E-læring på læreruddannelsen og sygeplejerskeuddannelsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "E-læring på læreruddannelsen og sygeplejerskeuddannelsen"

Transkript

1 E-læring på læreruddannelsen og sygeplejerskeuddannelsen

2 E-læring på læreruddannelsen og sygeplejerskeuddannelsen 2014 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

3 E-læring på læreruddannelsen og sygeplejerskeuddannelsen 2014 Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Rosendahls Schultz Grafisk a/s Eftertryk med kildeangivelse er tilladt Bestilles hos: Alle boghandlere 40,- kr. inkl. moms ISBN Foto: Scanpix

4 Indhold Forord 5 1 Resume 7 2 Indledning Undersøgelsens formål Centrale begreber Definition af e-læring Definition af praksisnære professionskompetencer Design og metode Udvælgelse af uddannelsesudbud Deskresearch og skriftligt materiale fra professionshøjskolerne Interview Registerundersøgelse Projektgruppe Læsevejledning 15 3 Hvad er det særlige ved e-læringsstuderende? Kun en mindre del af de studerende vælger e-læring En eftertragtet uddannelsesform blandt modne studerende Studerende på e-læringsuddannelser er ældre og kvinder Fleksibilitet er i høj kurs Familielivet vejer tungt for studerende på e-læringsuddannelser Studerende på e-læringsuddannelser er bosat længere væk Flere studerende på e-læringsuddannelser har ingen gymnasial ungdomsuddannelse Der er kun en lille forskel i karakterer i bachelorprojektet mellem studerende på den ordinære uddannelse og e-læringsuddannelsen 25

5 4 Hvordan tilrettelægger professionshøjskolerne e-læringsuddannelserne? Professionshøjskolerne giver ikke e-læring den samme opmærksomhed E-læring er tilrettelagt forskelligt fra den ordinære uddannelse Optagelse på en e-læringsuddannelse kræver grundig vejledning Fleksibilitet kræver planlægning og ansvarlighed E-læringsstuderende følger de samme praktikforløb De studerende og underviserne er uenige om formålet med tilstedeværelsesundervisningen Samkørsel af e-læringsundervisning og ordinær undervisning To perspektiver på tilstedeværelsesseminarerne Størstedelen af uddannelsen foregår mellem seminarerne Digitale læringsplatforme skaber fleksibilitet Gode it-kompetencer styrker kvaliteten af e-læringsuddannelsen Kontakten mellem underviser og studerende er udfordret Studiegrupper fremmer faglig fordybelse og sociale relationer Underviserne savner en strategi for kompetenceudvikling 52 5 Hvordan tilegner de studeredende sig professionskompetencer? Tilegnelsen af praksisnære professionskompetencer foregår på praktikstederne Samme formelle betingelser for praktik E-læringsstuderende udfordres af fagsprog og mundtlig formidling Relationelle kompetencer Erhvervstilknytning kan være både en fordel og en ulempe Erhvervstilknytning kan fremme de praksisnære kompetencer Erhvervstilknytning kan hæmme de praksisnære kompetencer 63 6 Litteratur 67 Appendiks Appendiks A Metode: 69

6 Forord Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) fremlægger i denne rapport en undersøgelse af professionskompetencer blandt e-læringsstuderende på læreruddannelsen og sygeplejerskeuddannelsen. Undersøgelsen belyser, hvordan professionshøjskolerne arbejder med at tilrettelægge e- læringsuddannelserne, og ser på, hvilke forhold der har betydning for, at de e-læringsstuderende tilegner sig praksisnære professionskompetencer i løbet af deres uddannelse. Undersøgelsen inddrager synspunkter fra ledere, undervisere, studievejledere, praktikkoordinatorer, praktikvejledere og studerende og giver et indblik i, hvilke muligheder og barrierer de oplever der er forbundet med at studere på en e-læringsuddannelse. Undersøgelsen indgår i EVA s handlingsplan og er gennemført i perioden fra september 2013 til august Jeg vil gerne sige tak til de sygeplejerske- og lærerstuderende samt professionshøjskoler, der har medvirket i undersøgelsen. Jeg håber, at undersøgelsen vil være et nyttigt bidrag til professionshøjskolernes arbejde med at fremme kvaliteten af deres e-læringsuddannelser særligt arbejdet med at give de e-læringsstuderende et solidt læringsudbytte og ikke mindst tilstrækkelige praksisnære professionskompetencer. Mikkel Haarder Direktør E-læring på læreruddannelsen og sygeplejerskeuddannelsen 5

7

8 1 Resume Denne rapport sætter fokus på, hvordan studerende, der følger en professionsbacheloruddannelse tilrettelagt som e-læring, tilegner sig praksisnære professionskompetencer. Rapporten tegner en karakteristik af de studerende på e-læringsuddannelserne til henholdsvis lærer og sygeplejerske, og rapporten beskriver nogle af de tiltag, som professionshøjskolerne har sat i værk for at tilrettelægge e-læringsuddannelser, der sikrer, at de e-læringsstuderende opbygger de professionskompetencer, de skal besidde, når de skal ud på arbejdsmarkedet. Rapporten belyser desuden en række forhold, der har betydning for de e-læringsstuderendes tilegnelse af praksisnære professionskompetencer. Samlet set tegner undersøgelsen et billede af, at der er en række forhold både forhold, der vedrører undervisningen, og forhold, der knytter sig til de e-læringsstuderendes studieliv der har indflydelse på de e-læringsstuderendes muligheder for at tilegne sig praksisnære professionskompetencer gennem e-læring. Undersøgelsen bygger dels på registerdata, dels på interview med ledere, undervisere, vejledere og studerende på seks udbud af læreruddannelsen og sygeplejerskeuddannelsen. Fleksibilitet er eftertragtet E-læringsuddannelsen er eftertragtet især blandt ældre og mere etablerede studerende. Overordnet set peger undersøgelsen på, at e-læringsuddannelsen er eftertragtet, fordi den giver de studerende mulighed for at tilrettelægge et fleksibelt studieliv i kombination med at have familie og arbejde eller bopæl langt fra professionshøjskolen. Fleksibilitet stiller krav til undervisere og studerende Undersøgelsen peger på, at en række forhold er afgørende for, at e-læringsuddannelsen kan fungere optimalt. For det første peger interviewpersonerne på, at det er vigtigt med en god vejledning af de studerende, før de bliver optaget på en e-læringsuddannelse. Professionshøjskolernes studievejledning E-læring på læreruddannelsen og sygeplejerskeuddannelsen 7

9 spiller en vigtig rolle i den forbindelse. De studerende skal forberedes på, at e-læringsuddannelsen er et fuldtidsstudie, og at uddannelsen i høj grad lægger op til en selvstændig arbejdsform. Det forhold, at e-læringsuddannelsen er kendetegnet ved sit daglige fravær af social interaktion mellem de studerende, lægger studievejlederne vægt på at fortælle særligt helt unge studerende, der ønsker at blive optaget på en e-læringsuddannelse. Nogle studievejledere forklarer, at de i udgangspunktet fraråder de helt unge at søge optagelse på e-læringsuddannelsen. Undersøgelsen viser, at en langsigtet planlægning af undervisningen er nødvendig. De e-læringsstuderende har behov for at kende datoer for tilstedeværelsesseminarer i god tid, da de ofte kommer langvejs fra for at deltage i seminarerne. Professionshøjskolerne gør deres bedste for at imødekomme de e-læringsstuderendes behov for langsigtet planlægning. Flere undervisere gør dog opmærksom på, at en langsigtet planlægning af studieforløb har en række uhensigtsmæssige konsekvenser. Den ringe grad af fleksibilitet i forhold til datoer for tilstedeværelsesseminarer medfører, at de studerende bliver særligt sårbare over for aflysninger. En anden udfordring, som undervisere peger på, er, at kravet om langtidsplanlægning giver dem ringe mulighed for at få gode ideer undervejs i et undervisningsforløb. Ligesom en e-læringsuddannelse indebærer, at professionshøjskolen sørger for at planlægge uddannelsesaktiviteterne i god tid, peger undersøgelsen på, at de e-læringsstuderende skal indstille sig på at imødekomme en række krav til deres måde at studere på. Ud over at de e-læringsstuderende er nødt til at være mere ansvarsfulde og selvstændige i deres studieforløb, skal de også være det i deres hverdag for at få studielivet til at hænge sammen med deres øvrige forpligtelser over for familie og erhvervsarbejde. Undersøgelsen peger på, at studiegrupper kan medvirke til at fremme den faglige fordybelse og de sociale relationer blandt de e-læringsstuderende. Det mindre omfang af tilstedeværelsesundervisning betyder ofte, at der ikke bliver så meget tid til at få diskuteret den faglige teori. Derfor er studiegrupperne et vigtigt forum, hvor de studerende har mulighed for faglige diskussioner. Diskussionerne i studiegrupperne kan også medvirke til, at de studerende får koblet teorierne med praksis. Ud over at have nogle faglige funktioner har studiegrupperne også en social funktion de kan fungere som et socialt holdepunkt. Foruden at de sociale relationer kan have en værdi i sig selv, er studiegrupperne også med til at fastholde de studerende på uddannelsen. På grund af studiegruppernes centrale status bliver der på flere professionshøjskoler lagt en del arbejde i at få dem til at fungere. 8 Danmarks Evalueringsinstitut

