Finansforbundets magasin nr. 5, Økonomisk venskab

Transkript

1 Finansforbundets magasin nr. 5, 2008 Økonomisk venskab Den tætte relation med kunden indenfor Private Banking vil brede sig og blive hverdag for mange bankrådgivere i fremtiden. Læs side 22

2 DANMARKS BEDSTE RÅDGIVERUDDANNELSE DEN KOMPETENTE RÅDGIVER Du er i krydsfeltet mellem kunder, kompetencer og karrieren, hvor din faglige ekspertise sættes i spil, så du får succes i rådgivningen. Du træner dine personlige og salgsmæssige kompetencer. Vi kalder - med glimt i øjet - uddannelsen for DANMARKS BEDSTE RÅDGIVERUDDANNELSE Læs mere på Finanssektorens Uddannelsescenter ejes af 120 finansielle virksomheder, der omfatter godt medarbejdere. Vi arbejder projektorienteret og udvikler såvel faglig som almen uddannelse. Vi arbejder på alle niveauer, anvender e-learning og dækker uddannelse fra traditionelle finansfag til personlig udvikling, organisationsudvikling, salg og kommunikation. Uddannelsescentret driver tillige et moderne og professionelt kursus- og konferencecenter. Finanssektorens Uddannelsescenter har eksisteret siden 1969 og beskæftiger godt 100 medarbejdere. Vi arbejder ud fra et veldefineret værdigrundlag med følgende kerneværdier: kommunikation, kundeservice, det hele menneske, sund fornuft og fællesskab. Skovsvinget Skanderborg Telefon

3 indhold Nyheder Banker til kamp for klimaet leder De gode tider er sat under pres Økonomisk venskab med kunden Private Banking udfordrer rådgiverne inflation er godt Samfundsøkonomien kan godt tåle inflation på syv-otte procent 81 procent flere tvangsauktioner på et år Økonomiske krisetegn bliver tydeligere 5 skarpe Susanne Dolberg om sælger- og rådgiverrollen Globalt Krisen kradser fortsat en anden form for løn Tusindvis af finansansatte takker ja til lønpakker et ægteskab for kr. Klumme om bankhistorie spørgehjørnet Hjælp til at finde et nyt job medlemsservice Kursussamarbejde med Finansrådet medlemsservice Arrangementer for seniorer Ny professionsuddannelse godkendt Finansforbundet bekymret for den faglige kvalitet holdkaptajnen Tema: statskapitalisme finansjob: happy hour på jobbet Afdelingsdirektør Ejner Munk Svendsen har altid gået forrest. Statsfonde med astronomisk kapital i ryggen investerer milliarder i banker. Ny bog giver gode råd om, hvordan du skaber arbejdsglæde. Finans, Finansforbundets Magasin Medlem af Dansk Fagpresseforening. ISSN Nr. 5, maj 2008, 17. årgang Næste nummer 6. juni 2008 Udgiver: Finansforbundet, Applebys Plads 5, Postboks 1960, 1411 Kbh. K, telefon , telefax Redaktion: Yvonne Schantz (DJ), ansvarshavende, ys@finansforbundet.dk Carsten Jørgensen (DJ), redaktionsleder, cjo@finansforbundet.dk Carsten Rasmussen (DJ), cr@finansforbundet.dk Elisabeth Teisen (DJ), et@finansforbundet.dk Berit Villadsen (DJ), bv@finansforbundet.dk Jakob Thomsen jth@finansforbundet.dk Mads Anker (DJ), mda@finansforbundet.dk Annoncer: DG Media, Gammeltorv 18, 1457 København K, telefon , fax Læserindlæg: Senest torsdag den 15. maj. Synspunkter i bladet afspejler ikke nødvendigvis Finansforbundets holdning Oplag: Design og tryk: Datagraf Forsidefoto: Territorium Finans maj

