Danmark har ondt i modersmålet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danmark har ondt i modersmålet"

Transkript

1 Danmark har ondt i modersmålet En kortlægning af kommunernes modersmålsundervisning i skoleåret 2007/08 Udarbejdet af Lene Timm Udgivet med støtte fra Egmont Fonden 1. udgave 2008 Trykt i København ISBN Udgivet af Dokumentations- og rådgivningscentret om racediskrimination (DRC) VerdenkulturCentret, Nørre Alle 7 Box 549, 2200 København N Tel:

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 0 Forord Indledning Modersmålsundervisning i Danmark Internationale forpligtigelser Modersmål og uddannelsesresultater Baggrunden for kortlægningen Kortlægningens indhold og metode Resume Forældreperspektiver Et veludviklet modersmål som kommunikationsmiddel i familien Et veludviklet modersmål for at styrke oplevelsen af at høre til Et veludviklet modersmål som læringsredskab Et veludviklet modersmål som en værdi i sig selv Et veludviklet modersmål som en gevinst for samfundet Opsamling Kommunernes tilbud om modersmålsundervisning i skoleåret 2007/ Kortlægningens omfang Kommunernes modersmålsundervisning i 2007/ Elevtal, sproggrupper og antal ugentlige lektioner Praktiske forhold omkring modersmålsundervisningen Kommunale procedurer omkring modersmålsundervisningen Forhold der vedrører undervisningens kvalitet og tendenser i udviklingen Opsamling Refleksioner og spørgsmål til kortlægningens resultater Kompleks forskelsbehandling Det meste er ude af syne Forældrenes ressourcesyn overfor kommunernes mangelsyn Spørgsmål i forlængelse af kortlægningen

3 Forord DRC har fra midten af 90 erne været baseret på de internationale menneskerettighedsstandarder herunder ikke mindst ligeværd og ikke-diskrimination. Gennem vores rådgivnings- og dokumentationsarbejde møder vi talrige eksempler på borgere, der føler sig udsat for diskrimination på arbejdsmarkedet, ved diskoteker m.v., og det har gennem årene været muligt at føre en række af disse sager til danske domstole eller internationale klagerorganer. Man kan sige, at det i høj grad har været brugernes henvendelser om hjælp i sådanne sager, der har været styrende for den indsats som vagthund, vi har fulgt i DRC. Dette var også tilfældet i 2002, hvor en meget stor gruppe forældre til børn med bl.a. tyrkisk og pakistansk oprindelse opsøgte DRC i forbindelse med regeringens forslag til afskaffelse af kommunernes pligt til at tilbyde modersmålsundervisning til alle med et andet modersmål end dansk. DRC påtog sig her fortaler rollen ved at afgive et uopfordret høringssvar til Folketinget, ligesom vi havde afgivet høringssvar i forbindelse med regeringsforslag til stramninger af udlændingeloven, indførelse af starthjælp til flygtninge osv. Da et flertal i folketinget ikke desto mindre gennemførte afskaffelsen af modersmålsundervisningen blev det naturligvis også DRC s rolle at gennemføre den første retssag om diskrimination på dette område. Vestre Landsret har dog i 2006 i den første sag afgjort, at når den ene forældre er dansk statsborger, har man ikke ret til modersmålsundervisning. Samtidig har det dog også vist sig, at DRC siden 2002 har fået travlt med at efterkomme behovet for hjælp i sager som mere og mere handler om statens diskriminerende praksis på udlændingeområdet, starthjælp m.v. Hvor brugerne før 2002 især havde brug for hjælp til sager mod virksomheder, og andre private parter, så er der nu massivt behov for hjælp til at kæmpe mod den diskrimination, etniske minoriteter oplever kommer fra den offentlige sektor. Det er derfor også i en naturlig forlængelse af vores fortalerrolle og dokumentationsopgave, at DRC her kan fremlægge en kortlægning af modersmålsundervisningens status i dagens Danmark. Officielt er den jo ikke nedlagt (EU borgere har fortsat ret), men gjort til et kommunalt anliggende. Det viser sig dog, at det kun er meget få kommuner som har påtaget sig dette ansvar (og økonomiske forpligtelse), mens hovedparten af kommunerne melder hus forbi. DRC finder dette beklageligt både fordi det giver meget store forskelle for eksempelvis flygtninge alt efter om de bliver boligplaceret i en kommune frem for en anden, og fordi DRC anser modersmålsundervisning som en del af et multietnisk Danmark, der sikre integration gennem blandt andet at udvise respekt overfor mindretallenes kultur og sprog. Til slut vil jeg gerne takke Egmont Fonden for at have ydet økonomisk støtte til gennemførelsen af kortlægningen. Fakhra Mohammad Forkvinde

4 1 Indledning Dette er en kortlægning af kommunernes modersmålsundervisning i skoleåret 2007/08. En kortlægning har til formål at skabe et aktuelt overblik, som mangler. Et overblik er nødvendigt, hvis man vil skabe forandringer eller forbedringer, og hvis man vil kunne følge udviklingen på et område over tid. En status i form af en kortlægning kan samtidig befordre en kvalificeret debat og valg om fremtidige prioriteringer. Udover indsamling af data fra kommunerne indeholder denne kortlægning også en kvalitativ undersøgelse, der tager pulsen på forældres begrundelser for at sende deres børn til undervisning i minoritetsmodersmål. Med forældrenes udsagn ønsker DRC at sætte den kommunale praksis og dermed statens politik på området i perspektiv og til diskussion. 1.1 Modersmålsundervisning i Danmark Undervisning i minoritetsmodersmål har, siden det blev en del af folkeskoleloven i 1975, altid været til politisk diskussion. En diskussion som de seneste år har været præget af to forskellige forståelser: Den ene forståelse bygger på en betragtning om, at det er en del af velfærdsstatens forpligtigelse at give lovligt bosiddende etniske minoritetsgrupper mulighed for at lære og videreudvikle sproglige færdigheder på modersmålet gennem offentlige finansierede undervisningstilbud. Modersmålet har betydning for identitet og læring, og dermed for skoleresultater, og modersmålsundervisningen indgår derfor som et af de tiltag, der skal til for at sikre etniske minoriteter lighed jf. en række menneskerettigheder. DRCs udgangspunkt for at gennemføre denne kortlægning lægger sig op ad denne betragtning under henvisning til spørgsmålet om at sikre rettigheder og undgå diskrimination. Den anden forståelse bygger på en betragtning om, at etniske minoriteter er migreret frivilligt til Danmark, og derfor må de assimilere sig sprogligt og kulturelt. I Danmark er undervisningssproget per tradition mest dansk, og det er derfor det eneste sprog ud over de traditionelle fremmedsprog staten er forpligtiget til at sikre, at minoriteter lærer gennem offentligt finansierede uddannelsestilbud. Det betyder, at udviklingen af færdigheder på modersmålet for lovligt bosiddende etniske minoriteter fra lande uden for Europa betragtes som et privat anliggende. Undtagelsen er arbejdsmigranter fra andre EU lande, som staten er forpligtiget til at tilbyde modersmålsundervisning jf. et EU direktiv fra Denne forståelse medfører forskelsbehandling alt efter hvilket land migranterne kommer fra. Når der tales om modersmålsundervisning i Danmark, er det som regel underforstået etniske minoriteters modersmål, der tænkes på. Modersmålsundervisningen til majoritetseleverne indgår som en del af den almene undervisning i grundskolen i faget dansk og majoritetens modersmål omtales ofte som sprog eller sproget. Hvad angår etniske minoritetselevers modersmål har der siden 1975 været adgang til undervisning for alle tosprogede elever 1-2 gange om ugen om eftermiddagen efter almindelig skoletid eller om lørdagen. Afskaffelsen af modersmålsundervisning var et af de områder Anders Fogh Rasmussen gik til valg på i Afskaffelsen blev skrevet ind i det nye regeringsgrundlag under overskriften En ny 1 Direktiv 77/486/EØF, Art. 3: Medlemsstaterne træffer i overensstemmelse med deres nationale forhold og deres retssystemer og i samarbejde med hjemlandene egnede foranstaltninger med henblik på samordnet med den normale undervisning at fremme undervisningen i modersmål og i hjemlandets kultur for de i artikel 1 omhandlende børn. 3

5 udlændingepolitik : Indsatsen for at forbedre udlændinges danskkundskaber forstærkes. Den obligatoriske modersmålsundervisning afskaffes. 2 Fra at være et offentligt tilbud til alle tosprogede børn blev modersmålsundervisningen med en ny lovbekendtgørelse 3 i 2002 begrænset til at rette sig mod børn, der kommer fra EU/EØS lande 4 samt Færøerne og Grønland (fremover EU/EØS). Det betød at vilkårene for langt de fleste tosprogede elever blev forringet. I 2008 tal betyder lovændringen, at ca tosprogede børn, der oprinder fra tredjelande ikke har ret til offentlig finansieret modersmålsundervisning mens ca børn, der oprinder fra EU/EØS stadig har retten. 5 Undervisningen til børn fra EU/EØS lande blev altså fortsat en forpligtigelse for kommunerne, og derfor støtter staten stadig denne undervisning. Det blev med lovændringen alene kommunernes ansvar om undervisning i minoritetsmodersmål til langt størstedelen af de tosprogede elever skulle være et offentligt eller privat anliggende. Begrundelsen for begrænsningen var, at staten ønskede at bruge de midler, der hidtil var afsat til modersmålsundervisning til styrket danskundervisning af tosprogede førskolebørn. Beslutningen blev gennemført af undervisningsministeren som ifølge folkeskoleloven har denne bemyndigelse. 6 Beslutningen blev taget på trods af, at flertallet af medlemmerne af uddannelsesudvalget stemte imod en afskaffelse af statsstøtten til modersmålsundervisning af etniske minoritetsbørn fra tredjelande. Modargumenterne fra de øvrige medlemmer, som udgjorde flertallet var, at eksperter og praktikere er enige om at modersmålsundervisningen fremmer det enkelte barns læring og sprogtilegnelse, og at det ikke er muligt at finde eksperter, der er uenige i dette forhold. For en fjernelse af støtten til modersmålsundervisning til langt den største gruppe tosprogede børn stemte V, DF og KF. Denne mindretalsindstilling fra uddannelsesudvalget blev fulgt af Undervisningsministeren Internationale forpligtigelser Regeringens beslutning i 2002 går i den modsatte retning af de henstillinger internationale organer som fx Europaparlamentet og FN har til ligestilling af etniske minoriteter i uddannelsessystemet. Heri anbefales staterne at tage den position, der ligestiller lovligt bosiddende borgere i et samfund uanset etnisk baggrund. Det er henstillinger, der er begrundet i bekymring om marginalisering af etniske minoritetsbørn på grund af dårligere uddannelsestilbud. Det gælder fx Europaparlamentets beslutning fra 2005 om integration af indvandrere i Europa gennem skoler og flersproget undervisning, hvor det fremgår at: Europa Parlamentet( ) mener, at selvom indvandrerbørn og/eller efterkommere af indvandrere (anden og tredje generation) behersker modtagerlandets sprog, bør de kunne tilbydes modersmålsundervisning og undervisning i oprindelseslandets kultur, og at denne skal kunne finansieres af det offentlige( ) Især uddannelsesstederne bør fremme den sproglige og kulturelle mangfoldighed, og de bør derfor ikke begrænse udvalget, som fx de studerendes mulighed for at vælge alternativer til det officielle sprog til kun de mest anvendte europæiske sprog, men bør i det mindste tilbyde sprog, der tales af minoriteter og indvandrere, som udgør en væsentlig del af den by eller det område, hvor skolen ligger( ) 8 2 Kristjánsdóttir, Bergthóra (2006) Evas skjulte Børn, Phd afhandling fra DPU. 3 BEK nr. 618 af 22/07/ EØS lande er udover de 27 medlemslande i EU Norge, Island og Liechtenstein. 5 Grundskole nøgletal Tosprogede elever opdelt på kommuner og lande: ( ) samt information fra UNI-C den 2. november 2008: elever oprinder fra EU/EØS lande, 1127 elever fra Grønland samt 465 fra Færøerne. 6 Se note 2. 7 Horst (2006) Retten til Modersmålet i Interkulturel pædagogik, Kroghs Forlag. 8 Den Europæiske Union Tidende: C233E/121. P6_TA(2005)0385 :

