Knud Erik Kastrup foreslog på bestyrelsens vegne, at direktør Mogens Hansen, Dansk Byggeri, blev valgt til dirigent. Mogens Hansen blev valgt.

Transkript

1 Referat fra Vejbygningssektionens ordinære generalforsamling fredag den 14. november 2008 kl. 9:00 på Entreprenørskolen Der var 58 deltagere fra 24 medlemsvirksomheder samt direktør Mogens Hansen og sektionens sekretær Finn Bo Frandsen, Dansk Byggeri. Dagsorden: a) Valg af dirigent b) Formandens beretning og gruppeformændenes beretninger for det forløbne år samt beretning fra uddannelsesudvalgene c) Etablering af branchefællesskabet Danske Anlægsentreprenører d) Fremlæggelse af det reviderede regnskab for 2007 til godkendelse e) Fastsættelse af indskud og kontingent for 2009 f) Valg af gruppeformand og suppleant for gruppen for Nord- og Midtjylland Valg af gruppeformand og suppleant for gruppen for Sjælland og Lolland-Falster g) Valg af 2 revisorer h) Eventuelt Ad a) Valg af dirigent Vejbygningssektionens formand, teknisk direktør Knud Erik Kastrup, Arkil A/S, bød velkommen og glædede sig over det store fremmøde, 60 er særdeles tilfredsstillende. Knud Erik Kastrup rettede en særlig velkomst til de nye deltagere med håb om, at de vil falde godt til, og til seniorerne. Formanden gennemgik dagens program. Efter generalforsamlingen ville der være indlæg af chefkonsulent Niels Strange om et forenklet KS-system til bygge- og anlægsbranchen. Fredag eftermiddag ville Venstres Trafikordfører Kristian Pihl Lorentzen fortælle om investeringerne i Infrastrukturen i Danmark. Vi havde oprindeligt fået tilsagn fra Carina Christensen, og efter ministerrokaden fik vi tilsagn fra Lars Barfoed, som imidlertid meldte afbud, netop da vi skulle udsende indbydelsen til generalforsamlingen. Vores sekretær spurgte derefter Venstres trafikordfører Kristian Pihl Lorentzen, som straks var imødekommende, og det er vi glade for. Knud Erik Kastrup foreslog på bestyrelsens vegne, at direktør Mogens Hansen, Dansk Byggeri, blev valgt til dirigent. Mogens Hansen blev valgt. Dirigenten takkede for valget og konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt indkaldt og beslutningsdygtig. Ad b) Formandens beretning og gruppeformændenes beretninger for det forløbne år Dirigenten gav ordet til sektionens formand Knud Erik Kastrup, som aflagde følgende beretning: Vi har som sædvanligt holdt tre bestyrelsesmøder. Vi har haft grundige drøftelser om etablering af branchefællesskabet Danske Anlægsentreprenører, som har haft stor prioritet i årets løb, og det kommer vi tilbage til under et særskilt punkt på dagsordenen. Vi har også et fast punkt om struktører på dagsordenen. Vi følger med i, hvordan uddannelsen forløber. Lars Eriksen sidder både i uddannelsesudvalget og i det faglige fællesudvalg, hvor der bliver gjort et stort arbejde for at fremme uddannelsen, og det vil Lars komme ind på senere. Ved generalforsamlingen den 16. november 2007 havde Vejbygningssektionen registreret 78 medlemsvirksomheder. Den 1. december 2007 blev Chr. Brinck & Søn i Esbjerg og P. Bonderup Entreprise indmeldt. Den 1. januar 2008 blev Skanska Danmark udmeldt.

