Arkitekterne og de Andre fagligheder

Transkript

1 Arkitekterne og de Andre fagligheder BjArke ingels om Arkitektur og evolution det nye Akropolis-museum studietiden og ArBejdslivet

2 THE ARCHITECTURE OF SPACE THE SPACE OF ARCHITECTURE Lars Marcussen 550 sider, 21 x 27 cm, indbundet, illustreret ISBN: Price: 598 DKK Lars Marcussens hovedværk om Europas arkitektur historie: Rummets arkitektur arkitekturens rum, udkommer nu på engelsk. Den engelske udgave af bogen er opdateret med fire nye kapitler, der fører historien og den teoretiske debat frem til årtusindeskiftet. Mange af de øvrige kapitler er revideret med nyt materiale. I den engelske udgave er nogle af billederne også opdateret. I bogen, sammenholdes problemerne omkring historie og kultur med relevante aspekter af Gilles Deleuzes filosofi, der siden 1990erne har spillet en vældig rolle inden for humaniora og samfundsvidenskab, og for vigtige bevægelser i arkitektur og kunst...simpelthen skide spændende. Martin Zerlang om bogen i Information Arkitektens Forlag Overgaden oven Vandet 10, København K eksp@arkfo.dk

3 indhold: ARKFOKUS 4. årgang, juni 2008 Udgiver ARKITEKTFORBUNDET ved direktør Arne Ennegaard Jørgensen Strandgade 27A 1401 København K T (+45) E sekr@arkitektforbundet.dk Redaktion Ansv. redaktør: Anne-Marie Gregersen Redaktionssekretær: Cornelius Colding Redaktion: Stine Munch-Nielsen og Claus Padkær, informationskonsulenter i ARKITEKTFORBUNDET. E amg@arkitektforbundet.dk Grafiker Ziggy Fugmann Inspirationsgruppe Anders Bak, Axel Bendtsen, Bjarne Rieckmann, Britta Daugaard, Lars Poulsen, Naja McNair, Pernille Herzberg, Rikke Kirstine Larsen, Rikke Stenbro og Sidse Grangaard Forsiden Arkitekt Bjarke Ingels fra tegnestuen BIG på Nørrebrogade, København. Foto: Ulrik Jantzen, Das Büro Abonnementsservice Arkitektens Forlag Overgaden oven Vandet 10, København K T (kl ) E eksp@arkfo.dk Annoncer Steffen Petersen, E sp@arkfo.dk Per Christensen, E pc@arkfo.dk Lone Andersen, E la@arkfo.dk Arkitektens Forlag, T Tryk PJ Schmidt Grafisk Produktion ISSN: Medlem af Dansk Fagpresseforening Oplag: 5000 Udkommer med 10 numre årligt Abonnement: 490 kr. årligt Arkitektens Forlag Ovengaden oven Vandet 10, København K T GELLERUP-BETON Debat: arkitekt Hans Peter Hagens om Gellerup højhuse kolonihaver og skrammellegepladser. 4 METODE: EVOLUTION Interview med arkitekt Bjarke Ingels om tegnestuen BIG s tilgang til faget. 10 ARKITEKTERNE OG DE ANDRE Arkitekter i tæt samarbejde med andre fagligheder antropologer, kommunikationsspecialister og kunstnere: Er det en gevinst for den kunstnersk-kreative proces eller en trussel mod arkitektfaget? 18 SOMMERLÆSNING ARKFOKUS anbefaler bøger til sommerferien. 20 KLASSISK ARKITEKTUR Det nye Akropolis-museum i Athen og den schweiziske arkitekt Bernard Tschumi. 26 NEWS STUDIETIDEN OG ARBEJDSLIVET: 28 DESIGNSKOLENS MENTORORDNING Ny mentorordning for studerende på Designskolen Kolding. 30 DET FØRSTE JOB Gode råd om vejen til det første job som cand.arch. 31 TEGNESTUENS ONKLER Hos Arkitema hjælper erfarne medarbejdere deres ny kolleger, så de kan en god start på jobbet. 32 ARKITEKTFORBUNDETS ÅRSREGNSKAB BAGSIDEN: VIRKSOMHEDSBESØG Tag med ARKITEKTFORBUNDET på besøg hos Montana Møbler på Fyn. Artiklerne i ARKFOKUS står for den enkelte forfatters egen regning og er ikke nødvendigvis udtryk for bladets eller ARKITEKTFORBUNDETs holdning. 1

4 1/2007 om Gellerup og de lidet menneskeegnede betonstrukturer DEBAT: Gellerups højhuse er en æstetik, som ikke fremmer menneskets bedste sider det er gået op for mange i praksis. Som kontrast til disse lidet menneskeegnede betonstrukturer falder tankerne på C.Th. Sørensens kolonihaver og skrammellegepladser, der vakte international opsigt i erne. Af arkitekt Hans Peter Hagens I den seneste tid har landets dag- og fagblade bragt artikler om Gellerup og Knud Blach Petersens betonhøjhuse, som også var den mest fremviste illustration til disse hyldestindlæg anført af tre århusianske arkitekter. Og ikke ment som en Århus-historie med glimt øjet. Som formand for Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse men også som almindelig udøvende arkitekt og ikke mindst borger finder jeg det vigtigt, at disse tre arkitekters tanker om de såkaldte smukke idealer også sættes op mod menneskelige og jordbundne indfaldsvinkler til arkitekturen. Kolonihaverne er udlagt som små ovale laboratorier, hvor den enkelte haveejer kan få sine sanser kultiveret år efter år, efterhånden som man forstår at afkode planternes behov og trivsel. Rundt om i verden også i Danmark har betonbyggerierne affødt fokus på, at arkitektur i højere grad handler om at skabe levende rammer for menneskets udfoldelse mødesteder i hverdagen, hvor beboerne har mulighed for at påvirke deres egen hverdag. Gellerups højhuse er en æstetik, som ikke fremmer menneskets bedste sider det er gået op for mange i praksis. Og internationalt, da den ellers fremragende arkitekt Le Corbusier foreslog at rive det halve Paris ned og erstatte bygningerne med korsformede betonskyskrabere i Plan Voisin. Selvom denne skræmmenede vision er lysår fra Le Corbusiers berømte og skønne familieboliger rundt om i Frankrig, inspirerede netop Plan Voisin og også Le Corbusiers betonhøjhus i Marseille tidens arkitekter, herunder Gellerups/Høje Gladsaxes arkitekter. Som kontrast til disse lidet menneskeegnede betonstrukturer falder tankerne på Carl Theodor Sørensens kolonihaver i Nærum og hans skrammellegepladser, der vakte international opsigt i erne. Erfaring og visdom er kodeord i disse menneskekender-værker. Kolonihaverne er udlagt som små ovale laboratorier, hvor den enkelte 2 Hans Peter Hagens arbejdsområder spænder fra nybygningsopgaver, ombygninger af bevaringsværdige huse, til landskabs- og haveplanlægning, og hans hovedværk, Torvehallerne i København, opføres i 2009 (omtalt i ARKFOKUS no. 1/2007). Hans Peter Hagens er formand for Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse. Han blev 15. maj 2008 hædret med Statens Kunstfonds treårige arbejdslegat. De to øvrige arkitekter, der modtog legatet, var Lotte Elkiær og Ane Ebbeskov Olsen.