10 Kontakten mellem undervisere og studerende er udfordret Når det fysiske møde mellem underviser og studerende reduceres til ca. tre dage om måneden, har det betydning for undervisernes forhold til de studerende. Undersøgelsen viser, at en del af underviserne oplever, at de har mindre føling med, hvor de studerende er i deres læringsproces. Omvendt forsøger nogle undervisere at imødegå denne problemstilling ved at kompensere med øget digital kontakt og ved at anlægge nye perspektiver på, hvad det vil sige at være en god underviser. Gode it-kompetencer styrker kvaliteten En stor del af kommunikationen på en e-læringsuddannelse foregår via de læringsplatforme, som professionshøjskolerne stiller til rådighed. For at en læringsplatform skal kunne udnyttes optimalt, er det vigtigt, at både undervisere og studerende har gode it-kompetencer. Undersøgelsen peger på, at nogle studerende og undervisere er udfordret med hensyn til disse kompetencer. Undersøgelsen viser, at professionshøjskolerne i større eller mindre grad arbejder på at styrke undervisernes forudsætninger for at undervise på e-læringsuddannelserne, og at nogle af underviserne efterspørger en samlet strategi for kompetenceudviklingen på e-læringsuddannelserne. På nogle institutioner foregår kompetenceudviklingen ifølge underviserne relativt uformelt, fx gennem sidemandsoplæring og videndeling mellem kollegaer, mens andre institutioner i højere grad prioriterer at efteruddanne underviserne og sætte fælles fokus på it-kompetencer. Erfaring har både positiv og negativ betydning for tilegnelsen af praksisnære professionskompetencer Undersøgelsen viser, at en række forhold fremmer de e-læringsstuderendes tilegnelse af praksisnære professionskompetencer. For det første peger interviewpersonerne på, at de e- læringsstuderendes alder, erhvervserfaring og tidligere uddannelse har betydning. Studerende på e-læringsuddannelserne er kendetegnet ved at være ældre end deres medstuderende på de ordinære udbud. Studerende på e-læringsuddannelserne har ofte relevant erhvervserfaring og uddannelse. En stor andel af de sygeplejerskestuderende har en social- og sundhedsuddannelse (SOSU-uddannelse) i bagagen, og de arbejder ofte som SOSU-hjælpere eller SOSU-assistenter sideløbende med e-læringsuddannelsen. Blandt de lærerstuderende arbejder flere sideløbende som lærervikarer. De e-læringsstuderende kan på den måde afprøve deres teoretiske viden i praksis i forbindelse med deres deltidsarbejde. Flere af de interviewede studerende peger på, at de har lettere ved at tilegne sig uddannelsens teoretiske kompetencer netop på grund af deres praktiske erfaring. Dette skyldes, at de studerende ofte allerede er fortrolige med den praktiske udførelse af deres fag og derfor kan koncentrere sig om at få tilknyttet det teoretiske perspektiv. På den anden side peger nogle af interviewpersonerne på, at de e-læringsstuderendes erhvervstilknytning i nogle tilfælde kan have negativ betydning for deres muligheder for at tilegne sig E-læring på læreruddannelsen og sygeplejerskeuddannelsen 9

11 professionskompetencer. Det kan være, ved at de e-læringsstuderende arbejder for meget ved siden af uddannelsen og derfor ikke har tid nok til studierne. For sygeplejerskestuderende med SOSU-baggrund gælder det desuden, at de kan være udfordret med hensyn til at aflægge vaner, rutiner og arbejdsgange, som knytter sig til deres tidligere eller nuværende job i kraft af deres SOSU-uddannelse. Endelig viser undersøgelsen, at e-læringsuddannelserne typisk er tilrettelagt med et stort fokus på skriftlig kommunikation og formidling. Det betyder, at de e-læringsstuderende kan være udfordret med hensyn til at mestre fagsprog og mundtlig formidling. 10 Danmarks Evalueringsinstitut

12 2 Indledning 2.1 Undersøgelsens formål Et stigende antal professionshøjskoler vælger at udbyde deres traditionelle professionsbacheloruddannelser som helt eller delvist netbaserede uddannelser såkaldte e-læringsuddannelser. En professionsbacheloruddannelse gennem e-læring svarer i indhold og omfang til en ordinær professionsbacheloruddannelse, men adskiller sig i organisering og tilrettelæggelse væsentligt fra den ordinære uddannelse. E-læringsuddannelserne på professionshøjskolerne foregår primært som netbaseret fjernundervisning, der suppleres med kortere, intensive seminarer på uddannelsesstederne. Læringsudbyttet er ens for studerende på e-læringsuddannelserne og de ordinære uddannelser, og man kunne derfor forvente, at de studerende ville opnå de samme professionskompetencer gennem deres uddannelsesforløb, uanset om de fulgte en e-læringsuddannelse eller en ordinær uddannelse. Undersøgelser om e-læring peger imidlertid på, at der er særlige udfordringer knyttet til e- læringsuddannelser, bl.a. udfordringer, der påvirker de studerendes læringsudbytte. Når uddannelsen er professionsorienteret, ser det endog ud til, at der kan være helt særlige udfordringer men også fordele ved e-læringsuddannelsen. Det drejer sig om udfordringer, der knytter sig til planlægningen og struktureringen af uddannelsen, undervisningens indhold, undervisningsformer samt studerendes og underviseres it-kompetencer, og endelig udfordringer forbundet med ledelsens prioritering af e-læringsuddannelserne (se fx Blix, Andersen & Størdal, 2012; EADTU, 2012; Glen & Moule, 2006; Grevy, 2005; Kibsgaard Sjøhelle, 2007; Ossiannilsson & Creelman, 2012; Zimmer Rasmussen & Hauschildt Nielsen, 2009; EVA, 2013; Coldwell m.fl., 2008; Haastrup m.fl., 2013; NOKUT, 2012; Hauge m.fl., 2007; Delialioğlu, 2012; HSV, 2009) I denne rapport retter EVA opmærksomheden mod e-læringsstuderendes praksisnære professionskompetencer, og hvordan uddannelsesforløb, der delvist er erstattet af netbaseret undervisning, udfordrer og styrker opnåelsen af disse kompetencer. Når netop de praksisnære professionskompetencer er i fokus, skyldes det, at der som omtalt kan være en række udfordringer forbundet med at tilegne sig disse gennem e-læring. Undersøgelsen tager afsæt i e-læring på lærer- E-læring på læreruddannelsen og sygeplejerskeuddannelsen 11