2 Den 1. marts overtog Arkil A/S Colas-Novejfa, men da virksomheden var registreret under Colas Danmark A/S, påvirkede det ikke medlemstallet. Den 31. marts blev Lethenborg Entreprise ApS udmeldt på grund af virksomhedsophør. Den 1. juli blev Munch forsyningsledninger a/s udmeldt og flyttet til Kabel- og Ledningssektionen, og den 1. juli blev C.G. Jensen A/S i Lystrup og MS Asfalt ApS i Haslev indmeldt. I august blev MT Højgaard a/s udmeldt, og i september blev Marius Pedersen A/S udmeldt. Sammenlagt har Vejbygningssektionen dermed 76 medlemsvirksomheder. Der er vel ingen, som ikke har bemærket, at vi har international finanskrise. Krisen vil også påvirke anlægsbranchen i Danmark. Spørgsmålet er, hvor stor indflydelsen bliver. Dansk Byggeri forudser, at der i 2009 vil være færre beskæftigede i bygge- og anlægsvirksomhederne, men ikke desto mindre forudser man en stabil anlægsaktivitet fra 2008 til Hvis det står til troende, så ser det jo slet ikke så dårligt ud for vores virksomheder. Hvad er det så for projekter, der kommer inden for de næste 5 år? Det er blandt andet: - Udvidelse af Køge Bugt motorvejen. - Motorvejen til Frederikssund. - Udvidelse af Holbækmotorvejen ved Roskilde - Udbygning af ring 4. - Udvidelse af motorvejen mellem Odense og Middelfart. - Udvidelse af motorvejen omkring Vejle. - Motorvejen ved Silkeborg. - Metrocityring. - Femern Bælt Forbindelsen. På baneområdet bliver der også investeret kraftigt i de kommende 5 år, blandt andet: - Udbygning af jernbanekapaciteten København-Ringsted. - Opgradering af sydbanen Ringsted-Vordingborg. - Opgradering af jernbanenettet generelt. Hvis så ellers regeringen ville lade kommunerne igangsætte de anlægsarbejder, som de vitterligt har planer om og økonomi til at gennemføre. Der er 15 mia.kr. i 2009, og det er samme beløb som i 2008, så tror jeg, at vi de nærmeste år får et stabilt anlægsmarked med en god aktivitet. Inden for vedligeholdelse af statsvejene er investeringerne stabile i de kommende år, svarende til de 957 mio. kr., der er på finansloven for Ikke desto mindre peger rigsrevisoren på, at der er behov for en merbevilling til vedligeholdelsen på ikke mindre end 5,5 mia. kr. over de næste 10 år, hvis vi skal nå op på normaltilstanden, altså 550 mio. kr. pr. år. Det er en stigning på 60 % i forhold til den nuværende bevilling. Det må dog nok betragtes som et drømmescenarie, som ikke er realistisk, men mindre kunne måske også gøre det. Lidt mod traditionen gik årets ekskursion til det nære udland nærmere betegnet til Oslo for, at vi kunne besøge de store projekter, som er i gang i byen, samt høre om nordmændenes erfaringer med OPP. Vi sejlede med DFDS fra København om eftermiddagen og nød en fortrinlig middag på vejen derop, ligesom der var rig lejlighed til at dyrke det kollegiale samvær. 2 af 10

3 Da vi ankom til Oslo kørte vi forbi den nye imponerende opera til 5 mia. NKR., hvorefter vi kørte til Tjuvholmen, hvor der bliver opført en ny fjordby, som bl.a. omfatter en undervandsparkeringskælder. Det er et spændende og anderledes projekt. Efter frokost besøgte vi Veidekke, som på en spændende måde fortalte om deres erfaringer med OPP. Herefter besigtigede vi Veidekkes tunnelprojekt med et dobbeltspor på jernbanen mellem Oslo og Sandviken. Sidst på dagen fløj vi hjem fra Oslo til henholdsvis København og Billund. Det var en rigtig god tur, hvor vi lærte meget nyt. Og der var god tilslutning til ekskursionen. Udlicitering af kommunale driftsopgaver er stadig på et alt for lavt niveau. Der kommer næsten ugentligt rapporter, som påpeger, at udliciteringspotentialet er enormt, men at det tilsyneladende ikke har den store interesse fra kommunernes side. Her er muligheder for besparelser i milliard klassen, som kunne bruges til andre gode formål inden for ældrepleje, børnehaver og lignende, men tilsyneladende ønsker kommunerne ikke at udnytte disse muligheder. Konkursen i driftsselskabet InfraService i Odense og Vejle kommuner, der