Sundhedsfremme, forebyggelse og formidling Sabrina Jensen, Ankerhus seminarium Bachelorprojekt Maj, 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sundhedsfremme, forebyggelse og formidling Sabrina Jensen, 210039 Ankerhus seminarium Bachelorprojekt Maj, 2013"

Transkript

1 1

2 Resumé Dette Bachelorprojekt er udarbejdet på baggrund af mine erfaringer, gjort som ansvarshavende på et mad værkstedshold, på en erhvervsskole. På mad værkstedet deltog fem elever, i alderen år, i indkøb, madlavning, samt teoriundervisning, der omhandlede sundhed. Projektet omhandler, hvilke didaktiske og ernæringsmæssige overvejelser der skal gøres i det praktiske arbejde med de unge, med særlige behov. Projektets formål er at konkretisere og diskutere, hvorfor det er vigtigt, at der kommer fokus på sundhed til denne målgruppe. Derudover er målet endvidere at belyse, hvordan erhvervsskoler kan arbejde med de unge inden for sundhed og madlavning. Projektet tager udgangspunkt i empirisk data i form af bl.a. observation, da projektet skal ses som et aktionsforskningsprojekt. Ydermere tager projektet udgangspunkt i de fem elever, der deltog i mad værkstedet og deres læringsforudsætninger. Projektets formål, er udover at hjælpe de unge til kompetenceudvikling indenfor sundhed og madlavning, ligeledes at belyse, hvordan et lignende værksted kan anvendes som pædagogisk redskab, i form af anerkendelse og succesoplevelser for eleverne. Derudover blev der anvendt kvantitative spørgeskemaer, for at vurdere de unges udbytte af værkstedsholdet. Resultaterne fra forløbet viser, at der ses tendenser for, at de unge fik et bedre kendskab til sundhed, under forløbet. 2

3 Abstract This bachelor is conducted on the basis of my experience, as the person in charge of a food workshop at a vocational school. Five young people in the age of years attended the workshop and took part in grocery shopping, cooking and lessons referred to health. The project is about which didactic and nutritional considerations I did, working with the youngsters with special needs. The aim is to concretize and discuss the importance of focus on these young people s knowledge to health. Additionally it is important to illuminate how the vocational schools can teach the youngsters about common health and cooking. The project is based on empirical data as observation, as the project is a research in real life. Furthermore the project is based on the five youngsters who attended the workshop and their learning conditions. Besides helping the youngsters to achieve competence in cooking and health, the aim is to show the possibility for using the workshop educational and give the youngsters recognition and success. Additionally there were used quantitative questionnaires to evaluate the youngsters achievements in the workshop. The results from the workshops show that there is a tendency, that the youngsters got knowledge to health during the workshop. 3

4 Indhold Resumé... 2 Abstract Indledning Formål Målgruppe Problemformulering For-forståelse Genstandsfelt og afgrænsning Sundhedsopfattelse Metodeovervejelser Videnskabsteoretiske og paradigmatiske overvejelser Paradigmer Etiske overvejelser Diskursteoretisk perspektiv Diskursen om Utilpassede Unge Søbæk Erhvervsskole som institution Søbæk erhvervsskole(se) Lovgivning Kost, ADHD og indlæring SE kostpolitik Sukker Tilsætningsstoffer De unges kendskab til kost og sundhed Sund madværksted Sund madfværksted - kort fortalt Didaktiske overvejelser Situeret læring Læringsformer Undervisningsprincipper Læringsforudsætninger Sociale forhold Psykiske forhold

5 8.3. Opsamling Kostmæssige overvejelser Grøntsager Fuldkorn Teori og sundhedsrelateret emner Temadage Madværkstedet som pædagogisk redskab Anerkendelse Succesoplevelser Vurdering De unge Videreudvikling Diskussion Konklusion Litteraturliste Bøger Internetsider Bilag 1. Spørgeskema Bilag 2. Gruppeinterview Bilag 3. Fortællingen om Mohamed Bilag 4. Helhedsmodellen Bilag 5. Skema for Sund madværkstedet Bilag 6. Gulerodsflutes Bilag 7. Smagskompasset Bilag 8. Svar på spørgeskemaer

6 1. Indledning Rige børn lever længst! Den sociale baggrund kan være altafgørende for et barns fremtid. Derfor kan det være fatalt for et barn eller ungt menneske at vokse op i en socialt dårligt stillet familie, være omsorgssvigtet eller endda at være stemplet som utilpasset ung. Det er virkeligheden for mange unge mennesker i Danmark. Udsatte børn og unge er de seneste år kommet mere i fokus og statspuljepartierne er blevet enige om at afsætte 62,2 millioner kroner i til initiativer, der skal støtte de mest udsatte børn og unge i skole og uddannelse 1. I skoleårene er der mulighed for at reducere ulighed i sundhed ved at fokusere på støtte af de udsatte og sårbare børn, og ved at skabe en skole som er aktivt motiverende, også for de som ikke motiveres så stærkt for skolegang hjemmefra 2. Den sociale ulighed i sundhed ses blandt andet på leveralderen, der er markant lavere for folk med kort eller ingen uddannelse. Omsorgssvigtede børn og unge, der oftest kommer fra familier fra de laveste sociale klasser, er derfor yderst udsatte, når det kommer til sundhed. Det kan virke naturligt for mange at tilberede hjemmelavede måltider og have kendskab til, hvordan dette gøres, men hvad der virker naturligt for nogen, er måske i virkeligheden kulturligt? At lære børn og unge hvordan man laver mad, anses ikke som skolers ansvar. Skolen derimod tager gerne ansvar for undervisning i boglige fag, såsom dansk, matematik m. fl., mens det derimod menes at køkkenkundskaber og kendskab til kost skal læres hjemmefra, gennem opdragelsen. Gruppen af udsatte unge, der ofte kommer fra belastede hjem og kategoriseres som omsorgssvigtede, har oftest ikke lært køkkenkundskaber hjemmefra, da der muligvis hverken har været tid eller ressourcer til det fra forældrenes side. Grundet kostens vigtighed for fysisk udvikling og generel betydning for at leve et sundt og raskt liv, vil følgende projekt tage udgangspunkt i hvorfor og hvordan specialskoler kan tage undervisningen op til en revurdering, med henblik på at implementere sundhedstiltag i forhold til madlavning i undervisningen. Projektet tager udgangspunkt i en praktik på Søbæk Erhvervsskole (SE), der er et STU (særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse) tilbud for såkaldte utilpassede unge i alderen år, hvor jeg sammen med en medstuderende tog initiativ til et sundt madværksted (SMV), der blev implementeret over et otte ugers forløb. 1 Ministeriet for børn og undervisning, Ibid 6

7 1.1. Formål Hovedformålet med projektet er at konkretisere og diskutere, hvorfor det er vigtigt, at der kommer fokus på sundhed til gruppen af udsatte unge. Projektet inddrager egne erfaringer fra praktikken, der foregik over otte uger på Søbæk Erhvervsskole (SE) 3. Målet er endvidere at belyse, hvordan erhvervsskolen kan arbejde med målgruppen, indenfor sundhed og madlavning og diskutere hvorfor og hvordan de skal implementere sundhedstiltag. Projektets omdrejningspunkt er en videreudvikling af sund mad værkstedet, der blev oprettet på SE. Projektet er løsningsorienteret og handlingsrettet og vil komme med konkrete ideer til, hvordan der kan arbejdes sundhedsfremmende med målgruppen Målgruppe Bachelor-projektet henvender sig til specialskoler med STU tilbud, produktionsskoler og til lignende dagstilbud, der er udviklet til unge med særlige udfordringer, de såkaldte udsatte unge. Projektet henvender sig endvidere til skoler, der har faciliteter og ressourcer til at oprette et lignende tiltag Problemformulering Hvordan kan et sundt madværksted på Søbæk Erhvervsskole være med til at understøtte unges ernæringsfaglige og sociale kompetenceudvikling og hvorfor er et madværksted relevant for denne målgruppe? For at svare på problemformulering, tages der udgangspunkt i følgende analysespørgsmål: - Hvordan defineres de unge som målgruppe og hvordan arbejdes der med målgruppen? - Hvordan spiller forskellige faktorer, såsom social ulighed i sundhed, og habitus ind ifht de unges mulighed for læring? - Hvordan er sundhedsdiskurserne på Søbæk Erhvervsskole (SE)? - Hvordan er de unges kendskab til kost og madlavning? - Hvad indeholder Sund madværksted (SMV), som tilbud og hvordan har de unge reageret på tiltaget? - Hvilke dimensioner af undervisningsplanlægning skal der bruges for et lignende tiltag som SMV? - Hvordan kan SMV fungere som et pædagogisk redskab til at give de unge anerkendelse og succesoplevelser? Og hvordan kan de videreudvikles? 3 Praktikken foregik i samarbejde med en medstuderende, Michella Kure Nielsen, i ugerne 48-2, 12/13. 7

8 1.4. For-forståelse Min for-forståelse er blevet til, på baggrund af praktikken og derigennem kendskabet til de unge. Jeg har oplevet, at de unge har haft et hårdt liv, trods deres unge alder, og hvor de ikke har fået kendskab til sundhed og madlavning, fordi deres liv har været præget af større problemer. Derved er viden om sund kost og ernæring blevet skubbet i baggrunden. Ligeledes har omsorgssvigt spillet ind, da mangel på omsorg også har ført til mangel på socialisering og undervisning i madlavning. Mange af eleverne kommer fra splittede hjem med b. la. misbrug, vold mm., hvor der ikke har været overskud eller ressourcer til at lære barnet om madlavning. I arbejdet med denne gruppe er det vigtigt at gå åbent ind til opgaven, som det skrives i Jensen og Johnsen, siger Gademer: Man må sætte sine fordomme på spil, for at få dem i spil, og han mener hermed, at forudsætningen for at forstå er, at man stiller sig åben 4. Det har jeg intentioner om at gøre i følgende projekt Genstandsfelt og afgrænsning Hovedaktørerne i projektet, er deltagerne i værkstedet SMV. Mere konkret tager jeg udgangspunkt i de fem elever, der deltog i værkstedet, der forløb over otte uger. Eleverne er mellem år og defineres alle som unge med psyko/sociale problemer 5. Ligeledes indgår det professionelle personale på SE som vigtige aktører og der er indgået en samarbejdsaftale med dem. Det konkrete arbejde på SE er under indflydelse af lovgivning, økonomi, tidsrammer og de eksisterende politikker fra SE. Institutioner ses i selve SE, samt lignende skoler, da projektet er overførbart og lægger op til vidensdeling. Projektet omhandler derved konkret SE og de elever der arbejdes med Sundhedsopfattelse BA-projektet er udarbejdet på baggrund af WHO s definition af sundhed: Sundhed er en tilstand af fysisk, psykisk og socialt velvære, og ikke kun fravær af sygdom 6. Der er flere faktorer der spiller ind i et sundt liv. Der er sammenhæng mellem sundhed og sygdom, idet faktorer som genetik, livsstil, samt social ulighed i sundhed, har en rolle. Sundhed skal ses i et bredere samfundsmæssigt perspektiv 7. 4 Jensen og Johnsen, 2005, s.57 5 Søbæk Erhvervsskole, Saugstad, 2009, s.39 7 Saugsted, 2009, s.39 8

9 1.7. Metodeovervejelser Projektet tager udgangspunkt i triangulering af metoder, idet der bliver brugt forskellige metoder i arbejdet. Projektet er udarbejdet på baggrund af aktionsforskning, der foregik under praktikken på SE. Formålet med aktionsforskning er ikke bare er at undersøge et eller andet, men også at ændre og forandre til det bedre. Der er derfor ligeledes lagt vægt på intervention. Aktionsforskning er forskning i det virkelige liv, hvor der i denne opgave arbejdes konkret med de fem elever fra SE, der deltog i SMV. Formålet med praktikken var, ved hjælp af deltagende observation, at observere målgruppen og generere empiri til bachelor projektet, samt afprøve foreløbige ideer. Som underviser og udforsker skal man som udgangspunkt først lære noget om dem man udforsker, før man kan lære dem noget. Derfor er tovejs kommunikation og dialog vigtigt i aktionsforskning 8. Dette projekt vil tage udgangspunkt i egne oplevelser og erfaringer gjort under praktikopholdet. Den generede empiri er fremskaffet via observationsmetoder, ligeledes af andre kvalitative og kvantitative dataindsamlingsmetoder, der er genereret på baggrund af aktionsforskningen. Endvidere blev der i forbindelse med praktikken udarbejdet et kvantitativt spørgeskema 9, med formålet om at indsamle empiri om de unges viden om sundhed. Spørgsmålene omfattede emner omkring sundhed, anbefalinger mm., som der gennem SMV forløbet blev arbejdet med. Spørgsmålene havde alle svarmuligheder, der gjorde det nemmere at behandle svarene 10. Eleverne fik under forløbet udleveret det samme spørgeskema to gange. Et skema blev udleveret første dag og det samme skema blev udleveret igen på sidste dagen, for at undersøge om de havde lært noget fra den udførte undervisning. Desuden blev der gjort brug af et kvalitativt gruppeinterview med eleverne 11, for at evaluere SMV forløbet. Jeg har endvidere valgt at foretage et kvalitativt narrativt interview med en tidligere elev 12, for at få indblik i historien om, hvordan nogle af de unge ender under kategorien utilpassede unge. Interviewet blev foretaget pr. telefon og derefter transskriberet og omskrevet til en naiv, kronologisk historie om fortællingen 13. Supplerende litteraturstudie vil ligeledes blive brugt til at underbygge aktionsforskningen og egen indsamlede empiri. Og litteraturstudie underbygger ligeledes teorien i projektet. Tekstbokse og citater fra de unge på SMV, stammer fra observationen i aktionsforskningen og interviewet med de unge. 8 Nielsen og Nielsen, 2010, s Bilag 1 10 Thisted, 2010, s Bilag 2 12 Bilag 3 13 Ibid 9

10 1.8. Videnskabsteoretiske og paradigmatiske overvejelser Dette kapitel vil omhandle de videnskabsteoretiske overvejelser, der er gjort i forbindelse med projektet. Arbejdet med andre mennesker sætter krav til disse overvejelser. Videnskabsteorien( ) beskæftiger sig med, hvorledes man skaber viden gennem videnskaben, og hvad det er for en slags viden, videnskaben skal levere. 14. Det spændende er ikke kun, at jeg når frem til resultater med diverse metoder, men ligeledes hvordan jeg ved brug af videnskabsteori opnår lige netop disse resultater. I følgende afsnit vil det blive beskrevet, hvordan der tages højde for paradigmatiske, etiske, samt diskursive overvejelser, i arbejdet med de unge Paradigmer Et paradigme indeholder den yderste begrundelse for det vi tænker og handler efter. At være i et paradigme er ligesom ar have nogle bestemte briller på. Et paradigme er hvordan man ser verden og vi har alle forskellige paradigmer 15. Forskningsparadigme er forskerens briller, hvorigennem de ser deres forskningsgenstand på samme måde, som enhver anden faggruppe ser virkeligheden gennem deres fagbriller 16. Som prof. bachelor i ernæring og sundhed arbejdes der på tværs af fag og dermed på tværs af paradigmer. Dette er gavnligt, da det sætter os i stand til at arbejde både ud fra de naturvidenskabelige, humanistiske og samfundsvidenskabelige fagdiscipliner og vi har dermed en tværfaglig tilgang til det, vi vil undersøge. Dette projekt tager afsæt i den tværfaglige tilgang, idet projektet er bygget op omkring emnerne: social ulighed i sundhed, -inden for det samfundsvidenskabelige. Kost og ændring af adfærd, - inden for det naturvidenskabelige og inden for det humanistiske område: hvilke didaktiske, psykologiske og pædagogiske overvejelser der skal gøres, i arbejdet med de unge. Dermed arbejdes der gennem hele opgaven på tværs af paradigmer. Det paradigmatiske bagland i denne opgave bygger på det fortolkningsvidenskabelige paradigme og det kritiske paradigme. Det fortolkningsvidenskabelige paradigme bygger på at man som forsker skal have forståelse og indlevelse i de sociale fænomener, for at få indsigt og viden om de sociale forhold der undersøges. Der er, udover metoderne der bygger på teorier og data, også vægt på menneskerne, der undersøges. Der lægges vægt på deres egen beskrivelser af sig selv, deres handlinger mm. Der tages udgangs i målgruppen, udsatte unge, da mennesker er den primære 14 Juul, 2012, s Launsø m. f., 2005, s Ibid s.44 10