13 uddannelsen og sygeplejerskeuddannelsen, der hver især har over ti års e-læringserfaring med at opbygge de e-læringsstuderendes praksisnære professionskompetencer, og den er struktureret ud fra følgende undersøgelsesspørgsmål: Hvad er det særlige ved de e-læringsstuderende? Hvordan arbejder professionshøjskolerne med at tilrettelægge e-læringsuddannelserne? Hvad har betydning for, at e-læringsstuderende tilegner sig praksisnære professionskompetencer i løbet af deres uddannelse? 2.2 Centrale begreber Definition af e-læring Synonymerne for e-læring er mange, og definitionerne er flydende. Virtuel undervisning, blended learning, computerstøttet kollaborativ læring (CSCL), fjernundervisning og fleksibel undervisning er alle betegnelser, som mere eller mindre dækker over det samme. I denne undersøgelse læner vi os op ad Det Nationale Videncenter for e-lærings definition af e-læring som læring, der er helt eller delvist medieret af digitale medier 1. E-læring dækker således mere konkret over både tilegnelsen og udviklingen af færdigheder, viden og kompetencer, som helt eller delvist bliver understøttet af digitale medier. E-læring kan involvere mange forskellige digitale medier som eksempelvis forskellige digitale platforme til filbehandling, fildeling og kommunikation, som kan foregå via både billede, skrift og lyd. E-læring kan antage mange forskellige former, og der kan overordnet skelnes mellem e-læring som ren netbaseret undervisning og e-læring som blended learning, hvor netbaseret undervisning kombineres med tilstedeværelsesundervisning. I denne undersøgelse er en skarp sondring mellem ovenstående begreber ikke relevant, da genstanden for undersøgelsen er de studerendes kompetencetilegnelse via en undervisningsform, hvor læring i en eller anden udstrækning er medieret af digitale medier. I undersøgelsen har vi valgt at fokusere på uddannelsesudbud, hvor 50 % eller mere af tilstedeværelsesundervisningen er erstattet af digitalt medieret undervisning Definition af praksisnære professionskompetencer Når EVA anvender begrebet professionskompetencer, henviser vi til nogle bestemte kompetencer, som professionshøjskolerne skal give de studerende. Disse kompetencer fremgår af den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelser og af de enkelte uddannelsesbekendtgørelser. Som det fremgår af kvalifikationsrammen, er viden om professionens praksis og praksisnære færdigheder en delmængde af det samlede læringsudbytte for en professionsbachelor, og disse Danmarks Evalueringsinstitut

14 kompetencer er med til at adskille professionsbacheloruddannelsen fra andre uddannelser (EVA, 2008). I denne undersøgelse sætter vi et særligt fokus på de praksisnære professionskompetencer, der er en samlet betegnelse for de studerendes praktiske færdigheder samt relationelle kompetencer. Tilegnelsen af de praksisnære professionskompetencer foregår som udgangspunkt på praktikstederne. Hvad er kvalifikationsrammen? Den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelser er en niveaudelt oversigt over offentligt godkendte grader og uddannelsesbeviser. Kvalifikationsrammen indeholder otte niveauer. Graderne og uddannelsesbeviserne er indplaceret på et af disse otte niveauer ud fra det læringsudbytte, som uddannelserne giver i form af viden, færdigheder og kompetencer. Læringsudbyttet på de forskellige niveauer fremgår af niveaubeskrivelserne (FIVU, 2013). For at opnå en professionsbachelorgrad skal den studerende ifølge kvalifikationsrammen eksempelvis kunne: Reflektere over professionens praksis Vurdere praksisnære og teoretiske problemstillinger Håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i arbejdssammenhænge. Selvom et e-læringsudbud af en professionsbacheloruddannelse er organiseret og tilrettelagt væsentligt anderledes end en ordinær professionsbacheloruddannelse, er de to uddannelsesformer underlagt samme bekendtgørelse. For læreruddannelsen og sygeplejerskeuddannelsen, der er i fokus i denne undersøgelse, gælder det altså, at de studerende skal opnå de samme kompetencer som studerende på de modsvarerende ordinære uddannelser. 2.3 Design og metode Undersøgelsen bygger på data fra læreruddannelsen og sygeplejerskeuddannelsen og er derfor ikke nødvendigvis repræsentativ for alle e-læringsuddannelser på professionshøjskolerne. Undersøgelsen bygger på datamateriale, der er indsamlet i perioden september 2013 til april Nedenfor præsenteres datamaterialet kort. I appendiks A findes en mere detaljeret gennemgang af undersøgelsens datagrundlag og metodiske elementer Udvælgelse af uddannelsesudbud Undersøgelsen gennemføres med data fra udbud af læreruddannelsen og sygeplejerskeuddannelsen. I denne rapport indgår kun udbud, hvor mere end 50 % af tilstedeværelsesundervisnin- E-læring på læreruddannelsen og sygeplejerskeuddannelsen 13

15 gen er udskiftet med digitalt medieret undervisning. Vi har desuden fravalgt udbud, som er oprettet i 2010 eller senere, samt udbud, som udelukkende tilbyder enkeltfag eller særlige uddannelsesforløb som fx meritlæreruddannelsen via e-læring. Følgende seks udbudssteder matcher udvalgskriterierne og indgår i denne undersøgelse: Læreruddannelsen i Haderslev, University College Syddanmark Læreruddannelsen i Roskilde, University College Sjælland Læreruddannelsen i Nørre Nissum, VIA University College Sygeplejerskeuddannelsen i Hillerød, Professionshøjskolen UCC Sygeplejerskeuddannelsen i Slagelse, University College Sjælland Sygeplejerskeuddannelsen i Sønderborg, University College Syddanmark Deskresearch og skriftligt materiale fra professionshøjskolerne Undersøgelsens design og fokus bygger på et grundigt litteraturstudie af de eksisterende erfaringer med e-læring i det videregående uddannelsessystem samt af læringsteori i forbindelse med e- læring. Udvælgelsen af udbuddene bygger på en deskresearch af de eksisterende e- læringsuddannelsestilbud. Efter udvælgelsen af udbuddene har professionshøjskolerne fået tilsendt information om undersøgelsen, og professionshøjskolerne er bl.a. blevet bedt om skriftligt at besvare en række baggrundsoplysninger om uddannelsen Interview Som en del af datagrundlaget har vi interviewet ledere, undervisere, studievejledere, praktikkoordinatorer, praktikvejledere, nuværende studerende, dimittender og studerende, som er stoppet før tid. I alt har vi interviewet 51 informanter, fordelt på 39 interview. 27 informanter har været tilknyttet sygeplejerskeuddannelsen, mens 24 informanter har været tilknyttet læreruddannelsen Registerundersøgelse EVA har gennemført en registerundersøgelse for at udarbejde en karakteristik af den gruppe studerende, som vælger at følge læreruddannelsen eller sygeplejerskeuddannelsen gennem et e- læringsforløb. På flere af de involverede udbud er det muligt at skifte mellem fag på e-læringsuddannelsen og fag på den ordinære uddannelse. Derfor kan vi ikke være sikre på, at de studerende, som er startet på en e-læringsuddannelse, også har gennemført hele uddannelsen som et e-læringsforløb. For at forsøge at komme en del af denne usikkerhed til livs ser vi i registerundersøgelsen udelukkende på studerende, som er både begyndt og dimitteret som e-læringsstuderende. 14 Danmarks Evalueringsinstitut