lukkede med underskud på tæt ved 30 mio. kr., er endt med, at Odense kommune har udliciteret en del af opgaverne, som er vundet af private entreprenører. Lad os håbe det bliver en succes, så alt drift i kommunen udliciteres, og så det kan være et godt eksempel til efterfølgelse i andre kommuner. Det er meget glædeligt, at der er en klar stigning i antallet af indgåede kontrakter med struktørlærlinge. Det er ikke mindst det store arbejde, som bliver gjort i uddannelsesudvalget og i Det faglige Fællesudvalg, hvor Lars Eriksen er med i begge udvalg. Jeg vil opfordre jer til at tage så mange lærlinge som muligt for at støtte op om uddannelsen, og så vil vi fra sektionens side gøre alt for at påvirke Dansk Byggeri og 3F til at tage sig sammen og få lavet en overenskomst. Da Steen Boesen fra fællesudvalget var rundt og informere om uddannelsen, spurgte jeg ham, om vi ikke snart fik en overenskomst. Steen svarede, at han forventede at overenskomsten var en realitet ved næste overenskomstforhandling, og at man var positivt indstillet i 3F. Lad os håbe, at det står til troende. Voksenlærlingeordningen har været inde i en turbulent periode. Det ene øjeblik var der midler til at støtte ordningen, og i det næste øjeblik var midlerne væk. Vi må fra Dansk Byggeri lægge maksimalt pres på regeringen for at stoppe denne stop-and-go proces til skade for de medarbejdere, der ikke nåede at få en ungdomsuddannelse, og som har lyst til at dygtiggøre sig. Og så til allersidst: Husk nu at søge efter struktører, når I søger ny arbejdskraft og ikke efter rørlæggere eller lignende, da det vil øge kendskabet til struktøruddannelsen. Der er gennemført nye regler for gulpladebiler, som giver visse administrative forenklinger om erhvervsmæssig kørsel mellem hjem og arbejdsplads. Det er klare forbedringer, og reglerne tager nu hensyn til dagligdagen i virksomhederne og sikrer rationel brug af bilerne. Vi fik ikke alle regler ændret, som vi ønskede, men jeg mener, at de nye regler er til at leve med, såfremt de administreres fornuftigt af myndighederne. 3 af 10

4 Dansk Byggeri har igangsat et 5 års eftersyn af strukturen i Dansk Byggeri. Emnet var tema på formandskonferencen den 17. september 2008 i Vejle. På konferencen fortalte jeg om initiativet til Danske Anlægsentreprenører og de tanker, der ligger bag dette initiativ. Konferencen blev dels holdt som gruppemøder med tre i hver gruppe, der skulle drøfte spørgsmål om områderne og sektionernes roller, services fra Dansk Byggeri samt stemmefordelingen mellem områder og sektioner. Svarene fra de enkelte grupper blev afrapporteret og skal bidrage til strategi- og strukturprocessen i Dansk Byggeri. Efter konferencen blev jeg kontaktet af Ebbe Malte Iversen fra Aarsleff A/S. Ebbe synes godt om vores initiativ, da det passer godt ind i de problemstillinger, som Ebbe har som formand for eksportsektionen, og til de tanker, som Ebbe har om den fremtidige organisering af Dansk Byggeri. Der er specielt to spørgsmål som optager Ebbe. Det første er, at efter MT Højgaards udmeldelse, er eksportsektionen decimeret til tre virksomheder, og det er ikke det bedste udgangspunkt for en selvstændig sektion. Det andet spørgsmål er, hvor befinder de øvrige store entreprenører sig, og har de øvrige store entreprenører de samme planer, som MT Højgaard om at melde sig ud, for så vil vi sidde tilbage med et decimeret Dansk Byggeri! Spørgsmålet er, hvordan skal den fremtidige struktur i Dansk Byggeri se ud for at være et sted, hvor også de større styringsentreprenører har lyst til at være organiseret. Ebbe og jeg har holdt et møde, hvor vi kom frem til en organisationsplan, der svarer til den, som jeg har på denne planche der blev vist på et stort lærred. Tanken var, som I kan se, tre divisioner med hver en branchedirektør, et sekretariat samt Dansk Byggeri overordnet som en paraply over det hele. Det kunne så betyde, at en fremtidig direktion i Dansk Byggeri kunne bestå af tre branchedirektører, en