MADDISKTRIKTER I DANMARK

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MADDISKTRIKTER I DANMARK"

Transkript

1 MADDISKTRIKTER I DANMARK Ministeriet for By- Bolig og Landdistrikter MBBL ønsker at skabe vækst i det man kunne kalde Vandkant-Danmark, som er de områder, der typisk ligger langt fra de større byer og dermed langt fra de institutioner, der traditionelt er forudsætningen for at skabe og fastholde arbejdspladser. Selv om forudsigelserne er at 90 % af den danske befolkning inden 2050 vil bo i de større byer, ønsker MBBL at finde veje til at modvirke denne udvikling gennem at sætte fokus på de naturgivne forhold, der kan skabe økonomisk vækst i Vandkant-Danmark. I de senere år har der været en øget fokus på lokale fødevarer produceret af fortrinsvis små fødevareproducenter. Netop lokal produktion og forædling af fødevarer vurderes at indeholde et væsentligt potentiale for at skabe nye bæredygtige arbejdspladser. For at give de lokale produkter en unik kvalitet og dermed en mulighed for at opnå høj pris på markedet kan stedernes såkaldte terroir udnyttes. Terroir er et begreb som anvendes til at beskrive de særlige geologiske og geografiske forhold som er afgørende for de råvarer, der produceres et bestemt sted. Det er især vinavlere i Frankrig som har udnyttet og forfinet denne betegnelse, men i forbindelse med satsningen på det Nye Nordiske Køkken er terroir også kommet til Danmark. Det kan umiddelbart virke besynderligt, da Danmark jo generelt er meget fladt og omgivet af vand, så stort set hele landet er kystnært. Imidlertid er der mange forholdsvis afgrænsede områder med særlige jordbundsforhold, som gør det rimeligt at tale om terroir og overveje om det har afgørende indflydelse på råvarernes kvalitet. I denne rapport vil der også blive set på terroir ens indflydelse med madkulturen. I Danmark er der er generelt store forskelle på dag- og aftentemperaturer især i ydersæsonen. Der er masser af lys sammenlignet med Sydeuropa, da solen står længere tid på himlen i sommerhalvåret. Den større solindstråling er vigtig for planternes dannelse af sukkerstoffer, og da der (endnu) er koldere i Danmark end i Frankrig vokser planterne langsommere, hvilket modner dem endnu bedre og sikrer at alle stoffer udvikles optimalt. Derfor smager f.eks. danske æbler og jordbær generelt bedre end frugter og bær fra det sydlige Europa. I fremtiden kunne man udnytte kendskabet til de sorter som egner sig bedst til de forskellige områder i Danmark og på den måde skærpe maddistrikterne endnu mere. I forbindelse med lanceringen af Det Nye Nordiske Køkken for 10 år siden skrev Claus Meyer bl.a. at Vi kunne dyrke korn, så det adskiller sig fra alt andet korn i verden. Det kunne udtrykkes i vores brød og øl. Vi kunne vælge vores husdyrracer ud fra mere nuancerede kriterier. Vi kunne lade dem leve og æde, så ikke bare kødet, men også mælken og osten blev noget helt særligt. En mere ambitiøs produktionsform ville kunne have en gunstig indflydelse på økosystemernes bæredygtighed, for kulturlandskabernes herlighedsværdi og for bevaringen af deres agrarhistoriske træk.

2 Vi skal fremstille råvarer, som i kraft af deres terroir bliver så enestående, at vores nordiske køkkens kvaliteter ikke kan kopieres et hvilket som helst sted i verden. Og vi skal forædle dem, så en voksende del af vore fødevarer gennem deres smag, duft og oprindelseshistorie smukt og tydeligt formidler deres lokale og nordiske herkomst. Nærværende rapport er udført af Foreningen Smagen af Danmark for Madkulturen Foreningen Smagen af Danmark (herefter kaldet SAD) er paraply for danske fødevarenetværk, der arbejder for at forbedre vilkårene for de små og mellemstore fødevareproducenter, der i de senere år har haft stigende betydning for den kulinariske udvikling i Danmark såvel som bevarelse og udvikling af arbejdspladser i landdistrikterne. SAD er fødevarenetværkenes politiske talerør. SAD udbyder fagkurser og tilrettelægger temaarrangementer og studieture for at forbedre erfaringsudveksling mellem netværkenes medlemmer og for at skabe vækst og innovation i netværkene. SAD står bag en app, der gør det muligt at finde frem til de medlemmer af netværkene, der laver særlige events. App en gør det enkelt for netværkene og deres medlemsvirksomheder at komme ud med nyheder og gør det enklere for turister at finde frem til de mange spændende fødevareproducenter, der er i det danske landskab. Nærværende rapport er baseret på henvendelser til medlemmerne af SAD, der består af 15 fødevarenetværk spredt ud over landet. Medlemmerne er: Østjysk Madkultur Kulinariske Fristelser fra Kattegat til Gudenåen Regional Madkultur Vestjylland Regional Madkultur Thy-Mors Smagen af Nordjylland Nordjysk Fødevarenetværk Gourmet Vest Molbordet Sønderjyske Fristelser Smagen af Fyn Småøernes Fødevarenetværk Regional Madkultur Sjælland

3 Smag På Nordsjælland Kulinarisk netværk Regional Madkultur Bornholm Der findes endnu flere fødevarenetværk, som dog ikke er medlemmer af SAD. Det har ikke været muligt indenfor rammerne af denne opgave, at tage kontakt til dem. Bortset fra Bornholm, der ligger afgrænset i Østersøen, er grænserne mellem de enkelte fødevarenetværk forholdsvis flydende, hvilket vil fremgå af denne rapport. Ikke alle netværk har arbejdet lige meget med terroir og madkultur, hvorfor der er stor forskel på detaljeringsgraden af de informationer det har været muligt at skaffe. Til gengæld er afsnittet om Regional Madkultur Bornholm forholdsvis omfangsrigt, hvilket dels skyldes, at der foregår meget på Bornholm, dels at rapportens forfatter har været formand for Regional Madkultur Bornholm i mere end 10 år, og derfor har et indgående kendskab til forholdene dér. På baggrund af de indsamlede oplysninger vil der blive lavet et kort over Danmark, hvor områder med særlig terroir og madkulturel egenart er blevet fremhævet. Det behøver ikke udelukkende være baseret på terroir og historie, men kan sagtens være et udtryk for den madkultur, som findes lige nu. De senere år har nemlig budt på stor aktivitet og innovation blandt især små og mellemstore fødevareproducenter, og det fortjener at blive fremhævet. Resumé Gennem kontakt til SAD s medlemmer og søgninger på internettet har det været muligt at pege på følgende råvarer og produkter som særlige for det man kunne kalde de danske maddistrikter. Det vil fremgå, at flere produkter findes i mere end én region, men de kan dog stadig være unikke da dyrknings- og opdrætsforholdene kan være forskellige. Vadehavet Vadehavslam, vadehavsstude, kveller (salturt), østers, hesterejer, Røget fisk, bl.a. laks Bakskuld fra Fanø, som er saltet og tørret og nogle gange røget ising. Røget ost bl.a. brie Sønderjylland Hømælk

4 Ringriderpølser, sønderjysk spegepølse, blodpølse og andre pølser Sønderjysk rugbrød Suramsuppe (lavet med syre fra haver i det vestlige Sønderjylland) Snysk Grønlangkål med pølser eller flæsk Sønderjysk kagebord med 7 hårde og 7 bløde kager f.eks. fedtekager Østjylland Æbler fra kysten og naturplejekvæg langs Gudenåen Kattegat til Gudenåen Hjarnø kartofler Jellingokse Hummer Biodynamiske gulerødder Regional Madkultur Vestjylland Taskekrabber, mælkebøttesalat, lynghonning, skaldyr, fisk Vesterhavsost, kyllingeboller Smagen af Nordjylland Læsø: kveller, jomfruhummer, sydesalt, honning fra brune bier Heden: blåbær, slåen, kvæder, hyben, tranebær Vildmoserne: kartofler Skovene og landbruget: harer, fasaner, rådyr, krondyr. Gode slagtere berømt for deres pølser Limfjorden: østers, sorthummer, muslinger og marinerede sild Himmerland: himmerlandsmælk (Thise), himmerlandskød (oksecuvette) Regional Madkultur Thy-Mors

5 Nationalpark Thy: havtorn, blåbær, tranebær, gæs, frilandsgrise, kalkuner, lam, galloway kvæg (til naturpleje), vildt, svampe, porse (Porseguld fra Thisted Bryghus) Muslinger, østers og andre skaldyr. Skaldyrfestival i Mors Akvakulturproduktion med muslinge- og tangdyrkning i Limfjorden Marinerede sild Tarteletter med fyld Tarfisk og vækkelseskage (opskrifter samlet af Thisted Museum) Samsø Små tidlige kartofler Smagen af Fyn Rabarber Æblerne Ingrid Marie og Filippa Asparges, radiser, ærter, løg Rygeost, Svendbo-ost Valleøl Arrangementer: Øl og Asparges i maj Kulinarisk Sydfyn sidste weekend i juni Smagskaravanen med kokke og videnskabsfolk Småøernes Fødevarenetværk Skarøis på birkesaft og tang Strynø Syltetøj Venø kartofler Fejø æblemost, æbler og blommer Økologiske ustressede gæs fra Sejrø

6 Vand og øl fra Fur Bryghus, hvor vandet er filtreret gennem moler og 50 mio. år gammel aske Vin fra Årø Vadehavslam og kvellersalt fra Mandø Rosentræsrøget laks fra Endelave Regional Madkultur Sjælland Fødevareproducenter i Odsherred: Lammefjordsgulerødder og lammefjordskartofler Hvidvin og rosé fra Rapsolie med ramsløg Lolland og Falster (Kulinarisk Netværk): Får og geder og får- og gedeoste Urter, bær Sukkerroer og sukkerproduktion Æbler og andre frugttræer. Mostproduktion Korn og brød Sydsjælland: Kirsebær (likørproduktion), æbler, hyldeblomst (saftproduktion) Projekterne: Oplev Øresund gennem Regional Madkultur, vikingepølser Sydhavsøernes frugtfestival Smag på Nordsjælland: Bær Urtehaver ved klostrene i Esrum og Æbelholt Rød Dansk Malkeko Humledyrkning og håndbrygget dogmeøl

7 Økologisk grøntsagsproduktion Valnødder Kronvildt Tidligere var der ålefestival i Jyllinge ved Roskilde Fjord, men nu er ålen truet Regional Madkultur Bornholm Røget sild, saltstegt sild og marinerede små kryddersild fra Christiansø Torskelever Østersølaks (kold- og varmrøget) Blåskimmelost Rugkiks, mel Pasta på lokal durumhvede Vin og sprit på bær Vasegårdsgrisen (frilandsgrise i skoven) Bornholmerhanen (kødfulde hanekyllinger) Øl med blæretang og lakrids Rapskimolie og pesto med f.eks. ramsløg Lakrids, karameller med salt, bolsjer, chokolade, vingummi med tang, is med havtorn Kokkekonkurrencen: Sol over Gudhjem på bornholmske råvarer Slow Food Ved Landdistriktskonferencen på Sørup Herregård den 2. april præsenterede Slow Foods københavnske formand Katrine Klinken to retter: bakskuld og æbleskiver som to eksempler på såkaldte convivieprodukter. Det er produkter, som indenfor Slow Food s begreber er unikke. Der er dog ingen af fødevarenetværkene indenfor SAD, som har peget på bakskuld og æbleskiver som del af deres madkultur. Salone Del Gusto og Terre Madre oktober afholder Slow Food den internationale fødevaremesse Salone Del Gusto, og samtidig foregår Terre Madre (Moder Jord) som er en stor hal, hvor alle mulige produkter også fra

8 private vil blive udstillet. På Terre Madre kan personer, der har et spændende produkt, men måske endnu ikke en virksomhed, få feed-back fra de mange kulinarisk kyndige besøgende, og på den måde vurdere om deres produkt har et potentiale til at blive produceret i større stil. Det fremgår af denne rapport, at flere af fødevarenetværkenes virksomheder hverken har baseret sig på det lokale terroir eller områdets madkultur, men potentialet vurderes dog at være stort. SAD har det sidste år gennemført et projekt omkring autencitetsdokumentation (A-doc), som kan være et godt supplement til BGB og BOB, og bruges til at afklare hvilke særlige egenskaber de lokale produkter besidder. I løbet af 2014 vil der blive gennemført terroirfestivaler rundt omkring i landet, så der er en øget fokus på dette område og de muligheder det indeholder. Der bør dog iværksættes yderligere konkrete projekter, der konkretiserer de erhvervsmæssige muligheder i at anvende terroir og madkultur i de enkelte regioner, så eksisterende og nye virksomheder lettere kan finde de råvarer og opskrifter, som kan danne baggrund for udvikling af nye unikke produkter, der kan skabe nye arbejdspladser i Vandkant-Danmark. Sønderjyske Fristelser Sønderjylland går fra grænsen mod Tyskland i syd og op til Kongeåen. Als opfattes også som en del af Sønderjylland. Fra 1864 til 1920 var denne del af Danmark faktisk tysk, men allerede inden havde regionen sin egen slesvigske madkultur, som stadig præger regionen.