11 datakilde indenfor det fortolkningsvidenskabelige paradigme. Det udfordrende ved arbejdet med mennesker er, at vi som udforskere fortolker virkeligheder, der allerede på forhånd er fortolket af de mennesker, der arbejdes med. Der bygges derfor på en dobbeltfortolkning 17. Inden for det kritiske paradigme, vil jeg i projektet sætte spørgsmålstegn ved magtforhold, idet magtforholdet b. la. har været med til at diskursen utilpassede unge er opstået. Dette emne vil jeg berøre yderligere i kapitel 2. Diskursen om de utilpassede unge Etiske overvejelser Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre uden at han holder noget af dets liv i sin hånd. Det kan være meget lidt, en forbigående stemning, en oplagthed, man får til at visne, eller som man vækker, en lede man uddyber eller hæver. Men det kan også være forfærdende meget, så det simpelthen står til den enkelte, om den andens liv lykkes eller ej 18 Som filosof K.E. Løgstrup beskriver det, har jeg som udforsker et stort ansvar over for de mennesker, der arbejdes med. I arbejdet med metoder, blev der gjort brug af den kvalitative interviewform, narrativt interview, hvor formålet var at høre livshistorien fra en udsat ung, der var tidligere elev på SE. Interviewpersonen fortæller meget åbent om et hårdt og barskt liv. Af etiske grunde, har jeg taget udgangspunkt i de fire etiske tommelfingerregler. På forhånd informerede jeg interviewpersonen om, hvad interviewet skulle bruges til. Jeg har i projektet valgt at anonymisere interviewpersonen, da han ikke ønskede navnet opgivet 19. Interviewet blev gennemført per telefon, da han sidder i fængsel. På forhånd blev personalet underrettet om interviewet, for at få godkendt opkaldet 20. Når jeg i opgaven kommer med eksempler fra praktikken på baggrund af deltagende observation, vil eleverne ligeledes blive anonymiseret, da der kan blive afsløret private og personlige detaljer om den enkelte elev. Brug, eller fravalg af elevjournalerne var et andet element, der krævede etiske overvejelse. Hver elev har en journal, hvor deres liv og problemstillinger står detaljeret beskrevet. Forud for praktikken blev vi tilbudt at se journalerne på eleverne fra SMV. Da vi ikke mente det ville gavne vores for-forståelse, undlod vi at læse dem. 17 Launsø, 2011, s Aarhus universitet, Brinkmann, 2010, s Udarbejdelse samt udførelse af interview fandt sted på modul

12 Hvis man på forhånd læser journalerne, kan man hurtigt skabe et dømmende syn på eleverne, man gør sig tanker om hvordan de er, uden at have mødt dem i egen person. Derfor mener jeg, at man går ind til opgaven med et mere åbent sind, hvis man ikke på forhånd har læst sig til en forforståelse af de enkelte elever. Jeg har ligeledes den forståelse, at eleverne sætter pris på, at man tager dem for dem de er og ikke for hvad der står skrevet om dem. De er ofte vant til at pædagoger, lærere, sagsbehandlere med flere ved en masse om deres baggrund og det må gøre det svært for eleverne at få en ny start og en ny chance. I interviewet med en tidligere elev på SE, kom interviewpersonen selv ind på emnet, da han skulle fortælle om en sagsbehandler han havde haft: Hun tog ikke min mappe frem, hun dømte mig ikke på forhånd, hun var den første, der skubbede den mappe til side og så spurgte hun, hør her Mohamed, hvad er du for en fætter, hvem er Mohamed? Det er der aldrig nogen, der har sagt til mig.. hvem er Mohamed?... Det var en god måde at gøre det på 21. Selvom journalerne er med til at hjælpe til forståelse af elevernes situationer og skabe indblik heri, er bagsiden ved dem, at personale, der læser journalerne kan få opbygget en for-forståelse og dermed ikke møder eleverne, der hvor de er. En anden ulempe ved at læse journalerne, og på den måde få en forhåndsinformation er, at man kan danne sig forkerte billeder af eleverne. Læser man, at en elev er en ballademager, går man ud fra at eleven er det og eleven fornemmer det muligvis og bliver derved en ballademager, dette fænomen kaldes selvopfyldende profeti Diskursteoretisk perspektiv Diskursanalyse udgør et teoretisk og metodisk felt af forskellige tilgange, der dog alle deler nogle fælles træk. Fælles for tilgangene er en opmærksomhed på, at diskurser er bestemte måder at konstruere verden på, via sproget. Diskurser er den måde, ting bliver italesat på og derfor definerer virkeligheden på. Man kan derved sige, at verden bliver skabt efter den måde vi taler om tingene på 23. ( )at beskrive det, som er, ved at lade det fremstå som noget, det ikke behøvede at være, eller som ikke behøvede at være, som det er 24. Der findes en række centrale diskursteoretiske begreber, der gør det lettere at forstå diskursbegrebet i sig selv. Diskurser konstruerer, som nævnt, verden, gennem den måde, ting bliver italesat på. Diskurser er dog kun relative, da de hurtigt kan ændres og 21 Bilag 3 22 Hiim og Hippe, 2006, s Hansen, 2012, s Ibid, s

13 er dermed ofte midlertidige. Begrebet dislokation ude af led, beskriver, at intet er fikseret. Dette sker hvis der opstår en begivenhed, eller et argument der ikke kan forklares ved hjælp af diskursen. Dislokation er en rystelse af en diskurs, der gør at diskursen må ændres. For at forklare, bruges følgende eksempel: Jordskælvet i Japan i 2011, der dislokerede diskursen om atomkraft som en relativ ren og risikofri energiform 25. Efter en sådan begivenhed, måtte diskursen om atomkraft ændres 26. Et andet vigtigt begreb er artikulation, der betyder sammenkædning. Diskurser opstår efter hvordan der bliver talt om noget eller hvordan noget bliver knyttet sammen, på en bestemt måde. Der tages derved udgangspunkt i sammenhængen og der er derfor sjældent en entydig betydning. Eksempelvis kan der artikuleres i en diskurs om personligt ansvar og manglende vilje til at komme på arbejdsmarkedet og blive til diskursen arbejdsløs, eller det kan ses som mennesker i en uheldig situation, der gerne vil på arbejdsmarkedet og blive til arbejdssøgende. Alt kan artikuleres og diskurser kan og vil oftest blive udsat for såkaldte dislokationer. Denne opgaves genstandsfelt, er gruppen benævnt utilpassede unge, og jeg vil i kapitel 2. Diskursen om utilpassede unge komme ind på diskursen omkring definitionen: utilpassede. Jeg mener at der er god grund til at udfordre diskursen og argumentere for, hvorfor den potentielt skal ændres til en konstruktiv diskurs, der er mindre dømmende om de unge 27 og som b. la. har fokus på de unges ressourcer, frem for deres mangler. 2. Diskursen om Utilpassede Unge Følgende kapitel er udarbejdet på baggrund af et diskursteoretisk perspektiv på etiketten, utilpassede ung. Kapitlet har til formål at belyse diskursen omkring utilpassede unge og udfordre denne dominerende diskurs. Det skal pointeres, at en dislokation af diskursen burde fremstå og at der derved er behov for en ny diskurs. SE visiterer udelukkende unge med særlige behov, der ikke er i stand til at gennemføre en normal uddannelse 28. Selvom de unge, inden for skoleloven 29 beskrives som unge med særlige behov, er der mange eksempler på at de unge ikke er italesat således. På SE blev de unge italesat med diverse begreber, såsom: omsorgssvigtet, udsatte og sidst men ikke mindst, utilpassede. Der bliver konstrueret en virkelighed, der beskriver at de unge ikke passer ind, idet de er utilpassede. Men 25 Hansen, 2012, s Ibid, s Ibid 28 Retsinformation, Ibid 13

14 hvor er det de unge ikke passer ind? Samfundet? Verden? Eller skal begrebet forstås som, at de unge bare ikke passer ind i det almindelige skolesystem? Det er generelt svært at definere, hvornår og hvordan noget er utilpasset, og derfor mener jeg ligeledes, at folk får forskellige og muligvis forkerte associationer, når de hører om gruppen utilpassede unge. Der er mange nordalpunkter forbundet med begrebet Utilpassede unge, såsom omsorgssvigtet, udsatte, bogligt svage mm. og alle disse punkter der fokuserer på mangler, gør de unge problembærende og er bagud skuende, frem for at se fremad. Ligeledes mener jeg at begrebet utilpassede unge skal udfordres, da begrebet er et udtryk for en diskurs, hvor nogen er tilpasset, mens andre er utilpassede og hvor der er udtryk for et magtforhold, om hvem der er de utilpassede. Da det er svært at se sammenhængen og artikulationen mellem hvor og hvornår de unge defineres som utilpassede, mener jeg ikke at det er en brugbar diskurs. Ligeledes er der god grund til at udfordre diskursen, af hensyn til de unges trivsel og fremtidige muligheder. Et begreb der bruges i diskursverdenen er, antagonisme. Antagonisme betyder uforenelige modsætninger. Hvis det eksempelvis pålægges en gruppe at være utilpassede, kan det gøre at de unge føler sig uretfærdigt stemplet og dermed bliver forhindret i at være det, de egentlig er. Hvis man bliver pålagt en diskurs, er det svært, samtidig at være noget andet, som vel er det egentlige formål med at gå på skolen. Det antages, at alle steder i samfundet har mulighed for at blive genstand for antagonismer. Hvorfor det? Fordi der ikke er nogen dybereliggende nødvendigheder i samfundet. Derfor kunne alle sociale forhold have været placeret i andre diskurser og således have været anderledes. Det, som er, må med andre ord have fortrængt noget andet, det lige så godt kunne have været 30. Det er skræmmende at tænke på at de unge muligvis er som de er i dag, på grund af en diskurs, eller en antagonisme, der fastholder dem i en uønsket adfærd og identitet. Da diskurser er med til at skabe identiteter, er det, idet de bliver betegnet utilpassede, de bliver utilpassede. Jeg argumenterer for, at antagonisme kan sammenholdes med det psykologiske begreb, selvopfyldende profeti. En forkert diskurs kan have stor indflydelse på dette. Bliver de italesat som utilpassede, kan dette medvirke til at den unge bliver det, idet det kan blive opfyldt, udelukkende ved at blive udtalt Hansen, 2012, s Hansen m.f, 2006, s

15 Det er vigtigt at forstå, at de unge, der arbejdes med i bachelorprojektet, alle er vidt forskellige og har ligeså forskellige baggrunde og habitus 32. Det er derfor uhensigtsmæssigt og problematisk at generalisere og stemple dem alle med det samme stempel. Det er ligeledes vigtigt at forstå, at mange af disse unge ikke selv er skyld i den situation, de står i, da grunden til, at de nu er defineret som utilpassede er, at de er omsorgssvigtede på den ene eller anden måde. Nogle stammer fra splittede familier med diverse misbrug, nogen har brugt hver søndag på at besøge en forældre i fængsel og andre stammer fra forhold, vi ikke selv kan sætte os ind i. For at komme med et konkret eksempel, har jeg foretaget et narrativt interview med en tidligere elev på SE, for at sætte mig ind i, hvilke forskellige kulturer og baggrunde eleverne kan stamme fra. Som tekstboksen viser, blev Interviewpersonen blev født og levede de første fem år af sit liv i Somalia. Derefter kom han alene til Danmark og har levet et turbulent liv hos familiemedlemmer, plejefamilier, opholdssteder og sidder nu i fængsel. Han har haft en opvækst, der ligger så langt fra den verden mange af os lever i. Det kan derfor godt være, han ikke passer ind i de samfundsnormer vi kender, men det berettiger vel ikke os til at betegne ham, utilpasset? Jeg henviser kraftigt til gennemgang af bilag 3, der fortæller livshistorien, da dette kan give et godt og anderledes indblik i en såkaldt utilpassedes liv 33. Mohamed flytter pga. borgerkrigen i Somalia til Danmark for at leve med sin onkel. Under et besøg i Somalia erindrer han at: Da vi så kommer til Somalia og jeg ser min mor blive kidnappet af to kvinder og en mand med en ak47 Da onkelen nægter at hjælpe til at få moderen fri, er deres forhold ødelagt. Derefter flytter han i plejefamilie Der boede jeg et år.. den var også mærkelig det var en skæv familie.... Efterfølgende var han videre i systemet, bosat på opholdssted, hvor han måtte kæmpe med sin kultur og hudfarve De ældre drenge, de prøvede mig lidt af.. den ene han vil slås, den anden brænder hagekors af Også skolemæssigt er det svært Jeg kom aldrig i skole og til sidst smed de mig ud. Jeg skulle have fat i sagsbehandler igen. I mit liv har jeg haft 16 forskellige sags behandlere. Efter flere år med misbrug og salg, sidder han nu i fængsel. På den baggrund, tager jeg afstand fra begrebet utilpasset, da jeg ikke mener at nogen skal stemples som værende dette. For at undgå eventuelle negativiteter, stigmatisering og stempling omkring gruppen af unge, foreslår jeg at de udelukkende defineres som unge med særlige behov eller udsatte unge, da dette lægger op til en mere neutral betegnelse for en gruppe unge mennesker, der udover at være af varierende socialt ophav, har forskellige behov, der skal opfyldes for at blive velfungerende samfundsborgere 32 Järvinen, 2007 s Bilag 3 15

16 3. Søbæk Erhvervsskole som institution Følgende kapitel har til formål at beskrive SE og give indblik i en erhvervsskole Søbæk erhvervsskole(se) SE er en skole med specialundervisning, STU. STU tager tre år og de unge skal påbegynde den før de fylder 25 år. Skolen fungerer som et dagsbehandlingstilbud, hvor elever i alderen 13 til 25 år kombinerer traditionel faglig undervisning med værksteds undervisning. Skolen tilbyder værksteder som: tømrer, mekaniker, musik, krea og smedjeværksted. Eleverne er selv med til at tilrettelægge hvor mange timer om ugen, de bruger i henholdsvis klasselokalet og hvor mange timer de bruger på værkstederne. Den gennemsnitlige fordeling ligger på 3/2, det vil sige: tre dage på værksted og to dage med traditionel undervisning i dansk, matematik eller andet 34. Skolen visiterer unge med psyko-sociale problemer, der i opvæksten har oplevet flere nederlag eller ustabilitet enten hjemme eller i tidligere skoleforløb. For at blive optaget på skolen, er det er en forudsætning, at den unge ikke kan gennemføre en ungdomsuddannelse på almindelige vilkår. Skolens formål er at hjælpe eleverne til at opbygge sociale kompetencer og den unge skal lære at klare sig ud fra vedkommendes forudsætninger. Ligeledes har skolen læringsmål om, at de unge lærer basale færdigheder, at læse og at regne 35. Størstedelen af de unge på stedet modtager penge i form af kontanthjælp eller førtidspension samtidig med, at de går på skolen Lovgivning Eleverne på SE, er ligesom andre unge i den skolepligtige alder, underlagt folkeskoleloven, dog er de visiteret ind efter en særlig paragraf, som giver mulighed for at tilrettelægge undervisningen på en alternativ måde 36. Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov foreskriver: 1. Formålet med ungdomsuddannelsen er, at unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov opnår personlige, sociale og faglige kompetencer til en så selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet som muligt og eventuelt til videre uddannelse og beskæftigelse. Stk. 2. Ungdomsuddannelsen retter sig mod unge, der ikke har mulighed for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse Søbæk erhvervsskole, Ibid 36 Retsinformation,

17 3.3. Økonomi SE hører ind under behandlingsstederne Søbæk, der er en koncern, der indbefatter: erhvervsskolen (SE), Søbæk skole, opholdsstederne Søbæk, samt bostedet Søbæk kollegiet. Der findes på hjemmesiden en oversigt over takster og ydelser i Den gennemsnitlige betaling pr. STU elev ligger på kr./md 39, et beløb der betales af de enkelte kommuner, den unge hører ind under. 4. Kost, ADHD og indlæring Da et af formålene med projektet er at belyse, hvorfor det er vigtigt at unge får kendskab til kost og madlavning, vil jeg som udgangspunkt se på SE s eksisterende kostpolitik. I følgende kapitel vil jeg derved afdække SE s kostpolitik og min faglige holdning til følgende. Da formålet med SE s kostpolitik b. la. er at fremme elevernes indlæringsevne, vil jeg ligeledes komme ind på denne kostpolitik, herunder visse næringsstoffers mulige indvirkning på børn og unges adfærd og indlæringsevne. Ydermere er flere af de unge på SE diagnosticeret med ADHD og jeg vil derfor afdække kostens indflydelse på unge med denne diagnose. ADHD er tidligere kendt under betegnelsen DAMP og betyder på dansk: Forstyrrelse af opmærksomhed og aktivitets lidelse 40. Det er sparsomt, hvad der findes af studier på området og flere af studierne varierer desuden. Der er derved ikke belæg for stærke entydige konklusioner om de emner, der i dette kapitel belyses 41. Kapitlet tager afsæt i en udredningsrapport om kostens betydning for indlæring og adfærd hos børn og unge, som er udarbejdet af det biovidenskabelige fakultet (BIO) 42 for fødevarestyrelsen. I den forbindelse vil jeg ligeledes inddrage Frede Braüners (Bräuner) teori om kostens indflydelse på indlæringsevne, da han er anerkendt i miljøet og hyppigt refereret, grundet hans observationsarbejde med målgruppen 43. Til at afdække kostens betydning for ADHD, tages der udgangspunkt i en rapport fra Københavns Universitet (KU) Retsinformation, Takster og ydelse SE, STU, KU, 2012, s BIO, BIO, Bräuner, KU,

