OKTOBER Viden til tiden. Nyt om erhvervsudvikling og vækst fra Analyse og Erhvervsfremme, Teknologisk Institut.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "OKTOBER 2014. Viden til tiden. Nyt om erhvervsudvikling og vækst fra Analyse og Erhvervsfremme, Teknologisk Institut."

Transkript

1 OKTOBER 2014 Viden til tiden Nyt om erhvervsudvikling og vækst fra Analyse og Erhvervsfremme, Teknologisk Institut.

2 2 OM ANALYSE OG ERHVERVSFREMME Center for Analyse og Erhvervsfremme beskæftiger 25 analytikere inden for det samfundsvidenskabelige område. Vi gennemfører analyser og evalueringer for både internationale og danske kunder. Virksomheders vilkår står centralt i vores analyser, som giver indspil til en lang række politikområder som erhvervsudvikling, regionaludvikling, arbejdsmarked og uddannelse, IT og miljø. Konkurrenceevne og vækst og ikke mindst hvad der skaber vækst er helt centrale analysetemaer. Vi har en stærk international profil. Inden for de seneste år har vi bl.a. gennemført en række omfattende internationale branche- og konkurrenceanalyser for EU-Kommissionen. Vi er også den danske partner for World Economic Forum. På det danske marked løser vi opgaver for fx ministerier, regioner, kommuner og private virksomheder. Vi er en del af Teknologisk Institut, som er en selvejende og almennyttig institution med ca medarbejdere og 34 faglige centre. Instituttet udvikler, anvender og formidler forsknings- og teknologibaseret viden til dansk erhvervsliv og den offentlige sektor. Således deltager Instituttet i samfundsnyttige udviklingsprojekter i et tæt samarbejde med førende forsknings- og uddannelsesinstitutioner i både Danmark og i udlandet. Samlet er Instituttet et af de største og stærkeste samfundsfaglige og tekniske rådgivermiljøer i Danmark. Teknologisk Institut er godkendt af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling som GTS-institut (Godkendt Teknologisk Service).

3 3 I denne udgave af Viden til Tiden har vi valgt ikke at bringe et samlet tema. I stedet har vi forsøgt at illustrere, hvordan vi arbejder med nogle af de temaer, som er helt centrale for et fremtidigt bæredygtigt Danmark i verden. Vi kan glæde os over det lille hop, som Danmark har gjort opad i den årlige konkurrenceevnemåling fra World Economic Forum. Og det kan vi, fordi det danske skridt op ad ranglisten både bygger på en måling i en række sammenlignelige måletal og på en række virksomhedslederes vurdering af erhvervsklimaet. Netop det sidste har betydning for tilliden til at investere i Danmark. Hvad enten det handler om at forny produktionsapparatet, om at efteruddanne arbejdsstyrken eller om at skabe nye job. Jobskabelsessituationen er fortsat en markant stor udfordring. Ikke kun i Danmark, men også globalt. Det nyligt afholdte World Economic Forum-møde i Tyrkiet understregede, at der er en sammenhæng mellem en voksende global ulighed, stigende geopolitisk ustabilitet mange steder i verden og manglen på job- og fremtidsperspektiver. Alene i MENA-regionen skal der i de kommende år skabes 80 millioner nye job. I flere af de store globale virksomheder er der en voksende erkendelse af, at forudsætningen for at være på de globale markeder også er, at virksomhederne engagerer sig aktivt i en bredere social dagsorden. Dette var en klar melding fra det seneste WEFmøde. Samtidig var det bekræftende at høre, hvordan virksomheder på tværs af brancher i stigende omfang er i gang med at realisere visionerne om en cirkulær økonomi, hvor én virksomheds affald bliver en andens ressource. I Analyse og Erhvervsfremme arbejder vi på sidste fase af et ambitiøst tre-årigt projekt TEPSIE om social innovation i Europa. I vores næste nyhedsbrev vil vi bringe en artikel, som uddrager de væsentligste perspektiver og fremadrettede pointer for en bæredygtig udviklingsdagsorden og velfærd fremover. God læselyst! Hanne Shapiro Centerchef /

4 4 Videnproduktion i vækst især som køb af viden Danske virksomheder øger sine investeringer i Forskning og Udvikling (FoU). Dansk erhvervsliv har gennem de seneste femten år øget sine investeringer i FoU. Og en nylig prognose fra Teknologisk Institut viser, at tendensen fortsætter. Dette års prognose indeholder for første gang en særskilt prognose for virksomhedernes køb af FoU. Og der tegner sig et interessant billede af ændrede investeringsmønstre blandt danske virksomheder især gennem et markant stigende køb af FoUaktiviteter. Viden en vare der handles som alle andre varer Virksomhedernes køb af FoU er et område i markant vækst og fylder en stadig større del af den danske økonomi. Og udviklingen ser ud til at fortsætte. Denne prognose forventer, at virksomhederne i 2013 vil købe for mellem 18,6 og 19 mia. kr. Derved vil købet af FoU for første gang udgøre 1 pct. af BNP. Viden er således i høj grad blevet en vare, der handles på linje med andre varer og serviceydelser. Prognose for erhvervslivets køb af FoU i 2013 i mia. kr. og som pct. af BNP Kilde: Udgiftsniveauet til og med 2012 er baseret på Danmarks Statistiks database FORSK01. Prognosen er baseret på en survey blandt virksomheder i foråret 2014 foretaget af Teknologisk Institut i samarbejde med Jysk Analyse.

5 Videnproduktion i vækst - især som køb af viden 5 Prognose for erhvervslivets FoU i mia. kr. og som pct. af BNP i 2013 og 2014 Kilde: Udgiftsniveauet til og med 2012 er baseret på Danmarks Statistiks database FORSK01. Prognosen er baseret på en survey blandt virksomheder i foråret 2014 foretaget af Teknologisk Institut i samarbejde med Jysk Analyse. Også flere investeringer i egen FoU Selvom virksomhederne i stigende grad køber FoUaktiviteter, sker dette ikke på bekostning af virksomhedernes egen FoU. Dette års prognose tegner også et positivt billede af udviklingen i erhvervslivets investeringer i egen forskning og udvikling (FoU). Efter et par år, hvor udviklingen har fulgt BNP, forventes FoU-investeringerne at stige markant i 2013 efterfulgt af en mere begrænset stigning i OM PROGNOSEN Teknologisk Institut har i samarbejde med Styrelsen for Forskning og Innovation udarbejdet en prognose for erhvervslivets investeringer i forskning, udvikling og innovation (FUI). Prognosen er en fremskrivning af tal fra Danmarks Statistik ud fra en rundspørge blandt danske virksomheder om deres forventede ændringer i investeringsniveauet. Investeringsniveau påvirkes markant af få brancher Virksomhedernes investeringer i FoU er i høj grad påvirket af, hvilken branche de tilhører. Medicinalbranchen udgør langt mindre end én procent af de FoU-aktive virksomheder. Men de står for 21 procent af de samlede FoU-investeringer og for op imod halvdelen af den købte forskning og udvikling. Og tager man anden højteknologisk industri med, bliver billedet endnu mere skævt. Det er altså især disse to brancher, der bærer danske virksomheders samlede investeringer. Fortsættes næste side...

