MINoriteter og MANGfoldighed

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MINoriteter og MANGfoldighed"

Transkript

1 Den forbandede kærlighed en workshop om MINoriteter og MANGfoldighed Marianne Nøhr Larsen

2 En håndbog om en workshop Homoseksualitet. Etniske minoriteter. Religion. En sprængfarlig kombination? Håndbogen er til dig, der arbejder med elever eller unge fra 8. klasse og opefter og ønsker at tage hul på svære tabuer på en måde, der inddrager alle, undgår at træde på nogen og skaber positiv forandring. Også i klasser, hvor der er elever med forskellige baggrunde og forskellige værdisæt. Håndbogen er et værktøj til at arbejde med tabuerne. Den samler erfaringer fra workshoppen Den forbandede kærlighed om homoseksuelle og kulturel mangfoldighed. Du får en indgang til at arbejde med interkulturel dialog, identitet og kultur, normer og roller. Du får redskaber til at modarbejde stereotyper, fordomme og diskrimination. Opgaver og emner i workshoppen kan relatere sig til mange forskellige fag og bruges eksamensrettet. Håndbogen henvender sig til lærere, vejledere, pædagoger m.fl., der arbejder med unge. Projektet er støttet af Social- og integrationsministeriet For konsulentbistand, workshops, workshoptræning eller bøger kontakt eller Marianne Nøhr Larsen - Center for Interkulturel Dialog

3 Indhold Tak... 4 Forord... 5 Indhold... 7 Fagrelevans og kompetencemål... 8 Træning i tabuhåndtering... 9 DEN FORBANDEDE KÆRLIGHED EN WORKSHOP Del 1: Introduktion og nogle grundlæggende råd En workshop om kærlighed Hvad workshoppen ikke handler om Regler i klassen omkring arbejdet med tabuer Til læreren om at arbejde med følsomme og sprængfarlige emner Skole-hjem-samarbejdet og tabuerne Dialog med forældrene Del 2: Undervisningsmateriale øvelser og fortællinger Workshop del A: Introduktionsøvelser i klassen om minoritet og majoritet Workshop del B: Fortællinger og tilhørende arbejde med øvelser og spørgsmål Workshop del C: Klassens kultur Appendix 1: Om LGBT fakta og begreber Appendix 2: Magasiner, chats, webs, organisationer Appendix 3: Evalueringer af workshoppen Den forbandede kærlighed... 44

4 Tak for et mangfoldigt samarbejde. En mosaik af mennesker har været involveret i dette projekt. Alle har bidraget med vinkler og viden, som er blevet samlet til en konkret undervisningsmodel. - Tak til de unge pionerer fra Den forbandede kærlighed, hvis fortællinger har givet stof til dette materiale. Særlig tak til Saida Benyahia, der har foræret sin levende fortælling til eleverne ude på skolerne. - Tak til de hundredvis af 8. og 9. klasses elever, der har udfordret os og givet ideer til workshoparbejdet. Tak til de mange lærere og skoleledere, der bidraget med viden om hvad de har brug for, og som har leget med og evalueret. - Tak til integrationsvejledere Nanna B. Butters, Senka Besic og Rubina Shaheen fra Københavns Kommune og Mette Jeppesen fra Brug Folkeskolen. De har givet viden om elever og forældre og de sværdslag, kulturmøder kan give i spændingsfelterne mellem seksualitet, religion og tradition både i hjemmene, skolegården og klasselokalerne. - Tak til LGBT Ungdom og tilknyttet lærerteam for at kvalificere fakta, begreber og indhold i øvrigt. - Tak til antropolog Birgitta My Antilla for bidrag til undervisningsmaterialet og til antropologstuderende Mai Hviid for research. - Tak til Social- og integrationsministeriet for at støtte workshopprojekt og håndbog. Marianne Nøhr Larsen Espergærde, december 2012

5 Forord Bøsserøv! Perker! Nørd! Spasser! Du er jo UNORMAL! De ord, der smides rundt med blandt mennesker, skaber virkelighed. De skaber kategorier, og de ekskluderer. Ofte uden at det egentlig er det, der er intentionen. På trods af arbejdet med antimobning og inklusion ude på skolerne er ord som bøsserøv stadig et af de mest anvendte skældsord. De ting, der holdes hemmelige, skaber lige så meget virkelighed. De kan vække bekymringer, angst, sommetider endda had. De fleste unge ved en smule om seksuelle minoriteter, men ikke meget. Det er ikke noget, man systematisk får viden om i skolen. En del unge kommer fra hjem, hvor man ikke taler om seksualitet og da slet ikke om homoseksualitet. Hvis man taler om det, er det måske fordomsfuldt og fordømmende. Det kan være i religiøse hjem eller i familier med baggrund i lande, der traditionelt fordømmer homoseksualitet, men det kan også være i familier, der betragter sig selv som fritænkende og rummelige bare ikke lige omkring homoseksualitet! På trods af tabuer springer flere og flere unge ud og insisterer på retten til at være dem, de er. Også unge med andre etniske baggrunde end dansk. Min erfaring er, at mange lærere springer over emnet i undervisningen. Der er ikke tid. Der bliver en masse ballade. Nogle risikerer at komme i klemme. Og så videre. Det gælder især i klasser med elever, der har minoritetsetniske eller religiøse baggrunde, at man som lærer kan vægre sig ved at tage hul på tabuerne. Mange lærere fortæller, at de er bange for at komme til at stå i situationer, hvor sindene kommer i kog, hvor der råbes Gud og Helvede, rigtigt og forkert, halal og haram - og hvor man bare opnår at få pustet til ilden. At bryde tabuer og skabe dialog Hvordan bryder man tabuer, uden at nogen føler sig angrebet; uden at nogen føler sig for lidt eller for meget set; uden at man får skabt et rum, hvor fordomme og stereotyper nu bare er sagt højt? Som fagperson skal du selv have viden for at bryde tabuerne, og du skal give de unge viden. Du skal måske også ind og se på egne tabuer og ting, det er svært at tale ud af posen om. Du skal have redskaber til at sætte refleksion i gang og bryde mønstre og billeder. Det handler om anerkendende dialog åben og uden facitter. Normer er noget, alle er med til at skabe. Det handler om at finde forskel på tro og viden. Viden er fordommes største fjende. Vi må have viden om dem, det handler om og et kritisk blik på de historier, vi hører og genfortæller. Vi må have viden om, hvordan fordomme, angst og had bliver til. Det handler om kendskab. Levende menneskers fortællinger om, at der er forskellige forudsætninger og forskellige måder at håndtere livet på. Af nød eller lyst, men næsten altid af nødvendighed. Og i bedste fald af kærlighed. Denne håndbog giver dig redskaber til at tage hul på det sprængfarlige arbejde med følsomme og komplekse emner som seksualitet og køn, religion og tradition, identitet og kultur. Vi griber vi tabuerne og fordommene, stiller nye spørgsmål og viser nye veje. Det gør vi med workshoppen Den forbandede kærlighed.

6 En workshop om normer Håndbogen bygger på erfaringer fra flere års workshoparbejde blandt unge på folkeskoler og ungdomsuddannelser, hvor vi har turneret rundt med debatbogen Den forbandede kærlighed fjorten fortællinger om homoseksuelle og kulturel mangfoldighed. Den forbandede kærlighed handler om at være homoseksuel og have anden etnisk - og måske også religiøs - baggrund. Fortællingerne giver anledning til at diskutere normer og kultur, tradition og religion, køn og familier og meget mere. Alt det, vi tager for givet og alt det, vi ikke taler om. Workshoppen roder rundt i de unges tabuer og normer. Vender op og ned på, hvad de tror de ved og mener, og udvider deres rammer for, hvad man egentlig kan ønske sig af livet. Hvis man skal leve det som den, man er. Workshoparbejdet med fortællingerne udrydder ikke med ét slag fordomme eller bekymringer men det skaber et rum i klassen, hvor alle føler sig inddraget og anerkendt, og hvor man beskæftiger sig med det anderledes på et plan, hvor det ikke gøres personligt. Eller sagt på en anden måde: Vi beskæftiger os med det normale for at sætte fokus på, hvordan det normale bestemmer, hvad der er anderledes. Det giver anledning til at se på normer og identitet på en måde, der hele tiden vender de sædvanlige spørgsmål og holdninger på hovedet, og de unge bliver nysgerrige Det er fedt med de lege, hvor vi skal synes noget, siger de unge. De synes, det er spændende at blive udfordret på dem selv, frem for blot at udfordre hinanden; hvad mener man egentlig, hvis man ikke ved, hvad de andre mener? Alle vi unormale Det antages, at op mod 10 % af alle mennesker har en seksuel orientering, der ikke er heteroseksuel. Men det er ikke kun dem, der tilhører minoriteten, det handler om. Alle unge skal finde ud af, hvem de er og anerkende, hvad man også kan være. Nogle af de unge sætter ord på dét at være anderledes og måske føle sig udenfor. Arbejdet med de unges egne fortællinger i klasserne har ikke specielt fokus på homoseksualitet, men på at stikke ud på alle mulige måder. Nogle vil gerne selv stikke ud; andre gør det uden at ville det. Mange af de unge finder ud af, at der er mere plads i fællesskabet, end de troede. Man kan selv være med til at skabe den virkelighed, man ønsker. Mange springer ud som unormale under workshoppen. Det er rørende og stærkt, og det er det mest forandrende, jeg har været med til i et efterhånden langt liv som antropolog med minoriteter i fokus. Et pionerprojekt De unge fortællere fra bogen Den forbandede kærlighed har været med rundt på skolerne og været med til at bryde myter og fordomme. På nogle skoler har vi diskuteret religion. På andre har vi snakket om relationer til forældre, søskende, venner. Vi har snakket om forskellige minoriteter og om retten til at være anderledes; om at skille sig ud, og om at finde en gruppe at tilhøre. Vi har snakket om de kategorier, man selv vælger og dem, som andre pådutter én. Vi har talt om livsdrømme og forestillinger; om den rigtige familie, det rigtige parforhold og om retten til at finde på noget helt nyt. Vi har snakket om normer og kultur, og hvor meget man selv kan være med til at forandre ting, hvis man tør eller tænker over det. Hvis man ikke bare følger med.

7 De unge i Den forbandede kærlighed er pionerer, der gerne vil sætte gang i andre unges refleksioner over det gode liv og retten til at være den, man er. Dét sætter spor. Indhold Med håndbogen får du gode råd og redskaber, så du kan gennemføre workshoppen Den forbandede kærlighed eller dele af den. Del 1 giver dig nogle grundlæggende råd til, hvordan du introducerer emnet for eleverne, hvad du skal være opmærksom på under forløbet og hvordan du evt tackler dialogen med forældrene om emnet. Del 2 introducerer workshoppens elementer som et undervisningsforløb, hvor I leger og lærer jer igennem temaer, begreber og refleksioner via øvelser og fortællinger fra Den forbandede kærlighed. Appendix giver en oversigt over LGBT 1 -fakta og begreber samt en liste over magasiner, chats, webs og organisationer, der relaterer sig til LGBT, minoriteter, rettigheder m.v. Sidst finder du evalueringer fra elever og lærere, der har afprøvet workshoppen. Her vurderes workshoppens forskellige muligheder og effekter. Integration af nye metoder Jeg tror ikke på begrebet holdningsbearbejdning, som jeg hører anvendt i mange sammenhænge. Der skal en holdningsbearbejdning til blandt de etniske minoriteter, som stadig er præget af deres hjemlandes ældgamle traditioner, er en tilgang jeg møder ofte. Men hvem har retten til at holdningsbearbejde hvem? Hvem har de rigtige holdninger? I workshoppen gør jeg meget ud af, at der ikke er nogle facitter på, hvad man bør mene. Det er ikke det samme, som at man har ret til alt. Men jeg tror på, at man med anerkendelse, empowerment og en undersøgende tilgang til de unges egen virkelighed kan fremmane refleksioner, nye udsyn og erkendelser ved at inddrage de unge selv. Min tilgang er sammensat af mange teoretiske felter, men hovedstolen er antropologisk. Antropologi er faget om forbløffelse og forandring. Jeg ønsker at åbne for rummelig nysgerrighed og at lægge op til en undersøgende, ikke-dogmatisk tilgang, når de unge ledes ud i at vende verden på hovedet og tegne stier på deres landkort, som de ikke anede fandtes. Øvelserne i denne håndbog er tænkt som udfordringer til alt det, kan fastlåse og forhindre forandringer. Der lægges op til: Udfordring af norm- og majoritetstænkning Normer er noget, vi skaber. Både det normale og det afvigende kan nuanceres og relativiseres. Alle er navigatører i et landskab af forskellige kulturer; majoriteten består af minoriteter. Udfordring af identitetstænkning Identitet ses som individets mosaik af sammensatte og skiftende roller og relationer. Dynamisk og sammenhængende, eller adskilt i dobbeltliv - afhængigt af kontekster og livsomstændigheder. 1 LGBT er en samlet betegnelse for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner ( lesbian, gay, bisexual and transgender persons ).

8 Udfordring af kulturforståelse Kultur er (blandt andet) rammer og regler for samspil mellem mennesker. Kultur er ikke noget, vi har, det er noget, vi gør. Hver har mulighed, indflydelse og ansvar. Udfordring af kulturelle stereotyper og fordomme Alt det, vi tror, vi ved. Og tænker uden egentlig at have tænkt selv? Udfordring og afklaring af fælles og personlige grænser Ikke alle normer kan vendes på hovedet; der er regler og rettigheder, nationale og globale. Men hver klasse har sine (uskrevne) regler, og hvert menneske har sin forståelse af ret og vrang; oftest indenfor kulturens rammer. Nogle er bedre til at være originaler, mens andre helst vil være kopier Udfordring af angsten for det anderledes og behovet for at være som de andre Xenofobi, homofobi hvorfor kan man hade nogen, man ikke kender? Ved at definere det afvigende, definerer man sig selv som normal? Hvorfor vil vi gerne være det? Hvornår er det forbudt at afvige, og hvornår er det sejt? Hvilken magt bestemmer om noget er forkert, tolereret eller anerkendt? Fagrelevans og kompetencemål Håndbogen er både tiltænkt som konkret vejledning til undervisning i Folkeskolens overbygning, og som en mere mental værktøjskasse til hjælp i det faglige arbejde med unge andre steder i den pædagogiske verden. I Folkeskolens kompetencemål er det ikke et krav at arbejde direkte med seksuelle minoriteter som emne i undervisningen. Derfor er det vigtigt at kunne relatere stoffet til andre fagmål; på overbygningen skal alt helst kunne bruges som eksamenspensum, hvis det skal gives plads i den snævre tidsramme. Materialet i denne håndbog rammer Folkeskolens helt overordnede formål om demokrati og personlig udvikling. Det forholder sig desuden til Undervisningsministeriets Fællesmål II om den internationale dimension i undervisningen, der lægger særligt vægt på opøvelsen af interkulturel kompetence. Den internationale dimension er et rummeligt pædagogisk begreb, der [ ]omfatter en tilrettelæggelse af undervisningen, så den fremmer elevernes udvikling af interkulturelle kompetencer, eksempelvis gennem projektarbejde og udvekslinger[ ] For grundskolen kan materialet fx imødekomme Undervisningsministeriets fælles fag- og trinmål for: Dansk: Fremme det talte sprog, det skrevne sprog (læse og skrive), litteratur og kommunikation (herunder massemedier). Fremme elevernes forståelse af sprog og andre udtryksformer som kilder til udvikling af personlig og kulturel identitet og skabe en analytisk indstilling til samtidens og kulturens udtryksformer [ ] Samfundsfag: Skabe viden om samfundet og dets politiske, økonomiske, sociale og kulturelle forhold. At understøtte elevernes aktive og kritiske deltagelse i et demokratisk samfund [ ] at eleverne forstår sig selv og andre som en del af samfundet, som de både påvirker og påvirkes af [ ] Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at - beskrive fysiske og psykiske faktorer og diskutere deres samspil og indvirkning på sundhed og seksualitet - forstå og forholde sig til sociale og samfundsmæssige påvirkninger af identitet, kønsroller og seksualitet, herunder betydningen af kulturelle normer, medier og venner - gøre rede for, hvordan følelser og kærlighed har betydning for sundhed, seksualitet og familieliv. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at diskutere sundhed, seksualitet og familieliv i historiske, globale og internationale perspektiver - opstille faktorer, som understøtter et godt socialt netværk og social kapital

9 - opstille visioner for et sundt samfund med mindre ulighed i sundhed - opstille visioner for et sundt liv og sunde levevilkår i fremtiden For gymnasiet og andre ungdomsuddannelser kan materialet imødekomme lærerplanernes krav om, hvad faget skal, indenfor: Religion: Skabe viden og forståelse af religion. Skabe indsigt i sammenhæng og spændingsfelter inden for de enkelte religioner og forholdet mellem religion og samfund. [ ] Samfundsfag: Sammenligne og forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre. Herunder de aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser indenfor identitetsdannelse, socialisation, massemedier, politisk meningsdannelse, social differentiering og integration [ ] Træning i tabuhåndtering I denne håndbog finder du en række konkrete råd samt et undervisningsforløb, der inddrager fortællinger, øvelser og dialogforslag. En håndbog skal være kort. Det er svært at samle alle erfaringer på få sider. Arbejdet med tabuer, tro, kultur og værdier særligt i grupper eller klasser med stor forskellighed kan blive særlig frugtbart, hvis man er klædt særlig godt på med viden og indblik. Grundbog Derfor får denne håndbog en storesøster, nemlig grundbogen Tabu! om at arbejde med kulturelle normer i skolen (Frydenlund, på vej i 2013). Her får du grundig viden om LGBT, køn og identitet samt om etniske minoriteter, tradition og religion. Du trænes i et nytænkende blik på tilgangen til at arbejde med minoriteter, normer og kulturforståelse. Du får flere øvelser til brug i undervisningen. Du får med andre ord et bredt og kompetent grundlag for at kunne arbejde didaktisk, pædagogisk og antropologisk med interkulturel dialog; anerkendende og omsorgsfuldt for at kunne møde de unge midt i de sværeste tabuer. Træning Vi vil gerne komme ud og gennemgå workshoppen, give viden og træne i de grundlæggende principper og metodikker. Med grundbog og træningsforløb rustes du til at arbejde kyndigt med etniske, seksuelle og religiøse minoriteter og du får en grundlæggende indgang til at arbejde bredt med interkulturel dialog i alle former for undervisning. Bestil - Grundbogen Tabu om at arbejde med kulturelle normer i skolen - Interviewbogen Den forbandede kærlighed fjorten fortællinger om homoseksuelle og kulturel mangfoldighed - Workshop eller workshop-træning på / /

10 DEN FORBANDEDE KÆRLIGHED EN WORKSHOP Del 1: Introduktion og nogle grundlæggende råd Workshoppen tager afsæt i fortællingerne fra Den forbandede kærlighed og de erfaringer, der er gjort på det grundlag. Andre fortællinger kan også bruges ideen bygger blot på, at det er personlige og nuancerede fortællinger, der ligger til grund for arbejdet. Det vil være en fordel, hvis du har læst hele Den forbandede kærlighed, inden I tager hul på emnet, så du har en fornemmelse for mangfoldighed og variationer i fortællingerne. Det vil også være godt, hvis eleverne læser dele af bogen, inden der tages hul på en workshop-dag eller et tema-projekt. (her kan evt benyttes arbejdsmaterialet på 2 ). En workshop om kærlighed Start evt. workshoppen med at læse forordet fra Den forbandede kærlighed (findes i bogen eller på for eleverne for at introducere emnet og skabe nysgerrighed. De fjorten forskellige fortællinger er om unge, der alle er homoseksuelle; de fleste har etnisk minoritetsbaggrund, og mange har en tro. Ellers er de meget forskellige. De fleste har fundet gode veje i livet men det er fælles for dem alle, at de har gennemgået en ungdom med mange bekymringer. Måske sidder de fleste elever i din klasse og tænker, at det ikke handler om dem. Fortæl, at Den forbandede kærlighed først og fremmest handler om kærlighed; om at turde elske sig selv for den, man er, og om at turde elske den, man elsker, uanset hvem det er. Den forbandede kærlighed handler også om at være anderledes og stikke ud fra flokken. Om fællesskab og om retten til at være med til at definere det. Skal man være en kopi, eller må man være en original? Hvem er normale og kan man altid selv vælge? Er kærlighed en menneskeret? Workshoppen Den forbandede kærlighed sigter mod at finde ud af, at vi alle er forskellige, på forskellige måder. Nogle af forskellene gør bare en større forskel end andre. Hvad workshoppen ikke handler om For nogle elever er det vigtigt at vide, at de ikke intimideres undervejs. Forklar dem følgende: Workshoppen handler ikke om sex. Seksualitet i denne sammenhæng henviser til kønsidentitet eller seksuel præference, ikke om udøvet sex. Workshoppen er ikke en inspiration til at afprøve homoseksualitet det kan nogen måske have hørt hjemmefra, at man kan blive. Videnskaben kender endnu ikke de præcise årsager til afvigende kønsidentiteter eller seksuelle præferencer, men vi ved, at dét man er det er man! Det er ikke noget, man kan blive smittet af eller lokket til, fordi man hører om det. Det er ikke noget, man selv vælger, men noget, man er. Nogle ved det, fra de er ganske unge, andre møder det hos sig selv senere i livet. 2 På kan du under Bogen i undervisningen vælge mellem Arbejde med en fortælling, der stiller spørgsmål og opgaver til bogens enkelte fortællinger og Arbejde med et tema, der arbejder tematisk med flere fortællinger.

11 Workshoppen er ikke en opfordring til at krydse klinge med sin tro. Den forbandede kærlighed nuancerer, hvordan forskellige unge har grebet spørgsmålet om tro og homoseksualitet an. Alle de store religioner fordømmer homoseksualitet, men indenfor alle religioner er der troende, som vælger at fortolke religionen på en måde, så de kan få lov at leve som dem, de er. Om man vælger at bevare sin oprindelige tro, omfortolke den, eller afvise den, er op til den enkelte. Regler i klassen omkring arbejdet med tabuer Skab et trygt rum Bliv enige om nogle fælles regler, inden I tager hul på tabuer. Tal om, hvad tabuer er; hvad de gør ved os. Men også hvorfor tabuer kan være nødvendige for nogle. Og især hvorfor det kan være nødvendigt at lave aftaler om, at man ikke siger alt til alle. Der er ingen facitter når vi snakker normer og holdninger. Det er vigtigt at sige, hvad man mener også selvom det ikke er det, læreren synes er rigtigt! Man må gerne lufte sine fordomme og prøve dem af. Men det skal gøres med respekt. Ingen personer må hænges ud. Ingen må fordømme andre. Respekter forskellighed Det er en grundlæggende rettighed, at enhver har lov at have sin mening, sine følelser og sin tro. Klasserummet er et demokrati. Respekter de grundlæggende rettigheder Der er ikke er nogle facitter på, hvordan den enkelte vil leve sit liv. Til gengæld er der grundlæggende regler om, hvad man må overfor andre som fx menneskerettighederne og 266B ( racismeparagraffen ). Vær nysgerrig på en ordentlig måde. Vær åben for at få udfordret det man tror, man ved sine overbevisninger, stereotyper og fordomme. Det er sådan, man bliver klogere og det er sådan, verden bliver et bedre sted Dialog frem for debat Sig hvad du mener. Men husk også at spørge og lytte. Debat handler tit om at få sagt sin mening; dialog handler om at blive klogere i fællesskab. Man har lov til at ændre mening undervejs, hvis man har hørt noget, man ikke havde tænkt over før. Mange af de ting, der er tabubelagte, er ting vi har meninger om, men ikke har tænkt så meget over. Og ofte ting, vi ikke ved så meget om, som vi tror. Brug anledningen til at blive klogere end din mor!

12 Til læreren om at arbejde med følsomme og sprængfarlige emner Aktiver alle elever Øvelserne udforsker elevernes egne holdninger til de emner, der bliver introduceret og giver mulighed for at diskutere dem i plenum. Hensigten er en dialog, hvor både den enkelte elev udfordres på sine egne billeder og overbevisninger, og hvor klassens kultur sættes under spot: Hvad er vi enige om, hvad tager vi for givet og hvad er vi uenige om? Hvordan vil vi gerne have, kulturen i klassen skal være? Hvordan vil vi gerne have, normer og kultur i samfundet skal være? Hvordan kan vi tage ansvar - hver især og sammen og hvad kan vi gøre for at skabe de forandringer, vi gerne vil have? Hav bevidsthed om normer i klassen og om elevernes personlige grænser Giv eksempler og gennemfør øvelserne på en måde, der ikke overskrider elevernes grænser sørg for at der altid er mulighed for at bruge andre eksempler end eleverne selv. Det er ikke hensigten, at den enkelte elev skal udstille sig selv, fx ved seksuelle eller religiøse præferencer. Alle øvelserne er baseret på, at man kan byde ind med sig selv som eksempel, men at man også kan være med ved at give andre eksempler, bruge fortællingerne fra bogen, og i det hele taget holde temaet ud i strakt arm, mens man varsomt åbner for tabuerne. Ideen om Empowerment Hver enkelt elev gør en forskel. Hver enkelt elev har ansvar for at give plads til hinanden. Frihed til at være den, man er, skal ikke kun gives det skal også tages af den enkelte. Understreg, at en personlig fortælling skal behandles som en unik gave, man får af et menneske. Vær norm- og kulturkritisk Frem for at have fokus på de andre, minoriteterne; dem der afviger fra normerne så sæt selve normerne i centrum. Spørg hele tiden, hvor normerne kommer fra. Tydeliggør dét, majoriteten tager for givet og stil spørgsmål ved, om det er den eneste sandhed. Bryd kassetænkning. Hvis I taler om køn hvad menes? Hvis I taler om sex hvad menes? Hvis I taler om en familie hvad menes? Og så videre. I vil formentlig opdage, at I sidder med forskellige billeder af mangt og meget. Det kan give anledning til en god snak om, at definitioner ofte er erfaringsbaserede, og kan have flertydige svar. Hav nysgerrighed, respekt og kulturforståelse Arbejd ud fra en dynamisk kulturforståelse, hvor intet kan kategoriseres eller generaliseres entydigt. Hvert menneske kan fortælle sin egen historie og placere den specifik ift baggrundskultur, dansk kultur, venskabskultur m.v - det vigtigste metodiske redskab er nysgerrighed: Hvordan ser det ud for DIG? Hvis du har stillet dét spørgsmål, er det vigtigt i første omgang at vise respekt for, at vedkommende deler sit verdensbillede eller sin holdning. Hernæst kan man begynde at spørge ind, på en ordentlig måde det vil sige anerkendende og med en forståelse af, at hvert menneske er ekspert på sin egen virkelighed.

13 Anerkendelse af forskellige værdier som tilgang At acceptere og anerkende forskellighed handler ikke om, at man skal give køb på sine personlige forestillinger om et godt liv, eller sine værdier. Det, der føles rigtigt for en selv, føles måske ikke rigtigt for ens sidekammerat. Men begge dele kan være rigtige, samtidig. Giv eleverne relativistiske briller på og lær dem at gå i anerkendende dialog. Giv indblik i forskellen på respekt og tolerance At tolerere eller acceptere anderledeshed er ikke det samme som at respektere det ligeværdigt. Tolerance er magtens privillegium, idet det altid vil være majoriteten, der tolererer minoriteten og ikke omvendt. Det er ikke ofte, der bliver talt om at homoseksuelle skal tolerere heteroseksuelles rettigheder Det er fx også den lidt herregudda-agtige tolerance, der bruges i den gængse, dominerende fortælling om de stakkels homoer : Det er synd for dem, de må gerne være her, de gør ikke mig noget. Bare de holder sig for sig selv. Det er det samme som at sige: Vi kan tåle det og holde det ud. Men det er ikke det samme som at inkludere det som en ligeværdig status. Hvis respekt og ligeværdighed er herrer i rummet, behøver ingen tolerere andre. Stil spørgsmål i stedet for at komme med dogmer Brug afklarende dialogteknikker, når du støder på stereotype holdninger eller fortællinger. Spørg fx Hvor ved du det fra? (eller mindre personligt: Hvor ved VI det fra? hvis flere mener det samme); Er det noget du selv har oplevet eller noget du har hørt, kender du nogen der, hvordan kan du være sikker på at Disse spørgsmål kan fx være gode, hvis eleven har stereotype syn på hvordan homoseksuelle er, hvorfor man bliver det, hvorfor det er forbudt ifølge en religion, hvorfor fx en pakistansk familie helt sikkert vil føle skam over at have en afviger i familien osv. Tvivl om overbevisningers rigtighed er første skridt mod udsyn og holdningsåbninger. Vær opmærksom på ikke at komme til at reproducere stereotyper Selvom vi taler om bestemte kategorier af mennesker bl.a. homoseksuelle, etniske minoriteter og mennesker med en tro, så er målet at afkategorisere ; at vise, at alle både er anderledes og normale på én gang. Målet er at nuancere; at det ikke giver mening at generalisere mennesker i typer. Vær bevidst om, at der i hver klasse sidder nogen, der tilhører minoriteterne, og tal inkluderende om alle elever på én gang. Hold fast i standarder for et anti-homofobisk rum, hvor man ikke taler kategoriserende om grupper, man ikke kender. Vær opmærksom på kønsstereotyper I nogle klasser oplever vi, at det er sværere for eleverne især for drengene - at acceptere tanken om bøsser end om lesbiske. Da kan I reflektere over følgende: o Kan det have en betydning, at vi oftest ser lesbiske forhold på film, i reklamer, og at piger oftere er fysisk tætte end fyre, også selvom de ikke er homoseksuelle? o Kan det have en betydning, at mænds seksualitet kulturelt anses for farligere og kvinders seksualitet for mere ufarlig eller uskyldig? Hvorfor er det sådan, og hvad

14 betyder vores normer om normalt eller ufarligt for de forestillinger, der bliver til homofobi? Vær opmærksom på muslim-stereotypen Mange elever, især de etniske minoriteter, forbløffes over, at det kan lade sig gøre at være muslim og homo, og at familierne kan acceptere en homoseksuel søn eller datter. Fortællingerne fra Den forbandede kærlighed giver nye indblik. For de etnisk danske elever kan der til gengæld ske det modsatte. Mange forbløffes til gengæld over, at det er så svært at være homo i en familie med etnisk minoritetsbaggrund, og vidste ikke, at religionen kan have så stor fordømmende magt. Der er en risiko for, at fortællingerne skaber en muslim-forskrækkelse / stereotypisering af, som jeg ellers lykkeligvis oplever at den nye generation er befriet for blandt andet fordi de oplever nuancerne i deres hverdag. Selvom vi lægger vægt på fortællingerne om, at det faktisk lader sig gøre for etnohomoerne at kæmpe sig vej til frihed og accept, så risikerer vi, at det, der lades tilbage hos de etnisk danske elever, alligevel er en stereotyp forestilling om, at indvandrerforældre er værre end danske forældre og giver deres børn mindre rum. - Læg vægt på, at kultur forandrer sig og familier er forskellige. Det er IKKE nødvendigvis kulturafhængigt, hvordan man som forælder reagerer. (Brug fx fortællingen om Anders og Dawoud fra Den forbandede kærlighed). - Læg vægt på at islam fortolkes, ligesom andre religioner i dag. Vær grundlæggende opmærksom på balancering af stoffet Samtidig med at eleverne får viden om, hvor svært det kan være at være minoritet i minoriteten, skal de samtidig have nuanceret viden om, at det ikke lader sig gøre at skære hverken muslimer eller bestemte etniske grupper over én kam. Vær opmærksom på, at der ifølge forskning 3 skal tre positive historier til for at opveje én negativ. Hav fokus på de gode fortællinger og det, der lykkes. Udfordr de dominerende fortællinger om offerpositionerne og giv mod til forandringer. Punkterne ovenfor er korte versioner af komplekse problematikker. De uddybes alle i grundbogen Tabu om at arbejde med kulturelle normer i skolen (jf side 9). 3 Jf fx Katrine Gyldenstjerne: Masterafhandlingen "Innovating News Journalism Through Positive Psychology" ved University of Pennsylvania, USA. Hør hendes resultater i radioudsendelsen Positive nyheder er det nye sort, Sproglaboratoriet på P1 /

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold 1 Brevet Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø Indhold Dette materiale indeholder tre korte og nært beslægtede aktiviteter, der kredser om mobning, skældsord og om, hvordan man fremmer et positivt

Læs mere

Samarbejde og inklusion

Samarbejde og inklusion 1 Samarbejde og inklusion Materielle Tid Alder B4 30-60 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer/stereotyper, skolemiljø Indhold En bevægelsesøvelse, hvor eleverne bliver udfordret på deres interkulturelle

Læs mere

Etnohomoerne på spring og på vej

Etnohomoerne på spring og på vej Etnohomoerne på spring og på vej Det kan godt være hårdt at være både homoseksuel og etnisk minoritet. Men etnohomoerne vil ikke have medlidenhed. De vil bare have plads til at være sig selv. Af Marianne

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

Dansk, historie, samfundsfag, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. beherske ord og begreber fra mange forskellige fagområder

Dansk, historie, samfundsfag, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. beherske ord og begreber fra mange forskellige fagområder 1 Kønsroller Materiele Time Age B8 45 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer Indhold Refleksionsøvelse, hvor eleverne reflekterer over samfundsbestemte kønsnormer, kønsroller, kønsidentitet og

Læs mere

Dansk, historie, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, samfundsfag

Dansk, historie, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, samfundsfag 1 Heteronormen Nøgleord: LGBT, normer Indhold Materialet indeholder tre aktiviteter, hvor eleverne skal reflektere over, hvad normer er, og hvordan de påvirker vores opfattelse af os selv og andre. Den

Læs mere

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv.

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv. 1 At være sig selv Materielle Tid Alder A8 45 min 10-12 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer, skolemiljø Indhold En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der

Læs mere

FA llesskab og inklusion E R D O MK A E T I

FA llesskab og inklusion E R D O MK A E T I FA Ellesskab og inklusion T D A O M K E R I Indhold Der arbejdes med forskellige vurderingsøvelser om fællesskab, inklusion og eksklusion. Det vil styrke fagligheden i opgaven, hvis eleverne først har

Læs mere

Den hemmelige identitet

Den hemmelige identitet 1 Den hemmelige identitet Materellel Tid Alder A6 2x40 min 10-12 Nøgleord: Mobning, normer, skolemiljø, LGBT Indhold En øvelse, der undersøger identitet og identitetsudtryk, og hvordan det er ikke at være

Læs mere

Jeg vil ikke fjerne halvdelen af mig selv. Jonathans historie

Jeg vil ikke fjerne halvdelen af mig selv. Jonathans historie 1 Jeg vil ikke fjerne halvdelen af mig selv. Jonathans historie Materielle Tid Alder B6 140 min 13-15 Nøgleord: Identitet, ligebehandling, LGBT, normer Indhold Denne øvelse handler om at definere sin egen

Læs mere

What doesn t kill you makes you stronger. Jamilas historie

What doesn t kill you makes you stronger. Jamilas historie 1 What doesn t kill you makes you stronger. Jamilas historie Nøgleord: Identitet, LGBT, ligebehandling, normer Indhold Øvelsen handler om identitet, normer og multidiskrimination. Den tager udgangspunkt

Læs mere

Hadforbrydelser og homofobi. Materielle Tid Alder C10 60 min 16-17. Nøgleord: LGBT, ligebehandling, mobning, skolemiljø. Indhold

Hadforbrydelser og homofobi. Materielle Tid Alder C10 60 min 16-17. Nøgleord: LGBT, ligebehandling, mobning, skolemiljø. Indhold 1 Hadforbrydelser og homofobi Nøgleord: LGBT, ligebehandling, mobning, skolemiljø Indhold På baggrund af en brainstorm om skældsord skal eleverne reflektere over, hvordan almindeligt brugte skældsord som

Læs mere

Seksualitet, køn og normer

Seksualitet, køn og normer C O P E N H A G E N G A Y & L E S B I A N FILMFESTIVAL 2 0 0 8 Seksualitet, køn og normer Et undervisningsmateriale af Karen Ewers, Bonnie Vittrup og Cecilie Nørgaard TIL LÆREREN Introduktion til Seksualitet,

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini 2 er ny Indhold.indd 2 13/01/12 15.2 Indhold Forord... 4-5 Baggrund... 6-7 Lærervejledning... 8-9 Øvelser: Job... 10-21 Medborgerskab... 22-33 Uddannelse...

Læs mere

Inklusionsradet o R D O MK A E T I

Inklusionsradet o R D O MK A E T I Inklusionsradet o T D A O M K E R I Indhold Der arbejdes med at skabe rummelige og fede fællesskaber ved hjælp af film- og vurderingsøvelser samt rollespil. Eleverne skal rollespille sig gennem et Inklusionsrådsmøde,

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Klassens egen grundlov O M

Klassens egen grundlov O M Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver

Læs mere

Maglebjergskolens seksualpolitik

Maglebjergskolens seksualpolitik Maglebjergskolens seksualpolitik Seksualpolitikken for Maglebjergskolen tager udgangspunkt i skolens målsætning og danner ramme om og udstikker retningslinjer for arbejdet med elevernes seksualitet. Derudover

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Den lille grønne om LGBT

Den lille grønne om LGBT Den lille grønne om LGBT Om kønsidentitet og seksuel orientering LGBT Danmark Indhold 1. To dimensioner 2. Kønsidentitet 3. Seksuel orientering 4. Ligebehandling 1. To dimensioner N V Ø S Et tankeeksperiment:

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

tegn og ga t E -Ligeva rd og fa lleskab E E R D O MK A E T I

tegn og ga t E -Ligeva rd og fa lleskab E E R D O MK A E T I tegn og ga Et -Ligeva Erd og fa Elleskab T D A O M K E R I Indhold Tegn og gæt øvelse der lægger op til en diskussion om stereotyper. Formål At eleverne opnår en forståelse for, at vi alle er forskellige,

Læs mere

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning IdÉer til sundheds- og seksualundervisning Du kan både som ny og erfaren underviser få viden og inspiration i denne idébank. Du kan frit benytte og kopiere idéerne. Har du selv gode erfaringer eller idéer,

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

Dialog i det multietniske klasserum

Dialog i det multietniske klasserum Anne Wind, Sex & Samfund National konference om seksuel sundhed i Danmark: Seksuel sundhed og trivsel for alle 3-4/11 2015 Program for workshop Præsentation af Dialog i det multietniske klasserum Dilemma

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Skoletilbud. Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os

Skoletilbud. Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os Skoletilbud Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os.er udgangspunktet for det misbrugs- og kriminalitetsforebyggende arbejde. Det er derfor af afgørende betydning, at der sættes

Læs mere

SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB

SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB Fælles Mål 2009 SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB Fagformål Formålet med undervisningen i sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er, at eleverne tilegner sig indsigt i vilkår

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Sundhed, krop og stil November 2014 Indledning Faget Sundhed, krop og stil som valgfag, er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse. Eleverne

Læs mere

identifikation & Fa Ellesskab O M

identifikation & Fa Ellesskab O M identifikation & Fa Ellesskab D A O M K E T R I Indhold Dette er en legende vurderingsøvelse, hvor eleverne på kort og i forhold til forskellige identifikationsmarkører skal bevæge sig rundt i forskellige

Læs mere

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1)

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) Dagens program Interkulturel kommunikation Hvad er kultur? Fordomme Dansk kultur lad os se på os selv

Læs mere

FRA SEX OG SAMFUND FRA NORMER OG IDEALER, 4-6 KLASSE, S. 7 Læringsmål

FRA SEX OG SAMFUND FRA NORMER OG IDEALER, 4-6 KLASSE, S. 7 Læringsmål 1. ER DU ENIG? FRA SEX OG SAMFUND FRA NORMER OG IDEALER, 4-6 KLASSE, S. 7 Læringsmål Beskrivelse Eleverne og underviseren sidder på stole i en cirkel. Underviseren læser et udsagn højt. Hvis eleverne er

Læs mere

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse, filmspot og diskussion. Eleverne skal ved hjælp af billeder arbejde med deres egne forventninger til og fordomme

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU GODT FORÆLDRESAMARBEJDE SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU Hvorfor er et godt forældresamarbejde i skolen vigtigt? Al forskning viser, at godt socialt sammenhold og høj faglighed

Læs mere

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Dramaøvelser -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Af Henriette Rosenbeck, skuespiller og teaterlærer. Følgende er et forsøg på at beskrive en række øvelser og dialogprocesser til

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

Samfund og Demokrati. Opgaver til historie

Samfund og Demokrati. Opgaver til historie Opgaver til historie Under indgangen til Samfund og Demokrati kan dine elever lære om samfundsdynamikken i Nicaragua og få et indblik i et system og civilsamfund, der fungerer markant anderledes end det

Læs mere

Fag: Dansk, samfundsfag & sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Fag: Dansk, samfundsfag & sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Foto: Brian Curt Petersen Fag: Dansk, samfundsfag & sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Niveau: 8.-10. klasse Formål: I skal få viden om, hvad en persons kønsidentitet er, og hvad den består

Læs mere

FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! O M

FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! O M FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! T D A O M K E R I Indhold En formidlingsøvelse, hvor eleverne, ud fra to definitioner af begrebet fællesskab, skal udarbejde en collage. Collagerne

Læs mere

1.OM AT TAGE STILLING

1.OM AT TAGE STILLING 1.OM AT TAGE STILLING Læringsmål Beskrivelse Underviseren introducerer klassen til arbejdsformen. Underviseren gør eleverne opmærksom på; Det handler om at tage stilling Der ikke er noget korrekt svar

Læs mere

Forældreforeningen Brug Folkeskolen

Forældreforeningen Brug Folkeskolen Forældreforeningen Brug Folkeskolen Hvad er Brug Folkeskolen? - Forældre til forældre Stiftet af forældre på Nørrebro i 2003 Arbejder i Bispebjerg, på Amager og Nørrebro m.m. Målsætning: etnisk og socialt

Læs mere

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) Dagens program Interkulturel kommunikation

Læs mere

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL Kærester Lærermanual Sexualundervisning 1 Kompetenceområde og færdigheds- og vidensmål Dette undervisningsmateriale, der er velegnet til sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab for 7. -9. klassetrin,

Læs mere

At udfolde fortællinger. Gennem interview

At udfolde fortællinger. Gennem interview At udfolde fortællinger Gennem interview Program 14.00 Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20 Oplæg 15.00 Pause 15.20 Øvelse runde 1 15.55 Øvelse runde 2 16.30 Fælles opsamling 16.50 Opgave

Læs mere

Min kulturelle rygsæk

Min kulturelle rygsæk 5a - Drejebog - Min kulturelle rygsæk - s1 Hvad KAN en aktiv medborger i fællesskaber Min kulturelle rygsæk Indhold Fælles Mål Denne øvelsesrække består af fire øvelser, der beskæftiger sig med kultur

Læs mere

FÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål

FÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål FÆLLES mål Forløbet om sprog tager udgangspunkt i følgende kompetence-, for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: DANSK (efter 9. klassetrin)

Læs mere

Du må se min, hvis jeg må se din! Illustration: Vibeke Høie

Du må se min, hvis jeg må se din! Illustration: Vibeke Høie Du må se min, hvis jeg må se din! Illustration: Vibeke Høie Numselege - hvor går grænsen? Det er helt normalt, at børn mellem to og fem år undersøger hinandens kroppe og leger numselege. Men hvor går grænsen

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

En håndsrækning til læreren

En håndsrækning til læreren En håndsrækning til læreren I denne håndsrækning findes forslag til forløb, der tager udgangspunkt i udvalgte opgaver fra web-siden. Håndsrækningen er opbygget ud fra de forskellige temaer i materialet

Læs mere

Et skridt fremad. Materielle Time Alder C6 2x45 min 16-17. Nøgleord: Ligebehandling, identitet, LGBT, normer. Indhold

Et skridt fremad. Materielle Time Alder C6 2x45 min 16-17. Nøgleord: Ligebehandling, identitet, LGBT, normer. Indhold 1 Et skridt fremad Materielle Time Alder C6 2x45 min 16-17 Nøgleord: Ligebehandling, identitet, LGBT, normer Indhold En refleksionsøvelse, hvor eleverne skal forestille sig at være en anden person og derigennem

Læs mere

Kontroverser mellem første- og andetheder i det sociale arbejde WORKSHOP FORSA 02.10.2015 PERNILLE WISTI NANNA GRØNNEMOSE-WILHELM

Kontroverser mellem første- og andetheder i det sociale arbejde WORKSHOP FORSA 02.10.2015 PERNILLE WISTI NANNA GRØNNEMOSE-WILHELM Kontroverser mellem første- og andetheder i det sociale arbejde WORKSHOP FORSA 02.10.2015 PERNILLE WISTI NANNA GRØNNEMOSE-WILHELM Præsentation og dagsorden Præsentation af kontroverser i specialet Konklusioner

Læs mere

Sundhed og seksualitet:

Sundhed og seksualitet: Sundhed og seksualitet: Kompetencemål efter 9. klasse: Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne vurdere normer og rettigheder for krop, køn og seksualitet i et samfundsmæssigt perspektiv have

Læs mere

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Hvad skal denne tekst bruges til? Selvom I har gennemgået modulet mundtligt, kan teksten være god at læse igennem, fordi

Læs mere

Sundhed og seksuallære:

Sundhed og seksuallære: Sundhed og seksuallære: Kompetencemål efter 9. klasse: Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne: udvikle handlestrategier, der forebygger sygdom og fremmer sundhed anvende strategier der fremmer

Læs mere

Mindful Self-Compassion

Mindful Self-Compassion Mindful Self-Compassion Trænes over 8 uger eller 5 intense dage Give yourself the attention you need, so you don t need so much attention - Chris Germer MINDFUL SELF-COMPASSION Det originale Mindful Self-Compassion

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Integrationsrepræsentant-uddannelsen

Integrationsrepræsentant-uddannelsen Integrationsrepræsentant-uddannelsen Baggrund: Det er formålet med Integrationsrepræsentant-uddannelsen at udvikle mulighederne i den del af funktionen hos tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der retter

Læs mere

HVOR KOMMER DU FRA? Historiefortælling. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser

HVOR KOMMER DU FRA? Historiefortælling. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser HVOR KOMMER DU FRA? Historiefortælling Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser INTRODUKTION Alle har en historie at fortælle. Oftest giver en personlig historie os et billede af, hvem den fortællende

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

FORENKLEDE FÆLLES MÅL FOR SUNDHEDSUNDERVISNINGEN - ET INDBLIK I TANKERNE BAG

FORENKLEDE FÆLLES MÅL FOR SUNDHEDSUNDERVISNINGEN - ET INDBLIK I TANKERNE BAG FORENKLEDE FÆLLES MÅL FOR SUNDHEDSUNDERVISNINGEN - ET INDBLIK I TANKERNE BAG PLAN Proces og refleksioner i udvikling af de nye mål Målene, som de endte med at blive Implementering? Spørgsmål, kommentarer

Læs mere

Jeg har min Gud til at se mig

Jeg har min Gud til at se mig Jeg har min Gud til at se mig Denne tekst er egnet som læsetekst fra 5. klasse og op. Tahrir fortæller om at være muslimsk pige i et dansk samfund. Jeg kom til Danmark fra Irak lige på det tidspunkt, hvor

Læs mere

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune Bland dig i byen Kom med, borger Mangfoldighed er Ishøjs styrke Ishøjs medborgerpolitik Inkluder din nabo Ishøj Kommune 1 Forord et medborgerskab i Ishøj Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj...3

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler

Læs mere

Til underviseren. Formålet med Sex er Guds idé

Til underviseren. Formålet med Sex er Guds idé Formålet med Sex er Guds idé Sex er Guds idé er blevet til for at imødekomme ønsket om et grundigt og nutidigt redskab til lærere, forkyndere, klubledere og ungdomskonsulenter, der skal vejlede kristne

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING TIL ØVELSEN STANDPUNKTER

LÆRERVEJLEDNING TIL ØVELSEN STANDPUNKTER LÆRERVEJLEDNING TIL ØVELSEN STANDPUNKTER FORMÅL Denne øvelse fungerer som opvarmning til forløbet. Formålet med øvelsen er at skabe nysgerrighed omkring emnet, så eleverne føler det vedkommende og relevant

Læs mere

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag Sociale kompetencer Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid i relation

Læs mere

BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER

BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN Alex Duong på 19 år går på Midtfyns Gymnasium, hvor der er en speciallinje for personer med diagnoser inden for autisme spektret.

Læs mere

Alle har brug for en hjemmebane. Lines historie

Alle har brug for en hjemmebane. Lines historie 1 Alle har brug for en hjemmebane. Lines historie Materielle Time Alder B7 140 min 13-15 Nøgleord: Identitet, ligebehandling, LGBT, normer Indhold Øvelsen handler om identitet og normer. Den tager udgangspunkt

Læs mere

VISO konference 1. dec. 2015

VISO konference 1. dec. 2015 VISO konference 1. dec. 2015 Mutya Koudal, specialkonsulent Styrelsen for International Rekruttering og Integration Ære er svært at forklare. Det er de bare. Det er noget, man har og den skal man passe

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati Empowerment Niveauer Empowerment Idræt er vigtig i unges udvikling, fordi det styrker fysisk og mental sundhed samtidig med, at det skaber vigtige, sociale relationer. Idræt er en mulighed for leg, deltagelse

Læs mere

Maglebjergskolens seksualpolitik

Maglebjergskolens seksualpolitik Maglebjergskolens seksualpolitik Seksualpolitikken for Maglebjergskolen tager udgangspunkt i skolens målsætning og danner ramme om og udstikker retningslinjer for arbejdet med elevernes seksualitet. Derudover

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

Fag: Dansk, samfundsfag & sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Fag: Dansk, samfundsfag & sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Foto: Box productions Fag: Dansk, samfundsfag & sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Niveau: 7.-10. klasse Formål: I skal kunne forklare, hvad begreberne norm, fordom, kultur og identitet

Læs mere

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder SOCIAL KONTROL: LOVGIVNING OG TILBUD Etnisk Konsulentteam Christina Elle og Kristine Larsen Etnisk Konsulentteam konsulentbistand til fagfolk

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner

Læs mere

Orientering om STILLE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole

Orientering om STILLE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Orientering om STILLE PIGER Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Til den unge: Stille Piger er for dig, hvis du kan genkende noget af dette fra dig selv: Du er den stille pige i klassen, som ikke tør sige

Læs mere

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Unik fusion af teaterforestilling, udstilling og læring. Landet handler om at være ung på landet. Om ønskedrømme og forhindringer - om identitet

Læs mere

Børneneuropsykolog Pia Stendevad. Søskende til børn med epilepsi

Børneneuropsykolog Pia Stendevad. Søskende til børn med epilepsi Børneneuropsykolog Pia Stendevad Søskende til børn med epilepsi 1 Emner Information Samtale Følelser Opmærksomhed Aflastning 2 At håndtere sygdom Stille Talende Usynlig Hjælper Flygter Nedtoner osv. 3

Læs mere

Kultur og kulturmøder - information til vejledere Hospitalsenhed Midt

Kultur og kulturmøder - information til vejledere Hospitalsenhed Midt Kultur og kulturmøder - information til vejledere Hospitalsenhed Midt HR Uddannelse Etnicitet er noget man er født med, men den får først betydning når man præsenteres for andre etniske grupper. (Plum,

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere