OKTOBER Viden til tiden. Nyt om erhvervsudvikling og vækst fra Analyse og Erhvervsfremme, Teknologisk Institut.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "OKTOBER 2014. Viden til tiden. Nyt om erhvervsudvikling og vækst fra Analyse og Erhvervsfremme, Teknologisk Institut."

Transkript

1 OKTOBER 2014 Viden til tiden Nyt om erhvervsudvikling og vækst fra Analyse og Erhvervsfremme, Teknologisk Institut.

2 2 OM ANALYSE OG ERHVERVSFREMME Center for Analyse og Erhvervsfremme beskæftiger 25 analytikere inden for det samfundsvidenskabelige område. Vi gennemfører analyser og evalueringer for både internationale og danske kunder. Virksomheders vilkår står centralt i vores analyser, som giver indspil til en lang række politikområder som erhvervsudvikling, regionaludvikling, arbejdsmarked og uddannelse, IT og miljø. Konkurrenceevne og vækst og ikke mindst hvad der skaber vækst er helt centrale analysetemaer. Vi har en stærk international profil. Inden for de seneste år har vi bl.a. gennemført en række omfattende internationale branche- og konkurrenceanalyser for EU-Kommissionen. Vi er også den danske partner for World Economic Forum. På det danske marked løser vi opgaver for fx ministerier, regioner, kommuner og private virksomheder. Vi er en del af Teknologisk Institut, som er en selvejende og almennyttig institution med ca medarbejdere og 34 faglige centre. Instituttet udvikler, anvender og formidler forsknings- og teknologibaseret viden til dansk erhvervsliv og den offentlige sektor. Således deltager Instituttet i samfundsnyttige udviklingsprojekter i et tæt samarbejde med førende forsknings- og uddannelsesinstitutioner i både Danmark og i udlandet. Samlet er Instituttet et af de største og stærkeste samfundsfaglige og tekniske rådgivermiljøer i Danmark. Teknologisk Institut er godkendt af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling som GTS-institut (Godkendt Teknologisk Service).

3 3 I denne udgave af Viden til Tiden har vi valgt ikke at bringe et samlet tema. I stedet har vi forsøgt at illustrere, hvordan vi arbejder med nogle af de temaer, som er helt centrale for et fremtidigt bæredygtigt Danmark i verden. Vi kan glæde os over det lille hop, som Danmark har gjort opad i den årlige konkurrenceevnemåling fra World Economic Forum. Og det kan vi, fordi det danske skridt op ad ranglisten både bygger på en måling i en række sammenlignelige måletal og på en række virksomhedslederes vurdering af erhvervsklimaet. Netop det sidste har betydning for tilliden til at investere i Danmark. Hvad enten det handler om at forny produktionsapparatet, om at efteruddanne arbejdsstyrken eller om at skabe nye job. Jobskabelsessituationen er fortsat en markant stor udfordring. Ikke kun i Danmark, men også globalt. Det nyligt afholdte World Economic Forum-møde i Tyrkiet understregede, at der er en sammenhæng mellem en voksende global ulighed, stigende geopolitisk ustabilitet mange steder i verden og manglen på job- og fremtidsperspektiver. Alene i MENA-regionen skal der i de kommende år skabes 80 millioner nye job. I flere af de store globale virksomheder er der en voksende erkendelse af, at forudsætningen for at være på de globale markeder også er, at virksomhederne engagerer sig aktivt i en bredere social dagsorden. Dette var en klar melding fra det seneste WEFmøde. Samtidig var det bekræftende at høre, hvordan virksomheder på tværs af brancher i stigende omfang er i gang med at realisere visionerne om en cirkulær økonomi, hvor én virksomheds affald bliver en andens ressource. I Analyse og Erhvervsfremme arbejder vi på sidste fase af et ambitiøst tre-årigt projekt TEPSIE om social innovation i Europa. I vores næste nyhedsbrev vil vi bringe en artikel, som uddrager de væsentligste perspektiver og fremadrettede pointer for en bæredygtig udviklingsdagsorden og velfærd fremover. God læselyst! Hanne Shapiro Centerchef /

4 4 Videnproduktion i vækst især som køb af viden Danske virksomheder øger sine investeringer i Forskning og Udvikling (FoU). Dansk erhvervsliv har gennem de seneste femten år øget sine investeringer i FoU. Og en nylig prognose fra Teknologisk Institut viser, at tendensen fortsætter. Dette års prognose indeholder for første gang en særskilt prognose for virksomhedernes køb af FoU. Og der tegner sig et interessant billede af ændrede investeringsmønstre blandt danske virksomheder især gennem et markant stigende køb af FoUaktiviteter. Viden en vare der handles som alle andre varer Virksomhedernes køb af FoU er et område i markant vækst og fylder en stadig større del af den danske økonomi. Og udviklingen ser ud til at fortsætte. Denne prognose forventer, at virksomhederne i 2013 vil købe for mellem 18,6 og 19 mia. kr. Derved vil købet af FoU for første gang udgøre 1 pct. af BNP. Viden er således i høj grad blevet en vare, der handles på linje med andre varer og serviceydelser. Prognose for erhvervslivets køb af FoU i 2013 i mia. kr. og som pct. af BNP Kilde: Udgiftsniveauet til og med 2012 er baseret på Danmarks Statistiks database FORSK01. Prognosen er baseret på en survey blandt virksomheder i foråret 2014 foretaget af Teknologisk Institut i samarbejde med Jysk Analyse.

