betale. Indtil for nylig betalte de ikke noget, men i løbet af sommeren 1999 er det begyndt at koste lidt. Det er udelukkende for at få dækket nogle af omkostningerne. Ingen af os smuglere tjener så meget som en 25-øre, tværtimod ofrer vi både tid, kræfter og penge på at hjælpe flygtninge. Vi samler penge ind hos familie, venner og organisationer, som er kendt for ikke at stille alt for skrappe krav til anvendelsen af de midler, de donerer. En smugling til Canada er dyr, men hvis 80 mennesker hver donerer 100 kroner, har vi de kroner, vi skal bruge. Netop penge er en af forskellene på netværket og de mange professionelle menneskesmuglere, som tjener penge på mennesker i nød. Men det er ikke den eneste forskel, mener Per. Vi er venlige mennesker For det første tror jeg, at vi er lidt sødere. Klimaet omkring os er mere behageligt. Vi er venlige mennesker, og vi gør arbejdet, fordi vi tror på det. De historier jeg har hørt fra flygtninge og dagspresse fortæller mig, at det professionelle miljø er benhårdt. Der er ikke så meget snak: Betal pengene og hvis noget går galt, forsvinder smuglerne og lader flygtningene i stikken. For det andet er vi amatører, som ikke råder over så mange ressourcer. Jeg kan ikke bare knipse med fingrene, og så står der en bil. Jeg er nødt til at vente, til tingene falder på plads. Det er utilfredsstillende, og jeg får dårlig samvittighed. Ligesom tiggere på gaden i København kan forvente at få nogle småpenge, når Per går forbi, kan også flygtninge regne med hans hjælp. Men arbejdet volder ham indimellem kvaler. Jeg ved, at flugt er noget af det hårdeste et menneske kan være udsat for. Jo længere de skal vente på, at vi får sat smuglingen i stand, jo værre er det for dem. En del flygtninge er psykisk handicappede, var jeg lige ved at sige... de er under et enormt pres og har været det gennem lang tid. Ventetiden er hård. De ved ikke, om de er købt eller solgt. Jeg ville ønske, jeg kunne sige til dem, at vi kører om en halv time, men de ting er uden for min kontrol. Jeg kan kun vente på klarsignal. Det er meget frustrerende at vide, at flygtningene venter på mig, men det er spillets regler. Mine frustrationer er ingenting ved siden af deres. Jo flere af os jo bedre Per bryder sig ikke om professionelle menneskersmuglere, men nogle gange må principperne vige. Hvis det overhovedet kan lade sig gøre, bruger vi vores egne ressourcer og netværk, men står vi med et menneske, som er i knibe, og det eneste, der kan hjælpe ham eller hende er et falsk pas, skaffer vi penge til at købe det hos professionelle i Danmark. Jeg kan ikke lide det. Det er i orden at kræve penge, så længe de dækker smuglerens ud-gifter til billetter, benzin og papirer, men jeg tager afstand fra smuglere, som profiterer af at hjælpe flygtninge. Jeg er overbevist om, at mange af de flygtninge, jeg kommer i kontakt med, har været i adskillige menneskesmugleres hænder for at nå til Nordeuropa. Jeg kan bare håbe på, at flygtningene bliver glade for at møde nogen, der ikke plyndrer dem. Jo flere der arbejder på min måde, jo bedre for flygtningene. En anden af Pers roller i netværket er at holde flygtningene ajour med, hvor langt forberedelserne til deres smugling er nået. Vedkommende skal ikke føle sig isoleret og forladt. Jeg gør meget ud af at holde mellemmændene orienteret, også hvis der ikke er noget nyt. Tavshed er det værste. Netværket er flettet ind i andre lignende netværk i Danmark såvel som i udlandet, og er kendt blandt mange flygtninge og asylansøgere. Det er da i reglen også flygtningene selv eller organisationer som kontakter netværket, når nogen har brug for hjælp til at smugle en person ind i eller ud af Danmark. Alle kan få hjælp Per kender sjældent mange detaljer i de sager, han arbejder med. Som regel får han blot oplysninger om antal personer, alder, nationalitet, om der er børn med og hvilken form for transport, der skal arrangeres. Ifølge Per udvælger netværket ikke, hvem det vil smugle. Der sker højst en prioritering. En ung rask mand må vige for en familie med børn. Per erkender, at han med så få oplysninger ikke kan være sikker på, at de personer, han smugler, er forfulgte. Det er da rigtigt. Jeg har ikke lyst til at hjælpe en serbisk krigsforbryder eller en nazist fra Anden Verdenskrig, men bortset fra disse meget grelle eksempler går jeg ikke ind og tager moralsk stilling til, om det er den ene eller den anden, der skal have hjælp. Der skal meget til, før jeg siger fra, og det er ikke sket endnu. Selv om Per er meget aktiv i en branche, hvor risikoen for afsløring er overhængende, er han overbevist om, at han ikke bliver opdaget af politiet. Flygtningene får aldrig oplysninger om mig. Dels for min sikkerheds skyld, dels for deres. Hvis de bliver arresteret, skal de ikke frygte for, at de kommer til at sige noget, der skader mig eller andre. Flygtningene kan højst fortælle, hvordan jeg ser ud, hvis de overhovedet har set mig. Jeg tager sikkerheden meget alvorligt, men selvfølgelig kan det gå galt en dag. Måske lyder det lidt heroisk: Det ville da være frygteligt at komme i fængsel, men det er intet i sammenligning med de lidelser, jeg har sparet flygtningene for. Jeg ved, at jeg har reddet menneskeliv. Fængsel vil være billigt i forhold til, at mennesker er sluppet med livet i behold, siger Per med overbevisning i stemmen. Dejligt at være smugler Sikkerheden taget i betragtning kan det virke paradoksalt, at Per vil stille op til dette interview. fotos peter overgaard funch Det burde jeg heller ikke gøre, men jeg vil gerne fortælle folk en anden side af virkeligheden. Altså at menneskesmuglere ikke blot er onde profitmagere, der er grove mod flygtninge. Under Anden Verdenskrig stod danskerne skulder ved skulder og smuglede jøderne til Sverige. Der skal nok være mange, som gjorde det gratis og på en god måde, og andre tog sig godt betalt. Der er altid større forståelse for den, der bryder loven, jo længere tilbage i tiden det skete. Men jeg tror faktisk, at der i Danmark er en del mennesker, som har forståelse for det arbejde, vi gør. Nogle vil selvfølgelig opfatte menneskesmuglere som de griske sataner, medierne fremstiller os som, men alligevel støtter mange vores del af arbejdet. Jeg har kontakt til mange fra hele det politiske spektrum fra den yderste venstrefløj til den yderste højrefløj. Medier, politikere og politi sammenligner ofte menneskesmugling med narkotikasmugling. Det er en sammenligning, som Per tager kraftigt afstand fra. Narkotika er en handelsvare, men vi handler ikke med mennesker. Narkotika bliver ikke smuglet for at hjælpe nogle mennesker, det har kun med profit at gøre. Jeg ved godt, at mange heriblandt den amerikanske efterretningstjeneste påstår, at der på verdensplan er mere profit i menneskesmugling end i narkotikasmugling. Den påstand tror jeg ikke et sekund på. Jeg bruger selv ordet menneskesmugler, fordi jeg vil tage ordet fra de medier og politikere, som ikke aner, hvad menneskesmugling handler om. Jeg vil gerne sige, at det er dejligt at være menneskesmugler det burde alle være. For at beskytte sig selv og andre ønsker den interviewede i artikelen at være anonym. Navnet Per er opdigtet. Redaktionen 425 sigtet i fjor Den Centrale Politiafdeling (det tidligere Fremmedpoliti) samler oplysninger om alle landets menneskesmuglersager. Kontoret oplyser, at i 1999 blev 400 personer sigtet for at overtræde udlændingelovens 59, stk. 3 altså menneskesmugling. 25 personer blev sigtet for at overtræde straffelovens 125a menneskesmugling under skærpende omstændigheder. Skærpende omstændigheder kan for eksempel være, at smuglingerne er professionelle og organiserede. Politiet fører ikke offentlige statistikker over, hvor mange af disse sigtelser, der førte til dom. Kilde: Den Centrale Politiafdeling Jeg bruger selv ordet menneskesmugler, fordi jeg vil tage ordet fra de medier og politikere, som ikke aner, hvad menneskesmugling handler om. Jeg vil gerne sige, at det er dejligt at være menneskesmugler det burde alle være. Per, menneskesmugler 20 menneskesmugling menneskesmugling 21