18 4.1. SE kostpolitik SE, har som mange andre skoler en kostpolitik. Kostpolitikken er inspireret af og henviser til altomkost.dk, samt madkassen.dk. og evalueres to gange årligt. Det altovervejende formål med kostpolitikken er at fremme elevernes trivsel, sundhed & indlæringsevne, samt udviklingsmuligheder 45. Skolen tilbyder morgenmad hver fredag og de resterende dage tilbydes der frokost. SE s kostpolitik, lægger som førnævnt, stor vægt på de unges trivsel. SE serverer hver dag frokost for eleverne. Man-ons består frokosten af det kolde bord, torsdag er der en varm ret og fredag er frokosten skiftet ud med fælles morgenmad, da fredag er en kort dag. Frokosten mandag-onsdag serveres klokken 10, med det argument, at mange af de unge ikke spiser morgenmad og derfor har brug for energi tidligere på dagen. Der kan tales for og imod dette tiltag. Grundideen bag tiltaget er god, idet at det er vigtigt, at de unge indtager kost, for at hæve blodglukosen og få energi til dagen. Om morgenen har kroppen brugt leverens glykogendepoter og har derfor især brug for kulhydrat som energikilde 46. Under praktikopholdet, erfarede jeg, at eleverne ytrede, at tiltaget har gjort, at flere af eleverne ikke spiser morgenmad hjemme fra, på trods af at de tidligere plejede at spise morgenmad. Flere af eleverne begrundede dette med, at de ikke kunne spise noget til frokosten kl. 10, hvis de havde spist morgenmad kl For den del af de unge, der ikke er vant til at spise morgenmad, er tiltaget derfor godt, mens det har dårlig indvirkning på de unge, der før havde en rutine med at spise morgenmad. Det tænkes at morgenmad kan påvirke de kognitive funktioner på flere måder: 1. direkte til at sikre energi og næringsstoffer til dannelse af neurotransmittere, 2. indirekte gennem en ændring af sindsstemning og humør, og 3. via mere sociale aspekter i forbindelse med at spise morgenmad, som kunne medvirke til øget årvågenhed 47. Udover problematikken omkring, at de unge ikke spiser morgenmad før skolestart, grundet den tidlige frokost, vil jeg ligeledes pointere en anden problematik. Den tidlige frokost gør det svært for eleverne at bevare mætheden til de har fri fra skole. Skoledagen slutter først kl , hvilket vil sige, at alle elever skal fungere næsten seks timer i skolen med - kun et måltid og et mellemmåltid. Derfor beklager mange af eleverne sig over sult i løbet af dagen. 45 SE kostpolitik, BIO, 2009, s BIO, 2009, s

19 Når morgenmadsproblematikken hermed er diskuteret, er mit løsningsforslag, at servere et mellemmåltid kl. 10 og vente med frokosten til kl.12. Denne løsning vil give eleverne mulighed for at spise morgenmad inden skole og mulighed for at nå at blive sultne igen før frokost. En løsning som denne ville ligeledes medføre et større energiindtag hos de fleste elever, da morgenmåltidet gerne skulle bestå af % af det daglige energiindtag 48. Ligeledes er der lavet studier, der viser, at det har indflydelse på indlæringsevne, hvis børn og unge gennem en længere periode ikke indtager morgenmad, eller indtager morgenmad med et lavt energiindhold Sukker Mange steder, er der en eksisterende diskurs om, at sukker gør børn og unge hyperaktive, dette er ligeledes gældende på SE. Følgende afsnit vil derfor belyse og diskutere hvorvidt denne diskurs er valid ifht forskning på området. Da kroppen, og i stor grad hjernen, har brug for glukosetilførsel, er det vigtigt at indtage den daglige anbefalede mængde. Sukker er kemisk set: glucose (druesukker), sukrose (rør/ruesukker), fruktose (frugtsukker) og laktose (mælkesukker). De nordiske næringsstofanbefalinger anbefaler at % af det samlede makronæringsindtag kommer fra kulhydrat, mens højest 10 % af det daglige energiindtag må komme fra tilsat sukker, dvs. sukker der ikke naturligt forekommer i produkterne. Når der tales om tilsat sukker, er dette oftest sukrose, da de to andre sukkertyper hovedsageligt stammer fra frugt og mælk. Den væsentligste årsag til den øvre grænse er, at sukker kun bidrager med energi og ikke næringsstoffer i form af eksempelvis vitaminer og mineraler. Det kan derfor være svært at få dækket næringsstofbehovene, hvis den unge har et lavt energiindtag 50. Diskussionen omkring hvorvidt et højt sukkerindtag kan have indflydelse på indlæring og adfærd opdeler eksperter og praktikere. Det er en udbredt opfattelse i miljøet, at børns adfærd påvirkes af højt sukkerindtag og oftest bliver hyperaktive af det. Dette kan dog, på baggrund af flere undersøgelser ikke bekræftes ud fra den videnskabelige litteratur, skriver BIO, i modsætning til Bräuner, der gennem observation har en teori omkring det han kalder, søde børn. Søde børn er de børn og unge der indtager store mængder sukker og som derved har problematikker omkring adfærd og indlæringsevne. Bräuners har en teori/hypotese om at lavt blodglukoseniveau har en negativ indflydelse på adfærd. Således beskrives 48 NNR, 2004, s BIO, 2009, s BIO, 2009, s

20 det, at blodglukosen kan svinge, stige og dykke. Indtag af hurtige kulhydrater, frem for langsomme kulhydrater giver oftest et ustabilt blodglukoserniveau. Hurtige kulhydrater, eksempelvis i form af tilsat sukker optages direkte og hurtigt i blodbanerne og sætter en høj insulinproduktion i gang. Sukkeret er hurtigt ude af blodbanerne igen og man står dermed tilbage med et pludseligt lavt blodsukker. Et måltids mønster hvor der jævnligt indtages langsomme kulhydrater hjælper derved til et stabilt blodglukoseniveau. Lav blodglukose kan b. la. medføre lav koncentrationsevne 51. Ydermere påstår Bräuner, at ADHD kan behandles med en diæt, der indeholder mindre sukker: Jeg vil ikke påstå, at denne behandling kan helbrede alle DAMP-børn, men jeg vil garantere at alle børn vil få det langt bedre 52. I modsætning hertil, skriver BIO, at der dog ikke findes nogen studier der underbygger denne teori og man skal derfor stille sig kritisk over for udsagnet. Undersøgelser fra KU skriver, at sukker ikke lader til at forværre ADHD symptomerne hos børn 53. På SE er der en kostpolitik om, at de unge ikke må indtage sukkerholdige drikke, i form af læskedrikke, sodavand, samt energidrik i skoletiden. Mange af de unge gav udtryk for at det var svært at lade være, eftersom det var deres foretrukne, når de var hjemme. Selvom det, som BIO skriver, ikke er videnskabelig bevist at et højt sukkerindtag giver udslag i adfærden, var dette en diskurs på SE. Tilsvarende mange andre steder, er det en udbredt opfattelse, at sukker har denne negative effekt på adfærden, og personalet på SE håndhævede derfor reglen, om at der ikke måtte indtages sukkerholdige læskedrikke på skolen. Jeg argumenterer for at en sådan diskurs kan føre til placebo effekt, som man kan se et eksempel på i tekst boks. I realiteten burde et stort indtag af sukkerknalder ikke føre til hyperaktivitet hos de to drenge, men eftersom de tror det gør, træder placeboeffekten ind og har indvirkning på deres adfærd, i forhold til at de bliver hyperaktive. Idet noget bliver italesat til at være noget det ikke er, kan dette beskrives som værende en antagonisme. Dette er en iagttagelse der ikke er videnskabeligt grundlag for, men som blot er en hypotese. En dag på SMV skulle to af drengene lave te og fik lov til at putte to sukkerknalder i koppen. Mens vi havde ryggen til, spiste drengene en halv pakke sukkerknalder hver. Derefter blev de helt umulige. Drengene løb rundt, de hoppede ud af vinduet og løb rundt om bygningen i en tid, hvorefter de gemte sig i et skab. Da vi senere skulle snakke om det der var sket, undskyldte de med at de jo havde indtaget så meget sukker at de havde fået sukkerchok og var blevet hyperaktive. 51 Bräuner, 2007, s Bräuner, 2007, s KU, 2012, s

21 4.3. Tilsætningsstoffer Når der hermed ikke har været evidens for, at højt sukkerindtag medfører hyperaktivitet hos børn, vil jeg i stedet inddrage nyere studier, udarbejdet af BIO, på baggrund af et engelsk forskningsforsøg. Deres teori er, at visse tilsætningsstoffer i fødevarerne kan medføre hyperaktivitet hos raske børn og unge. Tilsætningsstoffer bruges i kosten for at medvirke til eksempelvis længere holdbarhed, farve, konsistens eller smag. Konserveringsmidler, farvestoffer og fortykningsmidler er eksempler på tilsætningsstoffer. Nogle af de fødevaregrupper der oftest indeholder større mængder tilsætningsstoffer er produkter som: læskedrikke, slik og snacks 54. Der er foretaget flere forsøg, for at bevise, at hypotesen om tilsætningsstoffers indvirkning på hyperaktivitet var sand. Der var dog ikke entydige svar, og der var mange metodemæssige problemer ved de fleste studier. Mange af forsøgene var for små og derfor ikke valide. Der er b. la. udført et overkrysningsforsøg i England, der peger i retning af, at tilsætningsstoffer, i form af farvestoffer, havde effekt på børns hyperaktivitet. Ydermere viser studier at farvestoffer kan have en effekt på børn med ADHD. Studierne er stadig usikre, men jo flere studier der laves, jo mere tyder det på at farvestoffer har denne negative effekt på børn med ADHD 55. Det britiske studie skabte stor debat og Europakommissionen fik Det Europæiske Fødevaresikkerhedsagentur til at foretage en ny evaluering af det britiske studie. Reanalysen nåede frem til samme resultater og trods stadig uenighed om studiets validitet, vedtog EU-rådet i november 2008 at fem azofarvestoffer og quinolingult ved anvendelse skal mærkes med teksten: Kan have negativ indvirkning på børns aktiviteter og koncentration 56. Efter gennemgang af studierne kan det konkluderes, at der ikke er evidens for, at sukkerindtag har indflydelse på unges adfærd og indlæringsevne. Derfor er det tankevækkende, at uvidenhed blandt professionelle kan føre til forkerte diskurser omkring hyperaktivitet grundet højt sukkerindtag. Der kan sågar være tale om antagonisme, der går ind og pålægger sukker en rolle i den menneskelige mekanisme, der i virkeligheden ikke finder sted. Disse diskurser kan, som før nævnt, føre til placebo effekt ved indtagelse af sukker. Alligevel mener jeg ikke, at skolen skal ændre på politikken om, at de unge ikke må indtage sukkerholdige læskedrikke i skoletiden, da det anbefales 54 BIO, 2009, s KU, 2012, s BIO, 2009, s

22 at tilsat sukker maksimum må bestå af 10 % af det samlede indtag 57. Jeg mener blot, at medarbejderne på sse skal hjælpe til et skifte af diskursen omkring drikkene, der skal ske en såkaldt dislokation af diskursen 58. I stedet for at lægge vægt, på at drikkene medfører koncentrationsbesvær og hyperaktivitet, skal der lægges vægt på at stort indtag af tilsat sukker gør, at der ikke er plads i kosten til at få nok essentielle næringsstoffer. Mange af drengene på skolen ville gerne være store og stærke, så en god argumentation i forhold til deres kost, ville være at forklare at muskler ikke kan bygges op af sukker. Selvom BIO s konklusion er, at der ikke er stærk evidens for om kosten kan have indflydelse på adfærd og indlæring, kan det forsigtigt konkluders, at den generelle kost kan have betydning for læringen hos danske børn og unge, da forskning viser, at en usund kost kan have en negativ indvirkning. Med usund kost, forstås det at det er en kost, der afviger væsentligt fra de officielle kostråd og næringsstofsanbefalinger 59. Ydermere viser studier løbende at b. la. farvestoffer kan have en negativ indvirkning på ADHD 60 og dette er relevant, da flere af de unge, der deltog i SMV havde denne diagnose. Selvom der kun er svag evidens for sammenhængen, mener jeg, det er vigtigt at tage højde for kosten, når der arbejdes med unge, da kost er essentielt for et rask og sundt liv. 5. De unges kendskab til kost og sundhed Da det hermed er konkluderet, at kosten kan have indflydelse på unges adfærd og indlæringsevne, vil jeg bruge følgende kapitel på at give et indblik i de unge, der deltog i mad værkstedet og deres kendskab til sundhed. Kapitlets formål er at konkretisere, hvorfor jeg har en holdning til at de unge skal undervises i netop dette emne. Som jeg før har beskrevet, mener jeg, at de unge grundet omsorgssvigt og andre faktorer der har gjort deres liv svært, har haft store problemer at tumle med og sund kost og måltider er derved blevet skubbet i baggrunden. Det må forstås at de unge oftest ikke kommer fra traditionelle familier, men derimod ofte er opvokset på opholdssteder. Mange af de unge har som tidligere beskrevet haft svære liv og problemstillinger at stå overfor. Under arbejdet med de unge fik jeg indblik i deres liv og ikke mindst i deres viden om sundhed. 57 NNR, 2004, s Hansen, 2012, s BIO, 2009, s KU, 2012, s.73 22

23 Under praktikken gik det op for mig, at hvad der kan betragtes som banal almen viden om sundhed ikke er eksisterende hvis man aldrig har fået det lært. Det giver sig selv. Hvad der for mig har virket som naturligt, er i større grad kulturligt, idet miljøet ligger til grundlag. Er æbleskiver sunde?, Jeg har hørt at bananer er helt vildt usunde og Jeg spiser ikke grøntsager det har jeg aldrig gjort, var alle sætninger, der blev sagt af eleverne under praktikforløbet. Kendskabet til sundhed kom ligeledes til udtryk i de unges madvaner. De unge udtalte, at de sjældent spiste morgenmad og flere af dem rørte rigtig nok ikke grøntsager, selvom gulerødderne var gemt i en lækker gulerodsbolle. Under gruppe interviewet blev eleverne stillet spørgsmålet: Hvilken slags mad plejede I at lave/spiste I før? hvortil der blev svaret: PIZZA, altså fryse pizza og masser af toast og Øhm det er nok mest noget lidt hurtigt som toast Ellers kan man jo også købe de der retter fra fryseren. 61 Som tidligere skrevet, er det svært at placere ansvaret for de unges sundhedsfaglige udvikling, men eftersom b. la. Erhvervsskoler arbejder med og har kendskab til målgruppen, kan der argumenteres for, at dele af ansvaret placeres hos dem. Jeg indhenter herved en paragraf, der tidligere er beskrevet i projektet: Formålet med ungdomsuddannelsen er, at unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov opnår personlige, sociale og faglige kompetencer til en så selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet som muligt 62. der kan her argumenteres for at kendskab til kost og madlavning er essentielt for at leve. Udover dette, har skolerne ligeledes mulighed for at tilrettelægge undervisningen og indholdet på en anderledes måde end almindelige skolesystemer. Dette giver muligheder for implementeringer af sundhedstiltag såsom SMV. SE består på nuværende tidspunkt allerede af eksisterende værkstedshold og på baggrund af ernæringens vigtighed for ethvert menneske, kan jeg ikke se hvorfor et lignende tiltag ikke kan være relevant at implementere permanent? 6. Sund madværksted Når det hermed fremgår af egne undersøgelser, via. observation, at de unge ikke har stor indsigt i sundhed og madlavning, vil jeg i følgende kapitel skrive løsningsorienteret om, hvordan en professionsbachelor i ernæring og sundhed, kan hjælpe til de unges kompetenceudvikling indenfor området. Jeg vil i følgende kapitler tage udgangspunkt i et projekt, hvor vi gennemførte projekt 61 Bilag 2 62 Retsinformation,

24 sundt madværksted, der forløb over otte uger og analysere, hvilke ernæringsmæssige og didaktiske overvejelser, jeg som ernæringsfaglig underviser, har gjort ved planlægningen. Ved planlægning af undervisningen på SMV blev der taget højde for flere faktorer. Herunder didaktik, elevernes læringsforudsætninger mm og jeg tager i følgende kapitler udgangspunkt i Hiim og Hippes Helhedsmodel 63, for at beskrive de overvejelser, der skal gøres ved et undervisningsforløb, som SMV Sund madfværksted - kort fortalt SMV henvendte sig primært til udeboende elever, der ønskede at få indblik i indkøb, budget og madlavning. Værkstedet fandt sted på SE s grund, i et hus med tilhørende køkken. Elevholdet bestod af fem elever, m/k, i alderen år. De fik på forhånd at vide, at det var frivilligt at deltage og var udvalgt af personalet på stedet, for at sikre at eleverne var modtagelige og motiverede for undervisningen. Selve værkstedet forløb over syv uger, tre dage om ugen. Mandag, onsdag og fredag var eleverne på værkstedet og de resterende dage deltog de i fagorienteret undervisning i tilstødende klasselokaler. Dagene startede med fællessamling for hele skolen kl.8.30 og derefter samledes værkstedsholdet og tog ud for at handle. Efterfølgende, ca.9.30 fik eleverne udleveret dagens opskrifter og der blev lavet en opgavefordeling. Madlavningen varede oftest til kl.12.00, hvor vi sad sammen og indtog maden. Under måltidet var der tid til at snakke om den mad der var blevet lavet. Efter måltidet deltog alle elever i oprydning, samt opvask og skoledagen endte kl Fredagene havde eleverne undervisning fra kl og der spiste vi fælles morgenmad med resten af skolens elever og ansatte. Derudover brugte vi fredagene på temadage på værkstedsholdet, hvor vi havde temaer såsom: helsedag med ansigtsmasker og sunde snacks, blindsmagning med fokus på de 5 smagsløg, bagedag hvor der blev bagt pølsehorn og pizzasnegle til hele skolen, samt julebagedag, hvor der blev bagt småkager til at sælge på skolens årlige julemarked. Eleverne samlede undervejs alle opskrifterne i personlige mapper og afslutningsvis fik alle elever fra holdet en opskriftsbog med hjem. Desforuden blev der løbende afholdt oplæg om sundhed, fysisk aktivitet, samt alkohol. Undervisningen var tre-delt. Den bestod af indkøb, budget og madlavning, samt teori om sundhed. Derudover fungerede fredagene som tema dage. Skemaer for ugerne findes i bilag Bilag 4 64 Hiim og Hippe, 2006, s Bilag 5 24

