læs om Energibesparelser i væksthuse Dansk succes på Plantarium Sensommertrends i haven

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "læs om Energibesparelser i væksthuse Dansk succes på Plantarium Sensommertrends i haven"

Transkript

1 Nr. 14 torsdag 16. september årgang læs om Energibesparelser i væksthuse Dansk succes på Plantarium Sensommertrends i haven 1

2 indhold 4 Altid et besøg værd 6 Nær & Fjern 8 Dansk Gartneri informerer 10 Energiforskning ude i verden 12 Fra klimastyring til produktionsoptimering 14 Vi vil flytte viden 16 Rørisolering 18 Bæredygtigt energianlæg 20 En solskinshistorie fra Ærø 22 Energiekstraktion, lufttemperatur og skyggegardiner 24 Kort nyt om energi og gartneri 26 Gemmer din computer en stor energibesparelse? 28 Nu skal pesticidforbruget indberettes 29 Sensommertrends i haven 30 Få bedre råd 32 Hvem, hvad, hvor Forside Gartneriet PKM scorede hat trick på den hollandske plantemesse Plantarium i august. Foto: Lotte Bjarke 2 gartner tidende Nr

3 4 Nyhedsstanden på Plantarium talte 70 plantenyheder Solskinsøen Ærø har m 2 solvarmeanlæg havebrugere var samlet til Den Internationale Havebrugskongres i august Dynamiske el-tariffer kan sikre bedre udnyttelse af vindmøllestrøm Rørisolering er en overset mulighed for energibesparelse Haven skal være et positivt og rekreativt opholdssted, mener Signe Wenneberg 29 Tidskrift for Nr. 14/2010/uge 37/torsdag 16. september/126. årgang - Gartner Tidende udkommer næste gang torsdag 30. september 2010 Redaktion: Hvidkærvej 29, DK-5250 Odense SV Telefon Telefax Jan Jensen Hass Ansvarshavende: Direkte Mobil Lotte Bjarke Fagredaktør Telefon Annoncesalg: Bjarne Dyrehauge Mark & Storm Grafisk A/S Telefon Telefax Abonnement: Solveig Sjørring Direkte Abonnement via Dansk Gartneri: Jens Kramer Telefon Eftertryk med kildeangivelse er tilladt ISSN Layout og tryk: Mark og Storm Grafisk A/S Industrivej 16, 5750 Ringe Telefon Dansk Gartneri Axelborg, Axeltorv 3 DK-1609 København V Telefon Telefax GartneriRådgivningen Hvidkærvej 29 DK-5250 Odense SV Telefon Telefax Videncentret for Landbrug Agro Food Park 15 DK-8200 Århus N Telefon Telefax

4 TEKST OG FOTO: LOTTE BJARKE Clematis Tie Dye har kunstneriske stribede blomster i lilla nuancer. Fra Marco de Wit. Altid et besøg værd Plantarium messen i august manifesterede sig endnu engang som en af de årlige begivenheder, man ikke bør gå glip af, hvis man interesserer sig for planter med forbrugerappel Der er al mulig grund til at sætte kryds i kalenderen, så der er tid til en tur til Boskoop i Holland sidst i august, når den årlige udgave af plantemessen Plantarium løber af stablen. Messen har gennem årene udviklet sig fra at være en rendyrket planteskolemesse til at være meget mere end det. Her findes alt i planter til haven, og produktgruppen krukke- og udplantningsplanter er blevet stadig større. De eneste produktgrupper, der ikke er repræsenteret, er snitblomster og deciderede stueplanter. Ellers er der alt, hvad hjertet kan begære og lidt til. Lavandula angustifolia Kilablula (Blue Lance) har exceptionelt store, lilla blomster. Fra Florensis Hamer Bloemzaden bv. Anemone hupehensis Pretty Lady Emily har kompakt vækst og en lang blomstringsperiode med let fyldte, lyserøde blomster. Fra Walter Blom bv og Green Works International bv. Plantarium 2010 bød på 300 udstillere. Det er, hvad der er plads til på det nuværende areal i Plantarium bygningen, men interessen for at udstille på messen er så stor, at der er overvejelser om at inddrage yderligere areal. Muligheden er til stede inden for bygningens rammer. Inspiration til produktudvikling Knapt besøgende havde husket at sætte deres kryds i kalenderen. En besøgsfremgang på 3 % i forhold til sidste år, der også satte rekord. De mange besøgende fik sig som altid en god oplevelse. Plantarium har en god og overskuelig størrelse og opbygning, en god atmosfære under bygningens væksthustag, der giver et godt lys i messehallen, og en stærk tradition for at skabe aktivitet omkring et centralt tema. I år var overskriften talent iscenesat med en pikant nyhedscatwalk med smukke plantenyheder og ditto modeller. Dertil kommer, at der også er tradition for at introducere nyheder på Plantarium. Nyhedsstanden talte i år 70 nyheder, der var tilmeldt messens nyhedskonkurrence, og rundt omkring på standene kunne man spotte endnu flere nye og nyere sorter og finde masser af inspiration til produktudvikling. n 4

5 Gentiana makinoi White Magic har snehvide blomster i en lang periode fra juni til august. Fra Marcel Brand Boomkwekerijen. Echinacea Southern Belle blomstrer i tre måneder med fantastiske blomster. Fra AB Cultivars. Rehmannia elata Summer swing er en hårdfør staude, der stammer fra det kinesiske højland. Den har store, eksotiske, pink blomster, der kan minde lidt om overdimensionerede Digitalisblomster. Fra Handelskwekerij Exceptio bv. Skimmia japonica Finchy har mørkegrønt løv og gulgrønne blomsterknopper, der giver et helt andet udtryk end den gængse Skimmia. Fra Boomkwekerij Vink Beugen. Titlen som Årets bedste plantenyhed på Plantarium gik til den bolsjestribede Clematis Zoang (Angela) fra Clematiskwekerij J. van Zoest bv. Hat trick til PKM Gartneriet PKM er en af de meget få danske udstillere på Plantarium. Men det lykkedes gartneriet at holde den danske fane endog meget højt, da plantenyheden Campanula formanekiana Crown Princess Bellflower White blev tildelt en af messens otte guldmedaljer. Samtidig tog PKMs smukke stand nemlig titlen som bedste stand i kategorien Handel, og som kronen på værket tildelte repræsentanter for den internationale fagpresse Crown Princess Bellflower White pressens pris Plantarium Press Award Abelia LynOne (Pinky Bells) er en lav busk med pink blomster og rødlige højblade, der giver en spændende farvevirkning. Fra Valkplant bv. Dicentra Spring Magic har ganske sart lyserøde, hjerteformede blomster. Fra Blooms of Bressingham. Planteskolen Van Son & Koot vandt prisen for bedste stand på Plantarium og introducerede den første, lyserøde Hydrangea arborescens, Hydrangea Invincibelle (Anabelle). Chefredaktør Lieuwe Zander fra det hollandske haveblad Passie voor Tuinen overrakte Plantarium Press Award til gartneriejer Kristian Madsen, Gartneriet PKM, under en middag for presse og udvalgte udstillere. 5

6 Kort nyt fra nær og fjern... nær fjern & Haveejere ønsker afslapning Den tyske havecenterkæde Dehner har gennemført en markedsundersøgelse for at klarlægge, hvorfor kunderne i butikkerne bruger tid og penge på deres haver. Det kom der en række utvetydige resultater ud af. For langt de fleste af de adspurgte handler det først og fremmest om afslapning, afstressning og muligheden for at få bevæget sig i den friske luft. Den næst hyppigste årsag er den stolthed og succesoplevelse, det giver, at skabe en flot have. Først på tredjepladsen fremhæver Dehners kunder, at de finder glæde og sjov ved havearbejdet. Kilde: TASPO 20. august 2010 IPM China flytter til Beijing Stor interesse for grønne uddannelser 2011 udgaven af IPM China flytter fra Foshan til Beijing på opfordring fra udstillere såvel som besøgende. Vi er aktuelt midt i konkrete forhandlinger om at afholde IPM China i Beijing i Vi holder fast i vores strategi om at ledsage vores udstillere til et af fremtidens vigtigste vækstmarkeder, siger Egon Galinnis, der er administrerende direktør for MesseEssen, der står bag IPM i Essen, Kina og Dubai. De grønne fag kommer ikke til at mangle medarbejdere i fremtiden. Et overvældende stort antal unge mennesker vil være gartnere, landmænd, virksomhedsledere og jordbrugsteknologer fra Jordbrugets UddannelsesCenters afdelinger i Beder og Vejlby. På Bederafdelingen er 220 elever begyndt på grundforløbet til en erhvervsuddannelse, der kan føre til alt under overskriften dyr, planter og natur: Væksthusgartner, anlægsgartner, landmand, skovtekniker eller dyrepasser. 110 elever er kommet tilbage fra praktik for at fortsætte deres teoretiske uddannelse som væksthus eller anlægsgartnere på hovedforløbet. På Vejlbyafdelingen er der kommet et stort rykind på 330 studerende. Det tal rummer jordbrugsteknologer, det sidste skoleforløb for landmandselever inden de er færdiguddannede og virksomhedsledere inden for landbrug. Blooming Breeders Nedskæringer og frasalg af forædlingsaktiviteter er dagens orden i Holland under den økonomiske krise. Men det er en farlig kurs, der formindsker den fornyelse og produktudvikling, der skal sikre fremtiden i gartnerisektoren. Det mener i hvert fald mere end 40 forædlingsvirksomheder i Aalsmeer, Westland og Noord Holland regionerne, der har sluttet sig sammen i organisationen Blooming Breeders. Målet er at bevare den hollandske forædlingsindsats og knowhow gennem øget samarbejde, uddannelse og imagefremme. Læs mere på 6

7 Madoplevelser for alle sanser Den sidste weekend i august var der fokus på madoplevelser i København, hvor en række virksomheder i gartnerisektoren slog et slag for friske, danske produkter. I Øksnehallen mødtes Maddanmark i form af kogebogsforfattere og kokke, som i showkøkkener diskede op med madoplevelser for store og små. Udenfor Øksnehallen var der samtidig Grønsagsfestival, hvor man kunne nyde både synet og smagen af sæsonens friske, danske grønsager. Rekordproduktion under diffust glas Gamle blomstersorter søges NordGen arbejder for at samle og bevare gamle sorter af planter, der har været dyrket langt tilbage i tiden. De fleste sorter i NordGens genbank er grønsager og landbrugsafgrøder, men nu sætter organisationen også fokus på frøformerede et- og toårige blomster af nordisk oprindelse, der har været dyrket i haver eller fx til produktion af snitblomster, der er blevet solgt på markeder. Der kan enten være tale om sorter, der har været så elskede, at der er blevet indsamlet frø år efter år, der nærmest er gået i arv fra generation til generation. Eller der kan være tale om sorter, der simpelthen har sået sig selv år efter år og på den måde har overlevet i haverne. NordGen efterlyser samtidig historien bag sorterne og information om, hvem det er, der har dyrket dem. Læs mere på Kilde: Viola nr. 7, 2010 Britisk regering med grøn samvittighed En tomatkultur i et hollandsk gartneri med diffust glas med AR-coatning, ARDvæksthus, har tre uger i træk givet mere end 4 kg tomater pr. m 2, og kulturen er stadig i stærk vækst. Topproduktionen lå i en periode med hedebølge, og blomstersætningen har været optimal under det coatede glas. Mod slutningen af september aftoppes tomaterne, og det forventes, at totaludbyttet i huset vil løbe op i 80 kg pr. m 2. Det er omkring 5 kg mere end i et hus med AR coatning men uden diffust glas, og kg mere end i et traditionelt hus. Killde: Groenten en Fruit Nieuwsbrief den 30. august 2010 Storbritanniens nye koalitionsregering har lagt ud med at offentliggøre er arbejdsprogram, der sætter fokus på grønne byer, biodiversitet og miljø. Der står blandt andet, at der skal gøres mere for at støtte jordbruget, beskytte biodiversiteten og fremme bæredygtig fødevareproduktion. Et konkret tiltag bliver i den sammenhæng en national plant-et-træ kampagne, introduktion af metoder til at beskytte det naturlige dyreliv og fremme af anlæg af grønne arealer og vildtkorridorer. Direktøren for the Horticultural Trade Association, HTA, David Gwyther, glæder sig over, at regeringen har en grøn samvittighed og vil understøtte, at øget plantning bevarer sin plads i regeringens prioritering. Kilde: The Garden, juli

8 informerer: Axelborg, Axeltorv 3, 1609 København V, Anbefalinger til MadX Regeringen besluttede sidste år, at Danmark skal have et Mad- Eksperimentarieum, som skal løfte den danske madkultur, styrke uddannelserne inden for mad og gastronomi og fremme et innovativt fødevareerhverv. Et udvalg med Peter Gæmelke i spidsen har nu afleveret en rapport med en række anbefalinger til fødevareminister Henrik Høegh om den nærmere udformning af MadX, som madcentret med stor sandsynlighed kommer til at hedde fremover. Udvalget anbefaler fire overordnede styringsmål - Et internationalt fyrtårn for udvikling og nytænkning på hele mad- og måltidsområdet - En videnbank med samlet indsigt i mad og måltider - En koblingsboks for aktører inden for mad og måltider - En oplevelsesgenerator for kvalitet i mad og måltider Spørgsmålet om den geografiske placering i landet har udvalgt holdt åbent. Flere egnede lokaliteter er dog på tale, herunder både Odense og Århus. Udvalget rapport med alle anbefalinger til MadX kan i sin helhed læses på Fødevareministeriets hjemmeside For yderligere oplysninger: Bjarne Pugholm Johansen Regeringens forslag til Finanslov for 2011 På Fødevareministeriets område udmønter finanslovsforslaget blandt andet aftalerne om Grøn Vækst. For gartnerierhvervet er blandt andet følgende forslag til bevillinger i 2011 af særlig interesse: 45 mio. kr. til miljøteknologi på bedriftsniveau 40 mio. kr. til udvikling i fødevareindustrien 15 mio. kr. til netværksordningen (mindre virksomheders afsætning af fødevarer) 40 mio. kr. til afsætningsfremme økologi 11 mio. kr. til ø-støtte 15 mio. kr. til læhegn 5 mio. kr. til omlægningstjek, ERFA-gupper økologi I overensstemmelse med aftalen om Grøn Vækst 2.0 er der igangsat analyser vedrørende effektiviseringer på Plantedirektoratets gebyrfinansierede kontrolområder. GUDP Innovationsordningen er blevet afløst af Grøn Udviklings- og Demonstrationsprogram. Den foreslåede bevilling til GUDP plus det nye MadExperimentarium er på 190 mio. kr. i Skovtilplantning I overensstemmelse med aftalen imellem regeringen og Dansk Folkeparti om Grøn Vækst er der i finanslovsforslaget afsat 81 mio. kr. til privat skovrejsning på landbrugsjord og pleje af kulturerne i en periode. Der er i alt afsat 453 mio. kr. til disse formål i perioden Regerings finanslovsforslag for 2011 er generelt blevet positivt modtaget hos erhvervsorganisationerne, der især glæder sig over, at regeringen er indstillet på at sætte gang i den økonomiske vækst i Danmark. Regeringen forventer selv en vækst i BNP på 1,8 % til næste år. For yderligere oplysninger: Bjarne Pugholm Johansen Øget indsats for godkendelse af alternative plantebeskyttelsesmidler Som et led i Grøn Vækst er der afsat midler til en indsats for at få godkendt alternative plantebeskyttelsesmidler. Konkret har Miljøstyrelsen ansat en medarbejder til udelukkende at arbejde med dette område. Der er endvidere afsat 2 mio. kr. om året i seks år, som kan bruges til analyser, forsøg eller køb at data til anvendelse ved godkendelse af denne type midler. Der bliver nedsat en rådgivende gruppe med repræsentanter fra erhvervet. Denne gruppe skal hjælpe Miljøstyrelsen med at finde og prioritere de midler, der skal arbejdes med. For yderligere oplysninger: Torben Lippert Længere tidsfrist for investeringer FødevareErhverv har sendt et udkast til en ny bekendtgørelse for Den Grønne Investeringspulje fra 2009 (sukkerpengene) i høring. Forslaget betyder, at de, der har modtaget tilsagn om tilskud til investeringer efter denne ordning, får mulighed for at ansøge direktoratet om en forlængelse af tidsfristen for gennemførelsen af investeringen til maximalt 30. september 2011 i overensstemmelse med EU s regler på området. For yderligere oplysninger: Bjarne Pugholm Johansen Arbejdsgruppe om CAP Landbrug & Fødevarer har indbudt Dansk Gartneri til at deltage i en ny arbejdsgruppe om en videreførelse af Enkeltbetalingsordningen efter Forventningerne er, at ordningen vil blive videreført med en basispræmie pr. hektar og en tillægspræmie for en særlig indsats for miljø, natur, dyrevelfærd o. lign. For yderligere oplysninger: Bjarne Pugholm Johansen GUDP åben for alle ansøgninger FødevareErhverv har åbnet for ansøgning til Grønt Udviklingsog Demonstrationsprogram (GUDP), som er afløseren for Innovationsordningen. Der er i alt 90 mio. kr. til rådighed i efteråret 2010 ud over bevillingen til økologi. Under ordningen er der mulighed for tilskud til udviklingsog demonstrationsprojekter, herunder også anvendelsesorienteret forskning, som er en nødvendig forudsætning for projektet og til udviklingsnetværk og partnerskaber. Hensigten med GUDP er, at der skal ske en fokusering af Fødevareministeriets støtte til forsknings- og innovationskompetencer med skærpede krav til ansøger om dokumentation for den positive effekt, der forventes ved projektets gennemførelse. FødevareErhverv afholder to informationsmøder om den nye ordning henholdsvis den 15. september i Vejle og den 17. september i København. Potentielle ansøgere til GUDP opfordres til at deltage. Ansøgningen skal sendes elektronisk senest den 8. oktober 2010 kl til Ansøgningsskema med vejledning kan findes på Her findes også tilmeldingsskema til informationsmøderne. For yderligere oplysninger: Bjarne Pugholm Johansen 8

9 Kaj Jørgensen Formand Dansk Gartneri Kildegårdsvej 32, 5792 Årslev Telefon: Mobil: Fax: Mogens Christensen Næstformand Dansk Gartneri Nørreløkke 51, 5400 Bogense Telefon: Mobil: Fax: Flemming Nør-Pedersen Sekretariatchef Arbejdsområde: Daglig leder af Dansk Gartneris politiske sekretariat på Axelborg. Telefon: Mobil: Fax: Leif Marienlund Konsulent Arbejdsområde: Energi, landbrugslov, offentlig planlægning. Telefon: Mobil: Fax: Bjarne Pugholm Johansen Konsulent Arbejdsområde: Statslån og -støtte, skatter og afgifter, særlige produktionsformer, finansiering, fonde, erhvervsjura, statistik. Telefon: Mobil: Fax: Torben Lippert Konsulent Arbejdsområde: Miljø, plantesundhed, fødevarer, plantenyheder, markedsordning for frugt og grønt. Telefon: Mobil: Fax: Jarl Cordua Nielsen Kommunikationsmedarbejder Arbejdsområde: Ansvarlig for medlemsinformation, beretninger og pressekontakt. Webredaktør. Telefon: Mobil: Vi skaber ny energi! - Zantingh gas - og oliebrændere - Markedets laveste NOx-emission giver bedre røggaskvalitet for CO 2 dosering. - CO 2 dosering til drivhusene - Autoflame elektronisk brænderstyring - Lav elforbrug til brænder og blæser sparer penge - Kondenserende røggasvekslere for højere virkningsgrad Vi udstiller på fra den 12. til den 15. oktober. Besøg os på stand Kom og hør om LED belysning Kontakt os for billetter. Husk vi sælger vækstlyspærer. mh Martin Hansen s gartnerikompetence er fortsat uændret. 15 medarbejdere servicerer gartnerier i hele landet. vedrørende energibesparende vækstlysinstallationer. Brian Lunde Hansen Telefon

10 AgroTech præsenterede det nye itgrows projekt ved Den Internationale havebrugskongres i Lissabon Emnet var bredt, men alligevel var energi et centralt tema. To store projekter, EU projektet Euphoros og det tyske projekt Zineg, dominerede energi diskussionerne. Som sædvanligt var der mange indlæg fra verdens førende væksthusnation Holland, der med Wageningen UR er leder af EU projektet Euphoros. Energiforskning ude i verden TEKST: Oliver Körner, AgroTech, I august s sidste uge holdt verdens havebrugsforskere og industrifolk stormøde i Portugals hovedstad Lissabon. Mere end havebrugere var samlet til 18 symposier for at høre indlæg og diskutere nyheder og ideer om alt fra vindyrkningen, over genetiske ressourcer til væksthusteknik. To store projekter Energiforskningen blev primært diskuteret i symposiet Væksthus 2010: Miljøvenlig væksthusproduktion til mennesker. Vi bringer sidste nyt om energiforskning fra Den Internationale Havebrugskongres (IHC), der finder sted hvert fjerde år. I 2010 har kongressen gæstet Lissabon. I 2014 er Brisbane i Australien vært Euphoros - Ressource minimering I projektet Euphoros (efficient use of inputs in protected cultivation, www. euphoros.wur.nl) arbejdes imod en generel reducering af ressourcer i væksthuse ved at udvikle nye teknikker til Europas væksthuse. Konsortiet omfatter 11 partnere fra syv lande og med Hortimax, Groglas og Ciba som førende industripartnere i konsortiet. I samarbejde mellem forskningsgrupper og virksomheder udvikles forskellige dele af et ressourcevenligt væksthus. To interessante delelementer er 1) et stort management system med en multisensornetværk for klimastyring og beslutningsstøtte og 2) nyt væksthustag med NIR egenskaber, der afprøves i Holland, Spanien og Ungarn. NIR selektive materialer har en positiv effekt, når solindstrålingen er stor. NIR tillader det fotosynteseaktive lys at passere uden at varme væksthuset for meget op, således at man kan undgå at åbne vinduerne og derved sænke CO 2 koncentrationen. Nyt blæs i den tyske forskningsverden Også fra vores nabo Tyskland kom en del indlæg om lavenergi væksthuse med det nationale storprojekt Zineg (www.zineg. de) der bliver ledet af Prof. Hans Jürgen Tantau fra Universitetet i Hannover. I Zineg projektet, der løber fra 2009 til 2014, udvikler Tysklands tre Universiteter med havebrugsuddannelse i Berlin, Hannover og München i fællesskab Tysklands bud på fremtidens væksthus. Fokus er her især på dynamisk klimastyring med hjælp af plantemonitering i halvlukkede væksthuse og med energilagring som kendt fra flere AgroTech ledede projekter i samarbejde med blandt andet Gartneriet Hjortebjerg. Halvlukkede væksthuse er stadig trenden Efter nogle års afprøvning har man generelt fravalgt de lukkede væksthuse, og man fokuser nu på de halvlukkede systemer. 10

11 Med hollandsk hjælp er disse nu også på vej til Sydeuropa. Især studier om forskellige muligheder for halvlukkede væksthustyper i Almeria i Spanien er blevet introduceret af hollandske og spanske forskningsgrupper. Fordelen er reduktion af vand, energi og kemikalier. Livscyklusanalyser, der sammenligner væksthusproduktionen i Almeria og Holland blev præsenteret. Der blev vist at Spaniens produktion er ved at blive mere miljøvenlig. Dermed bliver Spanien i fremtiden højest sandsynligt en endnu mere betydende faktor på væksthus-grøntsagsmarkededet. På skolebanken igen Fokus i såvel Euphoros som Zineg var generelt på energireduktion samtidigt med, at man ønsker højere udbytte og højere kvalitet. De kendte koncepter af halvlukkede væksthustyper er blevet præsenteret, og man har efterhånden nogle års erfaringer med de nye dyrkningsforhold. I de nye væksthuse er klimaforholdene meget anderledes, og nogle mener, at gartnerne derfor igen skal lære, hvordan man dyrker planter optimalt. Ved Wageningen Universitet er der i 2009 sågar lavet et særligt professorat til het nieuwe telen (den nye plantedyrkning). Her arbejdes der med fremtidens klimastyring i halvlukkede væksthuse. Styring af mikroklima er nøglen til succes Væksthusets mikroklima påvirkes af luftomrøring og af luftomrøringens placering. Placeringen af luftåbningerne (indsugning såvel som udblæsning) er derfor vigtige faktorer for dyrkningssucces i de tætte væksthuse. Der er vist, at der energiteknisk næsten ingen forskel er mellem udblæsning i toppen eller bunden af væksthuset. Mikroklimatisk kan der dog være forskelle. Især plantetranspirationen og plantetemperaturen kan afhænge af omrøringen. Udblæsning af kølig luft i bunden forårsager et generelt højere luftfugtighedsniveau, men kan også forhøje udbyttetmed 7 % i tomater. Der blev også vist resultater fra forskellige eksperimenter med en række planter som tomater og Phalaenopsis i halvlukkede væksthuse. Det var tydeligt, at plantemonitering og anvendelse af moniteringen til klimastyringen er et nøgleord for at få succes med de halvlukkede huse. Modeller er nødvendige Trådløse mikrosensorsystemer til plantemonitering er i udvikling i mange forskningsgrupper. Et hyppigt diskuteret emne var, hvordan målingerne forklares. Simulationsmodeller er et nødvendigt element i denne forklaring. Der arbejdes med dette i de nævnte to store projekter, men også i forskningsgrupper i Belgien såvel som i Danmark under AgroTech s ledelse. Især forholdene for svampeangreb kan være meget anderledes i de halvlukkede væksthuse. En varsels- og styringsmodel imod gråskimmel i en Gerberakultur blev præsenteret. Modellen kan hjælpe med at reducere energiforbruget ved en mindre stram fugtighedsstyring. Modellen er blevet udviklet i Danmark og Holland, og dele skal videreudvikles og senere implementeres i det Danske projekt itgrows. itgrows er et nyt danske projekt med støttet fra Højteknologifonden. Projektet starter i slutningen af september. Dele af itgrows ideerne blev præsenteret ved kongressen med to særlige indlæg og fik stor interesse fra kongresdeltagerne. n Demonstrationsdag om mekanisk vækstregulering og bekæmpelse af saintpauliatrips. Vil du finde metoder, der kan reducere behovet for kemisk vækstregulering, samt blive opdateret omkring bekæmpelse af saintpauliatrips? Kl. 14:00: Demonstration af Mekanisk retardering af Chrysanthemum. I gartneriet er der blevet arbejdet med mekanisk stress hen over sommeren. Et nyt hold er nu sat i gang, og her gives der kun mekanisk vækstregulering uden for arbejdstid. Mød op til demonstrationsdag hos Gartneriet Fuglebjerglund Bindekildevej Odense S. Kl. 15:00: Integreret bekæmpelse af trips, tirsdag d. 28. september 2010 herunder brug af duftkapsler og biologisk kl bekæmpelse. Status omkring plantebeskyttelsesmidler til trips. Tilskud fra EU og Fødevareministeriets Landdistriktsprogram samt midler fra GAU har gjort det muligt at gennemføre projekterne. Med venlig hilsen Vel mødt til en spændende eftermiddag 11

12 Fra klimastyring til produktionsoptimering Med de nye tekniske muligheder indenfor software og hardware er det muligt at udvikle IT til gartnerierhvervet, som er langt mere avanceret end i dag. Men er der brug for det og til hvad? AF: Janni Bjerregaard Lund, AgroTech, og Michael Winther, Senmatic, Vi tror på, at klimastyringen fremadrettet kan integreres med øvrige beslutninger, og på at fremtidig intelligent styring af væksthusklimaet kobles med produktionsplanlægningen, energihåndtering og kvalitetskrav. Vi tror også på, at der vil være individuelle behov, og derfor skal det fremtidige produkt kunne tilpasses det enkelte gartneris behov. De seneste års udvikling indenfor hardware, som forbedrede sensorer, touch screens, smart phones og andet samt en øget hastighed af informations og videndeling via internettet har givet mange nye muligheder. På nuværende tidspunkt er teknologierne både udviklet og integreret i vores levestil. AgroTech har i samarbejde med en række danske virksomheder og institutioner fået bevilliget et Højteknologifondsprojekt, som skal udvikle fremtidens klimastyringsplatform til væksthuserhvervet (se boks). AgroTech og Senmatic har allerede gjort sig de første tanker og udviklet den første prototype af et fælles produkter. Fremtidens software Vi vil gerne allerede nu give et bud på fremtidens software til væksthusproduktion. Som udgangspunkt tror vi på, at den traditionelle klimastyring i fremtiden som minimum skal kobles til viden om energipriser, vejrudsigter og kulturspecifik planteviden. Dette arbejdes der allerede på, og det vil indenfor kort tid være muligt. Vi ønsker, at de ansvarlige personer for produktionen og klimastyringen kan gives et endnu bedre beslutningsgrundlag for de mange daglige beslutninger. Alle beslutninger er i sidste ende et spørgsmål om økonomi. Beslutningerne skal i det ideelle system derfor angive en hvilken som helst beslutnings effekt på forventet indtjening. Det ideelle system kan selvfølgelig aldrig blive bedre end de informationer, som indtastes i det. Til eksempel kan man vælge at benytte en general fotosyntesemodel, men det er også muligt at udvikle kulturspecifikke modeller. En af udfordringer vil blandt andet være at prisfastsætte produktet. Hvornår kan det betale sig at holde lidt igen på produktionen, og hvornår skal vi skrue op for alle håndtag? Der arbejdes i øjeblikket hos AgroTech og Senmatic på at udvikle software med følgende formål: Opsamling af klimadata på ekstern server, således at data kan analyseres og derved benyttes til at foretage fremtidige beslutninger. On-line energi og fotosyntesedata for hver afdeling Mulighed for integrering af produktionsspecifik viden i moduler fx vækstmodeller og gråskimmelmodeller On-line rapporter og analyser af fx energiforbrug (Ved energiforbrug vil systemet vil bygge på erfaringer fra AgroTechs klimacheck). Integrering af aktuelle energipriser i Superlink 5 (Senmatic og Vikingegården) InfoGrow Systemet, der er døbt InfoGrow og er software med automatisk lagring af klimadata og visning af aktuelt energiforbrug og fotosyntese i hver afdeling, testes i øjeblikket på to gartnerier. Denne software er integreret i Senmatics Superlink 5 og vil på sigt kunne tilvælges som basisprodukt (datalagring, aktuel visning af fotosyntese og energi) uden ekstra omkostninger. Der vil også være mulighed for at tilvælge specielle moduler tilpasset den enkelte produktion. n It-Grows Et højteknologifondsprojekt AgroTech, Senmatic, Eglu, CBS, AU/ DJF, GartneriRådgivningen, Gartneriet Hjortebjerg. Visionen er at lave en klimacomputer, som kan bestå af alt fra den traditionelle klimastyring til internetbaseret rådgivning, produktionsoptimering og et intranet, som gør det muligt at lave videndeling i gartneriet og mellem gartnerier. Vi ønsker et system, som nemt kan opgraderes og justeres efter behov. Projektets arbejde sker i et tæt samarbejde mellem videninstitutioner, leverandører, IT-firmaer og flere gartnerier. Det skal sikre at der udvikles et unikt it-system til gavn for gartnerierhvervet. Projektet er tre-årigt. 12

13 Spar din energi med gardiner... samtidig giver det også en effektiv skyggevirkning..! Dan-Gardin er leveringsdygtige i solafskærmning til inden- og udendørs brug, f.eks. kontorbygninger, fabrikker, haller, butikscentre, gartnerier, ovenlyspartier, glasfacader, udestuer og vinterhaver. Service og vedligeholdelse i top. Arbejdet udføres af erfarne montører. Egen systue. Tilbud gives uden forbindende. Kontakt os for yderligere oplysninger Skyggeanlæg Mørklægningsanlæg Nyanlæg Renovering og Service Brylle Industrivej Tommerup Telefon Biltelefon Telefax

14 Vi vil flytte viden AF: OLE BÆRENHOLDT-JENSEN, GARTNERIRÅDSGIVNINGEN, Der foregår en masse aktivitet i både store og små danske projekter omkring energibesparelse og ny teknologi til væksthusgartnerier. GartneriRådgivningens projekt løber i perioden og er støttet af GAU, EU og Landdistriktsmidler. Få besøg af konsulent Hovedaktiviteten i dette projekt er tilbud om besøg af en af GartnriRådgivningens fagkonsulenter for op til 100 gartnerier i løbet af efteråret 2010 og hele Her sætter vi fokus på at formidle den viden, der indtil nu er kommet fra energiprojekterne, herunder fra væksthuskoncept 2017 og Intelligent energihåndtering. Plus selvfølgelig ny viden generelt fra området fra Danmark og udlandet. Vi ønsker at levere viden omkring det eller de tema(er), der måtte være mest relevant for det enkelt gartneri, hvor vi går mere i dybden, fx med konkrete beregninger i forhold til gartneriets energimæssige forhold. Flere veje til energibesparelser Der er flere vej at gå, når det gælder energibesparelse, og der kan sagtens være flere af disse veje og kombinationer af disse, der er gode : Opbevaringsvejen: Energiekstraktion og opbevaring kan bringe miljøbelastningen ned på nul men det er dyrt. Isoleringsvejen: Højisolering af væksthuse kombineret med energibesparende klimastyring kan bringe energiforbruget ned på % af standardforbruget, men kan planterne lide det? I tilknytning til aktiviteterne i konsortiet væksthuskoncept 2017, som ledes af AgroTech, har GartneriRådgivningen et parallelt demonstrationsprojekt, hvor formålet er at formidle resultater til væksthusgartnerierne i Danmark Vækstlysvejen: Vækslys giver varme, der forbedrer den energimæssige balance, giver nye muligheder for fleksibilitet og giver bedre plantevækst. Men er det en for dyr energiform? Biovejen: CO 2 neutral el og fjernvarme kan allerede købes, og man kan vælge fyringsanlæg til biobrændsel. Men det er dyrt at blive CO 2 neutral. Muligheder i praksis Vi har opstillet en liste over en række praktisk funderede emner, som kan være indgangen til det for det enkelte gartneri. 1. Ny klimastyring og driftsoptimering af varmestyring 2. Investeringer i energibesparelse: effekt af forskellige investeringer, kan besparelsen sælges? 3. Bundfradrag CO 2 afgifter: hvordan kan vi undgå at betale ekstra i afgifter (2010 og fremtid). 4. Vækstlys: nye w lamper eller LED? 5. Lys, lysstyring og energi: Elpriser i døgnet, hvad kan betale sig? 6. Gardinanlæg: gardintyper og todelte anlæg (isoleringsevne, effekt på planter) 7. Nybyggeri: overvej højisolering, ekstraktion / opbevaring, effekt og økonomi 8. CO 2 : spiller sammen med energibesparelse. Kan det betale sig at tilføre (mere) 9. CO 2 neutral produktion i fremtiden? Grøn el, grøn fjernvarme, bio brændsel. MPS og Brancheaftale 10. Fremtidig styring: Infogrow, dynalight web, Senmatic DGT Superlink udvikling, Priva Fusion udvikling, etc. 11. Brug aktivt i arbejdet med gartneriets energibesparelse. Meld dig til Gangen i det er, at den enkelte virksomhed kan tilmelde sig, gerne med en interessetilkendgivelse om et eller flere af ovenstående emner. Så bliver du kontaktet for nærmere aftale om mødet. Mulighed for at få besøg bliver efter først til mølle princippet, men tidsmæssigt kan møderne aftales til hele perioden frem til udgangen af Fagkonsulent team et Inge Ulsted, Plantevækst og klimastyring, Priva klimastyring Leif Markvart, Plantevækst og klimastyring, MPS Jan Kronmann, Væksthusteknik, energiberegninger, brancheaftale. Bo Lillegaard Johansen, Væksthusteknik, fjernvarme, energistyring Ole Bærenholdt-Jensen, Klimastyring og energianalyse, klima og produktionsplan, Senmatic klimastyring. Jens Jørgensen, Rentabilitetsberegninger, benchmarking, Priva klimastyring. 14

15 Du kan tilmelde dig på flere måder: Online på ved at sende en til eller ved at indsende blanketten til os. n Gartneri: Kontaktperson: Adresse: Tlf. Porto Ønskede emner: Klimastyring (angiv hvilken): Til GartneriRådgivningen Att. Ole Bærenholdt-Jensen Hvidkærvej Odense SV Jeg vil gerne kontaktes vedr. besøg (underskrift) VAPreflex Brandhæmmende Refleksiv isolering fra Aluthermo Til montering og isolering i nordtrempler sokler m.m. Tyrsbjergvej Odense NV Tlf Mail: Ring og få uforpligtende tilbud på dit næste gardinprojekt. Flexgardin monterer gardiner i alle afskygninger til markedes bedste priser. 15

16 olieforbruget. Hovedledninger i gamle betonkanaler kan med fordel omlægges til præisolerede rør i jord eller isolerede ledninger i væksthuset. I kedelrummet er det især vigtigt, at både kedel og rør er velisolerede. Det kan diskuteres, om det kan betale sig at isolere ventiler, men afhængigt af isolerings metoden kan det gøres forholdsvis billigt. Tabet fra rør i kedelrummet må anses for at være tabt, idet varmen ikke kan genbruges, alene kedlen sikrer, at der er varme nok i rummet. en overset energibesparelsesmulighed TEKST: JAN KRONMANN; GARTNERIRÅDGIVNINGEN, ARKIVFOTO: LOTTE BJARKE En overset energibesparelse er ofte lange stikledninger fra hovedledning til blandearrangement. Til undskyldning kan det siges, at varmen kommer huset til gode, men det er kun sandt i vintertiden. En stor del af året er en del af varmen fra et stik overflødig, fordi den er lokal. Tilsvarende vil fordelerledninger ofte med fordel kunne isoleres på fremløbet. Det er ofte muligt at måle overtemperaturer omkring fordelerledningerne. Overtemperaturen har to negative virkninger henholdsvis energitab og planteudtørring. Spildt varme Hovedledninger skal altid isoleres, idet varmetabet fra disse uanset beliggenhed I væksthus Rørdiameter Besparelse kr./ m Tilb. tid i år Isolering af hovedledninger og stikledninger overses i mange gartnerier. Isolering af flere rør i gartnerierne kan sænke energiforbruget stort set er spildt. Her skal dog indskydes, at gartnerier med fjernvarme og m³ afregning er i en anden og gunstigere situation. Fyrer man selv og har dårligt isolerede hovedledninger, mærkes det direkte på Tabellen viser en lille oversigt over besparelsen pr. år for fremløbsledninger på 80 C og en netto fueloliepris på 358 kr/mwh incl. Afgifter. I kedelrum Besparelse kr./ m Tilb. tid i år 114 mm 322 1, ,8 139 mm 358 1, ,7 159 mm 430 1, ,7 219 mm 573 1, ,6 Tal fra Energisparekataloget. Retur er ca. 50% af fremløb. Anbefalet isolering Spørgsmålet er nu, hvor meget der skal isoleres. Som man ved, er det de første cm der giver mest, og det gælder især for rør. I væksthusene ønskes det, at rørene skygger mindst muligt, så min anbefaling er 40 mm for rør op til 89 mmø og 50 mm for større rør. Den optimale isolering er 80 mm for større rør, når der betales energiafgift af varmen. Hvad er så besparelsen, og hvor hurtigt kan det tilbagebetales? Svaret er afhængigt af hvorledes isoleringen beskyttes, og i gartnerier med megen sol er det kun aluminiumskapper, der kan holde. Hvor der er mulighed for at støde ind i rørene anbefales det at anvende galvaniseret plade, aluminium kan ikke tåle mekanisk belastning. n Et eksempel på besparelse Væksthus med højtliggende blandearrangement midt i et 100 m langt væksthus med forsyning fra en gavl. Stikledningen er 114 mm og 2x60 m lang. Besparelsen med isolering pr. m af stikket bliver 322x60+322/2x60x=28.900kr/år. Isoleringsarbejdet koster ca ,- kr. Var hovedledningen langs gavlen med en uisoleret 159 mm ledning ville der kunne spares 430 kr./år for hver m rør, som tabellen viser. Gennemgå dit anlæg, få et tilbud og sammenhold det med besparelsen. Der findes et beregningsprogram og flere oplysninger i Energisparekataloget på www. gartneriradgivningen.dk Viden på nettet. I forbindelse med de bidrag energiselskaberne yder for energibesparelser, kan man få en stor del af regningen betalt ved isolering af rør. 16

17 Balanceansvar Vi styrer strømmen for dig EnErgi danmark - ansvarligt BalancEansvar El-kedler Kraftvarmeproduktion Primære reserver Reserve- og regulerkraft Finansiel rådgivning Sikring af elpris og grundbeløb Leverandør af naturgas Vil du vide mere, så ring til os: Hans Jakobsen tlf thomas Busk Espersen tlf Energi Danmark A/S Åhave Parkvej Viby J Telefon

18 TEKST OG FOTO: OLE SKOV, AGROTECH, Ideen til projektet bygger på erfaringer fra lignende anlæg i Holland og anlæg herhjemme, hvor grundvandet er anvendt til køling af industriprocesser. Energimæssigt er situationen den, at den indstrålede energimængde fra solen er på cirka 900 kwh pr. m 2 væksthusareal pr. år, og energiforbruget til opvarmning ligger på cirka 380 kwh. Der er således rigelig energi i solen til at klare opvarmningen, hvis energien var til rådighed, når der var brug for den. Her starter udfordringen med dels at ekstrahere overskudsenergien fra væksthusarealet i sommerhalvåret og dels at lagre denne energimængde, til der er brug for den i vinterhalvåret. Anlægget på Hjortebjerg omfatter et væksthusareal på m 2 og er i store træk bygget op af tre enheder - et ekstraktionsanlæg, et grundvandsanlæg og en varmepumpe. Ekstraktionsanlægget Ekstraktionsanlægget består af 24 ventilationsenheder fordelt i væksthusarealet (se foto). Ventilationsenhederne henter den opvarmede luft over nederste gardinanlæg, og via glaskanalen føres luften ned til ventilationsenheden, hvor den afkøles og blæses ud i bunden af væksthuset. Vandet i kølefladen opvarmes og føres gennem grundvandsanlæggets varmeveksler, hvor det afkøles af det kolde grundvand. Det kolde vand føres derefter tilbage til kølefladen, opvarmes igen og så videre. Bæredygtigt energianlæg Med støtte fra Region Syddanmark er der på Gartneriet Hjortebjerg etableret et demonstrationsanlæg. Det er en ny type energiforsyningsanlæg baseret på ekstraktion, lagring og genbrug af overskudsenergien fra solindstrålingen Grundvandsanlægget Grundvandsanlægget består af to boringer, der er ført til en dybde af 45 m og af en varmeveksler. Det kolde grundvandet pumpes op i den ene boring, føres gennem varmeveksleren, hvor grundvandet opvarmes til max 30 C og returneres gennem den anden boring ned til grundvandsmagasinet. Her lagres det opvarmede grundvand, til der er brug for det. Erfaringer viser, at temperaturen i det opvarmede vand falder cirka 1 grad hver tredje måned. Når der er behov for varme, hentes det opvarmede grundvand op til varmeveksleren, der via varmepumpen trækker varmen ud og afkøler grundvandet til 9 C og returnerer det til det kolde grundvandsmagasin. Grundvandsanlægget er et fuldstændigt lukket kredsløb, hvor grundvandet uberørt pumpes op og ned. Et grundvandsanlæg har et fantastisk potentiale. Der kan lagres meget store mængder energi i undergrunden, og er der behov for køling, er der ligeledes en stor kølekapacitet til rådighed i grundvandet. Rent driftsmæssig er det nok den billigste form for køling. Varmepumpen Varmepumpen bruges til at opgradere det cirka 30 C varme vand fra grundvandsanlæggets veksler til 50 eller 70 C, så det er direkte brugbart i væksthusenes varmeanlæg. Ventilationsenhederne med glaskanal. Anlægget på Hjortebjerg Anlægget på Hjortebjerg er færdigt installeret og klar til brug. Der har i de sidste par måneder været foretaget flere testkørsler med forskellige vandmængder, og der er sket en indkøring og justering af samspillet mellem de tre anlæg, med henblik på størst mulig ydelse. I perioden siden færdiggørelsen i foråret, hvor anlægget kun i perioder har kørt med fuld kapacitet, er der ekstraheret og lagret en energimængde på cirka 350 MWh., hvilket er noget mindre end det beregnede for perioden men viser, at selv om anlægget ikke har kørt optimalt, og væksthusanlægget ikke er helt færdigt, er det lykkes at opsamlet en hel del energi. Nogle ad testkørslerne viste også, at når anlægget kører på næsten fuld kapacitet, kan der ekstraheres cirka 700 kw i timen, hvilket svarer nogenlunde til de stillede forudsætninger. Testkørslen viser, at anlægget fungerer efter hensigten, og når anlægget kører på fuld styrke, vil det være muligt at ekstrahere og lagre store energimængder i undergrunden. Projektet startede med fokus på ekstraktion af overskudsenergien fra solinstrålingen, men arbejdet viste, at der er mange flere muligheder for at ekstrahere overskudsenergi fx fra vækstlysanlægget, afkøling af røggasser, overskudsenergi ved produktion af CO 2 med mere. Med installation af ekstraktionsanlægget sikres en effektiv omrøring af luften i væksthuset, med mulighed for køling og affugtning. Det betyder, at væksthusklimaet i langt højere grad kan optimeres og derved øge produktionen. n Projektet er støttet af: 18

19 Hvad er ligheden mellem OK Og naturgas? Ring og hør nærmere. Naturgas er usynlig, og det stræber vi også efter at være. Det eneste sted, vi gerne vil kunne ses, er i et bedre energiregnskab. Vi blander os ikke i din forretning, men når du har brug for det, står vi til rådighed med personlig service, dyb forretningsforståelse og fleksible løsninger. Hvis du vil vide mere om Naturgas fra OK, kan du læse på Eller ring og få en snak om, hvordan vi kan sammensætte en god løsning til dig. 19

20 En solskinshistorie fra Ærø TEKST OG FOTO: RUNE SCHMIDT, ENERGITJENESTEN ÆRØ, Ærø er beliggende i det sydfynske øhav og har gennem de seneste 30 år arbejdet aktivt for at fremme brugen af vedvarende energikilder. I dag kommer godt 45 % af øens samlede energiforbrug fra sol, vind og biomasse, og på sigt er det målet, at Ærø kan blive selvforsynede med vedvarende energi. Med etableringen af verdens største solvarmeanlæg i Marstal og et samlet solfangerareal på m 2 på øens tre fjernvarmeværker, har Ærø vist, at det er muligt at bruge solens energi til miljøvenlig fjernvarmeproduktion. Således bliver næsten en fjerdedel af øens fjernvarme i dag alene produceret fra solens energi. De første erfaringer Allerede tilbage i 1989 tog en gruppe energibevidste ærøboere initiativ til etablering af et kombineret energianlæg i Ærøskøbing baseret 100 % på vedvarende energikilder. Målet var at dække cirka 90 % af byens fjernvarmeforbrug og % af elforbruget. Store solfangeranlæg til fjernvarmeproduktion er siden 90 erne i antal øget støt, og i Danmark er der i dag installeret mere end m 2 storskala solvarmeanlæg til fjernvarmeproduktion. Heraf er næsten m 2 placeret på den lille solskins-ø Ærø Anlægget bestod i sin oprindelige form af en halmkedel med røggaskøler, varmepumpe, vindmøller, solfangere og motorgeneratoranlæg baseret på biogas. Sidstnævnte blev dog, til stor ærgrelse for initiativgruppen, droppet og erstattet med en dieselgenerator, som var en forudsætning for at anlægget kunne opføres med anlægstilskud fra Energistyrelsen. Anlægget nåede desværre kun at være i drift nogle år, før det gik konkurs, på grund af faldende oliepriser, som anlæggets økonomi var bundet op på. Anlægget blev efterfølgende opkøbt af Ærøskøbing fjernvarmeselskab og er i dag stadig og baseret 100 % på vedvarende energi fra m 2 solfangere samt halm og træpiller. Ta med til Ærø Fyns kredsen af Dansk Gartneri arrangerer bustur til Ærø lørdag d. 9. oktober. Der er afgang fra Hvidkærvej kl og hjemkomst ca. kl Vi kører i bus til Svendborg, sejler til Ærøskøbing og kører rundt i bussen til Ærøs energi-projekter. Der vil være stop ved solvarmeanlæg, vindmøller og fjernvarmeværkerne, og undervejs vil energikonsulent på Ærø, Rune Schmidt, fortælle om projekterne og lidt andet om Ærø. Turen er gratis for medlemmer af Fyns kredsen. For øvrige er prisen 200 kr pr. person for hele turen. Tilmelding senest onsdag d. 29. september til Linda Hansen, eller på telefon

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07 FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG DAGSORDEN Området Varmeforbrug i dag Udbygningstakt for fjernvarme Om fjernvarme Jeres indflydelse på projektet OMRÅDET VARMEBEHOV I DAG Varmebehov MWh 1.243 bygninger Samlet

Læs mere

TIL GAVN FOR GARTNERE

TIL GAVN FOR GARTNERE Workshop 2, 7. december 2011 Workshop 2, 7. december 2011 Energianvendelse og klima med omtanke Dagens tema: Lys, isolering, varmestyring og ledelsesfokus. Sidst: Luftfugtighed, klimastyring og plantekvalitet.

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Projektsammendrag Ærøskøbing Fjernvarme Ærø Danmark

Projektsammendrag Ærøskøbing Fjernvarme Ærø Danmark skøbing Fjernvarme Beskrivelse skøbing Fjernvarmes produktionsanlæg består af en halmkedel på 1.600 kw, samt et solfangeranlæg på ca. 4.900 m 2 leveret af ARCON Solvarme. Ved etableringen af solvarmeanlægget

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Tal om gartneriet 2013

Tal om gartneriet 2013 Tal om gartneriet 2013 Indholdsfortegnelse STRUKTUR... 3 ØKONOMI... 3 EKSPORT... 6 ERHVERVET I TAL TABEL 1 - ANTAL VIRKSOMHEDER MED VÆKSTHUSPRODUKTION.. 8 TABEL 2 - AREAL MED VÆKSTHUSPRODUKTION OG DRIVAREAL

Læs mere

SOLEN HAR MEGET AT GI

SOLEN HAR MEGET AT GI SOLEN HAR MEGET AT GI MARSTAL FJERNVARME A.M.B.A. HISTORIEN OM ET FORSØG, DER BLEV EN FAST FORSYNINGSKILDE PÅ UDKIG EFTER MILJØVENLIG VARME Det var et sammenfald af flere omstændigheder, som tændte idéen

Læs mere

SOLVARME MM. VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK

SOLVARME MM. VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK SOLVARME MM. VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK Sydlangeland Fjernvarme Forslag til solvarme Informationsmøde 1 FREMTIDENS OPVARMNING I VEDDUM SKELUND OG VISBORG UDGANGSPUNKT: I ejer Veddum Skelund

Læs mere

Garneriet Hjortebjerg på vej mod at blive energiproducent.

Garneriet Hjortebjerg på vej mod at blive energiproducent. Garneriet Hjortebjerg på vej mod at blive energiproducent. Stig Niemi Sørensen Enopsol ApS Tuborg Boulevard 12, 3 2900 Hellerup INDLEDNING Gartneriet Hjortebjerg tager som det første gartneri i Danmark

Læs mere

Lavenergibyggeri. - en udfordring for fjernvarmen. Temamøde 30. november 2011. Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme

Lavenergibyggeri. - en udfordring for fjernvarmen. Temamøde 30. november 2011. Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme Lavenergibyggeri - en udfordring for fjernvarmen Temamøde 30. november 2011 Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme Uddrag af Overordnede politikker Formål samt mål og midler for Brædstrup Fjernvarme Brædstrup

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Projektsammendrag Nordby/Mårup Samsø Danmark

Projektsammendrag Nordby/Mårup Samsø Danmark Beskrivelse Sol og flis i Varmeværk med solfangere og flisfyr. Fjernvarmeværket i får varmen fra 2.500 m2 solfangere og en 900 kw kedel, der fyres med træflis. Ideen til værket kom i 1998. En gruppe borgere

Læs mere

VI HAR GJORT DET UMULIGE MULIGT SOL+ LØSNINGEN. www.sonnenkraft.dk

VI HAR GJORT DET UMULIGE MULIGT SOL+ LØSNINGEN. www.sonnenkraft.dk VI HAR GJORT DET UMULIGE MULIGT SOL+ LØSNINGEN SOL OG LUFT, DEN IDEELLE KOMBINATION MED DEN BEDSTE VARMEPUMPE I SIN KLASSE ET BOOST TIL EKSISTERENDE SOLVARMESYSTEMER * A2/W35 COP 4,02 i henhold til testresultat

Læs mere

Energistyrelsen uddeler de første tilskud til energitunge virksomheder fra puljen VE til proces.

Energistyrelsen uddeler de første tilskud til energitunge virksomheder fra puljen VE til proces. Nyhedsbrev oktober 2013 nr. 2 VE-proces Ordningen er kommet godt fra start Rørføring på vej mod et gartneri. Kære Læser Energistyrelsen uddeler de første tilskud til energitunge virksomheder fra puljen

Læs mere

Tilskud til energioptimering

Tilskud til energioptimering Tilskud til energioptimering Præsentation Peter Jonsson, Maskinmester, 48 år. Kommer fra SE Big Blue, som er SE s energirådgivningsselskab Baggrund er over 20 års erfaring med ledelse af tekniske afdelinger

Læs mere

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Konstruktørdag fremtidens byggestile Konstruktørdag Fremtidens byggestile Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Fremtiden? Fremtidens byggestile lavenergi Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden?

Læs mere

Hvem er han? Leo Holm Maskinmester Har siden 1988, arbejdet med fjernvarme og alternative energikilder

Hvem er han? Leo Holm Maskinmester Har siden 1988, arbejdet med fjernvarme og alternative energikilder Hvem er han? Leo Holm Maskinmester Har siden 1988, arbejdet med fjernvarme og alternative energikilder Marstal Fjernvarme Opstart 1962 A.m.b.a. selskab 1.420 forbrugere Ca. 32 km hovedledning Normaltårsproduktion

Læs mere

Rask Mølle Varmeværk

Rask Mølle Varmeværk Rask Mølle Varmeværk Ordinær generalforsamling Tirsdag 11/6-2013 Formandens beretning om året der gik. Indledning: Det har hidtil været en tradition for mine forgængere at indlede formandsberetningen med

Læs mere

Nyt om støtteordninger. Konsulent Bjarne Pugholm Johansen, Dansk Gartneri E-mail: bpj@danskgartneri.dk Tlf. 33 39 45 46

Nyt om støtteordninger. Konsulent Bjarne Pugholm Johansen, Dansk Gartneri E-mail: bpj@danskgartneri.dk Tlf. 33 39 45 46 Nyt om støtteordninger Konsulent Bjarne Pugholm Johansen, Dansk Gartneri E-mail: bpj@danskgartneri.dk Tlf. 33 39 45 46 Agenda Miljøteknologiordningen i 2015 Tilskud til skovtilplantning, læhegn mv. Det

Læs mere

Solvarme i Mou. Marts 2013 Leif Hornbak,Tjæreborg Industri

Solvarme i Mou. Marts 2013 Leif Hornbak,Tjæreborg Industri Solvarme i Mou Marts 2013 Leif Hornbak,Tjæreborg Industri Side 2 af 18 Solvarme: I de senere år har solvarme for alvor vundet indpas i den danske fjernvarmeforsyning. Årsagen hertil skal findes i de stigende

Læs mere

Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen. Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk

Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen. Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk Ver. BLP/01.06.2015 Baggrund Fossile brændsler skal udfases Øget elektrificering - udbygning

Læs mere

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper Svend Pedersen Center for Køle- og Varmepumpeteknik God energirådgivning - Varmepumper 1 Indhold Hvilke typer varmepumper findes der I hvilke situationer er

Læs mere

Ansøgning-kontrakt om tilskud

Ansøgning-kontrakt om tilskud Ansøgning-kontrakt om tilskud Ansøger Navn: El-varme Adresse: Postnr. og by: Tlf. /mobil: E-mail: Naturgas Kontonr.: Reg.nr. (4 Kontonummer cifre) (10 cifre starter evt. med 0'er) Boligtype: helårsbolig:

Læs mere

Installationer - besparelsesmuligheder

Installationer - besparelsesmuligheder Installationer - besparelsesmuligheder Nuværende energiløsninger Udskiftning af oliekedel Udskiftning af gaskedel Konvertering til fjernvarme Konvertering til jordvarmeanlæg Konvertering til luft-vandvarmepumpe

Læs mere

inspirerende undervisning

inspirerende undervisning laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Elevvejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Vølund Varmeteknik. Spar penge og CO 2. - se hvordan... Energitilskud CO2-besparelse Lavere elvarmeafgift Håndværkerfradrag. Member of the NIBE Group

Vølund Varmeteknik. Spar penge og CO 2. - se hvordan... Energitilskud CO2-besparelse Lavere elvarmeafgift Håndværkerfradrag. Member of the NIBE Group Vølund Varmeteknik Spar penge og CO 2 - se hvordan... Energitilskud CO2-besparelse Lavere elvarmeafgift Håndværkerfradrag Member of the NIBE Group Tilskud til energiforbedringer Der kan være mange penge

Læs mere

Rask Mølle Varmeværk

Rask Mølle Varmeværk Rask Mølle Varmeværk Ordinær generalforsamling Torsdag 26/6-2014 Formandens beretning om året der gik. Indledning: Regnskabsåret 2013/2014 har været et økonomisk rigtig godt år for Rask Mølle Varmeværk.

Læs mere

Indsæt intro-billede

Indsæt intro-billede Indsæt intro-billede Muligheder for udskiftning af olieog naturgasfyr Energistyrelsens uvildige rådgivning om udskiftning af olie- og naturgasfyr udføres af Energitjenesten i samarbejde med, Bolius og

Læs mere

Rørholt se. Anlægget 5 6 km syd for Dronninglund se

Rørholt se. Anlægget 5 6 km syd for Dronninglund se Rørholt se Biogasanlæg yder 8-900 kw gas som løbende omsættes i en gasmotor til 320-360 kw strøm og varme fra motor bortventileres. 5 møller som samlet kan yde 4 mw el ved maks produktion. Anlægget 5 6

Læs mere

Hejrevangens Boligselskab

Hejrevangens Boligselskab Hejrevangens Boligselskab Projektforslag vedr. ændring af blokvarmecentral 28-07-2009 HENRIK LARSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S GODTHÅBSVÆNGET 4 2000 FREDERIKSBERG Telefon 38104204 Telefax 38114204 Projektforslag

Læs mere

Udredning vedrørende store varmelagre og varmepumper

Udredning vedrørende store varmelagre og varmepumper : Afdelingsleder PlanEnergi pas@planenergi.dk PlanEnergi: 30 års erfaring med vedvarende energi biomasse biogas solvarme sæsonvarmelagring varmepumper fjernvarme energiplanlægning Formålet med opgaven

Læs mere

VARMEVÆRKETS. skriftlige. beretning. for

VARMEVÆRKETS. skriftlige. beretning. for VARMEVÆRKETS skriftlige beretning for regnskabsåret 2014 Indholdsfortegnelse: Side Forbrugere ------------------------------------------------------------- 3 Regnskabet 2014 ------------------------------------------------------

Læs mere

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt Biogas Ringkjøbing-Skjern Lars Byberg, Bioenergikoordinator Kortlægning af bioenergi i Ringkøbing-Skjern Kommune Bioenergi Gas Flydende Fast CO 2 deponering

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Maskinmesteren. Solvarmeanlæg bliver en hybrid. management and technology

Maskinmesteren. Solvarmeanlæg bliver en hybrid. management and technology Maskinmestrenes Forening maj juli 2015 nr. 75 Maskinmesteren management and technology Solvarmeanlæg bliver en hybrid Verdens første kommercielle solvarmeanlæg af flade solpaneler og paraboler etableres

Læs mere

Clorius Energistyring. Besparelser med optimal komfort

Clorius Energistyring. Besparelser med optimal komfort 99.50.20-A Clorius Energistyring Besparelser med optimal komfort En vejledning til hvordan du kan holde varmen og samtidig belaste miljøet og din økonomi mindst muligt! Gælder for 1-strengede anlæg. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Landsbyvarme med ATES.

Landsbyvarme med ATES. Landsbyvarme med ATES. Civilingeniør Stig Niemi Sørensen www.enopsol.dk Indledning Det er i dag muligt at producere helt fossil- og CO 2-fri varme til de danske landsbyer og vel at mærke til konkurrencedygtige

Læs mere

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites (RTS) Formål Optimere energiforsyningen til Remote Telecom

Læs mere

Projektsammendrag Brædstrup Fjernvarme Danmark

Projektsammendrag Brædstrup Fjernvarme Danmark Beskrivelse 8000 m2 solvarmeanlæg til fjernvarmeproduktion. Solvarmeanlægget producerer varme til fjernvarmenettet sammen med 2 gasmotorer. Solvarmeanlægget er det første af sin art, der i så stor målestok

Læs mere

VE til proces. Energikonference 30. september 2015 Eva Lembke

VE til proces. Energikonference 30. september 2015 Eva Lembke VE til proces Energikonference 30. september 2015 Eva Lembke VE til proces teamet Astrid Rathe (chef) Ásbjørg Abrahamsen Astrid Hostrup Charlotte Forsingdal Christine Ravnholt Hartmann Eva Lembke Helle

Læs mere

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 16. december 2014 Udarbejdet af: Nina Detlefsen & Jesper Koch Kontrolleret af: Kim Clausen Beskrivelse: Denne

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

Hjallerup Fjernvarme A.m.b.a. Beretning for 2012-2013.

Hjallerup Fjernvarme A.m.b.a. Beretning for 2012-2013. Hjallerup Fjernvarme A.m.b.a. Beretning for 2012-2013. Ordinær generalforsamling 2012 2013. På Hjallerup Fjernvarmes vegne vil jeg byde velkommen til Hjallerup Fjernvarmes ordinære generalforsamling 2012

Læs mere

Fremtidens fjernvarme

Fremtidens fjernvarme Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 89 Offentligt Fremtidens fjernvarme Et koncept for et skalérbart fjernvarmenet, der ved hjælp af lodrette jordvarmeboringer og varmepumper,

Læs mere

Innovative energiløsninger i statens bygninger

Innovative energiløsninger i statens bygninger Innovative energiløsninger i statens bygninger Forord Stort potentiale i byggeriet Bygninger står i dag for omkring 40 % af vores energiforbrug. Derfor er der store klima-gevinster at hente, hvis vi skaber

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 PROGRAM Velkomst Jørgen Niemann Jensen, Randers Kommune Program Jørgen Røhr Jensen, NIRAS Den globale udfordring Torben Chrintz, NIRAS Klimaplan for Randers Kommune

Læs mere

VE til proces. Temadag: VE til proces 27. november 2013. Jette Ellegaard Vejen

VE til proces. Temadag: VE til proces 27. november 2013. Jette Ellegaard Vejen VE til proces Temadag: VE til proces 27. november 2013 Jette Ellegaard Vejen VE til proces - energiaftalen Energiaftalen af 22. marts 2012: Puljen skal fremme energieffektiv konvertering til vedvarende

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

Peter Dallerup. Ingeniør SustainHort

Peter Dallerup. Ingeniør SustainHort Peter Dallerup Ingeniør SustainHort SustainHort - energioptimering i gartnerier Hovedaktiviteter Dannelse af netværk af leverandøre til gartneribranchen. Sammensætte produkter i energibesparende pakkeløsninger.

Læs mere

Anvend solens energi til varmt vand og opvarmning

Anvend solens energi til varmt vand og opvarmning solvarme Anvend solens energi til varmt vand og opvarmning www.hstarm.dk Tag hul på en solskinshistorie Solvarme er en god idé. Solen giver os gratis og vedvarende energi. Faktisk skinner solen 1.800 timer

Læs mere

Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft!

Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft! Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft! www.sonnenkraft.dk Derfor er solvarme genialt forever clever Der er masser af god energi i solen Solenergi og energireserver sat i forhold til jordens

Læs mere

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Røde Vejmølle Parken Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Krav Forudsætninger Bygningen er opført 1971 Opvarmet etageareal Før 160 m2 Efter 172 m2 Derudover er der følgende arealer,

Læs mere

Forudsætninger for beregning af Energimærket. Samlet vurdering af ejendommens energimæssige tilstand

Forudsætninger for beregning af Energimærket. Samlet vurdering af ejendommens energimæssige tilstand Energimærke nr.: E 6-1875-65 Energimærket er gyldigt i 3 år fra: 16. maj 26 Ejendommens BBR nr.: 253 37261 1 Byggeår: 1974 Anvendelse: Enfamiliehus Ejendommens adresse: Hinbjerg 15, 269 Karlslunde Forudsætninger

Læs mere

VE til proces. DAU konference Energi management Carlsberg - Fredericia 19. juni 2014. Charlotte Forsingdal

VE til proces. DAU konference Energi management Carlsberg - Fredericia 19. juni 2014. Charlotte Forsingdal VE til proces DAU konference Energi management Carlsberg - Fredericia 19. juni 2014 Charlotte Forsingdal VE til proces - energiaftalen Energiaftalen af 22. marts 2012: Puljen skal fremme energieffektiv

Læs mere

OMEGA-opgave for indskoling

OMEGA-opgave for indskoling OMEGA-opgave for indskoling Tema: Vandforbrug Vand der kommer i vores vandhaner kommer nede fra jorden. Det er undervejs i lang tid og skal både renses, pumpes og ledes bort i kloakken bagefter igen. Billede:

Læs mere

Smart energi - Smart varme

Smart energi - Smart varme Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

Varmepumper tendenser og udvikling. Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik

Varmepumper tendenser og udvikling. Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik Varmepumper tendenser og udvikling Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik Indhold Situation i EU og Danmark, politiske mål. Politiske mål EU Politiske mål Danmark og udfasning

Læs mere

Praktiske udfordringer ved fremme af hybridløsninger

Praktiske udfordringer ved fremme af hybridløsninger 12. maj 2015 - Gastekniske Dage 2015 Praktiske udfordringer ved fremme af hybridløsninger Set fra produktleverandøren Vaillant A/S, Anders Zeeberg Hybrid - hvad er det? Hybrid stammer oprindeligt fra latin

Læs mere

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling En ny stærk økologipolitik - på vej mod en grøn omstilling Fødevareministerens økologipolitiske udspil November 2011 Fødevareministerens November 2011 kologipolitiske udspil En stærk økologipolitik Økologi

Læs mere

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper Svend Pedersen Center for Køle- og Varmepumpeteknik God energirådgivning - Varmepumper 1 Splitunits udedel Installation af udedel Står den rigtigt Er der god

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

Solvarme 2: Danske solvarmeanlæg til rumopvarmning - er det den rigtige type anlæg?

Solvarme 2: Danske solvarmeanlæg til rumopvarmning - er det den rigtige type anlæg? Solvarme 2: Danske solvarmeanlæg til rumopvarmning - er det den rigtige type anlæg? I Danmark er der en udbredt praksis for at solvarmeanlæg til rumopvarmning udføres efter et princip, som f.eks. ikke

Læs mere

4000 C magma. Fjernvarme fra geotermianlæg

4000 C magma. Fjernvarme fra geotermianlæg Fjernvarme fra geotermianlæg Geotermianlæg producerer varme fra jordens indre ved at pumpe varmt vand op fra undergrunden og overføre varmen til fjernvarmenet med varmevekslere og varmepumper. Vind og

Læs mere

En virksomhed med visioner

En virksomhed med visioner En virksomhed med visioner Muligheder på elmarkedet Elmarkedet i korte træk Spot Sikring Influenter på prisen Udbuddet af strøm Hvor meget er der tilråde i markedet Efterspørgslen Dagsbasis Årskontrakter

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Fokus på fjernvarme. Undgå ekstra regninger på grund af dårlig afkøling

Fokus på fjernvarme. Undgå ekstra regninger på grund af dårlig afkøling Fokus på fjernvarme Undgå ekstra regninger på grund af dårlig afkøling Aflæsningsspecifikation Målernr. Dato Aflæsning El 010106 36663 Varme 010106 90,514 Vand 010106 1009 Afkøling Installation Grad Enh

Læs mere

Grøn energi skaber aktivitet og beskæftigelse

Grøn energi skaber aktivitet og beskæftigelse Grøn energi skaber aktivitet og beskæftigelse Af Preben Maegaard og Jane Kruse Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Nu er der jo kommet gang i tingene på energicentret igen? Den bemærkning hører vi

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

Stoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014

Stoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014 Stoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014 Solvarme og varmepumpe 1 Oversigt 1. Baggrund for projektet 2. Solvarme 3. Varmepumpe 4. Nye produktionsenheder 5. Stabile

Læs mere

Grontmij Grundvandskøling

Grontmij Grundvandskøling Copyright 2012 2014 Grontmij A/S CVR 48233511 Grontmij Grundvandskøling Fordele, udfordringer og økonomi 1 Pia Rasmussen Energiingeniør og projektleder Københavns Lufthavn Ajour / CoolEnergy 27. november

Læs mere

Nu bliver varmen dyrere

Nu bliver varmen dyrere Nu bliver varmen dyrere Det er i denne tid, at det for alvor begynder at blive koldt. Men det kan blive en dyr fornøjelse for de danske husstande at holde varmen. Energipriserne går hele tiden opad. Af

Læs mere

Lagring af vedvarende energi

Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Et skridt på vejen mod en CO2-neutral Øresundsregion er at undersøge, hvilke løsninger til lagring af vedvarende energi, der kan tilpasses fremtidens

Læs mere

Ventilation, varmegenvinding, varme, køl og varmt brugsvand i nul-energi huse

Ventilation, varmegenvinding, varme, køl og varmt brugsvand i nul-energi huse Ventilation, varmegenvinding, varme, køl og varmt brugsvand i nul-energi huse 2007 2009 Leverandør af»hjertet«til vinderprojektet i Solar Decathlon 2007. I 2007 leverede Nilan A/S teknologi til vinderprojektet

Læs mere

Automationsstrategi - hvor svært kan det være?

Automationsstrategi - hvor svært kan det være? Automationsstrategi - hvor svært kan det være? Smart Grid: Hvad bliver forskellen på energioptimering og smart grid optimering? v/ Chefkonsulent Steen Kramer Jensen, Energinet.dk 1 Agenda Energinet.dk?

Læs mere

Thisted Varmeforsyning

Thisted Varmeforsyning - Termisk komfort til enhver tid Kort & godt om a.m.b.a. Ringvej 26 7700 Thisted Tlf. 97 92 66 66 Fax 96 17 71 66 www.thisted-varmeforsyning.dk post@thisted-varmeforsyning.dk CVR nr. 30 99 25 12 Stiftet:

Læs mere

NBE SOLVARME INDHOLD: 2 Valg af størrelse. 3 Information. 4 Installations tips. 5 Anlægs typer / el tilslutning. 11-13 Styringen. 14 Garanti.

NBE SOLVARME INDHOLD: 2 Valg af størrelse. 3 Information. 4 Installations tips. 5 Anlægs typer / el tilslutning. 11-13 Styringen. 14 Garanti. SOLVARME INDHOLD: 2 Valg af størrelse. 3 Information. 4 Installations tips. 5 Anlægs typer / el tilslutning 11-13 Styringen. 14 Garanti. SOLVARME Solfanger størrelse og tank valg. Som tommel-finger regel

Læs mere

Delprojektet Produktionsstyring og energibesparende klimastyring.

Delprojektet Produktionsstyring og energibesparende klimastyring. 1 Delprojektet Produktionsstyring og energibesparende klimastyring. Kulturtid i produktionsplanlægningen ændres, hvis man eksempelvis beslutter at ændre temperatur sætpunktet på klimacomputeren for den

Læs mere

DGF Gastekniske Dage 2014 Præsentation af Hybrid teknologi til små og store anlæg

DGF Gastekniske Dage 2014 Præsentation af Hybrid teknologi til små og store anlæg DGF Gastekniske Dage 2014 Præsentation af Hybrid teknologi til små og store anlæg Af: Brian Nielsen PRM Robert Bosch A/S 1 Hybridteknologi HYBRID betyder sammensmeltning af 2 eller flere teknologier Mest

Læs mere

Fremme af varmepumper i Danmark

Fremme af varmepumper i Danmark Fremme af varmepumper i Danmark Energipolitisk fokus og skrotningsordningen Mikkel Sørensen Energipolitisk fokus I juni 2005 fremlagde regeringen Energistrategi 2025. I en baggrundsrapport blev varmepumper

Læs mere

Nationale aktiviteter, der bygger bro mellem gaskedler og grøn vindstrøm (Hybridanlæg)

Nationale aktiviteter, der bygger bro mellem gaskedler og grøn vindstrøm (Hybridanlæg) Nationale aktiviteter, der bygger bro mellem gaskedler og grøn vindstrøm (Hybridanlæg) Gastekniske Dage 2015, Billund Svend Pedersen, Teknologisk Institut Baggrund Et ud af i alt 4 VE orienterede projekter

Læs mere

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26.

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. maj 2010 Introduktion til esbensen Esbensen Rådgivende Ingeniører

Læs mere

ID: Dæk 14 Generelle forudsætninger for klimaskærmen Forudsætninger for aktuel standardværdi

ID: Dæk 14 Generelle forudsætninger for klimaskærmen Forudsætninger for aktuel standardværdi ID: Dæk 14 Generelle forudsætninger for klimaskærmen Forudsætninger for aktuel Valg af Terrændæk uden isolering - Isolering af beton fundament Generelle forudsætninger for er: Klimaskærm (Tage, ydervægge,

Læs mere

Anvend solens energi til varmt vand og opvarmning

Anvend solens energi til varmt vand og opvarmning solvarme Anvend solens energi til varmt vand og opvarmning www.baxi.dk Tag hul på en solskinshistorie Solvarme er en indlysende god idé. Solen giver os gratis og vedvarende energi. Faktisk skinner solen

Læs mere

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020.

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Formålet med gartneribrugets fonde er at etablere et finansielt grundlag for tilskud til rammeforbedrende aktiviteter for sektoren gartneri og frugtavl. Fondenes

Læs mere

Fjernvarme er billig men nu kan det blive endnu billigere GULDBORGSUND FORSYNING

Fjernvarme er billig men nu kan det blive endnu billigere GULDBORGSUND FORSYNING Fjernvarme er billig men nu kan det blive endnu billigere GULDBORGSUND FORSYNING Fjernvarme er billig men nu kan det blive endnu billigere Fra 1. januar 2012 ændrer Guldborgsund Forsyning prisstrukturen

Læs mere

Grøn energi i hjemmet

Grøn energi i hjemmet Grøn energi i hjemmet Om denne pjece. Miljøministeriet har i samarbejde med Peter Bang Research A/S udarbejdet pjecen Grøn energi i hjemmet som e-magasin. Vi er gået sammen for at informere danske husejere

Læs mere

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse Bioøkonomien - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse ACO Academy, Büdelsdorf 21. oktober 2013 Christian Eriksen, ProjectZero Agenda Baggrund Sønderborg-områdets ProjectZero

Læs mere

TID OG STED. Sted. Dato. Nordsjælland Farum Park Sportog konferencecenter Farum Park 2 3520 Farum. Tirsdag den 26. september 2006

TID OG STED. Sted. Dato. Nordsjælland Farum Park Sportog konferencecenter Farum Park 2 3520 Farum. Tirsdag den 26. september 2006 TID OG STED Sted Nordsjælland Farum Park Sportog konferencecenter Farum Park 2 3520 Farum Nordjylland Hotel Hvide Hus Aalborg Vesterbro 2 9000 Aalborg Midtjylland Hotel Eyde Torvet 1 7400 Herning Syd-Vestjylland

Læs mere

Solvarme gennem 20 år jubilæum

Solvarme gennem 20 år jubilæum Solvarme gennem 20 år jubilæum Hvad har vi lært om drift og vedligeholdelse af solvarmeanlæg. v/ Leo Holm, Arcon-Sunmark A/S Sol erfa gruppe historie Den 7. februar 1995 startes den 1. erfagruppe. Deltagere

Læs mere

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 Københavns Energi De nye energibestemmelser og deres umiddelbare konsekvenser for planlægning og gennemførelse af bygge- og renoveringsprojekter J.C. Sørensen Projektleder

Læs mere

Hub North. Den 30. November 2010

Hub North. Den 30. November 2010 Hub North Den 30. November 2010 AAU s Fundraising og Projektledelseskontor Jane Tymm-Andersen Jet@adm.aau.dk Fundraising & Projektledelseskontor Giver assistance i forbindelse med udarbejdelse af projektansøgninger,

Læs mere

Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a

Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a Randers Kommune har udarbejdet følgende projektforslag om tilslutningspligt til Værum-Ørum

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Energimærkning SIDE 1 AF 7

Energimærkning SIDE 1 AF 7 SIDE 1 AF 7 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Glesborg Bygade 69 8585 Glesborg 707-103083-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser. Energimærkningen

Læs mere