5 Videnproduktion i vækst - især som køb af viden 5 Prognose for erhvervslivets FoU i mia. kr. og som pct. af BNP i 2013 og 2014 Kilde: Udgiftsniveauet til og med 2012 er baseret på Danmarks Statistiks database FORSK01. Prognosen er baseret på en survey blandt virksomheder i foråret 2014 foretaget af Teknologisk Institut i samarbejde med Jysk Analyse. Også flere investeringer i egen FoU Selvom virksomhederne i stigende grad køber FoUaktiviteter, sker dette ikke på bekostning af virksomhedernes egen FoU. Dette års prognose tegner også et positivt billede af udviklingen i erhvervslivets investeringer i egen forskning og udvikling (FoU). Efter et par år, hvor udviklingen har fulgt BNP, forventes FoU-investeringerne at stige markant i 2013 efterfulgt af en mere begrænset stigning i OM PROGNOSEN Teknologisk Institut har i samarbejde med Styrelsen for Forskning og Innovation udarbejdet en prognose for erhvervslivets investeringer i forskning, udvikling og innovation (FUI). Prognosen er en fremskrivning af tal fra Danmarks Statistik ud fra en rundspørge blandt danske virksomheder om deres forventede ændringer i investeringsniveauet. Investeringsniveau påvirkes markant af få brancher Virksomhedernes investeringer i FoU er i høj grad påvirket af, hvilken branche de tilhører. Medicinalbranchen udgør langt mindre end én procent af de FoU-aktive virksomheder. Men de står for 21 procent af de samlede FoU-investeringer og for op imod halvdelen af den købte forskning og udvikling. Og tager man anden højteknologisk industri med, bliver billedet endnu mere skævt. Det er altså især disse to brancher, der bærer danske virksomheders samlede investeringer. Fortsættes næste side...

6 6 FoU vor tids nye specialiseringstendens Køb af FoU i udlandet stiger. Efter at danske virksomheder i de seneste år i stigende omfang har sendt produktion og efterhånden også forskning og udviklingsopgaver (FoU) til udlandet, er tendensen nu vendt. Samtidig er virksomhedernes udgifter til køb af FoU markant stigende, og hele væksten ligger på køb af FoU i udlandet. I 2012 købte virksomhederne således (FoU) for 12,9 mia. kr. i udlandet, hvilket er en markant stigning fra 4,6 mia. kr. i Aftagende off-shoring af FoU Teknologisk Institut har de seneste fire år målt, hvor mange virksomheder der har sendt forretningsaktiviteter til udlandet. I de tre foregående målinger har tendensen været tydelig: Virksomhederne flytter stadig flere opgaver til udlandet. Dette års måling er derfor bemærkelsesværdig, da andelen af virksomheder, som sender FoU-opgaver til udlandet (off-shoring), er faldende. Udviklingen i andelen af virksomheder med udflytning af forretningsopgaver (off-shoring) Kilde: Spørgeskemaundersøgelse gennemført af Teknologisk Institut i samarbejde med Jysk Analyse i 2011, 2012, 2013 og 2014 (n=911, 1.016, og 1.036).

7 FoU - vor tids nye specialiseringstendens 7 Udviklingen i private virksomheders køb af FoU fordelt på leverandører Kilde: Teknologisk Institut Forskning og udvikling købes i udlandet Virksomhedernes udgifter til køb af FoU er steget markant de senere år. Væksten i købt FoU finder dog især sted i udlandet. Indkøbet sker fra udenlandske virksomheder i egen koncern og i andre udenlandske virksomheder og i mindre grad fra videninstitutioner mv. Den klart største stigning er i købet af FoU hos udenlandske virksomheder uden for egen koncern. I 2012 købte virksomhederne FoU for 5,7 mia. kr. hos denne gruppe mod blot 2,1 mia. kr. i Ny analyse af købsmotiver på vej FoU er tilsyneladende blevet en tjenesteydelse, som virksomhederne i betydeligt omfang tilkøber hos andre. Danske virksomheder søger i højere grad mod udlandet for at tilkøbe denne viden. Virksomhedernes forsknings- og udviklingsarbejde ser altså ud til at være under kraftig forandring. Derfor er Teknologisk Institut pt. i gang med en større analyse af virksomhedernes motiver for at købe FoU. Der kan være flere forklaringer på den umiddelbare opbremsning i flyting af FoU-aktiviteter til udlandet og på stigningen i købt FoU fra udlandet: Potentialet for effektiviseringer kan være reduceret i og med, at mange virksomheder i de seneste perioder allerede har flyttet aktiviteter til udlandet. Dermed kan mange virksomheder have høstet de lavthængende frugter. Derfor er potentialet for markant flere, nye udflytninger ved at være udtømt. Kasper Damgaard Johansen Konsulent / FoU-aktiviteter er blevet en handlet tjenesteydelse, da virksomhederne i stigende grad specialiserer sig inden for FoU perifere FoUaktiviteter er outsourcet og derfor må tilkøbe FoU på de områder, hvor de ikke selv råder over de fornødne kompetencer. Øget FoU-specialisering trækker mod, at virksomhederne oftere må finde de kvalificerede leverandører i udlandet. Leif Jakobsen Chefkonsulent /

8 I den årlige måling af konkurrenceevnen mellem lande er Danmark rykket op til en 13. plads. Det er to pladser op siden sidste år. Men det er langt fra den 3. plads, vi indtog i Danmarks konkurrenceevne lettere forbedret Men et kig ud i en usikker fremtid. I tre år har Teknologisk Institut været partner for World Economic Forum i den årlige måling af konkurrenceevnen mellem lande. For første gang i tre år er Danmark rykket frem i placeringen over de mest konkurrencestærke nationer i verden. Danmark er rykket op til en 13. plads og det er to pladser op siden sidste år. Det er en positiv udvikling. Men vi er langt fra den 3. plads, som vi indtog i Udviklingen kan især tilskrives, at vi så at sige har fået mere styr på det samlede danske husholdningsbudget. Ser vi på den samlede danske position, skyldes nogle af de positive faktorer selve karakteren af vores konkurrenceevne. Nemlig at vi ikke konkurrerer på pris, men på unikke produkter og processer. Danmarks styrker I Danmark har vi et højfleksibelt arbejdsmarked, som har vist tilbageholdenhed i forhold til lønudvikling. Vi har også en stærk IKT-infrastruktur. Og det har stor betydning. Både fordi vi er et eksporterende land, og fordi vores erhvervsliv er gennemdigitaliseret. Digitalisering har også stor betydning for effektiviteten i den offentlige sektor. Generelt er vi også gode til at udnytte ny teknologi i innovationsøjemed. Der er ikke én model for succes. Men nogle af de forhold, som går igen i de lande, der ligger i top, er adgangen til risikovillig kapital, virksomheders investeringer i FoU, teknologisk innovationsevne samt en kultur, der tiltrækker talent. Rapporten viser, at høje skatter hæmmer konkurrenceevnen. Men det forhold gør sig også gældende for flere andre lande i top ti. Her skal det bemærkes, at virksomheder i flere lande omkring os betaler for de samlede sociale udgifter i Danmark fordeles dette via skatterne.