25 I kommende kapitler vil jeg analysere de didaktiske overvejelser, samt elevernes læringsforudsætninger og ligeledes vil jeg vurdere de tre elementer: madlavning, teori og temadage, ud fra et ernæringsfagligt perspektiv. 7. Didaktiske overvejelser Følgende kapitel reflekterer over de didaktiske overvejelser, der skal gøres forud for arbejdet med læringen på SMV Situeret læring Forud for praktikken blev der udarbejdet en foreløbig læreplan over forløbet. Der blev udarbejdet skemaer for samtlige uger. Undervejs i forløbet blev det dog hurtigt klart, at det var svært at følge skemaerne, da elevernes adfærd og humør havde stor indvirkning på, hvor meget der blev nået den pågældende dag. Derfor blev strategien hurtigt omlagt, da det er svært at lade indholdet i undervisningsplanen styre undervisningen. I stedet for et skemalagt undervisningsforløb, skrev vi alle de ting op vi gerne ville nå, og vi udarbejdede opskrifterne på forhånd. Derefter planlagde vi undervisningen fra gang til gang. Det er vigtigt at se på forbindelsen mellem det individuelle, det sociale og konteksten og ikke se læringssituationen som en individuel plan, der på forhånd er udarbejdet. Som Illeris b. la. skriver, er læring situeret og dvs. at læringssituationen påvirker læringen og er samtidig er en del af den 66. Hver dag blev der handlet og lavet et måltid mad. Det var forskelligt, hvor effektive eleverne var i køkkenet og det var derfor svært at planlægge, om der var tid til teori efter frokost. Grundet denne tvivl, havde vi hver dag udarbejdet materiale til foredrag og teori. Hvis der ikke var tid til denne del, blev den bare udsat til den efterfølgende dag. På den måde sørgede vi for at undervisningen så vidt muligt foregik på elevernes præmisser Læringsformer Der findes flere principper inden for læring. SMV bestod af en kombination af induktiv og deduktiv læring i undervisning, idet madlavningsundervisningen tog udgangspunkt i praksis og teori. Teoriundervisningen blev forberedt af os som undervisere. Ved induktiv læring som på SMV, blev der taget udgangspunkt i den praktiske del, gennem med madlavningen og dertil kom teorien. Teorien kom sideløbende under samtaler i køkkenet og i form af teoritimerne. SMV lægger sig tæt 66 Illeris, 2009, s

26 op af den erhvervsrettede læringstradition, hvor et motto kan være Du lærer af det, du gør 67. Det er vigtigt, at eleverne lærer ud fra førstehåndserfaringer og det er derfor eleverne der laver maden i SMV. Man kan dermed sige, at det er elevernes arbejdsfunktioner og arbejdsprocesser der strukturerer læreprocessen og indholdet i undervisningen 68. Fordelene ved erhvervsrettet læring er, at dette giver eleverne mulighed for at se sammenhængen mellem praksis og teori. Teorien kan muligvis virke kedelig og meningsløs, hvis den ikke kan kædes sammen med noget praksis. Ligeledes kan det være svært for eleverne at anvende teorien i praksis, hvis det udelukkende er gennemgået teoretisk. SMV giver mulighed for at se sammenhængen mellem teori og praksis og gør at eleverne ser det som en helhed 69. Det skal hertil tilføjes at flere teoretikere tager udgangspunkt i praksis, eksempelvis den amerikanske filosof og pædagog Dewey, som mange kender for det velkendte begreb: Leraning by doing 70. Piaget der hovedsageligt beskæftiger sig med den kognitive side af læringen, tager udgangspunkt i kumulativ, assimilativ, akkomodativ og transformativ læring. Ved assimilativ læring, indtages og tilpasses indtryk og læring i allerede eksisterende kognitive skemaer, der tages derved udgangspunkt i noget eleverne allerede har kendskab til og allerede har skemaer for. Derfor tog SMV udgangspunkt i madretter som eleverne ønskede, da dette gav eleverne følelsen af noget velkendt Undervisningsprincipper I arbejdet på SMV, er det vigtigt at fremme elevernes mulighed for læring. Dette gøres på baggrund af undervisningsprincipperne MAKIS 72. Undervisningsprincipperne underbygger ligeledes de læringsformer SMV tager udgangspunkt i. M- Motivering A- Aktivering K Konkretisering I Individualisering S Samarbejde Motivering: Motiverede elever er interesserede elever. For at fremme motivationen hos eleverne, tog vi udgangspunkt i hvilken slags mad eleverne ønskede at lave. Når eleverne er interesserede i det, der skal læres, skabes der en indre motivation hos dem. Ligeledes er belønning en stærk motivering og kan skabe en ydre motivation hos eleverne og belønningen opstod på SMV ved spise 67 Hiim og Hippe, 2006, s Ibid 69 Ibid s Illeris, 2009, s Illeris, 2009, s Hiim og Hippe, 2006, s.85 26

27 tid, når eleverne kunne se frem til at spise den mad, de havde knoklet for at få færdig 73. Motivering lægger sig ligeledes tæt op af Honneths anerkendelsesteori, der bliver dybere beskrevet i Kapitel 10.1 Anerkendelse, da anerkendelse kan virke motiverende for eleverne. Aktivering: Gennem undervisning på SMV opstår der flere forskellige typer af aktivitet, eksempelvis, læsning af opskrifter, lytning ved oplæg og fysisk aktivitet i form af madlavningen. Aktivering, er nødvendigt for at lære 74 og dette lægger sig tæt op af b. la. Deweys teori. Konkretisering: Eleverne har brug for konkretisering af undervisningsindholdet. Elever lærer oftest godt ved konkrete erfaringer i praksis, der kan sammenlignes med den erhvervsrettede læring 75. Ligeledes ved teori, er det nødvendigt at konkretisere. Elever forstår oftest bedst, hvis de får indholdet i undervisningen anskueliggjort, og teori undervisningen tog derfor udgangspunkt i konkrete ting. Der blev aldrig gennemgået teori, uden en PowerPoint eller lignende, da eleverne skulle have noget konkret og visuelt at forholde sig til 76. Individualisering: Individualisering kan sammenkædes med differentiering i undervisningen, da individualisering betyder at undervisningen skal tilpasses den enkelte elev. Der blev på SMV taget højde for at eleverne havde forskellige forudsætninger og ressourcer, se kapitel 8. Læringsforudsætninger. Der skal tages højde for elevernes eksisterende mentale kognitive skemaer, da der skal tages udgangspunk i den enkelte elevs eksisterende viden 77. Samarbejde: Et af målene for eleverne på SE er at udvikle sociale kompetencer gennem skolegangen. Derfor er samarbejde essentielt for at gavne denne udvikling. Eleverne skal kunne samarbejde og behandle hinanden som de gerne selv vil behandles 78. Læreprocessen og derved tilrettelæggelsen af undervisningen kræver didaktiske overvejelser. Der skal tages højde for målgruppen der arbejdes med og vigtigst af alt, skal der tages højde for den individuelle elev, for at tilpasse undervisningen. I kommende kapitel vil der analyseres på eleverne på SMVs læringsforudsætninger. 8. Læringsforudsætninger I arbejdet med enhver målgruppe, er det essentielt at sætte sig ind i gruppens læringsforudsætninger. Jeg har valgt at tage udgangspunkt i, at det er skolen og undervisningen, der skal tilpasses den 73 Hiim og Hippe, 2006, s Ibid 75 Ibid 76 Ibid 77 Illeris, 2009, s Hiim og Hippe, 2006, s

28 enkelte elev og mener derfor, at definitionen på begrebet læringsforudsætninger er: De psykiske, fysiske og sociale ressourcer eleven møder skolen med 79. Ifølge bekendtgørelsen om erhvervsuddannelser, har den enkelte elev ret til tilpasset undervisning, dvs. at skole skal tilpasse sig eleverne 80. Når der ses på de unges læringsforudsætninger, er der flere forhold der spiller ind Sociale forhold Social ulighed skal vurderes i et livsløbsperspektiv. I barndommen er det b. la. forældrenes sociale situation, der påvirker børnenes emotionelle, kognitive og sociale udvikling 81. Sociale forhold påvirker elevernes forudsætninger for at lære. Uro og problemer derhjemme kan medføre, at eleverne mangler overskud. Som jeg har været inde på tidligere, kommer mange af de unge fra SE fra belastede hjem og de er enten tvangsfjernet eller frivilligt anbragt uden for hjemmet. Når børn i deres tidlige opvækst oplever svigt, kan det have stor betydning for den videre udvikling. Da flere af de unge gennem deres forholdsvis korte liv, har boet mange forskellige steder, eksempelvis: hjemme, hos plejefamilie, på opholdssteder og muligvis i beskyttede ungdomsboliger, er der mange miljøer, der har spillet ind på deres udvikling. Det er vigtigt, at lærerne på SE, og andre professionelle kender til de unges sociale forhold, for at kunne forstå dem og hjælpe dem bedst muligt. I første omgang er det vigtigt at vide, hvor den unge er bosat, og om det er udenfor hjemmet. Problemer i hjemmet eller på opholdstedet kan have indflydelse på deres adfærd i skolen. Problematisk adfærd i skolen kan have sammenhæng med problemer i privat livet 82. Derfor blev der til morgenmødet altid gennemgået, hvis der havde været hændelser med nogle af eleverne. Der bliver hele tiden skrevet log og elevjournaler om de enkelte elever, da det er skolens sociale opgave over for eleverne at vide hvad der foregår på hjemmefronten, for bedre at kunne hjælpe. Hvis en elev fra skolen eksempelvis havde haft en dårlig dag, om det så var kærestesorger, problemer med forældre, misbrug eller noget helt fjerde, blev det skrevet ned, så skolen kunne tage højde for dette. Eksempelvis havde vi en dag en elev, der den foregående dag havde prøvet at begå selvmord, pga. kærestesorger, og vi vidste derfor, at han skulle have ekstra omsorg og plads, lige netop den dag. 79 Hiim og Hippe, 2006, s Ibid, s Sundhedsstyrelsen, 2011, s Hiim og Hippe, 2006, s

29 Eftersom de unge oftest havde det svært derhjemme, prioriterede vi det højt, at de skulle havde gode oplevelser i skoletiden. Omsorg, tryghed, succes og trivsel var nøglebegreber i undervisningen Psykiske forhold Flere psykiske forhold har indvirkning på elevernes læringsforudsætninger. Størstedelen af eleverne kategoriseres som omsorgssvigtede, hvor der skelnes mellem seks forskellige former for svigt: fysisk vold, passiv fysisk vold, aktiv fysisk vold, aktiv psykisk vold, passiv psykisk vold, samt seksuelt misbrug 83. Disse svigt, kan resultere i mangler i tilknytningsadfærden og dermed udviklingen, som Bowlby beskriver det 84. Gennem studier iagttog Bowlby børn, der var separeret fra moderen gennem længere tid, eksempelvis ved anbringelse udenfor hjemmet. Børn, der gennem længere tid var separeret fra moderen reagerede ved at behandle hende, som var hun fremmede. Han mente, det var fravær i tilknytningsadfærden, og kaldte dette for, frakobling. Frakobling betyder, at tilknytningsadfærden svigter. Frakobling er en slags forsvarsmekanisme, der lukker ned for bestemte signaler i tilknytningsadfærden og beskytter barnet mod psykisk smerte. Frakobling og dermed tilknytningsbesvær, kan medføre at barnet fejludvikler sine sociale kompetencer, fordi dets sociale kunnen ikke udvikles, da det er mere optaget af egne følelser 85. Mange af de unge på SE har problemer med deres sociale færdigheder og de er derfor dårlige til at begå sig blandt andre. Et af formålene med at gå på SE er derfor, at de unge skal opbygge sociale færdigheder, for bedre at kunne begå sig i samfundet. Eriksson der arbejder med psykoanalyse, arbejder med de otte aldre. Han arbejder ud fra de otte livsfaser, som han mener, alle kommer igennem. Jeg vil tage fat i første fase, kaldet den orale fase, der foregår i barnets første leveår. Erikssons vigtigste begreb, Basic trust, finder sted i denne fase. Basic trust betyder grundlæggende tillid, og det er i denne fase, at barnet tillægger tillid til verden og omgivelserne. Dette lukkes, hvis barnets fysiske og sociale behov bliver imødekommet. Denne fase handler om at gøre barnet trygt og sker dette ikke, kan barnet allerede i de første leveår opbygge mistillid, frem for tillid 86. Mange af de unge fra SE har svært ved at knytte sig til voksne, fordi mange af eleverne gennem livet har oplevet stort svigt, netop fra voksne. Når man vokser op med omsorgssvigt, og ryger ind og ud af institutioner, er der stort udskifte i personale og dermed omsorgspersoner. Derfor tager 83 Hansen m. f, 2006, s Hart og Schwartz 2008, s Hart og Schwartz, 2008, s Jerlang, 2008, s

30 mange af de unge brug af frakobling, for at undgå at blive såret. Ligeledes har flere af de unge en indgroet mistillid til folk, hvor det er nødvendigt at vise dem det modsatte, for at overbevise dem om, at man vil dem godt. Det tager derfor længere tid at opnå de unges tillid, da de ikke har en grundlæggende tillid til verden og folk. Arbejdet med de unge kræver at lærere og personale i første omgang vinder deres tillid. Der skal derfor gøre menneske arbejde før ekspertarbejde 87. Derfor kræver arbejdet med denne målgruppe at man er god til at arbejde med mennesker og ens ernæringsfaglige viden kommer derfor i anden række. Som førnævnt, var det vigtigt for os, at de unge havde det godt, om ikke andet, når de var i skole. Det er vigtigt, at elever får følelsen af, at noget lykkes. De skal med andre ord have succesoplevelser med i bagagen. Eleverne fik altid små overkommelige opgaver, da de har brug for succes oplevelser. Hvis eleverne lykkes med noget, giver det dem glæde og lyst til at lære mere. Hvis eleverne derimod får stillet uoverkommelige opgaver, kan det medføre at eleven udvikler en følelse af at mislykkes og dette virker hæmmende på videre læring 88. Elever, der bliver mødt hvor de står, har de bedste muligheder for at udvikle sig. Det var vigtigt at finde opgaver til den enkelte elev, der var svære nok til, at eleven lærte noget nyt og kom videre, samtidig med at opgaverne ikke måtte være umulige. I praktikforløbet stod det hurtigt klart, hvem der kunne håndtere større opgaver i madlavningsprocessen, såsom at arbejde selvstændigt med f.eks. bagværk. Andre fungerede bedst med hjælp og mindre opgaver, såsom at snitte salat eller skrælle kartofler. Ligeledes kunne nogle elever arbejde lang tid i køkken ad gangen, mens andre havde koncentrationsbesvær og behøvede pauser ind imellem Opsamling Differentiering i undervisningen er et nøglebegreb, i arbejdet med en denne målgruppe. Det vigtigste arbejde har været at få kendskab til elevernes læringsforudsætninger, både i forhold til sociale og psykiske problemer og ressourcer. Deltagende observation har været grundlaget for at lære eleverne at kende forud for undervisningen. Ugen op til at SMV startede, deltog vi i undervisningen på samtlige eksisterende værkstedshold og fik et godt indblik i, hvordan eleverne arbejder bedst. Ligeledes deltog jeg i morgen idræt hver dag på skolen. Sociale tiltag såsom fodbold var en god indgangsvinkel til at lære eleverne at kende, på en uformel måde. Samtidig bidrager 87 Jensen og Johnsen, 2005, s Hiim og Hippe, 2006, s

31 sociale events ligeledes til bedre sammenhold og bedre miljø i klassen og blandt elever og undervisere. I et undervisningsforløb, skal der hele tiden tages udgangspunkt i at møde eleven hvor vedkommende står og tilpasse undervisningen til den enkelte. 9. Kostmæssige overvejelser I arbejdet med de unge, er det vigtigt at der blev gjort menneskearbejde før ekspertarbejde 89. Før vi kunne arbejde med gruppen, var vi nødt til at lære noget om dem, deres kultur, samt deres kendskab til sundhed og madlavning. Det hjalp os til at fastlægge, niveauet, undervisningen skulle ligge på. Ligeledes var det vigtigt at høre, hvilken slags mad de unge kunne tænke sig at lave, da var dem, der skulle have noget ud af værkstedet. Eksempelvis ville det være betydningsløst at tilberede mad med fisk og tomater, hvis størstedelen af eleverne ikke kunne lide fisk, eller tåle tomater. På baggrund af dette, skal det forstås, at der på SMV blev arbejdet ud fra elevernes kompetencer. Målet med projektet var derfor ikke, at de unge skulle lære at spise 100 % efter kostrådene, eller leve efter alle de 8 kostråd. Tanken bag SMV er små skridt og tager dermed udgangspunkt i at de unge lærer at lave mad fra bunden. For at tage små skridt, valgte vi to af de 8 kostråd ud og fokuserede på implementering af dem i den daglige madlavningsproces. SMV gik ind for kostrådet Spis frugt og grønt -6 om dagen 90, samt kostrådet Spis kartofler, ris eller pasta og fuldkornsbrød hver dag 91. I kommende kapitel vil jeg, med et ernæringsfagligt perspektiv, beskrive, hvorfor der i madlavningen lægges vægt på implementeringer af netop disse tiltag. Kapitlet tager udgangspunkt i altomkost.dk 92, da denne side, udover at stemme overens med skolens eksisterende kostpolitik, ligeledes er valid og let for de unge at bruge som vejledende redskab Grøntsager Fødevarestyrelsen anbefaler, at de unge spiser 600 gram eller svarende til seks stykker frugt og grønt om dagen, hvoraf gerne halvdelen skal bestå af grøntsager. Frugt og grønt indeholder kostfibre, vitaminer og mineraler. Grøntsager indeholder oftest kostfibre, A-vitamin og C-vitamin, mens frugt indeholder C-vitamin. Eftersom indholdet af vitaminer og mineraler varierer fra en type frugt eller grøntsag til en anden, anbefales det, at man indtager forskellige typer frugt og grønt. 89 Jensen og Johnsen, 2005, s om dagen, Kartofler, ris, pasta og fuldkornsbrød, Alt om kost 31