16 I karakteristikken af de e-læringsstuderende sammenligner vi de e-læringsstuderende med de ordinære studerende på læreruddannelsen og sygeplejerskeuddannelsen. På grund af den føromtalte mulighed for at skifte mellem ordinær undervisning og e-læring kan et mindretal af de ordinære studerende have gennemført dele af deres uddannelse gennem e-læring. 2.4 Projektgruppe Følgende medarbejdere fra EVA har bidraget til projektet: Evalueringskonsulent Frederik Mühldorff Sigurd (projektleder fra 1. april 2014) Specialkonsulent Ellen Silleborg (projektleder frem til 1. april 2014) Specialkonsulent Mia Lange Specialkonsulent Thomas Hem Pedersen Evalueringskonsulent Torbjørn Juul Andersen Evalueringsmedarbejder Mie Helene Rosquist. 2.5 Læsevejledning Ud over resumeet og dette indledende kapitel indeholder rapporten tre kapitler. Kapitel 3 sætter fokus på gruppen af e-læringsstuderende, og hvad der særligt kendetegner e- læringsstuderende i forhold til ordinære studerende. Kapitel 4 beskriver, hvordan professionshøjskolerne arbejder med at tilrettelægge e- læringsuddannelserne, så de e-læringsstuderende opbygger de professionskompetencer, de skal besidde, når de skal ud på arbejdsmarkedet. Kapitel 5 fokuserer på de e-læringsstuderendes tilegnelse af praksisnære professionskompetencer, og hvilke forhold der synes at udfordre og styrke opnåelsen af disse. E-læring på læreruddannelsen og sygeplejerskeuddannelsen 15

17

18 3 Hvad er det særlige ved e-læringsstuderende? E-læringsudbuddene af uddannelserne til henholdsvis lærer og sygeplejerske svarer i indhold og omfang til en ordinær læreruddannelse eller sygeplejerskeuddannelse, men adskiller sig i organisering og tilrettelæggelse væsentligt fra de ordinære udbud. De studerende på e-læringsudbuddene adskiller sig ligeledes på en række punkter fra de studerende på de ordinære udbud. I dette kapitel sætter vi fokus på det særlige ved de studerende på e-læringsuddannelserne. Vi viser, at særligt ældre og etablerede studerende tiltrækkes af en fleksibel uddannelsesform, fordi de har brug for at få uddannelse, familie og arbejde til at gå op i en højere enhed. 3.1 Kun en mindre del af de studerende vælger e-læring I perioden blev der optaget 945 lærerstuderende og 760 sygeplejerskestuderende på et e-læringsudbud. Det svarer til 8 % af det samlede optag af lærerstuderende og 6 % af det samlede optag af sygeplejerskestuderende i perioden (Danmarks Statistik). Som beskrevet i indledningen har vi i undersøgelsen valgt alene at fokusere på den gruppe af studerende, der har både påbegyndt og afsluttet deres uddannelse på et e-læringsudbud. Derfor er optaget i tabel 1 og 2 mindre end det samlede optag på e-læringsudbuddene. Det er gruppen af studerende, der har både påbegyndt og afsluttet deres uddannelse på et e-læringsudbud, der bliver præsenteret i tabellerne i dette afsnit. E-læring på læreruddannelsen og sygeplejerskeuddannelsen 17

19 Tabel 1 Optag på læreruddannelsen for studerende, der er startet og sluttet på et e- læringsudbud, fordelt på år Total Total Antal Antal Antal Antal Antal Antal Antal Pct. E-læring % Ordinær % Total % Kilde: Danmarks Statistik. Mindre end 5 studerende på e-læringsuddannelser er optaget i 2009 og 2010, hvorfor de her er lagt sammen med Tabel 2 Optag på sygeplejerskeuddannelsen for studerende, der er startet og sluttet på et e- læringsudbud, fordelt på år Total Total Antal Antal Antal Antal Antal Antal Antal Antal Pct. E-læring % Ordinær % Total % Kilde: Danmarks Statistik. Mindre end 5 studerende på e-læringsuddannelser er optaget i 2010, hvorfor de her er lagt sammen med En eftertragtet uddannelsesform blandt modne studerende E-læringsuddannelser er blevet et tilløbsstykke blandt især ældre og mere etablerede studerende. Overordnet set kan vi konstatere, at e-læringsuddannelser er eftertragtede, fordi de giver de studerende mulighed for at tilrettelægge et fleksibelt studieliv. Som en studieleder på læreruddannelsen bemærker, virker e-læringsuddannelsen tillokkende på bestemte grupper af studerende, netop fordi den er fleksibel: ( ) [e-læringsstudiet] er fleksibelt, der er en større frihed, hvor man kan læse, når man har lyst, og hvor man er uafhængig af geografisk placering. 18 Danmarks Evalueringsinstitut

20 3.2.1 Studerende på e-læringsuddannelser er ældre og kvinder Studerende ved e-læringsuddannelserne er kendetegnet ved at være kvinder og ved at være ældre, når de starter deres uddannelse. Af tabel 3 fremgår det, at gennemsnitsalderen ved studiestart for lærerstuderende på e-læringsuddannelserne er godt 7 år højere end for de ordinære studerende. De sygeplejerskestuderende på e-læringsuddannelserne er knap 10 år ældre i gennemsnit end de studerende på de ordinære uddannelser. Af tabel 4 og 5 fremgår det, at begge uddannelser har en overvægt af kvindelige studerende ved studiestart. På læreruddannelsen er andelen af mandlige studerende mindre på e-læringsuddannelsen end på den ordinære uddannelse, mens der på sygeplejerskeuddannelsen, der generelt har en markant overvægt af kvinder, er en meget lille forskel mellem e-læringsuddannelsen og den ordinære uddannelse. Tabel 3 Gennemsnitsalder for lærerstuderende og sygeplejerskestuderende ved optagelse, fordelt på uddannelsestype Gennemsnitsalder Antal E-læring Ordinær E-læring Ordinær Lærerstuderende 32 år 25 år Sygeplejerskestuderende 35 år 25 år Kilde: Danmarks Statistik. Tabel 4 Køn for lærerstuderende ved studiestart, fordelt på uddannelsestype Uddannelsestype Mænd Kvinder Total Ordinær (N = 12302) 31 % 69 % 100 % E-læring (N = 97) 15 % 85 % 100 % Total 31 % 69 % 100 % Kilde: Danmarks Statistik. Tabel 5 Køn for sygeplejerskestuderende ved studiestart, fordelt på uddannelsestype Uddannelsestype Mænd Kvinder Total Ordinær (N = 12522) 4 % 96 % 100 % E-læring (N = 202) 5 % 95 % 100 % Total 4 % 96 % 100 % Kilde: Danmarks Statistik. E-læring på læreruddannelsen og sygeplejerskeuddannelsen 19

21 3.2.2 Fleksibilitet er i høj kurs Fleksibilitet er i høj kurs blandt de lærerstuderende og sygeplejerskestuderende, som EVA har interviewet. Ser vi på tværs af de forskellige historier, som sygeplejerske- og lærerstuderende fortalte, da de skulle genkalde sig, hvorfor de søgte ind på en e-læringsuddannelse, kan vi spore et fælles træk: De så en mulighed for at få studielivet til at hænge sammen med deres øvrige liv. Overordnet set pegede de på tre forhold, der havde afgørende betydning for, at de valgte at gennemføre deres uddannelse som et e-læringsforløb: arbejdsliv, familieliv og geografiske forhold. Muligheden for at blive i jobbet er en tungtvejende faktor. Hvor nogle studerende henviser til, at det var afgørende for dem at have en stabil indtægt under uddannelsen, lægger andre vægt på, at muligheden for at varetage et erhvervsarbejde ved siden af uddannelsen ikke alene handler om månedslønnen. Det handler også om, at arbejdet fungerer som en slags sikkerhedsnet. En sygeplejerskedimittend genkalder sig, hvordan muligheden for at blive i jobbet var afgørende for hendes beslutning om at søge ind på sygeplejerskeuddannelsen i en moden alder: ( ) det afgørende [for, at jeg kunne starte på sygeplejerskeuddannelsen] var, at jeg ikke skulle sige mit job op. At jeg ligesom kunne blive i mit job og så have noget at falde tilbage på. Det er måske også lige min generation man skal have sikkerhedsnet under alting, ikke? Der tror jeg, de unge i dag har sådan lidt mere spring ud i det! Man kan sige, at hvis det går galt, har de også nogle flere år end mig til at rette op på det igen. Gennem vores interview med studerende og undervisere på e-læringsuddannelserne fik vi et klart billede af, at en stor del af de e-læringsstuderende har deltidsarbejde ved siden af deres uddannelse. Enkelte af de interviewede studerende havde ligefrem fuldtidsarbejde ved siden af uddannelsen. Fra interviewene ved vi desuden, at det ofte er erhvervsarbejde, der er relevant i forhold til den uddannelse, de studerende er i gang med. E-læringsuddannelserne fremstår for disse studerende som et attraktivt VEU-tilbud Familielivet vejer tungt for studerende på e-læringsuddannelser Muligheden for at have et velfungerende familieliv vejer også tungt i de studerendes fortællinger om, hvorfor de søgte ind på en e-læringsuddannelse. Fleksibilitet er, som en sygeplejerskestuderende fortæller, særligt vigtig, når man har stiftet familie og skal have en fortravlet hverdag til at hænge sammen: Og igen det her med fleksibiliteten, at jeg kunne... jeg kunne læse på tidspunkter, der passede ind i mit familieliv, og det har fungeret rigtig godt. [E-læringsuddannelsen] er meget fleksibel, og man bestemmer ligesom selv sin arbejdsdag, om man vil starte kl. 19 om aftenen til kl. 1 om natten, eller hvordan man bedst kan få det til at passe. 20 Danmarks Evalueringsinstitut

Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del Bilag 228 Offentligt. E-læring på læreruddannelsen og sygeplejerskeuddannelsen

Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del Bilag 228 Offentligt. E-læring på læreruddannelsen og sygeplejerskeuddannelsen Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del Bilag 228 Offentligt E-læring på læreruddannelsen og sygeplejerskeuddannelsen E-læring på læreruddannelsen og sygeplejerskeuddannelsen 2014 DANMARKS

Læs mere

Antal studerende på e-læring

Antal studerende på e-læring Antal studerende på e-læring Opgørelse over antal e-læringsstuderende oktober 2012 - oktober 2013 på otte professionsbacheloruddannelser på UCSJ Fakta om e-læringsuddannelser UCSJ har i de senere år udbredt

Læs mere

Erfaringer med blended learning. - University College Sjælland. FORSVARSAKADEMIET 10. November 2015

Erfaringer med blended learning. - University College Sjælland. FORSVARSAKADEMIET 10. November 2015 Erfaringer med blended learning - University College Sjælland FORSVARSAKADEMIET 10. November 2015 UCSJ Kvalitet Kvalitetschef Christian Moldt Lektor Käte Akselsen UCSJ Lokationer og udbud - 6 Lokationer

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Læreruddannelsen som e-læring noget for dig?

Læreruddannelsen som e-læring noget for dig? Læreruddannelsen som e-læring noget for dig? I den følgende finder du en kort introduktion til studieformen på læreruddannelsen som e-læring. Beskrivelsens formål er kort at introducere væsentlige elementer

Læs mere

Notat til Region Sjælland vedr. initiativer i Nordvestsjælland

Notat til Region Sjælland vedr. initiativer i Nordvestsjælland Tirsdag d. 14. januar 2014 Notat til Region Sjælland vedr. initiativer i Nordvestsjælland I følgende notat præsenterer University College Sjælland (UCSJ) en række initiativer, der alle positivt vil bidrage

Læs mere

Vejledning til praktikophold i en dansk eller udenlandsk virksomhed

Vejledning til praktikophold i en dansk eller udenlandsk virksomhed Vejledning til praktikophold i en dansk eller udenlandsk virksomhed Datamatiker-uddannelsen ved Roskilde Handelsskole Maj 2010 Manual til praktikophold / Datamatiker 2010 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING...

Læs mere

Fordelingen af det stigende optag på erhvervsakademierne

Fordelingen af det stigende optag på erhvervsakademierne Fordelingen af det stigende optag på erhvervsakademierne En kortlægning af udviklingen i studenterpopulationen på de ni erhvervsakademier ERHVERVS- AKADEMIERNE Fordelingen af det stigende optag på erhvervsakademierne

Læs mere

Fokus på kompetencemål. Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger

Fokus på kompetencemål. Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger Fokus på kompetencemål Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger Introduktion 3 Kompetencemål i erhvervsuddannelserne 6 Vigtigt at vide om grundforløbspakker og kompetencemål 8 Vigtigt at

Læs mere

Digital læring i AMU

Digital læring i AMU Digital læring i AMU En undersøgelse af barrierer og holdninger Steen Grønbæk 1 stgr@mercantec.dk Kort om TUP-projekt Digital læring i AMU Formålet med projektet er at udvikle, afprøve og dokumentere læringsforløb,

Læs mere

bliv sygeplejerske Et naturligt valg University College Nordjylland Sygeplejerske i virkeligheden

bliv sygeplejerske Et naturligt valg University College Nordjylland Sygeplejerske i virkeligheden PROFESSIONSHØJSKOLEN University College Nordjylland Bistrupvej 3 9800 Hjørring Tlf. 9633 1500 www.ucn.dk Selma Lagerløfs Vej 2 9220 Aalborg Øst Tlf. 9633 1400 Et naturligt valg Jeg har orlov fra min stilling

Læs mere

Dimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015

Dimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015 Dimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015 Indhold Indledning... 2 Lidt om dimittenderne... 2 Beskæftigelsessituation... 3 Dimittender i ansættelsesforhold... 3 Selvstændige/iværksætter...

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse 2013

Tilfredshedsundersøgelse 2013 Tilfredshedsundersøgelse 2013 [Institutionsnavn] Spørgeskema Erhvervsakademier Sådan udfylder du spørgeskemaet Du bedes besvare spørgeskemaet med udgangspunkt i de oplevelser og erfaringer, du har som

Læs mere

Livslang læring fleksibel, praksisnær, bæredygtig. v. Marianne Georgsen, specialkonsulent VIA EVU, og centerleder, VIA Læring & IT

Livslang læring fleksibel, praksisnær, bæredygtig. v. Marianne Georgsen, specialkonsulent VIA EVU, og centerleder, VIA Læring & IT 1 Livslang læring fleksibel, praksisnær, bæredygtig v. Marianne Georgsen, specialkonsulent VIA EVU, og centerleder, VIA Læring & IT 2 Livslang læring Læring med livet som indsats? Nye vilkår for kompetenceudvikling

Læs mere

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt undervisere på videregående r. Gennemført af RAMBØLL Management fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Lad os lære af udlandet

Lad os lære af udlandet Lad os lære af udlandet - E-læring og blended learning i et internationalt perspektiv Ditte Schlüntz, cand.scient.soc University College Sjælland disc@ucsj.dk Den 5. oktober 2015 Baggrund og metode Oplægget

Læs mere

Gode råd om praktik. i professionsbacheloruddannelser. Til uddannelsessteder, praktiksteder og studerende

Gode råd om praktik. i professionsbacheloruddannelser. Til uddannelsessteder, praktiksteder og studerende Gode råd om praktik i professionsbacheloruddannelser Til uddannelsessteder, praktiksteder og studerende Gode råd om praktik i professionsbacheloruddannelser Denne folder bygger på EVA s rapport Praktik

Læs mere

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015 Praktik i social- og sundhedsuddannelsen Maj 2015 2 Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med praktikuddannelsen

Læs mere

SKOV- OG LANDSKABSINGENIØR

SKOV- OG LANDSKABSINGENIØR SKOV- OG LANDSKABSINGENIØR FAGLIGT FOKUS OG BREDDE Skov- og landskabsingeniør er en professionsbachelor for dig, der vil arbejde med drift og forvaltning af skove, landskaber og bynær natur på et højt

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 1. semester

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 1. semester Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. semester INDHOLD Indledning 3 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 4 7 Indhold

Læs mere

Den justerede ramme indebærer, at hver af de 9 sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser

Den justerede ramme indebærer, at hver af de 9 sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Notat Juridisk ramme for de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser med virkning fra sommeren 2016 Uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen har truffet beslutning om en justeret

Læs mere

10 respondenter (52,6 %) er kvinder, 9 er mænd og de har en gennemsnitsalder på 28 år.

10 respondenter (52,6 %) er kvinder, 9 er mænd og de har en gennemsnitsalder på 28 år. Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i produktionsteknik 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.