sekretariatsdirektør og den adm. direktør, som samler det hele og udtaler sig på baggrund i den viden, der bliver opnået gennem den daglige dialog i direktionen. Det er i forslaget vigtigt, at de store entreprenører bliver engageret i den daglige påvirkning af de udmeldinger, der kommer fra Dansk Byggeri, og i det hele taget føler, at de får valuta for deres kontingent. Der kunne i dag sagtens være nogen af storentreprenørerne, der ligesom MT Højgaard føler, at de betaler et meget stort kontingent, uden at få reel valuta for pengene. Forholdsvist benytter de mindre bygge- og anlægsvirksomheder sig formentlig væsentlig mere af tilbuddene fra Dansk Byggeri end storentreprenørerne, hvorfor kontingentkurven måske bør have et knæk, så eventuelle uligheder udlignes. For så vidt angår Dansk Byggeris områder, mener jeg, at områderne ikke har den store værdi i entreprenørdivisionen. Områderne er, som jeg ser det, blevet et forum for håndværkerne, der sidder tungt i bestyrelserne. Opgaverne er af regional karakter, og omfatter bl.a. påvirkning af kommunerne. Det er vel primært til gavn for de lokale håndværkere, og fint nok med det. Disse tanker er præsenteret for Dansk Bygegris formand og direktion. Vi må håbe, at tankerne må danne grobund for en konstruktiv debat og en god fremtidig organisering af Dansk Byggeri. 4 af 10

5 Den kommunikationspolitik, som bliver ført i Dansk Byggeri, synes jeg ikke om. Det skyldes, at mange vigtige budskaber går gennem en områdeformand. Det sker formentligt for at højne regionernes synlighed. Men det har mange gange irriteret mig, at områdeformændene har udtalt sig om fagspecifikke emner, som lå langt fra det, som de arbejder med til daglig. De fremtidige budskaber skulle gerne ligge i de divisioner, som budskaberne vedrører. Jeg har her redegjort for de tanker, som jeg og sektionens bestyrelse har om den fremtidige organisering i Dansk Byggeri. Jeg håber at få feed-back fra jer, om vi tænker helt forkert eller om vi har glemt noget, eller om der er andre ting, som bør med i overvejelserne. Det er vigtigt at få klare tilkendegivelser, da det er min opfattelse, at modstanden mod Danske Anlægsentreprenører i visse kredse er blevet større efter udspillet om den fremtidige struktur i Dansk Byggeri. Tilsyneladende er der nogle, som fejlfortolker etableringen af entreprenørdivisionen, og som i stedet for at se det som den mulighed, det er for at fremtidssikre Dansk Byggeri, ser det som en trussel. Herefter gav dirigenten ordet til gruppeformand Lars Eriksen, Arkil A/S, som aflagde følgende beretning for gruppen for Nord- og Midtjylland: Medlemmerne af gruppen holdt møde torsdag den 11. september i Århus, hvor vi besøgte Århus Havn. Vi kørte i bus fra Havnehuset med anlægsingeniør Peter Klena fra Århus Havn som guide. Vi indledte med at besøge kommunens udstillingsbygning, hvor Bente Lykke Sørensen, Århus Kommunes udviklingssekretariat for De Bynære Havnearealer, fortalte om udbygningsplanerne. Vi fortsatte til byggepladsbesøg på Pier 4, hvor MT Højgaard a/s er ved at udføre et spændende anlægsarbejde med udgravning og betonstøbning som led i Z-hus byggeriet. Projektchef Ulrik Therkildsen, Marselis Ejendomme, fortalte om byggeprojektet, som er på godt kvm., og projektchef Uffe Røje fra MT Højgaard a/s fortalte om anlægsarbejdet, som vi besigtigede. Vi fortsatte rundt om havnen til APM Terminals, hvor vi besøgte containerterminalen. Det var spændende at betragte arbejdet med at losse og laste en af de store containerskibe fra Mærsk. Vi fortsatte til restaurant Navigator, hvor vi holdt et kort gruppemøde med Nyt fra Dansk Byggeri. Sektionens sekretær, Finn Bo Frandsen, fortalte om udviklingen på bygge- og anlægsbranchens arbejdsmarked og om regeringens forslag til finanslov for Herefter fik vi middag. Vi var 21 deltagere om eftermiddagen og 18 til middagen. Dirigenten gav herefter ordet videre til gruppeformanden for gruppen for Sydjylland og Fyn. Christian Schultz, F.C. Schultz & Co. K/S, aflade følgende beretning: Gruppens medlemmer holdt møde torsdag den 2. september i Middelfart. Vi besøgte Fiberline Composites A/S. Produkt Manager Kasper Kammersgaard og Technical Coordinator Klaus Folksmann fra konstruktionsafdelingen viste os rundt i de forholdsvist nye fabrikshaller, hvor vi så produktionen af de mange forskellige komponenter. Derefter fortalte Kasper Kammersgaard og Klaus Folksmann om virksomheden og produkterne og deres mange anvendelsesmuligheder. Fiberline producerer bl.a. broer og armeringsstænger. Det var et spændende besøg. 5 af 10