6 6 FoU vor tids nye specialiseringstendens Køb af FoU i udlandet stiger. Efter at danske virksomheder i de seneste år i stigende omfang har sendt produktion og efterhånden også forskning og udviklingsopgaver (FoU) til udlandet, er tendensen nu vendt. Samtidig er virksomhedernes udgifter til køb af FoU markant stigende, og hele væksten ligger på køb af FoU i udlandet. I 2012 købte virksomhederne således (FoU) for 12,9 mia. kr. i udlandet, hvilket er en markant stigning fra 4,6 mia. kr. i Aftagende off-shoring af FoU Teknologisk Institut har de seneste fire år målt, hvor mange virksomheder der har sendt forretningsaktiviteter til udlandet. I de tre foregående målinger har tendensen været tydelig: Virksomhederne flytter stadig flere opgaver til udlandet. Dette års måling er derfor bemærkelsesværdig, da andelen af virksomheder, som sender FoU-opgaver til udlandet (off-shoring), er faldende. Udviklingen i andelen af virksomheder med udflytning af forretningsopgaver (off-shoring) Kilde: Spørgeskemaundersøgelse gennemført af Teknologisk Institut i samarbejde med Jysk Analyse i 2011, 2012, 2013 og 2014 (n=911, 1.016, og 1.036).

7 FoU - vor tids nye specialiseringstendens 7 Udviklingen i private virksomheders køb af FoU fordelt på leverandører Kilde: Teknologisk Institut Forskning og udvikling købes i udlandet Virksomhedernes udgifter til køb af FoU er steget markant de senere år. Væksten i købt FoU finder dog især sted i udlandet. Indkøbet sker fra udenlandske virksomheder i egen koncern og i andre udenlandske virksomheder og i mindre grad fra videninstitutioner mv. Den klart største stigning er i købet af FoU hos udenlandske virksomheder uden for egen koncern. I 2012 købte virksomhederne FoU for 5,7 mia. kr. hos denne gruppe mod blot 2,1 mia. kr. i Ny analyse af købsmotiver på vej FoU er tilsyneladende blevet en tjenesteydelse, som virksomhederne i betydeligt omfang tilkøber hos andre. Danske virksomheder søger i højere grad mod udlandet for at tilkøbe denne viden. Virksomhedernes forsknings- og udviklingsarbejde ser altså ud til at være under kraftig forandring. Derfor er Teknologisk Institut pt. i gang med en større analyse af virksomhedernes motiver for at købe FoU. Der kan være flere forklaringer på den umiddelbare opbremsning i flyting af FoU-aktiviteter til udlandet og på stigningen i købt FoU fra udlandet: Potentialet for effektiviseringer kan være reduceret i og med, at mange virksomheder i de seneste perioder allerede har flyttet aktiviteter til udlandet. Dermed kan mange virksomheder have høstet de lavthængende frugter. Derfor er potentialet for markant flere, nye udflytninger ved at være udtømt. Kasper Damgaard Johansen Konsulent / FoU-aktiviteter er blevet en handlet tjenesteydelse, da virksomhederne i stigende grad specialiserer sig inden for FoU perifere FoUaktiviteter er outsourcet og derfor må tilkøbe FoU på de områder, hvor de ikke selv råder over de fornødne kompetencer. Øget FoU-specialisering trækker mod, at virksomhederne oftere må finde de kvalificerede leverandører i udlandet. Leif Jakobsen Chefkonsulent /

8 I den årlige måling af konkurrenceevnen mellem lande er Danmark rykket op til en 13. plads. Det er to pladser op siden sidste år. Men det er langt fra den 3. plads, vi indtog i Danmarks konkurrenceevne lettere forbedret Men et kig ud i en usikker fremtid. I tre år har Teknologisk Institut været partner for World Economic Forum i den årlige måling af konkurrenceevnen mellem lande. For første gang i tre år er Danmark rykket frem i placeringen over de mest konkurrencestærke nationer i verden. Danmark er rykket op til en 13. plads og det er to pladser op siden sidste år. Det er en positiv udvikling. Men vi er langt fra den 3. plads, som vi indtog i Udviklingen kan især tilskrives, at vi så at sige har fået mere styr på det samlede danske husholdningsbudget. Ser vi på den samlede danske position, skyldes nogle af de positive faktorer selve karakteren af vores konkurrenceevne. Nemlig at vi ikke konkurrerer på pris, men på unikke produkter og processer. Danmarks styrker I Danmark har vi et højfleksibelt arbejdsmarked, som har vist tilbageholdenhed i forhold til lønudvikling. Vi har også en stærk IKT-infrastruktur. Og det har stor betydning. Både fordi vi er et eksporterende land, og fordi vores erhvervsliv er gennemdigitaliseret. Digitalisering har også stor betydning for effektiviteten i den offentlige sektor. Generelt er vi også gode til at udnytte ny teknologi i innovationsøjemed. Der er ikke én model for succes. Men nogle af de forhold, som går igen i de lande, der ligger i top, er adgangen til risikovillig kapital, virksomheders investeringer i FoU, teknologisk innovationsevne samt en kultur, der tiltrækker talent. Rapporten viser, at høje skatter hæmmer konkurrenceevnen. Men det forhold gør sig også gældende for flere andre lande i top ti. Her skal det bemærkes, at virksomheder i flere lande omkring os betaler for de samlede sociale udgifter i Danmark fordeles dette via skatterne.