5 haveejer kan få sine sanser kultiveret år efter år, efterhånden som man forstår at afkode planternes behov og trivsel. Oplæringsprocessen i disse herlige haver er på ingen måder tvang, men en underlig uforklarlig størrelse af drivkraft, som begynder, når man som barn har sat fingrene i jorden for første gang, og sidenhen de bittesmå frø. Hvad hænder nu? Den forventningens glæde, som herved opstår, er en universal drivkraft. De meget fintfølende udgangspunkter, som ligger til grund for kolonihaverne i Nærum, er nært beslægtet med Carl Theodor Sørensens skrammellegepladser til børn. Igen noget nær en primitiv idé, og dog er filosofien alligevel så indlysende rigtig og anvendelig i børnenes universer, at der bliver tale om psykologisk sans på et usædvanligt højt niveau. Skrammellegepladserne aktiverer på samme måde som kolonihaverne den Skrammellegepladserne aktiverer på samme måde som kolonihaverne den menneskelige psykes bedste sider. Børnene gives friere spillerum, noget de færdigkøbte legestativer med brugsanvisninger til hvordan, der leges mest hensigtsmæssigt i dem, slet ikke kan hamle op med. menneskelige psykes bedste sider. Børnene gives friere spillerum, noget de færdigkøbte legestativer med brugsanvisninger til hvordan, der leges mest hensigtsmæssigt i dem, slet ikke kan hamle op med. Tilhørsforholdet ved at have været med til udformningen med skævheder, blå mærker og skrammer, rablende indfald, måske sammen med naboens søn, eller mor og far må ikke underprioriteres. Velfungerende arkitektur har det præcis som Nærums kolonihaver og skrammellegepladserne hvorfor det er tankevækkende, at disse er skabt før Gellerup og Høje Gladsaxe. Gellerup genopdaget: Gellerupparken er smuk, men ingen ved det. Næsten da. Sådan skrev Bygningskultur Danmark i forbindelse med udstillingen Tresserbeton med kærlighed og fremtidsdrømme (maj/juni 2008). Læs hele artiklen Gensyn med Gellerup i Bygningskultur Danmarks magasin Historien fortsætter, som kan downloades på Øverst til venstre: C.Th. Sørensens kolonihaver i Nærum set gennem luftfotografen Jan Kofod Winthers linse. Foto fra bogen Himmelskud, udgivet på forlaget Gyldendal. 220 sider, 299 kr. ARKKLUMMEN 3

6 Interview med arkitekt Bjarke Ingels om nøglen til succes eller tegnestuen BIG s evolutionære tilgang til arkitekturen. Af Elisabeth Ginsberg Dansk arkitektur har igennem det 20. århundrede været et veletableret brand, der afspejler danske værdier som socialt ansvar, kvalitet og enkelhed. I dag skal der imidlertid mere til for at markere sig på den internationale arkitekturscene og det er lykkedes for Bjarke Ingels og hans arkitektfirma BIG Bjarke Ingels Group. Han og belgieren Julien De Smedt startede i 2001 tegnestuen PLOT efter at have mødt hinanden i Holland på Rem Koolhaas tegnestue OMA Office for Metropolitan Architecture. Trods stor succes og videre potentiale valgte de to partnere i 2006 at gå hvert til sit som henholdsvis BIG og JDS. Tegnestuerne kører nu et parallelløb, hvor PLOT-stilen føres videre, og det går rigtig godt: Både BIG og JDS ligger som de eneste danske tegnestuer på top 100-listen Jeg tror, at evolution er det bedste ord for vores metode: Overflod og udvælgelse. Tilfældig eksperimenteren. Vi producerer en masse modeller og diskuterer dem. De fleste af modellerne må dø, og kun de modeller, der er heldige i forhold til vores udvælgelseskriterier, overlever. over de internationale arkitektfirmaer, der får mest presseomtale. Folk fra hele verden valfarter til København for at arbejde på tegnestuerne, der ligger på henholdsvis Nørrebrogade og Vesterbrogade. Og der tages spadestik til stadig flere projekter. Men hvad er nøglen til successen? Måske BIG s evolutionære tilgang til arkitektur, som Bjarke Ingels ofte selv fremhæver. Han har blandt meget andet proklameret: Le Corbusier asked: Architecture or revolution? We say: Architecture for evolution. Hvad skal det egentlig betyde, og hvor overlevelsesdygtig er denne tilgang til arkitektur? Det var omdrejningspunktet i interviewet med den travle arkitekt, fanget mellem lufthavnen og tegnestuen. Hvad mener du med, at I har en evolutionær tilgang til arkitektur? Jeg tror, evolution er det bedste ord for vores metode: Overflod og udvælgelse. Tilfældig eksperimenteren. Vi producerer en masse modeller og diskuterer dem. De fleste af modellerne må dø, og kun de modeller, der er heldige i forhold til vores udvælgelseskriterier, overlever. Du har udtalt til Louisiana Magasinet: Man er nødt til at starte med en art grundforskning, så man bevæbnet med nye indsigter kan føle behovet for at gøre noget anderledes. De forslag, du kommer med på den baggrund, vil ikke virke excentriske eller kunstneriske, men stå som logiske svar på nogle velformulerede spørgsmål. Hvordan forenes dette målbevidste design med den tilfældige eksperimenteren? Der er stor forskel på at formulere spørgsmålene og finde svarene. Det at finde det rigtige spørgsmål er en forudsætning for at komme med et relevant svar. Det sker for tit i arkitektur, at der kommer alle mulige svar på alt muligt, men det er bare ikke de vigtigste spørgsmål, der er stillet. Du kan bruge al din REN People s Building opstod som et hotelprojekt ved Umeelven i Sverige og endte med feng shui-filosofisk overbygning som et folkets hus i Shanghai. 4

7 Det, der ofte gør vores arkitektur anderledes, er ikke en form for excentricitet, men den omstændighed, at vores projekter udnytter nogle konkrete forhold og gør nogle problemer til potentialer. energi på at lave virkelig flotte svar på alt for ligegyldige spørgsmål. Hvis du fx skal lave en skole, så kan du tage udgangspunkt i den bedste skole, man kunne finde, og så lave den. Grunden til, at vi ikke gør det, er, at der altid er nogle ting, som har ændret sig. Enten er det noget med beliggenheden. Det kan være, at den bedste skole, vi kunne finde, lå på en bjergside i Schweiz, mens vi skal bygge på det indre Nørrebro. Eller det kan være, at den pædagogik, som man underviser efter i dag, har ændret sig med tiden. Der er nogle parametre, der er væsentligere end andre i den givne situation. Og det er denne jagt efter nøgleparametrene i det konkrete projekt, som er vigtigst. Så snart du har fået identificeret de kritiske kriterier, bliver det meget nemmere at optimere chancen for succes. Heri består grundforskningen. Hvis du har fundet ud af, hvordan en konkret situation er afgørende anderledes end andre situationer, så er der en særlig anledning til at lave tingene anderledes. Det, der ofte gør vores arkitektur anderledes, er ikke en form for excentricitet, men den omstændighed, at vores projekter udnytter nogle konkrete forhold og gør nogle problemer til potentialer. Så I inddrager i høj grad den konkrete kontekst og dens konkrete behov?* Ja. Herover: Big House har fået sin form pga. placeringen i den sydlige del af Ørestaden med udsigt til Kalvebod Fælled. Bygningskroppen danner en sløjfe omkring to indre byrum af meget forskellig karakter. Næste opslag: Sammen med Julien De Smedt har Bjarke Ingels transformeret en tidligere industriejendom i Københavns Nordvestkvarter til ungdomsaktivitetscenteret Sjakket. Bygningens vartegn er det røde musikstudie på taget. ARKITEKTUR OG FAGLIGHED 5

8

9

10 Men på den anden side er mange af jeres projekter ret kontekstløse. Fx projektet REN People s Building, der oprindeligt var et hotelprojekt ved Umeelven i Sverige. Det blev med få modifikationer og en feng shui-filosofisk overbygning til et folkets hus i Shanghai, da man fandt ud af, at bygningen dannede et tegn, der betyder folk på kinesisk. Hvordan kan den fremgangsmetode være i overensstemmelse med ideen om at skabe ud fra en analyse af de konkrete behov? Vi er hverken kontekstualister, funktionalister, minimalister, humanister eller hvad-vi- nu-har-for-nogle- ister. Det handler som sagt om i hver enkelt situation at tage stilling til, hvad nøgleparametrene er. I tilfældet Umeå-Shanghai havde vi lavet et projekt, der tog udgangspunkt i, at det skulle ligge på denne her fremtidige strandpromenade langs Umeelven, hvor vi gerne ville sikre adgangen fra byen ned til vandet og passagen gennem havnepromenaden. Vi udviklede så det her hotel, der spreder ben for neden og bliver til henholdsvis kurbad og svømmehal på den ene side og hotel og konferencecenter på den anden side. Det var i virkeligheden et resultat af en ret kontekstuel analyse, men resultatet var noget, der ved Gud så lidt anderledes ud end naboerne oppe ved Umeelven. Hele projektet og programmet var nok fra starten for stort til Umeå, og det vindende projekt (ikke vores) er da heller aldrig blevet til noget. Men så opdager vi tilfældigt, at bygningens form danner det kinesiske tegn for folk. Hvis du læser Folkets Republik Kina på kinesisk, så starter sætningen med den silhuet. Så får projektet en hel anden kulturel betydning. Og det var da med et smil på læben, at vi ringede til denneher feng shui-mester og arrangerede et møde. Men vi tog det også alvorligt og inkorporerede de ting, han sagde. Så der var også held med i spillet, da I via nogle konkrete omstændigheder udviklede denne form, som I syntes var så holdbar, at den kunne anvendes på helt andre omstændigheder? Ja, men formen havde også den egenskab, at den i anden kontekst fik en hel anden betydning. Huset er jo langt federe i Shanghai end i Umeå. Men det ville ikke give mening alle steder. Der er fx folk, der har spurgt, om de kunne få lov til at lave det i Dubai, men det giver bare ikke mening i Dubai. Det med at give projekter ny betydning fører os tilbage til Darwin og evolution. Evolution sker jo gennem en interaktion mellem en genpulje og nogle omgivelser. En organisme kan udvikle sig i forskellige retninger alt efter omgivelserne. Sydamerika lå tidligere sammen med Afrika, men svømmede pga. kontinentaldriften Det er en anden grund til, at evolutionsbegrebet tiltrækker mig nemlig som modsætning til revolution. Klichéen om avantgarden eller det radikale er netop modstanden mod noget. At man er defineret ved, at man gør oprør mod noget eksisterende. Så synes jeg, at det er mere interessant at arbejde videre med tingene end at være modstander af dem. over mod Nordamerika og bankede på et eller andet tidspunkt sammen med Panama. Der opstod sådan en fauna-bro, hvor alle dyrene kunne løbe fra det ene kontinent over til det andet. Der skete det sjove, at de nordamerikanske dyr, som så at sige var optimeret til at leve i Nordamerika, klarede sig endnu bedre i Sydamerika end de oprindeligt sydamerikanske dyr. Så i løbet af kort tid uddøde de indfødte sydamerikanske arter. Ud fra samme tankegang mener jeg, at en idé, der er opstået ét sted, kan være endnu bedre et andet sted. En stor del af den innovation eller de gennembrud, som fx Jørn Utzon har gennemført, har i høj grad handlet om, at han har importeret nogle typologier fra andre kulturer eller andre arkitekter for at introducere dem i en ny kontekst. Det handler om at flytte ideer fra et sted til et andet og arbejde videre på dem derfra. Det er en anden grund til, at evolutionsbegrebet tiltrækker mig nemlig som modsætning til revolution. Klichéen om avantgarden eller det radikale er netop modstanden mod noget. At man er defineret ved, at man gør oprør mod noget eksisterende. Så synes jeg, at det er mere interessant at arbejde videre med tingene end at være modstander af dem. I det indledende manifest på BIG s hjemmeside står, at each building site is a test bed for its own pragmatic utopian experiment og senere we test the effects of scale. Efter et projekts virkeliggørelse har BIG med andre ord til hensigt at observere dets funktionalitet for derefter at evaluere hypotesen eller tilgangen til arkitekturen og tage ved lære, for derved at kunne gøre det endnu bedre i fremtidige projekter? Kunne man forestille sig, at I gennemførte nogle undersøgelser af, hvordan arkitekturen virkede på folk og også tog disse erfaringer med i overvejelserne omkring nye projekter? Ja, hvis der er nogen, der vil betale for det. Men det er det, der er hele problemet. Vi har ikke ressourcer til det. Nogle kommer med en opgave; vi får ikke mange kroner for at løse den, til gengæld skal den afleveres seks uger senere. Derfor handler det om så hurtigt som muligt at få tilegnet sig noget viden, og det gør vi ved at spørge os for hos nogen, der i forvejen har noget med sagen at gøre. Men jeg synes, det er super relevant. Hvis der kom nogen og sagde, at de ville lave en post-occupancy-undersøgelse af Big House eller VM-husene, ville det være fedt. Til dato har BIG kun realiseret få projekter, og dem er der altså ikke lavet større undersøgelser af. Om BIG s evolutionære tilgang til arkitektur i praksis er overlevelsesdygtig, og om deres succes mere er udtryk for survival of the hippest i stedet for survival of the fittest det må tiden vise. Men ideen om at koble arkitektur og evolution er interessant og Bjarke Ingels forstår at formidle den. 8