Læs mere

Profilbeskrivelse af lærerstuderende årgang Notat

Profilbeskrivelse af lærerstuderende årgang Notat Profilbeskrivelse af lærerstuderende årgang 2009 Notat Profilbeskrivelse af lærerstuderende årgang 2009 Notat 2009 Profilbeskrivelse af lærerstuderende årgang 2009 2009 Danmarks Evalueringsinstitut Citat

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE - PRAKTIKEKSAMEN - 2015

PROJEKTBESKRIVELSE - PRAKTIKEKSAMEN - 2015 PROJEKTBESKRIVELSE - PRAKTIKEKSAMEN - 2015 Studie Semester Klasse Ansvarlige undervisere Multimediedesign 4. semester msmmd13a4, msmmd13c4, msmmd13d4 Tildelte praktikvejledere Periode 5. januar 27. marts

Læs mere

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt studerende på videregående. Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Fordelingen af det stigende optag på professionshøjskolerne

Fordelingen af det stigende optag på professionshøjskolerne Fordelingen af det stigende optag på professionshøjskolerne En kortlægning af udviklingen i studenterpopulationen på de syv professionshøjskoler PROFESSIONS- HØJSKOLERNE Fordelingen af det stigende optag

Læs mere

Rapport. Det Nationale Videncenter for e-læring. Kortlægning af fjernundervisning. evidencenter 02-02-2012

Rapport. Det Nationale Videncenter for e-læring. Kortlægning af fjernundervisning. evidencenter 02-02-2012 Det Nationale Videncenter for e-læring Rapport Kortlægning af fjernundervisning evidencenter 02-02-2012 Forfatter: Niels Jakob Pasgaard Faglig og metodisk sparring: Michael Lund-Larsen og Raymond Kolbæk

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: SOSU-Uddannelsen som e-læring 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Poul M. Christensen E-mail: poc@aarhus.dk Telefon: 51186460

Læs mere

Praktikbeskrivelse og uddannelsesplan

Praktikbeskrivelse og uddannelsesplan Praktikbeskrivelse og uddannelsesplan Ifølge uddannelsesbekendtgørelsen skal praktikstedet udarbejde en praktikbeskrivelse og uddannelsesplan for de praktikperioder, praktikstedet modtager studerende (BEK

Læs mere

Uddannelsesbeskrivelse Uddannelse i digital læring

Uddannelsesbeskrivelse Uddannelse i digital læring Uddannelsesbeskrivelse Indhold INTRODUKTION TIL UDDANNELSEN... 2 OPBYGNING AF UDDANNELSEN... 2 MÅL FOR UDDANNELSEN... 2 INDHOLDET AF UDDANNELSEN... 2 FØRSTE DEL: DET ADGANGSGIVENDE KURSUSFORLØB...3 ANDEN

Læs mere

Læreruddannelsen januar 2014 University College Nordjylland. LÆRER en klasse for sig!

Læreruddannelsen januar 2014 University College Nordjylland. LÆRER en klasse for sig! Læreruddannelsen januar 2014 University College Nordjylland LÆRER en klasse for sig! Ekspert i undervisning Med en læreruddannelse bliver du ekspert i undervisning. Hovedformålet med uddannelsen er at

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse 2010

Tilfredshedsundersøgelse 2010 Tilfredshedsundersøgelse 2010 [Institutionsnavn] Spørgeskema Sådan udfylder du spørgeskemaet Du bedes besvare spørgeskemaet med udgangspunkt i de oplevelser og erfaringer, du har som studerende på [Institutionsnavn].

Læs mere

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse

Læs mere

Politik for optagelse og merit på UCSJ s grunduddannelser - De studerende foran systemet

Politik for optagelse og merit på UCSJ s grunduddannelser - De studerende foran systemet på UCSJ s grunduddannelser - De studerende foran systemet Introduktion UCSJ sætter de studerende foran systemet. Som professionshøjskole har UCSJ en unik position i krydsfeltet mellem uddannelse og praksis

Læs mere

Det er et fuldtidsjob at være studerende

Det er et fuldtidsjob at være studerende Studieaktivitetsmodellen Det er et fuldtidsjob at være studerende Din arbejdsuge er på 40 timer og rummer mange forskellige studieaktiviteter Din vej til viden, færdigheder og kompetencer Mange forskellige

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

LÆRINGSMÅL OG KVALIFIKATIONSRAMMEN

LÆRINGSMÅL OG KVALIFIKATIONSRAMMEN LÆRINGSMÅL OG KVALIFIKATIONSRAMMEN FAGKONFERANSE OM FAGSKOLEUTDANNING - 16. NOVEMBER 2012 ERFARINGER FRA KEA - KØBENHAVNS ERHVERVSAKADEMI STUDIE- OG KVALITETSCHEF MIRIAM SKJALM LISSNER MISL@KEA.DK KORT

Læs mere

Efteruddannelse. Medlemsundersøgelse fra CA a-kasse

Efteruddannelse. Medlemsundersøgelse fra CA a-kasse 2011 Efteruddannelse Medlemsundersøgelse fra CA a-kasse Hovedresultater VALG AF EFTERUDDANNELSE: side 3 4 ud af 5 efteruddanner sig. HD er den populæreste uddannelse. Typisk efteruddannelse efter 6 år

Læs mere

Supplerende læreruddannelse - forsøg. SDU UCL Forsøgsordning kort beskrivelse

Supplerende læreruddannelse - forsøg. SDU UCL Forsøgsordning kort beskrivelse Supplerende læreruddannelse - forsøg SDU UCL Forsøgsordning kort beskrivelse Forsøget med supplerende læreruddannelse er udviklet i tæt samarbejde mellem University College Lillebælt pg Syddansk Universitet

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Udvikling gennem bedre uddannelser

Udvikling gennem bedre uddannelser Udvikling gennem bedre uddannelser Udspillet er udarbejdet af Kommunernes Landsforening og udkom i 2013 som et bud på, hvordan uddannelsessystemet samlet set kan få et løft. Resume: Teksten er et udspil

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen

Ergoterapeutuddannelsen Tillæg vedrørede klinisk undervisning Gældende januar 2015 Professionshøjskolen University College Nordjylland 1 1. Klinisk undervisning... 3 2. De kliniske undervisningssteder... 3 3. Fordeling af kliniske

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1)

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) UDKAST Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Forord: I medfør af lov 367 af 25. maj 2013 om universiteter (Universitetsloven) med

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 4. Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 4. Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 4 Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 4 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Tema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession

Tema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession Tema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession Vejledning til praktikdokumentet for 3. praktik Du er ligesom i de første praktikperioder ansvarlig for at udarbejde et praktikdokument og dine læringsmål

Læs mere

Kobling af survey og registerdata

Kobling af survey og registerdata Kobling af survey og registerdata Eksempler på kobling af survey og registerdata inden for uddannelsesområdet Onsdag d. 5. marts 2014 Metodekonsulent Thomas Hem Pedersen Danmarks Evalueringsinstitut -

Læs mere

07 PLS vejleder om: PÆDAGOG- UDDANNELSERNE

07 PLS vejleder om: PÆDAGOG- UDDANNELSERNE 07 PLS vejleder om: PÆDAGOG- UDDANNELSERNE PLS PLS Pædagogstuderendes Pædagogstuderendes Landssammenslutning Landssammenslutning Bredgade Bredgade 25 25 X 1260 1260 København København K Tlf Tlf 3546 3546

Læs mere

HVORDAN VÆLGER UNGE UDDANNELSE?