4 Nyheder arbejds- TideN stiger De ansatte i den finansielle sektor arbejdede flere timer i 2007, end de gjorde året forinden. Faktisk steg det gennemsnitlige antal arbejdstimer ifølge tal fra Danmarks Statistik til timer i 2007 mod timer i fih Går efter privatkunder FIH Erhvervsbank er ikke længere forbeholdt erhvervslivet. 1. april slog banken dørene op for en internetbaseret bank for private kunder. Strategisk set kan vi ikke bare være i erhverv. Vi er nødt til at have noget, der ligner vores konkurrenter, forklarer adm. direktør Lars Johansen til Økonomisk Ugebrev og uddyber: Traditionelt har indlånsoverskuddet i husholdningerne været brugt til at finansiere indlånsunderskuddet hos erhvervslivet. Der har vi jo kørt med, at vi har lånt penge i euro-markedet, som også har været billigere end at samle indlån i Danmark. Det vil vi fortsat gøre, men lige i øjeblikket er euromarkedet noget dyrere, og der risikerer man at blive sat skakmat. Så store er marginalerne jo ikke på udlånsmarkedet, at man bare kan give 1 procent mere i indlånsrente. Så vi vil samle penge ind og konkurrere på lige fod med vores konkurrenter, siger Lars Johansen. lønnen steg med 4,9% Medarbejderne i penge- og realkreditinstitutternes løn steg i gennemsnit med 4,9 procent fra 2006 til Det viser seneste opgørelse blandt medlemmerne af Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA). Til sammenligning steg lønnen hos de ansatte i forsikringsvirksom hederne med 5,1 procent. Andre kilder har beskrevet en lavere lønstigning hos de finansansatte. Således lyder meldingen fra Danmarks Statistik om en lønstigning på 4 procent i finanssektoren sidste år. Foto: Territorium banker Til kamp for klimaet Chefen for Nordiske Investeringsbanken (NIB) opfordrer nu alle verdens banker og finansielle virksomheder til at gå forrest i kampen for et bedre klima og miljø. Der er et nødvendigt behov for at gå fra tanke til handling, når det gælder kampen mod klimaforandringer. Den finansielle sektor må tage ansvar for at gøre det muligt ved at stille finansielle ressourcer og eksperter til rådighed. Denne sektor har en betydelig rolle for påvirkninger af miljøet, siger direktør Johnny Åkerholm fra NIB. I begyndelsen af 2008 valgte NIB at sætte omkring 7 milliarder kroner af til en ny låneordning, der kan bruges til at finansiere projekter, der medvirker til at begrænse klimaforandringerne. Miljøsatsninger skal ses som langsigtede investeringer. Ikke som udgifter. Konkurrencekraft og miljø hænger sammen, mener Johnny Åkerholm. NIB har hovedkontor i Helsinki og er en international finans institu tion, der ejes af otte medlemslande, heriblandt Danmark. 4 Finans maj 2008

5 nyhed stater fejer andre investorer af banen Stadig flere statsfonde køber sig ind i banker, og det er ikke altid til at skelne mellem politiske motiver og rent afkastmæssige overvejelser. Det bekymrer præsidenten for UNI-Finance, Allan Bang China Investment Corporation har investeret fem milliarder dollar i Morgan Stanley, og GIC (Government of Singapore Investment Corporation) er lige nu den største enkeltinvestor i verdens kriseramte banker med penge i Citigroup og schweiziske UBS. Til forskel fra andre investorer er de to nævnte fonde kontrolleret af stater henholdsvis Kina og Singapore og samtidig besidder disse og andre statsfonde astronomisk høje midler. Statsfonde er så kapitalstærke, at de vil kunne overtrumfe alle andre. I praksis findes der ikke nogen virksomheder i verden, som de ikke har mulighed for at købe. Men der er god grund til at være på vagt, i forhold til hvad deres hensigter er, siger Finansforbundets formand, Allan Bang, der i sin egenskab af præsident for UNI-Finance en sammenslutning af finansfagforeninger i verden følger udviklingen med statsfondene tæt. Det vil for eksempel være en speciel situation, hvis en statsfond køber infrastruktur i et andet land. På vores breddegrader er der en pæn trafik af privatiseringer, men hvad nu hvis et andet land via en statsfond kontrollerer el- eller vandforsyningen? Vil der så være tale om en almindelig investering, eller kan den være politisk motiveret, spørger Allan Bang. Ifølge fagforeningssammenslutningen UNI kontrollerer statsfondene omkring 2,5 procent af verdens finansielle værdier, og i løbet af ti år vil andelen stige til ni procent, skriver UNI i en rapport om statsfondene (Soveregin Welth Funds). Problemet er, at de fleste af fondene er meget lukkede, og indtil videre er de ikke underlagt nogen form for international politisk kontrol. For nylig mødtes UNI-Finance med EU-Kommissionen for at drøfte statsfonde, og Allan Bang lægger ikke skjul på, at statsfondene har stor faglig bevågenhed. Den norske oliefond har indført et etisk kodeks for, hvad man skal investere i. Og det er værd at nævne, at man solgte sine aktier i Wall-Mart, da det kom frem, at detailhandelsgiganten forbød fagforeninger. Men de fleste statsfonde har ikke lignende retningslinjer, påpeger præsidenten for UNI-Finance. UNI arbejder blandt andet for, at statsfondene skal erklære sig parate til at respektere de internationale arbejdstagerrettigheder i ILO (FN s organisation for arbejdsliv), at ansatte skal have ret til at organisere sig, og at der skal være ret til at indgå kollektive overenskomster. Herhjemme er både regeringen og Nationalbanken gået i tænkeboks for at finde ud af, hvordan Danmark skal forholde sig til de statslige in vesteringsfonde. Men tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen, som er formand for de europæiske socialdemokratier, er ikke i tvivl. Så vel hedge- og kapitalfonde som statslige investeringsfonde skal underligges højere krav om åbenhed, siger han til Finans. /CJO LæS TEMA SIDE Allan Bang, formand. Foto: Ricky Molloy Finans maj