6 Det samme budskab ligger i en tidligere erklæring fra FN i 1992 i artikel 4, stk. 3 om rettigheder for personer, der tilhører nationale eller etniske, religiøse eller sproglige minoriteter, der fastslår, at staterne skal tage passende initiativer så personer der tilhører minoriteter, så vidt som muligt har tilstrækkelige muligheder for at lære deres modersmål eller få undervisning på deres modersmål. 9 Også Børnekonventionens artikel 29, der handler om en række bredt formulerede mål for undervisning, påpeger alle børns ret til at møde respekt for barnets forældre, dets egen kulturelle identitet, sprog og værdier. Artiklen uddyber at forholdene også gælder for børn, der ikke nødvendigvis bor der, hvor de oprindelig stammer fra. Og endelig skal nævnes Europarådets direktiv om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse, som også dækker uddannelsesområdet (2000/43/EC) 10. I dette direktiv betyder princippet om ligebehandling, at ingen må udsættes for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse. Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af race eller etnisk oprindelse behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller vil blive i en tilsvarende situation. Det er værd at bemærke, at det danske Undervisningsministerium så sent som i 2001 dvs. året før statsstøtten til langt de fleste tosprogede elever blev fjernet, i en publikation minder om disse internationale forpligtigelser. Der henvises til, at selvom Direktivet (77/486/EØF) direkte kun omfatter børn af vandrende arbejdstagere har Ministerrådet bekræftet Rådets og medlemslandendes politiske vilje til at gennemføre de i direktivet tilkendegivne målsætninger til fordel for indvandrerbørn fra tredje lande Modersmål og uddannelsesresultater Bekymringen over at etniske minoritetsbørn fra tredjelande marginaliseres som konsekvens af dårligere uddannelsestilbud, er ikke kun noget, der afspejler sig i internationale direktiver, konventioner og anbefalinger. Det afspejles også i evalueringer af den danske folkeskole. (Se fx PISA 2003, Saarup m.fl. 2004, OECD, 2004, EVA 2007) Her er det dokumenteret, at tosprogede minoritetselever opnår mellem 1 1,5 karakter mindre ved folkeskolens afgangsprøve end etsprogede majoritetselever. Dette gælder også, når der korrigeres for forældrenes uddannelsesmæssige baggrund. Med andre ord er der en etnisk faktor i folkeskolen, hvor tosprogede elever med etnisk minoritetsbaggrund og deres forældre stilles ringere. Denne ulighed cementeres yderligere op gennem ungdomsuddannelserne og det videre uddannelsessystem, hvor der stadig (trods forbedringer i de gymnasiale uddannelser) tegner sig et billede af, at børn og unge med etnisk minoritetsbaggrund er langt dårligere repræsenteret og stadig opnår dårligere resultater end etniske majoritetselever. Situationen på erhvervsuddannelserne er et udtalt eksempel på, at den gruppe, der har fået de dårligste karakterer i folkeskolen i stort antal falder fra ungdomsuddannelserne. Det er et forhold som gennem de senere år har fået øget opmærksomhed både i medierne og blandt politikere, men uden, at det har medført fornyet fokus på betydningen af modersmålet for børn og unges læring og identitetsudvikling. Modersmålet er for de fleste børn det sprog, de socialiseres på i familien. Børn lærer, når den nye viden i skolen knyttes til den viden, de har i forvejen det gælder både læring af andre 9 Declaration on the Rights of Persons Belonging to National or Ethnic, Religious or Linguistic Minorities, G.A. res. 47/135, annex, 47 U.N. GAOR Supp. (No. 49) at 210, U.N. Doc. A/47/49 (1993): 10 Council Directive 2000/43/EC implementing the principles of equal treatment between persons irrecpective of racial or ethnic origin: 11 Modersmål for tosprogede elever, Faghæfte 34, Uddannelsesstyrelsen håndbogsserie nr side 54. Der udkom et nyt faghæfte i 2005: Modersmålsundervisning, Faghæfte 23, som bl.a. i formålet afspejler den nye lovbekendtgørelses begrænsende syn på minoritetsmodersmål. 5

7 sprog som fx dansk som andetsprog og indholdet i de øvrige fag. Pædagogiske fagfolk såvel i Danmark som internationalt understreger derfor betydningen af, at tosprogede børn både udvikler deres modersmål og det nationale sprog, der tales i det pågældende land. 12 Betydningen af, at nyt læres i forlængelse af det, man allerede kan og ved, gælder alle børn. I Danmark har vi imidlertid aktuelt et skolesystem, der i stort omfang ignorerer etniske minoritetsbørns modersmål, og dermed den viden, der er knyttet til modersmålet. Det har store konsekvenser for de tosprogede børns læring og dermed for lige muligheder i uddannelsessystemet og for minoriteters mulighed i samfundet efterfølgende. 1.4 Baggrunden for kortlægningen Da staten fjernede støtten til modersmålsundervisningen til minoritetsbørn fra tredjelande i 2002, blev statens ansvar for ligestilling af borgere dermed gjort til et kommunalt anliggende. I en kommentar fra 2008 udtrykker den nuværende Undervisningsminister det således: Selv om der ikke er nogen statslig finansiering af modersmålsundervisningen ud over det loven kræver, er der ingen begrænsning på kommuners og privates mulighed for at udbyde modersmålsundervisning. 13 Fra henvendelser fra DRCs brugere, kontakt til kommunerne og fra professionelle, der arbejder med området, er det DRCs indtryk, at kun ganske få kommuner har valgt at opretholde modersmålsundervisning på lige vilkår for alle tosprogede elever. Det betyder, at forældre til børn, der oprinder fra lande uden for Europa i mange kommuner i dag selv skal finansiere og organisere undervisning i modersmål, hvis de ønsker, at deres børn skal vedligeholde og videreudvikle familiens fælles sprog. De har med andre ord ringere uddannelsesmæssige vilkår end forældre, der oprinder fra et europæisk land. I 2006 påpegede FNs Komite til bekæmpelse af racediskrimination (CERD Committee on the elimination of racial discrimination) denne forskelsbehandlingen af børn, der ikke oprinder fra EU/EØS, og anbefalede den danske regering at revurdere den forskelsbehandlende politik, som blev indført i Området har også haft bevågenhed i Det Europæiske Agentur for Grundlæggende Rettigheder, (FRA) som så sent som i februar 2008 spurgte DRC om forhold vedrørende modersmålsundervisning i Danmark. DRC har i den forbindelse efterspurgt et overblik over kommunernes undervisningstilbud vedr. minoritetsmodersmål hos Kommunernes Landsforening (KL) og Undervisningsministeriet, hos Folkeskolens Konsulenter for Tosprogede Børn og Unge (FOKUTO) samt hos forskere i feltet. Ingen organisationer eller institutioner havde opdateret viden om, hvordan tosprogede elevers behov for modersmålsundervisning imødekommes i kommunerne. På denne baggrund søgte DRC i forsommeren 2008 Egmont Fonden om støtte til at gennemføre en kortlægning over kommunernes tilbud om modersmålsundervisning i skoleåret 2007/2008. Der blev ansøgt om midler til i alt 38 arbejdsdage til dataindsamling, bearbejdning og formidling, hvilket blev tildelt. Nærværende rapport er resultatet af denne kortlægning og DRC takker Egmont Fonden for at kortlægningen kunne realiseres. Samtidig takker vi de Holmen, Anne (2007) At tage udgangspunkt i alle børns forudsætninger i Modersmåls- og tosproget undervisning myter, realiteter eller konsensus, Konferencerapport, 13 Ungdomsskolen nr. 1, februar 2008 s Anbefalingen fremgår af punkt 19. i CERDs konkluderende kommentarer til den danske stats afrapportering. CERD/C/DEN/C/17, 19 October 2006: E/G pdf

8 kommuner, der har besvaret spørgeskemaet og især en stor tak til København, Ringsted, Frederikshavn, Randers og Odense kommuner, hvor konsulenter eller skoleledere med ansvar for undervisningen af tosprogede elever, funktionslærere og modersmålslærere har støttet gennemførelsen af gruppeinterview med forældre. Sidst men ikke mindst en stor tak til de 40 forældre, der har delt deres erfaringer og engagement i deres børns modersmålsundervisning til brug for denne rapport. 1.5 Kortlægningens indhold og metode Kortlægningen består af en spørgeskemaundersøgelse til landets 98 kommuner samt 5 gruppeinterviews med forældre. Dataindsamlingen har fundet sted i perioden maj - september Rapporten falder i 4 dele Del 1: Indledning, metode og indhold samt resume. Del 2: Forældreperspektiver - forældres begrundelser for og erfaringer med at deres børn går til modersmålsundervisning. Del 3: Kortlægning af kommunernes tilbud - resultater af spørgeskemabesvarelserne fra kommunerne suppleret med forældrenes udsagn om de enkelte temaer. Del 4: Refleksioner og spørgsmål til kortlægningens resultat. Bilag der henvises til i rapporten foreligger i et selvstændigt dokument, som kan hentes på: Del 2. forældreinterviews Der er afholdt 5 gruppeinterview med forældre, for at præsentere forældreperspektiver på modersmålsundervisningen. Forskningen har formidlet de pædagogiske argumenter for modersmålsundervisning, men forældrenes stemme har de sidste mange år været fraværende eller meget lidt synlig i den offentlige debat om undervisning i minoritetsmodersmål. DRC har det som et af sine formål at styrke etniske minoriteters stemme i den offentlige debat og ønsker derfor at supplere spørgeskemabesvarelserne fra kommunerne med forældrenes begrundelser for og erfaringer med at deres børn går til modersmålsundervisning. I alt er 40 forældre indgået i gruppeinterviewene. Gruppeinterviewene er arrangeret med hjælp fra kommunerne. Modersmålslærerne har de fleste steder påtaget sig at spørge forældrene om nogen ville deltage i et gruppeinterview. Fremgangsmåden har betydet, at vi har interview med forældregrupper, hvis børn modtager modersmålsundervisning og derfor ikke har talt med de forældre, der har oplevet de største forringelser i tilbuddet i forlængelse af lovændringen i Gruppeinterviewene er gennemført i 5 forskellige sproggrupper 5 forskellige steder i landet med forældre til forskellige børn. Følgende sproggrupper er indgået i gruppeinterview: Tyrkisktalende forældregruppe i Ringsted Arabisktalende forældregruppe i København Daritalende (farsi) forældregruppe i Frederikshavn Tamiltalende forældregruppe i Randers Hollandstalende (nederlandsk) forældregruppe i Odense. To af interviewene foregik med tolk og tre uden tolk. Det var forældrene der afgjorde, hvorvidt de ønskede tolkning. Gruppeinterviewene er gennemført med afsæt i en spørgeguide og optaget på bånd, og efterfølgende udskrevet i deres fulde længde. Udover at angive sproggruppe og kommune har vi lovet forældrene anonymitet. 7

9 Del 3 Spørgeskemaundersøgelse til kommunerne Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført via mail til de kommunale konsulenter, pædagogiske centraler eller børne- og ungeforvaltninger/skoleforvaltninger Den 21. maj 2008 udsendte DRC et spørgeskema til landets 98 kommuner. For at opnå den størst mulige svarprocent blev information om kortlægningen samt spørgeskemaet efterfølgende fremsendt flere gange til de kommuner, der ikke besvarede i første omgang. Spørgeskemaet blev genfremsendt i juni og august til de kommuner, der endnu ikke havde besvaret. Ved tredje henvendelse blev skemaet sendt direkte til forvaltningschef niveau for at undgå, at det var forkert modtageradresse, der kunne være årsag til, at nogle kommuner ikke svarede. I den tredje henvendelse foreslog DRC ligeledes som alternativ til at udfylde skemaet, at kommunerne indsendte de sagsagter, som ligger til grund for kommunens praksis vedrørende modersmålsundervisning. Ingen kommuner valgte denne løsning. 79 af landets 98 kommuner har besvaret spørgeskemaet dvs. 19 kommuner valgte ikke at deltage i kortlægningen (bilag 1). Ud af de 19 kommuner fik de to kommuner med flest tosprogede elever en fjerde og sidste opfordring til at deltage. Spørgeskemaundersøgelsen afdækker i hvilket omfang og på hvilke vilkår kommunerne har udbudt undervisning i minoritetsmodersmål i skoleåret 2007/08. Resultaterne af kortlægningen præsenteres i følgende overskrifter: 3.1 Kortlægningens omfang antal deltagende kommuner og antal tosprogede elever. 3.2 Kommunernes modersmålsundervisning i 2007/08 - opdelt i forskellige kategorier af kommuner, der har tilbudt modersmålsundervisning på lige eller ulige vilkår eller kommuner, der slet ikke har afholdt undervisning. 3.3 Elevtal, sproggrupper og antal ugentlige lektioner i den afholdte undervisning 3.4 Praktiske forhold omkring modersmålsundervisningen vedr. fysisk placering, tidspunkter og priser. 3.5 Kommunale procedurer omkring modersmålsundervisningen vedr. oprettelse af hold, information til forældre, henvendelser, der ikke er imødekommet, kommunernes kendskab til undervisningen i nabokommunerne m.v. 3.6 Forhold der vedrører undervisningens kvalitet i form af lærerkompetencer og tilsyn samt tendenser i udviklingen af kommunernes tilbud; herunder om kommunernes viden om den private modersmålsundervisning, der er opstået i forlængelse af at meget offentlig modersmålsundervisning er nedlagt efter Resume Kortlægningen afdækker meget store forskelle mellem kommunernes praksis vedrørende modersmålsundervisning i skoleåret 2007/2008. Næsten halvdelen af de kommuner, der indgår i kortlægningen har ikke udbudt modersmålsundervisning. Tendensen for den anden halvdel af kommunerne er, at langt de fleste kommuner følger statens politik, fra 2002, der har medført en privatisering af modersmålsundervisningen til børn fra tredje lande, mens europæiske børn kan få modersmålsundervisningen organiseret og betalt af det offentlige. 26 kommuner oplyser, at de kun har udbudt modersmålsundervisning til EU/EØS børn; dvs. for børn der oprinder fra lande uden for Europa er modersmålsundervisningen i disse kommuner både organisatorisk og økonomisk overladt til forældrene. 7 kommuner tilbyder modersmålsundervisning til alle elever på ulige vilkår, idet elever fra tredje lande som udgør langt den største elevgruppe - skal betale. 14 kommuner har afholdt modersmålsundervisning med offentlig finansiering på (stort set) lige vilkår til alle tosprogede elever op til 3. eller 5. klasse. 5 kommuner med et mindre antal tosprogede elever udbyder modersmålsundervisning til alle elever på lige vilkår hele skoleforløbet.

10 I skoleåret 2007/2008 har ca af de ca tosprogede elever, der bor i de 79 kommuner, der indgår i kortlægningen modtaget kommunal organiseret og for langt det størstedelens vedkommende også kommunalt finansieret modersmålsundervisning. Der er på landsplan blevet undervist i 34 forskellige minoritetsmodersmål. Kortlægningen afdækker med andre ord, at statens etsprogspolitik overfor etniske minoritetselever fra tredjelande stort set er lykkedes bortset fra i et mindre antal kommuner, som fastholder modersmålsundervisning til alle tosprogede elever under forskellige former og vilkår. I skærende kontrast til kommunernes nedprioritering eller afvikling af modersmålsundervisningen står forældrenes ressourcesyn på børnenes tosprogethed. Forældrene begrunder i interviewene betydningen af et veludviklet modersmål i forhold til børnenes socialisation, opdragelse og uddannelsesmuligheder. Hvis børnene får mulighed for at udvikle sig som kompetente tosprogede, bliver modersmålsundervisningen ifølge forældrene også en gevinst for samfundet i form af velafbalancerede og velkvalificerede unge. Hermed afviser forældrene at fornægte eller ignorere deres kulturelle og sproglige arv som en forudsætning for at være danske. Med den position ligger forældrenes udsagn helt på linje med de forståelser, der udtrykkes i internationale konventioner, direktiver og beslutninger. Den markante forskel mellem forældrenes perspektiver, den statslige politik og kommunale praksis, som er præsenteret i denne kortlægning lægger op til en række spørgsmål, der vedrører medborgerskab, kommunal skolepolitik, tosprogspædagogik og international ret: Er der i mange af kommunerne tale om en diskriminerende praksis? Er der uudnyttede potentialer i udvikling af undervisning i minoritetsmodersmål? Gavner det integrationen, at der er ulige forhold i tilbuddet til forskellige sproggrupper? Hvad betyder nedprioritering og afvikling af undervisningen i minoritetsmodersmål for Danmarks deltagelse i det globale samarbejde og i den globale økonomi? Den 18. november 2008 lægger DRC på et offentligt møde op til debat om bl.a. disse spørgsmål. 9

11 2. Forældreperspektiver Denne del af kortlægningen præsenterer forældres begrundelser for og erfaringer med at deres børn går til modersmålsundervisning. Forældrenes perspektiver bygger på gruppeinterview med forældre fra 5 forskellige sproggrupper, 5 forskellige steder i landet. I alt har 40 forældre deltaget. Forældre er forskellige også indenfor de enkelte sproggrupper, og derfor er både begrundelser, erfaringer og meninger om fx undervisningens omfang og kvalitet mangeartede også indenfor den enkelte forældregruppe, hvis børn har modtaget det samme undervisningstilbud. På trods af de mange forskellige udsagn, tegner der sig alligevel en række fælles temaer på tværs af gruppeinterviewene, som gør det muligt, at opdele forældrenes begrundelser og erfaringer i 5 hovedtemaer. Til hver tema er der lavet en kort introduktion, der forsøger at samle hovedlinierne i udsagnene. Herudover er der ikke foretaget nogen egentlig analyse af udsagnene, da de taler for sig selv. Udsagnene præsenteres som direkte citater fra forældrene på tværs af interviewene opdelt i følgende 5 temaer: Tema 1: Et veludviklet modersmål som kommunikationsmiddel i familien Tema 2: Et veludviklet modersmål for at styrke oplevelsen af at høre til Tema 3: Et veludviklet modersmål som et læringsredskab Tema 4: Et veludviklet modersmål som en værdi i sig selv Tema 5: Et veludviklet modersmål som en gevinst for samfundet I de fleste forældregrupper omtaler forældrene modersmålsundervisningen som tyrkisk skole, tamilsk skole, hollandsk skole og arabisk skole. Hermed menes ikke skoler i hjemlandet men modersmålsundervisningen i Danmark. I tilfældet med den hollandske modersmålsundervisning er der reelt tale om, at skolen er organiseret som en hollandsk skole med en ansat skoleinspektør, forældrebestyrelse, vejledning til eleverne, test jf. nationale hollandske testsystemer m.v., hvilket betyder at skolen kan modtage støtte fra Holland, som en hollandske skole i udlandet. Skolen får samtidig offentlig statsstøtte til modersmålsundervisningen jf. bekendtgørelse 618, hvilket stiller skolen bedre i forhold til undervisningsmaterialer og muligheden for fx at tilbyde læreren efteruddannelse end de tilbud, der udelukkende beror på offentlig finansiering eller udelukkende på forældrebetaling. De øvrige sproggrupper der er blevet interviewet er kommunalt finansierede tilbud, der finder sted på folkeskoler, men alligevel betegner forældrene dem i alle interviewene som nationale skoler. Fordelen ved at være en erklæret skole mener en af de hollandske forældre er, at barnet kan lære sproget og noget om kulturen uden, at man behøver at være medlem af en national forening. I et par af de andre af de interviewede grupper er modersmålsundervisningen tæt knyttet til en forening, som fx fejrer oprindelseslandet nationaldage med traditionel mad og fest som en markering af de traditioner, sproggruppen har til fælles. Det er samtidig foreninger, som har været grundlaget for at forældre kunne stå samlet frem og argumentere for tilbuddet i de situationer, hvor der har været lokalpolitisk stemning for at nedlægge modersmålsundervisningen. Efter præsentationen af de 5 gennemgående temaer om forældrene begrundelser for, at de sender deres børn til modersmålsundervisning, afrundes med en opsamlende analyse, der sætter fokus på forældrenes udsagn om, hvad deres børn synes om at gå til modersmålsundervisning og forældrenes oplevelse af skolens og samfundets anerkendelse af minoritetsmodersmål.

Bilag 1 vedrørende modersmålsundervisning

Bilag 1 vedrørende modersmålsundervisning Bilag 1 vedrørende modersmålsundervisning Indholdsfortegnelse: Tabel vedr. modersmålsundervisning i Silkeborg Kommune i årene 1999 2002... side 2 Tabel vedr. tosprogede elever fordelt på de største sproggrupper

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Notat. Modersmålsundervisning i Ballerup kommune

Notat. Modersmålsundervisning i Ballerup kommune SKOLER OG INSTITUTIONER Dato: 25. september 2014 Tlf. dir.: 4477 3901 Fax. dir.: 4477 2051 EAN nr.: dbc@balk.dk Sagsid: 17.15.04-A00-1-14 Notat Modersmålsundervisning i Ballerup kommune I Ballerup Kommune

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L B E K E N D T G Ø R E L S E R O M

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L B E K E N D T G Ø R E L S E R O M Undervisningsministeriet Høringssvar bekendtgørelser om folkeskolen AFIKFP@uvm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1403 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8626 M E N N E S K E

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne 1. Så sad jeg og lyttede, alt hvad jeg kunne Nå for søren! Man kan komme til Cuba for 6000 kr. Cæcilie: 6000? Cæcilie: Jeg var på Cuba i sommer, så betalte jeg 7000. Nå, jeg har faktisk også tænkt på at

Læs mere

Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse

Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Om dig 1. 7 seminarielærere, der under viser i sprog, har besvaret spørgeskemaet 2. 6 undervisere taler engelsk, 6 fransk, 3 spansk, 2 tysk

Læs mere

har kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden?

har kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden? Notat Til Efterskoleforeningen Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Tilbageblik på efterskoleopholdet Indledning I dette notat beskriver EVA hvordan et efterskoleophold kan påvirke unge med flygtninge-,

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

2008/2328(INI) ÆNDRINGSFORSLAG 1-50 Udkast til betænkning Hannu Takkula

2008/2328(INI) ÆNDRINGSFORSLAG 1-50 Udkast til betænkning Hannu Takkula EUROPA-PARLAMENTET 2004 Kultur- og Uddannelsesudvalget 2009 2008/2328(INI) 18.2.2009 ÆNDRINGSFORSLAG 1-50 Udkast til betænkning Hannu Takkula (PE419.851v01-00) Uddannelse af indvandrerbørn (KOM(2008)0423

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

Integration. Indledning. Rettigheder og pligter. Uddannelse og læring

Integration. Indledning. Rettigheder og pligter. Uddannelse og læring Integration Indledning Radikal Ungdom har en vision om et samfund bestående af demokrati og åbenhed, hvor mennesker uanset etnisk oprindelse, religion, seksuel orientering og politisk overbevisning kan

Læs mere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever en introduktion Tosprogede elever klarer sig markant ringere i folkeskolen end

Læs mere

Ligestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt

Ligestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Ligestillingsudvalget 2013-14 LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Det talte ord gælder Talepapir til besvarelse af samrådsspørgsmål G og H (LIU d. 2. juni 2014) Tak for invitationen til

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET Folkeskolefaget kristendomskundskab diskuteres hyppigt. Tit formuleres forestillinger om undervisningen i faget, fx at der undervises for lidt i kristendom, for

Læs mere

Holstebro Kommunes integrationspolitik

Holstebro Kommunes integrationspolitik Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier

Læs mere

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger?

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Evaluering, forældre Hvilket hold har dit barn deltaget på? Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Har dit barn deltaget

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

Modersmålsundervisning Ole Togeby professor dr. phil.

Modersmålsundervisning Ole Togeby professor dr. phil. Modersmålsundervisning Ole Togeby professor dr. phil. Huong er 5 år, af vietnamesisk herkomst og taler vietnamesisk som sin moders mål. Han går i børnehave, og der lærer han en del dansk, for ingen andre

Læs mere

SOS mod Racisme - Dokumentations- og Rådgivningscenteret om Racediskrimination VerdensKulturCentret, Nørre Alle 7, 2200 KøbenhavnN

SOS mod Racisme - Dokumentations- og Rådgivningscenteret om Racediskrimination VerdensKulturCentret, Nørre Alle 7, 2200 KøbenhavnN SOS mod Racisme - Dokumentations- og Rådgivningscenteret om Racediskrimination VerdensKulturCentret, Nørre Alle 7, 2200 KøbenhavnN Til Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Slotsholmsgade 10 1216

Læs mere

Målsætning, handleplan og vision for internationalisering på Arden Skole

Målsætning, handleplan og vision for internationalisering på Arden Skole Juni 2013: Det Internationale udvalgs oplæg til: Målsætning, handleplan og vision for internationalisering på Arden Skole Vi lever i en globaliseret og foranderlig verden, hvor vore elever har eller vil

Læs mere

Selvevaluering 15/16. Emne: KIE værdier

Selvevaluering 15/16. Emne: KIE værdier Selvevaluering 15/16 Emne: KIE værdier Emnebegrundelse og metode: Med selvevalueringen 2016 ønsker vi at sætte fokus på en række af vores kerneværdier nemlig tillid, dialog, medindflydelse og gensidig

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

BØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER

BØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER BØRNEINDBLIK 6/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 6/2014 1. ÅRGANG 15. SEPTEMBER 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FORÆLDRE STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER Mange 13-årige oplever stressede forældre,

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14.

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Her på skolen er vi meget interesserede i at tilbyde den bedst mulige undervisning, trivsel og service til vores elever og jer som forældre. Derfor

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Notat om tidligere ansøgning vedrørende spansk og arabisk som tilbudsfag

Notat om tidligere ansøgning vedrørende spansk og arabisk som tilbudsfag KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Notat om tidligere ansøgning vedrørende spansk og arabisk som tilbudsfag 27-08-2013 Sagsnr. 2013-0186367

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Der er brug for helhed i indsatsen. . I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus.

Der er brug for helhed i indsatsen. . I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus. Der er brug for helhed i indsatsen Lad mig præsentere jer for 3 børn i Danmark der møder konssekvensen af at vokse op i fattigdom:. I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus. 1) Jakob er otte år og bor alene

Læs mere

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag Helle Sjelle Fordi det er dit valg om din hverdag Læs om... Et valg om din hverdag Politik handler om din hverdag... side 2 Dine børn skal lære at læse, skrive og regne ordenligt Vi skal have fagligheden

Læs mere

Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år

Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år Svendborg Kommune Børn & Unge Skole og Dagtilbud Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 6223 4610 www.svendborg.dk Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år 4. september 2009 Dir. Tlf. xxxxxxxx

Læs mere

Anbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund

Anbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund Anbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund Marianne Skytte Workshop: Fokus på anbragte og anbringelsestruede nydanske børn Seminar om marginaliserede nydanske børn og unge torsdag den 21. august

Læs mere

EN VÆRDIBASERET SKOLE

EN VÆRDIBASERET SKOLE Lyst og evne til at bidrage til fællesskab Glæde og ansvarlighed Nye tanker ført ud i livet Høj faglighed der kan anvendes Evne til at udtrykke sig At forstå sig selv og andre EN VÆRDIBASERET SKOLE Det

Læs mere

FN Konvention om barnets rettigheder - på et børnevenligt sprog

FN Konvention om barnets rettigheder - på et børnevenligt sprog FN Konvention om barnets rettigheder - på et børnevenligt sprog Rettigheder er ting alle børn skal have muligheder for at gøre. Alle børn har de samme rettigheder. Disse rettigheder er nedskrevet i FNs

Læs mere

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Revideret udgave, oktober 2015 Indhold Formål... 2 Kriterier... 2 Proces... 3 Tidsplan... 4 Bilag... 5 Bilag 1: Spørgsmål... 5 Bilag 2: Samtalen med holdet...

Læs mere

Selvevaluering 2006/2007 Unge Hjem - Efterskolen i Århus

Selvevaluering 2006/2007 Unge Hjem - Efterskolen i Århus Selvevaluering 2006/2007 Unge Hjem - Efterskolen i Århus Evalueringsgenstanden: Bestyrelsen for Unge Hjem - Efterskolen i Århus besluttede på sidste bestyrelsesmøde før sommerferien 2006, at evalueringsgenstanden

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE SPROGVURDERING OG SPROGStimulering AF 3-ÅRIGE indhold SIDE 3 SIDE 5 SIDE 6 SIDE 8 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 12 SIDE 14 SIDE 14 SIDE 16 SIDE 18 SIDE 20 kære forældre som forælder... Man har også

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Skolens grundholdninger Vanløse Privatskole er en mindre, lokal skole med et overskueligt skolemiljø. Skolens og skolefritidsordningens pædagogiske virksomhed bygger

Læs mere

Høringsmateriale. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014

Høringsmateriale. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014 Høringsmateriale Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014 FORORD Fællesskabets børn morgendagens samfund Jeg er meget stolt af, at kunne præsentere Struer Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik,

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog.

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Kære statsforvaltning/ kære morogfarskalskilles.dk Jeg

Læs mere

Børns rettigheder. - Bilag 3

Børns rettigheder. - Bilag 3 Børns rettigheder - Bilag 3 Artikel 1: Aldersgrænsen for et barn I børnekonventionen forstås et barn som et menneske under 18 år. Artikel 2: Lige rettigheder for alle Børnekonventionens rettigheder gælder

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse Kejserdal Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse CareGroup 20-01-2011 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Indhold og metoder... 3 3. Samlet vurdering og anbefaling... 3 3.1. vurdering... 3 4. De unges

Læs mere

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Før interviewet startes, oplyses informanten om følgende: Løs gennemgang af projektets emne. Hvem der får adgang til projektet. Anonymitet. Mulighed for at

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

Pisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat

Pisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat Pisa 2003 +2006 Læseundersøgelser & debat 1. Den danske regering indvilgede i at lade OECD gennemføre et review af grundskolen folkeskolen efter hvad regeringen betragtede som skuffende resultater, der

Læs mere

Overordnet integrationsstrategi. Godkendt af Byrådet den 28. april 2009.

Overordnet integrationsstrategi. Godkendt af Byrådet den 28. april 2009. Overordnet integrationsstrategi Godkendt af Byrådet den 28. april 2009. Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse.... 0 Indledning.... 1 Visionen.... 1 Modtagelsen.... 2 Uddannelse.... 3 Børn og unge....

Læs mere

Hvorfor ikke? Hvorfor ikke?

Hvorfor ikke? Hvorfor ikke? En kampagne der skal nedbryde kønsbestemte barrierer til uddannelse, arbejde og foreningsliv blandt kvinder og mænd med anden etnisk baggrund end dansk Hvorfor ikke? Hvis du vil vide mere - se www.hvorfor-ikke.dk

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Kultur- og Uddannelsesudvalget 2013/2007(INI) 3.4.2013 UDKAST TIL BETÆNKNING om udryddelsestruede europæiske sprog og den sproglige mangfoldighed i Den Europæiske Union (2013/2007(INI))

Læs mere

Klassens egen grundlov O M

Klassens egen grundlov O M Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver

Læs mere

Budget 2016: Temadrøftelse af tosprogsområdet

Budget 2016: Temadrøftelse af tosprogsområdet Punkt 7. Budget 2016: Temadrøftelse af tosprogsområdet 2015-004510 Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget orienteres og drøfter temaemnet og tilkendegiver i hvilket omfang konklusionerne skal

Læs mere

Børnejunglens tur til Berlin

Børnejunglens tur til Berlin Børnejunglens tur til Berlin Formålet med turen Fra den 10. april til den 14. april 2006 drog 14 medarbejdere af sted mod Berlin, for at besøge institutioner der arbejder med integration af flersprogede

Læs mere

Selvevaluering skoleåret 08/09 Unge Hjem, efterskolen i Århus

Selvevaluering skoleåret 08/09 Unge Hjem, efterskolen i Århus Selvevaluering skoleåret 08/09 Unge Hjem, efterskolen i Århus Plan og mål for udviklingsarbejdet. Skoleåret 08/09 er det tredje og foreløbig sidste år, hvor selvevalueringsobjektet er den anerkendende

Læs mere

Aldersfordeling. Indledning. Data

Aldersfordeling. Indledning. Data Indledning Vi har i uge 9, 10 og 11 arbejdet med TPM det tværprofessionelle modul. Vores team består af Mikkel Jørgensen (lærerstuderende), Charlotte Laugesen (Socialrådgiverstuderende), Cathrine Grønnegaard

Læs mere

BILAG 1 GLADSAXE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK JANUAR 2008

BILAG 1 GLADSAXE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK JANUAR 2008 Forord Byrådet besluttede i august 2006 at igangsætte et arbejde med at formulere en integrationspolitik for Gladsaxe Kommune. Resultatet er nu klar. Baggrunden er, at der i disse år stilles øgede krav

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

Brugertilfredshedsundersøgelse Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Brugertilfredshedsundersøgelse Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Udarbejdet af: Jakob Vejlø, PPR Børne- og Ungerådgivningen Dato: 1-1-11 Sagsid.: Version nr.: 1 1 Indledning Børne- og Ungerådgivningen

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Skolens fællesskab er for alle - inklusion i grundskolen. Afrapportering vedrørende interviewundersøgelse. Baggrund

Skolens fællesskab er for alle - inklusion i grundskolen. Afrapportering vedrørende interviewundersøgelse. Baggrund Skolens fællesskab er for alle - inklusion i grundskolen Afrapportering vedrørende interviewundersøgelse Baggrund I projekt Skolens fællesskaber er for alle inklusion i grundskolen er det ønsket at høre

Læs mere

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN BØRNEINDBLIK 5/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 5/2014 1. ÅRGANG 3. JUNI 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FOLKESKOLEREFORMEN ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN Omkring fire ud af ti elever i 7.

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat juni 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler samt udvalgte hovedresultater

Læs mere

Folkeskolereform Forældrespørgeskema 2016.

Folkeskolereform Forældrespørgeskema 2016. Skemaet gennemføres blandt forældre i 0. klasse, 2. klasse og 4. klasse Forældrene vælges ud fra ét barn og svarer i forhold til dette barn Undersøgelsen gennemføres telefonisk af DST Survey Interviewinstruks:

Læs mere

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune Bland dig i byen Kom med, borger Mangfoldighed er Ishøjs styrke Ishøjs medborgerpolitik Inkluder din nabo Ishøj Kommune 1 Forord et medborgerskab i Ishøj Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj...3

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Alena Strelow, det danske mindretal i Sydslesvig

Alena Strelow, det danske mindretal i Sydslesvig 22. februar 2017 Kære Folketingspolitiker fra V, K, LA og DF Vi, Grænseforeningens Kulturmødeambassadører, har som de fleste andre, læst vedtagelsesteksten danskere bør ikke være i mindretal i boligområder

Læs mere

Imaks repræsentantskabsmøde april 2015 Naalakkersuisoq Nivi Olsens tale til IMAK s repræsentantskab

Imaks repræsentantskabsmøde april 2015 Naalakkersuisoq Nivi Olsens tale til IMAK s repræsentantskab Imaks repræsentantskabsmøde april 2015 Naalakkersuisoq Nivi Olsens tale til IMAK s repræsentantskab Kære formand, bestyrelse og repræsentantskab: Mange tak for indbydelsen På vegne af Naalakkersuisut vil

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Vi vil være bedre. FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, #

Vi vil være bedre. FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, # Vi vil være bedre FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, 2014-2017 #31574-14 Indhold Vi vil være bedre...3 Læring, motivation og trivsel...5 Hoved og hænder...6 Hjertet med...7 Form og fornyelse...8

Læs mere

Interview med afdelingsøkonoma

Interview med afdelingsøkonoma Interview med afdelingsøkonoma Sonja: Ja. Altså, lige først så vil jeg sådan lidt høre om, hvordan du oplever fællesskabet her på arbejdspladsen. Altså, hvordan har folk sammen det, både når de arbejder

Læs mere

Anbringelse af børn med minoritetsetnisk baggrund. Marianne Skytte Park Inn, København 4. September 2012

Anbringelse af børn med minoritetsetnisk baggrund. Marianne Skytte Park Inn, København 4. September 2012 Anbringelse af børn med minoritetsetnisk baggrund Marianne Skytte Park Inn, København 4. September 2012 Ontologisk ligestilling Ligestilling i muligheder Ligestilling i vilkår Ligestilling i resultat Ligestilling

Læs mere

Odder Kommunale Musikskole

Odder Kommunale Musikskole Odder Kommunale Musikskole Brugerundersøgelse 2006 Denne undersøgelse er sat i gang på initiativ af Odder Kommunale Musikskole. Formålet er at måle tilfredsheden med musikskolens ydelser og holdningen

Læs mere

Kravspecifikation. vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere

Kravspecifikation. vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere Bilag A: Kravspecifikation Kravspecifikation vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere 1 1. Opgavens baggrund og formål Formålet med opgaven er at undersøge medborgerskab blandt unge københavnere,

Læs mere

Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com

Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret Lisa Duus duuslisa@gmail.com Baggrund og erfaringer Mødet mellem sundhedsprofessionelle og etniske minoritetspatienter/borgere

Læs mere

HVAD KAN DEN ENKELTE KOMMUNE/SKOLE GØRE HER OG NU - 7 KONKRETE TILTAG

HVAD KAN DEN ENKELTE KOMMUNE/SKOLE GØRE HER OG NU - 7 KONKRETE TILTAG HVAD KAN DEN ENKELTE KOMMUNE/SKOLE GØRE HER OG NU - 7 KONKRETE TILTAG 1. En plan for at modvirke tendenser til segregering i institutioner og skoler. Den segregerede skole er dårlig for de tosprogede børns

Læs mere

Holstebro Kommunes Integrationspolitik

Holstebro Kommunes Integrationspolitik Holstebro Kommunes Integrationspolitik Godkendt af Arbejdsmarkedsudvalget Holstebro Kommunes April 2013 Indhold Indledning 2 Holstebro Kommunes vision 2 Integrationspolitikkens tilblivelse 3 Tværgående

Læs mere

Det store danske Sprogplanlægningsprojekt

Det store danske Sprogplanlægningsprojekt ANALYSE September 2008 Det store danske Sprogplanlægningsprojekt Helle Lykke Nielsen Vi er i disse år vidne til et af Danmarkshistoriens største sprogplanlægningsprojekter: Alle fremmede - indvandrere,

Læs mere

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG AF JOURNALIST IBEN BAADSGAARD AL-KHALIL, 2013 21 årige Osman Sari er kurder og blind. Da han kom til Danmark fra Tyrkiet for fem år siden,

Læs mere

DAGPLEJEN FLYGTNINGE OG INDVANDRERE

DAGPLEJEN FLYGTNINGE OG INDVANDRERE DAGPLEJEN FLYGTNINGE OG INDVANDRERE Forord Dette hæfte er skrevet af dagplejere og en dagplejepædagog i forbindelse med dvd en Mere end bare pasning. Hvert enkelt barn har, når det begynder i dagplejen,

Læs mere

Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning. Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31.

Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning. Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31. Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31. maj Jeg er selv meget stresset lige nu... Mine forældre er ret gamle,

Læs mere

Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole

Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole Undersøgelse af elevernes forventninger og selvopfattelse forud for deres rejse. Hvor gammel

Læs mere

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 9. februar 2010 1 Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen,

Læs mere

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen . Indledning. Baggrund for undersøgelsen TNS Gallup har for UNICEF Danmark og Institut for Menneskerettigheder gennemført

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. PIXI nr. 1/2015 FAMILIELIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. PIXI nr. 1/2015 FAMILIELIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER PIXI nr. 1/2015 FAMILIELIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 Familieliv En undersøgelse blandt 8. klasses elever i Børnerådets Børne- og Ungepanel Udgivet af Børnerådet juni 2015

Læs mere

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet

Læs mere

Tilsynserklæring 2015/2016

Tilsynserklæring 2015/2016 Tilsynserklæring 2015/2016 Jersie Privatskole Åsvej 1, Jersie 2680 Solrød Skolekode: 280467 Tilsynsførende: Iben Lindemark Baggrund for tilsynet I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende

Læs mere

Spørgsmål og svar til forsøgsprogrammet om modersmålsbaseret undervisning

Spørgsmål og svar til forsøgsprogrammet om modersmålsbaseret undervisning Spørgsmål og svar til forsøgsprogrammet om modersmålsbaseret undervisning Generelle spørgsmål og svar Kan skolen selv bestemme, hvilken klasse der skal modtage indsatsen? Nej. Det er i forsøgsprogrammet

Læs mere