11 Øverst: Projektet Kløverkarreen fra 2006 gik ud på at omringe den grønne fælled Kløvermarken på Amager med en 3 km lang boligblok, hvis højde er afpasset efter naboerne. I midten til venstre: et helt nyt projekt til et luksushotel i Dubai med 1200 værelser. Nederst til venstre: VM-bjerget i Ørestaden er 2/3 parkeringshus og 1/3 boligblok. Nederst til højre: De hippe VM-husene i Ørestaden blev til, mens Bjarke Ingels stadig var den ene halvdel af PLOT. ARKITEKTUR OG FAGLIGHED 9

12 Arkitekterne og de Andre Gennem interviews med en række aktører med forskellig uddannelsesmæssig baggrund humaniora, samfundsvidenskab og billedkunst søger ph.d.-studerende ved Arkitektskolen Aarhus, mag.art. Rikke Stenbro i denne artikel at give et indblik i, hvad disse andre fagligheder selv mener at kunne tilføre arkitektfaget, ligesom hun stiller spørgsmålet, om disse andre repræsenterer en trussel mod arkitektfaget som sådan. En række andre fagligheder finder i disse år arbejde inden for det arkitektoniske felt. De byder i stigende grad ind med andre uddannelsesmæssige kvalifikationer og kompetencer end dem, faget traditionelt har uddannet og efterspurgt. Arkitektbranchen har altid haft et tæt samarbejde med ingeniører, konstruktører og håndværkere og til en vis grad også jurister og økonomer men en ny tendens er, at kunstnere, kommunikationsfolk og antropologer involverer sig professionelt i, hvordan arkitekturrelaterede problemstillinger løses. Hvis man ser bort fra de individuelle undtagelser, der altid har været der, så er det nye, at disse andre fagligheder inddrages direkte i de kunstneriskkreative processer, som hidtil har været forbeholdt folk med en arkitekturfaglig uddannelse. Nye faglige udfordringer Forståelsen af, hvad det vil sige at være arkitekt, bliver udfordret i disse år. Arkitektfagets kunder og samarbejdspartnere kræver at få stadig større indflydelse på projekterne, ligesom byggeriets fremstillingsvilkår stiller nye og ændrede krav til løsningen af arkitektfaglige opgaver. På den ene side stilles der højere krav til De nye samarbejdsformer og sammenhængene mellem forskellige fagspecifikke discipliner, kompetencer og færdigheder på den ene side og arbejdsmarkedets virkelighed på den anden vægtes fortsat ikke særlig højt på de danske arkitektuddannelser. Og undervisningen tager kun i begrænset omfang bestik af udviklingen i erhvervsstrukturerne i samfundet. præcise definitioner af de værdier og kvaliteter, som tænkes indarbejdet i arkitekturen og til, hvordan de kan indfries på den anden side stilles der krav om, at arkitekturen skal rumme et oplevelsesaspekt og have en markant signalværdi. Arkitekten forventes derfor ikke blot at kunne tegne huse, men skal tillige kunne interagere rumligt og/eller designteknisk mellem så forskellige størrelser som menneske, teknologi, samfund, kunst, videnskab og marked. For at kunne manøvrere i dette udvidede felt må arkitekten kunne samarbejde med en lang række andre faggrupper og formidle sit arbejde til dem og til projektets øvrige interessenter, herunder såvel bygherre som brugere. Det er ikke længere selvfølgeligt, at det er en arkitekt, der varetager ledelsen af et byggeri eller sikrer den efterfølgende koordinering af de forskellige involverede faggruppers indsats. I dag bliver denne styring ofte varetaget af entreprenører eller bygherrerådgivere. Selvom mange yngre arkitekter er indstillet på at lade andre fagligheder være med til at træffe beslutningerne, da dette synes at være et markedsvilkår, så mener langt de fleste, at projektstyringen retmæssigt bør ligge hos formgiverne. Kristina Jordt Adsersen fra Mutopia er én af disse. Hun ser det som en af arkitektens fremmeste opgaver at kunne orkestrere den arkitektoniske proces og sammensætte det rette team til opgaven. Men hun anerkender, at det kræver både uddannelse og træning at kunne samarbejde med andre fagligheder og styre de komplekse processer, som knyttes til arkitektoniske bygge- og planlægningsopgaver. Tværfaglig projektudvikling De fleste idé- og arkitektkonkurrencer, såvel åbne som indbudte, opfordrer i dag 10 Artiklen er baseret på interviews med: Etnolog Søren Møller Christensen fra analyse- og rådgivningsfirmaet Hausenberg, cand.mag. i kulturhistorie Rasmus Rune Nielsen fra 2+1, et idébureau med speciale i branding, konceptudvikling og kommunikation, billedkunstner Rune Fjord fra arkitektur- og designfirmaet Bosch & Fjord og arkitekt Kristina Jordt Adsersen fra Mutopia, en kreativ virksomhed med speciale i brugerdrevet design.