12 Straffen for menneskesmugling To dommere, byretsdommer Lilian Hindborg fra Gråsten og forhenværende konstitueret landsdommer i Vestre Landsret, Preben Thomassen, har samlet en mængde oplysninger fra en række sager om menneskesmugling. Sagerne tegner et tydeligt billede af, hvor hårdt menneskesmugling straffes. To væsentlige forhold ved strafudmålingen er, om smuglingen er sket for egen vinding, og hvor mange personer smugleren har hjulpet over grænsen. Når dommeren udmåler straffens længde, svarer indsmugling af børn under 18 år til en halv voksen person. Der gives oftest en bøde på kroner for at have hjulpet familiemedlemmer eller meget nære bekendte illegalt ind i Danmark. Bøder på kroner gives, når sluseren udlåner pas og/eller visum til grænseoverløberen. Uden vinding Antal personer FængseL 1 måske 2 personer 30 dage 2-3 personer 40 dage 4-5 personer 50 dage 5-6 personer 60 dage 7-10 personer 3 mdr. Med vinding Antal personer Fængsel 1 person 40 dage 2-3 personer 50 dage 3-4 personer 60 dage 4-6 måske op til 8 personer 3 mdr. Kilde: Kompendium udarbejdet af Lilian Hindborg og Preben Thomassen Den hårdeste dom foto peter overgaard funch I efteråret 1999 faldt den foreløbig hårdeste dom for menneskesmugling i Danmark: fængsel i treethalvt år og efterfølgende udvisning for bestandig. En 36-årig somalier blev kendt skyldig i at have stået bag smuglingen af 44 somaliere og to indere i løbet af et år. Den somaliske menneskesmugler fik desuden konfiskeret kroner. Med denne dom nåede retten i Haderslev tæt på den maksimale straf for menneskesmugling. Nemlig fire års fængsel til en person, som gentagne gange og for egen vinding smugler mennesker ind i eller ud af Danmark. Transporten af de mange personer stod en dansk langturschauffør og hans kone for. Chaufføren fik betaling for at køre de 44 personer illegalt ind i Danmark, og det måtte chaufføren bøde for med 1 år og 6 måneders fængsel. Kilde: Politiets Årsberetning 1999 Tre år for 16 tilfælde En herboende sri-lankansk statsborger blev i september 1999 idømt 3 års fængsel for menneskesmugling. Han blev fundet skyldig i 16 tilfælde af menneskesmugling de 13 tilfælde var under skærpende omstændigheder. Sri-lankaneren fik konfiskeret kroner og blev dømt til udvisning for bestandig efter endt afsoning. Kilde: Politiets Årsberetning menneskesmugling menneskesmugling 23

13 Minister til kamp mod menneskesmugling Frihed, sikkerhed og retfærdighed Justitsminister Frank Jensen kalder menneskesmugling»en infam forbrydelse.«i Folketinget er meningerne mere delte af Niels Christiansen og Henrik Kastoft Justitsminister Frank Jensen (S) gør brug af en usædvanlig skarp tone, når han taler om menneskesmugling. I et svar til Folketingets retsudvalg i 1998 omtalte han det som en»infam form for kriminalitet.«menneskesmuglerne blev ved samme lejlighed karakteriseret som personer, der»groft og kynisk udnytter personer i nød, giver dem falske forhåbninger og ikke sjældent bringer dem (flygtningene, red.) i livsfarlige situationer.«det har ikke været muligt at få et interview med justitsminister Frank Jensen om den danske indsats mod menneskesmugling til dette magasin. Han har i stedet udtalt følgende på skrift:»fra dansk side lægger vi vægt på, at menneskesmugling mødes med effektive og afskrækkende sanktioner. Vi lægger også vægt på, at politi og anklagemyndighed kan gøre brug af de nødvendige foranstaltninger for at optrævle de kriminelle netværk, der med profit for øje og uden hensyntagen til de store menneskelige omkostninger, står bag de organiserede menneskesmuglinger.«et selvskabt problem I Folketinget er meningerne delte. De fleste politiske ordførere på området mener, at menneskesmugling er andet end blot en gemen forbrydelse. Enhedslistens Søren Søndergaard mener, at Vesten i høj grad selv har skabt grundlaget for menneskesmugling: Prisen for at smugle mennesker er jo proportional med den fare, der ligger i det. Jo sværere det er at komme hertil, jo dyrere er det. På den måde kan man godt sige, at problemet med menneskesmugling er noget, EU selv har skabt. Menneskesmugling siger noget om, hvor høje vores grænser er altså hvor svært det er for folk udefra at komme ind i»fort Europa«. Også Centrum Demokraterne mener, der er flere sider af sagen. Arne Melchior siger: Menneskesmugling der hjælper folk, som er i nød har jeg fuld respekt for. Men foregår det i selvberigelsens tjeneste, synes jeg, det er modbydeligt. Det er skrækkeligt, hvis man misbruger mennesker, der er nødstedte. Nogenlunde samme holdning giver Kristeligt Folkepartis formand, Jann Sjursen, udtryk for: Menneskesmugling kan jo være mange ting. Der er ingen tvivl om, at der findes dem, der forsøger at udnytte, at mennesker er i nød. Det er klart, at Kristeligt Folkeparti tager afstand fra den slags plattenslagere. Men vi skal ikke glemme, at der også er menneskesmuglere, der hjælper mennesker, som virkelig har brug for det. Vi behøver bare at tænke på Anden Verdenskrig, da de danske jøder blev hjulpet af danske menneskesmuglere. Det er jo noget, vi er stolte af i dag, siger Jann Sjursen. En ulækker aktivitet I Socialistisk Folkeparti deler man holdningen fra de tre andre partier. SF s ordfører på udlændingeområdet, Knud Erik Hansen, siger: Når vi i dag har menneskesmugling skyldes det i høj grad, at vi har så lukkede grænser, som vi har. På den måde kan man godt sige, at vi selv er med til at fremme den hårde menneskesmugling. Knud Erik Jensen og SF bryder sig ikke om den slags menneskesmugling, som tjener penge på folk i nød han kalder det for en ulækker aktivitet. Men Knud Erik Jensen mener ikke, der er noget, som tyder på, at menneskesmuglerne forsvinder. I øjeblikket er der meget uro i verden, krige og diktaturstater. Derfor er der mange mennesker, som er tvunget til at være i bevægelse. Tvunget til at søge andre steder hen end der, hvor de er forfulgt. Venstres flygtningeordfører, Birthe Rønn- Hornbech, er enig i, at menneskesmugling i dag er en følge af flygtningestrømme. Men hun mener, man kan komme det til livs ved at forhindre flygtninge i at søge asyl i Europa. EU skal gå sammen og afskaffe spontane asylansøgere ved, at EU opretter og driver forsvarlige lejre i flygtningenes nærområder. Derfra skal de kunne søge asyl. På den måde vil der ikke være nogen forretning for menneskesmuglerne, og flygtningepolitikken vil få den humanitære karakter, der fuldstændig mangler i dag, hvor det er menneske-smuglerne, der styrer tilstrømningen til Danmark. I efteråret 1999 trådte stats- og regeringscheferne i EU-medlemslandene sammen i Tammerfors i Finland. Formålet med mødet var at oprette»et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed i Den Europæiske Union.«EU-topmødet blev enig om at»sætte dette mål øverst på den politiske dagsorden og bevare det der,«som det hedder i konklusionen fra mødet. Hønen eller ægget? Hvad kom først: Den professionelle menneskesmugling eller indvandringsstop og skærpet grænsekontrol? Tidligere indenrigsminister Thorkild Simonsen kom med sit bud i et svar til Folketinget i 1998: "Menneskesmugling foregår på det marked for illegale tjenesteydelser, der uundgåeligt er opstået som følge af den skærpede grænsekontrol, hvorfor fænomenet ikke kan bringes til ophør alene ved strafskærpelse som den foreslåede eller ved andre kriminaliseringstiltag. Det kan næppe udelukkes, at den generelt skærpede kriminalpolitiske indsats mod menneskesmugling tværtimod gør denne mere professionelt organiseret og samtidig derfor mere kynisk i forhold til Stats- og regeringscheferne drøftede også, hvad EU skal gøre for at hindre menneskesmugling. Herom hedder det i konklusionen:»det Europæiske Råd er fast besluttet på at takle ulovlig indvandring ved ondets rod, navnlig ved at bekæmpe personer, som er involveret i menneskehandel og økonomisk udnyttelse af migranter. Rådet opfordrer kraftigt til, at der vedtages lovgivning, som fastsætter strenge sanktioner for denne grove forbrydelse. Rådet opfordres til inden udgangen af 2000 at vedtage lovgivning herom på grundlag af et forslag fra Kommissionen. Medlemsstaterne bør sammen med Europol (EUs politienhed i Haag, red.) rette deres indsats mod at afsløre og uskadeliggøre de involverede kriminelle organisationer. Rettighederne for ofrene for sådanne aktiviteter skal sikres, ofrene, end det allerede i dag er tilfældet." Ved samme lejlighed udtrykte den tidligere indenrigsminister bekymring over den almindelige offentlige bevidsthed om Danmarks pligt til at beskytte flygtninge, herunder den sprogbrug som er ved at være gældende på området: "Strafskærpelse og lignende foranstaltninger bliver almindeligvis beskrevet som idet der lægges særlig vægt på kvinders og børns problemer.«det Europæiske Råd fremhævede ved samme lejlighed en aftale mellem Italien og Grækenland om øget samarbejde i kampen mod menneskesmugling som eksempel til efterlevelse. Kilde: Det Europæiske Råd led i en generel kriminalisering, der ikke alene rammer menneskesmuglere, men ligeledes kaster et kriminelt skær over flygtninge og asylansøgere, uanset deres i og for sig uomtvistede beskyttelsesbehov." Kilde: Folketinget Fra dansk side lægger vi vægt på, at menneskesmugling mødes med effektive og afskrækkende sanktioner. frank Jensen, justitsminister Hvad er organiseret kriminalitet? International Criminal Police Organization nok bedre kendt som INTERPOL har defineret organiseret kriminalitet som:»et foretagende eller en gruppe personer, som vedvarende beskæftiger sig med ulovlige aktiviteter, hvis primære mål er at frembringe profit på tværs af de respektive landegrænser.«om menneskesmugling hedder det fra politiorganisationen, at migranterne i reglen selv opsøger en agent eller en gruppe af menneskesmuglere. Disse grupper står for det meste bag hele»operationen«. Det vil i praksis sige, at smuglerne sørger for visum og ID-papirer, billetter, rejseplan og transport. Endeligt følger en eller flere hjælpere i de fleste tilfælde med migranterne, der oftest rejser i små grupper. På sin hjemmeside fastslår INTERPOL, at følgende europæiske lande er hårdest ramt af illegal indvandring: Østrig, Frankrig, Tyskland, Italien, Storbritannien, Spanien og Holland. Forklaringen er ifølge INTERPOL disse landes visum-politik, historiske bånd til tidligere kolonier, geografiske placering og etniske minoriteter. Kilde: INTERPOL 24 menneskesmugling menneskesmugling 25