9 Danmarks konkurrenceevne lettere forbedret 9 Rum for forbedring Det offentlige spiller en langt større rolle i finansieringen af vores efter- og videreuddannelse end i mange andre lande. Og det er kritisk i forhold til en kontinuerlig udvikling af en kompetent arbejdsstyrke, som er i stand til at udnytte teknologi og bidrage til og drive innovation i virksomhederne. I Danmark har vi dog set et fald i efteruddannelsesaktiviteterne. Endelig er der rum for forbedringer, når det kommer til offentlige-private innovationssamarbejder. Danmark er en lille åben økonomi, som er dybt afhængig af eksport. Flere af vores traditionelle markeder er under pres. Og derfor er den kontinuerlige fornyelse, forbedringer og nytænkning en nødvendighed. Og i den sammenhæng er det interessant, at det er to relativt små økonomier som Schweiz og Singapore, som ligger helt i top med USA på en tredjeplads. Skal vi pege på nogle af udfordringerne, er der fortsat store problemer for de små og mellemstore virksomheder i forhold til at få adgang til lån og kapital. Og netop dette er afgørende for, at de kan forny deres kapitalapparat. Her har vi et efterslæb, og det har også betydning for produktiviteten. Hanne Shapiro Centerchef / FAKTA World Economic Forums konkurrenceevneredegørelse er en af de mere komplekse måder, hvorpå man søger at opgøre konkurrenceevnen. Data er sammensat dels af den omfattende survey til ledere ud fra en fast sampling-plan, dels af internationalt sammenlignelige data fra World Bank, IMF, OECD med videre. Landene bliver afhængigt af deres GDP ydermere delt op i henholdsvis faktordrevne, effektivitetsdrevne og innovationsdrevne økonomier. Danmark tilhører sidstnævnte kategori.

10 10 Teknologisk Institut en del af WEF's 'Råd for jobskabelse' Når World Economic Forum i februar afholder det årlige møde i Davos, bygger det på arbejdet i omkring 130 råd, som hen over en periode på to år arbejder med et specifikt tema. Teknologisk Institut er en del af 'Rådet for jobskabelse'. De enkelte rådsmedlemmer udpeges af World Economic Forum og består typisk af forskere, senior policy makers og virksomhedsledere. Temaerne spænder vidt fra fremtidens materialeteknologier til nye vækstmodeller, bæredygtig udvikling, beskæftigelse og job. World Economic Forum har netop afholdt et regionalt møde i Istanbul med deltagelse af en række ministre fra hele Mena-regionen. De store dagsordener havde fokus på den geopolitiske ustabilitet i hele regionen, klimaforandringer og nødvendigheden af, at der i massiv skala skal skabes job, hvis man skal dæmme op for den radikalisering, man ser i hele regionen. Sammen med John Evans, som er TUAC s repræsentant i OECD, afholdt undertegnede et seminar om job og arbejdsmarked. Arbejdet fortsætter I de kommende to år kommer vi i et nyt råd til at arbejde mere systematisk med en lang række af de disruptive udviklingstrends, som vil kunne påvirke arbejdsmarkedet, og hvor udfaldet er meget usikkert. I det nye råd er der gengangere. Blandt andet John Evans fra TUAC, Stephano Scarpetti fra OECD Employment og jeg selv. Men også nye deltagere som udviklingsdirektøren fra Rockefeller Foundation, direktøren fra ILO og Andrew Mcaffee fra MIT digital economy. Vi har haft vores første SKYPE-møde om planlægningen af arbejdet, og i november skal vi mødes i tre dage, hvor arbejdet for alvor sættes i gang. I vores næste nyhedsbrev kan du læse nyt fra det Dubai-summit, som finder sted i november. Du kan se rådsoversigten på org/community/global-agenda-councils Seminaret var en afslutning på de seneste to års rådsarbejde om jobskabelse. Vi satte fokus på nogle af de resultater og initiativer, der trods alt er skabt i regionen, men også på nogle af de muligheder, der potentielt kunne sættes i gang på den korte bane. Hanne Shapiro Centerchef /

11 11 Hvordan får vi europæisk industri på fode igen? Teknologisk Institut rådgiver EU-Parlamentet om rammebetingelser for industrien. Den økonomiske krise har fået både økonomer og politikere til at tænke i en ny retning, når det gælder industri- og erhvervspolitik. Krisen har skærpet fokus på industriens betydning og på, at der er en langt tættere kobling mellem produktion og avanceret service og videnproduktion end tidligere antaget ikke mindst grundet en øget digitalisering af produktionen. I dag beskæftiger industrien kun 15 pct. af den europæiske arbejdsstyrke. EU-Kommissionen har sat sig som mål, at den andel skal op på 20 pct. allerede i Derfor er Teknologisk Institut i samarbejde vores tyske partner WIK blevet bedt om at udarbejde en briefing til det nyvalgte EU-Parlament. På det første møde i EU-Parlamentets udvalg for Industri, Forskning og Energi (ITRE) i september præsenterede chefkonsulent Janne Sylvest resultaterne af vores arbejde under overskriften How can European industry contribute to growth and foster European competitiveness?. Formålet med briefingen var at øge politikernes indsigt i de komplekse dynamikker omkring styrkelse af industriens fremadrettede konkurrenceevne. Rapporten fokuserer derfor på en række af de centrale faktorer, der har betydning for industriens konkurrenceevne og på hvilke muligheder, EU's institutioner har for at påvirke rammebetingelserne for industriens konkurrenceevne og vækst. Janne Sylvest, Teknologisk Institut, under præsentationen i EU-Parlamentet. CENTRALE KONKLUSIONER FRA RAPPORTEN Automatisering og digitalisering vil være en stærk drivkraft for fremtidens avancerede fremstillingsindustri og er nødvendig for at øge produktivitet og ressourceeffektivitet. Det medfører også behov for nye kompetencer både hos højtuddannede, men også blandt faglærte og ufaglærte arbejdere. Adgangen til finansiering er langsomt ved at forbedres efter krisen. Men mange små og mellemstore virksomheder oplever stadig problemer. Der er behov for en sammenhængende europæisk energipolitik. Tilgangen til råvarer er kritisk, og en bedre udnyttelse af ressourcer må sikres gennem genbrug og genindvinding. Integration af små og mellemstore virksomheder i globale værdikæder er en vej til øget internationalisering og deltagelse i forsknings- og udviklingssamarbejde. Iværksættere med det største vækst- og jobskabelsespotentiale bør prioriteres højest i det offentlige støtte- og rådgivningssystem. Janne Sylvest Chefkonsulent / EU's indre marked bør styrkes gennem konsolidering og bedre håndhævelse af eksisterende regler frem for at indføre ny lovgivning.

12 12 Siddende patienttransport i Danmark Transport- og sundhedsydelse. Enten-eller eller Både-og? Reddernes Udviklingssekretariat igangsætter i disse måneder en undersøgelse af, hvordan den siddende patienttransport i Danmark er organiseret. Formålet er at rejse en debat om kompetenceudvikling og organisering af patienttransporten. Projektet skal desuden undersøge medarbejdernes arbejdsmiljøforhold. Sigtet er at pege på forebyggende foranstaltninger, der kan gavne medarbejdernes psykiske og fysiske helbredstilstand såvel som forholdene for patienterne. Der er i øjeblikket meget fokus på, hvordan vi kan skabe bedre sundhedstilbud for borgere i Danmark. Blandt andet gennem struktureret kompetenceudvikling af de sundhedsprofessionelle eller gennem indførelse af nye teknologier. Samtidig er der mere opmærksomhed på betydningen af et godt og smidigt samarbejdende sundhedsvæsen på alle niveauer. Der gennemføres årligt 2 millioner transporter af borgere på vej til og fra forskellige behandlingstilbud. Den siddende patienttransport beskæftiger omkring medarbejdere. Det er regionerne, som via en række forskellige leverandører, er ansvarlige for opgaven. Flere vinkler på samme sag Undersøgelsen skal bidrage med ny viden til en kvalificeret debat om vores sundhedsvæsen. Vi vil se nærmere på en del af sundhedsvæsenet, der normalt ikke er så meget fokus på, og vi vil og formidle erfaringer fra brugerne af transporten. Derudover vil også medarbejdere, ledere og interesseorganisationer bidrage til undersøgelsen. Du kan løbende følge projektet på Transport af patienter er en væsentlig del af den palette af ydelser, som en syg eller svækket borger mødes med. Og en effektiv drevet siddende patienttransport er udslagsgivende for oplevelsen af kvalitet og sammenhæng. For mange borgere er den siddende patienttransport en fast del af hverdagen, og alle disse patienter har krav på en sikker og kvalificeret ydelse til tiden og på et højt niveau. Eva-Carina Nørskov Chefkonsulent /

13 13 Ambassadør i uddannelse Mange 3F-medlemmer tilhører en faggruppe, hvor der i forhold til udviklingen på arbejdsmarkedet er et stort behov for efteruddannelse. Alligevel er der mange medlemmer, som ikke selv tager initiativ til at deltage i uddannelse. Det kan der være mange årsager til. Fx dårlige erfaringer fra skoletiden, læse- og skriveproblemer eller manglende traditioner i familien og på arbejdspladsen for at uddanne sig. UDDANNELSESAMBASSADØREN - EN HÅNDBOG Siden 2011 har 3F arbejdet på at imødegå denne problemstilling. 3F ønsker, at der på arbejdspladsen skal være en medarbejder en uddannelsesambassadør der kan motivere kollegaerne til at komme i gang med uddannelse. Et kærligt skub til kollegaen Til formålet har 3F udviklet og afprøvet kurset uddannelsesambassadøren. Kurset varer tre eller fem dage og afholdes af fagforeningen. På kurset bliver ambassadøren klædt på i forhold til alle de praktiske forhold vedr. uddannelse. Som fx: Hvor foregår uddannelsen? Hvad koster det? Hvilke kurser/uddannelser udbydes? Men en uddannelsesambassadørs vigtigste opgave er at opfordre, inspirere og give kollegaerne et kærligt skub, så de overvinder barriererne og kommer i gang med uddannelse. Teknologisk Institut har samlet de eksisterende materialer, redigeret og nyudviklet, så der nu foreligger en håndbog til deltagerne på kurset de kommende uddannelsesambassadører samt en håndbog til underviserne. Det er den grønne gruppe og rengøringsområderne, der har taget initiativ til projektet, og jordbrugets kompetencefond og anlægsgartnernes kompetencefonde har medfinansieret arbejdet. Uddannelsesambassadøren hjælper bl.a. med at finde ud af: Hvad der er det rigtige kursus. Hvor man finder det rigtige kursus. Hvordan man kommer i gang. Hvor kurset foregår. Hvad økonomien er. Annemarie Holsbo Chefkonsulent /

14 Netværk om social innovation TILMELDING Prisen for et års medlemskab er kr. Prisen omfatter to personer pr. medlemskab og er inklusive forplejning. Se mere på: Den 23. oktober byder Teknologisk Institut velkommen til 3. sæson af Det Kommunale Netværk for Social Innovation. Netværket klæder ledere og medarbejdere i kommuner og regioner på til at samarbede med virksomheder, foreninger, frivillige, socialøkonomiske virksomheder og almindelige borgere om at skabe nye og bedre velfærdsløsninger. Ny viden og erfaringsudveksling Netværket giver medlemmerne inspiration til og viden om, hvordan ikke-offentlige aktører kan blive en aktiv del af løsningen på de fælles samfundsudfordringer. Dette sker gennem gensidig erfaringsudveksling og via oplæg fra en række eksperter og praktikere fra ind- og udland. Mulighed for medlemsskab I de to seneste sæsoner har en tredjedel af landets kommuner fordelt over hele landet været repræsenteret i netværket. Hvert medlemskab giver ret til at sende to personer til de fem arrangementer, der afholdes i løbet af en sæson. Desuden giver medlemskabet adgang til en online-platform, der indeholder et casebibliotek, en samling af relevant litteratur og løbende nyheder inden for feltet. Der er fortsat mulighed for at tilmelde sig til sæsonen Vi glæder os til at se Jer! I den kommende sæson bliver der bl.a. sat fokus på følgende temaer: Organisering, ledelse og samarbejde omkring social innovation. Lokalområder som platforme for social innovation. Fremme af socialøkonomiske virksomheder Skalering og spredning af succesfulde social innovation-initiativer Social effektmåling Nødvendige kompetencer hos ledere og medarbejdere i social innovation. Karsten Frøhlich Hougaard Chefkonsulent /

15 15 Social effektmåling Hvis de danske kommuner og regioner i de kommende år skal opretholde et tilfredsstillende serviceniveau, kræver det en stadigt dybere forståelse af hvilke initiativer og ydelser, der virker, og hvilke, der bør justeres eller helt droppes. Her kan social effektmåling være en nyttig metode. Brug for mere holistiske målemetoder Nytten af en velfærdsydelse måles traditionelt ved at vurdere sammenhængen mellem ydelsens formål og den direkte effekt, som ydelsen skaber hos modtageren. Et undervisningsinitiativs succes måles eksempelvis typisk ved at kigge på udviklingen i elevernes karakterer. Et sundhedsinitiativ vurderes ud fra behandlingsraten, osv. Men for at forstå en ydelses reelle samfundsmæssige værdi er der brug for mere avancerede og holistiske målemetoder. De afledte effekter skal også medregnes Værdien af et initiativ, der er rettet mod at forbedre udsatte voksnes sociale situation, omfatter eksempelvis ikke kun de sociale effekter hos de involverede voksne. Skal initiativet effektmåles, bør man også medtage de afledte effekter i forhold til f.eks. jobsituation eller helbredsmæssige forhold. Det gælder både for den udsatte voksne selv samt for personer i den nære omgangskreds herunder ikke mindst børn og ægtefæller. Og måske genererer dette ovenikøbet en langsigtet økonomisk gevinst for kommunen eller regionen, som også skal medregnes. Vi kan hjælpe På Teknologisk Institut har vi gennem de seneste år studeret forskellige tilgange og instrumenter til at måle velfærdsydelsers samfundsmæssige værdi. Baseret på internationalt anerkendte og forskningsbaserede metoder står vi således klar til at hjælpe de danske kommuner og regioner med at udvikle og opsætte konkrete målinger. Dette skal sikre, at velfærdsydelserne vurderes på det rette grundlag, så det bliver tydeligt, hvor skattekronerne skal investeres, når fremtidens velfærd skal indrettes. Social effektmåling kan også bruges til at måle virksomheders, fondes, organisationers og socialøkonomiske virksomheders samfundsmæssige værdiskabelse. John Rene Keller Lauritzen Konsulent / Foto: Creative Commons

16 Viden til tiden udgives af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 2630 Taastr up Telefon Tilmeld dig nyhedsbrevet på: Redaktion: Hanne Shapiro Line Ankerstjerne Kruuse Redaktionen kan kontaktes på:

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp Produktion i Danmark Robotter i global kamp Titel: Robotter i global kamp Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 1 2630 Taastrup August 2015 Forfattere: Stig Yding

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden Januar 2012 Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden AF KONSULENT MILLE KELLER HOLST, MIKH@DI.DK Velfærdsteknologi er et område i vækst også i Danmark. Teknologien kan bidrage til at udvikle

Læs mere

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri?

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Lars Nørby Johansen, formand for Danmarks Vækstråd Lægemiddelproduktion - en dansk styrkeposition

Læs mere

Er akademisk kvalitet vejen til kundskabsbaseret vækst i næringslivet?

Er akademisk kvalitet vejen til kundskabsbaseret vækst i næringslivet? Er akademisk kvalitet vejen til kundskabsbaseret vækst i næringslivet? Erfaringer fra Danmark Oplæg, NIFUs Årskonferanse, 23. maj 2014 ved Maria Theresa Norn, Analysechef, ph.d. i Tænketanken DEA Danmark

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Automatisering i industrien

Automatisering i industrien Marts 2014 Hovedresultater Fra 1993 til 2013 er antallet af beskæftigede i industrien faldet fra 484.000 til 287.000. I samme periode er værditilvæksten steget med 23 procent, så der samlet set er tale

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

OFFSHORE PÅ VINGERNE

OFFSHORE PÅ VINGERNE OFFSHORE PÅ VINGERNE Nyt projekt skal styrke og synliggøre dansk know how inden for havvindmølleteknologi Få adgang til markedet Opkvalificering af din virksomhed Få hjælp til at komme i gang Nyt, spændende

Læs mere

VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI

VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI Notatet her beskriver først de prioriterede indsatsområder, vedtaget på landsmødet, der relaterer sig til ansvarsområdet. Her er de områder, hvor der kan være grænseflader

Læs mere

Styrket automatisering og digitalisering af små og mellemstore virksomheders produktionsprocesser. Danmark som Produktionsland

Styrket automatisering og digitalisering af små og mellemstore virksomheders produktionsprocesser. Danmark som Produktionsland Styrket automatisering og digitalisering af små og mellemstore virksomheders produktionsprocesser. Danmark som Produktionsland Vicedirektør Anders Hoffmann Informationsmøde om den konkurrenceudsatte pulje

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Globaliseringen og dansk økonomi Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Oversigt Hvorfor er der fokus på globalisering? Kendetegn:

Læs mere

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet

Læs mere

Nyhedsbrev September 2010

Nyhedsbrev September 2010 Grundvilkårene for dansk økonomi er ændret. Vi er udfordrede. Vi står i en ny tid. Det kan lyde som en frase. Men det er det ikke. Danmark har mistet konkurrenceevne, eksport og arbejdspladser. Konkurrencen

Læs mere

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning Side 1 af 14 Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015 v/jesper Busk, Formand DI Service Indledning Velkommen til generalforsamling i DI Service. Jeg har glædet mig til

Læs mere

Industrien forudser massiv udflytning af vidensjob

Industrien forudser massiv udflytning af vidensjob Industrien forudser massiv udflytning af vidensjob Hvis vi tror, vi skal leve af vidensjob i fremtiden, kan vi tage fejl. 6 ud af 10 direktører i Danmarks største industrivirksomheder mener, at vidensjobbene

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

Vision for GTS-nettet 2015. Vision for GTS-nettet 2015 1

Vision for GTS-nettet 2015. Vision for GTS-nettet 2015 1 Vision for GTS-nettet 2015 Vision for GTS-nettet 2015 1 Indhold Indledning 3 Mission fra viden til værdi 4 Vision for GTS Det centrale omdrejningspunkt for innovation 6 SMV-indsatsen skal udbygges og styrkes

Læs mere

PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020

PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

Værdien af netværk v/direktør Bolette van Ingen Bro, Cluster Excellence Denmark

Værdien af netværk v/direktør Bolette van Ingen Bro, Cluster Excellence Denmark Værdien af netværk v/direktør Bolette van Ingen Bro, Cluster Excellence Denmark Klynger og netværk Den praktiske tilgang, skaber det værdi og Hvorfor er der kommet fokus på det nu? National strategi for

Læs mere

ANALYSE. Effekter af Vækstfondens aktiviteter

ANALYSE. Effekter af Vækstfondens aktiviteter ANALYSE Effekter af Vækstfondens aktiviteter HVILKEN EFFEKT HAR VÆKSTFONDENS AKTIVITETER? Hvor mange arbejdspladser er Vækstfonden med til at skabe i Danmark hvert år via sine investeringer? Det har vi

Læs mere

VÆKST OG ERHVERVSUDVIKLING PÅ BORNHOLM

VÆKST OG ERHVERVSUDVIKLING PÅ BORNHOLM VÆKST OG ERHVERVSUDVIKLING PÅ BORNHOLM INPUT TIL BORNHOLMS VÆKSTFORUMS ERHVERVSBIDRAG TIL EN NY VÆKST- OG UDVIKLINGSSTRATEGI FOR BORNHOLM V/KONTORCHEF SIGMUND LUBANSKI, ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTERIET ERHVERVS-

Læs mere

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10%

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10% Svensk niveau for udenlandske investeringer i Danmark vil give milliardgevinst AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON, ØKONOM ANDREAS KILDE- GAARD PEDERSEN, CAND. POLIT OG ANALYSECHEF GEERT LAIER

Læs mere

Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1 DK-1260 København K 28.09.2012 DK/PERL

Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1 DK-1260 København K 28.09.2012 DK/PERL Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1 DK-1260 København K Kære Peter Birch Sørensen, Jeg vil gerne takke for muligheden for at komme med input til arbejdet i Produktivitetskommissionen. FOA anerkender

Læs mere

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål:

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål: Koncern POLITIKERSPØRGSMÅL Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012 Opgang Direkte Mail Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

Forskningssamarbejde og innovation i finans og IT

Forskningssamarbejde og innovation i finans og IT Forskningssamarbejde og innovation i finans og IT GET F IT 23.februar 2010 Anette Broløs, Broløs Consult 1 Deltagelse i forskning skaber innovation og positivt afkast, men deltagelsen i forskningssamarbejde

Læs mere

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder Den Europæiske Patentdomstol Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder April 2014 Den Europæiske Patentdomstol Resume Som optakt til afstemningen om den fælles patentdomstol har Ingeniørforeningen i

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Ingeniørforeningen 2012 Energibesparelser i private virksomheder 2 Energibesparelser i private virksomheder 3 Energibesparelser i private virksomheder Resume Undersøgelsen

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI?

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI? Centre for Economic and Business Research, CEBR Copenhagen Business School Dept. of Economics Porcelænshaven 16A DK-2000 Frederiksberg +45 3815 2575 RESEARCH NOTE 18. april 2013 HVOR AUTOMATISERET ER DEN

Læs mere

Oplæg til strategi for erhvervsudvikling

Oplæg til strategi for erhvervsudvikling Oplæg til strategi for erhvervsudvikling Minimumsmål: Jobskabelse (antal arbejdstimer) Produktivitetsudvikling (værdiskabelse pr. arbejdstime) Skal også bidrage til EU 2020 mål: Intelligent, bæredygtig

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning. Dansk eksport. Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public Affairs (GPA)

Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning. Dansk eksport. Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public Affairs (GPA) Vækst- og eksportambitioner i Agenda Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning Dansk eksport Eksportparathed og forberedelse Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public

Læs mere

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI?

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI? Research Note 18. april 2013 Centre for Economic and Business Research (CEBR) Copenhagen Business School Dept. of Economics Porcelænshaven 16A DK-2000 Frederiksberg +45 3815 2575 HVOR AUTOMATISERET ER

Læs mere

Veje til højere dansk produktivitetsvækst

Veje til højere dansk produktivitetsvækst Veje til højere dansk produktivitetsvækst En af forudsætningerne for, at Danmark kan klare sig godt i den globale konkurrence er, at danske virksomheder anvender sit udstyr og medarbejdernes kvalifikationer

Læs mere

Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne?

Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne? Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne? ved Henrik Zobbe, direktør/institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

Læs mere

Udenlandske eksperter øger produktiviteten mere end danske eksperter

Udenlandske eksperter øger produktiviteten mere end danske eksperter August 2012 Udenlandske eksperter øger produktiviteten mere end danske eksperter AF KONSULENT CLAUS AASTRUP SEIDELIN, clas@di.dk Virksomheder, der henter udenlandske eksperter, opnår en årlig produktivitetsgevinst

Læs mere

Viden skaber fremtidens vækst

Viden skaber fremtidens vækst DI Videnrådgiverne er et branchefællesskab i DI for virksomheder, der lever af at udvikle, skabe, formidle og omsætte viden til unikke løsninger indenfor vidt forskellige fagligheder. DI Videnrådgiverne

Læs mere

Jeg vil derfor også sige mange tak for opbakningen til denne konference med temaet Visioner for vandkanten.

Jeg vil derfor også sige mange tak for opbakningen til denne konference med temaet Visioner for vandkanten. Det talte ord gælder [Åbningstale: Visioner for vandkanten] Først og fremmest vil jeg gerne sige tak til KU og VisitDenmark for, at vi i samarbejde har fået stablet denne konference på benene. Det er en

Læs mere

VÆKST BAROMETER. Det betaler sig at løbe en risiko. Februar 2015

VÆKST BAROMETER. Det betaler sig at løbe en risiko. Februar 2015 VÆKST BAROMETER Februar 2015 Det betaler sig at løbe en risiko Halvdelen af de virksomheder, som ofte løber en risiko, ender med at tjene flere penge. Kun få ender med at tabe penge på deres satsning.

Læs mere

Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro.

Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro. Indeks. 2009=100 Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro. Baggrunden for en uddannelsesstrategi. Udviklingen på arbejdsmarkedet med bortfald af arbejdspladser, specielt i industrien, og nye

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Præsentation af Innovation Fur. Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro

Præsentation af Innovation Fur. Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro Præsentation af Innovation Fur Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro Dagsorden Ideen bag Innovation Fur Initiativtagere Igangsætning - projektsekretariat Betydning for borgere og virksomheder på

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Ansøgning Etableringen af International House North Denmark

Ansøgning Etableringen af International House North Denmark Ansøgning Etableringen af International House North Denmark Formål Projektets formål er at tiltrække og fastholde internationalt kvalificeret arbejdskraft i Nordjylland. I det perspektiv er formålet med

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Selvejende og private aktørers markedsandele på det sociale velfærdsområde

Selvejende og private aktørers markedsandele på det sociale velfærdsområde Selvejende og private aktørers markedsandele på det sociale velfærdsområde RESUME Det sociale velfærdsområde er en bred betegnelse, der dækker over en lang række sociale opgaver som i Danmark løses både

Læs mere

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre?

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Januar 0 Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Produktiviteten i Danmark er stagneret i midten af 990 erne. Når man ser nærmere på de enkelte brancher - og inden for brancherne - er der

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Produktivitetsudviklingen i danske brancher. Peter Birch Sørensen, formand for Produktivitetskommissionen CEPOS vækstkonference, 14.

Produktivitetsudviklingen i danske brancher. Peter Birch Sørensen, formand for Produktivitetskommissionen CEPOS vækstkonference, 14. Produktivitetsudviklingen i danske brancher Peter Birch Sørensen, formand for Produktivitetskommissionen CEPOS vækstkonference, 14. december 2012 Nyt arbejdstidsregnskab fra Danmarks Statistik Danmarks

Læs mere

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015 6. juni 2014 Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015 Baggrund/Indledning Indsatsen i Væksthusene giver et positivt samfundsøkonomisk afkast, viser en ekstern evaluering

Læs mere

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK kreative kompetencer BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Kreative kompetencer Udbud Beskæftigelse Værditilvækst Iværksætteri Uddannelse Efterspørgsel Kreative kompetencer.indd 1 16-02-2011 16:23:15

Læs mere

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV?

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? Toprække De senere år har budt på en række evalueringer af centrale virkemidler på erhvervs- og innovationsfremmeområdet. Evalueringerne

Læs mere

INDSPIL En ambitiøs vækstplan for IKT og digital vækst

INDSPIL En ambitiøs vækstplan for IKT og digital vækst INDSPIL En ambitiøs vækstplan for IKT og digital vækst DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for it, tele, elektronik

Læs mere

Problemet i dansk turisme Konsekvenser for Danmark. Claus Frelle-Petersen København 29. oktober 2010

Problemet i dansk turisme Konsekvenser for Danmark. Claus Frelle-Petersen København 29. oktober 2010 Problemet i dansk turisme Konsekvenser for Danmark Agenda 1. Situationen i dansk turisme 2. Hvad er forklaringerne? 3. Hvad kan vi gøre og skal vi gøre noget? Hvordan går det med dansk turisme? Turisterhvervet

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

VIDEN TIL TIDEN NYHEDSBREV. Netværk for social innovation i gang. Danmarks konkurrenceevne. Fremtidens Danmark er. faglært

VIDEN TIL TIDEN NYHEDSBREV. Netværk for social innovation i gang. Danmarks konkurrenceevne. Fremtidens Danmark er. faglært VIDEN TIL TIDEN NY VIDEN OM ERHVERVSMÆSSIG UDVIKLING OG VÆKST FRA ANALYSE OG ERHVERVSFREMME, TEKNOLOGISK INSTITUT NR. 8 - December 2012 Danmarks konkurrenceevne under pres >1 Fremtidens Danmark er 4 12

Læs mere

Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik

Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik Hovedkonklusioner og anbefalinger Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik. Hovedkonklusioner og anbefalinger

Læs mere

Direktørens beretning 2015

Direktørens beretning 2015 Traditionelt set, så bruges en beretning oftest til at kigge tilbage på det forgangne år, og fremhæve de resultater der er opnået, men som formanden nævnte i sin beretning, så har udviklingen af en ny

Læs mere

Vanskelige finansieringsvilkår. investeringer

Vanskelige finansieringsvilkår. investeringer Januar 214 Vanskelige finansieringsvilkår dæmper MMV ernes investeringer Af konsulent Nikolaj Pilgaard, nipi@di.dk og konsulent Mathias Secher, mase@di.dk Mere end hver femte virksomhed med op til 1 ansatte

Læs mere

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013 Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune Onsdag den 2. oktober 2013 Program 17.00-17.15 Vision for vækst og erhverv i Lejre her er strategien hvor skal vi hen v. borgmester Mette Touborg

Læs mere

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor?

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet () 1 / 20 Planen 1 Hvad er produktivitetsvækst?

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Geoforum og fremtiden. Strategi 2018

Geoforum og fremtiden. Strategi 2018 Geoforum og fremtiden Strategi 2018 Virkegrundlag Geoforum er det danske forum for geodata Geoforum er en bredt sammensat interessebaseret forening med medlemmer fra både offentlige institutioner, private

Læs mere

Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse

Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse delaftale om Vækstplan DK Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative

Læs mere

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION, SOM TAGER I BETRAGNING, AT - digitalisering af og onlineadgang til medlemsstaternes

Læs mere

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser Januar 2013 Digitalt salg skaber flere arbejdspladser AF KONSULENT JES LERCHE RATZER, JELR@DI.DK Mindre og mellemstore virksomheder, der anvender digitale salgskanaler skaber flere job. Alligevel udnytter

Læs mere

Hvor foregår jobvæksten?

Hvor foregår jobvæksten? 2014 REGIONAL VÆKST OG UDVIKLING *** ing det lange opsv ur dt ne e or st n de? nu ad og hv Hvor foregår jobvæksten? -- / tværregionale analyser af beskæftigelsen i Danmark fra 1996 til 2013 rapport nr.

Læs mere

Hvorfor satse på den maritime klynge?

Hvorfor satse på den maritime klynge? Danmarks Maritime Klynge Københavns Rådhus, 10. maj 2012 Hvorfor satse på den maritime klynge? Henrik Sornn-Friese CBS, Centre for Shipping Economics and Innovation De nemme svar Vi skal satse på den maritime

Læs mere

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Den 25. juni 2014 Sag.nr. Dok.nr. ks/ka De statslige bevillinger Den samlede bevilling på finansloven for 2014 til

Læs mere

Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab

Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab 21. November 2012 Anders Bækgaard Regeringen vil gøre en langt større indsats for at hjælpe virksomhederne med at få fodfæste

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Jobs og vækst i DK? IKT og digitalisering - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Regeringens IKT vækstteam - hvad var opgaven og blev målsætningen? To hovedspor i opgaven på at skabe jobs og vækst ved:

Læs mere

Overvågningsnotat 2011

Overvågningsnotat 2011 Overvågningsnotat 211 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK I henhold til Lov om erhvervsfremme har de regionale vækstfora til opgave at overvåge de regionale og lokale vækstvilkår. Med dette overvågningsnotat

Læs mere

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER De små virksomheder er rygraden i Europas økonomi. Det er her, jobbene skabes, og her forretningsidéerne udklækkes. Europas bestræbelser på at indføre den nye økonomi

Læs mere

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Netværk som løftestang til erhvervsudvikling MEA d. 23. maj 2013 Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Vækstudfordringer for Danmark - Demografisk pres Arbejdsstyrken reduceres de kommende

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 9. marts 2015 Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse På bestyrelsesmøde den 10. december 2014 udtrykte bestyrelsen ønske om at få oplyst

Læs mere

The Future for Creative Faroes

The Future for Creative Faroes The Future for Creative Faroes The world as a work place implementation of (music) export strategies Kristian Riis Betyder de kreative virksomheders eksport noget på internationalt plan? På verdensplan

Læs mere

Forfatter: o Sidst gemt: 01-04-2009 16:19:00 Sidst udskrevet: 01-04-2009 16:30:00

Forfatter: o Sidst gemt: 01-04-2009 16:19:00 Sidst udskrevet: 01-04-2009 16:30:00 R:\Projekter\2 ERHVERVS & REGIONALUDVIKLING\3004 Kvalificeret arbejdskraft\endelig udgave til FIST\Rapport - Mangel på kvalificeret arbejdskraft - 01.04.2009.doc Forfatter: o Sidst gemt: 01-04-2009 16:19:00

Læs mere

DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014

DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014 DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014 Dansk Sygeplejeråd er en fagforening med ambitioner. Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund. Vi vil være en stærk og dynamisk

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

Social inklusion i et vækstperspek2v. Konference om EU s socialfond 9. maj 2015 Lars Jannick Johansen

Social inklusion i et vækstperspek2v. Konference om EU s socialfond 9. maj 2015 Lars Jannick Johansen Social inklusion i et vækstperspek2v Konference om EU s socialfond 9. maj 2015 Lars Jannick Johansen På dagsordenen Hvad er Den Sociale Kapitalfond Hvad kendetegner sociale og socialøkonomiske virksomheder

Læs mere

De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer

De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer Forord I oktober 2011 udsendte De nordjyske byggesten for udvikling og vækst. Det skete for at give et faktuelt billede af Region Nordjylland. Rapporten

Læs mere