13 bosch & Fjord Bosch & Fjord er et firma, der arbejder med projekter, hvori kunst, arkitektur og design sameksisterer. Firmaets stiftere, Rosan Bosch og Rune Fjord, der begge har en billedkunstnerisk uddannelsesbaggrund, begyndte deres samarbejde i I dag har firmaet seks ansatte, herunder tre arkitekter, to kunsthistorikere og en designer, der tilsammen fungerer som formgivere, rådgivere, proceskonsulenter og konceptudviklere for virksomheder, organisationer og skoler. De projekter, som firmaet engagerer sig i, udvikles i samarbejde og kritisk dialog med brugerne og stedet. I de sidste år har Bosch & Fjord har været involveret i SKUBprojektet et skoleudviklings- og udbygningsprojekt i Gentofte Kommune, hvor de har totalindrettet Ordrup Skole, men de har også været medudviklere af den nye masterplan til Holmehøjen, et nyt parcelhuskvarter i Gundsømagle i et integreret samarbejde med arkitekterne Hasløv & Kjærsgaard. Øverst: Hjørring Hovedbibliotek. Bosch & Fjord har udviklet et fremtidens bibliotek, der iscenesætter et væld af muligheder for oplevelser og inspiration. Nederst: Momentum. Her har Bosch & Fjord transformeret en grå lagerhal i forskerparken SCION/DTU i Hørsholm til et innovationscenter, hvor omgivelserne udfordrer brugerne til nytænkning. ARKITEKTUR OG FAGLIGHED 11

14 deltagerne til at samarbejde i tværfaglige teams. Dette kan muligvis tilskrives det forhold, at bygherrerne på de store opgaver, som sendes i konkurrence eller udbud, ikke længere kun er optaget af produktet. De interesserer sig i stigende grad for processen og for at sikre de involverede parter ejerskab. Ifølge Anne-Mette Bølling, der er ansat i Akademisk Arkitektforenings konkurrenceafdeling, er den stigende efterspørgsel på tværfaglighed i projektudviklingen af arkitektur ikke lovgivningsmæsigt betinget, men må ses som en generel samfundsmæssig tendens, der har international udbredelse. Rune Fjord, fra Bosch & Fjord, spørger polemisk til, om den store efterspørgsel på interdisciplinære samarbejder i konkurrencerne kan tilskrives det forhold, at arkitekterne ikke længere er gode nok. Ikke forstået på den måde at arkitekten har udspillet sin rolle, men som et resultat af samfundsudviklingen, der kræver, at der arbejdes mere tværfagligt. Samtidig mener Rune Fjord, at der såfremt forarbejdet til konkurrencen ikke er gjort ordentligt er en overhængende fare for, at de tværfaglige teams leverer usammenhængende og uigennemtænkte projekter som svar på konkurrenceoplæggene noget, der afspejles helt ud i de enkelte projekters layout og anvendte typografi. Han mener desuden, at ansvaret for at få velfungerende projekter ligger hos opgavestillerne: Stilles opgaverne kvalificeret, kan den tværfaglige dimension imidlertid udnyttes til at skabe noget virkelig godt. Samspillet mellem vores kompetencer og arkitekternes gør, at rummene simpelthen fungerer bedre. Antropologi og kommunikation Ifølge Søren Møller Christensen fra Hausenberg kalder de store samfundsmæssige spørgsmål, som er på spil både i byerne og ude i landdistrikterne, og som relaterer til, hvordan vi planlægger, på en større tværfaglighed. Det tværfaglige samarbejde mellem arkitekter og andre foregår både på et internt og eksternt plan. Alle de interviewede parter har da også (som det fremgår af faktaboksene), ansat en skønsom blanding af fag- og erhvervskompetencer i deres virksomheder. Og på de store tegnestuer har man almindeligvis folk med forskellig uddannelsesmæssig baggrund ansat, også selvom man ofte entrerer med eksterne konsulenter i konkurrencerne. Disse tværfaglige tilgange til Arkitekten forventes derfor ikke blot at kunne tegne huse, men skal tillige kunne interagere rumligt og/eller designteknisk mellem så forskellige størrelser som menneske, teknologi, samfund, kunst, videnskab og marked. løsningen af arkitektonisk relaterede problemstillinger fordrer en større bevidsthed omkring, hvad de enkelte samarbejdende konkurrencedeltagere kan bidrage med i processen. Hver faggruppe må kunne redegøre for sin metodologi og beskrive sine særegne faglige kompetencer over for de andre. Rasmus Rune Nielsen, der er partner i 2+1, konstaterer: Arkitektfirmaerne har ændret deres indstilling og har ansat antropologer, kommunikationsfolk og alle mulige andre. Og mange af dem er indstillet på at skulle arbejde på den måde i tro på, at der kommer noget godt ud af det tværfaglige samarbejde. Men der er en tendens til, at det kreative udviklingsenergien skal hentes ind udefra, enten i kraft af unge medarbejdere eller folk, som hyres eksternt. Arkitekfagets praksis De danske arkitektskoler fik status af højere uddannelsesinstitutioner i Dette indebar et ændret uddannelsesmæssigt fokus, da man på et kunstnerisk såvel som videnskabeligt plan skulle kvalificere de studerende til ansættelse inden for både den private og offentlige sektor. Arkitektskolerne skulle nu til at bedrive videnskabelig forskning og forskningsbaseret undervisning. Forskningen skulle kunne vurderes kvalitativt, være baseret på en stringent, systematisk metode og være teori- og metodeudviklende hvilket stod i kontrast til den hidtil dominerende kunstneriske tilgang til fagets vidensudvikling. Videnskabeliggørelsen af faget affødte en række interne konflikter på arkitektuddannelserne. Den del af lærerstaben, som havde solid erfaring med kunstnerisk udviklingsarbejde men som ikke nødvendigvis var bekendt med forskningsprincipper for videnskabelig forskning følte sig pludselig trængt. Gennem mere end 10 år har en af arkitektskolernes største opgaver været at få klarhed over, hvad arkitekturforskning egentlig er, og hvordan det vidensområde, der ligger inden for det arkitektoniske felt, kan videreudvikles. Men måske kunne man fremskynde besvarelsen af disse tunge spørgsmål ved at vende sig mod den interdisciplinaritet, der karakteriserer mange aktuelle arkitektoniske projekter. I disse projekter trækkes der i sagens natur veksler på erfaringer og viden, som hentes på tværs af forskellige fag- og dermed også forskningsdiscipliner. Arkitekt(efter)uddannelsen Men de nye samarbejdsformer og sammenhængene mellem forskellige fagspecifikke discipliner, kompetencer og færdigheder på den ene side og arbejdsmarkedets virkelighed på den anden vægtes fortsat ikke særlig højt på de danske arkitektuddannelser. Og undervisningen tager kun i begrænset omfang bestik af udviklingen i erhvervsstrukturerne i samfundet. At analysere markeder og kundebehov er eksempelvis noget, man som arkitekt må tilegne sig på egen hånd, fx gennem efteruddannelse, eller engagere andre fagligheder til at varetage, og Rasmus Rune Nielsen påpeger, at arkitekten, der fx skal bygge for en virksomhed, jo ikke er uddannet til at analysere virksomhedens værdier, dens organisation, dens vækststrategier eller til for den sags skyld at analysere markedet for virksomheden. Men det er jo noget, vi kan hos 2+1, fordi vi arbejder med branding. Vi prøver at finde de gode historier, de historier som ikke bliver set af andre. Og lave nogle fortællinger... Når man udvikler projekter og har en eller anden bestemt opfattelse af, hvordan brugernes livsform er eller har kigget på et kvarter gennem en eller anden videnskabelig model så sker det ofte, at det svar, 12