9 Terroir Naturen på Als minder om Fyn mens marsken ud mod Vadehavet i den sydvestlige del af Sønderjylland er meget vindblæst og påvirket af nærheden til Vesterhavet. Det er to helt forskellige terroir-områder, så det er ikke muligt at tale om ét terroir i Sønderjylland. Det sønderjyske klima følger overvejende klimaet i det øvrige Danmark. Dog er der en tendens til en anelse højere dagtemperaturer i det tidlige forår samt en øget mængde nedbør stort set året rundt. Det fugtigere klima og det lunere vejr i foråret skaber lidt specielle forhold for den sønderjyske natur. Fra de flade, sandede, vindblæste kyststrækninger i marsken mod vest over store plantager til den fede muld i øst har geografien gennem tiderne skabt ideelle betingelser for udvikling af et varieret køkken med mange sæsonbestemte smagsoplevelser. Marsken er vanskelig at dyrke på grund af den kraftige vind fra havet, men den fede lerjord er frugtbar, så der græsser der mange køer og får i området, som er kendt for sit fine lammekød og sin gode mælk. Der er også en meget stor mængde trækfugle i området, da vadehavet er uhyre produktivt. Naturmælk, som er et selvstændigt økologisk mejeri beliggende nær Tinglev, arbejder ihærdigt for at udvikle nye produkter baseret på lokale råvarer. I 2013 vandt mejeriet på Food Contest i

10 Herning Mejeribrugtes Gourmetpris 2013 for den biodynamiske hømælk, lavet på mælk fra køer der udelukkende spiser biodynamisk hø. Madkultur Den turbulente og særegne sønderjyske historie har i høj grad sat sit præg på det sønderjyske køkken, hvor det tyske køkken derfor har en tydelig indflydelse. Det sønderjyske køkken har sat sit mærkbare præg på den danske madkultur: sønderjysk spegepølse, sønderjysk rugbrød og ikke mindst det store sønderjyske kagebord med 7 slags bløde kager og 7 hårde. Det sønderjyske kaffebord blev udviklet i årene efter tabet af Sønderjylland i 1864, da der var forbud mod at drikke alkohol. I stedet mødtes man til kaffe, og for at gøre det lidt festligt kappedes man om at kreere spændende kager.

11 I sønderjylland har der altid været tradition for at bruge sæsonens råvarer i madlavningen. Suppe i foråret Om foråret, når alting spirede friskt og grønt, blev der lavet klar suppe med syv slags grønt og ikke mindst den særlige sønderjyske suramsuppe, der blev serveret både varm og kold og gerne sammen med pandekager. Planten, som har givet suppen navn, findes i mange ældre haver især på den sønderjyske østkyst og er en slags syre, der giver suppen en frisk, syrlig smag. At den blev anvendt som suppeurt, er helt unikt for det sønderjyske område. Sommer snysk Om sommerens stod egnsretten Snysk ofte på bordet. Retten laves nemlig af de første friske bønner, grønærter, gulerødder og kartofler og spises stadig den dag i dag i store dele af Sønderjylland. Bær, frugter og slagtning i efteråret Æbleskiver markerede høsten, og efteråret bar præg af bær og frugt og naturligvis den berømte sønderjyske grønlangkål, der hvert år blev set frem til med længsel. November var slagtermåned og kød og pølser til hele året blev sikret: Blodpølse, leverpølse, medisterpølse, rullepølse og spegepølse og selvfølgelig også andet slags pålæg som f.eks. leverpostej. Når slagtningen var overstået, var der i Sønderjylland tradition for, at man uddelte slagterpakker til familiens ældre slægtninge, tidligere medhjælpere og andre, som trængte til særlig hjælp. Det kunne f.eks. være et

12 stykke ribbensteg og lidt medisterpølse til julemaden samt flæsk og andre pølser. Julebagning og flæsk Efter slagtningen fulgte den store julebagning. F.eks. blev der på en stor gård i Sundeved bagt ca. 15 hvedebrød, en mejerispand pebernødder, 10 slags småkager, et par stenkrukker med æbleskiver, tærtebunde, pladekager, julekager, sandkager og meget mere. Selve julemaden varierede alt efter, hvor i Sønderjylland man boede, men de fleste steder stod menuen på ribbensteg og risengrød. Nytårsaften spistes der grønlangkål med flæsk, og sådan er det også i dag I dag foretrækker de fleste sønderjyder dog grønlangkålen med kålpølser, hamburgerryg eller røget skinke. Netværket Formand: Nelly Frees Riggelsen, Vadehavsprodukter Vadehavsguld er et kvalitetsmærke for produkter, som stammer fra området langs Vadehavet i Sønderjylland. Området er afgrænset af Ho Bugt, Hovedvej 11 og den dansk-tyske grænse og ligger i det der kaldes Nationalpark Vadehavet, som inkluderer øerne Rømø, Mandø og Fanø. Terroir Der vokser en del lyng i vadehavsområdet, så produktionen af lynghonning er betragtelig. Vadehavet er 600 km2 havbund som to gange i døgnet tørlægges, når havet trækker sig tilbage. Derved bliver alle bunddyrene og bundvegetationen tilgængelig for fuglene. Mellem 10 og 12 mio. trækfugle (ænder, snepper, edderfugle og andre vadefugle) passerer hvert år Vadehavet på deres vej fra Afrika mod det nordlige Skandinavien. Foruden de mange fugle er Vadehavet også yngleområde for mange fiskearter. Fra marts til juni fanges der en mængde hesterejer omkring Rømø. Salturt eller kveller er en sukkulent som kan tåle den høje saltholdighed, når tidevandet oversvømmer dens voksested. Denne plante som også findes ved Læsø har en særlig smag som indgår i nogle af de traditionelle retter i Vadehavsområdets restauranter, og på Mandø produceres Kvellersalt. De får, lam, stude, krondyr, kalkuner og andre dyr der lever og græsser på digerne og i forlandet til Vadehavet får græs med et højere indhold af salt end i resten af landet. Det er især annelgræs, der kun vokser på strandenge, som kan tåle det høje saltindhold der giver kødet den karakteristiske vadehavssmag.

13 EU har tildelt kød fra kvæg af racen Sortbroget Dansk Malkeko opdrættet ved Vadehavet en særlig beskyttelse. Det betyder, at kød fra Vadehavsstude, der har græsset ved Vadehavet på den jyske vestkyst, nu er en Beskyttet Geografisk Betegnelse (BGB). Forside Vadehavslam Vadehavsstude Opskrifter Baggrund Forhandlerlte Om os Kontakt os

14 Vadehavsstude er det fjerde danske produkt, som har fået EU's Beskyttet Geografisk Betegnelse. De tre andre er ostene Danablu og Esrom samt Lammefjordsgulerødder. Siden EU-ordningen blev indført i 1992 har mere end produkter fået en af betegnelserne BGB, BOB eller GTS, Garanti for Traditionel Specialitet. Arbejdet med at opnå BGB-mærket er udført af netværket Vadehav, Marsk og Mad er et samarbejde mellem landmænd, som ønsker at udbrede kendskabet til Vadehavsstude og lam. Processen har taget tre år. Vadehav, Marsk og Mad: Andreas Andreasen, tlf , Madkultur På Rømø er der fra gammel tid tradition for hvalfangst. Ikke fordi hvalerne kom til Rømø, men fordi fiskerne dér havde specialiseret sig i hvalfangst ved Grønland. Hvalernes kød og spæk indgik i den lokale madkultur. Sæler, som der er mange af ved Vadehavet, indgik også i menuen. I dag er f.eks. Rømø kendt for røget laks og måske især røget ost. I alle Vadehavets restauranter er lamme- og studekød fra de lokalt græssende dyr en vigtig ingrediens og også østers, krabber og fisk indgår.

15 Bakskuld kommer oprindeligt fra Fanø. Det er saltet og tørret ising, som undertiden også er røget. Produktet er udtryk for datidens måde at konservere på. Bakskuld spises rå til kaffepunch eller udvandes og steges på panden inden servering. Netværket Vadehavsprodukter har tidligere været med i SAD, men er ikke aktiv i øjeblikket. Kontakt: Ib Skærlund, Sydvestjyske Smagsoplevelser Østjysk Madkultur Østjylland er ikke nærmere defineret, men den oprindelige plan var, at det skulle række fra Århus i nord til Vejle, Skanderborg og Silkeborg. Imidlertid faldt Silkeborg udenfor, da Silkeborg kommune gik ind med støtte til fødevareproducenterne dér, og så kunne de ikke længere deltage i Østjysk Madkultur. Odder kommune lavede sin egen forening Smørblomsten og tilsvarende gik Juelsminde i gang med et lignende projekt, som førte til dannelsen af netværket Kulinariske Fristelser fra Kattegat til Gudenåen (se senere). Således er Østjysk Madkultur i dag primært en forening for råvareproducenter og forarbejdningsvirksomheder med base i den resterende del af Østjylland.. Terroir Østjysk Madkultur har ikke udnyttet terroir i udviklingen af produkter blandt medlemmerne, men udelukker ikke at det kan udnyttes i fremtiden. F.eks. bruges en del af medlemmernes kvæg til naturpleje langs Gudenåen, så det græs og de urter, der vokser dér får betydning for kødkvaliteten. Der produceres jordbær, kartofler og især æbler i området, der både sælges i gårdbutikker. De produkter der sælges detail sælges som dansk frugt, og altså ikke med anprisning af at de stammer fra Østjylland. Egnsretter og lokal madkultur Der er ikke mange restauranter med i Østjysk Madkultur, og tilsyneladende ikke nogen særlig madkultur fra området. Hidtil har der ikke været grobund for et samarbejde om udvikling af nye retter baseret på lokal madkultur indenfor Østjysk Madkultur.

