E v a l u e r i n g s r a p p o r t

Transkript

1 E v a l u e r i n g s r a p p o r t K O N K U R R E N C E O M B Y G G E A F S N I T 8 S t a t i o n s o m r å d e t i C a r l s b e r g B y e n j u l i

2 KOLOFON Redaktion: Arkitektforeningens Konkurrenceafdeling Forsideillustration: Vinderforslaget Øvrige illustrationer: Forslagsstillerne Udgivelsesdato: 4. juli 2011

3 INDLEDNING Carlsberg Ejendomme udskrev 30. maj 2011 en proceskonkurrence, og de deltagende arkitektteams afleverede deres endelige forslag d. 23. og 24. juni. De fire arkitektteams bestående af hver fem arkitektfirmaer blev udvalgt efter en prækvalifikation. Konkurrencen blev afholdt som en proceskonkurrence med tre individuelle workshops for hvert team over tre uger. Til disse workshops har deltagerne og bedømmelsesudvalg været i dialog om bl.a. organisation, proces og arkitektoniske og byplanmæssige forhold. Deltagerne kunne stille spørgsmål i hele processen. De enkelte teams har frit kunne vælge indhold og præsentationsform i workshop 1 og 2, og bedømmelsesudvalget blev præsenteret for adskillige modeller, PowerPoints, opnålede A3 ark samt dagbøger fra forløbet. Hvert team har modtaget et beløb på kr. ekskl. moms for deres forslag. Workshop 1 TEMA: DE FØRSTE IDEER Workshop 2 TEAM: KONCEPT FOR OPGAVELØSNINGEN Workshop 3 TEMA: ENDELIG AFLEVERING KONKURRENCEOPGAVEN - VISION Carlsbergs vision for den nye bydel er at skabe en aktiv og varieret by i et naturligt samspil med den øvrige bebyggelse, hvor bydelens historie fastholdes, samtidig med at nye principper for livet i den moderne by tænkes ind. Dette skal ske blandt andet ved en bevidst fortætning og en klar prioritering af de karakterfulde byrum og pladser for derigennem at videreudvikle den klassiske by i en levende og moderne nyfortolkning. I forhold til udviklingen af Stationsområdet er det hensigten, at det vindende arkitektteam og den vindende landskabsarkitekt (anden konkurrence), gennem et indledende og opfølgende tæt samarbejde, opnår en sammenhæng i det arkitektonisk udtryk for bygning og byrumsflade - og dermed skaber den arkitektoniske helhed, der udtrykker visionen. Det er af stor betydning, at facaderne i Carlsberg Byen nedbrydes i mindre enheder, der forholder sig til en velkendt klassisk byskala. Enhederne, kaldet byhuse, tegnes af forskellige arkitektrådgivere i teamet i et tværfagligt samarbejde. Derved sikres en arkitektonisk diversitet i facadeudtryk samtidig med, at en overordnet helhed og funktionssammenhæng kan forfølges. Udviklingen af de enkelte byhuse skal først og fremmest forholde sig til de tilstødende by- og gårdrum og dernæst til nabobygninger såvel de eksisterende som dem, der er under projektering. Området skal rumme byhuse af varierende størrelse, funktionsblanding og henvendelse til såvel indre som ydre byrumsforløb og bygningshøjder. 3

4 Arbejdet omfatter alene arkitektrådgivning i forbindelse med projektering af Stationsområdet i Carlsberg Byen (Byggeafsnit 8). Illustration af konkurrenceområdet Bygningskomplekset i Stationsområdet skal omfatte i alt minimum m 2 med bl.a. et 100 m højt tårnhus og sammenbygning med den eksisterende fredede bygning De hængende haver på m 2. Undervisning, boliger og detailhandel Det nye bygningskompleks skal indeholde arealer til undervisningsbyggeri (ca m 2 ), et tårnhus med boliger (ca m 2 ), boliger i øvrigt (ca m 2 ), arealer i stueetagen til dagligvarebutik, detailhandel, caféer og lign. funktioner (ca m 2 ) og arealer til erhverv (ca m 2 ). Derudover skal der etableres parkeringskælder i to etager, som skal placeres i terræn (ca m 2 ). Eksisterende bygninger ekskl. "De hængende haver" i Byggeafsnit 8 nedrives.