6 Vi fortsatte til Hotel Kongebrogården, hvor vi indledte med en forfriskning. Derefter holdt vi gruppemøde med Nyt fra Dansk Byggeri. Finn Bo Frandsen holdt indlæg om udviklingen på bygge- og anlægsbranchens arbejdsmarked og om regeringens forslag til finanslov for Vi sluttede med middag, og vi var 16 deltagere. Herefter gav Mogens Hansen ordet til gruppeformand Gunnar Thomsen, Per Aarsleff A/S, som aflagde følgende beretning for gruppen for Sjælland og Lolland-Falster: Medlemmerne holdt møde tirsdag den 16. september i København. Vi indledte med at besøge anlægsarbejdet med udgravning af et underjordisk bygværk til fuldautomatiske P-anlæg, som bliver udført af E. Pihl & Søn A.S. for teknik- og miljøforvaltningen i København Kommune. Projektchef Jesper Boilesen fra Pihl fortalte om projektet og viste os det igangværende arbejde, som vi så fra 1. sals højde. Det tæt befolkede boligområde stiller krav til udførelsen med hensyn til pladsforhold og logistik samt støj fra byggepladsen. Væggene er etableret med en sekantpillevæg med ankre, hvor der afslutningsvis udføres en indvendig påstøbning. Der udføres også ankre i gulvet for at klare opdriften. Der vil være fuldt vandtryk på bygværket, når det er færdigt. Udgravningsdybden er ca. 10 meter under terræn. Afstanden til de omkringliggende bygninger er 7-8 meter. Afslutningsvis etableres rekreative områder ovenpå p-pladserne. Temperaturen i bygningen er ca. 15 grader, uden at der tilføres varme. Det betyder, at den underjordiske bygning kan holde sig selv tør med lidt ventilation, selv om der siver lidt vand ind. Der er tre sådanne anlæg under udførelse. Det vi så er langt det største med parkering i 4 etager til ca. 400 biler. Anlægget er fuldautomatisk, så det er kun elevatoren, man kan se over jorden. Vi fortsatte til Det Kongelige Teaters nye Skuespilhus, hvor vi fik en spændende rundvisning i den store bygning. Vi fik først en rundvisning, hvor publikum normalt færdes, med forklaringer på arkitektur og valg af materialer de forskellige steder. Herefter var vi i sidebygningerne, på scenen og på personalegangen. Med projektører og som storforbruger af el prøver man hele tiden at finde nye løsninger for at spare på udgifterne. Ved rundvisningen på scenen var det tydeligt, at man havde været nødt til at spare under byggeriet, da der flere steder manglede beklædning og maling på steder, hvor publikum ikke har adgang. Vi vil også fremover holde møderne midt i september, da det giver langt de fleste deltagere. Vi sluttede med middag og kollegialt samvær på Skipperkroen i Nyhavn. Vi var 28 deltagere. Dirigenten gav herefter ordet til gruppeformand Palle Knudsen, Hoffmann A/S, som aflagde følgende beretning for interessegruppen for Fundering og Vandbygning: Der har været to møder i interessegruppen. Det første var torsdag den 10. april i København. Vi indledte med at besøge bygge- og anlægsarbejderne på Sluseholmen. Anlægsarbejdet bliver udført af C G Jensen A/S, som siden den 1. januar 2008 har videreført aktiviteterne fra Skanska Danmarks Region Anlæg. 6 af 10

7 Divisionschef Jørn Asmussen fortalte om selskabet, der har rødder tilbage til 1930 erne. Vi hørte også om det store bygge- og anlægsprojekt, som vi derefter besigtigede. Der er gravet kanaler og anlagt 14 broer ved byggemodningen af Sluseholmen, som er Københavns nye kanalby. Den nye bydel består af otte øer med hver sin boligkarré, som er bundet sammen af broer. Vi fortsatte til Ingeniørforeningens Mødecenter, IDA, på Kalvebod Brygge. Vi fik en forfriskning, hvorefter vi holdt gruppemøde. Overskibsinspektør Arne Ulstrup og synschef Svend Karstensen fra Søfartsstyrelsen redegjorde for de forskellige krav, der stilles til entreprenører, der udfører vandbygningsarbejder. Vi hørte bl.a. om, hvad der skal registreres, hvad der er mindste krav til udstyr ombord, hvornår bådførere af småbåde skal have en søfartsuddannelse, og hvornår der er krav til radioer, redningsflåder, MOB både, medicinkister mv. Vi bad om at få svarene skriftligt, og det fik vi så sent som i går. - De er efterfølgende sendt ud til interessegruppens medlemmer. Vi sluttede med middag. Vi var 36 om eftermiddagen og 33 til middagen. Det andet møde i interessegruppen var onsdag den 24. september i Vejle. Vi indledte med at besøge funderingsarbejdet som led i opførelsen af Bølgen. Gert Nielsen fra ejendomsselskabet Bertel Nielsen A/S fortalte om det omfattende byggeprojekt, og afdelingschef Poul-Erik Thomsen fra Arkil Fundering A/S redegjorde for funderingsarbejdet. Herefter blev vi vist rundt på byggepladsen, og vi gik også op på en af de øverste etager og nød udsigten. Vi fortsatte til Centrum Pæle A/S, hvor salgschef Lars Jørgensen bistået af Jacob Christensen og Lars Jørgensen viste os rundt på fabrikken, hvor vi så armeringsrobotten og fulgte produktionen af betonpæle. Derefter var der indlæg om de fremtidige krav til støj og vibrationer ved ramning, og hvad entreprenøren kan og skal gøre. Vi sluttede med middag på restaurant Neptun. Jacob Christensen, Centrum Pæle A/S, var vært. Vi var 27 om eftermiddagen og 26 til middagen udover repræsentanterne fra Centrum Pæle. Som afslutning på beretningerne gav dirigenten igen ordet til Lars Eriksen, der som nævnt er vores repræsentant i Struktøruddannelsens Uddannelsesudvalg og i Det faglige Fællesudvalg. Lars Eriksen fortalte nyt fra Struktøruddannelsens Uddannelsesudvalg. Man vil igen iværksætte en kampagne for at hverve nye struktørelever. Der er god erfaring med den forrige kampagne, som har givet 35 pct. flere struktørelever og 50 pct. flere anlægsstruktørelever. Der vil blive udsendt brev til medlemmerne fra Dansk Byggeris adm. direktør Lars Storr-Hansen og formanden for sektionen Knud Erik Kastrup med opfordring til at ansætte struktørelever. Og vi skal have udbredt kendskabet i folkeskolerne til strukturuddannelserne. Udvalget forsøger at skaffe ca. 1,2 mio. kr. til at gennemføre en kampagne til foråret. Lars Eriksen opfordrede forsamlingen til at vedblive med at ansætte nye lærlinge, så vi kan undgå at mangle arbejdskraft om nogle år og dermed komme ud i et større lønpres. Lars nævnte, at man skulle huske at skrive ordet struktør i annoncerne, som der ydes tilskud til. Lars Eriksen fortalte, at vi er gået sammen med tømmersektionen og murersektionen om sjakbajsuddannelsen. Indholdet er for praktikere, som skal have indsigt i tegningsforståelse, kalkulation, kommunikation med kunder, ledelse og arbejdsmiljø. Uddannelsen, der er en overbygning på 3 skoleforløb, varer ½ år. 7 af 10

8 Lars Eriksen nævnte også en uddannelse, der giver kompetencen: kloak på ekspert niveau, så man kan gå direkte til kloakmesterprøven. Lars Eriksen opfordrede forsamlingen til at bruge lærlingene rigtigt. I virksomhederne bør man udnævne en entrepriseleder til mentor for lærlingene. Udvalget vil lave kurser for mentorer af én til to dages varighed. Virksomhederne bør lave klare regler for lærlingene og eventuelt nedsætte et lærlingeudvalg. Og så bør man huske at besøge den enkelte elev på skolen for at fremme tilknytningen til virksomheden. Dansk Byggeri har lagt stort pres på beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen for at få tilskuddet til voksenlærlinge med på finansloven. For så vidt angår det faglige fællesudvalg, nævnte Lars den ny logbog, som er nem at overskue. Man skal skrive i logbogen inden skolestarten. I modsat fald bliver lærlingen sendt hjem igen. Man kan nu få HTX sammen med struktøruddannelsen. Det vil så sammenlagt tage 5 år og 2 måneder, men stærke elever vil derved kunne spare de 2 år af uddannelsen. Det er nødvendigt med at opnå flere praktiske ingeniører. Det er kun 20 pct. af de uddannede diplomingeniører, som har en håndværksmæssig baggrund. Der arbejdes på at blive komme med til EM og VM i struktør ROAD building for at få pressens opmærksomhed. Dirigenten spurgte herefter forsamlingen, om der var bemærkninger til beretningerne. Søren P. Simonsen, Einar J. Jensen a-s, sagde, at han syntes, at det var et utroligt spændende organisationsdiagram, som sektionens formand havde redegjort for. Søren Simonsen tilføjede: Flot med tre divisioner, og det er trods alt medlemmerne, der bestemmer til sidst. Henrik Styrup, Stürup A/S, sagde, at formandens forslag til den fremtidige organisering var god. Jesper Jensen, Brødrene A. og B. Andersen A/S, sagde, at han genkendte de problemer med områderne, som Knud Erik Kastrup havde nævnt i beretningen. Carsten Andersen, Brdr. Andersen Randers A/S, opfordrede forsamlingen til at bede sektionens formand om at sende et brev til Dansk Byggeris bestyrelse med ønskerne til den fremtidige organisering. Søren P. Simonsen, Einar J. Jensen a-s, sagde, at det var vigtigt at gå sammen med de andre sektioner. Hans A. Muurholm, NCC Roads A/S, spurgte om årsagen til, at Asfaltindustrien skulle være under Industridivisionen i Knud Erik Kastrups forslag til organisationsdiagram, da der er mange asfaltfirmaer i Vejbygningssektionen. Knud Erik Kastrup fortalte, at han havde talt med Asfaltindustriens formand Thomas Rask, NCC Roads A/S, og opfordret Asfaltindustrien til at blive medlem af Danske Anlægsentreprenører. Bjarne Kjærside, Skanska Asfalt A/S, bakkede op om Danske Anlægsentreprenører. 8 af 10

9 Jesper Arkil, Arkil A/S, tilsluttede sig forslaget til et brev til bestyrelsen for Dansk Byggeri, idet Jesper Arkil ønskede at rette fokus på medlemsvirksomhedernes indflydelse sammenholdt med deres kontingentbetalinger. Erik H. Christensen, Arkil Asfalt A/S, beklagede sig over kommunernes udbud. Søren P. Simonsen, Einar J. Jensen a-s, sagde, at med hensyn til udlicitering af kommunale opgaver, så er der som bekendt forskel på aktivering med tilskud og uden offentligt tilskud. På dirigentens forespørgsel var hele forsamlingen enig om at anmode Vejbygningssektionens formand om at sende forslaget til den fremtidige organisering til bestyrelsen for Dansk Byggeri, hvorefter der var akklamation fra salen for bestyrelsens beretninger og arbejde. Ad c) Etablering af branchefællesskabet Danske Anlægsentreprenører Sektionens formand Knud Erik Kastrup redegjorde for initiativet til at etablere Danske Anlægsentreprenører, som er et branchefællesskab for sektionerne inden for anlægs- og infrastrukturbranchen. Det vil sige: Anlægsentreprenørsektionen, Brolægningssektionen, Kabel- og Ledningssektionen, Kloaksektionen, Vejbygningssektionen og Interessegruppen for Park- og Vejdrift. Baggrunden for at etablere branchefællesskabet er for det første at styrke anlægs- og infrastrukturbranchens interessevaretagelse. For det andet at samle kræfterne, når det gælder synliggørelse af anlægs- og infrastrukturbranchen i forhold til offentligheden, politikere og kunder. For det tredje at få større effekt af ressourcerne i de involverede sektioner. Branchefællesskabets formål er: 1) At fremme kendskabet til aktiviteter i anlægs- og infrastrukturbranchen. 2) At koordinere aktiviteter og interessevaretagelse for Dansk Byggeris sektioner og interessegrupper inden for anlægs- og infrastruktur. 3) At fremme interessevaretagelsen for de tilsluttede sektioner og interessegrupper inden for: uddannelse, efteruddannelse, miljø og arbejdsmiljø, teknik og økonomiske rammebetingelser for virksomhederne. Det organisatoriske grundlag for branchefællesskabet er: 1) Medlemmerne af branchefællesskabet er sektioner og interessegrupper under Dansk Byggeri med aktiviteter inden for anlægs- og infrastrukturområdet. 2) Bestyrelsen består af 2 medlemmer fra hver af de tilsluttede sektioner og ét medlem fra hver interessegruppe. 3) Ved generalforsamlingen kan hver sektion lade sig repræsentere med op til 8 medlemmer fra hver sektion og med op til 4 medlemmer fra hver interessegruppe. 4) Branchefællesskabet ledes af en af Dansk Byggeri ansat leder/branchedirektør, der repræsenterer branchefællesskabet udadtil som talsmand. Det forventes, at Dansk Byggeri stiller sekretariatsbetjening til rådighed for branchefællesskabet, og at kontingentet dækker udgifter til: analyser, PR, publikationer samt møder og arrangementer. Forslaget om etablering af branchefællesskabet vil blive sat på dagsordenen ved de nævnte sektioners generalforsamlinger frem mod maj Der er udarbejdet budget og vedtægter samt handlings- og aktivitetsplan. Initiativtagerne forventer endelig godkendelse af branchefællesskabet på Dansk Byggeris repræsentantskabsmøde i maj 2009 som led i vedtagelsen af Dansk Byggeris strategi- og handlingsplan. Dirigenten spurgte forsamlingen, om det var god idé at gå videre. Alle stemte ja. Dirigenten spurgte herefter, om forsamlingen ønskede, at Vejbygningssektionen blev meldt ind i branchefællesskabet. Alle stemte ja. Dirigenten spurgte så, om forsamlingen ønskede, at sektionens formand og næstformand blev valgt til bestyrelsen for Danske Anlægsentreprenører. Alle stemte ja. 9 af 10

10 Mogens Hansen sluttede med at spørge, om forsamlingen ønskede, at de delegerede til Danske Anlægsentreprenørers generalforsamling er Vejbygningssektionens bestyrelsesmedlemmer samt tre repræsentanter for sektionens medlemmer. Alle stemte ja. Ad d) Fremlæggelse af det reviderede regnskab for 2007 til godkendelse Vejbygningssektionens sekretær Finn Bo Frandsen aflagde regnskabet. I 2007 var indtægterne kr. mod kr. i Udgifterne var kr. i 2007 mod kr. i Det var især udgifterne til generalforsamlingen - grundet stor tilslutning, der var vokset, men udgifterne til ekskursionen og gruppemøderne var ligeledes noget større i 2007 end i Sektionen havde dermed et underskud på kr. i 2007 efter et overskud på kr. i Egenkapitalen faldt fra kr. pr. 31. december 2006 til kr. pr. 31. december Generalforsamlingen godkendte regnskabet for 2006 uden bemærkninger. Ad e) Fastsættelse af indskud og kontingent for 2009 På grundlag af budget 2009, der som noget nyt har udgifter til Danske Anlægsentreprenører på kr., foreslog formanden på bestyrelsens vegne en forhøjelse af kontingentet pr. medlemsvirksomhed fra kr. eksklusiv moms i 2008 til kr. eksklusiv moms i 2009, mens indskuddet for nye medlemmer forblev 500 kr. eksklusiv moms fra 2008 til Forsamlingen vedtog bestyrelsens forslag. Ad f) Valg af gruppeformænd og suppleanter for gruppeformændene Valgene fandt sted på gruppemøder i pausen. Efter pausen meddelte dirigenten, at gruppen for Nord- og Midtjylland havde genvalgt Lars Eriksen, Arkil A/S, Randers, til gruppeformand, og genvalgt Michael Andersen, Brdr. Andersen Randers A/S, til suppleant for gruppeformanden. Gruppen for Sjælland og Lolland-Falster genvalgte afdelingsingeniør Gunnar Thomsen, Per Aarsleff A/S, til gruppeformand, og regionschef Claus Elleman, Barslund A/S, til suppleant. Ad g) Valg af 2 revisorer Erik H. Christensen, Arkil Asfalt A/S, og Carsten Andersen, Brdr. Andersen Randers A/S, blev begge genvalgt. Ad h) Eventuelt Knud Erik Kastrup nævnte, at bestyrelsen havde drøftet destination for sektionens ekskursion i 2009, og at det kunne være spændende at besøge de omfattende bygge- og anlægsarbejder i Dubai eller den nye tunnel under Bosporus Strædet. Der var ikke andre emner. Herefter erklærede dirigenten dagsordenen for udtømt. Knud Erik Kastrup takkede Mogens Hansen for god mødeledelse og forsamlingen for god ro og orden. Herefter hævede formanden generalforsamlingen. Dirigentens Underskrift 10 af 10