6 nyheder Foto: Scanpix bøder Til syv lokalbanker En bøde på kroner til hver af bankerne Møns Bank, Vordingborg Bank, Totalbanken, Lokalbanken i Nordsjælland, Skælskør Bank, Lollands Bank og DiBa Bank for ulovligt samarbejde er udtryk for en mindre alvorlig overtrædelse, vurderer økonomisk ekspert Statsadvokaten har med udstedelsen af bøder på i alt fire millioner kroner nu sat et endeligt punktum i sagen om samarbejdet mellem Møns Bank, Lokalbanken i Nordsjælland, Skælskør Bank, Lollands Bank, Vordingborg Bank, Totalbanken og DiBa Bank. De syv banker blev af Konkurrencerådet i marts sidste år fundet skyldige i at have brudt konkurrenceloven ved at have dannet et kartelsamarbejde. Sagen blev kørt stort op af Konkurrencestyrelsen, hvis direktør, Agnete Gersing, erklærede, at der var tale om en meget alvorlig overtrædelse af konkurrenceloven. Afgørelsen lød på, at bankerne havde delt markedet mellem sig, blandt andet ved at aftale ikke at etablere filialer i de byer, hvor bankerne hver især har hovedsæde, ved ikke aktivt at jagte hinandens kunder og ved at udveksle informationer om gebyrer. Bankerne ankede straks sagen til Konkurrenceankenævnet, landets øverste konkurrencemyndighed, som i oktober afsagde en kendelse, der godt nok dømte samarbejdet ulovligt, men som ikke delte Konkurrencerådets karakteristik af samarbejdet og formulering af overtrædelsen med andre ord blev en del af Konkurrencerådets dokumentation skudt ned. Konkurrencestyrelsen valgte derpå at melde bankerne til politiet, måske for på den måde at få afprøvet alvoren. Ifølge Peter Møllgaard, leder af økonomisk institut på CBS, falder statsadvokatens afgørelse og bødens størrelse i fin forlængelse af Konkurrenceankenævnets afgørelse. Bøden på kroner til hver bank tolker han som en tilkendegivelse af, at konkurrenceloven er overtrådt, men at overtrædelsen er af mindre alvorlig karakter. Markedsdelingen med udveksling af informationer, løftet om at holde sig fra hinandens kunder og byer, hvor bankerne havde hovedsæder, er dømt klart ulovligt. Men det er takseret som en mindre alvorlig overtrædelse, vurderer Peter Møllgaard. /ET danske bank større end mærsk Danske Bank har nu overhalet A.P. Møller- Mærsk i konkurrencen om at være den største og dermed førende koncern i Danmark. Det viser en opgørelse over verdens største koncerner, som det amerikanske erhvervsmagasin Forbes har foretaget. Danske Bank kommer ind på en plads som nummer 139 i verden, mens A.P. Møller-Mærsk indtager pladsen som nummer 151. Jyske Bank og Sydbank er også repræsenteret på listen på henholdsvis plads nummer og Listen toppes af britiske HSBC Holdings. flere syge end ledige Antallet af arbejdsløse danskere er blevet væsentlig mindre efter flere års økonomisk opsving. Derimod er listen med syge danskere vokset dramatisk. Sygdom er nu en hyppigere årsag til, at folk ikke er i arbejde, end manglende job. Det viser en netop offentliggjort rapport fra Beskæftigelsesministeriet. Hele fem procent af arbejdsstyrken er syg, mens kun to procent er ledige. feriedagpenge i NyT ferieår FTF-A sendte i sidste halvdel af april breve ud til de medlemmer, der har optjent feriedagpenge for det nye ferieår, som begynder 1. maj. Feriedagpenge for det nye ferieår skal man søge om på TastSelv på FTF-A s hjemmeside Feriedagpenge for det gamle ferieår (1. maj 2007 til og med 30. april 2008), skal ansøges om på TastSelv senest 31. maj Ellers fortabes retten til ferie dagpengene. Det er et krav, at man har afholdt eventuelt optjente feriepenge fra en arbejdsgiver, inden man har ret til feriedagpenge. 6 Finans maj 2008

7 leder de Gode Tider er sat under pres Kompetencer skal udvikles livet igennem. En god uddannelse er en god start. Men den er kun en start. I en stadig mere kompliceret og globaliseret finansiel verden er uddannelse noget, der fortsætter hele arbejdslivet igennem. Som bankfolk ved vi, at når det er gode tider, er det klogt at spare op, så der er noget at tære på, når tiderne bliver mindre gode Det er i øjeblikket stadig gode tider i finanssektoren i Danmark. Den internationale finanskrise har bredt sig fra USA til resten af verden, men i Europa er indtil videre kun få lande alvorligt ramt. Resten ligger indtil i videre i læ for stormen. Om det vil lykkes for Danmark at holde sig helt fri af recession og finansiel krise, er et åbent spørgsmål. Men helt slippe, gør vi næppe. Det er da også de signaler, vores arbejdsgivere sender. I 2007 var der en tilgang på over medarbejdere i finansog forsikringssektoren. I 2008 forventer de kun en stigning på 179 medarbejdere. Det er langt fra alarmerende. Men sammenholdt med de negative tendenser i ude i verden, er der blot endnu et tegn på, at de gode tider er sat under pres. For den enkelte medarbejder kan krise og konjunkturer se ud som noget, der primært er et arbejdsgiveranliggende, fjernt fra deres konkrete hverdag. Sådan er det bare ikke. Globaliseringen af økonomien og et finansielt marked, der ikke respekterer grænser, har konsekvenser for den enkelte. Og klogskaben i at spare op er blevet endnu større. Vi tænker ikke på indskud på løn- eller pensionskontoen, men indskud på det, som vi kunne kalde kompetencekontoen. Uanset om det er gode eller dårlige tider, er det en betingelse for at have en fremtid i sektoren, at man har kompetencerne til at løse de mere og mere komplicerede, krævende, men også udfordrende opgaver, der vil være i sektoren. Derfor har Finansforbundet også stillet som betingelse, at kompetenceudvikling er en del af den nye overenskomst. Som noget nyt har alle nu ret til at få afklaret, hvilke kompetencer de allerede har, og ikke mindst hvilke kompetencer, de skal tilegne sig for at være attraktive medarbejdere både her og nu og på sigt. Og de har ikke mindst ret til at videreuddanne sig. Vi har desuden indført, at alle har ret til et kursus i engelsk eller et andet relevant sprog. Med den nye overenskomst i hånden kan alle få spottet deres kompetencemæssige styrker og svagheder ud og uddanne sig. De kan som de kloge spare op og dermed bevare og forbedre deres markedsværdi. Og det er vel ikke så ringe endda. Næstformand Kent Petersen, formand Allan Bang og næstformand Michael Budolfsen Finans maj

8 nyheder Foto: Stig Stasig minister sagde God for bankkøb Erhvervsminister Bendt Bendtsen gav Finanstilsynet lov til at mægle ved Sydbanks køb af banktrelleborg Bendt Bendtsen (K) gav Finanstilsynet lov til at sætte sig for bordenden i forhandlingerne om Sydbanks overtagelse af banktrelleborg. Det fremgår af et svar, som ministeren har givet Folketingets Erhvervsudvalg. Det bekræfter de formodninger, som en ekspert i bankredninger tidligere har fremsat i Nyhedsbrevet Finans, nemlig at Finanstilsynet har virket som mægler mellem de to banker i fusionen på samme måde, som det gjorde ved bankredninger i 1980'erne og 1990'erne. Problemet er, at man ikke forsøger at finde et bedre tilbud til aktionærerne. Enten ved at spørge flere potentielle købere eller ved at udskille de sunde dele af banken og sælge dem videre i et selvstændigt selskab, siger lektor, dr.merc. Finn Østrup. Folketingets Erhvervsudvalg har spurgt Bendt Bendtsen, hvilke ministre der har været inddraget i Sydbanks køb af banktrelleborg. Mandatet giver Finanstilsynet mulighed for at føre drøftelser med interesserede parter og interessenter med henblik på at løse krisen eller på rekonstruktion af pengeinstituttet, og i den konkrete sag har Finanstilsynet således fået tildelt et sådant mandat fra mig, skriver erhvervsminister Bendt Bendtsen i sit svar til udvalget. /JTH bankchef Går 90% Ned i løn Topchefen for Europas største bank, schweiziske UBS, Marcel Ospel, går ifølge nyhedsbureauet Bloomberg 90 procent ned i løn som følge af rekordstore tab på subprimelån. Marcel Ospel tjente sidste år 2,57 schweiziske franc eller 12,4 millioner kroner, men har afstået for at modtage bonus for 2007, da han er kommet under pres fra aktionærerne, efter at UBS havde lidt bankhistoriens største tab. subprimetab overstiger milliarder De negative økonomiske konsekvenser af subprimekrisen fortsætter med at brede sig. I april rundede det samlede tab milliarder kroner (232 milliarder dollar) på verdensplan. UBS og Merril Lynch er topscorere på listen over selskaber med størst tab med henholdsvis 179 milliarder kroner (38 milliarder dollar) og 118 milliarder kroner (25,1 milliarder dollar). dårlige regnskaber i vente Kreditkrisen og den økonomiske afmatning begynder nu at sætte spor i bankernes regnskaber. Førstekvartalsregnskaberne, som bliver offentliggjort i den kommende tid, vil for første gang i flere år vise dårligere resultater hos bankerne, og der kan meget vel komme nedjusteringer, vurderer analytikere ifølge Børsen. 8 Finans maj 2008

9

10 nyheder banker søsætter kulturtilbud Flere lokalbanker har for længst slået sig op på at sælge koncertbilletter og arrangere rejser som et led i deres markedsføring, og nu har Finanstilsynet endelig sagt god for det. En af disse er Sparekassen Kronjylland, der blandt meget andre kulturarrangementer, inviterer på en aften i selskab med den nationale historiefortæller og tv-vært, Piet van Deurs, på Fregatten Jylland./MDA Foto: Jakob Mark 10 Finans maj 2008

11 nyheder strejkeretten intakt Det norske finansforbund har fået medhold i en klage til FN-organisationen ILO, over, at Norges regering i 2006 tvangsløste en konflikt mellem forbundet og Finansnæringens Arbeidsgiverforening. Finansforbundets formand, Allan Bang, glæder sig over afgørelsen Det var et brud på internationale konventioner, da den norske regering i 2006 tvangsløste konflikten mellem det norske finansforbund og Finansnæringens Arbeidsgiver - forening. Det har FN s særlige organisation for arbejdsliv, ILO, slået fast efter en klage fra Finans forbundet i Norge. Overenskomstforhandlingerne i den norske finanssektor var endt i hårdknude i foråret 2006, fordi lønmodtagere og arbejdsgivere ikke kunne blive enige om de ansattes indflydelse på egne pensionsordninger. Arbejdsgiverne ville have ret til ensidigt at ændre i pensionsordningerne, Finansforbundet krævede veto ret til medarbejderne forsikringsansatte havde strejket i to uger, da Finansforbundet i juni varslede en optrapning med yderligere bankansatte. Arbejdsgiverne reagerede ved at lockoute alle finansansatte. Da et sidste mæglingsforsøg mislykkedes, valgte den norske regering at gribe ind og tvangsløse konflikten ved at sende afgørelsen i tvungent lønnævn. Det er et overgreb mod konfliktretten at afbryde en fuldt lovlig arbejdskamp. Det her betyder, at ansatte i finanssektoren fratages retten til at bruge strejke som kampmiddel, sagde formand for det norske Finansforbundet Jorunn Berland dengang. Nu er Jorunn Berland godt tilfreds med, at ILO har konstateret, at finanssektoren ikke kan anses for at være samfundskritisk tjenste i den snævre forstand af begrebet. Med det menes, at hverken liv, personlig sikkerhed eller sundhed for hele eller dele af befolkningen var i fare, på det tidspunkt hvor regeringen greb ind og stoppede konflikten. Jeg er vældig glad for, at vi fik medhold i vores klage, siger forbundsleder Jorunn Berland nu. Det bekræfter, at Finansforbundet havde ret, og det er en sejr for alle fagligt organiserede i Norge. Regeringens indgreb i arbejdskonflikten var utidig og urigtig. Jeg havde aldrig forestillet mig, at en rød-grøn regering kunne fratage sektoren strejkeretten. Også Allan Bang, formand for Finansforbundet, præsident for NFU og præsident for UNI-Europa Finance, glæder sig meget over ILO s klare tilkendegivelse og ikke bare på vegne af sine norske kolleger. Afgørelsen har ikke bare nordiske, men i lige så høj grad europæiske perspektiver. Det væsentlige er, at den finansielle sektor ikke vurderes at være så speciel, at strejkevåbnet ikke her kan anvendes som led i en faglig kamp. ILO s utvetydige afgørelse må give stof til eftertanke for alle regeringer, siger Allan Bang. /ET 120 finansfolk er med i vl-grupper Finanssektorens topchefer tager i stor stil mod opfordringen til at udveksle erfaringer og ideer med andre erhvervsfolk, ministre, politikere og højtstående embedsmænd i de i alt 72 VL-grupper (virksomhedsledergrupper), som Dansk Selskab for Virksomhedsledelse har etableret. Nyhedsbrevet Finans granskning af medlemslisterne på VL-gruppernes hjemmeside viser, at 120 af de i alt medlemmer i grupperne svarende til 4,5 procent arbejder i finanssektoren. Blot seks ud af 72 grupper tæller ingen bankdirektører eller andre fremtrædende repræsentanter for finanssektoren. Nordea har 15 ledere med i VL-grupper, Danske Bank har 12, fra Nykredit er 10 ledere med i VL-grupper, og så viser Nyhedsbrevet Finans optælling, at syv fra Spar Nord sidder med i de VL-grupper, der geografisk er koncentreret om Aalborg. Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) har flere gange kritiseret ministrenes medlemskaber af VL -grupper og direkte advaret om habilitetsproblemer. Således valgte direktør i Finanstilsynet Henrik Bjerre-Nielsen i 1997 at trække sig fra sin VL -grupper for at rydde enhver diskussion om habilitetsproblemer af vejen. Nyhedsbrevet Finans gennemgang af medlemslisterne for de 72 VLgrupper viser ingen iøjnefaldende sammentræf, hvor bankdirektører og embedsmænd fra Finanstilsynet eller andre myndigheder, som beskæftiger sig med finanssektorens vilkår, sidder i gruppe sammen. /CJO + JTH Foto: Scanpix Finans maj

12 nyheder Foto: Stig Stasig Fællestillidsmand Stefan Jørgensen (forrest) er godt tilfreds med den indgåede aftale. Ny husaftale med ibm Finansforbundet markerer, at det i høj grad også er et forbund for it-ansatte Finansforbundet, Den faglige Personaleforening i IBM, IBM Danmark A/S, IBM SDC og Dansk Industri har indgået en husaftale, som erstatter den hidtidige standardoverenskomst mellem Finansforbundet og IBM SDC pr. 1. april Det betyder, at parternes nye aftale fremover omfatter alle medarbejdere i IBM Danmark A/S, der er medlemmer af Finansforbundet. Med husaftalen udvider Finansforbundet sin hidtidige overenskomst med IBM SDC s cirka ansatte til nu også at omfatte medlemmer af Finansforbundet i hele IBM Danmark A/S. Dermed får de per 1. april mulighed for at blive ansat på husaftalens vilkår, som blandt andet indeholder en årlig lønrammestigning. IBM-medarbejderne kan årligt vælge, om de vil indgå i den kollektive husaftale eller være ansat på individuelle vilkår. For medarbejderne i IBM Danmark A/S har aftalen reel betydning fra Aftalen erstatter den standardoverenskomst, som Finansforbundet hidtil har haft med IBM SDC. Finansforbundets IBM SDC-ansatte medlemmer får i forbindelse med aftalen en række særlige overgangsvilkår, der sikrer medlemmerne, så længe de er ansat. Det er en god løsning, hvor vi har fået en pæn kompensation for de ting, vi måtte af med, og hvor princippet om automatiske lønstigninger er fastholdt. Medlemmerne havde frygtet det værste, så nu er de glade og fortrøstningsfulde. Ikke mindst fordi Den faglige Personaleforening har fået manifesteret, at organisationen spiller en rolle i IBM, siger Stefan Jørgensen, fællestillidsmand og næstformand i Den faglige Personaleforening i IBM. Overgangsvilkårene er et udtryk for en fornuftig balance mellem den bestående overenskomst og IBM s normale personalevilkår. At det er lykkedes at lave en så god aftale, skal tilskrives den store indsats, man har lagt i forhandlingsopgaven lokalt. Vi er glade for, at en række af vores gode sociale bestemmelser er ført med over i overgangsvilkårene, siger Kent Petersen, næstformand i Finansforbundet. Husaftalen sikrer, at der etableres et talsmandssystem hos IBM med baggrund i Den faglige Personaleforening. Derved står Finansforbundet, ved siden af HK og Lederne, bag de tre aftaler, der nu eksisterer hos IBM. Den nye husaftale er en klar understregning af, at Finansforbundet i højeste grad også er et forbund for it-ansatte. Vi har været med til at bygge det fundament, der skal til for at gøre Finansforbundet til et it-forbund. Det er vi stolte af. Nu skal vi i gang med at etablere et fornuftigt samarbejde med de øvrige organisationer i IBM for at komme videre, siger Stefan Jørgensen. /ET 12 Finans maj 2008

13 FlexFinans den rigtige vej til rådgiverjobbet Ønsker du at uddanne dig til finansrådgiver indenfor bank eller pension? Er du kontor-, butiks- eller salgsuddannet eller ansat i finanssektoren uden erhvervsuddannelse? Så er FlexFinans den bedste og mest målrettede uddannelse. I uddannelsen får du naturligvis merit for allerede opnået erhvervskompetence, og forløbet er kun på mellem 15 og 18 mdr. Med fx bankprofil får du kompetencer inden for bolig, investering, pension og personforsikringer. Efter uddannelsen får du titlen Finansassistent. Titlen er anerkendt i hele sektoren. FlexFinans er nu en del af den nye overenskomst med Finansforbundet. Er du interesseret eller har brug for rådgivning, så kontakt Finansrådets uddannelsesafdeling på tlf Du finder datoer og yderligere information på Finans maj

14 Portræt At være leder for andre har altid faldet ham naturligt. Både i skolegården og senere på jobbet har han gået forrest. Mød Ejner Munk Svendsen, der er en af Finansforbundets omkring leder-medlemmer og afdelingsdirektør i Sparekassen Vendsyssel i Hjørring Af Berit Villadsen bv@finansforbundet.dk Foto: Tao Lytzen old kaptajnen 14 Finans maj 2008

15 Jeg kan godt lide at lede andre i en retning og opleve, at andre også glædes ved det. det er særdeles tilfredsstillende Finans maj

16 Portræt holdkaptajnen Lige siden Ejner Munk Svendsen var dreng, bestemte han over de andre børn på vejen, hvad de skulle lege, og hvem der skulle være med. I dag er han 48 år gammel, og han bestemmer stadig. Vejen er skiftet ud med Sparekassen Vendsyssel i Hjørring, og børnene med 14 bankansatte, som Ejner er afdelingsdirektør for. Sparekassen ligner ikke et traditionelt pengeinstitut udefra. Langtfra. Væggene i den gamle fredede bygning er ud over Niels Larsen Stevns fresker fra 1936 prydet af 24 kunstmalerier af den færøske billedkunstner Bárdur Jákupsson. Der er knald på malerierne, som er farverige og dynamiske og ret utraditionelle for et pengeinstitut. Det samme er Ejner. Han maler ikke med farver, men med ord, og hvis hvert ord var et penselstrøg, havde han snart kunnet dekorere alle væggene. Det med at tale har Ejner fra sin mor, som ifølge Ejner kunne tale dobbelt så hurtigt som ham selv i barndomshjemmet i Skagen, hvor han voksede op sammen med sine to storesøstre. Ejner er ikke i tvivl om, at netop lysten til tale og dialog har været medvirkende til, at han i 2003 kunne kalde sig afdelingsdirektør i Sparekassen Vendsyssel. Dengang kom han fra en stilling som erhvervskundechef i Spar Nord. Først i Frederikshavn og senere Hjørring. Men allerede inden fungerede han som leder. Jeg tror, jeg har været leder i mange år, uden jeg vidste det. Jeg har altid været uformel gruppeleder, der forsøgte at trække i trådene og påvirke tingene. Det kan jeg ikke lade være med. Jeg vil gerne have tingene i min retning og få flest mulige andre til at synes, at det er en god ide at følge mig. Sådan er det nogle gange. Det er ikke noget, man tænker over. Måske fordi jeg taler meget og fører mig lidt frem. Sådan nogle mennesker er svære at holde nede, tror jeg. Skjorte med albuerum I Sparekassen Vendsyssel er der rum til at tale. Det mener Ejner er altafgørende for arbejdsklimaet og forholdet til de andre på holdet, som Ejner beskriver relationen til sine medarbejdere på. Han mener, at tillid og en fri og åben tone for - drer selvstændighed og selvledelse. Skjorten skal være tilstrækkelig stor til, at der er albuerum i den. I princippet er den enkelte medarbejder direktør på eget skrivebord. Det kan jeg godt lide, og det gør det meget nemmere at være leder. Min personlige opfattelse er, at problemer skal løses på lavest mulige niveau. Hvis der opstår en konflikt, Jeg vil hellere have skrammer på min næse end at undlade at stikke den frem ser jeg helst, at medarbejderne selv løser den, i stedet for at jeg skal optræde som en faderskikkelse og løse den. Men det er klart, at jeg har det overordnede ansvar og det sidste ord. 42-årige Lene Vittrup er pensionsrådgiver og har arbejdet i sparekassen i snart 23 år. Hun beskriver Ejner som en handlekraftig leder, der leder ud fra et princip om frihed under ansvar. Ejner stoler på os og det hold, han har. Der er ingen rangorden. Jeg kan huske en sommer for et par år siden, hvor vi var underbemandet, hvor Ejner tog kassen, fordi vi andre ikke havde tid til det. Han kan også rydde op i kantinen, hvis det er. Der er en holdånd, og vi hjælper hinanden med at få daglig dagen til at fungere. Ejner tager ledelsesansvaret meget alvorligt, og det fylder meget. Måske mere end de fleste af hans medarbejdere egentlig er klar over. Det følger ham på flere tider af døgnet. For eksempel når han kører i bil, ved aftensmaden eller lige inden han går i seng. Jeg tænker meget over tingene og evaluerer hele tiden mig selv. Dagen, der er gået. Om vi har fået en ny kunde eller mistet en. Jeg efterrationaliserer. Kunne man have gjort tingene anderledes og fået en bedre udgang på tingene? Nogle gange kan jeg ikke få hjernen til at slå fra og falde i søvn, hvis der er noget, der nager mig. Det kunne for eksempel være en beslutning eller en bemærkning, hvor jeg forsøger at være sjov, men kommer til at såre nogle i stedet. Det er nok det værste. Så har jeg det dårligt, og så bebrejder jeg mig selv. Jeg er meget selvkritisk og kan godt blive rigtig sur og skuffet over mig selv. Det er lidt irriterende nogle gange. Men så øver jeg mig i at sige. Sket er sket. Videre. Skrammer på næsen Og videre er Ejner kommet. Nysgerrighed og lysten til at ændre og præge ting og udvikle dem driver ham og har gjort det siden hans barndom. Men det er ikke noget, han har med sig hjemmefra. Mine forældre er på mange områder mine diametrale modsætninger. Det er måske også derfor, jeg havde konflikter med min far. Vi var for forskellige. Han var lønmodtager, socialdemokrat, nede på jorden, find din plads. Det var ikke lige mig. Jeg vil hellere have skrammer på min næse end at undlade at stikke den frem. Det vigtigste for min far var at gå hjem med en fodfejlsfri dag i bagagen, og der vil jeg nok 16 Finans maj 2008