15 hausenberg Hausenberg er et analyse- og rådgivningsfirma med speciale i de kulturelle og sociale processer, som kan involveres gennem den arkitektoniske planlægning. Virksomheden blev etableret i år 2000 af Nicolaj Carlberg og Søren Møller Christensen, der begge er uddannet etnologer fra Københavns Universitet. Siden hen er Katinka Hauxner, der er uddannet cand.scient.pol. ved Københavns Universitet, indtrådt som partner. Virksomheden tæller i dag ni ansatte, hvoraf hovedparten har taget en humanistisk eller samfundsvidenskabelig uddannelse. Firmaet arbejder typisk sammen med tegnestuer i løsningen af konkrete byggeopgaver og laver strategisk borgerinddragelse, baseret på interviews, deltagerobservation, voxpops, workshops m.v. Hausenberg har desuden været med til at udforme programmet for flere internationale arkitektkonkurrencer, bla for Ørestad Syd og et byggeri ved Langeliniespidsen. Strandboulevarden før og efter omlægningen. Trafikken menes reelt at kunne afvikles på den halve plads og sammen med en borgergruppe på Østerbro har Hausenberg udviklet et koncept for, hvordan den ene side af vejen kan udvikles til nye byrum. ARKITEKTUR OG FAGLIGHED 13

16 der kommer ud i form af et værk, bliver en smule funktionalistisk. Man har set et eller andet og så oversætter man det. Vi prøver at arbejde mere journalistisk og skabe nogle fortællinger, der er mere åbne og giver betydning i forhold til folk, men som også kan give alle mulige forskellige betydninger. Dér, hvor vi trænger os på i forhold til arkitekterne, handler det i høj grad om idéog konceptudvikling, hvor det også gælder om at inddrage forskellige aktører i et område. Kreativ idéudvikling og brugerne Idé- og konceptudvikling koblet til brugerinddragelsesprocesser er også omdrejningspunktet i Bosch & Fjords arbejde, selvom deres afsæt er et andet. I kraft af vores kunstneriske afsæt kan vi tillade os at arbejde med koncepter på en mere kritisk og provokerende måde, end jeg tror, at såvel arkitekterne som etnologerne har mulighed for. Selvom vi arbejder med brugerinddragelse, er det inden for nogle kreative rammer, som vi selv udstikker. Vi fastlægger koncepterne og spørger ikke, hvilken farve stolen skal have, eller hvor den skal stå, forklarer Rune Fjord. Hos Mutopia rammesættes brugerinddragelsen også kreativt. Her udvikles koncepter, hvis indhold ønskes fastlagt af brugerne. I brugerinddragelsesprocesserne anvendes antropologisk/etnologisk-orienterede arbejdsmetoder, selvom der ikke er nogen fast tilknyttede etnologer eller antropologer i firmaet. Mutopia forsøger dermed at lægge distance til en traditionel forståelse af arkitektfaget, hvilket understøttes af, at man undlader at benytte betegnelsen tegnestue om virksomheden, til trods for at hovedparten af de ansatte er arkitektuddannede. Ifølge Kristina Jordt Adsersen foretrækker man at ansætte kandidater, der enten har taget et uddannelsesmæssigt supplement til deres arkitektuddannelse eller har tilegnet sig arkitekturfaglig viden på et universitet, og som derfor ikke er belastet af at betragte arkitektfaget som et kunstfag. Kvalificeret modspil Hos Hausenberg er målsætningen ifølge Søren Møller Christensen at sætte noget af den viden og nogle af de metoder, som produceres inden for humaniora og samfundsvidenskab, i spil i forhold til den konkrete formgivningsproces. Men afsættet er et andet her end hos Mutopia, da firmaet er grundlagt af to etnologer. Søren Møller Christensen mener, at Hausenberg i kraft af de ansattes faglighed har nogle metodikker og forståelser, som gør virksomheden i stand til at sætte forskellige udsagn i spil med hinanden og se helheden på baggrund dem, selvom de kan være modstridende og konflikte indbyrdes. Vi forsøger at være med i processerne, sådan at vi hele tiden spiller vores opsamlede viden ind, for ellers kan der være en tendens til, at den bliver opfattet meget formmæssigt og substantielt. Dvs. at den meget hurtigt bliver gjort til abstrakte begreber, som man kan lægge i, hvad man vil. Hvis arkitekterne ikke får vores modspil, så er der en risiko Selvom mange yngre arkitekter er indstillet på at lade andre fagligheder være med til at træffe beslutningerne, da dette synes at være et markedsvilkår, så mener langt de fleste, at projektstyringen retmæssigt bør ligge hos formgiverne. for, at de går direkte fra nogle kvalitative udsagn til en form at de indsamlede data ikke omsættes. Kritik af arkitektskolerne Det er tydeligt, at man i fagets praksis efterspørger andre færdigheder end dem, de traditionelle arkitektuddannelser kan give de studerende. På landets største tegnestue, Arkitema, har man gennem de senere år ansat en række medarbejdere med en anden faglig baggrund til at deltage i designprocessen, ligesom man har oprettet sin egen efteruddannelse. Tegnestuen er jævnligt ude med budskabet om, at arkitektskolerne må revidere deres syn på faget, hvis de vil klæde kommende kandidater på til at møde fagets virkelighed. På Arkitemas blog, som skrives af den administrerende direktør, arkitekt Per Feldthaus, kritiseres arkitektskolerne således for fortsat at betragte arkitekten som en ensom skaber. Denne indstilling til faget er ifølge Feldthaus hverken erhvervs- eller fremadrettet. Hvis arkitektskolerne skal kunne uddanne kompetente og erhvervsduelige arkitekter, skal der således... satses på at styrke de sociale kompetencer, med henblik på at øge evnen til indgå i teamsamarbejder med fokus på bla innovationsprocesser, tværfaglighed og netværksarbejde. Skolerne bør etablere tværfaglige uddannelsesforløb, der i højere grad inddrager uddannelsesinstitutioner og virksomheder inden for fx it, medier og kommunikation, medico, sociologi, hjælpemiddelsektoren, materialeproducenter, boligselskaber osv., osv. Der skal satses på brugerdreven innovation, gennem en styrkelse af researchbaserede og brugerinddragende arbejdsmetoder.*) De andre en trussel eller berigelse? Der skal formentlig nok være nogle, som synes, at tværfaglighed er noget værre noget. Men jeg ser en større accept af, at selvfølgelig har arkitekterne ikke patent på at udvikle byen, siger Rasmus Rune Nielsen. Jeg tror også, at det handler om en generel og stigende interesse for byen. Byen er alle jo interesserede i. Det handler bla om en stigende velstand i byen. Søren Møller Christensen er inde på det samme, når han siger, at det ikke kun er arkitekter, der drømmer eller har visioner for byen. Nogle arkitekter har ifølge Søren Møller Christensen haft en tilbøjelighed til at mene, at hvis man spørger borgerne og interessenterne i et projekt ja, så får man gårsdagens svar. Men hvis man spørger arkitekterne, så få man svar, der hører fremtiden til. Imidlertid er han af den opfattelse, at borgernes drømme og ideer kan stå som en inspiration og vidensmæssig opsamling, på baggrund af hvilken professionelle formgivere kan skabe noget nyt. Men at få indsamlet og bearbejdet viden forud for den kreative, formskabende intervention det er andre aktører bedre klædt på til, både metodisk og teoretisk med deres baggrund inden for humaniora eller samfundsvidenskab, mener Søren Møller Christensen. *) 14

17 mutopia Mutopia Aps med speciale i userfocused design blev dannet i 2004 af Serban Cornea / Kristina Jordt Adsersen, der begge har afgang fra Kunstakademiets Arkitektskole i København i Firmaet har otte fastansatte medarbejdere, hvoraf to har en universitær uddannelsesbaggrund, mens resten har en arkitektuddannelse (flere suppleret med andre uddannelser). For at signalere at firmaets tilgang til analyse- og designproces er en anden, end den man hyppigst anlægger inden for arkitektfaget, har Mutopia bevidst valgt ikke at kalde sig for en tegnestue. Man ønsker at blive involveret i opgaverne tidligere i processen, end arkitekter almindeligvis bliver, og man ønsker også at følge processerne i længere tid efter ibrugtagning. Af markante projekter kan nævnes: ny plan for Den Hvide Kødby og Mikado Plads i Ørestaden Firmaets afsæt var oprindeligt udviklingen af et interaktivt webspil (2003) med henblik på at kunne involvere brugere i de arkitektoniske planlægningsprocesser. Firmaet er fortsat med at videreudvikle disse interaktive teknologier, senest i samarbejde med IO interactive og NCC. Øverst: Med Mikado Plads i Ørestaden har Mutopia skabt Danmarks første interaktive byrum. Brugerne har via et internetbaseret collagespil været med til at bestemme udformning og indhold. Nederst: Mutopia har udviklet en helhedsplan for Den Hvide Kødby, hvor der satses på sameksistensen mellem kultur, design og gastronomi. Intentionen er at gøre Kødbyen tilgængelig for nye typer af brugere. 15

18 Det er meget forskellig reaktioner, man får fra forskellige arkitekter; nogle anser én for at være en trussel og har den holdning, at de jo sagtens kan gøre det hele selv. Og så er der dem, der synes, at det er inspirerende at arbejde sammen med sådan nogle som os. Det afhænger af, om de er meget kunstnerisk orienterede, procesorienterede og/eller borgerinddragelsesorienterede. De intervenerende faggrupper er i den offentlige og interne skolefaglige debat blevet hængt ud som antiarkitekter, der anklages for at sætter en kile ind mellem arkitekten og borgerne. Christoffer Harlang, lektor ved Kunstakademiets Arkitektskole, giver i en artikel fra 2006 udtryk for, at han føler, at arkitektfaget er truet. Indefra af en fremmedartet, de - Måske er det ikke længere sådan, at det nødvendigvis er arkitekten, der sidder for bordenden. Det kunne jo være, at det typiske efterhånden er ved at være et rundt bord, hvor det handler om nye konstellationer mellem individuelle fagligheder. struktiv videnskabelighed og udefra af branchens øgede samarbejde med andre fagligheder og renonceringen på kunstnerisk integritet. Men i stedet for at betragte andre fagligheder som en trussel mod arkitektstanden kunne man måske overveje, om de andre har været med til at udvikle og udvide arkitekternes arbejdsfelt og skaffe flere i arbejde. I alle tilfælde må man konstatere, at der aldrig været flere ansatte arkitekter end nu. Til trods for de andres intervention og arkitektskolernes øgede optag af studerende op gennem 90 erne, viser tallene nemlig, at arbejdsløsheden blandt arkitekter i øjeblikket er historisk lav. Meget tyder på, at tværfaglighed i den arkitektoniske proces ikke er ensbetydende med udviskning eller nivellering af specifikke faglige kompetencer. Måske er forudsætningen for at kunne arbejde tværfagligt netop, at de enkelte deltagere medbringer fagspecifikke indsigter, og at der i mødet mellem disse opstår noget nyt. Frem for en traditionel optik, hvor det er de enkelte faglige traditioner, der definerer, hvordan opgaven skal løses, kunne man lade opgavens art og de krav, der stilles for at realisere dem, bestemme hvilke kompetencer, der er relevante. Måske er det ikke længere sådan, at det nødvendigvis er arkitekten, der sidder for bordenden. Det kunne jo være, at det typiske efterhånden er ved at være et rundt bord, hvor det handler om nye konstellationer mellem individuelle fagligheder. Med Metropolzone-udstillingen på Axeltorv stillede 2 +1 Idébureau spørgsmål om, hvor og hvordan fremtidens by planlægges af hvem og for hvem. Foto: Frederikke Friederichsen 16

19 er et idébureau med speciale i opgaver inden for branding, konceptudvikling og kommunikation. Bureauet arbejder løbende med opgaver, der relaterer sig til arkitektur og byudvikling. Firmaet blev etableret i 2003 af Rune Rasmus Nielsen og Mike Lippert, der begge har læst Moderne Kultur på Københavns Universitet. Senere er Morten Kold, med en Coorporate Communication-uddannelse og flere års erfaring fra reklamefirmaet Kunde & Co., blevet partner. Firmaet har i dag 11 ansatte med baggrund i bla humaniora og forskellige praktisk æstetiske fag (film, grafisk design og arkitektur) har gennem flere år samarbejdet med tegnestuer og deltaget i idékonkurrencer bla om udvikling af Kvarterpark Nordvest med SLA og af Danmarks pavillon på Expo 2008 i Zaragoza med Spektrum Arkitekter. Circulos de Agua PABELLÓN DE DINAMARCA Øverst: 1001 træ var titlen på vinderprojektet i konkurrencen om en ny kvarterpark i Københavns Nordvestkvarter. Projektet er udarbejdet af 2+1 i samarbejde med bla SLA Arkitekter. I midten og nederst: Ringe i vandet Danmarks pavillon på verdensudstillingen Expo 2008 i Zaragoza. Udstillingen vil skabe et nyt danmarksbrand ved at vise danske teknologier og værdier med potentiale til at skabe global forandring. ARKITEKTUR OG FAGLIGHED 17

20 FerielæsninG og sommerfornøjelser ARKFOKUS anbefaler: bøger om arkitektur, design og om sommerhuse, haver, køkkener og gastronomi. Brev från min trädgård I alt 45 breve fra en af vor tids største landskabsarkiteter, svensk-danske Sven-Ingvar Andersson, illustreret med hans egne fine fotos fra bondehaven i Skåne, hvor meterhøje buksbomhøns dukker op midt i hele herligheden det er et must have for alle os, som har kendt og oplevet den spirituelle, dybt alvorlige og meget morsomme Sven-Ingvar, der døde 79 år gammel i juli 2007 eller som måske bare har mødt landskabsarkitekten og mennesket gennem hans fornemme landskabsarkitektur og vidunderlige pladser i byens rum, lige fra populære Sankt Hans Torv på Nørrebro i København og havnefronten i Helsingborg, hvor svenske brudepar ynder at få taget bryllupsfotoet, til Karls Platz i Wien og mange andre hotspots her på jorden. Sven-Ingvar har skrevet til både venner, bekendte og prominente personligheder som forfatteren Agatha Christie, maleren Albrecht Dürer, arkitekten Le Corbusier og os. Tak for det. Sven-Ingvar Andersson: Brev från min trädgråd. 54 breve til venner, bekendte og prominente fra nær og fjern. Foto: Sven-Ingvar Andersson. 160 sider / 445 skr. Bokförlaget Arena. Danmarks dejligste haver En lystvandring gennem 25 af Danmarks slots- og herregårdshaver i rigtig godt selskab med den altid velskrivende og vidende kunsthistoriker Bente Scavenius og fotografen Hans Ole Madsen, der tager læserne med til de kongelige lysthaver ved Rosenborg, Frederiksborg, Frederiksberg, Fredensborg og Gråsten og til fantastiske herregårdsanlæg som Egeskov, Ledreborg, Lerchenborg, Liselund, Knuthenborg og Gisselfeld. Bente Scavenius: Danmarks dejligste haver. Foto: Hans Ole Madsen. Lystvandring i 25 danske historiske haver. Rigt illustreret. 360 sider / 299 kr. Gyldendal. Da Louisiana stjal billedet Her er bogen til alle, der ikke for nogen pris ville have undværet vores allesammens Louisiana, kunstmuseet i Humlebæk, hvor danskerne i 50 år har kunnet nyde både kunst, kaffe og kringle skabt af kunstelskeren og ostegrossereren Knud W. Jensen, der revolutionerede det danske kunst- og udstillingsliv. Pernille Stensgaard, journalist på Weekendavisen, har været i arkiverne og fortæller på baggrund af en lang række interviews hele den medrivende historie om Louisiana og dets skaber. ( Da Louisiana stjal billedet med engelsk eller svensk tekst fås også men kun på Louisiana.) Pernille Stensgaard: Da Louisiana stjal billedet. Historien om kunstmuseet i Humlebæk og dets skaber, Knud W. Jensen. Rigt illustreret. 400 sider / 349 kr. Gyldendal. 18