32 Udover at bidrage med forskellige næringsstoffer, menes, det at et indtag på 600 gram om dagen mindsker muligheden for at udvikle b. la. kræft og hjertesygdomme 93. Frugt og grønt har oftest et lavt energiindhold og tillader derfor et stort indtag, uden at risikere et højt energiindtag. Grundlaget for at vælge dette kostråd i SMV er, at grøntsager og frugt som ovennævnt er rige på b. la. vitaminer. Eftersom de unge udtaler, at de sjældent indtager meget mad og oftest er tilhængere af færdigretter, er der derved stor risiko for vitaminmangler hos de unge. Vitaminer er vigtige mikronæringsstoffer i kosten, da vitaminer b. la. er essentielle for kroppens vækst, heling og gavner immunforsvaret 94. Mange af de unge gav udtryk for, at de ikke kunne lide grøntsager og dette gav udfordringer i køkkenet. Frem for traditionelle salater som tilbehør til måltidet, måtte grøntsagerne oftest skjules i retterne. Eksempelvis lavede vi kartoffelsuppe med gulerødder og porrer, skar diverse grøntsager småt ud og tilføjede til en gryderet og i en lakselasagne, brugte vi masser af frisk spinat som fyld. Flere dage bagte vi groft flute, med revet gulerødder 95. Grøntsager mister nogle af næringsstofferne når de tilberedes, b. la. ved kogning, men de indeholder stadig delvist næringsstoffer 96. For at demonstrere hvor meget, de anbefalede 600 g. frugt og grønt er, blev der, som beskrevet i tekstboksen, lavet en konkurrence, hvor eleverne skulle gætte sig frem til hvor meget det var. Udover fokus på indtagelse af grøntsager, var der som nævnt ligeledes lagt vægt på indtagelse af frugt. Vi erfarede, at de fleste unge godt kunne lide frugt og vi købte derfor frugt hver dag, som blev brugt til mellemmåltider Fuldkorn Fuldkorn er hele, eller forarbejdede kerner og kan derved både være knækkede eller malede. Det vigtige er at alle dele af kornet er taget med. Fuldkorn kan bruges i flere produkter eks. Rugbrød, havregryn, mysli, samt De unge fik til opgave, at gætte hvor meget frugt og grønt der skulle til for at få 600 g. De fik en køkkenvægt og en kurv med blandede grøntsager og skulle derved tage den mængde de mente svarede til de 600 g. Samtlige elever havde taget alt for meget og var oftest oppe på så meget grønt at det vejede 1 kg. Efter nogen tid, gik det op for de unge hvor lidt der egentlig skulle til for at nå de anbefalede 600 g. Vi kunne se på dem at de var overraskede og flere udtalte at: Det jo faktisk slet ik var så meget, og det kunne man da SAGTENS spise om dagen! om dagen, Astrup og Dyerberg, 2008, s Bilag 6 96 Tilberedt grønt,

33 fuldkornspasta. Fødevarestyrelsen anbefaler at man spiser fuldkornsprodukter hver dag. Det anbefales at man indtager minimum 75 gram fuldkorn dagligt. Fuldkornsprodukter er rige på kostfibre og B-vitamin, da de hovedsageligt består af kornprodukter hvor hele kornet og skaldelene er blevet brugt. Det er bevidst, at fuldkorn kan bidrage til nedsættelsen af risikoen for flere sygdomme 97. Det anbefales ligeledes at man spiser kartofler flere gange om ugen, da kartofler indeholder mange kostfibre, C-vitamin, samt B-vitaminerne - thiamin og niacin. Indtag af ris og pasta anbefales ligeledes, men disse indeholder dog flere kalorier og færre vitaminer og mineraler end kartofler. Det anbefales, at størstedelen af den indtagne ris og pasta består af brune ris samt fuldkornspasta, da disse produkter indeholder flere kostfibre, vitaminer og mineraler 98. Der blev fokuseret på dette kostråd, da implementering af fuldkorn umiddelbart er ligetil. En enkelt udskiftning til grovere brød, ris og pasta typer, gør det muligt at indtage større mængder fuldkorn. De unge var store tilhængere af lyst brød og størstedelen ytrede, at de foretrak toastbrød og lyst pasta og kendte slet ikke til fuldkornspasta. At skifte til fuldkornsprodukter ville være håndgribeligt for den enkelte elev, da der eksisterer fuldkornsmærket 99, som vejleder om produkter, der indeholder fuldkorn. For at tilføre kosten på SMV mere fuldkorn tilførte vi eksempelvis altid fuldkornsprodukter i form af rugmel, grahamsmel og havregryn til bagværk. Burgerboller, pizzasnegle og flute blev alle bagt grove, lasagnen blev lavet med fuldkornspastaplader og tærten blev bagt med grahamsmel. De unge tog umiddelbart godt imod tiltaget og havde kun få betænkeligheder omkring de grove produkter Teori og sundhedsrelateret emner Udover selve madlavnings delen og de ernæringsmæssige overvejelser dertil, havde vi ligeledes en teoridel i undervisningen, hvor vi gennemgik relevante sundhedsrelaterede emner. Teoridelen blev udført efter middag, på de dage hvor der var tid til det. Første oplæg var en PowerPoint fremlæggelse, hvor emnet Sundhed blev gennemgået. I oplægget var der lagt vægt på de 8 kostråd, madpyramiden, samt en kort gennemgang af makronæringsstofferne. Oplægget fungerede som en intro til basal viden om sundhed. For at gøre 97 Fuldkorn, Kartofler, ris, pasta og fuldkornsbrød, Fuldkorn,

34 det mere håndgribeligt var der fokus på de 8 kostråd, der gjorde det lettere for de unge at forholde sig til noget. Andet oplæg handlede om sukker og fedt. Fødevarestyrelsen anbefaler at spare på sukkeret, da søde sager indeholder mange kalorier, men kun få, eller ingen, vitaminer og mineraler. Søde sager er tomme kalorier der kan fylde så meget i maven, at der ikke er plads til den sunde mad. Det er bevidst, at seks ud af ti børn og unge indtager for meget sukker, hvoraf det meste stammer fra slik, sodavand og kage 100. Ligeledes anbefales det at spare på fedtet, og kosten bør derfor som maksimum indeholde % fedt 101. For at give de unge et håndgribeligt indblik i fedt og sukker indhold i diverse produkter, gennemgik vi sukkerindholdet i produkter såsom slik, sodavand, juice mm og viste sukkerindholdet i sukkerknalder. Ligeledes gennemgik vi fedtindholdet i eksempelvis chips og peanuts, ved at skære indholdet ud i margarine. For at inddrage eleverne, fik de på forhånd lov til at gætte henholdsvis fedt og sukker indholdet. Tredje oplæg omhandlede alkohol, da sundhedsstyrelsen anbefaler, at mænd max indtager 14 genstande alkohol om ugen, mens kvinder anbefales max at indtage 7 genstande 102. Alkohol er et giftigt stof, som er forbundet med flere end 60 forskellige sygdomme. Det anslås ligeledes at mindst 6300 dødsfald i Danmark kan relateres til alkohol og hver fjerde danske dødsfald blandt årige kan relateres til de unges alkoholforbrug 103. Da de unge på SE er i risikogruppen, gennemgik vi alkohol på et PowerPoint oplæg, hvor der blev fortalt om statistikker, anbefalinger, energitætheden i alkohol mm Temadage Udover ernæringsmæssige overvejelser angående madlavningen, samt ernæringsfaglige overvejelser omkring teori gennemgang, havde vi ligeledes temadage baseret på sundhed. Da fredag var en kort dag, brugte vi disse dage på såkaldte temadage. Sundhed skal ikke blot ses i fravær af sygdom, men ligeledes fysisk og psykisk velvære. Derfor brugte vi en dag på afslapning og helse. På helsedagen blev der lavet ansigtsmasker af fødevarer, drukket sunde smoothies med frugt og bær, samt lavet sunde snacks. En anden temadag bestod i blindsmagning samt gennemgang af de 5 grundsmage. Når man spiser, skal man huske det sensoriske i smagen. Vores små smagsløg på tungen skal helst være 100 Spar på sukker, Spar på fedtet, Brønbæk og Bueman, 2008, s Alkoholforbrug,

35 tilfredsstillet, når vi er færdige med at spise. På den måde, opnår man mæthed, på den gode måde. Måden hvorpå man mætter sine smagsløg, er ved at lave mad, der indeholder alle fem smagsvarianter, derved både sødt, surt, bittert, salt og umami, der udgør de 5 grundsmage 104. For at inddrage de unge i denne sensoriske del af ernæringen, blevet der lavet en test. Testen gik ud på at eleverne fik bind for øjnene og smagte på diverse fødevarer, for at se, om de kunne gætte dem. For at gøre det sværere skulle eleverne holde sig for næsen ved nogle af fødevarerne. Derefter skulle vi teste, om vi kunne placere de fem grundsmage på tungen. Forsøget blev udført med vatpinde dyppet i henholdsvis citron, sukkervand, saltvand og grape (umami blev undladt). Vatpinde skulle føres rundt på tungen, og de unge skulle derefter tegne ind på en tunge, på papir, hvor de mente de forskellige smagsløg sad. Til slut var der gennemgang af smagskompasset 105. Da flere af eleverne modtager sociale ydelser i form af kontant hjælp, har de et stramt budget. Mange af de unge går i troen om at det er dyrt at leve sundt og handle ind, og derfor brugte vi den sidste temadag på at arbejde med budget læring. Vi lavede en konkurrence, der bestod i, at eleverne fik udleveret hver deres indkøbsliste og derefter skulle finde de billigste indkøb, i en stor stak reklamer. Det er vigtigt, at de unge får kendskab til hvordan, fødevare kan handles billigt, da dette kan give luft og overskud i budgettet. 10. Madværkstedet som pædagogisk redskab Udover at SMV skal fungere som et værksted, der hjælper til, at de unge tilegner sig kompetencer inden for madlavning og giver dem et indblik i sundhed, er formålet ligeledes at værkstedet skal bruges som et pædagogisk redskab. Som førnævnt, er eleverne indskrevet på skolen, da de ikke kan gennemføre en ungdomsuddannelse under almindelige vilkår. Ligeledes hører flere af de unge under betegnelsen, omsorgssvigtede og har lidt op til flere nederlag gennem deres liv. Derfor skal SMV fungere som et sted, hvor de unge opnår anerkendelse og succesoplevelser. Dette vil følgende kapitel omhandle. 104 Smagssanser, Bilag 7 35

36 10.1. Anerkendelse Det er vigtigt, at eleverne på SMV oplever anerkendelse, da dette er medvirkende til en sund udvikling. Den tyske professor og filosof Axel Honneth (Honneth) har en kendt teori om anerkendelse 106. Anerkendelse er opdelt i tre anerkendelsessfærer, hvor anerkendelsen gerne skulle komme i alle sfærer, for at opnå selvrespekt, selvtillid og selvværdsættelse. Da mange af de unge kommer fra belastede hjem og oftest har forældre, der er misbrugere eller lignende, kan det være svært at opnå anerkendelse i privatsfæren og derved opnå emotionel anerkendelse. Hvis man gennem sine nære følelsesmæssige forhold såsom familie ikke får kærlighed og emotionel anerkendelse, kan dette krænke den grundlæggende selvtillid, den unge ellers skulle få derfra. Dette sker oftest, hvis den unge bliver mødt med fysisk eller psykisk mishandling, eksempelvis ved vold eller misbrug. Den retslige sfære, der skal give retslig anerkendelse, kommer fra anerkendelsen i samfundet. Dette kræver, at de unges findes ligeværdige i samfundet, og at de har samme rettigheder som andre. Eftersom diskursen laver en magtopdeling i, hvem der er tilpassede, og hvem, der som de unge betegnes, er utilpassede, kan denne anerkendelse være svært at opnå for de unge. Den sidste sfære, kaldet den solidariske sfære, er den hvor de unge skal føle solidaritet. Solidaritet opnås ved anerkendelse i grupper eller fællesskaber. Dette kræver, at den unge føler sig værdsat og anerkendt for de kvaliteter han/hun besidder. Denne sfære kan SMV bidrage til, da SMV kan forstås som et fællesskab, hvor alle er lige, men hvor der bliver lagt vægt på den enkelte elevs kvaliteter og kompetencer. Det er som beskrevet vigtigt at opnå anerkendelse, for at udvikle sig sundt. Succes i skole og eks. Et forløb som SMV, kan bidrage til anerkendelsen af minimum den sidstnævnte solidariske sfære og derved opnåelsen af følelsen af at være unik Succesoplevelser Et af formålene med SMV var, udover anerkendelse, ligeledes, at de unge skulle have mulighed for at have succesoplevelser. De unge på SE har oftest lidt mange nederlag i skolegangen 108, og succesoplevelser vil derfor 106 Honneth, 2003, s Honneth, 2003, s Søbæk erhvervsskole, 2013 Line fik på første dag, lov til at bage boller. Hun var nervøs, da hun aldrig havde prøvet det før. Da vi sad ved bordet og skal spiste, smagte bollerne godt og Line blev glad og fik et stolt blik i øjnene. Siden hen ville hun have bageopgaven i køkkenet og nævnte bollerne hver dag. Ligeledes hørte alle de ansatte på SE om hendes gode oplevelse i køkkenet. Niklas var svær at få i gang og havde indtil en af de sidste dage kun deltaget ved at skrælle kartofler. En af de andre drenge havde flere gange stået for kødet, med succes. Derfor besluttede Niklas sig for at prøve. Han lavede forloren hare og brugte lang tid på det. Undervejs spurgte han flere gange: Er den ikke også er flot? Haren blev en succes og der blev taget billeder og postet på Facebook, så alle kunne se den. 36

37 være med til at opbygge deres selvtillid. Der blev lagt individuelle mål for hvad den enkelte elev skulle lave i køkkenet hver dag og det var vigtigt, at den opgaven var overskuelig for eleven, så det ikke førte til endnu et nederlag. Køkkenet er et let sted at få succesoplevelser, da dette eksempelvis kan forekomme når man laver et godt brød eller en god ret, som det ligeledes beskrives i tekstboksen. Satspuljen har en underbyggende rapport, der skriver, at der i flere forsøgskommuner er fundet sammenhæng mellem anerkendelse af elever, deres trivsel og læring 109. Trivsel i form af anerkendelse og succes kan hjælpe til elevernes læring samt kompetenceudvikling. Hvorimod nederlag kan virke hæmmende for læringen og skabe barrierer Vurdering Det er hermed beskrevet og analyseret, hvordan og hvorfor SMV er et godt tiltag til implementering på en institution som SE. Det kan hjælpe til de unges kompetenceudvikling, ikke kun fagligt og praktisk, men ligeledes personligt ifht. b. la. Anerkendelse. Følgende kapitel har til formål, på baggrund af kvantitative spørgeskemaer 111 og gruppeinterview 112, at vurdere de unges faglige læring på forløbet De unge Forud for vurderingen af de unges viden, indsamlet på baggrund af spørgeskemaer, skal det tilføjes, at jeg i dag vurderer, at validiteten ikke er høj, forstået på den måde, at der, grundet omfanget af spørgeskemaer, er lagt vægt på kvalitet, frem for kvantitet, da gruppen af unge på SMV kun bestod af fem personer. Udover det lave antal deltagere i spørgeskemaundersøgelsen, skal det ses som en fejlkilde, at det kun er tre ud af de fem elever, der rent faktisk har svaret, grundet de øvriges fravær, og har udfyldt begge skemaer og det giver en frafaldsprocent på 40 % 113. Man kan derved ikke konkludere noget generelt, men spørgeskemaerne kan derimod vise svage tendenser. På trods af undersøgelsens begrænsede omfang, tager jeg alligevel resultaterne med i evalueringen, da dette trods alt giver et indblik i at eleverne har rykket sig fagligt, under forløbet. 109 Ung og sund, Illeris, 2009, s Bilag Bilag Thisted, 2010, s

38 Som beskrevet i kapitel 1.7. Metodeovervejelser, blev der forud for værkstedsforløbet udleveret spørgeskemaer, der omhandlede generel viden om sundhed 114. Samme skemaer blev udleveret til slut i forløbet, for at se, om eleverne havde tilegnet sig viden og om undervisningen havde haft den ønskede effekt. I første spørgeskemarunde, udført i uge 48, blev der gennemsnitligt svaret rigtigt på 50 % af spørgsmålene, mens der ved endt SMV forløb i uge 2 blev svaret rigtigt på 88 % af spørgsmålene 115. I gruppe interviewet, som blev foretaget for at høre elevernes ord omkring projektet SMV, udtalte eleverne sig positivt. I gruppeinterviewet deltog tre elever, de samme tre eleverne der deltog i begge runder af spørgeskemaundersøgelsen. Da de blev spurgt ind til, om det havde været spændende, blev der hertil svaret følgende: Meget, vi har lært at lave mad, mange gode ting vi har nået at lære på så kort tid vil jeg sige 116. Jeg erfarede undervejs, at eleverne fandt det spændende og mødte glade i skole. Derudover var fraværsprocenten yderst lav Videreudvikling SMV var et velfungerende projekt, hvor hverken jeg personligt, eller eleverne havde umiddelbar kritik til hvilke ændringer der kunne forbedre værkstedet. Grundet forløbets relativt korte tidsperspektiv, ville der muligvis opstå mere kritik og ideer til videreudvikling, efter en længere periode. En foreløbig videreudvikling lægger kraftig op til at erhvervsskoler generelt, implementerer et lignende tiltag og at tiltaget bliver permanent. En mindre elevgruppe lærer at lave mad og tilegner sig kompetencer og forløbet kunne evt. forløbe over et halvt år, hvor der derefter var elev udskiftning, da dette giver flere elever mulighed for at få gavn af værkstedet. En implementering af SMV forudsætter, at skolen har faciliteterne, samt en faglært underviser, eksempelvis i form af en PB er i ernæring og sundhed. Ligeledes er der barrierer økonomisk set, da SMV kræver daglig indkøb af madvarer. Der kunne derfor på længere sigt arbejdes med, at SMV ikke kun lavede mad til eget forbrug, men derimod stod for frokosten til hele skolen. Dette ville dog kræve flere ressourcer ifht. personale, da det ville kræve flere elever til at producere større mængder mad. 114 bilag Bilag Bilag 2 38

39 12. Diskussion Jeg vil i følgende kapitel diskutere mit valg af metoder, da aktionsforskning i mit tilfælde både har givet muligheder og begrænsninger. Aktionsforskning har givet mulighed for at lære målgruppen og kende og dette er essentielt for at arbejde med dem. Arbejdet og planlægningen af SMV krævede mange ressourcer og tid, da undervisningsforløbet på SMV blev opbygget fra bunden. Planlægningen for de otte uger krævede megen tid, ligesom udarbejdelsen af opskrifter, samt PowerPoints var tidskrævende. Udover den tidskrævende, praktiske del, krævede arbejdet med de unge meget af os menneskeligt, da der skulle udføres menneskearbejde før ekspertarbejde 117. Alle de nye indtryk vi fik i praktikken på SE, samt den tid, planlægningen og udførelsen kostede, gjorde at vi glemte vigtige elementer i aktionsforskningen. Grundet tidspresset, blev logbogsskrivning tilsidesat. Logbog havde været brugbart i projekt skrivningen, grundet usamtidigheden i praktikken og observationen, ifht. projektskrivningen. Ligeledes kan man diskutere det afsluttende gruppeinterviews indhold, da vi, på daværende tidspunkt ikke var klar over praktikkens vigtighed for udarbejdelsen af BA projektet. Derfor består den umiddelbare kritik af den udførte aktionsforskning i validiteten og brugbarheden af den indsamlede empiri. Forbedringer af praktikforløbet kunne derfor have bestået af bedre dokumentation og mere indsamlet empiri fra forløbet, SMV. 13. Konklusion I opgaven har jeg haft fokus på og redegjort for gruppen af unge mennesker, som i daglig tale går under benævnelsen utilpassede unge. På grund af disse unge menneskers sociale baggrund, som ofte har været præget af en eller anden form for svigt fra forældre eller pårørendes side, har de en hel del samfundsskabte diskurser og antagonismer imod sig. Det skyldes, at der findes flere negative og bagudskuende nordalpunkter, som knytter sig til ordet utilpasset. Modsat den gængse opfattelse af de unge, som diskurserne dikterer, er uden chancer for at kæmpe sig til et liv med skolegang, fast arbejde og karriere, opfatter jeg personligt de unge som mennesker med stort potentiale, som ved tilstrækkelig opfyldelse af almenmenneskelige behov, som fx ageren i sociale processer, kan nå rigtig langt. De unge har haft et hårdt liv, og omsorgssvigt i de første leveår kan medføre besvær med at lære at knytte sig til andre mennesker. En ting er at kunne knytte sig til et andet menneske, og en anden ting er at lære de helt grundlæggende færdigheder i forhold til at kunne føre en værdig tilværelse med gennemsnitlig sund kost. Sidstnævnte er typisk noget, som 117 Jensen og Johnsen, 2005, s.26 39

40 unge, der ikke har haft vanlige faste rammer om i deres opvækst, vil have problemer med, simpelthen fordi de ikke har lært, hvad det vil sige at lægge budget, købe ind og tilberede sund kost til deres dagligdag. Der er lavet flere forskningsprojekter, som viser, dog med væsentligt forskellige resultater, at kosten herunder eks. daglig indtagelse af sukker eller farvestoffer kan have negative indvirkning på ADHD-symptomer, og da en del unge mennesker med socialt belastede baggrunde er diagnosticerede med ADHD, er det relevant at kigge på den gruppe af unge og deres viden om og indtagelse af kost. Derfor planlagde jeg i samarbejde med en medstuderende et læringsværksted til forsøgsvis afprøvelse på Søbæk Erhvervsskole. Sund madværksted, der strakte sig over 8 uger, fungerede som et læringsværksted, der underviser de unge i at lave mad. Udgangspunktet for værkstedet var den praktiske tilgang, som skulle understøtte de unges tilegnelse af kendskabet til madlavning. Desuden skulle værkstedet fungere som et pædagogisk redskab og underbygge kompetenceudviklingen hos de unge i forhold til selvtillid. Selve madlavningsprocessen var med til at give anerkendelse, fordi det undervejs var muligt for de unge at opnå mindre succesoplevelser, som kunne stykkes sammen til en samlet stor succesoplevelse Fælles madlavning tvang de unge, som deltog i Sund Madværkstedet til at arbejde sammen for at nå målet om at lave dagens opgaver. Det krævede kommunikation mellem alle involverede parter, og det kunne være med til at styrke de unges sociale kompetenceudvikling. I undervisningen inddrog vi teoretisk viden, som vi formidlede ved oplæg med PowerPoints. Hvis tiden løb fra os, eller vi af andre årsager blev forhindret i at gennemføre teorien, prioriterede vi den praktiske del i madlavningen. Arbejdet med Sund Madværksted har været positivt, og gennem de unges begejstring for tiltaget og indlevelse i forløbet oplevede vi god respons fra de unge. De unge havde forud for projektet ikke noget særlig kendskab til kost og madlavning, men efter projektets otte ugers forløb, havde de unge tilegnet sig kompetencer indenfor madlavning i en grad, så de næsten selvstændigt, kunne tilberede et måltid. Det viste sig også i den spørgeskemaundersøgelse, som vi gennemførte både før og efter forløbet, og som viste en stigning i antallet af korrekte svar. Fra Søbæk Erhvervsskole har vi ligeledes oplevet tilslutning til forløbet, som de overvejer at oprette som permanent værksted. 40

41 Litteraturliste Bøger Astrup, Arne og Dyerberg, Jørn(2008): Vandopløselige vitaminer kap. 15 i: Astrup, Arne (red); Menneskets ernæring.2. udgave, 3. oplag, 2008, Munksgaard Danmark. Astrup, Arne m. f. (2008): Menneskets ernæring.2. udgave, 3. oplag, 2008, Munksgaard Danmark. Bräuner, Frede (2007): Kost adfærd indlæringsevne, 4. udgave, Forlaget Klim. Brinkmann, Svend (2010): Etik i en kvalitativ verden kap. 20 i: Brinkmann, Svend og Tanggaard, Lene: Kvalitative metoder en grundbog. 1. udgave, 3. oplag Hans Reitzels forlag. Grønbæk, Morten og Bueman, Benjamin (2008): Alkohol kap.13 i: Astrup, Arne (red); Menneskets ernæring.2. udgave, 3. oplag, 2008, Munksgaard Danmark. Hansen, Allan Dreyer (2012): Diskurs- og videnskabsteori kap. 7, i: Juul, Søren og Pedersen, Kirsten Bransholm (Red); Samfundsvidenskabernes videnskabsteori en indføring.1. udgave, 1. oplag, 2012, Hans Reitzels forlag Hansen, Mogens m. f. (2006): Psykologisk-pædagogisk ordbog. 15. udgave, 1.oplag, Hans Reitzels forlag. Hart, Susan og Schwartz, Rikke (2008): Fra interaktion til relation. 1. udgave, 1. oplag, Hans Reitzels forlag. Hiim, Hilde og Hippe, Else (2006): Undervisningsplanlægning for faglærere. 2. udgave, 3. oplag, Nordisk forlag A/S. Honneth, Axel (2003): Behovet for anerkendelse - en tekstsamling. 1.udgave, Hans Reizels Forlag. 41

42 Illeris, Knud (2009): Læring. 2. udgave, 3. oplag, Roskilde universitetsforlag. Järvinen, Margaretha (2007): Pierre Bourdieu i: Heine Andersen (red.) Klassisk og moderne samfundsteori. 4. udgave. Hans Reitzels Forlag. Jensen, Torben K og Johnsen, Tommy J (2005): Sundhedsfremme i teori og praksis. 2. udgave, 8.oplag, Forlaget Philisophia og forfatterne. Jerlang, Espen (red) (2008): Udviklingspsykologiske teorier. 4. udgave, 1. oplag, Hans Reitzels Forlag Juul, Søren (2012): Nyere kritisk teori Kap.1 i Juul, Søren og Pedersen, Kirsten Bransholm (Red); Samfundsvidenskabernes videnskabsteori en indføring.1. udgave, 1. oplag, Hans Reitzels Forlag Juul, Søren. Pedersen, Kirsten Bransholm (2012): Samfundsvidenskabernes videnskabsteori - en indføring. 1. udgave, 1. oplag, Hans Reitzels Forlag. Launsø, Laila m. f. (2011): Forskning om og med mennesker. 6. udgave, Nyt nordisk forlag Arnold Busck. Nielsen, Birger Steen og Nielsen, Kurt Aagaard (2010): Aktionsforskning kap. 4 i: Brinkmann, Svend og Tanggaard, Lene: Kvalitative metoder en grundbog. 1. udgave, 3. oplag Hans Reitzels Forlag. Nordic nutrition recommendations (NNR) (2004): 4. Udgave, Nordic council of ministers. Saugstad Tone (2009): Sundhedspædagogiske overvejelser kap.2 i: Mach-Zagal, Ruth, Saugstad, Tone, (Red.); Sundhedspædagogik for praktikere. 3. udgave. Munksgaard Danmark. Thisted, Jens (2010): Forskningsmetode i Praksis. 1. Udgave, Munksgaard. 42

43 Internetsider Aarhus universitet (2013): Løgstrup arkivet. Aarhus universitet. Tilgængeligt på: Set den 21. marts Alkoholforbrug (2007): Alkohol og livsstilssygdomme. Motions- og ernæringsrådet. Tilgængelig på: Set den 15. maj 2013 Alt om kost: Alt om kost. Fødevarestyrelsen. Tilgængeligt på: Set den 15. april, 2013 BIO - Det biovidenskabelige fakultet (2009): Kostens betydning for læring og adfærd hos børn. Udredningsopgave for fødevarestyrelsen, tilgængelig på: g_mellem_kost_og_laering_hos_boern.htm Set den 23. marts, 2013 Fuldkorn (2008): Hvorfor fuldkorn? På Vælg fuldkorn først, Tilgængeligt på: Set den 15. april, 2013 Kartofler, ris, pasta og fuldkornsbrød (2011): Spis kartofler, ris, eller pasta og fuldkornsbrød hver dag på Alt om kost, Fødevarestyrelsen, Tilgængeligt på: ed_-_hver_dag/forside.htm Set den 15. april,

44 KU - Københavns universitet (2012): Kostens betydning i behandlingen af ADHD hos børn. Institut for human ernæring Tilgængeligt på: asterfil.pdf/ Set den 17. maj, Ministeriet for børn og undervisning (2013): Penge, afsat til udsatte børn og unge. Ministeriet for børn og undervisning. Tilgængeligt på:http://www.uvm.dk/aktuelt/~/uvm- DK/Content/News/Aktuelt/2012/Okt/ millioner-kroner-til-udsatte-boern-og-unge-iskoler Set den 21. marts Retsinformation (2013): Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Søbæk Erhvervsskole. Tilgængeligt på: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=25361https://www.retsinformation.dk/form s/r0710.aspx?id=25361 Set den 4. april 2013 SE kostpolitik (2013): Søbæk skole kostpolitik. Søbæk Erhvervsskole. Tilgængelig på: Set den. 25. marts Smagssanser (2013): Spis maden med dine fem sanser på Alt om kost, Fødevarestyrelsen, Tilgængeligt på: fem_sanser.htm Set den 15. april, 2013 Spar på sukker (2011): Spar på sukker på Alt om kost, Fødevarestyrelsen, Tilgængeligt på: Set den 15. april,

45 Spar på fedtet (2010): Spar på fedtet på Alt om kost, Fødevarestyrelsen, Tilgængeligt på: Set den 15. april, 2013 STU (2013): Særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse STU. Søbæk Erhvervsskole. Tilgængeligt på: Set den 22. marts, Sundhedsstyrelsen (2011): Ulighed i sundhed årsager og indsatser. Københavns universitet. Tilgængelig på: Set den. 2. april Søbæk erhvervsskole (2013): Velkommen til behandlingsstederne Søbæk. Søbæk erhvervsskole. Tilgængeligt på: Set den. 22. marts, Takster og ydelser SE (2013): Takser og ydelser behandlingsstederne Søbæk. Søbæk erhvervsskole. Tilgængeligt på: Set den. 22. marts, 2013 Tilberedt grønt (2010): Tilberedt og frossen frugt og grønt på Alt om kost, Fødevarestyrelsen, Tilgængeligt på: _6_om_dagen/Tilberedt_og_frossen_frugt_og_groent/forside.htm Set den 15. april, 2013 Ung og sund (2011): Ung og sund. Sundhedsstyrelsen. Tilgængelig på: Set den 16. maj,

46 6 om dagen (2011): Spis frugt og grønt -6 om dagen på Alt om kost, Fødevarestyrelsen, Tilgængeligt på: _6_om_dagen/forside.htm Set den 15. april,

47 Bilag 1. Spørgeskema Fakta: Kostpyramide: I hvilken del af kostpyramiden er rugbrød? Mærker: Hvilken vare er fuldkornsmærket? Dreng Pige Alder Øverst Midten Nederst Toastbrød Rugbrød Hvilken vare er nøglehulsmærket? Y-tallerken: Hvad skal fylde mest på tallerkenen? Fuldkornspasta Alm. Pasta Kød Grøntsager Kartofler Protein: Hvilket produkt indeholder protein? Æg Gulerod Kulhydrat: Hvilket produkt indeholder kulhydrat? Chokolade Kød 47

48 Fedt: Hvilket produkt indeholder fedt? Motion: Hvor mange minutter skal man være fysisk aktiv om dagen? Kostråd: Hvor mange godkendte kostråd findes der? Alkohol: Grænser for alkohol indtagelse? Mælk Kartofler 30min 60min Mænd: Rygning: Hvilke sygdomme kan rygning forårsage? Hygiejne: Må man bruge et spækbræt til grøntsager, uden at vaske det, Hjerte-kar sygdomme Sukkersyge Kvinder: 10 7 efter man har brugt det til kød? Ja Nej 48

49 Bilag 2. Gruppeinterview Gruppeinterview udført med 3 deltagere, efter endt praktik og SMV forløb. Interviewer: Synes i det har været spændende? Line: meget, vi har lært at lave mad, mange gode ting vi har nået at lære på så kort tid vil jeg sige Ole: ja meget Niklas: Det har været fint nok, jeg er bare lidt ked af at lagsagen blev fucket op, Interviewer: Har i kunne bruge dette værksted til noget, hvad har i fået ud af det? Line: sund kost, købe billigt ind, det er ihvertfald hvad jeg har lært, Interviewer: du har fundet ud af at man godt kan købe billigt ind? Line: ja man kan godt købe billigt ind og samtidig kan det være lækkert, i stedet for at bruge rigtig mange penge på det samme Niklas: forloren hare Ole: hvad skal jeg sige, gode opskrifter, det er hvad jeg har fået ud af det Interviewer: Hvad med når vi har haft PowerPoints med, hvad synes i om det, har i fået noget ud af det? Line: jaa, alkohol i hvert fald, der var jeg faktisk lidt.. ehh.. overrasket Niklas: Jaaer, jeg har fundet ud af at jeg sagtens kan hælde mere indenbords, for jeg drikker jo ikke så meget.. hahhaha Interviewer: Passede længden når vi snakkede? Line: altså jeg vil sige til sidst blev det lidt langtrukket, fordi vi snakkede samtidig, men ellers synes jeg at det har været fint. I forklarede det rigtig godt så jeg kunne forstå det og jeg skal ellers have det skåret ud i pap. Så det er fint. Ole: jeg synes det var rigtig godt Interviewer: Hvis der kom et værksted igen der mindede om dette, ville i så gerne deltage? Line: JAAAA Niklas: det kommer da så sandelig an på hvem der er underviser. I prøver jo at stå og banke fornuft ind i mig. haha. Ole: nu må vi se hvem der skal undervise.. det kan være jeg skal skifte skole igen.. haha Interviewer: Har i prøvet at bruge opskrifterne derhjemme endnu? Line: jaa.. pizzasnegle!! Nu skal jeg kraftedme hjem og lave lækkert mad Ole: nej men jeg vil rigtig gerne hjem og prøve at bruge dem 49