5 Parallelle delopgaver Carlsberg A/S Ejendomme udvikler ligeledes i Stationsområdet parallelt med ovennævnte udbudte opgave flere delopgaver. Disse delopgaver ligger uden for indeværende udbudte rådgiveropgave, men der vil være grænseflader og koordineringsopgaver, som det vindende arkitektteam skal forholde sig til: To byrum Stationspladsen og Campuspladsen samt to mindre pladser. En ny S-togsstation - Carlsberg Station En ny cykelsti langs banen - Carlsberg-ruten Infrastruktur - gader, stræder, passager og ny bro over banen fra Vigerslev Alle Forsyninger og omlægninger Rådgivningsopgaven for den nye S-togsstation Carlsberg Station udbydes separat. Ingeniørrådgivning og rådgivning til byrums- og landskabsydelser udbydes separat, parallelt med udvælgelse af arkitektteamet. Carlsberg A/S Ejendomme er bygherre på hele udviklingen af Stationsområdet. BEDØMMELSESKRITERIER Overordnet arkitektonisk idé Organisation og proces Bygbarhed og økonomisk realiserbarhed Honoraroverslag 5

6 DELTAGERE TEAM A Henning Larsen Architects A/S Dorte Mandrup Arkitekter ApS POLYFORM arkitekter ApS SIGNAL Arkitekter ApS Wohlert Arkitekter (som konsulent) TEAM B Vinder Vilhelm Lauritzen Arkitekter A/S Christensen & Co Arkitekter A/S COBE EFFEKT Nord Architects ApS TEAM C Rørbæk & Møller arkitekter ApS James Carpenter Design Associates Inc. Creo Arkitekter A/S JDS Architects ApS Virumgaard Arkitekter as Anders Abraham TEAM D PLH Arkitekter A/S CUBO arkitekter A/S BBP Arkitekter A/S DEVE Holgaard Arkitekter

7 BEDØMMELSESUDVALG Lars Holten, direktør, Carlsberg Ejendomme, formand for dommerkomiteen Tina Saaby, stadsarkitekt, Københavns Kommune Christian Cold, arkitekt MAA, Entasis Frank Maali, arkitekt MAA, udpeget af Arkitektforeningen Nils Holscher, arkitekt MAA, udpeget af Arkitektforeningen Rådgivere for bedømmelsesudvalget: Nina Skovgaard, projektchef, Carlsberg Ejendomme Claus Biilmann, projektchef, Carlsberg Ejendomme Jonas Kjær-Westermann, programleder/chefkonsulent, Professionshøjskolen UCC Mette Rose Eriksen, specialkonsulent, Professionshøjskolen UCC Allan Arpe, bygherrerådgiver, Arpe & Kjeldsholm A/S Tim Kjeldsholm, bygherrerådgiver, Arpe & Kjeldsholm A/S Bertha Lysgaard, områdechef, Københavns Kommune, Center for Bydesign Berit H. Jørgensen, byplanarkitekt, Københavns Kommune, Center for Bydesign Konkurrencens sekretær Anne-Mette Bølling, arkitekt MAA, konkurrencerådgiver Arkitektforeningens Konkurrenceafdeling Strandgade 27 A DK-1401 København K 7

8 GENERELLE BEMÆRKNINGER De fire arkitektteams har igennem et særdeles intenst forløb vist fagets evne til at forstå svært komplicerede fysiske, økonomiske og sociale programmer og omsætte disse til håndgribelige arkitektoniske og organisatoriske udsagn. Arbejdsglæden og produktionsevnen har været imponerende. Resultaterne ligeså! Bedømmelsesudvalget og dets rådgivere har således været privilegeret med fire forslag, der formår at belyse fire meget forskellige tilgange til opgaven. De fire forslag har hver for sig både svage og stærke sider, hvilket har gjort bedømmelsen og diskussionerne herom lange, komplekse og sjældent intense og spændende. Ingen af de fire forslag går lydefrit gennem den stillede opgave. Konkurrencen og bedømmelsen heraf har ikke været en klassisk bygningskonkurrence. Derfor bliver bedømmelsen og bedømmelsesudvalgets bemærkninger også langt fra et klassisk og konkluderende skrift. Det vindende team vil således blive bedt om at tage en lang række forhold til sig i det videre arbejde med denne første og utroligt vigtige hjørnesten af Carlsberg By. For bedømmelsesudvalget har det været vigtigt at stedets særlige karakter, historie og de intentioner, der er skrevet ind i masterplan og rammelokalplan fastholdes og forstærkes. Carlsberg by skal være en unik bydel med sin egen identitet, der ikke slægter Ørestad, Nordhavnen, Dubai eller for den sags skyd indre by på. De fire teams har på ganske kort tid formået at afkode masterplanens og stedets karakter, og har tydeligt været inspireret af denne balanceakt mellem at referere til en industriel og bygningsmæssig arv og så at skabe rammen om en levende grænseoverskridende uddannelsesinstitution UCC. Hertil skulle så lægges andre mindre programmer som detailhandel, erhverv og boliger. I drøftelsen og vurderingen af forslagene har blandt andet tre forhold været afgørende for bedømmelsesudvalgets stillingtagen: 1. Den Carlsbergske identitet, udtrykt i masterplanens bøger og deraf afledte masterplan. Herunder særligt forholdet omkring kantzoner og byhuse. 2. UCC s identitet skal komme til udtryk interiøret såvel som eksteriøret. 3. Teamsenes organisering Af de tre parametre har mødet mellem den Carlsbergske identitet og UCC s identitet været en stor udforing for samtlige teams. Dette er naturligt, da Carlsbergs masterplan ganske enkelt ikke er forfattet og planlagt til at modtage UCC s m 2 store program. Lykkeligvis viser de fire teams på hver sine måde, at Carlsberg og UCC kan smelte sammen til en livlig urban helhed. Det vidner om masterplanenes robusthed. Første skridt mod realiseringen af Carlsberg by er med andre ord blevet trykprøvet gennem denne proces og planen virker. Hvad angår den Carlsbergske identitet indikerede konkurrenceprogrammet tydeligt, at Ny Taps skæbne var beseglet og at en nedrivning ikke kunne undgås. Tre af de fire teams var ikke umiddelbart parate til at acceptere denne konklusion, og kastede sig ud i studier af forholdet mellem Ny Tap, vejprofiler, adkomstforhold, p-arealer. Pointen, der blev fremhævet af de tre teams, var, at nedrivning af Ny Tap ville slette spor, der refererede til stedets industrielle karakter. Carlsberg Ejendomme indvilligede i konkurrenceforløbet i at åbne for muligheden af, at Ny Tap blev bevaret, hvilket særlig Team C fulgte til dørs med en frapperende vision for en bevaring af Ny Tap, der kunne tilføjes større elementer. Med denne vision in

9 mente konkluderede bedømmelsesudvalget, at det vindende team, uanset om dette team havde bevaret Ny Tap eller ej, skal tage studiet om bevaring af Ny Tap op med største seriøsitet i det projekterings- og rådgivningsforløb, som forestår. Et andet vigtigt element for den samlede Carlsbergske identitet er sammenspillet mellem det offentlige rum og de bygninger, der indrammer rummet. Det ville have været optimalt, hvis der til denne konkurrence forelå skitseprojekter fra landskabsarkitekterne til både Stationspladsen og til Campuspladsen. Dette har ikke kunnet lade sig gøre, og de fire teams fik som en ekstra udfordring at vise rummelighed overfor den synergi, der skal og vil opstå mellem landskab/byrum og bygning. Særligt Team B greb denne udfordring og transformerede emnet til et bærende motiv for hele projektet. Netop kantzonen udgør i Carlsbergs udbygning den byggede syntese af bylivet. Det er her, man skal slå sig ned, møde andre, vise åbenhed, dynamik og transformation. Kantzonen er med andre ord et af Carlsbergs helt centrale DNA er, og Team B indikerer i deres besvarelse, at dette arkitektoniske møde mellem landskab og bygning kan løftes til nye højder. De fire teams gav hver sit svar, der spænder fra præcise svar på facaders udtryk, materialitet og organisering til flyvske oder til en by, der står overfor at få bygget sin første nye etape. De fire forskellige metoder bar alle på vigtige pointer, som skal føres videre over i det arbejde, som det ene team skal gennemføre. Overordnet kan man give de fire teams prædikater som: Team A: Evidensbaseret arkitektur. Her bliver en lang række arkitektoniske valg støttet eller ligefrem båret frem af detaljerede tekniske metoder og udredninger for bl.a. dagslys og vindforhold. Team B: Med kantzonen som udgangspunkt bliver bylivet tænkt udefra og ind i bygningerne, og omvendt bliver bygningernes liv tænkt indefra og ud i byrummet. Team C: Kontekstforståelse som grundlag for opdeling i det samlede program i seks byhuse. Team D: Med forståelsen for Carlsberg planens behov for at centrum og liv findes i byrummene skabes en række afbalancerede byhuse med stor sammenhængskraft. Alle svar er yderst værdifulde. Ingen svar dækker den samlede opgave fyldestgørende. Endvidere er bygbarhed og økonomisk realiserbarhed blevet vurderet, men dette har været meget vanskeligt, da alle fire forslag er midt i en proces og dermed ikke færdigbearbejdede. De afgivne honoraroverslag, som deltagerne har afleveret, har ikke haft betydning for valg af vinderteam. De fire deltagende arkitektteams har i konkurrencen leveret høj arkitektonisk kvalitet og Carlsberg Ejendomme takker for det store engagement. Vinder Bedømmelsesudvalget har endeligt peget på Team B som vinder af proceskonkurrencen. I kraft af deres stærke og visionære integrering af kantzonens store folkelige og livlige potentiale viser Team B, hvordan trykket arkitektonisk, organisatorisk og økonomisk kan lægges i øjenhøjde. Dette skønner bedømmelsesudvalget kan blive en præcedensskabende retning for den kommende Carlsbergudbygning. En retning der er i overensstemmelse med den folkelighed, som Carlsbergbrandet er og som Carlsberg By skal blive. 9

10 TEAM B Vinder Vilhelm Lauritzen Arkitekter A/S Christensen & Co Arkitekter A/S COBE EFFEKT Nord Architects ApS Luftperspektiv af stationsområdet Team B Team B har helt konsekvent organiseret sig som en fællestegnestue. Der er meget bevidst gjort en stor indsats for det fælles, og under hele forløbet har Team B nærmest fremstået i en koordineret koreografi, når der har været gennemgange under workshops. Det fælles grundlag med en tydelig teamledelse har vist sin styrke.

11 Tilgangen til opgaven har været at benytte Nollikortet (Giambattista Nollis kort over Rom, der indgik som et styreværktøj for Entasis 1. præmie projekt for planlægning af Carlsberg 2008). Team B har rejst kortet op og benytter det tredimensionelt ved at få snittet med. Ideen er fremkommet som følge af et overordnet mål om at forankre besvarelsen og udvikling af denne opgave i den materialitet, skala og bymæssighed Carlsbergplanen indeholder. Forslaget viser, at det samlede program kan opdeles i byhuse og gå fra stor skala til lille skala. Materialer beskrives for karréen som teglsten, evt. med forsætninger, taget fra den klassiske karréstruktur. Selve Warehouse ( Værkstedet ) beskrives som en Industriel Collage opbygget efter Ny Taps grid-struktur. Dette er i fuld tråd med de udlagte retningslinjer og forestillinger om industrireference. Endvidere kan denne Industriel Collage omsættes i forbindelse med evt. bevaring af Ny Tap. Kantzonen Projektets styrke er den intensitet og de spændende tanker og muligheder, der ligger i at væve byen ind i bygningerne. I hele kantzoneområdet ses en moderne og ekvilibristisk tilgang til at kreere det liv bygningerne kan tilbyde bydelen og samtidig fremkommer opsætning af det liv, der tænkes udfoldet. Der er både variation og rumlighed. Det ses i model og skitser, at man kan arbejde tredimensionelt med denne vigtige kantzone og idégrundlaget nemt kan videreformidles. UCC Team B har lagt vægt på en strategisk placering af de store funktioner i UCC som publikums-bærende faktorer. Det drejer sig blandt andet om biblioteket, auditorium og kantine samt hallerne. Argumenterne for disse placeringer virker fornuftige og vil på udmærket vis medvirke til at generere det ønskede byliv understøttet af idéudvikling af kantzonen. Forslaget inspirerer, støtter og udfordrer i positiv forstand stærkt til den markante nytænkning af et uddannelsessted, som UCC ønsker. Kantzonens muligheder for åbenhed rammer den forestilling om et hus, hvor ekstroverte rum i fysisk forstand kan påvirke UCC og UCC kan påvirke det urbane miljø. Forslaget giver derved billeder på materialiseringen af UCC s visioner om fleksibilitet, transparens og åbenhed. Tårnet Team B foreslår en graduering og bearbejdning af et gennemgående materiale til beklædning af tårnet, således at der foretages taktmæssige skift opad. Fra grov/mørk til finere/lys. Basen er samtidig en del af Warehouse (Ny Tap). Bedømmelsesudvalget ser dog ikke tårnet som færdigbearbejdet og er bekymret for idéen om det taktmæssige skift opad. Der skal i den videre bearbejdning ske grundige studier og analyser og udvikling af tårnbygningen. Der skal eventuelt introduceres en mellemskala i åbningerne og generelt komponeres i proportioner og materiale, så der opnås et stærkt enkelt tårn. 11

12 Organisation Forslaget indeholder en god beskrivelse af strategien for realisering af teamsamarbejdet. En strategibeskrivelse som gennem præsentationerne på de tre workshops blev virkeliggjort og demonstreret på en meget overbevisende måde. Ligeledes indeholder forslaget en god og tilpas detaljeret beskrivelse med en tilhørende fin grafisk illustration af relationer og ansvarsområder for projektlederen, designteamet og projekteringsteamet samt beskrivelse af holdets samarbejde såvel indbyrdes som med projektets øvrige parter og interessenter. Forslaget indeholder en detaljeret beskrivelse af designteamet med personangivelse af de enkelte designansvarlige samt beskrivelse af deres ansvarsområder og kobling til projekteringsteamet. Ligeledes beskrives projekteringsteamet, som udgør en fleksibel pulje af dedikerede medarbejdere fra de respektive tegnestuer samt et bud på, hvilke arbejdsgrupper projekteringsteamet kunne tænkes inddelt i. Samlet set en god, interessant og fint detaljeret beskrivelse af, hvordan opgaven vil blive grebet an, og hvordan styring og koordinering tænkes udført. Forslaget indeholder en detaljeret diagrammatisk redegørelse for hvilke dele af bygningerne og deres facader, der tegnes af hvilket arkitektfirma. En bedre afspejling af disse illustrationer kunne dog ønskes i forslagets visuelle præsentationer. Campuspladsen

13 Konklusion Campuspladen bliver det første egentlige byrum som Carlsberg bydelen skal rumme. Team B beskriver dette rum som et semiprivat gårdrum, hvilket leder til en absolut fravigelse fra regelsættet om tunge facader af industriel karakter. Team B ønsker at bygningernes liv skal stråle ud på pladsen, hvilket er forståeligt. Bedømmelsesudvalget er enig om, at transparens og indblik kan skabes i de tunge Carlsbergske facaders mellemskala der kan gå dybt i bygningerne ind i de særlige programmer som auditorier etc. Tyngde og transparens er ikke en modsætning, men bliver en udfordring for Team B. Tårnets graduering mod lethed har ikke overbevist bedømmelsesudvalget som værende et robust motiv. Mellemskalaen mangler: de særlige træk der danner bro mellem det enkelte element eller vindueshul og så den store helhed. Tårnet fremstår i forslaget som en knap boligsilo, og skal bearbejdes betydeligt for at kunne udspille en præcedensdannende rolle som Carlsbergs første nye tårn. Warehouse erstatter Ny Tap, hvis ikke Ny Tap kan bevares. Warehouse beskrives som en collage, der bygges op omkring Ny Taps eksisterende grid. Ordene får følgeskab af visualiseringer, der viser et fragmenteret bygningskonglomerat, der ikke rummer en Carlsbergsk stemning, men som i højere grad peger mod byudviklingsområder som Ørestad, Havneholmen eller den kommende Nordhavsudbygning. Nedbrydningen af skalaen i Warehouse betyder endvidere, at Carlsberg kommer til at savne arkitektonisk hierarki og orientering i det første byggeafsnit. Ny Tap s erstatning udfylder med andre ord ikke trøjen med overbevisning og tyngde. Forslaget indeholder en stærk idé til kantzonen og UCC s indretning er visionær. Der er potentiale til at få bydel, bygninger og UCC i spil på ekvilibristisk vis det forudsætter, at man kan styre sig og manøvrere sig gennem det forestillingsfilter, der er om Carlsberg byens nye bygninger. Kan man det, vil bydel, UCC og Carlsberg få indfriet forventningerne på et højt arkitektonisk niveau. For at sikre denne styring, skal der arbejdes meget bevidst og disciplineret med en enkelhed, en klassisk bymæssighed og i et formsprog der på alle måder er Carlsberg på dette sted. Bedømmelsesudvalget har tiltro til, at Team B kan indfri disse krav. 13

14 TEAM A Henning Larsen Architects A/S Dorte Mandrup Arkitekter ApS POLYFORM arkitekter ApS SIGNAL Arkitekter ApS Wohlert Arkitekter, konsulent Modelfoto

15 Team A Team A har lagt vægt på syv forhold, der blev udtrykt i på workshop 1. Det omhandler en vision, forskydning i skala, dynamik i by og bygning, fleksibilitet, UCC, miljø og bæredygtighed. Gennemgangen fra workshop 1 viste en klar stillingtagen i Team A for, hvilken bygninger de deltagende arkitektfirmaer udfører. Dette opfattes således, at de enkelte tegnestuer arbejder egenhændigt med de bygninger, de har fået tildelt, og teamwork praktiseres i den overordnede koordinering og det fælles syv-punktsprogram. Teamet har som gennemgående team haft den målsætning at generere arkitektur ud fra det eksisterende Carlsberg. UCC Forslaget beskriver en tryg og stilfuld campushelhed. Det store indvendige atrium, der skaber mulighed for flere anvendelser fra det uformelle møde til storauditorium, rammer den fleksibilitet, det flow og den åbenhed, UCC ønsker. Det samlede indtryk af forslaget giver et trygt, men også forudsigeligt bud på UCC s visioner. Trappeindskæring med hovedindgang til UCC fremstår som et aktivt udendørs trappe- og opholdsrum/plads, men indskæring i facaderækken er mindre heldig og virker skyggefuld. Dagslys I forslaget er der lagt meget vægt på forsyning af dagslys. Dels ved etablering af ovenlys til underliggende rum, men også ved forskydninger i den samlede bygningsmasse således at der i ét greb nedskaleres og tilvejebringes dagslys. Et andet eksempel er kun at udføre to forbindelser i portområdet, således at det efterladte midterareal dagslysmæssigt er mere optimalt end i flere af de andre forslag. Man har foretaget diverse ekspertanalyser af dette. Optimering af dagslys virker velargumenteret og bevidst. Den anviste indvendige Campusgård i UCC s hovedbygning, et atrium med et stort ovenlys, er også lysmæssigt veldisponeret. Kantzonen Kantzonen er dyrket med stor variation og forskydninger. Motiverne: loggia, nicher og kolonnade, er indarbejdet og bidrager til nedskallering af bygningsvolumener og inkorporering af sociale miljøer. Dette virker godt i flow, og der opstår et grundlag for det urbane liv, der ønskes, og som er en vigtig del af UCC s profil/studiemiljø. De hængende haver De viste skitser/udkast til forlængelse af de hængende haver kan være en god idé, men er beroende på tilladelser fra myndigheder. Den foreslåede geometri kan måske styrkes i en mere eller mindre moderne tolkning af de hængende haver. 15

16 Ny Tap Team A har undersøgt, om der var/er idé i at bevare Ny Tap. Dette er en besnærende tanke også for Team A, der viste i analyser, med afsæt i deres forslag, at det er mere hensigtsmæssigt at erstatte Ny Tap med en ny bygning. Tårnet Tårnet er flyttet i forhold til programmets bestemmelser/udgangspunkt. Det er meddelt Team A, at dette tillades i forbindelse med proceskonkurrencen. Flytning af tårnet udløser dog, fra Team A s side en udbygning langs sydfacaden for at bryde nedadgående vindstød. Der er arbejdet med udfræsning/skæring af tårnet ved tilbagetrækning af facadebånd i varierende højde. Ved at udføre disse horisontale basreliefvirkende udskæringer øges volumen, og visuelt vil tårnet ikke opnå den maksimale slankhed, der nævnes i projektet. Intentionen har været at få tårnet styrket som et selvstændigt tårn ved at rykke det til hjørnet, men det forekommer ikke konsekvent. Der er gjort mange studier om tårnet, dette gælder ligeledes vedrørende materialer, men det er som om temaet bliver overspillet. Dét der kunne være et enkelt tårn, får pludselig mange opgaver og mage effekter. Diverse Idéen om et shedtag på hjørnebygningen virker ikke velbegrundet bortset fra ønsket om dagslys. Industrireferencen spiller ikke godt med den helhed, hjørnebygningen skal indgå i. Parasitten virker derimod fornuftig. De mange huller i hjørnebygningen kan vise sig urealistiske. Idéen med en cykelsti kørende gennem kælderniveauet ses som en fin tanke, der dog ligger udenfor den stillede opgave. Idéen om parcelhuset på pindens tagflade, i urban rækkehusudgave, virker ikke overbevisende og ikke indskrevet i den urbanitet der er tilstede og skal videredyrkes. Tanken om træhuskassetter er bedømmelsesudvalget ikke enig i. Organisation Forslaget indeholder en god beskrivelse af, hvorledes teamet organiseres med udgangspunkt i en diagrammatisk opdeling af bygningskomplekset i mindre enheder. Forslaget beskriver derudover flere interessante delelementer i forbindelse med organisering og styring af teamet: En detaljeret beskrivelse af teamets procesledelse. Signal Arkitekter er udpeget til at varetage procesledelsen både i relation til UCC og internt i teamet. Der er til teamet tilknyttet flere konsulenter/ph.d. studerende som arbejder målrettet med vidensbaseret formgivning, dette bidrager til øget fokus på interessante og spændende elementer såsom dagslys, uderum mm.

17 Forslaget indeholder, udover selve beskrivelsen, to meget illustrative figurer af samarbejdet beskrevet over tid. Dog synes UCC s forudgående programmeringsarbejde, i hvilke der er brugt mange ressourcer på en koordineret brugerindflydelse, ikke inddraget i betragtninger om procesledelsen i relation til UCC. En mere klar beskrivelse af teamets projektledelse, både hvad angår den designmæssige linje, det projekteringsmæssige og relationen til Carlsberg Ejendomme, kunne ønskes såvel i selve besvarelsen som på de tre workshops. Konklusion Der er med den meget opdelte rollefordeling i Team A ikke tilstrækkeligt af en gennemgående arkitektonisk rød tråd i forslaget. Bedømmelsesudvalget finder, at der er for mange effekter både i udskæringer, forskubninger og materialitet. Der er i forslaget både dynamik og bratte overgange, der giver den tilstræbte forskydning, men som helhed virker det ikke som naturlig vekselvirkning i byhuse og bygninger udsprunget fra en hovedidé, men mere som en samling af for mange muligheder. Team A har udvist en imponerende professionalisme og har tilført deres forslag videnskabelige analyser. Der er fx i det store atrium mulighed for at tilføje et majestætisk rum men stor styrke til UCC. Der er ingen tvivl om dette teams formåen, men projektet savner en Valbysk varme og mere naturlig beherskelse af de mange udsagn. 17

18 TEAM C Rørbæk & Møller arkitekter ApS James Carpenter Design Associates Inc. Creo Arkitekter A/S JDS Architects ApS Virumgaard Arkitekter as Anders Abraham Luftperspektiv af stationsområdet

19 Team C Team C fremstår meget velorganiseret med en godt koordineret arbejdsfordeling mellem de forskellige kompetencer, som holdet byder ind med. Team C var i den indledende fase et af de mest velstrukturerede team, både som organisation og i deres arkitektoniske tilgang og læsning af den stillede opgave. Teamet har foretaget nogle meget grundige analyser af Carlsberg og de tilstødende kvarterer, som har udmøntet sig i nogle præcise udsagn i de første faser. Særlig forståelsen af Carlsbergs identitet har fanget bedømmelsesudvalgets opmærksomhed. Holdet efterviser på en overbevisende måde, at en bevarelse af Ny Tap er realistisk. Dette finder bedømmelsesudvalget yderst interessant, og det har været et stor plus for holdets endelige aflevering. Holdet opererer konsekvent med indlæsning af den omkringliggende skala som udgangspunkt for formuleringen af den nye bydel. Den konsekvente opdeling i syv byggeafsnit virker overbevisende i sine hovedtræk. I oplægget relateres det østlige byggeafsnit til Vesterbro, mens Ny Tap og boligtårn refererer til Carlsbergs industriskala. Ny Tap Eftervisningen af at Ny Tap kan bevares, gøres som nævnt overbevisende, og der skabes spændende rumligheder og overbevisende læringsmiljøer i den gamle struktur. Arkitektonisk bearbejdes Ny Tap med respekt og indlevelse, så dennes særlige identitet bevares. Betydningen af denne, for Carlsberg vigtige, bygning har været af stor interesse for bedømmelseskomiteen. Nytænkningen af Ny Tap s facader er velkomponerede og stramme som i den bedste industriarkitektur. Der arbejdes ligeledes med markante dagslysindtag til Ny Tap og p-kælder, ved at fore dækgennemskæringer med en light sock en stor, vævet reflekterende struktur, der bringer lyset ned til de nederste planer. Disse markante lyselementer bringer form og materialemæssig kontraster til de eksisterende bygninger. UCC Betragtningerne omkring placeringen af UCC som en komprimeret, lodret Cityby med korte gangafstande i et tæt læringsmiljø, er et godt udgangspunkt for forståelsen af UCC s ønsker. Men forslaget beskriver en markant opdeling i UCC s funktioner i separate bygninger som samlingen af undervisningsrumlighederne i Ny tap og kilen, en separat biblioteksbygning og en bygning med kontorer, auditorier og personaleområder for undervisere og konsulenter. Dette opfylder ikke UCC s visioner om variation af læringsrum, sociale rum og administrative rum inden for UCC s beskrivelse af eksempelvis basecamps. 19

20 Tårnet Tårnet er udformet på fornem vis. Alle skalatrin kommer til udtryk på hver deres overbevisende måde. Kontrasten mellem tårnets lethed og dets placering på den tunge base virker overbevisende som forklaring på bygningernes forskellige funktioner. Mellemskalaen udtrykkes ved de dobbelt høje, vertikale åbninger som giver relief og slankhed til tårnet. De metalliserede plader vil reflektere det skiftende himmellys og dermed variere tårnets facadeudtryk døgnet igennem. Hermed bibringes det en stæk forankring, der med sin foranderlighed over tid bliver et markant pejlemærke og bidrag til den københavnske skyline. Diverse Ved den endelige aflevering bliver de gode intentioner, der blev lagt ud med desværre ikke forløst. Der spilles på referencerne til Vesterbrokarréen og dens skala, men det virker i forslaget uforløst. Bygninger fremtræder for elitære og uden de sammenbindene elementer, der giver gode og forståelige byrum/facader. Opfattelsen er ikke byhuse, men i for høj grad enkeltstående bygninger, der underordner sig en udlagt karréstruktur. Det er netop i forståelsen af byhuset som enkeltstående element, og som meningsfuld enhed i det forløb af bygninger der udgør UCC s volumen, at den afklarede bydannelse opstår. I adskillelsen mellem de enkelte bygningsvolumener opstår uafklarede byrumspassager, og dette peger på sammenbygningsproblematikker med gangbroer etc. mellem de enkelte enheder og ikke, som ønsket, kvalitative byrumsforløb. Forslaget mangler kvalificerede bud på kantzonen og dennes vigtige betydning for bylivet og UCC s henvendelse til det offentlige rum. Det dynamisk udformede Kilehus virker med sin afrundede grundgeometri, lange ubrudte facadeforløb og introverte udtryk ikke velvalgt på dette sted. Huset er velkomponeret i sin form og materialemæssige udtryk og fungerer som selvstændigt objekt, men savner tilhørsforhold til nabobygninger og bydel. Ligeledes virker biblioteksbygningen, igen med sin egen art, for løsrevet i det arkitektoniske formsprog. Der savnes sammenhæng til de andre huse i strukturen. Ofte kan det være få og overraskende elementer, der giver både en sammenhæng og integritet, men denne væning, der både adskiller og samler, foreligger ikke i forslaget. Bibliotekets horisontalt orienterede facadeudformning med synlige betonflader, der funger som ophold og forbindelse til taget, virker ikke overbevisende. Forløbet er præget af for ens bredder, med ringe anvendelighed. Bedømmelsesudvalget er ikke overbevist om, at det lange forløb op til tagfladen har sin berettigelse. Hjørnehuset mod Stationen/Vesterfælledvej danner med sine runde hjørner og materialeholdning et interessant bud på dette hjørne, men man kunne have ønsket sig en mere nuanceret åbning på netop dette sted. Afrundingen af bygningsvolumenet ind mod Biblioteket/Campustorvet bryder facadeforløbet op og understreger ikke den sammenhæng i facader, der også efterlyses.