Udarbejdet af Oxford Research A/S for Copenhagen Finance IT Region. Redaktionen afsluttet 1. juli Analysen er støttet af:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udarbejdet af Oxford Research A/S for Copenhagen Finance IT Region. Redaktionen afsluttet 1. juli 2009. Analysen er støttet af:"

Transkript

1 1

2 København på det finansielle verdenskort Analyse af styrkepositioner og udfordringer for den danske finanssektor med fokus på krydsfeltet mellem finans og IT Udarbejdet af Oxford Research A/S for Copenhagen Finance IT Region Redaktionen afsluttet 1. juli 2009 Analysen er støttet af: 2

3 Indholdsfortegnelse Sammenfatning...5 Kapitel 1. Introduktion Finans/IT-sektoren i Hovedstadsregionen Analysens formål Organisering af projektet Anvendte metoder i analysen Rapportens struktur...13 Kapitel 2. Finansielle centre Typologi over finansielle centre Det nuværende hierarki...16 Kapitel 3. Drivers of change Informations- og kommunikationsteknologi Den finansielle krise Regulering og skatteforhold Specialisering og klyngeudvikling...24 Kapitel 4. Den danske finans/it-sektor Koncentrationen i Hovedstadsregionen...26 Kapitel 5. Styrkepositioner Investeringssoftware IT-sikkerhed Brugervenlighed Procesoptimering Mobile banking Opsummering...42 Kapitel 6. Udfordringer og indsatsområder SWOT Indsatsområder for CFIR Talent Teknologi Synlighed Afrunding

4 Bilag klyngecases Stockholm Baggrund Organisering og finansiering Aktiviteter Centrale læringsperspektiver Amsterdam Vision og mission Fokusområder Organisering og finansiering Aktiviteter Centrale læringsperspektiver München Finanzplatz München Initiative (FPMI) Bayerisches Finanz Zentrum Centrale læringsperspektiver Medicon Valley Alliance Baggrund Organisering og finansiering Aktiviteter Centrale læringsperspektiver

5 Sammenfatning Den finansielle sektor og IT-sektoren udgør i dag nogle af de vigtigste grundpiller i erhvervslivets og samfundets infrastruktur og konkurrenceevne. En velfungerende finanssektor indebærer, at virksomheder og privatpersoner effektivt kan købe og betale ydelser og produkter samt investere, låne og udlåne penge. Tilsvarende er IT i dag så integreret i de fleste virksomheder, at en velfungerende IT-sektor er blevet altafgørende for samfundets samlede innovations- og konkurrenceevne. Også i finanssektoren er IT blevet en afgørende faktor i forhold til innovation og forretningsudvikling. Som i andre videnintensive sektorer er udviklingen og væksten i Danmarks finans- og ITsektorer dybt afhængig af evnen til at innovere og hermed også evnen til at tiltrække højt kvalificeret arbejdskraft, risikovillig kapital og progressive virksomheder med internationale relationer. I takt med den økonomiske globalisering er den internationale konkurrence om at tiltrække de nødvendige menneskelige og økonomiske ressourcer samtidigt blevet stærkt intensiveret. Derfor sker der ligeledes en udvikling inden for de fleste sektorer hen imod skabelsen af stærke regionale erhvervsklynger med stor international tiltrækningskraft. Erhvervsudviklingen i den globale finansielle sektor er i dag allerede karakteriseret ved at være koncentreret i et relativt begrænset antal dominerende centre. De største internationale finanscentre agerer i dag fuldstændigt på det globale marked, mens også regionale finansielle centre udstrækker deres indflydelse i betydelig grad uden for hjemlandenes grænser. Konkurrencen mellem centrene er stærk, og der sker en stadig stigende grad af specialisering i de finansielle centre. For at København skal kunne bevare og forbedre sin position i de finansielle centres hierarki, er det derfor en nødvendighed, at der etableres et koordineret samarbejde fokuseret på Københavns styrkepositioner inden for finans og IT. Den danske finans/it-sektor er af betragtelig størrelse, og hovedparten af virksomhederne er koncentreret omkring København. Sektoren er dog også kendetegnet ved få samarbejdsrelationer, og det er hermed et oplagt indsatsområde at få udbredt netværk og samarbejde mellem virksomheder og andre relevante aktører inden for denne sektor. København står stærkt i krydsfeltet mellem finans og IT Analysen har således vist, at der i høj grad er behov for en samlende aktør for den danske finans/it-sektor. Copenhagen Finance IT Region (CFIR) er dannet med det formål at forbedre den konkurrencemæssige position for den danske finanssektor med særligt fokus på det dynamiske krydsfelt mellem den finansielle sektor og IT-sektoren. Både den finansielle sektor og IT-sektoren er store, betydningsfulde brancher med en høj grad af værdiskabelse. Begge sektorer er desuden koncentreret i Hovedstadsregionen, hvor der således er særligt gode forudsætninger for at etablere klyngeaktiviteter. Betragter man Øresundsregionen under ét, udgør den én af Europas største it-klynger. Endvidere er en væsentlig faktor for det valgte fokus på finans/it, at IT spiller en stadig større rolle for udvikling og vækst i den finansielle sektor. Den teknologiske udvikling gør det i stigende grad muligt for virksomheder lokaliseret i få finansielle centre at betjene kunder over hele verden, og der etableres således et stadigt stærkere net mellem et begrænset antal metropoler. Denne tendens understøttes af den stigende grad af supra- 5

6 national regulering, der sigter på at nedbryde nationale barrierer og stimulere konkurrencen mellem virksomheder på tværs af nationale grænser. En direkte konsekvens af disse forhold er således, at betydningen af konkurrencedygtige IT-virksomheder med relation til finanssektoren vokser. Dette er en klar fordel for den danske finanssektor, idet den danske IT-sektor i høj grad er international konkurrencedygtig. Samtidig har den danske finanssektor i en international sammenhæng været en af de bedste og hurtigste til at anvende og implementere IT- og e-løsninger. Det forventes således, at det i særlig grad er inden for dette felt, at København har mulighed for at styrke sin position som et finansielt center. Yderligere fokus på specialisering og styrkepositioner er nødvendigt I internationale benchmarks af finansielle centre ligger Danmark og København dog i dag stadig forholdsvist lavt placeret. Samtidig er konkurrencen blandt centre i den nordlige del af Europa blevet intensiveret. Mange byer ønsker at være regionens dominerende center. Disse forhold nødvendiggør en klar fokusering på et begrænset antal specialiseringer for mindre finansielle centre som København. I et klyngeudviklingsperspektiv bør udgangspunktet for handling og initiativer desuden altid fokusere på eksisterende styrkepositioner. Således er det empirisk veldokumenteret, at specialiserede klynger fører til øget regional velstand i form af bedre konkurrenceevne og højere lønniveau både for virksomheder, der er del af klyngen, og for virksomheder fra andre sektorer. Fokuseringen blandt aktørerne i en klynge på at udvikle klyngens spidskompetencer er således afgørende for etableringen af en konkurrencemæssig position. En helt central opgave for denne analyse har således været at få identificeret de nicher og områder inden for den danske finansielle sektor, der kan udvikles til globale styrkepositioner, og som dermed kan medvirke til at forbedre Københavns position i de finansielle centres hierarki. Danske styrkepositioner i krydsfeltet mellem finans og IT På denne baggrund har et af hovedformålene med herværende analyse været at få identificeret den danske finans/it-sektors specifikke styrkepositioner. Arbejdet er primært blevet udført ved hjælp af kvalitative metoder i form af interview og workshops med deltagelse af centrale virksomheder, videninstitutioner, organisationer og offentlige aktører med relation til finans/it-sektoren. Analysen viser, at finans-it ikke i sig selv er specialisering nok. I dag bliver langt hovedparten af de store standardsystemer og platforme til den finansielle sektor i høj grad udviklet i Kina og Indien. Derimod tegner der sig et billede af, at Danmark inden for en række mere specialiserede nicher rent faktisk besidder væsentlige kompetencer, der vil kunne bygges videre på i arbejdet med at skabe et stærkt finansielt center i København. De identificerede nicher er: Investeringssoftware IT-sikkerhed Brugervenlighed Procesoptimering Mobile banking Af analysen fremgår det ligeledes, at der er store udviklingsmuligheder og internationale forretningspotentialer inden for netop disse nicher. Meget tyder på, at nicherne vil udgøre 6

7 nogle af de mest centrale præmisser for den finansielle sektors fremtidige udviklings- og vækstmuligheder på globalt plan. Det anbefales således, at CFIR sætter særligt fokus på disse nicher i organisationens videre arbejde med at udvikle finans/it-klyngen. Udfordringer og indsatsområder Den danske finans/it-sektor står dog i dag også over for en række betydelige strategiske udfordringer. Hvis de danske styrkepositioner skal udnyttes optimalt og København udvikle sig til et internationalt anerkendt center inden for udvikling og anvendelse af specialiserede finansielle teknologier, må disse udfordringer nødvendigvis adresseres af sektoren i fællesskab. Det er netop i krydsfeltet mellem udfordringer og de eksisterende styrkepositioner, at et klyngeinitiativ som CFIR kan gøre en afgørende forskel ved at samle sektorens mange forskellige aktører og facilitere netværk og samarbejde. Forskning viser nemlig, at virksomheder, der indgår i stærke klynger med en høj grad af netværk, videndeling og samarbejde, er de bedste til at overkomme strategiske udfordringer og skabe innovation og vækst. Finans- og IT-sektorernes udfordringer er mange, men analysen viser, at de vigtigste og mest markante udfordringer, i forhold til at skabe et internationalt anerkendt finans/itcenter med udgangspunkt i København, ligger inden for tre følgende hovedtemaer: Talent: I lyset af IT s stigende betydning som konkurrence- og innovationsparameter i den finansielle sektor, er det nødvendigt med øget fokus på kompetenceudvikling samt udvikling af uddannelser og efteruddannelsestilbud i krydsfeltet mellem IT og finans. Herudover skal sektoren blive bedre til at tiltrække og fastholde de bedste kandidater fra både ind- og udland. Endvidere bør forskningen i emner relateret til finans/it styrkes markant, bl.a. på grund af det forhold, at kvaliteten af uddannelser på universitetsniveau i høj grad afhænger af forskningskvaliteten. Teknologi: Selvom den danske finanssektor har været forholdsvis god til at anvende IT-løsninger, er finanssektoren generelt set stadig præget af en vis teknologisk konservatisme, og sektoren oplever allerede i dag øget konkurrence fra andre og mere progressive sektorer. Endvidere kan web 2.0 også komme til at ændre konkurrencesituationen i finanssektoren markant, eksempelvis i form af peer-to-peer lending, såfremt sektoren ikke bliver mere progressiv. Hvis den danske finanssektor skal forblive konkurrencedygtig, er der derfor behov for et endnu højere fokus på innovation og udvikling af nye finansielle teknologier og IT-løsninger. Ligeledes skal det innovative samarbejde mellem forskere og virksomheder inden for finans og IT intensiveres. Et helt afgørende punkt vil dog særligt være at sætte fokus på en langt mere udbredt anvendelse af eksisterende teknologier og IT-løsninger, end tilfældet er i dag. Synlighed: Hvis der skal skabes netværk, samarbejde og tillid mellem de mange forskellige aktører i relation til finans- og IT-sektorerne, og København skal udvikle sig til en anerkendt finansklynge, er det først og fremmest nødvendigt, at der skabes en reel klyngebevidsthed blandt aktørerne internt i regionen. Endvidere er det også væsentligt, at der internt sættes fokus på de danske styrkepositioner, og de muligheder, disse giver. På lidt længere sigt vil det desuden være nødvendigt at brande og benchmarke regionens styrker udadtil med det formål at tiltrække arbejdskraft og 7

8 investeringer samt forbedre eksport- og internationaliseringsmulighederne for danske virksomheder inden for finans og IT. Oxford Research anbefaler således, at CFIR i første omgang fokuserer sit videre arbejde inden for disse tre indsatsområder, der er centrale for målet om at skabe mere og hurtigere innovation, bedre konkurrenceevne og dermed vækst og arbejdspladser for den danske og øresundsregionale finans/it-sektor. Udviklingen i samfundet og erhvervslivet går dog stærkt særligt inden for den finansielle sektor. Finanskrisen vil formentlig resultere i yderligere omstruktureringer og reguleringer inden for den nærmeste fremtid, der kan ændre sektoren og hermed virksomhedernes behov og udfordringer markant. En vigtig opgave for CFIR er derfor også at følge den internationale udvikling nøje og om nødvendigt tilføje nye indsatsområde og initiativer til organisationens arbejde. 8

9 Kapitel 1. Introduktion Den finansielle sektor og IT-sektoren er to af de væsentligste brancher for hele samfundets udvikling. Begge brancher udgør helt centrale elementer i samfundets infrastruktur: En veludviklet finanssektor indebærer, at virksomheder og privatpersoner effektivt kan købe og betale ydelser og produkter samt investere, låne og udlåne penge. Tilsvarende er IT i dag så integreret i de fleste virksomheder, at en velfungerende IT-sektor har stor positiv betydning for samfundets samlede konkurrenceevne. Således ligger der i dag ITudvikling bag en betydelig andel af finanssektorens innovationer. På denne baggrund rummer erhvervsudvikling inden for finans- og IT-sektoren både fordele for de to branchers aktører og for samfundet som helhed. Som i andre videnintensive sektorer er udviklingen og væksten i Danmarks finans- og ITsektorer dybt afhængig af evnen til at innovere og hermed også evnen til at tiltrække højt kvalificeret arbejdskraft, risikovillig kapital og progressive virksomheder med internationale relationer. Det gælder således for Danmark og særligt København om at skabe en stærk international position inden for finans og IT, så man formår at tiltrække de rette menneskelige og økonomiske ressourcer. Erhvervsudviklingen i den globale finansielle sektor er i dag allerede præget af, at en række finansielle centre indtager meget dominerende positioner. Centrene har vist sig utroligt stærke i forhold til at tiltrække investeringer, arbejdskraft og forskere samt hovedkontorer og udviklingsafdelinger for de vigtigste finansielle virksomheder og teknologileverandører til sektoren. London og New York er de to klart mest betydningsfulde centre, men asiatiske metropoler som Singapore og Hong Kong har også fået stigende betydning over det seneste årti. På europæisk plan udgøres det underliggende lag af byer som Paris, Frankfurt, Zürich og Geneve, der også har væsentlige koncentrationer af finansielle virksomheder. I laget herunder findes en betydelig mængde byer, som er centre for den finansielle sektor på nationalt eller regionalt plan herunder København. Den globale konkurrence mellem finansielle centre er således stærk særligt i Europa, hvor et stort antal metropoler lokaliseret med relativ begrænset afstand har betydelige koncentrationer af finansielle virksomheder. En konsekvens af den øgede konkurrence er et behov for specialisering i de enkelte centre. Det er nødvendigt for finansielle centre at fokusere erhvervsudviklingen på de eksisterende styrkepositioner, hvor der er gode muligheder for at opbygge konkurrencemæssige fordele. Denne rapport analyserer Københavns muligheder for at forbedre sin position i de finansielle centres hierarki, særligt med fokus på koblingen mellem finans- og IT-sektoren. Rapporten afdækker de fagområder inden for finans/it-sektoren, som står stærkest i Danmark, og udpeger de nøgleudfordringer, der skal adresseres for at fremme udviklingen af sektoren. 1.1 Finans/IT-sektoren i Hovedstadsregionen Finans/IT-sektoren defineres i denne analyse, som de IT-virksomheder, der leverer teknologi og ydelser til den finansielle sektor, samt aftagerne af disse ydelser i form af banker, sparekasser, investeringsvirksomheder, realkreditinstitutioner, pensionskasser og forsikringsselskaber. Størstedelen af de væsentligste finans- og IT-virksomheder er lokaliseret i Hovedstadsregionen. Nordea, Danske Bank og Saxo Bank har hovedkontorer i København ligesom en 9

10 række af de væsentligste IT-virksomheder er lokaliseret i Hovedstadsregionen SimCorp, IBM, Logica, SAP, Netcompany, CSC og TietoEnator er blandt disse. Samlet set ligger mere end halvdelen af alle finans- og IT-arbejdspladser i Region Hovedstaden sammenlignet med, at regionen har en tredjedel af den totale danske beskæftigelse. Desuden huser København også den danske fondsbørs, NASDAQ OMX Copenhagen, ligesom en række af de centrale videninstitutioner på finans/it-området også er lokaliseret i Københavnsområdet, herunder Copenhagen Business School, IT-Universitetet, Københavns Universitet og Danmarks Tekniske Universitet. På denne baggrund er det oplagt, at en dansk satsning på en videreudvikling af finans/it-sektoren bør tage udgangspunkt i koncentrationen i Hovedstadsregionen, og de muligheder, der her er for at styrke og udbygge relationerne mellem de mange aktører. Samtidig er det dog vigtigt at pointere, at der i resten af Danmark og den svenske del af Øresundsregionen også er både virksomheder (fx Jyske Bank i Silkeborg og Cryptomathic i Aarhus) og videninstitutioner (fx Aarhus Universitet og Lunds Universitet), som er væsentlige for finans/it-sektoren. Selvom København således er det naturlige centrum for udviklingen af den danske finans/it-sektor, er det derfor også nødvendigt, at der er fokus på at udstrække relationerne til de betydningsfulde aktører, som ikke er lokaliseret i regionen 1.2 Analysens formål I forbindelse med etableringen af Copenhagen Finance IT Region (CFIR) blev det besluttet at foretage en dybdegående analyse af organisationens muligheder for at påvirke den danske finans/it-sektor i en positiv retning. Analysens specifikke formål har været at: Udpege drivers of change for de finansielle centres hierarki 10 Styrkeforholdene mellem de finansielle centre ændres konstant, særligt i den nuværende finansielle krise. Analysen fremhæver de væsentligste drivers of change samt hvilke konsekvenser, de har for København som finans/it-metropol. Identificere styrkepositioner for den danske finans/it-sektor Eksisterende styrkepositioner er absolut centrale i en økonomi, der bliver stadig mere globaliseret og specialiseret. Analysen identificerer de faglige specialiseringer, som den danske finans/it-sektor står stærkt inden for, og som det dermed vil være naturligt at satse på i det videre arbejde med at styrke den danske finans/it-sektor. Fremhæve de væsentligste indsatsområder for CFIR Begrænsede ressourcer gør, at det altid er nødvendigt at foretage prioriteringer. På baggrund af en SWOT over Hovedstadsregionens finans/it-sektor vil de væsentligste udfordringer for sektoren, og hermed CFIRs mulige indsatsområder, blive fremhævet. Det overordnede formål med analysen er således at give CFIR de bedste muligheder for fremadrettet at medvirke til udviklingen af den danske finans/it-sektor. Et væsentligt delmål er at gå fra at have en koncentration af aktører i Hovedstadsområdet til en egentlig klynge med stærke relationer på tværs af virksomheder, universiteter og offentlige institutioner, der medvirker til at skabe øget innovation, vækst og beskæftigelse. Dette vil komme IT-virksomhederne til gode gennem forbedrede afsætningsmuligheder både i Danmark og internationalt. Omvendt vil de danske finansvirksomheder få mulighed for hurtigt at få adgang til nye ressourcebesparende løsninger, som også vil resultere i konkurrencefordele i forhold til internationale konkurrenter.

11 Figur 1.1. opsummerer opgaven for CFIR: I dag er finans/it-sektoren kendetegnet ved en høj koncentration i Hovedstadsområdet, men en relativ begrænset grad af formaliseret netværksdannelse, illustreret ved placeringen af den grønne cirkel med CFIR logo. Grundlaget for sektorens udvikling er således godt, men der foregår på nuværende tidspunkt få klyngeaktiviteter. Målet for CFIR er derfor hovedsageligt at udbrede relationerne mellem aktørerne i sektoren således, at den på et senere tidspunkt vil have både udbredt samarbejde og en høj geografisk koncentration, som kendetegner en fuldt udviklet klynge. Derved understøttes sektorens vækst og dermed også mulighederne for en øget koncentration af finans/it-virksomheder i Hovedstadsregionen. Figur 1.1: Klyngedannelse Udvikling af CFIR til en succesfuld klynge Lav Geografisk koncentration Høj Netværk Agglomerering Klynge Lav Samarbejde og videndeling Høj Kilde: Oxford Research Organisering af projektet CFIR har valgt konsulenthuset Oxford Research til at udføre analysen, som er blevet udført af et team bestående af Teis Hansen, Jakob Stoumann og Ole Bruun Jensen under ledelse af Vicedirektør Henrik Mahncke og Koncerndirektør Kim Møller. Analysearbejdet er blevet fulgt tæt af CFIR s sekretariat samt af en følgegruppe bestående af repræsentanter fra de 14 partnere bag CFIR: Aarhus School of Business Aarhus Universitet 11

12 Copenhagen Business School Copenhagen Capacity Dansk Metal DI/ITEK DJØF Finansforbundet Finansrådet HK/Privat IT-Branchen IT-Universitetet Københavns Universitet PROSA Øresund IT De overordnede rammer for analysen er formuleret af CFIR s styregruppe, der udgøres af repræsentanter fra ledelsen i partnerorganisationerne. Den samlede struktur fremgår af figur 1.1. Figur 1.1 Organisering af projektet STYREGRUPPE SEKRETARIAT FØLGEGRUPPE PROJEKTTEAM OXFORD RESEARCH DRIVERS OF CHANGE STYRKEPOSITIONER INDSATSOMRÅDER Analysen blev udført i perioden marts til juni Anvendte metoder i analysen Analysen er udført ved hjælp af fire centrale metodeelementer: Desk research af litteratur omhandlende finansielle centres udvikling og innovation i den finansielle sektor Interview med personer fra virksomheder og videninstitutioner med relation til finans/it-sektoren Workshops med centrale aktører fra partnerorganisationerne samt IT- og finansvirksomheder Internationale casestudier af finansielle klynger med særligt fokus på erfaringer fra klyngeorganisationernes opstartsfase 12

13 Analyseprocessen indledtes med en workshop, som havde til formål at opnå en fælles forståelse og referenceramme for det videre forløb blandt partnerne bag CFIR. Næste skridt i processen var et visionsseminar, der havde til formål, at præcisere hvilke emner og temaer CFIR bør prioritere i klyngeinitiativets indledende fase. Sideløbende med afholdelsen af disse workshops har Oxford Research interviewet ca. 35 aktører fra den finansielle sektor og IT-sektoren for at klarlægge en række nøglespørgsmål: 1. Hvilke konkrete udfordringer står aktørerne over for i udviklingen af deres virksomhed eller forskningsinstitution? 2. Hvilke styrkepositioner er de væsentligste for finans/it-sektoren i Hovedstadsregionen og Danmark? 3. Hvilke indsatsområder er de væsentligste for CFIR at fokusere på for at fremme vækst og innovation i finans/it-sektoren? På baggrund af dette arbejde har CFIR afholdt temaworkshops inden for tre temaer: Talent Hvordan forbedres de uddannelser, der er relevante for finans/it-sektoren? Hvordan bliver sektoren bedre til at tiltrække og fastholde udenlandske videnarbejdere? Synlighed Hvilke tiltag er nødvendige for at markedsføre de københavnske og danske styrkepositioner inden for finans og IT med henblik på at tiltrække investeringer, virksomheder og forskning/innovation? Teknologi Hvilke udviklingsprojekter kan igangsættes på tværs af virksomheder og videninstitutioner? Hvordan fremmes brugen af eksisterende teknologier og IT-løsninger blandt virksomheder og forbrugere? Formålet var at få identificeret og genereret konkrete ideer til projekter og initiativer, der kan igangsættes inden for de tre temaer, og som kan være med til at styrke innovation, samarbejde og vækst i finans- og IT-sektoren. Repræsentanter fra de 14 partnere bag CFIR, andre relevante organisationer samt finans- og IT-virksomheder deltog på de tre workshops. Hver workshop blev indledt med tre inspirationsoplæg, og efterfølgende blev workshopdeltagerne delt op i mindre temabaserede grupper, der diskuterede konkrete projektidéer. Denne rapport sammenfatter resultaterne af dette analysearbejde. Det efterfølgende afsnit præsenterer rapportens struktur. 1.5 Rapportens struktur Rapporten består af fem overordnede kapitler: Det indledende kapitel præsenterer rapporten. Kapitel 2 er en beskrivelse af de finansielle centres hierarki, der præsenterer de forskellige typer af finansielle centre. I dette kapitel inddrages betragtninger fra de casestudier af finansielle klynger, der udgør rapportens bilag. 13

14 Det efterfølgende kapitel 3 omhandler de faktorer, der medvirker til at skabe ændringer i dette hierarki, med særligt fokus på betydningen af den teknologiske udvikling, den finansielle krise samt den stigende supranationale regulering af finanssektoren. Igen inddrages også materiale fra rapportens bilag. Rapportens kapitel 4 analyserer den danske finans/it-sektor statistisk i forhold til beskæftigelsesstørrelse, bruttoværditilvækst, innovationskapacitet og tiltrækning af højtkvalificeret arbejdskraft. Kapitel 5 fokuserer på beskrivelsen af fem identificerede styrkepositioner for den danske finans/it-sektor investeringssoftware, IT-sikkerhed, brugervenlighed, procesoptimering og mobile banking. Det afsluttende kapitel 6 sammenstiller finans/it-sektorens styrker, mulighed, trusler og muligheder. På baggrund af denne SWOT og de fire klyngecases fra bilagsmaterialet fremhæves de væsentligste indsatsområder for CFIR. Til rapporten hører et initiativkatalog, der i går i dybden med konkrete initiativer, som CFIR kan igangsætte. Strukturen opsummeres i figur 1.2. Figur 1.2 Rapportens struktur KAPITEL 1. INTRODUKTION KAPITEL 2. FINANSIELLE CENTRE KAPITEL 3. DRIVERS OF CHANGE KAPITEL 4. DEN DANSKE FINANS/IT-SEKTOR BILAG KLYNGECASES KAPITEL 5. STYRKEPOSITIONER KAPITEL 6. UDFORDRINGER OG INDSATSOMRÅDER INITIATIVKATALOG 14

15 Kapitel 2. Finansielle centre Metropoler over hele verden fokuserer i stadig stigende grad på at udvikle sig til finansielle centre. Baggrunden for dette er, at den økonomiske vækst inden for forretningsservice har været meget høj i løbet af de seneste årtier sammenlignet med industrier og servicefag med et lavere videnindhold 1. Endvidere ses det, at de store banker, konsulenthuse samt advokat- og revisionsvirksomheder i stor udstrækning lokaliserer sig nær hinanden. Der skabes således et begrænset antal centre, hvor den finansielle sektor yder et meget stort bidrag til metropolernes samlede vækst. Dette kapitel omhandler de indbyrdes forhold mellem de finansielle centre. En typologi over centrene præsenteres, ligesom det nuværende hierarki beskrives. 2.1 Typologi over finansielle centre Der findes flere forskellige definitioner og opfattelser af, hvad et finansielt center er. Faktorer såsom koncentrationen af virksomheder, antallet af arbejdspladser, tilstedeværelsen af anerkendte videninstitutioner m.v. kan vægtes meget forskelligt. I denne rapport benyttes følgende definition af finansielle centre 2 : Overall, the term is used for places where the financial sector plays a dominant role in the local economy, defined in the share of GDP or national income derived from financial services, and/or in total employment, in the number of financial institutions, etc. Konkurrencen mellem finansielle centre er intensiveret i løbet af de seneste årtier, og der sker en stigende grad af specialisering blandt centrene, ligesom mange centre øger deres indflydelse på områder uden for hjemlandets grænser. Ligeledes betyder den stigende økonomiske aktivitet i Kina og Indien samt det voksende ressourcebehov i disse lande såvel som i Rusland, Mellemøsten og Sydamerika, at forholdene for at udvikle finansielle centre i disse dele af verden forbedres væsentligt 3. IMF har etableret en typologi over finansielle centre, der opererer med tre typer, som alle falder ind under ovennævnte definition 4 : Internationale finansielle centre tilbyder alle væsentlige ydelser inden for finansiel service, kombineret med et velfungerende rets- og reguleringssystem. Hovedparten af de finansielle virksomheders kunder er internationale. London er det største og mest veletablerede center efterfulgt af New York. Den væsentligste forskel mellem de to byer er, at udenlandske handler fylder en betydelig større del i London. Regionale finansielle centre har veludviklede finansielle markeder med relativt store mængder tilgængelig kapital og en god finansiel infrastruktur. Størrelsen af hjemmemarkedets økonomi er dog mindre i forhold til de internationale finansielle 1 Sassen (2001): The global city 2 Lannoo (2007): The Future of Europe s Financial Centres 3 The Economist (2007): A special report on financial centres 4 IMF (2000): Offshore Financial Centers 15

16 centre. København kan betegnes som et regionalt center sammen med bl.a. Stockholm og Amsterdam. Offshore finansielle centre er væsentlig mindre end regionale finansielle centre, og de tilbyder et begrænset udbud af finansielle services. Hovedparten af disse offshore centre kombinerer specialiserede ydelser med fordelagtige skatteregler og søger at tiltrække udenlandske virksomheder og velhavende private investorer. Eksempler på offshore finansielle centre er Jersey, Bermuda og Monaco. Som en tilføjelse til IMF s definition bør det desuden understreges, at der de seneste år er opstået en række specialiserede centre, som har udviklet internationale styrkepositioner inden for bestemte finansielle nicher. Disse centre er ofte vigtige regionale finanscentre eller mindre internationale centre, der adskiller sig ved at stå meget stærkt internationalt på en række nicheområder. Eksempler er Geneve, der er verdensledende inden for formuepleje, samt Zürich og München, som har udviklet internationale styrkepositioner på forsikringsområdet. Flere regionale centre, bl.a. Amsterdam, har fået øjnene op for muligheden for at sikre sig en plads på det finansielle verdenskort ved at satse på få udvalgte finansielle nicher, hvor de i forvejen står stærkt. 2.2 Det nuværende hierarki Sammenligninger mellem de enkelte centre er vanskelige at foretage, idet der selv inden for hver enkelt kategori er stor heterogenitet. Det mest vidtrækkende forsøg på en sådan sammenligning er The Global Financial Centres Index (GFCI) 5, der på baggrund af en række forskellige andre indeks og vurderinger fra beskæftigede i den finansielle sektor benchmarker centre. Der er en række metodemæssige forhold, der gør det vanskeligt at drage specifikke konklusioner på baggrund af dette indeks herunder bias blandt respondenterne af spørgeskemaet, samt de øvrige indeks anvendelighed. Overordnet set giver indekset dog et godt billede af, hvor de finansielle centre er lokaliseret, samt en indikation for deres styrke selvom det er vanskeligt at konkludere, at fx Montreal er et mere veludviklet finansielt center end Melbourne på baggrund af deres placeringer som henholdsvis 26 og 28 på listen. Nedenstående tabel opsummerer de væsentligste europæiske, nordamerikanske og asiatiske centre inden for de nævnte kategorier. 5 Z/Yen (2009): The Global Financial Centres Index 5 16

17 Tabel 2.1: Væsentligste finansielle centre GFCI rangering i parentes Internationale finansielle centre Europa London (1) Zürich (5) Frankfurt (8) Paris (19) Nordamerika New York (2) Chicago (7) Toronto (11) Asien og Oceanien Singapore (3) Hong Kong (4) Tokio (15) Regionale finansielle centre Geneve (6) Dublin (10) Luxembourg (14) Edinburgh (20) Amsterdam (24) München (29) Stockholm (30) Glasgow (31) Bruxelles (32) København (38) Oslo (39) Milano (40) Boston (9) San Francisco (17) Washington D.C. (21) Vancouver (25) Montreal (26) Sidney (16) Dubai (23) Melbourne (28) Shanghai (35) Offshore finansielle centre Guernsey (12) Jersey (13) Isle of Man (18) Gibraltar (33) Monaco (37) Cayman Islands (22) Bermuda (27) British Virgin Islands (34) Bahamas (36) Macau Kilder: Z/Yen (2009): The Global Financial Centres Index 5 og Lannoo (2007): The Future of Europe s Financial Centres Som det fremgår af listen, er antallet af centre betragteligt i Europa. Europa har fire byer, der regnes for internationale finansielle centre, om end Paris har en relativ lav rangering i GFCI. Hertil kommer en række regionale finansielle centre samt fem offshore centre. Både Nordamerika og Asien har tre internationale centre, hvilket understreger, at den finansielle sektor i Asien efterhånden er veludviklet med centre på højde med den vestlige verden, bl.a. som følge af væsentlige ændringer i skattelovgivning og reguleringskrav, som er gennemført i løbet af det sidste årti. Hvis man ser på den sfære, som København har særlig interesse for, så er der relativt mange konkurrerende centre. Amsterdams, Frankfurts, Oslos, Bruxelles og ikke mindst Stockholms interesseområder overlapper i større eller mindre grad med Københavns. I forhold til disse nærmeste konkurrenter er København rangeret lige foran Oslo, men efter de fire andre byer. Den efterfølgende boks beskriver kort Stockholms position som finansielt centrum og særligt betydningen af udenlandske kontakter. En mere detaljeret kortlægning og beskrivelse af den stockholmske finansielle sektor samt de klynge- og samarbejdsinitiativer, der er blevet etableret i løbet af det seneste årti, kan findes i bilagsmaterialet til denne analyse. 17

18 Stockholm som finansielt centrum Den finansielle sektor er af betydelig størrelse i Stockholm og har en gunstig international position: 24 af de 125 banker, der opererer i Sverige, er udenlandske. Til sammenligning er kun 15 af Finansrådets 130 medlemmer udenlandske, herunder fem banker hjemhørende på Grønland og Færøerne. 40 % af de store svenske bankers omsætning stammer fra aktiviteter uden for Sveriges grænser. NASDAQ OMX Stockholm er den femte største europæiske børs målt på antallet af transaktioner og klart den største af de nordiske børser. Den svenske risikokapitalsektor er relativt set den tredje største i Europa efter UK og Schweiz med venturekapital under forvaltning svarende til ca. 1,4 % af BNP i Som det ses af figur A (side 53), er Danmark dog ikke langt efter med venturekapital under forvaltning svarende til ca. 1,3 % af BNP. Endvidere fokuserer den svenske regering i høj grad på finansiel forskning og støtter denne disciplin med betydelige bevillinger. På trods af disse forhold er det dog ikke lykkedes at etablere en egentlig platform for interaktion mellem finansielle aktører fra virksomheder, universiteter og offentlige aktører. Et tidligere forsøg mislykkedes delvist, men et nyt initiativ igangsættes medio 2009, hvilket muligvis vil styrke Stockholms position som finansielt center. Bilag: Klyngecase Stockholm 18

19 Kapitel 3. Drivers of change Hierarkiet blandt finansielle centre, der blev præsenteret i kapitel 2, er langt fra statisk betydningen af de enkelte centre stiger og falder over tid, afhængig af en lang række faktorer, der indvirker på de forskellige finansielle virksomheders muligheder for at drive forretning. Dette kapitel fokuserer på disse drivers of change, der fører til ændringer i de finansielle centres hierarki, herunder særligt: Udviklingen i informations- og kommunikationsteknologi Den finansielle krise Regulering og skatteforhold Specialisering og klyngeudvikling 3.1 Informations- og kommunikationsteknologi En af de væsentligste drivers of change i de finansielle centres hierarki er den teknologiske udvikling. Dels har udviklingen i IKT indflydelse på virksomheders muligheder for at drive forretning på afstand af kunderne, og dels er en velfungerende IT-infrastruktur en af de helt centrale konkurrenceparametre for finansielle virksomheder bl.a. i forhold til effektiviseringer, men også i forhold til udviklingen af nye finansielle produkter og ydelser. For den danske finansielle sektor betyder udviklingen inden for IKT blandt andet, at større udenlandske centre får bedre muligheder for at vinde markedsandele primært i forhold til virksomheder og den del af befolkningen, der betragtes som HNWI s (High Net Worth Individuals), hvilket indebærer en formue på mindst 1 million $. Det er lettere at betjene disse grupper på lang afstand sammenlignet med almindelige private kunder, som lægger større vægt på at have en lokal eller national bank. Generelt set muliggør udviklingen i IKT dog både økonomisk globalisering og økonomisk koncentration inden for den finansielle sektor: Den økonomiske aktivitet spredes til stadig større dele af kloden, men der sker samtidig en koncentration af virksomheder, der tilbyder finansielle services i et begrænset antal centre. Forskning viser, at den finansielle sektor er karakteriseret ved en øget geografisk koncentration i særlig grad, idet sociale netværk og face-to-face kontakt har udpræget betydning inden for netop denne sektor. 6 Der etableres således et system af tæt sammenknyttede finansielle centre, hvorimellem der foregår et stigende antal transaktioner. Denne tendens underbygges af de mange fusioner mellem børser, som har fundet sted i løbet af det seneste årti. En af baggrundene for dette har været de store børsers behov for at få adgang til avanceret teknologi dette var fx en af årsagerne til NASDAQ s overtagelse af OMX, hvilket illustrerer den styrke IT-delen af den finansielle sektor har i de skandinaviske lande. Den stigende betydning af IKT gør således også, at den danske finanssektors konkurrencemæssige position styrkes pga. den høje kvalitet og penetration af IT-løsninger i Dan- 6 Pierre Agnes (2000): The End of Geography in Financial Services? Local Embeddedness and Territorialization in the Interest Rate Swaps Industry. 19

20 mark. Danmark er de seneste år gentagne gange blevet kåret som det mest E-parate land i verden senest i hvilket indebærer betydelige fordele for den finansielle sektor. Den danske stat har spillet en væsentlig rolle for udbredelsen af IT i Danmark både igennem udbygningen af den fysiske infrastruktur, men også ved fastsættelsen af standarder og krav til virksomheder, der har medvirket til udbredelsen af IT. Danmark scorer således også klart højest i det delindeks i The Economist s Intelligence Unit's E- Readiness Rankings, der benævnes Government policy and vision. Den høje grad af teknologianvendelse er således et af de nøgleområder, der adskiller den danske finanssektor fra andre landes og gør den internationalt konkurrencedygtig. Den høje grad af IT- og e-parathed kommer til udtryk på mange måder i finanssektoren: Lån & Spar Bank var meget tidligt ude (ca. 1993) med deres Telefon & Computer Bank, som var den første danske netbank. I dag er brugen af netbank meget høj i Danmark. Brugen af IT i bankerne er meget omfattende også sammenlignet med andre europæiske lande. En analyse 8 fra september 2008 viser, at kun 56 % af de europæiske banker tilbyder internetbaserede finansielle services. Penetrationen af betalingskort er meget høj. Brugen af elektroniske fakturaer er udbredt. Disse forhold gør, at danske forbrugere er meget fortrolige med elektroniske betalingsformer, e-betalinger, e-handel og internetbanking. Nedenstående figur viser, at Danmark er blandt de europæiske lande, hvor brugen af netbank er mest udbredt, om end Island, Finland og Holland ligger foran Danmark. Figuren tydeliggør også klart, at der er meget store intra-europæiske forskelle brugen af netbank er marginal i en række syd- og østeuropæiske lande. Figur 3.1: Udbredelse af internetbanking % af befolkningen, der har brugt netbank i løbet af de sidste tre måneder Kilde: Deutsche Bank Research (2008): Online banking: the young and well-educated extant their lead until Economist Intelligence Unit's E-Readiness Rankings 8 The European Commission (2008): ICT and e-business Impact in the Banking Industry 20

21 Danske virksomheder har derfor gode muligheder for at udvikle, teste og afsætte nye elektroniske løsninger. Som Professor Michael Porter fra Harvard Business School s 9 anerkendte teori om advanced customer demand beskriver, så tvinger de krævende danske forbrugere virksomhederne til at være innovative. Dette giver virksomhederne en konkurrencemæssig fordel i forhold til virksomheder i andre lande, der ikke på samme måde bliver presset til at være innovative. Krævende forbrugere kan på denne måde føre til, at virksomhederne på sigt får bedre muligheder for at eksportere løsninger og produkter. Et af Porters klassiske eksempler er de japanske forbrugeres krav til forbrugerelektronik, der tvang de japanske producenter til at være innovative, og som i det lange løb gav dem en klar konkurrencemæssig fordel på området, der stadig fastholdes. 3.2 Den finansielle krise Omfanget og udbredelsen af den finansielle krise er et oplagt bevis på de stærke forbindelser imellem finansielle centre og deres indbyrdes afhængighed. Samtidigt er det dog også klart, at krisen vil resultere i en omstrukturering blandt de finansielle centre, som formentligt vil stabilisere sig i et nyt hierarki i løbet af en kort årrække. Præcist hvilke centre, der vil klare sig bedst igennem krisen er dog meget vanskeligt at spå om og meningerne er således også delte. Nogle analyser peger på, at London og New York vil klare sig relativt bedst igennem krisen qua den langvarige status som store, veletablerede finansielle centre. Omvendt vil nyere, mere uprøvede centre være mere sårbare 10. Andre analyser peger derimod på, at netop London og New York vil opleve de værste følger af krisen. Argumentet for dette er, at krisen har så store økonomiske konsekvenser for de to byer, at de bliver tvunget til at hæve skatten og skære ned på offentlige investeringer i de kommende år, hvilket vil gøre byerne mindre tiltrækkende i forhold til udenlandske videnarbejdere. Sammenholdt med den generelt høje økonomiske vækst i Kina, kan dette skabe vejen for, at Shanghai og Hong Kong Shangkong udvikler sig til det nye finansielle globale centrum. 11 Endvidere er det meget store kinesiske hjemmemarked en klar fordel for den kinesiske finansielle sektor. Forskellen i størrelsen mellem det engelske og amerikanske hjemmemarked gør endvidere også, at London og New York har forskellige udviklingsvilkår. Alt andet lige vil New Yorks betydning som finansielt center være mindre svingende end Londons, fordi New York er det helt naturlige centrum for en meget stor del af den amerikanske økonomi. Det er ikke på samme måde et grundvilkår, at London altid vil være centrum for den europæiske finansielle sektor Paris og Frankfurt er oplagte alternativer. Dette skaber en ekstra udfordring for London i forhold til at fastholde det meget store internationale engagement. Der fremstår således ikke et klart billede af finanskrises betydning for udvikling i hierarkiet blandt finansielle centre og det er dermed også uklart, hvilken indvirkning den vil have på Københavns position. Uanset hvilket af disse scenarier, der bedst indfanger den fremtidige udvikling, er der dog ingen tvivl om, at der vil ske væsentlige ændringer i styrkeforholdet mellem finansielle centre. De metropoler, der har et stærkt og koordineret 9 Porter (1990): The Competitive Advantage of Nations 10 Z/Yen (2009): The Global Financial Centres Index 5 11 Oxford Analytica (2008): Crisis Squeezes Financial Centers. Gengivet i Forbes. Financial Times (2009): Amid economic rubble, Shangkong will rise 21

22 samarbejde mellem finanssektorens aktører, vil have de bedste forudsætninger for at komme bedst ud på den anden side. 3.3 Regulering og skatteforhold Som nævnt ovenfor viser finanskrisen, hvor tæt sammenkoblet de finansielle centre er. Alt tyder på, at denne indbyrdes afhængighed vil blive forstærket fremover, og at stadig mere grænseoverskridende regulering er en nødvendighed, som nedenstående citat illustrerer 12 : Complex new products that are created in one financial centre involve assets in another and are sold to investors in a third, so who is supposed to keep an eye on them? I et europæisk perspektiv er en af de faktorer, der vil have de mest vidtrækkende konsekvenser for de finansielle centres hierarki, EU-regulering og udviklingen af et indre marked for finansielle services 13. EU's Financial Services Action Plan har allerede i betydelig grad influeret på mulighederne for at drive finansiel virksomhed på tværs af landegrænser. Harmonisering af standarder i forbindelse med aktieemissioner betyder således, at finansielle centre ikke længere har mulighed for at konkurrere på kravene i forhold til aktieudbyderne. Et andet væsentligt EU-initiativ er MiFID (Markets in Financial Instruments Directive), der afskaffer børsernes monopol på aktiehandel, og gør det muligt for banker at internalisere disse ydelser. Mange banker er allerede begyndt at etablere services, der tidligere kun kunne udbydes af børser, hvilket naturligvis er en særlig trussel for finansielle centre, hvor børserne spiller en dominerende rolle. Dette understøttes af den teknologiske udvikling, der gør det stadigt lettere for nye aktører at konkurrere på markedet for handel med fx aktier 14. Konsekvenserne af denne regulering, som vil mindske de nationale barrierer, vil formentligt på langt sigt være, at antallet af betydningsfulde finansielle centre falder i Europa. Pt. er antallet af finansielle centre i Europa meget højt 31 af de 62 byer i The Global Financial Centres Index 5 er europæiske, mens USA og Canada tilsammen kun er repræsenteret med otte byer. Det synes således overvejende sandsynligt, at en stigende europæisk integration vil resultere i færre betydningsfulde centre i Europa Endelig er en yderligere væsentlig trend i den supranationale regulering en øget opmærksomhed mod udveksling af kontooplysninger mellem lande med særligt fokus på forretningsprincipperne i offshore finansielle centre. Et EU-direktiv vedrørende skat og opsparing fra 2003 fastlagde principper for udveksling af informationer mellem lande samt pålagde høje afgifter på opsparing i tredje lande, således at mulighederne for skatteunddragelse minimeres. Senest har OECD som et resultat af den finansielle krise udgivet en liste over finansielle centre 15, der efterlever en international skattestandard udarbejdet af OECD og godkendt af G20 og FN. Offentliggørelsen af denne liste har haft umiddelbare konsekvenser, idet mange af de lande, der ikke havde vedtaget eller imple- 12 The Economist (2007): A special report on financial centres 13 Lannoo (2007): The Future of Europe s Financial Centres 14 Financial Times (2007): Special Report: World Financial Centres and Exchanges 15 OECD (2009): A progress report on the jurisdictions surveyed by the OECD Global Forum in implementing the internationally agreed tax standard 22

23 menteret OECD-standarden, har igangsat en proces med dette for øje. Landene frygter, at virksomheder relokaliserer aktiviteterne væk fra centre, der er enten sort- eller grålistet. Dette er i stor udstrækning sket siden slutningen af 2008, hvor mange virksomheder har forladt skattely som Bermuda og Cayman Islands til fordel for europæiske lande med favorable skattestrukturer som Schweiz og Irland et eksempel er Accenture, en af verdens absolut største revisions- og konsulentvirksomheder, der i maj 2009 besluttede at flyttet sin registrering fra Hamilton (Bermuda) til Dublin 16. I forhold til konsekvenserne for København af den ændrede supranationale regulering, så tegner der sig to billeder: På den ene side gør den stigende integration af den europæiske finansielle sektor, at de stærkeste centre får bedre mulighed for at få indflydelse i områder, der tidligere var beskyttet af nationale barrierer. Dette er ikke umiddelbart en fordel for København, men snarere for internationale finansielle centre som London, Paris, Zürich og Frankfurt. På den anden side er der også elementer i den ændrede regulering, som vil være fordelagtigt for København. Qua lokaliseringen af den nordiske børs hovedkvarter, har Stockholm på dette punkt haft en fordel i forhold til København NASDAQ OMX er således også aktiv i udviklingen af Stockholm som finansielt center igennem donationer og koordinering af aktiviteter. Selvom børser fortsat spiller en vigtig rolle for finansielle centre som en platform for interaktion mellem banker, virksomheder og investorer, så resulterer MiFID-direktivet i, at børsernes betydning mindskes, hvilket er fordelagtigt for et finansielt center som København, hvor fondsbørsen ikke har samme størrelse som i nogle af de konkurrerende finansielle centre. I forhold til den skærpede kurs over for offshore finansielle centre, vil det også komme reelle finansielle centre til gode, herunder København. I første omgang vil det formentligt give størst fordele for finansielle centre, der formår at kombinere en høj integritet med favorable skatteforhold, men alt andet lige vil det også have en positiv effekt på finansielle centre som København, i form af mindskede incitamenter for virksomheder og privatpersoner til at flytte aktiviteter og formuer til udlandet og forbedrede muligheder for at tiltrække udenlandske selskaber og investeringsfonde. I denne situation er det derfor særligt vigtigt, at de lovgivningsmæssige forhold for formueforvaltning ikke hæmmer den danske finansielle sektors vækst. 16 The Wall Street Journal (2009): Accenture Is Seeking To Change Tax Locales 23

24 3.4 Specialisering og klyngeudvikling På baggrund af den tiltagende globalisering af den finansielle sektor er det oplagte spørgsmål, hvilke konsekvenser dette har for Københavns status som finansielt center? Som det fremgik af kapitel 2, er konkurrencen blandt centre i den nordlige del af Europa stærk mange byer ønsker at være regionens dominerende centrum. Dette nødvendiggør en klar fokusering på et begrænset antal specialiseringer for finansielle centre på Københavns størrelse. Med forbehold for de metodiske svagheder, der ligger bag udarbejdelsen af GFCI, så indikerer indekset dog, at der er behov for, at København arbejder målrettet med at forbedre sin tiltrækningskraft i forhold til de konkurrerende byer. Det centrale spørgsmål for København og CFIR er således, hvordan man bedst sikrer Københavns fortsatte konkurrenceevne som finansielt center på baggrund af den foregående diskussion. Set fra et klyngeteoretisk synspunkt bør udgangspunktet for en sådan strategi være at fokusere på de eksisterende styrkepositioner, der rummer fremtidige markedspotentialer. Det er empirisk veldokumenteret, at klynger fører til øget regional velstand i form af øget konkurrenceevne og højere lønniveau både for virksomheder, der er del af klyngen, og for virksomheder fra andre sektorer 17. Netop fokuseringen blandt aktørerne i en klynge på at udvikle klyngens spidskompetencer er således afgørende for etableringen af en konkurrencemæssig position. Klynger en definition En klynge er et netværk af aktører (virksomheder, offentlige myndigheder, F&Uinstitutioner og NGO er), som er lokaliseret med relativ kort afstand og forbundet via markedsmæssige, ressourcemæssige, personlige og/eller politisk strategiske afhængigheder præget af gensidige økonomiske og sociale udvekslings- og tilpasningsprocesser se evt. figur. 1.1 (side 10). Klyngens forskelligartede aktører konkurrerer og samarbejder indbyrdes om arbejdskraft, ressourcer og afsætningsmarkeder inden for et geografisk område. Kilde: Oxford Research (2009) Det ses da også, at betydningen af specialisering for finansielle centre er betragtelig. Selv centre der ligger på grænsen mellem regionale og internationale centre har en relativ udstrakt grad af specialisering fx er Chicago specialiseret i futures og optioner, Geneve i formuepleje og Zürich i forsikring og genforsikring. De forskellige klyngeorganisationer, der arbejder med den finansielle sektor, har oftest også udpeget egentlige fokusområder. Paris EUROPLACE, der arbejder specifikt for at fremme den finansielle sektor, fokuserer fx på derivater og langsigtede investeringer, og den følgende tekstboks beskriver de specialiseringer, som finansklyngen i Amsterdam har valgt at lægge vægt på. I begge byer arbejdes der således gennem klyngesamarbejder målrettet på at facilitere innovation og tiltrække investeringer, arbejdskraft, forskere og udenlandske virksomheder til netop de specialiseringer, som klyngerne er stærke inden for. 17 Sölvell (2008): Clusters. Balancing Evolutionary and Constructive Forces 24 Porter (2003): The economic performance of regions

25 Specialisering for Amsterdams finansklynge Holland Financial Centre Holland Financial Centre (HFC) har udvalgt fire fokusområder. Emnerne har tilfælles, at Holland for det første har en stærk udgangsposition på områderne og for det andet, fordi emnerne rummer betragtelige fremtidige vækstpotentialer. Retirement management skal forstås som den totale sum af services og produkter, der har med pensionsydelser at gøre. Inden for denne branche handler det for HFC om at være i stand til at levere den rette juridiske rådgivning og at være specialiserede inden for risk management, asset liability management, active asset management og pensionsadministration. Sustainable finance omhandler finansielle services, som understøtter udviklingen af et bæredygtigt samfund. HFC s foretrukne områder inden for bæredygtighed er handel med CO 2, bæredygtige investeringer, bæredygtig finansiering og handel med gas og biobrændsel. Financial logistics betegner den bredere kontekst inden for betaling og transaktioner. Der er en stigende tendens til, at betalingstrafikken i højere grad inkorporeres i virksomheders og institutioners kerneprocesser. HFC har tre fokusområder i forhold til at udvikle ydelser og services inden for dette område yderligere: 1) At skabe de rette omstændigheder, så skatteforholdene på betalingstrafikken i Europa bliver harmoniseret, 2) At forbedre image og styrke Hollands position inden for området, 3) At generere ny viden inden for området. Amsterdam trading venue: HFC skal bidrage til at styrke fondsbørsen i Amsterdam, så den kan tiltrække flere nye aktører. Der skal blandt andet sættes ind i forhold til at blive mere attraktiv for hollandske virksomheder og udenlandske investeringsfonde. For at imødekomme den målsætning skal HFC kortlægge de relevante aktører og skabe mere opmærksomhed omkring den finansielle sektor i Holland. Bilag: Klyngecase Amsterdam Det er endvidere et gennemgående træk, at finansielle centres specialiseringer opstår på baggrund af forhold, der ikke nødvendigvis har umiddelbar relation til den finansielle sektor: Oslo har opbygget en verdensledende position inden for finansiering og forsikring af skibe på baggrund af byens styrke inden for maritim industri. Houstons finanssektor er stærk inden for investeringer og handel med energi, på baggrund af den udbyggede energiindustri i Texas. Både Boston og Geneve har koncentrationer af HNWI s og er begge betydelige centre for formuepleje. En helt central opgave er således at identificere de nicher og områder inden for den danske finansielle sektor, der kan udvikles til globale styrkepositioner, og som dermed kan medvirke til at forbedre Københavns position i det finansielle hierarki. Dette er det overordnede emne for kapitel 5. Først beskriver det efterfølgende kapitel 4 dog den danske finans/it-sektor. 25

26 Kapitel 4. Den danske finans/it-sektor På baggrund af kapitel 3 kan der fremhæves to helt overordnede konklusioner. For det første resulterer de nuværende kontekstuelle forhold både i muligheder og udfordringer for København som finansielt centrum. Mulighederne bunder i ændret regulering samt særligt den øgede integration af IT i den finansielle sektor, der muliggør udviklingen af finansielle styrkepositioner på baggrund af den stærke danske IT-sektor. For det andet er det nødvendigt, at der igangsættes en koordineret indsats for at fremme de specialiseringer, der findes i den danske finans/it-sektor, således at der opbygges styrkepositioner, der er betydningsfulde i en global sammenligning. Dette kapitel 4 beskriver den danske finans/it-sektor statistisk i forhold til beskæftigelsesstørrelse, bruttoværditilvækst, innovationskapacitet og tiltrækning af højtkvalificeret arbejdskraft. 4.1 Koncentrationen i Hovedstadsregionen Den danske finansielle sektor og IT-sektor er begge koncentreret i Hovedstadsregionen. Det efterfølgende kort viser en lang række af de finans- og IT-virksomheder, der er lokaliseret i eller uden for Hovedstadsområdet. 26

27 Figur 4.1: Copenhagen Finance IT Region Væsentlige danske virksomheder i krydsfeltet mellem finans og IT Kilde: Oxford Research 2009 Hovedparten af de væsentligste virksomheder fra både finanssektoren og den finansrelaterede IT-sektor er repræsenteret i Hovedstadsregionen herunder Danske Bank, Nykredit, Saxo Bank, Nordeas danske hovedsæde, SimCorp, IBM s danske og nordiske hovedkontor, Tieto, PBS, CSC og Microsoft Development Center. Endnu mere tydelig bliver finans- og IT-sektorernes koncentration i Hovedstaden, hvis antallet af arbejdspladser betragtes. Som det fremgår af figur 4.2, er både IT- og finanssektoren klart overrepræsenteret i Region Hovedstaden. Regionen har samlet set hver tredje danske arbejdsplads, men inden for finansiering og forsikring er tallet 52 %, mens mere end 61 % af den danske beskæftigelse inden for IT- og informationstjenester er lokaliseret i Region Hovedstaden. Endvidere er der også en klar overrepræsentation af beskæftigede inden for telekommunikation (51 %), der er en tæt relateret branche. I forhold til de øvrige fire regioner er de generelt underrepræsenteret inden for finans/itsektoren. Både Region Midtjylland og Region Nordjylland har dog relativt mange beskæftigede inden for især telekommunikation (henholdsvis 23 % og 10 % af den totale dan- 27

28 ske beskæftigelse inden for sektoren), men der er stadigvæk stor forskel mellem disse to regioner og Region Hovedstaden. Figur 4.2: De fem regioners andele af national beskæftigelse Beskæftigelsestal fra % 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Finansiering og forsikring It- og informationstjenester Total beskæftigelse Kilde: Danmarks Statistik I et mere internationalt perspektiv er det desuden interessant, at Region Hovedstaden ikke alene har en koncentration inden for finans- og IT-beskæftigelse i forhold til de øvrige danske regioner, men at regionen også har en høj beskæftigelsesandel inden for de to sektorer i forhold til en sammenligningsgruppe bestående af fire nærliggende storbyer Stockholm, Hamborg, Oslo og Helsinki. Figur 4.3 viser, at 25 % af alle beskæftigede i de fem metropoler inden for finansiel service er lokaliseret i København, mens det tilsvarende tal for IKT er 20 %. Begge andele er større end Region Hovedstadens andel af den samlede beskæftigelse i de fem byer, der er 18 %. Sammenlignet med andre brancher er der således en koncentration af både finans- og IT-beskæftigede i Region Hovedstaden. 28

29 Figur 4.3: Beskæftigelse i Region Hovedstaden i forhold til metropol regioner Beskæftigelsestal fra Kilde: Fora (2006): Metropolernes globale udfordringer Samlet set er beskæftigelsen i finanssektoren på mere end personer i Region Hovedstaden. Hertil kommer, at en væsentlig andel af de beskæftigede i både ITsektoren og telekommunikationssektoren, der tilsammen udgør mere end personer, har tætte relationer til finanssektoren. Det ses endvidere, at både finanssektoren og IT-sektoren i Hovedstadsregionen har en hastigt voksende bruttoværditilvækst pr. medarbejder sammenlignet med andre sektorer. Figur 4.4 viser således, at begge sektorer har haft en væsentlig højere værditilvækst end gennemsnittet af alle erhverv, og endda også højere end medicinalindustrien, der ofte karakteriseres som en af de hurtigst voksende brancher. 29

30 Figur 4.4: Bruttoværditilvækst Procentvis stigning målt i 2000-priser 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Alle erhverv Medicinalindustri Finans IT service Kilde: Oxford Research 2009 på baggrund af tal fra Danmarks Statistik Dette betyder, at hver medarbejders bidrag til den samlede produktion stiger hurtigere sammenlignet med andre sektorer. Det samme billede kan genfindes, når andelen af virksomheder, der udfører strategisk innovation 18, sammenlignes på tværs af forskellige servicesektorer (se figur 4.5). Finanssektoren er klart den branche, hvor den største andel af virksomheder næsten 90 % arbejder med strategisk innovation. Det er dog interessant at notere, at analyser 19 viser, at den finansielle sektor også er kendetegnet ved en lav grad af samarbejde med eksterne aktører omkring innovation, sammenlignet med andre brancher. Der tegner sig således et billede af en sektor med et højt innovationsniveau, hvor innovationerne dog skabes internt i virksomhederne. Dette underbygger, at klyngeaktiviteter har et betydeligt potentiale i forhold til at øge sektorens innovationskapacitet. 18 Virksomheder, der arbejder med strategisk innovation, defineres her som virksomheder, der både arbejder med produktinnovationer, innovationer i forbindelse med distribution af produkter og organisatoriske innovationer. 19 Finansrådet (2008): Den finansielle sektor og innovation 30

31 Figur 4.5: Strategisk innovation efter sektor Andel af virksomheder, der i løbet af tre år har arbejdet med strategisk innovation Kilde: Forsknings- og Innovationsstyrelsen (2008): Inside Service Innovation Challenging Policy En yderligere interessant parameter er finans/it-sektorens evne til at tiltrække højtkvalificeret arbejdskraft fra udlandet. Som det ses af nedenstående figur 4.6, vil næsten hver tredje bankmedarbejder nå pensionsalderen inden for de næste år. Figur 4.6: Aldersfordeling i bankerne Tal fra 2004 og 2008 Kilde: Finansrådet, DEA og CBS (2009): Kampen om kompetencerne 31

32 Udbredelsen af bruttoskatteordningen for forskere og nøglemedarbejdere er en god indikator for sektorens evne til at kompensere for denne afgang gennem tiltrækning af udenlandsk arbejdskraft. Figur 4.7 viser, at både den finansielle sektor og IKT-sektoren har haft en stigende andel af samtlige godkendte bruttoskatteaftaler siden årtusindeskiftet pr. 1. januar 2009 havde de to sektorer ansat henholdsvis 8,0 % og 6,9 % af alle personer, der gør brug af denne ordning. Det skal bemærkes, at den relativt stabile procentandel dækker over en betydelig stigning i det absolutte antal af bruttoskatteaftaler. Da ordningen blev igangsat i 1991, blev der etableret fire aftaler i både finanssektoren og IKT-sektoren pr. 1. januar 2009 var de tilsvarende antal henholdsvis 229 og 197. Endeligt kan tallene for sektorernes brug af bruttoskatteordningen også sammenlignes med sektorernes absolutte størrelse. Idet finanssektoren og IKT-sektoren udgør henholdsvis 3,3 % og 3,6 % af den samlede beskæftigelse, er brugen af ordningen mere udbredt end gennemsnittet for alle danske sektorer men alt andet ville også være yderst overraskende med tanke på den høje videnintensitet inden for både finans og IKT. Betragtes udelukkende den private sektor 20 udgør finanssektoren og IKT-sektoren 4,3 % og 5,1 % af beskæftigelsen, mens de respektive andele af ansatte på bruttoskatteordningen er 11,1 % og 9,5 %. Det kunne måske endda forventes, at forskellen mellem andelen af den totale beskæftigelse og andelen af bruttoskatteordninger var endnu større, end tilfældet er, men det er ikke muligt at udarbejde et internationalt benchmark, der kan kaste lys over dette. Figur 4.7: Bruttoskatteordningen for forskere og nøglemedarbejdere Udvalgte sektorers andel af samtlige godkendte bruttoskatteaftaler 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Fremstillingsvirksomhed Engroshandel og detailhandel Information og kommunikation Bygge- og anlægsvirksomhed Transport og godshåndtering Pengeinstitut- og finansvirksomhed, forsikring Kilde: Oxford Research 2009 på baggrund af tal fra Skatteministeriet 20 Brancherne Offentlig administration, forsvar og politi, Undervisning, Sundhedsvæsen og Socialeinstitutioner er udeladt. 32

33 Det kan således konkluderes, at der er en høj koncentration af finans- og ITbeskæftigede i Hovedstadsregionen både i forhold til resten af Danmark, men også i forhold til andre nærliggende europæiske storbyer. Endvidere er der tale om arbejdspladser med en høj og endda stigende grad af værdiskabelse. På denne baggrund er det således klart, at der er en koncentration af højt værdiskabende og forbundne finans- og IT-virksomheder i Hovedstadsregionen og hermed også umiddelbart et reelt udgangspunkt for skabelsen af en stærk regional klynge i krydsfeltet mellem netop finans og IT. 33

34 Kapitel 5. Styrkepositioner Det foregående kapitel beskriver den danske finans/it-sektor statistisk, hvilket giver et overordnet billede af sektorens betydning. Med tanke på de drivers of change, der beskrives i kapitel 3, er det dog nødvendigt at beskrive sektoren på et højere detaljeringsniveau. Det er afgørende at identificere de væsentligste specialiseringer for sektoren, hvor Danmark er eller har potentiale for at blive internationalt konkurrencedygtig. Det er ikke muligt at afdække disse specialiseringer statistisk, idet de oftest ligger under eller går på tværs af branchekoder. Dette kapitel bygger derfor på en kvalitativ analyse af den danske finans/it-sektors specialiseringer, der empirisk afdækker de væsentligste kompetenceområder for danske finans/it-virksomheder og forskningsmiljøer. De efterfølgende afsnit analyserer således de specialiseringer inde for finans/it-sektoren, der er blevet identificeret som de væsentligste gennem analysearbejdet: Investeringssoftware IT-sikkerhed Brugervenlighed Procesoptimering Mobile banking Inden for hver specialisering kortlægges de vigtigste danske virksomheder og forskningsmiljøer samt de væsentligste europæiske konkurrenter. Det er vigtigt at være opmærksom på, at flere af disse emner er tæt forbundne, og mange virksomheder og forskere arbejder derfor inden for mere end ét af disse områder. 5.1 Investeringssoftware Blandt de mest succesfulde virksomheder i krydsfeltet mellem IT og finans findes en række, der beskæftiger sig med udvikling af investeringssoftware. Der er tale om et relativt begrænset antal store virksomheder, der står stærkt i den globale konkurrence, og som endvidere er kendetegnet ved høj vækst samt nyskabende forretningsmodeller og strategier. Danmark er dels langt fremme i forhold til den tekniske udvikling af produkter og systemer, men i høj grad også i forhold til forretningsforståelse inden for emnet. Særligt SimCorp og Aloc udvikler og sælger software til banker i ind- og udland. SimCorp har kontorer i 18 lande, mens Aloc i tillæg til det danske hovedkontor også har en filial i Norge. En virksomhed, der adskiller sig fra de øvrige, er Saxo Bank, der har haft stor succes med at udvikle og markedsføre sin online investeringsplatform. I forhold til SimCorp og Aloc, der udvikler investeringssoftware og afsætter det til bankerne, så baserer Saxo Bank sin forretning på virksomhedens egen online investeringsplatform. I stedet for at afsætte software til bankerne, afsættes det direkte til kunderne, som benytter det til at træffe informerede beslutninger omkring private investeringer. 34

35 SimCorp SimCorps forretning er baseret på produktet SimCorp Dimension. Dette er et portefølje-styringssystem, der integrerer alle typer af aktiver i en enkelt platform. Sim- Corp implementerer systemet og træner de finansielle virksomheders medarbejdere i at benytte platformen. SimCorp har mere end 1000 ansatte og er listet på NASDAQ OMX i København. Virksomhedens omsætning kommer i helt overvejende grad fra eksport: Endvidere er de store danske og skandinaviske banker naturligvis også væsentlige spillere på dette område Nordea Markets har en stor afdeling i København, og også Danske Bank, Nykredit og Jyske Bank er nøglespillere på dette område. Det er dog Saxo Bank og SimCorp, der gentagende gange fremhæves som de virksomheder, der giver Danmark en unik position på det internationale marked. I relation til dette er det interessant, at det er de globale, men meget specialiserede finansielle virksomheder snarere end de regionale/nationale finansielle supermarkeder, der forventes at ville opleve den højeste fremtidige vækst 21. Saxo Bank kan netop karakteriseres som en global, specialiseret finansiel virksomhed. I relation til investeringsområdet er det endvidere blevet fremhævet i løbet af de udførte interview, at det er fordelagtigt, at virksomheder som Morningstar og Reuters, der leverer markedsinformation, er henholdsvis lokaliseret og har afdelinger i Danmark. Overordnet set kan det således siges, at den danske styrkeposition på området for investeringssoftware afspejles ved IT-leverandørernes position, som er fordelagtig for finansvirksomhederne, der har mulighed for at få hurtig adgang til de bedste og nyeste ressourcebesparende løsninger. Forskningsmiljøer Tyskland og Østrig 27 % 31 % Norden 26 % 24 % Beneluxlandene 15 % 12 % UK og Irland 12 % 12 % Australien og Asien 10 % 9 % Nordamerika 5 % 6 % Schweiz 5 % 6 % Kilde: SimCorp (2008): Annual Report Forskning i finansiering og risk management, som er tæt knyttet til investeringsmarkedet, er af høj kvalitet i Danmark. AU og i særdeleshed CBS har betydelige styrkepositioner på området, som også er opsigtsvækkende i en international sammenhæng. Endvidere har KU kompetencer inden for den mere teoretiske del af forskningen, som oftest har længere vej til markedet. Der er dannet en forskningsgruppe på området Danish Center for Accounting and Finance der samler forskere fra CBS, AU, KU, SDU samt forskere med dansk tilknytning fra en række udenlandske top-universiteter, herunder Stern, Columbia, London School of Economics og McGill. SimCorp har desuden etableret SimCorp StrategyLab, som er en privat forskningsinstitution med fokus på risikostyring. I forhold til den IT-rettede forskning omkring investeringssoftware står de danske videninstitutioner mindre stærkt. Der foregår dog i nogen grad undervisning inden for emnet på CBS. 21 IBM Global Business Services (2007): Get global. Get specialised. Or get out 35

36 Europæiske konkurrenter Der er generelt stort overlap mellem forskningscentrene og lokaliseringen af de væsentligste virksomheder således også på området for investeringssoftware. I forhold til forskningsmiljøer fremhæves følgende byer som de væsentligste: London London School of Economics og London Business School Paris INSEAD Oxford MAN Institute of Finance Lausanne, Zurich, Genève, Bern Business School Lausanne, Swiss Finance Institute I det underliggende lag findes følgende byer: Stockholm Stockholm School of Economics Bergen Norges Handelshøyskole Tilburg Tilburg University De væsentligste virksomheder på området er lokaliseret i følgende byer: London Frankfurt Paris Zürich Luxembourg Stockholm Som i Danmark, hvor Saxo Bank og SimCorp henvender sig til forskellige kunder, er dette også tilfældet i forhold til de dominerende virksomheder i udlandet. Saxo Banks konkurrenter er de kendte multinationale banker, som er lokaliseret i de kendte finanscentre. I forhold til SimCorps og Alocs konkurrenter er Advent (hovedkontor i San Francisco, USA) og Odyssey (hovedkontor i Luxembourg) blandt de væsentligste spillere. 5.2 IT-sikkerhed Den høje grad af IT-penetration i Danmark har været væsentlig for etableringen af den gunstige danske position på området for IT-sikkerhed. IT-sikkerhed er et meget bredt område, der bl.a. omhandler kryptering, scanning og biometrisk sikkerhedsteknologi. Det anbefales derfor, at fokus indsnævres på et senere tidspunkt til bestemte delområder inden for IT-sikkerhed fx sikkerhed i forhold til et eller flere af de øvrige fokusområder. Et hovedemne inden for sikkerhed er kryptering. IBM's internationale kryptocenter er således lokaliseret i København, hvilket er et udtryk for Danmarks styrkeposition inden for dette område. Cryptomathic er en af de absolut væsentligste spillere på det danske marked inden for dette område, og virksomheden er blandt de ledende på verdensplan inden for kerneydelserne. Cryptomathic arbejder i udstrakt grad for finanssektoren og har bl.a. Europay (nu ejet af MasterCard) som kunde. En anden nystartet virksomhed på området er Partisia Market Design, som er en spin-off fra Alexandra Instituttet. Virksomheden beskæftiger sig med IT-sikkerhed ved auktioner i første omgang er løsningerne udviklet i forhold til sukkerauktioner (Danisco som kunde), men teknologien kan bruges i forhold til andre områder og varer. Andre væsentlige virksomheder inden for kryptering er Cryptico (der bl.a. har Visa som kunde) og Ezenta. Outpost24 er en svensk virksomhed, der tilbyder sikkerhedsløsninger til scanningsområdet. Det danske kontor sælger og tilpasser således løsninger på baggrund af licenser fra Outpost24 s moderselskab. Personerne bag den danske afdeling har endvidere etableret en selvstændig virksomhed, Immune, der tilbyder Security Event Management løsninger, 36

37 der centraliserer opbevaringen og fortolkningen af logs og events, som genereres af andet software, der kører på netværket. Disse løsninger er grundlæggende relateret til revisionssektoren, og Immune har således etableret samarbejdsaftaler med Deloitte og KPMG omkring efterlevelse af IT-revision. Når disse virksomheder er på virksomhedsbesøg, skal der ofte kreeres en log, og her fungerer Immune som underleverandør. Andre væsentlige danske virksomheder på scanningsområdet er CSIS, Digicure og Secunia. Af andre virksomheder, der er specialiseret inden for IT-sikkerhed til finanssektoren, er SecureDevice, Systematic, Dubex og Gunnebo. Endvidere arbejder en række af de store konsulenthuse også med IT-sikkerhed fx Accenture, PricewaterhouseCoopers og som nævnt tidligere IBM. Endelig arbejder virksomhederne Quard Technology, FormularData, Card Lab, Scanaware og Guardia alle med biometrisk sikkerhedsteknologi, som i nogen grad kan relateres til den finansielle sektor. En lang række øvrige virksomheder arbejder generelt med IT-sikkerhed, men ikke målrettet den finansielle sektor. Forskningsmiljøer IT-sikkerhed er et af de forskningsområder i krydsfeltet mellem finans og IT, som står stærkest i Danmark. Center for IT-sikkerhed (Alexandra Instituttet), Institut for Computervidenskab (AU) og Institut for Matematik (DTU) har alle meget stor viden om området. Alexandra Instituttet og AU har dannet en fælles forskergruppe The Cryptology Group på området. Offentlige institutioner IT- og Telestyrelsen er den helt centrale offentlige aktør på dette område. Særligt de to kontorer IT-sikkerhedskontoret og Center for Digital Signatur er relevante i denne sammenhæng. Det skal nævnes, at den offentlige sektor har spillet en meget væsentlig rolle i forhold til udviklingen af sikkerhedsområdet for den finansielle sektor qua de høje krav, der er stillet fra offentlig side til bankerne. Det offentlige har således gennem regulering højnet kvaliteten på området og vil derfor også være en naturlig spiller at inddrage i den fremtidige udvikling og styrkelse af området. Europæiske konkurrenter I forhold til væsentlige forskningscentre ligger en stor del i USA, herunder Silicon Valley. Andre væsentlige centre i forhold til IT-sikkerhed er: Cambridge University of Cambridge Zürich IBM Research Laboratory Amsterdam Cryptology & Information Security Group, Centrum Wiskunde & Informatica Eindhoven Eindhoven Institute for the Protection of Systems and Information, Eindhoven University of Technology Aachen UMIC Research Centre, RWTH Aachen University I forhold til de væsentligste virksomheder er der tale om de store amerikanske softwarevirksomheder, herunder Microsoft og Cisco. I forhold til scanning er Qualys en væsentlig spiller, mens RSA (en del af EMC) er blandt de absolut ledende virksomheder på krypteringsområdet. 37

38 5.3 Brugervenlighed I de senere år er kommunikationen mellem bank og kunde i Danmark gået fra i høj grad at være på bankens præmisser til nu at være på kundens præmisser. Denne tendens kombineret med den meget høje grad af IT-parathed i Danmark har betydet, at Danmark har opbygget en styrkeposition inden for IT-applikationer, som gør det nemt og brugervenligt for kunden at kommunikere med banken. Den tidlige brug af e-banking i Danmark har betydet, at de danske banker haft et forspring i forhold til øvrige lande med hensyn til at tilpasse e-banking-produkter således, at de er brugervenlige og samtidig tilfredsstiller behovet for god kommunikation mellem bank og kunde. Eksistensen af et dansk CPRregister har endvidere været en væsentlig forudsætning for udviklingen af en række webbaserede løsninger omkring kontakt mellem borger, stat og finansielle institutioner. Det understreges i flere interview med nøglepersoner fra både finans- og IT-sektoren, at vi i Danmark er meget langt fremme med hensyn til at få teknologien til at møde kunden. Dette er en styrkeposition, som skal fastholdes i fremtiden, idet det giver mulighed for meget store besparelser qua digitalisering. Desuden er viden omkring disse processer vigtige i eksportøjemed, da teknologianvendelse er en væsentlig udfordring i alle lande. For at kunne bibeholde denne position er det vigtigt, at der også i fremtiden er et højt fokus på anvendelighed på de videregående IT-uddannelser. Endvidere kræver det også, at der kommer større fokus på de forretningsmæssige aspekter i IT-uddannelserne. En anden væsentlig tendens på det danske marked er, at private personer i stigende grad ønsker at have indflydelse på, hvorledes deres formue forvaltes. De bagvedliggende faktorer for denne udvikling er dels en stigende interesse blandt mere velhavende kunder i, hvorledes deres formue forvaltes, og dels en faldende tiltro til bankrådgivere bl.a. som følge af håndteringen af den globale finanskrise. Ønsket om øget eller total indflydelse på håndteringen af ens formue har betydet, at kundernes krav til kommunikationen med bankerne er steget. Denne tendens har danske virksomheder som fx Conscius Finance observeret og efterfølgende udviklet applikationer til forskellige pengeinstitutter, som stiller banken og kunden i stand til at kommunikere med hinanden via forskellige platforme hvor som helst og når som helst. Danske Netcompany arbejder også intensivt med at skabe brugervenlige applikationer til danske banker således, at de kan kommunikere på tværs af forskellige brugerplatforme. Med henblik på at visse kundesegmenter ønsker fuldstændig indflydelse over, hvorledes deres formue forvaltes, kan Saxo Bank nævnes som et meget håndgribeligt eksempel på en bank, der tilfredsstiller dette behov. Det stigende bruger- og serviceniveau i de danske banker på e-banking-området kan i høj grad tilskrives den tidlige penetration af e-banking i Danmark, som har været en nødvendighed for udviklingen af mange webbaserede ydelser. Dette står i skarp kontrast til konklusionen i et ECMI Policy Brief, hvor det fremhæves, at lack of service orientation er én af de væsentligste svagheder ved den europæiske banksektor. 22 Forskningsmiljøer Brugervenlighed og serviceniveau er ikke noget, der specifikt forskes i ved de danske videninstitutioner. Det fremhæves blandt de interviewede personer, at kausaliteten med henblik på at udvikle innovative applikationer der er med til at hæve brugervenligheden og servicedelen i bankernes produkter ofte går fra IT-virksomhederne til bankerne og ikke omvendt. Således er det typisk IT-virksomhederne, som spotter en tendens eller et behov, hvorefter de udvikler en applikation til bankerne med et kommercielt sigte. Det er dermed i høj grad IT-virksomhederne, der er bestemmende for innovationsprocesserne 22 Lannoo (2007): The Future of Europe s Financial Centres 38

39 inden for applikationer, der hæver brugervenligheden. Dermed kan det også konstateres, at den forsknings- og udviklingsmæssige indsats inden for udviklingen af applikationer, der hæver brugervenligheden, serviceniveauet og kommunikationen mellem bank og kunde i høj grad foregår ude i IT-virksomhederne. Europæiske konkurrenter Det er umiddelbart svært at pege direkte på andre europæiske konkurrenter inden for brugervenlighed og serviceniveau. Den høje IT-penetration i de øvrige skandinaviske lande betyder dog, at befolkningen i disse lande også stiller høje krav til e-business løsninger, herunder også løsninger rettet mod den finansielle sektor. 5.4 Procesoptimering En af årsagerne til den danske styrkeposition inden for procesoptimering 23 er det traditionelt høje omkostningsniveau i Danmark, som har øget virksomhedernes incitamenter i forhold til at indføre automatisering og afkortning af arbejdsgange. I forhold til ovenstående afsnit omkring brugervenlighed adskiller procesoptimering som det defineres her sig ved at fokusere på interne forhold i bankerne snarere end kontakten mellem bank og kunde. Nøglespillere i forhold til procesoptimering er Danske Bank og PBS. Danske Bank er et helt specielt eksempel på dette område, fordi bankens opkøbsstrategi i meget høj grad bygger på forventninger omkring effektivisering i forbindelse med standardisering og ændring af IT-systemerne i de opkøbte banker. Denne strategi bliver af en forsker betegnet som enestående, idet man ikke ser andre banker satse så voldsomt på det software-arkitektoniske og en så total udskiftning af IT-infrastrukturen. I tillæg til de store danske banker arbejder en lang række danske IT-virksomheder også inden for dette emneområde. Logica (det tidligere WM Data) er en væsentlig spiller på markedet, der bl.a. er underleverandør til Danske Bank. De små og mellemstore banker udviser dog også stigende interesse for at få skræddersyede pakkeløsninger dvs., at Logica udvikler løsninger målrettet den enkelte kundes behov på baggrund af globale pakkeløsninger fra de store softwareproducenter. Andre betydningsfulde virksomheder inden for dette felt er KMD, Netcompany, Lenio og Aggrit, som alle har et væsentligt fokus på den finansielle sektor. Desuden arbejder de danske afdelinger af internationale virksomheder som CSC, Steria, IBM, Accenture og Cap Gemini også med dette emne. En væsentlig pointe i forhold til procesoptimering er, at afsætningsmulighederne for innovative, ressourcebesparende løsninger vil blive forbedret væsentligt fremover pga. den teknologiske udvikling. Et af de pt. væsentligste udviklingsområder inden for IT er cloud computing. Ideen er, at programmer og services lagres online (i skyen). I stedet for, at hver virksomhed skal have sit eget program placeret på egen server, købes adgang til programmer og systemer, som ligger på internettet. Som med mange andre felter, er bankerne blandt de aktører, der rykker hurtigst på dette felt, idet de har store potentielle besparelser. Det er de store softwareudviklingsfirmaer (primært Microsoft, IBM og Oracle), der driver den fundamentale, tekniske udvikling på dette punkt. Danske virksomheder har dog et stort potentiale i forhold til at benytte platformen til at udvikle cloud computing-applikationer qua den danske styrkeposition inden for procesoptimering kombineret 23 I finanstermer betegnes dette også STP Straight Through Processing. STP indebærer, at alle dele af en finansiel transaktion udføres elektronisk. 39

40 med den høje danske IT-parathed, der giver gode muligheder for at teste løsningerne. Flere fremhævede således mulighederne for, at København kan udvikle sig til et center for udvikling af særlige IT-løsninger, der efterfølgende først kan afprøves i Danmark, før de lanceres på det globale marked. Cloud computing i finanssektoren en mulig fremtidig anvendelse Kreditgodkendelse er et eksempel på et område, der har stort markedspotentiale inden for cloud computing. Der bruges i dag store mængder ressourcer på at vurdere, udvikle og køre kreditgodkendelsessystemer. Fra politisk hold ses der med skepsis på bankernes ageren i forhold til udarbejdelsen af kreditscorer og de risikable lån, der er ydet. Reguleringen vil efter alt at dømme derfor blive øget på området. Med cloud computing kan en eventuel øget regulering rent praktisk foregå ved, at en kreditscoreapplikation lægges ud i skyen, kombineret med lovgivning om, at det er den applikation, danske banker benytter. I stedet for, at bankerne udarbejder detaljerede modeller selv, vil de blot skulle betale et mindre beløb for hver kreditvurdering, der udføres. Forskningsmiljøer Forskning inden for procesoptimering kan overordnet set deles op i to dele: På de rent tekniske aspekter står særligt ITU stærkt i Danmark, særligt deres Software Development Group På de organisatoriske aspekter har CBS betydelige kompetencer placeret i Center for Applied Information and Communication Technology Udover disse to centre er der også relevante kompetencer på DTU (Institut for Informatik og Matematisk Modellering) og Alexandra Instituttet. Europæiske konkurrenter Store softwareudviklingsvirksomheder og konsulenthuse som Microsoft, IBM, Accenture, KPMG og SAP er væsentlige aktører på dette område, men som nævnt ovenfor arbejder de på et andet niveau end de danske virksomheder, som har kompetencer inden for dette felt. Væsentlige centre for aktivitet i Europa er således: London Amsterdam Frankfurt München Desuden står IT-sektoren i Stockholm også relativt stærkt inden for procesoptimering. I forhold til videninstitutioner er forskningsmiljøet omkring Frauenhofer (München) blandt de absolut væsentligste. Procesoptimering og organisatoriske ændringer er dog typisk et generelt emne på universiteterne, hvor der sjældent udføres sektorspecifikforskning. Det har således ikke været muligt at identificere forskningsmiljøer, der specifikt arbejder med procesoptimering i den finansielle sektor. 40

41 5.5 Mobile banking For tredje år i træk har World Economic Forum kåret Danmark til verdens førende ITnation. Én af grundende til, at Danmark har fået denne titel, er den høje mobil penetration og udbredelse af mobilt bredbånd. Udbredelsen af mobilt bredbånd kombineret med en meget høj IT-parathed i befolkningen har medført, at Danmark er blandt de førende lande, når det kommer til at benytte mobiltelefoner som betalingsmiddel. Området er stadig ikke fuldt udviklet, men ledende IT-eksperter spår, at mobiltelefonen vil supplere Dankortet inden for en meget kort årrække. Allerede i dag tilbyder teleselskaber betalingsservices på mobiltelefonen, som efterfølgende trækkes over telefonregningen. Udviklingen går dog i retning af, at mobilselskabsleddet springes over, og betalingen trækkes direkte fra banken. Siemens IT Solutions and Services i Danmark arbejder i øjeblikket med at udvikle forskellige løsninger, hvor man kan betale direkte, således at transaktionen går fra sælgeren af produktet til banken. Helt konkret arbejder Siemens IT Solutions and Services pt. med et rejsekortprojekt, der omhandler betaling af rejser med mobiltelefon. Udviklingen af disse løsninger er et vigtigt første skridt på vej mod at skabe globale løsninger, som kan eksporteres til resten af verden. Fremtidsperspektiverne er utroligt gunstige inden for dette område. En væsentlig dansk ulempe er dog, at mange af løsningerne er baseret på Dankortet. Dette betyder i flere tilfælde, at der skal foretages ændringer i løsningerne, før de kan eksporteres. De interviewede personer ser store perspektiver i at bruge Danmark som en slags testhub for nye mobilbetalingsprodukter. Inden for mobilbetalingsområdet er Siemens IT Solutions and Services ledende i Danmark sammen med Nokia. De to virksomheder har på mobilbetalingsområdet etableret et joint venture Nokia Siemens Networks der samarbejder omkring udviklingen af nye produkter og løsninger. En hæmmende faktor med hensyn til at udbrede mobile betalingsservices er den manglende tiltro til sikkerheden i løsningerne blandt kunderne. Det mobile sikkerhedsområde er dog et område, der er i hurtig udvikling også i Danmark. SecureDevice er en dansk virksomhed, der løbende gennem de senere år har leveret komplette mobile sikkerhedsløsninger til en række nordiske banker og finansinstitutter. I takt med at forbrugerne får mere tiltro til sikkerheden i de forskellige løsninger, vil udbredelsen af mobile betalingsservices ske hurtigere. Den høje penetration af mobilt bredbånd, som giver gode muligheder for at udvikle og markedsføre mere avancerede løsninger, har også betydet, at det er blevet nødvendigt, at mobiltelefoner kan kommunikere på tværs af forskellige platforme. Danmark har en række ledende virksomheder, som er i stand til at levere avancerede løsninger, der gør kommunikationen mellem mobiltelefoner og IT-platforme mere smidig. Følgende danske virksomheder arbejder alle med at styrke mobiltelefonens evne til at kommunikere på tværs af forskellige platforme; Concius Finance, Unwire, Respons Fabrikken og More Mobile Relations. Flere af disse virksomheder leverer allerede løsninger til finanssektoren. Fx har Unwire leveret en løsning til Nordea, som kombinerer brugen af netbank med kundernes mobiltelefon. Løsningen stiller kunderne i stand til at reagere, hvis en usædvanlig pengeoverførsel finder sted, og der er mistanke om, at hackere er på spil. Den nye smsløsning har allerede resulteret i et fald i antallet af hackings. Helt konkret sørger det nye system for, at der ca. et minut efter en pengeoverførsel bliver sendt en sms til kunden, hvis der er tale om atypiske overførelser fx hvis der er tale om et usædvanligt højt beløb, som falder uden for kundens normale mønster. Kun hvis kunden besvarer sms en fra banken med et ja inden for tidsfristen på to timer, bliver transaktionen gennemført. Omvendt kan kunden sende et nej til banken, hvis det ikke er kunden selv, der har igangsat overførelsen. 41

42 Forskningsmiljøer Danmark har en række stærke forskningsmiljøer inden for mobile banking. Aalborg Universitet er blandt verdens stærkeste forskningsmiljøer inden for mobil IT gennem deres Mobile Devices Department. Danmarks Tekniske Universitet har også et meget stærkt forskningsmiljø ligesom INCUBA Science Park Katrinebjerg er også en central spiller på mobil IT område. Copenhagen Business School s Center for Applied Information and Communication Technology ligger også inde med stor viden om mobil IT område, om end med et større fokus på forretningsudvikling. Offentlige institutioner IT- og Telestyrelsen er den centrale aktør på det mobile område. Styrelsen beskæftiger sig primært med at sikre, at sikkerheden i de forskellige services er på højeste niveau. Europæiske konkurrenter På bankdelen af mobile banking-området er London og Frankfurt stærke. På mobildelen er der en høj koncentration af viden i Norden. Følgende regioner/byer er stærke på mobil IT-området: München Frauenhofer Instituttet Stockholm Kista Science City Helsinki Nokia Research Centre Herudover er Silicon Valley det helt centrale amerikanske center for mobil teknologi. 5.6 Opsummering De fem gennemgåede emner er blevet identificeret som de væsentligste styrkepositioner for den danske finans/it-sektor gennem afholdelse af interview og workshops. Som beskrivelsen af hver enkelt styrkeposition viser, er der desuden store udviklingsmuligheder og internationale forretningspotentialer inden for netop disse nicher. Meget tyder på, at nicherne vil udgøre nogle af de mest centrale præmisser for den finansielle sektors fremtidige udviklings- og vækstmuligheder på globalt plan. Det anbefales således, at CFIR vil have et særligt fokus på disse områder i organisationens videre klyngearbejde. På sigt vil de fem indsatsområder formentligt blive reduceret i antal erfaringer fra andre finansielle centre viser, at ganske få nicher via den naturlige udvikling vil adskille sig som centerets absolutte styrkepositioner. Det vil dog være forkert at udelade et eller flere af emnerne på nuværende tidspunkt. Den faktiske udvikling vil naturligt fremhæve de specialiseringer, som der er både basis for og opbakning til at satse på i det lange løb. Det skal endvidere nævnes, at de fem styrkepositioner primært relaterer sig til finanssektorens bagvedliggende infrastruktur og teknologiske rammebetingelser snarere end specifikke finansielle produktkategorier. Som det ser ud i dag besidder København og Danmark ingen særlige internationale styrkepositioner i forhold til specifikke finansielle produkter udover realkredit. En af de mest betydningsfulde trends er dog netop, at finansielle produkter i stigende grad afhænger af IT, og at IT ikke længere kun udgør den bagvedliggende infrastruktur, men i dag er en væsentlig del af de finansielle kerneydelser. Et eksempel på dette er Saxo Bank, hvis kerneydelse reelt set er deres online investeringsplatform og bagvedliggende investeringssoftware. Meget tyder derfor på, at en satsning på finansiel IT på sigt også vil betyde, at København kan komme til at stå stærkt inden for en række specialiserede finansielle kerneydelser. 42

43 Udviklingen i samfundet og erhvervslivet går samtidigt stærkt særligt inden for den finansielle sektor. Finanskrisen vil formentlig resultere i yderligere omstruktureringer og reguleringer inden for den nærmeste fremtid, der kan ændre sektoren og hermed virksomhedernes behov og udfordringer markant. En vigtig opgave for CFIR er derfor også at følge den internationale udvikling nøje og om nødvendigt tilføje nye indsatsområder og initiativer til organisationens arbejde i forhold til de nye muligheder, der åbner sig. Som eksempel er der på nuværende tidspunkt et betragteligt internationalt pres for at få øget udvekslingen af finansielle oplysninger mellem lande, hvilket vil fratage nogle af de fordele, som visse finansielle centre traditionelt har haft i forhold til formueforvaltning. Dette kan meget vel give andre finansielle centre som København nye muligheder for at gøre sig gældende på det internationale marked for formueforvaltning. 43

44 Kapitel 6. Udfordringer og indsatsområder Som vist står den danske finans/it-sektor altså stærkt inden for en række vigtige områder med store fremtidige markedspotentialer. Samtidigt udmærker hovedstadsområdet sig med en høj koncentration af finans/it-relaterede arbejdspladser og tilstedeværelsen af centrale viden- og uddannelsesinstitutioner såvel som danske og internationale finansog IT-virksomheder. Den danske finans/it-sektor står dog over for en række betydelige udfordringer, der nødvendigvis må adresseres af sektoren i fællesskab for, at disse styrkepositioner udnyttes optimalt. Det er netop i krydsfeltet mellem disse udfordringer og de eksisterende styrkepositioner, at et klyngeinitiativ som CFIR kan gøre en afgørende forskel ved at samle sektorens mange forskellige aktører og facilitere netværk og samarbejde. Virksomheder, der indgår i stærke klynger med en høj grad af netværk, videndeling og samarbejde, er nemlig de bedste til at overkomme udfordringer og skabe innovation og vækst. Dette afsluttende kapitel opsummerer således det samlede analysearbejde udført for CFIR. Formålet er at give et overblik over de væsentligste indsatsområder, som organisationen bør fokusere på i det fremtidige arbejde med at skabe en stærk, innovativ og international anerkendt dansk finans/it-sektor. Kapitlet rummer to hoveddele: Første del sammenfatter styrker, svagheder, muligheder og trusler for den danske finans/it-sektor. Anden del beskriver de væsentligste indsatsområder for CFIRs aktiviteter på baggrund af den forudgående SWOT. 6.1 SWOT Den udførte analyse har til formål at sammenfatte de styrker, svagheder, muligheder og trusler, som kendetegner den danske finans/it-sektor. SWOT-analysen er således udført på baggrund af de udførte interview med repræsentanter fra danske virksomheder og universiteter, de fem afholdte workshops samt litteraturstudier. De faktorer, der indgår i analysen, relaterer sig til en række forskellige niveauer: Nogle elementer relaterer sig til den globale finansielle sektor som fx Øget fokus på gennemsigtighed og good corporate governance Andre elementer er gennemgående for alle danske virksomheder som fx Højt lønniveau og indkomstskat Endeligt er andre elementer specifikke for den danske finansielle sektor som fx Finanssektorens lønsumsafgift Alle elementer er medtaget i denne analyse, idet det ikke er muligt at give et fuldstændigt billede af den danske finans/it-sektors position, hvis et eller flere af disse niveauer udelades. Endeligt skal det også nævnes, at faktorer, der kun relaterer sig til enten den finansielle sektor eller IT-sektoren, også er medtaget ud fra en betragtning om, at de to sektorer er meget tæt forbundne og dermed også afhængige af hinanden. SWOT-analysen opsummeres i den følgende tabel 6.1: 44

45 Figur 6.1: Oversigt over SWOT-analysen STRENGTHS Fleksibel og veluddannet arbejdsstyrke Udbredt efteruddannelse af arbejdskraften Politisk stabilitet International anerkendt IT sektor Politisk fokus på e-parathed Høj IT-parathed i befolkningen og blandt virksomheder Specialiseringer: o o o o o Investeringssoftware IT sikkerhed Brugervenlighed Procesoptimering Mobile banking Høj grad af teknologianvendelse i den danske finansielle sektor sammenlignet med andre lande Velfungerende realkreditsektor OPPORTUNITIES Omstrukturering i de finansielle centres hierarki som følge af finanskrisen Øget fokus på gennemsigtighed og good corporate governance Øget betydning af IT og dermed danske specialiseringer i den finansielle sektor Øget internationaliseringsmuligheder for danske finansvirksomheder som følge af EU regulering Større pres på offshore finansielle centre Samarbejde mellem europæiske finansielle centre Velfungerende realkreditsektor WEAKNESSES Manglende uddannelses/efteruddannelsestilbud i krydsfeltet mellem finans- og IT Begrænset tiltrækning og fastholdelse af højt kvalificeret udenlandsk arbejdskraft Mange personer med finansielle uddannelser forlader Danmark Højt lønniveau og indkomstskat Finanssektorens lønsumsafgift Manglende koordination mellem finanssektoren og IT sektoren Lille hjemmemarked Børs af begrænset størrelse Lav tilstedeværelse af udenlandske banker Manglende medlemskab af euroen Begrænset international synlighed Imageproblem for IT i finanssektoren Uhensigtsmæssig lovgivning omkring investeringsfonde THREATS Lav vækst som følge af finanskrisen Hurtigt voksende finansielle centre (primært i Asien) Mange finansielle centre i relativ nærhed Stockholms ambition om at blive Nordens dominerende finansielle center Øget konkurrence om højt kvalificeret arbejdskraft i den europæiske finanssektor Høj andel af arbejdsstyrken nær pensionsalderen Stigende konkurrence fra europæiske finansielle virksomheder Teknologisk stiafhængighed udskiftning af systemer forbundet med store omkostninger Konsolidering af den finansielle sektor udenlandske overtagelser af danske banker Stigende konkurrence fra andre sektorer eksempelvist detailhandlen Risiko for teknologisk konservatisme i den finansielle sektor sammenlignet med andre sektorer i lyset af finanskrisen Risiko for overregulering Kilde: Oxford Research

46 En af de væsentligste styrker for den danske finans/it-sektor er, at arbejdsstyrken er fleksibel og veluddannet. Dette hænger sammen med, at kvaliteten af det danske uddannelsessystem generelt er høj, om end der er plads til forbedringer i forhold til udbuddet af uddannelser, der kombinerer forretningsforståelse med ITkundskaber. Endvidere lægger sektoren stor vægt på efteruddannelse af arbejdskraften, og det overordnede indtryk er, at de danske finans- og IT-virksomheder er tilfredse med arbejdskraftens kvalitet. Mangel på kvalificeret arbejdskraft er dog stadig en meget væsentlig trussel, selvom virksomhederne i den nuværende situation ikke har rekrutteringsproblemer. Alt tyder dog på, at dette kun vil vare ved i et kortere tidsrum, indtil den økonomiske vækst igen øges, hvilket vil bringe virksomhederne tilbage i samme situation som for få år siden, hvor manglen på særligt højtkvalificeret arbejdskraft var betydelig, og danske banker var nødsaget til at flytte IT-aktiviteter til Indien. Dette skal også ses i lyset af, at en tredjedel af de beskæftigede i banksektoren når pensionsalderen inden for de næste år, omend en stor del af disse personer arbejder i detaildelen af sektoren, som formentligt vil blive reduceret i løbet af denne periode. Ikke desto mindre er det i denne situation en af den danske finans/it-sektors største svagheder, at mulighederne for at tiltrække og fastholde udenlandsk arbejdskraft ikke er videre gunstige, ligesom mange danske højtuddannede forlader Danmark, for at arbejde i andre finansielle centre. Disse forhold skyldes bl.a. karrieremulighederne og den høje indkomstskat, der gør det relativt ugunstigt at arbejde i Danmark sammenlignet med fx London og Zürich. Den danske bruttoskatteordning for forskere og nøglemedarbejdere bidrager til at modvirke denne situation i forhold til udenlandsk arbejdskraft og danskere, der i en årrække har arbejdet i udlandet. Det er dog virksomhedernes erfaring, at tilnærmelsesvis alle personer, der kommer til Danmark igennem denne ordning, kun bliver tre eller fem år. De få, der bliver længere, gør det pga. personlige forhold. Pga. de danske udfordringer i forhold til tiltrækning af udenlandsk arbejdskraft er det særligt vigtigt, at det danske uddannelsessystem formår at uddanne tilstrækkelige mængder studerende med passende kvalifikationer. I Sverige har beslutningstagere i finanssektoren simpelthen opgivet at tiltrække expats 24 : Många länder och mer etablerade finansplatser har som uttalad strategi att importera the best and the brightest. I Sverige, som ligger i Europas utkant och dessutom har lönenivåer efter skatt som inte kan betraktas som internationellt konkurrenskraftiga, framstår inte ett importalternativ som realistiskt. En mer svensk väg framåt är därför främst att vi själva producerar högkvalificerad utbildning för att säkra kompetensförsörjning i vår finansiella sektor. Det anbefales ikke, at den danske finanssektor anlægger en lignende holdning virksomheder som Saxo Bank og Microsoft Development Centre ville aldrig kunne have udviklet sig uden et meget væsentligt antal udenlandske specialister. Desuden er Københavns position alt andet lige også mindre perifer end Stockholms i et europæisk perspektiv, men citatet understreger betydningen af at have et velfungerende uddannelsessystem, især for lande med høj indkomstskat. På denne baggrund er det særligt problematisk at IT i finanssektoren har et støvet image, der ikke virker tiltrækkende på studerende. En mere positiv konsekvens af det høje lønniveau er, at det har understøttet udviklingen af flere af styrkepositionerne for den danske finans/it-sektor. De høje personaleudgifter har traditionelt sat automatisering og procesoptimering på dagsordenen meget tidligt i 24 Finansmarknadsrådet (2008): Samlad satsning på finansmarknadsforskning 46

47 Danmark, idet virksomhederne har haft store incitamenter til at nedbringe lønomkostningerne. Dette har således også været tilfældet inden for finanssektoren, hvor IT har spillet en helt afgørende rolle i forhold til dette. Sammen med de øvrige fire identificerede styrkepositioner gennemgået i kapitel 5 investeringssoftware, IT-sikkerhed, brugervenlighed og mobile banking er procesoptimering således et område, der er en klar styrkeposition for finans/it-sektoren. De eksportmæssige perspektiver for disse fem områder er meget lovende, idet betydningen af IT i den finansielle sektor er konstant stigende. I forhold til den danske realkreditsektor, som er en anden velfungerende del af den finansielle sektor, er eksportpotentialet mere begrænset end for de fem gennemgåede områder. En igangværende proces med eksport af modellen til Mexico viser ikke desto mindre, at det er muligt, men det kræver meget fundamentale lovmæssige ændringer i modtagerlandene. Der er flere årsager til, at der er relativt mange danske styrkepositioner i krydsfeltet mellem finans og IT. For det første er den danske IT-sektor yderst veludviklet i en international sammenligning er IT-sektoren en af de danske brancher, der er mest velpositioneret. For det andet har den danske finanssektor formået at anvende og implementere IT i en udstrækning, der genfindes i få andre lande. Samtidigt understøttes sektoren af stærke leverandører af IT-services både i forhold til drift og udvikling af systemer til den finansielle sektor. Teknologianvendelse er således en af den danske finanssektors helt centrale styrker sammenlignet med andre landes finansielle sektorer. For det tredje har der i den offentlige sektor været stor opmærksomhed omkring udbredelsen af IT og brug af internettet. Der er således i dag en høj grad af IT-parathed i befolkningen og blandt danske virksomheder, og der er fortsat politisk fokus på udbredelsen af e-løsninger. Dette understøtter udviklingen af nye IT-løsninger både generelt og specifikt i den finansielle sektor, ligesom den danske IT-sektors udvikling også fremmer brugen af IT- og e-løsninger blandt befolkningen og virksomheder der er således tale om positive feedback mekanismer. Selvom en af den danske finansielle sektors styrker således er den høje grad af teknologianvendelse sammenlignet med andre lande, er sektoren dog stadig præget af en betydelig grad af teknologisk konservatisme sammenlignet med andre sektorer, som der er en risiko for, at finanskrisen forstærker. Et eksempel på dette er, at finanssektoren hidtil ikke har taget stilling til de muligheder, som Web 2.0 giver i form af fx peer-to-peer långivning, der fremstår som et stadig mere seriøst alternativ på flere områder en internettjeneste som zopa.com udbetaler i gennemsnit 8,4 % p.a. til långivere 25. En klar trussel for finanssektoren i Danmark såvel som i udlandet er, at der sker en brancheglidning, hvor mere fremadskuende sektorer bevæger sig ind på den finansielle sektors område. Et eksempel er detailhandlen, hvor fx ICA Banken i Sverige på få år har nået en relativ stor størrelse banken er den 20. største i Sverige 26 ved at tilbyde convenience banking, der gør, at kunderne kan shoppe både dagligvarer og bankprodukter i supermarkedet 27. Selvom sådanne tiltag ikke for alvor vil blive en væsentlig konkurrent til de store banker inden for de næste få år, så er det tendenser, der på det lidt længere sigte meget vel kan komme til at udgøre en reel trussel for den finansielle sektor. Den høje grad af teknologiske stiafhængighed, der findes i finanssektoren, er et yderligere forhold, der potentielt kan give konkurrencefordele til nye aktører. En yderligere styrke for København som finansielt centrum er stabiliteten i det danske politiske system. Et af de helt centrale forhold for investorer er muligheden for at for- 25 zopa.com 26 Svenska Bankföreningen (2008): Bank- och finansstatistik The European Commission (2008): ICT and e-business Impact in the Banking Industry 47

48 udsige afkastet af investeringer i det lange løb. En let gennemskuelig skattestruktur, som ikke ændres i større grad, er mindst ligeså vigtig som skattens størrelse, da ændringer i regulering udgør de mest betydningsfulde udgifter for investorer 28. Konsistens over tid i forhold til regler og regulering er således særlig væsentlig for et center som København, der fokuserer på langsigtede investeringer og projekter snarere end hot-money. Desværre er der dog også en række uhensigtsmæssige elementer i den danske lovgivning, der begrænser Københavns muligheder for at tiltrække investeringsbanker, herunder lovgivningen omkring dansk domicilerede funds, der er mindre fleksibel end lovgivningen i en række andre europæiske lande. I tillæg til dette er den danske lønsumsafgift for den finansielle sektor med til at nedsætte den danske finansielle sektors konkurrenceevne sammenlignet med alle andre EU-lande på nær Frankrig, der har en lignende ordning 29. Endeligt er overregulering også en reel trussel mod erhvervsudviklingen i den danske finansielle sektor. Et yderligere politisk forhold, der påvirker Københavns position i de finansielle centres hierarki i en negativ retning, er, at Danmark fortsat står uden for euroen. En af konsekvenserne er, at danske virksomheder har dyrere adgang til kapital end konkurrenter hjemhørende i Eurozonen, 30 hvilket nedsætter aktivitetsniveauet og modvirker videreudviklingen af København som et finansielt centrum. Dog skal det påpeges, at det er muligt at udvikle et globalt finansielt center i Europa uden at være en del af euroområdet London er det bedste eksempel. De store tyske investeringsbanker herunder Deutsche Bank har således placeret hovedkontoret for handel med Euro-denominerede finansielle instrumenter i London på trods af den Europæiske Centralbanks placering i Frankfurt. Det står dog fast, at dansk medlemskab af euroen vil påvirke udviklingen af den danske finansielle sektor i en positiv retning. I forhold til de finansielle centres hierarki er det som nævnt tidligere uklart, præcist hvilken effekt finanskrisen vil have. Krisen er i sig selv en trussel mod udviklingen af alle finansielle centre, men det er dog også klart, at finanskrisen vil føre til omstruktureringer, som på den ene side rummer muligheder for byer som København, der er placeret relativt langt nede i de finansielle centres hierarki. På den anden side tyder meget på, at særligt de asiatiske centre vil forbedre deres stilling. Med tanke på de asiatiske landes konkurrencedygtighed inden for IT-sektoren, er det muligt, at der vil opstå betydningsfulde centre med samme fokus og kompetencer som CFIR og Hovedstadsområdet. På kort og mellemlangt sigt er det dog fortsat europæiske centre, der udgør den væsentligste konkurrence for København. Antallet af finansielle centre i relativ nærhed af København er betydeligt, og særligt Stockholms ambition om at blive det helt dominerende finansielle center i Norden er en trussel mod København. En svaghed, som København har i forhold til flere af de nærmeste konkurrenter, er den københavnske fondsbørs begrænsede størrelse. Selvom børser i stigende grad oplever konkurrence fra banker, så har de dog fortsat betydelig indflydelse på udviklingen af finansielle centre qua deres rolle som mødested for forskellige grupper af aktører med relation til den finansielle sektor. Endvidere er der også en række konkrete fordele forbundet med en velfungerende børs således støtter NASDAQ OMX op om udviklingen af Stockholm som finansielt center. Det var desuden også en del af aftalen mellem OMX 28 Ridpath (2009): How changes in the regulation of banking and structured finance, funds, and insurance will impact on centres? 29 Finansrådet (2007): Banksektoren i samfundet. Finansanalyse De Økonomiske Råd (2009): Dansk økonomi, forår

49 og NASDAQ, at NASDAQ s europæiske hovedkontor fremover skal ligge i Stockholm, ligesom NASDAQ s globale afdeling for Market Technology også placeres her 31. Et yderligere område, der blev behandlet i kapitel 3, var betydningen af den supranationale regulering, der har en række positive konsekvenser for den danske finansielle sektor. For det første lægges der større pres på offshore finansielle centre, ligesom der kommer øget fokus på gennemsigtighed og good corporate governance, hvilket traditionelt har været en af den danske finansielle sektors styrker. Desuden giver den ændrede regulering bedre internationaliseringsmuligheder for danske finansielle virksomheder, men den gør det omvendt også lettere for europæiske konkurrenter at etablere sig på det danske marked. Denne liberalisering af det europæiske marked for finansielle ydelser vil alt andet lige øge innovationspresset på finansielle virksomheder, ligesom det efter alt at dømme vil fremme konsolidering inden for sektoren. Der synes at være konsensus blandt aktører fra den finansielle sektor om, at antallet af betydningsfulde europæiske banker vil være væsentligt reduceret om år. Det centrale spørgsmål er, om de store danske banker til denne tid fortsat vil være selvstændige, eller om de vil være under udenlandsk ejerskab? Såfremt det sidste er tilfældet, vil det være en væsentlig trussel mod København som finansielt center det kendes fra andre eksempler, at virksomheders engagement i et områdes udvikling i høj grad hænger sammen med beslutningstagernes lokalisering. På nuværende tidspunkt er tilstedeværelsen af udenlandske banker i København dog relativ lav sammenlignet med fx Stockholm, hvilket er en indikator på, at København endnu ikke har etableret sig i de øverste lag af hierarkiet for finansielle centre. Tilsvarende er de danske finansielle virksomheders internationale profil og engagement også begrænset, om end særligt Danske Banks opkøb i Norge, Sverige, Finland, Irland og Nordirland fra 1997 og frem har medvirket til at øge den danske finanssektors internationalisering. Såfremt København skal udvikle sig til et virkeligt betydningsfuldt finansielt center, er en endnu højere grad af internationalt engagement fra både IT- og finansvirksomheder en nødvendighed qua den begrænsede størrelse af det danske hjemmemarked. En sidste faktor, der kendetegner den danske finans/it-sektor, er, at der hidtil har været manglende koordination mellem sektorens aktører. Dette betyder ikke, at samarbejde har været ikke-eksisterende. Dankort, e-sikkerhed, datacentralerne (BEC, SDC, Bankdata, JN Data) og senest digital tinglysning og DanID er eksempler på initiativer, der er udviklet på tværs af sektorens aktører. Der har dog hidtil ikke eksisteret en formaliseret organisation, der kunne fungere som det oplagte mødested for virksomheder, videninstitutioner og offentlige aktører med relation til finanssektoren. Ligeledes mangler der en intern bevidsthed om fordelene ved at være en del af klynge, og de muligheder det giver for samarbejde og videndeling både mellem virksomheder og mellem erhvervsliv og videninstitutioner. Etableringen af CFIR er en faktor, der kan medvirke til at forbedre dette punkt. Forhåbningen er, at CFIR i løbet af en kortere årrække vil udvikle sig til at blive den naturlige platform for interaktion mellem finanssektorens aktører og den del af IT-sektoren, der beskæftiger sig med finansielle teknologier og services. Erfaringer viser, at en velfungerende klyngeorganisation medvirker til at styrke relationerne mellem aktører lokaliseret i relativ nærhed. Endvidere muliggør en sådan organisation også, at der kan etableres samarbejdsrelationer til andre finansielle centre. En større grad af samarbejde mellem europæiske finansielle centre vil rumme positive udviklingsperspektiver for de involverede partnere. Diskursen omkring udviklingen af finansielle centre er i høj grad fokuse- 31 Financial Times (2007): Special Report: World Financial Centres and Exchanges 49

50 ret på konkurrence, og det glemmes ofte, at netværket mellem de finansielle centre er meget stærkt. CFIR vil fremadrettet gøre det muligt at opbygge strategiske samarbejdsrelationer til andre finansielle centre hvilket andre finansielle klyngeorganisationer i dag benytter sig af. Seneste eksempel er en samarbejdsaftale 32 indgået i maj 2009 mellem Paris EUROPLACE og Qatar Financial Centre Authority omkring fremme af samarbejde mellem finansielle virksomheder i de to centre samt fælles markedsføringstiltag. En væsentlig strategisk overvejelse, der fra fransk side ligger bag indgåelsen af denne aftale, er et ønske om at forbedre Paris position inden for Islamic banking. På sigt vil det være oplagt for CFIR at indgå lignende strategiske samarbejdsaftaler med centre relateret til udpegede fokusområder. 6.2 Indsatsområder for CFIR På baggrund af den udførte SWOT-analyse kan der identificeres tre hovedindsatsområder, som det er særligt vigtigt for CFIR at prioritere i arbejdet med at udvikle den danske finans/it-sektor, og hvor det vil være nødvendigt med en samlet tilgang til sektoren. Talent: Det er nødvendigt med øget fokus på udvikling af uddannelser og efteruddannelsestilbud, særligt i krydsfeltet mellem IT og finans Forholdene for forskning i emner relateret til finans/it bør forbedres Herudover skal sektoren blive bedre til at tiltrække og fastholde de bedste kandidater fra både ind- og udland Teknologi: Konstant innovation og udvikling af nye teknologier og IT-løsninger er nødvendigt, hvis den danske finanssektor skal forblive konkurrencedygtig Samtidigt skal eksisterende teknologier og IT-løsninger anvendes i langt højere grad, end tilfældet er i dag Synlighed: Der skal skabes intern synlighed og bevidsthed omkring styrkepositioner og det at være en del af en finans/it-klynge, med de muligheder det giver København og Danmark skal blive bedre til at markedsføre sine styrkepositioner inden for finans og IT i forhold til at tiltrække investeringer, arbejdskraft, forskere, m.v. Inden for hvert indsatsområde har CFIR desuden afholdt temaworkshops for virksomheder, videninstitutioner og relevante offentlige aktører. Formålet var at få identificeret og genereret konkrete ideer til projekter og initiativer, der kan igangsættes inden for de tre temaer og som kan være med til at styrke innovation, samarbejde og vækst i finans/itsektoren. Den afsluttende del af denne analyse beskriver disse tre indsatsområder. De specifikt foreslåede initiativer beskrives i initiativkataloget, som er et selvstændigt dokument. 32 Paris EUROPLACE (2009): Press release: QFC Authority and Paris EUROPLACE sign co-operation agreement 50

51 6.2.1 Talent Uddannelse og tiltrækning af højtkvalificeret arbejdskraft er en nøgleudfordring for mange sektorer i den vestlige verden således også for den danske finans/it-sektor. Indsatsområdet Talent omhandler dette emne, ligesom der også sættes fokus på understøttelsen af forskningsindsatsen inden for finans/it. Byers og regioners mulighederne for at tiltrække og fastholde talentfulde videnarbejdere hænger i høj grad sammen med rammevilkår som livskvalitet og størrelsen af den personlige beskatning. For ambitiøse expats er karrieremulighederne i byen dog formentlig en mindst lige så vigtig faktor. Dette betyder med andre ord, at forholdene for at tiltrække disse personer forbedres, efterhånden som en by stiger i de finansielle centres hierarki qua det, der kaldes netværkseffekten 33. Resultatet er, at der skabes såkaldte buzzcities 34, der formår at tiltrække højtkvalificeret arbejdskraft pga. mulighederne for at skabe personlige kontakter. Som nævnt ovenfor er det høje skattetryk og det deraf følgende lønniveau grundvilkår, der sætter de danske IT- og finansvirksomheder i en ugunstig situation i forhold til at tiltrække denne arbejdskraft. I tillæg til dette peger interviewpersonerne på en række andre praktiske forhold som væsentlige i forhold til at få tiltrukket expats. Først og fremmest er den manglende brug af engelsk i det offentlige system et problem hovedparten af alle dokumenter kommer på dansk, hvilket gør det besværligt at ansøge om personnummer, registrere sig hos en læge etc. Desuden er det svært at få plads på engelsksprogede skoler, hvilket kan synes som et lille problem, der dog i praksis kan være svært at overkomme for en børnefamilie. Det skal understreges, at det i løbet af de udførte interview flere gange blev påpeget, at et fokus på øget forskning og innovation er af lille betydning, hvis ikke vilkårene i forhold til tiltrækning af højtkvalificeret arbejdskraft forbedres. Dette illustrerer emnets betydning for sektoren. Det anbefales derfor, at CFIR prioriterer initiativer, der søger at øge de danske finansog IT-virksomheders muligheder for at tiltrække højtkvalificeret arbejdskraft. Med tanke på de problematiske aspekter relateret til tiltrækning af udenlandske videnarbejdere er kvaliteten og udformningen af de relevante danske uddannelser af afgørende betydning. I forhold til IT-uddannelserne bemærkes det fra flere sider, at det er væsentligt, at de får et større erhvervsrettet fokus, end de har i dag. Det teoretiske fundament skal naturligvis være i orden, men forretningsforståelse er helt afgørende, særligt for danske virksomheder. IT-udviklere med kompetencer inden for de mest udbredte programmeringssprog er i dag tilgængelige i stort antal over hele verden også i lavtlønslande men specialiserede IT-udviklere med forretningsforståelse, der forstår at kommunikere med en kunde er en stor mangelvare. Tilsvarende bør de danske finansielle uddannelser i højere grad fokusere på at bibringe de studerende en større grad af ITforståelse. Institut for Finansiering på CBS arbejder pt. på at udbyde en gruppe af kurser 33 The Economist (2007): A special report on financial centres 34 Storper & Venables (2004) Buzz: face-to-face contact and the urban economy 51

52 rettet specifikt mod dette krydsfelt. Mulige emner for kurserne er VBA, Java, databaseværktøjer og scripts, der er anvendelige i forbindelse med modellering og risikostyring. En central anbefaling til CFIR er således, at organisationens initiativer bør medvirke til at sikre en øget tilførsel af nyuddannede, der både formår at identificere kundernes behov og samtidig har indsigt i de tekniske muligheder. Endvidere bør CFIR søge specifikt at fremme interessen blandt studerende i emner, der ligger i krydsfeltet mellem finans og IT. Et sidste tema under indsatsområdet Talent relaterer sig til forskningsindsatsen på finans/it-området. De problemstillinger, som bankerne står over for, kan i højere grad koordineres med de universitetsansattes forskningsemner, end det sker i dag. Potentialet for forskningsinstitutionerne er dels, at de kan få adgang til interessant empiri, men naturligvis også, at de kan opnå finansiel støtte til institutternes omkostninger. Størrelsen af de midler, som banker i andre finansielle centre støtter universiteter med, er væsentligt højere end i Danmark. Ud over at sponsere ph.d. er, adgang til databaser og arrangementer, bør sådanne midler naturligvis også benyttes til at ansætte højtkvalificerede forskere. Stockholm og Frankfurt udbyder nu flere professorater på baggrund af virksomhedsfinansiering, og Swiss Institute of Finance søger ligeledes at tiltrække topforskere inden for finansiering. Dette sker ved, at universiteterne betaler basislønningerne, mens Swiss Institute of Finance, der er finansieret af finanssektoren, betaler ekstra tillæg. Organisationen har nedsat et internationalt advisory board, som vurderer hvilke personer, der skal ansættes. Perspektiverne ved sådanne tiltag er en stærkere international profil, højere kvalitet på uddannelserne og naturligvis bedre forskning. Ved at etablere et sådant internationalt læringsmiljø, med stærke koblinger mellem virksomheder og universiteter, gives der således mulighed for at tilbyde både studerende og ansatte i finansvirksomhederne muligheder for en konstant og inspirerende udvikling. Det anbefales derfor, at et prioritetsområde for CFIR bør være at fungere som platform og sparringspartner for kontakt mellem finansvirksomheder og forskere i dag mangler denne infrastruktur, og relationer mellem forskning og erhvervsliv inden for finans og IT er derfor i høj grad forankret i enkeltpersoner, hvilket gør dem sårbare overfor fx jobskift Teknologi Selvom den danske finans/it-sektor på mange punkter er teknologisk avanceret, så er konstant innovation og udvikling af nye teknologier og IT-løsninger nødvendigt, hvis denne position skal fastholdes. Som det blev gennemgået i analysens kapitel 5, så er der i Danmark betydelige styrkepositioner inden for en række områder i krydsfeltet mellem finans og IT: Investeringssoftware 52

53 IT-sikkerhed Brugervenlighed Procesoptimering Mobile banking Baggrunden for udvælgelsen af disse fem områder er udførligt beskrevet i kapitel 5 og vil ikke blive behandlet yderligere her. Det er på denne baggrund en klar anbefaling, at CFIR i de fremtidige aktiviteter prioriterer initiativer med relation til de eksisterende styrkeområder. CFIR bør således særligt fokusere på at etablere samarbejde på tværs af virksomheder, universiteter og offentlige institutioner omkring innovationsprojekter inden for disse specialiseringer. Et fokusområde for CFIR i forhold til indsatsområdet Teknologi er således at facilitere udviklingen af nye produkter og processer. Finanssektoren er dog i høj grad kendetegnet ved, at mange relevante teknologier allerede er udviklet, men ikke implementeret teknologianvendelse er således en af de helt centrale udfordringer, der generelt bør adresseres af sektoren. Problemstillingen er, at teknologiske ændringer på nogle områder simpelthen sker væsentligt hurtigere end befolkningens vaner: Et eksempel er, at der på landsplan kun er ca. 7 % af befolkningen, der melder adresseflytning på nettet 35, selvom det er en service, der er tilgængelig for alle. Det er således en yderligere anbefaling, at CFIR arbejder for at øge anvendelsen af eksisterende teknologier og IT-løsninger i Danmark. Dette vil for det første resultere i store besparelser for bankerne og endvidere også forbedre IT-virksomhedernes muligheder for at udvikle nye services Synlighed Indsatsområdet Synlighed er på den ene side i høj grad bundet op på udviklingen inden for de to øvrige indsatsområder: Uden de nødvendige menneskelige ressourcer er det ikke muligt at udvikle de teknologiske løsninger, som markedsføringsindsatsen skal promovere. Indsatsområdet er dog stadig yderst vigtigt, om end det er helt afhængigt af, at emnerne rummer tilstrækkelig substans til at være specielle i en international kontekst. På den anden side er en høj intern synlighed en forudsætning for etableringen af mange aktiviteter under de to første indsatsområder. I forhold til de mere specifikke anbefalinger bør CFIRs synlighedsindsats således have flere foci: Intern synlighed i den danske finans/it-sektor Markedsføring af de danske finans/it-virksomheders kompetencer Tiltrækning af udenlandske studerende og forskere 35 Århus Kommune (2009): Århusianerne er bedre end de fleste til digital selvbetjening 53

54 Et af de første skridt for CFIR er at brande organisationen indadtil, idet opbakningen omkring CFIR er helt afgørende for projektets langsigtede levedygtighed. Det er særligt vigtigt, at CFIR s position som mødested mellem aktører fra finans/it-sektoren bliver bredt anerkendt. Dette kræver, at CFIR etablerer arrangementer, der formår at fange interessen blandt sektorens nøglepersoner og som leder til dannelsen af nye anvendelige relationer. Det anbefales, at CFIR s første initiativer på indsatsområdet synlighed fokuserer på den danske finans/it-sektor med det formål at udbrede kendskabet til organisationen og derved muliggøre mere dybdegående initiativer omkring uddannelsessamarbejde og teknologiudvikling. På mellemlangt sigt vil en yderligere opgave for CFIR være at brande regionens styrker som helhed med det formål at tiltrække arbejdskraft og investeringer samt forbedre eksportmulighederne for danske finans/it-virksomheder. Særligt fra IT-virksomhedernes side, er der et ønske om et større fokus på eksport. I Danmark har vi en tendens til at holde igen med markedsføringen af vores kvaliteter også i forhold til andre europæiske metropoler som London og Amsterdam. Det bør være én af CFIR s opgaver at ændre dette forhold. Fokus bør ikke kun være på virksomhedernes styrker, men derimod på de emneområder, hvor der i Danmark både findes stærke forskningsmiljøer og succesfulde virksomheder. Det anbefales således, at CFIR internationalt set promoverer udvalgte styrkepositioner, når organisationens indledende etableringsproces er fuldført, og der er sket en intern konsolidering i klyngen. 6.3 Afrunding De ovenfor beskrevne indsatsområder og anbefalinger vurderes af Oxford Research som centrale for udviklingen af finans/it-sektoren i Hovedstadsregionen. I den videre proces er det helt afgørende, at de aktiviteter, som CFIR igangsætter, adresserer disse emner. Konkrete forslag til initiativer kan findes i det initiativkatalog, som Oxford Research har udarbejdet. Her beskrives hvert initiativ i forhold til: Initiativets konkrete indhold Initiativets målgruppe og udførende partnere, herunder CFIR s rolle Tidsperspektiv for etablering af initiativet Formålet med initiativet Mulige finansieringskilder for initiativet Initiativerne er målrettet ét eller flere af de udpegede indsatsområder, ligesom de også relaterer sig til de fem identificerede styrkepositioner. 54

55 Bilag klyngecases Bilagsmaterialet indeholder fire casebeskrivelser af klyngeinitiativer. Tre europæiske finansklynger er beskrevet: Stockholm Amsterdam München Desuden er Medicon Valley Alliance beskrevet, idet det er interessant at analysere udviklingen af den mest succesfulde klyngeorganisation i Hovedstadsregionen. Formålet med de fire cases er naturligvis at identificere interessante initiativer, struktureringsformer og fremgangsmåder, som kan fungere som inspiration for udviklingen af CFIR. 55

56 Stockholm 36 Koncentrationen af finansielle virksomheder er høj i Stockholm, og sektoren er i øvrigt kendetegnet ved en betydelig grad af internationalisering. 24 af de 125 banker, der opererer i Sverige, er udenlandske, og 40 % af de store svenske bankers omsætning stammer fra aktiviteter uden for Sveriges grænser. Desuden er NASDAQ OMX Stockholm den femte største europæiske børs målt på antallet af transaktioner og klart den største af de nordiske børser 37. Ydermere er den svenske risikokapitalsektor relativt set den tredje største i Europa efter UK og Schweiz med venturekapital under forvaltning svarende til ca. 1,4 % af BNP i Figur A: Venturekapital under forvaltning % af BNP Kilde: Vækstfonden (2008): Danmark fortsat i verdenseliten Stockholm satser på at være den finansielle sektors naturlige centrum i Norden og Baltikum, og byen er således den mest direkte konkurrent til København. En række initiativer målrettet den finansielle sektor er blevet igangsat i Stockholm i løbet af de seneste år: Finansmarknadsrådet Finansplats Stockholm SIFR The Institute for Financial Research Alle tre initiativer vil blive behandlet i dette case studie. 36 I tillæg til rapporter og hjemmesider bygger casen også på tre interview med Per Strömberg, Direktør for SIFR, Camilla Ferenius, tidligere sekretariatschef for Finansmarknadsrådet samt en person, der var del af Finansplats Stockholms styregruppe, men som ønsker at være anonym. 37 Finansmarknadsrådet (2007): Samlad satsning på finansiell sektor en gemensam grund 56

57 Baggrund Finansmarknadsrådet blev nedsat i april 2006 af den svenske regering for en 3-årig periode, og rådets aktiviteter stoppede således ved udgangen af april Formålet var at främja utvecklingen av den finansiella sektorn och stärka Stockholms roll som finansiellt centrum ved at udarbejde analyser og rådgive regeringen omkring udviklingstendenser. Baggrunden var, at finanssektoren og regeringen mente, at der var behov for langsigtede målsætninger og analyser i modsætning til de mere kortsigtede tiltag, som parterne primært igangsatte. Det skal således understreges, at Finansmarknadsrådet ikke havde hverken mandat eller midler til at igangsætte egentlige aktiviteter. Etableringen af Finansplats Stockholm fandt sted i 2005, men ophørte med at eksistere i Partnerne bag initiativet var Bankföreningen, BAO, FAO, Finansförbundet, Fondbolagens Förening, Fondhandlareföreningen, Försäkringsförbundet, Nasdaq OMX, NCSD Group, Stockholm Business Region og Stockholms Handelskammare. Formålet med initiativet var at udbrede kendskabet til finanssektoren i befolkningen samt at øge kvaliteten af arbejdskraften i sektoren. Innovationssamarbejde mellem aktører var således ikke et specifikt mål, men initiativet havde ikke desto mindre mange lighedspunkter med CFIR, hvilket gør det interessant at afdække baggrunden for dets ophør. I modsætning til de to andre initiativer er SIFR fortsat fungerende. SIFR blev etableret i 2001 og arbejder for at forbedre forholdene for forskning i finansiel økonomi samt for at kommunikere forskningsresultaterne til virksomheder og andre akademiske miljøer. Instituttet er centreret omkring Stockholm School of Economics og har fire forskere permanent tilknyttet og yderligere fire midlertidigt. Hertil kommer seks ph.d.-studerende og ti tilknyttede forskere. Organisering og finansiering Finansmarknadsrådet var organiseret som et round table med ti medlemmer fra finansielle virksomheder og universiteter. De finansielle udgifter til dette projekt var meget begrænsede. Finansplats Stockholm var organiseret med en formand fra Stockholms Handelskammare og fem kontaktpersoner fra fem af de øvrige partnere. Budgettets størrelse varierede mellem ½ og 1 million svenske kroner pr. år, hvilket ikke var tilstrækkelig stort til, at initiativet havde mulighed for at igangsætte en række større aktiviteter. Finansieringen af SIFR stammer hovedsageligt fra donationer fra følgende aktører: AFA Alecta Alfred Berg AMF Pension Brummer & Partners Carnegie Danske Bank Handelsbanken Kapitalmarknadsgruppen Länsförsäkringar Nordea Svenska Fondhandlareföreningen 57

58 Hertil kommer støtte fra Nasdaq OMX, Stockholm School of Economics og Sveriges Riksbank, der alle finansierer stillinger ved SIFR. I tillæg lægger Nasdaq OMX et par mio. svenske kroner pr. år over en femårig periode (det eksakte beløb er ikke offentligt). I alt er budgettet for SIFR mio. svenske kroner pr. år, men det er muligt, at budgettet vil stige betydeligt i den nærmeste fremtid. Den svenske Riksdag besluttede i oktober 2008 at afsætte 30 mio. svenske kroner til finansmarkedsforskning om året. Fordelingen af disse ressourcer er endnu ikke afklaret, men det forventes, at SIFR vil modtage en betydelig del af disse således anbefaler Finansmarknadsrådet, at ressourcerne koncentreres om SIFR, der dermed vil befæste sin position som den centrale platform for finansmarkedsforskning i Sverige. 38 Det er dog muligt, at det vil blive under et andet navn, men platformen for initiativet vil være SIFR. Aktiviteter Finansmarknadsrådet havde som nævnt ikke egentlige aktiviteter udover rådgivningsog analysearbejde, men det er ikke desto mindre interessant at se på de anbefalinger, som rådet fremsatte, selvom de kun i begrænset omfang blev taget til efterretning af finanssektorens aktører. I forhold til specialisering af finanssektoren i Stockholm er en central anbefaling, at fokus bør lægges på business-to-business-markedet snarere end privatmarkedet. Rationalet bag dette er, at professionelle kunder er mere kvalificerede og krævende markedet for sådanne ydelser er derfor mere internationalt. For at modvirke en udflytning af de komplicerede tjenester, der vil føre til en lavere grad af innovation og vækst, bør fokus således lægges på B2B-markedets udvikling. Tre faktorer er væsentlige at forbedre i denne henseende: Bedre muligheder for tiltrækning og fastholdelse af højtkvalificeret arbejdskraft Et mere konkurrencedygtigt skattesystem Øge den finansielle sektors legitimitet Som en af de centrale konkrete anbefalinger foreslås en restrukturering af brancheorganisationerne inden for den finansielle sektor. Overlap af medlemskab forekommer i høj grad, hvilket efter alt at dømme vil forstærkes fremover som følge af den udbredte brancheglidning på området. Sammenholdt med de øgede krav, der fx stilles i forhold til EU spørgsmål, er behovet for at samle ressourcerne stort. Dette kan ske ved en konsolidering eller ved en paraplyorganisation, og Finansmarknadsrådet beklager således også, at Finansplats Stockholm ophørte med at eksistere i Finansplats Stockholm var baseret på et netværk blandt personer, der var engageret i lignende initiativer i 1990 erne. Finansplats Stockholms initiativer fokuserede i stor udstrækning på publicity og markedsføring af Stockholm som finansielt centrum både overfor omverdenen, men i høj grad også i forhold til svenske politikere. Blandt aktiviteterne var: 1. Finansmarknadsdagen, en årlig konference omkring finanssektorens udvikling i Stockholm. 2. Publikation af fx analyser og avistillæg om finanssektoren. 3. Gæstekroniker skrevet hver 14. dag af nøgleaktører fra den svenske finansielle sektor. 38 Finansmarknadsrådet (2008): Samlad satsning på finansmarknadsforskning 39 Finansmarknadsrådet (2009): Finansiell sektor i förändring. Sammenfattande slutrapport från Finansmarknadsrådet 58

59 Citat fra afsluttende gæstekronik I årtionden har vi utrett och önskat. Vi har önskat bättre utbildning. Vi har önskat bättre skattesatser. Vi har önskat bättre regelverk. Har vi då nått någon framgång och blev det som vi tänkt oss? Det finns förstås flera sätt att mäta framgång och om vi uppnått våra mål. Men på den frågan är nog svaret tyvärr nej. Kilde: Ragnar Gustavii. Partner, Ernst & Young. Gæstekronik 11. juni 2008 Den afsluttende gæstekronik afspejler de problemer, som har kendetegnet Finansplats Stockholm. Citatet i tekstboksen går på den svenske finansielle sektor som helhed snarere end specifikt Finansplats Stockholm, men det viser, at organisationen ikke formåede at igangsætte initiativer, der kunne samle den finansielle sektor og skabe konkrete forbedringer. Den væsentligste årsag til, at bevillingen til Finansplats Stockholm ikke blev forlænget ud over den indledende 3-årige periode var, at organisationen fik et dårligt rygte. Kritikken gik hovedsageligt på, at der var for få konkrete initiativer og for meget diskussion. Dette var bl.a. også afledt af, at de respektive organisationer bag initiativet allokerede for få ressourcer til projektet. Fx var det ikke muligt at oprette et sekretariat, hvilket gjorde det meget vanskeligt at få igangsat egentlige aktiviteter og projekter. En yderligere uheldig faktor var, at en politiker benyttede organisationen som basis for at promovere en plan, der skulle ombygge en del af Stockholms havnefront til et nyt finanscentrum i stil med Canary Wharf i London. Denne plan gav megen dårlig opmærksomhed både blandt befolkningen, i finanssektoren og blandt regeringen. På denne baggrund var de væsentligste resultater, som Finansplats Stockholm opnåede at: Dagsordensætte den finansielle sektor over for politikerne Opretholde dialog mellem aktørerne i den finansielle sektor Flytte interessen for samarbejde mellem disse aktører op på ledelsesniveau SIFR har fokuseret på at opbygge en forskningsgruppe bestående af forskere med en stærk international profil. Det personlige, internationale netværk, som forskerne på SIFR har, er afgørende i forhold til mulighederne for at tiltrække kapaciteter til seminarer og gæsteprofessorater. Begrænsningen for initiativet har hidtil været den finansielle basis, som har gjort, at der foreløbigt er tale om en relativ lille forskningsgruppe, som det hidtil ikke har været muligt at udvide med fastansættelser, men udelukkende tidsbegrænsede ansættelser i form af postdocs, ph.d. er og gæsteprofessorater. En af de succesfulde faktorer ved SIFR har været vejledning af ph.d. er, idet kontakten mellem vejleder og studerende er meget tæt. Dette element vil SIFR udbygge, såfremt de får del i de ovennævnte 30 mio. svenske kroner. Hovedprojektet er etablering af et house of finance, en fysisk samlokalisering af forskere fra en række svenske videninstitutioner. Dette projekt vil overordnet have to fordele: 1. Sammensætning af en kritisk masse af forskere og viden, der vil stimulere forskningen på området. 2. Stordriftsfordele i forhold til administration, adgang til databaser etc. Pt. foregår der forhandlinger omkring sammensætningen af dette konsortium. En ting, der dog ligger relativ fast, er, at det nuværende scientific advisory board skal ændres, dels fordi det skal være acceptabelt for alle konsortiepartnere, og dels fordi det nye house of finance også skal dække over delemner inden for jura og revision. Det er endvidere planen, at der skal etableres en styregruppe bag konsortiet bestående af repræsentanter fra både offentlige institutioner, virksomheder og universiteter, som skal være ansvarlig for budget og økonomi. 59

60 I øvrigt er det også planen, at dele af den nye finansiering (såfremt den bevilliges) skal gå til såkaldte top-ups ekstra lønninger til topforskere på samme måde, som det i dag foregår i Swiss Finance Institute. Beslutninger vedrørende dette vil blive taget af det nye scientific advisory board. Centrale læringsperspektiver Et væsentligt læringsperspektiv, der kan medtages fra SIFR, er vigtigheden af at koordinere et sådan initiativ mellem de relevante universiteter fra start af. SIFR er i dag i udstrakt grad præget af forskere fra Stockholm School of Economics, men forsøger nu at samle samtlige svenske finansforskningsinstitutioner under samme tag. Såfremt et tilsvarende initiativ lanceres i København, er det meget væsentligt, at samtlige relevante universiteter involveres fra start af. Eksemplet omkring udviklingen af Finansplats Stockholm viser tydeligt vigtigheden af at få igangsat konkrete initiativer, som giver mening og værdi for klyngens medlemmer. Et negativt image kan hurtigt etableres og samtidig være meget vanskeligt at slippe af med igen. På samme tid understreger eksemplet også vigtigheden af, at et klyngesekretariat forholder sig kritisk til indkomne forslag og vurderer deres relevans og konsekvenser for klyngeorganisationens image. For nogle aktører vil en klyngeorganisation være en platform, der kan (mis)bruges til at promovere egne projekter, og det er helt afgørende, at sådanne aktiviteter identificeres og afvises. I øvrigt anbefales det, at CFIR følger SIFR s planer omkring lanceringen af et house of finance tæt, med henblik på at vurdere potentialerne for et lignende initiativ i København. Som en opfølgning eller snarere reetablering af det tidligere igangsatte arbejde har den svenske regering initieret igangsætningen af et nyt projekt: Finansmarknadskommittén. Formålet er at utgöra ett forum för dialog och samråd kring den finansiella sektorns villkor för att främja dess stabilitet, förtroende, effektivitet och utvecklingsmöjligheter. De konkrete mål er citeret i nedenstående tekstboks: Arbejdsområder for Finansmarknadskommittéen 60 Verka för samhällsekonomiskt effektivare förutsättningar för svensk finansiell sektor på både lång och kort sikt, Verka för en diskussion om värdegrund, etik och förhållningssätt inom finanssektorn för att stärka dess funktion och förtroende, Initiera en diskussion om hur den finansiella sektorns risker för samhällsekonomin kan begränsas, bl.a. att ersättningssystemen inte ska uppmuntra till ett samhällsekonomiskt alltför stort risktagande, Verka för folkbildning i privatekonomiska frågor och ökad konsumentkunskap för att bl.a. öka förståelsen för finanssektorn och stärka konsumenter i vardagsekonomiska frågor, Verka för att förbättra tillgången till kvalificerad arbetskraft, kompetensförsörjning samt utbildning och forskning inom det finansiella området, samt Medverka som kontaktpunkt för den svenska finansiella sektorn i samband med olika internationella kontakter. Kilde: Pressemeddelelse, Finansdepartementet 18. maj 2009

61 I forhold til de tidligere tiltag adskiller Finansmarknadskommittéen sig ved at have en væsentlig finansiering på plads, samt ved at have mandat til at igangsætte og gennemføre tiltag på egen hånd fx skal komiteen aktivt arbejde for at forbedre de svenske finansielle uddannelser. Der vil blive etableret et sekretariat og dertil knyttet en referencegruppe bestående af et bredt udsnit af repræsentanter fra den svenske finansielle sektor. Referencegruppen skal være et forum for dialog og erfaringsudveksling, der kan bidrage til komiteens arbejde. Finansieringen af Finansmarknadskommittéen kommer i første omgang fra den svenske regerings stabilitetsfond, hvorfra der er afsat 10 mio. svenske kroner, men det er tanken, at virksomhederne også skal bidrage med ressourcer i væsentlig grad. Fokus er på de store banker og forsikringsselskaber, men aktører som NASDAQ OMX og Stockholms Stad deltager også i projektet, mens fx Svenska Fondshandlareföreningen ikke er inddraget i første omgang. Som med de øvrige initiativer er også dette i første omgang finansieret over en 3-årig periode. CFIR bør overveje, hvorledes man vil forholde sig til dette nye initiativ om man vil se det som en konkurrent, eller om man vil søge at koordinere aktiviteterne således, at CFIR og Finansmarknadskommittéen ikke satser på nøjagtigt de samme områder. I første omgang bør CFIR dog afvente initiativets endelige form, etablering og fokusområder fx er konkrete innovationsprojekter ikke i første omgang et udpeget område, hvilket er en betydelig forskel i forhold til CFIR. 61

62 Amsterdam 40 Historisk har finanssektoren haft en stor betydning for Hollands udvikling, og Amsterdam har en lang tradition for at være drivkraft i den globale finansielle udvikling. Amsterdam huser verdens ældste fondsbørs, og i 1978 stod børsen i Amsterdam som det første sted i Europa bag implementeringen af et finansielt optionssystem. Den finansielle sektor udgør 7,2 pct. af BNP i Holland, og sektoren beskæftiger ca Til sammenligning er det kun i lande som Schweiz, Luxembourg og Liechtenstein, at finanssektoren udgør en relativ større andel af den samlede økonomi. 41 Da finanssektoren har en stor indflydelse på den hollandske økonomi, er det vitalt for landet at stå stærkt i den internationale finansielle konkurrence. Siden 2003 er handelsbalancen inden for finansområdet imidlertid løbende blevet forværret, og mens der i 2003 var et handelsunderskud på omkring 500 mio. euro, var dette underskud vokset til 700 mio. euro i En anden indikator på, at Holland er ved at miste fodfæste internationalt, afspejles i det forhold, at Holland gennem de seneste ti år har mistet ca arbejdspladser inden for finanssektoren. I samme periode er der skabt nye arbejdspladser i Dublin. 42 Holland Financial Centre (HFC) blev operationel i december 2007 med hovedsæde i Amsterdam. Grundet HFC s unge alder er klyngen stadig i opstartsfasen, men der er på nuværende tidspunkt allerede igangsat en række aktiviteter. Af de mest markante og væsentlige aktiviteter fremhæver Deputy Director Robin Fransman: Duisenberg School of Finance og Imqubator. Den internationale konkurrence The founders of The Holland Financial Centre considered the financial sector to be important for the Dutch competitiveness in a globalised world (Robin Fransman, Deputy director, Holland Financial Centre) Vision og mission Visionen for HFC er at øge eksporten af finansielle services og få tiltrukket flere internationale institutioner til Holland. Som figur B viser, opererer HFC i den forbindelse med fire målbare succeskriterier relateret til: Beskæftigelse Etableringer af udenlandske finansielle virksomheder og investeringsfonde Netto vækst i eksport af finansielle ydelser Volumen af sekundære finansielle services 40 I tillæg til rapporter og hjemmesider bygger casen også på et interview med Robin Fransman, Deputy Director for Holland Financial Centre. 41 Holland Financial Centre, Agenda , side 7 42 Holland Financial Centre, Agenda , side 7 62

63 Figur B: Overordnet plan for HFC Kilde: Holland Financial Centre, Agenda , side 4 For at imødekomme disse succeskriterier fokuserer HFC på seks temaområder: 1. Optimise business climate 2. Quality of legislation & supervision 3. Education, research & development 4. Sales, marketing & promotion 5. Encouraging innovation & entrepreneurship 6. Developing specific focus areas Det understreges af Robin Fransman, at HFC har fokus på de særlige nicher, hvor Holland kan konkurrere internationalt, og at det derfor ikke er HFC s ambition at konkurrere med finansielle centre som London og New York. HFC s ambition er at konkurrere med andre specialiserede finanscentre, som dominerer lokalt, regionalt og globalt inden for et antal specifikke sektorer. Tabel C: Konkurrenceområder Types of financial centres Global centres: dominate locally, regionally and globally in multiple subsectors New York, London Regional centres: dominate locally and regionally in multiple subsectors Dubai, Hong Kong, Singapore Specialized centres: dominate locally and regionally/globally in some specific sectors Zürich, Luxembourg, Dublin, Frankfurt, Amsterdam (2013) Large local centres: dominate locally, large in size due to large home market Paris, Frankfurt, Milan, Mumbai, Tokyo Other Local centres: Brussels, Copenhagen Kilde: Holland Financial Centre, Agenda Fokusområder Robin Fransman fremhæver følgende fire områder som de væsentligste indsatsområder for HFC: 63

International attraktiv videnserviceregion

International attraktiv videnserviceregion International attraktiv videnserviceregion Styrker, udfordringer og et muligt område for en klyngeindsats? Oplæg g for Vækstforum V Hovedstaden 17. april 2008 v/ Torben Vad, Partner, DAMVAD København Århus

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

Greater Copenhagen: En vækstudfordring og -mulighed

Greater Copenhagen: En vækstudfordring og -mulighed Greater Copenhagen: En vækstudfordring og -mulighed Denne analyse stiller skarpt på Greater Copenhagens vækst i forhold til en af regionens største konkurrenter, Stockholm. 25.02.2015 Side 1/5 Analysen

Læs mere

Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage

Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 MAJ 2017 Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage Danmark rykker en plads tilbage og indtager nu syvendepladsen på IMD s liste

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Flyforbindelserne ud af Danmark er under pres og det kan betyde lavere

Læs mere

Regional udvikling i Danmark

Regional udvikling i Danmark Talenternes geografi Regional udvikling i Danmark Af lektor Høgni Kalsø Hansen og lektor Lars Winther, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Talent og talenter er blevet afgørende faktorer for,

Læs mere

Nogle resultater af undersøgelsen af virksomhedernes internationalisering og globaliseringsparathed i Region Midtjylland

Nogle resultater af undersøgelsen af virksomhedernes internationalisering og globaliseringsparathed i Region Midtjylland Nogle resultater af undersøgelsen af virksomhedernes internationalisering og globaliseringsparathed i Region Midtjylland 1. Indledning. Formål, indhold og gennemførelse. Undersøgelsen gennemføres af konsulentfirmaet

Læs mere

SAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD

SAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD Marts 2014 SAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD AF KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK Danmark tilhører ikke længere den mest konkurrencedygtige tredjedel af OECD -landene. Danmark opnår

Læs mere

ANALYSE. Kapitalforvaltning i Danmark

ANALYSE. Kapitalforvaltning i Danmark Kapitalforvaltning i Danmark 2016 KAPITALFORVALTNING I DANMARK 2016 FORORD Kapitalforvaltning er en ofte overset klynge i dansk erhvervsliv. I 2016 har den samlede formue, der kapitalforvaltes i Danmark,

Læs mere

Byinnovation Baggrund, fakta og kompetencer

Byinnovation Baggrund, fakta og kompetencer Byinnovation Baggrund, fakta og kompetencer Den stigende urbanisering er en global tendens, som ikke er til at fornægte. Verdens befolkning er i en voldsom grad på vej mod byerne, hvilket i stigende grad

Læs mere

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af:

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af: SPI Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme SPI er medfinancieret af: af: Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com Sammen styrker vi regionen Projekt SPI, Samarbejde om Proaktiv

Læs mere

Erhvervs- og Vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune

Erhvervs- og Vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune Erhvervs- og Vækstpolitik 2017-2021 Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune [Skriv tekst] Vision 2029: Ballerup - en førende erhvervsby Vi forstår os selv som en integreret del af én af Europas

Læs mere

Erhvervs- og vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune

Erhvervs- og vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune Erhvervs- og vækstpolitik 2017-2021 Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune Vision 2029: Ballerup - en førende erhvervsby Ballerup er en førende erhvervsby. Ballerup Kommune er en integreret del

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

Danmark rykker en plads frem men vi bør få mere ud af vores styrker

Danmark rykker en plads frem men vi bør få mere ud af vores styrker Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 MAJ 2018 Danmark rykker en plads frem men vi bør få mere ud af vores styrker Danmark rykker én plads frem og indtager nu 6.-pladsen på IMD s liste over

Læs mere

#8 Danmark falder to pladser tilbage på liste over bedste konkurrenceevne

#8 Danmark falder to pladser tilbage på liste over bedste konkurrenceevne Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 MAJ 2019 #8 Danmark falder to pladser tilbage på liste over bedste konkurrenceevne Danmark rykker to pladser tilbage og indtager 8.-pladsen på IMD s

Læs mere

Erhvervs- og Vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune

Erhvervs- og Vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune Erhvervs- og Vækstpolitik 2017-2021 Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune [Skriv tekst] Forord Ballerup er en førende erhvervskommune med et mangfoldigt og stærkt erhvervsliv. De private virksomheder

Læs mere

Erhvervsudvikling og klynger i Hovedstadsregionen

Erhvervsudvikling og klynger i Hovedstadsregionen Erhvervsudvikling og klynger i Hovedstadsregionen Oplæg Vækst gennem klynger den 25. juni 2009 v. udviklingschef Henrik Madsen Visionen Strategiens indsatsområder og offentlige midler Stærke og perspektivrige

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Udenlandske direkte investeringer i Danmark

Udenlandske direkte investeringer i Danmark Udenlandske direkte investeringer i Danmark Hvad er sammenhængen mellem lokale rammebetingelser og den geografiske placering af udenlandske arbejdssteder? December 2016 Opsummering 1 Opsummering Danmark

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING 13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads

Læs mere

Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden

Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden Oplæg ved Jens Chr. Sørensen Møde i Vækstforum for Region Hovedstaden 8. september 2006 Oversigt over oplæg Hvad skal erhvervsudviklingsstrategien?

Læs mere

> Internationalisering og åbenhed. Holland er det land, som klarer sig bedst, når man ser på landenes gennemsnitlige placering

> Internationalisering og åbenhed. Holland er det land, som klarer sig bedst, når man ser på landenes gennemsnitlige placering Side 64 Internationalisering og åbenhed Sådan ligger landet > 6.00 11(4) Danmark Internationalisering og åbenhed Landenes gennemsnitlige placering på indikatorer for internationalisering og åbenhed er

Læs mere

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål:

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål: Koncern POLITIKERSPØRGSMÅL Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012 Opgang Direkte Mail Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Læs mere

Øresund Food - en klynge? Maria Olofsdotter, Øresund Food Network

Øresund Food - en klynge? Maria Olofsdotter, Øresund Food Network Øresund Food - en klynge? Maria Olofsdotter, Øresund Food Network 1 Øresund Food en klynge? En geografisk afgrænset kritisk masse af sammenkædede industrier og institutioner fra leverandører til universiteter

Læs mere

Revolution på det skandinaviske logistikmarked

Revolution på det skandinaviske logistikmarked Revolution på det skandinaviske logistikmarked DK Nordeuropas stærkeste og mest innovative logistikklynge i støbeskeen I de kommende år vil der blive investeret massivt i infrastrukturen i regionerne i

Læs mere

Den internationale handlingsplan (forside)

Den internationale handlingsplan (forside) Den internationale handlingsplan 2012-2013 (forside) 1 Indholdsfortegnelse Indledning s. 3 Temaer 1. Kompetence og uddannelse - Slip internationaliseringen løs s. 4 2. Grøn satsning s. 4 3. Sundhed s.

Læs mere

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks Organisation for erhvervslivet September 2009 Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks velstand Danmark ligger helt fremme i feltet af europæiske lande, når det kommer til eksport af varer der indbringer

Læs mere

ANALYSENOTAT Datterselskaber i udlandet henter værdi til Danmark

ANALYSENOTAT Datterselskaber i udlandet henter værdi til Danmark ANALYSENOTAT Datterselskaber i udlandet henter værdi til Danmark AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Mange danske virksomheder har etableret datterselskaber i udlandet. Det kan være motiveret af forskellige

Læs mere

Strategi for internationalt samarbejde 2020

Strategi for internationalt samarbejde 2020 Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 6. junij 2016 Strategi for internationalt samarbejde 2020 Esbjerg Kommune 2016 I Vision 2020 og Vækststrategi 2020 er det et mål, at Esbjerg Kommune bliver mere international.

Læs mere

Danmark taber videnkapløbet

Danmark taber videnkapløbet Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning

Læs mere

Kapitel 6 De finansielle markeder

Kapitel 6 De finansielle markeder Kapitel 6. De finansielle markeder 2 Kapitel 6 De finansielle markeder 6.1 Verdens finansielle markeder For bedre at forstå størrelsen af verdens finansielle markeder vises i de følgende tabeller udviklingen

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

Europa taber terræn til

Europa taber terræn til Organisation for erhvervslivet Marts 2010 Europa taber terræn til og Kina AF CHEFKONSULENT HENRIK SCHRAMM RASMUSSEN, HSR@DI.DK Europa taber terræn til og Kina under krisen. Samtidig betyder den aldrende

Læs mere

ROBOTINDUSTRIENS ANBEFALINGER 2019

ROBOTINDUSTRIENS ANBEFALINGER 2019 ROBOTINDUSTRIENS ANBEFALINGER 2019 En vækstskabende robotindustri 5 konkrete tiltag kan beskæftige 25.000 i 2025 i robotindustrien De sidste 20 år er det lykkedes at gøre Danmark til en af verdens førende

Læs mere

Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen

Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan 2012-13 v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen 1 Handlingsplan 2012-13 Sundheds- og velfærdsinnovation Sundheds- og velfærdsløsninger Vækstforums strategiske

Læs mere

Greater Copenhagen står stærkest med Skåne

Greater Copenhagen står stærkest med Skåne Greater Copenhagen står stærkest med Skåne I kampen om at tiltrække udenlandske investeringer klarer København sig middelmådigt. Greater Copenhagen inklusiv Skåne er et stærkt kort, som giver klare konkurrencefordele

Læs mere

Kommissorium for Finans Danmarks Rådgivende Forum for Bæredygtig Finans

Kommissorium for Finans Danmarks Rådgivende Forum for Bæredygtig Finans Kommissorium for Finans Danmarks Rådgivende Forum for Bæredygtig Finans 1. Baggrund Med vedtagelse af Parisaftalen om klimaændringer og FN s 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling i 2015 har verdens ledere

Læs mere

KKR HOVEDSTADEN VED BORGMESTER STEEN CHRISTIANSEN OG BORGMESTER JOHN ENGELHARDT, KKR HOVEDSTADENS FORMANDSKAB

KKR HOVEDSTADEN VED BORGMESTER STEEN CHRISTIANSEN OG BORGMESTER JOHN ENGELHARDT, KKR HOVEDSTADENS FORMANDSKAB KKR HOVEDSTADEN VED BORGMESTER STEEN CHRISTIANSEN OG BORGMESTER JOHN ENGELHARDT, KKR HOVEDSTADENS FORMANDSKAB KKR Nordjylland 11 kommuner De 5 KKR er KKR Midtjylland 19 kommuner KKR Hovedstaden 29 kommuner

Læs mere

Vækstpolitik 2013-2017

Vækstpolitik 2013-2017 Vækstpolitik 2013-2017 Strategiske samarbejder For at opnå tilstrækkelig kompetence og styrke til i 2017 at være en af Danmarks 10 bedste erhvervskommuner, vil kommunen indgå i en række strategiske samarbejder/partnerskaber.

Læs mere

Opsummering af kommunernes input til vækstdrøftelsen i KKR Midtjylland den 12. september 2014

Opsummering af kommunernes input til vækstdrøftelsen i KKR Midtjylland den 12. september 2014 NOTAT KKR MIDTJYLLAND Opsummering af kommunernes input til vækstdrøftelsen i KKR Midtjylland den 12. september 2014 18 af 19 kommuner har svaret på KKRs henvendelse efter mødet den 12. juni 2014. Spørgsmålene

Læs mere

Store muligheder for eksportfremme til MMV er

Store muligheder for eksportfremme til MMV er Januar 2014 Store muligheder for eksportfremme til MMV er Af chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk og chefkonsulent Marie Gad, msh@di.dk De mindre og mellemstore virksomheder står for en begrænset del

Læs mere

Interessetilkendegivelse om eventuel mulig integration af Handelshøjskolen i Århus (ASB) med andre universiteter og sektorforskningsinstitutioner

Interessetilkendegivelse om eventuel mulig integration af Handelshøjskolen i Århus (ASB) med andre universiteter og sektorforskningsinstitutioner Videnskabsminister Helge Sander Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Bredgade 43 1260 København K Bestyrelsen Tlf.: 89 48 66 88 Fax: 86 15 95 77 E-mail: ksn@asb.dk Århus, den 3. april 2006

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

SURVEY. Virksomhedernes adgang til finansiering i

SURVEY. Virksomhedernes adgang til finansiering i - Virksomhedernes adgang til finansiering i 2013 SURVEY www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes interesser fagligt

Læs mere

Hvem er vi? Invest in Denmark/Jesper Evensen. Copenhagen Capacity/Rikke Petersen.

Hvem er vi? Invest in Denmark/Jesper Evensen. Copenhagen Capacity/Rikke Petersen. Hvem er vi? Invest in Denmark/Jesper Evensen. Copenhagen Capacity/Rikke Petersen. Danmarks nationale og Greater Copenhagens officielle investeringsfremme organisationer. Hvem er Copenhagen Capacity? Region

Læs mere

DI s innovationsundersøgelse 2011 Stilstand er tilbagegang

DI s innovationsundersøgelse 2011 Stilstand er tilbagegang DI s innovationsundersøgelse 211 Stilstand er tilbagegang DI, Innovation November 211 1 DI s innovationsundersøgelse 211 Undersøgelsen bygger på fire temaer, og viser dele af virksomhedernes arbejde med

Læs mere

Brug for flere digitale investeringer

Brug for flere digitale investeringer Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 FEBRUAR 2017 Brug for flere digitale investeringer Danmark er ved at veksle en plads forrest i det digitale felt til en plads i midterfeltet.

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt Europaudvalget og Erhvervs- og Vækst-, og Eksportudvalget ERU. Udvalgssekretæren EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 22.

Læs mere

Eksporten af beklædning og fodtøj til Tyrkiet eksploderer

Eksporten af beklædning og fodtøj til Tyrkiet eksploderer ANALYSE Eksporten af beklædning og fodtøj til Tyrkiet eksploderer Resumé Den danske eksport af beklædning og fodtøj slår igen i år alle rekorder. Dansk Erhverv forventer, at de danske virksomheder vil

Læs mere

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling WWW.DANISHSOIL.ORG Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership 19-08-2015 Sag.nr.: 14/170 Dokumentnr. 39659/15 Sagsbehandler Christian Andersen Tel. 35298175 Email: Can@regioner.dk Indstilling

Læs mere

BRN. Strategi

BRN. Strategi BRN Strategi 2017-2018 Indholdsfortegnelse Introduktion til BRN...4 Status efter første strategiperiode.....7 Vision, mission og mål........8 Vores indsatsområder......9 Vores samarbejdsmodel.....10 Sådan

Læs mere

Boks 1 Digital vækst i Danmark. Muligheder. Udfordringer

Boks 1 Digital vækst i Danmark. Muligheder. Udfordringer MAJ 2017 Digitalisering og ny teknologi giver virksomhederne nye muligheder for at effektivisere produktion og arbejdsprocesser og skaber samtidig grobund for nye forretningsmodeller, innovation og nye

Læs mere

Erhvervspolitik. Ballerup Kommune 2013-2018

Erhvervspolitik. Ballerup Kommune 2013-2018 Erhvervspolitik Ballerup Kommune 2013-2018 Erhvervspolitik 2013-2018 Ballerup Kommune Indhold Forord 3 Ballerup Kommunes erhvervspolitiske vision 4 Fra vision til handling 5 Fokusområde 1 Viden og innovation

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

KKR. En fokuseret vækstdagsorden for hovedstad s- regionen

KKR. En fokuseret vækstdagsorden for hovedstad s- regionen KKR HOVEDSTADEN En fokuseret vækstdagsorden for hovedstad s- regionen Hovedstadsregionen er Danmarks internationale metropol. Regionen tiltrækker hovedparten af de internationale investeringer i Danmark,

Læs mere

Finansieringsmodeller for klyngeorganisationer

Finansieringsmodeller for klyngeorganisationer Finansieringsmodeller for klyngeorganisationer InTra-Net Projekt - Notat REG X, Kolding, DK, and WTSH GmbH, Kiel, DE Indhold Mål og metode Antagelser Finansieringsmodeller for klyngeorganisationer Model

Læs mere

EFFEKTERNE AF KLYNGER OG NETVÆRKS PERFORMANCE

EFFEKTERNE AF KLYNGER OG NETVÆRKS PERFORMANCE EFFEKTERNE AF KLYNGER OG NETVÆRKS PERFORMANCE Toprække I Danmark er der ca. 45 større klyngeinitiativer, hvoraf 22 er nationale innovationsnetværk. Men hvad er effekten af danske klynger? Hvad får virksomheder

Læs mere

DANMARK RANGERER LAVT I KAMPEN OM VERDENS KLOGE HOVEDER

DANMARK RANGERER LAVT I KAMPEN OM VERDENS KLOGE HOVEDER November 2016 DANMARK RANGERER LAVT I KAMPEN OM VERDENS KLOGE HOVEDER Seks ud af ti unge fra udlandet har en positiv opfattelse af Danmark. Alligevel er det de færreste, der har lyst til at bo og arbejde

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

STRATEGIPLAN

STRATEGIPLAN STRATEGIPLAN 2014 2018 DI ITEKs strategiplan 2014 2018 3 Ny retning for DI ITEK Vision og mission DI ITEK er et branchefællesskab, der repræsenterer virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation.

Læs mere

Letbanen Fra opdelt til sammenhængende omegn Oktober 2016

Letbanen Fra opdelt til sammenhængende omegn Oktober 2016 www.pwc.dk Letbanen Fra opdelt til sammenhængende omegn Oktober 2016 Indhold Fokus på byerne Attraktive byer skaber økonomisk vækst s undersøgelser og målinger Indikatorer og variable Transport og infrastruktur

Læs mere

benchmarking 2011: Danmark er nummer fem i Europa

benchmarking 2011: Danmark er nummer fem i Europa benchmarking 2011: Danmark er nummer fem i Europa Vækstfonden Vækstfonden er en statslig investeringsfond, der medvirker til at skabe flere nye vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer til

Læs mere

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE September 2015 Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer Højindkomstlandene udvikler væsentlig flere upmarket produkter, der kan sælges til højere priser og dermed bære

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN 94 TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN KØBENHAVNS LUFTHAVN Tilgængelighed Tilgængelighed er nøgleordet, når en region skal sikre konkurrenceevnen i den globaliserede verden. Tilgængelighed

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

3F VisionDanmark Gensidig tillid og evnen til at indgå aftaler ligger højt

3F VisionDanmark Gensidig tillid og evnen til at indgå aftaler ligger højt 3F VisionDanmark 2018 Hvordan bidrager aftale- og samarbejdssystem til konkurrenceevnen? Gensidig tillid og evnen til at indgå aftaler ligger højt og bidrager til konkurrenceevnen FAKTAARK 1 Forskningscenter

Læs mere

Together we can create real growth! Simon Schou Konsulent. Fintech, Innovation & Vækst DD / MM / 2006

Together we can create real growth! Simon Schou Konsulent. Fintech, Innovation & Vækst DD / MM / 2006 Together we can create real growth! SIDE 1 Simon Schou Konsulent. Fintech, Innovation & Vækst sis@finansforbundet.dk 24791128 DD / MM / 2006 Finanssektor (bank, forsikring, realkredit og alt med relation)

Læs mere

København bedst til business

København bedst til business Page 1 København bedst til business Anne Kjærholm Investor Development Director, Copenhagen Capacity Page 2 Copenhagen Capacity Region Hovedstadens officielle investeringsfremmeorganisation med et budget

Læs mere

SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER

SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER KØBENHAVNS KOMMUNE SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER - ET ERHVERVSVENLIGT KØBENHAVN FORSLAG TIL KØBENHAVNS KOMMUNES ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK FORORD Københavns Erhvervsråd består af repræsentanter fra

Læs mere

FAKTA OM REGION HOVEDSTADEN

FAKTA OM REGION HOVEDSTADEN FAKTA OM REGION HOVEDSTADEN 1. Socioøkonomiske karakteristika for Region Hovedstaden Region Hovedstaden har godt 1,7 mio. indbyggere, og indbyggertallet har været stigende de senere år. Beskæftigelsen

Læs mere

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Januar 2013 Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Præsentation udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Udenlandske investeringer og Danmarks attraktivitet Udenlandske

Læs mere

PROJEKT LYSLYD. Spørgeskema. Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater

PROJEKT LYSLYD. Spørgeskema. Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater PROJEKT LYSLYD Spørgeskema Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater Der gennemføres en kortlægning af omfanget af virksomheder, arbejdspladser, omsætning samt forskning

Læs mere

Den offentlige sektor gør Danmark til et godt land at drive virksomhed i

Den offentlige sektor gør Danmark til et godt land at drive virksomhed i Projekt Offentlig Sektor Oktober 217 Den offentlige sektor gør til et godt land at drive virksomhed i Den offentlige og private sektor er hinandens forudsætninger. Det er klart: Den offentlige sektor afhænger

Læs mere

Veje til vækst i fødevarebranchen

Veje til vækst i fødevarebranchen Veje til vækst i fødevarebranchen Veje til vækst i fødevarebranchen Danmark befinder sig i en vækstklemme. Vi risikerer at falde stille og roligt ned på velstandsstigen, hvis ikke vi igen evner at blive

Læs mere

IT Projektleder ERFA 9. juni 2011. Tema: Brug af Business Intelligence (BI) og sociale medier

IT Projektleder ERFA 9. juni 2011. Tema: Brug af Business Intelligence (BI) og sociale medier IT Projektleder ERFA 9. juni 2011 Tema: Brug af Business Intelligence (BI) og sociale medier Centerleder i Innovationscenter for ebusiness Jan Overgaard Revideret agenda 09:30 09:45 Registrering, kaffe

Læs mere

Analyse af fiskerihavnens erhvervsøkonomiske betydning for lokalsamfundet

Analyse af fiskerihavnens erhvervsøkonomiske betydning for lokalsamfundet Analyse af fiskerihavnens erhvervsøkonomiske betydning for lokalsamfundet Udarbejdet af GEMBA Seafood Consulting til Danske Havne 26. April 2007 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. BAGGRUND...

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

Erhvervspolitik i en nordisk kontekst

Erhvervspolitik i en nordisk kontekst Erhvervspolitik i en nordisk kontekst 2 ERHVERVSPOLITIK I EN NORDISK KONTEKST ERHVERVSPOLITIK I EN NORDISK KONTEKST 3 Alle prognoser viser, at servicefagene fortsat vil vokse de kommende år, det gælder

Læs mere

STRATEGI / SIDE 1 AF 6 STRATEGI

STRATEGI / SIDE 1 AF 6 STRATEGI STRATEGI / 13-05-2019 SIDE 1 AF 6 STRATEGI 2019-2020 SIDE 2 AF 6 INDHOLD 1. INDLEDNING... 3 2. MISSION... 4 3. MÅL... 4 4. FORUDSÆTNINGER... 4 5. AKTIVITETSOMRÅDER... 4 5.1 Projektudvikling... 5 5.2 Interessevaretagelse...

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 16. marts 2012 Grønbog på vej mod et integreret europæisk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger

Læs mere

Erhvervs- og vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune

Erhvervs- og vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune Erhvervs- og vækstpolitik 2017-2021 Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune Vision 2029 Ballerup en førende erhvervsby Ballerup er en førende erhvervsby. Ballerup Kommune er en integreret del af

Læs mere

Vedlagt er et for-projektoplæg til oprettelsen og udviklingen af Nordsjællands Maritime Klynge.

Vedlagt er et for-projektoplæg til oprettelsen og udviklingen af Nordsjællands Maritime Klynge. København, d. 19. november, 2014 Kære Byråd v/borgmesteren i Halsnæs, Gribskov og Helsingør kommune. Ansøgning om støtte i 1 år, til at udvikle projektet: Nordsjællands Maritime Klynge (Maritime Cluster

Læs mere

Forankring og synliggørelse af den internationale dimension i Vækstforum for Region Midtjyllands Ervervsudviklingsstrategi

Forankring og synliggørelse af den internationale dimension i Vækstforum for Region Midtjyllands Ervervsudviklingsstrategi Forankring og synliggørelse af den internationale dimension i Vækstforum for Region Midtjyllands Ervervsudviklingsstrategi 2007-2009. Visionen for Region Midtjylland som en international vækstregion er:

Læs mere

Virksomhedernes adgang til finansiering oktober 2011 SURVEY.

Virksomhedernes adgang til finansiering oktober 2011 SURVEY. Virksomhedernes adgang til finansiering oktober 2011 SURVEY www.fsr.dk FSR survey: Virksomhedernes adgang til finansiering FSR danske revisorer har spurgt godt 400 medlemmer, hvilke barrierer de oplever,

Læs mere

AGENDA. 1. Greater Copenhagen & Skåne Committee samarbejdet 2. Organisering - Sekretariatets rolle 3. Aktiviteter og politiske prioriteter i 2016

AGENDA. 1. Greater Copenhagen & Skåne Committee samarbejdet 2. Organisering - Sekretariatets rolle 3. Aktiviteter og politiske prioriteter i 2016 AGENDA 1. Greater Copenhagen & Skåne Committee samarbejdet 2. Organisering - Sekretariatets rolle 3. Aktiviteter og politiske prioriteter i 2016 2 GREATER COPENHAGEN -SAMARBEJDET 3 Sara P. Ipsen VISION

Læs mere

Afslutning på SPI projektet

Afslutning på SPI projektet Afslutning på SPI projektet Om projektet Projektet Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme (SPI) blev sat i gang i 2011 og har løbet frem til sommeren 2014. Det samlede budget har udgjort 17,6 mio. kr.

Læs mere

Ny, ambitiøs erhvervsturismesatsning: Fra turismeøkonomi til erhvervs- og vidensturismeøkonomi

Ny, ambitiøs erhvervsturismesatsning: Fra turismeøkonomi til erhvervs- og vidensturismeøkonomi Ny, ambitiøs erhvervsturismesatsning: Fra turismeøkonomi til erhvervs- og vidensturismeøkonomi Baggrund Kongres- og mødeindustrien er et væsentligt forretningsområde for dansk turisme, og markedet er i

Læs mere

Danish Food Cluster er en landsdækkende organisation og inddrager alle relevante parter i udviklingsprojektet.

Danish Food Cluster er en landsdækkende organisation og inddrager alle relevante parter i udviklingsprojektet. Connector Ansøgning af Connector i forlængelse af Brobygger 1.0 og Brobygger 2.0, til videreudvikling og konsolidering af den landsdækkende fødevareklynge med epicenter i Region Midtjylland og betydelig

Læs mere

Kapital til vækst. Væksthus Hovedstadsregionen, 15. november 2011

Kapital til vækst. Væksthus Hovedstadsregionen, 15. november 2011 Kapital til vækst Væksthus Hovedstadsregionen, 15. november 2011 Take-away fra de kommende minutter Et par tanker om: 1. Eksterne investorer er det en god idé, og hvordan har finanskrisen ændret spillereglerne?

Læs mere

IT-erhvervene i tal 2009

IT-erhvervene i tal 2009 IT-erhvervene i tal 2009 BrainsBusiness - ICT North Denmark kort fortalt... IT-erhvervene i tal er en årlig publikation, der udarbejdes af BrainsBusiness - ICT North Denmark på baggrund af data fra Danmarks

Læs mere

Big Picture 3. kvartal 2015

Big Picture 3. kvartal 2015 Big Picture 3. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO September 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer Er USA i et økonomisk opsving? Vil Europa fortsætte sin fremgang? Vil finanskrisen i Kina blive global?

Læs mere

Værdien af netværk v/direktør Bolette van Ingen Bro, Cluster Excellence Denmark

Værdien af netværk v/direktør Bolette van Ingen Bro, Cluster Excellence Denmark Værdien af netværk v/direktør Bolette van Ingen Bro, Cluster Excellence Denmark Klynger og netværk Den praktiske tilgang, skaber det værdi og Hvorfor er der kommet fokus på det nu? National strategi for

Læs mere

Komparativt syn på Danmarks og Norges mikrofinans sektor

Komparativt syn på Danmarks og Norges mikrofinans sektor Konklusion Komparativt syn på s og s mikrofinans sektor For både den danske og norske sektor gør de samme tendenser sig gældende, nemlig: 1. Private virksomheders engagement i mikrofinans har været stigende.

Læs mere