HVORDAN VÆLGER UNGE UDDANNELSE? HVORDAN VÆLGER UNGE UDDANNELSE? - FORÅR 2016 STUDIEVALG 2016 Hvad afgør dit studievalg? Det spurgte vi brugerne på Studentum i Danmark, Sverige, Norge og Finland om i vinteren 2016. 6.568 brugere deltog

Læs mere

E-læring og blended learning på VEU-området

E-læring og blended learning på VEU-området E-læring og blended learning på VEU-området Undersøgelse af e-læring og blended learning på enkeltfag på VUC, VVU på erhvervsakademier og diplomuddannelser på professionshøjskoler 2011 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Læs mere

UNDERVISNING OG LÆRING

UNDERVISNING OG LÆRING PRÆSENTERER I SAMARBEJDE MED UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT: UNDERVISNING OG LÆRING - SKRÆDDERSYET TIL EUD-REFORMEN - Bestående af kompetenceudviklingsforløbet Motivationspædagogik og Progressiv læring i

Læs mere

Studerende (navn + studienr.): Praktiksted (praktikvirksomhed): Praktikvejleder:

Studerende (navn + studienr.): Praktiksted (praktikvirksomhed): Praktikvejleder: Studerende (navn + studienr.): Praktiksted (praktikvirksomhed): Praktikvejleder: Evalueringsskema vedrørende 3. semesters pædagogiske praktik på modul 6 Den studerendes praktikforløb skal afsluttes med

Læs mere

Evaluering af meritpraksis på erhvervsakademier og professionshøjskoler. Tabelrapport

Evaluering af meritpraksis på erhvervsakademier og professionshøjskoler. Tabelrapport Evaluering af meritpraksis på erhvervsakademier og professionshøjskoler Tabelrapport 1 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT 2 Indhold Indledning s. 4 Indledende spørgsmål s. 5 Meritansøgningen s. 5 Resultat af

Læs mere

Midtvejsseminar d.7. juni 2012

Midtvejsseminar d.7. juni 2012 Midtvejsseminar d.7. juni 2012 UCC Campus Nordsjælland Carlsbergvej 14, 3400 Hillerød Program Kl.13.00-14.00: Introduktion og præsentation af projektet og de foreløbige resultater Kl.14.00-15.00: Drøftelse

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse 2012

Tilfredshedsundersøgelse 2012 Tilfredshedsundersøgelse 12 - December 12 Svarprocent: 44% (27/62) Fortroligt Introduktion Indhold 1. Introduktion, datagrundlag og Konklusion 2. Studieglæde, Udbytte og Loyalitet 3. Overordnede fokusområder

Læs mere

Information til virksomhederne om praktik på Professionsbachelor uddannelsen i International Handel og Markedsføring (PBA ISMM)

Information til virksomhederne om praktik på Professionsbachelor uddannelsen i International Handel og Markedsføring (PBA ISMM) Information til virksomhederne om praktik på Professionsbachelor uddannelsen i International Handel og Markedsføring (PBA ISMM) 1 Det er uddannelsens formål at uddanne professionsbachelorer inden for International

Læs mere

1.1 De unge børneforældre

1.1 De unge børneforældre 1.1 De unge børneforældre Når jeg så kommer på biblioteket, er det også fordi, min datter gerne vil have, der kommer nogle nye ting. Det er så ikke kun bøger, det er også puslespil. Ung børneforælder,

Læs mere

Voksenunderviseruddannelsen

Voksenunderviseruddannelsen Voksenunderviseruddannelsen University College Lillebælt Efter- og Videreuddannelsen Asylgade 7-9, Odense C Se mere på: www.ucl.dk/voksenunderviser Hvis du har yderligere spørgsmål, kontakt os: Studievejleder

Læs mere

Pædagogstuderendes motivation ved studiestart. Delanalyse 3

Pædagogstuderendes motivation ved studiestart. Delanalyse 3 Pædagogstuderendes motivation ved studiestart Delanalyse 3 4 EVA FØLGER PÆDAGOGUDDANNELSEN Pædagogstuderendes motivation ved studiestart Delanalyse 3 2016 Pædagogstuderendes motivation ved studiestart

Læs mere

Den gode uddannelsesinstitution

Den gode uddannelsesinstitution Den gode uddannelsesinstitution LSE NE UDDAN PRAKTIK Pædagog En guide for praktikvejledere og ledere Haderslev kommune modtager hvert år mellem 50 60 pædagogstuderende i lønnede praktikforløb af et halvt

Læs mere

LÆRERUDDANNELSEN I SKIVE JEG LÆSER OGSÅ TIL LÆRER I SKIVE LÆRERUDDANNELSEN UDDANNELSEN I SKIVE ER TÆT PÅ SKOLENS HVERDAG! VIAUC.

LÆRERUDDANNELSEN I SKIVE JEG LÆSER OGSÅ TIL LÆRER I SKIVE LÆRERUDDANNELSEN UDDANNELSEN I SKIVE ER TÆT PÅ SKOLENS HVERDAG! VIAUC. LÆRERUDDANNELSEN I SKIVE JEG LÆSER OGSÅ TIL LÆRER I SKIVE LÆRERUDDANNELSEN UDDANNELSEN I SKIVE ER TÆT PÅ SKOLENS HVERDAG! Giver dig et fremtidigt fundament Og åbner op for nye muligheder... VIAUC.DK/LAERERISKIVE

Læs mere

Cand. Musicae. Studieordning (bind 1) for. Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I

Cand. Musicae. Studieordning (bind 1) for. Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Kandidatuddannelsen i musik Cand. Musicae. Prækvalificeret den 17/9 2013 i studienævnet Prækvalificeret

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Praktik. Generelt om din praktik

Praktik. Generelt om din praktik Praktik Praktik udgør en væsentlig del af læreruddannelsen, og for mange studerende medfører den en masse spørgsmål. For at du kan være godt rustet og blive klogere på din forestående praktik, har Lærerstuderendes

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Stx

Viborg Gymnasium og HF Stx HF Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

3. Profil af studerende under åben uddannelse

3. Profil af studerende under åben uddannelse 3. Profil af studerende under åben uddannelse I det følgende afsnit beskriver vi de studerende under åben uddannelse på baggrund af deres tilknytning til arbejdsmarkedet, deres arbejdsområder og deres

Læs mere

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om?

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? - Hvad sker der? Uddannelsesplanen hedder den plan, som Landstinget vedtog i 2005. Planen viser en masse konkrete initiativer, der skal styrke uddannelse.

Læs mere

DIGITALE TEKNOLOGIER I ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER

DIGITALE TEKNOLOGIER I ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER PRÆSENTERER I SAMARBEJDE MED UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT: - DIPLOMMODULET - DIGITALE TEKNOLOGIER I ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER 10 ECTS POINT - skræddersyet til EUD-reformen BLIV EN DEL AF DETTE UNIKKE

Læs mere

UCSJ Kvalitet April 2015

UCSJ Kvalitet April 2015 1 1 INDLEDNING...3 1.1 E-læringsudbud i UCSJ...3 1.2 Behovet for en selvstændig kvalitetspolitik for e-læringsudbud...3 1.3 Kommissorium og involverede...4 2 INDSATSER OG KVALITETSMÅL...4 2.1 Fælles kvalitetsmål

Læs mere

Offentlig Administration. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Offentlig Administration. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Offentlig Administration Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: KONTOR Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE Anbefalinger til de involverede aktører Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse 1 INDHOLD Forord...3 Rammer for uddannelsen...4 Elevens samarbejdspartnere

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN BACHELOR I DIGITALE MEDIER OG DESIGN ITU.dk/uddannelser BLIV BACHELOR I DIGITALE MEDIER OG DESIGN Interesserer du dig for digitale medier og kommunikation? Kunne du forestille

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN BACHELOR I DIGITALE MEDIER OG DESIGN ITU.dk/uddannelser BLIV BACHELOR I DIGITALE MEDIER OG DESIGN Interesserer du dig for digitale medier og kommunikation? Kunne du forestille

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Analyse 21. marts 2014

Analyse 21. marts 2014 21. marts 2014 Adgangskrav på 7 til gymnasier vil få stor betydning for uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen Reformen af landets erhvervsuddannelser indfører karakterkrav til ungdomsuddannelserne.