16 Netværket Østjysk Madkultur blev for 6-7 år siden etableret som et projekt under Landboforeningen, hvor der i starten var konsulentmidler til at sætte gang i og administrere aktiviteterne. Begrebet Østjylland blev ikke nærmere defineret, men planen var, at det skulle række fra Århus i nord til Vejle, Skanderborg og Silkeborg. Formanden for Østjysk Madkultur er tydeligt irriteret over at der ikke samarbejdes bedre og føler det skyldes konsulentmidlerne, som fører til etablering af nye tiltag frem for at støtte op om det der allerede findes. Der afholdes markedsdage hvor flere producenter går sammen i hinandens gårdbutikker og bruger kokke til at arbejde med lokaltproducerede råvarer. Der kommer op til 1500 besøgende pr. gang og det er meget populært. Medlemmerne har ikke været på studierejser, men besøger dog hinanden og bruger netværket som erfagruppe. De har også arrangeret en del markeder sammen med forholdsvis stor tilslutning. Østjysk Madkultur har en velplejet hjemmeside med oplysninger om medlemmerne og det fælles værdigrundlag. Alt kød blandt medlemmerne er såkaldt velfærdskød og der er flere kødproducenter med okse, gris, geder, struds, kyllinger og får. Pt. er der kun 8 medlemmer i netværket. Formand: Vagn Nielsen, Tlf: Kulinariske fristelser fra Kattegat til Gudenåen Kulinariske fristelser er en forening, der dækker Hedensted Kommune fra Gudenåens udspring til Kattegats kyst omkranset af Vejle og Horsens fjorde. Foreningen har som overordnet formål, at understøtte lokale fødevareproducenter og sørge for udbredelsen af lokalt producerede fødevarer gennem Farmers Markeder i lokalområdet og ved at motivere til brugen af lokale fødevarer i områdets restauranter. Terroir Området mellem Horsens og Vejle fjorde giver unikke dyrkningsforhold som er særligt velegnet til kartofler, æbler, solbær og jordbær som i kraft af relativt lange lyse sommernætter, lav nattemperatur, men dog uden frost pga. nærheden til havet giver en langsom vækst, hvilket fremmer udviklingen af en intens smag. Hjarnø-kartofler er således et kendt produkt. Desuden er pærer og æbler fra snaptun og okse fra Jelling og hummer fra Kattegat en del af de lokale råvarer. Madkultur

17 Der er ingen særlig madkultur fra området. Netværket Foreningen blev stiftet i 2008 og dens primære formål er at åbne forbrugernes øjne for lokale kvalitetsfødevarer. Det er sket gennem en række markeder som f.eks. åben gedestald, hvor der naturligvis bliver sat fokus på dyrevelfærd og foderets og græsningsforholdenes betydning for råvarekvaliteten. Kirsten Jensen, Tlf Gourmet Vest Området dækkede tidligere Vestjylland, men efter etableringen af Foreningen Regional Madkultur Vestjylland har Gourmet Vest tabt pusten. Netværket Det er stort set kun formanden for Gourmet Vest, der holder fanen højt. Formand: Lisbeth Klode, tlf , Regional Madkultur Vestjylland Regional Madkultur Vestjylland ligger i den vestlige del af Region Midtjylland og dækker følgende kommuner Ringkøbing-Skjern, Lemvig, Struer, Holstebro, Skive og Herning. Produkterne omfatter alt fra vildt og honning, der jages eller indsamles i naturen til rapsolie og vin der dyrkes i regionen. Dertil kommer en lang og varieret række kødprodukter fra frilandsgrise, kødkvæg, bison, hjorte, lam og fjerkræ. Fisk og skaldyr fra Vesterhavet og Limfjorden udgør også en væsentlig del af de regionale råvarer, og der er flere meget aktive fiskerihavne i området, hvilket er meget tydeligt på restauranternes menuer. Terroir Vestjylland har store hedearealer, som heldigvis ikke er opdyrket. Der er en unik flora på hederne, selv om den i de senere år er blevet truet af ammoniaknedfald fra luften pga. de mange svinebrug i området. Hedens mange vilde dyr danner basis for jagt, som i en vis udstrækning giver råvarer til regionens restauranter.

18 Stort set i hele Vestjylland er der kort afstand til Vesterhavet og dermed adgang til friske fisk og skaldyr. Ved Vesterhavet er der flere fiskeauktioner, som i årevis har tiltrukket turister, som kan se hvordan friske fisk ser ud og handles. Restauranterne i området har også lettere adgang til friske fisk end de fleste andre steder i landet, og det har gavnlig indflydelse på kvaliteten af deres fiskeretter. Bortset fra at det er friske fisk, er der ikke noget særligt ved netop denne del af Nordsøen i forhold til fiskearternes sammensætning. I Limfjorden, som afgrænser Vestjylland mod nord, fiskes dog en betragtelig mængde skaldyr, hvilket har indflydelse på madkulturen, ligesom det er tilfældet for Regional Madkultur Thy-Mors der også grænser op til Limfjorden. Lyng Brombær Lam Æbler Fisk Taskekrabber Margrete Moore fra Regional Madkultur Vestjylland kommer oprindelig fra kystbyen Cromer i England, der er verdenskendt for sine krabber. I England, Irland Norge og Sverige er det

19 almindeligt at spise krabber, men ikke i Danmark, hvor krabberne i stedet eksporteres til Frankrig, Italien, Kina og Spanien. Det vil Margrete Moore nu ændre på og har derfor startet firmaet Fish & Moore. Krabbekød sidder pansret bag skjold og ben, og man skal knække og pille sig igennem skaldyrene på samme måde, som når man spiser hummer. Både det hvide kød, som kendes fra klosakse, og det cremede og intenst smagende brune kød spises. Taskekrabber smager mindst lige så godt som hummer og så er det både billigere og mere bæredygtigt at fiske dem. Danmarks hidtil eneste krabbefisker, Jesper Jensen fra Thorsminde, fanger krabberne på bunden af havet få timers sejlads fra kysten. Jesper Jensen har 2400 tejner, der er en slags bure, ude på havbunden til taskekrabberne. I 2006 deltog han sammen med biologer i en undersøgelser af krabbefiskeri i Danmark. Traditionelt har krabber været anset for en irriterende bifangst, der bider og ødelægger fiskernes garn, og fordi danskerne alene er interesserede i kløerne eller klosaksene, er det sket, at fiskerne har brækket kløerne af krabberne og smidt de døende dyr tilbage i havet. Det anses ikke bare for uetisk, det er også spild af godt skaldyrskød, der kan være grundlag for fiskeri. Konklusionen på undersøgelsen blev, at krabbefiskeri havde potentiale til at blive større i Danmark, og der findes rigeligt med taskekrabber i Nordsøen, Kattegat og Skagerrak. Jesper Jensen solgte sin kutter, som han hidtil havde fisket torsk og tunge fra, og købte en ny og mindre, der ligner de kuttere, engelske fiskere bruger til krabbefiskeri. Krabberne er med Jesper Jensens ord så tæt på at være økologiske skaldyr, som man kan komme. Der er ingen bifangst, de lokkes til med torskehoveder, og der kommer kun krabber ind i burene. Hummer lokkes også ind i tejner, men vil man fange hummer, skal lokkemaden være fede fisk som sild og makrel.»jeg satsede hele butikken og holdt ved, selv om jeg nok er blevet erklæret sindssyg mange gange,«siger Jesper Jensen, der højst fik et par kroner kiloet for krabberne i I dag er prisen mangedoblet, fordi det er lykkedes at stable et nichesalg på benene blandt andet til gourmetrestauranter og kinesiske restauranter i Danmark.

20 Margrete Moore tilbereder krabberne og sælger dem til detailhandlen eller Om sommeren driver hun desuden Restaurant Sommerfisk der ligger i Fjand, hvor krabber naturligvis er det væsentligste på menuen. Madkultur Regional Madkultur Vestjylland viderefører og videreudvikle de lokale traditioner for at leve i pagt med jorden og årstidernes gang. Der arbejdes med lokale opskrifter på taskekrabber, kyllingeboller, knækbrød og mælkebøttesalat, og der er udgivet en vestjysk kogebog: "Vestjyske Livretter - en samtalekogebog" baseret på otte forskellige spisesteder i Vestjylland, der laver de kendtes vestjyske livretter. Bogen er udgivet af Madlandet i vest. I Struer afholdes sansefestival, som er opdelt i forskellige områder som f.eks. Vestjyske Dråber, Havet, Frugt og Grønt, Spisebrættet og Samtalekøkkenet. Festivalen har karakter af en smage-workshop og tager udgangspunkt i de vestjyske råvarer.

21 Netværket Regional Madkultur Vestjylland blev etableret i 2005 på inspiration fra Regional Madkultur Bornholm. De senere år har der været midler til drift af sekretariat gennem projektet Madlandet i Vest, der udløber i For at øge råvaretilgængeligheden arbejder foreningen med at lave forpligtende aftaler mellem de virksomheder, der producerer de lokale råvarer og de restauranter og forarbejdningsvirksomheder, som aftager dem. Foreningen synes fødevarekontrollen har fokus på det forkerte og burde sætte det kulinariske i højsædet i større udstrækning end nu. Formanden kan ikke forstå, at der kan være så stor forskel på forvaltningen af reglerne i Frankrig og Danmark, når man burde arbejde indenfor samme europæiske regelsæt. Foreningen vil gerne arbejde mere med storytelling og inspiration gennem studieture. Et væsentligt behov er at lære om prissætning, så man får tilstrækkeligt meget eller rettere så meget som muligt for sine produkter. Tvis Honning kan tydeligt sætte ord - og tal - på sit udbytte af at være medlem af Regional Madkultur Vestjylland. For nogle år tilbage solgte Tvis Honning en del honning til grossister, og her er priserne ikke altid lige gode. Siden optagelsen i foreningen har det ikke være nødvendigt for Martin Mose at sælge til grossister. Gennem Regional Madkultur Vestjyllands brochure finder nye kunder vej til hans virksomhed, så hans avance er fordoblet.

22 Formand: Bent Gråkjær, tlf / Foreningen Regional Madkultur Vestjylland er hidtil blevet administreret af Navigators tlf Fra 1. juli 2014 skal foreningen dog selv stå for administrationen. Smagen af Nordjylland Smagen af Nordjylland dækker det nordlige Jylland inkl. Læsø. Limfjorden er ikke, som man ellers skulle forvente, den sydlige grænse for området, da også virksomheder i Struer og Hobro er med i netværket. Flere af dem opfatter sig selv som Thyboer eller fra Himmerland snarere end en del af Nordjylland. Som i flere andre fødevarenetværk er grænserne altså ret flydende. Terroir Læsø Fra gammel tid er der blevet produceret sydesalt på Læsø ved lede det saltholdige kattegatvand ind i store kar og opvarme dem, for at fordampe vandet, så det særligt porøse jomfrusalt med de pyramideformede krystaller og den karakteristiske kattegatsmag blev tilbage. Faktisk var saltsydning hovederhvervet på Læsø fra 1100 til 1500, så var alt træet brugt og man kunne derfor ikke syde mere. Først indenfor de senere årtier er saltsydningen blevet genoptaget, og der leveres nu salt til skyhøje priser til gourmetrestauranter i hele verden. Læsø er også kendt for sine jomfruhummere, der lever på blød sandbund i det nordlige Kattegat, Skagerak og Nordsøen. Højsæsonen for jomfruhummere er august til september. Faktisk er Læsø Europas største eksportør af jomfruhummere til især Italien og Spanien. På Læsø lever 300 familier af Nordeuropas oprindelige brune bi som er tilpasset Læsøs vegetation og klima. Den brune bi er truet af sygdomme som spredes fra de almindelige bier, men der arbejdes på at sikre bestanden ved at fragte nogle af dem til Sydgrønland og håbe de kan overleve dér uden påvirkning fra de almindelige honningbier. Rønnerne syd for Læsø vokser i areal hvert eneste år. Det skyldes at Læsø ligger nord for den såkaldte 0-linie som går på skrå igennem Danmark fra det nordvestlige Jylland til Bornholm. Nord for denne linie sker der landhævning, mens der syd for sker en sænkning. Ved Rønnerne vokser bl.a. kveller eller salturt, som også blev omtalt i Vadehavet. Vildmoserne