14 fotos peter overgaard funch

15 Flygtninge som forretning Istanbul er et slaraffenland for menneskesmuglere. I Tyrkiets største by udnytter et virvar af hoteller, rejsebureauer og driftige agenter byens strategiske placering ved strædet mellem Asien og Europa af Hussein Ferdowsipour og Henrik Kastoft fotos henrik kastoft Han vinker ivrigt og afværgende med hænderne. Et venligt, men bestemt smil breder sig hen over hans ansigt. Nej, jeg er ikke med i det længere. Den midaldrende og halvskaldede mand fra Iran tripper uroligt. Han forvisser sig om, at der ikke er nogen inden for hørevidde. Menneskesmugling er blevet for farligt, fastslår han. En af hans bekendte en kvindelig menneskesmugler, som i årevis har drevet sin forretning i samme kvarter blev arresteret for tre måneder siden. Efter to måneders fængsel i Tyrkiet blev hun udvist til Iran, hvor hun oprindelig kom fra. I Iran risikerer menneskesmuglere både fængsel og det, der er værre, for præstestyret ser med strenge øjne på folk, der hjælper kritikere med at undslippe. Den midaldrende mand har i 10 år været kendt som menneskesmugler, men nu gør han sig i turistbranchen. Siger han. Flygtninge og forretningsfolk Stedet er receptionen i Hotel Hakan i Gentürk Caddesi nummer 9. Bygningen ligger i Laleli, Istanbuls gamle kvarter. Det tyrkisk-ejede Hakan er et såkaldt iransk hotel. Det betyder i praksis, at ud over fem-seks prostituerede fra Rusland bor her udelukkende iranere: Nogle er forretningsfolk. De kommer til den tyrkiske millionby for at sælge krydderier, sandaler og andre varer, der giver en beskeden indtægt, som de handlende kan bringe med sig tilbage til Iran. Andre er flygtninge. De kommer for at hyre en menneskesmugler til at fragte sig ud af Tyrkiet og illegalt ind i Vesteuropa eller Nordamerika. Hakan er blot ét af mange hoteller, hvor der er hjælp at hente mod behørig betaling. Den midaldrende mand ryster stadig afværgende på hovedet, da han fortæller, at han er ansat i et rejsebureau i nabolaget. Alligevel er han hver dag at finde i og omkring sofaen i receptionen på Hakan. Her taler han dagen lang med hotellets gæster, som strømmer ind ad hotellets fedtede glasdøre. I dag har han travlt med at arrangere aftenens store fest: Det iranske nytår og overgangen til år Og der er nok at se til. Dagligt standser flere busser fra Irans hovedstad, Teheran, ud for hotellets trappe. Trætte og stivbenede stiger passagererne ud, mens bunken af kufferter, tasker og pakker vokser på fortovet. Uden beklagelse forlanger receptionisten bag den mørkbejdsede skranke 800 kroner eller gæsternes pas i depositum. Selv for en enkelt overnatning. Mange løber fra regningen, forklarer han med et ligegyldigt skuldertræk og lader forstå, at praksis ikke er til diskussion. Smugler ikke... og dog Hotel Hakans seks etager rummer 98 værelser. De lyse gulvtæpper på gangene er slidte. Her spankulerer buttede russiske ludere hjemmevant rundt i deres stramtsiddende nederdele og glitrende bluser. På evig jagt efter kunder og kontanter søger ludernes erfarne blikke uafladeligt øjenkontakt med de mange enlige iranske mænd, som har skrevet sig ind i hotellets gæstebog. Værelserne er simple uden at være snuskede. Væggene og de tynde finérdøre isolerer dårligt. Døgnet rundt fyldes Hotel Hakan med en mosaik af lyde. En kvinde hulker hjerteskærende. En mand råber med mørk og truende stemme. En luder arbejder. Manden i receptionen lader hånden hvile på sin halvskaldede isse. Efter et par minutters snak er han mere fortrolig end afvisende. Jo, han har da stadig lidt med menneskesmugling at gøre. Men vi hjælper ikke folk til Danmark, Norge og Sverige længere. Vi bruger nogle andre ruter i dag. Tyskland, Holland, Østrig og Italien, kan vi klare, men ikke Skandinavien. Vi kan køre folk til grænsen mellem Tyskland og Danmark, men resten må de selv sørge for, siger smugleren. Som andre i samme branche er det hans lod altid at være et skridt foran politiet. Derfor ændres rejseruter, destinationer og kutymer konstant for at sløre smuglingerne mest muligt over for politiet. Nemt at krydse grænser Han forklarer, at flygtningene bliver fløjet fra Istanbul til Sarajevo, fordi der ikke kræves visum dertil. Herfra smugles flygtningene videre til Italien, hvor nogle søger asyl. Andre bliver i bil kørt længere op i Europa, for som han tørt konstaterer: Det er jo nemt at krydse EU-grænserne på grund af Schengen-samarbejdet. Atter fyldes receptionen af mennesker. Han har ikke tid til mere snak nytårsfesten nærmer sig. Lugten af glødende kul og stegt lammetarm bølger gennem de snævre gader i gamle Istanbul. I et støvet vindue står et gulnet skilt. Med håndskrift står der skrevet:»hej, du iranske passager. Kom indenfor og hør om vore priser, inden du rejser videre.«et par gader derfra ligger en restaurant. Mellem bordene går der rygter om en tyrkisk menneskesmugler, som opererer fra Istanbuls internationale lufthavn. Hos denne agent er priserne for en smugling ikke til forhandling. Til gengæld er agenten uhyre effektiv. Kontakt hans lillebror. Han har en mobiltelefon-forretning i nærheden, lyder et råd på restauranten. Agent i lufthavnen Vi skal vente på min storebror, siger manden stolt og peger på sin ene skulder, der hvor stjerner og striber sidder på magtfulde personer. Storebror er en af disse magtfulde personer. Sammen med to andre menneskesmuglere arbejder han i lufthavnens transithal. Officielt som ansat i paspolitiet. Knap så officielt som menneskesmugler. Lillebror er år og ejer mobiltelefon-forretningen. Stedet lugter af penge. Hans øjne omkranses af moderne firkantede briller med tykt sort stel. Han er tydeligvis godt tilfreds med sig selv, sit store mahogniskrivebord og de dyre læderstole. Han lover, at han vil forsøge at lave en aftale med sin storebror. To dage i træk aflyser storebror aftalen, men tredje dag lykkes det at møde ham i forretningen. Storebror taler næsten uafbrudt i mobil- Hej, du iranske passager. Kom indenfor og hør om vore priser, inden du rejser videre. skilt i tyrkisk hotel 28 menneskesmugling menneskesmugling 29

16 Garantio. Smuglingerne er 100 procent sikre. Det er mig, der står og stempler. agent i istanbul lufthavn stedet. På gadehjørnet står en prostitueret og betragter optrinnet med ligegyldighed. Den slags er hverdag i Istanbul. Tilbage på Hotel Hakan står en af de udlændinge, som flere gange er gået i fremmedpolitiets finmaskede og korrumperede net. Ali Reza er 28 år og desperat. Han er flygtet fra Iran, men fortæller ikke hvorfor. Nu sidder han hjælpeløst fast i Istanbul. Uden penge. Uden job. Uden fremtid. Ludernes by Ali Reza driver rastløst rundt i Hotel Hakans reception. Koranen hviler tung og mægtig på et lille bord i hjørnet af lokalet. En kurv med frugt og en lille messing-tallerken med en håndfuld mønter i omkranser islams hellige skrift. Samtidig banker hårdtpumpede diskorytmer ud fra hotellets baglokale, som rummer en veludrustet bar og et mennefoto henrik kastoft telefon. Samtalerne handler om dollars og D-mark, falske pas og flyafgange. Han tager ikke notits af kunderne i lillebrorens forretning. Kunder, som er kommet for at se på Nokias eller Ericssons nyeste model, men nu kan overhøre en række instruktioner om praktiske forhold ved smuglinger ud af byens lufthavn. Storebror er selvsikker, ja nærmest arrogant. Han er omkring 40 år. Stemmen er udtryksløs. Han er kortklippet. Ansigtet er lagt i alvorlige folder, og han fortrækker ikke en mine. Telefonsamtalen er slut, men han undgår bevidst øjenkontakt. Han er fjern og holder afstand, han involverer sig ikke i mennesker deres skæbner er penge for ham og intet andet. Smugling med garanti Prisen er kroner til Europa til Canada, siger han, mens han ser et andet sted hen. Halvdelen af beløbet dækker udgifter til pas, eventuelt visum og flybillet. Resten er hans fortjeneste. Pengene betales kontant hos lillebroren i mobiltelefonforretningen. Bestillingerne foretages samme sted. Lufthavns-agenten forklarer, at de falske pas og visa laves i Istanbul. Derfor kan smuglingerne ud af Istanbuls lufthavn arrangeres i løbet af få dage. De tårnhøje priser forklarer han med en indbygget garantiordning. Hvis forsøget mislykkes, finder han en anden flyafgang uden ekstra salær. Garantio, lyder det brysk. Hvis der er ekstrakontrol i lufthavnen, tager vi et andet fly. Smuglingerne er 100 procent sikre. Det er mig, der står og stempler. Flygtningene bliver fulgt gennem lufthavnen fra check in og helt ud til flyet. Vi benytter kun direkte flyvninger, det er for risikabelt at mellemlande. Hvilket flyselskab vi vælger, afhænger af situationen og bestemmelsesstedet. På spørgsmålet om de flygtninge, som alligevel bliver afsløret i lufthavnen, risikerer at komme i fængsel, siger han utålmodigt: Nej, nej, nej. De kommer ikke i fængsel. Han vender sig og gør mine til at gå. Der er ingen grund til at spilde mere tid på nysgerrige spørgsmål. Kropsvisiteret af fremmedpoliti Et par gader fra mobiltelefon-forretningen bremser en politibil hårdt op foran 5-6 udlændinge, som slentrer hen ad fortovet. To betjente fra fremmedpolitiet springer ud af deres bil og genner en efter en - udlændingene op mod en mur. Med hænderne op mod muren bliver udlændingene kropsvisiteret. Betjentene kommanderer to af udlændingene ind på bagsædet af politibilen og kører et øjeblik senere fra Smuglerskib bordet En række journalister i Tyrkiets største by, Istanbul, har igennem tiden infiltreret byens meget omfattende menneskesmugler-miljø. I en artikel om menneskesmuglingerne fra havnen i Istanbul til Italien og Grækenland, skrev en af journalisterne,»at der er tale om smugling af flere hundrede flygtninge hver nat.«i 1998 blev skibet»ararat«bordet ved Catanazzaro i Italien. I lastrummet fandt den italienske kystvagt 825 flygtninge udskibet fra Istanbul. 30 menneskesmugling menneskesmugling 31