9 Danmarks konkurrenceevne lettere forbedret 9 Rum for forbedring Det offentlige spiller en langt større rolle i finansieringen af vores efter- og videreuddannelse end i mange andre lande. Og det er kritisk i forhold til en kontinuerlig udvikling af en kompetent arbejdsstyrke, som er i stand til at udnytte teknologi og bidrage til og drive innovation i virksomhederne. I Danmark har vi dog set et fald i efteruddannelsesaktiviteterne. Endelig er der rum for forbedringer, når det kommer til offentlige-private innovationssamarbejder. Danmark er en lille åben økonomi, som er dybt afhængig af eksport. Flere af vores traditionelle markeder er under pres. Og derfor er den kontinuerlige fornyelse, forbedringer og nytænkning en nødvendighed. Og i den sammenhæng er det interessant, at det er to relativt små økonomier som Schweiz og Singapore, som ligger helt i top med USA på en tredjeplads. Skal vi pege på nogle af udfordringerne, er der fortsat store problemer for de små og mellemstore virksomheder i forhold til at få adgang til lån og kapital. Og netop dette er afgørende for, at de kan forny deres kapitalapparat. Her har vi et efterslæb, og det har også betydning for produktiviteten. Hanne Shapiro Centerchef / FAKTA World Economic Forums konkurrenceevneredegørelse er en af de mere komplekse måder, hvorpå man søger at opgøre konkurrenceevnen. Data er sammensat dels af den omfattende survey til ledere ud fra en fast sampling-plan, dels af internationalt sammenlignelige data fra World Bank, IMF, OECD med videre. Landene bliver afhængigt af deres GDP ydermere delt op i henholdsvis faktordrevne, effektivitetsdrevne og innovationsdrevne økonomier. Danmark tilhører sidstnævnte kategori.

10 10 Teknologisk Institut en del af WEF's 'Råd for jobskabelse' Når World Economic Forum i februar afholder det årlige møde i Davos, bygger det på arbejdet i omkring 130 råd, som hen over en periode på to år arbejder med et specifikt tema. Teknologisk Institut er en del af 'Rådet for jobskabelse'. De enkelte rådsmedlemmer udpeges af World Economic Forum og består typisk af forskere, senior policy makers og virksomhedsledere. Temaerne spænder vidt fra fremtidens materialeteknologier til nye vækstmodeller, bæredygtig udvikling, beskæftigelse og job. World Economic Forum har netop afholdt et regionalt møde i Istanbul med deltagelse af en række ministre fra hele Mena-regionen. De store dagsordener havde fokus på den geopolitiske ustabilitet i hele regionen, klimaforandringer og nødvendigheden af, at der i massiv skala skal skabes job, hvis man skal dæmme op for den radikalisering, man ser i hele regionen. Sammen med John Evans, som er TUAC s repræsentant i OECD, afholdt undertegnede et seminar om job og arbejdsmarked. Arbejdet fortsætter I de kommende to år kommer vi i et nyt råd til at arbejde mere systematisk med en lang række af de disruptive udviklingstrends, som vil kunne påvirke arbejdsmarkedet, og hvor udfaldet er meget usikkert. I det nye råd er der gengangere. Blandt andet John Evans fra TUAC, Stephano Scarpetti fra OECD Employment og jeg selv. Men også nye deltagere som udviklingsdirektøren fra Rockefeller Foundation, direktøren fra ILO og Andrew Mcaffee fra MIT digital economy. Vi har haft vores første SKYPE-møde om planlægningen af arbejdet, og i november skal vi mødes i tre dage, hvor arbejdet for alvor sættes i gang. I vores næste nyhedsbrev kan du læse nyt fra det Dubai-summit, som finder sted i november. Du kan se rådsoversigten på org/community/global-agenda-councils Seminaret var en afslutning på de seneste to års rådsarbejde om jobskabelse. Vi satte fokus på nogle af de resultater og initiativer, der trods alt er skabt i regionen, men også på nogle af de muligheder, der potentielt kunne sættes i gang på den korte bane. Hanne Shapiro Centerchef /

11 11 Hvordan får vi europæisk industri på fode igen? Teknologisk Institut rådgiver EU-Parlamentet om rammebetingelser for industrien. Den økonomiske krise har fået både økonomer og politikere til at tænke i en ny retning, når det gælder industri- og erhvervspolitik. Krisen har skærpet fokus på industriens betydning og på, at der er en langt tættere kobling mellem produktion og avanceret service og videnproduktion end tidligere antaget ikke mindst grundet en øget digitalisering af produktionen. I dag beskæftiger industrien kun 15 pct. af den europæiske arbejdsstyrke. EU-Kommissionen har sat sig som mål, at den andel skal op på 20 pct. allerede i Derfor er Teknologisk Institut i samarbejde vores tyske partner WIK blevet bedt om at udarbejde en briefing til det nyvalgte EU-Parlament. På det første møde i EU-Parlamentets udvalg for Industri, Forskning og Energi (ITRE) i september præsenterede chefkonsulent Janne Sylvest resultaterne af vores arbejde under overskriften How can European industry contribute to growth and foster European competitiveness?. Formålet med briefingen var at øge politikernes indsigt i de komplekse dynamikker omkring styrkelse af industriens fremadrettede konkurrenceevne. Rapporten fokuserer derfor på en række af de centrale faktorer, der har betydning for industriens konkurrenceevne og på hvilke muligheder, EU's institutioner har for at påvirke rammebetingelserne for industriens konkurrenceevne og vækst. Janne Sylvest, Teknologisk Institut, under præsentationen i EU-Parlamentet. CENTRALE KONKLUSIONER FRA RAPPORTEN Automatisering og digitalisering vil være en stærk drivkraft for fremtidens avancerede fremstillingsindustri og er nødvendig for at øge produktivitet og ressourceeffektivitet. Det medfører også behov for nye kompetencer både hos højtuddannede, men også blandt faglærte og ufaglærte arbejdere. Adgangen til finansiering er langsomt ved at forbedres efter krisen. Men mange små og mellemstore virksomheder oplever stadig problemer. Der er behov for en sammenhængende europæisk energipolitik. Tilgangen til råvarer er kritisk, og en bedre udnyttelse af ressourcer må sikres gennem genbrug og genindvinding. Integration af små og mellemstore virksomheder i globale værdikæder er en vej til øget internationalisering og deltagelse i forsknings- og udviklingssamarbejde. Iværksættere med det største vækst- og jobskabelsespotentiale bør prioriteres højest i det offentlige støtte- og rådgivningssystem. Janne Sylvest Chefkonsulent / EU's indre marked bør styrkes gennem konsolidering og bedre håndhævelse af eksisterende regler frem for at indføre ny lovgivning.