23 Kartofler fra Lille Vildmose (nord for Limfjorden) og Store Vildmose (syd for Limfjorden), som i øvrigt har ret forskellige naturtyper. Limfjorden og Kattegat Der fanges mange muslinger og andre skaldyr fra Limfjorden. Sorthummer eller europæisk hummer er blåsort til grønlig og vokser på stenrev og stenbund helt op til 2 m dybde. Den vokser relativt langsomt i de danske farvande, hvilket giver den sin karakteristiske smag sammenlignet med hurtigerevoksende hummer andre steder. Sorthummer lever ved Anholt, Sjællands Odde, den vestlige del af Limfjorden samt Thyborøn og Hanstholm, så den lever altså ikke udelukkende i vandet omkring Nordjylland. Heder og skov Harer, fasaner, rådyr, krondyr og andet vildt fra Rold Skov og de store markområder, hvor der i randzonerne gror blåbær, slåen, kvæder. Tranebær har Danmark som deres nordlige dyrkningsgrænse og er sjældne i Danmark, men vokser på heden omring Skagen i Nordjylland. Smagen af Nordjylland ikke arbejdet målrettet med terroir. For 2 år siden blev der godt nok lavet en rapport Forundersøgelse om oprindelse som vækstfaktor i Nordjylland, men den er lavet for at vurdere, om terroir kan danne udgangspunkt for vækst i erhvervet og altså ikke noget virksomhederne har brugt i deres udvikling. Konklusionen på rapporten var, at terroir med fordel kan udnyttes til udvikling og markedsføring af produkter, som kan være med til at skabe vækst i regionens fødevareerhverv. BGB Der er især arbejdet med de anerkendte BOB og BGB- begreber og der er igangværende dialog med kartoffelavlere i Store og Lille Vildmose og østers fra Limfjorden. Der er indgivet en ansøgning om BGB for en kartoffelavler i Store Vildmose, men den fik afslag, vist nok med begrundelsen at det ville hæmme afsætningen af kartofler fra Lille Vildmose. Der arbejdes dog videre med kartoffelavlerne i de to vildmoser og på at vurdere om BGB-mærkning (som koster en del penge) vil være gavnlig. A-doc Smagen af Nordjylland vil også gerne arbejde videre med autenticitetsdokumentation (A-doc et projekt under SAD) af kartofler fra vildmoserne for at finde ud af sammenhængen mellem dyrkningsforholdene og de færdige kartoffelprodukter, såvel som den særlige smag der er i Vesterhavsost, som er fremstillet på mælk fra køer omkring Lemvig og efterfølgende lagret i et lager i Bovbjerg helt tæt på Vesterhavet. Madkultur

24 På spørgsmålet om der findes egnsretter eller andre fødevarer, som kan knyttes til en nordjysk madkultur meldte Flemming Pedersen pas. Han udelukker ikke at det kan være tilfældet, men det skulle ikke være noget som nogen af medlemmerne udnytter. Han nævnte Fyn som et eksempel, hvor radiser og rygeost var oplagte produkter, men kunne ikke nævne noget lignende for Nordjylland. Dog er Thisted Museum meget aktiv på området, og har et samarbejde med bl.a. Thise Mejeri om genopdagelse af en ost baseret på gamle lokale osteopskrifter og lokal mælk fra Thy, så det stedbundne kommer i fokus. I Vendsyssel spises et produkt, der minder om bakskuld fra Vadehavet. Det hedder tørret jyde eller ræset flynder og er ikke udelukkende baseret på ising, men alle fladfisk kan anvendes. Tørret jyde spises som bakskuld enten rå til f.eks. kaffepunch eller udvandet og pandestegt. Netværket Medlemmerne af Smagen af Nordjylland er kommet ind i netværket, da der i perioden fandtes et projekt som hed Spis Nord, hvor der var tilknyttet konsulenter til at drive processen. Der er ikke på noget tidspunkt opkrævet kontingent blandt medlemmerne, som blot har skullet oplyse deres mailadresser for at være med. Der er dog betalende medlemmer, der betaler fra den gang der fandtes en forening som hed Rådet for Agroindustri, hvis opgave var at udvikle nye maskiner sammen med landmændene og lave patentansøgninger på disse maskiner. Landboforeningerne i Nordjylland har generelt succes med at danne erfagrupper, hvor landmænd mødes og udveksler ideer arrangerer markvandringer eller lærer nyt om dyrkningspraksis, men når emnerne handler om markedsføring, afsætning og nye trends falder tilslutningen. I dag administreres Smagen af Nordjylland af Agrinord, der overtog opgaven, da Spis Nord lukkede. COWI havde lavet en rapport på bestilling af marmeladeproducenten Fynbo som konkluderede, at vækst ikke kommer fra de små fødevareproducenter, men kun fra de mellemstore, og så blev Spis Nord-projektet ikke forlænget. Smag Nordjylland støttes nu af to landboforeninger: NF+ og Agrinord. Afdelingslederen i Agrinord Miljø er daglig sekretær for foreningen. Flemming Pedersen vil gerne citeres for at medlemmerne er meget svære at få i tale og i hvert fald kun dukker op, hvis de får middag eller penge for det. Der har ikke været arrangeret studieture eller lignende og han har trukket sig ud af markedet Nordkraft som ellers tidligere har haft mange besøgende. Årsagen er manglende opbakning og utilfredshed blandt medlemmerne omkring arrangementet. Der har ikke været opbakning til fælles markedsføringstiltag eller lignende for at brande produkter og virksomheder. Dog fungerer hjemmesiden fint som guide til at finde medlemsvirksomhederne, så et vist grundlag for samarbejde er i hvert fald til stede.

25 Flemming Pedersen vil i den kommende tid arbejde for at få virksomhedernes produkter ind i f.eks. COOP og tilbyde at hjælpe med skiltning o.l. for et mindre beløb. Han har også foreslået at arbejde sammen med L&F s FoodContest omkring afholdelse af en kokkekonkurrence på råvarer fra Nordjylland, da han synes det store hype omkring kokke også skal komme de lokale råvarer til gode. Desuden vil han arbejde videre med terroir og gerne udnytte A-doc i den sammenhæng. Som opfølgning på rapporten omkring terroir er Flemming Pedersen sammen med andre institutioner bl.a. Nordjyske Fødevarenetværk (se senere) ved at færdiggøre en rapport om bæredygtighed som vækstfaktor i Nordjylland. Nordjyske Fødevarenetværk Nordjyske Fødevarenetværk er skabt for 7-8 år siden mhp. udvikling af et tværgående sporbarhedssystem som kaldes foodtag. (www.foodtag.dk) Foodtag er et oplysningsredskab til forbrugerne. Via foodtag.dk kan man følge fødevarernes vej fra producent over forarbejdning til forbruger. Gennem foodtagging (fødevaresporing) dokumenteres produkternes rejse i detaljer igennem hele processen, fra hver enkelt sending råvarer til det færdige produkt i butikkerne. Vha. en kode på emballagen fortæller hvor råvarerne kommer fra og hvem der har produceret dem såvel som forarbejdningsvirksomhedens politikker på miljø og arbejdsmiljøområdet, nu hvor socialøkonomi og CSR er kommet på dagsordenen. Der er også udviklet en foodtags app hvor man via QR-koden på produktets emballage kan finde opskrifter med komplet indkøbsliste i lokalområdet. Desuden oplyser app en fra hvilken producent varen kommer, hvornår kødet hakket, hvilken kvægrace er der tale om, hvornår mælken er tappet, kvalitet, ingredienser og meget mere. Oplysningerne kommer direkte fra virksomhedernes egne produktionssystemer.

26 Systemet er udviklet i samarbejde med landmænd, små og mellemstore fødevareproducenter såvel som visse fødevareindustrier fortrinsvis i Nordjylland, eftersom det især er Region Nordjylland, der har betalt for aktiviteten. Supermarkeder og andre detailhandlere har kun perifært været involverede i udviklingen. Foodtag er nu færdigudviklet og er gået fra udviklingsfasen til at det skal udbredes. Derfor er Nordjyske Fødevarenetværk blevet til en erhvervsdrivende fond, hvis primære formål er at udbrede kendskabet til foodtag. En række producenter har allerede forsynet udvalgte produkter med foodtag. Man kan spore produkterne dels via app, dels via foodtag ID-nummeret på produktet. F.eks. Himmerlandsmælk fra Thise Mejeri, Okse Cuvette fra Himmerlandskød, sild i øko-lage fra Kattegat Seafoods m.fl. Kontaktperson: Jens Uggerhøj Nordjysk Fødevare Netværk, Messevej 1A, 9600 Aars Udvikler af foodtag.dk (som dog ikke længere arbejder med det): Hardy Jensen Regional Madkultur Thy-Mors

27 Nationalpark i Thy har skabt grobund for en øget fokusering på den særlige natur og dens råvarer. Regional Madkultur Thy-Mors er en forening for virksomheder, institutioner og enkeltmedlemmer, der vil støtte og arbejde aktivt for at fremme produktionen, forarbejdningen og salget af kvalitetsfødevarer, som er dyrket i Thy eller på Mors. Terroir Nationalpark Thy. Porse i Porse Guld fra Thisted Bryghus, hvor de ansatte i samlet flok går i heden for at plukke porse til årets produktion. Hyben Mors. Skaldyrshovedstaden i Danmark. Skaldyr. Skaldyrcentret i Nykøbing Mors. Østers og muslingefestival i oktober. Tang omkring akvakultur og tanghøst langs strandene. Nationalpark Thy er på mange måder et spisekammer. Her kan man, under overholdelse af de regler og forskrifter der gælder for færdsel og brug af nationalparken, finde og anvende en række planter, bær, svampe m.m. Blandt nationalparkens tilgængelige råvarer regnes også i denne sammenhæng vildt, fisk, honning og de husdyr der plejer arealer i nationalparken. Thisted Museum har udgivet Naturmad i Nationalpark Thy, der viser hvordan råvarerne ser ud og hvor de findes. Desuden indeholder bogen opskrifter som retter sig mod naturelskere, der kan tilberede de spændende retter med fisk og havtorn, blåbær, tranebær og gås og naturligvis svampe. Maden kan man lave over bål på de mange bålpladser, som findes rundt omkring i Nationalparken. Madkultur Tarfisk og Vækkelseskage er en ny kulturhistorisk kogebog fra Thy. Den er skrevet af Mie Buus fra Thisted Museum, som netop har fået et hædersdiplom fra Det Danske Gastronomiske Akademi for bogen, der er baseret på opskrifter fra husmødre, fiskere og kogekoner i Thy, og fortæller historien om madtraditioner i Thy gennem de sidste 200 år. De ældste opskrifter er fra 1832 og de nyeste opskrifter er fremkommet gennem arrangementerne Smag på Thy som hvert år afholdes på Stenbjerg Kro, hvor kreative kokke har skabt en række nye opskrifter. Indsamling af stof til bogen startede tilbage i 2004 i forbindelse med forprojektet til Nationalpark Thy. Her gennemførtes flere kulturhistoriske undersøgelser over en årrække med fokus på udnyttelsen af klithedens ressourcer gennem aktiviteter som fårehold, jagt, bærindsamling m.m.

28 Bogen fortæller historien om madens vej fra tilvejebringelse af råvarerne, deres opbevaring og forarbejdning for til slut at komme med gode forslag til middagsmaden. De gamle opskrifter er gengivet ordret, og de nye opskrifter giver moderne mad med rod i traditionelle råvarer og inspiration fra Ny Nordisk Køkken. Stenbjerg Kro var en Kgl. privilegeret kro med et meget traditionelt menukort, men da man besluttede at udlægge det store område i Thy, som ligger ud mod Vesterhavet som Nationalpark, valgte kroejeren at udvikle nye retter baseret på råvarer fra netop Nationalpark Thy. Det startede med platter på lokale råvarer, som kunderne var meget begejstrede for. Efterhånden er menukortet fuldstændig ændret og det udvikler sig hele tiden. F.eks. benyttes ikke længere citroner til fiskeretterne, de vokser jo ikke i området, så fisken serveres med rabarber. Wienerscnitzel og engelske bøffer laves på galloway fra Nationalparken, og når der kommer flere høns, grise, kalkuner og andre dyr fra de landmænd, som lægger deres jord ind under Nationalpark Thy, vil de også indgå blandt råvarerne. Regional Madkultur Thy-Mors på Rådhuspladsen maj 2014 stod Foreningen Regional Madkultur Thy-Mors på Rådhuspladsen i København og solgte produkter og fortalte om fødevarer fra området. Der var meget stor interesse for deres varer og de mange deltagere fra Thy-Mors lærte hinanden meget bedre at kende gennem dette fremstød i Hovedstaden. Der blev bl.a. gennemført kokkekonkurrence på råvarer fra Thy-Mors sammen med 3 kendiskokke. Én af vinderretterne var lammekrone lavet på de thy-lam der græsser i nationalparken. Arrangementet bød også på musik fra ThyRock, hyldesttale fra Handelsministeren og det hele blev dækket af de landsdækkende medier som sammen med de mange besøgende spiste tarteletter med i alt mere 2 ton fyld.. Mors er skaldyrshovedstaden i Danmark Det er en festdag på Mors, når den første kutter i oktober lægger til havnen og man kan smage sæsonens første østers og muslinger. Limfjordsøsters er nogle af de bedste i verden og østers- og muslingepræmieren fejres årligt med deltagelse af gourmetkokke fra hele landet. Lokale lækkerier - spiseaftner for medlemmerne Foreningen Regional Madkultur Thy-Mors arrangerer hyppige spiseaftener, som de kalder Lokale lækkerier. De er med til at fremme innovationen blandt foreningens medlemmer og udbrede kendskabet til den lokale madkultur. Foreningen har i øvrigt en velfungerende hjemmeside via det europæiske netværks hjemmeside Desuden lægger deres sekretær hyppigt informationer ud på deres facebook-side, hvilket virker godt.

29 Formand: Michael Thinggaard, , Sekretær: Jeanette Lund, , Molbordet Endnu ingen kontakt.. Samsø Fødevareproducenterne på Samsø har ikke dannet et netværk som er med i SAD, men Samsø er alligevel så kendt for sine kartofler at de skal nævnes her. Terroir Kartoflerne på Samsø kommer tidligere end noget andet sted i Danmark, fordi Samsø er det sted i Danmark, der tidligst er uden nattefrost, som kartoffelplanterne ikke tåler. Det har skabt et marked for disse små friske kartofler, som sælges til høje priser ikke bare til restauranter med også til detailhandlen i hele Danmark. Madkultur Fra Columbus opdagede Amerika og hans efterfølgere fandt kartoflen i Peru og bragte den til Europa, har kartofler til midten af 1900-tallet været den vigtigste kulhydratkilde i de europæiske køkkener. Hvis kartoffelhøsten slog fejl blev der hungersnød. Nutidens konflikt mellem Irland og England kan føres tilbage til kartoffelpesten i 1800-tallet. Trods lille høst skulle irerne aflevere kartofler til England, selv om irerne døde af sult. Mange irere emigrede til Amerika i den periode. De seneste 50 år er forbruget af kartofler faldet markant i takt med, at der spises mere ris, majs og især pasta. Kartoflen er blevet opfattet som en kedelig grøntsag, og det skyldes jo nok, at dem der er på markedet, ofte er et halvt år gamle og melede. En øget fokus på at udnytte friske kartofler, der har en meget delikat smag og et højt indhold af vitaminer, vil sikkert kunne ændre på det. Der er også potentiale for at udvikle en virksomhed der producerer kartoffelsupper på Samsøkartofler kogt på lokalt vand med f.eks. Læsø Sydesalt. Der bør kunne arbejdes med terroir i den forbindelse. Kartofler findes i mange sorter og jordbunden og klimaet har stor betydning for smagen og kartoflernes anvendelsesmuligheder. På markederne i Peru, hvor kartoflen stammer fra, kan man ofte købe mere end 40 forskellige slags kartofler i mange størrelser og kulører, som er særligt velegnede til forskellige retter.

30 Kartoffelvand er i øvrigt en fremragende smagsforstærker. En kundskab som blev udnyttet i det traditionelle danske køkken uden at man dog kunne forklare effekten, der skyldes at kartoffelvand aktiverer de smagsløg som reagerer på umami. Netværket Der er som sagt ikke et netværk på Samsø som er medlem af SAD, men kartoffelavlerne har for mange år siden slået sig sammen i en producentforening og de seneste 10 år har man fået sat høst, pakning og salg i system inspireret af udviklingen i England, hvor forbruget af friske lokale små kartofler i bakker og bagekartofler igennem flere år har været stigende. Da samsingerne begyndte på det samme, gav det pote og omsætningen er steget mere end 400 % på 10 år. Erfaringerne fra Samsø, hvor avlerne går sammen og investerer i pakkeudstyr og fælles markedsføring og salgskanal kan med fordel spredes til andre regioner i Danmark. Kontakt: Hans Jørgen Buur, Samsø Grønt A/S, Industrivej 10, 8305 Samsø, tlf Smagen af Fyn Foreningen Smagen af Fyn består af råvareproducenter på Fyn og øerne og de fortrinsvis små og mellemstore fødevarevirksomheder og restauranter som forarbejder fynske råvarer. Forhandlere af disse produkter kan også være medlemmer. Terroir

Smag, servér og oplev. Vadehavsguld

Smag, servér og oplev. Vadehavsguld Smag, servér og oplev Vadehavsguld garanterer et kvalitetsprodukt med en høj grad af autenticitet, sporbarhed og troværdighed. Alle produkter, der har opnået Vadehavsguld, opfylder en række kriterier der

Læs mere

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager Frugt og grønsager tema Frugt og grønsager Indhold Intro Frugt- og grøntbrikker Tænk og tegn dit kvarter Frugtsalat Hør om og smag på asparges Kongegrøntbold Quiz Over eller under jorden Intro Der findes

Læs mere

Nordjysk når det er bedst! En rejse gennem Nordjylland med Ole Christensen

Nordjysk når det er bedst! En rejse gennem Nordjylland med Ole Christensen Nordjysk når det er bedst! En rejse gennem Nordjylland med Ole Christensen Nordjysk når det er bedst! En rejse gennem Nordjylland med Ole Christensen 1 Mine bedsteforældre på både min mors og fars side

Læs mere

Lokal fødevareforsyning. Ideen med Madfællesskabet

Lokal fødevareforsyning. Ideen med Madfællesskabet Lokal fødevareforsyning Ideen med Madfællesskabet Win-Win-Win: De regionale fødevareproducenter får ny mulighed for afsætning og erhvervsudviklingsmuligheder. Mere sund landbrugsdrift. København får sikker

Læs mere

Kort og godt. Madindeks 2016: Hvor kommer danskernes mad fra? Madindeks er Madkulturens årlige undersøgelse af danskernes mad- og måltidsvaner.

Kort og godt. Madindeks 2016: Hvor kommer danskernes mad fra? Madindeks er Madkulturens årlige undersøgelse af danskernes mad- og måltidsvaner. Kort og godt Madindeks 2016: Hvor kommer danskernes mad fra? Madindeks er Madkulturens årlige undersøgelse af danskernes mad- og måltidsvaner. Madindeks 2016 Hvor kommer danskernes mad fra? For tredje

Læs mere

Lokale produkter og fødevarer

Lokale produkter og fødevarer Lokale produkter og fødevarer Møn Biosfæreområdets værktøjskasse MØN BIOSFÆREOMRÅDE VÆRKTØJ MADE ON MØN 1 Introduktion Denne artikel hjælper dig med at få mest muligt ud af de mangfoldige lokale produkter

Læs mere

Fadebursloven Nyborg, april 2013

Fadebursloven Nyborg, april 2013 Fadebursloven Nyborg, april 2013 Kongens Fadebur Kongens Fadebur er et fødevarenetværk etableret af Nyborg Slot for fødevareproducenter, specialiserede fødevareforhandlere og restauranter på Fyn. Mission:

Læs mere

fdb.dk Manus til FDB-værten V. kursus i Ny Nordisk Hverdagsmad, efterår 2011

fdb.dk Manus til FDB-værten V. kursus i Ny Nordisk Hverdagsmad, efterår 2011 Manus til FDB-værten V. kursus i Ny Nordisk Hverdagsmad, efterår 2011 Kære FDB vært, Du har modtaget 2 plakater, som du bruger, når du præsentere tema Ny Nordisk Hverdagsmad for kursisterne! Plakat nr.

Læs mere

Korte Nyheder. Bickel-Stumpf - Glæde i Gastronomien

Korte Nyheder. Bickel-Stumpf - Glæde i Gastronomien Bickel-Stumpf - Glæde i Gastronomien Vinum Bonum har fået Christian Aarø Mortensen, restauratør og to gange dansk og en gang nordisk sommelier mester, til at vurdere nogle af Weingut Bickel-Stumps vine.

Læs mere

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen.

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen. Steensgaard rundt Mød vores lokale guide Regnormen Steno der har boet på Steensgaard hele sit liv, og som vil tage dig og dine voksne med på en spændende rejse fra hans jord til vores bord. Derfor er hele

Læs mere

ØKOLOGISK. OG BÆREDYGTIG Den direkte vej til det økologiske køkken L I. Frugt Karl øko folder NY.indd 1

ØKOLOGISK. OG BÆREDYGTIG Den direkte vej til det økologiske køkken L I. Frugt Karl øko folder NY.indd 1 ØKOLOGISK OG BÆREDYGTIG Den direkte vej til det økologiske køkken Frugt Karl øko folder NY.indd 1 T AR FRU G L I OLOG K Ø K 17/02/15 10.33 ØKOLOGI fra sværmeri til sund fornuft De første mange årtier var

Læs mere

Fem fælles MÅLSÆTNINGER BORNHOLM. 1:..tilbyder DK s bedste fødevaremiljø. 2:..producerer DK s bedste fødevarefortælling

Fem fælles MÅLSÆTNINGER BORNHOLM. 1:..tilbyder DK s bedste fødevaremiljø. 2:..producerer DK s bedste fødevarefortælling Fem fælles MÅLSÆTNINGER BORNHOLM 1:..tilbyder DK s bedste fødevaremiljø 2:..producerer DK s bedste fødevarefortælling 3:..vælger den lokale råvare & produktion 4:..fremtidssikrer gennem mangfoldighed 5:..søger

Læs mere

Nyhedsbrev Nr.20/ MAJ 2013. 1913-2013

Nyhedsbrev Nr.20/ MAJ 2013. 1913-2013 Nyhedsbrev Nr.20/ MAJ 2013. 1913-2013 hundrede ÅRs ostetradition Knuthenlund Gods, Knuthenlundvej 7B, 4952 Stokkemarke, Tlf 54 71 13 80 www.knuthenlund.dk / info@knuthenlund.dk Besøg vores gårdmejeri,

Læs mere

bedste tilverdens Leverandør

bedste tilverdens Leverandør tilverdens bedste Leverandør Vi har smag for gode oste Hos HKI OST står vi til rådighed stort set døgnet rundt, når det handler om ost; vi kører Europa tyndt for at få ostene hjem til rette tid, og bringer

Læs mere

Landslagteren. Vorupør Slagter www.vorupor-slagter.dk 97 93 80 01

Landslagteren. Vorupør Slagter www.vorupor-slagter.dk 97 93 80 01 Landslagteren 62 61 06 30 www.vorupor-slagter.dk 97 93 80 01 Smørrebrød Håndmadder... Pr. stk. kr. 22,00 Smørrebrød... Pr. stk. kr. 28,00 Pålægskagemand nok til 12 personer....pr. stk. kr. 495,00 Pålægskagemand

Læs mere

Forretter fra Hede, Skov & Hav

Forretter fra Hede, Skov & Hav Forretter fra Hede, Skov & Hav [10] Rimmet kuller m/ rødbedetatar, friskost & ristet rugbrød 98,- [11] Ristet ramsløgsbrød m/ ramsløgsolie & revet Thybo-ost 48,- [13] Dagens suppe - spørg betjening m/

Læs mere

Junior Burger 48,- med grillet tyndskåret oksefilet, salat og frugtspyd. Dertil pommes frites og mayonnaise.

Junior Burger 48,- med grillet tyndskåret oksefilet, salat og frugtspyd. Dertil pommes frites og mayonnaise. Børne menu Kyllingespyd 48,- med kyllingestykker & chicken nuggets. Dertil pommes frites, remoulade, ketchup og rodfrugt skjolde. Fiskefilet 48,- Pandestegt fiskefilet med pommes frites og frugtspyd. Dertil

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Eva Søndergaard AgroTech SMAG PÅ LANDSKABET

Eva Søndergaard AgroTech SMAG PÅ LANDSKABET Eva Søndergaard AgroTech SMAG PÅ LANDSKABET BAGGRUND - TO PRODUKTER FORMÅLET MED PROJEKTET At udvikle et koncept for naturpleje og afsætning af kød produceret på naturarealer Hovedbudskaber: Landmanden

Læs mere

Østjyllands Spisekammer

Østjyllands Spisekammer Østjyllands Spisekammer Udviklingsdelen Et projekt under fødevareindsatsen i Grøn Vækst-programmet 1 1. Titel Projektets titel er Østjyllands Spisekammer udvikling 2. Hvilke nye og forbedrede produkter,

Læs mere

TaŸa på da k. Kamma Krølstrup. forlaget vandkunsten

TaŸa på da k. Kamma Krølstrup. forlaget vandkunsten TaŸa på da k Kamma Krølstrup 2 3 forlaget vandkunsten V Forord Alle har efterhånden stiftet bekendtskab med sushi fra Japan, tapas fra Spanien, mezze fra Tyrkiet og antipasto fra Italien. De små retter

Læs mere

FROKOST. Godsejer burger. Vin. Fadøl. Landmad fristelser

FROKOST. Godsejer burger. Vin. Fadøl. Landmad fristelser Godsejer burger Herrens - med oksekød 180g bøf lavet på oksekød fra Himmerland, hjemmerørt mayonnaise, syltede rødløg, agurkesalat, årstidens grønt, smeltet ost og sprød bacon Vin Husets rødvin pr. glas:

Læs mere

27-01-2015 Randi Friis Hansen Gustaf Bock ØKOLOGISK VÆRDITILVÆKST FRA SET FRA GÅRDSPLADSEN

27-01-2015 Randi Friis Hansen Gustaf Bock ØKOLOGISK VÆRDITILVÆKST FRA SET FRA GÅRDSPLADSEN 27-01-2015 Randi Friis Hansen Gustaf Bock ØKOLOGISK VÆRDITILVÆKST FRA SET FRA GÅRDSPLADSEN DAGENS INDHOLD Værditilvækst med udgangspunkt i GÅRDSPLADSEN 1. Intro til os - hvad kan vi gøre for jer!! 2. Markedet

Læs mere

Aktivitetsprogram DJURSLANDS TELTET

Aktivitetsprogram DJURSLANDS TELTET Aktivitetsprogram DJURSLANDS TELTET Fredag den 2. september kl. 13.00-19.00 Spis dit ukrudt Den djurslandske forfatter Anemette Olesen gæster køkkenet og tilbyder gæsterne smagsprøver på retter fra hendes

Læs mere

3 KONCEPTER ØGET AFSÆTNING I SMÅ OG MELLEMSTORE FØDEVAREVIRKSOMHEDER

3 KONCEPTER ØGET AFSÆTNING I SMÅ OG MELLEMSTORE FØDEVAREVIRKSOMHEDER 3 KONCEPTER ØGET AFSÆTNING I SMÅ OG MELLEMSTORE FØDEVAREVIRKSOMHEDER Med økonomisk opbakning fra EU s Regionalfond og Region Sjælland har CAPNOVA, Aarhus Universitet og Aalborg Universitet taget temperaturen

Læs mere

Fortæl verden om JERES fejring af STORE SMAGEDAG Pressekit

Fortæl verden om JERES fejring af STORE SMAGEDAG Pressekit Fortæl verden om JERES fejring af STORE SMAGEDAG Pressekit 1 PRESSETIPS Jeres køkken skal da i pressen! Lækker veltillavet mad, glade inspirerede medarbejdere og tilfredse mætte kunder er værd at fortælle

Læs mere

Velkommen. Charlotte Frandsen og Morten Birkerod

Velkommen. Charlotte Frandsen og Morten Birkerod Velkommen Der kan være mange gode grunde til, at du besøger Tornøes Hotel og dejlige Kerteminde. Du kan være på udkig efter oplevelser. Være deltager i et interessant møde med kolleger eller kunder. Være

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

Kampen om madvanerne. Undersøgelse af Ny Nordisk Hverdagsmad lærervejledning

Kampen om madvanerne. Undersøgelse af Ny Nordisk Hverdagsmad lærervejledning Kampen om madvanerne Undersøgelse af Ny Nordisk Hverdagsmad lærervejledning Formålet: med dette materiale er at give eleverne indsigt i Ny Nordisk Hverdagsmad. Mål: Eleverne har til opgave at finde ud

Læs mere

Videns seminar om fødevarerne i Greater Copenhagen

Videns seminar om fødevarerne i Greater Copenhagen Videns seminar om fødevarerne i Greater Copenhagen Oplæg den 14.oktober Mette Gammicchia, Landbrug & Fødevarer Billede: To af vinderne af de økologiske køkkenroser var fra København, en fra Thisted og

Læs mere

291005_Brochure.indd 1 08/01/10 10:24:07

291005_Brochure.indd 1 08/01/10 10:24:07 291005_Brochure.indd 1 08/01/10 10:24:07 291005_Brochure.indd 2 08/01/10 10:24:08 VI SKABER RAMMERNE 291005_Brochure.indd 3 08/01/10 10:24:09 DEN FLOTTESTE RÅVARE Fisk som råvare i et køkken giver et kick,

Læs mere

Om stalddørssalg. Om stalddørssalg side 2 >> Stalddørssalg eller gårdbutik? side 3 >> Hvad må man sælge? side 4 >> Hvis du vil vide mere side 7 >>

Om stalddørssalg. Om stalddørssalg side 2 >> Stalddørssalg eller gårdbutik? side 3 >> Hvad må man sælge? side 4 >> Hvis du vil vide mere side 7 >> Når en landmand, biavler, jæger, fisker eller dambruger sælger sine egne uforarbejdede produkter i mindre mængder direkte til den private forbrugers egen husholdning side 2 >> Stalddørssalg eller gårdbutik?

Læs mere

eat sammen Verdensmad og madkultur EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin

eat sammen Verdensmad og madkultur EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin EAT på skemaet Verdensmad og madkultur tema Verdensmad og madkultur Indhold Intro Rebus En verden af mad Ord på spil Quiz Spis traditionerne Take Away Jeopardy Intro Vi spiser mad fra mange lande rundt

Læs mere

Herning Vin Center. Vi fokuserer udelukkende på kvalitet og service ærlige reelle produkter til reelle priser.

Herning Vin Center. Vi fokuserer udelukkende på kvalitet og service ærlige reelle produkter til reelle priser. Baron Kirmann Herning Vin Center Herning Vin Center er en lille familie drevet virksomhed vi er en af de ældste vin firmaer i Herning, måske den ældste. Grundlagt i 1967. Vi fokuserer udelukkende på kvalitet

Læs mere

Kommercielle Muligheder Nordiske Fødevarer

Kommercielle Muligheder Nordiske Fødevarer Kommercielle Muligheder Nordiske Fødevarer Masser af gode Årsager hos os til Muligheder. Tættere på Den Gode Råvarer er meget efterspurgt.. Tættere på Den Gode Historie er meget efterspurgt.. Fokus på

Læs mere

Tiltrædelsesforelæsning

Tiltrædelsesforelæsning Tiltrædelsesforelæsning Terroir dimensionen i nordisk madkultur Fredag den 28. april 2006 Claus Meyer Markant fald i antallet af mejerier og bryggerier i det 20. århundrede Mejerier Antal; Årstal 1.685

Læs mere

Rammen om din næste fest!

Rammen om din næste fest! Rammen om din næste fest! Trappen 6, Guderup, 6430 Nordborg Telefon 74 45 34 84 Menukort Skal I holde fest? Så har vi rammerne her, som vi gerne vil vise frem, så vi kan tale om netop jeres fest, hvor

Læs mere

Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk

Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk Skræl græskarret. Hvis skallen er tynd, behøver du ikke

Læs mere

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer

Læs mere

HCA Brunch. HCA Golfbuffet. Brunch Kr. 225, pr couvert. Buffet kr. 195,- pr. couvert. Restaurant H.C. Andersen Golf. Restaurant H.C.

HCA Brunch. HCA Golfbuffet. Brunch Kr. 225, pr couvert. Buffet kr. 195,- pr. couvert. Restaurant H.C. Andersen Golf. Restaurant H.C. HCA Brunch HCA Golfbuffet Brunch Kr. 225, pr couvert Røget laks, serveres med asparges og creme. Rullepølse, anrettet med sky og rødløg. Krosalami anrettet med peberfrugter, agurk, tomat. Røræg, serveres

Læs mere

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange Alle spørgsmål samlet Spørgsmål til ernæring 1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange 2. Er det sundt at spise æg? A:

Læs mere

Madens historier. Ruth og Rasmus opdager nyt om FRUGT, GRØNT OG KARTOFLER

Madens historier. Ruth og Rasmus opdager nyt om FRUGT, GRØNT OG KARTOFLER Madens historier Ruth og Rasmus opdager nyt om FRUGT, GRØNT OG KARTOFLER Frugter og grønsager Ruth og Rasmus er på besøg hos Ruths mormor. De sidder i haven og spiser rugbrødsmadder. Ruths mormor serverer

Læs mere

EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Mad fra dyr

EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Mad fra dyr Mad fra dyr tema Verdensmad og madkultur Indhold Intro Mad-logbog EAT menu Økologi og dyrevelfærd Bakterie-bal, nej tak Minimejeri Spis op eller not Mad i Danmarkshistorien Vege hvad for en? Intro En del

Læs mere

Klik for at redigere i masteren

Klik for at redigere i masteren Klik Ting for jeg at ikke redigere diskuterer i masteren Hunderacer med hundefolk Kvægracer med kvægfolk Økolog eller konventionel med landmænd 1 Klik Coop s for definition at redigere af i lokale masteren

Læs mere

LAG Favrskov Kommune 30. marts 2011. 1. Landsbyen Sorring ApS stiftet i 1990. 2. Virksomhedens indre værdier

LAG Favrskov Kommune 30. marts 2011. 1. Landsbyen Sorring ApS stiftet i 1990. 2. Virksomhedens indre værdier LAG Favrskov Kommune 30. marts 2011 1. Landsbyen Sorring ApS stiftet i 1990 2. Virksomhedens indre værdier 3. Branding af landsbyen Bjarne Schmidt Bestyrelses formand Landsbyen Sorring ApS. schmidt@turbopost.dk

Læs mere

Vestjyske Fødevarer og Oplevelser Fase 2

Vestjyske Fødevarer og Oplevelser Fase 2 Vestjyske Fødevarer og Oplevelser Fase 2 Oplysninger om ansøger Vestjyske Fødevarer og Oplevelser er et projekt under Region Midtjyllands indsats vedrørende profilering af små fødevareproducenter og netværk

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte Prøve i Dansk 1 Maj-juni 2009 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Navn CPR-nummer Produktionsnr. 01 Dato Prøvenummer

Læs mere

conrad catering Ikke så meget halleluja bare lækker mad.

conrad catering Ikke så meget halleluja bare lækker mad. catering conrad catering Ikke så meget halleluja bare lækker mad. Vi har igennem en periode leveret en smule mad ud af huset. Det syntes vi, at vi er blevet så gode til, at vi gerne vil gøre noget mere

Læs mere

Dagen efter mødte en flok forventningsfulde solstråler op i Solen. I dag skulle der laves dej med lyng til fladbrød. Fladbrødene skulle bages over

Dagen efter mødte en flok forventningsfulde solstråler op i Solen. I dag skulle der laves dej med lyng til fladbrød. Fladbrødene skulle bages over Solens børn er i fuld gang med at lave hybenmarmelade. Først var en gruppe børn var ude og plukke en masse hyben, og derefter skulle de klargøres til marmelade. Det krævede koncentration og finmotorik

Læs mere

Bilag B. Udvalgte eksempler på områder, der ikke kan anvendes til økologisk biavl

Bilag B. Udvalgte eksempler på områder, der ikke kan anvendes til økologisk biavl 1 Bilag B Udvalgte eksempler på områder, der ikke kan anvendes til økologisk biavl 2 Det danske landskab er præget af landbrug. Områder med oprindelig natur er få og små, idet det i høj grad er et kulturlandskab.

Læs mere

Kina som marked for Dansk Seafood specielt fladfisk. Hanstholm d 21 august Poul Tørring

Kina som marked for Dansk Seafood specielt fladfisk. Hanstholm d 21 august Poul Tørring Kina som marked for Dansk Seafood specielt fladfisk Hanstholm d 21 august Poul Tørring Verden og Kinas produk0on af Seafood 180000000 160000000 140000000 120000000 100000000 80000000 World Produc4on of

Læs mere

EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Frugt og grønsager

EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Frugt og grønsager Frugt og grønsager tema Frugt og grønsager Indhold Intro Frugt- og grøntbrikker Tænk og tegn dit kvarter Rabarber på syretrip Hør om og smag på asparges Kongegrøntbold Quiz Ord på spil Slå en streg få

Læs mere

Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med

Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med det vilde køkken INDLEDNING Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med mindre der skulle opstå

Læs mere

Thomas Roland Coop CSR. Oslo, 29. september 2016

Thomas Roland Coop CSR. Oslo, 29. september 2016 Thomas Roland Coop CSR Oslo, 29. september 2016 Hvad vil jeg sige? Lidt om Coop Danmark Vores økologihistorie De økologiske forbrugere Kan I bruge vores erfaringer? Omsætning 45,2 mia. EBIT 632 mia. (Ex.

Læs mere

Forbrugerpanelet om oprindelsesmærkning på fødevarer

Forbrugerpanelet om oprindelsesmærkning på fødevarer Forbrugerpanelet om oprindelsesmærkning på fødevarer Den Europæiske forbrugerorganisation BEUC gennemførte i juli 2012 en undersøgelse af forbrugernes holdning mm. til oprindelsesmærkning i Østrig, Sverige,

Læs mere

julens glæder Julen er for alle, og Salt & Peber Til fælles glæde, til din fest.

julens glæder Julen er for alle, og Salt & Peber Til fælles glæde, til din fest. MAD IND I HUSET FRA79,- julens glæder Samvær og gode ting til ganen. Julen er for alle, og Salt & Peber har noget for alle smagsløg. Til fælles glæde, til din fest. DEN TRADITIONELLE 105,- Salt & pebers

Læs mere

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne.

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Denne folder indeholder fem forslag til vandreture på Venø, hvoraf den ene også kan gennemføres

Læs mere

SkagenMenu. Nytår2014

SkagenMenu. Nytår2014 SkagenMenu Nytår2014 SkagenMenu Nytår 2014 Snacks Sprøde chips af rodfrugter med letrøget creme på syrnet fløde samt skiver af lufttørret dansk skinke lavet af Emilsminde Frilandsgris. Forret Koldrøget

Læs mere

Økologisk Landsforening

Økologisk Landsforening Økologisk Landsforening Medlemmerne: Landbrug Virksomheder Køkkener Andre - Borgere/forbrugere Opgaverne: Rådgivning og landbrugsudvikling - Salgsfremme og markedsudvikling Information, events og forbrugerkampagner

Læs mere

OMSORG OG SUNDHED MADSERVICE - TIL BORGERE PÅ PLEJECENTRE HER LAVER VI MAD, DU KAN LI`

OMSORG OG SUNDHED MADSERVICE - TIL BORGERE PÅ PLEJECENTRE HER LAVER VI MAD, DU KAN LI` OMSORG OG SUNDHED MADSERVICE - TIL BORGERE PÅ PLEJECENTRE HER LAVER VI MAD, DU KAN LI` 1 INDHOLD Kære beboer 3 Fra jord til bord 4 Den rigtige kost til dig 4 Menuplaner 5 Din kostpakke 6 Tilpasset mad

Læs mere

Claes Benthien. Husmoderens. i 50 erne & 60 erne. Forlaget Vandkunsten

Claes Benthien. Husmoderens. i 50 erne & 60 erne. Forlaget Vandkunsten Husmoderens Claes Benthien i 50 erne & 60 erne Forlaget Vandkunsten Indhold 4 Forord 5 Det danske køkken 9 Husmoderen 15 De daglige indkøb 21 Køkkenet og redskaberne 27 Smalhans 35 Mad og sundhed 41 Morsom

Læs mere

conrad catering Ikke så meget halleluja bare lækker mad.

conrad catering Ikke så meget halleluja bare lækker mad. catering conrad catering Ikke så meget halleluja bare lækker mad. Vi har igennem en periode leveret en smule mad ud af huset. Det syntes vi, at vi er blevet så gode til, at vi gerne vil gøre noget mere

Læs mere

viden vækst balance Verden rundt Æg verden rundt 1/9

viden vækst balance Verden rundt Æg verden rundt 1/9 viden vækst balance Æg Verden rundt 1/9 Fakta Æg, egg, ovo, ei, oeuf, ouvo... Overalt i verden er æg en vigtig del af maden. Høns er husdyr, der holdes hvor som helst overalt i verden hos bonden i landsbyen,

Læs mere

Malet. Høstet. Dyrket DANMARK. Vi bager med mel af korn, der er GRATIS TIL DIG DIREKTE FRA MARKEN FRA JORD TIL BORD DANSK TAPAS

Malet. Høstet. Dyrket DANMARK. Vi bager med mel af korn, der er GRATIS TIL DIG DIREKTE FRA MARKEN FRA JORD TIL BORD DANSK TAPAS GRATIS TIL DIG Vi bager med mel af korn, der er Dyrket Høstet Malet DANMARK DANSK TAPAS Smagen af danske specialiteter til brød bagt med dansk mel FRA JORD TIL BORD Valsemøllen følger kornet hele vejen

Læs mere

Forretter. Menukort. Kontakt Risa Ring på telefon 7445 3484, og hør nærmere om hvad jeg kan gøre for dig og dit arrangement.

Forretter. Menukort. Kontakt Risa Ring på telefon 7445 3484, og hør nærmere om hvad jeg kan gøre for dig og dit arrangement. Hos Risa? Egen forsamlingshus har i årtier dannet rammen om fester af alle slags for beboerne i lokalområdet. Vi har siden skiftet navn, men kvaliteten er stadig den du kender. Hos RIsa er det kun din

Læs mere

Bornholm - lejrskolebogen. Troels Gollander. Møllen Multimedie

Bornholm - lejrskolebogen. Troels Gollander. Møllen Multimedie Bornholm - lejrskolebogen Troels Gollander Møllen Multimedie INDHOLD Østersøens Perle 4 Klipperne 6 De første bornholmere 8 Krig og frihedskamp 10 Erhverv 12 Hammershus 14 Rundkirkerne 16 Bornholms byer

Læs mere

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet Fremtidsscenarier For fødevareerhvervet Metode Kombination af scenarie og Delphiteknik Scenarie-teknik opstille en eller flere sandsynlige fremtider ud fra nutidens tendenser Delphi-teknik. eksperter bliver

Læs mere

Frederiksborgvej 101, 3500 Værløse 44956838 / info@marina-en.dk www.marina-en.dk

Frederiksborgvej 101, 3500 Værløse 44956838 / info@marina-en.dk www.marina-en.dk B Lunch Selskab /kun i weekender fra kl. 1100 el. 1200 & buffet i Restauranten Inkl. eget lokale i 4 timer fra kl. 1100 Hjemmebagt brød - Franskbrød, surdejsbrød & rugbrød Croissanter & wienerbrød Dansk

Læs mere

Årstidens Smag. Mad ud af huset. Forår, sommer, efterår og vinter

Årstidens Smag. Mad ud af huset. Forår, sommer, efterår og vinter Årstidens Smag Mad ud af huset Forår, sommer, efterår og vinter Årstidens Smag Gæstemad når det er bedst Menuerne er gældende fra juni 2014 t.o.m. april 2015. mad med mere har sammensat Et lækkert måltid

Læs mere

ØKOLOGISK HAVTORN ØKOLOGISK HAVTORN VIN. Se hele sortimentet på www.biogan.dk ØKOLOGISK HAVTORN MARMELADE M/AGAVESIRUP

ØKOLOGISK HAVTORN ØKOLOGISK HAVTORN VIN. Se hele sortimentet på www.biogan.dk ØKOLOGISK HAVTORN MARMELADE M/AGAVESIRUP NYHEDER OG TILBUD MAJ/JUNI 2014 ØKOLOGISK HAVTORN Køb 2 varianter og få 5% rabat Køb 4 varianter og få 10% rabat Nyd et glas vin lavet af havtorn og ikke andet. Havtorn vin har en frisk smag Nyd den kold,

Læs mere

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t År 1700 f.v.t. 500 f.v.t 1 Bronzealderen Bronzealderen er tiden lige efter bondestenalderen. Den varede fra 1700 f.v.t. til 500 f.v.t og hedder Bronzealderen på grund af det nye metal bronze. Da bronze

Læs mere

SYDDANSK FØDEVAREKLYNGE FØDEVARE FØDEVARE KLYNGE KLYNGE. Megatrends SYDDANSK SYDDANSK SYDDANSK FØDEVARE. klynge KLYNGE. Lidt af det praktiske...

SYDDANSK FØDEVAREKLYNGE FØDEVARE FØDEVARE KLYNGE KLYNGE. Megatrends SYDDANSK SYDDANSK SYDDANSK FØDEVARE. klynge KLYNGE. Lidt af det praktiske... ... styrkelse af individuelle og fælles udviklingskompetencer klynge... udvikling af nye koncepter og produkter, der er grundlag for vækst... branding af dig og de øvrige medlemmer - både nationalt og

Læs mere

1Lieffroy. til under en tusse

1Lieffroy. til under en tusse Mad & Boligs Top 10 gourmet til under en tusse God mad og havudsigt behøver ikke at lægge feriebudgettet i ruiner. Her får du Mad & Boligs Top 10 over restauranter landet rundt, hvor du kan få en gourmetmiddag

Læs mere

Munkebjerg julefester 2014

Munkebjerg julefester 2014 Munkebjerg julefester 2014 munkebjergs Julefester med underholdning, lækker mad, dans og musik... Julefester Julefesterne foregår fra kl. 18.00 til kl. 01.00. Alle aftener serveres en overdådig julebuffet

Læs mere

Kokkelærens madplan Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Strimler af nakkekotelet. med. kartoffelskiver

Kokkelærens madplan Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Strimler af nakkekotelet. med. kartoffelskiver Aftensmad Madpakkeforslag Kokkelærens madplan Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Nakkekoteletter Klassisk med asparges æggekage med og kartofler bacon Laks fra i fredags med agurkedressing Strimler af

Læs mere

Midtjysk Turisme Nøgletal 10. september 2013. http://www.midtjyskturisme.com/viden/noegletal/turismens-oekonomiske-betydning.aspx

Midtjysk Turisme Nøgletal 10. september 2013. http://www.midtjyskturisme.com/viden/noegletal/turismens-oekonomiske-betydning.aspx Pop-up restauranter viser turisterne vej til den gode lokale madoplevelse Formål/relevans Turismen er Danmarks største eksporterhverv, idet turisterne i Danmark bruger 82,4 mia. kr. når de opholder sig

Læs mere

Sensommerhilsner til jer alle sammen

Sensommerhilsner til jer alle sammen Sensommerhilsner til jer alle sammen September 2012 Hos Familier med kræftramte børn sender vi dig denne hilsen med stor tak for din støtte, som gør det muligt for os at afholde rigtig mange nyttige aktiviteter

Læs mere

Priser 2016. Smørrebrød uspecificeret Smørrebrød, flere end 50 stykker

Priser 2016. Smørrebrød uspecificeret Smørrebrød, flere end 50 stykker BBBB i Aalborg Bragt eller afhentes ved Bedre Buffet, Bragt eller Bagdør Bagdør til køkkenet (BBBB ApS) (CVR-nr 26 67 58 55) Skydebanevej 50, dk-9000 Aalborg www.bbbb.dk Betagende Borde Bedre Buffet BB@BBBB.dk

Læs mere

Menu. til fest & selskab. Menuer, forslag og inspiration til enhver fest, selskab og reception

Menu. til fest & selskab. Menuer, forslag og inspiration til enhver fest, selskab og reception Menu til fest & selskab Menuer, forslag og inspiration til enhver fest, selskab og reception Årstidens Selskabsmenuer...7 timers selskabs-arrangement, med det hele - til fast pris: Fastpris 3-retters Selskabsmenu

Læs mere

Heine Schriver. Skanderborg. 200 frivillige hjælpere i Kulturhuset. Man går også i byen for at spise i Skanderborg. Stort interview.

Heine Schriver. Skanderborg. 200 frivillige hjælpere i Kulturhuset. Man går også i byen for at spise i Skanderborg. Stort interview. dinby efterår 2013 Skanderborg 200 frivillige hjælpere i Kulturhuset Man går også i byen for at spise i Skanderborg Stort interview Heine Schriver Vend magasinet - og se kommende arrangementer i Kulturhuset

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:

Læs mere

Herlev Hospital Det Nordiske Køkken Smagen af sæsonens råvarer

Herlev Hospital Det Nordiske Køkken Smagen af sæsonens råvarer Det Nordiske Køkken Herlev Hospital Det Nordiske Køkken Smagen af sæsonens råvarer Kære patient Nordisk menu I Det Nordiske Køkken på Herlev Hospital ønsker vi at servere velsmagende mad for vores gæster,

Læs mere

Østjyske opskrifter 1

Østjyske opskrifter 1 INSPIRATIONSMATERIALE Østjyske opskrifter 1 Af Østjyllands Spisekammer i samarbejde med Dansk Landbrugsmuseum 2015 Indhold 1. Om dette materiale 2. En typisk ret til morgenen 3. Valborgblus og fedtboller

Læs mere

Fordelingen af 1. pulje til lokale aktionsgrupper i fiskeriområder (Fiskeriudviklingsprogrammet, Den Europæiske Fiskerifond)

Fordelingen af 1. pulje til lokale aktionsgrupper i fiskeriområder (Fiskeriudviklingsprogrammet, Den Europæiske Fiskerifond) Fordelingen af 1. pulje til lokale aktionsgrupper i fiskeriområder (Fiskeriudviklingsprogrammet, Den Europæiske Fiskerifond) Lokal aktionsgruppe Kroner Bornholm 1.570.000 Djurs 850.000 Fyn 1.890.000 Haderslev

Læs mere

Portionerne i Menuplanen

Portionerne i Menuplanen Portionerne i Menuplanen I nedenstående skemaer finder du en oversigt over portionsstørrelser til hhv. vuggestue- og børnehavebørnene til dagens måltider; morgenmad, formiddagsmad, frokost og eftermiddagsmad.

Læs mere

KAPITEL 3: ROSKILDE FESTIVAL

KAPITEL 3: ROSKILDE FESTIVAL EVENTBOOST Lær hvordan Roskildegruppen formår at hæve et måltid op til en madoplevelse, som samtidig styrker og brander Food Festival. Fødevarerne, maden og måltiderne bliver brugt som et strategisk virkemiddel

Læs mere

Munkebjerg julefester 2014

Munkebjerg julefester 2014 Munkebjerg julefester 2014 munkebjergs Julefester med underholdning, lækker mad, dans og musik... Julefester Julefesterne foregår fra kl. 18.00 til kl. 01.00. Alle aftener serveres en overdådig julebuffet

Læs mere

Frokost & Catering Brunch, tapas, 3-retters menu, buffet & receptionslækkerier. www.madkonceptet.dk

Frokost & Catering Brunch, tapas, 3-retters menu, buffet & receptionslækkerier. www.madkonceptet.dk Frokost & Catering Brunch, tapas, 3-retters menu, buffet & receptionslækkerier www.madkonceptet.dk Frokostordning Catering Om os vores værdier Kontakt os Frokostordning Få en oplevelse hver dag kl. 12

Læs mere

Godt at vide: Godt at vide:

Godt at vide: Godt at vide: kalv gris kalv 1. En kalv er navnet på koens unge. 2. Når en kalv fødes kaldes det at kælve. 3. En kalv tager oftes fra dens moren med det samme og får sin egen stald i 8 uger, for ikke at blive syg. 4.

Læs mere

i samarbejde med Praktisk Økologi Økologisk kornmod på Livø

i samarbejde med Praktisk Økologi Økologisk kornmod på Livø i samarbejde med Praktisk Økologi Økologisk kornmod på Livø 28. juli 2012 Program 28. juli 2012 12.30 Mødested er LIVØ AVLSGAARD hos Bente og Karsten Kjærgaard (for enden af vejen) Markvandring med Karsten

Læs mere

Nordjyske Skaldyr. synlighed, fortrolighed, tilgængelighed, kvalitet

Nordjyske Skaldyr. synlighed, fortrolighed, tilgængelighed, kvalitet Nordjyske Skaldyr synlighed, fortrolighed, tilgængelighed, kvalitet Denne opsamling sammendrager de undersøgelser der er foretaget på baggrund af delprojekterne i projektet Nordjyske Skaldyrs første fase.

Læs mere

Menukort. Uge 36 38 40 42 44 46 2015

Menukort. Uge 36 38 40 42 44 46 2015 Menukort Uge 36 38 40 42 44 46 2015 MANDAG Uge 36 38 40 42 44 46 2015 Kyllingefarsbrød med chili og krydderurter serveres med tzasiki, sæsonens salat og kartoffelrösti Stegt flæsk med persillesauce serveres

Læs mere

Medlemstallene i lokale landbo-, fælles- og regionale familielandbrugsforeninger pr. 20. august 2015

Medlemstallene i lokale landbo-, fælles- og regionale familielandbrugsforeninger pr. 20. august 2015 Landboforeninger Medl.bevæg. Medl.bevæg. Aktive medlemmer 2015 2014 2014-15 2013-14 Landboforeningen Gefion 1.777 1.868-4,9-2,0 Nordsjællands Landboforening 870 911-4,5-3,7 Odsherreds Landboforening 327

Læs mere

Menukort. VILHELMSBORG KRO Ringkøbingvej 139 7620 Lemvig Tlf. 9788 9970

Menukort. VILHELMSBORG KRO Ringkøbingvej 139 7620 Lemvig Tlf. 9788 9970 Menukort VILHELMSBORG KRO Ringkøbingvej 139 7620 Lemvig Tlf. 9788 9970 Vilhelmsborg kro Velkommen til Vilhelmsborg Kro - og for mange et varmt Velkommen Tilbage - til kendte, dog ny renoverede omgivelser

Læs mere

1. Synes du, at du sidder godt når du spiser din mad i caféen? 40. 2. Synes du, at lyset er behageligt når du spiser din mad i cafeen?

1. Synes du, at du sidder godt når du spiser din mad i caféen? 40. 2. Synes du, at lyset er behageligt når du spiser din mad i cafeen? 4 1. Synes du, at du sidder godt når du spiser din mad i caféen? 4 2. Synes du, at lyset er behageligt når du spiser din mad i cafeen? 3 3 3 3 2 2 2 2 1 1 2 2 1 3. Synes du, at der er for meget larm når

Læs mere

Planter er også mad. PLANTER er også din mad. Æbler. PLANTER er også mad Tema om frugt INDSKOLINGEN: 1.-3. klasse 1

Planter er også mad. PLANTER er også din mad. Æbler. PLANTER er også mad Tema om frugt INDSKOLINGEN: 1.-3. klasse 1 Planter er også mad Grøntsager, frugt og korn PLANTER er også din mad Tema om FRUGT Æbler INDSKOLINGen: 1.-3. klasse PLANTER er også mad Tema om frugt INDSKOLINGEN: 1.-3. klasse 1 Delemne 1 Plantekendskab

Læs mere

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop.

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop. Blåmuslingen Under jeres besøg på Bølgemarken vil I stifte bekendtskab med én af havnens mest talrige indbyggere: blåmuslingen som der findes millioner af alene i Københavns Havn. I vil lære den at kende

Læs mere

Buffet. Brunch buffet... 6. Stegebuffet... 7. Herrebuffet... 8. Helaftensbuffet... 9. Traditionelle selskabsmenuer... 10

Buffet. Brunch buffet... 6. Stegebuffet... 7. Herrebuffet... 8. Helaftensbuffet... 9. Traditionelle selskabsmenuer... 10 Menu På Vejlegården serveres der god dansk mad - ærlig mad - i rustikke omgivelser. Der har været restaurant på adressen siden 1961, hvilket gør stedet til en af Vejles ældste restaurationer med stolte

Læs mere

Denne gang kan du læse om følgende: Tidligt forår og så frost driller Til røget ål drikker man Pinot Gris

Denne gang kan du læse om følgende: Tidligt forår og så frost driller Til røget ål drikker man Pinot Gris April 2012 Side 1 Denne gang kan du læse om følgende: Tidligt forår og så frost driller Til røget ål drikker man Pinot Gris Årets første tapning Cremánt 2009 er ved at være klar Kulinariske perler Tidligt

Læs mere

KANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen)

KANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) KANTINETJEK BUFFET Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) Skemaet udfyldes for én konkret dag Da udbuddet kan veksle

Læs mere