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Hf

Viborg Gymnasium og HF Hf HF Hf giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

Opfølgning på evaluering af Modul 4, hold 15 II ABCD Klasse AB i uge 06 til 16/2016. Klasse CD i uge 17 til 26/2016

Opfølgning på evaluering af Modul 4, hold 15 II ABCD Klasse AB i uge 06 til 16/2016. Klasse CD i uge 17 til 26/2016 1 Opfølgning på evaluering af Modul 4, hold 15 II ABCD Klasse AB i uge 06 til 16/2016. Klasse CD i uge 17 til 26/2016 Spørgeskemaet består af 25 spørgsmål, svarmulighederne er angivet med en 5-trins skala,

Læs mere

Fordelingen af det stigende optag på universiteterne

Fordelingen af det stigende optag på universiteterne Fordelingen af det stigende optag på universiteterne En kortlægning af udviklingen i studenterpopulationen på de otte universiteter UNIVERSITETERNE Fordelingen af det stigende optag på universiteterne

Læs mere

Dimittendundersøgelse Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse Aarhus Universitet Vinter 2011

Dimittendundersøgelse Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse Aarhus Universitet Vinter 2011 AARHUS UNIVERSITET HEALTH Dimittendundersøgelse Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse Aarhus Universitet Vinter 2011 Dimittendundersøgelsen er udarbejdet af: Svend Sabroe, Professor, Studieleder for Den

Læs mere

Praktik Den pædagogiske assistentuddannelse

Praktik Den pædagogiske assistentuddannelse Praktik Den pædagogiske assistentuddannelse Gældende for hold påbegyndt efter 1. august 2015 Maj 2016 Samarbejde mellem skole og praktiksted Skolen og praktikstedet samarbejder med henblik på at skabe

Læs mere

Udbud af professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring. Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse

Udbud af professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring. Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Udbud af professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Udbud af professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring

Læs mere

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Hvad? Internationale praktikophold får større og større betydning i forbindelse med internationaliseringen

Læs mere

Udkast. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen

Udkast. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Udkast Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen I medfør af 22, stk. 1 og 2, og 31, stk. 3, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf.

Læs mere

Elevtrivselsundersøgelse

Elevtrivselsundersøgelse Elevtrivselsundersøgelse Gymnasieuddannelserne 2012 Gymnasieskolernes Lærerforening, maj 2013 Opsummering Overordnet er elevernes vurderinger af de gymnasiale uddannelser høje. Alt vurderes over middel

Læs mere

Praktikkens mål og indhold. De involverede parters roller. Praktik i læreruddannelsen

Praktikkens mål og indhold. De involverede parters roller. Praktik i læreruddannelsen Praktikkens mål og indhold Det er din uddannelsesinstitution, der skal tilrettelægge praktikken sådan, at der gennem alle praktikperioder sker en uddannelsesmæssig progression i forhold til praktikkens

Læs mere

Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København

Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København Jane Andersen IT-Universitetet i København, Rued Langgaards Vej 7, 2300 København S, jane@itu.dk 31. januar 2005 1. Indledning IT-Universitetets

Læs mere

VEJLEDNING TIL KOMPETENCEMÅLSPRØVE I PRAKTIK FOR EKSAMINATORER, PRAKTIKLÆRERE OG UC-UNDERVISERE

VEJLEDNING TIL KOMPETENCEMÅLSPRØVE I PRAKTIK FOR EKSAMINATORER, PRAKTIKLÆRERE OG UC-UNDERVISERE VEJLEDNING TIL KOMPETENCEMÅLSPRØVE I PRAKTIK FOR EKSAMINATORER, PRAKTIKLÆRERE OG UC-UNDERVISERE INDHOLD Forord 5 Praktik og kompetencemålsprøve i læreruddannelsen 6 Kompetencemålsprøve i faget praktik

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Reformarbejdet på de videregående uddannelser

Reformarbejdet på de videregående uddannelser Reformarbejdet på de videregående uddannelser De studerendes vilkår, erfaringer og vurderinger af bl.a. Uddannelsens kvalitet, deres egen indsats og forudsætninger Internationalisering og udlandsophold

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

www.karrierekampagnen.dk Du har måske hørt det før karrieren starter i studietiden

www.karrierekampagnen.dk Du har måske hørt det før karrieren starter i studietiden www.karrierekampagnen.dk Du har måske hørt det før karrieren starter i studietiden Karrierekampagnen Du har måske hørt det før karrieren starter i studietiden. DMstud. sætter nu fokus på de kompetencer

Læs mere

Evaluering af Studiepraktik 2015. Evalueringsrapport: Studiepraktik 2015

Evaluering af Studiepraktik 2015. Evalueringsrapport: Studiepraktik 2015 Evalueringsrapport: Studiepraktik 2015 Praktikanternes evaluering af Studiepraktik 2015 1 Indhold Om evalueringsrapporten...3 Overordnede tal for Studiepraktik 2015...4 Institutioner og uddannelser...4

Læs mere

Kvalifikationsniveauer Nedenfor beskrives de fire niveauer for videregående uddannelse i Danmark.

Kvalifikationsniveauer Nedenfor beskrives de fire niveauer for videregående uddannelse i Danmark. Kvalifikationsniveauer Nedenfor beskrives de fire niveauer for videregående uddannelse i Danmark. Erhvervsakademiniveau Personer der opnår grader på dette niveau Viden Skal have viden om erhvervets og

Læs mere

Akkreditering. Diplomingeniøruddannelsens Bygningsretning på Danmarks Tekniske Universitet DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Akkreditering. Diplomingeniøruddannelsens Bygningsretning på Danmarks Tekniske Universitet DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Akkreditering Diplomingeniøruddannelsens Bygningsretning på Danmarks Tekniske Universitet DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Akkreditering Diplomingeniøruddannelsens Bygningsretning på Danmarks Tekniske Universitet

Læs mere

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge Ledelsesforventninger blandt unge Ledernes Hovedorganisation Juni 2001 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Ambitionen om at blive leder... 3 Fordele ved en karriere som leder... 5 Barrierer... 6 Undervisning

Læs mere

Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser. - Fagbeskrivelse

Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser. - Fagbeskrivelse Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser - Fagbeskrivelse Den sundhedsfaglige Efter- og videreuddannelse, Vejle. Februar 2009 1 Fagbeskrivelse Sundhedsfaglig Diplomuddannelse

Læs mere

Konsekvenser af besparelser på professionshøjskolernes uddannelser. Pop-up uddannelser muligheder og barrierer

Konsekvenser af besparelser på professionshøjskolernes uddannelser. Pop-up uddannelser muligheder og barrierer Udvalget for Landdistrikter og Øer 2015-16 (Omtryk - 09-11-2015 - Uddybende oversigt fra EVA) ULØ Alm.del Bilag 27 Offentligt Konsekvenser af besparelser på professionshøjskolernes uddannelser Pop-up uddannelser

Læs mere

Baggrundsmateriale om videregående uddannelsesudbud i Nordvestsjælland

Baggrundsmateriale om videregående uddannelsesudbud i Nordvestsjælland Baggrundsmateriale om videregående uddannelsesudbud i Nordvestsjælland Baggrundsmaterialet er bygget op om 4 kapitler: 1) Demografi og mobilitet 2) Offentlig transport fra bopæl til studiested 3) Udbud

Læs mere

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup Oplæg på Forsøgs- og udviklingskonference på VEU-området: Praksisbaseret viden og vidensbaseret praksis Den 6.-7. december

Læs mere

Finansbachelor i praktik. Tips og vink

Finansbachelor i praktik. Tips og vink Finansbachelor i praktik Tips og vink Finansbachelor i praktik tips og vink Denne vejledning er til dig, der ønsker at få en finansbachelor i praktik. Den giver et indblik i uddannelsens sammensætning

Læs mere

Lærerstuderendes og pædagogstuderendes forestillinger om uddannelse og profession

Lærerstuderendes og pædagogstuderendes forestillinger om uddannelse og profession årgang 2007 Lærerstuderendes og pædagogstuderendes forestillinger om uddannelse og profession Bodil Nielsen og Lars Christensen Professionshøjskolen UCC Lærerstuderendes og pædagogstuderendes forestillinger

Læs mere