17 sketomt dansegulv. Fem iranske mænd spiller billard. I en hjørnesofa sidder en ældre mand flankeret af en ung og letpåklædt kvinde. Istanbul er ludernes by! Tyrkerne er grove, de mangler respekt. Alle er efter dine lommer. Man kan ikke uddanne sig, man kan ikke arbejde sig igennem til et ordentlig liv her. Jeg er træt af at gå rundt og være nytteløs, udbryder Ali Reza. Han er bleg og mager. Hans øjne gløder kun af raseri og desperation, livsglæden har han mistet for længe siden. Ali Reza har ikke råd til at bo på Hotel Hakan, han er her kun for at tale med bekendte. Han bor på et værelse i udkanten af Istanbul sammen med to andre flygtninge. Den ene har for nylig tabt kroner på en mislykket flugt til Vesteuropa. Sygner hen i storbyen For ham selv er tiden eller rettere pengene også ved at rinde ud. Han har betalt kroner for et pas. En investering han nok ikke får udbytte af. Passet udløber snart. Jeg kan ikke forny det på ambassaden, for passet er falsk. Jeg er nødt til at skaffe et nyt. For halvandet år siden flygtede han fra den kurdiske del af Iran. Med sig havde han penge fra familien, og i Istanbul kom han sammen med tre andre i kontakt med en menneskesmugler, som sejlede dem til Grækenland. Jeg ville til Holland, for der sender man ikke folk tilbage til Iran. Men vi blev afsløret af det græske politi og smidt over på den tyrkiske side af grænsen. Nu er han atter i Istanbul. I en periode arbejdede han i Laleli-kvarteret, hvor han blev hyret til at lokke russere og bulgarer, iranere og irakere ind i en tøjbutik. Hyren var kroner om måneden. Efter et alvorligt mavesår er han nu ude af stand til at arbejde, og sygner langsomt hen i storbyens jungle. Jeg tabte kroner på den Grækenlandtur. Jeg er flov over at have brugt familiens penge uden at opnå noget. I begyndelsen vidste jeg ikke, hvordan man skulle klare sig i Istanbul, fortæller Ali Reza og nævner priserne på et hotelværelse som et eksempel. Den officielle pris på et almindeligt værelse er ofte 800 kroner. Med lidt øvelse kan prisen dog forhandles ned i kroner. Og på de hoteller, hvor der bor mange flygtninge er prisen normalt kroner pr. overnatning. Altså op mod 40 gange mindre end udgangspunktet. Griske hotelejere er en ting. Langt værre er ifølge Ali Reza det korrupte og voldelige fremmedpoliti i Istanbuls mørke gader. Bank af fremmedpolitiet Jeg er blevet stoppet to gange. Første gang måtte jeg betale 10 millioner tyrkiske lira (190 kroner, red.) for at få lov at gå. Anden gang tømte betjentene mine lommer... da var det 8,5 millioner lira (155 kroner, red.). Og ve den flygtning, som ikke har penge på sig til at bestikke politiet med. Ifølge Ali Reza og flere tyrkiske journalister kan det uden videre føre til bank, fængsling og udvisning til hjemlandet. Myndighederne i Tyrkiet gør sig ikke den ulejlighed at undersøge, om en flygtning udsættes for fare ved at blive sendt tilbage til sit hjemland. Tyrkiet giver kun asyl til flygtninge fra Europa. Flygtninge fra Afrika, Mellemøsten eller Asien kan ikke søge asyl i Tyrkiet. For disse mennesker er Tyrkiet pr. definiton et transitland. FNs Flygtningehøjkommissariat (UNHCR) driver flygtningelejre ved Ankara, men der har Ali Reza ikke tænkt sig at blive registreret. Det er forgæves. FN-systemet er for langsomt, og kun få af de flygtninge, som melder sig til UNHCR, får beskyttelse i et andet land. Ali Reza kender kun én løsning på sine mange problemer. Holland koste hvad det vil. Jeg kender mange smuglere. Jeg ved ikke, hvem der er bedst, det afhænger af tidspunktet, siger Ali Reza. Derfor vil han vente med at vælge den smugler, som skal hjælpe ham ud af Istanbul til tiden er inde. Men. Det kommer til at vare længe, før tiden er inde for Ali Reza. For virkeligheden er, at han ingen valgmuligheder har. En smugling til det Holland, han så inderligt drømmer om, vil koste kroner. Mange penge, især når man ingen har. Man skal passe på med menneskesmuglere. Man skal ikke stole på, hvad de siger, lyder det opgivende fra Ali Reza. foto henrik kastoft Søger asyl på FN-kontor Tyrkiet har underskrevet FN s flygtningekonvention fra 1951, men ikke den opdaterede protokol fra Det betyder, at Tyrkiet ikke giver asyl til flygtninge fra lande uden for Europa. Det betyder i praksis, at flygtninge fra Mellemøsten og Afrika skal henvende sig på FNs Flygtningehøjkommissariatets kontor i hovedstaden Ankara. Her driver FN en lejr, hvor flygtningene kan opholde sig indtil FN fordeler flygtningene til tredjelande. FN-kontoret i Ankara modtog i fjor asylansøgere. Alle undtagen 166 personer kom fra Mellemøsten. Kilde: UNHCRs kontor i Ankara Jeg tabte kroner på den Grækenlandstur. Jeg er flov over at have brugt familiens penge uden at opnå noget. ali reza, strandet flygtning i istanbul 32 menneskesmugling menneskesmugling 33

18 Med livet til følge Bent Melchior har selv været på flugt. Derfor har han sympati for visse former for humanitær menneskesmugling, men han er også skeptisk over for flygtninge, som illegalt krydser den dansk-tyske grænse af Henrik Kastoft Tavst ser han op. Cerutten oser kraftigt et øjeblik, og blikket følger eftertænksomt røgen gennem rummet. Bent Melchiors øjne lyser. Han har et svar. Mit syn på det at smugle mennesker er i høj grad afhængig af smuglerens motiv, begynder han. Hvis smugleren handler for egen vinding, finder jeg det aldeles frastødende. Fordi det er frygtelig farligt for flygtningen, hvis penge driver smugleren. Smuglerne bliver mindre hensynsfulde over for de mennesker, de redder. Gør smugleren det derimod for at hjælpe mennesker i nød, stiller sagen sig ganske anderledes. Dem har jeg sympati for, siger Bent Melchior. Han er medlem af forretningsudvalget i Dansk Flygtningehjælp og formand for organisationens asyludvalg. Atter sænker stilheden sig i dagligstuen. Nede fra gaden høres svagt formiddagens trafik gennem Frederiksborggade i København. Cerutten knitrer påny og en grå sky rejser sig i den højloftede stue. Tankerne glider næsten seks årtier tilbage. Til dengang Melchior, hans forældre og søskende selv var på flugt og fik hjælp af en menneskesmugler. Det var i oktober Som flere tusinde jøder og modstandsfolk, flygtede familien Melchior til Sverige, bort fra nazisternes forfølgelse i Danmark. Melchior-familiens menneskesmugler var en af dem, som blev drevet af lysten til at tjene mange og hurtige penge. Han betegnede sig selv som fisker, men Bent Melchior kalder det i dag et mirakel, at kutteren nåede Sveriges kyst efter 17 timers sejlads på må og få. 63 gange husleje Den ærgerrige og talentløse fisker tjente en formue ved at smugle familien Melchior over Østersøen til Sverige. Prisen pr. person var normalt kroner. Min far må have fået rabat, for han betalte kroner for seks personer. Det var ikke normalt at være i besiddelse af så enorme summer, som der skulle til, for at flygte til Sverige. Min far måtte låne pengene, husker Bent Melchior. Beløbet til trods er han ikke det fjerneste forarget over, at jøderne ofte måtte betale de danske menneskesmuglere for at komme i sikkerhed. Jeg mener bestemt, det var rimeligt at betale fiskerne. Husk på at de udsatte både deres liv og levebrød for en betydelig risiko. Var risikoen stor, var beløbene det også. Hvor store pengesummer det handlede om, illustreres måske bedst ved, at Melchiorfamilien betalte 150 kroner om måneden i husleje for en 6-værelses lejlighed på Frederiksberg. Prisen for smuglingen til Sverige var med andre ord 63 gange højere end den månedlige husleje. De brodne kar I diskussioner om menneskesmugling høres ofte det argument, at flygtninge som får hjælp af menneskesmuglere og måske krydser grænser illegalt»nok ikke har rent mel i posen«. Bent Melchior er lodret uenig. Jeg accepterer slet ikke det synspunkt. Jeg accepterer heller ikke, at de skulle være såkaldte bekvemmeligheds-flygtninge. Naturligvis er der brodne kar i alle lejre, også i flygtningelejre. Men det helt overvældende flertal af flygtninge er reelle flygtninge. Jeg tror ikke, folk er sig bevidste, hvor meget det betyder at lukke sin dør, forlade sin familie, sit sprog, sit land, sin kultur og sit klima. Der er nogen, som siger, at de sociale forhold i Danmark er tillokkende, men jeg nægter simpelthen at tro, at flygtningene har nogen anelse om det. De har vel knap nogen anelse om, hvor Danmark ligger på verdenskortet. Alt hvad de ved om Danmark er, at vi har nogle humane principper, som de kan nyde godt af, men at de skulle have et indgående kendskab til den danske sociallovgivning... nej. Smuglere under mistanke Han vil ikke afvise, at de professionelle menneskesmuglere informerer, ja måske ligefrem lokker, deres kunder med løfter om demokrati og velfærd i Vesten, herunder Danmark. Ja, det er klart, at menneskesmugleren er under mistanke. Jeg har aldrig mødt sådan en person, og derfor kender jeg ikke hans motiv. Men hvis menneskesmugleren skaffer personer væk fra umenneskelige forhold til Danmark, kan jeg da kun glæde mig over, at Danmark har et sådant ry blandt menneskesmuglere. Tænk hvis det var anderledes, siger Melchior. Han husker tydeligt, hvad han følte, da han som 14-årig pludselig blev flygtning og skulle forlade sit hjem. Jeg klyngede mig til et håb, da vi lukkede døren. Det var traumatisk at forlade sit hjem. Jeg medbragte stort set kun, hvad der kunne være i en skoletaske; et sæt skiftetøj, en trøje, undertøj og en bog. Men håbet om snart at kunne vende tilbage var det halmstrå, som gjorde øjeblikket mindre dramatisk. Timerne ude på Østersøen brugte den unge Bent på at tænke: Hvad er det, jeg har gjort? Hvorfor er jeg et jaget dyr? Melchior begynder at grine ved erindringen om sine skyldfølelser under flugten. Dengang havde jeg en tilpas ren samvittighed, så... Sætningen går i stå og smilet fortrækker. Ikke et spørgsmål om liv og død Melchior er slet ikke i tvivl: Smuglere og flygtninge under Anden Verdenskrig satte deres liv på spil. Sådan er det ikke nødven- fotos peter overgaard funch digvis i dag, og da slet ikke ved den dansktyske grænse. I dag er det at krydse den dansk-tyske grænse ikke et spørgsmål om liv og død. Derfor er jeg ikke uden skepsis over for det, som foregår dernede. Danmark behandler principielt set ikke flygtninge anderledes, end Tyskland gør. Derfor undrer det mig, at flygtningene skal krydse grænsen til Danmark. Jeg sætter spørgsmålstegn ved menneskesmuglingen over den dansk-tyske grænse, for vi kan jo ikke påstå, at der er mere sikkert for en flygtning på den danske side af grænsen. Det gør igen spørgsmålet om motivet til at smugle mennesker aktuelt. Hvad er motivet til at smugle folk over den dansk-tyske grænse? Det spørgsmål volder mig vanskeligheder. Drikker vores kaffe Menneskesmugling slås ofte i hartkorn med organiseret international kriminalitet som våben- og narkotikasmugling. En urimelig sammenligning, mener Melchior: Med narkotika lægger smugleren op til noget, der er til ubodelig skade for andre. Menneskesmugling sker som regel med en klar målsætning om at ville redde liv. Hvor det første har døden til følge, har det andet livet til følge. Det er en væsentlig forskel. Det var Bent Melchior for eksempel vidne til, da han i fjor besøgte Albanien. Jeg talte med en del flygtninge og kunne forstå, at der havde været mennesker, som beskæftigede sig med at skaffe flygtningene ud af farezonen. Hvor er redningen for disse mennesker, hvis ikke hos menneskesmugleren? Bent Melchior er overbevist om, at der i dag er mange danskere, som hjælper flygtninge. I modsætning til andre har de bare ikke behov for at gå i medierne og sige:»ha-ha, se! Jeg tør godt gøre noget ulovligt, jeg har smuglet mennesker.«på den anden side er mange danskere sig ikke bevidst om, hvor rædselsfuldt flygtningene har det. Vi forventer, at flygtningene skal være taknemmelige. Bent Melchior smager på cerutten og lader igen øjnene følge den blå-grå røg, som stiger til vejrs. Sådan var det også i Sverige: Danskerne kommer her og drikker vores kaffe, sagde nogle svenskere om os. Jeg tror, det er en umiddelbar menneskelig reaktion. Det var ikke normalt at være i besiddelse af så enorme summer, som der skulle til, for at flygte til Sverige. Min far måtte låne pengene, men det var rimeligt at betale fiskerne. Husk på at de udsatte både deres liv og levebrød for en betydelig risiko. Bent Melchior Naturligvis er der brodne kar i alle lejre, også i flygtningelejre. Men det helt overvældende flertal af flygtninge er reelle flygtninge. bent melchior 34 menneskesmugling menneskesmugling 35

19 Betjentens to kasketter Gunner Hede er betjent i grænsepolitiet og politisk aktiv. Men selv mener han at kunne håndtere sine forskellige kasketter i kampen mod menneskesmugling af Annette Haugaard Den aften i 1987 kan det være svært for udenforstående at se, at Gunner Hede skelner mellem sit politiske ståsted og sit arbejde som betjent i grænsepolitiet. Han er på nattepatrulje med sin tjenestehund Banjo for at anholde illegale grænseoverløbere. Men han er ikke alene. Den da-værende politiske leder af Fremskridtspartiet, Pia Kjærsgaard, er med på tjeneste. Hun vil med egne øjne se det grænseland, hvor flygtninge ifølge medierne kommer illegalt ind i Danmark. Ved landsbyen Vilmkær sydvest for Padborg støder en fotograf til, som Pia Kjærsgaard har bestilt, og Gunner Hede bliver fotograferet med sin partileder. Det var en almindelig tur. Vi sad sgu ikke og talte partipolitik, det har vi så mange andre sammenhænge til, siger Gunner Hede, der har været i parti med Pia Kjærsgaard siden Fornylig har han dog meldt sig ud, han er utilfreds med topstyringen af Dansk Folkeparti. Gunner Hede skal på arbejde om tre timer, men han sidder i civilt tøj på Bov Kro. Vindjakke, polo t-shirt og lange bukser. Uniformen hænger hjemme i parcelhuset på Skovglimt. For Gunner Hede er kasketter derfor et fiktivt begreb, han jonglerer med, når han skal forklare om sin partibog og sit job. Alle har en politisk opfattelse, uanset om de er politimænd eller læger, men det er vigtigt, at man ved, hvilken kasket man har på. Jeg synes ikke, det er svært at håndtere kasketterne i praksis. Det kan måske snarere være svært at forklare, hvordan jeg gør det. Kør så ned og fang nogen Jeg er ikke stolt af kombinationen af mit arbejde og mit partimedlemskab, men jeg skammer mig heller ikke over det, siger Gunner Hede og afviser, at det giver status i Dansk Folkeparti at tjene sine penge på at forhindre udlændinge i at krydse grænsen til Danmark illegalt. I partiet er det ikke et plus at arbejde i grænsepolitiet. Det kan da godt være, at nogen tænker, at jeg gør et godt stykke arbejde ved at bevogte den danske grænse, men så siger de det ikke højt. Ikke andet end hvis jeg skal på arbejde lige efter et møde. Så kan de da godt sige,»nå, kør så ned og fang nogen«. Det er jo det samme, som når man siger til folk»giv dem nu nogen tæv«, før de skal spille en fodboldkamp. Du må ikke tro, at mit politiske engagement betyder, at jeg er mere nidkær eller effektiv end andre betjente. På en og samme tid er de to verdener adskilte og sammenhængende. Oplevelserne på jobbet bekræfter Gunner Hede i politikken, og de politiske holdninger legitimerer jobbet. Han kan ikke tale om det ene uden det andet. Og tilsammen skaber de ham som privatperson. De mennesker vi får fat i hernede, er for en stor dels vedkommende ikke reelle flygtninge. De har ikke papirer på sig, det har de reelle flygtninge. Det er så tydeligt. Menne-skesmuglerne har fortalt dem, at de skal skaffe sig af med alt personligt, og de har fået hele køreplanen at vide, før de blev hjulpet over grænsen. Når vi anholder dem, spørger de aldrig, hvor de skal hen, og hvad der skal ske. Det ved de godt. Den ægte, spontane flygtning vi ser, er ofte træt og møgbeskidt, fordi han har vadet over marken, siger Gunner Hede. Vil du udelukke, at en person uden papirer eller uden mudder på bukserne kan være reel flygtning? Jeg kan selvfølgelig ikke hundrede foto peter overgaard funch Alle har en politisk opfattelse, uanset om de er politimænd eller læger, men det er vigtigt, at man ved, hvilken kasket man har på. Jeg synes ikke, det er svært at håndtere kasketterne i praksis. Det kan måske snarere være svært at forklare, hvordan jeg gør det. Gunner hede, betjent i grænsepolitiet menneskesmugling 37

20 I partiet er det ikke noget plus at arbejde i grænsepolitiet. Gunner hede, betjent i grænsepolitiet foto nicolai howalt procent sige, at det er sådan, men langt hen ad vejen er det, svarer Gunner Hede efter en slurk danskvand. Det er etnisk kontrol, vi laver Gunner Hede lægger ikke skjul på, at hans evne til at se forskel på folk er vigtig for hans arbejde. Vi kan lige så godt være ærlige og sige, at det er på hudfarven, vi finder folk i dag. Russerne og polakkerne kan være svære at spotte, for de er lyse i huden, og de har efterhånden fået vestlig standard for tøj og hygiejne. Om man kan lide det eller ej, så er det en etnisk kontrol, vi laver. Det kan ikke være anderledes. Når en dansk familie kører over grænsen, fordi den har været sydpå for at handle, ser det jo pænt ud. Så er der ingen grund til at gøre noget. De der ligner alt andet end pæne familier er dem, vi tager i dag, siger han. Gunner Hede taler ikke med stolthed om den etniske kontrol, han konstaterer det bare nøgternt. Og så laver han en af sine mange, uundgåelige afstikkere fra arbejde til politik. Schengen-aftalen er noget skidt. Næste år bliver grænseovergangene ubemandede, og så mister vi den visuelle kontakt. De få sekunders øjenkontakt, når folk kører gennem paskontrollen, betyder meget. Uden den kontakt bliver vores arbejdsvilkår ganske meget vanskeligere. Og jeg siger det ikke, fordi politiet vil komme til at miste arbejdspladser. Vi har tværtimod fået at vide, at vi bliver flere i grænsepolitiet. Han bytter sin danskvand ud med kaffe og bevæger sig for et øjeblik ind i privatpersonen Gunner Hede. De illegale har forladt det land, de er født i. Jeg synes, det er menneskeligt forståeligt, at de prøver alt. Jeg ville gøre det samme, hvis jeg var i deres situation. Jeg ville da søge til USA eller Canada, hvor jeg vidste, at min familie og jeg kunne klare os godt. Men med min politikasket på er det min opgave at forhindre det, siger han. Ingen sympati for smuglere Den menneskelige forståelse har dog sine grænser. Gunner Hede vil også som privat borger forhindre illegale grænseoverløbere. Jeg kunne aldrig finde på at hjælpe nogen over grænsen eller skjule dem. Jeg ringer da helt klart også og anmelder i fritiden, hvis jeg ser noget. Det er det, jeg bliver betalt for i de otte timer om dagen. Så går der ikke noget af mig for at hjælpe mine kolleger uden for arbejdstid. Men jeg ville aldrig skride til civil anholdelse, jeg er ikke politimand 24 timer i døgnet. Jeg gør det, som min lærer på politiskolen lærte mig, at skride ind, hvis jeg forventer, at andre borgere gør det samme, siger han. Gunner Hede har derfor ingen sympati for de danskere, der er menneskesmuglere. Det er ligeså modbydeligt som narkobagmænd. Jeg tror sjældent, det er næstekærlighed, der driver værket. Og vi må ikke lukke øjnene for ulovligheder, blot fordi de sker af næstekærlighed. Vi har godt nok næsten aldrig kontakt med de økonomiske bagmænd, men for mig er der ingen tvivl om, at de findes. At det ikke er ham, der kører flygtningene over grænsen, der står bag smuglingerne. Nu er det selv for Gunner Hede svært at skelne mellem kasketterne. Den private, den politiske og betjentens. Jeg synes ikke, at Danmark bekæmper menneskesmugling særlig effektivt. Kystlinien er for eksempel ikke bevogtet en skid. Jeg har da mange gange undret mig over, at der pludselig dukker fremmede op i lystbådehavnene. Er de måske kommet svømmende eller med helikopter? Næh, de er da sejlet over i nattens mulm og mørke, men vi kan ikke bevise det, siger han og tilføjer, at end ikke tyske soldater under Anden Verdenskrig var i stand til at bevogte de danske kyster. Og det mener jeg med alle mine kasketter på. En betjent, en politiker og politihunden Banjo blev en sen aften i 1987 fanget af fotograf Jørgen Kølles kameralinse ved den dansk-tyske grænse. Fotografen var bestilt af Pia Kjærsgaard, daværende leder af Fremskridspartiet, for at dokumentere hendes besøg hos Baglandspatruljen. Senere er fotografiet af hende og hendes parti-kollega, politiassistent Gunner Hede, trykt på forsiden af Dansk Folkepartis medlemsblad Danskeren. Vi kan lige så godt være ærlige og sige, at det er på hudfarven, vi finder folk i dag. Det kan ikke være anderledes. Når en dansk familie kører over grænsen, fordi den har været sydpå for at handle, ser det jo pænt ud. Så er der ingen grund til at gøre noget. De der ligner alt andet end pæne familier er dem, vi tager i dag. Gunner hede, betjent i grænsepolitiet 38 menneskesmugling menneskesmugling 39

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 462 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Udlændingeafdelingen Dato: 21. marts 2014 Kontor: Asyl- og Visumkontoret

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Er det en forbrydelse at søge asyl?

Er det en forbrydelse at søge asyl? Er det en forbrydelse at søge asyl? Danmark er et retssamfund, som respekterer internationale aftaler, og hvor man ikke kommer i fængsel uden at være kendt skyldig i noget kriminelt. Ja, det troede jeg

Læs mere

Interviewguide. - af tidligere kriminelle

Interviewguide. - af tidligere kriminelle Interviewguide - af tidligere kriminelle Tema Præsentation af os og vores projekt m.v. Interviewspørgsmål Vi hedder Rune og Allan og læser socialvidenskab på RUC sammen med Anne Mette og Sara, hvor vi

Læs mere

Hvad vil det sige at blive identificeret som handlet menneske?

Hvad vil det sige at blive identificeret som handlet menneske? Hvad vil det sige at blive identificeret som handlet menneske? 1. Hvad er menneskehandel? Der findes en række forskellige, men relativt ensartede forskellige definitioner af begrebet menneskehandel. Grundlæggende

Læs mere

Opgaver til Den dag tyskerne kom

Opgaver til Den dag tyskerne kom Opgaver til Den dag tyskerne kom 1 Når de voksne frygter krig Knuds mor og far talte tit om, at der var krig i Europa, og at krigen kunne komme til Danmark. Hvad taler dine forældre om? Hvad er de bange

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Hvad siger loven 00:00:00. vignet starter 00:01:04. Titel: Hvad siger Loven. 00:01:17. Folketingssalen

Hvad siger loven 00:00:00. vignet starter 00:01:04. Titel: Hvad siger Loven. 00:01:17. Folketingssalen Hvad siger loven 00:00:00 vignet starter 00:01:04 Titel: Hvad siger Loven 00:01:17. Folketingssalen 00:01:39 taler i folketingssalen:..socialdemokratiske ordfører, Lone Møller svarede særdeles glimrende

Læs mere

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Min far, Herluf Ballegaard, og min mor, Elisabeth Hasseriis Ballegaard, har før skrevet til slægtsbladet.

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven.

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven. Side 3 Kurven historien om Moses i kurven En lov 4 Gravid 6 En dreng 8 Farvel 10 Mirjam 12 En kurv 14 Jeg vil redde ham 16 En mor 18 Tag ham 20 Moses 22 Det fine palads 24 Side 4 En lov Engang var der

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Igennem de sidste fire år har Socialdemokraterne sikret en fornuftig balance i udlændingepolitikken. På den ene side påtager

Læs mere

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN 35-årige Amara Kamara er fra Liberia. Med sig i bagagen har han flugt fra 2 borgerkrige; en opvækst uden en

Læs mere

Hun forsøgte at se glad ud, men denne kunstige glæde kunne ikke skjule, at hun var nervøs. Hedda blev så gal. - Og det siger I først nu!

Hun forsøgte at se glad ud, men denne kunstige glæde kunne ikke skjule, at hun var nervøs. Hedda blev så gal. - Og det siger I først nu! Kapitel 1 Allerede ved havelågen kunne Hedda mærke, at der var noget galt. Hun og Elin sagde farvel, under megen fnis som altid, men ud ad øjenkrogen så hun, at mor og far sad ret op og ned i hængesofaen

Læs mere

Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset

Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset Michael Rohde var stødt på vej op ad karrierestigen, inden han valgte at ændre kurs. I dag hjælper han andre mennesker med at leve et bedre liv i pagt med deres

Læs mere

Memorandum of Understanding. mellem. Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og. Republikken Iraks Udenrigsministerium

Memorandum of Understanding. mellem. Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og. Republikken Iraks Udenrigsministerium Memorandum of Understanding mellem Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og Republikken Iraks Udenrigsministerium Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og Republikken Iraks Udenrigsministerium I det

Læs mere

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse Materialer Vis, hvad du kan Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse INDHOLD Aktivitet 1, 2 og 3 Samtalebillede: Idrætslektion Aktivitet 4. Skønlitterær tekst 3.-4. klasse: Fablen Løven og musen (version

Læs mere

DEADLINE ATHEN. et interaktivt rollespil ELEVAKTIVITETER

DEADLINE ATHEN. et interaktivt rollespil ELEVAKTIVITETER DEADLINE ATHEN et interaktivt rollespil ELEVAKTIVITETER INDHOLD Klar, parat, start flygt ind i spillet 3 Fakta 4 Sådan arbejder du journalistisk med Deadline Athen 5 Aktiviteter 6 Indledende aktiviteter

Læs mere

D O M. afsagt den 26. maj 2014

D O M. afsagt den 26. maj 2014 D O M afsagt den 26. maj 2014 Rettens nr. 18A-6340/2012 Anklagemyndigheden mod Tiltalte 1 (T1) Tiltalte 2 (T2) Tiltalte 3 (T3) Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

Grundbogen til Sidste Søndag

Grundbogen til Sidste Søndag Hvad er rollespil I dette kapitel vil vi forklare lidt omkring hvad rollespil er. Først vil vi forsøge at definere rollespil (en svær opgave), og derefter har vi et afsnit skrevet specielt til forældrene

Læs mere

Rapport om FrikirkeNets indsamling til Haiti 2010

Rapport om FrikirkeNets indsamling til Haiti 2010 Rapport om FrikirkeNets indsamling til Haiti 2010 Den 12. januar 2010 blev Haiti ramt af et voldsomt jordskælv med enorme ødelæggelser til følge. I løbet af få uger efter katastrofen besluttede FrikirkeNets

Læs mere

Studie. Kristi genkomst

Studie. Kristi genkomst Studie 14 Kristi genkomst 77 Åbningshistorie Der er mange skilte, der får mig til at grine. Nogle skyldes trykfejl, der giver et helt andet billede end det tiltænkte, f.eks. Levende børn. Andre er bare

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

Beredskabsstyrelsen kan sende et eftersøgnings- og redningshold et såkaldt. Madison Mærsk

Beredskabsstyrelsen kan sende et eftersøgnings- og redningshold et såkaldt. Madison Mærsk Madison Mærsk Skrevet af Helle Heidi Jensen Hvis et land rammes af et jordskælv eller af en anden naturkatastrofe, skal der hurtigt iværksættes en eftersøgnings- og redningsindsats for at finde overlevende.

Læs mere

Studieophold på St.Christopher`s Hospice i London i perioden 3. 8. august 2003

Studieophold på St.Christopher`s Hospice i London i perioden 3. 8. august 2003 Studieophold på St.Christopher`s Hospice i London i perioden 3. 8. august 2003 Oplevet og skrevet af: Tove Thorlacius, hold Feb. OOAB 2 Indledning. Jeg er studerende på 7. semester, og har pga. uddannelse

Læs mere

Ansøgning om tilladelse til privat indkvartering hos ægtefælle (udlændingelovens 42 l, stk. 3)

Ansøgning om tilladelse til privat indkvartering hos ægtefælle (udlændingelovens 42 l, stk. 3) Ansøgningsskema Ansøgning om tilladelse til privat indkvartering hos ægtefælle (udlændingelovens 42 l, stk. 3) Hvad kan dette skema bruges til? Dette skema kan bruges til at søge om tilladelse til at bo

Læs mere

Oversigtsnotat om Dublin-forordningen

Oversigtsnotat om Dublin-forordningen Oversigtsnotat om Dublin-forordningen Udarbejdet af Dorte Smed, Asyl og Repatriering, november 2007 Baggrund Dublin-forordningen trådte i kraft i Danmark den 1. april 2006 som afløser for Dublin-konventionen.

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

Arne Stephansen, Banevej 27, 4180 Sorø.

Arne Stephansen, Banevej 27, 4180 Sorø. Arne Stephansen, Banevej 27, 4180 Sorø. 1 af 6 Østre Landsret Bredgade 59 1260 Kbh. K. Tlf. 57 83 22 78 arne@unilink.dk Sagsnr. BS 99-82/2011 ANKESTÆVNING Jeg anker hermed dommen af 13. august 2012 til

Læs mere

Tryghed i danske hjem. Skærpelse af straffen og bedre indbrudssikring

Tryghed i danske hjem. Skærpelse af straffen og bedre indbrudssikring Tryghed i danske hjem Skærpelse af straffen og bedre indbrudssikring Udgave: 13. august 2014 1 Forslaget kort fortalt I 2013 blev der begået 41.888 indbrud i danske hjem og 16.280 indbrud i danske virksomheder.

Læs mere

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Med den voksende jødeforfølgelse i 30 ernes Tyskland steg behovet for jødisk udvandring. De fleste lande, inklusiv Danmark, var dog ikke villige til

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Husk på dine rettigheder:

Husk på dine rettigheder: Følgende rettigheder og berettigelser bliver dig garanteret under loven i England og Wales og efterkommer Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Husk på dine rettigheder: 1. Oplys politiet, hvis

Læs mere

DOM. Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd).

DOM. Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd). DOM Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd). 22. afd. nr. S-771-14: Anklagemyndigheden mod T (advokat Tage

Læs mere

at du må-ske kom-mer til at græ-de lidt.

at du må-ske kom-mer til at græ-de lidt. Ind-led-ning Det, du nu skal læ-se, er rig-tig sket. Det ske-te for mang-e år si-den. Den sør-ge-li-ge be-gi-ven-hed fandt sted i 1866. Hvor læng-e si-den mon det er? Det er så sør-ge-ligt det, der ske-te,

Læs mere

Hvordan tjener man penge? Spillets valuta er amerikanske dollars, og penge kan tjenes på tre måder ved at: Hvad transporterer man og hvordan?

Hvordan tjener man penge? Spillets valuta er amerikanske dollars, og penge kan tjenes på tre måder ved at: Hvad transporterer man og hvordan? Wild West Express et brætspil for 2-5 spillere fra 12 år. Indhold Spilleplade, 20 små tog, 10 store tog, 10 desperadobrikker, to sherifbrikker, gods- og passagersymbolbrikker, 30 stationsflag, 18 dynamitbrikker,

Læs mere

Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter.

Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter. Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter. Arbejdet som fredsvagt er meget afhængig af, hvor man er og hvad situationen er. Man kan bl.a. hjælpe med at dele mad

Læs mere

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område.

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. Grundholdninger I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. I denne folder kan du læse mere om de grundholdninger, vi arbejder

Læs mere

Afslag på opholdstilladelse til afghansk kvinde med herboende mindreårig søn. Administrativ praksis. Sagsoplysning. Inddragelse af kriterier

Afslag på opholdstilladelse til afghansk kvinde med herboende mindreårig søn. Administrativ praksis. Sagsoplysning. Inddragelse af kriterier 10-1. Forvaltningsret 1121.1 123.1 12.4 296.1. Afslag på opholdstilladelse til afghansk kvinde med herboende mindreårig søn. Administrativ praksis. Sagsoplysning. Inddragelse af kriterier En afghansk kvinde

Læs mere

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi. Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6

Læs mere

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis fredag 13. juli 2012 Hun indretter med indføling: Stylet orden Side X 70 23 15 23 jna.dk energivinduer Spar op til 35% nu kontakt os for mere info udstilling: Kratholmvej

Læs mere

IN1_da_140415 Ansøgning om tilladelse til at flytte i egenfinansieret bolig (udlændingelovens 42 k)

IN1_da_140415 Ansøgning om tilladelse til at flytte i egenfinansieret bolig (udlændingelovens 42 k) Ansøgningsskema IN1_da_140415 Ansøgning om tilladelse til at flytte i egenfinansieret bolig (udlændingelovens 42 k) Hvad kan dette skema bruges til? Dette skema kan bruges til at søge om tilladelse til

Læs mere

acd Ibrahim - Danmarks heldigste flygtning En fælles fortælling skrevet af unge, uledsagede flygtningedrenge fra Afghanistan

acd Ibrahim - Danmarks heldigste flygtning En fælles fortælling skrevet af unge, uledsagede flygtningedrenge fra Afghanistan acd behandling og rådgivning for flygtninge Ibrahim - Danmarks heldigste flygtning En fælles fortælling skrevet af unge, uledsagede flygtningedrenge fra Afghanistan Ibrahim - Danmarks heldigste flygtning

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

K E N D E L S E. i sag nr. 210/04. afsagt den ******************************

K E N D E L S E. i sag nr. 210/04. afsagt den ****************************** 1 REJSE-ANKENÆVNET K E N D E L S E i sag nr. 210/04 afsagt den ****************************** REJSEMÅL: Berlin, 21.5. 23.5.2004 PRIS: KLAGEN ANGÅR: I alt kr. 2.374,- inkl. internetrabat Utilfredsstillende

Læs mere

Mareridt er en gyserserie for dem, der ikke er bange for noget.

Mareridt er en gyserserie for dem, der ikke er bange for noget. Mareridt er en gyserserie for dem, der ikke er bange for noget. Benni Bødker Gespenst Tekst 2011 Benni Bødker og Forlaget Carlsen Illustrationer 2011 Peter Snejbjerg og Forlaget Carlsen Grafisk tilrettelægning:

Læs mere

Indvandringens historie

Indvandringens historie Indvandringens historie Den tidlige indvandring I tidens løb har mange forskellige folkeslag slået sig ned i Danmark. Fremmede der gennem historien er blevet modtaget meget forskelligt efter hvor rige

Læs mere

Links INTRO TAXI PARKEN. Udforsk forladt bygning. Gå i krattet. Interview Kabir (flygtninge) Sprg. 1: Hvorfor er du flygtet?

Links INTRO TAXI PARKEN. Udforsk forladt bygning. Gå i krattet. Interview Kabir (flygtninge) Sprg. 1: Hvorfor er du flygtet? Links INTRO del A hovedintro_a del B hovedintro_b TAXI Kort kort PARKEN dex.html#park_intro?park_forgren*6 Udforsk forladt bygning Del 1: forladt_bygning_intro?spil_fodbold*1 Del 2: forladt_bygning2 forladt_bygning_foto?forladt_bygning

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus.

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Adjektiver bolig www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Freja har lige

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 KH-57-03-297-DA-C

BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 KH-57-03-297-DA-C BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 14 16 KH-57-03-297-DA-C BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov1 Flyv, smukke svaler, flyv! Europa-Kommissionen BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov2 Denne publikation udgives

Læs mere

www.norkrim.dk www.facebook.com/norkrim.dk Foto: www.politi.dk Røveriet mod kiosken i Kværndrup

www.norkrim.dk www.facebook.com/norkrim.dk Foto: www.politi.dk Røveriet mod kiosken i Kværndrup www.norkrim.dk www.facebook.com/norkrim.dk Foto: www.politi.dk Røveriet mod kiosken i Kværndrup 6 2012 Røveriet mod kiosken i Kværndrup Af kriminalassistent Svend Andersen, Lokalpolitiet Fåborg-Midtfyn,

Læs mere

TRO VIRKER ALTID. Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015

TRO VIRKER ALTID. Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015 1 TRO VIRKER ALTID Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015 TROENS 2 BASISELEMENTER 1. Gud er til 2. Gud lønner dem der søger Ham Hebræerbrevet 11:6 Men uden tro er det umuligt at behage ham; for den, som kommer

Læs mere

2. juledag 2014, Vestervig kirke. Fællesgudstjeneste Sydthy Provsti Mattæus 23, 34-39

2. juledag 2014, Vestervig kirke. Fællesgudstjeneste Sydthy Provsti Mattæus 23, 34-39 2. juledag 2014, Vestervig kirke. Fællesgudstjeneste Sydthy Provsti Mattæus 23, 34-39 Herre Jesus Kristus. Forbarm dig over mig synder. Styrk mig til at tage imod din fred og til at bringe den ind i verden.

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

NÅDENS URIMELIGHED. Prædiken af Morten Munch Søndag Septuagesima / 1. feb. 2015 Tekst: Matt 20,1-16

NÅDENS URIMELIGHED. Prædiken af Morten Munch Søndag Septuagesima / 1. feb. 2015 Tekst: Matt 20,1-16 Matt 20,1-16, s.1 Prædiken af Morten Munch Søndag Septuagesima / 1. feb. 2015 Tekst: Matt 20,1-16 NÅDENS URIMELIGHED Først og sidst Vi hører om en vingård, hvor nogle medarbejdere er i gang fra den tidlige

Læs mere

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen Blå pudder Et manuskript af 8.A, Lundebjergskolen Endelig gennemskrivning, 16. Sept. 2010 SC 1. INT. I KØKKENET HOS DAG (14) sidder på en stol ved et to mands bord i køkkenet. Hun tager langsomt skeen

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Regulativer for EU-statsborgere og medlemmer af deres familier. Generelle bestemmelser

Regulativer for EU-statsborgere og medlemmer af deres familier. Generelle bestemmelser Regulativer for EU-statsborgere og medlemmer af deres familier Generelle bestemmelser Beslutning om ophold på Polsk territorium for EU statsborgere gives umiddelbart og i tilfælde af medlemmer i familien,

Læs mere

Sagen handler om, hvorvidt sagsøger har søgsmålsret i medfør af børnelovens 6.

Sagen handler om, hvorvidt sagsøger har søgsmålsret i medfør af børnelovens 6. DOM Afsagt den 30. maj 2013 i sag nr. BS 90B-3977/2012: A mod B Sagens baggrund og parternes påstande Sagen handler om, hvorvidt sagsøger har søgsmålsret i medfør af børnelovens 6. Sagsøgeren As påstand

Læs mere

GPS 27-31. Sådan kan det bruges. I hjemmet I klubben I kirken På ferien. Evangelisk Børnemission. Af Maj Højgaard m. fl. www.opdagnyt.

GPS 27-31. Sådan kan det bruges. I hjemmet I klubben I kirken På ferien. Evangelisk Børnemission. Af Maj Højgaard m. fl. www.opdagnyt. GPS 27-31 Sådan kan det bruges Af Maj Højgaard m. fl. Evangelisk Børnemission I hjemmet I klubben I kirken På ferien www.opdagnyt.dk GPS 27: Moses og Josva Nøglesætning: Gud har en plan for dit liv Bibelvers

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

Københavns politi Udlændingekontrolgruppen

Københavns politi Udlændingekontrolgruppen Københavns politi Udlændingekontrolgruppen Historie 2009 Skotske asfalts arbejdere i København 2010 Østeuropæere hærger København 2 Roma-aktioner på Amager Den varme seng 2010 Arbejdsgruppe nedsætte mhp.

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

KAPITEL 1 Forfølgeren

KAPITEL 1 Forfølgeren KAPITEL 1 Forfølgeren Jeg er på vej hen til de røde fodboldbaner på Vesterbro for at spille fodbold med min bedste ven, Tommy, og nogle drenge fra hans klasse på Oehlenschlægersgades Skole. Første skoledag

Læs mere

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning Kasse Brand (arbejdstitel) Af Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010 9. Gennemskrivning 1 EXT. HAVEN/HULLET. DAG 1 August 8 år står nede i et dybt hul og graver. Han gider tydeligvis

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Et stoleformet seksualliv

Et stoleformet seksualliv Artikel fra Muskelkraft nr. 6, 2001 Et stoleformet seksualliv Jeg vil i hvert fald hellere beholde Claus end tænke, at vi gør det måske ikke fem gange om ugen. Af Jørgen Jeppesen Man får nemt øje på forskellene.

Læs mere

MED LIVET SOM INDSATS

MED LIVET SOM INDSATS Prædien af Morten Munch 2. s. e. trinitatis / 29. juni 2014 Tekst: Luk 14,25-35 Luk 14,25-35 s.1 MED LIVET SOM INDSATS Provokerende ord; trinitatistidens langfredag Det er snart ferie for de fleste, men

Læs mere

Det hele startede, da vi læste i en af fars gamle tegneserier.

Det hele startede, da vi læste i en af fars gamle tegneserier. et HeLt NYt Ord! Det her er historien om, hvordan min lillebror opfandt et nyt ord. Og om hvordan vi blev til det, som ordet betyder. Ordet var: DIGTER-TIV. Næsten alle ved vist, hvad en detektiv er altså

Læs mere

PAKKEREJSE-ANKENÆVNET

PAKKEREJSE-ANKENÆVNET PAKKEREJSE-ANKENÆVNET 1 K E N D E L S E i sag nr. 2010/0011 afsagt den ****************************** REJSEMÅL Dubai. 30.10.-7.11.09 PRIS KLAGEN ANGÅR KRAV I alt 8.236 kr. Afvist i Kastrup lufthavn pga.

Læs mere

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg!

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! I går døde tre kurdiske unge mænd - teenagere! Den ene af dem hed Kamuran Bilin. Dræbt af det tyrkiske politi, som med militære kampvogne

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 20. januar 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 20. januar 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 20. januar 2014 Sag 224/2013 (2. afdeling) A (advokat Poul Helmuth Petersen, beskikket) mod Rigspolitiet (kammeradvokaten ved advokat Benedicte Galbo) I tidligere

Læs mere

THERESIENSTADT. Telegram fra Christian X i anledning af modtagerens hjemkomst fra Theresienstadt via Sverige.

THERESIENSTADT. Telegram fra Christian X i anledning af modtagerens hjemkomst fra Theresienstadt via Sverige. MITZVAH Det lykkedes den danske regering at undgå særlige jødelove i Danmark efter den tyske besættelse i 1940: Ingen jødestjerne, ingen udelukkelse fra erhverv eller beslaglæggelse af ejendom. Efter regeringens

Læs mere

Dansk-Kinesisk Parlør

Dansk-Kinesisk Parlør . Dansk-Kinesisk Parlør Shaola J. G. Zhou Dansk-Kinesisk Parlør Samfundslitteratur Shaola J.G. Zhou Dansk-Kinesisk Parlør 1. udgave 2001 Samfundslitteratur, 2001 Omslag: Torben Lundsted Sats: Forfatteren

Læs mere

Permanent toldkontrol i Danmark (styrket grænsekontrol) Nyt kapitel

Permanent toldkontrol i Danmark (styrket grænsekontrol) Nyt kapitel Permanent toldkontrol i Danmark (styrket grænsekontrol) Nyt kapitel Der har i de seneste år været en markant stigning i den grænseoverskridende kriminalitet i Danmark. Det gælder ikke mindst berigelseskriminalitet

Læs mere

Når boligen bliver et HJeM

Når boligen bliver et HJeM fotos: bam/scanpix Når boligen bliver et HJeM Vores hjem er ikke blot vores bolig, den er en del af os selv og vores identitet. På godt og ondt for vi er ikke så gode til at acceptere forskellighed og

Læs mere

Lystrup kirkehøjskole Sæson 2015 16 Mødet med de andre

Lystrup kirkehøjskole Sæson 2015 16 Mødet med de andre Lystrup kirkehøjskole Sæson 2015 16 Mødet med de andre Fem foredrag arrangeret af Lystrup Menighedsråd Lystrup kirkehøjskole 2015-2016 Mødet med de andre Det er gennem mødet med de andre vi oplever verden.

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Her slutter historien om Kasper.

Her slutter historien om Kasper. KASPERS HISTORIE Hvert år forsvinder der hundredevis af danskere uden at give deres familie eller andre pårørende besked : en mand går ned i kiosken på hjørnet en søndag eftermiddag og kommer aldrig tilbage.

Læs mere

Hér er et lille udpluk af lege og spil, som vi med sikkerhed ved, har deres oprindelse i middelalderen:

Hér er et lille udpluk af lege og spil, som vi med sikkerhed ved, har deres oprindelse i middelalderen: Middelalderlandsbyen Værkstedsarbejde 3 MIDDELALDERENS LEGE OG SPIL Det går jo som en leg lyder en gammel kendt talemåde. Og vi kender det alle sammen, når tingene bare glider og er muntre og festlige

Læs mere

Verdens Børns Grundlov

Verdens Børns Grundlov Verdens Børns Grundlov Populariseret og forkortet udgave af FNs Børnekonvention 1 I) Bø r n e k o n v e n t i on e n s rettigheder Artikel 1 Aldersgrænsen for et barn I Børnekonventionen forstås et barn

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb

RÅD OG VEJLEDNING. Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb RÅD OG VEJLEDNING Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb Indhold Denne pjece er skrevet til forældre og andre nære pårørende til børn, der har været udsat for

Læs mere

Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg. Bevilget beløb Sep. 2013

Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg. Bevilget beløb Sep. 2013 Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg Ansøgt om beløb 0 Lei pr. måned Bevilget beløb 2012 400 Lei i alt Bevilget beløb Apr. 2013 500 Lei Bevilget beløb Sep. 2013 500 Lei

Læs mere