12 12 Siddende patienttransport i Danmark Transport- og sundhedsydelse. Enten-eller eller Både-og? Reddernes Udviklingssekretariat igangsætter i disse måneder en undersøgelse af, hvordan den siddende patienttransport i Danmark er organiseret. Formålet er at rejse en debat om kompetenceudvikling og organisering af patienttransporten. Projektet skal desuden undersøge medarbejdernes arbejdsmiljøforhold. Sigtet er at pege på forebyggende foranstaltninger, der kan gavne medarbejdernes psykiske og fysiske helbredstilstand såvel som forholdene for patienterne. Der er i øjeblikket meget fokus på, hvordan vi kan skabe bedre sundhedstilbud for borgere i Danmark. Blandt andet gennem struktureret kompetenceudvikling af de sundhedsprofessionelle eller gennem indførelse af nye teknologier. Samtidig er der mere opmærksomhed på betydningen af et godt og smidigt samarbejdende sundhedsvæsen på alle niveauer. Der gennemføres årligt 2 millioner transporter af borgere på vej til og fra forskellige behandlingstilbud. Den siddende patienttransport beskæftiger omkring medarbejdere. Det er regionerne, som via en række forskellige leverandører, er ansvarlige for opgaven. Flere vinkler på samme sag Undersøgelsen skal bidrage med ny viden til en kvalificeret debat om vores sundhedsvæsen. Vi vil se nærmere på en del af sundhedsvæsenet, der normalt ikke er så meget fokus på, og vi vil og formidle erfaringer fra brugerne af transporten. Derudover vil også medarbejdere, ledere og interesseorganisationer bidrage til undersøgelsen. Du kan løbende følge projektet på Transport af patienter er en væsentlig del af den palette af ydelser, som en syg eller svækket borger mødes med. Og en effektiv drevet siddende patienttransport er udslagsgivende for oplevelsen af kvalitet og sammenhæng. For mange borgere er den siddende patienttransport en fast del af hverdagen, og alle disse patienter har krav på en sikker og kvalificeret ydelse til tiden og på et højt niveau. Eva-Carina Nørskov Chefkonsulent /

13 13 Ambassadør i uddannelse Mange 3F-medlemmer tilhører en faggruppe, hvor der i forhold til udviklingen på arbejdsmarkedet er et stort behov for efteruddannelse. Alligevel er der mange medlemmer, som ikke selv tager initiativ til at deltage i uddannelse. Det kan der være mange årsager til. Fx dårlige erfaringer fra skoletiden, læse- og skriveproblemer eller manglende traditioner i familien og på arbejdspladsen for at uddanne sig. UDDANNELSESAMBASSADØREN - EN HÅNDBOG Siden 2011 har 3F arbejdet på at imødegå denne problemstilling. 3F ønsker, at der på arbejdspladsen skal være en medarbejder en uddannelsesambassadør der kan motivere kollegaerne til at komme i gang med uddannelse. Et kærligt skub til kollegaen Til formålet har 3F udviklet og afprøvet kurset uddannelsesambassadøren. Kurset varer tre eller fem dage og afholdes af fagforeningen. På kurset bliver ambassadøren klædt på i forhold til alle de praktiske forhold vedr. uddannelse. Som fx: Hvor foregår uddannelsen? Hvad koster det? Hvilke kurser/uddannelser udbydes? Men en uddannelsesambassadørs vigtigste opgave er at opfordre, inspirere og give kollegaerne et kærligt skub, så de overvinder barriererne og kommer i gang med uddannelse. Teknologisk Institut har samlet de eksisterende materialer, redigeret og nyudviklet, så der nu foreligger en håndbog til deltagerne på kurset de kommende uddannelsesambassadører samt en håndbog til underviserne. Det er den grønne gruppe og rengøringsområderne, der har taget initiativ til projektet, og jordbrugets kompetencefond og anlægsgartnernes kompetencefonde har medfinansieret arbejdet. Uddannelsesambassadøren hjælper bl.a. med at finde ud af: Hvad der er det rigtige kursus. Hvor man finder det rigtige kursus. Hvordan man kommer i gang. Hvor kurset foregår. Hvad økonomien er. Annemarie Holsbo Chefkonsulent /

14 Netværk om social innovation TILMELDING Prisen for et års medlemskab er kr. Prisen omfatter to personer pr. medlemskab og er inklusive forplejning. Se mere på: Den 23. oktober byder Teknologisk Institut velkommen til 3. sæson af Det Kommunale Netværk for Social Innovation. Netværket klæder ledere og medarbejdere i kommuner og regioner på til at samarbede med virksomheder, foreninger, frivillige, socialøkonomiske virksomheder og almindelige borgere om at skabe nye og bedre velfærdsløsninger. Ny viden og erfaringsudveksling Netværket giver medlemmerne inspiration til og viden om, hvordan ikke-offentlige aktører kan blive en aktiv del af løsningen på de fælles samfundsudfordringer. Dette sker gennem gensidig erfaringsudveksling og via oplæg fra en række eksperter og praktikere fra ind- og udland. Mulighed for medlemsskab I de to seneste sæsoner har en tredjedel af landets kommuner fordelt over hele landet været repræsenteret i netværket. Hvert medlemskab giver ret til at sende to personer til de fem arrangementer, der afholdes i løbet af en sæson. Desuden giver medlemskabet adgang til en online-platform, der indeholder et casebibliotek, en samling af relevant litteratur og løbende nyheder inden for feltet. Der er fortsat mulighed for at tilmelde sig til sæsonen Vi glæder os til at se Jer! I den kommende sæson bliver der bl.a. sat fokus på følgende temaer: Organisering, ledelse og samarbejde omkring social innovation. Lokalområder som platforme for social innovation. Fremme af socialøkonomiske virksomheder Skalering og spredning af succesfulde social innovation-initiativer Social effektmåling Nødvendige kompetencer hos ledere og medarbejdere i social innovation. Karsten Frøhlich Hougaard Chefkonsulent /

15 15 Social effektmåling Hvis de danske kommuner og regioner i de kommende år skal opretholde et tilfredsstillende serviceniveau, kræver det en stadigt dybere forståelse af hvilke initiativer og ydelser, der virker, og hvilke, der bør justeres eller helt droppes. Her kan social effektmåling være en nyttig metode. Brug for mere holistiske målemetoder Nytten af en velfærdsydelse måles traditionelt ved at vurdere sammenhængen mellem ydelsens formål og den direkte effekt, som ydelsen skaber hos modtageren. Et undervisningsinitiativs succes måles eksempelvis typisk ved at kigge på udviklingen i elevernes karakterer. Et sundhedsinitiativ vurderes ud fra behandlingsraten, osv. Men for at forstå en ydelses reelle samfundsmæssige værdi er der brug for mere avancerede og holistiske målemetoder. De afledte effekter skal også medregnes Værdien af et initiativ, der er rettet mod at forbedre udsatte voksnes sociale situation, omfatter eksempelvis ikke kun de sociale effekter hos de involverede voksne. Skal initiativet effektmåles, bør man også medtage de afledte effekter i forhold til f.eks. jobsituation eller helbredsmæssige forhold. Det gælder både for den udsatte voksne selv samt for personer i den nære omgangskreds herunder ikke mindst børn og ægtefæller. Og måske genererer dette ovenikøbet en langsigtet økonomisk gevinst for kommunen eller regionen, som også skal medregnes. Vi kan hjælpe På Teknologisk Institut har vi gennem de seneste år studeret forskellige tilgange og instrumenter til at måle velfærdsydelsers samfundsmæssige værdi. Baseret på internationalt anerkendte og forskningsbaserede metoder står vi således klar til at hjælpe de danske kommuner og regioner med at udvikle og opsætte konkrete målinger. Dette skal sikre, at velfærdsydelserne vurderes på det rette grundlag, så det bliver tydeligt, hvor skattekronerne skal investeres, når fremtidens velfærd skal indrettes. Social effektmåling kan også bruges til at måle virksomheders, fondes, organisationers og socialøkonomiske virksomheders samfundsmæssige værdiskabelse. John Rene Keller Lauritzen Konsulent / Foto: Creative Commons

16 Viden til tiden udgives af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 2630 Taastr up Telefon Tilmeld dig nyhedsbrevet på: Redaktion: Hanne Shapiro Line Ankerstjerne Kruuse Redaktionen kan kontaktes på:

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp Produktion i Danmark Robotter i global kamp Titel: Robotter i global kamp Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 1 2630 Taastrup August 2015 Forfattere: Stig Yding

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen. Præsentation på Kommunernes Landsforenings

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen. Præsentation på Kommunernes Landsforenings Det danske produktivitetsproblem Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation på Kommunernes Landsforenings Erhvervskonference i Bella Centret d. 8. februar 2013 Dagsorden Produktiviteten

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002 Erhvervslivets forskning og udvikling Forskningsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik 2002 Statistikken er udarbejdet af:

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

STRATEGIPLAN

STRATEGIPLAN STRATEGIPLAN 2014 2018 DI ITEKs strategiplan 2014 2018 3 Ny retning for DI ITEK Vision og mission DI ITEK er et branchefællesskab, der repræsenterer virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation.

Læs mere

Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden

Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden Oplæg ved Jens Chr. Sørensen Møde i Vækstforum for Region Hovedstaden 8. september 2006 Oversigt over oplæg Hvad skal erhvervsudviklingsstrategien?

Læs mere

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet SURVEY APRIL 2016 www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen

Læs mere

Danmark taber videnkapløbet

Danmark taber videnkapløbet Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Investeringerne har længe været for få Erhvervslivets materielinvesteringer, 2005-priser løbende værdier, årsvækst

Investeringerne har længe været for få Erhvervslivets materielinvesteringer, 2005-priser løbende værdier, årsvækst SIDE 23 Af økonomisk konsulent maria hove pedersen, mhd@di.dk Virksomhederne har gennem en årrække nedbragt værdien af kapitalen per produktionskrone ved kun at investere ganske lidt i nye maskiner og

Læs mere

Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen

Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse Af Mads Lundby Hansen 1 Velkommen til CEPOS TANK&TÆNK Denne publikation er en del af CEPOS TANK&TÆNK. CEPOS TANK&TÆNK henvender sig til elever og lærere

Læs mere

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden Januar 2012 Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden AF KONSULENT MILLE KELLER HOLST, MIKH@DI.DK Velfærdsteknologi er et område i vækst også i Danmark. Teknologien kan bidrage til at udvikle

Læs mere

Vækstbarometer. Internationale medarbejdere. Region Hovedstaden

Vækstbarometer. Internationale medarbejdere. Region Hovedstaden Vækstbarometer Region Hovedstaden Internationale medarbejdere Region Hovedstadens Vækstbarometer er et repræsentativt panel af mere end 800 direktører for virksomheder i Region Hovedstaden. Region Hovedstaden

Læs mere

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT, Udenlandske investeringer øger velstanden Udenlandsk ejede virksomheder er ifølge Produktivitetskommissionen

Læs mere

Europa taber terræn til

Europa taber terræn til Organisation for erhvervslivet Marts 2010 Europa taber terræn til og Kina AF CHEFKONSULENT HENRIK SCHRAMM RASMUSSEN, HSR@DI.DK Europa taber terræn til og Kina under krisen. Samtidig betyder den aldrende

Læs mere

ANALYSE. Effekter af Vækstfondens aktiviteter

ANALYSE. Effekter af Vækstfondens aktiviteter ANALYSE Effekter af Vækstfondens aktiviteter HVILKEN EFFEKT HAR VÆKSTFONDENS AKTIVITETER? Hvor mange arbejdspladser er Vækstfonden med til at skabe i Danmark hvert år via sine investeringer? Det har vi

Læs mere

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi Center for Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Att. Danmarks Vækstråd Telefon 38 66 50 00 Direkte 38665566 Fax 38 66 58 50 Web www.regionh.dk Ref.: 15002338 Dato: 22. april 2015 Redegørelse

Læs mere

Kina vinder frem i kapløbet om robotter

Kina vinder frem i kapløbet om robotter Industrielle robotter Kina vinder frem i kapløbet om robotter Ny analyse foretaget af Teknologisk Institut viser at særligt Kina vinder frem på forskning i robotter Med 984 patenter i 2013, en stigning

Læs mere

Sammenfatning. Erhvervs- og kompetenceanalyse for Energi og IKT erhvervene i Energi Horsens området

Sammenfatning. Erhvervs- og kompetenceanalyse for Energi og IKT erhvervene i Energi Horsens området Erhvervs- og kompetenceanalyse for Energi og IKT erhvervene i Energi Horsens området Sammenfatning Vitus Bering Innovation Park Chr. M. Østergaards Vej 4 DK-8700 Horsens Tlf. +45 70 26 37 48 www.energihorsens.dk

Læs mere

Produktivitetens blinde vinkel workshops på REG LABs Årskonference

Produktivitetens blinde vinkel workshops på REG LABs Årskonference Produktivitetens blinde vinkel workshops på REG LABs Årskonference REG LAB har valgt at sætte fokus på produktivitet, da REG LABs medlemmer er centrale aktører i at udforme de bedst mulige rammebetingelser

Læs mere

Danmark går glip af udenlandske investeringer

Danmark går glip af udenlandske investeringer Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

STRATEGI FOR MUDP

STRATEGI FOR MUDP STRATEGI FOR MUDP 2016-2019 INTRO Et enigt Folketing vedtog i februar 2015 lov nr. 130 om Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP). Med loven og den tilhørende bekendtgørelse overtog

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri?

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Lars Nørby Johansen, formand for Danmarks Vækstråd Lægemiddelproduktion - en dansk styrkeposition

Læs mere

VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD

VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD VÆKST VIBORG! er navnet på VIBORGegnens Erhvervsråds strategi for 2014-2018. Men det er ikke kun et navn. Det er en klar opfordring til erhvervslivet om at hoppe med på vognen

Læs mere

Store virksomheders betydning for den danske økonomi og potentialet ved at flere virksomheder vokser sig store. Erhvervsstyrelsen

Store virksomheders betydning for den danske økonomi og potentialet ved at flere virksomheder vokser sig store. Erhvervsstyrelsen Store virksomheders betydning for den danske økonomi og potentialet ved at flere virksomheder vokser sig store. Erhvervsstyrelsen 1 Sammenfatning Formålet med denne analyse er at vise store virksomheders

Læs mere

Viden viser vej til vækst

Viden viser vej til vækst Djøfs jobpakke Viden viser vej til vækst 26.02.2013 Virksomheder, der investerer i ny viden og ansætter højtuddannede medarbejdere, vokser hurtigere, ansætter derudover flere kortuddannede, ufaglærte og

Læs mere

socialøkonomiske virksomheder

socialøkonomiske virksomheder 10 STRATEGI socialøkonomiske virksomheder // SOCIAL ANSVARLIGHED SKAL GØRE EN FORSKEL København har vedtaget en strategi for socialøkonomiske virksomheder. København vil med strategien sætte fokus på dén

Læs mere

Notat om MEA Midtjysk ErhvervsudviklingsAkademi

Notat om MEA Midtjysk ErhvervsudviklingsAkademi Notat om MEA Midtjysk ErhvervsudviklingsAkademi 22.9.215 Baggrund Iværksætter- og vækstpolitikken står i disse år over for en række store, spændende udfordringer. I Danmark starter hvert år mellem 17.

Læs mere

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi 2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi Vækstforum Sjælland Region Sjælland Alléen 15 4180 Sorø Telefon 70 15 50 00 E-mail vaekstforum@regionsjaelland.dk www.regionsjaelland.dk Fotos: Jan Djenner Tryk: Glumsø

Læs mere

Automatisering i industrien

Automatisering i industrien Marts 2014 Hovedresultater Fra 1993 til 2013 er antallet af beskæftigede i industrien faldet fra 484.000 til 287.000. I samme periode er værditilvæksten steget med 23 procent, så der samlet set er tale

Læs mere

Præsentation af must win battles. Synlighed Forskning og udvikling VEU Internationalisering Regional uddannelsesdækning

Præsentation af must win battles. Synlighed Forskning og udvikling VEU Internationalisering Regional uddannelsesdækning Præsentation af must win battles Synlighed Forskning og udvikling VEU Internationalisering Regional uddannelsesdækning Synlighed At opbygge et markant højere kendskab til såvel det enkelte akademi som

Læs mere

Til kamp for øget produktivitet

Til kamp for øget produktivitet 14. marts 2012 Til kamp for øget produktivitet Produktivitet. 83 procent af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland har fokus på, at forbedret produktivitet kan øge deres indtjening. I

Læs mere

VÆKSTFONDEN ANALYSE. Effekter af Vækstfondens aktiviteter

VÆKSTFONDEN ANALYSE. Effekter af Vækstfondens aktiviteter VÆKSTFONDEN ANALYSE Effekter af Vækstfondens aktiviteter Hvilken effekt har Vækstfondens aktiviteter? Hvor mange arbejdspladser er Vækstfonden med til at skabe i Danmark hvert år via sine? Det har vi set

Læs mere

VÆKSTFONDEN ANALYSE Effekter af Vækstfondens aktiviteter, 2015

VÆKSTFONDEN ANALYSE Effekter af Vækstfondens aktiviteter, 2015 VÆKSTFONDEN ANALYSE 2016 Effekter af Vækstfondens aktiviteter, 2015 HVILKEN EFFEKT HAR VÆKSTFONDENS AKTIVITETER? Hvor mange arbejdspladser er Vækstfonden med til at skabe i Danmark hvert år via sine? Det

Læs mere

Hvad kan medarbejderne gøre for at bevare og udvikle arbejdspladser i Danmark?

Hvad kan medarbejderne gøre for at bevare og udvikle arbejdspladser i Danmark? LO s arbejdsmarkeds- uddannelses- og erhvervspolitiske konference 2013 Hvad kan medarbejderne gøre for at bevare og udvikle arbejdspladser i Danmark? Erhvervspolitisk konsulent Henrik Keinicke Dansk Metals

Læs mere

Der skal nu fokus på implementering i den daglige drift, samt udvikling af udvalgte temaer og områder.

Der skal nu fokus på implementering i den daglige drift, samt udvikling af udvalgte temaer og områder. UDKAST Handlingsplan 2012-2013 - Videregående uddannelser Indledning Kompetenceparat 2020 er en langsigtet satsning med det formål at hæve kompetenceniveauet markant i regionen frem mod 2020, gennem en

Læs mere

Indhold Indledning... 2 Uddannelse som vækstmotor... 6

Indhold Indledning... 2 Uddannelse som vækstmotor... 6 Indhold Indledning... 2 Overordnede anbefalinger for vækst og jobskabelse... 3 Uddannelse som vækstmotor... 6 LO s anbefalinger på uddannelsesområdet... 7 Sammenhæng mellem uddannelsesindsats, styrkepositioner

Læs mere

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Projekt Danmarks Maritime Klynge og Transportens Innovationsnetværk inviterede den 25. september 2013

Læs mere

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens September 2012 DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens arbejde Vigtigt initiativ Erhvervslivets produktivitetspanel Løbende indspil fra erhvervslivet DI mener, at nedsættelsen af Produktivitetskommissionen

Læs mere

Erhvervspolitik. Ballerup Kommune 2013-2018

Erhvervspolitik. Ballerup Kommune 2013-2018 Erhvervspolitik Ballerup Kommune 2013-2018 Erhvervspolitik 2013-2018 Ballerup Kommune Indhold Forord 3 Ballerup Kommunes erhvervspolitiske vision 4 Fra vision til handling 5 Fokusområde 1 Viden og innovation

Læs mere

PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020

PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN?

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Siden den globale økonomiske og finansielle krise har EU lidt under et lavt investeringsniveau. Der er behov for en kollektiv og koordineret indsats

Læs mere

Arbejdstagere og arbejdsgivere hilser robotter velkommen

Arbejdstagere og arbejdsgivere hilser robotter velkommen Dansk Metal og DI oktober 215 Arbejdstagere og arbejdsgivere hilser robotter velkommen Robotter vinder frem over hele verden, og derfor er det afgørende, at flere danske virksomheder udnytter det store

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon

Læs mere

Er akademisk kvalitet vejen til kundskabsbaseret vækst i næringslivet?

Er akademisk kvalitet vejen til kundskabsbaseret vækst i næringslivet? Er akademisk kvalitet vejen til kundskabsbaseret vækst i næringslivet? Erfaringer fra Danmark Oplæg, NIFUs Årskonferanse, 23. maj 2014 ved Maria Theresa Norn, Analysechef, ph.d. i Tænketanken DEA Danmark

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Kort om effekter af. vækstforum investeringer

Kort om effekter af. vækstforum investeringer Kort om effekter af vækstforum investeringer 2011-2015 11 22 Den regionale vækstindsats leverer resultater Regionerne investerer i vækst og arbejdspladser i hele Danmark. Det giver positive resultater.

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker

Læs mere

Virksomhederne ser positivt på globaliseringen

Virksomhederne ser positivt på globaliseringen D Indsigt Nummer 2 26. januar 2005 Virksomhederne ser positivt på globaliseringen A F K O N S U L E N T S U N E K. J E N S E N, s k j @ d i. d k 4 7 11 Høje forventninger til den politiske vilje I en DI-rundspørge

Læs mere

Resultat af Business Fredericia's kendskabs- og

Resultat af Business Fredericia's kendskabs- og Nyhedsbrev nr. 4 Oktober 2015 Kære Modtager Dette nummer holder dig opdateret med nyheder, nye arrangementer og inspiration. God læselyst. Business Fredericia Resultat af Business Fredericia's kendskabs-

Læs mere

Udviklingsstrategi 2015

Udviklingsstrategi 2015 Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde

Læs mere

FoU 2015. Erhvervslivets investeringer i forskning og udvikling i Danmark 2015. Forskning og Innovation: Analyse og Evaluering 5/2015

FoU 2015. Erhvervslivets investeringer i forskning og udvikling i Danmark 2015. Forskning og Innovation: Analyse og Evaluering 5/2015 FoU 2015 Erhvervslivets investeringer i forskning og udvikling i Danmark 2015 Forskning og Innovation: Analyse og Evaluering 5/2015 Rapport 2015 Udgivet af Bredgade 40 1260 København K Telefon: 3544 6200

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Vanskelige finansieringsvilkår. investeringer

Vanskelige finansieringsvilkår. investeringer Januar 214 Vanskelige finansieringsvilkår dæmper MMV ernes investeringer Af konsulent Nikolaj Pilgaard, nipi@di.dk og konsulent Mathias Secher, mase@di.dk Mere end hver femte virksomhed med op til 1 ansatte

Læs mere

Potentialer og barrierer for automatisering i industrien

Potentialer og barrierer for automatisering i industrien Potentialer og barrierer for automatisering i industrien November 2015 Hovedresultater Virksomhederne kan øge produktiviteten med 18 procent, hvis de gennemfører alle de automatiseringer af produktionen,

Læs mere

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan Den dobbelte ambition Direktionens strategiplan 2013-2015 Godkendt af Byrådet den 20. marts 2013 Direktionens strategiplan 2013-2015 Direktionens strategiplan tager udgangspunktet i Byrådets Vision, Udviklingsstrategi

Læs mere

Brug for flere digitale investeringer

Brug for flere digitale investeringer Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 FEBRUAR 2017 Brug for flere digitale investeringer Danmark er ved at veksle en plads forrest i det digitale felt til en plads i midterfeltet.

Læs mere

Værdien af netværk v/direktør Bolette van Ingen Bro, Cluster Excellence Denmark

Værdien af netværk v/direktør Bolette van Ingen Bro, Cluster Excellence Denmark Værdien af netværk v/direktør Bolette van Ingen Bro, Cluster Excellence Denmark Klynger og netværk Den praktiske tilgang, skaber det værdi og Hvorfor er der kommet fokus på det nu? National strategi for

Læs mere

VækstIndeks. VækstAnalyse. Center for. En del af Væksthus Sjælland

VækstIndeks. VækstAnalyse. Center for. En del af Væksthus Sjælland VækstIndeks 2014 Center for VækstAnalyse En del af Væksthus Sjælland FORORD VækstIndeks 2014 giver et indblik i, hvilke forventninger virksomhederne i Region Sjælland har til de kommende år. Indeksmålingen

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan Den dobbelte ambition Direktionens strategiplan 2016-2018 Godkendt af Byrådet den 27. januar 2016 Direktionens strategiplan 2016-2018 Direktionens strategiplan tager udgangspunktet i Byrådets Vision, Udviklingsstrategien,

Læs mere

Det nordjyske erhvervsfremmesystem styrker og udfordringer. Oplæg på ErhvervsCamp 2015

Det nordjyske erhvervsfremmesystem styrker og udfordringer. Oplæg på ErhvervsCamp 2015 Det nordjyske erhvervsfremmesystem styrker og udfordringer Oplæg på ErhvervsCamp 2015 Hvordan afdækker man kvaliteten af et regionalt erhvervsfremmesystem?? Fem centrale spørgsmål: 1. Effekt: Hvad får

Læs mere

Styrket automatisering og digitalisering af små og mellemstore virksomheders produktionsprocesser. Danmark som Produktionsland

Styrket automatisering og digitalisering af små og mellemstore virksomheders produktionsprocesser. Danmark som Produktionsland Styrket automatisering og digitalisering af små og mellemstore virksomheders produktionsprocesser. Danmark som Produktionsland Vicedirektør Anders Hoffmann Informationsmøde om den konkurrenceudsatte pulje

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

EFFEKTERNE AF KLYNGER OG NETVÆRKS PERFORMANCE

EFFEKTERNE AF KLYNGER OG NETVÆRKS PERFORMANCE EFFEKTERNE AF KLYNGER OG NETVÆRKS PERFORMANCE Toprække I Danmark er der ca. 45 større klyngeinitiativer, hvoraf 22 er nationale innovationsnetværk. Men hvad er effekten af danske klynger? Hvad får virksomheder

Læs mere

Stigning i virksomhedernes produktudvikling i Region Midtjylland

Stigning i virksomhedernes produktudvikling i Region Midtjylland 10. juni 2008 Stigning i virksomhedernes produktudvikling i Region Midtjylland Innovation og udvikling. Omkring to tredjedele af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland har de seneste 3

Læs mere

Viden om innovation. Konference om effekter af privat forskning og innovation i Danmark

Viden om innovation. Konference om effekter af privat forskning og innovation i Danmark Viden om innovation Konference om effekter af privat forskning og innovation i Danmark Tirsdag d. 22. september kl. 8.15 13.30 Moltkes Palæ Dronningens Tværgade 2 1302 Kbh. K. Program < 08.15 Netværksmorgenmad

Læs mere

Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse

Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation ved Metal- og Maskinindustriens Nytårskur på A-V-N Maskin AS, Odense, d. 17. januar

Læs mere

Oplæg til strategi for erhvervsudvikling

Oplæg til strategi for erhvervsudvikling Oplæg til strategi for erhvervsudvikling Minimumsmål: Jobskabelse (antal arbejdstimer) Produktivitetsudvikling (værdiskabelse pr. arbejdstime) Skal også bidrage til EU 2020 mål: Intelligent, bæredygtig

Læs mere

VÆKST BAROMETER. Det betaler sig at løbe en risiko. Februar 2015

VÆKST BAROMETER. Det betaler sig at løbe en risiko. Februar 2015 VÆKST BAROMETER Februar 2015 Det betaler sig at løbe en risiko Halvdelen af de virksomheder, som ofte løber en risiko, ender med at tjene flere penge. Kun få ender med at tabe penge på deres satsning.

Læs mere

Dansk handel hårdere ramt end i udlandet

Dansk handel hårdere ramt end i udlandet Organisation for erhvervslivet April 2010 Dansk handel hårdere ramt end i udlandet AF KONSULENT PEDER SØGAARD, PESO@DI.DK Danske grossister har tabt mere omsætning og haft flere konkurser end engroserhvervet

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne?

Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne? Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne? ved Henrik Zobbe, direktør/institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

Læs mere

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet

Læs mere

Innovation i dansk erhvervsliv. Innovationsstatistik 2002

Innovation i dansk erhvervsliv. Innovationsstatistik 2002 Innovation i dansk erhvervsliv Innovationsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Innovation i dansk erhvervsliv - Innovationsstatistik 2002 Statistikken er udarbejdet af: Udgiver: Dansk Center

Læs mere

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering 1. 13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering Konkurrence, forbrugerforhold og regulering På velfungerende markeder konkurrerer virksomhederne effektivt på alle parametre, og forbrugerne kan agere

Læs mere

Thomas Bustrup, Direktør, DI

Thomas Bustrup, Direktør, DI Thomas Bustrup, Direktør, DI Agenda 1. 2. Det danske 3. Kamp om talenterne 4. Tendenser 5. Hvordan imødekommer vi udviklingen? 6. Hjælp til international rekruttering og mobilitet 2 Talent, not capital,

Læs mere

DANSK ERHVERVS INNOVATIONSPOLITIK VIDEN, INNOVATION OG VÆKST ALLE IDEER SKAL HAVE EN FAIR CHANCE

DANSK ERHVERVS INNOVATIONSPOLITIK VIDEN, INNOVATION OG VÆKST ALLE IDEER SKAL HAVE EN FAIR CHANCE fremtiden starter her... DANSK ERHVERVS INNOVATIONSPOLITIK VIDEN, INNOVATION OG VÆKST ALLE IDEER SKAL HAVE EN FAIR CHANCE dansk erhvervs innovationspolitik / Dansk Erhverv 3 Innovation Innovation handler

Læs mere

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Indhold side 4 Forord side 6 Fremtidens udfordringer side 8 Udviklingsområder side 10 Etablerede virksomheder side 12 Turisme side 14 Iværksættere og iværksætterkultur

Læs mere

Status på det danske venturemarked: Mere kapital, flere exitter og bedre afkast

Status på det danske venturemarked: Mere kapital, flere exitter og bedre afkast INDLÆG TIL DVCAS NYHEDSBREV Status på det danske venturemarked: Mere kapital, flere exitter og bedre afkast Ditte Rude Moncur, analysechef Et langt sejt træk For dansk økonomi var 2014 en blanding af gode

Læs mere

Direktørens beretning 2015

Direktørens beretning 2015 Traditionelt set, så bruges en beretning oftest til at kigge tilbage på det forgangne år, og fremhæve de resultater der er opnået, men som formanden nævnte i sin beretning, så har udviklingen af en ny

Læs mere

Greater Copenhagen: En vækstudfordring og -mulighed

Greater Copenhagen: En vækstudfordring og -mulighed Greater Copenhagen: En vækstudfordring og -mulighed Denne analyse stiller skarpt på Greater Copenhagens vækst i forhold til en af regionens største konkurrenter, Stockholm. 25.02.2015 Side 1/5 Analysen

Læs mere

Virksomheder høster de lavthængende digitale frugter

Virksomheder høster de lavthængende digitale frugter Indsigt går i dybden med et aktuelt tema. Denne gang om digitalisering. Du kan abonnere særskilt på Indsigt som nyhedsbrev på di.dk/indsigt Af Christian Hannibal, chhn@di.dk Fagleder Anja Skadkær Møller,

Læs mere

Danske fødevarevirksomheder investerer massivt i udlandet

Danske fødevarevirksomheder investerer massivt i udlandet November 2012 Danske fødevarevirksomheder investerer massivt i udlandet AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Dansk fødevareindustri investerer massivt i udlandet, mens omfanget af investeringer

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

Behovet for højtuddannede og faglærte og fremtidens kompetencer

Behovet for højtuddannede og faglærte og fremtidens kompetencer Vækstkonference i Thisted 21. november 2016 Behovet for højtuddannede og faglærte og fremtidens kompetencer Nanna Skovrup, Kontorchef Regional Udvikling, Region Nordjylland FremKom 3 FremKom-samarbejdet

Læs mere

UDVIKLINGS- og EVIDENSBASERING PAÅ ERHVERVSAKADEMIERNE

UDVIKLINGS- og EVIDENSBASERING PAÅ ERHVERVSAKADEMIERNE UDVIKLINGS- og EVIDENSBASERING PAÅ ERHVERVSAKADEMIERNE - SEMINAR FOR ERHVERVSAKADEMIERNE Formål med seminaret At kvalificere Erhvervsakademiernes konkrete arbejde med forskningstilknytning og udviklings-

Læs mere

benchmarking 2011: Danmark er nummer fem i Europa

benchmarking 2011: Danmark er nummer fem i Europa benchmarking 2011: Danmark er nummer fem i Europa Vækstfonden Vækstfonden er en statslig investeringsfond, der medvirker til at skabe flere nye vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer til

Læs mere

Bilag 5A: Fælles nordjysk platform for sundheds- og velfærdsinnovation

Bilag 5A: Fælles nordjysk platform for sundheds- og velfærdsinnovation Bilag 5A: Fælles nordjysk platform for sundheds- og velfærdsinnovation Hovedaktivitet 1. Virksomheds udvikling Et helt centralt element i at skabe bedre betingelser for udvikling handler om at skabe overblik

Læs mere