50 Niklas: Jeg skal da hjem og lave forloren hare igen, jeg starter min egen restaurant kun med forloren hare. Jeg skal da åbne min egen restaurant med forloren hare, jeg bliver den næste burger king med forloren hare. Forloren king skal jeg hedde.. (alle griner) Interviewer: Har i haft madlavningsfag før? Ole: ja en lille smule Niklas: ja der lavede jeg pizza hver eneste gang Line: ja men det er slet ikke det samme som i har lavet her, der skulle vi bare lære at bage boller eller koge kartofler. Så det er smålig ting. Men her der lærte vi at lave mad fra bunden, så det synes jeg er det bedste jeg har været med til. Interviewer: Er der noget vi kunne have gjort anderledes, gjort bedre? Niklas: ja den der lasagne, den kunne laves om Line: Mindre krydderier, Niklas skulle bruge mindre krydderier. Der var fandeme så mange krydderier på det. Interviewer: Hvad med de opskrifter i har fået, har de været til at følge? Line: jaa bortset fra sovsen og så nogle stavefejl.. (Alle griner).. Så har de været gode, men det går jo nok. I er gode til at hjælpe når man ikke ved hvad man skal Niklas: jeg synes stemingen har været rigtig god her over Line: i har været gode til at hjælpe når der har været brug for det Hvilken slags mad plejer i at lave/spiste i før? Niklas: PIZZA, altså fryse pizza og masser af toast Line: Øhm det er nok mest noget lidt hurtigt som toast, ellers har vi jo fællesspisning en gang om ugen. Ellers kan man jo også købe de der retter fra fryseren. Eller når min mormor kommer på besøg så får jeg god mad. Ole: Mor laver mad 50

51 Bilag 3. Fortællingen om Mohamed Mohamed er 21 år, eller det vil sige ca. der hvor han kommer fra, går man nemlig ikke op i at tælle leveår. Mohamed startede sit liv i Somalia som den yngste i en søskendeflok på 11. Han boede sammen med sine søskende og mor. Faren blev skudt i borgerkrigen da Mohamed var et par år. Familien levede af at transportere madvare og cat rundt og byttede sig til benzin undervejs. Der var ikke mange midler i den store familie og der blev derfor kun indtaget to små måltider om dagen. Morgen og aftensmaden, der oftest bestod af kød, i form af indmad, da det var billigst at skaffe. Maden blev altid lavet af hans søstre, da det altid er pigerne i familien der står for madlavningen i en traditionel somalisk familie. Som 7-årig kommer Mohamed som den yngste blandt hans søskende til Danmark og bor hos hans onkel og onklens kone. Mens han boede hos sin onkel, gik han i alm. Folkeskole og havde det svært, da han ikke kunne sproget og der var ingen hjælp at hente hjemme. De mange sproglige problemer førte til aggressiv adfærd og der opstod mange slåskampe. Først efter nogle år kommer Mohamed i specialklasse og får specielt hjælp til Dansk og det begynder at gå bedre. Det er dog stadig svært at være ny i Danmark, at have det svært i skolen og ikke kunne hente noget hjælp derhjemme. Så nogle år går, hvor Mohamed bliver bedre i skolen og til dansk, men han har stadig nogle problemer og kigger ofte efter de andre i opgaverne. Det gode ved at komme til Danmark er at midlerne er blevet større og der er nu mere mad på bordet. Det er altid onklens kone der står for madlavningen og de spiser en blanding af somalisk og dansk mad. Og eftersom de er muslimer, spises der aldrig svinekød. I en alder af ca.11 år skal onkelen og Mohamed til Somalia og besøge familien. Mohamed får af vide at han skal sige i skolen at han skal på en lang ferie til England, da man ikke som flygtning må besøge sit hjemland. Men Mohamed har sin tvivl vedrørende hans onkels agenda i Somalia: Citat: Når vi så kommer derned i 2003 om sommeren, skal vi være der i 4mdr. og når man er flygtning, så må man jo ikke rejse hjem til sit land, så jeg fik af vide at jeg skulle sige til klasselæreren i folkeskolen at vi skulle til England og så noget.. men det sagde jeg ikke jeg sagde at vi skulle til Somalia fordi jeg havde troet at min onkel ville efterlade mig dernede måske. For han var ikke min far jo han havde mig kun pga. De der børnepenge du ved. Under opholdet sker der en masse der sætter spor på familien og Mohamed s forhold til onklen. 51

52 Citat: Da vi så kommer Til Somaila og jeg ser min mor blive kidnappet af to kvinder og en mand med en ak47, så går jeg selvfølgelig hjem til min onkel og siger det til ham, hør her, min mor er blevet kidnappet, jeg har brug for nogle penge, jeg ved du har penge, du har forretninger, lastbiler og alt muligt. Men han giver mig så sølle 1000 kr. eller så noget, da jeg så finder ud af at han ikke rigtig vil støtte, ikke engang sin egen søster du ved, så tænker jeg fuck ham, hvad fanden har han så overhovedet mig for? Hvad er det den onkel vil ha tænkte jeg. Vi snakkede ikke sammen i løbet af de 3-4mdr vi er der. Jeg bor hos min mor og brødre og søstre. Alle sammen passer på mig, jeg er den yngste. Vi spiser en gang om morgenen og så spiser vi om aftenen igen. Det var ikke meget. Så derfor tænker jeg også, hvorfor fanden støtter min onkel ikke når han bor i Europa og har mange penge? Mohamed s brødre finder frem til moren og får hende hjem igen. Samtidig bliver Mohamed s forhold til onklen værre og værre, idet han sætter spørgsmålstegn ved at onklen lever et liv i så meget luksus ifht. Resten af familien der stadig er i Somalia. Det hele ender ud i at onklen banker Mohamed og siger han vil efterlade ham i Somalia. Citat: De skal nok finde mig og jeg har sagt til skolelæreren at jeg er hernede så blev han så i tvivl og tog mig med hjem alligevel. På vej hjem til Danmark i fly-rejsen, tre stop, rejser fra Somalia til Dubai, fra Dubai til Milano og fra Milano til Danmark, to dage tog det.. og der sad vi slet ikke sammen.. jeg sad et sted og han sad et sted der var jeg år. Da de kommer hjem igen er der stadig kold luft mellem dem. En dag får Mohamed talt over sig og får sagt til hans kusine der også bor i Danmark, at hans onkel fik en ny kone i Somalia, noget der skulle være holdt hemmeligt. Da onklen får af vide at Mohamed har sladret, får Mohamed sparket. Derefter bor Mohamed hos en kammerat, indtil skole og sagsbehandler finder frem til en pleje familie. Citat: jeg kommer i plejefamilie i vipperød. Der boede jeg et år.. den var også mærkelig det var en skæv familie. De havde så plejebørn og det var kun for at tjene penge! Jeg tænkte hvorfor fanden har de mig og så har de et andet barn.. hvad fanden foregår der her mand. Der var fire børn og to voksne.. i sådan et lille hus hva foregår der her. I plejefamilien bliver Mohamed for første gang introduceret for dansk mad og mener det er første gang han rigtig spiser grøntsager. Ligeledes er det første gang han ser at manden i huset står i køkkenet. 52

53 I plejefamilien opstår der dog en masse problemer og Mohamed føler sig ikke hjemme. Det hele slutter en dag, hvor Mohamed vil skøjte med nogle venner og får besked på han ikke må, fordi plejefaren ikke mener han skal hænge ud med bander og perkere. Mohamed vil stikke af ud af vinduet, men bliver stoppet på vejen af plejefaren: Citat: jeg skulle til at hoppe ud af vinduet, så kommer min plejefar, stor mand på 150 kg eller så noget, så skubber han mig ned i sengen.. jeg rejser mig op og tænker hvad fanden, så skubber han mig ned igen, og så tredje gange jeg rejser mig, der falder han forover da han skal skubbe mig, så der ser jeg mit snit til at skræmme ham lidt. Så jeg tager et bat, jeg vil ikke slå ham, jeg tager bare det der bat for at skræmme ham. Så siger jeg til ham hvis jeg ikke får lov at gå, så slår jeg. Så råber han så til hans kone og spørger om Mohamed godt må have lov til at gå, så tog jeg mit overtøj på og gik.. så var jeg efterlyst i tre dage. Da Mohamed finder ud af at han er efterlyst, går han selv på kommunen og melder sig. Efter det, kommer han på opholdssted i Knabstrup, hvor han igen ikke føler sig hjemme. Efter nogle måneder kommer der uoverensstemmelser med en pædagog og Mohamed bliver flyttet til et andet opholdssted i Jyderup. I Jyderup falder Mohamed først godt ind. Pædagogerne står for maden hver dag og de unge er ikke tvunget til at hjælpe til. Mohamed er ikke interesseret i madlavning og hjælper sjældent til. Det er ikke en dans på roser at bo på opholdssted og det finder Mohamed ud af. Citat: De ældre drenge, de prøvede mig lidt af.. den ene han vil slås, den anden brænder hagekors af, jeg kommer let op og slås der et par gange, det var også fint.. for jeg havde en eller anden vrede indeni, jeg skulle ud med, så jeg kom hele tiden op og slås, jeg kunne godt li at slås. Der var magtanvendelser hele tiden.. der var et magtangreb der gik mig på. Jeg kom op og slås med Niclas en dag efter jeg havde været der to år, øhh jeg havde været en tur i Holbæk. Hver weekend tager de andre hjem jo, men jeg skal være der hele tiden, fordi jeg ikke har nogen familie eller noget som helst der kunne ta sig af mig. De andre er jo tvangsfjernet, de kunne ikke være derhjemme fordi de ikke kunne være hos deres familie, for de kunne ikke passe dem. Jeg tog så til Holbæk hver weekend og så kom jeg tilbage og så var der en dag, hvor jeg havde bare en dårlig dag og så var der en der hed Niclas, han kaldte mig neger eller så noget og det bliver jeg så sur over og så begyndte jeg så at slås med ham og når jeg slås med ham bliver jeg skilt jo nogen af de andre beboere de tager mig væk de hjælper pædagogerne med at skille os ad. Der kom 53

54 en af pædagogerne og han giver mig et knæ i maven.. og det tænker jeg ikke over, men det er vold jo, ik. Jeg tænker bare at det var mig der havde startet det. Senere finder Mohamed ud af at episoden med knæet i maven var blevet skrevet ned i papirerne, dog med ordene Mohamed blev pacificeret. Mohamed vil ikke være der mere og vil snakke med sin sagsbehandler om at tage sagen op omkring magtanvendelsen, opholdsstedet er ikke interesseret i en sag og lader derfor Mohamed flytte på det ønskede kollegie, der også er tilknyttet stedet. Da Mohamed flytter for sig selv går det galt. Han skal for første gang lave mad og sørge for sig selv, og pengene er små. Han modtager 720 kr ugentligt i madpenge, men grundet pjæk, bliver de oftest skåret ned til 200 kr. så han spiser derfor ofte hos en somalisk ven der bor med familien. Citat: på kollegiet begynder jeg at ryge hash lidt hash.. bliver doven, jeg kommer ikke engang i skole, selvom skolen ligger 50 meter bag mig. Jeg kom aldrig i skole og til sidst smed de mig ud. Jeg skulle have fat i sagsbehandler igen. I mit liv har jeg haft 16 forskellige sags behandlere. Den sidste jeg fik mens jeg var på kollegiet, hende kunne jeg godt lide. Hun tog ikke min mappe frem, hun dømte mig ikke på forhånd, hun var den første der skubbede den mappe til side og så spurgte hun, hør her Mohamed, hvad er du for en fætter, hvem er Mohamed? det er der aldrig nogen der har sagt til mig.. hvem er Mohamed. Det var en god måde at gøre det på. Hun sagde der går 3 dage så har jeg et nyt opholdssted til dig, her skal du bo nogle måneder, indtil du får din egen bolig, helt sikkert, tænkte jeg. Så sagde jeg at jeg gerne ville have min eksamen, uden en 9. klasse kan jeg ikke komme videre. Den her kvinde hjalp mig, jeg kom på opholdsted i Holbæk, et kommunalt opholdssted. Der kunne jeg godt lide at være. Og så døde den her sagsbehandler, hun døde af kræft og så tænkte jeg hvad fanden sker der for den her verden, endelig får man en der gider og hjælpe mig og vil være der for mig og så røg hun bort. Nå men bagefter kommer jeg på det her rigtige kollegie og så begynder jeg at ryge massere af hash. Og jeg møder nogle dårlige venner og får dårlige vaner. Jeg afskærmede mig for mine venner, jeg afskærmede mig fra dem der holdte af mig. Fordi jeg ikke ville vise frem, at jeg var sådan en type der røg hash og når jeg røg hash, så blev jeg negativ, alt blev ligegyldigt, den side af mig ville jeg ikke have nogen så, for den side kunne jeg ikke engang selv lide. Så begyndte jeg at sælge stoffer og så fik jeg en fængselsdom og nu sidder jeg så her de næste 8 år. 54

55 Bilag 4. Helhedsmodellen Helhedsmodellen er en model for didaktisk relationstænkning. Der er flere faktorer med, der indgår i et helhedssystem, dette betyder at der i realiteten ikke er nogen der kommer først. Men bevæger sig derimod frem og tilbage i en cirkel og faktorerne påvirker hinanden. 55

56 Bilag 5. Skema for Sund madværkstedet Tid (uge 48) Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Handle handle morgenmad Hjemmelavet burger med bådkartofler Pandekager m. fyld helsetime spisning spisning helsetime oprydning oprydning Kvantitativ Spørgeskema PP om sundhed Tid Mandag Tirsdag Onsdag torsdag Fredag (uge 49) handle handle morgenmad Kylling med bacon Tærte med fyld blindtest og tilbehør Fortsat madlavning spisning Snak om de 5 grundsmage spisning oprydning oprydning Fedt og sukker Tid Mandag Tirsdag Onsdag torsdag Fredag (uge 50) handle Handle Evaluering morgenmad ankerhus Gryderet Fællesspisning Banankage på skolen spisning Pølsehorn og Hygge pizzasnegle oprydning Fortsat madlavning Se super-size me Udeling og spisning af bagværk til skolens elever og ansatte 56

57 Tid Mandag Tirsdag Onsdag torsdag Fredag (uge 51) handle handle juleferie Flæskesteg med frokost med de tilbehør andre spisning småkagebagning oprydning småkagebagning juleklip småkagebagning Tid Mandag Tirsdag Onsdag torsdag Fredag (uge 1) handle handle juleferie Flæskesteg med frokost med de tilbehør andre spisning småkagebagning oprydning småkagebagning juleklip småkagebagning Tid Mandag Tirsdag Onsdag torsdag Fredag (uge 2) handle handle juleferie Flæskesteg med frokost med de tilbehør andre spisning småkagebagning oprydning småkagebagning juleklip småkagebagning 57

58 Bilag 6. Gulerodsflutes Følgende opskrift fungerer som et eksempel på hvordan opskrifterne, der blev udleveret til eleverne så ud. Alle opskrifterne blev samlet i individuelle opskriftsbøger. Gulerodsflutes (2stk) INGREDIENSER: 2 dl. Lunken vand 1 spsk. Olie 1 tsk. Salt 3 revet gulerødder Ca. 3 dl. Hvedemel Ca. 3. dl. Grahamsmel 1 æg til pensling SÅDAN GØR DU! 1. riv gulerødderne så de er klar 2. bland olie og lunken vand sammen 3. smulder gæren i 4. tilsæt salt og de revne gulerødder 5. tilsæt til sidst mel lidt ad gangen, til dejen har en god konsistens 6. ælt dejen 7. lad dejen hæve tildækket i 30 min. 8. ælt dejen igennem igen og del den i to lige store klumper 9. rul de to klumper til to lange flutes 10. lad flutene hæve i 20 min. 11. pensel med ægget 12. bag dem ved 200 grader i ca min. 58

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse: KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov

Læs mere

Efffektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken

Efffektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Efffektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Baggrund og formål I november 2008 vedtog Odder Kommunes Byråd en fælles Mad- og Måltidspolitik som gælder for alle folkeskoler, daginstitutioner og dagplejere

Læs mere

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE Vi SPRINGER over sukkeret 1 STRATEGI FOR MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE 0-18 år vi SP RINGER over sukkeret 2 Vi SPRINGER over sukkeret Vi SPRINGER over sukkeret 3 Børn og unges sundhed ET FÆLLES ANSVAR Børn

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet, og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. Formålet med

Læs mere

Mad- & Måltidspolitik

Mad- & Måltidspolitik Mad- & Måltidspolitik For 0-18 års området i Hørsholm Kommune Forord Hørsholm Kommune ønsker at give børn og unge de bedst mulige vilkår for en aktiv, spændende og lærerig hverdag. Skal børnene få nok

Læs mere

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Forord I Hornsyld Idrætsbørnehus sætter vi fokus på sund kost. Derfor har vi fundet det relevant at udvikle en kostpolitik, idet vi anser barnets

Læs mere

Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner

Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner 4. MØDEGANG Mad Introduktion Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner At diskutere hvad det betyder at spise sundt At kende og forstå Fødevarestyrelsens

Læs mere

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen. Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket

Læs mere

Effektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken

Effektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Effektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Indhold Baggrund og formål... 2 Sammenfatning af rapporten... 2 Design og afvikling af undersøgelsen... 3 Effektevalueringens design... 3 Metodiske overvejelser...

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

om sukker & sundhed nordic sugar

om sukker & sundhed nordic sugar om sukker & sundhed nordic sugar Om sukker & sundhed! Interessen for sundhed er større end nogensinde. Næsten hver dag kan man læse om sundhed i medierne der refereres til nye undersøgelser, eksperter

Læs mere

Mad- og måltidspolitik Bakkehuset

Mad- og måltidspolitik Bakkehuset Mad- og måltidspolitik Bakkehuset Forord Bakkehusets mad- og måltidpolitik er tænkt som et arbejdsredskab for at bevidstgøre børn, forældre og personale i forhold til sunde madvaner og livsstil. Igennem

Læs mere

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium Rusmiddelkultur blandt unge Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium 2008 Undersøgelsen Spørgeskemaundersøgelsen forløb i efteråret 2008 og foregik ved at spørgeskemaerne blev sendt med

Læs mere

Kost og bevægelse. Aftenens program. Hvem er Pernille så? v. Pernille Eskebo. Hvem er Pernille? Kost og bevægelse Kostpolitik Spørgsmål

Kost og bevægelse. Aftenens program. Hvem er Pernille så? v. Pernille Eskebo. Hvem er Pernille? Kost og bevægelse Kostpolitik Spørgsmål Kost og bevægelse v. Pernille Eskebo Aftenens program Hvem er Pernille? Kost og bevægelse Kostpolitik Spørgsmål Hvem er Pernille så? Professionsbachelor i ernæring og sundhed kostvejledning, foredrag,

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Evaluering af frokostordningen. Oddense Børnehave. www.skive.dk. Kultur og Familieforvaltninen

Evaluering af frokostordningen. Oddense Børnehave. www.skive.dk. Kultur og Familieforvaltninen Evaluering af frokostordningen Oddense Børnehave Kultur og Familieforvaltninen www.skive.dk Indledning Siden august 2011 har vi i Oddense Børnehave indført frokostordning gældende for alle børn i børnehaven.

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik.

Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik. Langhøj Dagtilbud og SFO Bækvej 6,Asp 7600 Struer Tlf: 96848940 Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik. I forbindelse med den stigende interesse og fokus på sundhed og trivsel, skabes indsatser for at

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Mad- og måltidspolitik. -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring

Mad- og måltidspolitik. -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring Mad- og måltidspolitik -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring . Uden mad og drikke trives børnene ikke Uden mad og drikke.. Kost og trivsel hænger unægtelig sammen trivsel og læring ligeså.

Læs mere

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen. Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017 Sund mad til børn på Bornholm Godkendt af Børne- og Skoleudvalget 29. april 2014 Fokus på mad og måltider i Bornholms Regionskommune Bornholms Regionskommune

Læs mere

Kursusdag på Horne Efterskole Den 26. marts 2015

Kursusdag på Horne Efterskole Den 26. marts 2015 Kursusdag på Den 26. marts 2015 Landsforeningen Mad&Læring og afholder kursusdag! Hvordan laver man billig, velsmagende, økologisk mad i hverdagen - som unge mennesker ikke kan lade være med at sætte tænderne

Læs mere

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp Prøve i Dansk 3 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Teksthæfte Delprøve 2A: Sundhed og faste Delprøve 2B: Nabohjælp Der er et teksthæfte og et opgavehæfte. Læs først instruktionen i opgavehæftet.

Læs mere

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011 Formålet med kostpolitikken Kostpolitikken er udarbejdet af bestyrelsen på baggrund af tanken om, at sund kost og en aktiv hverdag giver glade børn. Grundlaget for politikken er gode råd fra sundhedsstyrelsen

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Mellemtrin. Verdens bedste skole

Mellemtrin. Verdens bedste skole Verdens bedste skole Verdens bedste skole Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Hvad er en opfindelse/ innovation? Verdens bedste skole - idéfasen Verdens bedste skole - udvikling Verdens bedste

Læs mere

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008 Ernæring for atletikudøvere Foredrag FIF 4/3 2008 Kasper Hansen Kasper Hansen 16 år i BAC Professions bachelor i ernæring og sundhed Speciale: Atletikudøvere og ernæring Tro på mig Sandt eller falsk Hvis

Læs mere

Guide. Hold dig skarp med hjernemad. sider. 10 kostråd til hjernen. Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus.

Guide. Hold dig skarp med hjernemad. sider. 10 kostråd til hjernen. Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Foto: Scanpix Guide Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 18 sider Hold dig skarp med hjernemad 10 kostråd til hjernen INDHOLD: Hold hjernen skarp Sådan holder du dig skarp med hjernemad...4-5

Læs mere

Arbejdsark type 1. Juni 2006. Original version

Arbejdsark type 1. Juni 2006. Original version Arbejdsark type 1 Juni 2006 Original version Diabetes type 1 juni 2006 Kilde: Vibeke Zoffmann Tilpasset C og M, AUH Label Arbejdsark, der er aftalt og drøftet 1. Samarbejdsaftale marker 1a. Invitation

Læs mere

Refleksionsark type 1 og 2

Refleksionsark type 1 og 2 Refleksionsark type 1 og 2 2006 Diabetes type 1og 2, 2006 Label Arbejdsark, der er aftalt og drøftet 1. Samarbejdsaftale marker 1a. Invitation til samarbejde Dato aftalt drøftet 1b. Aftaleark* Problemlister

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

Evaluering af NADA-akupunktur

Evaluering af NADA-akupunktur Evaluering af NADA-akupunktur Et 14 ugers gruppeforløb 2013 Evalueringsrapporten er udarbejdet december 2013 Manja Jurkofsky 1 Indhold RESUME:... 3 OPSTILLEDE EFFEKTMÅL FOR DELTAGERNE:... 3 DEN INDSAMLEDE

Læs mere

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Evalueringsgenstanden: Beskrivelse af M/K: Unge Hjems Efterskoles bestyrelse besluttede på det sidste bestyrelsesmøde før sommerferien 05 at evalueringsgenstanden

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

Læseplan for valgfaget madværksted. 10. klasse

Læseplan for valgfaget madværksted. 10. klasse Læseplan for valgfaget madværksted 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Mad og hygiejne 4 Fødevarebevidsthed 5 Madlavning 6 Uddannelsesafklaring 7 Indledning Faget madværksted

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Side 1 af 21 Indhold Indledning...3 Hvad er kulhydrat?...4 Hvad er protein?...5 Hvad er fedt?...6 Hvad med væske?...7 Timing af kost...8 Undervisningsmanual...10

Læs mere

Jeg glemmer at drikke vand i løbet af dagen. Mine udfordringer er. Jeg elsker mad og spiser lige, hvad der passer mig. Jeg spiser foran fjernsynet

Jeg glemmer at drikke vand i løbet af dagen. Mine udfordringer er. Jeg elsker mad og spiser lige, hvad der passer mig. Jeg spiser foran fjernsynet MIne spisevaner opgavekort Mine udfordringer er Jeg glemmer at drikke vand i løbet af dagen 1 Jeg elsker mad og spiser lige, hvad der passer mig Jeg spiser foran fjernsynet 2 3 MIne spisevaner Jeg taber

Læs mere

Kosten og dens betydning.

Kosten og dens betydning. MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du

Læs mere

Figuactiv. Figuactiv Shakes. (Kosttilskud, udviklet i henhold til gældende Bekendtgørelsen, 786 om slankekostprodukter)

Figuactiv. Figuactiv Shakes. (Kosttilskud, udviklet i henhold til gældende Bekendtgørelsen, 786 om slankekostprodukter) Figuactiv (Kosttilskud, udviklet i henhold til gældende Bekendtgørelsen, 786 om slankekostprodukter) Ernæring og nydelse Når du ønsker at tabe dig målrettet, skal to af de daglige måltider normalt erstattes

Læs mere

Prader-Willi Syndrom og kost. Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring

Prader-Willi Syndrom og kost. Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring Prader-Willi Syndrom og kost Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring 1 INDIVIDUALISERET DIÆT!!! 2 De officielle kostråd 1. Spis varieret, ikke for meget, og vær fysisk aktiv

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

Evaluering af frokostordningen. Rødding Børnehave. www.skive.dk. Kultur og Familieforvaltninen

Evaluering af frokostordningen. Rødding Børnehave. www.skive.dk. Kultur og Familieforvaltninen Evaluering af frokostordningen Rødding Børnehave Kultur og Familieforvaltninen www.skive.dk Indledning Siden august 2011 har vi i Rødding Børnehave indført frokostordning gældende for alle børn i børnehaven.

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år Kostpolitik Kostpolitik 0-6 år Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik - for børn i kommunale dagtilbud Denne pjece indeholder Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik for børn i alderen 0 til 6 år i dagtilbud

Læs mere

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv 1. Kliniske forløb Det kliniske undervisningssted kan opfylde kravene til klinisk undervisning i et eller flere af følgende moduler. Vi vil bede jer sætte kryds ved de forløb I mener at kunne dække som

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen!

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Spørgeskema Sundhedsprofil Standard Falck Healthcare s Sundhedsprofil består af dette spørge skema samt en

Læs mere

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Samlet Evaluering af Modul 7 Hold feb. og aug. 2011 Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Modulet retter sig mod mennesker med eksistentielle problemer og psykologiske krisetilstande.

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium marts 2015 2 Introduktion til antropologisk frafalds- og fastholdelsesundersøgelser

Læs mere

Sundhedsplan for Fritidscentret Byggeren

Sundhedsplan for Fritidscentret Byggeren Sundhedsplan for Fritidscentret Byggeren Indhold Indledning... 3 Mad og måltider... 3 Fysisk aktivitet... 4 Søvn... 4 Mental sundhed... 5 Seksuel sundhed... 5 Alkohol... 6 Stoffer... 6 Tidsramme... 7 2

Læs mere

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE?

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE? Indeholder de nyopgravede gulerødder flere vitaminer end dem, du graver frem i frysedisken? Er almindeligt sukker mindre usundt end kunstige sødestof- fer? Bør man undlade at drikke mælk, når man er ude

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN TIPSKUPON UDEN SVAR DEBAT OMKRING MAD OG ERNÆRING Ò Hvordan er dine kostvaner? Ò Hvorfor er det vigtigt at få næringsstoffer, vitaminer og mineraler? Ò Det anbefales at leve

Læs mere

Mad og måltidspolitik

Mad og måltidspolitik Mad og måltidspolitik for dagtilbud, SFO, klub og skoler i Albertslund Kommune Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69

Læs mere

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet Mad- og måltidspolitik på ældreområdet 1 FORORD Gode måltider er en af de begivenheder, der kan være med til at øge livskvaliteten for den ældre borger. Det er afgørende for oplevelsen, at der spises i

Læs mere

Småfolket/Regnbuen Småfolket/Regnbuen. Sundhedspolitik

Småfolket/Regnbuen Småfolket/Regnbuen. Sundhedspolitik Sundhedspolitik I Småfolkets/ Regnbuens sundhedspolitik kan du læse om institutions politikker vedrørende kost, bevægelse, sygdom, søvn og pauser. For at sikre børnenes sundhed og trivsel er det vigtigt

Læs mere

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen I Skovvangen tilbydes der kost i alle afdelingerne - dog ud fra forskellige principper. I vuggestuen Kornbakken og vuggestuen Århusbo er der

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Navn: Ida Kirstine Hedemand Email: iad2cool@hotmail.com Tlf. nr. 25322787 Evt. rejsekammerat: Ditte Hjem-institution: VIA, sygeplejeskolen i Aarhus

Læs mere

For elever der går i 4. klasse til og med 6. klasse gælder følgende priser:

For elever der går i 4. klasse til og med 6. klasse gælder følgende priser: Åbningstider. Mandag til torsdag fra kl. 14.00-17.00. Fredag fra kl. 14.00-16.00. Mandag til fredag har SFO åben om morgenen fra kl. 6.30-8.00. Udvidet SFO. Fra august er det muligt for elever fra 4. årgang

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Oplæg d. 7. nov. 2013. V/ Christine Marie Topp Cand. scient. i Idræt

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

1) Hvorfor kost politik: At sætte ramme for en god kostforplejning.

1) Hvorfor kost politik: At sætte ramme for en god kostforplejning. INDHOLD: 1) Hvorfor have en kostpolitik 2) De 10 kostråd 3) Måltids sammensætning 4) Råvarer 5) Indkøb 6) Spisemiljø 7) Køkkenets åbningstider 8) Køkkenets service 9) Elever med i køkkenet 10) Regler for

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Introduktion til måltidsbarometeret

Introduktion til måltidsbarometeret Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab

Læs mere

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,

Læs mere

AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN for 2015. Ejendomsservice

AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN for 2015. Ejendomsservice AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN for 2015 Ejendomsservice Præsentation På værkstedet Ejendomsservice arbejder vi med en bred vifte af opgaver inden for flere faggrupper. Det foregår primært på skolens område,

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000.

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000. 1 2 Indhold: Forord og formål Kostpolitik Aldersvarende mad Småt spisende børn Allergi Kontakt med børnehaven Børn fra fremmed kulturer Morgenmad Madpakken Eftermiddag Drikkevarer Fødselsdag Slik Festlige

Læs mere

Udarbejdet af Eventyrhusets kostudvalg

Udarbejdet af Eventyrhusets kostudvalg Udarbejdet af Eventyrhusets kostudvalg Forord Eventyrhuset vil gerne give dit barn en god hverdag med velvære, trivsel, udvikling og en god opvækst med sunde kostvaner. Det er vigtigt med en sund kost,

Læs mere

d or livet Læring f StudieNor

d or livet Læring f StudieNor i d Stu d r o N e Læ r livet r o f ing Velkommen til StudieNord StudieNord er et uddannelses- og aktivitetstilbud for dig, som er i alderen 15-26 år. Ønsker du: At kvalificere dig til videre uddannelse

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Hvorfor deltage i Barnet i Centrum? - Erfaringer fra Svendborg kommunes deltagelse i Barnet i Centrum 1 Ved Birgit Lindberg dagtilbudschef Dagtilbudsområdet

Læs mere

Kostpolitik for Korsholm/Søften

Kostpolitik for Korsholm/Søften Kostpolitik for Korsholm/Søften Favrskov Kommune Den rette ernæring har stor betydning for barnets udvikling og trivsel. Barnet bruger energi på bevægelse, udvikling og læring. Derfor har kroppen brug

Læs mere

Kostpolitik for Helsted Børnehus

Kostpolitik for Helsted Børnehus Kostpolitik for Helsted Børnehus Hvorfor en kostpolitik? Der er fart på i børnenes dagligdag der skal, lege og lærer en masse nyt. Børnene skal vokse og udvikle sig og det er derfor vigtigt at de får,

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulets titel: Tværfaglighed og psykomotorik Tema: Modulet retter sig mod selvstændig og kritisk professionsudøvelse

Læs mere

Kurser 2015. www.autismecenter.dk

Kurser 2015. www.autismecenter.dk Kurser 2015 www.autismecenter.dk Indhold s. 3 s. 4 Undervisere og priser s. 5 Kurser til din arbejdsplads s. 7 Grundlæggende viden om autisme og ADHD - Modul 1 s. 8 Grundlæggende viden om autisme og ADHD

Læs mere

Menneskelig udvikling og modning tak!

Menneskelig udvikling og modning tak! Menneskelig udvikling og modning tak! - når det sociale fællesskab bliver for krævende i forbindelse med et efterskoleophold Vibeke Haugaard Knudsen Stud.mag. & BA i teologi Læring og forandringsprocesser

Læs mere

Sammenfattende evaluering af Faxe LBR projekt Unge på Vej

Sammenfattende evaluering af Faxe LBR projekt Unge på Vej Sammenfattende evaluering af Faxe LBR projekt Unge på Vej INDHOLD Beskrivelse af projektet... Projektets formål... Projektets succeskriterier... Projektets aktiviteter... Projektets gennemførelse... Om

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014.

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Kan indgå i tværprofessionelt samarbejde med respekt for og anerkendelse af egen professions ansvar og kompetence såvel som øvrige sundhedsprofessioners og

Læs mere

Mellemtrinnet på Nordagerskolen

Mellemtrinnet på Nordagerskolen Juni 2015 Mellemtrinnet på Nordagerskolen Vi har valgt at arbejde med en trinopdeling i dansk og matematik som en del af folkeskolereformen. På de følgende sider, kan I med udgangspunkt i forskellige forældre

Læs mere

Diætisten - Din hjælp til et sundere liv

Diætisten - Din hjælp til et sundere liv Diætisten - Din hjælp til et sundere liv Udgivet af Foreningen af Kliniske Diætister Redaktion: Lisa Bolting Heidi Dreist Pia Houmøller Udarbejdelse: PRspektiv Layout og design: ekvator ApS Fotos: GettyImages

Læs mere

Kostpolitik 2014-2016

Kostpolitik 2014-2016 Kostpolitik 2014-2016 Indholdet i denne pjece er drøftet og godkendt af forældrebestyrelsen i Daginstitutionen Kjellerup/Levring i maj 2014. Generelt Daginstitution Kjellerup/Levring ønsker at implementere

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere